REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 326: redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 326
Offentligt

0OFENTLIG/

Redegørelse om

undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse

den 19. november 2019

OFFENTLIG UDGAVE

Rigspolitiet den 28. januar 2020

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 326: redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren

OFFENTLIGT

Indhold

Indledning .........................................................................................................2

Resumé, konklusion og læringspunkter ............................................................4

2.1. Resumé af hændelsesforløbet........................................................................4

2.2. Konklusion ....................................................................................................5

2.3. Læringspunkter .............................................................................................7

Regler og procedurer ......................................................................................10

3.1. Politiets sikkerhedsvurdering ......................................................................10

3.2. Direktoratet for Kriminalforsorgens sikkerhedsvurdering ..........................12

3.3. Følgesedler til arresten ................................................................................13

3.4. Varetægtsfængsling uden for arresthus .......................................................14

3.5. Fordeling af retspsykiatriske patienter ........................................................16

3.6. Psykiatrisygehus Slagelse, Retspsykiatrien

–

indretning og sikkerhed ......17

3.7. Retsplejelovens regler om besøgs- og brevkontrol .....................................18

3.8. Besøg til arrestanter i fængsler og arresthuse .............................................19

3.9. Besøg til surrogatfængslede arrestanter ......................................................20

Side 1

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 326: redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren

OFFENTLIGT

1. Indledning

Justitsministeriet har ved mail af 20. november 2019 anmodet Rigspolitiet, Rigsadvokaten

og Direktoratet for Kriminalforsorgen om at udarbejde en samlet redegørelse vedrørende

en undvigelse fra Psykiatrisygehus Slagelse, Retspsykiatrisk Afdeling SL10, den 19. no-

vember 2019. Justitsministeriet har anført følgende:

”Redegørelsen skal indeholde oplysninger om baggrunden for varetægtsfængslingen samt

en beskrivelse af hændelsesforløbet under undvigelsen. I den forbindelse ønskes bl.a. føl-

gende punkter belyst:



Sikkerhedsvurderingen, herunder hvorvidt den undvegne arrestant var flugttruet.

Grundlaget for varetægtsfængslingen, herunder hvilke overvejelser der var gjort i

forhold til besøgs- og brevkontrol.

Regler for og situationen omkring sikkerhed/bevogtning på psykiatriske afdelin-

ger.

Hvordan det er lykkes at få skydevåben med ind på den pågældende institution.

De nærmere omstændigheder omkring flugten.

Redegørelsen skal tillige indeholde en beskrivelse af hændelsesforløbet efter undvigelsen,

herunder myndighedernes bestræbelser på at finde den undvegne arrestant.

Det bemærkes, at redegørelsen ikke nødvendigvis skal begrænses til ovenstående oplys-

ninger.

Der bedes udarbejdet en samlet redegørelse.

Øvrige relevante myndigheder, herunder Region Sjælland, bedes inddraget i forbindelse

med udarbejdelse af redegørelsen i relevant omfang.”

Ved mail af 21. november 2019 har Justitsministeriet præciseret, ”at der i forhold til be-

skrivelsen af hændelsesforløbet efter flugten bl.a. bedes redegjort for, hvordan grænsekon-

trollen blev indtænkt i forbindelse hermed.”

Justitsministeriet har endvidere ved brev af 27. november 2019 anmodet om, at Rigspoli-

tiet, Rigsadvokaten og Direktoratet for Kriminalforsorgen i fællesskab udarbejder en hand-

lingsplan for at imødegå udfordringer med fangeflugter. Denne redegørelse omfatter ikke

en handlingsplan, men opsummerer i relevant omfang overordnede læringspunkter og an-

befalinger til en kommende handlingsplan.

Redegørelsen er opbygget således, at der i afsnit 2 foretages en opsummering af sagen.

Derudover indeholder afsnittet en samlet konklusion og de læringspunkter, som bl.a. vil

indgå ved udarbejdelse af den kommende handlingsplan for forebyggelse af fangeflugter.

Side 2

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 326: redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren

OFFENTLIGT

I afsnit 3 redegøres der nærmere for lovregler, interne regler og procedurer hos myndighe-

derne. Afsnittet indeholder også en nærmere beskrivelse af Psykiatrisygehus Slagelse.

Dette er en fælles redegørelsen, der bygger på skriftlige bidrag samt møder med Rigsadvo-

katen, kriminalforsorgen, Københavns Politi, Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi,

Syd- og Sønderjyllands Politi samt Region Sjælland. I forhold til Region Sjælland bemær-

kes det, at oplysninger om hændelsesforløb, beskrivelser af Psykiatrisygehuset, retnings-

linjer for besøg i psykiatrien mv. er baseret på samtaler og interview samt efterfølgende

referater udarbejdet af Rigspolitiet.

Denne udgave af redegørelsen er udarbejdet til brug for offentliggørelse. Det indebærer

bl.a., at redegørelsen ikke indeholder oplysninger, som kan skade de involverede myndig-

heders muligheder for forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser,

straffuldbyrdelse og lignende og beskyttelsen af sigtede, vidner eller andre i sager om straf-

feretlig forfølgning.

Side 3

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 326: redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren

OFFENTLIGT

2. Resumé, konklusion og læringspunkter

2.1. Resumé af hændelsesforløbet

Sagens person, en nu 24-årig mand (herefter A), blev den 24. oktober 2018 fængslet in

absentia. I forlængelse af varetægtsfængslingen in absentia blev A efterlyst internationalt

og var fortsat efterlyst ved anholdelsen, der skete den 10. oktober 2019.

På følgesedlen til arresten før grundlovsforhøret angav Københavns Politi, at A muligvis

var undvigelsestruet. Københavns Politi har i forbindelse med redegørelsen oplyst:

”At

sik-

kerhedsvurderingen byggede på den verserende konflikt mellem to bandegrupperinger,

som A er en del af. Det var således Københavns Politis vurdering, at A’s venner og fjender

var bekendt med anholdelsen, og flugtrisikoen og truslen mod ham ved transport derfor var

særlig høj.”

Ved kendelse afsagt den 11. oktober 2019 af Københavns Byret blev A varetægtsfængslet

til den 7. november 2019. Der blev ikke iværksat besøgs- og brevkontrol efter grundlovs-

forhøret, idet politi og anklagemyndighed vurderede, at der ikke var grundlag herfor, idet

efterforskningen i sagen var afsluttet. Det var således Københavns Politis opfattelse, at va-

retægtsfængslingens formål kunne imødegås gennem den fysiske sikring forbundet med

frihedsberøvelsen i et af kriminalforsorgens fængsler eller arresthuse.

Den 17. oktober 2019 blev A efter et lægetilsyn flyttet til en midlertidig plads på en almen

psykiatrisk afdeling på Bispebjerg Hospital. Da denne afdeling ikke er tilstrækkelig sikret,

blev A efter nærmere aftale med hospitalet undergivet konstant politibevogtning, ligesom

A af sikkerhedsmæssige årsager alene fik lov til at have besøg af og telefonisk kontakt til

sin kæreste. Her var A indlagt frem til den 13. november 2019, hvor han blev overført til

Psykiatrisygehus Slagelse, Retspsykiatrisk Afdeling. Forud for overførslen havde afdelin-

gen bl.a. modtaget en skriftlig resolution fra Statsadvokaten i København med oplysninger

om, hvilken kriminalitetstype A var fængslet for, samt at han var flugttruet/befrielsestruet

med tilknytning til bandemiljøet. Det fremgik endvidere, at A ikke var underlagt besøgs-

og brevkontrol. Ved overførslen blev der ikke indgået nærmere aftaler i forhold til besøg

eller lignende. A var således anbragt uden besøgs- og brevkontrol.

