REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 348: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget 2020

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 348
Offentligt

Beretning til Folketinget 2020

Institut for

Menneskerettigheder

Institut for Menneskerettigheder er Danmarks nationale menneskerettigheds-

institution og ligebehandlingsorgan.

Vi fremmer og beskytter menneskerettigheder i Danmark og internationalt, og

vi arbejder for, at alle mennesker skal have de samme muligheder uanset for

eksempel køn, etnicitet, religion eller handicap. Samtidig er vi udpeget som

national menneskerettighedsinstitution for Grønland og arbejder for at styrke

menneskerettighederne i Grønland – i tæt samarbejde med Grønlands Råd

for Menneskerettigheder.

Målet for vores arbejde er en verden, hvor menneskets frihed, værdighed og

rettigheder nyder fuld respekt.

Institut for Menneskerettigheder i 2020

I 2020 har vi blandt andet:

•

Udarbejdet 232 høringssvar på lovforslag og bekendtgørelser m.m.

Se alle høringssvar på menneskeret.dk/høringssvar.

Besvaret 639 borgerhenvendelser og rådgivet 100 personer i sager

vedrørende forskelsbehandling på grund af race, etnicitet, handicap

og/eller køn. Læs om rådgivningen på menneskeret.dk/rådgivning.

Udgivet 40 rapporter, 4 bøger, 17 analyser og 29 forskningsartikler

og kapitler i bøger. Flertallet af disse er peerreviewet. Læs mere på

menneskeret.dk/viden/forskning.

Haft 54 kronikker, analyser og debatindlæg og godt 2.500

nyhedsindslag og -artikler i medierne. Se alle nyheder på

menneskeret.dk/presse/nyheder.

•

Vi har også udarbejdet en ny strategi for instituttets arbejde de kommende

fire år med særligt fokus på demokrati, retssikkerhed, teknologi, bæredygtig

udvikling, erhvervslivets ansvar og opbakning til menneskerettighederne.

Læs mere om vores arbejde i Danmark på menneskeret.dk og om vores

internationale arbejde på

humanrights.dk.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 348: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget 2020

Menneskerettighederne er kompasset,

der leder gennem krisen

2020 lærte os, hvor hurtigt rettigheder og friheder

kan tages fra os. Over hele verden har forskellige

regeringer indført indgreb i menneskers friheder

og rettigheder – også indgreb, der er gået meget

længere end nødvendigt.

I Danmark har regeringens og Folketingets

beslutninger grebet dybt ind i vores frihed. Pludselig

er retten til at bevæge sig frit, retten til at samles og

retten til at være sammen med familien ikke længere

noget, vi kan tage for givet.

Sådan må det være, når en pandemi rammer verden

og Danmark, men hvis vi ikke i krisetider holder fast

i borgernes ret til frihed og selvbestemmelse som

grundlæggende rettigheder, der kun kan begrænses

i særlige tilfælde, risikerer vi at miste os selv som

retssamfund. Derfor skal borgernes grundlæggende

rettigheder udgøre det kompas, politikere og

myndigheder navigerer gennem kriser med.

Som Danmarks nationale

menneskerettighedsinstitution har Institut for

Menneskerettigheder gennem hele epidemien peget

på menneskeretlige udfordringer og anvist løsninger

til politikere og myndigheder.

I juni 2020 præsenterede vi sammen

med Advokatsamfundet syv overordnede

menneskeretlige principper for samfundskriser. Vi

pegede blandt andet på behovet for klar lovhjemmel,

proportionalitet og et særligt hensyn til udsatte

mennesker. Anbefalingerne byggede på en analyse

af udvalgte lovtiltag, der var indført som reaktion på

corona-epidemien.

I den løbende dialog med Folketingets medlemmer

og regeringen har vi især lagt vægt på behovet for

parlamentarisk kontrol og åbenhed. Det savnede vi

i hastelovene fra foråret 2020, men det blev styrket

med den nye epidemilov fra marts 2021.

Menneskeretten står generelt stærkere i den

nye epidemilov. Det ses blandt andet i kravet om

automatisk domstolsprøvelse ved for eksempel

tvangsisolation, at forsamlingsforbud som

udgangspunkt kun kan indføres i fire uger ad gangen,

og at det nu står helt klart, at regeringen ikke kan

indføre forsamlingsforbud for domstole, Folketing

og politiske forsamlinger. Det er alle ændringer, vi har

anbefalet undervejs.

Under epidemien har vi også haft fokus på

særligt udsatte mennesker. Vi har blandt andet

dokumenteret, at besøgsrestriktioner havde

alvorlige konsekvenser for beboere på botilbud,

og at minoriteter har været udsat for chikane under

epidemien. Vi har vist, hvordan etniske minoriteter

blandt andet på grund af deres boligforhold og

arbejdssituation er ekstra udsatte for smitte.

Regeringen har understreget, at den går

til epidemien med et sundhedsfagligt

forsigtighedsprincip. Det kan der være gode

grunde til, men det har ført for store indgreb i

borgernes rettigheder med sig. Derfor bør der

også i forhold til menneskerettighederne gælde

et forsigtighedsprincip. En stærk beskyttelse

af borgernes rettigheder er afgørende for vores

retssamfund – også i krisetider.

Louise Holck

Direktør

Dorthe Elise Svinth

Bestyrelsesformand

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 348: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget 2020

Højdepunkter fra vores arbejde i 2020

Rettigheder for børn med handicap bliver væsentligt bedre beskyttet

Siden januar 2021 har grundskoler og dagtilbud til børn skullet foretage rimelig

tilpasning for børn med handicap for at overholde forbuddet mod diskrimination på

grund af handicap. Der er tale om en væsentlig styrkelse af rettigheder for børn med

handicap. Regeringen lagde i første omgang op til, at pligten til rimelig tilpasning

alene skulle gælde for offentlige tilbud. Men efter at Institut for Menneskerettigheder

anbefalede, at pligten også skulle gælde for private skoler og dagtilbud, justerede

Folketinget loven.

Efterlyser åbenhed om kunstig intelligens i det offentlige

I en retsstat er det et grundlæggende princip, at borgere skal kunne få indsigt i

sagsbehandling og afgørelser. Men når dele af afgørelserne bliver truffet ved brug

af kunstig intelligens, bliver det princip udfordret. Det konkluderede Institut for

Menneskerettigheder i en analyse om brugen af kunstig intelligens i det offentlige.

Samtidig peger vi i en lignende analyse på, at brugen af kunstig intelligens kan øge

risikoen for diskrimination.

Status på hjemløshed og retten til bolig i Grønland

Hjemløse, genhusede og boligløse borgere i Grønland skal have den nødvendige støtte.

Derfor bør den grønlandske regering, Naalakkersuisut, og landets kommuner udvikle og

gennemføre en samlet national handlingsplan på området.

Sådan lød opfordringen i en statusrapport om hjemløshed og retten til bolig i Grønland,

som udkom i september 2020. Bag rapporten og anbefalingerne stod Institut for

Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder.

Photo: John Rasmussen, Narsaq Foto

Uafhængig vagthund for menneskerettigheder rejser sig i Etiopien

En række politiske reformer har banet vejen for, at Etiopiens Menneskerettigheds-

kommission i sommeren 2020 blev tildelt fuld uafhængighed. Med støtte fra Institut

for Menneskerettigheder og Danmark udgiver kommissionen jævnligt rapporter, der

dokumenterer nogle af de mange menneskerettighedskrænkelser, der finder sted i

landet, og kommissionen holder sig ikke længere tilbage fra at kritisere regeringen.

Ny alliance for et friere og mere lige samfund

Institut for Menneskerettigheder har taget initiativ til en alliance, der med unge i front

og menneskerettighederne som kompas vil tage favntag med nogle af tidens største og

sværeste udfordringer – hvad enten det gælder diskrimination, online krænkelser eller

social kontrol.

Alliancen tæller indtil videre Institut for Menneskerettigheder, Roskilde Festival,

Amnesty International Danmark, Dansk Ungdoms Fællesråd, Ungdomsbureauet, Mino

Danmark samt flere projektpartnere.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 348: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget 2020

Økonomi

Institut for Menneskerettigheder modtager hvert år et tilskud fra staten til

vores drift og aktiviteter i Danmark og Grønland. Tilskuddet skal sikre, at vi kan

arbejde uafhængigt af regeringen og ikke er underlagt økonomisk kontrol.

Instituttet modtager også indtægter fra DANIDA og andre donorer som for

eksempel EU, fonde og andre stater, så vi kan udføre vores arbejde for at

fremme og beskytte menneskerettighederne i og uden for Danmark.

I 2020 fordelte Institut

for Menneskerettigheders

indtægter sig således

National menneskerettighedsinstitution

(finanslovsbevilling) – 28,5 mio. kr.

Ligebehandlingsorgan (finanslovsbevilling) – 10,4 mio. kr.

Danida-bevilling til internationale aktiviteter – 56,5 mio. kr.

EU-bevillinger til internationale aktiviteter – 26,4 mio. kr.

Private virksomheder – 3,7 mio. kr.

Øvrige bevillinger til instituttets arbejde, for eksempel

forskningsprojekter – 16,8 mio. kr.

Læs mere om vores økonomi i vores årsrapport for 2020 på

menneskeret.dk.

e-ISBN: 978-87-93893-99-3

Denne publikation eller dele af den må reproduceres til ikkekommercielle formål med tydelig angivelse af kilde.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 348: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget 2020

Institut for Menneskerettigheder giver dig overblik

over menneskerettighedssituationen i Danmark

Læs om udviklingen og udfordringerne på

menneskeret.dk/status

Photo: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix