REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 299: EU-note om reform af Europol

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 299
Offentligt

Europaudvalget og Retsudvalget

EU-konsulenten

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer

21. april 2021

Reform af Europol

Sammenfatning

Kommissionen foreslår en reform af

EU’s fælles

politisamarbejde i Euro-

pol. Europol skal bl.a. have bedre mulighed for at samarbejde direkte

med private virksomheder og organisationer samt myndigheder i tredje-

lande i bekæmpelsen af nye trusler mod sikkerheden fra cyberkriminelle

og terrorister.

Forslaget skal også sikre, at Europol kan håndtere store og komplekse

datasæt og samtidig leve op til Europolforordningens regler om beskyt-

telse af personoplysninger. Den Europæiske Tilsynsførende for Databe-

skyttelse (EDPS) kom med en påtale på dette område i september 2020.

Forslaget skal også styrke den parlamentariske kontrol med Europol.

Forslaget gælder ikke umiddelbart for Danmark på grund af det danske

retsforbehold. Men vedtagelsen kan give anledning til at se nærmere på,

om der er behov for en ajourføring af den danske Europolaftale fra 2017.

1/10

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 299: EU-note om reform af Europol

Kommissionen fremlagde den 9. december 2020 et forslag

til revision af EU’s

forordning om Europol

. Forslaget skal give Europol bedre mulighed for at un-

derstøtte EU-landenes politi med at håndtere voksende og stadig mere kom-

plekse sikkerhedstrusler fra forskellige former for cyberkriminalitet og terro-

risme

. Forslaget er kommet hurtigere end forventet

. Det skyldes ifølge Kom-

missionen et ændret trusselsbillede - herunder fremkomsten af forskellige for-

mer for cyberkriminalitet og en stigende terrortrussel, som EU-lovgiverne ikke

havde forudset, da de vedtog den nuværende forordning i 2016. Kommissio-

nen præsenterede derfor også udspillet i forbindelse med

lanceringen af EU’s

nye dagsorden til bekæmpelse af terrorisme

Stigende efterspørgsel

Efterspørgslen efter bistand fra Europol på terrorområdet er steget betydeligt i de

senere år. F.eks. er den operationelle støtte til EU-landenes myndigheder fra Eu-

ropols Europæiske Center for terrorbekæmpelse blevet femdoblet fra 127 opera-

tionelle sager i 2016 til 632 sager i 2019

Kommissionen gennemførte forud for fremsættelsen af forslaget målrettede

høringer

af en bred vifte af eksperter, nationale myndigheder, civilsamfunds-

organisationer og andre interessenter for at høre deres synspunkter og even-

tuelle bekymringer ved en udbygning af Europols mandat. Kommissionen har

også udarbejdet en konsekvensanalyse

Hvad foreslår Kommissionen?

Kommissionen foreslår at styrke Europols mandat gennem bl.a. følgende til-

tag:



Europol skal kunne samarbejde direkte med private parter for at imø-

degå kriminelles misbrug af grænseoverskridende digitale tjenester til

cyberforbrydelse og terrorisme.

Forordning 2016/794 af 11. maj 2016.

KOM(2020)796 af 9. december 2020. Forslaget forelå dog først i en dansk sprogversion den 2.

februar 2021. Regeringen oversendte sit grund- og nærhedsnotat om sagen den 2. marts 2021.

Rådet opfordrede derfor i december 2019 Kommissionen til at fremskynde revisionen. Se råds-

konklusioner om Europols samarbejde med private parter af 2. december 2019

–

14745/19.

Kom(2020)795 af 9. december 2020.

Kommissionen gennemførte bl.a. en offentlig høring om den indledende konsekvensanalyse

den 14. maj 2020 med en frist for svar 9. juli 2020. Kommissionen modtog i alt 20 bidrag fra for-

skellige interessenter, som kan læses på Kommissionens hjemmeside.

Se Commission Staff Working Document

–

IMPACT Assessment - SWD(2020)0543 of 9. De-

cember 2020

– Amending Regulation (EU)2016/794, as regards Europol’s cooperation with pri-

vate parties, the processing of personal data by Europol in support of criminal investigations,

and Europol’s role on

research and innovation.

2/1

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 299: EU-note om reform af Europol



Europol skal kunne understøtte strafferetlig efterforskning i EU-lande-

nes gennem analyser af store og komplekse datasæt ("big data") i

konkrete sager, uden at det bryder databeskyttelsesreglerne i Euro-

polforordningen.