Københavns Politi havde forud for overflytningen forsøgt at få A tilbageført til arresten,

men Københavns Byret afsagde den 7. november 2019 kendelse om, at A fortsat og dermed

i overensstemmelse med en kendelse afsagt den 24. oktober 2019 skulle være fængslet i

surrogat i medfør af retsplejelovens § 765, idet de foreliggende oplysninger ikke var til-

strækkelige til at ændre afgørelsen om anbringelse i surrogat.

Den 19. november 2019 om formiddagen var der korrespondance mellem Københavns Po-

liti og den retspsykiatriske afdeling

om A’s

placering. Korrespondancen førte ikke til æn-

dringer eller lignende i forhold til afviklingen af besøg. Samme eftermiddag fik A besøg af

”fætter”,

som medbragte en pose med en pyntet kage i en bradepande. Sygeplejersken,

Side 4

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 326: redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren

OFFENTLIGT

som stod for modtagelsen, åbnede posen, men skønnede, at der ikke var behov for at få

kagen nærmere undersøgt i en scanner. Umiddelbart efter ankomsten til afdelingen truede

A og fætteren sygeplejerskerne med pistoler, som var gemt i kagen, og tvang dem til at låse

dem ud af psykiatrisygehuset.

Politiet ankom til stedet kort efter anmeldelsen indgik til telefon 112, og der blev iværksat

efterlysning af A samt andre relevante efterforskningsskridt. Den 20. november 2019 blev

to personer anholdt og sigtet i sagen vedrørende undvigelsen. Begge blev efterfølgende

varetægtsfængslet. Derudover er den ovenfor nævnte

”fætter”

blevet anholdt i Tyskland,

og yderligere to medgerningsmænd er blevet anholdt i Spanien.

Sagen vedrørende undvigelsen er fortsat under efterforskning, idet der efter politiets opfat-

telse er flere medgerningsmænd på fri fod.

A blev anholdt i Spanien den 22. januar 2020.

2.2. Konklusion

På baggrund af kortlægningen af hændelsesforløbet kan det konkluderes, at der i forbin-

delse med anholdelsen, varetægtsfængslingen og den efterfølgende anbringelse af A på

retspsykiatrisk afdeling blev udvekslet oplysninger mellem myndighederne om, at A blev

vurderet flugt- og befrielsestruet, ligesom der blev udvekslet oplysninger om hans rolle i

bandemiljøet.

Kriminalforsorgen fandt dog under forløbet anledning til at indhente supplerende oplysnin-

ger fra Københavns Politi omkring sikkerheden, herunder undvigelsesrisiko og trusselsni-

veau. Oplysninger, som Københavns Politi leverede.

Med rettens kendelse af 7. november 2019 om, at A fortsat skulle surrogatanbringes på en

psykiatrisk afdeling, var A som udgangspunkt velanbragt på Psykiatrisygehus Slagelse,

Retspsykiatrisk Afdeling, der er et nyt sygehus med et sikkerhedsniveau i den øvre ende af

skalaen,

”mellem

sikkerhed”.

Alene Sikringsafdelingen i Slagelse har ”højeste sikkerheds-

niveau”.

En afdeling, som A ud fra gældende regler ikke var i målgruppen for, da de fleste

patienter på Sikringsafdelingen indlægges på et farlighedsdekret i henhold til psykiatrilo-

vens § 40 eller ved dom til anbringelse. Mentalundersøgelser af arrestanter gennemføres

kun på Sikringsafdelingen, hvis overlægen vurderer, at undersøgelse ikke på betryggende

vis kan ske på en Retspsykiatrisk afdeling. En vurdering, som Statsadvokaten forinden

overførsel skal tiltræde. Der henvises i den forbindelse til afsnit 3.4.

Forud for overførslen til Psykiatrisygehus Slagelse, blev A’s placering telefonisk drøftet

mellem Københavns Politi og sygehuset, og der blev i forlængelse heraf fremsendt en

Side 5

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 326: redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren

OFFENTLIGT

skriftlig resolution fra Statsadvokaten i København, hvoraf det bl.a. fremgik, hvad pågæl-

dende var fængslet for, og at han var flugttruet/befrielsestruet med tilknytning til bande-

miljøet.

Det bemærkes i den forbindelse, at der er enighed mellem myndighederne om, at det som

udgangspunkt er politiets ansvar at foretage en vurdering af sikkerheden omkring arrestan-

ter ved placering i psykiatrien, selvom der forudsættes en dialog mellem politi og modta-

gende sygehus, før en arrestant placeres på en retspsykiatrisk afdeling.

Politiet og anklagemyndigheden vurderede i forbindelse med grundlovsforhøret den 11.

oktober 2019, at der ikke var grundlag for at undergive A besøgs- og brevkontrol. Der

henvises i den forbindelse til afsnit 3.7 om reglerne for iværksættelse af hhv. besøgs- og

brevkontrol.

Efter retspraksis kan en arrestant som udgangspunkt kun pålægges besøgskontrol, hvis va-

retægtsfængslingen er begrundet i risikoen for, at den varetægtsfængslede kan skade efter-

forskningen af sagen. På baggrund af fængslingsgrundlaget for A, var der efter sædvanlig

praksis ikke grundlag for at iværksætte besøgskontrol.

Set i lyset af de foranstaltninger politiet selv iværksatte ved A’s ophold uden for kriminal-

forsorgens institutioner, findes det, at der ved anbringelsen på Psykiatrisygehus Slagelse

burde have været en nærmere dialog mellem politiet og sygehuset om, hvordan besøg til A

kunne afvikles på afdelingen, herunder hvorvidt der kunne være behov for eventuel politi-

mæssig bistand ved gennemførelse af besøg. Behovet understreges af, at overlægen på sy-

gehuset om formiddagen den 19. november 2019 rettede telefonisk henvendelse til såvel

politiet som anklagemyndigheden i Københavns Politi vedrørende placeringen af A. Selv

om hverken politiet eller anklagemyndigheden efter det oplyste opfattede henvendelsen

som en anmodning om iværksættelse af besøgskontrol eller lignende, gav henvendelsen et

indblik i de problemer, som A gav anledning til, og som burde have givet anledning til, at

Københavns Politi indgik i en mere konkret drøftelse med sygehuset.

Det bemærkes, at der med hjemmel i psykiatriloven og husordenen for Psykiatrisygehus

Slagelse er visse muligheder for under hensyn til bl.a. sikkerheden at regulere besøg, lige-

som besøgende kan visiteres, og medbragte genstande kan gennemses og eventuelt scannes.

Forløbet i sagen taler for, at mulighederne for at afskære besøg kunne være udnyttet i større

omfang, og at personale fra sygehusets Drifts- og Sikkerhedsafdeling kunne/burde være

tilkaldt med henblik på eventuel kontrol af såvel personer som medbragte genstande.

For så vidt angår behovet for varetægtsfængsling i surrogat kan det konstateres, at Køben-

havns Politi telefonisk den 19. november 2019 fik oplysninger fra psykiatrisk afdeling ved-

rørende placeringen af A.

Side 6

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 326: redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren

OFFENTLIGT

Københavns Politi havde i øvrigt den 7. november 2019 forsøgt at få ophævet surrogat-

fængslingen, men Københavns Byret afsagde kendelse om, at A fortsat skulle være vare-

tægtsfængslet i surrogat, idet de foreliggende oplysninger ikke var tilstrækkelige til at æn-

dre afgørelsen om anbringelse i surrogat.

