Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 349
Offentligt
2411140_0001.png
Justitsministeriets Forskningskontor
Rigspolitiet
Københavns Universitet
Det Kriminalpræventive Råd
Udsathed for vold og andre
former for kriminalitet
Offerundersøgelserne 2005-2020. Hovedtal.
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Orientering om udsathed for vold og andre former for kriminalitet - Offerundersøgelserne 2005-2020, fra justitsministeren
Indhold
1
Indledning
1.1
Undersøgelsens data og metode
3
3
2
Tyveri
2.1
Indbrud
5
7
3
4
Hærværk
Vold
4.1
4.2
Partnervold
Psykisk vold
9
11
12
14
5
Voldtægt og øvrige seksuelle krænkelser
5.1
Øvrige seksuelle krænkelser
15
17
6
7
8
9
Kriminalitet begået på internettet
Den samlede udsathed for tre former for kriminalitet
Bekymring for kriminalitet
Litteratur
19
22
24
26
2
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Orientering om udsathed for vold og andre former for kriminalitet - Offerundersøgelserne 2005-2020, fra justitsministeren
1
Indledning
I denne rapport opsummeres resultater vedrørende de seneste 16 års offerundersøgelser, og
de overordnede udviklingstendenser for perioden 2005-2020 beskrives. Analyserne er fore-
løbige og vil i en senere rapport blive uddybet og kommenteret yderligere.
I rapporten belyses udsathed for tyveri
herunder også indbrud
hærværk, vold
herunder
vold som hadforbrydelse, partnervold og psykisk vold
voldtægt og øvrige seksuelle kræn-
kelser samt kriminalitet begået på internettet. Desuden indeholder rapporten et afsnit om kri-
minalitetsudviklingen for udsathed for tyveri, hærværk og vold samlet. I rapportens sidste
afsnit belyses befolkningens bekymring for personligt at blive udsat for kriminalitet samt den
generelle bekymring for kriminalitet i samfundet.
Hovedparten af undersøgelsens spørgsmål omhandler udsathed for kriminalitet inden for de
seneste 12 måneder forud for udspørgningstidspunktet. Undersøgelserne er foretaget løbende
gennem året. Undersøgelsen i 2020 vil dermed også omfatte perioder med nedlukning af
samfundet grundet COVID-19. Det vides fra andre undersøgelser, at kriminalitetsbilledet har
forandret sig i denne periode (se for eksempel Mannov et al. 2020 og Gerell et al. 2020)
Offerunderundersøgelsen er finansieret af Det Kriminalpræventive Råd, Justitsministeriet
og Rigspolitiet og er gennemført i samarbejde med Københavns Universitet.
1.1
Undersøgelsens data og metode
Offerundersøgelsen er gennemført som et led i Danmarks Statistiks omnibusundersøgelser.
Omnibusundersøgelser er spørgeskemaundersøgelser, hvor der samles flere emner i ét spør-
geskema. De personer, der er omfattet af omnibusundersøgelsen, udvælges tilfældigt via Dan-
marks Statistiks CPR-register, således at de udgør et tilsigtet repræsentativt udsnit af befolk-
ningen på 16-74 år. I hvert af årene fra 2005-2015 er der cirka 18.000 personer, der er blevet
anmodet om at deltage i undersøgelsen, mens nettostikprøven i årene 2016-2020 er lidt større.
Således udgøres nettostikprøven i 2020 af 25.122 personer, jf. tabel 1. I 2020 er antallet af
gennemførte besvarelser 13.255, hvilket giver en svarprocent på 53. Svarprocenten har i en
længere årrække været faldende, men i 2020 ses en højere svarprocent end i 2019. Danmarks
Statistik har udarbejdet en personvægt for hver af respondenterne for hermed at tage højde
for eventuelle skævheder i datamaterialet. Frem til juli 2007 var vægten baseret på oplysnin-
ger om personernes køn, alder, husstandstype, region (tre områder) og boligens art. Den vægt-
ning blev derefter ændret, blandt andet foranlediget af indførslen af forskerbeskyttel sesord-
3
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Orientering om udsathed for vold og andre former for kriminalitet - Offerundersøgelserne 2005-2020, fra justitsministeren
2411140_0004.png
ningen. De aktuelle personvægte er baseret på oplysninger om personernes køn, alder, fami-
lietype, indkomst (familiens), socioøkonomisk klassificering, region (fem områder), etnicitet
og uddannelse.
1
Tabel 1
Stikprøvestørrelse, antal gennemførte besvarelser og svarprocent fordelt efter år, 2005-2020.
Nettostikprøve
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2005-2020
18.238
17.996
17.796
17.947
18.268
18.442
18.185
18.251
17.750
18.910
18.845
20.441
21.169
21.412
22.894
25.122
311.666
Antal besvarelser
11.668
11.588
11.653
11.716
11.521
11.585
11.745
11.568
10.446
11.441
11.492
12.162
11.710
11.295
11.385
13.255
186.230
Svarprocent
64 %
64 %
65 %
65 %
63 %
63 %
65 %
63 %
59 %
61 %
61 %
59 %
55 %
53 %
50 %
53 %
60 %
1
For en mere detaljeret gennemgang af undersøgelsens data og metode herunder årsager til bortfald og vægtning
af data se rapporten: Pedersen et.
al 2020: ”Udsathed
for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgel-
serne 2005-2019”.
4
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Orientering om udsathed for vold og andre former for kriminalitet - Offerundersøgelserne 2005-2020, fra justitsministeren
2411140_0005.png
2
Tyveri
Tabel 2 viser udviklingen i andelen af 16-74-årige, der har oplevet at være udsat for tyveri
inden for det seneste år forud for besvarelsestidspunktet. I tabellen angives endvidere stati-
stiske sikkerhedsintervaller. Andelen, der har været udsat for tyveri, udviser en svagt fal-
dende tendens over årene. Blandt de adspurgte i 2020 var andelen på otte pct., hvilket svarer
til mellem 332.000 og 389.000 ofre.
