Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 258
Offentligt
2359959_0001.png
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 258: Henvendelse af 22/3-21 fra Mikael Sjöberg, Den Danske Dommerforening, vedrørende Danmarks Domstoles årsrapport 2020
Indholdsfortegnelse
1. Påtegning ................................................................................................................ 3
2. Beretning ............................................................................................................... 4
2.1. Præsentation af Danmarks Domstole
.................................................................................... 4
2.2. Ledelsesberetning
..................................................................................................................... 5
2.2.1. Årets faglige resultater
...................................................................................................... 5
2.2.2. Årets økonomiske resultat
............................................................................................... 5
2.3. Kerneopgaver og ressourcer
.................................................................................................... 9
2.4. Målrapportering
...................................................................................................................... 10
2.4.1. Indsatser i handlingsplanen for Danmarks Domstole
............................................... 10
2.4.2. Mål for sagsbehandlingstiderne
.................................................................................... 11
2.4.2.1. Byretterne ......................................................................................................................... 11
2.4.2.2. Uddybende bemærkninger om målopfyldelsen ved byretterne ....................................... 13
2.4.2.3. Landsretterne .................................................................................................................... 15
2.4.3. Procesbevillingsnævnet
.................................................................................................. 17
2.5. Forventninger til det kommende år
..................................................................................... 18
3. Regnskab ...............................................................................................................19
3.1. Anvendt regnskabspraksis
..................................................................................................... 20
3.2. Resultatopgørelse mv.
............................................................................................................ 20
3.3. Balance
..................................................................................................................................... 20
3.4. Egenkapitalforklaring
............................................................................................................ 23
3.5. Likviditet og låneramme
........................................................................................................ 23
3.6. Opfølgning på lønsumsloft
.................................................................................................... 24
3.7. Bevillingsregnskab
.................................................................................................................. 24
4. Bilag ..................................................................................................................... 27
4.1. Anvendt regnskabspraksis
.................................................................................................... 27
4.2. Noter til resultatopgørelsen og balance
............................................................................... 28
4.3. Indtægtsdækket virksomhed
................................................................................................. 30
4.4. Gebyrfinansieret virksomhed
............................................................................................... 30
4.5. Tilskudsfinansierede aktiviteter
........................................................................................... 30
4.6. Forelagte investeringer
.......................................................................................................... 31
4.7. It-omkostninger
...................................................................................................................... 31
2
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 258: Henvendelse af 22/3-21 fra Mikael Sjöberg, Den Danske Dommerforening, vedrørende Danmarks Domstoles årsrapport 2020
2359959_0003.png
1. Påtegning
Fremlæggelse
Danmarks Domstoles årsrapport 2020 (Retterne, tinglysningen, Domstolsstyrelsen og
Procesbevillingsnævnet) er fremlagt i henhold til § 39, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011
om statens regnskabsvæsen mv.
Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Domstolsstyrelsen, CVR nr. 21-65-95-09, er
ansvarlig for: §§ 11.41.01. (Domstolsstyrelsen), 11.41.02. (Retterne), 11.41.04. (Procesbevillings-
nævnet) og 11.41.05. (Tinglysningen), herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå
Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for finansåret 2019
.
Påtegning
Det tilkendegives hermed:
1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller
udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er
fyldestgørende,
2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med
meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis,
og
3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de
midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten.
København, den 19. marts 2021
Kristian Hertz
København den 19. marts 2021
Hanne Schmidt
Direktør
Bestyrelsesformand
3
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 258: Henvendelse af 22/3-21 fra Mikael Sjöberg, Den Danske Dommerforening, vedrørende Danmarks Domstoles årsrapport 2020
2. Beretning
2.1. Præsentation af Danmarks Domstole
Domstolene, der er en del af organisationen Danmarks Domstole, udøver dømmende myndighed og
løser i den forbindelse opgaver med skifteret, fogedret, tinglysning og administration.
De almindelige domstole er Højesteret, de to landsretter, Sø- og Handelsretten, 24 byretter og
Tinglysningsretten. Til domstolenes organisation hører også Retten på Færøerne, Grønlands
Domstole og Den Særlige Klageret.
Til Danmarks Domstole hører
Dommerudnævnelsesrådet.
endvidere
Domstolsstyrelsen,
Procesbevillingsnævnet
og
Danmarks Domstole hører ressortmæssigt til Justitsministeriets, men adskiller sig som følge af
domstolenes uafhængighed væsentligt fra de øvrige institutioner på Justitsministeriets område.
Domstolsstyrelsen er en selvstændig statsinstitution, som ledes af en bestyrelse og en direktør.
Styrelsen har til opgave at varetage domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold,
herunder blandt andet bidrag til finansloven, økonomistyring, personaleadministration, bygnings-
administration og indkøb samt udvikling og drift af it ved retterne.
Procesbevillingsnævnet, der bevillingsmæssigt og administrativt hører under Domstolsstyrelsen,
behandler ansøgninger om 2. og 3. instansbevillinger i civile sager og straffesager. Derudover
behandler nævnet ansøgninger om fri proces. Nævnet er hverken en del af domstolssystemet eller
den offentlige forvaltning. Nævnet udgiver en årsberetning, der nærmere redegør for nævnets
virksomhed.
Danmarks Domstole har fire overordnede mål med tilhørende strategiske temaer i strategien for 2019-
2022, som realiseres ved at gennemføre projekter og indsatser, som understøtter et eller flere af de
overordnede mål.
Nedenfor er de fire overordnede mål samt væsentlige fokusområder for disse vist sammen med
domstolenes vision og værdier.
4
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 258: Henvendelse af 22/3-21 fra Mikael Sjöberg, Den Danske Dommerforening, vedrørende Danmarks Domstoles årsrapport 2020
2359959_0005.png
VISION FOR DANMARKS DOMSTOLE
Domstolene arbejder tidssvarende og professionelt for ret og retfærdighed ved at træffe rigtige afgørelser i rette tid
–
afgørelser, som er velbegrundede og til at forstå. På den måde gør vi os fortjent til befolkningens tillid og respekt.
VÆRDIER FOR DANMARKS DOMSTOLE
Ansvarlighed:
Domstolene skal træffe rigtige, velbegrundede og forståelige afgørelser i rette tid. Vi skal derfor have
de nødvendige faglige og menneskelige kompetencer til at løse opgaverne med højst mulig kvalitet og effektivitet.
Respektfuld behandling:
Vi behandler alle ordentligt og med respekt. Vi viser forståelse for den enkeltes situation
og baggrund, og vi har respekt for forskellighed. Vi udtrykker os forståeligt både i skrift og tale.
Troværdighed:
Ved domstolene arbejder vi efter loven og er troværdige. Vi lader os ikke påvirke af uvedkommende
hensyn. Vi er upartiske og neutrale, og vi er bevidste om, at vi til hver en tid også skal fremstå sådan.
Åbenhed og lydhørhed:
Domstolene skal være åbne og tilgængelige for alle. Vi samarbejder med hinanden og med
vores brugere med respekt for de rammer, der gælder for domstolene. Vi arbejder for, at domstolene som organisation
og arbejdsplads udvikler sig tidssvarende.
OVERORDNEDE MÅL FOR DANMARKS DOMSTOLE
1. Brugerfokus
Domstolene vil understøtte realiseringen af målet ved bl.a.at kommunikere tidssvarende og ved at arbejde med
domstolenes kultur, så det naturlige afsæt i domstolenes arbejde med de daglige opgaver og med forandringer i højere
grad bliver, hvordan brugernes og samfundets ønsker, forventninger og behov kan tilgodeses.
2. Korte sagsbehandlingstider
Domstolene vil understøtte realiseringen af målet ved bl.a. fortsat at have fokus på at optimere og udvikle sagsgange,
herunder gennem et fortsat samarbejde i straffesagskæden og ved en yderligere digitalisering af sagsbehandlingen.
3. Ensartethed
Domstolene vil understøtte realiseringen af målet ved bl.a. i højere grad at dele viden på tværs af retterne, igangsætte
initiativer, som understøtter bedste praksis, øge brugen af fælles it-systemer og skabe flere fælles løsninger på tværs af
retterne.
4. Kvalitet og effektivitet
Domstolene vil understøtte realiseringen af målet ved bl.a. at tiltrække, fastholde og udvikle de rette kompetencer blandt
ledere og medarbejdere og have en stabil og fremtidssikret drift, herunder it-understøttelse. Samtidig skal Danmarks
Domstole have en klar og effektiv governancestruktur for drift og udvikling og udvikle fælles løsninger, hvor det giver
mening og kan skabe en effektiv opgaveløsning.
På domstolenes hjemmeside
www.domstol.dk
findes flere oplysninger om Danmark Domstoles
strategi for 2019-2022.
2.2. Ledelsesberetning
2.2.1. Årets faglige resultater
Mål for sagsbehandlingstiderne
Status for de reviderede mål, der blev opstillet for byretternes sagsbehandlingstider med virkning for
2019, viser, at byretterne i 2020 opfyldte otte af 19 mål, delvist opfyldte to mål og ikke opfyldte ni mål.
I 2019 blev 16 ud af 19 mål opfyldt, medens to mål blev delvist opfyldt og et mål ikke opfyldt. Den
reducerede målopfyldelse vurderes at være en konsekvens af, at retterne modtager et markant større
antal straffesager end tidligere. Udviklingen har medført et øget antal verserende sager og afledt heraf
5
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 258: Henvendelse af 22/3-21 fra Mikael Sjöberg, Den Danske Dommerforening, vedrørende Danmarks Domstoles årsrapport 2020
2359959_0006.png
også en stigning i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Der blev i 2019 gennemført analyser, der
viste, at kompleksiteten af straffesagerne er øget. Byretterne har haft et aktivitetsfald i 2020 på ca. 3
pct. og et produktivitetsfald på ca. 5 pct., hvilket skal ses i lyset af COVID-19-pandemien, herunder
etableringen af et nødberedskab ved domstolene i en periode i foråret 2020.
Landsretterne har i 2020 opfyldt 8 af 18 mål for sagsbehandlingstiderne, idet landsretternes mål også
blev revideret i 2019. Det er fortsat ambitionen at nedbringe de gennemsnitlige sagsbehandlingstider
ved landsretterne, men et øget antal ekstra retsdage har været med til at vanskeliggøre dette. Hertil
kommer, at landsretternes sagsafvikling også har været påvirket i 2020 bl.a. med aflysning af sager til
følge.
Systemunderstøttelse
–
indsatser i handlingsplanen for 2020
Stabil og fremtidssikret systemunderstøttelse er et vigtigt tema i strategien for Danmarks Domstole,
idet der er en række it-mæssige udfordringer, der skal løses for at sikre en fortsat stabil og
fremtidssikret it-drift. Der har i 2020 været et stort fokus på fortsat stabilisering og performancemæssig
forbedring af Civilsystemet, foranalyse vedrørende nyt straffe- og skiftesystem, levetidsforlængelse af
DSI-systemerne og udskiftning af øvrige legacysystemer. Således er der fx gennemført markante
performanceforbedringer på Civilsystemets portal minretssag.dk, ligesom et nyt sags- og
dokumenthåndteringssystem er taget i brug, og fogedsystemet er blevet udbygget med en
afsendelsesmotor.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1. om indsatser i handlingsplanen for Danmarks Domstole nedenfor.
Andet
Der blev i 2011 anlagt et gruppesøgsmål om den digitale tinglysning mod Domstolsstyrelsen, hvor der
blev rejst krav om erstatning som følge af de forlængede sagsbehandlingstider, der var i
Tinglysningsretten i forbindelse med digitaliseringen af tinglysningen i 2009. Østre Landsret afsagde
dom i gruppesøgsmålet i maj 2019, hvor Domstolsstyrelsen blev frifundet. Dommen blev efterfølgende
anket til Højesteret, hvor hovedforhandlingen i gruppesøgsmålet blev gennemført den 2. og 3. juni
2020. Højesteret afsagde herefter dom den 15. juni 2020, hvor Højesteret stadfæstede Østre
Landsrets dom om frifindelse af Domstolsstyrelsen.
1
Aktiviteterne ved Danmarks Domstole i 2020 har, som i resten af Danmark, været præget af den
globale COVID-19-pandemi. En væsentlig mængde tid og ressourcer er derfor gået til at sikre
opretholdelsen af en forsvarlig og hensigtsmæssig drift af domstolene og så effektiv en sagsafvikling
som muligt efter omstændighederne. Det har bl.a. indebåret løbende koordinering med
sundhedsmyndighederne og de øvrige myndigheder på Justitsministeriets område såvel som retternes
professionelle brugere, ajourføring af vejledninger og opdatering af sundhedsmæssige anbefalinger,
sundhedsmæssig sikring af de eksisterende retssale og etablering af midlertidige retssale i hele landet.
Samlet set vurderes det, at Danmarks Domstole har opnået tilfredsstillende faglige resultater i 2020.
1
Der kan læses mere om sagen på
https://www.domstol.dk/aktuelt/2020/6/domstolsstyrelsen-fik-medhold-i-gruppesoegsmaal-om-digital-
tinglysning/
6
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 258: Henvendelse af 22/3-21 fra Mikael Sjöberg, Den Danske Dommerforening, vedrørende Danmarks Domstoles årsrapport 2020
2.2.2. Årets økonomiske resultat
Årets økonomiske resultat for Danmarks Domstole fremgår af tabel 2.1. Resultatet blev et
mindreforbrug på 15,3 mio. kr. Mindreforbruget skyldes bl.a. en ekstraordinær tilbageførsel af tidligere
hensætte midler i forbindelse med genberegning af den samlede hensættelse til
feriepengeforpligtigelsen. Domstolsstyrelsen vurderer resultatet som tilfredsstillende i lyset af de
opgaver, som er blevet løst i henhold til de opstillede mål i handlingsplan og særligt i lyset af de
vanskeligheder, som COVID-19 har betydet for gennemførsel af arbejdsopgaverne ved Danmarks
Domstole.
De ordinære driftsudgifter inkl. indtægtsførte bevillinger beløber sig til 2.056,4 mio. kr. Lønningerne
udgør 1.313,7 mio. kr., hvilket er en stigning på ca. 17 mio. kr. fra 2019 til 2020 svarende til en stigning
på 1,3 pct. Årsværksforbruget er steget med ca. 40 årsværk. I 2020 var 2.290 årsværk beskæftiget
ved Danmarks Domstole. Stigningen i årsværksforbruget skyldes bl.a., at der i 2. halvår 2020 blev
udmeldt midler til COVID-19-bunkebekæmpelse. Stigningen skyldes herudover også, at et øget antal
retter har fået etableret fast adgangskontrol.
Afskrivningerne udgør 58,4 mio. kr. og er inklusiv en ekstraordinær nedskrivning på den
anlægsbogførte værdi af Civilsystemet.
Øvrige omkostninger udgør 671,4 mio. kr., hvoraf husleje, ejendomsskatter, energi og andre
ejendomsrelaterede udgifter udgør ca. 378,5 mio. kr. Sammenlignet med 2019 er der sket en stigning
i øvrige omkostninger på ca. 30 mio. kr., som bl.a. skyldes et fortsat stort behov for vedligeholdelse af
retternes it-systemer. Herudover blev der i 2020 etableret flere nye midlertidige retslokaler til brug for
gennemførelse af større retssager, som ellers ikke ville kunne gennemføres på grund af de gældende
COVID-19 restriktioner.
De samlede anlægsaktiver udgør 205 mio. kr. og er dermed steget ca. 23 mio. kr. Stigningen skyldes
bl.a. den fortsatte udvikling af en digital domsdatabase. Lånerammens udnyttelsesgrad er på 82 pct.
ved udgangen af 2020.
Domstolenes omsætningsaktiver udgøres hovedsageligt af likvide beholdninger, herunder indbetalte
afgifter, der overføres til § 38. Skatteministeriet.
Egenkapitalen er steget fra 103 mio. kr. til 118,2 mio. kr. som følge af årets resultat på 15,3 mio. kr.
Stigningen i den negative udsvingsrate skyldes således, at det overførte overskud er steget i forhold
til startkapitalen, som udgør 29,2 mio. kr. Overskudsgraden er på 0,7 pct. og afspejler årets positive
resultat i forhold til de ordinære driftsindtægter.
7
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 258: Henvendelse af 22/3-21 fra Mikael Sjöberg, Den Danske Dommerforening, vedrørende Danmarks Domstoles årsrapport 2020
2359959_0008.png
Tabel 2.1. Økonomiske hoved- og nøgletal for Danmarks Domstole
(mio. kr.)
Resultatopgørelse
Ordinære driftsindtægter
- heraf indtægtsført bevilling
- heraf øvrige indtægter
Ordinære driftsomkostninger
- heraf løn
- heraf afskrivninger
- heraf øvrige omkostninger
Resultat af ordinær drift
Resultat før finansielle poster
Årets resultat
Balance
Anlægsaktiver
Omsætningsaktiver
Egenkapital
Langfristet gæld
Kortfristet gæld
Låneramme
Træk på låneramme
Finansielle nøgletal
Udnyttelsesgrad af lånerammen
Negativ udsvingsrate
Overskudsgrad
Bevillingsandel
Personaleoplysninger
Antal årsværk
Årsværkspris (1.000 kr.)
Lønomkostningsandel
Lønsumsloft
Lønforbrug
2019
-1.956,0
-1.955,5
-0,5
1.981,8
1.296,9
44,8
640,1
25,9
16,7
23,4
182,1
777,8
-103,0
-132,6
-695,2
211,5
152,8
72%
2,5
-1,2%
100%
2.248,6
576,0
0,7
1.460,7
1.295,2
2020
-2.056,4
-2.055,9
-0,5
2.043,5
1.313,7
58,4
671,4
-12,9
-20,9
-15,3
205,0
964,5
-118,2
-167,9
-844,6
215,5
175,7
82%
3,0
0,7%
100%
2.290,2
573,9
0,6
1.517,5
1.314,4
B 2021
-2.028,5
-2.028,0
-0,5
2.049,9
1.359,9
36,9
653,1
21,4
12,4
22,3
-95,9
263,5
263,5
100%
-1,1%
100%
1.558,9
1.360,4
Virksomhedens drift og administrerede ordninger
Årsrapporten aflægges for følgende hovedkonti:
•
§ 11.41.01. Domstolsstyrelsen
(driftsbev.)
•
§ 11.41.02. Retterne
(driftsbev.)
•
§ 11.41.04. Procesbevillingsnævnet
(driftsbev.)
•
§ 11.41.05. Tinglysning
(driftsbev.)
•
§ 11.42.01. Sagsgodtgørelse m.v.
(anden bev.)
•
§ 11.42.02. Fri proces og advokathjælp
(lovbunden bev.)
•
§ 11.42.03. Erstatninger
(anden bev.)
•
§ 11.43.01. Retsafgifter
(anden bev.)
Bevilling og regnskab for ovenstående hovedkonti fremgår af tabel 2.2. Nærmere beskrivelse af årets
resultat for de fire driftsbevillinger fremgår af afsnit 2.2.2., mens regnskabsmæssige forklaringer for de
lovbundne konti og administrerede ordninger er beskrevet i afsnit 3.7. De administrerede ordninger
omfatter udgifter til sagsgodtgørelse, herunder til domsmænd og vidner mv., fri proces og advokathjælp
mv. samt erstatninger. Indtægterne dækker over retsafgifter.
8
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 258: Henvendelse af 22/3-21 fra Mikael Sjöberg, Den Danske Dommerforening, vedrørende Danmarks Domstoles årsrapport 2020
2359959_0009.png
Tabel 2.2. Danmarks Domstole - den samlede økonomiske aktivitet 2020
Mio. kr.
Driftsbevillinger
Udgifter
Indtægter
Administrerede ordninger
Udgifter
Indtægter
Bevilling
2.063,3
7,4
600,3
427,0
Regnskab
2.051,7
11,0
626,7
427,0
Note: Domstolene administrerer herudover en del af de samlede tinglysningsafgifter samt afgifter af dødsboer og gaver, som regnskabsføres
på konti tilhørende Skatteministeriet. Oplysninger om domstolenes andel af indtægter og udgifter vedrørende disse afgifter fremgår ikke
længere af Danmarks Domstoles årsrapport. Fra 2018 indgår disse i Skatteministeriets årsrapport.
Ansatte ved Danmarks Domstole er fordelt som i tabel 2.3.
Tabel 2.3. Årsværksforbrug ved Danmarks Domstole
Mio. kr.
Jurister
Kontormedarbejdere
Elever
Medarbejdere i beskæftigelsesordninger
Øvrige medarbejdere
I alt
2018
734
1.113
80
53
207
2.187
2019
755
1.135
85
52
222
2.249
2020
763
1.162
87
51
227
2.290
2.3. Kerneopgaver og ressourcer
I tabel 2.4 er Danmarks Domstoles bevillinger, indtægter og omkostninger fordelt på de opgaver, som
fremgår af finanslovens tabel om specifikation af udgifter pr. opgave. Nedenstående tabel indeholder
således de samlede opgaver for de 4 driftskonti på retsvæsenets område.
Opgaverne 1-5 vedrører hovedkonto 11.41.02. Retterne, mens opgave 6 vedrører hovedkonto
11.41.05. Tinglysning. Disse to hovedkonti udgør tilsammen ca. 97 pct. af de samlede omkostninger
ved Danmarks Domstole. Opgaverne 7 og 8 vedrører henholdsvis hovedkonto 11.41.01.
Domstolsstyrelsen og 11.41.04. Procesbevillingsnævnet.
Tabel 2.4. Opdeling af opgaver ved Danmarks Domstole
Mio. kr.
0. Generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner
1. Civile sager
2. Straffesager
3. Fogedsager
4. Skiftesager
5. Notarialforretninger
6. Tinglysning
7. Understøttelse af domstolenes sagsbehandling
8. Procesbevillingsnævnet
I alt
Indtægtsført
Øvrige
Omkost-
bevilling
indtægter ninger
-593,0
-447,6
-555,4
-182,5
-164,5
-12,2
-58,5
-25,9
-16,4
2.055,9
-11,0
-4,0
-4,0
-3,0
626,6
448,2
549,3
167,8
162,2
15,0
45,0
21,3
16,3
2.051,7
Andel af
årets
overskud
30,6
0,6
-6,1
-18,7
-6,3
2,8
-13,5
-4,5
-0,1
-15,3
9
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 258: Henvendelse af 22/3-21 fra Mikael Sjöberg, Den Danske Dommerforening, vedrørende Danmarks Domstoles årsrapport 2020
2359959_0010.png
Den anførte fordeling af den indtægtsførte bevilling tager udgangspunkt i den fordeling, som fremgår
af finansloven for 2020. Udgifterne til
generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner
er
samlet for alle fire hovedkonti og er opgjort i henhold til den fællesstatslige definition af generelle
fællesomkostninger. Andel af årets resultat afspejler primært udviklingen i byretternes tidsregistrering
på sagsområderne. Det ses således, at omkostningerne til civile sager og straffesager er på niveau
med det budgetterede, mens udgifter til fogedsager og til behandling af tinglysningssager blev mindre
end budgetteret. Stigningen i generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner skyldes bl.a.
etablering af nye midlertidige retslokaler.