Europol skal kunne bidrage mere aktivt til forskning og innovation, så

man kan afhjælpe mangler hos EU-landenes retshåndhævende myn-

digheder.

En styrkelse af Europols databeskyttelsesramme.

Europol skal styrke samarbejde med tredjelande om udveksling af

personoplysninger.

Samarbejde med Den Europæiske Anklagemyndighed bl.a. ved at

yde analytisk støtte til anklagemyndighedens arbejde.

Europol skal kunne bede nationale myndigheder om at indlede, gen-

nemføre og koordinere strafferetlig efterforskning, hvis der er tale om

kriminalitet, som skader en fælles interesse, som er omfattet af en

EU-politik.

En stærkere demokratiske overvågning af Europol gennem det blan-

dede parlamentariske udvalg JPSG.

Samarbejde med private parter

Kommissionen foreslår at styrke Europols mulighed for at udveksle personop-

lysninger direkte

med private parter

, hvilket i dag skal ske via en medlems-

stat

. Det styrkede samarbejde med private skal være med til at imødegå kri-

minelles misbrug af grænseoverskridende digitale tjenester til at begå alvor-

lige forbrydelser. Det kan f.eks. dreje sig om terroristers deling af videoer på

private virksomheders digitale platforme til at rekruttere følgere, udbrede pro-

paganda eller planlægge og udføre terrorangreb. Eller det kan handle om sex-

krænkere, der misbruger børn og deler billeder eller videoer på platforme på

internettet eller på ”the dark web”

Europol får beføjelser til at analysere personoplysninger modtaget fra private

med henblik på at identificere og informere de berørte medlemsstater, som så

kan efterforske sagen. Europol får dog ikke mulighed på eget initiativ at bede

private parter om oplysninger, som er i deres besiddelse. Men Europol kan

sende en begrundet forespørgsel via den medlemsstat, hvor den pågældende

private part er etableret. Og Europol må sende opfølgende anmodninger på

oplysninger, som er modtaget fra en privat part. Forslaget skal samtidig sætte

I dag er dette ikke muligt for Europol, som skal have oplysningerne via f.eks. en medlemsstat.

Ved "private parter" forstås organisationer med status som juridiske personer, som ikke er of-

fentlige myndigheder.

Ifølge artikel 26 i forordning 2016/794 kan Europol behandle personoplysninger opnået fra pri-

vate parter, hvis de modtages fra en national enhed eller i visse tilfælde fra et kontaktpunkt eller

en myndighed i et tredjeland eller en international organisation.

Kommissionen forventes at fremlægge et EU-lovforslag

om ”bekæmpelsen

af seksuelt misbrug

af børn online”

i andet kvartal i år.

3/1

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 299: EU-note om reform af Europol

Europol i stand til at støtte nationale retshåndhævende myndigheder i deres

samarbejde med private parter om fjernelsen af eksempelvis terrorrelateret

onlineindhold

Europol må til gengæld kun videregive personoplysninger til private parter i

enkeltstående tilfælde

. Videregivelsen skal være strengt nødvendigt - f.eks.

for at afværge en nært forestående kriminel handling, som hører under Euro-

pols kompetence - såsom terrorisme. Det kan dog kun ske på baggrund af en

konkret vurdering fra sag til sag, og der skal være tale om bestemte situatio-

ner, som er opregnet i bestemmelsen

. Europol får også (begrænset) mulig-

hed for at dele personoplysninger med private parter i lande uden for EU, hvil-

ket dog vil skulle godkendes af Europols administrerende direktør

Endelig vil Europol få en særlig mulighed for at udveksle personoplysninger

med private parter i krisesituationer

. Det kan f.eks. være i situationer, hvor

det er strengt nødvendig for at forhindre udbredelse af terrorrelateret indhold

til igangværende eller nylige begivenheder, der enten viser eller opfordrer til at

udrette skader på liv eller fysisk integritet

Behandle store og komplekse datasæt

Europol skal kunne understøtte strafferetlig efterforskning i EU-landene gen-

nem analyser af de store mængder personoplysninger, som Europol modta-

ger fra landenes myndigheder eller fra den europæiske anklagemyndighed

EPPO

. Men Europol skal kunne behandle og analysere de store og kom-

plekse datasæt på en måde, så databeskyttelsesreglerne i forordningen kan

Se artikel 26 i forslaget. Kommissionen fremlagde i 2018 et forslag til forordning om fjernelsen

af terrorrelateret onlineindhold (Kom(2018)640), som Parlamentet og Rådet indgik en foreløbig

aftale om i december 2020. Rådet vedtog forslaget den 16. marts 2021, mens Europa-Parla-

mentet ventes at godkende forslaget endeligt den 28. april.

