REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 340
Offentligt

Dato:

27. maj 2021

Kontor:

Nordatlantkontoret

Sagsbeh: Julie Christine Gade

Mikkelsen

Sagsnr.: 2020-491-0081

Dok.:

1991539

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk@

+4572680391

Udkast til

forslag

til

Lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.

Afsnit I

Indledende bestemmelser

Kapitel 1

Lovens område og kriminalforsorgens organisation m.v.

Lovens område

§ 1.

Efter reglerne i denne lov fuldbyrdes

1) fængselsstraffe,

2) bødestraffe,

3) betingede domme,

4) samfundstjeneste og

5) forvaring.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Kriminalforsorgens organisation m.v.

§ 2.

Justitsministeriet er den øverste administrative myndighed for krimi-

nalforsorgen.

Stk. 2.

Direktoratet for Kriminalforsorgen under Justitsministeriet vareta-

ger den centrale ledelse og administration af fuldbyrdelsen af de i § 1 nævnte

straffe m.v.

Stk. 3.

Under Direktoratet for Kriminalforsorgen skal der være et antal

kriminalforsorgsområder.

Stk. 4.

Justitsministeren fastsætter antallet af kriminalforsorgsområder,

områdernes geografiske afgrænsning og fordelingen af lokale kriminalfor-

sorgsinstitutioner imellem områderne.

Stk. 5.

Justitsministeren kan i sager af større eller principiel betydning be-

slutte at overtage Direktoratet for Kriminalforsorgens eller et kriminalfor-

sorgsområdes beføjelser efter loven. Direktoratet for Kriminalforsorgen kan

tilsvarende i sager af større eller principiel betydning beslutte at overtage et

kriminalforsorgsområdes beføjelser efter loven.

Stk. 6.

I ansættelses- og personalesager kan Direktoratet for Kriminalfor-

sorgens afgørelser ikke påklages til justitsministeren. Det gælder dog ikke,

hvor Direktoratet for Kriminalforsorgen i første instans har truffet afgørelse

i disciplinærsager, og i andre sager, hvor der er truffet afgørelse om afsked.

Kapitel 2

Almindelige bestemmelser om fuldbyrdelse af straf

§ 3.

Fuldbyrdelse af en straf skal ske med fornøden hensyntagen såvel til

straffens gennemførelse som til behovet for at hjælpe eller påvirke den

dømte til at leve en kriminalitetsfri tilværelse.

§ 4.

Der må ikke under fuldbyrdelsen af straf pålægges en person andre

begrænsninger i tilværelsen end sådanne, der er fastsat ved lov eller er en

følge af selve straffen.

Afsnit II

Fængselsstraffe

Kapitel 3

Almindelige bestemmelser

§ 5.

Justitsministeren fastsætter regler om indretningen af institutioner

under kriminalforsorgen til fuldbyrdelse af fængselsstraf.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

§ 6.

Justitsministeren fastsætter regler om erstatning til indsatte i krimi-

nalforsorgens institutioner for følger af ulykkestilfælde m.v.

§ 7.

En person, der er idømt fængselsstraf, har også før straffuldbyrdel-

sens iværksættelse ret til at få nærmere rådgivning hos kriminalforsorgen

om sine arbejdsmæssige, uddannelsesmæssige, sociale og personlige for-

hold i forbindelse med fuldbyrdelsen.

Stk. 2.

Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelsen af den i stk.

1 nævnte rådgivning.

Kapitel 4

Straffuldbyrdelsens iværksættelse

§ 8.

Fuldbyrdelsen af en fængselsstraf skal iværksættes snarest muligt.

Stk. 2.

For dømte, der er på fri fod efter dommen, iværksættes fuldbyrdel-

sen, når den dømte modtages i en institution under kriminalforsorgen.

Stk. 3.

For dømte, der er varetægtsfængslet efter dommen eller allerede

udstår frihedsstraf, iværksættes fuldbyrdelsen, når kriminalforsorgen giver

meddelelse til den pågældende herom.

§ 9.

Er den dømte ikke varetægtsfængslet efter endelig dom, indkaldes

den pågældende til fuldbyrdelse af fængselsstraffen. Indkaldelse sker efter

regler fastsat af justitsministeren.

Stk. 2.

Søger den dømte om særlig hurtig påbegyndelse af straffuldbyr-

delsen, skal ansøgningen så vidt muligt imødekommes.

Kapitel 5

Udsættelse og benådning

§ 10.

Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan bestemme, at

fuldbyrdelsen af en fængselsstraf eller en del af denne skal udsættes, når

1) hensynet til den dømte, herunder dennes arbejds-, uddannelses-, fa-

milie- eller helbredsmæssige forhold taler herfor, og

2) hensynet til retshåndhævelsen ikke taler imod udsættelse af straf-

fuldbyrdelsen.

§ 11.

Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen af sager om ud-

sættelse af straffuldbyrdelsen og om den administrative behandling af sager

om benådning. Justitsministeren kan i forbindelse hermed bestemme, at der

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

kun tillægges ansøgninger indgivet inden udløbet af bestemte frister opsæt-

tende virkning efter § 12.

§ 12.

Søger en dømt på fri fod rettidigt om udsættelse af straffuldbyrdel-

sen eller om benådning, skal straffuldbyrdelsen udsættes, indtil der er truffet

afgørelse i sagen.

Stk. 2.

Hvis den dømte tidligere har fået straffuldbyrdelsen udsat eller har

fået afslag på en ansøgning om udsættelse eller benådning, skal straffuld-

byrdelsen kun udsættes under behandlingen af den nye ansøgning, når denne

indeholder nye væsentlige oplysninger, hvis rigtighed så vidt muligt er godt-

gjort, eller der i øvrigt er særlig grund til at afvente afgørelsen af den nye

ansøgning.

§ 13.

Udsættelse af straffuldbyrdelsen betinges af, at den dømte ikke be-

går strafbart forhold. Udsættelse kan endvidere betinges af, at den dømte i

øvrigt overholder fastsatte vilkår, herunder undergiver sig tilsyn af krimi-

nalforsorgen.

Stk. 2.

Hvis den dømte ikke overholder de vilkår, der er fastsat for tilla-

delsen til udsættelse af straffuldbyrdelsen, eller nye oplysninger tilvejebrin-

ges, hvorefter den dømte, før tilladelsen blev givet, havde begået strafbart

forhold, kan tilladelsen tilbagekaldes, således at fuldbyrdelsen af fængsels-

straffen herefter påbegyndes snarest muligt.

Kapitel 6

Beregning af straffetiden

§ 14.

Kriminalforsorgen skal ved en beregning af straffetiden fastlægge

1) tidspunktet for løsladelse efter udståelse af hele straffen,

2) tidspunktet for eventuel prøveløsladelse efter udståelse af 2/3 af en

tidsbestemt straf, jf. § 79 a, stk. 1, og

3) tidspunktet for eventuel prøveløsladelse efter udståelse af 12 år af en

straf af fængsel på livstid, jf. § 79 e, stk. 1.

Stk. 2.

Er den dømte varetægtsfængslet efter endelig dom, anses fuldbyr-

delsen af fængselsstraffen for påbegyndt den dag, dommen er afsagt.

Stk. 3.

Er den dømte på fri fod efter endelig dom, anses fuldbyrdelsen af

fængselsstraffen for påbegyndt, når den dømte modtages eller anholdes med

henblik på straffuldbyrdelsens iværksættelse.

§ 15.

Den dømte skal gøres bekendt med straffetidsberegningen snarest

muligt efter, at fuldbyrdelsen af frihedsstraffen er iværksat.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

§ 16.

Hvis straffuldbyrdelsen afbrydes eller forudsætningerne for straffe-

tidsberegningen i øvrigt ændres, foretager kriminalforsorgen en ombereg-

ning af straffetiden. Den dømte skal snarest muligt gøres bekendt med den

ændrede straffetidsberegning.

§ 17.

Skal den dømte afsone flere fængselsstraffe i forlængelse af hinan-

den, foretages straffetidsberegningen som en samlet beregning, der omfatter

alle de pågældende straffe.

§ 18.

Ved beregningen af straffetiden foretages fradrag efter reglerne i

straffelovens § 86 for anholdelse, varetægtsfængsling og indlæggelse til

mentalundersøgelse.

Stk. 2.

Ved beregningen af straffetiden foretages endvidere fradrag for

anholdelse, varetægtsfængsling og indlæggelse til mentalundersøgelse i en

anden sag under straffuldbyrdelsen, hvis påtale opgives eller tiltalte frifin-

des. Fradrag foretages med et antal dage svarende til det antal påbegyndte

døgn, som frihedsberøvelsen har varet, med tillæg af 50 pct. og oprundet til

nærmeste hele antal dage. Fradrag foretages dog kun i de tilfælde, hvor fuld-

byrdelsen af fængselsstraffen afbrydes, jf. § 75.

Stk. 3.

Ved beregningen af straffetiden foretages desuden fradrag, når den

indsatte uforskyldt har været anbragt i forhørscelle, strafcelle eller sikrings-

celle eller udelukket fra fællesskab, jf. § 106, stk. 1, nr. 2 og 3. Fradrag fo-

retages med et antal dage svarende til 50 pct. af det antal påbegyndte døgn,

indgrebet har varet, og oprundet til nærmeste hele antal dage.

Stk. 4.

I det omfang der foretages fradrag efter stk. 2, ydes der ikke erstat-

ning for frihedsberøvelsen efter retsplejelovens kapitel 106. I det omfang

der foretages fradrag efter stk. 3, ydes der endvidere ikke erstatning for ind-

greb efter § 106, stk. 1, nr. 2 og 3.

§ 19.

Justitsministeren fastsætter regler om straffetidsberegningen.

Kapitel 7

Valg af afsoningsinstitution og senere overførsel mellem afsoningsinstituti-

oner

Institutioner m.v.

§ 20.

Fængselsstraf fuldbyrdes i fængsel eller i arresthus.

Stk. 2.

Fængselsstraf kan dog efter reglerne i § 78 om anbringelse i og

overførsel til særlig institution m.v. i særlige tilfælde fuldbyrdes i instituti-

oner m.v. uden for kriminalforsorgen eller i kriminalforsorgens pensioner.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Valg af afsoningsinstitution

§ 21.

Fængselsstraf til og med 1 år og 6 måneder fuldbyrdes i arresthus

på Færøerne.

Stk. 2.

Fængselsstraf til og med 1 år og 6 måneder kan dog fuldbyrdes i

fængsel eller arresthus i Danmark, hvis

1) det må anses for nødvendigt for at forebygge overgreb på medind-

satte, personale eller andre i institutionen eller som led i kriminal-

forsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme,

2) der er bestemte grunde til at antage, at den dømtes farlighed eller

kriminalitet gør det nødvendigt for at forebygge, at den dømte und-

viger eller begår farlig kriminalitet,

3) det må anses for nødvendigt for at beskytte den dømte mod overgreb,

4) den dømte efter de lægelige oplysninger bør anbringes i Vestre Hos-

pital eller Herstedvester Fængsel,

5) den dømte ønsker at udstå straffen i fængsel eller arresthus i Dan-

mark, og særlige familiemæssige eller andre personlige forhold taler

for det,

6) den idømte fængselsstraf er højere end 6 måneder, og den dømte øn-

sker at udstå straffen i et åbent fængsel i Danmark og findes egnet

hertil, eller

7) andre særlige omstændigheder afgørende taler herfor.

§ 22.

Fængselsstraf over 1 år og 6 måneder fuldbyrdes i fængsel eller

arresthus i Danmark, medmindre den dømte ønsker at udstå straffen på Fæ-

røerne, og særlige personlige forhold afgørende taler herfor, jf. dog § 23. 1.

pkt. gælder dog ikke, hvis der foreligger sådanne omstændigheder som

nævnt i § 21, stk. 2.

§ 23.

Hvis den dømtes opholdstid forventes at være mindre end 1 år, og

der ikke foreligger sådanne omstændigheder som nævnt i § 21, stk. 2, kan

der træffes bestemmelse om, at straffen udstås i arresthus på Færøerne.

Overførsel af indsatte fra arresthus på Færøerne til fængsel eller arresthus

i Danmark

§ 24.

En indsat i arresthus på Færøerne kan overføres til fængsel eller

arresthus i Danmark, hvis

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

1) det må anses for nødvendigt for at forebygge overgreb på medind-

satte, personale eller andre i institutionen, eller som led i kriminal-

forsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme,

2) den pågældende er undveget eller har forsøgt herpå, eller der efter

de foreliggende oplysninger er en særlig bestyrket mistanke om, at

den indsatte ved fortsat ophold i arresthuset vil undvige eller begå

farlig kriminalitet,

3) det må anses for nødvendigt for at beskytte den dømte mod overgreb,

4) den pågældende efter de lægelige oplysninger bør overføres til Ve-

stre Hospital eller Herstedvester Fængsel,

5) den dømte ønsker at udstå straffen i fængsel eller arresthus i Dan-

mark, og særlige familiemæssige eller andre personlige forhold taler

for det,

6) den idømte fængselsstraf er højere end 6 måneder, og den dømte øn-

sker at udstå straffen i et åbent fængsel i Danmark og findes egnet

hertil, eller

7) andre særlige omstændigheder afgørende taler herfor.

Overførsel af indsatte fra fængsel eller arresthus i Danmark til arresthus

på Færøerne

§ 25.

En indsat, der er anbragt i et fængsel eller arresthus i Danmark i

medfør af § 21, stk. 2, eller overført til fængsel eller arresthus i Danmark i

medfør af § 24, skal overføres til arresthus på Færøerne, når betingelserne i

§ 21, stk. 2, og § 24 ikke længere er opfyldt. Overførsel kan dog undlades,

hvis reststraffen er ganske kortvarig.

Stk. 2.

En indsat, der er anbragt i fængsel eller arresthus i Danmark i med-

før af § 22, kan overføres til arresthus på Færøerne, når der resterer mindre

end 1 år af den forventede opholdstid. Dette gælder dog ikke, hvis der i

medfør af sådanne hensyn, som er nævnt i § 21, stk. 2, er grundlag for fortsat

at fuldbyrde straffen i fængsel eller arresthus i Danmark.

§ 26.

Justitsministeren fastsætter regler om, at kriminalforsorgen i de i §

21, stk. 2, nr. 1-4 og 7, og § 24, nr. 1-4 og 7, nævnte situationer jævnligt skal

tage spørgsmålet om den indsattes overførsel til arresthus på Færøerne op

til overvejelse, uanset om den indsatte anmoder herom. Justitsministeren

fastsætter endvidere regler om den administrative behandling af sager, hvor

en indsat, der efter eget ønske i medfør af § 21, stk. 2, nr. 5 eller 6, er anbragt

i fængsel eller arresthus i Danmark til udståelse af straf, eller som i medfør

af § 24, nr. 5 eller 6, efter eget ønske er overført til fængsel eller arresthus i

Danmark, tilbagekalder sit ønske herom. Justitsministeren kan herunder

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

fastsætte regler om, at den dømte efter tilbageførsel til Færøerne ikke senere

under straffuldbyrdelsen vil kunne anbringes i arresthus eller fængsel i Dan-

mark i medfør af den samme bestemmelse, medmindre der foreligger væ-

sentligt ændrede forhold.

Fælles regler for anbringelse og overførsel

§ 27.

Justitsministeren fastsætter regler om anbringelse og overførsel efter

§§ 21-25.

§ 28.

Ved anbringelse i eller overførsel til en institution i Danmark place-

res den indsatte i fængsel eller arresthus efter reglerne i den danske straf-

fuldbyrdelseslov.

§ 29.

Under anbringelsen i en institution i Danmark behandles den dømte

efter reglerne i den danske straffuldbyrdelseslov, jf. dog § 30.

§ 30.

Afgørelse om prøveløsladelse eller nægtelse heraf af dømte, som i

medfør af reglerne i dette kapitel er anbragt eller overført til afsoning i fæng-

sel eller arresthus i Danmark, træffes efter reglerne i denne lovs kapitel 14.

Kapitel 8

Indsattes rettigheder og pligter under opholdet i afsoningsinstitutionen

Vejledning og planlægning

§ 31.

En indsat skal snarest efter at være anbragt i institutionen vejledes

om sine rettigheder, pligter og øvrige forhold under straffuldbyrdelsen.

Stk. 2.

Kriminalforsorgsområdet skal endvidere i samarbejde med den

indsatte snarest efter indsættelsen udarbejde en plan for strafudståelsen og

tiden efter løsladelsen. Denne plan skal jævnligt sammenholdes med den

indsattes forhold under strafudståelsen og om nødvendigt søges tilpasset

ændringer i disse forhold. For indsatte, der er udvist af landet ved dom, skal

planen ikke omfatte tiden efter løsladelsen.

Stk. 3.

Justitsministeren kan fastsætte regler, hvorved bestemmelsen i

stk. 2 kan begrænses i forhold til indsatte, der alene skal udstå en kortvarig

straf.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Anvisninger

§ 32.

En indsat skal efterkomme de anvisninger, som gives af institutio-

nens personale i forbindelse med varetagelsen af institutionens opgaver.

Fællesskab

§ 33.

En indsat skal så vidt muligt have adgang til fællesskab med andre

indsatte.

Stk. 2.

Hvis den indsatte selv ønsker det, og forholdene tillader det, fuld-

byrdes fængselsstraf uden eller med begrænset fællesskab.

Stk. 3.

Hvis den indsatte selv ønsker det, og forholdene tillader det, fuld-

byrdes fængselsstraf uden fællesskab med indsatte af modsat køn, bortset

fra fællesskab i arbejdstiden.

Stk. 4.

I øvrigt kan fængselsstraf kun fuldbyrdes uden fællesskab efter

reglerne i §§ 63 og 64.

Stk. 5.

Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelse af fællesskab

efter stk. 1, herunder om adgangen til at låse de indsatte inde, og om de ind-

sattes adgang til at kunne aflåse eget opholdsrum.

§ 33 a.

Kriminalforsorgsområdet kan midlertidigt begrænse eller ophæve

fællesskabet i institutionen eller dele af denne, når helt ekstraordinære or-

dens- eller sikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet, herunder når det

under hensyn til en generelt truende stemning i institutionen er nødvendigt

af hensyn til medindsattes eller personalets sikkerhed.

Stk. 2.

En afgørelse om midlertidig begrænsning eller ophævelse af fæl-

lesskabet efter stk. 1 må ikke have et omfang eller en udstrækning, der er

mere vidtgående, end de ekstraordinære ordens- eller sikkerhedsmæssige

hensyn nødvendiggør. Foranstaltningen skal ophæves, når det ordens- og

sikkerhedsmæssigt er forsvarligt at genetablere almindeligt fællesskab.

Stk. 3.

Begrænsningen eller ophævelsen af fællesskabet skal gennemføres

så skånsomt, som omstændighederne tillader det.

Stk. 4.

Kriminalforsorgsområdet skal dagligt overveje, om en foranstalt-

ning efter stk. 1 kan ophæves eller begrænses. Kriminalforsorgsområdet

skal løbende være opmærksom på, om der er indsatte, som, f.eks. på bag-

grund af personalets observationer i forbindelse med den daglige kontakt

med de indsatte, bør udtages af foranstaltningen, f.eks. ved overførsel til

anden institution.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Stk. 5.

Kriminalforsorgsområdet skal så hurtigt som muligt underrette Di-

rektoratet for Kriminalforsorgen om en afgørelse efter stk. 1. Kriminalfor-

sorgsområdet skal endvidere dagligt underrette direktoratet, så længe en så-

dan afgørelse efter stk. 1 opretholdes.

Stk. 6.

Justitsministeren fastsætter nærmere regler om gennemførelse af

midlertidig begrænsning og ophævelse af fællesskabet efter stk. 1.

Medindflydelse

§ 34.

De indsatte skal have mulighed for at øve indflydelse på deres til-

værelse i institutionen gennem valgte talsmænd.

Stk. 2.

På hver afdeling eller for bestemte grupper af indsatte vælges en

talsmand. Alle indsatte kan vælges som talsmand. Alle de indsatte eller tals-

mændene har ret til at vælge en fælles talsmand. Valg af talsmænd og fælles

talsmand foregår ved skriftlig, hemmelig afstemning, der kontrolleres af in-

stitutionen og repræsentanter for de indsatte i fællesskab.

Stk. 3.

De indsatte har ikke ret til at deltage i drøftelser vedrørende sager

om enkeltpersoner eller sager, der vedrører institutionens sikkerhed.

Stk. 4.

Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelsen af de indsat-

tes medindflydelse.

Deltagelse i gudstjenester m.v.

§ 35.

En indsat har ret til at deltage i gudstjenester, der afholdes i institu-

tionen. Hvis ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet, kan

kriminalforsorgsområdet dog nægte en indsat adgang til at deltage i guds-

tjenester.

Stk. 2.

En indsat har ret til samtale med en præst eller lignende fra sit

trossamfund.

Egne penge og genstande

§ 36.

En indsat har ret til at medtage, besidde og råde over egne genstande

i institutionen, medmindre dette er uforeneligt med hensynet til orden, sik-

kerhed eller andres rettigheder, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

En indsat har ikke ret til at medtage, besidde eller råde over mobil-

telefon og lignende kommunikationsudstyr i institutionen, medmindre det

er foreneligt med hensynet til orden og sikkerhed.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Stk. 3.

Justitsministeren fastsætter regler om indsattes adgang og be-

grænsninger i indsattes adgang til at medtage, besidde og råde over egne

genstande i institutionen, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Justitsministeren fastsætter endvidere regler om indsattes adgang

til at medtage, besidde og råde over egne penge i institutionen.

Udgivelse af blad

§ 37.

De indsatte i institutionen har ret til at udgive blade.

Stk. 2.

Kriminalforsorgsområdet har adgang til på forhånd at gennemlæse

de indsattes blade. Kriminalforsorgsområdet kan forbyde offentliggørelsen

af bestemte artikler, hvis sikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet, eller

indholdet groft forulemper enkeltpersoner.

Stk. 3.

Justitsministeren fastsætter regler til gennemførelse af bestemmel-

sen i stk. 2.

Arbejde og uddannelse m.v.

§ 38.

En indsat har ret til at være beskæftiget ved deltagelse i arbejde,

uddannelse eller anden godkendt aktivitet.

Stk. 2.

En indsat, der er udvist af landet ved dom, kan ikke være beskæf-

tiget ved uddannelse, undervisning eller programvirksomhed, medmindre

særlige forhold taler herfor.

§ 39.

Valget af beskæftigelse træffes i hvert enkelt tilfælde på grundlag

af en samlet vurdering af den indsattes forhold.

Stk. 2.

Ved afgørelser efter stk. 1 skal der så vidt muligt tages hensyn til

den indsattes eget ønske og til den indsattes muligheder for at opnå arbejde

eller uddannelse uden for institutionen. Den indsatte skal vejledes om mu-

lighederne for ved undervisning eller anden uddannelse at afhjælpe mang-

lende skolekundskaber eller mangel på erhvervsmæssig eller anden uddan-

nelse.

§ 40.

Institutionens arbejdspladser skal være indrettet således, at arbejds-

forholdene for de indsatte er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvar-

lige.

§ 41.

Justitsministeren fastsætter regler om de indsattes beskæftigelse,

herunder om, at beskæftigelsen skal tilrettelægges under hensyn til de ind-

sattes religiøse tilhørsforhold.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

§ 42.

En indsat skal have udbetalt vederlag for sin beskæftigelse. Veder-

lag skal også udbetales til indsatte, der ikke kan tilbydes beskæftigelse. Det

samme gælder indsatte, der på grund af sygdom er fraværende fra beskæfti-

gelse.

Stk. 2.

Andre indsatte skal alene have dækket deres personlige fornøden-

heder, jf. dog stk. 5 og § 110, stk. 1.

Stk. 3.

En indsat, der fremsætter ønske om beskæftigelse på et tidspunkt,

hvor institutionen ikke kan tilbyde beskæftigelse, skal i en kortere periode

alene have dækket sine personlige fornødenheder, hvis den pågældende ind-

satte tidligere under strafudståelsen har afvist tilbud om beskæftigelse.

Stk. 4.

Kriminalforsorgsområdet opsparer en andel af vederlaget efter stk.

1, der udbetales til den indsatte senest på tidspunktet for løsladelsen, for

udvisningsdømte dog senest på tidspunktet for hjemrejsen. Udgifter, som

den indsatte skal afholde i forbindelse med udgang og løsladelse, herunder

efterfølgende hjemrejse, modregnes i det opsparede beløb, hvis den indsatte

ikke selv afholder udgifterne.

Stk. 5.

Justitsministeren fastsætter regler om ydelser efter stk. 1 og 2 og

kan i den forbindelse fastsætte regler om, at andre indsatte, der er fravæ-

rende fra beskæftigelse, skal have udbetalt vederlag for beskæftigelse. Der

kan endvidere fastsættes regler om ordningerne nævnt i stk. 3 og 4.

Fritiden

§ 43.

En indsat skal i videst muligt omfang selv varetage praktiske opga-

ver vedrørende sine personlige forhold, herunder madlavning og rengøring.

Stk. 2.

Kriminalforsorgsområdet skal tilbyde de indsatte aktiviteter i friti-

den.

Stk. 3.

En indsat har ret til dagligt at tilbringe mindst én time i fri luft,

medmindre dette vil være uforeneligt med institutionens varetagelse af sik-

kerhedsmæssige hensyn, eller den indsatte er anbragt i sikringscelle i med-

før af § 66.

Forsorgsmæssig bistand

§ 44.

Kriminalforsorgsområdet skal vejlede og bistå en indsat med hensyn

til den pågældendes arbejdsmæssige, uddannelsesmæssige, sociale og per-

sonlige forhold med henblik på

1) at forbedre den pågældendes muligheder for at leve en kriminalitets-

fri tilværelse og

2) at begrænse de ulemper, som følger af frihedsberøvelsen.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Stk. 2.

Kriminalforsorgsområdet skal i forbindelse med sin virksomhed

efter stk. 1 formidle kontakt til personer, institutioner og myndigheder, der

efter anden lovgivning kan yde bistand.

Sundhedsmæssig bistand

§ 45.

En indsat har ret til lægebehandling og anden sundhedsmæssig bi-

stand.

Stk. 2.

Justitsministeren fastsætter efter forhandling med Færøernes lands-

styre regler om sundhedsmæssig bistand til indsatte.

Behandling

§ 45 a.

En indsat har ret til vederlagsfri behandling mod stofmisbrug,

medmindre vedkommende ikke skønnes egnet og motiveret til behandling,

jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

En indsat, der er udvist af landet ved dom, har ikke ret til veder-

lagsfri behandling mod stofmisbrug, medmindre særlige forhold taler her-

for.

Stk. 3.

Behandling mod stofmisbrug skal så vidt muligt iværksættes senest

14 dage efter, at den indsatte har fremsat begæring herom over for kriminal-

forsorgen.

Kapitel 9

Indsattes kontakt til samfundet uden for institutionen

Udgang

§ 46.

En indsat kan få tilladelse til udgang, når

1) udgangsformålet er rimeligt begrundet i uddannelsesmæssige, ar-

bejdsmæssige, behandlingsmæssige, familiemæssige eller andre

personlige hensyn,

2) der ikke er bestemte grunde til at antage, at den indsatte i forbindelse

med udgang vil begå ny kriminalitet, unddrage sig fortsat straffuld-

byrdelse eller på anden måde misbruge udgangstilladelsen, og

3) hensynet til retshåndhævelsen ikke i øvrigt taler imod udgangstilla-

delsen.

Stk. 2.

Ved vurderingen af risikoen for misbrug af udgangstilladelsen skal

det tillægges særlig vægt, hvis den indsatte

1) er dømt for farlig kriminalitet og ikke har været løsladt i tiden mel-

lem dom og strafudståelse,

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

2) under strafudståelsen er undveget eller har forsøgt herpå,

3) under strafudståelsen har begået strafbart forhold,

4) under strafudståelsen er udeblevet fra en tidligere udgang eller i øv-

rigt har misbrugt en tilladelse til udgang eller

5) under en tidligere strafudståelse har foretaget handlinger som nævnt

i nr. 2-4, uden at betingelserne for uledsaget udgang senere blev fun-

det opfyldt, eller

6) ikke er mødt til afsoning i overensstemmelse med tilsigelsen.

Stk. 3.

Udgang kan ikke finde sted, hvis den dømte inden for de seneste 3

måneder er ikendt disciplinærstraf for overtrædelse af § 36, stk. 2, eller reg-

ler fastsat i medfør af § 36, stk. 3, jf. stk. 2. Dog kan der undtagelsesvis gives

tilladelse til udgang, hvis helt særlige omstændigheder taler derfor.

§ 47.

Tilladelse til udgang gives for et bestemt tidsrum, der medregnes til

straffetiden.

§ 48.

Tilladelse til udgang betinges af, at den indsatte under udgangen

ikke begår strafbart forhold eller i øvrigt misbruger udgangstilladelsen.

Stk. 2.

Tilladelsen kan endvidere betinges af andre vilkår, som findes for-

målstjenlige for at undgå misbrug, herunder at den indsatte under udgangen

1) ledsages af personale fra kriminalforsorgsområdet,

2) overnatter i arresthus, fængsel eller en af kriminalforsorgens pensi-

oner,

3) med mellemrum giver møde hos kriminalforsorgen eller hos politiet

eller undergiver sig lignende kontrolforanstaltninger og

4) undergiver sig vilkår som nævnt i straffelovens § 57.

§ 49.

En tilladelse til udgang kan tilbagekaldes, eller vilkårene for tilla-

delsen ændres, hvis

1) den indsatte udebliver fra udgang eller i øvrigt ikke overholder de

vilkår, der er fastsat for udgangstilladelsen i medfør af § 48, eller

2) nye oplysninger om den indsattes forhold giver bestemte grunde til

at antage, at den indsatte vil misbruge den meddelte udgangstilla-

delse.

§ 50.

Justitsministeren fastsætter regler om tilladelse til udgang. Det kan

i forbindelse med sådanne regler bestemmes, at tilladelse til udgang først

kan gives efter ophold i et bestemt tidsrum i institutionen og efter udståelse

af en bestemt del af straffen, samt at tilladelse til udgang ikke kan gives i et

tidsrum af 3 måneder fra indsættelsen, hvis den indsatte er udeblevet efter

tilsigelse til afsoning. Det kan endvidere bestemmes, at den indsatte, hvis

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

tilladelse til udgang afslås på grund af fare for misbrug, jf. § 46, stk. 1, nr.

2, eller hvis tilladelse til udgang tilbagekaldes på grund af misbrug eller fare

herfor, jf. § 49, nr. 1 og 2, er afskåret fra i et bestemt tidsrum at forlange en

afgørelse af spørgsmålet om tilladelse til udgang.

Besøg m.v.

§ 51.

En indsat har ret til mindst ét ugentligt besøg af mindst én times

varighed og så vidt muligt af to timers varighed. Der kan gives tilladelse til

besøg i videre omfang end nævnt i 1. pkt.

Stk. 2.

En indsat har uden de i stk. 1 nævnte begrænsninger ret til at mod-

tage besøg af den advokat, der er beskikket for eller valgt af den pågældende

som forsvarer i den straffesag, der har ført til indsættelse i institutionen, eller

i en verserende straffesag. Det samme gælder besøg i øvrigt af advokater,

der efter retsplejelovens § 741 er antaget af justitsministeren til at beskikkes

som offentlige forsvarere.

Stk. 3.

En udenlandsk indsat har uden de i stk. 1 nævnte begrænsninger

ret til samtale med hjemlandets diplomatiske eller konsulære repræsentan-

ter.

§ 52.

Kriminalforsorgsområdet kan bestemme, at de besøgende skal ind-

hente forudgående tilladelse til at besøge den indsatte. Det kan gøres til et

vilkår for en besøgstilladelse, at den besøgende lader sig undersøge. Under-

søgelsen kan bestå i visitation af det tøj, som den besøgende er iført ved

fremmødet, og nærmere undersøgelse af den besøgendes yderbeklædning

og medbragte effekter. Undersøgelse af den besøgende kan ligeledes finde

sted efter reglerne i kapitel 10 a.

§ 53.

Besøg til en indsat, som er dømt for overtrædelse af en af de forbry-

delser, som er nævnt i straffelovens 12. eller 13. kapitel, eller som kriminal-

forsorgen skønner at være radikaliseret, ekstremistisk eller i risiko for at

blive det, skal overværes af personalet i institutionen, hvis dette skønnes

påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, af hensyn til kriminal-

forsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme eller af hensyn til at

forebygge kriminalitet.

Stk. 2.

Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelsen af de indsat-

tes ret til besøg. Justitsministeren fastsætter endvidere regler om begræns-

ninger i denne ret ud fra ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, af hensyn

til kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme eller af

hensyn til at forebygge kriminalitet, herunder om adgang for kriminalfor-

sorgsområdet til at træffe bestemmelse om forbud mod besøg af bestemte

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

personer og om gennemførelse af besøg under overværelse af personale i

institutionen. Besøg af advokat, jf. § 51, stk. 2, skal dog altid være uover-

været.

Stk. 3.

Kriminalforsorgsområdet fastsætter i øvrigt regler om besøgenes

afvikling.

§ 54.

En indsat har ret til at have sit barn under 1 år hos sig i institutionen,

hvis den indsatte selv er i stand til at passe barnet.

Stk. 2.

En indsat har ret til at have sit barn, der er fyldt 1 år, men ikke 3

år, hos sig i institutionen, hvis den indsatte selv er i stand til at passe barnet,

og kriminalforsorgsområdet og de sociale myndigheder finder, at forhol-

dene i institutionen er forenelige med hensynet til barnet.

Stk. 3.

Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelse af denne ret.

Brevveksling

§ 55.

En indsat har ret til brevveksling.

Stk. 2.

Kriminalforsorgsområdet kan uden retskendelse åbne og lukke

breve til og fra den indsatte. Det sker i den indsattes påsyn bortset fra de

tilfælde, der er omfattet af stk. 3 eller 4.

Stk. 3.

Gennemlæsning af breve til og fra den indsatte kan alene ske, hvis

dette af kriminalforsorgsområdet skønnes påkrævet af ordens- eller sikker-

hedsmæssige hensyn, af hensyn til kriminalforsorgens indsats mod radika-

lisering og ekstremisme, af hensyn til at forebygge kriminalitet eller for at

beskytte den forurettede ved lovovertrædelsen.

Stk. 4.

Breve til og fra en indsat, som er dømt for overtrædelse af en af de

forbrydelser, der er nævnt i straffelovens 12. eller 13. kapitel, eller som kri-

minalforsorgen skønner at være radikaliseret, ekstremistisk eller i risiko for

at blive det, skal gennemlæses, hvis dette skønnes påkrævet af ordens- eller

sikkerhedsmæssige hensyn, af hensyn til kriminalforsorgens indsats mod ra-

dikalisering og ekstremisme eller af hensyn til at forebygge kriminalitet.

Stk. 5.

I tilfælde, hvor gennemlæsning har fundet sted, kan et brev efter

bestemmelse af kriminalforsorgsområdet tilbageholdes, hvis det af ordens-

eller sikkerhedsmæssige hensyn, af hensyn til kriminalforsorgens indsats

mod radikalisering og ekstremisme, af hensyn til at forebygge kriminalitet

eller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertrædelsen ikke

bør afsendes.

Stk. 6.

Et tilsendt brev, der af grunde som nævnt i stk. 5 ikke bør udleve-

res, skal tilbagesendes. Et tilsendt brev kan dog tilbageholdes, hvis det af

sikkerhedsmæssige hensyn anses for påkrævet.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Stk. 7.

Afsenderen skal gøres bekendt med tilbageholdelsen af brevet.

Orientering af afsenderen kan dog undlades i indtil 4 uger, i det omfang

formålet med tilbageholdelsen ellers ville forspildes.

Stk. 8.

Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelsen af de indsat-

tes ret til brevveksling.

§ 56.

En indsat har ret til ukontrolleret brevveksling med justitsministe-

ren, direktøren for kriminalforsorgen, domstolene, herunder Den Særlige

Klageret, Procesbevillingsnævnet, anklagemyndigheden og politiet, Folke-

tingets Ombudsmand, Lagtingets Ombudsmand, medlemmer af Folketinget,

medlemmer af Lagtinget, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,

Den Europæiske Torturkomité, FN's Menneskerettighedskommission, FN's

Torturkomité og den advokat, der har været beskikket for eller valgt af den

pågældende som forsvarer i den straffesag, der har ført til indsættelse i in-

stitutionen, eller i en verserende straffesag. Det samme gælder brevveksling

i øvrigt med advokater, der i medfør af retsplejelovens § 741 er antaget af

justitsministeren til at beskikkes som offentlige forsvarere.

Stk. 2.

Justitsministeren fastsætter regler om ukontrolleret brevveksling,

herunder om kontrol af afsenderens identitet. Justitsministeren kan endvi-

dere fastsætte regler om adgang til ukontrolleret brevveksling med andre

enkeltpersoner eller danske, udenlandske eller internationale offentlige

myndigheder.

Telefonsamtaler

§ 57.

En indsat har, i det omfang det er praktisk muligt, ret til at føre

telefonsamtaler.

Stk. 2.

Adgangen til at føre telefonsamtaler kan nægtes, hvis dette findes

nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, af hensyn til krimi-

nalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme, af hensyn til at

forebygge kriminalitet eller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved

lovovertrædelsen.

Stk. 3.

Telefonsamtalen optages, påhøres eller aflyttes uden retskendelse,

medmindre dette ikke findes nødvendigt af de i stk. 2 nævnte hensyn. Hvis

samtalen optages, påhøres eller aflyttes, skal samtaleparterne forinden gøres

bekendt hermed. Optagelser af telefonsamtaler slettes senest 6 måneder ef-

ter, at de er foretaget.

Stk. 4.

Telefonsamtaler til og fra en indsat, som er dømt for overtrædelse

af en af de forbrydelser, der er nævnt i straffelovens 12. eller 13. kapitel,

eller som kriminalforsorgen skønner at være radikaliseret, ekstremistisk el-

ler i risiko for at blive det, skal optages, påhøres eller aflyttes, hvis dette

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, af hensyn til

kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme eller af hen-

syn til at forebygge kriminalitet.

Stk. 5.

Telefonsamtaler med de i § 56, stk. 1, nævnte personer og myn-

digheder m.v. optages, påhøres eller aflyttes ikke.

Stk. 6.

Justitsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af de

indsattes ret til at føre telefonsamtaler. Der kan endvidere fastsættes regler

om optagelse af telefonsamtaler efter stk. 3 og 4 og om kontrol af optagel-

serne.

Aviser, bøger m.v.

§ 58.

En indsat skal have mulighed for at holde sig orienteret ved avis-

læsning og gennem radio- og fjernsynsudsendelser m.v.

Stk. 2.

En indsat har ret til at låne bøger og tidsskrifter gennem det offent-

lige biblioteksvæsen.

Stk. 3.

Udenlandske indsatte bør så vidt muligt have adgang til aviser,

tidsskrifter, bøger m.v. på deres eget sprog.

Kontakt til medierne

§ 59.

En indsat har ret til i institutionen at udtale sig og i den forbindelse

at lade sig fotografere til medierne.

Stk. 2.

Denne ret kan dog begrænses af ordens- eller sikkerhedsmæssige

hensyn, for at beskytte den forurettede ved lovovertrædelsen eller for i øv-

rigt at modvirke en åbenbar krænkelse af retsfølelsen.

Stk. 3.

Justitsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af de

indsattes ret efter stk. 1.

Kapitel 10

Indgreb over for den indsatte

Undersøgelse af den indsattes person og opholdsrum

§ 60.

Direktoratet for Kriminalforsorgen og kriminalforsorgsområdet kan

uden retskendelse undersøge, hvilke effekter en indsat har i sin besiddelse i

sit opholdsrum eller på sin person, hvis en sådan undersøgelse er nødvendig

for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes eller sikkerhedshensyn iagt-

tages, herunder,

1) når den indsatte indsættes i institutionen,

2) hvis den indsatte mistænkes for uretmæssig besiddelse af effekter,

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

3) før og efter besøg eller

4) før og efter fravær fra institutionen eller opholdsafdelingen.

Stk. 2.

Undersøgelse af den indsatte kan ligeledes finde sted efter reglerne

i kapitel 10 a.

Stk. 3.

Endvidere kan kriminalforsorgsområdet af ordens- eller sikker-

hedsmæssige hensyn træffe bestemmelse om en nærmere undersøgelse af

den indsattes person, hvis der er bestemte grunde til at antage, at den indsatte

er i uretmæssig besiddelse af effekter.

Stk. 4.

Undersøgelse må dog ikke gennemføres, hvis det efter indgrebets

formål og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at for-

volde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.

Stk. 5.

Undersøgelse skal foretages så skånsomt, som omstændighederne

tillader.

Stk. 6.

Undersøgelse, der indebærer afklædning, må kun foretages og

overværes af personer af samme køn som den indsatte. Dette gælder dog

ikke for sundhedspersonale.

Stk. 7.

En undersøgelse som nævnt i stk. 3 må kun foretages under med-

virken af en læge. Lægen tager stilling til, om indgrebets gennemførelse un-

der hensyn til den hermed forbundne smerte og risiko samt den indsattes

tilstand er lægeligt forsvarligt.

Stk. 8.

Kriminalforsorgsområdet kan træffe bestemmelse om tilbagehol-

delse af effekter, der findes i den indsattes besiddelse, hvis det skønnes på-

krævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.

Stk. 9.

Endvidere kan kriminalforsorgsområdet uden retskendelse gen-

nemlæse og træffe bestemmelse om tilbageholdelse af breve og andre op-

tegnelser, som findes i den indsattes besiddelse, hvis det skønnes påkrævet

af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn. § 56 finder tilsvarende anven-

delse.

Stk. 10.

Kriminalforsorgsområdet kan uden retskendelse gøre sig bekendt

med indholdet af elektroniske effekter, som en indsat har i sin besiddelse,

eller som i øvrigt forefindes i kriminalforsorgens institutioner, og som ind-

satte efter lovgivningen ikke må besidde.

Stk. 11.

Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelsen af under-

søgelser af den indsattes person og opholdsrum.

§ 60 a.

Kriminalforsorgsområdet kan træffe bestemmelse om, at en indsat

skal afgive udåndingsprøve eller urinprøve med henblik på at undersøge for

eventuel indtagelse af alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der

er forbudt efter den almindelige lovgivning.

Stk. 2.

§ 60, stk. 5 og 6, finder tilsvarende anvendelse.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Stk. 3.

Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelsen af udån-

dingsprøvekontrol og urinprøvekontrol.

Fotografering og optagelse af fingeraftryk

§ 61.

Kriminalforsorgsområdet har ret til at fotografere og optage finger-

aftryk af den indsatte med henblik på senere identifikation.

Stk. 2.

Justitsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af foto-

grafering og optagelse af fingeraftryk efter stk. 1, herunder om opbevaring

og destruktion.

Magtanvendelse

§ 62.

Direktoratet for Kriminalforsorgen og kriminalforsorgsområdet kan

anvende magt over for en indsat, hvis det er nødvendigt

1) for at afværge truende vold, overvinde voldsom modstand eller for

at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse,

2) for at hindre undvigelse eller standse undvegne eller

3) for at gennemtvinge en påbudt foranstaltning, når øjeblikkelig gen-

nemførelse af denne er nødvendig, og den indsatte afviser eller und-

lader at følge personalets anvisninger herom.

Stk. 2.

Magtanvendelse kan ske ved greb, skjold, stav, peberspray og tå-

regas.

Stk. 3.

Magtanvendelse må ikke gennemføres, hvis det efter indgrebets

formål og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at for-

volde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.

Stk. 4.

Magtanvendelse skal foretages så skånsomt, som omstændighe-

derne tillader. Der skal gennemføres lægetilsyn efter magtanvendelse, hvis

der er mistanke om sygdom, herunder om tilskadekomst, hos den indsatte i

forbindelse med anvendelsen af magt, eller hvis den indsatte selv anmoder

om lægehjælp.

Stk. 5.

Justitsministeren fastsætter regler om bæring af magtmidler og an-

vendelse af magt over for indsatte.

Udelukkelse fra fællesskab

§ 63.

Kriminalforsorgsområdet kan udelukke en indsat fra fællesskab

med andre indsatte, hvis det er nødvendigt

1) for at forebygge undvigelse, strafbar virksomhed eller voldsom ad-

færd,

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

2) for at gennemføre foranstaltninger, der er nødvendige af sikkerheds-

hensyn eller for at forebygge smittefare, eller

3) fordi den indsatte udviser en grov eller oftere gentagen utilladelig

adfærd, som er åbenbart uforenelig med fortsat ophold i fællesskab

med andre indsatte.

Stk. 2.

Kriminalforsorgsområdet kan undtagelsesvis udelukke en indsat

fra fællesskab med andre indsatte i op til 5 dage, hvis det er nødvendigt for

at beskytte den indsatte mod overgreb.

Stk. 3.

Hvis der er grund til at antage, at betingelserne i stk. 1 for udeluk-

kelse fra fællesskab er opfyldt, kan kriminalforsorgsområdet midlertidigt

udelukke den indsatte fra fællesskab med andre indsatte, mens spørgsmålet

om udelukkelse behandles. Er der grund til at antage, at betingelserne i § 24

for overførsel til strafudståelse i fængsel eller arresthus i Danmark er op-

fyldt, kan kriminalforsorgsområdet også midlertidigt udelukke den indsatte

fra fællesskab med andre indsatte, mens spørgsmålet om overførsel behand-

les.

Stk. 4.

En indsat, der udelukkes fra fællesskab, isoleres i opholdsrum på

anden afdeling eller i eget opholdsrum.

Stk. 5.

Udelukkelse fra fællesskab må ikke foretages, hvis udelukkelsen

efter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må

antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.

Stk. 6.

Udelukkelse fra fællesskab skal gennemføres så skånsomt, som

omstændighederne tillader.

Stk. 7.

Udelukkelse fra fællesskab skal straks bringes til ophør, når betin-

gelserne herfor ikke længere er opfyldt. Kriminalforsorgsområdet skal

mindst én gang om ugen overveje spørgsmålet om helt eller delvis at bringe

udelukkelsen fra fællesskab til ophør.

Stk. 8.

Udelukkelse fra fællesskab må ikke overstige 3 måneder. Direkto-

ratet for Kriminalforsorgen kan dog træffe afgørelse om udelukkelse fra fæl-

lesskab i mere end 3 måneder, hvis der foreligger helt særlige omstændig-

heder. I givet fald finder stk. 7, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 9.

Justitsministeren fastsætter regler om udelukkelse af indsatte fra

fællesskab med andre indsatte.

§ 64.

Bestemmelserne i § 63 omfatter ikke kriminalforsorgsområdets af-

gørelse om, at

1) en indsat kortvarigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige grunde skal

opholde sig i eget opholdsrum eller i særlig observationscelle, eller

2) en indsat, der ikke ønsker at være beskæftiget med en aktivitet, som

er godkendt af kriminalforsorgsområdet, skal opholde sig i eget op-

holdsrum eller på andet anvist opholdssted i arbejdstiden.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Stk. 2.

Justitsministeren fastsætter regler om indsattes ophold efter stk. 1,

herunder om godkendelse og anvendelse af observationsceller.

Sikringsmidler

Håndjern

§ 65.

Håndjern kan anvendes, hvis det er nødvendigt

1) for at afværge truende vold eller overvinde voldsom modstand,

2) for at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse eller

3) for at hindre undvigelse.

Stk. 2.

Håndjern må dog ikke anvendes, hvis det efter indgrebets formål

og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville

være et uforholdsmæssigt indgreb.

Stk. 3.

Håndjern skal anvendes så skånsomt, som omstændighederne til-

lader. Der skal gennemføres lægetilsyn, hvis der er mistanke om sygdom,

herunder om tilskadekomst, hos den indsatte i forbindelse med anvendelsen

af håndjern, eller hvis den indsatte selv anmoder om lægehjælp.

Stk. 4.

Justitsministeren fastsætter regler om anvendelsen af håndjern,

herunder om lægetilsyn og andet tilsyn.

Sikringscelle

§ 66.

Efter bestemmelse af kriminalforsorgsområdet kan en indsat anbrin-

ges i sikringscelle og herunder tvangsfikseres ved anvendelse af bælte,

hånd- og fodremme samt handsker, hvis det er nødvendigt

1) for at afværge truende vold eller overvinde voldsom modstand eller

2) for at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse.

Stk. 2.

Anbringelse i sikringscelle og tvangsfiksering må dog ikke foreta-

ges, hvis det efter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag, som

indgrebet må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.

Stk. 3.

Anbringelse i sikringscelle og tvangsfiksering skal foretages så

skånsomt, som omstændighederne tillader.

Stk. 4.

En indsat, der er tvangsfikseret, skal have fast vagt.

Stk. 5.

Ved tvangsfiksering af en indsat i sikringscelle skal institutionen

straks anmode en læge om at foretage tilsyn med den indsatte. Lægen skal

tilse den pågældende, medmindre lægen skønner sådant tilsyn åbenbart

unødvendigt.

Stk. 6.

Ved anbringelse i sikringscelle uden tvangsfiksering skal der til-

kaldes læge, hvis der er mistanke om sygdom, herunder om tilskadekomst,

hos den indsatte, eller hvis den indsatte selv anmoder om lægehjælp.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Stk. 7.

Justitsministeren fastsætter regler om godkendelse af sikringscel-

ler og om anvendelsen af sikringsceller og tvangsfiksering, herunder om læ-

getilsyn og andet tilsyn.

Kapitel 10 a

Anvendelse af kropsscannere i kriminalforsorgens institutioner

§ 66 a.

Direktoratet for Kriminalforsorgen og kriminalforsorgsområdet

kan i de situationer, der er omfattet af § 60, stk. 1, anvende kropsscanner

ved undersøgelse af en indsat. Kropsscanner kan ligeledes anvendes ved un-

dersøgelse af andre, der søger adgang til kriminalforsorgens institutioner.

Stk. 2.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af

kropsscannere, herunder om udbredelsen af ordningen, kontrollens omfang,

udstyrets art og behandlingen af de indsamlede oplysninger.

Stk. 3.

Justitsministeren kan fastsætte regler om, at kontrol ved anven-

delse af kropsscannere skal omfatte en nærmere afgrænset personkreds. Der

kan i den forbindelse fastsættes regler om, i hvilken udstrækning kontrollen

skal omfatte personer, som søger adgang til kriminalforsorgens institutioner

i medfør af deres erhverv.

Kapitel 10 b

Kriminalforsorgens behandling af oplysninger om indsatte m.v.

§ 66 b.

Kriminalforsorgen kan indsamle, behandle og videregive oplys-

ninger om indsatte og personer, som indsatte har kontakt til, til andre myn-

digheder, hvis ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, hensyn til kriminal-

forsorgens eller andre myndigheders indsats mod radikalisering og ekstre-

misme eller hensyn til at bekæmpe og forebygge kriminalitet taler herfor.

Stk. 2.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om kriminalforsor-

gens virksomhed efter stk. 1.

Kapitel 11

Disciplinærstraf, konfiskation og modregning af erstatningsbeløb

Disciplinærstraf

§ 67.

En indsat skal af kriminalforsorgsområdet ikendes disciplinærstraf

1) ved overtrædelse af § 32,

2) ved udeblivelse,

3) ved undvigelse eller forsøg herpå,

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

4) ved nægtelse af afgivelse af udåndingsprøve eller urinprøve efter

§ 60 a,

5) ved indtagelse af alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer,

der er forbudt efter den almindelige lovgivning,

6) ved overtrædelse af de regler eller anvisninger, der gælder for ryg-

ning i institutionen

7) ved overtrædelse af straffelovgivningen, når overtrædelsen tillige in-

debærer en selvstændig krænkelse af orden eller sikkerhed i institu-

tionen,

8) ved overtrædelse af regler fastsat af justitsministeren, når det i reg-

lerne er bestemt, at overtrædelse kan medføre disciplinærstraf, og

9) ved overtrædelse af regler fastsat af kriminalforsorgsområdet, når

det i reglerne er bestemt, at overtrædelse kan medføre disciplinær-

straf.

§ 68.

Som disciplinærstraf kan anvendes advarsel, bøde og strafcelle.

Stk. 2.

Strafcelle kan dog kun anvendes for følgende forhold eller forsøg

herpå:

1) Udeblivelse eller undvigelse,

2) indsmugling, besiddelse eller indtagelse af alkohol, euforiserende

stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lov-

givning,

3) nægtelse af afgivelse af udåndingsprøve eller urinprøve efter § 60 a,

4) indsmugling eller besiddelse af våben og andre personfarlige gen-

stande,

5) vold eller trusler om vold mod medindsatte, personale eller andre i

institutionen,

6) groft hærværk og

7) andre grove eller oftere gentagne forseelser.

Stk. 3.

Disciplinærstraf i form af bøde og strafcelle kan ikendes i forening.

Stk. 4.

Fuldbyrdelsen af disciplinærstraf kan helt eller delvis undlades på

betingelse af, at den indsatte i en bestemt periode ikke begår strafbart for-

hold eller en ny disciplinærforseelse.

§ 69.

Ved ikendelse af bøde som disciplinærstraf fastsættes bødens stør-

relse under hensyn til overtrædelsens art og omfang. Bøden kan dog højst

udgøre et beløb svarende til det almindelige vederlag, der udbetales indsatte

for en uges beskæftigelse, med fradrag af den del af vederlaget, som er be-

regnet til dækning af personlige fornødenheder.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Stk. 2.

En ikendt bøde kan modregnes i den indsattes vederlag for beskæf-

tigelse efter § 42, stk. 1. Den indsatte skal dog mindst have udbetalt en

ydelse til dækning af personlige fornødenheder.

§ 70.

Ved ikendelse af strafcelle som disciplinærstraf fastsættes varighe-

den under hensyn til overtrædelsens art og omfang til et tidsrum af højst 4

uger. For unge under 18 år fastsættes tidsrummet dog til højst 7 dage, med-

mindre sagen angår vold mod personale i institutionen.

Stk. 2.

En indsat, der er ikendt strafcelle, anbringes i en anden afdeling

eller i eget opholdsrum. Under anbringelsen er den indsatte udelukket fra

fællesskab i institutionen. Unge under 18 år kan dog deltage i beskæftigelse

i institutionen, medmindre konkrete grunde taler herimod.

Stk. 3.

Justitsministeren fastsætter regler om udståelse af strafcelle.

Forhørscelle

§ 71.

Hvis der er begrundet mistanke om, at en indsat har overtrådt be-

stemmelser, der må antages at medføre strafcelle som disciplinærstraf, kan

den indsatte anbringes i forhørscelle, hvis det er nødvendigt af hensyn til

gennemførelsen af undersøgelser i disciplinærsagen.

Stk. 2.

Anbringelse i forhørscelle må ikke udstrækkes i længere tid, end

undersøgelsen nødvendiggør, og kan højst vare i 5 dage.

Stk. 3.

Den tid, som en indsat har været anbragt i forhørscelle, fradrages i

udståelsen af strafcelle.

Stk. 4.

Anbringelse i forhørscelle sker efter samme regler som udståelse

af strafcelle.

Behandling af disciplinærsager

§ 72.

Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen af disciplinær-

sager.

Konfiskation

§ 73.

Kriminalforsorgsområdet kan træffe bestemmelse om konfiskation,

når genstande og penge er ulovligt indført, erhvervet eller tilvirket i institu-

tionen. Det samme gælder for genstande og penge, der i øvrigt er medtaget,

besiddet eller rådet over i strid med regler eller anvisninger for ophold i

institutionen. 1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse på genstande og

penge, der tilhører nogen, der ikke er ansvarlig for det ulovlige forhold.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Stk. 2.

Kriminalforsorgsområdet kan endvidere træffe bestemmelse om

konfiskation, når genstande og penge søges indsmuglet til indsatte. Det gæl-

der dog ikke, hvis de tilhører tredjemand, der ikke er ansvarlig for det ulov-

lige forhold. Det gælder heller ikke, hvis de tilhører den indsatte og den

indsatte godtgør ikke at have haft kendskab til det ulovlige forhold.

Stk. 3.

Kriminalforsorgsområdet kan desuden træffe bestemmelse om

konfiskation, når genstande og penge som nævnt i stk. 1 findes på instituti-

onens område, hvis det ikke kan fastslås, hvem de tilhører.

Stk. 4.

Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen af sager om

konfiskation.

Modregning af erstatningsbeløb

§ 74.

Hvis den indsatte under fuldbyrdelsen ved ansvarspådragende ad-

færd har forvoldt skade på ting, der tilhører en af kriminalforsorgens insti-

tutioner, kan kriminalforsorgsområdet bestemme, at erstatningsbeløbet skal

modregnes i den indsattes vederlag for beskæftigelse efter § 42, stk. 1. Den

indsatte skal dog mindst have udbetalt en ydelse til dækning af personlige

fornødenheder.

Stk. 2.

Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen af sager om

modregning af erstatningsbeløb.

Kapitel 12

Strafafbrydelse

Strafafbrydelse ved undvigelse, udeblivelse, varetægtsfængsling m.v.

§ 75.

Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen afbrydes, hvis den dømte

1) udebliver, undviger eller i øvrigt selvforskyldt unddrager sig straf-

fuldbyrdelsen eller

2) anholdes eller varetægtsfængsles i mindst 24 timer.

Stk. 2.

Justitsministeren fastsætter regler om strafafbrydelse efter stk. 1.

Tilladelse til strafafbrydelse

§ 76.

Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan tillade, at en

straffuldbyrdelse midlertidigt afbrydes, når

1) ganske særlige omstændigheder af f.eks. arbejds-, uddannelses-, fa-

milie- eller helbredsmæssig karakter taler imod en umiddelbar fort-

sættelse af straffuldbyrdelsen,

2) fare for misbrug ikke antages at foreligge, og

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

3) hensynet til retshåndhævelsen ikke taler imod strafafbrydelse.

Stk. 2.

Tilladelse til strafafbrydelse betinges af, at den pågældende ikke

begår strafbart forhold. Tilladelse kan endvidere betinges af, at den pågæl-

dende i øvrigt overholder fastsatte vilkår, herunder undergiver sig tilsyn af

kriminalforsorgen.

Stk. 3.

Hvis den pågældende ikke overholder de vilkår, der er fastsat for

tilladelsen til strafafbrydelse, eller nye oplysninger tilvejebringes, hvorefter

den dømte, før tilladelsen blev givet, havde begået strafbart forhold, kan

tilladelsen tilbagekaldes, således at fuldbyrdelsen af fængselsstraffen heref-

ter genoptages snarest muligt.

Stk. 4.

Justitsministeren fastsætter regler om strafafbrydelse efter stk. 1.

Genoptagelse af straffuldbyrdelsen

§ 77.

Straffuldbyrdelsen genoptages, når den indsatte på ny giver møde,

pågribes med henblik på fortsat straffuldbyrdelse, eller når kriminalforsor-

gen giver meddelelse herom til den pågældende.

Kapitel 13

Fuldbyrdelse af fængselsstraf i kriminalforsorgens pensioner og i instituti-

oner m.v. uden for kriminalforsorgen

§ 78.

Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan bestemme, at

den dømte midlertidigt eller for hele eller resten af straffetiden anbringes på

hospital, i familiepleje, i egnet hjem eller institution på Færøerne eller i Dan-

mark, når

1) den dømte har behov for særlig behandling eller pleje, som i væsent-

lig grad kan tilgodeses i den pågældende institution m.v.,

2) der på grund af den dømtes alder, helbredstilstand eller andre særlige

omstændigheder er særlige grunde til ikke at anbringe eller beholde

den dømte i arresthus eller fængsel, og

3) afgørende hensyn til retshåndhævelsen ikke taler imod anbringelse

uden for arresthus eller fængsel.

Stk. 2.

Dømte, der er under 18 år, anbringes i institution m.v. som om-

handlet i stk. 1, medmindre

1) det skønnes at være bedst for den unge at udstå straffen på Færøerne,

og der ikke kan findes en egnet institution m.v. på Færøerne, eller

2) afgørende hensyn til retshåndhævelsen taler imod anbringelse uden

for arresthus eller fængsel.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Stk. 3.

Anbringelse betinges af, at den dømte ikke begår strafbart forhold.

Anbringelse kan endvidere betinges af, at den dømte i øvrigt overholder

fastsatte vilkår, herunder undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen.

Stk. 4.

Hvis den dømte ikke overholder de vilkår, der er fastsat for anbrin-

gelsen, eller nye oplysninger tilvejebringes, hvorefter den dømte, før tilla-

delsen blev givet, havde begået strafbart forhold, kan den pågældende tilba-

geføres eller overføres til arresthus eller fængsel.

Stk. 5.

Justitsministeren fastsætter regler om anbringelse af dømte i insti-

tution m.v. uden for arresthus eller fængsel.

Kapitel 14

Løsladelse

Tidspunkt for løsladelsen

§ 79.

Løsladelse sker efter endt strafudståelse eller i forbindelse med prø-

veløsladelse, strafafbrydelse eller benådning.

Stk. 2.

Justitsministeren fastsætter regler om tidspunktet for løsladelsen

samt om adgang til en kortere fremrykning af dette tidspunkt, herunder i

tilfælde, hvor en fremrykning er begrundet i væsentlige beskæftigelsesmæs-

sige eller andre særlige hensyn.

Prøveløsladelse

§ 79 a.

Når to tredjedele af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er udstået,

afgør justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, om den

dømte skal løslades på prøve.

Stk. 2.

Løsladelse på prøve kan ske tidligere, når særlige omstændigheder

taler derfor, og den dømte har udstået halvdelen af straffetiden, dog mindst

2 måneder. Bestemmelse herom træffes af justitsministeren eller den, som

ministeren bemyndiger dertil.

Stk. 3.

Prøveløsladelse kan ikke ske med hensyn til den ubetingede del af

en dom efter straffelovens § 58, stk. 1.

Stk. 4.

Løsladelse på prøve forudsætter, at den dømtes forhold ikke gør

løsladelsen utilrådelig, at der er sikret ham passende ophold og arbejde eller

andet underhold, og at den pågældende erklærer at ville overholde de vilkår

for løsladelsen, som fastsættes efter § 79 b, stk. 2.

§ 79 b.

Løsladelse betinges af, at den pågældende ikke i prøvetiden begår

strafbart forhold. Prøvetiden kan ikke overstige 3 år. Hvis den resterende

straffetid overstiger 3 år, kan der dog fastsættes en prøvetid på indtil 5 år.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Stk. 2.

Det kan fastsættes som vilkår for løsladelsen, at den pågældende i

hele prøvetiden eller en del af denne undergives tilsyn. Yderligere vilkår kan

fastsættes efter reglerne i straffelovens § 57. Vilkår om ophold i hjem, hos-

pital eller anden institution har ikke gyldighed for længere tidsrum end den

resterende straffetid.

§ 79 c.

Begår den prøveløsladte nyt strafbart forhold i prøvetiden, og fo-

retages der inden dennes udløb rettergangsskridt, hvorved den pågældende

sigtes for forholdet, træffer retten afgørelse om reststraffen efter straffelo-

vens § 40.

Stk. 2.

Overtræder den prøveløsladte i øvrigt de fastsatte vilkår, kan

justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,

1) tildele advarsel,

2) ændre vilkårene og forlænge prøvetiden inden for den i § 79 b fast-

satte længstetid eller

3) under særlige omstændigheder bestemme, at den pågældende skal

indsættes til udståelse af reststraffen.

Stk. 3.

Begår den prøveløsladte strafbart forhold i prøvetiden, uden at der

rejses tiltale herfor, finder reglerne i stk. 2 tilsvarende anvendelse. Det

samme gælder, hvis den prøveløsladte i udlandet dømmes for strafbart for-

hold begået i prøvetiden, uden at der i forbindelse med dommen er taget

stilling til spørgsmålet om fuldbyrdelse af reststraffen.

Stk. 4.

Afgørelse efter stk. 2, jf. stk. 3, kan kun træffes inden prøvetidens

udløb.

Stk. 5.

Træffes der ikke bestemmelse om fuldbyrdelse af reststraffen efter

stk. 1, jf. straffelovens § 40, eller stk. 2, jf. stk. 3, anses straffen for udstået

på det tidspunkt, da prøveløsladelse fandt sted.

Stk. 6.

Hvis genindsættelse er bestemt i medfør af stk. 2, jf. stk. 3, kan

fornyet prøveløsladelse ske, selv om de tidsmæssige betingelser i § 79 a, stk.

1 og 2, eller § 79 d, stk. 1, ikke er opfyldt med hensyn til reststraffen. Ved

afgørelse efter 1. pkt. skal der tages hensyn til omfanget af samfundstjene-

ste, som den pågældende har udført i medfør af § 79 d, stk. 3 eller 4. Med

hensyn til prøvetid efter sådan prøveløsladelse gælder de i § 79 b fastsatte

tider med fradrag af den tid, i hvilken den pågældende tidligere har været

prøveløsladt.

§ 79 d.

Når halvdelen af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er udstået,

kan justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, ud over de i §

79 a, stk. 2, nævnte tilfælde beslutte, at den dømte skal løslades på prøve,

hvis hensynet til retshåndhævelsen skønnes ikke at tale imod det, og

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

1) den dømte har ydet en særlig indsats for ikke på ny at begå krimina-

litet, herunder ved at deltage i behandlingsforløb, uddannelsesforløb,

arbejdstræning eller arbejde, eller

2) den dømtes forhold taler derfor.

Stk. 2.

Det fastsættes som vilkår for prøveløsladelse efter stk. 1, at den

dømte undergives tilsyn indtil det tidspunkt, hvor der er forløbet to tredje-

dele af straffetiden. Efter dette tidspunkt kan der fastsættes vilkår om, at den

pågældende fortsat undergives tilsyn.

Stk. 3.

Som vilkår for prøveløsladelse efter stk. 1, nr. 1, kan fastsættes et

eller flere yderligere vilkår efter reglerne i straffelovens § 57 og vilkår om,

at den dømte skal udføre ulønnet samfundstjeneste.

Stk. 4.

Som vilkår for prøveløsladelse efter stk. 1, nr. 2, fastsættes, at den

dømte skal udføre ulønnet samfundstjeneste. Der kan fastsættes yderligere

vilkår efter reglerne i straffelovens § 57.

Stk. 5.

Vilkår om samfundstjeneste kan ikke udstrækkes ud over to tred-

jedele af straffetiden. Tilsynsmyndigheden kan dog træffe afgørelse om, at

vilkår om samfundstjeneste skal have en varighed ud over dette tidspunkt,

hvis særlige grunde taler derfor, dog ikke ud over den samlede straffetid.

Stk. 6.

Prøveløsladelse i medfør af denne bestemmelse forudsætter, at den

dømtes forhold ikke gør løsladelse utilrådelig, at der er sikret den dømte

passende ophold og arbejde eller andet underhold, samt at den dømte er eg-

net til og erklærer sig villig til at overholde de vilkår for løsladelsen, som

fastsættes efter stk. 3 og 4.

Stk. 7.

Bestemmelserne i § 79 a, stk. 3, § 79 b, stk. 1 og stk. 2, 3. pkt., §

79 c samt straffelovens § 40 og § 63, stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende an-

vendelse.

§ 79 e.

Når 12 år af en straf af fængsel på livstid er udstået, afgør justits-

ministeren eller den ministeren bemyndiger dertil, om den dømte skal løsla-

des på prøve.

Stk. 2.

Løsladelse på prøve forudsætter, at den dømtes forhold ikke gør

løsladelse utilrådelig, at der er sikret den pågældende passende ophold og

arbejde eller andet underhold, og at den pågældende erklærer at ville over-

holde de vilkår for løsladelsen, som fastsættes efter stk. 3, 3. pkt.

Stk. 3.

Løsladelse betinges af, at den dømte ikke i prøvetiden begår straf-

bart forhold, og at den pågældende overholder de vilkår, som måtte være

fastsat. Prøvetiden kan ikke overstige 5 år. Straffelovens § 57 finder tilsva-

rende anvendelse.

§ 79 f.

Begår den prøveløsladte nyt strafbart forhold i prøvetiden, og fo-

retages der inden dennes udløb rettergangsskridt, hvorved den pågældende

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

sigtes for forholdet, træffer retten afgørelse om reststraffen efter straffelo-

vens § 42.

Stk. 2.

Overtræder den prøveløsladte i øvrigt de fastsatte vilkår, finder §

79 c, stk. 2-5, jf. § 79 e, stk. 3, tilsvarende anvendelse.

§ 79 g.

Ved hel eller delvis eftergivelse af en straf ved betinget benådning

kan det fastsættes som vilkår for benådningen, at bestemmelserne i § 79 c,

stk. 2-5, og § 79 f, stk. 2, samt straffelovens § 40 og § 42 finder tilsvarende

anvendelse.

Beslutning om prøveløsladelse

§ 80.

Hvis den straf, der fuldbyrdes, giver mulighed for prøveløsladelse

efter § 79 a, stk. 1, skal afgørelsen om prøveløsladelse træffes på et sådant

tidspunkt, at en eventuel prøveløsladelse kan ske straks efter udståelse af to

tredjedele af straffen. Ved spørgsmål om prøveløsladelse efter § 79 e skal

afgørelsen om prøveløsladelse træffes på et sådant tidspunkt, at en eventuel

prøveløsladelse kan ske straks efter udståelse af 12 år af straffen af fængsel

på livstid.

Stk. 2.

Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen af sager om

prøveløsladelse, herunder om pligt til fornyet afgørelse af spørgsmålet om

prøveløsladelse fra straf af fængsel på livstid senest 1 år efter en afgørelse

om nægtelse af prøveløsladelse eller genindsættelse til udståelse af sådan

straf.

Gennemførelse af tilsyn og eventuelle særvilkår ved prøveløsladelse

Almindelige bestemmelser om gennemførelse af tilsyn m.v.

§ 81.

Tilsyn og andre vilkår (særvilkår), der er fastsat efter § 79 b, stk. 2,

§ 79 d, stk. 2-4, eller § 79 e, stk. 3, gennemføres af kriminalforsorgen, med-

mindre andet er bestemt i afgørelsen. Vilkår om samfundstjeneste, der er

fastsat efter § 79 d, stk. 3 eller 4, gennemføres af kriminalforsorgen. For

gennemførelse af vilkår om samfundstjeneste finder reglerne i § 101, stk. 3,

§ 102 og § 103, stk. 1, i øvrigt tilsvarende anvendelse.

§ 82.

Kriminalforsorgsområdet skal vejlede den prøveløsladte om de ret-

tigheder og pligter, som tilsynet og eventuelle særvilkår indebærer, herunder

om virkninger af vilkårsovertrædelse.

Stk. 2.

Kriminalforsorgsområdet skal endvidere i samarbejde med den

prøveløsladte og senest i forbindelse med tilsynets iværksættelse udarbejde

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

en plan for tilsynsperioden og tiden derefter. Denne plan skal jævnligt sam-

menholdes med forholdene i tilsynsperioden og om nødvendigt søges tilpas-

set ændringer i disse forhold.

Stk. 3.

Justitsministeren kan fastsætte regler, hvorved bestemmelsen i

stk. 2 kan begrænses i forhold til prøveløsladte, der ikke skønnes at have

behov for bistand med hensyn til den pågældendes beskæftigelsesmæssige,

sociale og personlige forhold med henblik på at forbedre den pågældendes

muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilværelse.

Tilsyn m.v. af kriminalforsorgen

§ 83.

Vilkår om tilsyn indebærer, at den prøveløsladte skal holde sig i

kontakt med kriminalforsorgen efter dennes nærmere bestemmelse, herun-

der møde hos kriminalforsorgen og modtage dennes besøg. Den prøveløs-

ladte skal give kriminalforsorgen oplysning om bopæl og beskæftigelse.

Stk. 2.

Den prøveløsladte skal overholde særvilkår og give kriminalfor-

sorgen sådanne oplysninger, som gennemførelsen af særvilkåret nødvendig-

gør.

Stk. 3.

Den prøveløsladte skal på begæring dokumentere afgivne oplys-

ninger.

Stk. 4.

Den prøveløsladte skal i øvrigt overholde de forskrifter, som kri-

minalforsorgen fastsætter til gennemførelsen af tilsynet og eventuelle sær-

vilkår.

§ 84.

Kriminalforsorgen skal tilbyde den prøveløsladte vejledning og bi-

stand med hensyn til den pågældendes beskæftigelsesmæssige, sociale og

personlige forhold med henblik på at forbedre den pågældendes muligheder

for at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Kriminalforsorgen skal i den for-

bindelse formidle kontakt til personer, institutioner og myndigheder, der ef-

ter anden lovgivning kan yde bistand.

§ 85.

Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelse af tilsyn og

eventuelle særvilkår, herunder om tilsynets iværksættelse, om kontakthyp-

pighed og om samarbejde med andre myndigheder m.v.

Vilkårsovertrædelse

§ 86.

Kriminalforsorgen skal træffe foranstaltninger med henblik på at

genetablere tilsynet og sikre overholdelsen af særvilkår, hvis den prøveløs-

ladte unddrager sig tilsynet eller gennemførelsen af særvilkår.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Stk. 2.

Overtræder den prøveløsladte forskrifter eller vilkår, kan kriminal-

forsorgen give et pålæg om at overholde forskrifterne og vilkårene.

Stk. 3.

Kriminalforsorgen skal snarest træffe afgørelse om eventuel reak-

tion som følge af vilkårsovertrædelsen, jf. § 79 c, stk. 2 og 3, og § 79 f,

stk. 2.

Stk. 4.

Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen af sager om

vilkårsovertrædelse, herunder om foranstaltninger efter stk. 1 og om med-

delelse af pålæg efter stk. 2.

Tilsyn m.v. af andre myndigheder end kriminalforsorgen

§ 87.

Justitsministeren kan efter forhandling med Færøernes Landsstyre

fastsætte regler om gennemførelse af tilsyn m.v. af andre myndigheder end

kriminalforsorgen.

Gennemførelse af tilsyn m.v. ved betinget benådning og ved strafafbry-

delse m.v.

§ 88.

Bestemmelserne i §§ 81-87 finder tilsvarende anvendelse ved tilsyn

og særvilkår, der er fastsat ved benådning i de tilfælde, der er omfattet af §

79 g, ved strafafbrydelse eller i øvrigt i medfør af bestemmelser i denne lov.

Kapitel 15

Særlige spørgsmål vedrørende sagsbehandlingen ved fuldbyrdelse af

fængselsstraf m.v.

§ 89.

Spørgsmålene om tilladelse til udgang, løsladelse på prøve og andre

væsentlige spørgsmål vedrørende den indsatte skal af kriminalforsorgsom-

rådet jævnligt tages op til overvejelse, uanset om den indsatte anmoder

herom.

Stk. 2.

Justitsministeren fastsætter regler om kriminalforsorgsområdets

pligt til sagsbehandling som nævnt i stk. 1.

§ 89 a.

Anvendelse af digital kommunikation kan ske, hvis der er tale om

en påmindelse til den, der er tilsagt til afsoning eller møde m.v. hos krimi-

nalforsorgen, om tid og sted for fremmøde m.v.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Afsnit

III

Bødestraffe

Kapitel

Fuldbyrdelse af bødestraffe

§ 90.

En bøde skal betales til politiet, medmindre andet er bestemt i afgø-

relsen.

Stk. 2.

Politiet kan tillade henstand med eller afdragsvis betaling af bøden.

Stk. 3.

Justitsministeren fastsætter bestemmelser om opkrævning af bø-

der, herunder om den administrative behandling af sager om henstand med

eller afdragsvis betaling af bøder, og om den administrative behandling af

sager om eftergivelse af bøder.

§ 91.

Betales en bøde ikke, inddrives den, medmindre politiet skønner, at

inddrivelse ikke er mulig eller væsentligt vil forringe den pågældendes le-

vevilkår.

Stk. 2.

Politiet kan inddrive bøder ved udpantning og ved indeholdelse i

den pågældendes indtægter efter reglerne om inddrivelse af skatter og afgif-

ter til det offentlige m.m. og reglerne om landsskat og kommuneskat. Pålæg

om indeholdelse gives af politiet.

Stk. 3.

Politiet kan hos andre offentlige myndigheder indhente de oplys-

ninger, der er nødvendige for at varetage indeholdelsen. Endvidere kan po-

litiet fra registre, der føres af offentlige myndigheder, herunder domstolene,

kræve de oplysninger om skyldnerens forhold, som findes af betydning for

tvangsfuldbyrdelsen. Oplysningerne meddeles skriftligt eller ved direkte da-

taoverførsel.

Stk. 4.

Bøder, der er fastsat på Færøerne, kan inddrives i den øvrige del af

riget i overensstemmelse med de regler, der gælder dér. Den danske straffe-

lovs § 55 og § 128, stk. 4-5, i den grønlandske kriminallov finder tilsvarende

anvendelse med hensyn til fastsættelse af forvandlingsstraf.

Stk. 5.

Bøder, der er fastsat i den øvrige del af riget, kan inddrives på

Færøerne i overensstemmelse med de regler, der gælder her. Straffelovens

§ 55 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til fastsættelse af forvand-

lingsstraf.

§ 92.

Justitsministeren fastsætter efter forhandling med Færøernes Lands-

styre regler om udpantning og indeholdelse af indtægter efter § 91, stk. 2,

herunder om politiets kontrol med indeholdelsen, om skyldnerens pligt til at

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

give politiet oplysninger til brug ved indeholdelsen, om pligter og erstat-

ningsansvar for den indeholdelsespligtige og om udpantningsret for beløb,

som den indeholdelsespligtige hæfter for.

Stk. 2.

For forsætlig eller uagtsom overtrædelse af bestemmelser, der er

fastsat i medfør af stk. 1, kan fastsættes bødestraf. Der kan tillige fastsættes

bestemmelser om strafansvar for selskaber mv. (juridiske personer) efter

reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 93.

Fuldbyrdelsen af forvandlingsstraf for en bøde sker efter kapitel 2

om almindelige bestemmelser for fuldbyrdelse af straf og afsnit II om fuld-

byrdelse af fængselsstraffe, jf. straffelovens §§ 53-55.

Stk. 2.

Justitsministeren fastsætter bestemmelser om fuldbyrdelse af for-

vandlingsstraf for bøde, herunder om den administrative behandling af sager

om fritagelse for eller udsættelse med fuldbyrdelse af forvandlingsstraf for

bøde.

Afsnit IV

Betingede domme og domme med vilkår om samfundstjeneste

Kapitel 17

Gennemførelse af betingede domme

Almindelige bestemmelser om gennemførelse af tilsyn m.v.

§ 94.

Tilsyn og andre vilkår (særvilkår), der er fastsat efter straffelovens

§ 57, gennemføres af kriminalforsorgen, medmindre andet er bestemt i af-

gørelsen.

§ 95.

Kriminalforsorgsområdet skal vejlede den betinget dømte om de

rettigheder og pligter, som tilsynet og eventuelle særvilkår indebærer, her-

under om virkninger af vilkårsovertrædelse.

Stk. 2.

Kriminalforsorgsområdet skal endvidere i samarbejde med den

dømte og snarest efter tilsynets iværksættelse udarbejde en plan for tilsyns-

perioden og tiden derefter. Denne plan skal jævnligt sammenholdes med

forholdene i tilsynsperioden og om nødvendigt søges tilpasset ændringer i

disse forhold.

Stk. 3.

Justitsministeren kan fastsætte regler, hvorved bestemmelsen i

stk. 2 kan begrænses i forhold til betinget dømte, der ikke skønnes at have

behov for bistand med hensyn til den pågældendes beskæftigelsesmæssige,

sociale og personlige forhold med henblik på at forbedre den pågældendes

muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilværelse.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Tilsyn m.v. af kriminalforsorgen

§ 96.

Vilkår om tilsyn indebærer, at den betinget dømte skal holde sig i

kontakt med kriminalforsorgen efter dennes nærmere bestemmelse, herun-

der møde hos kriminalforsorgen og modtage dennes besøg. Den betinget

dømte skal give kriminalforsorgen oplysning om bopæl og beskæftigelse.

Stk. 2.

Den betinget dømte skal overholde særvilkår og give kriminalfor-

sorgen sådanne oplysninger, som gennemførelsen af særvilkåret nødvendig-

gør.

Stk. 3.

Den betinget dømte skal på begæring dokumentere afgivne oplys-

ninger.

Stk. 4.

Den betinget dømte skal i øvrigt overholde de forskrifter, som kri-

minalforsorgen fastsætter til gennemførelsen af tilsynet og eventuelle sær-

vilkår.

§ 97.

Kriminalforsorgen skal tilbyde den betinget dømte vejledning og

bistand med hensyn til den pågældendes beskæftigelsesmæssige, sociale og

personlige forhold med henblik på at forbedre den pågældendes muligheder

for at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Kriminalforsorgen skal i den for-

bindelse formidle kontakt til personer, institutioner og myndigheder, der ef-

ter anden lovgivning kan yde bistand.

§ 98.

Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelse af tilsyn og

eventuelle særvilkår, herunder om tilsynets iværksættelse, om kontakthyp-

pighed og om samarbejde med andre myndigheder m.v.

Vilkårsovertrædelse

§ 99.

Kriminalforsorgen skal træffe foranstaltninger med henblik på at

genetablere tilsynet og sikre overholdelsen af særvilkår, hvis den betinget

dømte unddrager sig tilsynet eller gennemførelsen af særvilkår.

Stk. 2.

Overtræder den betinget dømte vilkår for den betingede dom, skal

kriminalforsorgen afgive indberetning herom til anklagemyndigheden, hvis

vilkårsovertrædelsen må antages at medføre en nærliggende risiko for kri-

minalitet.

Stk. 3.

Overtræder den betinget dømte i øvrigt forskrifter eller vilkår, kan

kriminalforsorgen give et pålæg om at overholde forskrifterne og vilkårene.

Er der tidligere givet pålæg i anledning af tilsvarende overtrædelse, afgives

indberetning til anklagemyndigheden.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Stk. 4.

Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen af sager om

vilkårsovertrædelse, herunder om foranstaltninger efter stk. 1, om afgivelse

af indberetninger efter stk. 2 og 3 og om meddelelse af pålæg efter stk. 3.

Tilsyn m.v. af andre myndigheder end kriminalforsorgen

§ 100.

Justitsministeren kan efter forhandling med Færøernes Landsstyre

fastsætte regler om gennemførelse af tilsyn m.v. af andre myndigheder end

kriminalforsorgen.

Kapitel 18

Gennemførelse af domme med vilkår om samfundstjeneste

Bestemmelser om gennemførelse af vilkår om samfundstjeneste

§ 101.

Vilkår om samfundstjeneste, der er fastsat efter straffelovens § 63,

gennemføres af kriminalforsorgen.

Stk. 2.

Vilkår om samfundstjeneste indebærer, at den dømte skal opfylde

den fastsatte arbejdspligt inden for den udmålte længstetid. Samfundstjene-

sten skal afvikles løbende over den udmålte længstetid og må tidligst være

afviklet, når der er forløbet to tredjedele af afviklingsperioden, medmindre

der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 3.

Kriminalforsorgsområdet træffer bestemmelse om arbejdsstedet,

hvor samfundstjenesten skal udføres. Den dømte skal i øvrigt overholde de

forskrifter, som kriminalforsorgen fastsætter om gennemførelsen af sam-

fundstjenesten.

§ 102.

Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelse af vilkår om

samfundstjeneste, herunder om erstatning for følger af ulykkestilfælde m.v.

under udførelse af samfundstjeneste.

Vilkårsovertrædelse

§ 103.

Kriminalforsorgen skal føre kontrol med, at den dømte opfylder

den fastsatte arbejdspligt.

Stk. 2.

Overtræder den dømte vilkåret om samfundstjeneste eller de for-

skrifter, som kriminalforsorgen har givet om udførelsen af samfundstjene-

sten, skal kriminalforsorgen give den pågældende pålæg om at overholde

vilkåret og forskrifterne. Er der tidligere givet pålæg herom, afgives indbe-

retning til anklagemyndigheden.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Stk. 3.

Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen af sager om

overtrædelse af vilkår om samfundstjeneste.

Bestemmelser om gennemførelse af andre vilkår

§ 104.

§§ 94-100 finder tilsvarende anvendelse på gennemførelse af vil-

kår, der er fastsat efter straffelovens § 57.

Afsnit V

Forvaring

Kapitel 19

Fuldbyrdelse af forvaring

§ 105.

Forvaring fuldbyrdes efter kapitel 2 om almindelige bestemmelser

for fuldbyrdelse af straf og afsnit II om fuldbyrdelse af fængselsstraffe med

den undtagelse, at forvaring normalt fuldbyrdes i Herstedvester Fængsel i

Danmark.

Stk. 2.

Justitsministeren fastsætter regler om fuldbyrdelse af forvaring,

herunder om behandlingen af sager vedrørende tilladelse til udgang, over-

førsel til anden institution og prøveudskrivning.

Afsnit VI

Fællesregler for fuldbyrdelse af straffe m.v.

Kapitel 20

Erstatning i anledning af indgreb under fuldbyrdelse af straf m.v.

§ 106.

En indsat har ret til erstatning efter reglerne i retsplejelovens

§ 1049, hvis den indsatte uforskyldt, jf. dog stk. 2, har

1) udstået fængselsstraf i for lang tid,

2) været anbragt i forhørscelle, strafcelle eller sikringscelle eller

3) været udelukket fra fællesskab.

Stk. 2.

Er anbringelse i forhørscelle eller udelukkelse fra fællesskabet sket

med henblik på at undersøge, om den indsatte har begået et strafbart forhold

eller en disciplinærforseelse, eller at forebygge, at den indsatte vil begå et

strafbart forhold eller en disciplinærforseelse, kan den indsatte ikke tilken-

des erstatning, hvis indgrebet ikke anses for uberettiget ud fra omstændig-

hederne på tidspunktet for indgrebets iværksættelse, medmindre der forelig-

ger særlige omstændigheder.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Stk. 3.

En dømt, der uforskyldt har afviklet for meget samfundstjeneste,

har ret til erstatning efter reglerne i retsplejelovens § 1049.

§ 107.

Der kan tillægges den, der under fuldbyrdelse af straf m.v. har

været udsat for andre uforskyldte indgreb end de i § 106 nævnte, erstatning

efter reglerne i retsplejelovens § 1049, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Er et indgreb sket med henblik på at undersøge, om den indsatte

har begået et strafbart forhold eller en disciplinærforseelse, eller at fore-

bygge, at den indsatte vil begå et strafbart forhold eller en disciplinærforse-

else, kan den indsatte ikke tilkendes erstatning, hvis indgrebet ikke anses for

uberettiget ud fra omstændighederne på tidspunktet for indgrebets iværk-

sættelse, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

§ 108.

Krav om erstatning i medfør af § 106 eller § 107 skal fremsættes

over for kriminalforsorgen inden to måneder efter, at indgrebet er ophørt.

Fremsættes kravet efter udløbet af denne frist, kan det dog behandles, hvis

overskridelsen findes undskyldelig.

§ 109.

Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen af krav om er-

statning i anledning af indgreb under fuldbyrdelse af straf m.v.

Kapitel 21

Betaling for ophold i kriminalforsorgens institutioner

§ 110.

Indsatte, der har indtægtsgivende arbejde i eller uden for arresthus,

betaler for opholdet. Tilsvarende gælder indsatte, der under afsoning har

indtægt i form af offentlige ydelser.

Stk. 2.

Justitsministeren fastsætter regler om betalingen.

Kapitel 22

Klageregler m.v.

Administrativ klageadgang

§ 111.

Afgørelser, der træffes af en myndighed inden for kriminalforsor-

gen, kan ikke påklages til højere administrativ myndighed, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Afgørelser, der træffes i henhold til denne lov af andre myndighe-

der end kriminalforsorgens myndigheder, kan ikke indbringes for højere ad-

ministrativ myndighed, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Justitsministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser, der er truf-

fet af kriminalforsorgsområdet, jf. stk. 1, eller af andre myndigheder end

kriminalforsorgens myndigheder, jf. stk. 2, kan påklages til Direktoratet for

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Kriminalforsorgen. Justitsministeren kan i den forbindelse fastsætte regler

om klagefrist, behandling af klagesager og opsættende virkning af klager.

Domstolsprøvelse

§ 112.

Endelige administrative afgørelser kan inden 4 uger efter, at afgø-

relsen er meddelt den dømte, af denne kræves indbragt til prøvelse for retten,

hvis der er tale om

1) en afgørelse efter § 14 eller § 16 om straffetidsberegning, medmin-

dre klagen er begrundet i uenighed om straffedommens fortolkning,

jf. retsplejelovens § 1025,

2) en afgørelse efter § 55, stk. 5, om tilbageholdelse af brev, hvis afgø-

relsen er begrundet i hensynet til beskyttelse af den forurettede ved

lovovertrædelsen,

3) en afgørelse efter § 70, stk. 1, jf. § 67, om disciplinærstraf i form af

strafcelle i mere end 7 dage,

4) en afgørelse efter § 73 om konfiskation af genstande eller penge,

hvis værdi overstiger det almindelige vederlag, der udbetales ind-

satte for en uges beskæftigelse,

5) en afgørelse efter § 74 om modregning af erstatningsbeløb, der over-

stiger størrelsen af det i nr. 4 nævnte ugentlige vederlag,

6) en afgørelse efter § 80 om nægtelse af prøveløsladelse i henhold til

§ 79 a, stk. 1, eller om nægtelse af prøveløsladelse efter § 79 e, når

14 år af straffen af fængsel på livstid er udstået,

7) en afgørelse efter § 86, stk. 3, om genindsættelse af en prøveløsladt

til udståelse af reststraf i henhold til § 79 c, stk. 2 eller 3, eller til

udståelse af straf af fængsel på livstid i henhold til § 79 f, stk. 2,

8) en afgørelse efter § 88, jf. § 86, stk. 3, om indsættelse af en betinget

benådet til udståelse af straf eller reststraf i henhold til § 79 g,

9) en afgørelse om nægtelse af erstatning efter § 106 i anledning af

uforskyldt udståelse af fængselsstraf i for lang tid eller anbringelse i

strafcelle i mere end 7 dage, jf. nr. 3., eller

10) en afgørelse efter § 21, stk. 2, nr. 1-4 og 7, og § 25, nr. 1-4 og 7, om

anbringelse i eller overførsel til en afsoningsinstitution under krimi-

nalforsorgen i Danmark, eller en afgørelse om at den dømte fortsat

skal afsone i et fængsel eller et arresthus i Danmark.

§ 113.

Indbringelse af sagen sker for Retten på Færøerne.

§ 114.

Sagen indbringes for retten uden unødigt ophold af Direktoratet

for Kriminalforsorgen, der fremsender sagens akter med oplysning om den

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

påklagede afgørelse og en redegørelse for de omstændigheder, der påberå-

bes, samt for de beviser, der kan have betydning for sagens afgørelse.

Stk. 2.

Justitsministeren fastsætter regler om sagernes indbringelse for ret-

ten.

§ 115.

Som sagens parter anses den dømte, tredjemand, hvis genstande

eller penge konfiskeres, jf. §§ 73 og 123, og justitsministeren.

Stk. 2.

Hvis retten finder det fornødent, beskikker den en advokat for den

dømte, medmindre denne selv har antaget en sådan.

§ 116.

Sagen behandles på skriftligt grundlag, medmindre retten bestem-

mer andet. Retten kan stille krav om tilvejebringelse af yderligere oplysnin-

ger.

Stk. 2.

Behandles sagen mundtligt, træffer retten bestemmelse om afhø-

ring af den dømte og andre og om tilvejebringelse af beviser i øvrigt. Retten

indkalder selv parter og vidner.

§ 117.

Sagens indbringelse for retten har ikke opsættende virkning, med-

mindre Direktoratet for Kriminalforsorgen eller retten bestemmer andet.

§ 118.

Retten afgør ved kendelse, om sagen skal afvises, eller om afgø-

relsen skal stadfæstes, ændres eller ophæves.

§ 119.

Om salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede advokat

gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces. Retten

kan, når der er særlig anledning til det, pålægge den dømte helt eller delvis

at betale sagens omkostninger.

Stk. 2.

Om sagsomkostninger i de tilfælde, hvor der ikke er beskikket ad-

vokat, gælder reglerne i retsplejelovens kapitel 40.

§ 120.

Kendelser, der er afsagt af Retten på Færøerne, kan kæres til lands-

retten af dem, der efter § 115, stk. 1, er parter i sagen.

Stk. 2.

Kære til landsretten sker ved meddelelse til Retten på Færøerne.

Meddelelse kan ske mundtligt til retsbogen. Retten sender meddelelsen og

sagens akter til landsretten.

Stk. 3.

Under kære behandles sagen efter samme regler, som er fastsat for

behandlingen ved Retten på Færøerne. I øvrigt gælder reglerne i retspleje-

lovens kapitel 47 om kære. Bestemmelsen i retsplejelovens § 436, stk. 2, 4.

pkt., finder dog kun anvendelse, når den dømte ikke er frihedsberøvet.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

§ 121.

Kendelser, der er afsagt af landsretten, kan ikke kæres. Procesbe-

villingsnævnet kan dog give tilladelse til kære, hvis sagen er af principiel

karakter. Retsplejelovens § 429, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Ved kære til Højesteret finder § 120 tilsvarende anvendelse.

§ 122.

Hvis en afgørelse efter § 112, nr. 2, nr. 6, 1. led, eller nr. 10 opret-

holdes, kan spørgsmålet på ny indbringes for retten, når der er forløbet 6

måneder fra kendelsens afsigelse. Hvis en afgørelse efter § 112, nr. 6, 2. led,

opretholdes, kan spørgsmålet først på ny indbringes for retten, når der er

forløbet 1 år fra kendelsens afsigelse. Afgørelser efter § 112, nr. 1, 3-5 og

7-9, kan ikke på ny indbringes for retten.

Stk. 2.

Er der efter § 79 c sket genindsættelse til udståelse af reststraf, kan

afgørelse om nægtelse af prøveløsladelse først indbringes for retten, når der

er forløbet 6 måneder fra afgørelsen om genindsættelse. Er der efter § 79 f

sket genindsættelse til udståelse af straf af fængsel på livstid, kan afgørelse

om nægtelse af prøveløsladelse først indbringes for retten, når der er forløbet

1 år fra afgørelsen om genindsættelse.

§ 123.

Bestemmelserne i §§ 112-121 finder tilsvarende anvendelse ved

klage fra andre end indsatte over en afgørelse efter § 73 om konfiskation hos

den pågældende af genstande eller penge, hvis værdi overstiger det almin-

delige vederlag, der udbetales til indsatte for en uges beskæftigelse.

Afsnit VII

Slutnings- og overgangsbestemmelser

Kapitel 22a

Kundgørelse

§ 123 a.

Regler for indsatte i kriminalforsorgens institutioner, som fast-

sættes af kriminalforsorgsområdet, indføres ikke i Lovtidende eller i Kunn-

gerðablaðið.

Stk. 2.

Oplysning om indholdet af reglerne fås ved henvendelse til ved-

kommende institution. Indsatte i kriminalforsorgens institutioner skal have

adgang til at låne eller gennemse et eksemplar af reglerne.

Kapitel 23

Ikrafttræden m.v.

§ 124.

Loven træder i kraft den …….

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Stk. 2.

§§ 112 og 123 finder anvendelse på endelige administrative afgø-

relser, der er truffet efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3.

Sager, hvori der er truffet afgørelse af institutionen inden lovens

ikrafttræden, kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen efter de

hidtil gældende regler. Direktoratet for Kriminalforsorgens afgørelse i sa-

ger, der er påklaget efter 1. pkt., kan ikke påklages til Justitsministeriet.

Kapitel 24

Ændringer i anden lovgivning

§ 125.

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 24. juni 1939, som

ændret senest ved lagtingslov nr. 142 af 9. oktober 2020, foretages følgende

ændringer:

§§ 34-36, § 38, § 39, § 40, stk. 2-6, § 40 a, § 41, § 42, stk. 2, § 43, §§ 45-

49, § 52, stk. 2-7, § 57, stk. 2,

§ 74

ophæves.

§ 40, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »§ 40 a, stk. 3 eller 4« til: »§ 79 d, stk. 3 eller

4, i lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.«.

§ 126.

I retsplejelov for Færøerne, lov nr. 964 af 26. juni 2020, foretages

følgende ændringer:

§ 164

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6.

Advokater, der fungerer som forsvarsadvokater i en straffesag,

må ikke give gaver til deres klienter i sagen eller disses nærtstående.«

§ 807

affattes således:

»§ 807.

Der kan ikendes varetægtsarrestanter disciplinærstraf i form af

advarsel, bøde og strafcelle. De nævnte disciplinærstraffe kan anvendes i

forening.

Stk. 2.

Ved ikendelse af strafcelle som disciplinærstraf fastsættes varig-

heden til et tidsrum af højst 4 uger. For unge under 18 år fastsættes tidsrum-

met dog til højst 7 dage, medmindre sagen angår vold mod personale i in-

stitutionen.

Stk. 3.

Under anbringelse i strafcelle er varetægtsarrestanten udelukket fra

fællesskab i institutionen. Unge under 18 år kan dog deltage i beskæftigelse

i institutionen, medmindre konkrete grunde taler herimod.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Stk. 4.

Bestemmelserne i §§ 65 og 66 i lov for Færøerne om fuldbyrdelse

af straf m.v. om anvendelse af håndjern og sikringscelle finder tilsvarende

anvendelse på varetægtsarrestanter.«

Efter § 809 indsættes:

»§ 809 a.

Kriminalforsorgen kan fotografere og optage fingeraftryk af

varetægtsarrestanter med henblik på senere identifikation.

Stk. 2.

Justitsministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af foto-

grafering og optagelse af fingeraftryk efter stk. 1, herunder om opbevaring

og destruktion.«.

§ 1024, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»For konfiskation gælder endvidere reglerne i § 90, stk. 2 og 3, § 91, stk.

2 og 3, § 92 og § 111, stk. 2 og 3, i lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf

m.v. «.

§ 1024, stk. 4, § 1027, § 1028

§ 1030

ophæves.

§ 1025, stk. 1,

ændres »dommens fortolkning, beregningen af friheds-

straffe, som er idømt eller træder i stedet for idømt straf, eller i andre hen-

seender« til: »dommens fortolkning eller i andre henseender, jf. dog § 112,

nr. 1, i lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.,«.

§ 1039, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Pålagte omkostninger kan inddrives efter reglerne i § 90, stk. 2

og 3, § 91, stk. 2 og 3, § 92 og § 111, stk. 2 og 3, i lov for Færøerne om

fuldbyrdelse af straf m.v. «.

§ 127.

Lov nr. 188 af 7. juni 1958 om arrestvæsenets ordning på Færøerne

ophæves.

§ 128.

I retsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 217 af 13. maj 1981,

som sat i kraft for Færøerne ved lov nr. 794 af 26. november 1986 og ændret

senest ved lov nr. 964 af 26. juni 2020 foretages følgende ændringer:

§ 12, stk. 1,

indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

»7) prøvelse af endelige administrative afgørelser efter § 112 i lov for

Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.,«.

Nr. 7 bliver herefter nr. 8.

§ 55, nr. 1,

ændres »nr. 1-6« til: »nr. 1-7«.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ............................................................................................ 47

2. Generelt om lov om fuldbyrdelse af straf m.v. ................................. 50

2.1. Lovtekniske overvejelser................................................................ 50

2.2. Fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og

kontrol ................................................................................................... 51

3. Den territoriale afgrænsning .............................................................. 52

4. Forskelle i retsstillingen mellem Færøerne og Danmark ................ 53

4.1. Overtagne sagsområder .................................................................. 53

4.2. Dansk lovgivning som endnu ikke er sat i kraft på Færøerne ........ 54

5. Koordination mellem rigsmyndighederne og Færøernes

hjemmestyre ............................................................................................. 56

6. Organisation ........................................................................................ 56

7. Almindelige bestemmelser om fuldbyrdelse af straf ........................ 57

8. Valg af afsoningsinstitution og senere overførsel mellem

afsoningsinstitutioner .............................................................................. 59

8.1. Gældende praksis ........................................................................... 59

8.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ............ 61

9. Arbejde og uddannelse m.v. (arresthusudfordringen og dennes

afspejling i reglerne)................................................................................ 62

9.1. Gældende ret .................................................................................. 62

9.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ............ 64

10. Udgang................................................................................................ 69

10.1. Gældende ret ................................................................................ 69

10.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning .......... 72

11. Øget kontrol med og mulighed for afskæring af terrordømte og

radikaliseredes kommunikation............................................................. 77

11.1. Gældende ret ................................................................................ 77

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

11.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning .......... 77

12. Disciplinærstraf ................................................................................. 83

12.1. Gældende ret ................................................................................ 83

12.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning .......... 87

13. Prøveløsladelse ................................................................................... 91

13.1. Gældende ret ................................................................................ 91

13.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning .......... 92

14. Fuldbyrdelse af bødestraf ................................................................. 98

14.1. Gældende ret ................................................................................ 98

14.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ........ 100

15. Erstatning i anledning af indgreb under fuldbyrdelse af straf mv.

................................................................................................................. 102

15.1. Gældende ret .............................................................................. 102

15.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ........ 103

16. Klageordning herunder domstolsprøvelse .................................... 108

16.1. Gældende ret .............................................................................. 108

16.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ........ 109

16.2.1. Administrativ klageadgang ................................................. 109

16.2.2. Særlig adgang til domstolsprøvelse..................................... 112

17. Økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for det

offentlige ................................................................................................. 115

18. Administrative konsekvenser for borgerne .................................. 115

19. Miljømæssige konsekvenser ........................................................... 115

20. Forholdet til EU-retten ................................................................... 115

21. Hørte myndigheder og organisationer mv. ................................... 115

22. Sammenfattende skema .................................................................. 115

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

1. Indledning

Hovedformålet med dette lovforslag er at indføre en straffuldbyrdelseslov

for Færøerne.

Regeringen ønsker et ligeværdigt, positivt og styrket partnerskab med Fæ-

røerne i Rigsfællesskabet. I fællesskab med Færøerne vil regeringen derfor

udvikle danske ansvarsområder, blandt andet ved at opdatere lovgivningen

for Færøerne på områder, som Danmark har ansvaret for.

Det er vigtigt, at den lovgivning for Færøerne, som Danmark har ansvaret

for, er tidssvarende og af god kvalitet. På denne samlede baggrund og efter

ønske fra de færøske myndigheder er der blevet udarbejdet et forslag til en

straffuldbyrdelseslov for Færøerne.

De gældende bestemmelser om straffuldbyrdelse findes, på samme måde

som det var tilfældet i Danmark forud for straffuldbyrdelseslovens ikraft-

træden den 1. juli 2001, dels i nogle få bestemmelser i straffeloven, som

endnu ikke er overtaget af de færøske myndigheder, dels i to bekendtgørel-

ser, herunder navnlig bekendtgørelse nr. 421 af 21. juni 1973 om fuldbyr-

delse af frihedsstraf (fuldbyrdelsesbekendtgørelsen), og i et betydeligt antal

cirkulærer.

Straffuldbyrdelsen foregår efter gældende ret efter et omfattende og detalje-

ret regelsæt. Hovedparten af disse regler er administrativt fastsat, og et ho-

vedsigte med udarbejdelsen af en egentlig straffuldbyrdelseslov er derfor at

ændre den administrative regulering til en egentlig lovregulering. Straffuld-

byrdelsesloven vil dog skulle suppleres af en omfattende administrativ re-

gulering med hjemmel i loven ligesom i Danmark.

Baggrunden for overvejelserne om udarbejdelsen af en straffuldbyrdelses-

lov er navnlig den mere principielle opfattelse, at fuldbyrdelse af straf og

især af frihedsstraf er et retsområde af så indgribende karakter, at den retlige

regulering af området bør ske ved lov og ikke i det væsentlige - og også for

så vidt angår de mere overordnede retningslinjer - ved administrative for-

skrifter. Tilsvarende overvejelser lå til grund for den danske straffuldbyr-

delseslov.

Et andet hovedsigte med udarbejdelsen af straffuldbyrdelsesloven er en væ-

sentlig bedre understøttelse af de straffuldbyrdende myndigheder på Færø-

ernes mulighed for at varetage opgaver i forbindelse med fuldbyrdelsen af

idømt straf. Dette gælder bl.a. i forhold til IT-understøttelse, datasikkerhed

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

og muligheden for at fremsøge data i forbindelse med den parlamentariske

kontrol med myndighedsudøvelsen samt i de praktiske arbejdsgange i for-

bindelse med de mange afgørelser, der vil blive truffet i medfør af lovens

regler. Det er af disse årsager og af hensyn til dømte, der afsoner dele af

straffen i Danmark, samt kriminalforsorgens muligheder for bedst muligt at

understøtte opgaveløsningen personalemæssigt afgørende, at bestemmel-

serne i loven i videst muligt omfang følger opbygningen af den danske straf-

fuldbyrdelseslov. Disse afgørende hensyn er omtalt nedenfor i pkt. 2 i for-

bindelse med de lovtekniske overvejelser, idet de har haft afgørende betyd-

ning for lovens opbygning og udformning.

Lovforslaget, der er udarbejdet med udgangspunkt i den danske straffuld-

byrdelseslov, bygger på to udtalelser udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat

af Direktoratet for Kriminalforsorgen efter anmodning fra justitsministeren.

I arbejdsgruppen deltog ud over repræsentanter for Direktoratet for Krimi-

nalforsorgen også Kriminalforsorgen Hovedstaden, Kriminalforsorgen på

Færøerne og Færøernes Politi. Justitsministeriet har endvidere i den sidste

fase af arbejdsgruppearbejdet været observatør i arbejdsgruppen.

Forslaget regulerer for det første spørgsmålet om anbringelse i eller over-

førsel til et fængsel eller arresthus i Danmark til fuldbyrdelse af straf, som

er idømt på Færøerne.

Forslaget regulerer endvidere de indsattes rettigheder og pligter under op-

hold i afsoningsinstitutionen. Det gælder f.eks. med hensyn til adgangen til

fællesskab med andre indsatte, medindflydelse, arbejde, uddannelse, fritids-

aktiviteter samt forsorgs- og sundhedsmæssig bistand.

Forslaget regulerer også spørgsmål, der har betydning for de indsattes mu-

ligheder for kontakt til samfundet uden for institutionen, f.eks. adgang til

udgang, besøg, brevveksling, telefonsamtaler, aviser og bøger mv. samt ad-

gang til i institutionen at udtale sig til medierne.

Forslaget rummer derudover en detaljeret regulering af betingelserne for og

fremgangsmåden ved indgreb over for indsatte, dvs. adgangen til at under-

søge den indsattes person og opholdsrum (visitation), fotografering og op-

tagelse af fingeraftryk, magtanvendelse, udelukkelse fra fællesskab, disci-

plinærstraf mv. I den forbindelse foreslås også regler, der styrker de indsat-

tes muligheder for at få erstatning for uforskyldte indgreb under straffuld-

byrdelsen.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Desuden reguleres fuldbyrdelsen af betingede domme, herunder domme

med vilkår om samfundstjeneste, samt bødestraffe mv.

Herudover indeholder lovforslaget en udvidelse af de indsattes muligheder

for at gå til domstolene for at få efterprøvet visse indgribende afgørelser, der

træffes som led i straffuldbyrdelsen samt en regulering af den administrative

klageadgang.

Derudover indeholder lovforslaget bestemmelser om prøveløsladelse mv.,

som med få undtagelser svarer til den færøske straffelovs bestemmelser om

prøveløsladelse mv.

Endelig indeholder lovforslaget bestemmelser om ændringer i anden lov-

givning.

Der er nedenfor i afsnit 6-14 nærmere redegjort for udvalgte områder i lov-

forslaget, som er særligt væsentlige.

Det bemærkes endelig, at lovforslaget indeholder en række bemyndigelses-

bestemmelser, hvorefter justitsministeren fastsætter eller kan fastsætte nær-

mere administrative regler. Det forudsættes således, at der på samme måde,

som det er sket efter den danske straffuldbyrdelseslov, efterfølgende skal

udstedes en række bekendtgørelser mv.

2. Generelt om lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

2.1. Lovtekniske overvejelser

I arbejdet med udformningen af lovforslaget er der taget udgangspunkt i, at

reglerne i den danske straffuldbyrdelseslov overføres til straffuldbyrdelses-

loven for Færøerne, medmindre der er færøske forhold, der kan begrunde en

ændring. I de tilfælde, hvor en bestemmelse overføres uændret, er det anført

i de specielle bemærkninger, at bestemmelsen svarer til den relevante be-

stemmelse i den danske straffuldbyrdelseslov, jf. lovbekendtgørelse nr.

1333 af 9. december 2019.

I det omfang, at der er tale om enslydende bestemmelser, vil der således ved

fortolkningen af de færøske bestemmelser (foruden bemærkningerne til

nærværende lovforslag) kunne søges hjælp i forarbejderne til den danske lov

og den praksis, der findes herom. Det danske lovforslag byggede på Straf-

felovrådets betænkning nr. 1355/1998 om en lov om fuldbyrdelse af straf

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

mv. (1998-betænkningen). Straffelovrådet nedsatte den 17. juni 1985 en ar-

bejdsgruppe med henblik på at forberede et lovudkast, der kunne indgå i

rådets overvejelser. Arbejdsgruppens overvejelser og forslag er offentlig-

gjort i betænkning nr. 1181/1989 om en lov om fuldbyrdelse af straf mv.

(1989-betænkningen). Disse betænkninger vil således også kunne anvendes

som bidrag til fortolkning af de bestemmelser, som bygger på de tilsvarende

danske bestemmelser, der er foreslået heri.

I de tilfælde, hvor en bestemmelse overføres med sproglige ændringer, som

ikke har indholdsmæssig betydning, er det anført i de specielle bemærknin-

ger, at bestemmelsen med redaktionelle ændringer svarer til den relevante

bestemmelse i den danske straffuldbyrdelseslov. I andre tilfælde, hvor be-

stemmelsen overføres med indholdsmæssige ændringer, vil der ved fortolk-

ningen af de færøske bestemmelser, foruden i bemærkningerne til nærvæ-

rende lovforslag kunne søges hjælp i forarbejderne til den danske lov og den

praksis, der findes herom

Det bemærkes, at der med henvisninger til ”straffeloven” sigtes til den fæ-

røske straffelov, ligesom der med henvisninger til ”retsplejeloven” sigtes til

den færøske retsplejelov. I lovteksten og i bemærkningerne til lovforslagets

enkelte bestemmelser henvises der både til Lagtingets lovgivning og rigs-

lovgivningen. Når der henvises til en lagtingslov, omtales den som ”lag-

tingslov om…”. Når der henvises til en rigslov, omtales den som ”lov

om…”.

2.2. Fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol

Den danske straffuldbyrdelseslov indeholder i kapitel 13 a regler om fuld-

byrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (”elek-

tronisk fodlænke”).

Ordningen blev indført i Danmark ved lov nr. 367 af 24. maj 2005 om æn-

dring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Fuldbyrdelse af straf på bopælen

under intensiv overvågning og kontrol samt begrænset fællesskab for »ne-

gativt stærke« indsatte m.v.) og er siden udvidet flere gange. Ordningen om-

fatter med visse undtagelser idømte fængselsstraffe indtil 6 måneder. Det

fremgår af forarbejderne til de to seneste udvidelser af fodlænkeordningen,

hvor ordningen blev udvidet væsentligt fra at omfatte visse straffe af fæng-

sel i op til 3 måneder til at omfatte visse straffe af fængsel op til først 5 og

senere 6 måneder, at formålet med udvidelserne bl.a. var at frigøre fæng-

selspladser og lette kapacitetspresset på kriminalforsorgens institutioner i

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Danmark. Der henvises til lov nr. 712 af 25. juni 2010 om ændring af lov

om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen vedrørende fuldbyr-

delse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol), og lov nr.

628 af 12. juni 2013 om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf

m.v. og lov om statens uddannelsesstøtte (Udvidet mulighed for prøveløsla-

delse og fodlænkeafsoning, SU i skoleperioder under uddannelsen til fæng-

selsbetjent m.v.),

Det fremgår af kriminalforsorgens statistikberetning for 2019, at det gen-

nemsnitlige daglige belæg i Færøerne Arrest, som har en kapacitet på 14

pladser, beregnet for hvert af årene 2012-2019 har ligget på mellem 8,2 og

10,9 indsatte (inkl. varetægtsarrestanter mv.).

En indførelse af fodlænkeordningen på Færøerne vil bl.a. forudsætte, at det

er muligt at etablere og vedligeholde den nødvendige tekniske infrastruktur

til ordningens drift samt de tilsynsforanstaltninger som ordningen vil kræve.

Disse spørgsmål skal afklares ved en forundersøgelse, som kriminalforsor-

gen har igangsat i begyndelsen af 2021 med henblik på at afklare om, og i

givet fald i hvilket omfang ordningen vil kunne indføres på Færøerne.

Lovforslaget indeholder på den baggrund ikke bestemmelser om fuldbyr-

delse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol.

3. Den territoriale afgrænsning

Lovforslaget indeholder en straffuldbyrdelseslov for Færøerne, som er ter-

ritorialt afgrænset til alene at finde anvendelse for Færøerne. Denne territo-

riale afgrænsning er således udgangspunktet i lovforslaget, medmindre an-

det fremgår af lovteksten eller bemærkningerne.

Det fremgår således bl.a. af de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§

28-30, at den dømte ved anbringelse eller overførsel til en institution i Dan-

mark placeres i fængsel eller arresthus i Danmark efter reglerne i kapitel 7 i

den danske straffuldbyrdelseslov. Det fremgår endvidere, at den dømte un-

der anbringelsen i en institution i Danmark behandles efter reglerne i danske

straffuldbyrdelseslov dog med den undtagelse, at afgørelse om prøveløsla-

delse eller nægtelse heraf træffes efter reglerne i denne lovs kapitel 14, som

foreslås at indeholde reglerne om prøveløsladelse. Disse bestemmelser fin-

des i dag i den færøske straffelov. Endelig foreslås det i § 113, at indbrin-

gelse for retten af de endelige administrative afgørelser, som der i medfør af

den foreslåede bestemmelse i § 112 foreslås etableret en særlig enkel adgang

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

til, sker for Retten på Færøerne, uanset om den dømte på tidspunktet for

domstolsprøvelsen er placeret i fængsel eller arresthus i Danmark.

