Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 357
Offentligt
2416114_0001.png
Notat om ændring af den danske
straffelov om hadforbrydelser
Forfattere:
Dina Hashem, Cand.Jur.
Cecilie Fjeldberg Hjarsen, Bac.Scient.Soc.
Notatet er understøttet af:
Maj 2021
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 357: Anmodning om foretræde fra Beskyt Minoriteter, vedrørende ændring af den danske straffelov om hadforbrydelser
2416114_0002.png
Juridisk og samfundsvidenskabeligt grundlag
for lovændring af hadforbrydelser i Danmark
Selvom det i Danmark er ulovligt at begå hadforbrydelser
efter straffelovens §§ 81, nr. 6 og 266 b, foreligger der en
længere række argumenter for, at nuværende lovgivning og
retspraksis ikke yder en tilstrækkelige retssikkerhed for ofre
for hadforbrydelser. I følgende opsummeres kort belæg for
ændringer af lovgivningen om hadforbrydelser i Danmark.
Straffelovens §§ 81, nr. 6 og 266 b
(bilag 1)
§ 266 b:
§ 81, nr. 6:
Vedrører hadefulde ytringer
Vedrører strafskærpende omstændigheder
ved f.eks. vold samt hærværk
Overordnet problemstilling
1. Hadforbrydelser retsforfølges ikke i tilstrækkelig grad
2. Ikke alle udsatte grupper er beskyttet i lovgivningen
Løsning 1
Det skal ekspliciteres i bestemmelserne, at en hadforbrydelse helt eller delvist kan være motiveret af had
Hverken
de nuværende eller ønskede motivgrupper i bestemmelserne er tilstrækkeligt beskyttet før dette kodificeres, og ud-
dybes i bemærkningerne. Delmotiv er betegnelsen for, når der forekommer en anden omstændighed udover had, der kan for-
klare forbrydelsen. Hadforbrydelser med et delmotiv retsforfølges ikke i tilstrækkelig grad i nuværende praksis.
Dette til trods for:
Grundlag
•
Det står i bemærkningerne til bestemmelsen, at en hadfor-
brydelse kan have et helt eller delvist motiv (bilag 2). Be-
mærkningerne er vejledende for gældende lov, hvorfor det
er paradoksalt, at det ikke håndhæves i praksis.
Racediskriminationskomiéen har kritiseret Danmark for
ikke at overholde Racediskriminationskonventionens
forpligtelser om effektiv lovgivning og utilstrækkelig rets-
forfølgning i forbindelse med § 81, nr. 6. se sag, Sadic v.
Denmark, (bilag 3).
Straffelovens § 81, nr. 6. blev indført i 2004, som en ko-
dificering af hidtidig praksis. Dette udgjorde altså ikke
en lovmæssig ændring fra tidligere, men havde til hen-
sigt at eksplicitere de strafbare forhold. I dette tiltag lig-
ger en anerkendelse af retspraksis’ manglende korrekte
håndhævelse af loven. Tiltaget har dog ikke vist sig at have
det ønskede formål, hvorfor en yderligere kodificering er
nødvendig.
1
Statistikkerne viser, at kun halvdelen af registrerede sager
efterforskes. Tallene bekræfter hertil, at der er stor kløft
mellem anmeldte sager og afsagte domme (bilag 4). Der
føres dog ikke statistik over domme vedrørende § 81, nr. 6.
Mange oplever, at politiet afviser deres anmeldelser med
begrundelsen, at andre omstændigheder kan forklare over-
faldet end had alene. Anonymiseret eksempel til højre.
Det er gældende i andre lande: I engelsk lovning fremgår
det, at en hadforbrydelse helt eller delvist kan være moti-
veret af had (bilag 5).
Anonymiseret eksempel
•
Forurettet skulle købe en knallert og aftalte med sælger,
at mødes i nærheden af Ryparken station. Da forurettet
ankom, blev han ikke mødt af én person men af mellem
seks til otte unge drenge. Hertil blev forurettet uopfordret
spurgt ind til, om han er jøde. Forurettet valgte at benægte.
Situationen ledte til, at drengene begyndte at tæske løs på
forurettet, imens der bl.a. blev sagt “jødesvin”. Overfal-
det krævede hospitalsindlæggelse. Da forurettet, med et
vidne, gav sin anmeldelse til politiet blev sagen afvist med
begrundelsen, at det blot var drengestreger og vedkom-
mende selv havde provokeret → delmotiv.