Endelig kan det konkluderes, at der efter undvigelsen straks blev iværksat en omfattende

eftersøgning og efterforskning tilrettelagt ud fra flere scenarier, hvor risiko for flugt ud af

landet via fly eller landegrænser indgik, men uden omfattende kontrol ved Øresundsbroen

til Sverige eller grænsen til Tyskland, idet fokus især blev lagt på 5 køretøjer, som bl.a.

blev identificeret som flugtbiler via videoovervågning fra sygehuset. Det lykkedes således

for politiet at koble observatører på to af disse køretøjer, imens to andre køretøjer blev

fundet efterladt henholdsvis kl. 17.59 og kl. 18.55. Det femte og sidste køretøj viste sig

ikke at være relevant.

Henset hertil, samt til at en eventuelt intensiveret udrejsekontrol på alle grænseovergange

dels ville kræve et ganske betydeligt personaleforbrug, dels ville medføre væsentlige for-

styrrelser af samfærdslen, findes beslutningen om ikke at iværksætte yderligere tiltag ved

grænserne ud fra en politifaglig vurdering at være korrekt.

Den politimæssige indsats har på nuværende tidspunkt ført til flere anholdelser af medger-

ningsmænd til undvigelsen. A blev anholdt i Spanien den 22. januar 2020.

2.3. Læringspunkter

Som reaktion på den omhandlede flugt udsendte Rigspolitiet den 29. november 2019 føl-

gende retningslinjer til politikredsene:

”I lyset af hændelsen, hvor

[A]

den 19. november 2019 flygtede fra retspsykiatrisk afdeling

i Slagelse, skal Rigspolitiet hermed indskærpe over for politikredsene, at kredsene skal

være særlig opmærksomme på behovet for eventuelle sikkerhedsforanstaltninger i forbin-

delse med situationer, hvor bandemedlemmer mv. skal anbringes i varetægtssurrogat.

Rigspolitiet skal ligeledes anmode politikredsene om, at kredsene i forbindelse med så-

danne anbringelser af bandemedlemmer mv., af egen drift tager kontakt til det sted, hvor

den pågældende skal anbringes, med henblik på at drøfte sikkerheden omkring anbringel-

sen.”

Der er endvidere den 5. december 2019 afholdt møde med deltagelse af bl.a. rigspolitiche-

fen, rigsadvokaten, direktøren for kriminalforsorgen samt repræsentanter for Region Sjæl-

land og Danske Regioner. På mødet blev der drøftet en række mulige tiltag i forhold til

håndteringen af bandemedlemmer mv., som i forbindelse med en straffesag optræder på en

måde, der peger i retning af, at der er behov for psykiatrisk behandling.

Side 7

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 326: redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren

OFFENTLIGT

På den baggrund blev det aftalt, at man på nuværende tidspunkt arbejder videre med føl-

gende tre spor:

1. Det skal i et tæt samarbejde mellem politiet, anklagemyndigheden, kriminalforsorgen og

psykiatrien sikres, at der sker en grundig visitation af bandemedlemmer, som i forbindelse

med en straffesag optræder påfaldende. Danske Regioner vil bl.a. undersøge, om der er

mulighed for, at regionerne stiller psykiatrisk bistand til rådighed for politiet og anklage-

myndigheden, således at der, f.eks. i forbindelse med en varetægtsfængsling, er mulighed

for at tilkalde en psykiater i stedet for en almindelig praktiserende læge. En psykiater vil

have bedre forudsætninger for at vurdere, om der i det konkrete tilfælde er behov for psy-

kiatrisk behandling.

En sådan ordning vil give domstolene et bedre grundlag for at vurdere, hvorvidt der f.eks.

er et egentligt behov for at varetægtsfængsle den pågældende i surrogat på en retspsykia-

trisk afdeling, og vil være med til at sikre, at bandemedlemmer mv., som foregiver at have

symptomer på psykiske lidelser, ikke bliver placeret i psykiatrien.

2. Der skal være en bedre dialog mellem politiet og regionerne i forbindelse med surrogat-

varetægtsfængsling af bandemedlemmer mv. i retspsykiatrien, jf. Rigspolitiets retningslin-

jer udsendt den 29. november 2019.

Det bemærkes i øvrigt, at Psykiatrisygehus Slagelse, Retspsykiatriske Afdeling, efter fan-

geflugten har valgt at indgå en aftale med et sikkerhedsfirma, som også anvendes på Sik-

ringsafdelingen, ligesom der indføres en række administrative regler, som giver mulighed

for at begrænse patienternes adgang til besøg.

3. Det skal sikres, at der er en løbende dialog mellem anklagemyndigheden og regionerne

i situationer, hvor et bandemedlem mv. er blevet varetægtsfængslet i surrogat på en rets-

psykiatrisk afdeling, og hvor det sundhedsfaglige personale på afdelingen efterfølgende

vurderer, at der ikke er et psykiatrisk behandlingsbehov.

I sådanne situationer skal den retspsykiatriske afdeling have mulighed for direkte at kon-

takte den lokale anklagemyndighed, således at det pågældende bandemedlem mv. kan blive

fremstillet for domstolene med henblik på varetægtsfængsling i et arresthus eller en arrest-

afdeling i et fængsel. En tilbageførsel bør således ikke afvente en kommende fristforlæn-

gelse, men skal fremmes hurtigst muligt.

Der er i den forbindelse udsendt en e-mail til alle politidirektører, chefanklagere og chef-

politiinspektører den 10. januar 2020 herom, ligesom det ovenfor anførte vil blive indføjet

i Rigsadvokatmeddelelsen.

Med henblik på udarbejdelse af den ønskede handlingsplan for at imødegå udfordringer

med fangeflugter, har Rigspolitiet etableret en styregruppe med deltagelse af Rigspolitiet,

Rigsadvokaten, Direktoratet for Kriminalforsorgen og Danske Regioner. Indledningsvis er

Side 8

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 326: redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren

OFFENTLIGT

der iværksat en analyse af de seneste års fangeflugter. Ved udarbejdelse af handlingsplanen

vil styregruppen tage udgangspunkt i denne analyse, ligesom redegørelsen udarbejdet i

fortsættelse af fangeflugten fra Vestre Fængsel samt nærværende redegørelse vil indgå.

Nærværende redegørelse har således afdækket, at der er behov for at skabe en stærkere

kobling mellem den vurdering politiet foretager i forhold til transport af arrestanten og po-

litiets øvrige sikkerhedstiltag omkring arrestanten, særligt når anbringelse sker uden for

kriminalforsorgens institutioner.

Derudover bør behovet for et landsdækkende koncept for udveksling af oplysninger, her-

under ikke mindst sikkerhedsoplysninger, mellem politi, anklagemyndighed, kriminalfor-

sorgen og de psykiatriske afdelinger undersøges nærmere. Som led heri bør mulighederne

for at fastsætte fælles kriterier for vurderingen af, hvornår en person må anses for undvi-

gelsestruet, undersøges nærmere, således at der sikres en ensartet håndtering på tværs af

myndighederne.

Endelig bør det undersøges nærmere, om der i såvel varetægtsbekendtgørelsen som psyki-

atriloven kan indføres bestemmelser rettet mod banderelaterede arrestanter i lighed med

reglerne i straffuldbyrdelsesloven.

Side 9

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 326: redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren

OFFENTLIGT

3. Regler og procedurer

3.1. Politiets sikkerhedsvurdering

Politiet foretager i alle sager, hvor en anholdt skal fremstilles med begæring om varetægts-

fængsling, en vurdering af den pågældendes undvigelsesrisiko, farlighed og trusselsniveau

i forbindelse med transport. Dette udgør politiets sikkerhedsvurdering.

