Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 289
Offentligt
2371716_0001.png
Folketinget, Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Folketingets Ombudsmands beretning 2020
Hermed fremsendes Folketingets Ombudsmands beretning for 2020 som
pdf-fil. Dette sker som supplement til de fysiske eksemplarer, der i lighed
med tidligere er sendt til Christiansborg.
13. april 2021
Dok.nr. 20/00025-15/KNE
Bedes oplyst ved
henvendelse
Med venlig hilsen
+ bilag
Folketingets
Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
33 13 25 12
www.ombudsmanden.dk
[email protected]
Oplysning om telefontid
og mulighed for personlig
henvendelse findes på
ombudsmanden.dk/kontakt
Side 1 | 1
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0002.png
Skilleark
Dokumentnummer: 20/00025-15
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0003.png
Ombudsmanden er valgt af Folketinget.
Han skal bidrage til, at forvaltningen
handler lovligt og følger god forvaltnings-
skik. På den måde beskytter han borgernes
rettigheder i mødet med myndighederne.
Ombudsmanden behandler klager, tager
sager op på eget initiativ og tager på tilsyns-
besøg.
B eretning
2020
FolketingetsOmbudsmand
Gammeltorv
22
DK-1457
København
K
Tlf.+45 33 1325 12
www.ombudsmanden.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
Denne side er med vilje efterladt uden indhold.
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0005.png
Til Folketinget
I overensstemmelse med ombudsmandslovens § 11, stk. 1 og 2, (lovbekendt-
gørelse nr. 349 af 22. marts 2013) afgiver jeg hermed beretning for 2020.
København, marts 2021
Niels Fenger
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0006.png
Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
Publikationen kan købes hos:
Rosendahls Lager og Logistik,
der har beretningen i kommission:
Rosendahls Lager og Logistik
Vandtårnsvej 83 A
2860 Søborg
Tlf. 43 22 73 00
E-mail: [email protected]
Beretningen kan hentes på ombudsmanden.dk
Oplag: 2.500 eksemplarer
Sat med Founders Grotesk og Publico
Trykt hos Rosendahls a/s, København
Printed in Denmark 2021
Grafisk design
Conduce
Umano (infografik side 17, 20, 23, 30, 32, 38, 40, 41, 48, 49, 62, 84 og 85)
Fotograf
Jasper Carlberg
ISSN 1902-0120
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0007.png
Indhold
2020 i ombudsmandsinstitutionen
Niels Fenger, Folketingets Ombudsmand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4
Om sagerne
Klagesager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Egen drift-undersøgelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Tilsyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
20
30
38
Artikler
Åbenhed i en epidemitid
Kirsten Talevski, områdechef, og Mai Gori, fuldmægtig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
”Hvem ligger inde med kvitteringer for de sidste ti år?”
Jacob Berner Moe, kommunikationskonsulent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Sæt aktindsigtssagen på rette spor
Stephan Andreas Damgaard, souschef . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Tilsyn: Anstaltsforhold kan være en tvivlsom hjemmel
Kaj Larsen, kommitteret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
52
58
64
70
Året kort
Året i tal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Regnskab 2020 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Organisation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
78
88
92
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0008.png
2020
i ombudsmands-
institutionen
Af Niels Fenger,
FolketingetsOmbudsmand
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0009.png
|
5
Året 2020 var mit førsteheleår somombuds-
mand.Somfor alle andrevar det naturligvis
prægetaf COVID-19.
Ogsåmedarbejderne
ved
ombudsmandsinstitutionen væretnødsa-
har
get til at arbejdehjemmefra– og det, allerede
tre månederefter at jeg tiltrådte,og indenjeg
havdelært husethelt at kende.COVID-19
har
ogsåher i ombudsmandsinstitutionen
udgjort
en lang,vedvarende
trykprøve.Menpå trods
af udfordringerne vi aldrigbehandlet ere
har
sagerend i 2020, hvor vi afsluttede6.207sager,
herunder5.924klagesager. er megetstolt
Jeg
over,hvorgodt minemedarbejdere taklet
har
den sværesituation.
I 2020 modtogvi 5.707klager.Det er en stigning
på mereend 300 klager,eller 6 pct., i forholdtil
2019.Ser vi på udviklingen 2018til 2020, så
fra
er antalletaf klagerstegetmed mereend 900,
eller hele19pct. Det kan mærkes.Derfor har
voresarbejdei 2020 i endnuhøjeregrad end
tidligereværetstyret af klagesagerne.
Ombudsmandsinstitutionen ikke blot med-
skal
virke til god forvaltningi myndighederne. må
Vi
væremed til at visevejeni den henseende.
Vi
kan ikke værebekendtoverfor klagerne,
hvis
vi ikke behandlerderessagindenfor en rimelig
tidsramme.Samtidiger voreslegitimitettil at
kritiseremyndighederne at værelangsom-
for
me unægtelig
størst,hvisvi selv har godesags-
behandlingstider. investerede
Vi
derfor i 2020
mangeressourceri at sikreen hurtig behand-
ling af est muligtsager.Ogfaktisk lykkedes
det os – på trods af den øgedesagsmængde
og
COVID-19-hjemsendelser mindskevores
– at
gennemsnitlige
sagsbehandlingstid smule.
en
Det er vi egentliglidt stolte af.
Samtidiger det klart, at brugermanressourcer
et sted,må manspareandresteder.Vi har indtil
nu kunnetåbnenogenlunde så mangeegen
lige
drift-sagersom i de tidligereår.Menvi har ikke
haft kapacitettil at åbneallede egendrift-sager,
somvi i en optimalsituationkunnehaveønsket.
Og det er jeg egentliglidt ked af.Fordet er ofte
gennemegendrift-sagerne, ombudsmanden
at
kan skabemest retssikkerhedfor pengene.
Jeg
vil arbejdefor,at vi i de kommendeår vil kunne
opprioritereegendrift-sagerne.
Påde næstesider vil jeg omtalenogleaf de vig-
tigste sagerfra 2020. Nogle,fordi de var prin-
cipielle,og andre,fordi de havdestor praktisk
betydningfor mangeborgere.I ere af sagerne
har jeg haft en andenretsopfattelseend myn-
dighederne. de tilfældehar jeg ofte valgt ikke
I
aleneat kiggebagudog udtalekritik, menogså
at prøveat bidragetil, at myndighederne
ved,
hvadde skal gørebedrenæstegang.Fordet
kan aldrigværeet mål i sig selvat ledeefter fejl
og styre gennemkritik. Sigtet må altid væreat
nde løsninger en sag– og myndighederne
tog da ogsåimod mineanbefalinger de nævnte
i
sager.
Ombudsmanden fortsat væreen
bør
konstruktivmedspillerfor myndighederne
i
arbejdetmed at sikre og fastholdeog videreud-
byggeden højeretssikkerhedi forvaltningen.
Aktindsigtssager
Enaf de love,somombudsmanden
traditionelt
har haft særligopmærksomhed er o ent-
på,
lighedsloven. entlighedens
O
adgangtil indsigt
i forvaltningen nemliget af fundamenterne
er
for et velfungerende
demokrati,for informa-
tions- og ytringsfriheden for mediernesog
og
o entlighedens
kontrolmed myndighederne.
Kvantitativthar vi færre o entlighedssager,
end mangenok tror. Til gengæld de oftere
er
principielle.
O entlighedsloven
gælderfor ”dokumenter,
der er indgåettil eller oprettet af en myndighed
mv.somled i administrativsagsbehandling
i
forbindelsemed densvirksomhed”.
Menhvad
med dokumenter, angårministresog deres
der
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0010.png
6
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2020
særlige rådgiveres kommunikation med deres
partier? Er også sådanne dokumenter og op-
lysninger omfattet af offentlighedsloven, eller er
der her tale om partipolitisk virksomhed, som
kan unddrages offentlighedens indsigt?
En journalist havde bedt Statsministeriet om
aktindsigt i mails, der var udvekslet mellem på
den ene side særlige rådgivere i en række mi-
nisterier og på den anden side folketingsmed-
lemmer og medarbejdere fra Socialdemokratiet
(sagen FOB 2020-41, som er offentliggjort på
ombudsmanden.dk). Mailudvekslingen vedrørte
koordination af politiske budskaber og indsat-
ser mv. i forbindelse med et regeringsudspil om
en reform af det kommunale udligningssystem
mv. Statsministeriet havde afslået at give akt-
indsigt i mailene, og det kunne jeg ikke kritisere,
da de særlige rådgivere alene havde udvekslet
korrespondancen i forbindelse med statsmi-
nisterens funktion som partipolitiker, men ikke
(tillige) hendes funktion som leder af regeringen
eller forvaltningschef. Sagen viser, at et doku-
ment kan knytte sig til ministerens funktion som
partipolitiker, selv om den omhandler et emne,
der også behandles i ministeriet.
En anden sag handlede om, hvordan man afgør,
om en offentligt ansats korrespondance mv. er
privat eller omfattet af offentlighedsloven (FOB
2020-39). Hvis en offentligt ansat sender en
mail om en familiefødselsdag, er den utvivlsomt
privat – og dermed ikke undergivet aktindsigt
– selv om mailen sendes fra arbejdspladsen, i
arbejdstiden og fra en arbejdsmail. Men andre
gange kan det være svært at vurdere, om en
besked er privat eller ej. Det er navnlig tilfæl-
det, hvis beskeden angår et emne, som har
berøring til den ansattes arbejdsområde, og
hvor den offentligt ansatte samtidig har såvel
arbejdsmæssige som ikke-arbejdsmæssige
forbindelser til den person, der korresponderes
med. En journalist bad om aktindsigt i beskeder
udvekslet mellem Statsministeriets forhenvæ-
rende stabschef og en politisk kommentator.
Statsministeriet afslog at udlevere korrespon-
dancen med den begrundelse, at stabschefen
og kommentatoren var private venner, og
beskederne måtte anses for privat korrespon-
dance, der ikke var omfattet af offentligheds-
loven. Efter at have læst beskederne kunne jeg
ikke tilsidesætte Statsministeriets vurdering.
Jeg anerkendte, at venner kan tale privat om en
sag, de begge har en arbejdsmæssig relation til.
Men jeg fremhævede samtidig, at det, at man er
venner, ikke i sig selv betyder, at kommunika-
tionen er privat i forhold til offentlighedsloven.
Og jeg opstillede en række pejlemærker til at
vurdere, om en offentligt ansats korrespon-
dance er privat eller ej; pejlemærker, der gerne
skulle sikre, at afgrænsningen mellem privat og
arbejdsmæssig korrespondance ikke sker på en
sådan måde, at retten til aktindsigt risikerer at
blive udhulet.
Andre af årets vigtigere sager inden for aktind-
sigtsområdet angik, hvor bredt en ansøger kan
afgrænse en anmodning om aktindsigt, og det
fænomen, som jeg kaldte ”skjult afgrænsning”
fra myndighedernes side. Se om disse sager
artiklen ”Sæt aktindsigtssagen på rette spor”
(side
64).
Vi har også haft en række betydningsfulde
sager om aktindsigt i oplysninger, der i en eller
anden henseende angik COVID-19. Se artiklen
”Åbenhed i en epidemitid” (side 52).
Myndighederne og pressen
Vi borgere får selvsagt ikke kun information om
forvaltningen via aktindsigter. Det er også en
vigtig opgave for forvaltningen på eget initiativ
at kommunikere til offentligheden. En myndig-
hed kan f.eks. svare på kritik i pressen, korrigere
fejlagtige udsagn og forklare sine handlinger.
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0011.png
|
7
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0012.png
8
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2020
De enkelte myndigheder har et ganske bredt
rum for, hvordan de vil udøve deres kommu-
nikationsvirksomhed. Men uanset hvordan
en offentlig myndighed kommunikerer, er det
dog afgørende, at den overholder de alminde-
lige forvaltningsretlige principper om lighed,
saglighed og sandhedspligt. Det gælder også
for pressemeddelelser. De er normalt relativt
kortfattede og kan derfor ikke altid i enhver
henseende være udtømmende, men indhol-
det skal stadig være retvisende. Der er altså
grænser for, hvor langt offentlige myndigheder
må gå i retning af fagligt spin, når de skal udtale
sig i pressen.
Disse grænser var efter min opfattelse over-
skredet i en pressemeddelelse, som Skattesty-
relsen udsendte om den såkaldte udbyttesag
(FOB 2020-46). Pressemeddelelsen gav nemlig
indtryk af, at Rigsrevisionen havde vurderet,
dels at et konkret forlig i udbyttesagen var lov-
ligt, dels at styrelsens udmeldinger om forliget
i medierne var berettigede. Imidlertid havde
Rigsrevisionen alene udtalt, at Skattestyrelsen
kunne indgå et forlig, uden at tage stilling til det
konkrete forlig og uden at forholde sig til styrel-
sens udmeldinger i medierne.
listen nævnte i den forbindelse navnene på de
mandlige udvalgsmedlemmer. Kommunens
borgmester mente, at journalisten derved kas-
tede mistanke på navngivne enkeltpersoner,
og han skrev i den anledning flere mails til både
journalisten og mediets ledelse. I en af mailene
skrev han bl.a.: ”(…) det er på alle måder rigtig
rigtig skidt! Det får mig til at overveje at stoppe
alt samarbejde.” Jeg tog sagen op af egen drift
og udtalte, at der bestemt kan være situationer,
hvor det er sagligt, at en myndighed tager kon-
takt til en journalist eller ledelsen for et medie.
F.eks. hvis myndigheden mener, at en journalist
har misforstået noget eller skrevet noget faktu-
elt forkert i en artikel. Myndighedens henven-
delse må imidlertid ikke fremstå som pression.
Og det gjorde borgmesterens mail. Dermed
overskred mailen rammerne for, hvordan en
myndighed bør agere. (FOB 2020-42).
Livet på offentlige institutioner
Ombudsmanden udfører hvert år et betydeligt
antal tilsyn af offentlige institutioner (og på bør-
neområdet tillige på visse private institutioner).
Vi undersøger bl.a., om frivilligt anbragte og
frihedsberøvede behandles lovligt, humant og
medmenneskeligt.
Hvert år udvælger
vi et tema, som er
Der er grænser for, hvor langt offentlige
den røde tråd i årets
myndigheder må gå i retning af fagligt spin,
tilsynsarbejde. I 2020
offentliggjorde jeg
når de skal udtale sig i pressen.
en temarapport om
retssikkerheden for
indsatte i strafcelle.
Også i en anden henseende sætter de forvalt-
Vi havde valgt dette emne, fordi der i de senere
ningsretlige saglighedsprincipper grænser for,
år har været en stor stigning i brug af straf-
hvordan en myndighed kan agere i forhold til
celler, fordi det er meget indgribende at blive
et medie. En journalist havde skrevet en artikel
sat i strafcelle, og fordi strafcelle indebærer
om beskyldninger om krænkende adfærd på
en risiko for psykiske skadevirkninger. Derfor
et udvalgsmøde i Slagelse Kommune. Journa-
er det vigtigt, at den indsatte har kendskab til
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2020 i ombudsmandsinstitutionen
|
9
sine rettigheder, at der er dokumentation for, at
afgørelsen er rigtig, og at psykiske skadevirk-
ninger søges forebygget.
Den overordnede konklusion i vores temarap-
port var, at kriminalforsorgen generelt gør et
godt stykke arbejde. Men også, at kriminalfor-
sorgen i (endnu) højere grad bør sikre retssik-
kerheden for de indsatte. I flere tilfælde talte
vores besøgshold således med indsatte, som
ikke havde forstået, hvad der foregik under
deres forhør. De vidste derfor ikke, at de havde
ret til bistand under forhøret og til at klage over
afgørelsen. Ved 6 ud af 17 tilsynsbesøg anbe-
falede besøgsholdet, at der i øget omfang blev
brugt tolk. Ved 15 ud af 17 tilsynsbesøg anbefa-
lede besøgsholdet ledelsen at sikre øget fokus
på at skrive ned, hvad der var fundet bevist. De
besøgte institutioner havde fokus på, at straf-
celle indebærer en risiko for psykiske skade-
virkninger. Men jeg anbefalede, at de fastsatte
retningslinjer for, hvordan psykiske skadevirk-
ninger kan forebygges, og hvad personalet kan
og skal gøre, når en indsat viser tegn på at lide
skade.
På en række besøg i 2020 undersøgte vi også
tiltagene mod COVID-19 i kriminalforsorgens
fængsler, arrester og pensioner. I en af flere
udtalelser om emnet understregede jeg, at kri-
minalforsorgens i sig selv meget velbegrundede
indsats for at holde smitten ude af fængsler,
arrester og pensioner havde haft mærkbare
konsekvenser for de indsatte og beboerne. De
havde således bl.a. været afskåret fra beskæfti-
gelse, udgang og besøg. Jeg anbefalede derfor,
at kriminalforsorgen evaluerede erfaringerne
og vurderede, om en eventuel fremtidig epidemi
kan håndteres effektivt og samtidig under
mindre restriktive forhold. Af samme grund
finder jeg det meget positivt, at kriminalforsor-
gen efterfølgende har haft fokus på at evaluere
erfaringerne gjort i COVID-19-perioden med
henblik på at håndtere det fortsatte udbrud af
COVID-19 på en effektiv måde og samtidig om
muligt under mindre restriktive forhold end i
foråret 2020.
Senere på året pegede jeg på, at der kunne
være grund til at overveje, om nyindsatte skal
testes eller screenes. Det er derfor positivt,
at det nu fremgår af Direktoratet for Kriminal-
forsorgens beredskabsplaner for fængsler og
arrester, at nyindsatte skal screenes, og at de
så vidt muligt ikke skal placeres i dobbeltbelæg
eller i dobbeltcelle. Endvidere kan den enkelte
institution udarbejde procedurer for screening
med hurtigtest eller PCR-test, når institutionen
modtager nye indsatte. Det fremgår også, at
hurtigtest eventuelt kan anvendes, når indsatte
skal testes ved overførsel eller efter udgang.
Herudover har vi i forbindelse med vores til-
synsbesøg fundet et stort antal institutioner, der
havde interne regler og praksis, der muliggjorde
indgreb over for beboerne. Bl.a. på voksen-
psykiatriske afdelinger fandtes der husordener,
som gav mulighed for indgreb over for patien-
terne uden at have fornøden lovhjemmel. Se
artiklen ”Tilsyn: Anstaltsforhold kan være en
tvivlsom hjemmel” på side 70.
Børn
Ombudsmanden skal være et værn for alles
retssikkerhed. Men ombudsmanden har særlige
forpligtelser over for svagere samfundsgrupper,
der ikke har mulighed for selv at kæmpe for deres
rettigheder. Ved en ændring af ombudsmands-
loven i 2012 blev der oprettet et særligt børne-
kontor, der holder øje med, om børns rettighe-
der respekteres. Vi modtager klager om børn i
alle typer af livssituationer. Men vores tilsyn på
børneområdet har særligt fokus på børn i en
udsat livssituation, hvor deres rettigheder kan
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0014.png
10
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2020
være under pres. Det drejer sig bl.a. om børn,
som på døgnbasis befinder sig på institution.
I 2020 offentliggjorde vi vores tilsyns-tema-
rapport om socialt anbragte mindre børn,
dvs. børn anbragt på opholdssteder og åbne
døgninstitutioner efter serviceloven. Langt de
fleste opholdssteder og døgninstitutioner gør
et godt arbejde. Men samtidig var en af vores
hovedkonklusioner, at flere af de besøgte
steder manglede tilstrækkeligt kendskab til
reglerne om magtanvendelse mv. og til, hvordan
magt udøves mest skånsomt. En anden vigtig
konklusion var, at alle interne skoler på nær én
havde udfordringer med at overholde reglerne
om undervisning i fuld fagrække og timetal samt
reglerne om fritagelse for undervisning i fag,
test og prøver. Det er utilfredsstillende, at man-
ge børn i interne skoler på anbringelsessteder
ikke får den undervisning, de har krav på. Forsk-
ning viser, at uddannelse er en af de vigtigste
faktorer, i forhold til at tidligere anbragte børn
får et normalt voksenliv.
samlet set meget beklagelig. Og jeg fremhæve-
de, at anbragte børn og unge ikke altid har den
samme støtte fra forældre og familie som andre
børn. De kan endda ofte befinde sig i en loyali-
tetskonflikt i forhold til forældrene. Derfor er
det helt afgørende, at kommunerne lever op til
reglerne, inden de beslutter sig for at hjemgive
et barn eller en ung.
Sociale sager
Klager over sociale ydelser mv. fylder meget
hos ombudsmanden. Mange af sagerne drejer
sig om fagkyndige vurderinger af f.eks. læge-
lig karakter, hvor ombudsmanden ikke har en
særlig ekspertise, og hvor jeg allerede derfor
kun sjældent kan tilsidesætte myndighedernes
vurderinger. Men der er også et betydeligt antal
sager, hvor vi kan gøre en forskel.
En af de sager, hvor jeg var særlig glad for, at
ombudsmandsinstitutionen kunne hjælpe,
handlede om, hvilke beviser man kan kræve af
bl.a. hjemløse, når de skal vise, at de har boet
her i landet i de sidste ni ud af ti år og dermed
kvalificerer sig til kontanthjælp (FOB 2020-7).
Her havde både Ankestyrelsen og flere kom-
muner hidtil lagt afgørende vægt på, om
ansøgeren kunne fremvise dokumentation for
ophold i Danmark i de enkelte kalendermåneder
Vi har også behandlet en vigtig sag om hjemgi-
velse af tre anbragte børn. Sager om hjemgivel-
se rejses normalt af egen drift, da børn og for-
ældre sjældent klager over sådanne afgørelser.
At hjemgive et anbragt barn til forældrene er en
beslutning, der kan have
vidtrækkende konsekven-
ser for barnet. Derfor skal
Det er utilfredsstillende, at mange børn i
kommunen sikre sig, at
det er den rigtige løsning
interne skoler på anbringelsessteder ikke
for barnet. Kommunen
får den undervisning, de har krav på.
skal først holde en børne-
samtale med barnet og
udarbejde en handleplan
for barnets fremtid og derefter meddele barnet
i hele den relevante periode, typisk i form af
over 12 år en afgørelse med begrundelse og
dokumenter eller digitale spor som bankposte-
klagevejledning. I flere tilfælde havde Langeland
ringer eller kontakt til offentlige instanser. Jeg
Kommune ikke levet op til disse grundlæggende
pegede på, at udsatte borgere med en skrøbelig
krav. Jeg betegnede sagsbehandlingen som
tilknytning til samfundet kan have meget svært
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2020 i ombudsmandsinstitutionen
|
11
ved at dokumentere ti år tilbage måned for
måned, at de har været her i landet. Og det må
man indrette beviskravene på. Jeg henstillede,
at myndighederne ændrede praksis, så de frem-
over foretager en samlet vurdering af, om der er
reel grund til at tro, at en borger har været udrejst
af landet. Min udtalelse førte til, at Ankestyrelsen
ændrede sin praksis, og at både Ankestyrelsen
og blandt andre Københavns Kommune genop-
tog et større antal sager. I denne beretning har
vi talt med en af dem, der var underlagt den
tidligere praksis
(side 58).
myndighedernes afgørelser i de fleste tilfælde
grundlæggende opfylder forvaltningslovens
begrundelseskrav. Vi fandt dog også en række
eksempler på begrundelser, der ikke i alle hen-
seender levede op til reglerne i forvaltnings-
loven. Det drejede sig bl.a. om Gældsstyrelsens
begrundelser i afgørelser om modregning
(FOB 2020-27) og om begrundelser i sager om
skønsmæssig forhøjelse af skatteansættelsen
(FOB 2020-40). Myndighederne har i de to
sager oplyst, at de arbejder på nye brevskabe-
loner for at tage højde for mine bemærkninger.
En sag, der viste værdien af vores generelle
egen-drift undersøgelser, angik Skatteforvalt-
ningens adgang til at afskære skattepligtige fra
at bruge funktionen TastSelv (FOB 2020-28).
Som udgangspunkt har man som skattepligtig
mulighed for at bruge Skatteforvaltningens
selvbetjeningsløsning TastSelv til at ændre
oplysninger i sin forskudsopgørelse og årsop-
gørelse. Skatteforvaltningen kan dog afskære
adgangen, hvis der er nærliggende risiko for,
at en skatteyder begår væsentlige fejl eller
misbruger TastSelv-funktionen. Vi indhentede
40 tilfældigt udvalgte sager, hvor Skatteforvalt-
ningen havde afskåret borgeres adgang til Tast-
Selv, og vi fandt en række problemer i myndig-
hedernes behandling af sagerne. Eksempelvis
var der i en del sager spørgsmål om, hvorvidt
afgørelserne var meddelt til de skattepligtige.
Endvidere var flere sager behandlet ud fra en
forkert forståelse af reglerne, ligesom der var
mangler i begrundelserne. Som følge af vores
undersøgelse besluttede Skattestyrelsen at
annullere samtlige sine afgørelser om afskæring
fra TastSelv vedrørende årsopgørelserne for
2018 og 2019.
Skatteområdet
Med en bevilling fra Folketinget fik vi oprettet
et særligt skattekontor i 2017. Vi modtog i 2020
ca. 335 klager på skatteområdet. Den største
del af Skattekontorets ressourcer fokuseres
imidlertid på egne initiativer. Vi iværksætter mel-
lem 25 og 30 egen drift-undersøgelser hvert år,
ofte i form af generelle undersøgelser af et større
antal sager for at lede efter systemiske fejl.
Det giver næsten sig selv, at vores fokus på
skattesager indebærer, at vi har en del sager
på skatteområdet. Det er imidlertid ikke vores
generelle indtryk, at skattemyndighederne i
højere grad end andre myndigheder har svært
ved at overholde lovgivningen. Vi har et godt
samarbejde med skattemyndighederne, der
tager vores anbefalinger seriøst og ofte tager
initiativer til at løse de problemer, vi undersøger,
allerede før vi har afsluttet vores undersøgelser.
I 2020 havde vi på skatteområdet fokus på,
hvordan skattemyndighederne begrunder
deres afgørelser over for borgere og virksom-
heder. En god begrundelse giver nemlig en
øget garanti for, at afgørelsen er rigtig. En god
begrundelse kan også hjælpe borgeren til bedre
at forstå afgørelsen og eventuelt vurdere, om
der er grund til at klage til en højere instans.
Vores undersøgelser peger i retning af, at skatte-
Digital forvaltning
Digital forvaltning er et af mine fokusområder.
Der er nemlig tale om en sagsbehandlingsform,
der får større og større betydning, og hvor even-
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
12
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2020
tuelle fejl kan have konsekvenser for et stort
antal borgere. Som jeg beskrev i ombudsman-
dens beretning for 2019, kan gode digitale sy-
stemer være til stor fordel for både borgere og
virksomheder, ligesom de kan være ressource-
besparende for forvaltningen. Det er samtidig
mit indtryk, at myndighederne er blevet bedre
til at designe digitale løsninger, så de lever op til
lovgivningens krav. Desværre sker det imidlertid
fortsat, at selv fundamentale forvaltningsretlige
retsgarantier overses under systemudviklingen.
I efteråret opdagede vi, at hvis man som forældre
er uenige om eksempelvis forældremyndighed
og vil starte en sag i Familieretshuset, er det
obligatorisk at bruge Familieretshusets digitale
selvbetjeningsløsning. Den digitale selvbetje-
ningsløsning gav imidlertid ikke mulighed for,
at en partsrepræsentant, såsom en advokat,
kunne starte en sag op. Og det er i strid med
forvaltningsloven. Efter at jeg tog problemet op,
har myndighederne tilkendegivet, at de hurtigst
muligt vil løse problemet, og de vil indtil da sikre,
at borgere, som ønsker at lade en partsrepræ-
sentant indlede en sag, får mulighed for det
på en anden måde end via Familieretshusets
digitale selvbetjeningsløsning.
forholdsvis lille antal sager er jeg uenig i, hvilket
udfald sagen skal have.
Til gengæld ser jeg også, at sagsbehandlings-
tiden ved flere myndigheder er utilfredsstillende.
I flere ankenævn er sagsbehandlingstiden ad-
skillige år.
To borgere havde ventet i mere end fem år på
en afgørelse fra Skatteankestyrelsen, og en
tredje borger i næsten fire år. Det er efter min
opfattelse en uacceptabel sagsbehandlingstid.
Jeg har i en anden sag peget på, at skattebor-
gere nogle gange må vente flere år på at få svar
på, om der bliver rejst en straffesag imod dem
(FOB 2020-34). Også her bad jeg myndighe-
derne om at få nedbragt sagsbehandlingstiden
væsentligt.
Ikke mindst når sagsbehandlingstiden er lang,
er det vigtigt, at myndigheden underretter bor-
gerne om status i deres sag og om den forven-
tede sagsbehandlingstid. Også i denne hense-
ende har Skatteankestyrelsen været udfordret.
I en undersøgelse af 20 sager (FOB 2020-2)
fandt jeg, at Skatteankestyrelsen havde ramt
mellem 16 og 49 måneder ved siden af i forhold
til den faktiske sagsbehandlingstid. Skatteanke-
styrelsen har tilkendegivet, at man vil iværk-
sætte initiativer til at forbedre sin underretning
i sagerne.
Herudover har jeg peget på problemer med
sagsbehandlingstiden i bl.a. forskellige sund-
hedsmyndigheders behandling af aktindsigts-
sager og i Udlændingenævnet, Byggeklage-
enheden, Planklagenævnet og Miljø- og Føde-
vareklagenævnet. De sidstnævnte nævn blev
oprettet i Nævnenes Hus i 2017 i forbindelse
med udflytningen af statslige arbejdspladser.
Og naturligvis kan der i forbindelse med en
omorganisering af en myndighed opstå midler-
Sagsbehandlingstider
Som ombudsmand får man et ganske godt pa-
noramisk vue over hele forvaltningen. Og ud fra
de over 6.000 sager, vi har behandlet, mens jeg
har været ombudsmand, er det min overbevis-
ning, at vi set under ét kan være godt tilfredse
med den danske forvaltning.
I så godt som alle de sager, jeg får på mit bord,
er det mit indtryk, at forvaltningen har handlet
i bedste mening. I langt de fleste sager har jeg
intet at udsætte på afgørelsens resultat. Jeg
ser en del sagsbehandlingsfejl, der ikke har be-
tydning for sagens resultat. Kun i et procentvis
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0017.png
2020 i ombudsmandsinstitutionen
|
13
tidige sagspukler. Problemerne var imidlertid
fortsat, og i slutningen af 2019 var det i Miljø-
og Fødevareklagenævnet forventningen, at en
række sager ville få en gennemsnitlig sagsbe-
handlingstid på ca. 4�½ år (FOB 2020-13). Det
mente jeg var uacceptabelt.
Jeg er sikker på, at de enkelte sagsbehandlere
arbejder flittigt, og at ledelsen de pågældende
steder gør, hvad den kan. Men fra et borgerper-
spektiv er situationen ved flere myndigheder
utilfredsstillende.
kritiseret af de ansatte. Det gælder ikke mindst
under en faglig konflikt, hvor der i sagens natur
vil være situationer, hvor parterne i større eller
mindre grad er uenige, og hvor der i kampens
hede kan ryge et par finker af panden.
Minksagen og Radio 24syv
Endelig var året også præget af de sager, som
jeg ikke tog op. Nogle har undret sig over, at jeg
ikke gik ind i sagen om Radio 24syv; andre over,
at jeg ikke indledte en undersøgelse i minksagen.
For så vidt angår den første sag var det et cen-
tralt spørgsmål, om der
forelå såkaldt myndig-
hedsinhabilitet hos
Offentlige arbejdsgivere må i vidt omfang
Radio- og tv-nævnets
tåle at blive kritiseret af de ansatte.
sekretariat. Efter en
ganske grundig gen-
nemgang af de fore-
Heldigvis er der også solstrålehistorier: I nogle
liggende oplysninger om sagen fandt jeg, at det
år havde det taget for lang tid i Ankestyrelsen
ikke var sandsynligt, at jeg ved en egentlig un-
at behandle underretninger fra borgere, der
dersøgelse ville nå frem til, at det var tilfældet.
var bekymrede for børn og unge. Men i foråret
2020 kunne jeg glæde mig over, at det var
For så vidt angår minksagen var årsagen til, at
lykkedes Ankestyrelsen at nedbringe sags-
jeg ikke tog sagen op, at et flertal af partierne i
behandlingstiden væsentligt, så frister kunne
Folketinget var blevet enige om at iværksætte
overholdes.
en særlig undersøgelse af sagen. Og der er ikke
praksis for, at ombudsmanden i en situation,
hvor Folketinget har besluttet, at der skal gen-
Offentligt ansattes ytringsfrihed
nemføres en uvildig undersøgelse af et bestemt
Beskyttelsen af offentligt ansattes rettigheder
forløb, gennemfører en parallel undersøgelse af
udgør et væsentligt sagsområde for ombuds-
samme forløb. En ombudsmandsundersøgelse
manden. I to sager havde DSB givet advarsler
vil i øvrigt rette sig mod myndighederne som
til to ansatte, som i forskellige situationer under
sådanne og ikke kunne placere et eventuelt
en faglig konflikt i 2018 og 2019 havde kritiseret
personligt ansvar for de involverede i sagen.
ledelsen. En togfører havde i et blogindlæg bl.a.
omtalt et forslag fra DSB som en ”danmarkshi-
storisk nedslagtning af tillidsmandssystemet”
Jura og etik
(FOB 2020-36). Og en lokomotivfører havde i
Det var et lille udpluk af en stor mængde sager,
et interview kaldt DSB’s bestyrelse og ledelse
vi har behandlet ved ombudsmandsinstitutionen
”inkompetente” (FOB 2020-47). Udtalelserne
i det forgangne år. Jeg kan ikke altid give klagerne
var rigtignok polemiske og skarpe. Men offent-
det, de håber på, og jeg må undertiden meddele
lige arbejdsgivere må i vidt omfang tåle at blive
myndighederne, at de har handlet kritisabelt.
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0018.png
14
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2020
Sådan må det nu engang være, når min opgave
er nøgternt og objektivt at vurdere, om forvalt-
ningen har overholdt lovgivningen.
Men jeg håber, at alle – også dem, der ikke
har fået ret – har følt, at vi har lyttet til deres
synspunkter og behandlet deres sag grundigt
og fair. Både ved myndighederne og ved om-
budsmandsinstitutionen er det vigtigt aldrig at
glemme, at enhver udøver af offentlig magt ikke
blot skal handle juridisk korrekt. Man skal også
være sig bevidst, at man træffer afgørelser over
for mennesker af kød og blod, som fortjener
respekt, ordentlig behandling og empati.
Ombudsmandens nyheder og
FOB-sager fra 2020 kan læses på
ombudsmanden.dk/nyheder
ombudsmanden.dk/FOB-sager
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0019.png
Denne side er med vilje efterladt uden indhold.
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0020.png
Om
sagerne
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0021.png
Klagesager
Egen drift-
undersøgelser
Tilsyn
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0022.png
Denne side er med vilje efterladt uden indhold.
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0023.png
|
19
5.91
2
1) Inkludererikke administrativesagerog normalt ikke
sager,som er indgået i samledegennemgange for-
i
bindelsemed generelleegendrift-undersøgelser.
6.000
Sager oprettet i 2020
1
5.707
165
40
4.999
5.045
klagesager
egen drift-
undersøgelser
tilsynssager
5.912
4.909
5.000
5.607
4.000
4.990
4.542
4.878
4.774
5.026
3.000
2.000
Udvikling i sagstal
1.000
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0024.png
Klage-
sager
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0025.png
|
21
Hvem:
Enhver kan som udgangspunkt klage til
ombudsmanden. Man kan også klage, selv om
man ikke selv er part i en sag. En klager kan ikke
være anonym.
Hvad:
Ombudsmanden behandler klager over
alle dele af den offentlige forvaltning og i enkelte
tilfælde også over private institutioner. Det gæl-
der f.eks. klager over børns forhold på private
institutioner.
Ombudsmanden behandler ikke klager over
domstolene eller nævn, der træffer afgørelse
mellem private.
Hvornår:
Ombudsmandens opgave er at sikre,
at myndighederne har fulgt reglerne. Ombuds-
manden kan derfor ikke tage stilling til sager
som første instans. Ombudsmanden kan først
behandle en klage, hvis myndigheden – og even-
tuelle klageinstanser – har behandlet sagen.
Der gælder en klagefrist på et år for at klage til
ombudsmanden.
Hvordan:
Ombudsmanden beslutter i første
omgang, om en klage giver tilstrækkelig an-
ledning til undersøgelse. I nogle tilfælde
kan
ombudsmanden ikke behandle klagen. I andre
tilfælde er det ombudsmandens valg ikke at
indlede en undersøgelse. F.eks. fordi han ikke
vil kunne hjælpe klageren til et bedre resultat.
I en stor del af klagesagerne hjælper ombuds-
manden ved at vejlede borgeren eller ved at
sende en klage videre til den relevante myndig-
hed, f.eks. for at myndigheden kan tage stilling
til klagen eller får mulighed for at uddybe sin
begrundelse over for borgeren.
I en del tilfælde stopper ombudsmanden sin
behandling af en klage, fordi myndigheden selv
vælger at genoptage sagen. Det kan f.eks. ske,
efter at ombudsmanden har bedt myndigheden
om en udtalelse.
I nogle af klagesagerne gennemfører ombuds-
manden en fuld undersøgelse, som bl.a. omfatter
høring af myndigheden og klageren. Ombuds-
manden kan i sidste ende vælge at kritisere
myndigheden og f.eks. henstille til myndigheden
at træffe en ny afgørelse.
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0026.png
22
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2020
Hvad blev der klaget over?
Aktindsigt efter offentlighedsloven og
miljøoplysningsloven mv.
Klagerne drejer sig primært om, at myndighe-
derne har afvist at give aktindsigt i oplysninger
og dokumenter, og om sagsbehandlingstiden.
En stor del af klagerne er rettet mod centralad-
ministrationen.
Børn
Ombudsmandens Børnekontor modtager klager
fra børn og unge, men klagerne på dette område
kommer især fra forældre, pårørende og andre
omsorgspersoner. Mange klager handler om
hjælpeforanstaltninger over for børn og unge.
Der er også en del klager over familieretlige
sager og sager om skoleforhold.
Institutioner for voksne
Klagerne angår bl.a. fængsler, psykiatriske
afdelinger og institutioner for voksne med
handicap. Da beboerne typisk opholder sig på
institutionerne døgnet rundt, vedrører klagerne
alle aspekter af livet. Det kan være kontakten
til pårørende, maden på stedet eller utryghed i
forhold til andre beboere.
Miljø og byggeri
En fællesnævner for dette område er, at mange
klager kommer fra en utilfreds nabo. Klager-
ne kan f.eks. dreje sig om indbliksgener fra et
byggeri, lugtgener fra en svinefarm eller støj fra
en skole. Der er også en del klager fra borgere,
der føler sig generet af vindmøller og telema-
ster. Klagerne vedrører typisk spørgsmål om
overholdelse af regler om miljøbeskyttelse og
byggelovgivning.
Personaleforhold (bl.a. ytringsfrihed)
Hovedparten af disse klager kommer fra offent-
ligt ansatte, der er utilfredse med en eller anden
form for negativ reaktion fra deres arbejdsgiver.
Det kan være en afskedigelse, en advarsel eller
en påtale. En mindre del af klagerne vedrører
offentligt ansattes ytringsfrihed. Henvendel-
serne på dette område kommer navnlig fra de
berørte ansatte eller deres faglige organisation.
Skat
Disse klager behandles af Ombudsmandens
Skattekontor. De kommer fra både almindelige
borgere og virksomheder, herunder professi-
onelle partsrepræsentanter som skatteadvo-
kater eller revisorer. Klagerne kan eksempelvis
dreje sig om ansættelse af skat, inddrivelse af
gæld, ejendomsvurderinger og lang sagsbe-
handlingstid.
Sociale forhold
Klager over sociale forhold fylder meget hos
ombudsmanden. Klagerne vedrører sociale
ydelser – både penge og serviceydelser. De
fleste klager vedrører kommuner, Udbetaling
Danmark eller Ankestyrelsen og omfatter bl.a.
pension, hjemmehjælp, kontanthjælp, ledsage-
ordninger og hjælpemidler.
Transport, kommunikation og veje
Her udgør klager om offentlige veje og private
fællesveje en væsentlig andel. F.eks. i situati-
oner, hvor der er uoverensstemmelse mellem
naboer eller utilfredshed med et påbud fra kom-
munen om at vedligeholde eller skabe adgang til
en privat fællesvej. Andre klager er rettet mod
offentlige digitale selvbetjeningsløsninger og
licensopkrævninger.
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0027.png
Klagesager
|
23
Udlændinge
Sagerne dette områdeudgøren forholds-
vis lille del af klagernehosombudsmanden.
Endel klageroverlangsagsbehandlingstid.
Derudovermodtagerombudsmanden
klager
fra udlændinge, er pålagtopholdspligtpå
der
et udrejsecenter,
ligesomhanmodtagerklager
overbl.a.afslagpå humanitær
opholdstilladelse,
familiesammenføring visum.
og
Klagesager
v.
efter
m
sigt
ktind
A
o
ørn
B
voksne
byggeri
for
og
iljø
M
ersonaleforhold
P ytringsfrihed)
(bl.a.
kat
S
forhold
ociale
S
ndinge
veje
ransport, dlæ
T og
U
entlighedsloven Institutioner
unikation
m
kom
Udvalgte sagsområder i procent af alle indkomne klager til ombudsmandeni 2020
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0028.png
24
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2020
Stadig flere henvendelser til ombudsmanden
Klagestigning:
I alt 5.707 klager blev afleveret til
ombudsmandsinstitutionen i 2020. Dermed fort-
sætter en stigende tendens.
I 2018 modtog ombudsmanden 4.798 klager, og
i 2019 steg tallet til 5.368. Fra 2018 til 2020 har
der således været en stigning i antallet af klager
på 19 pct.
Forklaringen er ikke entydig. Klagerne fordeler
sig jævnt over de fleste typer af sager. Man kan
heller ikke sige, at der bliver klaget mere over be-
stemte dele af forvaltningen.
Andelen af klager, der fører til en reel ombuds-
mandsundersøgelse og i sidste ende mulig kritik,
er på samme niveau i årene.
Langt hovedparten af de borgere, der henvender
sig til ombudsmanden, udfylder klageskemaet på
hjemmesiden eller sender en mail.
Spor af COVID-19 i årets klager
Epidemi:
Dagsordenen om COVID-19 har væ-
ret afspejlet i en del af de klager, som ombuds-
manden har modtaget.
F.eks. klagede en person over, at grænsen mod
Tyskland blev lukket i foråret, en anden klagede
over Udenrigsministeriets rejsevejledning, og en
række personer klagede over sundhedsmyndig-
hedernes afgørelser om aktindsigt og sagsbe-
handlingstiden i den forbindelse.
Desuden klagede ca. 20 personer over restrik-
tioner eller andre forhold på børneområdet som
følge af COVID-19, bl.a. over opkrævning af be-
taling for daginstitutionspladser og suspension
af samvær med anbragte børn. I løbet af novem-
ber og december 2020 modtog ombudsman-
den endvidere ca. 20 klager over regeringens
beslutning om at aflive alle mink.
Omtale på sociale medier var medvirkende til, at
over 150 indsatte og pårørende klagede til om-
budsmanden. De var utilfredse med kriminalfor-
sorgens restriktioner, og flere af dem opfordre-
de ombudsmanden til at give strafafbrydelse.
Ombudsmanden sagde bl.a. i en nyhed:
”(…) Noget tyder desværre på, at der i landets
fængsler har spredt sig en opfattelse af, at om-
budsmanden kan give strafafbrydelse. Det kan
jeg ikke.” Ombudsmand Niels Fenger opfordre-
de i stedet de indsatte og pårørende til i første
omgang at henvende sig til kriminalforsorgen.
Nyhed 21. marts: Stort antal indsatte klager
over coronatiltag
Nyhed 16. november: Myndighed kunne ikke
tilbageholde oplysninger om COVID-19-
beredskab, selv om de kunne skabe utryghed
Artikel: Åbenhed i en epidemitid, side 52
”Noget tyder desværre på, at
der i landets fængsler har
spredt sig en opfattelse af,
at ombudsmanden kan give
strafafbrydelse. Det kan jeg
ikke.”
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0029.png
Klagesager
|
25
Kritik af ”skjult afgrænsning”
Dialog om aktindsigt:
I to af Niels Fengers før-
ste udtalelser som ombudsmand var der kritik
af den måde, to ministerier havde behandlet
aktindsigtssager på:
”(…) Hvis myndighederne laver en meget snæver
afgrænsning af en aktindsigtsanmodning uden
at fortælle journalisten om det, bliver virkningen
for journalisten i realiteten den samme, som hvis
myndigheden skjulte oplysningerne. Det går selv-
følgelig ikke,” sagde ombudsmanden i en nyhed.
”Skjult afgrænsning” kaldte ombudsmanden den
uheldige fremgangsmåde. I to helt forskellige til-
fælde havde journalister bedt et ministerium om
aktindsigt i et emne. Ministeriet havde derefter
fortolket journalistens anmodning snævert – som
om journalisten kun var interesseret i visse dele
af emnet.
Nyhed 15. januar: Aktindsigt: Kritik af ministerier
for ”skjult afgrænsning”
Artikel: Sæt aktindsigtssagen på rette spor,
side 64
Facebook-gruppe udløste klagestorm
Indefrosne feriepenge:
På ganske få dage i juni
fik ombudsmanden pludselig travlt med at be-
handle næsten enslydende klager over de nye
regler om indefrysning af feriepenge. Det viste
sig, at der i en Facebook-gruppe var blevet opfor-
dret til at klage til ombudsmanden over indefrys-
ningen. Omkring 75 personer klagede i løbet af
et par dage, hvor de bad om hjælp til at få deres
feriepenge udbetalt.
Folketingets Ombudsmand kan imidlertid ude-
lukkende behandle klager over forvaltningen
– ikke over Folketinget, og dermed heller ikke
en lov. Ud over at svare hver enkelt udsendte
ombudsmanden derfor meget hurtigt en pres-
semeddelelse, hvor han understregede, at han
ikke havde mulighed for at hjælpe.
I august vedtog Folketinget i øvrigt, at de, der
måtte ønske det, kunne få udbetalt indtil tre uger
af de indefrosne feriepenge.
Pressemeddelelse 9. juni: Ombudsmanden mod-
tager stort antal klager over lov om indefrysning
af feriepenge
Folketingets Ombudsmand
kan udelukkende behandle
klager over forvaltningen
– ikke over Folketinget, og
dermed heller ikke en lov.
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0030.png
26
|
Folketingets
Ombudsmands
beretning2020
Mange klager over Familieretshuset
Børnesager:Knap
henvendelser
modtog
ombudsmanden
vedrørende
Familieretshuset
i
. Dermedharinstitutionen,
der . april
overtogdet familieretlige
områdefra Statsfor-
valtningen,
fyldt forholdsvismegetfor Ombuds-
mandensBørnekontor.
Mangeforældrehar kla-
get overlangesagsbehandlingstider, også
men
overandreemner.
Enadvokathenvendte med en klageover
sig
Familieretshusets
obligatoriske
selvbetjenings-
løsning.
Problemetvar,at advokatenofte af
klienterblevbedt om at indledeen sagom
samværi Familieretshuset, at selvbetje-
men
ningsløsningen understøttedemuligheden
ikke
for at ladesigrepræsentere en partsrepræ-
af
sentant,f.eks.en advokat– det skalder ellers
væremulighedfor.
Ombudsmanden
har ere gangetidligerefrem-
hævetvigtigheden at digitaleløsninger
af,
fra
starten designes, løsningerne
leverop til de
forvaltningsretlige
krav.
Nyhed . september:
Mangelfuld
selvbetje-
ningsløsningFamilieretshuset
i
O entligt ansatte kan også være private
Privat korrespondance:”(…) er dog vigtigt
Det
for mig at sige,at alleo entligtansattebør være
opmærksomme hvornårde korresponderer
på,
somprivatpersoner, hvornårde korrespon-
og
derer somo entligt ansatte.”
Sådansagdeombudsmand
NielsFenger, han
da
o entliggjorderesultatetaf en konkretklagesag.
Enjournalisthavdeønsketat se en udveksling
af
beskedermellemStatsministeriets
stabschef
og en politisk kommentator.
MenStatsministeri-
et gavafslagmed den begrundelse, de to var
at
venner, at korrespondancen privat.I det
og
var
konkretetilfældekunneombudsmanden,
efter
at haveset beskederne, kritisereStatsmini-
ikke
sterietsafslag.
Nyhed . november:
Stabschefsbeskedervar
private
Statsministeriet
gav afslag
med den begrundelse, at
de to var venner, og at kor-
res pondancen var privat.
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0031.png
Klagesager
|
27
DSB-ansatte havde ret til at kritisere ledelsen
Ytringsfrihed ved statsbanerne:
En lokofører
og en togfører i DSB havde begge fået advarsler
for at ytre sig kritisk om ledelsen under en faglig
konflikt. I begge tilfælde kom ombudsmanden
frem til, at udtalelserne var lovlige, og at DSB
der for ikke måtte uddele advarsler for dem.
I kølvandet på de to sager besluttede ombuds-
manden at rejse en egen drift-undersøgelse
af de generelle interne regler i DSB om bl.a. de
ansattes adfærd på sociale medier.
Nyhed 21. december: Advarsler til DSB-ansatte
var i strid med ytringsfriheden
Ekstrahering var også i 2020 en svær øvelse
Faktisk grundlag:
Ekstrahering betyder kort
sagt, at myndigheder trækker visse oplysninger
ud af et dokument og giver aktindsigt i dem,
selv om dokumentet i øvrigt kan hemmelighol-
des. Det kan f.eks. ske, ved at en myndighed
overstreger alt det, der ikke skal ekstraheres.
Ekstrahering kan være en svær øvelse – det
har tidligere været påpeget i ombudsmandens
beretning. En række klagesager fra 2020 viser,
at det stadig er tilfældet. Et eksempel var en sag,
hvor en styrelse og et universitet havde afvist
at ekstrahere og udlevere nogle estimerede be-
regninger af hidtidig udvaskning af kvælstof fra
danske landbrugsjorde. Men selv om der var tale
om estimater og ikke håndfaste målinger, skulle
oplysningerne ekstraheres, mente ombudsman-
den. Estimaterne havde nemlig til en vis grad
erstattet foretagne målinger og indgik således i
universitetets beregninger mv. på samme måde,
som målinger ville have gjort. Styrelsen oplyste
efterfølgende til ombudsmanden, at universite-
tet havde genoptaget sagen og givet indsigt i de
tilbageholdte oplysninger.
En praktisk væsentlig
hovedregel om ekstrahering
er, at oplysninger om en sags
”faktiske grundlag” skal
udleveres.
En praktisk væsentlig hovedregel om ekstra-
hering er, at oplysninger om en sags ”faktiske
grundlag” skal udleveres. Det er ikke kun ”hårde
fakta”, men også oplysninger, der forekommer
”blødere”, men reelt fungerer som underbyggende
fakta.
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0032.png
28
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2020
Pressemeddelelser skal være retvisende
Udbyttesag:
Myndigheder har stor handlefrihed
til at vælge, hvordan de ønsker at informere
offentligheden i pressemeddelelser. Men det er
afgørende, at indholdet er retvisende.
Det var hovedbudskabet i en udtalelse, hvor om-
budsmanden mente, at en pressemeddelelse fra
Skattestyrelsen om et forlig i udbyttesagen var
gået videre, end der var dækning for.
Dagbladet Politiken havde sendt en klage til om-
budsmanden over nogle formuleringer i presse-
meddelelsen, der bl.a. var møntet på Politiken.
Skattestyrelsen havde skrevet, at ”visse medier
vedholdende fastholder forkerte udlægninger
af forliget i offentligheden”. Politiken mente, at
denne formulering var i strid med god forvalt-
ningsskik. Ombudsmanden fandt dog ikke
grundlag for at kritisere denne del af presse-
meddelelsen.
Nyhed 11. december: Ombudsmanden påpeger
krav til myndigheders pressemeddelelser
Oversendelser kan løse problemet
Hjælp til selvhjælp:
Hvis en borger sender en
klage, og ombudsmanden kan se, at myndig-
heden f.eks. har henvist til en forkert lov eller
mangler at tage stilling til væsentlige spørgsmål,
vælger ombudsmanden ofte at lave en såkaldt
oversendelse af klagen. Det betyder kort sagt, at
ombudsmanden sender borgerens klage videre
til myndigheden, typisk med en nærmere angi-
velse af, hvad myndigheden mangler at tage stil-
ling til. På den måde kan myndigheden selv løse
problemet over for borgeren, uden at borgeren
først skal afvente en egentlig ombudsmandsun-
dersøgelse af sagen.
Oversendelse skete også i 2020 i en væsentlig
del af ombudsmandens sager, ca. 20 pct.
Metoden bruges f.eks. i klager om aktindsigt,
hvor ombudsmanden eksempelvis kan sende en
henvendelse fra en journalist videre til myndig-
heden og samtidig sætte fokus på en mulig juri-
disk misforståelse eller en mulighed for yderlige-
re dialog mellem myndigheden og journalisten.
Også på det sociale område er oversendelser
et godt redskab til at hjælpe borgere hurtigt. For
eksempel klagede en kvinde over, at hun skulle
tilbagebetale boligstøtte. Udbetaling Danmark
og senere Ankestyrelsen havde vurderet, at
hun ikke var berettiget til boligstøtte, fordi hun
havde indbetalt penge på en pensionsopspa-
ring. Men kvinden kunne dokumentere, at hun
var arbejdsløs og ikke havde indbetalt penge på
pensionsopsparingen i de måneder, hun havde
fået boligstøtte. Ombudsmanden oversendte
kvindens klage med dokumentation og henviste
til den relevante bestemmelse i boligstøtteloven.
Ankestyrelsen traf en ny afgørelse, og kravet om
tilbagebetaling blev nedsat i overensstemmelse
med kvindens oplysninger.
Også på det sociale område
er oversendelser et godt
redskab til at hjælpe borgere
hurtigt.
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0033.png
Klagesager
|
29
Nordhavnbeboere utilfredse med spring i
ejendomsskat
Krav til vejledende udtalelser:
I alt 29 beboe-
re i det nye Nordhavnskvarter henvendte sig til
ombudsmanden, fordi de var kommet til at betale
væsentligt mere i ejendomsskat, end de var ble-
vet stillet i udsigt, da de købte deres bolig. For-
skellen skyldtes, at den vejledende udtalelse om
ejendommenes værdi fra det daværende SKAT,
som ejendomsmægleren havde indhentet til brug
for salgsopstillingerne, lå meget under de fakti-
ske vurderinger, da ejendommene stod færdige.
Ombudsmanden undersøgte spørgsmålet gene-
relt og kom frem til, at de vejledende udtalelser
ikke havde levet op til de retlige krav. Da sagsbe-
handlingen i forbindelse med udtalelserne siden
var blevet forbedret, foretog ombudsmanden sig
ikke mere i den generelle sag. Desuden var der
ikke udsigt til, at ombudsmanden kunne ændre
på Nordhavnborgernes retsstilling i de konkrete
klagesager, da der ikke var grund til at antage, at
de endelige vurderinger var forkerte, og da myn-
dighedernes oprindelige udtalelse til ejendoms-
mægleren ikke havde kunnet skabe en retsbe-
skyttet forventning hos boligejerne.
Nyhed 1. april: Vurderingsstyrelsen har skærpet
kravene til vejledende udtalelser om grundværdi
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0034.png
Egen drift-
under-
søgelser
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0035.png
|
31
Hvad:Det har højprioritet for ombudsmanden
at indledeundersøgelser egendrift – dvs.
af
selvtage initiativ til en undersøgelse.
Ombudsmanden af egendrift
kan
• bådetage en konkretsagop til undersøgelse
• og gennemføre
generelle
undersøgelser en
af
myndigheds
behandling sager.
af
Egendrift-undersøgelser
angårnavnligtemaer
eller områder,der
• indeholderet principieltaspekt
• kan indeholdegroveeller væsentlige eller
fejl
• angårforhold,der rejsersærligeretssikker-
hedsmæssige
spørgsmål,
eller somaf andre
grundeer af stor betydningfor borgerne.
Hvorfor:Et hovedformål at nde systemfejl
er
– dvs.fejl,somgår igen– hosmyndighederne.
Det kan havestor gennemslagskraftforhold
i
til myndighedernes
sagsbehandling dermed
og
hjælpeen stor gruppeborgerepå én gang.
Der er fokuspå ikke kun at se tilbagepå de fejl,
myndigheden
eventueltalleredemåtte have
begået,menogsåat forebygge, der overho-
at
vedet sker fejl.
Ombudsmanden
indlederogsåundersøgelser
af egendrift i konkreteog mereenkeltstående
sager.
Hvorfra:Konkrete klagesager
eller tilsynsbe-
søgkan givemistankeom systemfejlmv.og
dermedværeafsættet for en egendrift-under-
søgelse. sammegældermedieomtale
Det
af
en sag.Ombudsmanden
følgerbådelokaleog
landsdækkende
medier.
Eksterneaktørerkan ogsåværeen nyttig kilde
til videnom systemfejlmv.– f.eks.fagudvalgfor
advokaterog revisorereller interesseorganisa-
tioner.
Påtilsyns-,børne-og skatteområdetudvælges
årligt nogletværgående
temaer.
Hvordan:Fællesfor egendrift-undersøgelser
er i almindelighed, konkreteproblemerløftes
at
op på et mereoverordnetplanmed fokuspå
eventuelle
generelle systemiske eller
og
fejl
problemstillinger på,hvordanmyndigheder-
og
ne kanhåndtereog rette op på fejl og problem-
stillinger.
I nogleegendrift-undersøgelser
gennemgår
ombudsmanden antal konkretesagerfra
et
en myndighed. andrebeder ombudsmanden
I
myndigheden at redegørefor f.eks.sin
om
administration,
lovfortolkningeller praksiseller
sinesagsbehandlingstider et område.
Ombudsmanden
arbejderløbendemed et
antal forskelligeegendrift-undersøgelser,
hvor
ombudsmanden
f.eks.på baggrundaf konkrete
klagesager,
lovændringer
eller medieomtale
vurderer,om der er grundlagfor at indledeen
nærmereundersøgelse.
I nogletilfældefører ombudsmandens
egne
undersøgelser at der ikke er anledning at
til,
til
kontaktemyndighederne, sagenafsluttes
og
udenen egentligombudsmandsudtalelse.
Det
kan ogsåværeresultatet,efter at der er rettet
henvendelse myndighederne.
til
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0036.png
32
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2020
Flere eksempler på lange sagsbehandlingstider
Ventetid:
Ombudsmanden har gennemført flere
undersøgelser om for lange sagsbehandlingsti-
der i 2020. Når borgere må vente længe på svar,
har det ofte flere årsager, men én tilbagevenden-
de forklaring kan være omorganiseringer, der på
forskellig måde kan påvirke driften hos myndig-
hederne.
Det har været tilfældet bl.a. hos Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet, Planklagenævnet, Byggeklage-
enheden, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
og Styrelsen for Patientklager. Nogle af de læng-
ste sagsbehandlingstider har ombudsmanden
set hos Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvor en
pulje af ældre klager først forventedes at være
afsluttet efter i gennemsnit fire et halvt år.
Ombudsmandens generelle undersøgelser af
sagsbehandlingstid fokuserer ofte på at udre-
de, hvad der kan være årsag til de lange sagsbe-
handlingstider, og hvilke tiltag myndighederne
har iværksat for at løse problemet, herunder om
myndighederne har gjort tilstrækkeligt.
Nyhed 13. januar: Krav til underretning af parter
om forventet sagsbehandlingstid er ikke over-
holdt
Nyhed 25. februar: Borgere måtte vente 5 år på
svar i skattesager
Nyhed 15. april: Ophobning af gamle sager giver
uacceptabelt lange svartider i nævn
Egen drift-undersøgelser
Afsluttede undersøgelser i alt
2020
2018
2019
159
153
217
Heraf afsluttet med
kritik/henstilling/anbefaling
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0037.png
Egen drift-undersøgelser
|
33
Epidemi ramte også aktindsigtssager
COVID-19:
Under den første coronabølge i
foråret besluttede ombudsmanden at have et
særligt blik på, hvor længe journalister og andre
måtte vente på svar fra sundhedsmyndighe-
derne i aktindsigtssager. De første høringssvar
viste, at der var udfordringer med at overholde
fristerne i lovgivningen. I begyndelsen af efter-
året kunne Sundhedsstyrelsen svare inden for
fristerne, men det kneb stadig for det daværen-
de Sundheds- og Ældreministerium, Statens
Seruminstitut og Styrelsen for Patientsikkerhed.
Enkelte anmodninger havde ligget ubesvaret i
op til syv måneder.
Ombudsmanden udtrykte derfor bekymring ved
udgangen af 2020. Han pointerede, at myndig-
hederne ”nu til en vis grad har haft mulighed
for at indrette sig, så indsatsen mod COVID-19
mv. ikke står i vejen for, at aktindsigtssager kan
fremmes på en tilfredsstillende måde”.
Nyhed 12. juni: COVID-19: Ombudsmanden
fokuserer på aktindsigt hos sundhedsmyndig-
hederne
Nyhed 16. december: COVID-19: Sagsbehand-
lingstider hos sundhedsmyndighederne i sager
om aktindsigt er bekymrende
Artikel: Åbenhed i en epidemitid, side 52
Flere temaundersøgelser hos
ombudsmanden
Skærpet fokus:
I 2020 arbejdede Ombuds-
mandens Skattekontor som noget nyt med et
tværgående tema om begrundelser.
Temaundersøgelser er ikke noget nyt fænomen
hos ombudsmanden. Tilsynsafdelingen og
Børnekontoret (se afsnittet Tilsyn, side 38) har
i en årrække fastsat årlige temaer for tilsynsar-
bejdet.
Som led i Skattekontorets tema er der rejst en
række generelle undersøgelser. Bl.a. en under-
søgelse af, hvordan Skattestyrelsen begrunder
det over for borgere, når de afskæres fra at
bruge TastSelv-løsningen.
