Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 281
Offentligt
2368634_0001.png
Bjelkegruppen
UKLASSIFICERET
28. januar 2021
Arbejdsprogram for indsatsgruppe
Dette arbejdsprogram beskriver baggrund, opdrag, organisering og tidsplan for
indsatsgruppen for styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede
personer.
1. Baggrund om problemstillingen
Danske myndigheder, herunder Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Kriminalforsorgen,
identificerer løbende indikationer på, at der blandt indsatte i danske fængsler og arresthuse findes
personer, som udviser tegn på radikalisering og/eller sympati for ekstremistisk ideologi.
Udbredelsen af radikaliserede indsatte i danske fængsler og arresthuse er delvist forårsaget af de
senere års effektive strategiske og strafferetslige indsats mod militant islamisme, der har ført til, at
flere personer med militant islamistiske sympatier er blevet retsforfulgt og fængslet i Danmark.
Blandt disse personer er både hjemvendte fremmedkrigere med tilknytning til Islamisk Stat samt
personer, som har deltaget i angrebsplanlægning og facilitering i Danmark.
Koncentrationen af terrordømte og radikaliserede personer i fængsler og arresthuse medfører en
række presserende sikkerhedsudfordringer for Danmark. I den seneste Vurdering af Terrortruslen
mod Danmark (VTD) fra marts 2020 vurderede Center for Terroranalyse (CTA), at radikaliserede
indsatte kan udgøre en trussel, når de løslades fra fængslet. Eksempelvis har nogle løsladte
radikaliserede personer i såvel Danmark som andre europæiske lande udført angreb og/eller fortsat
deres engagement i radikale miljøer allerede kort tid efter deres løsladelse.
Truslen forbundet med løsladelser udgår
for det første
fra personer, der er dømt for terrorrelaterede
forbrydelser. I perioden fra 2007 til 2020 blev 47 personer
1
dømt for overtrædelse af straffelovens
terrorbestemmelser. 36 af disse personer har pr. januar 2021 udstået deres straf, mens 11 personer
fortsat afsoner i en dansk eller en udenlandsk institution.
2
9 ud af de 11 personer, der fortsat afsoner,
forventes løsladt inden udgangen af 2025. Hertil kommer, at 16 personer aktuelt er
1
2
En person er dømt for overtrædelse af straffelovens § 114 to gange.
Ni personer afsoner i et dansk fængsel, mens en person er domsanbragt på et psykiatrisk center. En person afsoner i
Belgien.
1
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om arbejdsprogrammet for indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2368634_0002.png
Bjelkegruppen
UKLASSIFICERET
28. januar 2021
varetægtsfængslet på grund af sigtelser for overtrædelse af terrorbestemmelserne, mens en person
afsoner en fængselsstraf fra en udenlandsk terrordom i et dansk fængsel.
For det andet
udgår truslen forbundet med løsladelser fra andre voldsparate indsatte, der udviser
tegn på radikalisering før, under eller efter afsoning. Efterretningsanalyser og international
forskning har konkluderet, at nogle kriminelle personer kan blive påvirket i ekstremistisk retning i
forbindelse med et fængselsophold. Konkret har Kriminalforsorgen i perioden fra februar 2015 og
frem til den 9. december 2020 foretaget 521 indberetninger til PET på grund af mistanke om
radikalisering hos en indsat. De 521 indberetninger er relateret til 321 personer, hvoraf 228 var
løsladt pr. december 2020.
Sikkerhedsudfordringen forbundet med løsladelser kompliceres af, at flere terrordømte og
radikaliserede personer vil befinde sig på tålt ophold i Danmark efter endt afsoning. 21 ud af de 47
personer, der blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 114 mellem 2007 og 2020, blev udvist
ubetinget i forlængelse af deres terrordom. Hvis de pågældendes udsendelser forsinkes eller ikke
kan gennemføres, kan dette resultere i en øget koncentration af radikaliserede personer på landets
udrejsecentre. Udrejsecentrene risikerer derved at blive en grobund for yderligere radikalisering
pga. sammenblandingen af personer med militant islamistiske sympatier og personer, der grundet
deres situation kan være modtagelige over for militant islamistiske budskaber.