Politiets sikkerhedsvurdering skal danne grundlag for politiets sikkerhedsmæssige håndte-

ring af arrestanten i forbindelse med bl.a. transporter og retsmøder. Politiets sikkerheds-

vurdering indgår endvidere i kriminalforsorgens afgørelse om placering i fængsler, arrest-

huse, ungdomsinstitutioner, eller ved udmøntning af en kendelse fra retten om surrogatan-

bringelse i psykiatriske institutioner, ligesom politiets sikkerhedsvurdering indgår i krimi-

nalforsorgens efterfølgende interne sikkerhedsvurdering af arrestanten.

I forbindelse med udarbejdelsen af sikkerhedsvurderingen skal der bl.a. lægges vægt på

tidligere domme, verserende sager, politiets kendskab til arrestanten samt den konkrete

sags karakter, herunder anholdtes adfærd før, under og efter gerningen,

Såfremt den endelige sikkerhedsvurdering afhænger af en tilbagemelding fra PET eller po-

litiets operative

analyseenhed, EAE/EAS, angives ”muligvis farlig/undvigelsestruet” på

følgeseddel til arresten, og politiet skal orientere kriminalforsorgen, så snart oplysningerne

foreligger.

Politiet har desuden ansvaret for, at sikkerhedsvurderingen løbende opdateres i perioden

fra anholdelse frem til overgang til eventuel afsoning af dom. Sikkerhedsvurderinger do-

kumenteres i politiets systemer.

Trusselsvurderingen i forhold til transport skal dokumenteres i arrestantens stamdata i po-

litiets arrestanttransportsystem, som anvendes til bestilling og registrering af transporter.

Trusselsvurderingen skal endvidere dokumenteres på følgesedlen til arresten under feltet

”uddybende bemærkninger”.

Fra den 1. januar 2019 har Kriminalforsorgen gradvist frem til den 1. juni 2019 overtaget

størstedelen af politiets arrestanttransporter, herunder bevogtning af arrestanter under rets-

møder. Anholdte, der skal fremstilles i grundlovsforhør, er ikke omfattet og skal derfor

fortsat tranporteres af politiet.

I forbindelse med overdragelsen af transportopgaven har kriminalforsorgen oprettet en ny

Institution for Transport- og Bevogtning, ligesom der er udarbejdet en fælles national sam-

arbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen og Rigspolitiet.

Side 10

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 326: redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren

OFFENTLIGT

Rigspolitiet har samtidig med udarbejdelsen af den nye samarbejdsaftale opdateret koncep-

tet vedrørende trusselsvurdering og kategorisering i henhold til dansk politis sikringskon-

cept BN116, som er politiets overordnede koncept for sikkerhedsvurderinger i forhold til

blandt andet bevogtning og sikkerhedstransporter. Politiets trusselsvurdering af den enkelte

arrestant vil være afgørende for, om en given transport skal varetages af kriminalforsorgen

eller politiet.

Af den vejledning, der hører til aftalen, fremgår det, at der ved trusselsvurderingen skal

tages udgangspunkt i, om der indgår en risiko for en udefrakommende trussel mod den

enkelte varetægtsarrestant og/eller mod transporten. Trusselsvurderingen er trindelt i 4 ni-

veauer, hvor grøn angiver laveste niveau, hvor der ingen trussel er. Herefter er niveauerne

stigende fra gul, orange til rød. Det fremgår af vejledningen, at kriminalforsorgen varetager

alle transporter, der er kategoriseret som grøn, og at politiet varetager alle transporter, der

er kategoriseret som gul, orange eller rød.

Om trusselsniveauerne i forbindelse med transport fremgår følgende:

Sikkerhedsklasse grøn: Der vurderes ikke at være nogen udefrakommende trussel mod

transporten eller varetægtsarrestanten. Transporten kan som udgangspunkt varetages af kri-

minalforsorgen.

Sikkerhedsklasse gul: Der vurderes ikke at være en særlig risiko for en udefrakommende

trussel, men arrestantens position i kriminel sammenhæng kan give anledning til spontant

forsøg på overgreb på arrestanten. Parametre for vurderingen kan være; arrestantens til-

hørsforhold, f.eks. rocker eller bandemedlem eller sagen har stor offentlig bevågenhed

(større pædofilisag, drabssag, narkosag eller lign.).

Sikkerhedsklasse orange: Der er kvalificeret informationer eller nærliggende risiko for, at

personer udefra vil iværksætte en befrielses- eller angrebsaktion mod varetægtsarrestanten.

Transporten forudsætter et særligt sikkerhedssetup, der skal godkendes på operationelt le-

derniveau.

Sikkerhedsklasse rød: Varetægtsarrestanten vurderes at være stærkt flugt- eller sikkerheds-

truet. Det kan være personer sigtet for terrorisme, drab eller lignende alvorlig kriminalitet,

eller personer med baggrund i rocker/bandemiljøet der har valgt at samarbejde med politiet.

Det forventes, at langt størstedelen af alle transporter vil blive kategoriseret på grønt trus-

selsniveau, samt at transporter, der tidligere blev kategoriseret på gult trusselsniveau, i de

fleste tilfælde fremadrettet vil kunne kategoriseres på grønt trusselsniveau. Det skyldes, at

vurdering og kategorisering primært tager udgangspunkt i, om der indgår en risiko for en

udefrakommende trussel mod den enkelte arrestant og/eller mod transporten. Ved vurde-

ringen er det således udgangspunktet, at kriminalforsorgens personale kan håndtere de

praktiske aspekter ved en arrestanttransport, herunder de udfordringer, som den enkelte

arrestant giver anledning til eksempelvis voldelig adfærd.

Er der derimod risiko for en udefrakommende trussel, er det politiet, der har mulighed for

og hjemmel til at planlægge efter og imødegå en sådan trussel.

Side 11

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 326: redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren

OFFENTLIGT

3.2. Direktoratet for Kriminalforsorgens sikkerhedsvurdering

Kriminalforsorgens sikkerhedsvurderinger af anholdte og arrestanter tager udgangspunkt i

et regelsæt udsendt fra Direktoratet til kriminalforsorgens områder og institutioner den 30.

juni 2016. Regelsættet blev udsendt og er implementeret med henblik på at understøtte

korrekt sikkerhedsmæssig håndtering af anholdte og arrestanter, herunder for at foretage

en målrettet placering af arrestanter, så disse kan håndteres under forhold, der er afstemt

det konkrete sikkerhedsbehov. På det grundlag er det yderligere muligt at iværksætte kon-

krete sikkerhedstiltag, hvis sikkerhedsvurderingen nødvendiggør dette. I den forbindelse

bemærkes, at en anholdt eller arrestant med banderelationer som udgangspunkt vil blive

placeret i et arresthus med forhøjet sikkerhed. Ordningen er således etableret med henblik

på at imødegå sikkerhedsmæssige udfordringer relateret til den enkelte indsatte.

I henhold til vejledningen om sikkerhedsvurderinger skal der ved indsættelsen af anholdte

og arrestanter foretages en sikkerhedsmæssig vurdering af adskillige risikofaktorer vedrø-

rende blandt andet farlighed, undvigelsesrisiko og risiko for ulovlig kommunikation. I den

forbindelse indgår særligt oplysninger vedrørende banderelationer, voldelig ekstremisme,

samt det forhold at arrestanten måtte være sigtet eller dømt for bestemmelser relateret til

terror.

Sikkerhedsvurderingen baseres på oplysninger fra politiet, følgesedlen, tidligere kendskab

til indsatte mv., herunder oplysning om, at pågældende ikke er underlagt restriktioner i

form af brev- og besøgskontrol mv.