4. Forskelle i retsstillingen mellem Færøerne og Danmark

4.1. Overtagne sagsområder

Siden indførelsen af den færøske hjemmestyreordning ved lov nr. 137 af 23.

marts 1948 om Færøernes hjemmestyre (hjemmestyreloven) har Færøerne

overtaget den lovgivende og administrative myndighed på en række områ-

der. Med lov nr. 578 af 24. juni 2005 om de færøske myndigheders overta-

gelse af sager og sagsområder (overtagelsesloven) blev de muligheder, som

de færøske myndigheder havde i medfør af hjemmestyreloven for at over-

tage sagsområder, udvidet væsentligt. I de tilfælde, hvor de færøske myn-

digheder har overtaget et sagsområde som et færøsk særanliggende, lovgiver

danske myndigheder ikke på området. Dette gør sig eksempelvis gældende

for sagsområdet

”strafferetten”, som blev overtaget som

et færøsk særanlig-

gende med virkning fra den 1. marts 2010. Det fremgår af fælleserklærin-

gen, som blev udarbejdet i forbindelse med de færøske myndigheders over-

tagelse heraf, at overtagelsen ikke omfatter kriminalforsorgsområdet.

I erklæringen er det præciseret, at

overtagelsen ikke omfatter det sagsom-

råde, som er dækket af §§ 34-40 a, § 44, stk. 1, 2. pkt., § 44, stk. 2 og 3, §§

45-49, §§ 51-55, § 57, stk. 2, og § 74 i lovbekendtgørelse nr. 215 af 24. juni

1939 af straffeloven, som senest ændret ved anordning nr. 182 af 28. februar

2007.

Det bemærkes i relation hertil, at Justitsministeriet efter drøftelse med Fæ-

røernes Landsstyre i forbindelse af udarbejdelsen af lovforslaget har fundet

anledning til at foreslå en fravigelse af erklæringen. Det skyldes, at visse af

de bestemmelser, som ifølge erklæringen hører til ”kriminalforsorgsområ-

det”, snarere må anses for at høre til ”strafferetten” og omvendt.

Det foreslås således, at den færøske straffelovs § 40, stk. 1, og §§ 51-55 (på

nær § 52, stk. 2-7) fremadrettet skal anses for at høre under sagsområdet

”strafferetten”.

Det skyldes, at bestemmelserne efter Justitsministeriets og

Færøernes Landsstyres opfattelse er nært knyttet til straffens fastsættelse

under en almindelige straffesag og dermed en del af

”strafferetten”.

Om-

vendt foreslås det, at den færøske straffelovs §§ 41-43 (på nær § 42, stk. 1)

fremadrettet skal anses for at høre sagsområdet ”kriminalforsorgen” med

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

henblik på at samle alle relevante bestemmelser om prøveløsladelse i straf-

fuldbyrdelsesloven. Der henvises i øvrigt til pkt. 13 og 14 nedenfor.

Fravigelsen af erklæringen vil skabe en klarere opdeling mellem de bestem-

melser, som

vedrører henholdsvis ”strafferetten” og ”kriminalforsorgsom-

rådet”, og som dermed hører under henholdsvis færøsk og dansk lovgiv-

ningskompetence.

Med vedtagelsen af nærværende lovforslag forudsættes det således, at oven-

stående fravigelse af fælleserklæringen kan godkendes.

Derudover har nogle af de ændringer, der er foretaget i den danske straffuld-

byrdelseslov og straffelov, siden dens ikrafttræden, en nær sammenhæng

med samtidige ændringer i anden dansk lovgivning, herunder navnlig den

danske straffelov. I det omfang tilsvarende ændringer ikke er gennemført i

lagtingslovgivningen, herunder straffeloven, er de pågældende nye bestem-

melser i den danske straffuldbyrdelseslov eller straffelov ikke foreslået

medtaget i nærværende lovforslag. Dette gælder bl.a. bestemmelser, som er

indført i forbindelse med de såkaldte bandepakker (lov nr. 501 af 12. juni

2009 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, våbenloven, lov om poli-

tiets virksomhed, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forvaltningsloven

(styrket indsats mod bandekriminalitet m.v.), lov nr. 733 af 25. juni 2014

om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstof-

fer, lov om politiets virksomhed og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (initi-

ativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.) og lov nr. 672 af 8. juni 2017

om ændring af straffeloven, lov om forbud mod ophold i bestemte ejen-

domme og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (styrket indsats mod rocker- og

bandekriminalitet m.v.). Tilsvarende gælder ændringer vedrørende sam-

fundstjeneste, jf.

lov nr. 152 af 18. februar 2015 om ændring af straffeloven

og lov fuldbyrdelse af straf m.v. (Samfundstjeneste m.v.). Desuden kan

nævnes bestemmelser relateret til bødeinddrivelse indført i forbindelse med

etablering af restanceinddrivelsesmyndigheden i Danmark og overdragelse

af inddrivelsesopgaven fra politiet dertil, jf. lov nr. 430 af 6. juni 2005 om

ændring af forskellige love og om ophævelse af lov om kommunalt samar-

bejde om opkrævning og inddrivelse (konsekvensændringer som følge af

lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer

–

samlingen af inddri-

velsen i Skatteministeriet).

4.2. Dansk lovgivning som endnu ikke er sat i kraft på Færøerne

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Bestemmelserne i § 60, stk. 10, og § 66 b i den danske straffuldbyrdelseslov,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019, vedrører kriminalfor-

sorgens mulighed for at indsamle, behandle og videregive oplysninger til

andre myndigheder, herunder politiet, om indsatte, og personer, som ind-

satte har kontakt til, hvis ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, hensyn

til kriminalforsorgens eller andre myndigheders indsats mod radikalisering

og ekstremisme eller hensyn til at bekæmpe og forebygge kriminalitet taler

herfor. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelserne, der blev indført i

straffuldbyrdelsesloven ved lov nr. 1541 af 18. december 2018 om ændring

af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., retsplejeloven, straffeloven og lov om

folkeskolen (Forhold for indsatte i kriminalforsorgens institutioner, vare-

tægtssurrogat m.v.), at behandling af oplysninger om indsatte og personer,

som indsatte har kontakt til, som led i ordningen vil skulle ske inden for

rammerne af lov nr. 410 af 27. april 2017 om retshåndhævende myndighe-

ders behandling af personoplysninger (retshåndhævelsesloven).

Retshåndhævelsesloven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2016/680/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i for-

bindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger

med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare

handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af

sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse

2008/977/RIA, EU-Tidende 2016, nr. L 119, side 89 (retshåndhævelsesdi-

rektivet).

Retshåndhævelsesloven sætter således de ydre rammer for, under hvilke

omstændigheder danske retshåndhævende myndigheder må behandle per-

sonoplysninger.

Det fremgår af retshåndhævelseslovens § 56, at loven ikke gælder for Fæ-

røerne, men at den ved kongelig anordning kan sættes i kraft for rigsmyn-

dighedernes behandling af oplysninger med de ændringer, som de færøske

forhold tilsiger.

Retshåndhævelsesloven er endnu ikke sat i kraft for Færøerne. Spørgsmålet

om, hvilke personoplysninger der kan videregives af Kriminalforsorgen på

Færøerne, reguleres derfor af lov om behandling af personoplysninger (per-

sondataloven) som sat i kraft ved anordning nr. 754 af 19. juni 2017 om

ikrafttræden af lov om behandling af personoplysninger for rigsmyndighe-

dernes behandling af oplysninger på Færøerne. Det vurderes imidlertid ikke

at have praktisk betydning for behandling af personoplysninger i medfør af

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

den foreslåede bestemmelse i § 66 b, at det er persondataloven og ikke rets-

håndhævelsesloven, der er gældende på Færøerne.

Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 66 b,

der etablerer et udtrykkeligt grundlag for, at kriminalforsorgen kan ind-

samle, behandle og videregive oplysninger til andre myndigheder, herunder

politiet og PET, om indsatte, og personer, som indsatte har kontakt til, hvis

ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, hensyn til kriminalforsorgens eller

andre myndigheders indsats mod radikalisering og ekstremisme eller hensyn

til at bekæmpe og forebygge kriminalitet taler herfor.

5. Koordination mellem rigsmyndighederne og Færøernes hjemme-

styre

Det er vigtigt at holde den foreslåede straffuldbyrdelseslove ajourført i for-

hold til ændringer af den danske straffuldbyrdelseslov. Det bemærkes i den

forbindelse, at det i bemærkningerne til den nye retsplejelov for Færøerne,

jf. lov nr. 964 af 26. juni 2020, er forudsat, at der fremover afholdes årlige

møder mellem repræsentanter for Færøernes Landsstyre og embedsmænd

på relevant niveau i Justitsministeriet med henblik på at drøfte aktuelle

spørgsmål vedrørende justitsvæsenet på Færøerne, herunder spørgsmål om

ændringer i den færøske retsplejelov som følge af ændringer i den danske

retsplejelov eller som følge af ændringer i lagtingslovgivningen. Justitsmi-

nisteriet finder det hensigtsmæssigt, at disse møder fremover også omfatter

tilsvarende spørgsmål om fuldbyrdelse af straf m.v.

6. Organisation

Kriminalforsorgen på Færøerne består af et arresthus og en lokalafdeling af

Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) og ledes lokalt af en enhedschef og en

enhedsleder, jf. dog nedenfor om arrestinspektørordningen. Kriminalforsor-

gen på Færøerne indgår driftsmæssigt i institution Østsjælland, Bornholm

og Færøerne, der er en del af det kriminalforsorgsområde, der betegnes Kri-

minalforsorgen Hovedstaden.

Rammerne for driften af Kriminalforsorgen på Færøernes afviger imidlertid

på en række områder fra driften af lignende institutioner i Danmark. På Fæ-

røerne fungerer Landfogeden således som arrestinspektør på samme måde,

som det gjorde sig gældende for politidirektørerne i Danmark frem til 2008.

Arrestinspektørordningen er nærmere reguleret af lov nr. 188 af 7. juni 1958

om arrestvæsenets ordning på Færøerne, herunder særligt lovens § 2.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Arrestinspektøren har formelt set det overordnede ansvar for arresten over

for Direktoratet for Kriminalforsorgen i forhold til faglige, økonomiske

samt administrative sager. Arrestinspektøren har dog mulighed for at udde-

legere sine opgaver til enhedschefen for Kriminalforsorgen på Færøerne.

Med den nuværende organisationsstruktur i kriminalforsorgen, der blev ind-

ført ved lov nr. 739 af 25. juni 2014 om ændring af straffeloven, lov om

fuldbyrdelse af straf m.v., retsplejeloven og lov om Offerfonden (reorgani-

sering af kriminalforsorgen, herunder begrænsning af klageadgangen), er

alle kriminalforsorgens danske tjenestesteder blevet tilknyttet en institution

og et kriminalforsorgsområdekontor, og størstedelen af driftsopgaverne er

således flyttet ud i kriminalforsorgsområderne. Direktoratets primære op-

gave er således at sikre en overordnet strategi og styring samt sparring og

service af kriminalforsorgsområderne. Direktoratet træffer som udgangs-

punkt heller ikke længere afgørelser i konkrete klientsager. Dog er der på

området for langtidsindsatte, herunder livstids- og forvaringsdømte stadig

en afgørelseskompetence hos direktoratet i 1. instans, og samtidig er direk-

toratet klageinstans for visse afgørelser truffet ude i kriminalforsorgsområ-

derne.

Med lovforslaget foreslås det, at Kriminalforsorgen på Færøerne såvel for-

melt som reelt organiseres på samme måde som tilsvarende institutioner i

Danmark, hvilket indebærer, at Kriminalforsorgen på Færøerne både for-

melt og reelt vil henhøre under Kriminalforsorgen Hovedstaden som en del

af den institution, der bærer betegnelsen Institution Østsjælland, Bornholm

og Færøerne.

Som konsekvens heraf foreslås lov nr. 188 af 7. juni 1958 om arrestvæsenets

ordning på Færøerne ophævet. Der henvises til lovforslagets § 127 og be-

mærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 2 og bemærkningerne hertil.

7. Almindelige bestemmelser om fuldbyrdelse af straf

I lovforslagets §§ 3-4 er der optaget bestemmelser om hovedformålene med

straffuldbyrdelsen. Det fremgår således af den foreslåede § 3, at fuldbyr-

delse af en straf skal ske med fornøden hensyntagen til såvel straffens gen-

nemførelse som til behovet for at hjælpe eller påvirke den dømte til at leve

en kriminalitetsfri tilværelse.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Lovforslaget afspejler desuden, at indsatte har adgang til at udøve deres bor-

gerlige rettigheder, i det omfang frihedsberøvelsen ikke i sig selv afskærer

dem herfra, og at en frihedsberøvelse således alene tilsigter at være et ind-

greb i lokalfriheden for den enkelte dømte og skal gennemføres på en måde,

der tilgodeser humane og medmenneskelige hensyn.

Som det også er afspejlet i gældende ret om straffuldbyrdelse for Færøerne

er gennemførelse af frihedsstraf dog ikke mulig uden begrænsninger i den

indsattes almindelige rettigheder. Hensynet til kriminalforsorgens sikker-

hedsmæssige og ordensmæssige virksomhed vil ofte være hensyn, der kan

og må begrunde en fravigelse af det nævnte udgangspunkt. Lovforslaget

bygger på det bærende princip, at en sådan fravigelse i lovforslaget sker

bedst ved konkrete bestemmelser i straffuldbyrdelsesloven og ikke ved en

generel bestemmelse svarende til § 19, stk. 3, i fuldbyrdelsesbekendtgørel-

sen, hvorefter det generelt er fastsat at de indsatte skal overholde de bestem-

melser, som institutionens leder har fastsat af ordens- og sikkerhedshensyn.

Ved afgrænsningen af de tilfælde, hvor der med lovforslaget gives mulighed

for at gøre indgreb af »sikkerhedsmæssige

hensyn«,

er der på samme måde

som i forbindelse med forarbejderne til den danske straffuldbyrdelseslov ta-

get udgangspunkt i, at formålet med kriminalforsorgens sikkerhedsmæssige

virksomhed er at fastholde frihedsberøvelsen ved at forebygge og forhindre,

at de indsatte undviger, og at forebygge kriminalitet ved at modvirke, at ind-

satte begår kriminalitet under afsoningen, f.eks. i form af trusler eller vold

mod personale eller medindsatte, fængselsoptøjer, handel med og indsmug-

ling af narkotika og lignende i forbindelse med besøg eller udgang, jf. her-

ved også 1989-betænkningen, s. 106.

Udtrykket »ordensmæssige

hensyn«

sigter i første række til foranstaltninger

mod brand, tingsødelæggelse, støj, sundhedsfarlige forhold, arbejdsskader

og lignende miljøfarlige forhold samt foranstaltninger til opretholdelse af et

fysisk og psykisk godt miljø og trivsel i vid forstand såvel mellem de ind-

satte indbyrdes som i forhold til personalet, jf. 1989-betænkningen, s. 106.

Nødvendige og proportionale foranstaltninger i forbindelse med henblik på

at forebygge eller inddæmme udbredelse af en samfundskritisk sygdom vil

ligeledes kunne tages som led i varetagelsen af kriminalforsorgens ordens-

mæssige hensyn. Det vil således efter omstændighederne kunne være et le-

gitimt ordensmæssigt hensyn i administrative regler at fastsætte midlertidige

begrænsninger i f.eks. retten til udgang eller besøg og fællesskab for at fo-

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

rebygge eller inddæmme udbredelse af en samfundskritisk sygdom i insti-

tutionen, hvis retten til udgang eller besøg i denne sammenhæng må anses

for at være af mere underordnet betydning, eller hvis gennemførelse af ud-

gang m.v. bliver umulig eller uforholdsmæssig vanskelig som følge af for-

anstaltninger, som er nødvendige for at forebygge eller inddæmme udbre-

delse af en samfundskritisk sygdom i institutionen. Begrænsninger kan ind-

føres gradvist i takt med udviklingen, behov og nødvendighed. Det gælder

generelt, at gennemførelse af sådanne foranstaltninger skal ske så skånsomt

som muligt og ikke kan ske ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå

formålet, ligesom foranstaltningerne snarest muligt skal ophøre. Yderligere

vil gennemførelse af sådanne foranstaltninger ikke kunne ske, i det omfang

det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Den foreslåede §

indeholder en bestemmelse, hvorefter der ikke under

fuldbyrdelsen af straf må pålægges en person andre begrænsninger i tilvæ-

relsen end sådanne, der er fastsat ved lov eller er en følge af selve straffen.

8. Valg af afsoningsinstitution og senere overførsel mellem afsoningsin-

stitutioner

8.1. Gældende praksis

Der findes aktuelt alene én institution på Færøerne; Færøerne Arrest. Der er

således hverken åbne eller lukkede fængsler på Færøerne. Arresten er belig-

gende på øen Streymoy i området Mjørkadalur ca. 15 kilometer nordvest for

Tórshavn og indrettet i bygninger, der tidligere har huset bl.a. Færøernes

Kommando. Der er ikke offentlig transport til stedet.

Færøerne Arrest fungerer både som varetægtsinstitution og som afsonings-

institution. Færøerne Arrest har en kapacitet på 14 pladser i alt.

Færøerne arrest er bemandet på niveau med sammenlignelige arresthuse i

Danmark. Personalet består foruden uniformerede turnusbetjente af en en-

hedschef, en enhedsleder og to administrative årsværk, som deles mellem

arresthuset og Kriminalforsorgen i Frihed. Herudover er der tilknyttet en

læge og skolelærer samt en trækunstner.

Arresten er udstyret med motionsrum, beskæftigelseslokale og biblio-

tek/multirum. I tilknytning til arresten ligger et træværksted, der fungerer

som atelier og galleri for en trækunstner, som tilbyder et antal kurser årligt

til arrestens indsatte. Arresten har et besøgsrum og en observationscelle, der

ligeledes er godkendt til at kunne anvendes som sikringscelle.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Det retlige udgangspunkt for anbringelse af dømte, er, at fængselsstraf ud-

stås i åben anstalt, medmindre det af særlige grunde findes utilrådeligt, jf.

fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 1. Efter § 1, stk. 2, kan fængselsstraf

i almindelighed ikke udstås i arresthus (Københavns Fængsler), medmindre

strafudståelsen bliver kortvarig. I praksis finder bekendtgørelsens udgangs-

punkt dog ikke anvendelse overfor færøsk dømte.

De nærmere regler om anbringelse og overførsel af dømte er fastsat i Justits-

ministeriets cirkulære nr. 122 af 29. august 1983 med senere ændringer om

anbringelse af personer, der er idømt frihedsstraf eller forvaring, og om

overførsel af indsatte mellem kriminalforsorgens institutioner. Det fremgår

af cirkulærets § 2, stk. 3, at personer hjemmehørende på Færøerne med straf-

fetider indtil 6 måneder normalt anbringes i det lokale arresthus, hvis plads-

forholdene tillader det. Det fremgår videre af bestemmelsen, at hvis særlige

forhold taler derfor, kan fængselsdømte med straffetider på over 6 måneder,

ligeledes anbringes i det lokale arresthus.

Reglerne i fuldbyrdelsesbekendtgørelsen og cirkulære nr. 122 af 29. august

1983 indebærer, at valget af afsoningssted træffes på baggrund af to væsent-

lige principper, hvorefter domfældte dels så vidt muligt skal afsone i nær-

heden af deres hjemsted (nærhedsprincippet), dels ikke skal anbringes under

mere restriktive forhold end nødvendigt.

Afvejningen af disse principper har ført til en langvarig praksis om, at fæng-

selsstraffe på op til 1 år og 6 måneder som udgangspunkt afsones i Færøerne

Arrest, mens længere straffe som udgangspunkt afsones i et dansk fængsel.

Der er mulighed for at dispensere, hvis særlige omstændigheder tilsiger det.

Endvidere kan sikkerhedsmæssige hensyn medføre, at dømte med en kortere

straf end 1 år og 6 måneder anbringes i et fængsel i Danmark.

En dømt med en kortere straf end 1 år og 6 måneder, men over 6 måneder,

har desuden mulighed for at blive overført til afsoning i Danmark, hvis den

pågældende anmoder herom.

Foruden fuldbyrdelsesbekendtgørelsen og det nævnte cirkulære om anbrin-

gelse og overførsel findes yderligere administrative forskrifter om anbrin-

gelse og overførsel af særlige kategorier af dømte, herunder 15-17 årige,

personer dømt for seksualforbrydelser og dømte, der frembyder særlige sik-

kerhedsmæssige risici.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

8.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Afgørelsen af, hvorvidt en idømt straf skal fuldbyrdes på Færøerne eller i

Danmark, har stor betydning for såvel den dømte som dennes pårørende.

Justitsministeriet foreslår på den baggrund, at en straffuldbyrdelseslov bør

indeholde relativt detaljerede bestemmelser herom.

Justitsministeriet finder endvidere, at afgørelser om anbringelse i eller over-

førsel til Danmark på grund af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn re-

lateret til den dømte er af en så indgribende karakter, at de foreslås omfattet

af lovforslagets § 112 om en særlig adgang til domstolsprøvelse af endelige

administrative afgørelser.

Det foreslås således med lovforslagets kapitel 7 at kodificere den langvarige

praksis om anbringelse og overførsel. Det indebærer for det første, at krite-

rierne for disse afgørelser tydeliggøres i lovteksten og uddybes i bemærk-

ningerne til de enkelte bestemmelser.

De foreslåede bestemmelser skelner mellem anbringelse i forbindelse med

straffuldbyrdelsens iværksættelse og overførsel på et senere tidspunkt under

straffuldbyrdelsens forløb. Afgørelser om anbringelse træffes på grundlag

af de oplysninger om den dømte, som kriminalforsorgen har til rådighed i

forbindelse med at den idømte straf anmeldes til fuldbyrdelse. Afgørelser

om overførsel træffes på grundlag af de oplysninger om den dømte, som

kriminalforsorgen har til rådighed og i øvrigt tilegner sig under fuldbyrdel-

sen af den konkrete straf.

Lovforslagets kapitel 7 indebærer for det andet, at kriminalforsorgen jævn-

ligt skal tage spørgsmålet om den indsattes overførsel eller tilbageførsel til

arresthus på Færøerne op til overvejelse, uanset om den indsatte anmoder

herom, med henblik på at sikre, at den dømte ikke er anbragt under mere

restriktive forhold end nødvendigt.

I forlængelse heraf foreslås det i lovforslagets § 122, at der fastsættes regler

om, at endelige administrative afgørelser efter de foreslåede bestemmelser i

§ 21, stk. 2, nr. 1-4 og 7, og § 25, nr. 1-5 og 7, om anbringelse i eller over-

førsel til en afsoningsinstitution under kriminalforsorgen i Danmark på

grund af ordens- eller sikkerhedsmæssigt funderede hensyn relateret til den

konkrete dømte kan indbringes for retten på ny, når der er forløbet 6 måne-

der fra kendelsens afsigelse.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Der henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i lovforslagets

kapitel 7.

9. Arbejde og uddannelse m.v. (arresthusudfordringen og dennes af-

spejling i reglerne)

9.1. Gældende ret

Efter straffelovens § 35, stk. 1, 1. pkt., har fængselsdømte pligt til at udføre

arbejde, der pålægges dem, efter regler, der fastsættes af justitsministeren. I

disse fastsættes tillige regler om arbejdspenge til de dømte, jf. bestemmel-

sens 2. pkt.

Efter straffelovens § 35, stk. 2, kan arbejde uden for anstaltens område finde

sted under anstaltens ledelse og tilsyn. Når det anses for formålstjenligt, og

fare for misbrug ikke antages at foreligge, kan der meddeles tilladelse til

ophold uden for anstalten til deltagelse i undervisning eller til beskæftigelse

hos arbejdsgiver. I praksis anvendes denne mulighed ikke i Færøerne Arrest.

Dette skyldes

–

foruden sikkerhedsmæssige hensyn for at undgå indsmug-

ling mv.

–

bl.a. arrestens beliggenhed sammenholdt med, at der ikke er of-

fentlig transport til og fra arresthuset.

De nævnte bestemmelser suppleres af straffelovens § 45, hvorefter indsatte

dels ikke må beskæftiges med sundhedsfarligt arbejde, dels skal holdes for-

sikrede mod følger af ulykkestilfælde. Nærmere regler for gennemførelsen

af sidstnævnte bestemmelse er fastsat i anordning nr. 137 af 24. marts 1993

om erstatning til indsatte i kriminalforsorgens institutioner for følger af

ulykkestilfælde m.v.

Straffelovens bestemmelser udfyldes bl.a. af §§ 12-15 og 24 i fuldbyrdel-

sesbekendtgørelsen.

Efter § 12 skal de indsatte være beskæftiget med arbejde eller uddannelse

eller

–

hvis det i det enkelte tilfælde findes formålstjenligt

–

med aktivitet

af anden karakter, herunder eventuelt selvforskaffet beskæftigelse, som kan

udøves under institutionens tilsyn. Personer, der udstår frihedsstraf i arrest-

hus, har dog adgang til selv at skaffe sig beskæftigelse, som på rimelig måde

kan foregå i institutionen. I praksis har dømte, der udstår fængselsstraf i Fæ-

røerne Arrest, ret, men ikke pligt, til beskæftigelse. Dette svarer i øvrigt til

gældende ret i Danmark, hvor det fremgår af § 1, stk. 3 i bekendtgørelse nr.

901 af 25. juni 2018 om beskæftigelse m.v. af indsatte i kriminalforsorgens

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

institutioner, at en dømt, der er anbragt i et arresthus, ikke er omfattet af

bestemmelsen om beskæftigelsespligt i § 38, stk. 1, i den danske straffuld-

byrdelseslov. Det fremgår af samme bestemmelse, at disse dømte dog skal

tilbydes beskæftigelse.

Efter § 13 skal valget af beskæftigelse i hvert enkelt tilfælde træffes på

grundlag af en samlet vurdering af den indsattes forhold. Der skal tages hen-

syn til, at den indsattes evner udnyttes rimeligt, og til den pågældendes egne

ønsker. Endvidere bør de indsatte søges motiveret for beskæftigelse, der er

egnet til at afbøde manglende skolemæssige kundskaber eller mangel på er-

hvervsmæssig eller anden uddannelse. I praksis er udbuddet af beskæftigel-

sesmuligheder i Færøerne Arrest påvirket af arresthusets begrænsede kapa-

citet sammenholdt med, at udbuddet af beskæftigelse må tage højde for, at

der modtages både varetægtsarrestanter og dømte, jf. pkt. 9.2. i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Af § 14 følger, at den tid, som den indsatte skal anvende til beskæftigelse,

skal holdes inden for de til enhver tid gældende arbejdstidsnormer på ar-

bejdsmarkedet, herunder eventuelle normer for overarbejde. Arbejdstiden

for indsatte, der er beskæftiget med arbejde, som er nødvendigt for institu-

tionens drift, kan dog henlægges til andre tidsrum, end hvad der i øvrigt

gælder for beskæftigelse i institutionen. Endelig skal indsatte, hvis trossam-

fund forbyder dem at være beskæftiget på visse dage, fritages herfor. Insti-

tutionens leder kan i den forbindelse bestemme, at de på anden måde skal

opfylde arbejdstidsnormen.

De nævnte bestemmelser suppleres i § 15 af en bemyndigelse for Direkto-

ratet for Kriminalforsorgen til at fastsætte nærmere regler for de indsattes

beskæftigelse, herunder om størrelsen og anvendelsen af arbejdspenge. Af

denne bestemmelse fremgår også, at der skal ydes dagpenge til indsatte, som

på grund af helbredstilstanden ikke kan beskæftiges efter de almindelige

regler. Nærmere regler herom fastsættes af Direktoratet for Kriminalforsor-

gen. Sådanne regler er fastsat ved direktoratets cirkulæreskrivelse af 24. fe-

bruar 2020 om arbejdspengesatser mv. til Kriminalforsorgen på Færøerne.

Efter fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 24 skal det indgå i institutionens al-

mindelige overvejelser, om der bør gives indsatte, der efter reglerne om ud-

gang har mulighed herfor, tilladelse til udgang af hensyn til deres oplæring,

uddannelse eller beskæftigelse. Som nævnt ovenfor anvendes muligheden

for udgang i form af frigang imidlertid ikke i praksis.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Foruden fuldbyrdelsesbekendtgørelsen og den nævnte cirkulæreskrivelse

findes endvidere enkelte yderligere administrative forskrifter om de dømtes

beskæftigelse mv.

9.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at de under pkt. 8.1. nævnte færøske straffelovsbestemmelser

om arbejdspligt og arbejdspenge mv. ophæves som led i gennemførelsen af

en samlet regulering i straffuldbyrdelsesloven af de indsattes beskæftigelse

under straffuldbyrdelsen. Der henvises herved til lovforslagets § 125.

Det foreslås således, at der i lovforslagets § 38 indsættes en bestemmelse,

der regulerer de indsattes ret til at være beskæftiget ved deltagelse i arbejde,

uddannelse eller anden godkendt aktivitet under straffuldbyrdelsen. Bestem-

melsen svarer til § 38 i den danske straffuldbyrdelseslov, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1333 af 9. december 2019, med de undtagelser, der følger af det

forhold, at der på Færøerne alene findes ét arresthus med begrænset kapaci-

tet.

I arresthuse i Danmark har man under henvisning til bestemmelsen i § 38,

stk. 3, i den danske straffuldbyrdelseslov, hvorefter der kan fastsættes regler

om fravigelse af de indsattes ret og pligt til at være beskæftiget, fraveget

kravet om, at de indsatte også har pligt til beskæftigelse. Idet der som nævnt

på Færøerne alene findes et arresthus, vurderes det ikke relevant at medtage

en tilsvarende bemyndigelsesbestemmelse, fordi der i et arresthus ikke bør

være beskæftigelsespligt. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den

foreslåede § 38, stk. 1. Der findes dog ikke grundlag for at foreslå bestem-

melser om fravigelse af retten til beskæftigelse for denne institution, da ar-

resthuset modtager såvel dømte med meget korte straffe og længere straffe.

I praksis behandles indsatte i Færøerne Arrest efter reglerne om beskæfti-

gelse af indsatte i arresthuse i Danmark, hvilket betyder, at de indsatte har

ret, men ikke pligt til at være beskæftigede.

Som § 38, stk. 1, foreslås der indsat en bestemmelse, som i overensstem-

melse med gældende færøsk praksis og i lighed med retstilstanden i Dan-

mark for så vidt angår dømte placeret i arresthusene, fastslår, at den indsatte

har ret, men ikke pligt, til beskæftigelse. Det fastslås således, at de indsatte

har ret til under straffuldbyrdelsen at være beskæftiget med en af institutio-

nen godkendt aktivitet.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Foruden hensynet til ikke at stille en dømt, der afsoner sin straf i et arresthus

på Færøerne dårligere end en dømt, der afsoner sin straf i et arresthus i Dan-

mark, lægges der ved forslaget om ikke at pålægge de dømte en beskæfti-

gelsespligtvægt på flere forhold. For det første er det på grund af arresthu-

sets isolerede beliggenhed, manglende offentlige transporttilbud, arrestens

fysiske rammer, det lille klientel og arresthusets normering svært at finde

meningsfyldte beskæftigelsestilbud. For det andet er det en betragtelig del

af de indsatte, som afsoner kortere fængselsstraffe, og af dem har mange

desuden økonomiske forhold, som sætter dem i stand til at klare sig uden en

arbejdsindtægt under afsoningsperioden. Hertil kommer, at der i henhold til

den færøske sociallovgivning i et vist omfang er mulighed for at modtage

sociale ydelser i en periode under afsoning, jf. bemærkningerne til den fo-

reslåede bestemmelse i § 110. Det bemærkes endvidere, at det ikke hidtil

har givet anledning til ordens- og/eller sikkerhedsmæssige problemer i ar-

resthuset, at der ikke i praksis har været beskæftigelsespligt.

Det forudsættes, at de administrative regler om beskæftigelse m.v. af ind-

satte, som justitsministeren med lovforslagets § 41 foreslås bemyndiget til

at fastsætte, udformes i overensstemmelse med ovenstående.

Retten til beskæftigelse medfører en forpligtelse for kriminalforsorgen til at

tilvejebringe fornødne beskæftigelsesmuligheder. Det bemærkes i denne

forbindelse, at Færøerne Arrest, der som nævnt anvendes til såvel varetægts-

fængslede som dømte, navnlig på grund af sin begrænsede kapacitet ikke

har mulighed for at tilbyde samme varierede tilbud om beskæftigelse, ud-

dannelse og behandling som i fængslerne i Danmark. Med den foreslåede

bestemmelse i § 38, stk. 1, understreges det, at undervisning og uddannelse

ligestilles med tilbud om beskæftigelse i institutionens værksteder eller med

institutionens drift.

Som § 38, stk. 2, indsættes en bestemmelse, der svarer til bestemmelsen i §

38, stk. 2, i den danske straffuldbyrdelseslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1333

af 9. december 2019. Bestemmelsen indebærer, at en indsat, der er udvist af

landet ved dom, ikke kan være beskæftiget ved uddannelse, undervisning

eller programvirksomhed, medmindre særlige forhold taler herfor.

Forslaget indebærer således, at indsatte, der i forbindelse med dommen er

dømt til udvisning af Færøerne, som udgangspunkt alene tilbydes beskæfti-

gelse ved deltagelse i arbejde, som f.eks. værksteds- eller cellearbejde, in-

ternt vedligehold eller deltagelse i andre godkendte aktiviteter end program-

virksomhed.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Efter forslaget vil udvisningsdømte dog kunne deltage i uddannelse, under-

visning eller programvirksomhed, hvis særlige forhold taler herfor.

Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis en bestemt type undervisning eller

programvirksomhed konkret vurderes ikke at være rettet mod resocialise-

ring, men derimod har til formål at sikre, at selve afsoningen kan forløbe

hensigtsmæssigt.

Eksempelvis vil det kunne være relevant at tilbyde en udvisningsdømt at

deltage i et adfærdsprogram, hvis den pågældende har behov for dette for at

kunne indgå i et hensigtsmæssigt afsoningsforløb, og det pågældende pro-

gram er egnet til på kort sigt at forbedre den udvisningsdømtes adfærd.

Dette vil dog i praksis forudsætte, at der ikke er en sprogbarriere mellem

den udvisningsdømte og det sprog, der undervises på. Med henblik på at

opnå et hensigtsmæssigt afsoningsforløb vil det ligeledes kunne være rele-

vant at tilbyde aktiviteter, som kan gøre den pågældende i stand til at deltage

i beskæftigelse ved arbejde i fængslet.

Det skyldes, at antallet af udvisningsdømte indsatte normalt alene udgør en

meget beskeden del af klientellet i Færøerne Arrest sammenholdt med, at

der i arresten er ét fælles lokale, hvor såvel uddannelse, undervisning, pro-

gramvirksomhed og øvrig beskæftigelse finder sted på forskellige tidspunk-

ter. Det må dog forudsættes, at der i Færøerne Arrest hyppigere end i et

dansk arresthus vil kunne forekomme situationer, der gør, at særlige forhold

kan tale for at lade udvisningsdømte være beskæftiget sammen med de øv-

rige indsatte ved uddannelse, undervisning og programvirksomhed.

Der bør efter omstændighederne også kunne tilbydes en udvisningsdømt

indsat at fortsætte eller færdiggøre en uddannelse, som er påbegyndt, inden

den pågældende blev udvist af landet ved dom. Dette gælder dog kun i det

omfang, at øvrige bestemmelser i loven ikke er til hinder herfor.

Vurderingen af, om der er særlige forhold, som taler for, at en udvisnings-

dømt indsat skal tilbydes uddannelse, undervisning eller programvirksom-

hed, skal foretages, når kriminalforsorgen visiterer den indsatte til beskæf-

tigelse, jf. lovforslagets § 39, stk. 2.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Det forudsættes, at forslaget om at begrænse udvisningsdømte indsattes ad-

gang til uddannelse, undervisning og programvirksomhed ikke får indfly-

delse på kriminalforsorgens vurdering af, om den pågældende kan prøveløs-

lades. Ved utilrådelighedsvurderingen, som kriminalforsorgen foretager i

forbindelse med afgørelse om prøveløsladelse, vil det således ikke kunne

indgå som et forhold, der i sig selv taler imod løsladelse, at en udvisnings-

dømt indsat ikke har deltaget i uddannelse, undervisning eller programvirk-

somhed under afsoningen.

Som § 39 foreslås der indsat en bestemmelse om valg af beskæftigelse til

den enkelte indsatte under straffuldbyrdelsen. Bestemmelsen svarer med en

redaktionel ændring til § 39 i den danske straffuldbyrdelseslov, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019.

Idet det bemærkes, at Færøerne Arrest, der anvendes til såvel varetægts-

fængslede som dømte, navnlig på grund af den begrænsede kapacitet ikke

har mulighed for at tilbyde samme varierede tilbud om beskæftigelse, ud-

dannelse og behandling som i fængslerne i Danmark, forudsættes det, at kri-

minalforsorgen løbende søger at tilpasse aktivitetstilbuddene til de indsattes

arbejdsmæssige og uddannelsesmæssige forudsætninger, så institutionens

beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder i videst muligt omfang kan med-

virke til at hjælpe eller påvirke den indsatte til at leve en kriminalitetsfri

tilværelse, jf. lovforslagets § 3 og bemærkningerne hertil.

For så vidt angår mulighederne for undervisning, uddannelse eller arbejde

uden for institutionen henvises til lovforslagets § 46 om udgang og bemærk-

ningerne til denne bestemmelse.

Der henvises desuden til bemærkningerne til lovforslagets § 21, stk. 2, nr.

5, hvorefter fuldbyrdelse af straffe på 1 år og 6 måneder og derunder kan

ske i fængsel eller arresthus i Danmark, hvis den dømte ønsker at udstå straf-

fen i fængsel eller arresthus i Danmark, og særlige familiemæssige eller an-

dre personlige forhold taler for det. Med udtrykket ”personlige forhold” sig-

tes således bl.a. til arbejds- eller uddannelsesmæssige forhold.

Som § 40 foreslås en bestemmelse, der indebærer, at institutionens særlige

arbejdspladser skal være indrettet således, at arbejdsforholdene for de ind-

satte er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Bestemmelsen

svarer til § 40 i den danske straffuldbyrdelseslov, jf. lovbekendtgørelse nr.

1333 af 9. december 2019.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Bestemmelsen træder i stedet for straffelovens § 45, 1. pkt., hvorefter ind-

satte ikke må beskæftiges med sundhedsfarligt arbejde. Bestemmelsen in-

debærer i overensstemmelse hermed, at institutionens særlige arbejdsplad-

ser så vidt muligt skal være indrettet i overensstemmelse med arbejdsmiljø-

lovgivningen, der ikke direkte omfatter kriminalforsorgens beskæftigelse af

de indsatte.

Der henvises bemærkningerne til bestemmelsen og til lovforslagets § 6 og

bemærkningerne hertil, hvorefter justitsministeren fastsætter regler om er-

statning til indsatte i kriminalforsorgens institutioner for følger af ulykkes-

tilfælde.

Som § 41 foreslås en bestemmelse, der indeholder en bemyndigelse for

justitsministeren til at fastsætte regler om de indsattes beskæftigelse, herun-

der om at beskæftigelsen skal tilrettelægges under hensyn til de indsattes

religiøse tilhørsforhold. Bestemmelsen svarer med en redaktionel ændring

til § 41 i den danske straffuldbyrdelseslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1333 af

9. december 2019. Ændringer er en konsekvens af, at der ikke foreslås at

være beskæftigelsespligt for de dømte.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 41.

Som § 42 foreslås en bestemmelse, der regulerer spørgsmålet om vederlag

for de indsattes beskæftigelse ved deltagelse i arbejde, undervisning, uddan-

nelse eller anden godkendt aktivitet. Bestemmelsen svarer til § 42 i den dan-

ske straffuldbyrdelseslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1333 af 9. december

2019 med undtagelser, der har sammenhæng med fravigelsen af forslaget til

§ 38 om beskæftigelsespligt i forhold til den danske straffuldbyrdelseslov.

Den foreslåede bestemmelse indeholder bl.a. forslag til regler om vederlag

mv. til indsatte, der i institutionen ikke er beskæftiget med eget arbejde, men

er beskæftiget på kriminalforsorgens foranledning, indsatte, der ikke kan til-

bydes beskæftigelse, indsatte, som på grund af sygdom er fraværende fra

beskæftigelse og andre indsatte, f.eks. personer der i institutionen er beskæf-

tiget med eget arbejde.

Desuden indeholder bestemmelsen regler om vederlag til indsatte, der frem-

sætter ønske om beskæftigelse på et tidspunkt, hvor arresthuset ikke kan

tilbyde beskæftigelse. Der foreslås således en kortere karensperiode for at

undgå, at indsatte i arresthuset kan skaffe sig vederlag for beskæftigelse i

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

perioder, hvor der ikke er beskæftigelsesmuligheder, uden at de pågældende

reelt ønsker beskæftigelse.

Endvidere indeholder bestemmelsen regler om at kriminalforsorgsområdet

opsparer en andel af det vederlag, der udbetales til den indsatte senest på

tidspunktet for løsladelsen, for udvisningsdømte dog senest på tidspunktet

for hjemrejsen (tvungen opsparing). Udgifter, som den indsatte skal afholde

i forbindelse med udgang og løsladelse, herunder efterfølgende hjemrejse,

modregnes i det opsparede beløb, hvis den indsatte ikke selv afholder ud-

gifterne hertil.

Endelig indeholder den foreslåede bestemmelse en bemyndigelse til justits-

ministeren til at fastsætte regler om de ovenfor nævnte ydelser og til i den

forbindelse at fastsætte regler om, at andre indsatte, der er fraværende fra

beskæftigelse, skal have udbetalt vederlag for beskæftigelse. Bestemmelsen

indeholder endvidere bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om ka-

rensperiode og tvungen opsparing, jf. ovenfor.

Den foreslåede bemyndigelse påtænkes udnyttet til administrativt at fast-

sætte regler, der svarer til de regler, som i Danmark er fastsat ved bekendt-

gørelse nr. 901 af 25. juni 2018 om beskæftigelse m.v. af indsatte i krimi-

nalforsorgens institutioner. Dette vil medføre, at kriminalforsorgsområdet

opsparer 15 pct. af de indsattes beskæftigelsesvederlag mv., der udbetales

til den indsatte senest på tidspunktet for løsladelsen, for udvisningsdømte

dog senest på tidspunktet for hjemrejsen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 42.

10. Udgang

10.1. Gældende ret

Ved udgang forstås et under straffuldbyrdelsen tilladt fravær fra institutio-

nen i et bestemt tidsrum. Dette tidsrum medregnes i straffetiden. Udgang

adskiller sig herved fra strafafbrydelse, hvor fraværet fra institutionen ikke

medregnes i straffetiden, jf. lovforslagets §§ 75-77.

Straffeloven indeholder i § 36 en almindelig bestemmelse om udgang og i

§ 35 en særlig bestemmelse om udgang til arbejde og undervisning.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Efter § 36 kan der, når særlige omstændigheder taler for det, meddeles den

dømte udgangstilladelse for et kortere tidsrum. Til personer, der udstår læn-

gerevarende fængselsstraf, kan sådan tilladelse endvidere meddeles, når det

må anses for formålstjenligt med henblik på den pågældendes behandling,

herunder forberedelse af vedkommendes løsladelse. Udgangstilladelse kan

kun meddeles, når fare for misbrug ikke antages at foreligge.

Med § 36, 1. pkt., sigtes til udgangstilladelser, der er begrundet i humane

hensyn, f.eks. alvorlig sygdom eller dødsfald i den nærmeste familie.

§ 36, 2. pkt., er begrænset til indsatte med længerevarende fængselsstraffe

og sigter på udgangstilladelse med behandlingsmæssigt formål. Udgangstil-

ladelse i medfør af denne bestemmelse kan navnlig gives af hensyn til, at

den indsattes forbindelse med familien bevares eller genetableres, og at den

pågældende får mulighed for selv at søge arbejde eller i øvrigt forberede sin

løsladelse.

Meddelelse af udgangstilladelse efter 1. og 2. pkt. er efter 3. pkt., betinget

af, at fare for misbrug ikke kan antages at foreligge.

Efter straffelovens § 35, stk. 2, 2. pkt., kan der, når det anses for formåls-

tjenligt, og fare for misbrug ikke kan antages at foreligge, meddeles tilla-

delse til ophold uden for institutionen til deltagelse i undervisning eller til

beskæftigelse hos arbejdsgiver. I praksis anvendes denne udgangsform ikke

i Færøerne Arrest, idet der dels ikke er offentlig transport til og fra arresthu-

set, der er beliggende ca. 15 km uden for Tórshavn, jf. også pkt. 9.1. i lov-

forslagets almindelige bemærkninger, dels idet risikoen for ind- og udsmug-

ling tillægges afgørende betydning på grund af institutionens status som ar-

resthus. Det bemærkes i den forbindelse, at arresthuset foruden afsonere

også skal modtage varetægtsfængslede, herunder i sager hvor varetægts-

fængsling er sket, idet

der efter omstændighederne har været bestemte

grunde til at antage, at sigtede vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen, navn-

lig ved at fjerne spor eller advare eller påvirke andre,

jf. retsplejelovens §

787, stk. 1, nr. 3.

Straffelovens regler om udgang suppleres af fuldbyrdelsesbekendtgørelsens

§ 24, hvorefter Direktoratet for Kriminalforsorgen fastsætter regler om ud-

gang. Det skal indgå i institutionens almindelige overvejelser, om der bør

gives indsatte tilladelse til udgang af hensyn til deres oplæring, uddannelse

eller beskæftigelse.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Nærmere regler om udgang er fastsat i Justitsministeriets cirkulære nr. 31 af

18. marts 1986 med senere ændringer om udgang til indsatte (udgangscir-

kulæret) og i vejledning af 10. januar 1994 om udgang for afsonere.

Cirkulæret indeholder i kapitel I (§§ 1-14) en række fællesregler om ud-

gang, herunder bl.a. vedrørende kompetencen til at meddele tilladelse til ud-

gang. Efter cirkulærets kapitel I er udgangstilladelse betinget af, at der ikke

kan antages at foreligge fare for misbrug, og at der foreligger et godkendt

formål med udgangen. For udgangstilladelse gælder en række faste vilkår,

og der kan herudover fastsættes særlige vilkår for den enkelte udgangstilla-

delse. Endvidere skal der i visse tilfælde indhentes en udtalelse fra politiet,

inden der gives tilladelse til udgang uden ledsagelse.

Kapitel II-VI indeholder regler om de enkelte former for udgang.

Kapitel II (§§ 15-23) vedrører udgang med henblik på beskæftigelse hos ar-

bejdsgiver eller deltagelse i undervisning mv.

Kapitel III (§§ 24-30) omhandler udgang med henblik på besøg hos be-

stemte personer mv., og kapitel IV (§§ 31-33) giver mulighed for udgang til

særlige formål, f.eks. med henblik på at besøge nærtstående personer, som

er alvorligt syge, eller tilstedeværelse ved en nærtstående persons begra-

velse.

Kapitel V (§§ 34-36) fastsætter regler om udgang i forbindelse med besøg,

og endelig indeholder kapitel VI (§§ 37-40) regler om udgang med henblik

på deltagelse i udflugter mv.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til det danske lovforslag, pkt.

5.7.1, jf. Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 3695-3696.

Særligt om afholdelse af udgifter til transport i forbindelse med udgang har

Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyst, at Færøerne Arrest som udgangs-

punkt ikke afholder udgifterne til de indsattes transport i forbindelse med

løsladelse og udgang. På grund af arresthusets beliggenhed, og det forhold

at der ikke er offentlig transport til og fra arresthuset, sker det dog nogle

gange om måneden, at indsatte køres til Tórshavn, hvilket som oftest sker i

forbindelse med øvrig ærindekørsel.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Der er i øvrigt i § 43 i bekendtgørelse nr. 182 af 26. februar 2019 om udgang

til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens in-

stitutioner (udgangsbekendtgørelsen), fastsat særlige regler om opsparing

og sammenlægning af udgange samt om udgifter for indsatte hjemmehø-

rende på Færøerne.

Af bestemmelsens stk. 1 fremgår det, at indsatte, der er hjemmehørende på

Færøerne og er overført fra Færøerne til Danmark til udståelse af fængsels-

straf i mere end 6 måneder eller forvaring, kan opspare og sammenlægge

indtil 6 udgange for én gang halvårligt for at besøge bestemte personer på

Færøerne eller besøge nærtstående personer fra Færøerne, som med henblik

herpå midlertidigt opholder sig i Danmark.

Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at kriminalforsorgsområdet ved ud-

gang til Færøerne efter stk. 1 yder tilskud til dækning af rejseudgifter i over-

ensstemmelse med de regler om tilskud til dækning af rejseudgifter, der fast-

sættes af Direktoratet for Kriminalforsorgen. Det kan dog tillades, at rejsen

sker med fly, hvis der herved kun bliver tale om en forholdsvis mindre mer-

udgift.

Endelig fremgår det af bestemmelsens stk. 3, at der, hvis den i stk. 1 nævnte

udgang anvendes til at besøge nærtstående personer, der er tilrejst fra Færø-

erne, efter en konkret vurdering af de pågældendes økonomiske forhold vil

kunne ydes tilskud til deres rejseudgifter. Tilskuddet vil dog højst kunne

andrage et beløb svarende til det, som kriminalforsorgsområdet vil kunne

afholde til dækning af den indsattes rejseudgift til Færøerne.

10.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at bestemmelserne i straffelovens § 35, stk. 2, 2. pkt., og § 36

ophæves, og at der i straffuldbyrdelsesloven optages bestemmelser om de

formål, hvortil der kan gives udgang, og om de forudsætninger, der normalt

skal være opfyldt for, at udgang kan tillades. Endvidere foreslås bestemmel-

ser om de vilkår, der skal og kan fastsættes som betingelse for udgangstilla-

delse, og om følgerne af, at sådanne vilkår ikke overholdes. Desuden fastslås

det, at den tid, hvori den indsatte har tilladelse til udgang, medregnes i straf-

fetiden. Herudover foreslås det, at regler om udgang til de forskellige formål

fastsættes administrativt.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Som § 46, stk. 1, foreslås således en bestemmelse, hvorefter en indsat kan

få tilladelse til udgang, når (1) udgangsformålet er rimeligt begrundet i ud-

dannelsesmæssige, arbejdsmæssige, behandlingsmæssige, familiemæssige

eller andre personlige hensyn, (2) der ikke er bestemte grunde til at antage,

at den indsatte i forbindelse med udgang vil begå ny kriminalitet, unddrage

sig fortsat straffuldbyrdelse eller på anden måde misbruge udgangstilladel-

sen, og (3) hensynet til retshåndhævelsen ikke i øvrigt taler imod udgangs-

tilladelsen.

Som stk. 2 foreslås en bestemmelse, hvorefter det ved vurderingen af risi-

koen for misbrug af udgangstilladelsen skal tillægges særlig vægt, hvis den

indsatte (1) er dømt for farlig kriminalitet og ikke har været løsladt i tiden

mellem dom og strafudståelse, (2) under strafudståelsen er undveget eller

har forsøgt herpå, (3) under strafudståelsen har begået strafbart forhold, (4)

under strafudståelsen er udeblevet fra en tidligere udgang eller i øvrigt har

misbrugt en tilladelse til udgang, (5) under en tidligere strafudståelse har

foretaget handlinger som nævnt i nr. 2-4, uden at betingelserne for uledsaget

udgang senere er blevet fundet opfyldt eller (6) ikke er mødt til afsoning i

overensstemmelse med tilsigelsen.

Med henblik på at sikre, at overtrædelse af forbuddet mod mobiltelefoner i

kriminalforsorgens institutioner mødes med mærkbare reaktioner, foreslås

det, at en sådan overtrædelse, ligesom det er tilfældet i medfør af den danske

straffuldbyrdelseslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019,

skal medføre, at den indsatte pålægges udgangskarantæne i en periode på 3

måneder.

Det foreslås således, at der som § 46, stk. 3, 1. pkt., indsættes en bestem-

melse, hvorefter udgang ikke kan finde sted, hvis den dømte inden for de

seneste 3 måneder er ikendt disciplinærstraf for overtrædelse af lovforsla-

gets § 36, stk. 2, eller regler fastsat i medfør heraf.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en indsat, der uretmæssigt har

medtaget, besiddet eller rådet over mobiltelefon eller lignende kommunika-

tionsudstyr, og som i den anledning er ikendt disciplinærstraf efter lov-

forslagets § 36, stk. 3, jf. stk. 2, eller regler fastsat i medfør af denne bestem-

melse, vil være afskåret fra at få udgang i en periode på 3 måneder regnet

fra datoen for afgørelsen vedrørende disciplinærstraf.

Det betyder, at der under de angivne betingelser ikke vil kunne træffes af-

gørelse om at tillade udgang, og at en tidligere truffet afgørelse om udgang

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

ikke vil kunne effektueres. Hvis der allerede er meddelt tilladelse til udgang,

vil den foreslåede bestemmelse føre til, at udgangstilladelsen bortfalder. I så

fald må der

–

hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt

–

gives en ny ud-

gangstilladelse, når de 3 måneder er udløbet.

For personer, som har tilladelse til regelmæssig udgang med henblik på be-

søg hos bestemte personer, vil den foreslåede bestemmelse medføre, at ud-

gangsforløbet afbrydes, således at forestående udgange ikke kan afvikles

inden for de 3 måneder, hvor den pågældende har udgangskarantæne. Når

de 3 måneder er udløbet, vil udgangsforløbet kunne genoptages, hvis tilla-

delsen omfatter yderligere udgange.

For personer, som har tilladelse til udgang i form af frigang, fører bestem-

melsen tilsvarende til, at forløbet afbrydes, indtil de 3 måneder er udløbet.

Herefter vil frigangsforløbet kunne genoptages, hvis betingelserne herfor i

øvrigt fortsat er til stede.

Den foreslåede bestemmelse er ikke relevant for personer, der allerede er

udstationeret til pension eller til egen bopæl, idet der i sådanne tilfælde ikke

er forbud mod mobiltelefoner.

Den foreslåede bestemmelse kan dog få betydning for personer, der aktuelt

er placeret i fængsel eller arresthus, men som har udsigt til en udstationering

til pension eller til egen bopæl. I sådanne tilfælde vil overtrædelse af for-

buddet mod mobiltelefoner medføre, at udstationeringen først kan ske efter

udløbet af de 3 måneder, ligesom en allerede meddelt tilladelse til udstatio-

nering vil bortfalde.

I praksis kan der imidlertid forekomme situationer, hvor en udgangskaran-

tæne vil være så indgribende for den indsatte, at der efter Justitsministeriets

opfattelse bør være mulighed for at tillade udgang, inden de 3 måneder er

udløbet.

Dette gælder navnlig i tilfælde, hvor der er spørgsmål om udgang til et sær-

ligt formål som nævnt i § 31, stk. 1, i cirkulære nr. 31 af 18. marts 1996 om

udgang til indsatte med senere ændringer.

Det kan f.eks. være tilfældet, hvis formålet med udgangen er at deltage i en

nærtstående persons begravelse eller lignende.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Der kan dog også være grund til at tillade udgang i andre tilfælde, hvor en

karantæne vil være særligt indgribende for den indsatte. Det kan f.eks. også

være tilfældet, hvis en indsat har frigang til arbejde og skal løslades inden

for de næste 3 måneder, idet den pågældendes løsladelsessituation i så fald

kan blive langt mindre gunstig, hvis den indsatte mister sit arbejde i forbin-

delse med, at tilladelsen til frigang bortfalder.

På den anden side vil kravet om helt særlige omstændigheder normalt ikke

kunne anses for opfyldt, hvis der ønskes udgang med henblik på indgåelse

af ægteskab eller varetagelse af personlige interesser.

Det foreslås på den baggrund, at der som straffuldbyrdelseslovens § 46, stk.

3, 2. pkt., indsættes en bestemmelse, hvorefter der undtagelsesvist kan gives

tilladelse til udgang, hvis helt særlige omstændigheder taler derfor.

§ 46 indebærer en lovfæstelse af de formål, hvortil der kan gives udgang, og

af visse generelle forudsætninger for, at en indsat kan få tilladelse til udgang.

Endvidere angives en række forhold, som skal tillægges vægt ved vurderin-

gen af risikoen for misbrug af udgangstilladelsen.

Endelig fastsættes det, at en indsat, der uretmæssigt har medtaget, besiddet

eller rådet over mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr, og som

i den anledning er ikendt disciplinærstraf vil være afskåret fra at få udgang

i en periode på 3 måneder regnet fra datoen for afgørelsen vedrørende disci-

plinærstraf.

Bestemmelsen medfører en udvidelse i forhold til straffelovens § 35, stk. 2,

2. pkt., idet der også kan tillades udgang til visse former for fritidsbeskæfti-

gelse.

Bestemmelsen om, at en indsat, der uretmæssigt har medtaget, besiddet eller

rådet over mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr, og som i den

anledning er ikendt disciplinærstraf vil være afskåret fra at få udgang i en

periode på 3 måneder regnet fra datoen for afgørelsen vedrørende discipli-

nærstraf, indebærer yderligere en ændring i forhold til gældende ret.

Som § 47 foreslås i overensstemmelse med de nugældende regler mv. en

bestemmelse, hvorefter tilladelse til udgang gives for et bestemt tidsrum, der

medregnes til straffetiden.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Som § 48 foreslås en bestemmelse, hvorefter tilladelse til udgang betinges

af, at den indsatte under udgangen ikke begår strafbart forhold eller i øvrigt

misbruger udgangstilladelsen. Tilladelsen kan endvidere betinges af andre

vilkår, som findes formålstjenlige for at undgå misbrug, herunder at den

indsatte under udgangen (1) ledsages af personale fra kriminalforsorgsom-

rådet, (2) overnatter i arresthus, fængsel eller en af kriminalforsorgens pen-

sioner i Danmark, (3) med mellemrum giver møde hos kriminalforsorgen

eller hos politiet eller undergiver sig lignende kontrolforanstaltninger og (4)

undergiver sig vilkår som nævnt i straffelovens § 57.

§ 48 indebærer en lovfæstelse af de vilkår, der skal og kan fastsættes for

tilladelse til udgang. Bestemmelsen medfører ikke ændringer i forhold til de

nugældende regler og praksis på området. Der kan derfor som hidtil bl.a.

fastsættes begrænsninger for så vidt angår indsattes samvær med bestemte

personer eller ophold på bestemte steder under udgang.

Som § 49 foreslås en bestemmelse, der giver mulighed for at tilbagekalde

en tilladelse til udgang eller ændre vilkårene for tilladelsen, hvis den indsatte

udebliver fra udgang eller i øvrigt ikke overholder de vilkår, der er fastsat

for udgangstilladelsen i medfør af § 48, f.eks. ved at begå strafbart forhold

under udgang. Tilbagekaldelse mv. kan også ske, hvis nye oplysninger om

den indsattes forhold giver bestemte grunde til at antage, at den indsatte vil

misbruge den meddelte udgangstilladelse.

§ 49 indebærer en lovfæstelse af adgangen til at tilbagekalde tilladelse til

udgang og ændre vilkårene for tilladelsen.

Endelig foreslås som § 50 en bemyndigelse for justitsministeren til at fast-

sætte regler om tilladelse til udgang. I den forbindelse gives mulighed for at

bestemme, at tilladelse til udgang først kan gives efter ophold i et bestemt

tidsrum i institutionen og efter udståelse af en bestemt del af straffen,

samt

at tilladelse til udgang ikke kan gives i et tidsrum af 3 måneder fra indsæt-

telsen, hvis den indsatte er udeblevet efter tilsigelse til afsoning. Det kan

endvidere bestemmes, at den indsatte, hvis tilladelse til udgang afslås på

grund af fare for misbrug, jf. § 46, stk. 1, nr. 2, eller hvis tilladelse til udgang

tilbagekaldes på grund af misbrug eller fare herfor, jf. § 49, nr. 1 og 2, er

afskåret fra i et bestemt tidsrum at forlange en afgørelse af spørgsmålet om

tilladelse til udgang.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

§ 50 medfører, at tilladelse til udgang i behandlingsøjemed, ikke er forbe-

holdt dømte med længerevarende fængselsstraf. Bestemmelsen afviger her-

ved fra straffelovens § 36, 2. pkt.

§ 50 medfører ikke i øvrigt ændringer i forhold til de nugældende regler mv.

Der vil således bl.a. være mulighed for at videreføre den nuværende admi-

nistrative praksis, hvorefter der ved udgangsmisbrug kan træffes bestem-

melse om, at den indsatte i en bestemt periode afskæres fra at forlange, at

der træffes afgørelse om tilladelse til udgang (udgangskarantæne).

Der henvises til lovforslagets §§ 46-50 og bemærkningerne hertil.

11. Øget kontrol med og mulighed for afskæring af terrordømte og ra-

dikaliseredes kommunikation

11.1. Gældende ret

Efter de gældende regler om fuldbyrdelse af straf mv. gælder der ingen sær-

lige bestemmelser, der skal imødegå radikalisering og ekstremisme i Færø-

erne Arrest.

11.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Kriminalforsorgen har i de senere år oplevet udfordringer med radikalise-

ring og ekstremisme i fængsler og arresthuse i Danmark. Det gælder såvel i

forhold til indsatte, som er dømt for overtrædelse af en af de i straffelovens

12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser (forbrydelser mod statens

selvstændighed og sikkerhed og forbrydelser mod statsforfatningen og de

øverste statsmyndigheder, terrorisme mv.), som i forhold til indsatte, der

ikke er dømt for de nævnte forbrydelser, men som er radikaliserede, ekstre-

mistiske eller i risiko for at blive det.

Det er kriminalforsorgens vurdering, at indsatsen for at resocialisere disse

indsatte kan blive vanskeliggjort, hvis de pågældende under afsoningen

uhindret kan kommunikere med omverdenen.

Det er således kriminalforsorgens vurdering, at denne persongruppes uhin-

drede kontakt til omverdenen efter omstændighederne vil kunne fastholde

den indsatte i et radikaliseret eller ekstremistisk miljø eller påvirke den ind-

satte til at blive en del af et sådant miljø.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Det er endvidere kriminalforsorgens vurdering, at den nævnte persongrup-

pes kommunikation med én eller flere nærmere bestemte personer

–

uaf-

hængig af kommunikationens nærmere indhold

–

efter omstændighederne

vil kunne fastholde den indsatte i et radikaliseret eller ekstremistisk miljø

eller påvirke den indsatte til at blive en del af et sådant miljø.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at de mulighederne for henholds-

vis øget kontrol med og afskæring af terrordømte og radikaliseredes kom-

munikation med omverdenen, der er indført i Danmark særligt for at under-

støtte kriminalforsorgens resocialiserende arbejde, tilsvarende bør indføres

på Færøerne.

Justitsministeriet finder, at initiativet på samme måde som i Danmark bør

gennemføres ved, at der i lovforslagets regler om besøg, brevveksling og

telefonsamtaler indsættes bestemmelser om, at indsatte, som er dømt for

overtrædelse af en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede for-

brydelser, eller som af kriminalforsorgen skønnes at være radikaliserede,

ekstremistiske eller i risiko for at blive det, skal have henholdsvis overværet

deres besøg, gennemlæst deres breve og optaget, påhørt eller aflyttet deres

telefonsamtaler, hvis dette skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerheds-

mæssige hensyn, af hensyn til kriminalforsorgens indsats mod radikalise-

ring og ekstremisme eller af hensyn til at forebygge kriminalitet.

Justitsministeriet finder endvidere, at initiativet bør gennemføres ved at ind-

føre mulighed for, at den nævnte gruppe af indsatte efter omstændighederne

helt kan afskæres fra at kommunikere med én eller flere nærmere angivne

personer.

Det bemærkes, at en eller flere af de nævnte foranstaltninger vil kunne

iværksættes, uanset hvilken af bestemmelserne i straffelovens 12. eller 13.

kapitel den indsatte er dømt for overtrædelse af og uanset baggrunden her-

for. Det er således ikke en betingelse, at den pådømte kriminalitet udsprin-

ger af f.eks. religiøs ekstremisme.

Det bemærkes endvidere, at en eller flere af de foreslåede foranstaltninger

tillige vil kunne iværksættes, hvis kriminalforsorgen skønner, at den indsatte

er radikaliseret, ekstremistisk eller i risiko for at blive det.

Det bemærkes i den forbindelse, at afskæring af den nævnte persongruppes

kommunikation med en eller flere nærmere angivne personer ikke er betin-

get af, at den indsattes eventuelt tidligere kommunikation med den eller de

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

pågældende personer har haft et nærmere bestemt indhold, eller at eventuel

tidligere kommunikation har været kontrolleret.

I forhold til de nævnte grupper af indsatte er det alene afgørende for at bringe

en eller flere af de foreslåede foranstaltninger i anvendelse, at det ifølge kri-

minalforsorgens skøn er påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hen-

syn, af hensyn til kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstre-

misme eller af hensyn til at forebygge kriminalitet. Ved vurderingen heraf

vil kriminalforsorgen

–

afhængigt af omstændighederne i den konkrete sag

–

enten kunne lægge egne oplysninger til grund eller indhente en udtalelse

fra politiet eller andre myndigheder.

Det bemærkes dog, at ikke enhver ændring i den indsattes adfærd vil udgøre

et tilstrækkeligt grundlag for kriminalforsorgen til at iværksætte en eller

flere af de foreslåede foranstaltninger. Der må således være tale om holde-

punkter af en mere fast karakter, der sandsynliggør, at den indsatte er radi-

kaliseret eller i risiko for at blive det.

Spørgsmålet om, hvorvidt det er påkrævet at bringe en eller flere af de fore-

slåede foranstaltninger i anvendelse, må i øvrigt afgøres konkret i hver en-

kelt sag ud fra en samlet vurdering af de tilgængelige oplysninger om den

indsatte. I denne vurdering kan bl.a. indgå oplysninger om den pådømte kri-

minalitet og kriminalforsorgens egne observationer under afsoning eller va-

retægtsfængsling, herunder observationer relateret til den indsattes adfærd,

udtalelser, brug af litteratur, effekter, symboler og besøgende. Også oplys-

ninger modtaget fra andre myndigheder vil kunne inddrages i vurderingen.

Det må endvidere overvejes i hvert enkelt tilfælde, om formålet med at

bringe en eller flere af de foreslåede foranstaltninger i anvendelse vil kunne

tilgodeses ved mindre indgribende foranstaltninger. Eksempelvis vil der

ikke være grundlag for at bringe en eller flere af de foreslåede foranstaltnin-

ger i anvendelse, hvis formålet kan opnås ved personalet i institutionens

samtaler med den indsatte.

For så vidt angår den nærmere forståelse af udtrykkene »ordensmæssige

hensyn« og »sikkerhedsmæssige hensyn« henvises til pkt. 7 ovenfor.

Med begrebet »hensyn til at forebygge kriminalitet« sigtes til kriminalitets-

bekæmpelse og kriminalitetsforebyggelse i bredeste forstand såvel i som

uden for kriminalforsorgens institutioner.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Indsatsen mod radikalisering og ekstremisme kan i denne forbindelse om-

fatte enhver form for resocialiserende påvirkning af den nævnte gruppe af

indsatte i bredeste forstand, dvs. enhver indsats, der tager sigte på at anspore

og understøtte den indsatte i at leve en kriminalitetsfri tilværelse.

Begreberne »radikalisering« og »ekstremisme« er ikke entydige begreber,

men dækker over varierende grader af tilslutning til radikale og ekstreme

synspunkter og handlinger.

Radikalisering er en proces, som kan foregå på forskellige måder, og som

kan ske over kortere eller længere tid. Der er ingen simple årsagssammen-

hænge, og radikaliseringen kan igangsættes på baggrund af mange forskel-

lige faktorer og have forskellige endemål. Radikaliseringen kan komme til

udtryk ved støtte til radikale synspunkter eller en ekstremistisk ideologi og

kan også medføre accept af brugen af vold eller andre ulovlige midler for at

opnå et politisk eller religiøst mål.

Ekstremisme er bl.a. kendetegnet ved forenklede verdensopfattelser og fjen-

debilleder, hvor bestemte grupper eller samfundsforhold ses som truende,

samt intolerance og manglende respekt for andre menneskers synspunkter,

frihed og rettigheder.

Begrebet omfatter endvidere afvisning af grundlæggende demokratiske

værdier og normer, manglende accept af demokratiske beslutningsprocesser

og anvendelse af ulovlige og eventuelt voldelige metoder for at opnå et po-

litisk eller religiøst ideologisk mål.

De foreslåede foranstaltninger vil kunne finde anvendelse både i forhold til

personer, der har

–

eller er i risiko for at udvikle

–

radikale eller ekstremi-

stiske holdninger, men som ikke nødvendigvis søger at fremme disse gen-

nem ulovlige midler, og i forhold til personer, der søger at fremme radikale

og ekstreme holdninger gennem vold eller andre ulovlige midler.

Spørgsmålet om, hvorvidt en indsat er radikaliseret, ekstremistisk eller i ri-

siko for at blive det, vil bero på kriminalforsorgens skøn. Ved vurderingen

heraf vil kriminalforsorgen

–

afhængigt af omstændighederne i den konkrete

sag

–

enten kunne lægge egne oplysninger til grund eller indhente en udta-

lelse fra politiet eller andre myndigheder.

Forslaget indebærer, at kriminalforsorgen skal tage stilling til, om en indsat,

der tilhører den nævnte persongruppe, skal have overværet sine besøg, om

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

den pågældendes breve skal gennemlæses, og om vedkommendes telefon-

samtaler skal optages, påhøres eller aflyttes.

Det vil være personalet i institutionen, der vil skulle henholdsvis overvære

besøg, gennemlæse breve og optage, påhøre eller aflytte telefonsamtaler.

Det foreslås i tilknytning hertil, at breve til og fra indsatte, der tilhører den

relevante persongruppe under de nævnte omstændigheder, skal kunne åbnes

uden, at det sker i den indsattes påsyn.

Det bemærkes, at anvendelsen af en eller flere af de foreslåede foranstalt-

ninger ikke er betinget af, at den indsattes kommunikation med omverdenen

har et nærmere bestemt indhold. Kommunikation, hvis indhold må formo-

des ikke at være af religiøs eller ekstremistisk karakter, vil således også

kunne kontrolleres som led i den foreslåede ordning.

Kriminalforsorgen vil med forslaget få adgang til uden retskendelse at gen-

nemlæse breve til og fra en indsat og optage, påhøre eller aflytte den pågæl-

dendes telefonsamtaler, hvis de beskrevne betingelser er opfyldt. Forslaget

vil således

–

i sammenhæng med bestemmelsen i lovforslagets § 55, stk. 2

–

udgøre en særegen undtagelse til grundlovens § 72, hvorefter bl.a. brud på

post- og telefonhemmeligheden alene må ske efter en retskendelse, hvor in-

gen lov hjemler en særegen undtagelse.

I de tilfælde, hvor der er tale om besøg af eller henholdsvis brevveksling og

telefonsamtale med nærtstående, vil der være en vis formodning for, at det

ikke er påkrævet at iværksætte en eller flere af de nævnte foranstaltninger.

Ved nærtstående personer forstås ægtefælle eller samlever, børn, børnebørn,

forældre, søskende, bedsteforældre, oldeforældre og andre personer, til

hvem den indsatte har en sådan tilknytning, at denne kan ligestilles med

disse familiebånd.

Dette gælder dog ikke nærtstående, der er dømt for overtrædelse af en af de

i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, hvor de fore-

slåede foranstaltninger derfor vil kunne iværksættes.

Også i situationer, hvor politiet eller kriminalforsorgen er i besiddelse af

oplysninger om, at en nærtstående er radikaliseret, ekstremistisk eller i ri-

siko for at blive det, vil en eller flere af de foreslåede foranstaltninger kunne

iværksættes i forhold til denne persongruppe.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

I situationer, hvor politiet eller kriminalforsorgen er i besiddelse af oplys-

ninger om, at en indsat har misbrugt eller vil misbruge adgangen til at kom-

munikere med nærtstående, vil de foreslåede foranstaltninger ligeledes

kunne iværksættes i forhold til nærtstående.

Det bemærkes, at besøg af en advokat fortsat altid vil skulle være uovervæ-

ret, og at en indsat fortsat vil have ret til ukontrolleret brevveksling og tele-

fonsamtaler med en række nærmere angivne færøske, danske og internatio-

nale myndigheder, institutioner og personer mv., herunder advokater i over-

ensstemmelse med lovforslagets regler herom, jf. bemærkningerne til §§ 56

og 57.

Det forudsættes, at indsatte, der får gennemlæst deres breve og optaget, på-

hørt eller aflyttet deres telefonsamtaler, vil skulle orienteres herom efter de

regler, som ministeren får bemyndigelse til at fastsætte om adgang til brev-

veksling og telefonering i medfør af lovforslagets § 55, stk. 8, og § 57, stk.

6. Sådanne regler er i Danmark fastsat i bekendtgørelse nr. 110 af 30. januar

2019 om adgangen til brevveksling for indsatte, der udstår fængselsstraf el-

ler forvaring i kriminalforsorgens institutioner (brevbekendtgørelsen) og be-

kendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2019 om adgangen til at telefonere for

indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens insti-

tutioner (telefonbekendtgørelsen).

Det bemærkes i den forbindelse, at det bl.a. forudsættes, at der fastsættes

regler om, at institutionen i forbindelse med et overværet besøg vil kunne

træffe afgørelse om, at besøget skal afbrydes, hvis det findes påkrævet.

Hvis lovforslaget vedtages, vil det på samme måde administrativt blive fast-

sat, at en telefonsamtale skal afbrydes, hvis samtalen påhøres eller aflyttes,

og det findes påkrævet.

Det bemærkes endvidere, at i tilfælde, hvor gennemlæsning af et brev har

fundet sted, kan brevet efter omstændighederne tilbageholdes af kriminal-

forsorgsområdet, jf. lovforslagets § 55, stk. 5.

Det bemærkes i den forbindelse, at brevets indhold ikke er afgørende for,

om det kan tilbageholdes som led i den foreslåede ordning. Breve, hvis ind-

hold ikke er af religiøs eller ekstremistisk karakter, vil således også kunne

tilbageholdes alene med det formål at sikre, at der ikke er kontakt mellem

en indsat og én eller flere nærmere bestemte personer.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Hvis lovforslaget vedtages, vil det administrativt blive fastsat, at kriminal-

forsorgens beslutning om, at besøg skal være overværet, breve gennemlæ-

ses, og telefonsamtaler optages, påhøres eller aflyttes, i almindelighed ikke

vil kunne påklages administrativt.

For så vidt angår besøg vil det dog administrativt blive fastsat, at kriminal-

forsorgens beslutning om forbud mod besøg af en nærtstående person og

inddragelse af en tilladelse til besøg af en sådan person, vil kunne påklages

administrativt. På samme måde vil det administrativt blive fastsat, at krimi-

nalforsorgens beslutning om, at besøg af en nærtstående person skal over-

væres, vil kunne påklages administrativt.

For så vidt angår breve vil det på samme måde administrativt blive fastsat,

at en beslutning om henholdsvis gennemlæsning og tilbageholdelse af brev-

veksling med nærtstående, vil kunne påklages administrativt.

Der henvises desuden til lovforslagets §§ 52, 55 og 57 og bemærkningerne

hertil. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 21, stk. 2, nr. 1 og § 25, nr. 2,

vedrørende særlige regler om anbringelse og overførsel som led i kriminal-

forsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme.

12. Disciplinærstraf

12.1. Gældende ret

Regler om disciplinærstraf er fastsat i straffelovens § 47, stk. 1 og 2.

Efter § 47, stk. 1, kan der over for dømte, der udstår frihedsstraf, anvendes

følgende disciplinærstraffe: (1) udelukkelse fra begunstigelser, der er hjem-

let for dømte, hvis opførsel er tilfredsstillende, (2) udelukkelse fra arbejde

indtil 14 dage, (3) hensættelse i strafcelle indtil 3 måneder samt (4) udeluk-

kelse fra arbejdsgodtgørelse eller inddragelse af allerede erhvervet arbejds-

godtgørelse.

Efter § 47, stk. 2, kan flere disciplinærstraffe anvendes i forening.

Straffelovens regler suppleres af regler fastsat i fuldbyrdelsesbekendtgørel-

sens §§ 33-36.

Efter fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 33, 1. led, kan der ikendes discipli-

nærstraf for overtrædelse af § 19, stk. 2 og 4 (overtrædelse af straffelovgiv-

ningen samt pligten til at anvende god omgangstone i forholdet til personalet

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

og medindsatte og til at følge personalets anvisninger), samt for overtræ-

delse af regler, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har fastsat i henhold

til § 8, stk. 3 (indsattes adgang til selv at skaffe sig levnedsmidler), § 20 (om

indsattes brug af egne effekter og adgang til at disponere over penge og

ejendele i institutionen), § 21, stk. 2 (indsattes pligt til at lade sig fotografere

ved institutionens foranstaltning), § 22 (indsattes adgang til brevveksling og

besøg) og § 24 (indsattes adgang til udgang).

Efter fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 33, 2. led, kan der endvidere ikendes

disciplinærstraf for overtrædelse af ordensbestemmelser mv., som instituti-

onens leder har fastsat, jf. § 19, stk. 3, og for overtrædelse af andre regler,

som institutionens leder har udfærdiget i henhold til bestemmelser, fastsat

af Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Endelig kan der ikendes disciplinærstraf i tilfælde, hvor den indsatte søger

at unddrage sig den fortsatte strafudståelse, jf. fuldbyrdelsesbekendtgørel-

sens § 33, 3. led.

Det fremgår desuden af fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 33, 1. led, at der

kan ikendes disciplinærstraf for overtrædelse af § 12, stk. 1 (overtrædelse af

arbejdspligten). Denne disciplinærstrafhjemmel anvendes imidlertid i prak-

sis ikke, idet der på Færøerne alene findes et arresthus, og idet de indsatte

derfor

–

på linje med hvad der er gældende ret i arresthuse i Danmark

–

har

ret, men ikke pligt til at arbejde, jf. herom ligeledes ovenfor i pkt. 9.1. i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

I fuldbyrdelsesbekendtgørelsens §§ 34-36 er der fastsat nærmere regler om

fremgangsmåden mv. ved ikendelse og fuldbyrdelse af disciplinærstraf.

Efter § 34, stk. 1, er den disciplinære myndighed hos institutionens leder

eller den, som lederen bemyndiger til på sit ansvar at udøve den. Den disci-

plinære myndighed omfatter ikke adgang til at påkende forhold, der vedrø-

rer tiden, hvor den indsatte endnu var undergivet reglerne for varetægts-

fængslede, eller tidsrum under strafudståelsen, hvor den indsatte er udleve-

ret til politiet. Endvidere er den disciplinære myndighed ophævet under den

indsattes fravær fra institutionen, hvis straffuldbyrdelsen anses for afbrudt,

jf. § 34, stk. 2.

Efter § 34, stk. 3, ophører institutionslederens disciplinære myndighed, når

den indsatte løslades. Overføres den indsatte til fortsat strafudståelse i anden

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

anstalt eller i et arresthus, overgår disciplinærmyndigheden hertil, jf. § 34,

stk. 4.

Efter § 35, stk. 1 og 2, skal der til brug for disciplinærsagens afgørelse fore-

ligge fyldestgørende indberetninger om de formodede overtrædelser og fo-

retages de nødvendige undersøgelser i sagen, herunder eventuelle afhørin-

ger. Den indsatte skal have lejlighed til at udtale sig, og der skal gøres notat

i en særlig protokol om disciplinærsagers gennemførelse og afgørelse.

Hvis det efter sagens omstændigheder ikke er påkrævet, at en ikendt disci-

plinærstraf umiddelbart fuldbyrdes, kan det bestemmes, at fuldbyrdelsen af

straffen eller en del af denne udsættes, således at et nærmere bestemt tids-

rum, eventuelt den resterende del af opholdstiden i institutionen, fastsættes

som prøvetid. Når omstændighederne taler derfor, kan der i stedet for iken-

delse af disciplinærstraf tildeles en advarsel, jf. § 36, stk. 1 og 2.

Nærmere regler om ikendelse af disciplinærstraf er i medfør af fuldbyrdel-

sesbekendtgørelsens § 35, stk. 3, og § 36, stk. 3, fastsat i Justitsministeriets

cirkulære nr. 44 af 10. marts 1976 med senere ændringer om anvendelse og

fuldbyrdelse af disciplinærstraf over for indsatte og om disciplinærsagers

gennemførelse (disciplinærcirkulæret). Endvidere er der i tilknytning til cir-

kulæret udstedt en vejledning af 5. december 1995 om behandling af sager

om disciplinærstraf mv. i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene.

Efter disciplinærcirkulærets § 1 kan som disciplinærstraf anvendes bøde og

strafcelle. I forbindelse med betinget strafcelle kan bøde anvendes.

I praksis gives ofte en advarsel i stedet for ikendelse af en disciplinærstraf.

En sådan advarsel tillægges betydning ved bedømmelsen af senere discipli-

nærforseelser.

Om udmåling og fuldbyrdelse af bøde fremgår det af § 2, at bødens størrelse

fastsættes under hensyn til overtrædelsens art og omfang til et beløb, der i

det enkelte tilfælde ikke overstiger 1 uges arbejdsfortjeneste, beregnet på

grundlag af arbejdspengenes normalsats. Bøde indeholdes i den indsattes

arbejdspenge eller dagpenge.

Om udmåling og fuldbyrdelse af strafcelle gælder efter § 3, at varigheden af

strafcelle fastsættes under hensyn til overtrædelsens art og omfang til et tids-

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

rum af højst 4 uger. Strafcelle kan dog ikke ikendes i mere end 1 uge, med-

mindre der foreligger undvigelse, forsøg herpå, udeblivelse fra udgang eller

grovere disciplinærforseelse i øvrigt.

Ikendelse af disciplinærstraf i videre omfang end efter reglerne i §§ 1-3 kan

kun finde sted med godkendelse af Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf.

§ 4.

Efter § 5 må anvendelse af disciplinærstraf i øvrigt kun finde sted i det om-

fang, at afgørende hensyn til opretholdelse af orden og sikkerhed i instituti-

onen kræver det, hvis den indsattes forhold har givet anledning til, at der i

henhold til reglerne om fuldbyrdelse af frihedsstraf træffes andre foranstalt-

ninger - bortset fra erstatning og konfiskation - på grund af misbrug eller

utilladelig adfærd.

Er der begrundet formodning om, at en indsat har overtrådt bestemmelser,

der må antages at medføre disciplinærstraf i form af strafcelle, kan den på-

gældende midlertidigt anbringes i forhørscelle, hvis det er nødvendigt af

hensyn til undersøgelsens gennemførelse. Er beslutning truffet af andre end

institutionens leder, skal denne snarest underrettes herom, jf. § 6, stk. 1.

Ved anbringelse i forhørscelle skal den indsatte snarest muligt orienteres om

begrundelsen for anbringelsen og have lejlighed til at udtale sig, jf. § 6,

stk. 2. Den tid, som en indsat har været anbragt i forhørscelle under disci-

plinærsagens gennemførelse, skal efter § 6, stk. 3, fradrages i udståelsen af

strafcelle.

I disciplinærcirkulærets §§ 7-11 er der fastsat nærmere regler om discipli-

nærsagers gennemførelse. Disse regler har bl.a. til formål at sikre, at den

indsatte får lejlighed til at gøre sig bekendt med og udtale sig om det grund-

lag, som afgørelsen bygger på.

Efter § 12, stk. 1 og 2, anbringes indsatte, der hensættes i forhørscelle eller

udstår strafcelle, i særlig afdeling eller i eget opholdsrum.

Indsatte, der hensættes i forhørscelle eller udstår strafcelle, er udelukket fra

fællesskab i institutionen. Der er i almindelighed adgang til dagligt at til-

bringe mindst 1 time i fri luft. Der er endvidere adgang til deltagelse i guds-

tjeneste i institutionen, medmindre sikkerhedshensyn taler derimod. Institu-

tionens leder kan i øvrigt tillade begrænset fællesskab, hvis særlige forhold

i det enkelte tilfælde taler derfor, jf. i det hele § 12, stk. 3.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Endelig følger det af § 12, stk. 4 og 5, at den indsatte under ophold i straf-

celle skal anvises beskæftigelse, som kan udføres i enrum. Den indsatte er

ikke undergivet andre begrænsninger end dem, der følger af udelukkelsen

fra fællesskab. Institutionens leder kan dog fastsætte generelle begrænsnin-

ger med hensyn til medtagelse af egne effekter i tilfælde, hvor udståelse af

strafcelle finder sted i særlig afdeling eller arresthus. For ophold, der har

varet i mere end 7 dage, kan der dog ikke fastsættes andre begrænsninger

end sådanne, der er nødvendige på grund af pladsforholdene i arresthuset

eller særlige sikkerhedshensyn.

Færøernes Arrest har

–

på tilsvarende måde som for institutionerne i Dan-

mark - udarbejdet en oversigt over normalreaktioner i disciplinærsager med

henblik på at sikre, at der følges en praksis, hvor ensartede tilfælde så vidt

muligt behandles ens.

12.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som § 67 i lovforslaget indsættes en bestemmelse, hvorefter en indsat af

kriminalforsorgsområdet skal ikendes disciplinærstraf ved (1) overtrædelse

af § 32 (tilsidesættelse af pligten til at efterkomme personalets anvisninger),

(2) udeblivelse, (3) undvigelse eller forsøg herpå, (4) nægtelse af afgivelse

af udåndingsprøve eller urinprøve efter § 60 a, (5) indtagelse af alkohol,

euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er frobudt efter den almindelige

lovgivning, (6) overtrædelse af de regler eller anvisninger, der gælder for

rygning i institutionen, (7) overtrædelse af straffelovgivningen, når overtræ-

delsen tillige indebærer en selvstændig krænkelse af orden eller sikkerhed i

institutionen, (8) overtrædelse af regler fastsat af justitsministeren, når det i

reglerne er bestemt, at overtrædelse kan medføre disciplinærstraf, og (9)

overtrædelse af regler, fastsat af kriminalforsorgsområdet, når det i reglerne

er bestemt, at overtrædelse kan medføre disciplinærstraf.

Foruden en lovfæstelse af adgangen til at ikende disciplinærstraf indebærer

den foreslåede bestemmelse, at de nævnte forseelser altid skal være forbun-

det med en disciplinærstraf.

Dette skal for det første sikre en klar praksis for, hvornår disciplinære sank-

tioner anvendes, herunder når den pågældende forseelse samtidig udgør et

strafbart forhold og derfor skal anmeldes til politiet. Justitsministeriet har

endvidere lagt vægt på, at de foreslåede muligheder for disciplinære sankti-

oner spænder over advarsel, bøde og strafcelle som den mest indgribende

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

sanktion. Der er således mulighed for at tage højde for formildende og skær-

pende omstændigheder og tilpasse sanktionen til de konkrete omstændighe-

der, hvorfor der efter Justitsministeriets opfattelse ikke er nogle retssikker-

hedsmæssige betænkeligheder forbundet med, at disciplinærstraf i en eller

anden form gøres obligatorisk, når det

–

efter gældende procedure

–

bevis-

mæssigt kan lægges til grund, at den indsatte har gjort sig skyldig i forseel-

sen. Den foreslåede ordning svarer til gældende ret i Danmark, jf. bestem-

melsen i § 67 i den danske straffuldbyrdelseslov, jf. lovbekendtgørelse nr.

1333 af 9. december 2019.

Bestemmelsen medfører i forhold til de nugældende regler og praksis, at

disciplinærstraf alene kan ikendes for forseelser, når det af en lovbestem-

melse eller en administrativ forskrift udtrykkeligt fremgår, at den pågæl-

dende forseelse kan medføre disciplinærstraf.

Det foreslås på den baggrund, at bestemmelserne i straffelovens § 47, stk. 1

og 2, ophæves, jf. herved lovforslagets § 125.

Endvidere foreslås det i lovforslagets § 68, stk. 1, at der som disciplinærstraf

kan anvendes advarsel, bøde og strafcelle.

I stk. 2 foreslås anvendelsen af strafcelle begrænset til følgende forhold eller

forsøg herpå: 1) Udeblivelse eller undvigelse, 2) indsmugling, besiddelse

eller indtagelse af alkohol, euforiserende stoffer 3) eller andre stoffer, der er

forbudt efter den almindelige lovgivning, 4) nægtelse af afgivelse af udån-

dingsprøve eller urinprøve efter § 60 a, 5) indsmugling eller besiddelse af

våben og andre personfarlige genstande, 6) vold eller trusler om vold mod

medindsatte, personale eller andre i institutionen, 7) groft hærværk og 8)

andre grove eller oftere gentagne forseelser.

Endelig foreslås som stk. 3 og 4 bestemmelser, hvorefter disciplinærstraf i

form af bøde og strafcelle kan ikendes i forening, og fuldbyrdelsen af disci-

plinærstraf helt eller delvis kan undlades på betingelse af, at den indsatte i

en bestemt periode ikke begår strafbart forhold eller en ny disciplinærforse-

else.

Den foreslåede bestemmelse i § 68 indeholder en udtømmende opregning

af arten af mulige disciplinærstraffe og af de tilfælde, hvor anvendelse af

disciplinærstraf i form af strafcelle kan komme på tale.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Med udtrykket »stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning«,

sigtes bl.a. til ulovlige dopingmidler.

Indsmugling af medicin i strid med de regler, der gælder for institutionen,

kan straffes disciplinært med strafcelle, hvis det drejer sig om medicin, der

er omfattet af lovgivningen om euforiserende stoffer. I modsat fald vil ind-

smugling, besiddelse eller indtagelse mv. alene kunne straffes disciplinært

med advarsel eller bøde, jf. § 68, stk. 1.

Herudover foreslås det, at der indføres mulighed for at anvende strafcelle

ved groft hærværk, jf. § 68, stk. 2, nr. 6, idet der i praksis kan være behov

for at reagere med strafcelle i disse tilfælde.

På andre forseelser, der ikke er grove, jf. § 68, stk. 2, nr. 1-7, 1. led, bør der

herefter alene være mulighed for at anvende strafcelle, hvis der er tale

om oftere gentagne forseelser, jf. herved § 68, stk. 2, nr. 7, 2. led.

§ 68 medfører i overensstemmelse med de nugældende administrative regler

og praksis, at arten af mulige disciplinærstraffe indskrænkes til bøde og

strafcelle, jf. herved straffelovens § 47, stk. 1, og pkt. 12.1 ovenfor.

Endvidere medtages advarsel som en disciplinærstraf, idet en advarsel i

praksis tillægges betydning ved senere disciplinærforseelser, jf. pkt. 11.1.

ovenfor. Herved opnås det, at de retssikkerhedsgarantier, der gælder bl.a.

med hensyn til fremgangsmåden ved ikendelse af disciplinærstraffe, også

finder anvendelse i sager, der afgøres med en advarsel.

Som § 69, stk. 1, foreslås indsat en bestemmelse, hvorefter bødens størrelse

fastsættes under hensyn til overtrædelsens art og omfang, idet bøden dog

højst kan udgøre et beløb svarende til det almindelige vederlag, der udbeta-

les indsatte for en uges beskæftigelse med fradrag af den del af vederlaget,

som er beregnet til dækning af personlige fornødenheder.

Med udtrykket »det almindelige vederlag, der udbetales indsatte for en uges

beskæftigelse,« sigtes til den normale grundløn for en uges beskæftigelse

uden tillæg af nogen art (for tiden ca. 400 kr.).

Som § 69, stk. 2, foreslås en bestemmelse, hvorefter en ikendt bøde kan

modregnes i den indsattes vederlag for beskæftigelse efter § 42, stk. 1, idet

den indsatte dog mindst skal have udbetalt en ydelse til dækning af person-

lige fornødenheder.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Endvidere foreslås som § 70, stk. 1, indsat en bestemmelse, hvorefter varig-

heden af strafcelle fastsættes under hensyn til overtrædelsens art og omfang

til et tidsrum af højst 4 uger. For unge under 18 år fastsættes tidsrummet dog

til højst 7 dage, medmindre sagen angår vold mod personale i institutionen,

jf. nedenfor.

Det forudsættes, at varigheden af en strafcelleanbringelse fastsættes til et

tidsrum af maksimum 3 dage i alle almindeligt forekommende tilfælde ved-

rørende afsonere under 18 år. Kun i særlige tilfælde bør varigheden fastsæt-

tes til et tidsrum af mere end 3 dage. Der tænkes herved navnlig på genta-

gelsestilfælde i sager om besiddelse af mobiltelefon, besiddelse af eller han-

del med hårde euforiserende stoffer og sager vedrørende forseelser af mere

alvorlig karakter, herunder sager vedrørende overfald på medindsatte.

I sager om vold mod kriminalforsorgens personale vil der kunne ikendes

strafcelle i op til 4 uger.

I stk. 2 foreslås det fastsat, at en indsat, der er ikendt strafcelle, anbringes i

anden afdeling eller eget opholdsrum og er udelukket fra fællesskab i insti-

tutionen. Unge under 18 år kan dog deltage i beskæftigelse i institutionen,

medmindre konkrete grunde taler herimod. Hensigten hermed er generelt at

åbne mulighed for, at unge under 18 år under udståelse af strafcelle kan del-

tage i beskæftigelse i institutionen, medmindre konkrete grunde taler her-

imod. Dette vil indebære, at afsonere under 18 år alene afskæres fra samvær

med andre indsatte i fritiden, mens beskæftigelsesaktiviteter som udgangs-

punkt kan afvikles i fællesskab med andre. Hermed sigtes både til deltagelse

i arbejde, uddannelse og andre godkendte aktiviteter, herunder behandlings-

forløb.

Som stk. 3 foreslås en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte reg-

ler om udståelse af strafcelle.

Som § 71, stk. 1, foreslås indsat en bestemmelse, hvorefter der ved begrun-

det mistanke om, at en indsat har overtrådt bestemmelser, der må antages at

medføre strafcelle som disciplinærstraf, kan træffes bestemmelse om at an-

bringe den pågældende i forhørscelle, hvis det er nødvendigt af hensyn til

gennemførelsen af undersøgelser i disciplinærsagen.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Som § 71, stk. 2, foreslås indsat en bestemmelse, hvorefter anbringelse i for-

hørscelle ikke må udstrækkes i længere tid, end undersøgelsen nødvendig-

gør, og højst kan vare i 5 dage.

Hertil føjes i § 71, stk. 3 og 4, bestemmelser, hvorefter den tid, som en ind-

sat har været anbragt i forhørscelle, skal fradrages i udståelsen af strafcelle,

og anbringelse i forhørscelle sker efter samme regler som udståelse af straf-

celle.

Endelig foreslås i § 72 indsat en bemyndigelse for justitsministeren til at

fastsætte regler om behandlingen af disciplinærsager.

Det bemærkes, at det med lovforslagets § 112, nr. 3 foreslås, at endelige

afgørelser efter lovforslagets § 70, stk. 1, jf. § 67 (disciplinærstraf i form af

strafcelle i mere end 7 dage) inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den

indsatte, kan kræves indbragt til prøvelse for retten. Sagen indbringes i så

fald uden unødigt ophold for retten af Direktoratet for Kriminalforsorgen,

der fremsender sagens akter med oplysning om den påklagede afgørelse og

en redegørelse for de omstændigheder, der påberåbes, samt for de beviser,

der kan have betydning for sagens afgørelse, jf. § 114, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 67-72 og bemærkningerne hertil.

13. Prøveløsladelse

13.1. Gældende ret

De almindelige bestemmelser for løsladelse på prøve er reguleret af den fæ-

røske straffelovs §§ 38-43.

Den færøske straffelovs § 38 indeholder således udgangspunktet for, hvor-

når en indsat kan løslades på prøve, mens den færøske straffelovs § 39 re-

gulerer de nærmere vilkår for prøveløsladelse. Den færøske straffelovs § 40

regulerer kompetencen til at træffe afgørelse ved overtrædelse af vilkår i

prøvetiden. Endelig behandles i § 40 a spørgsmålet om tidlig prøveløsla-

delse (den såkaldte noget for noget-ordning).

I tillæg hertil indeholder den færøske straffelovs §§ 41-42 reglerne for prø-

veløsladelse af livstidsdømte.

§ 41 indeholder regler om, hvornår der skal

træffes afgørelse om, hvorvidt en livstidsdømt skal løslades på prøve, for-

udsætninger for at prøveløsladelse vil kunne ske samt regler om vilkår for

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

en prøveløsladelse.

I den færøske straffelovs § 42 reguleres kompetencen til

at træffe afgørelse ved overtrædelse af vilkår i prøvetiden.

Endelig regulerer den færøske straffelovs § 43 adgangen til betinget benåd-

ning (hel eller delvis eftergivelse af straf) af såvel tidsbestemt straf som straf

af fængsel på livstid.

Bestemmelserne i den færøske straffelovs §§ 38-43 svarer i hovedtræk til

§§ 38-43 i den danske straffelov.

13.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De færøske myndigheder har som nævnt under pkt. 4.1. i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger siden den 1. marts 2010 overtaget sagsområdet

”strafferetten”. Det fremgår af den fælleserklæring, som blev udarbejdet i

forbindelse

med overtagelsen, at sagsområdet ”strafferetten” omfatter regler

vedrørende blandt andet almindelige betingelser for strafferetlige bestem-

melsers anvendelse, strafbarhedsbetingelser, forsøg og medvirken, strafan-

svar for juridiske personer, straffene, betingede domme, samfundstjeneste,

andre retsfølger af den strafbare handling, straffens fastsættelse og ophør af

den strafbare handlings retsfølger.

Det fremgår endvidere af erklæringen, at kriminalforsorgsområdet ikke

overtages, og at overtagelsen derfor ikke omfatter det sagsområde, som er

dækket af §§ 34-40 a, § 44, stk. 1, 2. pkt., § 44, stk. 2 og 3, §§ 45-49, §§ 51-

55, § 57, stk. 2, og § 74 i lovbekendtgørelse nr. 215 af 24. juni 1939 af

straffeloven, som senest ændret ved anordning nr. 182 af 28. februar 2007.

Som fremhævet under pkt. 4.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger

har Justitsministeriet efter drøftelse med Færøernes Landsstyre i forbindelse

af udarbejdelsen af forslag til straffuldbyrdelseslov for Færøerne fundet

an-

ledning til at fravige denne erklæring.

Justitsministeriet finder det således hensigtsmæssigt, at de bestemmelser i

den færøske straffelov, som vedrører løsladelse på prøve, ophæves og er-

stattes af lignende bestemmelser i den foreslåede straffuldbyrdelseslov for

Færøerne.

Den foreslåede samling af prøveløsladelsesbestemmelserne i straffuldbyr-

delsesloven indebærer, at der vil ske en fravigelse af den fælleserklæring,

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

som i sin tid blev udarbejdet i forbindelse med de færøske myndigheders

overtagelse af

sagsområdet ”strafferetten”.

Det betyder for det første, at den færøske straffelovs § 40, stk. 1 (nyt straf-

bart forhold i prøvetiden), fremadrettet skal anses for at høre under sagsom-

rådet ”strafferetten”. Det skyldes, at bestemmelsen efter Justitsministeriets

opfattelse er nært knyttet til straffens fastsættelse under en almindelig straf-

fesag

og dermed en del af ”strafferetten”.

Bestemmelsen vedrører således

domstolenes kompetence til at tage stilling til, om det skal have betydning

for udmålingen af straffen i en ny straffesag, at kriminaliteten er begået i

prøvetiden. Til forskel herfra vedrører den færøske straffelovs § 40, stk. 2-

6, kriminalforsorgens adgang til at træffe administrativ afgørelse, hvis der i

øvrigt sker overtrædelse af vilkår i prøvetiden, som dermed ikke knytter sig

til udmålingen af en straf under en konkret straffesag.

De foreslåede ændringer medfører for det andet, at den færøske straffelovs

§§ 41-43 med undtagelse af § 42, stk. 1, fremadrettet skal anses for at høre

under sagsområdet ”kriminalforsorgen”, selv om bestemmelserne ikke er

opregnet i fælleserklæringen som hørende under dette område. § 41 og § 42,

stk. 2, supplerer efter Justitsministeriets opfattelse den færøske straffelovs

§§ 38-40 a i forhold til livstidsdømte og relaterer således til straffens fuld-

byrdelse og ikke til straffens fastsættelse. Tilsvarende gør sig efter Justits-

ministeriets opfattelse gældende i forhold til § 43 om betinget benådning.

Konkret foreslås det, at §§ 38-43 (på nær § 40, stk. 1, og § 42, stk. 1, jf.

ovenfor) i den færøske straffelov om løsladelse på prøve ophæves og erstat-

tes af lignende bestemmelser i den foreslåede straffuldbyrdelseslov (§§ 79

a-g).

Det bemærkes i den forbindelse, at der ved formuleringen af de pågældende

bestemmelser i straffuldbyrdelsesloven generelt er taget udgangspunkt i re-

guleringen af prøveløsladelse i den danske straffelov med henblik på en op-

datering af de færøske bestemmelser. Dog er de bestemmelser i den danske

straffelovs §§ 38, stk. 5-7, § 39, stk. 3-5, og

§ 41, stk. 3-4, og 6-8,

som

indført i forbindelse med de såkaldte bandepakker (lov nr. 501 af 12. juni

2009 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, våbenloven, lov om poli-

tiets virksomhed, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forvaltningsloven

(styrket indsats mod bandekriminalitet m.v.), lov nr. 733 af 25. juni 2014

om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstof-

fer, lov om politiets virksomhed og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (initi-

ativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.) ) og lov nr. 672 af 8. juni 2017

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

om ændring af straffeloven, lov om forbud mod ophold i bestemte ejen-

domme og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (styrket indsats mod rocker- og

bandekriminalitet m.v.)) ikke medtaget i de relevante bestemmelser i lov-

forslaget.

Den foreslåede bestemmelse i § 79 a indeholder de grundlæggende betin-

gelser for, hvornår den dømte kan løslades på prøve. Bestemmelsen svarer

til den danske straffelovs § 38 med den undtagelse, at den foreslåede be-

stemmelse ikke indeholder særlige regler om prøveløsladelse af dømte, som

skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, som er aktivt involve-

ret i en verserende voldelig konflikt, eller som er dømt for en overtrædelse,

som har baggrund i eller tilknytning til en sådan konflikt (den danske straf-

felovs § 38, stk. 5-7).

Bestemmelsen viderefører § 38 i straffeloven for Færøerne, som samtidig

foreslås ophævet. Med lovforslaget lægges der dog op til, at den gældende

bestemmelse i den færøske straffelovs § 38, stk. 3, hvorefter prøveløsladelse

i almindelighed ikke kan ske, når den resterende straffetid er mindre end 30

dage, ikke videreføres. En tilsvarende bestemmelse (§ 38, stk. 3) blev op-

hævet i den danske straffelov ved lov nr. 628 af 12. juni 2013 om ændring

af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om statens uddan-

nelsesstøtte (Udvidet mulighed for prøveløsladelse og fodlænkeafsoning,

SU i skoleperioder under uddannelsen til fængselsbetjent m.v.), da parterne

bag kriminalforsorgens økonomi 2013-16 fandt, at der i alle tilfælde bør

kunne ske prøveløsladelse, hvis den dømte opfylder betingelserne herfor,

uanset at den resterende straffetid er mindre end 30 dage. Parterne henviste

bl.a. til, at prøveløsladelse og de dertil knyttede muligheder for fastsættelse

af prøvetid og vilkår er vigtige elementer i en vellykket udslusning af ind-

satte, idet prøvetid og vilkår mv. kan hjælpe eller påvirke den dømte til at

leve en kriminalitetsfri tilværelse efter løsladelsen. Der henvises til de al-

mindelige bemærkninger til det danske lovforslag, pkt. 3.2.1, jf. Folketings-

tidende 2012-13, tillæg A, L 133, som fremsat, side 8.

Med lovforslaget lægges der endvidere op til, at justitsministerens kompe-

tence til at overlade afgørelseskompetencen i prøveløsladelsessager ikke

længere begrænses til bestemte grupper af sager, som tilfældet er efter den

gældende bestemmelse i den færøske straffelovs § 38, stk. 2, 2. pkt. Dette

svarer til den ændring af den danske straffelov, som blev gennemført ved

lov nr. 739 af 25. juni 2014 om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse

af straf m.v., retsplejeloven og lov om Offerfonden (Reorganisering af kri-

minalforsorgen, herunder begrænsning af klageadgangen), og som udsprang

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

af reorganiseringen af kriminalforsorgen. Reorganiseringen indebar bl.a., at

kompetencen til at træffe afgørelse i konkrete sager som hovedregel henhø-

rer under kriminalforsorgsområderne, mens direktoratet alene har bevaret

sin afgørelseskompetence i sager af helt særlig karakter. Der henvises til de

almindelige bemærkninger til det danske lovforslag, pkt. 4.1.3 og 4.2.3, jf.

Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 190, som fremsat, side 10-11 og 13-

14.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 79 a.

Den foreslåede § 79 b regulerer de vilkår, som kan fastsættes for prøveløs-

ladelsen. Bestemmelsen svarer med enkelte undtagelser til den danske straf-

felovs § 39. Det foreslås således ikke at medtage bestemmelser svarende til

den danske straffelovs § 39, stk. 3-5, da disse

bestemmelser er indsat som

led i de såkaldte bandepakker, som ikke foreslås medtaget i den færøske

straffuldbyrdelseslov, jf. pkt. 4.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen viderefører med enkelte undtagelser § 39 i den færøske straf-

felov, der foreslås ophævet som konsekvens heraf. Den foreslåede bestem-

melse i stk. 2 adskiller sig fra § 39, stk. 2, i den færøske straffelov, idet den

ikke indeholder en henvisning til straffelovens § 57, stk. 2, og § 59, stk. 1,

om fastsættelse af nærmere regler for gennemførelsen af tilsyn og vilkår i

relation til betingede domme. Dette skyldes, at straffelovens § 57, stk. 2, og

§ 59, stk. 1, foreslås ophævet som led i gennemførelsen af straffuldbyrdel-

sesloven for Færøerne. Der henvises til bemærkningerne til § 125 i lov-

forslaget. Tilsvarende bestemmelser blev ophævet i den danske straffelov

ved lov nr. 433 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige lovbestemmelser

i forbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

(Ændringer som følge af straffuldbyrdelsesloven, afskaffelse af hæftestraf-

fen og prøveløsladelse af livstidsdømte m.v.).

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 79 b.

Den foreslåede § 79 c regulerer kompetencen til at træffe afgørelse ved over-

trædelse af vilkår i prøvetiden, som er delt mellem domstolene og admini-

strationen. Bestemmelsen svarer til den danske straffelovs § 40 og videre-

fører § 40 i den færøske straffelov. Dog foreslås det, at den gældende be-

stemmelse i den færøske straffelovs § 40, stk. 1, opretholdes i straffeloven,

da bestemmelsen vedrører rettens kompetence til at udmåle straf under en

konkret straffesag, som fortsat bør reguleres i straffeloven. § 40, stk. 2-6, i

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

den færøske straffelov foreslås derimod flyttet til straffuldbyrdelsesloven og

ophæves som konsekvens heraf.

I modsætning til den gældende bestemmelse i den færøske straffelovs § 40,

stk. 2, indsættes der desuden en bemyndigelsesbestemmelse, således at

justitsministeren kan delegere sine kompetencer efter bestemmelsen til en

underordnet myndighed. For så vidt angår baggrunden herfor henvises der

til bemærkningerne til § 79 a om reorganiseringen af kriminalforsorgen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 79 c.

Den foreslåede § 79 d fastsætter reglerne for tidlig prøveløsladelse af ind-

satte, som yder en særlig indsats for at ruste sig mod tilbagefald til krimina-

litet mv. (den såkaldte ”noget for noget-ordning”). Bestemmelsen giver mu-

lighed for at fravige hovedreglen i § 79 a, stk. 1, således at visse kategorier

af dømte efter en konkret vurdering kan prøveløslades, før to tredjedele af

straffetiden er udstået, og supplerer undtagelsesbestemmelsen i § 79 a, stk.

2 (tidlig prøveløsladelse under særlige omstændigheder).

Bestemmelsen svarer til den danske straffelovs § 40 a og viderefører med

enkelte undtagelser § 40 a i den færøske straffelov, som ophæves som kon-

sekvens heraf. Det foreslås dog med den nye bestemmelse at lempe de tids-

mæssige betingelser for tidlig prøveløsladelse efter noget for noget-ordnin-

gen, så løsladelse på prøve fremover vil kunne ske, når halvdelen af straffe-

tiden, dog mindst 2 (mod i dag 4) måneder, er afsonet. Dette er i lighed med

ændringen af den danske straffelovs § 40 a, stk. 1, som blev gennemført ved

lov nr. 611 af 14. juni 2011 om ændring af straffeloven (Udvidelse af »noget

for noget-ordningen« om tidlig prøveløsladelse af dømte m.v.).

Det foreslås endvidere at tilføje, at arbejdstræning og arbejde efter en kon-

kret vurdering vil kunne udgøre en særlig indsats, der kan begrunde prøve-

løsladelse, når halvdelen af straffen er udstået. Tilsvarende tilføjelser er gen-

nemført i den danske straffelovs § 40 a, stk. 1, nr. 1, ved lov nr. 611 af 14.

juni 2011 om ændring af straffeloven (Udvidelse af »noget for noget-ord-

ningen« om tidlig prøveløsladelse af dømte m.v.) (arbejdstræning) og lov

nr. 628 af 12. juni 2013 om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af

straf m.v. og lov om statens uddannelsesstøtte (Udvidet mulighed for prø-

veløsladelse og fodlænkeafsoning, SU i skoleperioder under uddannelsen til

fængselsbetjent m.v.) (arbejde).

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Ændringerne af den danske noget for noget-ordning i 2011 og 2013 ud-

sprang bl.a. af en analyse af kriminalforsorgens kapacitets- og sikkerheds-

behov, som viste, at ordningen var meget velfungerende, idet recidivet hos

dømte, der blev løsladt efter ordningen, var langt lavere end det gennem-

snitlige recidiv for fængselsdømte. Analysen pegede desuden på, at noget

for noget-ordningen er egnet til at motivere indsatte til at yde en særlig ind-

sats for ikke at begå ny kriminalitet efter afsoningen. Der henvises til de

almindelige bemærkninger til det danske lovforslag, pkt. 3.2.2, jf. Folke-

tingstidende 2012-13, tillæg A, L 133, som fremsat, side 8-9.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 79 d.

Den foreslåede § 79 e fastsætter de grundlæggende betingelser for, hvornår

en livstidsdømt kan løslades på prøve. Bestemmelsen svarer til den danske

straffelovs § 41 med den undtagelse, at stk. 3-4 og 6-8 ikke foreslås medta-

get, da disse

bestemmelser er indsat som led i de såkaldte bandepakker, som

ikke foreslås medtaget i den færøske straffuldbyrdelseslov, jf. pkt. 4.1. i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen svarer endvidere til § 41 i den færøske straffelov, som sam-

tidig foreslås ophævet. I modsætning til den gældende bestemmelse i den

færøske straffelovs § 41, stk. 1, indsættes der dog en bemyndigelsesbestem-

melse, således at justitsministeren kan delegere sine kompetencer efter be-

stemmelsen til en underordnet myndighed. For så vidt angår baggrunden

herfor henvises der til bemærkningerne til § 79 a om reorganiseringen af

kriminalforsorgen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 79 e.

Den foreslåede § 79 f regulerer kompetencen til at træffe afgørelse ved over-

trædelse af vilkår i prøvetiden for så vidt angår livstidsdømte, som i lighed

med den foreslåede § 79 c er delt mellem domstolene og administrationen.

Bestemmelsen svarer til den danske straffelovs § 42 og viderefører § 42 i

den færøske straffelov, som samtidig foreslås ophævet.

Dog foreslås det, at den gældende bestemmelse i den færøske straffelovs §

42, stk. 1, opretholdes i straffeloven, da bestemmelsen vedrører rettens kom-

petence til at udmåle straf under en konkret straffesag, som fortsat bør regu-

leres i straffeloven. § 42, stk. 2, i den færøske straffelov foreslås derimod

flyttet til straffuldbyrdelsesloven og ophæves som konsekvens heraf.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 79 f.

Den foreslåede § 79 g regulerer adgangen til betinget benådning (hel eller

delvis eftergivelse af straf) af såvel tidsbestemt straf som straf af fængsel på

livstid.

Bestemmelsen svarer til den danske straffelovs § 43 og viderefører § 43 i

færøske straffelov, som samtidig foreslås ophævet.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 79 g.

Det bemærkes afslutningsvis, at de foreslåede §§ 79 a-g tillige vil finde an-

vendelse i forbindelse med dømte, der er anbragt eller overført til en insti-

tution i Danmark, jf. den foreslåede bestemmelse i § 30. For en yderligere

beskrivelse af lovvalg i forbindelse med afsoning i Danmark henvises i øv-

rigt til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger om den territoriale

afgrænsning.

14. Fuldbyrdelse af bødestraf

14.1. Gældende ret

En bødedom kan i lighed med andre straffedomme ikke fuldbyrdes, før

dommen er endelig, jf. retsplejelovens § 1026, stk. 1. Er der grund til at an-

tage, at den dømte vil forlade landet, inden fuldbyrdelse kan ske, eller på

anden måde søge at unddrage sig fuldbyrdelse, kan det i en bødedom be-

stemmes, at bøden straks kan inddrives, medmindre der stilles sikkerhed for

dens betaling, jf. § 1026, stk. 3.

For bødedomme, som ikke kan ankes, og bødeafgørelser efter § 949 (inden-

retlig bødevedtagelse), gælder en fuldbyrdelsesfrist på 3 dage, medmindre

en længere frist fastsættes i medfør af straffeloven, jf. § 1026, stk. 4, 1. pkt.

Efter straffelovens § 52, stk. 1, kan retten således fastsætte en frist på indtil

3 måneder for bødens betaling. I øvrigt kan landfogeden under tilsvarende

omstændigheder som angivet i § 1026, stk. 3, straks lade afgørelsen fuld-

byrde, medmindre der stilles sikkerhed for bødens betaling, jf. § 1026,

stk. 4, 3. pkt.

For bøder, der vedtages udenretligt, fastsættes betalingsfristen i forbindelse

med bødeforelægget, jf. retsplejelovens § 878, stk. 1.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Bøder inddrives af politiet, jf. retsplejelovens § 1024, stk. 1. Efter straffelo-

vens § 52, stk. 2, kan politiet tillade afdragsvis betaling af bøden. Betales

bøden ikke, inddrives den, medmindre politiet skønner, at inddrivelse ikke

er mulig eller væsentligt vil forringe den pågældendes levevilkår, jf. § 52,

stk. 3.

Justitsministeriet har ved cirkulære nr. 113 af 26. juni 1975 med senere æn-

dringer fastsat nærmere regler bl.a. om eftergivelse, henstand og afdragsvis

betaling af bøder mv. Herefter kan landfogeden i almindelighed afgøre an-

søgninger om eftergivelse og nedsættelse af bøder mv., når beløbet ikke

overstiger 100.000 kr. Overstiger beløbet 100.000 kr., forelægges sagen for

Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Endvidere kan landfogeden give henstand med betalingen eller tillade af-

dragsvis betaling, når beløbet ikke overstiger 100.000 kr. Overstiger beløbet

100.000 kr., kan politiet give henstand med betalingen i indtil 1 år fra den

dag, da bøden mv. blev idømt eller vedtaget, eller tillade betaling i afdrag i

løbet af højst 3 år fra samme dato. Ved ansøgninger om henstand eller af-

dragsvis betaling i videre omfang forelægges sagen for Justitsministeriet, jf.

herved tillige Justitsministeriets vejledning af 18. juni 1996 om benådning,

udsættelse, eftergivelse og henstand mv.

Landfogedens afgørelse om henstand med og afdragsvis betaling af bøder

mv. på 15.000 kr. eller derunder kan ikke indbringes for Justitsministeriet,

jf. retsplejelovens § 1030 og § 1 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 283

af 22. april 1996 om afskæring af klageadgangen i visse bødesager mv.

Indgår en bøde ikke, træder i dennes sted en forvandlingsstraf af fængsel, jf.

straffelovens § 53.

Nærmere regler om fastsættelsen af forvandlingsstraf findes i straffelovens

§§ 54 og 55. Det fremgår heraf, at retten ved fastsættelsen af bøder, der

idømmes eller vedtages for retten, samtidig med afgørelsen om bøden træf-

fer afgørelse om arten af forvandlingsstraffen samt om dennes varighed. For

bøder, der idømmes juridiske personer, fastsættes dog ingen forvandlings-

straf.

Er en bøde ikke idømt eller vedtaget for en domstol, skal forvandlingsstraf-

fen afsones efter reglerne om fængsel. Forvandlingsstraffens størrelse fast-

sættes som udgangspunkt af byretten i den retskreds, hvor den bødefældte

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

bor eller opholder sig. For bøder på 10.000 kr. eller derunder, som er vedta-

get efter tilkendegivelse fra politiet, jf. retsplejelovens § 878, afsones for-

vandlingsstraffen dog efter en i straffelovens § 55, stk. 2, fastsat skala.

Det er politiet, der træffer afgørelse om fuldbyrdelse af forvandlingsstraffen.

Politiets afgørelse kan indbringes for Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Indgiver den dømte ansøgning om benådning for en bødeforvandlingsstraf,

betragtes ansøgningen som en fornyet ansøgning om eftergivelse af bøden,

medmindre ansøgningen støttes på grunde af ikke økonomisk art. I så fald

behandles ansøgningen som andre ansøgninger om benådning for fuldbyr-

delsen af en frihedsstraf.

14.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De færøske myndigheder har som nævnt under pkt. 4.1. i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger siden den 1. marts 2010 overtaget sagsområdet

”strafferetten”. Det fremgår af den fælleserklæring, som blev udarbejdet i

forbindelse med overtagelsen, at sagsområdet

”strafferetten” omfatter regler

vedrørende blandt andet almindelige betingelser for strafferetlige bestem-

melsers anvendelse, strafbarhedsbetingelser, forsøg og medvirken, strafan-

svar for juridiske personer, straffene, betingede domme, samfundstjeneste,

andre retsfølger af den strafbare handling, straffens fastsættelse og ophør af

den strafbare handlings retsfølger.

Det fremgår endvidere af erklæringen, at kriminalforsorgsområdet ikke

overtages, og at overtagelsen derfor ikke omfatter det sagsområde, som er

dækket af §§ 34-40 a, § 44, stk. 1, 2. pkt., § 44, stk. 2 og 3, §§ 45-49, §§ 51-

55, § 57, stk. 2, og § 74 i lovbekendtgørelse nr. 215 af 24. juni 1939 af

straffeloven, som senest ændret ved anordning nr. 182 af 28. februar 2007.

Som fremhævet under pkt. 4.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger

har Justitsministeriet efter drøftelse med Færøernes Landsstyre i forbindelse

af udarbejdelsen af lovforslaget fundet

anledning til at fravige denne erklæ-

ring.

Justitsministeriet finder således, at straffuldbyrdelsesloven bør indeholde en

samlet regulering af fuldbyrdelsen af bødestraffe, og at fuldbyrdelse af fri-

hedsstraf, der efter straffelovens §§ 53-55 træder i stedet for bøde, bør om-

fattes af straffuldbyrdelsesloven.

100

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Det foreslås på den baggrund, at bestemmelserne om betaling og inddrivelse

af bøder mv. i straffelovens § 52, stk. 2-7, ophæves, jf. lovforslagets § 125.

Som følge heraf foreslås endvidere en række ændringer af retsplejelovens

regler om inddrivelse af sagsomkostninger og konfiskerede beløb i straffe-

sager, der forfølges af det offentlige, jf. lovforslagets § 126.

Dette indebærer en fravigelse af ovenstående fælleserklæring, idet straffe-

lovens §§ 51-55 (på nær § 52, stk. 2-7) fremadrettet skal anses for at høre

under sagsområdet

”strafferetten”. Det skyldes, at bestemmelserne efter

Justitsministeriets opfattelse er nært knyttet til straffens fastsættelse under

en almindelig straffesag

og dermed ”strafferetten”.

Det følger af kapitel 16 i den danske straffuldbyrdelseslov, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1333 af 9. december 2019, at inddrivelse af bøder foretages af

restanceinddrivelsesmyndigheden under skatteministerens ressort, ligesom

skatteministeren efter forhandling med justitsministeren fastsætter regler

om lønindeholdelse. Skatteopkrævning er overtaget af Færøerne som sær-

anliggende, og de gældende danske bestemmelser om inddrivelse kan derfor

ikke uden videre medtages i lovforslaget. De foreslåede bestemmelser byg-

ger derfor (med fornødne ændringer) på bestemmelserne om inddrivelse af

bødekrav i den danske straffuldbyrdelseslov, som de var affattet forud for

oprettelsen af Restanceinddrivelsesmyndigheden i Danmark i 2005 og over-

dragelse af inddrivelsesopgaven fra politiet dertil, jf. lovbekendtgørelse nr.

207 af 18. marts 2005, som ændret ved lov nr. 367 af 24. maj 2005.

Lovforslaget foreslås

–

foruden bestemmelser om betaling af bøder

–

bl.a.

at indeholde bestemmelser om inddrivelse af bøder, herunder om at politiet

som noget nyt tillige kan inddrive bøder ved udpantning og indeholdelse i

den pågældende indtægter efter reglerne om indeholdelse i lagtingslov nr.

86 af 1. september 1983 om landsskat og kommuneskat med senere ændrin-

ger.

I denne forbindelse foreslås der en bemyndigelse for justitsministeren til ef-

ter forhandling med Færøernes Landsstyre at fastsætte regler om udpantning

og indeholdelse af indtægter efter de foreslåede bestemmelser, herunder om

politiets kontrol med indeholdelsen og, om skyldnerens pligt til at give po-

litiet oplysninger til brug ved indeholdelsen, om pligter og erstatningsansvar

for den indeholdelsespligtige og om udpantningsret for beløb, som den in-

deholdelsespligtige hæfter for.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 90-93.

101

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

15. Erstatning i anledning af indgreb under fuldbyrdelse af straf mv.

15.1. Gældende ret

Retsplejeloven indeholder i kapitel 106 nærmere regler om erstatning i an-

ledning af strafferetlig forfølgning. Retsplejelovens regler giver mulighed

for erstatning på objektivt grundlag i anledning af uforskyldt anholdelse,

varetægtsfængsling eller andre straffeprocessuelle indgreb, jf. §§ 1049 og

1050.

Af særlig betydning for spørgsmålet om straffuldbyrdelse er retsplejelovens

§ 1052, hvorefter der tilkommer den, der har udstået frihedsstraf eller været

undergivet anden strafferetlig retsfølge, erstatning på tilsvarende objektivt

grundlag, jf. § 1049, hvis anke eller genoptagelse af straffesagen medfører

bortfald af retsfølgen. Medfører anke eller genoptagelse af straffesagen for-

mildelse, ydes der erstatning, hvis den retsfølge, der er fuldbyrdet, er mere

indgribende end den, der idømmes efter anke eller genoptagelse. Efter

§ 1052, stk. 2, kan erstatning nægtes eller nedsættes, hvis den dømte ved sit

forhold under sagen har givet anledning til domfældelsen.

Retsplejeloven indeholder i §§ 1053 og 1054 nærmere regler om fremgangs-

måden ved erstatningskravets behandling. Af § 1053 fremgår det bl.a., at

krav fra en person, der har været sigtet, skal fremsættes over for statsadvo-

katen inden to måneder efter meddelelse til sigtede om strafforfølgningens

ophør eller efter afsigelse af endelig dom.

Har tiltalte ikke været til stede

ved dommens afsigelse, beregnes fristen efter bestemmelserne i § 954, stk.

2 og 3.

Krav fra andre skal fremsættes inden to måneder efter, at indgrebet

er ophørt. Fremsættes kravet efter fristens udløb, kan det behandles, hvis

overskridelsen findes undskyldelig. Rigsadvokaten behandler klager over

statsadvokaternes afgørelser.

Imødekommes erstatningskravet ikke af rigs-

advokaten, kan den erstatningssøgende inden to måneder efter meddelelse

om afslaget begære kravet indbragt for Retten på Færøerne, hvis den har

pådømt straffesagen. Sagen indbringes for retten af statsadvokaten. Har

straffesagen ikke været pådømt, indbringer statsadvokaten erstatningskravet

for Retten på Færøerne, hvis den pågældende foranstaltning er besluttet på

Færøerne, eller hvis den erstatningssøgende har hjemting på Færøerne,

jf.

§ 1054, stk. 1.

Retsplejelovens § 1052 giver som nævnt alene krav på erstatning på objek-

tivt grundlag for det forhold, at frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge

102

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

er fuldbyrdet. Bestemmelsen giver derimod ikke krav på erstatning på ob-

jektivt grundlag for foranstaltninger eller indgreb, der finder sted under fuld-

byrdelsen af straf mv. Sådanne krav afgøres på grundlag af færøsk rets al-

mindelige erstatningsregler. Anmoder den pågældende om det, skal sådanne

krav behandles efter de processuelle regler i retsplejelovens kapitel 106, jf.

retsplejelovens § 1056.

Der er endvidere ikke i fuldbyrdelsesbekendtgørelsen eller i cirkulærer fast-

sat regler om erstatning i anledning af foranstaltninger under fuldbyrdelsen

af straf mv.

15.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Justitsministeriet finder, at lovforslaget bør indeholde tilsvarende regler om

erstatning for uforskyldte indgreb, som den danske straffuldbyrdelseslov.

Justitsministeriet foreslår på den baggrund, at der fastsættes bestemmelser,

hvorefter en indsat har ret til erstatning efter reglerne i retsplejelovens

§ 1049, hvis den indsatte uforskyldt har (1) udstået fængselsstraf i for lang

tid, (2) været anbragt i forhørscelle, strafcelle eller sikringscelle eller (3)

været udelukket fra fællesskab. Tilsvarende foreslås det fastsat, at en dømt,

der uforskyldt har afviklet for meget samfundstjeneste, har ret til erstatning

efter reglerne i retsplejelovens § 1049.

Det foreslås endvidere, at der give adgang til at tillægge den, der under fuld-

byrdelse af straf mv. har været udsat for andre uforskyldte indgreb, erstat-

ning efter reglerne i retsplejelovens § 1049.

De foreslåede bestemmelser medfører i forhold til de gældende regler, at der

i lighed med retsplejelovens regler om erstatning i anledning af straffepro-

cessuelle indgreb indføres en ordning, hvorefter indsatte har krav på erstat-

ning på objektivt grundlag, dvs. uafhængigt af, om der er begået fejl eller

forsømmelser, når den pågældende uforskyldt har udstået fængselsstraf i for

lang tid eller uforskyldt har været anbragt i forhørscelle, strafcelle eller sik-

ringscelle eller uforskyldt har været udelukket fra fællesskab.

Endvidere indføres der mulighed for på objektivt grundlag at give erstatning

i anledning af andre uforskyldte indgreb foretaget under straffuldbyrdelsen.

103

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Forslaget om erstatning skal i øvrigt sammenholdes med den foreslåede be-

stemmelse i § 18, stk. 3, hvorefter der ved beregningen af straffetiden fore-

tages fradrag, når den indsatte uforskyldt har været anbragt i forhørscelle,

strafcelle eller sikringscelle eller udelukket fra fællesskab, jf. § 106, stk. 1,

nr. 2 og 3. Af den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 4, følger det endvidere,

at i det omfang der foretages fradrag efter stk. 3, ydes der ikke erstatning for

indgreb efter § 106, stk. 1, nr. 2 og 3. Det betyder altså, at i de tilfælde, hvor

der er grundlag for erstatning for anbringelse i forhørscelle mv., vil den på-

gældende få forkortet sin afsoningstid i stedet for at få udbetalt en erstatning.

Indsatte, der afsoner fængselsstraffe mv., som udsættes for foranstaltninger,

der ikke omfattes af de foreslåede bestemmelser om erstatning på objektivt

grundlag eller i øvrigt af retsplejelovens regler i kapitel 106, må rejse et

eventuelt erstatningskrav på grundlag af færøsk rets almindelige erstatnings-

regler.

Når en person, der afsoner en straf i Færøerne Arrest, udsættes for et ube-

rettiget indgreb af kriminalforsorgens ansatte, skal der således ydes erstat-

ning. Det er imidlertid ikke alle indgreb, hvor det efterfølgende viser sig, at

den indsatte ikke har begået noget strafbart eller en disciplinærforseelse, der

efter Justitsministeriets opfattelse skal anses for uberettiget.

De ansatte i kriminalforsorgen varetager en vigtig og kompliceret opgave i

forhold til frihedsberøvelse af personer, der ikke har kunnet overholde sam-

fundets spilleregler, og som derfor som led i den idømte straf må tåle ind-

greb i videre omfang end andre, når det er nødvendigt for opretholdelse af

ro og orden i institutionen. Det er i den forbindelse helt afgørende for opret-

holdelsen af orden, sikkerhed og tryghed i institutionen, at kriminalforsor-

gen har adgang til at føre kontrol af de indsatte, ligesom de ansatte hurtigt

må kunne reagere, når de har grund til at tro, at der foregår noget, der er

strafbart eller i strid med reglerne i institutionen, uden at det efterfølgende

udløser en ret til erstatning for de indsatte.

Sikkerheden i fængslerne skal være i orden, så de ansatte kan gå trygt på

arbejde, og de indsatte kan afsone uden at blive udsat for vold eller trusler

fra medindsatte, og der skal være en stærk indsats mod bl.a. indsmugling af

narkotika, våben og mobiltelefoner. Det betyder f.eks., at de ansatte skal

kunne træffe de fornødne foranstaltninger over for indsatte i medfør af lov-

givningen, hvis de får pålidelige oplysninger om, at en indsat har begået

vold. På samme måde skal de ansatte have adgang til at foretage visitationer

104

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

på en celle eller undersøgelser af den pågældendes person af præventive år-

sager. Endvidere skal de ansatte også have adgang til at forebygge, at der vil

blive begået ny kriminalitet, f.eks. ved at nægte en indsat udgang fra insti-

tutionen, hvis der er mistanke om, at den pågældende har begået strafbart

forhold som medfører risiko for misbrug af udgangstilladelsen.

I disse og lignende situationer er der en forventning om, at kriminalforsor-

gen reagerer, hvis der f.eks. er mistanke mod indsatte om disciplinære eller

strafbare forhold. Dette gælder også for kontroller af selv indgribende ka-

rakter, hvor det er nødvendigt for at sikre, at der ikke foregår ulovligheder i

institutionen.

Justitsministeriet vurderer, at det vil svække kriminalforsorgens arbejde

med at sikre orden, sikkerhed og tryghed i institutionen, hvis der generelt

skal udbetales erstatning i alle de tilfælde, hvor det efter indgrebet viser sig,

at det ikke kan bevises, at den indsatte havde begået noget strafbart eller en

disciplinærforseelse.

Hvis de ansatte i almindelighed må forudse, at kriminalforsorgen vil blive

mødt med et erstatningskrav, hver gang de foretager et i øvrigt lovpligtigt

indgreb baseret på en konkret mistanke, kan det potentielt medføre, at de

ansatte vil være mere tilbageholdende med at reagere på ellers berettigede

mistanker.

Det er derfor Justitsministeriets vurdering, at der i tilfælde, hvor kriminal-

forsorgen undersøger og forebygger strafbare og disciplinære forhold, ikke

skal tilkendes erstatning for indgrebet, hvis indgrebet ikke var uberettiget på

tidspunktet for iværksættelsen.

Justitsministeriet finder dog også, at hvis der foreligger særlige omstændig-

heder, skal der alligevel kunne tilkendes erstatning. Særlige omstændighe-

der vil foreligge, hvis det må anses for åbenbart urimeligt, at den indsatte

ikke får tilkendt erstatning.

I de foreslåede bestemmelser i §§ 106 og 107 foreslås der fastsat regler om,

at i de tilfælde, hvor et indgreb er sket med henblik på at undersøge, om den

indsatte har begået et strafbart forhold eller en disciplinærforseelse, eller for

at forebygge, at den indsatte vil begå et strafbart forhold eller en discipli-

nærforseelse, kan den indsatte ikke tilkendes erstatning, hvis indgrebet ikke

må anses for uberettiget ud fra omstændighederne på tidspunktet for indgre-

bets iværksættelse, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

105

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Formålet hermed er, at undgå at der skal udbetales erstatning i de tilfælde,

hvor kriminalforsorgen med rette har reageret på f.eks. en mistanke ved gen-

nemførelse af et indgreb over for den indsatte, men hvor det efterfølgende

viser sig, at kriminalforsorgen ikke havde ret i mistanken, eller at mistanken

ikke kunne bevises. Det samme skal gælde i det tilfælde, hvor kriminalfor-

sorgen har hjemmel til at foretage indgreb »stikprøvevis« og rent præven-

tivt, f.eks. en rutinemæssig urinprøve for at undersøge, om de indsatte har

taget euforiserende stoffer, og hvor indgrebet ikke medfører, at kriminalfor-

sorgen derved får oplysninger, der fører til en straffedom eller disciplinær-

straf.

Det foreslås, at begrænsningen af erstatning både skal gælde for de indgreb,

som kriminalforsorgen kan anvende, når der er et behov for at undersøge,

om den indsatte har begået et strafbart forhold eller en disciplinærforseelse,

og de indgreb, som kriminalforsorgen kan anvende, når der er et behov for

at forebygge, at vedkommende vil begå yderligere kriminalitet mv.

Indgreb, som foretages for at forebygge kriminalitet, sker både på grundlag

af, at vedkommende er mistænkt for at have begået et strafbart forhold, men

også præventivt.

Et eksempel på et forebyggende indgreb vil f.eks. være, hvor kriminalfor-

sorgen nægter udgangstilladelse til en indsat, jf. den foreslåede bestemmelse

i § 46, stk. 1, nr. 2, fordi der er bestemte grunde til at antage, at den indsatte

i forbindelse med udgang vil begå ny kriminalitet. En medvirkende årsag til,

at der foreligger bestemte grunde, kan være, at vedkommende er straffet el-

ler mistænkt for allerede at have begået et strafbart eller disciplinært forhold.

Hvorvidt et indgreb ikke kan anses for uberettiget ud fra omstændighederne

på tidspunktet for indgrebets iværksættelse, afhænger af en konkret vurde-

ring i lyset af de relevante betingelser for det pågældende indgreb. En række

indgreb kræver ikke mistankegrundlag.

Til illustration heraf vil der f.eks. som udgangspunkt ikke gælde et krav om,

at kriminalforsorgen har haft en konkret mistanke mod den eller de personer,

indgrebet retter sig mod, ved en rutinemæssig kontrol af, om de indsatte har

taget euforiserende stoffer. Omvendt stilles der større krav til grundlaget for

f.eks. at udelukke en person fra fællesskabet i en længere periode i medfør

af den foreslåede bestemmelse i § 63, da indgrebet i sådanne tilfælde skal

være nødvendigt for f.eks. at forebygge strafbare forhold.

106

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Ved vurderingen vil der som udgangspunkt alene skulle indgå de oplysnin-

ger om mistankegrundlag og faktiske oplysninger mv., som kriminalforsor-

gen havde på tidspunktet for indgrebets iværksættelse.

Derudover kan også risikoen ved ikke at foretage et hurtigt indgreb indgå

som en del af den konkrete helhedsvurdering. Ved vurderingen kan således

efter omstændighederne indgå, hvorvidt kriminalforsorgen havde mulighed

for at indhente yderligere oplysninger forud for indgrebet, og hvorvidt det

var nødvendigt med en hurtig reaktion, da øjemedet ellers ville forspildes.

Et eksempel, hvor øjemedet vil forspildes, hvis der ikke reageres hurtigt,

kunne være, hvor kriminalforsorgen har fået et pålideligt »tip« om, at en

indsat har euforiserende stoffer på sig.

Der vil endvidere fortsat skulle foretages en vurdering af, om den indsatte

har udvist egen skyld i de tilfælde, hvor det vurderes, at den indsatte som

udgangspunkt kan tilkendes erstatning, fordi indgrebet anses for uberettiget

ud fra omstændighederne på tidspunktet for indgrebets iværksættelse, jf.

herved den foreslåede formulering om, at erstatning ydes for uforskyldte

indgreb i §§ 106 og 107, som også er afspejlet i retsplejelovens § 1049, stk.

Selv om det viser sig, at indgrebet var berettiget ud fra de oplysninger, der

forelå på tidspunktet for indgrebet, vil der alligevel kunne tilkendes erstat-

ning, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Særlige omstændigheder

vil foreligge, hvis det må anses for åbenbart urimeligt, at den indsatte ikke

får tilkendt erstatning.

Denne erstatningsadgang er begrænset til ekstraordinære situationer, hvor

der er tale om særligt indgribende foranstaltninger med f.eks. væsentlige

indskrænkninger af den indsattes handle- og bevægelsesfrihed over en læn-

gere periode, og hvor det viser sig efterfølgende, at den pågældende ikke

havde begået det forhold, som begrundede indgrebet. Det kan også være

tilfældet, hvor indgrebet har haft utilsigtede og betydelige konsekvenser for

den indsatte, der ikke står mål med det forfulgte formål bag indgrebet.

I medfør af den foreslåede bestemmelse i § 112, nr. 9, vil en endelig admi-

nistrativ afgørelse om nægtelse af erstatning efter § 106 i anledning af ufor-

skyldt udståelse af fængselsstraf i for lang tid eller anbringelse i strafcelle i

mere end 7 dage, jf. den foreslåede bestemmelse i § 112, nr. 3, inden 4 uger

107

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

efter at afgørelsen er meddelt den dømte, af den dømte kunne kræves ind-

bragt til prøvelse for retten.

Den foreslåede bestemmelse i § 112, nr. 9, gør endeligt op med, hvilke er-

statningskrav som følge af indgreb under straffuldbyrdelsen der skal være

genstand for en særlig let adgang til domstolsprøvelse. De erstatningskrav,

der ikke er omfattet af § 112, nr. 9, kan således alene indbringes for retten i

medfør af grundlovens § 63. Den administrative afgørelse af spørgsmål om

erstatning for uforskyldte indgreb under straffuldbyrdelsen

–

uanset om ind-

grebet falder inden for eller uden for straffuldbyrdelseslovens § 112, nr. 9

–

skal afgøres af kriminalforsorgen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 112, og kan

ikke tillige afgøres af anklagemyndigheden, jf. retsplejelovens § 1053.

Der henvises endvidere til pkt. 16 nedenfor og bemærkningerne til §§ 106-

107 og 112.

16. Klageordning herunder domstolsprøvelse

16.1. Gældende ret

Afgørelser, der træffes af kriminalforsorgen, kan påklages efter de alminde-

lige regler om administrativ rekurs. En afgørelse, der er truffet af en medar-

bejder i institutionen, kan derfor påklages til institutionens leder, og lederens

afgørelse kan indbringes for Direktoratet for Kriminalforsorgen, der træffer

den endelige administrative afgørelse. I praksis bistår Kriminalforsorgsom-

råde Hovedstaden institutionen i sagsbehandlingen, hvis afgørelsen påkla-

ges til direktoratet.

Herefter kan sagen indbringes for Folketingets Ombudsmand. Klagen skal

indgives inden et år regnet fra direktoratets afgørelse, jf. § 13, stk. 3, i lov

om Folketingets Ombudsmand (ombudsmandsloven), jf. lovbekendtgørelse

nr. 349 af 22. marts 2013, som sat i kraft ved anordning nr. 704 af 29. juni

2021 om ikrafttræden for Færøerne af lov om Folketingets Ombudsmand.

Ombudsmanden har dog mulighed for at tage en sag op til undersøgelse af

egen drift efter udløbet af denne frist, jf. ombudsmandslovens § 17, stk. 1.

Ombudsmanden bedømmer, om myndigheder eller personer, der er omfattet

af ombudsmandens virksomhed, har handlet i strid med gældende ret eller

på anden måde gjort sig skyldige i fejl eller forsømmelser ved udøvelsen af

deres opgaver. Ombudsmanden kan på den baggrund fremsætte kritik, af-

give henstillinger samt i øvrigt fremsætte sin opfattelse af sagen, jf. ombuds-

mandslovens §§ 21 og 22. Viser ombudsmandens undersøgelse af en sag, at

der må antages at være begået fejl eller forsømmelser af større betydning,

108

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

skal ombudsmanden give meddelelse om sagen til bl.a. Folketingets Rets-

udvalg og vedkommende minister, dvs. justitsministeren, jf. ombudsmands-

lovens § 24.

En endelig administrativ afgørelse kan også indbringes for domstolene efter

grundlovens § 63. Efter denne bestemmelse kan domstolene påkende ethvert

spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser. Det antages, at domstolene

kan tage stilling til ethvert spørgsmål om afgørelsens lovmæssighed, hvor-

imod domstolene anses for afskåret fra at efterprøve afgørelsens hensigts-

mæssighed.

Herudover er der på visse områder fastsat særlige regler om domstolskon-

trol. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til retsplejelovens § 811 om

varetægtsarrestanters adgang til at klage over fængselspersonalets adfærd

og reglerne i straffeloven om domstolsprøvelse af visse vilkårsovertrædelser

ved prøveløsladelse, jf. § 40, stk. 1, og vilkårsovertrædelser ved betingede

domme, jf. §§ 60-61, herunder med vilkår om samfundstjeneste, jf. §§ 66-

67, samt forvaring, jf. § 72.

16.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med lovforslaget lægges der op til at fastsætte den samme ordning om ad-

ministrativ klageadgang mv. for Færøerne, som der gælder i Danmark. Dette

medfører på den ene side, at administrativ klageadgang til direktoratet frem-

over vil forudsætte, at der administrativt er fastsat regler herom, jf. lov-

forslagets § 111. På den anden side foreslås der indført en særlig enkel og

udvidet adgang til domstolsprøvelse, idet der for så vidt angår en række nær-

mere bestemte afgørelser foreslås etableret en ret til for den dømte efter en

formløs anmodning at få prøvet en sådan afgørelse ved retten, jf. lovforsla-

gets § 112.

16.2.1. Administrativ klageadgang

Idet der i øvrigt henvises til forarbejderne til lov nr. 739 af 25. juni 2014 om

ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., retsplejeloven og

lov om Offerfonden (Reorganisering af kriminalforsorgen, herunder be-

grænsning af klageadgangen) skal det bemærkes, at der med kriminalforsor-

gens reorganisering blev etableret en organisationsstruktur med en faglig og

kompetencemæssig styrkelse af den lokale sagsbehandling gennem regio-

nale kriminalforsorgsområder. Dette havde til hensigt at styrke kvaliteten af

den lokale sagsbehandling, der hidtil havde fundet sted på institutionerne og

derved yderligere sikre, at de konkrete sager behandles grundigt og korrekt.

109

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Dette indebærer efter Justitsministeriets opfattelse, at der ikke i samme grad

som efter den gældende ordning er behov for at give den enkelte indsatte

mv. adgang til at klage over afgørelser af mindre indgribende karakter.

Kriminalforsorgens reorganisering har endvidere haft til formål at styrke di-

rektoratets muligheder for at yde faglig støtte til kriminalforsorgsområ-

derne. En styrkelse af direktoratets faglige støtte til kriminalforsorgsområ-

derne taler efter Justitsministeriets opfattelse tillige for, at der kan ske en vis

begrænsning i den enkeltes adgang til administrativ rekurs, idet der også

herigennem sker en styrkelse af kvaliteten af den sagsbehandling, der finder

sted lokalt. Direktoratets faglige støtte omfatter bl.a. udarbejdelse af faglige

standarder, etablering af faglige partnerskaber mellem direktoratet og om-

råderne, praksismøder og løbende generel kontrol med, at de faglige stan-

darder følges. Den faglige støtte vil dermed generelt medvirke til at sikre, at

sagerne lokalt bliver behandlet korrekt og i overensstemmelse med lovgiv-

ningen.

Efter en samlet vurdering er det således Justitsministeriets opfattelse, at en

vis nærmere afgrænsning af klageadgangen ikke vil give anledning til be-

tænkeligheder for den enkeltes retssikkerhed. Justitsministeriet finder såle-

des generelt, at adgangen til at klage over kriminalforsorgsområdernes af-

gørelser kan afskæres for så vidt afgørelser af mindre indgribende karakter.

En begrænsning af adgangen til at klage over visse af kriminalforsorgsom-

rådets afgørelser afskærer ikke direktoratet fra som tilsynsmyndighed at

gribe ind i konkrete sager, hvis området har truffet en forkert afgørelse eller

begået grovere sagsbehandlingsfejl. Dette gælder også i de tilfælde, hvor

kriminalforsorgsområdet træffer den endelige afgørelse.

Herudover bemærkes det, at den indsatte mv.

–

uafhængigt af om der er

adgang til at klage til direktoratet

–

vil have mulighed for at anmode krimi-

nalforsorgsområdet om at genoptage en sag til ny behandling. Tages sagen

op til fornyet behandling, vil kriminalforsorgsområdet efter de almindelige

forvaltningsretlige principper have mulighed for at træffe en ny afgørelse i

sagen.

Etableringen af kriminalforsorgsområder giver endvidere mulighed for, at

visse afgørelser om de indsattes forhold træffes af områdekontoret, mens

andre afgørelser træffes af den enkelte institution. Er der tale om, at den

enkelte institution har truffet en afgørelse, vil en beslutning om at tage sagen

op til fornyet behandling også kunne træffes af områdekontoret.

110

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Der vil fortsat være mulighed for at indbringe kriminalforsorgsområdets

(endelige) afgørelser for Folketingets Ombudsmand.

Ved den nærmere administrative afgrænsning af klageadgangen vil der blive

taget udgangspunkt i følgende forhold:

Det er for det første hensigten, at adgangen til at klage over afgørelser truffet

af det enkelte kriminalforsorgsområde skal omfatte afgørelser, hvorved der

sker en fravigelse af en vis indgribende karakter i forhold til et almindeligt

afsoningsforløb. Ved den nærmere afgrænsning af klageadgangen vil der

således blive taget udgangspunkt i den forventning, som en dømt efter reg-

lerne i straffuldbyrdelsesloven og administrative forskrifter kan have til for-

løbet af et almindeligt afsoningsforløb.

Et almindeligt afsoningsforløb omfatter navnlig en gradvis forøgelse af fri-

hedsgraderne under straffuldbyrdelsen, idet den dømte herved kan vænnes

til en tilværelse i frihed uden kriminalitet. Med udtrykket en gradvis for-

øgelse af frihedsgraderne sigtes dels til lempelser af afsoningsforløbet (som

f.eks. meddelelse af prøveløsladelse efter to tredjedele af straffetiden), dels

til adgang til visse frihedsgoder under afsoningen (som f.eks. tilladelse til

udgang).

En afgørelse, der fraviger eller må anses for en skærpelse i forhold til det

straffuldbyrdelsesforløb, der normalt kan påregnes, påtænkes således om-

fattet af klageordningen, hvis der er tale om en afgørelse af en vis indgri-

bende karakter.

Det bemærkes i den forbindelse, at de gældende straffuldbyrdelsesregler i

en række tilfælde er udformet således, at den indsatte først, når bl.a. nogle

nærmere bestemte tidsmæssige betingelser herfor er opfyldt, kan opnå ad-

gang til det pågældende frihedsgode eller den pågældende lempelse af afso-

ningsforløbet. Det er således først på det tidspunkt, hvor den indsatte opfyl-

der den tidsmæssige betingelse, at den enkelte kan have en forventning om

opnåelse af godet mv., og det er derfor først på dette tidspunkt, at et afslag

på godet vil indebære en skærpelse i forhold til det forventelige afsonings-

forløb.

Det er for det andet hensigten at afgrænse klageadgangen således, at der

gives adgang til at klage til direktoratet over afgørelser, der i øvrigt må anses

for at være af særligt indgribende karakter for den enkelte. Der kan i den

111

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

forbindelse være tale om anvendelse af tvangsindgreb samt visse afgørelser,

der har en lighed med straffesager.

De foreslåede principper vil endvidere blive lagt til grund ved afgræsningen

af klageadgangen i forhold til kriminalforsorgsområdernes afgørelser efter

straffeloven og retsplejeloven.

Lovforslagets § 111 indeholder i overensstemmelse hermed regler om den

administrative klageadgang. Bestemmelsen er bortset fra en redaktionel æn-

dring enslydende med bestemmelsen i § 111 i den danske straffuldbyrdel-

seslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019.

Udgangspunktet er herefter, at der ikke er administrativ klageadgang, men

at justitsministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser, der er truffet af

kriminalforsorgsområderne, eller afgørelser der i henhold til straffuldbyr-

delsesloven er truffet af andre myndigheder end kriminalforsorgens myn-

digheder, kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Den foreslåede bestemmelse omfatter såvel afgørelser, der er truffet efter

bestemmelser i loven, som afgørelser, der er truffet med hjemmel i admini-

strative forskrifter udstedt i medfør af loven. Bestemmelsen omfatter desu-

den afgørelser, der træffes i forbindelse med varetagelse af kriminalforsor-

gens opgaver og i tilknytning til gennemførelsen af et straffuldbyrdelsesfor-

løb, men som træffes på ulovbestemt grundlag. Der kan f.eks. være tale om

afgørelser vedrørende såkaldte anstaltsforhold, som træffes af en myndig-

hed inden for kriminalforsorgen.

Der forudsættes fastsat samme adgang til at klage over afgørelser truffet af

kriminalforsorgsområdet eller af andre myndigheder i henhold til denne lov,

som der gælder efter den danske straffuldbyrdelseslov. Hertil forudsættes

der i de administrative regler, der skal fastsættes vedrørende anbringelse og

overførsel af dømte i/til et fængsel eller arresthus i Danmark, at blive fastsat

regler om klageadgang.

16.2.2. Særlig adgang til domstolsprøvelse

Med straffuldbyrdelsesloven blev der i Danmark indført en særlig adgang

til domstolsprøvelse med mulighed for at indbringe visse særligt indgri-

bende afgørelser for domstolene. Den danske ordning omfatter nærmere be-

stemte afgørelser, der har lighed med straffesager eller i øvrigt har særlig

indgribende betydning for den indsatte; afgørelser om straffetidsberegning,

112

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

tilbageholdelse af breve af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lov-

overtrædelsen, disciplinærstraf, konfiskation, modregning af erstatningsbe-

løb, nægtelse af prøveløsladelse, genindsættelse efter prøveløsladelse og

indsættelse af en betinget benådet samt afgørelser om nægtelse af erstatning

i anledning af uforskyldt udståelse af fængselsstraf i for lang tid eller an-

bringelse i strafcelle i mere end 7 dage.

Det blev i forbindelse med den danske ordning ikke fundet påkrævet eller

hensigtsmæssigt med domstolsprøvelse af bl.a. afgørelser, der er begrundet

i hensynet til at opretholde orden og sikkerhed i kriminalforsorgens institu-

tioner.

Det er anført i de danske forarbejder, at en vurdering af behovet for at skride

ind i disse tilfælde i vidt omfang vil bero på en kriminalforsorgsmæssig vur-

dering. Der vil her ofte være tale om skønsprægede afgørelser, der træffes

ud fra et indgående kendskab til miljøet i institutionen, hvilket domstolene

ikke har i samme omfang.

Det er videre anført, at disse afgørelser efter deres karakter typisk skal træf-

fes og iværksættes hurtigt, hvorfor en domstolsprøvelse derfor normalt ikke

vil kunne have opsættende virkning.

Justitsministeriet finder imidlertid, at visse afgørelser om anbringelse og

overførsel af færøsk dømte i fængsel eller arresthus i Danmark, uanset at de

indeholder tilsvarende karakteristika som andre afgørelser, der er begrundet

i hensynet til at opretholde orden og sikkerhed i kriminalforsorgens institu-

tioner, bør omfattes af domstolsprøvelsesordningen på grund af deres sær-

ligt indgribende karakter, hvor anbringelse sker langt væk fra Færøerne.

På den baggrund foreslås det i lovforslagets § 112, at opregningen af ende-

lige administrative afgørelser som kan kræves indbragt for domstolene in-

den 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den dømte, i modsætning til den

danske straffuldbyrdelseslov udvides til også at omfatte afgørelser efter

denne lovs § 21, stk. 2, nr. 1-4 og 7, og § 24, nr. 1-5 og 7, om anbringelse i

eller overførsel til en afsoningsinstitution under kriminalforsorgen i Dan-

mark.

Til forskel fra den almindelige prøvelsesordning efter grundlovens § 63 vil

den foreslåede prøvelsesadgang alene kræve, at den indsatte skal tilkende-

give, at sagen ønskes indbragt for retten. Herefter har kriminalforsorgen

pligt til at sørge for, at dette sker.

113

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Det foreslås i lovforslagets § 116, der svarer til gældende ret i Danmark, at

sager, der rejses i medfør af den foreslåede ordning, behandles på skriftligt

grundlag, medmindre retten bestemmer andet.

I de undtagelsesvise tilfælde, hvor retten bestemmer, at sagen skal behandles

mundtligt, forudsættes det, at muligheden for at afgive forklaring ved an-

vendelse af telekommunikation med billede, jf. retsplejelovens § 336, jf. §

221, stk. 2, så vidt muligt anvendes, hvis den dømte er placeret i fængsel

eller arresthus i Danmark. Det samme gælder, hvis et vidne, der ønskes ført,

befinder sig i Danmark, jf. retsplejelovens § 221, stk. 2.

Muligheden for at afgive forklaring ved anvendelse af telekommunikation

med billede er særligt relevant i tilfælde, hvor den dømte er placeret i fæng-

sel eller arresthus i Danmark og af sikkerhedsmæssige årsager, herunder ri-

siko for undvigelse, overgreb eller udgangsmisbrug, ikke har tilladelse til

uledsaget udgang. I disse tilfælde vil det således være nødvendigt at ledsage

den pågældende til Færøerne med det nødvendige antal fængselsbetjente

med henblik på i videst muligt omfang at minimere risikoen for undvigelse,

udgangsmisbrug mv., hvis

muligheden for

at afgive forklaring ved anven-

delse af telekommunikation med billede, jf.

retsplejelovens § 336, jf. § 221,

stk. 2, ikke anvendes.

Efter Justitsministeriets opfattelse bør den foreslåede enkle adgang til dom-

stolsprøvelse endvidere ikke kunne udnyttes af den dømte til at skaffe sig

tilladelse til udgang i en situation, hvor risikoen for udgangsmisbrug mv. er

vurderet så tungtvejende, at den pågældende ikke har opnået tilladelse til

udgang.

Justitsministeriet forudsætter i forlængelse heraf, at dømte, der er placeret i

fængsel eller arresthus mv. i Danmark, og som i medfør af lovforslagets

bestemmelser om udgang har tilladelse til uledsaget udgang til Færøerne,

kan meddeles udgangstilladelse til deltagelse i retsmøde efter de regler, der

fastsættes i medføre af lovforslagets § 50, i de undtagelsesvise tilfælde hvor

retten har bestemt, at sagen skal behandles mundtligt. Det bemærkes i denne

forbindelse, at det af de administrative regler, som er fastsat i Danmark i

medfør af den tilsvarende danske bemyndigelsesbestemmelse i straffuldbyr-

delseslovens § 50 fremgår, at indsatte

kan få udgang med henblik på at møde

i retten eller for anden offentlig myndighed i tilfælde, hvor vedkommende

myndighed finder det påkrævet, jf. § 31, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 182 af

114

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

26. februar 2019 om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller for-

varing i kriminalforsorgens institutioner (udgangsbekendtgørelsen).

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til kapitel 22.

17. Økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for det of-

fentlige

Lovforslaget forventes at have økonomiske konsekvenser for kriminalfor-

sorgen og domstolene. Omfanget af de økonomiske konsekvenser

samt

håndteringen heraf

er pt. under afklaring,

18. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder forslag om at ændre adgangen til administrativ re-

kurs (klage). Adgangen til at klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen

over de afgørelser, der træffes af kriminalforsorgsområdet (i dag ”instituti-

onens leder”), foreslås fremover at skulle omfatte afgørelser af mere indgri-

bende karakter over for den enkelte, mens øvrige afgørelser ikke længere vil

være omfattet af klageadgangen.

Samtidig foreslås der imidlertid en

udvidet adgang til erstatning og dom-

stolsprøvelse af visse særligt indgribende afgørelser.

19. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

20. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

21. Hørte myndigheder og organisationer mv.

22. Sammenfattende skema

[…]

115

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til afsnit I

Indledende bestemmelser

Lovforslagets afsnit I indeholder indledende bestemmelser.

Kapitel 1 (§§ 1-2) indeholder bestemmelser om lovens område og om den

myndighed, der varetager den centrale ledelse og administration af fuldbyr-

delsen af straf mv.

Kapitel 2 (§§ 3-4) fastsætter bestemmelser om fuldbyrdelse af alle former

for straf.

Til kapitel 1

Lovens område og kriminalforsorgens organisation mv.

I lovforslagets kapitel 1 (§§ 1-2) afgrænses lovens anvendelsesområde. End-

videre fastsættes det, hvilken myndighed der varetager den centrale ledelse

og administration af fuldbyrdelsen af straf mv.

Lovens område

Til § 1

Efter den foreslåede bestemmelse finder denne lov anvendelse på fængsels-

straffe, bødestraffe, betingede domme, samfundstjeneste og forvaring.

Bestemmelsen svarer til § 1 i den danske straffuldbyrdelseslov, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019.

Det følger af den anførte afgrænsning, at loven ikke omfatter fuldbyrdelse

af alle strafferetlige retsfølger. Loven omfatter f.eks. ikke retsfølger fastsat

i henhold til straffelovens § 68, 1. og 2. pkt., og § 69 over for psykisk afvi-

gende personer. Det skyldes bl.a., at foranstaltninger over for sådanne per-

soner i vidt omfang skal gennemføres inden for det almindelige hospitals-

væsen og efter de regler, der gælder for behandlingen af patienter i dette

system.

116

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Udtrykket »bødestraffe« omfatter bøder, uanset om bøden er fastsat ved

dom eller vedtaget inden- eller udenretligt. Tvangsbøder er derimod ikke

omfattet, idet sådanne bøder ikke er en strafferetlig retsfølge, men et særligt

retsmiddel der har til formål at gennemtvinge en handle- eller undladelses-

pligt.

Udtrykket »forvaring« omfatter både forvaring idømt efter straffelovens

§ 70 eller § 68, sidste pkt., jf. § 70, og forvaring ikendt efter straffelovens

§ 72, jf. § 68, sidste pkt., jf. § 70.

§ 1 skal i øvrigt sammenholdes med straffeloven, idet reglerne om strafar-

terne og betingelserne for deres anvendelse og reglerne om reaktioner ved

overtrædelse af vilkår fastsat i forbindelse med betinget dom, herunder med

vilkår om samfundstjeneste, fortsat findes heri.

Domme afsagt mod personer, som er overført til afsoning mv. i Danmark,

jf. lovforslagets kapitel 7, fuldbyrdes efter de i Danmark gældende regler,

jf. herom nærmere bemærkningerne til den foreslåede § 29. Afgørelse om

prøveløsladelse eller nægtelse heraf af dømte, som i medfør af reglerne i

lovens kapitel 7 er anbragt eller overført til afsoning i fængsel eller arresthus

i Danmark, træffes dog efter reglerne i denne lovs kapitel 14, jf. den fore-

slåede § 30.

Loven omfatter også straf i medfør af militær straffelov, jf. dog bemærknin-

gerne til den foreslåede § 90, stk. 1.

Loven omfatter færøske afgørelser om straf mv. I det omfang der er sket

overførsel fra Danmark eller Grønland til afsoning m.v. på Færøerne af en

person dømt i Danmark eller Grønland, vil loven endvidere finde anven-

delse. Om fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser om straf mv. gælder lov

nr. 323 af 4. juni 1986 om international fuldbyrdelse af straf mv., som sat i

kraft ved anordning nr. 153 af 21. marts 1988, og lov nr. 214 af 31. maj 1963

om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyr-

delse af straf mv.

Er der efter de nævnte regler truffet beslutning om fuldbyrdelse af straf mv.

pålagt i udlandet, sker fuldbyrdelsen imidlertid med udgangspunkt i straf-

fuldbyrdelsesloven.

117

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Kriminalforsorgens organisation m.v.

Til § 2

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 2 i den danske straffuldbyrdelses-

lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019.

Med det foreslåede

stk. 1

fastslås det, at Justitsministeriet er den øverste ad-

ministrative myndighed for kriminalforsorgen. Bestemmelsen afspejler et

sædvanligt administrativt over-/underordnelsesforhold mellem Justitsmini-

steriet og Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Det foreslåede

stk. 2

indebærer, at Direktoratet for Kriminalforsorgen vare-

tager den centrale ledelse og administration af fuldbyrdelsen af de i § 1

nævnte straffe mv.

De foreslåede bestemmelser i

stk. 3

stk. 4

afspejler, at der under Direk-

toratet for Kriminalforsorgen er et antal kriminalforsorgsområder, og at

justitsministeren fastsætter disses geografiske afgrænsning og fordelingen

af lokale kriminalforsorgsinstitutioner mellem områderne. Kriminalfor-

sorgsinstitutionerne på Færøerne hører på nuværende tidspunkt organisato-

risk under det kriminalforsorgsområde, der har betegnelsen Kriminalforsor-

gen Hovedstaden.

Kriminalforsorgen Hovedstaden udgør én myndighed. Området består af en

områdeledelse, nogle centrale områdefunktioner placeret i et områdekontor

samt de kriminalforsorgsinstitutioner, der er placeret inden for det geogra-

fiske område.

De enkelte institutioner i området varetager opgaver vedrørende gennemfø-

relse af straffuldbyrdelse, men hver enkelt institution er organisatorisk en

del af kriminalforsorgsområdet. De enkelte institutioner refererer til områ-

deledelsen.

Kriminalforsorgsområderne hører organisatorisk under direktoratet og ind-

går i et sædvanligt administrativt over-/underordnelsesforhold i forhold til

direktoratet.

Med denne organisation forlades arrestinspektørordningen, således at Land-

fogeden ikke længere er arrestinspektør for Færøerne Arrest. Lov nr. 188 af

118

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

7. juni 1958 om arrestvæsenets ordning på Færøerne foreslås som konse-

kvens heraf ophævet som led i gennemførelsen af straffuldbyrdelsesloven,

jf. lovforslagets § 127.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 5, 1 pkt.,

indebærer, at justitsministeren

har adgang til at beslutte at overtage direktoratets eller kriminalforsorgsom-

rådets beføjelser efter loven i sager, der har større eller principiel betydning

(såkaldt call-in).

Bestemmelsen omfatter de situationer, hvor direktoratets eller kriminalfor-

sorgsområdets beføjelser er fastsat i loven. På andre områder vil adgangen

til call-in følge af det sædvanlige administrative over-/underordnelsesfor-

hold.

Bestemmelsen om call-in kan anvendes såvel før som efter, at der er truffet

afgørelse af den relevante myndighed i kriminalforsorgen. Er der truffet af-

gørelse, kan justitsministeren

–

inden for rammerne af de almindelige for-

valtningsretlige principper om tilbagekaldelse af en forvaltningsafgørelse

–

omgøre afgørelsen. Er der ikke truffet afgørelse, vil justitsministeren kunne

træffe afgørelse eller anmode den sædvanlige afgørelsesmyndighed om at

træffe afgørelse efter nærmere fastlagte retningslinjer.

Bestemmelsen kan anvendes såvel i forhold til kriminalforsorgsområdet

som i forhold til Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Den foreslåede bestemmelse omfatter såvel enkeltsager som grupper af sa-

ger. Justitsministeren kan således

–

f.eks. på baggrund af en henvendelse fra

en borger

–

blive opmærksom på, at en konkret sag rejser principielle

spørgsmål og på det grundlag beslutte at udnytte beføjelsen til call-in. Der

kan endvidere være tale om, at ministeren beslutter, at bestemte grupper af

sager skal forelægges ministeren inden afgørelse.

Adgangen til at overtage sager foreslås at omfatte større eller principielle

sager. Der kan f.eks. være tale om at anvende beføjelsen til call-in i tilfælde,

hvor der er sket større regelændringer, og hvor der er behov for at fastlægge

en ensartet praksis. Der kan også tænkes tilfælde, hvor afgørelsen må anses

for at være af særlig indgribende betydning over for den enkelte, hvor sagen

i øvrigt rejser retlige tvivlsspørgsmål, eller hvor der kan være uenighed mel-

lem forskellige myndigheder under Justitsministeriet om sagens løsning.

Desuden kan der være tale om sager vedrørende indsatte, der har begået

grovere former for kriminalitet, eller hvor der kan være hensyn til andre.

119

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Endelig kan nævnes tilfælde, hvor der f.eks. er truffet åbenbart forkerte af-

gørelser eller begået grovere sagsbehandlingsfejl.

Det forudsættes, at ministeren anvender adgangen til at overtage sager med

tilbageholdenhed.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 5, 2. pkt.,

indebærer, at direktoratet har

en adgang til at overtage kriminalforsorgsområdets beføjelser efter loven,

der indholdsmæssigt svarer til det ovenfor anførte vedrørende Justitsmini-

steriets adgang til at overtage beføjelser efter loven. Der forudsættes ligele-

des, at direktoratet anvender adgangen til at overtage sager med tilbagehol-

denhed.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 6, 1. pkt.,

fastslår, at den almindelige kla-

geadgang til justitsministeren som følge af over-/underordnelsesforholdet i

ansættelses- og personalesager, afskæres. Dette gælder adgangen til at på-

klage såvel afgørelsens materielle indhold som spørgsmål om sagsbehand-

lingsfejl, der måtte knytte sig til afgørelsen, som f.eks. manglende begrun-

delse og inhabilitet mv. Bestemmelsen indebærer, at Direktoratet for Krimi-

nalforsorgens afgørelser i disse sager er endelige.

Stk. 6, 2. pkt.,

fastsætter dog, at der i sager, hvor Direktoratet for Kriminal-

forsorgen i første instans træffer afgørelse i disciplinærsager og i andre sa-

ger, hvor direktoratet træffer afgørelse om afsked, er klageadgang til justits-

ministeren.

Til kapitel 2

Almindelige bestemmelser om fuldbyrdelse af straf

I lovforslagets kapitel 2 (§§ 3-4) fastsættes nogle grundlæggende bestem-

melser om fuldbyrdelsen af straf. § 3 vedrører således spørgsmålet om ho-

vedformålene med selve fuldbyrdelsen af straf, og § 4 omhandler det prin-

cipielle udgangspunkt for de rettigheder og pligter, som en indsat har under

fuldbyrdelsen af straf.

Til § 3

Den foreslåede bestemmelse indeholder regler om hovedformålene med

fuldbyrdelsen af straf. Bestemmelsen svarer til § 3 i den danske straffuld-

byrdelseslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019.

120

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Bestemmelsen indebærer, at fuldbyrdelsen skal ske med fornøden hensyn-

tagen såvel til straffens gennemførelse som til behovet for at hjælpe eller

påvirke den dømte til at leve en kriminalitetsfri tilværelse.

Til § 4

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, hvad der er det almindelige ud-

gangspunkt for straffuldbyrdelsen.

Bestemmelsen svarer til § 4 i den danske straffuldbyrdelseslov, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019.

Bestemmelsen indebærer for så vidt angår fuldbyrdelse af fængselsstraf, at

indsatte ikke må pålægges andre begrænsninger i tilværelsen end sådanne,

der er fastsat ved lov eller er en følge af selve frihedsberøvelsen. Indsatte

skal derfor have adgang til at udøve deres almindelige borgerlige rettigheder

i det omfang, at den pågældende ikke ved lov eller som følge af frihedsbe-

røvelsen er afskåret herfra. Dette udgangspunkt er udtryk for, at en friheds-

berøvelse alene tilsigter at indebære et indgreb i lokalfriheden for den

dømte.

Til afsnit II

Fængselsstraffe

Lovforslagets afsnit II regulerer fuldbyrdelsen af fængselsstraffe.

I kapitel 3 (§§ 5-7) fastsættes almindelige bestemmelser om fuldbyrdelse af

fængselsstraf, og i kapitel 4 (§§ 8-9), 5 (§§ 10-13) og 6 (§§ 14-19) fastsættes

bestemmelser om henholdsvis straffuldbyrdelsens iværksættelse, udsættelse

og benådning samt beregning af straffetiden.

I kapitel 7 (§§ 20-30) reguleres spørgsmålet om valg af afsoningsinstitution

og senere overførsel mellem afsoningsinstitutioner samt spørgsmål om lov-

valg. Kapitel 8 (§§ 31-45 a) regulerer de indsattes rettigheder og pligter un-

der opholdet i afsoningsinstitutionen. Det gælder bl.a. med hensyn til ad-

gang til fællesskab, medindflydelse, deltagelse i gudstjenester mv., besid-

delse mv. af egne penge og genstande i institutionen, udgivelse af blad, ret

til arbejde og uddannelse mv., adgang til fritidsaktiviteter samt ret til for-

sorgs- og sundhedsmæssig bistand.

121

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Kapitel 9 (§§ 46-59) fastsætter bestemmelser om de indsattes kontakt til

samfundet uden for institutionen. Der sigtes i den forbindelse til de indsattes

ret til udgang, besøg mv., brevveksling, telefonsamtaler, aviser og bøger mv.

samt adgang til i institutionen at udtale sig mv. til medierne.

Kapitel 10 (§§ 60-66) indeholder bestemmelser om betingelserne for og

fremgangsmåden ved en række indgreb over for den indsatte. De indgreb,

der omfattes, er undersøgelse af den indsattes person og opholdsrum (visi-

tation), fotografering og optagelse af fingeraftryk, magtanvendelse, udeluk-

kelse fra fællesskab og sikringsmidler i form af håndjern og sikringscelle.

Kapitel 10 a (§ 66 a) omhandler muligheden for anvendelse af kropsscanner

i forbindelse med undersøgelse. Kapitel 10 b (§ 66 b)

etablerer et udtrykke-

ligt grundlag for, at kriminalforsorgen kan indsamle, behandle og videregive

oplysninger til andre myndigheder, herunder politiet, om indsatte, og perso-

ner, som indsatte har kontakt til, hvis ordens- eller sikkerhedsmæssige hen-

syn, hensyn til kriminalforsorgens eller andre myndigheders indsats mod

radikalisering og ekstremisme eller hensyn til at bekæmpe og forebygge kri-

minalitet taler herfor.

Kapitel 11 (§§ 67-74) regulerer betingelserne for og fremgangsmåden ved

ikendelse af disciplinærstraf, herunder brug af forhørscelle, konfiskation og

kriminalforsorgens adgang til at modregne krav på erstatning i den indsattes

krav på vederlag for beskæftigelse.

Kapitel 12 (§§ 75-77) indeholder regler om strafafbrydelse dels ved undvi-

gelse, udeblivelse og varetægtsfængsling mv., dels ved tilladelse til strafaf-

brydelse.

Kapitel 13 (§ 78) regulerer spørgsmålet om fuldbyrdelse af fængselsstraf i

institutioner mv. uden for kriminalforsorgen.

I kapitel 14 (§§ 79-88) fastsættes regler om prøveløsladelse samt spørgsmål

med tilknytning til løsladelse, herunder med hensyn til gennemførelsen af

tilsyn mv. af kriminalforsorgen ved prøveløsladelse, betinget benådning og

strafafbrydelse samt indberetning mv. ved vilkårsovertrædelse.

Endelig indeholder kapitel 15 (§§ 89-89 a) dels sagsbehandlingsregler, der

forpligter vedkommende institution til af egen drift at overveje og tage stil-

ling til visse spørgsmål, som er af væsentlig betydning for den indsatte,

122

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

f.eks. tilladelse til udgang, prøveløsladelse og overførsel til fortsat straffuld-

byrdelse i en anden institution, dels en regel om mulighed for at anvende

digital kommunikation som påmindelse om tilsigelse til afsoning eller møde

mv. hos kriminalforsorgen.

Til kapitel 3

Almindelige bestemmelser

Lovforslagets kapitel 3 (§§ 5-7) indeholder en række almindelige bestem-

melser om fuldbyrdelsen af fængselsstraf. I § 5 behandles spørgsmålet om

institutioner til afsoning af fængselsstraf, og i § 6 reguleres spørgsmålet om

erstatning til indsatte for følger af ulykkestilfælde mv. Endelig behandles i

§ 7 spørgsmålet om rådgivning til personer, der idømmes fængselsstraf.

Til § 5

Den foreslåede bestemmelse indeholder en bemyndigelse til administrativt

at fastsætte regler om indretningen af institutioner under kriminalforsorgen

til fuldbyrdelse af fængselsstraf.

Bestemmelsen svarer til § 5 i den danske straffuldbyrdelseslov, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019. Idet der på Færøerne kun er én

institution til fuldbyrdelse af fængselsstraf, indeholder den foreslåede be-

stemmelse dog ikke en formulering om institutionernes opdeling i åbne og

lukkede institutioner.

Det er ikke fundet hensigtsmæssigt i lovforslaget nærmere at præcisere de

krav, som bør stilles til sådanne institutioner, bl.a. fordi der på Færøerne

aktuelt alene findes én institution, som skal kunne fungere både som vare-

tægtsinstitution og som afsoningsinstitution.

§ 5 skal i øvrigt sammenholdes med lovforslagets § 78, hvorefter indsatte

som hidtil kan anbringes i eller overføres til (fortsat) fuldbyrdelse af fæng-

selsstraffen i en institution uden for kriminalforsorgen eller kriminalforsor-

gens pensioner i Danmark.

123

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Til § 6

Den foreslåede bestemmelse indeholder en bemyndigelse til administrativt

at fastsætte regler om erstatning til indsatte i kriminalforsorgens institutio-

ner for følger af ulykkestilfælde.

Bestemmelsen, der svarer til § 6 i den danske straffuldbyrdelseslov, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019, træder i stedet for straffelo-

vens § 45, 2. og 3. pkt., hvorefter indsatte skal

holdes forsikrede mod følger

af ulykkestilfælde, hvilket der ved kongelig anordning kan fastsættes nær-

mere regler om gennemførelsen af. Straffelovens § 45 foreslås samtidig op-

hævet, jf. lovforslagets § 125.

Til § 7

Den foreslåede bestemmelse fastsætter pligt for kriminalforsorgen til også

før straffuldbyrdelsens iværksættelse at yde en person, der er idømt fæng-

selsstraf, rådgivning om den pågældendes arbejdsmæssige, uddannelses-

mæssige, sociale og personlige forhold i forbindelse med straffuldbyrdelsen.

Bestemmelsen svarer til § 7 i den danske straffuldbyrdelseslov, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019.

Til kapitel 4

Straffuldbyrdelsens iværksættelse

Lovforslagets kapitel 4 (§§ 8-9) behandler spørgsmålet om straffuldbyrdel-

sens iværksættelse over for henholdsvis dømte, der er varetægtsfængslet ef-

ter endelig dom, og dømte på fri fod.

Til § 8

Den foreslåede bestemmelse indeholder regler om straffuldbyrdelsens

iværksættelse.

Bestemmelsen svarer til § 8 i den danske straffuldbyrdelseslov, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019, med den undtagelse

at bestem-

melsen i stk. 4 om iværksættelse af straffuldbyrdelsen for dømte, der er med-

delt tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og

124

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

kontrol, ikke er medtaget i lovforslaget. Om muligheden for at indføre fuld-

byrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol henvises

til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Iværksættelse af straffuldbyrdelse forudsætter, at straffedommen er endelig,

dvs. at ankefristen er udløbet, eller at der er givet afkald på anke, jf. retsple-

jelovens § 1026, stk. 1. Det er endvidere en forudsætning, at der foreligger

fuldbyrdelsesordre.

Formålet med reglerne om iværksættelse af straffuldbyrdelsen er at fastsætte

det tidspunkt, hvor den dømte omfattes af straffuldbyrdelsesloven. Det har

navnlig betydning for, at den dømte, der er varetægtsfængslet efter dom,

hurtigst muligt omfattes af de særlige rettigheder, som gælder for indsatte.

Der henvises i den forbindelse til § 1026, stk. 2, i retsplejeloven, hvorefter

straffedommen,

når den dømte er varetægtsfængslet efter dommen, skal

fuldbyrdes, så snart det kan konstateres, at dommen er endelig.

Den foreslåede bestemmelse skal endvidere sammenholdes med reglerne i

lovforslagets § 14 om straffetidsberegning, hvis formål er at fastsætte det

tidspunkt, hvor straffuldbyrdelsen anses for påbegyndt. Det har bl.a. betyd-

ning for fastlæggelsen af tidspunktet for eventuel prøveløsladelse efter ud-

ståelse af 2/3 af straffen.

Såvel hensynet til retshåndhævelsen som hensynet til den dømte tilsiger nor-

malt, at fuldbyrdelsen af en fængselsstraf påbegyndes snarest muligt efter

straffedommen. Dette princip fastslås i den foreslåede bestemmelses

stk. 1.

I praksis påbegyndes straffuldbyrdelsen særlig hurtigt, hvis retten har be-

stemt, at den dømte skal varetægtsfængsles eller forblive varetægtsfængslet

efter straffedommen, indtil fuldbyrdelsen kan iværksættes. Er den dømte

ikke varetægtsfængslet efter dommen, vil straffuldbyrdelsen efter de gæl-

dende administrative regler om tilsigelse normalt tidligst blive påbegyndt 1

måned efter straffedommen. Denne tilsigelsesfrist er begrundet i såvel ad-

ministrative hensyn som hensynet til den dømtes muligheder for at tilrette-

lægge sine forhold før og under afsoningen på en måde, der begrænser util-

sigtede følger af en straffuldbyrdelse. For særlige grupper af dømte, herun-

der voldsdømte, er fastsat indkaldelsesregler, der tilsigter en særlig hurtig

påbegyndelse af afsoningen.

Bestemmelsens

stk. 2

indebærer, at straffuldbyrdelsen for så vidt angår

dømte på fri fod iværksættes, når den dømte modtages i en institution under

125

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

kriminalforsorgen. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i

§ 25, stk. 1, i cirkulære nr. 92 af 18. maj 1994 med senere ændringer om

iværksættelse af frihedsstraf eller forvaring mv., hvorefter strafudståelsen

iværksættes i vedkommende arresthus eller anstalt, når domfældte giver

møde eller afleveres af politiet.

Det foreslåede

stk. 3

medfører, at straffuldbyrdelsen for så vidt angår dømte,

der er varetægtsfængslet efter dommen eller allerede udstår frihedsstraf,

iværksættes, når kriminalforsorgen giver meddelelse til den pågældende

herom. Lignende bestemmelser er fastsat i ovennævnte cirkulæres § 27,

stk. 2, 1. pkt., og § 28, stk. 2, 1. pkt.

Til § 9

Den foreslåede bestemmelse indeholder regler om indkaldelse af dømte på

fri fod.

Bestemmelsen svarer til § 9 i den danske straffuldbyrdelseslov, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019.

I bestemmelsens

stk. 1

fastsættes det, at personer, der ikke er varetægts-

fængslet efter endelig dom, skal indkaldes til fuldbyrdelse af fængselsstraf-

fen efter regler fastsat af justitsministeren. Om indkaldelsesfrister henvises

til bemærkningerne til lovforslagets § 8. Det forudsættes, at det i indkaldel-

sen som hidtil kan anføres, at den dømte ikke har krav på at blive modtaget

til straffuldbyrdelse, hvis den pågældende møder for tidligt eller for sent

eller i beruset tilstand.

Det forekommer, at dømte ansøger kriminalforsorgen om særlig hurtig på-

begyndelse af straffuldbyrdelsen. Hensynet til den dømte tilsiger i sådanne

tilfælde, at ansøgningen så vidt muligt imødekommes. I bestemmel-

sens

stk. 2

fastslås dette princip. Tilladelse til særlig hurtig påbegyndelse af

straffuldbyrdelsen kan i visse tilfælde give anledning til vanskeligheder,

hvis sædvanlig administrativ praksis skal følges med hensyn til placering af

den dømte i en bestemt afsoningsinstitution eller i en særlig afdeling i en

sådan. Det er derfor forudsat, at en imødekommelse af den dømtes ønske

om særlig hurtig påbegyndelse af straffuldbyrdelsen efter omstændighe-

derne vil kunne medføre, at den dømte placeres uafhængigt af almindelige

fordelingsprincipper, jf. lovforslagets §§ 21-23, Efter disse bestemmelser

sker fuldbyrdelse af fængselsstraf på til og med 1 år og 6 måneder som ud-

126

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

gangspunkt i arresthus på Færøerne, medmindre en række i disse bestem-

melser nærmere afgrænsede sikkerhedsmæssige eller personlige forhold ta-

ler for, at fuldbyrdelsen af straffen sker i fængsel eller arresthus i Danmark.

Til kapitel 5

Udsættelse og benådning

I lovforslagets kapitel 5 (§§ 10-13) behandles spørgsmålet om udsættelse af

straffuldbyrdelsen og om benådning for fængselsstraffen. Spørgsmålet om

udsættelse er i dag reguleret i retsplejelovens § 1028, mens spørgsmålet om

indstilling til benådning er behandlet i samme lovs § 1027. Disse bestem-

melser forudsættes ophævet i forbindelse med denne lovs ikrafttræden, jf.

lovforslagets § 126.

Til § 10

Den foreslåede bestemmelse vedrører spørgsmålet om, hvornår fuldbyrdel-

sen af en fængselsstraf eller en del af denne kan udsættes.

Bestemmelsen svarer til § 10 i den danske straffuldbyrdelseslov med den

undtagelse, at forudsætningen i den danske bestemmelses nr. 2 om, at hen-

synet til politiets forebyggende virksomhed ikke taler i mod udsættelse af

straffuldbyrdelsen (der blev tilføjet som led i en styrket indsats mod bande-

kriminalitet, jf. lov nr. 501 af 12. juni 2009) ikke foreslås medtaget i denne

lov. Der henvises til pkt. 4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse indeholder hjemmel for justitsministeren eller

den, der bemyndiges dertil, til at bestemme, at straffuldbyrdelsen skal ud-

sættes. I bestemmelsen er opregnet de hensyn, der i særlig grad kan tale for

udsættelse af straffuldbyrdelsen ved afgørelse af en ansøgning herom. Til-

ladelse til udsættelse med straffuldbyrdelsen forudsætter, at hensynet til

retshåndhævelsen ikke taler imod en sådan udsættelse. Ved vurderingen

heraf skal der fortsat bl.a. lægges vægt på straffens længde, kriminalitetens

art og risikoen for ny kriminalitet.

Er den dømte varetægtsfængslet efter dommen, kan løsladelse før straffuld-

byrdelsens iværksættelse kun ske efter politiets eller rettens bestemmelse i

medfør af retsplejelovens regler om varetægtsfængsling. Har den dømte på-

begyndt fuldbyrdelsen af en frihedsstraf, vil de hensyn, der kunne have talt

127

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

for udsættelse af straffuldbyrdelsen, i visse tilfælde begrunde, at straffuld-

byrdelsen afbrydes, jf. lovforslagets § 76 og bemærkningerne til denne be-

stemmelse.

§ 10 træder sammen med § 12 i stedet for de nuværende regler i retsplejelo-

vens § 1028, der således som konsekvens heraf foreslås ophævet, jf. denne

lovs § 126, nr. 5.

Til § 11

Den foreslåede bestemmelse indeholder hjemmel for justitsministeren til

fastsættelse af regler om behandlingen af sager om udsættelse af straffuld-

byrdelsen og om den administrative behandling af sager om benådning.

Bestemmelsen svarer til § 11 i den danske straffuldbyrdelseslov, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019.

Den foreslåede bemyndigelse giver for så vidt angår sager om udsættelse af

straffuldbyrdelsen bl.a. hjemmel til at fastsætte administrative forskrifter

om, hvornår udsættelse bør tillades. En tilsvarende adgang til at regulere,

hvornår benådning bør gives, er derimod ikke indeholdt i den foreslåede

bestemmelse. Det skyldes, at benådningsretten efter grundlovens § 24 ikke

nærmere kan reguleres ved lov. Den foreslåede bestemmelse vedrører derfor

for så vidt angår sager om benådning alene spørgsmålet om den nærmere

tilrettelæggelse af den administrative behandling af sådanne sager.

I lovforslagets § 12, jf. nedenfor, foreslås det, at en ansøgning om udsættelse

af straffuldbyrdelsen eller om benådning normalt skal bevirke, at straffuld-

byrdelsen udsættes, indtil der er truffet afgørelse i sagen. Med henblik på at

modvirke, at ansøgning om udsættelse eller benådning indgives umiddelbart

før straffuldbyrdelsens iværksættelse med det formål at få straffuldbyrdel-

sen udsat, foreslås justitsministeren i

2. pkt.,

bemyndiget til at fastsætte be-

stemmelser om, at kun ansøgninger, der indgives inden udløbet af bestemte

frister, tillægges opsættende virkning efter § 12. Det forudsættes i den for-

bindelse, at de dømte orienteres herom i forbindelse med indkaldelsen til

straffuldbyrdelse, og at der er mulighed for at tillægge ansøgninger, som er

indgivet efter fristens udløb, opsættende virkning, hvis det findes undskyl-

deligt, at ansøgning ikke er indgivet tidligere, f.eks. hvis ansøgningen støttes

på nye oplysninger.

128

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Til § 12

Den foreslåede bestemmelse vedrører spørgsmålet om udsættelse af straf-

fuldbyrdelsen på behandlingen af en ansøgning om udsættelse eller benåd-

ning.

Bestemmelsen svarer til § 12 i den danske straffuldbyrdelseslov, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019, med den undtagelse, at den dan-

ske bestemmelses stk. 1, 2. pkt., ikke foreslås medtaget i lovforslaget. Efter

den danske bestemmelse skal en ansøgning om udsættelse eller benådning

ikke tillægges opsættende virkning, hvis politidirektøren har underrettet kri-

minalforsorgen om, at hensynet til politiets forebyggende virksomhed skøn-

nes at kræve, at den dømte påbegynder straffuldbyrdelsen uden at afvente

behandlingen af en sådan ansøgning. Bestemmelsen blev tilføjet som led i

en styrket indsats mod bandekriminalitet, jf. lov nr. 501 af 12. juni 2009,

Der henvises til pkt. 4.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

stk. 1

foreslås som hovedregel, at en rettidig ansøgning, jf. § 11, om ud-

sættelse af straffuldbyrdelsen eller om benådning indgivet af en dømt på fri

fod bevirker, at straffuldbyrdelsen udsættes, indtil der er truffet afgørelse i

sagen.

Af udtrykket »på fri fod« følger modsætningsvis, at straffuldbyrdelsen ikke

skal udsættes, hvis ansøgningen hidrører fra en person, der er varetægts-

fængslet efter dom. Baggrunden herfor er, at udsættelse af straffuldbyrdel-

sen forudsætter, at den dømte løslades fra varetægtsfængslingen, og at be-

stemmelse om løsladelse af varetægtsarrestanter skal træffes af politiet eller

retten efter retsplejelovens regler og ikke af kriminalforsorgen efter straf-

fuldbyrdelsesloven. § 12, stk. 1, udelukker ikke, at ansøgning om udsættelse

eller benådning fra en dømt, der er varetægtsfængslet efter dom, kan føre til,

at den pågældende løslades af politiet eller retten. Det forudsættes, at en

sådan ansøgning indebærer, at spørgsmålet om løsladelse forelægges retten,

hvis politiet modsætter sig, at den pågældende sættes på fri fod.

Det følger endvidere modsætningsvist af § 12, stk. 1, at ansøgninger heller

ikke har opsættende virkning, hvis den dømte allerede er ved at afsone en

anden straf. Baggrunden for denne regel er, at flere straffe som udgangs-

punkt bør fuldbyrdes i forlængelse af hinanden. Er betingelserne opfyldt,

kan sådanne dømte få tilladelse til strafafbrydelse, jf. lovforslagets § 76 og

bemærkningerne til denne bestemmelse.

129

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

stk. 2

foreslås som undtagelse til hovedreglen i stk. 1, at straffuldbyrdelsen

ikke udsættes på behandlingen af den nye ansøgning, hvis den dømte tidli-

gere har fået straffuldbyrdelsen udsat eller afslag på en ansøgning om ud-

sættelse eller benådning. Baggrunden for denne regel er hensynet til at mod-

virke, at en dømt ubegrundet kan få straffuldbyrdelsen udsat blot ved lø-

bende at indgive ansøgninger om udsættelse eller benådning.

Opsættende virkning kan imidlertid være velbegrundet, hvis den nye ansøg-

ning indeholder nye væsentlige oplysninger, hvis rigtighed så vidt muligt er

godtgjort, eller der i øvrigt er særlig grund til at afvente afgørelsen af den

nye ansøgning. § 12, stk. 2, indeholder derfor tillige en regel om, at der i

sådanne tilfælde skal tillægges den nye ansøgning opsættende virkning, så

straffuldbyrdelsen udsættes, indtil behandlingen af den nye ansøgning er af-

sluttet.

Det forudsættes i øvrigt, at justitsministeren i de administrative regler, der

fastsættes med hjemmel i § 11, jf. ovenfor, kan bestemme, at ansøgninger

om udsættelse eller benådning skal tillægges opsættende virkning i videre

omfang, end det følger af § 12. Det kan f.eks. bestemmes, at ansøgning, der

indgives fra visse andre end den dømte, kan tillægges opsættende virkning

på samme måde som en ansøgning fra den dømte.

Til § 13

Den foreslåede bestemmelse regulerer, hvilke vilkår der skal og kan fast-

sættes for en tilladelse til udsættelse af straffuldbyrdelsen, og fastsætter,

hvornår tilladelsen kan tilbagekaldes.

Bestemmelsen svarer til § 13 i den danske straffuldbyrdelseslov, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019.

Stk. 1

indebærer, at en tilladelse til udsættelse altid betinges af, at den dømte

ikke begår strafbart forhold. Tilladelse til udsættelse kan endvidere betinges

af andre vilkår, herunder at den pågældende undergiver sig tilsyn af krimi-

nalforsorgen. Det følger af tilladelsens karakter, at de fastsatte vilkår alene

har virkning for perioden, indtil straffuldbyrdelsen iværksættes.

Det foreslåede

stk. 2

medfører, at manglende overholdelse af de fastsatte

vilkår, f.eks. at den indsatte begår strafbart forhold, kan bevirke, at tilladel-

sen tilbagekaldes. Det samme gælder, hvis der tilvejebringes nye oplysnin-

ger, hvorefter den dømte, før tilladelsen blev givet, havde begået strafbart

130

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

forhold. Det bemærkes, at bestemmelsen om tilbagekaldelse i anledning af

kriminalitet, der er begået forud for meddelelse af tilladelsen, ikke udeluk-

ker, at der kan ske tilbagekaldelse i andre tilfælde, hvor der i medfør af al-

mindelige forvaltningsretlige grundsætninger måtte være grundlag for det.

Spørgsmålet om, hvorvidt der skal ske tilbagekaldelse, beror på en konkret

vurdering af omstændighederne i hvert enkelt tilfælde. Sker der tilbagekal-

delse, forudsættes fuldbyrdelsen af fængselsstraffen iværksat snarest muligt,

jf. bemærkningerne til lovforslagets § 7.

Til kapitel 6

Beregning af straffetiden

I lovforslagets kapitel 6 (§§ 14-19) behandles spørgsmålet om den nærmere

beregning af den straf, som skal fuldbyrdes i henhold til en dom om ubetin-

get fængselsstraf.

Til § 14

Den foreslåede bestemmelse fastsætter pligt for kriminalforsorgen til at fo-

retage en række nærmere angivne beregninger af straffetiden.

Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til § 14 i den danske

straffuldbyrdelseslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019.

Det foreslås således i

stk. 1,

at kriminalforsorgen skal foretage dels en be-

regning af tidspunktet for løsladelse efter udståelse af hele straffen, dels en

beregning af tidspunktet for en eventuel ordinær prøveløsladelse efter ud-

ståelse af 2/3 af en tidsbestemt straf, jf. lovforslagets § 79 a, stk. 1, eller efter

udståelse af 12 år af en straf af fængsel på livstid, jf. § 79 e, stk. 1. § 14,

stk. 1, skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 15, jf. nedenfor, hvoref-

ter kriminalforsorgen har pligt til at gøre den dømte bekendt med straffe-

tidsberegningen snarest muligt efter straffuldbyrdelsens iværksættelse.

stk. 2

fastsættes det, at straffuldbyrdelsen anses for påbegyndt den dag,

som dommen er afsagt, når den dømte er varetægtsfængslet efter endelig

dom. Bestemmelsen svarer til gældende ret, jf. § 4, stk. 2, i cirkulære nr. 150

af 29. juni 1973 med senere ændringer om beregningen af frihedsstraf mv.

131

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Endvidere fastsættes det i

stk. 3,

at straffuldbyrdelsen for så vidt angår

dømte på fri fod anses for påbegyndt, når den dømte modtages eller anhol-

des med henblik på straffuldbyrdelsens iværksættelse. En lignende bestem-

melse er fastsat i ovennævnte cirkulæres § 4, stk. 1. Udtrykket »modtages

eller anholdes med henblik på straffuldbyrdelsens iværksættelse« i stk. 3

omfatter ligeledes den situation, hvor retten efter retsplejelovens § 795 træf-

fer beslutning om varetægtsfængsling af en dømt, som har været på fri fod

efter dommen. Fuldbyrdelsen anses da for påbegyndt den dag, hvor fængs-

lingen (anholdelsen) iværksættes.

Straffetidsberegning efter § 14 er omfattet af den udvidede adgang til dom-

stolsprøvelse, jf. lovforslagets § 112, nr. 1, og bemærkningerne til denne

bestemmelse.

Har en indsat som følge af kriminalforsorgens straffetidsberegning udstået

fængselsstraf i for lang tid, kan der rejses spørgsmål om erstatning i medfør

af lovforslagets § 106, stk. 1, nr. 1, jf. bemærkningerne til denne bestem-

melse.

Til § 15

Den foreslåede bestemmelse vedrører kriminalforsorgens forpligtelse til at

gøre den dømte bekendt med straffetidsberegningen, jf. lovforslagets § 14,

stk. 1.

Bestemmelsen svarer til § 15 i den danske straffuldbyrdelseslov, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019.

De nærmere regler om gennemførelsen af orienteringen forudsættes fastsat

administrativt med hjemmel i lovforslagets § 19. Det forudsættes herved, at

konkrete forespørgsler besvares snarest muligt også i de tilfælde, hvor straf-

fuldbyrdelsen endnu ikke er iværksat.

Til § 16

Den foreslåede bestemmelse fastsætter pligt for kriminalforsorgen til at fo-

retage en omberegning af straffetiden, hvis straffuldbyrdelsen afbrydes, el-

ler forudsætningerne for straffetidsberegningen i øvrigt ændres. Bestemmel-

sen svarer til § 16 i den danske straffuldbyrdelseslov, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1333 af 9. december 2019.

132

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Efter lovforslagets §§ 75-76 kan straffuldbyrdelsen afbrydes dels ved den

indsattes udeblivelse, undvigelse, varetægtsfængsling mv., dels efter tilla-

delse fra kriminalforsorgen. Som eksempel på tilfælde, hvor forudsætnin-

gerne for straffetidsberegningen i øvrigt ændres, kan nævnes senere beslut-

ning om samtidig fuldbyrdelse af flere fængselsstraffe i forlængelse af hin-

anden. I bestemmelsens

2. pkt.

fastslås, at den dømte snarest muligt skal gø-

res bekendt med den ændrede straffetidsberegning.

En ændring af straffetidsberegningen efter § 16 er omfattet af den udvidede

klageordning, jf. lovforslagets § 112, nr. 1, og bemærkningerne til denne

bestemmelse.

Til § 17

Den foreslåede bestemmelse vedrører spørgsmålet om straffetidsberegnin-

gen i tilfælde, hvor flere fængselsstraffe skal afsones i umiddelbar forlæn-

gelse af hinanden.

Bestemmelsen svarer til § 17 i den danske straffuldbyrdelseslov, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019.

Den foreslåede

§ 17

indebærer således, at straffetidsberegningen i de om-

handlede tilfælde foretages som en samlet beregning, der omfatter alle de

pågældende straffe. De nærmere regler om sådan straffetidsberegning for-

udsættes fastsat administrativt i medfør af lovforslagets § 19.

Til § 18

Den foreslåede bestemmelse regulerer spørgsmålet om beregning af straffe-

tiden i tilfælde, hvor den dømte har været anholdt eller varetægtsfængslet

under behandlingen af den sag, der har ført til straffuldbyrdelsen, eller i en

anden sag under straffuldbyrdelsen, hvis påtale opgives, eller tiltalte frifin-

des. Endvidere omfatter bestemmelsen tilfælde, hvor den indsatte uforskyldt

har været anbragt i forhørscelle, strafcelle eller sikringscelle eller uforskyldt

har været udelukket fra fællesskab, jf. lovforslagets § 106, nr. 2 og 3.

Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til § 18 i den danske

straffuldbyrdelseslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019.

133

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Til § 19

Den foreslåede bestemmelse indeholder en bemyndigelse for justitsministe-

ren til at fastsætte regler om straffetidsberegningen.

Bestemmelsen svarer til § 19 i den danske straffuldbyrdelseslov, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019.

Til kapitel 7

Valg af afsoningsinstitution og senere overførsel mellem afsoningsinstituti-

oner

Bestemmelserne i kapitel 7

(§§ 20-30) regulerer spørgsmålet om valg af af-

soningsinstitution og senere overførsel mellem arresthus på Færøerne og

fængsel eller arresthus i Danmark samt lovvalgsregler mv.

Kapitlet adskiller sig fra den danske straffuldbyrdelseslov, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1333 af 9. december 2019, da der på Færøerne alene findes et

arresthus, og da der i visse tilfælde er behov for anbringelse i

–

eller senere

overførsel til

–

et fængsel eller et arresthus i Danmark.

Institutioner m.v.

Til § 20

Den foreslåede bestemmelse indeholder en angivelse af de institutioner mv.,

hvori fængselsstraf kan fuldbyrdes.

Bestemmelsen svarer til § 20 i den danske straffuldbyrdelseslov, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019, dog med en redaktionel ændring

i stk. 2, ligesom den foreslåede bestemmelse ikke indeholder en bestem-

melse om afsoning på den dømtes bopæl under intensiv overvågning og kon-

trol, da denne ordning ikke på nuværende tidspunkt foreslås gennemført på

Færøerne jf. pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af

stk. 1,

at fængselsstraf normalt fuldbyrdes i fængsel eller ar-

resthus.

134

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Uanset, at der ikke i dag er et fængsel på Færøerne, men kun et arresthus,

foreslås § 20, stk. 1, at have samme ordlyd som § 20 i den danske straffuld-

byrdelseslov. Det forudsættes således, at dømte i visse situationer kan an-

bringes i fængsel i Danmark, jf. de foreslåede bestemmelser i § 21, stk. 2,

og § 22.

Udtrykket »fængselsstraf« og reglerne om fuldbyrdelse heraf omfatter til-

lige fuldbyrdelse af frihedsstraffe, der som forvandlingsstraf træder i stedet

for bødestraf, jf. lovforslagets § 1.

Udtrykket »fængsel« omfatter åbne og lukkede fængsler.

Udtrykket »arresthus« omfatter, foruden Færøerne Arrest, kriminalforsor-

gens varetægtsinstitutioner i Danmark, herunder Københavns Fængsler.

Fuldbyrdelse af fængselsstraf i »institutioner mv. uden for kriminalforsor-

gen« og i »kriminalforsorgens pensioner« sker efter reglerne i lovforslagets

§ 78, der afløser den gældende regel i straffelovens § 49, stk. 2, der således

som konsekvens heraf foreslås ophævet som led i gennemførelsen af loven,

jf. lovforslagets § 125.

For så vidt angår

stk. 2

er ordlyden af denne ændret i forhold til den tilsva-

rende bestemmelse i den danske straffuldbyrdelseslov. Mens der f.eks. fin-

des flere behandlingsinstitutioner på Færøerne, er der således ikke nogen

sikret institution eller pension på Færøerne, hvor unge eller

–

hvad angår

pensioner

–

andre vil kunne anbringes. Der vil imidlertid være mulighed

for at overføre unge eller andre til anbringelse efter § 78 i en institution i

Danmark.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at der kan ske anbringelse efter § 78 i

en institution mv. på Færøerne, hvis der indgås aftaler med disse.

Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 78 og bemærkningerne til denne

bestemmelse.

Valg af afsoningsinstitution

Til § 21

Den foreslåede bestemmelse omhandler valg af afsoningsinstitution i de til-

fælde, hvor den dømte er idømt fængselsstraf til og med 1 år og 6 måneder.

135

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Bestemmelsen er affattet således, at der tages højde for de forhold om valg

af afsoningsinstitution, som er nævnt i §§ 21-23 i den danske straffuldbyr-

delseslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019, og som kan

begrunde valg af en anden type afsoningsinstitution end udgangspunktet.

Valget af afsoningssted baserer sig navnlig på to væsentlige principper:

Dømte bør så vidt muligt afsone i nærheden af deres hjemsted, men samtidig

bør dømte ikke anbringes under mere restriktive forhold end nødvendigt.

Afvejningen af disse principper har ført til en langvarig praksis om, at fæng-

selsstraffe til og med 1 år og 6 måneder afsones i Færøerne Arrest, mens

længere straffe som udgangspunkt afsones i et dansk fængsel. Der er mulig-

hed for at dispensere fra denne praksis, hvis omstændighederne tilsiger det,

jf. herom det foreslåede stk. 2.

Baggrunden for denne praksis er, at det ikke findes hensigtsmæssigt, at læn-

gere straffe fuldbyrdes i Færøerne Arrest på grund af de begrænsede tilbud,

der forefindes i arresthuset. Hertil kommer, at bl.a. sikkerhedsmæssige hen-

syn endvidere kan medføre, at dømte med fængselsstraffe på mindre end 1

år og 6 måneder anbringes i et fængsel eller arresthus i Danmark.

Den foreslåede bestemmelses

stk. 1

indeholder en lovfæstelse af denne prak-

sis. Fuldbyrdelse af fængselsstraffe over 1 år og 6 måneder foreslås regule-

ret af den foreslåede bestemmelse i § 22.

Den foreslåede bestemmelses

stk. 2

indeholder en række undtagelser til ho-

vedreglen om, at fængselsstraf til og med 1 år og 6 måneder fuldbyrdes i

arresthus på Færøerne.

Det foreslås således i

stk. 2, nr. 1,

at fængselsstraf til og med 1 år og 6 må-

neder fuldbyrdes i fængsel eller arresthus i Danmark, hvis det må anses for

nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre

i institutionen eller som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering

og ekstremisme.

Bestemmelsen sigter bl.a. på tilfælde, hvor der ved anmeldelsen til straffuld-

byrdelse foreligger kendskab til, at den dømte hører til gruppen af »stærke«

indsatte. Det vil sige indsatte, som udviser en så stærk negativ indflydelse

på medindsatte, bl.a. ved vold, trusler om vold, økonomisk udnyttelse mv,

at de i væsentlig grad forringer vilkårene for disse indsatte bl.a. ved at skaffe

136

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

sig fordele på de medindsattes bekostning. Et sådant kendskab vil typisk

basere sig på oplysninger modtaget fra politiet eller fra tidligere ophold i

fængsel eller arresthus, herunder i forbindelse med forudgående varetægts-

fængsling.

Med udtrykket »overgreb« sigtes ikke alene til fysiske overgreb eller trusler

herom, men tillige f.eks. økonomisk udnyttelse og overgreb på medindsattes

handlefrihed inden for institutionens lovlige rammer, herunder i forhold til

at afsone i fællesskab og til at vælge mellem institutionens tilbud om be-

skæftigelse, fritidsaktiviteter mv. Risiko for overgreb kan også foreligge,

når den indsatte gennem sin magtposition forsøger at påvirke personalet til

at gøre eller undlade noget, herunder undlade at gennemføre de nødvendige

sikkerheds- og kontrolforanstaltninger.

Udtrykket »personale eller andre i institutionen« omfatter, foruden alle an-

satte uanset ansættelsesform, f.eks. de medindsattes børn, besøgende eller

håndværkere m.fl.

Bestemmelsen giver desuden mulighed for, at fængselsstraf kan fuldbyrdes

i fængsel eller arresthus i Danmark, hvis det må anses for nødvendigt »som

led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme«. Heri

ligger, at den pågældende placering skal være nødvendig som følge af en

konkret risiko for, at den indsatte vil søge at påvirke medindsatte gennem

udbredelse af voldeligt ekstremistiske synspunkter, og at placeringen skal

være egnet til at begrænse risikoen for påvirkning af andre til voldelig eks-

tremisme.

Begreberne »radikalisering« og »ekstremisme« er ikke entydige begreber,

men dækker over varierende grader af tilslutning til radikale og ekstreme

synspunkter og handlinger.

Radikalisering er en proces, som kan foregå på forskellige måder, og som

kan ske over kortere eller længere tid. Der er ingen simple årsagssammen-

hænge, og radikaliseringen kan igangsættes på baggrund af mange forskel-

lige faktorer og have forskellige endemål. Radikaliseringen kan komme til

udtryk ved støtte til radikale synspunkter eller en ekstremistisk ideologi og

kan også medføre accept af brugen af vold eller andre ulovlige midler for at

opnå et politisk eller religiøst mål.

Ekstremisme er bl.a. kendetegnet ved forenklede verdensopfattelser og fjen-

debilleder, hvor bestemte grupper eller samfundsforhold ses som truende,

137

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

samt intolerance og manglende respekt for andre menneskers synspunkter,

frihed og rettigheder.

Begrebet omfatter endvidere afvisning af grundlæggende demokratiske

værdier og normer, manglende accept af demokratiske beslutningsprocesser

og anvendelse af ulovlige og eventuelt voldelige metoder for at opnå et po-

litisk eller religiøst ideologisk mål.

Kriminalforsorgen har med den foreslåede bestemmelse mulighed for at

tage særlige forholdsregler ved placeringen af radikaliserede og ekstremi-

stiske indsatte i situationer, hvor der vurderes at være en konkret risiko for,

at de pågældende vil søge at påvirke andre gennem udbredelse af voldeligt

ekstremistiske synspunkter.

Der sigtes i den forbindelse både til personer, der er dømt for terrorrelateret

kriminalitet, dvs. for overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 12

eller 13, og til personer, der i øvrigt har udvist en adfærd, der indikerer, at

der vil være en konkret risiko for, at de vil søge at påvirke andre til voldelig

ekstremisme, herunder gennem rekruttering til ekstremistiske miljøer, der

erfaringsmæssigt støtter voldelig ekstremisme.

De radikaliserede og ekstremistiske indsatte udgør ikke en klart definerbar

gruppe, hvorfor det i hvert enkelt tilfælde vil være nødvendigt at vurdere,

om der er behov for at tage særlige forholdsregler for at imødegå risikoen

for radikaliserende påvirkning af medindsatte.

Når det gælder personer, der er dømt for terrorrelateret kriminalitet, vil der

dog i almindelighed være en formodning for, at der er behov for at tage

sådanne forholdsregler.

Hvorvidt der er behov for særlige forholdsregler, må i øvrigt afgøres konkret

i hver enkelt sag ud fra en samlet vurdering af de tilgængelige oplysninger

om den dømte. I denne vurdering kan bl.a. indgå oplysninger om den på-

dømte kriminalitet og kriminalforsorgens egne observationer under afso-

ning eller varetægtsfængsling, herunder observationer relateret til den ind-

sattes adfærd, udtalelser, brug af litteratur, effekter, symboler og besøgende.

Også oplysninger modtaget fra andre myndigheder vil kunne inddrages i

vurderingen.

Det må endvidere overvejes i hvert enkelt tilfælde, om formålet med over-

førslen vil kunne tilgodeses ved mindre indgribende foranstaltninger.

138

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

For yderligere beskrivelse af ovenstående henvises i øvrigt til pkt. 7 og 8 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 2,

at fængselsstraf til og med 1 år og 6 måneder

fuldbyrdes i fængsel eller arresthus i Danmark, hvis der er bestemte grunde

til at antage, at den dømtes farlighed eller kriminalitet gør det nødvendigt

for at forebygge, at den dømte undviger eller begår farlig kriminalitet.

Formuleringen »begår farlig kriminalitet« sigter til risikoen for, at den ind-

satte begår farlig kriminalitet

i institutionen.

Formuleringen omfatter

bl.a.

forsætlig brandstiftelse eller anden almenfarlig forbrydelse, grovere volds-

eller seksualforbrydelse, og berigelsesforbrydelse forbundet med vold eller

trussel om vold.

De oplysninger, der kan begrunde anbringelse i fængsel eller arresthus i

Danmark i medfør af denne bestemmelse, vil navnlig være oplysninger hid-

rørende fra straffesagen eller fra tidligere ophold i fængsel eller arresthus.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 3,

at fængselsstraf til og med 1 år og 6 måneder

fuldbyrdes i fængsel eller arresthus i Danmark, hvis det må anses for nød-

vendigt for at beskytte den dømte mod overgreb. Bestemmelsen tager sigte

på dømte, der på grund af kriminalitetens art eller deres adfærd i øvrigt må

antages at ville blive mødt med overgreb fra medindsatte, hvis de anbringes

i fællesskab i et fængsel.

Bestemmelsen vil især kunne være relevant i forhold til dømte, som f.eks.

pga. gæld står i afhængighedsforhold til andre indsatte, eller dømte, hvis

kriminalitet, herunder navnlig især seksualforbrydelser og misbrug af børn,

gør dem særligt udsat for chikane, trusler, vold mv., men det vil f.eks. også

efter omstændighederne kunne være dømte, som har særligt vanskeligt ved

at tage vare på sine egne grænser, og som derigennem kan være udsatte for

udnyttelse af medindsatte. Det bemærkes, at den dømte selv ønsker en be-

skyttet anbringelse, og anbringelsen i fængsel eller arresthus i Danmark sker

med den pågældendes samtykke, vil forholdet være omfattet af den foreslå-

ede bestemmelse i § 21, stk. 2, nr. 5, jf. nedenfor.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 4,

at fængselsstraf til og med 1 år og 6 måneder

fuldbyrdes i fængsel eller arresthus i Danmark, hvis den dømte efter de læ-

gelige oplysninger bør anbringes i Vestre Hospital eller Herstedvester

Fængsel.

139

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Bestemmelsen giver mulighed for i overensstemmelse med den nuværende

praksis at anbringe den dømte i Vestre Hospital (Vestre Fængsel) eller Her-

stedvester Fængsel, hvis det efter lægelige oplysninger er nødvendigt. Bag-

grunden for muligheden for anbringelse på Vestre Hospital er, at der i Fæ-

røerne Arrest i lighed med, hvad der er tilfældet i arresthuse og fængsler i

Danmark, ikke er en hospitalsafdeling. Baggrunden for muligheden for an-

bringelse i Herstedvester Fængsel,

hvis det af lægelige grunde er nødven-

digt, er, at denne institution er særligt indrettet til at modtage indsatte, der

har behov for psykiatrisk behandling eller bistand.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 5,

at fængselsstraf til og med 1 år og 6 måneder

fuldbyrdes i fængsel eller arresthus i Danmark, hvis den dømte ønsker at

udstå straffen i Danmark, og særlige familiemæssige eller andre personlige

forhold taler for det. Med udtrykket »personlige forhold« sigtes eksempelvis

til arbejds-, uddannelses- eller helbredsmæssige forhold. Der henvises des-

uden til bemærkningerne ovenfor til den foreslåede bestemmelse i stk. 2, nr.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 6,

at fængselsstraf til og med 1 år og 6 måneder

fuldbyrdes i fængsel eller arresthus i Danmark, hvis den idømte fængsels-

straf er højere end 6 måneder, og den dømte ønsker at udstå straffen i et

åbent fængsel i Danmark og findes egnet hertil. En dømt vil f.eks. være ueg-

net til anbringelse i åbent fængsel, hvis der er væsentlig risiko for at den

dømte vil begå overgreb eller selv blive udsat for overgreb.

Bestemmelsen svarer til hidtidig praksis, idet det dog bemærkes, at ordnin-

gen efter forslaget kun vil gælde dømte med straffe på over 6 måneder. Den

danske straffuldbyrdelseslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1333 af 9. december

2019, indeholder en lignende bestemmelse i § 21, stk. 2, hvorefter kortvarig

fængselsstraf, dvs. fængselsstraf i indtil 6 måneder, kan fuldbyrdes i arrest-

hus, jf. hertil også § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 176 af 26. februar 2016

om anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå fængselsstraf eller

forvaring (anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen). Baggrunden for

disse bestemmelser skyldes nødvendige hensyn til den samlede udnyttelse

af pladserne i kriminalforsorgens institutioner.

stk. 2, nr. 7,

foreslås det, at der indsættes en opsamlingsbestemmelse, hvor-

efter anbringelse i en afsoningsinstitution i Danmark kan ske, hvis »andre

særlige omstændigheder afgørende taler herfor«. Ordene »særlige« og »af-

gørende« er indsat for at tydeliggøre, at opsamlingsbestemmelsen skal have

et snævert anvendelsesområde, jf. nærmere nedenfor.

140

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Formålet med opsamlingsbestemmelsen er bl.a. at rumme de tilfælde, der er

omfattet af § 23, stk. 2, nr. 4 og 7-9, i den danske straffuldbyrdelseslov, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019. Efter disse bestemmelser

kan udgangspunktet om, at fængselsstraf, så vidt det er praktisk muligt, skal

fuldbyrdes i nærheden af den dømtes hjemsted, samt at der ved afgørelsen

af, i hvilket åbent eller lukket fængsel eller i hvilket arresthus den dømte

skal anbringes, endvidere skal tages hensyn til den dømtes egne ønsker,

navnlig vedrørende arbejds-, uddannelses-, familie- eller helbredsmæssige

forhold, fraviges i en række tilfælde. Udgangspunktet kan således fraviges

for at yde den dømte pædagogisk, lægelig eller anden særlig bistand (§ 23,

stk. 2, nr. 4), for at undgå, at den indsatte afsoner i en institution, hvor en af

den indsattes nærtstående gør tjeneste (§ 23, stk. 2, nr. 7), for at undgå, at

den dømte afsoner i en institution i tilfælde, hvor den dømte har begået straf-

bart forhold mod en ansat, der gør tjeneste i institutionen, eller dennes nært-

stående (§ 23, stk. 2, nr. 8), eller hvis hensynet til retshåndhævelsen eller

andre særlige omstændigheder taler herfor (§ 23, stk. 2, nr. 9).

Som anført vil bestemmelsen kunne finde anvendelse for at yde den dømte

pædagogisk, lægelig eller anden særlig bistand. Hvis det konkret vurderes

nødvendigt, vil det i henhold til denne bestemmelse være muligt at anbringe

en kvinde i en kvindeafdeling i et fængsel eller et arresthus i Danmark. Her-

udover vil bestemmelsen kunne finde anvendelse for at undgå, at den dømte

afsoner i en institution, hvor en af den indsattes nærtstående gør tjeneste, og

for at undgå, at den dømte afsoner i en institution i tilfælde, hvor den dømte

har begået strafbart forhold mod en ansat, der gør tjeneste i institutionen,

eller dennes nærtstående.

Når der er relationer imellem indsatte og ansatte, vil der således i overens-

stemmelse med den nuværende praksis skulle foretages en konkret vurde-

ring i hvert enkelt tilfælde. Hvis hverken den dømte eller den ansatte finder

det generende, vil fuldbyrdelsen af straffen som udgangspunkt blive gen-

nemført på Færøerne. Den ansatte vil i givet fald ikke blive inddraget i be-

slutninger omkring den dømte. De fleste forhold omkring vedkommende vil

blive varetaget af den anden betjent på vagt. Hvis den indsatte eller den an-

satte ønsker det, og arresthusets ledelse vurderer, at der er grundlag herfor,

anmodes der om overførsel til Danmark.

Endvidere vil hensynet til retshåndhævelsen i særlige tilfælde kunne be-

grunde, at den dømte indledningsvis anbringes i en afsoningsinstitution i

141

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Danmark. Som eksempel kan nævnes en situation, hvor den dømte har be-

gået alvorlig kriminalitet, og hvor hensynet til retshåndhævelsen ikke skøn-

nes at kunne tilgodeses ved f.eks. fastsættelse af vilkår om, at den indsatte

ikke må besøge bestemte steder eller opsøge bestemte personer i forbindelse

med udgang fra arresthuset.

Herudover vil bestemmelsen kunne anvendes, hvis det af kapacitetsmæssige

årsager vil være nødvendigt at indkalde dømte med straffe på 1 år og 6 må-

neder og derunder til afsoning i Danmark. Dette vil dog forudsætte, at der

foreligger en helt ekstraordinær situation.

Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 24, nr. 7, hvorefter en indsat i Fæ-

røerne Arrest vil kunne overføres til fortsat afsoning i fængsel eller arresthus

i Danmark, hvis særlige omstændigheder afgørende taler herfor.

Den foreslåede bestemmelses formulering

»andre

særlige omstændigheder

afgørende taler herfor« vil også omfatte tilfælde, hvor den dømte på grund

af sin adfærd sammenholdt med de eksisterende bygningsmæssige forhold

og arresthusets personalenormering ikke på forsvarlig vis kan afsone i ar-

resthuset. Inden for de seneste år har der været flere tilfælde, hvor man på

baggrund af særdeles voldsom adfærd, herunder med omfattende ødelæg-

gelse af inventar mv., har været nødsaget til at overføre de indsatte til Dan-

mark. Kendskab til en sådan adfærd fra straffesagen, herunder en varetægts-

fængsling, eller fra en tidligere afsoning vil på samme måde med vægt tale

imod, at afsoning sker på Færøerne.

Den foreslåede § 21, stk. 2, nr. 7, kan i modsætning til § 23, stk. 2, nr. 9, i

den danske straffuldbyrdelseslov kun bringes i anvendelse, hvis særlige om-

stændigheder

afgørende

taler for det. Denne forskel er begrundet i, at det er

væsentligt mere indgribende for dømte, der er hjemmehørende på Færøerne,

at blive anbragt i Danmark, end det tilsvarende vil være for en dømt, der

eksempelvis geografisk hører til på Sjælland, at blive anbragt i/overført til

en afsoningsinstitution i Jylland.

Det bemærkes videre, at ovennævnte eksempler ikke udgør en udtømmende

opregning af de tilfælde, der kan være omfattet af opsamlingsbestemmelsen

i § 21, stk. 2, nr. 7. Det forudsættes imidlertid, at bestemmelsen vil få et

begrænset anvendelsesområde, idet det ligesom i Danmark vil være væsent-

ligt at fastholde som det klare udgangspunkt, at fængselsstraf bør fuldbyrdes

i nærheden af den dømtes hjemsted, dvs. på Færøerne.

142

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Det bemærkes generelt, at tidsangivelserne i bestemmelsen relaterer sig til

den idømte strafs længde, sådan som den er fastsat i dommen. Bestemmel-

sen suppleres af § 23, hvorefter en forventet opholdstid i arresthuset på

min-

dre end 1 år kan medføre, at der træffes bestemmelse om, at straffen skal

udstås på Færøerne.

I de administrative regler, der skal udstedes i henhold til den foreslåede §

111, stk. 3, om administrativ klageadgang, forudsættes der at være adgang

til at klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen over afgørelser om anbrin-

gelse i en institution i Danmark i de tilfælde, hvor udgangspunktet om an-

bringelse på Færøerne er fraveget i medfør af § 21, stk. 2.

Derudover indeholder lovforslagets § 112 om adgang til domstolsprøvelse

af visse endelige administrative afgørelser en bestemmelse om adgang til

domstolsprøvelse af visse endelige administrative afgørelser om anbringelse

i eller overførsel til en institution under Kriminalforsorgen i Danmark. Der

henvises i den forbindelse til bemærkningerne til § 112.

Dømte, der anbringes i en afsoningsinstitution i Danmark, vil være omfattet

af den danske straffuldbyrdelseslov med tilhørende administrative forskrif-

ter. Valg af afsoningssted, herunder valg mellem arresthus og fængsel mv.

reguleres således af den danske straffuldbyrdelseslov, ligesom den dømte

under anbringelsen i en institution i Danmark behandles efter reglerne i den

danske straffuldbyrdelseslov, jf. lovforslagets §§ 28-29 og bemærkningerne

hertil. For så vidt angår prøveløsladelse foreslås det dog i § 30, at afgørelse

om prøveløsladelse eller nægtelse heraf af dømte, som i medfør af reglerne

i denne lovs kapitel 7 er anbragt eller overført til afsoning i fængsel eller

arresthus i Danmark træffes efter reglerne i denne lovs kapitel 14.

Til § 22

Den foreslåede bestemmelse vedrører anbringelse til afsoning i fængsel eller

arresthus i Danmark.

Valget af afsoningssted baserer sig navnlig på to væsentlige principper:

Dømte bør så vidt muligt afsone i nærheden af deres hjemsted, men samtidig

bør dømte ikke anbringes under mere restriktive forhold end nødvendigt.

Afvejningen af disse principper har ført til en langvarig praksis om, at fæng-

selsstraffe til og med 1 år og 6 måneder afsones i Færøerne Arrest, mens

143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

længere straffe som udgangspunkt afsones i et dansk fængsel. Der henvises

endvidere til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 21.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 22

er udformet i overensstemmelse med

ovenstående praksis. Det foreslås således i denne bestemmelse, at fængsels-

straf i over 1 år og 6 måneder fuldbyrdes i fængsel eller arresthus i Danmark,

medmindre den dømte ønsker at udstå straffen på Færøerne, og særlige per-

sonlige forhold afgørende taler herfor, jf. dog § 23.

Det fremgår af bestemmelsen, at udgangspunktet om afsoning i Danmark

vil kunne fraviges, hvis den dømte ønsker det, og der foreligger særlige per-

sonlige forhold, som afgørende taler for fuldbyrdelse af straffen på Færø-

erne.

»Særlige

personlige forhold« vil for eksempel kunne være særligt tungtve-

jende hensyn af familiær-,

arbejds-, uddannelses- eller helbredsmæssig ka-

rakter. Omfattet af sådanne hensyn vil efter omstændighederne f.eks. kunne

være tilfælde, hvor den dømte er eneforælder til mindreårige børn, som un-

der den pågældendes afsoning er anbragt i pleje eller lignende, eller hvor

den pågældendes muligheder for fremover at føre et kriminalitetsfrit liv på

afgørende måde knytter sig til et arbejde eller uddannelse, som den pågæl-

dende helt eller delvist vil kunne opretholde ved afsoning på Færøerne.

Det bemærkes generelt, at tidsangivelserne i bestemmelsen relaterer sig til

den idømte strafs længde, sådan som den er fastsat i dommen. Bestemmel-

sen suppleres af § 23, hvorefter en forventet opholdstid i arresthuset på

min-

dre end 1 år, kan medføre, at der træffes bestemmelse om, at straffen udstås

på Færøerne.

Til § 23

Den foreslåede bestemmelse vedrører placering af dømte med en forventet

opholdstid på under 1 år.

Som en modifikation til bestemmelsen i lovforslagets § 22 foreslås det såle-

des, at der kan træffes bestemmelse om, at straffen udstås i arresthus på Fæ-

røerne, hvis den dømtes opholdstid forventes at være mindre end 1 år, og

der ikke foreligger sådanne omstændigheder som nævnt i § 21, stk. 2. Be-

stemmelsen indebærer, at dømte med en forventet opholdstid på mindre end

1 år kan anbringes i Færøerne Arrest, uanset at den idømte straf er længere

end 1 år og 6 måneder.

144

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

En forventet opholdstid på mindre end et år kan f.eks. forekomme ved ind-

regning af et forventet prøveløsladelsestidspunkt. Forventes en dømt, der

skal afsone en fængselsstraf på 1 år og 8 måneder, således prøveløsladt, når

to tredjedele af straffen er udstået i medfør af den foreslåede bestemmelse i

§ 79 a, stk. 1, vil den forventede opholdstid være 1 år, hvorfra skal trækkes

de fradrag, som følger af den foreslåede bestemmelse i § 18 om, at der ved

beregning af straffetiden foretages fradrag efter bl.a. reglerne i straffelovens

§ 86 for anholdelse, varetægtsfængsling og indlæggelse til mentalundersø-

gelse. Forventes den dømte at være omfattet af muligheden for prøveløsla-

delse allerede, når halvdelen af straffen er udstået i medfør af lovforslagets

§ 79 d, vil den forventede opholdstid være 10 måneder, hvorfra skal trækkes

de fradrag, som følger af den foreslåede bestemmelse i § 18. I tilfælde, hvor

der skal foretages et forholdsmæssigt stort fradrag i straffetiden som følge

af varetægtsfængsling i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 18, vil

også selv dømte med længere straffe efter omstændighederne kunne for-

vente en opholdstid på mindre end et år.

Ved afgørelse af spørgsmålet om placering i disse tilfælde forudsættes det,

at den dømtes eget ønske om at udstå straffen på Færøerne tillægges bety-

delig vægt. Det bemærkes i den forbindelse, at dømte med en forventet op-

holdstid på mindre end 6 måneder således som udgangspunkt bør udstå de-

res straf på Færøerne, hvis de selv ønsker det, således som det også i dag er

gældende ret, jf. pkt. 8.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

De administrative bestemmelser, der skal udarbejdes i henhold til den fore-

slåede § 27, vil blive udformet i overensstemmelse hermed. Ved afgørelsen

vil det desuden skulle kunne lægges til grund, at der ikke foreligger sådanne

omstændigheder, som er nævnt i § 21, stk. 2, hvorefter fængselsstraf, uanset

at der er tale om straffe på mindre end 1 år og 6 måneder, kan fuldbyrdes i

fængsel eller arresthus i Danmark.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 22 og §§ 28-30 samt bemærknin-

gerne hertil.

145

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Overførsel af indsatte fra arresthus på Færøerne til fængsel eller arresthus

i Danmark

Til § 24

Den foreslåede bestemmelse regulerer spørgsmålet om overførsel af ind-

satte, der er påbegyndt fuldbyrdelse af straffen på Færøerne, til fængsel eller

arresthus i Danmark.

Bestemmelsen svarer i vidt omfang til den foreslåede bestemmelse i lov-

forslagets § 21 om kriminalforsorgens afgørelse om afsoningssted, når der

er modtaget en endelig dom til fuldbyrdelse, idet en række af de forhold,

som i medfør af denne bestemmelse kan føre til anbringelse til afsoning i

fængsel eller arresthus i Danmark, vil kunne opstå eller konstateres efter, at

fuldbyrdelsen af straffen er påbegyndt på Færøerne.

Det foreslås i

nr. 1,

at en indsat i arresthus på Færøerne kan overføres til

fængsel eller arresthus i Danmark, hvis det må anses for nødvendigt for at

forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen, el-

ler som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme.

Bestemmelsen, der svarer til den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 2, nr.

1, som regulerer den situation, hvor der på det tidspunkt, hvor beslutningen

om anbringelse i arresthus på Færøerne skal træffes, foreligger oplysninger,

der kan begrunde anbringelse fængsel eller arresthus i Danmark af hensyn

til muligheden for at forebygge overgreb på medindsatte m.fl. eller som led

i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme, regulerer

de tilfælde hvor sådanne oplysninger først foreligger på et senere tidspunkt

efter at straffuldbyrdelsen er iværksat.

Hvis det således efterfølgende viser sig,

at den dømte hører til gruppen af

»stærke« indsatte, som udviser en så stærk negativ indflydelse på medind-

satte, bl.a. ved vold, trusler om vold, økonomisk udnyttelse mv, at de i væ-

sentlig grad forringer vilkårene for disse indsatte bl.a. ved at skaffe sig for-

dele på de medindsattes bekostning,

vil den indsatte kunne overføres til

fængsel eller arresthus i Danmark, hvis det er nødvendigt for at forebygge

denne risiko.

Med udtrykket »overgreb« sigtes ikke alene til fysiske overgreb eller trusler

herom, men tillige f.eks. økonomisk udnyttelse og overgreb på medindsattes

handlefrihed inden for institutionens lovlige rammer, herunder til at afsone

146

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

i fællesskab og til at vælge mellem institutionens tilbud om beskæftigelse,

fritidsaktiviteter mv. Risiko for overgreb kan også foreligge, når den ind-

satte gennem sin magtposition forsøger at påvirke personalet til at gøre eller

undlade noget, herunder undlade at gennemføre de nødvendige sikkerheds-

og kontrolforanstaltninger.

Udtrykket »personale eller andre i institutionen« omfatter, foruden alle an-

satte uanset ansættelsesform, f.eks. de medindsattes børn, besøgende eller

håndværkere m.fl.

Bestemmelsen giver desuden mulighed for at overføre den dømte til fængsel

eller arresthus i Danmark, hvis det under afsoningen viser sig at måtte anses

for nødvendigt »som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og

ekstremisme«. Heri ligger, at den pågældende overførsel skal være nødven-

dig som følge af en konkret risiko for, at den indsatte vil søge at påvirke

medindsatte gennem udbredelse af voldeligt ekstremistiske synspunkter, og

at overførslen til en ny placering skal være egnet til at begrænse risikoen for

påvirkning af andre til voldelig ekstremisme.

Begreberne »radikalisering« og »ekstremisme« er ikke entydige begreber,

men dækker over varierende grader af tilslutning til radikale og ekstreme

synspunkter og handlinger.

Radikalisering er en proces, som kan foregå på forskellige måder, og som

kan ske over kortere eller længere tid. Der er ingen simple årsagssammen-

hænge, og radikaliseringen kan igangsættes på baggrund af mange forskel-

lige faktorer og have forskellige endemål. Radikaliseringen kan komme til

udtryk ved støtte til radikale synspunkter eller en ekstremistisk ideologi og

kan også medføre accept af brugen af vold eller andre ulovlige midler for at

opnå et politisk eller religiøst mål.

Ekstremisme er bl.a. kendetegnet ved forenklede verdensopfattelser og fjen-

debilleder, hvor bestemte grupper eller samfundsforhold ses som truende,

samt intolerance og manglende respekt for andre menneskers synspunkter,

frihed og rettigheder.

Begrebet omfatter endvidere afvisning af grundlæggende demokratiske

værdier og normer, manglende accept af demokratiske beslutningsprocesser

og anvendelse af ulovlige og eventuelt voldelige metoder for at opnå et po-

litisk eller religiøst ideologisk mål.

147

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Kriminalforsorgen har med den foreslåede bestemmelse mulighed for at

tage særlige forholdsregler ved placeringen af radikaliserede og ekstremi-

stiske indsatte i situationer, hvor der vurderes at være en konkret risiko for,

at de pågældende vil søge at påvirke andre gennem udbredelse af voldeligt

ekstremistiske synspunkter.

Der sigtes i den forbindelse både til personer, der er dømt for terrorrelateret

kriminalitet, dvs. for overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 12

eller 13, og til personer, der i øvrigt har udvist en adfærd, der indikerer, at

der vil være en konkret risiko for, at de vil søge at påvirke andre til voldelig

ekstremisme, herunder gennem rekruttering til ekstremistiske miljøer, der

erfaringsmæssigt støtter voldelig ekstremisme.

De radikaliserede og ekstremistiske indsatte udgør ikke en klart definerbar

gruppe, hvorfor det i hvert enkelt tilfælde vil være nødvendigt at vurdere,

om der er behov for at tage særlige forholdsregler for at imødegå risikoen

for radikaliserende påvirkning af medindsatte.

Når det gælder personer, der er dømt for terrorrelateret kriminalitet, vil der

dog i almindelighed være en formodning for, at der er behov for at tage

sådanne forholdsregler.

Hvorvidt der er behov for særlige forholdsregler, må i øvrigt afgøres konkret

i hver enkelt sag ud fra en samlet vurdering af de tilgængelige oplysninger

om den dømte. I denne vurdering kan bl.a. indgå oplysninger om den på-

dømte kriminalitet og kriminalforsorgens egne observationer under afso-

ning eller varetægtsfængsling, herunder observationer relateret til den ind-

sattes adfærd, udtalelser, brug af litteratur, effekter, symboler og besøgende.

Også oplysninger modtaget fra andre myndigheder vil kunne inddrages i

vurderingen.

Det må endvidere overvejes i hvert enkelt tilfælde, om formålet med over-

førslen vil kunne tilgodeses ved mindre indgribende foranstaltninger.

Bestemmelsens

nr. 2

svarer i vidt omfang til § 21, stk. 2, nr. 2, som regulerer

den situation, hvor der på tidspunktet for beslutningen om anbringelse i ar-

resthus på Færøerne er bestemte grunde til at antage, at den dømtes farlighed

eller kriminalitet gør det nødvendigt at anbringe den pågældende i fængsel

eller arresthus i Danmark for at forebygge, at den dømte undviger eller begår

farlig kriminalitet. Det foreslås således, at en indsat i arresthus på Færøerne

kan overføres til fængsel eller arresthus i Danmark, hvis den pågældende er

148

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

undveget eller har forsøgt herpå, eller der efter de nu foreliggende oplysnin-

ger er en særlig bestyrket mistanke om, at den indsatte ved fortsat ophold i

arresthuset vil undvige eller begå farlig kriminalitet. I overensstemmelse

med gældende praksis omfatter ordet

»undveget«

ikke udeblivelse efter ud-

gang. Det følger bl.a. af kravet om særlig bestyrket mistanke, at der skal

vigtigere grunde til at overføre en indsat fra arresthus på Færøerne til fæng-

sel eller arresthus i Danmark i de her omhandlede tilfælde end til at anbringe

en dømt i fængsel eller arresthus i Danmark fra straffuldbyrdelsens påbe-

gyndelse på et lignende grundlag, jf. § 21, stk. 2, nr. 2, og bemærkningerne

til denne bestemmelse.

Formuleringen »begå farlig kriminalitet« sigter til

risikoen for, at den indsatte begår farlig kriminalitet i institutionen.

Formu-

leringen omfatter

bl.a. forsætlig brandstiftelse eller anden almenfarlig for-

brydelse, grovere volds- eller sædelighedsforbrydelse og berigelsesforbry-

delse forbundet med vold eller trussel om vold.

Det foreslås i bestemmelsens

nr. 3,

at en indsat i arresthus på Færøerne kan

overføres til fængsel eller arresthus i Danmark, hvis det må anses for nød-

vendigt for at beskytte den dømte mod overgreb. Bestemmelsen medfører,

at en indsat mod sin vilje vil kunne overføres til fængsel eller arresthus i

Danmark i et beskyttelsesøjemed, som først viser sig efter, at anbringelse er

sket. Der henvises til bemærkningerne til § 21, stk. 2, nr. 3, som vedrører

den tilsvarende situation, men hvor behovet for i beskyttelsesøjemed at an-

bringe den dømte til afsoning i et fængsel eller arresthus i Danmark kan

konstateres allerede på det tidspunkt, hvor beslutningen om anbringelse til

afsoning skal ske.

Det foreslås i bestemmelsens

nr. 4,

at en indsat i arresthus på Færøerne kan

overføres til fængsel eller arresthus i Danmark, hvis den pågældende efter

de lægelige oplysninger bør overføres til Vestre Hospital eller Herstedvester

Fængsel. Bestemmelsen svarer til § 21, stk. 2, nr. 4, som regulerer de situa-

tioner, hvor de lægelige oplysninger er til stede allerede på det tidspunkt,

hvor beslutningen om anbringelse til afsoning skal træffes, og sigter således

til tilfælde, hvor den lægelige begrundelse først opstår eller kommer til kri-

minalforsorgens kundskab på et senere tidspunkt efter, at afsoningen er på-

begyndt i Færøerne Arrest.

Baggrunden for muligheden for overførsel til

Vestre Hospital er, at der i Færøerne Arrest ikke er en hospitalsafdeling.

Baggrunden for muligheden for overførsel til Herstedvester Fængsel,

hvis

det af lægelige grunde er nødvendigt, er, at denne institution er særligt ind-

rettet på at modtage indsatte, der har behov for psykiatrisk behandling eller

bistand.

149

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Det foreslås i bestemmelsens

nr. 5,

at en indsat i arresthus på Færøerne kan

overføres til fængsel eller arresthus i Danmark, hvis den dømte ønsker at

udstå straffen i fængsel eller arresthus i Danmark, og særlige familiemæs-

sige eller personlige forhold taler for det.

Med udtrykket »personlige for-

hold« sigtes eksempelvis til arbejds-, uddannelses- eller helbredsmæssige

forhold.

Bestemmelsen indebærer en mindre udvidelse af den nuværende praksis,

hvorefter indsatte, der er idømt fængselsstraffe over 6 måneder, og som øn-

sker at blive overført til Danmark, kan blive dette, hvis særlige omstændig-

heder taler for det, og supplerer den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 2,

nr. 5, om frivillig anbringelse i fængsel eller arresthus i Danmark. Der hen-

vises til bemærkningerne til denne.

Det foreslås i bestemmelsens

nr. 6,

at en indsat i Færøernes Arrest også vil

kunne overføres til fortsat afsoning i fængsel eller arresthus i Danmark, hvis

den idømte fængselsstraf er højere end 6 måneder, og den dømte ønsker at

udstå straffen i et åbent fængsel i Danmark og findes egnet hertil. En dømt

vil f.eks. være uegnet til anbringelse i åbent fængsel, hvis der er væsentlig

risiko for, at den dømte vil begå overgreb eller selv vil blive udsat for over-

greb.

Den foreslåede bestemmelse i

nr. 7,

svarer til den foreslåede bestemmelse i

§ 21, stk. 2, nr. 7, således at en indsat i Færøerne Arrest også vil kunne

overføres til fortsat afsoning i fængsel eller arresthus i Danmark, hvis andre

særlige omstændigheder afgørende taler herfor.

Den foreslåede bestemmelses formulering

»andre

særlige omstændigheder

afgørende taler herfor« vil også omfatte tilfælde, hvor den dømte på grund

af sin udviste adfærd sammenholdt med de eksisterende bygningsmæssige

forhold og arresthusets personalenormering ikke på forsvarlig vis fortsat kan

afsone i arresthuset. Der har således inden for de seneste år været flere til-

fælde, hvor det på baggrund af særdeles voldsom adfærd, herunder med om-

fattende ødelæggelse af inventar mv., har været nødvendigt at overføre en

indsat til Danmark.

Det bemærkes videre, at ovennævnte eksempler ikke udgør en udtømmende

opregning af de tilfælde, der kan være omfattet af opsamlingsbestemmelsen

i § 24, nr. 7. Det forudsættes imidlertid, at bestemmelsen vil få et begrænset

anvendelsesområde, idet det - ligesom i Danmark - vil være væsentligt at

150

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

fastholde som det klare udgangspunkt, at fængselsstraf bør fuldbyrdes i nær-

heden af den dømtes hjemsted, dvs. på Færøerne.

At overførsel til fængsel eller arresthus i Danmark »kan« ske indebærer, at

overførsel skal undlades, hvis fortsat fuldbyrdelse i arresthus på Færøerne

ikke findes betænkelig efter det i øvrigt oplyste om den indsatte. I vurderin-

gen af, om overførsel skal ske, bør således indgå den indsattes forhold i øv-

rigt under den aktuelle strafudståelse og den indsattes egne forklaringer om

baggrunden for de forhold, der efter nr. 1-7 kan danne grundlag for overfør-

sel til fængsel eller arresthus i Danmark. Ved vurderingen bør det endvidere

tillægges betydning, om de omstændigheder, der kan have begrundet det

pågældende forhold, kan påregnes at ville gøre sig gældende under fortsat

ophold i arresthus på Færøerne.

I de administrative regler, der udstedes i henhold til lovforslagets § 111, stk.

3, om administrativ klageadgang, forudsættes der at være adgang til at klage

til Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvis der sker overførsel til fortsat

strafudståelse i Danmark, jf. ovenfor i bemærkningerne til lovforslagets §

21.

I lovforslagets § 112 foreslås derudover en bestemmelse om adgang til dom-

stolsprøvelse af visse endelige administrative afgørelser om overførsel til en

institution under kriminalforsorgen i Danmark. Der henvises til bemærknin-

gerne til lovforslagets § 112.

Til § 25

Den foreslåede bestemmelse medfører, at en indsat i et fængsel eller arrest-

hus i Danmark, skal overføres til arresthus på Færøerne, når betingelserne i

§ 21, stk. 2, og § 24 ikke længere er opfyldt. En sådan overførsel kan dog

undlades, hvis reststraffen er kortvarig.

Som det fremgår af § 21, stk. 1, og bemærkningerne hertil, baserer valget af

afsoningssted sig navnlig på to væsentlige principper: Dømte bør så vidt

muligt afsone i nærheden af deres hjemsted, men samtidig bør dømte ikke

anbringes under mere restriktive forhold end nødvendigt. Afvejningen af

disse principper har ført til en langvarig praksis om, at fængselsstraffe til og

med 1 år og 6 måneder som udgangspunkt fuldbyrdes i arresthus på Færø-

erne. Kun hvor særlige hensyn gør sig gældende, kan fængselsstraf fuldbyr-

des i fængsel eller arresthus i Danmark, jf. § 21, stk. 2, og bemærkningerne

151

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

hertil. Fængselsstraffe i over 1 år og 6 måneder fuldbyrdes som udgangs-

punkt i fængsel eller arresthus i Danmark, jf. § 22.

I overensstemmelse med disse principper foreslås det i

stk. 1,

at en indsat i

et fængsel eller arresthus i Danmark skal overføres til arresthus på Færøerne,

når de særlige forhold, der begrundede anbringelsen i Danmark, ikke læn-

gere foreligger, medmindre den resterende straffetid er kortvarig. Det inde-

bærer bl.a., at en indsat, der er anbragt i eller overført til fængsel eller ar-

resthus i Danmark af hensyn til muligheden for at forebygge overgreb på

medindsatte, personale m.fl. skal overføres til arresthus på Færøerne, når

denne grund til anbringelse eller overførsel ikke længere består. Det kan

f.eks. være i tilfælde, hvor den indsatte under ophold i fængsel eller arrest-

hus i Danmark har udvist en adfærd, som giver grundlag for at antage, at der

ikke længere består en risiko for overgreb på medindsatte eller personale

m.fl. ved anbringelse i Færøerne Arrest. Det forudsættes i den forbindelse,

at der er ledig kapacitet i arresthus på Færøerne.

Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at fastsætte en bestemt tidsperiode for

den resterende straffetid. Ved vurderingen af, om overførsel skal ske, kan

der derfor tages hensyn til de ulemper, der konkret vil være forbundet med

en forbliven i fængsel eller arresthus i Danmark. Det forudsættes imidlertid,

at den indsattes eventuelle eget ønske om forbliven i fængsel eller arresthus

i Danmark så vidt muligt bør imødekommes.

På tilsvarende måde foreslås det i

stk. 2,

at en indsat, der er anbragt i fængsel

eller arresthus i Danmark i medfør af § 22, skal overføres til arresthus på

Færøerne, når der resterer mindre end 1 år af den forventede opholdstid.

Dette gælder dog ikke, hvis der i medfør af sådanne hensyn, som er nævnt i

§ 21, stk. 2, er grundlag for fortsat at fuldbyrde straffen i fængsel eller ar-

resthus i Danmark. Bestemmelsen supplerer på denne måde den foreslåede

bestemmelse i § 23. Det forudsættes på samme måde som i forhold til det

foreslåede stk. 1, at der er ledig kapacitet i arresthus på Færøerne, og at den

indsattes eventuelle eget ønske om forbliven i fængsel eller arresthus så vidt

muligt bør imødekommes.

Til § 26

Den foreslåede bestemmelse i

§ 26

indeholder en bemyndigelse til justits-

ministeren til dels at fastsætte regler om, at kriminalforsorgen af egen drift

skal tage visse spørgsmål om overførsel til arresthus på Færøerne op til over-

vejelse, dels at fastsætte regler om den administrative behandling af sager,

152

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

hvor dømte, der efter eget ønske er anbragt i et fængsel eller arresthus i

Danmark, ændrer et sådant ønske.

Det foreslås således i bestemmelsens

1. pkt.,

at justitsministeren fastsætter

regler om, at kriminalforsorgen i de i § 21, stk. 2, nr. 1-4 og 7, og § 24, nr.

1-4 og 7, nævnte situationer jævnligt skal tage spørgsmålet om den indsattes

overførsel til arresthus på Færøerne op til overvejelse, uagtet om den ind-

satte anmoder herom.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at den dømte skal tilbageføres til Fæ-

røerne, når formålet med anbringelsen ikke længere er opfyldt. Den danske

straffuldbyrdelseslov indeholder imidlertid udtrykkelig hjemmel til overfør-

sel til Færøerne, og der foreslås på denne baggrund indsat en bemyndigel-

sesbestemmelse, således at justitsministeren kan fastsætte regler om, hvor-

når og af hvem spørgsmålet om den indsattes tilbageførsel til Færøerne skal

tages op til overvejelse. Bestemmelsen supplerer den foreslåede bestem-

melse i § 25 om overførsel til arresthus på Færøerne, jf. bemærkningerne

hertil.

Det foreslås i bestemmelsens

2. pkt.,

at justitsministeren endvidere fastsæt-

ter regler om den administrative behandling af sager, hvor en indsat, der

efter eget ønske i medfør af § 21, stk. 2, nr. 5 eller nr. 6, er anbragt i fængsel

eller arresthus i Danmark til udståelse af straf, eller som i medfør af § 24,

nr. 5 eller 6, efter eget ønske er overført til fængsel eller arresthus i Dan-

mark, tilbagekalder sit ønske herom. Der vil i denne sammenhæng kunne

fastsættes regler om, at den dømte efter tilbageførsel til Færøerne ikke se-

nere under straffuldbyrdelsen vil kunne anbringes i arresthus eller fængsel i

Danmark i medfør af den samme bestemmelse, medmindre der foreligger

væsentligt ændrede forhold. Det forudsættes ved udtrykket

»væsentligt

æn-

drede forhold«, at en imødekommelse af et fornyet ønske om placering i

fængsel eller arresthus i Danmark vil kræve, at der foreligger nye oplysnin-

ger om forhold af en vis vægt i forhold til det grundlag, som den tidligere

afgørelse var baseret på. Sådanne regler vil således kunne medvirke til at

begrænse ressourceforbruget på overførsler mellem rigsdelene alene som

følgende af den dømtes skiftende ønsker om placering. Bestemmelsen til-

sigter således at sikre, at den dømte ikke kan skifte placering mellem Dan-

mark og Færøerne uden vægtige grunde hertil. Omvendt skal bestemmelsen

ikke være til hinder for, at en dømt vil kunne flyttes, hvis grundlaget er til

stede.

153

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Fælles regler for anbringelse og overførsel

Til § 27

Den foreslåede bestemmelse indeholder en bemyndigelse for justitsministe-

ren til at fastsætte regler om anbringelse og overførsel efter lovforslagets §§

21-25.

Bestemmelsen svarer til § 30 i den danske straffuldbyrdelseslov, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019.

Regler om anbringelse og overførsel kan bl.a. indeholde forskrifter om,

hvornår spørgsmålet om den indsattes overførsel eller tilbageførsel til Fæ-

røerne skal tages op til overvejelse og af hvem, når den dømte er henholdsvis

anbragt til afsoning i Danmark eller overført fra Færøerne til Danmark, jf.

også § 26.

Det forudsættes endvidere, at der i medfør af bestemmelsen, fastsættes reg-

ler om administrativ klageadgang i sager vedrørende anbringelse i eller

overførsel til Danmark mod den dømtes vilje. Der henvises herom i øvrigt

til lovens § 111, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

Til § 28

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at indsatte, der overføres til afso-

ning i Danmark efter påbegyndt straffuldbyrdelse på Færøerne, og indsatte,

som ved straffuldbyrdelsens start indkaldes til afsoning i Danmark, placeres

i fængsel eller arresthus efter reglerne i den danske straffuldbyrdelseslov.

Bestemmelsen indebærer, at der i den enkelte sag må foretages en konkret

vurdering af det rette anbringelsessted efter reglerne i den danske straffuld-

byrdelseslovs kapitel 7. Der skal ved placeringen lægges vægt på baggrun-

den for, at fuldbyrdelsen af den idømte straf ikke (længere) vil kunne ske i

Færøerne Arrest.

Til § 29

Den foreslåede bestemmelse fastsætter lovgrundlaget for behandlingen af

den dømte under anbringelsen i et fængsel eller arresthus mv. i Danmark.

154

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Det foreslås således med bestemmelsen at lovfæste den gældende praksis,

hvorefter den dømte under anbringelsen i et fængsel eller arresthus mv. i

Danmark behandles efter reglerne i den danske straffuldbyrdelseslov med

tilhørende administrative forskrifter. Undtaget herfra er dog spørgsmålet om

prøveløsladelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 30.

Til § 30

Den foreslåede bestemmelse fastsætter lovgrundlaget for afgørelser om prø-

veløsladelse eller nægtelse heraf af dømte, som i medfør af reglerne i lov-

forslagets kapitel 7 er anbragt i eller overført til afsoning i fængsel eller ar-

resthus i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse udgør en modifikation til den foreslåede be-

stemmelse i § 29, idet spørgsmålet om prøveløsladelse af færøsk dømte, der

er anbragt i et fængsel eller arresthus mv. i Danmark, foreslås reguleret i

medfør af denne lovs kapitel 14, jf. herom bemærkningerne til lovforslagets

§§ 79 a-g.

Baggrunden herfor er, at det ikke bør have betydning for prøveløsladelses-

tidspunktet, om man afsoner på Færøerne eller i Danmark, hvis prøveløsla-

delsesreglerne i denne lov adskiller sig fra reglerne i den danske straffuld-

byrdelseslov.

Kapitel 8

Indsattes rettigheder og pligter under opholdet i afsoningsinstitutionen

Lovforslagets kapitel 8 (§§

31-45 a)

indeholder en række bestemmelser ved-

rørende indsattes rettigheder og pligter under selve opholdet i afsoningsin-

stitutionen. Disse bestemmelser, der skal ses i forlængelse af de almindelige

bestemmelser om fuldbyrdelse af straf i lovforslagets §§ 3 og 4, vedrører

spørgsmål om vejledning og planlægning, anbringelse i fællesskab eller ef-

ter den indsattes eget ønske uden fællesskab, medindflydelse, deltagelse i

gudstjenester, dispositioner over egne penge og genstande samt udgivelse

af et informationsblad.

Endvidere indeholder kapitel 8 regler om de indsattes beskæftigelse ved ar-

bejde, undervisning og uddannelse mv. samt i fritiden og regler om forsorgs-

og sundhedsmæssig bistand.

155

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Vejledning og planlægning

Til § 31

Den foreslåede bestemmelse, der svarer til § 31 i den danske straffuldbyr-

delseslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019, fastsætter

regler om kriminalforsorgsområdets pligt til at vejlede den indsatte om den-

nes rettigheder, pligter og øvrige forhold under straffuldbyrdelsen. Endvi-

dere indeholder bestemmelsen pligt for kriminalforsorgsområdet til sammen

med den indsatte at udarbejde en plan for strafudståelsen og tiden efter løs-

ladelsen.

Stk. 1

indeholder bestemmelsen om kriminalforsorgsområdets pligt til at

vejlede den indsatte om dennes rettigheder, pligter og øvrige forhold under

straffuldbyrdelsen. Forslaget indebærer, at der skal gives den dømte en ud-

førlig orientering om regler for opholdet i institutionen og om dennes for-

hold i øvrigt. Det fremgår af bestemmelsen, at denne vejledning skal gives

snarest efter, at den indsatte er anbragt i institutionen. Det forudsættes, at

der ved modtagelsen af den indsatte til denne udleveres en kort og oversku-

elig skriftlig orientering om institutionen. Endvidere forudsættes den dømte

sammen med indkaldelsen til afsoning at få tilsendt mere generelt informa-

tionsmateriale vedrørende institutionen, så den dømte og eventuelle pårø-

rende har mulighed for på forhånd at være orienteret om bl.a. besøgsregler.

stk. 2, 1. pkt.,

fastsættes det, at kriminalforsorgsområdet sammen med den

indsatte snarest efter indsættelsen skal udarbejde en plan for strafudståelsen

og tiden efter løsladelsen. I praksis betegnes planen en ”handleplan”. For-

målet med planlægningen er bl.a. at fremhæve, at straffuldbyrdelsen så vidt

muligt allerede fra dennes påbegyndelse skal søges tilrettelagt med henblik

på at styrke og forbedre den dømtes muligheder for at leve en kriminalitets-

fri tilværelse efter løsladelsen, jf. lovforslagets § 3. Planlægningen tilsigter

også at understrege den indsattes medansvar både for forløbet af strafudstå-

elsen og for perioden efter denne.

Handleplanen er det centrale og styrende

redskab for kontakten mellem klienten og kriminalforsorgen til at sikre sy-

stematik og kontinuitet i sagsbehandlingen. Udarbejdelsen af handleplanen

sker med henblik på at sikre mål og retning for indsatser under forløbet i

Kriminalforsorgen og for tiden efter løsladelsen.

Særligt med henblik på at fastholde den indsatte i ansvaret for en realistisk

planlægning fastsættes det i

stk. 2, 2. pkt.,

at den udarbejdede plan jævnligt

156

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

skal sammenholdes med den indsattes forhold under strafudståelsen og om

nødvendigt søges tilpasset ændringer i disse forhold.

En handleplan består overordnet af fem dele: Stamoplysninger om den ind-

satte, en beskrivelse af den indsattes personlige og sociale forhold, årsager

til kriminalitet, en vurdering af den indsattes behov og relevante indsatsom-

råder samt oversigt over interne og eksterne samarbejdspartnere.

For indsatte, der er udvist af Færøerne ved dom, skal planen ikke omfatte

tiden efter løsladelsen. For disse indsatte indebærer kriminalforsorgsområ-

dets pligt til at udarbejde handleplan således, at der i samarbejde med den

indsatte alene vil skulle udarbejdes en handleplan for selve strafudståelsen,

men ikke for tiden efter løsladelsen. Forslaget udelukker ikke, at kriminal-

forsorgsområdet undtagelsesvis vil kunne udarbejde en handleplan for ud-

visningsdømte indsatte for tiden efter løsladelse, hvor helt særlige forhold

taler herfor. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvor en udvisningsdømt

person skal afsone en langvarig fængselsstraf, og udarbejdelsen af en hand-

leplan for tiden efter løsladelse vurderes nødvendig eller hensigtsmæssig i

forhold til gennemførelsen af den pågældendes udsendelse til hjemlandet

efter endt afsoning. Det vil også for andre udvisningsdømte efter omstæn-

dighederne kunne vurderes nødvendigt eller hensigtsmæssigt i forhold til at

gennemføre udvisningen efter endt afsoning at lade handleplanen omfatte

tiden efter løsladelsen.

Der er ved forslaget om planlægning i stk. 2 ikke fundet grundlag for gene-

relt at undtage indsatte med kortvarige fængselsstraffe fra forslaget, men det

er forudsat, at planlægningen og arbejdet hermed navnlig er af betydning for

indsatte med ikke helt korte straffe.

For at sikre, at de til enhver tid værende ressourcer også giver mulighed for

den fornødne planlægning for disse indsatte, er der i

stk. 3

indsat en bemyn-

digelse for justitsministeren til at fastsætte regler om begrænsning i pligten

til planlægning for så vidt angår indsatte med korte straffe.

Anvisninger

Til § 32

Den foreslåede bestemmelse, der svarer til § 32 i den danske straffuldbyr-

delseslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019, medfører

157

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

pligt for den indsatte til at efterkomme de anvisninger, som gives af institu-

tionens personale i forbindelse med varetagelsen af opgaver, som institutio-

nen skal udføre i henhold til lovforslagets bestemmelser og administrative

forskrifter fastsat med hjemmel i bestemmelserne.

Fællesskab

Til § 33

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 33 i den danske straffuldbyrdelses-

lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019, med den undta-

gelse, at der ikke foreslås en bestemmelse om cellefællesskab på afdelinger

for negativt stærkt styrende indsatte. Dette skyldes, at der på Færøerne alene

findes ét arresthus med en begrænset kapacitet samt målgruppens størrelse

og muligheden for placering i fængsel eller arresthus i Danmark i medfør af

de foreslåede bestemmelser i § 21 og § 24. Der vurderes således ikke at være

et behov for en særlig afdeling til negativt stærkt styrende indsatte på Færø-

erne.

Bestemmelsen vedrører spørgsmålet om anbringelse i fællesskab med andre

indsatte eller, såfremt den indsatte selv ønsker det, uden eller med begrænset

fællesskab. Bestemmelsen regulerer derimod ikke spørgsmålet om krimi-

nalforsorgsområdets adgang til at udelukke den indsatte fra fællesskab med

andre indsatte. Regler herom er fastsat i lovforslagets §§ 63-64, jf. bemærk-

ningerne til disse bestemmelser.

stk. 1

fastslås det, at den indsatte så vidt muligt skal have adgang til fæl-

lesskab med andre indsatte. Bestemmelsen vedrører fællesskab i arbejdstid

og fritid, idet den dømte som hidtil forudsættes så vidt muligt at have adgang

til at opholde sig i eget opholdsrum om natten. Ved anvendelsen af udtryk-

ket »så vidt muligt« sigtes til, at der ved fuldbyrdelsen af straf i arresthus er

begrænsede muligheder for at tilbyde fællesskab.

stk. 2

lovfæstes den indsattes ret til at afsone sin straf uden eller med be-

grænset fællesskab med andre indsatte. Er dette af praktiske grunde ikke

muligt, kan den indsatte anmode om at blive overført til afsoning i fængsel

eller arresthus i Danmark, jf. lovforslagets § 24, nr. 5 og 6. Fremsætter den

dømte sit ønske om afsoning uden fællesskab, før straffuldbyrdelsen påbe-

gyndes, kan anbringelse eventuelt ske i fængsel eller arresthus i Danmark,

jf. lovforslagets § 21, stk. 2, nr. 5.

158

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

stk. 3

gives den indsatte (hvis forholdene tillader det) ret til afsoning uden

fællesskab med indsatte af modsat køn, bortset fra i arbejdstiden. Når be-

stemmelsen undtager arbejdstiden, skyldes det, at arresthuset modtager ind-

satte af begge køn, og at det kan være vanskeligt at opdele arresthusets be-

skæftigelsespladser efter de indsattes køn. Bestemmelsen vil kunne opfyldes

på forskellig vis, f.eks. som de facto udelukkelse fra fællesskab eller ved

overførsel til Danmark.

Stk. 4

indeholder en henvisning til lovforslagets §§ 63-64, hvorefter fæng-

selsstraf efter kriminalforsorgsområdets bestemmelse og mod den indsattes

ønske i særlige tilfælde kan fuldbyrdes uden fællesskab med andre indsatte.

Stk. 5

indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler

om gennemførelse af fællesskab efter stk. 1, herunder om adgangen til at

låse de indsatte inde i arbejdstiden, fritiden og om natten. Bemyndigelsen

skal desuden bl.a. benyttes til at fastsætte regler om de indsattes adgang til

at låse eget opholdsrum. Adgangen hertil er af betydning, dels fordi tilladte

effekter udleveres til den indsatte på dennes eget ansvar, jf. lovforslagets §

36 og bemærkningerne til denne bestemmelse, dels fordi det må anses for

rimeligt, at den indsatte kan være alene uden at skulle anmode personalet

om at blive låst inde. Personalet vil i sagens natur altid kunne låse op til et

opholdsrum, som er aflåst af den indsatte, hvis det er nødvendigt.

I øvrigt bemærkes, at udtrykket »fællesskab« hverken efter de nugældende

regler mv. eller efter lovforslagets § 33 omfatter en adgang for de indsatte

til selv at vælge, hvilke andre indsatte de vil være sammen med, eller ret til

samvær med alle øvrige indsatte.

Endvidere forudsættes kriminalforsorgen at kunne træffe afgørelse om op-

deling af arresthuset i forskellige afdelinger, og i givet fald bestemme, på

hvilken af arresthusets forskellige afdelinger de enkelte indsatte skal place-

res. Selv om en sådan placering udelukker de pågældende fra samvær med

indsatte, der ikke hører til deres egen afdeling, indebærer dette ikke brud på

de indsattes adgang til fællesskab, forudsat at de indsatte på afdelingen har

adgang til indbyrdes fællesskab.

Til § 33 a

Den foreslåede bestemmelse, der svarer til

bestemmelsen i § 33 a i den dan-

ske straffuldbyrdelseslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1333 af 9. december

2019, giver mulighed for at begrænse eller ophæve fællesskabet midlertidigt

159

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

i institutionen eller dele af denne, når helt ekstraordinære ordens- eller sik-

kerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet.

Bestemmelsens

stk. 1

indebærer, at kriminalforsorgsområdet midlertidigt

kan begrænse eller ophæve fællesskabet i institutionen eller dele af denne,

når helt ekstraordinære ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn gør det på-

krævet, herunder når det på grund af en generelt truende stemning er nød-

vendigt af hensyn til medindsatte eller personalets sikkerhed.

Ved iværksættelsen af en foranstaltning efter § 33 a, stk. 1, skal den mindst

indgribende foranstaltning vælges, hvis de praktiske forhold tillader det, og

indgrebet skal foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader det,

jf. proportionalitetsgrundsætningen og skånsomhedsgrundsætningen. Som

det fremgår af bemærkningerne til § 33 a, stk. 6, nedenfor, forudsættes det,

at der i administrative forskrifter fastsættes regler om tilsyn m.v. i lighed

med de regler, der forudsættes fastsat for Færøerne i forbindelse med ude-

lukkelse fra fællesskab, som foreslås i dette lovforslags § 63.

Efter

stk. 2

må en afgørelse om midlertidig begrænsning eller ophævelse af

fællesskabet efter stk. 1 ikke have et omfang eller udstrækning, der er mere

vidtgående, end ekstraordinære ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn

nødvendiggør. Før der træffes afgørelse om en midlertidig begrænsning el-

ler ophævelse af fællesskabet, bør det således nøje overvejes, om det findes

nødvendigt at begrænse eller ophæve fællesskabet for samtlige indsatte i

institutionen. Endvidere skal det overvejes, hvorvidt det er nødvendigt at

ophæve fællesskabet fuldt ud, eller om en begrænsning af fællesskabet,

f.eks. i form af cellefællesskab, vil være tilstrækkelig.

Som det fremgår af 2. pkt. i stk. 2, skal foranstaltningen ophæves, når or-

dens- og sikkerhedsmæssige hensyn tilsiger, at det er forsvarligt at genetab-

lere almindeligt fællesskab. Den tidsmæssige udstrækning af foranstaltnin-

gen afhænger således af de konkrete forhold og indgrebets karakter.

Det følger af

stk. 3,

at udelukkelse fra fællesskab skal gennemføres så skån-

somt, som omstændighederne tillader det.

Stk.

indebærer, at kriminalforsorgsområdet dagligt skal overveje, om en

foranstaltning efter stk. 1 kan ophæves eller begrænses. Kriminalforsorgs-

området skal således løbende være opmærksom på, om der er indsatte som,

160

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

f.eks. på baggrund af personalets observationer i forbindelse med den dag-

lige kontakt med de indsatte, bør udtages af foranstaltningen, f.eks. ved

overførsel til et fængsel eller arresthus i Danmark.

Efter

stk. 5

skal kriminalforsorgsområdet så hurtigt som muligt underrette

Direktoratet for Kriminalforsorgen om en afgørelse efter stk. 1. Kriminal-

forsorgsområdet skal endvidere dagligt underrette direktoratet, så længe en

sådan afgørelse efter stk. 1 opretholdes.

Efter

stk. 6

fastsætter justitsministeren nærmere regler om foranstaltnin-

gerne efter stk. 1. I de administrative forskrifter vil det blive præciseret, at

kriminalforsorgsområdet er forpligtet til dagligt at overveje, om begræns-

ningen skal opretholdes helt eller delvist. Endvidere vil det komme til at

fremgå, at kriminalforsorgsområdet er forpligtet til, så vidt det er muligt, at

iværksætte tiltag med henblik på at sikre, at forholdene normaliseres så hur-

tigt som muligt, således at det vil være forsvarligt at genetablere almindeligt

fællesskab.

Derudover vil der blive fastsat nærmere bestemmelser om tilsynet med de

indsatte, mens den midlertidige foranstaltning er iværksat. Der vil bl.a. blive

fastsat regler om, at hvis en midlertidig ophævelse af fællesskabet helt und-

tagelsesvist udstrækkes i mere end 14 dage, skal det indgå i de daglige drøf-

telser mellem kriminalforsorgsområdet og direktoratet, om de indsatte skal

gives særlige tilbud, svarende til de tilbud, forudsættes fastsat for Færøerne

i forbindelse med udelukkelse fra fællesskab, som foreslås i dette lov-

forslags § 63.

Medindflydelse

Til § 34

Den foreslåede bestemmelse, der svarer til bestemmelsen i § 34 i den danske

straffuldbyrdelseslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019,

vedrører spørgsmålet om de indsattes medindflydelse på tilværelsen i insti-

tutionen.

Det fastslås i

stk. 1,

at en indsat skal have mulighed for at øve indflydelse

på sin tilværelse i institutionen gennem valgte talsmænd. Denne ret til med-

indflydelse medvirker til at understrege den indsattes medansvar for sin til-

værelse under afsoningen og den pågældendes ansvar for sin tilværelse efter

161

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

denne. Stk. 1 forudsætter, at kriminalforsorgsområdet tilvejebringer de for-

nødne muligheder for de indsattes medindflydelse.

stk. 2

fastsættes det, at de indsattes medindflydelse udøves gennem tals-

mænd valgt af indsatte på en afdeling eller af bestemte grupper af indsatte,

f.eks. indsatte på et værksted eller undervisningshold eller udenlandske ind-

satte. Det fremgår endvidere, at alle indsatte er valgbare som talsmænd, og

at valg af talsmænd og fælles talsmand skal foregå ved skriftlige og hem-

melige afstemninger, der skal kontrolleres af institutionen og repræsentanter

for de indsatte i fællesskab. Bestemmelsen udelukker ikke, at institutionens

ledelse i stedet kan afholde møder med alle indsatte eller med grupper af

indsatte. Sådanne møder kan dog ikke træde i stedet for møder med tals-

mænd, medmindre de indsatte ikke ønsker at vælge talsmænd.

stk. 3

fastslås det i overensstemmelse med gældende ret, at de indsattes

talsmænd i lighed med andre tillidsmænd ikke har ret til at deltage i drøftel-

ser vedrørende sager om enkeltpersoner. Særligt under hensyn til institutio-

nens muligheder for at gennemføre frihedsberøvelsen, jf. lovforslagets § 3,

er det i stk. 3 bestemt, at de indsatte heller ikke har ret til at deltage i drøf-

telser om sager, der vedrører institutionens sikkerhed.

Stk. 4

indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler

om gennemførelsen af de indsattes medindflydelse. Det forudsættes i den

forbindelse, at der udarbejdes regler om adgang for de valgte talsmænd til

indbyrdes kontakt til forberedelse af drøftelser med institutionens ledelse.

Denne indbyrdes kontakt forudsættes at omfatte såvel talsmændenes indbyr-

des kontakt som den enkelte talsmands kontakt med de andre indsatte, som

vedkommende særligt repræsenterer. Kriminalforsorgsområdet kan ikke af-

skedige en talsmand, men begrænsninger i de valgte talsmænds adgang til

indbyrdes kontakt og kontakt med andre indsatte, som de særligt repræsen-

terer, kan fastsættes i de særlige tilfælde, hvor en talsmand er udelukket fra

fællesskab efter reglerne i lovforslagets § 63, eller hvor to eller flere tals-

mænd er anbragt på hver sin afdeling i den pågældende institution for at

forhindre undvigelse. I sådanne særlige tilfælde kan det være nærliggende

at lade en suppleant varetage hvervet som talsmand, så længe den egentlige

talsmand er forhindret i at varetage sit hverv.

I en institution, hvor der såvel er varetægtsarrestanter som afsonere, vil der

efter omstændighederne kunne være behov for talsmænd fra begge grupper.

Efter den nuværende praksis skelnes der ikke på talsmandsområdet mellem

varetægtsarrestanter og dømte i Færøerne Arrest.

162

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Deltagelse i gudstjenester m.v.

Til § 35

Den foreslåede bestemmelse vedrører indsattes ret til deltagelse i gudstjene-

ster mv., der afholdes i institutionen.

Bestemmelsen svarer (bortset fra en ændring af kompetencebestemmelsen

fra institutionens leder til kriminalforsorgsområdet som følge af kriminal-

forsorgens reorganisering) til § 35 i den danske straffuldbyrdelseslov, som

den var udformet forud for lov nr. 113 af 3. februar 2012.Med denne lov

blev der indført hjemmel til at begrænse antallet af deltagere, og at nægte

bestemte indsatte adgang til gudstjeneste, samt at de pågældende indsatte i

givet fald i stedet så vidt muligt skal have adgang til at overvære gudstjene-

sten via elektroniske medier.

Efter

stk. 1

har en indsat i overensstemmelse med de gældende regler ret til

at deltage i gudstjenester, der afholdes i institutionen, medmindre ordens-

eller sikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet at nægte den pågældende

adgang til sådan deltagelse. Bestemmelsen vil også kunne finde anvendelse

i situationer, hvor der er behov for at nægte flere indsatte adgang til guds-

tjeneste.

Efter

stk. 2

har en indsat en ubetinget ret til samtale med en præst eller lig-

nende fra sit trossamfund. Kirkeområdet er overtaget af Færøerne, og der er

på Færøerne ikke regler om anerkendelse eller godkendelse af trossamfund.

Det vil derfor som hidtil bero på kriminalforsorgsområdets konkrete vurde-

ring, om en person kan anses for præst eller lignende fra et trossamfund.

De besøg, som en indsat efter stk. 2 har af en præst m.fl., er ikke omfattet af

lovforslagets § 51, stk. 1, hvorefter en indsat har ret til mindst ét ugentligt

besøg, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse.

Om den indsattes adgang til at være fritaget for beskæftigelse på visse dage

som følge af den pågældendes religiøse tilhørsforhold henvises til lovforsla-

gets § 41 og bemærkningerne til denne bestemmelse.

163

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Egne penge og genstande

Til § 36

Den foreslåede bestemmelse regulerer de indsattes ret til at medtage, be-

sidde og råde over egne penge og genstande i institutionen.

Bestemmelsen svarer til § 36 i den danske straffuldbyrdelseslov, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019.

Efter

stk. 1

har de indsatte som udgangspunkt ret til at medtage, besidde og

råde over egne genstande i institutionen. Efter bestemmelsen gælder dette

dog kun, hvis det er foreneligt med institutionens varetagelse af ordens- eller

sikkerhedsmæssige hensyn samt andres rettigheder, ligesom der fastsættes

særlige regler om mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr i stk.

2. Bestemmelsens anvendelsesområde omfatter således såvel begrænsnin-

ger i retten til at medtage, besidde og råde over egne genstande af hensyn til

orden og sikkerhed som begrænsninger i retten til at medtage, besidde og

råde over egne genstande af hensyn til andres rettigheder. Det førstnævnte

er i overensstemmelse med gældende ret og fastsat både for at sikre krimi-

nalforsorgens sikkerhedsmæssige virksomhed og af ordensmæssige hensyn,

herunder navnlig hensynet til at også »svage« indsatte under afsoningen kan

have tålelige forhold og ikke af »stærke« indsatte tvinges eller udnyttes til

uønskede dispositioner.

Det sidstnævnte åbner bl.a. mulighed for, at der administrativt i medfør af

den foreslåede bestemmelse i stk. 3 kan fastsættes regler, hvorefter indsatte

ikke skal kunne medtage, besidde eller råde over tøj og andre genstande, der

reklamerer for forsvarsadvokater. Sådanne regler kan således fastsættes un-

der hensyn til andres rettigheder, idet de vil medvirke til at beskytte offent-

lighedens interesser og respekten for advokatbranchen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 126, nr. 1, der inde-

holder en tilføjelse til bestemmelsen i retsplejelovens § 164 om god advo-

katskik, om, at forsvarsadvokater ikke må give gaver, herunder reklametøj,

til deres klienter i sagen. Denne bestemmelse vil ikke forhindre, at indsatte

i kriminalforsorgens institutioner bærer reklamegenstande, som de tidligere

har modtaget fra den pågældende forsvarer, eller på anden måde er kommet

i besiddelse af og suppleres således af den foreslåede bestemmelse i retsple-

jeloven.

164

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 2

medfører, at en indsat ikke har ret til at

medtage, besidde og råde over mobiltelefon og lignende kommunikations-

udstyr i institutionen, medmindre dette er foreneligt med ordens- og sikker-

hedsmæssige hensyn. Forbuddet omfatter kommunikationsudstyr i form af

elektronisk udstyr, der sætter

–

eller sammen med andre enheder vil kunne

sætte

–

en person i stand til at kommunikere med andre i lyd, tale eller på

skrift. Det vil f.eks. være tilfældet, når der er tale om besiddelse af hele mo-

biltelefoner, satellittelefoner, walkie talkie-enheder, computere (herunder

tablets, e-books og andre håndholdte computere) og personsøgere. Omfattet

er også f.eks. trådløse telefoner og trådløse hovedtelefonsæt (såkaldte head-

sets), der sætter besidderen i stand til at kommunikere via en enhed, der er

tændt i det omgivende område. Visse spillekonsoller vil også kunne være

omfattet.

I medfør af den foreslåede bestemmelse i

stk. 3

bemyndiges justitsministe-

ren til at fastsætte regler om (og begrænsninger i) indsattes adgang til at

medtage, besidde og råde over egne genstande i institutionen, herunder også

mobiltelefoner samt lignende kommunikationsudstyr. Bestemmelsen vil

–

sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i stk. 1

–

medføre, at justits-

ministeren administrativt vil kunne fastsætte regler om begrænsninger i ind-

sattes ret til at medtage, besidde og råde over egne genstande i institutionen

under hensyn til orden og sikkerhed såvel som af hensyn til andres rettighe-

der. Bemyndigelsen omfatter regler om modtagelse af genstande fra andre,

og der kan således fastsættes regler om modtagelse af genstande, der rekla-

merer for forsvarsadvokater, jf. oven for bemærkningerne til stk. 1. Sådanne

regler findes mest hensigtsmæssigt at kunne fastsættes administrativt, bl.a.

fordi de i nogen grad er knyttet til de faktiske forhold i afsoningsinstitutio-

nen. Hvis den indsatte af sikkerhedsmæssige grunde nægtes ret til at være i

besiddelse af egne genstande, forudsættes institutionen i rimeligt omfang at

gøre det muligt for den indsatte at besidde tilsvarende møbler mv.

Det forudsættes, at der administrativt skal kunne fastsættes regler, der inde-

bærer, at det vil være lovligt at besidde visse typer af kommunikationsud-

styr. Det vil f.eks. kunne gælde for besiddelsen af såkaldte stand-alone com-

putere, dvs. computere, der ikke er tilknyttet noget netværk, ligesom der i

enkeltstående tilfælde vil kunne meddeles tilladelse til, at en indsat under

helt særlige omstændigheder besidder elektronisk kommunikationsudstyr.

I medfør af den foreslåede bestemmelse i

stk. 4

har justitsministeren mulig-

hed for at fastsætte regler om indsattes adgang til at medtage, besidde og

råde over egne penge i institutionen. Det forudsættes således, at de indsatte

165

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

som udgangspunkt ikke har ret til at medtage egne penge, men alene kan

besidde og råde over penge, som er modtaget som vederlag for beskæfti-

gelse i institutionen, jf. lovforslagets § 42 og bemærkningerne hertil, eller

som er modtaget som indtægt i form af offentlige ydelser. Det forudsættes

endvidere, at bestemmelsen ikke er til hinder for fastsættelse af regler om,

at indsatte ikke må besidde kontante penge i institutionen.

Udgivelse af blad

Til § 37

Den foreslåede bestemmelse vedrører spørgsmålet om de indsattes ret til i

institutionen at udgive et informationsblad.

Bestemmelsen svarer til § 37 i den danske straffuldbyrdelseslov, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019, med de undtagelser der følger

af, at der på Færøerne alene findes et arresthus.

De nævnte undtagelser skyldes, at der ikke i bestemmelsen foreslås medta-

get hjemmel til at yde støtte til udgivelse af ét blad, idet denne hjemmel i

den danske straffuldbyrdelseslov retter sig mod de større institutioner. Dette

skyldes hensynet til at understøtte sådanne blades hovedformål ved at virke

som lokalt informations- og kommunikationsorgan for de indsatte i institu-

tionen. Dette hensyn fremtræder ikke med samme vægt i arresthusene og

pensionerne, hvorfor der ikke i bestemmelsen er hjemmel til at yde støtte til

udgivelse af ét blad i disse institutioner. Da der på Færøerne alene findes ét

arresthus med begrænset kapacitet foreslås hjemlen til at yde støtte til udgi-

velse af ét blad ikke medtaget i lovforslaget.

stk. 1

fastsættes det, at de indsatte i institutionen har ret til at udgive blade.

I overensstemmelse med den for Færøerne fortsat gældende praksis er det

stk. 2

fastsat, at kriminalforsorgsområdet har adgang til at gennemlæse de

indsattes blade, før de udgives, og at kriminalforsorgsområdet i forbindelse

hermed i visse tilfælde kan forbyde offentliggørelsen af bestemte artikler.

Udtrykket »de indsattes blade« omfatter både tilfælde, hvor fremstillingen

af bladet sker i institutionen og tilfælde, hvor fremstillingen sker uden for

institutionen, når bladet må antages at være bestemt til udgivelse i instituti-

onen. Øvrige blade, der bringes til institutionen udefra, f.eks. blade, der ret-

166

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

ter sig mod alle i kriminalforsorgens institutioner, forudsættes at kunne gen-

nemlæses og nægtes udleveret i medfør af lovforslagets § 36 om egne gen-

stande, § 55 om brevveksling og § 60 om undersøgelse af den indsattes per-

son og opholdsrum.

Med udtrykket »sikkerhedsmæssige hensyn« sigtes bl.a. til forebyggelse af,

at de indsatte begår strafbart forhold under afsoningen, f.eks. ved at over-

træde straffelovens bestemmelser om freds- og ærekrænkelser. Som eksem-

pel på personer, der kan være omfattet af udtrykket »groft forulemper en-

keltpersoner«, kan nævnes ofre for forbrydelser og medindsatte og - i særligt

grove tilfælde - ansatte ved institutionen.

stk. 3

bemyndiges justitsministeren til at fastsætte regler om gennemførel-

sen af retten til bladudgivelse efter stk. 2.

Arbejde og uddannelse m.v.

Til § 38

Den foreslåede bestemmelse regulerer de indsattes ret til at være beskæftiget

ved deltagelse i arbejde, uddannelse eller anden godkendt aktivitet under

straffuldbyrdelsen.

Bestemmelsen svarer, med de undtagelser der følger af det forhold, at der

på Færøerne alene findes ét arresthus med begrænset kapacitet, til § 38 i den

danske straffuldbyrdelseslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1333 af 9. december

2019.

I arresthuse i Danmark har man under henvisning til bestemmelsen i § 38,

stk. 3, i den danske straffuldbyrdelseslov, hvorefter der kan fastsættes regler

om fravigelse af de indsattes ret og pligt til at være beskæftiget, fraveget

kravet om, at de indsatte også har pligt til beskæftigelse. Idet der som nævnt

på Færøerne alene findes et arresthus bør der således ikke være beskæftigel-

sespligt.

I praksis behandles indsatte i Færøerne Arrest efter reglerne om beskæfti-

gelse af indsatte i arresthuse i Danmark, hvilket således betyder, at de ind-

satte har ret, men ikke pligt til at være beskæftigede.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

fastslår i overensstemmelse med gæl-

dende færøsk praksis og i lighed med retstilstanden i Danmark, for så vidt

167

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

angår dømte placeret i arresthusene, at den indsatte har ret, men ikke pligt

til beskæftigelse. Det fastslås således, at de indsatte har ret til under straf-

fuldbyrdelsen at være beskæftiget med en af institutionen godkendt aktivi-

tet.

Retten til beskæftigelse medfører en forpligtelse for kriminalforsorgen til at

tilvejebringe fornødne beskæftigelsesmuligheder. Det bemærkes i denne

forbindelse, at Færøerne Arrest, der anvendes til såvel varetægtsfængslede

som dømte, navnlig på grund af sin begrænsede kapacitet ikke har mulighed

for at tilbyde samme varierede tilbud om beskæftigelse, uddannelse og be-

handling som i fængslerne. Med bestemmelsen tilsigtes endvidere en under-

stregning af, at undervisning og uddannelse ligestilles med tilbud om be-

skæftigelse i institutionens værksteder eller med institutionens drift.

I det foreslåede

stk. 2

fastslås det svarende til bestemmelsen i § 38, stk. 2, i

den danske straffuldbyrdelseslov, at en indsat, der er udvist af Færøerne ved

dom, ikke kan være beskæftiget ved uddannelse, undervisning eller pro-

gramvirksomhed, medmindre særlige forhold taler herfor.

Forslaget indebærer således, at udvisningsdømte indsatte som udgangspunkt

alene tilbydes beskæftigelse ved deltagelse i arbejde, som f.eks. værksteds-

eller cellearbejde, internt vedligehold eller deltagelse i andre godkendte ak-

tiviteter end programvirksomhed.

Efter forslaget vil udvisningsdømte dog kunne deltage i uddannelse, under-

visning eller programvirksomhed, hvis særlige forhold taler herfor.

Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis en bestemt type undervisning eller

programvirksomhed konkret ikke vurderes at være rettet mod resocialise-

ring, men derimod har til formål at sikre, at selve afsoningen kan forløbe

hensigtsmæssigt.

Eksempelvis vil det kunne være relevant at tilbyde en udvisningsdømt at

deltage i et adfærdsprogram, hvis den pågældende har behov for dette for at

kunne indgå i et hensigtsmæssigt afsoningsforløb, og det pågældende pro-

gram er egnet til på kort sigt at forbedre den udvisningsdømtes adfærd.

Dette vil dog i praksis forudsætte, at der ikke er en sprogbarriere mellem

den konkrete udvisningsdømte og det sprog, der undervises på. Med henblik

på at opnå et hensigtsmæssigt afsoningsforløb vil det ligeledes kunne være

168

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

relevant at tilbyde aktiviteter, som kan gøre den pågældende i stand til at

deltage i beskæftigelse ved arbejde i fængslet.

Under henvisning til, at antallet af udvisningsdømte indsatte normalt alene

udgør en meget beskeden del af klientellet i Færøerne Arrest sammenholdt

med, at der i arresten er ét fælles lokale, hvor såvel uddannelse, undervis-

ning, programvirksomhed og øvrig beskæftigelse finder sted på forskellige

tidspunkter, må det dog forudsættes, at der i Færøerne Arrest hyppigere end

i et dansk arresthus vil kunne forekomme sådanne situationer, der gør, at

særlige forhold kan tale for at lade udvisningsdømte være beskæftiget sam-

men med de øvrige indsatte ved uddannelse, undervisning og programvirk-

somhed.

Det bør

–

i det omfang øvrige bestemmelser i loven ikke er til hinder herfor

–

efter omstændighederne også kunne tilbydes en udvisningsdømt indsat at

fortsætte eller færdiggøre en uddannelse, som er påbegyndt, inden den på-

gældende blev udvist af landet ved dom.

Vurderingen af, om der er særlige forhold, som taler for, at en udvisnings-

dømt indsat skal tilbydes uddannelse, undervisning eller programvirksom-

hed, skal foretages, når kriminalforsorgen visiterer den indsatte til beskæf-

tigelse, jf. lovforslagets § 39, stk. 2.

Det forudsættes, at forslaget om at begrænse udvisningsdømte indsattes ad-

gang til uddannelse, undervisning og programvirksomhed ikke får indfly-

delse på kriminalforsorgens vurdering af, om den pågældende kan prøveløs-

lades. Ved utilrådelighedsvurderingen, som kriminalforsorgen foretager i

forbindelse med afgørelse om prøveløsladelse, vil det således ikke kunne

indgå som et forhold, der i sig selv taler imod løsladelse, at en udvisnings-

dømt indsat ikke har deltaget i uddannelse, undervisning eller programvirk-

somhed under afsoningen.

Til § 39

Den foreslåede bestemmelse vedrører spørgsmålet om valg af beskæftigelse

til den enkelte indsatte under straffuldbyrdelsen. Bestemmelsen svarer med

en redaktionel ændring til § 39 i den danske straffuldbyrdelseslov, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019.

stk. 1

fastslås princippet om individuelt beskæftigelsesvalg.

169

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Stk. 2, 1. pkt.,

indeholder en angivelse af de hensyn, der skal tages i betragt-

ning ved det individuelle beskæftigelsesvalg. Da Færøerne Arrest navnlig

på grund af sin begrænsede kapacitet ikke har mulighed for at tilbyde samme

varierede tilbud om beskæftigelse, uddannelse og behandling som i fængs-

lerne, forudsættes det, at kriminalforsorgen løbende søger at tilpasse aktivi-

tetstilbuddene til de indsattes arbejdsmæssige og uddannelsesmæssige for-

udsætninger, så institutionens beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder i

videst muligt omfang kan medvirke til at hjælpe eller påvirke den indsatte

til at leve en kriminalitetsfri tilværelse, jf. lovforslagets § 3.

Stk. 2, 2. pkt.,

indeholder derfor en forpligtelse for kriminalforsorgen til at vejlede den ind-

satte om mulighederne for ved undervisning eller uddannelse at afhjælpe

manglende skolekundskaber eller mangel på erhvervsmæssig eller anden

uddannelse.

For så vidt angår mulighederne for undervisning, uddannelse eller arbejde

uden for institutionen henvises til lovforslagets § 46 om udgang og bemærk-

ningerne til denne bestemmelse.

Der henvises desuden til bemærkningerne ovenfor til lovforslagets § 21, stk.

2, nr. 5, hvorefter fuldbyrdelse af straffe på 1 år og 6 måneder og derunder

kan ske i fængsel eller arresthus i Danmark, hvis den dømte ønsker at udstå

straffen i fængsel eller arresthus i Danmark, og særlige familiemæssige eller

andre personlige forhold taler for det.

Til § 40

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at institutionens særlige arbejds-

pladser skal være indrettet således, at arbejdsforholdene for de indsatte er

sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Bestemmelsen svarer til

§ 40 i den danske straffuldbyrdelseslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1333 af 9.

december 2019.

Bestemmelsen træder i stedet for straffelovens § 45, 1. pkt., hvorefter ind-

satte ikke må beskæftiges med sundhedsfarligt arbejde. Bestemmelsen in-

debærer i overensstemmelse hermed, at institutionens særlige arbejdsplad-

ser så vidt muligt skal være indrettet i overensstemmelse med arbejdsmiljø-

lovgivningen, der ikke direkte omfatter kriminalforsorgens beskæftigelse af

de indsatte.

170

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Det forudsættes, at kriminalforsorgens varetagelse af sikkerhedsmæssige

opgaver kan begrunde fravigelser af kravene til arbejdspladsernes indret-

ning. Det samme gælder de bygningsmæssige forhold, idet de særlige fæng-

selsmæssige forhold undertiden bevirker, at lovgivningens regler om flugt-

veje, placering af vinduer mv. må fraviges.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 6 og bemærkningerne til denne be-

stemmelse, hvorefter justitsministeren fastsætter regler om erstatning til ind-

satte i kriminalforsorgens institutioner for følger af ulykkestilfælde.

Til § 41

Den foreslåede bestemmelse indeholder en bemyndigelse for justitsministe-

ren til at fastsætte regler om de indsattes beskæftigelse, herunder om at be-

skæftigelsen skal tilrettelægges under hensyn til de indsattes religiøse til-

hørsforhold.

Bestemmelsen svarer med en redaktionel ændring, som følge af at der ikke

foreslås at være beskæftigelsespligt, til § 41 i den danske straffuldbyrdelses-

lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019.

Baggrunden for bestemmelsen er, at en lang række spørgsmål vedrørende

den praktiske tilrettelæggelse af beskæftigelsen af indsatte ikke findes egnet

til lovregulering, men bør fastsættes administrativt i henhold til en bemyn-

digelse i loven.

Bestemmelsen indebærer bl.a., at administrative forskrifter, der skal udste-

des, skal indeholde en regel om, at der ved tilrettelæggelsen af de indsattes

beskæftigelse skal tages hensyn til den pågældendes religiøse tilhørsforhold.

Det forudsættes i den forbindelse, at vedkommendes samlede beskæftigelse

med godkendte aktiviteter i institutionen fastholdes, så der blot ved den nær-

mere tilrettelæggelse heraf skal tages hensyn til religiøse forbud mod be-

skæftigelse på bestemte dage.

Til § 42

Den foreslåede bestemmelse regulerer spørgsmålet om vederlag for de ind-

sattes beskæftigelse ved deltagelse i arbejde, undervisning, uddannelse eller

anden godkendt aktivitet.

171

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Bestemmelsen svarer til § 42 i den danske straffuldbyrdelseslov, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019, med de undtagelser, der har

sammenhæng med, at der ikke foreslås at gælde en beskæftigelsespligt, jf.

lovforslagets § 38.

Det fastslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at en indsat skal have udbetalt vederlag for sin

beskæftigelse. Denne bestemmelse omfatter indsatte, der i institutionen ikke

er beskæftiget med eget arbejde, men er beskæftiget på kriminalforsorgens

foranledning.

Efter

stk. 1, 2. pkt.,

skal vederlag også udbetales til indsatte, der ikke kan

tilbydes beskæftigelse. Endelig skal der udbetales vederlag til indsatte, som

på grund af sygdom er fraværende fra beskæftigelse, jf.

stk. 1, 3. pkt.

Efter

stk. 2

skal andre indsatte alene have dækket deres personlige fornø-

denheder, jf. dog stk. 5 og lovforslagets § 110, stk. 1. Med udtrykket »andre

indsatte« sigtes her til personer, der ikke omfattes af stk. 1, f.eks. personer

der i institutionen er beskæftiget med eget arbejde. Der henvises endvidere

til bestemmelsen i stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 3

indebærer, at en indsat, der fremsætter

ønske om beskæftigelse på et tidspunkt, hvor institutionen ikke kan tilbyde

beskæftigelse, i en kortere periode alene skal have dækket sine personlige

fornødenheder, hvis den pågældende tidligere under strafudståelsen har af-

vist tilbud om beskæftigelse. »En kortere periode« skal i den forbindelse

forstås som få dage. I den danske bekendtgørelse nr. 901 af 25. juni 2018

om beskæftigelse m.v. af indsatte i kriminalforsorgens institutioner fremgår

det af § 18, at der med formuleringen

»en

kortere periode« forstås 3 dage.

Bestemmelsen indsættes for at undgå, at indsatte i arresthuset kan skaffe sig

vederlag for beskæftigelse i perioder, hvor der ikke er beskæftigelsesmulig-

heder, uden at de pågældende reelt ønsker beskæftigelse.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 4

indebærer, at

kriminalforsorgsområdet

opsparer en andel af vederlaget efter stk. 1, der udbetales til den indsatte

senest på tidspunktet for løsladelsen. For udvisningsdømte er det dog senest

på tidspunktet for hjemrejsen. Udgifter, som den indsatte skal afholde i for-

bindelse med udgang og løsladelse, herunder efterfølgende hjemrejse, mod-

regnes i det opsparede beløb, hvis den indsatte ikke selv afholder udgifterne.

172

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Stk. 5

bemyndiger justitsministeren til at fastsætte regler om ydelser efter

stk. 1 og 2 og til i den forbindelse at fastsætte regler om, at andre indsatte,

der er fraværende fra beskæftigelse, skal have udbetalt vederlag for beskæf-

tigelse. Bestemmelsen indeholder endvidere bemyndigelse til at fastsætte

nærmere regler om ordningerne i stk. 3 og 4.

Henvisningen i stk. 2 til stk. 5, jf. ovenfor, indebærer, at indsatte, som er

fraværende fra beskæftigelse, og som ikke omfattes af stk. 1, alligevel skal

have udbetalt vederlag for beskæftigelse, hvis de omfattes af de administra-

tive regler, som stk. 5 giver mulighed for at fastsætte. Som eksempel kan

peges på indsatte, som har været fraværende fra beskæftigelse på grund af

visse former for udgang, lægebesøg eller lignende, og som efter de nugæl-

dende administrative bestemmelser modtager godtgørelse svarende til mi-

stet aflønning.

Henvisningen i stk. 2 til § 110, stk. 1, medfører, at indsatte, som er beskæf-

tiget med eget indtægtsgivende arbejde i institutionen, som under udgang

har arbejdsindtægt, eller som har indtægt i form af offentlige ydelser under

opholdet i institutionen, ikke skal have dækket deres personlige fornøden-

heder, idet det følger af reglen i § 110, stk. 1, jf. bemærkningerne til denne

bestemmelse, at sådanne indsatte selv skal betale for opholdet i institutio-

nen.

Ordet »ydelser« i stk. 5 omfatter i overensstemmelse med de nugældende

regler mv. efter omstændighederne både pengebeløb og naturalier. Ydel-

serne forudsættes størrelsesmæssigt at svare til det beløb, som en modtager

af forsorgshjælp har til rådighed efter fradrag af faste udgifter til bolig mv.

Det bemærkes i den forbindelse, at de aktuelle satser for arbejdsvederlag,

der fremgår af cirkulæreskrivelse af 24. februar 2020 om arbejdspengesatser

mv., er fastsat på baggrund af de danske satser for beskæftigelsesvederlag

mv. som er fastsat i bekendtgørelse nr. 1807 af 2. december 2020 om satser

for vederlag m.v. til indsatte i kriminalforsorgens institutioner (2021).

Endvidere forudsættes ydelser til indsatte, der er fraværende fra beskæfti-

gelse på grund af sygdom, som hidtil at kunne fastsættes som et dagpenge-

beløb svarende til en procentdel af vederlaget for beskæftigelse, hvilket er i

overensstemmelse med de regler om sygedagpenge, der gælder på det al-

mindelige arbejdsmarked.

Endelig omfatter ordet »vederlag« både et pengebeløb for selve beskæfti-

gelsen og et pengebeløb til dækning af personlige fornødenheder (kost- og

173

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

selvforvaltningsbeløb). Det forudsættes, at der kan ske modregning for ko-

stens værdi ved udbetaling af vederlag, i det omfang kosten leveres af insti-

tutionen.

Den foreslåede bemyndigelse påtænkes udnyttet til administrativt at fast-

sætte tilsvarende regler, som i Danmark er fastsat ved bekendtgørelse nr.

901 af 25. juni 2018 om beskæftigelse m.v. af indsatte i kriminalforsorgens

institutioner. Det betyderat kriminalforsorgsområdet opsparer 15 pct. af de

indsattes beskæftigelsesvederlag, der udbetales til den indsatte senest på

tidspunktet for løsladelsen, for udvisningsdømte dog senest på tidspunktet

for hjemrejsen, jf. nedenfor.

Det vil på samme måde blive fastsat, at der også opspares 15 pct. af veder-

laget for indsatte, som er fraværende fra beskæftigelse på grund af sygdom

og derfor modtager sygevederlag, jf. bemærkningerne ovenfor til stk. 1, 3.

pkt.

Det bemærkes, at der ikke skal ske opsparing af det beløb (det såkaldte kost-

og selvforvaltningsbeløb), som den indsatte i medfør af reglen i stk. 2 har

ret til at få til dækning af personlige fornødenheder, i det omfang disse ikke

udleveres som naturalier.

En opsparing på 15 pct. vurderes således på den ene side at tilgodese hen-

synet til kriminalforsorgsområdets mulighed for at opspare en passende del

af den indsattes beskæftigelsesvederlag og på den anden side hensynet til,

at den indsatte bevarer incitamentet til at være i beskæftigelse.

Det bemærkes, at det vil være muligt efterfølgende at ændre den fastsatte

procentsats administrativt, hvis der (f.eks. som følge af ændrede satser for

beskæftigelsesvederlag) måtte opstå behov herfor.

Der vil endvidere blive fastsat regler om, at opsparingen vil blive admini-

streret af kriminalforsorgsområdet og indsat på en spærret konto, hvorfra

kriminalforsorgsområdet løbende vil kunne modregne udgifter, som er af-

holdt på vegne af den indsatte i forbindelse med udgang og løsladelse, og

som den indsatte efter lovgivningen selv skulle have afholdt. Det vil i den

forbindelse ligeledes blive fastsat administrativt, i hvilket omfang opsparin-

gen forrentes.

Det vil samtidig blive fastsat, at kriminalforsorgsområdet skal underrette

den indsatte om, at der er sket modregning.

174

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Det bemærkes, at kriminalforsorgsområdet også vil kunne foretage modreg-

ning på vegne af en anden myndighed, der har afholdt udgifter i forbindelse

med en indsats udgang eller løsladelse. Det vil f.eks. kunne være politiet,

der har afholdt udgifter, som en indsat selv skulle have afholdt i forbindelse

med udsendelse efter løsladelse i medfør af udlændingelovens § 43, stk. 2,

jf. anordning nr. 182 af 22. marts 2001 for ikrafttræden for Færøerne af ud-

lændingeloven, som senest ændret ved anordning nr. 67 af 28. januar 2020.

Det bemærkes endvidere, at en beslutning om modregning i den indsattes

opsparing vil være en afgørelse, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1. Behand-

lingen af sådanne sager vil således skulle ske i overensstemmelse med reg-

lerne i forvaltningsloven samt øvrige forvaltningsretlige regler og grundsæt-

ninger. Det vil i medfør af lovforslagets § 111, stk. 3, blive fastsat admini-

strativt, i hvilket omfang kriminalforsorgsområdets beslutning om modreg-

ning i den indsattes opsparing vil kunne påklages til Direktoratet for Krimi-

nalforsorgen.

Det forudsættes, at ordningen administreres i overensstemmelse med pro-

portionalitetsprincippet. I det omfang kriminalforsorgsområdet kan konsta-

tere, at den tvungne opsparing åbenbart overstiger de samlede udgifter, som

den pågældende vil skulle afholde i forbindelse med udgang og løsladelse,

herunder eventuelt efterfølgende hjemrejse, forudsættes det således, at kri-

minalforsorgsområdet undlader at tilbageholde yderligere beløb til opspa-

ringen.

En indsat, der ikke har haft udgifter, som den pågældende selv har skullet

afholde, eller hvis udgifter ikke har oversteget det opsparede beløb, skal

have hele det opsparede beløb eller den tilbageværende del af beløbet udbe-

talt senest på tidspunktet for løsladelsen (evt. hjemrejsen, jf. nedenfor). For

afsonere, der ikke er udvisningsdømte, betyder dette, at beløbet udbetales

efter endt strafudståelse eller i forbindelse med prøveløsladelse, strafafbry-

delse eller benådning, jf. denne lovs § 79.

Det forudsættes, at ordningen også skal gælde for personer, der er varetægts-

fængslet efter reglerne i retsplejeloven. Ligeledes forudsættes det, at ordnin-

gen også skal finde anvendelse for personer, der er varetægtsfængslet efter

udlændingelovens § 35, jf. anordning nr. 182 af 22. marts 2001 for ikraft-

træden for Færøerne af udlændingeloven, som senest ændret ved anordning

nr. 67 af 28. januar 2020, i anledning af strafbart forhold. Ordningen vil

175

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

derimod ikke gælde for personer, der er frihedsberøvet efter udlændingelo-

vens § 36, jf. anordning nr. 182 af 22. marts 2001 for ikrafttræden for Fæ-

røerne af udlændingeloven, som senest ændret ved anordning nr. 67 af 28.

januar 2020, og hvis frihedsberøvelse eventuelt er opretholdt af retten i med-

før af udlændingelovens § 37, jf. § 36, jf. anordning nr. 182 af 22. marts

2001 for ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven, som senest ændret

ved anordning nr. 67 af 28. januar 2020.

Det vil administrativt blive fastsat, at en varetægtsarrestant, der forbliver

varetægtsfængslet under eventuel appel eller indtil fuldbyrdelse kan iværk-

sættes, vil få hele det opsparede beløb eller den tilbageværende del af belø-

bet udbetalt senest på tidspunktet for løsladelsen (eventuelt hjemrejsen, jf.

nærmere nedenfor).

Det vil endvidere administrativt blive fastsat, at en varetægtsarrestant, der

løslades inden dom, under eventuel appel eller indtil fuldbyrdelse kan

iværksættes, vil få hele det opsparede beløb udbetalt senest i forbindelse

med denne løsladelse.

For så vidt angår udvisningsdømte skal udbetaling ske senest på tidspunktet

for hjemrejsen. Dette skyldes, at udsendelse ikke altid kan effektueres i

umiddelbar forlængelse af strafudståelse, og at det således først er muligt at

opgøre de endelige rejseomkostninger og foretage modregning på et senere

tidspunkt. En udvisningsdømt, der har afsonet sin straf, men som ikke er

overgået direkte til varetægtsfængsling efter udlændingelovens § 35, jf. an-

ordning nr. 182 af 22. marts 2001 for ikrafttræden for Færøerne af udlæn-

dingeloven, som senest ændret ved anordning nr. 67 af 28. januar 2020, med

henblik på udsendelse, vil således få udbetalt hele det opsparede beløb eller

den tilbageværende del af beløbet senest på tidspunktet for hjemrejsen. Det

forudsættes i den forbindelse, at effektuering af udsendelsen ikke umiddel-

bart anses for udsigtsløs.

Fritiden

Til § 43

Den foreslåede bestemmelse vedrører spørgsmålet om tilrettelæggelse af de

indsattes fritid i institutionen.

Bestemmelsen svarer til § 43 i

den danske straffuldbyrdelseslov, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019.

176

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

stk. 1

fastslås princippet om selvforvaltning. Med denne bestemmelse til-

sigtes det at tilnærme de indsattes former for fritidsudnyttelse til forholdene

i det øvrige samfund. Det forudsættes, at de servicefunktioner, der ydes af

arresthuset, i videst muligt omfang overføres til de indsattes selvforvaltning

i takt med tilvejebringelsen af de praktiske muligheder og forudsætninger i

institutionen.

stk. 2

fastsættes pligt for kriminalforsorgsområdet til at tilbyde de indsatte

aktiviteter i fritiden. Formålet med bestemmelsen er at fastslå, at kriminal-

forsorgsområdet til stadighed skal sikre, at de indsatte tilbydes et passende

antal aktiviteter i fritiden.

stk. 3

fastslås det i overensstemmelse med gældende ret, at en indsat har

ret til dagligt at tilbringe mindst én time i fri luft. Bestemmelsen er en mini-

mumsbestemmelse, og det bør derfor tilstræbes, at de indsatte gives mulig-

hed for at tilbringe yderligere tid i fri luft.

Det fremgår samtidig af stk. 3, at gennemførelsen af retten til at tilbringe

mindst 1 time i fri luft kan fraviges, hvis gennemførelsen af denne ret i det

enkelte tilfælde vil være uforenelig med institutionens varetagelse af sikker-

hedsmæssige hensyn. Bestemmelsen finder endvidere ikke anvendelse, hvis

den indsatte er anbragt i sikringscelle, jf. lovforslagets § 66. Bestemmelsen,

der er i overensstemmelse med gældende ret, medfører bl.a., at indsatte, der

er udelukket fra fællesskab, jf. lovforslagets § 63, eller anbragt i strafcelle,

jf. lovforslagets § 68, efter en konkret vurdering kan nægtes adgang til at

tilbringe mindst én time i fri luft.

I tilslutning til lovforslagets § 43 henvises i øvrigt til bestemmelserne i lov-

forslagets kapitel 9 om indsattes kontakt til samfundet uden for institutio-

nen. Også de bestemmelser, der er omfattet af dette kapitel, er således af

væsentlig betydning for tilrettelæggelsen af de indsattes fritid under straf-

fuldbyrdelsen.

Forsorgsmæssig bistand

Til § 44

Den foreslåede bestemmelse vedrører spørgsmålet om den forsorgsmæssige

bistand til indsatte.

177

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Bestemmelsen svarer til § 44 i

den danske straffuldbyrdelseslov, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019.

Som det fremgår af lovforslagets § 3 og bemærkningerne til denne bestem-

melse, er det en hovedopgave for kriminalforsorgen ved fuldbyrdelsen bl.a.

af en fængselsstraf at hjælpe eller påvirke den indsatte til at leve en krimi-

nalitetsfri tilværelse. Et væsentligt middel til løsning af denne hovedopgave

er ydelsen af forsorgsmæssig bistand til den indsatte.

Den forsorgsmæssige bistand er nærmere beskrevet i

stk. 1,

der indebærer

en pligt for kriminalforsorgsområdet til at vejlede og bistå en indsat med

hensyn til den pågældendes beskæftigelsesmæssige, sociale og personlige

forhold. I

stk. 1, nr. 1,

fastslås det, at kriminalforsorgsområdet har pligt til

at yde forsorgsmæssig bistand med et mere fremadrettet formål, dvs. med

henblik på at forbedre den pågældendes muligheder for at leve en krimina-

litetsfri tilværelse. Efter

stk. 1, nr. 2,

skal den forsorgsmæssige bistand end-

videre ydes med henblik på at begrænse de ulemper, som følger af friheds-

berøvelsen. En tilsvarende forpligtelse er for så vidt angår varetægtsarre-

stanter fastsat i retsplejelovens § 809.

Stk. 2

fastslår kriminalforsorgsområdets pligt til at formidle kontakt til per-

soner, institutioner og myndigheder, der efter anden lovgivning kan yde bi-

stand. Forpligtelsen til at yde indsatte bistand efter den sociale lovgivning

mv. forudsættes som hidtil i første række at påhvile de almindelige sociale

myndigheder.

Sundhedsmæssig bistand

Til § 45

Den foreslåede bestemmelse

indeholder

nærmere regler om den sundheds-

mæssige bistand til indsatte.

Bestemmelsen svarer til § 45 i

den danske straffuldbyrdelseslov, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019,

med de undtagelser, at bestem-

melserne vedrørende tvangsbehandling i Herstedvester Fængsel ikke er

medtaget, samt at det af bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 2 fremgår, at

justitsministeren fastsætter de administrative regler efter forhandling med

Færøernes Landsstyre.

178

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

§ 45 bygger på det hovedsynspunkt, at de indsatte i sundhedsmæssig hen-

seende så vidt muligt skal sidestilles med befolkningen i almindelighed.

Dette grundprincip er i overensstemmelse med lovforslagets § 4, hvorefter

der ikke under fuldbyrdelsen af straf må pålægges en person andre begræns-

ninger i tilværelsen end sådanne, der er fastsat ved lov eller er en følge af

selve straffen. Bestemmelsen indebærer en lovfæstelse af de indsattes ret til

lægebehandling og anden sundhedsmæssig bistand i lighed med borgere, der

ikke er frihedsberøvede.

Lægebehandling og anden sundhedsmæssig bistand forestås af sundheds-

myndighederne og ikke af kriminalforsorgen. Det bemærkes i den forbin-

delse, at den foreslåede bestemmelse ikke giver en særlig adgang til gratis

behandling af de indsatte. Spørgsmålet om fri adgang til betaling for

sundhedsmæssige ydelser løses således efter de almindelige sundhedsregler.

stk. 1

fastslås de indsattes ret til sundhedsmæssig bistand.

De nærmere regler om den sundhedsmæssige bistand forudsættes fastsat ad-

ministrativt af justitsministeren i medfør af bemyndigelsen i

stk. 2

efter for-

handling med Færøernes Landsstyre. De relevante dele af sundhedsområ-

derne er således fortsat fællesanliggender, idet hjemmestyret dog i medfør

af hjemmestyrelovens § 9 i henhold til rammelove vedtaget af Folketinget

har overtaget den lovgivende og administrativ myndighed på områderne

med bloktilskud.

Behandling

Til § 45 a

Bestemmelsen

svarer til

bestemmelsen i § 45 a i den danske straffuldbyrdel-

seslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019, som den var

affattet ved udarbejdelsen af nærværende lovforslag. Bestemmelsen er ef-

terfølgende ændret ved lov nr. 1942 af 15. december 2020.

Det foreslåede

stk. 1

indebærer, at en indsat har ret til vederlagsfri behand-

ling mod stofmisbrug, medmindre vedkommende ikke skønnes egnet og

motiveret til behandling.

Det er forudsat, at behandlingen vil skulle ske i overensstemmelse med den

behandling, som personer bosiddende på Færøerne, har ret til i medfør af

179

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

den færøske lovgivning. Det vil sige, at behandlingen forudsætter en social-

pædagogisk eller psykologisk funderet indsats i et forløb, der beror på mo-

tivation og frivillighed. Den socialpædagogiske behandling, der ofte vil fo-

regå parallelt med eller i forlængelse af en lægelig behandling, f.eks. psyki-

atrisk eller medicinsk, vil afhængig af de nærmere forhold kunne have store

variationer og forskellige grader af intensitet. Tilbud om rådgivning eller

enkeltstående samtaler kan ikke opfattes som social behandling.

I Færøerne Arrest tilbydes på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse

alene misbrugsbehandling i form af forbehandling. Primærbehandling af af-

sonere vil, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, kunne finde sted

gennem anbringelse i medfør af § 78. Se herom nærmere bemærkningerne

til denne bestemmelse. Der vil derudover, hvis de faktiske og praktiske for-

udsætninger herfor i øvrigt er til stede, være mulighed for med den dømtes

samtykke at overføre den pågældende til afsoning på en behandlingsafde-

ling i et dansk fængsel i medfør af bestemmelsen i lovforslagets § 24, nr. 4.

Forslagets

stk. 2

medfører, at en indsat, der er udvist af Færøerne ved dom,

ikke har ret til vederlagsfri behandling mod stofmisbrug, medmindre særlige

forhold taler herfor.

Bestemmelsen omfatter adgang til sociale behandlingstilbud mod stofmis-

brug under afsoningen. Udvisningsdømte indsatte afskæres dermed fra be-

handling i form af f.eks. motivations- og forbehandling, samtaler af terapeu-

tisk karakter, vejledning og efterbehandling. Bestemmelsen begrænser der-

imod ikke udvisningsdømte indsattes adgang til somatisk behandling. Ud-

visningsdømte vil således fortsat have samme adgang som andre indsatte til

at modtage f.eks. abstinens- og substitutionsbehandling (metadonnedtrap-

ning m.v.) eller anden lægelig behandling, der relaterer sig til stofmisbrug.

Efter

stk. 3

skal behandling mod stofmisbrug skal iværksættes senest 14

dage efter, at den indsatte har fremsat begæring herom over for kriminalfor-

sorgen. Det forudsættes dog, at fristen på 14 dage i særlige tilfælde kan over-

skrides. Det gælder f.eks. i tilfælde, hvor der til brug for en vurdering af den

indsattes egnethed og motivation skal indhentes oplysninger om tidligere

behandlinger og hospitalsindlæggelser. Endvidere forudsættes det, at der

kan ses bort fra fristen på 14 dage, hvis det er den indsattes egne forhold,

herunder udeblivelse fra aftalte samtaler mv., der giver anledning til, at be-

handlingen ikke iværksættes.

180

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Til kapitel 9

Indsattes kontakt til samfundet uden for institutionen

Lovforslagets kapitel 9 (§§

46-59)

indeholder en række bestemmelser ved-

rørende de indsattes kontakt til samfundet uden for institutionen. I §§ 46-50

behandles spørgsmålet om tilladelse til udgang. I §§ 51-54 behandles

spørgsmålet om tilladelse til besøg. I §§ 55-56 og i § 57 behandles henholds-

vis spørgsmålet om ret til brevveksling og til at føre telefonsamtaler. Endelig

indeholder dette kapitel i §§ 58 og 59 nærmere regler om de indsattes mu-

lighed for at holde sig orienteret ved avislæsning mv. og om indsattes kon-

takt til medierne.

Udgang

Til § 46

Den foreslåede bestemmelse vedrører spørgsmålet om, hvornår en indsat

kan få tilladelse til udgang.

Bestemmelsen

svarer med en enkelt undtagelse til § 46 i den danske straf-

fuldbyrdelseslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019. Be-

stemmelsen i den danske straffuldbyrdelseslovs § 46, stk. 3, hvorefter ud-

gang ikke kan finde sted, hvis den dømte af politiet skønnes at have tilknyt-

ning til en gruppe af personer, som er involveret i en verserende voldelig

konflikt med en anden gruppe af personer, og politiet oplyser, at der inden

for den gruppe, som den dømte skønnes af have tilknytning til, som led i

konflikten enten er anvendt skydevåben eller er anvendt våben eller eksplo-

sivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at

forvolde betydelig skade, eller er begået brandstiftelse omfattet af straffelo-

vens § 180, foreslås således ikke medtaget. Der henvises i den forbindelse

til pkt. 4.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger om bestemmelser med

tilknytning til lov nr. 501 af 12. juni 2009 om ændring af straffeloven, rets-

plejeloven, våbenloven, lov om politiets virksomhed, lov om fuldbyrdelse

af straf m.v. og forvaltningsloven (styrket indsats mod bandekriminalitet

m.v.), lov nr. 733 af 25. juni 2014 om ændring af straffeloven, retsplejelo-

ven, lov om våben og eksplosivstoffer, lov om politiets virksomhed og lov

om fuldbyrdelse af straf m.v. (initiativer mod rocker- og bandekriminalitet

m.v.) og lov nr. 672 af 8. juni 2017 om ændring af straffeloven, lov om

181

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

forbud mod ophold i bestemte ejendomme og lov om fuldbyrdelse af straf

m.v. (styrket indsats mod rocker- og bandekriminalitet m.v.).

Det fastslås i

stk. 1, nr. 1,

at tilladelse til udgang kan gives til formål, der er

rimeligt begrundet i uddannelsesmæssige, arbejdsmæssige, behandlings-

mæssige, familiemæssige og andre personlige hensyn. Det forudsættes, at

tilladelse til udgang fortsat anvendes som et almindeligt led i straffuldbyr-

delsen, men at kriminalforsorgen fortsat nøje vurderer misbrugsrisikoen i

hvert enkelt tilfælde, så man i de forholdsvis få tilfælde, hvor udgang mis-

bruges til ny kriminalitet, overvejer, om det konstaterede misbrug giver an-

ledning til ændring af praksis med hensyn til meddelelse af udgangstilladel-

ser og vilkårene for sådanne tilladelser.

I stk. 1, nr. 2 og 3, opstilles visse generelle forudsætninger for, at en indsat

kan få tilladelse til udgang.

I overensstemmelse med gældende ret fastslås det i

stk. 1, nr. 2,

at tilladelse

til udgang forudsætter, at der ikke er bestemte grunde til at antage, at den

indsatte i forbindelse med udgang vil begå ny kriminalitet, unddrage sig

fortsat straffuldbyrdelse eller på anden måde misbruge udgangstilladelsen.

Vurderingen af risikoen for misbrug af en udgangstilladelse forudsættes

fortsat at bygge på det kendskab, som institutionen har til den indsatte fra

den aktuelle og eventuelt tidligere strafudståelser, fra de sagsakter, som in-

stitutionen er i besiddelse af, og i visse særlige sager fra indhentede udtalel-

ser fra særligt sagkyndige, herunder udtalelser fra den politimyndighed, der

har behandlet straffesagen.

Vurderingen af risiko må i praksis ske på grundlag af en samlet bedømmelse

af de foreliggende oplysninger. I

stk. 2

er imidlertid opregnet en række for-

hold, der skal tillægges særlig vægt ved denne vurdering. Det forudsættes

herved, at forholdenes særlige betydning mindskes i takt med straffens ud-

ståelse, hvis de i øvrigt foreliggende oplysninger om den indsatte taler her-

for. Det gælder ikke mindst i de tilfælde, der er nævnt i stk. 2, nr. 5, vedrø-

rende den indsattes forhold under en tidligere strafudståelse. Stk. 2, nr. 6,

indebærer, at udeblivelse fra strafudståelse kan medføre, at den indsatte må

påbegynde udgang på et senere tidspunkt end normalt eller efter omstæn-

dighederne ikke opnår tilladelse til udgang under strafudståelsen. Formule-

ringen ”farlig kriminalitet” i stk. 2, nr. 1, omfatter bl.a. forsætlig brandstif-

telse eller anden almenfarlig forbrydelse, grovere volds- eller seksualforbry-

delse og berigelsesforbrydelse forbundet med vold eller trussel om vold.

182

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

stk. 1, nr. 3,

opstilles som den tredje betingelse for, at en indsat kan få

tilladelse til udgang, at hensynet til retshåndhævelsen ikke i øvrigt - dvs.

bortset fra misbrugsrisikoen - taler imod udgangstilladelsen. Dette kan f.eks.

være tilfældet, hvis den indsatte ønsker udgangstilladelse til en optræden,

hvorved den pågældende i særlig grad kommer i offentlighedens søgelys,

eller til bestemte steder, hvor hensynet til at beskytte den forurettede ved

lovovertrædelsen klart tilsiger, at den indsatte ikke bør kunne komme på det

pågældende tidspunkt. Hensynet til retshåndhævelsen kan endvidere tale

imod, at indsatte med længere straf for alvorlig kriminalitet får tilladelse til

udgang før efter udståelse af en vis del af straffen, jf. lovforslagets § 50 og

bemærkningerne til denne bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 21, stk. 2, nr. 7,

hvorefter hensynet til retshåndhævelsen i særlige tilfælde vil kunne be-

grunde, at den dømte indledningsvis anbringes i en afsoningsinstitution i

Danmark, f.eks. hvor den dømte har begået alvorlig kriminalitet, og hvor

hensynet til retshåndhævelsen ikke skønnes at kunne tilgodeses ved f.eks.

fastsættelse af vilkår om, at den indsatte ikke må besøge bestemte steder

eller opsøge bestemte personer i forbindelse med udgang fra arresthuset.

Af bestemmelsens

stk. 3

fremgår det, at udgang ikke vil kunne finde sted,

hvis den dømte inden for de seneste 3 måneder er ikendt disciplinærstraf for

overtrædelse af § 36, stk. 2, eller regler fastsat i medfør af § 36, stk. 3, jf.

stk. 2. Dog vil der undtagelsesvist kunne gives tilladelse til udgang, hvis helt

særlige omstændigheder taler derfor.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at en indsat, der ikendes discipli-

nærstraf for overtrædelse af forbuddet mod mobiltelefoner og lignende

kommunikationsudstyr i kriminalforsorgens institutioner, vil blive afskåret

fra at få udgang i en periode på 3 måneder, uanset om forholdet konkret

giver anledning til at antage, at den indsatte vil misbruge en udgangstilla-

delse, og uanset om overtrædelsen udgør et strafbart forhold eller alene kan

medføre disciplinærstraf.

Dette indebærer, at der under de angivne betingelser ikke vil kunne træffes

afgørelse om at tillade udgang, og at en tidligere truffet afgørelse om udgang

ikke vil kunne effektueres.

Den foreslåede bestemmelse giver dog mulighed for at tillade udgang, inden

de 3 måneder er udløbet, hvis helt særlige omstændigheder taler derfor. Det

gælder navnlig i tilfælde, hvor der er spørgsmål om udgang til et særligt

183

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

formål, som f.eks. besøg af en nærtstående, som er alvorligt syg eller delta-

gelse ved en nærtstående persons begravelse. Efter omstændighederne kan

andre tilfælde også være relevant, hvor en udgangskarantæne vil være sær-

ligt indgribende for den indsatte.

Til § 47

I overensstemmelse med gældende ret fastslås det i den foreslåede bestem-

melse, at der gives tilladelse til udgang for et bestemt tidsrum, der medreg-

nes til straffetiden.

Bestemmelsen svarer til § 47 i den danske straffuldbyrdelseslov, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019.

Hvis den indsatte udebliver efter udgang, afbrydes fuldbyrdelsen af fæng-

selsstraffen, jf. lovforslagets § 75, nr. 1. Det tidsrum, hvori straffuldbyrdel-

sen er afbrudt, medregnes ikke i straffetiden.

Til § 48

Den foreslåede bestemmelse svarer med en redaktionel ændring og en und-

tagelse til § 48 i den danske straffuldbyrdelseslov, jf. lovbekendtgørelse nr.

1333 af 9. december 2019. Bestemmelsen i den danske straffuldbyrdelses-

lovs § 48, stk. 2, nr. 3, om muligheden for fastsættelse af vilkår om at den

indsatte under udgangen undergiver sig intensiv overvågning og kontrol på

bopælen samt stk. 3 om samme emne, foreslås således ikke medtaget i lov-

forslaget, idet ordningen med afsoning på bopælen under intensiv overvåg-

ning og kontrol ikke foreslås indført på Færøerne i forbindelse med denne

lovs ikrafttræden, jf. pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fastslås i

stk. 1,

at en tilladelse til udgang altid skal gives på vilkår af, at

den indsatte under udgangen ikke begår strafbart forhold eller i øvrigt mis-

bruger udgangstilladelsen. Hvis de fastsatte eller forudsatte vilkår, f.eks. om

at følge den fastsatte rejseplan, ikke overholdes, vil allerede meddelte tilla-

delser til nye udgange kunne tilbagekaldes eller gives på ændrede vilkår, jf.

lovforslagets § 49 og bemærkningerne til denne bestemmelse. Er der ikke

allerede givet tilladelse til nye udgange, skal misbruget tillægges særlig

vægt ved vurderingen af risikoen for misbrug af en senere udgangstilladelse,

jf. lovforslagets § 46, stk. 2, nr. 4.

184

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Efter

stk. 2

kan tilladelse til udgang betinges af andre vilkår, hvis sådanne

vilkår findes formålstjenlige for at undgå misbrug. Bestemmelsen indehol-

der således i nr. 1-4 en ikke udtømmende opregning af sådanne vilkår. Der

kan som hidtil bl.a. fastsættes begrænsninger for så vidt angår indsattes sam-

vær med bestemte personer eller ophold på bestemte steder under udgang,

f.eks. om at den dømte ikke må opsøge den forurettede for forbrydelsen eller

gerningsstedet.

Til § 49

Bestemmelsen vedrører spørgsmålet om tilbagekaldelse eller ændring af vil-

kår for meddelte udgangstilladelser.

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 49 i den danske straffuldbyrdelses-

lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019.

Efter

nr. 1

kan en tilladelse til udgang tilbagekaldes, eller vilkårene for til-

ladelsen ændres (skærpes), hvis den indsatte udebliver fra udgang eller i øv-

rigt ikke overholder de vilkår, der er fastsat for udgangstilladelsen i medfør

af § 48, f.eks. ved at begå nyt strafbart forhold under udgang. Bestemmelsen

i nr. 1 er af særlig betydning i de tilfælde, hvor en indsat har fået tilladelse

til regelmæssig udgang.

Efter

nr. 2

kan en tilladelse til udgang endvidere tilbagekaldes, eller vilkå-

rene for tilladelsen ændres (skærpes), hvis nye oplysninger om den indsattes

forhold giver bestemte grunde til at antage en misbrugsrisiko. Som eksem-

pel på nye oplysninger af den anførte karakter kan nævnes oplysninger fra

politiet om begrundet mistanke om påtænkt ny kriminalitet. Endvidere kan

peges på oplysninger, hvorefter den dømte, før tilladelsen blev givet, havde

begået strafbart forhold.

Til § 50

Den foreslåede bestemmelse indeholder en bemyndigelse for justitsministe-

ren til at fastsætte regler om tilladelse til udgang.

Bestemmelsen svarer til § 50 i den danske straffuldbyrdelseslov, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019 med den undtagelse, at der efter

den foreslåede bestemmelse kan fastsættes bestemmelser om begrænsninger

i retten til udgang med henblik på at forebygge eller inddæmme en sam-

fundskritisk sygdom.

185

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Efter bestemmelsens

1. pkt.

kan justitsministeren fastsætte regler om tilla-

delse til udgang.

Efter bestemmelsens

2. pkt.

kan det i forbindelse med de administrative reg-

ler om udgang bestemmes, at tilladelse til udgang først kan gives efter op-

hold i et bestemt tidsrum i institutionen og efter udståelse af en bestemt del

af straffen. Det forudsættes, at der i medfør af denne bestemmelse admini-

strativt fastsættes regler med angivelse af de tidsmæssige betingelser, der

normalt skal være opfyldt for udgang til bestemte formål, herunder udgang

for at besøge eller være sammen med bestemte personer.

Baggrunden for adgangen til at stille krav om ophold i institutionen i et be-

stemt tidsrum er hensynet til, at institutionen kan få det fornødne kendskab

til den indsatte. At tilladelse til udgang i visse tilfælde først skal kunne gives

efter udståelse af en bestemt del af straffen, er begrundet dels i en mere ge-

nerel antagelse af misbrugsrisiko ved tidlig udgang under fuldbyrdelsen af

længere straffe, dels i hensynet til retshåndhævelsen, jf. lovforslagets § 46,

stk. 1, nr. 3.

Bestemmelsen indebærer i øvrigt, at tilladelse til udgang i behandlingsøje-

med ikke er forbeholdt dømte med længerevarende fængselsstraf. Bestem-

melsen afviger herved fra den nugældende bestemmelse i straffelovens § 36,

2. pkt., hvorefter udgangstilladelse, der er begrundet i den dømtes behand-

ling, herunder forberedelsen af den pågældendes løsladelse, alene kan gives

til personer, der udstår længerevarende fængselsstraf. I praksis har mulighe-

den for sådanne udgange i disse tilfælde i de senere år dog i det væsentlige

svaret til de muligheder, som indsatte i danske fængsler og arresthuse har i

henhold til den danske straffuldbyrdelseslov, hvorfor der reelt er tale om en

lovfæstelse af den eksisterende praksis.

Bestemmelsen fastslår desuden, at justitsministeren kan fastsætte regler om,

at tilladelse til udgang ikke kan gives i et tidsrum af 3 måneder fra indsæt-

telsen, hvis den indsatte er udeblevet efter tilsigelse til afsoning. Som ude-

blivelse anses også for sent fremmøde uden lovlig grund.

I bestemmelsens

3. pkt.

gives mulighed for at udvide den nuværende admi-

nistrative praksis, hvorefter der ved udgangsmisbrug kan træffes bestem-

melse om, at den indsatte i en bestemt periode afskæres fra at forlange, at

der træffes afgørelse om tilladelse til udgang (udgangskarantæne), til også

186

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

at omfatte alle tilfælde, hvor udgangstilladelse tilbagekaldes eller nægtes på

grund af fare for misbrug, jf. § 46, stk. 1, nr. 2, og § 49, nr. 1 og 2.

Bemyndigelsen i § 50 vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte nødven-

dige og proportionale foranstaltninger i forbindelse med håndtering af risi-

koen for spredning af en samfundskritisk sygdom. Det vil således efter om-

stændighederne kunne være et legitimt hensyn i administrative regler at fast-

sætte midlertidige begrænsninger i retten til udgang for at forebygge eller

inddæmme udbredelse af en samfundskritisk sygdom i institutionen, hvis

retten til udgang i denne sammenhæng må anses for at være af mere under-

ordnet betydning, eller hvis gennemførelse af udgang bliver umulig eller

uforholdsmæssig vanskelig som følge af foranstaltninger, som er nødven-

dige for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en samfundskritisk syg-

dom i institutionen. Det gælder generelt, at gennemførelse af sådanne for-

anstaltninger skal ske så skånsomt som muligt og ikke kan ske ud over, hvad

der er nødvendigt for at opnå formålet, ligesom foranstaltningerne snarest

muligt skal ophøre. Yderligere vil gennemførelse af sådanne foranstaltnin-

ger ikke kunne ske, i det omfang det vil være i strid med Danmarks interna-

tionale forpligtelser.

Besøg m.v.

Til § 51

Den foreslåede bestemmelse vedrører spørgsmålet om de indsattes ret til at

modtage besøg.

Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til § 51 i den danske

straffuldbyrdelseslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019,

dog med en undtagelse, der skyldes, at de ændringer i den danske straffuld-

byrdelseslov, som er foretaget som led i de såkaldte bandepakker, ikke fo-

reslås medtaget i den færøske straffuldbyrdelseslov, jf. pkt. 4.1. i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger.

Det fastslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at en indsat har ret til mindst ét ugentligt besøg

af mindst én times varighed og så vidt muligt af to timers varighed. Bestem-

melsen angiver for så vidt angår antallet og varigheden af besøg et minimum

for de besøg, som en indsat har ret til at få. Det må i almindelighed tillægges

stor vægt for den indsattes muligheder for at føre en kriminalitetsfri tilvæ-

relse, at den pågældende under straffuldbyrdelsen opretholder og styrker sin

forbindelse med familie m.fl.

187

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

For at understrege bestemmelsens karakter af en minimumsbestemmelse er

det i

stk. 1, 2. pkt.,

præciseret, at der kan gives tilladelse til besøg i videre

omfang. Som eksempel kan nævnes muligheden for, at en indsat kan få be-

søg af sine børn i videre omfang end efter den almindelige besøgsregel i

stk. 1, 1. pkt. Om den indsattes ret til at have sit barn under 3 år hos sig i

institutionen henvises til lovforslagets § 54 og bemærkningerne hertil.

stk. 2

er det fastsat, at en indsat uden de i stk. 1 nævnte begrænsninger har

ret til at modtage besøg af den advokat, der er beskikket for eller valgt af

den pågældende som forsvarer i den straffesag, der har ført til indsættelse i

institutionen, eller i en verserende straffesag. Det samme gælder besøg i øv-

rigt af advokater, der efter retsplejeloven § 741 er antaget af justitsministe-

ren til at beskikkes som offentlige forsvarere. Afgrænsningen af den kreds,

der omfattes af bestemmelsen, svarer til den kreds, der efter lovforslagets

§ 56, stk. 1, kan have ukontrolleret brevveksling med den indsatte, jf. be-

mærkningerne til denne bestemmelse.

Endvidere fremgår det af

stk. 3,

at en udenlandsk indsat ligeledes uden de i

stk. 1 nævnte begrænsninger har ret til samtale med hjemlandets diplomati-

ske eller konsulære repræsentanter. Sådanne besøg er således heller ikke

omfattet af den almindelige besøgsregel i § 51, stk. 1.

Efter lovforslagets § 56, stk. 1, har en indsat ret til ukontrolleret brevveks-

ling med bl.a. Folketingets Ombudsmand, Lagtingets ombudsmand, med-

lemmer af Folketinget, medlemmer af Lagtinget, Den Europæiske Menne-

skerettighedsdomstol, Den Europæiske Torturkomité, FN's Menneskerettig-

hedskommission og FN's Torturkomité. Det forudsættes, at de nævnte myn-

digheder mv. som hidtil, bl.a. som led i inspektionsvirksomhed, kan tale

med de indsatte uden overværelse af institutionens personale, jf. lovforsla-

gets § 53, stk. 2, 2. pkt., og bemærkningerne til denne bestemmelse. Disse

myndigheder mv. er derfor ikke omfattet af den almindelige besøgsregel i

lovforslagets § 51, stk. 1.

De besøg, som en indsat modtager af en præst eller lignende fra sit trossam-

fund, jf. lovforslagets § 35, stk. 2, er heller ikke omfattet af besøgsreglerne,

jf. bemærkningerne til denne bestemmelse.

188

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Til § 52

Den foreslåede bestemmelse indeholder regler om indhentelse af forudgå-

ende besøgstilladelse og vilkår for besøgstilladelse.

Bestemmelsen svarer til § 52 i den danske straffuldbyrdelseslov, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019.

Bestemmelsens

1. pkt.

indebærer en lovfæstelse af institutionens adgang til

at stille krav om, at personer, der ønsker at aflægge den indsatte besøg, her-

under også advokater og diplomatiske eller konsulære repræsentanter, skal

indhente forudgående tilladelse hertil.

Efter lovforslagets § 56, stk. 1, har en indsat ret til ukontrolleret brevveks-

ling med bl.a. Folketingets Ombudsmand, Lagtingets Ombudsmand, med-

lemmer af Folketinget, medlemmer af Lagtinget, Den Europæiske Menne-

skerettighedsdomstol, Den Europæiske Torturkomité, FN's Menneskerettig-

hedskommission og FN's Torturkomité. Besøg, som disse myndigheder mv.

aflægger som led i inspektionsvirksomhed og lignende, omfattes ikke af

§ 52, jf. bemærkningerne til lovforslagets §§ 51 og 53.

2. pkt.

fastslår, at kriminalforsorgsområdet som hidtil kan betinge besøgstil-

ladelse af, at den besøgende lader sin yderbeklædning og medbragte effekter

undersøge. Kriminalforsorgsområdet vil dog, jf. nedenfor, kunne stille vil-

kår om, at besøgende lader sig undersøge i videre omfang, end reglerne til-

lader i dag, hvor det kan gøres til et vilkår for besøg til indsatte, at den be-

søgende lader sin yderbeklædning undersøge, hvis det i det enkelte tilfælde

skønnes påkrævet, eller omstændighederne i øvrigt taler for stikprøvevis

kontrol, ligesom tilladelse til at medtage eller være i besiddelse af effekter

under besøget kan betinges af at effekterne visiteres.

Med udtrykket »yderbeklædning« sigtes til beklædningen indtil undertøjet,

således som det er praksis i henhold til de nuværende administrative regler.

Den foreslåede bestemmelse, der som nævnt findes tilsvarende i den danske

straffuldbyrdelseslov, skal bl.a. ses i sammenhæng med et behov for at give

kriminalforsorgsområdet mulighed for at sikre sig mod, at besøgende smug-

ler effekter, herunder euforiserende stoffer og ulovlige genstande i øvrigt,

ind i institutionen.

Den foreslåede bestemmelses

3. pkt.

giver for det første adgang til at fore-

tage visitation af det tøj, som den besøgende er iført ved fremmødet. Dette

189

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

kan ske ved at klappe og beføle uden på tøjet af den besøgende. Herved

indføres der adgang til ved beføling gennem tøjet at undersøge, om den be-

søgende har effekter gemt i tøjet, i lommerne eller på kroppen under tøjet.

Det forudsættes, at denne form for visitation af det tøj, som den besøgende

er iført ved fremmødet, i givet fald skal foretages af personale af samme køn

som den besøgende.

Begrebet »visitation af det tøj, som den besøgende er iført ved fremmødet«,

omfatter endvidere de eksisterende undersøgelsesformer. Visitation kan så-

ledes også foretages ved, at den besøgende opfordres til at fremvise gen-

stande, som den besøgende har i lommer mv., ligesom der kan ske eftersyn

af det tøj, som den besøgende er iført ved fremmødet, ved anvendelse af

metaldetektor. Endvidere vil visitation kunne ske ved, at den besøgende ef-

ter anmodning lader sig undersøge af kriminalforsorgens narkotikahunde på

samme måde, som ved undersøgelse af indsatte, jf. bemærkningerne til den

foreslåede bestemmelse i § 60, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse giver for det andet adgang til at foretage en

nærmere undersøgelse af den besøgendes yderbeklædning. En nærmere un-

dersøgelse af den besøgendes yderbeklædning vil som hidtil skulle gennem-

føres ved, at den besøgende opfordres til at aftage sin yderbeklædning indtil

undertøjet med henblik på, at institutionen kan foretage en nærmere under-

søgelse af yderbeklædningen.

Der vil herudover kunne foretages en nærmere undersøgelse af den besø-

gendes medbragte effekter, herunder tøj, som den besøgende ikke er iført.

Den nærmere undersøgelse af den besøgendes yderbeklædning og med-

bragte effekter indebærer, at institutionen kan gennemse og undersøge lom-

mer, tasker mv., ligesom lommer og tasker mv. kan tømmes med henblik på

eftersyn af indholdet. Undersøgelsen kan ske ved anvendelse af metaldetek-

tor.

Det bemærkes, at det fortsat er hensigten, at nærmere undersøgelse af besø-

gendes yderbeklædning alene kan foretages, hvis der i det enkelte tilfælde

er en begrundet mistanke om, at de besøgende vil foretage indsmugling.

Derimod kan visitation af det tøj, som den besøgende er iført, samt nærmere

undersøgelse af den besøgendes medbragte effekter foretages, selv om der

ikke foreligger en sådan mistanke.

190

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Den foreslåede bestemmelse i

4. pkt.,

indebærer, at undersøgelse af besø-

gende vil kunne ske ved anvendelse af kropsscanner i overensstemmelse

med reglerne i kapitel 10 a.

§ 52 skal i øvrigt ses i sammenhæng med lovforslagets § 53, stk. 2, 2. pkt.,

hvorefter den indsattes ret til besøg kan begrænses ud fra ordens- eller sik-

kerhedsmæssige hensyn, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til § 53

Den foreslåede bestemmelse indeholder dels en særlig bestemmelse om

overværelse af besøg til bestemte dømte, dels en bemyndigelse til justitsmi-

nisteren til at fastsætte regler om gennemførelse af de indsattes ret til besøg

og om begrænsninger i denne ret ud fra en række nærmere bestemte hensyn.

Endelig indeholder bestemmelsen en bemyndigelse til kriminalforsorgsom-

rådet til i øvrigt at fastsætte regler om besøgenes afvikling.

Bestemmelsen svarer med en enkelt undtagelse, jf. nærmere herom umid-

delbart nedenfor, til § 53 i den danske straffuldbyrdelseslov, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1333 af 9. december 2019.

Bestemmelsen i § 53, stk. 1, i den danske straffuldbyrdelseslov, hvorefter

besøg til en indsat, som af politiet skønnes at indtage en ledende eller koor-

dinerende rolle i en gruppe af personer, som tilsammen står bag omfattende

og alvorlig kriminalitet, skal overværes af personalet i institutionen, med-

mindre det er åbenbart, at det ikke er nødvendigt af ordens- eller sikkerheds-

mæssige hensyn eller af hensyn til at forebygge kriminalitet, foreslås ikke

medtaget i den foreslåede bestemmelse. Der henvises til pkt. 4.1. i lov-

forslagets almindelige bemærkninger om bestemmelser med tilknytning til

de såkaldte bandepakker (lov

nr. 501 af 12. juni 2009 om ændring af straf-

feloven, retsplejeloven, våbenloven, lov om politiets virksomhed, lov om

fuldbyrdelse af straf m.v. og forvaltningsloven (styrket indsats mod bande-

kriminalitet m.v.), lov nr. 733 af 25. juni 2014 om ændring af straffeloven,

retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer, lov om politiets virksom-

hed og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (initiativer mod rocker- og bande-

kriminalitet m.v.) og lov nr. 672 af 8. juni 2017 om ændring af straffeloven,

lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme og lov om fuldbyrdelse

af straf m.v. (styrket indsats mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)). Til-

svarende gælder ændringer vedrørende samfundstjeneste, jf.

lov nr. 152 af

18. februar 2015 om ændring af straffeloven og lov fuldbyrdelse af straf

m.v. (Samfundstjeneste m.v.).

191

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

Det er i dag alene muligt at overvære besøg til indsatte, som er dømt for

overtrædelse af en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede for-

brydelser (forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed og forbry-

delser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme

mv.), eller som skønnes at være radikaliserede, ekstremistiske eller i risiko

for at blive det, hvis det i det enkelte tilfælde findes påkrævet af ordens-

eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til at forebygge kriminalitet.

Med bestemmelsens

stk. 1

foreslås det, at den nævnte gruppe af indsatte skal

have overværet deres besøg, hvis det skønnes påkrævet af ordens- eller sik-

kerhedsmæssige hensyn, af hensyn til kriminalforsorgens indsats mod radi-

kalisering og ekstremisme eller af hensyn til at forebygge kriminalitet.

Det bemærkes, at anvendelsen af den foreslåede ordning ikke er betinget af,

at den indsattes samtaler med besøgende har et nærmere bestemt indhold.

Samtaler under et besøg, hvis indhold må formodes ikke at være af religiøs

eller ekstremistisk karakter, vil således også kunne overværes som led i den

foreslåede ordning.

Det bemærkes endvidere, at den foreslåede ordning vil kunne finde anven-

delse, uanset hvilken af bestemmelserne i straffelovens 12. eller 13. kapitel

den indsatte er dømt for overtrædelse af og uanset baggrunden herfor. Det

er således ikke en betingelse, at den pådømte kriminalitet udspringer af

f.eks. religiøs ekstremisme.

Det bemærkes endelig, at den foreslåede ordning tillige vil kunne finde an-

vendelse, hvis kriminalforsorgen skønner, at den indsatte er radikaliseret,

ekstremistisk eller i risiko for at blive det.

I forhold til de nævnte grupper af indsatte, er det alene afgørende for at

bringe den foreslåede foranstaltning i anvendelse, at det ifølge kriminalfor-

sorgens skøn er påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, af

hensyn til kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme el-

ler af hensyn til at forebygge kriminalitet. Ved vurderingen heraf vil krimi-

nalforsorgen

–

afhængig af omstændighederne i den konkrete sag

–

enten

kunne lægge egne oplysninger til grund eller indhente en udtalelse fra poli-

tiet eller andre myndigheder.

Det bemærkes dog i den forbindelse, at ikke enhver ændring i den indsattes

adfærd, der kan være tegn på radikalisering eller ekstremisme, vil udgøre et

192

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Lovudkast til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.., fra justitsministeren

tilstrækkeligt grundlag for kriminalforsorgen til at iværksætte en eller flere

af de foreslåede foranstaltninger. Der må således være tale om holdepunkter

af en mere fast karakter, der sandsynliggør, at den indsatte er radikaliseret

eller i risiko for at blive det.