REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 267: Brev vedrørende ministres videregivelse af fortrolige oplysninger, fra justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 267
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26. marts 2021

Forvaltningsretskontoret

Fie Clement Beisheim

2021-7601-0074

1812633

Notat om de retlige rammer for ministres videregivelse af fortrolige op-

lysninger til Folketinget

Straffelovens § 152, stk. 1, fastsætter, at personer, ”som virker eller har

virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller

udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse

har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder”.

Begrebet ”offentlig tjeneste eller hverv” omfatter ikke blot ministre og em-

bedsmænd, men også medlemmer af Folketinget og ansatte i Folketinget.

Et folketingsmedlem vil således være undergivet tavshedspligt med hensyn

til fortrolige oplysninger, som det pågældende medlem har fået kendskab til

i forbindelse med udøvelsen af sit hverv som folketingsmedlem, f.eks. gen-

nem ministres besvarelse af spørgsmål fra Folketingets udvalg.

Efter straffelovens § 152, stk. 3, er en oplysning fortrolig, ”når den ved lov

eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt

er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til

offentlige eller private interesser”.

Første led i bestemmelsen i § 152, stk. 3, tager sigte på de tilfælde, hvor det

fremgår af særlige lovbestemmelser, at en oplysning eller bestemte typer af

oplysninger er af fortrolig karakter.

Se bl.a. betænkning nr. 998/1984 om tavshedspligt, side 50, og Gorm Toftegaard Nielsen

m.fl., Kommenteret Straffelov, Speciel del, 11. udgave (2017) side 161 ff. og side 178.

Gorm Toftegaard Nielsen m.fl., Kommenteret Straffelov – Speciel del, 11. udgave (2017),

side 176.

Side 1/5

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 267: Brev vedrørende ministres videregivelse af fortrolige oplysninger, fra justitsministeren

For så vidt angår det andet led i bestemmelsen indeholder straffeloven ikke

en nærmere angivelse af, hvilke offentlige eller private interesser der kan

medføre, at en oplysning må anses for at være fortrolig. Om oplysninger

skal holdes hemmelige, beror derfor i væsentlig grad på normer uden for

straffeloven, herunder forvaltningslovens § 27.

Forvaltningslovens § 27 indeholder en opregning af hensyn, der efter en

konkret vurdering kan føre til, at en oplysning er fortrolig og dermed under-

givet tavshedspligt.

2.1.

Det følger af forvaltningslovens § 27, stk. 1, at den, der virker inden for

den offentlige forvaltning, har tavshedspligt vedrørende oplysninger om

bl.a. enkeltpersoners private forhold.

Det antages, at tavshedspligten efter bestemmelsen omfatter oplysninger af

den karakter, der er nævnt i databeskyttelsesforordningens artikel 9. Det

gælder bl.a. oplysninger om racemæssig eller etnisk oprindelse, politisk, re-

ligiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold

samt oplysninger om helbredsforhold, seksuelle forhold og seksuel oriente-

ring. Oplysninger om strafbare forhold, interne familieforhold, misbrugsfor-

hold samt oplysninger om selvmordsforsøg og ulykkestilfælde antages end-

videre at være omfattet af bestemmelsen.

Også mindre følsomme oplysninger end dem, der er omfattet af databeskyt-

telsesforordningens artikel 9, vil efter omstændighederne være omfattet af

tavshedspligten. Retningsgivende vil normalt være, om der er tale om op-

lysninger om private forhold, der omfattes af undtagelsesbestemmelsen til

offentlighedens ret til aktindsigt efter offentlighedslovens § 30, nr. 1. Det

kan f.eks. være oplysninger om CPR-numre, oplysninger om beskyttede

adresser i folkeregisteret, hemmelige telefonnumre, bankkontooplysning

m.v.