Nyhed 23. januar: Ombudsmandens Børnekon-
tor har i 2020 fokus på forebyggelse af vold og
seksuelle overgreb mod anbragte børn og unge
med handicap
Nyhed 28. januar: Skattekontoret har fokus på
skattemyndighedernes begrundelser i 2020
Nyhed 29. januar: Ombudsmanden ser på
forholdene for dømte personer med udviklings-
handicap
Nyhed 2. juli: Fejl i afgørelser om afskæring fra
TastSelv
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0038.png
34
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2020
Kommuners retningslinjer om ytringsfrihed
skal være korrekte
Offentligt ansattes ytringsfrihed:
”Hold dig fra
pressen”, stod der på en planche til et medarbej-
derseminar i Esbjerg Kommune. I lokale medier
blev planchen omtalt som en ”ulovlig mundkurv”
til de ansatte, og sagen blev indbragt for om-
budsmanden. Kommunen meldte dog hurtigt
offentligt ud, at planchen aldrig skulle have været
vist, og at kommunen nu havde taget initiativ til
at tydeliggøre de ansattes rettigheder, når det
gjaldt ytringsfrihed.
Kommunes retningslinjer for de ansattes ytrings-
frihed var misvisende.
I begge kommuner førte ombudsmandens egen
drift-undersøgelse til, at retningslinjerne blev
ændret. Tidligere fremgik det i de to kommuners
vejledninger bl.a., at illoyale udtalelser kunne få
ansættelsesretlige konsekvenser. Som ombuds-
manden har udtalt i flere tilfælde, kan en arbejds-
giver ikke med henvisning til loyalitetspligten ind-
føre begrænsninger i de ansattes ytringsfrihed
ud over dem, der følger af de almindelige regler
og principper om offentligt ansattes ytringsfri-
hed.
Ombudsmanden fastslog i forlængelse af sa-
gerne, at hvis kommunerne vælger selv at skrive
retningslinjer for de ansattes ytringsfrihed, skal
de være korrekte. Der er hjælp at hente i Justits-
ministeriets vejledning om offentligt ansattes
ytringsfrihed.
Nyhed 2. marts: Kommuner ændrer retningslinjer
for de ansattes ytringsfrihed
Kommunen meldte hurtigt
offentligt ud, at planchen
aldrig skulle have været vist.
I stedet for at fokusere på planchen valgte om-
budsmanden i en egen drift-undersøgelse at se
nærmere på kommunens generelle retningslin-
jer om ytringsfrihed. Nogenlunde samtidig havde
ombudsmanden nemlig også fået en henvendel-
se om, at både Esbjerg Kommunes og Aalborg
71.000 fejl i én undersøgelse
Masseforvaltning:
En væsentlig pointe med at
rejse egen drift-undersøgelser er, at man på den
måde kan fange flere fejl på én gang. Det er dog
sjældent, at ombudsmanden finder 71.000 fejl
i én og samme undersøgelse. Men det var tilfæl-
det, da det kom frem, at Gældsstyrelsen havde
givet forkert klagevejledning i 71.000 afgørelser
om modregning og lønindeholdelse for bøder
mv. fra politiet.
Ombudsmanden erklærede sig enig med
Gældsstyrelsen i, at det var meget beklageligt
og yderst uhensigtsmæssigt. Styrelsen rettede
op på fejlen ved generel offentlig information.
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0039.png
Egen drift-undersøgelser
|
35
Kontanthjælpsmodtagere får lettere ved at
”bevise” ophold i Danmark
Krav til dokumentation:
Kan det kræves, at en
borger på kontanthjælp kan dokumentere må-
ned for måned i ni ud af de seneste ti år (tidligere
syv ud af de seneste otte år), at han har været i
landet?
Det var den problematik, ombudsmanden
spurgte til tilbage i foråret 2020 – blot med lidt
andre ord. Ombudsmanden havde modtaget
flere klager over, at blandt andre hjemløse var
blevet overført fra kontanthjælp til den væsent-
ligt lavere integrationsydelse (nu selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse).
Det var sket, fordi borgerne ikke kunne doku-
mentere, at de i den krævede årrække havde
opholdt sig i Danmark.
Ombudsmanden mente ikke, at det var i over-
ensstemmelse med lov om aktiv socialpolitik at
stille krav om en løbende månedlig dokumen-
tation, hvis intet tydede på, at borgeren havde
opholdt sig i længere tid i udlandet.
Ankestyrelsen erklærede sig enig med ombuds-
manden, og i slutningen af året offentliggjorde
Ankestyrelsen, at den ville genoptage cirka 40
sager. Ankestyrelsen ville desuden orientere
kommunerne om den nye praksis.
Nyhed 6. august: Ankestyrelsen ændrer
bevisvurderingen i forhold til opholdskravet i
uddannelses- og kontanthjælpssager
Artikel: ”Hvem ligger inde med kvitteringer for
de sidste ti år?”, side 58
Borgmester gik for vidt over for journalist
God skik:
De fleste egen drift-undersøgelser er
generelle. Det vil sige, at de handler om at finde
systemfejl, der gør sig gældende i en række
sager. Men undersøgelserne kan også angå en
konkret sag eller udspringe af en enkeltstående
hændelse.
Det var tilfældet, da det kom frem, at Slagelses
borgmester havde skrevet en vred mail til en
lokaljournalist. Borgmesteren mente, at journali-
sten havde hængt navngivne byrådskolleger ud,
og han skrev derfor bl.a., at han overvejede at
”stoppe alt samarbejde”.
Få uger senere konkluderede ombudsmanden,
at borgmesteren var gået for langt i sine udtalel-
ser. Og at han havde overskredet rammerne for,
hvordan en myndighed bør agere. Problemet var,
at mailen kunne opfattes som en trussel – både
i forhold til journalistens og mediets adgang til
at få informationer fra kommunen og til kommu-
nens fremtidige annoncering i mediet.
Nyhed 2. december: Borgmesters reaktion over
for journalist gik for langt
Problemet var, at mailen
kunne opfattes som en
trussel.
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0040.png
36
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2020
Alvorlige fejl i sager om hjemgivelse af
anbragte børn
Børnerettigheder:
At hjemgive et anbragt barn
er en meget vidtgående beslutning i barnets liv.
Derfor skal kommunen sikre sig, at en hjemgivel-
se er den rigtige løsning for barnet. Lovgivningen
stiller en række krav til kommunens sagsbehand-
ling, inden barnet bliver hjemgivet. Netop disse
krav havde Langeland Kommune i flere tilfælde
ikke levet op til, viste en større egen drift-under-
søgelse.
Ombudsmandens Børnekontor var via medie-
omtale blevet opmærksom på problemer i sager
om hjemgivelse i Langeland Kommune og bad
derfor om at få nogle stikprøvesager til gen-
nemsyn. Da sagerne rejste forskellige spørgs-
mål i forhold til kommunens sagsbehandling og
i øvrigt var flere år gamle, blev der gennemgået
nye sager, hvor mindreårige var blevet hjemgi-
vet i 2019 (tre sager i alt). Det viste sig, at der var
alvorlige fejl i kommunens sagsbehandling. Bl.a.
havde kommunen ikke i alle tilfælde holdt bør-
nesamtaler, udarbejdet handleplaner og givet
børnene, der var over 12 år, en tilstrækkelig be-
grundelse for afgørelsen. Ombudsmanden gav
Langeland Kommune en frist på seks uger til at
redegøre for, hvordan kommunen fremover ville
sikre sig, at hjemgivelsessager bliver behandlet i
overensstemmelse med lovgivningen.
I 2018 kom tilsvarende problemer frem efter en
undersøgelse af hjemgivelsessager i Randers
Kommune.
Bl.a. havde kommunen
ikke i alle tilfælde holdt
børnesamtaler, udarbejdet
handleplaner og givet
børnene, der var over 12 år,
en tilstrækkelig begrundelse
for afgørelsen.
Når afgørelsesbegrebet bliver afgørende
Hvad er en afgørelse:
For at en klage kan be-
handles ved Miljø- og Fødevareklagenævnet, er
det en forudsætning, at der er truffet en afgørelse
af f.eks. en kommune. Men da ombudsmanden
undersøgte fire afviste sager fra nævnet, viste
det sig, at nævnet på nogle punkter havde anlagt
en forkert forståelse af afgørelsesbegrebet.
Borgerne var altså blevet afvist på et forkert
grundlag.
Ombudsmanden pegede på bl.a., at det, der er
bestemmende for, om en udtalelse fra en myn-
dighed til en borger er en afgørelse, er indholdet
– ikke, hvordan udtalelsen betegnes eller formid-
les til borgeren.
Nyhed 18. november: Flere borgere blev fejlag-
tigt afvist af nævn
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0041.png
Egen drift-undersøgelser
|
37
Kommuner skulle i mange tilfælde selv rette
fejl over for forældre til børn med handicap
Tabt arbejdsfortjeneste:
Mange forældre, der
passer deres barn med handicap i hjemmet, har
i en årrække fået for lidt i pensionsbidrag. Det
skyldes, at pensionsbidraget ikke blev regule-
ret. Et faktum, som blev afdækket i 2018, efter
at ombudsmanden rejste nogle spørgsmål om
bidraget over for Ankestyrelsen, hvilket førte til
en ændring af praksis.
Spørgsmålet i en egen drift-undersøgelse i 2020
var, om kommunerne nu selv skulle genoptage
de fejlbehæftede sager, eller om de kunne nøjes
med at informere om muligheden for at søge om
genoptagelse på f.eks. en hjemmeside og deref-
ter afvente, at borgerne selv henvendte sig.
Efter at have set nærmere på sager fra tre
kommuner konkluderede ombudsmanden, at
kommunerne selv skulle genoptage de sager,
hvor forældre på tidspunktet for praksisændrin-
gen i 2018 modtog tabt arbejdsfortjeneste.
Nyhed 10. marts: Kommuner skal i mange
tilfælde selv rette fejl over for forældre til børn
med handicap
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0042.png
Tilsyn
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0043.png
|
39
Hvor:Ombudsmandens
tilsynsbesøg
retter sig
imod steder,hvor der er et særligtbehovfor at
sikre,at myndighederne
behandlerborgerne
værdigt,hensynsfuldt i overensstemmelse
og
med deresrettigheder– fordi borgerneer fri-
hedsberøvede
eller på andenmådei en sårbar
situation.
Ombudsmanden
gennemfører
tilsynsbesøg en
i
rækkeo entligeog privateinstitutioner,
bl.a.
• institutionerunderkriminalforsorgen
• psykiatriskeafdelinger
• socialebosteder
• døgninstitutioner børnog unge.
for
Ombudsmanden
fører desudentilsynmed
• tvangsmæssige
udsendelser udenlandske
af
statsborgere
• tvangsudsendelser
arrangeretaf andre
EU-lande
efter anmodning EU’sgrænse-
fra
agentur,
Frontex.
Endeligfører ombudsmanden
tilsynmed den
fysisketilgængelighed mennesker
for
med
handicapi o entligebygninger,
f.eks.uddannel-
ses-eller sundhedsinstitutioner.
Hvorfor:Ombudsmandenstilsynsforpligtel-
se følgerdels af ombudsmandsloven, af
dels
reglernefor de særligeansvarsområder,
som
ombudsmanden fået tildelt:
har
• Ombudsmanden udpegettil ”nationalfore-
er
byggelsesmekanisme” den valgfri pro-
efter
tokol til FN’sKonvention
mod Tortur og Anden
Grusom,Umenneskelig Nedværdigende
eller
Behandling
eller Straf (OPCAT).
Opgaven
va-
retagesi samarbejde
med DIGNITY Dansk
Institut ModTortur og Institut for Menneske-
rettigheder,
sombidragermed lægefaglig
og
menneskeretlig
ekspertise.
• Ombudsmanden et særligtansvarfor at
har
beskytte børnsrettighederefter bl.a.FN’s
Børnekonvention.
• Ombudsmanden udpegettil at føre tilsyn
er
med tvangsmæssige
udsendelser.
• Folketinget anmodetombudsmanden
har
om
at følgeudviklingen ligebehandling menne-
i
af
sker med handicap.
Hvordan:Normalt foregårtilsynsbesøg
ved,at
et besøgshold
møderop der,hvortilsynetskal
foregå,taler med brugere,medarbejdere
og
ledelseog ser de fysiskerammer.I 2020 er til-
synsbesøgene grundetCOVID-19de este
dog
i
tilfældeforegåetsomdigitalemøder.
Tilsynetmed tvangsudsendelser
foregårbl.a.
ved,at en medarbejderfra ombudsmanden
del-
tager i heleeller en del af tvangsudsendelsen.
Ombudsmanden afgiveanbefalinger de
kan
til
besøgtestederog de ansvarlige
myndigheder.
Spørgsmål tilsynsbesøgene ogsåblive
fra
kan
drøftet med de ansvarlige
myndigheder
eller
behandleti egendrift-undersøgelser tema-
og
rapporter.
Hvem:Tilsynsbesøgene
gennemføres Til-
af
synsafdelingen,
bortset fra besøgpå børneom-
rådet,der varetages Børnekontoret. mange
af
I
tilfældedeltagereksternesamarbejdspartnere
eller konsulenter besøgene. ængigaf be-
i
A
søgstypen
samarbejdes med
der
• lægerfra DIGNITY DanskInstitut mod
Tortur
• menneskerettighedseksperter Institut for
fra
Menneskerettigheder
• kørestolsbrugere DanskHandicapFor-
fra
bund
• blindekonsulenter DanskBlindesamfund.
fra
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0044.png
40
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2020
Hvor har vi været i 2020?
Tilsyn voksenområdet
6 institutioner inden
for kriminalforsorgen
17 sociale bosteder
1 psykiatrisk afdeling
2 detentioner
2 fysiske besøg (heraf
1 personrettet tilsyn)
3 delvist virtuelle besøg
og 1 virtuelt besøg
12 fysiske besøg
1 fysisk besøg
2 fysiske besøg
5 virtuelle besøg
Læs om alle besøg på
ombudsmanden.dk/voksentilsyn
ombudsmanden.dk/boernetilsyn
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0045.png
Tilsyn
|
41
Tilsyn børneområdet
2 private
opholdssteder
6 åbne døgninstitutioner
2 plejefamilier
(specialiserede)
1 fysisk besøg
5 fysiske besøg
1 fysisk besøg
1 virtuelt besøg
1 virtuelt besøg
1 virtuelt besøg
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0046.png
42
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2020
Temaer
Tema i 2020 – voksenområdet
Dømte personer med udviklingshandicap
Hvis mennesker med udviklingshandicap begår
kriminalitet, bliver de i mange tilfælde ikke
idømt en fængselsstraf. De kan i stedet blive
idømt en såkaldt foranstaltningsdom.
Foranstaltningsdommene har til formål at
forebygge yderligere lovovertrædelser og kan
indebære, at den dømte anbringes på et botil-
bud eller eventuelt på en sikret afdeling. Foran-
staltningsdomme kan være tidsubegrænsede,
og den dømte kan være undergivet dommen i
mange år, før den bliver ophævet. Det afhænger
bl.a. af, om den dømte er i risiko for at begå ny
kriminalitet.
Ombudsmanden undersøgte i 2020 forholdene
for dømte personer med udviklingshandicap,
som er anbragt på et botilbud efter en foran-
staltningsdom.
Ombudsmanden besøgte 17 botilbud godkendt
til at modtage dømte beboere, herunder den
sikrede afdeling på Kofoedsminde. Ud af de 17
botilbud var der syv kommunale botilbud, seks
regionale botilbud og fire private botilbud.
Fem af de 17 besøg blev afviklet virtuelt på
grund af COVID-19.
Fokusområder
Under temabesøgene i 2020 fokuserede om-
budsmanden særligt på følgende spørgsmål:
• Bliver der gjort en indsats for, at beboeren
ikke længere er i risiko for at begå kriminalitet,
og bliver der gjort tilstrækkeligt for at doku-
mentere indsatsen?
• Følger kommunen eller botilbuddet reglerne,
når de træffer afgørelse om udgang?
• Følger botilbuddet de særlige regler om
magtanvendelse og indgreb over for dømte
beboere?
• Har beboerne adgang til relevant behandling
for psykiske og somatiske sygdomme, og er
der fokus på forebyggelse af selvmord og
selvskade?
Opfølgning
I forbindelse med besøgene blev der givet en
række anbefalinger om emner inden for årets
tema – f.eks. anbefalede ombudsmanden botil-
buddene at
• afklare, hvilke mål og indsatser der er nødven-
dige for at sikre, at beboerne ikke længere er i
risiko for at begå kriminalitet
• sikre dokumentation af udgangsforløb
• afklare, hvem der er bistandsværger for
beboerne
• sikre kendskab til de særlige regler i service-
loven om indgreb over for dømte beboere.
Læs om temaer på
ombudsmanden.dk/tilsyn
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0047.png
Tilsyn
|
43
Besøgene har givet ombudsmanden anledning
til at rejse flere sager af egen drift over for de
centrale myndigheder, bl.a. om fortolkning af
reglerne om udgang til foranstaltningsdømte og
om kommunernes kriminalpræventive tilsyn.
I løbet af 2021 offentliggøres en temarapport,
som sammenfatter resultatet af temabesø-
gene i hovedkonklusioner for de forhold, som
tilsynsholdene havde særligt fokus på under be-
søgene. Derudover vil temarapporten indehol-
de ombudsmandens generelle anbefalinger på
baggrund af tilsynsbesøgene.
Fokusområder
Under temabesøgene i 2020 fokuserede til-
synsholdene særligt på
• fysisk magtanvendelse
• forebyggelse af vold og seksuelle overgreb og
fremgangsmåden ved mistanke om overgreb
• undervisning.
Eksempler på anbefalinger
I forbindelse med besøgene blev der givet en
række anbefalinger om emner inden for årets
tema – f.eks. anbefalede ombudsmanden insti-
tutioner at
• fortsætte arbejdet med at forebygge og ned-
bringe antallet af magtanvendelser
• overholde frister for at registrere og indberet-
te magtanvendelse
• overveje at udarbejde skriftlige retningslinjer
om forebyggelse af vold og seksuelle over-
greb og fremgangsmåden ved mistanke om
overgreb
• overholde reglerne om undervisning i fuld
fagrække og timetal
• overholde reglerne om fritagelse for undervis-
ning i fag og aflæggelse af obligatoriske test
og folkeskolens prøver.
I løbet af 2021 offentliggøres en temarapport,
som sammenfatter resultatet af temabesø-
gene i hovedkonklusioner for de forhold, som
tilsynsholdene havde særligt fokus på under be-
søgene. Derudover vil temarapporten indehol-
de ombudsmandens generelle anbefalinger på
baggrund af tilsynsbesøgene.
Tema i 2020 – børneområdet
Institutioner for børn og unge med handicap
Ombudsmandens temabesøg var målrettet
institutioner for børn og unge med handicap i
bred forstand, herunder institutioner, hvor der
var børn og unge med flere forskellige typer
fysiske og psykiske handicap.
Som led i temaet besøgte ombudsmandens til-
synshold to private opholdssteder og seks åbne
døgninstitutioner (tre regionale og tre kommu-
nale institutioner). Ombudsmanden besøgte fire
interne skoler i forbindelse med temabesøg.
To af de otte besøg blev afviklet som virtuelle
besøg på grund af COVID-19.
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0048.png
44
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2020
Fokus på færre restriktioner
COVID-19 i kriminalforsorgen:
Ombudsman-
dens Tilsynsafdeling har i 2020 løbende under-
søgt, hvordan de indsatte i kriminalforsorgens
institutioner har været påvirket af COVID-19-
restriktioner.
Efter at have undersøgt forholdene i foråret ud-
talte ombudsmanden, at det var positivt, at kun
én indsat havde været smittet med COVID-19.
Ombudsmanden opfordrede samtidig kriminal-
forsorgen til at evaluere og overveje, om ”en
eventuel fremtidig epidemi kan håndteres effek-
tivt og samtidig under mindre restriktive forhold”.
I efteråret havde kriminalforsorgen fokus på at
begrænse restriktionerne for de indsatte. F.eks.
kunne de indsatte som udgangspunkt få besøg
af nære pårørende. Forholdene for de indsatte
blev dog løbende overvejet og ændret i lyset af
de gradvist skærpede regionale og landsdæk-
kende COVID-19-restriktioner. Ved udgangen af
året havde 27 indsatte, ifølge kriminalforsorgen,
haft COVID-19.
Nyhed 3. juli: Ombudsmanden: Kan en fremtidig
epidemi håndteres mindre restriktivt i kriminal-
forsorgens institutioner?
Kan man forbyde en psykiatrisk patient at
læse Illustreret Videnskab?
Hjemmelsproblem:
Svaret på det ovenstående
spørgsmål er tvivlsomt med den nuværende lov-
givning. Der er nemlig ikke hjemmel i psykiatri-
loven til at censurere f.eks. Illustreret Videnskab,
historiske tidsskrifter eller religiøs litteratur,
sådan som Sikringen under et af ombudsman-
dens tilsynsbesøg viste sig at gøre.
Ombudsmanden er også stødt på andre typer af
indgreb i psykiatrien, som mangler lovhjemmel.
Indgrebene står i flere tilfælde nævnt i en husor-
den og kan være velbegrundede på afdelingen,
f.eks. af helbredsmæssige årsager, men de er
samtidig så indgribende, at de kræver en lov-
hjemmel.
