Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del - Bilag 133
Offentligt
Til Justitsministeriet
9. december 2020
WZ journalnr. 2020-048468
NATIONALT KRIMINALTEKNISK
CENTER
Status på politikredsenes gennemgang af dna-sager
1.
Politikredsene er på nuværende tidspunkt anmodet om at gennemgå i alt ca.
12.300 sager omfattende ca. 13.000 sammenligninger, hvor dna-beviset – i en er-
klæring udarbejdet af Retsgenetisk Afdeling – vedrører en eller flere sporprofiler
med 16 dna-systemer, som er sammenlignet med en personprofil med 10 dna-sy-
stemer.
Gennemgangen skal identificere sager, hvor der er sket domfældelse, og hvor dna-
beviset indgår som præmis for domfældelsen. Ved fældende afgørelser, hvor dna-
erklæringer har været fremlagt i retten, og hvor dna-beviset indgår som præmis for
domfældelsen, skal politikredsen anmode Retsgenetisk Afdeling om en supple-
rende undersøgelse på 16 dna-systemer.
Viser den supplerende undersøgelse på 16 dna-systemer, at den bevismæssige vægt
af dna-beviset (likelihood-kvotienten) er mindre end efter den tidligere undersø-
gelse, eller ændres konklusionen i øvrigt, vil politikredsene skulle forelægge sagen
for den regionale statsadvokat med en begrundet indstilling om, hvorvidt sagen bør
genoptages. Politikredsen vil i dette tilfælde endvidere skulle orientere forsvareren
om resultatet af den supplerende undersøgelse, senest når politikredsen er færdig
med at gennemgå sagen.
2.
Til brug for udfærdigelsen af status for sagsgennemgangen har Rigspolitiet fore-
taget en høring af politikredsene. På den baggrund kan det oplyses, at politikredsene
ved udgangen af november 2020 har afsluttet gennemgangen af sager, der vedrører
i alt ca. 7.800 sammenligninger, svarende til omkring 60 procent af det samlede