Udfordringen angående løsladelser kompliceres yderligere af, at populationen af terrordømte
ligeledes er steget i både antal og kompleksitet i flere andre europæiske lande. På europæisk plan
var antallet af indsatte med terrorrelaterede sager historisk højt i 2020.
3
Det forventes, at en anseelig
andel af disse personer vil blive løsladt inden for de kommende et til fem år. Eftersom terrortruslen i
stigende grad har fået en transnational karakter, udgør løsladte radikaliserede personer i andre
europæiske lande også en udfordring i et dansk sikkerhedsperspektiv. Dette skyldes bl.a., at løsladte
radikaliserede personer fra lande med samme retstilstand som Danmark kun vil være underlagt
begrænset kontrol, hvorfor de eksempelvis vil kunne bevæge sig frit over landegrænser. Truslen fra
løsladte radikaliserede personer er således både en dansk og en international sikkerhedsudfordring.
3
Det bemærkes, at baggrundsprofilerne for gruppen af terrordømte i Europa også er blevet mere heterogene bl.a. med
hensyn til de indsattes ideologiske tilhørsforhold, operative kapacitet, straflængde og køn.
2
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om arbejdsprogrammet for indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2368634_0003.png
Bjelkegruppen
UKLASSIFICERET
28. januar 2021
2. Indsatsgruppens opdrag
Siden terrorangrebet i København i februar 2015 har danske myndigheder – herunder
Kriminalforsorgen og PET – gennemført en lang række tiltag, som har styrket indsatsen rettet mod
at imødegå truslen forbundet med fængselsradikalisering og løsladelser af terrordømte. I lyset af
den ovenfor beskrevne udvikling i efterretningsbilledet er der imidlertid behov for at styrke
indsatsen yderligere og sikre, at Danmark fortsat er på forkant i forhold til at kunne afdække,
forebygge og bekæmpe truslen fra løsladte radikaliserede personer.
På den baggrund har justitsministeren besluttet at nedsætte en særlig indsatsgruppe under ledelse af
PET’s kontraterrorchef, Henrik Bjelke Hansen, (Bjelkegruppen). Bjelkegruppen skal i 2021 arbejde
intensivt på at styrke indsatsen over for løsladte terrordømte og andre personer, der udviser tegn på
radikalisering. Indsatsgruppen har fået følgende opdrag af justitsministeren:
1.
“Operativt servicetjek”: Indsatsgruppen skal gennemgå det eksisterende system og
myndighedssamarbejde i forhold til løsladelser af terrordømte og andre radikaliserede
personer. Dette involverer dybdegående analyser af de underliggende problemstillinger
relateret til løsladelsessituationen samt et gennemsyn af de eksisterende indsatser på
området. Derudover skal indsatsgruppen komme med anbefalinger til nye operative
indsatser og andre relevante tiltag i forhold til bl.a. informationsudveksling,
risikovurdering, efterretningsanalyse, kontrolforanstaltninger, rehabilitering og udsendelse.
2.
“Langsigtet strategi”: Indsatsgruppen skal udvikle en langsigtet plan for, hvordan Danmark
bedst håndterer truslen fra løsladte radikaliserede personer, herunder udviste personer, der
efter afsoning befinder sig på tålt ophold i Danmark. Dette involverer en grundig
undersøgelse af, hvordan andre lande håndterer problemstillingen med særlig fokus på, om
der findes nye redskaber, der fremover bør tages i anvendelse i kæden fra den tidlige
forebyggelse over afsoning til løsladelse og eventuelt udsendelse. På baggrund af denne
undersøgelse skal indsatsgruppen ligeledes komme med anbefalinger til, hvordan det
transnationale samarbejde kan styrkes i forhold til håndteringen af løsladte terrordømte og
radikaliserede personer i andre europæiske lande.
