REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 259: Retssikkerhedsredegørelsen 2020, fra justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 259
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

Marts 2021

Forvaltningsretskontoret

Jakob Ferniss Jepsen

2020-769-0231

1853645

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET

FORVALTNINGENS ANVENDELSE AF

TVANGSINDGREB OG OPLYSNINGS-

PLIGTER

UDEN FOR STRAFFERETSPLEJEN

MARTS 2021

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 259: Retssikkerhedsredegørelsen 2020, fra justitsministeren

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

............................................................................................... 3

2. Kort oversigt over retssikkerhedslovens regler ........................................ 4

3. Erfaringerne med retssikkerhedsloven inden for udvalgte

forvaltningsområder .............................................................................. 6

3.1. Indledning ................................................................................ ..6

3.2. Beskæftigelsesministeriet .......................................................... 7

3.3. Erhvervsministeriet .................................................................. 10

3.4. Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevare, Landbrug og

Fiskeri ...................................................................................... 11

3.5. Skatteministeriet ...................................................................... 15

3.6. Justitsministeriets generelle vurdering af retssikkerhedslovens

anvendelse i praksis ................................................................. 19

4. Oversigt over bestemmelser vedtaget i 2020 med hjemmel til at

gennemføre tvangsindgreb, der er omfattet af retssikkerhedsloven .... 21

4.1. Generelt ....................................................................................21

4.2. Bestemmelser, der viderefører hidtidige, tilsvarende

bestemmelser ........................................................................... 22

4.3. Bestemmelser, der udvider anvendelsesområdet for gældende

bestemmelser ...........................................................................23

4.4. Hjemler, der ophæver gældende bestemmelser ....................... 25

4.5. Nye hjemler, der giver offentlige myndigheder adgang til at

foretage tvangsindgreb, der er omfattet af

retssikkerhedsloven.................................................................. 25

5. Sammenfatning....................................................................................... 29

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 259: Retssikkerhedsredegørelsen 2020, fra justitsministeren

1. Indledning

Ved lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anven-

delse af tvangsindgreb og oplysningspligter, nu lovbekendtgørelse nr. 1121

af 12. november 2019 (herefter retssikkerhedsloven), blev der gennemført

en samlet regulering af en række spørgsmål, som vedrører tilfælde, hvor en

forvaltningsmyndighed har mulighed for uden for strafferetsplejen at fore-

tage visse former for tvangsindgreb uden forudgående retskendelse, herun-

der navnlig såkaldte kontrol- og tilsynsbesøg. Loven regulerer endvidere

visse spørgsmål, der kan opstå i tilfælde, hvor borgere og virksomheder er

forpligtede til at meddele oplysninger til en forvaltningsmyndighed. Loven

trådte i kraft den 1. januar 2005.

Ved lov nr. 525 af 6. juni 2007 blev retssikkerhedsloven ændret, således at

lovens regler om tvangsindgreb fra den 1. januar 2008 også gælder i tilfælde,

hvor der efter lovgivningen stilles krav om forudgående retskendelse. Bag-

grunden for denne lovændring var, at de hensyn, der ligger bag retssikker-

hedslovens kapitel 2 og 3, også gør sig gældende for så vidt angår tvangs-

indgreb, som foretages efter indhentet retskendelse.

Retssikkerhedsloven bygger på betænkning nr. 1428/2003 udarbejdet af

Retssikkerhedskommissionen, der blev nedsat af justitsministeren i februar

2002.

Det fremgår af forarbejderne til loven, at Justitsministeriet efter lovens

ikrafttræden årligt vil udarbejde en redegørelse til Folketinget om forvalt-

ningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter omfattet af loven.

Redegørelsen skal bl.a. indeholde en omtale af eventuel ny lovgivning, der

vedrører den offentlige forvaltnings adgang til at foretage tvangsindgreb

uden for strafferetsplejen, samt på udvalgte områder en omtale af praksis

med hensyn til anvendelse af tvangsindgreb uden for strafferetsplejen. For-

målet er at styrke den offentlige interesse og debat om borgernes retssikker-

hed, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 3107. Justitsministeriet

afgav den seneste redegørelse til Folketinget den 26. marts 2020.

Af redegørelsen fra 2020 fremgår det, at det samlet set var Justitsministeriets

opfattelse, at der ikke var grundlag for at antage, at retssikkerhedsloven ge-

nerelt havde givet anledning til væsentlige problemer i praksis i 2018, hver-

ken i forhold til de virksomheder mv., hvor der blev udført kontrolbesøg,

eller i forhold til myndighedernes tilrettelæggelse og udførelse af kontrol-

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 259: Retssikkerhedsredegørelsen 2020, fra justitsministeren

besøg mv. Herudover indeholder redegørelsen fra 2020 en oversigt over be-

stemmelser i lovgivningen, der blev vedtaget i 2019, og som giver forvalt-

ningsmyndigheder adgang til at gennemføre tvangsindgreb, der er omfattet

af retssikkerhedsloven. Af denne oversigt fremgår det, at der i 2019 blev

vedtaget i alt 25 bestemmelser vedrørende forvaltningens adgang til at gen-

nemføre tvangsindgreb omfattet af retssikkerhedsloven.

Den foreliggende redegørelse indeholder

–

efter en kort oversigt over rets-

sikkerhedslovens regler i pkt. 2

–

en omtale af praksis i 2019 på udvalgte

områder med hensyn til anvendelse af tvangsindgreb omfattet af loven, jf.

pkt. 3. Redegørelsens pkt. 4 indeholder en omtale af ny lovgivning vedtaget

i 2020, der vedrører den offentlige forvaltnings adgang til at foretage tvangs-

indgreb omfattet af loven, og pkt. 5 indeholder en sammenfatning.

2. Kort oversigt over retssikkerhedslovens regler

Loven indeholder bl.a. generelle regler om den fremgangsmåde, som for-

valtningsmyndighederne skal følge ved gennemførelsen af et tvangsindgreb,

der er omfattet af loven, jf. retssikkerhedslovens kapitel 2. Det er bl.a. fast-

sat, at tvangsindgreb kun må anvendes, hvis mindre indgribende foranstalt-

ninger ikke er tilstrækkelige, og hvis indgrebet står i rimeligt forhold til for-

målet med indgrebet, jf. retssikkerhedslovens § 2. Det er også bestemt, at en

række af forvaltningslovens regler

–

bl.a. reglerne om inhabilitet, partsakt-

indsigt, begrundelse og klagevejledning

–

gælder ved gennemførelsen af

tvangsindgreb omfattet af loven, jf. retssikkerhedslovens § 3. Der er endvi-

dere fastsat en pligt til under visse omstændigheder at gøre notat om indhol-

det af oplysninger, som en myndighed modtager i en sag om iværksættelse

af et tvangsindgreb, jf. retssikkerhedslovens§ 4.

Herudover er det fastsat, at myndigheden skal underrette parten forud for

gennemførelsen af et tvangsindgreb omfattet af loven, jf. retssikkerhedslo-

vens § 5, stk. 1. Underretningen skal ske skriftligt senest 14 dage inden

tvangsindgrebet gennemføres og skal indeholde oplysninger om tid og sted

for indgrebet, retten til at lade sig repræsentere eller bistå af andre efter for-

valtningslovens § 8, hovedformålet med indgrebet og det faktiske og retlige

grundlag for indgrebet, jf. § 24 i forvaltningsloven, jf. retssikkerhedslovens

§ 5, stk. 2. Parten kan herefter gøre indsigelse mod beslutningen inden for

en frist fastsat af myndigheden. Fastholdes beslutningen, skal dette inden

eller senest samtidig med gennemførelsen af tvangsindgrebet begrundes

skriftligt over for parten, jf. § 24 i forvaltningsloven, jf. retssikkerhedslo-

vens § 5, stk. 3.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 259: Retssikkerhedsredegørelsen 2020, fra justitsministeren

Reglerne om underretning kan fraviges helt eller delvist i en række tilfælde.

Det gælder, hvis øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville for-

spildes, hvis forudgående underretning skulle gives, jf. retssikkerhedslovens

§ 5, stk. 4, nr. 1, hvis hensynet til parten selv taler for det, eller partens ret-

tigheder findes at burde vige for afgørende hensyn til andre private eller

offentlige interesser, jf. retssikkerhedslovens§ 5, stk. 4, nr. 2, hvis det er

nødvendigt af hensyn til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske

interesser, herunder forholdet til EU, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr.

3, hvis øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet efter forholdets sær-

lige karakter er påkrævet, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 4, eller hvis

forudgående underretning viser sig umulig eller er uforholdsmæssig vanske-

lig, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 5.

Loven indeholder desuden regler om pligt for myndigheden til at forevise

legitimation i forbindelse med gennemførelsen af et tvangsindgreb, jf. rets-

sikkerhedslovens § 6, pligt til at udvise størst mulig skånsomhed under et

tvangsindgrebs gennemførelse, jf. retssikkerhedslovens§ 7, samt pligt til i

en række tilfælde at udfærdige rapport om udførelsen af et tvangsindgreb,

jf. retssikkerhedslovens § 8.

Loven indeholder endvidere regler om forholdet til strafferetsplejen ved

gennemførelsen af tvangsindgreb omfattet af loven, jf. retssikkerhedslovens

kapitel 3. Det er således fastsat, at hvis en enkeltperson eller juridisk person

med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse,

kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe

oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene gennem-

føres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen, jf. retssikkerheds-

lovens § 9, stk. 1. Det gælder dog ikke, hvis tvangsindgrebet gennemføres

med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af an-

dre spørgsmål end fastsættelse af straf, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 2.

De nævnte regler finder tilsvarende anvendelse, hvis der i sagen rettes et

tvangsindgreb mod andre end den mistænkte, jf. retssikkerhedslovens § 9,

stk. 3. Den mistænkte kan under nærmere bestemte betingelser meddele

samtykke til fravigelse af reglerne i § 9, stk. 1 og 3, jf. retssikkerhedslovens

§ 9, stk. 4.

Loven indeholder endelig en bestemmelse om retten til ikke at inkriminere

sig selv, jf. retssikkerhedslovens § 10. Bestemmelsen indebærer bl.a., at hvis

der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har be-

gået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lov-

givningen mv. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 259: Retssikkerhedsredegørelsen 2020, fra justitsministeren

forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger,

som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formo-

dede lovovertrædelse, jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 1.

