REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 265: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 265
Offentligt

Ydre sikkerhed

og efteruddan-

nelse

Afdækning blandt sikrede og

delvis lukkede døgninstitutioner/

afdelinger

Januar

2020

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 265: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren

Publikationen er udgivet af

Socialstyrelsen

Edisonsvej 1

5000 Odense C

Tlf: 72 42 37 00

E-mail: [email protected]

www.socialstyrelsen.dk

Indhold udarbejdet af Socialstyrelsen

for Social- og Indenrigsministeriet.

Udgivet

januar

2020.

Download eller se rapporten på

www.socialstyrelsen.dk

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse

af kilde.

Digital ISBN:

978-87-94059-24-4

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Indhold

Sammenfatning ............................................................................................................................. 4

Baggrund ....................................................................................................................................... 4

Ydre sikkerhed............................................................................................................................... 4

Sikrede døgninstitutioner ............................................................................................................... 4

Delvis lukkede døgninstitutioner.................................................................................................... 5

Opkvalificerende efteruddannelse ................................................................................................. 6

Sikrede døgninstitutioner ............................................................................................................... 6

Delvis lukkede døgninstitutioner.................................................................................................... 7

Perspektivering .............................................................................................................................. 7

1. Indledning .................................................................................................................................. 9

Baggrund for undersøgelsen ......................................................................................................... 9

Undersøgelsens design ................................................................................................................. 9

Læsevejledning ........................................................................................................................... 11

2. Døgninstitutionernes formål og målgruppen ........................................................................... 12

Sikrede døgninstitutioner ............................................................................................................. 12

Delvis lukkede døgninstitutioner/afdelinger ................................................................................. 13

3. Ydre sikkerhed på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner ......................................... 14

Ydre sikkerhed på de sikrede døgninstitutioner .......................................................................... 14

Udfordringer i forhold til yderligere ydre sikring ........................................................................... 15

Ydre sikkerhed på de delvis lukkede døgninstitutioner ............................................................... 16

Udfordringer i forhold til yderligere ydre sikring ........................................................................... 17

4. Sikkerhedshændelser .............................................................................................................. 18

Rømninger på de sikrede døgninstitutioner ................................................................................ 18

Vurdering af rømninger på de sikrede døgninstitutioner ............................................................. 20

Hensigtsmæssighed af videoovervågning i forhold til rømninger ............................................... 21

Rømninger på de delvis lukkede døgninstitutioner ..................................................................... 21

Vurdering af rømninger på delvis lukkede døgninstitutioner ....................................................... 22

Hensigtsmæssighed af videoovervågning i forhold til rømninger ............................................... 23

Indsmuglinger på sikrede døgninstitutioner ................................................................................ 24

Vurdering af indsmuglinger på de sikrede døgninstitutioner ....................................................... 26

Indsmuglinger på de delvis lukkede døgninstitutioner ................................................................ 27

Vurdering af indsmuglinger på delvis lukkede døgninstitutioner ................................................. 28

Side 1 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

5. Balance mellem ydre sikkerhed og trivsel ............................................................................... 29

Sikrede døgninstitutioner ............................................................................................................. 29

Delvis lukkede døgninstitutioner.................................................................................................. 31

6. Medarbejdernes kompetencer................................................................................................. 34

Sikrede døgninstitutioner ............................................................................................................. 34

Væsentligste kompetencer .......................................................................................................... 34

Hverdagens udfordrende situationer ........................................................................................... 37

Allerede iværksatte og fremadrettede tiltag ................................................................................ 39

Delvis lukkede døgninstitutioner/afdelinger ................................................................................. 39

Væsentligste kompetencer .......................................................................................................... 39

Hverdagens udfordrende situationer ........................................................................................... 40

Allerede iværksatte og fremadrettede tiltag ................................................................................ 41

7. Opkvalificering af medarbejdere.............................................................................................. 42

Personalets uddannelsesbaggrund ............................................................................................. 42

Anciennitet ................................................................................................................................... 43

Sikrede institutioner ..................................................................................................................... 44

Opkvalificering af medarbejdere.................................................................................................. 44

Introduktion af nye medarbejdere................................................................................................ 46

Brug og introduktion af vikarer .................................................................................................... 47

Delvis lukkede døgninstitutioner.................................................................................................. 48

Opkvalificering af medarbejdere.................................................................................................. 48

Introduktion af nye medarbejdere................................................................................................ 49

Brug og introduktion af vikarer .................................................................................................... 50

8. Behov for opkvalificerende efteruddannelse ........................................................................... 51

Sikrede døgninstitutioner ............................................................................................................. 51

Socialtilsynenes vurdering af medarbejderkompetencer og behov for opkvalificering ............... 51

Delvis lukkede døgninstitutioner.................................................................................................. 52

Socialtilsynenes vurdering af medarbejderkompetencer og behov for opkvalificering ............... 54

9. Perspektivering ........................................................................................................................ 55

10. Metode................................................................................................................................... 57

11. Litteratur ................................................................................................................................ 60

Bilag 1: Spørgeskema til forstanderne ........................................................................................ 61

Bilag 2: Spørgeskema til socialtilsyn ........................................................................................... 86

Bilag 3: Spørgeskemaer til medarbejdere ................................................................................. 105

Side 2 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Bilag 4: Interviewguide driftsherrer ............................................................................................ 109

Bilag 5: Oversigt over opkvalificeringsaktiviteter ....................................................................... 111

Sikrede døgninstitutioner ........................................................................................................... 111

Delvis lukkede døgninstitutioner................................................................................................ 112

Side 3 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Sammenfatning

Baggrund

Socialstyrelsen har gennemført en undersøgelse af behovet for yderligere ydre sikkerhed for at

minimere omfanget af rømninger og indsmuglinger af våben og euforiserende stoffer på sikrede

og delvis lukkede døgninstitutioner. Derudover er behovet for opkvalificerende efteruddannelse

til personalet på sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner indenfor bl.a. konflikthåndtering,

magtanvendelse og regelgrundlaget herfor blandt personalet på sikrede og delvis lukkede

døgninstitutioner undersøgt. Undersøgelsens datakilder er spørgeskemaundersøgelser blandt

døgninstitutionernes forstandere. Idet nogle forstandere er ansvarlige for en eller flere såvel sik-

rede som delvis lukkede institutioner, er der i alt ni besvarelser fra forstandere fra de i alt 13 in-

stitutioner. 33 medarbejdere fra de sikrede døgninstitutioner og 76 medarbejdere fra de delvis

lukkede døgninstitutioner har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, og fire socialtilsyn har del-

taget. Der er gennemført interviews med seks driftsherrer og i alt otte repræsentanter fra rets-

psykiatrien samt med Ankestyrelsen, og Børnerådet har bidraget med at perspektivere de ind-

samlede data på to ekspertmøder. Endvidere er der inddraget viden fra nyere, relevante under-

søgelser.

Rapporten danner grundlag for en efterfølgende vurdering af behovet for yderligere ydre sikker-

hed og opkvalificerende efteruddannelse på de pågældende døgninstitutioner.

Ydre sikkerhed

Sikrede døgninstitutioner

De otte sikrede døgninstitutioner er – trods deres forskellighed – kendetegnet ved at have aflå-

ste døre og vinduer samt at være omgivet af højt hegn eller en mur. Netop indhegningen og de

aflåste døre og vinduer nævnes hyppigst af forstanderne som de væsentligste elementer til at

forebygge rømninger og indsmugling af våben og euforiserende stoffer.

Forstanderne har for 2018 beskrevet fire rømningshændelser, hvor syv personer har forsøgt at

rømme fra de sikrede døgninstitutioners institutionsområde. Det er kendetegnende for flere af

rømningsforsøgene, at de unge har grebet muligheden, hvis personalet har været uopmærk-

somt eller er blevet afledt. To hændelser er karakteriseret ved utilstrækkelig ydre sikkerhed,

som efterfølgende er blevet forstærket på de pågældende døgninstitutioner.

Sammensætningen af ungegruppen på institutionen har stor betydning for antallet af rømninger.

Der har de senere år været en tendens til, at det særligt er uledsagede unge, der rømmer fra de

sikrede døgninstitutioner. Forstandere, driftsherrer, socialtilsyn og medarbejdere vurderer gene-

relt, at forstærket ydre sikkerhed ikke vil kunne hindre rømninger fuldstændigt.

I 2018 blev der fundet euforiserende stoffer på alle sikrede døgninstitutioner og våben på to af

de sikrede døgninstitutioner, typisk på halvårlig basis eller sjældnere. Dette gælder både forsøg

på indsmugling og fund af våben eller euforiserende stoffer og våben og euforiserende stoffer,

der bliver fundet på døgninstitutionerne. Personalet finder genstandene på værelset eller på

den unge i forbindelse med anbringelse, besøg og/eller fravær. Dette indikerer, at personalet

kender og bruger beføjelserne i voksenansvarsloven.

Side 4 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Det generelle billede på tværs af vurderinger fra forstandere, driftsherrer, socialtilsyn og medar-

bejdere er, at forstærket ydre sikkerhed ikke vil kunne hindre indsmuglinger fuldstændigt.

Samme perspektiv fremhæves fra ansatte på eller omkring de retspsykiatriske afdelinger, hvor

indsmugling af euforiserende stoffer også er en udfordring. Eksempelvis fremhæver forstan-

derne på de sikrede døgninstitutioner, at besøgende kan smugle stoffer ind til de unge. Et par

forstandere efterspørger i den forbindelse yderligere tekniske hjælpemidler i form af eksempel-

vis kropsscannere til at minimere indsmuglinger. Det skal dog understreges, at dette behov

langt fra kommer til udtryk blandt alle forstandere. Forstanderne erklærer sig imidlertid alle

enige i, at udendørs videoovervågning er et egnet redskab til at forebygge indsmuglinger.

Socialtilsynene vurderer for de sikrede døgninstitutioner, som de fører tilsyn med, forskelligt, i

forhold til om de eksisterende ydre sikkerhedsforanstaltninger har negative eller positive konse-

kvenser for muligheden for at styrke de unges trivsel og udvikling. Flertallet af forstanderne på

de sikrede døgninstitutioner vurderer, at yderligere ydre sikkerhed vil have negative konsekven-

ser for muligheden for at styrke de unges trivsel og udvikling. Knap halvdelen af medarbejderne

er af samme opfattelse.

Der viser sig en tendens til, at driftsherrer, socialtilsyn og forstandere, der arbejder med, fører

tilsyn med og har kendskab til de samme konkrete døgninstitutioner, vurderer forhold vedrø-

rende den ydre sikkerhed ens.

Delvis lukkede døgninstitutioner

Forstanderne på de fem delvis lukkede døgninstitutioner/afdelinger har givet tre eksempler på

rømningshændelser i 2018. Der er i undersøgelsen fokuseret på rømninger, hvor den unge har

været tilbageholdt i en kortere periode med aflåste vinduer og døre, og har rømmet. Der er på

tværs af socialtilsyn, forstandere og medarbejdere mange, der vurderer, at yderligere sikkerhed

overordnet set ikke vil kunne hindre rømningshændelser. Det skal bl.a. ses i relation til, at flere

af de delvis lukkede afdelinger ligger i tilknytning til åbne institutioner, som de unge let kan

rømme fra, og at man kun kan tilbageholde de unge i op til fem dage ad gangen.

Der blev i 2018 fundet euforiserende stoffer på alle de delvis lukkede døgninstitutioner, hen-

holdsvis af personalet eller politiet. Det typiske billede var, at det skete på halvårlig basis. Lige-

ledes blev der på halvårlig basis fundet våben på to af de fem delvis lukkede døgninstitutioner.

Forstanderne er i højere grad end de øvrige aktører af den opfattelse, at forstærket ydre sikker-

hed kan hindre indsmuglinger, og konkret fremhæves fra tre delvis lukkede døgninstitutioner et

behov for kropsscannere. Forstanderne er alle enige i, at udendørs videoovervågning er et eg-

net redskab til at forebygge indsmuglinger.

Socialtilsynene vurderer for de delvis lukkede døgninstitutioner, som de fører tilsyn med, at de

eksisterende ydre sikkerhedsforanstaltninger ikke har negative konsekvenser for muligheden for

at styrke de unges trivsel eller udvikling. Et flertal af forstanderne ved de delvis lukkede instituti-

oner vurderer heller ikke, at yderligere ydre sikkerhed vil få negative konsekvenser for mulighe-

den for at styrke de unges trivsel og udvikling. Størstedelen af medarbejderne vurderer enten,

at yderligere ydre sikkerhed vil få negative konsekvenser eller ikke få konsekvenser for mulighe-

den for at styrke/arbejde med de unges trivsel og udvikling.

Side 5 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Opkvalificerende efteruddannelse

Sikrede døgninstitutioner

Størstedelen af personalet på boafdelingerne på de sikrede døgninstitutioner har en pædago-

gisk uddannelse, mens de næststørste faggrupper udgøres af henholdsvis erhvervsuddannede

og ufaglærte. Der er på tværs af institutionerne stor variation i andelene af medarbejdere med

forskellige uddannelsesbaggrunde. Andelene for pædagogisk uddannede (pædagog, pædago-

gisk assistent og lærer) varierer fra 52 til 89 pct., blandt erhvervsuddannede fra 0 til 53 pct. og

blandt ufaglærte fra 0 til 40 pct. Der er ligeledes stor variation mellem døgninstitutionerne i med-

arbejdernes anciennitet. I gennemsnit har ca. 3/4 af personalet på de sikrede døgninstitutioner

mindst tre års anciennitet.

Forstandere og socialtilsyn peger på, at væsentlige kompetencer for arbejdet med unge på de

sikrede institutioner er pædagogisk-faglige kvalifikationer. Særligt fremhæves viden om mål-

gruppen og handlekompetencer i konflikthåndtering og sociale og relationelle kompetencer til at

kunne rumme og drage omsorg for de unge.

Et stort flertal af medarbejderne på de sikrede døgninstitutioner angiver, at de oplever at stå i

udfordrende situationer på ugentlig eller månedlig basis. Aktørerne peger på en række aspekter

af arbejdet på en sikret døgninstitution, der kan være udfordrende. Særligt fremhæves det fra

både forstandere, medarbejdere og driftsherrer, at ungemålgruppen på de sikrede døgninstituti-

oner har ændret sig til også at omfatte unge med svære psykiske udfordringer/diagnoser, lige-

som ungegruppens sammensætning med uledsagede mindreårige udlændinge eller unge, der

har banderelationer, og unge med udadreagerende adfærd med deraf følgende konfliktsituatio-

ner også fremhæves. Derudover understreges endvidere konflikthåndtering og forebyggelse af

magtanvendelser som en kontinuerlig udfordring, der løbende skal holdes fokus på. Dette skal

ses i sammenhæng med, at der både forekommer konflikter mellem medarbejder og den unge

og mellem de unge.

Godt fire ud af ti medarbejdere vurderer, at de

som medarbejdergruppe

i høj grad har de fag-

lige, relationelle og personlige kompetencer, der er nødvendige i forhold til institutionens mål-

sætning og målgruppe. Samtidig vurderer fire ud af fem medarbejdere, at øget kompetenceud-

vikling har potentiale til at mindske omfanget af konflikter og magtanvendelser. Tilsvarende vur-

derer så godt som alle medarbejdere, at yderligere kompetenceudvikling blandt personalet vil

understøtte de anbragte børn og unges trivsel.

De sikrede døgninstitutioner anvender vikarer på daglig eller ugentlig basis. Knap 40 pct. af

medarbejderne vurderer imidlertid, at vikarerne kun i mindre grad eller slet ikke har de nødven-

dige faglige, relationelle og personlige kompetencer i forhold til målgruppen.

Såvel socialtilsynenes som forstanderes svar indikerer, at personalet på de sikrede døgninstitu-

tioner gennemgår en række kompetenceudviklingsaktiviteter indenfor bl.a. metoder til under-

støttelse af de unges trivsel og udvikling, konfliktforebyggelse, reglerne i voksenansvarsloven

mv. Der er i forbindelse med kompetenceudviklingen primært tale om interne tilbud forankret på

døgninstitutionerne, herunder med eksternt tilkøbte, specialiserede undervisere.

Socialtilsynene peger i deres besvarelser på, at behovet for opkvalificering er størst i forhold til

døgninstitutionens målgruppe og de unges behov samt i anvendelse af bestemmelserne i vok-

Side 6 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

senansvarsloven i praksis, herunder forebyggelse af magtanvendelser. Overordnet set er soci-

altilsynene og forstanderne enige om, at der ikke er behov for at opkvalificere medarbejderne i

selve regelsættet om voksenansvar.

Delvis lukkede døgninstitutioner

På de delvis lukkede døgninstitutioner har størstedelen af personalet en pædagogisk uddan-

nelse som enten pædagog, pædagogisk assistent eller lærer, og de næststørste faggrupper er

tilsvarende som på de sikrede døgninstitutioner henholdsvis erhvervsuddannede og ufaglærte.

Andelene for pædagogisk uddannede varierer på de delvis lukkede døgninstitutioner fra 60 til

95 pct., andelen med erhvervsuddannelse fra 0 til 52 pct. og andelen af ufaglærte fra 0 til 22

pct. Der er ligeledes stor variation mellem døgninstitutionerne i medarbejdernes anciennitet. I

gennemsnit har over halvdelen af personalet mindst fire års anciennitet.

Socialtilsynene har i deres vurdering af de væsentligste medarbejderkompetencer forholdt sig til

sikrede og delvis lukkede institutioner under ét og fremhæver pædagogisk-faglige kompetencer

som væsentlige. Forstanderne fremhæver derudover personlige/sociale kompetencer, herunder

fysisk og psykisk robusthed og omsorgsfuldhed.

Typisk oplever medarbejderne på de delvis lukkede døgninstitutioner at stå i udfordrende situa-

tioner på ugentlig eller månedlig basis. Socialtilsyn, forstandere og medarbejdere fremhæver

især et behov for kompetencer i forhold til konflikthåndtering og unge anbragte med udviklings-

forstyrrelser, herunder autisme.

Godt halvdelen af medarbejderrespondenterne vurderer, at de som medarbejdergruppe i høj

grad har de faglige, relationelle og personlige kompetencer, der er nødvendige i forhold til insti-

tutionens målsætning og målgruppe. Samtidig vurderer fire ud af fem medarbejdere, at øget

kompetenceudvikling har potentiale til at mindske omfanget af konflikter og magtanvendelser.

Så godt som alle medarbejderne vurderer, at yderligere kompetenceudvikling blandt personalet

vil understøtte de anbragte børn og unges trivsel.

På de delvis lukkede døgninstitutioner rapporterer forstanderne og socialtilsyn, at medarbej-

derne gennemgår opkvalificering i forhold til bl.a. metoder til understøttelse af de unges trivsel

og udvikling, konfliktforebyggelse, reglerne i voksenansvarsloven mv., og at det særligt foregår i

internt regi.

De delvis lukkede døgninstitutioner anvender vikarer på daglig eller ugentlig basis. Samtidig

vurderer godt hver tredje medarbejder, at vikarerne i mindre grad eller slet ikke har de nødven-

dige faglige, relationelle og personlige kompetencer i forhold til institutionens målgruppe.

Socialtilsynene vurderer generelt, at behovet for opkvalificering er lidt større på de delvis luk-

kede døgninstitutioner end på de sikrede. Behov for opkvalificering vurderes særligt at være in-

denfor døgninstitutionens målgruppe, anvendelse af bestemmelserne i lov om voksenansvar og

forebyggelse af magtanvendelser samt metoder til konfliktforebyggelse og konflikthåndtering. Til

gengæld synes aktørerne generelt at være enige om, at reglerne i voksenansvarsloven er godt

integreret i efteruddannelses- og onboardingtiltag.

Perspektivering

I forbindelse med ekspertmøderne blev følgende aspekter af ydre sikkerhed og kompetencer

særligt fremhævet.

Side 7 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Iagttagelse af proportionalitets- og mindsteindgrebsprincip

Børnerådet fremhævede i forbindelse med gennemførelsen af undersøgelsen, at man i forbin-

delse med igangsættelse af eventuelle yderligere tiltag for at styrke den yderligere ydre sikker-

hed på såvel de sikrede som de delvis lukkede døgninstitutioner bør tage henholdsvis propor-

tionalitets- og mindsteindgrebsprincippet i betragtning. Børnerådet understregede således en

risiko for, at behov funderet i en mindre gruppe eller eventuelt hos et enkelt ungt menneske kan

ramme en hel gruppe af unge uhensigtsmæssigt. Det gør sig eksempelvis gældende i forhold til

rutinemæssig kropsscanning og videoovervågning. Den sammensatte og varierende unge-

gruppe, der er anbragt på de sikrede og de delvis lukkede døgninstitutioner, understreger ifølge

de to aktører behovet for at iagttage principperne.

Potentialet i kompetenceudvikling

Ankestyrelsen og Børnerådet fremhævede, at det er væsentligt at hæfte sig ved, at størstedelen

af medarbejderne på både de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner angiver, at yderligere

kompetenceudvikling vil mindske omfanget af konflikter og magtanvendelser henholdsvis under-

støtte anbragte børn og unges udvikling og trivsel.

Side 8 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

1. Indledning

Baggrund for undersøgelsen

Socialstyrelsen har gennemført en undersøgelse af behovet for ydre sikkerhed og efteruddan-

nelse til personalet på sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner på børne- og ungeområdet.

Undersøgelsen indgår i den politiske ”Aftale om en reform af indsatsen mod ungdomskriminali-

tet – Alle handlinger har konsekvenser”, som blev indgået i juni 2018 mellem den daværende

regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk

Folkeparti. Initiativet er en del af fokusområde 3: Ensrettet indsats for anbragte kriminalitetstru-

ede unge.

I aftaleteksten står følgende:

”Det skal undersøges, om der er behov for at styrke den eksisterende ydre sikring af og sikker-

hed på nogle af de sikrede eller delvis lukkede døgninstitutioner, herunder udendørs videoover-

vågning, så det sikres, at de unge ikke forlader institutionen uden tilladelse (rømning), og mulig-

hederne for, at der kan smugles fx euforiserende stoffer eller våben ind på døgninstitutionen,

minimeres.

Endvidere skal det undersøges, om der er behov for yderligere opkvalificerende efteruddan-

nelse til personalet på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner i bl.a. konflikthåndtering,

magtanvendelse og regelgrundlaget herfor.”

Undersøgelsen afdækker og beskriver de faktiske forhold vedrørende ydre sikkerhed samt ef-

teruddannelse og forskellige aktørers

oplevelse heraf. Dette danner afsæt for det efterfølgende

arbejde med at vurdere behovet for at styrke disse områder under inddragelse af en række inte-

ressenter.

Undersøgelsens design

Undersøgelsens design er præsenteret i tabel 1

Tabel 1.

Undersøgelsens design

Informanter

- Forstandere/ledere på sikrede og delvis lukkede

døgninstitutioner

- Medarbejdere på sikrede og delvis lukkede døgninsti-

tutioner

- Socialtilsyn

Driftsherrer (de fem regioner og Københavns Kom-

mune)

Metode

Spørgeskemaundersøgelse

Telefoniske interviews

Aktørerne uddybes i beskrivelsen af undersøgelsens design.

Side 9 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Tabel 1.

Undersøgelsens design

Repræsentanter fra retspsykiatrien (regionerne)

Repræsentanter fra Ankestyrelsen

Repræsentanter fra Børnerådet

Ekspertmøder

Informanterne har bidraget med forskellige perspektiver på undersøgelsens problemstilling.

Forstandere

har et dybdegående kendskab til indretningen af og hverdagen på institutionen og

har desuden det overordnede personaleansvar for medarbejderne. Forstanderne har endvidere

bidraget med eksempler på rømninger og tilvejebragt det faktuelle grundlag for omfanget af ind-

smuglinger på døgninstitutionerne samt medarbejdernes faglige niveau og arbejdet med medar-

bejdernes opkvalificering.

Medarbejderne

har ligeledes et dybdegående kendskab til hverdagen på institutionen og deres

oplevelse af henholdsvis den ydre sikkerhed og den pædagogiske opkvalificering. De har med

afsæt heri givet deres vurdering af den ydre sikkerhed og opkvalificering/kompetenceudvikling

på deres ansættelsessted.

Driftsherrerne

har det overordnede ansvar for driften af de sikrede og delvis lukkede døgninsti-

tutioner/afdelinger. I forbindelse med interviewene gjorde driftsherrerne i varierende grad op-

mærksom på, at de ikke har dybdegående kendskab til undersøgelsens genstandsfelt, og at de

primært har deres viden fra den løbende dialog med forstanderne/medarbejderne på døgninsti-

tutionerne. De interviewede driftsherrer sidder i ”Temagruppe for sikrede døgninstitutioner” og

har således primært udtalt sig om denne institutionstype.

De fem socialtilsyn

varetager tilsynet af de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afdelin-

ger. Det gør de med afsæt i kvalitetsmodellen

, der strukturerer og systematiserer den samlede

kvalitetsvurdering. Mens medarbejdernes kompetencer er omfattet af kvalitetsmodellen, er den

ydre sikkerhed

ikke

en del af tilsynet. Socialtilsynene har givet deres vurdering heraf på bag-

grund af den viden, de i øvrigt har om døgninstitutionerne via de jævnlige besøg og dialog med

forstandere/medarbejdere på døgninstitutionerne.

Retspsykiatrien

er inddraget med det formål at få et eksternt blik på undersøgelsens gen-

standsfelt fra et område, der har ligheder med anbringelse af socialt udsatte og/eller kriminali-

tetstruede unge. Der er på begge områder et iboende dilemma mellem høj sikkerhed (forhindre

rømninger, indsmuglinger mv.) og psykiatrisk henholdsvis socialpædagogisk behandling. Desu-

den er der indikationer på, at et stigende antal unge med psykiatriske diagnoser anbringes på

særligt de sikrede døgninstitutioner

Ankestyrelsen

er inddraget med det formål at få et eksternt blik på undersøgelsens resultater

fra klageinstansen for afgørelser på det sociale område, herunder om anbringelser på sikrede

https://socialstyrelsen.dk/filer/tvaergaende/socialtilsyn/kvalitetsmodel-tilbud.pdf.

Dette falder under kategorien ”Sociale anbringelser”, hvori der har været en relativ stigning siden 2012. Dette bekræftes desuden

viden fra spørgeskemaundersøgelsen og interviews med driftsherrer.

Side 10 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

og delvis lukkede døgninstitutioner samt om magtanvendelser. Ankestyrelsen har dermed det

lovgivningsmæssige overblik og har tillige tidligere gennemført analyser på området.

Børnerådet

er inddraget med det formål at få et eksternt blik på undersøgelsens resultater set

fra børn og unges perspektiv. Rådet er politisk uafhængigt og har til opgave at tale børn og un-

ges sag.

Læsevejledning

Rapporten er ud over denne indledning opdelt i to hovedafsnit, der behandler henholdsvis ydre

sikkerhed (kapitel 3-5) og kompetencer (kapitel 6-8) samt et perspektiverende kapitel.

Kapitel 2

præsenteres en kort beskrivelse af de to forskellige institutionstyper, anbringelses-

grundlag og målgruppe.

kapitel 3

beskrives den ydre sikkerhed på henholdsvis de sikrede og delvis lukkede døgninsti-

tutioner med afsæt i forstanderes og driftsherrers perspektiv.

kapitel 4

sættes fokus på omfanget af henholdsvis rømninger og indsmuglinger på de sikrede

og delvis lukkede døgninstitutioner, og aktørernes vurderinger af den ydre sikkerhed i forhold til

rømninger og indsmuglinger præsenteres.

kapitel 5

præsenteres aktørernes vurdering af konsekvenser af yderligere ydre sikkerhed i for-

hold til de unges trivsel og udvikling.

kapitel 6

beskrives de væsentligste kompetencer ifølge forstandere og socialtilsyn, samt hvilke

situationer aktørerne oplever som udfordrende. Efterfølgende redegøres for allerede iværksatte

tiltag i relation hertil samt medarbejdernes vurdering af egne kompetencer.

kapitel 7

sættes der fokus på medarbejdernes uddannelsesbaggrund og anciennitet, og der

redegøres for videreudviklingen af medarbejdernes kompetencer med afsæt i forstanderes an-

givelser og socialtilsynenes vurderinger.

kapitel 8

præsenteres medarbejdernes vurdering af potentialet i kompetenceudvikling og soci-

altilsynenes konkrete vurdering af behov for opkvalificering.

kapitel 9

perspektiveres undersøgelsens genstandsfelt set i lyset af input fra øvrige aktører på

området.

Metoden uddybes i

Kapitel 10

(der suppleres i bilag 1-4), mens

kapitel 11

lister supplerende

litteratur.

Side 11 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

2. Døgninstitutionernes for-

mål og målgruppen

Sikrede døgninstitutioner

En sikret døgninstitution har en eller flere sikrede afdelinger, hvor det er tilladt at have yderdøre

og vinduer konstant aflåste. I Danmark er der i alt otte sikrede døgninstitutioner med i alt plads

til 106 børn og unge fortrinsvis i alderen 12-17 år. To af de sikrede døgninstitutioner har en sær-

lig sikret afdeling, der er karakteriseret ved, at de henvender sig til børn og unge med mere om-

fattende behov for hjælp. Det er børn og unge med henholdsvis psykisk afvigende adfærd eller

med særlig voldelig adfærd. Sikrede døgninstitutioner kan endvidere have en eller flere åbne

og/eller delvis lukkede afdelinger.

Formålet med indsatsen på de sikrede institutioner er, tilsvarende som på øvrige døgninstitutio-

ner og opholdssteder, at varetage omsorg og sikre trivsel og udvikling for de anbragte børn og

unge samt at arbejde målrettet med at understøtte uddannelse, beskæftigelse og forebyggelse

af kriminalitet for de anbragte børn og unge (jf. servicelovens § 67). Formålet med en sikret in-

stitution er endvidere at kunne fastholde den unge fysisk på institutionen. Børn og unge kan an-

bringes på en sikret institution af henholdsvis sociale og strafferetlige årsager.