•
•
•
•
1: Kjær Minke, L., & Elholm, T. (2016). Hadforbrydelse: giver det
mening? I H. V. G. Pedersen (red.), Juridiske Emner ved Syddansk
Universitet 2015 (s. 349-362). Djøf Forlag.
1
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 357: Anmodning om foretræde fra Beskyt Minoriteter, vedrørende ændring af den danske straffelov om hadforbrydelser
2416114_0003.png
Løsning 2
‘Handicap’ skal tilføjes som motivgruppe i § 266 b
Den
20. april 2021 blev ‘handicap’ som motivgruppe vedtag-
et i § 81, nr. 6, men mennesker med et handicap er stadig
ikke beskyttet i § 266 b om hadefulde ytringer.
Dette til trods for:
Løsning 3
‘Kønsidentitet, kønskarakteristika og kønsudtryk’
skal tilføjes som motivgrupper i §§ 81, nr. 6 og 266 b
Strafferetligt
tolkes disse motiver i nuværende praksis un-
der ‘seksuel orientering’, selvom det ikke er det samme.
Det betyder, at hverken ciskønnede kvinder, transkønnede
mennesker, interkønnede personer eller mennesker med et
non-binært kønsudtryk er beskyttet i lovgivningen om had-
forbrydelser i Danmark. Dette til trods for:
Grundlag
•
Danmark har tiltrådt FN’s handicapkonvention samt
EU-direktiv 2000/78 om ligebehandling i arbejdsliv-
et og er forpligtet til at beskytte denne befolknings-
gruppe.
2
Det bryder med paralleliteten mellem §§ 81, nr. 6 og
266 b, som udtrykt i bemærkningerne (bilag 6).
Undersøgelser fra Norge påviser en sammenhæng
mellem hadefulde ytringer på nettet og vilje til at begå
vold.
3
Hadefulde ytringer skaber en accept af voldelig
handling gennem dehumanisering af gruppen.
4
Det er gældende i andre lande: Norsk straffelov om
hadforbrydelser omfatter psykisk og fysisk handicap
(bilag 7).
Grundlag
•
En længere række undersøgelser bekræfter, at cis-
kønnede kvinder og LGBT+ personer er udsatte
(bilag 8).
Det er i forvejen en del af den danske straffelov, at
køn er beskyttet ved andre strafskærpende omstæn-
digheder (bilag 9).
Danmark har tiltrådt FN’s kvindekonvention og er
forpligtet til at beskytte kvinder mod diskrimination
(bilag 10). En tiltrædelse af konventionen er en an-
erkendelse fra den danske stat om, at det er en udsat
gruppe, der skal kunne beskyttes.
Det er gældende i andre lande: Norsk straffelov om
hadforbrydelser omfatter kønsidentitet og kønsudtryk
(bilag 7).
•
•
•
•
•
•
2: Udenrigsministeriet (15-11-2017) Bekendtgørelse af FN-konvention
af 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap, nr.
20. og Beskæftigelsesministeriet (02-10-2016) Bekendtgørelse af lov
om Ligebehandlingsnævnet, nr. 1230.
3: Likestillings- og diskri mineringsombudet (2015): Hatytringer og
hatkriminalitet.
4: Nilsen, Anne Birgitta, 2014: Hatprat. Cappelen Damm Akademisk
2
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 357: Anmodning om foretræde fra Beskyt Minoriteter, vedrørende ændring af den danske straffelov om hadforbrydelser
2416114_0004.png
Yderligere anbefalinger
Udover
de tre ændringskrav opfordres der på det kraftigste til at efterleve følgende anbefalinger:
1. Bemærkningerne i straffelovens § 266 b skal uddybes
Der findes ikke en definition af ”tro” og ”afstamning”
i bemærkningernes ordlyd. Dette er problematisk,
da bemærkningernes funktion er at vejlede og defi-
nere gældende ret. Det anbefales yderligere, at be-
mærkningerne generelt optimeres, da bemærknin-
gernes fortolkning af motivgrupperne anvendes som
udgangspunkt for sager om § 81, nr. 6. Yderligere er
bemærkningerne af ældre dato, og afspejler det ikke
det nuværende samfund. Dette er nødvendigt for, at
lovgivningen yder effektiv retssikkerhed.
2. Der skal føres systematiske opgørelser over både §§
266 b og 81, nr. 6
Der føres ikke opgørelser over sager vedrørende § 81,
nr. 6.
