REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 339
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

25. maj 2021

Internationalt Kontor

Astrid Boesen

2021-612-0046

1990821

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-

område, der forventes behandlet på rådsmødet for retlige og indre an-

liggender den 7.-8. juni 2021

Side:

4-19

Punkt 1:

Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om, hvilken lov

der finder anvendelse med hensyn til

virkningerne for tredjepart ved over-

dragelse af fordringer

Generel indstilling

Forordningsforslag om e-CODEX

Generel indstilling

Ændring af forordningen om Den

Europæiske Unions Agentur for

Grundlæggende Rettigheder

Generel indstilling

Bekæmpelse af ulovligt indhold on-

line i forbindelse med retsakten om

digitale tjenester (DSA)

Politisk drøftelse

EU’s tiltrædelse til EMRK

Statusorientering

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

20-25

Punkt 2:

26-28

Punkt 3:

29-33

Punkt 4:

34-42

Punkt 5:

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

43-46

Punkt 6:

Rådskonklusioner om EU’s Unions-

borgerskabsrapport 2020

Vedtagelse

Rådskonklusioner om beskyttelse af

sårbare voksne i grænseoverskri-

dende situationer

Vedtagelse

Forhandlinger mellem EU og USA

om adgang til e-beviser

Statusorientering

Forhandlinger om 2. tillægsprotokol

til Europarådets Budapestkonvention

(e-beviser)

Statusorientering

Den Europæiske Anklagemyndighed

(EPPO)

Statusorientering

Nøgleelementer for anklagemyndig-

heder, herunder hvad angår retligt

samarbejde i straffesager

Politisk drøftelse

Forordningsforslag om ændring af

Europol-forordningen

Statusorientering

Opdatering om samarbejde mellem-

kompetente myndigheder, der hånd-

terer terrorbekæmpelse

Meningsudveksling

COVID-19 og bekæmpelsen af kri-

minalitet: et år senere

Politisk drøftelse

47-50

Punkt 7:

51-54

Punkt 8:

55-57

Punkt 9:

58-60

Punkt 10:

61-63

Punkt 11:

64-70

Punkt 12:

71-73

Punkt 13:

74-77

Punkt 14:

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

78-81

Punkt 15:

Kunstig intelligens: perspektiver for

den interne sikkerhed

Præsentation ved Kommissionen

/ Politisk drøftelse

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

Dagsordenpunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning om, hvilken lov der finder anvendelse med

hensyn til virkningerne for tredjepart ved overdragelse af

fordringer

Revideret notat. Nye afsnit er markeret med streg i marginen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2018) 96 endelig

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7.-8. juni 2021 med henblik på generel indstilling. Kommissionen fremsatte

den 12. marts 2018 forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om, hvilken lov der finder anvendelse med hensyn til virkningerne for tred-

jepart ved overdragelse af fordringer. Forslaget er fremsat som led i Kom-

missionens handlingsplan for etablering af en kapitalmarkedsunion. For-

slaget har til formål at fremme grænseoverskridende transaktioner af for-

dringer ved at øge retssikkerheden gennem fastsættelse af ens lovvalgsreg-

ler med hensyn til virkningerne for tredjemand ved overdragelse af fordrin-

ger. Med forslaget vil der blive skabt ens regler for, hvilken national lovgiv-

ning der skal regulere de ejendomsretlige aspekter i forhold til en fordring,

der er blevet overdraget på grænseoverskridende basis. Det gælder særligt

for konflikter i forhold til, om det er erhververen eller tredjemand, der har

ejendomsretten over en overdraget fordring, og hvem der har fortrinsret til

fordringen. Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Det er regeringens vurde-

ring, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Det fore-

liggende forslag giver ikke anledning til at foretage ændringer i dansk lov-

givning og har ikke statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge

offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til for-

slaget. Regeringen kan umiddelbart støtte forslaget, men vil arbejde for, at

tvivlsspørgsmål afklares.

2. Baggrund

I september 2015 udsendte Kommissionen en handlingsplan for etablering

af en kapitalmarkedsunion (’CMU Action Plan’). Handlingsplanen indehol-

der de grundelementer, der efter Kommissionens opfattelse er nødvendige

for at etablere en velfungerende og integreret kapitalmarkedsunion senest i

2019. Det fremgår af handlingsplanen, at Kommissionen – for at fremme

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

grænseoverskridende investeringer – vil ”foreslå ensartede regler, som med

juridisk sikkerhed fastslår, hvilken national lovgivning der skal gælde for

tredjepart ved overdragelsen af fordringer”.

Spørgsmålet om, hvilket lands regler der skal gælde for tredjemand ved

overdragelsen af fordringer, blev behandlet første gang i forbindelse med

Kommissionens forslag til Rom I-forordningen. Rom I-forordningen vedrø-

rer, hvilket lands regler der skal finde anvendelse på kontraktforhold på

grænseoverskridende basis. Kommissionens forslag til Rom I-forordningen

indeholdt en lovvalgsregel i forhold til virkningerne for tredjemand, men

denne blev ikke taget med i den endelige forordning. I artikel 27, stk. 2, i

Rom I-forordningen indførtes i stedet en bestemmelse, der pålægger Kom-

missionen at fremlægge en rapport om spørgsmålet, om nødvendigt ledsaget

af et forslag til ændring af forordningen.

Til dette formål – og som opfølgning på handlingsplanen – udgav Kommis-

sionen i september 2016 sin rapport om virkningerne for tredjemand ved

overdragelsen af fordringer. I rapporten konkluderes det, at ensartede lov-

valgsregler, der regulerer retsvirkningerne af overdragelserne over for tred-

jeparter samt spørgsmålene om rangorden mellem konkurrerende erhver-

vere eller mellem erhververe og andre rettighedshavere, vil styrke retssik-

kerheden og mindske de indbyggede praktiske problemer og sagsomkost-

ninger i forbindelse med de aktuelle forskelle mellem de forskellige med-

lemsstaters løsninger.

På den baggrund fremsatte Kommissionen den 12. marts 2018 forslag til

Europa Parlamentets og Rådets forordning om, hvilken lov der finder an-

vendelse med hensyn til virkningerne for tredjepart ved overdragelse af for-

dringer.

Forslaget har efterfølgende været behandlet på en række rådsarbejdsgrup-

pemøder under skiftende formandskaber. Drøftelserne på arbejdsgruppeni-

veau har centeret sig om, hvordan reglerne om lovvalg med hensyn til virk-

ningerne for tredjeparter ved overdragelse af fordringer konkret skal udfor-

mes, herunder afgrænsning af fordringer der relaterer sig til finansielle in-

strumenter fra forordningens anvendelsesområde.

Det er forventningen, at det fremsatte forordningsforslag som følge af ar-

bejdsgruppens drøftelser vil blive ændret på en række områder, inden for-

handlingerne med Europa-Parlamentet indledes.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 81, stk. 2, litra

c, om etablering af et samarbejde om civilretlige spørgsmål med grænse-

overskridende virkninger, herunder foranstaltninger der skal sikre forene-

lighed mellem medlemsstaternes regler om lovvalg. Forslaget skal behand-

les efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294, dvs.

med Europa-Parlamentet som medlovgiver. Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal.

I henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet

vedrørende retlige og indre anliggender) deltager Danmark ikke i en kom-

mende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag, der således ikke

vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Forordningen vil dog alligevel kunne få betydning for personer og virksom-

heder mv., der er hjemmehørende i Danmark, og som bliver parter i over-

dragelser af fordringer med grænseoverskridende elementer, hvis der opstår

spørgsmål om virkningerne for tredjeparter. Det skyldes, at nationale dom-

stole vil lægge national ret til grund, når det skal besluttes, hvilket lands lov

der finder anvendelse. Hvis der anlægges sag ved en dansk domstol, vil de

danske domstole således anvende dansk ret (som ikke omfatter forordnin-

gen), når lovvalget skal fastslås. Hvis sagen anlægges ved tyske domstole,

vil de derimod anvende tysk ret (som omfatter forordningen). Det afgørende

for, om forordningen finder anvendelse i en konkret sag, er således, om der

anlægges sag ved en national domstol, der er beliggende i en medlemsstat,

hvor forordningen er gældende.

På rådsmødet den 6.-7. juni 2019 fremlagde det daværende rumænske for-

mandskab en fremskridtsrapport om forordningen, der konkluderede, at der

fortsat er behov for drøftelser på teknisk niveau. Det daværende formand-

skab konkluderede endvidere, at der burde foretages en analyse af de under

forhandlingerne rejste problemstillinger i relation til det finansielle marked.

Det daværende formandskab anmodede derfor Kommissionen om at fore-

tage en analyse heraf. Kommissionen har den 15. januar 2020 udarbejdet en

rapport, der vil være genstand for drøftelse på kommende arbejdsgruppe-

møder på embedsmandsniveau.

På rådsmødet den 4.-5. juni 2020 fremlagde det kroatiske formandskab et

dokument med emner, som formandskabet fandt det relevant at drøfte på

politisk niveau på rådsmødet (retlige og indre anliggende) med henblik på

at sikre fremgang i arbejdet med lovvalgsforordningen. Det daværende for-

mandskab konkluderede, at der var opbakning fra medlemsstaterne til, at

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

forordningen ikke skal finde anvendelse med tilbagevirkende kraft, samt at

der arbejdes videre med behandling af et spørgsmål om novation, dvs. æn-

dring af en eksisterende aftale, på arbejdsgruppemøder på embedsmandsni-

veau.

På rådsmødet retlige og indre anliggender den 2. december 2020 fremlagde

det tyske formandskab en fremskridtsrapport, som bl.a. vedrørte afgræns-

ning af en række finansielle instrumenters stilling under forordningen, såle-

des at finansielle instrumenter, som er underlagt særskilt regulering i øvrige

EU-retsakter, undtages fra forordningens anvendelsesområde.

På rådsmødet den 7.-8. juni 2021 har det portugisiske formandskab sat punk-

tet på dagsordenen til generel indstilling. Det bemærkes dog, at der fortsat

udestår en række uafklarede spørgsmål om forordningens nærmere afgræns-

ning, hvorfor det er forbundet med en vis usikkerhed, om formandskabet

kan samle flertal for en generel indstilling.

3. Formål og indhold

Følgende gennemgang er baseret på Kommissionens oprindelige forslag fra

marts 2018 samt udviklingen i de løbende forhandlinger på arbejdsgruppe-

niveau.

3.1. Indledning

Kommissionens forordningsforslag fastsætter fælles lovvalgsregler for,

hvilken national lovgivning der skal regulere de ejendomsretlige aspekter

for tredjemand i forhold til en fordring, der er blevet overdraget på tværs af

grænserne.

Lovvalgsregler fastlægger, hvilket lands regler der skal anvendes i situatio-

ner med et grænseoverskridende element. Hvis der f.eks. opstår en retslig

konflikt mellem et dansk og et tysk selskab i forbindelse med en transaktion,

vil nationale domstole mv. skulle anvende lovvalgsregler til at afgøre, om

konflikten skal løses efter dansk eller tysk ret.

Der eksisterer allerede generelle EU-retlige lovvalgsregler. Det drejer sig

om Rom I-forordningen, der regulerer lovvalg i kontraktforhold, og om

Rom II-forordningen, der regulerer lovvalg i delikt, dvs. hvor parterne har

et krav mod hinanden uden for kontrakt – typisk et erstatningskrav.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

Kommissionens forslag har til formål at klargøre retstilstanden og skabe

retssikkerhed ved at fastsætte ens lovvalgsregler i medlemslandene for virk-

ningen af overdragelse af fordringer i forhold til tredjemand. Denne forord-

ning adskiller sig således fra Rom I-forordningen, idet den regulerer forhold

mellem parter, der ikke har en aftale imellem sig.

Overdragelse af fordringer er en mekanisme, der bl.a. anvendes af virksom-

heder til at skaffe likviditet. Det kan f.eks. være gennem factoring, hvor

Virksomhed A overdrager (sælger) sine udestående fordringer på en række

skyldnere til Virksomhed B til gengæld for kontanter. Virksomhed B bliver

den nye kreditor, og fordringerne skal nu betales til Virksomhed B. Herud-

over kan det være gennem sikkerhedsstillelse, f.eks. hvor Virksomhed A

benytter gældsfordringer som sikkerhedsstillelse for en låneaftale med en

bank. Hvis Virksomhed A ikke kan betale lånet tilbage, kan banken hånd-

hæve gældsfordringerne. Det kan tilmed være gennem securitisering, hvor

overdrageren refinansierer en række fordringer – f.eks. kreditkorttilgodeha-

vender – ved at overdrage dem til en enhed, der udsteder værdipapirer på

kapitalmarkedet. Det modtagne provenu fra de underliggende fordringer an-

vendes til afbetaling på værdipapirerne.

Ifølge Kommissionen vil konflikter om ejendomsretten mellem erhververen

og tredjemand hovedsagligt kunne opstå i to situationer:

1) Hvor overdrageren har overdraget fordringen to gange. Konflikten op-

står, når begge erhververe herefter påberåber sig ejendomsretten til for-

dringen.

2) Hvis overdrageren bliver insolvent. Her kan konflikten opstå i mellem

erhververen og overdragerens kreditorer i forhold til, om kreditorerne

skal anerkende erhververens ejerskab over fordringen.

Lovvalgsreglerne skal fastlægge, hvilket lands regler der skal anvendes til

at afgøre konflikter mellem de to erhververe eller erhververen og overdra-

gerens kreditorer. Disse parter er i forordningens forstand ”tredjemænd”,

når det kommer til deres indbyrdes forhold, fordi de ikke har en aftale imel-

lem sig.

3.2. Anvendelsesområde og definitioner

Med de foreliggende kompromisforslag er det præciseret, at forordningen

skal finde anvendelse på frivillig overdragelse af fordringer og aftalebestemt

subrogation på det civil- og handelsretlige område i situationer, hvor der

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

skal foretages et lovvalg, dvs. hvor fordringen overdrages på tværs af græn-

serne.

Begrebet ”overdragelse” dækker ifølge forslaget både over en direkte over-

førsel af en fordring, overførsel af en fordring til sikkerhed og aftalebestemt

subrogation. Ved aftalebestemt subrogation forstås tredjemands ret til at

indtræde i fordringshaverens rettigheder over for skylderen, hvis tredjemand

har indfriet skylderens forpligtelser.

Forslaget skal ikke finde anvendelse på spørgsmål vedrørende skat, told el-

ler på administrative anliggender.

Forslaget regulerer alene lovvalget med hensyn til virkningerne for tredje-

mand. Forslaget fastsætter således, hvilke nationale regler der skal fastslå

det juridiske ejerskab over fordringen, dvs. erhververens ret til at hævde sit

ejerskab over fordringen. Lovvalgsreglerne i forhold til det kontraktretlige

element af overdragelsen – særligt overdragerens og erhververens indbyrdes

forpligtelser – reguleres af Rom I-forordningen og Romkonventionen, se

pkt. 6.1.

En række overdragelser er undtaget fra forslagets anvendelsesområde. Det

gælder bl.a. overdragelser af fordringer, der udspringer af familieforhold og

overdragelser af fordringer, der udspringer af formueforholdet mellem æg-

tefæller.

Der er endnu ikke opnået enighed på arbejdsgruppemøderne om, hvilke ty-

per af overdragelser der skal undtages fra forordningens anvendelsesom-

råde, og hvilke definitioner der skal lægges til grund i forslaget. Særligt gi-

ver de finansielle begreber anledning til fortolkningsmæssig tvivl, da mange

af medlemsstaterne har forskellige definitioner på disse begreber i national

ret. Hertil kommer, at begreberne i vidt omfang er defineret i andre EU-

retsakter, og der skal opnås enighed om, hvorvidt man skal anvende disse

præeksisterende definitioner, og i tilfælde, hvor de adskiller sig fra hinan-

den, hvilke af definitionerne der foretrækkes. De endelige definitioner vil i

øvrigt afhænge af, hvilken hovedregel for lovvalg man vælger, samt hvilke

undtagelser, der knyttes hertil, se pkt. 3.3.

Et tema, der har været genstand for megen diskussion på arbejdsgruppemø-

derne, er, om debitors retsstilling påvirkes af forordningen. En række med-

lemsstater er af den opfattelse, at forslaget kan føre til usikkerhed omkring

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

bl.a., hvem debitor kan betale med frigørende virkning til, hvis flere parter

har erhververet samme fordring.

Da det, som forordningen regulerer, er det indbyrdes – ikke aftaleregulerede

– forhold mellem to tredjemænd, har Kommissionen fastholdt, at debitors

retsstilling ikke påvirkes af forslaget. Danmark er enig i denne forståelse.

Debitors forhold til en tredjemand, som har erhververet fordringen fra den

oprindelige kreditor, følger af en aftale og er derfor omfattet af Rom I-for-

ordningen, der vedrører lovvalg i kontraktforhold. Hvis den oprindelige kre-

ditor har overdraget fordringen til to tredjemænd, vil det indbyrdes forhold

mellem de to tredjemænd derimod være omfattet af lovvalgsreglerne i for-

slaget, idet disse to parter ikke har en aftale imellem sig.

3.3. Ensartede regler

Forordningsforslaget har universel anvendelse. Det betyder, at medlemslan-

dene er forpligtet til at anvende lovvalgsreglerne, selvom disse henviser til

lovgivningen i et land, der ikke er en medlemsstat.

Forordningsforslaget fastsætter en hovedregel for, hvilket lands lovgivning

der skal regulere virkningerne af overdragelsen af en fordring i forhold til

tredjemand. Hovedreglen kan kun fraviges i få, afgrænsede tilfælde.

Med de foreliggende kompromisforslag er der foreslået en hovedregel,

hvorefter det er loven i det land, hvor overdrageren har sit sædvanlige op-

holdssted på tidspunktet for overdragelseskontraktens afslutning, der skal

regulere virkningen for tredjemand.

Hvis overdrageren har skiftet sædvanligt opholdssted mellem to overdragel-

ser af samme fordring, kan reglen medføre, at overdragelserne reguleres af

to forskellige landes lovgivning, som kan være forskellige i forhold til, hvem

af de to erhververe der har fortrinsret til fordringen. I de tilfælde foreslås

fortrinsretten reguleret af loven i det land, hvor overdrageren har sit op-

holdssted på det tidspunkt, hvor en af de to overdragelser første gang får

virkning for tredjemand. Dvs. hvor overdrageren har opholdssted på det

tidspunkt, hvor en af erhververne først opfylder de krav, som den nationale

lovgivning stiller til, at overdragelsen får virkning over for tredjemand.

Med de foreliggende kompromisforslag er der lagt op til, at hovedreglen

fraviges i en række nærmere bestemte tilfælde, bl.a. hvis fordringen der

overdrages udspringer af kontanter eller et finansielt instrument eller kon-

trakt. Der er endnu ikke opnået enighed på arbejdsgruppemøderne om, i

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

hvilke tilfælde hovedreglen skal fraviges, herunder i forhold til en række

finansielle instrumenter.

Et finansielt instrument kan eksempelvis være aktier og andre værdipapirer

samt derivater, hvis værdi er afledt af prisudviklingen på et andet produkt.

Et derivat kan f.eks. være en option, der giver ret til at sælge en aktie til en

bestemt pris. Optionens værdi afhænger af aktiens prisudvikling.

I forlængelse heraf bemærkes, at en finansiel kontrakt er en aftale mellem

parter, som fastsætter en række nærmere vilkår ved handel af et finansielt

instrument, som ovenfor nævnt eksempelvis kan være en derivatkontrakt.

Forslaget giver også mulighed for, at overdrageren og erhververen kan fo-

retage et lovvalg ved securitisering og derved fravige hovedreglen. Ved se-

curitisering kan parterne vælge, at den lov, der finder anvendelse på den

overdragne fordring, skal regulere virkningerne for tredjemand. Lovvalget

er således begrænset. Lovvalget skal fremgå udtrykkeligt af overdragelse-

saftalen eller en særskilt aftale. Spørgsmål om aftalens gyldighed reguleres

af den valgte lov.

Den Europæiske Centralbank har foreslået, at der medtages en lovvalgsregel

i forhold til virkningerne for tredjemand for gældsfordringer, der er stillet

som finansiel sikkerhed i medfør af Collateral-direktivet, idet der er ikke

findes sådanne lovvalgsregler i dette direktiv. En imødekommelse af dette

forslag vil indebære, at ændringen ikke vil blive implementeret i de natio-

nale regler, der gennemfører Collateral-direktivet, hvilket kan skabe usik-

kerhed om retstilstanden. Det kan være problematisk, fordi den foreslåede

forordning er omfattet af retsforbeholdet og således ikke vil være gældende

i dansk ret, mens Collateral-direktivet ikke er omfattet af retsforbeholdet og

implementeret i lov om kapitalmarkeder.

På grund af muligheden for at foretage et lovvalg kan den situation opstå,

hvor to overdragelser af samme fordring fører til, at forskellige nationale

regler skal finde anvendelse. Situationen kan f.eks. opstå i det tilfælde, hvor

en fordring både er overdraget i forbindelse med factoring eller sikkerheds-

stillelse og lovvalget dermed reguleres af hovedreglen i stk. 1 (overdrage-

rens land) og i forbindelse med securitisering, hvor parterne har fortaget et

lovvalg (loven, der finder anvendelse på fordringen). I sådanne situationer,

skal den lov finde anvendelse, hvorefter overdragelsen først fik virkning

over for tredjemand.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

Den pågældende nationale lov skal regulere, hvordan virkningerne af over-

dragelsen af en fordring sikres over for tredjemand. Det kan f.eks. være, at

ejerskabet skal registreres, eller at erhververen skal underrette skyldner om

overdragelsen, før denne er gyldig over for tredjemand. Herudover skal den

nationale lov regulere, hvordan det fastslås, om erhververen har fortrinsret

til fordringen. Det kan bl.a. være i forhold til en anden, der også har erhver-

vet fordringen, eller overdragerens kreditorer.

3.4. Andre bestemmelser

Forordningsforslaget giver mulighed for, at man i visse tilfælde kan anvende

domstolslandets lov, i stedet for den lov der følger af forordningsforslaget.

Domstolslandets lov er loven i det land, hvor den domstol, der skal foretage

lovvalget, er beliggende.

Ifølge forslaget kan forordningen ikke begrænse anvendelsen af overord-

nede ufravigelige bestemmelser i domstolslandets lov. Overholdelsen af be-

stemmelserne skal anses for at være afgørende for beskyttelsen af offentlige

interesser. Ifølge forslaget kan det f.eks. være en ufravigelig pligt til at regi-

strere overdragelsen af fordringen i et offentligt register.

Herudover kan domstolslandets lov anvendes, hvis det er åbenbart uforene-

ligt med landets grundlæggende retsprincipper at anvende det andets lands

lov. Undtagelsen kendes som ”ordre public”.

Når det er fastlagt, hvilken national lov der skal anvendes, skal alle gæl-

dende regler i den pågældende stat anvendes undtagen lovvalgsregler.

Forslaget berører ikke andre EU-regler, der fastsætter lovvalgregler med

hensyn til virkningerne for tredjemand ved overdragelsen af en fordring, jf.

pkt. 6.2. Forslaget berører heller ikke anvendelsen af internationale konven-

tioner, som en eller flere medlemsstater er parter i på tidspunktet for forord-

ningsforslagets vedtagelse. Hvis en international konvention fastsætter lov-

valgsregler med hensyn til virkningen for tredjemand, kan medlemsstaterne

således stadigvæk følge konventionens regler. Imellem medlemsstaterne

skal forordningen dog have forrang for konventioner.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forordningsforslaget behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages med Europa-

Parlamentet som medlovgiver.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

Europa-Parlamentet har vedtaget en betænkning om forslaget den 13. fe-

bruar 2019. I betænkningen foreslås en række ændringer til forslaget, her-

under at det eksplicit skal fremgå af artikel 1, stk. 1, afsnit 1, at forordningen

ikke finder anvendelse for debitors forhold til tredjemand, der har overdra-

get fordringen. Dette er i tråd med Danmarks forståelse af forordningens

anvendelsesområde, jf. pkt. 3.2.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i forslaget, at der på nuværende tidspunkt eksisterer

en retsusikkerhed på området og forbundet dermed en juridisk risiko, fordi

medlemsstaterne har forskellige materielle regler om virkningen for

tredjemand ved overdragelse af fordringer. Kommissionen finder ikke, at

medlemstaterne selv kan fjerne den juridiske risiko og hindringerne for

grænseoverskridende overdragelser af fordringer på tilfredsstillende vis. En

indsats på EU-plan er nødvendig for at sikre, at samme lovvalgsregler finder

anvendelse med hensyn til virkningerne for tredjemand ved overdragelsen

af fordringer overalt i EU, uanset hvilken medlemsstats domstole eller

myndigheder der træffer afgørelse i en tvist om ejendomsretten til en

overdraget fordring.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

6.1. Romkonventionen

Romkonventionen fra 1980 regulerer, hvilket lands lov der finder anven-

delse på kontraktretlige forpligtelser med et grænseoverskridende element.

Konventionen er inkorporeret i dansk lov ved kontraktkonventionsloven.

Udgangspunktet i Romkonventionen er, at parterne selv kan aftale, hvilket

lands lov der skal finde anvendelse for deres kontrakt, jf. konventionens ar-

tikel 3.

Hvis parterne ikke foretager et lovvalg, bestemmer artikel 4, stk. 1, at aftalen

skal reguleres af loven i det land, som aftalen har sin nærmeste tilknytning

til. Der gælder en formodning for, at aftalen har sin nærmeste tilknytning til

det land, hvor den person, der skal præstere den for aftalen karakteristiske

ydelse, har sin bopæl eller sit hovedsæde. I en salgssituation vil det f.eks.

typisk være sælgerens hjemland. Formodningsreglen kan dog fraviges.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

I artikel 5 og 6 er der særlige beskyttelsesregler for forbrugeraftaler og in-

dividuelle arbejdsaftaler.

I relation til overdragelse af fordringer regulerer Romkonventionen, hvilket

lands lov der skal finde anvendelse på selve overdragelsesaftalen. Det fast-

sættes således, hvilket lands lov der skal regulere parternes indbyrdes for-

pligtelser. Ifølge konventionens artikel 12, stk. 1, finder konventionens al-

mindelige bestemmelser anvendelse. Dvs. at erhververen og overdrageren

kan foretage et lovvalg, eller at hovedreglen i artikel 4 med tilhørende und-

tagelser finder anvendelse.

Konventionen regulerer endvidere lovvalget i forholdet mellem erhververen

af fordringen og fordringens skyldner. Det kan være spørgsmål om, hvorvidt

fordringen må overdrages, hvorvidt overdragelsen har virkning over for

skyldner, og om hvorvidt skyldneren er blevet frigjort for sine forpligtelser

ifølge fordringen. Den relevante lov i den forbindelse er den lov, der finder

anvendelse på den overdragne fordring.

Retten til subrogation, dvs. tredjemands ret til at indtræde i kreditors ret-

tigheder over for skyldneren, når tredjemand har indfriet fordringen, regu-

leres af den lov, der finder anvendelse på tredjemands forpligtelse til at ind-

fri fordringen, jf. konventionens artikel 13.

I forhold til overdragelse af fordringer og subrogation regulerer Romkon-

ventionen således alene lovvalget for forholdet mellem overdrageren og er-

hververen og mellem erhververen og skyldneren. Romkonventionen regu-

lerer ikke forholdet til tredjemand.

I 2008 vedtog Rådet og Parlamentet forordning nr. 593/2008 om lovvalgs-

regler for kontraktretlige forpligtelser (Rom I). Formålet med Rom I-forord-

ningen var at erstatte Romkonventionen. På grund af retsforbeholdet finder

Rom I-forordningen ikke anvendelse i Danmark. Romkonventionen gælder

således fortsat mellem Danmark og de øvrige EU-lande, hvis der anlægges

sag i Danmark. Rom I-forordningen finder anvendelse i de øvrige medlems-

stater. Overordnet set foreskriver Rom I-forordningen de samme lovvalgs-

regler vedrørende overdragelse af fordringer som Romkonventionen med

den undtagelse, at aftalebestemt subrogation reguleres på samme måde som

overdragelse af en fordring og dermed ikke er underlagt en særlig lovvalgs-

regel. Rom I-forordningen regulerer heller ikke forholdet til virkningerne

for tredjemand.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

6.2. Lov om kapitalmarkeder

Lov om kapitalmarkeder regulerer, hvilken lovgivning der skal gælde ved

behandlingen af rettigheder og forpligtelser i forbindelse med insolvensbe-

handling af en deltager i et værdipapirafviklingssystem eller et registreret

betalingssystem. Det følger af § 174 i lov om kapitalmarkeder, at hvis der

indledes insolvensbehandling mod en deltager i et system, skal de rettighe-

der og forpligtelser, der følger af eller har forbindelse med den pågældendes

deltagelse i systemet, fastlægges efter den lovgivning, som systemet er un-

derlagt.

Hvis en tysk bank deltager i det værdipapirafviklingssystem, som drives af

VP Securities A/S, skal bankens rettigheder og forpligtelser derfor fastlæg-

ges efter dansk ret, da VP Securities A/S’ system følger dansk ret.

Der er tale om en gennemførelse af en særlig lovvalgsregel, som følger af

Europa-Parlamentets og Rådet direktiv 98/26/EF om endelig afregning i be-

talingssystemer og værdipapirafviklingssystemer.

Lov om kapitalmarkeder indeholder også en lovvalgsregel i § 210. Denne

regel gælder for værdipapirer, der er registreret på en konto hos en mellem-

mand f.eks. en bank. Også her er der tale om en gennemførelse af direktiv-

regler, idet Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF om aftaler

om finansiel sikkerhedsstillelse fastsætter regler for det tingsretlige lovvalg.

Reglen foreskriver, at det er lovgivningen i det land, hvor værdipapirkon-

toen føres, der er afgørende f.eks. for, hvilken sikringsakt der er påkrævet

for at opnå beskyttelse mod tredjemand.

Haagerkonventionen om lovvalg ved visse rettigheder over værdipapirer,

der opbevares af en mellemmand, fastsætter lovvalgsregler, der også er ba-

seret på princippet om, at lovvalget følger af loven i det land, hvor den rele-

vante værdipapirkonto føres. Haagerkonventionen er ikke ratificeret af no-

gen lande, siden den blev færdigforhandlet i 2002. Hvis EU tager initiativ

til at ratificere konventionen, kan den gennemføres i lov om kapitalmarke-

der.

6.3. Dansk international privatret - det tingsretlige lovvalg

Ud over de under pkt. 5.2 nævnte regler er der ikke i Danmark fastsat lov-

valgsregler for virkningen for tredjemand ved overdragelse af fordringer.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

Lovvalget reguleres af dansk international privatret. I Danmark reguleres

lovvalget i forhold til ejendomsretten til en fordring af ulovbestemte prin-

cipper om det tingsretlige lovvalg.

I den juridiske teori er der bred enighed om, at udgangspunktet for det tings-

retlige lovvalg er, at tingsretlige konflikter skal afgøres efter loven på det

sted, hvor tingen befinder sig (princippet om lex rei sitae). Der er tilmed

enighed om, at dette udgangspunkt finder anvendelse for løsøre og negoti-

able (omsættelige) fordringer. Disse aktiver har en fysisk eksistens, og deres

beliggenhed kan derfor fastlægges.

I forhold til dematerialiserede værdipapirer er der i teorien uenighed om,

hvorvidt registreringsstedet skal være afgørende for lovvalget, eller om ud-

gangspunktet om ”tingens” beliggenhedssted stadig gælder, herunder om

disse to steder er sammenfaldende.

Billedet er mere kompliceret for simple fordringer, der ikke er registrerings-

pligtige. Disse aktiver har ikke en fysisk eksistens og det kan derfor vanske-

ligt påstås, at de er beliggende noget sted. Dele af teorien antager, at lovval-

get skal afgøres efter fordringens skyldners hjemsted. Andre dele antager,

at overdragerens lov må være afgørende. Den sidste opfattelse har støtte i

en enkelt afgørelse afsagt af Vestre Landsret den 26. april 1990. Retstillin-

gen på området er således uklar.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Danmark deltager som nævnt ikke i vedtagelsen af forordningsforslaget, der

er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 81, stk. 2, litra c, jf. pkt. 1 ovenfor.

Forordningsforslaget vil derfor ikke have lovgivningsmæssige konsekven-

ser for Danmark.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den 19. april 2018.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

Forordningsforslaget har i perioden fra den 16. april 2018 til den 14. maj

2018 været i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Antenne-, satellit- og kabel-tv-bran-

chens fællesorganisation, Autobrancens Handels- og Industriforening,

Brancheforum Digitale Medier, Branchen ForbrugerElektronik, Boxer TV

ApS, Canal Digital Danmark A/S, Coop amba, Copenhagen Business

School (Juridisk Institut), Dagligvareleverandørerne, Danmarks Automobil-

forhandler Forening, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk De-

tail, Dansk Erhverv, Dansk Energi, Dansk Eksportforening, Dansk Fjern-

varme, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Organisation af Detailhandelskæ-

der, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk Varefakta Nævn, Danske Advo-

kater, Danske Mediers Forum, Danske Medier, Danske Reklamebureauers

brancheforening, Datatilsynet, De Danske Bilimportører, De Samvirkende

Købmænd, Den Danske Boghandlerforening, Den Danske Dommerfor-

ening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Dong Energy,

Energitilsynet, Finans Danmark, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet,

Forbrugerklagenævnet, Forenede Danske Antenneanlæg, Forenede Danske

Motorejere (FDM), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske

husholdningsapparater (FEHA), Foreningen for Dansk Internethandel

(FDIH), Forlæggerforeningen, Helsebranchens Leverandørforening, HMN

Naturgas, Håndværksrådet, IT-branchen, Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Landbrug & Fødeva-

rer, Magasinpressens udgiverforening, Optikerforeningen, Rigsadvokaten,

Rigsombudsmanden i Grønland, Sikkerhedsbranchen, Syddansk Universitet

(Juridisk Institut), TDC A/S, Telia Stofa A/S, Telekommunikationsindu-

strien, Telenor A/S, TV2/Danmark A/S, TV3 A/S, VP Securities AS, Aal-

borg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut), og

3 (Hi3G Denmark ApS).

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Advokatrådet og Finans

Danmark.

De indkomne høringssvar, der blev oversendt den 7. juni 2018, er generelt

positivt stillet over for forordningsforslaget og de bagvedliggende formål.

Af konkrete opmærksomhedspunkter mv., som høringsparterne pegede på,

kan fremhæves følgende:

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

Forordningsforslaget kan få en væsentlig betydning for dansk er-

hvervsliv, fordi danske virksomheder kan blive part i en overdra-

gelse af en fordring med et grænseoverskridende element, hvor der

opstår spørgsmål om virkningerne for tredjeparter. Hvis der anlæg-

ges sag ved en domstol i et land, hvor forordningen er gældende, vil

forordningen dermed kunne finde anvendelse.

Visse punkter i forordningsforslaget, ønskes præciseret, herunder

hovedreglen i artikel 4, stk. 1, og definitionen af begrebet ”overdra-

gelse”.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre medlemsstaters holdninger til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side kan man umiddelbart støtte, at lovvalgsreglerne for virknin-

gerne for tredjemand ved overdragelse af fordringer fastsættes i en forord-

ning. Det vil medvirke til at sikre, at lovvalgsreglerne reguleres samlet i ho-

risontale retsakter. Hermed kan sektorspecifik regulering af lovvalgsregler i

videst muligt omfang undgås, hvilket er medvirkende til at skabe en klar

retstilstand. Det anses imidlertid for positivt, at anvendelsen af eksisterende

særlige lovvalgsregler på det finansielle område ikke berøres af forordnin-

gen. Forordningen vil skabe sikkerhed om, hvilke lovvalgsregler andre EU-

medlemslande skal anvende i forhold til virkningerne for tredjemand ved

overdragelse af fordringer med et grænseoverskridende element (det be-

mærkes, at Irland i medfør af protokol 21 kan vælge, om de vil omfattes af

forordningen).

Fra dansk side kan man således overordnet støtte forslaget.

Forordningsforslaget giver dog anledning til tvivl på en række væsentlige

punkter, hvilket drøftelserne på arbejdsgruppemøderne har været præget af.

Dette gælder særligt i forhold til formuleringen af undtagelserne til hoved-

reglen i artikel 4, stk. 1. Det gælder endvidere for definitionerne af forord-

ningens finansielle kernebegreber. Det er regeringens holdning, at forord-

ningsteksten skal være så præcis som muligt, således at fortolkningsproble-

mer minimeres. Derfor er det væsentligt, at der anvendes utvetydige defini-

tioner – gerne definitioner, der allerede kendes fra andre relevante EU-rets-

akter – således at der skabes størst mulig klarhed og dermed sikkerhed for

dansk erhvervsliv. I denne forbindelse er det imidlertid også vigtigt, at alle-

rede gældende lovvalgsregler inden for EU ikke berøres af forslaget, således

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

at der ikke skabes tvivl om retstilstanden. Regeringen arbejder for, at teksten

bliver så klar som muligt, og at tvivlsspørgsmål bliver afklaret.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der blev den 24. april 2018 oversendt grund- og nærhedsnotat om forslaget

til Folketingets Europaudvalg.

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. novem-

ber 2020 forud for justitsdagen på rådsmødet for retlige og indre anliggender

den 2. december 2020.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 2: Forordningsforslag om e-CODEX

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2020) 712 endelig

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7.-8. juni 2021 med henblik på vedtagelse af en generel indstilling. Forsla-

get har til formål at fastsætte regler for e-CODEX-systemet med henblik på

at lette elektronisk kommunikation i grænseoverskridende civil- og straffe-

retlige sager. Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget har ikke lov-

givningsmæssige konsekvenser for Danmark og vil heller ikke have væsent-

lige statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilken-

degivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk

side er man umiddelbart positivt indstillet over for forslaget.

2. Baggrund

E-CODEX (e-Justice Communication via Online Data Exchange) blev lan-

ceret under den flerårige handlingsplan for e-Justice 2009-2013, hovedsa-

gelig for at fremme digitaliseringen af grænseoverskridende retssager og

lette kommunikationen mellem medlemsstaternes retslige myndigheder.

E-CODEX-systemet blev udviklet i perioden fra 2010 til 2016 af 21 EU-

medlemsstater med deltagelse af andre lande/områder og organisationer. I

perioden 2016-2021 blev e-CODEX-systemet vedligeholdt. Systemet for-

valtes aktuelt af et konsortium af medlemsstaterne og andre organisationer

og finansieres af et EU-tilskud. Danmark deltager ikke i e-CODEX.

Ti medlemsstater har deltaget i pilotprojekter om brug af e-CODEX til for-

skellige retslige procedurer. Der er aktuelt ikke en EU-retlig ramme, som

regulerer e-CODEX-systemet, og systemets anvendelse har været baseret på

frivillighed fra medlemsstaterne.

Kommissionen anser i sin meddelelse ”Digitalisering af retsvæsenet i Den

Europæiske Union – en værktøjskasse med muligheder” (KOM(2020) 70)

e-CODEX for det vigtigste redskab for etablering af et sikkert og decentra-

liseret kommunikationsnetværk mellem nationale IT-systemer i grænse-

overskridende civil- og strafferetlige sager.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

Rådet opfordrede den 13. oktober 2020 i sine konklusioner ”Adgang til

domstolene og tilsvarende organer – udnyttelse af digitaliseringens mulig-

heder” Kommissionen til at fremlægge et lovforslag, der sikrer bæredygtig-

heden af e-CODEX med en passende ledelses- og forvaltningsstruktur, som

respekterer retsvæsenets uafhængighed og medlemsstaternes forfatnings-

mæssige krav, samtidig med at EU’s og medlemsstaternes retslige myndig-

heder samt de vigtigste interessenter sikres passende repræsentation.

Kommissionen har på den baggrund ved KOM(2020) 712 af 2. december

2020 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et

IT-system til grænseoverskridende kommunikation i civil- og strafferetlige

sager (e-CODEX) og om ændring af forordning (EU) 2018/1726 om Den

Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-

Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-

LISA).

3. Formål og indhold

Det forventes, at dagsordenspunktet vil indeholde en vedtagelse af en gene-

rel indstilling vedrørende Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om e-CODEX og om ændring af forordning (EU)

2018/1726 om Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle For-

valtning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og

Retfærdighed (eu-LISA).

Indledning og anvendelsesområde

Forslaget har til formål at fastsætte regler

om et decentraliseret IT-system til

grænseoverskridende kommunikation med det formål at lette elektronisk ud-

veksling af dokumenter, anmodninger, formularer, bevismateriale eller anden

information på en sikker og pålidelig måde i civilretlige og strafferetlige sager

(e-Justice Communication via Online Data Exchange – e-CODEX-systemet).

Forslaget finder anvendelse på grænseoverskridende elektronisk overførsel

af oplysninger ved brug af e-CODEX-systemet i grænseoverskridende civil-

og strafferetlige sager.

E-CODEX-systemet

E-CODEX-systemet består af et e-CODEX-adgangspunkt, som gør det mu-

ligt at kommunikere sikkert med andre e-CODEX-adgangspunkter. Med-

lemsstaterne kan bruge e-CODEX-systemet sammen med deres eksiste-

rende IT-systemer. Herved kan medlemsstaten sende dokumenter mv., som

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

er lagret på et af medlemsstatens IT-systemer, til en anden medlemsstat via

e-CODEX-adgangspunktet.

Medlemsstaterne skal føre en liste over e-CODEX-adgangspunkter på deres

område, som skal meddeles til eu-LISA (EU-agentur som forvalter store IT-

systemer). Myndigheden eller organisationen, som varetager driften af ad-

gangspunkterne, har ansvaret for enhver skade som følge af driften af ad-

gangspunktet.

Forslaget bemyndiger Kommissionen til at vedtage gennemførelsesretsak-

ter, herunder til at fastlægge tekniske minimumskrav til e-CODEX-syste-

mets adgangspunkter og til det elektroniske format af dokumenter i grænse-

overskridende civil- og strafferetlige procedurer.

Overdragelse af e-CODEX-systemet til eu-LISA

Det er et konsortium af medlemsstater og andre organisationer, som aktuelt

forvalter e-CODEX-systemet. Det foreslås, at forvaltningen af e-CODEX-

systemet overdrages til eu-LISA, men at overdragelsen tidligst kan ske den

1. juli 2023.

Efter overtagelsen af e-CODEX-systemet bliver eu-LISA ansvarlig for den

operationelle forvaltning af e-CODEX-systemet, hvilket bl.a. indebærer ud-

vikling, vedligeholdelse og tekniske ændringer til e-CODEX-systemet. An-

svaret for driften af e-CODEX-adgangspunktet og sikkerheden af de data,

der transmitteres via adgangspunktet, ligger hos den myndighed eller orga-

nisation, der driver adgangspunktet.

Forslaget i øvrigt

Forslaget indeholder i øvrigt en ændring af forordning EU 2018/1726, som

vedrører eu-LISA’s nye ansvarsområder og opgaver med hensyn til e-

CODEX-systemet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse, og

det er endnu ikke fastlagt, hvornår Europa-Parlamentet skal behandle sagen.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at et system til sikker udveksling af oplysnin-

ger i grænseoverskridende retssager bedst etableres på EU-plan. Kommissi-

onen lægger vægt på, at et fælles system for digital grænseoverskridende

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

udveksling på EU-plan vil stille en standardløsning til rådighed, der kan an-

vendes til forskellige retslige procedurer. Et fælles system vil være mere

effektivt, end hvis der etableres forskellige nationale systemer, som ikke

nødvendigvis vil sikre muligheden for grænseoverskridende kommunika-

tion mellem medlemsstaterne.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er

overholdt.

6. Gældende dansk ret

Der er ikke dansk lovgivning på området.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af forslaget, og forord-

ningen vil ikke gælde i eller være bindende for Danmark.

Med den seneste ændring af forkyndelsesforordningen, som Danmark har

tilsluttet sig via en parallelaftale, bliver det obligatorisk at kunne fremsende

dokumenter til forkyndelse via at sikkert system til elektronisk kommunika-

tion, såsom e-CODEX.

Det er endnu ikke afklaret, på hvilket grundlag Danmark vil kunne anvende

e-CODEX-systemet til elektronisk kommunikation i forbindelse med an-

vendelsen af de retsakter, som Danmark er omfattet af, herunder forkyndel-

sesforordningen.

Man er fra dansk side i dialog herom med Kommissionen.

Økonomiske konsekvenser

Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af forslaget, og forord-

ningen vil ikke gælde i eller være bindende for Danmark.

På EU-plan indebærer forslaget en udgift på EU’s budget på 9,667 mio.

EUR for 2022-2027 (de gennemsnitlige udgifter pr. år er 1,611 mio. EUR).

Af dette beløb udgør eu-LISA’s finansiering i samme periode 8,723 mio.

EUR og udgifter til administration for Kommissionen 0,944 mio. EUR.

Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet, vil Danmark modtage refusion

for udgifterne på EU’s budget, bortset fra administrationsomkostningerne

for Kommissionen. Forslaget vil herefter ikke have statsfinansielle konse-

kvenser af betydning.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

Det er ikke afklaret, om Danmark vil skulle bidrage til udgifterne til driften

af e-CODEX-systemet, i det omfang Danmark vil skulle anvende e-

CODEX-systemet til elektronisk kommunikation i forbindelse med anven-

delsen af de retsakter, som Danmark er omfattet af. I givet fald vil dette

kunne medføre merudgifter for staten, der enten vil skulle håndteres via

dansk bidrag til EU-budgettet eller som en direkte bilateral betaling. Der vil

herudover i givet fald være statslige merudgifter forbundet med etablering

af et eller flere e-CODEX-adgangspunkter.

Det vurderes, at forslaget ikke vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring hos specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde.

Generelt har medlemmer af specialudvalget for politimæssige og retligt

samarbejde ikke haft bemærkninger til forslaget.

Domstolsstyrelsen har dog bemærket, at Danmark har tiltrådt en ændring af

forkyndelsesforordningen, som bl.a. omhandler digitalisering af civile for-

kyndelser. Domstolsstyrelsen har anført, at tilslutningen til ændringen af

forkyndelsesforordningen betyder, at Danmarks Domstole skal tilsluttes e-

CODEX for fremadrettet at kunne sende anmodninger om forkyndelser i

civile sager i EU på en sikker måde.

Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at det fremgår af den nye

forkyndelsesforordnings artikel 5, at dokumenter, der skal forkyndes, skal

fremsendes via et sikkert og pålideligt IT-system. Det pågældende IT-sy-

stem skal være baseret på en interoperabel løsning, såsom e-CODEX.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til forslaget. På arbejdsgruppeniveau opleves der en bred

tilslutning til forslaget blandt medlemsstaterne, og forslaget vurderes at

være en væsentlig prioritet for det portugisiske formandskab.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er umiddelbart positivt indstillet over for forordningsforslaget.

Forslaget er dog omfattet af retsforbeholdet.

Man er fra dansk side opmærksom på at finde en løsning, der kan sikre, at

Danmark i praksis vil kunne gøre brug af e-CODEX-systemet i forbindelse

med anvendelsen af de retsakter, som Danmark er omfattet af, herunder for-

kyndelsesforordningen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der blev oversendt et grund- og nærhedsnotat den 15. februar 2021 til Fol-

ketingets Europaudvalg.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 3: Ændring af forordningen om Den Euro-

pæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2020) 225

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7.-8. juni 2021 med henblik på en generel indstilling for forslag til Rådets

forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 168/2007 om opret-

telse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder

(”Fundamental Rights Agency”, herefter FRA). Ændringerne, der foreslås

i kølvandet på en uafhængig ekstern evaluering af FRA, vurderes at være af

teknisk karakter og giver ikke FRA yderligere kompetencer. Sagen er ikke

omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke re-

levant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-

ser. Fra dansk side er man generelt positivt stillet over for ændringsforsla-

get.

2. Baggrund

Ændringen af Rådets forordning (EF) nr. 168/2007 af 15. februar 2007 om

oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettighe-

der (Fundamental

Rights Agency;

herefter FRA) er på dagsordenen for råds-

mødet (retlige og indre anliggender) med henblik på en generel indstilling

for forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr.

168/2007 om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæg-

gende Rettigheder (KOM (2020) 225).

Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder har til

formål at tilvejebringe bistand og ekspertise vedrørende grundlæggende

rettigheder til EU’s og medlemsstaternes relevante institutioner, organer,

kontorer og agenturer, når de gennemfører EU-retten, og bistå dem med

fuldt ud at overholde de grundlæggende rettigheder, når de træffer

foranstaltninger eller tager initiativer inden for deres respektive

kompetenceområder.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

På baggrund af den seneste uafhængige eksterne evaluering af FRA, der

fandt sted i 2017, er der udarbejdet et ændringsforslag til oprettelsesforord-

ningen fra 2007 (Rådets forordning (EF) nr. 168/2007 om oprettelse af Den

Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder).

3. Formål og indhold

Der er to formål med de foreslåede ændringer:

1. At tilpasse visse bestemmelser i forordningen med henblik på at

forbedre FRA’s effektivitet, relevans og forvaltning. Det foreslås

bl.a., at FRA’s årlige arbejdsprogram erstattes med et flerårigt pro-

grammeringsdokument.

2. At tydeliggøre, at anvendelsesområdet for FRA’s aktiviteter siden

Lissabontraktatens ikrafttræden omfatter "EU-retten" i stedet for

"fællesskabsretten" og derfor omfatter området politisamarbejde og

retligt samarbejde i straffesager.

De foreslåede ændringer vurderes at være af teknisk art og giver ikke FRA

yderligere kompetencer.

Det portugisiske formandskab lægger op til vedtagelse af en generel indstil-

ling.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

8. Høring

Der er ikke foretaget høringer vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På baggrund af møder i rådsarbejdsgruppen FREMP forventes der generelt

set at være bred opbakning til ændringsforordningen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positivt stillet over for ændringsforslaget til forord-

ningen og bakker op om de foreslåede ændringer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingest Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg i form

af et grund- og nærhedsnotat, da forordningen ikke vurderes at være af væ-

sentlig karakter.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 4: Bekæmpelse af ulovligt indhold på net-

tet i sammenhæng med forslaget til Digital Service Act (DSA)

Nyt notat

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7.-8. juni 2021 med henblik på at drøfte visse aspekter af Kommissionens

forslag til forordning om et indre marked for digitale tjenester (Digital Ser-

vices Act (DSA)). Forordningsforslaget blev fremsat af Kommissionen den

15. december 2020. Forordningen forhandles i Rådets arbejdsgruppe for

vækst og konkurrenceevne, og retsakten er forankret i Erhvervsministeriet.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincip-

pet er ikke relevant, ligesom sagen ikke i sig selv medfører lovgivningsmæs-

sige eller økonomiske konsekvenser. Regeringen er generelt positivt over for

forslaget til forordningen. Der er dog behov for en nærmere afklaring af det

præcise indhold og forståelse af bestemmelserne.

2. Baggrund

Som led i strategien ”Europas Digitale Fremtid i Støbeskeen” har Kommis-

sionen den 15. december 2020 fremsat forslag til forordning om et indre

marked for digitale tjenester KOM (2020) 825, herefter Digital Services Act

(”DSA”).

Retsakten er et af Kommissionens flagskibsinitiativer og er det første sæt

fælles regler om formidlingstjenesters forpligtelser. Forslaget har til formål

at bidrage til at styrke det indre marked ved at modernisere og præcisere

digitale platformes forpligtelser i forhold til ulovligt indhold og adressere

nye problemstillinger, der er affødt af platformsøkonomien, og dermed er-

statte dele af e-handelsdirektivets (2000/31/EF) bestemmelser om ansvars-

frihed for formidlingstjenester og det generelle forbud mod at pålægge over-

vågningsforpligtelser. Disse dele af e-handelsdirektivet bliver ophævet og

videreføres i moderniseret form i DSA’en.