I relation til både opdrag 1 og 2 vil indsatsgruppen indsamle og analysere erfaringer fra udlandet,
herunder andre europæiske lande med sammenlignelige trusselsbilleder og retstilstande.
3
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om arbejdsprogrammet for indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
Bjelkegruppen
UKLASSIFICERET
28. januar 2021
Indsatsgruppens arbejde skal føre til en række konkrete forslag til justering og fornyelse af
indsatsen med henblik på at opnå et varigt løft af den samlede danske indsats på området. Gruppen
er blevet bedt om at arbejde hurtigt og skal derfor løbende præsentere væsentlige konklusioner og
konkrete forslag til styregruppen og Justitsministeriet.
3. Indsatsgruppens fokus
Indsatsgruppens
fremgangsmåde
består i at udvikle forslag til en styrket indsats på baggrund af
grundige undersøgelser og med udgangspunkt i den nyeste viden på området. I forbindelse med
undersøgelserne skal gruppen løbende sammenfatte den etablerede viden og vurdere, hvor der er
behov for ny viden og yderligere analyser. Desuden vil gruppen inddrage undersøgelser af konkrete
sager fra Danmark og udlandet, herunder casestudier af kommende løsladelser. Dele af
indsatsgruppens arbejde vil derfor være klassificeret.
Institutionelt
fokuserer indsatsgruppen på de myndigheder, der spiller en aktiv rolle i håndteringen
af truslen forbundet med løsladelser. Fokus for arbejdet vil både være de enkelte myndigheders
individuelle indsatser og sammenhængen på tværs af opgaver og ansvar, herunder med særligt
fokus på systemovergange. Fordi truslen fra løsladte terrordømte og radikaliserede personer i
udpræget grad er en transnational udfordring, kan indsatsgruppen desuden udarbejde anbefalinger
til internationale og transeuropæiske tiltag.
Indsatsgruppen fokuserer
tidsmæssigt
på det fulde forløb omkring en radikaliseret person fra den
tidlige radikalisering og kriminalitet over anholdelse og domfældelse til løsladelse og eventuelt
udsendelse. I særligt fokus er fasen op til løsladelse og den efterfølgende post-løsladelsesperiode,
herunder eventuelt overgangen til tålt ophold eller udsendelse. Ligeledes har indsatsgruppen et
særskilt fokus på myndighedernes indsats i forbindelse med varetægtsfængsling af terrorsigtede og
andre bekymringskategoriserede indsatte, herunder på problemstillingen omkring de ofte relativt
langvarige varetægtsfængslingsperioder i forbindelse med terrorsager.
Fokuspersonerne
for indsatsgruppen omfatter terrordømte og terrorsigtede i Danmark samt
terrordømte i udlandet, der kan udgøre en terrortrussel mod Danmark. Derudover inkluderer
fokuspersonerne indsatte/klienter i Kriminalforsorgens institutioner, der er blevet indberettet eller
bekymringskategoriseret af danske myndigheder på grund af mistanke om radikalisering. I forhold
til udrejsecentrene vil indsatsgruppen have særligt fokus på personer med terrorrelaterede sager i
Danmark eller udlandet samt personer, der er administrativt udvist af hensyn til statens sikkerhed.
4
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om arbejdsprogrammet for indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2368634_0005.png
Bjelkegruppen
UKLASSIFICERET
28. januar 2021
Indsatsgruppens fokus omfatter ikke det øvrige indkvarteringssystem på udlændingeområdet i
Danmark. Afgrænset fra indsatsgruppens arbejde er ligeledes den bredere indsats på
radikaliseringsområdet, der varetages af politikredse, kommuner, skoler, uddannelsesinstitutioner
m.fl. Andre myndigheder kan dog inddrages i det omfang, det har relevans for
løsladelsesproblematikken.
4. Organisering og økonomi
Indsatsgruppen er organisatorisk forankret i PET og har PET’s kontraterrorchef, Henrik Bjelke
Hansen, som formand.