Sociale årsager:

Børn og unge kan anbringes af sociale årsager på en sikret institution i henhold til servicelovens

63 b efter afgørelse af børn og unge-udvalget eller i henhold til lov om bekæmpelse af ung-

domskriminalitets § 16 efter afgørelse af ungdomskriminalitetsnævnet. Endvidere kan børn og

unge-udvalget træffe afgørelse om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge på sik-

rede døgninstitutioner efter udlændingelovens § 62 n. Betingelserne for anbringelse på sikret

institution efter bestemmelserne i de tre love er ens:

Når det er absolut påkrævet for at afværge, at barnet eller den unge skader

sig selv eller andre, og risikoen for skade ikke på forsvarlig måde kan afvær-

ges ved andre mere lempelige forholdsregler.

Når det i en indledende iagttagelsesperiode er absolut påkrævet for at tilveje-

bringe et grundlag for den videre socialpædagogiske behandling.

Når det på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode fastslås, at det

er absolut påkrævet, at der iværksættes et længerevarende behandlingsfor-

løb på en sikret afdeling eller døgninstitution.

Strafferetlige årsager:

Når opholdet træder i stedet for varetægtsfængsling.

Når opholdet er led i alternativ afsoning af en ubetinget fængselsdom, og en

af de ovenfor nævnte sociale betingelser også er opfyldt.

Når opholdet er led i en idømt ungdomssanktion.

Side 12 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

I 2018 var der 535 anbringelser på de sikrede døgninstitutioner, hvoraf anbringelsesgrundlaget i

73 pct. var strafferetlige årsager og i 25 pct. sociale årsager. Der var i 2018 anbragt 55 uledsa-

gede mindreårige udlændinge på de sikrede døgninstitutioner.

Endelig kan der, jf. servicelovens § 63 b, stk. 2, nr. 7, ske anbringelse af udlændinge under 15

år uden lovligt ophold i Danmark. Kun ganske få unge anbringes efter denne bestemmelse.

Delvis lukkede døgninstitutioner/afdelinger

Det er muligt at oprette og drive en delvis lukket døgninstitution eller en delvis lukket afdeling på

en åben eller sikret døgninstitution. Der er kun oprettet delvis lukkede afdelinger, som enten er

placeret på åbne døgninstitutioner eller sikrede døgninstitutioner

. På delvis lukkede døgninstitu-

tioner eller afdelinger er det muligt i perioder at aflåse yderdøre og vinduer. Delvis lukkede døgn-

institutioner og delvis lukkede afdelinger er målrettet børn og unge med en negativ og udadrea-

gerende adfærd, misbrugsproblemer eller kriminel adfærd med behov for længerevarende be-

handlingsforløb.

Formålet med delvis lukkede døgninstitutioner/afdelinger er at kunne fastholde barnet eller den

unge i et socialpædagogisk behandlingsforløb i de perioder, hvor barnet eller den unge er røm-

ningstruet, fx på grund af kriminel adfærd, misbrug eller selvskadende adfærd. Målgruppen for

de delvis lukkede døgninstitutioner og afdelinger er således anderledes defineret end for de sik-

rede døgninstitutioner. Det forudsættes, at den socialpædagogiske behandling af de anbragte

børn og unge på de delvis lukkede døgninstitutioner almindeligvis kan foregå uden at de er tilba-

geholdt med aflåste døre og vinduer, og at det kun i kortere perioder vil være nødvendigt at be-

grænse de anbragtes bevægelsesfrihed. Tilbageholdelse af børn og unge på delvis lukkede

døgninstitutioner og afdelinger kan således kun ske i maksimalt fem dage ad gangen, og sam-

menlagt maksimalt 30 dage om året.

Tabel 2 nedenfor præsenterer de døgninstitutioner, der indgår i nærværende undersøgelse.

Tabel 2.

Sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner

Sikrede døgninstitutioner

Kompasset

Grenen Dalstrup*

Egely

Stevnsfortet

Sølager

Koglen*

Sønderbro

Bakkegården**

Delvis lukkede døgninstitutioner

Grenen Glesborg*

MultifunC*

Skodsborg

Nexus

Bakkegården

Anm.: *Døgninstitutionerne ligger som afdelinger under Specialområde Kriminalitetstruede Børn og Unge i Region Midtjylland.

** Bakkegården har både sikrede og delvis lukkede afdelinger.

Fortløbende i rapporten benævnes de delvis lukkede døgninstitutioner

og afdelinger ”delvis lukkede døgninstitutioner”.

Side 13 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

3. Ydre sikkerhed på de sik-

rede og delvis lukkede døgn-

institutioner

I dette kapitel beskrives den ydre sikkerhed på henholdsvis de sikrede og delvis lukkede døgn-

institutioner. Der er i afgrænsningen af begrebet taget udgangspunkt i Danske Regioners udgi-

velse ”Retspsykiatri – kvalitet og sikkerhed”

. Ydre sikkerhed defineres som:

Ekstern sikkerhed: Sluser, låsesystemer, alarmer, adgangskontrol, sikring af vinduer og døre,

overskuelighed/oversigtsforhold, overfaldsalarmer, logistik og materialer mv.

Perimetersikring – udearealer: Hegn, mure, sikringszone, lys, overvågningsudstyr mv.

Ydre sikkerhed på de sikrede døgninstitutioner

For at få et så dækkende billede som muligt af den ydre sikkerhed på døgninstitutionerne er for-

standerne blevet bedt om at beskrive, hvilke ydre sikkerhedsmæssige foranstaltninger –

udover de i definitionen anførte – der anvendes til at forhindre rømninger og indsmuglinger.

Foruden de i definitionen angivne sikkerhedsforanstaltninger peges der bl.a. på følgende ydre

sikkerhedsforanstaltninger:

Metal- og mobilscannere

Passiv perimetersikring med hegnet areal foran institutionens egentlige hegn og video-

overvågning

Sikret bus mellem afdeling og skole

Termisk funktion på kamera, der giver alarm i visse tidsrum

Som en del af perimetersikringen anvendes overvågningsudstyr generelt.

Forstanderne er endvidere blevet bedt om at vurdere, hvilke ydre sikkerhedsforanstalt-

ninger der er væsentligst for at forhindre rømninger og indsmuglinger på deres institu-

tion. Seks forstandere nævner forhold vedrørende indhegning, tre nævner forhold ved-

rørende låste døre og vinduer, og disse foranstaltninger fremstår således som de væ-

sentligste. Yderligere eksempler er præsenteret i nedenstående tabel 3.

Tabel 3.

Væsentligste sikkerhedsforanstaltninger på sikrede døgninstitutioner

•

Indhegning

Låste yderdøre og vinduer

Videoovervågning

Danske Regioner (2010).

Side 14 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Tabel 3.

Væsentligste sikkerhedsforanstaltninger på sikrede døgninstitutioner

•

Institutionens indretning i spændet fra vinduessikring til perimetersikring (hegn),

tekniske hjælpemidler, sluser

Karmscanner i forhold til indsmuglinger

Undersøgelse af ting, de unge får af besøgende

Medarbejdernes opmærksomhed, fx i forhold til om noget er smidt over hegnet

Indhegning, herunder klatresikring, at politiet undersøger de unge ved anbrin-

gelse samt fravær

I enkelte tilfælde brug af alarmer.

På de sikrede døgninstitutioner eksisterer procedurer til løbende vedligeholdelse og kontrol af

de ydre sikkerhedsforanstaltninger. Det er imidlertid uklart, hvor formaliserede kontrollerne er.

Forstanderne beskriver bl.a., at de udvendige områder, hvor de unge færdes, efterses på daglig

eller ugentlig basis bl.a. for at sikre, at der ikke er opstillet noget at kravle op på, der kan forbe-

rede en rømning, og at der ikke er kastet noget over hegnet. Flere af forstanderne nævner des-

uden, at de har serviceaftaler med leverandører, fx i forhold til alarmer og overvågningsudstyr.

En forstander beskriver kompleksiteten i at beskrive procedurerne på følgende måde:

”Vi har forskellige former for materialer over bygninger, service, gennemgange osv., som dog er

[et] detaljeret og meget omfattende materiale, som er præciseret på forskellig vis. Medarbejder-

nes sikkerhedspraksis er fx indskrevet i vores håndbog, så det er indarbejdet i sammenhæng

med den pædagogiske praksis. Fysiske bygninger har vi andetsteds, og serviceaftaler forefin-

des på hvert enkelt delelement af sikkerhedssystemet osv. Sikkerhed er så at sige integreret i

alle aspekter af arbejdet og ikke løsrevet i afgrænset sikkerheds-/bygningsmateriale.”

Af interviewene med driftsherrerne fremgår det, at kontrolprocedurerne generelt ligger lokalt, så-

ledes at kontrol og vedligehold af de ydre sikkerhedsforanstaltninger foretages her. Én af drifts-

herrerne nævner eksplicit, at de stiller deciderede krav til formuleringen af kontrolprocedurer på

døgninstitutionerne. Driftsherrerne fremhæver generelt, at de orienteres af forstanderen på insti-

tutionen, hvis der eksempelvis har været en konkret sikkerhedshændelse, og at informationen

anvendes til at holde fokus på eventuelle udfordringer med den ydre sikkerhed. En driftsherre

uddyber:

”Som sådan inspicerer vi ikke, vi har ikke et fysisk driftsherreperspektiv. Men hver ene-

ste gang, der sker en hændelse (…) som eksempelvis forsøg på rømning, så har regionen en

opfølgning. Det er vores tilgang at følge op i et læringsperspektiv.”

Udfordringer i forhold til yderligere ydre sikring

For at få en indikation af behovet for yderligere ydre sikring er forstanderne på de sikrede døgn-

institutioner blevet spurgt om, på hvilke – om nogle – områder, de oplever udfordringer i forhold

til at undgå rømninger og indsmuglinger.

Det fremgår af svarene, at det har stor betydning, hvorvidt døgninstitutionen er placeret ”langt

ude på landet” eller i bynære miljøer, herunder hvorvidt døgninstitutionen ligger tæt på vejen

Dette aspekt er yderligere beskrevet i rapporten ”Undersøgelse

af det pædagogiske

grundlag på de sikrede døgninstitutioner”,

udarbejdet af Anke-

styrelsen i 2018.

Side 15 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Fx muliggør kort afstand mellem bygninger og hegn, at man kan råbe beskeder over hegnet og

aftale nærmere, fx vedrørende hvad der skal kastes ind på hvilket tidspunkt. Derudover frem-

hæves manglende opdatering af personsikringsudstyr (overfaldsalarmer mv.) som afgørende på

én af de større døgninstitutioner.

Driftsherrerne er ligeledes blevet spurgt om, hvorvidt de vurderer, der er udfordringer relateret til

den ydre sikkerhed på de døgninstitutioner, de drifter. Generelt fremhæves det af driftsherrerne,

at der er en høj ydre sikkerhed. De af driftsherrerne, der påpeger udfordringer, fremhæver sær-

ligt, at det kan være et problem, at der bliver kastet euforiserende stoffer over hegnet, hvilket

også blandt driftsherrerne relateres til døgninstitutionens geografiske placering. Det fremhæves

af driftsherrerne, at de har en god dialog med forstanderne vedrørende driften af døgninstitutio-

nerne, herunder omkring den ydre sikkerhed, bl.a. afspejlet i dette citat:

”Vi tager det [den ydre

sikkerhed, red.] alvorligt! Vi har været ved at lave nyt hegn på [institution] på foranledning af for-

stander og medarbejdere.”

Behovene præciseres i forbindelse med rømninger og indsmuglinger i kapitel 4.

Ydre sikkerhed på de delvis lukkede døgninstitutioner

Ligesom på de sikrede døgninstitutioner er forstanderne på de delvis lukkede døgninstitutio-

ner/afdelinger blevet bedt om at angive, hvorvidt der anvendes andre ydre sikkerhedsmæssige

foranstaltninger end de i definitionen angivne. Her nævnes bl.a. videoovervågning, alarmtelefo-

ner samt robuste døre og håndtag. Én af forstanderne beskriver, at de i perioder har lys tændt

udenfor huset for at sikre at fx personer, den unge står i gæld til, ikke kommer uventet ind i hu-

set. En anden forstander nævner bom og store sten som en sikkerhedsforanstaltning, der sik-

rer, at ubudne personer i køretøjer ikke kan komme ind på matriklen udenfor normal arbejdstid.

De delvis lukkede døgninstitutioner har ligeledes procedurer til kontrol og vedligeholdelse af

ydre sikkerhedsforanstaltninger. Én forstander nævner, at de har drifts- og vedligeholdelsesafta-

ler i forhold til kameraovervågning og overfaldsalarmer, og det fremhæves, at de løbende tester

deres sikkerhedsforanstaltninger, fx alarmtelefoner, særligt hegn og personsikringsudstyr.

Forstanderne fremhæver på linje med forstanderne på de sikrede døgninstitutioner, at døgnin-

stitutionernes placering og bygningernes beskaffenhed er væsentligt i forhold til risiko for røm-

ninger og indsmuglinger. Yderligere eksempler præsenteres i nedenstående tabel 4

Side 16 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Tabel 4.

Væsentligste sikkerhedsforanstaltninger på delvis lukkede døgninstitutioner

•

Kvalificeret personale (væsentligt ikke at optrappe konflikter)

Døralarmer

Alarmtelefoner

Låsesystemer, adgangskontrol, sikring af døre og vinduer

Overskuelighed/oversigtsforhold

Hegnede gårdarealer

Skiltning om videoovervågning

Kameraovervågning med nattesyn

Bygninger med moderne låsesystemer

Robuste døre og håndtag

Panserglas eller lignende på evt. vinduer

Rygeafdelinger, hvorfra/-til der ikke kan kommunikeres

Udendørs belysning

Net eller finmasket trådhegn henover udeområder ved delvis lukkede afdelin-

ger, som er tilgængelige udefra.

Udfordringer i forhold til yderligere ydre sikring

Enkelte forstandere peger på de lovgivningsmæssige rammer i forhold til udfordringer relateret

til yderligere sikring. Det fremhæves fra en forstander, at det i enkelte tilfælde kunne være brug-

bart, at der var yderligere muligheder for at aflukke vinduer, og en anden peger på manglende

lovhjemmel i forhold til at undersøge familiemedlemmer, venner og andre besøgende og at

overvåge samvær ved mistanke. En anden forstander beskriver det på følgende måde:

”På de

delvis lukkede afdelinger, som også er åbne døgninstitutioner uden hegn, er det umuligt at

holde stoffer udenfor. Andre unge kan forlade matriklen og medbringe stoffer, våben, telefoner

m.m. ind på døgninstitutionerne.”

Tilsvarende fremhæver en anden forstander i forhold til røm-

ninger, at institutionen skal være et ”åbent” hus, da der bor unge på almindelige pladser, og at

dette betyder, at unge på delvis lukkede pladser kan gå ubemærket, hvis personalet er et andet

sted i huset.

Endvidere fremhæver en forstander, at forældet personsikringsudstyr udfordrer det daglige ar-

bejde. Dette relaterer således ikke til lovgivningen, men til ressourcer.

Side 17 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

4. Sikkerhedshændelser

I dette kapitel redegøres for rømninger og indsmuglinger på de sikrede og delvis lukkede døgn-

institutioner, og aktørernes vurderinger af den ydre sikkerhed i forhold til rømninger og indsmug-

linger præsenteres.

Rømninger på de sikrede døgninstitutioner

Antallet af rømninger fra de sikrede døgninstitutioner opgøres årligt, jf. figur 1. Figuren viser fra

2006 til 2013 en klar nedadgående tendens, mens perioden fra 2013 til 2018 har fluktueret fra 1

til 17 rømninger årligt.

Anm.: Antallet af rømninger skal ses i sammenhæng med bl.a. antal opholdsdage, pladser, belægningsprocent mv. Definition af rømnin-

ger i figuren: Når en ung i institutionens varetægt stikker af fra de sikrede rammer eller ikke vender tilbage til det aftalte tidspunkt ved

pædagogisk/anden aftalt udgang.

Kilde: Danske Regioner, 2018: Hent statistik for de sikrede døgninstitutioner 2018.

I 2018 var der 15 rømninger fra de sikrede døgninstitutioner fordelt på syv ud af otte døgninsti-

tutioner. Forstanderne fra fire døgninstitutioner har givet eksempler på rømningshændelser,

hvor rømningen er foregået fra institutionen og ikke eksempelvis under transport, retsmøder el-

ler andet.

Side 18 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Boks 1.

Eksempler på rømninger fra de sikrede døgninstitutioner

En anbragt ung person forcerede om natten sit vinduesparti på værelset ud til afdelingens have. Herfra

viklede personen sit sengelinned omkring hegnet over bygningen, hvorfra han skabte sig adgang til sik-

ringszonen. Her gemte han sig bag en container og løb ud af porten, i forbindelse med at porten blev

åbnet af en medarbejder, der skulle ind på parkeringspladsen. Institutionslederen rapporterer, at vindu-

espartiet siden er blevet opgraderet, så en lignende situation ikke kan forekomme.

Beboeren var lige inden blevet informeret om, at han skulle flyttes til et fængsel grundet alder (over 18

år) og med henblik på udvisning, og han var derfor desperat, da familien formentlig har været afhængig

af, at han kunne understøtte dem økonomisk fra Danmark. Han gik, efter undervisningen var slut, med

personale fra undervisningstilbuddet til bohus. Pludselig satte han her i ekstremt hurtigt løb, så hurtigt at

medarbejderne, som gik med ham, ikke kunne følge hans tempo – og han lykkedes med at kravle op

over vores hegn. Idet han var på vej over, blev det ligeledes opdaget fra administrationen, og vi løb ud

mod hegnet, men han var ekstremt hurtig, og selvom vi løb efter, så hurtigt vi kunne, kunne han ikke

indhentes. Han løb i buskads og formentlig over en mark i hurtigt tempo væk fra institutionen. En bil

med medarbejdere forsøgte samtidig at køre ud mod vejen efter ham, men fandt ham ikke.

Så snart han var løbet, ringede vi samtidig til politiet, som kom med hundepatrulje. De kunne dog heller

ikke lokalisere ham.

De unge, der er rømmet i 2018, er alle

uledsagede mindreårige udlændinge

, som er kravlet over

hegnet efter en dom som udvisning. Én af dem hoppede op på et elskab og over hegnet. Den anden fik

nogle andre unge til at distrahere medarbejderne og hoppede over hegnet. Den tredje stak af fra en gå-

tur udenfor hegnet, men blev indhentet af medarbejdere. De blev alle anmeldt til politiet

Fire unge er under opsyn af to medarbejdere. Én ung person forlader rummet og går op i stuen og læg-

ger sig i sofaen i stuen. Den ene medarbejder bliver pr. telefon tilkaldt til anden kollega udenfor afdelin-

gen og forlader derefter rummet. Én anden ung person forlader rummet. Efter to minutter opdages det,

at de to unge ikke er på afdelingen længere. De unge er kommet ud i rygegården af en ulåst dør, har

væltet et bord-/bænkesæt om på siden, er kravlet op på det og er ad den vej kommet op på taget af af-

delingen, videre op på taget af administrationsbygningen og er derefter hoppet ned på parkeringsplad-

sen.

Den ene unge person bliver umiddelbart efter, lige udenfor institutionen, tilbageholdt af medarbejdere

og ført tilbage til afdelingen uden protester. Den anden unge person bliver ti minutter efter, længere

nede af vejen, tilbageholdt af medarbejdere og ført tilbage til afdelingen uden protester.

Ca. halvdelen af alle rømninger blev foretaget af uledsagede mindreårige udlændinge i årene

2016, 2017 og 2018

Målgruppen af anbragte børn og unge fremgår generelt som et væsentligt tema i spørgeskema-

undersøgelsen. En forstander fremhæver eksempelvis:

”Rømninger bærer som hovedregel

præg af desperation hos den anbragte. Det er (antagelse) ni ud af ti rømninger, der udføres af

uledsagede unge, der står til udvisning.”

En anden forstander fremhæver:

”Vores oplevelse er,

at hvis de unge har en planlagt rømning, så vil de finde muligheden uanset hvad. Vores ople-

velse er, at det primært er de unge uden lovligt ophold i landet, der er rømningstruede, hvis de

får en udvisningsdom.”

Jf. korrespondance med Danske Regioner.

Side 19 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Vurdering af rømninger på de sikrede døgninstitutioner

Forstanderne, der har givet eksempler på rømninger, er blevet bedt om at vurdere, hvilke eller

om der var nogle yderlige tiltag, der ville have kunnet forhindre den/de pågældende rømnings-

hændelser. Størstedelen vurderer, at hændelsen ikke kunne være undgået, mens der i øvrigt

peges på, at både pædagogiske tiltag, bestemte procedurer og forstærket ydre sikkerhed ville

have kunnet hindre hændelsen

Alle forstanderne er blevet bedt om at vurdere, hvad de mener, har størst betydning for antallet

af rømninger fra de sikrede døgninstitutioner

generelt.

Størstedelen peger på den pædagogiske

indsats og interne procedurer og husregler som mest afgørende for at begrænse antallet af

rømninger. Et eksempel på en husregel kan være, at de anbragte ikke må færdes alene mellem

eksempelvis boafdeling og intern skole.

Ydre sikkerhed anskues og beskrives af forstanderne på de sikrede døgninstitutioner som tæt

sammenhængende med menneskelige faktorer. Fx fremhæves det i forhold til rømninger, at

”Ydre sikkerhedsforanstaltninger kan ikke alene erstatte det pædagogiske samvær, som er af-

gørende for, at unge ikke har mulighed for at rømme.”

En anden forstander beskriver følgende

”Det er en samlet pakke af statiske (fysiske) og dynamiske (menneskelige) faktorer […]. Vi er

sammen med de unge […]. Vi laver noget som – i udgangspunktet – er interessant og udbytte-

rigt for de unge at deltage i.”

Medarbejderne er ligeledes blevet bedt om at vurdere, i hvilken grad de vurderer, at yderligere

ydre sikkerhedsforanstaltninger kan hindre rømninger på den institution, hvorpå de er ansat, jf.

figur 2. Knap halvdelen vurderer, at yderligere ydre sikkerhed kan hindre rømninger. Det skal

fremhæves, at medarbejderne ikke har forholdt sig til, at de mener, at yderligere ydre sikkerhed

er hensigtsmæssig.

Anm.: n, medarbejdere = 33, fordelt på fire sikrede døgninstitutioner. Spørgsmål:

I hvilken grad vurderer du, at yderligere ydre sikkerhedsforan-

staltninger kan hindre rømning på din institution?

Socialtilsynene

har vurderet, hvilke faktorer, de generelt mener, har størst betydning for at mini-

mere antallet af rømninger på de sikrede døgninstitutioner. Socialtilsynene har forskellige vur-

deringer, idet to socialtilsyn vurderer, at det er den pædagogiske indsats, mens to socialtilsyn

peger på forstærket ydre sikkerhed.

Det var i besvarelsen muligt at vælge flere svarmuligheder, hvilket flere har benyttet sig af.

Fire ud af fem socialtilsyn har besvaret spørgeskemaet.

Side 20 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Det skal bemærkes, at de divergerende opfattelser blandt socialtilsynene kan relatere til det fak-

tum, at de har baseret deres vurderinger på de – forskellige – døgninstitutioner, de fører tilsyn

med.

Hensigtsmæssighed af videoovervågning i forhold til rømninger

Fire forstandere er ”delvis enige” eller ”enige” i, at udendørs videoovervågning er et egnet red-

skab til at forebygge rømninger, mens tre er uenige heri

. Nogle forstandere fremhæver, at

overvågning for dem at se udelukkende har en reaktiv effekt, da de unge ikke færdes på uden-

dørs arealer uden personalet.

Driftsherrerne har forskellige vurderinger af, hvorvidt videoovervågning er hensigtsmæssig, hvil-

ket er afspejlet i nedenstående citater:

”Der er et signal til de unge i videoovervågningen om, at

de [de unge, red.] er farlige – og det er ikke fordrende for deres trivsel.”

En driftsherre, der vurderer, at udendørs videoovervågning er egnet til at forebygge rømninger

og indsmuglinger, argumenterer:

”Det handler meget om, hvordan man bruger det. Det kan bru-

ges pædagogisk, vi kan se – hvad skete der? – og så [på den baggrund, red.] få en sober snak

med den unge om situationen.”

Driftsherreren foreslår i forlængelse heraf, at der godt kunne for-

muleres krav om, at overvågningen skal bruges pædagogisk.

Socialtilsynenes vurdering i forhold til egnethed af videoovervågning varierer, hvilket kan rela-

tere til det faktum, at socialtilsynene fører tilsyn med forskellige døgninstitutioner, der – som

fremhævet i kapitel 3 – er forskellige rent bygningsmæssigt. Samtidig kan det konstateres, at

der viser sig en vis ensartethed mellem socialtilsynenes, driftsherrernes og forstandernes opfat-

telse af hensigtsmæssigheden af udendørs videoovervågning afhængig af institution.

Rømninger på de delvis lukkede døgninstitutioner

Som beskrevet i kapitel 2 er den gældende lovgivning på henholdsvis de sikrede døgninstitutio-

ner og på de delvis lukkede døgninstitutioner/afdelinger forskellig, idet den unge på delvis luk-

kede døgninstitutioner kun kan tilbageholdes i kortere perioder ad gangen.

Én af forstanderne forklarer følgende i forhold til rømninger: ”En

ung kan godt være anbragt på

delvis lukkede vilkår og rømme. Det sker tit. Men der har ikke været rømninger fra de delvise

lukkede afdelinger [på denne institution, red.] i 2018, mens de unge har været tilbageholdt.

Unge på andre anbringelsestyper [åbne, red.] rømmer jævnligt. Mest rømmer de unge for at

prostituere sig selv, skaffe penge til stoffer og for at få stoffer.”

Der er givet eksempler fra tre af de fem delvis lukkede afdelinger, hvor en ung person/flere

unge har rømmet under tilbagehold (§ 12). Hændelserne er beskrevet i nedenstående boks.

Spørgsmål: Du/I bedes indikere, hvorvidt du/I er enige eller uenige i følgende udsagn: Udendørs videoovervågning er

et egnet redskab til at hindre rømninger. Svarkategorien ”delvis uenig” er ikke blevet benyttet.

Side 21 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Boks 2.

Eksempler på rømninger fra de delvis lukkede døgninstitutioner

Vi har haft enkelte situationer, hvor det er lykkedes unge at rømme under tilbagehold. Det har primært

skyldtes menneskelige fejl. I en enkelt situation var den fysiske indretning af et sikret gårdmiljø således,

at den unge under tilbagehold kan opholde sig udenfor, ikke indrettet på en måde, som var tilstrækkeligt

rømningsforebyggende.

Impulshandling – på de delvis lukkede pladser.

Der er en, der rømmer, men selv kommer tilbage efter kortere tid – nogle gange ved, at vi finder den

unge og motiverer den unge til at vende tilbage. De andre gange kommer den unge selv tilbage.

Vurdering af rømninger på delvis lukkede døgninstitutioner

Det vurderes af forstanderne, at såvel forstærket ydre sikkerhed som pædagogiske tiltag ville

have kunnet forhindre den/de pågældende hændelse(r).

Forstanderne på de delvis lukkede døgninstitutioner er uenige om, hvilken faktor der generelt

har størst betydning for antallet af rømninger

. Én forstander fremhæver i sit svar, at selve insti-

tutionstypen, en delvis lukket institution, er afgørende, idet de unge, jf. kapitel 2, ikke kan tilba-

geholdes mere end fem dage ad gangen. En anden forstander mener, at det er den pædagogi-

ske indsats, der har størst betydning for antallet af rømninger, mens en tredje mener, at det er

indførelsen af lov om voksenansvar, der har størst betydning. Argumentet er her, at

”[Kombinati-

onen af] rygeloven og lov om voksenansvar, hvor de unge skal have en times frisk luft, når man

er tilbageholdt på en delvis lukket afdeling, udfordrer i den grad og er aldeles uigennemtænkt.”

Medarbejderne på de delvis lukkede døgninstitutioner er ligeledes blevet bedt om at vurdere, i

hvilken grad de vurderer, at yderligere ydre sikkerhedsforanstaltninger kan hindre rømninger på

den døgninstitution, hvorpå de er ansat, jf. figur 3. Halvdelen vurderer, at yderligere ydre sikker-

hed kan hindre rømninger. Det skal igen fremhæves, at medarbejderne ikke har forholdt sig til,

hvorvidt yderligere ydre sikkerhed er hensigtsmæssig.

Anm.: n, medarbejdere = 76, fordelt på tre delvis lukkede døgninstitutioner. Spørgsmål:

I hvilken grad vurderer du, at yderligere ydre sikkerheds-

foranstaltninger kan hindre rømning på din institution?

De tre socialtilsyn, der fører tilsyn med delvis lukkede døgninstitutioner, vurderer, at den pæda-

gogiske indsats har størst betydning for at minimere antallet af rømninger på delvis lukkede

Svarkategorier:

Den pædagogiske indsats, Interne procedurer og husregler, Forstærket ydre sikkerhed, Ændret målgruppe af unge, Indførelsen af voksenan-

svar, Andet.

Side 22 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

døgninstitutioner/afdelinger. Et socialtilsyn nuancerer besvarelsen (i forhold til såvel sikrede

som delvis lukkede døgninstitutioner) på følgende måde:

”Rømninger handler ofte om andet

end ydre sikkerhed og pædagogik. Men det er vigtigt, at der er tale om et socialpædagogisk op-

hold, som har til formål at afdække og om muligt afhjælpe den unges problematikker.”

Hensigtsmæssighed af videoovervågning i forhold til rømninger

En af fire forstandere er delvis uenig i, at udendørs videoovervågning er et egnet redskab til at

forebygge rømninger, mens tre er enige heri

Socialtilsynene har samtidig forholdt sig til sikrede og delvis lukkede institutioner, og deres vur-

dering i forhold til egnethed af videoovervågning varierer, jf. ovenfor.

Spørgsmål:

Du/I bedes indikere, hvorvidt du/I er enige eller uenige i følgende udsagn: Udendørs videoovervågning er et egnet redskab til at hindre rømninger.

Svarkategorien ”Uenig” er ikke blevet benyttet.

Side 23 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Indsmuglinger på sikrede døgninstitutioner

På sikrede døgninstitutioner er der i forbindelse med indsmugling af våben og euforiserende

stoffer spurgt ind til fund af såvel våben som euforiserende stoffer i følgende scenarier:

Forsøg på indsmugling:

Scenarium B. Politiets undersøgelse af den unges person ved anbringelse.

