REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 29: Baggrundsdokument til Retsudvalgets høring den 21. oktober 2020 om efterforskningen af branden på Scandinavian Star i april 1990 og en kommende forespørgselsdebat om samme emne

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 29
Offentligt

Folketingets behandling af Scandinavian Star-sagen

–

forespørgsler, åbne samråd, lov- og beslutningsforslag

mv. (version 1)

20. oktober 2020

Indledning

Dette dokument er udarbejdet som baggrundsdokument til Retsudvalgets hø-

ring den 21. oktober 2020 om efterforskningen af branden på Scandinavian

Star i april 1990 og en kommende forespørgselsdebat om samme emne.

Dokumentet indeholder en oversigt over diverse debatter mv., som har været

afholdt i Folketinget, vedrørende efterforskningen. Dette omfatter forespørg-

selsdebatter og forslag til vedtagelse, åbne samråd samt 1. behandlinger af

lovforslag og beslutningsforslag. Desuden indeholder dokumentet en kortfat-

tet beskrivelse af notater fra Rigsadvokaten samt Justitsministeriet om over-

vejelser i forbindelse med en eventuel genoptagelse af efterforskningen. En-

delig indeholder dokumentet nogle udvalgte nyere skriftlige svar på spørgs-

mål fra justitsministeren til Retsudvalget.

I dokumentet er der indsat links til de enkelte debatter mv. Der er desuden

indsat længere citater fra de enkelte debatter mv., med det formål at give et

overblik over, hvad skiftende ministre siden 1990 har oplyst til Folketinget

vedrørende den danske efterforskning, herunder særligt arbejdsfordelingen

mellem danske, norske og svenske myndigheder, danske myndigheders un-

dersøgelse af ejer- og forsikringsforhold omkring Scandinavian Star samt

hvilke efterforskningsskridt der har været foretaget af danske myndigheder.

Under 1. behandlingen af L 171, 2015-16, gav justitsminister Søren Pind et

overblik over de danske og til dels de svenske og norske myndigheders efter-

forskningen af branden. Ministerens udtalelser fremgår nedenfor under punkt.

Rigsadvokatens redegørelse af 28. januar 2005 indeholder en beskrivelse af

vurderingen af muligheder for at genoptage efterforskningen af sagen (punkt

3).

J.nr.: 18-001121-16

Side 1 | 44

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 29: Baggrundsdokument til Retsudvalgets høring den 21. oktober 2020 om efterforskningen af branden på Scandinavian Star i april 1990 og en kommende forespørgselsdebat om samme emne

Følgende debatter og skriftlige besvarelser er gennemgået nedenfor:

1. Beslutningsforslag B 73, 1989-90 om sikkerheden på passagerskibe i

dansk rutefart.

2. Forespørgsel F 68, 1996-97 om »Scandinavian Star«

3. Rigsadvokatens redegørelse af 28. januar 2005 for samt Justitsmini-

steriets notat af 13. juli 2006 om behandlingen og vurderingen af an-

modningerne om genoptagelse af efterforskningen vedrørende bran-

den på Scandinavian Star den 7. april 1990

4. Beslutningsforslag B 92, 2007-08 (2. samling) om nedsættelse af en

uvildig kommission til undersøgelse af sagen om »Scandinavian

Star«

5. Forespørgsel F 35, 2009-10 om »Scandinavian Star«-ulykken (blev

tilbagetaget)

6. Rigsadvokatens brev og notat af 7. december 2010 om visse spørgs-

mål vedrørende branden på Scandinavian Star, jf. REU alm. del

2010-11 (1. samling), bilag 130

7. Åbent samråd af 31. marts 2016 om opklaringsarbejdet af mordbran-

den på Scandinavian Star, samrådsspørgsmål AÆ, REU alm. del

2015-16

8. Åbent samråd af 25. maj 2016 om Søfartsstyrelsens rolle i forhold til

Scandinavian Star, samrådsspørgsmål BJ, REU alm. del 2015-16

9. Lovforslag L 171, 2015-16 til lov om nedsættelse af en hurtigtarbej-

dende undersøgelsesgruppe vedrørende branden på »Scandinavian

Star«

10. Åbent samråd af 30. august 2016 om Scandinavian Star og Flem-

ming Thue Jensens henvendelse, samrådsspørgsmål BX, REU alm.

del 2015-16

11. Forespørgsel F 32, 2018-19 (1. samling) om status for »Scandina-

vian Star«-sagen

12. Forespørgsel F 63, 2019-20 om opklaringsarbejdet om mordbranden

på »Scandinavian Star« (bortfaldt)

13. Udvalgte skriftlige besvarelser (REU alm. del, svar på spm. 1253 (be-

rigtiget) og 1546)

Side 2 | 44

1. Beslutningsforslag B 73, 1989-90

Forslag til folketingsbeslutning B 73, 1989-90 om sikkerheden på passager-

skibe i dansk rutefart.

Af: Nyrup Rasmussen (S), Svend Andersen (S), Ole Espersen (S), Lissa Ma-

thiasen (S), Tove Lindbo Larsen (S) og Kelm-Hansen (S)

Med beslutningsforslag ville regeringen bl.a. blive pålagt at tage de nødven-

dige initiativer til at sikre:

- at danske sikkerheds- og arbejdsmiljøbestemmelser som et minimum om-

fatter alle passagerskibe, som sejler mellem danske havne i fast rutefart,

- at misbrug af bekvemmelighedsflag blev imødegået ved, at passagerskibe i

fast rutefart på danske havne blev påbudt at føre et af anløbslandenes flag.

- at samtlige passagerskibe i rutefart, som anløb danske havne, blev gen-

nemgået hurtigst muligt for at sikre, at gældende sikkerhedskrav opfyldtes.

https://www.folketingstidende.dk/ebog/19891A?s=5605#

Side 3 | 44

2. Forespørgsel F 68, 1996-97

Forespørgsel F 68, 1996-97 om »Scandinavian Star«.

Af Tommy Dinesen (SF) og Steen Gade (SF).

Til justitsminister Frank Jensen

Forespørgslen: Hvad agter regeringen af foretage sig på baggrund af Jyl-

lands-Postens artikler om »Scandinavian Star« samt støttegruppens afslørin-

ger af, at de dømte redere kun var stråmænd for de egentlige ejere af rede-

riet?

Forhandling foretaget den 22. maj 1997

2.1. Udvalgte citater fra forhandlingen

Justitsministeren Frank Jensen udtalte bl.a. følgende under besvarelsen af

forespørgslen:

”[…] Jeg vil derfor kort redegøre for sagens

omfattende forløb, fortrinsvis

med hensyn til de punkter, der især er relevante for debatten i dag:

Straks efter branden natten mellem den 6. og den 7. april 1990 blev der

fremsat en anmodning om gennemførelse af en søforklaring til fastlæg-

gelse af alle omstændighederne i forbindelse med branden.

Efter sølovens regler påhviler det skibsføreren eller rederiet at fremsætte

begæring om en søforklaring, og i »Scandinavian Star«-sagen var det ad-

vokaten for rederiet K/S Scandinavian Star, der fremsatte begæring over

for Sø- og Handelsretten i København. Selskabet K/S Scandinavian Star,

der havde fået overdraget skibet »Scandinavian Star« den 30. marts 1990,

var ét af selskaberne i en større gruppe af selskaber, der var kontrolleret af

Henrik Johansen.

Søforklaringen påbegyndtes den 11. april 1990, men allerede den 10. april

blev der indgået en aftale mellem det danske og det norske politi om, hvem

der skulle varetage den politimæssige efterforskning i sagen, og hovedan-

svaret for den videre efterforskning blev tillagt det norske politi, men med

tilsagn om, at det danske politi i nødvendigt omfang skulle yde bistand. Det

danske politi skulle således efter aftale varetage den videre undersøgelse i

spørgsmålet om skibets sødygtighed, redningsarbejdet og lign. Og om det

mulige ansvar i den forbindelse.

Og få dage efter ulykken blev der endvidere truffet aftale mellem Sverige,

Danmark og Norge om at nedsætte et fælles såkaldt Granskningsutvalg,

http://webarkiv.ft.dk/?/samling/19961/forespoergsel/f68.htm

www.folketingstidende.dk/samling/19961/forespoergsel/F68/index.htm

Side 4 | 44

som skulle udnævnes af den norske regering. Granskningsutvalget blev

nedsat ved kongelig resolution af 20. april 1990 med en norsk højesterets-

dommer som formand. Udvalget fik et meget bredt mandat, der skulle vur-

dere ulykkens årsag, skibets tekniske standard, udrustning, besætning, drift

og redningsberedskab i forhold til gældende regler. Udvalget kunne tage

andre forhold op til vurdering, hvis man fandt anledning til det. Gransk-

ningsutvalgets rapport, der er på over 200 sider, forelå i januar 1991.

Der blev altså udfoldet meget store bestræbelser for at få klarlagt alle om-

stændigheder omkring ulykken, umiddelbart efter at den var sket. Det sy-

nes jeg er værd at huske på, nu hvor der er gået mere end syv år efter

ulykken. Ser vi herefter nærmere på den straffesag, som blev gennemført

her i Danmark mod tre personer, er det meget, meget vigtigt at holde sig for

øje, at den strafferetlige vurdering af sagen er sket i forhold til ansvarsreg-

lerne i lov om skibes sikkerhed. Skibsføreren pålægges et ansvar efter lov

om skibes sikkerhed. Han skal sørge for, at skibet er i sikkerhedsmæssigt

forsvarlig stand, og at arbejdet om bord tilrettelægges således, at det kan

udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det var efter denne bestemmelse,

at den norske kaptajn på »Scandinavian Star« blev dømt.

Men mere relevant i forhold til denne debat er rederansvaret efter § 23 i lov

om skibes sikkerhed. Ifølge denne bestemmelse skal rederen sørge for, »at

fejl eller mangler, som han bliver bekendt med, udbedres, og skal påse, at

skibet gennemgår de lovpligtige syn og er forsynet med gyldige certifikater.

Rederen skal tillige sikre, at skibsføreren har mulighed for at opfylde de for-

pligtelser, der påhviler ham«. Efter loven er der altså et ansvar for rederen.

Hvem er så reder, kan man spørge. Loven indeholder ingen definition. I be-

mærkningerne til § 23 anføres bl.a. følgende:

»Ved bestemmelsen af, hvem der må betragtes som reder, må der i første

række lægges vægt på ejerforholdet, men der vil kunne tænkes en række

situationer, som ikke på forhånd vil kunne afgrænses, hvor også andre for-

hold såsom dispositionsretten over skibet vil få betydning. Således vil en

korresponderende reder samt en bareboat charterer, der selv ansætter

mandskabet, under visse omstændigheder kunne betragtes som reder.«

I forbindelse med straffesagen var der enighed mellem anklagemyndighe-

den og Søfartsstyrelsen om, at der skulle rejses tiltale mod Henrik Johan-

sen og Ole B. Hansen for overtrædelse af § 23 om rederansvar. Søfartssty-

relsen henledte dengang opmærksomheden på, at begrebet reder foruden

den egentlige ejer tillige kan omfatte den, der har dispositionsretten over

skibet.

Som bekendt blev Henrik Johansen og Ole B. Hansen fundet skyldige som

henholdsvis reder og rederens nærmeste medarbejder både ved Sø- og

Side 5 | 44

Handelsrettens dom af 3. december 1992 og ved Højesterets dom af 22.

november 1993.

Begge blev ved Sø- og Handelsrettens dom idømt hæfte i 40 dage. Høje-

steret forhøjede straffen til hæfte i seks måneder, den maksimale straf på

gerningstidspunktet efter lov om skibes sikkerhed. Henrik Johansen og Ole

B. Hansen blev endvidere frakendt retten til at udøve rederivirksomhed.

Sø- og Handelsretten har i sin dom udtalt følgende med hensyn til Henrik

Johansens stilling som reder:

»Tiltalte var repræsentant for sin hustru og sine børn i den selskabskon-

struktion, han havde valgt af skattemæssige, registreringsmæssige og an-

dre grunde og var bestemmende i økonomisk henseende ved beslutning

om indkøb af skib og valg af det tidspunkt, på hvilket det blev sat i drift.

Dette må medføre, at tiltalte må anses som den, der som reder har truffet

beslutning om at sætte skibet i drift den 1. april 1990, hvorfor han tillige

havde pligt til at sørge for, at skibsføreren havde mulighed for at opfylde

sine sikkerhedsmæssige forpligtelser.«

Sø- og Handelsretten og Højesteret kom således frem til, at rederansvaret

efter § 23 påhviler den, der reelt driver skibet, uafhængig af, om ejendoms-

retten er gået over eller ej, og uafhængig af, hvilke selskabskonstruktioner

man har valgt. Det må være rigtigt, at den, der har ansvaret for driften og

dermed mulighed for at bestemme over forholdene om bord på skibet også

er den, der skal straffes, hvis forholdene er for dårlige og skibet ikke er i

sikkerhedsmæssigt forsvarlig stand.

I relation til netop denne problemstilling har Erhvervsministeriet i en udta-

lelse til brug for denne forespørgselsdebat peget på, at det af det norske

Granskningsutvalgs rapport fremgår, at man var fuldt opmærksom på, at

registreringerne i det bahamanske skibsregister ikke svarede til de faktiske

forhold på ulykkestidspunktet, og at der var tvivl om de reelle ejerforhold på

skibet, idet det ikke var klarlagt, om ejendomsretten til skibet var gået over

til et selskab, der var ejet eller administreret af Henrik Johansen.

[…]

Vender vi os herefter til det forløb af »Scandinavian Star«-sagen, som har

udspillet sig inden for det sidste år i forhold til støttegruppen for pårørende

og overlevende efter ulykken, kan jeg oplyse følgende:

Spørgsmålet om en genoptagelse af »Scandinavian Star«-sagen blev i ef-

teråret 1996 behandlet af Rigsadvokaten på baggrund af en henvendelse

fra støttegruppen. Rigsadvokaten afviste anmodningen om genoptagelse

under henvisning til, at et eventuelt strafansvar ville være forældet, hvorfor

yderligere personer og/eller selskabet allerede af den grund ikke ville

kunne strafforfølges.

Side 6 | 44

Rigsadvokatens afgørelse blev påklaget til Justitsministeriet. Justitsministe-

riet modtog under behandlingen af sagen en hel del yderligere materiale,

som de pårørende og overlevende ønskede inddraget i vurderingen. På

møder i ministeriet fik repræsentanter for de pårørende og overlevende

endvidere mulighed for at redegøre for deres synspunkter. Støttegruppen

fremførte i den forbindelse ønsket om yderligere undersøgelser i sagen,

uanset om der forelå forældelse i relation til et strafferetligt ansvar og uaf-

hængigt af en politimæssig efterforskning.

Den 29. januar 1997 traf Justitsministeriet afgørelse i sagen. Justitsministe-

riet vurderede ikke kun spørgsmålet om forældelse. Ministeriet var enig

med Rigsadvokaten i, at et eventuelt strafansvar i dag må anses for foræl-

det, men man fandt det alligevel rigtigst at gennemgå det materiale, som

var blevet fremlagt. Efter en meget omhyggelig gennemgang var det

Justitsministeriets vurdering, at også selv om der ikke var indtrådt foræl-

delse i sagen, ville det fremlagte materiale ikke give grundlag for at genop-

tage efterforskningen. Materialet gav efter Justitsministeriets opfattelse ikke

en formodning om, at yderligere efterforskning kunne have fået betydning

for anklagemyndighedens vurdering af, hvem der måtte anses for ansvarlig

reder for »Scandinavian Star« på ulykkestidspunktet.

Justitsministeriet tog ved afgørelsen den 29. januar 1997 også stilling til

støttegruppens generelle ønske om yderligere undersøgelser i sagen uaf-

hængig af en politimæssig efterforskning. Det var Justitsministeriets kon-

klusion, at iværksættelse af yderligere undersøgelser så lang tid efter ulyk-

ken vil savne et klart formål. I

Justitsministeriets vurdering af dette spørgsmål indgik bl.a., at der på bag-

grund af ulykken på »Scandinavian Star« som tidligere nævnt er gennem-

ført og planlagt en række initiativer med henblik på forbedringer af passa-

gerskibes sikkerhed. Samtidig ville det være meget svært at vurdere vær-

dien af nye undersøgelser i forhold til de omfattende undersøgelser, der al-

lerede er gennemført, og som jeg allerede har omtalt her i dag.

Jeg håber, at det med al ønskelig tydelighed er fremgået af min redegø-

relse, at »Scandinavian Star«-sagen har været behandlet med megen om-

hyggelighed både i det oprindelige forløb, hvor tre mennesker blev fundet

skyldige ved to retsinstanser og idømt maksimumstraf, og i det senere for-

løb, hvor Justitsministeriet har vurderet det fremlagte materiale, uanset at

der ikke kan gøres noget yderligere strafansvar gældende.

[…]

2.2. Forslag til vedtagelse

Under forhandlingen blev to forslag til vedtagelse fremsat.

Side 7 | 44

D 112. Af Tommy Dinesen (SF), Tom Behnke (FP), Søren Søndergaard (EL)

og Ole Donner (DF):

”Det

pålægges regeringen - at foretage en undersøgelse af, om de to

dømte redere var de egentlige ejere af »Scandinavian Star«, - at fremsætte

et lovforslag, inden slutningen af 1997, der åbner mulighed for forlængelse

af forældelsesfristen i særligt grove tilfælde, - at iværksætte krav til alle

danskejede skibe om at offentliggøre ejerkredsen bag skibene til Søfarts-

styrelsen. Herefter går Folketinget over

til næste sag på dagsordenen.”

D 113. Af Poul Andersen (S) og Bjørn Elmquist (RV):

”Folketinget

tager justitsministerens redegørelse til efterretning og noterer

sig ministerens udtalelse om, at eventuelt nyt materiale af betydning for sa-

gen vil blive forelagt de relevante myndigheder til vurdering. Herefter går

Tinget over

til næste sag på dagsordenen.”

D blev vedtaget med 92 stemmer (S, V, KF, RV og CD) mod 16 (SF, FP, EL

og DF). D 112 var hermed bortfaldet.

Side 8 | 44

3. Rigsadvokatens redegørelse af 28. januar 2005 og Justits-

ministeriets notat af 13. juli 2006 om genoptagelse

Den 2. maj 2002 modtog Rigsadvokaten en henvendelse fra den norske rigs-

advokat, som oplyste, at en række personer havde begæret efterforskningen

af sagen vedrørende Scandinavian Star genoptaget. Den norske rigsadvokat

fandt ikke grundlag for at genoptage den norske del af efterforskningen men

oplyste, at en del af materialet i anmodningerne om genoptagelse var knyttet

til ejer- og forsikringsforhold for Scandinavian Star, som havde været efterfor-

sket i Danmark.

Den 28. januar 2005 traf Rigsadvokaten afgørelse om, at der ikke var grund-

lag for at genoptage den danske del af efterforskningen af branden på Scan-

dinavian Star i 1990.

Den 13. juli 2006 tiltrådte Justitsministeriet denne afgø-

relse.

Det fremgår bl.a. af Rigsadvokatens redegørelse, at det i anmodningerne om

genoptagelse hævdedes, at der var indikationer på, at branden blev påsat af

besætningsmedlemmer efter aftale med skibets reelle ejer, og at motivet til

branden kunne have været forsikringssvindel. Rigsadvokaten fandt ikke, at

det på baggrund af de foreliggende oplysninger med tilstrækkelig sikkerhed

kunne fastlægges, hvem der var ejer af skibet på tidspunktet for branden. Det

var Rigsadvokatens opfattelse, at salget af Scandinavian Star var et reelt

salg, som havde til formål at indsætte et nyt skib på færgeruten mellem Fre-

derikshavn-Oslo. Rigsadvokaten fandt heller ikke, at der var uklarheder ved-

rørende forsikringsforholdene, som gav anledning til at iværksætte yderligere

efterforskning, ligesom det var tvivlsomt, om der kunne fremkomme nye afgø-

rende oplysninger ved gennemførelse af efterforskning.

Det fremgår bl.a. af Justitsministeriets notat af 13. juli 2006, at Justitsministe-

riet var enig med Rigsadvokaten i, at der ikke forelå oplysninger i sagen, som

gav grundlag for at antage, at der ved yderligere efterforskning ville kunne

peges på en eller flere nulevende personer, som med rimelig grund kunne

mistænkes for overtrædelse af straffelovens § 180 om forsætlig brandstif-

telse. Justitsministeriet var desuden enig i, at selv om det kunne fastslås, at

et selskab eller personer har haft eller kan have haft en økonomisk fordel af

branden, ville dette ikke i sig selv være tilstrækkeligt grundlag for at genop-

tage sagen.

Rigsadvokatens redegørelse af 28. januar 2005 for behandlingen og vurderingen af anmodnin-

gerne om genoptagelse af efterforskningen vedrørende branden på Scandinavian Star den 7.

april 1990.

http://ftbib/dok/JM/2005/ScandinavianStar.pdf

www.ft.dk/samling/20131/almdel/reu/spm/368/svar/1139749/1374211.pdf

www.ft.dk/samling/20131/almdel/REU/spm/368/index.htm

www.ft.dk/samling/20051/almdel/REU/bilag/736/295594.pdf

Side 9 | 44

4. Beslutningsforslag B 92, 2007-08, 2. samling

Forslag til folketingsbeslutning B 92, 2007-08, 2. samling om nedsættelse af

en uvildig kommission til undersøgelse af sagen om »Scandinavian Star«.

Af: Martin Henriksen (DF), Morten Messerschmidt (DF), Peter Skaarup (DF)

og Søren Espersen (DF)

1. behandlet / henvist til udvalg den 9. maj 2008

Med beslutningsforslag B 92, 2007-08, 2. samling ville Folketinget pålægge

regeringen at nedsætte en uvildig kommission til undersøgelse af forløbet i

sagen om »Scandinavian Star«, som skulle tilrettelægges i henhold til beslut-

ningsforslagets bemærkninger og ske efter reglerne i lov om undersøgelses-

kommissioner.

4.1. Udvalgte citater fra 1. behandlingen af lovforslaget

Justitsminister Lene Espersen udtalte bl.a. følgende under 1.behandlingen af

beslutningsforslaget:

[…]

Under skiftende regeringer er der besvaret et endog meget betydeligt antal

spørgsmål fra Folketinget om sagen, og som jeg vil vende tilbage til, har

Rigsadvokaten og Justitsministeriet i tre omgange truffet afgørelse om, at

der ikke er grundlag for at genoptage sagen. Disse afgørelser er hver gang

truffet på grundlag af en nøje gennemgang af det særdeles omfattende

sagsmateriale og efter grundige overvejelser.

Det siger sig selv, at der på intet tidspunkt har været nogen anden tænkelig

interesse for de involverede myndigheder end at sikre den bedst mulige be-

handling af sagen, og derfor har skiftende regeringer som nævnt også

brugt rigtig mange ressourcer på at sikre, at alle relevante spørgsmål er

blevet vendt. Vi er imidlertid nu nået til et punkt, hvor det er nødvendigt at

erkende, at uanset hvor ulykkelig denne sag er på det personlige plan, er

der ikke grundlag for at iværksætte yderligere offentlige undersøgelser,

endsige nedsætte en egentlig undersøgelseskommission. Regeringen kan

derfor ikke støtte beslutningsforslaget, og jeg vil i det følgende helt overord-

net redegøre for, hvorfor der efter regeringens opfattelse hverken er behov

for en kommissionsundersøgelse af den strafferetlige efterforskning eller af

de privatretlige spørgsmål, sagen måtte kunne rejse for berørte enkeltper-

soner.

[…]

Færgen »Scandinavian Star« brød som bekendt i brand den 7. april 1990

på vej fra Oslo til Frederikshavn, og 158 mennesker omkom. Umiddelbart

https://www.ft.dk/samling/20072/beslutningsforslag/B92/index.htm

Side 10 | 44

efter branden blev der fremsat en anmodning om gennemførelse af en sø-

forklaring til fastlæggelse af alle omstændigheder i forbindelse med bran-

den, og søforklaringen blev afholdt den 11. april 1990 i Sø- og Handelsret-

ten i København.

Få dage efter ulykken aftalte regeringerne i Danmark, Norge og Sverige at

nedsætte et uvildigt undersøgelsesudvalg, det såkaldte fællesnordiske

granskningudvalg. Granskningsudvalget skulle bl.a. vurdere ulykkens år-

sag, skibets tekniske standard, udrustning, besætning, drift og redningsbe-

redskab i forhold til de gældende regler, og udvalget afgav rapport i 1991.

Efter branden indgik regeringerne i Danmark, Sverige og Norge endvidere

en aftale om at opdele den strafferetlige efterforskning i sagen. De norske

myndigheder efterforskede selve branden og dens umiddelbare årsag; de

svenske myndigheder efterforskede brandslukningen og de tekniske for-

hold på skibet, og de danske myndigheder efterforskede skibets ejer- og

forsikringsforhold samt skibets sødygtighed i overensstemmelse med den

søretlige lovgivning.

De norske myndigheders undersøgelse pegede på, at branden var påsat,

og at den mest sandsynlige brandstifter var en dansk passager, der selv

omkom ved branden. Det viste sig dog aldrig muligt endeligt at få fastslået,

hvem der var skyldig i brandens påsættelse, og den norske rigsadvokat traf

i 2002 afgørelse om, at der ikke var grundlag for at genoptage de norske

myndigheders efterforskning af branden og dens umiddelbare årsag.

I 1993 resulterede den danske del af efterforskningen i, at Højesteret fandt

tre personer, nemlig skibes kaptajn, skibets reder og rederiets direktør,

skyldige i overtrædelse af lov om skibes sikkerhed. Højesteret idømte dem

alle 6 måneders hæfte, hvilket dengang var den maksimale straf i loven. Si-

den højesteretsdommen har Rigsadvokaten og Justitsministeriet som

nævnt i tre omgange haft lejlighed til at vurdere, om der er grundlag for at

genoptage de danske myndigheders efterforskning af sagen. Rigsadvoka-

ten og Justitsministeriet har således ved afgørelser i både 1996-97, 1999-

2000 og 2005-06 vurderet, at der ikke er grundlag for at genoptage den

strafferetlige efterforskning.