Konkret foretages sikkerhedsvurderingen ved udfyldelse af et skema, hvor der tages stilling

til, om de enkelte risikofaktorer foreligger, eller om det ikke kan vurderes. I forhold til

undvigelsesrisikoen

skal der tages stilling til, om der foreligger en ”særlig undvigelsesri-

siko”. Baggrunden for, at undvigelsesrisikoen skal være ”særlig” er, at det som udgangs-

punkt må antages, at der foreligger en undvigelsesrisiko for indsatte i kriminalforsorgens

institutioner,

Sikkerhedsvurderingen resulterer i en sikkerhedsklassificering af den enkelte indsatte, hvor

denne kan klassificeres i sikkerhedsklasse 1

–

4 (rød, orange, gul og grøn). Hvis der fore-

ligger helt særlige forhold, vil det endvidere baseret på sikkerhedsvurderingen være muligt

at iværksætte en yderligere skærpet sikkerhedsprocedure, hvor arrestanten undergives

endnu mere skærpede forhold med hyppigere visitationer og skærpet sikkerhed.

Til understøttelse af de individuelle sikkerhedsvurderinger har kriminalforsorgen foretaget

en sikkerhedsklassificering af blandt andet varetægtskapaciteten, således at visse arrester

mv. har fået styrket sikkerheden med f.eks. yderligere sikkerhedsteknik. De individuelle

sikkerhedsvurderinger anvendes således til at sikre et match mellem de individuelle behov

og det relevante sikkerhedsregime i institutionen.

Side 12

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 326: redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren

OFFENTLIGT

Om de konkrete forhold vedrørende sikkerhedsregimerne kan følgende oplyses

Sikkerhedsklasse 1 (rød): Særligt skærpet regime med høj grad af fysisk/teknisk sikkerhed

og høj personalebemanding. Særlige kriterier skal være opfyldt for at kunne placeres på en

afdeling. Antallet af indsatte i denne kategori er meget begrænset.

Sikkerhedsklasse 2 (orange): Særlige pladser målrettet større institutioner, der er sikret sær-

ligt mod ulovlig kommunikation, og hvor der grundet institutionens størrelse er et større

personaleberedskab. Negativt stærke afdelinger og fokusafdelinger, hvor adfærd eller rela-

tioner til rocker/bandegrupperinger er afgørende for placeringen.

Sikkerhedsklasse 3 (gul): Almindelige fællesskabs- og specialafdelinger i lukkede fængsler

og arresthuse. Størrelsen af institutionerne, den fysiske og tekniske sikkerhed samt perso-

naleressourcerne varierer inden for kategorien.

Sikkerhedsklasse 4 (grøn): Almindelige åbne fængselsafdelinger.

Arrestanter placeres efter en konkret sikkerhedsvurdering og som minimum i sikkerheds-

klasse 3.

3.3. Følgesedler til arresten

Det følger af cirkulæreskrivelse nr. 11175 af 26. marts 1980 om underretning til varetægts-

fængslet (arresthuset), at kommunikation mellem politi og arresthusene samt Købehavns

Fængsler om personlige oplysninger, sikkerhedsniveau mv. før og efter fremstilling i

grundlovsforhør skal sikres via en følgeseddel, som overdrages fra politi til arresthuset i

forbindelse med grundlovsforhør, fristforlængelser og dom.

Blanketten ”følgeseddel” dannes på sagen i politiets sagsstyringssystem, POLSAS, hvor

sagsbehandleren udfylder den øverste del af blanketten vedrørende personoplysninger, sær-

ligt om anholdte

–

sygdom, skader eller lignende samt tidspunkt for anholdelse. Hvis an-

holdte er i sag med andre, skal sidde isoleret frem til fremstillingen eller lignende anføres

det på blanketten. Derudover skal politiet anføre oplysninger om farlighed og unddragel-

sesrisiko. Anklageren påfører efter fremstillingen oplysninger om fængslingsgrundlaget,

herunder om der er afsagt kendelse om isolation, varetægt i surrogat eller lignende. Derud-

over skal anklageren angive, om der skal iværksættes besøgs- og brevkontrol.

Politiets og anklagemyndighedens oplysninger på følgesedlen er en del af den sikkerheds-

vurdering politiet foretager i forhold til varetægtsarrestanter. Oplysninger på følgeseddel

indgår i øvrigt i kriminalforsorgens sikkerhedsvurdering af den indsatte, herunder i vurde-

ringen af hvilke generelle og konkrete sikkerhedsforanstaltninger den indsattes skal hånd-

teres efter.

Politi og Kriminalforsorgen inddeler sikkerhedsniveauer i rød, orange, gul og grøn, men sikkerhedsvurde-

ringerne kan ikke sammenlignes.

Side 13

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 326: redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren

OFFENTLIGT

Den nugældende følgeseddel er i forlængelse af opfølgningsarbejdet efter undvigelsen fra

Vestre Fængsel den 1. august 2018 revideret. Ny følgeseddel er således implementeret den

15. januar 2020 sammen med bl.a. et nyt actioncard om politiets sikkerhedsvurderinger i

forhold til anholdte/frihedsberøvede og varetægtsarrestanter, herunder også surrogatfængs-

lede.

Følgesedlen anvendes i øvrigt alene i samarbejdet mellem politi og kriminalforsorgen. Ved

eventuel varetægtsfængsling i surrogat sker udveksling af relevante oplysninger efter aftale

med modtagende afdeling, og inden overførsel af arrestanten finder sted.

I Region Hovedstaden skal psykiatriens centrale visitation ifølge bilag 2 til samarbejdsaf-

tale af 15. marts 2018 mellem Kriminalforsorgen Hovedstaden, Nordsjællands Politi, Kø-

benhavns Politi, Københavns Vestegns Politi og Region Hovedstadens Psykiatri, modtage

følgende oplysninger, før en psykiatrisk arrestant/patient kan modtages:



Udskrift af dombog med oplysninger om sigtelser, retskendelse om varetægtssur-

rogat, mentalundersøgelse under indlæggelse eller andet

Evt. uddybende oplysninger om grundlaget for retskendelse om varetægtssurrogat

på psykiatrisk afdeling

Oplysning om den indsatte samtykker til overførsel

Kopi af psykiatrisk tilsyn fra fængslet

Kopi af almen lægejournal, herunder oplysninger om medicin og evt. rusmiddel-

misbrug

Oplysning om særlige restriktioner, for eksempel besøgs- og brevkontrol

Oplysning om flugtrisiko, udadreagerende eller selvskadende adfærd

Stamdata fra Kriminalforsorgen

Kontakt oplysninger til politi/anklagemyndigheden

Psykiatrisygehus Slagelse, Retspsykiatrisk Afdeling, har ikke en tilsvarende vejledning el-

ler øvrige retningslinjer for udveksling af oplysninger, men beder politiet om relevante op-

lysninger, før en arrestant modtages. Der anvendes i den forbindelse en generel checkliste

for indlæggelser.

3.4. Varetægtsfængsling uden for arresthus

Er betingelserne for anvendelse af varetægtsfængsling til stede, men varetægtsfængslin-

gens øjemed kan opnås ved mindre indgribende foranstaltninger, kan retten træffe afgørelse

herom, jf. retsplejelovens § 765, stk. 1. Det kræver dog, at sigtede samtykker heri.

Side 14

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 326: redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren

OFFENTLIGT

Det følger videre af retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 3 og 4, at retten bl.a. kan bestemme,

at sigtede skal tage ophold i egnet hjem eller institution (nr. 3), eller at sigtede skal under-

give sig psykiatrisk behandling eller afvænningsbehandling for misbrug af alkohol, narko-

tika eller lignende, om fornødent på hospital eller særlig institution (nr. 4).

En varetægtsarrestant kan endvidere efter retsplejelovens § 777 anbringes i en anstalt for

personer, der udstår fængselsstraf eller forvaring, eller i hospital mv., jf. straffelovens §§

68 og 69. Betingelserne for overførsel til hospital eller anden institution er, at den pågæl-

dende selv, anklagemyndigheden og hospitalet/institutionen samtykker heri.