Ombudsmanden rejste derfor en generel
undersøgelse af hjemmelsproblemet over for
det daværende Sundheds- og Ældreministe-
rium. Det drejede sig bl.a. om anvendelse af
alkometer og urinprøve og om begrænsninger
i, hvem patienterne må få besøg af, og i brug af
mobiltelefoner og pc.
I slutningen af 2020 skrev ministeriet, at det vil
arbejde for at skabe lovhjemmel. Kort efter bad
ombudsmanden ministeriet om at redegøre for,
hvordan det vil håndtere den manglende lov-
hjemmel, indtil hjemlen eventuelt kommer på
plads.
Nyhed 18. december: Indgreb over for psykiatri-
ske patienter mangler hjemmel
Artikel: Tilsyn: Anstaltsforhold kan være en
tvivlsom hjemmel, side 70
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0049.png
Tilsyn
|
45
Ulovlig brug af fængselscelle
Celle 709:
Under et tilsynsbesøg i Ringe Fæng-
sel fortalte flere indsatte samstemmende, at en
bestemt celle var blevet brugt til at lukke ind-
satte inde i en længere periode, hvor der havde
været ballade på et værksted. Ifølge de indsatte
havde der været mange i cellen samtidig. Cellen,
der havde nummer 709, var umøbleret.
Oplysningerne blev bekræftet af fængselsbe-
tjente under tilsynsbesøget.
En efterfølgende undersøgelse foretaget af
fængslet viste bl.a., at celle 709 i oktober 2018
var blevet brugt til kortvarigt at udelukke otte
indsatte fra fællesskabet på én gang af ordens-
og sikkerhedsmæssige grunde.
Direktoratet for Kriminalforsorgen var enig med
ombudsmanden i, at brugen af cellen ikke var
lovlig. Direktoratet skrev, at cellen fremover kun
ville blive brugt som ”ventecelle” ved aflæggelse
af urinprøver – og som det klare udgangspunkt
kun til én indsat ad gangen.
Nyhed 27. august: Ringe Fængsel stopper ulovlig
brug af celle
Ombudsmanden finder mønstre
i selvmordsforsøg
Selvmordsforebyggelse:
To gange i 2020 har
ombudsmanden peget på bestemte mønstre i
sager om selvmord og selvmordsforsøg i landets
fængsler og arrester.
I Vestre Fængsels hospitalsafdeling havde tre
indsatte over en periode på lidt over et år begået
selvmord ved at hænge sig fra frithængende rør
i cellerne.
Et andet mønster var, at indsatte i landets fængs-
ler og arrester i flere tilfælde havde forsøgt at
begå selvmord med barberblade.
Om begge situationer oplyste kriminalforsorgen,
at problemerne ville blive håndteret. De frithæn-
gende radiatorrør i Vestre Fængsels hospitalsaf-
deling blev inddæmmet, mens nye retningslinjer
om indsattes adgang til barberskrabere skulle
bidrage til at forebygge selvmord med barber-
blade.
Folketingets Ombudsmand bliver efter fast aftale
orienteret om alle dødsfald, selvmord, ”kvalifice-
rede” selvmordsforsøg og andre ”kvalificerede”
selvbeskadigende handlinger blandt indsatte i
kriminalforsorgens varetægt. Herefter undersø-
ger ombudsmanden bl.a., om den forebyggen-
de indsats har været god nok, om der er handlet
hurtigt og passende på hændelsen, og om den
indsatte efterfølgende har været under tilstræk-
keligt opsyn og modtaget tilstrækkelig behand-
ling.
Nyhed 4. juni: Indsats skal forebygge selvmord i
celler på Vestre Fængsel
Nyhed 17. december: Nye regler skal bidrage til
at forebygge selvmordsforsøg blandt indsatte
De frithængende radiatorrør i
Vestre Fængsels hospitalsafdeling
blev inddæmmet, mens nye ret-
ningslinjer om indsattes adgang
til barberskrabere skulle bidrage
til at forebygge selvmord med
barberblade.
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0050.png
46
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2020
Isoleret i mere end halvandet år
Tilsyn med én person:
Normalt besøger om-
budsmandens tilsynshold en hel institution og
taler med adskillige indsatte eller beboere. Det
hænder dog, som i januar 2020, at et tilsyn er
rettet mod alene én person. Ombudsmandens
tilsynshold var på et varslet tilsyn hos en fæng-
selsindsat, der havde været udelukket fra fælles-
skabet i mere end tre måneder.
Under besøget kom det frem, at manden uden
ophør havde været isoleret på forskellige rets-
grundlag i mere end halvandet år. Ombudsman-
den sendte senere spørgsmål til Direktoratet for
Kriminalforsorgen om, hvad direktoratet havde
gjort og ville gøre for at stoppe isolationen af den
indsatte. Sagen er stadig under behandling.
I 2018 og 2019 har ombudsmanden haft særligt
fokus på indsatte, som i perioder afsoner i isolati-
on. I 2018 var det indsatte, som var udelukket fra
fællesskab med andre indsatte, mens det i 2019
var indsatte i strafcelle, der var fokus på. I forlæn-
gelse af ombudsmandens undersøgelse af disse
temaer har kriminalforsorgen tilkendegivet, at
den bl.a. vil sikre præcis og dækkende dokumen-
tation i sager om strafcelle ved at undervise det
personale, som træffer afgørelse om strafcelle.
Slut med skjulte mobilscanninger
Hjemmelsproblem:
Unge, der sad i varetægts-
surrogat på en sikret døgninstitution i Nord-
sjælland, havde ikke lov til at have mobiltele-
foner. Derfor stod personalet – ved begrundet
mistanke – uden for den unges værelse med
en scanner, som kan afsløre mobiltelefoner
gennem væggen. Den unge blev ikke orienteret,
inden scanneren blev brugt. Det kom frem ved
et af Børnekontorets tilsynsbesøg.
Men selv om der kan være gode grunde til at lave
disse scanninger efter mobiltelefoner, er det
ikke lovligt at gøre, uden at den unge bliver gjort
opmærksom på det og hørt.
Det udtalte det daværende Social- og Indenrigs-
ministerium efter en høring fra ombudsmanden.
Institutionen har nu ændret praksis, så den unge
bliver informeret, før værelset bliver undersøgt –
også når undersøgelsen sker uden for værelset
ved brug af en scanner.
Det er i øvrigt ikke det eneste tilfælde, hvor
Børnekontorets tilsynshold er stødt på indgreb,
der mangler lovhjemmel. Eksempelvis blev be-
søgende på en sikret døgninstitution undersøgt,
bl.a. ved brug af en scanner, inden de kunne
komme på besøg.
Artikel: Tilsyn: Anstaltsforhold kan være en
tvivlsom hjemmel, side 70
Læs flere nyheder på børneområdet
boernekontoret.ombudsmanden.dk
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0051.png
Denne side er med vilje efterladt uden indhold.
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0052.png
48
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2020
Tilsyn med handicaptilgængelighed
Årets tilsyn
Som følge af COVID-19-epidemien blev der ikke
gennemført tilsynsbesøg vedrørende handicap-
tilgængelighed i 2020.
Tema
Ombudsmanden besluttede i 2019, at temaet
for kommende tilsynsbesøg skulle være tilgæn-
gelighed i sundhedshuse. I december 2019 var
ombudsmanden derfor på tilgængelighedstilsyn
i Sundhedscenter Odsherred. Efter tilsynsbesø-
get tilkendegav sundhedscentret, at en række
indretninger ville blive ændret. Sundhedscen-
tret ville bl.a. tilpasse placeringen og størrelsen
af centrets handicapparkeringspladser og sør-
ge for mindre ændringer på husets handicap-
toiletter, herunder installere handicapvenlige
låse på dørene og opsætte spejle, som kunne
bruges af kørestolsbrugere.
Andre sager
På et nyt stadion i Helsingør kunne køre-
stolsbrugere ikke se banen uforstyrret, fordi
rækværket på den overdækkede tribune var
for højt. På baggrund af omtale i pressen rejste
ombudsmanden sagen over for Helsingør
Kommune, som lovede at finde en løsning på
problemet. Ombudsmanden lukkede derfor
sagen, men bad kommunen om en orientering
om den kommende løsning. Kommunen har
efterfølgende oplyst, at problemet forventes at
være løst inden sæsonstart i 2021.
Læs mere på
ombudsmanden.dk/handicap
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0053.png
Tilsyn
|
49
Tilsyn med tvangsudsendelser
Årets tilsyn
Som følge af COVID-19-epidemien deltog om-
budsmanden ikke i nationale tvangsmæssige
udsendelser i 2020. Ombudsmandens tilsyn
med disse udsendelser sker således alene ved
en skriftlig gennemgang i 2021 af nogle af de
afsluttede udsendelsessager fra 2020.
Ombudsmanden tilmeldte heller ikke obser-
vatører til Frontex-operationer i 2020.
Årlig gennemgang
Ombudsmanden gennemgik i 2020 52 af poli-
tiets afsluttede udsendelsessager fra 2018 og
44 afsluttede sager fra 2019. Tre af sagerne fra
2018 og seks af sagerne fra 2019 gav anledning
til, at ombudsmanden stillede spørgsmål til
Rigspolitiet. De øvrige 87 sager gav ikke anled-
ning til bemærkninger.
Udvalgte sager
FOB 2020-32: En udlænding blev ved politiets
afhentning iført transportbælte kl. 14.25. Begge
hænder var fikseret i transportbæltet i tidsrum-
met fra kl. 14.32 til kl. 17.50, selv om udsendelsen
blev afbrudt kl. 17.04. Ombudsmanden fandt det
meget beklageligt, at politiets udsendelsesrap-
port ikke indeholdt oplysninger om, hvorfor det
var nødvendigt at fiksere begge udlændingens
arme i transportbæltet, og hvorfor det var nød-
vendigt at opretholde denne grad af fiksering i
hele tidsrummet. Politiet fik lejlighed til at forkla-
re ombudsmanden, hvorfor det efter politiets
opfattelse var nødvendigt at fiksere udlændin-
gen. Ombudsmanden havde ikke grundlag for at
tilsidesætte politiets vurdering af, at fikseringen
var nødvendig, indtil udsendelsen blev afbrudt.
Politiet kunne derimod ikke forklare, hvorfor det
havde været nødvendigt at fortsætte fikserin-
gen, efter udsendelsen blev afbrudt.
Generelle undersøgelser
Ombudsmanden valgte at indlede to generelle
undersøgelser i forbindelse med gennemgan-
gen af afsluttede sager fra 2018 og 2019.
Den ene omhandler politiets praksis for at sikre
sig, at en udlænding fortsat kan udsendes, når
udsendelsen skal afvikles. Normalt spørger
politiet ved en såkaldt mailrunde relevante
udlændingemyndigheder, om der er opstået
hindringer for udsendelsen. Ombudsmanden
fokuserede på bl.a., hvordan politiet håndterer
situationer, hvor der ikke er kommet svar på
mailrunden. Ombudsmandens spørgsmål førte
til, at Hjemrejsestyrelsen, der nu er ansvarlig
for mailrunden, udbyggede sin vejledning. Det
fremgår nu, at styrelsen i sådanne situationer
skal sikre, at der er kommet svar. Ombudsman-
den vil ved sit fremtidige udsendelsestilsyn
have fokus på, at Hjemrejsestyrelsen overhol-
der sin vejledning om mailrunden.
Den anden generelle undersøgelse drejer sig
om politiets praksis for at indhente en såkaldt
”fit to fly”- eller ”fit to flight”-erklæring om, hvor-
vidt en udlænding er i stand til at rejse med fly.
Ansvaret for indhentelsen af fit to fly-erklæ-
ringer overgik under ombudsmandens under-
søgelse fra politiet til Hjemrejsestyrelsen, og
oplysningerne om politiets praksis vil indgå i
ombudsmandens fortsatte tilsyn med myndig-
hedernes tvangsmæssige udsendelser.
Læs mere på
ombudsmanden.dk/
udsendelser
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0054.png
Artikler
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0055.png
Denne side er med vilje efterladt uden indhold.
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0056.png
Åbenhedi en
epidemitid
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0057.png
|
53
Kirsten Talevski
Områdechef
Mai Gori
Fuldmægtig
Åbenhed i forvaltningen kendetegner et demokratisk samfund.
COVID-19-epidemien har ikke ændret på vigtigheden af dette
grundprincip.
COVID-19-epidemien har i 2020 præget over-
skrifterne og haft stor betydning for alles hver-
dag.
Nogle forhold er dog uforandrede – epidemi
eller ej. Det gælder for eksempel retten til
aktindsigt efter offentlighedsloven. Selv om
Danmark befinder sig i en national krise, gælder
det grundlæggende princip om åbenhed i for-
valtningen.
Ombudsmanden har igennem 2020 – som van-
ligt – behandlet klager over aktindsigt. Fokus
for ombudsmanden er på, om myndighederne
overholder reglerne, og at myndighedernes
svartider ikke bliver for lange. Det gælder også
i sager, hvor journalister eller andre vil have op-
lysninger, der vedrører COVID-19-epidemien.
Ikke mindst i en så ekstraordinær situation
med nedlukning og restriktioner er det vigtigt,
at myndighederne husker offentlighedslovens
grundlæggende formål, når de overvejer at til-
bageholde oplysninger, der vedrører epidemien.
Det illustrerer flere sager fra året.
Nedlukningen af Danmark
Inden Danmark i marts 2020 i vidt omfang
blev lukket ned på grund af COVID-19, stillede
Sundhedsstyrelsen en række spørgsmål til
regionerne om deres beredskab til håndtering
af epidemien.
Svarene indeholdt oplysninger om bl.a. kapa-
citeten på intensivafdelingerne og antallet af
respiratorer. På dagen for nedlukningen bad en
journalist fra fagbladet Ingeniøren om aktind-
sigt i regionernes indberetninger til Sundheds-
styrelsen.
Journalisten fik i første omgang afslag fra alle
regioner. Da ombudsmanden fik en klage fra
journalisten, besluttede han at koncentrere sig
om Region Sjællands afslag på aktindsigt og
Ankestyrelsens afvisning af at rejse en tilsyns-
sag over for Region Sjælland.
Region Sjælland havde givet afslag på aktind-
sigt med den begrundelse, at der var tale om en
ekstraordinær situation. ”Væsentlige hensyn og
tungtvejende beskyttelsesinteresser” gjorde,
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0058.png
54
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2020
Formål med offentlighedsloven
Offentlighedsloven bygger på et grundlæggende princip om åbenhed og demokratisk kontrol med den
offentlige forvaltning. Offentlighedsprincippet er således et helt centralt kendetegn for et demokratisk
samfund.
Det grundlæggende princip om offentlighed har til formål at understøtte bl.a. kontrollen med forvaltnings-
myndighedernes udførelse af deres opgaver samt mediernes formidling af informationer til offentligheden
og tilliden til forvaltningen.
Hovedreglerne om offentlighed er klare:
• Enhver har ret til aktindsigt.
• Afgørelsen skal træffes snarest.
• Der kan kun gøres undtagelser, hvis der er juridisk grundlag for det i offentlighedsloven.
at regionen skulle kunne kommunikere uden
offentlighed med Sundhedsstyrelsen. Regionen
uddybede senere sit synspunkt med, at aktind-
sigt ville kunne have væsentlige skadevirkninger
i forhold til at modvirke ”uro og panik” i befolk-
ningen. Afslaget på aktindsigt blev givet med
henvisning til offentlighedslovens § 33, nr. 5 (den
såkaldte generalklausul).
Ombudsmanden understregede, at general-
klausulen kun er tiltænkt helt særlige situatio-
ner, og at befolkningen som det klare udgangs-
punkt skal have indsigt i forvaltningen, også selv
om det kan skabe utryghed og bekymring. Det
gælder ikke mindst, når det angår spørgsmål
af væsentlig samfundsmæssig interesse. Han
mindede i den forbindelse om, at offentligheds-
princippet udgør en udbygning af folkestyret,
og at en almindelig adgang til dokumenter i den
offentlige forvaltning i dag må anses for at være
et centralt kendetegn for et åbent, demokratisk
samfund. Det er således et grundlæggende for-
mål med offentlighedsloven at understøtte be-
folkningens informationsgrundlag og offentlig-
hedens kontrol med den offentlige forvaltning,
herunder mediernes formidling af information til
offentligheden.
Ombudsmanden påpegede, at
hvis
myndighe-
derne skal bruge generalklausulen til at tilbage-
holde oplysninger om kapacitetsmangler, må
skadevirkningerne af offentliggørelsen både
være konkretiseret og sandsynliggjort. Han
pointerede også, at myndighederne kan overve-
je at supplere eller forklare de oplysninger, som
er omfattet af aktindsigten, hvis der er risiko for,
at de kan blive misforstået.
Mens ombudsmanden undersøgte sagen,
valgte regionen i august at give journalisten akt-
indsigt i oplysningerne. I lyset af den tid, der var
gået, mente Region Sjælland, at oplysningerne
ikke længere kunne hemmeligholdes. Ombuds-
manden konkluderede, at Region Sjælland
ikke havde grundlag for at undtage de ønskede
oplysninger fra aktindsigt efter bestemmelsen i
offentlighedslovens § 33, nr. 5.
Sagen er offentliggjort på ombudsmanden.dk
som FOB 2020-35.
Sundheds- og ældreministerens
SMS-korrespondance med WHO
En anden sag om en myndigheds begræns-
ning af aktindsigt i oplysninger, der vedrørte
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
Åbenhed i en epidemitid
|
55
COVID-19-epidemien, handlede om sundheds-
og ældreministerens (nu sundhedsministerens)
SMS-korrespondance med WHO’s generaldirek-
tør (FOB 2020-29).
Sundheds- og ældreministeren havde en di-
rekte og personlig kontakt med WHO’s gene-
raldirektør, og ministeren fik således i korte og
uformelle SMS’er oplysninger om WHO’s anbe-
falinger om teststrategi. En journalist ønskede i
marts 2020 aktindsigt i SMS’erne.
Det daværende Sundheds- og Ældremini-
sterium gav aktindsigt i det faglige indhold af
SMS’erne, men ikke i det øvrige indhold.
Afslaget blev givet med henvisning til offent-
lighedslovens § 32, stk. 1. Myndighederne kan
efter den bestemmelse begrænse retten til
aktindsigt af hensyn til rigets udenrigspolitiske
interesser, herunder folkeretlige forpligtelser og
beskyttelse af forholdet til internationale orga-
nisationer, hvis der er kutyme for fortrolighed.
Sundheds- og Ældreministeriet var dog ikke
kommet med oplysninger, der indikerede, at der
var en folkeretlig forpligtelse til eller kutyme for
fortrolighed. Afslaget var derimod begrundet
i hensynet til den relation, som sundheds- og
ældreministeren havde etableret til WHO’s
generaldirektør. Ministeriet lagde vægt på
muligheden for at bevare en direkte og person-
lig relation og en fortrolig tone. Denne relation
kunne efter Sundheds- og Ældreministeriets
opfattelse lide skade, hvis SMS’erne i deres
helhed blev offentliggjort.
WHO havde imidlertid ikke tilkendegivet, at
oplysningerne i SMS’erne ikke måtte offentlig-
gøres. Tværtimod havde WHO tilkendegivet, at
organisationen ikke ønskede at tage stilling til
medlemslandenes informationsudveksling med
medierne.
Ombudsmanden fandt på den baggrund, at
hensynet til relationen mellem sundheds- og
ældreministeren og WHO’s generaldirektør
ikke kunne begrunde, at oplysningerne kunne
undtages fra aktindsigt. Sundheds- og Ældre-
ministeriet udleverede efterfølgende SMS’erne
i deres helhed.
”Bekymrende” sagsbehandlingstider
hos sundhedsmyndighederne
I foråret 2020 blev det hurtigt klart for ombuds-
manden, at den ekstraordinære situation kunne
få betydning for sundhedsmyndighedernes
sagsbehandlingstider i sager om aktindsigt.
For at få et indtryk af, om det var tilfældet, bad
ombudsmanden i maj 2020 Sundheds- og
Ældreministeriet om en overordnet status for
behandlingen af aktindsigtssager i ministeriet,
Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og
Styrelsen for Patientsikkerhed.
Det fremgik af svaret fra sundhedsmyndigheder-
ne, at COVID-19-krisen havde affødt betydelig
flere anmodninger om aktindsigt end normalt,
og Sundheds- og Ældreministeriet forklarede,
at det ofte ikke var muligt at overholde fristerne
i offentlighedsloven i den særlige situation med
håndtering af COVID-19.
Sundhedsmyndighederne havde iværksat for-
skellige initiativer for at få sagsbehandlingstiden
bragt ned. Men ombudsmanden besluttede at
følge med i, om initiativerne virkede i tilstrække-
ligt omfang.
I efteråret 2020 fik ombudsmanden melding
om, at Sundhedsstyrelsen nu holdt sig inden
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0060.png
56
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2020
for offentlighedslovens frister. Men ministeriet
selv, Statens Serum Institut og Styrelsen for
Patientsikkerhed havde fortsat udfordringer
med at overholde fristerne. Ombudsmanden
bad derfor om en uddybende redegørelse.