Europols mulighed for at videregive eller overføre personoplysninger til private parter beskrives

nærmere i forslagets artikel 26, stk. 5-6.

Se artikel 26, stk. 5 og 6.

Det kan f.eks. ske, hvis overførslen er afgørende for at forhindre en umiddelbar og alvorlig trus-

sel mod den offentlige sikkerhed, eller hvis det er nødvendig med henblik på forebyggelsen, ef-

terforskningen, opdagelsen eller retsforfølgningen af strafbare handlinger, som henhører under

Europols kompetenceområde.

Se artikel 26a.

Europol skal også kunne fungere som en slags ”teknisk kanal” for udvekslingen af personoplys-

ninger mellem retshåndhævende myndigheder i EU-landene og private parter for at imøde-

komme de problemer, som de ofte står over for, når de samarbejder om forbrydelser, hvor ger-

ningsmanden, ofrene og den relevant it-infrastruktur hører under flere jurisdiktioner i og uden for

EU.

I 2020 blev 1.266.233 beskeder udvekslet gennem Europols sikre kommunikationsplatform

SIENA. Kilde Euopol nyhedsbrev marts 2021.

4/1

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 299: EU-note om reform af Europol

overholdes. Dette har hidtil vist sig at være en udfordring for Europol

–

også

kendt som

”Europols big data challenge”.

Europol fik således den 17. september 2020 en påtale fra

”Den

Europæiske

Tilsynsførende

for Databeskyttelse” (EDPS)

for brud på reglerne

. Artikel 18 i

den gældende forordning fastslår således, at Europol kun må behandle data,

som falder ind under en række nærmere fastlagte kategorier af registrerede

personer

: 1) mistænkte, 2) dømte personer, 3) personer, om hvem der er

konkrete indicier for eller rimelig grund til at antage, at de vil begå strafbare

handlinger, 4) personer, der kunne blive indkaldt som vidner i forbindelse med

efterforskning eller i efterfølgende straffesager, 5) ofre, 6) kontakt- og ledsa-

gepersoner til kriminelle, og 7) personer, som kan give oplysninger om en

strafbar handling

. I praksis har det vist sig vanskeligt for Europol at garan-

tere, at dette overholdes, når man modtager meget store mængder data på

en gang

Kommissionen foreslår bl.a. derfor, at Europol skal kunne foretage en forud-

gående analyse af de modtagne personoplysninger med det ene formål at af-

gøre, om oplysningerne falder ind under de i forordningen fastsatte kategorier

af registrerede.

Kommissionen foreslår desuden, at Europol skal have mulighed for at be-

handle oplysninger uden for de kategorier af registrerede, der er opført i bilag

, hvis det 1) er nødvendigt, 2) et EU-land anmoder Europol om analytisk

støtte til en konkret efterforskning, og 3) det understøtter den specifikke efter-

forskning. Understøttelsen vil her ske i henhold til de proceduremæssige krav

og garantier, som gælder i henhold til national ret. EDPS advarer dog i en ud-

talelse fra 8. marts 2021

mod, at denne undtagelse fra den generelle regel

risikerer at blive hovedreglen

“EDPS DECISION of 17 September 2020 relating to EDPS own inquiry on Europol’s big data

challenge”

kan findes her.

Kategorierne af registrerede er opført i Europolforordningens bilag II.

Artikel 18, stk. 5, i Europolforordningen (2016/794) begrænser Europols behandling af person-

oplysninger til de kategorier af registrerede, der er opført i bilag II til forordningen.

I Europols

arbejde med taskforcen ”Fraternité” til støtte for de franske og belgiske

myndigheder

i efterforskningen af terrorangrebene i Paris i november 2015 og Bruxelles i marts 2016 analy-

serede man 19 terabyte oplysninger for at undersøge terroristernes internationale forbindelser

(Kom(2020)0795)).

