REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om arbejdsprogrammet for indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 281
Offentligt

Bjelkegruppen

UKLASSIFICERET

28. januar 2021

Arbejdsprogram for indsatsgruppe

Dette arbejdsprogram beskriver baggrund, opdrag, organisering og tidsplan for

indsatsgruppen for styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede

personer.

1. Baggrund om problemstillingen

Danske myndigheder, herunder Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Kriminalforsorgen,

identificerer løbende indikationer på, at der blandt indsatte i danske fængsler og arresthuse findes

personer, som udviser tegn på radikalisering og/eller sympati for ekstremistisk ideologi.

Udbredelsen af radikaliserede indsatte i danske fængsler og arresthuse er delvist forårsaget af de

senere års effektive strategiske og strafferetslige indsats mod militant islamisme, der har ført til, at

flere personer med militant islamistiske sympatier er blevet retsforfulgt og fængslet i Danmark.

Blandt disse personer er både hjemvendte fremmedkrigere med tilknytning til Islamisk Stat samt

personer, som har deltaget i angrebsplanlægning og facilitering i Danmark.

Koncentrationen af terrordømte og radikaliserede personer i fængsler og arresthuse medfører en

række presserende sikkerhedsudfordringer for Danmark. I den seneste Vurdering af Terrortruslen

mod Danmark (VTD) fra marts 2020 vurderede Center for Terroranalyse (CTA), at radikaliserede

indsatte kan udgøre en trussel, når de løslades fra fængslet. Eksempelvis har nogle løsladte

radikaliserede personer i såvel Danmark som andre europæiske lande udført angreb og/eller fortsat

deres engagement i radikale miljøer allerede kort tid efter deres løsladelse.

Truslen forbundet med løsladelser udgår

for det første

fra personer, der er dømt for terrorrelaterede

forbrydelser. I perioden fra 2007 til 2020 blev 47 personer

dømt for overtrædelse af straffelovens

terrorbestemmelser. 36 af disse personer har pr. januar 2021 udstået deres straf, mens 11 personer

fortsat afsoner i en dansk eller en udenlandsk institution.

9 ud af de 11 personer, der fortsat afsoner,

forventes løsladt inden udgangen af 2025. Hertil kommer, at 16 personer aktuelt er

En person er dømt for overtrædelse af straffelovens § 114 to gange.

Ni personer afsoner i et dansk fængsel, mens en person er domsanbragt på et psykiatrisk center. En person afsoner i

Belgien.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om arbejdsprogrammet for indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren

Bjelkegruppen

UKLASSIFICERET

28. januar 2021

varetægtsfængslet på grund af sigtelser for overtrædelse af terrorbestemmelserne, mens en person

afsoner en fængselsstraf fra en udenlandsk terrordom i et dansk fængsel.

For det andet

udgår truslen forbundet med løsladelser fra andre voldsparate indsatte, der udviser

tegn på radikalisering før, under eller efter afsoning. Efterretningsanalyser og international

forskning har konkluderet, at nogle kriminelle personer kan blive påvirket i ekstremistisk retning i

forbindelse med et fængselsophold. Konkret har Kriminalforsorgen i perioden fra februar 2015 og

frem til den 9. december 2020 foretaget 521 indberetninger til PET på grund af mistanke om

radikalisering hos en indsat. De 521 indberetninger er relateret til 321 personer, hvoraf 228 var

løsladt pr. december 2020.

Sikkerhedsudfordringen forbundet med løsladelser kompliceres af, at flere terrordømte og

radikaliserede personer vil befinde sig på tålt ophold i Danmark efter endt afsoning. 21 ud af de 47

personer, der blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 114 mellem 2007 og 2020, blev udvist

ubetinget i forlængelse af deres terrordom. Hvis de pågældendes udsendelser forsinkes eller ikke

kan gennemføres, kan dette resultere i en øget koncentration af radikaliserede personer på landets

udrejsecentre. Udrejsecentrene risikerer derved at blive en grobund for yderligere radikalisering

pga. sammenblandingen af personer med militant islamistiske sympatier og personer, der grundet

deres situation kan være modtagelige over for militant islamistiske budskaber.

Udfordringen angående løsladelser kompliceres yderligere af, at populationen af terrordømte

ligeledes er steget i både antal og kompleksitet i flere andre europæiske lande. På europæisk plan

var antallet af indsatte med terrorrelaterede sager historisk højt i 2020.

Det forventes, at en anseelig

andel af disse personer vil blive løsladt inden for de kommende et til fem år. Eftersom terrortruslen i

stigende grad har fået en transnational karakter, udgør løsladte radikaliserede personer i andre

europæiske lande også en udfordring i et dansk sikkerhedsperspektiv. Dette skyldes bl.a., at løsladte

radikaliserede personer fra lande med samme retstilstand som Danmark kun vil være underlagt

begrænset kontrol, hvorfor de eksempelvis vil kunne bevæge sig frit over landegrænser. Truslen fra

løsladte radikaliserede personer er således både en dansk og en international sikkerhedsudfordring.

