REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 289
Offentligt

Folketinget, Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Folketingets Ombudsmands beretning 2020

Hermed fremsendes Folketingets Ombudsmands beretning for 2020 som

pdf-fil. Dette sker som supplement til de fysiske eksemplarer, der i lighed

med tidligere er sendt til Christiansborg.

13. april 2021

Dok.nr. 20/00025-15/KNE

Bedes oplyst ved

henvendelse

Med venlig hilsen

+ bilag

Folketingets

Ombudsmand

Gammeltorv 22

1457 København K

33 13 25 12

www.ombudsmanden.dk

[email protected]

Oplysning om telefontid

og mulighed for personlig

henvendelse findes på

ombudsmanden.dk/kontakt

Side 1 | 1

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Skilleark

Dokumentnummer: 20/00025-15

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Ombudsmanden er valgt af Folketinget.

Han skal bidrage til, at forvaltningen

handler lovligt og følger god forvaltnings-

skik. På den måde beskytter han borgernes

rettigheder i mødet med myndighederne.

Ombudsmanden behandler klager, tager

sager op på eget initiativ og tager på tilsyns-

besøg.

B eretning

2020

FolketingetsOmbudsmand

Gammeltorv

DK-1457

København

Tlf.+45 33 1325 12

www.ombudsmanden.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Til Folketinget

I overensstemmelse med ombudsmandslovens § 11, stk. 1 og 2, (lovbekendt-

gørelse nr. 349 af 22. marts 2013) afgiver jeg hermed beretning for 2020.

København, marts 2021

Niels Fenger

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Folketingets Ombudsmand

Gammeltorv 22

1457 København K

Publikationen kan købes hos:

Rosendahls Lager og Logistik,

der har beretningen i kommission:

Rosendahls Lager og Logistik

Vandtårnsvej 83 A

2860 Søborg

Tlf. 43 22 73 00

E-mail: [email protected]

Beretningen kan hentes på ombudsmanden.dk

Oplag: 2.500 eksemplarer

Sat med Founders Grotesk og Publico

Trykt hos Rosendahls a/s, København

Printed in Denmark 2021

Grafisk design

Conduce

Umano (infografik side 17, 20, 23, 30, 32, 38, 40, 41, 48, 49, 62, 84 og 85)

Fotograf

Jasper Carlberg

ISSN 1902-0120

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Indhold

2020 i ombudsmandsinstitutionen

Niels Fenger, Folketingets Ombudsmand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Om sagerne

Klagesager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Egen drift-undersøgelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tilsyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Artikler

Åbenhed i en epidemitid

Kirsten Talevski, områdechef, og Mai Gori, fuldmægtig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

”Hvem ligger inde med kvitteringer for de sidste ti år?”

Jacob Berner Moe, kommunikationskonsulent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Sæt aktindsigtssagen på rette spor

Stephan Andreas Damgaard, souschef . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tilsyn: Anstaltsforhold kan være en tvivlsom hjemmel

Kaj Larsen, kommitteret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Året kort

Året i tal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Regnskab 2020 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Organisation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

2020

i ombudsmands-

institutionen

Af Niels Fenger,

FolketingetsOmbudsmand

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Året 2020 var mit førsteheleår somombuds-

mand.Somfor alle andrevar det naturligvis

prægetaf COVID-19.

Ogsåmedarbejderne

ved

ombudsmandsinstitutionen væretnødsa-

har

get til at arbejdehjemmefra– og det, allerede

tre månederefter at jeg tiltrådte,og indenjeg

havdelært husethelt at kende.COVID-19

har

ogsåher i ombudsmandsinstitutionen

udgjort

en lang,vedvarende

trykprøve.Menpå trods

af udfordringerne vi aldrigbehandlet ere

har

sagerend i 2020, hvor vi afsluttede6.207sager,

herunder5.924klagesager. er megetstolt

Jeg

over,hvorgodt minemedarbejdere taklet

har

den sværesituation.

I 2020 modtogvi 5.707klager.Det er en stigning

på mereend 300 klager,eller 6 pct., i forholdtil

2019.Ser vi på udviklingen 2018til 2020, så

fra

er antalletaf klagerstegetmed mereend 900,

eller hele19pct. Det kan mærkes.Derfor har

voresarbejdei 2020 i endnuhøjeregrad end

tidligereværetstyret af klagesagerne.

Ombudsmandsinstitutionen ikke blot med-

skal

virke til god forvaltningi myndighederne. må

væremed til at visevejeni den henseende.

kan ikke værebekendtoverfor klagerne,

hvis

vi ikke behandlerderessagindenfor en rimelig

tidsramme.Samtidiger voreslegitimitettil at

kritiseremyndighederne at værelangsom-

for

me unægtelig

størst,hvisvi selv har godesags-

behandlingstider. investerede

derfor i 2020

mangeressourceri at sikreen hurtig behand-

ling af est muligtsager.Ogfaktisk lykkedes

det os – på trods af den øgedesagsmængde

COVID-19-hjemsendelser mindskevores

– at

gennemsnitlige

sagsbehandlingstid smule.

Det er vi egentliglidt stolte af.

Samtidiger det klart, at brugermanressourcer

et sted,må manspareandresteder.Vi har indtil

nu kunnetåbnenogenlunde så mangeegen

lige

drift-sagersom i de tidligereår.Menvi har ikke

haft kapacitettil at åbneallede egendrift-sager,

somvi i en optimalsituationkunnehaveønsket.

Og det er jeg egentliglidt ked af.Fordet er ofte

gennemegendrift-sagerne, ombudsmanden

kan skabemest retssikkerhedfor pengene.

Jeg

vil arbejdefor,at vi i de kommendeår vil kunne

opprioritereegendrift-sagerne.

Påde næstesider vil jeg omtalenogleaf de vig-

tigste sagerfra 2020. Nogle,fordi de var prin-

cipielle,og andre,fordi de havdestor praktisk

betydningfor mangeborgere.I ere af sagerne

har jeg haft en andenretsopfattelseend myn-

dighederne. de tilfældehar jeg ofte valgt ikke

aleneat kiggebagudog udtalekritik, menogså

at prøveat bidragetil, at myndighederne

ved,

hvadde skal gørebedrenæstegang.Fordet

kan aldrigværeet mål i sig selvat ledeefter fejl

og styre gennemkritik. Sigtet må altid væreat

nde løsninger en sag– og myndighederne

på

tog da ogsåimod mineanbefalinger de nævnte

sager.

Ombudsmanden fortsat væreen

bør

konstruktivmedspillerfor myndighederne

arbejdetmed at sikre og fastholdeog videreud-

byggeden højeretssikkerhedi forvaltningen.

Aktindsigtssager

Enaf de love,somombudsmanden

traditionelt

har haft særligopmærksomhed er o ent-

på,

lighedsloven. entlighedens

adgangtil indsigt

i forvaltningen nemliget af fundamenterne

for et velfungerende

demokrati,for informa-

tions- og ytringsfriheden for mediernesog

o entlighedens

kontrolmed myndighederne.

Kvantitativthar vi færre o entlighedssager,

end mangenok tror. Til gengæld de oftere

principielle.

O entlighedsloven

gælderfor ”dokumenter,

der er indgåettil eller oprettet af en myndighed

mv.somled i administrativsagsbehandling

forbindelsemed densvirksomhed”.

Menhvad

med dokumenter, angårministresog deres

der

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Folketingets Ombudsmands beretning 2020

særlige rådgiveres kommunikation med deres

partier? Er også sådanne dokumenter og op-

lysninger omfattet af offentlighedsloven, eller er

der her tale om partipolitisk virksomhed, som

kan unddrages offentlighedens indsigt?

En journalist havde bedt Statsministeriet om

aktindsigt i mails, der var udvekslet mellem på

den ene side særlige rådgivere i en række mi-

nisterier og på den anden side folketingsmed-

lemmer og medarbejdere fra Socialdemokratiet

(sagen FOB 2020-41, som er offentliggjort på

ombudsmanden.dk). Mailudvekslingen vedrørte

koordination af politiske budskaber og indsat-

ser mv. i forbindelse med et regeringsudspil om

en reform af det kommunale udligningssystem

mv. Statsministeriet havde afslået at give akt-

indsigt i mailene, og det kunne jeg ikke kritisere,

da de særlige rådgivere alene havde udvekslet

korrespondancen i forbindelse med statsmi-

nisterens funktion som partipolitiker, men ikke

(tillige) hendes funktion som leder af regeringen

eller forvaltningschef. Sagen viser, at et doku-

ment kan knytte sig til ministerens funktion som

partipolitiker, selv om den omhandler et emne,

der også behandles i ministeriet.

En anden sag handlede om, hvordan man afgør,

om en offentligt ansats korrespondance mv. er

privat eller omfattet af offentlighedsloven (FOB

2020-39). Hvis en offentligt ansat sender en

mail om en familiefødselsdag, er den utvivlsomt

privat – og dermed ikke undergivet aktindsigt

– selv om mailen sendes fra arbejdspladsen, i

arbejdstiden og fra en arbejdsmail. Men andre

gange kan det være svært at vurdere, om en

besked er privat eller ej. Det er navnlig tilfæl-

det, hvis beskeden angår et emne, som har

berøring til den ansattes arbejdsområde, og

hvor den offentligt ansatte samtidig har såvel

arbejdsmæssige som ikke-arbejdsmæssige

forbindelser til den person, der korresponderes

med. En journalist bad om aktindsigt i beskeder

udvekslet mellem Statsministeriets forhenvæ-

rende stabschef og en politisk kommentator.

Statsministeriet afslog at udlevere korrespon-

dancen med den begrundelse, at stabschefen

og kommentatoren var private venner, og

beskederne måtte anses for privat korrespon-

dance, der ikke var omfattet af offentligheds-

loven. Efter at have læst beskederne kunne jeg

ikke tilsidesætte Statsministeriets vurdering.

Jeg anerkendte, at venner kan tale privat om en

sag, de begge har en arbejdsmæssig relation til.

Men jeg fremhævede samtidig, at det, at man er

venner, ikke i sig selv betyder, at kommunika-

tionen er privat i forhold til offentlighedsloven.

Og jeg opstillede en række pejlemærker til at

vurdere, om en offentligt ansats korrespon-

dance er privat eller ej; pejlemærker, der gerne

skulle sikre, at afgrænsningen mellem privat og

arbejdsmæssig korrespondance ikke sker på en

sådan måde, at retten til aktindsigt risikerer at

blive udhulet.

Andre af årets vigtigere sager inden for aktind-

sigtsområdet angik, hvor bredt en ansøger kan

afgrænse en anmodning om aktindsigt, og det

fænomen, som jeg kaldte ”skjult afgrænsning”

fra myndighedernes side. Se om disse sager

artiklen ”Sæt aktindsigtssagen på rette spor”

(side

64).

Vi har også haft en række betydningsfulde

sager om aktindsigt i oplysninger, der i en eller

anden henseende angik COVID-19. Se artiklen

”Åbenhed i en epidemitid” (side 52).

Myndighederne og pressen

Vi borgere får selvsagt ikke kun information om

forvaltningen via aktindsigter. Det er også en

vigtig opgave for forvaltningen på eget initiativ

at kommunikere til offentligheden. En myndig-

hed kan f.eks. svare på kritik i pressen, korrigere

fejlagtige udsagn og forklare sine handlinger.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Folketingets Ombudsmands beretning 2020

De enkelte myndigheder har et ganske bredt

rum for, hvordan de vil udøve deres kommu-

nikationsvirksomhed. Men uanset hvordan

en offentlig myndighed kommunikerer, er det

dog afgørende, at den overholder de alminde-

lige forvaltningsretlige principper om lighed,

saglighed og sandhedspligt. Det gælder også

for pressemeddelelser. De er normalt relativt

kortfattede og kan derfor ikke altid i enhver

henseende være udtømmende, men indhol-

det skal stadig være retvisende. Der er altså

grænser for, hvor langt offentlige myndigheder

må gå i retning af fagligt spin, når de skal udtale

sig i pressen.

Disse grænser var efter min opfattelse over-

skredet i en pressemeddelelse, som Skattesty-

relsen udsendte om den såkaldte udbyttesag

(FOB 2020-46). Pressemeddelelsen gav nemlig

indtryk af, at Rigsrevisionen havde vurderet,

dels at et konkret forlig i udbyttesagen var lov-

ligt, dels at styrelsens udmeldinger om forliget

i medierne var berettigede. Imidlertid havde

Rigsrevisionen alene udtalt, at Skattestyrelsen

kunne indgå et forlig, uden at tage stilling til det

konkrete forlig og uden at forholde sig til styrel-

sens udmeldinger i medierne.

listen nævnte i den forbindelse navnene på de

mandlige udvalgsmedlemmer. Kommunens

borgmester mente, at journalisten derved kas-

tede mistanke på navngivne enkeltpersoner,

og han skrev i den anledning flere mails til både

journalisten og mediets ledelse. I en af mailene

skrev han bl.a.: ”(…) det er på alle måder rigtig

rigtig skidt! Det får mig til at overveje at stoppe

alt samarbejde.” Jeg tog sagen op af egen drift

og udtalte, at der bestemt kan være situationer,

hvor det er sagligt, at en myndighed tager kon-

takt til en journalist eller ledelsen for et medie.

F.eks. hvis myndigheden mener, at en journalist

har misforstået noget eller skrevet noget faktu-

elt forkert i en artikel. Myndighedens henven-

delse må imidlertid ikke fremstå som pression.

Og det gjorde borgmesterens mail. Dermed

overskred mailen rammerne for, hvordan en

myndighed bør agere. (FOB 2020-42).

Livet på offentlige institutioner

Ombudsmanden udfører hvert år et betydeligt

antal tilsyn af offentlige institutioner (og på bør-

neområdet tillige på visse private institutioner).

Vi undersøger bl.a., om frivilligt anbragte og

frihedsberøvede behandles lovligt, humant og

medmenneskeligt.

Hvert år udvælger

vi et tema, som er

Der er grænser for, hvor langt offentlige

den røde tråd i årets

myndigheder må gå i retning af fagligt spin,

tilsynsarbejde. I 2020

offentliggjorde jeg

når de skal udtale sig i pressen.

en temarapport om

retssikkerheden for

indsatte i strafcelle.

Også i en anden henseende sætter de forvalt-

Vi havde valgt dette emne, fordi der i de senere

ningsretlige saglighedsprincipper grænser for,

år har været en stor stigning i brug af straf-

hvordan en myndighed kan agere i forhold til

celler, fordi det er meget indgribende at blive

et medie. En journalist havde skrevet en artikel

sat i strafcelle, og fordi strafcelle indebærer

om beskyldninger om krænkende adfærd på

en risiko for psykiske skadevirkninger. Derfor

et udvalgsmøde i Slagelse Kommune. Journa-

er det vigtigt, at den indsatte har kendskab til

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

2020 i ombudsmandsinstitutionen

sine rettigheder, at der er dokumentation for, at

afgørelsen er rigtig, og at psykiske skadevirk-

ninger søges forebygget.

Den overordnede konklusion i vores temarap-

port var, at kriminalforsorgen generelt gør et

godt stykke arbejde. Men også, at kriminalfor-

sorgen i (endnu) højere grad bør sikre retssik-

kerheden for de indsatte. I flere tilfælde talte

vores besøgshold således med indsatte, som

ikke havde forstået, hvad der foregik under

deres forhør. De vidste derfor ikke, at de havde

ret til bistand under forhøret og til at klage over

afgørelsen. Ved 6 ud af 17 tilsynsbesøg anbe-

falede besøgsholdet, at der i øget omfang blev

brugt tolk. Ved 15 ud af 17 tilsynsbesøg anbefa-

lede besøgsholdet ledelsen at sikre øget fokus

på at skrive ned, hvad der var fundet bevist. De

besøgte institutioner havde fokus på, at straf-

celle indebærer en risiko for psykiske skade-

virkninger. Men jeg anbefalede, at de fastsatte

retningslinjer for, hvordan psykiske skadevirk-

ninger kan forebygges, og hvad personalet kan

og skal gøre, når en indsat viser tegn på at lide

skade.

På en række besøg i 2020 undersøgte vi også

tiltagene mod COVID-19 i kriminalforsorgens

fængsler, arrester og pensioner. I en af flere

udtalelser om emnet understregede jeg, at kri-

minalforsorgens i sig selv meget velbegrundede

indsats for at holde smitten ude af fængsler,

arrester og pensioner havde haft mærkbare

konsekvenser for de indsatte og beboerne. De

havde således bl.a. været afskåret fra beskæfti-

gelse, udgang og besøg. Jeg anbefalede derfor,

at kriminalforsorgen evaluerede erfaringerne

og vurderede, om en eventuel fremtidig epidemi

kan håndteres effektivt og samtidig under

mindre restriktive forhold. Af samme grund

finder jeg det meget positivt, at kriminalforsor-

gen efterfølgende har haft fokus på at evaluere

erfaringerne gjort i COVID-19-perioden med

henblik på at håndtere det fortsatte udbrud af

COVID-19 på en effektiv måde og samtidig om

muligt under mindre restriktive forhold end i

foråret 2020.

Senere på året pegede jeg på, at der kunne

være grund til at overveje, om nyindsatte skal

testes eller screenes. Det er derfor positivt,

at det nu fremgår af Direktoratet for Kriminal-

forsorgens beredskabsplaner for fængsler og

arrester, at nyindsatte skal screenes, og at de

så vidt muligt ikke skal placeres i dobbeltbelæg

eller i dobbeltcelle. Endvidere kan den enkelte

institution udarbejde procedurer for screening

med hurtigtest eller PCR-test, når institutionen

modtager nye indsatte. Det fremgår også, at

hurtigtest eventuelt kan anvendes, når indsatte

skal testes ved overførsel eller efter udgang.

Herudover har vi i forbindelse med vores til-

synsbesøg fundet et stort antal institutioner, der

havde interne regler og praksis, der muliggjorde

indgreb over for beboerne. Bl.a. på voksen-

psykiatriske afdelinger fandtes der husordener,

som gav mulighed for indgreb over for patien-

terne uden at have fornøden lovhjemmel. Se

artiklen ”Tilsyn: Anstaltsforhold kan være en

tvivlsom hjemmel” på side 70.

Børn

Ombudsmanden skal være et værn for alles

retssikkerhed. Men ombudsmanden har særlige

forpligtelser over for svagere samfundsgrupper,

der ikke har mulighed for selv at kæmpe for deres

rettigheder. Ved en ændring af ombudsmands-

loven i 2012 blev der oprettet et særligt børne-

kontor, der holder øje med, om børns rettighe-

der respekteres. Vi modtager klager om børn i

alle typer af livssituationer. Men vores tilsyn på

børneområdet har særligt fokus på børn i en

udsat livssituation, hvor deres rettigheder kan

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Folketingets Ombudsmands beretning 2020

være under pres. Det drejer sig bl.a. om børn,

som på døgnbasis befinder sig på institution.

I 2020 offentliggjorde vi vores tilsyns-tema-

rapport om socialt anbragte mindre børn,

dvs. børn anbragt på opholdssteder og åbne

døgninstitutioner efter serviceloven. Langt de

fleste opholdssteder og døgninstitutioner gør

et godt arbejde. Men samtidig var en af vores

hovedkonklusioner, at flere af de besøgte

steder manglede tilstrækkeligt kendskab til

reglerne om magtanvendelse mv. og til, hvordan

magt udøves mest skånsomt. En anden vigtig

konklusion var, at alle interne skoler på nær én

havde udfordringer med at overholde reglerne

om undervisning i fuld fagrække og timetal samt

reglerne om fritagelse for undervisning i fag,

test og prøver. Det er utilfredsstillende, at man-

ge børn i interne skoler på anbringelsessteder

ikke får den undervisning, de har krav på. Forsk-

ning viser, at uddannelse er en af de vigtigste

faktorer, i forhold til at tidligere anbragte børn

får et normalt voksenliv.

samlet set meget beklagelig. Og jeg fremhæve-

de, at anbragte børn og unge ikke altid har den

samme støtte fra forældre og familie som andre

børn. De kan endda ofte befinde sig i en loyali-

tetskonflikt i forhold til forældrene. Derfor er

det helt afgørende, at kommunerne lever op til

reglerne, inden de beslutter sig for at hjemgive

et barn eller en ung.

Sociale sager

Klager over sociale ydelser mv. fylder meget

hos ombudsmanden. Mange af sagerne drejer

sig om fagkyndige vurderinger af f.eks. læge-

lig karakter, hvor ombudsmanden ikke har en

særlig ekspertise, og hvor jeg allerede derfor

kun sjældent kan tilsidesætte myndighedernes

vurderinger. Men der er også et betydeligt antal

sager, hvor vi kan gøre en forskel.