Det anføres i bemærkningerne til beslutningsforslaget, at disse afgørelser

er truffet, uden at Rigsadvokaten og Justitsministeriet har foretaget en prø-

velse af sagens realiteter. Den påstand vil jeg gerne på det kraftigste af-

vise. Sagen om »Scandinavian Star« har hver eneste gang været genstand

for en omfattende og samvittighedsfuld indsats både hos Rigsadvokaten og

i Justitsministeriet. Det vil både min forgænger på posten som justitsmini-

ster og de mange medarbejdere, der sammenlagt har lagt hundredvis af ti-

Side 11 | 44

mer i sagen, kunne bevidne, og skulle man stadig være i tvivl, vil en gen-

nemlæsning af det 62 sider lange notat fra Justitsministeriet og det næsten

lige så lange notat fra Rigsadvokaten, som blev udarbejdet i 2005-06, til

fulde illustrere, hvor tilbundsgående undersøgelser der faktisk er foretaget.

Både Rigsadvokatens og Justitsministeriets notat om sagen blev sendt til

Retsudvalget i henholdsvis 2005 og 2006.

Spørgsmålet om genoptagelse af sagen har altså været grundigt behandlet

gentagne gange af skiftende regeringer, og resultatet har hver gang været,

at der ikke er fundet grundlag for nye undersøgelser. Ved Justitsministeri-

ets seneste afgørelse fra 2006 blev det således på ny konkluderet, at der

ikke foreligger oplysninger, der giver grundlag for at antage, at der ved

yderligere efterforskning vil kunne peges på en eller flere nulevende perso-

ner, som med rimelig grund kan mistænkes for forhold, der kan straffes.

Hovedparten af de påstande og teorier, der peges på i beslutningsforsla-

get, blev rent faktisk inddraget og behandlet ved Justitsministeriets seneste

afgørelse i 2006. I Justitsministeriets 62 sider lange notat fra 2006 er der

derfor detaljeret redegjort for vurderingen af de fleste af de spørgsmål og

hypoteser, der blev anført som begrundelse for anmodningen om genopta-

gelse af sagen, og som nu er anført som begrundelse for forslaget om at

nedsætte en undersøgelseskommission. Jeg vil i den forbindelse knytte et

par korte bemærkninger til de to hovedtemaer i disse nye spørgsmål og hy-

poteser, nemlig ejer- og forsikringsforholdene på brandtidspunktet og

brandårsagen.

Ejer- og forsikringsforholdene blev som bekendt undersøgt i forbindelse

med den oprindelige efterforskning, der ledte frem til Højesterets dom i

1993. Rigsadvokaten og Justitsministeriet har senest ved afgørelserne i

2005 og 2006 konstateret, at det næppe vil være muligt at afklare ejerfor-

holdene yderligere ved en fornyet undersøgelse. Der er samtidig blevet re-

degjort udførligt for, hvorfor yderligere undersøgelse af ejer- og forsikrings-

forholdene ikke vurderes at have nogen relevans for den strafferetlige vur-

dering af sagen, og her har Rigsadvokaten altså været usædvanlig klar i

mælet om, at der intet grundlag er for at antage, at en eller flere af de per-

soner, der er fremsat hypoteser om, skulle have haft en økonomisk inte-

resse i branden og have været involveret i brandstiftelsen.

Hvad angår selve brandårsagen, var det som bekendt de norske myndig-

heder, der efterforskede denne del af sagen, så det kan danske myndighe-

der selvfølgelig ikke blande sig i. Men som nævnt traf den norske rigsadvo-

kat i 2002 afgørelse om, at der ikke var grundlag for at undersøge brandår-

sagen på ny.

Side 12 | 44

Som det gerne skulle stå klart, vil en ny undersøgelse altså ikke bidrage

yderligere til belysning af den strafferetlige vurdering af sagen, der vel at

mærke blev behandlet af Højesteret i 1993. Rigsadvokaten og Justitsmini-

steriet har således flere gange konstateret, at de påstande og spekulatio-

ner, der er gengivet i beslutningsforslaget, ikke vil påvirke den strafferetlige

vurdering af sagen.

De spørgsmål og hypoteser, som en undersøgelseskommission ifølge be-

slutningsforslaget skal afdække, vil med andre ord hovedsagelig kunne

have relevans for gennemførelsen af et eventuelt privatretligt erstatnings-

spørgsmål. Her vil jeg gerne knytte en bemærkning til det indtryk, som en

umiddelbar læsning af beslutningsforslaget kan give af, at der skulle fore-

ligge en mere eller mindre bevidst modarbejdelse fra myndighedernes side

af mulighederne for at søge eventuelle privatretlige krav gennemført i

denne sag.

Det siger sig selv, at ingen myndigheder har haft nogen interesse i på no-

gen måde at lægge hindringer i vejen for de overlevendes og efterladtes er-

statningskrav i anledning af branden. I efteråret 1990 blev der i øvrigt ind-

gået forlig mellem de skadelidte ved branden og det forsikringsselskab,

hvor »Scandinavian Star« var ansvarsforsikret. Jeg har også forstået, at i

2006 fastslog de norske domstole, at muligheden for et privat søgsmål om

yderligere erstatning var afskåret på grund af forældelse efter både norsk,

amerikansk og bahamisk ret. Domstolene fandt nemlig, at der allerede i

1996 forelå tilstrækkelige oplysninger til at anlægge en erstatningssag og

afbryde forældelsesfristen.

[…]”

Under 1. behandlingen stillede Morten Messerschmidt (DF) følgende spørgs-

mål til justitsministeren:

”Jeg

mindes, at vi i forbindelse med et af de mange spørgsmål, som jeg har

stillet gennem Retsudvalget, netop har fået at vide, at der ikke har været

nogen nye undersøgelser af det, og det på trods af at man rent faktisk fra

en norsk tingsret og fra en norsk landsret har behandlet de her ting og er

kommet frem til nogle andre konklusioner end det, som Højesteret lagde til

grund i 1993. Så vil justitsministeren ikke på den baggrund genoverveje,

hvorvidt det ikke måtte være rimeligt alligevel at få en ekstra granskning af

alle de data, som vi har i dag, men som man altså ikke havde i 1993?”

Hvortil justitsminister Lene Espersen bl.a. svarede:

”Nu

ved jeg ikke, hvad det er, hr. Morten Messerschmidt henviser til, men

hvis det er Oslo Tingsrets dom fra 2005, angår det jo en civilretlig sag om

erstatning mellem to private parter. Det betyder, at retten alene har taget

stilling til parternes påstande, og det alene på grundlag af parternes egen

bevisførelse og anbringender. Retten har med andre ord ikke foretaget en

selvstændig undersøgelse af ejerforholdene, og ved ankeinstansens dom i

Side 13 | 44

2006 fandt retten i øvrigt ikke anledning til at gentage tingsrettens udtalel-

ser om ejerforholdene omkring »Scandinavian Star«.

[…]”

Line Barfod (EL) stillede følgende spørgsmål til justitsministeren

”Jeg

har altså svært at forstå, at ministeren kan sige, at alle sten er vendt,

og at myndighederne har gjort alt, hvad de kunne for at undersøge sagen.

Det er jo ikke myndighederne, der har lavet nye brandtekniske undersøgel-

ser, det er et privat firma, som synes, at det her ser så mærkeligt ud, og at

det var så stor en tragedie, at de frivilligt gik ind og betalte af egen lomme

for at få lavet en kæmpe undersøgelse af det her, som peger på, at det ikke

hænger sammen.

Vi har fået et brev fra to af de kriminalteknikere, der i sin tid lavede under-

søgelsen for myndighederne. De siger, at der var en lang række ting, som

de ikke fik lov at undersøge dengang, og som de mener bør undersøges i

dag. De er enige i vurderingerne af, at der er ting, der ikke hænger sam-

men i den forklaring, man lagde frem dengang. Så der er da klart noget,

der tyder på, at der er behov for at lave nogle undersøgelser og for, at det

er en uafhængig kommission, der sørger for, at tingene bliver undersøgt,

og ikke hverken private eller de tidligere myndigheder, der skal undersøge

det.”

Hvortil justitsministeren svarede:

Jeg vil sige til fru Line Barfod, at det er jeg altså helt og aldeles uenig i. Jeg

mener, at hvis man ser på den gennemgang, der har været af materialet,

og på de påstande, der har været op igennem tiden, som jo for en meget

stor dels vedkommende er påstande, der har været gentaget næsten helt

fra starten, så har der altså været en meget, meget grundig behandling af

det fra myndighedernes side. Og regeringens konklusion er, at der ikke er

nye undersøgelser, som ville medvirke til, at man strafferetligt kunne gen-

optage sagen.

Som opfølgende spørgsmål spurgte Line Barfod (EL):

”Med

hensyn til de undersøgelser, der er gennemført, er det jo altså først i

2006, at der er et dokumentarprogram, der påviser, at noget er helt galt, og

hvor der så er et stort svensk firma - dem, der plejer at bistå svensk politi

med at lave kriminaltekniske undersøgelser - der helt af sig selv går ind og

betaler for at lave en undersøgelse, og som peger på, at der er noget helt

galt i den forklaring, man lægger til grund.

Det er også først nu - lige her og nu - at vi har fået brev fra dem, der stod

for den kriminaltekniske undersøgelse dengang, hvori de siger, at der var

ting, de ikke fik lov at undersøge, og at de klart mener, at der er ting, der

skal undersøges.

Så det er da ikke noget, der har været igennem, jeg ved ikke hvor mange

justitsministre, ligesom de forskellige justitsministre jo heller ikke har lavet

nogen tekniske undersøgelser. Det er jo ikke det, man har været inde at

kigge på; det, der er blevet afvist gang på gang, drejer sig om det juridiske

Side 14 | 44

grundlag og ejerforhold, som jo altså er blevet underkendt af det norske

domstolssystem.

Så jeg synes bestemt, der er grundlag for at gå ind og se på, hvad sandhe-

den er. Om man så ender med at finde nogen, man strafferetligt kan

dømme, er noget andet, men jeg mener, vi har behov for at finde ud af:

Hvad skete der egentlig i den her sag, og hvorfor har det været så svært for

de her forskellige myndigheder i tre forskellige lande at finde frem til sand-

heden?”

Hvortil justitsministeren svarede:

”Jeg

vil sige til fru Line Barfod, at efter ulykken blev der lavet en aftale mel-

lem tre lande om at dele opgaverne imellem sig. Det går jeg ud fra at fru

Line Barfod respekterer.

I forhold til det, der har været den danske del af aftalen, mener jeg, at det

er meget vanskeligt at pege på, at der overhovedet skulle være mere at un-

dersøge endnu en gang, men jeg vil sige til fru Line Barfod, at hvis hun har

modtaget nyt materiale inden for de seneste par dage, må det jo indgå i ud-

valgsbehandlingen efterfølgende, og så må man jo se på, om der er noget

af det, der er relevant i forhold til danske myndigheders vurdering af sagen.

Det ser vi meget gerne på.

Mit ærinde er ikke at stå heroppe og bare sige: Nej, nej, nej. Mit ærinde er

af et oprigtigt hjerte at sige, at det var en frygtelig tragedie, og at jeg godt

kan forstå, at tiden aldrig læger de sår, men at mange af de påstande, der

også fremgår af beslutningsforslaget her, altså er nogle, som danske myn-

digheder samvittighedsfuldt har undersøgt, og som de nu har undersøgt tre

gange.”

Side 15 | 44

5. Forespørgsel F 35, 2009-10

Forespørgsel F 35, 2009-10 om »Scandinavian Star«-ulykken.

Af: Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Pia Adelsteen (DF), Lone Dybkjær

(RV) og Line Barfod (EL)

Til: Justitsminister Lars Barfoed (KF)

Forespørgslen: Hvad kan ministeren oplyse om »Scandinavian Star«-ulykken

og de nye oplysninger, der er kommet frem i de senere år om bl.a. årsagen til

ulykken, nye ejerforhold, retssager i de nordiske lande og forældelsesfrister i

mulige retssager?

Forespørgslen blev tilbagetaget.

https://www.ft.dk/samling/20091/forespoergsel/f35/index.htm

Side 16 | 44

6. Rigsadvokatens notat af 7. december 2010

Den 13. april 2010 anmodede justitsminister Lars Barfoed bl.a. Rigsadvoka-

ten om at vurdere, om en norsk dom i en civil sag vedrørende krav om erstat-

ning og nogle udtalelser vedrørende brandtekniske forhold gav anledning til

yderligere initiativer i sagen om branden på Scandinavian Star den 7. april

1990, jf. REU alm. del 2009-10, bilag 442.

Rigsadvokaten besvarede henvendelsen i et brev og notat af 7. december

2010 om visse spørgsmål vedrørende branden på Scandinavian Star, jf. REU

alm. del 2010-11 (1. samling), bilag 130.

Rigsadvokaten konkluderede i notatet, at den norske dom og de brandtekni-

ske udtalelser som udgangspunkt ikke gav anledningen til yderligere initiati-

ver. Særligt i forhold til ejer- og forsikringsforholdene fremgik følgende af

Rigsadvokatens brev:

”Der har efterfølgende været rejst spørgsmål om de nærmere ejerforhold til

skibet på tidspunktet for branden. Dette er sket i tilknytning til en række på-

stande bl.a. om, at det skulle være en tidligere ejer af skibet (SeaEscape

Cruises Ltd.), som stod bag branden, og at dette skulle være sket med

henblik på forsikringsbedrageri. Disse påstande forudsætter således, at det

skulle have været nøje planlagt at nedbrænde skibet på åbent hav, mens

der befandt sig knap hundrede besætningsmedlemmer og hundredvis af

passagerer om bord.

Der har ved en række lejligheder været gennemført omfattende undersø-

gelser og vurderinger af disse spørgsmål og påstande. Rigsadvokaten har i

den forbindelse givet udtryk for, at en række oplysninger peger på, at skibet

på tidspunktet for branden måtte anses for ejet af K/S Scandinavian Star

(og ikke af SeaEscape Cruises Ltd.), men at der ikke herved er taget stilling

til, om dette også ville være resultatet af en endelig civilretlig vurdering.

Spørgsmålet må imidlertid efter Rigsadvokatens vurdering anses for at

være uden reel betydning. Det skyldes navnlig, at salget af Scandinavian

Star fra Sea Escape Cruises Ltd. Til K/S Scandinavian Star under alle om-

stændigheder må anses for at have været et reelt salg, at der ikke er

grundlag for at antage, at oplysninger om ejerforholdene bevidst har været

slørede, og at der ikke er grundlag for at antage, at skibet har været over-

forsikret, eller at de nævnte selskaber i øvrigt skulle have haft økonomisk

fordel af branden.”

www.ft.dk/samling/20091/almdel/REU/bilag/442/index.htm

www.ft.dk/samling/20101/almdel/REU/bilag/130/index.htm

Side 17 | 44

7. Åbent samråd 31. marts 2016

Åbent samråd af 31. marts 2016 med Justitsminister Søren Pind om opkla-

ringsarbejdet af mordbranden på Scandinavian Star.

Samrådsspørgsmål AÆ, REU alm. del 2015-16, stillet af Søren Søndergaard

(EL):

”Vil ministeren redegøre for opklaringsarbejdet af mordbranden på Scandi-

navian Star, og oplyse hvilke nye initiativer ministeren vil tage for et komme

en fuldstændig opklaring

nærmere?”

Følgende er et uddrag af justitsministerens talepapir fra samrådet:

” […]

Efter branden blev der iværksat et omfattende udrednings- og efterforsk-

ningsarbejde for at klarlægge årsagerne til branden og vurdere ansvarsfor-

holdene omkring ulykken. Det blev i den forbindelse aftalt mellem de nor-

ske, svenske og danske myndigheder at opdele efterforskningen i sagen.

Branden og dens umiddelbare årsag blev således efterforsket af de norske

myndigheder. Brandslukningsarbejdet og de tekniske forhold på skibet blev

undersøgt af de svenske myndigheder. Og skibets ejer- og forsikringsfor-

hold samt skibets almindelige sødygtighed og overensstemmelse med den

søretlige lovgivning blev efterforsket af de danske myndigheder.

De norske myndigheders efterforskning pegede på, at branden var påsat,

og at den mest sandsynlige brandstifter var en dansk passager, der selv

omkom ved branden. Der blev således ikke rejst en straffesag mod nogen

personer for brandstiftelse.

I Danmark førte efterforskningen af bl.a. skibets almindelige sødygtighed

og overensstemmelse med den søretlige lovgivning til, at der blev rejst til-

tale mod skibets reder, direktøren i rederiet og skibets kaptajn for overtræ-

delse af den dagældende lov om skibes sikkerhed.

Denne sag blev endelig afgjort ved Højesterets dom af 22. november 1993,

hvor de pågældende blev idømt 6 måneders hæfte bl.a. for ikke at have

sørget for, at skibet var i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand.

4. Efterfølgende har Rigsadvokaten og Justitsministeriet behandlet en

række anmodninger om genoptagelse af den danske del af efterforsknin-

gen. Rigsadvokaten har senest i december 2010 afgjort, at der ikke er

grundlag for at genoptage den del af sagen, som har været efterforsket af

de danske myndigheder.

www.ft.dk/udvalg/udvalgene/reu/kalender/14857/samraad.htm

www.ft.dk/samling/20151/almdel/REU/samspm/AÆ/1602680.pdf

Talepapiret er tilgængeligt her:

www.ft.dk/samling/20151/almdel/REU/spm/465/index.htm

Side 18 | 44

5. I Norge blev efterforskningen af sagen om brandstiftelse henlagt af den

norske rigsadvokat i 1991 på bevisets stilling. Den norske rigsadvokat har

efterfølgende flere gange afvist at genoptage efterforskningen, hvilket se-

nest skete i januar 2012.

På baggrund af oplysninger

fra stiftelsen ”Etterforskning av mordbrannen

Scandinavian Star” traf den norske rigsadvokat imidlertid i april 2013 be-

slutning om, at Oslo Politi, som oprindeligt stod for efterforskningen af den

norske del af sagen, skulle foretage en grundig vurdering af, om der var

grundlag for at iværksætte en ny efterforskning af brandstiftelsen ombord

på Scandinavian Star.

Politimesteren i Oslo nedsatte herefter en projektgruppe, som har foretaget

en gennemgang af det foreliggende efterforskningsmateriale, herunder ma-

terialet fra den danske sag, der gennem den danske rigsadvokat er blevet

stillet til rådighed for projektgruppen.

Politimesteren i Oslo anbefalede på baggrund af projektgruppens arbejde,

at efterforskningen af sagen delvis blev genoptaget med henblik på at un-

dersøge, om der eventuelt kan have været økonomiske motiver til brand-

stiftelsen.

Den norske rigsadvokat tiltrådte den 27. juni 2014 politimesterens indstil-

ling. Den norske rigsadvokat traf endvidere beslutning om, at Oslo Politi i

forbindelse med genoptagelse af efterforskningen skulle tage kontakt til to

navngivne brandteknisk sagkyndige, som skal vurdere, om der bør gen-

nemføres en ny udredning af en brand, der opstod på et dæk på skibet om

eftermiddagen den 7. april 1990.

Det fremgår endvidere af den norske rigsadvokats brev, at den danske

passager, der i forbindelse med den oprindelige efterforskning i Norge blev

anset for at være den mest sandsynlige gerningsmand, efter Oslo Politis

opfattelse med rette havde været mistænkt for brandstiftelsen, men at de

momenter, der pegede på pågældende, godt kunne fremstå som bevis-

mæssigt utilstrækkelige. Oslo Politi fandt dog ikke grundlag for at iværk-

sætte konkrete efterforskningskridt med henblik på at afkræfte eller styrke

mistanken mod den pågældende.

Den norske rigsadvokat var enig heri, idet man anførte, at der i dag ikke

fandtes at være reelle muligheder for at iværksætte en nærmere efterforsk-

ning af dette spørgsmål.

Rigsadvokaten tilføjede dog, at en ny udredning af den brand, der opstod

på et dæk på skibet om eftermiddagen dem 7. april 1990, på hvilket tids-

Side 19 | 44

punkt den mistænkte danske passager var død, kunne få betydning for vur-

deringen af mistanken mod denne. Ansvaret for den nye efterforskning blev

placeret hos Oslo Politi. Den norske rigsadvokat anførte dog, at eventuelle

efterforskningskridt i Danmark skulle udføres med bistand fra dansk politi

og anklagemyndighed.

6. Oslo Politi rettede herefter i august 2014 henvendelse til Rigsadvokaten

med anmodning om bistand under den efterforskning, der skulle iværksæt-

tes. Rigsadvokaten anmodede på den baggrund ved brev af 11. september

2014 Københavns Politi om at yde bistand til de norske myndigheder, hvis

det blev behov herfor, f.eks. i form af bistand til at foretage konkrete efter-

forskningsskridt i Danmark eller besvarelse af konkrete forespørgsler, som

Oslo Politi måtte have.

Siden efteråret 2014 har Københavns Politi i forbindelse med den verse-

rende norske efterforskning af branden på Scandinavian Star bistået norsk

politi og anklagemyndighed med en række efterforskningsskridt. På foran-

ledning af de norske myndigheder er følgende efterforskningsskridt foreta-

get:

I perioden fra den 22. oktober 2014 til den 25. februar 2016 har Køben-

havns Politi afhørt i alt 22 vidner i Danmark, ligesom der den 5. januar 2015

er indhentet en editionskendelse i relation til et vidne.

Den 19. januar 2015 blev der foretaget en indenretlig afhøring af vidnet

Mike Axdal. I forbindelse med retsmødet blev der givet tilladelse til ransag-

ning på to adresser tilhørende henholdsvis Mike Axdal og formanden for

den danske pårørende forening, Oluf Husted. Københavns Politi og norsk

politi foretog herefter ransagning samme dag. Der blev ved ransagningerne

beslaglagt en større mængde dokumenter (i størrelsesordenen 100.000) og

flere computere. I dagene efter blev materialet gennemgået og kopieret af

norsk politi i København, ligesom de beslaglagte computere blev spejlet.

Efterfølgende blev det beslaglagte materiale og computerne udleveret til

ejerne igen.

Ligeledes er der efter anmodning fra den norske politi og anklagemyndig-

hed blevet foretaget en indenretlig afhøring af tidligere skibsinspektør

Flemming Thue Jensen. Afhøringen fandt sted den 16. marts 2016 i Kø-

benhavns Byret under deltagelse af norsk politi, den norske anklagemyn-

dighed samt en række norske bistandsadvokater.

7. Herudover kan jeg oplyse, at Rigsadvokaten har besvaret konkrete fore-

spørgsler fra Oslo Politi. Oslo Politi har bl.a. ønsket at få foretaget en ny

sagkyndig vurdering af en af de brande, der opstod ombord på skibet. I den

forbindelse blev Rigsadvokaten spurgt til muligheden for at overlade dele af

Side 20 | 44

det danske efterforskningsmateriale

–

som Oslo Politi allerede havde mod-

taget kopi af til brug for deres efterforskning

–

til de eksperter, der skulle fo-

retage den nye sagkyndige vurdering, hvilket Rigsadvokaten gav sit sam-

tykke til.

Endvidere har Oslo Politi ønsket at få foretaget en sagkyndig vurdering af

de specielle søretlige forsikrings- og kontraktforhold, der var tilknyttet salget

af Scandinavian Star til den ejer- og redergruppe, der var ansvarlig for ski-

bet ved brandens opståen. I den forbindelse er Rigsadvokaten blevet

spurgt til sit eventuelle kendskab til eller præferencer for eventuelle eksper-

ter i søretlige forhold, som kunne foretage en sådan sagkyndig vurdering.

Rigsadvokaten oplyste hertil, at man ikke umiddelbart har kendskab til ek-

sperter på søretsområdet, men henviste i stedet Oslo Politi til at rette hen-

vendelse til Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet, som har

større indsigt i, hvem der kan nævnes som danske eksperter på søretsom-

rådet.

Oslo Politi har også kontaktet Rigsadvokaten angående anmodninger om

aktindsigt i sagen, som man har modtaget. Baggrunden herfor er, at det

danske materiale som nævnt ovenfor indgår i den norske sag.

Endelig kan jeg oplyse, at Rigsadvokaten den 23. februar 2016 kontaktede

Oslo Politi med henblik på at sikre, at de norske myndigheder var blevet

gjort bekendt med at den ovennævnte tidligere medarbejder i Søfartsstyrel-

sen Flemming Thue Jensen over for offentligheden havde tilkendegivet, at

han havde oplysninger om branden ombord på Scandinavian Star, som

ikke tidligere var kommet frem.

Rigsadvokaten har endvidere fra Søfartsstyrelsen modtaget oplysning om

yderligere to medarbejdere, herunder ovennævnte Knud Skaareberg Jen-

sen, samt en person, der på daværende tidspunkt arbejdede i Farvands-

væsenet, som alle har været involveret i sagen om branden ombord på

Scandinavian Star. Kontaktoplysningerne på disse personer er ligeledes gi-

vet videre til de norske myndigheder.

8. I forhold til anden del af samrådsspørgsmålet

–

altså om der skal tages

nye initiativer

–

har Rigsadvokaten oplyst, at Rigsadvokaten bl.a. henset til

den igangværende efterforskning hos de norske myndigheder ikke finder

grundlag for på ny at overveje spørgsmålet om genoptagelse af sagen i

Danmark.

9. Jeg er sådan set enig i, at det er svært at se nytten af, at Danmark laver

en undersøgelse parallelt med de undersøgelser, som Norge er i gang

Side 21 | 44

med. Og jeg synes derfor under alle omstændigheder, at vi skal afvente re-

sultatet af de norske undersøgelser. Jeg forstår, at den norske politiefter-

forskning forventes afsluttet inden sommer, mens den norske gransknings-

kommission forventes at være afsluttet i sommeren 2017.

[…]”

I løbet af samrådet spurgte Søren Søndergaard (EL):

”Eksisterer der stadigvæk den aftale om, at de

tre lande har de tre ansvars-

områder inden for de forskellige felter, eller hvornår er den aftale i givet fald

blevet opsagt?”