Scenarium E. Personalets undersøgelse af den unge ved anbringelse, efter besøg eller efter fra-

vær.

Indsmugling:

Scenarium A. Personalets undersøgelse af den unges person, værelse, tasker mv. ved mistanke

og evt. med tilkaldelse af hundefører.

Scenarium C. Politiets undersøgelse af den unges person, værelse, tasker mv. ved mistanke og

evt. med hunde.

Scenarium D. Personalets undersøgelse af den unges person eller opholdsrum inden besøg eller

fravær.

Generelt er (forsøg på) indsmugling af euforiserende stoffer mere hyppigt end (forsøg på) ind-

smugling af våben. Således er der i 2018 identificeret (forsøg på) indsmugling af våben på to

sikrede døgninstitutioner. Der er enten tale om, at man har gjort fund på månedlig eller halvårlig

basis.

På den ene institution har man månedligt oplevet, at personalets undersøgelse af den unges

person, værelse, tasker mv. ved mistanke har ført til fund af våben, mens man halvårligt har op-

levet, at personalets undersøgelse af den unge ved anbringelse, efter besøg eller efter fravær

har ført til fund af våben.

På den anden institution er der rapporteret fund ved samme typer af scenarier halvårligt, og der-

udover har personalets undersøgelse af den unges person eller opholdsrum inden besøg eller

fravær ført til fund på halvårlig basis.

Alle otte sikrede døgninstitutioner rapporterer, at der er identificeret (forsøg på) indsmugling af

euforiserende stoffer i forbindelse med mindst to scenarier. Der rapporteres ikke om daglige og

ugentlige fund, og fundene er således enten månedlige, halvårlige eller årlige.

Nedenstående figurer præsenterer, hvilke scenarier døgninstitutionerne har fundet euforise-

rende stoffer i forbindelse med samt deres hyppighed.

Side 24 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Anm.: Spørgsmål:

Hvor ofte vil du anslå, at personalet eller politiet i 2018 har fundet euforiserende stoffer i følgende situationer . Scenarium B. Politiets

undersøgelse af den unges person ved anbringelse, Scenarium E. Personalets undersøgelse af den unge ved anbringelse, efter besøg eller efter fravær.

Svarkatego-

rier: Dagligt, Ugentligt, Månedligt, Halvårligt, Årligt, Aldrig, Ved ikke. Venstreaksen indikerer antal døgninstitutioner.

Anm.: Spørgsmål:

Hvor ofte vil du anslå, at

personalet eller politiet i 2018 har fundet euforiserende stoffer i følgende situationer…

. Scenarium A. Persona-

lets undersøgelse af den unges person, værelse, tasker mv. ved mistanke og evt. med tilkaldelse af hundefører, Scenarium C. Politiets undersøgelse af den unges

person, værelse, tasker mv. ved mistanke og evt. med hunde, Scenarium D. Personalets undersøgelse af den unges person eller opholdsrum inden besøg eller fravær.

Svarkategorier: Dagligt, Ugentligt, Månedligt, Halvårligt, Årligt, Aldrig, Ved ikke. Venstreaksen indikerer antal døgninstitutioner.

Overordnet ses der en forskellighed mellem døgninstitutioner, således at der på nogle døgnin-

stitutioner månedligt findes stoffer, mens det på andre er mere sjældent.

Det fremgår af forstandernes kvalitative svar, at de ikke nødvendigvis er vidende om, hvorvidt

politiet har fundet euforiserende stoffer (scenarium B og C). Det pointeres også fra en institu-

tion, at der er euforiserende stoffer på institutionen, som personalet ikke får fat i. Ovenstående

er således et konservativt estimat for hyppigheden af fund af euforiserende stoffer.

Endvidere fremhæver én af forstanderne, at

”det kan udgøre en udfordring, at de unge har for-

skelligt anbringelsesgrundlag. Unge, der er anbragt på sikrede døgninstitutioner i varetægtssur-

rogat, er omfattet af retsplejelovens regler (§§ 771-772)

. Kontakt til omverdenen gennem be-

søg, brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation kan for unge i varetægt helt eller

delvis afskæres. De unge, der ikke er anbragt i varetægtssurrogat, kan lettere smugle.”

Dette indikerer, at antallet af unge, som ikke er anbragt i varetægtssurrogat, har en vis betyd-

ning for omfanget af indsmuglinger.

nr. 764 af 01/08/2019 Gældende (voksenansvarsloven). Det fremgår af den nuværende bekendtgørelse om voksenansvar for an-

bragte børn og unge, § 21:

”For unge, der efter § 765 i retsplejeloven er anbragt i varetægtssurrogat på en sikret døgninstitution efter §

66, stk. 1, nr. 7, i lov om social service, kan politiet foretage kontrol med besøg, brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation,

når kontrollen sker som led i politimæssige foranstaltninger efter retsplejeloven, jf. lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, § 18.

Ved anden kommunikation forstås bl.a. elektronisk kommunikation via mobiltelefon og internet.” Bestemmelsen har hjemmel i voksen-

ansvarslovens § 18:

”For unge, der efter § 765 i retsplejeloven er anbragt på sikrede døgninstitutioner efter § 66, stk. 1, nr. 7, i lov om

social service, gælder § 771 og § 772, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., i retsplejeloven tilsvarende.

Stk. 2.

Social- og indenrigsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler om besøg, brevveksling,

telefonsamtaler og anden kommunikation.”

LBK

Side 25 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Vurdering af indsmuglinger på de sikrede døgninstitutioner

Forstanderne er ligeledes, såfremt der er blevet identificeret (forsøg) på indsmugling af hen-

holdsvis våben og euforiserende stoffer, blevet bedt om at vurdere, hvorvidt disse sikkerheds-

hændelser kunne være undgået.

Forstanderne på de to døgninstitutioner, der har oplevet indsmugling af våben, vurderer hen-

holdsvis i nogen grad og i høj grad

, at yderligere ydre sikkerhedsforanstaltninger ville have

kunnet hindre disse hændelser. Begge forstandere peger konkret på kropsscannere som en

hensigtsmæssig, men manglende, sikkerhedsforanstaltning.

Fem forstandere mener, at yderligere ydre sikkerhedsforanstaltninger ”slet ikke” eller ”i mindre

grad” ville have kunnet hindre nogle af ovennævnte sikkerhedshændelser vedrørende forsøg på

indsmugling eller indsmuglede euforiserende stoffer. De resterende forstandere mener ”i høj

grad” eller ”i nogen grad”, at hændelserne kunne have været hindret

. Det begrundes bl.a. på

følgende måde:

”Anvendelse af personscanner kan mere præcist og hurtigt samt på mindre ind-

gribende vis visualisere besiddelse af uønskede genstande (stoffer, våben, kommunikationsud-

styr mv.).”

Flere forstandere fremhæver, at der er forhold, der gør, at indsmugling af euforiserende stoffer

ikke kan undgås. En forstander fremhæver bl.a. institutionens placering ved vejen som et vilkår,

der gør, at indsmugling af euforiserende stoffer nødvendigvis vil forekomme. En anden henvi-

ser til, at det

”selv i de mest sikrede fængsler ikke er muligt at forhindre indsmugling”

og stiller

på den baggrund spørgsmålstegn ved, om det er muligt på de sikrede døgninstitutioner. To for-

standere fremhæver desuden, at det i forbindelse med indsmugling af euforiserende stoffer er

nødvendigt at forholde sig til, hvorvidt lovgivningen hjemler undersøgelse af gæster på døgnin-

stitutionerne.

Størstedelen af medarbejderne vurderer i nogen eller høj grad, at ydre sikkerhedsforanstaltnin-

ger vil kunne reducere antallet af indsmuglinger af henholdsvis euforiserende stoffer og våben,

jf. figur 6.

Anm.: n, medarbejdere = 33, fordelt på fire sikrede døgninstitutioner. Spørgsmål:

I hvilken grad vurderer du, at yderligere ydre sikkerhedsforan-

staltninger kan hindre forsøg på indsmugling og/eller fremme fund af indsmuglede våben/euforiserende stoffer på din institution?

Den anvendte skala er ”I høj grad”, ”I nogen grad”, ”I mindre grad” og ”Slet ikke.”

Spørgsmål:

I hvilken grad vurderer du, at yderligere ydre sikkerhedsforanstaltninger ville have kunnet hindre nogle af ovennævnte sikkerhedshændelser vedrø-

rende forsøg på indsmugling eller indsmuglede euforiserende stoffer?

Svarmuligheder: I høj grad, I nogen grad, I mindre grad, Slet ikke.

Side 26 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Besvarelserne fra de fire socialtilsyn varierer for så vidt angår indsmuglinger, og et socialtilsyn

peger på forstærket ydre sikkerhed som afgørende for at minimere omfanget af indsmugling af

våben såvel som euforiserende stoffer. Det skal igen bemærkes, at de divergerende opfattelser

blandt socialtilsynene kan relatere til det faktum, at de har baseret deres vurderinger på de –

forskellige – døgninstitutioner, de fører tilsyn med.

På tværs af forstanderne på de sikrede døgninstitutioner erklærer fem sig ”delvis enige” eller

”enige” i, at udendørs videoovervågning er et egnet redskab til at forebygge indsmugling, mens

to er uenige heri. To socialtilsyn erklærer sig enige i, at udendørs videoovervågning er et egnet

redskab til at forebygge indsmugling, mens to erklærer sig delvist uenige. Socialtilsynenes ud-

sagn er gældende for såvel sikrede som delvis lukkede institutioner.

Indsmuglinger på de delvis lukkede døgninstitutioner

På de delvis lukkede døgninstitutioner/afdelinger er der i forbindelse med indsmugling af våben

og euforiserende stoffer spurgt ind til fund af såvel våben som euforiserende stoffer i følgende

scenarier

Scenarium A. Personalets undersøgelse af den unges person, værelse, tasker mv. ved mistanke

og evt. med tilkaldelse af hundefører.

Scenarium B. Politiets undersøgelse af den unges person ved anbringelse.

Scenarium C. Politiets undersøgelse af den unges person, værelse, tasker mv. ved mistanke og

evt. med hunde.

Der blev i 2018 identificeret indsmugling af våben på to delvis lukkede døgninstitutioner. Dette

er på begge døgninstitutioner sket én gang i 2018 i forbindelse med personalets undersøgelse

af den unges person, værelse, tasker mv. ved mistanke (scenarium A).

Det fremgår af døgninstitutionernes besvarelser, at indsmugling af euforiserende stoffer er mere

hyppigt end (forsøg på) indsmugling af våben. Der er således i 2018 identificeret (forsøg på)

indsmugling af euforiserende stoffer på fire ud af de fem delvis lukkede døgninstitutioner/afde-

linger. På en institution er der ugentligt fundet våben i forbindelse med personalets undersø-

gelse af den unges person, værelse, tasker mv. ved mistanke og evt. med tilkaldelse af hunde-

fører. Ellers er der tale om fund på månedlig, halvårlig eller årlig basis og primært ved persona-

lets undersøgelse. Resultaterne er præsenteret i nedenstående figur 7.

Personalet på delvis lukkede døgninstitutioner/afdelinger har ikke tilsvarende, som på de sikrede døgninstitutioner, mulighed for at

undersøge personen ved anbringelse samt før og efter besøg og fravær.

Side 27 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Anm.: Spørgsmål:

Hvor ofte vil du anslå, at personalet eller politiet i 2018 har fundet euforiserende stoffer i følgende situationer…

Scenarium A. Persona-

lets undersøgelse af den unges person, værelse, tasker mv. ved mistanke og evt. med tilkaldelse af hundefører, Scenarium B. Politiets undersøgelse af den unges

person ved anbringelse. Scenarium C. Politiets undersøgelse af den unges person, værelse, tasker mv. ved mistanke og evt. med hunde.

Svarkategorier: Dagligt,

Ugentligt, Månedligt, Halvårligt, Årligt, Aldrig, Ved ikke. Venstreaksen indikerer antal døgninstitutioner.

Vurdering af indsmuglinger på delvis lukkede døgninstitutioner

Forstandernes vurderinger af hændelserne vedrørende indsmugling er, at hændelserne ”i høj

grad” kunne have været undgået. Argumentationen fra én forstander er enslydende med den

beskrevne fra de sikrede døgninstitutioner, hvor kropsscannere vurderes at kunne hindre hæn-

delserne vedrørende indsmugling og være hurtigere og mindre indgribende end traditionel

kropsvisitering. Det beskrives af en anden forstander, at

”de unge er til fare for sig selv og per-

sonalet, når de er på stoffer og kravler rundt i højderne (…). Bedre mulighed for de fysiske ram-

mer, der matcher målgruppen er nødvendig i forhold til sikkerhed.”

Omvendt peger en forstan-

der på, at de i lange perioder ikke har unge anbragt, der forsøger indsmugling.

Ca. halvdelen af medarbejderne vurderer i nogen grad, at ydre sikkerhedsforanstaltninger vil

kunne hindre (forsøg på) indsmuglinger af euforiserende stoffer og våben, jf. figur 8.

Anm.: n, medarbejdere = 76, fordelt på tre delvis lukkede døgninstitutioner. Spørgsmål:

I hvilken grad vurderer du, at yderligere ydre sikkerheds-

foranstaltninger kan hindre forsøg på indsmugling og/eller fremme fund af indsmuglede våben/euforiserende stoffer på din institution?

Socialtilsynene har både i forhold til våben og euforiserende stoffer forskellige vurderinger af,

hvad der har størst betydning for at minimere antallet af indsmuglinger, og ét socialtilsyn peger

på forstærket ydre sikkerhed.

Alle forstanderne erklærer sig enige i, at udendørs videoovervågning er et egnet redskab til at

forebygge indsmuglinger. En forstander uddyber, at udendørs videoovervågning vil sikre, at det

bliver muligt at tale med de unge om fakta og ikke formodninger.

Side 28 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

5. Balance mellem ydre sik-

kerhed og trivsel

Aktørerne er blevet bedt om at reflektere over hensynet til ydre sikkerhed overfor hensynet til

muligheden for at styrke de unges trivsel og udvikling.

Sikrede døgninstitutioner

”Der er et grunddilemma i på den ene side at arbejde pædagogisk og med relationsarbejde og

så på den anden side kontrolarbejdet, altså medvirke til, at de er spærret inde”

(driftsherre)

Socialtilsynene er blevet spurgt, om de har vurderet, at de

eksisterende

sikkerhedsforanstaltnin-

ger på de sikrede døgninstitutioner har konsekvenser for muligheden for at styrke de unges triv-

sel og udvikling

. Der viser sig ligeledes en forskel i socialtilsynenes vurdering, jf. figur 9.

Anm.: Spørgsmål:

Har I som socialtilsyn vurderet, at sikkerhedsforanstaltningerne på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner har konsekvenser for

muligheden for at styrke de unges trivsel og udvikling?

Svarkategorier. Ja, negative konsekvenser, Ja, positive konsekvenser og Nej. Venstreaksen

angiver antal socialtilsyn.

Forstanderne på de sikrede døgninstitutioner ser forskelligt på, om yderligere ydre sikkerhed vil

få negative konsekvenser for muligheden for at styrke de unges trivsel og udvikling, jf. figur 10.

Samme perspektiv fremhæves i Ankestyrelsen (2018), hvor det beskrives, at de to roller som henholdsvis omsorgsperson og magtin-

stans skal afvejes i forskellige situationer: Skal medarbejderne, i en given situation, anvende deres magtposition til at sikre, at der ikke kan

ske skade, eller skal de møde de unge i en mere ligeværdig position for at skabe udvikling? Det fremgår af rapporten, at medarbejderne

ved de sikrede døgninstitutioner arbejder med at tydeliggøre de to roller.

Det bemærkes, at spørgsmålsformuleringen til socialtilsynene adskiller sig fra den til forstanderne, idet socialtilsynene vurderer konse-

kvenserne af de allerede eksisterende sikkerhedsforanstaltninger.

Side 29 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Anm: Spørgsmål:

I hvilken grad vurderer, du, at yderligere ydre sikkerhed vil få negative konsekvenser for muligeden for at styrke de unges trivsel og udvik-

ling.

Svarkategorier: I høj grad, I nogen grad, I mindre grad, Slet ikke. Venstreaksen indikerer antal døgninstitutioner.

En forstander på en sikret døgninstitution, der svarer ”i høj grad”, uddyber:

”Det er vigtigt for vo-

res pædagogiske arbejde, at vi ikke signalerer overmagt gennem alarmer, nøgler m.m. Det kan

være meget konfliktskabende.”

Respondenter, der har svaret ”slet ikke” har ikke uddybet svaret

kvalitativt.

Medarbejdere på de sikrede døgninstitutioner tenderer mod at vurdere, at yderligere sikker-

hedsforanstaltninger vil få negative konsekvenser for muligheden for at styrke/arbejde med de

unges trivsel, jf. figur 11.

Anm: n, sikrede døgninstitutioner = 33, n, fordelt på fire døgninstitutioner. Spørgsmål:

Vurderer du, at yderligere ydre sikkerhed vil få konse-

kvenser for muligheden for at styrke/arbejde med de unges trivsel og udvikling?

Svarkategorier. Ja, negative konsekvenser, Ja, positive konsekvenser

og Nej, ingen konsekvenser.

Ca. halvdelen af medarbejderne på sikrede institutioner angiver, at de oplever dilemmaer mel-

lem ydre sikkerhed på den ene side og de unges trivsel og udvikling på den anden side.

I boksen nedenfor er samlet udvalgte citater med eksempler på dilemmaer.

Side 30 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Boks 3.

Citater fra medarbejdere på sikrede døgninstitutioner

Det er vanskeligt at udforme ydre sikring, således at den visuelle påvirkning ikke skader miljøet om-

kring den pædagogiske indsats, herunder de unges selvforståelse.

Vi skal arbejde i den pædagogiske kontekst og dermed skabe udvikling for de unge, hvilket kan påvir-

kes, hvis vi bliver mere fængselslignende.

Man risikerer at blive udfordret i forhold til den bæredygtige kontakt/pædagogiske indsats, som er den

vigtigste del i forhold til at skabe udvikling hos de unge.

Det er udsatte unge. De skal støttes i forhold til deres vanskeligheder. Med for meget fokus på den

ydre sikkerhed, minimerer man den unges trivsel og udvikling, fordi der bliver mindre fokus på den

pædagogiske indsats. Der var vel en årsag til, at man ville have de unge mennesker væk fra fængs-

lerne.

Delvis lukkede døgninstitutioner

Socialtilsynene vurderer ikke, at de eksisterende sikkerhedsforanstaltninger har negative konse-

kvenser for muligheden for at øge de unges trivsel og udvikling, jf. figur 12.

Anm.: Spørgsmål:

Har I som socialtilsyn vurderet, at sikkerhedsforanstaltningerne på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner har konsekvenser for

muligheden for at styrke de unges trivsel og udvikling?

Svarkategorier. Ja, negative konsekvenser, Ja, positive konsekvenser og Nej. Venstreaksen

angiver antal socialtilsyn. Tre socialtilsyn fører tilsyn med de delvis lukkede døgninstitutioner.

Overordnet hælder vurderingen fra forstanderne på de delvis lukkede døgninstitutioner mod, at

forstærket ydre sikkerhed ikke – eller kun i nogen grad – vil få negative konsekvenser, jf. figur

13. Disse resultater skal formentlig ses i forlængelse af de forskelle mellem institutionstypernes

sikkerhedsniveau, der blev fremhævet i kapitel 2.

Side 31 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Anm: Spørgsmål:

I hvilken grad vurderer, du, at yderligere ydre sikkerhed vil få negative konsekvenser for muligeden for at styrke de unges trivsel og udvik-

ling.

Svarkategorier: I høj grad, I nogen grad, I mindre grad, Slet ikke. Venstreaksen indikerer antal døgninstitutioner.

Medarbejdere på de delvis lukkede døgninstitutioner er delt på spørgsmålet om, hvorvidt yderli-

gere sikkerhedsforanstaltninger vil få negative konsekvenser for muligheden for at styrke/ar-

bejde med de unges trivsel, jf. figur 14.

Anm: n, delvis lukkede døgninstitutioner = 76, fordelt på tre døgninstitutioner. Spørgsmål:

Vurderer du, at yderligere ydre sikkerhed vil få kon-

sekvenser for muligheden for at styrke/arbejde med de unges trivsel og udvikling?

Svarkategorier. Ja, negative konsekvenser, Ja, positive konsekvenser

og Nej, ingen konsekvenser.

Ca. halvdelen af medarbejderne på de delvis lukkede døgninstitutioner angiver, at de oplever

dilemmaer mellem ydre sikkerhed på den ene side og de unges trivsel og udvikling på den an-

den side. I boksen nedenfor er samlet udvalgte citater med eksempler på dilemmaer.

Side 32 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Boks 4.

Citater fra medarbejdere på delvis lukkede døgninstitutioner

Med så svære diagnoser kan man risikere at stresse de unge mere med følelsen af at være lukket inde,

samtidig med at det er en nødvendighed.

Man vil jo gerne sikre institutionen imod, at der bliver smuglet skadelige effekter m.m. ind.

Omvendt set vil man gerne træne de unge til selvstændigt at navigere i livets fristelser på en positiv

måde.

Ja, i nogle tilfælde i forhold til de sociale anbringelser. For nogle giver det ro og tryghed med sikkerhe-

den, for andre opleves det som indespærring/fængsel og de bruger energi på at være i opposition til

dette fremfor at forholde sig til deres egen trivsel og udvikling.

Side 33 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

6. Medarbejdernes kompeten-

cer

I dette kapitel redegøres for, hvilke kompetencer socialtilsyn og forstandere finder væsentligst

for arbejdet på sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner. Dernæst beskrives, hvilke situationer

der kan udfordre personalet, og hvilke tiltag der har været igangsat med henblik på at ruste

medarbejderne bedst muligt til arbejdet på sikrede og delvis lukkede institutioner. Ligeledes ind-

går medarbejdernes vurdering af potentialet af kompetenceudvikling.

Sikrede døgninstitutioner

Væsentligste kompetencer

Forstanderne er blevet bedt om at angive de tre vigtigste kompetencer hos personalet i forhold

til målgruppens behov, og i forhold til at institutionen kan leve op til sit formål.

Halvdelen af forstanderne fremhæver, at en pædagogisk uddannelse er en væsentlig forudsæt-

ning for arbejdet på en sikret døgninstitution, idet de betoner faglige/pædagogiske kompeten-

cer

. Der lægges ligeledes stor vægt på, at medarbejderne har faglige kompetencer i forhold til

målgruppen. Viden om den unges særlige behov og udfordringer funderet i en professionel til-

gang fremhæves således af flere forstandere.

Af andre eksempler nævnes konfliktnedtrapningskompetencer og fysisk og psykisk robusthed.

Forstanderne lægger generelt stor vægt på personlige og sociale kompetencer, herunder bl.a.

lydhørhed og empati. Boks 5 præsenterer et samlet overblik over de væsentlige kompetencer

ifølge forstanderne.

Det fremgår ligeledes af Ankestyrelsens rapport fra 2018, at der er forskel på, hvor højt uddannelse vægtes i forhold til menneskesyn

og varieret baggrund i medarbejdergruppen, og hvor stor en andel af medarbejderne på afdelingerne med pædagogisk uddannelse der

bliver set som ideel.

Side 34 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Boks 5. Kategorisering af forstandernes angivelser af de væsentlige kompetencer blandt

medarbejderne på sikrede døgninstitutioner

Faglige/pædagogiske kompetencer

• Professionalisme: Viden/høj faglighed i form af faguddannet pædagogisk personale

• Pædagogisk eller anden faglig uddannelse

• Pædagogisk viden

• Faglige tilgange og metoder

• Vores pædagogiske tilgang.

Specifikke faglige kompetencer i forhold til målgruppen

• Kompetencer indenfor forståelsen af målgruppen og dennes udfordringer

• Evnen til at undervise vores målgruppe

• Viden om de unges særlige behov og udfordringer.

Pædagogisk reflekteret handling

• Ordentlighed: At have styr på balancen og etiske overvejelser i krydsfeltet mellem magt/sikkerhed

og socialpædagogiske indsatser

• Konfliktnedtrapning

• Evne til at nedtrappe konflikter

• Godt samarbejde i personalegruppen – bruge hinandens kompetencer

• Vidensorienteret og systematisk

Sociale/personlige kompetencer

• Lydhørhed: At medarbejder er indstillet på og i stand til at skabe kontakt med den unge

• Empati, sympati, compassion med handling

• Positivt menneskesyn

• En genuin indre motivation til at være dybt optaget af at forstå og hjælpe det enkelte barn eller et

ungt menneske

• Robusthed og stabilitet

• Fysisk aktivitet og kreativitet.

Anm.: Spørgsmål:

Angiv de tre væsentligste kompetencer hos personalet i forhold til målgruppens behov, og i forhold til at døgninstitutionen/den delvis lukkede

afdeling kan leve op til sit formål.

Driftsherrerne vurderer generelt, at medarbejderne på de sikrede døgninstitutioner har de for-

nødne kompetencer. Flere fremhæver dog nødvendigheden af, at kompetencerne løbende ud-

vikles. En driftsherre beskriver det på følgende måde:

”Man skal have en rigtig stor interesse for

de her unge. Kompetencerne kan man have gennem sin uddannelse, men de skal forfines og

udvikles løbende (…).”

Et væsentligt aspekt af medarbejdernes kompetencer er de unges oplevelse heraf. I de inter-

views, Ankestyrelsen foretog med unge i 2018

, fremgik ikke nogen klar fælles holdning blandt

de unge om, hvorvidt pædagogisk uddannet personale er at foretrække. I undersøgelsen kon-

kluderes det, at de unges oplevelse af, hvad der er det gode personale, i højere grad end ud-

dannelsesbaggrund er bestemt af, at de unge føler, at medarbejderne prøver at tage udgangs-

punkt i deres behov.

Det er i Ankestyrelsens rapport endvidere beskrevet, at det på alle de sikrede døgninstitutioner

blev fremhævet, at medarbejderne hele tiden er opmærksomme på at nedtrappe og være neu-

trale i konfliktsituationer, og hvordan det nogle gange ikke lykkes, med eskalering af konflikten

til følge. Her gives også eksempler på situationer, hvor medarbejderne ifølge de unge har været

Interviewene blev gennemført i forbindelse med

Ankestyrelsens rapport ”Undersøgelse af det pædagogiske grundlag på de sikrede

døgninstitutioner”.

Side 35 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

medvirkende til, at en konflikt udviklede sig, eller hvor det, at medarbejderne ikke har aflæst en

situation rigtigt, kan betyde, at de ikke når at nedtrappe konflikten i tide

Socialtilsynene har forholdt sig til de vigtigste kompetencer for begge institutionstyper samlet

set. Flere af kompetencerne er overlappende med dem, som forstanderne fremhævede, herun-

der bl.a. faglige og relationelle kompetencer, målgruppekendskab og konfliktnedtrapningskom-

petencer. Socialtilsynenes svar er præsenteret i boks 6 nedenfor.

Ankestyrelsen (2018), s. 79.

Side 36 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Boks 6. Socialtilsynenes angivelse af de væsentlige kompetencer blandt medarbejderne på sik-

rede og delvis lukkede døgninstitutioner

Faglige/pædagogiske kompetencer

•

Pædagogisk viden/uddannelse

Faglige kompetencer.

Specifikke faglige kompetencer

•

Viden om diagnoser og problemskabende adfærd

Viden/kendskab til målgruppen

Kendskab til lov om voksenansvar.

Pædagogisk reflekteret handling:

•

Konfliktnedtrapning

Konfliktnedtrapning og low arousal

Stabilitet og erfaring.

Sociale kompetencer:

•

Personlige kompetencer, herunder indlevelse, forståelse, rummelighed, anerkendelse

Relationelle kompetencer

Omsorgsfuldhed og tolerance.

Personlige kompetencer:

•

Personlig robusthed.

Anm.: Spørgsmål:

Angiv de tre væsentligste kompetencer hos personalet i forhold til målgruppens behov, og i forhold til at døgninstitutionen/den delvis lukkede

afdeling kan leve op til sit formål.

Hverdagens udfordrende situationer

Ca. halvdelen af medarbejderne på de sikrede døgninstitutioner oplever situationer, der er ud-

fordrende enten dagligt (18 pct.) eller ugentligt (30 pct.).

Forstandere, medarbejdere og driftsherrer peger alle på, at unge med svære psykiske proble-

mer giver anledning til udfordrende situationer. Andre udfordringer er bl.a. konflikthåndtering og

magtanvendelser samt sammensætning af ungegruppen, jf. nedenstående boks 7.

Side 37 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Boks 7.

Aktørernes opfattelse af udfordrende situationer for medarbejderne

Forstandere

•

Driftsherrer

•

Unge med svære psykiske problemer/udfordringer

Sammensætningen af ungegruppen

Arbejdet med uledsagede mindreårige udlændinge.

Konflikthåndtering i forbindelse med eksempelvis udadreage-

rende adfærd

Unge med svære psykiske problemer/udfordringer

Unge, der ikke kan/vil samarbejde og/eller har mistro overfor

autoriteter

Udfordringer relateret til psykisk arbejdsmiljø/kollegaer.

Unge med svære psykiske problemer/udfordringer og mistriv-

sel

Medicinhåndtering

Konflikthåndtering og magtanvendelser.

Medarbejdere

Anm.: Kun de medarbejdere, der enten dagligt eller ugentligt oplever udfordrende situationer, er blevet bedt om at give eksempler herpå.

En driftsherre uddyber vedrørende psykiske lidelser og mistrivsel.

”Det bliver tydeligere og tyde-

ligere, at de unge – foruden kriminalitet og misbrug – er komplicerede unge mennesker med

psykiske lidelser og mistrivsel. Her er der behov for opkvalificering.”

Driftsherrerne påpeger, at

de unge med psykiske lidelser stiller store krav til medarbejdernes kompetencer, fx i forhold til

medicinhåndtering. En driftsherre fremhæver endvidere behovet for, at der etableres et godt

tværsektorielt samarbejde mellem kommunen og regionen, hvilket er en generel frem for en fag-

lig kompetence, som i flere tilfælde ikke er til stede på døgninstitutionerne.

