REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 286: Politiets Efterretningstjenestes (PET) nye Vurdering af terrortruslen mod Danmark (VTD), fra justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 286
Offentligt

V UR D ER I NG A F TERR O R T RU SLE N MO D DA N MAR K

Marts 2021

Side

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK

Side

FORORD

Vurderingen af terrortruslen mod Danmark (VTD) udgør Center for Terroranaly-

ses

(CTA’s) samlede vurdering af terrortruslen mod Danmark og danske interes-

ser i udlandet. Den er udarbejdet på baggrund af underliggende CTA-analyser,

der strækker sig fra vurderinger af truslen mod konkrete personer, lokaliteter og

begivenheder til bredere tendensanalyser og vurderinger af fænomener med

betydning for terrortruslen mod Danmark og danske interesser i udlandet.

I forhold til den tidligere VTD har CTA valgt at justere betegnelsen for trusselsni-

veauskalaens laveste niveau fra ”ingen” til ”minimal” for at betegnelsen harmo-

nerer med trusselsniveauets betydning. Herudover er formålet at kunne reflek-

tere et trusselspotentiale på områder, hvor der ikke er erkendt kapacitet eller

hensigt. På baggrund af denne præcisering indplaceres henholdsvis Grønland

og Færøerne i trusselsniveauet ”minimal” frem for ”begrænset”, uden at dette

afspejler en ændring i truslens karakter.

Vurderingen af terrortruslen mod Danmark 2021 er udarbejdet i skyggen af en

igangværende pandemi, som påvirker store dele af samfundet. Pandemien og

dens afledte konsekvenser har også indflydelse på vurderingen af det aktuelle

trusselsbillede, hvor der fortsat er usikkerhed om betydningen for den fremti-

dige udvikling.

Vurderingen beskriver terrortruslen fra militant islamisme, højreekstremisme,

venstreekstremisme og andre trusler, der kan have karakter af terror. Afsnit 6

fokuserer på terrortruslen mod Grønland og Færøerne.

Vurderingen er baseret på efterretninger, der er blevet behandlet før den 15.

marts 2021.

Med venlig hilsen

Michael Hamann

Chef for CTA

Foto:

Astrid Maria Rasmussen, Ritzau Scanpix

1. CTA er et fusionscenter, hvis medarbejdere stammer fra fem danske myndigheder (Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstje-

neste, Udenrigsministeriet, Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter).

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 286: Politiets Efterretningstjenestes (PET) nye Vurdering af terrortruslen mod Danmark (VTD), fra justitsministeren

FORORD

UDVALGTE BEGREBER OG SKALAER I VURDERINGEN

OVERORDNET VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK

Militante islamister

Højreekstremister

Venstreekstremister

Øvrige forhold

Betydningen af covid-19 for terrortruslen mod Danmark

Indhold

TERRORTRUSLEN MOD DANMARK FRA MILITANTE ISLAMISTER

Betydningen af opfattede krænkelser for terrortruslen

Udviklingen i det globale trusselsbillede for militant islamisme

Terrormål og fremgangsmåder i Danmark for militante islamister

Fokusområder for truslen fra militant islamisme

Terrortruslen fra militante islamister mod danskere og danske interesser i udlandet

TERRORTRUSLEN MOD DANMARK FRA HØJREEKSTREMISTER

Udviklingen i truslen og narrativer

Terrormål og fremgangsmåder i Danmark for højreekstremister

TERRORTRUSLEN MOD DANMARK FRA VENSTREEKSTREMISTER

ANDRE TRUSLER, DER KAN HAVE KARAKTER AF TERRORISME

Konspirationsteorier

Incels

Klimaekstremister

Suverænitetsbevægelser

Personer med psykiske problemstillinger

TERRORTRUSLEN MOD GRØNLAND OG FÆRØERNE

Særligt vedrørende terrortruslen mod Grønland

Særligt vedrørende terrortruslen mod Færøerne

BILAG: FREMGANGSMåDER VED TERRORANGREB I DANMARK

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 286: Politiets Efterretningstjenestes (PET) nye Vurdering af terrortruslen mod Danmark (VTD), fra justitsministeren

Side

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

Side

UDVALGTE BEGREBER OG SKALAER I VURDERINGEN

CTA anvender følgende sandsynlighedsgrader (fremhævet med

kursiv

i teksten):

Usandsynligt

<= 15%

Mindre sandsynligt

15-40%

Muligt

40-60%

Sandsynligt

60-85%

Meget sandsynligt

>= 85%

TERRORTRUSSELS-

NIVEAU

Meget alvorlig

Alvorlig

Generel

Begrænset

Minimal

DEFINITION

Der er en specifik trussel. Der er kapacitet, hensigt, planlægning og mulig iværksættelse.

Der er en erkendt trussel. Der er kapacitet, hensigt og planlægning.

Der er en generel trussel. Der er kapacitet og/eller hensigt og mulig planlægning.

Der er en potentiel trussel. Der er begrænset kapacitet og/eller hensigt.

Der er ingen indikationer på en trussel. Der er ikke erkendt kapacitet eller hensigt.

BEGREBER

Terrorisme

Vesten

Udrejst

Intention

Kapacitet

Ekstremisme

Radikalisering

Soloterrorist

Inspireret angreb

Understøttet angreb

Dirigeret angreb

DEFINITION

CTA definerer terrorisme jævnfør straffelovens § 114.

Nordamerika, Australien, New Zealand og Europa, eksklusive Rusland, Hviderusland, Tyrkiet,

Moldova og Kaukasus.

En privatperson, der er rejst til en konfliktzone med henblik på at støtte en af de stridende parter

uden nødvendigvis at deltage i kamphandlinger.

Vilje til at bringe en given kapacitet i spil over for et givent mål eller en given målgruppe.

Udtryk for en overensstemmelse mellem en persons tilgængelige midler og evnen (uddannelse,

færdigheder, logistik osv.) til at anvende disse til et terrorangreb.

Vilje til at anvende vold eller andre ulovlige handlinger for at ændre eksisterende samfundsfor-

hold.

Dynamisk proces, hvor en person i stigende grad accepterer anvendelse af vold til at opnå politi-

ske, religiøse eller ideologiske mål.

En person, der begår terrorangreb på egen hånd, mens planlægning, træning m.v. kan involvere

andre personer.

Gerningspersonen er inspireret af militant islamisme eller politisk ekstremisme og planlægger

angreb på egen hånd.

Gerningspersonen er i direkte kontakt med én eller flere personer, der vejleder eller på anden vis

understøtter angrebsplaner.

Et angreb sanktioneres af og/eller planlægges med mandat fra en terrorgruppes ledelse.

Foto:

Amager Torv, Strøget i Københvan, Rune Johansen, Scanpix

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 286: Politiets Efterretningstjenestes (PET) nye Vurdering af terrortruslen mod Danmark (VTD), fra justitsministeren

Side

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK

Side

1. OVERORDNET VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK

CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark fortsat er

alvorlig. Det betyder i henhold til PET’s definitioner, at

der er en erkendt trussel. Der er kapacitet, hensigt og

planlægning

PET iværksætter løbende operationer med henblik på

at afdække og afværge mulige terrortrusler mod mål i

Danmark. Siden 2019 har PET sammen med de respek-

tive politikredse foretaget anholdelser i relation til fem

separate terrorrelaterede sager. Senest anholdt PET i

samarbejde med relevante politikredse 13 personer

den 06. og 08. februar 2021 i Danmark, og yderligere én

blev anholdt af tysk politi. Personerne er mistænkt for

at planlægge et terrorangreb i Danmark eller udlandet

med brug af skydevåben og hjemmelavede bomber.

Terrorangreb kan finde sted uden forudgående efter-

retningsmæssige indikationer, også selvom gernings-

personerne tidligere har været kendt for at nære sym-

pati for militant islamisme eller politisk ekstremisme.

En særlig bekymring knytter sig i den forbindelse til

personer, der har gennemgået relativt kortvarige ra-

dikaliseringsforløb, og til personer, der ekskluderes fra

eller afvises af ekstremistiske miljøer, eksempelvis på

grund af særligt ekstreme holdninger eller opførsel.

siden genoptrykningen af muhammedtegninger den

02. september 2020 i det franske satiremagasin Charlie

Hebdo.

Det mest sandsynlige militant islamistiske terrorangreb

i Danmark er et angreb, der udføres med let tilgænge-

lige midler, skydevåben eller hjemmelavede bomber af

en mindre gruppe eller en soloterrorist, der er inspire-

ret af militant islamistisk propaganda. CTA vurderer, at

truslen både udgår fra personer i danske militant isla-

mistiske miljøer og fra andre radikaliserede personer i

Danmark og udlandet. Internationale virtuelle fælles-

skaber, hvori der spredes propaganda og udveksles

ekstremistiske synspunkter på tværs af landegrænser,

spiller ofte en rolle i radikaliseringsforløb.

De mest sandsynlige mål for et militant islamistisk ter-

rorangreb i Danmark er symbolmål eller ubeskyttede ci-

vile mål, såsom et offentligt befærdet sted. Symbolmål

omfatter bl.a. personer, institutioner og begivenheder,

der kan opfattes som islamkrænkende. Andre mulige

symbolmål er jødiske mål, politi og militær – særligt i

forbindelse med bevogtningsopgaver. Der kan også

udgå en trussel mod andre myndighedsrepræsentan-

ter og visse repræsentanter for politiske partier.

Foto:

Københavns Byret,

Ida Guldbæk, Ritzau Scanpix

1.1 Militante islamister

Militante islamister udgør fortsat den væsentligste ter-

rortrussel mod Danmark, og CTA vurderer, at denne

trussel er i niveauet alvorlig. Det betyder i henhold til

PET’s definitioner, at der er en erkendt trussel. Der er

kapacitet, hensigt og planlægning.

Der er personer i Danmark og i udlandet med sympati

for militant islamisme, som udgør en terrortrussel mod

Danmark. CTA vurderer, at truslen udgår fra personer,

der sympatiserer med og inspireres af udenlandske

militant islamistiske terrorgrupper, særligt Islamisk Stat

(IS) og al-Qaida (AQ). Det illustreres bl.a. af anholdelsen

den 30. april 2020 af en dansk statsborger, mistænkt for

at planlægge et terrorangreb på egen hånd med et eller

flere skydevåben, og af anholdelserne den 06. februar

2021 af to syriske statsborgere i Danmark, mistænkt for

at planlægge et terrorangreb i Danmark eller udlandet

med brug af skydevåben og hjemmelavede bomber. I

begge sager er der indikationer på, at de mistænkte var

blevet inspireret af militant islamistisk propaganda.

I 2020 har hændelser i Danmark og udlandet, der er

blevet opfattet som krænkelser af islam, vist, at kræn-

kelsessager fortsat har et betydeligt potentiale som

drivkraft for militante islamister. Reaktioner på kræn-

kelsessager i udlandet og særligt i Frankrig har været

med til at sætte fokus på både historiske og aktuelle

krænkelsessager i Danmark. Både AQ og IS har i det

seneste år omtalt Danmark i deres udgivelser, ligesom

den AQ-affilierede gruppe al-Qaida på Den Arabiske

Halvø (AQAP) i en propagandaudgivelse har opfordret

til at angribe navngivne danske ”krænkere”. Et øget

fokus på krænkelsessager generelt kan skærpe terror-

truslen mod Danmark og danske interesser i udlandet.

Eventuelle reaktioner vil kunne komme på kort sigt,

men vil også kunne finde sted med en betydelig for-

sinkelse.

Der blev ikke gennemført militant islamistiske angreb

i Danmark i 2020, men der blev i andre lande i Vesten

gennemført 12 militant islamistiske angreb, mens der

blev afværget otte angreb. Antallet af terrorangreb i

Vesten var i 2020 væsentlig lavere end i perioden fra

2015 til 2017, om end der har været en stigning i antal-

let af gennemførte angreb i Vesten og særligt i Frankrig

De militant islamistiske grupper IS og AQ er ledelses-

mæssigt svækket, og deres kapacitet til at gennemføre

komplekse, dirigerede terrorangreb i Vesten, herunder

i Danmark, er fortsat reduceret. Gruppernes intention

er dog uændret, og både IS og AQ opfordrer deres til-

hængere til at udføre angreb mod mål i Vesten.

Aktuelt er knap halvdelen af de 160 voksne perso-

ner, der er udrejst fra Danmark til konfliktområderne

i Syrien/Irak enten vendt tilbage til Danmark eller har

taget ophold i et andet land i eller uden for Europa,

mens omkring en tredjedel formodes omkommet i

konfliktzonen. De resterende 32 formodes fortsat at

opholde sig i konfliktzonen i Syrien/Irak eller i omkring-

liggende lande.

CTA vurderer, at truslen mod danske interesser i ud-

landet som udgangspunkt ikke adskiller sig fra truslen

2. Truslen mod Danmark kan fastholdes i ”alvorlig” uden igangværende planlægning, da Danmark tidligere har været genstand for angrebsplan-

lægning, angrebsforsøg eller gennemførte angreb.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 286: Politiets Efterretningstjenestes (PET) nye Vurdering af terrortruslen mod Danmark (VTD), fra justitsministeren

Side

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK

Side

mod andre vestlige landes interesser. Danskere kan

i lighed med andre vestlige personer blive tilfældige

ofre for angreb, der rettes mod vestlige interesser, eller

hvis danskere befinder sig i nærheden af lokale terror-

mål, såsom store menneskemængder, kirker eller visse

myndighedsbygninger.

Det mest sandsynlige venstreekstremi-

stiske terrorangreb i Danmark er et an-

greb med lettilgængelige midler, der ud-

føres af en mindre gruppe personer, som

er medlemmer af eller har kontakt til en

dansk venstreekstremistisk gruppe.

De mest sandsynlige mål for et ven-

streekstremistisk terrorangreb er høj-

reekstremistiske aktiviteter samt repræ-

sentanter for myndigheder, først og

fremmest politiet. Andre mulige mål er

enkeltpersoner med opfattet sympa-

ti for højreekstremisme samt i mindre

grad visse politikere og offentligt kend-

te personer, der opfattes som politiske

modstandere, eksempelvis kunstnere

og debattører.