En af de sager, hvor jeg var særlig glad for, at

ombudsmandsinstitutionen kunne hjælpe,

handlede om, hvilke beviser man kan kræve af

bl.a. hjemløse, når de skal vise, at de har boet

her i landet i de sidste ni ud af ti år og dermed

kvalificerer sig til kontanthjælp (FOB 2020-7).

Her havde både Ankestyrelsen og flere kom-

muner hidtil lagt afgørende vægt på, om

ansøgeren kunne fremvise dokumentation for

ophold i Danmark i de enkelte kalendermåneder

Vi har også behandlet en vigtig sag om hjemgi-

velse af tre anbragte børn. Sager om hjemgivel-

se rejses normalt af egen drift, da børn og for-

ældre sjældent klager over sådanne afgørelser.

At hjemgive et anbragt barn til forældrene er en

beslutning, der kan have

vidtrækkende konsekven-

ser for barnet. Derfor skal

Det er utilfredsstillende, at mange børn i

kommunen sikre sig, at

det er den rigtige løsning

interne skoler på anbringelsessteder ikke

for barnet. Kommunen

får den undervisning, de har krav på.

skal først holde en børne-

samtale med barnet og

udarbejde en handleplan

for barnets fremtid og derefter meddele barnet

i hele den relevante periode, typisk i form af

over 12 år en afgørelse med begrundelse og

dokumenter eller digitale spor som bankposte-

klagevejledning. I flere tilfælde havde Langeland

ringer eller kontakt til offentlige instanser. Jeg

Kommune ikke levet op til disse grundlæggende

pegede på, at udsatte borgere med en skrøbelig

krav. Jeg betegnede sagsbehandlingen som

tilknytning til samfundet kan have meget svært

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

2020 i ombudsmandsinstitutionen

ved at dokumentere ti år tilbage måned for

måned, at de har været her i landet. Og det må

man indrette beviskravene på. Jeg henstillede,

at myndighederne ændrede praksis, så de frem-

over foretager en samlet vurdering af, om der er

reel grund til at tro, at en borger har været udrejst

af landet. Min udtalelse førte til, at Ankestyrelsen

ændrede sin praksis, og at både Ankestyrelsen

og blandt andre Københavns Kommune genop-

tog et større antal sager. I denne beretning har

vi talt med en af dem, der var underlagt den

tidligere praksis

(side 58).

myndighedernes afgørelser i de fleste tilfælde

grundlæggende opfylder forvaltningslovens

begrundelseskrav. Vi fandt dog også en række

eksempler på begrundelser, der ikke i alle hen-

seender levede op til reglerne i forvaltnings-

loven. Det drejede sig bl.a. om Gældsstyrelsens

begrundelser i afgørelser om modregning

(FOB 2020-27) og om begrundelser i sager om

skønsmæssig forhøjelse af skatteansættelsen

(FOB 2020-40). Myndighederne har i de to

sager oplyst, at de arbejder på nye brevskabe-

loner for at tage højde for mine bemærkninger.

En sag, der viste værdien af vores generelle

egen-drift undersøgelser, angik Skatteforvalt-

ningens adgang til at afskære skattepligtige fra

at bruge funktionen TastSelv (FOB 2020-28).

Som udgangspunkt har man som skattepligtig

mulighed for at bruge Skatteforvaltningens

selvbetjeningsløsning TastSelv til at ændre

oplysninger i sin forskudsopgørelse og årsop-

gørelse. Skatteforvaltningen kan dog afskære

adgangen, hvis der er nærliggende risiko for,

at en skatteyder begår væsentlige fejl eller

misbruger TastSelv-funktionen. Vi indhentede

40 tilfældigt udvalgte sager, hvor Skatteforvalt-

ningen havde afskåret borgeres adgang til Tast-

Selv, og vi fandt en række problemer i myndig-

hedernes behandling af sagerne. Eksempelvis

var der i en del sager spørgsmål om, hvorvidt

afgørelserne var meddelt til de skattepligtige.

Endvidere var flere sager behandlet ud fra en

forkert forståelse af reglerne, ligesom der var

mangler i begrundelserne. Som følge af vores

undersøgelse besluttede Skattestyrelsen at

annullere samtlige sine afgørelser om afskæring

fra TastSelv vedrørende årsopgørelserne for

2018 og 2019.

Skatteområdet

Med en bevilling fra Folketinget fik vi oprettet

et særligt skattekontor i 2017. Vi modtog i 2020

ca. 335 klager på skatteområdet. Den største

del af Skattekontorets ressourcer fokuseres

imidlertid på egne initiativer. Vi iværksætter mel-

lem 25 og 30 egen drift-undersøgelser hvert år,

ofte i form af generelle undersøgelser af et større

antal sager for at lede efter systemiske fejl.

Det giver næsten sig selv, at vores fokus på

skattesager indebærer, at vi har en del sager

på skatteområdet. Det er imidlertid ikke vores

generelle indtryk, at skattemyndighederne i

højere grad end andre myndigheder har svært

ved at overholde lovgivningen. Vi har et godt

samarbejde med skattemyndighederne, der

tager vores anbefalinger seriøst og ofte tager

initiativer til at løse de problemer, vi undersøger,

allerede før vi har afsluttet vores undersøgelser.

I 2020 havde vi på skatteområdet fokus på,

hvordan skattemyndighederne begrunder

deres afgørelser over for borgere og virksom-

heder. En god begrundelse giver nemlig en

øget garanti for, at afgørelsen er rigtig. En god

begrundelse kan også hjælpe borgeren til bedre

at forstå afgørelsen og eventuelt vurdere, om

der er grund til at klage til en højere instans.

Vores undersøgelser peger i retning af, at skatte-

Digital forvaltning

Digital forvaltning er et af mine fokusområder.

Der er nemlig tale om en sagsbehandlingsform,

der får større og større betydning, og hvor even-

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Folketingets Ombudsmands beretning 2020

tuelle fejl kan have konsekvenser for et stort

antal borgere. Som jeg beskrev i ombudsman-

dens beretning for 2019, kan gode digitale sy-

stemer være til stor fordel for både borgere og

virksomheder, ligesom de kan være ressource-

besparende for forvaltningen. Det er samtidig

mit indtryk, at myndighederne er blevet bedre

til at designe digitale løsninger, så de lever op til

lovgivningens krav. Desværre sker det imidlertid

fortsat, at selv fundamentale forvaltningsretlige

retsgarantier overses under systemudviklingen.

I efteråret opdagede vi, at hvis man som forældre

er uenige om eksempelvis forældremyndighed

og vil starte en sag i Familieretshuset, er det

obligatorisk at bruge Familieretshusets digitale

selvbetjeningsløsning. Den digitale selvbetje-

ningsløsning gav imidlertid ikke mulighed for,

at en partsrepræsentant, såsom en advokat,

kunne starte en sag op. Og det er i strid med

forvaltningsloven. Efter at jeg tog problemet op,

har myndighederne tilkendegivet, at de hurtigst

muligt vil løse problemet, og de vil indtil da sikre,

at borgere, som ønsker at lade en partsrepræ-

sentant indlede en sag, får mulighed for det

på en anden måde end via Familieretshusets

digitale selvbetjeningsløsning.

forholdsvis lille antal sager er jeg uenig i, hvilket

udfald sagen skal have.

Til gengæld ser jeg også, at sagsbehandlings-

tiden ved flere myndigheder er utilfredsstillende.

I flere ankenævn er sagsbehandlingstiden ad-

skillige år.

To borgere havde ventet i mere end fem år på

en afgørelse fra Skatteankestyrelsen, og en

tredje borger i næsten fire år. Det er efter min

opfattelse en uacceptabel sagsbehandlingstid.

Jeg har i en anden sag peget på, at skattebor-

gere nogle gange må vente flere år på at få svar

på, om der bliver rejst en straffesag imod dem

(FOB 2020-34). Også her bad jeg myndighe-

derne om at få nedbragt sagsbehandlingstiden

væsentligt.

Ikke mindst når sagsbehandlingstiden er lang,

er det vigtigt, at myndigheden underretter bor-

gerne om status i deres sag og om den forven-

tede sagsbehandlingstid. Også i denne hense-

ende har Skatteankestyrelsen været udfordret.

I en undersøgelse af 20 sager (FOB 2020-2)

fandt jeg, at Skatteankestyrelsen havde ramt

mellem 16 og 49 måneder ved siden af i forhold

til den faktiske sagsbehandlingstid. Skatteanke-

styrelsen har tilkendegivet, at man vil iværk-

sætte initiativer til at forbedre sin underretning

i sagerne.

Herudover har jeg peget på problemer med

sagsbehandlingstiden i bl.a. forskellige sund-

hedsmyndigheders behandling af aktindsigts-

sager og i Udlændingenævnet, Byggeklage-

enheden, Planklagenævnet og Miljø- og Føde-

vareklagenævnet. De sidstnævnte nævn blev

oprettet i Nævnenes Hus i 2017 i forbindelse

med udflytningen af statslige arbejdspladser.

Og naturligvis kan der i forbindelse med en

omorganisering af en myndighed opstå midler-

Sagsbehandlingstider

Som ombudsmand får man et ganske godt pa-

noramisk vue over hele forvaltningen. Og ud fra

de over 6.000 sager, vi har behandlet, mens jeg

har været ombudsmand, er det min overbevis-

ning, at vi set under ét kan være godt tilfredse

med den danske forvaltning.

I så godt som alle de sager, jeg får på mit bord,

er det mit indtryk, at forvaltningen har handlet

i bedste mening. I langt de fleste sager har jeg

intet at udsætte på afgørelsens resultat. Jeg

ser en del sagsbehandlingsfejl, der ikke har be-

tydning for sagens resultat. Kun i et procentvis

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

2020 i ombudsmandsinstitutionen

tidige sagspukler. Problemerne var imidlertid

fortsat, og i slutningen af 2019 var det i Miljø-

og Fødevareklagenævnet forventningen, at en

række sager ville få en gennemsnitlig sagsbe-

handlingstid på ca. 4�½ år (FOB 2020-13). Det

mente jeg var uacceptabelt.

Jeg er sikker på, at de enkelte sagsbehandlere

arbejder flittigt, og at ledelsen de pågældende

steder gør, hvad den kan. Men fra et borgerper-

spektiv er situationen ved flere myndigheder

utilfredsstillende.

kritiseret af de ansatte. Det gælder ikke mindst

under en faglig konflikt, hvor der i sagens natur

vil være situationer, hvor parterne i større eller

mindre grad er uenige, og hvor der i kampens

hede kan ryge et par finker af panden.

Minksagen og Radio 24syv

Endelig var året også præget af de sager, som

jeg ikke tog op. Nogle har undret sig over, at jeg

ikke gik ind i sagen om Radio 24syv; andre over,

at jeg ikke indledte en undersøgelse i minksagen.

For så vidt angår den første sag var det et cen-

tralt spørgsmål, om der

forelå såkaldt myndig-

hedsinhabilitet hos

Offentlige arbejdsgivere må i vidt omfang

Radio- og tv-nævnets

tåle at blive kritiseret af de ansatte.

sekretariat. Efter en

ganske grundig gen-

nemgang af de fore-

Heldigvis er der også solstrålehistorier: I nogle

liggende oplysninger om sagen fandt jeg, at det

år havde det taget for lang tid i Ankestyrelsen

ikke var sandsynligt, at jeg ved en egentlig un-

at behandle underretninger fra borgere, der

dersøgelse ville nå frem til, at det var tilfældet.

var bekymrede for børn og unge. Men i foråret

2020 kunne jeg glæde mig over, at det var

For så vidt angår minksagen var årsagen til, at

lykkedes Ankestyrelsen at nedbringe sags-

jeg ikke tog sagen op, at et flertal af partierne i

behandlingstiden væsentligt, så frister kunne

Folketinget var blevet enige om at iværksætte

overholdes.

en særlig undersøgelse af sagen. Og der er ikke

praksis for, at ombudsmanden i en situation,

hvor Folketinget har besluttet, at der skal gen-

Offentligt ansattes ytringsfrihed

nemføres en uvildig undersøgelse af et bestemt

Beskyttelsen af offentligt ansattes rettigheder

forløb, gennemfører en parallel undersøgelse af

udgør et væsentligt sagsområde for ombuds-

samme forløb. En ombudsmandsundersøgelse

manden. I to sager havde DSB givet advarsler

vil i øvrigt rette sig mod myndighederne som

til to ansatte, som i forskellige situationer under

sådanne og ikke kunne placere et eventuelt

en faglig konflikt i 2018 og 2019 havde kritiseret

personligt ansvar for de involverede i sagen.

ledelsen. En togfører havde i et blogindlæg bl.a.

omtalt et forslag fra DSB som en ”danmarkshi-

storisk nedslagtning af tillidsmandssystemet”

Jura og etik

(FOB 2020-36). Og en lokomotivfører havde i

Det var et lille udpluk af en stor mængde sager,

et interview kaldt DSB’s bestyrelse og ledelse

vi har behandlet ved ombudsmandsinstitutionen

”inkompetente” (FOB 2020-47). Udtalelserne

i det forgangne år. Jeg kan ikke altid give klagerne

var rigtignok polemiske og skarpe. Men offent-

det, de håber på, og jeg må undertiden meddele

lige arbejdsgivere må i vidt omfang tåle at blive

myndighederne, at de har handlet kritisabelt.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Folketingets Ombudsmands beretning 2020

Sådan må det nu engang være, når min opgave

er nøgternt og objektivt at vurdere, om forvalt-

ningen har overholdt lovgivningen.

Men jeg håber, at alle – også dem, der ikke

har fået ret – har følt, at vi har lyttet til deres

synspunkter og behandlet deres sag grundigt

og fair. Både ved myndighederne og ved om-

budsmandsinstitutionen er det vigtigt aldrig at

glemme, at enhver udøver af offentlig magt ikke

blot skal handle juridisk korrekt. Man skal også

være sig bevidst, at man træffer afgørelser over

for mennesker af kød og blod, som fortjener

respekt, ordentlig behandling og empati.

Ombudsmandens nyheder og

FOB-sager fra 2020 kan læses på

ombudsmanden.dk/nyheder

ombudsmanden.dk/FOB-sager

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

sagerne

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Klagesager

Egen drift-

undersøgelser

Tilsyn

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

5.91

1) Inkludererikke administrativesagerog normalt ikke

sager,som er indgået i samledegennemgange for-

bindelsemed generelleegendrift-undersøgelser.

6.000

Sager oprettet i 2020

5.707

165

4.999

5.045

klagesager

egen drift-

undersøgelser

tilsynssager

5.912

4.909

5.000

5.607

4.000

4.990

4.542

4.878

4.774

5.026

3.000

2.000

Udvikling i sagstal

1.000

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Klage-

sager

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Hvem:

Enhver kan som udgangspunkt klage til

ombudsmanden. Man kan også klage, selv om

man ikke selv er part i en sag. En klager kan ikke

være anonym.

Hvad:

Ombudsmanden behandler klager over

alle dele af den offentlige forvaltning og i enkelte

tilfælde også over private institutioner. Det gæl-

der f.eks. klager over børns forhold på private

institutioner.

Ombudsmanden behandler ikke klager over

domstolene eller nævn, der træffer afgørelse

mellem private.

Hvornår:

Ombudsmandens opgave er at sikre,

at myndighederne har fulgt reglerne. Ombuds-

manden kan derfor ikke tage stilling til sager

som første instans. Ombudsmanden kan først

behandle en klage, hvis myndigheden – og even-

tuelle klageinstanser – har behandlet sagen.

Der gælder en klagefrist på et år for at klage til

ombudsmanden.

Hvordan:

Ombudsmanden beslutter i første

omgang, om en klage giver tilstrækkelig an-

ledning til undersøgelse. I nogle tilfælde

kan

ombudsmanden ikke behandle klagen. I andre

tilfælde er det ombudsmandens valg ikke at

indlede en undersøgelse. F.eks. fordi han ikke

vil kunne hjælpe klageren til et bedre resultat.

I en stor del af klagesagerne hjælper ombuds-

manden ved at vejlede borgeren eller ved at

sende en klage videre til den relevante myndig-

hed, f.eks. for at myndigheden kan tage stilling

til klagen eller får mulighed for at uddybe sin

begrundelse over for borgeren.

I en del tilfælde stopper ombudsmanden sin

behandling af en klage, fordi myndigheden selv

vælger at genoptage sagen. Det kan f.eks. ske,

efter at ombudsmanden har bedt myndigheden

om en udtalelse.

I nogle af klagesagerne gennemfører ombuds-

manden en fuld undersøgelse, som bl.a. omfatter

høring af myndigheden og klageren. Ombuds-

manden kan i sidste ende vælge at kritisere

myndigheden og f.eks. henstille til myndigheden

at træffe en ny afgørelse.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Folketingets Ombudsmands beretning 2020

Hvad blev der klaget over?

Aktindsigt efter offentlighedsloven og

miljøoplysningsloven mv.

Klagerne drejer sig primært om, at myndighe-

derne har afvist at give aktindsigt i oplysninger

og dokumenter, og om sagsbehandlingstiden.

En stor del af klagerne er rettet mod centralad-

ministrationen.

Børn

Ombudsmandens Børnekontor modtager klager

fra børn og unge, men klagerne på dette område

kommer især fra forældre, pårørende og andre

omsorgspersoner. Mange klager handler om

hjælpeforanstaltninger over for børn og unge.

Der er også en del klager over familieretlige

sager og sager om skoleforhold.

Institutioner for voksne

Klagerne angår bl.a. fængsler, psykiatriske

afdelinger og institutioner for voksne med

handicap. Da beboerne typisk opholder sig på

institutionerne døgnet rundt, vedrører klagerne

alle aspekter af livet. Det kan være kontakten

til pårørende, maden på stedet eller utryghed i

forhold til andre beboere.

Miljø og byggeri

En fællesnævner for dette område er, at mange

klager kommer fra en utilfreds nabo. Klager-

ne kan f.eks. dreje sig om indbliksgener fra et

byggeri, lugtgener fra en svinefarm eller støj fra

en skole. Der er også en del klager fra borgere,

der føler sig generet af vindmøller og telema-

ster. Klagerne vedrører typisk spørgsmål om

overholdelse af regler om miljøbeskyttelse og

byggelovgivning.

Personaleforhold (bl.a. ytringsfrihed)

Hovedparten af disse klager kommer fra offent-

ligt ansatte, der er utilfredse med en eller anden

form for negativ reaktion fra deres arbejdsgiver.

Det kan være en afskedigelse, en advarsel eller

en påtale. En mindre del af klagerne vedrører

offentligt ansattes ytringsfrihed. Henvendel-

serne på dette område kommer navnlig fra de

berørte ansatte eller deres faglige organisation.

Skat

Disse klager behandles af Ombudsmandens

Skattekontor. De kommer fra både almindelige

borgere og virksomheder, herunder professi-

onelle partsrepræsentanter som skatteadvo-

kater eller revisorer. Klagerne kan eksempelvis

dreje sig om ansættelse af skat, inddrivelse af

gæld, ejendomsvurderinger og lang sagsbe-

handlingstid.

Sociale forhold

Klager over sociale forhold fylder meget hos

ombudsmanden. Klagerne vedrører sociale

ydelser – både penge og serviceydelser. De

fleste klager vedrører kommuner, Udbetaling

Danmark eller Ankestyrelsen og omfatter bl.a.

pension, hjemmehjælp, kontanthjælp, ledsage-

ordninger og hjælpemidler.

Transport, kommunikation og veje

Her udgør klager om offentlige veje og private

fællesveje en væsentlig andel. F.eks. i situati-

oner, hvor der er uoverensstemmelse mellem

naboer eller utilfredshed med et påbud fra kom-

munen om at vedligeholde eller skabe adgang til

en privat fællesvej. Andre klager er rettet mod

offentlige digitale selvbetjeningsløsninger og

licensopkrævninger.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Klagesager

Udlændinge

Sagerne dette områdeudgøren forholds-

på

vis lille del af klagernehosombudsmanden.

Endel klageroverlangsagsbehandlingstid.

Derudovermodtagerombudsmanden

klager

fra udlændinge, er pålagtopholdspligtpå

der

et udrejsecenter,

ligesomhanmodtagerklager

overbl.a.afslagpå humanitær

opholdstilladelse,

familiesammenføring visum.

Klagesager

efter

sigt

ktind

ørn

voksne

byggeri

for

iljø

ersonaleforhold

P ytringsfrihed)

(bl.a.

kat

forhold

ociale

ndinge

veje

ransport, dlæ

T og

entlighedsloven Institutioner

unikation

kom

Udvalgte sagsområder i procent af alle indkomne klager til ombudsmandeni 2020

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Folketingets Ombudsmands beretning 2020

Stadig flere henvendelser til ombudsmanden

Klagestigning:

I alt 5.707 klager blev afleveret til

ombudsmandsinstitutionen i 2020. Dermed fort-

sætter en stigende tendens.