Tilbagemeldingen viste, at der i en række sager
var væsentlig længere sagsbehandlingstider
end dem, der er forudsat i offentlighedsloven.
F.eks. var sagsbehandlingstiden i en række uaf-
sluttede sager på ministeriets område mellem
80 og 120 arbejdsdage. I enkelte sager var
sagsbehandlingstiden over 140 arbejdsdage
(svarende til omkring syv måneder). Det fandt
ombudsmanden bekymrende.
Ombudsmanden udtalte i en nyhed af 16. decem-
ber 2020 (offentliggjort på ombudsmanden.dk)
bl.a., at ”hvis journalister skal vente for længe
på svar om aktindsigt, vanskeliggøres deres
muligheder for at bedrive kritisk journalistik og
orientere offentligheden om sager af væsentlig
samfundsmæssig interesse, f.eks. om indsatsen
mod COVID-19. Det er derfor vigtigt, at sund-
hedsmyndighederne får nedbragt sagsbehand-
lingstiderne”.
I lyset af sundhedsmyndighedernes udfordringer
besluttede ombudsmanden at følge med i sags-
behandlingstiderne også i 2021.
Offentlighed i en ekstraordinær tid
De omtalte sager illustrerer, at det ikke har væ-
ret enkelt for myndighederne at overholde of-
fentlighedslovens krav om offentlighed og hurtig
sagsbehandling, samtidig med at Danmark har
befundet sig i en ekstraordinær situation med
håndteringen af COVID-19.
Offentlighed i forvaltningen er imidlertid en
af hjørnestenene i det danske demokrati. Det
er derfor vigtigt at være opmærksom på, at
befolkningen har krav på oplysninger om CO-
VID-19, medmindre betingelserne for at undtage
oplysninger er opfyldt. Ligesom medierne har
krav på hurtige svar på aktindsigtsanmodninger
for at kunne holde befolkningen orienteret.
Ombudsmanden har forståelse for, at indsatsen
mod COVID-19 igennem 2020 har været yderst
ressourcekrævende for mange myndigheder,
ikke mindst sundhedsmyndighederne. Det er
ofte de samme medarbejdere, som f.eks. skal
håndtere de beredskabsmæssige opgaver, be-
tjene politikerne og samtidig være sagsbehand-
lere i sager om anmodninger om aktindsigt. Men
selv om der er massive udfordringer, må myn-
dighederne tilpasse de sædvanlige arbejdsgan-
ge, så offentlighedsprincippet sikres. Indsatsen
mod COVID-19 må med andre ord ikke stå i
vejen for, at sager om aktindsigt behandles i
overensstemmelse med offentlighedsloven.
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0061.png
Denne side er med vilje efterladt uden indhold.
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0062.png
"Hvem ligger
inde med
kvitteringer
for de sidste
ti år?"
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0063.png
|
59
Jacob Berner Moe
Kommunikationskonsulent
Ole bor på et lille værelse på Amager og har en vane med at
gemme kvitteringer i små plasticposer. En dag stødte han på
en gammel kvittering, der udløste cirka 100.000 kroner fra
kommunen. ”Jeg følte ikke, at jeg fortjente de penge, men det
er jo mine,” siger han.
Vi kalder ham ”Ole”, for han har ikke lyst til at få
sit navn frem. ”Mit navn er ligegyldigt,” siger han.
Han skal heller ikke have taget noget billede.
”Det kan være lige meget, hvem jeg er,” siger
han. I løbet af det seneste år har han adskillige
gange sagt nej til at stå frem i medierne. Faktisk
har Ole aldrig fortalt sin historie til omverdenen,
selv om den i sig selv er ret utrolig, og selv om
den har haft betydning for andre, der som Ole
er blevet overført fra kontanthjælp til den noget
lavere integrationsydelse (i dag: selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse).
Ole er 50 år, høj og tynd. Øjnene er skarpe og
blå under kraftige øjenbryn. Ole drikker ikke,
han tager ikke stoffer, og han stjæler ikke. Hans
eneste last er at ryge smøger.
Hovedparten af sit voksenliv har Ole boet alene
på et lille værelse på Amager. Han har stort set
ingen kontakt til andre mennesker. Han taler ikke
med sine væsentligt yngre naboer, der igennem
årene flytter ind og ud af naboværelserne. Han
har ingen venner. De få familiemedlemmer, han
har tilbage, taler han næsten ikke med.
Ole lever kort sagt helt alene, og sådan har det
været i årevis.
Hovedet fejler absolut ikke noget, men når Ole
skal se tilbage, glider de ensformige dage og
år sammen til en ”grå tåge”. Derfor husker han
heller ikke den sommerdag i 2016, hvor han får
et brev fra ”bistanden”, som starter det hele.
Månedsvis dokumentation
Resultatet står dog klart: Ole skulle på integra-
tionsydelse. 5.192 kroner om måneden efter
skat, fortæller han. Eller cirka 3.000 kroner
mindre end den kontanthjælp, han havde ind-
rettet sig efter at leve af.
Han var blevet ramt af en ændring i aktivloven,
der havde til formål at reducere den økonomi-
ske fordel ved at få asyl i Danmark – og give
nyankomne et større incitament til at arbejde.
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
60
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2020
Lovændringen blev udvidet til også at dække
personer, der i en længere periode ikke havde
været i Danmark. Ole var nu tvunget til at do-
kumentere, at han havde opholdt sig i Danmark
i syv ud af de seneste otte år, hvis han skulle
beholde sin kontanthjælp. Dokumentationen
skulle leveres måned for måned. Senere blev
det sat op til ni ud af de seneste ti år.
”Jeg tænkte først, at det ikke havde noget med
mig at gøre. Integrationsydelse! Jeg er dansker!
Jeg har altid boet i Danmark. Jeg har overhove-
det ikke været i udlandet. Jeg ved ikke, hvornår
mit pas løb ud.”
Oles dybe stemme springer mellem væggene i
det lille rum hos Settlementet – en organisation
med base på Vesterbro, som i over 100 år har
hjulpet udsatte voksne, der er faldet gennem
velfærdssamfundets net. Settlementet endte
med at blive Oles redning. Ved bordet sidder
også Anne Marie Michael, der er jurist hos
Settlementet. Hun kender hans historie, men
som han sidder der og taler beredvilligt, rank og
med levende hænder, virker det ikke, som om
han har brug for nogen støtte.
”Skal jeg hente din sag, så vi har styr på datoerne,”
spørger Anne Marie Michael.
Ole løfter skuldrene. ”Ikke for min skyld.”
gøre, hvad bistanden siger, det er fuldstændig
umuligt i min verden. Bistanden er mit liv. Det
er dem, der giver mig de penge, jeg kan leve for.
Og hvis jeg ikke kan få de penge, så må jeg begå
ulovligheder for at skaffe til dagen og vejen.”
Han holder en lille pause, inden han mere forsig-
tigt tilføjer: ”Men det er ikke mig. Der er mange
gange, hvor jeg har sultet eller bare været rigtig
irriteret, men den slags tiltaler mig bare ikke.”
Efter at have fået meldingen om, at han skal
på integrationsydelse, er Ole også oppe på
kommunen, hvor han bliver spurgt, hvor han har
gået i skole, og om han nu også er dansker. ”Det
er bare enormt morsomt.”
Livet på integrationsydelse oplever Ole til gen-
gæld ikke som morsomt. Efter de faste udgifter
er betalt, har han 50 kroner om dagen at leve
for. Han køber primært havregryn, cornflakes,
risengrød, toastbrød og det billigste pålæg.
Alt fra den lokale Netto. Han må skære ned på
smøgerne. En busbillet til jobcentret tur/retur
udgør et dagsbudget. I slutningen af måneden
oplever han flere gange ikke at have penge til
mad.
Ole gør også, som han bliver opfordret til. Han
prøver at dokumentere, at han har været i
Danmark i ni ud af de seneste ti år, så han kan
komme tilbage på kontanthjælp. Han kan bruge
al officiel dokumentation, f.eks. bankkvitterin-
ger, posthuskvitteringer, papirer fra lægen. Men
Ole har ikke trukket noget digitalt spor efter sig.
Han har ikke Dankort, han har ikke været hos
lægen i over ti år, og han har ikke været i kontakt
med ordensmagten.
”Mit spørgsmål er,” udbryder han, ”hvem ligger
inde med kvitteringer for de sidste ti år af deres
liv? For hver enkelt måned.”
Ikke noget digitalt spor
Tilbage i 2016 prøver han også at klare sagen
selv. Han skriver en håndskrevet klage, putter
den i en kuvert og sender den.
”Jeg har altid været utrolig striks med, hvad bi-
standen siger til mig. Jeg er udmærket klar over,
at hvis jeg ikke gør det, så får jeg ingen penge,
og så kan jeg lige så godt lægge mig ned og dø.
Sådan har jeg også mange gange tænkt. Ikke at
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
"Hvem ligger inde med kvitteringer for de sidste ti år?"
|
61
Klage til ombudsmanden
Efter en særlig hård periode søger Ole på anbe-
faling fra jobcentret hjælp hos Settlementet.
Og nu intensiveres jagten på den fornødne do-
kumentation. Til Oles held gemmer han mange
af sine kvitteringer, lægger dem i bunker og
putter dem ned i små plasticposer. Der er intet
system og ingen god grund, sådan har han bare
altid gjort.
”Vi får faktisk dækket næsten alle årene. Jeg
husker, at vi til sidst mangler fire måneder sam-
menlagt, og hvis jeg kan finde dokumentation
for én måned mere, så er den hjemme.”
Men Ole kan desværre ikke finde dokumenta-
tion for den sidste måned. Og til sidst opgiver
han.
”Jeg tænker, at nu er det dét. Når systemet er så
klart på, hvad det vil have, og jeg ikke kan levere
det, så er der ligesom ikke noget at gøre.”
Mens Ole opgiver sin eftersøgning og lever videre
på sit værelse, arbejder Settlementet med at
sende klager til både Ankestyrelsen og senere
Folketingets Ombudsmand. I begyndelsen af
2019 udtaler ombudsmanden i en lignende sag,
at vidneerklæringer fra ens omgangskreds kan
være gyldig dokumentation. Det er dog ikke
til hjælp for Ole, der ikke har nogen venner,
der f.eks. kan bevidne, at han var i Danmark
en bestemt måned for flere år siden. Men en
oktoberdag i 2019 sker der pludselig noget, der
ændrer alt. Ole falder over en pose papirer, som
han ikke har fået øje på før.
”Jeg leder ikke efter noget, for jeg har brugt så
meget tid på at lede.” Han vifter med fingrene.
I posen ligger en syv år gammel kvittering fra
en Danske Bank-hæveautomat. Det er først, da
han kommer ind til Settlementet på Vesterbro,
at de konstaterer, at den er god nok. Kvitteringen
er fra en af de måneder, som Ole mangler. Den
viser sig at være en rigtig god lottokupon.
”Der kan lige så godt stå Ole”
Ole har officielt dokumenteret, at han har været
i Danmark det tilstrækkelige antal måneder.
Han har ret til kontanthjælp igen. Og samtidig
står det klart, at han i omkring tre år har fået
cirka 3.000 kroner for lidt ind på kontoen hver
måned.
Ved udgangen af 2019 bliver der derfor sat cirka
100.000 kroner ind på hans konto, fortæller Ole.
Det er, som om der sker et stemningsskift i det
lille rum hos Settlementet. Fra at have fortalt
levende og konkret bliver han nu mere stille og
tøvende. Han fortæller, at han har købt en ny
cykel. Lidt tøj på udsalg. Spist god mad indimel-
lem, hvilket vil sige, at han har spist hos ”den
indiske”. Han har købt et ur med plasticrem,
som han sidder og piller ved nu. Langt de fleste
penge har han stadig.
”Til at starte med syntes jeg, det var urimeligt.
Jeg følte ikke, at jeg fortjente de penge, men det
er jo mine… Det er bare, når man får dem på den
måde...”
Ole lever i dag, som han altid har gjort. Dagene
går med de samme ritualer for at få tiden til at
gå. Han sidder ved computeren og programme-
rer og laver grafik. Holder det gamle autodi-
dakte håndværk ved lige. Han læser om fysik,
astronomi og den slags. F.eks. kan han i to dage
fordybe sig i Einstein, fordi han lige falder over
noget på nettet.
”Der sker stadig ikke noget. Forskellen er bare,
at nu har jeg det ikke ad helvede til længere.”
Vi kommer ind på de oplagte spørgsmål flere
gange. Hvorfor er han havnet i denne situation?
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0066.png
62
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2020
Hvorfor mødes han ikke med nogen? Hvorfor
har han ikke et arbejde? På spørgsmålet ”har
du nogen drømme”, svarer han afklaret:
”Nej, og det er nok problemet. Eller et af dem.
Den korte forklaring er, at jeg ikke har noget at
gå efter, og derfor sker der ikke noget. Det er
meget let for mig at være alene. Og jeg har ikke
ambitioner eller drømme. Alle folk løber jo rundt
og er fyldt med alt muligt, de gerne vil. Det har
jeg bare ikke. Jeg har været i denne cirkel i så
mange år, det er nok blevet en vane.”
Når Ole stiller op til dette interview, er det nu
alligevel på grund af en ambition, siger han til
slut.
”Jeg håber, jeg kan være med til at hjælpe andre
i samme situation. Det er den eneste årsag.”
Hvilket navn vil du gerne have i denne artikel?
”Jeg er fuldstændig ligeglad. Bare det ikke
peger på mig. Hvis folk reelt synes noget om
denne sag, så hjælper det ikke, at der står mit
navn, jeg kunne lige så godt hedde Ole.”
På baggrund af bl.a. Oles sag rejste
ombudsmanden i slutningen af 2019 en
generel sag over for Ankestyrelsen. I august
2020 besluttede Ankestyrelsen at ændre sin
praksis på området og at genoptage en række
sager. Ankestyrelsen ville fremover lægge
større vægt på en samlet vurdering af, om der
er reel grund til at tro, at en borger har været
udrejst af landet. Ankestyrelsen ville ikke læn-
gere lægge samme afgørende vægt på, om en
borger måned for måned kan fremvise konkret
dokumentation for at have været i Danmark i
samtlige ti år.
Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger,
udtalte i den forbindelse:
”Det er i mine øjne meget positivt, at Ankesty-
relsen ændrer sin praksis, så styrelsen anlæg-
ger en helhedsvurdering på baggrund af sagens
samlede oplysninger. Borgere, der har en livs-
førelse og livssituation med en skrøbelig social
tilknytning til samfundet, kan i sagens natur
have meget svært ved at dokumentere ti år
tilbage måned for måned, at de har været her i
landet.”
Oles sag blev afgjort efter den gamle praksis,
der krævede bevis for ophold hver eneste
måned. Med den praksisændring, som om-
budsmandens undersøgelse gav anledning til,
burde en person som Ole ikke komme i samme
svære situation, hvor det kan komme an på
tilfældigheder og held, om man kan finde gamle
dokumenter.
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0067.png
Denne side er med vilje efterladt uden indhold.
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0068.png
Sæt akt ind-
sigtssagenpå
rette spor
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0069.png
|
65
Stephan Andreas Damgaard
Souschef
Mange problemer i aktindsigtssager kan forebygges med
lidt mere dialog og gensidig forståelse. Så hvordan kan
myndighederne sætte aktindsigtssagen på rette spor fra start
– og hvordan kan journalisterne mfl. hjælpe?
Når snakken falder på offentlighedsloven, er
fokus ofte på undtagelse af dokumenter eller
oplysninger fra aktindsigt. Men før man når så
langt, skal aktindsigtssagen indledes på den
rigtige måde – og erfaringen hos ombudsman-
den er, at de første skridt kan være afgørende.
Alle aktindsigtssager starter med et ønske –
ofte fra en journalist – om at se en myndigheds
dokumenter om en sag eller et emne. Anmod-
ningen er udgangspunktet for aktindsigtssagen.
En grundig indledende vurdering fra myndighe-
den kan afklare tvivl og misforståelser og kan
sætte sagen på rette spor fra start.
Det er banalt, men alligevel vigtigt at huske, at
en journalist sjældent ved, hvad myndigheden
har af dokumenter. Det ved kun myndigheden,
mens journalisten ofte er ”på fisketur”.
Springer myndigheden over de indledende
overvejelser om journalistens ønsker, kan myn-
digheden overse eller tage fejl af, hvad journali-
sten reelt eftersøger. Og i værste fald kan myn-
digheden komme til at køre ud ad en tangent,
som kræver tid og ressourcer, men som slet
ikke stemmer med journalistens interesse.
Måske er der hos myndighederne en fristelse
til ”bare at komme i gang” med at vurdere den
stak dokumenter, der er søgt frem fra journalsy-
stemet. For aktindsigtssagen skal som bekendt
behandles særlig hurtigt.
Men de kræfter, der bruges, når aktindsigts-
sagen indledes, er godt givet ud. En grundig
indledende vurdering af anmodningen – og
klarhed fra start over, hvad journalisten er og
ikke er interesseret i – gør sagen hurtigere og
nemmere at behandle.
Krav til aktindsigtsanmodningen
Det er myndighedens ansvar at behandle
aktindsigtssagen korrekt. Men ansøgeren
og anmodningen kan hjælpe myndigheden
godt på vej. Og for at hjælpe bedst muligt skal
anmodningen opfylde nogle krav. Det følger af
offentlighedsloven.
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0070.png
66
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2020
Anmodningen skal bl.a. indeholde oplysninger,
der gør det muligt for myndigheden at identifi-
cere de ønskede sager eller dokumenter mv. –
det såkaldte
objektive identifikationskrav.
Anmodningen skal også angive temaet for de
sager eller dokumenter, der ønskes aktindsigt i.
Det kaldes
temakravet.
Det er altså ikke nok, at man i anmodningen
nævner en bestemt type dokumenter – f.eks.
interne notater eller udgående mails – uden
at sige noget om, hvad dokumenterne skal
omhandle.
Det er heller ikke nok bare at nævne en arbejds-
proces i myndigheden, hvor dokumenter kan
være indgået. Det var tilfældet i en sag fra 2020,
hvor en journalist havde bedt om aktindsigt i,
hvilke dokumenter det daværende Transport-
og Boligministerium havde forelagt regeringens
økonomiudvalg i løbet af ca. tre år. Men den
anmodning opfyldte ikke temakravet, mente
ombudsmanden (sagen FOB 2020-22, som er
offentliggjort på ombudsmanden.dk).
I den samme sag havde journalisten også bedt
om aktindsigt i henvendelser fra ministeriets
departementschef og pressechef til eksterne
modtagere om modtagerens – eller modta-
gerens medarbejders – ”medvirken i medie-
dækning”, f.eks. tv, radio eller artikler. Her var
temakravet opfyldt. Efter ombudsmandens
opfattelse angav anmodningerne nemlig mere
end bare mediedækning eller mediehåndtering
som en proces i ministeriet.
I en anden sag om temakravet bad en journalist
om aktindsigt i alle Udenrigsministeriets ”hø-
ringssvar afgivet til enten Forsvarsakademiet,
DIIS eller Center for Militære Studier” i ”årene
2017 til 2019”. Over for ombudsmanden oplyste
Udenrigsministeriet, at de høringssvar, der var
tale om, kunne vedrøre forskellige emner og
kunne indgå i processer af forskellig karakter.
Der var f.eks. ikke tale om ét årligt høringssvar
vedrørende ét bestemt emne.
Udenrigsministeriet mente ikke, at anmodnin-
gen opfyldte temakravet – og ud fra ministeriets
oplysninger kunne ombudsmanden ikke kritise-
re den vurdering (sag nr. 20/04214, som findes
på Offentlighedsportalen.dk).
Anmodningen som startskud for
aktindsigtssagen
Mens offentlighedsloven altså stiller nogle krav
til aktindsigtsanmodningens indhold, gælder
der ikke nogen formkrav til anmodningen.
En anmodning behøver altså ikke at være skrift-
lig, som mange måske tror. Den kan også være
mundtlig, herunder telefonisk – og i så fald bør
myndigheden huske at lave et notat om anmod-
ningen (se f.eks. sagen FOB 2020-17).
Der gælder heller ikke noget krav om, at ansø-
geren begrunder sin anmodning (se f.eks. FOB
2020-35).
Alt i alt er de krav, som offentlighedsloven
stiller til aktindsigtsanmodninger, forholdsvis
begrænsede.
Omvendt bør man ikke glemme, at jo flere op-
lysninger ansøgeren kan give myndigheden, de-
sto mere hjælp får myndigheden til at afgrænse
og behandle aktindsigtssagen.
For med aktindsigtsanmodningen i hånden går
startskuddet for myndigheden. Myndigheden
må nu gøre sig nogle overvejelser om, hvad
ansøgeren er og ikke er interesseret i. Og hvor-
dan er det lige, anmodningen skal forstås og
matches med de dokumenter, som findes hos
myndigheden?