Ifølge forslagets artikel 18a skal Europol kunne behandle personoplysninger uden for de kate-

gorier af registrerede, der er opført i bilag II, enten hvis et EU-land eller EPPO fremsender sags-

akter i henhold til artikel 17, stk. 1 litra a) med henblik på operationel analyse til støtte for den

specifikke strafferetlige efterforskning eller hvis Europol vurderer, at det ikke er muligt at fore-

tage den operationelle analyse af sagsakterne, uden at behandle personoplysninger, der ikke

opfylder kravene i artikel 18, stk. 5.

udtalelsen 4/2021

fra EDPS af 8. marts 2021.

EDPS fastslår i sin udtalelse 4/2021 fra marts 2021 (paragraf 29):”EDPS recommends the in-

troduction of efficient safeguards in Article 18a, in order to ensure that this derogation is applied

5/1

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 299: EU-note om reform af Europol

Styrke Europols rolle inden for forskning og innovation

Kommissionens forslag skal også gøre det muligt for Europol aktivt at yde ef-

fektiv støtte til forskning og innovation med relevans for retshåndhævende

myndigheders muligheder for at forebygge og bekæmpe grov kriminalitet og

terrorisme. Europol har i øjeblikke ikke mandat til aktivt at til at understøtte

EU-landene på dette område.

Kommissionen foreslår med dette mål for øje, at Europol skal kunne:



Bistå Kommissionen med at udpege relevante temaer for forskning in-

den for retshåndhævelse samt udarbejde og gennemføre EU’s ram-

meprogrammer for forskning og innovation på dette område.

Understøtte de enkelte EU-lande med anvendelsen af ny teknologi til

forebyggelse og bekæmpelse af alvorlig grænseoverskridende krimi-

nalitet, der er omfattet af Europols målsætninger.

Understøtte screeninger i specifikke tilfælde af direkte udenlandske

investeringer i virksomheder i EU, som leverer teknologier, som an-

vendes eller udvikles af Europol eller EU-landene til forebyggelse el-

ler efterforskning af alvorlig grænseoverskridende kriminalitet (som er

omfattet af Europols mandat).



Styrkelse af Europols ramme for databeskyttelse

Kommissionens forslag skal også styrke den databeskyttelsesramme, som

gælder for Europol i følge Europolforordningen

Bl.a. bliver Europols behandling af operationelle personoplysninger

tilpasset

de krav, som gælder for de øvrige EU-organers behandling af operationelle

personoplysninger jf. forordning 2018/1725.

Dog beklager

”Den

Europæiske

on an exceptional basis and thus prevent the risk of the exception becoming the rule. To that end,

the amended Regulation should lay down certain conditions and/or thresholds, such as scale,

complexity, type or importance of the investigations”.

Kapitel IV i forordning 2016/794

–

artikel 17-22.

Operationelle oplysninger er ifølge artikel 3 i forordning 2018/1725 personoplysninger, der be-

handles i Unionens organer, kontorer eller agenturer ved udførelsen af aktiviteter, og som henhø-

rer under EU’s politisamarbejde eller det strafferetlige samarbejde

med henblik på at opfylde de

mål og udføre de opgaver, der er fastsat i de retsakter, hvorved disse organer, kontorer eller

agenturer oprettes.

Det drejer sig bl.a. om bestemmelserne kapitel IX i forordning 2018/1725, som bl.a. fastsætter

at de skal behandles lovligt og rimeligt, og at de skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legi-

time formål, mv.

6/1

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 299: EU-note om reform af Europol

Tilsynsførende for Databeskyttelse”

(EDPS)

i sin rapport fra marts 2021, at

Kommissionen

ikke har benyttet lejligheden til at strømline EDPS’s tilsynsbe-

føjelser over for Europol, så de svarer til de generelle undersøgelsesbeføjel-

ser EDPS har over for de øvrige EU-organer jf. forordning 2018/1725

Kommissionen foreslår også, at man tilføjer biometriske oplysninger (bl.a. fin-

geraftryk og data til ansigtsgenkendelse) til de særlige kategorier af følsomme

personoplysninger, som Europol kun kan behandle, når det er strengt nød-

vendigt og proportionalt.

Kommissionen foreslår, at der indføres yderligere databeskyttelsesgarantier i

forbindelse med Europols forsknings- og innovationsprojekter. Bl.a. skal disse

projekter altid godkendes af Europols administrerende direktør på baggrund

af en beskrivelse af den planlagte behandlingsaktivitet, ligesom Europols di-

rektion og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) altid

skal orienteres, inden iværksættelsen af projekterne. Endelig skal personop-

lysningerne slettes, når projekterne er afsluttet, eller når perioden for opbeva-

ring af personoplysninger er udløbet.