Det bemærkes, at baggrundsprofilerne for gruppen af terrordømte i Europa også er blevet mere heterogene bl.a. med

hensyn til de indsattes ideologiske tilhørsforhold, operative kapacitet, straflængde og køn.

Bjelkegruppen

UKLASSIFICERET

28. januar 2021

2. Indsatsgruppens opdrag

Siden terrorangrebet i København i februar 2015 har danske myndigheder – herunder

Kriminalforsorgen og PET – gennemført en lang række tiltag, som har styrket indsatsen rettet mod

at imødegå truslen forbundet med fængselsradikalisering og løsladelser af terrordømte. I lyset af

den ovenfor beskrevne udvikling i efterretningsbilledet er der imidlertid behov for at styrke

indsatsen yderligere og sikre, at Danmark fortsat er på forkant i forhold til at kunne afdække,

forebygge og bekæmpe truslen fra løsladte radikaliserede personer.

På den baggrund har justitsministeren besluttet at nedsætte en særlig indsatsgruppe under ledelse af

PET’s kontraterrorchef, Henrik Bjelke Hansen, (Bjelkegruppen). Bjelkegruppen skal i 2021 arbejde

intensivt på at styrke indsatsen over for løsladte terrordømte og andre personer, der udviser tegn på

radikalisering. Indsatsgruppen har fået følgende opdrag af justitsministeren:

“Operativt servicetjek”: Indsatsgruppen skal gennemgå det eksisterende system og

myndighedssamarbejde i forhold til løsladelser af terrordømte og andre radikaliserede

personer. Dette involverer dybdegående analyser af de underliggende problemstillinger

relateret til løsladelsessituationen samt et gennemsyn af de eksisterende indsatser på

området. Derudover skal indsatsgruppen komme med anbefalinger til nye operative

indsatser og andre relevante tiltag i forhold til bl.a. informationsudveksling,

risikovurdering, efterretningsanalyse, kontrolforanstaltninger, rehabilitering og udsendelse.

“Langsigtet strategi”: Indsatsgruppen skal udvikle en langsigtet plan for, hvordan Danmark

bedst håndterer truslen fra løsladte radikaliserede personer, herunder udviste personer, der

efter afsoning befinder sig på tålt ophold i Danmark. Dette involverer en grundig

undersøgelse af, hvordan andre lande håndterer problemstillingen med særlig fokus på, om

der findes nye redskaber, der fremover bør tages i anvendelse i kæden fra den tidlige

forebyggelse over afsoning til løsladelse og eventuelt udsendelse. På baggrund af denne

undersøgelse skal indsatsgruppen ligeledes komme med anbefalinger til, hvordan det

transnationale samarbejde kan styrkes i forhold til håndteringen af løsladte terrordømte og

radikaliserede personer i andre europæiske lande.

I relation til både opdrag 1 og 2 vil indsatsgruppen indsamle og analysere erfaringer fra udlandet,

herunder andre europæiske lande med sammenlignelige trusselsbilleder og retstilstande.

Bjelkegruppen

UKLASSIFICERET

28. januar 2021

Indsatsgruppens arbejde skal føre til en række konkrete forslag til justering og fornyelse af

indsatsen med henblik på at opnå et varigt løft af den samlede danske indsats på området. Gruppen

er blevet bedt om at arbejde hurtigt og skal derfor løbende præsentere væsentlige konklusioner og

konkrete forslag til styregruppen og Justitsministeriet.

3. Indsatsgruppens fokus

Indsatsgruppens

fremgangsmåde

består i at udvikle forslag til en styrket indsats på baggrund af

grundige undersøgelser og med udgangspunkt i den nyeste viden på området. I forbindelse med

undersøgelserne skal gruppen løbende sammenfatte den etablerede viden og vurdere, hvor der er

behov for ny viden og yderligere analyser. Desuden vil gruppen inddrage undersøgelser af konkrete

sager fra Danmark og udlandet, herunder casestudier af kommende løsladelser. Dele af

indsatsgruppens arbejde vil derfor være klassificeret.

Institutionelt

fokuserer indsatsgruppen på de myndigheder, der spiller en aktiv rolle i håndteringen

af truslen forbundet med løsladelser. Fokus for arbejdet vil både være de enkelte myndigheders

individuelle indsatser og sammenhængen på tværs af opgaver og ansvar, herunder med særligt

fokus på systemovergange. Fordi truslen fra løsladte terrordømte og radikaliserede personer i

udpræget grad er en transnational udfordring, kan indsatsgruppen desuden udarbejde anbefalinger

til internationale og transeuropæiske tiltag.

Indsatsgruppen fokuserer

tidsmæssigt

på det fulde forløb omkring en radikaliseret person fra den

tidlige radikalisering og kriminalitet over anholdelse og domfældelse til løsladelse og eventuelt

udsendelse. I særligt fokus er fasen op til løsladelse og den efterfølgende post-løsladelsesperiode,

herunder eventuelt overgangen til tålt ophold eller udsendelse. Ligeledes har indsatsgruppen et

særskilt fokus på myndighedernes indsats i forbindelse med varetægtsfængsling af terrorsigtede og

andre bekymringskategoriserede indsatte, herunder på problemstillingen omkring de ofte relativt

langvarige varetægtsfængslingsperioder i forbindelse med terrorsager.