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
Sæt aktindsigtssagen på rette spor
|
67
Den åbne og loyale afgrænsning
I nogle tilfælde vil det stå ret klart for myndig-
heden, hvad f.eks. en journalist er interesseret
i – her vil det være nemt for myndigheden at
afgrænse anmodningen og finde de relevante
dokumenter frem.
Andre gange kan afgrænsningen af en anmod-
ning give anledning til tvivl. Journalisten ved jo
ikke altid, hvad han eller hun skal bede om – for
kun myndigheden har overblikket over, hvilke
dokumenter den har, og hvad der står i dem.
I sidste ende er det op til myndigheden at for-
tolke anmodningen og at nå frem til en afgræns-
ning, der reflekterer det, som journalisten efter-
søger. Det afgørende er, at afgrænsningen er
både saglig og loyal over for anmodningen og
journalisten.
Og kortene skal på bordet. Hvis myndigheden
på nogen måde er i tvivl om afgrænsningen, skal
det gøres klart over for journalisten – enten ved
at spørge journalisten, før aktindsigtssagen gøres
færdig, eller ved at skrive i afgørelsen, hvordan
myndigheden har grebet anmodningen an. Så
har journalisten mulighed for at sige til, hvis
myndighedens tilgang har været forkert.
To sager fra 2020 handlede om denne problem-
stilling (FOB 2020-9 og FOB 2020-10). I begge
sager mente ombudsmanden, at et ministerium
havde givet en journalist et forkert billede af sin
afgrænsning af aktindsigtsanmodningen. Jour-
nalisterne havde dermed fået indtryk af, at mini-
sterierne havde aktindsigtsvurderet mere ma-
teriale, end det egentlig var tilfældet. En sådan
”skjult afgrænsning” var ikke i orden, mente
ombudsmanden.
Myndighederne skal altså være loyale og åbne
om, hvad der er tænkt og gjort.
Men den gode start på aktindsigtssagen rækker
videre end det – for ofte vil det også være klogt,
at myndigheden og ansøgeren taler sammen
og i fællesskab får afstemt, hvor ansøgerens
interesse ligger.
Et samarbejde mellem myndighed og
journalist
Mange indledende tvivlsspørgsmål og misfor-
ståelser kan løses med en åben dialog mellem
myndigheden og journalisten. Er det mon reelt
den eller den vinkel, journalisten er interesseret
i – hvad med det og det tema? Er der emner,
som ikke har interesse? Er der en bestemt
tidsperiode, der er interessant? Måske nogle
bestemte myndigheder eller aktører?
Myndigheders dialog med journalister og myn-
digheders vejledningspligt er hyppige temaer,
når ombudsmanden behandler klager om akt-
indsigt. Det var også tilfældet i 2020, hvor flere
af ombudsmandens sager igen illustrerede, at
myndighedernes behandling af aktindsigtssa-
ger bør bygge på dialog, tillid og samarbejde.
Se f.eks. FOB 2020-22, FOB 2020-10 og FOB
2020-9, der er omtalt ovenfor.
Endnu et eksempel var en sag, hvor Den Natio-
nale Klageinstans mod Mobning afslog at give
en journalist aktindsigt i konkrete klagesager
om mobning mv. (FOB 2020-17). Da sagen nåede
ombudsmanden, var den gået i hårdknude – men
måske til dels på grund af misforståelser. I sin
henstilling til klageinstansen om at genoptage
sagen bemærkede ombudsmanden bl.a., at det
ikke stod klart, om journalisten og klageinstansen
havde samme opfattelse af, hvad aktindsigtsan-
modningen egentlig omfattede. Klageinstansen
oplyste efterfølgende, at klageinstansen og jour-
nalisten havde indledt en dialog om det, journa-
listen ønskede at belyse.
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0072.png
68
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2020
Til tider kan en aktindsigtssag slet og ret løses
ved dialog og ved at ”tænke ud af boksen”. Et
eksempel fra 2020 var en klage til ombuds-
manden i en kompleks aktindsigtssag om bl.a.
skattemyndighedernes særlige tavshedspligt.
Til brug for en kommunal sag om overtagelse af
vejarealer mv. efterspurgte ansøgeren nær-
mere adresseoplysninger om bilister, som var
observeret på en vej. Det mente skattemyndig-
hederne ikke at kunne udlevere.
Ud fra ansøgerens beskrivelse af sit ønske om
aktindsigt – og ud fra myndighedernes forkla-
ring om baggrunden for afslaget – havde vi hos
ombudsmanden grund til at tro, at der måske
kunne findes en hurtig og nem løsning, som
både myndigheder og ansøger kunne være
tilfredse med. I en høring spurgte vi derfor til
alternative måder, hvorpå ønsket om aktindsigt
kunne imødekommes – f.eks. om der blot kunne
oplyses om antallet af bilister, som boede på en
bestemt vej, eller om det f.eks. var over eller un-
der halvdelen af bilisterne, som boede på andre
veje end ansøgeren.
Efter høringen indledte myndighederne og ansø-
geren en dialog, som løste sagen (sag nr. 20/03009,
som findes på Offentlighedsportalen.dk).
Sæt aktindsigtssagen på rette spor –
det betaler sig
Hos ombudsmanden er det erfaringen, at man-
ge problemer og konflikter i aktindsigtssager
kan undgås med lidt mere dialog og gensidig
forståelse mellem myndigheden og journalisten
– ikke mindst om, hvad journalisten faktisk er
interesseret i.
Sikkert er det i hvert fald, at gode indledende
overvejelser om anmodningen gør aktindsigts-
sagen nemmere og hurtigere at behandle. Det
har alle gavn af. Myndighederne sparer tid og
ressourcer. Ansøgeren kan hurtigere få svar
og – hvis ansøgeren er journalist – hurtigere og
bedre orientere os alle sammen om forvaltnin-
gens aktuelle sager. At sætte aktindsigtssagen
på rette spor fra start er kræfter givet godt ud.
Læs mere om aktindsigtsanmodninger og
myndigheders afgrænsning af aktindsigtssager
i overblik #23 i Myndighedsguiden på
ombudsmanden.dk
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0073.png
Pointer,der kan få aktindsigtssagenpå rette spor fra start
Til myndigheder – og dig, der skal
behandleen aktindsigtssag
• Krav til anmodningen
A lar,om aktindsigtsanmodningen
opfylder
o entlighedslovens
krav,f.eks.temakravet.
Til dig, der vil søgeom aktindsigt
• Krav til anmodningen
• Mundtlig/skriftlig
Hvisanmodningen mundtlig,bør du laveet
er
notat om den.
Forstårdu anmodningen har du et godt billede
af,hvadansøgeren
ønsker?
Når du afgrænseraktindsigtssagen det vil sige
nder ud af,hvilketmaterialeder er omfattet
og ikke omfattet af anmodningen skal du
væresagligog loyaloverfor anmodningen
og
ansøgeren.
Hvisdu er i tvivl om ansøgerens
ønskermv.,så
lægkortenepå bordet overfor ansøgeren og
overvejaltid at tageen åbensnakmedansøgeren.
Du er ikke forpligtet til f.eks.at begrundedin
aktindsigtsanmodning, din anmodning
men
skal
gøredet muligt for myndigheden identi cere
at
de ønskedesagereller dokumentermv.Din an-
modningskalogsåangivetemaet for sageneller
dokumenterne, ønskeraktindsigti.
du
Det er myndighedens
ansvarat behandle
aktindsigtssagen
korrekt. Mendet, du kan og vil
oplyseom dit ønskeom aktindsigt,kan hjælpe
myndigheden at behandledin sagbedre og
til
hurtigere.
Mangemyndigheder rigtig megetmateriale.
har
Ogdin anmodning
omfatter måskeogsåmere
materiale,end du først tror. Væråbenfor en snak
med myndigheden, I sammenkan komme
nærmere,
hvaddu reelt har interessei.
• Forståelse
• Du kan hjælpe myndigheden
• Afgrænsning
• Dialog
• Dialog
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0074.png
Tilsyn:
Anstalts-
forhold kan
væreen
tvivlsom
hjemmel
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0075.png
|
71
Kaj Larsen
Kommitteret
Ombudsmanden har i sit tilsynsarbejde set flere eksempler på
hjemmelsproblemer i husordener og ved indgreb – og vil også
fremadrettet have fokus på problemstillingen.
Kropsvisitation, visitation af ejendele, urinprø-
vekontrol, tvungen tøjvask, postkontrol, natlig
aflåsning og kontrol af litteratur.
Det er nogle af de indgreb, som ombudsman-
den er stødt på under tilsynsbesøg i de seneste
år, hvor der har vist sig at mangle hjemmel,
eller hvor hjemlen var tvivlsom. Fælles for disse
indgreb er, at de skyldes institutionernes ønske
om at beskytte en beboer eller opretholde ro
og orden på institutionen. Der er altså umiddel-
bart gode grunde til indgrebene. Men mange
af indgrebene er så vidtgående, at de kræver
udtrykkelig lovhjemmel.
I 2020 har ombudsmanden offentliggjort seks
sager om manglende eller tvivlsomt grundlag
for indgreb. I en af sagerne drejede det sig
om 17 forskellige psykiatriske afdelinger, hvor
ombudsmanden i afdelingernes husordener
konstaterede manglende eller tvivlsom hjem-
mel (sagen FOB 2020-43, som er offentliggjort
på ombudsmanden.dk).
Ombudsmandens Tilsynsafdeling og Ombuds-
mandens Børnekontor har derfor løbende fokus
på, hvorvidt indgreb over for beboere, patienter
eller indsatte på institutioner – eller besøgende
– har tilstrækkelig hjemmel.
Skrevne regler og anstaltsforhold
Ombudsmandens Tilsynsafdeling besøger
institutioner inden for navnlig kriminalforsorgen
(fængsler og arresthuse mv.), psykiatriske afde-
linger, botilbud og asylcentre. Børnekontorets
tilsyn omfatter børn og unge på især sociale
institutioner, private opholdssteder og børne-
psykiatriske afdelinger.
Hvis det viser sig, at en bestemmelse i en husor-
den eller et indgreb over for en beboer ikke har
hjemmel i skrevne regler (love eller bekendtgø-
relser), er spørgsmålet ofte, om der kan være
hjemmel i den uskrevne grundsætning om an-
staltsforhold. En institutions ledelse kan i et vist
omfang fastsætte ordensregler eller foretage
indgreb over for beboerne for at sikre, at institu-
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
72
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2020
tionen kan fungere. Den slags ordensregler eller
indgreb siges at have hjemmel i anstaltsforhold
(eller anstaltsbetragtninger).
Der er imidlertid grænser for, hvornår anstalts-
forhold kan anerkendes som hjemmel:
1. Det er almindeligt antaget, at jo mere inten-
sivt der gribes ind i personers grundlæggende
rettigheder, jo større krav stilles der til hjemlen.
Derfor er der næppe hjemmel til indgreb i den
personlige frihed eller integritet i grundsætnin-
gen om anstaltsforhold. Indgreb i den personli-
ge frihed eller integritet kunne omfatte inde-
spærring, ransagning af ejendele, konfiskation
af mobiltelefon, krav om aflæggelse af urinprøve
eller opsætning af overvågningsudstyr.
2. Hvis et indgreb kan sidestilles med noget, der
allerede er udtrykkeligt reguleret i skrevne regler,
kan anstaltsforhold normalt ikke anerkendes
som hjemmel. Hverken til at træffe afgørelser
eller fastsætte regler i f.eks. husordener.
3. Anstaltsforhold kan som udgangspunkt ikke
udgøre hjemmelsgrundlag for indgreb, som tid-
ligere har været – men ikke længere er – regule-
ret af skrevne regler.
Under et tilsynsbesøg på Sikringsafdelingen
– en særlig psykiatrisk afdeling, som især er
målrettet patienter dømt til anbringelse og
behandling på hospital – blev besøgsholdet
opmærksom på, at Sikringsafdelingen havde
begrænset visse patienters adgang til litteratur
(sagen FOB 2020-16). Besøgsholdet talte bl.a.
med en patient, der ikke måtte læse religiøs
litteratur, historiske tidsskrifter og magasinet
Illustreret Videnskab. En anden patient måtte
ikke læse bøger om psykiatri.
Ledelsen af Sikringsafdelingen oplyste, at flere
patienter var stærkt prægede af vrangforestil-
linger, som kunne blive forværret af for mange
stimuli. Der lå derfor behandlingsmæssige hen-
syn bag Sikringsafdelingens beslutning om, at
patienterne ikke måtte læse bestemt litteratur.
Som hjemmel for indgrebene henviste myn-
dighederne til en bestemmelse i psykiatriloven
om husordener og til retsgrundsætningen om
anstaltsforhold.
Ombudsmanden udtalte, at begrænsningen
var et indgreb i patienternes ret til at modtage
information efter artikel 10 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, og at indgreb
i individets frihed kræver klar og sikker hjem-
mel. Ombudsmanden mente, at bestemmelsen
i psykiatriloven om husordener ikke i sig selv
indeholdt den fornødne hjemmel. Mest talte
for, at heller ikke anstaltsforholdet hjemlede
indgrebene, da det var et vidtgående indgreb at
begrænse retten til at modtage information.
Det daværende Sundheds- og Ældreministe-
rium anerkendte problemet og ville arbejde for,
at der blev skabt et klart hjemmelsgrundlag.
Forbud mod visse typer litteratur
Ofte kan anstaltsforhold således kun udgøre
hjemmelsgrundlag for mindre vidtgående ind-
greb eller bestemmelser i husordener. Det kan
være bestemmelser om, hvornår der skal være
ro på en afdeling, hvornår der er besøgstid, hvor
man må ryge, og alkoholpolitik.
I 2020 anså ombudsmanden i flere sager an-
staltsforholdet for at være et utilstrækkeligt
hjemmelsgrundlag.
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
Tilsyn: Anstaltsforhold kan være en tvivlsom hjemmel
|
73
Større retssikkerhed ved skrevne
regler
I flere tilfælde har ombudsmandens udtalelser
ført til, at en institutions hidtidige juridisk tvivl-
somme praksis er blevet afløst af egentlig lov-
givning. Som et markant eksempel kan nævnes
muligheden i serviceloven for at fastsætte
restriktioner for besøgende på plejehjem mv.
(FOB 2010 20-7).
En nærmere regulering i lovgivningen vil i almin-
delighed øge retssikkerheden. Bestemmelser
i en lov vil typisk angive, hvornår indgreb kan
foretages. Dermed er det også indirekte angi-
vet, hvornår de
ikke
kan benyttes. Det er ikke
tilfældet, når anstaltsforhold udgør hjemlen.
En lovregulering vil typisk også omfatte særlige
dokumentationskrav og klagemuligheder. En
regulering i skrevne regler mindsker derfor
normalt risikoen for, at der i praksis sker indgreb
uden fornøden hjemmel. Samtidig giver det et
mere sikkert grundlag for, at ombudsmanden
og andre prøvelsesinstanser kan vurdere hjem-
melsgrundlaget for konkrete indgreb.
Hertil kommer, at gennemførelsen af lovgivning i
sagens natur giver lovgivningsmagten mulighed
for at forholde sig til, hvilke bestemmelser der
skal gælde på området. Hermed sikres det, at
den undertiden vanskelige afvejning mellem
borgernes frihedsrettigheder og de saglige hen-
syn, der kan ligge bag et indgreb, foretages af
Folketinget med den deraf følgende demokrati-
ske forankring.
under et besøg på Sikringsafdelingen, hvor to
patienter havde indgået en aftale betegnet som
”udslusning fra døraflåsning” (FOB 2020-15).
Sikringsafdelingen havde tidligere besluttet, at
de to patienters døre skulle være låst – det var
der hjemmel til i psykiatriloven. Senere blev det
aftalt, at dørene ikke længere skulle være låst,
men at patienterne alligevel ikke selv måtte
forlade deres patientstuer (værelser). Når de
ville ud i fællesmiljøet, skulle de først tilkalde
personalet, og derefter ville de blive hentet.
At der indgås frivillige aftaler, stemmer som
udgangspunkt godt med sundhedslovens
grundlæggende princip om patientens selv-
bestemmelsesret, som også gælder inden for
psykiatrien. I psykiatriloven er det således be-
stemt, at indlæggelse, ophold og behandling på
psykiatriske afdelinger så vidt muligt skal finde
sted med patientens samtykke. Tvang må ikke
benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt for
at få patienten til at medvirke frivilligt.
Men i sagen fra Sikringsafdelingen og endnu
en sag fra 2020 (FOB 2020-25) har ombuds-
manden peget på, at de psykiatriske afdelinger
skal sikre sig, at der reelt er tale om frivillige
aftaler – og ikke tvang. For at en aftale er gyldig,
skal den være indgået frivilligt, på baggrund af
fyldestgørende information og af en patient, der
er i stand til at give et gyldigt samtykke. Ellers
er der tale om ulovlig tvang uanset personalets
intentioner. Det er også vigtigt, at patienterne
ved, at de til enhver tid kan springe fra en aftale,
uden at de af den grund automatisk vil blive
mødt af sanktioner.
Der har i de seneste år været relativt mange
sager inden for psykiatrien, hvor ombudsman-
den har konstateret manglende eller tvivlsom
En frivillig aftale skal være
reelt frivillig
Inden for psykiatrien har ombudsmanden i en
del tilfælde fået oplyst, at patienter frivilligt har
indgået aftaler om indgreb. Det var f.eks. tilfældet
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0078.png
74
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2020
hjemmel til indgreb, eller hvor det har været
tvivlsomt, om der var et gyldigt samtykke til et
indgreb. Det har været medvirkende til, at om-
budsmanden i 2021 har valgt at sætte særligt
fokus på tvang og ulovbestemte foranstaltninger
og indgreb i psykiatrien i forbindelse med
tilsynsbesøg. I foråret 2022 vil ombudsmanden
sammenfatte de væsentligste resultater i en
temarapport.
Ombudsmandens sager om hjemmelsspørgsmål
Følgende forhold kendetegner ombudsmandens
sager om manglende hjemmel i husordener og til
konkrete indgreb samt retsudviklingen på området:
• Sagerne rejses oftest af egen drift i forbindelse
med tilsynsbesøg.
• Institutionernes husordener og indgreb er
typisk rettet mod beboere, patienter eller
indsatte, som sjældent selv klager til ombuds-
manden over forholdene.
• Ombudsmanden har i flere sager udtrykt for-
ståelse for de faglige synspunkter, der ligger
bag bestemmelser i husordener eller konkrete
indgreb.
• Når ombudsmanden konstaterer et manglende
eller tvivlsomt hjemmelsgrundlag, vil han nor-
malt inddrage det relevante ministerium, så
ministeriet kan overveje, om der er behov for
en hjemmel i skrevne regler.
• Over tid ses en tendens til, at den skrevne del af
lovgivningen i øget omfang regulerer rammerne
for institutionernes husordener og konkrete ind-
greb. Den øgede regulering mindsker i sagens
natur det område, hvor anstaltsforhold kan være
en relevant hjemmel.
• Hvis der findes skrevne regler, som regulerer be-
stemte typer indgreb, er der som udgangspunkt
ikke hjemmel i anstaltsforholdet til sammenlig-
nelige indgreb. Det gælder også indgreb, som
har en mindre intensiv karakter.
• Ombudsmanden vil fortsat have fokus på spørgs-
målet om ulovhjemlede indgreb – også i forbin-
delse med tilsynsbesøg.
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0079.png
Denne side er med vilje efterladt uden indhold.
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0080.png
Året kort
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0081.png
Denne side er med vilje efterladt uden indhold.
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0082.png
Året i tal
De følgende
siderindeholder
hovedtalfor ombudsmandens
sagsbehandling
i 2020.Påombudsmanden.dkndesnærmere
information ombudsmandens
om
arbejdeog om de regler,
der
gælderfor det.
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0083.png
|
79
Afsluttede sager
1
2020
6.207 sager
17,6 %
63,7 %
18,7 %
Undersøgelser
Anden form for behandling og
hjælp til borgerne
Afvisninger af formelle grunde
2019
5.574 sager
14,8 %
67,7 %
17,5 %
Undersøgelser
Anden form for behandling og
hjælp til borgerne
Afvisninger af formelle grunde
2018
4.955 sager
15,4 %
66,3 %
18,3 %
Undersøgelser
Anden form for behandling og
hjælp til borgerne
Afvisninger af formelle grunde
1) Inkluderer ikke administrative sager og normalt ikke sager, som er indgået i samlede
gennemgange i forbindelse med generelle egen drift-undersøgelser.
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0084.png
80
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2020
Hvad endte sagerne med?
Afsluttede sager i 2019 fordelt på myndigheder mv.
Afsluttede sager
1. Undersøgelser
Fulde undersøgelser
– heraf med kritik, henstilling, anbefalinger mv.
Afkortede undersøgelser
1
Undersøgelser, i alt
254
138
836
1.090
2. Anden form for behandling og hjælp til borgerne
Forskellige former for intervention i sager, hvor mulighederne for behandling af sagerne hos
myndighederne ikke var udtømt
– heraf sager videresendt til myndigheder
Ombudsmandens gennemgang af sagerne førte ikke til nærmere undersøgelser
Besvarelse af forespørgsler, vejledning mv.