1.2 Højreekstremister

CTA vurderer, at terrortruslen fra højreekstremister mod

Danmark er i niveauet generel. Det betyder i henhold

til PET’s definitioner, at der er en generel trussel. Der er

kapacitet og/eller hensigt og mulig planlægning.

Det mest sandsynlige højreekstremistiske terrorangreb

i Danmark er et angreb med lettilgængelige midler

eller skydevåben, der udføres af en soloterrorist eller en

mindre gruppe. CTA vurderer, at truslen fra højreekstre-

mister primært udgår fra personer og mindre grupper,

der fortrinsvis mødes, radikaliseres og inspireres i høj-

reekstremistiske virtuelle fællesskaber og netværk.

De mest sandsynlige mål for et højreekstremistisk ter-

rorangreb i Danmark er muslimske mål, migrationsmål,

jødiske mål, personer af anden etnisk oprindelse end

dansk samt lokaliteter, hvor sådanne personer opfattes

at samles. Andre mulige mål er politiske modstandere,

især venstreekstremister og udvalgte politikere, der

holdningsmæssigt står i et modsætningsforhold til

højreekstremister. Herudover er visse myndigheder og

LGBTQ+ -personer også mulige mål.

Der har i 2020 været to gennemførte og syv afværge-

de højreekstremistiske terrorangreb i Vesten. Det er et

markant fald i forhold til 2019, hvor særligt angrebet

i marts 2019 i Christchurch, New Zealand, inspirerede

andre højreekstremistiske angreb. Der var således i

2019 12 gennemførte og syv afværgede angreb.

1.4 Øvrige forhold

Der er en række andre forhold, der kan

have betydning for terrortruslen i Dan-

mark. Visse konspirationsteorier og

bevægelser kan således indeholde et

voldeligt trusselspotentiale, og disse for-

hold kan udvikle sig til handlinger, der

efter en konkret juridisk vurdering kan

have karakter af terror.

Herudover kan truende ytringer på bl.a.

sociale medier påvirke visse psykisk

uligevægtige eller meget påvirkelige

personer til at begå vold, der kan have

karakter af terror. Tilstedeværelsen af

psykiske lidelser hos en gerningsperson kan gøre det

vanskeligt for myndighederne at vurdere, hvorvidt per-

sonens voldelige handlinger udgør terror.

Endelig kan politiske, etniske og religiøse konflikter i

udlandet føre til reaktioner fra personer eller grupper

med tilknytning til de berørte grupper i Danmark, som

kan udvikle sig til handlinger, der har karakter af terror.

Sådanne handlinger kan involvere statslige aktører. De

Foto:

Unsplash.com

1.3 Venstreekstremister

CTA vurderer, at terrortruslen fra venstreekstremister i

Danmark er i niveauet begrænset. Det betyder i hen-

hold til PET’s definitioner, at der er en potentiel trussel.

Der er en begrænset kapacitet og/eller hensigt.

konkrete reaktioner, herunder voldelige protester, vil

bl.a. kunne blive rettet mod politikere, myndighedsre-

præsentanter, tilfældige borgere eller andre landes di-

plomatiske repræsentationer i Danmark.

1.5 Betydningen af covid-19 for terrortruslen

mod Danmark

CTA vurderer, at covid-19-pandemien ikke er en væ-

sentlig drivkraft for terrorisme i Danmark og at pan-

demien og dens håndtering ikke i sig selv har ændret

på militante islamisters eller politiske ekstremisters in-

tention om og kapacitet til at begå terrorangreb i Dan-

mark. Det er dog

sandsynligt,

at covid-19-pandemien

har medvirket til at forstærke eksisterende antistatsli-

ge narrativer blandt højreekstremister i Danmark. CTA

vurderer, at det øgede antistatslige fokus kan have be-

tydning for danske højreekstremisters måludvælgelse.

CTA vurderer endvidere, at modstand mod restriktio-

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 286: Politiets Efterretningstjenestes (PET) nye Vurdering af terrortruslen mod Danmark (VTD), fra justitsministeren

Side

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK

Side

nerne eller vaccinationsprogrammer kan føre til trusler

på livet, civil ulydighed, ildspåsættelse, hærværk og

vold, der efter en konkret juridisk vurdering vil kunne

have karakter af terror.

Virtuelle aktiviteter spiller ofte en rolle i personers radi-

kaliseringsforløb, og det er

muligt,

at nedlukningen af

samfundet under covid-19-pandemien i nogle tilfælde

kan have øget forbruget af propaganda på internettet.

Begrænsninger af samfundsaktiviteten som følge af

covid-19-restriktioner reducerer tilgængeligheden af

ubeskyttede mål såsom forsamlinger i det offentlige

rum. Dette kan afstedkomme, at en gerningsperson ju-

sterer sin angrebsplan og måludvælgelse.

CTA vurderer, at konspirationer om covid-19 kan appel-

lere til og radikalisere personer, der ikke har eksisteren-

de eller udprægede ekstremistiske synspunkter eller

kontakt til ekstremistiske miljøer. En række konspirati-

onsteorier, som udspringer af eller udbygges i relation

til covid-19, indgår i et økosystem af konspirationsteo-

rier online, der kan virke yderligere radikaliserende på

allerede voldsparate personer og i visse tilfælde legiti-

mere eller opfordre til voldelige handlinger. Det gælder

særligt konspirationsteorier, der fremmer mistillid til

myndigheder, som udbreder et forenklet sort-hvidt syn

på verden, italesætter politikere og myndighedsperso-

ner som fjender, og som legitimerer voldshandlinger

ud fra hensyn til ”folket”.

Generelt har myndighedernes covid-19-restriktio-

ner og vaccinationsprogrammer mødt modstand fra

løst sammensatte grupper af covid-19-skeptikere og

modstandere af covid-19-restriktioner. Modstanden

har medført hård, antistatslig retorik på sociale medi-

er, hvor der bl.a. ses trusler og personangreb mod ud-

valgte politikere samt repræsentanter fra myndigheder

og sundhedsvæsen. Forhold relateret til vaccine kan

tillige udnyttes af ekstremister og konspirationsteo-

retikere til misinformation og propaganda. Herudover

har der været tilfælde af voldsanvendelse ved demon-

strationer mod covid-19-restriktioner, eksempelvis ved

demonstrationer i Aalborg og København i vinteren

2020/2021. CTA vurderer endvidere, at modstand mod

restriktionerne eller vaccinationsprogrammer kan føre

til trusler på livet, civil ulydighed, ildspåsættelse, hær-

værk og vold, der efter en konkret juridisk vurdering vil

kunne have karakter af terror.

Vurdering af truslen fra covid-19-skeptikere og mod-

standere af covid-19-restriktioner er præget af en høj

grad af usikkerhed. Der er tale om personer og grup-

per, der ikke har en velkendt og langvarig historik for

så vidt angår voldelige protester eller andre reaktioner

rettet mod politikere eller myndigheder, og informati-

onsgrundlaget er følgelig begrænset.

CTA vurderer, at mængden af truende eller fjendtlige

indlæg i virtuelle fora og ved demonstrationer med

stor offentlig bevågenhed, kan øge risikoen for, at visse

psykisk uligevægtige personer inspireres til at udføre

en voldelig handling, der efter en konkret juridisk vur-

dering vil kunne have karakter af terror.

Det er

muligt,

at terrorgrupper i udlandet på længere

sigt vil kunne drage fordel af pandemien og dens af-

ledte virkninger, og at den generelle terrortrussel mod

vestlige, herunder danske, interesser i de påvirkede

lande og regioner på den baggrund vil blive forøget.

Militant islamisme

er en islamistisk ideologi, der legitimerer anven-

delse af vold for at opnå politiske, religiøse eller

ideologiske mål.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 286: Politiets Efterretningstjenestes (PET) nye Vurdering af terrortruslen mod Danmark (VTD), fra justitsministeren

Side

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK

Side

2. TERRORTRUSLEN MOD DANMARK FRA MILITANTE ISLAMISTER

Det mest sandsynlige mili-

tant islamistiske terroran-

greb i Danmark er et angreb,

der udføres med lettil-

gængelige midler, skyde-

våben eller hjemmelavede

bomber af en mindre grup-

pe eller en soloterrorist, der

er inspireret af militant is-

lamistisk propaganda. An-

greb med lettilgængelige

midler kan gennemføres

spontant eller efter meget

kort planlægning. CTA

vurderer, at truslen både

udgår fra personer i danske

militant islamistiske miljøer

og fra andre radikalisere-

de personer i Danmark og

udlandet. Internationale,

virtuelle fællesskaber, hvori

der spredes propaganda

og udveksles ekstremisti-

ske synspunkter på tværs af

landegrænser, spiller ofte

en rolle i radikaliseringsfor-

løb.

CTA vurderer, at co-

vid-19-pandemien ikke er

en oplagt drivkraft for mili-

tante islamister i Danmark,

der traditionelt fokuserer

på opfattede krænkelser af

islam, opfattet undertrykkelse af muslimer samt vest-

lige militære interventioner i muslimske lande. Det er

muligt,

at personer i Danmark, som sympatiserer med

militant islamisme, har brugt mere tid på internettet

siden covid-19-pandemiens udbrud og indførelsen af

restriktioner på samfundsaktiviteten. Personerne kan

herved også være blevet eksponeret for mere ekstre-

mistisk og voldsforherligende militant islamistisk pro-

paganda og have forøget deres deltagelse i militant

islamistiske virtuelle fællesskaber på internettet.

Foto:

Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix

2.1 Betydningen af opfattede krænkelser for

terrortruslen

Siden tegningesagen har sager om opfattede kræn-

kelser af islam (herefter ”krænkelsessager”), i nogle

tilfælde relateret til debat om ytringsfrihed, været en

faktor i terrortruslen mod Danmark. I 2020 har hændel-

ser i Danmark og udlandet, der er blevet opfattet som

krænkelser af islam, vist, at krænkelsessager i Danmark

og udlandet fortsat har et betydeligt potentiale som

drivkraft for militante islamister. Reaktioner på kræn-

kelsessager i udlandet og særligt i Frankrig har været

med til at sætte fokus på både historiske og aktuelle

krænkelsessager i Danmark.

Det politiske parti Stram Kurs fortsatte i 2020 med at

skænde koraner i forbindelse med en række demon-

strationer i Danmark og enkelte demonstrationer i

udlandet. Den internationale omtale af Stram Kurs og

partiets formand tog til efter partiets afbrænding af en

koran i Malmø, Sverige, den 28. august 2020.

Under en Stram Kurs-demonstration ved Gelleruppar-

ken i Aarhus, den 05. juni 2020, forcerede en person

politiets afspærring og trak en kniv frem. Der foreligger

indikationer på, at personen er psykisk uligevægtig.

Gerningsmanden og en medtiltalt modtog i februar

2021 dom ved byretten for forsøg på vold af særlig far-

lig karakter, hvor den ene blev idømt fængsel i et år og

tre måneder, mens den anden blev dømt til tidsube-

grænset anbringelse og udvisning fra Danmark.

Det franske satiremagasin Charlie Hebdo genoptrykte

den 02. september 2020 sin egen forsidetegning fra

2006 af en grædende Muhammed og samtlige 12 dan-

ske muhammedtegninger fra 2005. Anledningen var, at

en retssag blev indledt den dag i Frankrig mod 14 per-

soner tiltalt for at have forbindelse til terrorangrebet på

Charlie Hebdo i januar 2015.

Genoptrykningen blev genstand for negative reaktio-

ner i dele af den muslimske verden, ligesom en række

militant islamistiske propagandamedier havde betyde-

lig fokus på hævn over Frankrig. I ugerne efter genop-

trykningen blev Danmark eller danskere i fire tilfælde

Dette kapitel beskriver udviklingen på en række cen-

trale områder, som CTA vurderer vil have betydning

for terrortruslen mod Danmark fra militante islamister

i det kommende år. Navnlig beskrives betydningen af

opfattede krænkelser af islam, det globale trusselsbille-

de, virtuelle fællesskaber, militant islamistiske miljøer,

forbindelser til bandemiljøer, radikaliserede løsladte fra

fængslerne, udrejste og tilbagevendte fra konfliktzo-

ner, asyl- og migrationsområdet samt personer, som

kan rejse til Danmark for at begå terror. Til sidst vurde-

rer CTA betydningen af terrorfinansiering fra Danmark

og terrortruslen fra militante islamister mod danskere

og danske interesser i udlandet.

CTA vurderer, at terrortruslen fra militante islamister

mod Danmark er i niveauet alvorlig. Det betyder i hen-

hold til PET’s definitioner, at der er en erkendt trussel.

Der er kapacitet, hensigt og planlægning.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 286: Politiets Efterretningstjenestes (PET) nye Vurdering af terrortruslen mod Danmark (VTD), fra justitsministeren

Side

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK

Side

ker, at militante islamister også inden genop-

trykningen i Charlie Hebdo havde fokus på

Frankrig.

Genoptrykningen og særligt drabet på den

franske skolelærer medførte tillige en debat om

grænserne for ytringsfrihed i Danmark. Omfan-

get af hændelser i perioden gav også i Danmark

anledning til betydelig bekymring i samfundet.

Omfanget af negative reaktioner på krænkel-

sessager i Vesten varierer fra sag til sag. Nogle

sager opnår aldrig opmærksomhed, mens andre

- som det var tilfældet i Frankrig i efteråret 2020

- opnår en betydelig negativ opmærksomhed,

herunder planlægning og gennemførelse af mi-

litant islamistiske terrorangreb.

CTA vurderer, at Danmark blandt militante isla-

mister siden tegningesagen i 2005 har haft et ry

for at krænke islam. Når Danmark eller danske-

re nævnes eller fremhæves i militant islamistisk

propaganda, kan Danmarks omdømme som

”krænkelsesnation” atter få momentum.

Foto: Hizb-ut-Tahrir demo,

Liselotte Sabroe,

Ritzau Scanpix

2.2 Udviklingen i det globale trusselsbillede

for militant islamisme

De militant islamistiske grupper IS og AQ står ledelses-

mæssigt svækket, og deres kapacitet til at gennemføre

komplekse, dirigerede terrorangreb i Vesten, herunder

i Danmark, har været reduceret i de seneste år. Grup-

pernes intention er dog uændret, og både IS og AQ op-

fordrer deres tilhængere til at udføre angreb mod vest-

lige mål. Dette understreges ikke mindst af IS’ indsats

for at opbygge angrebsstrukturer uden for Syrien/Irak,

der både kan agere lokalt og være i stand til at ramme

mål i Vesten. Både IS og AQ har i 2020 udnyttet opfatte-

de krænkelser af islam og covid-19-pandemien i deres

propaganda.

Siden IS i marts 2019 mistede de sidste landområder,

som gruppen kontrollerede i Syrien/Irak, har IS etable-

ret sig som lokal terror- og oprørsgruppe i de to lande.

Det er

sandsynligt,

at IS i Syrien/Irak primært er fokuse-

ret på at angribe lokale mål.

IS ser Vesten som sin fjende og udgør sammen med

IS-affilierede grupper og sympatisører fortsat en ter-

rortrussel i Danmark og mod danske interesser i udlan-

det. Det er

sandsynligt,

at den overordnede strategi for

IS er uændret, og at det langsigtede mål fortsat er at

etablere et såkaldt kalifat. IS har også i 2020 opfordret

sympatisører til på egen hånd at udføre angreb i deres

hjemlande, herunder i Vesten.

AQ anser islam for at være under angreb fra Vesten,

både militært, økonomisk, socialt og kulturelt. AQ og

AQ-affilierede grupper udgør en trussel, selv om grup-

pens kapacitet til at dirigere komplekse angreb i Vesten

fortsat er begrænset. Flere AQ-ledere døde i 2020, og

det er

sandsynligt,

at disse tab vil forsinke, men ikke i sig

selv forhindre, gruppens planer om at udføre terroran-

greb mod vestlige mål.

Det er

sandsynligt,

at den primære trussel fra AQ mod

Vesten udspringer fra mindre AQ-netværk, der ope-

rerer uafhængigt af hinanden. Netværkene er typisk

enten tilknyttet AQ’s øverste ledelse eller regionale

undergrupper. Netværkene har intention om at ramme

symbolske mål, og planlægningen strækker sig typisk

over flere år. AQ har også i 2020 opfordret sympatisører

til på egen hånd at udføre angreb i deres hjemlande,

herunder i Vesten.

AQ’s regionale undergrupper spiller en helt central

rolle i gruppens organisation og globale tilstedeværel-

se. Undergrupperne er i dag til stede i store dele af Afri-

ka, Mellemøsten og Asien. De fokuserer som udgangs-

punkt på egne, lokale interesser, men følger ofte den

øverste ledelses vejledning.

CTA vurderer, at IS- og AQ-sympatisører kan blive in-

spireret af gruppernes propaganda til at begå angreb i

Danmark eller mod danske mål i udlandet. Både kvan-

titeten og kvaliteten af den officielle IS- og AQ-propa-

ganda er fortsat markant reduceret sammenlignet med

for få år siden, hvor særligt IS havde en omfattende

propagandaproduktion. Der findes dog fortsat en stor

mængde propaganda på internettet, herunder eks-

trem voldelig IS-propaganda, der kan have betydning

for radikalisering samt for udpegning af mål, ligesom

den kan bidrage med konkret vejledning ved angrebs-

planlægning.

IS, AQ, deres affilierede grupper og sympatisører har i

en række tilfælde omtalt covid-19 i deres propaganda.

IS har blandt andet haft fokus på, hvordan pandemi-

en svækker vestlige landes økonomier og øger deres

sårbarhed over for militant islamistiske angreb. Fokus

på covid-19 var dog primært fremtrædende i starten af

pandemien og er aftaget i takt med smittens globale

spredning.

IS har siden september 2020 som noget nyt haft fokus

på opfattede krænkelser af islam i sin officielle propa-

ganda. Både IS, AQ, deres affilierede grupper og sym-

patisører har flere gange i efteråret og vinteren 2020

opfordret til hævn over opfattede krænkelser af islam

samt til vareboykot.

omtalt direkte i militant islamistiske gruppers officielle

propaganda. Danmark blev hovedsageligt brugt som

historisk reference til den straf og de sanktioner, der

tidligere har ramt lande, som bliver opfattet som kræn-

kende over for islam.

I månederne efter genoptrykningen gennemførte mi-

litante islamister i Frankrig uafhængigt af hinanden tre

terrorangreb rettet mod henholdsvis tilfældige perso-

ner ved Charlie Hebdos tidligere lokaler (den 25. sep-

tember i Paris), en fransk skolelærer (den 16. oktober

i Paris) og tilfældige personer i en kirke (29. oktober i

Nice). Ved angrebene blev i alt fire personer dræbt,

mens to blev hårdt såret. Det er

meget sandsynligt,

alle tre angreb var motiveret af genoptrykningen af

tegningerne i det franske satiremagasin. CTA bemær-

CTA vurderer samlet, at markant militant islami-

stisk opmærksomhed på forhold og begivenhe-

der i Danmark kan få betydning for terrortruslen

rettet mod enkeltpersoner i Danmark, mod Danmark

generelt og mod danske interesser i udlandet. CTA

vurderer, at betydningen for terrortruslen i høj grad af-

hænger af den eksponering, de konkrete sager opnår i

både nationale og internationale redaktionelle medier,

på sociale medier og i den militant islamistiske propa-

ganda, samt af reaktionen på disse sager i de militant

islamistiske miljøer i Danmark og i udlandet. Eventuelle

reaktioner vil kunne komme på kort sigt, men vil også

kunne finde sted med en betydelig forsinkelse.

Endelig bemærker CTA, at militant islamistiske terror-

angreb motiveret af sager om opfattede krænkelser af

islam også kan medføre voldelige modreaktioner fra

personer og grupper, der er motiveret af en højreeks-

tremistisk antimuslimsk dagsorden.

3. CTA henviser til FE’s Efterretningsmæssige Risikovurdering 2020 for yderligere detaljer.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 286: Politiets Efterretningstjenestes (PET) nye Vurdering af terrortruslen mod Danmark (VTD), fra justitsministeren

Side

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK

Side

Figur 1:

Antal afværgede og gennemførte militant islamistiske terrorangreb i Vesten fra 2014 til og med 2020

100

2014

Afværgede

Gennemførte

I alt

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Definitioner på militant islamistiske måltyper

CTA vurderer, at der for militante islamisters måludvælgelse kan skelnes

mellem symbolmål og civile mål.

Symbolmål

Myndighedsmål:

Myndigheder, herunder visse ministerier, politi, militær,

redningsberedskab, andre offentlige institutioner samt repræsentanter for

sådanne myndigheder. Myndighedsmål kan også omfatte diplomatiske re-

præsentationer.

Politiske repræsentanter:

Folkevalgte, ministre og andre personer, begi-

venheder og lokaliteter med tilknytning til politiske partier og bevægelser.

Krænkelsesmål:

Grupper, personer, lokaliteter og arrangementer, der er

udpeget i kraft af udtalelser, handlinger eller tematikker, som en gernings-

person opfatter som krænkende over for islam.

Jødiske mål:

Synagoger, jødiske tilholdssteder og institutioner, som fx

skoler, samt andre mål, hvis tilknytning til jødedommen er identificerbar.

Jødiske mål omfatter tillige israelske interesser i Danmark, herunder di-

plomatiske repræsentationer, virksomheder og turister.

Andre religiøse mål:

Kristne symbolmål som kirker og kristne skoler,

muslimske symbolmål, herunder shiamuslimske moskéer, samt andre tros-

retninger.

Figur 2:

Antal sårede og dræbte ved militant islamistiske terrorangreb i Vesten fra 2014 til og med 2020

800

700

600

500

400

300

200

100

2014

Antal dræbte

Antal sårede

4. Det skal bemærkes, at opgørelser over antallet af afværgede og gennemførte militant islamistiske terrorangreb i Vesten kan variere afhængigt

af opgørelsesmetode og tilgængelige oplysninger.

Civile mål

Andre personer, som ikke udgør et symbolmål. Eksempelvis forsamlinger

af tilfældige personer på en offentlig plads, ved et arrangement eller et

andet befærdet sted.

2015

2016

2017

2018

2019

2020

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 286: Politiets Efterretningstjenestes (PET) nye Vurdering af terrortruslen mod Danmark (VTD), fra justitsministeren

Side

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK

Side

2.3 Terrormål og fremgangsmåder i Danmark

for militante islamister

2.3.1 Mål

Militante islamisters måludpegning følger ikke et ens-

artet og forudsigeligt forløb og kan ændre sig i løbet

af planlægningsfasen. Måludpegningen kan påvirkes

af opfordringer i militant islamistisk propaganda, ak-

tuelle dagsordner, personlige netværk og præferencer

samt angrebsplanlæggerens kapacitet. Herudover kan

allerede gennemførte terrorangreb i Vesten virke som

inspiration for andre – en såkaldt copycat-effekt.

De mest sandsynlige mål for et militant islamistisk ter-

rorangreb i Danmark er symbolmål eller ubeskyttede

civile mål, såsom et offentligt befærdet sted. Truslen

mod symbolmål retter sig i første række mod personer,

institutioner og begivenheder, der kan opfattes som

islamkrænkende. Andre mulige symbolmål er jødiske

mål, politi og militær – særligt i forbindelse med be-

vogtningsopgaver. Der kan også udgå en trussel mod

andre myndighedsmål og visse politiske repræsen-

tanter

. Militante islamister har fortsat intention om at

ramme transportinfrastrukturen.

Generelt måludpeges andre religiøse mål sjældent af

militante islamister. IS har dog flere gange i sin propa-

ganda opfordret til at angribe religiøse mål. I oktober

2020 var der et militant islamistisk terrorangreb mod

besøgende i en kirke i Frankrig.

Jødiske personer, begivenheder og lokaliteter har fort-

sat en fremtrædende plads i militant islamistisk propa-

ganda, og militante islamister anser sådanne mål for at

være legitime terrormål. Det seneste militant islamisti-

ske angreb på et jødisk mål i Europa blev gennemført i

januar 2016 i Frankrig.

2.3.2 Fremgangsmåde

CTA vurderer, at terrorangreb med lettilgængelige

midler, skydevåben eller hjemmelavede bomber er den

mest sandsynlige militant islamistiske angrebsform i

Danmark. Angreb med lettilgængelige midler kan gen-

nemføres spontant eller efter meget kort planlægning,

mens angreb med skydevåben primært er forbeholdt

personer med lovlig adgang til våben eller med krimi-

nelle kontakter, der kan bistå med at skaffe våben. I en

dansk kontekst udgør lettilgængelige midler hovedsa-

geligt knive, slagvåben, ildspåsættelser eller køretøjer.

Anholdelserne i Danmark den 11. december 2019, den

30. april 2020 og den 06. februar 2021 understreger

en vedholdende interesse for fortsat at gennemføre

angreb med skydevåben i Danmark. De planlagde alle

angiveligt at gennemføre terrorangreb på egen hånd

med brug af bl.a. et eller flere skydevåben.

Det hyppigst anvendte middel ved militant islamisti-

ske angreb i Vesten siden 2014 er slag- og blankvåben,

der er blevet anvendt ved 50 procent af angrebene og

forårsagede 11 procent af alle dræbte ved terrorangreb

siden 2014.

Figur 3:

Måltyper for gennemførte militant islamistiske angreb i Vesten fra 2014 til og med 2020 (et angreb kan have flere mål)

Figur 4:

Våben anvendt ved gennemførte militant islamistiske angreb i Vesten fra 2014 til og med 2020 (et angreb kan involvere flere våbentyper)

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Krænkermål

Religiøse mål

Jødiske mål

Myndighedsmål

Civile mål

Hjemmelavede bomber eller brandattentater

Skydevåben

Køretøj

Slag- og blankvåben

Andre forhåndenværende midler

5. Måltypen ’politiske repræsentanter’ var tidligere inkluderet i måltypen ’myndighedsmål’. I nærværende VTD er kategorien udskilt som en

selvstændig måltype. Etablering af en selvstændig måltype for politiske repræsentanter understøtter en mere detaljeret målbeskrivelse og er

ikke i sig selv udtryk for ændringer i truslen.

6. For yderligere uddybning af kapaciteten til terrorisme i Danmark, se bilag.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 286: Politiets Efterretningstjenestes (PET) nye Vurdering af terrortruslen mod Danmark (VTD), fra justitsministeren

Side

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK

Side

Terrorangreb med hjemmelavede bomber fremhæ-

ves løbende i militant islamistisk propaganda. Det

seneste blev gennemført i 2019 i Lyon, Frankrig. I

henholdsvis december 2019 og februar 2021 an-

holdt PET i samarbejde med relevante politikredse

et antal personer, som blev sigtet for forberedelse til

fremstilling af en eller flere bomber til brug ved en

terrorhandling.

Angreb med droner eller kemiske, biologiske og ra-

diologiske midler omtales løbende i militant islami-

stisk propaganda, og risikoen for angreb med sådan-

ne midler nævnes også lejlighedsvist i åbne medier.

Det er CTA’s vurdering, at angreb med sådanne mid-

ler er

mindre sandsynligt.

lamistiske budskaber og propaganda til et stort publi-

kum på tværs af lande.

2.4.2 Militant islamistiske miljøer i Danmark

Mange militante islamister bevæger sig ind og ud af

forskellige miljøer og gruppekonstellationer, hvor der

deles ekstremistisk materiale og propaganda og pågår

aktiviteter af social og religiøs karakter, der kan have

en radikaliserende indvirkning på de deltagende per-

soner. Særligt mere lukkede grupper kan fungere som

ekkokamre, hvor deltagerne uimodsagt kan opbygge

og bekræfte hinanden i et militant islamistisk verdens-

syn. Militante islamister ses, ud over religiøse emner,

optaget af især danske sager, som de opfatter som

krænkende.

Der hersker en betydelig grad af sikkerhedsbevidst-

hed i danske militant islamistiske grupper. Billigelse af

volds- og terrorhandlinger eller opbakning til fx IS og

AQ sker som regel i mere lukkede forsamlinger eller in-

direkte gennem brug af indforståede referencer.

De fysiske militant islamistiske miljøer findes hoved-

sageligt i og omkring København, Aarhus og Aalborg

samt på Fyn. Der er typisk tale om multietniske sun-

nimuslimske miljøer bestående af mindre grupper af

mænd i 20’erne overvejende med baggrund i arabisk-

talende lande.

2.4.3 Forbindelser mellem militante islamister og

danske bandemiljøer

CTA vurderer, at personer i bandemiljøet i Danmark

først og fremmest er motiveret af pengeindtjening og

personlig status. Der er dog flere eksempler på relatio-

ner mellem militante islamister og personer fra krimi-

nelle miljøer. Disse relationer skyldes i de fleste tilfælde,

at der er et geografisk og relationelt overlap i de miljøer,

hvor bandemedlemmer og personer med sympati for

militant islamisme færdes. Der er også eksempler på,

at personer fra de militant islamistiske miljøer bedriver

muslimsk mission (dawa) i kriminelle miljøer, ligesom

imamer eller personer med høj agtelse i islamistiske

kredse flere gange er blevet brugt til at forhandle fred

mellem bandegrupperinger i konflikt.

2.4 Fokusområder for truslen fra militant is-

lamisme

2.4.1 Militante islamisters virtuelle fællesskaber

og brug af internettet

Militante islamister i Danmark og udlandet anvender

en række forskellige virtuelle fællesskaber til kom-

munikation med ligesindede, spredning af propa-

ganda, radikalisering, rekruttering samt udveksling

af informationer om våben og lignende, herunder

bombe- og angrebsmanualer, der kan tjene til gensi-

dig inspiration og kapacitetsopbygning.

Der hersker en betydelig grad af sikkerhedsbevidst-

hed i danske militante islamisters virtuelle fælles-

skaber. CTA har kendskab til, at militant islamistisk

propaganda produceret af IS og AQ fortsat deles i

danske onlinenetværk på sociale medier. På de stør-

re sociale medier deles propagandaen ofte i subtil

form, hvor logoer og andre kendetegn associeret

med terrorgrupperne er fjernet, så kun personer, der

kender gruppernes symbolunivers og persongalleri,

vil opfange, hvor propagandaen kommer fra, og for-

stå dens reelle betydning.

Det er

sandsynligt,

at militante islamister i Danmark

og udlandet i det kommende år vil fortsætte og øge

benyttelsen af virtuelle fællesskaber, idet de gør det

muligt hurtigt og relativt nemt at sprede militant is-

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 286: Politiets Efterretningstjenestes (PET) nye Vurdering af terrortruslen mod Danmark (VTD), fra justitsministeren

Side

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK

Side

CTA vurderer, at der i de danske bandemiljøer findes

enkeltpersoner med sympati for militant islamisme,

herunder også personer, som har været udrejst til Syri-

en/Irak. CTA vurderer, at personer, der påvirkes af mili-

tant islamistisk propaganda og som samtidig er tilknyt-

tet kriminelle miljøer med en høj grad af voldsparathed

og adgang til våben, kan udgøre en terrortrussel mod

Danmark. Herudover kan vedvarende relationer mel-

lem personer fra bandemiljøet og militant islamistiske

miljøer øge militante islamisters kapacitet til at udføre

terrorangreb i Danmark med skydevåben og spræng-

stoffer.

2.4.4 Radikaliserede løsladte fra fængslerne

CTA vurderer, at radikaliserede indsatte i fængslerne

kan udgøre en terrortrussel under afsoning og efter

løsladelse. Denne trussel kan udgå fra personer, der er

dømt eller sigtet i terrorrelaterede sager, samt fra andre

voldsparate personer, der påbegynder eller fortsætter

en radikaliseringsproces under varetægtsfængsling

eller domsafsoning. Radikalisering i fængslerne kom-

mer desuden til udtryk ved udbredelse af ekstremisti-

ske netværk og ideologisk påvirkning af andre.

CTA har kendskab til, at syv gerningspersoner i Europa

siden 2015 har begået et terrorangreb under udgang

eller inden for de første seks måneder efter deres løs-

ladelse. En af disse gerningspersoner var danske Omar

Abdel Hamid El-Hussein, der gennemførte et terroran-

greb i København i februar 2015 ca. tre uger efter sin

løsladelse. Senest begik en 20-årig mand med asylsta-

tus den 04. oktober 2020 et terrorangreb med knive i

Dresden, Tyskland, knap to uger efter, han blev løsladt.

Dette var ét af tre angreb i 2020, som fandt sted inden

for to uger efter gerningspersonernes løsladelse.

CTA modtager løbende oplysninger om bekymring for

radikalisering og mulige trusler blandt indsatte i dan-

ske fængsler. CTA vurderer, at det kan skærpe truslen

fra radikalisering blandt indsatte i danske fængsler,

såfremt yderligere udrejste til Syrien/Irak returnerer til

Danmark og bliver retsforfulgt. Dette gælder både for

mænd og kvinder.

Foto:

Storstrøm Fængsel,

Asger Ladefogde, Ritzau Scanpix

Truslen fra andre landes udrejste udgår i første række –

men ikke udelukkende – fra personer, der opholder sig

i lande, som grænser op til Danmark.

En persons udrejse til en konfliktzone for at støtte en

militant islamistisk dagsorden betyder dog ikke nød-

vendigvis, at personen udgør en terrortrussel mod

Danmark eller danske interesser i udlandet. Terror-

truslen beror på en konkret vurdering af den enkeltes

hensigt og kapacitet til at angribe danske mål. Blandt

relevante faktorer er den udrejste persons fortsatte

sympati for militant islamisme og tilknytning til mili-

tant islamistiske grupper samt personens eventuelle

våbentræning og deltagelse i kamphandlinger. Ifølge

CTA’s oplysninger har syv procent af alle gennemførte

og afværgede angreb i Vesten siden 2014 involveret

gerningspersoner, der har været udrejst til Syrien/Irak.

CTA vurderer, at der siden sommeren 2012 er mindst

160 personer, der er eller har været udrejst fra Danmark

til Syrien/Irak for at tilslutte sig militant islamistiske

grupper. Af disse er knap halvdelen på nuværende tids-

punkt vendt tilbage til Danmark eller har taget ophold

i primært andre europæiske lande.

Knap en tredjedel af det samlede antal udrejste er

ifølge PET’s oplysninger omkommet i konfliktzonen.

32 voksne personer udrejst fra Danmark befinder sig

fortsat i Syrien/Irak, eller i omkringliggende lande. Lidt

under halvdelen af dem er kvinder. Af de 32 voksne

personer, der fortsat opholder sig i konfliktzonen eller

i omkringliggende lande, har 11 alene haft opholds-

tilladelse i Danmark, og af disse har foreløbig 10 fået

deres opholdstilladelse inddraget. Herudover har 10

fået frataget deres danske statsborgerskab admini-

strativt. De resterende 11 voksne personer er danske

statsborgere. Af disse 11 personer er fem ifølge PET’s

oplysninger fængslet eller tilbageholdt, hovedsageligt

i kurdisk-kontrollerede lejre i det nordøstlige Syrien,

mens de resterende seks formodes fortsat at opholde

sig på fri fod i eller omkring konfliktzonen eller i om-

kringliggende lande.

CTA har kendskab til enkelte tilfælde, hvor personer

dømt for militant islamistiske terrorrelaterede forbry-

delser har interageret med hinanden under afsoning

og har forsøgt at påvirke andre indsatte.

CTA vurderer, at der kan udgå en terrortrussel fra radi-

kaliserede indsatte mod personale i fængsler og arrest-

huse. Siden 2014 har CTA kendskab til tre gennemførte

terrorangreb i andre europæiske lande mod fængsels-

personale motiveret af militant islamisme.

2.4.5 Truslen fra udrejste og tilbagevendte fra kon-

fliktzonen i Syrien/Irak

CTA vurderer, at personer, der er eller har været udrejst

fra Danmark til konfliktzonen i Syrien/Irak, kan udgø-

re en trussel mod Danmark eller mod danske interes-

ser i udlandet. Det gælder både mænd og kvinder og

uanset om personerne opholder sig i konfliktzonen,

er returneret til Danmark eller opholder sig i et andet

land i eller uden for Europa. Den mulige trussel er ikke

begrænset til eventuel angrebsplanlægning, men ved-

rører også radikalisering af andre personer, propagan-

davirksomhed, logistisk støtte, terrorfinansiering og

anden terrorrelateret virksomhed.

Også personer udrejst fra andre lande end Danmark,

herunder fra andre europæiske lande, kan udgøre en

trussel mod Danmark og danske interesser i udlandet.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 286: Politiets Efterretningstjenestes (PET) nye Vurdering af terrortruslen mod Danmark (VTD), fra justitsministeren

Side

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK

Side

Foto:

Unsplash.com

et at flygte. Det er

sandsynligt,

at der også det kommen-

de år vil være mænd, der formår at flygte fra fængsler

i det nordøstlige Syrien. CTA vurderer dog, at det også

fremover vil være væsentligt mere vanskeligt at flygte

fra fængsler end fra lejre.

De udrejstes børn

Der er flere af personerne udrejst fra Danmark, der

medbragte børn til konfliktzonen, og nogle har fået

børn under deres ophold i konfliktzonen. Ifølge PET’s

oplysninger opholder der sig ca. 45 børn i og omkring

konfliktzonen med mindst én forælder, som var dansk

statsborger ved barnets fødsel. PET har herudover op-

lysninger om, at ca. 10 børn af personer, som tidligere

har haft opholdstilladelse i Danmark, også opholder

sig i eller omkring konfliktzonen. Af de i alt ca. 60 børn

af personer udrejst fra Danmark opholder mindst 25

sig i det nordøstlige Syrien, primært i lejrene al-Roj og

al-Hawl. De øvrige opholder sig ifølge PET’s oplysnin-

ger blandt andet i det nordvestlige Syrien og i Tyrkiet.

Det er efter CTA’s vurdering

usandsynligt,

at der udgår

en aktuel terrortrussel fra børn af personer udrejst fra

Danmark til konfliktzonen. Det hænger først og frem-

mest sammen med børnenes nuværende lave alder.

Det er CTA’s generelle vurdering, at større børn, der

indrejser i Danmark fra konfliktzonen eller fra lejre, kan

udgøre en terrortrussel på grund af indoktrinering eller

anden påvirkning i konfliktzonen. Det er i den forbin-

delse også CTA’s vurdering, at risikoen for indoktrine-

ring og påvirkning som udgangspunkt forøges, jo læn-

gere tid børnene opholder sig i et radikaliseret miljø,

herunder i lejrene i det nordøstlige Syrien.

Truslen fra udrejste fra Danmark, herunder fra de ud-

rejstes børn, der kommer til Danmark, vil blandt andet

kunne påvirkes af, hvorledes de modtages af de hjem-

lige myndigheder, herunder om de tilbydes støtte med

henblik på eventuel afradikalisering og reintegration.

2.4.6 Truslen fra asylansøgere, flygtninge, migran-

ter og personer på tålt ophold

CTA vurderer, at asylansøgere, afviste asylansøgere,

anerkendte flygtninge og migranter, der opholder

sig i eller ankommer til Danmark, kan udgøre en ter-

rortrussel, såfremt de er radikaliserede. Denne trussel

kan udgå fra personer, der er tilrejst med flygtnin-

gestrømmen med forsæt om at begå terrorangreb i

Europa, eller fra andre personer, der påbegynder eller

fortsætter en radikaliseringsproces efter ankomsten

til Danmark. CTA vurderer dog, at det kun er en meget

lille andel af de personer, der ankommer til Europa og

Danmark som flygtninge og migranter, der har sympati

for militant islamisme, og som kan anses for at udgøre

en terrortrussel.

Det er fortsat

muligt,

at militant islamistiske grupper

vil forsøge at udnytte flygtninge- og migrantruter til at

begå terrorangreb i Europa, herunder i Danmark. CTA

har ikke kendskab til, at personer udsendt af en mili-

tant islamistisk terrorgruppe via flygtningestrømmen

har begået terrorangreb i Europa det seneste år.

CTA vurderer endvidere, at asylansøgere, afviste asyl-

ansøgere og migranter kan være særligt modtagelige

over for radikalisering og påvirkning fra militant islami-

stiske dagsordner. Det gør sig især gældende for yngre

personer, der rejser alene. En øget modtagelighed kan

bl.a. skyldes frustration over egen situation, en følelse

af eksklusion, fravær af familie samt psykisk ustabilitet.

Siden november 2015 har asylansøgere, afviste asylan-

søgere, anerkendte flygtninge og/eller migranter været

involveret i flere gennemførte og afværgede angreb i

Europa. Fem af de gennemførte angreb har fundet sted

det seneste år, senest den 29. oktober 2020 i Frankrig.

Angrebet blev udført af en 21-årig tunesisk statsborger,

som havde søgt asyl i Italien mindre end en måned før

angrebet. CTA bemærker herudover, at anholdelsesak-

tionerne i Danmark i februar 2021 omfatter personer

med asylbaggrund.

CTA vurderer, at der kan udgå en terrortrussel fra ud-

lændinge på tålt ophold i Danmark, der sympatiserer

med militant islamisme. Det er

sandsynligt,

at nogle

terrordømte personer på tålt ophold vil etablere nye

netværk eller styrke eksisterende netværk med ligesin-

dede med militant islamistiske sympatier.

Det er ifølge PET’s oplysninger ikke lykkedes personer

at udrejse fra Danmark til konfliktzonen i Syrien/Irak for

at tilslutte sig militant islamistiske grupper siden 2016.

Tre voksne udrejste personer er blevet udleveret til

Danmark siden 2016, heraf to i 2020. Alle tre er aktu-

elt fængslet. CTA har ikke kendskab til yderligere per-

soner, som er returneret til Danmark siden 2016. Alle

resterende 32 voksne udrejste fra Danmark har været i

konfliktzonen eller i omkringliggende lande i mere end

fire år.

CTA vurderer, at kun få af de personer, der er eller har

været udrejst fra Danmark til Syrien/Irak, og som ak-

tuelt befinder sig i konfliktzonen, vil være i stand til at

vende tilbage til Danmark på kort sigt uden bistand fra

danske eller andre landes myndigheder. Størstedelen

af de tilbageværende voksne danske udrejste vil blive

retsforfulgt, hvis de indrejser i Danmark.

Det er CTA’s vurdering, at forholdene i lejre og fængsler

i det nordøstlige Syrien kan bidrage til at øge radikali-

seringen af tilbageholdte personer, herunder også til-

bageholdte personer udrejst fra Danmark.

I 2020 er det lykkedes et stigende antal kvinder fra især

europæiske, men også andre lande at flygte fra lejre i

det nordøstlige Syrien – nogle af dem ledsaget af børn.

CTA vurderer, at det også fremover vil kunne lykkes

kvinder med eller uden børn at flygte fra lejre i det

nordøstlige Syrien, herunder potentielt også kvinder

med tilknytning til Danmark.

Der er flere rapporter om fangeoprør i de overfyldte

kurdisk-kontrollerede fængsler i det nordøstlige Syrien,

hvor omkring 2.000 udrejste mænd med tilknytning til

IS er tilbageholdt, ligesom der det seneste år har været

tilfælde af indsatte med tilknytning til IS, der har formå-

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 286: Politiets Efterretningstjenestes (PET) nye Vurdering af terrortruslen mod Danmark (VTD), fra justitsministeren

Side

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK

Side

2.4.7 Militante islamister bosat i andre lande

Der udgår også en terrortrussel mod Danmark fra ra-

dikaliserede enkeltpersoner og mindre grupper bosat

i andre lande, i første række Danmarks nabolande. An-

greb planlagt af personer i ét land rettet mod mål i et

andet kan være særligt vanskelige for myndighederne

at afdække og afværge.

CTA vurderer, at der kan udgå en trussel fra personer

med eller uden tilknytning til Danmark, som er udrejst

til konfliktzonen i Syrien/Irak og returneret til andre

lande end Danmark, og fra radikaliserede løsladte i

udlandet. Der løslades i de kommende år et stort antal

terrordømte i andre europæiske lande, som efter løsla-

delse vil være i stand til at rejse til Danmark. CTA vurde-

rer, at den væsentligste faktor for angrebsplanlægning

mod mål i Danmark fra personer bosat i udlandet er

eksponering af aktuelle og historiske sager i Danmark

om opfattede krænkelser af islam, og særligt når så-

danne sager eksponeres i væsentlig grad i militant is-

lamistisk propaganda og i militant islamistiske virtuelle

fællesskaber.

CTA har kendskab til fem sager i de seneste ti år – senest

en sag fra 2016 – hvor personer bosat i Vesten er rejst

til Danmark for at forberede og gennemføre terroran-

greb. I fire af sagerne ville gerningspersonerne angribe

mål med relation til den danske tegningesag, mens an-

grebsmålet er ukendt i den såkaldte tændstikssag fra

2016. Antallet af denne type sager i Danmark er høje-

re end i andre europæiske lande, hvilket CTA vurderer,

primært skyldes tegningesagen og tilstedeværelsen af

mål i Danmark, som har haft en central rolle i sagen.

2.4.8 Finansiering i Danmark af militant islamisti-

ske terrorgrupper i udlandet

Terrorfinansiering er med til at opretholde terrorgrup-

per og fremme deres virke. Tilførsel af finansielle res-

sourcer forbedrer terrorgruppers mulighed for at udfø-

re operationer og rekruttere og fastholde medlemmer.

CTA vurderer, at terrorfinansiering fra personer i Dan-

mark til militant islamistiske terrorgrupper primært

tilgår grupper i Syrien, Irak, Somalia, Libanon, Afgha-

nistan samt Palæstina.

Det er CTA’s vurdering, at intentionen blandt personer i

Danmark om at yde finansiering til militant islamistiske

grupper ikke er aftaget. Samtidig er viden om metoder

til at anskaffe penge ved økonomisk kriminalitet og

måder at overføre penge eller andre formuegoder til

terrorgrupper fortsat udbredt i specifikke islamistiske

netværk i Danmark. Netværkenes vidt forgrenede ka-

rakter øger sandsynligheden for, at omfanget af terror-

finansiering i fremtiden kan stige.

Der er i 2020 faldet dom i landsretten i den såkaldte

dronesag, hvor tre tiltalte fik fængselsstraffe på hen-

holdsvis otte år, fire år og seks måneder samt tre år.

For den ene tiltaltes vedkommende fandt landsretten,

at indkøb og facilitering af termiske kameraer til IS ud-

gjorde medvirken til terror. Sagen er ikke en typisk ter-

rorfinansieringssag, men illustrerer det forhold, at ikke

kun penge, men også anskaffelse, facilitering og over-

dragelse af andre formuegoder, kan bruges af sympati-

sører til at understøtte terrorgrupper i udlandet.

mål, såsom virksomheder, NGO’er og turister. Danskere

kan i lighed med andre vestlige personer blive tilfældi-

ge ofre for angreb, der rettes mod vestlige interesser.

Danskere i udlandet risikerer herudover at blive ofre for

angreb, hvis de befinder sig i nærheden af lokale terror-

mål, såsom store menneskemængder, kirker eller visse

myndighedsbygninger.

CTA vurderer generelt, at danske diplomatiske repræ-

sentationer og anden dansk tilstedeværelse i udlandet,

herunder ansatte i danske virksomheder, vil kunne

blive opfattet som symbolmål, der giver mulighed for

at ramme Danmark uden at foretage angreb i Dan-

mark. Det er muligt, at danske diplomatiske repræsen-

tationer kan blive mål for terrorangreb, hvis de opfattes

som mindre sikrede end andre vestlige landes repræ-

sentationer.

CTA vurderer, at det generelle terrortrusselsniveau er

højest i lande og regioner, hvor AQ og IS har afdelin-

ger og netværk, og hvor de kan træne og planlægge

angreb. Dette gælder især i Syrien og Irak samt i Afgha-

nistan, men også i lande i det vestlige og østlige Afrika,

hvor militant islamistiske terrorgrupper i 2020 jævnligt

har udført angreb mod lokalbefolkning og myndig-

heder. I Sydasien og Sydøstasien har der i 2020 være

indikationer på fortsat stigende tilslutning til militant

islamisme. CTA vurderer, at øget tilslutning til IS i Syd-

asien og Sydøstasien vil kunne medføre, at lokale mili-

tant islamistiske grupper i de enkelte lande i stigende

grad får fokus på også at angribe vestlige personer og

interesser.

CTA vurderer, at truslen fra militant islamistisk bortfø-

relse er størst i konfliktzoner og disses nærområder.

CTA vurderer tillige, at danskere som udgangspunkt

ikke er mere udsatte for bortførelse end andre vestlige

personer

Tegningesagen er ikke glemt i militant islamistiske

kredse, og Danmarks ry som krænkelsesnation kan

hurtigt blive bragt op internationalt, hvorved trus-

len mod danskere og danske interesser i udlandet vil

kunne udvikle sig i negativ retning. I efteråret 2020

medførte partiet Stram Kurs’ koranafbrændinger i Sve-

rige og andre lande således en vis international omtale.

Det internationale fokus på opfattede krænkelser tog

for alvor til i omfang efter Charlie Hebdos genoptryk-

ning af egne og danske muhammedtegninger i sep-

tember 2020. Langt størstedelen af omtalen var rettet

mod Frankrig.

Hændelserne i Sverige og især i Frankrig førte også til,

at Danmark blev omtalt i militant islamistisk propagan-

da. CTA vurderer, at omtalen af Danmark i militant is-

lamistisk propaganda vil kunne skærpe lokale militant

islamistiske gruppers fokus på Danmark som et legi-

timt mål, og at dette kan øge truslen mod danskere og

danske interesser i konkrete lande og regioner.

CTA vurderer, at covid-19-pandemien ikke har ændret

militante islamisters intention om og kapacitet til at

begå terror mod danske interesser i udlandet. CTA vur-

derer, at covid-19-pandemien formentlig har gjort det

vanskeligere for militant islamistiske grupper at angri-

be danskere og danske interesser i udlandet.

CTA vurderer, at nogle terrorgrupper i udlandet på læn-

gere sigt vil kunne drage fordel af pandemien og dens

afledte økonomiske og sociale virkninger, og at den

generelle terrortrussel mod vestlige, herunder danske,

interesser på den baggrund kan blive forøget. Fx vil co-

vid-19-pandemien kunne svække og destabilisere en

række lande i Mellemøsten, Afrika og Asien, hvilket kan

føre til en nedprioritering af forebyggelse og bekæm-

pelse af terrorisme.

2.5 Terrortruslen fra militante islamister mod

danskere og danske interesser i udlandet

CTA vurderer overordnet, at militant islamistiske grup-

per i en række lande fortsat har intention om at angribe

vestlige personer og mål – herunder danske – uden for

Vesten.

CTA har ikke kendskab til, at der i 2020 er gennemført

eller forsøgt gennemført terrorangreb mod danskere

eller mod danske interesser i lande uden for Vesten.

CTA har i 2020 kendskab til mindst fire gennemførte

militant islamistiske terrorangreb mod vestlige civile

personer eller interesser i lande uden for Vesten.

Vestlige personer og mål er generelt godt beskyttede

og dermed svært tilgængelige mål i lande med et højt

terrortrusselsniveau. Det relativt begrænsede antal

angreb mod vestlige personer i 2020 kan tillige være

påvirket af, at covid-19-pandemien medførte lavere

global rejseaktivitet og dermed mindre tilstedeværelse

af vestlige personer i lande uden for Vesten.

Terrortruslen retter sig både mod beskyttede mål,

såsom diplomatiske repræsentationer, og ubeskyttede

7. Det er muligt at holde sig orienteret om særlige landerisici i Udenrigsministeriets rejsevejledning på www.um.dk

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 286: Politiets Efterretningstjenestes (PET) nye Vurdering af terrortruslen mod Danmark (VTD), fra justitsministeren

Side

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK

Side

3. TERRORTRUSLEN MOD DANMARK FRA HØJREEKSTREMISTER

CTA vurderer, at terrortruslen fra højreekstremister mod

Danmark er i niveauet generel. Det betyder i henhold

til PET’s definitioner, at der er en generel trussel. Der er

kapacitet og/eller hensigt og mulig planlægning.

CTA vurderer, at det mest sandsynlige højreekstremisti-

ske terrorangreb i Danmark er et angreb, der udføres

af en soloterrorist eller en mindre gruppe, der befinder

sig i periferien af eller uden for et højreekstremistisk

miljø. I forlængelse heraf vurderer CTA, at der kan udgå

en trussel fra bl.a. sårbare personer, der finder identitet,

inspiration og fællesskab i højreekstremistiske virtuelle

miljøer. Det er

mindre sandsynligt,

at en højreekstre-

mistisk terrortrussel i Danmark vil udgå direkte fra de

organiserede fysiske grupper og organisationer. CTA

bemærker dog, at danske højreekstremistiske grup-

pers aktioner, som ikke har karakter af terror, kan virke

utryghedsskabende. Eksempelvis har der i de senere år

været en række antisemitiske aktioner i Danmark, bl.a.

begik højreekstremister i november 2019 groft hær-

værk og gravskænding af jødiske symboler og grave

CTA vurderer, at nedlukningen af samfundet under

covid-19-pandemien og den deraf følgende isolation

i nogle tilfælde kan have øget forbruget af højreeks-

tremistisk propaganda på internettet, ligesom den kan

have styrket eksisterende konspirationsteorier og anti-

statslige narrativer. Det er CTA’s vurdering, at covid-19

overordnet set ikke har påvirket trusselsniveauet fra

højreekstremister i Danmark. Det er

muligt,

at covid-19

vil kunne få betydning for det højreekstremistiske trus-

selsbillede inden for det kommende år.

registreret et fald i antallet af gennemførte og afværge-

de højreekstremistiske angreb i Vesten sammenlignet

med 2019. CTA registrerede 12 gennemførte og syv

afværgede højreekstremistiske angreb i Vesten i 2019,

mens de tilsvarende tal for 2020 er to gennemførte og

syv afværgede angreb

. Det er sandsynligt, at nedgan-

gen i antallet af angreb i Vesten i 2020 skyldes et større

fokus på højreekstremisme fra myndighedernes side,

men den generelle nedlukning af samfundet i forbin-

delse med covid-19 kan også have virket dæmpende

på det højreekstremistiske aktivitetsniveau i det fysiske

rum i 2020, herunder planlægning og gennemførelse af

angreb. CTA vurderer, at angrebet i Christchurch i 2019

blev katalysator for flere efterfølgende copycat-angreb

samme år. Der har i 2020 ikke været højreekstremisti-

ske angreb, der på tilsvarende måde har kunnet anspo-

re højreekstremister til at udføre lignende inspirerede

angreb.

Truslen fra højreekstremister i Vesten udgår fra et bredt

spektrum af organisationer, grupper og individer, der

henter inspiration fra forskellige politiske og ideolo-

giske dagsordner, herunder konspirationsteorier. Det

ideologiske grundlag for højreekstremisme kan stam-

me fra eksempelvis nazisme, fascisme eller national-

konservatisme, men forskellige konspirationsteorier

ses som stadig mere fremtrædende drivkræfter blandt

højreekstremister i Vesten.

Mens militante islamister ofte inspireres af internatio-

nale organisationer som AQ og IS, findes der ikke fy-

siske højreekstremistiske organisationer, der på tilsva-

rende måde evner at samle og inspirere internationalt

på tværs af nationale og kulturelle skel.

