Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 356
Offentligt
2415359_0001.png
Advokaterne
Bon
nez &
Ziebe P/S
Lovligheden
af
kriminalforsorgens
overvågning
af
indsatte
i lukkede
fængslers
korrespondance med
omverdenen herunder med godkendte
retshjælpsinstitutioner
som
for
eksempel
Krims
retshj
ælp
Aarhus
7.
juni 2021
Claus
Bonnez
advokat (H)
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Redegørelsen: "Lovligheden af kriminalforsorgens overvågning af indsatte i lukkede fængslers korrespondance med omverdenen herunder medgodkendte retshjælpsinstitutioner som for eksempel Krims retshjælp" udarbejdet af advokat Claus Bonnez ved Advokaterne Bonnez & Ziebe i Aarhus, fra Landsforeningen KRIM Retshjælpen
2415359_0002.png
Resume
Det
følger
af
straffuldbyrdelseslovens
§
57,
stk.
3,
1. pkt.,
at
indsatte
i
lukkede
fængsler
får
deres
telefonsamtaler
overvåget
af
kriminalforsorgen,
"medmindre dette
ikke findes
nødvendigt"
af
hensyn
til
"orden og
sikkerhed"
mv.
Denne
regel
gælder
ikke samtaler
med
en
afgrænset
gruppe
advokater,
hvilket
indebærer,
at
indsatte
i
lukkede
fængsler
kan
føre
uovervågede
samtaler
med
disse.
Som
det
fremgår
af
vedlagte
redegørelse,
er
der
i
praksis
ingen
af de
advokater,
som
indsatte må
føre
uovervågede
samtaler
med,
som
beskæftiger sig
med indsattes
klager
over
fængselsforhold.
Dette
skyldes
ikke
mindst,
at
denne
type
sager
ikke
er
økonomisk
rentable for advokaterne
(se redegørelsens
side
3
ff).
Krims
retshjælp
har siden
1998
været
godkendt
af Justitsministeriet
(senere Civilstyrelsen)
som
"retshj ælpskontor"
omfattet af
retsplejelovens
§
327,
stk.
7,
og
§
324.
Krims
retshjælp
yder
således
gratis retshj ælp
til
borgerne
efter
reglerne
i Justitsministeriets
"bekendtgørelse
nr.
637
af
11.
juni
2014
om
tilskud til
retshjælpskontorer
og
advokatvagter".
Krims
retshjælp
har i
særlig grad
været
benyttet
af
fængselsindsatte,
der
klager
over
fængselsforhold, overgreb
fra
personalet
mv.
Indtil
sommeren
2020
blev
straffuldbyrdelsesloven
af
kriminalforsorgen
fortolket således,
at
indsatte kunne
føre
uovervågede
samtaler med Krims
retshjælp.
Se
nærmere
vedlagte redegørelse,
side
i
7f.
Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol
(EMD)
fortolker
EMRK
artikel
8
således,
at
afsoneres ("convicted
detainees")
korrespondance
som
udgangspunkt
skal
være
uovervåget
af
myndigheder (Se
for
eksempel
Boris
Popov
mod
Rusland,
Hudoc
23284/04)
afgjort
afEMD
28.
oktober
2010,
som
der
er
redegj
ort
nærmere
for
på
side
12f i
vedlagte
redegørelse.
Det
er
værd
at
bemærke,
at
EMD i
Boris
Popov
fastslår,
at
strafafsonere har
ret
til kommunikere
uovervåget
med
enhver,
med mindre
myndighederne
godtgør
tilstedeværelsen af
en
konkret
sikkerhedsrisiko
("security
risk")
eller konkret risiko for kollusion
("collusion").
I
samme
afgørelse
påpeger EMD,
at
der
gælder særlige stringente
standarder
("stringent
standards")
i
forhold til
juridisk korrespondance ("legal correspondence").
EMD
fandt,
at
EMRK
artikel
8
var
krænket,
idet
myndighederne
havde
overvåget
en
indsats
korrespondance
med
en
NGO,
der
ydede retshjælp
til
den
indsatte.
Se
nærmere
redegørelsens
side 14f.
Efter
praksis
ved
internationale
organer
som
Europarådet og
er
kravet,
at
overvågning
af
indsattes
korrespondance
med
juridiske rådgivere ("legal
advisers")
som
for
eksempel
retshjælpsinstitutioner
kun kan
overvåges
af
myndighederne,
når der
foreligger
en
retskendelse.
Der
henvises til side
5-10
i
redegørelsen.
I
redegørelsen gennemgås eksempler
fra
praksis
ved
EMD. Der
henvises til side
11-15. EMD
forudsætter,
at
der skal
foreligge
konkrete
grunde
til,
at
en
afsoners
korrespondance kan
overvåges. De
danske
regler
forudsætter det
omvendte
at
der skal
foreligge
konkrete
grunde
til,
at
en
afsoners
korrespondance
ikke
skal
overvåges.
Dermed
er
der
grund
til
at
antage,
at
de
danske
regler
er
i strid med
EMRK
artikel
8.
Dette
synes i endnu
højere
grad
at
være
tilfældet
efter
praksisændringen
i
sommeren
2020,
hvor indsattes
korrespondance
med
godkendte
retshjælpsinstitutioner
også
skal
være
overvåget
sammenholdt
med,
at
indsatte
i
praksis
ikke
har
mulighed
for
at
betale
for bistand til
at
klage
over
fængselsforholdene
fra de advokater,
som
de må korrespondere med
uden
overvågning.
-
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Redegørelsen: "Lovligheden af kriminalforsorgens overvågning af indsatte i lukkede fængslers korrespondance med omverdenen herunder medgodkendte retshjælpsinstitutioner som for eksempel Krims retshjælp" udarbejdet af advokat Claus Bonnez ved Advokaterne Bonnez & Ziebe i Aarhus, fra Landsforeningen KRIM Retshjælpen
2415359_0003.png
Indledning
Cand.
jur.
Pernille
Brændbyge, daglig
leder
i
Krims
Retshjælp,
har
anmodet
om
undertegnedes
bemærkninger til,
at
Krims
retshjælp
og
andre
retshjælpsinstitutioner
ikke
længere
må
føre
uovervågede
telefonsamtaler
med indsatte i lukkede
fængsler,
kan
være
konventionsstridig.
For
at
løse
denne
opgave har
jeg valgt
at
analysere
de danske
regler
i
forhold til de
europæiske
fængseisregler,
de såkaldte
Nelson Mandela
Rules
og
praksis
ved den
Europæiske
Menneskerettighedsdomstol.
tndsatte
må
ikke
længere
få
uovervåget
rådgivning
ved gratis
retshjælpsinstitutioner
Indsatte
i
danske lukkede
og
åbne
fængsler
har i
mange år
benyttet
sig
af
adgangen
til
at
føre
uovervågede
telefonsamtaler med Krims
retshjælp,
for
eksempel
når de
ønsker
at
klage
over
fængselsforholdene,
eller
når de
ønsker
juridisk rådgivning
for eksempel
om
familieretlige
spørgsmål.
Retssager
afgjort
ved danske domstole
og
menneskerettighedsdomstolen
gennem de
seneste
6-7
år har
vist,
at
indsatte
i
danske
fængsler
og mennesker
indespærret
på
danske
retspsykiatriske afdelinger
udsættes for
ulovlige indgreb
og
overgreb
herunder
overgreb,
der
strider
mod
forbudet
i
Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention
mod
tortur,
nedværdigende
og
umenneskelig behandling
eller straf.
Den
overvejende
del af disse
sager
er
indledt
ved,
at
de
berørte
eller
disses
pårørende har
søgt
hjælp
hos Krims
retshjælp
eller
advokater
med
tilknytning
hertil.
I
sonmieren
2020
erfarede Krims
retshj
ælp,
at
indsatte i de lukkede
fængsler
i
stigende
grad
blev
nægtet
at
kontakte
retshjælpen
via
de såkaldte "advokattelefoner",
som er
telefoner
i
lukkede
fængsler,
som
indsatte får tilladelse til
at
benytte,
når de
skal tale med blandt
andet
deres advokat. Advokattelefoner
er
modsat af
de
telefoner,
som
indsatte i
lukkede
fængsler
normalt har
adgang til, uovervågede
af
fængselspersonalet.
Udsigten
til
ikke
at
kunne
føre
uovervågede samtaler
med
en
retshjælpsinstitution,
må
formodes
at
føre
til,
at
nogle
indsatte herunder
indsatte med
en
berettiget klage
over
kriminalforsorgen
vil
afstå
sig
fra
at
søge
juridisk
rådgivning,
da
rådgivning
overvåget
af
kriminalforsorgen
er
en
rådgivning overvåget
af
"modparten".
Dertil
kommer,
at
en
begrundet
eller
ubegrundet frygt
for
repressallier
fra
fængselspersonalet
kan
lægge
en
dæmper
på
indsattes
lyst
til
at
søge
rådgivning.
Da
Krims
retshjælp
er
bekendt med
praksis ved
Den
Europæiske Menneskerettigsdomstol
og
andre internationale
organer, der
beskytter
indsattes
uovervågede
kommunikation med
"legal
advisers" herunder
frivillige organisationer typisk
bemandede
med
jurastuerende
(såkaldte
"legal
aid
providers")
over
hele
verden,
har
Krims
retshjælp forsøgt
at
undersøge,
hvorvidt
denne
praksis
faktisk
efterleves
udenfor
Danmark.
Storbritanien
er
ifølge
statistikker
fra
Europarådet
det land i
Europa,
som
sætter
flest
mennesker i
fængsel,
og
britiske
fængselsforhold
er
kendt for
at
være mere
brutale
end de
danske.
Det
har
derfor overrasket Krims
retshjælp
at
konstatere,
at
britiske
indsatte såvel
i
side
i
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Redegørelsen: "Lovligheden af kriminalforsorgens overvågning af indsatte i lukkede fængslers korrespondance med omverdenen herunder medgodkendte retshjælpsinstitutioner som for eksempel Krims retshjælp" udarbejdet af advokat Claus Bonnez ved Advokaterne Bonnez & Ziebe i Aarhus, fra Landsforeningen KRIM Retshjælpen
2415359_0004.png
åbne
som
i
lukkede
fængsler
har
ret
til
uovervågede
telefonsamtaler med
retshjælpsinstitutioner ("legal
aid
providers")
herunder "charities" bemandet med
ulønnede
jurastuderende ligesom
Krims
retshjælp:
"Prisoners' Advice
Service"
er en
uathængig
juridisk
rådgivning ("Independent
Legal
Charity")
med
hjemsted
i
London,
som
har
ulønnede
frivillige
ved deres
telefoner,
og
som
yder rådgivning
til
fængselsindsatte. De
har i
et
svar
af
21. april 2021
til
Krims
retshjælp oplyst,
at
de
ligesom
advokater
og
ligesom
andre
frivillige
organisationer,
der
har til
formål
at
yde rådgivning
til
fængselsindsatte,
anses
for organer
med
"legal privilege",
som indsatte
har
ret
til
at
kommunikere
fortroligt
med pr.
brev, personligt
eller telefonisk. Med
hensyn
til
omfanget
af dette
"legal privilige"
anfører
Prisoner's Advice
Service i
svaret
til
Krims
retshjælp
nærmere:
"Communication
about any
legal
matters
with
any
representative
of
a
legalfirm
or
legal
organisation
like
PAS
is
covered. The advisor
does
not
have
to
be
qual/Ied
and
does
not
have
to
be
a
paid employee,
so an
unqualJIed
caseworker
or
even a
student
doing voluntary
workfor
a
legal
organisation
would be
covered.
But
an individual
not
representing
a
bonafide legal
organisation
would
not."
Som
retsgrundlag
henviser Prisoner's Advice Service til "Prison Service Instruction
(PSI)
49/2011".
De
britiske
regler
havde
tidligere
stor
lighed
med de
danske.
Da
de britiske
myndigheders
overvågning
afindsattes
korrespondance
i
sagen
Campbell
v.
The United
Kingdom afgjort
af
Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol
25.
marts
1992
under
sagsnummer 13590/88
blev
anset
for
at
udgøre
en
krænkelse af
Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions
artikel
8,
blev
reglerne
ændret.
Som det fremgår af
citatet ovenfor af skrivelsen fra Prisoner's Advice
Service,
udelukker de
britiske
fængselsmyndigheder
indsatte fra
fortrolig rådgivning
fra
rådgivere, der
ikke
repræsenterer
"a
bona
fide
legal organisation"
(kan
oversættes
til "reel
og ikke
fiktiv
juridisk
organisation"). I
denne
sammenhæng
er
det
værd,
at
bemærke,
at
Landsforeningen
KRIM
siden
1967
har
drevet
rådgivning
for indsatte.
11997
blev Krims
retshjælp
stiftet.
Denne
er
uathængig
af
Landsforeningen
Krim og
har siden
1998
drevet
juridisk
rådgivning
åben for alle.
-
-
Justitsministeriet
godkendte
i
1998
Krims
retshjælp
som
"retshjælpskontor"
omfattet af
retsplejelovens
§
327,
stk.
7,
og
§
324.
Krims
retshjælp
har siden
ydet
gratis retshjælp
efter
reglerne
i
Justitsministeriets
"bekendtgørelse
nr.
637
af
11.
juni
2014
om
tilskud til
retshjælpskontorer
og
advokatvagter".
Indsatte
i
fængsler
og
patienter
anbragt
på
retspykiatriske
afdelinger
har
siden
starten
i
vidt
omfang benyttet retshjælpen. Retshjæpen
har
jurastuderende tilknyttet
som
rådgivere,
hvilket
også
de
øvrige
store
retshjælpsinstitutioner
har.
Dette
har
justitsministeriet
godkendt,
sålænge
dette sker under
"supervision
af rådgivere,
der selv har bestået
juridisk
kandidateksamen". De
studerende
i
krims
retshjælp
er
undergivet
supervision
såvel af
fastansatte
jurister
som
af advokater
tilknyttet
retshjælpen.
Udover
at
retshjælpens
ledelse
kontrollerer,
at
de studerende
opfylder
kvalifikationskravene
i
§
1,
stk.
1,
nr.
6,
i
bekendtgørelsen
nævnt
ovenfor,
modtager
de studerende
også undervisning
blandt
andet
i
de
særlige sikkerhedsmæssige
forhold,
som
skal
iagttages
i
omgangen
med
fængselsindsatte.
Alle
medarbejdere
skriver
under
på,
at
de
er
vejledt
om
reglerne
om
tavshedspligt
mv.
I
efteråret
2020 rettede Krims
retshjælp
henvendelse til
Folketingets
retsudvalg
i
anledning
af,
at
kriminalforsorgen
var
begyndt
at
henvise
indsatte,
der
ønskede
at
kommunikere
uovervåget
side
2
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Redegørelsen: "Lovligheden af kriminalforsorgens overvågning af indsatte i lukkede fængslers korrespondance med omverdenen herunder medgodkendte retshjælpsinstitutioner som for eksempel Krims retshjælp" udarbejdet af advokat Claus Bonnez ved Advokaterne Bonnez & Ziebe i Aarhus, fra Landsforeningen KRIM Retshjælpen
2415359_0005.png
med Krims
retshjælp
via
fængslets
advokattelefon,
til
i
stedet
at
benytte
fængslets overvågede
telefoner.
Justitsminsteriet
henviser
indsatte,
der
ønsker
fortrolig
retshjælp,
til advokater
Justitsministeriet har i
et
svar
af
5.
november
2020 på spørgsmål
nr.
37
(Alm.
del)
fra
Folketingets retsudvalg
meddelt,
at
indsatte,
der
ønsker
at
have
uovervåget
korrespondance
med
en
juridisk rådgiver,
kan få dette efter
straffuidbyrdelseslovens
§ §
55-57.
Betingelsen
er
imidlertid,
at
den indsatte skal
benytte:
"den
advokat,
der har
været
beskikket
for
eller
valgt
af
den
pågældende
som
forsvarer
i
den
straffesag,
der har
ført
til indsættelse
i
institutionen,
eller
en
verserende
straffesag".
En
indsat
kan
efter
samme
bestemmelser
også
benytte
"advokater,
der
i
medfør afretsplejelovens
§
733
er
antaget
afjustitsministeren
til
at
beskikkes
som
offentlige
forsvarere"
(såkaldte
"beneficerede"
forsvarere).
Disse
to
grupper
af
advokater
kan de
indsatte
ifølge
svaret
til
retsudvalget
således fortsat
føre
uovervågede
samtaler
med fra
fængslernes
advokattelefoner.
Straffuidbyrdelsesloven
lever
ifølge
justitsministeriets
svar
til
retsudvalget
"fuldt ud op
til
De
Europæiske Fængseisreglers
krav
om
ret
til
fortrolig
juridisk
rådgivning".
Indsatte har
ikke nogen
reel
mulighed
for
at
benytte
advokatbistand
i klagesager
Indsatte
har i
praksis ingen
reel mulighed
for
at
benytte
den
adgang
til
uovervåget juridisk
bistand
om
deres
fængselsforhold,
som
justitsministeriet
i
sit
svar
til
Folketingets retsudvaig
har henvist
til.
Dette
skyldes,
at
såvel "den advokat, der
har
været
beskikket for eller
valgt
af
den
pågældende
som
forsvarer i den
straffesag,
der har
ført
til
indsættelse
i
institutionen,
eller
en
verserende
straffesag"
som
beneficerede forsvarere i
sagens
natur
forlanger
betaling
for
deres
ydelser. Da
stort set
ingen
indsatte
har råd
til
juridisk
bistand fra
en
advokat,
er
de
fremover henvist
til
at
benytte sig
af
overvåget
juridisk
bistand fra
en
af landets
gratis
retshjælpsinstitutioner,
hvis de
ønsker
bistand
i
forbindelse med for
eksempel
at
klage
over
fængselsforholdene.
Advokater
hjælper
i
almindelighed
ikke indsatte med
klager
over
kriminalforsorgen
Krims
retshjælp
har
fra indsatte med mellemrum fået
oplyst,
at
disse
nogle
gange
faktisk
har
forsøgt
at
få
juridisk rådgivning
om
fængselsforhold
hos advokater
efter
ordningen
om
"offentlig
retshjælp
ved
advokat",
for
eksempel
fordi indsatte gerne
vil have
retshjælp
fra
en
juridisk rådgiver,
som
de kan
føre
uovervågede
samtaler
med
især
når
retshjælpen
angår
klager
over
fængseispersonalet
eller
andre
afsoningsforhold.
Det
er
Krims
retshjælps
opfattelse,
at
advokaterne
nærmest
uden
undtagelse
afviser den
slags
henvendelser
fra
indsatte
meget
ofte med
henvisning
til,
at
de kan
benytte
Krims
retshjælp.
Dertil kommer,
at
de
indsatte
selv
siger
fra,
når de fra
advokaten
får
oplyst,
at
det
offentlige
efter
denne
ordning
kun betaler
en
del
afsalæret,
og
at
den indsatte skal
erlægge
en
såkaldt
"egenbetaling",
hvilket
brugere
ikke
skal,
når
de
benytter
et
"retshjælpskontor"
som
for
eksempel
Krims
retshjælp.
-
-
De indsattes
oplysninger
om
deres
erfaringer
med advokater i
klagesager
stemmer
i
øvrigt
godt
overens
med
Danske Advokaters
og
Advokatsamfundets
undersøgelse
"Advokaters
syn
på
offentlig retshjælp
ved
advokat,
fri proces og retshjælpsforsikring"
publiceret
af
SF1
Survey
i
januar
2011. Af
side
5
i
undersøgelsen fremgår
det blandt
andet,
at
det
er
et
meget
side 3
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Redegørelsen: "Lovligheden af kriminalforsorgens overvågning af indsatte i lukkede fængslers korrespondance med omverdenen herunder medgodkendte retshjælpsinstitutioner som for eksempel Krims retshjælp" udarbejdet af advokat Claus Bonnez ved Advokaterne Bonnez & Ziebe i Aarhus, fra Landsforeningen KRIM Retshjælpen
2415359_0006.png
begrænset
antal
advokater,
der
påtager sig sager
omfattet
af
ordningen
om
"offentlig retshjælp
ved advokat".
Af
side
5,
nederste
afsnit,
fremgår
blandt
andet
følgende:
"Det,
der
afholder
advokater
fra
at
tage
sager
med
offentlig retshjælp, er,
at
det ikke
er
økonomisk
rentabelt,
at
taksterne er
for
lave, og
at
administrationen er
tung,
hvilket
gør
arbejdetfor
tidskrævende.
Herunder
peger
hver
tredje
på,
at
administrationen
er blevet
tungere
efter lovændringen."
Juridiske
rådgivere
herunder advokater der
beskæftiger sig
med
kriminalforsorgen, giver
undertiden
udtryk
for,
at
kriminalforsorgen
ikke altid
synes
at
træffe
afgørelser
på
grundlag
af
dybere
juridiske
overvejelser
men snarere
på
grundlag afvilkårlig
skønsudøvelse.
Det
er
Krims
opfattelse,
at
advokaters
ulyst
til
at
påtage
sig
sager
mod
kriminalforsorgen, også
skal
ses
i
sammenhæng
med
advokaters
ulyst
til
at
påtage sig
sager
generelt
mod
det
offentlige.
En
undersøgelse
publiceret
25.
marts
2021
afAdvokatsamfundet
viser,
at
de
adspurgte
advokater
finder,
at
"borgere og
virksomheder
generelt
er dårligt stillet
i
retssager,
hvor
modparten
er
stat,
myndigheder
og
forvaltning".
Advokaterne i
undersøgelsen
fremhæver
særligt
vanskelighederne
med
at
opnå
fri
proces i sager mod det
offentlige
samt
"domstolenes
manglende
ønske
om
at
efterprøve det
administrative
skøn".
-
-
Det
er
ikke
kun
indsatte, der ikke
benytter sig
af
retshj
ælp
hos advokater
men
i
stedet
benytter
sig
af
retshjælpsinstitutioner.
Det
samme ses
hos
andre
brugere
af
retshjælp,
som
siden
2007,
hvor
regelændringer
gjorde
det
vanskeligere
for ubemidlede
at
få
retshjælp
hos
advokater,
i
stigende
grad benytter sig
af de
gratis retshjælpsinstitutioner.
På
side
16, 3.
afsnit,
i
udgivelsen
"Retfærdig
Rettergang,
status
20
15-16",
anfører
Institut for
Menneskerettigheder
således,
at
retshjælp
ikke
ydes
"i
samme
udstrækning"
af privatpraktiserende
advokater
som
tidligere
og
tilføjer:
"Den
hjælp
kan man
i
stedet
få hos retshjælpskontorer,
som imidlertid
typisk
kun
findes
i
større
byer.
...".
Uagtet
at
det umiddelbart kan forekomme
mindre
relevant
for herværende
fremstilling,
skal det
tilføjes,
at
Retsplejerådet i "Redegørelse
af
27.
juni
2012
om
retshjælp
ved advokat
mv.",
side
52,
forholdt
sig
til
den
omstændighed,
at
de
gratis
retshj ælpskontorer
er koncentreret
i
større
byer.
Retsplej
erådet
foreslog,
at
de
negative
virkninger
af
institutionernes
geografiske
placering
kunne
begrænses
blandt andet
ved,
at
"udvide kontorets
geografiske hjælpeområde,
feks.
ved
øget
anvendelse
af
muligheden
for
telefonisk retshjælp
i
de
sager, der
måtte være
egnede
hertil".
Krims
retshjælp
havde
i
2012,
da
resplej
erådet
stillede sit
forslag,
allerede
en
indarbejdet
telefonisk
rådgivning,
som
blev
og
fortsat bliver
benyttet
af indsatte
i
fængsler
fra
hele
landet.
-
-
side
4
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Redegørelsen: "Lovligheden af kriminalforsorgens overvågning af indsatte i lukkede fængslers korrespondance med omverdenen herunder medgodkendte retshjælpsinstitutioner som for eksempel Krims retshjælp" udarbejdet af advokat Claus Bonnez ved Advokaterne Bonnez & Ziebe i Aarhus, fra Landsforeningen KRIM Retshjælpen
2415359_0007.png
De
Europæiske
Fængseisregler
Justitsministeriets
fortoikning
af De
Europæiske Fængseisregler
I
afsnit
2 på
side
3 i
sit
svar
af
5.
november
2020
på
spørgsmål
nr.
37
(Alm. del) fra
Folketingets retsudvalg
anerkender Justitsministeriet,
at
det
fremgår
af artikel
23.4
i
De
Europæiske Fængselsregler,
at
"rådgivning,
korrespondance
og
anden kommunikation
om
juridiske spørgsmål
mellem indsatte og deres
juridiske
rådgivere
er
fortrolig".
Til
støtte
for,
at
det
ikke
strider mod
De
Europæiske Fængseisregler
at
overvåge
juridisk rådgivning
til
indsatte fra
en
retshj ælpsinstitution,
henviser ministeriet til
bemærkningerne
til
artiel 23 i
De
Europæiske
Fængselsregler,
hvoraf det blandt andet
fremgår,
at
"nøjagtigt
hvad der
anses
for
at
være
juridisk
rådgivning, og
hvem
der
kan anses som
juridisk
rådgiver,
kan
variere
lidtfra
stat
til
stat
og
reguleres
bedst
i
national ret".
Krims
retshjælp
forstår
justitsminsteriet
henvisning
til
disse
bemærkninger
således,
at
ministeriet
mener,
at
de danske
myndigheder
retmæssigt
har
benyttet
sig
af
adgangen
omtalt
i
bemærkningerne
til
fængseisreglerne
til
at
bestemme,
at
retshjælpsinstitutioner
ikke
skal have
status
som
"juridiske rådgivere"
i
De
Europæiske Fængselsreglers
forstand. Dermed kan
en
indsat,
der
søger
retshjælp
i
en
gratis
retshjælpsinstitution
efter ministeriets
opfattelse
ikke
påberåbe
sig
kravet
i
artikel
23.4 om,
at
den
juridiske rådgivning
skal
være
fortrolig,
idet
retshjælpsinstitutionen
netop
ikke
er
nogen
juridisk
rådgiver.
Indsatte
er
i strid med
fængseisreglerne
reelt
frataget
juridisk
rådgivning
Artikel
23.4 i
De Europæiske Fængselsregler
kræver,
at
den
juridiske
rådgiver ("legal
adviser"),
som
myndighederne
stiller til
rådighed
for
indsatte,
skal kunne
tilbyde
den
indsatte
fortrolig
("confidential")
juridisk
rådgivning.
Indsatte
har
ifølge justitsministeriet
ikke krav
på
fortrolig rådgivning
fra
gratis
retshjælpsinstitutioner.
Da
de
advokater,
som
efter
straffuldbyrdelseslovens
§
55-57
må
give
indsatte
fortrolig juridisk
rådgivning
som
anført
ovenfor
i
det
væsentlige
af
økonomiske
grunde
ikke
er
tilgængelige
for de
indsatte,
er
disse ikke
noget
reelt
alternativ til
retshjælpsinstitutionerne.
-
-
Artikel
23.1 i
De Europæiske Fængseisregler
kræver,
at
alle
indsatte har
ret
til
juridisk
rådgivning
("all
prisoners
are entitled
to
legal
advice").
Artikel 23.4
kræver
som
nævnt,
at
juridisk
rådgivning
til
indsatte
skal
være
fortrolig.
Den
omstændighed,
at
indsatte
kan
vælge
mellem
uovervåget rådgivning
hos
advokater,
der
reelt ikke
er
tilgængelig
for
indsatte,
eller
en
tilgængelig
men
overvåget
rådgivning i
en
gratis retshjælpsinstitution
kan således
ikke
antages
at
opfylde
kravene
i
artikel
23 i
De
Europæiske
Fængseisregler.
-
-
Myndighederne
skal
henlede indsattes
opmærksomhed
på
gratis
retshjælpsinstitutioner
Justitsministeriet
har,
som
det
er
vist
ovenfor,
henvist
til,
at
det
af
bemærkninger
til
De
Europæiske
Fængselsregler fremgår,
at
det
"reguleres
bedst
i
national
ret",
hvem
der
i
et
land
side
5
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Redegørelsen: "Lovligheden af kriminalforsorgens overvågning af indsatte i lukkede fængslers korrespondance med omverdenen herunder medgodkendte retshjælpsinstitutioner som for eksempel Krims retshjælp" udarbejdet af advokat Claus Bonnez ved Advokaterne Bonnez & Ziebe i Aarhus, fra Landsforeningen KRIM Retshjælpen
2415359_0008.png
skal
anses som
"legal
adviser"
i De Europæiske
Fængseisreglers
forstand.
I
Danmark har
man
ifølge
ministeriet
valgt
at
begrænse
dette til
visse advokater.
Justitsministeriet
har
tilsynelandede
ikke
forholdt
sig
til,
at
der
i
artikel
23.3
er
anført
følgende:
"Where there
is
a
recognised
scheme
offree legal
aid the authorities shall
bring
it
to
the
attention
of
all
prisoners."
Artikel
23 i
fængseisreglerne
handler
ifølge
overskrfien
om
"legal
advice".
Da
pligten
for
myndighederne
til
at
oplyse
indsatte
om
eksistensen af
en
godkendt retshjælpsordning ("recognised
scheme of free
legal
aid")
er
beskrevet
netop
i
artikel
23 og
ikke i
et
andet
kapitel i fængseisregleme,
og da
hele artikel 23 ifølge
overskriften
handler
om
"legal
advice
",
er
det efter
Krims
retshj ælps
opfattelse overordentligt
nærliggende
at
antage,
at
fængselsreglerne
skal forstås således,
at
en
godkendt gratis
retshjælpsordning ("recognised
scheme of free
legal
aid")
hører
med til de
af artikel
23
omhandlede
"legal
advisers".
Dermed
er
der efter Krims
retshjælp
en
meget
stærk
formodning
for,
at
bestemmelsen i artikel
23. 4
om,
at
den
juridiske rådgivning
til indsatte
skal
være
fortrolig
("confidential"),
også gælder
juridsk rådgivning
fra
godkendte
retshj
ælpsordninger.
Med
hensyn
til
justitsministeriets henvisning
til
bemærkningerne
til
fængselsreglernes
artikel
23,
hvoraf
det
fremgår,
at
"nøjagtigt
hvad der anses
for
at
være
juridisk rådgivning,
og
hvem
der
kan
anses som
juridisk rådgiver,
kan
variere
lidt
fra
stat
til
stat
og
reguleres
bedst
i
national
ret",
er
det værd
at
være
særlig
opmærksom på
ordene
"variere
lidt"
("vary
slightly"
i
originaludgaven).
Denne
ordlyd
taler
for,
at
der
er snævre
grænser
for tilladte
afvigelser
i
national
ret.
Der
er
næppe
adgang
til,
at
man
i
national
ret
kan
træffe
så
vidtgående
en
beslutning,
at
man
udelukker alle landets
godkendte
og
gratis retshjælpsinstitutioner
fra
at
have
status
som
"legal
advisers",
specielt når
de nationale
myndigheder
så ikke
i
stedet
tilbyder
de indsatte
en
anden
formforjuridisk rådgivning,
som
opfylder
kravene
om
at
være
uovervåget,
og
som
de indsatte ikke
er
afskåret fra
at
benytte
af
økonomiske
årsager.
Det
er mere
nærliggende,
at
henvisningen
i
bemærkningerne til,
at
de
nationale
regler
kan
"variere
lidt",
skal forstås sådan,
at
der nationalt kan
være
små
forskelle
på
godkendelseskravene
i
forhold
til
de
retshjælpsinstitutioner,
der
søger
godkendelse,
eller de
personer,
der
søger
advokatbeskikkelse
osv.
Forbindelsen mellem De
Europæiske
Fængselsregler
og "The
Nelson Mandela
Rules"
Det
er
værd
at
bemærke,
at
Justitsministeriet
ved
fortolkningen
af
De Europæiske
Fængselsregler tilsyneladende
har
overset
fængselsreglernes
nære
forbindelse
til
FN's
standardminimum
regler
om
behandlingen
af indsatte
("The Nelson
Mandela
Rules"),
som
præciserer,
at
indsatte
også har
ret
til
fortrolig rådgivning
fra
gratis retshjælpsinstutioner
bemandet
med
studerende.
Af
præamblen
til
De
Europæiske Fængselsregler fremgår,
at
blandt andet principperne i "the United Nations Standard
Minimum Rules for
the Treatment
of Prisoners
as
amended
in
2015
(the
Nelson
Mandela
Rules)"
skal
tillægges betydning
ved
fortolkningen
af
De
Europæiske Fængselsregler.
Det
skal bemærkes,
at
"rule 61" i "The
Nelson Mandela
Rules",
som
er
behandlet
nedenfor,
og
som
bestemmer,
at
indsatte har
ret
til
fortrolig
retshjælp
ogsåfra
gratis
retshjælpsinstitutioner,
er
særligt
fremhævet
netop
i
det
afsnit i
bemærkningerne
til
De Europæiske Fængselsregler,
som
justitsministeriet
henviste til
til
støtte
for,
at
de nationale
myndigheder
selv
kan
bestemme,
hvem de
ønsker
som
juridiske
rådgivere
for indsatte.
side 6
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Redegørelsen: "Lovligheden af kriminalforsorgens overvågning af indsatte i lukkede fængslers korrespondance med omverdenen herunder medgodkendte retshjælpsinstitutioner som for eksempel Krims retshjælp" udarbejdet af advokat Claus Bonnez ved Advokaterne Bonnez & Ziebe i Aarhus, fra Landsforeningen KRIM Retshjælpen
2415359_0009.png
Artikel
23
i
De
Europæiske Fængseisregler
står således ikke alene
men
skal
ses
i
sammenhæng
med
"Rule 61" i
The Nelson Mandela
Rules,
som
behandles i
næste
kapitel.
Justitsministeriets
har tidligere
blåstemplet
kvaliteten af
danske
retshjælpsinstitutioner
Om
kvaliteten
af
gratis
retshjælpsinstitutioner
i
Danmark har Justitsministeriet
i
svar
af
7.
marts
2012
på
spørgsmål
nr.
479
(Alm.
del) fra
Folketingets Retsudvalg
blandt
andet udtalt:
"Efter
Civilslyrelsens praksis
anses som
udgangspunkt alene
personer, der
har bestået
juridisk
kandidateksamen
for
at
være
tilstrækkeligt
kvalflcerede
til
at
yde rådgivning efter
§
1,
stk.
1,
nr.
7,
i
bekendtgørelsen
om tilskud til
retshjælpskontorer
og
advokatvagter.
imidlertid tradition
for
at
have
jurastuderende
tilknyttede
som
rådgivere. Iforbindelse
med
reformen af
reglerne omfri proces og retshjælp
ved lov nr.
554 af24.
juni
2005 blev
denne
ordning ikke
kritiseret,
og Civilstyrelsen
fandt
derfor ikke ved udformning af
reglerne
i
bekendtgørelsen
om
tilskud til
retshjælpskontorer
og advokatvagter anledning til
at
bestemme,
at
retshjælpskontorerne
fremover
skulle
ophøre
med
at
have
jurastuderende
tilknyttet
som
rådgivere.
Det
tillades
derfor
fortsat,
atjurastuderende
ogpersoner,
der
har
gennemført
bacheloruddannelsen
ijura,
kan
yde
rådgivning, såfremt dette
sker under
supervision
af
rådgivere,
der selv
har
bestået den
juridiske
kandidateksamen."
Under
en
eventuel sag
ved
menneskerettighedsdomstolen inddrager
menneskerettighedsdomstolen
ofte
"soft law"
som
for
eksempel De
Europæiske
Fængselsregler i sin fortolkning
af
EMRK.
Som
det
fremgår
ovenfor har
Justitsministeriet
selv påpeget overfor
Folketingets
Retsudvaig,
at
kvaliteten
af
godkendte
danske
retshj
ælpsinstitutioner
er
i
orden. Derfor
kan det
formentlig
blive
vanskeligt
for
de
danske
myndigheder
at
overbevise
menneskerettighedsdomstolen
om,
at
der
er en
saglig
grund
til,
at
retshj
ælpsinstitutioner, der
trods alt
er
gratis
at
benytte
for
de
indsatte,
og
som er
godkendt
af
myndighederne
selv,
ikke af
de danske
myndigheder
anses som
omfattet
af
artikel
23 i
De
Europæiske
Fængselsregler
med
den
virkning,
at
indsatte ikke
må have
fortrolig
korrespondance
med
retshjælpsinstitutioner.
Større
retshjælpskontorer
som
for eksempel
Københavns
Retshjælp og
Århus
Retshjælp
har
side
7
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Redegørelsen: "Lovligheden af kriminalforsorgens overvågning af indsatte i lukkede fængslers korrespondance med omverdenen herunder medgodkendte retshjælpsinstitutioner som for eksempel Krims retshjælp" udarbejdet af advokat Claus Bonnez ved Advokaterne Bonnez & Ziebe i Aarhus, fra Landsforeningen KRIM Retshjælpen
2415359_0010.png
FN's Nelson
Mandela
Rules
om retshjælp fra "legal
aid
providers"
mv.
FN
sidestiller
juridisk
rådgivning
fra
"legal
advisers" og fra
"legal
aid
providers"
Af
"rule
61, 1"
i The United Nations Standard Minimum Rules for The
Treatment
of
Prisoners
(efter
revisionen i
2015
også
kaldet
"The
Nelson
Mandela
Rules")
fremgår
følgende:
"1.
Prisoners shall be provided with adequate
opportunity, time
andfacilities
to
be
visited
by
and
to
communicate
and
consult with
a
legal adviser oftheir
own choice
or
a
legal
aid
provider, without
delay,
interception
or
censorship
and
in
full
confidentiality,
on
any legal
matter,
in
conformity
with
applicable
domestic
law.
Consultations
may
be
within sight,
but
not
within hearing, ofprison staff"
FNs
standardminimumregler
for
fanger
skelner således
ikke
mellem
"legal
adviser"
og
"legal
aid
provider". Uanset
om en
stat
stiller
"legal
advisers" eller
"legal
aid
providers"
til
rådighed
for
fængselsindsatte,
skal
staten
sørge
for,
at
konsultationen kan ske uden
censur
og
under
fuld
fortrolighed ("censorship
and
in
full
confidentiality").