Med forslaget fastlægger Kommissionen en række nye forpligtelser for di-

gitale tjenester, som er differentieret efter tjenesters type og størrelse. For-

pligtelserne gælder også for digitale tjenester placeret i tredjelande, hvis de

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

retter sig mod europæiske forbrugere og brugere. Med forslaget vil online-

platforme og særligt meget store onlineplatforme blive pålagt en række krav,

herunder en forpligtelse om at indføre mekanismer til anmeldelse og fjer-

nelse af ulovligt indhold, om at begrunde over for brugere årsag til fjernelse

af indhold, at sikre klageadgang, krav om rapporteringskrav om, hvor meget

indhold der er blevet fjernet og redigeret, samt krav om at sikre sælgeres

sporbarhed på handelsplatforme og samarbejde med håndhævelsesmyndig-

heder. De største platforme skal desuden bl.a. udarbejde risikovurderinger

om systemiske trusler mod samfundet samt dele data med myndigheder og

forskere.

Derudover foreslås et styrket samarbejde mellem medlemsstaternes hånd-

hævende myndigheder, bl.a. ved oprettelsen af nationale uafhængige koor-

dinatorer for digitale tjenester, der skal koordinere nationalt og med tilsva-

rende myndigheder i andre medlemsstater og med Kommissionen. Koordi-

natorerne skal have en række håndhævelsesbeføjelser over for onlineplat-

forme, herunder kompetencen til at pålægge bøder på op til 6 pct. af formid-

lingstjenestens årlige omsætning eller indkomst, såfremt formidlingstjene-

sten ikke efterlever reglerne.

Derudover foreslås det, at Kommissionen over for de største onlineplat-

forme tillægges en række håndhævelsesbeføjelser, herunder at Kommissio-

nen kan anmode platformene om oplysninger, indhente udtalelser, foretage

kontrolbesøg på stedet og pålægge bøder. De samme beføjelser gives efter

forslaget til de nationale koordinatorer for digitale tjenester.

Der henvises i øvrigt til Erhvervsministeriets samlenotat om Forslag til Eu-

ropa-Parlamentet og Rådets forordning om et indre marked for Digitale Ser-

vices (KOM (2020) 825), som blev oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 12. maj 2021.

3. Formål og indhold

Forslaget til forordningen var på som et orienteringspunkt det seneste råds-

møde for retlige og indre anliggender (RIA) den 11. marts 2021. Flere lande

udtrykte i den forbindelse et ønske om en drøftelse i RIA-regi af visse aspek-

ter af forordningsforslaget.

Under rådsmødet den 7. juni 2021 har det portugisiske formandskab lagt op

til en drøftelse af forordningsforslagets artikel 8 (påbud om at gribe ind over

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

for ulovligt indhold), artikel 9 (påbud om at give oplysninger) og artikel 21

(anmeldelse af mistanke om strafbare handlinger).

Med forslagets artikel 8 er der lagt op til, at udbydere af formidlingstjenester

ved modtagelsen af et påbud om at gribe ind over for specifikt ulovligt ind-

hold, der er udstedt af de relevante nationale retslige eller administrative

myndigheder på grundlag af gældende EU-ret eller national ret, i overens-

stemmelse med EU-retten uden unødig forsinkelse underretter den myndig-

hed, der har udstedt påbuddet, om dets virkninger med nærmere angivelse

af de trufne foranstaltninger og tidspunktet herfor.

Med forslagets artikel 9 er der tilsvarende lagt op til, at udbydere af formid-

lingstjenester ved modtagelsen af et påbud om at give en specifik oplysning

om en eller flere specifikke individuelle tjenestemodtagere, der er udstedt af

de relevante nationale retslige eller administrative myndigheder på grundlag

af gældende EU-ret eller national ret, i overensstemmelse med EU-retten

uden unødig forsinkelse underretter den myndighed, der har udstedt påbud-

det, om dets modtagelse og virkninger.

I forhold til artikel 8 og 9 udestår dog fortsat en nærmere afklaring af be-

stemmelsernes indhold, herunder rækkevidden af påbuddene.

Med forslagets artikel 21 stilles der krav til onlineplatformene om straks at

notificere de retshåndhævende eller retslige myndigheder i den eller de be-

rørte medlemsstater, hvis onlineplatformene får kendskab til oplysninger,

der giver mistanke om en alvorlig strafbar handling, der indebærer trussel

mod menneskers liv eller sikkerhed.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

De nuværende krav til informationssamfundstjenester og elektronisk handel

er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni

2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig

elektronisk handel, i det indre marked (e-handelsdirektivet).

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

E-handelsdirektivet er gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april

2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elek-

tronisk handel (e-handelsloven). E-handelsloven er forankret i Erhvervsmi-

nisteriet.

Der henvises i øvrigt til Erhvervsministeriets samlenotat om Forslag til Eu-

ropa-Parlamentet og Rådets forordning om et indre marked for Digitale Ser-

vices (KOM (2020) 825), som blev oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 12. maj 2021.

7. Konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige, økonomiske eller øv-

rige konsekvenser.

8. Høring

Sagen, der skal behandles på rådsmødet den 7. juni og 8. juni 2021, har ikke

været sendt særskilt i høring.

Forslaget til forordning har været sendt i høring i EU-specialudvalget for

konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 5. januar

2021. Der henvises til Erhvervsministeriets samlenotat til Forslag til Eu-

ropa-Parlamentet og Rådets forordning om et indre marked for Digitale Ser-

vices (KOM (2020) 825), som blev oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 12. maj 2021.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De dele af forordningsforslaget, der skal behandles rådsmødet den 7.-8. juni

2021, har været drøftet i Koordinationsudvalget vedrørende Politisamarbejde

og Retligt samarbejde i Straffesager (CATS) den 10. maj 2021. Om forord-

ningsforslaget som helhed har der været afholdt 22 møder i rådsarbejdsgrup-

pen for vækst og konkurrenceevne.

Overordnet set er der støtte til Kommissionens forslag om at modernisere reg-

lerne for formidlingstjenester. For så vi angår rækkevidden af forordningens

artikel 8 (påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold), artikel 9 (påbud

om at give oplysninger) og artikel 21 (anmeldelse af mistanke om strafbare

handlinger) har flere medlemsstater vurderet behov for yderligere afklaringer

af navnlig bestemmelsernes anvendelsesområde og sammenhæng med øvrig

lovgivning.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

Der henvises i øvrigt til Erhvervsministeriets samlenotat om Forslag til Eu-

ropa-Parlamentet og Rådets forordning om et indre marked for Digitale Ser-

vices (KOM (2020) 825), som blev oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 12. maj 2021.

10. Regeringens generelle holdning

Man er fra dansk side generelt positivt over for forslaget til forordningen,

herunder forslagets artikel 8, 9 og 21, idet det dog bemærkes, at der er behov

for en nærmere afklaring af det præcise indhold og forståelse af bestemmel-

serne.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingest Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget.

Forslaget til forordning blev forelagt for Folketingets Europaudvalg den 20.

maj 2021 med henblik på tidligt forhandlingsmandat. Forslaget har desuden

været forelagt Folketingets Europaudvalg af Erhvervsministeriet på et møde

den 15. april 2021 til orientering under punktet ”siden sidst”.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 5: EU’s tiltrædelse af EMRK

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7.-8. juni 2021 med henblik på orientering om status på forhandlingerne om

EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

(EMRK). Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nær-

hedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige el-

ler økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man generelt positivt stillet

over for til sin tid at ratificere en traktat om EU’s tiltrædelse af EMRK.

2. Baggrund

Forhandlingerne om EU’s tiltrædelse af EMRK er på dagsordenen på RIA-

rådsmødet den 7.-8. juni 2021 med henblik på orientering om status for for-

handlingerne.

Med Lissabontraktaten besluttede EU’s medlemsstater, at EU skulle tiltræde

EMRK, jf. EU-Traktatens (TEU) artikel 6, stk. 2. Tiltrædelsen af EMRK er

dermed en del af implementeringen af Lissabontraktaten. Med tiltrædelsen

vil Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i modsætning til i dag

kunne behandle klager over EU som sådan. Tiltrædelsen af EMRK ændrer

imidlertid ikke Unionens beføjelser som fastsat i TEU og EUF-Traktaten

(TEUF). Alle Europarådets 47 medlemsstater, herunder de medlemsstater,

der ikke er medlem af EU, bl.a. Rusland og Tyrkiet, skal ratificere tiltrædel-

sestraktaten, før EU kan tiltræde EMRK.

Der er endvidere knyttet en protokol til Lissabontraktaten vedrørende TEU

artikel 6, stk. 2. Efter protokollens artikel 1 skal traktaten om EU’s tiltræ-

delse af EMRK afspejle nødvendigheden af at bevare Unionens og EU-ret-

tens særlige karakteristika, navnlig for så vidt angår:

a) de nærmere bestemmelser for Unionens eventuelle deltagelse i

EMRK’s kontrolinstanser og

b) de mekanismer, der er nødvendige for at sikre, at sager indbragt af

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

ikke-medlemsstater samt individuelle klager henføres korrekt til

medlemsstaterne og/eller Unionen afhængigt af det enkelte tilfælde.

Efter protokollens artikel 2 skal en sådan traktat sikre, at tiltrædelsen hver-

ken berører Unionens kompetencer eller institutionernes beføjelser. Den

skal sikre, at intet heri berører medlemsstaternes situation i forhold til

EMRK, navnlig i forhold til protokollerne hertil, foranstaltninger truffet af

medlemsstaterne, der fraviger EMRK i overensstemmelse med dennes arti-

kel 15, og forbehold med hensyn til konventionen, som medlemsstater har

taget i overensstemmelse med dennes artikel 57.

Videre følger det af protokollens artikel 3, at aftalen om EU’s tiltrædelse af

EMRK ikke berører TEUF artikel 344 (hvorefter medlemsstaterne forpligter

sig til ikke at søge tvister vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af

TEU og TEUF afgjort på anden måde end fastsat i TEUF).

Sagen blev forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4. juni

2010 forelagt for Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg for så

vidt angår vedtagelsen af mandat til Kommissionen til at indlede forhand-

linger med Europarådets medlemsstater om vilkårene for EU’s tiltrædelse

af EMRK.

Kommissionen fik på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4. juni

2010 mandat til på vegne af EU at føre forhandlingerne med Europarådets

medlemsstater om vilkårene for EU’s tiltrædelse af EMRK. Forhandlin-

gerne indledtes i juli måned 2010.

Kommissionen gennemførte de nævnte forhandlinger på baggrund af sit

mandat og i samråd med Rådets arbejdsgruppe om grundlæggende rettighe-

der mv. (FREMP). Sideløbende med forhandlingerne om tiltrædelsestrakta-

ten er der desuden arbejdet på at udarbejde EU-interne regler af betydning

for tiltrædelsen, som skal være på plads inden undertegnelsen af tiltrædel-

sestraktaten. Dette arbejde er stadig pågående.

På et møde i Strasbourg den 3.-5. april 2013 lykkedes det Kommissionen og

Europarådets medlemsstater at nå til enighed om et udkast til en tiltrædelses-

traktat. Kommissionen anmodede i august 2013 EU-Domstolen om en udta-

lelse om, hvorvidt udkastet var foreneligt med TEU og TEUF. I EU-Domsto-

lens udtalelse af 18. december 2014 tilkendegav Domstolen, at det forelig-

gende udkast til tiltrædelsestraktat hverken var foreneligt med TEU artikel 6,

stk. 2, eller den tilknyttede protokol. Domstolen pegede i den forbindelse bl.a.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

på, at traktatudkastet på flere punkter ikke i tilstrækkeligt omfang fastlagde

forholdet mellem EU-retten og EMRK.

Den 4. oktober 2019 gav Folketingets Europaudvalg et forhandlingsmandat,

der supplerede udvalgets mandat fra maj 2010, til at støtte, at Kommissionen

blev givet supplerende forhandlingsdirektiver med det formål at løse de ud-

fordringer, som EU-Domstolen pegede på i sin udtalelse. De supplerende

forhandlingsdirektiver blev vedtaget på rådsmødet den 7.-8. oktober 2019,

hvorefter forhandlingerne med Europarådets medlemsstater om tiltrædelses-

traktaten blev genoptaget i januar 2020. Der blev her nedsat en ad hoc for-

handlingsgruppe bestående af de 47 medlemsstater af Europarådet og en re-

præsentant fra Kommissionen (47+1 gruppen), som på baggrund af det al-

lerede udførte arbejde skal udforme et

juridisk instrument, der sætter linjen

for de nærmere omstændigheder for EU’s tiltrædelse af EMRK, herunder

EU's deltagelse i konventionssystemet og i den sammenhæng undersøge

eventuelle relaterede problemstillinger.

47+1 gruppen afholdte et indledende møde den 22. juni 2020 og har herefter

kvartalsvist afholdt møder. Det seneste møde i 47+1 gruppen blev afholdt den

23.-25. marts 2021, og det næste møde vil finde sted den 29. juni til 2. juli

2021.

Kommissionen deltager i forhandlingerne i 47+1 gruppen på baggrund af sit

mandat og i samråd med FREMP (Working Party on Fundamental Rights,

Citizens Rights and Free Movement of Persons).

Der udestår en senere vedtagelse (med enstemmighed) af de interne EU-regler

til gennemførelse af tiltrædelsestraktaten, vedtagelse (med enstemmighed) af

den rådsafgørelse, der skal bemyndige EU til at tiltræde traktaten, samt efter-

følgende ratifikation af tiltrædelsestraktaten i samtlige Europarådets med-

lemsstater.

3. Formål og indhold

3.1. Nærmere om hovedelementerne i det foreliggende traktatudkast

Det foreliggende udkast til traktat for EU’s tiltrædelse af EMRK, som ar-

bejdet i 47+1 gruppen bygger videre på, indeholder bl.a. følgende hovedele-

menter:

3.1.1. Adgang for EU til at indtræde som medindstævnt i klagesager mod

medlemsstaterne, når sagerne berører EU-lovgivningen, og vice versa

Udkastet til tiltrædelsestraktaten lægger op til, at EU i visse tilfælde skal

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

kunne indtræde som medindstævnt i en klagesag anlagt mod en medlems-

stat, ligesom en medlemsstat i visse tilfælde skal kunne indtræde i en klage-

sag anlagt mod EU. Den medindstævnte er herefter part i sagen og kan af-

give indlæg.

EU kan indtræde som medindstævnt i en sag anlagt mod en medlemsstat i

tilfælde, hvor den handling eller undladelse, som klagesagen vedrører, ikke

kunne have været undgået, uden at den indklagede medlemsstat derved ville

have tilsidesat en forpligtelse i henhold til EU-lovgivningen.

En medlemsstat vil have mulighed for at indtræde som medindstævnt i en

klagesag anlagt imod EU, hvis sagen vedrører en handling eller undladelse,

som ikke kunne have været undgået, uden at EU derved ville have tilsidesat

en forpligtelse i henhold til EU-ret på traktatniveau, som alene kan ændres

ved aftale mellem EU-medlemsstaterne.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan i disse sager beslutte, at

parterne holdes fælles ansvarlige for en eventuel krænkelse af konventionen.

3.1.2. Forudgående inddragelse af EU-Domstolen

Inden Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgør en klagesag,

hvori EU er indtrådt som medindstævnt, skal EU-Domstolen have mulighed

for at træffe afgørelse om den omhandlede EU-lovgivnings overensstem-

melse med de grundlæggende rettigheder, hvis en sådan afgørelse ikke alle-

rede måtte være truffet.

For at undgå unødige forsinkelser af klagesagen ved Den Europæiske Men-

neskerettighedsdomstol, skal EU-Domstolen i disse sager træffe afgørelse

efter en hasteprocedure.

3.1.3. EU’s deltagelse i konventionsorganerne

EU får en dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og EU

kan deltage med stemmeret i møderne i Europarådets Ministerkomité, når

komitéen udøver sine funktioner i forhold til EMRK. Dog vil EU alene

skulle høres, når der er tale om vedtagelse af rekommandationer og lig-

nende, der berører EMRK-retlige aspekter. Udkastet til tiltrædelsestraktat

indeholder endvidere særlige afstemningsregler i Ministerkomitéen i de kla-

gesager, hvor EU og EU-medlemsstaterne er indstævnte.

En delegation fra Europa-Parlamentet kan deltage med stemmeret i møderne

i Europarådets Parlamentariske Forsamling, når forsamlingen udøver sine

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

funktioner i forhold til valg af dommere.

3.2. Nærmere om hovedelementerne i EU-Domstolens udtalelse af 18. de-

cember 2014

EU-Domstolens udtalelse om, hvorvidt udkastet til aftale om EU’s tiltræ-

delse af EMRK er foreneligt med traktaterne, indeholder bl.a. følgende ho-

vedelementer:

Aftaleudkastet griber ifølge EU-Domstolen ind i EU’s retsordens autonomi,

idet det for det første ikke indeholder bestemmelser, der sikrer en koordina-

tion mellem EMRK’s artikel 53, hvorefter medlemsstaterne kan fastsætte et

højere beskyttelsesniveau end det i konventionen sikrede, og artikel 53 i

EU’s charter om grundlæggende rettigheder, hvorefter EU-Domstolen har

fastslået, at nationale niveauer af beskyttelse hverken må stride mod chartret

eller mod EU-rettens forrang, enhed og effektivitet.

For det andet sikrer aftaleudkastet efter EU-Domstolens opfattelse ikke, at

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols krav om, at medlemsstater i

visse situationer kontrollerer, hvorvidt EMRK overholdes i en anden med-

lemsstat, ikke vil gribe ind i princippet om gensidig tillid mellem medlems-

staterne.

For det tredje påpeger EU-Domstolen, at aftaleudkastet ikke indeholder be-

stemmelser, der sikrer, at EMRK’s mekanisme (indført ved protokol nr. 16

til EMRK), hvorefter en national ret, der er sidste retsinstans, kan anmode

om en rådgivende udtalelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdom-

stol, ikke kan medføre omgåelse af EU’s procedure med præjudicielle fore-

læggelser, der ifølge EU-Domstolen udgør kernen i det ved traktaterne ind-

førte domstolssystem.

EU-Domstolen anfører for det fjerde, at det følger af TEUF artikel 344, at

medlemsstaterne forpligter sig til ikke at søge tvister vedrørende fortolknin-

gen eller anvendelsen af traktaterne afgjort på anden måde end fastsat i trak-

taten, og at afgørelser herom således skal træffes af EU-Domstolen. Idet af-

taleudkastet ikke indeholder bestemmelser, der sikrer, at Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol ikke vil kunne træffe afgørelse i sager, hvor der

rejses sådanne spørgsmål, strider dette mod TEUF artikel 344.

For så vidt angår aftaleudkastets mekanisme for medindklagede, der skal

sikre, at der ikke opstår ”huller” for så vidt angår deltagelse, tilregnelse og

håndhævelse i EMRK-systemet, bemærker EU-Domstolen for det femte, at

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

mekanismen ikke sikrer, at EU’s og EU-rettens særlige karakteristika beva-

res, bl.a. fordi Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i visse situati-

oner har kompetence til at vurdere, om betingelserne for at være medindkla-

get er opfyldt, og således bliver tillagt kompetence til at vurdere kompeten-

cefordelingen mellem EU og EU’s medlemsstater.

For det sjette bemærker EU-Domstolen i relation til aftaleudkastets meka-

nisme for forudgående inddragelse af EU-Domstolen i sager ved Den Euro-

pæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor der ved behandlingen af sagen

skal tages stilling til EU-ret, at fremgangsmåden ikke gør det muligt at be-

vare EU’s og EU-rettens særlige karakteristika, idet vurderingen af behovet

for forudgående inddragelse af EU-Domstolen ligger hos Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, idet EU-Domstolen ikke har kompetence til at

fortolke den afledte EU-ret, men alene gyldigheden i forbindelse med den

forudgående inddragelse, og idet aftaleudkastet ikke sikrer, at EU fuldt ud

og systematisk informeres om sager for Den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstol.

For det syvende bemærker EU-Domstolen, at den inden for området for den

fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik alene har kompetence til at kontrollere

overholdelsen af EU-Traktatens artikel 40 og prøve lovligheden af visse af-

gørelser som omhandlet i TEUF artikel 275, stk. 2. Det nærmere omfang af

EU-Domstolens kompetence på området er endnu ikke fastlagt i praksis,

men på EU-rettens nuværende udviklingstrin er visse vedtagelser på områ-

det ikke omfattet af EU-Domstolens kompetence. Idet aftalen tillægger Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol kompetence på området, hvor EU-

Domstolen ikke har kompetence, overdrages dele af domstolsprøvelsen eks-

klusivt til et for EU eksternt organ, og aftalen griber dermed ind i EU-rettens

særlige karakteristika.

3.3. Supplerende forhandlingsdirektiver

Rådets afgørelse af 4. juni 2010 om Kommissionens mandat til på vegne af

EU at føre forhandlingerne med Europarådets medlemsstater om vilkårene

for EU’s tiltrædelse af EMRK og de dertil knyttede forhandlingsdirektiver

er stadig gældende. Som følge af EU-Domstolens udtalelse var der imidler-

tid et behov for at give Kommissionen supplerende forhandlingsdirektiver.

Rådet blev på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober

2019 forelagt supplerende forhandlingsdirektiver, med det formål at tage

højde for de elementer i EU-Domstolens udtalelse, der fremgår af punkt 3.2

ovenfor.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

Rådet gav på rådsmødet den 7.-8. oktober 2019 opbakning til, at forhand-

lingerne om et nyt udkast til en tiltrædelsestraktat blev genoptaget.

3.4. Status for de pågående forhandlinger

De pågående forhandlinger i 47+1 gruppen er inddelt i fire overordnede

dele.

Den første del vedrører EU’s specifikke mekanismer for klageproceduren

ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, herunder EU’s mulighed

for at tage forbehold efter EMRK artikel 57 i forhold til bestemmelser i

EMRK eller tillægsprotokollerne og adgangen for EU til at indtræde som

medindstævnet i klagesager. Denne del af forhandlingerne er nået længst,

da parterne her forhandler om konkrete forslag til bestemmelser, der vil

kunne indgå i en tiltrædelsesaftale.

Den anden del vedrører drøftelse af klageproceduren for så vidt angår mel-

lemstatslige sager, efter EMRK artikel 33, hvorefter medlemsstater kan ind-

bringe påståede brud på EMRK foretaget af en anden medlemsstat. Denne

del omfatter desuden EU-medlemsstaters mulighed for at anmode Den Eu-

ropæiske Menneskerettighedsdomstol om at

afgive rådgivende udtalelser

om principielle spørgsmål vedrørende fortolkningen af EMRK, efter til-

lægsprotokol nr. 16 til EMRK. Ved denne del af forhandlingerne er der li-

geledes fremsat konkrete forslag til, hvordan det sikres, at en EU-medlems-

stat mulighed for at anmode

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

om at afgive en rådgivende udtalelse ikke fører til en omgåelse af kravet om,

at der i visse sager skal forelægge præjudicielle spørgsmål for EU-Domsto-

len efter TEUF artikel 267.

Den tredje del vedrører det EU-retlige princip om gensidig tillid (mutual

trust)

mellem EU-medlemsstaterne. Ved det seneste møde i marts 2021 i

47+1 gruppen fremlagde Kommissionen et forslag til en bestemmelse i til-

trædelsestraktaten og den dertilhørende forklarende rapport.

Forslaget ved-

rørte, at parterne skal anerkende, at EMRK skal fortolkes i lyset af den sær-

lige betydning som princippet om gensidig tillid har i EU-lovgivningen i

forholdet mellem EU-medlemslandene. Forslaget mødte kritik fra flere ikke

EU-medlemslande, der ikke ønskede et EU-princip indført i tiltrædelses-

traktaten.

Den fjerde del vedrører EU’s handlinger på området for fælles udenrigs- og

sikkerhedspolitik, som er ekskluderet fra EU-Domstolens jurisdiktion. Ved

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

det seneste møde i marts 2021 i 47+1 gruppen blev der fremlagt overordnede

temaer, der skal arbejdes videre med.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Efter EUF-Traktatens artikel 218, stk. 6, kræver en rådsafgørelse om Unio-

nens tiltrædelse af EMRK Europa-Parlamentets godkendelse.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen forventes ikke at medføre ændringer af gældende dansk ret, men EU’s

tiltrædelse af EMRK vil til sin tid skulle ratificeres af Danmark.

Økonomiske konsekvenser

Efter det foreliggende traktatudkast skal EU – ligesom Europarådets med-

lemsstater – bidrage økonomisk til udgifterne til Den Europæiske Menne-

skerettighedsdomstol, og EU’s tiltrædelse vil således være forbundet med

visse omkostninger, der afholdes over EU’s budget.

Sagen har ikke samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det følger af Lissabon-Traktaten, som alle medlemsstater har ratificeret, at

EU skal tiltræde EMRK, jf. TEU artikel 6, stk. 2.

Den generelle forventning er herudover, at alle EU-medlemsstater vil være

positivt indstillede over for til sin tid at ratificere traktaten om EU’s tiltræ-

delse af EMRK.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

Det bemærkes, at Europarådets medlemslande i København-erklæringen fra

april 2018, pkt. 63, har understreget betydningen af EU’s tiltrædelse til

EMRK som et middel til at understøtte en sammenhængende menneskeret-

tighedsbeskyttelse i Europa. Medlemslandene opfordrer i den forbindelse

EU-institutionerne til at tage de nødvendige skridt med henblik på tiltrædel-

sen, jf. TEU artikel 6, stk. 2, således at processen kan afsluttes snarest mu-

ligt.

Medlemsstaterne har på møder i arbejdsgruppen FREMP generelt udtrykt

opbakning til, at forhandlingerne er blevet genoptaget. Der udestår afklaring

af en lang række elementer, hvor der ikke er enighed.

10. Regeringens generelle holdning

Den danske regering er positivt indstillet over for til sin tid at ratificere trak-

taten om EU’s tiltrædelse af EMRK.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den

28. maj 2010 forud for vedtagelsen af Kommissionens mandat til på vegne

af EU at føre forhandlingerne om EU’s tiltrædelse af EMRK med Europa-

rådets medlemsstater.

Sagen blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med

vedtagelse af supplerende forhandlingsmandat den 4. oktober 2019 forud

for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2019.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 6: Rådskonklusioner om EU’s Unionsbor-

gerskabsrapport 2020

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7.-8. juni 2021 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner om EU’s rap-

port om unionsborgerskab (herefter: ”unionsborgerskabsrapporten”).

Rapporten redegør bl.a. for de fremskridt, der er gjort med unionsborger-

skabet siden den seneste rapport fra 2017, og indeholder tiltag, der har til

formål at styrke den demokratiske deltagelse, lette den frie bevægelighed,

beskytte og fremme unionsborgerskabet og beskytte unionsborgere i og

uden for Europa. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om

nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige

eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man overordnet positiv

over for, at der med rådskonklusionerne og rapporten sættes fokus på uni-

onsborgerskabet. Det forventes, at man fra dansk side vil tilslutte sig råds-

konklusionerne.

2. Baggrund

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2021 er rådskon-

klusionerne om unionsborgerskabsrapporten på dagsordenen med henblik

på vedtagelse.

Kommissionen aflægger hvert tredje år rapport til Europa-Parlamentet, Rå-

det og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, hvor der gøres sta-

tus på udviklingen for unionsborgerskabet.

På baggrund af unionsborgerskabsrapporten fra 2017 fremlagde Rådet i

2017 et sæt rådskonklusioner med fokus på at fremme, beskytte og styrke

unionsborgerrettigheder, øge og forbedre borgernes deltagelse i EU's demo-

kratiske liv, forenkling af unionsborgeres dagligdag ved at fjerne bl.a. ret-

lige hindringer og styrke sikkerheden, fremme ligestilling og beskytte alle i

EU mod forskelsbehandling. Rådskonklusionerne blev vedtaget den 11. maj

2017.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

Unionsborgerskabsrapporten 2020 gør status på udviklingen for unionsbor-

gerskabet siden 2017. Der har siden 2017 været betydelige udfordringer i

forbindelse med udøvelse af rettighederne som EU-borger, herunder i for-

bindelse med COVID-19-pandemien. Rapporten fremsætter bl.a. på den

baggrund nye prioriteter og tiltag, der kan medvirke til at styrke og fremme

rettigheder for unionsborgere, herunder en opdatering af EU’s retningslinjer

for fri bevægelighed fra 2009.

Unionsborgerskabsrapporten supplerer den europæiske handlingsplan for

demokrati, der fastlægger rammerne for tiltag, som skal styrke borgerne og

opbygge mere modstandsdygtige demokratier og den nye strategi for EU’s

Charter for Grundlæggende Rettigheder.

Der er på baggrund af unionsborgerskabsrapporten udarbejdet et udkast til

rådskonklusioner om styrkelse af unionsborgere og deres rettigheder. Råds-

konklusionernes indhold forhandles i arbejdsgruppen om Grundlæggende

Rettigheder, Borgerlige Rettigheder og Fri Bevægelighed for Personer

(FREMP), før den endelige tekst forelægges til vedtagelse på rådsmødet den

7.-8. juni 2021. Udkastet til rådskonklusioner har fået positiv modtagelse,

og der har generelt været bred opbakning blandt medlemslandene ved for-

handlingerne i FREMP. Dog er der fortsat flere lande, der stiller sig kritisk

over for enkelte præmisser i rådkonklusionerne.

3. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at vedtage de prioriteter for de næste

tre år, der på baggrund af unionsborgerskabsrapporten, skal prioriteres.

Udkastet til rådskonklusionerne tager udgangspunkt i de fire områder, som

unionsborgerskabsrapporten tillige tager udgangspunkt i:

1. Styrkelse af demokratisk deltagelse, bemyndigelse og inklusion af

unionsborgere i EU.

2. Fremme den frie bevægelighed og forenkling af dagligdagen.

3. Beskyttelse og fremme af unionsborgerskabet.

4. Beskyttelse af EU-borgere i og uden for Europa, herunder i kriseti-

der.

For at sikre en styrkelse af demokratisk deltagelse, bemyndigelse og inklu-

sion af unionsborgere i EU opfordrer Rådet i udkastet til rådskonklusioner

Kommissionen til bl.a. at formidle udvekslingen af de bedste fremgangsmå-

der til at sikre unionsborgeres ret til at stemme til valg, fortsætte med at

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

promovere kvinders politiske deltagelse og skabe opmærksomhed om uni-

onsborgeres muligheder for deltagelse i skabelsen af politik, der vedrører

dem, eksempelvis gennem EU’s ungdomsdialog. Medlemsstaterne opfor-

dres ligeledes til bl.a. at forbedre uddannelsen om unionsborgerskab for

børn og unge og opmuntre en styrkelse af den europæiske dimension i nati-

onale debatter op til valget til Europa-Parlamentet i 2024.

For at fremme den frie bevægelighed og forenkle dagligdagen for unions-

borgere opfordres Kommissionen i udkastet til rådskonklusioner til bl.a. at

opdatere EU’s retningslinjer for fri bevægelighed fra 2009, sikre korrekt im-

plementering af borgerrettighedsbestemmelser i udtrædelsesaftalen mellem

EU og Storbritannien, herunder fortsat at støtte beskyttelsen af unionsbor-

gere, der har udnyttet deres ret til fri bevægelighed i EU og har været bosat

i Storbritannien inden landet trådte ud af EU.

Beskyttelse og fremme af unionsborgerskabet bør ligeledes sikres. Derfor

opfordres Kommissionen i udkastet til rådskonklusioner til bl.a. fortsat at

monitorere betydningen af de restriktioner for unionsborgeres rettigheder,

der særligt er vedtaget i løbet af COVID-19-pandemien, adressere sprednin-

gen og betydning af misinformation og sikre ligestilling og ikke-diskrimi-

nation i EU ved at forbedre anvendelsen af eksisterende lovgrundlag. Rådet

opfordrer også medlemsstaterne til bl.a. at sikre ligebehandling af alle uni-

onsborgere og deres familier, der udnytter retten til fri bevægelighed.

Afslutningsvist opfordres – for at sikre beskyttelse af EU-borgere i og uden

for Europa, herunder i krisetider – Kommissionen til bl.a. at fortsætte med

at arbejde for en stærk europæisk sundhedsunion, der gør EU og dets med-

lemsstater bedre i stand til at adressere fremtidige pandemier og øge støtten

til unge unionsborgere, inklusiv borgere fra dårligere stillede grupper, med

at få adgang til uddannelse, lærlingeordninger og beskæftigelse gennem et

styrket ungdomsgaranti. Rådet opfordrer medlemsstaterne til at øge det fæl-

les beredskab og kapacitet til at beskytte og støtte unionsborger uden for EU

i krisetider og tage del i den planlagte evaluering i 2021 af EU-reglerne om

konsulær beskyttelse.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På baggrund af forhandlingerne i FREMP stiller flere lande sig kritisk over

for enkelte præmisser i rådskonklusionerne. Det har derfor ikke været mu-

ligt at opnå enighed om rådskonklusionernes ordlyd, og på denne baggrund

overvejer formandskabet næste skridt.

10. Forhandlingssituationen

Udkast til rådskonklusioner er forhandlet i arbejdsgruppen FREMP.

11. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for, at der sættes fokus på at styrke den

demokratiske deltagelse, lette den frie bevægelighed, beskytte og fremme

unionsborgerskabet og beskytte unionsborgere i og uden for Europa. Det

forventes, at man fra dansk side vil kunne støtte rådskonklusionerne.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen indgik i det samlenotat, som blev oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg i forbindelse med rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

11.-12. marts 2021. Sagen blev imidlertid efterfølgende taget af dagsorde-

nen for rådsmødet.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 7: Rådskonklusioner om beskyttelse af sår-

bare voksne i grænseoverskridende situationer

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7.-8. juni 2021 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner om sårbare

voksne i grænseoverskridende situationer. Rådskonklusionerne har til for-

mål at styrke beskyttelsen af sårbare voksne inden for civil- og strafferetten.