Fokuspersonerne

for indsatsgruppen omfatter terrordømte og terrorsigtede i Danmark samt

terrordømte i udlandet, der kan udgøre en terrortrussel mod Danmark. Derudover inkluderer

fokuspersonerne indsatte/klienter i Kriminalforsorgens institutioner, der er blevet indberettet eller

bekymringskategoriseret af danske myndigheder på grund af mistanke om radikalisering. I forhold

til udrejsecentrene vil indsatsgruppen have særligt fokus på personer med terrorrelaterede sager i

Danmark eller udlandet samt personer, der er administrativt udvist af hensyn til statens sikkerhed.

Bjelkegruppen

UKLASSIFICERET

28. januar 2021

Indsatsgruppens fokus omfatter ikke det øvrige indkvarteringssystem på udlændingeområdet i

Danmark. Afgrænset fra indsatsgruppens arbejde er ligeledes den bredere indsats på

radikaliseringsområdet, der varetages af politikredse, kommuner, skoler, uddannelsesinstitutioner

m.fl. Andre myndigheder kan dog inddrages i det omfang, det har relevans for

løsladelsesproblematikken.

4. Organisering og økonomi

Indsatsgruppen er organisatorisk forankret i PET og har PET’s kontraterrorchef, Henrik Bjelke

Hansen, som formand.

I indsatsgruppen deltager PET og Direktoratet for Kriminalforsorgen, ligesom Hjemrejsestyrelsen

også deltager i arbejdet for at sikre fokus på håndteringen af terrordømte og radikaliserede personer,

der skal udsendes af Danmark efter endt afsoning. Gruppen vil desuden kunne inddrage øvrige

relevante myndigheder, herunder anklagemyndigheden og det øvrige politi.

Der er nedsat en styregruppe med deltagelse af PET, Direktoratet for Kriminalforsorgen,

Hjemrejsestyrelsen, Udlændinge- og Integrationsministeriet og Justitsministeriet. Styregruppen

mødes 6 til 8 gange i løbet af året med henblik på at vurdere fremdriften i arbejdet og rådgive i

forhold til den videre proces.

Udgifterne forbundet med indsatsgruppens arbejde afholdes af de involverede myndigheder inden

for egen ramme.

Bjelkegruppen

UKLASSIFICERET

28. januar 2021

5. Tidsplan

Indsatsgruppens forslag til, hvordan den danske indsats tilrettelægges og gennemføres bedst muligt,

skal afsluttes ved udgangen af 2021. Eftersom udfordringen med løsladte radikaliserede personer

har en tidskritisk dimension, vil indsatsgruppen arbejde ud fra en agil model, hvor konkrete tiltag

kan præsenteres og implementeres sideløbende med, at tiltag, der kræver nærmere undersøgelse og

omtanke, færdiggøres. Der kan således arbejdes i forskellige tempi med forslagene afhængigt af en

individuel vurdering af kritikalitet og barrierer.

Indsatsgruppen arbejder parallelt med begge opdrag fra justitsministeren, men vil primært fokusere

på opdrag 1 (“operativt servicetjek”) i det første halvår af 2021, mens opdrag 2 (“langsigtet

strategi”) er i særlig fokus i efteråret 2021.

Indsatsgruppens arbejde vil blive dokumenteret og kontekstualiseret gennem to delrapporter og en

samlet rapport.

Delrapport I skal indeholde konkrete forslag, der styrker den eksisterende myndighedsindsats på

området. Dette omfatter bl.a. forslag til bedre informationsudveksling og forslag til en mere

fokuseret indsats, baseret på nyeste evidens og viden, samt tiltag til bedre styring og kontrol.

Delrapport II skal indeholde langsigtede forslag, der kan resultere i nye lovgivningsmæssige tiltag

eller en anderledes organisering. I den forbindelse skal indsatsgruppen indsamle og undersøge

udenlandske erfaringer, herunder afklare, om der findes redskaber, som med fordel kan overføres til

en dansk kontekst.

Afslutningsvis vil indsatsgruppen ved udgangen af 2021 aflevere en samlet rapport om styrkelse af

indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede personer.

Indsatsgruppen vil derudover løbende underrette styregruppen m.fl. om undersøgelser, resultater og

forslag til tiltag.

Bjelkegruppen

UKLASSIFICERET

28. januar 2021

Kvartal

Leverance

Arbejdsprogram for indsatsgruppen samt lancering af de første konkrete tiltag.

Delrapport 1: Undersøgelse af og forslag til forbedring af det eksisterende

system

myndighedssamarbejde

angående

løsladte

terrordømte

radikaliserede personer.

Delrapport 2: Vurderinger af og anbefalinger til langsigtet strategi for

håndtering af terrordømte og radikaliserede personer, herunder i forbindelse

med løsladelse.

Samlet rapport om styrkelse af indsatsen over for løsladte terrordømte og

radikaliserede personer.