REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Henvendelse af 26/2-21 fra Justitia, vedrørende lovforslag om udskydelse af den planlagte lovrevision af de danske logningsregler

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 215
Offentligt

DANMARKS UAFHÆNGIGE

JURIDISKE TÆNKETANK

Analyse:

ULOVLIG LOGNING

– TID TIL EN LOVREVISION

Af Jacob Mchangama og Helene Qvist Petersen

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Henvendelse af 26/2-21 fra Justitia, vedrørende lovforslag om udskydelse af den planlagte lovrevision af de danske logningsregler

Ulovlig logning – tid til en lovrevision

ISBN: 978-87-972489-5-9

Justitia - Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Fruebjergvej 3. 2100 København Ø

www.justitia-int.org

[email protected]

Justitia er Danmarks eneste juridiske tænketank, der alene har fokus på retssikkerhed og

frihedsrettigheder. Justitias formål er gennem analyser af høj faglig kvalitet og fremsættelse af

konkrete juridiske løsningsforslag at påvirke den offentlige og politiske dagsorden med henblik

på at fremme en politisk kultur, hvor disse værdier nyder den nødvendige respekt.

Justitias publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

Publikationen er en del af projekterne Frihedens Fremtid.

Projektet støttes af:

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Henvendelse af 26/2-21 fra Justitia, vedrørende lovforslag om udskydelse af den planlagte lovrevision af de danske logningsregler

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Ulovlig logning

–

tid til en lovrevision

Indhold

De danske logningsregler

Loggede oplysninger i praksis

EMRK og Charteret

EU-Domstolens retspraksis

Den nationale udvikling på området for logning

2002-2015: Vedtagelse af dansk logning og Digital Rights-dommen

2016-2019: Tele2-dommen, retssag mod justitsministeren og fejl i teledata

2020-2021: La Quadrature-dommens indflydelse på den danske retstilstand og fejl i data

Analyse af den nationale retstilstand i lyset af EU-Domstolens praksis

Logningsreglernes modstrid med EU-retten

Den fortsatte opretholdelse af EU-retsstridige regler

Indgrebets intensitet

Opfordring til logning og forholdet til persondataretten

Forslag til midlertidig løsning

Sammenfatning

Forslag til alternativ ordning

Logning af trafik- og lokaliseringsdata

Logning af IP-adresser og brugeridentitetsoplysninger

Konklusion

Anbefalinger

Bilag 1: EU-Domstolens retspraksis

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Henvendelse af 26/2-21 fra Justitia, vedrørende lovforslag om udskydelse af den planlagte lovrevision af de danske logningsregler

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Ulovlig logning

–

tid til en lovrevision

De danske logningsregler

Terrorangrebene i USA den 11. september 2001 medførte et paradigmeskifte i Vestlige demokratiers

vilje til at overvåge deres borgere. Med Folketingets vedtagelse af Terrorpakke I i 2002 indførte man

derfor bl.a. en bestemmelse i retsplejelovens § 786, stk. 4,

hvorved teleudbydere blev pålagt at

registrere og opbevare oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af

strafbare forhold.

I kølvandet på terrorangrebene i Madrid (2004) og London (2005) vedtog EU i 2006 det såkaldte

logningsdirektiv.

I medfør af Retsplejelovens § 786, stk. 4, 2. pkt. blev logningsbekendtgørelsen

udstedt, og den trådte i kraft den 15. september 2007, hvormed logningsdirektivet blev

implementeret i dansk ret.

De oplysninger, der ifølge logningsbekendtgørelsen skal logges, omfatter bl.a. hvem borgerne

SMS’er med og ringer til, hvornår og hvor længe de gør det, samt hvor de opholder sig, når de

foretager denne kommunikation. Indholdet i kommunikationen skal ikke registreres. Der er med

andre ord tale om overvågning af metadata, dvs. data om data,

eller populært kaldet data om ”hvem,

hvad og hvornår”.

Oplysningerne gør det muligt at lave en meget præcis profil over hver enkelt

persons adfærd.

Adgangen til de loggede oplysninger bliver reguleret i retsplejelovens kap. 71 om indgreb i

meddelelseshemmeligheden, der bl.a. kræver mistanke om en alvorlig forbrydelse og retskendelse,

og kap. 74 om edition. For en nærmere gennemgang henvises til Justitsministeriets redegørelse om

reglerne.

Bestemmelsen blev indsat ved Lov 2002-06-06 nr. 378, § 2

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/24/EF af 15/3 2006

Bekendtgørelse 2006-09-28 nr. 988

Munk-Hansen. C, m.fl.: Retssikkerhed i konkurrence med andre hensyn, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, kapitel 2,

Se Justitsministeriet, Notat om betydning af EU-Domstolens dom af 8. april i de forenede sager c.293/12 og c-594/12

s. 53

for de danske logningsregler, 2/6 2014, punkt 3, s. 6 og frem. Tilgængelig

her.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Henvendelse af 26/2-21 fra Justitia, vedrørende lovforslag om udskydelse af den planlagte lovrevision af de danske logningsregler

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Ulovlig logning

–

tid til en lovrevision

Loggede oplysninger i praksis

Logning er gentagne gange i årenes løb blevet fremhævet som et afgørende redskab for politiet.

Konkret er anvendelsen af loggede data blevet nævnt i forbindelse med sager om bl.a. terrorisme,

organiseret narkohandel, drab, bandekriminalitet og databedrageri.

I en redegørelse fra 2018 om

anvendelsen af loggede data oplyste den daværende justitsminister, at der i 2017 blev indhentet

teleoplysninger og udvidede teleoplysninger i alt 4.061 gange.

For en mere teknisk gennemgang af

anvendelsen af teledata i straffesager henvises til Rigsadvokatens og Rigspolitiets redegørelse om

teledatasagen af 28. september 2019, punkt 4.

EMRK og Charteret

Selvom logningsdirektivet blev erklæret ugyldigt i 2014,

finder EU-retten (herunder Charteret

e-databeskyttelsesdirektivet

) anvendelse på nationale logningsregler. Dette er fastslået af EU-

Domstolen,

som er øverste myndighed i fortolkningen af EU-lovgivning. Derudover har Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) betydning for rammerne for de danske

logningsregler. EMRK er inkorporeret i dansk ret og dermed en del af gældende dansk lovgivning.

Det nærmere indhold af EMRK fastlægges af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD).

De grundlæggende rettigheder, der har betydning for regler om logning, er navnlig retten til respekt

for privatlivet og retten til beskyttelse af personoplysninger. Derudover har ytringsfriheden

betydning, idet overvågning kan have negativ indvirkning på udøvelsen af denne ret.

Retten til

respekt for privatlivet er sikret ved Charterets art. 7, som indholdsmæssigt svarer til EMRK art. 8.