I 2018 modtog ombudsmanden 4.798 klager, og

i 2019 steg tallet til 5.368. Fra 2018 til 2020 har

der således været en stigning i antallet af klager

på 19 pct.

Forklaringen er ikke entydig. Klagerne fordeler

sig jævnt over de fleste typer af sager. Man kan

heller ikke sige, at der bliver klaget mere over be-

stemte dele af forvaltningen.

Andelen af klager, der fører til en reel ombuds-

mandsundersøgelse og i sidste ende mulig kritik,

er på samme niveau i årene.

Langt hovedparten af de borgere, der henvender

sig til ombudsmanden, udfylder klageskemaet på

hjemmesiden eller sender en mail.

Spor af COVID-19 i årets klager

Epidemi:

Dagsordenen om COVID-19 har væ-

ret afspejlet i en del af de klager, som ombuds-

manden har modtaget.

F.eks. klagede en person over, at grænsen mod

Tyskland blev lukket i foråret, en anden klagede

over Udenrigsministeriets rejsevejledning, og en

række personer klagede over sundhedsmyndig-

hedernes afgørelser om aktindsigt og sagsbe-

handlingstiden i den forbindelse.

Desuden klagede ca. 20 personer over restrik-

tioner eller andre forhold på børneområdet som

følge af COVID-19, bl.a. over opkrævning af be-

taling for daginstitutionspladser og suspension

af samvær med anbragte børn. I løbet af novem-

ber og december 2020 modtog ombudsman-

den endvidere ca. 20 klager over regeringens

beslutning om at aflive alle mink.

Omtale på sociale medier var medvirkende til, at

over 150 indsatte og pårørende klagede til om-

budsmanden. De var utilfredse med kriminalfor-

sorgens restriktioner, og flere af dem opfordre-

de ombudsmanden til at give strafafbrydelse.

Ombudsmanden sagde bl.a. i en nyhed:

”(…) Noget tyder desværre på, at der i landets

fængsler har spredt sig en opfattelse af, at om-

budsmanden kan give strafafbrydelse. Det kan

jeg ikke.” Ombudsmand Niels Fenger opfordre-

de i stedet de indsatte og pårørende til i første

omgang at henvende sig til kriminalforsorgen.

Nyhed 21. marts: Stort antal indsatte klager

over coronatiltag

Nyhed 16. november: Myndighed kunne ikke

tilbageholde oplysninger om COVID-19-

beredskab, selv om de kunne skabe utryghed

Artikel: Åbenhed i en epidemitid, side 52

”Noget tyder desværre på, at

der i landets fængsler har

spredt sig en opfattelse af,

at ombudsmanden kan give

strafafbrydelse. Det kan jeg

ikke.”

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Klagesager

Kritik af ”skjult afgrænsning”

Dialog om aktindsigt:

I to af Niels Fengers før-

ste udtalelser som ombudsmand var der kritik

af den måde, to ministerier havde behandlet

aktindsigtssager på:

”(…) Hvis myndighederne laver en meget snæver

afgrænsning af en aktindsigtsanmodning uden

at fortælle journalisten om det, bliver virkningen

for journalisten i realiteten den samme, som hvis

myndigheden skjulte oplysningerne. Det går selv-

følgelig ikke,” sagde ombudsmanden i en nyhed.

”Skjult afgrænsning” kaldte ombudsmanden den

uheldige fremgangsmåde. I to helt forskellige til-

fælde havde journalister bedt et ministerium om

aktindsigt i et emne. Ministeriet havde derefter

fortolket journalistens anmodning snævert – som

om journalisten kun var interesseret i visse dele

af emnet.

Nyhed 15. januar: Aktindsigt: Kritik af ministerier

for ”skjult afgrænsning”

Artikel: Sæt aktindsigtssagen på rette spor,

side 64

Facebook-gruppe udløste klagestorm

Indefrosne feriepenge:

På ganske få dage i juni

fik ombudsmanden pludselig travlt med at be-

handle næsten enslydende klager over de nye

regler om indefrysning af feriepenge. Det viste

sig, at der i en Facebook-gruppe var blevet opfor-

dret til at klage til ombudsmanden over indefrys-

ningen. Omkring 75 personer klagede i løbet af

et par dage, hvor de bad om hjælp til at få deres

feriepenge udbetalt.

Folketingets Ombudsmand kan imidlertid ude-

lukkende behandle klager over forvaltningen

– ikke over Folketinget, og dermed heller ikke

en lov. Ud over at svare hver enkelt udsendte

ombudsmanden derfor meget hurtigt en pres-

semeddelelse, hvor han understregede, at han

ikke havde mulighed for at hjælpe.

I august vedtog Folketinget i øvrigt, at de, der

måtte ønske det, kunne få udbetalt indtil tre uger

af de indefrosne feriepenge.

Pressemeddelelse 9. juni: Ombudsmanden mod-

tager stort antal klager over lov om indefrysning

af feriepenge

Folketingets Ombudsmand

kan udelukkende behandle

klager over forvaltningen

– ikke over Folketinget, og

dermed heller ikke en lov.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Folketingets

Ombudsmands

beretning2020

Mange klager over Familieretshuset

Børnesager:Knap

henvendelser

modtog

ombudsmanden

vedrørende

Familieretshuset

. Dermedharinstitutionen,

der . april

overtogdet familieretlige

områdefra Statsfor-

valtningen,

fyldt forholdsvismegetfor Ombuds-

mandensBørnekontor.

Mangeforældrehar kla-

get overlangesagsbehandlingstider, også

men

overandreemner.

Enadvokathenvendte med en klageover

sig

Familieretshusets

obligatoriske

selvbetjenings-

løsning.

Problemetvar,at advokatenofte af

klienterblevbedt om at indledeen sagom

samværi Familieretshuset, at selvbetje-

men

ningsløsningen understøttedemuligheden

ikke

for at ladesigrepræsentere en partsrepræ-

sentant,f.eks.en advokat– det skalder ellers

væremulighedfor.

Ombudsmanden

har ere gangetidligerefrem-

hævetvigtigheden at digitaleløsninger

af,

fra

starten designes, løsningerne

så

leverop til de

forvaltningsretlige

krav.

Nyhed . september:

Mangelfuld

selvbetje-

ningsløsningFamilieretshuset

O entligt ansatte kan også være private

Privat korrespondance:”(…) er dog vigtigt

Det

for mig at sige,at alleo entligtansattebør være

opmærksomme hvornårde korresponderer

på,

somprivatpersoner, hvornårde korrespon-

derer somo entligt ansatte.”

Sådansagdeombudsmand

NielsFenger, han

o entliggjorderesultatetaf en konkretklagesag.

Enjournalisthavdeønsketat se en udveksling

beskedermellemStatsministeriets

stabschef

og en politisk kommentator.

MenStatsministeri-

et gavafslagmed den begrundelse, de to var

venner, at korrespondancen privat.I det

var

konkretetilfældekunneombudsmanden,

efter

at haveset beskederne, kritisereStatsmini-

ikke

sterietsafslag.

Nyhed . november:

Stabschefsbeskedervar

private

Statsministeriet

gav afslag

med den begrundelse, at

de to var venner, og at kor-

res pondancen var privat.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Klagesager

DSB-ansatte havde ret til at kritisere ledelsen

Ytringsfrihed ved statsbanerne:

En lokofører

og en togfører i DSB havde begge fået advarsler

for at ytre sig kritisk om ledelsen under en faglig

konflikt. I begge tilfælde kom ombudsmanden

frem til, at udtalelserne var lovlige, og at DSB

der for ikke måtte uddele advarsler for dem.

I kølvandet på de to sager besluttede ombuds-

manden at rejse en egen drift-undersøgelse

af de generelle interne regler i DSB om bl.a. de

ansattes adfærd på sociale medier.

Nyhed 21. december: Advarsler til DSB-ansatte

var i strid med ytringsfriheden

Ekstrahering var også i 2020 en svær øvelse

Faktisk grundlag:

Ekstrahering betyder kort

sagt, at myndigheder trækker visse oplysninger

ud af et dokument og giver aktindsigt i dem,

selv om dokumentet i øvrigt kan hemmelighol-

des. Det kan f.eks. ske, ved at en myndighed

overstreger alt det, der ikke skal ekstraheres.

Ekstrahering kan være en svær øvelse – det

har tidligere været påpeget i ombudsmandens

beretning. En række klagesager fra 2020 viser,

at det stadig er tilfældet. Et eksempel var en sag,

hvor en styrelse og et universitet havde afvist

at ekstrahere og udlevere nogle estimerede be-

regninger af hidtidig udvaskning af kvælstof fra

danske landbrugsjorde. Men selv om der var tale

om estimater og ikke håndfaste målinger, skulle

oplysningerne ekstraheres, mente ombudsman-

den. Estimaterne havde nemlig til en vis grad

erstattet foretagne målinger og indgik således i

universitetets beregninger mv. på samme måde,

som målinger ville have gjort. Styrelsen oplyste

efterfølgende til ombudsmanden, at universite-

tet havde genoptaget sagen og givet indsigt i de

tilbageholdte oplysninger.

En praktisk væsentlig

hovedregel om ekstrahering

er, at oplysninger om en sags

”faktiske grundlag” skal

udleveres.

En praktisk væsentlig hovedregel om ekstra-

hering er, at oplysninger om en sags ”faktiske

grundlag” skal udleveres. Det er ikke kun ”hårde

fakta”, men også oplysninger, der forekommer

”blødere”, men reelt fungerer som underbyggende

fakta.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Folketingets Ombudsmands beretning 2020

Pressemeddelelser skal være retvisende

Udbyttesag:

Myndigheder har stor handlefrihed

til at vælge, hvordan de ønsker at informere

offentligheden i pressemeddelelser. Men det er

afgørende, at indholdet er retvisende.

Det var hovedbudskabet i en udtalelse, hvor om-

budsmanden mente, at en pressemeddelelse fra

Skattestyrelsen om et forlig i udbyttesagen var

gået videre, end der var dækning for.

Dagbladet Politiken havde sendt en klage til om-

budsmanden over nogle formuleringer i presse-

meddelelsen, der bl.a. var møntet på Politiken.

Skattestyrelsen havde skrevet, at ”visse medier

vedholdende fastholder forkerte udlægninger

af forliget i offentligheden”. Politiken mente, at

denne formulering var i strid med god forvalt-

ningsskik. Ombudsmanden fandt dog ikke

grundlag for at kritisere denne del af presse-

meddelelsen.

Nyhed 11. december: Ombudsmanden påpeger

krav til myndigheders pressemeddelelser

Oversendelser kan løse problemet

Hjælp til selvhjælp:

Hvis en borger sender en

klage, og ombudsmanden kan se, at myndig-

heden f.eks. har henvist til en forkert lov eller

mangler at tage stilling til væsentlige spørgsmål,

vælger ombudsmanden ofte at lave en såkaldt

oversendelse af klagen. Det betyder kort sagt, at

ombudsmanden sender borgerens klage videre

til myndigheden, typisk med en nærmere angi-

velse af, hvad myndigheden mangler at tage stil-

ling til. På den måde kan myndigheden selv løse

problemet over for borgeren, uden at borgeren

først skal afvente en egentlig ombudsmandsun-

dersøgelse af sagen.

Oversendelse skete også i 2020 i en væsentlig

del af ombudsmandens sager, ca. 20 pct.

Metoden bruges f.eks. i klager om aktindsigt,

hvor ombudsmanden eksempelvis kan sende en

henvendelse fra en journalist videre til myndig-

heden og samtidig sætte fokus på en mulig juri-

disk misforståelse eller en mulighed for yderlige-

re dialog mellem myndigheden og journalisten.

Også på det sociale område er oversendelser

et godt redskab til at hjælpe borgere hurtigt. For

eksempel klagede en kvinde over, at hun skulle

tilbagebetale boligstøtte. Udbetaling Danmark

og senere Ankestyrelsen havde vurderet, at

hun ikke var berettiget til boligstøtte, fordi hun

havde indbetalt penge på en pensionsopspa-

ring. Men kvinden kunne dokumentere, at hun

var arbejdsløs og ikke havde indbetalt penge på

pensionsopsparingen i de måneder, hun havde

fået boligstøtte. Ombudsmanden oversendte

kvindens klage med dokumentation og henviste

til den relevante bestemmelse i boligstøtteloven.

Ankestyrelsen traf en ny afgørelse, og kravet om

tilbagebetaling blev nedsat i overensstemmelse

med kvindens oplysninger.

Også på det sociale område

er oversendelser et godt

redskab til at hjælpe borgere

hurtigt.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Klagesager

Nordhavnbeboere utilfredse med spring i

ejendomsskat

Krav til vejledende udtalelser:

I alt 29 beboe-

re i det nye Nordhavnskvarter henvendte sig til

ombudsmanden, fordi de var kommet til at betale

væsentligt mere i ejendomsskat, end de var ble-

vet stillet i udsigt, da de købte deres bolig. For-

skellen skyldtes, at den vejledende udtalelse om

ejendommenes værdi fra det daværende SKAT,

som ejendomsmægleren havde indhentet til brug

for salgsopstillingerne, lå meget under de fakti-

ske vurderinger, da ejendommene stod færdige.

Ombudsmanden undersøgte spørgsmålet gene-

relt og kom frem til, at de vejledende udtalelser

ikke havde levet op til de retlige krav. Da sagsbe-

handlingen i forbindelse med udtalelserne siden

var blevet forbedret, foretog ombudsmanden sig

ikke mere i den generelle sag. Desuden var der

ikke udsigt til, at ombudsmanden kunne ændre

på Nordhavnborgernes retsstilling i de konkrete

klagesager, da der ikke var grund til at antage, at

de endelige vurderinger var forkerte, og da myn-

dighedernes oprindelige udtalelse til ejendoms-

mægleren ikke havde kunnet skabe en retsbe-

skyttet forventning hos boligejerne.

Nyhed 1. april: Vurderingsstyrelsen har skærpet

kravene til vejledende udtalelser om grundværdi

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Egen drift-

under-

søgelser

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Hvad:Det har højprioritet for ombudsmanden

at indledeundersøgelser egendrift – dvs.

selvtage initiativ til en undersøgelse.

Ombudsmanden af egendrift

kan

• bådetage en konkretsagop til undersøgelse

• og gennemføre

generelle

undersøgelser en

myndigheds

behandling sager.

Egendrift-undersøgelser

angårnavnligtemaer

eller områder,der

• indeholderet principieltaspekt

• kan indeholdegroveeller væsentlige eller

fejl

• angårforhold,der rejsersærligeretssikker-

hedsmæssige

spørgsmål,

eller somaf andre

grundeer af stor betydningfor borgerne.

Hvorfor:Et hovedformål at nde systemfejl

– dvs.fejl,somgår igen– hosmyndighederne.

Det kan havestor gennemslagskraftforhold

til myndighedernes

sagsbehandling dermed

hjælpeen stor gruppeborgerepå én gang.

Der er fokuspå ikke kun at se tilbagepå de fejl,

myndigheden

eventueltalleredemåtte have

begået,menogsåat forebygge, der overho-

vedet sker fejl.

Ombudsmanden

indlederogsåundersøgelser

af egendrift i konkreteog mereenkeltstående

sager.

Hvorfra:Konkrete klagesager

eller tilsynsbe-

søgkan givemistankeom systemfejlmv.og

dermedværeafsættet for en egendrift-under-

søgelse. sammegældermedieomtale

Det

en sag.Ombudsmanden

følgerbådelokaleog

landsdækkende

medier.

Eksterneaktørerkan ogsåværeen nyttig kilde

til videnom systemfejlmv.– f.eks.fagudvalgfor

advokaterog revisorereller interesseorganisa-

tioner.

Påtilsyns-,børne-og skatteområdetudvælges

årligt nogletværgående

temaer.

Hvordan:Fællesfor egendrift-undersøgelser

er i almindelighed, konkreteproblemerløftes

op på et mereoverordnetplanmed fokuspå

eventuelle

generelle systemiske eller

fejl

problemstillinger på,hvordanmyndigheder-

ne kanhåndtereog rette op på fejl og problem-

stillinger.

I nogleegendrift-undersøgelser

gennemgår

ombudsmanden antal konkretesagerfra

en myndighed. andrebeder ombudsmanden

myndigheden at redegørefor f.eks.sin

administration,

lovfortolkningeller praksiseller

sinesagsbehandlingstider et område.

på

Ombudsmanden

arbejderløbendemed et

antal forskelligeegendrift-undersøgelser,

hvor

ombudsmanden

f.eks.på baggrundaf konkrete

klagesager,

lovændringer

eller medieomtale

vurderer,om der er grundlagfor at indledeen

nærmereundersøgelse.

I nogletilfældefører ombudsmandens

egne

undersøgelser at der ikke er anledning at

til,

til

kontaktemyndighederne, sagenafsluttes

udenen egentligombudsmandsudtalelse.

Det

kan ogsåværeresultatet,efter at der er rettet

henvendelse myndighederne.

til

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Folketingets Ombudsmands beretning 2020

Flere eksempler på lange sagsbehandlingstider

Ventetid:

Ombudsmanden har gennemført flere

undersøgelser om for lange sagsbehandlingsti-

der i 2020. Når borgere må vente længe på svar,

har det ofte flere årsager, men én tilbagevenden-

de forklaring kan være omorganiseringer, der på

forskellig måde kan påvirke driften hos myndig-

hederne.

Det har været tilfældet bl.a. hos Miljø- og Fødeva-

reklagenævnet, Planklagenævnet, Byggeklage-

enheden, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn

og Styrelsen for Patientklager. Nogle af de læng-

ste sagsbehandlingstider har ombudsmanden

set hos Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvor en

pulje af ældre klager først forventedes at være

afsluttet efter i gennemsnit fire et halvt år.

Ombudsmandens generelle undersøgelser af

sagsbehandlingstid fokuserer ofte på at udre-

de, hvad der kan være årsag til de lange sagsbe-

handlingstider, og hvilke tiltag myndighederne

har iværksat for at løse problemet, herunder om

myndighederne har gjort tilstrækkeligt.

Nyhed 13. januar: Krav til underretning af parter

om forventet sagsbehandlingstid er ikke over-

holdt

Nyhed 25. februar: Borgere måtte vente 5 år på

svar i skattesager

Nyhed 15. april: Ophobning af gamle sager giver

uacceptabelt lange svartider i nævn

Egen drift-undersøgelser

Afsluttede undersøgelser i alt

2020

2018

2019

159

153

217

Heraf afsluttet med

kritik/henstilling/anbefaling

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Egen drift-undersøgelser

Epidemi ramte også aktindsigtssager

COVID-19:

Under den første coronabølge i

foråret besluttede ombudsmanden at have et

særligt blik på, hvor længe journalister og andre

måtte vente på svar fra sundhedsmyndighe-

derne i aktindsigtssager. De første høringssvar

viste, at der var udfordringer med at overholde

fristerne i lovgivningen. I begyndelsen af efter-

året kunne Sundhedsstyrelsen svare inden for

fristerne, men det kneb stadig for det daværen-

de Sundheds- og Ældreministerium, Statens

Seruminstitut og Styrelsen for Patientsikkerhed.

Enkelte anmodninger havde ligget ubesvaret i

op til syv måneder.

Ombudsmanden udtrykte derfor bekymring ved

udgangen af 2020. Han pointerede, at myndig-

hederne ”nu til en vis grad har haft mulighed

for at indrette sig, så indsatsen mod COVID-19

mv. ikke står i vejen for, at aktindsigtssager kan

fremmes på en tilfredsstillende måde”.

Nyhed 12. juni: COVID-19: Ombudsmanden

fokuserer på aktindsigt hos sundhedsmyndig-

hederne

Nyhed 16. december: COVID-19: Sagsbehand-

lingstider hos sundhedsmyndighederne i sager

om aktindsigt er bekymrende

Artikel: Åbenhed i en epidemitid, side 52

Flere temaundersøgelser hos

ombudsmanden

Skærpet fokus:

I 2020 arbejdede Ombuds-

mandens Skattekontor som noget nyt med et

tværgående tema om begrundelser.

Temaundersøgelser er ikke noget nyt fænomen

hos ombudsmanden. Tilsynsafdelingen og

Børnekontoret (se afsnittet Tilsyn, side 38) har

i en årrække fastsat årlige temaer for tilsynsar-

bejdet.

Som led i Skattekontorets tema er der rejst en

række generelle undersøgelser. Bl.a. en under-

søgelse af, hvordan Skattestyrelsen begrunder

det over for borgere, når de afskæres fra at

bruge TastSelv-løsningen.