I udkastet til rådskonklusioner opfordres medlemsstaterne bl.a. til at ratifi-

cere Haagerkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse

af voksne. Det forventes, at der generelt vil være opbakning fra de andre

medlemsstater til rådskonklusionerne. Sagen er ikke omfattet af retsforbe-

holdet. Sagen giver ikke anledning til overvejelser om nærhedsprincippet og

har ikke lovgivningsmæssige, økonomiske eller andre konsekvenser. Fra

dansk side er man positivt indstillet over for konklusionerne. Det bemærkes,

at de retlige konsekvenser af en eventuel dansk tiltrædelse af Haagerkon-

ventionen om international beskyttelse af voksne ikke er afklaret. Det kan

derfor på nuværende tidspunkt ikke siges, om Danmark bør ratificere kon-

ventionen.

2. Baggrund

EU har siden 2008 – med varierende intensitet – haft fokus på den retlige

beskyttelse af sårbare voksne i grænseoverskridende situationer. På det ci-

vilretlige område blev medlemsstaterne i 2008 af Rådet opfordret til at rati-

ficere Haagerkonventionen om international beskyttelse af voksne. I 2017

fulgte en tilsvarende opfordring fra Europa-Parlamentet. På det strafferet-

lige område er der siden 2010 vedtaget flere direktiver – som alle er omfattet

af det danske retsforbehold – med fokus på at styrke straffeprocessuelle ret-

tigheder for tiltalte og ofre for en forbrydelse. Kommissionen har derudover

senest vedtaget en strategi for ofres rettigheder (2020-2025).

Haagerkonventionen om international beskyttelse af voksne finder anven-

delse i sager om beskyttelse af voksne, der på grund af svækkelse eller util-

strækkelige åndsevner ikke er i stand til at varetage deres interesser. Kon-

ventionens formål er at beskytte voksne, der ikke er i stand til at varetage

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

deres interesser i internationale situationer, herunder regulere hvilken stats

myndigheder der er kompetente til at træffe beskyttelsesforanstaltninger i

forhold til den sårbare eller dennes ejendom.

Det portugisiske formandskab har igen rettet EU’s fokus mod at styrke den

grænseoverskridende beskyttelse af sårbare voksne på både det civil- og

strafferetlige område.

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 29. januar

2021 blev der afholdt en arbejdssession om udfordringer for sårbare voksne

i grænseoverskridende situationer. Formandskabet anførte, at domstolsad-

gang og retssikkerhed var en udfordring for ældre og personer med handi-

cap. Til sessionen opfordrede formandskabet medlemsstaterne til at ratifi-

cere Haagerkonventionen om international beskyttelse af voksne. På det

strafferetlige område så formandskabet også fortsat et behov for at forbedre

sårbare voksnes retsstilling i grænseoverskridende situationer, herunder

både sårbare voksne, som er tiltalt for en forbrydelse, og sårbare ofre, som

har været udsat for en forbrydelse.

Den 30. marts 2021 afholdt formandskabet en virtuel konference om sårbare

voksne, hvor formålet bl.a. var at skabe refleksion over, hvilke retlige in-

strumenter som skal sættes i spil på nationalt niveau og EU-niveau.

Formandskabet fremlagde første udkast til rådskonklusioner den 6. april

2021, hvorefter konklusionerne har været drøftet på attachémøder den 12.

og 23. april 2021.

3. Formål og indhold

Det forventes, at formålet med dagsordenspunktet er at godkende Rådets

konklusioner om ”beskyttelse af sårbare voksne i grænseoverskridende si-

tuationer”.

Rådskonklusionerne har til formål at styrke beskyttelsen af sårbare voksne

inden for civil- og strafferetten. På det civilretlige område opfordres med-

lemsstaterne til bl.a. at ratificere Haagerkonventionen om international be-

skyttelse af voksne eller alternativt at tage stilling til,

medlemsstaterne

ønsker at ratificere konventionen. På det strafferetlige område anmodes

medlemsstaterne om at sikre den fulde og korrekte implementering af en

række strafferetlige direktiver. Danmark er grundet retsforbeholdet ikke

omfattet af disse direktiver.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

På både det civil- og strafferetlige område anmodes medlemsstaterne om at

gøre brug af muligheden for at ansøge om finansiering fra EU-budgettet med

henblik på at udvikle initiativer relateret til beskyttelsen af sårbare voksne i

grænseoverskridende situationer.

Rådet anmoder derudover Kommissionen om at undersøge, hvordan EU

yderligere kan styrke beskyttelsen af sårbare voksne i grænseoverskridende

situationer inden for civil- og strafferetten.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt opbakning til rådskonklusionerne blandt medlemsstaterne.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man umiddelbart positiv over for at udvide den grænse-

overskridende beskyttelse af sårbare voksne, hvorfor det forventes, at man

fra dansk side vil kunne støtte rådskonklusionerne.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

I forhold til Haagerkonventionen om international beskyttelse af voksne vil

det bero på en nærmere analyse af dansk ret, hvilke konsekvenser en ratifi-

cering af konventionen vil have for Danmark. Det kan derfor ikke på nuvæ-

rende tidspunkt siges, om Danmark bør ratificere konventionen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne om beskyttelse af sårbare voksne har ikke tidligere væ-

ret forelagt Folketingets Europaudvalg.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 8: Forhandlinger mellem EU og USA om

adgang til e-beviser

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7.-8. juni 2021 med henblik på en statusorientering vedrørende forhandlin-

gerne om en aftale mellem EU og USA om adgangen til e-beviser. Rådet

gav i juni 2019 Kommissionen forhandlingsmandat til at indgå en interna-

tional aftale mellem EU og USA om adgang til elektronisk bevismateriale i

straffesager. Med aftalen stræbes der efter at fastsætte fælles regler, imø-

degå lovkonflikter og at tillade direkte overførsel af elektronisk bevismate-

riale fra en tjenesteudbyder til en anmodende myndighed. Sagen er omfattet

af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sa-

gen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Det

forventes, at man fra dansk side kan tage statusorienteringen til efterret-

ning.

2. Baggrund

Adgang til elektronisk bevismateriale, som ikke er offentligt tilgængeligt,

spiller en stor rolle i efterforskningen af grænseoverskridende kriminalitet,

og der fremsættes derfor løbende et stort antal anmodninger om gensidig

retshjælp vedrørende udlevering af elektronisk bevismateriale.

En af de vigtigste modtagere af anmodninger om gensidig retshjælp fra EU's

medlemsstater vedrørende adgang til elektronisk bevismateriale er USA,

hvor de største tjenesteudbydere har deres hovedkvarterer. Der eksisterer

allerede en aftale mellem EU og USA om gensidig retshjælp, men håndte-

ringen af anmodninger om adgang til elektroniske bevismidler kan efter

denne aftale være langsommelig og unødigt ressourcekrævende.

Som en alternativ kanal har der derfor udviklet sig et samarbejde, hvor EU-

medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder retter direkte kontakt til

de amerikanske tjenesteudbydere. Samarbejdet sker imidlertid på frivillig

basis og vedrører som udgangspunkt alene såkaldt ikke-indholdsdata, dvs.

for eksempel informationer om abonnenten, tidspunkt for log-in, afsender

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

og modtager af en meddelelse. Amerikansk lovgivning udelukker som ud-

gangspunkt tjenesteyderne fra at udlevere indholdsdata (indholdet af en be-

sked, video mv.) på frivillig basis.

Imidlertid har den amerikanske kongres i marts 2018 vedtaget den såkaldte

US Cloud Act. Loven præciserer, at amerikanske tjenesteudbydere er for-

pligtede til at efterkomme amerikanske afgørelser om udlevering af ind-

holdsdata, uanset hvor dataene er lagret.

Herudover giver loven mulighed for, at den amerikanske regering – under

visse betingelser – indgår aftaler med andre lande om, at amerikanske tje-

nesteudbydere kan udlevere indholdsdata direkte til andre lande, dvs. uden

de amerikanske myndigheders mellemkomst.

Udleveringen vil skulle ske under forudsætning af opfyldelsen af visse be-

tingelser, som vil skulle fastsættes nærmere i de enkelte aftaler med de for-

skellige lande.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7.-8. juni 2021 med henblik på en statusorientering vedrørende forhandlin-

gerne om en aftale mellem EU og USA om adgang til e-beviser.

3. Formål og indhold

Kommissionen udstedte den 5. februar 2019 på baggrund af ændringen i

amerikansk lovgivning et udkast til en henstilling til rådsafgørelse om be-

myndigelse til at indlede forhandlinger med henblik på indgåelse af en aftale

mellem EU og USA om grænseoverskridende adgang til elektronisk bevis-

materiale inden for strafferetligt samarbejde. Rådet vedtog forhandlings-

mandatet under rådmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019.

Heraf fremgår det bl.a., at der med aftalen stræbes efter at fastsætte fælles

regler og imødegå lovkonflikter i forbindelse med pålæg vedrørende ind-

holdsdata og ikke-indholdsdata, at tillade direkte overførsel af elektronisk

bevismateriale på et gensidigt grundlag fra en tjenesteudbyder til en anmod-

ende myndighed og at sikre respekt for grundlæggende rettigheder.

Sagen er omfattet af det danske retsforbehold, og Danmark deltog derfor

ikke i afstemningen om forhandlingsmandatet.

De amerikanske myndigheder opnåede i september 2019 det nødvendige

forhandlingsmandat. De indledende møder har herefter primært handlet om

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

rammerne for de videre forhandlinger, som bl.a. er præget af, at EU’s lov-

givningspakke om e-beviser endnu ikke er endeligt vedtaget. COVID-19 har

bidraget til at forsinke forhandlingsprocessen med USA.

Der har siden seneste orientering af Folketingets Europaudvalg været af-

holdt møder mellem Kommissionen og de amerikanske myndigheder. Kom-

missionen afventer dog fortsat, at e-bevispakken, der består af et forord-

ningsforslag og et direktivforslag om grænseoverskridende udveksling af

elektroniske beviser i EU, bliver vedtaget for at kunne gå videre i forhand-

lingsprocessen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring om sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er i Rådet fortsat opbakning til forhandlingerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for internationalt samarbejde på det po-

liti- og strafferetlige område.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

Danmark deltager ikke i en eventuel aftale mellem EU og USA på grund af

retsforbeholdet. Justitsministeriet er derfor i øjeblikket i gang med at afsøge

mulighederne for en bilateral aftale med USA.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (retlige- og indre anliggender) den 8.-9. oktober

2020.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 9: Forhandlinger om 2. tillægsprotokol til

Europarådets Budapestkonvention (e-beviser)

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2019) 71 endelig

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7.-8. juni 2021 med henblik på en statusorientering. Det forventes, at Kom-

missionen vil orientere Rådet om status for forhandlingerne vedrørende til-

lægsprotokollen til Europarådets Budapestkonvention. Kommissionen vare-

tager forhandlingerne i Europarådet på vegne af EU-medlemsstaterne –

dog ikke Danmark, da sagen er omfattet af retsforbeholdet. Sagen er omfat-

tet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

2. Baggrund

Europarådets Komité for Cyberkriminalitet har nedsat en arbejdsgruppe, der

siden september 2017 har arbejdet på et udkast til en 2. tillægsprotokol til

Budapestkonventionen. Budapestkonventionen er den første internationale

konvention om kriminalitet begået via internettet og andre computernet-

værk. Konventionen vedrører bl.a. ophavsretskrænkelser, computerrelateret

svindel, børnepornografi og krænkelser mod netværkssikkerhed.

Formålet med udarbejdelsen af tillægsprotokollen er at styrke og effektivi-

sere retshjælpssamarbejdet mellem medlemsstaterne til Budapestkonventi-

onen. Tillægsprotokollen skal anses som et supplement til allerede eksiste-

rende internationale instrumenter på retshjælpsområdet. Hensigten er såle-

des, at tillægsprotokollen skal dække de områder, som ikke er nærmere

adresseret i disse instrumenter.

Siden september 2017 har der været afholdt en række samlinger i arbejds-

gruppen, hvor man har drøftet konkrete tekstforslag til den nye tillægspro-

tokol.

Det var oprindelig forventningen, at en 2. tillægsprotokol ville være færdig-

udarbejdet i december 2020. Bl.a. på grund af situationen med COVID-19

har dette ikke været muligt. Det er derfor besluttet at forlænge arbejdet med

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

en 2. tillægsprotokol til slutningen af maj 2021, hvor det pt. er forventnin-

gen, at plenarforsamlingen for Europarådets Komité for Cyberkrimianlitet

vil vedtage et endeligt protokoludkast.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7.-8. juni 2021, hvor det forventes, at Kommissionen vil orientere Rådet om

status for forhandlingerne.

3. Formål og indhold

Kommissionen fik ved rådsmødet den 6.-7. juni 2019 et forhandlingsmandat

til at deltage i forhandlingerne om tillægsprotokollen i Europarådet.

Kommissionen deltager nu aktivt i forhandlingerne på vegne af EU-med-

lemsstaterne. EU-medlemsstaterne kan fortsat selv deltage i forhandlin-

gerne, dog under hensyntagen til Kommissionens linje, der forud for mø-

derne i Europarådet drøftes i regi af rådsarbejdsgruppen vedrørende straffe-

retligt samarbejde (COPEN).

Det danske retsforbehold medfører, at Danmark ikke er omfattet af forhand-

lingsmandatet. Danmark deltager derfor fortsat selvstændigt i forhandlin-

gerne om tillægsprotokollen i Europarådet.

Fra Kommissionens side er der fokus på, at tillægsprotokollen vil kunne på-

virke EU's retlige samarbejde i straffesager. Kommissionen ønsker bl.a. at

sikre, at der er overensstemmelse mellem tillægsprotokollen og EU-lovgiv-

ningen, herunder at tillægsprotokollen er kompatibel med Kommissionens

forslag til regulering af e-beviser, som i øjeblikket forhandles i EU-regi. Den

foreslåede regulering af e-beviser har overordnet til formål at lette indsam-

lingen af elektronisk bevismateriale på tværs af landegrænser i straffesager

og at reducere hindringer for tjenesteudbydernes frie udveksling af tjeneste-

ydelser.

Det skal endvidere sikres, at tillægsprotokollen er kompatibel med en even-

tuel bilateral aftale mellem EU og USA om grænseoverskridende adgang til

e-bevismateriale. Forhandlingerne om aftalen mellem EU og USA er påbe-

gyndt i efteråret 2019.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke være sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne generelt bakker op om forhandlingerne

om en tillægsprotokol til Budapestkonventionen. Der er således blandt med-

lemslandene fortsat opbakning til, at Kommissionen fortsætter forhandlin-

gerne om tillægsprotokollen, selv om visse medlemsstater har udtrykt fru-

stration over den lange proces.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man generelt positiv over for forhandlingerne om en 2.

tillægsprotokol til Budapestkonventionen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. og 9. oktober

2020.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

Dagsordenspunk 10: Den Europæiske Anklagemyndighed

(EPPO)

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 7.-8. juni 2021 med henblik på en statusorientering om gennemførelsen

af forordningen om Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO). Sagen er

omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke re-

levant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-

ser. Det forventes, at man fra dansk side kan tage statusorienteringen til

efterretning.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte i juli 2013 med hjemmel i TEUF artikel 86 et for-

ordningsforslag om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed

(EPPO). Forordningen blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 12.-13. oktober 2017. Det er på nuværende tidspunkt alene 22

medlemsstater, som deltager i samarbejdet om EPPO som led i et såkaldt

forstærket samarbejde.

Forordningen er omfattet af retsforbeholdet, hvilket indebærer, at den ikke

er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

Der er løbende gjort status på implementeringen af EPPO på RIA-rådsmø-

derne, hvor spørgsmålet om fremdrift i implementeringen og udpegelsen af

en europæisk chefanklager har været tilbagevendende punkter. På rådsmø-

det den 7.-8. oktober 2019 blev den nye europæiske chefanklager, Laura

Codruţa Kövesi (Rumænien), udpeget.

På rådsmødet den 2.-3. december 2019 blev der gjort status over implemen-

teringen af EPPO, og ambitionen om en funktionsdygtig europæisk ankla-

gemyndighed inden november 2020 blev gentaget. Senest har det portugisi-

ske formandskab tilkendegivet, at denne ambition forventes nået i juni 2021.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

3. Formål og indhold

Formålet med punktet er at give en statusopdatering på oprettelsen af EPPO.

Det er forventningen, at formandskabet bl.a. vil give en status på ambitionen

om, at EPPO skal være funktionsdygtig fra juni 2021, og muligvis tillige en

status for medlemsstaternes tilpasning af nationale retssystemer som følge

af EPPO-forordningen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen er vedtaget med hjemmel i TEUF artikel 86 og er således om-

fattet af retsforbeholdet. Sagen har derfor ikke lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har af samme årsag ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 18. februar 2020 – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Forhandlingssituationen

Det forventes, at medlemsstaterne vil tage statusorienteringen til efterret-

ning.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark deler målsætningen om at sikre bedst mulig beskyttelse af EU’s

finansielle midler. Derfor vil man fra dansk side være opmærksom på at

sikre grundlaget for et effektivt samarbejde mellem den danske anklage-

myndighed og EPPO.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober

2020 forud for rådsmødet den 3.-4. december 2020 og forud for rådsmødet

den 11.-12. marts 2021.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 11: Nøgleelementer for anklagemyndighe-

der, herunder hvad angår retligt samarbejde i straffesager

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7.-8. juni 2021 med henblik på en drøftelse. Det forventes, at drøftelsen vil

dreje sig om, hvad der forstås ved en kompetent judiciel myndighed ifølge

EU-Domstolens praksis efter rammeafgørelsen om den europæiske arrest-

ordre (forkortet: ”EAW”), herunder om en anklagemyndighed under visse

betingelser kan være omfattet af begrebet. Sagen er ikke omfattet af retsfor-

beholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har

ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side

støttes tiltag, der sikrer den kompetente judicielle myndigheds uafhængig-

hed.

2. Baggrund

Rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre (European Arrest War-

rant, forkortet: ”EAW”) er en retsakt, som regulerer medlemsstaternes be-

handling af sager om udlevering af personer til strafforfølgning eller straf-

fuldbyrdelse i andre medlemslande, herunder bl.a. udstedelse af europæiske

arrestordrer og afgørelser om udlevering. Det fremgår af rammeafgørelsen,

at hver medlemsstat skal udpege en judiciel myndighed, som har kompe-

tence til henholdsvis at udstede en europæisk arrestordre og til at fuldbyrde

den (dvs. beslutte at udlevere en person).

EU-Domstolen har i domme i henholdsvis de forenede sager C-508/18 og

C-82/19 PPU samt sag C-509/18 den 27. maj 2019 og i dom i C-510/19 den

24. november 2020 udlagt, hvordan begrebet ”kompetent judiciel myndig-

hed” skal forstås, og hvilke myndigheder der kan betegnes som sådanne.

Det følger af EU-Domstolens praksis i sagerne, at en judiciel myndighed

skal være en uafhængig myndighed, der ikke kan undergives nogen form for

individuel instruktion, men en anklagemyndighed under følgende betingel-

ser vil kunne anerkendes som sådan:

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

1. Anklagemyndigheden deltager i forvaltningen af strafferetsplejen.

2. Anklagemyndigheden er uafhængig. Det kræver, at der er regler, der kan

sikre, at myndigheden i forbindelse med vedtagelsen af en afgørelse om at

udstede en europæisk arrestordre eller en afgørelse om en udleveringssag

ikke udsættes for nogen form for risiko for at blive underlagt navnlig en

individuel instruktion fra den udøvende magt.

3. Anklagemyndighedens afgørelse om at udstede en europæisk arrestordre

eller om at udlevere en person kan indbringes for domstolene.

Dansk ret er i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis i de nævnte

sager. Med udleveringsloven, som trådte i kraft den 15. februar 2020, over-

gik kompetencen til at træffe afgørelse om udstedelse af europæiske arrest-

ordrer og til at træffe afgørelse i sager om udlevering af personer til straf-

forfølgning eller straffuldbyrdelse til domstolene fra anklagemyndigheden

bl.a. som følge af Domstolens domme af 27. maj 2019.

3. Formål og indhold

Formålet med dagsordenspunktet forventes at være en drøftelse af, hvad der

efter EU-Domstolens praksis skal forstås ved en kompetent judiciel myn-

dighed i relation til bl.a. rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre

(EAW), herunder om en anklagemyndighed efter omstændighederne kan

være omfattet af begrebet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Efter den danske udleveringslov har domstolene kompetencen til at træffe

afgørelse om udstedelse af europæiske arrestordrer og om udlevering fra

Danmark. Dansk ret er således i overensstemmelse med EU-Domstolens

praksis på området.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser.

Spørgsmålet medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

Økonomiske konsekvenser.

Spørgsmålet medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet.

Spørgsmålet giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høringer i anledning af spørgsmålet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger ikke oplysninger om andre landes holdninger. Det må umid-

delbart antages, at der kan være forskellige holdninger til spørgsmålet, fordi

der landene imellem er forskellige myndighedsstrukturer og retstraditioner,

herunder i forhold til anklagemyndighedernes organisation og kompetence.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man generelt positiv over for tiltag, der har til formål at

sikre den kompetente judicielle myndigheds uafhængighed og således rets-

sikkerheden for de involverede parter.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Spørgsmålet til drøftelse på rådsmødet har ikke tidligere været forelagt for

Folketingets Europaudvalg.

Folketingets Europaudvalg er ved brev af 8. juli 2019 blevet orienteret om

EU-Domstolens domme i de forenede sager C-508/18 og C-82/19 PPU samt

i sag C-509/18.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

Dagsordenspunk 12: Forordningsforslag om ændring af Eu-

ropol-forordningen

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2020) 0349

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7.-8. juni 2021 med henblik på en statusorientering om forordningsforslaget

om ændring af Europol-forordningen. Sagen er omfattet af retsforbeholdet,

men kan få betydning for Danmark, idet Danmark har en samarbejdsaftale

med Europol om operativt og strategisk samarbejde. Kommissionens for-

slag til ændring af Europol-forordningen viderefører i høj grad de gældende

regler, men der foreslås en række styrkelser af Europols mandat. I forslaget

lægges der bl.a. op til, at Europol skal styrke samarbejdet med private par-

ter og tredjelande, og at Europol skal kunne behandle store og komplekse

datasæt. Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vil

medføre økonomiske konsekvenser inden for det indgåede fælleseuropæiske

rammebudget, hvor Danmark i henhold til retsforbeholdet og Europol-afta-

len vil skulle refunderes og bidrage særskilt. Forslaget vurderes at være i

overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der ses ikke at foreligge offent-

lige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget.

Fra dansk side er man overordnet positivt indstillet over for forslaget.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2020) 349 af 9. december 2020 fremlagt et

ændringsforslag til Europol-forordningen (2016/794), der har været i kraft

siden den 13. juni 2016.

Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF artikel 88, og Danmark del-

tager som følge af retsforbeholdet ikke i vedtagelsen af ændringsforslaget,

ændringsforslaget binder ikke Danmark, og Danmark er ikke underlagt an-

vendelsen af ændringsforslaget. Dette fremgår ligeledes af præambelbe-

tragtning nummer 44 i ændringsforslaget. Danmark har imidlertid en sam-

arbejdsaftale med Europol fra 2017 om operativt og strategisk samarbejde

(Europol-aftalen). Udviklingen af Europols mandat kan derfor have betyd-

ning for samarbejdet mellem Danmark og Europol.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

3. Formål og indhold

Kommissionen har ved KOM (2020) 349 af 9. december 2020 fremlagt et

ændringsforslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Europol

(2016/794). Der er i forslaget om styrkelsen af Europols mandat lagt op til,

at styrkelsen navnlig skal ske inden for følgende otte hovedområder:

Europols samarbejde med private parter

Forslaget indeholder regler for Europols samarbejde med private parter, her-

under mulighed for at Europol kan overføre personoplysninger til private

parter i medlemsstater eller stater, der har en samarbejdsaftale med Europol,

der tillader udveksling af personoplysninger. Dette skal vurderes fra sag til

sag og må kun ske, hvor det er strengt nødvendigt. Der foreslås endvidere

en mere snæver adgang for deling af personoplysninger med private parter

hjemmehørende i 1) stater, der ikke er medlem af EU, og 2) stater, der ikke

har en samarbejdsaftale med Europol, der tillader udveksling af personop-

lysninger.

Forslaget indebærer endvidere en mulighed for, at Europol kan fungere som

en teknisk kanal for udveksling af oplysninger mellem medlemsstater og

private parter. Herudover skal Europol kunne udveksle personoplysninger

med private parter i forbindelse med krisesituationer, hvor der f.eks. kan

blive delt terrorrelateret indhold eller indhold relateret til voldelig ekstre-

misme via online platforme.

Europols arbejde med store og komplekse datasæt

Forslaget skal gøre det muligt for Europol at arbejde med store og kom-

plekse datasæt. Forslaget fastsætter regler for, hvordan Europol skal kon-

trollere, om personoplysninger, der modtages i forbindelse med forebyg-

gelse og bekæmpelse af kriminalitet omfattet af Europols målsætninger, er

i overensstemmelse med de kategorier af registrerede, som Europol kan be-

handle oplysninger om.

Herudover skal Europol effektivt kunne understøtte medlemsstaternes og

Den Europæiske Anklagemyndigheds (EPPO) strafferetlige efterforsknin-

ger gennem analyse af store og komplekse datasæt. Europol skal således

ifølge forslaget – hvis det er nødvendigt – kunne behandle oplysninger, som

de nationale myndigheder eller EPPO har indhentet i forbindelse med en

konkret strafferetlig efterforskning. Det skal ske i overensstemmelse med de

proceduremæssige krav og garantier, der gælder i henhold til national ret.

Styrkelse af Europols rolle i research og innovation

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

Forslaget skal styrke Europols rolle i research og innovation, herunder ved

at Europol skal kunne bistå Kommissionen med at identificere centrale

forskningstemaer og gennemføre EU-rammeprogrammer for forskning og

innovation, der er relevante for Europols mål. Herudover skal Europol

kunne støtte medlemsstaterne i brugen af nye teknologier til forebyggelse

og bekæmpelse af forbrydelser, der falder inden for Europols mandat.

Europol skal også kunne understøtte screening af specifikke tilfælde af di-

rekte udenlandske investeringer i EU, der vedrører virksomheder, der leve-

rer teknologier, der anvendes eller er udviklet af Europol eller medlemssta-

terne til forebyggelse af efterforskning af forbrydelser, der falder inden for

Europols mandat.

Europols samarbejde med tredjelande

Europols samarbejde med tredjelande skal styrkes ved, at Europols admini-

strerende direktør får mulighed for at godkende

kategorier

af overførsler af

personoplysninger til tredjelande eller internationale organisationer i speci-

fikke situationer. I dag har direktøren hjemmel til at kunne videregive per-

sonoplysninger til tredjelande eller internationale organisationer, hvis det er

påkrævet.

Herudover skal Europol have adgang til at indtaste data i Schengen Infor-

mation System (SIS) i form af informationer modtaget fra tredjelande eller

internationale organisationer. Det må kun ske efter forudgående høring af

medlemsstaterne.

Europol skal kunne anmode om at indlede efterforskning

Forslaget indebærer, at Europol kan anmode de kompetente myndigheder i

de berørte medlemsstater om at indlede, gennemføre eller koordinere efter-

forskning af en forbrydelse, der berører en fælles interesse, der er omfattet

af en EU-politik. Europol skal efter forslaget ligeledes kunne anmode EPPO

om at indlede efterforskning.

Styrkelse af Europols samarbejde med EPPO

Europol skal aktivt kunne støtte EPPO’s efterforskning og retsforfølgning,

og Europol skal samarbejde med EPPO. EPPO har til formål at styrke be-

skyttelsen af EU’s finansielle interesser mod strafbare handlinger. Samar-

bejdet skal særligt tage udgangspunkt i informationsudveksling og analytisk

støtte. Europol skal ligeledes give EPPO indirekte adgang til informationer.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

Det bemærkes, at der ligeledes lægges op til et styrket samarbejde med Det

Europæiske Kontor for bekæmpelse af Svig (OLAF).

Styrkelse af databeskyttelsesrammen for Europol

Forslaget indebærer en styrkelse af databeskyttelsesrammen for Europol,

herunder en styrket beskyttelse ift. behandlingen af operationelle personop-

lysninger. Herudover tilføjes biometrisk data (f.eks. fingeraftryk og data til

brug for ansigtsgenkendelse) til de særlige kategorier af personoplysninger,

som Europol som udgangspunkt ikke må behandle.

Der indføres endvidere en ny bestemmelse om yderligere databeskyttelses-

garantier ved Europols forsknings- og innovationsprojekter. Der er også fo-

kus på at fremhæve vigtigheden af Europols databeskyttelsesansvarlige og i

den forbindelse præcisere reglerne om udpegningen af den databeskyttel-

sesansvarlige og dennes position og opgaver.

Styrkelse af Europols parlamentariske tilsyn og ansvarlighed

Forslaget indebærer en styrkelse af Europols parlamentariske tilsyn og an-

svarlighed. Det skal primært ske ved, at Europol pålægges yderligere rap-

porteringsforpligtelser til Gruppen for Fælles Parlamentarisk Kontrol i Eu-

ropa-Parlamentet. Det drejer sig bl.a. om årlige opgørelser af antallet af sa-

ger, hvor Europol udsendte opfølgningsanmodninger til private parter, an-

tallet af sager, hvor Europol udsendte ”alerts” i SIS, og antallet af hits disse

alarmer genererede, samt antallet af pilotprojekter, hvor Europol behandlede

personoplysninger for at træne, teste og validere algoritmer til udvikling af

værktøjer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra

Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forslaget om nærhedsprincippet anført, at alvorlig kri-

minalitet og terrorisme ofte er grænseoverskridende, og at kriminaliteten er

i udvikling, herunder digitalt og ved brug af nye teknologier. Nationale ind-

satser kan derfor ikke stå alene, hvorfor EU’s indsats til at støtte medlems-

staterne i bekæmpelsen af alvorlig kriminalitet og terrorisme skal styrkes for

at følge med udviklingen. Kommissionen peger bl.a. på, at medlemsstater-

nes egne retshåndhævende myndigheder ikke gennem deres egne analyser

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

af store datasæt på nationalt plan vil kunne opdage de samme grænseover-

skridende links som Europol, da medlemsstaterne ikke har de nødvendige

data fra andre medlemsstater mv. Hertil kommer, at ikke alle medlemsstater

i alle tilfælde har de nødvendige it-værtkøjer eller ekspertisen og ressour-

cerne til at analysere store og komplekse datasæt. Kommissionen peger end-

videre på, at der er et tvingende samfundsmæssigt behov for at bekæmpe

alvorlig kriminalitet, der begås ved brug af grænseoverskridende tjenester,

der tilbydes af private parter.

Kommissionen anfører, at unionen derfor kan træffe foranstaltninger i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. TEU artikel 5. Kommissionen an-

fører videre, at forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprin-

cippet, jf. TEU artikel 5, og at forslaget ikke går videre, end hvad der er

nødvendigt for at nå dette mål.

Regeringen er enig i vurderingen af, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

I medfør af lov nr. 411 af 27. april 2017 om Det Europæiske Agentur for

Retshåndhævelsessamarbejdet (Europol) er der hjemmel til, at regeringen

kan indgå en aftale med Europol om operationelt og strategisk samarbejde.

Danmark har med hjemmel i denne lov i 2017 indgået en samarbejdsaftale

med Europol om operativt og strategisk samarbejde.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser:

Der er med forslaget lagt op til, at Europols budget skal forøges med

180.000.000 € i perioden fra 2021-2027. Der er i forslaget lagt op til, at

finansieringen heraf skal ske gennem EU’s flerårige finansielle ramme for

2021-2027. Den konkrete udmøntning af midlerne på flerårsbudgettet vil

være genstand for videre forhandlinger.

Andelen af Danmarks bidrag til EU-budgettet vedrørende Europol vil i hen-

hold til retsforbeholdet skulle refunderes det efterfølgende år. Danmark vil

fortsat skulle bidrage proportionalt til udvidelsen af Europol i henhold til

Europol-aftalen, der i medfør af artikel 22 forpligter Danmark til at bidrage

direkte med et årligt beløb svarende til en andel af Europols samlede budget.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

Omfanget af Danmarks forøgede bidrag til Europol i henhold til Europol-

aftalen vil skulle afklares nærmere. Det vil endvidere skulle afklares, om det

foreslåede budget stemmer overens med de overordnede afsatte rammer i

flerårsbudgettet.

8. Høring

Forslaget har været i høring hos en række myndigheder og organisationer,

herunder:

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-

ten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrådet,

Advokatsamfundet, Amnesty International, Danske Advokater, Den Danske

Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Advoka-

ter og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Offentlige Anklagere, Handels-

højskolen i København (Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Aarhus (Juri-

disk Institut), Institut for Menneskerettigheder, Kriminalpolitisk Forening

(KRIM), Københavns Universitet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Erhvervssty-

relsen, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juri-

disk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret og Præsi-

denterne for byretterne har afgivet høringssvar om, at de ikke ønsker at ud-

tale sig om forslaget. Institut for Menneskerettigheder har afgivet hørings-

svar, men har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Politiforbundets høringssvar

Politiforbundet har i sit høringssvar indledningsvist oplyst, at forslagene om

”Europols samarbejde med private parter”, ”Europols behandling af person-

oplysninger til støtte for strafferetlige efterforskninger” og ”Europols rolle

inden for forskning og innovation” efter Politiforbundets opfattelse får be-

grænset betydning nationalt i Danmark.

Politiforbundet har endvidere bemærket, at Politiforbundet er bekymret for,

at Danmark skal bidrage med yderligere menneskelige ressourcer til Euro-

pol, da det vil betyde personaleafgivelse fra politikredsene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til forslaget.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er positivt indstillet over for at styrke Europols mandat. Det er

vigtigt for regeringen at styrke det grænseoverskridende samarbejde og in-

formationsdelingen. Europol spiller en vigtig rolle i det retshåndhævende

arbejde, og Europol har vigtige værktøjer i kampen for at forebygge og be-

kæmpe alvorlig, organiseret og grænseoverskridende kriminalitet.

Regeringen har imidlertid fokus på, at der kommer klarhed over en række

forhold i ændringen af forordningen. Justitsministeriet har foretaget en fo-

reløbig vurdering af forordningsforslaget, herunder i forhold til hvordan

Danmark er stillet, når Europol udvikler sig. Justitsministeriet er derfor ved

at afklare hvilken betydning forslaget vil have for Danmark og den danske

Europol-aftale, bl.a. i forhold til styrkelsen af Europols databeskyttelses-

ramme og et styrket samarbejde mellem EPPO og Europol.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der blev oversendt et grund- og nærhedsnotat den 1. marts 2021 til Folke-

tingets Europaudvalg.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 13: Meningsudveksling vedrørende opda-

tering om samarbejde mellem kompetente myndigheder, der

håndterer terrorbekæmpelse

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7.-8. juni 2021 med henblik på en meningsudveksling. Sagen er ikke omfattet

af retsforbeholdet. Meningsudvekslingen forventes at ske med deltagelse af

Counter Terrorism Group (CTG). Spørgsmålet om nærhedsprincippet er

ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske kon-

sekvenser. Fra dansk side er man overordnet positiv over for tiltag, der kan

styrke samarbejdet i EU på terrorbekæmpelsesområdet. Man har dog fokus

på, at eventuelle tiltag ikke unødigt komplicerer det eksisterende samar-

bejde mellem efterretningstjenesterne, og at det ikke medfører obligatorisk

og/eller automatisk udveksling af klassificerede oplysninger.

2. Baggrund

EU har siden 2015 iværksat en række tiltag til bekæmpelse af terrorisme.

EU’s tiltag omfatter styrket informationsudveksling, styrket kontrol ved de

ydre grænser, forebyggelse af radikalisering på internettet, bedre kontrol

med skydevåben, digitalisering af det retlige samarbejde, kriminalisering af

terrorhandlinger, bekæmpelse af finansiering af terrorisme, harmonisering

af brugen af flypassagerers data og styrket samarbejde med lande uden for

EU.

Anti-terrorgruppen CTG, som blev oprettet af cheferne for efterretnings- og

sikkerhedstjenesterne i EU-landene efter terrorangrebene den 11. september

2001, har foruden EU-landene deltagelse af indenrigs sikkerheds- og efter-

retningstjenesterne fra Storbritannien, Norge og Schweiz. Arbejdet i grup-

pen – som har fokus på militant islamistisk terrorisme – omfatter navnlig

udarbejdelse af fælles trusselsvurderinger samt drøftelse af initiativer, der

kan styrke det operative samarbejde om bekæmpelse af terrorisme.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

3. Formål og indhold

Der er lagt op til, at dagsordenspunktet indeholder en meningsudveksling

vedrørende en opdatering fra anti-terrorgruppen CTG om samarbejde mel-

lem kompetente myndigheder, der håndterer terrorbekæmpelse.

Der vil muligvis blive opfordret til at styrke samarbejdet i EU. Det kan ikke

afvises, at en sådan opfordring vil medføre en drøftelse af, hvilke tiltag der

kan medføre en styrkelse af EU’s indsats på terrorbekæmpelsesområdet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen ikke giver anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser af de øvrige medlems-

landes holdninger til dagsordenspunktet.

10. Regeringens generelle holdning

Man er fra dansk side generelt positivt indstillet over for en meningsudveks-

ling vedrørende samarbejde mellem de kompetente myndigheder, der hånd-

terer terrorbekæmpelse. Man er fra dansk side endvidere generelt positivt

stillet over for opfordringer til at styrke samarbejdet på terrorbekæmpelses-

området i EU.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

Fra dansk side er der dog fokus på, at eventuelle tiltag til styrket samarbejde

i EU ikke medfører unødige komplikationer i det allerede eksisterende sam-

arbejde mellem de europæiske myndigheder, der håndterer terrorbekæm-

pelse.

Fra dansk side har man endvidere fokus på, at udveksling af klassificerede

oplysninger bør ske på bilateralt grundlag i overensstemmelse med den na-

tionale lovgivning, og man kan fra dansk side derfor ikke støtte eventuelle

tiltag til styrket samarbejde, der måtte indebære obligatorisk og/eller auto-

matisk udveksling af sådanne oplysninger.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samarbejdet i EU på terrorbekæmpelsesområdet er løbende blevet forelagt

Folketingets Europaudvalg.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 14: COVID-19 og bekæmpelsen af krimi-

nalitet: et år senere

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7.-8. juni 2021 med henblik på en politisk drøftelse af bekæmpelsen af kri-

minalitet under COVID-19-pandemien. Drøftelsen forventes at tage ud-

gangspunkt i rådskonklusionerne om COVID-19-pandemiens betydning for

efterretningstjenester og deres arbejde samt konklusionerne om pandemiens

betydning for den interne sikkerhed. Sagen er ikke omfattet af retsforbehol-

det. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken

lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Regeringen er generelt

positivt indstillet over for at adressere de udfordringer, COVID-19-pande-

mien medfører i relation til bl.a. terrortruslen, truslen fra voldelig ekstre-

misme og øvrige trusler vedrørende den indre sikkerhed.

2. Baggrund

Der er lagt op til, at dagsordenpunktet skal ses i sammenhæng med rådskon-

klusionerne om COVID-19-pandemiens betydning for terrortruslen og trus-

len fra voldelig ekstremisme, herunder betydning for efterretningstjenester

og deres arbejde. Konklusionerne blev vedtaget på Coreper den 19. maj

2021. Konklusionerne er navnlig baseret på medlemslandenes drøftelser i

rådsarbejdsgruppen ”Terrorism Working Party” (TWP).

Dagsordenspunktet forventes endvidere at tage udgangspunkt i rådskonklu-

sionerne om COVID-19-pandemiens betydning for den interne sikkerhed:

trusler, tendenser, robusthed og erfaringer for retshåndhævende myndighe-

der. Disse konklusioner er navnlig baseret på medlemslandenes drøftelser i

rådsarbejdsgruppen ”Law Enforcement Working Party” (LEWP).

3. Formål og indhold

Formålet med dagsordenpunktet forventes at være en politisk drøftelse af

bekæmpelsen af kriminalitet under COVID-19-pandemien.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

For så vidt angår indholdet af rådskonklusionerne om COVID-19-pandemi-

ens betydning for terrortruslen og truslen fra voldelig ekstremisme, herunder

betydningen for efterretningstjenester og deres arbejde, har disse til formål

at identificere medlemslandenes udfordringer med disse trusler samt at

adressere, om pandemien har medført behov for at tilpasse medlemslande-

nes operationelle og strategiske samarbejde i relation til bekæmpelse af ter-

rortrusler og trusler fra voldelig ekstremisme.

Rådskonklusionerne sætter i særdeleshed fokus på, at COVID-19-pande-

mien har medført en stigende online-dimension fra terror og voldelig eks-

tremisme, fordi nogle terroraktiviteter i stigende grad sker online, og fordi

kampen fra myndighederne i stigende grad må føres online. Desuden foku-

serer rådskonklusionerne på pandemiens socioøkonomiske konsekvenser og

betydningen heraf for udvikling af ekstremistiske narrativer samt yderligt-

gående grupperingers inkorporering af pandemien i deres ekstremistiske

narrativer. Rådskonklusionerne adresserer endvidere udfordringerne fra den

potentielle sikkerhedstrussel, der stammer fra visse grupperinger og bevæ-

gelser, der opponerer imod restriktioner, der har til formål at hindre spred-

ningen af COVID-19, eller som benægter COVID-19’s eksistens.

På baggrund af konklusionerne opfordres der til fortsat at bekæmpe terror-

relateret og voldeligt ekstremistisk onlineindhold, bl.a. gennem hurtig im-

plementering af forordningen om fjernelse af terrorrelateret indhold online

(TCO-forordningen), gennem medlemslandenes frivillige informationsud-

veksling med relevante EU-organer og ved at adressere algoritmers betyd-

ning for radikalisering og voldelig ekstremisme, ligesom betydningen af in-

ternetfirmaers rolle i kampen imod ulovligt onlineindhold fremhæves.

Desuden anerkendes betydningen af, at der udvikles nye teknologier, der

muliggør online drøftelser om klassificeret information og skriftlige udveks-

linger af klassificeret information.

For så vidt angår indholdet af rådskonklusionerne om betydningen af CO-

VID-19-pandemien for den interne sikkerhed, trusler, tendenser, robusthed

og erfaringer for retshåndhævende myndigheder konkluderes bl.a., at CO-

VID-19-pandemien har medført forandringer i kriminelle aktiviteter vedrø-

rende navnlig forfalskning, cyberkriminalitet, online seksuelt misbrug af

børn, vold i hjemmet og den offentlige orden.

Derudover opfordrer rådskonklusionerne navnlig til (fortsat) samarbejde

mellem medlemslandenes retshåndhævende myndigheder.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det vides endnu ikke, hvordan andre lande vil forholde sig i den politiske

drøftelse om bekæmpelse af kriminalitet under COVID-19-pandemien. Ba-

seret på behandlingen af udkast til rådskonklusioner i TWP og LEWP for-

ventes det dog, at der er generel opbakning til rådskonklusionerne, som den

politiske drøftelse skal ses i lyset af.

Det bemærkes dog samtidig, at udkastet til rådskonklusionerne om COVID-

19-pandemiens betydning for den interne sikkerhed medførte visse bemærk-

ninger fra enkelte medlemslande under behandlingen i LEWP den 18. maj

2021 vedrørende udstrækningen af Europols mandat til bekæmpelse af vol-

delige forbrydelser.

10. Regeringens generelle holdning

Man er fra dansk side generelt positivt indstillet over for at adressere de

udfordringer, som COVID-19-pandemien medfører i relation til bl.a. terror-

truslen, truslen fra voldelig ekstremisme og øvrige trusler vedrørende den

indre sikkerhed.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 15: Kunstig intelligens: perspektiver for

den interne sikkerhed

Nyt notat

Sagen er ikke omfattet retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7.-8. juni 2021 med henblik på en politisk drøftelse. Drøftelsen vil fokusere

på implikationerne for anvendelse af kunstig intelligens til retshåndhævelse,

herunder særligt biometrisk fjernidentificering i lyset af Kommissionens for-

slag til forordning om harmoniserende regler for kunstig intelligens. Sagen

er ikke omfattet af retsforbeholdet. Sagen har hverken lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser, ligesom den ikke rejser spørgsmål i re-

lation til nærhedsprincippet. For så vidt angår aspekter vedrørende den in-

terne sikkerhed lægges der fra dansk side vægt på, at der i lovgivningsram-

men findes den rette balance mellem effektiv retshåndhævelse og beskyttelse

af grundlæggende rettigheder. I forlængelse heraf mener regeringen, at an-

vendelsen af kunstig intelligens til biometrisk fjernidentificering i visse, men

strengt begrænsede, situationer kan retfærdiggøres. Danmark støtter ikke et

generelt forbud mod brug af biometriske fjernidentifikationssystemer i real-

tid (såsom ansigtsgenkendelse) med henblik på retshåndhævelse. Derudover

tillægges det fra dansk side stor vægt, at forpligtelser for retshåndhævende

myndigheder ikke hindrer myndighederne i at bekæmpe kriminalitet, skabe

tryghed og hjælpe ofre for forbrydelser.

2. Baggrund

Kommissionen har den 21. april 2021 fremsat forslag til Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning om fastsættelse af harmoniserede regler om kun-

stig intelligens (kunstig intelligens-forordningen) (KOM(2021) 206). For-

slaget er endnu ikke oversendt til Rådet i dansk sprogversion. Samme dag

fremsatte Kommissionen også en meddelelse om fremme af en europæisk

tilgang til kunstig intelligens (KOM(2021) 205). Forordningsforslaget og

Kommissionens meddelelse henhører begge under Erhvervsministeriet og

behandles i en rådsarbejdsgruppe under Rådet for Transport, Telekommu-

nikation og Energi.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

I forordningsforslaget foreslår Kommissionen bl.a. et generelt forbud mod

biometriske fjernidentifikation realtid (såsom ansigtskendelse) med henblik

på retshåndhævelse. Der foreslås tre undtagelser til det generelle forbud,

herunder når biometriske fjernidentifikation anvendes i realtid til brug for

eftersøgning af ofre for kriminalitet, bekæmpelse af trusler på personers liv

eller fysiske integritet eller terrorisme og med henblik på at pågribe perso-

ner, der har begået eller er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet.

Anvendelsen i forbindelse med disse undtagelser kræver desuden en forudgå-

ende tilladelse udstedt af en domstol eller en uafhængighed administrativ myn-

dighed på baggrund af nationalt indført lovgivning. Det står således medlems-

landene frit for, om de vil give mulighed for denne anvendelse, og om de vil

tillade alle undtagelser eller kun et udsnit heraf.

Reglerne vedrørende biometrisk fjernidentifikation vil være omfattet af rets-

forbeholdet, hvilket indebærer, at de ikke vil være bindende for eller finde

anvendelse i Danmark.

Kommissionen foreslår endvidere, at visse anvendelser af kunstig intelli-

gens klassificeres som ”høj risiko”, fordi de udgør en høj risiko for perso-

ners sundhed, sikkerhed eller grundlæggende rettigheder. Sådanne anven-

delser af kunstig intelligens foreslås pålagt at efterleve en række krav inden

for data og forvaltning, teknisk dokumentation, journalføring, gennemsig-

tighed og levering af information til brugerne, menneskeligt tilsyn samt nøj-

agtighed, robusthed og cybersikkerhed.

I lyset af Kommissionens forslag har det portugiske formandskab sat kunstig

intelligens på dagsordenen for RIA-rådsmødet den 7.-8. juni 2021 med

henblik på en politisk drøftelse af kunstig intelligens og perspektiverne for

EU’s interne sikkerhed.

Drøftelsen forventes navnlig at vedrøre retshåndhævelsesmyndigheders

brug af kunstig intelligens, forholdsmæssigheden af det foreslåede generelle

forbud mod brug af biometriske fjernidentifikationssystemer i realtid med

henblik på retshåndhævelse og egnetheden af de foreslåede undtagelser til

dette forbud. Drøftelsen forventes at have fokus på de risici sådanne syste-

mer medfører i forhold til de berørte personers grundlæggende rettigheder.

Drøftelsen på RIA-rådsmødet forventes endvidere at vedrøre de foreslåede

krav til højrisikosystemerne og risikoen for, at disse vil stå i vejen for ud-

vikling og brug af kunstig intelligens af de retshåndhævende myndigheder.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

Sagen er, som forberedelse af drøftelsen på RIA-rådsmødet den 7.-8. juni

2021, blevet drøftet i Den Stående Komité for det Operationelle Samarbejde

om den Indre Sikkerhed (COSI) den 19. maj 2021.

3. Formål og indhold

Punktet er sat på dagsordenen for RIA-rådsmødet den 7.-8. juni med henblik

på en politisk drøftelse.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke i sig selv anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at en række medlemsstater vil give udtryk for, at Kom-

missionens forslag indebærer for mange restriktioner i forhold til retshån-

dhævelsesmyndighedernes muligheder for at anvende kunstig intelligens,

f.eks. i forbindelse med efterforskning, hvilket kan vanskeliggøre bekæm-

pelse af kriminalitet og dermed opretholdelse af den interne sikkerhed i EU.

Derudover har enkelte medlemsstater også fremhævet vigtigheden af at

undgå dobbeltregulering i forhold til eksisterende retlige instrumenter, her-

under navnlig databeskyttelsesreglerne.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Samlenotat (RIA-rådsmøde 7.-8. juni 2021), fra justitsministeren

10. Regeringens generelle holdning

Fra regeringens side er man stadig ved at granske indholdet af Kommissio-

nens forordningsforslag og vil snarest oversende grund- og nærhedsnotat til

Folketingets Europaudvalg.

På den baggrund er regeringens indledende holdning, at man fra dansk side

støtter ambitionen om at skabe et velfungerende indre marked for etisk, an-

svarlig og sikker kunstig intelligens. Regeringen anser kunstig intelligens

som en af de afgørende teknologier til at understøtte EU’s konkurrenceevne,

velstand, grønne omstilling samt den offentlige forvaltning. Regeringen an-

erkender imidlertid, at anvendelsen af kunstig intelligens i visse situationer

kan indebære en række alvorlige risici, der kan underminere en etisk, an-

svarlig og sikker anvendelse af kunstig intelligens. Derfor støtter regerin-

gen, at disse alvorlige risici adresseres i en europæisk lovgivningsramme.

For så vidt angår aspekter vedrørende den interne sikkerhed deler regeringen

opfattelsen af, at det i relation til kunstig intelligens er vigtigt at finde den

rette balance mellem effektiv retshåndhævelse og beskyttelse af grundlæg-

gende rettigheder

I forlængelse heraf mener regeringen dog, at anvendelsen af kunstig intelli-

gens til biometrisk fjernidentificering i visse, men strengt begrænsede, situ-

ationer kan retfærdiggøres. Ansigtsgenkendelse er et af flere redskaber, der

potentielt kan effektivisere og lette politiets arbejde. Regeringen støtter der-

for ikke et generelt forbud mod brug af biometriske fjernidentifikationssy-

stemer i realtid med henblik på retshåndhævelse.

Samtidig lægger Danmark stor vægt på, at retshåndhævende myndigheders

mulighed for udvikling og brug af kunstig intelligens sikres i videst muligt

omfang inden for EU-rettens grænser. Danmark lægger derfor også vægt på,

at forpligtelser for retshåndhævende myndigheder i relation til brug af så-

kaldte ”højrisikosystemer” ikke hindrer myndighederne i at bekæmpe kri-

minalitet, skabe tryghed og hjælpe ofre for forbrydelser.

Danmark kan i øvrigt støtte vigtigheden i at undgå dobbeltregulering i for-

hold til databeskyttelsesreglerne, ligesom Danmark generelt lægger vægt på,

at der sikres klarhed i forhold til de eksisterende databeskyttelsesretlige reg-

ler.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.