Hvis helbredsmæssige hensyn eller hensynet til andres sikkerhed gør det påkrævet, kan

retten dog undtagelsesvis godkende en anbringelse uden arrestantens samtykke, jf. retsple-

jelovens § 777, 2. pkt.

Ifølge Rigsadvokatmeddelelsen kan en overførsel i medfør af retsplejelovens § 777 komme

på tale, hvor der under en varetægtsfængsling fremkommer oplysninger om, at sigtede er

psykisk syg eller mentalt retarderet og derfor bør opholde sig på psykiatrisk afdeling, insti-

tution for personer med vidtgående psykiske handicap eller anden egnet institution i stedet

for arresthus.

Det følger af den kommenterede retsplejelov, 10. udgave, noten til § 777, at overførsel må

forudsætte, at der hersker rimelig klarhed om, hvilken fuldbyrdelsesinstitution der vil

komme på tale i tilfælde af domfældelse. Det er ikke en udtrykkelig betingelse, at der fo-

religger hel eller delvis tilståelse fra arrestanten.

Det fremgår endvidere af Rigsadvokatmeddelelsen, at arrestanter i medfør af retsplejelo-

vens § 777 på grund af farlighed eller svær flugtfare kan anbringes på Sikringsafdelingen

ved Psykiatrihospitalet i Slagelse, jf. punkt 2 i Regulativ af 1. juni 1994 for sikringsafde-

lingen.

Det fremgår også af Rigsadvokatmeddelelsen og Region Sjællands hjemmeside om psyki-

atrien, at varetægtsfængslede efter kendelse kan modtages til hospitalsmæssig mentalob-

servation i henhold til retsplejelovens § 809, stk. 2. Mentalundersøgelser af arrestanter gen-

nemføres kun på Sikringsafdelingen, hvis overlægen vurderer, at undersøgelse ikke på be-

tryggende vis kan ske på en Retspsykiatrisk afdeling. En vurdering, som Statsadvokaten

forinden overførsel skal tiltræde.

Ifølge Region Sjælland

indlægges de fleste patienter på Sikringsafdelingen på et farlig-

hedsdekret i henhold til psykiatrilovens § 40 eller ved dom til anbringelse. Betingelsen for

afsigelse af farlighedsdekret er, at patienten er sindssyg og vedvarende udsætter andres liv

for fare.

RegionSjælland.dk,

Side 15

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 326: redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren

OFFENTLIGT

3.5. Fordeling af retspsykiatriske patienter

Det følger af bekendtgørelse nr. 657 af 28. juni 2019 om ret til sygehusbehandling § 18,

stk. 1, nr. 5, at regionsrådene har pligt til på deres psykiatriske sygehus eller sygehusafde-

linger at modtage varetægtsarrestanter, der i medfør af retsplejelovens § 765 eller § 777

skal undergives psykiatrisk behandling. Efter samme bekendtgørelses § 18, stk. 2, kan stats-

advokaten bestemme, at retspsykiatriske patienter skal anbringes eller behandles på et nær-

mere bestemt sygehus eller sygehusafdeling uden for bopælsregionen, når retssikkerheden

eller andre særlige hensyn, herunder hensynet til forurettede, taler herfor.

I Region Hovedstaden står Den Centrale Visitation for anvisning af pladser til arrestanter,

der skal placeres på psykiatrisk sygehus eller afdeling. Det følger således af bilag 2, visita-

tionsvejledning, i samarbejdsaftale af 15. marts 2018 indgået mellem Kriminalforsorgen

Hovedstaden, Nordsjællands Politi, Københavns Politi, Københavns Vestegns Politi og Re-

gion Hovedstadens Psykiatri, at indsatte personer, der har behov for ikke-akut indlæggelse

i Region Hovedstadens psykiatri henvises via psykiatriens centralvisitation.

Den centrale visitation videresender henvisningen til den fagspecifikke visitation, som her-

efter kan visitere indlæggelse på almen psykiatrisk afdeling eller retspsykiatrisk regions-

funktion. Kriterier for visitation til retspsykiatrisk funktion er især oplysninger om person-

farlig adfærd, herunder kriminalitetens art, flugtrisiko samt besøgs- og brevkontrol. Ind-

satte der visiteres til indlæggelse på retspsykiatrisk funktion henvises til den sub-akutte

funktion på Psykiatrisk Center Glostrup. Retspsykiatrisk visitation orienterer henvisende

instans om visitationsudfaldet og holder løbende kontakt, indtil patienten er overflyttet.

Ventetid på overførsel kan ifølge visitationsvejledningen forekomme.

Det følger endvidere af samarbejdsaftalen af 15. marts 2018, at der med henblik på at styrke

samarbejdet mellem myndighederne afholdes årlige kontaktmøder på direktørniveau, hvor

generelle emner af betydning for samarbejdet om retslige patienter drøftes. Derudover af-

holdes der årlige møder i koordinationsgruppen, hvor en ledelsesrepræsentant fra Statsad-

vokaten i København, lægelig direktør fra Region Hovedstadens Psykiatri, en repræsentant

fra Kommunernes Kontaktråd i Region Hovedstaden samt repræsentanter fra de tre politi-

kredse deltager. I koordinationsgruppen drøftes aktuelle problemstillinger, herunder også

eventuel pladsmangel.

Der er også indgået en samarbejdsaftale om retslige patienter mellem Region Sjælland,

kriminalforsorgen og politiet. Samarbejdsaftalen, som blev indgået den 21. september

2015, indeholder dog ikke nærmere oplysninger om fordeling af retspsykiatriske patienter.

Ifølge Region Sjælland fordeles arrestanter, der skal placeres på en retspsykiatrisk afdeling,

af visiterende overlæge. Fordelingen sker på baggrund af politiets sikkerhedsvurdering af

arrestanten, eventuel besøgs- og brevkontrol sammenholdt med en indledende vurdering af

de lægelige oplysninger om arrestanten.

Side 16

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 326: redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren

OFFENTLIGT

3.6. Psykiatrisygehus Slagelse, Retspsykiatrien

–

indretning og sikkerhed

Sikkerhed i psykiatrien opdeles i tre aspekter

–

fysiske rammer, procedurer omkring sik-

kerhed og relationer mellem patient og personale

. Derudover opererer man med forskellige

sikkerhedsniveauer, hvor Sikringsafdelingen i Slagelse, der er en del af Psykiatrisygehus

Slagelse, har det højeste sikkerhedsniveauer. Sikringsafdelingen har landsfunktion og skal

udadtil yde fængselsmæssig sikkerhed og indadtil fungere som et psykiatrisk hospital og

varetage behandlingen af bl.a. varetægtsarrestanter, der er indlagt til mentalundersøgelse

og/eller behandling.

Retspsykiatriske afdelinger har, hvad der svarer til mellem sikkerhedsniveau, men sikker-

hedsniveauet på afdelingerne kan variere, alt efter den bygningsmæssige indretning, typen

af døre og vinduer, hegn samt sikkerhedsprocedurer. Almindelige lukkede psykiatriske

sengeafsnit har som udgangspunkt et lavere sikkerhedsniveau end retspsykiatriske afdelin-

ger.

Psykiatrisygehuset i Slagelse, som blev taget i brug i 2015, har 97 almenpsykiatriske sen-

geplader, 50 retspsykiatriske sengepladser og 30 pladser i den særlige sikringsafdeling. Be-

handlings- og sengeafsnittene er placeret i en række sammenhængende længer i én etage,

der alle er grupperet om en fem-etagers centerbygning indeholdende indgangs- og akutom-

råde, ambulante funktioner, kontorområder, kantine mv. I længen, hvor retspsykiatrien er

placeret, er der fra hvert sengeafsnit udgang til indhegnede udearealer. Sportsgård, helse-

faciliteter mv. tilgås derimod via et aflåst fælles gangareal og alene sammen med personale.

Adgang til behandlings- og sengeafsnittene sker via en særlig indgang med sluse ca. 100

meter fra hovedindgangsområdet. Indgangsdøren er aflåst og kan kun åbnes af personale

med adgangskort med kode til området. Sluseområdet er videoovervåget og udstyret med

såvel karmscanner som scanner til genstande. Derudover er der aflåste skabe til jakker,

telefoner og lignende, som ikke må medtages til selve afdelingen. Læger og sygeplejersker

er ikke uddannet til at betjene scanningsudstyret, hvorfor kontrol af personer og/eller gen-

stande kræver aftale eller tilkald af personale fra sygehusets Drifts- og Sikkerhedsafdeling.

Fra sluseområdet kan personale med adgangskort med kode til området låse døren op til et

fælles gangareal, som fører ned til de enkelte sengeafsnit. Adgang til de enkelte afsnit kræ-

ver, at personale med rette adgangskort åbner indgangsdøren. Sengeafsnittene er indrettet

med en forgang med kontor, besøgslokale og vaskemaskinefaciliteter, derfra kan personalet

låse op ind til selve sengeafsnittet. Adgang til sengeafsnittene kræver således, at man pas-

serer 4 aflåste døre.

Region Hovedstadens Psykiatri, Retspykiatrisk rapport (marts 2008)

Side 17

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 326: redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren

OFFENTLIGT

3.7. Retsplejelovens regler om besøgs- og brevkontrol

Det følger af retsplejelovens § 770, at en varetægtsarrestant alene er undergivet de ind-

skrænkninger, som er nødvendige til sikring af varetægtsfængslingens øjemed eller opret-

holdelse af orden og sikkerhed i varetægtsfængslet.

Det følger af retsplejelovens § 771, stk. 1, at en varetægtsarrestant kan modtage besøg i det

omfang, opretholdelse af orden og sikkerhed i varetægtsfængslet tillader det. Politiet kan

af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed modsætte sig, at varetægtsarrestanten modta-

ger besøg, eller forlange, at besøg finder sted under kontrol.

Derudover følger det af retsplejelovens § 772, stk. 1, at en varetægtsarrestant har ret til at

modtage og afsende breve. Politiet kan gennemse brevene inden modtagelsen eller afsen-

delsen. Politiet skal snarest muligt udlevere eller sende brevene, medmindre indholdet vil

kunne være til skade for efterforskningen eller opretholdelse af orden og sikkerhed i vare-

tægtsfængslet.

I forbindelse med varetægtssurrogat af frihedsberøvende karakter i medfør af retsplejelo-

vens § 765, stk. 2, nr. 3 og 4, kan politiet træffe bestemmelse om besøgs- og brevkontrol i

medfør af en analogi af retsplejelovens § 771 og 772, jf. U1999.933Ø.

Det fremgår af Rigsadvokatmeddelelsen om brev- og besøgskontrol, at anklagemyndighe-

den

–

efter drøftelse med politiet

–

forud for fremstilling i grundlovsforhør skal vurdere,

om arrestanten skal være undergivet brev- og besøgskontrol, jf. retsplejelovens § 771 og §

772, under en eventuel varetægtsfængsling. Besøgskontrol skal kun anvendes, hvis ankla-

gemyndigheden vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed

mv. Brevkontrol skal kun anvendes, hvis anklagemyndigheden vurderer, at det er nødven-

digt af hensyn til efterforskningen eller opretholdelse af orden og sikkerhed i varetægts-

fængslet.

Ifølge den kommenterede retsplejelov, 10. udgave, noten til § 771, stk. 1, vil varetægts-

fængslingens øjemed som udgangspunkt kun være til hinder for (ukontrolleret) besøg, hvis

fængslingen er begrundet i påvirkningsrisiko efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3.

Det følger ligeledes af Straffeprocessen, 3. udgave, side 600, at henvisningen til varetægts-

fængslingens øjemed indebærer, at der normalt kun kan iværksættes besøgskontrol, hvis

der er fængslet efter § 762, stk. 1, nr. 3, jf. U 1992.905 V, hvor retten anførte, at varetægts-

fængslingens øjemed ikke fandtes at afskære arrestanten fra at modtage besøg, idet fængs-

lingen alene var sket i medfør af § 762, stk. 2, nr. 1.

Det fremgår desuden af Rigsadvokatmeddelelsen, at anklagemyndigheden også i sager om

udlevering skal vurdere, om arrestanten under fængsling skal være undergivet særlige for-

anstaltninger, herunder brev- og besøgskontrol, jf. retsplejelovens §§ 771-772. I sager om

udlevering kan brev- og besøgskontrol være relevant, når der foreligger oplysninger om en

Side 18

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 326: redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren

OFFENTLIGT

særlig øget flugtrisiko eller særlige grunde til at antage, at anholdte vil påvirke efterforsk-

ningen af sagen. Afsnittet blev tilføjet meddelelsen efter undvigelsen fra Vestre Fængsel i

august 2018, og retter sig særligt mod udleveringssager, hvor de danske myndigheder er

særligt afhængige af oplysninger modtaget fra det land, der har begæret den pågældende

udleveret.

Anklagemyndigheden skal i perioden fra grundlovsforhøret og frem til dom i 1. instans

–

efter drøftelse med politiet

–

løbende og af egen drift konkret vurdere, om det af hensyn til

varetægtsfængslingens øjemed mv. fortsat er nødvendigt, at arrestanten er undergivet brev-

og besøgskontrol, jf. retsplejelovens §§ 771-772.

Hvis der ikke er grundlag for at ophæve brev- og besøgskontrol, skal det overvejes, om

kontrollen i stedet kan ophæves delvist, f.eks. for arrestantens nærmeste familie, herunder

mindreårige børn.

I vurderingen af, om brev- og besøgskontrol kan ophæves (delvist), skal bl.a. indgå oplys-

ninger om, hvorvidt sagen er færdigefterforsket, om sagens afgørende vidner er afhørt (evt.

indenretligt), eller om sagens vidner alene er polititjenestemænd. Behovet for brev- og be-

søgskontrol kan således ændre sig i forbindelse med, at sagen (færdig)efterforskes.

3.8. Besøg til arrestanter i fængsler og arresthuse

Besøg til arrestanter i fængsler og arresthuse med besøgs- og brevkontrol efter retsplejelo-

vens § 771 og § 772 varetages af politiet efter reglerne i varetægtsbekendtgørelsen, dog

foretages den sikkerhedsmæssige adgangskontrol af kriminalforsorgen.

Besøg kræver, at den besøgende indhenter en forudgående tilladelse, herunder meddeler

samtykke til, at der kan indhentes nærmere oplysninger om ansøgeren i Det Centrale Kri-

minalregister, jf. varetægtsbekendtgørelsens 47, stk., 1, jf. stk. 3. Besøg gennemføres efter

reglerne i varetægtsbekendtgørelsen §§ 50-52, hvorefter der kan stilles krav om fremvis-

ning af billedlegitimation samt undersøgelse af såvel den besøgende som medbragte gen-

stande.

Det følger af § retsplejelovens § 771, stk. 1, at politiet af hensyn til varetægtsfængslingens

øjemed kan modsætte sig, at varetægtsarrestanten modtager besøg eller forlange at besøg

finder sted under kontrol, jf. varetægtsbekendtgørelsens § 42. Afgørelsen, om en arrestant

kan modtage besøg, herunder kontrolleret besøg, beror på en konkret vurdering. Nægter

politiet besøg, skal arrestanten underrettes herom, medmindre en dommer af hensyn til ef-

terforskningen træffer anden bestemmelse. Varetægtsarrestanten kan kræve, at politiets af-

slag på besøg forelægges for retten til afgørelse.