2
Denne andel er den mindste målt i perioden fra 2005-
2020 og er statistisk signifikant mindre end den gennemsnitlige andel for perioden som hel-
hed og end andelen blandt de adspurgte i 2019 alene.
Tabel 2
Ofre for tyveri, 2005-2020, andel og estimeret antal med angivelse af statistiske sikkerhedsintervaller.
Andel ofre
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
13 %
12 %
11 %
12 %
11 %
12 %
12 %
12 %
11 %
10 %
10 %
11 %
10 %
9%
10 %
8%
95 % sikkerhedsinterval
(11,4 % - 14,3 %)
(11,1 % - 13,6 %)
(9,8 % - 12,6 %)
(10,3 % - 13,2 %)
(9,6 % - 11,6 %)
(11,2 % - 12,6 %)
(11,5 % - 12,7 %)
(11,3 % - 12,5 %)
(10,1 % - 11,4 %)
(9,6 % - 11,2 %)
(8,8 % - 10,3 %)
(10,0 % - 11,6 %)
(9,0 % - 10,5 %)
(8,6 % - 10,2 %)
(9,4 % - 11,0 %)
(7,7 % - 9,1 %)
Antal ofre
507.000
489.000
446.000
474.000
431.000
485.000
498.000
492.000
447.000
431.000
406.000
453.000
411.000
401.000
436.000
362.000
95 % sikkerhedsinterval
(448.000 - 566.000)
(441.000 - 537.000)
(391.000 - 502.000)
(416.000 - 532.000)
(391.000 - 470.000)
(456.000 - 515.000)
(474.000 - 522.000)
(466.000 - 518.000)
(422.000 - 472.000)
(400.000 - 465.000)
(373.000 - 438.000)
(423.000 - 490.000)
(380.000 - 445.000)
(371.000 - 436.000)
(401.000 - 469.000)
(332.000
389.000)
2
Det uvægtede antal tyveriofre i stikprøven varierer mellem 210 og 1.366 per år i perioden 2005-2020. Denne
forskel skyldes hovedsageligt, at antallet af måneder, hvori der indgår spørgsmål vedrørende udsathed for tyveri ,
varierer gennem perioden.
5
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Orientering om udsathed for vold og andre former for kriminalitet - Offerundersøgelserne 2005-2020, fra justitsministeren
2411140_0006.png
Anmeldelsestilbøjeligheden for tyveri udviser et lavere niveau de senere år end tidligere i
perioden, jf. figur 1. Blandt de adspurgte i 2020 var det 55 pct. af tyveriofrene, der havde
anmeldt forholdet til politiet, eller hvor politiet havde fået kendskab om forholdet på en anden
måde. Denne andel er ikke statistisk signifikant forskellig fra andelen i 2019, men er statistisk
signifikant mindre end andelen for perioden fra 2005-2019 samlet set.
Figur 1
Pct. af ofre for tyveri der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab om forholdet på anden vis, 2005-
2020, med angivelse af statistiske sikkerhedsintervaller.
80%
67%
70%
69%
64%
63%
64%
65%
68%
63%
58%
60%
59%
61%
57%
55%
57%
55%
55%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
6
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Orientering om udsathed for vold og andre former for kriminalitet - Offerundersøgelserne 2005-2020, fra justitsministeren
2411140_0007.png
2.1
Indbrud
Siden 2012 er de 16-74-åriges udsathed for indbrud
3
undersøgt særskilt. Hovedtallene for
udviklingen i indbrudstyverier er anført i tabel 3. I 2020 var det 2,4 pct., der havde oplevet
at være udsat for indbrud inden for det seneste år forud for besvarelsestidspunktet, hvilket
svarer til mellem 86.000 og 117.000 ofre. Denne andel er statistisk signifikant mindre end
perioden fra 2014-2019 samt statistisk signifikant mindre end den tilsvarende andel for 2019
alene.
4
Tabel 3
Ofre for indbrud, 2012-2020, andel og estimeret antal med angivelse af statistiske sikkerhedsintervaller.
Andel ofre
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
3,6 %
3,6 %
3,5 %
3,0 %
3,6 %
2,9 %
2,8 %
3,2 %
2,4 %
95 % sikkerhedsinterval
(3,3 % - 4,0 %)
(3,2 % - 3,9 %)
(3,1 % - 4,0 %)
(2,5 % - 3,4 %)
(3,1 % - 4,0 %)
(2,5 % - 3,4 %)
(2,4 % - 3,2 %)
(2,7 % - 3,6 %)
(2,0 % - 2,7 %)
Antal ofre
149.000
148.000
147.000
128.000
149.000
125.000
119.000
138.000
102.000
95 % sikkerhedsinterval
(135.000 - 163.000)
(134.000 - 162.000)
(127.000 - 166.000)
(107.000 - 144.000)
(130.000 - 170.000)
(106.000 - 143.000)
(101.000 - 139.000)
(118.000 - 156.000)
(86.000
117.000)
3
Ved indbrud forstås, at gerningspersonen uden tilladelse forsøger at opnå eller opnår adgang til privat hjem med
henblik på tyveri. Andre tyverier fra hjemmet eller tyveri fra eksempelvis garager, parkerede biler, lofts - eller
kælderrum, sommerhuse o.l. er ikke omfattet af denne definition af indbrud.
4
Det uvægtede antal indbrudsofre i stikprøven varierer mellem 157 og 423 per år i perioden 2012-2020. Grundet
store forskelle i stikprøvestørrelse sammenlignes ikke med 2012 og 2013.
7
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Orientering om udsathed for vold og andre former for kriminalitet - Offerundersøgelserne 2005-2020, fra justitsministeren
2411140_0008.png
Anmeldelsestilbøjeligheden ved indbrud er betydeligt højere, end tilfældet er for tyveri ge-
nerelt. Af tabel 4 fremgår det, at blandt de adspurgte i 2020 havde 84 pct. af indbrudsofrene
anmeldt forholdet til politiet, eller politiet havde fået kendskab til forholdet på anden vis. Når
der alene er tale om et indbrudsforsøg, anmeldes det i knap seks ud af ti tilfælde. I 2020 er
tilbøjeligheden til at anmelde indbrud og indbrudsforsøg statistisk signifikant lavere end i
perioden fra 2014 til 2019, dog er der ikke nogen statistisk signifikant forskel på anmeldel-
sestilbøjeligheden i 2019 og 2020.