5
Ydermere registreres ikke alle anmeldelser i poli-
tiets sagssystem. Ifølge Det Kriminal Præventive Råd
er det vigtigt at kende omfanget af hadforbrydelser
for at kunne bekæmpe og forebygge problemet.
6
3. Efterforskningen skal optimeres
Af politiets årsrapport fra 2020 fremgår det, at der i
2019 blev registreret 569 sager, som efter Rigspoliti-
ets vurdering kan karakteriseres som hadforbrydels-
er. Ud af de 569 sager, blev der kun rejst straffesag i
281 sager (bilag 3) Det svarer til, at kun ca. 50% af
sagerne efterforskes. Der efterspørges hertil en for-
klaring på, hvorfor de resterende sager forbliver som
hændelses- eller undersøgelsessager.
4. Dansk forskningsbidrag til området skal øges
Indeværende undersøgelser og forskning om hadfor-
brydelser fra en dansk kontekst er begrænset. Der er
behov for øget viden på området og forskning, der til-
vejebringer viden om supplerende løsninger.
Derfor er handling vigtig
(bilag 11)
Hadforbrydelser har sundhedsmæssige konsekvenser
Undersøgelser har påvist, at ofre for hadforbrydelser oplever større fy-
siske og psykiske skader end ofre for parallelle forbrydelser, der ikke er
motiveret af had. Konsekvenserne omfatter bl.a. identitetstab gennem
dehumanisering, et liv i frygt og et liv med PTSD.
Hadforbrydelser har samfundsøkonomiske konsekvenser
Undersøgelser viser, at ofre for hadforbrydelser isolerer sig fra samfun-
det i frygt for nye overfald og bliver derved hjemme fra skole og arbej-
de. Det giver anledning til at adressere de potentielle samfundsøkono-
miske konsekvenser, da den danske velfærdsmodel forudsætter en høj
arbejdsmarkedsdeltagelse.
Hadforbrydelser har demokratiske konsekvenser
Undersøgelser viser, at hadforbrydelser er en trussel for demokratiet,
fordi det forhindrer befolkningsgrupper i at tage aktiv del i den offent-
lige debat.
Derfor er lovgivning om hadforbrydelser ikke i
strid med ytringsfriheden
Dansk lov om ytringsfrihed beskytter både retten til at ytre sig, men
også retten til at blive beskyttet mod ulovlige ytringer
Ytringsfriheden i Grundlovens § 77 er ikke absolut. Bestemmelsen
lyder: ”(…) dog under ansvar for domstolene”, hvilket betyder, at dom-
stolene har enekompetence til at sanktionere for overtrædelser af den
materielle ytringsfrihed (bilag 12).
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention håndhæver også,
at ytringsfriheden ikke berettiger alle ytringer
Ytringsfriheden beskyttes i Den Europæiske Menneskerettighedskon-
vention (EMRK) artikel 10 og er heller ikke absolut. Artiklens stk. 2,
hjemler, at der undtagelsesvist kan gøres et indgreb i ytringsfriheden
(se bilag 13). Konventionen er inkorporeret i dansk lov, hvorfor artikel
10’s prøvelseskriterie vedrørende afvejning af proportinalitet, indgår i
sager om hadforbrydelser ved de danske domstole.
Hadtale er et direkte misbrug af ytringsfriheden
EMRK art. 17 om misbrug af rettigheder, herunder hadtale. Såfremt der
er tale om hadtale, skal en ytring slet ikke behandles efter prøvelseskrit-
eriet i artikel 10. Ytringer, der omfattes af EMRK art. 17, er dermed et
misbrug af rettigheder, og vil slet ikke være omfattet af ytringsfriheden
i EMRK artikel 10 om ytringsfrihed (se bilag 14 om afgørelse fra Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstolen).
5: Retsudvalget 2021: Besvarelse af spørgsmål nr. 910 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg. Justitsministeriet.
6: https://dkr.dk/vold-og-voldtaegt/fakta-om-hadforbrydelser/
Dina Hashem, Cand.Jur
Cecilie Fjeldberg Hjarlsen, Bac.Scient.Soc.
Initiativtagere til lovforslag om ændring af lovgivning om
hadforbrydelser i Danmark
3
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 357: Anmodning om foretræde fra Beskyt Minoriteter, vedrørende ændring af den danske straffelov om hadforbrydelser
2416114_0005.png
BILAG
Bilag 1
Dansk lov om hadforbrydelser, straffelovens §§ 266 b og 81, nr. 6
(...)