Hvortil justitsminister Søren Pind svarede:

”Som jeg forstår det, så er aftalen ikke umiddelbart opsagt, så er det sådan,

som forholdene

ligger. ”

Søren Søndergaard (EL) stillede herefter et opfølgende spørgsmål vedrø-

rende efterforskningen af ejer- og forsikringsforholdene omkring Scandina-

vian Star, som påhviler de danske myndigheder:

”Hvis det ansvar påhviler Danmark, hvordan

kan det så være, at en norsk

domstol har truffet en anden afgørelse end Danmark i spørgsmålet om

ejerforholdet, og hvordan kan det være, at det norske politi beslaglægger i

Danmark, der vedrører ejerforholdet, og ønsker efterforskning i Danmark

om ejerforholdet.”

Hvortil justitsministeren svarede:

”Altså det man kan konstatere, det er jo, at nordmændene nu leder efter

eventuelle økonomiske motiver for branden, og det indgår i deres efter-

forskning. Så på den måde har de jo altså følt, at der var et behov for at se

på motiverne fra de forskellige vinkler, og det er det, vi kan konstatere. Det

udelukker den pågældende aftale, vi har indgået, jo ikke.”

Søren Søndergaard (EL) spurgte opfølgende:

”Jeg går ud fra, at når ministeren siger, som han siger, så er det

fordi, at

man i Danmark har adgang til alle relevante oplysninger fra Norge omkring

ejerforhold. Fordi det er jo Danmarks ansvar. Man kan jo ikke sige, ja det er

jo Danmarks ansvar at efterforske ejerforholdene og at efterforske forsik-

ringsdelen, og når Norge så gør det, så lader vi bare dem gøre det, men in-

teresserer os ikke for, hvad der sker. Hvis det er vores ansvar, så er man jo

tvunget til fra dag et at aftale med nordmændene, hvordan den undersø-

gelse foregår. Fordi jeg går jo ud fra, at man i Danmark har en viden, som

man ikke har i Norge, da det er Danmark, der har foretaget efterforsknin-

gen. Eller er det sådan, at Danmark, ikke med den nuværende justitsmini-

sters billigelse, har udliciteret efterforskningen også på ejerforholdet og for-

sikringsforholdet

til Norge?”

Side 22 | 44

Justitsministeren svarede hertil:

”Jeg synes ikke, at der er noget unaturligt i, at hvis nordmændene interes-

serer sig for motivforskning, at man i forhold til at undersøge et eventuelt

økonomisk motiv også interesserer sig for ejerforhold, og det har danske

myndigheder bistået de norske myndigheder med. De har jo valgt at kaste

et nyt blik efter en lang række fortrædeligheder på den her sag. Og derfor

har vi i hvert fald ikke ønsket at stå i vejen for, at de norske myndigheder

havde den pågældende

mulighed.”

Søren Søndergaard (EL) spurgte endvidere:

”[Har] man lavet en plan, som sikrer ikke alene at alle papirer uden undta-

gelse, også papirer man synes er meget generelle, kommer til nordmænde-

nes kendskab, at man har fundet frem til det personale, som har arbejdet

med de her sager, har stillet dem til rådighed for nordmændene, altså så-

dan så at al den ekspertise, der var i Danmark, indgår?

[…]

Det norske Storting har jo nedsat en undersøgelseskommission, som laver

en undersøgelse af hele opklaringsarbejdet, som sådan set omfatter det

hele. Og der vil jeg bare spørge, om Justitsministeriet også til den undersø-

gelseskommission har overleveret alle materialer?”

Hvortil justitsministeren svarede:

”Altså, jeg kan sådan set sige det meget enkelt:

Danmark har lavet en un-

dersøgelse af det her. Den undersøgelse den vedstår vi. Vi ser ikke noget

nyt behov for en undersøgelse af ejerforholdene. Vi mener at de danske

myndigheder har foretaget en sådan undersøgelse, og den er afsluttet. Så

har de norske myndigheder så fundet behov for og ud fra et økonomisk

motivforskningsspørgsmål at kaste et nyt blik på det her. I den sammen-

hæng har vi stillet de informationer til rådighed og bistået de norske myn-

digheder i det omfang, det var ønsket. […] Jeg har det sådan,

at jeg ikke

ved, om det er ny og afgørende information, der er kommet frem i den på-

gældende sammenhæng, som er nævnt her. Jeg ved at folk, som har væ-

ret dybt involveret i sagen, ikke mener, at det er nye informationer. Det har

man i hvert fald sagt til mig, at det ikke var, men nu har norsk politi i hvert

fald de pågældende informationer, og så må det jo indgå i den videre sags-

gang deroppe.”

I forhold til spørgsmålet om den parlamentariske undersøgelseskommission i

Norge, svarede justitsministeren:

”Umiddelbart

er vi ikke bekendt med, at vi har fået nogen henvendelse.

Men vi bistår og står til rådighed for de norske myndigheder i den her sag,

det gælder selvfølgelig også undersøgelseskommissionen.”

Side 23 | 44

8. Åbent samråd 25. maj 2016

Åbent samråd af 25. maj 2016 med erhvervs- og vækstminister Troels Lund

Poulsen (V) om Scandinavian Star.

Samrådsspørgsmål BJ, REU alm. del 2015-16 stillet af Søren Søndergaard

(EL):

”Hvad kan ministeren oplyse om Søfartsstyrelsens rolle i forhold til Scandi-

navian Star før, under og efter mordbranden natten mellem den 6. og 7.

april 1990?”

Følgende er et uddrag af erhvervs- og vækstministerens talepapir fra samrå-

det:

”[…]

[Generelt om Søfartsstyrelsens virke]

[…]

Da ulykken på SCANDINAVIAN STAR fandt sted i 1990, havde Søfartssty-

relsen også til opgave at undersøge ulykker til søs. Denne opgave vareta-

ges i dag af Den Maritime Havarikommission, der er en selvstændig enhed

under Erhvervs- og Vækstministeriet. Men dengang foregik det i den så-

kaldte Opklarings- og Kontrolenhed, som bedst kan sammenlignes med en

Havarikommission.

[…]

Generelt om Opklaringsenhedens arbejde gjaldt, at de skulle indsamle op-

lysninger om de faktiske omstændigheder ved søulykker og klarlægge de

årsager og begivenhedsforløb, som havde ført til ulykken.

Arbejdet var baseret på enhedens egne undersøgelser om bord, interview

af involverede personer, søforklaringer, politirapporter samt andre oplysnin-

ger fra inden- og udenlandske kilder. Opklaringsarbejdet blev afsluttet med

en søulykkesrapport, som blev sendt til parterne og brugt til undervisning

og anden forebyggende virksomhed.

[…]

I Søfartsstyrelsen blev Opklaringsenhedens søulykkesrapporter også brugt

til at vurdere, om der var sket overtrædelser af søfartslovgivningen. Hvis

det var tilfældet, blev sagen politianmeldt, og så var det op til politiet at fo-

retage en strafferetlig udredning.

www.ft.dk/udvalg/udvalgene/REU/kalender/14878/samraad.htm

www.ft.dk/samling/20151/almdel/reu/samspm/bj/1615736.pdf

Talepapiret er tilgængeligt her:

www.ft.dk/samling/20151/alm-

del/reu/spm/635/svar/1329641/1641143.pdf

Side 24 | 44

Når det gælder opklaring og efterforskning af kriminelle handlinger til søs,

så som fx vurdering af mulige gerningsmænd og motiver bag ildspåsæt-

telse eller andre lovovertrædelser, er det fuldt ud politiets opgave og an-

svar. Det var det også, da SCANDINAVIAN STAR brændte i 1990.

[…]

[Søfartsstyrelsens rolle før branden]

I samrådsspørgsmålet spørges først til Søfartsstyrelsens rolle i forhold til

SCANDINAVIAN STAR før branden.

Det fremgår af arkivmaterialet, at Søfartsstyrelsen ved flere lejligheder har

analyseret de danske og internationale regler, som var gældende i 1990.

Disse oplysninger findes også i Granskningsudvalget rapport fra 1991. Fol-

ketinget har også flere gange modtaget orientering om praksis og regler,

som situationen var i 1990.

Her fremgår det, at SCANDINAVIAN STAR sejlede under Bahamas flag.

Det var derfor søfartsmyndighederne i Bahamas, som havde den egentlige

tilsynspligt, og det var også Bahamas, som skulle godkende skibet. Der-

med var hverken Danmark eller Norge flagstater. Danmark og Norge var

alene havnestater, da skibet sejlede i fart mellem Danmark og Norge. Sø-

fartsstyrelsens rolle var derfor begrænset til at optræde som havnestat efter

de internationale konventioner herom.

Det fremgår også, at det i henhold til de internationale konventioner påhvi-

lede myndighederne i det land, hvor SCANDINA-VIAN STAR var registreret

at sikre, at skibet havde gennemgået de relevante syn - det vil sige Baha-

mas.

I henhold til konventionerne, havde de lande, som et skib anløb - det vil

sige havnestaterne - en ret, men ikke en pligt, til at udføre havnestatskon-

trol. På daværende tidspunkt udførte Søfartsstyrelsen kun havnestatskon-

trol af udenlandske passagerskibe på stikprøvebasis. Det var på linje med

den praksis, der var etableret i andre søfartslande, som vi sammenligner os

med, for eksempel UK, Norge, Sverige og Finland.

Der var ikke dengang fastsat nærmere retningslinjer for, hvilke skibe der

skulle udtages til kontrollen bortset fra, at udenlandske passagerskibe, som

gik i rute på dansk havn, blev kontrolleret en gang om året. Dengang var

der altså ikke et lovkrav og heller ikke praksis for, at man skulle forhånds-

godkende udenlandske passagerskibe, inden de gik i drift.

Der er ikke fundet noget materiale, der viser andet end, at Søfartsstyrel-

sens daværende kontrol med udenlandske skibe var i overensstemmelse

med både den danske lovgivning og de internationale konventioner. Det er

også blevet oplyst til Folketinget tidligere. Dette er senest sket i mit svar af

Side 25 | 44

11. november 2015 på udvalgets spørgsmål 200 alm. del. Som bilag til sva-

ret modtog udvalget også et notat fra Søfartsstyrelsen fra december 2010,

som i øvrigt også dengang - det vil sige i december 2010 - blev oversendt

til udvalget af den daværende justitsminister.

[…]

Der har været forlydender om, at Søfartsstyrelsen skulle have været i kon-

takt med rederiet om SCANDINAVIAN STAR, skulle have været om bord

på skibet eller skulle havde set færgen i Frederikshavn. Der har også fra

Folketinget været rejst spørgsmål om dette. Til det kan jeg siger, at Sø-

fartsstyrelsen har gennemgået det arkivmateriale, de har. Som det fremgår

af mit svar på udvalgets spørgsmål 319, er der ikke noget, der indikerer, at

Søfartsstyrelsens distriktskontor i Frederikshavn var i kontakt med SCAN-

DINAVIAN STAR inden ulykken.

Derimod er der udsagn i arkivmaterialet, som siger, at man ikke konstate-

rede skibets tilstedeværelse i Frederikshavn i perioden den 30. marts til

den 1. april 1990, og at skibet ikke blev synet, inden det gik i drift.

[Søfartsstyrelsens rolle under og efter branden]

Jeg vil nu forholde mig til spørgsmålet om Søfartsstyrelsens rolle i forhold

til SCANDINAVIAN STAR under branden natten mellem den 6. og 7. april

1990. Søfartsstyrelsen havde ikke en rolle under selve branden. Søfartssty-

relsen var ikke og skulle ikke være om bord under sejladsen.

Det fremgår af arkivmaterialet, at da Søfartsstyrelsen blev bekendt med

ulykken, sendte man to medarbejdere til det sted i Sverige (Lysekil), hvor

skibet blev bragt hen efter branden. De skulle gå om bord og se på SCAN-

DINAVIAN STAR efter ulykken. Som det nu er de fleste bekendt, var der

tale om to - nu tidligere - skibsinspektører i Søfartsstyrelsen Flemming

Thue Jensen og Valter Merrild-Hansen. De to skibsinspektører var første

gang om bord i skibet den 8. april 1990, dvs. dagen efter branden. De på-

gældende medarbejdere udarbejdede en rapport, hvor det fremgår, at de

gennemførte undersøgelser frem til den 10. april 1990. [Denne er tilsendt

Folketingets Erhvervs-, og Vækst- og eksportudvalg ved min besvarelse af

spørgsmål 143 ]

De to medarbejderes inspektion af skibet var en sædvanlig del af Søfarts-

styrelsens opgave med at undersøge søulykker. Som jeg omtalte indled-

ningsvis skete det som udgangspunkt i den såkaldte Opklarings- og Kon-

trolenhed. De to skibsinspektører var dog ikke en del af Opklaringsenhe-

den, men kom fra Søfartsstyrelsens regionskontor i Frederikshavn.

Søforklaring

Umiddelbart efter branden blev der gennemført en søforklaring i Sø- og

Handelsretten i København. Søforklaringen vedrørende SCANDINAVIAN

Side 26 | 44

STAR foregik under ledelse af Sø- og Handelsrettens daværende retspræ-

sident. Søforklaringer var i 1990 et centralt led i opklaringsarbejdet i forbin-

delse med søulykker. Formålet med søforklaringen var blandt andet at

finde frem til de nærmere omstændigheder ved ulykken. Søfartsstyrelsen

havde derfor under søforklaringen lejlighed til at stille spørgsmål om de sø-

sikkehedsmæssige forhold til de personer, som afgav vidneforklaringer.