3. Erfaringerne med retssikkerhedsloven inden for udvalgte forvalt-

ningsområder

3.1. Indledning

Det er som nævnt forudsat i forarbejderne til retssikkerhedsloven, at den

årlige retssikkerhedsredegørelse skal indeholde en omtale af praksis på ud-

valgte områder med hensyn til anvendelse af tvangsindgreb omfattet af lo-

ven.

Redegørelsen indeholder en beskrivelse af praksis inden for følgende mini-

steriers områder: Beskæftigelsesministeriet, Erhvervsministeriet, Miljømi-

nisteriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Skatteministe-

riet. Justitsministeriet har anmodet disse ministerier om oplysninger vedrø-

rende de enkelte kontrolmyndigheder inden for ministeriernes forvaltnings-

områder.

De nævnte ministerier er udvalgt på baggrund af, at der foretages et betyde-

ligt antal kontrolbesøg mv. af de underliggende myndigheder inden for disse

ministeriers områder, og at der er tale om kontrolbesøg mv. inden for meget

forskellige forvaltningsområder. Endvidere er det anført i Retsudvalgets be-

tænkning af 27. maj 2004 over lovforslag nr. L 96 (folketingsåret 2003-04),

at der i redegørelsen skal indgå de erfaringer med lovens anvendelse, som

en række forvaltningsmyndigheder

–

herunder Arbejdstilsynet, miljømyn-

dighederne og skattemyndighederne

–

vil indhøste i tiden efter lovens ikraft-

træden.

Justitsministeriet har bl.a. anmodet ministerierne oplyse antallet af kontrol-

besøg omfattet af reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 2, jf. § 1, stk. 1 (om

husundersøgelser eller undersøgelse eller beslaglæggelse af breve eller an-

dre papirer), som blev foretaget i september, oktober eller november 2019.

Ministerierne er blevet bedt om at vælge den måned, der giver det mest re-

præsentative billede af myndighedens kontrolvirksomhed.

Justitsministeriet har endvidere anmodet ministerierne oplyse antallet af

henholdsvis varslede og uvarslede kontrolbesøg. Justitsministeriet har i den

forbindelse anmodet ministerierne om at oplyse, i hvilket omfang de fore-

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 259: Retssikkerhedsredegørelsen 2020, fra justitsministeren

tagne kontrolbesøg gav anledning til indsigelser, som knytter sig til beretti-

gelsen eller gennemførelsen af kontrolbesøget, og indsigelsernes nærmere

karakter.

Pkt. 3.2-3.5 nedenfor indeholder en omtale af praksis inden for de nævnte

ministeriers områder i 2019. Pkt. 3.6 indeholder på baggrund heraf Justits-

ministeriets generelle vurdering af retssikkerhedslovens anvendelse i prak-

sis.

3.2. Beskæftigelsesministeriet

3.2.1.

Inden for Beskæftigelsesministeriets område udføres kontrolbesøg

mv., der er omfattet af retssikkerhedsloven, af Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering samt Arbejdstilsynet. De oplysninger, som Justitsministe-

riet har modtaget fra Beskæftigelsesministeriet, kan sammenfattes således:

Antal

politianmeldel-

ser

i hele 2019

Antal kontrolbesøg

Måned

Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering

(lufthavnstilsyn)

Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering

(virksomhedskontrol)

Arbejdstilsynet

September

2019

September

2019

November

2019

Uvarslede

Varslede

I alt

1.123

423

1.546

918

2 3

Opgørelsen er forbundet med en vis usikkerhed, da Arbejdstilsynet ikke foretager en sy-

stematisk registrering af tilsynsbesøg, der er omfattet af retssikkerhedslovens § 1, stk. 1.

For at tilnærme opgørelsen til § 1, stk. 1, (husundersøgelser), er tilsyn på byggepladser og

steder, hvor udenlandske virksomheder arbejder, og hvor der som oftest også vil være byg-

gepladser, frasorteret. Opgørelsen omfatter antal tilsyn, der er gennemført på produktions-

enheder. I de tilfælde, hvor der er foretaget flere forskellige tilsyn på samme virksomhed,

eller hvis der indgår flere tilsyn i et tilsynsforløb, er det opgjort som flere tilsyn. Tilsyn,

hvor tilsynsførende er kørt forgæves, indgår ikke i opgørelsen. Derudover foretager Ar-

bejdstilsynet ikke en eksakt registrering af, om tilsynet er varslet eller uvarslet. Opgørelsen

tager derfor udgangspunkt i, hvilken type af tilsyn der er tale om.

Arbejdstilsynet foretog i 2019 918 politianmeldelser for overtrædelser af arbejdsmiljølov-

givningen, 148 politianmeldelser for manglende overholdelse af anmelderreglerne til Re-

gistret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) i lov om udstationering af lønmodtagere m.v.,

samt 13 politianmeldelser for overtrædelse af rygeloven. Arbejdstilsynet har i 2019 i et

enkelt tilfælde indstillet et selskab til en bøde for overtrædelse af offshoresikkerhedslov-

givningen.

Arbejdstilsynet har siden 2002 efter arbejdsmiljøloven haft mulighed for at udstede admi-

nistrative bødeforelæg og dermed afslutte straffesager uden at politianmelde den pågæl-

dende virksomhed. Antallet af administrative bødeforelæg for arbejdsmiljøovertrædelser

udgjorde 431 i 2019. Arbejdstilsynet har endvidere siden 1. juli 2013 haft mulighed for

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 259: Retssikkerhedsredegørelsen 2020, fra justitsministeren

Antal kontrolbesøg

Måned

I alt

Uvarslede

1.128

Varslede

423

I alt

1.551

Antal

politianmeldel-

ser

i hele 2019

918

3.2.2.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

har oplyst, at styrelsen i

september 2019 har udført fem kontrolbesøg mv., der er omfattet af reglerne

i retssikkerhedslovens kapitel 2, jf. § 1, stk. 1.

Styrelsen har hjemmel til at gennemføre virksomhedskontroller i medfør af

§ 91 a i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. Styrelsen har ikke anvendt sin

hjemmel til at gennemføre virksomhedskontroller i 2019.

Styrelsen har i medfør af § 91 b i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. hjem-

mel til at gennemføre lufthavnstilsyn. Styrelsen har i september 2019 gen-

nemført fem lufthavnstilsyn. Alle tilsyn blev gennemført uden forudgående

varsel, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 5 (forudgående underretning

viser sig umulig eller er uforholdsmæssig vanskelig). De uvarslede luft-

havnstilsyn har ikke givet anledning til indvendinger fra de kontrollerede.

Ved kontrollen har samtlige kontrollerede fået udleveret en pjece med op-

lysninger om bl.a. hjemlen i § 91 b i lov om arbejdsløshedsforsikring mv.,

formålet med kontrollen og det eventuelle videre forløb. Styrelsen oplyser i

øvrigt, at den praktiske anvendelse af retssikkerhedslovens regler i forbin-

delse med lufthavnstilsyn ikke har givet anledning til problemer.

3.2.3.

Arbejdstilsynet

har oplyst, at de uvarslede kontrolbesøg er foretaget

efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1 (øjemedet med tvangsindgrebets

gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående underretning skulle gives).

Arbejdstilsynet har desuden oplyst, at det ikke kan udelukkes, at der er sket

anvendelse af undtagelsesbestemmelsen i retssikkerhedslovens § 5, stk. 4,

nr. 4 (øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet efter forholdets særlige

karakter er påkrævet). Dette kan være relevant i tilfælde, hvor der er behov

for at standse en bestemt arbejdsproces eller lignende, hvor øjeblikkelig gen-

nemførelse af tvangsindgrebet efter forholdets særlige karakter kræver, at

tilsynet gennemføres uden forudgående underretning.

efter lov om udstationering af lønmodtagere m.v. at afgøre klare og ukomplicerede RUT-

sager med et administrativt bødeforelæg for RUT-overtrædelser. Antallet af administrative

bødeforelæg for RUT-overtrædelser udgør 232 i 2019. Det opgjorte tal i skemaet indehol-

der ikke antallet af administrative bødeforelæg.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 259: Retssikkerhedsredegørelsen 2020, fra justitsministeren

Arbejdstilsynet har endvidere oplyst, at Arbejdstilsynet ikke foretager en

systematisk registrering i sit elektroniske sagsbehandlingssystem (ATIS) af,

hvor mange af de hhv. varslede og uvarslede tilsynsbesøg, der giver anled-

ning til indsigelser fra virksomhedernes side. Arbejdstilsynet kan således

ikke give et præcist svar på, hvor mange gange det under et tilsynsbesøg er

forekommet, at virksomheden har fremsat indsigelser eller indvendinger

imod Arbejdstilsynets tilstedeværelse på virksomheden.

Arbejdstilsynet har oplyst, at virksomhederne derimod har mulighed for via

en myndighedsklage at tilkendegive deres utilfredshed med Arbejdstilsynets

anvendelse af tvangsindgreb efter retssikkerhedsloven eller anden utilfreds-

hed med den eller de tilsynsførendes ageren på selve tilsynsbesøget. Ar-

bejdstilsynet har derfor gennemgået myndighedsklager vedrørende besøg

foretaget i hele 2019 og har i den forbindelse fundet syv sager, hvor en virk-

somhed har haft indsigelser, som knytter sig til berettigelsen eller gennem-

førelsen af tilsynsbesøget.

Arbejdstilsynet har oplyst, at de

varslede

kontrolbesøg har givet anledning

til tre klagesager, hvor der har været indsigelser, som knytter sig til beretti-

gelsen eller gennemførelsen af kontrolbesøget.

En sag vedrører en klage fra ejeren af en enkeltmandsvirksomhed over, at

Arbejdstilsynet i forbindelse med et besøg

–

en ulykkesundersøgelse

–

ikke

mundtligt havde informeret om sagens videre forløb, herunder at overtræ-

delsen kunne føre til politianmeldelse og en bøde på 40.000 kr.

En sag omhandler en virksomhed, som klagede over, at Arbejdstilsynet på

et tilsynsbesøg havde anset konkrete overtrædelser af arbejdsmiljølovgiv-

ningen som flere forhold og dermed truffet flere afgørelser. Virksomheden

mente, at forholdene skulle have været behandlet samlet i én afgørelse. Virk-

somheden fandt det endvidere betænkeligt, at Arbejdstilsynet havde videre-

givet oplysninger om tilsynsforløbet til en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

En sag vedrører en virksomhed, som klagede over, at to tilsynsførende

–

efter virksomhedsejerens opfattelse

–

ikke præsenterede sig i forbindelse

med et tilsynsbesøg, som de foretog uden at blive fulgt af repræsentanter for

virksomheden.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 259: Retssikkerhedsredegørelsen 2020, fra justitsministeren

Arbejdstilsynet har oplyst, at de

uvarslede

kontrolbesøg har givet anledning

til fire klagesager, hvor der har været indsigelser, som knytter sig til beret-

tigelsen eller gennemførelsen af kontrolbesøget.

En sag vedrører en klage fra en faglig organisation over Arbejdstilsynets

besøg efter organisationens klage vedrørende psykisk arbejdsmiljø. Klager

var utilfreds med, at Arbejdstilsynet kun havde talt med ledelsesrepræsen-

tanter under tilsynet.

En sag vedrører en klage fra en virksomhed over Arbejdstilsynets adfærd

under tilsynsbesøg. Virksomheden anførte, at flere af medarbejderne efter

besøget følte, at deres personlige grænse var blevet overtrådt, og at Arbejds-

tilsynets tilsynsførende havde en kontrollerende og usympatisk tilgang til

medarbejderne under tilsynsbesøget, hvor der bl.a. var fokus på ergonomi.

En sag vedrører en klage fra en virksomhed over tidspunktet for tilsynsbe-

søget.

En sag vedrører en klage fra en virksomhed, som havde modtaget et rådgiv-

ningspåbud fra Arbejdstilsynet efter et tilsynsbesøg, hvor der ikke blev af-

givet påbud.

I ingen af de sager, hvor Arbejdstilsynet har foretaget politianmeldelse i

2019, er der opstået spørgsmål om gennemførelse af tvangsindgreb omfattet

af retssikkerhedsloven eller spørgsmål om anvendelse af pligt til at meddele

oplysninger til den offentlige forvaltning.

Arbejdstilsynet har til Beskæftigelsesministeriet oplyst, at det er tilsynets

erfaring, at anvendelsen af retssikkerhedslovens regler i øvrigt ikke har givet

anledning til problemer i praksis ved gennemførelse af kontrolbesøg i virk-

somhederne eller i forbindelse med politianmeldelser i 2019.

3.3. Erhvervsministeriet

3.3.1.

Inden for Erhvervsministeriets område har Justitsministeriet anmodet

om oplysninger vedrørende den kontrolvirksomhed, som foretages af Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen inden for konkurrenceområdet. De oplys-

ninger, som Justitsministeriet har modtaget fra Erhvervsministeriet, kan

sammenfattes således:

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 259: Retssikkerhedsredegørelsen 2020, fra justitsministeren

Antal kontrolbesøg

Måned

Uvarslede

Varslede

I alt

Konkurrence- Oktober

og Forbruger- 2019

styrelsen

Antal poli-

tianmeldel-

ser i hele

2019

3.3.2.

Erhvervsministeriet har oplyst, at Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen i oktober 2019 foretog i alt fire kontrolbesøg omfattet af reglerne i rets-

sikkerhedslovens kapitel 2, jf. § 1, stk. 1.

Styrelsens kontrolbesøg i oktober 2019 blev alle foretaget uden forudgående

varsel, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1 (øjemedet med tvangsind-

grebets gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående underretning

skulle gives). De uvarslede kontrolbesøg i oktober 2019 gav ikke anledning

til indsigelser.

Erhvervsministeriet har endvidere oplyst, at Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen i hele 2019 foretog politianmeldelse i otte sagskomplekser, hvor der

er gennemført eller opstået spørgsmål om gennemførelse af tvangsindgreb,

eller anvendt eller opstået spørgsmål om anvendelse af en pligt til at med-

dele oplysninger til det offentlige.

3.4. Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri

3.4.1.

Inden for Miljøministeriets og Ministeriet for Fødevare, Landsbrug

og Fiskeris områder udføres kontrolbesøg m.v., der er omfattet af retssik-

kerhedsloven, af henholdsvis kommunerne, de fem regioner, Fødevaresty-

relsen, Landbrugsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Fiskeristyrelsen

og Natursty-

relsen, herunder Kystdirektoratet.

Miljø- og Fødevareministeriet blev i november 2020 opdelt i henholdsvis

Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Justits-

ministeriet har modtaget enslydende svar fra begge ministerier.

De oplysninger, som Justitsministeriet har modtaget fra Miljøministeriet og

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, kan sammenfattes således:

Fiskeristyrelsen flyttede med kgl. resolution af 7. august 2017 ressort fra Miljø- og Føde-

vareministeriet til Udenrigsministeriet. I 2019 ved regeringsskiftet blev sager om fiskeri

overført til Miljø- og Fødevareministeriet. Fiskeristyrelsen hører nu under Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 259: Retssikkerhedsredegørelsen 2020, fra justitsministeren

Antal kontrolbesøg 2019

Antal politian-

meldelser i hele

2019

Uvars-

lede

473

9.896

922

603

1.501

Vars-

lede

1.824

300

I alt

2.297

9.908

1.222

603

1.505

122

1.156

777

169

Måned

Kommuner

Regioner

Fødevarestyrelsen

Landbrugsstyrel-

sen

Miljøstyrelsen

Fiskeristyrelsen

Naturstyrelsen

herunder Kystdi-

rektoratet

I alt

Valgfri måned i 2019

Oktober 2019

September

2019

September 2019

November 2019

Repræsentativ mdr.

13.412

2.246

15.658

2.327

3.4.2.

Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

har oplyst, at

kommunerne

frit kan vælge, hvilken repræsentativ måned

kommunen indberetter til ministeriet.

Kommunerne har til Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri oplyst, at de uvarslede kontrolbesøg

primært

er foretaget

med hjemmel i undtagelsesbestemmelsen i retssikkerhedslovens § 5, stk. 4,

nr. 1 (øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes, hvis

forudgående underretning skulle gives). Kommunerne har derudover an-

vendt § 5, stk. 4, nr. 2 (hensynet til parten selv taler for det eller partens

rettigheder findes at burde vige for afgørende hensyn til andre private eller

offentlige interesser), § 5, stk. 4, nr. 4 (øjeblikkelig gennemførelse af tvangs-

indgrebet efter forholdets karakter er påkrævet), og § 5, stk. 4, nr. 5 (forud-

gående underretning viser sig umulig eller er uforholdsmæssig vanskelig).

97 kommuner har bidraget til redegørelsen.

De fem regioner har bidraget til redegørelsen.

Landbrugsstyrelsen har valgt september som repræsentativ måned, så tallene er sammenlignelige

med tidligere år. En række parametre har betydning for antallet af udførte kontrolbesøg i en given

måned, herunder kontrolfrister, den regionale kontrolplanlægning, vejrforhold m.v. Det konkrete an-

tal udførte kontrolbesøg i september måned vil således også typisk variere fra år til år.

73 af politianmeldelserne er indgivet på baggrund af kontroller gennemført af Landbrugsstyrelsen,

idet Landbrugsstyrelsen bistår Miljøstyrelsen med at føre tilsyn hos de erhvervsmæssige brugere ved

anvendelsen af pesticider (landmænd).

Naturstyrelsens kontrolbesøg bestod udelukkende af eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt på

anden mands grund § 11 i lov om jagt og vildtforvaltning, omfattet af retssikkerhedslovens kapitel 2,

jf. § 1, stk. 1.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 259: Retssikkerhedsredegørelsen 2020, fra justitsministeren

Kommunerne har til Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri oplyst, at de generelt ikke oplever indsigelser i forbindelse

uvarslede kontrolbesøg. Én kommune har oplyst, at en mejerivirksomhed

har gjort gældende, at et uvarslet tilsyn med kloakinspektion

var ”dårlig

stil”.

En anden kommune har oplyst, at indsigelserne ved uvarslede kontrol-

besøg oftest handler om, at virksomhederne/landbrugene ikke ønsker at

blive kontrolleret.

Kommunerne har til Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri oplyst, at indsigelser ved varslede kontrolbesøg i 2019 pri-

mært har været begrundet i, at dato og konkret tidspunkt for de varslede

tilsyn passer virksomheden dårligt.

Om erfaringerne med den praktiske anvendelse af retssikkerhedsloven har

kommunerne i øvrigt tilkendegivet, at de overordnet set ikke oplever pro-

blemer i forhold til anvendelsen af retssikkerhedsloven. Én kommune anfø-

rer dog, at:

»den praktiske anvendelse af lovens regler reelt set ikke har stor

betydning

–

kun lidt ekstra bureaukrati. Ved hovedparten af [deres]

tilsyn er det overflødigt at informere om reglerne om tvangsind-

greb. De fleste virksomheder/landbrug ved godt at de skal have til-

syn, og tænker nok ikke på det som et ”tvangsindgreb”. Kommu-

nen ringer ofte til virksomhederne/landbrugene, og så finder de i

fællesskab en dato,

hvor det passer (…) dem (…). At udsende selve

varslet er lidt ekstra bureaukrati, uden nogen nævneværdig mer-

værdi.«

Endvidere har én kommune anført, at:

»kombinationen af varslede og uvarslede tilsyn stadig fungerer

godt. [Kommunen] har gennem årene oplevet og fået oplysninger

om, at virksomhederne rydder og fjerner ting (…), hvis

[kommu-

nen] har varslet miljøtilsynet. De har oplevet, at hvis [kommunen]

har varslet tilsynet, så er virksomheden lukket den dag (…). [Kom-

munen har også et ønske om] at

opleve virksomheden under ”nor-

mal drift” og evt. hjælpe med en manglende miljø-

og byggeansøg-

ning.«

Derudover har én kommune følgende bemærkninger til anvendelsen af rets-

sikkerhedsloven:

»Det er ok at tilsyn skal varsles i forvejen; men 14 dage er for lang

tid. De mindre virksomheder har ofte glemt, at [tilsynsførende]

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 259: Retssikkerhedsredegørelsen 2020, fra justitsministeren

skal komme og det er sværere for os at planlægge så langsigtet. 8

dage vil være mere passende.«

3.4.3.

Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

har oplyst, at der i de fem regioner gennemføres både varslede og uvarslede

tilsyn på miljøområdet (i medfør af jordforureningsloven og råstofloven).

De fleste opgaver på miljøområdet består af udendørs tilsyn, der derfor ikke

kræver varsling efter reglerne i retssikkerhedsloven.

Regionerne har tilkendegivet, at de ikke oplever problemer i forhold til den

praktiske anvendelse af retssikkerhedsloven.

3.4.4.

Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

har oplyst, at tilsyns- og kontrolbesøg på ministeriernes område i 2019 er

foretaget af henholdsvis Fødevarestyrelsen, Landbrugsstyrelsen, Miljøsty-

relsen, Fiskeristyrelsen og Naturstyrelsen, herunder Kystdirektoratet. De

uvarslede kontrolbesøg har styrelserne

primært

foretaget efter retssikker-

hedslovens § 5, stk. 4, nr. 1 (øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse

ville forspildes, hvis forudgående underretning skulle gives). Styrelserne har

også i nogle kontrolsager benyttet sig af § 5, stk. 4, nr. 3 (det er nødvendigt

af hensyn til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser,

herunder forholdet til EU). Derudover har to af styrelserne også anvendt §

5, stk. 4, nr. 4 (øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet efter forhol-

dets karakter er påkrævet), og § 5, stk. 4, nr. 5 (forudgående underretning

viser sig umulig eller er uforholdsmæssig vanskelig).

Styrelserne har oplyst, at de ikke har modtaget indsigelser i anledning af de

foretagne kontrolbesøg.

Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har om

erfaringerne med den praktiske anvendelse af retssikkerhedsloven i forbin-

delse med styrelsernes kontrolbesøg har oplyst følgende:

Fødevarestyrelsen

har oplyst, at styrelsens enheder efterspørger

»en ændret procedure i forhold til fremvisning af retssikkerheds-

blanket, således at alle nystartede virksomheder modtager retssik-

kerhedsoplysningerne skriftligt én gang.«

Fødevarestyrelsen

har endvidere oplyst, at

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 259: Retssikkerhedsredegørelsen 2020, fra justitsministeren

»der er tilfredshed med oplysning om, at der kan tilkaldes bi-

stand til kontrolbesøget, og det er der gjort en del brug af. Virk-

somheder, der får retssikkerhedsblanketten og information om

deres rettigheder flere gange om året, udtrykker irritation her-

over.«

Naturstyrelsen

har bemærket, at de er blevet opmærksomme på,

»at

de såkaldte ”delte tilsyn” kan være udfordrende i visse situati-

oner. Ved disse tilsyn, er det Naturstyrelsen, der foretager det fysi-

ske tilsyn, men efterfølgende er det Miljøstyrelsen, der står for

sagsbehandling/sanktionering, f.eks. politianmeldelse. Dette kan

skabe usikkerhed for Naturstyrelsens tilsynsførende i forhold til

mistankebegrebet i retssikkerhedsloven. Det bemærkes dog, at der

føres forholdsvis få ”delte tilsyn”,

og at det ikke anses for et større

problem. Naturstyrelsen vil i 2021 have fokus på vejledning og un-

dervisning af de tilsynsførende.«

Miljøstyrelsen har

oplyst, at

»mht. erfaringerne med den praktiske anvendelse af restsikker-

hedsloven i forbindelse med Miljøstyrelsens egne kontrolbesøg har

samtlige enheder oplyst, at der generelt ikke har været indsigelser

på kontrolbesøgene, eller at de på anden måde gav anledning til

bemærkninger.«

Landbrugsstyrelsen og Fiskeristyrelsen

har ikke bemærkninger til den prak-

tiske anvendelse af retssikkerhedslovens regler.

3.5. Skatteministeriet

3.5.1.

De oplysninger, som Justitsministeriet har modtaget fra Skattemini-

steriet, kan sammenfattes således:

Antal kontrolbesøg

Måned

Skatte-

styrel-

sen

Toldsty-

relsen

November

2019

November

2019

Uvarslede

161

Varslede

134

I alt

295

Antal politianmel-

delser

i hele 2019

Ikke oplyst, se nær-

mere pkt. 3.5.2.

Ikke oplyst, se nær-

mere pkt. 3.5.4.

299

128

427

Registreringen af en sag til brug for opgørelsen sker på tidspunktet for den enkelte sags afslutning.

Toldstyrelsen har oplyst, at et kontrolbesøg af systemmæssige årsager registreres i den måned,

hvor den pågældende sag afsluttes. Sammenlignet med tallene fra 2018 er der i den udvalgte måned

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 259: Retssikkerhedsredegørelsen 2020, fra justitsministeren

Antal kontrolbesøg

Måned

Motor-

styrelsen

Spille-

myndig-

heden

Vurde-

ringssty-

relsen

Gælds-

styrel-

sen

I alt

November

2019

Oktober 2019

Uvarslede

Varslede

I alt

Antal politianmel-

delser

i hele 2019

Oktober 2019

Ikke oplyst, se nær-

mere pkt. 3.5.6.

485

359

844

26 for spillemyndig-

heden.

Se pkt. 3.5.2, 3.5.3

og 3.5.6 for hhv.

Skattestyrelsen,

vurderingsstyrelsen

og Toldstyrelsen.

3.5.2.

Skattestyrelsen

har oplyst, at registrering af en sag til brug for opgø-

relsen sker på tidspunktet for den enkelte sags afslutning. Der foretages ikke

registrering af, hvilke undtagelsesbestemmelser i retssikkerhedslovens § 5,

stk. 4, der anvendes i forbindelse med de enkelte tvangsindgreb. Det er dog

oplyst, at det erfaringsmæssigt særligt er undtagelsesbestemmelsen i rets-

sikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1 (øjemedet med tvangsindgrebets gennem-

førelse ville forspildes, hvis forudgående underretning skulle gives), som

anvendes i forbindelse med uvarslede tvangsindgreb.

Derudover foretages visse tvangsindgreb, der sker på baggrund af EU-reg-

ler, uvarslet på baggrund af retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 3 (det er

tale om en stigning i antallet af kontrolbesøg i 2019. Toldstyrelsen har hertil oplyst, at der i somme-

ren 2019 er oprettet en ny enhed for Bevillingstilsyn, som har stået for hovedparten af de varslede

kontrolbesøg. Baggrunden for enhedens

oprettelse er EU’s toldkodeks.

Sammenlignet med tallene fra 2018 er der i den udvalgte måned tale om en stigning i antallet af

kontrolbesøg i 2019. Spillemyndigheden har hertil oplyst, at der hvert år udarbejdes tilsynsplaner i

dets landbaserede tilsyn, som tilpasses det pågældende års øvrige aktiviteter. I 2019 blev der således

foretaget varslede tilsynsbesøg i efteråret. I 2019 påbegyndtes desuden et nyt projekt, som medførte

uvarslede kontrolbesøg.

Gældsstyrelsen har til Skatteministeriet oplyst, at de ikke foretager tvangsindgreb omfattet af rets-

sikkerhedsloven

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 259: Retssikkerhedsredegørelsen 2020, fra justitsministeren

nødvendigt af hensyn til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske

interesser, herunder forholdet til EU).

Kontrolbesøg i forbindelse med såkaldt udbetalingskontrol af negativ moms

gennemføres normalt med et kortere varsel end det lovpligtige varsel på 14

dage. Varslingsfristen afkortes, da virksomheden har krav på udbetaling in-

den tre uger fra tidspunktet for rettidig angivelse. Ved udbetaling efter tre

ugers fristens udløb skal Skatteministeriet forrente beløbet. Det forkortede

varsel sker under anvendelse af retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 2 (hen-

synet til parten selv taler for det eller partens rettigheder findes at burde vige

for afgørende hensyn til andre private eller offentlige interesser).

Ingen af de varslede kontrolbesøg gav anledning til indsigelser.

To af de uvarslede kontrolbesøg gav anledning til indsigelser. I den ene sag

gik indsigelserne på, at Skattestyrelsens medarbejdere beskyldte en indeha-

ver for at lyve i forbindelse med kontrolbesøg i dennes virksomhed, og at

medarbejderne ikke gennemførte besøget og den efterfølgende sagsbehand-

ling med den fornødne objektivitet. I den anden sag gik indsigelserne på, at

Skattestyrelsens medarbejdere under et kontrolbesøg i en virksomhed havde

beslaglagt en beholdning af sodavand, at den efterfølgende sagsbehandling

var usmidig og langvarig, og at medarbejderne havde udøvet chikane og

”skrankepaveri”.

Skattestyrelsen registrerer ikke, om et tvangsindgreb har givet anledning til

politianmeldelse, ligesom der ikke sker særskilt registrering af pålæg om

oplysningspligt.

Skattestyrelsen har i lighed med tidligere år udarbejdet en opgørelse over

antallet af tiltalebegæringer sendt til politiet i sager, hvor frihedsstraf kan

komme på tale, antallet af administrative bødeforlæg samt antallet af sager,

der er afsluttet af anklagemyndigheden enten med påtaleopgivelse eller bø-

deforlæg.

Tiltalebegæringer

Administrative bødeforlæg

Afsluttet ved anklagemyndigheden

998

1.862

341

Samlet antal tiltalebegæringer, som indeholder både bødesager, hvor sigtede ikke vil vedtage ad-

ministrative bødeforlæg, og sager, hvor frihedsstraf kan komme på tale.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 259: Retssikkerhedsredegørelsen 2020, fra justitsministeren

Tiltalebegæringer

I alt

998

3.201

3.5.3.

Toldstyrelsen

har oplyst, at det er retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr.

1 (øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes, hvis for-

udgående underretning skulle gives), der primært har været anvendt som

hjemmel i de uvarslede kontrolbesøg.

Visse tvangsindgreb, der sker på baggrund af EU-regler, foretages uvarslet

efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 3 (det er nødvendigt af hensyn til

rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder for-

holdet til EU).

Der er ikke registreret indsigelser i forbindelse med kontrolbesøg.

Der foretages ikke registrering af politianmeldelser eller pålæg om oplys-

ningspligt i forbindelse med kontrolbesøg.

Toldstyrelsen har oplyst, at den praktiske anvendelse af retssikkerhedsloven

ikke har givet anledning til problemer i 2019.

3.5.4.

Motorstyrelsen

har oplyst, at det uvarslede kontrolbesøg blev foreta-

get efter undtagelsesbestemmelsen i § 5, stk. 4, nr. 1 (øjemedet med tvangs-

indgrebets gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående underretning

skulle gives).

Det uvarslede kontrolbesøg gav ikke anledning til indsigelser.

Der har i hele 2019 ikke været politianmeldelser, hvor der er gennemført

eller opstået spørgsmål om gennemførelse af tvangsindgreb omfattet af rets-

sikkerhedsloven. Der har heller ikke i 2019 været sager, hvor der er anvendt

eller er opstået spørgsmål om anvendelse af pligt til at meddele oplysninger

til den offentlige forvaltning.

Motorstyrelsen har oplyst, at den praktiske anvendelse af retssikkerhedslo-

ven ikke giver anledning til problemer.

Tiltalebegæringer, der er sendt i 2019, og som er afsluttet ved anklagemyndigheden samme år, er

ikke fratrukket ”i alt”.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 259: Retssikkerhedsredegørelsen 2020, fra justitsministeren

3.5.5.

Spillemyndigheden

har oplyst, at det er retssikkerhedslovens § 5, stk.

4, nr. 1 (øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes, hvis

forudgående underretning skulle gives), der har været anvendt som hjemmel

i alle de uvarslede tilfælde.

Ingen af de varslede eller uvarslede kontrolbesøg har gav anledning til ind-

sigelser.

Der er for hele 2019 foretaget 26 politianmeldelser. I 25 af disse sager er der

foretaget tvangsindgreb omfattet af retssikkerhedsloven. I én sag blev spil-

lelovens § 47, stk. 3, om pligt til at meddele oplysninger til Spillemyndig-

heden, anvendt.

Spillemyndigheden har oplyst, at den praktiske anvendelse af retssikker-

hedsloven ikke giver anledning til problemer.

3.5.6.

Vurderingsstyrelsen

har oplyst, at de alene har foretaget varslede kon-

trolbesøg.

Ingen af de varslede kontrolbesøg har givet anledning til indsigelser.

Der er ikke registreret nogen politianmeldelser i relation til gennemførelsen

af tvangsindgreb.

Vurderingsstyrelsen har ikke bemærkninger til den praktiske anvendelse af

retssikkerhedslovens regler.

3.5.7.

Skatteministeriet

har endelig oplyst, at den praktiske anvendelse af

retssikkerhedsloven ikke giver ministeriet anledning til bemærkninger.

3.6. Justitsministeriets generelle vurdering af retssikkerhedslovens an-

vendelse i praksis

3.6.1.

De ministerier, hvorfra Justitsministeriet har modtaget oplysninger

om praktiske erfaringer med retssikkerhedsloven, foretager tilsammen et

meget betydeligt antal tvangsindgreb, der er omfattet af loven.

Generelt set er der ikke i de høringssvar, som Justitsministeriet har modta-

get, rejst væsentlige spørgsmål i forhold til den praktiske anvendelse af rets-

sikkerhedsloven. Ud af det samlede talmateriale er det kun sket i ganske få

tilfælde, at virksomheder har fremsat indsigelser i forhold til varslede eller

uvarslede kontrolbesøg.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 259: Retssikkerhedsredegørelsen 2020, fra justitsministeren

Som det fremgår af pkt. 3.2-3.5 ovenfor, synes den praktiske anvendelse af

retssikkerhedsloven ikke generelt at give anledning til problemer.

3.6.2.

For så vidt angår det forholdsvis store antal uvarslede kontrolbesøg,

som navnlig gennemføres inden for fødevareområdet, kan Justitsministeriet

henholde sig til det, som er anført herom i de tidligere retssikkerhedsrede-

gørelser (jf. bl.a. redegørelse nr. R9 af 25. februar 2015, side 7). Her anføres

bl.a. følgende:

»Som

nærmere redegjort for […] ovenfor kan forudgående under-

retning bl.a. undlades, hvis øjemedet med tvangsindgrebets gen-

nemførelse ellers ville forspildes, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk.

4, nr. 1.

Om anvendelsesområdet for denne undtagelsesbestemmelse frem-

går det af lovforslagets bemærkninger og justitsministerens besva-

relse af spørgsmål 10 og 11 af 9. januar 2004 fra Folketingets Rets-

udvalg (L 96

–

bilag 24), at den ikke kun finder anvendelse, hvis

det ud fra de konkrete omstændigheder skønnes, at formålet med

et kontrolbesøg ellers ville være forspildt. Bestemmelsen finder så-

ledes også anvendelse i tilfælde, hvor det generelt må antages, at

øjemedet med kontrollen ville blive forspildt, hvis den pågældende

borger eller virksomhed var ”advaret” forinden. Hermed sigtes der

bl.a. til tilfælde, hvor et kontrolbesøg mv. efter sin generelle karak-

ter vil gå ud på at

kontrollere et ”øjebliksbillede”, f.eks. hygiejne-

tilstanden i en restaurant eller i en fødevarevirksomhed.

Særligt med hensyn til fødevareområdet bemærkes, at det under

behandlingen af lovforslag nr. L 96 blev forudsat, at der også efter

gennemførelsen af loven vil kunne foretages et stort antal uvars-

lede kontrolbesøg mv. Fødevareministeriet oplyste i den forbin-

delse, at ca. 18 pct. af de kontrolbesøg, som Fødevareministeriet

årligt udfører, var anmeldt forinden, og at ca. 82 pct. ikke var an-

meldt. Det blev tilkendegivet, at Fødevareministeriet efter gen-

nemførelsen af retssikkerhedsloven grundlæggende ville have

samme muligheder for at udøve kontrol som hidtil, og det blev un-

der behandlingen af lovforslaget oplyst, at der ikke kunne forven-

tes at blive tale om nogen nævneværdig stigning i antallet af for-

håndsanmeldte tilsyn. Der kan i den forbindelse også henvises til,

at kontrolbesøgene på fødevareområdet som følge af de gældende

EU-regler som altovervejende hovedregel skal foretages uanmeldt.

Som nævnt giver retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 3, hjemmel

til at undlade forudgående underretning, hvis det er nødvendigt af

hensyn til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske inte-

resser, herunder forholdet til EU.«

På den baggrund giver det forholdsvis store antal uvarslede kontrolbesøg

ikke Justitsministeriet anledning til bemærkninger.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 259: Retssikkerhedsredegørelsen 2020, fra justitsministeren

3.6.3.

Det oplyste om antallet af politianmeldelser, der er foretaget af de

adspurgte myndigheder, giver ikke Justitsministeriet anledning til bemærk-

ninger.

3.6.4.

Samlet set er det på baggrund af de foreliggende oplysninger Justits-

ministeriets opfattelse, at der ikke er grundlag for at antage, at retssikker-

hedsloven generelt har givet anledning til problemer i den periode, som mi-

nisteriernes høringssvar angår.

4. Oversigt over bestemmelser vedtaget i 2020 med hjemmel til at gen-

nemføre tvangsindgreb, der er omfattet af retssikkerhedsloven

4.1. Generelt

Med udgangspunkt i princippet i grundlovens § 72 om boligens ukrænke-

lighed tilstræber Justitsministeriet i forbindelse med den lovtekniske gen-

nemgang af lovforslag at sikre, at der ikke unødigt medtages bestemmelser,

der gør det muligt for offentlige myndigheder at skaffe sig adgang til privat

ejendom.

I den forbindelse kan der henvises til Justitsministeriets vejledning om lov-

kvalitet fra 2017, pkt. 3.2.1.4., hvor det bl.a. er anført, at det i hvert enkelt

tilfælde nøje må overvejes, om det overhovedet er nødvendigt

–

med eller

uden retskendelse

–

at tillægge offentlige myndigheder adgang til privat

ejendom, herunder om andre og mindre indgribende kontrolforanstaltninger

kan anses for tilstrækkelige. Endvidere er det anført, at hvis der er behov for

en sådan adgang, bør omfanget heraf begrænses mest muligt, f.eks. ved at

der alene gives adgang til forretningslokaler, mens private boliger holdes

udenfor. Endelig fremgår det af vejledningen og § 11 i Statsministeriets cir-

kulære nr. 159 af 16. september 1998, at der i bemærkningerne til en sådan

bestemmelse bør gives en begrundelse for, hvorfor bestemmelsen er nød-

vendig, ligesom der bør gives en udførlig angivelse af bestemmelsens an-

vendelsesområde.

Justitsministeriet har anmodet samtlige ministerier om at oplyse, hvorvidt

der i perioden fra den 1. januar til den 31. december 2020 er gennemført

lovgivning vedrørende forvaltningens adgang til at foretage tvangsindgreb

omfattet af retssikkerhedsloven. Gennemgangen i pkt. 4.2-4.5 nedenfor byg-

ger på de oplysninger, som Justitsministeriet i forlængelse heraf har modta-

get fra ministerierne. Pkt. 5 indeholder en sammenfatning.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 259: Retssikkerhedsredegørelsen 2020, fra justitsministeren

4.2. Bestemmelser, der viderefører hidtidige, tilsvarende bestemmelser

Der er i 2020 vedtaget 3 bestemmelser, som viderefører hidtidige tilsvarende

bestemmelser.

Det drejer sig om følgende bestemmelser:

§ 50, stk. 1, i lov nr. 133 af 5. februar 2020 om dyrevelfærd,

viderefører indholdsmæssigt

dyreværnslovens 24 a, stk. 3, som indeholder hjemmel til, at tilsynsmyndigheden og per-

soner, som er særligt bemyndiget hertil, til enhver tid mod behørig legitimation og uden

retskendelse har adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler,

forretningsbøger og papirer m.v., herunder elektroniske data, for at tilvejebringe oplysnin-

ger til brug for løsning af opgaver i henhold til loven eller til regler, som er fastsat i medfør

af loven, eller i henhold til Den Europæiske Unions forordninger om forhold, som er om-

fattet af denne lov. Bestemmelsens stk. 2, der viderefører dyreværnslovens § 24, indebærer,

at politiet ved varetagelsen af opgaver inden for dyrevelfærdslovens område i uændret om-

fang uden retskendelse har adgang til såvel erhvervsmæssige som private dyrehold, og at

politiet fortsat kan medbringe sagkyndige ved kontrollen. Hensynet bag bestemmelserne er

at sikre en effektiv beskyttelse af dyr.