Bilag 2
Bemærkningerne til lov nr. 218 af 31. marts 2004 (L 99 af 26. november 2003)
4
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 357: Anmodning om foretræde fra Beskyt Minoriteter, vedrørende ændring af den danske straffelov om hadforbrydelser
2416114_0006.png
Bilag 3
Kritik fra Racedisktiminationskomitéen i sagen, Sadic v. Denmark (2010)
5
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 357: Anmodning om foretræde fra Beskyt Minoriteter, vedrørende ændring af den danske straffelov om hadforbrydelser
2416114_0007.png
Bilag 4
Tal over hadforbrydelser i Danmark
Selvom der er et markant mørketal i Politiets statistikker, så bekræfter tallene, at hadforbrydelser er et problem i Danmark.
Mørketallet er et problem i sig selv, da det ifølge Det Kriminal Præventive Råd er vigtigt, at kende omfanget af hadfor-
brydelser for at kunne bekæmpe og forebygge problemet.
7
Mørketallet i Politiets årsrapport 2020
Når der refereres til politiets tal over hadforbrydelser, skal der tages forbehold for:
1) Politiet er kun bekendt med de sager, der anmeldes.
2) Politiets tal tager afsæt i strafbare forhold. Politiets opgørelser omfatter derfor kun de anmeldte sager politiet
har vurderet relevante at registrere, de sager anklagemyndigheden har fundet relevant at sigte og de sager som
domstolen har fundet relevant at dømme.
Af politiets årsrapport fra 2020 fremgår det, at der i 2019 blev registreret 569 sager, som efter Rigspolitiets vurdering kan
karakteriseres som hadforbrydelser. Dette tal omfatter både ytringer efter § 266 b og forbrydelser med et hadmotiv efter
§ 81, nr. 6.
Tabel 1) Hadforbrydelser: Registrerede sager og straffesager i 2019
Hadforbrydelser i 2019
Registrerede sager
Straffesager
Hændelses- og undersøgelsessager
Antal sager
569
281 (49%)
288 (51%)
Som det kan aflæses af tabel 1, blev der i 2019 kun rejst straffesag i 281 af alle registrerede sager, som Rigspolitiet vur-
derede som en hadforbrydelse. Det svarer til, at kun ca. 50% af alle registrerede sager tages op til efterforskning. Det er
bekymrende og et plausibelt forklaringsgrundlag efterspørges.
Ifølge Politiets seneste årsrapport fandt hadforbrydelserne i 2019 særligt sted indenfor kriminalitetstyperne hadefulde
ytringer (straffelovens §266 b), vold, trusler og hærværk. Fra figur 1 kan tallene for anmeldelser, sigtelser og domme
vedrørende § 266 b aflæses. Tallene fremgår af en aktindsigt fra Rigsadvokaten. Det har ikke været muligt at få tal for §
81, nr. 6, da disse endnu ikke opgøres systematisk. Det er et problem i sig selv, og fremtidig systematisk opgørelser over
§ 81, nr. 6 anbefales.
7: https://dkr.dk/vold-og-voldtaegt/fakta-om-hadforbrydelser/
6
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 357: Anmodning om foretræde fra Beskyt Minoriteter, vedrørende ændring af den danske straffelov om hadforbrydelser
2416114_0008.png
Figur 1) Anmeldelser, sigtelser og domme i 2019 efter § 266 b
Som det kan aflæses af figur 1, så blev der i 2019 rejst sigtelser i under halvdelen af alle anmeldelser vedrørende $ 266 b,
og hertil blev der kunne fældet dom i 14 sager. Det svarer til, at lidt under 9% af alle anmeldelser om hadefulde ytringer i
2019 førte til en dom.
Bilag 5
Engelsk lov: Crime and Disorder Act 1998 (28)
7
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 357: Anmodning om foretræde fra Beskyt Minoriteter, vedrørende ændring af den danske straffelov om hadforbrydelser
2416114_0009.png
Bilag 6
Bemærkningerne til lov nr. 218 af 31. marts 2004 (L 99 af 26. november 2003)
Bemærkningerne uddyber som markeret, at fortolkningen af motivgrupperne skal ske med udgangspunkt i straffelovens
§ 266 b, hvorfor der er en parallelitet mellem bestemmelserne. Det gør det derfor uhensigtsmæssigt, at handicap ikke
omfattes af § 266 b.
