REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 275: Kopi af henvendelse til udenrigsministeren vedrørende den kommende udenrigspolitiske- og sikkerhedspolitiske strategi, samt tidligere henvendelse til udviklingsministeren vedrørende kommende udviklingspolitisk og humanitær strategi, fra FN-forbundet

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 275
Offentligt

Udenrigsminister Jeppe Kofod

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

1448 København K

[email protected]

Den 26. marts 2021

Kære Jeppe Kofod,

FN-forbundet imødeser med spænding den nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, som vi

forstår netop nu er under udarbejdelse.

Du ved fra din tid som medlem af FN-forbundets bestyrelse, at vi som en tværpolitisk NGO

beskæftiger os med det multilaterale samarbejde med særligt fokus på FN-systemet, idet vi - ligesom

Danmark generelt - tror på de værdier og holdninger, der danner grundlaget for systemets vigtige og

bredtfavnende arbejde.

På baggrund af en konsultation med en række af vores medlemmer, har vi udarbejdet det

vedhæftede notat, som indeholder en række anbefalinger til den nye strategi. Jeg håber, at du vil

finde det nyttigt under de videre overvejelser.

Vi foreslår dels en række temaer for strategien, bl.a. fokus på det regelbaserede internationale

samfund,

Responsibiliy to Protect

(R2P), menneskerettighederne, ligestilling mellem kønnene,

behovet for international solidaritet (ikke mindst under Corona pandemien), samt en aktiv støtte til

bæredygtig udvikling.

Desuden byder vi ind med nogle konkrete forslag til styrkelse af FN’s fredsarbejde. I den

sammenhæng noterer vi med beklagelse, at Danmark gennem de seneste år har bidraget med

markant færre soldater til FN’s fredsbevarende missioner, ligesom der for nærværende ikke findes

danske politifolk i missionerne. Vi foreslår, at Danmark styrker sine bidrag til fredsarbejdet med

soldater og politi samt civilt personel ikke mindst i forbindelse med konsolidering af freden og

genopbygning efter konflikt. Sådanne bidrag vil ikke blot styrke FN men kan også være med til at

sikre, at Danmark står stærkt i forhold til vores kandidatur til Sikkerhedsrådet for perioden 2025-26.

Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til også at foreslå, at FN-forbundet, som jo foruden sit nationale

fokus også opretholder kredse og netværk i forskellige dele af landet, måske kunne indgå et

partnerskab med udenrigsministeriet ved at arrangere debat- og oplysningsevents rundt omkring i

landet for at fremme den offentlighedens engagement i både dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik og

udviklingspolitikken.

Med venlig hilsen,

Jens Christian Wandel

Landsformand

cc. Forsvarsministeren, Udviklingsministeren, Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget,

Retsudvalget

FN-forbundet

▪

Tordenskjoldsgade 25 st.th.

▪

1055 København K

Tlf. 33 46 46 90

▪

Hjemmeside:

www.fnforbundet.dk

▪ E-mail:

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 275: Kopi af henvendelse til udenrigsministeren vedrørende den kommende udenrigspolitiske- og sikkerhedspolitiske strategi, samt tidligere henvendelse til udviklingsministeren vedrørende kommende udviklingspolitisk og humanitær strategi, fra FN-forbundet

FN-forbundets forslag til Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi 2021-2022

Danmark er en stærk støtte og partner for FN. Vores medlemskab af organisationen står allerede

højt på den officielle politiske dagsorden, og der er bred politisk opbakning blandt folketingets

partier og generelt i befolkningen. Dette afspejles også i den udenrigs- og forsvarspolitisk strategi

for 2019-20,

hvor betydningen af FN’s globale arbejde understreges. Dette fokus skal fastholdes,

men det er FN-forbundets holdning, at der kan gøres mere for konkret at udmønte dansk

opbakning til organisationen og at Danmark inden for FN’s freds-

og sikkerhedsdagsorden med

fordel kunne være mere "aktivistisk".

I den sammenhæng bemærkes det også, at det danske kandidatur til medlemskab

af FN’s

sikkerhedsråd 2025-26, for at blive succesfuldt vil kræve, at Danmark både i ord og handling

bakker aktivt op både om det multilaterale system generelt og sikkerhedsrådets arbejde mere

specifikt.

Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik har været domineret af to positioner - ordenspolitik, med

vægt på multilaterale regelsæt, og alliancepolitik. Verdensmålene for bæredygtig udvikling kan

rummes inden for begge positioner, så den udenrigspolitiske strategi kunne med fordel fokusere på

nye regelsæt og nye alliancer inden for dette område.

Med den nye administration i USA synes der at være forbedrede muligheder for at styrke det

globale samarbejde, som Danmark kan understøtte for at undgå en øget bipolar verden.

FN-forbundet mener, at følgende kunne prioriteres i forhold til Danmarks indsatser gennem FN:



Danmark skal fortsat være en stærk fortaler for det multilaterale samarbejde, med FN som en

af de helt centrale spillere.

Der skal fortsat være fokus på Danmarks interesse i at arbejde målrettet for styrkelse af det

regelbasserede internationale samfund for at sikre, at globale udfordringer takles i fællesskab i

overensstemmelse med et sæt alment accepterede regler, og at konflikter bilægges med

fredelige midler.