Nyhed 23. januar: Ombudsmandens Børnekon-

tor har i 2020 fokus på forebyggelse af vold og

seksuelle overgreb mod anbragte børn og unge

med handicap

Nyhed 28. januar: Skattekontoret har fokus på

skattemyndighedernes begrundelser i 2020

Nyhed 29. januar: Ombudsmanden ser på

forholdene for dømte personer med udviklings-

handicap

Nyhed 2. juli: Fejl i afgørelser om afskæring fra

TastSelv

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Folketingets Ombudsmands beretning 2020

Kommuners retningslinjer om ytringsfrihed

skal være korrekte

Offentligt ansattes ytringsfrihed:

”Hold dig fra

pressen”, stod der på en planche til et medarbej-

derseminar i Esbjerg Kommune. I lokale medier

blev planchen omtalt som en ”ulovlig mundkurv”

til de ansatte, og sagen blev indbragt for om-

budsmanden. Kommunen meldte dog hurtigt

offentligt ud, at planchen aldrig skulle have været

vist, og at kommunen nu havde taget initiativ til

at tydeliggøre de ansattes rettigheder, når det

gjaldt ytringsfrihed.

Kommunes retningslinjer for de ansattes ytrings-

frihed var misvisende.

I begge kommuner førte ombudsmandens egen

drift-undersøgelse til, at retningslinjerne blev

ændret. Tidligere fremgik det i de to kommuners

vejledninger bl.a., at illoyale udtalelser kunne få

ansættelsesretlige konsekvenser. Som ombuds-

manden har udtalt i flere tilfælde, kan en arbejds-

giver ikke med henvisning til loyalitetspligten ind-

føre begrænsninger i de ansattes ytringsfrihed

ud over dem, der følger af de almindelige regler

og principper om offentligt ansattes ytringsfri-

hed.

Ombudsmanden fastslog i forlængelse af sa-

gerne, at hvis kommunerne vælger selv at skrive

retningslinjer for de ansattes ytringsfrihed, skal

de være korrekte. Der er hjælp at hente i Justits-

ministeriets vejledning om offentligt ansattes

ytringsfrihed.

Nyhed 2. marts: Kommuner ændrer retningslinjer

for de ansattes ytringsfrihed

Kommunen meldte hurtigt

offentligt ud, at planchen

aldrig skulle have været vist.

I stedet for at fokusere på planchen valgte om-

budsmanden i en egen drift-undersøgelse at se

nærmere på kommunens generelle retningslin-

jer om ytringsfrihed. Nogenlunde samtidig havde

ombudsmanden nemlig også fået en henvendel-

se om, at både Esbjerg Kommunes og Aalborg

71.000 fejl i én undersøgelse

Masseforvaltning:

En væsentlig pointe med at

rejse egen drift-undersøgelser er, at man på den

måde kan fange flere fejl på én gang. Det er dog

sjældent, at ombudsmanden finder 71.000 fejl

i én og samme undersøgelse. Men det var tilfæl-

det, da det kom frem, at Gældsstyrelsen havde

givet forkert klagevejledning i 71.000 afgørelser

om modregning og lønindeholdelse for bøder

mv. fra politiet.

Ombudsmanden erklærede sig enig med

Gældsstyrelsen i, at det var meget beklageligt

og yderst uhensigtsmæssigt. Styrelsen rettede

op på fejlen ved generel offentlig information.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Egen drift-undersøgelser

Kontanthjælpsmodtagere får lettere ved at

”bevise” ophold i Danmark

Krav til dokumentation:

Kan det kræves, at en

borger på kontanthjælp kan dokumentere må-

ned for måned i ni ud af de seneste ti år (tidligere

syv ud af de seneste otte år), at han har været i

landet?

Det var den problematik, ombudsmanden

spurgte til tilbage i foråret 2020 – blot med lidt

andre ord. Ombudsmanden havde modtaget

flere klager over, at blandt andre hjemløse var

blevet overført fra kontanthjælp til den væsent-

ligt lavere integrationsydelse (nu selvforsørgel-

ses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse).

Det var sket, fordi borgerne ikke kunne doku-

mentere, at de i den krævede årrække havde

opholdt sig i Danmark.

Ombudsmanden mente ikke, at det var i over-

ensstemmelse med lov om aktiv socialpolitik at

stille krav om en løbende månedlig dokumen-

tation, hvis intet tydede på, at borgeren havde

opholdt sig i længere tid i udlandet.

Ankestyrelsen erklærede sig enig med ombuds-

manden, og i slutningen af året offentliggjorde

Ankestyrelsen, at den ville genoptage cirka 40

sager. Ankestyrelsen ville desuden orientere

kommunerne om den nye praksis.

Nyhed 6. august: Ankestyrelsen ændrer

bevisvurderingen i forhold til opholdskravet i

uddannelses- og kontanthjælpssager

Artikel: ”Hvem ligger inde med kvitteringer for

de sidste ti år?”, side 58

Borgmester gik for vidt over for journalist

God skik:

De fleste egen drift-undersøgelser er

generelle. Det vil sige, at de handler om at finde

systemfejl, der gør sig gældende i en række

sager. Men undersøgelserne kan også angå en

konkret sag eller udspringe af en enkeltstående

hændelse.

Det var tilfældet, da det kom frem, at Slagelses

borgmester havde skrevet en vred mail til en

lokaljournalist. Borgmesteren mente, at journali-

sten havde hængt navngivne byrådskolleger ud,

og han skrev derfor bl.a., at han overvejede at

”stoppe alt samarbejde”.

Få uger senere konkluderede ombudsmanden,

at borgmesteren var gået for langt i sine udtalel-

ser. Og at han havde overskredet rammerne for,

hvordan en myndighed bør agere. Problemet var,

at mailen kunne opfattes som en trussel – både

i forhold til journalistens og mediets adgang til

at få informationer fra kommunen og til kommu-

nens fremtidige annoncering i mediet.

Nyhed 2. december: Borgmesters reaktion over

for journalist gik for langt

Problemet var, at mailen

kunne opfattes som en

trussel.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Folketingets Ombudsmands beretning 2020

Alvorlige fejl i sager om hjemgivelse af

anbragte børn

Børnerettigheder:

At hjemgive et anbragt barn

er en meget vidtgående beslutning i barnets liv.

Derfor skal kommunen sikre sig, at en hjemgivel-

se er den rigtige løsning for barnet. Lovgivningen

stiller en række krav til kommunens sagsbehand-

ling, inden barnet bliver hjemgivet. Netop disse

krav havde Langeland Kommune i flere tilfælde

ikke levet op til, viste en større egen drift-under-

søgelse.

Ombudsmandens Børnekontor var via medie-

omtale blevet opmærksom på problemer i sager

om hjemgivelse i Langeland Kommune og bad

derfor om at få nogle stikprøvesager til gen-

nemsyn. Da sagerne rejste forskellige spørgs-

mål i forhold til kommunens sagsbehandling og

i øvrigt var flere år gamle, blev der gennemgået

nye sager, hvor mindreårige var blevet hjemgi-

vet i 2019 (tre sager i alt). Det viste sig, at der var

alvorlige fejl i kommunens sagsbehandling. Bl.a.

havde kommunen ikke i alle tilfælde holdt bør-

nesamtaler, udarbejdet handleplaner og givet

børnene, der var over 12 år, en tilstrækkelig be-

grundelse for afgørelsen. Ombudsmanden gav

Langeland Kommune en frist på seks uger til at

redegøre for, hvordan kommunen fremover ville

sikre sig, at hjemgivelsessager bliver behandlet i

overensstemmelse med lovgivningen.

I 2018 kom tilsvarende problemer frem efter en

undersøgelse af hjemgivelsessager i Randers

Kommune.

Bl.a. havde kommunen

ikke i alle tilfælde holdt

børnesamtaler, udarbejdet

handleplaner og givet

børnene, der var over 12 år,

en tilstrækkelig begrundelse

for afgørelsen.

Når afgørelsesbegrebet bliver afgørende

Hvad er en afgørelse:

For at en klage kan be-

handles ved Miljø- og Fødevareklagenævnet, er

det en forudsætning, at der er truffet en afgørelse

af f.eks. en kommune. Men da ombudsmanden

undersøgte fire afviste sager fra nævnet, viste

det sig, at nævnet på nogle punkter havde anlagt

en forkert forståelse af afgørelsesbegrebet.

Borgerne var altså blevet afvist på et forkert

grundlag.

Ombudsmanden pegede på bl.a., at det, der er

bestemmende for, om en udtalelse fra en myn-

dighed til en borger er en afgørelse, er indholdet

– ikke, hvordan udtalelsen betegnes eller formid-

les til borgeren.

Nyhed 18. november: Flere borgere blev fejlag-

tigt afvist af nævn

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Egen drift-undersøgelser

Kommuner skulle i mange tilfælde selv rette

fejl over for forældre til børn med handicap

Tabt arbejdsfortjeneste:

Mange forældre, der

passer deres barn med handicap i hjemmet, har

i en årrække fået for lidt i pensionsbidrag. Det

skyldes, at pensionsbidraget ikke blev regule-

ret. Et faktum, som blev afdækket i 2018, efter

at ombudsmanden rejste nogle spørgsmål om

bidraget over for Ankestyrelsen, hvilket førte til

en ændring af praksis.

Spørgsmålet i en egen drift-undersøgelse i 2020

var, om kommunerne nu selv skulle genoptage

de fejlbehæftede sager, eller om de kunne nøjes

med at informere om muligheden for at søge om

genoptagelse på f.eks. en hjemmeside og deref-

ter afvente, at borgerne selv henvendte sig.

Efter at have set nærmere på sager fra tre

kommuner konkluderede ombudsmanden, at

kommunerne selv skulle genoptage de sager,

hvor forældre på tidspunktet for praksisændrin-

gen i 2018 modtog tabt arbejdsfortjeneste.

Nyhed 10. marts: Kommuner skal i mange

tilfælde selv rette fejl over for forældre til børn

med handicap

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Tilsyn

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Hvor:Ombudsmandens

tilsynsbesøg

retter sig

imod steder,hvor der er et særligtbehovfor at

sikre,at myndighederne

behandlerborgerne

værdigt,hensynsfuldt i overensstemmelse

med deresrettigheder– fordi borgerneer fri-

hedsberøvede

eller på andenmådei en sårbar

situation.

Ombudsmanden

gennemfører

tilsynsbesøg en

rækkeo entligeog privateinstitutioner,

bl.a.

• institutionerunderkriminalforsorgen

• psykiatriskeafdelinger

• socialebosteder

• døgninstitutioner børnog unge.

for

Ombudsmanden

fører desudentilsynmed

• tvangsmæssige

udsendelser udenlandske

statsborgere

• tvangsudsendelser

arrangeretaf andre

EU-lande

efter anmodning EU’sgrænse-

fra

agentur,

Frontex.

Endeligfører ombudsmanden

tilsynmed den

fysisketilgængelighed mennesker

for

med

handicapi o entligebygninger,

f.eks.uddannel-

ses-eller sundhedsinstitutioner.

Hvorfor:Ombudsmandenstilsynsforpligtel-

se følgerdels af ombudsmandsloven, af

dels

reglernefor de særligeansvarsområder,

som

ombudsmanden fået tildelt:

har

• Ombudsmanden udpegettil ”nationalfore-

byggelsesmekanisme” den valgfri pro-

efter

tokol til FN’sKonvention

mod Tortur og Anden

Grusom,Umenneskelig Nedværdigende

eller

Behandling

eller Straf (OPCAT).

Opgaven

va-

retagesi samarbejde

med DIGNITY Dansk

–

Institut ModTortur og Institut for Menneske-

rettigheder,

sombidragermed lægefaglig

menneskeretlig

ekspertise.

• Ombudsmanden et særligtansvarfor at

har

beskytte børnsrettighederefter bl.a.FN’s

Børnekonvention.

• Ombudsmanden udpegettil at føre tilsyn

med tvangsmæssige

udsendelser.

• Folketinget anmodetombudsmanden

har

at følgeudviklingen ligebehandling menne-

sker med handicap.

Hvordan:Normalt foregårtilsynsbesøg

ved,at

et besøgshold

møderop der,hvortilsynetskal

foregå,taler med brugere,medarbejdere

ledelseog ser de fysiskerammer.I 2020 er til-

synsbesøgene grundetCOVID-19de este

dog

tilfældeforegåetsomdigitalemøder.

Tilsynetmed tvangsudsendelser

foregårbl.a.

ved,at en medarbejderfra ombudsmanden

del-

tager i heleeller en del af tvangsudsendelsen.

Ombudsmanden afgiveanbefalinger de

kan

til

besøgtestederog de ansvarlige

myndigheder.

Spørgsmål tilsynsbesøgene ogsåblive

fra

kan

drøftet med de ansvarlige

myndigheder

eller

behandleti egendrift-undersøgelser tema-

rapporter.

Hvem:Tilsynsbesøgene

gennemføres Til-

synsafdelingen,

bortset fra besøgpå børneom-

rådet,der varetages Børnekontoret. mange

tilfældedeltagereksternesamarbejdspartnere

eller konsulenter besøgene. ængigaf be-

søgstypen

samarbejdes med

der

• lægerfra DIGNITY DanskInstitut mod

–

Tortur

• menneskerettighedseksperter Institut for

fra

Menneskerettigheder

• kørestolsbrugere DanskHandicapFor-

fra

bund

• blindekonsulenter DanskBlindesamfund.

fra

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Folketingets Ombudsmands beretning 2020

Hvor har vi været i 2020?

Tilsyn voksenområdet

6 institutioner inden

for kriminalforsorgen

17 sociale bosteder

1 psykiatrisk afdeling

2 detentioner

2 fysiske besøg (heraf

1 personrettet tilsyn)

3 delvist virtuelle besøg

og 1 virtuelt besøg

12 fysiske besøg

1 fysisk besøg

2 fysiske besøg

5 virtuelle besøg

Læs om alle besøg på

ombudsmanden.dk/voksentilsyn

ombudsmanden.dk/boernetilsyn

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Tilsyn

Tilsyn børneområdet

2 private

opholdssteder

6 åbne døgninstitutioner

2 plejefamilier

(specialiserede)

1 fysisk besøg

5 fysiske besøg

1 fysisk besøg

1 virtuelt besøg

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Folketingets Ombudsmands beretning 2020

Temaer

Tema i 2020 – voksenområdet

Dømte personer med udviklingshandicap

Hvis mennesker med udviklingshandicap begår

kriminalitet, bliver de i mange tilfælde ikke

idømt en fængselsstraf. De kan i stedet blive

idømt en såkaldt foranstaltningsdom.

Foranstaltningsdommene har til formål at

forebygge yderligere lovovertrædelser og kan

indebære, at den dømte anbringes på et botil-

bud eller eventuelt på en sikret afdeling. Foran-

staltningsdomme kan være tidsubegrænsede,

og den dømte kan være undergivet dommen i

mange år, før den bliver ophævet. Det afhænger

bl.a. af, om den dømte er i risiko for at begå ny

kriminalitet.

Ombudsmanden undersøgte i 2020 forholdene

for dømte personer med udviklingshandicap,

som er anbragt på et botilbud efter en foran-

staltningsdom.

Ombudsmanden besøgte 17 botilbud godkendt

til at modtage dømte beboere, herunder den

sikrede afdeling på Kofoedsminde. Ud af de 17

botilbud var der syv kommunale botilbud, seks

regionale botilbud og fire private botilbud.

Fem af de 17 besøg blev afviklet virtuelt på

grund af COVID-19.

Fokusområder

Under temabesøgene i 2020 fokuserede om-

budsmanden særligt på følgende spørgsmål:

• Bliver der gjort en indsats for, at beboeren

ikke længere er i risiko for at begå kriminalitet,

og bliver der gjort tilstrækkeligt for at doku-

mentere indsatsen?

• Følger kommunen eller botilbuddet reglerne,

når de træffer afgørelse om udgang?

• Følger botilbuddet de særlige regler om

magtanvendelse og indgreb over for dømte

beboere?

• Har beboerne adgang til relevant behandling

for psykiske og somatiske sygdomme, og er

der fokus på forebyggelse af selvmord og

selvskade?

Opfølgning

I forbindelse med besøgene blev der givet en

række anbefalinger om emner inden for årets

tema – f.eks. anbefalede ombudsmanden botil-

buddene at

• afklare, hvilke mål og indsatser der er nødven-

dige for at sikre, at beboerne ikke længere er i

risiko for at begå kriminalitet

• sikre dokumentation af udgangsforløb

• afklare, hvem der er bistandsværger for

beboerne

• sikre kendskab til de særlige regler i service-

loven om indgreb over for dømte beboere.

Læs om temaer på

ombudsmanden.dk/tilsyn

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Tilsyn

Besøgene har givet ombudsmanden anledning

til at rejse flere sager af egen drift over for de

centrale myndigheder, bl.a. om fortolkning af

reglerne om udgang til foranstaltningsdømte og

om kommunernes kriminalpræventive tilsyn.

I løbet af 2021 offentliggøres en temarapport,

som sammenfatter resultatet af temabesø-

gene i hovedkonklusioner for de forhold, som

tilsynsholdene havde særligt fokus på under be-

søgene. Derudover vil temarapporten indehol-

de ombudsmandens generelle anbefalinger på

baggrund af tilsynsbesøgene.

Fokusområder

Under temabesøgene i 2020 fokuserede til-

synsholdene særligt på

• fysisk magtanvendelse

• forebyggelse af vold og seksuelle overgreb og

fremgangsmåden ved mistanke om overgreb

• undervisning.

Eksempler på anbefalinger

I forbindelse med besøgene blev der givet en

række anbefalinger om emner inden for årets

tema – f.eks. anbefalede ombudsmanden insti-

tutioner at

• fortsætte arbejdet med at forebygge og ned-

bringe antallet af magtanvendelser

• overholde frister for at registrere og indberet-

te magtanvendelse

• overveje at udarbejde skriftlige retningslinjer

om forebyggelse af vold og seksuelle over-

greb og fremgangsmåden ved mistanke om

overgreb

• overholde reglerne om undervisning i fuld

fagrække og timetal

• overholde reglerne om fritagelse for undervis-

ning i fag og aflæggelse af obligatoriske test

og folkeskolens prøver.

I løbet af 2021 offentliggøres en temarapport,

som sammenfatter resultatet af temabesø-

gene i hovedkonklusioner for de forhold, som

tilsynsholdene havde særligt fokus på under be-

søgene. Derudover vil temarapporten indehol-

de ombudsmandens generelle anbefalinger på

baggrund af tilsynsbesøgene.

Tema i 2020 – børneområdet

Institutioner for børn og unge med handicap

Ombudsmandens temabesøg var målrettet

institutioner for børn og unge med handicap i

bred forstand, herunder institutioner, hvor der

var børn og unge med flere forskellige typer

fysiske og psykiske handicap.

Som led i temaet besøgte ombudsmandens til-

synshold to private opholdssteder og seks åbne

døgninstitutioner (tre regionale og tre kommu-

nale institutioner). Ombudsmanden besøgte fire

interne skoler i forbindelse med temabesøg.

To af de otte besøg blev afviklet som virtuelle

besøg på grund af COVID-19.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Folketingets Ombudsmands beretning 2020

Fokus på færre restriktioner

COVID-19 i kriminalforsorgen:

Ombudsman-

dens Tilsynsafdeling har i 2020 løbende under-

søgt, hvordan de indsatte i kriminalforsorgens

institutioner har været påvirket af COVID-19-

restriktioner.

Efter at have undersøgt forholdene i foråret ud-

talte ombudsmanden, at det var positivt, at kun

én indsat havde været smittet med COVID-19.

Ombudsmanden opfordrede samtidig kriminal-

forsorgen til at evaluere og overveje, om ”en

eventuel fremtidig epidemi kan håndteres effek-

tivt og samtidig under mindre restriktive forhold”.

I efteråret havde kriminalforsorgen fokus på at

begrænse restriktionerne for de indsatte. F.eks.

kunne de indsatte som udgangspunkt få besøg

af nære pårørende. Forholdene for de indsatte

blev dog løbende overvejet og ændret i lyset af

de gradvist skærpede regionale og landsdæk-

kende COVID-19-restriktioner. Ved udgangen af

året havde 27 indsatte, ifølge kriminalforsorgen,

haft COVID-19.

Nyhed 3. juli: Ombudsmanden: Kan en fremtidig

epidemi håndteres mindre restriktivt i kriminal-

forsorgens institutioner?

Kan man forbyde en psykiatrisk patient at

læse Illustreret Videnskab?

Hjemmelsproblem:

Svaret på det ovenstående

spørgsmål er tvivlsomt med den nuværende lov-

givning. Der er nemlig ikke hjemmel i psykiatri-

loven til at censurere f.eks. Illustreret Videnskab,

historiske tidsskrifter eller religiøs litteratur,

sådan som Sikringen under et af ombudsman-

dens tilsynsbesøg viste sig at gøre.