Oplysninger om enkeltpersoners private forhold vil dog alene være fortro-

lige, hvis oplysningerne angår bestemte identificerbare personer. Videregi-

velse af oplysninger om fortrolige forhold vil derfor ikke indebære et brud

på tavshedspligten, hvis videregivelsen sker i anonymiseret form. Det er i

Gorm Toftegaard Nielsen m.fl., Kommenteret Straffelov – Speciel del, 11. udgave (2017),

side 176.

Niels Fenger, Forvaltningsloven med kommentarer, 2. udgave (2020), side 747-748

Mohammad Ahsan, Offentlighedsloven med kommentarer, 2. udgave (2020), side 638-

639.

Side 2/5

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 267: Brev vedrørende ministres videregivelse af fortrolige oplysninger, fra justitsministeren

den forbindelse ikke en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at oplys-

ningerne angår navngivne personer. Også unavngivne personer kan således

være genstand for en strafbar krænkelse af tavshedspligten, idet det antages

at være afgørende, om de pågældende oplysninger, kendeligt for en lidt vi-

dere kreds, tager sigte på en bestemt persons privatliv.

2.2.

Det følger derudover af forvaltningslovens § 27, stk. 2-3, at den, der

virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt vedrørende op-

lysninger af væsentlig betydning for statens sikkerhed og rigets forsvar, eller

når det er nødvendigt at hemmeligholde en oplysning til beskyttelse af væ-

sentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser.

Bestemmelsen i forvaltningslovens § 27, stk. 2, tager f.eks. sigte på at be-

skytte oplysninger, der kan bringe sikkerheden i fare for f.eks. stats- eller

udenrigsministeren, udsendt ambassadepersonale eller udsendte militære

styrker, hvorimod bestemmelsen i forvaltningslovens § 27, stk. 3, navnlig

tager sigte på at beskytte oplysninger, der kan skade Danmarks forhand-

lingsposition i forhold til fremmede magter eller internationale organisatio-

ner.

2.3.

Endvidere følger det af forvaltningslovens § 27, stk. 4, at den der virker

inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt vedrørende oplysnin-

ger, som det er nødvendigt at hemmeligholde for at varetage væsentlige hen-

syn til bl.a. forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser,

eller som det er nødvendigt at hemmeligholde for at varetage private og of-

fentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter

er påkrævet.

For så vidt angår oplysninger om efterforskning m.v. i straffesager er for-

målet navnlig at sikre, at disse hemmeligholdes i det omfang, det er nødven-

digt til retshåndhævelsens effektivitet. Det kan f.eks. være oplysninger om

politiets konkrete efterforskningsskridt, men også mere generelle oplysnin-

ger om f.eks. politiets eller andre myndigheders efterforskningsmetoder.

Oplysninger vedrørende internationalt samarbejde omkring forfølgning af

lovovertrædelser, såsom Europol- og Interpolsamarbejde, kan ligeledes ef-

Niels Fenger, Forvaltningsloven med kommentarer, 2. udgave (2020), side 753.

Niels Fenger, Forvaltningsloven med kommentarer, 2. udgave (2020), side 757-758 og

side 762.

Side 3/5

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 267: Brev vedrørende ministres videregivelse af fortrolige oplysninger, fra justitsministeren

ter omstændighederne være af fortrolig karakter, ligesom hensynet til be-

skyttelsen af sigtede, vidner eller andre i straffe- eller disciplinærsager, vil

kunne begrunde, at oplysninger vedrørende strafferetlig eller disciplinær

forfølgning er fortrolige.

2.4.

Medlemmer af Folketinget virker ikke inden for den offentlige forvalt-

ning, og de er derfor ikke omfattet af forvaltningslovens § 27.

Selv om forvaltningsloven ikke gælder for Folketinget, antages det dog, at

bestemmelsen i forvaltningslovens § 27 har betydning for bedømmelsen af,

om en oplysning skal anses for fortrolig og dermed omfattet af straffelovens

§ 152.