Tabel 4
Pct. af ofre for indbrud der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab om forholdet på anden vis,
2014-2020 fordelt efter indbrud og indbrudsforsøg
5
.
2014
Procent af fuldbyrdede indbrud
anmeldt til politiet
Procent af indbrudsforsøg an-
meldt til politiet
Procent af alle indbrud og ind-
brudsforsøg anmeldt til politiet.
91 %
2015
90 %
2016
90 %
2017
89 %
2018
93 %
2019
2020
90 %
84 %
65 %
57 %
49 %
57 %
62 %
60 %
58 %
83 %
81 %
78 %
80 %
83 %
79 %
73 %
5
Data for 2012 og 2013 er ikke inkluderet i tabellen, da det i materialet fra disse år ikke var muligt at skelne mellem
indbrudsforsøg og fuldbyrdede indbrud.
8
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Orientering om udsathed for vold og andre former for kriminalitet - Offerundersøgelserne 2005-2020, fra justitsministeren
2411140_0009.png
3
Hærværk
Udviklingen i andelen af befolkningen, der har oplevet at være udsat for hærværk inden for
det seneste år forud for besvarelsestidspunktet, er angivet i tabel 5.
6
I 2020 var det fire pct.,
der angav at have været udsat for hærværk, hvilket ikke er statistisk signifikant forskelligt fra
det forudgående år, men det er statistik signifikant mindre end perioden fra 2005-2019 samlet
set. Fra 2005 til 2020 er andelen, der har oplevet sig udsat for hærværk, halveret, og denne
ændring er statistisk signifikant.
Tabel 5
Ofre for hærværk, 2005-2020, andel og estimeret antal med angivelse af statistiske sikkerhedsintervaller.
Andel ofre
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
8%
7%
7%
9%
5%
6%
6%
5%
5%
5%
4%
4%
4%
4%
4%
4%
95 % sikkerhedsinterval
(6,9 % - 9,3 %)
(6,1 % - 8,0 %)
(5,5 % - 7,7 %)
(7,6 % - 10,1 %)
(4,5 % - 5,9 %)
(5,2 % - 6,2 %)
(5,6 % - 6,5 %)
(4,4 % - 5,2 %)
(4,3 % - 5,0 %)
(4,1 % - 5,1 %)
(3,9 % - 5,0 %)
(3,9 % - 5,0 %)
(3,8 % - 4,9 %)
(3,3 % - 4,4 %)
(3,5 % - 4,6 %)
(3,7 % - 4,7 %)
Antal ofre
318.000
279.000
265.000
355.000
211.000
234.000
249.000
199.000
194.000
191.000
187.000
189.000
186.000
165.000
174.000
180.000
95 % sikkerhedsinterval
(270.000 - 366.000)
(242.000 - 316.000)
(221.000 - 308.000)
(304.000 - 405.000)
(182.000 - 240.000)
(213.000 - 255.000)
(232.000 - 267.000)
(184.000 - 216.000)
(178.000 - 210.000)
(168.000 - 213.000)
(164.000 - 209.000)
(168.000 - 212.000)
(163.000 - 208.000)
(143.000 - 187.000)
(151.000 - 195.000)
(159.000 - 200.000)
Det uvægtede antal hærværksofre i stikprøven varierer mellem 124 og 662 per år i perioden 2005-2020. Denne
forskel skyldes hovedsageligt, at antallet af måneder, hvori der indgår spørgsmål vedrørende udsathed for hær-
værk, varierer gennem perioden.
6
9
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Orientering om udsathed for vold og andre former for kriminalitet - Offerundersøgelserne 2005-2020, fra justitsministeren
2411140_0010.png
Figur 2 viser anmeldelsestilbøjeligheden for hærværk. I 2020 var det 43 pct. af hærværksof-
rene, der havde anmeldt hærværksforholdet til politiet, eller hvor politiet havde fået kendskab
til forholdet på anden vis. Fra 2005 til 2020 har der været nogen variation i anmeldelsestil-
bøjeligheden for hærværk, men uden entydig udviklingstendens. Sammenlignet med 2019 er
der ikke statistisk signifikant forskel, dog er anmeldelsestilbøjeligheden statistisk signifikant
lavere end gennemsnittet for perioden fra 2005 til 2019.
Figur 2
Pct. af ofre for hærværk der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab om forholdet på anden vis, 2005-
2020, med angivelse af statistiske sikkerhedsintervaller.
70%
51%
51%
47%
50%
46%
42%
47%
46%
42%
40%
40%
47%
42%
41%
47%
44%
44%
43%
60%
30%
20%
10%
0%
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
10
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Orientering om udsathed for vold og andre former for kriminalitet - Offerundersøgelserne 2005-2020, fra justitsministeren
2411140_0011.png
4
Vold
Andelen af de adspurgte 16-74-årige i 2020, der havde oplevet sig udsat for vold inden for
det seneste år forud for besvarelsestidspunktet, var 1,3 pct., jf. tabel 6.
7
Dette adskiller sig
ikke statistisk signifikant fra 2019, men er statistisk signifikant mindre end i perioden som
helhed. Dette svarer til, at mellem 47.000 og 63.000 af de 16-74-årige i 2020 havde oplevet
sig udsat for vold.
Tabel 6
Ofre for vold, 2005-2020, andel og estimeret antal med angivelse af statistiske sikkerhedsintervaller.