Beskyttelsen af personoplysninger reguleres i Charterets art. 8, og denne bestemmelse er bl.a.

Se f.eks. Justitsministeriet, Redegørelse om diverse spørgsmål vedrørende logningsreglerne, 2012, punkt 5.6,

tilgængelig

her,

Lovforslag nr. 191 som fremsat 26/4 2017, punkt 3, Justitsministerens besvarelse af 19/6 2018 af

Retsudvalgets spørgsmål 627 stillet den 9/4 2018 og Justitsministeriets notat til Folketingets Europaudvalg og

Folketingets Retsudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens forenede sager C-793/19 og C-794/19, SpaceNet m.fl.,

14/2 2020

Se f.eks. Justitsministeriet, Redegørelse om diverse spørgsmål vedrørende logningsreglerne, 2012, pkt. 5, tilgængelig

Justitsministerens besvarelse af 19/6 2018 af Retsudvalgets spørgsmål 627 stillet den 9/4 2018

Redegørelsen er tilgængelig

her.

EU-Domstolens dom (Store Afdeling) af 8/4 2014 i de forenede sager C-293/12 og C-594/12, Digital Rights and Others

Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder (2016/C 202/02)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12/7 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse

EU-Domstolens dom (Store Afdeling) af 21/12 2016 i de forenede sager C-203/15 og C-698/15, Tele2 Sverige og

Lov 1992-04-29 nr. 285. Loven trådte i kraft 1. juli 1992

Dette er også fastslået af EU-Domstolen, jf. EU-Domstolens dom (Store Afdeling) af 21/12 2016 i de forenede sager C-

her

og åbent samråd om logningsreglerne afholdt 14/1 2021, som kan ses

her

v. Ireland

af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor

Watson m.fl., præmis 65-81

203/15 og C-698/15, Tele2 Sverige og Watson m.fl., præmis 92-93 og 100

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Henvendelse af 26/2-21 fra Justitia, vedrørende lovforslag om udskydelse af den planlagte lovrevision af de danske logningsregler

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Ulovlig logning

–

tid til en lovrevision

baseret på EMRK art. 8. Ytringsfriheden er sikret ved Charterets art. 11, og svarer overordnet set

indholdsmæssigt til EMRK art. 10.

I 2018 afsagde EMD den skelsættende dom Big Brother Watch and Others v. The United Kingdom,

der indeholder en omfattende gennemgang af Storbritanniens overvågningsprogram.

Et af spørgsmålene i Big Brother-dommen drejer sig om, hvorvidt det kunne retfærdiggøres at yde

ringere beskyttelse af en delmængde af metadata end af selve indholdet i den overvågede

kommunikation. I forbindelse med denne vurdering udtaler EMD med forsigtighed, at Domstolen

ikke er overbevist om, at overvågning af de pågældende metadata er mindre indgribende end

overvågning af indholdet i kommunikationen.

EMD konkluderer, at den manglende beskyttelse af

de pågældende metadata var i strid med retten til privatliv i EMRK’s artikel 8.

Et andet spørgsmål, der undersøges i dommen, er reglerne for myndighedernes

adgang

til metadata.

Her lægger EMD sig eksplicit op ad EU-Domstolens praksis.

De omhandlede regler fandtes ikke at

være i overensstemmelse med disse krav, og blev derfor fundet i strid med privatlivets beskyttelse.

Samtidig bør det bemærkes, at EMD i Big Brother-dommen fastslår, at anvendelsen af

masseovervågning (”bulk interception”) i sig selv falder inden for statens skønsmargin, hvorefter EMD

blot påser, om overvågningen er tilknyttet tilstrækkelige garantier mod misbrug og lignende.

”Bulk

interception” indebærer

i sin natur en omfattende generel og ikke-målrettet indsamling af data, der

både omfatter indholdet i kommunikation og metadata. Der kan derfor tydes en vis

uoverensstemmelse med EU-Domstolens praksis på området, jf. om denne praksis nedenfor. EMD

udtaler

også, at det vil være forkert at antage, at ”bulk interception” per automatik udgør et større

indgreb end målrettet overvågning.

EMD’s praksis har både selvstændig betydning, da domstolens afgørelser er juridisk bindende men

fungerer også som fortolkningsbidrag til EU-rettens beskyttelse af privatliv og persondata i Charteret.

EMD har dog ikke forholdt sig lige så direkte til spørgsmålet om logning som EU-Domstolen. I

nedenstående afsnit gennemgås EU-Domstolens praksis på området, idet denne praksis forholder

sig konkret og utvetydigt til logningsområdet. Det er her vigtigt at bemærke, at de uklarheder der

består i EMD’s praksis, ikke ændrer på EU-rettens

direkte betydning for de danske regler.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 13/9 2018 i sagsnummer 58170/13, 62322/14 og 24960/15, Big

Big Brother Watch and others v. The United Kingdom, præmis 387

Big Brother Watch and others v. The United Kingdom, præmis 388

Big Brother Watch and others v. The United Kingdom, præmis 463

Big Brother Watch and others v. The United Kingdom, præmis 467-468

Big Brother Watch and others v. The United Kingdom, præmis 316-317

Big Brother Watch and others v. The United Kingdom, præmis 316

Brother Watch and others v. The United Kingdom

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Henvendelse af 26/2-21 fra Justitia, vedrørende lovforslag om udskydelse af den planlagte lovrevision af de danske logningsregler

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Ulovlig logning

–

tid til en lovrevision

EU-Domstolens retspraksis

EU-Domstolen har afsagt tre centrale domme, der direkte vedrører logning. Derudover verserer et

antal sager fortsat ved Domstolen. Nedenfor gennemgås de tre domme i overordnede træk. For en

mere detaljeret gennemgang af dommene henvises til analysens bilag 1. De verserende sager

gennemgås ikke nærmere her.

Allerede i 2014 afsagde EU-Domstolen

Digital Rights-dommen.

Her blev logningsdirektivet, som

de danske logningsregler i vidt omfang bygger på, erklæret ugyldigt. EU-Domstolen fastslog, at

logning indebærer et indgreb af særlig alvorlig karakter i retten til respekt for privatlivet og retten til

beskyttelse af personoplysninger.

Da logning har til formål at bekæmpe grov kriminalitet, herunder

terrorisme, forfølger det dog et formål af almen interesse.

EU-Domstolen konkluderede imidlertid,

at logningsdirektivet stred imod proportionalitetsprincippet, da det gik ud over det strengt

nødvendige. Herefter blev direktivet erklæret ugyldigt.

I 2016 afsagde EU-Domstolen

Tele2-Dommen.

Her udtalte Domstolen, at EU-retten

–

herunder

retten til respekt for privatlivet

–

er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter en generel og

udifferentieret logningspligt for samtlige trafik- og lokaliseringsdata.