Det er alene den

uberettigede

videregivelse (eller udnyttelse) af fortrolige

oplysninger, der kan straffes efter reglerne i straffelovens § 152. Det følger

således af straffelovens § 152 e, at § 152 ikke omfatter tilfælde, hvor den

pågældende er forpligtet til at videregive oplysningen eller handler i beret-

tiget varetagelse af åbenbar almen interesse eller af eget eller andres tarv.

Det vil afhænge af en konkret vurdering – herunder oplysningernes karakter,

til hvem oplysningen er videregivet og under hvilke omstændigheder – om

en videregivelse af en fortrolig oplysning udgør et brud på straffelovens al-

mindelige regler om tavshedspligt. Denne konkrete vurdering henhører i

sidste ende under domstolene.

Det er almindeligt antaget, at lovgivningens almindelige regler om tavs-

hedspligt ikke er til hinder for, at en minister videregiver fortrolige oplys-

ninger til Folketinget eller et af dets udvalg, når oplysningerne efter mini-

sterens skøn må antages at være af betydning for udvalgets behandling af en

sag.

Det antages imidlertid også, at ministeren i sådanne situationer bør vejlede

Folketinget eller dets udvalg om, at et oversendt dokument efter ministerens

opfattelse indeholder fortrolige oplysninger.

Niels Fenger, Forvaltningsloven med kommentarer, 2. udgave (2020), side 763.

Håndbog i folketingsarbejdet, side 59.

Betænkning nr. 1557 om opfølgning på Christiania-sagen, pkt. 3.1.2.3.

Se bl.a. Håndbog i Folketingsarbejdet, side 58.

Side 4/5

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 267: Brev vedrørende ministres videregivelse af fortrolige oplysninger, fra justitsministeren

En sådan påtegning om fortrolighed har alene karakter af en praktisk orien-

tering af Folketinget om, at det fremsendte materiale efter den pågældende

ministers opfattelse indeholder oplysninger af fortrolig karakter. En minister

kan således ikke, medmindre der er fastsat særlige regler herom, pålægge

medlemmer af Folketinget at behandle dokumenter mv. som fortrolige.

Formålet med en påtegning om fortrolighed er at undgå, at der i forbindelse

med en sagsbehandling i f.eks. et folketingsudvalg utilsigtet sker et brud på

fortroligheden, f.eks. ved offentliggørelse på Folketingets hjemmeside.

Spørgsmålet om, hvorvidt et folketingsmedlem efter straffelovens §§ 152

og 152 e er berettiget til at offentliggøre sådant materiale, skal således prin-

cipielt vurderes af det enkelte medlem, eventuelt med bistand fra Folketin-

gets administration. Som anført ovenfor henhører den konkrete vurdering i

sidste ende under domstolene.

I offentlighedsloven og anden lovgivning er der desuden fastsat regler

om, at bestemte typer af sager, dokumenter eller oplysninger er undtaget fra

aktindsigt. Det gælder f.eks. offentlighedslovens § 27, nr. 4, hvorefter brev-

veksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om

retssag bør føres, ikke er omfattet af retten til aktindsigt. Som et andet ek-

sempel kan nævnes personalesager, der – bortset fra bestemte oplysninger –

ikke er omfattet af retten til aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 21, stk. 2.

Det forhold, at en oplysning kan undtages fra aktindsigt, indebærer dog ikke

i sig selv, at oplysningen er fortrolig i f.eks. forvaltningslovens forstand.

Når sådanne oplysninger videregives til Folketinget i forbindelse med be-

svarelsen af et udvalgsspørgsmål, vil Justitsministeriet tilkendegive, at det

oversendte dokument efter ministeriets opfattelse indeholder oplysninger,

som er undtaget fra aktindsigt i medfør af f.eks. offentlighedsloven, og at

Justitsministeriet på den baggrund anmoder Folketinget om som udgangs-

punkt ikke at gøre dokumentet offentligt tilgængeligt, f.eks. på sin hjemme-

side.

Side 5/5