Ombudsmanden er også stødt på andre typer af

indgreb i psykiatrien, som mangler lovhjemmel.

Indgrebene står i flere tilfælde nævnt i en husor-

den og kan være velbegrundede på afdelingen,

f.eks. af helbredsmæssige årsager, men de er

samtidig så indgribende, at de kræver en lov-

hjemmel.

Ombudsmanden rejste derfor en generel

undersøgelse af hjemmelsproblemet over for

det daværende Sundheds- og Ældreministe-

rium. Det drejede sig bl.a. om anvendelse af

alkometer og urinprøve og om begrænsninger

i, hvem patienterne må få besøg af, og i brug af

mobiltelefoner og pc.

I slutningen af 2020 skrev ministeriet, at det vil

arbejde for at skabe lovhjemmel. Kort efter bad

ombudsmanden ministeriet om at redegøre for,

hvordan det vil håndtere den manglende lov-

hjemmel, indtil hjemlen eventuelt kommer på

plads.

Nyhed 18. december: Indgreb over for psykiatri-

ske patienter mangler hjemmel

Artikel: Tilsyn: Anstaltsforhold kan være en

tvivlsom hjemmel, side 70

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Tilsyn

Ulovlig brug af fængselscelle

Celle 709:

Under et tilsynsbesøg i Ringe Fæng-

sel fortalte flere indsatte samstemmende, at en

bestemt celle var blevet brugt til at lukke ind-

satte inde i en længere periode, hvor der havde

været ballade på et værksted. Ifølge de indsatte

havde der været mange i cellen samtidig. Cellen,

der havde nummer 709, var umøbleret.

Oplysningerne blev bekræftet af fængselsbe-

tjente under tilsynsbesøget.

En efterfølgende undersøgelse foretaget af

fængslet viste bl.a., at celle 709 i oktober 2018

var blevet brugt til kortvarigt at udelukke otte

indsatte fra fællesskabet på én gang af ordens-

og sikkerhedsmæssige grunde.

Direktoratet for Kriminalforsorgen var enig med

ombudsmanden i, at brugen af cellen ikke var

lovlig. Direktoratet skrev, at cellen fremover kun

ville blive brugt som ”ventecelle” ved aflæggelse

af urinprøver – og som det klare udgangspunkt

kun til én indsat ad gangen.

Nyhed 27. august: Ringe Fængsel stopper ulovlig

brug af celle

Ombudsmanden finder mønstre

i selvmordsforsøg

Selvmordsforebyggelse:

To gange i 2020 har

ombudsmanden peget på bestemte mønstre i

sager om selvmord og selvmordsforsøg i landets

fængsler og arrester.

I Vestre Fængsels hospitalsafdeling havde tre

indsatte over en periode på lidt over et år begået

selvmord ved at hænge sig fra frithængende rør

i cellerne.

Et andet mønster var, at indsatte i landets fængs-

ler og arrester i flere tilfælde havde forsøgt at

begå selvmord med barberblade.

Om begge situationer oplyste kriminalforsorgen,

at problemerne ville blive håndteret. De frithæn-

gende radiatorrør i Vestre Fængsels hospitalsaf-

deling blev inddæmmet, mens nye retningslinjer

om indsattes adgang til barberskrabere skulle

bidrage til at forebygge selvmord med barber-

blade.

Folketingets Ombudsmand bliver efter fast aftale

orienteret om alle dødsfald, selvmord, ”kvalifice-

rede” selvmordsforsøg og andre ”kvalificerede”

selvbeskadigende handlinger blandt indsatte i

kriminalforsorgens varetægt. Herefter undersø-

ger ombudsmanden bl.a., om den forebyggen-

de indsats har været god nok, om der er handlet

hurtigt og passende på hændelsen, og om den

indsatte efterfølgende har været under tilstræk-

keligt opsyn og modtaget tilstrækkelig behand-

ling.

Nyhed 4. juni: Indsats skal forebygge selvmord i

celler på Vestre Fængsel

Nyhed 17. december: Nye regler skal bidrage til

at forebygge selvmordsforsøg blandt indsatte

De frithængende radiatorrør i

Vestre Fængsels hospitalsafdeling

blev inddæmmet, mens nye ret-

ningslinjer om indsattes adgang

til barberskrabere skulle bidrage

til at forebygge selvmord med

barberblade.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Folketingets Ombudsmands beretning 2020

Isoleret i mere end halvandet år

Tilsyn med én person:

Normalt besøger om-

budsmandens tilsynshold en hel institution og

taler med adskillige indsatte eller beboere. Det

hænder dog, som i januar 2020, at et tilsyn er

rettet mod alene én person. Ombudsmandens

tilsynshold var på et varslet tilsyn hos en fæng-

selsindsat, der havde været udelukket fra fælles-

skabet i mere end tre måneder.

Under besøget kom det frem, at manden uden

ophør havde været isoleret på forskellige rets-

grundlag i mere end halvandet år. Ombudsman-

den sendte senere spørgsmål til Direktoratet for

Kriminalforsorgen om, hvad direktoratet havde

gjort og ville gøre for at stoppe isolationen af den

indsatte. Sagen er stadig under behandling.

I 2018 og 2019 har ombudsmanden haft særligt

fokus på indsatte, som i perioder afsoner i isolati-

on. I 2018 var det indsatte, som var udelukket fra

fællesskab med andre indsatte, mens det i 2019

var indsatte i strafcelle, der var fokus på. I forlæn-

gelse af ombudsmandens undersøgelse af disse

temaer har kriminalforsorgen tilkendegivet, at

den bl.a. vil sikre præcis og dækkende dokumen-

tation i sager om strafcelle ved at undervise det

personale, som træffer afgørelse om strafcelle.

Slut med skjulte mobilscanninger

Hjemmelsproblem:

Unge, der sad i varetægts-

surrogat på en sikret døgninstitution i Nord-

sjælland, havde ikke lov til at have mobiltele-

foner. Derfor stod personalet – ved begrundet

mistanke – uden for den unges værelse med

en scanner, som kan afsløre mobiltelefoner

gennem væggen. Den unge blev ikke orienteret,

inden scanneren blev brugt. Det kom frem ved

et af Børnekontorets tilsynsbesøg.

Men selv om der kan være gode grunde til at lave

disse scanninger efter mobiltelefoner, er det

ikke lovligt at gøre, uden at den unge bliver gjort

opmærksom på det og hørt.

Det udtalte det daværende Social- og Indenrigs-

ministerium efter en høring fra ombudsmanden.

Institutionen har nu ændret praksis, så den unge

bliver informeret, før værelset bliver undersøgt –

også når undersøgelsen sker uden for værelset

ved brug af en scanner.

Det er i øvrigt ikke det eneste tilfælde, hvor

Børnekontorets tilsynshold er stødt på indgreb,

der mangler lovhjemmel. Eksempelvis blev be-

søgende på en sikret døgninstitution undersøgt,

bl.a. ved brug af en scanner, inden de kunne

komme på besøg.

Artikel: Tilsyn: Anstaltsforhold kan være en

tvivlsom hjemmel, side 70

Læs flere nyheder på børneområdet

boernekontoret.ombudsmanden.dk

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Folketingets Ombudsmands beretning 2020

Tilsyn med handicaptilgængelighed

Årets tilsyn

Som følge af COVID-19-epidemien blev der ikke

gennemført tilsynsbesøg vedrørende handicap-

tilgængelighed i 2020.

Tema

Ombudsmanden besluttede i 2019, at temaet

for kommende tilsynsbesøg skulle være tilgæn-

gelighed i sundhedshuse. I december 2019 var

ombudsmanden derfor på tilgængelighedstilsyn

i Sundhedscenter Odsherred. Efter tilsynsbesø-

get tilkendegav sundhedscentret, at en række

indretninger ville blive ændret. Sundhedscen-

tret ville bl.a. tilpasse placeringen og størrelsen

af centrets handicapparkeringspladser og sør-

ge for mindre ændringer på husets handicap-

toiletter, herunder installere handicapvenlige

låse på dørene og opsætte spejle, som kunne

bruges af kørestolsbrugere.

Andre sager

På et nyt stadion i Helsingør kunne køre-

stolsbrugere ikke se banen uforstyrret, fordi

rækværket på den overdækkede tribune var

for højt. På baggrund af omtale i pressen rejste

ombudsmanden sagen over for Helsingør

Kommune, som lovede at finde en løsning på

problemet. Ombudsmanden lukkede derfor

sagen, men bad kommunen om en orientering

om den kommende løsning. Kommunen har

efterfølgende oplyst, at problemet forventes at

være løst inden sæsonstart i 2021.

Læs mere på

ombudsmanden.dk/handicap

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Tilsyn

Tilsyn med tvangsudsendelser

Årets tilsyn

Som følge af COVID-19-epidemien deltog om-

budsmanden ikke i nationale tvangsmæssige

udsendelser i 2020. Ombudsmandens tilsyn

med disse udsendelser sker således alene ved

en skriftlig gennemgang i 2021 af nogle af de

afsluttede udsendelsessager fra 2020.

Ombudsmanden tilmeldte heller ikke obser-

vatører til Frontex-operationer i 2020.

Årlig gennemgang

Ombudsmanden gennemgik i 2020 52 af poli-

tiets afsluttede udsendelsessager fra 2018 og

44 afsluttede sager fra 2019. Tre af sagerne fra

2018 og seks af sagerne fra 2019 gav anledning

til, at ombudsmanden stillede spørgsmål til

Rigspolitiet. De øvrige 87 sager gav ikke anled-

ning til bemærkninger.

Udvalgte sager

FOB 2020-32: En udlænding blev ved politiets

afhentning iført transportbælte kl. 14.25. Begge

hænder var fikseret i transportbæltet i tidsrum-

met fra kl. 14.32 til kl. 17.50, selv om udsendelsen

blev afbrudt kl. 17.04. Ombudsmanden fandt det

meget beklageligt, at politiets udsendelsesrap-

port ikke indeholdt oplysninger om, hvorfor det

var nødvendigt at fiksere begge udlændingens

arme i transportbæltet, og hvorfor det var nød-

vendigt at opretholde denne grad af fiksering i

hele tidsrummet. Politiet fik lejlighed til at forkla-

re ombudsmanden, hvorfor det efter politiets

opfattelse var nødvendigt at fiksere udlændin-

gen. Ombudsmanden havde ikke grundlag for at

tilsidesætte politiets vurdering af, at fikseringen

var nødvendig, indtil udsendelsen blev afbrudt.

Politiet kunne derimod ikke forklare, hvorfor det

havde været nødvendigt at fortsætte fikserin-

gen, efter udsendelsen blev afbrudt.

Generelle undersøgelser

Ombudsmanden valgte at indlede to generelle

undersøgelser i forbindelse med gennemgan-

gen af afsluttede sager fra 2018 og 2019.

Den ene omhandler politiets praksis for at sikre

sig, at en udlænding fortsat kan udsendes, når

udsendelsen skal afvikles. Normalt spørger

politiet ved en såkaldt mailrunde relevante

udlændingemyndigheder, om der er opstået

hindringer for udsendelsen. Ombudsmanden

fokuserede på bl.a., hvordan politiet håndterer

situationer, hvor der ikke er kommet svar på

mailrunden. Ombudsmandens spørgsmål førte

til, at Hjemrejsestyrelsen, der nu er ansvarlig

for mailrunden, udbyggede sin vejledning. Det

fremgår nu, at styrelsen i sådanne situationer

skal sikre, at der er kommet svar. Ombudsman-

den vil ved sit fremtidige udsendelsestilsyn

have fokus på, at Hjemrejsestyrelsen overhol-

der sin vejledning om mailrunden.

Den anden generelle undersøgelse drejer sig

om politiets praksis for at indhente en såkaldt

”fit to fly”- eller ”fit to flight”-erklæring om, hvor-

vidt en udlænding er i stand til at rejse med fly.

Ansvaret for indhentelsen af fit to fly-erklæ-

ringer overgik under ombudsmandens under-

søgelse fra politiet til Hjemrejsestyrelsen, og

oplysningerne om politiets praksis vil indgå i

ombudsmandens fortsatte tilsyn med myndig-

hedernes tvangsmæssige udsendelser.

Læs mere på

ombudsmanden.dk/

udsendelser

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Artikler

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Åbenhedi en

epidemitid

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Kirsten Talevski

Områdechef

Mai Gori

Fuldmægtig

Åbenhed i forvaltningen kendetegner et demokratisk samfund.

COVID-19-epidemien har ikke ændret på vigtigheden af dette

grundprincip.

COVID-19-epidemien har i 2020 præget over-

skrifterne og haft stor betydning for alles hver-

dag.

Nogle forhold er dog uforandrede – epidemi

eller ej. Det gælder for eksempel retten til

aktindsigt efter offentlighedsloven. Selv om

Danmark befinder sig i en national krise, gælder

det grundlæggende princip om åbenhed i for-

valtningen.

Ombudsmanden har igennem 2020 – som van-

ligt – behandlet klager over aktindsigt. Fokus

for ombudsmanden er på, om myndighederne

overholder reglerne, og at myndighedernes

svartider ikke bliver for lange. Det gælder også

i sager, hvor journalister eller andre vil have op-

lysninger, der vedrører COVID-19-epidemien.

Ikke mindst i en så ekstraordinær situation

med nedlukning og restriktioner er det vigtigt,

at myndighederne husker offentlighedslovens

grundlæggende formål, når de overvejer at til-

bageholde oplysninger, der vedrører epidemien.

Det illustrerer flere sager fra året.

Nedlukningen af Danmark

Inden Danmark i marts 2020 i vidt omfang

blev lukket ned på grund af COVID-19, stillede

Sundhedsstyrelsen en række spørgsmål til

regionerne om deres beredskab til håndtering

af epidemien.

Svarene indeholdt oplysninger om bl.a. kapa-

citeten på intensivafdelingerne og antallet af

respiratorer. På dagen for nedlukningen bad en

journalist fra fagbladet Ingeniøren om aktind-

sigt i regionernes indberetninger til Sundheds-

styrelsen.

Journalisten fik i første omgang afslag fra alle

regioner. Da ombudsmanden fik en klage fra

journalisten, besluttede han at koncentrere sig

om Region Sjællands afslag på aktindsigt og

Ankestyrelsens afvisning af at rejse en tilsyns-

sag over for Region Sjælland.

Region Sjælland havde givet afslag på aktind-

sigt med den begrundelse, at der var tale om en

ekstraordinær situation. ”Væsentlige hensyn og

tungtvejende beskyttelsesinteresser” gjorde,

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Folketingets Ombudsmands beretning 2020

Formål med offentlighedsloven

Offentlighedsloven bygger på et grundlæggende princip om åbenhed og demokratisk kontrol med den

offentlige forvaltning. Offentlighedsprincippet er således et helt centralt kendetegn for et demokratisk

samfund.

Det grundlæggende princip om offentlighed har til formål at understøtte bl.a. kontrollen med forvaltnings-

myndighedernes udførelse af deres opgaver samt mediernes formidling af informationer til offentligheden

og tilliden til forvaltningen.

Hovedreglerne om offentlighed er klare:

• Enhver har ret til aktindsigt.

• Afgørelsen skal træffes snarest.

• Der kan kun gøres undtagelser, hvis der er juridisk grundlag for det i offentlighedsloven.

at regionen skulle kunne kommunikere uden

offentlighed med Sundhedsstyrelsen. Regionen

uddybede senere sit synspunkt med, at aktind-

sigt ville kunne have væsentlige skadevirkninger

i forhold til at modvirke ”uro og panik” i befolk-

ningen. Afslaget på aktindsigt blev givet med

henvisning til offentlighedslovens § 33, nr. 5 (den

såkaldte generalklausul).

Ombudsmanden understregede, at general-

klausulen kun er tiltænkt helt særlige situatio-

ner, og at befolkningen som det klare udgangs-

punkt skal have indsigt i forvaltningen, også selv

om det kan skabe utryghed og bekymring. Det

gælder ikke mindst, når det angår spørgsmål

af væsentlig samfundsmæssig interesse. Han

mindede i den forbindelse om, at offentligheds-

princippet udgør en udbygning af folkestyret,

og at en almindelig adgang til dokumenter i den

offentlige forvaltning i dag må anses for at være

et centralt kendetegn for et åbent, demokratisk

samfund. Det er således et grundlæggende for-

mål med offentlighedsloven at understøtte be-

folkningens informationsgrundlag og offentlig-

hedens kontrol med den offentlige forvaltning,

herunder mediernes formidling af information til

offentligheden.

Ombudsmanden påpegede, at

hvis

myndighe-

derne skal bruge generalklausulen til at tilbage-

holde oplysninger om kapacitetsmangler, må

skadevirkningerne af offentliggørelsen både

være konkretiseret og sandsynliggjort. Han

pointerede også, at myndighederne kan overve-

je at supplere eller forklare de oplysninger, som

er omfattet af aktindsigten, hvis der er risiko for,

at de kan blive misforstået.

Mens ombudsmanden undersøgte sagen,

valgte regionen i august at give journalisten akt-

indsigt i oplysningerne. I lyset af den tid, der var

gået, mente Region Sjælland, at oplysningerne

ikke længere kunne hemmeligholdes. Ombuds-

manden konkluderede, at Region Sjælland

ikke havde grundlag for at undtage de ønskede

oplysninger fra aktindsigt efter bestemmelsen i

offentlighedslovens § 33, nr. 5.

Sagen er offentliggjort på ombudsmanden.dk

som FOB 2020-35.

Sundheds- og ældreministerens

SMS-korrespondance med WHO

En anden sag om en myndigheds begræns-

ning af aktindsigt i oplysninger, der vedrørte

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Åbenhed i en epidemitid

COVID-19-epidemien, handlede om sundheds-

og ældreministerens (nu sundhedsministerens)

SMS-korrespondance med WHO’s generaldirek-

tør (FOB 2020-29).

Sundheds- og ældreministeren havde en di-

rekte og personlig kontakt med WHO’s gene-

raldirektør, og ministeren fik således i korte og

uformelle SMS’er oplysninger om WHO’s anbe-

falinger om teststrategi. En journalist ønskede i

marts 2020 aktindsigt i SMS’erne.

Det daværende Sundheds- og Ældremini-

sterium gav aktindsigt i det faglige indhold af

SMS’erne, men ikke i det øvrige indhold.

Afslaget blev givet med henvisning til offent-

lighedslovens § 32, stk. 1. Myndighederne kan

efter den bestemmelse begrænse retten til

aktindsigt af hensyn til rigets udenrigspolitiske

interesser, herunder folkeretlige forpligtelser og

beskyttelse af forholdet til internationale orga-

nisationer, hvis der er kutyme for fortrolighed.

Sundheds- og Ældreministeriet var dog ikke

kommet med oplysninger, der indikerede, at der

var en folkeretlig forpligtelse til eller kutyme for

fortrolighed. Afslaget var derimod begrundet

i hensynet til den relation, som sundheds- og

ældreministeren havde etableret til WHO’s

generaldirektør. Ministeriet lagde vægt på

muligheden for at bevare en direkte og person-

lig relation og en fortrolig tone. Denne relation

kunne efter Sundheds- og Ældreministeriets

opfattelse lide skade, hvis SMS’erne i deres

helhed blev offentliggjort.

WHO havde imidlertid ikke tilkendegivet, at

oplysningerne i SMS’erne ikke måtte offentlig-

gøres. Tværtimod havde WHO tilkendegivet, at

organisationen ikke ønskede at tage stilling til

medlemslandenes informationsudveksling med

medierne.

Ombudsmanden fandt på den baggrund, at

hensynet til relationen mellem sundheds- og

ældreministeren og WHO’s generaldirektør

ikke kunne begrunde, at oplysningerne kunne

undtages fra aktindsigt. Sundheds- og Ældre-

ministeriet udleverede efterfølgende SMS’erne

i deres helhed.

”Bekymrende” sagsbehandlingstider

hos sundhedsmyndighederne

I foråret 2020 blev det hurtigt klart for ombuds-

manden, at den ekstraordinære situation kunne

få betydning for sundhedsmyndighedernes

sagsbehandlingstider i sager om aktindsigt.

For at få et indtryk af, om det var tilfældet, bad

ombudsmanden i maj 2020 Sundheds- og

Ældreministeriet om en overordnet status for

behandlingen af aktindsigtssager i ministeriet,

Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og

Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det fremgik af svaret fra sundhedsmyndigheder-

ne, at COVID-19-krisen havde affødt betydelig

flere anmodninger om aktindsigt end normalt,

og Sundheds- og Ældreministeriet forklarede,

at det ofte ikke var muligt at overholde fristerne

i offentlighedsloven i den særlige situation med

håndtering af COVID-19.