Den indtægtsførte bevilling er ikke regnskabsmæssigt fordelt på de opstillede opgaver, hvorfor der er
foretaget en manuel fordeling. Den overordnede økonomistyring er tilrettelagt således, at den enkelte
ret modtager en samlet bevilling for året, som ikke opdeles i delbevillinger på de enkelte sagsområder,
da de enkelte retter fordeler ressourcerne mellem de enkelte sagsområder bl.a. ud fra antallet af
modtagne sager, der kan variere fra år til år.
Understøttelse af domstolenes sagsbehandling
vedrører Domstolsstyrelsens opgaver, herunder
udviklingsopgaver, som understøtter retternes sagsbehandling, bl.a. it-understøttelse af domstolenes
sagsbehandlingssystemer og domstolsspecifik uddannelse mv.
Procesbevilling
vedrører Procesbevillingsnævnets arbejde med at meddele 2. og 3. instansbevillinger
i civile sager og straffesager. Endvidere behandles klager over civilstyrelsens afgørelser om fri proces.
2.4. Målrapportering
2.4.1. Indsatser i handlingsplanen for Danmarks Domstole
Som følge af domstolsområdets særlige karakter har Domstolsstyrelsen ikke en traditionel
resultatkontrakt. Der udarbejdes i stedet en årlig handlingsplan for Danmarks Domstole med projekter,
som skal udmønte de strategiske temaer og dermed bidrage til at realisere de fire overordnede mål for
perioden 2019-2022, og som Domstolsstyrelsen er ansvarlig for at realisere
2
. Retterne bidrager til dette
arbejde. Domstolsstyrelsens bestyrelse fastlægger handlingsplanen for Danmarks Domstole.
Handlingsplanen for 2020 indeholdt otte projekter, som der løbende er blevet fulgt op på, ligesom
Domstolsstyrelsens bestyrelse også løbende orienteres om status for projekter og større indsatser. De
enkelte retter udarbejder også handlingsplaner, som der følges op på i embedsregnskaberne for de
overordnede retter og årsnøgletallene for byretterne.
Tabel 2.5 nedenfor viser projekterne i Danmarks Domstoles handlingsplan for 2020.
2
Handlingsplanen kan ses på www.domstol.dk under Om os > Mål og værdier > Handlingsplaner.
10
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 258: Henvendelse af 22/3-21 fra Mikael Sjöberg, Den Danske Dommerforening, vedrørende Danmarks Domstoles årsrapport 2020
2359959_0011.png
Tabel 2.5. Oversigt over projekter i Danmarks Domstoles handlingsplan for 2020
Projekter
1
2
3
4
5
6
7
8
Straffe- og skiftesystem
Fogedsystem
Sags- og dokumenthåndteringssystem (ESDH)
Domsdatabasen
DSI-levetidsforlængelse
Optimering af straffesagskæden
Ledelsesudvikling
Administrative samarbejder
Projektperiode
2018-2025
2018-2021
2018-2020
2015-2021
2018-2020
2018-2021
2017-2021
2019-2020
Det er Domstolsstyrelsens vurdering, at der samlet set har været en tilfredsstillende fremdrift i
realiseringen af projektporteføljen i 2020. Der har været ydet en stor indsats vedrørende it-projekterne
(pkt. 1-5) i 2020, der bl.a. har medført, at
•
•
•
•
der er sket en fortsat stabilisering og performanceforbedring af Civilsystemet
der er leveret en afsendelsesmotor til fogedsystemet, som er taget i brug sommeren 2020
det nye sags- og dokumenthåndteringssystem er blevet udrullet i 2020 til Domstolsstyrelsen,
Procesbevillingsnævnet og retterne
løsningen til indhegning og levetidsforlængelse af DSI-systemerne forventes at være klar til at
blive udrullet til retterne i foråret 2021.
Der har samtidig været fremgang i foranalysen af det nye straffe- og skiftesystem, som forventes at
løbe frem til medio 2021, hvor projektet skal overgå til udviklingsfasen. Endelig er der i 2020 sket
væsentlige fremskridt i udviklingen af domsdatabasen, som forventes idriftsat i løbet af 2021.
Domstolsstyrelsen har også i 2020 medvirket til den fortsatte udvikling af straffesagskæden ved
deltagelse i en række projekter, der løbende monitoreres af Justitsministeriets Koncernledelse, hvor
Domstolsstyrelsen deltager som observatør. COVID-19-pandemien har i 2020 gjort det vanskeligt at
arbejde videre med projektet om administrative samarbejder mellem de enkelte retter, ligesom der
mere generelt har været mangel på ressourcer til at løse opgaven. Projektet blev derfor lukket i juni
2020. Afslutningen af ledelsesudviklingsprojektet er rykket til 2021 som følge af COVID-19-pandemien.
2.4.2. Mål for sagsbehandlingstiderne
2.4.2.1. Byretterne
Der er i 2019 fastsat mål for perioden 2019-2022 som en udmøntning af det overordnede mål om korte
sagsbehandlingstider i strategien for Danmarks Domstole. Disse er tiltrådt af Domstolsstyrelsens
bestyrelse. Der har været fokus på at fastsætte ambitiøse og realistiske mål. Politisk er der fastsat mål
for sagsbehandlingstiden i de særligt prioriterede voldssager, voldtægtssager og våbensager (VVV-
sager) samt fast track-sager om ungdomskriminalitet, idet målet for den maksimale sagsbehandlingstid
er fastlagt til 37 dage.
11
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 258: Henvendelse af 22/3-21 fra Mikael Sjöberg, Den Danske Dommerforening, vedrørende Danmarks Domstoles årsrapport 2020
Byretterne behandler mere end 95 pct. af alle sager ved Danmarks Domstole, og målopfyldelsen for
sagsbehandlingstiderne fremgår af tabel 2.6 nedenfor.
I 2020 opfyldte byretterne otte mål, 2 mål var delvist opfyldt (mindre end fem procentpoint op til målet)
og ni mål var ikke opfyldt. Til sammenligning var der 16 opfyldte mål, 2 delvist opfyldte mål og 1 ikke
opfyldt mål i 2019. Målopfyldelsen er således en del lavere i 2020 end i 2019. Årsagen til den lavere
målopfyldelse vurderes i alt væsentligt at være en markant forøgelse af antallet af modtagne
straffesager i kombination med øget sagskompleksitet. Hertil kommer, at retterne havde en lavere
aktivitet i foråret 2020 som følge af Covid-19 og etableringen af et nødberedskab.
I 2020 har der været en målopfyldelse på 47 pct. i voldssagerne, hvilket er et fald på lige knap 10 pct.
sammenlignet med 2019. Også for voldtægtssagerne og våbensagerne har der været et fald i
målopfyldelsen fra 2019 til 2020. Der er i 2020 modtaget mere end 5.000 VVV-sager, hvilket er en
stigning på mere end 200 sager sammenlignet med 2019. Covid-19-pandemien har
–
også for retterne
–
krævet et stort fokus, hvilket har betydet, at det ikke har været muligt at fokusere helt så meget på
VVV-sagerne som normalt. Hertil kommer, at Covid-19 også har betydet en række udsættelser og
omberammelser af sager, hvilket også har påvirket målopfyldelsen. Der var i 2020 en målopfyldelse
på 51 pct. i fast track-sagerne om ungdomskriminalitet.
Som en del af de nye mål for sagsbehandlingstiderne for 2019-2022 er der i øvrigt fastsat et mål om,
at
målopfyldelsesgraden
(andelen af VVV-sager som afgøres inden for 37 dage) som minimum skal
være på 58 pct. i 2020. Dette mål, der skal understøtte og sikre fokus på de politisk fastsatte mål, er
ikke opfyldt af de ovenfor nævnte grunde. Derudover er der fastsat et mål om, at rettens forhold kun i
højst 18 pct. af de VVV-sager, der overskrider 37-dages fristen, må være hovedårsag til
fristoverskridelsen. For den andel af VVV-sagerne, som ikke kunne afgøres inden for 37-dages fristen
i 2020, var retten hovedårsag til fristoverskridelse i ca. 15 pct. af sagerne, hvilket er på niveau med
målopfyldelsen i 2019.
Målet om en sagsbehandlingstid på 37 dage i disse særligt prioriterede sager vil næppe kunne opfyldes
fuldt ud. Der vil
–
bl.a. grundet sygdom/lovligt forfald, manglende forkyndelse samt udeblivelser mv.
–
altid være en del omberammede og udsatte sager med forsinkelse til følge, selv om der sker en optimal
arbejdstilrettelæggelse ved retterne. Endvidere sætter hensynet til retssikkerheden og overholdelsen
af retsplejelovens regler en naturlig grænse for, hvor langt retten kan gå i bestræbelserne på at sikre
korte sagsbehandlingstider.
Den aktuelle status for målopfyldelse i VVV-sagerne drøftes løbende med Justitsministeriet og de
øvrige aktører i straffesagskæden. For nærmere oplysninger om målopfyldelsen henvises til
statistikkerne på domstol.dk.
Der udarbejdes hvert år
årsnøgletal for de enkelte byretter,
ligesom de overordnede retter hver især
udarbejder et såkaldt
embedsregnskab.
Årsnøgletallene og embedsregnskaberne belyser navnlig
rettens sagsbehandlingstider (målopfyldelse og gennemsnitlig sagsbehandlingstid), aktivitetsudvikling,
produktivitet og udvikling i løbet af året. Årsnøgletallene kan ses på domstol.dk og de enkelte byretters
hjemmeside. Embedsregnskaberne kan ses på de overordnede retters hjemmesider.
12
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 258: Henvendelse af 22/3-21 fra Mikael Sjöberg, Den Danske Dommerforening, vedrørende Danmarks Domstoles årsrapport 2020
2359959_0013.png
Tabel 2.6. Oversigt over opfyldelse af mål for sagsbehandlingstider for byretterne i 2020
SAGSTYPE
STRAFFESAGER
MÅL
RESULTAT
STATUS
AFVIGELSE
1. Nævninge- og domsmandssager
2. Tilståelsessager
3. Sager uden domsmænd - bødesager
3. Sager uden domsmænd - øvrige
5. Volds-, voldtægts- og våbensager (VVV-sager)
6. Rettens andel af fristoverskridelser i VVV-sager
SAGSTYPE
CIVILE SAGER
80 pct. af sagerne afgøres i gnst. inden for 89 dage
80 pct. af sagerne afgøres i gnst. inden for 44 dage
80 pct. af sagerne afgøres i gnst. inden for 10 dage
80 pct. af sagerne afgøres i gnst. inden for 94 dage
58 pct. af sagerne afgøres inden for 37 dage
Rettens andel overstiger ikke 18 pct.
MÅL
99
54
5
117
48%
15%
15%
Ikke opfyldt
Ikke opfyldt
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke opfyldt
Opfyldt
STATUS
-10
-10
5
-23
0
0
AFVIGELSE
RESULTAT
7. Alle alm. sager, boligretssager og småsager
8. Hfh. alm. sager og boligretssager
9. Hfh. småsager
10. Familieret - §6- og 7-sager (uden afgørelse)
80 pct. af sagerne afgøres i gnst. inden for 4 mdr.
