Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 256
Offentligt
Altinget 20-03-2021
Retsstaten på prøve i debatten om de danske børn i de syriske fangelejre
Af Jørn Vestergaard, professor emeritus, Det Juridiske Fakultet
Modstandere af at lade de danske børn i de syriske fangelejre og deres mødre komme til Danmark
begrunder bl.a. deres opfattelse med, at det ikke vil være muligt at strafforfølge kvinderne her i
landet. Kvinderne betegnes i flæng som terrorister, og det gøres gældende, at bevisvanskeligheder
er til hinder for at få dem dømt for deres angivelige ugerninger. De bliver uden videre slået i
hartkorn med IS-krigere, der har gjort sig skyldige i bestialske drab og andre grusomme forbrydelser.
Efter alt foreliggende er der ikke belæg for nogen af de nævnte påstande. Kvinderne er jo ikke blevet
retsforfulgt og dømt for noget, så enhver påstand om deltagelse i terrorhandlinger er grebet ud af
den blå luft, i hvert fald indtil det modsatte måtte være bevist. Sædvanligvis er det et grundfæstet
princip i dansk strafferet, at kollektivt strafansvar ikke anerkendes. Strafferetsplejen bygger på
principperne om, at det er anklagemyndigheden, der på samfundets vegne har bevisbyrden i en
straffesag, og at berettiget tvivl skal komme anklagede til gode. Sådan må det i et retssamfund også
være i forhold til mennesker, der er mistænkt for at have tilsluttet sig Islamisk Stat.
Domsafsigelse er en opgave, som normalt overlades til de almindelige domstole, ikke til en
folkedomstol eller en politisk afgørelse.
Det er velkendt, at Islamisk Stat som terrororganisation er ansvarlig for drab på civile, voldtægt og
andre uhyrligheder. Dermed er der imidlertid ikke grundlag for at påstå, at kvinderne i de syriske
fangelejre er direkte medskyldige i konkrete forbrydelser af den karakter eller over en kam kan
betegnes som terrorister af værste skuffe. Dumheder og lovovertrædelser har de ganske vist alle
begået. Men i en retsstat er det et grundlæggende princip, at den enkelte kun er strafferetligt
ansvarlig for sine egne handlinger og ikke kan dømmes for, hvad andre har gjort.
Som begrundelse for at lade de danske statsborgere i fangelejrene i stikken anføres det fra både
regeri ge og de borgerlige partier, at disse e esker har ”ve dt Da ark rygge ”. Det er der
ganske givet nogle af dem, der har; men om det faktisk gælder alle er mere usikkert. Det er i øvrigt
ikke uden videre oplagt, hvad det egentlig betyder at vende Danmark ryggen. I den politiske retorik
fungerer udtrykket effektivt; men hvad skal der egentlig til for at havne i den kategori? I hvert fald er
det ikke i sig selv hverken ulovligt eller strafbart at vende Danmark ryggen. Det kan det være i
tilfælde af egentlig landsforræderi, men så forudsættes det, at vedkommende har tilsluttet sig en
fjendtlig væbnet styrke. Der foreligger ikke noget om, at nogen af kvinderne ligefrem har gjort sig
skyldige i den slags.
Imidlertid indeholder straffeloven rigeligt med paragraffer, der kan bringes i anvendelse, hvis
kvinderne stilles for retten her i landet. Det er retspraksis i forhold til de allerede domfældte IS-
sympatisører et klart bevis på. Danske domstole har faktisk allerede afgjort en stribe sager mod
frivilligt hjemvendte jihadister. For flere år siden vendte nogle af de udrejste selv hjem, og andre
blev arresteret på vej til Syrien. I en halv snes sager er der idømt forholdsvis strenge straffe, uden at
det har været nødvendigt at dokumentere deltagelse i egentlige terrorhandlinger.
Helt tilbage ved indførelsen af den første terrorpakke blev der vedtaget en vidtgående paragraf om
”fre
e” af terroris e § 4 e . Efter de e beste
else idø te Rette i Esbjerg i arts
8e
24-årig studerende fængsel i 4 år. Han havde tilsluttet sig Islamisk Stat og forestået
koranundervisning og fungeret som imam i områder kontrolleret af IS. Domsmandsretten fandt det
derimod ikke bevist, at tiltalte havde tilsluttet sig IS som kriger, eller at han havde modtaget militær
træning.
Efter samme bestemmelse blev fire tiltalte i juni 2018 hver idømt straffe på 3 års fængsel ved Retten
i Glostrup. To mænd og to kvinder i alderen 17-22 år havde forsøgt at rejse ind i Syrien for at tilslutte
1
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 256: Henvendelse af 20/3-21 fra Jørn Vestergaard, professor em. i strafferet, vedrørende de danske børn i de syriske fangelejre
2358578_0002.png
sig Islamisk Stat. Forældrene til den ene kvinde havde taget passet fra hende inden afrejse, så hun
kom slet ikke afsted. Hun havde alene dansk indfødsret. Mændene blev pågrebet og anholdt af
tyrkisk politi i Istanbul. Den anden kvinde blev anholdt ved den syriske grænse og udleveret til
Danmark. De to mænd blev fradømt deres danske indfødsret og blev ligesom den udrejste kvinde
udvist med indrejseforbud for bestandig.
Retten i Aarhus anvendte i juni 2018 samme paragraf i en sag en 24-årig mand, som blev dømt for at
have tilsluttet sig al-Shabaab og idømt 3 års fængsel.
Med nummer to terrorpakke blev der i 2006 vedtaget bestemmelser, som gjorde det strafbart at
lade sig hverve til terrorisme eller at lade sig oplære til at begå terrorisme (§ 114 c og d, stk. 3).
Højesteret anvendte den førstnævnte af disse paragraffer i sagen mod den meget omtalte pizza-
bager fra Ishøj, som i 2018 blev idømt 6 år fængsel, fradømt sit danske statsborgerskab og udvist for
bestandig. Herefter fulgte domfældelser i et antal yderligere sager. I praksis udmåles der imidlertid
efter en fast tarif altid ganske strenge frihedsstraffe for overtrædelser, som er uden direkte
tilknytning til egentlige terrorhandlinger.
Blandt de hjemvendte er der efter alt foreliggende også individer, som efter et nærmere
bekendtskab med hverdagen blandt jihadister er desillusionerede i forhold til hellig krig og
anvendelsen af militante midler.
Internationale retsprincipper indebærer, at den enkelte stat både på godt og ondt tager ansvar for
egne statsborgere. Disse principper er ikke blot beregnet på at tilgodese det enkelte individ, men
også det gode forhold mellem staterne. Man hjælper hinanden og skubber ikke bare ansvaret over
på andre. Den linje plejer Danmark at tilslutte sig helhjertet, når det drejer sig om at få udsendt
uønskede udlændinge til deres respektive hjemlande. Det er foruroligende, at nogle politikere er
villige til at vende det internationale samfund ryggen.
O regler og praksis vedrøre de fre
edkrigere, se Jør Vestergaard, ”Fre
edkrigere og a dre
udrejse de i terroristers tje este”,
Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab
2/2018, s. 111-132,
særligt s. 116 ff.:
https://tidsskrift.dk/NTfK/article/view/120550.
2