§ 17 og § 18 i lov om planter og plantesundhed m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1132 af 3.

juli 2020, viderefører indholdsmæssigt frølovens § 2, og indeholder en pligt for virksom-

heder, der er omfattet af lovens anvendelsesområde, til at udlevere alle oplysninger til brug

for gennemførelse af kontrol (§ 17, stk. 1), hjemmel til vederlagsfrit at udtage prøver eller

få udleveret skriftligt materiale eller elektronisk data (§ 17, stk. 2 og 3), og hjemmel til at

ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling eller den, ministeren bemyndiger hertil, hvis

det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse har

adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger

og papirer m.v., herunder også elektroniske data, for at tilvejebringe oplysninger, der er

nødvendige til brug for kontrol og for løsning af opgaver i henhold til loven eller til regler,

som er fastsat i medfør af loven, eller i henhold til Den Europæiske Unions forordninger

om forhold, som er omfattet af denne lov (§ 18, stk. 1).

§ 1, nr. 1, i lov nr. 139 af 25. februar 2020 om ændring af færdselsloven

indebærer at

færdselslovens § 86 a, stk. 5, ændres således, at »Politiet« bliver til »Transportministeren

eller den, ministeren bemyndiger dertil«. Ændringen er en videreførelse af en hidtil gæl-

dende regel og indebærer således ikke en udvidelse af myndighedernes adgang til at fore-

tage tvangsindgreb uden for strafferetsplejen i forhold til den gældende adgang. Med æn-

dringen bringes ordlyden af bestemmelsen i overensstemmelse med det aktuelle ressortan-

svar, hvorefter de administrative kontrolopgaver på køre- og hviletidsområdet varetages af

Transportministeriet ved Færdselsstyrelsen. Efter § 86 a, stk. 5, er det transportministeren

eller den, ministeren bemyndiger dertil, der

–

som led i den administrative kontrol på køre-

og hviletidsområdet

–

uden retskendelse mod behørig legitimation har adgang til en virk-

somheds forretningslokaler, forretningsbøger og papirer m.v., herunder materiale, der op-

bevares i elektronisk form.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 259: Retssikkerhedsredegørelsen 2020, fra justitsministeren

4.3. Bestemmelser, der udvider anvendelsesområdet for gældende be-

stemmelser

Der er i 2020 vedtaget 6 bestemmelser, som har til formål at udvide anven-

delsesområdet for allerede gældende bestemmelser om forvaltningens ad-

gang til at foretage tvangsindgreb omfattet af retssikkerhedsloven.

Det drejer sig om følgende bestemmelser:

§ 4, nr. 3, og § 9, stk. 2 og stk. 5, i lov nr. 33 af 26. november 2020 om ændring af lov om

net- og informationssikkerhed,

der implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2018/1972/EU af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for

elektronisk kommunikation. Direktivet regulerer som noget nyt internetbaserede kommu-

nikationstjenester, der ikke anvender numre til dirigering af opkald, beskeder, mails eller

lignende (herefter benævnt NUIK-tjenester). Med lovændringen indføres krav om sikker-

hed i net og tjenester til denne nye kategori af udbydere af digitale, internetbaserede tjene-

ster. Konkret medfører det en udvidelse af anvendelsesområdet af § 4, nr. 3, og § 9, stk. 2

og stk. 5, således at bestemmelserne også gælder for udbydere af NUIK-tjenester. Efter §

4, nr. 3, kan Center for Cybersikkerhed således fastsætte nærmere regler om, at udbydere

og udbydere af NUIK-tjenester skal underrette Center for Cybersikkerhed uden unødigt

ophold om sikkerhedshændelser, der har haft væsentlig indvirkning på driften af net eller

tjenester. Efter § 9, stk. 2, skal udbydere og udbydere af NUIK-tjenester fremlægge alle

oplysninger og materiale om informationssikkerhed, beredskab og sikkerhedsgodkendelse,

der er nødvendigt for Center for Cybersikkerheds tilsynsvirksomhed. Efter § 9, stk. 5, skal

udbydere og udbydere af NUIK-tjenester stille resultater af en uafhængig sikkerhedsrevi-

sion til rådighed for Center for Cybersikkerhed.

§ 64 i lov om social service, som ændret ved lov nr. 136 af 25. februar 2020 om ændring af

lov om social service,

er udvidet således, at bestemmelsen fremover også omfatter fuldbyr-

delse af afgørelser efter servicelovens § 69, stk. 3, og efter § 24, stk. 1, jf. § 14, i lov om

bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Ændringen indebærer, at kommunalbestyrelsen har

ansvaret for, at afgørelser om ændret anbringelsessted uden samtykke efter servicelovens §

69, stk. 3, og efter § 24, stk. 1, jf. § 14, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,

fuldbyrdes og , at fuldbyrdelsen af sådanne afgørelser vil kunne ske efter de særlige regler

i servicelovens § 64, stk. 2, 1. pkt. Ændringen medfører, at kommunen mod behørig legiti-

mation og uden retskendelse har adgang til forældremyndighedsindehaverens bolig, rum

eller gemmer for at eftersøge og medtage et barn eller en ung med henblik på at fuldbyrde

afgørelser om ændret anbringelsessted uden samtykke efter servicelovens § 69, stk. 3, og

efter § 24, stk. 1, jf. § 14, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Med lovforslaget

er også indført et nyt stk. 3 i servicelovens § 64, hvorefter kommunen mod behørig legiti-

mation og uden retskendelse har adgang til et anbringelsessted efter servicelovens § 66, stk.

1, for at eftersøge og medtage et barn eller en ung med henblik på at fuldbyrde afgørelser

efter servicelovens § 69, stk. 3, og efter § 24, stk. 1, jf. 14, i lov om bekæmpelse af ung-

domskriminalitet. Bestemmelsen medfører, at kommunen i de helt særlige tilfælde, hvor

det måtte være nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges bedste, uden retskendelse

og mod behørig legitimation har adgang til f.eks. en døgninstitution, et opholdssted eller en

plejefamilies bopæl for at eftersøge og medtage et barn eller en ung med henblik på at

fuldbyrde en afgørelse om ændret anbringelsessted uden samtykke efter servicelovens § 69,

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 259: Retssikkerhedsredegørelsen 2020, fra justitsministeren

stk. 3, eller § 24, stk. 1, jf. stk. 14, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det frem-

går af forarbejderne, at formålet med ændringerne er at sikre, at barnet eller den unge kan

få den hjælp og støtte, der er behov for.

§ 4, i lov nr. 2071 af 21. december 2020 om ændring af lov om forbud mod tobaksreklame

m.v., lov om tobaksvarer m.v., lov om elektroniske cigaretter m.v. og forskellige andre love

udvider anvendelsesområdet for § 1, stk. 1, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol

til personer under 18 år, således at også salg af tobakssurrogater bliver forbudt til personer

under 18 år. Desuden udvides anvendelsesområdet for lovens § 2 b, stk. 3, i, således at

Sikkerhedsstyrelsens kontrol udvides til også at omfatte kontrol med salg af tobakssurro-

gater til personer under 18 år. Øget regulering af tobakssurrogater kan begrundes i et be-

skyttelseshensyn i forhold til især børn og unge, idet Sundhedsstyrelsen oplyser, at der er

evidens for, at nikotin er stærkt afhængighedsskabende. Børn og unge udvikler afhængig-

hed hurtigere end voksne, og nikotin kan påvirke den videre udvikling af deres umodne

hjerner. Det er desuden Sundhedsstyrelsens bekymring, at tobakssurrogater kan anspore til

eller vedligeholde et tobaksforbrug og fungere som en mulighed til reelt at promovere to-

baksprodukter. Efter § 2 b i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under

18 år, fører Sikkerhedsstyrelsen kontrol med, at kravene i §§ 1-2 a og regler udstedt i med-

før af § 2 a, stk. 5, overholdes. Efter § 2 b, stk. 2, har Sikkerhedsstyrelsens repræsentanter

til enhver tid uden forevisning af legitimation adgang til forhandleres butikslokaler med

henblik på at kontrollere overholdelsen af §§ 1-2 a og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk.

5, og efter § 2 b, stk. 3, kan Sikkerhedsstyrelsens repræsentanter mod behørig legitimation

og uden retskendelse kræve at få meddelt alle oplysninger fra detailforhandlere og købere

af alkohol, tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter, der er nødvendige for kontrollen

efter stk. 1.

§ 11 i lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning

er en sammenskriv-

ning af hjemler fra elsikkerhedsloven, gassikkerhedsloven, lov om produktsikkerhed i al-

mindelighed, lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler samt lov om indretning m.v.

af visse produkter til adgang uden retskendelse. Alle overordnede regler om produkter fra

de nævnte love er blevet skrevet sammen i en ny hovedlov, som ensarter reguleringen på

tværs af Sikkerhedsstyrelsens område og samtidig supplerer markedsovervågningsforord-

ningen (1020/2019/EU) på disse områder. Som følge af markedsovervågningsforordnin-

gens art. 14, stk. 4, litra e, skal markedsovervågningsmyndigheder yderligere have adgang

til transportmidler, som den pågældende erhvervsdrivende anvender som led sit erhverv,

sin forretning, sit håndværk eller sit fag. Bestemmelsen er derfor udvidet, i forhold til de

dagældende hjemler, til også at omfatte transportmidler.

§ 14 i lov nr. 798 af 9. juni 2020 om ædle metaller og konfliktmineraler

viderefører hjemlen

fra den tidligere lov om kontrol med arbejder af ædle metaller til adgang uden retskendelse.

Da lovens anvendelsesområde imidlertid også omfatter konfliktmineraler omfattet af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/821/EU udvides anvendelsesområdet for

hjemlen til dette område. Bestemmelsen omfatter dog ikke længere ædle metaller i uforar-

bejdet stand, da dette område er udgået af lovens anvendelsesområde.

§ 23 b, § 23 d, stk. 3 og 5, og § 23 e i selskabsloven og § 17 b, § 17 d, stk. 3 og 5, og § 17

e i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, som ændret ved lov nr. 642 af 19. maj 2020

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 259: Retssikkerhedsredegørelsen 2020, fra justitsministeren

om ændring af årsregnskabsloven, selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksom-

heder, revisorloven og forskellige andre love (Kontrolpakken)

udvider mulighederne for at

føre udgående kontrol med hjemstedsadresser og kontrol med om personer registreret som

ledelsesmedlem udfører den faktiske ledelse, digitale identiteter og indbetaling af selskabs-

kapital ved kontante kapitalforhøjelser samt opbevaring af virksomhedsdokumenter. I for-

hold til virksomheder omfattet af selskabsloven og lov om visse erhvervsdrivende virksom-

heder kontrollerer Erhvervsstyrelsen i forvejen registreringer af virksomhedsoplysninger

igennem registreringskontrol eller efterfølgende kontrol. Registreringskontrol foregår på

den måde, at en indberetning igennem Virk.dk bliver udtaget til manuel sagsbehandling og

efterprøvet, før registreringen offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister. Den ef-

terfølgende kontrol er den indsats, som retter sig imod registreringer, der allerede er fore-

taget, og som fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister. Med den udvidede kontrolmu-

lighed sikres det, at virksomheder efter påbud skal udlevere oplysninger til Erhvervsstyrel-

sen.

4.4. Hjemler, der ophæver gældende bestemmelser

Der er i 2020 ikke vedtaget bestemmelser, hvorved forvaltningsmyndighe-

ders adgang til at foretage tvangsindgreb er blevet ophævet.

4.5. Nye hjemler, der giver offentlige myndigheder adgang til at fore-

tage tvangsindgreb, der er omfattet af retssikkerhedsloven

Der er i 2020 vedtaget i alt 14 bestemmelser, som giver den offentlige for-

valtning en egentlig ny adgang til at foretage tvangsindgreb, der er omfattet

af retssikkerhedsloven.

Det drejer sig om følgende bestemmelser:

§ 7, stk. 1, i lov nr. 2185 af 29. december 2020 om aflivning af og midlertidigt forbud mod

hold af mink

indebærer, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller andre, der

efter regler udstedt i medfør af § 6, stk. 5, medvirker ved varetagelsen af opgaver efter

loven, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og efter

indhentet retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transport-

midler, forretningsbøger, papirer m.v., herunder elektroniske data, med henblik på vareta-

gelse af opgaver efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf. Hensynet bag bestem-

melsen er at sikre efterlevelse af loven, som har til formål at hindre udbredelse af COVID-

19 i mink af hensyn til folkesundheden.

§ 7 e, stk. 4, og § 7 g i udstationeringsloven, jf. lov nr. 1641 af 19. november 2020,

arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere test for covid-19 m.v., indebærer, at

Arbejdstilsynet kan pålægge tjenesteyderen og dennes kontaktperson pligt til at give kon-

taktoplysninger på de lønmodtagere, som virksomheden udstationerer til eller beskæftiger

i Danmark.

§ 14, stk. 2 og 3, og § 16, stk. 2 og 3, i lov om Den Danske Klimaskovfond,

jf. lov nr. 2186

af 29. december 2020, er nye hjemler, der giver en uafhængige bemyndiget tredjepart, jf. §

14, stk. 1, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 259: Retssikkerhedsredegørelsen 2020, fra justitsministeren

retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter for at varetage hver-

vet med verifikation af klimaeffekten, jf. lovens § 14, stk. 2. Lovens § 16, stk. 2, giver

hjemmel til at fonden og den uafhængige tredjepart, jf. § 14, stk. 1 og 2, som af fonden er

bemyndiget dertil, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang

til de støttede arealer og til forretningslokaler i de virksomheder mv., der drives af en fysisk

eller juridisk person, der har modtaget projektstøtte fra fonden efter loven. På tilsvarende

måde har fonden og den uafhængige tredjepart adgang til virksomhedernes regnskaber, for-

retningsbøger m.v., herunder også materiale der opbevares i elektronisk form, for at tilve-

jebringe oplysninger til brug for kontrolopgaver. Efter lovens § 16, stk. 3, skal den ansvar-

lige lodsejer for det støttede projekt og de personer, der er beskæftiget hermed yde den

fornødne vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse, og det i stk. 2 nævnte mate-

riale skal udleveres efter begæring henholdsvis til fonden eller til den uafhængige tredje-

part, jf. stk. 2, 1. pkt.

§ 79 b, stk. 6, i straffeloven,

jf. lovbekendtgørelse nr. 976 af 17. september 2019, som æn-

dret ved lov nr. 882 af 16. juni 2020, giver hjemmel til, at politiet uden retskendelse kan

føre tilsyn med dømtes overholdelse af et meddelt kontaktforbud efter § 79 b, stk. 1, jf. stk.

3. Et kontaktforbud efter § 79 b, stk. 1, jf. stk. 3, idømmes af domstolene efter en konkret

vurdering af, om et kontaktforbud vil være egnet og nødvendigt for at forebygge nye ter-

rorhandlinger. Politiet kan som led i gennemførelsen af et tilsyn med et meddelt kontakt-

forbud uden retskendelse skaffe sig adgang til den dømtes bolig og andre lokaliteter, som

den dømte råder over, og foretage undersøgelse heraf, jf. § 79 b, stk. 6, 2. pkt. Tilsvarende

kan politiet uden retskendelse foretage undersøgelse af breve og andre papirer og gen-

stande, som den dømte råder over, og om nødvendigt medtage disse med henblik på under-

søgelse af deres indhold, jf. § 79 b, stk. 6, 3. pkt. Formålet med tilsynet er at sikre mulig-

heden for en effektiv kontrol med, at den dømte overholder det meddelte kontaktforbud og

dermed at forhindre, at den dømte fastholdes eller falder tilbage i et radikaliseret miljø eller

radikaliserer andre personer

§ 9, stk. 2, i lov om fremme af besparelser i energiforbruget m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr.

1234 af 24. august 2020, som indsat ved lov nr. 739 af 30. maj 2020, er ny og blev indført

i forbindelse med tilvejebringelse af hjemmel til at etablere tilskudsordninger til energibe-

sparelser og energieffektiviseringer. Det fremgår af bestemmelsen, at klima-, energi- og

forsyningsministeren og de, der er særligt bemyndiget dertil, jf. § 19, hvis det skønnes nød-

vendigt for at tilvejebringe oplysninger til brug for kontrolopgaver i henhold til dette kapitel

eller regler udstedt i medfør heraf, mod behørig legitimation og uden retskendelse, har ad-

gang til fysiske installationer og konstruktioner i virksomheder, hvortil der er givet tilsagn

om tilskud til energibesparelser eller energieffektiviseringer efter denne lov. På tilsvarende

måde har ministeren og de, der er særligt bemyndiget dertil, jf. § 19, adgang til virksomhe-

ders regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v., herunder materiale, der opbevares i elek-

tronisk form. Af forarbejderne følger, at adgangen uden retskendelse ud fra et proportiona-

litetshensyn kun forventes at blive betragtet som nødvendigt i sjældne tilfælde, herunder

hvor andre og mindre indgribende kontrolforanstaltninger ikke kan anses for tilstrækkelige

i det konkrete tilfælde. Det følger endvidere af bestemmelsen, at ministeren kan bemyndige

særlige personer til at udføre kontrollen. Efter lovens § 19, kan ministeren bemyndige en

under ministeriet oprettet institution, en anden myndighed, en virksomhed eller en anden

sagkyndig institution eller organisation til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 259: Retssikkerhedsredegørelsen 2020, fra justitsministeren

ministeren. Efter bekendtgørelse nr. 1068 af 25. oktober 2019 om Energistyrelsens opgaver

og beføjelser § 3, stk. 1, nr. 14, er denne kompetence delegeret til Energistyrelsen.

§ 6, stk. 2, i lov nr. 208 af 17. marts 2020 om ændring af lov om foranstaltninger mod

smitsomme og andre overførbare sygdomme

indeholder hjemmel til, at sundhedsministeren

efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler om, at der uden retskendelse er

adgang til lokaler og andre lokaliteter med henblik på kontrol af overholdelsen af regler

fastsat i medfør af § 6, stk. 1, i samme lov, og om politiets bistand i den forbindelse. Hen-

synet bag bestemmelsen er at sikre overholdelse af lovens § 6, stk. 1, der giver sundheds-

ministeren bemyndigelse til efter forhandling med justitsministeren at fastsætte regler om

forbud mod afholdelse og deltagelse i større forsamlinger m.v., når det er nødvendigt for at

forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet. § 6, stk. (1

og) 2, er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1509 af 25. oktober 2020 om forbud mod større

forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med

håndtering af covid-19, med senere ændringer.

§ 4, nr. 3, i lov nr. 870 af 14. juni 2020 om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel,

lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter og lov om udstationering af lønmodtagere

m.v.

indebærer, at Færdselsstyrelsen i medfør af § 8 g, stk. 1, i lov om udstationering af

lønmodtagere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1144 af 14. september 2018, til enhver tid

uden retskendelse har adgang til papirer m.v. mod behørig legitimation for at tilvejebringe

oplysninger, der er nødvendige til brug for kontrol i henhold til § 8 c, herunder også til

materiale, der opbevares i elektronisk form. Bestemmelsen giver mulighed for at udføre et

effektivt tilsyn, der sikrer, at kravet om en nærmere bestemt timeløn i lovens § 8 c, stk. 1,

overholdes. Kontrollen, der henhører under Færdselsstyrelsen, vil blive understøttet af po-

litiet i forbindelse med politiets almindelige vejsidekontrol med tunge køretøjer.

§ 1, nr. 2, i lov nr. 970 af 26. juni 2020 om ændring af lov om luftfart

indebærer, at trans-

portministeren eller den offentlige myndighed, som ministeren bemyndiger hertil, i medfør

af luftfartslovens § 126 g, stk. 2, kan få adgang til erhvervslokaler med henblik på at føre

tilsyn med at overholdelsen af produktkrav, der er fastsat i de af Den Europæiske Union

udstedte forordninger på droneområdet. I den forbindelse vil myndigheden også kunne få

adgang til relevant materiale, uanset om det findes på papir eller i en elektronisk version.