Bilag 7
Justis- og beredskapsdepartementet (20-05-2005) Lov om straff (straffeloven)
8
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 357: Anmodning om foretræde fra Beskyt Minoriteter, vedrørende ændring af den danske straffelov om hadforbrydelser
2416114_0010.png
Bilag 8
Undersøgelser der bekræfter relevansen af at tilføje ‘kønsidentitet, kønskarakteristika og kønsudtryk’
I Rapporter udarbejdet af organisationer, som Danmark er medlem af, såsom Europarådet, EU’s agentur for Grundlæg-
gende Rettigheder og OSCE, fremføres der belæg for, at kønsidentitet skal inkluderes som motivgruppe i lovgivning om
hadforbrydelser:
•
•
Ifølge Europarådet
8
og OSCE
9
bliver transpersoner i høj grad udsat for hadforbrydelser grundet deres kønsidentitet.
En LGBT-survey udarbejdet af EU’s agentur for Grundlæggende Rettigheder
10
(FRA) viser, at LGBT+personer i høj
grad bliver udsat for hadforbrydelser. Transpersoner bliver i særlig grad udsat for gentagne hadmotiverede vold og
overfald.
En anden survey udarbejdet af FRA
11
om vold mod kvinder viser, at 55 % af danske kvinder enten har oplevet psykisk
eller seksuel vold eller trusler fra 15 årsalderen.
•
Rapporter udarbejdet af danske myndigheder bekræfter lignende resultater:
•
Justitsministeriets offerundersøgelse fra 2020
12
har medtaget kønsidentitet som en isoleret motivkategori for had-
forbrydelser. Undersøgelsen viser, at 10% af voldsofrene svarer, at de helt sikkert eller måske mener, at volden mod
dem har været motiveret af deres kønsidentitet.
En rapport udarbejdet af COWI
13
fra 2015 viser, at hadforbrydelser motiveret af ofrets (formodet) kønsidentitet særligt
rammer transpersoner.
•
Bilag 9
‘Køn’ er omfattet i dansk straffelov
Køn er ikke et ukendt begreb i straffeloven og bruges i en bestemmelse, der ligner § 81, nr. 6. Den bruges i straffelovens.
§ 157 a, stk. 2, nr. 3, der er en strafskærpelsesregel ved lovovertrædelse i form af tortur.
Køn er dermed brugt i strafferetten, og endda opregnet med samme grupper, der omfattes i straffelovens. § 266 b.
8: Europarådet (2011), Discrimination on the grounds of sexual orientation and gender identity in Europe.
9: OSCE/ODIHR Office for Democratic Institutions and Human Rights (2021): “Bias against other groups - Sexual orientation or gender identity”, Polen
10: FRA - EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder (2013): “EU LGBT Survey”, Luxembourg, Publications Office
11 : FRA - EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder (2015): “Violence against women: an EU-wide survey”, Luxembourg
12: Justitsministeriet 2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2019.
13: COWI (2015): “En kortlægning af hadforbrydelser hadforbrydelser i Danmark. En undersøgelse af befolknings oplevede hadforbrydelser”. København:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
9
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 357: Anmodning om foretræde fra Beskyt Minoriteter, vedrørende ændring af den danske straffelov om hadforbrydelser
2416114_0011.png
Bilag 10
Bekendtgørelse af konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod
kvinder (Kvindekonventionen)
Artikel 2 om statens pligt til retssikkerhed:
Artikel 5 om staternes forpligtelse om at nedbryde den stereotype opfattelse af kvinder:
10
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 357: Anmodning om foretræde fra Beskyt Minoriteter, vedrørende ændring af den danske straffelov om hadforbrydelser
2416114_0012.png
Bilag 11
Hadforbrydelser medfører alvorlige konsekvenser
Hadforbrydelser skal tages alvorligt, fordi det er en kriminalitetsform, der har vide konsekvenser for både individet og sam-
fundet som helhed. Hadefulde overfald har associationer til århundreder gammel terror og tidligere hadefuld forfølgelse
(Herek et al. 2002
14
; Lim 2009
15
; Perry and Alvi 2012
16
).
Hadforbrydelser skader mere end parallelle forbrydelser
Udenlandske studier peger på, at hadforbrydelser medfører større fysisk og psykisk skade end parallelle forbrydelser, der
ikke er motiveret af had. (Pezzella 2017
17
; Iganski 2002
18
; Herek et al. 2002
19
; Lawrence 2009
20
; Perry 2009
21
; Pezzella
and Fetzer 2015
22
; Levin 1999
23
; Strom 2001
24
; Messner et al. 2004
25
). En parallel forbrydelse kan eksempelvis være et
voldeligt overfald uden et hadmotiv.
•
Fysiske skader
Studier viser, at hadforbrydelser har en helt særlig brutal karakter (Levine and McDevitt’s 1993
26
; Levin 1999
27
; Strom
2001
28
; Messner et al. 2004
29
). En engelsk analyse viser f.eks., at ofre for hadforbrydelser har dobbelt så stor sandsyn-
lighed for at blive skadet ved overfaldet og fire gange så stor sandsynlighed for, at skaderne kræver hospitalsindlæg-
gelse (Pezzella 2017
30
; Levin 1999
31
).
•
Psykiske skader
Undersøgelser viser, at hadforbrydelser forårsager højere grad af psykiske mén sammenlignet med parallelle for-
brydelser, der ikke er motiveret af had (McDevitt 1989
32
; Levin & McDevitt 1993
33
; Pezzella 2017
34
; Erlich 1994
35
; Mc-
Devitt et al. 2001
36
). F.eks. viser en undersøgelse fra USA, at ofre for hadforbrydelser oplever 21% flere af de hyppigste
14: Herek, G. M., Cogan, J. C., & Gillis, J. R. (2002). Victim experiences in hate crimes based on sexual orientation. Journal of Social Issues, 58(2), 319–339.
15: Lim, H. A. (2009). Beyond the immediate victim: Understanding hate crimes as message crimes. Hate crimes: The consequences of hate crime, 2, 107–222.
16: Perry, B., & Alvi, S. (2012). ‘We are all vulnerable’ The in terrorem effects of hate crimes. International Review of Victimology, 18(1), 57–71.
17: Pezzella, Frank S. 2017: Hate Crime Statutes. A Public Policy and Law Enforcement Dilemma. Department of Criminal JusticeJohn Jay College of Criminal Justi-
ceNew York USA.
18: Iganski, P. (2002). Introduction: The problem of hate crimes and hate crimes laws. In P.Iganski (Ed.), The hate debate: Should hate be punished as a crime. (pp.
1–15). London: The Institute for Jewish Policy Research.
19: Herek, G. M., Cogan, J. C., & Gillis, J. R. (2002). Victim experiences in hate crimes based on sexual orientation. Journal of Social Issues, 58(2), 319–339.
20: Lawrence, F. M. (2009). Punishing hate: Bias crimes under American law. Harvard University Press.
21: Perry, B. (Ed.). (2009). Hate crimes (Vol. 2). Greenwood Publishing Group.
22: Pezzella, F. S., & Fetzer, M. D. (2015). The likelihood of injury among bias crimes: An analysis of general and specific bias types. Journal of Interpersonal Violence,
0886260515586374.
23: Levin, B. (1999). Hate crimes worse by definition. Journal of Contemporary Criminal Justice, 15(1), 6–21.
24: Strom, K. (2001). Hate crimes reported in NIBRS, 1997–99. US Department of Justice, Office of Justice Programs, Bureau of Justice Statistics.
25: Messner, S. F., McHugh, S., & Felson, R. B. (2004). Distinctive characteristics of assaults motivated by bias. Criminology, 42(3), 585–618
26: Levin, J., & McDevitt, J. (1993). Hate crimes: The rising tide of bigotry and bloodshed (Vol. 5).New York: Plenum Press.
27: Levin, B. (1999). Hate crimes worse by definition. Journal of Contemporary Criminal Justice, 15(1), 6–21.
28: Strom, K. (2001). Hate crimes reported in NIBRS, 1997–99. US Department of Justice, Office of Justice Programs, Bureau of Justice Statistics.
29: Messner, S. F., McHugh, S., & Felson, R. B. (2004). Distinctive characteristics of assaults motivated by bias. Criminology, 42(3), 585–618
30: Pezzella, Frank S. 2017: Hate Crime Statutes. A Public Policy and Law Enforcement Dilemma. Department of Criminal Justice, John Jay College of Criminal
Justice, New York USA.
31: Levin, B. (1999). Hate crimes worse by definition. Journal of Contemporary Criminal Justice, 15(1), 6–21.
32: McDevitt, J. 1989. The study of the character of civil rights crimes in Massachusetts (1983-1987). Boston: Centre for Applied Social Research, Northeastern Uni-
versity.