Trafikdata omfatter bl.a. afsendelse/modtagelse af SMS’er og telefonopkald. Lokaliseringsdata

omfatter bl.a. mastedata, dvs. hvilken mast/celle kommunikation sker fra, hvilket giver oplysninger

om hvor en person befinder sig, når vedkommende kommunikerer via f.eks. sin mobiltelefon.

Samtidig udtalte EU-Domstolen, at der lovligt kan ske

målrettet

logning af sådanne data. Under

proportionalitetsvurderingen udtalte Domstolen, at uanset hvor grundlæggende målet om at

bekæmpe grov kriminalitet er, og uanset at effektiviteten kan afhænge af anvendelsen af moderne

efterforskningsteknikker, kan det ikke i sig selv retfærdiggøre generel og udifferentieret logning.

Senest afsagde EU-Domstolen i oktober 2020

La Quadrature-dommen.

I La Quadrature-dommen

bekræfter EU-Domstolen bl.a. Tele2-dommens konklusioner vedrørende generel og udifferentieret

logning.

Dog udtaler Domstolen også, at der undtagelsesvis kan ske midlertidig generel og udifferentieret

logning af trafik- og lokaliseringsdata. Denne mulighed er underlagt en række stringente krav, og

kræver bl.a., at medlemsstaten står overfor en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, der er

reel og aktuel eller forudsigelig (f.eks. en konkret terrortrussel). Det er vigtigt at bemærke, at

Se sagsdokumenter tilgængelige

her:

(Sag C-746/18),

her

(Sag C-793/19 og C-794/19) samt

her

(Sag C-140/20)

EU-Domstolens dom (Store Afdeling) af 8/4 2014 i de forenede sager C-293/12 og C-594/12

Digital Rights-dommen, præmis 37, jf. Charterets artikel 7 og 8

Digital Rights-dommen, præmis 41-44

Digital Rights-dommen, præmis 69-71

EU-Domstolens dom (Store Afdeling) af 21/12 2016 i de forenede sager C-203/15 og C-698/15

Digital Rights-dommen, præmis 103

EU-Domstolens Dom (Store Afdeling) af 6/10 2020 i de forenede sager C-511/18, C-512/18 og C-520/18

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Henvendelse af 26/2-21 fra Justitia, vedrørende lovforslag om udskydelse af den planlagte lovrevision af de danske logningsregler

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Ulovlig logning

–

tid til en lovrevision

beskyttelse af den nationale sikkerhed udgør den nedre grænse for, hvilke formål en sådan

logningsordning kan etableres til.

EU-Domstolen gentager, at det er lovligt at etablere målrettet logning af trafik- og lokaliseringsdata.

Den nedre grænse for, hvilke formål en sådan målrettet logning kan ske af hensyn til, er grov

kriminalitet. Domstolen specificerer også, hvordan en målrettet logningsordning kan indrettes.

Derudover gør EU-Domstolen det klart, at en national domstol ikke kan opretholde nationale

logningsregler midlertidigt, når de strider mod EU-retten.

EU-Domstolen behandler også øvrige spørgsmål om logning i La Quadrature-dommen, bl.a.

muligheden for at logge andre datatyper end trafik- og lokaliseringsdata, indsamling af data i realtid

og anvendelse af ulovligt opnåede data som bevis. Der henvises til bilag 1 for en nærmere

gennemgang af dommen.

La Quadrature-dommen, præmis 134-139

La Quadrature-dommen, præmis 140-151

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Henvendelse af 26/2-21 fra Justitia, vedrørende lovforslag om udskydelse af den planlagte lovrevision af de danske logningsregler

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Ulovlig logning

–

tid til en lovrevision

Den nationale udvikling på området for logning

2002-2015: Vedtagelse af dansk logning og Digital Rights-dommen

Fra vedtagelsen af retsplejelovens § 786, stk. 4 i 2002 og frem til og med 2020 er revision af

logningsreglerne blevet udskudt otte gange.

Udskydelserne af lovrevisionen frem til afsigelsen af Digital Rights-dommen var bl.a. begrundet i, at

EU planlagde at revidere logningsdirektivet, hvilket man ønskede at afvente, førend de danske regler

blev revideret.

Med afsigelsen af Digital Rights-dommen i 2014 blev logningsdirektivet imidlertid erklæret ugyldigt.

Dette gav anledning til at vurdere de danske logningsregler, idet reglerne i logningsbekendtgørelsen

i vidt omfang svarer til det nu ugyldige direktiv. Således foretog Justitsministeriet en analyse af

dommens konsekvenser for de danske regler. Analysens omdrejningspunkt er, om indgrebet er

afgrænset til det strengt nødvendige. I vurderingen lægger ministeriet vægt på dommens præmis

54 om, at lovgivningen skal fastsætte klare og præcise regler, der gør det muligt at beskytte

oplysningerne mod misbrug. Med udgangspunkt i disse krav konklures det samlet set,

at de danske

regler er i overensstemmelse med Charteret.

For en mere dybdegående gennemgang af Justitsministeriets notat henvises til Justitias analyse fra

2014.

I denne analyse konkluderede Justitia

–

modsat Justitsministeriet

–

at der var stærke

holdepunkter for at antage, at de danske regler var i strid med både Charteret og EMRK, idet Digital

Rights-dommen må fortolkes sådan, at generel og udifferentieret logning i sig selv medfører, at

indgrebet overskrider det strengt nødvendige, hvorefter beskyttelse mod misbrug mv. ikke kan

lovliggøre indgrebet.

Lov 2006-06-08 nr. 542, § 7 med tilhørende lovforslag 2006-03-31 nr. 217, Lov 2010-06-15 nr. 650, § 1 med tilhørende

lovforslag 2010-03-24 nr. 180, Lov 2012-06-18 nr. 573, § 1 med tilhørende lovforslag 2011-12-14 nr. 53, Lov 2013-06-12

nr. 635, § 1 med tilhørende lovforslag som fremsat 2013-02-02 nr. 142, lov 2016-06-08 nr. 640, § 1 med tilhørende

lovforslag 2016-04-27 nr. 183, Lov 2017-06-08 nr. 673, § 1 med tilhørende lovforslag 2017-04-26 nr. 191, Lov 2018-06-08

nr. 716 med tilhørende , lovforslag 2018-04-11 nr. 218 og Lov 2020-05-19 nr. 644, § 1 med tilhørende lovforslag som

fremsat 2019-12-18 nr. 87, punkt 3

Der blev ligeledes fremsat lovforslag vedrørende udskydelse af revisionsbestemmelsen i 2015, se lovforslag nr. 193

fremsat den 29/4 2015, men denne udskydelse blev som følge af det udskrevne folketingsvalg ikke vedtaget.

Lovforslag som fremsat 2010-03-24 nr. 180, Lovforslag som fremsat 2011-12-14 nr. 53, Almindelige bemærkninger,

Af notatet fremgår det dog også, at erfaringerne med sessionslogning har vist, at disse oplysninger kun i meget

pkt. 4 og 5 og Lovforslag som fremsat 2013-02-02 nr. 142, pkt. 4 og 5.

begrænset omfang er brugbare, hvorfor de blev ophævet senere samme år, jf. bekendtgørelse 2014-06-19 nr. 660, § 1,

nr. 3

Justitsministeriets notat om betydningen af EU-Domstolens dom af 8/4 2014 i de forenede sager C-293/12 og C-

Justitia, Revision af logningsreglerne, skrevet af Jacob Mchangama, 4/9 2014. Tilgængelig

her

Justitia, Revision af logningsreglerne, skrevet af Jacob Mchangama, 4/9 2014. Tilgængelig

her

594/12 (om logningsdirektivet) for de danske regler.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Henvendelse af 26/2-21 fra Justitia, vedrørende lovforslag om udskydelse af den planlagte lovrevision af de danske logningsregler

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Ulovlig logning

–

tid til en lovrevision

2016-2019: Tele2-dommen, retssag mod justitsministeren og fejl i

teledata

Med afsigelsen af Tele2-dommen i 2016 fastslog EU-Domstolen, at nationale regler, der foreskriver

generel og udifferentieret lagring af tele- og lokaliseringsdata, er i strid med EU-retten. Denne dom

udfordrede således Justitsministeriets hidtidige fortolkning af EU-rettens betydning for de danske

logningsregler.

Selvom Justitsministeriet siden Tele2-dommens afsigelse har anerkendt, at dommen giver anledning

til at tilpasse de danske regler, er der ikke sket nogen lovændringer. I årene efter domsafsigelsen har

Justitsministeriet stadigt anført, at man er i gang med at udrede dommens konsekvenser, at der er

behov for grundig dialog med bl.a. de øvrige medlemsstater og at man afventer retningslinjer fra

Kommissionen. Samtidig har ministeriet fastholdt, at logningsreglerne i mellemtiden vil blive

opretholdt, idet der efter ministeriets opfattelse ikke gælder nogen EU-retlig frist for, hvornår en

medlemsstat skal iagttage EU-Domme

– det skal blot ske ”hurtigst muligt”.

I 2018 indgav Foreningen imod Ulovlig Logning stævning mod justitsministeren med påstand om at

ministeren skal anerkende, at logningsbekendtgørelsen er ugyldig.

Justitsministeren påstår

frifindelse, men bestrider ikke, at der er grundlag for at ændre de danske logningsregler som følge

af Tele2-dommen. Ifølge justitsministerens forståelse af sagen består uenigheden derfor i, om 1)

logningsreglerne allerede nu er ugyldige, eller om 2) Danmark kan opretholde reglerne

”midlertidigt”, indtil retsstillingen er afklaret og arbejdet med at ændre reglerne er færdiggjort.

Argumentationen fra justitsministerens side læner sig i det hele taget op ad ministeriets øvrige

udmeldinger og fortolkninger på området, som gennemgået netop ovenfor. Sagen blev i 2019 udsat

med henblik på at afvente La Quadrature-dommen.

I 2018 besvarede daværende justitsminister Søren Pape Poulsen desuden, efter afholdelse af åbent

samråd om logningsreglerne, en række spørgsmål om logning fra Retsudvalget. Bl.a. redegjorde

justitsministeren for øvrige EU-landes logningsregler og reaktioner på Tele2-dommen.

For så vidt

angår Sverige kunne justitsministeren berette, at Kammarrätten i Stockholm, efter EU-Domstolens

afsigelse af Tele2-dommen, har udtalt, at der ikke foreligger hjemmel til at afkræve logning.

Samme efterår, i slutningen af november 2018, udarbejdede Justitsministeriet to notater vedrørende

Danmarks afgivelse af indlæg i de forenede sager, der ligger til grund for La Quadrature-dommen. I

Se Lovforslag som fremsat 2017-04-26 nr. 191, åbent samråd om logningsreglerne 2/3 2017 (Justitsministerens

talepapir til samrådet er tilgængeligt

her

og samrådet kan genses

her),

Justitsminister Søren Pape Poulsen, Revision af

reglerne om logning, 11/1 2018, Lovforslag som fremsat 2018-04-11 nr. 218, åbent samråd om logningsreglerne 5/4

2018 (samrådet kan genses

her)

Foreningen imod Ulovlig Logning mod Justitsminister Søren Pape Poulsen, stævning af 1. juni 2018, tilgængelig

her

Østre Landsrets Kendelse af kan tilgås

her

OBS kendelsen må antages at være fejldateret til 2018

Justitsministerens besvarelse af 19/6 2018 af Retsudvalgets spørgsmål 623, 625 og 626 stillet den 9/4 2018 og

Justitsministerens besvarelse af 30/10 2018 af Retsudvalgets spørgsmål 25 stillet den 9/10 2018 og Justitsministerens

besvarelser af 26/11 2018 af Retsudvalgets spørgsmål 83, 84, 85, 86 og 87 stillet den 22/10 2018

Justitsministerens besvarelse af 19/6 2018 af Retsudvalgets spørgsmål 626 stillet den 9/4 2018

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Henvendelse af 26/2-21 fra Justitia, vedrørende lovforslag om udskydelse af den planlagte lovrevision af de danske logningsregler

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Ulovlig logning

–

tid til en lovrevision

begge notater fremgår det, at EU-Domstolen ifølge regeringens opfattelse skal opfordres til at

genoverveje visse af udtalelserne i Tele2-dommen, navnlig i forhold til muligheden for generel og

udifferentieret logning.

Derudover udtaler Justitsministeriet sig om spørgsmålet om muligheden for midlertidig

opretholdelse af logningsregler i strid med EU-retten. Det anføres i notatet, at dette spørgsmål er af

væsentlig interesse for Danmark pga. den nationale retssag imod Foreningen imod Ulovlig Logning,

hvor det forventes at blive et centralt spørgsmål, om Danmark har været for længe om at revidere

logningsreglerne i lyset af Tele2-dommen. Derved anføres følgende:

”I forhold til medlemsstaternes

forpligtelse til at efterleve EU-retten, er det regeringens opfattelse, at der bør argumenteres for, at

dette i overensstemmelse med EU-Domstolens faste praksis skal ske hurtigst muligt. Hvad der i en

konkret sag er hurtigst muligt vil imidlertid bero på en samlet bedømmelse under inddragelse af

flere momenter, herunder navnlig sagens kompleksitet”

Den danske regering har sidenhen afgivet

indlæg i de fortsat verserende sager om logning.

Disse gennemgås ikke nærmere her.

I juni 2019 kom det frem, at der i mindst syv år har været fejl i de teledata, som politiet har brugt til

bevisførelse, herunder navnlig i forbindelse med politiets konvertering af dataene.