Andel ofre
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
1,8 %
1,6 %
1,8 %
2,0 %
1,4 %
1,4 %
1,6 %
1,5 %
1,4 %
1,3 %
1,3 %
1,7 %
1,5 %
1,5 %
1,5 %
1,3 %
95 % sikkerhedsinterval
(1,5 % - 2,0 %)
(1,4 % - 1,9 %)
(1,6 % - 2,1 %)
(1,8 % - 2,3 %)
(1,2 % - 1,6 %)
(1,2 % - 1,6 %)
(1,4 % - 1,9 %)
(1,3 % - 1,8 %)
(1,2 % - 1,6 %)
(1,1 % - 1,5 %)
(1,1 % - 1,5 %)
(1,4 % - 1,9 %)
(1,3 % - 1,8 %)
(1,3 % - 1,7 %)
(1,3 % - 1,7 %)
(1,1 % - 1,5 %)
Antal ofre
69.000
65.000
73.000
82.000
55.000
58.000
67.000
64.000
59.000
55.000
56.000
71.000
66.000
65.000
65.000
56.000
95 % sikkerhedsinterval
(60.000 - 79.000)
(56.000 - 74.000)
(64.000 - 83.000)
(71.000 - 92.000)
(46.000 - 64.000)
(50.000 - 67.000)
(58.000 - 76.000)
(55.000 - 73.000)
(50.000 - 68.000)
(46.000 - 63.000)
(47.000 - 65.000)
(60.000 - 79.000)
(57.000 - 76.000)
(55.000 - 75.000)
(55.000 - 74.000)
(47.000
63.000)
7
Det uvægtede antal voldsofre i stikprøven varierer mellem 129 og 191 per år i perioden 2005-2020.
11
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Orientering om udsathed for vold og andre former for kriminalitet - Offerundersøgelserne 2005-2020, fra justitsministeren
2411140_0012.png
Figur 3 viser udviklingen i anmeldelsestilbøjeligheden for vold. I 2020 var andelen af til-
fælde, hvor offeret havde anmeldt volden til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab
herom på anden vis, 41 pct. Der ses nogen variation mellem årene, men sammenlignes ande-
len i 2020 med det forudgående år eller med perioden som helhed, er der ingen statistisk
signifikante forskelle.
Figur 3
Pct. af ofre for vold der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab om forholdet på anden vis, 2005-2020,
med angivelse af statistiske sikkerhedsintervaller.
60%
47%
50%
43%
46%
41%
40%
47%
47%
46%
42%
39%
39%
49%
48%
45%
42%
41%
40%
30%
20%
10%
0%
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
4.1
Partnervold
Tabel 9 angiver, hvor stor en del af alle voldsofre der har været udsat for partnervold, baseret
på samtlige offerundersøgelser foretaget i årene 2005-2020.
Det ses af tabellen, at godt hvert tyvende voldsoffer har været udsat for partnervold ved det
seneste voldstilfælde. Tallet svarer til, at 0,1 pct. af befolkningen
svarende til mellem 4.000
og 5.300 personer i alderen 16-74 år
årligt udsættes for partnervold. I undersøgelsesmate-
rialet er det i perioden 2005-2020 i alt 146 personer, der angiver at have været udsat for
12
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Orientering om udsathed for vold og andre former for kriminalitet - Offerundersøgelserne 2005-2020, fra justitsministeren
2411140_0013.png
partnervold.
8
Beregninger vedrørende partnervold er derfor baseret på et yderst spinkelt tal-
materiale og følgelig behæftet med stor usikkerhed.
Tabel 9
Omfanget af partnervold, 2005-2020.
Andel
Andel af voldsofre udsat for partnervold
Andel af befolkningen udsat for partnervold
Estimeret antal årligt udsatte
95 % - sikkerhedsintervaller
7%
0,1 %
4.360
(4.000-5.300)
Det er desuden forsøgt undersøgt, om der er sket forandringer over årene med hensyn til
andelen, der har været udsat for partnervold. Det skal pointeres, at det følgende er beregnet
på et meget spinkelt datagrundlag, og små forskelle vil derfor føre til stør re procentvise for-
skelle. Andelen af voldsofre, der i 2020 angav at have været udsat for partnervold, var 14
pct.
9
. Der er således indikationer på, at andelen af voldsofrene, der er udsat for partnervold,
er steget i løbet af perioden, men som følge af at datagrundlaget er meget småt, er resultaterne
yderst usikre.
Partnervold begås i langt de fleste tilfælde mod kvinder. I knap 90 pct. af de rapporterede
tilfælde i denne undersøgelse var offeret en kvinde. Set i forhold til andelen af befolkningen
svarer det til, at cirka 0,3 pct. af kvinderne og 0,1 pct. af mændene i befolkningen det seneste
år har været udsat for partnervold.
Der er ikke statistisk signifikant forskel mellem anmeldelsestilbøjeligheden blandt ofre for
partnervold og øvrige voldsofre.
8
Der er her tale om det uvægtede antal ofre i stikprøven.
Det uvægtede antal ofre for partnervold i 2020 var 16.
9
13
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Orientering om udsathed for vold og andre former for kriminalitet - Offerundersøgelserne 2005-2020, fra justitsministeren
2411140_0014.png
4.2
Psykisk vold
Fra 2020 er der i offerundersøgelsen spurgt ind til psykisk vold
10
. Andelen, der angiver at
have været udsat for psykisk vold inden for de seneste 5 år fra besvarelsestidspunktet, var 6,8
pct. Andelen af de adspurgte 16-74-årige i 2020, der havde oplevet sig udsat for psykisk vold
inden for det seneste år forud for besvarelsestidspunktet, var 2,5 pct. Dette svarer til, at mel-
lem 97.000 og 120.000 af de 16-74-årige i 2020 havde oplevet sig udsat for psykisk vold
inden for det seneste år. Da 2020 er første år, hvor der indgår spørgsmål om psykisk vold, er
det ikke muligt at belyse udviklingen.