33: Levin, J., & McDevitt, J. (1993). Hate crimes: The rising tide of bigotry and bloodshed (Vol. 5).New York: Plenum Press.
34: Pezzella, Frank S. 2017: Hate Crime Statutes. A Public Policy and Law Enforcement Dilemma. Department of Criminal JusticeJohn Jay College of Criminal Justice,
New York USA.
35: Erlich, H., Larcom, B., & Pervis, R. (1994). The traumatic effects of ethnoviolence. Towson, Md: Prejudice Institute, Center for the Applied Study of Ethnoviolence
36: McDevitt, J., J. Balboni, L. Garcia, and J. Gu. 2001. Consequences for victims: A comparison of bias- and non-bias-motivated assaults. In Crimes of hate: Selected
readings. ed. P. Gerstenfeld and D. Grant. London: Sage.
11
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 357: Anmodning om foretræde fra Beskyt Minoriteter, vedrørende ændring af den danske straffelov om hadforbrydelser
2416114_0013.png
•
psykologiske symptomer associeret med stress end ofre for vold, der ikke var motiveret af had (McDevitt 1989
37
). En
anden amerikansk undersøgelse har f.eks. også vist, at det i gennemsnit tager fem år for ofre for hadforbrydelser at
overkomme de psykiske konsekvenser af overfaldet, mens det tager gennemsnitligt to år for ofre af overfald, der ikke
har været motiveret af had (Cogan 2002
38
; Herek et. al. 1999
39
).
Hadforbrydelser har alvorlige konsekvenser for offeret
Både danske og udenlandske undersøgelser viser, at hadforbrydelser medfører alvorlige konsekvenser for offeret (Lister-
born 2015
40
: Allen 2014
41
: Institut for Menneskerettigheder 2017
42
: Institut for Menneskerettigheder 2017b
43
; m.fl.). Kon-
sekvenserne omfatter bl.a.:
•
Tab af identitetsfølelse
Hadforbrydelser har stor indvirkning på ofrets identitetsfølelse. Ofre for hadforbrydelser kan føle sig dehumaniseret,
hvilket betyder, at de ikke føler sig som mennesker. De føler sig reduceret til sit stigma og ses ikke som andet end en
repræsentant herfor.
•
Et liv i frygt
Oplevelser med hadforbrydelser kan medføre bekymring for nye overfald hos forurettede, hvilket betyder, at ofre for
hadforbrydelser efterfølgende lever i frygt.
•
Isolation fra samfundet
Frygten for nye overfald kan for nogle have den konsekvens, at de isolerer sig og bliver hjemme fra skole eller arbejde.
For andre betyder det, at de omlægger deres hverdagsrutiner med hensyn til transport, hvor de går, og hvad tid de
tager hjemmefra.
•
Begrænset mulighedsrum og samfundsdeltagelse
Det betyder samlet set, at minoriteters samfundsdeltagelse og mulighedsrum begrænses, hvis de har været udsat
for en hadforbrydelse.
Konsekvenserne rammer hele gruppen
Både danske og udenlandske undersøgelser understreger, at konsekvenserne af hadforbrydelser strækker sig til fami-
lie, venner og andre mennesker fra samme minoritetsgruppe (Perry & Alvi 2012
44
; Pezzella 2017
45
; Institut for Mennes-
kerettigheder 2017b
46
; m.fl.). Det betyder, at konsekvenserne af hadforbrydelser ikke kun rammer de primære ofre men
strækker sig også til sekundære ofre. Da hadforbrydelser er motiveret af had til ofrets tilhørsforhold til en gruppe, så
oplever andre mennesker fra samme gruppe konsekvenser som frygt, vrede, stigmatisering og begrænset samfundsdelt-
agelse mv. (Ibid.)
37: McDevitt, J. 1989. The study of the character of civil rights crimes in Massachusetts (1983-1987). Boston: Centre for Applied Social Research, Northeastern Uni-
versity.
38: Cogan, Jeanine C. (2002): “Hate Crime as a Crime Category Worthy of Policy Attention” American Behavioral Scientist. Vol. 46, Nr. 1: 173-185.
39: Herek, G. M., Gillis, J. R., & Cogan, J. C. (1999). Psychological correlates of hate crime victimization among lesbian, gay, and bisexual adults. Journal of Consulting
and Clinical Psychology, 67(6), 945-951.