Anden form for behandling og hjælp til borgerne, i alt
2.142
1.124
1.285
528
3.955
3. Afvisninger af formelle grunde
Klagerne var indgivet for sent til ombudsmanden
Mulighederne for at klage til myndighederne var ikke udnyttet – og kunne ikke længere
udnyttes
Sagerne angik domstole, dommere eller forhold, som var eller kunne forventes bedømt af
domstolene, og faldt dermed uden for ombudsmandens kompetence
Sagerne angik forhold vedrørende Folketinget, herunder lovgivningsspørgsmål, og faldt
dermed uden for ombudsmandens kompetence
Klagerne vedrørte andre forhold uden for ombudsmandens kompetence, herunder private
retsforhold
Klagerne blev ikke præciseret tilstrækkeligt til, at de kunne behandles, eller klagerne blev
tilbagekaldt
Ombudsmanden erklærede sig inhabil
Henvendelserne var anonyme
Afvisninger af formelle grunde, i alt
Total (1-3)
1) Afkortede undersøgelser omfatter især sager, hvor ombudsmanden har undersøgt en klage,
men uden at høre myndighederne, fordi der ikke var udsigt til, at han kunne give kritik eller
henstilling. Til kategorien regnes bl.a. også sager, som myndighederne har genoptaget, efter
at ombudsmanden har bedt om en udtalelse (61 tilfælde i 2020).
125
54
200
148
276
290
1
68
1.162
6.207
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0085.png
Året i tal
|
81
Hvad handlede sagerne om?
Konkrete afgørelser
Generelle forhold
1
Optræden/faktisk forvaltningsvirksomhed
Sagsbehandling
Sagsbehandlingstid
Tilsyn
Diverse
Alle afsluttede sager
6.207 sager
12,6 %
13,6 %
1,1 %
41,9 %
Undersøgelsessager
1.090 sager
1,7 %
14,5 %
14,6 %
6,3 %
7,4 %
5,9 %
74,4 %
Sager med kritik,
henstilling,
anbefalinger mv.
138 sager
0,4 %
4,8 %
0,8 %
2,2 %
13,8 %
12,3 %
15,9 %
31,2 %
24,6 %
1) Generelle forhold omfatter f.eks. de overordnede forhold på en institution,
om en bekendtgørelse har hjemmel i loven, eller om en myndigheds generelle
praksis på et bestemt område er i orden.
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0086.png
82
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2020
Hvilke myndigheder mv. var involveret?
Afsluttede sager i 2020 fordelt på overordnede myndigheder mv.
Overordnet myndighed mv.
1
Undersøgelser
Med kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Uden kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Anden form
for behandling
og hjælp til
borgerne
Afvisninger
af formelle
grunde
Sager
i alt
A. Statslige myndigheder mv. fordelt på ministerområder
Beskæftigelsesministeriets område
Børne- og Undervisningsministeriets
område
Erhvervsministeriets område
Finansministeriets område
Forsvarsministeriets område
Justitsministeriets område
Kirkeministeriets område
Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriets område
Kulturministeriets område
Miljøministeriets område
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeris område
Skatteministeriets område
Social- og Indenrigsministeriets område
Statsministeriets område
Sundheds- og Ældreministeriets
område
Transport- og Boligministeriets område
Uddannelses- og Forsknings-
ministeriets område
Udenrigsministeriets område
Udlændinge- og Integrations-
ministeriets område
I alt
0
1
7
1
1
30
1
1
0
0
0
17
5
2
4
5
1
2
2
80
14
10
46
4
5
169
3
2
8
1
4
128
286
5
27
19
28
8
27
794
67
30
83
4
12
650
21
16
21
33
40
186
463
27
110
57
47
13
98
1.978
10
0
12
0
0
90
2
3
10
1
2
36
127
4
8
8
15
1
27
356
91
41
148
9
18
939
27
22
39
35
46
367
881
38
149
89
91
24
154
3.208
1) Tabellens del A er inddelt efter de ministerier, der eksisterede ved årets udgang. Afsluttede
sager vedrørende myndigheder, som er flyttet til et andet ressortområde, nedlagt eller
omlagt, er som udgangspunkt placeret, hvor kompetencen i sagen lå ved årets udgang.
Læs statistik for underliggende myndigheder
på ombudsmanden.dk/statistik
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0087.png
Året i tal
|
83
Afsluttede sager i 2020 fordelt på overordnede myndigheder mv.
Overordnet myndighed mv.
Undersøgelser
Med kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Uden kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Anden form
for behandling
og hjælp til
borgerne
Afvisninger
af formelle
grunde
Sager
i alt
B. Kommunale og regionale myndigheder mv.
Kommuner
Regioner
Kommunale eller regionale fællesskaber
Særlige kommunale eller regionale enheder
I alt
27
19
0
0
46
127
12
1
0
140
1.321
80
5
4
1.410
187
15
4
0
206
1.662
126
10
4
1.802
C. Andre myndigheder mv. omfattet af ombudsmandens kompetence
2
Andre myndigheder mv. omfattet af
ombudsmandens kompetence
I alt
12
12
18
18
133
133
19
19
182
182
D. Myndigheder mv. omfattet af ombudsmandens kompetence, i alt
Statslige myndigheder mv., i alt (A)
Kommunale og regionale myndigheder
mv., i alt (B)
Andre myndigheder mv. omfattet af
ombudsmandens kompetence, i alt (C)
I alt
80
46
12
138
794
140
18
952
1.978
1.410
133
3.521
356
206
19
581
3.208
1.802
182
5.192
E. Institutioner mv. uden for ombudsmandens kompetence
Domstole mv., jf. ombudsmandslovens
§ 7, stk. 2
Tvistnævn, jf. ombudsmandslovens
§ 7, stk. 3
Andre institutioner, selskaber,
virksomheder og personer uden for
ombudsmandens kompetence
I alt
0
0
0
0
0
0
110
12
110
12
0
0
0
0
15
15
388
510
403
525
F. Sager, som ikke angik bestemte institutioner mv.
0
Året i alt (A-F total)
138
0
952
419
3.955
71
1.162
490
6.207
2) Opgørelsen omfatter private institutioner, som er omfattet af ombudsmandens kompetence i forbindelse med OPCAT eller på
børneområdet, og andre institutioner mv., som er inddraget under ombudsmandens kompetence. Ombudsmanden traf i 2020
ikke nye beslutninger efter ombudsmandslovens § 7, stk. 4, om, at et selskab, en institution, en forening mv. skulle være omfattet
af ombudsmandens virksomhed.
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0088.png
84
|
Folketingets
Ombudsmands
beretning2020
Sagsbehandlingstid
Afsluttede
sager i 2019 fordelt på myndigheder
Klagesager
og
egendrift-undersøgelser
mv.
Undersøgelsessager
1
– heraf o entlighedssager
12 mdr.
6 mdr.
Resultat93 %
(Mål 90 %
)
40 dage
20 dage
Resultat90 %
(Mål 90 %)
Resultat73 %
(Mål 70 %)
Resultat74 %
(Mål 45 %)
Gennemsnitlig
sagsbehandlingstid
4,9
måneder
19
arbejdsdage
2
) Klagesagerom aktindsigt efter o entlighedsloven,
miljøoplysningsloven,
retsplejelovenmv.med undtagelseaf sager
om partsaktindsigt.
) I o entlighedssagerregnessagsbehandlingstiden som i o entlighedsloven i arbejdsdage.Antal arbejdsdageregnes
fra den dato, hvor ombudsmandenhar modtaget svar fra borgerenog myndighederne,og sagener klar til afsluttende
behandling(modenhedsdatoen).
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0089.png
Året i tal
|
85
Afsluttede
sager i 2019 fordelt på myndigheder
mv.
3
Tilsynssager
Anden form for behandlingog hjælp
til borgernesamt afvisningeraf formelle
grunde
6 mdr.
Resultat96 %
(Mål 98 %)
3 mdr.
Resultat88 %
(Mål 90 %)
6 mdr.
Resultat72 %
(Mål 80 %)
1,3
måneder
4,8
måneder
) Afsluttede sagerom tilsyn på børne- og voksenområdet,tilgængelighedstilsyn handicapområdetog tilsyn
med dansk politis tvangsudsendelser udlændinge.
af
Sagsbehandlingstidentilsynssagerregnesfra tilsynet.
i
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
86
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2020
Øvrigt
I 2020 erklærede ombudsmanden sig
inhabil
i en sag. Folketingets Retsudvalg overdrog til
landsdommer Henrik Bloch Andersen at be-
handle denne sag. Ombudsmandens kontor
ydede sekretariatsbistand ved behandlingen
af sagen.
Færøernes Lagting overdrog ikke nogen sager til
Folketingets Ombudsmand som
sætteombuds-
mand
for Lagtingets Ombudsmand i 2020. Inat-
sisartut (det grønlandske parlament) overdrog
en sag til ombudsmanden som sætteombuds-
mand for Ombudsmanden for Inatsisartut.
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
|
87
Denne side er med vilje efterladt uden indhold.
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0092.png
Regnskab
2020
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0093.png
|
89
Ombudsmandens almindelige virksomhed
Kroner
Indtægter
Indtægter
Indtægter i alt
25.000
25.000
Udgifter
Løn og pension
Husleje
Personale og organisation, herunder personalevelfærd
Efteruddannelse
Bøger og bibliotek
Faglige databaser
Aviser og tidsskrifter
Formidling og kommunikation
IT-systemer – drift og udvikling
IT-udstyr
Telefoni og internet
Reparation og vedligeholdelse af lokaler
Møbler og inventar
Rengøring, vask og renovation
El og varme
Øvrige lokaleudgifter
Rejser
Repræsentation og bespisning
AUB-bidrag
Kontorhold
Andre varer og tjenester
Udgifter i alt
Udgifter i alt, netto
Bevilling på finansloven
Årets resultat
74.197.000
5.575.000
142.000
404.000
93.000
1.619.000
235.000
786.000
2.981.000
1.606.000
457.000
635.000
369.000
294.000
508.000
190.000
181.000
27.000
301.000
207.000
578.000
91.385.000
91.360.000
92.700.000
1.340.000
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0094.png
90
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2020
Pension til tjenestemænd
Kroner
Indtægter
Udgifter
Årets resultat
1.630.000
2.325.000
-695.000
Samarbejdsaftaler med Udenrigsministeriet
Kroner
Indtægter
Udgifter
Årets resultat
607.000
607.000
0
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
|
91
Dene side er med vilje efterladt uden indhold.
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0096.png
Organisation
Pr.31.december2020
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0097.png
|
93
Direktion
Folketingets
Ombudsmand
Niels Fenger
Ledelsessekretariat
International Sektion
Område 1
Offentlighedssager
Område 2
Sociale sager
Direktør
Louise Vadheim
Guldberg
Vicedirektør
Lennart Hem
Lindblom
Område 3
Tilsynsafdelingen
Juridisk
Afdeling
Område 4
Børnekontoret
Område 5
Miljø-, sundheds- og udlændingeret mv.
Område 6
Skattekontoret
Område 7
Personalesager, transport, uddannelse mv.
HR-Udvikling
Information, Journal og Kommunikation
IT
Administrationschef
Christian Ørslykke
Møller
Administrativ
Afdeling
Personale
Service
Sprog- og Servicecenter
Økonomi og Analyse
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0098.png
0
/;:s;
;
:'.-
(
"=:
.-'fll,
.·1
;
:_,
V
Q
,f
)-._
r
..:a.1_--
..
i8#
sh«A
0
'
--:/
---:--_..,.-_-;...
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0099.png
,_.....
I
2,
'- :·
!
,,
y
#
[
\
4
;
.
\
·,
,,.,
I.
,.
.,
')
-
...
z
::;.
,;_:·:,
19'
..
-
I
i.J
/--\
,1'1
,. '
-
l-
.,
\"'
\
:
'
(
I
I
'
;
'
I
. .-', - .
.,.:
.•.
!,
I
,',
_;
;.
.,·
1
'
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
96
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2020
Medarbejdere og arbejdsområder pr. 31. december 2020
Direktion
Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger
Direktør Louise Vadheim Guldberg
Vicedirektør Lennart Hem Lindblom
Administrationschef Christian Ørslykke Møller
Område 2
Sociale sager
Områdechef Karsten Loiborg
Souschef Marte Volckmar Kaasa
Souschef Stine Marum
Chefkonsulent Bente Mundt
Specialkonsulent Mette Ravn Jacobsen
Fuldmægtig Kirsten Broundal
Fuldmægtig Marianne Halkjær Ebbesen
Fuldmægtig Rikke Malkov-Hansen
Studentermedhjælper Bjørg Boye Gudbrand
Centrale arbejdsområder
• Social- og arbejdsmarkedsret
Ledelsessekretariat
Kommitteret Jens Møller
Kommitteret Kaj Larsen
Kommunikationskonsulent Jacob Berner Moe
Ledelseskoordinator Mai Gori
Kontorfuldmægtig Jannie Svendsen
International Sektion
Chefkonsulent Klavs Kinnerup Hede
Fuldmægtig Camilla Schroll
Område 1
Offentlighedssager
Områdechef Kirsten Talevski
Souschef Kristine Holst Hedegaard
Souschef Stephan Andreas Damgaard
Specialkonsulent Sofie Hedegaard Larsen
Fuldmægtig Jakob Liebetrau
Fuldmægtig Mai Gori
Fuldmægtig Martin Dyhl-Polk
Fuldmægtig Tina Andersen
Studentermedhjælper Maria Thostrup Jakobsen
Centrale arbejdsområder
• Offentlighedssager
– Offentlighedsloven
– Miljøoplysningsloven
– Radio- og fjernsynsloven
– Udvalgte sager efter retsplejeloven
– Udvalgte sager om håndtering af pressen mv.
Område 3
Tilsynsafdelingen
Afdelingschef Morten Engberg
Souschef Adam Abdel Khalik
Souschef Jørgen Hejstvig-Larsen
Chefkonsulent Lise Puggaard
Specialkonsulent Nina Melgaard Ringsted
Specialkonsulent Ulla Birgitte Frederiksen
Fuldmægtig Franz Amdi Hansen
Fuldmægtig Lina Funda Phillips
Fuldmægtig Sabine Heestermans Svendsen
Fuldmægtig Signe Brehm Jensen
Kontorfuldmægtig Jeanette Hansen
Studentermedhjælper Clara Næsborg Olsen
Studentermedhjælper Oskar Stangegård Christensen
Tilsynsafdelingen leder embedets tilsynsvirk-
somhed på voksenområdet, der især omfatter:
• Fængsler
• Arresthuse
• Kriminalforsorgens pensioner
• Detentioner
• Psykiatriske afdelinger
• Sociale og socialpsykiatriske botilbud
• Asylcentre
• Ligebehandling af mennesker med handicap
• Tvangsmæssig udsendelse af udlændinge
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
|
97
Tilsynsafdelingen behandler især konkrete sager
om:
• Straffuldbyrdelse og varetægtsfængsling
• Psykiatri
• Sociale institutioner
Område 5
Miljø-, sundheds- og udlændingeret mv.
Områdechef Jacob Christian Gaardhøje
Souschef Ann Thagård Gregersen
Souschef Louise Marie Jespersen
Specialkonsulent Helle Sidenius
Specialkonsulent Janne Lundin Vadmand
Fuldmægtig Cecilie Thornvig Andersen
Fuldmægtig Hanne Nørgård
Fuldmægtig Lucienne Josephine Lokjær Bak
Fuldmægtig Mai Vestergaard
Fuldmægtig Morten Bech Lorentzen
Fuldmægtig Nanna Flindt
Fuldmægtig Yasaman Mesri
Studentermedhjælper Ditte Hector Dalhoff
Centrale arbejdsområder
• Miljø og planlægning
• Byggeri og boliger
• Energi
• Fødevarer og landbrug
• Kommuner og regioner mv.
• Sundhedsvæsen ekskl. psykiatri
• Udlændinge
• Person- og navneret, fonde og arv
• Myndighedsguiden
Område 4
Børnekontoret
Områdechef Susanne Veiga
Souschef Christina Ladefoged
Souschef Lise Bitsch
Børnesagkyndig Irene Rønn Lind
Fuldmægtig Christine Hagelund Petersen
Fuldmægtig Lene Levin Rybtke
Fuldmægtig Marie Helqvist
Fuldmægtig Marie Nyborg Kvist
Fuldmægtig Pernille Helsted
Fuldmægtig Peter Kersting
Studentermedhjælper Nikolaj Mielcke Siekstele
Studentermedhjælper Sarah Videbech
Børnekontoret gennemfører tilsynsbesøg i
offentlige og private børneinstitutioner, f.eks.:
• Sociale institutioner og private opholdssteder
for døgnanbragte børn
• Plejefamilier
• Asylcentre
• Børneafdelinger på hospitaler og børnepsykia-
triske afdelinger
Børnekontoret behandler især konkrete sager
om:
• Hjælpeforanstaltninger for børn og unge
• Sociale serviceydelser til børn
• Familieretlige sager
• Folke-, efter- og friskoler
• Børneinstitutioner
• Andre sager, der særligt vedrører børns rettigheder
Område 6
Skattekontoret
Områdechef Lisbeth Adserballe
Souschef Anne Djurhuus
Souschef Rasmus Krogh Pedersen
Chefkonsulent Michael Gasbjerg Thuesen
Specialkonsulent Elizabeth Bøggild Monrad
Specialkonsulent Linette Granau Winther
Fuldmægtig Isabella Hinze Glenstrøm
Fuldmægtig Marjanne Kalsbeek
Fuldmægtig Marta Warburg Schmidt
Fuldmægtig Sverre Dehnfeld Kjeldgaard
Studentermedhjælper Mathilde Hellmund Tønder
Ekstern konsulent, professor, dr.jur. Jan Pedersen,
Aarhus Universitet
Centrale arbejdsområder
• Skatter
• Afgifter, moms mv.
• Opkrævning, inddrivelse mv.
• Enkelte andre sagsområder, herunder arbejds-
skadesager
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
98
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2020
Område 7
Personalesager, transport, uddannelse mv.
Områdechef Johannes Martin Fenger
Souschef Camilla Bang
Souschef Vibeke Lundmark
Specialkonsulent Kristian Gyde Poulsen
Fuldmægtig Anna Helene Stamhus Thommesen
Fuldmægtig Morten Juul Gjermundbo
Fuldmægtig Rune Werner Christensen
Fuldmægtig Stine Harkov Hansen
Studentermedhjælper Anna Grevelund Kiil
Centrale arbejdsområder
• Offentlig personaleret
• Transport, kommunikation, veje, færdsel mv.
• Uddannelse og forskning
• Anklagemyndighed og straffesager mv.
• Pas og våben mv.
• Valg, personregistrering mv.
• Kirke og kultur
• Erhvervsforhold mv.
Overassistent Carsten Christiansen
Overassistent Denise Schärfe
Overassistent Harriet Lindegaard Hansen
Overassistent Julie Roland
IT
IT-administrator Seyit Ahmet Özkan
IT-driftsmedarbejder Kevin Pedersen
IT-driftsmedarbejder Uffe Larsen
Personale
Specialkonsulent Mette Vestentoft
Kontorfuldmægtig Lone Gundersen
Kontorfuldmægtig Neel Aggestrup
Overassistent Stine Holst Gamain-Nørgaard
Service
Serviceleder Jeanette Schultz
Receptionist Charlotte Charboe Andersen
Driftsmedarbejder Flemming Wind Lystrup
Driftsmedarbejder Niels Clemmensen
Husbetjent Annitta Lundahl
Husbetjent Charlotte Jørgensen
Husbetjent David Jensen
Husbetjent Katarzyna Sztukowska-Thomsen
Husbetjent Kirsten Morell
Husbetjent Suphaporn Nielsen
Sprog- og Servicecenter
Chefkonsulent Vibeke Lundmark
Kontorfuldmægtig Gurli Søndergaard
Kontorfuldmægtig Lisbeth Nielsen
Kontorfuldmægtig Marianne Anora Kramath Jensen
Økonomi og Analyse
Controller Torben Frimer-Larsen
Serviceleder Jeanette Schultz
Studentermedhjælper Mathias Brix
Administrativ Afdeling
Centrale arbejdsområder
• Personale
• Økonomi og analyse
• HR-udvikling
• Organisationsudvikling
• Information og kommunikation
• Sprog og korrektur
• IT
• Service og vedligehold
• Journal
Administrationschef Christian Ørslykke Møller
HR-Udvikling
HR- og udviklingschef Lisbeth Kongshaug
Kontorfuldmægtig Jannie Svendsen
Information, Journal og Kommunikation
Informationskonsulent Karen Nedergaard
Bibliotekar Anna Skov Fougt
Kommunikationsmedarbejder Julie Gjerrild Jensen
Referent Eva Jørgensen
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
Denne side er med vilje efterladt uden indhold.
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0104.png
Denne side er med vilje efterladt uden indhold.
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020
2371716_0105.png
Bagside
Antal filer:
2