Seks af forstanderne peger på sammensætningen af ungegruppen på institutionen som den

mest afgørende for konfliktniveauet. En forstander uddyber på følgende måde:

”Ungegrupperne

og sammensætningen af dem, herunder særligt når der er unge med dyssocial personligheds-

forstyrrelse. I perioder med flere ind- og udskrivninger ses der også tendens til øgede kampe

mellem de unge, som forsøger at skabe nye magthierarkier. Der ses også tendens til, at der bli-

ver set ned på uledsagede unge [uledsagede mindreårige udlændinge, red.], som bliver forsøgt

overfaldet i større omfang.”

I lighed med socialtilsynene bliver det nævnt, at det pædagogiske

personales tilgang til målgruppen kan være konfronterende

Driftsherrerne er generelt optaget af konflikter og magtanvendelser og medarbejdernes evne til

at håndtere dette. En driftsherre vurderer, at man på døgninstitutionerne med fordel kunne gøre

endnu mere ud af konflikthåndtering for at nedbringe antallet af magtanvendelser:

”Jeg har tit

spurgt mig selv om, hvorfor er der sket magtanvendelse her? Ikke, at den er forkert, men hvad

nu, hvis vi var endnu dygtigere til konflikthåndtering, forståelse og mestring? (…). Hvis vi havde

nogen, der var virkelig veluddannede i konflikthåndtering, så ville der gå endnu længere tid, før

det kom til en magtanvendelse – eller det ville slet ikke komme dertil.”

Socialtilsynene fremhæver både personalets kompetencer og/eller institutionens metode som

afgørende for, hvor ofte personalet på henholdsvis sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner

skrider til magtanvendelse. Ét socialtilsyn begrunder på følgende måde:

”[Det betyder noget],

om institutionen har en politik for, at personalet hellere trækker sig i konfliktsituationer (mellem

I Ombudsmandens temarapport om sikrede døgninstitutioner, arrester og fængsler konkluderes det ligeledes, at der nogle steder ses en

sammenhæng mellem personalets tilgang til de unge og brugen af magt.

Side 38 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

ung og personale), eller om personalet har nultolerance og skrider til en fysisk magtanvendelse

med det samme. Vi ser stor forskel på antallet af fysiske magtanvendelser imellem afdelingerne

og imellem de døgninstitutioner, vi fører tilsyn med.”

Ifølge Ankestyrelsen (2018)

løses konflikter på de sikrede døgninstitutioner kun med magt, når

de socialpædagogiske muligheder er udtømt. En meget vigtig del af konflikthåndteringen er at

forstå konflikten, og medarbejderne ser det som deres opgave at hjælpe den unge til selv at for-

stå konflikter, hans/hendes reaktion på dem, og hvad der er med til at udløse og optrappe en

konflikt.

Allerede iværksatte og fremadrettede tiltag

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på anbringelsessteder må kun ske

undtagelsesvist og må aldrig erstatte omsorg og en socialpædagogisk indsats. Personalet skal

forud for enhver form for magtanvendelse eller andet indgreb i selvbestemmelsesretten afsøge

alle muligheder for at opnå barnets eller den unges frivillige medvirken til en nødvendig foran-

staltning

Med afsæt i forstandernes egne vurderinger af faktorer, der er udfordrende og med betydning

for konfliktniveauet, er de blevet spurgt ind til, hvilke tiltag de allerede har iværksat for at fore-

bygge konflikter og magtanvendelser. Her træder diverse kurser, supervision og undervisning,

fx i mentalisering og konfliktnedtrapning, tydeligt frem.

I forhold til fremadrettede tiltag vurderer én forstander, at alle relevante tiltag allerede er iværk-

sat, og en anden vurderer, at omfanget af magtanvendelser har et niveau, der gør, at de ikke

p.t. har fokus på at iværksætte tiltag, der kan reducere antallet heraf.

Øvrige forstandere peger på en række fremtidige tiltag, der ville kunne reducere magtanvendel-

ser, herunder efter-/videreuddannelse, fx i Low Arousal og KRAP, der således relaterer specifikt

til kompetenceudvikling indenfor specifikke metoder. Endvidere fremhæves nødvendigheden af

bedre samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, fx kommune, forsvarere og politi. Det kan

bemærkes, at to forstandere bl.a. fremhæver tiltag relateret til den ydre sikkerhed, herunder

kropsscannere og indendørs videoovervågning.

Delvis lukkede døgninstitutioner/afdelinger

Væsentligste kompetencer

Forstanderne på de delvis lukkede døgninstitutioner fremhæver i mindre grad de pædagogi-

ske/faglige kompetencer/uddannelser. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at de ikke finder dem

væsentlige. Forstanderne fremhæver derudover flere af de samme kompetencer som forstan-

derne på de sikrede døgninstitutioner, jf. boks 8 nedenfor.

”Undersøgelse om det pædagogiske grundlag på de sikrede døgninstitutioner”, s. 7.

LBK nr. 764 af 01/08/2019 Gældende (voksenansvarsloven). Det fremgår af den nuværende bekendtgørelse om voksenansvar for

anbragte børn og unge, § 7.

Side 39 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Boks 8.

Forstandernes vurdering af de væsentlige kompetencer blandt medarbejderne, delvis luk-

kede døgninstitutioner

Personlige/sociale kompetencer

•

Fysisk og psykisk robusthed

•

Omsorgsfuldhed.

Pædagogisk reflekteret handling

•

Overblik

•

Konflikthåndtering

•

Godt samarbejde i personalegruppen.

Specifikke faglige kompetencer i forhold til målgruppen

•

Viden om den unges særlige behov og udfordringer.

Anm.: Spørgsmål:

Angiv de tre væsentligste kompetencer hos personalet i forhold til målgruppens behov, og i forhold til at døgninstitutionen/den delvis lukkede

afdeling kan leve op til sit formål.

Hverdagens udfordrende situationer

Medarbejderne på de delvis lukkede døgninstitutioner oplever typisk situationer, der er udfor-

drende ugentligt eller månedligt. Særligt fremhæves unge med handicap, fx autisme, samt

unge, der ikke vil indpasse sig under de institutionelle rammer, som udfordrende, jf. boks 9.

Boks 9.

Medarbejderes og forstanderes opfattelse af udfordrende situationer for medarbejderne

Forstandere

Medarbejdere

•

Svært selvskadende unge

Hvis unge ønsker at rømme og ikke kan tilbageholdes.

Konflikthåndtering i forbindelse med eksempelvis kravsituatio-

ner (herunder også magtanvendelse)

Unge med diagnoser, herunder autisme

Udfordringer relateret til psykisk arbejdsmiljø/kollegaer

Udfordringer relateret til samarbejde med forældre/pårø-

rende*.

Anm.: n, medarbejdere = 76, fordelt på tre døgninstitutioner. *Bemærk, at én institution som metode inddrager forældrene aktivt, hvilket

kan influere på de udfordringer, der opleves. De medarbejdere, der enten dagligt eller ugentligt oplever udfordrende situationer, er blevet

bedt om at give eksempler herpå.

En medarbejder uddyber eksempelvis:

”[Der er et] alment behov for fortsat fokus på handicap

og diagnoseforståelse – det er en løbende proces, hvor vi hele tiden må følge med for at bevare

fokus på kerneopgaven, som er arbejdet med de unge.”

Sammensætningen af ungegruppen beskrives som værende af afgørende betydning for kon-

fliktniveauet. En forstander beskriver det på følgende måde:

”Den skiftende og uforudsigelige

målgruppe – der skifter fra time til time, og af og til viser sig at føre til rigtig uheldige sammen-

sætninger.”

På de delvis lukkede døgninstitutioner fremhæves personalets kompetencer også

som afgørende for konfliktniveauet. Én forstander fremhæver fx, at det kan føre til konflikter,

hvis personalet ikke forstår den unges særlige udfordringer.

Side 40 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Allerede iværksatte og fremadrettede tiltag

Med afsæt i forstandernes egne vurderinger af faktorer, der er udfordrende og med betydning

for konfliktniveauet, er de blevet spurgt ind til, hvilke tiltag de allerede har iværksat for at fore-

bygge konflikter og magtanvendelser.

For de delvis lukkede døgninstitutioner fremhæves både allerede iværksatte og fremadrettede

tiltag, der vedrører faktorer relateret til den ydre sikkerhed. Således har én institution indført

overfaldsalarmer samt opsat lys og lamper på hele matriklen. I forhold til allerede iværksatte til-

tag fremhæves endvidere kurser i bl.a. magtanvendelser, Low Arousal samt anvendelse af en

pædagogik, som har fokus på at gøre de unge trygge. Derudover fremhæves flere ressourcer til

målgruppen, mere uddannelse til personalet og bedre rammer til målgruppen af en enkelt for-

stander.

Side 41 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

7. Opkvalificering af medar-

bejdere

I dette kapitel beskrives medarbejdernes uddannelsesbaggrund og anciennitet. Med afsæt heri

fokuseres på videreudviklingen af medarbejdernes kompetencer, idet der redegøres for døgnin-

stitutionernes praksis for opkvalificering og for introduktion af nye medarbejdere og vikarer.

Medarbejdernes vurdering af egne kompetencer indgår også.

Personalets uddannelsesbaggrund

Personalets uddannelsesbaggrund er afgørende for, hvilke faglige kompetencer der er til stede

på døgninstitutionen. Nedenstående figur 15 viser gennemsnittet af andelen af ansatte indenfor

den pågældende faggruppe for de otte sikrede og de fem delvis lukkede døgninstitutioner. Stør-

stedelen af personalet på boafdelingerne på såvel de sikrede som de delvis lukkede døgninsti-

tutioner har en pædagogisk uddannelse, mens de næststørste faggrupper udgøres af henholds-

vis erhvervsuddannede og ufaglærte.

Anm.: Spørgsmål:

Angiv for døgninstitutionens boafdeling(er), hvor mange medarbejdere der har følgende primære uddannelsesmæssige baggrund.

Svarmulig-

heder: Pædagog, Socialrådgiver/Socionom, Lærer, Pædagogisk assistent, Politibetjent, Fængselsfunktionær, Psykolog, Erhvervsuddan-

nelse (teknisk skole), Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole, universitet), Ufaglært. Kategorierne (pæda-

gog, pædagogisk assistent og lærer) er samlet i kategorien ”Pædagogisk

uddannelse”. På de sikrede døgninstitutioner er der også ansat

psykologer og socialrådgivere, men gennemsnittet afrundes til nul. Seks ud af syv forstandere på de sikrede døgninstitutioner har besvaret

spørgsmålet.

Side 42 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Tabel 4 nedenfor viser variationen fordelt på institutionstypeniveau. Det fremgår, at der er me-

get stor variation på tværs af døgninstitutioner. Eksempelvis varierer andelen af pædagogisk

uddannede fra ca. 50-90 pct. på de sikrede døgninstitutioner og fra ca. 60-95 pct. på de delvis

lukkede døgninstitutioner.

Tabel 4.

Variation i uddannelsesbaggrund

Pædago-

gisk ud-

dannelse

Sikrede

døgninsti-

tutioner

Erhvervs-

uddan-

nelse

Ufaglært

Anden vi-

deregå-

ende ud-

dannelse

Politibe-

tjent/

fængsels-

funktio-

nær

0-3 pct.

Psykolog

Socialråd-

giver

52-89 pct.

0-53 pct.

0-40 pct.

0-10 pct.

0-2 pct.

Delvis luk-

kede døgn-

institutio-

ner

60-95 pct.

0-52 pct.

0-22 pct.

0-11 pct.

0-14 pct.

0-3 pct.

Anm.: Spørgsmål: Angiv for døgninstitutionens boafdeling(er), hvor mange medarbejdere der har følgende primære uddannelsesmæssige

baggrund. Svarmuligheder; Pædagog, Socialrådgiver/Socionom, Lærer, Pædagogisk assistent, Politibetjent, Fængselsfunktionær, Psykolog,

Erhvervsuddannelse (teknisk skole), Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole, universitet), Ufaglært. Kate-

gorierne (pædagog, pædagogisk assistent og lærer) er samlet i kategorien ”Pædagogisk

uddannelse”.

Anciennitet

Det fremgår af nedenstående figur 16, at ca. ¾ af personalet på begge institutionstyper har

mindst tre års erfaring. En større andel af personalet på de delvis lukkede døgninstitutioner har

over fire års erfaring med målgruppen.

Anm.: Spørgsmål:

Anslå anciennitet blandt personalet på boafdelingerne.

Seks ud af otte forstandere på de sikrede døgninstitutioner har besvaret

spørgsmålet. Bemærk: Spørgsmålsformuleringen er ikke nødvendigvis entydig. Anciennitet henviser dog typisk til en persons anciennitet i

den pågældende stilling.

Tabel 5 nedenfor viser variationen i anciennitet på tværs af henholdsvis sikrede og delvis luk-

kede døgninstitutioner.

Tabel 5.

Variation i anciennitet

Over 4 år

3-4 år

1-2 år

Side 43 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Tabel 5.

Variation i anciennitet

Sikrede døgninstitutio-

ner

Delvis lukkede døgnin-

stitutioner

24-64 pct.

38-60 pct.

12-50 pct.

24-34 pct.

23-40 pct.

14-38 pct.

Anm.: Spørgsmål:

Anslå anciennitet blandt personalet på boafdelingerne.

Seks ud af otte forstandere på de sikrede døgninstitutioner har besvaret

spørgsmålet. Bemærk: Spørgsmålsformuleringen er ikke nødvendigvis entydig. Anciennitet henviser dog typisk til en persons anciennitet i

den pågældende stilling.

Sikrede institutioner

Opkvalificering af medarbejdere

Opkvalificering kan ske på mange forskellige måder. I denne undersøgelse er der draget en

sondring mellem eksterne opkvalificeringsaktiviteter (kurser af minimum en dags varighed) og

interne opkvalificeringsaktiviteter (gennem udleveret materiale, introducerende samtale med for-

stander/afdelingsleder eller sidemandsoplæring). Sondringen afspejler ikke et hierarki mellem

aktiviteterne, men bruges blot til at få en bedre forståelse af opkvalificeringens natur på de sik-

rede og delvis lukkede døgninstitutioner.

Forstanderne er blevet bedt om at forholde sig til, hvordan den samlede medarbejderskare del-

tager i pædagogisk opkvalificering

indenfor følgende fem temaer

Institutionens målgruppe og de unges behov, herunder udredning

Metoder, der kan understøtte målgruppens sundhed, trivsel og udvikling

Metoder til konfliktforebyggelse og konflikthåndtering

Reglerne i voksenansvarsloven

Anvendelse af bestemmelserne i voksenansvarsloven og forebyggelse af magtanven-

delse.

Forstandernes svar indikerer, at de introducerer medarbejderne til alle temaerne. Dette sker pri-

mært internt, men også i et vist omfang eksternt. Døgninstitutionerne benytter sig særligt af eks-

terne kurser i forhold til reglerne i voksenansvarsloven.

Det er et fællestræk på tværs af de otte sikrede døgninstitutioner, at der anvendes supervision,

fx fra psykologer. Det fremgår ligeledes, at der på flere døgninstitutioner løbende iværksættes

tiltag baseret på konkrete, identificerede behov. Det gælder fx seminarer, hvor relevante temaer

Ved et opkvalificeringsforløb forstås forløb, der har haft til formål at styrke medarbejdernes kompetencer og forståelse indenfor et

bestemt tema. Herved forstås altså ikke deciderede efter- og videreuddannelsesforløb, der er ECTS-givende.). Det har også været muligt

for forstanderne at tilkendegive, at ”medarbejderen introduceres ikke til dette område”.

Spørgsmål:

Anslå antal blandt personale (inkl. ledere), der under ansættelse på institutionen i 2017 og 2018 har deltaget i opkvalificeringsforløb indenfor

følgende temaer.

Side 44 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

sættes på dagsordenen. Det fremhæves eksplicit, at arbejdet med medarbejdernes kompeten-

cer understøttes med forskellige processer og strukturer, der – med en forstanders ord – under-

støtter, at

”institutionen er og bliver en lærende organisation”

Driftsherrerne vurderer generelt, at døgninstitutionerne har et stort fokus på opkvalificering af

medarbejdergruppen, bl.a. afspejlet i nedenstående citater:

”Der er løbende opfølgninger med

forstanderen, og der er helt klart et øget fokus på behovet for opkvalificering. Der postes sim-

pelthen flere penge i det lokalt.”

”På døgninstitutionerne prioriteres uddannelse højt.”

Størstedelen af medarbejderne på de sikrede døgninstitutioner vurderer i forlængelse af oven-

stående, at de som medarbejdergruppe enten i høj eller nogen grad har de faglige, relationelle

og personlige kompetencer, der er nødvendige i forhold til døgninstitutionernes målsætninger

og målgruppe, jf. nedenstående figur 17.

Anm.: n, medarbejdere = 76, fordelt på tre døgninstitutioner. Spørgsmål:

I hvilken grad vurderer du, at jeres vikarer har de faglige, relationelle og

personlige kompetencer, der er nødvendige i forhold til jeres målgruppe?

Svarkategorier: Slet ikke, I mindre grad, I nogen grad og I høj grad.

En medarbejder uddyber på følgende måde:

”

På denne arbejdsplads er der allerede fokus på

obligatorisk intern uddannelse af nye medarbejdere, løbende fælles efteruddannelse af hele

personalet og målrettede kurser til udvalgte nøglepersoner. Hertil kommer fast supervision til de

respektive personalegrupper (hver måned) samt faste procedurer for overlap (…) og efterbe-

handling af konfliktfyldte situationer (fx via individuel eller fælles debriefing eller analyse på et

personalemøde). Disse elementer er essentielle for at have høj faglighed overfor en kompleks

målgruppe.”

Socialtilsynene vurderer overordnet set, at størstedelen af de sikrede døgninstitutioner i nogen

eller i høj grad understøtter personalets kompetencer via efteruddannelsestiltag, jf. tabel 6 ne-

denfor.

Tabel 6.

Socialtilsynenes vurdering af i hvilken grad, de sikrede døgninstitutioner via efteruddannelsestil-

tag understøtter personalets kompetencer indenfor følgende temaer, antal døgninstitutioner

I høj grad

Døgninstitutionens målgruppe og de unges behov

I nogen grad

I mindre grad

De kvalitative kommentarer afspejler, at døgninstitutionerne har et relativt bredt fokus tematisk, såvel som i forhold til hvilke typer af

opkvalificering der anvendes. I bilag 5 er alle døgninstitutionernes kvalitative kommentarer om eksempler på opkvalificeringsforløb og

døgninstitutionernes arbejde med kompetenceudvikling præsenteret.

Side 45 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Tabel 6.

Socialtilsynenes vurdering af i hvilken grad, de sikrede døgninstitutioner via efteruddannelsestil-

tag understøtter personalets kompetencer indenfor følgende temaer, antal døgninstitutioner

Metoder, der kan understøtte målgruppens sundhed,

trivsel og udvikling

Metoder til konfliktforebyggelse og konflikthåndtering

Reglerne i voksenansvarsloven

Anvendelse af bestemmelserne i voksenansvarsloven i

praksis og forebyggelse af magtanvendelser

Anm: Antallet i hver kolonne angiver en institution, som det pågældende socialtilsyn har vurderet. Spørgsmål:

På baggrund af jeres kendskab

bedes I vurdere, i hvilken grad, [institution] via efteruddannelsestiltag understøtter personalets kompetencer for så vidt angår følgende temaer:

Svarkategorier. I

høj grad, I nogen grad, I mindre grad, Slet ikke. Kategorien Slet ikke er ikke benyttet. Socialtilsynene forholder sig til de enkelte døgnin-

stitutioner, de fører tilsyn med. Et socialtilsyn har ikke ønsket at deltage i undersøgelsen, hvorfor der kun indgår syv af otte sikrede døgn-

institutioner.

Introduktion af nye medarbejdere

Udleveret materiale og en introducerende samtale med forstander er de mest anvendte former

for faglig introduktion til nye medarbejdere. Alle døgninstitutioner benytter sig af sidemandsop-

læring, når det omhandler døgninstitutionens husregler, procedurer og pædagogisk tilgang.

En forstander uddyber praksis på følgende måde: ”En

leder er udpeget til at modtage alle nye

på arbejdspladsen, således at introduktionsforløbet tilrettelægges på samme måde for alle nye.

Der bliver i den forbindelse vurderet på, hvilke individuelle behov den enkelte medarbejder også

måtte have mv. Under følordningen bliver den nye medarbejder tilknyttet en fast medarbejder.”

Størstedelen af døgninstitutionerne anvender håndbogsdokumenter og/eller manualer, som nye

medarbejdere oplæres efter.

Socialtilsynene vurderer overordnet set, at de sikrede institutioner i nogen eller høj grad introdu-

cerer nye medarbejdere til de forskellige temaer, jf. nedenstående tabel 7.

Tabel 7.

Socialtilsynenes vurdering af de sikrede døgninstitutioners introduktion af nye medarbejdere, an-

tal døgninstitutioner

I høj grad

Døgninstitutionens målgruppe og de unges behov

Metoder, der kan understøtte målgruppens sundhed,

trivsel og udvikling

Metoder til konfliktforebyggelse og konflikthåndtering

Reglerne i voksenansvarsloven

Anvendelse af bestemmelserne i voksenansvarsloven i

praksis og forebyggelse af magtanvendelser

I nogen grad

I mindre grad

Side 46 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Tabel 7.

Socialtilsynenes vurdering af de sikrede døgninstitutioners introduktion af nye medarbejdere, an-

tal døgninstitutioner

Institutionens husregler, procedurer og pædagogisk til-

gang

Anm.: Antallet i hver kolonne angiver en institution, som det pågældende socialtilsyn har vurderet. Spørgsmål: På baggrund af jeres kend-

skab, bedes I vurdere, i hvilken grad [institution] introducerer nye medarbejdere til følgende temaer…

Svarkategorier. I høj grad, I nogen

grad, I mindre grad, Slet ikke. Kategorien Slet ikke er ikke benyttet. Socialtilsynene forholder sig til de enkelte døgninstitutioner, de fører

tilsyn med. Et socialtilsyn har ikke ønsket at deltage i undersøgelsen, hvorfor der kun indgår syv af otte sikrede døgninstitutioner.

Brug og introduktion af vikarer

Fire af de sikrede døgninstitutioner anvender vikarer dagligt og to døgninstitutioner ugentligt

To forstandere angiver, at de benytter sig af afløsningsmedarbejdere og deltidsansatte.

Vikarerne bliver primært introduceret gennem udleveret materiale samt introducerende samtale

med forstanderen på døgninstitutionen. Halvdelen af døgninstitutionerne anvender også side-

mandsoplæring i den faglige introduktion af vikarer.

En forstander uddyber: ”Vi

ansætter selv vikarer, og lægger vægt på samme kompetencer som

for vores faste medarbejdere. Det vil sige at de som oftest er uddannede og erfarne socialpæ-

dagoger, som har arbejdet med udsatte børn og unge i døgnregi.”

En anden forstander beskri-

ver:

”Alle vikarer screenes for tilgang og menneskesyn i en ansættelsessamtale, og der følges

op på dette ved samtaler med det faste personale.”

Ca. 60 pct. af medarbejderne på de sikrede døgninstitutioner vurderer enten i nogen grad eller i

høj grad, at vikarer på deres institution har de faglige, relationelle og personlige kompetencer,

der er nødvendige i forhold til institutionens målsætninger og målgruppe, jf. figur 18.

Anm.: n, medarbejdere = 76, fordelt på tre døgninstitutioner. Spørgsmål:

I hvilken grad vurderer du, at jeres vikarer har de faglige, relationelle og

personlige kompetencer, der er nødvendige i forhold til jeres målgruppe?

Svarkategorier: Slet ikke, I mindre grad, I nogen grad og I høj grad.

Socialtilsynenes vurdering af, i hvilken grad vikarer introduceres til rækken af temaer, viser en

vis variation på tværs af døgninstitutioner. Halvdelen af de sikrede døgninstitutioner bliver af de-

res respektive socialtilsyn vurderet til enten i høj grad (tre døgninstitutioner) eller i nogen grad

(én institution) at introducere vikarer til de forskellige temaer, mens socialtilsynene for de øvrige

institutioner enten angiver, at introduktionen sker i lavere grad, eller at de ikke har indsigt om

graden af denne introduktion.

Spørgsmål:

Hvor ofte anvendes der vikarer på boafdelingen?

Svarmuligheder: Dagligt, Ugentligt, Månedligt, Halvårligt, Årligt, Aldrig.

Side 47 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

På en enkelt sikret institution har det pågældende socialtilsyn vurderet, at vikarbruget på institu-

tionen har et omfang, der påvirker kvaliteten i en negativ retning.

Delvis lukkede døgninstitutioner

Opkvalificering af medarbejdere

Det fremgår, at de delvis lukkede døgninstitutioner også i videst omfang benytter sig af interne

opkvalificeringsaktiviteter, og at alle døgninstitutionerne oplyser, at de opkvalificerer medarbej-

derne indenfor alle de udvalgte temaer.

Forstanderne på de fem delvis lukkede døgninstitutioner beskriver en række interne kompeten-

ceudviklingsforløb, som medarbejderne deltager i. To af de delvis lukkede døgninstitutioner har

en intern uddannelsesafdeling, og de øvrige udarbejder interne forløb ved et identificeret op-

stået behov

. Behovene identificeres typisk i forbindelse med MUS-samtaler.

Størstedelen af medarbejderne på de delvis lukkede døgninstitutioner vurderer, at de som med-

arbejdergruppe har de faglige, relationelle og personlige kompetencer, der er nødvendige i for-

hold til døgninstitutionernes målsætninger og målgruppe, jf. figur 19.

Anm.:

I hvilken grad vurderer du, at I som medarbejdergruppe har de faglige, relationelle og personlige kompetencer, der er nødvendige i forhold til jeres målsæt-

ninger og målgruppe?

Svarkategorier: I høj grad, I nogen grad, I mindre grad, Slet ikke.

Medarbejdernes kvalitative besvarelser underbygger overordnet set ovenstående billede af en

medarbejdergruppe, der er i besiddelse af de rette kompetencer. Dette afspejles fx i følgende

citat:

”Jeg har lyst til at klikke af 'i høj grad', men ud fra min tolkning af besvarelsesmulighederne, væl-

ger jeg at klikke 'i nogen grad', idet jeg mener, der altid kan være behov for opkvalificering i for-

hold til nogle områder, da det socialpædagogiske er konstant foranderligt og hele tiden kalder

på forskellige kvalifikationer. Men overordnet, ja. Jeg mener i høj grad, at vi som medarbejder-

gruppe har ovenstående kvalifikationer.”

Det fremgår dog også af nogle af de kvalitative svar, at der visse steder kan være behov for op-

kvalificering. Dette afspejles fx i følgende citat:

”De unge, der er på [afdeling] er så udfordrede, at jeg til tider ser, at kollegaer kan føle magtes-

løshed i forhold til bedst muligt at arbejde pædagogisk på at udvikle de unges problemstillinger.

Opholdets længde, husets muligheder samt normering, hvortil økonomi hænger sammen, er

hvor jeg ser en udfordring, som kan hæmme det pædagogiske arbejde.”

Forløbene er uddybet i bilag 5.

Side 48 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Socialtilsynene vurderer, at de delvis lukkede døgninstitutioner i mindst grad understøtter perso-

nalets kompetencer i forhold til

Metoder, der kan understøtte målgruppens sundhed, trivsel og

udvikling

Anvendelse af bestemmelserne i voksenansvarsloven i praksis og forebyggelse af

magtanvendelser,

jf. nedenstående tabel 8. Vurderingerne er overensstemmende med socialtil-

synenes vurderinger i forhold til de sikrede institutioner.

Tabel 8.

Socialtilsynenes vurdering af, i hvilken grad de delvis lukkede døgninstitutioner via efteruddan-

nelsestiltag understøtter personalets kompetencer indenfor følgende temaer

I høj grad

Døgninstitutionens målgruppe og de unges behov

Metoder, der kan understøtte målgruppens sundhed,

trivsel og udvikling

Metoder til konfliktforebyggelse og konflikthåndtering

Reglerne i voksenansvarsloven

Anvendelse af bestemmelserne i voksenansvarsloven i

praksis og forebyggelse af magtanvendelser

I nogen grad

I mindre grad

Anm.: Antallet i hver kolonne angiver en institution, som det pågældende socialtilsyn har vurderet. Spørgsmål:

På baggrund af jeres kendskab

bedes I vurdere, i hvilken grad, [institution] via efteruddannelsestiltag understøtter personalets kompetencer for så vidt angår følgende temaer:

For kategorien ”I

mindre grad” er det den samme institution, der falder i denne kategori, mens det ikke entydigt er tilfældet for de to øvrige

kategorier.

Socialtilsynene forholder sig til de enkelte døgninstitutioner, de fører tilsyn med.

Introduktion af nye medarbejdere

En forstander fremhæver, at der kan opstå udfordrende situationer, når der er tale om nye med-

arbejdere. Dette understreger behovet for at have fokus på, hvordan nye medarbejdere ”on-

boardes” på døgninstitutionerne. Indenfor alle temaerne gør det sig gældende, at udleveret ma-

teriale og en introducerende samtale med forstander er de mest anvendte former for faglig intro-

duktion. Alle døgninstitutioner benytter sig af sidemandsoplæring i kombination med udleveret

materiale, når det omhandler døgninstitutionens husregler, procedurer og pædagogisk tilgang.

Socialtilsynenes vurderer, jf. nedenstående tabel 9, at de delvis lukkede døgninstitutioner i sær-

lig grad introducerer nye medarbejdere til

Døgninstitutionens målgruppe og de unges behov

samt

Institutionens husregler, procedurer og pædagogisk tilgang.

Tabel 9.

Socialtilsynenes vurdering af de delvis lukkede døgninstitutioners introduktion af nye medarbej-

dere

I høj grad

Døgninstitutionens målgruppe og de unges behov

Metoder, der kan understøtte målgruppens sundhed,

trivsel og udvikling

Metoder til konfliktforebyggelse og konflikthåndtering

Reglerne i voksenansvarsloven

I nogen grad

I mindre grad

Side 49 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Tabel 9.

Socialtilsynenes vurdering af de delvis lukkede døgninstitutioners introduktion af nye medarbej-

dere

Anvendelse af bestemmelserne i voksenansvarsloven i

praksis og forebyggelse af magtanvendelser

Institutionens husregler, procedurer og pædagogisk til-

gang

Anm.: Antallet i kolonnerne angiver døgninstitutioner, socialtilsynene har vurderet i den svarkategori. Spørgsmål: På baggrund af jeres

kendskab bedes I vurdere, i hvilken grad [institution] introducerer nye medarbejdere til følgende temaer…

. Socialtilsynene forholder sig

til de døgninstitutioner, de fører tilsyn med.

Det er ikke den samme institution, der vurderes til ”i mindre grad” at introducere nye medar-

bejdere til temaerne.

Brug og introduktion af vikarer

Brug af vikarer er også en integreret del af dagligdagen på de delvis lukkede døgninstitutioner,

der enten anvender vikarer på daglig eller ugentlig basis. Vikarerne bliver især introduceret gen-

nem udleveret materiale. Tre af døgninstitutionerne anvender også introducerende samtaler og

sidemandsoplæring.

Ca. 1/3 af medarbejderne vurderer, at vikarerne i mindre grad eller slet ikke har de nødvendige

kompetencer, jf. figur 20.

Anm: n, medarbejdere = 76. Spørgsmål:

I hvilken grad vurderer du, at jeres vikarer har de faglige, relationelle og personlige kompetencer, der er nødvendige

i forhold til jeres målgruppe?

Svarkategorier: I høj grad, I nogen grad, I mindre grad, Slet ikke.

En medarbejder fremhæver om vikarerne på institutionen:

”De vikarer, det lykkes at fastholde

over længere perioder, er rigtig gode for huset og de unge. De vikarer, der kommer sjældent og

kun kommer for at tjene penge, er problematiske. Vi forsøger hele tiden at finde de stabile.”

Socialtilsynenes vurdering af, i hvilken grad vikarer introduceres til de forskellige temaer, viser

en vis variation på tværs af døgninstitutioner. To døgninstitutioner vurderes i høj grad at introdu-

cere vikarer til de forskellige temaer, mens en institution i mindre grad vurderes at introducere

vikarer til de pågældende temaer

. Et socialtilsyn har gennemgående vurderet, at de ikke har

tilstrækkelig indsigt til at vurdere introduktion af vikarer på de to døgninstitutioner, de fører tilsyn

med.

I forhold til en enkelt institution har det pågældende socialtilsyn vurderet, at vikarbruget på insti-

tutionen har et omfang, der påvirker kvaliteten i en negativ retning, og i forhold til én institution

har socialtilsynet angivet ”ved ikke.”

Svarene er ens for de forskellige døgninstitutioner, det vil sige de tre døgninstitutioner, der ”i høj grad” vurderes at introducere

vika-

rerne til de forskellige temaer, er gennemgående.

Side 50 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

8. Behov for opkvalificerende

efteruddannelse

Dette kapitel indledes med medarbejdernes vurdering af potentialet i kompetenceudvikling. Der-

udover præsenteres socialtilsynenes konkrete vurdering af behov for opkvalificering. Det er

valgt at fokusere på de enkelte institutioner i anonymiseret form, da socialtilsynene qua deres

tilsynsforpligtelse har et indgående kendskab til de enkelte institutioner.

Sikrede døgninstitutioner

Godt halvdelen af medarbejderne vurderer i forlængelse heraf, at øget kompetenceudvikling har

potentiale til at mindske omfanget af konflikter og magtanvendelser, jf. nedenstående figur 21.

Endnu flere medarbejdere vurderer, at yderligere kompetenceudvikling vil understøtte de an-

bragte børn og unges trivsel, jf. figur 21.

Anm.: n, medarbejdere = 33, fordelt på fire sikrede døgninstitutioner. Spørgsmål:

I hvor høj grad vurderer du, at: Yderligere kompetenceudvikling

vil mindske omfanget af konflikter og magtanvendelser?

og Yderligere

kompetenceudvikling vil understøtte de anbragte børn og unges udvikling og trivsel?

Svar-

kategorier: I høj grad, I nogen grad, I mindre grad, Slet ikke. Slet ikke-kategorien har ikke været benyttet.

Socialtilsynenes vurdering af medarbejderkompetencer og behov for opkvalificering

I kapitel 7 vurderede socialtilsynene, i hvor høj grad, døgninstitutionerne understøtter efterud-

dannelsesamt introducerer nye medarbejdere og vikarer. Socialtilsynene er i spørgeskemaun-

dersøgelsen med afsæt i deres faglighed og uvildighed blevet spurgt ind til, i hvilken grad de

vurderer, der er behov for opkvalificerende efteruddannelse til personalet indenfor fire temaer,

jf. figur 21. Socialtilsynene har ikke vurderet, at personalet ”slet ikke” har brug for yderligere op-

kvalificerende efteruddannelse, hvilket indikerer, at der er et potentiale på alle de sikrede døgn-

institutioner. Socialtilsynenes vurderinger afspejler en vis variation på tværs af døgninstitutioner.

Socialtilsynene vurderer, at behovet for opkvalificering er størst indenfor temaerne

Målgruppens

behov og institutionens formål

samt

Anvendelse af bestemmelserne i voksenansvarsloven i

praksis og forebyggelse af magtanvendelser,

jf. tabel 10 nedenfor. Der vurderes i mindst grad at

være et behov i forhold til reglerne i voksenansvarsloven.

Side 51 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Tabel 10.

Socialtilsynenes vurdering af behovet for yderligere opkvalificerende kompetenceudvikling til

personalet på sikrede døgninstitutioner

I høj grad

I nogen grad

I mindre

grad

Målgruppens behov og i forhold til at institutio-

nen kan leve op til sit formål

Konflikthåndtering

Reglerne i voksenansvarsloven

Anvendelse af bestemmelserne i voksenansvarslo-

ven i praksis og forebyggelse af magtanvendelser

Anm: Spørgsmål: I hvilken grad vurderer I, at der er behov for yderligere opkvalificerende efteruddannelse til personalet indenfor…

Svarkategorier: I høj grad, I nogen grad, I mindre grad, Slet ikke. Kategorien ”Slet ikke” er ikke blevet anvendt.

Et socialtilsyn har ikke

ønsket at deltage i undersøgelsen, hvorfor der kun indgår syv af otte sikrede døgninstitutioner.

Delvis lukkede døgninstitutioner

Ca. 3/4 af medarbejderne vurderer, at øget kompetenceudvikling i høj eller i nogen grad har po-

tentiale til at mindske omfanget af konflikter og magtanvendelser, jf. nedenstående figur 22.

Endnu flere vurderer, at yderligere kompetenceudvikling vil understøtte de anbragte børn og un-

ges trivsel.

Side 52 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Anm.: n, medarbejdere = 76, fordelt på tre delvis lukkede døgninstitutioner. Spørgsmål:

I hvor høj grad vurderer du, at: Yderligere kompetenceud-

vikling vil mindske omfanget af konflikter og magtanvendelser?

Yderligere kompetenceudvikling vil understøtte de anbragte børn og unges udvikling og trivsel?

Side 53 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Socialtilsynenes vurdering af medarbejderkompetencer og behov for opkvalificering

Generelt har socialtilsynene i videre omfang end i forhold til de sikrede døgninstitutioner vurde-

ret, at personalet på de delvis lukkede døgninstitutionerne ”i høj grad” har brug for yderligere

opkvalificerende efteruddannelse, jf. tabel 11.

Tabel 11.

Socialtilsynenes vurdering af behov for yderligere opkvalificerende efteruddannelse til personalet

på delvis lukkede døgninstitutioner

I høj grad

I nogen

grad

I mindre

grad

Målgruppens behov og i forhold til at institutionen kan

leve op til sit formål

Konflikthåndtering

Reglerne i voksenansvarsloven

Anvendelse af bestemmelserne i voksenansvarsloven

i praksis og forebyggelse af magtanvendelser

Anm: Spørgsmål: I hvilken grad vurderer I, at der er behov for yderligere opkvalificerende efteruddannelse til personalet indenfor…

Svarkategorier: I høj grad, I nogen grad, I mindre grad, Slet ikke. Kategorien

”Slet

ikke” har ikke været benyttet.

Side 54 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

9. Perspektivering

Som det er fremgået af rapporten, er der en række perspektiver og nuancer knyttet til spørgs-

målet om behovet for henholdsvis yderligere ydre sikkerhed og pædagogisk opkvalificering på

de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner. Dette gælder også, i forhold til hvordan hen-

holdsvis den ydre sikkerhed og medarbejdernes kompetencer opleves af de anbragte unge. I

dette kapitel diskuteres de aspekter, der blev fremhævet af relevante aktører på området i for-

bindelse med afholdelse af to ekspertmøder

Ydre sikkerhed – omsorg og behandling

Som fremhævet i kapitel 3 er det et vilkår, at døgninstitutionerne varierer i forhold til typen af

bygninger, geografisk placering og fysiske rammer, ligesom der er forskel på den eksisterende

ydre sikkerhed på tværs af sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner – og disse variationer har

betydning for det pædagogiske arbejde med de unge. Sammenhængen mellem de fysiske ram-

mer og den pædagogiske opgave er et perspektiv, der blev fremhævet af både retspsykiatrien,

Børnerådet og Ankestyrelsen. I retspsykiatrien har man arbejdet med nedbringelse af tvang i

psykiatrien, bl.a. ved at afsætte midler til at skabe bedre og mere hjemlige rammer for patien-

terne. Perspektivet fra retspsykiatrien er, at der godt kan bygges, så både sikkerhed og hjemfø-

lelse for patienterne er i centrum. I Ankestyrelsens rapport beskrives det, at der på flere af de

sikrede døgninstitutioner er et ønske om at gøre sikkerhedsforanstaltningerne mindre synlige i

de unges hverdag og indrette afdelingerne mere hjemligt.

I forlængelse heraf fremhævede Børnerådet i forbindelse med eventuelle yderligere tiltag for at

styrke den yderligere ydre sikkerhed, at henholdsvis proportionalitets- og mindsteindgrebsprin-

cippet i alle tilfælde bør tages i betragtning. Der er en kontinuerlig risiko for, at behov funderet i

en mindre gruppe eller evt. et individ, kan ramme en hel gruppe uhensigtsmæssigt. Dette er

særligt væsentligt at tage højde for i lyset af den sammensatte og varierende ungegruppe, der

er anbragt på de sikrede døgninstitutioner. I denne undersøgelse viser betydningen af unge-

gruppens sammensætning sig bl.a. i forhold til rømninger, hvor såvel statistik som forstandernes

svar peger på, at uledsagede mindreårige udlændinge udgør en særlig udfordring.

Begrænsning af sikkerhedshændelser

På det retspsykiatriske område er såvel rømninger som indsmuglinger også en del af hverda-

gen, som det er beskrevet på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner. Fra retspsykiatrien

blev det fremhævet i forhold til rømninger, at man visse (men ikke alle) steder tager i betragt-

ning i bygge-/indretningsprocessen, at det skal være muligt for patienten at ”se en vej ud”, om

end den kan være lang.

I retspsykiatrien udgør indsmuglinger af euforiserende stoffer også et større problem end ind-

smugling af våben. I nogle regioner har man forsøgt at anvende hunde til at opspore stofferne,

men resultatet heraf har ifølge respondenterne ikke altid været overbevisende. Både retspsyki-

atrien, Ankestyrelsen og Børnerådet fremhævede, at det ikke nødvendigvis er muligt at gardere

Kapitlet fremstiller således drøftelser fra ekspertmøder afholdt med henholdsvis repræsentanter fra retspsykiatrien, Børnerådet og An-

kestyrelsen. Kapitlet inddrager endvidere perspektiver fra Ankestyrelsens rapport om det pædagogiske grundlag på de sikrede døgninsti-

tutioner.

Side 55 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

sig fuldstændigt mod sikkerhedshændelser. Eksperterne udtrykte enighed med forstanderne i,

at det kan være svært fuldstændigt at undgå indsmuglinger af euforiserende stoffer. Der vil lø-

bende, bl.a. som følge af den teknologiske udvikling, blive anvendt nye metoder for indsmuglin-

ger. Retspsykiatrien har således på det seneste erfaret, at der er blevet anvendt droner, som

kan flyve ind over institutionens område og levere euforiserende stoffer på et hvilket som helst

tidspunkt. Der gøres visse steder i retspsykiatrien brug af kropsscannere (som efterspurgt af

nogle af forstanderne på både sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner). Børnerådet fremhæ-

vede, at overvejelser om eksempelvis rutinemæssig kropsscanning og videoovervågning nød-

vendigvis må ses i forlængelse af proportionalitets- og mindsteindgrebsprincippet.

Potentiale i øget fokus på kontrolprocedurer og kompetenceudvikling

Som fremhævet i kapitel 3 kan det være en udfordring, at de forskellige kontrolprocedurer og

materialet herom ikke fremgår samlet noget sted og derfor vanskeligt lader sig beskrive. På ek-

spertmødet med retspsykiatrien blev de retspsykiatriske afdelingers kontrolprocedurer drøftet,

og det fremgik, at der i flere regioner er en udvikling mod mere standardiserede kontrolprocedu-

rer. Dette gælder fx ensartethed på tværs af forskellige afsnit og en udarbejdet tjekliste enten

for hver afdeling eller samlet, der gennemgås med forskelligt interval. Der vil i forbindelse med

øget fokus på kontrolprocedurer på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner skulle tages

højde for, at der bygningsmæssigt er tale om meget forskellige døgninstitutioner, jf. ovenfor.

Ankestyrelsen og Børnerådet fremhævede, at det er væsentligt at hæfte sig ved, at størstedelen

af medarbejderne på både de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner angiver, at yderligere

kompetenceudvikling vil mindske omfanget af konflikter og magtanvendelser henholdsvis under-

støtte anbragte børn og unges udvikling og trivsel.

Side 56 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

10. Metode

Afdækning af behovet for yderligere ydre sikkerhed og yderligere opkvalificerende efteruddan-

nelse til personalet på sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner baserer sig på en række data-

kilder, jf. nedenstående tabel 12.

Tabel 12.

Undersøgelsens design

Informanter

Forstandere/ledere på otte sikrede og fem delvis lukkede

døgninstitutioner (i alt ni respondenter)

Medarbejdere på sikrede og delvis lukkede døgninstitutio-

ner (henholdsvis 76 og 33 respondenter)

Socialtilsyn Nord, Midt, Øst og Hovedstaden (fire besvarel-

ser)

Driftsherrer (de fem regioner og Københavns Kommune)

(seks respondenter)

Repræsentanter fra retspsykiatrien (regionerne) (fire delta-

gere)

Repræsentanter fra Ankestyrelsen (to deltagere)

Repræsentanter fra Børnerådet (to deltagere)

Metode

Spørgeskemaundersøgelse

Telefoniske interviews

Ekspertmøder

Anvendelsen af de forskellige kilder har til formål at belyse forskellige dimensioner af undersø-

gelsens problemstillinger, ved at kilderne anvendes i kombination med hinanden. Dette styrker

analysens metodiske validitet, da vi dermed mindsker risikoen for fejlfortolkninger.

Der har derudover været korresponderet med Danske Regioner vedrørende statistikken på de

sikrede døgninstitutioner

Spørgeskemaundersøgelser

I undersøgelsen er der blevet udarbejdet spørgeskemaer til henholdsvis ledere og socialtilsyn

Spørgeskemaerne indeholder til dels fælles elementer i form af spørgsmål samt indikatorer,

men er også tilpasset ledernes og socialtilsynenes kendskab til de enkelte sikrede og delvis luk-

kede døgninstitutioner. Spørgeskemaerne indeholder både lukkede og åbne svarkategorier,

hvor respondenterne har haft mulighed for at beskrive og forklare sammenhænge.

Spørgeskema til forstanderne på døgninstitutionerne

Der er udarbejdet 60 spørgsmål fordelt på følgende temaer:

Danske Regioner publicerer hvert år en samlet statistik for de sikrede døgninstitutioner for børn og unge, der findes i Danmark. Stati-

stikken er baseret på optællinger fra døgninstitutionerne selv, som indberetter oplysninger til Danske Regioner.

Spørgsmålene til medarbejderne er stillet i forbindelse med Evaluering af voksenansvarsloven og delvis lukkede døgninstitutioner, der

foretages af Rambøll og færdiggøres primo 2020.

Side 57 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Ydre sikkerhedsforanstaltninger knyttet til bygningerne

Ydre sikkerhedsforanstaltninger knyttet til udendørsarealerne

Faktuelle forhold vedrørende rømning og indsmugling

Vurdering af ydre sikkerhed

Personalets kompetencer

Forekomst af konflikter

Forekomst af magtanvendelse

Vurdering af personalets kompetencer

Vurdering af trivsel versus sikkerhed.

Spørgeskemaet er, inden udsendelse, blevet pilottestet af en forstander på henholdsvis en sik-

ret og delvis lukket døgninstitution med henblik på at teste og kvalitetssikre spørgeskemaets

sammenhæng og indhold.

I forbindelse med udsendelse af spørgeskemaet blev institutionens forstandere opfordret til, at

afdelingsledere så vidt muligt blev inddraget og gav input til besvarelsen for at sikre så repræ-

sentative og retvisende svar som muligt. Vi modtog besvarelser fra alle lederne, der i højere el-

ler mindre grad havde inddraget deres personale.

Spørgeskema til socialtilsynene

Der er udformet et spørgeskema med følgende temaer:

Vurdering af sikkerhedsforanstaltninger og årsager i forhold til rømninger, indsmugling

af våben og euforiserende stoffer

Vurdering af videoovervågning

Efteruddannelsestiltag til personale (medarbejdere og ledere)

Introduktion af nye medarbejdere til metoder til konflikthåndtering, reglerne i voksenan-

svarsloven og håndtering af magtanvendelser

Brug af vikarer på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afdelinger og introduk-

tion af vikarer

Spørgsmål om konfliktens karakter

Spørgsmål om magtanvendelse

Vurdering af personalets kompetencer.

Telefoninterviews med driftsherrer

Der er gennemført seks telefoniske interviews med medlemmer af Temagruppen fra de sikrede

døgninstitutioner, der er repræsenteret ved en repræsentant fra hver af de fem regioner samt

Københavns Kommune. Interviewene er gennemført på baggrund af semistrukturerede inter-

viewguides og berører følgende temaer:

Ydre sikkerhed

Driftsherrernes vurdering af udfordringer relateret til den ydre sikkerhed i forhold til at

undgå rømninger/indsmuglinger, herunder om yderligere ydre sikkerhed kan forhindre

rømninger/indsmuglinger

Driftsherrernes kontrolprocedurer i forhold til ydre sikkerhed

Vurdering af, hvad der har størst betydning for antallet af rømninger fra de sikrede/del-

vis lukkede døgninstitutioner (afhængig af hvilken institutionstype I drifter)

Driftsherrernes vurdering af, om yderligere ydre sikring vil få negative konsekvenser for

muligheden for at styrke de unges trivsel og udvikling

Side 58 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Vurdering af, hvorvidt videoovervågning er et egnet redskab til at forebygge sikkerheds-

hændelserne.

Efteruddannelse

Driftsherrernes udbud af efteruddannelse/kurser

Vurdering af medarbejdernes kompetencer/uddannelsesniveau

Vurdering af medarbejdernes behov for opkvalificering i forhold til målgruppen, konflikt-

håndtering og magtanvendelse

Vurdering af, hvilke efteruddannelsestiltag der kan løfte kvaliteten af indsatserne på de

sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afdelinger.

Behandling af data

Grundet det relativt lave antal respondenter skal resultaterne tolkes varsomt. Citater er udvalgt,

så de fremhæver de væsentligste, men også forskellige perspektiver på undersøgelsens pro-

blemstillinger. Det har for medarbejderdata været muligt at kode de kvalitative tematisk og udar-

bejde procentvise frekvensfordelinger.

På de sikrede døgninstitutioner har i alt 33 medarbejdere, fordelt på fire døgninstitutioner, be-

svaret spørgeskemaet. På de delvis lukkede døgninstitutioner har i alt 76 medarbejdere, fordelt

på tre døgninstitutioner, besvaret spørgeskemaet. Det skal i forbindelse med medarbejderdata

bemærkes, at der er arbejdet med

vægtet data,

således at alle de døgninstitutioner, hvorfra der

er respondenter, der har besvaret spørgeskemaet, tæller ligeligt – uanset hvor mange medar-

bejdere fra institutionen, der har besvaret spørgeskemaet.

Side 59 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

11. Litteratur

Ankestyrelsen (2018):

Undersøgelse af det pædagogiske grundlag på de sikrede døgninstitutio-

ner.

Tilgået d. 8. oktober 2019: https://ast.dk/publikationer/paedagogisk-praksis-pa-de-sikrede-

dogninstitutioner.

Danske Regioner (2010):

Retspsykiatri – kvalitet og sikkerhed.

Tilgået d. 8. oktober 2019:

https://www.regioner.dk/media/1240/retspsykiatri-kvalitet-og-sikkerhed.pdf.

Danske Regioner (2018):

Den årlige statistik på de sikrede døgninstitutioner 2018.

Tilgået d. 8.

oktober, 2019.: https://www.regioner.dk/media/12256/aarlig-statistik-2018.pdf.

Folketingets ombudsmand (2017):

Temarapport 2017: Unge i sikrede døgninstitutioner, arrester

og fængsler.

Side 60 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Bilag 1: Spørgeskema til for-

standerne

Del 1:

Første del af spørgeskemaet vil omhandle en række spørgsmål vedrørende institutionens ydre sikkerheds-

foranstaltninger samt behovet for yderligere ydre sikring.

De ydre sikkerhedsforanstaltninger afgrænses i nærværende undersøgelse til at være:

Ekstern sikkerhed: sluser, låsesystemer, alarmer, adgangskontrol, sikring af vinduer og døre,

overskuelighed/oversigtsforhold, overfaldsalarmer, logistik og materialer mv.

Perimetersikring – udearealer: hegn, mure, sikringszone, lys, overvågningsudstyr mv.

Der er i afgrænsningen taget udgangspunkt i Danske Regioners udgivelse ”Retspsykiatri – kvalitet og sik-

kerhed”.

Det forventes, at indendørs fællesarealer tv-overvåges, og at der er opsat døralarmer ved de unges værel-

ser, jf. gældende lovgivning.

Der er i undersøgelsen fokus på effekter, som indsmugles. Spørgsmålene omhandler derfor ikke eksem-

pelvis våben eller rusmidler, der produceres på institutionen.

Baggrunds-

spørgsmål

X: Besvarelsen repræsenterer følgende døgninstitution/afdeling:

Bakkegården (delvis lukket afdeling)

Bakkegården (sikret afdeling)

Egely

Grenen

Grenen Glesborg

Koglen

Kompasset

MultifunC

Nexus (delvis lukket afdeling)

Skodsborg

Stevnsfortet

Sølager

Sønderbro

Ydre sikker-

heds-foran-

staltninger

knyttet til

bygninger og

udendørs-

areal og pro-

cedurer til at

vedligeholde

og kontrol af

Hvilke ydre sikkerhedsforanstaltninger mener I er væsentligst i forhold til at undgå røm-

ninger og indsmuglinger?

Åbent tekstfelt.

På hvilke områder – om nogen – oplever I udfordringer relateret til den ydre sikkerhed i

forhold til at undgå rømninger fra institutionen og indsmuglinger?

Åbent tekstfelt.

I blev i den indledende tekst præsenteret for en afgrænsning, der specificerede en

række ydre sikkerhedsforanstaltninger vedrørende henholdsvis ekstern sikkerhed og

Side 61 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Baggrunds-

spørgsmål

X: Besvarelsen repræsenterer følgende døgninstitution/afdeling:

Bakkegården (delvis lukket afdeling)

Bakkegården (sikret afdeling)

Egely

Grenen

Grenen Glesborg

Koglen

Kompasset

MultifunC

Nexus (delvis lukket afdeling)

Skodsborg

Stevnsfortet

Sølager

Sønderbro

ydre sikker-

heds-foran-

staltninger

perimetersikring. Anvender I andre ydre sikkerhedsmæssige foranstaltninger til at

undgå rømninger og indsmuglinger? I givet fald beskriv disse, herunder i hvilke situati-

oner de anvendes.

Åbent tekstfelt.

Har institutionen eller andre aktører, fx driftsherrer, procedurer til løbende vedligehol-

delse og kontrol af de ydre sikkerhedsforanstaltninger (fx procedurer for, hvordan og

hvornår hegn efterses for huller etc.)?

Nej

Ved ikke: _____

Beskriv kort hvilke/hvorfor ikke:

Åbent tekstfelt.

Såfremt der allerede findes en detaljeret beskrivelse af institutionens fysiske opbygning og

ydre sikkerhedsforanstaltninger, vil vi bede om, at denne sendes til Socialstyrelsen på e-

mail: [email protected], att. Line Bækgaard Mulbjerg.

Sikkerheds-

hændelser

Rømninger

Har der på institutionen/den delvis lukkede afdeling været rømninger i 2018? (En røm-

ning er defineret ved, at barnet/den unge skal have forladt anbringelsesstedet uret-

mæssigt i mere end 24 timer og ikke har til hensigt at vende tilbage til anbringelsesste-

det).

Nej [spring til 11]

Hvor mange rømninger har der været på institutionen/den delvis lukkede afdeling i

2018?

Udfyld med tal.

Såfremt der har været andre episoder, hvor den unge har forladt anbringelsesstedet,

men som ikke falder indenfor ovenstående definition, beskriv gerne typiske eksempler

nedenfor:

Åbent tekstfelt.

Side 62 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Baggrunds-

spørgsmål

X: Besvarelsen repræsenterer følgende døgninstitution/afdeling:

Bakkegården (delvis lukket afdeling)

Bakkegården (sikret afdeling)

Egely

Grenen

Grenen Glesborg

Koglen

Kompasset

MultifunC

Nexus (delvis lukket afdeling)

Skodsborg

Stevnsfortet

Sølager

Sønderbro

Vurdering af

sikkerheds-

foranstaltnin-

ger i forhold

til rømninger

Beskriv 1-2 af de nærmere omstændigheder omkring de mest almindelige hændelser,

hvor en anbragt ung har rømmet fra enten en sikret institution eller en delvis lukket in-

stitution/afdeling under fastholdelse, jf. § 12 (på sikrede døgninstitutioner: hvorfra og

hvorledes):

Åbent tekstfelt.

10.

Hvilke, om nogen, yderligere tiltag ville have kunnet forhindre den/de pågældende

hændelse(r)? (sæt evt. flere x)

Forstærket ydre sikkerhed

Pædagogiske tiltag

Bestemte procedurer

Andet:________

Hændelsen kunne ikke undgås

[Filter på institutionstype]

11.

Hvad, vurderer I, har størst betydning for antallet af rømninger fra de sikrede døgninsti-

tutioner og delvis lukkede døgninstitutioner/afdelinger generelt? (sæt ét kryds)

Den pædagogiske indsats

Interne procedurer og husregler

Forstærket ydre sikkerhed

Ændret målgruppe af unge

Indførelsen af lov om voksenansvar

Andet

12.

Beskriv kort hvorfor:

Sikkerheds-

hændelser

Indsmugling

af våben

Åbent tekstfelt.

13.

Er der på din institution blevet identificeret forsøg på at indsmugle våben eller fundet

indsmuglede våben i 2018? (Våben defineres som egentlige våben og/eller genstande,

der kan anvendes som våben. Der er således ikke tale om våben, der laves på instituti-

onen):

Nej [spring til 17]

I det følgende vil vi bede dig/jer tage stilling til, hvordan og i hvilket omfang I har konstateret

sikkerhedshændelser vedrørende forsøg på indsmugling og indsmugling af våben.

Side 63 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Baggrunds-

spørgsmål

X: Besvarelsen repræsenterer følgende døgninstitution/afdeling:

Bakkegården (delvis lukket afdeling)

Bakkegården (sikret afdeling)

Egely

Grenen

Grenen Glesborg

Koglen

Kompasset

MultifunC

Nexus (delvis lukket afdeling)

Skodsborg

Stevnsfortet

Sølager

Sønderbro

14.

Hvor ofte vil du/I anslå, at personalet eller politiet i 2018 har fundet våben i følgende

situationer:

•

A. Personalets undersøgelse af den unges person, værelse, tasker mv. ved mis-

tanke og evt. med tilkaldelse af hundefører.

•

B. Politiets undersøgelse af den unges person ved anbringelse.

•

C. Politiets undersøgelse af den unges person, værelse, tasker mv. ved mistanke

og evt. med hunde.

Kun de sikrede døgninstitutioner:

•

D. Personalets undersøgelse af den unges person eller opholdsrum inden besøg

eller fravær.

E. Personalets undersøgelse af den unge ved anbringelse, efter besøg eller efter

fravær.

Svarkategorier (der besvares efter hvert scenarium A-E):

Vurdering af

ydre sikker-

hed i forhold

til indsmug-

ling af våben

Dagligt

Ugentligt

Månedligt

Halvårligt

Årligt

Aldrig

Ved ikke

I hvilken grad vurderer I, at yderligere ydre sikkerhedsforanstaltninger ville have kunnet hin-

dre nogle af ovennævnte sikkerhedshændelser vedrørende forsøg på indsmugling og /eller

fund af indsmuglede våben?

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

15.

Beskriv kort hvorfor/hvorfor ikke:

Åbent tekstfelt.

16.

I hvilken grad vurderer I, at der på nuværende tidspunkt er balance mellem hensynet til

behov for ydre sikkerhed og hensynet til de unges trivsel og udvikling?

I høj grad

I nogen grad

Side 64 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Baggrunds-

spørgsmål

X: Besvarelsen repræsenterer følgende døgninstitution/afdeling:

Bakkegården (delvis lukket afdeling)

Bakkegården (sikret afdeling)

Egely

Grenen

Grenen Glesborg

Koglen

Kompasset

MultifunC

Nexus (delvis lukket afdeling)

Skodsborg

Stevnsfortet

Sølager

Sønderbro

I mindre grad

Slet ikke

17.

I hvilken grad vurderer I, at yderligere ydre sikkerhed vil få negative konsekvenser for

muligheden for at styrke de unges trivsel og udvikling?

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Sikkerheds-

hændelser

Indsmugling

af euforise-

rende stoffer

18.

Er der på din institution/delvis lukkede afdeling blevet identificeret forsøg på indsmug-

ling af euforiserende stoffer eller fundet euforiserende stoffer i 2018?

Nej [spring til 21]

I det følgende vil vi bede dig/jer tage stilling til, hvordan I har konstateret sikkerhedshændel-

ser vedrørende forsøg på indsmugling eller fund af euforiserende stoffer.