Sundhedsmyndighederne havde iværksat for-

skellige initiativer for at få sagsbehandlingstiden

bragt ned. Men ombudsmanden besluttede at

følge med i, om initiativerne virkede i tilstrække-

ligt omfang.

I efteråret 2020 fik ombudsmanden melding

om, at Sundhedsstyrelsen nu holdt sig inden

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Folketingets Ombudsmands beretning 2020

for offentlighedslovens frister. Men ministeriet

selv, Statens Serum Institut og Styrelsen for

Patientsikkerhed havde fortsat udfordringer

med at overholde fristerne. Ombudsmanden

bad derfor om en uddybende redegørelse.

Tilbagemeldingen viste, at der i en række sager

var væsentlig længere sagsbehandlingstider

end dem, der er forudsat i offentlighedsloven.

F.eks. var sagsbehandlingstiden i en række uaf-

sluttede sager på ministeriets område mellem

80 og 120 arbejdsdage. I enkelte sager var

sagsbehandlingstiden over 140 arbejdsdage

(svarende til omkring syv måneder). Det fandt

ombudsmanden bekymrende.

Ombudsmanden udtalte i en nyhed af 16. decem-

ber 2020 (offentliggjort på ombudsmanden.dk)

bl.a., at ”hvis journalister skal vente for længe

på svar om aktindsigt, vanskeliggøres deres

muligheder for at bedrive kritisk journalistik og

orientere offentligheden om sager af væsentlig

samfundsmæssig interesse, f.eks. om indsatsen

mod COVID-19. Det er derfor vigtigt, at sund-

hedsmyndighederne får nedbragt sagsbehand-

lingstiderne”.

I lyset af sundhedsmyndighedernes udfordringer

besluttede ombudsmanden at følge med i sags-

behandlingstiderne også i 2021.

Offentlighed i en ekstraordinær tid

De omtalte sager illustrerer, at det ikke har væ-

ret enkelt for myndighederne at overholde of-

fentlighedslovens krav om offentlighed og hurtig

sagsbehandling, samtidig med at Danmark har

befundet sig i en ekstraordinær situation med

håndteringen af COVID-19.

Offentlighed i forvaltningen er imidlertid en

af hjørnestenene i det danske demokrati. Det

er derfor vigtigt at være opmærksom på, at

befolkningen har krav på oplysninger om CO-

VID-19, medmindre betingelserne for at undtage

oplysninger er opfyldt. Ligesom medierne har

krav på hurtige svar på aktindsigtsanmodninger

for at kunne holde befolkningen orienteret.

Ombudsmanden har forståelse for, at indsatsen

mod COVID-19 igennem 2020 har været yderst

ressourcekrævende for mange myndigheder,

ikke mindst sundhedsmyndighederne. Det er

ofte de samme medarbejdere, som f.eks. skal

håndtere de beredskabsmæssige opgaver, be-

tjene politikerne og samtidig være sagsbehand-

lere i sager om anmodninger om aktindsigt. Men

selv om der er massive udfordringer, må myn-

dighederne tilpasse de sædvanlige arbejdsgan-

ge, så offentlighedsprincippet sikres. Indsatsen

mod COVID-19 må med andre ord ikke stå i

vejen for, at sager om aktindsigt behandles i

overensstemmelse med offentlighedsloven.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

"Hvem ligger

inde med

kvitteringer

for de sidste

ti år?"

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Jacob Berner Moe

Kommunikationskonsulent

Ole bor på et lille værelse på Amager og har en vane med at

gemme kvitteringer i små plasticposer. En dag stødte han på

en gammel kvittering, der udløste cirka 100.000 kroner fra

kommunen. ”Jeg følte ikke, at jeg fortjente de penge, men det

er jo mine,” siger han.

Vi kalder ham ”Ole”, for han har ikke lyst til at få

sit navn frem. ”Mit navn er ligegyldigt,” siger han.

Han skal heller ikke have taget noget billede.

”Det kan være lige meget, hvem jeg er,” siger

han. I løbet af det seneste år har han adskillige

gange sagt nej til at stå frem i medierne. Faktisk

har Ole aldrig fortalt sin historie til omverdenen,

selv om den i sig selv er ret utrolig, og selv om

den har haft betydning for andre, der som Ole

er blevet overført fra kontanthjælp til den noget

lavere integrationsydelse (i dag: selvforsørgel-

ses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse).

Ole er 50 år, høj og tynd. Øjnene er skarpe og

blå under kraftige øjenbryn. Ole drikker ikke,

han tager ikke stoffer, og han stjæler ikke. Hans

eneste last er at ryge smøger.

Hovedparten af sit voksenliv har Ole boet alene

på et lille værelse på Amager. Han har stort set

ingen kontakt til andre mennesker. Han taler ikke

med sine væsentligt yngre naboer, der igennem

årene flytter ind og ud af naboværelserne. Han

har ingen venner. De få familiemedlemmer, han

har tilbage, taler han næsten ikke med.

Ole lever kort sagt helt alene, og sådan har det

været i årevis.

Hovedet fejler absolut ikke noget, men når Ole

skal se tilbage, glider de ensformige dage og

år sammen til en ”grå tåge”. Derfor husker han

heller ikke den sommerdag i 2016, hvor han får

et brev fra ”bistanden”, som starter det hele.

Månedsvis dokumentation

Resultatet står dog klart: Ole skulle på integra-

tionsydelse. 5.192 kroner om måneden efter

skat, fortæller han. Eller cirka 3.000 kroner

mindre end den kontanthjælp, han havde ind-

rettet sig efter at leve af.

Han var blevet ramt af en ændring i aktivloven,

der havde til formål at reducere den økonomi-

ske fordel ved at få asyl i Danmark – og give

nyankomne et større incitament til at arbejde.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Folketingets Ombudsmands beretning 2020

Lovændringen blev udvidet til også at dække

personer, der i en længere periode ikke havde

været i Danmark. Ole var nu tvunget til at do-

kumentere, at han havde opholdt sig i Danmark

i syv ud af de seneste otte år, hvis han skulle

beholde sin kontanthjælp. Dokumentationen

skulle leveres måned for måned. Senere blev

det sat op til ni ud af de seneste ti år.

”Jeg tænkte først, at det ikke havde noget med

mig at gøre. Integrationsydelse! Jeg er dansker!

Jeg har altid boet i Danmark. Jeg har overhove-

det ikke været i udlandet. Jeg ved ikke, hvornår

mit pas løb ud.”

Oles dybe stemme springer mellem væggene i

det lille rum hos Settlementet – en organisation

med base på Vesterbro, som i over 100 år har

hjulpet udsatte voksne, der er faldet gennem

velfærdssamfundets net. Settlementet endte

med at blive Oles redning. Ved bordet sidder

også Anne Marie Michael, der er jurist hos

Settlementet. Hun kender hans historie, men

som han sidder der og taler beredvilligt, rank og

med levende hænder, virker det ikke, som om

han har brug for nogen støtte.

”Skal jeg hente din sag, så vi har styr på datoerne,”

spørger Anne Marie Michael.

Ole løfter skuldrene. ”Ikke for min skyld.”

gøre, hvad bistanden siger, det er fuldstændig

umuligt i min verden. Bistanden er mit liv. Det

er dem, der giver mig de penge, jeg kan leve for.

Og hvis jeg ikke kan få de penge, så må jeg begå

ulovligheder for at skaffe til dagen og vejen.”

Han holder en lille pause, inden han mere forsig-

tigt tilføjer: ”Men det er ikke mig. Der er mange

gange, hvor jeg har sultet eller bare været rigtig

irriteret, men den slags tiltaler mig bare ikke.”

Efter at have fået meldingen om, at han skal

på integrationsydelse, er Ole også oppe på

kommunen, hvor han bliver spurgt, hvor han har

gået i skole, og om han nu også er dansker. ”Det

er bare enormt morsomt.”

Livet på integrationsydelse oplever Ole til gen-

gæld ikke som morsomt. Efter de faste udgifter

er betalt, har han 50 kroner om dagen at leve

for. Han køber primært havregryn, cornflakes,

risengrød, toastbrød og det billigste pålæg.

Alt fra den lokale Netto. Han må skære ned på

smøgerne. En busbillet til jobcentret tur/retur

udgør et dagsbudget. I slutningen af måneden

oplever han flere gange ikke at have penge til

mad.

Ole gør også, som han bliver opfordret til. Han

prøver at dokumentere, at han har været i

Danmark i ni ud af de seneste ti år, så han kan

komme tilbage på kontanthjælp. Han kan bruge

al officiel dokumentation, f.eks. bankkvitterin-

ger, posthuskvitteringer, papirer fra lægen. Men

Ole har ikke trukket noget digitalt spor efter sig.

Han har ikke Dankort, han har ikke været hos

lægen i over ti år, og han har ikke været i kontakt

med ordensmagten.

”Mit spørgsmål er,” udbryder han, ”hvem ligger

inde med kvitteringer for de sidste ti år af deres

liv? For hver enkelt måned.”

Ikke noget digitalt spor

Tilbage i 2016 prøver han også at klare sagen

selv. Han skriver en håndskrevet klage, putter

den i en kuvert og sender den.

”Jeg har altid været utrolig striks med, hvad bi-

standen siger til mig. Jeg er udmærket klar over,

at hvis jeg ikke gør det, så får jeg ingen penge,

og så kan jeg lige så godt lægge mig ned og dø.

Sådan har jeg også mange gange tænkt. Ikke at

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

"Hvem ligger inde med kvitteringer for de sidste ti år?"

Klage til ombudsmanden

Efter en særlig hård periode søger Ole på anbe-

faling fra jobcentret hjælp hos Settlementet.

Og nu intensiveres jagten på den fornødne do-

kumentation. Til Oles held gemmer han mange

af sine kvitteringer, lægger dem i bunker og

putter dem ned i små plasticposer. Der er intet

system og ingen god grund, sådan har han bare

altid gjort.

”Vi får faktisk dækket næsten alle årene. Jeg

husker, at vi til sidst mangler fire måneder sam-

menlagt, og hvis jeg kan finde dokumentation

for én måned mere, så er den hjemme.”

Men Ole kan desværre ikke finde dokumenta-

tion for den sidste måned. Og til sidst opgiver

han.

”Jeg tænker, at nu er det dét. Når systemet er så

klart på, hvad det vil have, og jeg ikke kan levere

det, så er der ligesom ikke noget at gøre.”

Mens Ole opgiver sin eftersøgning og lever videre

på sit værelse, arbejder Settlementet med at

sende klager til både Ankestyrelsen og senere

Folketingets Ombudsmand. I begyndelsen af

2019 udtaler ombudsmanden i en lignende sag,

at vidneerklæringer fra ens omgangskreds kan

være gyldig dokumentation. Det er dog ikke

til hjælp for Ole, der ikke har nogen venner,

der f.eks. kan bevidne, at han var i Danmark

en bestemt måned for flere år siden. Men en

oktoberdag i 2019 sker der pludselig noget, der

ændrer alt. Ole falder over en pose papirer, som

han ikke har fået øje på før.

”Jeg leder ikke efter noget, for jeg har brugt så

meget tid på at lede.” Han vifter med fingrene.

I posen ligger en syv år gammel kvittering fra

en Danske Bank-hæveautomat. Det er først, da

han kommer ind til Settlementet på Vesterbro,

at de konstaterer, at den er god nok. Kvitteringen

er fra en af de måneder, som Ole mangler. Den

viser sig at være en rigtig god lottokupon.

”Der kan lige så godt stå Ole”

Ole har officielt dokumenteret, at han har været

i Danmark det tilstrækkelige antal måneder.

Han har ret til kontanthjælp igen. Og samtidig

står det klart, at han i omkring tre år har fået

cirka 3.000 kroner for lidt ind på kontoen hver

måned.

Ved udgangen af 2019 bliver der derfor sat cirka

100.000 kroner ind på hans konto, fortæller Ole.

Det er, som om der sker et stemningsskift i det

lille rum hos Settlementet. Fra at have fortalt

levende og konkret bliver han nu mere stille og

tøvende. Han fortæller, at han har købt en ny

cykel. Lidt tøj på udsalg. Spist god mad indimel-

lem, hvilket vil sige, at han har spist hos ”den

indiske”. Han har købt et ur med plasticrem,

som han sidder og piller ved nu. Langt de fleste

penge har han stadig.

”Til at starte med syntes jeg, det var urimeligt.

Jeg følte ikke, at jeg fortjente de penge, men det

er jo mine… Det er bare, når man får dem på den

måde...”

Ole lever i dag, som han altid har gjort. Dagene

går med de samme ritualer for at få tiden til at

gå. Han sidder ved computeren og programme-

rer og laver grafik. Holder det gamle autodi-

dakte håndværk ved lige. Han læser om fysik,

astronomi og den slags. F.eks. kan han i to dage

fordybe sig i Einstein, fordi han lige falder over

noget på nettet.

”Der sker stadig ikke noget. Forskellen er bare,

at nu har jeg det ikke ad helvede til længere.”

Vi kommer ind på de oplagte spørgsmål flere

gange. Hvorfor er han havnet i denne situation?

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Folketingets Ombudsmands beretning 2020

Hvorfor mødes han ikke med nogen? Hvorfor

har han ikke et arbejde? På spørgsmålet ”har

du nogen drømme”, svarer han afklaret:

”Nej, og det er nok problemet. Eller et af dem.

Den korte forklaring er, at jeg ikke har noget at

gå efter, og derfor sker der ikke noget. Det er

meget let for mig at være alene. Og jeg har ikke

ambitioner eller drømme. Alle folk løber jo rundt

og er fyldt med alt muligt, de gerne vil. Det har

jeg bare ikke. Jeg har været i denne cirkel i så

mange år, det er nok blevet en vane.”

Når Ole stiller op til dette interview, er det nu

alligevel på grund af en ambition, siger han til

slut.

”Jeg håber, jeg kan være med til at hjælpe andre

i samme situation. Det er den eneste årsag.”

Hvilket navn vil du gerne have i denne artikel?

”Jeg er fuldstændig ligeglad. Bare det ikke

peger på mig. Hvis folk reelt synes noget om

denne sag, så hjælper det ikke, at der står mit

navn, jeg kunne lige så godt hedde Ole.”

På baggrund af bl.a. Oles sag rejste

ombudsmanden i slutningen af 2019 en

generel sag over for Ankestyrelsen. I august

2020 besluttede Ankestyrelsen at ændre sin

praksis på området og at genoptage en række

sager. Ankestyrelsen ville fremover lægge

større vægt på en samlet vurdering af, om der

er reel grund til at tro, at en borger har været

udrejst af landet. Ankestyrelsen ville ikke læn-

gere lægge samme afgørende vægt på, om en

borger måned for måned kan fremvise konkret

dokumentation for at have været i Danmark i

samtlige ti år.

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger,

udtalte i den forbindelse:

”Det er i mine øjne meget positivt, at Ankesty-

relsen ændrer sin praksis, så styrelsen anlæg-

ger en helhedsvurdering på baggrund af sagens

samlede oplysninger. Borgere, der har en livs-

førelse og livssituation med en skrøbelig social

tilknytning til samfundet, kan i sagens natur

have meget svært ved at dokumentere ti år

tilbage måned for måned, at de har været her i

landet.”

Oles sag blev afgjort efter den gamle praksis,

der krævede bevis for ophold hver eneste

måned. Med den praksisændring, som om-

budsmandens undersøgelse gav anledning til,

burde en person som Ole ikke komme i samme

svære situation, hvor det kan komme an på

tilfældigheder og held, om man kan finde gamle

dokumenter.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Sæt akt ind-

sigtssagenpå

rette spor

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Stephan Andreas Damgaard

Souschef

Mange problemer i aktindsigtssager kan forebygges med

lidt mere dialog og gensidig forståelse. Så hvordan kan

myndighederne sætte aktindsigtssagen på rette spor fra start

– og hvordan kan journalisterne mfl. hjælpe?

Når snakken falder på offentlighedsloven, er

fokus ofte på undtagelse af dokumenter eller

oplysninger fra aktindsigt. Men før man når så

langt, skal aktindsigtssagen indledes på den

rigtige måde – og erfaringen hos ombudsman-

den er, at de første skridt kan være afgørende.

Alle aktindsigtssager starter med et ønske –

ofte fra en journalist – om at se en myndigheds

dokumenter om en sag eller et emne. Anmod-

ningen er udgangspunktet for aktindsigtssagen.

En grundig indledende vurdering fra myndighe-

den kan afklare tvivl og misforståelser og kan

sætte sagen på rette spor fra start.

Det er banalt, men alligevel vigtigt at huske, at

en journalist sjældent ved, hvad myndigheden

har af dokumenter. Det ved kun myndigheden,

mens journalisten ofte er ”på fisketur”.

Springer myndigheden over de indledende

overvejelser om journalistens ønsker, kan myn-

digheden overse eller tage fejl af, hvad journali-

sten reelt eftersøger. Og i værste fald kan myn-

digheden komme til at køre ud ad en tangent,

som kræver tid og ressourcer, men som slet

ikke stemmer med journalistens interesse.

Måske er der hos myndighederne en fristelse

til ”bare at komme i gang” med at vurdere den

stak dokumenter, der er søgt frem fra journalsy-

stemet. For aktindsigtssagen skal som bekendt

behandles særlig hurtigt.

Men de kræfter, der bruges, når aktindsigts-

sagen indledes, er godt givet ud. En grundig

indledende vurdering af anmodningen – og

klarhed fra start over, hvad journalisten er og

ikke er interesseret i – gør sagen hurtigere og

nemmere at behandle.

Krav til aktindsigtsanmodningen

Det er myndighedens ansvar at behandle

aktindsigtssagen korrekt. Men ansøgeren

og anmodningen kan hjælpe myndigheden

godt på vej. Og for at hjælpe bedst muligt skal

anmodningen opfylde nogle krav. Det følger af

offentlighedsloven.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Folketingets Ombudsmands beretning 2020

Anmodningen skal bl.a. indeholde oplysninger,

der gør det muligt for myndigheden at identifi-

cere de ønskede sager eller dokumenter mv. –

det såkaldte

objektive identifikationskrav.

Anmodningen skal også angive temaet for de

sager eller dokumenter, der ønskes aktindsigt i.

Det kaldes

temakravet.

Det er altså ikke nok, at man i anmodningen

nævner en bestemt type dokumenter – f.eks.

interne notater eller udgående mails – uden

at sige noget om, hvad dokumenterne skal

omhandle.

Det er heller ikke nok bare at nævne en arbejds-

proces i myndigheden, hvor dokumenter kan

være indgået. Det var tilfældet i en sag fra 2020,

hvor en journalist havde bedt om aktindsigt i,

hvilke dokumenter det daværende Transport-

og Boligministerium havde forelagt regeringens

økonomiudvalg i løbet af ca. tre år. Men den

anmodning opfyldte ikke temakravet, mente

ombudsmanden (sagen FOB 2020-22, som er

offentliggjort på ombudsmanden.dk).

I den samme sag havde journalisten også bedt

om aktindsigt i henvendelser fra ministeriets

departementschef og pressechef til eksterne

modtagere om modtagerens – eller modta-

gerens medarbejders – ”medvirken i medie-

dækning”, f.eks. tv, radio eller artikler. Her var

temakravet opfyldt. Efter ombudsmandens

opfattelse angav anmodningerne nemlig mere

end bare mediedækning eller mediehåndtering

som en proces i ministeriet.

I en anden sag om temakravet bad en journalist

om aktindsigt i alle Udenrigsministeriets ”hø-

ringssvar afgivet til enten Forsvarsakademiet,

DIIS eller Center for Militære Studier” i ”årene

2017 til 2019”. Over for ombudsmanden oplyste

Udenrigsministeriet, at de høringssvar, der var

tale om, kunne vedrøre forskellige emner og

kunne indgå i processer af forskellig karakter.

Der var f.eks. ikke tale om ét årligt høringssvar

vedrørende ét bestemt emne.

Udenrigsministeriet mente ikke, at anmodnin-

gen opfyldte temakravet – og ud fra ministeriets

oplysninger kunne ombudsmanden ikke kritise-

re den vurdering (sag nr. 20/04214, som findes

på Offentlighedsportalen.dk).

Anmodningen som startskud for

aktindsigtssagen

Mens offentlighedsloven altså stiller nogle krav

til aktindsigtsanmodningens indhold, gælder

der ikke nogen formkrav til anmodningen.

En anmodning behøver altså ikke at være skrift-

lig, som mange måske tror. Den kan også være

mundtlig, herunder telefonisk – og i så fald bør

myndigheden huske at lave et notat om anmod-

ningen (se f.eks. sagen FOB 2020-17).