CTA vurderer, at truslen fra højreekstremister i første

række ikke udspringer fra de etablerede fysiske orga-

nisationer, men derimod fra soloterrorister eller mindre

grupper af højreekstremister. Ifølge CTA’s oversigt over

højreekstremistiske angreb i Vesten blev 12 ud af de

14 gennemførte højreekstremistiske angreb i 2019 og

2020 udført af soloterrorister. Ingen af disse angreb var

Højreekstremisme

er en fællesbetegnelse for forskellige politiske

holdninger, der ligger yderst til højre i det politiske

spektrum, og som kendetegnes ved kombinationer

af nationalistiske, autoritære, anarkistiske, anti-

parlamentariske, racistiske, xenofobiske og anti-

semitiske standpunkter. Det ideologiske grundlag

for højreekstremisme kan stamme fra nazisme,

fascisme såvel som nationalkonservatisme. Høj-

reekstremister sætter spørgsmålstegn ved eller af-

viser demokrati og anser anvendelse af vold som

et legitimt middel til at opnå politiske mål.

3.1 Udviklingen i truslen og narrativer

3.1.1 Udviklingen i det globale trusselsbillede for

højreekstremisme

En række myndigheder i Vesten har de seneste år vur-

deret, at truslen fra højreekstremister er øget. Dette

skyldes bl.a. en række voldsomme højreekstremisti-

ske angreb i 2019, herunder et angreb på to moskéer i

Christchurch, New Zealand, i marts 2019. I 2020 har CTA

8. To danske højreekstremister blev dømt i sagen.

9. Det skal bemærkes, at opgørelser over antallet af afværgede og gennemførte højreekstremistiske terrorangreb i Vesten kan variere afhængigt

af opgørelsesmetode og tilgængelige oplysninger.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 286: Politiets Efterretningstjenestes (PET) nye Vurdering af terrortruslen mod Danmark (VTD), fra justitsministeren

Side

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK

Side

dirigeret af en terrorgruppe, og ingen af gerningsper-

sonerne var på angrebstidspunktet tilknyttet fysiske

højreekstremistiske organisationer eller grupper.

CTA vurderer, at truslen fra højreekstremister i Vesten i

det kommende år i særlig grad udgår fra personer og

mindre grupper, der fortrinsvis mødes, radikaliseres og

inspireres i højreekstremistiske virtuelle fællesskaber

og netværk. I de vestlige lande ses en stigende tendens

til internationalisering af højreekstremistiske narrativer

gennem deling og forbrug af højreekstremistisk pro-

paganda samt gennem transatlantiske og europæiske

virtuelle fællesskaber. CTA vurderer, at denne øgede in-

ternationale udveksling af propaganda og ekstremisti-

ske synspunkter kan øge truslen fra højreekstremisme

i Danmark.

3.1.2 Supranationale narrativer

Blandt højreekstremister både internationalt og i Dan-

mark findes der supranationale narrativer, der under-

støtter, fastholder og i nogle tilfælde kan udgøre hele

fundamentet for deres højreekstremistiske ideologi

og verdensbillede. Der er forskel på, i hvilken grad

højreekstremistiske narrativer baserer sig på en høj-

reekstrem opfattelse af verificerbare oplysninger, fx om

indvandring og islam, eller på stærkt tvivlsomme eller

ikke-verificerbare oplysninger, hvorved de antager ka-

rakter af konspirationsteorier.

Et af de mest udbredte og centrale højreekstremistiske

narrativer er teorien om ”Den Store Udskiftning”. Narra-

tivet angiver, at Europas oprindelige befolkning bliver

udskiftet med indvandrere fra ikke-vestlige lande, hvil-

ket primært skyldes indvandring som følge af opfattet

lempelig asyl- og indvandringspolitik, indvandreres

højere fødselsrate samt europæiske befolkningers til-

svarende lave reproduktion. Narrativet findes også i en

konspirationsteoretisk form, hvor en politisk og øko-

nomisk elite, bestående af eksempelvis indvandrings-

venlige politiske partier, EU, FN og store virksomheder,

anses for at arbejde intentionelt og målrettet for befolk-

ningsudskiftningen via tilskyndet massiv indvandring.

Den Store Udskiftning er både titlen på og det bæ-

rende budskab i det manifest, som gerningsmanden

bag angrebet i Christchurch udsendte kort tid inden

sit angreb i 2019. CTA vurderer, at Den Store Udskift-

ning er et af de mest fremherskende narrativer blandt

højreekstremister globalt, og at det er udbredt blandt

både danske højreradikale og højreekstremister.

Et narrativ med betydelig lighed med ”Den Store Ud-

skiftning” er konspirationsteorien ”White Genocide”

(Hvidt Folkemord), der angiver, at hvide befolkninger

i Vesten mindskes og uddør som følge af indvandring,

lav fødselsrate samt vold mod og mord på hvide per-

soner begået af indvandrere. Narrativet adskiller sig

imidlertid ved oftest at være antisemitisk i sit udgangs-

punkt, idet det hævder, at en jødisk sammensværgelse

står bag og kontrollerer udviklingen med henblik på

at udrydde den hvide race. Dette narrativ har i sagens

natur størst tilslutning blandt antisemitiske højreeks-

tremister og promoveres bl.a. eksplicit af Nordisk Mod-

standsbevægelse (NMB) i Danmark.

Beslægtet med Hvidt Folkemord er den antisemitiske

konspirationsteori ZOG, der er en forkortelse for ”Zio-

nist Occupied Government” (zionistisk- eller jødisk-be-

sat regering), der hævder, at jøder kontrollerer vestlige

regeringer, bl.a. via deres påståede ejerskab af og tota-

le kontrol med bankerne og det finansielle system.

CTA vurderer, at højreekstremistiske narrativer kan

være med til både at styrke eksisterende samt skabe

nye højreekstremistiske fjendebilleder og derfor kan

have betydning for, hvilke mål den højreekstremistiske

terrortrussel retter sig imod. Herudover kan de have en

både mobiliserende og samlende effekt i højreekstre-

mistiske miljøer, herunder også i Danmark. CTA vurde-

rer ydermere, at højreekstremistiske narrativer fortsat

er meget udbredte og aktuelt når et stort publikum via

distribution i virtuelle fællesskaber og på sociale me-

dier.

3.1.3 Højreekstremisters virtuelle fællesskaber og

brug af internettet

Danske højreekstremister og højreekstremistiske grup-

per internationalt anvender en række forskellige virtu-

elle fællesskaber til at kommunikere med ligesindede,

spredning af propaganda,

opbygning af kapacitet samt

radikalisering og rekruttering.

Alt imens store, kommercielle

virtuelle platforme som Fa-

cebook, Twitter, YouTube og

Reddit samt dedikerede høj-

reekstremistiske hjemmesi-

der og fora stadigvæk benyt-

tes til disse formål, har øget

opmærksomhed på ekstremi-

stisk indhold fra udbydere og

myndigheder gjort sådanne

aktiviteter vanskeligere.

Grundet denne opmærksom-

hed migrerer en del højreeks-

tremister til, hvad de anser

som mere sikre platforme, ek-

sempelvis image boards som

4chan og 8kun, der er yndede

samlingssteder for højreeks-

tremister på grund af deres

begrænsede moderation, og fordi de tilbyder brugerne

en høj grad af anonymitet. Herudover anvendes også

sociale medier med begrænset moderation, eksempel-

vis det russiske VK, videotjenesten BitChute samt de

amerikanske Twitter-kloner GAB og Parler. Krypterede,

internetbaserede kommunikationsplatforme har lige-

ledes vundet indpas som eksempelvis Telegram, der

har opnået stor popularitet blandt højreekstremister,

mens gaming-platforme som de digitale distributions-

og chattjenester Discord og Steam og live streaming-

tjenesten Twitch ligeledes benyttes.

Det er

sandsynligt,

at højreekstremister internationalt

og i Danmark vil fortsætte og øge brugen af virtuelle

fællesskaber, idet disse tillader, at man særdeles hurtigt

og med få ressourcer kan dele højreekstremistiske bud-

skaber og propaganda med et meget stort publikum

på tværs af grænser.

Højreekstremisters anvendelse af virtuelle fællesskaber

har udviklet sig til at inkludere en række nye platforme.

Foto:

Patrick Hertzog, AFP, Ritzau Scanpix

Det er

meget sandsynligt,

at især yngre og teknologisk

kyndige højreekstremister fortsat vil søge og benytte

sådanne nye platforme, og at denne udvikling vil fort-

sætte, også blandt højreekstremister i Danmark.

3.1.4 Danske højreekstremisters internationale

kontakter

CTA vurderer, at danske højreekstremisters internatio-

nale kontakter kan medvirke til at skabe og opretholde

netværk, der kan være medvirkende til at radikalisere

danske højreekstremister og mobilisere til deltagelse

i højreekstremistiske aktiviteter. De udenlandske kon-

takter kan påvirke og udvikle fjendebilleder og narra-

tiver og kan desuden styrke kapacitetsopbygningen

blandt danske højreekstremister.

CTA vurderer, at covid-19-pandemien har begrænset

den fysiske mødeaktivitet for højreekstremister på

tværs af landegrænser, men de internationale kontak-

ter er vedligeholdt og styrket i det virtuelle rum.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 286: Politiets Efterretningstjenestes (PET) nye Vurdering af terrortruslen mod Danmark (VTD), fra justitsministeren

Side

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK

Side

Figur 5:

Antallet af afværgede og gennemførte højreekstremistiske terrorangreb i Vesten fra 2014 til og med 2020

2014

Afværgede

Gennemførte

I alt

Figur 6:

Antal dræbte og sårede ved højreekstremistiske terrorangreb i Vesten fra 2014 til og med 2020

Definitioner på højreekstremistiske måltyper

CTA vurderer, at der for højreekstremisters måludvælgelse kan skelnes mellem

symbolmål og civile mål.

Symbolmål

Muslimske mål:

Moskéer og andre muslimske samlingssteder samt arrangemen-

ter på muslimske fest- og helligdage, muslimske skoler, klubber og butikker, der

frekventeres af muslimer.

Migrationsmål:

Asylansøgere, asylcentre, anerkendte flygtninge, migranter og

andre personer, der grundet etniske og kulturelle markører som hudfarve og

sprog kan opfattes som værende migranter.

Jødiske mål:

Synagoger, jødiske tilholdssteder og institutioner, som fx skoler,

samt andre mål, hvis tilknytning til jødedommen er identificerbar, samt arran-

gementer på jødiske fest- og helligdage. Jødiske mål omfatter tillige personer,

der opfattes som jøder, israelske interesser i Danmark, herunder diplomatiske

repræsentationer, virksomheder og turister.

Racistiske mål:

Personer, der ud fra etniske markører, fx hudfarve, udpeges som

et terrormål.

Myndighedsmål:

Myndigheder, herunder visse ministerier, politi, militær, red-

ningsberedskab, andre offentlige institutioner samt repræsentanter for sådanne

myndigheder. Myndighedsmål kan også omfatte diplomatiske repræsentationer.

Politiske repræsentanter:

Folkevalgte, ministre og andre personer, begivenheder

og lokaliteter med tilknytning til visse politiske partier og bevægelser.

Andre opfattede politiske modstandere:

Personer, begivenheder og lokaliteter,

der opfattes som eller repræsenterer politiske modstandere, og som ikke er myn-

dighedsmål eller politiske repræsentanter.

LGBTQ+-mål:

Personer, der erklærer sig eller kan opfattes som bl.a. homosek-

suelle, queer, biseksuelle og transpersoner.

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2014

Antal dræbte

Antal sårede

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Civile mål

Andre personer, som ikke udgør et symbolmål. Eksempelvis forsamlinger af til-

fældige personer på en offentlig plads, ved et arrangement eller et andet befær-

det sted.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 286: Politiets Efterretningstjenestes (PET) nye Vurdering af terrortruslen mod Danmark (VTD), fra justitsministeren

Side

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK

Side

3.2 Terrormål og fremgangsmåder i Danmark

for højreekstremister

3.2.1 Mål

De mest sandsynlige mål for et højreekstremistisk ter-

rorangreb i Danmark er muslimske mål, migrationsmål,

jødiske mål, personer af anden etnisk oprindelse end

dansk samt lokaliteter, hvor sådanne personer opfattes

at samles. Andre mulige mål er visse opfattede politi-

ske modstandere. Herudover er myndigheder og LG-

BTQ+-personer også mulige mål.

CTA vurderer, at antistatslig retorik har vundet større

indpas blandt danske højreekstremister i 2020. Det er

sandsynligt,

at covid-19-pandemien har medvirket til at

forstærke eksisterende antistatslige narrativer blandt

højreekstremister i Danmark, ligesom det er muligt, at

danske højreekstremister er blevet inspireret af ameri-

kanske eller tyske højreekstremister, der ofte udviser

og deler stærke antistatslige holdninger. CTA vurderer

samtidig, at det øgede antistatslige fokus kan have be-

tydning for danske højreekstremisters måludvælgelse.

CTA vurderer, at konspiratoriske forestillinger ses vinde

indpas i højreekstremistiske kredse i Danmark. Til de

højreekstremistiske konspiratoriske narrativer knytter

sig ofte antisemitiske budskaber, hvilket kan skyldes,

at de toneangivende og mest aktive højreekstremi-

ster i Danmark har en nationalsocialistisk ideologi. CTA

vurderer, at konspiratoriske narrativer blandt danske

højreekstremister kan forstærke eksisterende fjende-

billeder.

3.2.2 Fremgangsmåde

De mest sandsynlige våben ved et højreekstremistisk

terrorangreb i Danmark er blank- eller stikvåben og

lette skydevåben, herunder særligt jagtrifler, haglge-

værer, pistoler og hjemmelavede skydevåben. Andre

mulige våben inkluderer ildspåsættelse, hjemmela-

vede bomber og køretøjer. CTA vurderer ydermere, at

højreekstremister kan opbygge kapacitet til at anven-

de våben, herunder skydevåben og sprængstoffer via

deling af viden i virtuelle fællesskaber samt instruktio-

ner på hjemmesider, særligt videoer på YouTube.

Figur 7:

Terrormål ved højreekstremistiske angreb i Vesten fra 2014 til og med 2020 (et angreb kan have flere mål)

Figur 8. :

Våben anvendt ved højreekstremistiske terrorangreb i Vesten fra 2014 til og med 2020 (et angreb kan involvere flere våbentyper)

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Migrationsmål

Muslimske mål

Politiske repræsentanter

Andre omfattede politiske modstandere

Myndighedsmål

Jødiske mål

LGBTQ+ mål

Racistiske mål

Civile mål

Hjemmelavede bomber eller brandattentater

Skydevåben

Køretøj

Slag- og blankvåben

Andre forhåndenværende midler

10. For yderligere uddybning af kapaciteten til terrorisme i Danmark, se bilag.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 286: Politiets Efterretningstjenestes (PET) nye Vurdering af terrortruslen mod Danmark (VTD), fra justitsministeren

Side

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK

Side

4. TERRORTRUSLEN MOD DANMARK FRA VENSTREEKSTREMISTER

CTA vurderer, at terrortruslen fra venstreekstremister i

Danmark er i niveauet begrænset. Det betyder i hen-

hold til PET’s definitioner, at der er en potentiel trussel.

Der er en begrænset kapacitet og/eller hensigt. CTA

vurderer, at danske venstreekstremister er voldsparate

og samtidigt besidder en begrænset, men dog eksiste-

rende, kapacitet til at begå terror. Samtidig har deres

intention om at begå politisk motiveret vold, som kan

have karakter af terrorisme, været nedadgående og er

aktuelt meget lav.

Danske venstreekstremisters primære mål er at ekspo-

nere, imødegå og bekæmpe opfattet racisme og fascis-

me, særligt som det kommer til udtryk hos højreradi-

kale og højreekstremistiske grupper. CTA vurderer, at

det mest sandsynlige mål for et venstreekstremistisk

terrorangreb er højreekstremistiske aktiviteter samt

repræsentanter for myndigheder, først og fremmest

politiet. CTA vurderer dog, at truslen mod politiet i høj

grad er situationsbestemt og primært er forbundet

med sammenstød med venstreekstremister i forbin-

delse med aktioner, demonstrationer og husbesættel-

ser. Andre mulige mål er enkeltpersoner med opfattet

sympati for højreekstremisme samt i mindre grad visse

politikere og offentligt kendte personer, der opfattes

som politiske modstandere, eksempelvis kunstnere og

debattører.

CTA vurderer, at højreekstremistiske angreb i Danmark

kan inspirere en voldelig modreaktion fra danske ven-

streekstremister.

Det mest sandsynlige venstreekstremistiske terroran-

greb i Danmark er et angreb, der udføres af en mindre

gruppe, som er medlemmer af eller har kontakt til en

dansk venstreekstremistisk gruppe.

De mest sandsynlige våben, der kan tages i anvendelse

ved et venstreekstremistisk terrorangreb i Danmark er

slag- og blankvåben, brandstiftende anordninger som

molotovcocktails samt fyrværkeri, herunder kraftige

Foto:

Unsplash.com

kanonslag, krysantemumbomber, bomberør og raket-

ter. Herudover er ildspåsættelse et andet muligt våben,

der især kan tages i brug i forbindelse med demon-

strationer og aktioner. CTA vurderer det som

mindre

sandsynligt,

at danske venstreekstremister vil anvende

hjemmelavede bomber, samt usandsynligt, at de vil an-

vende skydevåben

Der findes en række virtuelle fællesskaber, hvor dan-

ske venstreekstremister kommunikerer og deler in-

formation. Via disse virtuelle fællesskaber er danske

venstreekstremister i stand til relativt hurtigt at mobi-

lisere støtter til eksempelvis deltagelse i venstreekstre-

mistiske arrangementer og begivenheder, herunder

personer, der ellers kun har begrænset kontakt til de

venstreekstremistiske miljøer.

Danske venstreekstremistiske grupper indgår i samar-

bejde med ligesindede internationale organisationer

og grupper. Det er

sandsynligt,

at samarbejde med

internationale venstreekstremistiske organisationer

og grupper kan opbygge kapacitet hos danske ven-

streekstremister, herunder konkret taktisk viden, der

kan anvendes i forbindelse med voldsanvendelse.

CTA vurderer herudover, at samarbejde med meget

voldsparate internationale venstreekstremistiske mil-

jøer kan øge radikalisering og voldsparathed hos dan-

ske venstreekstremister. Ydermere kan samarbejdet

give mulighed for at skabe kontakt til og mobilisere

voldsparate udenlandske venstreekstremister til delta-

gelse i venstreekstremistiske begivenheder i Danmark,

hvilket kan øge terrortruslen.

11. For yderligere uddybning af kapaciteten til terrorisme i Danmark se bilag.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 286: Politiets Efterretningstjenestes (PET) nye Vurdering af terrortruslen mod Danmark (VTD), fra justitsministeren

Side

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK

Side

5. ANDRE TRUSLER, DER KAN HAVE KARAKTER AF TERRORISME

Dette kapitel beskriver udviklingen inden for andre fæ-

nomener end militant islamisme, højreekstremisme og

venstreekstremisme, som CTA vurderer kan have betyd-

ning for terrortruslen mod Danmark. Kapitlet beskriver

visse konspirationsteorier, incels, klimaekstremisme,

suverænitetsbevægelser samt personer med psykiske

problemstillinger, som kan inspirere til handlinger, der

efter en konkret juridisk vurdering kan have karakter af

terrorisme. Det skal understreges, at sådanne forhold

alene har PET’s interesse såfremt personer legitimerer

anvendelse af vold for at opnå politiske, religiøse eller

ideologiske mål.

Herudover kan politiske, etniske og religiøse konflikter

i udlandet føre til reaktioner fra personer eller grupper

med tilknytning til de berørte grupper i Danmark, som

kan udvikle sig til handlinger, der har karakter af terror.

Sådanne handlinger kan involvere statslige aktører. De

konkrete reaktioner, herunder voldelige protester, vil

bl.a. kunne blive rettet mod politikere, myndighedsre-

præsentanter, tilfældige borgere eller andre landes di-

plomatiske repræsentationer i Danmark.

mange følgere på deres sociale medier) går forrest i

forhold til at fortolke og udbrede budskaberne.

Der er en tendens til, at personer ikke blot interesserer

sig for en enkelt konspirationsteori, men oftest for en

hel gruppe af overlappende eller undertiden direkte

modstridende konspirationsteorier, alternative tanker

og ideologier.

Tilhængere af konspirationsteorier er generelt præget

af mistillid til politikere, medier og videnskab samt af

en frygt for at miste grundlæggende frihedsrettighe-

der. Visse konspirationsteorier, som fx QAnon

, har

et kernebudskab om en korrupt og moralsk anløben

politisk elite, som skal bekæmpes, og dette kan efter

CTA’s vurdering vække genklang hos personer, der har

en dyb mistillid til staten, og som eventuelt har eller

har haft uoverensstemmelser med danske myndig-

heder. En række konspirationsteorier har desuden et

tydeligt antisemitisk og/eller islamofobisk islæt.

I flere europæiske lande, herunder Storbritannien og

Nederlandene, har 5G-modstandere, der er inspire-

ret af konspirationsteorier om 5G, begået alvorligt

hærværk mod 5G-master eller master og anlæg, som

opfattes som 5G. I USA har der været flere sager, hvor

personer inspireret af QAnon har handlet voldeligt

eller planlagt voldelige handlinger, herunder mod

myndigheder eller private firmaer og privatpersoner,

som har været mistænkeliggjort i forbindelse med

konspirationsteorien.

CTA vurderer, at en eventuel øget udbredelse af visse

konspirationsteorier, der skærper opfattelsen af poli-

tikere og myndighedsrepræsentanter som bl.a. lands-

forrædere og fjender, kan føre til en stigning i antallet

af trusler og en skærpelse af retorikken i disse. Langt

de fleste af de trusler, som fremsættes, manifeste-

rer sig ikke i vold eller andre fysiske manifestationer.

CTA vurderer dog, at i tilfælde af sådanne handlinger,

kan konspirationsteorier have påvirket motivation og

måludvælgelse.

5.1 Konspirationsteorier

Konspirationsteorier er forsøg på at forklare begiven-

heder og omstændigheder med grundløse påstande

om bagvedliggende hemmelige sammensværgelser

mellem magtfulde aktører. De, der tror på konspirati-

onsteorier, vil ofte bestride betegnelsen, idet den har

en nedsættende klang.

CTA vurderer, at en eventuel øget ud-

bredelse af visse konspirationsteorier

bl.a. kan føre til fremsættelse af trusler

mod politikere og myndighedsrepræ-

sentanter.

Konspirationsteorier har en relativ snæ-

ver appel i Danmark, bl.a. på grund

af danskernes generelt høje tillid til

myndighederne. Der har dog været en

stigende interesse for konspirationste-

orier i forbindelse med covid-19-pan-

demien. Det gælder særligt konspirati-

onsteorier, der tager afsæt i pandemien,

fx om myndighedernes håndtering og

sundhedsråd eller om 5G-mobilnet-

værkets opfattede skadelige effekt.

Personer, som er kendt af de danske

myndigheder for aktiviteter i de islami-

stiske miljøer, de politisk ekstremistiske

miljøer eller i danske suverænitetsbe-

vægelser, kan også være tilhængere af

konspirationsteorier.

Tilhængere af konspirationsteorier

mødes primært virtuelt i fora på inter-

nettet, herunder eksempelvis på Face-

book, Instagram og andre sociale medi-

er. Visse influencere (dvs. personer med

Foto:

Anthon Unger, Ritzau Scanpix

12. QAnon er en konspirationsteori, hvor kernefortællingen er, at den tidligere amerikanske præsident Donald Trump i det skjulte bekæmper en

international sammensværgelse, som bl.a. tæller fremtrædende politikere og styres af en jødisk elite.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 286: Politiets Efterretningstjenestes (PET) nye Vurdering af terrortruslen mod Danmark (VTD), fra justitsministeren

Side

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK

Side

CTA vurderer, at konspirationsteoriernes potentielle

indflydelse på terrortruslen primært relaterer sig til per-

soner med tilknytning til politisk ekstremistiske miljøer,

herunder særligt højreekstremistiske miljøer.

CTA vurderer, at såfremt konspirationsteorier får større

forankring blandt personer i de ekstremistiske miljøer,

vil det kunne virke yderligere radikaliserende på perso-

ner i ekstremistiske miljøer. Det gælder særligt konspi-

rationsteorier, der fremmer mistillid til myndigheder-

ne og udbreder et forenklet sort-hvidt syn på verden,

italesætter politikere og myndighedsrepræsentanter

som fjender, og som legitimerer voldshandlinger ud fra

hensyn til ”folket”. Sådanne voldelige hændelser kan

eksempelvis ske i form af personoverfald, som efter en

konkret juridisk vurdering kan have karakter af terror.

5.3 Klimaekstremister

Klimaekstremister betegner enkeltpersoner og grup-

per, der er villige til at anvende vold i kampen for en

eller flere sager, hvor hensynet til miljøet og det glo-

bale klima indgår som et centralt element. Disse grup-

per står i modsætning til klimaaktivister, der alene gør

brug af ikkevoldelige midler, herunder civil ulydighed.

Blandt klimaekstremister findes der også personer med

sympati for højreekstremisme, herunder de såkaldte

økofascister. Der er også en mulighed for, at enkeltper-

soner med sympati for venstreekstremisme kan agere

voldeligt eksempelvis ved deltagelse i klimaaktioner.

CTA vurderer, at der ikke aktuelt findes klimaekstremi-

stiske grupper i Danmark, som er villige til at anvende

vold i kampen for klimaet og miljøet.

Det er

mindre sandsynligt,

at enkeltpersoner eller min-

dre grupper af personer, der er aktive i klimaaktivistiske

grupper og er utilfredse med den ikkevoldelige aktivi-

stiske linje, vil vælge at bryde ud af grupperne for at

udøve klimaekstremisme.

der har eller har haft uoverensstemmelser med myn-

dighederne, særligt politiet. Sådanne personer kan

have en øget voldsparathed samt have lettere adgang

til våben, hvilket kan øge truslen særligt i forbindelse

med konfrontationer med politifolk.

CTA vurderer, at såfremt suverænitetsbevægelsers

ideologi får større forankring blandt personer i Dan-

mark, kan det øge sandsynligheden for, at suveræni-

tetsbevægelser vil kunne komme til at udgøre en ter-

rortrussel.

ges i en vurdering af den terrortrussel, der eventuelt

udgår fra den pågældende person. Det skal bemærkes,

at psykiske lidelser typisk forekommer i samspil med

andre risikofaktorer, såsom social isolation, margina-

lisering, arbejdsløshed og signifikante livsændringer.

CTA vurderer, at en persons mentale tilstand, herunder

psykiske lidelser, kan have stor betydning for dennes

adfærd og motivation til at handle, herunder også i for-

bindelse med terror.

CTA’s oplysninger indikerer en tendens til, at gernings-

personer med en psykiatrisk diagnose eller symptomer

på en ikke-diagnosticeret psykisk lidelse ofte begår ter-

rorangreb på egen hånd frem for i en gruppe.

Sociale medier anvendes i stigende grad til at fremsæt-

te truende ytringer, bl.a. imod offentlige personer, og

til at sprede rygter og falske nyheder. Mens langt stør-

stedelen af disse ytringer ikke fører til konkret angrebs-

planlægning, vurderer CTA, at sådanne tilkendegivel-

ser kan påvirke visse psykisk uligevægtige eller meget

påvirkelige personer til at begå ideologisk motiveret

vold, der kan have karakter af terror.

5.5 Personer med psykiske problemstillinger

Tilstedeværelsen af psykiske lidelser hos en gernings-

person kan gøre det vanskeligt for myndighederne

at vurdere, hvorvidt personens voldelige handlinger

udgør terror. Der kan i visse situationer være grund

til at rette særlig opmærksomhed mod personer med

psykiske lidelser, der udviser tegn på radikalisering og

som tidligere har udvist voldelig adfærd eller impulsi-

ve handlinger. En psykisk lidelse er ikke nødvendigvis

udslagsgivende for en persons evne og vilje til at begå

terror, men alene én af flere faktorer, der skal inddra-

5.2 Incels

Incel(s) er et begreb, der er en sammentrækning af for-

bogstaverne i de engelske ord ”involuntary celibate”,

hvilket betyder en person i ufrivilligt cølibat. Begrebet

dækker over personer, i langt overvejende grad mænd,

der er frustrerede over ikke at være i stand til at opnå

romantiske eller seksuelle forhold til kvinder. De finder

ligesindede i en virtuel subkultur, der er repræsenteret

på en række forskellige virtuelle platforme, eksempel-

vis 4chan og 8kun, samt på en række dedikerede hjem-

mesider og undergrupper på sociale medier. Nogle ra-

dikaliserede incels giver på disse platforme udtryk for

et markant kvindehad samt had til mænd, der opfattes

som havende succes med kvinder.

Mange incels færdes i internationale, virtuelle fælles-

skaber, der tilbyder brugerne en høj grad af anonymi-

tet. Dette gør det vanskeligt at estimere det samlede

antal af radikaliserede brugere.

Særligt kvindehadet har været drivkraft i en række an-

greb begået af incels i USA og Canada i perioden 2014

til 2020, hvor mange personer er blevet dræbt og såret.

CTA vurderer, at det kan være særdeles svært for myn-

digheder at forudsige hvem og hvor, incels vil angribe.

Dette skyldes, at incels har en bred måludvælgelse og

vil kunne angribe både kvinder og mænd.

5.4 Suverænitetsbevægelser

Suverænitetsbevægelser er bevægelser, der udgøres

af løst tilknyttede grupper af varierende størrelse og

af enkeltpersoner, og hvis bærende ideologiske fælles-

træk er, at de ikke anerkender statens og myndigheder-

nes legitimitet og autoritet. Personer, der er en del af

suverænitetsbevægelser, er ydermere af den overbe-

visning, at en person ved at erklære sig suveræn kan

melde sig ud og gøre sig uafhængig af det eksisteren-

de samfund og herefter ikke længere er forpligtet til at

overholde dets gældende love og regler.

Grundet suverænitetsbevægelsers antistatslige

ideologi kan de udgøre en trussel mod myndigheder-

ne, herunder særligt politiet. Denne trussel kan særligt

komme til udtryk, når personer, der er en del af suve-

rænitetsbevægelser, med vold modsætter sig bl.a. an-

holdelser.

Suverænitetsbevægelsers ideologi kan virke appelle-

rende for eksempelvis kriminelle eller andre personer,

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 286: Politiets Efterretningstjenestes (PET) nye Vurdering af terrortruslen mod Danmark (VTD), fra justitsministeren

Side

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK

Side

6. TERRORTRUSLEN MOD GRØNLAND OG FÆRØERNE

CTA har ændret betegnelsen for terrortrusselsniveauskalaens laveste niveau fra ”ingen” til

”minimal”. På baggrund af denne præcisering indplaceres henholdsvis Grønland og Færøer-

ne i trusselsniveauet ”minimal” frem for ”begrænset”, uden at dette afspejler en ændring i

truslens karakter.

BILAG: FREMGANGSMåDER VED TERRORANGREB I DANMARK

Valg af fremgangsmåde ved et terrorangreb er ofte

en afspejling af den kapacitet, der er til stede hos en

gerningsperson. Fremgangsmåder kan ligeledes have

en indvirkning på antal sårede og dræbte og i forhold

til den propagandaeffekt, som et angreb medfører. I

det følgende gennemgås den overordnede kapacitet,

som potentielle gerningspersoner i Danmark vurderes

at kunne anvende. Inden for de enkelte kategorier af

potentielle gerningspersoner kan der være forskelle i

forhold til kapacitet, fokus og præferencer, hvilket har

betydning for valget af fremgangsmåde

CTA vurderer, at valget af fremgangsmåde påvirkes af

en række forhold, herunder fokus i propaganda og på

virtuelle platforme, den enkeltes evner og adgang til

ressourcer, adgangen til det påtænkte mål samt inspi-

ration fra andre angreb.

Terrortruslen i Vesten udspringer i stigende grad fra

personer uden fysisk tilknytning til etablerede grupper.

Dette gør sig gældende for både militante islamister og

højreekstremister. I Danmark kan kapaciteten hos mu-

lige gerningspersoner bl.a. øges via virtuelle netværk,

hvor ressourcepersoner deler instruktioner og giver

specifik rådgivning om konkrete fremgangsmåder.

Kapaciteten kan ligeledes øges ved rekruttering eller

radikalisering af nøglepersoner, der har legal adgang

til faciliteter, ressourcer eller information. Sådanne in-

sidere kan have forskellige funktioner og adgange, der

kan gøre dem i stand til at bidrage til gennemførelsen

af et terrorangreb eller på anden måde forvolde skade.

Angreb med lettilgængelige midler, skydevåben og

bomber

Terrorangreb med lettilgængelige midler kan gen-

nemføres spontant eller efter meget kort planlægning.

Angreb med lettilgængelige midler kan have stor ska-

devirkning, hvilket særligt angreb med køretøjer har il-

lustreret. Samtidig har flere knivangreb i Frankrig i 2020

vist, at angreb med kniv kan medføre stor propaganda-

effekt. Brug af køretøjer i forbindelse med terrorangreb

i Vesten har primært været med henblik på at ramme

større folkemængder.

CTA vurderer, at der i Danmark findes personer, der

har kapacitet til at anvende skydevåben til at gennem-

føre terrorangreb. Erhvervelsen af sådanne våben er

dog primært forbeholdt personer med lovlig adgang

til våben eller med kriminelle kontakter, der kan bistå

med at skaffe våben.

Der er efter CTA’s vurdering personer i Danmark, der

har kapacitet til at fremstille og gennemføre angreb

med mindre, hjemmelavede bomber. På internettet

findes der vejledninger og manualer til brug for frem-

stilling af forskellige sprængstoffer og hjemmelavede

bomber, der vil kunne benyttes af personer uden sær-

lige forkundskaber. Effekten af de fremstillede bomber

kan dog variere betydeligt.

Der er en række barrierer for at producere hjemmelavet

sprængstof, herunder den generelle bevågenhed om-

kring salg af stoffer som fx brintoverilte. Trods nationa-

le og internationale tiltag er det dog stadig forholdsvis

nemt at anskaffe ingredienser til brug for fremstilling

af simple bomber, fx ved at samle krudt fra fyrværkeri

eller pyroteknik.

Der er enkelte kriminelle miljøer i Danmark, der har

kontakter, som muliggør erhvervelsen af fabriksfrem-

stillet sprængstof, herunder særligt dynamit. En øget

tilgængelighed af sådanne sprængstoffer kan lette

fremstillingen af hjemmelavede bomber, som poten-

tielt kan bruges til terror.

CTA vurderer, at radikaliserede personer, der har gen-

nemgået våbentræning i en konfliktzone, såsom i Syri-

en/Irak, eller som har våbenkendskab fra fx afvikling af

militærtjeneste, skydeklubber, kriminelle miljøer eller

lignende, vil være i stand til at gennemføre angreb med

særlig stor effekt. Dette omfatter også serieangreb,

hvor personer eller grupper foretager flere angreb i for-

længelse af hinanden.

begå voldelige handlinger.

Socialt marginaliserede og

sårbare unge kan være sær-

ligt modtagelige over for ra-

dikalisering.

CTA vurderer, at den nem-

mere adgang til våben og

sprængstoffer i Grønland

sammenlignet med det øv-

rige rigsfællesskab vil kunne

øge muligheden for at gen-

nemføre angreb med stor

skadevoldende effekt.

6.2. Særligt vedrørende

terrortruslen mod Færø-

erne

Foto:

Færøerne, Unsplash.com

6.1. Særligt vedrørende terrortruslen mod

Grønland

Terrortruslen mod Grønland er minimal. Det betyder i

henhold til PET’s definitioner, at der ikke er nogen in-

dikationer på en trussel. Der er ikke erkendt kapacitet

eller hensigt.

CTA vurderer, at militant islamisme er mindre udbredt i

Grønland end i Danmark.

Militant islamistisk eller politisk ekstremistisk propa-

ganda kan dog også påvirke personer i Grønland til at

Terrortruslen mod Færøer-

ne er minimal. Det betyder i

henhold til PET’s definitioner,

at der ikke er nogen indikationer på en trussel. Der er

ikke erkendt kapacitet eller hensigt.

Som i Grønland er militant islamisme mindre udbredt

på Færøerne end i Danmark.

Militant islamistisk eller politisk ekstremistisk propa-

ganda kan påvirke personer på Færøerne eller tilrej-

sende til at begå voldelige handlinger. Dette kan være

udløst af politiske enkeltsager som fx dyrevelfærd. So-

cialt marginaliserede og sårbare unge kan være særligt

modtagelige over for radikalisering.

13. Sådanne specifikke forhold er beskrevet under hhv. militant islamisme (kapitel 2), højreekstremisme (kapitel 3) og venstreekstremisme

(kapitel 4).

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 286: Politiets Efterretningstjenestes (PET) nye Vurdering af terrortruslen mod Danmark (VTD), fra justitsministeren

Side

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK

Side

Figur 9:

Våben anvendt ved gennemførte militant islamistiske og højreekstremistiske terrorangreb i Vesten fra 2014 til og med 2020 (et

angreb kan involvere flere våbentyper)

Det skyldes, at håndtering af vira og bakterier kræver

helt særlige forudsætninger, herunder adgang til labo-

ratoriefaciliteter.

CTA vurderer, at der er personer i Danmark, der vil være

i stand til at fremstille enkelte toksiner i en kvalitet og

mængde, der vil kunne anvendes til et simpelt biolo-

gisk angreb. Gennemførelse af et angreb vil dog også

kræve kendskab til effektive metoder til udlægning

eller spredning af stoffet. CTA har ikke oplysninger om

angreb med biologiske midler i Vesten i 2020.

Angreb med pulverbreve

Der er kun meget få eksempler på gennemførte terror-

angreb med pulverbreve i Vesten og CTA har ikke kend-

skab til angreb med pulverbreve i Vesten i 2020.

Angreb med radiologiske og nukleare midler

CTA vurderer, at kapaciteten til at gennemføre terror-

angreb med radiologiske virkemidler hos personer i

Danmark er meget lav. CTA har ikke kendskab til an-

grebsplanlægning med sådanne midler i Vesten.

CTA vurderer, at personer i Danmark ikke har kapacitet

til at begå terror ved hjælp af nukleare midler.

Angreb med cyber-relaterede midler

CTA vurderer, at kapaciteten til at gennemføre terror

ved cyberangreb, der forårsager fysisk skade på men-

nesker eller omfattende forstyrrelser af kritisk national

infrastruktur eller lignende mål, er lav i Danmark

Angreb ved hjælp af nye teknologier

CTA følger løbende den teknologiske udvikling med

henblik på at vurdere nye teknologiers indvirkning på

terrortruslen i Danmark. Trods et muligt potentiale vur-

derer CTA, at ingen af de nye teknologier, såsom kun-

stig intelligens, 3D-printning og syntesebiologi

, på

nuværende tidspunkt er velegnede eller tilstrækkelig

tilgængelige til at have en selvstændig indvirkning på

terrortruslen.

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Hjemmelavede bomber eller brandattentater

Skydevåben

Køretøj

Slag- og blankvåben

Andre forhåndenværende midler

Angreb med droner

Der er i Danmark kapacitet til at anvende droner til re-

kognoscering, simple angreb og til at skræmme, men

kapaciteten til at bruge droner til mere komplekse

angreb er lav. Militante grupper har demonstreret en

betydelig evne til at anvende droner til bl.a. angreb i

og omkring konfliktzoner i bl.a. Syrien/Irak og Ukra-

ine, men den opbyggede kapacitet er endnu ikke set

i Vesten. Udfordringerne ved at anvende droner som

angrebsvåben i Danmark er efter CTA’s vurdering fort-

sat meget store i forhold til den skade, som et sådant

våben ville kunne forvolde.

Angreb med kemiske midler

CTA vurderer, at kapaciteten i Danmark til at gennem-

føre kemiske angreb med andet end uforarbejdede

midler er lav.

Forskellige propagandaudgivelser har lejlighedsvis

fokus på anvendelsen af kemiske virkemidler. Trods

opfordringer om at bruge ætsende væsker og kemi-

ske virkemidler til at forgifte bl.a. fødevarer er sådanne

midler ifølge CTA’s oplysninger endnu ikke blevet be-

nyttet til terrorangreb i Vesten.

Giftige, industrielle kemikalier og egentlige kampstof-

fer (primært sennepsgas) er blevet anvendt af væbne-

de grupper i konfliktzoner, men evnen til at overføre

denne kapacitet til personer eller grupper i Vesten er

efter CTA’s vurdering meget lav.

Angreb med biologiske midler

CTA vurderer, at kapaciteten til at våbengøre biologiske

virkemidler, såsom miltbrand, er meget lav i Danmark.

14. ”Angreb” henviser her til en aktivitet, der søger at have en skadelig effekt, og derfor ikke terroristers brug af computere til finansiering, pro-

paganda eller lignende.

15. Se CFCS’ vurdering af Cybertruslen mod Danmark.

16. Med syntesebiologi designes og konstrueres nye biologiske systemer, som ikke findes i naturen.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 286: Politiets Efterretningstjenestes (PET) nye Vurdering af terrortruslen mod Danmark (VTD), fra justitsministeren

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

CENTER FOR TERRORANALYSE

Klausdalsbrovej 1

2860 Søborg

45 15 90 07 • [email protected]

•