19.

Hvor ofte vil du/I anslå, at personalet eller politiet har fundet euforiserende stoffer i føl-

gende situationer:

•

A. Personalets undersøgelse af den unges person, værelse, tasker mv. ved mis-

tanke og evt. med tilkaldelse af hundefører.

•

B. Politiets undersøgelse af den unges person ved anbringelse.

•

C. Politiets undersøgelse af den unges person, værelse, tasker mv. ved mistanke

og evt. med hunde.

Kun de sikrede døgninstitutioner:

•

D. Personalets undersøgelse af den unges person eller opholdsrum inden besøg

eller inden fravær

E. Personalets undersøgelse af den unge ved anbringelse, efter besøg eller efter

fravær.

Svarkategorier (der besvares efter hvert scenarium A-E):

Dagligt

Ugentligt

Månedligt

Halvårligt

Årligt

Aldrig

Ved ikke

Side 65 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Baggrunds-

spørgsmål

X: Besvarelsen repræsenterer følgende døgninstitution/afdeling:

Bakkegården (delvis lukket afdeling)

Bakkegården (sikret afdeling)

Egely

Grenen

Grenen Glesborg

Koglen

Kompasset

MultifunC

Nexus (delvis lukket afdeling)

Skodsborg

Stevnsfortet

Sølager

Sønderbro

Vurdering af

ydre sikker-

hed i forhold

til indsmug-

ling af eufori-

serende stof-

fer

20.

I hvilken grad vurderer I, at yderligere ydre sikkerhedsforanstaltninger ville have kunnet

hindre nogle af ovennævnte sikkerhedshændelser vedrørende forsøg på indsmugling

eller indsmuglede euforiserende stoffer?

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

21.

Begrund hvorfor/hvorfor ikke:

Åbent tekstfelt.

Videoover-

vågning

I bedes indikere, hvorvidt I er enige eller uenige i følgende udsagn:

22.

Udendørs videoovervågning er et egnet redskab til at forebygge indsmugling:

Enig

Delvist enig

Delvist uenig

Uenig

Enig

Delvist enig

Delvist uenig

Uenig

23.

Udendørs videoovervågning er et egnet redskab til at forebygge rømning:

24.

Har du/I yderligere kommentarer til brugen af udendørs videoovervågning for så vidt

angår det pædagogiske arbejde med de unge og de unges trivsel?

Åbent tekstfelt.

Behov for efteruddannelse

Del 2.

Anden del af spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål om faktuelle forhold vedrørende medarbej-

dernes uddannelse, institutionens introduktion til nye medarbejdere, efteruddannelsestiltag, konflikthåndte-

ring og forekomst af magtanvendelse. Til sidst spørges der ind til medarbejdernes kompetencer og evt.

Side 66 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

efteruddannelsesbehov.

Uddannelses-

mæssig bag-

grund og erfa-

ring med mål-

gruppen

(Ledere)

I det følgende afdækker vi lederes og medarbejderes uddannelsesbaggrund. Kate-

gorierne er opstillet på baggrund af, hvilke uddannelsestyper ,Socialstyrelsen har

kendskab til, er beskæftiget på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afde-

linger.

Hvor mange ledere er der aktuelt på institutionen (forstandere/ledere, afdelingsle-

dere, pædagogiske ledere)?

Antal: _______

Angiv antallet af ledere på institutionen, der har følgende primære uddannelses-

mæssige baggrund:

Pædagog og Socialrådgiver/Socionom

Lærer

Pædagogisk assistent

Politibetjent

Fængselsfunktionær

Psykolog

Erhvervsuddannelse (teknisk skole), hvilke(n)?

Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole,

universitet), hvilke(n)?

Ufaglært

25.

Angiv i feltet nedenfor antal ledere, der har gennemført efter-/videreuddan-

nelse, fx en kandidat-, diplom- eller masteruddannelse, der har relevans for ar-

bejdet på en sikret/delvis lukket døgninstitution/afdeling:

(Øvrige kurser mv. afdækkes senere i spørgeskemaet).

Antal:_________

Angiv hvilke(n):

Åbent tekstfelt.

26.

Angiv for hver leder på institutionen, hvor lang erfaring lederen samlet set har

med institutionens målgruppe:

Uddannelses-

mæssig bag-

grund og erfa-

ring med mål-

gruppen

(Medarbejdere i

boafdelinger )

Antal med < 5 års erfaring

Antal med 5-10 års erfaring

Antal med 10-15 års erfaring

Antal med > 15 års erfaring

27.

Angiv for institutionens boafdeling(er), hvor mange medarbejdere der har føl-

gende primære uddannelsesmæssige baggrund (eksklusive afdelingslederen):

Pædagog

Socialrådgiver/Socionom

Lærer

Pædagogisk assistent

Politibetjent

Fængselsfunktionær

Psykolog

Erhvervsuddannelse (teknisk skole), hvilke(n)?

Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole,

universitet), hvilke(n)?

Side 67 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Uddannelses-

mæssig bag-

grund og erfa-

ring med mål-

gruppen

(Ledere)

I det følgende afdækker vi lederes og medarbejderes uddannelsesbaggrund. Kate-

gorierne er opstillet på baggrund af, hvilke uddannelsestyper ,Socialstyrelsen har

kendskab til, er beskæftiget på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afde-

linger.

Hvor mange ledere er der aktuelt på institutionen (forstandere/ledere, afdelingsle-

dere, pædagogiske ledere)?

Antal: _______

Angiv antallet af ledere på institutionen, der har følgende primære uddannelses-

mæssige baggrund:

Pædagog og Socialrådgiver/Socionom

Lærer

Pædagogisk assistent

Politibetjent

Fængselsfunktionær

Psykolog

Erhvervsuddannelse (teknisk skole), hvilke(n)?

Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole,

universitet), hvilke(n)?

Ufaglært

25.

Angiv i feltet nedenfor antal ledere, der har gennemført efter-/videreuddan-

nelse, fx en kandidat-, diplom- eller masteruddannelse, der har relevans for ar-

bejdet på en sikret/delvis lukket døgninstitution/afdeling:

(Øvrige kurser mv. afdækkes senere i spørgeskemaet).

Antal:_________

Angiv hvilke(n):

Åbent tekstfelt.

26.

Angiv for hver leder på institutionen, hvor lang erfaring lederen samlet set har

med institutionens målgruppe:

Antal med < 5 års erfaring

Antal med 5-10 års erfaring

Antal med 10-15 års erfaring

Antal med > 15 års erfaring

Ufaglært

28.

Angiv i feltet nedenfor antal medarbejdere på boafdelingerne, der har gennem-

ført efter-/videreuddannelse, fx en kandidat, diplom- eller masteruddannelse,

der har relevans for arbejdet på en sikret/delvis lukket døgninstitution:

(Øvrige kurser mv. afdækkes senere i spørgeskemaet).

Antal: ______

29.

Angiv hvilke(n):

Åbent tekstfelt

30.

Hvor mange blandt personalet på boafdelingerne har under et års anciennitet i

arbejdet med institutionens målgruppe?

Side 68 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Uddannelses-

mæssig bag-

grund og erfa-

ring med mål-

gruppen

(Ledere)

I det følgende afdækker vi lederes og medarbejderes uddannelsesbaggrund. Kate-

gorierne er opstillet på baggrund af, hvilke uddannelsestyper ,Socialstyrelsen har

kendskab til, er beskæftiget på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afde-

linger.

Hvor mange ledere er der aktuelt på institutionen (forstandere/ledere, afdelingsle-

dere, pædagogiske ledere)?

Antal: _______

Angiv antallet af ledere på institutionen, der har følgende primære uddannelses-

mæssige baggrund:

Pædagog og Socialrådgiver/Socionom

Lærer

Pædagogisk assistent

Politibetjent

Fængselsfunktionær

Psykolog

Erhvervsuddannelse (teknisk skole), hvilke(n)?

Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole,

universitet), hvilke(n)?

Ufaglært

25.

Angiv i feltet nedenfor antal ledere, der har gennemført efter-/videreuddan-

nelse, fx en kandidat-, diplom- eller masteruddannelse, der har relevans for ar-

bejdet på en sikret/delvis lukket døgninstitution/afdeling:

(Øvrige kurser mv. afdækkes senere i spørgeskemaet).

Antal:_________

Angiv hvilke(n):

Åbent tekstfelt.

26.

Angiv for hver leder på institutionen, hvor lang erfaring lederen samlet set har

med institutionens målgruppe:

Uddannelses-

mæssig bag-

grund og erfa-

ring med mål-

gruppen

(Medarbejdere

på intern

skole/værksted)

Antal med < 5 års erfaring

Antal med 5-10 års erfaring

Antal med 10-15 års erfaring

Antal med > 15 års erfaring

Angiv antal:

31.

Angiv for institutionens interne skole/værksteder, hvor mange medarbejdere

der har følgende uddannelsesmæssige baggrund (eksklusive afdelingslede-

ren):

Pædagog

Socialrådgiver/Socionom

Lærer

Pædagogisk assistent

Politibetjent

Fængselsfunktionær

Psykolog

Erhvervsuddannelse (teknisk skole), hvilke(n)?

Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole,

universitet), hvilke(n)?

Side 69 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Uddannelses-

mæssig bag-

grund og erfa-

ring med mål-

gruppen

(Ledere)

I det følgende afdækker vi lederes og medarbejderes uddannelsesbaggrund. Kate-

gorierne er opstillet på baggrund af, hvilke uddannelsestyper ,Socialstyrelsen har

kendskab til, er beskæftiget på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afde-

linger.

Hvor mange ledere er der aktuelt på institutionen (forstandere/ledere, afdelingsle-

dere, pædagogiske ledere)?

Antal: _______

Angiv antallet af ledere på institutionen, der har følgende primære uddannelses-

mæssige baggrund:

Pædagog og Socialrådgiver/Socionom

Lærer

Pædagogisk assistent

Politibetjent

Fængselsfunktionær

Psykolog

Erhvervsuddannelse (teknisk skole), hvilke(n)?

Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole,

universitet), hvilke(n)?

Ufaglært

25.

Angiv i feltet nedenfor antal ledere, der har gennemført efter-/videreuddan-

nelse, fx en kandidat-, diplom- eller masteruddannelse, der har relevans for ar-

bejdet på en sikret/delvis lukket døgninstitution/afdeling:

(Øvrige kurser mv. afdækkes senere i spørgeskemaet).

Antal:_________

Angiv hvilke(n):

Åbent tekstfelt.

26.

Angiv for hver leder på institutionen, hvor lang erfaring lederen samlet set har

med institutionens målgruppe:

Antal med < 5 års erfaring

Antal med 5-10 års erfaring

Antal med 10-15 års erfaring

Antal med > 15 års erfaring

Ufaglært

32.

Angiv i feltet nedenfor, hvor mange blandt medarbejderne i intern skole/værk-

sted der har gennemført efter-/videreuddannelse, fx en diplom- eller masterud-

dannelse, der har relevans for arbejdet på en sikret/delvis lukket institution:

Åbent tekstfelt

Angiv hvilke(n):

Åbent tekstfelt

33.

Hvor mange blandt personalet på intern skole/værksted har under et års anci-

ennitet i arbejdet med institutionens målgruppe?

Angiv antal:

Side 70 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Uddannelses-

mæssig bag-

grund og erfa-

ring med mål-

gruppen

(Ledere)

I det følgende afdækker vi lederes og medarbejderes uddannelsesbaggrund. Kate-

gorierne er opstillet på baggrund af, hvilke uddannelsestyper ,Socialstyrelsen har

kendskab til, er beskæftiget på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afde-

linger.

Hvor mange ledere er der aktuelt på institutionen (forstandere/ledere, afdelingsle-

dere, pædagogiske ledere)?

Antal: _______

Angiv antallet af ledere på institutionen, der har følgende primære uddannelses-

mæssige baggrund:

Pædagog og Socialrådgiver/Socionom

Lærer

Pædagogisk assistent

Politibetjent

Fængselsfunktionær

Psykolog

Erhvervsuddannelse (teknisk skole), hvilke(n)?

Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole,

universitet), hvilke(n)?

Ufaglært

25.

Angiv i feltet nedenfor antal ledere, der har gennemført efter-/videreuddan-

nelse, fx en kandidat-, diplom- eller masteruddannelse, der har relevans for ar-

bejdet på en sikret/delvis lukket døgninstitution/afdeling:

(Øvrige kurser mv. afdækkes senere i spørgeskemaet).

Antal:_________

Angiv hvilke(n):

Åbent tekstfelt.

26.

Angiv for hver leder på institutionen, hvor lang erfaring lederen samlet set har

med institutionens målgruppe:

Antal med < 5 års erfaring

Antal med 5-10 års erfaring

Antal med 10-15 års erfaring

Antal med > 15 års erfaring

Efteruddannel-

sestiltag til per-

sonale (medar-

bejdere og le-

dere)

34.

Anslå antal blandt personalet (inkl. ledere), der under ansættelse på institutio-

nen i 2017 og 2018 har deltaget i opkvalificeringsforløb indenfor følgende te-

maer:

(Ved et opkvalificeringsforløb forstås forløb, der har haft til formål at styrke

medarbejdernes kompetencer og forståelse indenfor et bestemt tema. Herved

forstås altså ikke deciderede efter- og videreuddannelsesforløb, der er ECTS-

givende).

Internt på kur-

ser/seminarer

Eksternt på

kurser

Andet

Ek-

sem-

pler

Institutionens målgruppe og de

unges behov, herunder udredning

Side 71 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Uddannelses-

mæssig bag-

grund og erfa-

ring med mål-

gruppen

(Ledere)

I det følgende afdækker vi lederes og medarbejderes uddannelsesbaggrund. Kate-

gorierne er opstillet på baggrund af, hvilke uddannelsestyper ,Socialstyrelsen har

kendskab til, er beskæftiget på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afde-

linger.

Hvor mange ledere er der aktuelt på institutionen (forstandere/ledere, afdelingsle-

dere, pædagogiske ledere)?

Antal: _______

Angiv antallet af ledere på institutionen, der har følgende primære uddannelses-

mæssige baggrund:

Pædagog og Socialrådgiver/Socionom

Lærer

Pædagogisk assistent

Politibetjent

Fængselsfunktionær

Psykolog

Erhvervsuddannelse (teknisk skole), hvilke(n)?

Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole,

universitet), hvilke(n)?

Ufaglært

25.

Angiv i feltet nedenfor antal ledere, der har gennemført efter-/videreuddan-

nelse, fx en kandidat-, diplom- eller masteruddannelse, der har relevans for ar-

bejdet på en sikret/delvis lukket døgninstitution/afdeling:

(Øvrige kurser mv. afdækkes senere i spørgeskemaet).

Antal:_________

Angiv hvilke(n):

Åbent tekstfelt.

26.

Angiv for hver leder på institutionen, hvor lang erfaring lederen samlet set har

med institutionens målgruppe:

Antal med < 5 års erfaring

Antal med 5-10 års erfaring

Antal med 10-15 års erfaring

Antal med > 15 års erfaring

Metoder der kan understøtte mål-

gruppens sundhed, trivsel og ud-

vikling

Metoder til konfliktforebyggelse

og konflikthåndtering

Reglerne i voksenansvarsloven

Anvendelse af bestemmelserne i

voksenansvarsloven i praksis og

forebyggelse af magtanvendelser

Andet:

Side 72 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Uddannelses-

mæssig bag-

grund og erfa-

ring med mål-

gruppen

(Ledere)

I det følgende afdækker vi lederes og medarbejderes uddannelsesbaggrund. Kate-

gorierne er opstillet på baggrund af, hvilke uddannelsestyper ,Socialstyrelsen har

kendskab til, er beskæftiget på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afde-

linger.

Hvor mange ledere er der aktuelt på institutionen (forstandere/ledere, afdelingsle-

dere, pædagogiske ledere)?

Antal: _______

Angiv antallet af ledere på institutionen, der har følgende primære uddannelses-

mæssige baggrund:

Pædagog og Socialrådgiver/Socionom

Lærer

Pædagogisk assistent

Politibetjent

Fængselsfunktionær

Psykolog

Erhvervsuddannelse (teknisk skole), hvilke(n)?

Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole,

universitet), hvilke(n)?

Ufaglært

25.

Angiv i feltet nedenfor antal ledere, der har gennemført efter-/videreuddan-

nelse, fx en kandidat-, diplom- eller masteruddannelse, der har relevans for ar-

bejdet på en sikret/delvis lukket døgninstitution/afdeling:

(Øvrige kurser mv. afdækkes senere i spørgeskemaet).

Antal:_________

Angiv hvilke(n):

Åbent tekstfelt.

26.

Angiv for hver leder på institutionen, hvor lang erfaring lederen samlet set har

med institutionens målgruppe:

Introduktion af

nye medarbej-

dere til metoder

til konflikthånd-

tering, reglerne

i voksenan-

svarsloven og

håndtering af

magtanvendel-

ser

Antal med < 5 års erfaring

Antal med 5-10 års erfaring

Antal med 10-15 års erfaring

Antal med > 15 års erfaring

35.

Hvordan bliver nye medarbejdere fagligt introduceret til følgende områder?

(Sæt evt. flere x)

Gen-

nem

udleve-

ret ma-

teriale

Intro-

duce-

rende

samtale

med

forstan-

der/ af-

delings-

leder

Intro-

kursus

på insti-

tutio-

nen

(mini-

mum

dags

varig-

hed)

Side-

mands-

oplæ-

ring

På eks-

terne kur-

ser (mini-

mum en

dags va-

righed)

Andet

Giv ek-

sempler

på intro-

forløb

(åbent

tekstfelt)

Institutionens

målgruppe og

Side 73 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Uddannelses-

mæssig bag-

grund og erfa-

ring med mål-

gruppen

(Ledere)

I det følgende afdækker vi lederes og medarbejderes uddannelsesbaggrund. Kate-

gorierne er opstillet på baggrund af, hvilke uddannelsestyper ,Socialstyrelsen har

kendskab til, er beskæftiget på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afde-

linger.

Hvor mange ledere er der aktuelt på institutionen (forstandere/ledere, afdelingsle-

dere, pædagogiske ledere)?

Antal: _______

Angiv antallet af ledere på institutionen, der har følgende primære uddannelses-

mæssige baggrund:

Pædagog og Socialrådgiver/Socionom

Lærer

Pædagogisk assistent

Politibetjent

Fængselsfunktionær

Psykolog

Erhvervsuddannelse (teknisk skole), hvilke(n)?

Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole,

universitet), hvilke(n)?

Ufaglært

25.

Angiv i feltet nedenfor antal ledere, der har gennemført efter-/videreuddan-

nelse, fx en kandidat-, diplom- eller masteruddannelse, der har relevans for ar-

bejdet på en sikret/delvis lukket døgninstitution/afdeling:

(Øvrige kurser mv. afdækkes senere i spørgeskemaet).

Antal:_________

Angiv hvilke(n):

Åbent tekstfelt.

26.

Angiv for hver leder på institutionen, hvor lang erfaring lederen samlet set har

med institutionens målgruppe:

Antal med < 5 års erfaring

Antal med 5-10 års erfaring

Antal med 10-15 års erfaring

Antal med > 15 års erfaring

de unges be-

hov

Metoder, der

kan under-

støtte målgrup-

pens sundhed,

trivsel og ud-

vikling

Metoder til

konfliktfore-

byggelse og

konflikthåndte-

ring

Reglerne i vok-

senansvarslo-

ven

Side 74 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Uddannelses-

mæssig bag-

grund og erfa-

ring med mål-

gruppen

(Ledere)

I det følgende afdækker vi lederes og medarbejderes uddannelsesbaggrund. Kate-

gorierne er opstillet på baggrund af, hvilke uddannelsestyper ,Socialstyrelsen har

kendskab til, er beskæftiget på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afde-

linger.

Hvor mange ledere er der aktuelt på institutionen (forstandere/ledere, afdelingsle-

dere, pædagogiske ledere)?

Antal: _______

Angiv antallet af ledere på institutionen, der har følgende primære uddannelses-

mæssige baggrund:

Pædagog og Socialrådgiver/Socionom

Lærer

Pædagogisk assistent

Politibetjent

Fængselsfunktionær

Psykolog

Erhvervsuddannelse (teknisk skole), hvilke(n)?

Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole,

universitet), hvilke(n)?

Ufaglært

25.

Angiv i feltet nedenfor antal ledere, der har gennemført efter-/videreuddan-

nelse, fx en kandidat-, diplom- eller masteruddannelse, der har relevans for ar-

bejdet på en sikret/delvis lukket døgninstitution/afdeling:

(Øvrige kurser mv. afdækkes senere i spørgeskemaet).

Antal:_________

Angiv hvilke(n):

Åbent tekstfelt.

26.

Angiv for hver leder på institutionen, hvor lang erfaring lederen samlet set har

med institutionens målgruppe:

Antal med < 5 års erfaring

Antal med 5-10 års erfaring

Antal med 10-15 års erfaring

Antal med > 15 års erfaring

Anvendelse af

bestemmel-

serne i vok-

senansvarslo-

ven i praksis

og forebyg-

gelse af magt-

anvendelser

Institutionens

husregler, pro-

cedurer og

pædagogisk

tilgang

36.

Beskriv kort, hvordan I i øvrigt arbejder med at oplære nye medarbejdere:

Åbent tekstfelt.

Side 75 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Uddannelses-

mæssig bag-

grund og erfa-

ring med mål-

gruppen

(Ledere)

I det følgende afdækker vi lederes og medarbejderes uddannelsesbaggrund. Kate-

gorierne er opstillet på baggrund af, hvilke uddannelsestyper ,Socialstyrelsen har

kendskab til, er beskæftiget på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afde-

linger.

Hvor mange ledere er der aktuelt på institutionen (forstandere/ledere, afdelingsle-

dere, pædagogiske ledere)?

Antal: _______

Angiv antallet af ledere på institutionen, der har følgende primære uddannelses-

mæssige baggrund:

Pædagog og Socialrådgiver/Socionom

Lærer

Pædagogisk assistent

Politibetjent

Fængselsfunktionær

Psykolog

Erhvervsuddannelse (teknisk skole), hvilke(n)?

Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole,

universitet), hvilke(n)?

Ufaglært

25.

Angiv i feltet nedenfor antal ledere, der har gennemført efter-/videreuddan-

nelse, fx en kandidat-, diplom- eller masteruddannelse, der har relevans for ar-

bejdet på en sikret/delvis lukket døgninstitution/afdeling:

(Øvrige kurser mv. afdækkes senere i spørgeskemaet).

Antal:_________

Angiv hvilke(n):

Åbent tekstfelt.

26.

Angiv for hver leder på institutionen, hvor lang erfaring lederen samlet set har

med institutionens målgruppe:

Introduktion af

vikarer

Antal med < 5 års erfaring

Antal med 5-10 års erfaring

Antal med 10-15 års erfaring

Antal med > 15 års erfaring

37.

Hvor ofte anvendes der vikarer på boafdelingen?

Dagligt

Ugentligt

Månedligt

Halvårligt

Årligt

Aldrig

38.

Hvordan bliver vikarer fagligt introduceret til følgende områder? (sæt evt. flere

Side 76 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Uddannelses-

mæssig bag-

grund og erfa-

ring med mål-

gruppen

(Ledere)

I det følgende afdækker vi lederes og medarbejderes uddannelsesbaggrund. Kate-

gorierne er opstillet på baggrund af, hvilke uddannelsestyper ,Socialstyrelsen har

kendskab til, er beskæftiget på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afde-

linger.

Hvor mange ledere er der aktuelt på institutionen (forstandere/ledere, afdelingsle-

dere, pædagogiske ledere)?

Antal: _______

Angiv antallet af ledere på institutionen, der har følgende primære uddannelses-

mæssige baggrund:

Pædagog og Socialrådgiver/Socionom

Lærer

Pædagogisk assistent

Politibetjent

Fængselsfunktionær

Psykolog

Erhvervsuddannelse (teknisk skole), hvilke(n)?

Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole,

universitet), hvilke(n)?

Ufaglært

25.

Angiv i feltet nedenfor antal ledere, der har gennemført efter-/videreuddan-

nelse, fx en kandidat-, diplom- eller masteruddannelse, der har relevans for ar-

bejdet på en sikret/delvis lukket døgninstitution/afdeling:

(Øvrige kurser mv. afdækkes senere i spørgeskemaet).

Antal:_________

Angiv hvilke(n):

Åbent tekstfelt.

26.

Angiv for hver leder på institutionen, hvor lang erfaring lederen samlet set har

med institutionens målgruppe:

Antal med < 5 års erfaring

Antal med 5-10 års erfaring

Antal med 10-15 års erfaring

Antal med > 15 års erfaring

Gen-

nem

udleve-

ret ma-

teriale

Intro-duce-

rende

samtale

med for-

stander/af-

delingsle-

der

Intro-kur-

sus på

institutio-

nen (mi-

nimum

en dags

varighed)

Sidemands-op-

læring

På

eks-

terne

kur-

ser

(mi-

ni-

mum

dags

va-

rig-

hed)

An-

det

Giv ek-

sempler

på intro-

forløb

(åbent

tekst-

felt)

Institutionens

målgruppe og

de unges be-

hov

Side 77 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Uddannelses-

mæssig bag-

grund og erfa-

ring med mål-

gruppen

(Ledere)

I det følgende afdækker vi lederes og medarbejderes uddannelsesbaggrund. Kate-

gorierne er opstillet på baggrund af, hvilke uddannelsestyper ,Socialstyrelsen har

kendskab til, er beskæftiget på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afde-

linger.

Hvor mange ledere er der aktuelt på institutionen (forstandere/ledere, afdelingsle-

dere, pædagogiske ledere)?

Antal: _______

Angiv antallet af ledere på institutionen, der har følgende primære uddannelses-

mæssige baggrund:

Pædagog og Socialrådgiver/Socionom

Lærer

Pædagogisk assistent

Politibetjent

Fængselsfunktionær

Psykolog

Erhvervsuddannelse (teknisk skole), hvilke(n)?

Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole,

universitet), hvilke(n)?

Ufaglært

25.

Angiv i feltet nedenfor antal ledere, der har gennemført efter-/videreuddan-

nelse, fx en kandidat-, diplom- eller masteruddannelse, der har relevans for ar-

bejdet på en sikret/delvis lukket døgninstitution/afdeling:

(Øvrige kurser mv. afdækkes senere i spørgeskemaet).

Antal:_________

Angiv hvilke(n):

Åbent tekstfelt.

26.

Angiv for hver leder på institutionen, hvor lang erfaring lederen samlet set har

med institutionens målgruppe:

Antal med < 5 års erfaring

Antal med 5-10 års erfaring

Antal med 10-15 års erfaring

Antal med > 15 års erfaring

Metoder, der

kan understøtte

målgruppens

sundhed, trivsel

og udvikling

Metoder til kon-

fliktforebyg-

gelse og kon-

flikthåndtering

Reglerne i vok-

senansvarslo-

ven

Side 78 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Uddannelses-

mæssig bag-

grund og erfa-

ring med mål-

gruppen

(Ledere)

I det følgende afdækker vi lederes og medarbejderes uddannelsesbaggrund. Kate-

gorierne er opstillet på baggrund af, hvilke uddannelsestyper ,Socialstyrelsen har

kendskab til, er beskæftiget på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afde-

linger.

Hvor mange ledere er der aktuelt på institutionen (forstandere/ledere, afdelingsle-

dere, pædagogiske ledere)?

Antal: _______

Angiv antallet af ledere på institutionen, der har følgende primære uddannelses-

mæssige baggrund:

Pædagog og Socialrådgiver/Socionom

Lærer

Pædagogisk assistent

Politibetjent

Fængselsfunktionær

Psykolog

Erhvervsuddannelse (teknisk skole), hvilke(n)?

Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole,

universitet), hvilke(n)?

Ufaglært

25.

Angiv i feltet nedenfor antal ledere, der har gennemført efter-/videreuddan-

nelse, fx en kandidat-, diplom- eller masteruddannelse, der har relevans for ar-

bejdet på en sikret/delvis lukket døgninstitution/afdeling:

(Øvrige kurser mv. afdækkes senere i spørgeskemaet).

Antal:_________

Angiv hvilke(n):

Åbent tekstfelt.

26.

Angiv for hver leder på institutionen, hvor lang erfaring lederen samlet set har

med institutionens målgruppe:

Antal med < 5 års erfaring

Antal med 5-10 års erfaring

Antal med 10-15 års erfaring

Antal med > 15 års erfaring

Anvendelse af

bestemmel-

serne i voksen-

ansvarsloven i

praksis og fore-

byggelse af

magtanvendel-

ser

Institutionens

husregler, pro-

cedurer og pæ-

dagogisk til-

gang

39.

Har I kommentarer til jeres brug af vikarer, herunder vedrørende deres uddan-

nelse og kompetencer?

Åbent tekstfelt.

Side 79 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Uddannelses-

mæssig bag-

grund og erfa-

ring med mål-

gruppen

(Ledere)

I det følgende afdækker vi lederes og medarbejderes uddannelsesbaggrund. Kate-

gorierne er opstillet på baggrund af, hvilke uddannelsestyper ,Socialstyrelsen har

kendskab til, er beskæftiget på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afde-

linger.

Hvor mange ledere er der aktuelt på institutionen (forstandere/ledere, afdelingsle-

dere, pædagogiske ledere)?

Antal: _______

Angiv antallet af ledere på institutionen, der har følgende primære uddannelses-

mæssige baggrund:

Pædagog og Socialrådgiver/Socionom

Lærer

Pædagogisk assistent

Politibetjent

Fængselsfunktionær

Psykolog

Erhvervsuddannelse (teknisk skole), hvilke(n)?

Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole,

universitet), hvilke(n)?

Ufaglært

25.

Angiv i feltet nedenfor antal ledere, der har gennemført efter-/videreuddan-

nelse, fx en kandidat-, diplom- eller masteruddannelse, der har relevans for ar-

bejdet på en sikret/delvis lukket døgninstitution/afdeling:

(Øvrige kurser mv. afdækkes senere i spørgeskemaet).

Antal:_________

Angiv hvilke(n):

Åbent tekstfelt.

26.

Angiv for hver leder på institutionen, hvor lang erfaring lederen samlet set har

med institutionens målgruppe:

Spørgsmål om

konflikter

Antal med < 5 års erfaring

Antal med 5-10 års erfaring

Antal med 10-15 års erfaring

Antal med > 15 års erfaring

på jeres institution?

Konflikter mellem de unge

Konflikter mellem medarbejder og ung

Konflikter med tredjepart (fx socialrådgiver, forældre)

41.

Hvor ofte, i løbet af den seneste måned, har en konflikt udviklet sig, så der var

brug for at skride til magtanvendelse?

Dagligt

Ugentligt

Månedligt

Halvårligt

Årligt

Aldrig

42.

Hvilke faktorer påvirker, ifølge jer, konfliktniveauet på institutionen/den delvis

lukkede afdeling?

40.

Hvilken type konflikt, som kunne føre til en magtanvendelse, oplever I hyppigst

Side 80 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Uddannelses-

mæssig bag-

grund og erfa-

ring med mål-

gruppen

(Ledere)

I det følgende afdækker vi lederes og medarbejderes uddannelsesbaggrund. Kate-

gorierne er opstillet på baggrund af, hvilke uddannelsestyper ,Socialstyrelsen har

kendskab til, er beskæftiget på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afde-

linger.

Hvor mange ledere er der aktuelt på institutionen (forstandere/ledere, afdelingsle-

dere, pædagogiske ledere)?

Antal: _______

Angiv antallet af ledere på institutionen, der har følgende primære uddannelses-

mæssige baggrund:

Pædagog og Socialrådgiver/Socionom

Lærer

Pædagogisk assistent

Politibetjent

Fængselsfunktionær

Psykolog

Erhvervsuddannelse (teknisk skole), hvilke(n)?

Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole,

universitet), hvilke(n)?

Ufaglært

25.

Angiv i feltet nedenfor antal ledere, der har gennemført efter-/videreuddan-

nelse, fx en kandidat-, diplom- eller masteruddannelse, der har relevans for ar-

bejdet på en sikret/delvis lukket døgninstitution/afdeling:

(Øvrige kurser mv. afdækkes senere i spørgeskemaet).

Antal:_________

Angiv hvilke(n):

Åbent tekstfelt.

26.

Angiv for hver leder på institutionen, hvor lang erfaring lederen samlet set har

med institutionens målgruppe:

Spørgsmål om

magtanven-

delse

Antal med < 5 års erfaring

Antal med 5-10 års erfaring

Antal med 10-15 års erfaring

Antal med > 15 års erfaring

Åbent tekstfelt.

Nedenstående spørgsmål omhandler omfang og type af magtanvendelser (fysiske

magtanvendelser og isolation, undersøgelse af person og opholdsrum, andre ind-

greb).

Såfremt institutionen tidligere har foretaget indberetninger om magtanvendelser,

der evt. er samlet i en årsrapport eller andet, vil vi bede om, at denne sendes til So-

cialstyrelsen på e-mail: [email protected], att. Line Bækgaard

Mulbjerg.

43.

Hvilke tre typer magtanvendelse oplever I hyppigst på jeres institution/delvis

lukkede afdeling? (sæt tre x)

Afværgehjælp, ved at fastholde og/eller føre for at afværge beskadigelsen

af ting (voksenansvarslovens § 8).

Fysisk magtanvendelse, ved at fastholde og/eller føre, fordi barnet eller

den unge var til fare for selv eller andre (voksenansvarslovens § 9, stk. 2).

Side 81 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Uddannelses-

mæssig bag-

grund og erfa-

ring med mål-

gruppen

(Ledere)

I det følgende afdækker vi lederes og medarbejderes uddannelsesbaggrund. Kate-

gorierne er opstillet på baggrund af, hvilke uddannelsestyper ,Socialstyrelsen har

kendskab til, er beskæftiget på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afde-

linger.

Hvor mange ledere er der aktuelt på institutionen (forstandere/ledere, afdelingsle-

dere, pædagogiske ledere)?

Antal: _______

Angiv antallet af ledere på institutionen, der har følgende primære uddannelses-

mæssige baggrund:

Pædagog og Socialrådgiver/Socionom

Lærer

Pædagogisk assistent

Politibetjent

Fængselsfunktionær

Psykolog

Erhvervsuddannelse (teknisk skole), hvilke(n)?

Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole,

universitet), hvilke(n)?

Ufaglært

25.

Angiv i feltet nedenfor antal ledere, der har gennemført efter-/videreuddan-

nelse, fx en kandidat-, diplom- eller masteruddannelse, der har relevans for ar-

bejdet på en sikret/delvis lukket døgninstitution/afdeling:

(Øvrige kurser mv. afdækkes senere i spørgeskemaet).

Antal:_________

Angiv hvilke(n):

Åbent tekstfelt.

26.

Angiv for hver leder på institutionen, hvor lang erfaring lederen samlet set har

med institutionens målgruppe:

Antal med < 5 års erfaring

Antal med 5-10 års erfaring

Antal med 10-15 års erfaring

Antal med > 15 års erfaring

Tilbageførelse ved rømning, og hvor der har været risiko for, at barnet el-

ler den unge ville skade sig selv eller andre (voksenansvarslovens § 10).

Tilbageholdelse ved aflåsning af døre og vinduer på delvis lukkede døgn-

institutioner eller delvis lukket afdeling (voksenansvarslovens § 12, stk. 4).

Fastholdelse ved fysisk magt på delvis lukket døgninstitution eller delvis

lukket afdeling (voksenansvarslovens § 13, stk. 3) [kun delvis lukkede].

Isolation på sikrede døgninstitutioner eller særlig sikret afdeling (voksen-

ansvarslovens § 14, stk.1) [kun sikrede].

Undersøgelse af person og/eller opholdsrum ved bestemte grunde til mis-

tanke (voksenansvarslovens § 16, stk. 1).

Undersøgelse af person og opholdsrum på sikret døgninstitution eller sær-

lig sikret afdeling ved anbringelse, besøg eller fravær (voksenansvarslo-

vens § 16, stk. 2).

Effekter taget i bevaring (voksenansvarslovens § 16, stk. 6).

Magtanvendelser i øvrigt.

Side 82 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Uddannelses-

mæssig bag-

grund og erfa-

ring med mål-

gruppen

(Ledere)

I det følgende afdækker vi lederes og medarbejderes uddannelsesbaggrund. Kate-

gorierne er opstillet på baggrund af, hvilke uddannelsestyper ,Socialstyrelsen har

kendskab til, er beskæftiget på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afde-

linger.

Hvor mange ledere er der aktuelt på institutionen (forstandere/ledere, afdelingsle-

dere, pædagogiske ledere)?

Antal: _______

Angiv antallet af ledere på institutionen, der har følgende primære uddannelses-

mæssige baggrund:

Pædagog og Socialrådgiver/Socionom

Lærer

Pædagogisk assistent

Politibetjent

Fængselsfunktionær

Psykolog

Erhvervsuddannelse (teknisk skole), hvilke(n)?

Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole,

universitet), hvilke(n)?

Ufaglært

25.

Angiv i feltet nedenfor antal ledere, der har gennemført efter-/videreuddan-

nelse, fx en kandidat-, diplom- eller masteruddannelse, der har relevans for ar-

bejdet på en sikret/delvis lukket døgninstitution/afdeling:

(Øvrige kurser mv. afdækkes senere i spørgeskemaet).

Antal:_________

Angiv hvilke(n):

Åbent tekstfelt.

26.

Angiv for hver leder på institutionen, hvor lang erfaring lederen samlet set har

med institutionens målgruppe:

Antal med < 5 års erfaring

Antal med 5-10 års erfaring

Antal med 10-15 års erfaring

Antal med > 15 års erfaring

44.

Hvilke faktorer påvirker, ifølge jer, antallet af magtanvendelser på institutio-

nen/den delvis lukkede afdeling?

Åbent tekstfelt.

45.

Beskriv kort, hvordan der følges op på magtanvendelser for så vidt angår efter-

følgende drøftelser mellem medarbejder og leder:

46.

Åbent tekstfelt.

Vurdering af

personalets

kompeten-

cer/evner:

47.

Angiv de tre vigtigste kompetencer hos personalet i forhold til målgruppens be-

hov, og i forhold til at institutionen/den delvis lukkede afdeling kan leve op til sit

formål:

Tre åbne tekstfelter (prioritet).

Side 83 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Uddannelses-

mæssig bag-

grund og erfa-

ring med mål-

gruppen

(Ledere)

I det følgende afdækker vi lederes og medarbejderes uddannelsesbaggrund. Kate-

gorierne er opstillet på baggrund af, hvilke uddannelsestyper ,Socialstyrelsen har

kendskab til, er beskæftiget på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afde-

linger.

Hvor mange ledere er der aktuelt på institutionen (forstandere/ledere, afdelingsle-

dere, pædagogiske ledere)?

Antal: _______

Angiv antallet af ledere på institutionen, der har følgende primære uddannelses-

mæssige baggrund:

Pædagog og Socialrådgiver/Socionom

Lærer

Pædagogisk assistent

Politibetjent

Fængselsfunktionær

Psykolog

Erhvervsuddannelse (teknisk skole), hvilke(n)?

Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole,

universitet), hvilke(n)?

Ufaglært

25.

Angiv i feltet nedenfor antal ledere, der har gennemført efter-/videreuddan-

nelse, fx en kandidat-, diplom- eller masteruddannelse, der har relevans for ar-

bejdet på en sikret/delvis lukket døgninstitution/afdeling:

(Øvrige kurser mv. afdækkes senere i spørgeskemaet).

Antal:_________

Angiv hvilke(n):

Åbent tekstfelt.

26.

Angiv for hver leder på institutionen, hvor lang erfaring lederen samlet set har

med institutionens målgruppe:

Antal med < 5 års erfaring

Antal med 5-10 års erfaring

Antal med 10-15 års erfaring

Antal med > 15 års erfaring

48.

Giv tre eksempler på situationer, hvor du/I vurderer, at personalet er udfordret

pædagogisk i forhold til at forebygge konflikter og magtanvendelser i arbejdet

med de unge:

Tre åbne tekstfelter (prioritet).

Åbent tekstfelt.

49.

Hvilke tiltag har I iværksat for at forebygge konflikter og magtanvendelser?

50.

Hvilke tiltag, der endnu ikke er iværksat, ville kunne reducere antallet af magt-

anvendelser?

Åbent tekstfelt.

51.

Såfremt du/I har yderligere kommentarer til personalets kompetencer og evt.

efteruddannelsesbehov, bedes du/I notere nedenfor:

Side 84 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Uddannelses-

mæssig bag-

grund og erfa-

ring med mål-

gruppen

(Ledere)

I det følgende afdækker vi lederes og medarbejderes uddannelsesbaggrund. Kate-

gorierne er opstillet på baggrund af, hvilke uddannelsestyper ,Socialstyrelsen har

kendskab til, er beskæftiget på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afde-

linger.

Hvor mange ledere er der aktuelt på institutionen (forstandere/ledere, afdelingsle-

dere, pædagogiske ledere)?

Antal: _______

Angiv antallet af ledere på institutionen, der har følgende primære uddannelses-

mæssige baggrund:

Pædagog og Socialrådgiver/Socionom

Lærer

Pædagogisk assistent

Politibetjent

Fængselsfunktionær

Psykolog

Erhvervsuddannelse (teknisk skole), hvilke(n)?

Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole,

universitet), hvilke(n)?

Ufaglært

25.

Angiv i feltet nedenfor antal ledere, der har gennemført efter-/videreuddan-

nelse, fx en kandidat-, diplom- eller masteruddannelse, der har relevans for ar-

bejdet på en sikret/delvis lukket døgninstitution/afdeling:

(Øvrige kurser mv. afdækkes senere i spørgeskemaet).

Antal:_________

Angiv hvilke(n):

Åbent tekstfelt.

26.

Angiv for hver leder på institutionen, hvor lang erfaring lederen samlet set har

med institutionens målgruppe:

Andet

Antal med < 5 års erfaring

Antal med 5-10 års erfaring

Antal med 10-15 års erfaring

Antal med > 15 års erfaring

Åbent tekstfelt.

52.

I det følgende bedes I markere, hvem der har været inddraget i besvarelsen af

ovenstående spørgsmål:

Forstander/leder på institutionen

Afdelingsleder

Andre:_________

Afsluttende tekst:

Tak for jeres besvarelse!

Du kan printe jeres besvarelse ved at trykke på printerikonet nederst.

Besvarelsen er registreret, når du klikker på ”Afslut”.

Side 85 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Bilag 2: Spørgeskema til

socialtilsyn

Del 1:

Første del af spørgeskemaet omhandler spørgsmål vedrørende døgninstitutionernes ydre

sikkerhedsforanstaltninger samt behovet for yderligere ydre sikring for at undgå rømning

og indsmuglinger.

De ydre sikkerhedsforanstaltninger afgrænses i nærværende undersøgelse til at være:

Ekstern sikkerhed: sluser, låsesystemer, alarmer, adgangskontrol, sikring af vin-

duer og døre, overskuelighed/oversigtsforhold, overfaldsalarmer, logistik og ma-

terialer mv.

Perimetersikring – udearealer: hegn, mure, sikringszone, lys, overvågningsudstyr

mv.

Vi er opmærksomme på, at socialtilsynene ikke eksplicit fører tilsyn med ydre sik-

kerhed. Spørgsmålene har til formål at afdække jeres viden om ydre sikkerhed

på sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afdelinger med afsæt i de jævnlige

besøg.

Der er i afgrænsningen taget udgangspunkt i Danske Regioners udgivelse ”Retspsykiatri –

kvalitet og sikkerhed.” (https://www.regioner.dk/media/1240/retspsykiatri-kvalitet-og-sik-

kerhed.pdf)

A. Baggrunds-

spørgsmål

Besvarelsen repræsenterer følgende socialtilsyn:

Socialtilsyn Nord [Kompasset] – sikret

Socialtilsyn Midt [DOK] – MultifunC, Grenen Glesborg, Grenen

Dalstrup, Koglen – begge

Et socialtilsyn [Egely] – sikret

Socialtilsyn Øst [Stevnsfortet, Bakkegården] – begge

Socialtilsyn Hovedstaden [Skodsborg, Nexus, Sønderbro, Søla-

ger] – begge

B. Rømninger

Hjælpetekst til

rømninger

I det følgende vil I blive præsenteret for en række spørgsmål vedrørende

vurdering af sikkerhedsforanstaltninger og årsager i forhold til rømninger.

(En rømning er i undersøgelsen defineret ved, at barnet/den unge skal

have forladt anbringelsesstedet uretmæssigt i mere end 24 timer og ikke

har til hensigt at vende tilbage til anbringelsesstedet).

[Man får spørgsmål for den eller de institutionstyper, man fører tilsyn med].

Bemærk, at spørgsmålene gentages, hvis der i socialtilsynet føres tilsyn

med både sikrede døgninstitutioner og delvis lukkede døgninstitutioner/af-

delinger.

Vurdering af sik-

kerhedsforanstalt-

ninger og årsager

i forhold til røm-

ninger

Hvad vurderer I

generelt

har størst betydning for at minimere antallet

af rømninger fra de sikrede døgninstitutioner? (sæt ét kryds)

Side 86 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

A. Baggrunds-

spørgsmål

Besvarelsen repræsenterer følgende socialtilsyn:

Socialtilsyn Nord [Kompasset] – sikret

Socialtilsyn Midt [DOK] – MultifunC, Grenen Glesborg, Grenen

Dalstrup, Koglen – begge

Et socialtilsyn [Egely] – sikret

Socialtilsyn Øst [Stevnsfortet, Bakkegården] – begge

Socialtilsyn Hovedstaden [Skodsborg, Nexus, Sønderbro, Søla-

ger] – begge

Den pædagogiske indsats

Interne procedurer og husregler

Forstærket ydre sikkerhed

Ungegruppen på institutionen

Andet

Uddyb venligst dit svar.

Åbent tekstfelt.

Hvad vurderer I

generelt

har størst betydning for at minimere antallet

af rømninger fra de delvis lukkede døgninstitutioner/afdelinger? (sæt ét

kryds)

Den pædagogiske indsats

Interne procedurer og husregler

Forstærket ydre sikkerhed

Ungegruppen på institutionen

Andet

Uddyb venligst dit svar.

Åbent tekstfelt.

Hvilke – om nogen – yderligere tiltag vil efter jeres vurdering kunne

medvirke til at forhindre rømninger på de døgninstitutioner, I fører til-

syn med? (sæt evt. flere x)

Forstærket

ydre sikker-

hed

Pædagogiske

tiltag

Bestemte pro-

cedurer

Rømninger

kan ikke

undgås

Ved ikke

Institution 1

Institution 2

Institution 3

Institution 4

Uddyb venligst dit svar (har du fx forslag til andre tiltag?)

Åbent tekstfelt.

Side 87 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

A. Baggrunds-

spørgsmål

Besvarelsen repræsenterer følgende socialtilsyn:

Socialtilsyn Nord [Kompasset] – sikret

Socialtilsyn Midt [DOK] – MultifunC, Grenen Glesborg, Grenen

Dalstrup, Koglen – begge

Et socialtilsyn [Egely] – sikret

Socialtilsyn Øst [Stevnsfortet, Bakkegården] – begge

Socialtilsyn Hovedstaden [Skodsborg, Nexus, Sønderbro, Søla-

ger] – begge

C. Indsmugling af

våben

Hjælpetekst til

indsmugling af vå-

ben

Vurdering af sik-

kerhedsforanstalt-

ninger og årsager

til indsmugling af

våben

I det følgende præsenteres I for en række spørgsmål vedrørende vurdering

af sikkerhedsforanstaltninger og årsager i forhold til indsmugling af våben.

Der er i undersøgelsen fokus på effekter, som indsmugles. Afrapporterin-

gen fra døgninstitutionerne omhandler derfor ikke våben, der produceres

på institutionen.

Socialstyrelsen har i en nylig spørgeskemaundersøgelse til forstandere/le-

dere på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner afdækket omfanget

af rømninger og indsmuglinger af henholdsvis våben og euforiserende stof-

fer. På nogle sikrede døgninstitutioner var der i 2018 tilfælde af indsmug-

ling af våben, mens dette ikke blev observeret på nogle af de delvis luk-

kede døgninstitutioner/afdelinger.

Hvad vurderer I

generelt

har størst betydning for at minimere omfanget

af indsmugling af våben på de sikrede døgninstitutioner? (sæt ét

kryds)

Den pædagogiske indsats

Interne procedurer og husregler

Forstærket ydre sikkerhed

Ungegruppen på institutionen

Andet

Uddyb venligst dit svar.

Åbent tekstfelt.

10.

Hvad vurderer I

generelt

har størst betydning for at minimere omfanget

af indsmugling af våben på de delvis lukkede døgninstitutioner/afdelin-

ger? (sæt ét kryds)

Den pædagogiske indsats

Interne procedurer og husregler

Forstærket ydre sikkerhed

Ungegruppen på institutionen

Andet

11.

Uddyb venligst dit svar.

Åbent tekstfelt.

12.

Hvilke – om nogen – yderligere tiltag vil efter jeres vurdering kunne

medvirke til at kunne forhindre indsmugling af våben på døgninstitutio-

nerne, I fører tilsyn med? (sæt evt. flere x)

Side 88 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

A. Baggrunds-

spørgsmål

Besvarelsen repræsenterer følgende socialtilsyn:

Socialtilsyn Nord [Kompasset] – sikret

Socialtilsyn Midt [DOK] – MultifunC, Grenen Glesborg, Grenen

Dalstrup, Koglen – begge

Et socialtilsyn [Egely] – sikret

Socialtilsyn Øst [Stevnsfortet, Bakkegården] – begge

Socialtilsyn Hovedstaden [Skodsborg, Nexus, Sønderbro, Søla-

ger] – begge

Forstær-

ket ydre

sikkerhed

Pædago-

giske til-

tag

Bestemte

procedu-

rer

Rømnin-

ger kan

ikke und-

gås

Andet

Ved ikke

Institution 1

Institution 2

Institution 3

Institution 4

13.

Uddyb venligst dit svar.

D. Euforiserende

stoffer

Hjælpetekst til

indsmugling af

euforiserende

stoffer

Vurdering af sik-

kerhedsforanstalt-

ninger og årsager

til indsmugling af

euforiserende

stoffer

Åbent tekstfelt.

I det følgende præsenteres I for en række spørgsmål vedrørende vurdering

af sikkerhedsforanstaltninger og årsager i forhold til indsmugling af eufori-

serende stoffer.

Der er i undersøgelsen fokus på effekter, som indsmugles. Afrapporterin-

gen fra døgninstitutionerne omhandler derfor ikke rusmidler, der produce-

res på institutionen.

Socialstyrelsen har nylig i en spørgeskemaundersøgelse til forstandere/le-

dere på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner afdækket omfanget

af rømninger og indsmuglinger af henholdsvis våben og euforiserende stof-

fer. På alle sikrede døgninstitutioner og på fire ud af fem delvis lukkede

døgninstitutioner/afdelinger var der i 2018 tilfælde af indsmugling af eufori-

serende stoffer.

Hvad vurderer I

generelt

har størst betydning for at minimere omfanget af

indsmugling af euforiserende stoffer på de sikrede døgninstitutioner? (sæt

ét kryds)

Den pædagogiske indsats

Interne procedurer og husregler

Forstærket ydre sikkerhed

Ungegruppen på institutionen

Andet

14.

Uddyb venligst dit svar.

Åbent tekstfelt.

15.

Hvad vurderer I

generelt

har størst betydning for at minimere omfan-

get af indsmugling af euforiserende stoffer på de delvis lukkede døgn-

institutioner/afdelinger? (sæt ét kryds)

Den pædagogiske indsats

Side 89 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

A. Baggrunds-

spørgsmål

Besvarelsen repræsenterer følgende socialtilsyn:

Socialtilsyn Nord [Kompasset] – sikret

Socialtilsyn Midt [DOK] – MultifunC, Grenen Glesborg, Grenen

Dalstrup, Koglen – begge

Et socialtilsyn [Egely] – sikret

Socialtilsyn Øst [Stevnsfortet, Bakkegården] – begge

Socialtilsyn Hovedstaden [Skodsborg, Nexus, Sønderbro, Søla-

ger] – begge

Interne procedurer og husregler

Forstærket ydre sikkerhed

Ungegruppen på institutionen

Andet

16.

Uddyb venligst dit svar.

Åbent tekstfelt.

17.

Hvilke – om nogen – yderligere tiltag vil efter jeres vurdering kunne

medvirke til at forhindre indsmugling af euforiserende stoffer på de

døgninstitutioner, I fører tilsyn med? (sæt evt. flere x)

Forstærket

ydre sikker-

hed

Pædagogiske

tiltag

Bestemte

procedurer

Rømninger

kan ikke und-

gås

Ved

ikke

Institution 1

Institution 2

Institution 3

Institution 4

18.

Uddyb venligst dit svar.

Udendørs video-

overvågning

Åbent tekstfelt.

19.

Udendørs videoovervågning er et egnet redskab til at forebygge ind-

smugling.

Enig

Delvist enig

Delvist uenig

Uenig

ning.

Enig

Delvist enig

Delvist uenig

Uenig

20.

Udendørs videoovervågning er et egnet redskab til at forebygge røm-

21.

Har du/I yderligere kommentarer til brugen af udendørs videovervåg

ning for så vidt angår det pædagogiske arbejde med de unge og de

unges trivsel?

Åbent tekstfelt.

Side 90 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

A. Baggrunds-

spørgsmål

Besvarelsen repræsenterer følgende socialtilsyn:

Socialtilsyn Nord [Kompasset] – sikret

Socialtilsyn Midt [DOK] – MultifunC, Grenen Glesborg, Grenen

Dalstrup, Koglen – begge

Et socialtilsyn [Egely] – sikret

Socialtilsyn Øst [Stevnsfortet, Bakkegården] – begge

Socialtilsyn Hovedstaden [Skodsborg, Nexus, Sønderbro, Søla-

ger] – begge

E. Trivsel

Vurdering af triv-

sel versus sikker-

hed

[Man får spørgsmål vedrørende den eller de institutionstype(r), man fø-

rer tilsyn med]

22.

Har I vurderet, at institutionens sikkerhedsforanstaltninger har konse-

kvenser for muligheden for at styrke de unges trivsel og udvikling?

Ja, positive konsekvenser

Ja, negative konsekvenser

Nej.

Behov for efteruddannelse

Del 2.

Anden del af spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål vedrørende medarbejder-

nes uddannelse, døgninstitutionernes introduktion til nye medarbejdere, efteruddannelses-

tiltag, konflikthåndtering og forekomst af magtanvendelse.

Side 91 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Efteruddannelsestiltag til

personale (medarbejdere

og ledere)

[Der udarbejdes et spørgsmålsbatteri for hver institution – men der

afrapporteres på institutionstypeniveau. Antallet af batterier varierer

dermed.]

23.

På baggrund af dit/jeres kendskab til [de sikrede og delvis luk-

kede døgninstitutioner i jeres tilsynsområde], bedes I vurdere, i

hvilken grad [Sølager/Nexus/Skodsborg/Sønderbro] via efterud-

dannelsestiltag understøtter personalets kompetencer for så vidt

angår følgende temaer:

I høj

grad

I nogen

grad

I mindre

grad

Slet ikke

Ved ikke

Døgninstitutionens

målgruppe og de

unges behov

Metoder, der kan

understøtte mål-

gruppens sundhed,

trivsel og udvikling

Metoder til konflikt-

forebyggelse og

konflikthåndtering

Reglerne i voksen-

ansvarsloven

Anvendelse af be-

stemmelserne i vok-

senansvarsloven i

praksis og forebyg-

gelse af magtanven-

delser

24.

Såfremt I har yderligere kommentarer til døgninstitutionernes ef-

teruddannelsestiltag, bedes I notere nedenfor.

Åbent tekstfelt.

[Gentages for hver institution]

Introduktion af nye medar-

bejdere til metoder til kon-

flikthåndtering, reglerne i

voksenansvarsloven og

håndtering af magtanven-

delser

Der udarbejdes et spørgsmålsbatteri for hver institution – men der

afrapporteres på institutionstypeniveau.

25.

På baggrund af dit/jeres kendskab til de sikrede og delvis luk-

kede døgninstitutioner i jeres tilsynsområde, bedes I vurdere, i

hvilken grad [Sølager/Nexus/Skodsborg/Sønderbro] introducerer

nye medarbejdere til følgende temaer:

I høj

grad

I nogen

grad

I mindre

grad

Slet ikke

Ved

ikke

Døgninstitutionens

målgruppe og de

unges behov

Metoder, der kan

understøtte mål-

gruppens sundhed,

trivsel og udvikling

Side 92 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Efteruddannelsestiltag til

personale (medarbejdere

og ledere)

[Der udarbejdes et spørgsmålsbatteri for hver institution – men der

afrapporteres på institutionstypeniveau. Antallet af batterier varierer

dermed.]

23.

På baggrund af dit/jeres kendskab til [de sikrede og delvis luk-

kede døgninstitutioner i jeres tilsynsområde], bedes I vurdere, i

hvilken grad [Sølager/Nexus/Skodsborg/Sønderbro] via efterud-

dannelsestiltag understøtter personalets kompetencer for så vidt

angår følgende temaer:

I høj

grad

I nogen

grad

I mindre

grad

Slet ikke

Ved ikke

Døgninstitutionens

målgruppe og de

unges behov

Metoder, der kan

understøtte mål-

gruppens sundhed,

trivsel og udvikling

Metoder til konflikt-

forebyggelse og

konflikthåndtering

Reglerne i voksen-

ansvarsloven

Anvendelse af be-

stemmelserne i vok-

senansvarsloven i

praksis og forebyg-

gelse af magtanven-

delser

24.

Såfremt I har yderligere kommentarer til døgninstitutionernes ef-

teruddannelsestiltag, bedes I notere nedenfor.

Åbent tekstfelt.

[Gentages for hver institution]

Metoder til konflikt-

forebyggelse og

konflikthåndtering

Reglerne i voksen-

ansvarsloven

Anvendelse af be-

stemmelserne i vok-

senansvarsloven i

praksis og forebyg-

gelse af magtanven-

delser

Institutionens hus-

regler, procedurer

og pædagogisk til-

gang

26.

Såfremt du har yderligere kommentarer til døgninstitutionernes

introduktion til nye medarbejdere, bedes du notere nedenfor.

Side 93 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Efteruddannelsestiltag til

personale (medarbejdere

og ledere)

[Der udarbejdes et spørgsmålsbatteri for hver institution – men der

afrapporteres på institutionstypeniveau. Antallet af batterier varierer

dermed.]

23.

På baggrund af dit/jeres kendskab til [de sikrede og delvis luk-

kede døgninstitutioner i jeres tilsynsområde], bedes I vurdere, i

hvilken grad [Sølager/Nexus/Skodsborg/Sønderbro] via efterud-

dannelsestiltag understøtter personalets kompetencer for så vidt

angår følgende temaer:

I høj

grad

I nogen

grad

I mindre

grad

Slet ikke

Ved ikke

Døgninstitutionens

målgruppe og de

unges behov

Metoder, der kan

understøtte mål-

gruppens sundhed,

trivsel og udvikling

Metoder til konflikt-

forebyggelse og

konflikthåndtering

Reglerne i voksen-

ansvarsloven

Anvendelse af be-

stemmelserne i vok-

senansvarsloven i

praksis og forebyg-

gelse af magtanven-

delser

24.

Såfremt I har yderligere kommentarer til døgninstitutionernes ef-

teruddannelsestiltag, bedes I notere nedenfor.

Åbent tekstfelt.

[Gentages for hver institution]

27.

Åbent tekstfelt.

[Gentages for hver institution]

Brug af vikarer på de sik-

rede og delvis lukkede

døgninstitutioner/afdelinger

Introduktion af vikarer

(Der udarbejdes spørgsmål for hver institution – men der afrappor-

teres på institutionstypeniveau).

28.

På baggrund af dit/jeres kendskab til de sikrede og delvis luk-

kede døgninstitutioner bedes I vurdere, i hvilken grad Søl-

ger/Nexus/Skodsborg/Sønderbro introducerer vikarer til føl-

gende temaer:

I høj

grad

I nogen

grad

I mindre

grad

Slet ikke

Ved

ikke

Døgninstitutionens

målgruppe og de

unges behov

Side 94 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Efteruddannelsestiltag til

personale (medarbejdere

og ledere)

[Der udarbejdes et spørgsmålsbatteri for hver institution – men der

afrapporteres på institutionstypeniveau. Antallet af batterier varierer

dermed.]

23.

På baggrund af dit/jeres kendskab til [de sikrede og delvis luk-

kede døgninstitutioner i jeres tilsynsområde], bedes I vurdere, i

hvilken grad [Sølager/Nexus/Skodsborg/Sønderbro] via efterud-

dannelsestiltag understøtter personalets kompetencer for så vidt

angår følgende temaer:

I høj

grad

I nogen

grad

I mindre

grad

Slet ikke

Ved ikke

Døgninstitutionens

målgruppe og de

unges behov

Metoder, der kan

understøtte mål-

gruppens sundhed,

trivsel og udvikling

Metoder til konflikt-

forebyggelse og

konflikthåndtering

Reglerne i voksen-

ansvarsloven

Anvendelse af be-

stemmelserne i vok-

senansvarsloven i

praksis og forebyg-

gelse af magtanven-

delser

24.

Såfremt I har yderligere kommentarer til døgninstitutionernes ef-

teruddannelsestiltag, bedes I notere nedenfor.

Åbent tekstfelt.

[Gentages for hver institution]

Metoder, der kan

understøtte mål-

gruppens sundhed,

trivsel og udvikling

Metoder til konflikt-

forebyggelse og

konflikthåndtering

Reglerne i voksen-

ansvarsloven

Anvendelse af be-

stemmelserne i vok-

senansvarsloven i

praksis og forebyg-

gelse af magtanven-

delser

Institutionens hus-

regler, procedurer

og pædagogisk til-

gang.

Side 95 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Efteruddannelsestiltag til

personale (medarbejdere

og ledere)

[Der udarbejdes et spørgsmålsbatteri for hver institution – men der

afrapporteres på institutionstypeniveau. Antallet af batterier varierer

dermed.]

23.

På baggrund af dit/jeres kendskab til [de sikrede og delvis luk-

kede døgninstitutioner i jeres tilsynsområde], bedes I vurdere, i

hvilken grad [Sølager/Nexus/Skodsborg/Sønderbro] via efterud-

dannelsestiltag understøtter personalets kompetencer for så vidt

angår følgende temaer:

I høj

grad

I nogen

grad

I mindre

grad

Slet ikke

Ved ikke

Døgninstitutionens

målgruppe og de

unges behov

Metoder, der kan

understøtte mål-

gruppens sundhed,

trivsel og udvikling

Metoder til konflikt-

forebyggelse og

konflikthåndtering

Reglerne i voksen-

ansvarsloven

Anvendelse af be-

stemmelserne i vok-

senansvarsloven i

praksis og forebyg-

gelse af magtanven-

delser

24.

Såfremt I har yderligere kommentarer til døgninstitutionernes ef-

teruddannelsestiltag, bedes I notere nedenfor.

Åbent tekstfelt.

[Gentages for hver institution]

29.

Vurderer I, at vikarbruget på, døgninstitutionen/døgninstitutio-

nerne [Sølager, Skodsborg/Nexus/Sønderbo] har et omfang, der

påvirker kvaliteten i negativ retning?

Nej

Ved ikke

Institution 1

Institution 2

Institution 3

Institution 4

30.

Uddyb venligst jeres svar.

Åbent tekstfelt.

31.

Såfremt du/I har yderligere kommentarer til døgninstitutionernes

brug af vikarer, uddyb venligst nedenfor.

Side 96 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Efteruddannelsestiltag til

personale (medarbejdere

og ledere)

[Der udarbejdes et spørgsmålsbatteri for hver institution – men der

afrapporteres på institutionstypeniveau. Antallet af batterier varierer

dermed.]

23.

På baggrund af dit/jeres kendskab til [de sikrede og delvis luk-

kede døgninstitutioner i jeres tilsynsområde], bedes I vurdere, i

hvilken grad [Sølager/Nexus/Skodsborg/Sønderbro] via efterud-

dannelsestiltag understøtter personalets kompetencer for så vidt

angår følgende temaer:

I høj

grad

I nogen

grad

I mindre

grad

Slet ikke

Ved ikke

Døgninstitutionens

målgruppe og de

unges behov

Metoder, der kan

understøtte mål-

gruppens sundhed,

trivsel og udvikling

Metoder til konflikt-

forebyggelse og

konflikthåndtering

Reglerne i voksen-

ansvarsloven

Anvendelse af be-

stemmelserne i vok-

senansvarsloven i

praksis og forebyg-

gelse af magtanven-

delser

24.

Såfremt I har yderligere kommentarer til døgninstitutionernes ef-

teruddannelsestiltag, bedes I notere nedenfor.

Åbent tekstfelt.

[Gentages for hver institution]

32.

Åbent tekstfelt.

Spørgsmål om konfliktens

karakter

[Man får spørgsmål for den institutionstype, man fører tilsyn med]

33.

Hvilke forhold har ifølge dig/jer betydning for, hvor ofte persona-

let på sikrede døgninstitutioner skrider til magtanvendelse i for-

bindelse med en konflikt?

Åbent tekstfelt.

34.

Hvilke forhold har ifølge dig/jer betydning for, hvor ofte persona-

let på delvis lukkede døgninstitutioner skrider til magtanven-

delse i forbindelse med en konflikt?

Åbent tekstfelt.

Spørgsmål om magtanven-

delse

[Man får spørgsmål for den institutionstype, man fører tilsyn med]

Side 97 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Efteruddannelsestiltag til

personale (medarbejdere

og ledere)

[Der udarbejdes et spørgsmålsbatteri for hver institution – men der

afrapporteres på institutionstypeniveau. Antallet af batterier varierer

dermed.]

23.

På baggrund af dit/jeres kendskab til [de sikrede og delvis luk-

kede døgninstitutioner i jeres tilsynsområde], bedes I vurdere, i

hvilken grad [Sølager/Nexus/Skodsborg/Sønderbro] via efterud-

dannelsestiltag understøtter personalets kompetencer for så vidt

angår følgende temaer:

I høj

grad

I nogen

grad

I mindre

grad

Slet ikke

Ved ikke

Døgninstitutionens

målgruppe og de

unges behov

Metoder, der kan

understøtte mål-

gruppens sundhed,

trivsel og udvikling

Metoder til konflikt-

forebyggelse og

konflikthåndtering

Reglerne i voksen-

ansvarsloven

Anvendelse af be-

stemmelserne i vok-

senansvarsloven i

praksis og forebyg-

gelse af magtanven-

delser

24.

Såfremt I har yderligere kommentarer til døgninstitutionernes ef-

teruddannelsestiltag, bedes I notere nedenfor.

Åbent tekstfelt.

[Gentages for hver institution]

Spørgeskemaundersøgelsen blandt forstandere/ledere af de sikrede

døgninstitutioner viser, at det på de sikrede døgninstitutioner særligt

er følgende tre typer magtanvendelser, der finder sted:

Fysisk magtanvendelse, ved at fastholde og/eller føre, fordi

barnet eller den uge var til fare for selv eller andre (voksen-

ansvarslovens § 9, stk. 2).

Undersøgelse af person og/eller opholdsrum ved bestemte

grunde til mistanke (voksenansvarslovens § 16, stk. 1).

Effekter taget i bevaring (voksenansvarslovens § 16, stk. 6).

35.

På baggrund af jeres kendskab til institutionstypen generelt og

ovenstående beskrivelse bedes I vurdere, hvilke faktorer der

ifølge jer påvirker typen og antallet af magtanvendelser på de

sikrede døgninstitutioner.

Forhold, der påvirker typen af magtanvendelser:

Åbent tekstfelt.

Side 98 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Efteruddannelsestiltag til

personale (medarbejdere

og ledere)

[Der udarbejdes et spørgsmålsbatteri for hver institution – men der

afrapporteres på institutionstypeniveau. Antallet af batterier varierer

dermed.]

23.

På baggrund af dit/jeres kendskab til [de sikrede og delvis luk-

kede døgninstitutioner i jeres tilsynsområde], bedes I vurdere, i

hvilken grad [Sølager/Nexus/Skodsborg/Sønderbro] via efterud-

dannelsestiltag understøtter personalets kompetencer for så vidt

angår følgende temaer:

I høj

grad

I nogen

grad

I mindre

grad

Slet ikke

Ved ikke

Døgninstitutionens

målgruppe og de

unges behov

Metoder, der kan

understøtte mål-

gruppens sundhed,

trivsel og udvikling

Metoder til konflikt-

forebyggelse og

konflikthåndtering

Reglerne i voksen-

ansvarsloven

Anvendelse af be-

stemmelserne i vok-

senansvarsloven i

praksis og forebyg-

gelse af magtanven-

delser

24.

Såfremt I har yderligere kommentarer til døgninstitutionernes ef-

teruddannelsestiltag, bedes I notere nedenfor.

Åbent tekstfelt.

[Gentages for hver institution]

Forhold, der påvirker antallet af magtanvendelser:

Åbent tekstfelt.

Spørgeskemaundersøgelsen blandt lederne på de delvis lukkede

døgninstitutioner viser, at det på de delvis lukkede døgninstitutioner

særligt er følgende tre typer magtanvendelser, der finder sted:

Fysisk magtanvendelse, ved at fastholde og/eller føre, fordi

barnet eller den uge var til fare for selv eller andre (voksen-

ansvarslovens § 9, stk. 2).

Undersøgelse af person og/eller opholdsrum ved bestemte

grunde til mistanke (voksenansvarslovens § 16, stk. 1).

Tilbageholdelse ved aflåsning af døre og vinduer på delvis

lukkede døgninstitutioner eller delvis lukket afdeling (vok-

senansvarslovens § 12, stk. 4).

36.

På baggrund af jeres kendskab til institutionstypen generelt og

ovenstående beskrivelse bedes I vurdere, hvilke faktorer der

Side 99 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Efteruddannelsestiltag til

personale (medarbejdere

og ledere)

[Der udarbejdes et spørgsmålsbatteri for hver institution – men der

afrapporteres på institutionstypeniveau. Antallet af batterier varierer

dermed.]

23.

På baggrund af dit/jeres kendskab til [de sikrede og delvis luk-

kede døgninstitutioner i jeres tilsynsområde], bedes I vurdere, i

hvilken grad [Sølager/Nexus/Skodsborg/Sønderbro] via efterud-

dannelsestiltag understøtter personalets kompetencer for så vidt

angår følgende temaer:

I høj

grad

I nogen

grad

I mindre

grad

Slet ikke

Ved ikke

Døgninstitutionens

målgruppe og de

unges behov

Metoder, der kan

understøtte mål-

gruppens sundhed,

trivsel og udvikling

Metoder til konflikt-

forebyggelse og

konflikthåndtering

Reglerne i voksen-

ansvarsloven

Anvendelse af be-

stemmelserne i vok-

senansvarsloven i

praksis og forebyg-

gelse af magtanven-

delser

24.

Såfremt I har yderligere kommentarer til døgninstitutionernes ef-

teruddannelsestiltag, bedes I notere nedenfor.

Åbent tekstfelt.

[Gentages for hver institution]

ifølge jer påvirker typen og antallet af magtanvendelser på de

delvis lukkede døgninstitutioner/afdelinger.

Vurdering af personalets

kompetencer/evner:

Forhold, der påvirker typen af magtanvendelser:

Åbent tekstfelt.

Forhold, der påvirker antallet af magtanvendelser:

Åbent tekstfelt.

[Et spørgsmål for hver institution, men afrapportering på instituti-

onstypeniveau].

I det følgende bedes I tage udgangspunkt i den eller de døgnin-

stitutioner, I fører tilsyn med.

Side 100 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Efteruddannelsestiltag til

personale (medarbejdere

og ledere)

[Der udarbejdes et spørgsmålsbatteri for hver institution – men der

afrapporteres på institutionstypeniveau. Antallet af batterier varierer

dermed.]

23.

På baggrund af dit/jeres kendskab til [de sikrede og delvis luk-

kede døgninstitutioner i jeres tilsynsområde], bedes I vurdere, i

hvilken grad [Sølager/Nexus/Skodsborg/Sønderbro] via efterud-

dannelsestiltag understøtter personalets kompetencer for så vidt

angår følgende temaer:

I høj

grad

I nogen

grad

I mindre

grad

Slet ikke

Ved ikke

Døgninstitutionens

målgruppe og de

unges behov

Metoder, der kan

understøtte mål-

gruppens sundhed,

trivsel og udvikling

Metoder til konflikt-

forebyggelse og

konflikthåndtering

Reglerne i voksen-

ansvarsloven

Anvendelse af be-

stemmelserne i vok-

senansvarsloven i

praksis og forebyg-

gelse af magtanven-

delser

24.

Såfremt I har yderligere kommentarer til døgninstitutionernes ef-

teruddannelsestiltag, bedes I notere nedenfor.

Åbent tekstfelt.

[Gentages for hver institution]

37.

I hvilken grad vurderer du, at der er behov for yderligere opkvali-

ficerende efteruddannelse til personalet i forhold til målgruppens

behov, og i forhold til at institutionen kan leve op til sit formål?

I høj

grad

I nogen

grad

I mindre

grad

Slet

ikke

Ved ikke

Institution 1

Institution 2

Institution 3

Institution 4

38.

I hvilken grad vurderer du, at der er behov for yderligere opkvali-

ficerende efteruddannelse til personalet indenfor konflikthåndte-

ring?

Side 101 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Efteruddannelsestiltag til

personale (medarbejdere

og ledere)

[Der udarbejdes et spørgsmålsbatteri for hver institution – men der

afrapporteres på institutionstypeniveau. Antallet af batterier varierer

dermed.]

23.

På baggrund af dit/jeres kendskab til [de sikrede og delvis luk-

kede døgninstitutioner i jeres tilsynsområde], bedes I vurdere, i

hvilken grad [Sølager/Nexus/Skodsborg/Sønderbro] via efterud-

dannelsestiltag understøtter personalets kompetencer for så vidt

angår følgende temaer:

I høj

grad

I nogen

grad

I mindre

grad

Slet ikke

Ved ikke

Døgninstitutionens

målgruppe og de

unges behov

Metoder, der kan

understøtte mål-

gruppens sundhed,

trivsel og udvikling

Metoder til konflikt-

forebyggelse og

konflikthåndtering

Reglerne i voksen-

ansvarsloven

Anvendelse af be-

stemmelserne i vok-

senansvarsloven i

praksis og forebyg-

gelse af magtanven-

delser

24.

Såfremt I har yderligere kommentarer til døgninstitutionernes ef-

teruddannelsestiltag, bedes I notere nedenfor.

Åbent tekstfelt.

[Gentages for hver institution]

I høj

grad

Institution 1

Institution 2

Institution 3

Institution 4

I nogen

grad

I mindre

grad

Slet ikke

Ved

ikke

39.

I hvilken grad vurderer du, at der er behov for yderligere opkvali-

ficerende efteruddannelse til personalet indenfor

reglerne

i vok-

senansvarsloven?

I høj

grad

I nogen

grad

I mindre

grad

Slet ikke

Ved

ikke

Institution 1

Institution 2

Side 102 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Efteruddannelsestiltag til

personale (medarbejdere

og ledere)

[Der udarbejdes et spørgsmålsbatteri for hver institution – men der

afrapporteres på institutionstypeniveau. Antallet af batterier varierer

dermed.]

23.

På baggrund af dit/jeres kendskab til [de sikrede og delvis luk-

kede døgninstitutioner i jeres tilsynsområde], bedes I vurdere, i

hvilken grad [Sølager/Nexus/Skodsborg/Sønderbro] via efterud-

dannelsestiltag understøtter personalets kompetencer for så vidt

angår følgende temaer:

I høj

grad

I nogen

grad

I mindre

grad

Slet ikke

Ved ikke

Døgninstitutionens

målgruppe og de

unges behov

Metoder, der kan

understøtte mål-

gruppens sundhed,

trivsel og udvikling

Metoder til konflikt-

forebyggelse og

konflikthåndtering

Reglerne i voksen-

ansvarsloven

Anvendelse af be-

stemmelserne i vok-

senansvarsloven i

praksis og forebyg-

gelse af magtanven-

delser

24.

Såfremt I har yderligere kommentarer til døgninstitutionernes ef-

teruddannelsestiltag, bedes I notere nedenfor.

Åbent tekstfelt.

[Gentages for hver institution]

Institution 3

Institution 4

40.

I hvilken grad vurderer du, at der er behov for yderligere opkvali-

ficerende efteruddannelse til personalet indenfor

anvendelse af

bestemmelserne

i voksenansvarsloven i praksis og i forhold til

forebyggelse af magtanvendelser?

I høj

grad

I nogen

grad

I mindre

grad

Slet ikke

Ved

ikke

Institution 1

Institution 2

Institution 3

Institution 4

Side 103 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Efteruddannelsestiltag til

personale (medarbejdere

og ledere)

[Der udarbejdes et spørgsmålsbatteri for hver institution – men der

afrapporteres på institutionstypeniveau. Antallet af batterier varierer

dermed.]

23.

På baggrund af dit/jeres kendskab til [de sikrede og delvis luk-

kede døgninstitutioner i jeres tilsynsområde], bedes I vurdere, i

hvilken grad [Sølager/Nexus/Skodsborg/Sønderbro] via efterud-

dannelsestiltag understøtter personalets kompetencer for så vidt

angår følgende temaer:

I høj

grad

I nogen

grad

I mindre

grad

Slet ikke

Ved ikke

Døgninstitutionens

målgruppe og de

unges behov

Metoder, der kan

understøtte mål-

gruppens sundhed,

trivsel og udvikling

Metoder til konflikt-

forebyggelse og

konflikthåndtering

Reglerne i voksen-

ansvarsloven

Anvendelse af be-

stemmelserne i vok-

senansvarsloven i

praksis og forebyg-

gelse af magtanven-

delser

24.

Såfremt I har yderligere kommentarer til døgninstitutionernes ef-

teruddannelsestiltag, bedes I notere nedenfor.

Åbent tekstfelt.

[Gentages for hver institution]

41.

Angiv de tre vigtigste kompetencer hos personalet både i forhold

til målgruppens behov, og i forhold til at institutionen/den delvis

lukkede afdeling kan leve op til sit formål?

Tre åbne tekstfelter (prioritet).

Afsluttende tekst:

Tak for jeres besvarelse!

Du kan printe jeres besvarelse ved at trykke på printerikonet nederst.

Besvarelsen er registreret, når du klikker på ”Afslut”.

Side 104 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Bilag 3: Spørgeskemaer til

medarbejdere

Behov for efteruddannelse

6. I hvor høj grad vurderer du, at:

I høj grad I nogen

grad

I mindre Slet ikke Ved ikke

grad

I som medarbejdergruppe har de faglige, relationelle og

personlige kompetencer, der er nødvendige i forhold til

jeres målsætninger og målgruppe?

Jeres vikarer har de faglige, relationelle og personlige

kompetencer, der er nødvendige i forhold til jeres mål-

sætninger og målgruppe?

❑

7. Uddyb gerne dit svar:

__________________

[Fritekstfelt]

8. I hvor høj grad vurderer du, at:

I høj grad I nogen

grad

I mindre Slet ikke Ved ikke

grad

Yderligere kompetenceudvikling vil mindske omfanget af

konflikter og magtanvendelser?

Yderligere kompetenceudvikling vil understøtte de an-

bragte børn og unges udvikling og trivsel?

❑

9. Hvilke emner er der behov for kompetenceudvikling indenfor?

__________________

[Fritekstfelt]

10. Hvor ofte oplever du situationer, der er udfordrende for dig?

❑

Dagligt

❑

Ugentligt

❑

Månedligt

Side 105 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

❑

Sjældnere

❑

Aldrig

11. Hvilke situationer er udfordrende for dig (giv to eksempler)? *

__________________

[Fritekstfelt]

*Respondenten præsenteres alene for spørgsmålet, hvis vedkommende angiver, at han/hun i nogen grad eller i høj

grad oplever udfordrende situationer.

Side 106 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Ydre sikkerhed

På alle delvis lukkede samt sikrede døgninstitutioner angiver forstanderne i en spørgeskemaundersø-

gelse, at man oplever indsmugling af euforiserende stoffer, mens man på nogle delvis lukkede samt sik-

rede døgninstitutioner har oplevet rømning og indsmugling af våben.

12. I hvilken grad vurderer du, at yderligere ydre sikkerhedsforanstaltninger kan hindre rømning på din in-

stitution?

❑

I høj grad

❑

I nogen grad

❑

I mindre grad

❑

Slet ikke

❑

Ved ikke

13. Begrund hvorfor/hvorfor ikke:

__________________

[Fritekstfelt]

14. I hvilken grad vurderer du, at yderligere ydre sikkerhedsforanstaltninger vil kunne hindre forsøg på ind-

smugling og/eller fremme fund af indsmuglede våben på din institution?

❑

I høj grad

❑

I nogen grad

❑

I mindre grad

❑

Slet ikke

❑

Ved ikke

15. Begrund hvorfor/hvorfor ikke:

__________________

[Fritekstfelt]

16. I hvilken grad vurderer du, at yderligere ydre sikkerhedsforanstaltninger vil kunne hindre forsøg på ind-

smugling eller indsmugling af euforiserende stoffer på din institution?

❑

I høj grad

❑

I nogen grad

❑

I mindre grad

❑

Slet ikke

❑

Ved ikke

17. Begrund hvorfor/hvorfor ikke:

__________________

[Fritekstfelt]

18. Oplever du dilemmaer mellem ydre sikkerhed på den ene side og de unges trivsel og udvikling på den

anden?

❑

Nej

Side 107 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Giv venligst et eksempel på et dilemma *

__________________

[Fritekstfelt]

*Respondenten præsenteres alene for spørgsmålet, hvis vedkommende angiver, at han/hun oplever sådanne dilem-

maer.

19. Vurderer du, at yderligere ydre sikkerhed vil få konsekvenser for muligheden for at styrke/arbejde med

de unges trivsel og udvikling?

❑

Ja, positive konsekvenser

❑

Ja, negative konsekvenser

❑

Nej, ingen konsekvenser.

Side 108 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Bilag 4: Interviewguide drifts-

herrer

Tema – baggrund

Om interviewpersonens

funktion og kendskab til

institutionstyperne

Interviewspørgsmål

Først vil jeg gerne kende lidt til dit arbejde i forhold til henholdsvis sikrede og delvis luk-

kede døgninstitutioner/afdelinger.

På hvilken måde beskæftiger du dig med denne type døgninstitutioner i dit daglige ar-

bejde?

Tema – ydre sikkerhed

Udfordringer relateret til

den ydre sikkerhed

Jeg vil gerne høre din umiddelbare vurdering af den ydre sikkerhed på henholdsvis de

sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner, I drifter i regionen (nævn døgninstitutio-

nerne):

Vurderer du, at der er udfordringer relateret til den ydre sikkerhed i forhold til at undgå

rømninger og indsmuglinger?

I hvilket omfang mener du, at yderligere ydre sikkerhedsforanstaltninger vil kunne hin-

dre rømninger og indsmuglinger, og i givet fald hvilke?

Kontrolprocedurer

Følger I som driftsherrer bestemte kontrolprocedurer i forhold til døgninstitutionernes

ydre sikkerhed?

Kan du beskrive disse kontrolprocedurer nærmere?

Vurdering af, hvad der

har størst betydning for

antallet af rømninger fra

de sikrede/delvis lukkede

døgninstitutioner (af-

hængig af hvilken institu-

tionstype, de drifter)

Videoovervågning

Yderligere ydre sikrings-

effekt på unges trivsel og

udvikling

Hvad vurderer du har størst betydning for antallet af rømninger fra de sikrede døgninsti-

tutioner? (Fx ydre sikkerhed, den pædagogiske indsats, ungemålgruppen, interne regler

og procedurer)

Hvad vurderer du har størst betydning for antallet af rømninger fra de delvis lukkede

døgninstitutioner?

Hvad baserer du disse vurderinger på?

Er udendørs videoovervågning efter din vurdering et egnet redskab til at forebygge sik-

kerhedshændelser?

Vurderer du, at yderligere ydre sikring vil få nogen konsekvenser for muligheden for at

styrke de unges trivsel og udvikling? (Positive såvel som negative konsekvenser).

I forhold til ydre sikkerhed.

I forhold til kompetencer.

Tema – Efteruddannelse

Evt. uddybende omkring inter-

viewpersonens viden/kendskab til

kompetencedelen

Interviewspørgsmål

Hvordan arbejder I som driftsherrer med persona-

lets kompetencer på sikrede/delvis lukkede døgnin-

stitutioner?

Side 109 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Tema – Efteruddannelse

Driftsherrernes udbud af efterud-

dannelse/kurser

Interviewspørgsmål

Udbyder I som driftsherrer efteruddannelse/kurser for per-

sonalet på sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/af-

delinger?

Beskriv evt. hvilke:

Vurdering af medarbejdernes

kompetencer/uddannelsesniveau

Vurderer du, at medarbejderne på de sikrede og delvis

lukkede døgninstitutioner har de fornødne kompetencer til

at arbejde med målgruppen på de sikrede og delvis luk-

kede døgninstitutioner?

Vurderer du, at medarbejderne på de sikrede og delvis

lukkede døgninstitutioner har de fornødne kompetencer til

at håndtere konflikter?

Hvilke efteruddannelsestiltag er efter din vurdering mest

afgørende for at løfte kvaliteten af indsatsen på de sik-

rede og delvis lukkede døgninstitutioner?

Hvad baserer du ovenstående vurderinger på?

Vurdering af medarbejdernes be-

hov for opkvalificering i forhold til

målgruppen og indenfor konflikt-

håndtering og magtanvendelse

Vurderer du, at der blandt medarbejderne er behov for op-

kvalificering i forhold til målgruppen?

Hvilke former for opkvalificering vurderer du, der er behov

for?

Vurderer du, at der blandt medarbejderne er behov for op-

kvalificering i forhold til konflikthåndtering og magtanven-

delse?

Hvilke former for opkvalificering vurderer du, der er behov

for?

Andet

Er der noget, vi ikke har været omkring, som du synes er

vigtigt at nævne i denne sammenhæng?

Side 110 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Bilag 5: Oversigt over opkva-

lificeringsaktiviteter

Sikrede døgninstitutioner

Tabel A.

Eksempler på opkvalificeringsforløb og arbejde med kompetenceforløb

Alle uddannes grundigt internt, men med højkompetente tilkøbte undervisere, der

bl.a. ansættes til at lave målrettet undervisning.

Fra ansættelse på [institutionen] er alle gennem et oplæringsprogram, der følger

en manual, så det sikres, at alle undervises i alle relevante emner i forhold til

praksis. Der sker opfølgning i form af oplæringssamtaler med nærmeste afde-

lingsleder månedligt de første tre måneder.

Der etableres hvert år opkvalificeringsforløb for alle medarbejdere for dermed at

sikre implementering (fremfor at kun få sendes på kursus). Dette oftest med eks-

terne og højt kvalificerede og anerkendte undervisere, som bookes til at lave un-

dervisning målrettet til os på det sikrede område. Som eksempler kan nævnes for-

skere fra VIVE, landsanerkendte psykiatere og misbrugsbehandlere osv. Derud-

over har vi som nævnt kvalifikationer til målrettet undervisning indenfor matriklen

(fx psykolog, socialrådgiver og ledelse).

Yderligere iværksættes indimellem længerevarende forløb, hvor der fx laves ud-

dannelsesforløb for alle ansatte. P.t. er der mentaliseringsuddannelse for alle.

Endelig iværksættes løbende tiltag med yderligere eksterne kurser og uddannel-

ser, herunder fx uddannelse til ART-træner, PAV, merituddannelse til pædagog,

lederuddannelse til ledere osv.

Interne kurser indenfor de lovgivningsmæssige og retningsanvisende områder.

Pædagogisk kompetenceudvikling og konflikthåndteringskurser i forhold til arbej-

det med målgruppen.

Intern uddannelsesafdeling, der hedder SuperTanker, som medarbejdere løbende

er på.

Supervision.

Diverse strukturer og processer, som understøtter, at virksomheden er og bliver

en lærende organisation.

Alle medarbejdere er uddannet i robusthedsprogrammet under Komiteen for

Sundhedsoplysning. Herudover er alle medarbejdere uddannet i AART og kon-

flikthåndtering. Desuden afholdes fire årlige seminarer, hvor relevante temaer

sættes på dagsordenen.

Vi afholder temadage og interne kurser. Hvis noget specielt har udvikling for de

sikrede døgninstitutioner, så eksterne kurser. Interne kurser i faglige tilgange og

metoder.

Institution 1

Institution 2

Institution 3 + 8

Institution 4

Institution 5

Side 111 af 115

Ydre sikkerhed og efteruddannelse

Tabel A.

Eksempler på opkvalificeringsforløb og arbejde med kompetenceforløb

Der er et årshjul med uddannelse i magtanvendelse (fysisk og dialogisk forebyg-

gelse).

Institution 6

Alle medarbejdere modtager undervisning i neuropædagogik og psykologi.

Supervision er sagssupervision med afsæt i neuropædagogik og psykologi.

Institution 7

AMU-kurser målrettet ikke-pædagoger, der arbejder på specialområdet. Videns-

grupper, hvor medarbejderne særligt er blevet opkvalificeret omkring misbrug,

psykiatri og mental retardering.

Delvis lukkede døgninstitutioner

Tabel B.

Eksempler på opkvalificeringsforløb og arbejde med kompetenceforløb

Magtanvendelseshåndtering og konfliktnedtrapning er på dagsorden to gange år-

ligt.

Vi laver mange interne uddannelser, herunder uddannelse i MI, kognitiv tilgang,

neuroaffiktiv tilgang, social færdighedstræning, autisme, lovgivning mv. Derudover

er der sagssupervision og samtaleforløb/sparring med intern psykolog og faglig

koordinator.

AMU-kurser målrettet ikke-pædagoger, der arbejder på specialområdet. Videns-

grupper, hvor medarbejderne særligt er blevet opkvalificeret omkring misbrug,

psykiatri og mental retardering.

Institution 1

Institution 2

Institution 3

Anm.: Tre forstandere har besvaret spørgsmålet.

Side 112 af 115

Socialstyrelsen

Edisonsvej 1

5000 Odense C

Tlf.: 72 42 37 00

www.socialstyrelsen.dk

december 2020