Danmark skal fortsat være en stærk fortaler for menneskerettighederne, både når det gælder

de borgerlige og politiske rettigheder og de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Her

kunne Danmark med fordel proaktivt engagere lande i både UPR og VNR-processerne og

arbejde for det synspunkt, at menneskerettigheder og bæredygtighed er to sider af samme

sag, som del af en vision for en bæredygtig velfærdsstat.

Danmark bør være tydeligere i sin støtte til

Responsibility to Protect (R2P),

som slet ikke

nævnes i den forrige udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Danmark skal have fokus på

krænkelser, som forskningen og erfaringen viser kan gå forud for massive overgreb. Udsendte

–

både militære og civile

–

skal have et tilstrækkeligt kendskab til R2P og tidlige

advarselssignaler.

Danmark har en god tradition for at fokusere på ligestilling mellem kønnene i det internationale

samarbejde, og Danmarks seneste, reviderede 1325 implementeringsplan, virker som en

styrket ramme for fremskridt på dette vigtige område.

Danmark bør inkorporere bæredygtighed

og ’handlingens årti’ (FN’s

SDG Decade of Action)

som vigtige dele af den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, idet regression må ses som



en både aktuel og potentiel trussel mod danske interesser. Der er en klar sammenhæng

mellem bæredygtig udvikling på den ene side og fred og stabilitet på den anden. Eksempelvis

vil klimaforandringer og stigende ulighed bl.a. vil føre til ny og øget migration, når store dele af

den tredje verden rammes af naturkatastrofer eller generelt tab af indtægtsmuligheder

forårsaget af disse.



Danmark skal styrke sit bidrag til FN’s fredsarbejde med øgede militære bidrag til FN’s

fredsbevarende operationer, som er kritiske indsatser til opretholdelse af fred og stabilitet,

inklusive kampen mod international terrorisme. Historisk har Danmark ydet meget store bidrag

på dette område, men per 31. august 2020 rangerede vi blot som nummer 90 blandt 119

såkaldte ’troop contributing countries’ (TCC’s) –

langt lavere end Finland (#55), Sverige (#63)

og Norge (#71). Danmark har begrænsede militære ressourcer med mange opgaver, men

kunne

–

måske i et koordineret samarbejde med andre nordiske land

– yde ’niche’ bidrag på en

række områder, som kræver en høj grad af specialisering og ekspertise, som andre

traditionelle TCC’s ofte har

vanskeligt ved at levere. Sådanne bidrag kunne med fordel ydes i

Sahel-området, inklusive mulige danske FN-observatører til MINURSO i Vestsahara, hvor den

længe ulmende konflikt i den seneste tid er blusset op igen med fare for, at den breder sig til de

omkringliggende lande.

Dansk politi har også historisk ydet vigtige bidrag til at opretholde ro og orden og forbedre

retssikkerheden for borgerne i konfliktramte og skrøbelige stater. Pt. er der intet dansk politi i

FN’s fredsoperationer. Igen kunne Danmark –

måske sammen med andre nordiske lande

–

overveje årligt at tilbyde et vist antal politifolk til relevante FN-operationer, hvor der ofte er stor

mangel på velkvalificerede folk, ikke mindst på specialiserede områder. Som det også er

tilfældet med den

militære indsats, vil danske politifolk ved deltagelse i FN’s fredsoperationer

ikke blot yde bidrag, som andre måske ikke kan, men vil samtidig også erhverve ny viden og

erfaring til gavn for deres arbejde efter udstationeringen. Mulighederne for et nordisk

samarbejde vurderes også her som gode.

Danmark skal fortsætte med at være helt fremme, når det gælder bistand til at genopbygge og

stabilisere skrøbelige stater for at være med til at forhindre, at konflikter blusser op igen med

de menneskelige, sociale og økonomiske konsekvenser dette vil have ikke blot i selve

konfliktområdet, men også i det bredere internationale samfund, inklusive Danmark. Dette kan

gøres både som del af den danske bæredygtige udviklingsbistand men også gennem aktiv

brug af ressourcerne i freds-

og stabiliseringsfonden i regi af FN’s fredsoperationer og

genopbygningsarbejde. Det er også en del af indholdet i mit brev til udviklingsministeren i

forbindelse med den kommende udviklings- og humanitære strategi, som jeg vedlægger.

Generelt skal Danmark understøtte FN-traktater og -processer, der sikrer en bedre verden,

herunder at medvirke til våbenkontrol og i de internationale nedrustningsforhandlinger.

Danmark bør fortsat fremme samarbejdet mellem EU og FN, som kan styrke Danmarks mål,

både når det gælder fred, bæredygtig udvikling og menneskerettighederne.

Endelig bør Danmark også fortsætte samarbejdet mellem de nordiske lande, som er

medlemmer af Arktisk Råd, med henblik på initiativer til sikring af, at Arktis forbliver et

lavspændingsområde. Fællesnordiske initiativer bør samordnes med FN og kan ske i regi af

Nordisk Råd.