Styrke Europols samarbejde med tredjelande

Kommissionen foreslår at styrke Europols mulighed for at udveksle personop-

lysninger med myndigheder i tredjelande og internationale organisationer med

henblik på forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet og terrorisme.

Europols administrerende direktør får mulighed for at tillade videregivelse af

”kategorier”

af personoplysninger til tredjelande, hvis det er påkrævet

. Det er

dog ikke helt klart, hvad der menes med ”kategorier” af personoplysninger

Men ifølge nyhedsbrevet Agence Europe

kunne en kategori ifølge Kommis-

sionen være

”fremmedkrigere”.

Europol skal også kunne indtaste advarsler om f.eks. mistænkte direkte i

Schengen Information System (SIS)

, baseret på information modtaget fra

tredjelande, uden at det går igennem medlemsstaterne, som ind til nu har væ-

ret de eneste, som måtte indtaste data i SIS.

Artikel 58 i forordningen 2018/1725.

Artikel 25, stk. 5.

EPDS anbefaler i sin rapport fra marts 2021, at

betydningen af ”kategorier af overførsler” bør

yderligere defineres og tydeliggøres i forordningen.

Agence Europe den 25. februar-2021

Art. 4, stk. 1 litra r.

7/1

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 299: EU-note om reform af Europol

Samarbejde med Den Europæiske Anklagemyndighed

Europol skal også have et tæt samarbejde med den europæiske anklagemyn-

dighed EPPO. Bl.a. skal Europol aktivt kunne støtte efterforskning og retsfor-

følgelse i en sag, hvis EPPO beder om hjælp. Det kan ske gennem informati-

onsudveksling og analytisk støtte fra Europol.

Europol skal ligeledes give EPPO mulighed for på grundlag af et hit/no hit-sy-

stem at få adgang til oplysninger fra Europol.

Kunne bede nationale myndigheder om at indlede efterforskning

Kommissionen foreslår, at det præciseres i Europolforordningen, at Europol

skal kunne anmode nationale myndigheder om at indlede, gennemføre og ko-

ordinere strafferetlig efterforskning i en konkret sag, som skader en fælles in-

teresse, uden at der er tale om grænseoverskridende kriminalitet, der berører

to eller flere EU-lande. Kommissionen imødekommer med forslaget et mange-

årigt ønske fra Europa-Parlamentet. Parlamentet opfordrede bl.a. i juli 2020

til, at man styrkede Europols kapacitet til at anmode EU-landene om at iværk-

sætte efterforskning i tilfælde af alvorlige angreb på whistleblowere og under-

søgende journalister, som spiller en afgørende rolle i afsløringen af korruption

i den offentlige eller private sektor.

Styrket parlamentarisk kontrol med Europol

Kommissionen foreslår en styrkelse af den parlamentariske kontrol med Euro-

pol, som finder sted gennem det blandede interparlamentariske udvalg

(JPSG)

. Kommissionen foreslår bl.a. at JPSG skal spille en rolle i overvåg-

ningen af Europols udveksling af data med private parter og håndtering af

”the

big data challenge”.

Europol skal derfor holde JPSG orienteret om det årlige

antal af tilfælde, hvor Europol har:

Fremsat opfølgende anmodninger til private parter om videregivelse

af personoplysninger

De overordnede rammer for kontrollen med Europol er fastsat i TEUF artikel 88 og i artikel 51 i

forordningen 2016/794. Her hedder det, at JPSG varetager

”en

polisk overvågning af Europols

aktiviteter med hensyn til opfyldelsen af dens funktion, herunder indvirkningen af disse aktiviteter

på fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder”. Europa-Parlamentet og

de nationale parlamenter har sammen besluttet, at kontrollen skal foregå gennem et blandet in-

terparlamentarisk udvalg (JPSG), som er sammensat af 16 medlemmer fra Europa-Parlamentet

og 4 fra hvert nationalt parlament. JPSG mødes en gang hvert halve år på skift i Bruxelles og i

EU-formandskabslandet.

8/1

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 299: EU-note om reform af Europol

Været nødt til at behandle personoplysninger uden for de kategorier

af registrerede, der er opført i bilag II med henblik på at understøtte

EU-landene i en specifik strafferetlig efterforskning.

Iværksat pilotprojekter, hvor Europol behandler personoplysninger

med henblik på at træne, afprøve og validere algoritmer til udvikling af

f.eks. AI-værktøjer til retshåndhævelse.

Danmark har trods retsforbeholdet som EU-medlemsstat et særligt medlem-

skab af JPSG med begrænsede rettigheder, som sikrer, at vi fast inviteres til

møderne i JPSG og kan deltage med op til fire repræsentanter fra Folketin-

get

, men uden stemmeret og uden mulighed for at deltage i JPSG-formand-

skabet, når Danmark har formandskabet i Rådet.

Danmark og Europol

Det vides endnu ikke om revisionen af Europolforordningen vil få betydning

for Danmark. Pga. det danske retsforbehold

deltager Danmark ikke i Euro-

pol-forordningen på linje med de øvrige EU-lande, men er tilknyttet Europol

gennem en aftale om operativt og strategisk samarbejde (Europol-aftalen

som trådte i kraft den 30. april 2017

I henhold til Europolaftalen skulle aftalen evalueres senest 31. oktober 2020.

Det skete dog først den 23. februar 2021, hvor Kommissionen i en kortfattet

evaluering

vurderede aftalens operationelle effektivitet og Danmarks over-

holdelse af aftalens regler om databeskyttelse. Kommissionen vurderede, at

den operative del havde fungeret effektivt og databeskyttelsen var blevet an-

vendt korrekt. Kommissionen benyttede sig (måske netop derfor) ikke af mu-

Folketinget har ret til at sende fire danske deltagere til JPSG, men uden stemmeret. Det be-

grænsede medlemskab af JPSG betyder bl.a., at Danmark ikke vil kunne varetage formandska-

bet for JPSG eller deltage i formandstrojkaen, når Danmark varetager EU-formandskabet. Se

den særlige protokol om Danmark til JPSG’s forretningsorden.

Pga. det danske retsforbehold måtte Danmark udtræde af Europol, da EU besluttede at gå bort

fra det hidtidige mellemstatslige samarbejde til et overstatsligt samarbejde med vedtagelsen af

Europolforordningen, som trådte i kraft den 1. maj 2017.

Danmarks aftale med Europol bygger på den politiske aftale af 12. december 2016 mellem den

daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemo-

kratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre samt Socialistisk Folkeparti

om Danmarks tilknytning til Europol efter den 1. maj 2017. Ifølge aftalen skal regeringen årlig rap-

portere efterfulgt af et møde i aftalekredsen samt en redegørelsesdebat i Folketinget.

https://www.europol.europa.eu/publications-documents/agreement-operational-and-

strategic-cooperation-between-kingdom-of-denmark-and-europol

Se Kom(2021) 0077 af 23. februar 2021.

9/1

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 299: EU-note om reform af Europol

ligheden for at anbefale at erstatte Europolaftalen med en egentlig internatio-

nal aftale med EU under TEUF art. 218

. Kommissionen skal ifølge Europol-

aftalen senest komme med en sådan anbefaling den 30. april 2021.

Hvad er den videre proces?

Revisionen af Europolforordningen skal vedtages af Europa-Parlamentet og

Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse

med kvalificeret flertal. Pga. det danske retsforbehold deltager Danmark dog

ikke i afstemningen i Rådet.

Det vides endnu ikke, hvornår sagen kommer på et rådsmøde. I Rådet drøftes

forslaget på rådsarbejdsgruppeniveau

. Der er her siden januar sket en del

fremskridt i forhandlingerne om bl.a. Europols samarbejde med private parter

og tredjelande, mens bl.a. spørgsmålet om Europols mulighed for at indtaste

advarsler om mistænkte direkte i Schengen Information System (SIS) ser ud

til at dele landene.

Europa-Parlamentet behandlede sidst forslaget i dets udvalg for borgerlige fri-

gedsrettigheder den 24. februar 2021, men der foreligger endnu ikke noget

udkast til betænkning eller ændringsforslag fra udvalget.

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

(3695)

Kommissionen kan i henhold til artikel 25, stk. 3 i den danske Europolaftale anbefale, at den

erstattes af en egentlig international aftale med EU under TEUF art. 218. Det skal dog ske se-

nest den 30. april 2021.

Drøftelserne finder sted i rådsarbejdsgruppen om retshåndhævelse (LEWP).

10/