Under søforklaringen blev der afgivet forklaring af en række personer - her-

under skibets kaptajn, medlemmer af skibets besætning og overlevende

passagerer. Flemming Thue Jensen, som jeg omtalte før, afgav også for-

klaring. Han oplyste om den inspektion, som han og en anden medarbejder

havde foretaget af SCANDINAVIAN STAR, efter at skibet var blevet bragt

til Sverige.

[…]

Granskningsudvalget

Som det fremgår af tidligere besvarelser til Folketinget, aftalte regeringerne

i Danmark, Norge og Sverige få dage efter ulykken, at der skulle nedsættes

et fællesnordisk granskningsudvalg. Granskningsudvalget skulle bl.a. vur-

dere ulykkens årsag, skibets tekniske standard, udrustning, besætning, drift

og redningsberedskab i forhold til de gældende regler.

Fordi opgaven med at vurdere ulykkens årsag blev givet til Granskningsud-

valget, stoppede Søfartsstyrelsens undersøgelse af ulykken. Det fremgår af

et brev i arkivmaterialet, at det materiale, som Søfartsstyrelsens inspektø-

rer havde udarbejdet ved deres inspektion af skibet, blev stillet til rådighed

for Granskningsudvalget.

[…]

Fra dansk side blev der udpeget en teknisk sagkyndig til at deltage som

den ene af de to danske repræsentanter i Granskningsudvalget. Det var

den daværende chef for Søfartsstyrelsens Opklarings- og Kontrolenhed,

Knud Skaareberg Eriksen.

Nogle uger efter Granskningsudvalgets etablering blev også Divisionschef

Svend Bojesen fra det daværende Farvandsvæsen udnævnt som medlem

fra dansk side. Knud Skaareberg Eriksen deltog dog ikke i Granskningsud-

valgets undersøgelser af de danske og norske myndigheders havnestats-

kontrol af skibe under udenlandsk flag, herunder SCANDINAVIAN STAR.

Da Knud Skaareberg Eriksen tidligere havde været chef for det kontor i Sø-

fartsstyrelsen, der stod for kontrollen med skibe, ville man undgå eventuelle

spørgsmål om inhabilitet i forhold til undersøgelserne af havnestatskontrol-

len af skibe under udenlandsk flag.

[…]

Overtrædelser af søsikkerhedslovgivningen

Side 27 | 44

Efter branden indgik regeringerne i Danmark, Sverige og Norge endvidere

en aftale om at opdele den strafferetlige efterforskning i sagen. Denne af-

tale er tidligere oversendt til Folketinget.

De norske myndigheder efterforskede selve branden og dens umiddelbare

årsag; de svenske myndigheder efterforskede brandslukningen og de tekni-

ske forhold på skibet, og de danske myndigheder efterforskede skibets

ejer- og forsikringsforhold samt skibets sødygtighed i overensstemmelse

med den søretlige lovgivning.

Den strafferetlige efterforskning hørte som tidligere nævnt under politiet og

dermed Justitsministeriet. For den danske dels vedkommende blev straffe-

sagen i praksis håndteret af politiet på Frederiksberg. Søfartsstyrelsen bi-

stod dansk politi og anklagemyndigheden med skibsrelaterede forhold samt

med forståelsen af relevant søfartslovgivning i relation til spørgsmålet om

eventuel tiltalerejsning i sagen om overtrædelse af søfartslovgivningen.

Den danske del af efterforskningen førte til, at der ved Sø- og

Handelsretten blev rejst tiltale mod tre personer

–

skibets reder

(Henrik Johansen), skibets kaptajn og direktøren i rederiet

–

for overtræ-

delse af den dagældende lov om skibes sikkerhed.

Kaptajnen blev tiltalt for ikke at have sørget for, at skibet var i sikkerheds-

mæssigt forsvarlig stand, og at arbejdet om bord kunne udføres sikker-

hedsmæssigt forsvarligt. Rederen og direktøren blev tiltalt for ikke at have

sikret, at kaptajnen havde mulighed for at opfylde sine sikkerhedsmæssige

forpligtelser.

Sagen blev endeligt afgjort i Højesteret i november 1993, hvor de tre perso-

ner hver blev idømt 6 måneders hæfte, bl.a. for ikke at have sørget for, at

skibet var i en sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Det var den dagældende

lovs højeste straf. Senere er denne strafferamme hævet.

[…]

[Søfartsstyrelsens kommunikation med tidligere medarbejdere om sagen]

Jeg er opmærksom på, at der ikke med samrådsspørgsmålet lægges op til,

at jeg kommenterer de tilkendegivelser, som tidligere medarbejdere i Sø-

fartsstyrelsen i den senere tid har fremsat om ulykken og dens årsager. Jeg

har allerede besvaret spørgsmål fra udvalget herom.

Jeg vil alligevel gerne knytte et par bemærkninger hertil - ikke mindst til sa-

gen om de henvendelser, som tidligere skibsinspektør Flemming Thue Jen-

sen rettede til Søfartsstyrelsens direktion i sommeren 2014, og som udval-

get fik oversendt med min besvarelse af spørgsmål 486.

Side 28 | 44

Der er tale om interne mails, som jeg har ment, burde fremlægges, i lighed

med de interne optegnelser, der blev lavet i Søfartsstyrelsen. Så nu er det

interne materiale, som Søfartsstyrelsen havde, også lagt frem.

Hvorvidt Flemming Thue Jensen her i 2016 i medierne og under den inden-

retlige afhøring for nogle uger siden har fremlagt nye oplysninger eller be-

visfund, er noget politiet og anklagemyndigheden skal tage stilling til.

[…]”

Side 29 | 44

9. Lovforslag L 171, 2015-16

Lovforslag L 171, 2015-16 til lov om nedsættelse af en hurtigtarbejdende un-

dersøgelsesgruppe vedrørende branden på »Scandinavian Star«

Af: Lisbeth Bech Poulsen (SF), Jonas Dahl (SF) og Karsten Hønge (SF)

1. behandlet / henvist til udvalg den 27. maj 2016

Lovforslag L 171, 2015-16 havde til formål at nedsætte en hurtigtarbejdende

undersøgelsesgruppe, som skulle undersøge visse forhold i tilknytning til

branden på skibet »Scandinavian Star«. Gruppen skulle består af 3 medlem-

mer udpeget af justitsministeren efter indstilling fra Advokatrådet og universi-

teternes juridiske fakulteter.

Undersøgelsesgruppen skulle have til opgave at undersøge og klarlægge:

1) Ejerforholdene omkring skibet »Scandinavian Star«.

2) Omstændighederne ved Søfartsstyrelsens undersøgelse af sagen og de

efterfølgende udtalelser, hvor ledende ansatte har udtrykt mistillid til proces-

sen.

3) Omstændighederne ved øvrige danske myndigheders rolle i sagen.

4) Hvorvidt resultaterne af de under nr. 1-3 foretagne undersøgelser bør give

anledning til nedsættelse af en undersøgelseskommission.

9.1. Udvalgte citater fra 1. behandlingen af lovforslaget

Justitsminister Søren Pind udtalte bl.a. følgende under lovforslagets 1. be-

handling, hvor han beskrev efterforskningen af branden:

”Efter

den tragiske hændelse blev der iværksat et omfattende udrednings-

og efterforskningsarbejde for at klarlægge årsagerne til branden og vurdere

ansvarsforholdene ved ulykken. Der blev i den forbindelse indgået en aftale

mellem Danmark, Norge og Sverige om at nedsætte en fælles undersøgel-

seskommission, Granskningsudvalget. Granskningsudvalget havde bl.a. til

opgave at vurdere årsagerne til ulykken og skibets tilstand, men ikke at fo-

retage en egentlig strafferetlig vurdering. Granskningsudvalget afgav i ja-

nuar 1991 sin rapport til det norske justitsministerium.

Der blev ligeledes efter ulykken indgået en aftale mellem de norske, sven-

ske og danske myndigheder om at opdele efterforskningen i sagen. Bran-

den og dens umiddelbare årsag blev således efterforsket af de norske

myndigheder, brandslukningsarbejdet og de tekniske forhold på skibet blev

undersøgt af de svenske, og skibets ejer- og forsikringsforhold samt skibets

almindelige sødygtighed og overensstemmelse med den søretlige lovgiv-

ning blev efterforsket af de danske.

www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L171/index.htm

Side 30 | 44

Herhjemme førte den danske efterforskning af bl.a. skibets almindelige sø-

dygtighed og overensstemmelse med den søretlige lovgivning til, at der

blev rejst tiltale mod skibets reder, direktøren i rederiet og skibets kaptajn

for overtrædelse af en den dagældende lov om skibes sikkerhed. Sagen

blev endeligt afgjort ved Højesterets dom af 22. november 1993, hvor de

pågældende blev idømt 6 måneders hæfte for bl.a. ikke at have sørget for,

at skibet var i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand.

Efterfølgende har Rigsadvokaten og Justitsministeriet behandlet en række

anmodninger om genoptagelse af den danske del af efterforskningen. Rigs-

advokaten har senest i december 2010 afgjort, at der ikke er grundlag for at

genoptage den del af sagen, som har været efterforsket af danske myndig-

heder.

I Norge blev efterforskningen af sagen om brandstiftelsen henlagt af den

norske rigsadvokat i 1991 på bevisets stilling. De norske myndigheders ef-

terforskning pegede på, at branden var påsat, og at den mest sandsynlige

brandstifter var en dansk passagerer, der selv omkom ved branden. Der

blev således ikke rejst en straffesag mod nogen personer. Den norske rigs-

advokat har efterfølgende flere gange afvist at genoptage efterforskningen

af branden og dens umiddelbare årsag, hvilket senest skete i januar 2012.

På baggrund af oplysninger fra Stiftelsen etterforskning av mordbrannen

Scandinavian Star traf den norske rigsadvokat imidlertid i april 2013 beslut-

ning om, at politiet i Oslo, som oprindelig stod for efterforskningen af den

norske del af sagen, skulle foretage en ny grundig vurdering af, om der var

grundlag for at iværksætte ny efterforskning af brandstiftelsen om bord. Po-

litimesteren i Oslo nedsatte herefter en projektgruppe, som har foretaget en

gennemgang af det foreliggende efterforskningsmateriale, herunder materi-

alet fra den danske sag, der blev stillet til rådighed for projektgruppen. Efter

gennemgang af materialet nåede gruppen frem til ikke at anbefale en ny ef-

terforskning af sagen.

Politimesteren i Oslo tilkendegav imidlertid, at projektgruppens gennem-

gang viste, at mulige økonomiske motiver kun blev efterforsket i begrænset

omfang. De norske myndigheder har på den baggrund i 2014 delvis genop-

taget efterforskningen med henblik på at undersøge, om der kan have væ-

ret økonomiske motiver til brandstiftelsen. Rigsadvokaten i Danmark har i

den forbindelse stillet alt materiale til rådighed og har også bistået nord-

mændene med en række efterforskningsskridt og besvarelser af konkrete

forespørgsler. Ansvaret for den nye efterforskning er placeret hos politiet i

Oslo, som i efterforskningen bl.a. også har inddraget de oplysninger, der

har været offentligt omtalt i de danske medier i foråret.

Side 31 | 44

Ved siden af den strafferetlige efterforskning er der i Norge desuden på

baggrund af en stortingsbeslutning af 12. maj i fjor nedsat en uafhængig

granskningskommission vedrørende »Scandinavian Star«-sagen. Gransk-

ningskommissionen har til formål at vurdere, om de faktiske forhold, som er

blevet fremlagt i forbindelse med Stortingets tidligere behandling af sagen,

herunder altså oplysninger i Granskningsudvalgets rapport fra januar 1991,

giver et korrekt og fyldestgørende billede af sagen i lyset af den informa-

tion, som senere er kommet frem. Kommissionen skal endvidere vurdere

de offentlige myndigheders opfølgning. Der foregår således for tiden to un-

dersøgelser i Norge.

Jeg forstår til fulde ønsket om en afklaring, og jeg er enig i, at en så alvorlig

sag naturligvis skal undersøges til bunds. Når det er sagt, må jeg ind-

rømme, at det er vanskeligt at se formålet med, at Danmark parallelt med

tiltagene i Norge laver en selvstændig undersøgelse.

Vi bør derfor under alle omstændigheder afvente resultaterne heraf, og på

den baggrund kan regeringen ikke støtte lovforslaget.”

Lisbeth Bech Poulsen (SF) stillede følgende spørgsmål til justitsministeren:

”Tak. Der er jo kommet nye oplysninger frem. I hvert fald har en tidligere

skibsinspektør, Flemming Thue Jensen, som er meget central i sagen, væ-

ret ude og sige, at han har oplysninger, der vedrører sagen. Det har Rigs-

advokaten jo anerkendt. Der er gået 1 �½ år, siden han første gang hen-

vendte sig til Søfartsstyrelsen, hvorfra sagen så blev sendt videre til Rigs-

advokaten, som ikke gik videre med de her oplysninger. Det er jo fuldstæn-

dig grotesk, at det ikke bliver ført videre, hvis man er centralt placeret i en

sag og har været skibsinspektør og siger: Jeg har afgørende viden om den

her sag. Det er jo helt absurd, at det så bliver lukket ned.