80 pct. af sagerne afgøres i gnst. inden for 15 mdr.
80 pct. af sagerne afgøres i gnst. inden for 8 mdr.
3,8
13,4
9,6
Opfyldt
Opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
STATUS
0
2
-2
-14
29
14
-
-
-
80 pct. af sagerne afgøres i gnst. inden for 100 dage 114
46
16
11. Familieret - prøvelsessager efter forenklet proces 80 pct. af sagerne afgøres i gnst. inden for 75 dage
12. Tvangsfuldbyrdelse - forældreansvarsloven
SAGSTYPE
FOGEDSAGER
80 pct. af sagerne afgøres i gnst. inden for 30 dage
MÅL
RESULTAT
AFVIGELSE
13. Almindelige fogedsager og betalingspåkrav
14. Særlige fogedsager
15. Tvangsauktioner - solgt på eller efter 1. auktion
SAGSTYPE
SKIFTESAGER
65 pct. af sagerne afgøres inden for 3 mdr.
70 pct. af sagerne afgøres inden for 2 mdr.
80 pct. af sagerne afgøres inden for 5 mdr.
MÅL
59%
64%
60%
RESULTAT
Ikke opfyldt
Ikke opfyldt
Ikke opfyldt
STATUS
0
0
0
AFVIGELSE
16. Dødsboskiftesager - udlevering af bo
17. Tvangsopløsningssager - ekskl. likvidation
18. Gældssanering - indledte sager
19. Konkurskarantænesager
80 pct. af sagerne afgøres inden for 2 mdr.
75 pct. af sagerne afgøres inden for 3 mdr.
75 pct. af sagerne afgøres inden for 9 mdr.
80 pct. af sagerne afgøres i gnst. inden for 120 dage
79%
86%
75%
91
Delvist opfyldt
Opfyldt
Delvist opfyldt
Opfyldt
0
0
0
29
-
-
SAGSTYPE
Særligt prioriterede sager (VVV-sager mv.)
MÅL OG ANTAL
2019
2018
2017
Særlige voldssager
Andel under 37 dage
Antal sager
Andel under 37 dage
Antal sager
Andel under 37 dage
Antal sager
Andel under 37 dage
Antal sager
47%
3.701
40%
263
56%
780
51%
1.180
56%
3.629
60%
250
63%
879
57%
2292
47%
227
54%
492
40%
799
29%
155
48%
286
Voldtægtssager
Særlige våbensager
Fast track-sager om ungdomskriminalitet
Note: Den 1. jul i 2018 bl ev defi ni ti on a f en VVV-s a g ændret s om en del a f ændri ngs l oven om nedbri ngel s e a f s a gs beha ndl i ngs ti den i s tra ffes a ger, hvi l ket
ha r medført, a t doms tol ene ha r ha s tebeha ndl et et s tørre a ntal s ærl i gt pri ori terede s a ger i 2018 og 2019 end ti dl i gere.
2.4.2.2. Uddybende bemærkninger om målopfyldelsen ved byretterne
Isoleret set er det naturligvis ikke tilfredsstillende, at målopfyldelsen er faldet fra 2019 til 2020.
Sagsafviklingen har dog været påvirket af Covid-19-situationen i 2020, herunder perioden i foråret,
hvor domstolene overgik til et nødberedskab. Hertil kommer, at der aktuelt er en ubalance på
straffesagsområdet mellem antallet af modtagne og afsluttede straffesager, som har bevirket
–
og til
stadighed bevirker - at der er sket en ophobning af sager, som ikke vurderes at kunne afvikles indenfor
en kortere tidshorisont.
13
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 258: Henvendelse af 22/3-21 fra Mikael Sjöberg, Den Danske Dommerforening, vedrørende Danmarks Domstoles årsrapport 2020
Byretternes aktivitet var ca. 3 pct. lavere i 2020 end i 2019, og en analyse viser, at der var et markant
aktivitetsfald i marts og april 2020, hvoraf en del blev indhentet i årets resterende måneder til trods for,
at retterne fortsat var påvirket af Covid-19-situationen. Udviklingen medførte samtidig et
produktivitetstab på 5 pct. fra 2019 til 2020, hvoraf en betydelig del kan henføres til fogedsagsområdet.
Det er tilfredsstillende, at aktiviteten og produktiviteten ved domstolene trods alt ikke blev mere påvirket
i 2020, end det har været tilfældet. Produktiviteten steg med ca. 7 pct. fra 2015 til 2019, og det
vurderes, at den positive udvikling ville være fortsat, såfremt Danmark ikke var blevet ramt af Covid-
19-pandemien.
På
strafferetsområdet
er to ud af seks mål opfyldt i 2020. Byretterne modtog også i 2020 et meget stort
antal straffesager sammenlignet med årene før 2018. I 2017 modtog byretterne ca. 189.000
straffesager i alt, mens byretterne modtog ca. 228.000 straffesager i 2020 svarende til en stigning på
ca. 39.000 ekstra straffesager eller godt 20 pct. sammenlignet med 2017. Byretterne modtog i 2020
mere end 20.000 domsmandssager, hvilket er det højeste antal nogensinde. Domsmandssager er
sammen med nævningesager, hvor der også i den sidste årrække er modtaget et højt antal, den mest
ressourcekrævende sagstype på straffesagsområdet. Til sammenligning blev der i perioden 2015-
2017 gennemsnitligt modtaget ca. 15.000 domsmandssager om året, hvorfor der er tale om en stigning
på ca. 5.000 ekstra domsmandssager pr. år.
Domstolsstyrelsen har i begyndelsen af 2020 foretaget en analyse af udviklingen i den berammede tid
til hovedforhandling i domsmandssager. Undersøgelsen viser, at der i 2019 blev berammet ca. 4,2
time pr. domsmandssag med én tiltalt. Det tilsvarende tal var i perioden 2013-2015 på 3,7 time pr. sag,
hvorfor der er tale om en stigning på knap 15 pct. Analysen viser samtidig, at der også har været en
stigning i antallet af ekstra retsdage samt antallet af efterforskningssager pr. tiltalt i nævningesager,
domsmandssager og tilståelsessager.
Udviklingen har ført til en markant stigning i antallet af verserende straffesager og afledt heraf stigende
sagsbehandlingstider på straffesagsområdet, idet den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i en
domsmandssag fx er steget til mere end 5,5 mdr. Dette er en stigning på ca. 37 pct. sammenlignet
med 2015. Byretternes muligheder for at nedbringe sagsbehandlingstiderne til et mere tilfredsstillende
niveau er bl.a. afhængige af de ressourcer, der stilles til rådighed for domstolene, som er fastlagt i en
flerårsaftale for 2019-2022.
På
civilretsområdet
er fire ud af seks mål opfyldt i 2020, hvilket efter omstændighederne er
tilfredsstillende. Byretterne har modtaget ca. 45.000 civile sager i 2020 sammenlignet med ca. 54.000
civile sager i 2019 svarende til et fald på ca. 9.000 ekstra civile sager eller ca. 17 pct. Størstedelen af
dette fald kan henføres til småsagerne, hvor antallet de såkaldte flysager er reduceret markant som
følge af den betydeligt lavere aktivitet i luftfartsindustrien.
Domstolene modtog i 2020 ca. 2/3 af de familieretlige sager, der var forventes efter ændringen af
reglerne om behandlingen af de familieretlige sager. De ressourcer, der skulle være anvendt til at
behandle disse sager, har kunne nyttiggøres til behandlingen af andre sager, herunder på
straffesagsområdet. Der er indgået en ny aftale om Familieretshusets økonomi i de kommende år, der
betyder, at der i 2021-2023 forventes at komme et øget antal sager til familieretterne som led i, at
Familieretshuset reducerer antallet af verserende sager.
14
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 258: Henvendelse af 22/3-21 fra Mikael Sjöberg, Den Danske Dommerforening, vedrørende Danmarks Domstoles årsrapport 2020
På
skiftesagsområdet
vurderes målopfyldelsen for tilfredsstillende, idet to ud af fire mål er opfyldt,
mens to mål er delvist opfyldt. Det hører med til billedet, at skifteretterne fortsat modtager væsentlig
flere konkurskarantænesager end forudsat i forbindelse med indførelsen af regler om mulighed for
konkurskarantæne med virkning fra 1. januar 2014.
På fogedsagsområdet
blev der ikke opfyldt nogen af de tre mål for sagsbehandlingstiden. Udviklingen
på dette område har været meget atypisk sammenlignet med tidligere år, idet antallet af modtagne
sager er faldet med ca. 60.000 sager. Samtidig har Covid-19-situationen som følge af både
overgangen til et nødberedskab ved domstolene i en periode i foråret 2020 og afviklingen af sagerne
efter de særlige sundhedsfaglige retningslinjer og anbefalinger vanskeliggjort afholdelsen af
fogedmøder, hvilket har påvirket målopfyldelsen. Hertil kommer, at sagsflowet har været noget ujævnt,
idet der blev modtaget betydeligt flere sager i 1. kvartal 2020 end i årets øvrige kvartaler.
På længere sigt forventes videreudviklingen af Fogedsystemet samt udvikling af et nyt
sagsbehandlingssystem vedrørende straffe- og skiftesager at kunne bidrage til en yderligere
effektivisering af sagsgangene.
2.4.2.3. Landsretterne
Landsretterne har i en årrække været udfordret af et stort antal verserende ankesager med længere
sagsbehandlingstider til følge. Ophobningen opstod i forbindelse med, at byretterne nedbragte en
sagspukkel, der var opstået som følge af finanskrisen. Som led i aftalen om domstolenes økonomi for
2015-2018 blev der afsat ekstra midler til at styrke sagsbehandlingen ved landsretterne og styrkelsen
har i vidt omfang været opretholdt i 2019 og 2020.
Der er også fastsat mål for landsretternes sagsbehandlingstider, jf. pkt. 2.4.2.1. ovenfor. Målene er på
nogle punkter forskellige for de to landsretter, fordi de afspejler den aktuelle situation og udfordringer
ved den enkelte landsret. Efter udgangen af 2020 er status, at otte mål er opfyldt, et mål er delvist
opfyldt og ni mål er ikke opfyldt. Målopfyldelsen er lavere end i 2019 og dermed er tendensen den
samme som ved byretterne. Det hører ligeledes med til billedet, at der er sket en vis skærpelse af
målene fra 2019 til 2020.
Overordnet set modtog landsretterne et stort set uændret antal civile sager i 2020 som i 2019, medens
der blev modtaget ca. 5 pct. færre straffesager. En stigning i antallet af afsluttede civile sager har
medført, at der har været nogenlunde balance mellem antallet af modtagne og afsluttede civile sager
og straffesager, og dermed har der alene været mindre stigning i antallet af verserende civile sager og
straffesager. Udviklingen på civilsagsområdet er påvirket af, at Østre Landsret i slutningen af 2019
modtog et sagskompleks på ca. 400 civile 1. instanssager. Det er endnu uvist præcist, hvordan disse
sager skal behandles, herunder hvor mange hovedforhandlinger der skal gennemføres i landsretten.
Udviklingen har betydet, at antallet af verserende civile ankesager udgjorde ca. 2.100 sager ved
udgangen af 2020. Antallet af verserende straffeankesager udgjorde også ca. 2.100 sager. Selvom
det er positivt, at sagsbunkerne kun er vokset i begrænset omfang i 2020 til trods for den helt særlige
situation med Covid-19-pandemien, er landsretterne fortsat udfordret af et betydeligt antal verserende
ankesager. Ved udgangen af 2020 var der således mere end 4.000 verserende civile anke- og
straffeankesager, hvilket er mere end 1.000 flere ankesager sammenlignet med 2016 og 2017.
15
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 258: Henvendelse af 22/3-21 fra Mikael Sjöberg, Den Danske Dommerforening, vedrørende Danmarks Domstoles årsrapport 2020
Resultaterne i den senere årrække er påvirket af, at landsretterne har behandlet en række store civile
sager og straffesager i kølvandet på finanskrisen, fx banksager, der typisk involverer fire dommere og
varer op til 150 retsdage, og store straffesager om bl.a. narkokriminalitet, terror mv.,
bandegrupperinger og omfattende økonomisk kriminalitet. Dette har givet sig i udslag i et øget antal
ekstra retsdage og dermed reduceret kapaciteten
til at behandle de ”almindelige” straffeanke-
og civile
ankesager.
Landsretterne har samtidig observeret, at sagerne generelt bliver tungere ressourcemæssigt fx som
følge af påstand om udvisning, opholdsforhold eller konfiskation mv., som kræver yderligere
bevisførelse. Et øget antal sager med banderelationer påvirker ligeledes sagskompleksiteten.
Endvidere oplever landsretterne også et øget antal sager med mere end én tiltalt. Disse forhold
bevirker, at der skal afsættes længere tid til forberedelse, hovedforhandling samt efterfølgende
votering og domsskrivning ved behandlingen af sagerne. De senere års strafskærpelser har også
medført, at et øget antal sager behandles som nævningeankesager, som typisk er noget mere
ressourcekrævende end straffeankesagerne. I perioden 2009-2012 var der omkring 40 modtagne
nævningeankesager pr. år ved landsretterne mod ca. 60-65 nævningeankesager pr. år i perioden
2017-2020.
Konsekvensen af de nævnte forhold har været længere berammelsestider
–
og dermed også længere
gennemsnitlig sagsbehandlingstid. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for civile ankesager,
økonomi med hovedforhandling i 2020 var på 16 måneder mod 12 måneder i 2017. Den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid for straffeankesager med hovedforhandling var i 2020 på knap 8
måneder mod 5,5 måned i 2017.
Forløbet i de enkelte straffesager og civile sager, herunder også det centrale element i form af
hovedforhandlingen, er reguleret i retsplejeloven, som ret nøje beskriver processen. Det er derfor
hovedsageligt den administrative behandling af sagerne, der kan optimeres. Det kan fx være i
forbindelse med berammelsen af sagen til hovedforhandling og arbejdet med sagen efter
hovedforhandlingen og efter domsafsigelsen, ligesom kvaliteten af sagsbehandlingssystemerne har
stor betydning for en effektiv afvikling af det administrative arbejde. Begge landsretter har gennemført
forløb med bistand fra domstolenes Bedste Praksis-konsulenter indenfor de sidste par år og påtænker
fremadrettet at gennemføre yderligere forløb.
Det vurderes, at aktiviteten og produktiviteten ved landsretterne ligger på et relativt højt niveau. Der
synes ikke at være udsigt til, at antallet af store sager og sagskomplekser vil blive reduceret i de
kommende år, og en betydelig kapacitet vil derfor fortsat skulle anvendes til at behandle disse. Hertil
kommer, at det øgede antal domsmandssager ved byretterne må forventes at medføre et øget antal
straffeankesager ved landsretterne, hvilket også er en udfordring.
16
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 258: Henvendelse af 22/3-21 fra Mikael Sjöberg, Den Danske Dommerforening, vedrørende Danmarks Domstoles årsrapport 2020
2359959_0017.png
2.4.3. Procesbevillingsnævnet
3
Procesbevillingsnævnet består af tre afdelinger.
Procesbevillingsnævnet behandler i afdelingen for appeltilladelser ansøgninger om appeltilladelse til
landsretten og til Højesteret i civile sager og i straffesager. Pr. 1. april 2019 blev der etableret en ny
afdeling for appeltilladelser til landsretten vedrørende familierettens afgørelser, som behandler
ansøgninger om appeltilladelse til landsretten af familierettens afgørelser. Procesbevillingsnævnets
afdeling for fri proces behandler klager over Civilstyrelsens afslag på fri proces mv.
2.4.3.1 Målopfyldelse
I 2020 var det Procesbevillingsnævnets mål, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i nævnets
afdeling for appeltilladelser ikke oversteg 8-10 uger. I nævnets to øvrige afdelinger var målet, at den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid ikke oversteg 6-8 uger. I tabel 2.7 ses den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid i sager om appeltilladelser og fri proces i forhold til de fastlagte mål.
Tabel 2.7. Målopfyldelse for Procesbevillingsnævnets sagsbehandlingstider
Sagsbehandlingstider
Appeltilladelser
Appeltilladelser (familieretten)
Fri proces
Mål for gennemsnitlig
sagsbehandlingstid
8-10 uger
6-8 uger
6-8 uger
Resultat 2020
12,2 uger
7,8 uger
14,5 uger
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for behandling af ansøgninger om appeltilladelser var 12,2
uger i 2020. Det svarer til en stigning på 1,9 uger sammenlignet med 2019, hvor den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid var 10,3 uger.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for behandling af ansøgninger om appeltilladelser til
landsretten vedrørende familierettens afgørelser var 7,7 uger i 2020. Dette svarer til en stigning på 1,4
uger sammenlignet med 2019, hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var 6,3 uger.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for behandlingen af klager over Civilstyrelsens afslag på fri
proces var 14,5 uger i 2020. Det svarer til en stigning på 4,9 uger sammenlignet med 2019, hvor den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid var 9,6 uger.
Det har været Procesbevillingsnævnets mål det seneste år, at der skal afsluttes mindst 135-140 sager
pr. årsværk. I 2020 afsluttede nævnet 142 sager pr. årsværk.
2.4.3.2 Analyse og uddybende bemærkninger om målopfyldelsen
Stigningen i sagsbehandlingstiden kan blandt andet forklares med ekstraordinære forhold som følge
af COVID-19-situationen og øvrige særlige forhold så som overgang til nyt sagsbehandlingssystem.
I 2020 modtog nævnets afdeling for appeltilladelser 3.203 ansøgninger om appeltilladelse. Dette er
600 flere end i 2019, hvor afdelingen modtog 2.603 sager. I 2020 modtog nævnets afdeling for
appeltilladelser til landsretten vedrørende familierettens afgørelser 184 sager. Dette er 11 flere sager
3
Procesbevillingsnævnet udgiver en årsberetning i juni, hvor der redegøres nærmere for Procesbevillingsnævnets virksomhed.
Årsberetningerne kan ses på Procesbevillingsnævnets hjemmeside på
hjemmeside.
17
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 258: Henvendelse af 22/3-21 fra Mikael Sjöberg, Den Danske Dommerforening, vedrørende Danmarks Domstoles årsrapport 2020
2359959_0018.png
end i 2019, hvor afdelingen
–
der dog først blev etableret med virkning fra den 1. april 2019
–
modtog
173 sager. I 2020 modtog nævnets afdeling for fri proces 664 klager over afslag på fri proces. Dette er
228 færre end i 2019, hvor afdelingen modtog 892 sager. Procesbevillingsnævnet har således i alt
modtaget 4.051 sager i 2020. Dette er 383 flere sager end i 2019, hvor nævnet i alt modtog 3.668
sager.
I 2020 er der i Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser afsluttet 2.905 sager. I nævnets
afdeling for appeltilladelser til landsretten vedrørende familierettens afgørelser er der afsluttet 176
sager, og i nævnets afdeling for fri proces er der afsluttet 789 sager. Procesbevillingsnævnet har
således i alt afsluttet 3.870 sager i 2020. Dette er 390 flere sager end i 2019, hvor nævnet i alt
afsluttede 3.480 sager.
Procesbevillingsnævnets årsværksforbrug i 2020 er lidt højere end i de foregående år. Produktiviteten
pr. medarbejder er steget, jf. tabel 2.8. Produktiviteten beregnes med udgangspunkt i det samlede
antal afsluttede sager, som for 2020 er højere end i de foregående år.
Tabel 2.8. Udviklingen i antal afsluttede sager pr. årsværk 2016-2020
Antal sager og årsværk
Antal afsluttede sager¹
Antal årsværk
Antal afsluttede sager pr. årsværk²
2016
3.345
24,5
138
2017
3.219
24,0
115
2018
2.815
24,4
115
2019
3.480
25,8
135
2020
3.870
27,3
142
Note 1: Antal afsluttede sager indeholder både afsluttede sager om appeltilladelse og fri proces, men ikke afsluttede sager om anmodning
om genoptagelse og anmodninger om aktindsigt, der bliver behandlet på særskilte sager.
Note 2: Barselsorlov, langtidssygdom og anden orlov er trukket ud af årsværksforbruget.
Det bemærkes, at Procesbevillingsnævnet i opgørelsen af produktiviteten ikke foretager en såkaldt
vægtning af sagerne. Udover behandling af konkrete sager i Procesbevillingsnævnets tre afdelinger
omfatter nævnets samlede opgaver også alle former for administration og varetagelse af øvrige
opgaver, der i lighed med tidligere år ikke indgår i produktivitetsberegningen.
2.5. Forventninger til det kommende år
2.5.1. Sagsbehandlingstider
Det må generelt forventes, at de gennemsnitlige sagsbehandlingstider fortsat vil stige i 2021, idet der
aktuelt er en ubalance mellem antallet af modtagne og afsluttede sager, herunder navnlig på
straffesagsområdet, og da sagernes kompleksitet samtidig er øget.
Domstolene vil fortsat arbejde på at øge produktiviteten og realisere det årlige effektiviseringskrav,
men såfremt sagsbehandlingstiderne skal reduceres eller blot fastholdes på det nuværende niveau,
vil det kræve en tilførsel af yderligere ressourcer, så det sikres, at der en den nødvendige kapacitet til
at håndtere den stigende sagstilgang mv.
2.5.2. Projekter i handlingsplanen mv.
Domstolene har udarbejdet en handlingsplan for 2021 på grundlag af strategien for 2019-2022. Der er
i handlingsplanen fastlagt otte projekter, som skal understøtte realiseringen af strategiens mål og
strategiske temaer. Projekterne fremgår af tabellen nedenfor.
18
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 258: Henvendelse af 22/3-21 fra Mikael Sjöberg, Den Danske Dommerforening, vedrørende Danmarks Domstoles årsrapport 2020
2359959_0019.png
Arbejdet med et nyt straffe- og skiftesystem vil fortsætte i 2021 med henblik på tilvejebringelse af den
nødvendige finansiering og mobilisering af projektorganisationen, så udviklingen kan påbegyndes
medio året. Der vil også blive arbejdet videre med de løsninger, der skal sikre stabil drift og
performance vedrørende Civilsystemet i de kommende år. Herudover forventes løsningen til
indhegning og levetidsforlængelse af DSI-systemerne implementeret, ligesom domsdatabasen også
forventes lanceret inden årets udgang. Endvidere skal overgangen til en række nye, fællesstatslige
løsninger gennemføres, herunder næste generation Digital Post, ligesom arbejdet med
videreudviklingen af fogedsystemet fortsætter. Endelig forventes ledelsesudviklingsprojektet afsluttet.
Tabel 2.9. Oversigt over projekter i Danmarks Domstoles handlingsplan for 2021
Projekter
1
2
3
4
5
6
7
8
Straffe- og skiftesystem
Fogedsystem
Domsdatabasen
DSI-levetidsforlængelse
Næste generation Digital Post
MitID og NemLog-in
Statens HR
Ledelsesudvikling
Projektperiode
2018-2025
2018-2021
2015-2021
2018-2021
2020-2021
2020-2021
2021-2022
2017-2021
Udover de egentlige projekter igangsættes og/eller gennemføres desuden
–
alt efter kapacitet og
ressourcer
–
en række større opgaver i løbet af 2021, som ligeledes vil understøtte realiseringen af
strategiens mål og strategiske temaer. Disse omfatter fx analyse af brugerundersøgelsen gennemført
ultimo 2020 og eventuelle afledte tiltag, bidrag til diverse projekter på Justitsministeriets område,
udrulning af domstolenes nye videokonferencesystem og opsamling på positive erfaringer under
nødberedskabet i foråret 2020 i forhold til sags- og arbejdsgange.
2.5.3. Forventninger til domstolenes økonomi
Danmarks Domstole havde i 2020 et mindreforbrug på 15,3 mio. kr. på de fire hovedkonti med
driftsbevillinger. Mindreforbruget svarer til 0,7 pct. i forhold til de ordinære driftsindtægter, Danmarks
Domstole havde i 2020.
Tabel 2.10. Forventninger til det kommende år
Mio. kr.
Bevilling og øvrige indtægter
Udgifter
Resultat
Regnskab 2020
-2.066,9
2.051,7
-15,3
Grundbudget 2021
2.039,0
2.061,3
22,3
I 2021 budgetteres med samlede udgifter, der overstiger bevillingen og øvrige indtægter med ca. 22
mio. kr. Merforbruget anvendes bl.a. til at finansiere udgifter forbundet med behandling af de
familieretlige sager samt til fortsat øgede udgifter i forbindelse med håndtering af visse større it-
opgaver. Det budgetterede underskud finansieres ved brug af domstolenes overførte overskud.
19
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 258: Henvendelse af 22/3-21 fra Mikael Sjöberg, Den Danske Dommerforening, vedrørende Danmarks Domstoles årsrapport 2020
3. Regnskab
I dette kapitel redegøres for Danmarks Domstoles ressourceforbrug i finansåret 2020. I afsnit 3.2. og
3.3. aflægges en samlet resultatopgørelse og balance for Danmarks Domstole, som omfatter følgende
driftskonti: 11.41.01. Domstolsstyrelsen, 11.41.02. Retterne, 11.41.04. Procesbevillingsnævnet og
11.41.05. Tinglysningen.
Afsnit 3.4. til 3.6. viser endvidere udviklingen i egenkapital, likviditetsordning samt opfølgning på
lønsumsloft. I afsnit 3.7 aflægges bevillingsregnskab for alle hovedkonti under §11.4. Retsvæsenet.
Der er i kapitel 3 anvendt data fra Statens Koncern System og Navision Stat.
3.1. Anvendt regnskabspraksis
Der henvises til bilag 4 for en beskrivelse af anvendt regnskabspraksis.
3.2. Resultatopgørelse mv.
Resultatet for Danmarks Domstoles driftsregnskab viser et mindreforbrug på 15,3 mio. kr., jf. tabel 3.1.
De ordinære driftsindtægter, hvoraf hovedparten udgøres af nettoudgiftsbevillingen, er på 2.056,4 mio.
kr. og er steget med ca. 100 mio. kr. sammenlignet med 2019. Stigningen skyldes primært øgede
tillægsbevillinger i 2020, herunder til håndtering af særlige it-opgaver, til håndtering af sagsbunker, der
er opstået som følge af COVID-19, til dækning af domstolenes udgifter til etablering og leje af
midlertidige retslokaler på grund af COVID-19 samt til håndtering af de generelle COVID-19 relaterede
udgifter, fx indkøb af værnemidler m.v.
De samlede ordinære driftsudgifter er opgjort til 2.043,5 mio. kr., heraf udgør personaleomkostningerne
1.313,7 mio. kr. svarende til 64 pct. Personaleomkostningerne er steget med 16,8 mio. kr. svarende til
en stigning på ca. 1,2 pct.
Afskrivningerne er steget fra 44,8 mio. kr. i 2019 til 58,4 mio. kr. i 2020. Stigningen skyldes bl.a. en
større nedskrivning af den anlægsbogførte værdi af Civilsystemet. Civilsystemet blev idriftsat i 2017
og har løbende haft performanceproblemer, som ifølge Domstolsstyrelsen skyldes kvaliteten af it-
systemet. På den baggrund er der gennemført en revurdering af værdien af systemet.
Andre ordinære driftsomkostninger beløber sig til 338,8 mio. kr., hvilket er en stigning på ca. 18 mio.
kr. sammenlignet med forbruget i 2019. Stigningen skyldes øgede udgifter til drift og vedligeholdelse
af retternes it-systemer samt indretning og ibrugtagning af nye midlertidige lejemål.
Domstolene har i 2020 haft driftsindtægter på 8 mio. kr., som primært stammer fra retternes behandling
af sager, fx efter konkurslovens § 153 og 154, skiftelovens § 10, stk. 2, og § 45, stk. 2, m.v. Indtægterne
tilfalder statskassen og kan efter de nuværende budgetregler anvendes af domstolene.
20
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 258: Henvendelse af 22/3-21 fra Mikael Sjöberg, Den Danske Dommerforening, vedrørende Danmarks Domstoles årsrapport 2020
2359959_0021.png
Tabel 3.1. Resultatopgørelse - Danmarks Domstole
Mio. kr.
Ordinære driftsindtægter
Bevilling
Salg af varer og tjenesteydelser
Eksternt salg af varer og tjenester
Ordinære driftsindtægter i alt
Ordinære driftsomkostninger
Forbrugsomkostninger
Husleje
Forbrugsomkostninger i alt
Personaleomkostninger
Lønninger
Pension
Lønrefusion
Andre personaleomkostninger
Personaleomkostninger i alt
Af- og nedskrivninger
Internt køb af varer og tjenesteydelser
Andre ordinære driftsomkostninger
Ordinære driftsomkostninger i alt
Resultat af ordinær drift
Andre driftsposter
Andre driftsindtægter
Andre driftsomkostninger
Resultat før finansielle poster
Finansielle poster
Finansielle indtægter
Finansielle omkostninger
Resultat før ekstraordinære poster
Ekstraordinære poster
Årets resultat
R 2019
-1.955,5
-0,5
-0,5
-1.956,0
R 2020
-2.055,9
-0,5
-0,5
-2.056,4
B 2021
-2.028,0
-0,5
-0,5
-2.028,5
309,7
309,7
1.179,3
167,5
-51,7
1,9
1.296,9
44,8
10,0
320,4
1.981,8
25,9
-9,2
0,0
16,7
-2,1
8,8
23,4
0,0
23,4
322,1
322,1
1.199,4
175,6
-64,0
2,7
1.313,7
58,4
10,5
338,8
2.043,5
-12,9
-8,0
0,0
-20,9
-2,5
8,1
-15,3
0,0
-15,3
334,3
334,3
1.241,5
176,9
-60,0
1,5
1.359,9
36,9
10,0
308,8
2.049,9
21,4
-9,0
0,0
12,4
-1,4
11,3
22,3
0,0
22,3
Budgettet for 2021 svarer til grundbudgettet for Danmarks Domstole udarbejdet i december 2020 og
viser et merforbrug på ca. 22 mio. kr., idet der fortsat budgetteres med ekstraordinære midler til retterne
som følge af implementering af familieretten pr. 1. april 2019. Der anvendes herudover også opsparing
til brug for håndtering af en række it-opgaver. Underskuddet finansieres af domstolenes opsparing.
Resultatdisponering
Tabel 3.2. viser disponeringen af årets resultat, idet overskuddet på 15,3 mio. kr. overføres til
domstolenes egenkapital som overført overskud.
Tabel 3.2 Resultatdisponering
Mio. kr.
Disponeret til bortfald
Disponeret til reserveret egenkapital (båndlagt)
Disponeret til overført overskud
2018
2019
2020
21,9
23,4
-15,3
21
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 258: Henvendelse af 22/3-21 fra Mikael Sjöberg, Den Danske Dommerforening, vedrørende Danmarks Domstoles årsrapport 2020
2359959_0022.png
3.3. Balance
Tabel 3.3 viser aktiver og passiver for Danmarks Domstole pr. 31. december 2020. Balancen udgjorde
ultimo 2020 i alt 1.169,5 mio. kr. mod 980,3 mio. kr. ultimo 2019. Udviklingen skyldes bl.a. en stigning
i anlægsaktiverne og dermed i den langfristede gæld samtidig med en væsentlig stigning i
omsætningsaktiverne, herunder særligt tilgodehavender.
Tabel 3.3. Balance for Danmarks Domstole 2020
Note
1
Aktiver
Anlægsaktiver
Immaterielle anlægsaktiver
Færdiggjorte
udviklingsprojekter
Erhvervede koncessioner
m.v.
Udviklingsprojekter under
opførelse
Immaterielle anlægsaktiver
i alt
Materielle anlægsaktiver
Grunde, arealer og bygninger
Transportmateriel
Inventar og it-udstyr
Igangværende arbejder for
egen regning
Materielle anlægsaktiver i
alt
Finansielle anlægsaktiver
Statsforskrivning
Anlægsaktiver i alt
Omsætningsaktiver
Tilgodehavender
Periodeafgrænsningsposter
Likvide beholdninger
FF5 Uforrentet konto
FF7 Finansieringskonto
Andre likvider
Likvide beholdninger i alt
Omsætningsaktiver i alt
Aktiver i alt
2019
2020
Note Passiver
Egenkapital
Startkapital
Reserveret egenkapital
2019
29,2
2020
29,2
102,7
0,2
12,0
115,0
14,6
0,9
18,7
3,7
37,9
85,7
4,7
21,0
111,4
18,2
1,0
27,6
17,6
64,4
3
Overført overskud
Egenkapital i alt
Hensættelser
73,7
103,0
29,1
89,0
118,2
38,8
2
Langfristede gældsposter
FF4 Langfristet gæld
FF6 Bygge og IT-kredit
Anden langfristet gæld
Statsgæld
Langfristet gæld i alt
132,6
167,9
29,2
182,1
29,2
205,0
132,6
167,9
-18,7
30,1
84,1
44,5
310,0
288,2
291,1
380,2
185,7
167,5
786,8
835,9
798,3
964,5
980,3 1.169,5
Kortfristede gældsposter
Leverandører af varer og
tjenesteydelser
Anden kortfristet gæld
Skyldige feriepenge
Periodeafgrænsningsposter
Kortfristet gæld i alt
Gæld i alt
Passiver i alt
59,7
55,4
460,4
603,1
194,4
183,4
1,3
2,7
715,7
844,6
848,3 1.012,5
980,3 1.169,5
Balancens aktiver
De immaterielle anlægsaktiver er ultimo 2020 på 111,4 mio. kr., hvoraf færdiggjorte it-projekter udgør
85,7 mio. kr. De færdiggjorte it-projekter består bl.a. af Civilsystemet tillige med andre it-systemer/it-
værktøjer, der understøtter retternes sagsbehandling. De materielle anlægsaktiver er på 64,4 mio. kr.
og indeholder bl.a. en udskiftning af retternes mobile netværk. De samlede anlægsaktiver er på 205
mio. kr., hvilket er en stigning på 22,9 mio. kr. Der henvises til note 1 og 2 i kapital 4.
22
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 258: Henvendelse af 22/3-21 fra Mikael Sjöberg, Den Danske Dommerforening, vedrørende Danmarks Domstoles årsrapport 2020
2359959_0023.png
Omsætningsaktiverne består hovedsageligt af likvide beholdninger, udestående afgiftsbeløb,
momsrefusion samt forudbetalte poster.
Balancens passiver
Det akkumulerede overførte overskud er på 89 mio. kr. Der er i balancen hensættelser for 38,8 mio.
kr., som hovedsagelig vedrører hensættelser til reetablering af lejemål ved evt. fraflytning samt mindre
personalemæssige hensættelser, jf. note 3.
Posten skyldige feriepenge falder med ca. 10 mio. kr. som følge af en genberegning af den samlede
feriepengeforpligtigelse.
De to store balanceposter
–
likvide beholdninger (aktiver) og anden kortfristet gæld (passiver) udgøres
primært af indbetalinger for december 2020 af bo- og tinglysningsafgifter. Domstolsstyrelsen modtager
afgifterne løbende fra retterne, men der kan ikke afregnes til Skatteministeriet (§38) før i begyndelse
af den efterfølgende måned i nyt år. I forbindelse med årsskiftet vil det tidligst ske primo januar 2021,
da retternes regnskabstal for december først registreres i Navision Stat umiddelbart efter
regnskabsafslutningen ved retterne den 31. december 2020.
3.4. Egenkapitalforklaring
Egenkapitalens sammensætning består af startkapital og overført overskud.
Tabel 3.4. Egenkapitalforklaring
Mio. kr.
Startkapital primo
Startkapital ultimo
Overført overskud primo
+ Overført fra årets resultat
- Bortfald af årets resultat
+ Overførsel af reserveret bevilling
Overført overskud ultimo
Egenkapital ultimo
2018
-29,2
-29,2
-119,0
21,9
0,0
0,0
-97,1
-126,3
2019
-29,2
-29,2
-97,1
23,4
0,0
0,0
-73,7
-103,0
2020
-29,2
-29,2
-73,7
-15,3
-89,0
-118,2
Ved udgangen af 2019 var det videreførte overskud på 73,7 mio. kr. Årets positive resultat på 15,3
mio. kr. øger det videreførte overskud til 89 mio. kr. Sammen med startkapitalen på 29,2 mio. kr. udgør
domstolenes egenkapital derved 118,2 mio. kr.
3.5. Likviditet og låneramme
I 2020 blev 82 pct. af lånerammen udnyttet, jf. tabel 3.5.a. Trækket på lånerammen vedrører primært
færdiggjorte it-systemer, som understøtter retternes sagsbehandling samt igangværende udvikling af
en digital domsdatabase. Hertil kommer løbende investeringer i fx nyt netværk og andet it-udstyr,
herunder anskaffelser af adgangskontrol og av-udstyr samt nye bygningsmæssige løsninger.
23
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 258: Henvendelse af 22/3-21 fra Mikael Sjöberg, Den Danske Dommerforening, vedrørende Danmarks Domstoles årsrapport 2020
2359959_0024.png
Ved årsafslutningen er der i supplementsperioden en række bevægelser på balancen, hvoraf den
afledte likviditetsoverførsel efter disponeringsreglerne først kan ske i 2021. Disse omflytninger fremgår
af tabel 3.5.b. Flytning af likviditet foretages både for FF4s og FF5s vedkommende ved udgangen af
januar 2021.
Tabel 3.5.a. Udnyttelse af låneramme
Mio. kr.
Summen af immaterialle og
materielle anlægsaktiver
Låneramme på FL 2020
Udnyttelsesgrad i pct.
2020
175,7
215,5
81,6%
Tabel 3.5.b. Likviditetsoversigt
Mio. kr.
FF4
Samlede anlægsaktiver
Saldo FF4 konto
Beløb til overførsel i 2021
FF5
Nettoomsætningsaktiver i alt
Saldo FF5 konto
Beløb til overførsel i 2021
2020
175,7
167,9
7,8
286,4
288,2
-1,79
Domstolsstyrelsen har dispensation til at blande midler omfattet af likviditetsordningen med midler, der
ikke er omfattet. Dispensationsordningen tilsigter, at likviditetsordningen på domstolsområdet
administreres så tæt på reglerne som muligt. Aftalen med Økonomistyrelsen er senest revideret i
december 2013.
3.6. Opfølgning på lønsumsloft
Det samlede lønforbrug under lønsumsloftet i 2020 er 1.314,4 mio. kr. svarende til et mindreforbrug
på 37,9 mio. kr., jf. tabel 3.6. Lønsumsloftet primo 2020 var på 1.335,3 mio. kr. Årets tillægsbevillinger
har i alt tilført lønsum 17 mio. kr. Den akkumulerede opsparing af lønsum stiger således til 203,1 mio.
kr. Særligt for hovedkonto 11.41.02. Retterne skal det bemærkes, at overskuddet på lønsum
modsvares af et større underskud på øvrig drift.
Tabel 3.6. Opsparing lønsum 2020
Mio. kr.
Lønsumsloft FL
Lønsumsloft inkl. TB/aktstykker
Lønforbrug under lønsumsloft
Årets resultat
Akk. opsparing ultimo 2019
Akk. opsparing ultimo 2020
11.41.01
74,0
87,4
80,9
6,5
5,0
11,4
11.41.02
1.197,7
1.201,3
1.179,0
22,3
137,8
160,1
11.41.04
18,3
18,3
18,2
0,1
0,8
0,9
11.41.05
45,3
45,3
36,2
9,1
21,6
30,7
I alt
1.335,3
1.352,3
1.314,4
37,9
165,2
203,1
24
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 258: Henvendelse af 22/3-21 fra Mikael Sjöberg, Den Danske Dommerforening, vedrørende Danmarks Domstoles årsrapport 2020
2359959_0025.png
3.7. Bevillingsregnskab
Bevillingsregnskabet i tabel 3.7. indeholder de 4 hovedkonti, som udgør driften af Danmarks Domstole
samt 4 administrerede hovedkonti, som udgør de udgiftsbaserede konti.
Tabel 3.7. Bevillingsregnskab
Hoved-
konto
11.41.01
11.41.02
11.41.04
Navn
Domstolsstyrelsen
Retterne
Bevillings-type Mio. kr.
Driftsbevilling
Driftsbevilling
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Indtægter
Procesbevillingsnævnet Driftsbevilling
Udgifter
Indtægter
11.41.05
Tinglysningen
Driftsbevilling
Udgifter
Indtægter
11.42.01
Sagsgodtgørelse
Anden bevilling
Udgifter
Indtægter
11.42.02
11.42.03
11.43.01
Fri proces
Erstatninger m.v.
Retsafgifter
Lovbunden
Anden bevilling
Anden bevilling
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Indtægter
-427,0
-427,0
0,0
3,3
0,0
-3,3
495,3
524,6
29,3
76,8
-0,2
101,7
61,6
0,0
102,1
-15,2
0,2
0,4
109,0
Bevilling
111,5
-1,6
1.852,2
-5,6
22,8
Regnskab
104,3
-2,6
1.863,4
-8,4
22,4
Afvigelse
-7,2
-1,0
11,2
-2,8
-0,4
0,9
-35,1
Videreførelse
Ultimo 2020
14,2
Regnskabsmæssige forklaringer
§11.41.01. Domstolsstyrelsen (driftsbevilling)
På udgiftssiden er der en afvigelse på -7,2 mio. kr. svarende til en afvigelse på 7 pct. Afvigelsen skyldes
bl.a., at den igangværende opnormering af domstolenes it-organisation har taget længere tid end
forventet. En genberegning af hensættelse til feriepengeforpligtigelse bidrager ligeledes til
mindreforbruget. På indtægtssiden er der opnået merindtægter på 1 mio. kr., hvoraf ekstraordinære
indtægter på ca. 0,2 mio. kr. stammer fra Egmontfonden. Indtægterne finansierer tilsvarende udgifter
på udgiftssiden. Projektet vedrører udvikling af en samarbejdsmodel for retternes løsning af forældres
tvister om børn med særlig fokus på børnenes trivsel. Resultatet for 2020 blev et mindreforbrug på 8,2
mio. kr.
§11.41.02. Retterne (driftsbevilling)
På udgiftssiden er der en afvigelse på 11,2 mio. kr. eller på 1 pct. Afvigelsen giver ikke anledning til
bemærkninger. Afvigelsen på indtægtssiden udgør -2,8 mio. kr. eller ca. 50 pct. af bevillingen.
Afvigelsen på indtægtssiden skyldes primært ekstraordinære indtægter som led i behandlingen af
sager efter fx konkurslovens § 153 og 154, skiftelovens § 10, stk. 2, og § 45, stk. 2, m.v. Resultatet for
2020 blev et merforbrug på 8,4 mio. kr.
25
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 258: Henvendelse af 22/3-21 fra Mikael Sjöberg, Den Danske Dommerforening, vedrørende Danmarks Domstoles årsrapport 2020
2359959_0026.png
§11.41.04. Procesbevillingsnævnet (driftsbevilling)
På udgiftssiden er der et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. svarende til en afvigelse på ca. 2 pct. Afvigelsen
giver ikke anledning til bemærkninger. Resultatet for 2020 blev et mindreforbrug på 0,4 mio. kr.
§11.41.05. Tinglysning (driftsbevilling)
Afvigelsen på udgiftssiden skyldes et generelt lavere niveau for udgifter til drift og vedligeholdelse af
det digitale tinglysningssystem. Hertil kommer lavere lønudgifter i 2020 som følge af et fald i
årsværksforbruget. Resultatet for 2020 blev et mindreforbrug på 15 mio. kr.
§11.42.01. Sagsgodtgørelse (anden bevilling)
Afvigelsen mellem bevilling og regnskab er på 0,4 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på ca. 0,4 pct.
Afvigelsen giver ikke anledning til bemærkninger.
§11.42.02. Fri proces og udgift til advokathjælp (lovbunden bevilling)
Afvigelsen mellem bevilling og regnskab er på 29,3 mio. kr. svarende til en afvigelse på 6 pct. Særlig
omkostninger til advokatbistand m.v. i ægteskabssager, i konkurssager og i sager om
konkurskarantæne er steget sammenlignet med 2019.
§11.42.03. Erstatninger (anden bevilling)
Der er ikke udbetalt erstatninger i 2020, hvorfor der er en afvigelse på kontoen på 3,3 mio. kr.
§11.43.01. Retsafgifter m.v. (indtægter)
Indtægter fra retsafgifter blev i 2020 på 427 mio. kr. svarende til budgettet. Resultatet giver ikke
anledning til bemærkninger.
26
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 258: Henvendelse af 22/3-21 fra Mikael Sjöberg, Den Danske Dommerforening, vedrørende Danmarks Domstoles årsrapport 2020
4. Bilag
4.1. Anvendt regnskabspraksis
Danmarks Domstole har ikke ændret regnskabspraksis siden aflæggelsen af åbningsbalancen i juni
2005. Åbningsbalancen er udarbejdet i overensstemmelse med aktstykke 163 af 24. juni 2004 samt
Økonomistyrelsens procesvejledninger 1-5. De regnskabsmæssige registreringer følger
Regnskabsbekendtgørelsen og Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. Regnskabet
er udarbejdet på grundlag af data fra Navision Stat og Statens Koncern System.
I 2020 er regnskabspraksis for værdiansættelse af feriepengeforpligtelsen ændret, således at det
arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag og tjenestemandspensionsbidrag til § 36 Pensionsvæsenet nu
medtages i beregning af skyldig løn under ferie. Den anvendte regnskabspraksis er ændret som følge
af aktstykke 291 (Folketingsår 2019/2020). Ændringen i værdiansættelse af feriepengeforpligtelsen er
registreret som en primokorrektion på balancen og har medført, at feriepengeforpligtelsen i 2019 er
opreguleret med 20,5 mio. kr.