Der gælder heller ikke noget krav om, at ansø-

geren begrunder sin anmodning (se f.eks. FOB

2020-35).

Alt i alt er de krav, som offentlighedsloven

stiller til aktindsigtsanmodninger, forholdsvis

begrænsede.

Omvendt bør man ikke glemme, at jo flere op-

lysninger ansøgeren kan give myndigheden, de-

sto mere hjælp får myndigheden til at afgrænse

og behandle aktindsigtssagen.

For med aktindsigtsanmodningen i hånden går

startskuddet for myndigheden. Myndigheden

må nu gøre sig nogle overvejelser om, hvad

ansøgeren er og ikke er interesseret i. Og hvor-

dan er det lige, anmodningen skal forstås og

matches med de dokumenter, som findes hos

myndigheden?

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Sæt aktindsigtssagen på rette spor

Den åbne og loyale afgrænsning

I nogle tilfælde vil det stå ret klart for myndig-

heden, hvad f.eks. en journalist er interesseret

i – her vil det være nemt for myndigheden at

afgrænse anmodningen og finde de relevante

dokumenter frem.

Andre gange kan afgrænsningen af en anmod-

ning give anledning til tvivl. Journalisten ved jo

ikke altid, hvad han eller hun skal bede om – for

kun myndigheden har overblikket over, hvilke

dokumenter den har, og hvad der står i dem.

I sidste ende er det op til myndigheden at for-

tolke anmodningen og at nå frem til en afgræns-

ning, der reflekterer det, som journalisten efter-

søger. Det afgørende er, at afgrænsningen er

både saglig og loyal over for anmodningen og

journalisten.

Og kortene skal på bordet. Hvis myndigheden

på nogen måde er i tvivl om afgrænsningen, skal

det gøres klart over for journalisten – enten ved

at spørge journalisten, før aktindsigtssagen gøres

færdig, eller ved at skrive i afgørelsen, hvordan

myndigheden har grebet anmodningen an. Så

har journalisten mulighed for at sige til, hvis

myndighedens tilgang har været forkert.

To sager fra 2020 handlede om denne problem-

stilling (FOB 2020-9 og FOB 2020-10). I begge

sager mente ombudsmanden, at et ministerium

havde givet en journalist et forkert billede af sin

afgrænsning af aktindsigtsanmodningen. Jour-

nalisterne havde dermed fået indtryk af, at mini-

sterierne havde aktindsigtsvurderet mere ma-

teriale, end det egentlig var tilfældet. En sådan

”skjult afgrænsning” var ikke i orden, mente

ombudsmanden.

Myndighederne skal altså være loyale og åbne

om, hvad der er tænkt og gjort.

Men den gode start på aktindsigtssagen rækker

videre end det – for ofte vil det også være klogt,

at myndigheden og ansøgeren taler sammen

og i fællesskab får afstemt, hvor ansøgerens

interesse ligger.

Et samarbejde mellem myndighed og

journalist

Mange indledende tvivlsspørgsmål og misfor-

ståelser kan løses med en åben dialog mellem

myndigheden og journalisten. Er det mon reelt

den eller den vinkel, journalisten er interesseret

i – hvad med det og det tema? Er der emner,

som ikke har interesse? Er der en bestemt

tidsperiode, der er interessant? Måske nogle

bestemte myndigheder eller aktører?

Myndigheders dialog med journalister og myn-

digheders vejledningspligt er hyppige temaer,

når ombudsmanden behandler klager om akt-

indsigt. Det var også tilfældet i 2020, hvor flere

af ombudsmandens sager igen illustrerede, at

myndighedernes behandling af aktindsigtssa-

ger bør bygge på dialog, tillid og samarbejde.

Se f.eks. FOB 2020-22, FOB 2020-10 og FOB

2020-9, der er omtalt ovenfor.

Endnu et eksempel var en sag, hvor Den Natio-

nale Klageinstans mod Mobning afslog at give

en journalist aktindsigt i konkrete klagesager

om mobning mv. (FOB 2020-17). Da sagen nåede

ombudsmanden, var den gået i hårdknude – men

måske til dels på grund af misforståelser. I sin

henstilling til klageinstansen om at genoptage

sagen bemærkede ombudsmanden bl.a., at det

ikke stod klart, om journalisten og klageinstansen

havde samme opfattelse af, hvad aktindsigtsan-

modningen egentlig omfattede. Klageinstansen

oplyste efterfølgende, at klageinstansen og jour-

nalisten havde indledt en dialog om det, journa-

listen ønskede at belyse.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Folketingets Ombudsmands beretning 2020

Til tider kan en aktindsigtssag slet og ret løses

ved dialog og ved at ”tænke ud af boksen”. Et

eksempel fra 2020 var en klage til ombuds-

manden i en kompleks aktindsigtssag om bl.a.

skattemyndighedernes særlige tavshedspligt.

Til brug for en kommunal sag om overtagelse af

vejarealer mv. efterspurgte ansøgeren nær-

mere adresseoplysninger om bilister, som var

observeret på en vej. Det mente skattemyndig-

hederne ikke at kunne udlevere.

Ud fra ansøgerens beskrivelse af sit ønske om

aktindsigt – og ud fra myndighedernes forkla-

ring om baggrunden for afslaget – havde vi hos

ombudsmanden grund til at tro, at der måske

kunne findes en hurtig og nem løsning, som

både myndigheder og ansøger kunne være

tilfredse med. I en høring spurgte vi derfor til

alternative måder, hvorpå ønsket om aktindsigt

kunne imødekommes – f.eks. om der blot kunne

oplyses om antallet af bilister, som boede på en

bestemt vej, eller om det f.eks. var over eller un-

der halvdelen af bilisterne, som boede på andre

veje end ansøgeren.

Efter høringen indledte myndighederne og ansø-

geren en dialog, som løste sagen (sag nr. 20/03009,

som findes på Offentlighedsportalen.dk).

Sæt aktindsigtssagen på rette spor –

det betaler sig

Hos ombudsmanden er det erfaringen, at man-

ge problemer og konflikter i aktindsigtssager

kan undgås med lidt mere dialog og gensidig

forståelse mellem myndigheden og journalisten

– ikke mindst om, hvad journalisten faktisk er

interesseret i.

Sikkert er det i hvert fald, at gode indledende

overvejelser om anmodningen gør aktindsigts-

sagen nemmere og hurtigere at behandle. Det

har alle gavn af. Myndighederne sparer tid og

ressourcer. Ansøgeren kan hurtigere få svar

og – hvis ansøgeren er journalist – hurtigere og

bedre orientere os alle sammen om forvaltnin-

gens aktuelle sager. At sætte aktindsigtssagen

på rette spor fra start er kræfter givet godt ud.

Læs mere om aktindsigtsanmodninger og

myndigheders afgrænsning af aktindsigtssager

i overblik #23 i Myndighedsguiden på

ombudsmanden.dk

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Pointer,der kan få aktindsigtssagenpå rette spor fra start

Til myndigheder – og dig, der skal

behandleen aktindsigtssag

• Krav til anmodningen

A lar,om aktindsigtsanmodningen

opfylder

o entlighedslovens

krav,f.eks.temakravet.

Til dig, der vil søgeom aktindsigt

• Krav til anmodningen

• Mundtlig/skriftlig

Hvisanmodningen mundtlig,bør du laveet

notat om den.

Forstårdu anmodningen har du et godt billede

–

af,hvadansøgeren

ønsker?

Når du afgrænseraktindsigtssagen det vil sige

–

nder ud af,hvilketmaterialeder er omfattet

og ikke omfattet af anmodningen skal du

–

væresagligog loyaloverfor anmodningen

ansøgeren.

Hvisdu er i tvivl om ansøgerens

ønskermv.,så

lægkortenepå bordet overfor ansøgeren og

–

overvejaltid at tageen åbensnakmedansøgeren.

Du er ikke forpligtet til f.eks.at begrundedin

aktindsigtsanmodning, din anmodning

men

skal

gøredet muligt for myndigheden identi cere

de ønskedesagereller dokumentermv.Din an-

modningskalogsåangivetemaet for sageneller

dokumenterne, ønskeraktindsigti.

Det er myndighedens

ansvarat behandle

aktindsigtssagen

korrekt. Mendet, du kan og vil

oplyseom dit ønskeom aktindsigt,kan hjælpe

myndigheden at behandledin sagbedre og

til

hurtigere.

Mangemyndigheder rigtig megetmateriale.

har

Ogdin anmodning

omfatter måskeogsåmere

materiale,end du først tror. Væråbenfor en snak

med myndigheden, I sammenkan komme

så

nærmere,

hvaddu reelt har interessei.

• Forståelse

• Du kan hjælpe myndigheden

• Afgrænsning

• Dialog

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Tilsyn:

Anstalts-

forhold kan

væreen

tvivlsom

hjemmel

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Kaj Larsen

Kommitteret

Ombudsmanden har i sit tilsynsarbejde set flere eksempler på

hjemmelsproblemer i husordener og ved indgreb – og vil også

fremadrettet have fokus på problemstillingen.

Kropsvisitation, visitation af ejendele, urinprø-

vekontrol, tvungen tøjvask, postkontrol, natlig

aflåsning og kontrol af litteratur.

Det er nogle af de indgreb, som ombudsman-

den er stødt på under tilsynsbesøg i de seneste

år, hvor der har vist sig at mangle hjemmel,

eller hvor hjemlen var tvivlsom. Fælles for disse

indgreb er, at de skyldes institutionernes ønske

om at beskytte en beboer eller opretholde ro

og orden på institutionen. Der er altså umiddel-

bart gode grunde til indgrebene. Men mange

af indgrebene er så vidtgående, at de kræver

udtrykkelig lovhjemmel.

I 2020 har ombudsmanden offentliggjort seks

sager om manglende eller tvivlsomt grundlag

for indgreb. I en af sagerne drejede det sig

om 17 forskellige psykiatriske afdelinger, hvor

ombudsmanden i afdelingernes husordener

konstaterede manglende eller tvivlsom hjem-

mel (sagen FOB 2020-43, som er offentliggjort

på ombudsmanden.dk).

Ombudsmandens Tilsynsafdeling og Ombuds-

mandens Børnekontor har derfor løbende fokus

på, hvorvidt indgreb over for beboere, patienter

eller indsatte på institutioner – eller besøgende

– har tilstrækkelig hjemmel.

Skrevne regler og anstaltsforhold

Ombudsmandens Tilsynsafdeling besøger

institutioner inden for navnlig kriminalforsorgen

(fængsler og arresthuse mv.), psykiatriske afde-

linger, botilbud og asylcentre. Børnekontorets

tilsyn omfatter børn og unge på især sociale

institutioner, private opholdssteder og børne-

psykiatriske afdelinger.

Hvis det viser sig, at en bestemmelse i en husor-

den eller et indgreb over for en beboer ikke har

hjemmel i skrevne regler (love eller bekendtgø-

relser), er spørgsmålet ofte, om der kan være

hjemmel i den uskrevne grundsætning om an-

staltsforhold. En institutions ledelse kan i et vist

omfang fastsætte ordensregler eller foretage

indgreb over for beboerne for at sikre, at institu-

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Folketingets Ombudsmands beretning 2020

tionen kan fungere. Den slags ordensregler eller

indgreb siges at have hjemmel i anstaltsforhold

(eller anstaltsbetragtninger).

Der er imidlertid grænser for, hvornår anstalts-

forhold kan anerkendes som hjemmel:

1. Det er almindeligt antaget, at jo mere inten-

sivt der gribes ind i personers grundlæggende

rettigheder, jo større krav stilles der til hjemlen.

Derfor er der næppe hjemmel til indgreb i den

personlige frihed eller integritet i grundsætnin-

gen om anstaltsforhold. Indgreb i den personli-

ge frihed eller integritet kunne omfatte inde-

spærring, ransagning af ejendele, konfiskation

af mobiltelefon, krav om aflæggelse af urinprøve

eller opsætning af overvågningsudstyr.

2. Hvis et indgreb kan sidestilles med noget, der

allerede er udtrykkeligt reguleret i skrevne regler,

kan anstaltsforhold normalt ikke anerkendes

som hjemmel. Hverken til at træffe afgørelser

eller fastsætte regler i f.eks. husordener.

3. Anstaltsforhold kan som udgangspunkt ikke

udgøre hjemmelsgrundlag for indgreb, som tid-

ligere har været – men ikke længere er – regule-

ret af skrevne regler.

Under et tilsynsbesøg på Sikringsafdelingen

– en særlig psykiatrisk afdeling, som især er

målrettet patienter dømt til anbringelse og

behandling på hospital – blev besøgsholdet

opmærksom på, at Sikringsafdelingen havde

begrænset visse patienters adgang til litteratur

(sagen FOB 2020-16). Besøgsholdet talte bl.a.

med en patient, der ikke måtte læse religiøs

litteratur, historiske tidsskrifter og magasinet

Illustreret Videnskab. En anden patient måtte

ikke læse bøger om psykiatri.

Ledelsen af Sikringsafdelingen oplyste, at flere

patienter var stærkt prægede af vrangforestil-

linger, som kunne blive forværret af for mange

stimuli. Der lå derfor behandlingsmæssige hen-

syn bag Sikringsafdelingens beslutning om, at

patienterne ikke måtte læse bestemt litteratur.

Som hjemmel for indgrebene henviste myn-

dighederne til en bestemmelse i psykiatriloven

om husordener og til retsgrundsætningen om

anstaltsforhold.

Ombudsmanden udtalte, at begrænsningen

var et indgreb i patienternes ret til at modtage

information efter artikel 10 i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention, og at indgreb

i individets frihed kræver klar og sikker hjem-

mel. Ombudsmanden mente, at bestemmelsen

i psykiatriloven om husordener ikke i sig selv

indeholdt den fornødne hjemmel. Mest talte

for, at heller ikke anstaltsforholdet hjemlede

indgrebene, da det var et vidtgående indgreb at

begrænse retten til at modtage information.

Det daværende Sundheds- og Ældreministe-

rium anerkendte problemet og ville arbejde for,

at der blev skabt et klart hjemmelsgrundlag.

Forbud mod visse typer litteratur

Ofte kan anstaltsforhold således kun udgøre

hjemmelsgrundlag for mindre vidtgående ind-

greb eller bestemmelser i husordener. Det kan

være bestemmelser om, hvornår der skal være

ro på en afdeling, hvornår der er besøgstid, hvor

man må ryge, og alkoholpolitik.

I 2020 anså ombudsmanden i flere sager an-

staltsforholdet for at være et utilstrækkeligt

hjemmelsgrundlag.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Tilsyn: Anstaltsforhold kan være en tvivlsom hjemmel

Større retssikkerhed ved skrevne

regler

I flere tilfælde har ombudsmandens udtalelser

ført til, at en institutions hidtidige juridisk tvivl-

somme praksis er blevet afløst af egentlig lov-

givning. Som et markant eksempel kan nævnes

muligheden i serviceloven for at fastsætte

restriktioner for besøgende på plejehjem mv.

(FOB 2010 20-7).

En nærmere regulering i lovgivningen vil i almin-

delighed øge retssikkerheden. Bestemmelser

i en lov vil typisk angive, hvornår indgreb kan

foretages. Dermed er det også indirekte angi-

vet, hvornår de

ikke

kan benyttes. Det er ikke

tilfældet, når anstaltsforhold udgør hjemlen.

En lovregulering vil typisk også omfatte særlige

dokumentationskrav og klagemuligheder. En

regulering i skrevne regler mindsker derfor

normalt risikoen for, at der i praksis sker indgreb

uden fornøden hjemmel. Samtidig giver det et

mere sikkert grundlag for, at ombudsmanden

og andre prøvelsesinstanser kan vurdere hjem-

melsgrundlaget for konkrete indgreb.

Hertil kommer, at gennemførelsen af lovgivning i

sagens natur giver lovgivningsmagten mulighed

for at forholde sig til, hvilke bestemmelser der

skal gælde på området. Hermed sikres det, at

den undertiden vanskelige afvejning mellem

borgernes frihedsrettigheder og de saglige hen-

syn, der kan ligge bag et indgreb, foretages af

Folketinget med den deraf følgende demokrati-

ske forankring.

under et besøg på Sikringsafdelingen, hvor to

patienter havde indgået en aftale betegnet som

”udslusning fra døraflåsning” (FOB 2020-15).

Sikringsafdelingen havde tidligere besluttet, at

de to patienters døre skulle være låst – det var

der hjemmel til i psykiatriloven. Senere blev det

aftalt, at dørene ikke længere skulle være låst,

men at patienterne alligevel ikke selv måtte

forlade deres patientstuer (værelser). Når de

ville ud i fællesmiljøet, skulle de først tilkalde

personalet, og derefter ville de blive hentet.

At der indgås frivillige aftaler, stemmer som

udgangspunkt godt med sundhedslovens

grundlæggende princip om patientens selv-

bestemmelsesret, som også gælder inden for

psykiatrien. I psykiatriloven er det således be-

stemt, at indlæggelse, ophold og behandling på

psykiatriske afdelinger så vidt muligt skal finde

sted med patientens samtykke. Tvang må ikke

benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt for

at få patienten til at medvirke frivilligt.

Men i sagen fra Sikringsafdelingen og endnu

en sag fra 2020 (FOB 2020-25) har ombuds-

manden peget på, at de psykiatriske afdelinger

skal sikre sig, at der reelt er tale om frivillige

aftaler – og ikke tvang. For at en aftale er gyldig,

skal den være indgået frivilligt, på baggrund af

fyldestgørende information og af en patient, der

er i stand til at give et gyldigt samtykke. Ellers

er der tale om ulovlig tvang uanset personalets

intentioner. Det er også vigtigt, at patienterne

ved, at de til enhver tid kan springe fra en aftale,

uden at de af den grund automatisk vil blive

mødt af sanktioner.

Der har i de seneste år været relativt mange

sager inden for psykiatrien, hvor ombudsman-

den har konstateret manglende eller tvivlsom

En frivillig aftale skal være

reelt frivillig

Inden for psykiatrien har ombudsmanden i en

del tilfælde fået oplyst, at patienter frivilligt har

indgået aftaler om indgreb. Det var f.eks. tilfældet

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Folketingets Ombudsmands beretning 2020

hjemmel til indgreb, eller hvor det har været

tvivlsomt, om der var et gyldigt samtykke til et

indgreb. Det har været medvirkende til, at om-

budsmanden i 2021 har valgt at sætte særligt

fokus på tvang og ulovbestemte foranstaltninger

og indgreb i psykiatrien i forbindelse med

tilsynsbesøg. I foråret 2022 vil ombudsmanden

sammenfatte de væsentligste resultater i en

temarapport.

Ombudsmandens sager om hjemmelsspørgsmål

Følgende forhold kendetegner ombudsmandens

sager om manglende hjemmel i husordener og til

konkrete indgreb samt retsudviklingen på området:

• Sagerne rejses oftest af egen drift i forbindelse

med tilsynsbesøg.

• Institutionernes husordener og indgreb er

typisk rettet mod beboere, patienter eller

indsatte, som sjældent selv klager til ombuds-

manden over forholdene.

• Ombudsmanden har i flere sager udtrykt for-

ståelse for de faglige synspunkter, der ligger

bag bestemmelser i husordener eller konkrete

indgreb.

• Når ombudsmanden konstaterer et manglende

eller tvivlsomt hjemmelsgrundlag, vil han nor-

malt inddrage det relevante ministerium, så

ministeriet kan overveje, om der er behov for

en hjemmel i skrevne regler.

• Over tid ses en tendens til, at den skrevne del af

lovgivningen i øget omfang regulerer rammerne

for institutionernes husordener og konkrete ind-

greb. Den øgede regulering mindsker i sagens

natur det område, hvor anstaltsforhold kan være

en relevant hjemmel.

• Hvis der findes skrevne regler, som regulerer be-

stemte typer indgreb, er der som udgangspunkt

ikke hjemmel i anstaltsforholdet til sammenlig-

nelige indgreb. Det gælder også indgreb, som

har en mindre intensiv karakter.

• Ombudsmanden vil fortsat have fokus på spørgs-

målet om ulovhjemlede indgreb – også i forbin-

delse med tilsynsbesøg.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Året kort

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Året i tal

De følgende

siderindeholder

hovedtalfor ombudsmandens

sagsbehandling

i 2020.Påombudsmanden.dkndesnærmere

information ombudsmandens

arbejdeog om de regler,

der

gælderfor det.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Afsluttede sager

2020

6.207 sager

17,6 %

63,7 %

18,7 %

Undersøgelser

Anden form for behandling og

hjælp til borgerne

Afvisninger af formelle grunde

2019

5.574 sager

14,8 %

67,7 %

17,5 %

Undersøgelser

Anden form for behandling og

hjælp til borgerne

Afvisninger af formelle grunde

2018

4.955 sager

15,4 %

66,3 %

18,3 %

Undersøgelser

Anden form for behandling og

hjælp til borgerne

Afvisninger af formelle grunde

1) Inkluderer ikke administrative sager og normalt ikke sager, som er indgået i samlede

gennemgange i forbindelse med generelle egen drift-undersøgelser.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Folketingets Ombudsmands beretning 2020

Hvad endte sagerne med?