Der er så mange uafklarede spørgsmål i den her sag, specielt i forhold til

det, som blev Danmarks rolle i opklaringsarbejdet dengang: ejerforhold,

motiv osv. Synes ministeren, at vi kan sige til de danske ofre og deres på-

rørende, at vi ikke vil lave en selvstændig dansk undersøgelse, hvor dan-

ske myndighedspersoner kan blive afhørt under vidneansvar?”

Justitsminister Søren Pind svarede følgende:

”Jeg tror ikke, at jeg har lagt skjul på, at jeg synes, det er bemærkelsesvær-

digt, at den pågældende har ventet så lang tid på at fremkomme med de in-

formationer, han mener at have. Det er der også nogle af de pårørende der

har givet udtryk for. Det forstår jeg heller ikke. Men sagen er jo sådan set

den, at de pågældende oplysninger også indgår i den genoptagne efter-

forskning i Norge. Flemming Thue Jensen og den daværende chef i Sø-

fartsstyrelsen er i den forbindelse blevet afhørt

–

de er blevet afhørt

–

ved

Side 32 | 44

en indenretlig afhøring den 16.marts, hvor også norsk politi og den norske

anklagemyndighed og en række norske bistandsadvokater var til stede.

Så nej, det synes jeg ikke. Jeg mener, at vi bør afvente resultatet af de nor-

ske undersøgelser. Det ville være meget mærkeligt, synes jeg, hvis vi

skulle til at foretage en parallel undersøgelse. Det er så også det, jeg har

sagt om den sag. Jeg har ikke konkluderet, hvad der så skal ske, når de

norske resultater

foreligger.”

Lisbeth Bech Poulsen (SF) spurgte opfølgende bl.a., om det var korrekt, at

norske myndigheder ikke kan afhøre danske myndighedspersoner under vid-

neansvar, og at de ikke kan kræve alt materiale udleveret, hvortil justitsmini-

steren bl.a. svarede:

”Den pågældende er afhørt af danske myndigheder, mens norske myndig-

heder var til stede. Jeg kan bare sige, at jeg ikke har konkluderet andet,

end at vi skal afvente de norske undersøgelser, som snart vil være færdig-

gjort. Jeg kan ikke se formålet med en parallel dansk undersøgelse i den

her sammenhæng. […]”

Efter ordførerrunden anmodede justitsminister Søren Pind igen om ordet,

hvor han bl.a. udtalte følgende om Oslo Politis afhøring af Flemming Thue

Jensen:

”[…] det foregik på den måde, at Søfartsstyrelsen,

efter det var kommet

frem, at norsk politi i 2014 havde genoptaget efterforskningen af sagen, ret-

tede telefonisk henvendelse til Justitsministeriet om den genoptagne efter-

forskning. Og i forlængelse af det kontaktede rigsadvokaturen telefonisk

Søfartsstyrelsen, som oplyste, at nogle medarbejdere i Søfartsstyrelsen var

interesserede i at bistå med opklaring af sagen. Det, Rigsadvokaten oply-

ste om det, var, at der var tale om en henvendelse af mere overordnet ka-

rakter og f.eks. ikke oplysninger om konkrete bevisfund m.m., og derfor

fandt Rigsadvokaten ikke anledning til umiddelbart at rette henvendelse til

Oslo Politi. Alligevel kontaktede Rigsadvokaten den 23. februar 2016 Oslo

Politi med henblik på at sikre, at de norske myndigheder var blevet gjort be-

kendt med oplysningerne. Det skete, efter at Flemming Thue Jensen i fe-

bruar 2016 over for offentligheden havde tilkendegivet, at han havde oplys-

ninger i sagen, som ikke tidligere var kommet frem. Og Rigsadvokaten har

oplyst, at de pågældende oplysninger indgår i den genoptagne efterforsk-

ning i Norge, og at bl.a. Flemming Thue Jensen den 16. marts 2016 blev

afhørt

–

jeg kan forstå, at der er nogle, der siger, at det kan man ikke, men

det blev han altså

–

ved en indenretlig afhøring under deltagelse af norsk

Side 33 | 44

politi, den norske anklagemyndighed og en række norske bistandsadvoka-

ter.”

Efterfølgende bad Peter Kofod Poulsen (DF)

ministeren bekræfte, at ”såfremt

de norske myndigheder måtte kontakte de danske myndigheder for at få op-

lysninger udleveret, så vil Danmark selvfølgelig udlevere alle slags oplysnin-

ger, som nordmændene måtte være interesseret i”,

hvortil ministeren bl.a.

svarede:

”Tak

til spørgeren for at stille spørgsmålet, for ja, det vil de danske myndig-

heder. Det har jeg sagt under ministeransvar under et samråd, og nu siger

jeg det også i Folketingssalen.”

Side 34 | 44

10. Åbent samråd 30. august 2016

Åbent samråd af 30. august 2016 med justitsminister Søren Pind om Scandi-

navian Star.

Samrådsspørgsmål BX, REU alm. del 2015-16, stillet af Søren Søndergaard

(EL)

”Hvad kan ministeren oplyse om Justitsministeriets og/eller Rigsadvokatens

rolle i forhold til den manglende videregivelse til de norske myndigheder af

Flemming Thue Jensens henvendelse fra juli 2014 vedrørende mordbran-

den på Scandinavian Star?”

Følgende er et uddrag af justitsministerens talepapir fra samrådet:

” […]

3. Justitsministeriet har gennem den seneste tid givet udvalget en række

skriftlige svar på spørgsmål, som har en nær sammenhæng med det

spørgsmål, som er stillet til mundtlig besvarelse i dag. Justitsministeriet og

Rigsadvokaten har foranlediget af dagens samråd derfor også undersøgt,

om der er grundlag for at supplere de oplysninger, som udvalget allerede

har fået om forløbet. Det er der ikke. Derfor vil min besvarelse i dag også

gengive de oplysninger, som udvalget allerede er bekendt med.

[Justitsministeriets rolle i forbindelse med Søfartsstyrelsen henvendelse i

august 2014]

4. For så vidt angår Justitsministeriets kontakt med Søfartsstyrelsen i au-

gust 2014, kan jeg bl.a. henvise til de e-mails og notitser, som er blevet

oversendt til udvalget i forbindelse med besvarelsen den 24. juni 2016 af

udvalgets spørgsmål nr. 673.

Det fremgår heraf, at en vicedirektør fra Søfartsstyrelsen telefonisk kontak-

tede Justitsministeriet den 5. august 2014. Efter det oplyste vedrørte tele-

fonopkaldet norsk politis beslutning om at genoptage efterforskningen i

Scandinavian Star-sagen.

Det fremgår endvidere, at den telefoniske henvendelse efterfølgende blev

drøftet mellem en medarbejder og en kontorchef i Justitsministeriet. Den

pågældende kontorchef erindrer i dag ikke, hvad medarbejderen nærmere

gengav fra sin samtale med Søfartsstyrelsen, men er dog sikker på, at det

ikke var ”noget opsigtsvækkende”.

Samrådet kan ses her:

www.ft.dk/udvalg/udvalgene/REU/kalender/14657/samraad.htm

www.ft.dk/samling/20151/almdel/REU/samspm/BX/1645383.pdf

Talepapiret er tilgængeligt her:

www.ft.dk/samling/20151/almdel/reu/spm/854/index.htm

Side 35 | 44

Det fremgår endvidere, at kontorchefen var bekendt med, at Rigsadvokaten

var i dialog med norsk politi om Scandinavian Star-sagen, hvorfor kontor-

chefen samme dag rettede henvendelse til Rigsadvokaten og aftalte, at

Rigsadvokaten skulle kontakte Søfartsstyrelsen. Det sidste Justitsministe-

riet foretog sig i anledning af Søfartsstyrelsens henvendelse var derfor at

videresende de relevante kontaktoplysninger på vicedirektøren fra Søfarts-

styrelsen til Rigsadvokaten.

Herefter hører Justitsministeriet ikke yderligere om Flemming Thue Jen-

sens henvendelse til Søfartsstyrelsen, før Flemming Thue Jensen holder sit

pressemøde i Oslo den 21. februar 2016.

Jeg kan i forlængelse heraf tilføje, at Justitsministeriet ikke ses at have

modtaget materiale eller henvendelser om Scandinavian Star direkte fra

Flemming Thue Jensen.

[Rigsadvokatens rolle i forbindelse med Søfartsstyrelsens henvendelse i

august 2014]

5. Med hensyn til Rigsadvokatens kontakt med Søfartsstyrelsen vil jeg i det

følgende henholde mig til de oplysninger, som jeg har modtaget fra Rigsad-

vokaten i forbindelse med mine besvarelser den 24. juni 2016 af blandt an-

det spørgsmål 672 og 673 fra udvalget.

Rigsadvokaten har således oplyst, at Rigsadvokaten i forlængelse af sam-

talen mellem Justitsministeriet og Søfartsstyrelsen i august 2014 telefonisk

kontaktede Søfartsstyrelsen. Søfartsstyrelsen oplyste over for Rigsadvoka-

ten, at nogle medarbejdere i Søfartsstyrelsen var interesserede i at bistå

med opklaringen af sagen, hvis der var behov for det.

Rigsadvokaten har endvidere oplyst, at henvendelsen var af mere overord-

net karakter og f.eks. ikke omhandlede oplysninger om konkrete bevisfund

mv. I det lys fandt Rigsadvokaten ikke anledning til umiddelbart at rette

henvendelse til Oslo Politi, ligesom Rigsadvokaten af samme grund heller

ikke udfærdigede et telefonnotat vedrørende samtalen.

Rigsadvokaten har desuden oplyst, at Oslo Politi samme måned

–

dvs. i

august 2014

–

rettede henvendelse til Rigsadvokaten med anmodning om

bistand under den efterforskning, som Oslo Politi på daværende tidspunkt

ville iværksætte.

Rigsadvokaten anmodede herefter ved brev af 11. september 2014 Køben-

havns Politi om at yde bistand til de norske myndigheder, hvis der blev be-

hov for det, f.eks. i form af bistand til at foretage konkrete efterforsknings-

skridt i Danmark.

Side 36 | 44

6. Som jeg også har tilkendegivet i min besvarelse af spørgsmål 672 fra

udvalget, så var det Rigsadvokaten, som besluttede, at der ikke umiddel-

bart var grundlag for at kontakte Oslo Politi på baggrund af de oplysninger

af mere overordnet karakter, som Rigsadvokaten modtog telefonisk fra Sø-

fartsstyrelsen.

7. Jeg hæfter mig i øvrigt ved, at Rigsadvokaten og dansk politi efter det

oplyste har haft et godt samarbejde med Oslo Politi i forbindelse med den

genoptagne norske efterforskning. De danske myndigheder har således på

anmodning fra Oslo Politi bistået med en række efterforskningsskridt, her-

under bl.a. afhørt vidner, indhentet editionskendelser samt foretaget ran-

sagninger.

Flemming Thue Jensen er desuden blevet indenretligt afhørt i Danmark.

Det skete den 16. marts 2016 i Københavns Byret. Vi må på den baggrund

antage, at Flemming Thue Jensen nu har videregivet den viden, han måtte

have haft, og at disse oplysninger er indgået i Oslo Politis netop afsluttede

efterforskning.

Tak for ordet.”

Under samrådet udtalte justitsministeren bl.a. vedr. notatpligt som svar på et

spørgsmål fra Søren Søndergaard (EL):

”Ift. notatpligt, så er det så sådan efter offentlighedslovens § 13, at den no-

tatpligt den gælder kun for sager, hvor en myndighed skal træffe afgørel-

ser. Der er også på ulovbestemt grundlag en notatpligt i visse andre sager.

Det kan jeg henvise spørgeren til en nærmere redegørelse for, som Justits-

ministeriet har gjort af 18. november 2018 i spørgsmål nr. 75 i forhold til

Folketingets Retsudvalg. I forhold til den konkrete sag vil jeg henholde mig

til, at Rigsadvokaten har tilkendegivet, at man ikke fandt anledning til at

gøre et notat efter samtalen med Søfartsstyrelsen, da man som sagt vurde-

rede, at henvendelsen fra Søfartsstyrelsen var af mere overordnet karak-

ter.”

Side 37 | 44

11. Forespørgsel F 32, 2018-19 (1. samling)

Forespørgsel F 32, 2018-19 (1. samling), om status for »Scandinavian Star«-

sagen.

Af: Peter Kofod (DF), Lise Bech (DF), Susanne Eilersen (DF), Dennis Flydt-

kjær (DF), Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)

Til: Justitsminister Søren Pape Poulsen (KF)

Forespørgslen: Vil regeringen give en status for »Scandinavian Star«-sagen

og oplyse, hvilke initiativer regeringen påtænker at iværksætte?

Forhandling foretaget den 28. marts 2019

Afstemning foretaget den 2. april 2019

11.1.

Udvalgte citater fra forhandlingen

Justitsminister Søren Pape Poulsen udtalte bl.a. følgende under besvarelsen

af forespørgslen:

”Desværre er det jo ikke lykkedes at finde den eller de skyldige, på trods af

at de danske, norske og svenske myndigheder fra 1990 og frem til 2017

har udført en lang række undersøgelser af sagen.