Side 19

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 326: redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren

OFFENTLIGT

Besøg til arrestanter uden besøgs- og brevkontrol varetages af kriminalforsorgen, som i

medfør af varetægtsbekendtgørelsens § 43 kan forbyde besøg af bestemte personer, hvis

dette i enkelte tilfælde findes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige grunde. Det

følger således af varetægtsvejledningens kapitel 21, punkt 122, at der skal foretages en

konkret vurdering af, om tilladelse til besøg i det enkelte tilfælde skal nægtes. I denne vur-

dering skal alle relevante omstændigheder, som taler for eller imod at meddele besøgstilla-

delse indgå, og afgørelsen skal træffes efter en konkret afvejning af omstændighederne i

den enkelte sag.

Straffuldbyrdelseslovens § 51

indeholder en bestemmelse, hvorefter ”

personer indsat til

afsoning af fængselsstraf mv., og som skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer,

som er aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt med en anden gruppe af personer,

hvorunder der er anvendt skydevåben, øvrige våben eller eksplosivstoffer, af sikkerheds-

og ordensmæssige vil kunne afskæres fra besøg af personer med tilknytning til den pågæl-

dende gruppe.”

En tilsvarende adgang til at afskære besøg til varetægtsarrestanter findes

ikke.

Kriminalforsorgen kan således ikke ved afslag på besøg til en varetægtsarrestant, som et

bærende moment lægge vægt på, at arrestanten og den besøgende tilhører en gruppering,

som er i konflikt, medmindre dette efter en konkret vurdering i den pågældende sag kan

begrundes med hensynet til orden eller sikkerhed.

Straffuldbyrdelseslovens § 53 indeholder endvidere en bestemmelse, hvorefter

”besøg

til

en indsat, som af politiet skønnes at indtage en ledende eller koordinerende rolle i en

gruppe personer, som tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, skal overvå-

ges af personalet i institutionen, medmindre det er åbenbart, at det ikke er nødvendigt af

ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller hensyn til at forebygge kriminalitet.”

En til-

svarende adgang til at overvåge besøg til varetægtsarrestanter findes ikke.

Det følger dog af varetægtsbekendtgørelsen § 45, stk. 1, at Kriminalforsorgen i det enkelte

tilfælde ud fra ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn kan beslutte, at besøg skal gennem-

føres under overværelse af personale i institutionen.

3.9. Besøg til surrogatfængslede arrestanter

Besøg til surrogatfængslede arrestanter med besøgs- og brevkontrol varetages af politiet

efter reglerne i retsplejelovens § 771 og § 772, jf. varetægtsbekendtgørelsen. Se nærmere

ovenfor.

Adgang til de psykiatriske afdelinger sker dog med bistand til politiet fra det indlæggende

hospital og under anvendelse af hospitalets sikkerhedsudstyr, hvis nærmere undersøgelse

Side 20

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 326: redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren

OFFENTLIGT

af den besøgende og/eller medbragte genstande skønnes nødvendig af sikkerhedsmæssige

grunde. Området ses ikke at være nærmere reguleret ved lov eller interne instrukser.

For så vidt angår besøg til surrogatfængslede arrestanter uden besøgs- og brevkontrol følger

det af varetægtsbekendtgørelsen § 1, jf. varetægtsvejledningens kapitel 1, punkt 7, at be-

kendtgørelsen ikke finder anvendelse på varetægtsarrestanter, der af retten er anbragt i va-

retægtssurrogat på f.eks. psykiatrisk hospital/afdeling.

En surrogatfængslet varetægtsarrestant, der ikke er underlagt brev- og besøgskontrol, vil

derfor være undergivet de regler, der gælder for det pågældende opholdssted. For psykia-

triske afdelinger gælder reglerne i psykiatriloven (lovbekendtgørelse nr. 936 af 2. septem-

ber 2019 om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.).

Det følger af psykiatrilovens § 19 a, stk. 1, nr. 1-3, at overlægen ved mistanke om, at der

er medikamenter, rusmidler eller farlige genstande i afdelingen, med henblik på at sikre, at

disse ikke er blevet indført eller vil blive forsøgt indført til en eller flere patienter i afdelin-

gen, uden retskendelse kan beslutte, 1) at en patients post skal åbnes eller kontrolleres, 2)

at en patients stue og ejendele skal undersøges, eller 3) at der skal foretages kropsvisitation

af en patient.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen (LFF 2019 164, pkt. 2.3.1), at formålet med

bestemmelsen bl.a. er at sikre patienternes behandlingsmuligheder og sikkerheden for såvel

patienter som personale, ved at søge at forhindre, at patienter begår personfarlig kriminali-

tet under indlæggelsen.

Det fremgår også af psykiatrilovens § 19 a, stk. 2, at overlægen ved mistanke om, at der er

medikamenter, rusmidler eller farlige genstande på den psykiatriske afdeling, med henblik

på at sikre, at sådanne ikke er blevet indført eller vil blive forsøgt indført til en eller flere

patienter i afdelingen, kan beslutte, at der skal anvendes kropsscannere ved undersøgelse

af en patient eller personer, der søger adgang til den psykiatriske afdeling.

Det følger endvidere af psykiatrilovens § 2 a, stk. 1, at sygehusmyndigheden skal sikre, at

der på enhver psykiatrisk afdeling findes en skriftlig husorden, som er tilgængelig for pa-

tienterne. Ifølge § 2 a, stk. 2, skal afdelingsledelsen sikre, at den skriftlige husorden udle-

veres til patienter i forbindelse med indlæggelse

I Karnovs note til bestemmelsen (note 13) fremgår, at den skriftlige husorden skal inde-

holde generelle regler om patienternes udfoldelsesmuligheder under indlæggelse, f.eks.

regler om adgangen til at telefonere, regler om rygning i afdelingen, besøgsforhold, over-

våget besøg, m.v., samt om konsekvenserne af, at husordenen ikke overholdes.

Psykiatrisygehus Slagelse har i den gældende husorden for patienter og pårørende bl.a.

fastsat nærmere vilkår for besøg. Heraf følger det, at lægen ud fra hensyn til sikkerhed,

Side 21

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 326: redegørelse om undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, fra justitsministeren

OFFENTLIGT

behandling, ro og orden kan udstede besøgsforbud eller beslutte, at personale skal overvåge

besøget.

Af retningslinjer for besøgende til patienter på Retspsykiatrisk Afsnit SL10, Psykiatrisyge-

huset i Slagelse, som er tilgængelig på sygehusets

hjemmeside under ”Information om be-

søgstider” (senest revideret 16. september 2019)

følger det, at besøg skal aftales med per-

sonalet mindst 24 timer før besøg, og at en patient højest må have fire besøgende ad gangen.

Besøg kan være personaleovervåget. Hvis besøget er personaleovervåget, kan det maksi-

malt vare en time.

Endvidere fremgår bl.a., at personalet kan bede om at se billedlegitimation ved besøg, at

personalet ved begrundet mistanke om, at besøgende har misbrugsmidler eller andre farlige

og ulovlige genstande, kan afvise besøget, at bl.a. våben og spidse genstande ikke må med-

bringes, at besøgende kan blive visiteret i personscanner, og at besøget kan afvises såfremt

visitation nægtes, at medbragte poser og tasker vil blive gennemset og eventuelt scannet,

og at patienter (herunder varetægtsarrestanter) kan blive visiteret efter besøg.

Side 22