Det bemærkes i

den forbindelse, at Telebranchen overfor bl.a. Justitsministeriet har problematiseret, at begreberne

og definitionerne i logningsreglerne er uklare, hvilket giver anledning til udfordringer i forbindelse

med bl.a. politiets anmodninger om udlevering af data.

I august meddelte Rigsadvokaten bl.a., at

”De nu fremkomne oplysninger, herunder allersenest

oplysningerne fremkommet i dag om fejl i rådata, sætter nye alvorlige spørgsmålstegn ved kvaliteten

af de teledata, som anklagemyndigheden anvender i straffesager”

Fejlene har bl.a. betydet, at en

lang række afsluttede straffesager fra perioden 2010-2019 har skullet undersøges for, om uskyldige

er blevet dømt, og om der er uopklarede sager, hvor efterforskningen bør genoptages.

Det

bemærkes, at justitsminister Nick Hækkerup den 25. januar 2021 meddelte Retsudvalget, at cirka

5.000 prioriterede sager nu var gennemgået, at der ikke her var identificeret tilfælde, der som følge

af fejl i teledata havde givet anledning til at anmode om genoptagelse, og at sagsgennemgangen

kunne indstilles.

Justitsministeriet, Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg om afgivelse af indlæg i EU-

Domstolens sag C-520/18, 29/11 2018 og Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg om afgivelse af

indlæg i EU-Domstolens forenede sager C-511/18 og C-512/18, 29/11 2018, pkt. 4

Justitsministeriet, Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg om afgivelse af indlæg i EU-

Notater vedr. indlæggene er tilgængelige

her

her.

Rigspolitiet og Rigsadvokaten, Redegørelse om teledatasagen, 28/9 2019. Redegørelsen er tilgængelig

her.

Se Teleindustriens brev til Rigsadvokaten og Rigspolitiet af 27/3 2020, tilgængeligt

her

og Teleindustriens notat om

Rigsadvokaten, Instruks om midlertidigt stop af brug af teleoplysninger, 18/8 2019

Justitsministeriet, Orientering om foreløbige tiltag i anledning af teledata-sagen, 2/7 2019

Retsudvalget 2020-21, REU Alm.del, bilag 161

Domstolens sag C-520/18, 29/11 2018, punkt 4

logning og udlevering af teledata til politiet, februar 2020, tilgængelig

her.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Henvendelse af 26/2-21 fra Justitia, vedrørende lovforslag om udskydelse af den planlagte lovrevision af de danske logningsregler

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Ulovlig logning

–

tid til en lovrevision

2020-2021: La Quadrature-dommens indflydelse på den danske

retstilstand og fejl i data

I oktober 2020 afsagde EU-Domstolen La Quadrature-dommen, der bl.a. fastslår, at nationale regler

der strider mod EU-retten ikke kan opretholdes midlertidigt. Dommen er gennemgået nærmere

ovenfor samt i bilag 1.

I forlængelse af dommen udtalte justitsminister Nick Hækkerup den 20. november 2020, at La

Quadrature-dommen efter ministerens opfattelse ikke betyder, at de danske logningsregler sættes

ud af kraft, hvorfor selskaberne fortsat skal følge logningsbekendtgørelsen. Ministeren forklarede

ikke nærmere, hvad der ligger til grund for denne opfattelse.

Sideløbende hermed kom det i efteråret 2020 på ny frem, at der har været fejl i teledata (mastesug)

i perioden marts 2019 til september 2020.

I løbet af 2020 viste det sig desuden, teleselskaberne samlet set har udleveret for mange oplysninger

om op mod 4.000 kunder til politiet.

Justitsminister Nick Hækkerup er blevet bedt om at oplyse,

om den såkaldte Telenor-sag, som vedrører en del af fejludleveringerne, rokker ved grundlaget for

at opretholde logning i Danmark. Justitsministeren svarede i februar 2020, at Rigspolitiet er blevet

bedt om at redegøre for politiets håndtering af sagen, og at ministeren ønsker at afvente

redegørelsen inden sit svar.

Justitsministeren har pr. 25. februar 2021 fortsat ikke besvaret

spørgsmålet yderligere.

Den 14. januar 2021 var justitsminister Nick Hækkerup kaldt i samråd om logningsreglerne af

Retsudvalget.

Under samrådet anerkendte Nick Hækkerup, at de danske logningsregler ikke er i

overensstemmelse med EU-retten, og at de dermed skal tilpasses.

Samtidig udtalte han, at man

med de nye danske regler vil gå så langt, som det overhovedet er muligt inden for EU-rettens

rammer,

understregede

gentagne

gange

logningens

centrale

betydning

for

kriminalitetsbekæmpelse.

Under samrådet kom det også frem, at Justitsministeriet endnu en gang forventer at foreslå

udskydelse af den planlagte revision af logningsreglerne, og ministeriet har efterfølgende

–

den 29.

januar 2021

–

sendt et lovforslag herom i høring. Lovrevisionen kan således ikke forventes at ske til

februar 2021, som det ellers var planlagt.

Justitsministeren oplyste dog under samrådet, at man i

forbindelse med udskydelsen forventer at fremlægge en foreløbig skitse til ny lov, der skal danne

Justitsministerens svar af 20/11 2020 af spørgsmål 140 stillet af Retsudvalget den 21/10 2020

Rigsadvokaten, Orienterings om fejl i udvidet teleoplysninger og allerede registreret lokaliseringsdata fra TDC, 1/10

Link

til artikel i Jyllands Posten 25/1 2020,

link

til artikel på DR 28/1 2020 og

link

til artikel i Jyllands Posten 24/8 2020

Justitsministerens besvarelse af 11/2 2020 af spørgsmål 633 stillet af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) den 30/1 2020

Link til spørgsmål 633

Samrådet kan ses

her.

Samrådsspørgsmålene (J, K, L og 219-223) er tilgængelige

her.

Dette fremgår også at Justitsministeriets Notat om La Quadrature-dommen, tilgængeligt

her.

Lovprogram for Folketingsåret 2020-2021 - Statsministeriet (stm.dk)

2020.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Henvendelse af 26/2-21 fra Justitia, vedrørende lovforslag om udskydelse af den planlagte lovrevision af de danske logningsregler

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Ulovlig logning

–

tid til en lovrevision

grundlag for det videre revisionsarbejde. Justitsministeren fastholdt, at man vil opretholde

logningsreglerne midlertidigt, og at revisionen ifølge EU-retten blot

skal ske ”hurtigst muligt”.

Helt centralt er dog, at ministeren som noget nyt erkendte, at man grundet EU-domstolens praksis

ikke har hjemmel til at kræve, at teleselskaberne fortsat logger, og at teleselskaberne ikke kan

sanktioneres, hvis de fremadrettet undlader at logge. Ministeren uddybede, at årsagen til dette er,

at visse dele af de danske regler strider mod EU-retten, heriblandt Charteret. Samtidig udtalte han,

at han håber på ”forståelse” fra telebranchen med hensyn til behovet for de

loggede oplysninger.

Ministeren meddelte således at han håber på, at teleselskaberne vil fortsætte logningen, selvom der

ikke er hjemmel til at kræve det.

I et efterfølgende brev til Teleindustrien har justitsminister Nick Hækkerup endnu en gang

understreget, at ministeren ikke mener, at La Quadrature-dommen indebærer, at logningsreglerne

sættes ud af kraft eller bliver

”umiddelbart

gyldige”. Justitsministeren begrunder dette med, at

retsplejelovens § 786, stk. 4 og logningsbekendtgørelsen udgør de gældende logningsregler.

Justitsministeren fastholder dog samtidig, at teleselskaberne ikke kan straffes, hvis de ikke følger

reglerne i logningsbekendtgørelsen, indtil de nye logningsregler er på plads. I brevet uddyber

justitsministeren, at dette hænger sammen med, at der efter La Quadrature-dommen ikke må logges

til bekæmpelse af kriminalitet i almindelighed (der skal som minimum være tale om grov

kriminalitet). Ifølge ministeren er årsagen til, at teleselskaberne ikke kan straffes, hvis de undlader at

logge, således at man ikke kan skelne mellem, om oplysningerne er logget til bekæmpelse af grov

eller almindelig kriminalitet med de nuværende danske regler.

Brevet indeholder også justitsministerens svar på, om det vil være i overensstemmelse med

databeskyttelsesreglerne, hvis teleselskaberne fortsætter med at logge som hidtil. Justitsministeren

konkluderer

her følgende: ”

Efter GDPR vil der fortsat kunne logges trafik- og lokaliseringsdata som

hidtil med henblik på beskyttelse af national sikkerhed og bekæmpelse af grov kriminalitet

”.

Retsudvalget stillede en række spørgsmål til justitsministeren i forlængelse af det åbne samråd i

2021. Ministeren blev bl.a. bedt om at redegøre for teleselskabernes retsstilling i forhold til

databeskyttelsesreglerne, det juridiske afsæt for ministerens ønske om, at selskaberne fortsætter

med at logge, og hvorvidt teleselskaberne sættes i en acceptabel situation, hvis ønsket om den

fortsatte logning fastholdes af ministeren.

Ministeren har den 17. februar 2021 besvaret disse

spørgsmål samlet.

Besvarelsens indhold svarer overordnet set til ministerens svar til Teleindustrien,

der er gennemgået netop ovenfor. Det bemærkes, at ministeren undlader at besvare flere af

Justitsminister Nick Hækkerups brev af 29/1 2021 til Teleindustrien, s. 1-2. Brevet er tilgængeligt

her

Justitsminister Nick Hækkerups brev af 29/1 2021 til Teleindustrien, s. 2. Brevet er tilgængeligt

her

Justitsminister Nick Hækkerups brev af 29/1 2021 til Teleindustrien, s. 2-3. Brevet er tilgængeligt

her

Spørgsmål 562-565. Spørgsmål 566 vedrører anvendelsen af loggede oplysninger i nogle konkrete sager, herunder om

sagerne kunne have været efterforsket ved hjælp af den hastesikringsmulighed, EU-retten tillader. Ministeren har svaret,

at dette ikke er muligt at konkludere på det foreliggende grundlag.

Justitsministerens svar af 17/2 2021 af spørgsmål 562-566 stillet af Retsudvalget den 21/1 2021. Den samlede

besvarelse af spørgsmål 562-565 er tilgængelig

her

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Henvendelse af 26/2-21 fra Justitia, vedrørende lovforslag om udskydelse af den planlagte lovrevision af de danske logningsregler

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Ulovlig logning

–

tid til en lovrevision

Retsudvalgets spørgsmål direkte. F.eks. ses ministeren ikke direkte at have forholdt sig til

Retsudvalgets

spørgsmål

om,

hvorvidt

teleselskaberne

kan

sanktioneres

efter

databeskyttelsesreglerne, hvis de fortsætter med at logge.

Analyse af den nationale retstilstand i lyset af EU-

Domstolens praksis

Logningsreglernes modstrid med EU-retten

Allerede efter afsigelsen af Digital Rights-dommen i 2014 fremstod det tvivlsomt, om de danske

logningsregler var i overensstemmelse med EU-retten, idet dommen erklærede det direktiv, som de

danske regler bygger på, ugyldigt. Med afsigelsen af Tele2-dommen i 2016 blev enhver tvivl fjernet.

Med dommen blev det således slået fast, at nationale regler, der foreskriver generel og

udifferentieret logning svarende til den, der sker i henhold til de danske regler, er i strid med bl.a.

beskyttelsen af privatlivets fred.

Senest har EU-Domstolen ved afsigelsen af La Quadrature-dommen i oktober 2020 bekræftet, at EU-

retten

–

som det klare udgangspunkt

–

er til hinder for national lovgivning, der foreskriver generel

og udifferentieret logning af trafik- og lokaliseringsdata. Som gennemgået ovenfor nuancerer og

specificerer denne dom dog konklusionerne i forhold til Tele2-dommen, således at generel og

udifferentieret logning i visse snævre tilfælde ikke er ulovligt. En sådan ordning er imidlertid

undergivet en række stringente krav,

og allerede fordi det danske krav om generel og

udifferentieret logning ikke er af midlertidig karakter, kan reglerne efter Justitias opfattelse ikke anses

for at være i overensstemmelse med EU-rettens krav.

Således har det - som minimum - siden 2016 stået klart, at de danske logningsregler er i strid med

EU-retten. Dette har den danske regering for så vidt også anerkendt, idet Justitsministeriet gentagne

gange har bekræftet, at Tele2-dommen og senest La Quadrature-dommen giver anledning til at

ændre de danske regler.

Ikke desto mindre er reglerne, godt og vel fire år efter afsigelsen af Tele2-

dommen, fortsat uændrede.

Den fortsatte opretholdelse af EU-retsstridige regler

Siden Tele2-dommen har Justitsministeriet begrundet den fortsatte opretholdelse af de nationale

logningsregler med, at der ikke gælder en specifik EU-retlig frist for, hvornår national ret skal bringes

i overensstemmelse med en EU-dom,

men at dette blot skal ske ”hurtigst muligt”.

La Quadrature-dommen, præmis 137-139

Se bl.a. Justitsminister Søren Pape Poulsens brev til Telestyrelsen af 16/3 2017, Justitsministerens talepapir fra åbent

samråd om logning afholdt den 2/3 2017, tilgængeligt

her

og åbent samråd om logning den 14/1 2021, som kan ses

her

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Henvendelse af 26/2-21 fra Justitia, vedrørende lovforslag om udskydelse af den planlagte lovrevision af de danske logningsregler

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Ulovlig logning

–

tid til en lovrevision

Efter Justitias opfattelse blev Justitsministeriets hovedargument for den fortsatte opretholdelse af de

danske logningsregler udhulet med afsigelsen af La Quadrature-dommen, der netop tager stilling til

spørgsmålet om midlertidig opretholdelse af EU-retsstridige logningsregler.

Forinden afsigelsen af La Quadrature-dommen tilkendegav Justitsministeriet da også tilsvarende at

være af den opfattelse, at EU-Domstolens dengang kommende besvarelse af netop dette spørgsmål

var af afgørende betydning for, om Danmark har brugt for lang tid på at efterleve EU-retten. Derfor

ønskede regeringen, at der under EU-retssagen skulle argumenteres for, at efterlevelse af EU-retten

blot skal ske ”hurtigst muligt”, og at perioden afhænger af den konkrete sag. Dette fremgår direkte

af Justitsministeriets notat om afgivelse af indlæg i en af de sager, der ligger til grund for La

Quadrature-dommen.

Domstolen konkluderede imidlertid i modsat retning af, hvad den danske regering ønskede. Således

fastslår Domstolen, at en national domstol har pligt til at undlade at anvende enhver bestemmelse

om logning, der strider mod EU-retten. Dette gælder også, selvom der ikke er sket en egentlig, formel

ophævelse af den pågældende nationale lovgivning. Denne pligt følger af princippet om EU-rettens

forrang.

Efter dommens afsigelse anførte justitsminister Nick Hækkerup i november 2020, at La Quadrature-

dommen ikke betyder, at de danske logningsregler sættes ud af kraft, hvorfor selskaberne fortsat

skal følge logningsbekendtgørelsen.

Ministeren forklarede ikke nærmere, hvad der ligger til grund

for denne opfattelse, som forekommer uoverensstemmende med regeringens tidligere udmelding

om, at Domstolens besvarelse af spørgsmålet ville have afgørende betydning for Danmark.

Justitsministeren fastholder imidlertid fortsat, at La Quadrature-dommen ikke indebærer, at

logningsreglerne sættes ud af kraft eller bliver ugyldige. I sit brev til Teleindustrien af 29. januar 2021

begrunder justitsministeren denne opfattelse med, at retsplejelovens § 786, stk. 4 og

logningsbekendtgørelsen udgør de gældende logningsregler.

Justitia har svært ved at forstå

sammenhængen i dette argument. Justitia mener ikke, at man kan konkludere, at regler er gyldige,

alene ved at henvise til, hvilke love, de omtvistede regler fremgår af.

Ifølge Justitias vurdering er ministerens opfattelse af, at logningsreglerne kan opretholdes og fortsat

er gyldige, i strid med konklusionerne i La Quadrature-dommen.

For det første sætter Justitsministeriet lighedstegn mellem, at vedtagelse af nye regler i henhold til

retspraksis blot skal

ske ”hurtigst muligt”, og at ulovlige logningsregler kan opretholdes indtil da.

Ifølge Justitias vurdering er det forhold, at vedtagelse af nye regler skal ske hurtigst muligt, imidlertid

ikke ensbetydende med, at der i mellemtiden kan anvendes ulovlige regler. Dette må i særlig grad

Justitsministeriet, Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg om afgivelse af indlæg i EU-

La Quadrature-dommen, præmis 214-215

Justitsministerens svar af 20/11 2020 af spørgsmål 140 stillet af Retsudvalget den 21/10 2020

Justitsminister Nick Hækkerups brev af 29/1 2021 til Teleindustrien, s. 1-2. Brevet er tilgængeligt

her

Domstolens sag C-520/18, 29/11 2018

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Henvendelse af 26/2-21 fra Justitia, vedrørende lovforslag om udskydelse af den planlagte lovrevision af de danske logningsregler

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Ulovlig logning

–

tid til en lovrevision

gælde, når der i en årrække ikke ses at være taget nogen konkrete skridt til udarbejdelsen af nye,

lovlige regler.

For det andet følger det som anført direkte af La Quadrature-dommen, at logningsregler, der strider

mod EU-retten, ikke kan håndhæves af en national domstol. Når det er afklaret, at en given

lovgivning ikke kan håndhæves af en domstol, må dette også betyde, at den pågældende lovgivning

må anses ugyldig og ikke kan opretholdes. Dette er med andre ord, ifølge Justitias vurdering, to sider

af samme sag.

Indgrebets intensitet

Den fortsatte opretholdelse af de EU-retsstridige regler er så meget desto mere betænkelig derved,

at der er tale om et intensivt og konstant indgreb i grundlæggende rettigheder for praktisk talt hele

Danmarks befolkning.

Justitsministeriet har ganske vist hævdet, at logning udgør et indgreb af ”mindre intensitet”,

fordi

EU-Domstolen har udtalt,

at logning ikke krænker ”det væsentligste” i de omhandlede rettigheder.

Dette argument giver dog anledning til undren. EU-Domstolen kræver nemlig altid, at det

væsentligste indhold i en rettighed respekteres, hvis der foretages et indgreb i rettigheden.

EU-

Domstolens udtalelse om, at

logning ikke krænker ”det væsentligste” i de omhandlede rettigheder

betyder derfor ikke, at indgrebet er af lav intensitet. Tværtimod udtaler Domstolen netop, at generel

og udifferentieret logning udgør et ”særligt alvorligt” indgreb.

De danske sager vedrørende omfattende fejl i forhold til konvertering af loggede data samt

udlevering af for mange oplysninger til politiet viser desuden, at EU-Domstolens bekymringer

vedrørende logning

ikke blot er teoretiske frygtscenarier og ”juristeri”.

Brugen af fejlbehæftede data

som bevis i straffesager udgør en betydelig retssikkerhedsmæssig brist, der i yderste konsekvens kan

medføre, at uskyldige bliver dømt. På samme måde er det retssikkerhedsmæssigt foruroligende, at

politiet har modtaget private oplysninger, de ikke var berettiget til at modtage, om op mod minimum

4.000 danskere.

Opfordring til logning og forholdet til persondataretten

Trods fastholdelsen af, at logningsreglerne fortsat kan opretholdes, erkendte justitsministeren dog

under det åbne samråd den 14. januar 2021, at logningsreglerne ikke længere kan håndhæves

overfor telebranchen, herunder at selskaberne ikke kan straffes, hvis de undlader at logge.

Justitsministeren begrundede dette med, at visse dele af logningsreglerne strider mod EU-retten,

Foreningen imod Ulovlig Logning mod Justitsminister Søren Pape Poulsen, svarskrift af 24. september 2018,

Tele2-dommen, præmis 94

Tele2-dommen, præmis 100

tilgængelig

her

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Henvendelse af 26/2-21 fra Justitia, vedrørende lovforslag om udskydelse af den planlagte lovrevision af de danske logningsregler

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Ulovlig logning

–

tid til en lovrevision

heriblandt Charteret.