Jeg tror roligt, jeg kan sige, at der er tale om omfattende og grundige un-

dersøgelser af branden og dens umiddelbare årsag, de tekniske forhold på

skibet, skibets ejer- og forsikringsforhold samt skibets sødygtighed. Senest

har den norske granskningskommission offentliggjort sin rapport i juni

2017. Rapportens hovedkonklusioner svarer grundlæggende til det, som

myndighederne tidligere har konkluderet. Det er derfor min opfattelse, at

der ikke er grundlag for at igangsætte yderligere danske undersøgelser af

sagen. Jeg ved ganske enkelt ikke, hvad det skulle være.

Men det er også vigtigt at understrege, at en mordbrand jo aldrig forældes.

Der skal ikke være tvivl om, at hvis nogen på et senere tidspunkt skulle er-

kende ildspåsættelsen, eller hvis der skulle komme afgørende nye oplys-

ninger frem, ja, så vil sagen naturligvis kunne genoptages.

[…]

Men lige så vigtigt er det også at sige, at den her sag aldrig kan forældes.

Kommer der noget, så kan den tages op igen. Men da skal der selvfølgelig

være et grundlag for at gøre det, og det må politiet jo vurdere, efterhånden

som de måtte få eventuelle anmeldelser ind. Tak.”

Adspurgt af Peter Kofod (DF), om ministeren synes, at hele ejer- og forsik-

ringsdelen er efterforsket tilfredsstillende af dansk politi indtil videre, svarede

justitsminister Søren Pape Poulsen bl.a.:

www.ft.dk/samling/20181/forespoergsel/f32/index.htm

Side 38 | 44

”Når vi så taler ejerforhold og den slags ting, har Rigsadvokaten jo i forbin-

delse med genoptagelsesanmodningerne i 2005 og 2010 vurderet, at sal-

get af »Scandinavian Star« var et reelt salg. Rigsadvokaten har endvidere

også sagt, at selv om det måtte være muligt at fremskaffe nye oplysninger

om ejerforholdene, så vil det jo ikke i sig selv være tilstrækkeligt til at rejse

en straffesag. Begrundelsen er, at nye oplysninger om ejerforhold jo ikke i

sig selv udgør det nødvendige bevis for, at den eller de pågældende perso-

ner i 1990 måtte have planlagt eller påsat branden på anden måde, og det

er også det, granskningskommissionen har lagt til grund i sin rapport, nem-

lig at »Scandinavian Star« var reel ejer af skibet på tidspunktet for bran-

den.”

Adspurgt af René Gade (ALT), om sporet omkring forsikringssvindel har væ-

ret undersøgt, svarede justitsminister Søren Pape Poulsen:

”Det, jeg ved om det, er, at Rigsadvokaten

i sine meget omfattende under-

søgelser

–

navnlig tilbage i 2005

–

vurderede, at der ikke er forhold, som

giver anledning til at iværksætte yderligere efterforskning. Og så har

granskningskommissionen endvidere konkluderet, at der ikke er noget, der

tyder på, at der blev tegnet en gunstig høj forsikring. Altså, der har været

en reel handel, hvor forsikringssummen ikke var unormalt høj, og derfor har

konklusionerne i granskningskommissionens rapport vedrørende forsik-

ringsforholdene svaret til det, som danske myndigheder tidligere har kon-

kluderet.

11.2.

Forslag til vedtagelse

Under forhandlingen blev forslag til vedtagelse V 85, 2018-19 (1. samling)

fremsat. Forslaget blev efterfølgende vedtaget med 103 stemmer for (S, DF,

V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF). Ingen stemte imod eller hverken for eller

imod.

Forslaget til vedtagelse havde følgende ordlyd:

”Folketinget konstaterer, at mordbranden på Scandinavian Star natten til

den 7. april 1990, hvor 159 voksne og børn omkom, stadig er uopklaret.

Det er først og fremmest dybt smertefuldt for de mange efterladte, men

også for samfundet som helhed, at det endnu ikke er lykkedes at finde og

straffe de ansvarlige for den største mordbrand i Skandinavien efter anden

verdenskrig. Ansvaret for en sådan forbrydelse forældes aldrig, og hvis po-

litiet får nye oplysninger i sagen, skal de fortsat vurderes med henblik på

eventuel undersøgelse med henblik på opklaring.”

Side 39 | 44

12. Forespørgsel F 63, 2019-20

Forespørgsel F 63, 2019-20 Om opklaringsarbejdet om mordbranden på

»Scandinavian Star«.

Af: Af: Søren Søndergaard (EL), Jeppe Bruus (S), Peter Skaarup (DF), Jens

Rohde (RV), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Torsten Gejl (ALT)

Til: Justitsminister Nick Hækkerup (S)

Forespørgslen: Hvad kan regeringen oplyse om status for opklaringsarbejdet

af mordbranden på »Scandinavian Star«, hvor 159 personer blev dræbt, og i

forlængelse heraf redegøre for, hvad regeringen agter at gøre, for at en op-

klaring kommer nærmere?

Forespørgslen bortfaldt og forventes genstillet i folketingsåret 2020-21.

www.ft.dk/samling/20191/forespoergsel/f63/index.htm

Side 40 | 44

13. Udvalgte skriftlige besvarelser

13.1. Berigtiget besvarelse af REU alm. del spm. 1253, 2019-20

Den 12. oktober 2020 oversendte Justitsministeriet en berigtiget besvarelse

af REU alm. del spm. 1253, 2019-20. Følgende fremgår af berigtigelsesbre-

vet:

”Berigtigelse

af besvarelse af 16. juni 2020 af spørgsmål nr. 1253 (Alm.

del) fra Folketingets Retsudvalg

Det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 16. juni 2020 af spørgsmål

nr. 1253 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, at Københavns Politi har

oplyst,

at spørgsmålet om, hvorvidt skibet ”Scandinavian Star” var forsikret

for cirka det dobbelte af skibets reelle værdi, har været fremsat flere gange,

og at politiet har gennemført omfattende undersøgelser heraf. Det fremgår

endvidere, at politiets efterforskning ikke førte til, at spørgsmålet om over-

forsikring kunne bevises.

I forbindelse med besvarelsen af spørgsmål nr. 1546 (Alm. del) fra Folke-

tingets Retsudvalg er Justitsministeriet imidlertid blevet opmærksom på, at

Justitsministeriet ved en fejl har skrevet, at det var politiet, som forestod de

omfattende undersøgelser. Det bør derfor berigtiges, at der i forhold til de

nævnte undersøgelser rettelig henvises til den omfattende redegørelse,

som Rigsadvokaten i forbindelse med en tidligere anmodning om genopta-

gelse af sagen udarbejdede i 2005, og som bl.a. omfattede ejer- og forsik-

ringsforholdene, samt de undersøgelser, der blev foretaget af de norske

myndigheder.

Justitsministeriet skal beklage, at besvarelsen fejlagtigt angiver, at det var

politiet, der foretog de omfattende undersøgelser.

Justitsministeriet fremsender på den baggrund en berigtiget besvarelse af

spørgsmål nr. 1253 (Alm. del) til Folketingets Retsudvalg.

Nick Hækkerup / Thomas Højgaard”

Spørgsmål 1253, REU alm. del, 2019-20 samt den berigtigede besvarelse fra

justitsminister Nick Hækkerup lyder således:

”Spørgsmål

nr. 1253 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

Vil ministeren oplyse, om Justitsministeriet var bekendt med, at kilder helt

tæt på forsikringen af ”Scandinavian Star” bl.a. Svein Dammen, som stod

for kaskoforsikringen af skibet indtil godt en uge før branden den 7. april

1990, anså både salgsprisen på 21,7 millioner dollar og forsikringssummen

www.ft.dk/samling/20191/almdel/REU/spm/1546/index.htm

Side 41 | 44

på 24 millioner dollar for urealistisk højt sat, da daværende justitsminister

Søren Pape (KF) i et svar til Folketinget afviste, at der var noget som helst

grundlag for at antage, at skibets salgsværdi og forsikringssum

”skulle

være kunstigt højt sat”. Der henvises til svar på REU alm. del

- spørgsmål

1120 (2017-18).

Svar:

Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra

Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Kø-

benhavns Politi via Statsadvokaten i København, som har oplyst føl-

gende:

”Spørgsmålet om, hvorvidt skibet ”Scandinavian Star” ved en

forsikringssum på 24 mio. USD var forsikret for cirka det dob-

belte af skibets reelle værdi, har været fremsat flere gange, og

både Rigsadvokaten og de norske myndigheder har gennem-

ført omfattende undersøgelser heraf. Disse undersøgelser har

imidlertid ikke ført til, at spørgsmålet om overforsikring har

kunnet bevises.

Københavns Politi kan i den forbindelse uddybende henvise

til, at Rigsadvokaten i 2005 udarbejdede en omfattende rede-

gørelse om bl.a. ejer- og forsikringsforhold, herunder om mulig

overforsikring af skibet, som led i behandlingen og vurderin-

gen af, om efterforskningen i straffesagen om branden ombord

på Scandinavian Star skulle genoptages. Det fremgår bl.a. af

redegørelsen, at Rigsadvokaten på baggrund af de forelig-

gende oplysninger var af den opfattelse, at der ikke var grund-

lag for at antage, at skibets salgspris på 21,7 mio. USD skulle

være kunstigt højt sat, og at tilsvarende gjorde sig gældende

for så vidt angår forsikringssummen på 24 mio. USD.

I 2014 besluttede den norske rigsadvokat, at straffesagen

skulle genåbnes særligt med henblik på at undersøge det så-

kaldte ”økonomiske spor”, dvs.

spørgsmålet om der kunne

være tale om forsikrings-svig. Oslo Politi gennemgik i perioden

fra den 30. juni 2014 til den 30. juni 2016 både den tidligere ef-

terforskning, herunder også det danske materiale, samt nye

oplysninger i sagen.

Efterforskningen af det økonomiske motiv omfattede blandt

andet ejerforholdene, salgstransaktionen (herunder prisvurde-

ring/værdivurdering af Scandinavian Star) samt forsikringsfor-

holdene (herunder spørgsmålet om eventuel overforsikring af

skibet).

Side 42 | 44

Oslo Politi traf den 9. august 2016 afgørelse om, at sagen på

ny skulle henlægges. Oslo Politi konkluderede i den forbin-

delse, at efterforskningen ikke kunne dokumentere, at der

skulle være et økonomisk motiv som baggrund for branden.

Endvidere kom efterforskningen ikke nærmere en afgørelse af,

hvem der havde påsat branden. Afgørelsen blev påklaget til

statsadvokaten for Oslo-området, som den 2. maj 2017 til-

trådte afgørelsen.

Den granskningskommission, som Stortinget i Norge nedsatte

i 2015, og som afgav sin rapport den 1. juni 2017, har heller

ikke fundet holdepunkter for, at der skulle have været tale om

overforsikring af skibet som led i forsikringsbedrageri.

Det kan endelig tilføjes, at Københavns Politi ikke som led i

sagens behandling har haft kontakt med Svein Dammen, og

Københavns Politi er heller ikke bekendt med, om oplysninger

fra Svein Dammen er indgået i norsk politis undersøgelser.

Som nævnt ovenfor er spørgsmålet om, hvorvidt Scandinavian

Star var overforsikret, dog langt fra nyt, men har tværtimod tid-

ligere været genstand for omfattende undersøgelser i både

Danmark og Norge. På den baggrund giver oplysningerne fra

Svein Dammen efter Københavns Politis opfattelse ikke umid-

delbart

anledning til fornyede undersøgelser.”

Jeg vil gerne understrege

–

som jeg også tilkendegav i min besvarelse af 17.

marts 2020 af spørgsmål nr. 979 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

–

det strafferetlige ansvar for en mordbrand aldrig forældes, hvilket også blev

fastslået i Folketingets vedtagelse nr. V 85 af 2. april 2019 (1. samling 2018-

2019). Hvis der kommer nye oplysninger frem i sagen, så vil Københavns Po-

liti således fortsat foretage en vurdering af de pågældende oplysninger med

henblik på at vurdere, om der er grundlag for at genoptage efterforskningen

af sagen.”

13.2. REU alm. del svar på spm. 1546

”Vil ministeren oplyse, om materialet fra politiets ”omfattende undersøgel-

ser” af f.eks. forsikringssummen på Scandinavian Star, jf. svar på REU alm.

del - spørgsmål 1253, er indeholdt i de 18 arkivkasser eller er denne under-

søgelse journaliseret

et andet sted?”

”Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

www.ft.dk/samling/20191/almdel/REU/spm/1546/index.htm

Side 43 | 44

”Københavns Politi har oplyst, at undersøgelserne af ejer-

og forsikrings-

forholdene fortaget af Frederiksbergs Politi i forbindelse med den oprin-

delige straffesag ligger i de 18 arkivkasser.”

Justitsministeriet skal desuden bemærke, at der i forbindelse med besva-

relsen af dette spørgsmål er sket en samtidig berigtigelse af besvarelsen af

16. juni 2020 af spørgsmål nr. 1253 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.”

Side 44 | 44