Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 314
Offentligt
2387290_0001.png
Notat til Udvalget for Forretningsordenen
Om ministres praksis med hensyn til at besvare spørgsmål
fra Folketinget i forbindelse med advokatundersøgelser
Baggrund:
På Udvalget for Forretningsordenens møde den 21. april 2021 drøftede ud-
valget en række ministres afvisning af at besvare spørgsmål fra Folketinget
vedrørende sagen om aflivning af mink med henvisning til kommende eller
igangværende uvildige undersøgelser. Det blev i den forbindelse besluttet at
anmode administrationen om et notat til belysning bl.a. af tidligere regerin-
gers praksis med hensyn til at besvare spørgsmål om sager, der var gen-
stand for advokatundersøgelser.
Afslutningsvis i notatet beskrives overordnet de muligheder, Folketingets Ad-
ministration umiddelbart ser med hensyn til at fastlægge en fremtidig praksis
for besvarelse af spørgsmål om sager, som er eller kan forudses at ville blive
genstand for undersøgelser, herunder advokatundersøgelser.
3. maj 2021
Udvalgssekretariatet
Lovsekretariatet
J.nr.: 20-000285-10
Om advokatundersøgelser:
Der er ikke i lovgivningen fastsat nærmere regler om advokatundersøgelser.
De første advokatundersøgelser blev gennemført i
starten af 1990’erne som
et alternativ til de dengang meget omdiskuterede og ofte langvarige dommer-
undersøgelser.
Begrebet advokatundersøgelser har været anvendt og anvendes fortsat i
praksis om en række forskellige former for undersøgelser. Det kan være om-
fattende advokatundersøgelser, der anvendes som alternativ til nedsættelsen
af en undersøgelseskommission. Men det kan også være en advokats under-
søgelse af de faktiske og retlige forhold hos en offentlig myndighed eller en
privat virksomhed, herunder mere politisk betonede undersøgelser.
Side 1 | 6
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Notat om ministres praksis med hensyn til at besvare spørgsmål fra Folketinget i forbindelse med advokatundersøgelser
2387290_0002.png
Advokatundersøgelser dækker således over undersøgelser som led i det al-
mindelige advokatarbejde til uvildige undersøgelser og til egentlige gransk-
ninger. Advokatundersøgelser er ikke omfattet af samme formkrav som kom-
missionsundersøgelser, og advokaterne skal alene forholde sig til skriftligt
materiale.
Nogle advokatundersøgelser af et statsligt anliggende igangsættes som følge
af en beslutning taget af Folketinget, andre igangsættes af en minister, et mi-
nisterium eller en styrelse uden Folketingets beslutning herom.
Om praksis med ikke at besvare spørgsmål vedrørende en sag, der er
eller forventes at blive genstand for en advokatundersøgelse:
Administrationen råder ikke over en liste over samtlige advokatundersøgelser
af statslige anliggender, der har været gennemført gennem tiden. Det vil
være ganske tidskrævende at samle en sådan fuldstændig liste over samtlige
advokatundersøgelser, idet nogle som nævnt er igangsat som følge af en
konkret beslutning taget af Folketinget, mens andre er igangsat på foranled-
ning af en minister, et departement, en styrelse etc., uden at Folketinget har
truffet beslutning herom.
Administrationen har i stedet valgt at se på ministrenes svarpraksis i de tre
sager, som blev gennemgået i notat af 7. april 2021 om advokatundersøgel-
ser til underudvalget om en udredning/undersøgelse af sagen om aflivning af
mink under Udvalget for Forretningsorden (vedlagt som bilag):
Sagen om Social-, Børne- og Integrationsministeriets tildeling af 1
mio. kr. til projektet ”Stemmer på kanten” (populært kaldet Zornig-sa-
gen), hvor der blev foretaget en advokatundersøgelse i foråret 2014.
Advokatundersøgelsen blev iværksat af Social- Børne- og Integrati-
onsministeriet, men det skete bl.a. på baggrund af samråd i og
spørgsmål fra Socialudvalget.
Sagen om misbrug af tilskudsmidler i Socialstyrelsen (populært kal-
det Britta-sagen), hvor der blev foretaget en advokatundersøgelse i
vinteren 2018-19. Advokatundersøgelsen blev iværksat af Børne- og
Socialministeriet.
Sagen om undersøgelse af visse myndigheders ageren i relation til
virksomhederne Divine Business Solutions ApS og Lisborg Holding
ApS, hvor der blev gennemført en advokatundersøgelse i perioden
november 2015 - maj 2017. Advokatundersøgelsen blev igangsat på
baggrund af en beretning fra Udvalget for Forretningsorden i oktober
Side 2 | 6
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Notat om ministres praksis med hensyn til at besvare spørgsmål fra Folketinget i forbindelse med advokatundersøgelser
2387290_0003.png
2014, som pålagde regeringen at igangsætte en uvildig undersø-
gelse af sagen i en anden form end ved en undersøgelseskommis-
sion.
Administrationen har foretaget søgninger i Folketingets dokumentarkiv efter
relevante emneord vedrørende disse sager og fremfundet de § 20-spørgs-
mål, samrådsspørgsmål og udvalgsspørgsmål, der er stillet om disse sager,
samt gennemgået de tilhørende ministerbesvarelser med henblik på at vur-
dere, om ministrene har besvaret spørgsmålene eller har oplyst ikke at kunne
besvare dem med henvisning til, at der pågik eller skulle igangsættes en ad-
vokatundersøgelse.
Svarpraksis i sagen om Social-, Børne- og Integrationsministeriets tilde-
ling af 1 mio. kr. til
projektet ”Stemmer på kanten” (Zornig-sagen):
I søgningen efter folketingsspørgsmål vedrørende Zornig-sagen har admini-
strationen søgt efter spørgsmål i folketingsåret 2012-13 og 2013-14 og fundet
i alt 34 spørgsmål: Tre §-20 spørgsmål, to samrådsspørgsmål og 29 udvalgs-
spørgsmål, alle stillet til social-, børne- og integrationsministeren.
I to af svarene på § 20-spørgsmål og i to af svarene på udvalgsspørgsmål
blev der henvist til, at der var igangsat en uvildig advokatundersøgelse af sa-
gen.
De 30 øvrige spørgsmål blev besvaret uden henvisning til advokatundersø-
gelsen.
Det vil sige, at der i 11,8 pct. af besvarelserne blev henvist til, at der var
igangsat en advokatundersøgelse, mens omvendt 88,2 pct. af spørgsmålene
blev besvaret uden henvisning til advokatundersøgelsen.
Svarpraksis i sagen om misbrug af tilskudsmidler i Socialstyrelsen
(Britta-sagen):
I søgningen efter folketingsspørgsmål vedrørende Britta-sagen har admini-
strationen søgt efter spørgsmål i folketingsårene 2017-18 og 2018-19 og fun-
det i alt 31 spørgsmål: Tre § 20-spørgsmål, to samrådsspørgsmål og 26 ud-
valgsspørgsmål. Et § 20-spørgsmål og et udvalgsspørgsmål var stillet til fi-
nansministeren, og de øvrige spørgsmål var stillet til børne- og socialministe-
ren.
I ingen af svarene blev det afvist at besvare spørgsmålet med henvisning til
advokatundersøgelsen.
Side 3 | 6
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Notat om ministres praksis med hensyn til at besvare spørgsmål fra Folketinget i forbindelse med advokatundersøgelser
2387290_0004.png
Svarpraksis i sagen om undersøgelse af visse myndigheders ageren i
relation til virksomhederne Divine Business Solutions ApS og Lisborg
Holding ApS:
I søgningen efter folketingsspørgsmål vedrørende sagen om visse myndighe-
ders ageren i relation til virksomhederne Divine Business Solutions ApS og
Lisborg Holding ApS har administrationen søgt efter spørgsmål i folketings-
årene 2013-14, 2014-15, 2015-16 og 2016-17 og fundet i alt 33 spørgsmål:
Alle spørgsmål stillet som udvalgsspørgsmål af Udvalget for Forretningsorde-
nen, hvoraf de 27 var stillet til justitsministeren og 6 til skatteministeren. 28 af
de 33 spørgsmål var spørgsmål stillet til B 116 i folketingsåret 2013-14, som
var det forslag, der blev afsluttet med en beretning, der pålagde regeringen at
igangsætte en uvildig undersøgelse af sagen i en anden form end ved en un-
dersøgelseskommission.
I ingen af svarene blev det afvist at besvare spørgsmålet med henvisning til
advokatundersøgelsen.
Sammenfatning af praksis i de undersøgte sager:
I de tre konkrete sager, som administrationen har undersøgt svarpraksis i,
har der, med nogle få undtagelser i Zornig-sagen, ikke været fulgt en svar-
praksis, hvor spørgsmål ikke besvares med henvisning til en advokatunder-
søgelse, der var i gang, eller skulle igangsættes.
Det er dog vigtigt at understrege, at der kun er tale om tre udvalgte sager,
hvorom der har været gennemført en advokatundersøgelse. Det har ikke væ-
ret muligt at undersøge samtlige sager, der har været genstand for advokat-
undersøgelser gennem tiden, hvorfor det ikke kan afvises, at der findes andre
tilfælde, hvor der har været fulgt en svarpraksis med ikke at besvare spørgs-
mål fra Folketinget med henvisning til en advokatundersøgelse.
Det er også vigtigt at være opmærksom på, at dette notat omhandler svar-
praksis ved advokatundersøgelser og ikke kommisionsundersøgelser. Som
nævnt tidligere i notatet er der stor forskel på advokatundersøgelser og kom-
missionsundersøgelser, idet sidstnævnte kan kræve materiale udleveret og
vidner kan kræves afhørt under vidneansvar. Den svarpraksis, der har været
gældende i de tre sager, der har været undersøgt i dette notat, siger derfor
ikke noget om, hvad der vil være svarpraksis i sager, der er genstand for en
kommissionsundersøgelse.
Side 4 | 6
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Notat om ministres praksis med hensyn til at besvare spørgsmål fra Folketinget i forbindelse med advokatundersøgelser
2387290_0005.png
Om muligheder med hensyn til fastlæggelse af en fremtidig praksis på
området:
Spørgsmålet om ministres ansvar over for Folketinget i forbindelse med afgi-
velse af oplysninger ved besvarelse af spørgsmål har været genstand for
overvejelser i forskellige sammenhænge i de senere år. Det er dels sket i til-
knytning til en forskellige konkrete sager, som undersøgelsesorganer og fol-
ketingsudvalg på forskellig vis har forholdt sig til; herom kan f.eks. henvises til
gennemgangen i Pernille Boye Koch:
”Ministerens
sandheds- og oplysnings-
pligt - status og nyere fortolkningsbidrag”,
Ugeskrift
for Retsvæsen 2020 B, s.
125. Det er også sket i mere generel form, herunder i den nævnte artikel, i
Jens Elo Rytter:
”Ministres
oplysningspligt over for Folketinget”, Juristen nr. 4,
2015, s. 148, i Udvalget for Forretningsordenens beretning af 26. februar
2015 om ministres ansvar over for Folketinget og i betænkning nr. 1557/2015
fra Udvalget om opfølgning på Christiania-sagen.
Som en generel sammenfatning af problemstillingerne på området kan henvi-
ses til den sidstnævnte beretning, afsnit 3.1.2, hvor der også henvises til en
række kilder i den juridiske litteratur.
Meget overordnet kan retstilstanden sammenfattes sådan, at ministre ikke
med undtagelse af forespørgsler, jf. grundlovens § 53
er retligt forpligtet til
at besvare spørgsmål fra Folketinget, men at ministre, når de svarer, skal
svare sandfærdigt og retvisende.
En vis positiv oplysningsforpligtelse kan formentlig udledes af ministeransvar-
lighedslovens § 5, stk. 2, hvorefter en minister bl.a. straffes for under Folke-
tingets behandling af en sag at
fortie
oplysninger, der er af væsentlig betyd-
ning for tingets bedømmelse af sagen. Hvor langt denne positive oplysnings-
forpligtelse rækker, er meget vanskeligt at beskrive løsrevet fra de konkrete
situationer, hvor spørgsmålet kan opstå. Det er dog Folketingets Administrati-
ons opfattelse, at der ikke af bestemmelsen i ministeransvarlighedsloven kan
udledes noget generelt princip om, at ministre skulle være afskåret fra ekspli-
cit at afslå at besvare spørgsmål, f.eks. under henvisning til principielle over-
vejelser om forholdet til en kommende undersøgelse. Det gælder efter admi-
nistrationens opfattelse, uanset hvor aktualiseret muligheden for en undersø-
gelse er.
En eventuel skærpelse af ministres retlige oplysningspligt over for Folketinget
i forhold til det nu gældende vil efter Folketingets Administrations opfattelse
forudsætte lovgivning, f.eks. en ændring af ministeransvarlighedsloven. Det
vil efter administrationens opfattelse ikke være muligt at pålægge regeringen
en sådan skærpet pligt ved en bestemmelse i Folketingets forretningsorden.
Side 5 | 6
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Notat om ministres praksis med hensyn til at besvare spørgsmål fra Folketinget i forbindelse med advokatundersøgelser
2387290_0006.png
Som et mindre vidtgående skridt kan det overvejes at give udtryk for en prin-
cipiel, men mere politisk norm på området udtrykt i en beretning, som afgives
af Udvalget for Forretningsordenen. Dette vil kunne anskues som en nærlig-
gende forlængelse af den førnævnte beretning fra 2015 om ministres ansvar
over for Folketinget. Heri blev det bl.a. betonet, at det ikke var hensigten at
ændre de grundlæggende retsregler for ministeransvar, men at Præsidiet og
Udvalget for Forretningsordenen på et mere politisk plan ønskede at give ud-
tryk for, hvilke fordringer der bør stilles til ministres ageren over for Folketin-
get særlig med hensyn til afgivelse af oplysninger.
I en beretning vil Udvalget for Forretningsordenen f.eks. kunne give udtryk for
en grundlæggende opfattelse om, at selve det forhold, at der
med større el-
ler mindre konkretisering
foreligger overvejelser om en undersøgelse af en
sag, ikke i sig selv bør føre til, at ministre afslår at besvare spørgsmål om sa-
gen. I tilknytning hertil kan der gives udtryk for forskellige hensyn, der
efter
en konkret vurdering fra spørgsmål til spørgsmål og med forskellig styrke
efter udvalgets opfattelse kan tale for, at ministeren trods udgangspunktet
bør kunne undlade at svare. Det kan f.eks. være, at en besvarelse forudsæt-
ter en viden, som undersøgelsen har til formål at tilvejebringe, at en besva-
relse vil kunne kompromittere undersøgelsens muligheder for at belyse sa-
gen, at en besvarelse vil kunne være til skade for retssikkerheden for perso-
ner, som involveres i undersøgelsen, m.v.
Endelig vil der i en beretning kunne gives udtryk for et princip om, at en afvis-
ning af at svare materielt på et spørgsmål bør ledsages af en begrundelse,
hvor der ikke alene henvises til en aktuel eller kommende undersøgelse af
den pågældende sag, men hvor det tillige konkretiseres, hvilke nærmere hen-
syn der begrunder ministerens beslutning.
Side 6 | 6