40: Listerborn, Carina (2015): “Geographies of the veil: violent encounters in urban public spacesin Malmö, Sweden”. Social & Cultural Geography, Vol. 16, Nr. 1.
41: Allen, Chris (2014): “Exploring the impact of Islamophobia on visible muslim women victims: a british case study”. Journal of Muslims in Europe, Vol. 3.
42: Institut for Menneskerettigheder 2017a: “Hadefulde ytringer i den offentlige online debat”. København: Institut for Menneskerettigheder.
43: Institut for Menneskerettigheder 2017b: “Hadforbrydelser i Danmark - Ni personlige beretninger” København: Institut for Menneskerettigheder.
44: Perry, B., & Alvi, S. (2012). ‘We are all vulnerable’ The in terrorem effects of hate crimes. International Review of Victimology, 18(1), 57–71.
45: Pezzella, Frank S. 2017: Hate Crime Statutes. A Public Policy and Law Enforcement Dilemma. Department of Criminal JusticeJohn Jay College of Criminal Jus-
ticeNew York USA.
46: Institut for Menneskerettigheder 2017b: “Hadforbrydelser i Danmark - Ni personlige beretninger” København: Institut for Menneskerettigheder.
12
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 357: Anmodning om foretræde fra Beskyt Minoriteter, vedrørende ændring af den danske straffelov om hadforbrydelser
2416114_0014.png
Hadforbrydelser er en trussel for demokratiet og ytringsfriheden
Både danske og udenlandske undersøgelser understreger, at hadforbrydelser udgør en trussel for demokratiet (Institut
for Menneskerettigheder 2017a
47
; Likestillings- og diskrimineringsombudets 2015
48
; Pezzella 2017; FRA 2015
49
). Hadfor-
brydelser svækker nemlig demokratiets grundprincipper, idet det begrænser befolkningsgruppers samfundsdeltagelse,
involvering i den offentlige debat og fraholder minoriteter i at ytre sig (Ibid.).
Bilag 12
Grundlovens § 77 om ytringsfrihed:
Bilag 13
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 10:
47: Institut for Menneskerettigheder 2017a: “Hadefulde ytringer i den offentlige online debat”. København: Institut for Menneskerettigheder.
48: Likestillings- og diskrimineringsombudet (2015): Hatytringer og hatkriminalitet.
49: FRA - EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder (2015): “Violence against women: an EU-wide survey”, Luxembourg, Publications Office
13
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 357: Anmodning om foretræde fra Beskyt Minoriteter, vedrørende ændring af den danske straffelov om hadforbrydelser
2416114_0015.png
Bilag 14
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 17 og relevante afgørelser fra Europæiske Men-
neskerettighedsdomstol (EMD):
Artiklen
giver ikke en fast definition af begrebet ´hadtale´, men det kan på baggrund af EMD’s retspraksis fastsættes, at
det er ytringer, der direkte opfordrer til vold eller ytringer, der lægger en befolkningsgruppe for had. Det nærmeste man
kan komme på en definition, gør sig gældende i EMD-afgørelsen Gündüz v. Turkey (2003), hvor EMD i præmis 40 udtalte:
“Tolerance and respect for the equal dignity of all human beings constitute the foundations of a democratic, plu-
ralistic society. That being so, as a matter of principle it may be considered necessary in certain democratic so-
cieties to sanction or even prevent all forms of expression which spread, incite, promote or justify hatred based
on intolerance (including religious intolerance), provided that any »formalities«, »conditions«, »restrictions« or
»penalties« imposed are proportionate to the legitimate aim pursued.”
Ytringer, der omfattes af EMRK artikel. 17 er dermed et misbrug af rettigheder, og vil slet ikke være omfattet af yt-
ringsfriheden i EMRK artikel 10 om ytringsfrihed. Det betyder derfor, at hadtale jf. EMRK art. 17, ikke skal prøves efter
prøvelseskonceptetet i art. 10, stk. 2.
50
Dette underbygges af retspraksis. Eksempelvis fremgår det i en sag om ytringsfri-
hed fra EMD i, Perincek v. Switzerland (2015), at dommerne uopfordret først og selvstændigt tog spørgsmålet om hadtale
op. Det fastlægger, at hadtale er uforeneligt med konventionen, hvorfor selv en gennemførelse af art. 10’s prøvelse vil
kunne stride imod konventionen.
50: Trine Baumbach, Racismebestemmelsens usikre grænser, Juristen 2014, s. 49.
14