FNs
standardminimumregler
for
fanger
er
på
dette
punkt
på
linje
med andre
FN-konventioner,
der
vedrører frihedsberøvede
personers
ret
til
at
kommunikere
i
fortrolighed
med
juridiske rådgivere
(advokater,
juridiske rådgivere
fra
NGOere mv.). Se
for
eksempel
præmis
8-10 i
"United Nations
Principles
and Guidelines
on
Access
to
Legal
Aid
in
Criminal
Justice
Systems"
udgivet
af United Nations Office
on
Drugs
and Crime
i 2013. Her
anføres
blandt
andet,
at
"legal
aid providers"
inkluderer
personale
fra
NGOer
mv.:
"8. For
the
purposes ofthe Principles and
Guidelines,
the
term
"legal
aid" includes
legal
advice,
assistance
and
representation
for persons
detained,
arrested
or
imprisoned,
suspected
or accused
of
or
charged
with a
criminal offence andfor
victims
and
witnesses in
the criminal
justice
process that
is
provided
at
no
cost
for
those
without sufficient
means or
when the
interests
ofjustice
so
require.
Furthermore,
"legal aid"
is
intended
to
include
the
concepts
of
legal
education,
access
to
legal information
and other
services
providedfor
persons through
alternative
dispute
resolution mechanisms and
restorative
justice
processes.
9. For
the
purposes
of
the
Principles
and
Guidelines,
the
individual who
provides legal
aid
is
herein
referred
to
as
the "legal aidprovider" and the
organizations
that
provide legal
aid
are
referred
to
as the
"legal
aid
service
providers
".
The
first
providers
oflegal aid
are
lawyers,
but
the
Principles
and Guidelines also
suggest
that
States
involve a
wide range of
stakeholders as
legal
aid
service
providers
in
the form of
non
-governmental
organizations,
community
-based
organizations,
religious
and
non
-religious
charitable
organizations,
professional bodies
and
associations
and
academia. Provision
of
legal
aid
to
foreign
nationals should
conform
to
the
requirements
ofthe
Vienna
Convention
on
Consular
Relations and other
applicable
bilateral
treaties.
side
8
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Redegørelsen: "Lovligheden af kriminalforsorgens overvågning af indsatte i lukkede fængslers korrespondance med omverdenen herunder medgodkendte retshjælpsinstitutioner som for eksempel Krims retshjælp" udarbejdet af advokat Claus Bonnez ved Advokaterne Bonnez & Ziebe i Aarhus, fra Landsforeningen KRIM Retshjælpen
2415359_0011.png
10.
It
should be noted that
States employ d?fferent
models
for
the
provision
oflegal
aid. These
may
involve
public defenders,
private
lawyers,
contract
lawyers,
pro bono
schemes,
bar
associations,
paralegals
and others. The
Principles
and Guidelines do
not
endorse
any
specific
model but encourage
States
to
guarantee
the basic
right
to
legal
aid
ofpersons
detained,
arrested or
imprisoned, suspected
or
accused
of
or
charged
with a criminal
offence,
while
expanding legal
aid
to
include others who come
into
contact
with the criminal
justice
system
and divers )5'ing legal aid delivery
schemes."
Regelsættet
kræver
også,
at
retshjælp
til
frihedsberøvede
skal
være
fortrolig
("confidential").
Dette
er
præciseret i
præmis
28,
der har
følgende ordlyd:
"28. Effective legal
aid
includes,
but
is
not
limited
to,
unhindered
access
to
legal
aid
providersfor
detainedpersons,
confidentiality of
communications,
access
to
case
files and
adequate
time
andfacilities
to
prepare
their defence."
Om
samspillet
mellem
De
Europæiske
Fængselsregler
og The
Nelson
Mandela
Rules
I
slutningen
af
kapitlet
ovenfor
om
De Europæiske
Fængseisregler
henvises
der
til,
at
det
af
kommentareme til
artikel
23
i De Europæiske
Fængselsregler,
der
regulerer
indsattes
adgang
til
juridisk
bistand
under
afsoning
af
fængselsstraf,
blandt
andet
fremgår,
at
"Rule 61" i The
Nelson
Mandela
Rules skal
tillægges
betydning
ved
fortolkningen
af
artikel
23
i
De
Europæiske
Fængseisregler.
Medens
De
Europæiske
Fængselsregler
ikke
nærmere
definerer,
hvad der forstås
ved
"legal
adviser"
gøres
dette i Rule 61 i
The Nelson
Mandela Rules,
hvor
det
fremhæves,
at
"legal
advisers"
blandt andet
også
er
"legal
aid
providers"
herunder
"NGOs".
Der
er
efter Krims
retshjælps opfattelse
således
et
meget
solidt
grundlag
for
at
konkludere,
at
både
De Europæiske
Fængselsregler
og The
Nelson
Mandela Rules forudsætter,
at
godkendte
retshjælpsinstitutioner
er
"legal
advisers",
som
indsatte har
krav
på
at
rådføre
sig
hos
i
fortrolighed
om
for
eksempel
deres
fængselsforhold.
Andre steder i
verden
får
indsatte
gratis
rådgivning
fra
NGOer
mv.
I
de fleste lande i
verden
har
indsatte
tilsyneladende
adgang
til
gratis
og
fortrolig juridisk
bistand,
når
de
klager
over
forholdene i
fængslet:
I
"A
Compendium of
Comparative Prison
Legislation"
udgivet
i
2008
af
organisationen
"Penal Reform
International",
offentliggør organisationen
en
undersøgelse
af
reglerne
om
indsattes
adgang
til
advokatbistand
og/eller
bistand fra
gratis retshjælpskontorer
andre steder
på
kloden.
Det
konkluderes,
at
ordningerne
er
meget
forskellige,
men
at
det
er
fælles for
dem,
at
det
enten
er
advokater
eller
NGOer,
der
udfører
rådgivningen, og
at
rådgivningen
er
fortrolig,
uanset
hvilken af
de
to
former,
der
anvendes.
Af side 40
fremgår
blandt
andet
følgende:
"Legislation
around
the world
makes
provision
for
access
to
legal
advice and
assistance.
In
Latin America
it
is
free
while
in
Africa
it
may befree where
it
is available;
or
is
provided
at
the
prisoner
's
own
expense;
or where
the
interests
ofjustice
so
require.
In Latin America
use
is
made
of
students
in
their last
two
years of
study
to
provide legal
advice
to
prisoners
(Peru
below);
in
Malawi,
specfIc
reference
is
made
to
paralegals (i.e
trained
non
-lawyers).
..."
'
side 9
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Redegørelsen: "Lovligheden af kriminalforsorgens overvågning af indsatte i lukkede fængslers korrespondance med omverdenen herunder medgodkendte retshjælpsinstitutioner som for eksempel Krims retshjælp" udarbejdet af advokat Claus Bonnez ved Advokaterne Bonnez & Ziebe i Aarhus, fra Landsforeningen KRIM Retshjælpen
2415359_0012.png
I
sidste
afsnit
på
siden
anføres
yderligere.
"....
Legal
advice and
assistance
need
not
always
mean
that
provided by
a
lawyer. In many
countries,
the number
oflawyers
is
limited and restricted
to
the urban
centres
and
usually
civil
work
The
international trend
is
towards an 'inclusive'
approach
to
legal
aid
to
encourage
legal aid
providers
from civil
society
and
not
only
from
the
legal
establishment"
side
10
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Redegørelsen: "Lovligheden af kriminalforsorgens overvågning af indsatte i lukkede fængslers korrespondance med omverdenen herunder medgodkendte retshjælpsinstitutioner som for eksempel Krims retshjælp" udarbejdet af advokat Claus Bonnez ved Advokaterne Bonnez & Ziebe i Aarhus, fra Landsforeningen KRIM Retshjælpen
2415359_0013.png
Menneskerettighedskonventionen
og
menneskerettighedsdomstolen
I
de
forrige
afsnit
er
overenstemmelsen mellem
de
danske
regler
om,
at
indsattes
juridiske
rådgivning fra
godkendte
retshjælpsinstitutioner
fremover skal
overvåges
af
kriminalforsorgen
sammenholdt
først
med
De
Europæiske Fængselsregler
og
dernæst med
"The UN
Standard Minimum
Rules for the Treatment
of Prisoners". Krims
retshjælp
har
argumenteret
for,
at
de danske
regler
er
i
strid med
begge regelsæt.
Heroverfor kan
anføres,
at
begge
regelsæt
er
"recommendations",
som
ikke
er
retligt
bindende,
og
som
myndighederne
derfor ikke
behøver at
rette
sig
efter.
I
det
følgende
behandles
spørgsmålet
om, hvorvidt de danske
regler
kan
være
i strid
med
Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel
8.
Dette
er en
bindende
konvention,
hvor
borgere
endda har
mulighed
for
at
håndhæve konventionen
ved
at
klage
til
Den
Europæiske
Menneskerettighedsdomstol,
hvis
dette måtte
være
relevant.
Menneskerettighedsdomstolen
godkender sjældent
overvågning
af
indsattes
samtaler
Idet
retshj
ælpsinstitutioner ikke længere
kan
kommunikere med indsatte i
lukkede
fængsler
i
uovervågede
"advokattelefoner", indebærer
dette,
at
indsatte,
der vil tale i
telefon med
en
retshjælpsinstitution,
skal
benytte fængselsafdelingens almindelige
korttelefon og
dermed
acceptere
vilkårene
i
straffuldbyrdelseslovens
§
57,
stk.
3,
1.
pkt.,
som
har
følgende ordlyd:
"I
lukkede
institutioner
optages,
påhores
eller
aflyttes telefonsamtalen uden
retskendelse,
medmindre
dette
ikke
findes nødvendigt af
de
i
stk
2
nævnte
hensyn."
Stykke 2
henviser
blandt
andet bredt
til "ordens-
eller
sikkerhedsmæssige hensyn".
Den
danske
regel
om,
at
samtaler
foretaget
af indsatte
i
lukkede
fængsler
optages,
påhøres
eller
aflyttes,
medmindre "dette ikke findes
nødvendigt"
af ordens-
og sikkerhedshensyn,
er
åbenlyst i
strid
med
praksis,
som
har udviklet
sig
ved
Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol
(i
det
følgende "EMD").
Her
er
kravet,
at
overvågning af
indsattes kommunikation med omverdenen
kun må
findes
sted,
når
dette efter
en
konkret
vurdering
findes
nødvendig
af
grunde,
som
skal
fremgå
af den
nationale
lovgivning.
I
de
danske
regler
er
overvågning
af
telefonsamtaler
ført
af
indsatte i lukkede
fængsler
således
udgangspunktet,
medens
Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention
(i
det
følgende
"EMRK") kræver,
at
overvågning af
indsattes samtaler
ikke
er
udgangspunktet.
Det
er
værd
at
bemærke,
at
dette
udgangspunkt
gælder
for
alle
samtaler
ført
af indsatte.
Er
der
tale
om
samtaler med
juridiske
rådgivere,
som
i
menneskeretten
betegnes
som
"privileged
communication"
er
kravene endnu
strengere.
EMRK artikel
8,
stk.
2,
har
følgende
ordlyd:
"There
shall be no
interference by
a
public authority
with
the
exercise
of
this
right
except
such
as
is in
accordance
with the
law and
is
necessary
in
a democratic
society
in
the
interests
ofnational
security,
public
safety
or the
economic
well-being of
the
country,
for
the
prevention
of
disorder
or
crime,
for
the
protection
of
health or
morals,
or
for the
protection
of
the
rights
andfreedoms
of
others."
side
11
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Redegørelsen: "Lovligheden af kriminalforsorgens overvågning af indsatte i lukkede fængslers korrespondance med omverdenen herunder medgodkendte retshjælpsinstitutioner som for eksempel Krims retshjælp" udarbejdet af advokat Claus Bonnez ved Advokaterne Bonnez & Ziebe i Aarhus, fra Landsforeningen KRIM Retshjælpen
2415359_0014.png
I
de
fleste
tilfælde,
hvor
overvågning
af indsattes
korrespondance
af
EMD
anses
for
at
udgøre
en
krænkelse
af
EMRK
artikel
8, skyldes
dette,
at
den
indklagede
stat
ikke har
ført
tilstrækkeligt
bevis
for,
at
overvågningen
var
nødvendig
for
"the
prevention
of
disorder
or
crime",
hvilket medlemsstaterne ofte
påberåber
sig
til
støtte
for
overvågnng af
indsattes
kommunikation.
EMD
har
taget
stilling
til
spørgsmålet
om
myndigheders overvågning
af indsattes
telefonsamtaler
for
eksempel i
Boris
Popov
mod Rusland
afgjort
den
28.
oktober
2010 under
sagsnummer
23284/04.
I præmis
108
udtaler
EMD
om
dette
spørgsmål:
"In
so
far
as
convicted
detainees are
concerned,
the
Court
does
not
discern
anyjustfIcationfor
routinely
inspecting
the
correspondence
in
the
present
case
(see
also
paragraphs 42
and
43
above).
Indeed,
there
was
no
question
of
security
risks or collusion beiween the
applicant
and
his
correspondent,
for
instance
in
relation
to
any pending proceedings
at
national
level,
or
of
any
criminal
activity
or conduct
(see
also
Alekseyenko
v.
Russia,
no.
74266/01,
§
88,
8
January
2009)."
Det
kan
udledes af
afgørelsen,
at
medlemsstaters
adgang
til
at
overvåge
domfældtes
telefonsamtaler er
meget
begrænset,
medens
det i
videre
omfang
accepteres,
at
samtaler
mellem
varetægtsfængslede
og
omverdenen
overvåges på grund
af risikoen
for,
at
samtalen
kan
have til
formål
at
modvirke
efterforskningen
af
en
verserende
straffesag.
I
almindelighed
mener
EMD
ikke,
at
telefonsamtaler
ført
af domfældte
("convicted
prisoners")
uden
videre
udgør
en
sikkerhedsrisiko
("security
risk")
eller
indebærer risiko for kollusion
("collusion").
Det
ikke
svært at
forestille
sig,
at
de danske
myndigheders
bevisbyrde
øges,
såfremt
de
under
en
sag ved
EMD
skulle
hævde,
at
en
strafafsoners
korrespondance
med
en
af
Civilstyrelsen
godkendt retshjælpsinstitution
skulle
udgøre
en
"security
risk" eller
en
risiko for "collusion".
Det
skal i
denne
sammenhæng
fremhæves,
at
de
største
retshjælpsinstitutioner
som
for
eksempel
Københavns
retshjælp
eller
Krims
retshjælp
udover
juridiske
ledere
tillige
har
advokater
i deres
ledelser
og
bestyrelser,
der
ligesom
alle andre
advokater
er
undergivet
de
danske advokatetiske
regler.
-
-
Juridisk
rådgivning
overvåget
af myndigheder
mangler
ifølge
EMD "usefulness"
Ligesom
andre
regionale
og
globale
internationale
organer
anser
Den
Europæiske
Menneskerettighedsdomstol
ikke
juridisk
rådgivning til fængselsindsatte,
der
overvåges
af
myndighederne,
som
tilstrækkelig
("useful").
Se
for
eksempel
præmis
239
i
Piechowicz
mod
Polen
(sag
nr.
2007
1/07).
Her udtaler
EMD
blandt
andet:
"The
Court
has many
times
stressed
the
importance
of
a
prisoner'
right
to
communicate
with counsel
out
of
earshot
of
the
prison
authority.
By
analogy, the
same
applies
to
the
authorities involved
in
the
proceedings
against
him.
Indeed,
f
a
lawyer
were unable
to
confer with
his client without such surveillance
and
receive
confidential
instructions
from
him,
his
assistance
would lose much
of
its
usefulness,
whereas the
Convention
is
intended
to
guarantee
rights that
are
practical
and
effective."
Kommunikationen mellem
den
indsatte
og dennes
juridiske
repræsentant
i Piechowicz mod
Polen havde
været
overvåget
af
myndighederne,
uden
at
myndighederne
i
tilstrækkelig
grad
havde
godtgjort
overfor
EMD,
at
der
var
konkrete
og relevante
grunde
hertil.
EMD
fandt,
at
EMRK
artikel
8
var
krænket.
side 12
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Redegørelsen: "Lovligheden af kriminalforsorgens overvågning af indsatte i lukkede fængslers korrespondance med omverdenen herunder medgodkendte retshjælpsinstitutioner som for eksempel Krims retshjælp" udarbejdet af advokat Claus Bonnez ved Advokaterne Bonnez & Ziebe i Aarhus, fra Landsforeningen KRIM Retshjælpen
2415359_0015.png
Det
kan umiddelbart
forekomme
forvirrende,
at
EMD i ovenstående
uddrag
afPiechowicz
mod
Polen
både omtaler
en
juridisk rådgiver
som
"counsel"
og
som
"lawyer".
I
andre tilfælde
omtaler internationale
organer
"legal
advisors"
som
"lawyers"
eller
"legal
aid
providers".
Dette skyldes,
at
der ikke
er
internationale
krav
om,
at
indsatte har krav
på
rådgivning
kun fra
advokater.
Som
det
fremgår
nedenfor,
får indsatte
i
fængsler
mange steder
på
kloden ofte
rådgivning
om
fængselsforhold
fra
NGOer eller
"legal
aid
providers",
der
ligesom
danske
retshjælpsinstitutioner
ofte
er
bemandet med
jurastuderende,
som
er
under
ledelse af
uddannede
jurister.
Sådan
rådgivning opfylder
kravene,
når blot
rådgivningen
er
fortrolig,
institutionerne
er
kompetente,
og
instituionerne er
uafhængige
af
fængselsmyndighederne.
Det
hævdes
ikke,
at
det kan udledes
af
Piechowicz mod
Polen,
at
indsatte har krav
på
at
kunne
kommunikere
uovervåget
med
Krims
retshjælp
eller
andre
nationale
retshjælpstilbud.
Det
hævdes
derimod,
at
indsatte har
ret
til bistand fra
juridiske rådgivere,
som
de kan
kommunikere
fortroligt
med.
Kan
de
ikke
det,
opfylder
bistanden
ikke
EMRKs
krav
til
juridisk
bistand.
De
danske
myndigheder
behøver
ikke
nødvendigvis
at
give
indsatte
adgang
til
uovervågede
samtaler med
retshj ælpsinstitutioner.
De
kan i
stedet
opfylde
deres
forpligtelse
for
eksempel
ved til
at
tilbyde
indsatte,
der vil
klage
over
fængselsforhold,
fortrolig juridisk rådgivning
ved advokater, hvis blot advokatens salær ikke
er
til hinder
for,
at
rådgivningen
ydes.
Rådgivning af
indsatte hos
advokater
kan for
eksempel
gennemføres
ved,
at
det
offentlige
betaler for
advokatbistanden
i
de mange
tilfælde,
hvor det
må
antages,
at
den indsatte ikke
selv
har midler til
at
betale advokaten.
Det
er
i
denne
sammenhæng
dog
værd
at
bemærke,
at
Justitsministeriet
i
et
tidligere
svar
til
Folketingets Retsudvalg
har
afvist,
at
der
er
behov for
at
give
strafafsonere
fri proces
mv., idet ministeriet henviser
til,
at
strafafsonere
kan
"skrive eller
eventuelt
ringe
til de
gratis
retshjælpstilbud,
der
findes
i
Danmark herunder
landsforeningen Krims retshjælp".
Menneskeretlige
krav til
overvågning
af
rådgivning
i kiagesager om fængseisforhold
Det
skulle
være
overflødigt
at
nævne,
at
juridisk
bistand til
indsatte,
der
angår
klager
over
fængselsforhold,
i
særlig grad
kan kræves
beskyttet
mod
overvågning
fra
myndigheder
især
hvis den overvågende
myndighed
er
fængselsmyndighederne
selv.
-
Der
findes
en
righoldig praksis
ved
EMD
og andre
internationale
organer, der har
fastslået
dette
princip:
I Eyfimenko
mod Rusland
afgjort
afEMD
den 12.
februar
2013 under
sagsnummer 152/04
fremhæves det
i
præmis 144
som
et
særligt problem,
hvis
myndighederne
overvåger
korrespondancen
mellem
en
indsat
og
en
juridisk rådgiver,
der
bistår den indsatte i
en
klagesag
mod
fængselsmyndighederne:
"144. The
assessment
of
the
proportionality ofthe
interference
also takes
into
account
the
nature
ofthe correspondence concerned. For
instance,
the Court
has considered
that the
needfor
confidentiality
is
essential
in
respect
of
a
prisoner'
correspondence with
a
lawyer
concerning
contemplated
or
pendingproceedings, particularly where
such
correspondence
relates
to
claims and
complaints
against
the
prison
authorities.
For
such
correspondence
to
be
susceptible
to
routine
scrutiny,
particularly
by
individuals or
authorities who may
have a
direct
interest in
the subject
matter
contained
therein,
is
not
in
keeping
with
the
principles
of
confidentiality and
professional privilege
attaching
to
relations
between a
lawyer and his
client
(see
Campbell, cited
above,
§
47).
The
Court
has also
considered
that,
as
a
rule,
correspondence
between an
actual
or
prospective
applicant
and his or
her
representative
before
the
Court should
be
privileged (see
Boris
Popov,
cited
above,
§
112)."
side 13
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Redegørelsen: "Lovligheden af kriminalforsorgens overvågning af indsatte i lukkede fængslers korrespondance med omverdenen herunder medgodkendte retshjælpsinstitutioner som for eksempel Krims retshjælp" udarbejdet af advokat Claus Bonnez ved Advokaterne Bonnez & Ziebe i Aarhus, fra Landsforeningen KRIM Retshjælpen
2415359_0016.png
Indsatte
benytter
i
særlig grad
Krims
retshjælp,
når de
klager
over
fængseisforhold.
Da
de
danske
myndigheder
tilsyneladende
ikke
er
villige
til
at
betale
for,
at
indsatte
uanset
disses
økonomiske
forhold
tilbydes
alternativ
uathængig juridisk
bistand
for
eksempel
fra
advokater, må det
forventes,
at
EMD
vil
anse
det for
en
skærpende omstændighed,
at
indsattes
kommunikation med Krims
retshjælp
nu
er
blevet
underkastet
overvågning
fra
fængselsmyndighederne,
især
når
henses
til,
at
langt
de
fleste henvendelser fra indsatte
til
Krims
retshjælp
angår
fængseisforhold.
-
-
Rutinemæssig
("routinely")
overvagning af indsattes
telefonsamtaler og EMRK
Den
danske
straffuldbyrdelseslovs
§
54
foreskriver,
at
breve til
og fra alle
indsatte
i
danske
åbne
eller lukkede
fængsler
kan
gennemlæses,
når
dette
"skønnes
påkrævet
af
ordens-
eller
sikkerhedsmæssige
hensyn".
Som
nærmere
redegjort
for ovenfor kan breve til
og
fra visse
grupper af indsatte med få
undtagelser
gennemlæses.
Af
§
57
følger det,
at
telefonsamtaler
ført
af
indsatte i lukkede
fængsler
"optages,
påhøres
eller
aflyttes"
blandt
andet af "ordens
eller
sikkerhedsmæssige
hensyn"
medmindre "dette ikke findes
nødvendigt".
-
Bortset
fra,
at
danske
indsattes
korrespondance
med visse
offentlige
myndigheder og
visse
advokater
er
fortrolig,
synes
disses
korrespondance
at
være
undergivet
en
overvågning,
der
kan
betegnes "rutinemæssig".
I Eyfimenko
mod Rusland
afgjort
afEMD den
12.
februar
2013 under sagsnummer
152/04
blev
EMD
artikel
8
anset
for
krænket,
fordi
de
rusiske
fængselsmyndigheder "rutinemæssigt"
("routinely")
overvågede
indsattes
korrespondance. Af præmis 148
og
149
fremgår
blandt
andet
følgende:
"148.
For
their
part,
the
Government did
not
put
forward
any
convincing
argument
tojustfy
the
routine
monitoring
of
the
correspondence
or
to
show that sufficient safeguards
were
in
place
to
avoid any
excessive
effect ofthe interference
on
the applicant' right
to
respect
for his
correspondence.
149.
The
Court does
not
discern any
justfIcationfor
routinely
inspecting
the applicant'
correspondence
in
the
present
case.
Indeed, there
was
no
question
of
security
risks
or
collusion between the
applicant
and his
correspondent(s),
for
instance
in
relation
to
any
pending
proceedings
at
the
national
level,
or
ofany
criminal
activity
or
conduct (see
Alekseyenko,
§
88,
and
Boris
Popov,
§
108,
both
cited
above)."
Kontrol af russisk
indsats juridiske
korrespondance
med
NGO
krænkede artikel 8
I
Boris
Popov
mod Rusland
afgjort
den
28.
oktober
2010 under sagsnummer 23284/04
af
EMD
udtalte
EMD,
at
rutinemæssig
kontrol
af
en
strafafsoners
korrespondance med
en
juridisk
repræsentant
fra
"The International Protection
Centre"
udgjorde
en
krænkelse af
EMRK
artikel
8.
Klageren
gjorde gældende,
at
EMRK
forudsætter,
at
korrespondancen
mellem juridiske
repræsentanter
og
indsatte
skal
være
"privilegeret",
der indebærer,
at
myndighedernes
kontrol af kommunikationen
kun kan
ske efter
retskendelse. Af
præmis
91
fremgår det
blandt
andet,
at
de nationale
myndigheder
overfor
EMD
henholdt
sig
til,
at
den
pågældende
juridiske
repræsentant
ikke
var
"advokat"
("advocate"),
således
som
det
kræves,
for
at
en
juridisk
repræsentant
efter
artikel
49
i
den
russiske
straffeproceslov
kan
anses
for
side 14
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Redegørelsen: "Lovligheden af kriminalforsorgens overvågning af indsatte i lukkede fængslers korrespondance med omverdenen herunder medgodkendte retshjælpsinstitutioner som for eksempel Krims retshjælp" udarbejdet af advokat Claus Bonnez ved Advokaterne Bonnez & Ziebe i Aarhus, fra Landsforeningen KRIM Retshjælpen
2415359_0017.png
privilegeret
med
hensyn
til
korrespondance
med indsatte.
I præmis 103
konstaterer
EMD,
at
indgrebet
var
i
overensstemmelse
med national
lovgivning.
I
præmis
104 til
114
bemærker
EMD
imidlertid,
at
den nationale
lovgivning
ikke i
tilstrækkelig
grad
beskytter
strafafsonere
imod
vilkårlig indblanding
i disses
juridiske korrespondance
("legal
correspondence").
I
præmis
111
bemærker
EMD,
at
EMD
har udviklet
"stringente
standarder"
("stringent
standards")
med
hensyn
til
fortrolighed
vedrørende
indsattes
juridiske korrespondance".
I
præmis
112
fremhæves
det,
at
korrespondancen
mellem aktuelle eller
mulige
("actuel
or
prospective") klagere
ved
Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol
og
disses
repræsentant
("representative")
skal
være
privilegeret ("privileged").
side 15
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Redegørelsen: "Lovligheden af kriminalforsorgens overvågning af indsatte i lukkede fængslers korrespondance med omverdenen herunder medgodkendte retshjælpsinstitutioner som for eksempel Krims retshjælp" udarbejdet af advokat Claus Bonnez ved Advokaterne Bonnez & Ziebe i Aarhus, fra Landsforeningen KRIM Retshjælpen
2415359_0018.png
Indsatte
nægtes
fri
proces
og
henvises til
gratis retshjælpsinstitutioner
Der gives
normalt
ikke
fri
proces
til klager
over
fængseisforhold
Afjustitsministeriets
svar
af
28. juni
2013 på
spørgsmål
nr.
735
(Alm. del)
fra
Folketingets
Retsudvalg fremgår
det,
at
ingen fængselsindsat, tidligere fængselsindsat
eller
pårørende
til
en
fængselsindsat
havde held med
at
få
fri proces
til
en
sag
mod
kriminalforsorgen
i perioden
fra 2005
og
frem
til
medio
2013.
Det
fremgår (naturligvis)
ikke af
retsplejeloven,
at
indsatte
ikke kan
f fri
proces,
når de vil
anlægge
sager mod
kriminalforsorgen.
Som
ovennævte
praksis
viser, var
der
dog ingen,
der
fik
det
over
en
periode på
cirka
8 år.
Justitsministeriet
henviser indsatte
til
gratis retshjælp
hos Krims
retshjælp
Talsmandsgruppen
i
et
fængsel rejste
i 2010
overfor
Folketingets Retsudvalg
blandt andet
forslag
om,
at
indsatte burde
tilbydes
en
bedre
adgang
til
"gratis
retshjælp".
Justitsministeriet
anførte
i
svar
af 7.
januar
2011
på
spørgsmål
nr.
383
(Alm.
del) fra
Folketingets retsudvalg
blandt
andet,
at
der efter ministeriets
opfattelse
ikke
var
brug
for
særlige
regler
om
"gratis
retshjælp"
til indsatte. Justitsministeriet henviste i
svaret
til strafafsoneres
"mulighedfor
at
skrive
eller eventuelt
ringe
til de
gratis
retshjælpstilbud,
der
findes
i
Danmark,
herunder
Landsforeningen Krims retshjælp"
side 16
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Redegørelsen: "Lovligheden af kriminalforsorgens overvågning af indsatte i lukkede fængslers korrespondance med omverdenen herunder medgodkendte retshjælpsinstitutioner som for eksempel Krims retshjælp" udarbejdet af advokat Claus Bonnez ved Advokaterne Bonnez & Ziebe i Aarhus, fra Landsforeningen KRIM Retshjælpen
2415359_0019.png
Hidtidig
overvågning
af indsattes
kontakt
med
Krims retshjælp
Indsattes kommunikation
med
Krims
retshjælp
er
hidtil
sjældent
forsøgt
overvåget
Allerede
forud for
straffuldbyrdelseslovens
ikrafttræden
1. juli
2001
havde
indsatte
i
lukkede
fængsler
adgang
til
fortrolig
kommunikation
både
via
brev
og
telefonisk
med
medarbejdere
i
Krims
retshjælp.
Hvorvidt dette
også
har
været
tilfældet
i
forhold til andre
retshjælpsinstitutioner
ved Krims
retshjælp
ikke
noget
sikkert
om.
Da
det
er
afgørende
for
at
kunne
give meningsfI.ild juridisk
bistand,
at
modparten ikke
skal
kunne
overhøre
for
eksempel de strategiske overvejelser,
som en
juridisk rådgiver
diskuterer
med sin
klient,
har Krims
retshjælp
reageret prompte,
hvis indsatte har
påstået,
at
Kriminalforsorgen
har kunnet
overhøre
disses
samtaler
med
Krims
retshjælp.
Dette
er
for
eksempel
sket
i
nedenstående
tre
tilfælde,
som
har kunnet
udfindes i Krims
retshjælps
arkiv:
Tilfælde
1:
Krims
retshjælp
fik i
december
2011
en
henvendelse
fra
en
indsat i
Statsfængslet
i
Vridsløselille, der
var
utilfreds
med,
at
han
ikke
kunne
føre
fortrolige
samtaler
med
sin
rådgiver i
Krims
retshjælp,
hvilket
Krims
retshjælp klagede
over
til
fængslet.
Ved brev af
11.
januar
2012
(kriminalforsorgens
joumalnr.
2011/302/00341-0029-002) til
Krims
retshj ælp
beklagede
fængslet
det
skete
og
meddelte,
at
sagen
havde
ført
til,
at
"fængslet
har
indskærpet
kravene
til kontakt til
advokater mv. over
for personalet,
således
at
lignende tilfælde
undgås
i
fremtiden".
Tilfælde
2:
Krims
retshjælp
fik
i
januer
2012
en
række henvendelser fra
Nyborg Statsfængsel
fra
indsatte,
der
klagede
over,
at
deres
forsøg
på
at
komme
i
telefonisk kontakt blev saborteret.
Retshj ælpen indgav skriftlig klage
til
fængslet.
Ved brev
af
15.
februar
2012
(kriminalforsorgens
j
oumalnr.
2010/303/00481-0105-0003)
beklagede fængslet
det skete
og
meddelte,
at
Inspektionen
ved
Statsfængslet
i
Nyborg
overfor
fængslets
daglige
ledere
havde
præciseret
proceduren
for indsattes telefonsamtaler med
retshjælpens
sagsbehandlere.
Det
blev
således
oplyst,
at:
"De
indsatte har mulighedfor
kontakt
til
Krim
på
tilsvarende
måde,
som
når der
ønskes
kontakt til advokat eller ambassade".
Tilfælde
3:
Krims
retshjælp klagede
i
2012
over,
at
en
telefonsamtale mellem
en
indsat i Anstalten ved
Herstedvester og
en
sagsbehandler
ved
Krims
Retshjælp
var
blevet
overhørt
af
fængselspersonale.
Hertil
oplyste
Anstalten ved flerstedvester den
9.
marts
2012
i
en
skrivelse med
sagsnummer
2012/301/00010-0019,
at
den indsatte af anstaltens
sikkerhedschefvar blevet
vej
ledt
om,
at
samtalen kunne
føres
"fra anstaltens advokatrum".
Retshjælpen
har
ikke
kunnet
udfinde andre
sager,
hvor
Kriminalforsorgen
har
nægtet
strafafsonere
at
kommunikere
fortroligt
med Krims
retshjælp
forud for
sommeren
2020.
side
17
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Redegørelsen: "Lovligheden af kriminalforsorgens overvågning af indsatte i lukkede fængslers korrespondance med omverdenen herunder medgodkendte retshjælpsinstitutioner som for eksempel Krims retshjælp" udarbejdet af advokat Claus Bonnez ved Advokaterne Bonnez & Ziebe i Aarhus, fra Landsforeningen KRIM Retshjælpen
2415359_0020.png
Kriminalforsorgens ændrede kurs overfor Krims
retshjælp
Det
er
Krims
retshjælps opfattelse,
at
kriminalforsorgens skærpede
kurs overfor indsattes
kontakt
med
retshjælpen
kan
være
motiveret
af,
at
indsattes kontakt med Krims
retshjælp
siden
2014
har
ført
til
en
række
mere
eller mindre medieomtalte
retssager
af
betydning
for
indsattes
afsoningsforhold.
Nogle
af
sagerne
er
trykt
i
Ugeskrift
for Retsvæsen
eller
i
menneskerettighedsdomstolens
database
("HUDOC"):
I
U.2014.30450 fandt
østre
Landsret,
at
Kriminalforsorgen
havde overtrådt
EMRK
art.
3 ved
i
4
tilfælde
uberettiget
at
have
anbragt forvaringsdømt
i
sikringscelle
og
dér fiksere ham
samt
ved
i 8
tilfælde
at
lade
en
berettiget anbringelse
i
sikringscelle
og
fiksering
vare
længere
end
berettiget.
5
0.000 kr.
i
godtgørelse.
I
Hansen
v.
Denmark
(App. No.
51072/15)
fandt
Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol,
at
en
forvaringsdømt placeret
på
Herstedvester
Fængsel
havde
krav
på
uvildig,
ekstern
vurdering
af sin
farlighed,
hvilket
de danske
myndigheder
havde
nægtet
ham.
I U.2020.3389
fandt
Højesteret,
at
en
udenlandsk
forvaringsdømts rettigheder
efter
EMRK
var
krænket
som
følge
af,
at
kriminalforsorgen
havde udsat ham for
forskelsbehandling
med
hensyn
til
adgangen
til
resocialiseringsprogrammer.
I U.2020.3935
fandt
Vestre
Landsret,
at
kriminalforsorgens afgørelse
om
ikendelse af
12
dages
strafcelle
var
ugyldig
og
skulle
ophæves,
idet det ikke kunne fastslås,
at
den indsatte
på
strafbar vis
havde
truet
en
fængselsbetjent
med vold
mod ham eller mod hans familie.
I
U.2021.1221 måtte
kriminalforsorgen
betale
30.000 kr. i
godtgørelse
for
adskillige
ransagninger
af
varetægtsarrestants
celle
og
undersøgelser
af hans
person i en
periode på
ca.
11
måneder.
Kriminalforsorgen
blev
også
her
dømt
for
at
krænke den
indsaftes
rettigheder
efter
EMRK
artikel
3.
Det
er
kun
de
færreste
sager, der
føres
ved
domstolene,
som
trykkes
i
Ugeskrift
for
Retsvæsen.
Mange
sager
ført
mod
myndighederne
af advokater
med
tilknytning
til
Krims
retshjælp
er
således ikke
medtaget
i
ugeskriftet.
Såfremt
indsatte alene
havde
adgang
til bistand fra
advokater og
ikke
også adgang
til
gratis
retshjælp
fra
en
retshj ælpsinstitution,
var
disse
sager næppe
blevet
rejst,
idet
der
normalt
ligger
mange
gratis
retshjælpstimer forud,
inden der kan
beskikkes
advokat.
Ingen
oplysninger om hidtidigt misbrug
af fortrolig
rådgivning
ved Krims
retshjælp
En
saglig
begrundelse
for
at
indlede overvågning
af indsattes kontakt med
retshjælpsinstitutioner
kunne være,
at
det har
vist
sig,
at
indsattes
uovervågede
kontakt
med
disse
har
ført
til
misbrug.
Kriminalforsorgen
har ikke
siden Krims
retshjælp
blev
godkendt
af
Justitsministeriet
i
1998
overfor
retshjælpen givet
udtryk
for,
at
de indsattes
uovervågede
kommunikation med
retshjælpen
har
været
misbrugt.
Krims
retshjælp
har ikke
kendskab
til,
side 18
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Redegørelsen: "Lovligheden af kriminalforsorgens overvågning af indsatte i lukkede fængslers korrespondance med omverdenen herunder medgodkendte retshjælpsinstitutioner som for eksempel Krims retshjælp" udarbejdet af advokat Claus Bonnez ved Advokaterne Bonnez & Ziebe i Aarhus, fra Landsforeningen KRIM Retshjælpen
2415359_0021.png
at
indsattes
uovervågede
kontakt med
andre
godkendte
retshjælpsinstitutioner
har
ført
til
misbrug
af
nogen
art.
Opmærksomheden
skal
afslutningsvist
henledes
på,
at
Civilstyrelsen
til
enhver
tid
efter
§
11,
stk.
2,
i
"bekendtgørelse
nr.
637
af
11.
juni
2014
om
tilskud til
retshjælpskontorer
og
advokatvagter"
kan
tilbagekalde godkendelsen
af
en
retshjælpsinstitution.
Claus
Bonnez
side
19