Afsluttede sager i 2019 fordelt på myndigheder mv.

Afsluttede sager

1. Undersøgelser

Fulde undersøgelser

– heraf med kritik, henstilling, anbefalinger mv.

Afkortede undersøgelser

Undersøgelser, i alt

254

138

836

1.090

2. Anden form for behandling og hjælp til borgerne

Forskellige former for intervention i sager, hvor mulighederne for behandling af sagerne hos

myndighederne ikke var udtømt

– heraf sager videresendt til myndigheder

Ombudsmandens gennemgang af sagerne førte ikke til nærmere undersøgelser

Besvarelse af forespørgsler, vejledning mv.

Anden form for behandling og hjælp til borgerne, i alt

2.142

1.124

1.285

528

3.955

3. Afvisninger af formelle grunde

Klagerne var indgivet for sent til ombudsmanden

Mulighederne for at klage til myndighederne var ikke udnyttet – og kunne ikke længere

udnyttes

Sagerne angik domstole, dommere eller forhold, som var eller kunne forventes bedømt af

domstolene, og faldt dermed uden for ombudsmandens kompetence

Sagerne angik forhold vedrørende Folketinget, herunder lovgivningsspørgsmål, og faldt

dermed uden for ombudsmandens kompetence

Klagerne vedrørte andre forhold uden for ombudsmandens kompetence, herunder private

retsforhold

Klagerne blev ikke præciseret tilstrækkeligt til, at de kunne behandles, eller klagerne blev

tilbagekaldt

Ombudsmanden erklærede sig inhabil

Henvendelserne var anonyme

Afvisninger af formelle grunde, i alt

Total (1-3)

1) Afkortede undersøgelser omfatter især sager, hvor ombudsmanden har undersøgt en klage,

men uden at høre myndighederne, fordi der ikke var udsigt til, at han kunne give kritik eller

henstilling. Til kategorien regnes bl.a. også sager, som myndighederne har genoptaget, efter

at ombudsmanden har bedt om en udtalelse (61 tilfælde i 2020).

125

200

148

276

290

1.162

6.207

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Året i tal

Hvad handlede sagerne om?

Konkrete afgørelser

Generelle forhold

Optræden/faktisk forvaltningsvirksomhed

Sagsbehandling

Sagsbehandlingstid

Tilsyn

Diverse

Alle afsluttede sager

6.207 sager

12,6 %

13,6 %

1,1 %

41,9 %

Undersøgelsessager

1.090 sager

1,7 %

14,5 %

14,6 %

6,3 %

7,4 %

5,9 %

74,4 %

Sager med kritik,

henstilling,

anbefalinger mv.

138 sager

0,4 %

4,8 %

0,8 %

2,2 %

13,8 %

12,3 %

15,9 %

31,2 %

24,6 %

1) Generelle forhold omfatter f.eks. de overordnede forhold på en institution,

om en bekendtgørelse har hjemmel i loven, eller om en myndigheds generelle

praksis på et bestemt område er i orden.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Folketingets Ombudsmands beretning 2020

Hvilke myndigheder mv. var involveret?

Afsluttede sager i 2020 fordelt på overordnede myndigheder mv.

Overordnet myndighed mv.

Undersøgelser

Med kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Uden kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Anden form

for behandling

og hjælp til

borgerne

Afvisninger

af formelle

grunde

Sager

i alt

A. Statslige myndigheder mv. fordelt på ministerområder

Beskæftigelsesministeriets område

Børne- og Undervisningsministeriets

område

Erhvervsministeriets område

Finansministeriets område

Forsvarsministeriets område

Justitsministeriets område

Kirkeministeriets område

Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriets område

Kulturministeriets område

Miljøministeriets område

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeris område

Skatteministeriets område

Social- og Indenrigsministeriets område

Statsministeriets område

Sundheds- og Ældreministeriets

område

Transport- og Boligministeriets område

Uddannelses- og Forsknings-

ministeriets område

Udenrigsministeriets område

Udlændinge- og Integrations-

ministeriets område

I alt

169

128

286

794

650

186

463

110

1.978

127

356

148

939

367

881

149

154

3.208

1) Tabellens del A er inddelt efter de ministerier, der eksisterede ved årets udgang. Afsluttede

sager vedrørende myndigheder, som er flyttet til et andet ressortområde, nedlagt eller

omlagt, er som udgangspunkt placeret, hvor kompetencen i sagen lå ved årets udgang.

Læs statistik for underliggende myndigheder

på ombudsmanden.dk/statistik

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Året i tal

Afsluttede sager i 2020 fordelt på overordnede myndigheder mv.

Overordnet myndighed mv.

Undersøgelser

Med kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Uden kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Anden form

for behandling

og hjælp til

borgerne

Afvisninger

af formelle

grunde

Sager

i alt

B. Kommunale og regionale myndigheder mv.

Kommuner

Regioner

Kommunale eller regionale fællesskaber

Særlige kommunale eller regionale enheder

I alt

127

140

1.321

1.410

187

206

1.662

126

1.802

C. Andre myndigheder mv. omfattet af ombudsmandens kompetence

Andre myndigheder mv. omfattet af

ombudsmandens kompetence

I alt

133

182

D. Myndigheder mv. omfattet af ombudsmandens kompetence, i alt

Statslige myndigheder mv., i alt (A)

Kommunale og regionale myndigheder

mv., i alt (B)

Andre myndigheder mv. omfattet af

ombudsmandens kompetence, i alt (C)

I alt

138

794

140

952

1.978

1.410

133

3.521

356

206

581

3.208

1.802

182

5.192

E. Institutioner mv. uden for ombudsmandens kompetence

Domstole mv., jf. ombudsmandslovens

§ 7, stk. 2

Tvistnævn, jf. ombudsmandslovens

§ 7, stk. 3

Andre institutioner, selskaber,

virksomheder og personer uden for

ombudsmandens kompetence

I alt

110

388

510

403

525

F. Sager, som ikke angik bestemte institutioner mv.

Året i alt (A-F total)

138

952

419

3.955

1.162

490

6.207

2) Opgørelsen omfatter private institutioner, som er omfattet af ombudsmandens kompetence i forbindelse med OPCAT eller på

børneområdet, og andre institutioner mv., som er inddraget under ombudsmandens kompetence. Ombudsmanden traf i 2020

ikke nye beslutninger efter ombudsmandslovens § 7, stk. 4, om, at et selskab, en institution, en forening mv. skulle være omfattet

af ombudsmandens virksomhed.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Folketingets

Ombudsmands

beretning2020

Sagsbehandlingstid

Afsluttede

sager i 2019 fordelt på myndigheder

Klagesager

egendrift-undersøgelser

mv.

Undersøgelsessager

– heraf o entlighedssager

12 mdr.

6 mdr.

Resultat93 %

(Mål 90 %

)

40 dage

20 dage

Resultat90 %

(Mål 90 %)

Resultat73 %

(Mål 70 %)

Resultat74 %

(Mål 45 %)

Gennemsnitlig

sagsbehandlingstid

4,9

måneder

arbejdsdage

) Klagesagerom aktindsigt efter o entlighedsloven,

miljøoplysningsloven,

retsplejelovenmv.med undtagelseaf sager

om partsaktindsigt.

) I o entlighedssagerregnessagsbehandlingstiden som i o entlighedsloven i arbejdsdage.Antal arbejdsdageregnes

–

fra den dato, hvor ombudsmandenhar modtaget svar fra borgerenog myndighederne,og sagener klar til afsluttende

behandling(modenhedsdatoen).

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Året i tal

Afsluttede

sager i 2019 fordelt på myndigheder

mv.

Tilsynssager

Anden form for behandlingog hjælp

til borgernesamt afvisningeraf formelle

grunde

6 mdr.

Resultat96 %

(Mål 98 %)

3 mdr.

Resultat88 %

(Mål 90 %)

6 mdr.

Resultat72 %

(Mål 80 %)

1,3

måneder

4,8

måneder

) Afsluttede sagerom tilsyn på børne- og voksenområdet,tilgængelighedstilsyn handicapområdetog tilsyn

på

med dansk politis tvangsudsendelser udlændinge.

Sagsbehandlingstidentilsynssagerregnesfra tilsynet.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Folketingets Ombudsmands beretning 2020

Øvrigt

I 2020 erklærede ombudsmanden sig

inhabil

i en sag. Folketingets Retsudvalg overdrog til

landsdommer Henrik Bloch Andersen at be-

handle denne sag. Ombudsmandens kontor

ydede sekretariatsbistand ved behandlingen

af sagen.

Færøernes Lagting overdrog ikke nogen sager til

Folketingets Ombudsmand som

sætteombuds-

mand

for Lagtingets Ombudsmand i 2020. Inat-

sisartut (det grønlandske parlament) overdrog

en sag til ombudsmanden som sætteombuds-

mand for Ombudsmanden for Inatsisartut.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Regnskab

2020

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Ombudsmandens almindelige virksomhed

Kroner

Indtægter

Indtægter i alt

25.000

Udgifter

Løn og pension

Husleje

Personale og organisation, herunder personalevelfærd

Efteruddannelse

Bøger og bibliotek

Faglige databaser

Aviser og tidsskrifter

Formidling og kommunikation

IT-systemer – drift og udvikling

IT-udstyr

Telefoni og internet

Reparation og vedligeholdelse af lokaler

Møbler og inventar

Rengøring, vask og renovation

El og varme

Øvrige lokaleudgifter

Rejser

Repræsentation og bespisning

AUB-bidrag

Kontorhold

Andre varer og tjenester

Udgifter i alt

Udgifter i alt, netto

Bevilling på finansloven

Årets resultat

74.197.000

5.575.000

142.000

404.000

93.000

1.619.000

235.000

786.000

2.981.000

1.606.000

457.000

635.000

369.000

294.000

508.000

190.000

181.000

27.000

301.000

207.000

578.000

91.385.000

91.360.000

92.700.000

1.340.000

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Folketingets Ombudsmands beretning 2020

Pension til tjenestemænd

Kroner

Indtægter

Udgifter

Årets resultat

1.630.000

2.325.000

-695.000

Samarbejdsaftaler med Udenrigsministeriet

Kroner

Indtægter

Udgifter

Årets resultat

607.000

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Dene side er med vilje efterladt uden indhold.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Organisation

Pr.31.december2020

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Direktion

Folketingets

Ombudsmand

Niels Fenger

Ledelsessekretariat

International Sektion

Område 1

Offentlighedssager

Område 2

Sociale sager

Direktør

Louise Vadheim

Guldberg

Vicedirektør

Lennart Hem

Lindblom

Område 3

Tilsynsafdelingen

Juridisk

Afdeling

Område 4

Børnekontoret

Område 5

Miljø-, sundheds- og udlændingeret mv.

Område 6

Skattekontoret

Område 7

Personalesager, transport, uddannelse mv.

HR-Udvikling

Information, Journal og Kommunikation

Administrationschef

Christian Ørslykke

Møller

Administrativ

Afdeling

Personale

Service

Sprog- og Servicecenter

Økonomi og Analyse

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

/;:s;

;

:'.-

(

"=:

.-'fll,

.·1

;

'·

:_,

)-._

"·

..:a.1_--

i8#

sh«A

--:/

---:--_..,.-_-;...

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

,_.....

'- :·

[

;

·,

,,.,

...

::;.

,;_:·:,

19'

i.J

/--\

,1'1

,. '

\"'

(

;

. .-', - .

.,.:

.•.

,',

.,·

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Folketingets Ombudsmands beretning 2020

Medarbejdere og arbejdsområder pr. 31. december 2020

Direktion

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger

Direktør Louise Vadheim Guldberg

Vicedirektør Lennart Hem Lindblom

Administrationschef Christian Ørslykke Møller

Område 2

Sociale sager

Områdechef Karsten Loiborg

Souschef Marte Volckmar Kaasa

Souschef Stine Marum

Chefkonsulent Bente Mundt

Specialkonsulent Mette Ravn Jacobsen

Fuldmægtig Kirsten Broundal

Fuldmægtig Marianne Halkjær Ebbesen

Fuldmægtig Rikke Malkov-Hansen

Studentermedhjælper Bjørg Boye Gudbrand

Centrale arbejdsområder

• Social- og arbejdsmarkedsret

Ledelsessekretariat

Kommitteret Jens Møller

Kommitteret Kaj Larsen

Kommunikationskonsulent Jacob Berner Moe

Ledelseskoordinator Mai Gori

Kontorfuldmægtig Jannie Svendsen

International Sektion

Chefkonsulent Klavs Kinnerup Hede

Fuldmægtig Camilla Schroll

Område 1

Offentlighedssager

Områdechef Kirsten Talevski

Souschef Kristine Holst Hedegaard

Souschef Stephan Andreas Damgaard

Specialkonsulent Sofie Hedegaard Larsen

Fuldmægtig Jakob Liebetrau

Fuldmægtig Mai Gori

Fuldmægtig Martin Dyhl-Polk

Fuldmægtig Tina Andersen

Studentermedhjælper Maria Thostrup Jakobsen

Centrale arbejdsområder

• Offentlighedssager

– Offentlighedsloven

– Miljøoplysningsloven

– Radio- og fjernsynsloven

– Udvalgte sager efter retsplejeloven

– Udvalgte sager om håndtering af pressen mv.

Område 3

Tilsynsafdelingen

Afdelingschef Morten Engberg

Souschef Adam Abdel Khalik

Souschef Jørgen Hejstvig-Larsen

Chefkonsulent Lise Puggaard

Specialkonsulent Nina Melgaard Ringsted

Specialkonsulent Ulla Birgitte Frederiksen

Fuldmægtig Franz Amdi Hansen

Fuldmægtig Lina Funda Phillips

Fuldmægtig Sabine Heestermans Svendsen

Fuldmægtig Signe Brehm Jensen

Kontorfuldmægtig Jeanette Hansen

Studentermedhjælper Clara Næsborg Olsen

Studentermedhjælper Oskar Stangegård Christensen

Tilsynsafdelingen leder embedets tilsynsvirk-

somhed på voksenområdet, der især omfatter:

• Fængsler

• Arresthuse

• Kriminalforsorgens pensioner

• Detentioner

• Psykiatriske afdelinger

• Sociale og socialpsykiatriske botilbud

• Asylcentre

• Ligebehandling af mennesker med handicap

• Tvangsmæssig udsendelse af udlændinge

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Tilsynsafdelingen behandler især konkrete sager

om:

• Straffuldbyrdelse og varetægtsfængsling

• Psykiatri

• Sociale institutioner

Område 5

Miljø-, sundheds- og udlændingeret mv.

Områdechef Jacob Christian Gaardhøje

Souschef Ann Thagård Gregersen

Souschef Louise Marie Jespersen

Specialkonsulent Helle Sidenius

Specialkonsulent Janne Lundin Vadmand

Fuldmægtig Cecilie Thornvig Andersen

Fuldmægtig Hanne Nørgård

Fuldmægtig Lucienne Josephine Lokjær Bak

Fuldmægtig Mai Vestergaard

Fuldmægtig Morten Bech Lorentzen

Fuldmægtig Nanna Flindt

Fuldmægtig Yasaman Mesri

Studentermedhjælper Ditte Hector Dalhoff

Centrale arbejdsområder

• Miljø og planlægning

• Byggeri og boliger

• Energi

• Fødevarer og landbrug

• Kommuner og regioner mv.

• Sundhedsvæsen ekskl. psykiatri

• Udlændinge

• Person- og navneret, fonde og arv

• Myndighedsguiden

Område 4

Børnekontoret

Områdechef Susanne Veiga

Souschef Christina Ladefoged

Souschef Lise Bitsch

Børnesagkyndig Irene Rønn Lind

Fuldmægtig Christine Hagelund Petersen

Fuldmægtig Lene Levin Rybtke

Fuldmægtig Marie Helqvist

Fuldmægtig Marie Nyborg Kvist

Fuldmægtig Pernille Helsted

Fuldmægtig Peter Kersting

Studentermedhjælper Nikolaj Mielcke Siekstele

Studentermedhjælper Sarah Videbech

Børnekontoret gennemfører tilsynsbesøg i

offentlige og private børneinstitutioner, f.eks.:

• Sociale institutioner og private opholdssteder

for døgnanbragte børn

• Plejefamilier

• Asylcentre

• Børneafdelinger på hospitaler og børnepsykia-

triske afdelinger

Børnekontoret behandler især konkrete sager

om:

• Hjælpeforanstaltninger for børn og unge

• Sociale serviceydelser til børn

• Familieretlige sager

• Folke-, efter- og friskoler

• Børneinstitutioner

• Andre sager, der særligt vedrører børns rettigheder

Område 6

Skattekontoret

Områdechef Lisbeth Adserballe

Souschef Anne Djurhuus

Souschef Rasmus Krogh Pedersen

Chefkonsulent Michael Gasbjerg Thuesen

Specialkonsulent Elizabeth Bøggild Monrad

Specialkonsulent Linette Granau Winther

Fuldmægtig Isabella Hinze Glenstrøm

Fuldmægtig Marjanne Kalsbeek

Fuldmægtig Marta Warburg Schmidt

Fuldmægtig Sverre Dehnfeld Kjeldgaard

Studentermedhjælper Mathilde Hellmund Tønder

Ekstern konsulent, professor, dr.jur. Jan Pedersen,

Aarhus Universitet

Centrale arbejdsområder

• Skatter

• Afgifter, moms mv.

• Opkrævning, inddrivelse mv.

• Enkelte andre sagsområder, herunder arbejds-

skadesager

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Folketingets Ombudsmands beretning 2020

Område 7

Personalesager, transport, uddannelse mv.

Områdechef Johannes Martin Fenger

Souschef Camilla Bang

Souschef Vibeke Lundmark

Specialkonsulent Kristian Gyde Poulsen

Fuldmægtig Anna Helene Stamhus Thommesen

Fuldmægtig Morten Juul Gjermundbo

Fuldmægtig Rune Werner Christensen

Fuldmægtig Stine Harkov Hansen

Studentermedhjælper Anna Grevelund Kiil

Centrale arbejdsområder

• Offentlig personaleret

• Transport, kommunikation, veje, færdsel mv.

• Uddannelse og forskning

• Anklagemyndighed og straffesager mv.

• Pas og våben mv.

• Valg, personregistrering mv.

• Kirke og kultur

• Erhvervsforhold mv.

Overassistent Carsten Christiansen

Overassistent Denise Schärfe

Overassistent Harriet Lindegaard Hansen

Overassistent Julie Roland

IT-administrator Seyit Ahmet Özkan

IT-driftsmedarbejder Kevin Pedersen

IT-driftsmedarbejder Uffe Larsen

Personale

Specialkonsulent Mette Vestentoft

Kontorfuldmægtig Lone Gundersen

Kontorfuldmægtig Neel Aggestrup

Overassistent Stine Holst Gamain-Nørgaard

Service

Serviceleder Jeanette Schultz

Receptionist Charlotte Charboe Andersen

Driftsmedarbejder Flemming Wind Lystrup

Driftsmedarbejder Niels Clemmensen

Husbetjent Annitta Lundahl

Husbetjent Charlotte Jørgensen

Husbetjent David Jensen

Husbetjent Katarzyna Sztukowska-Thomsen

Husbetjent Kirsten Morell

Husbetjent Suphaporn Nielsen

Sprog- og Servicecenter

Chefkonsulent Vibeke Lundmark

Kontorfuldmægtig Gurli Søndergaard

Kontorfuldmægtig Lisbeth Nielsen

Kontorfuldmægtig Marianne Anora Kramath Jensen

Økonomi og Analyse

Controller Torben Frimer-Larsen

Serviceleder Jeanette Schultz

Studentermedhjælper Mathias Brix

Administrativ Afdeling

Centrale arbejdsområder

• Personale

• Økonomi og analyse

• HR-udvikling

• Organisationsudvikling

• Information og kommunikation

• Sprog og korrektur

• IT

• Service og vedligehold

• Journal

Administrationschef Christian Ørslykke Møller

HR-Udvikling

HR- og udviklingschef Lisbeth Kongshaug

Kontorfuldmægtig Jannie Svendsen

Information, Journal og Kommunikation

Informationskonsulent Karen Nedergaard

Bibliotekar Anna Skov Fougt

Kommunikationsmedarbejder Julie Gjerrild Jensen

Referent Eva Jørgensen

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: Folketingets Ombudsmands beretning for 2020

Bagside

Antal filer: