Justitsminister Nick Hækkerup
18. februar 2021
Dok. 205802
Kære Nick Hækkerup.
Forlængelse af købelovens reklamationsret
Vi skriver til dig i forbindelse med den forestående revision af købeloven, som Folketinget
skal færdigbehandle her i foråret. Her er spørgsmålet om reklamationsrettens længde cen-
tralt for forbrugerne.
Vi må desværre konstatere, at det ikke i det nedsatte udvalg om revision af købeloven var
muligt at vinde gehør for forbrugernes synspunkter, som af flertallet blev afvist med argu-
menter, som vi mener er fejlagtige. Nu er bolden spillet over til regeringen og Folketinget,
der skal træffe et politisk valg.
I dag er reklamationsfristen to år på alle varer uanset varens forventede levetid eller pris. Fri-
sten er udtryk for en EU-fastsat minimumsbestemmelse, hvorfor Danmark kan vælge at for-
længe fristen.
Som situationen er i dag, er reklamationsfristen den samme for en elektrisk tandbørste som
for en elbil. Dette er efter vores opfattelse både urimeligt og uhensigtsmæssigt
–
set ud fra
såvel et forbrugerperspektiv som ud fra hensynet til vores miljø/klima. Vi mener, at der bør
gælde en differentieret reklamationsfrist afhængig af hvilket produkt, der er tale om.
For produkter med en forventet længere levetid, som eksempelvis biler, hårde hvidevarer el-
ler større elektronikprodukter, bør reklamationsretten sættes op fra de nuværende to år til
seks år. For øvrige produkter ønsker vi en forlængelse af reklamationsretten fra de nuvæ-
rende to år til tre år.
En række af de lande, som vi i Danmark normalt sammenligner os med - alle de øvrige nordi-
ske lande samt Storbritannien, Irland og Holland - har en længere reklamationsfrist for disse
produkter end de to år, der gælder i Danmark. Dermed har danske forbrugere de dårligste
forhold i Norden, og det er ikke rimeligt, at man som forbruger står uden rettigheder, hvis
eksempelvis ens bil eller vaskemaskine går i stykker efter to år.
Udvalgsflertallet har hævdet, at biler, elektronik og hvidevarer bliver langt dyrere, hvis man
giver forbrugerne bedre forhold. Men det er ikke et billede, vi kan genkende fra de øvrige
nordiske lande eller Storbritannien og Holland, som alle har længere reklamationsret.
Tværtimod er meldingerne fra Norge, som har en reklamationsfrist på disse produkter på fem
år, at forhandlerne siden reglen blev indført i 1988 i højere grad vælger at forhandle de produk-
ter, de ved kan holde længe. Dermed går der også længere tid imellem, at forbrugerne skal skifte
eksempelvis vaskemaskinen eller fjernsynet ud
–
og det gør faktisk varerne billigere set over et
helt forbrugerliv.