Ved luftfartslovens § 126 g, stk. 2, har transportministeren eller den offentlige myndighed,

som ministeren bemyndiger hertil efter stk. 1, til enhver tid mod behørig legitimation og

uden retskendelse adgang til en virksomheds forretningslokaler, herunder lagerlokaler og

transportmidler, forretningsbøger samt dokumenter, der vedrører projekter, der føres kon-

trol med, herunder dokumenter om typegodkendelse, CE-mærkning og lignende i papir-

form m.v. og materiale, der opbevares i elektronisk form, med henblik på at føre tilsyn med

overholdelsen af produktkrav, der er fastsat i de af Den Europæiske Union udstedte forord-

ninger på droneområdet.

§ 1, nr. 2, i lov nr. 2081 af 21. december 2020 om ændring af færdselsloven

indebærer,

transportministeren eller den,

ministeren bemyndiger dertil, uden retskendelse og mod be-

hørig legitimation har adgang til en virksomheds forretningslokaler, herunder lagerlokaler,

transportmidler og gods, dokumenter og materiale, der opbevares i elektronisk form, med

henblik på at føre kontrol med overholdelse af bestemmelserne om vejtransport af farligt

gods i virksomheder, der udfører sådanne transporter, jf. færdselslovens § 82, stk. 8 og 9.

Med ændringsloven implementeres to bestemmelser i et direktiv (95/50/EF). Kontrolopga-

ven påtænkes, som også nævnt i lovforslagets bemærkninger, delegeret til Færdselsstyrel-

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 259: Retssikkerhedsredegørelsen 2020, fra justitsministeren

sen, der besidder den tekniske og administrative fagkundskab. Kontrolbesøgene skal gen-

nemføres som reaktive og proaktive tilsyn og har til formål at sikre overholdelse af reglerne

om vejtransport af farligt gods. De reaktive tilsyn vil blive foretaget på baggrund af politiets

vejkontroller, og de proaktive vil blive gennemført i form af stikprøvekontroller. De uan-

meldte kontrolbesøg i form af stikprøvekontroller tænkes at have en præventiv effekt og vil

således medvirke til at forbedre overholdelsen af bestemmelserne for vejtransport af farligt

gods. I det omfang, direktivet ikke er i overensstemmelse med retssikkerhedslovens be-

stemmelser, følger det umiddelbart af princippet om EU-rettens forrang, at de EU-retlige

regler i alle tilfælde går forud for national lovgivning.

§ 1, nr. 3, i lov nr. 2082 af 21. december 2020 om ændring af lov om offentlige veje m.v.,

lov om private fællesveje og færdselsloven

indebærer, at vejmyndigheden (kommunalbe-

styrelsen for kommuneveje og Vejdirektoratet for statsveje) i medfør af vejlovens § 81 a

kan fjerne køretøjer omfattet af vejlovens §§ 80 a og 80 b, dvs. udlejningscykler og andre

udlejningskøretøjer, der ikke har fast udlejningssted, uden forudgående høring, såfremt

disse køretøjer ikke er henstillet i dertil indrettet infrastruktur, andet særligt angivet område,

andet særligt aftalt sted, og det ikke er muligt at placere køretøjet lovligt inden for en rime-

lig afstand. På tilsvarende vis kan vejmyndigheden fjerne disse køretøjer, hvis der ikke er

indgået aftale med vejmyndigheden om deres placering på vejarealerne. Bestemmelsen i §

81 a er udtryk for, at de almindelige forvaltningsretlige bestemmelser om varsel, partshø-

ring forud for, at myndigheden træffer afgørelse, ikke er praktisk anvendelige i forbindelse

med de udlejningskoncepter, der ønskes reguleret med §§ 80 a og 80 b. Af trafikafviklings-

mæssige og trafiksikkerhedsmæssige hensyn og af ordensmæssige grunde vurderes der at

være behov for, at vejmyndigheden får et effektivt håndhævelsesværktøj.

§ 3, nr. 4, i lov nr. 2082 af 21. december 2020 om ændring af lov om offentlige veje m.v.,

lov om private fællesveje og færdselsloven)

indebærer, at de kommunale vejmyndigheder i

medfør af færdselslovens § 123, stk. 3, kan fjerne et køretøj, hvis det har fået pålagt 3

parkeringsafgifter for samme overtrædelse, jf. § 122 a, stk. 1. Køretøjet kan dog tidligst

fjernes efter en forudgående høring på minimum 4 uger. Det bemærkes, at i medfør af færd-

selslovens § 123, stk. 1, kan politiet fjerne køretøjer, der henstår på et af færdselsloven

omfattet område, hvis køretøjet er henstillet i strid med gældende bestemmelser om stands-

ning eller parkering, er havareret eller i øvrigt er defekt, og hvis der er tale om et registre-

ringspligtigt køretøj, der henstår uden nummerplade. Hvis køretøjet står på en statsvejs

areal, kan den statslige vejmyndighed (Vejdirektoratet) ligeledes foranledige køretøjet fjer-

net.

§ 3, nr. 10, i lov nr. 2082 af 21. december 2020 om ændring af lov om offentlige veje m.v.,

lov om private fællesveje og færdselsloven

indebærer, at vejmyndigheden i medfør af færd-

selslovens § 123 a, kan fjerne en cykel, der er henstillet på en offentlig vej eller offentlig

sti, hvis den efter en forudgående høring på mindst 4 uger fortsat ikke er rørt/flyttet eller

ejeren på anden vis har markeret, at cyklen er i aktiv brug. Hvis cyklen efter denne høring

på 4 uger

fortsat henstår som en ”død” cykel, er vejmyndigheden berettiget til at fjerne

cyklen og sælge eller bortgive den. Vejmyndigheden skal dog forinden sikre sig, at cyklen

ikke er meldt stjålet. Færdselslovens § 123 gælder principielt også for cykler, men anvendes

i meget beskedent omfang, da det ikke er praktisk, at det alene er politiet, der er tillagt

kompetencen til at fjerne køretøjet (cyklen). Med henblik på at fremme cyklismen og sikre

ordnede forhold på vejene vurderes det, at der er behov for at give især de kommunale

vejmyndigheder hjemmel til at rydde op i den eksisterende infrastruktur til cykelparkering,

således at der gives cyklismen og trafiksikkerheden bedre vilkår.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 259: Retssikkerhedsredegørelsen 2020, fra justitsministeren

§ 1 f, stk. 1 og 2 i bemyndigelsesloven jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 9. juni 2011 om

anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til

tredjelande m.v.,

som ændret ved lov nr. 1732 af 1. december 2020, indeholder hjemmel

til, at Erhvervsstyrelsen kan kræve alle nødvendige oplysninger til brug for styrelsens til-

syns- og kontrolopgaver udleveret jf. stk. 1, samt adgang til erhvervsmæssige lokaler og

transportmidler mod behørig legitimation og uden retskendelse til brug for styrelsens til-

syns- og kontrolopgaver jf. stk. 2. Bestemmelsen er nødvendig for, at styrelsen kan gen-

nemføre tilsyns- og kontrolopgaver inden for de i loven omfattede regelsæt, herunder pri-

mært reglerne for eksport af civile produkter der også kan anvendes militært og til masse-

ødelæggelsesvåben, samt EU-sanktioner mod eksempelvis Rusland og Nordkorea, som

Danmark er forpligtet til at håndhæve.

§ 15 i lov nr. 2061 af 21. december 2020 om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-

afgiftsloven) (LF 68) indebærer,

at Skatteforvaltningen kan kontrollere oplysninger om,

hvilke mængder af afgiftspligtige varer, der er købt, solgt og overført fra udlandet, danske

virksomheder imellem og fra virksomheder til ikkeregistrerede virksomheder. Bestemmel-

serne indebærer således bl.a., at Skatteforvaltningen, hvis det skønnes nødvendigt, til en-

hver tid mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til at foretage eftersyn i de

virksomheder, der omfattes af lovens § 3 eller 13, stk. 1, 2. pkt., eller har købt, leveret eller

transporteret afgiftspligtige varer. Skatteforvaltningen har adgang til at efterse virksomhe-

dernes varebeholdning, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale og korrespondance

m.v., der er relevante for kontrollen af lovens overholdelse. Desuden skal leverandører af

afgiftspligtige varer på anmodning meddele Skatteforvaltningen oplysninger om deres le-

verancer til virksomheder. Bestemmelserne har til formål at genindføre pvc-afgiften og

sikre Skatteforvaltningens kontrol med lovens overholdelse.

5. Sammenfatning

Samlet set er det på baggrund af de foreliggende oplysninger Justitsministe-

riets opfattelse, at der ikke er grundlag for at antage, at anvendelsen af rets-

sikkerhedsloven generelt har givet anledning til væsentlige problemer i

praksis i 2019, hverken i forhold til de virksomheder mv., hvor der udføres

kontrolbesøg, eller i forhold til myndighedernes tilrettelæggelse og udfø-

relse af kontrolbesøg mv.

I 2020 er der vedtaget i alt 23 bestemmelser vedrørende forvaltningens ad-

gang til at gennemføre tvangsindgreb omfattet af retssikkerhedsloven. 14

bestemmelser giver forvaltningen en egentlig ny adgang til at gennemføre

tvangsindgreb, 6 af bestemmelserne har haft til formål at udvide anvendel-

sesområdet for allerede gældende bestemmelser om adgang til tvangsind-

greb, mens 3 bestemmelser i det væsentlige har karakter af en videreførelse

af en tidligere bestemmelse. Der er i 2020 ikke vedtaget bestemmelser, hvor-

ved forvaltningsmyndigheders adgang til at foretage tvangsindgreb er blevet

ophævet.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 259: Retssikkerhedsredegørelsen 2020, fra justitsministeren

Justitsministeriet vil fortsat med udgangspunkt i princippet i grundlovens §

72 om boligens ukrænkelighed i forbindelse med den lovtekniske gennem-

gang af ministeriers lovforslag tilstræbe, at der ikke unødigt medtages be-

stemmelser, der gør det muligt for offentlige myndigheder at skaffe sig ad-

gang til privat ejendom.