Årsrapporten er udarbejdet efter de regnskabsprincipper, der anvendes i staten for omkostnings-
baserede regnskaber og bevillinger. Dog har Domstolsstyrelsen siden 2007 haft dispensation fra
ordningen vedr. selvstændig likviditet, idet der for virksomheden, Danmarks Domstole, sker en
sammenblanding af likvide midler fra hovedkonti, som er omfattet af ordningen om selvstændig
likviditet, og fra hovedkonti, som ikke er omfattet af ordningen. Likviditeten afregnes månedsvis med
Økonomistyrelsen efter aftale.
Herudover har Domstolsstyrelsen følgende dispensationer fra Økonomistyrelsen:
•
•
Inventar og tjenestebiler saldoafskrives ved retterne.
Indretning af nye retssale afskrives lineært over 10 år efter reglerne om særindretning af lejede
lokaler.
Domstolsstyrelsen straksafskriver som udgangspunkt alt it-udstyr under 50.000 kr. jf.
Økonomistyrelsens vejledning om håndtering af it-bunker. I helhold til Domstolsstyrelsens
regnskabsinstruks vil større engangsinvesteringer dog blive anlægsbogført.
Fra 2010 og frem hensættes der midler til reetablering og istandsættelse af lejemål i forbindelse
med fraflytning efter lejekontraktens uopsigelighedsperiode.
Domstolsstyrelsen anvendte ikke principperne om anlægsløn i forbindelse med it-
udviklingsprojektet til civile sager (JFS-civil). Udviklingsprojektet blev igangsat ved aktstykke
118 af 30. april 2009, og anlægsløn indgik ikke som en del af den oprindelige businesscase.
Projektet er afsluttet i 2016. For fremtidige it-udviklingsprojekter vil principperne om anlægsløn
blive anvendt.
•
•
•
27
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 258: Henvendelse af 22/3-21 fra Mikael Sjöberg, Den Danske Dommerforening, vedrørende Danmarks Domstoles årsrapport 2020
Domstolsstyrelsens opgørelse af generelle fællesomkostninger fraviger vejledningen om
Regnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger.
Ifølge det andet princip i vejledningen skal
alle i lønramme 38/løngruppe 2 og op medregnes som generelle fællesomkostninger.
Domstolsstyrelsen fraviger dette princip, da dommerne, som bidrager til domstolenes udadrettede
finanslovsformål, ellers ville blive medregnet som generelle fællesomkostninger. Det fremgår
endvidere af vejledningen, at udgifter til husleje, varme, el og porto skal medregnes som generelle
fællesomkostninger. Domstolsstyrelsen medregner ikke den andel af disse omkostninger, som kan
henføres til de udadrettede finanslovsformål. Domstolsstyrelsen henfører således den andel af de
bygningsmæssige omkostninger, som vedrører de brugerrettede arealer, deriblandt retssalene, til de
udadrettede finanslovsformål. De områder, hvor Domstolsstyrelsen fraviger principperne, er i overens-
stemmelse med Økonomistyrelsens vejledning
Indplacering af generelle fællesomkostninger eller ej
fra maj 2016.
Domstolsstyrelsen har med virkning fra februar 2019 ændret konteringspraksis for kontiene tilknyttet
hovedkonto 11.42.02. Fri proces og udgifter til advokathjælp. Baggrunden herfor er et ønske om bedre
mulighed for at følge udviklingen af omkostningerne mere detaljeret. Ændringen har medført, at
navngivningen af kontiene 46.54 i Navision er ændret, hvorfor det er nødvendigt at anvende en
kontobro til opgørelse af historiske data.
4.2. Noter til resultatopgørelsen og balance
Domstolsstyrelsen har ingen noter til resultatopgørelsen, idet personaleoplysninger fremgår af tabel
2.1. I henhold til vejledningen skal der udarbejdes noter til immaterielle anlægsaktiver og materielle
anlægsaktiver samt supplerende noter, hvis det er nødvendigt for forståelsen af regnskabet.
Domstolsstyrelsen har på den baggrund tilføjet en note om eventualforpligtelser. Noterne til balancen
aflægges under ét for Danmarks Domstole.
Der er ultimo 2020 immaterielle anlægsaktiver for 111,4 mio. kr., heraf udgør færdiggjorte
udviklingsprojekter 85,7 mio. kr., der bl.a. vedrører udvikling og forbedring af Civilsystemet,
videreudvikling af fogedsystemet og videreudvikling af det digitale tinglysningssystem. Der har i 2020
været foretaget en nedskrivning af værdien af Civilsystemet på 14,5 mio. kr. som følge af den
væsentlige udfordringer, der har været med systemet siden idriftsættelsen.
Udviklingsprojekter under opførelse udgør ca. 21 mio. kr. og vedrører primært udviklingen af en digital
domsdatabase. Der har i 2020 været væsentlige udfordringer i arbejdet med domsdatabasen, som har
medført, at investeringer for ca. 7,1 mio. kr. anses for værdiløse, og på den baggrund er der foretaget
en nedskrivning af den bogførte værdi.
28
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 258: Henvendelse af 22/3-21 fra Mikael Sjöberg, Den Danske Dommerforening, vedrørende Danmarks Domstoles årsrapport 2020
2359959_0029.png
Tabel 4.1. Immaterielle anlægsaktiver (Note 1)
Kr.
Færdiggjorte
udviklings-
projekter
362.214.655
0
22.959.668
0
385.174.322
-284.316.333
-15.182.385
-299.498.718
85.675.605
-25.484.988
-14.500.000
-39.984.988
8 år
Erhvervede
koncessioner,
patenter,
licenser mv.
32.329.810
0
5.911.018
0
38.240.828
-33.507.799
0
-33.507.799
4.733.028
-1.412.302
0
-1.412.302
3 år
Udviklings-
projekter
under
udførelse
27.021.383
0
37.255.844
-21.211.120
43.066.108
0
-22.092.627
-22.092.627
20.973.481
0
-7.089.817
-7.089.817
I alt
Kostpris
Primokorrektioner og flytning ml.
bogføringskredse
Tilgang
Afgang
Kostpris pr. 31.12.2020
Akkumulerede afskrivninger
Akkumulerede nedskrivninger
Akkumulerede af- og nedskrivninger 31.12.2020
Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2020
Årets afskrivninger
Årets nedskrivninger
Årets af- og nedskrivninger 2020
Afskrivningsperiode
421.565.848
0
66.126.530
-21.211.120
466.481.258
-317.824.132
-37.275.012
-355.099.144
111.382.114
-26.897.290
-21.589.817
-48.487.107
Tabel 4.2. Materielle anlægsaktiver (note 2)
Kr.
Kostpris
Primokorrektioner og flytning ml.
bogføringskredse
Tilgang
Afgang
Kostpris pr 31.12.2020
Akkumulerede afskrivninger
Akkumulerede nedskrivninger
Akkumulerede af- og nedskrivninger 31.12.2019
Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2019
Årets afskrivninger
Årets nedskrivninger
Årets af- og nedskrivninger
Afskrivningsperiode
Grunde,
arealer og
bygninger
1
34.925.621
0
7.101.313
0
42.026.935
-23.782.884
0
-23.782.884
18.244.050
-3.470.578
0
-3.470.578
10 år
5.703.487
-4.741.914
0
-4.741.914
961.573
-262.740
0
-262.740
5 år
Transport-
materiel
5.362.091
0
341.396
Inventar og
it-udstyr
176.898.235
0
15.114.009
0
192.012.243
-162.638.018
-1.798.919
-164.436.937
27.575.307
-6.221.368
0
-6.221.368
3/5 år
22.556.718
0
239.742.665
-191.162.817
-1.798.919
-192.961.735
46.780.930
-9.954.685
0
-9.954.685
I alt
217.185.947
Der er ultimo 2020 materielle anlægsaktiver for i alt 46,8 mio. kr. Heraf udgør inventar og it-udstyr ca.
27,6 mio. kr. Der har i årets løb været en tilgang på 15,1 mio. kr., som bl.a. dækker over anskaffelser
29
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 258: Henvendelse af 22/3-21 fra Mikael Sjöberg, Den Danske Dommerforening, vedrørende Danmarks Domstoles årsrapport 2020
2359959_0030.png
af nye servere, adgangskontrol og av-udstyr. Grunde, arealer og bygninger dækker over nye
bygningsmæssige løsninger, herunder indretning af nye retssale.
Note 2, fortsat
Kr.
Primosaldo pr 1. januar 2020
Tilgang
Afgang
Overført til færdige materielle anlægsaktiver
Kostpris pr. 31.12.2020
Igangværende
arbejder for
egen regning
3.714.717
15.986.618
-2.122.898
0
17.578.437
Igangværende arbejder dækker over udgifter i forbindelse med ny bygningsmæssig løsning ved Retten
i Aarhus samt det igangværende byggeri vedrørende den særlig sikrede retsbygning.
Tabel 4.3. Hensættelse (note 3)
Kr.
Reetablering af bygninger
Rådighedsløn til tjenestemænd
Restløn og frivillig fratræden
I alt
Primo 2020
27.171.545
1.633.058
300.022
29.104.625
Årets bevægelser
9.561.109
-1.238.774
1.324.161
9.646.496
Ultimo 2020
36.732.654
394.284,4
1.624.183,0
38.751.121,7
Note 4. Eventualforpligtigelser
Sagsanlæg mod leverandør af it-system.
Et it-system, der er i 2017 blev færdigudviklet for
Domstolsstyrelsen, har løbende vist sig at lide af performanceproblemer, der udfordrer brugen af
systemet. Det er Domstolsstyrelsens opfattelse, at kvalitetsniveauet af it-systemet er lavere end, hvad
Domstolsstyrelsen kunne forvente, og at leverandøren derfor ikke har levet op til kontrakten, herunder
god it-skik. Domstolsstyrelsen indgav stævning ved Københavns Byret i 2020.
4.3. Indtægtsdækket virksomhed
Danmarks Domstole har ikke indtægtsdækket virksomhed.
4.4. Gebyrfinansieret virksomhed
Danmarks Domstole har ikke gebyrfinansieret virksomhed.
4.5. Tilskudsfinansierede aktiviteter
Danmarks Domstole har ikke tilskudsfinansierede aktiviteter.
30
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 258: Henvendelse af 22/3-21 fra Mikael Sjöberg, Den Danske Dommerforening, vedrørende Danmarks Domstoles årsrapport 2020
2359959_0031.png
4.6. Forelagte investeringer
Domstolene har ikke større igangværende projekter, som har været forelagt Finansudvalget.
4.7. It-omkostninger
I tabel 4.4 er it-omkostningerne i 2020 for Danmarks Domstole opgjort.
Tabel 4.4. It-omkostninger 2020
Mio. kr.
Interne personaleomkostninger til it
1
It-systemdrift
2
It-vedligehold
2
It-udviklingsomkostninger
Udgifter til it-varer til forbrug
I alt
2020
41,1
73,9
17,4
69,6
15,8
217,8
Note 1: De interne personaleomkostninger er opgjort manuelt og tager udgangspunkt i bevillingsårsværk. Opgørelsen er ekskl. generel
ledelse.
Note 2: Udgifter bogført via retternes kassesystem er opgjort manuelt og tillagt de registrerede udgifter i SKS.
31