I indsatsgruppen deltager PET og Direktoratet for Kriminalforsorgen, ligesom Hjemrejsestyrelsen
også deltager i arbejdet for at sikre fokus på håndteringen af terrordømte og radikaliserede personer,
der skal udsendes af Danmark efter endt afsoning. Gruppen vil desuden kunne inddrage øvrige
relevante myndigheder, herunder anklagemyndigheden og det øvrige politi.
Der er nedsat en styregruppe med deltagelse af PET, Direktoratet for Kriminalforsorgen,
Hjemrejsestyrelsen, Udlændinge- og Integrationsministeriet og Justitsministeriet. Styregruppen
mødes 6 til 8 gange i løbet af året med henblik på at vurdere fremdriften i arbejdet og rådgive i
forhold til den videre proces.
Udgifterne forbundet med indsatsgruppens arbejde afholdes af de involverede myndigheder inden
for egen ramme.
5
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om arbejdsprogrammet for indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2368634_0006.png
Bjelkegruppen
UKLASSIFICERET
28. januar 2021
5. Tidsplan
Indsatsgruppens forslag til, hvordan den danske indsats tilrettelægges og gennemføres bedst muligt,
skal afsluttes ved udgangen af 2021. Eftersom udfordringen med løsladte radikaliserede personer
har en tidskritisk dimension, vil indsatsgruppen arbejde ud fra en agil model, hvor konkrete tiltag
kan præsenteres og implementeres sideløbende med, at tiltag, der kræver nærmere undersøgelse og
omtanke, færdiggøres. Der kan således arbejdes i forskellige tempi med forslagene afhængigt af en
individuel vurdering af kritikalitet og barrierer.
Indsatsgruppen arbejder parallelt med begge opdrag fra justitsministeren, men vil primært fokusere
på opdrag 1 (“operativt servicetjek”) i det første halvår af 2021, mens opdrag 2 (“langsigtet
strategi”) er i særlig fokus i efteråret 2021.
Indsatsgruppens arbejde vil blive dokumenteret og kontekstualiseret gennem to delrapporter og en
samlet rapport.
Delrapport I skal indeholde konkrete forslag, der styrker den eksisterende myndighedsindsats på
området. Dette omfatter bl.a. forslag til bedre informationsudveksling og forslag til en mere
fokuseret indsats, baseret på nyeste evidens og viden, samt tiltag til bedre styring og kontrol.
Delrapport II skal indeholde langsigtede forslag, der kan resultere i nye lovgivningsmæssige tiltag
eller en anderledes organisering. I den forbindelse skal indsatsgruppen indsamle og undersøge
udenlandske erfaringer, herunder afklare, om der findes redskaber, som med fordel kan overføres til
en dansk kontekst.
Afslutningsvis vil indsatsgruppen ved udgangen af 2021 aflevere en samlet rapport om styrkelse af
indsatsen i forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede personer.
Indsatsgruppen vil derudover løbende underrette styregruppen m.fl. om undersøgelser, resultater og
forslag til tiltag.
6
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Orientering om arbejdsprogrammet for indsatsgruppen til styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte terrordømte radikaliserede (Bjelkegruppen), fra justitsministeren
2368634_0007.png
Bjelkegruppen
UKLASSIFICERET
28. januar 2021
Kvartal
Q1
Q2
Leverance
Arbejdsprogram for indsatsgruppen samt lancering af de første konkrete tiltag.
Delrapport 1: Undersøgelse af og forslag til forbedring af det eksisterende
system
og
myndighedssamarbejde
angående
løsladte
terrordømte
og
radikaliserede personer.
Q3
Delrapport 2: Vurderinger af og anbefalinger til langsigtet strategi for
håndtering af terrordømte og radikaliserede personer, herunder i forbindelse
med løsladelse.
Q4
Samlet rapport om styrkelse af indsatsen over for løsladte terrordømte og
radikaliserede personer.
7