Tabel 10
Omfanget af psykisk vold, 2020
Andel
Andel udsatte for psykisk vold de seneste 5 år
Andel udsatte for psykisk vold inden for det seneste år
Estimeret antal årligt udsatte
95 % - sikkerhedsintervaller
6,8 %
2,5 %
108.200
(97.000
120.000)
Seks pct. af dem, der har været udsat for psykisk vold inden for det seneste år, har selv an-
meldt det til politiet, mens politiet har fået det at vide på en anden måde i yderligere fire pct.
tilfældene.
Spørgsmålsformuleringen lyder: ”Har
du inden for de seneste 5 år været udsat for psykisk vold? Det vil sige, at
en person nært knyttet til din husstand gentagne gange over en periode har udsat dig for groft nedværdigende,
forulempende eller krænkende adfærd med henblik på at styre dig.”
10
14
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Orientering om udsathed for vold og andre former for kriminalitet - Offerundersøgelserne 2005-2020, fra justitsministeren
2411140_0015.png
5
Voldtægt og øvrige seksuelle
krænkelser
Det skal indledningsvist bemærkes, at fra og med 2019 er der ændret i spørgsmålsformule-
ringen i offerundersøgelsen, således at spørgsmålet, der tidligere blev formuleret som udsat-
hed for tvangssamleje, nu formuleres som udsathed for voldtægt.
11
Denne ændring i spørgs-
målsformuleringen synes dog ikke at have haft betydning for besvarelserne. På den baggrund
og for at øge læsevenligheden anvendes betegnelsen voldtægt i indeværende afsnit for hele
perioden siden 2008. Det skal understreges, at det uanset betegnelsen er usikkert, i hvilket
omfang der er tale om voldtægt i juridisk forstand.
12
Yderligere er spørgsmålet fra og med
2019 også stillet til mænd, mens det førhen alene blev stillet til kvinder. I alt 46 mandlige
respondenter i stikprøven angav i 2019 og 2020, at de har været udsat for voldtægt i løbet af
de seneste fem år.
Det skal understreges, at tallene vedrørende voldtægt er baseret på relativt få observationer.
I undersøgelsesmaterialet er det i alt 1.200 respondenter i perioden 2008 til 2020, som angiver
at have været udsat for voldtægt eller forsøg herpå inden for de seneste fem år. Heraf angiver
260 respondenter, at det skete inden for de seneste 12 måneder. De følgende beregninger er
derfor baseret på et spinkelt materiale og følgelig behæftet med betydelig usikkerhed.
Til spørgsmålet om udsathed for voldtægt eller forsøg herpå inden for
de seneste fem år
er
det i gennemsnit for alle årene 2008-2020 1,5 pct. af de kvindelige respondenter, der svarer
bekræftende. Den gennemsnitlige andel for perioden svarer til, at cirka 31.800 kvinder årligt
tilkendegiver, at de inden for de seneste fem år har været udsat for voldtægt eller forsøg
herpå. Med sikkerhedsintervaller på 95 pct. er der tale om mindst 30.000 og højst 33.000
kvinder. I 2020 angav 2,4 pct. af de kvindelige respondenter at have været udsat for voldtægt
eller forsøg herpå inden for de seneste fem år, jf. tabel 11. Denne andel er statistisk signifikant
større end gennemsnittet for hele den undersøgte periode, men på samme niveau som ved
undersøgelserne i knap seneste halvdel af perioden. Dette indikerer altså en stigning i udsat-
heden, men idet spørgsmålet dækker en periode på fem år, er det ikke muligt at komme årstal
for stigningen nærmere. Det skal igen understreges, at udregningerne er baseret på meget få
observationer, hvilket betyder, at udsving let kan forekomme.
Spørgsmålsformuleringen lyder: ”Har
du inden for de seneste 5 år været udsat for voldtægt eller forsøg herpå, altså
at en person ved brug af vold, eller trusler om vold, har forsøgt at tvinge dig til eller rent faktisk har tvunget dig til
samleje?”.
12
For yderligere herom, se rapporten: Pedersen et. al 2020: ”Udsathed for
vold og andre former for kriminalitet.
Offerundersøgelserne 2005-2019”.
11
15
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Orientering om udsathed for vold og andre former for kriminalitet - Offerundersøgelserne 2005-2020, fra justitsministeren
2411140_0016.png
Tabel 11
Ofre for voldtægt inden for den seneste femårige periode, 2008-2020, pct.
Andel ofre
(mænd og kvinder)
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
1,3 %
1,4 %
1,4 %
I alt
(N=183)
Andel ofre
(kvinder)
0,7 %
1,0 %
0,9 %
1,3 %
0,9 %
1,2 %
1,4 %
1,9 %
2,0 %
1,8 %
2,2 %
2,2 %
2,4 %
1,5 %
(N=1154)
Gennemsnitligt set over perioden 2008 til 2020 angiver 0,3 pct. af kvinderne årligt at være
blevet udsat for voldtægt eller forsøg
herpå inden for det seneste år.
I 2020 var denne andel
0,4 pct. af kvinderne. I perioden 2018-2020 var andelen af kvinder, der angav at have været
udsat for voldtægt inden for det seneste år, 0,5 pct., hvilket er statistisk signifikant højere end
den gennemsnitlige andel for perioden 2008-2017. Det er ikke muligt at lave denne analyse
år for år, da materialet er for lille og usikkerhederne dermed bliver for store. Den gennem-
snitlige procentandel for perioden fra 2018-2020 svarer til cirka 11.800 kvinder pr. år. Med
sikkerhedsintervaller på 95 pct. er der tale om mindst 9.300 og højst 14.000 kvindelige ofre
for voldtægt pr. år. Som beskrevet ovenfor danner materialet dog ikke grundlag for mere
specifikke analyser.
Det er lidt mindre end hver fjerde voldtægt, som offeret har anmeldt til politiet, eller som
politiet har fået kendskab til på anden vis.
16
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Orientering om udsathed for vold og andre former for kriminalitet - Offerundersøgelserne 2005-2020, fra justitsministeren
2411140_0017.png
5.1
Øvrige seksuelle krænkelser
Tabel 12 viser, hvor stor en del af befolkningen der i 2019-2020 har angivet at have været
udsat for andre former for seksuelle krænkelser end voldtægt det seneste år. Dette spørgsmål
indgik for første gang i undersøgelsen i 2019, hvorfor alene resultater fra disse år præsente-
res.
13
Det ses af tabellen, at 1,2 pct. af befolkningen
svarende til mellem 44.000 og 60.000 per-
soner i alderen 16-74 år
i 2020 angiver at have været udsat for andre former for seksuelle
krænkelser end voldtægt. I undersøgelsesmaterialet er det i 2020 i alt 135 personer, der angi-
ver at have været udsat for andre former for seksuelle krænkelser end voldtægt.
14
Beregninger
er derfor baseret på et relativt spinkelt talmateriale og følgelig behæftet med stor usikkerhed.
Tabel 12
Omfanget af udsathed for andre former for seksuelle krænkelser, 2019-2020.
Andel ofre
2019
2020
1,2 %
1,2 %
95 % - sikkerhedsintervaller
(1,0 % - 1,4 %)
(1,0 % - 1,4 %)
Antal ofre
53.400
52.400
95 % - sikkerhedsintervaller
(44.000-62.000)
(44.000-60.000)
Seksuelle krænkelser begås i langt de fleste tilfælde mod kvinder, idet knap 80 pct. af ofrene
udsat herfor var kvinder i 2019-2020. I knap halvdelen af de seksuelle krænkelser drejer det
sig om berøring intime steder på kroppen, en femtedel vedrører blottelse, en femtedel har
været udsat for uberettiget videredeling af billeder, videoer eller meddelelser af seksuel ka-
rakter, mens den seksuelle krænkelse har været af typen oralsex i en ottendedel af tilfældene.
Det skal bemærkes, at respondenterne har mulighed for at vælge flere typer af seksuelle kræn-
kelser
15
.
Fra og med august 2020 er der stillet spørgsmål om sexafpresning, hvilket dækker over of-
fentliggørelse, eller trussel herom, af billeder/videomateriale af seksuel karakter. I alt har kun
Spørgsmålsformuleringen lyder: ”Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for andre former for sek-
suelle krænkelser end voldtægt? Dette kan fx være blottelse, at du er blevet tvunget til berøring intime steder på
egen eller andres kroppe, oralsex, at nogen har videregivet meddelelser, videoer eller billeder af seksuel karakter,
eller lignende seksuel krænkelse, hvor det var imod din vilje?”. Det bemærkes, at den del af spørgsmålet, der angår
videregivelse af meddelelser, videoer eller billeder af seksuel karakter, også indgik i undersøgelsen i 2018, men
som en del af spørgsmål vedrørende kriminalitet begået på internettet.
13
14
15
Der er her tale om det uvægtede antal ofre i stikprøven.
De angivne andele for de forskellige typer af øvrige seksuelle krænkelser i dette afsnit kan ikke sammenlignes
med tallene fra offerundersøgelsen 2019, da der har været fejl i både dataleverancen og databearbejdelsen. Fejlen
er nu rettet.
17
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Orientering om udsathed for vold og andre former for kriminalitet - Offerundersøgelserne 2005-2020, fra justitsministeren
tre personer svaret bekræftende på disse spørgsmål, og der foretages derfor ikke analyser af
denne type kriminalitet.
18
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Orientering om udsathed for vold og andre former for kriminalitet - Offerundersøgelserne 2005-2020, fra justitsministeren
2411140_0019.png
6
Kriminalitet begået på internettet
Andelen af de adspurgte 16-74-årige, der i 2020 angav at have været udsat eller forsøgt udsat
for fem typer af kriminalitet begået på internettet
misbrug af kortoplysninger, bedrageri ved
samhandel på internettet, kontaktbedrageri, misbrug af personoplysninger og hadefulde yt-
ringer
16
inden for det seneste år, var 12 pct., jf. tabel 13.
17
Dette svarer til, at mellem 483.000
og 531.000 personer havde oplevet sig udsat eller forsøgt udsat for de pågældende former for
kriminalitet begået på internettet inden for det seneste år.
18
Hadefulde ytringer er først kom-
met med i spørgsmålet i 2020, så derfor er tallene fra tidligere år ikke direkte sammenligne-
lige.
Tabel 13
Ofre for kriminalitet begået på internettet, inklusive forsøg, 2018-2020, andel og estimeret antal med angivelse af statisti-
ske sikkerhedsintervaller
Andel ofre
2018
2019
2020
8%
10 %
12 %
95 % sikkerhedsinterval
(7,6 % - 8,6 %)
(9,8 % - 10,9 %)
(11,3 % - 12,4 %)
Antal ofre
318.000
449.000
509.000
95 % sikkerhedsinterval
(298.000 - 339.000)
(422.000 - 470.000)
(483.000
531.000)
Af de, der har været udsat eller forsøgt udsat for kriminalitet via internettet, har 38 pct. angi-
vet, at de reelt blev udsat, mens de øvrige har angivet, at det forblev ved et forsøg. Denne
andel er ikke statistisk signifikant forskellig fra andelen reelt udsat i 2019. Det skal i denne
forbindelse nævnes, at flere blandt de adspurgte personer kan have været udsat for forsøg på
kriminalitet begået på internettet, uden at de har været opmærksomme herpå, eller uden at
16
Nogle typer af hadefulde ytringer er kriminaliseret i den danske straffelovs bestemmelser: § 266 (trusler), § 266
b (alvorlige hadefulde ytringer), § 267 (æreskrænkelser) og § 268 (bagvaskelser). Det er uvist, i hvilket omfang
det, de adspurgte angiver at have været udsat for, i alle tilfælde er kriminaliseret i dansk lov.
17
I 2018 indeholdt spørgsmålet vedrørende udsathed for kriminalitet begået på internettet også udsathed for ube-
rettiget videredeling af private billeder, videoer eller meddelelser. Denne type af kriminalitet er ikke inkluderet i
afgrænsningen af kriminalitet begået på internettet fra 2019 og frem, men indgår derimod i afsnittet om seksuelle
krænkelser. Andelen af udsatte for uberettiget videredeling af private billeder, videoer eller meddelelser er relativt
set så lille, at den ikke har nævneværdig betydning for den samlede andel udsat for kriminalitet begået på internettet.
Endvidere skal det bemærkes, at uberettiget videredeling ikke nødvendigvis foregår digitalt eller over internettet.
18
Det uvægtede antal ofre for kriminalitet begået på internettet i stikprøven var 836 i 2018, 1.196 i 2019 og 1.554
i 2020.
19
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Orientering om udsathed for vold og andre former for kriminalitet - Offerundersøgelserne 2005-2020, fra justitsministeren
2411140_0020.png
respondenterne har vurderet forsøget som en kriminel handling og dermed ikke på den bag-
grund har svaret bekræftende på spørgsmålet. Dette kan eksempelvis angå modtagelse af mail
med forsøg på kontaktbedrageri. Tabel 14 viser, at andelen af personer, der angiver at have
været udsat for mindst en af de fem typer af kriminalitet begået på internettet inden for det
seneste år, var fem pct. i 2020. Igen skal det bemærkes, at tallene for 2020 ikke er direkte
sammenlignelige med de forudgående år, da de forudgående år ikke inkluderer hadefulde
ytringer.
19
De fem pct. udsatte svarer til, at mellem 178.000 og 208.000 i befolkningen har
været udsat for en eller flere af de fem typer af kriminalitet begået på internettet inden for det
seneste år.
Tabel 14
Ofre for kriminalitet begået på internettet, eksklusive forsøg, 2018-2020, andel og estimeret antal med angivelse af stati-
stiske sikkerhedsintervaller.
Andel ofre
2018
2019
2020
3%
4%
5 %
20
95 % sikkerhedsinterval
(3,0 % - 3,7 %)
(3,6 % - 4,3 %)
(4,2 % - 4,9 %)
Antal ofre
131.000
171.000
194.000
95 % sikkerhedsinterval
(117.000
144.000)
(156.000
186.000)
(178.000
208.000)
19
Beregnes andel udsatte alene for mindst en af de fire typer, der tidligere har været med i spørgeskemaet (misbrug
af betalingsoplysninger, bedrageri ved varekøb, kontaktbedrageri samt identitetstyveri) er denne fire pct. Sammen-
lignes denne andel udsatte i 2020 (det vil sige fratrukket de respondenter, som udelukkende har været udsat for
hadefulde ytringer), med tilsvarende andel i 2019, er der ikke signifikant forskel på andelen af udsatte de to år.
20
Grundet afrunding (4,6 pct. afrundet til 5 pct.) fremstår det som om, at den estimerede andel ligger uden for det
beregnede sikkerhedsinterval.
20
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Orientering om udsathed for vold og andre former for kriminalitet - Offerundersøgelserne 2005-2020, fra justitsministeren
2411140_0021.png
Blandt de personer, der blev ofre for kriminalitet begået på internettet, angår størstedelen
misbrug af betalingskortoplysninger
svarende til, at lidt mere end to pct. af befolkningen i
alderen 16-74 år i 2020 angiver at have været udsat for dette inden for det seneste år, jf. tabel
15
mens også en relativt stor andel angiver at have været udsat for bedrageri ved køb af
varer/ydelser på internettet (svarende til 1,4 pct. af befolkningen).
Tabel 15
Ofre for kriminalitet begået på internettet, eksklusive forsøg, 2020, fordelt efter type af kriminalitet.
Andel
95 % sikker-
hedsinterval
Antal ofre
95 % sikker-
hedsinterval
Misbrug af betalingskortoplysninger
Samhandel på internettet
Kontaktbedrageri (dvs. overført penge til en
person, som viste sig at være en bedrager)
Misbrug af personoplysninger
Hadefulde ytringer
2,3 %
1,4 %
0,3 %
(2,1 % - 2,6 %)
(1,2 % - 1,6 %)
(0,2 % - 0,4 %)
100.200
60.700
14.500
(87.000-111.000)
(52.000-69.000)
(10.000-18.000)
0,4 %
0,5 %
(0,3 % - 0,5 %)
(0,4 % - 0,6 %)
17.200
21.100
(13.000-22.000)
(16.000-26.000)
21
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Orientering om udsathed for vold og andre former for kriminalitet - Offerundersøgelserne 2005-2020, fra justitsministeren
2411140_0022.png
7
Den samlede udsathed for tre former
for kriminalitet
I det følgende ses på udviklingen for tyveri, hærværk og vold samlet. De øvrige typer af
kriminalitet indgår ikke i denne analyse, da de tidligere offerundersøgelser typisk alene har
omfattet de tre nævnte former for kriminalitet.
Af de adspurgte 16-74-årige i 2020 var det 12 pct., der oplyste, at de i løbet af de seneste 12
måneder forud for undersøgelsen havde været udsat for tyveri, vold og/eller hærværk, jf. figur
4. Dette tal svarer til mellem 495.000 og 562.000 personer. Andelen, der i 2020 var udsat for
tyveri, vold og/eller hærværk, er statistisk signifikant mindre end andelen af udsatte det for-
udgående år, ligesom der er sket et statistisk signifikant fald i udsatheden over hele perioden,
når 2020 sammenlignes med 2005-2019.
Figur 4
Pct. af ofre der har oplevet sig udsat for tyveri, vold og/eller hærværk inden for det seneste år forud for besvarelsestidspunk-
tet, 2005-2020, med angivelse af statistiske sikkerhedsintervaller.
25%
20%
20%
19%
17%
16%
15%
20%
17%
18%
16%
15%
14%
14%
15%
14%
13%
14%
12%
10%
5%
0%
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
22
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Orientering om udsathed for vold og andre former for kriminalitet - Offerundersøgelserne 2005-2020, fra justitsministeren
2411140_0023.png
Af figur 5 fremgår det, at andelen af ofre for tyveri, hærværk og vold, der har anmeldt mindst
ét af disse tilfælde til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab herom på anden vis, var
47 pct. i 2020. Denne andel er ikke statistisk signifikant forskellig fra andelen i 2019, men
statistisk signifikant mindre end for den øvrige del af perioden samlet set, hvilket afspejler,
at anmeldelsestilbøjeligheden i den sidste del af perioden har ligget noget lavere end i den
første del.
Figur 5
Pct. af ofre for tyveri, hærværk og vold der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab om forholdet på
anden vis, 2005-2020, med angivelse af statistiske sikkerhedsintervaller.
70%
55%
56%
56%
54%
58%
60%
57%
57%
54%
50%
52%
51%
51%
47%
50%
50%
47%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
23
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Orientering om udsathed for vold og andre former for kriminalitet - Offerundersøgelserne 2005-2020, fra justitsministeren
2411140_0024.png
8
Bekymring for kriminalitet
Blandt de adspurgte i 2020 var det 10 pct., der svarede, at de næsten hele tiden eller ofte
bekymrede sig om deres personlige risiko for at blive udsat for kriminalitet, mens andelen,
der sjældent eller aldrig bekymrede sig om denne risiko, var 65 pct., jf. tabel 15. Andelen,
der svarer ’næsten hele tiden’ eller ’ofte’,
er statistisk signifikant mindre end både foregående
år og den samlede periode fra 2005-2019, mens andelen,
der svarer ’sjældent’ eller ’aldrig’,
er statistisk signifikant større end perioden fra 2005-2019, ligeledes er den statistisk signifi-
kant større, hvis der sammenlignes med 2019 alene. Tendensen i retning af mindre bekymring
for at blive udsat for kriminalitet ses særligt fra 2017 og frem. Perioden før er præget af
fluktuationer.
Tabel 15
Fordeling af svarpersoner efter bekymring for personligt at blive udsat for kriminalitet, 2005-2020, pct.
Næsten
hele tiden
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2%
1%
2%
3%
3%
2%
2%
2%
2%
2%
2%
2%
2%
2%
2%
1%
Ofte
11 %
11 %
10 %
16 %
10 %
9%
8%
8%
11 %
10 %
9%
11 %
12 %
10 %
10 %
9%
Af og til
26 %
21 %
20 %
24 %
18 %
17 %
18 %
18 %
24 %
24 %
25 %
29 %
29 %
28 %
28 %
26 %
Sjældent
40 %
40 %
39 %
35 %
34 %
34 %
35 %
35 %
39 %
40 %
42 %
40 %
41 %
42 %
42 %
46 %
Aldrig
22 %
27 %
29 %
22 %
36 %
37 %
37 %
37 %
25 %
24 %
22 %
17 %
16 %
19 %
17 %
19 %
Alle
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
n
1.941
2.843
1.988
1.941
7.552
11.611
11.734
11.549
11.393
11.487
11.465
12.142
11.674
11.234
11.311
13.202
24
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Orientering om udsathed for vold og andre former for kriminalitet - Offerundersøgelserne 2005-2020, fra justitsministeren
2411140_0025.png
Siden 2015 har der i offerundersøgelsen indgået spørgsmål vedrørende den samfundsmæssige
bekymring for kriminalitet. Det bemærkes dog, at disse spørgsmål kun er indgået i årets tre
sidste måneder i 2015, hvorfor stikprøven i 2015 er væsentligt mindre end stikprøven i 2016-
2020. Af tabel 16 fremgår, at det i 2020 var 14 pct., der var meget bekymret for kriminalitet
i samfundet, mens godt halvdelen
59 pct.
kun var lidt eller slet ikke bekymret for krimi-
nalitet i samfundet. Andelen, der i 2020 var meget bekymret for kriminalitet i samfundet, er
statistisk signifikant mindre end både tilsvarende andel i 2019 og samlet for perioden 2016
til 2019. Samtidig med dette er andelen, der i 2020 kun var lidt eller slet ikke bekymret for
kriminalitet i samfundet, statistisk signifikant større end i 2019 og end i perioden 2016 til
2019 samlet set.
21
Tabel 16
Fordeling af svarpersoner efter bekymring for kriminalitet i samfundet, 2015-2020, pct.
Meget
bekymret
2015
2016
2017
2018
2019
2020
18 %
21 %
20 %
18 %
18 %
14 %
En del
bekymret
26 %
30 %
30 %
29 %
30 %
27 %
Kun lidt
bekymret
41 %
37 %
38 %
40 %
40 %
44 %
Slet ikke
bekymret
15 %
12 %
11 %
13 %
12 %
16 %
Alle
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
n
2.648
12.144
11.682
11.236
11.321
13.212
21
Grundet den store forskel i stikprøvestørrelse sammenlignes ikke med 2015.
25
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Orientering om udsathed for vold og andre former for kriminalitet - Offerundersøgelserne 2005-2020, fra justitsministeren
9
Litteratur
Gerell, M., Kardell, J., & Kindgren, J. (2020). Minor covid-19 association with crime in
Sweden. Crime Science, 9(1),
Mannov, J., Østergård, C., & Kjær Minke, L. (2020). Kriminalitetsudviklingen i Danmark
under Covid-19 pandemien. Det Kriminalpræventive Råd.
Pedersen, Anne-Julie B., Kyvsgaard, Britta & Balvig, Flemming (2020):
”Udsathed for vold
og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2019”. Justitsministeriet, Kø-
benhavns Universitet, Det Kriminalpræventive Råd og Rigspolitiet.
26
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Orientering om udsathed for vold og andre former for kriminalitet - Offerundersøgelserne 2005-2020, fra justitsministeren
Udsathed for vold og andre former for kriminalitet.
Offerundersøgelserne 2005-2020. Hovedtal.
Forfattere
Anne-Julie Boesen Pedersen, Mikkel Møller Ok-
holm og Flemming Balvig
Dato
Juni 2021
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon
72 26 84 00
E-mail
[email protected]
ISBN
978-87-93469-56-3.
27