Justitsministeren har fastholdt denne holdning i sit brev til Teleindustrien af

29. januar 2021 og i sin besvarelse af 17. februar 2021 af Retsudvalgets spørgsmål.

Det må anses som et skridt i den rigtige retning, at justitsministeren har anerkendt, at der ikke

foreligger hjemmel til at håndhæve de nuværende logningsregler overfor telebranchen. Det fremstår

dog problematisk, at ministeren ikke desto mindre fortsat mener at kunne

”opretholde” lovgivningen

som gyldig, og derudover opfordrer telebranchen til at efterleve de klart ulovlige logningsregler.

Således skrev justitsministeren

f.eks. den 29. januar 2021 til Teleindustrien: ”

Det er således

vurderingen, at den logningsforpligtelse, der følger af logningsbekendtgørelsen, fortsat er i kraft,

men at teleselskaberne, indtil vi har de nye logningsregler på plads, ikke vil kunne straffes, hvis de

ikke følger reglerne om logning i logningsbekendtgørelsen

”.

Justitia finder det svært at forstå, hvordan regler, der ikke kan håndhæves, fortsat kan siges at være

i kraft. Ifølge Justitias opfattelse modsiger disse to udmeldinger hinanden. Denne problematik

skærpes kun af, at teleselskaberne kan risikere at begå et selvstændigt brud på persondataretten,

hvis de efterlever justitsministerens opfordring om at fortsætte den logning, der følger af

logningsbekendtgørelsen.

Normalt ville logningsreglerne udgøre hjemlen til, at logning kan anses som lovlig databehandling i

persondataretlig forstand.

Der må derfor stilles alvorligt spørgsmålstegn ved, om der er

persondataretlig hjemmel til selskabernes logning, når logningsreglerne er i strid med EU-retten.

Justitsministeren har som nævnt svaret Teleindustrien og Retsudvalget på, om det vil være i

overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne, hvis teleselskaberne fortsætter med at logge som

hidtil. Således skriver justitsministeren i sit brev til Teleindustriens direktør:

”Du

spørger i dit brev

også til, om det vil være i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne, hvis teleselskaberne

fortsætter med at logge som hidtil.

”

I sit svar til både Teleindustrien og Retsudvalget anfører ministeren bl.a., at databeskyttelsesreglerne

ikke er til hinder for logning, der er i overensstemmelse med dansk ret eller EU-retten. Herefter

anfører ministeren, at EU-retten tillader logning, når det sker inden for de rammer, som EU-

Domstolen har fastsat i La Quadrature-dommen (jf. nærmere om disse rammer i bilag 1). Med direkte

henvisning til dette skriver ministeren følgende: ”

Trafik- og lokaliseringsdata vil således efter GDPR

Samrådet kan ses

her

Justitsminister Nick Hækkerups brev af 29/1 2021 til Teleindustrien, s. 1-2 og Justitsministerens svar af 17/2 2021 af

spørgsmål 562 stillet af Retsudvalget den 21/1 2021, s. 3. Brevet til Teleindustrien er tilgængeligt

her

og besvarelse af

Retsudvalgets spørgsmål er tilgængelig

her.

Se både åbent samråd om logningsreglerne 14/1 2021, som kan ses

her,

Justitsminister Nick Hækkerups brev af 29/1

2021 til Teleindustrien, s. 1-2, tilgængeligt

her

og Justitsministerens svar af 17/2 2021 af spørgsmål 562 stillet af

Retsudvalget den 21/1 2021, s. 3, tilgængelig

her

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2016/679 af 27/4 2016, art. 6, stk. 1, litra c)

Justitsminister Nick Hækkerups brev af 29/1 2021 til Teleindustrien, s. 2. Brevet er tilgængeligt

her

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Henvendelse af 26/2-21 fra Justitia, vedrørende lovforslag om udskydelse af den planlagte lovrevision af de danske logningsregler

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Ulovlig logning

–

tid til en lovrevision

fortsat kunne logges som hidtil med henblik på beskyttelse af national sikkerhed og bekæmpelse af

grov kriminalitet

”.

(Justitias understregning)

Ved en umiddelbar læsning af justitsministerens svar, kan hovedbudskabet nemt forstås sådan, at

teleselskabernes fortsatte logning ikke er et problem i henhold til databeskyttelsesreglerne. Således

giver retorikken i ministerens svar

–

at der efter GDPR

”fortsat” kan ”logges som hidtil” –

anledning

til at forstå svaret sådan, at logning kan fortsætte uændret og samtidig overholde

databeskyttelsesreglerne.

Ved en nærmere læsning forekommer dette dog ikke at være tilfældet.

Svaret indeholder nemlig også en præmis om, at logning kun er i overensstemmelse med

databeskyttelsesreglerne, når logningen sker af hensyn til to specifikke formål: National sikkerhed

og grov kriminalitet. Dette er netop et af de krav, EU-Domstolen stiller til logningsregler: Logning

skal som minimum ske til bekæmpelse af grov kriminalitet, og må således ikke ske til bekæmpelse

af almindelig kriminalitet. Samtidig er det et af de krav, som de danske logningsregler p.t. ikke

overholder. Under et andet emne i selv samme brev skriver ministeren da også selv, at de gældende

logningsregler omfatter logning til

alle former for kriminalitet, og at ”

der ikke med afsæt i de danske

regler vil kunne sondres mellem, til hvilke formål oplysningerne er blevet logget

”.

Med andre ord kræver overholdelsen af databeskyttelsesreglerne

–

med ministerens egne ord

–

der foretages logning på en anden måde, end det er forudsat i de nuværende regler, fordi reglerne

ikke indeholder den fornødne sondring mellem almindelig og grov kriminalitet.

Man kan stille spørgsmålet, om teleselskaberne ikke blot selv vil kunne foretage denne sondring

mellem almindelig og grov kriminalitet, og på den måde (hvis ministerens konklusion lægges uprøvet

til grund) overholde databeskyttelsesreglerne. Det er imidlertid praktisk umuligt for telebranchen at

foretage denne sondring.

For det første ville det kræve, at teleselskaberne på egen hånd skulle definere, hvad der juridisk set

skal forstås ved begrebet grov kriminalitet. Det bemærkes, at ministeren selv har anført, at:

”

Der er i

dag ikke en klar afgrænsning af, hvad der udgør henholdsvis almindelig kriminalitet og grov

kriminalitet

–

hverken i dansk eller EU-retlig sammenhæng

”.

For det andet ville det kræve, at teleselskaberne på egen hånd skulle identificere, hvilke data fra

hvilke kommunikationsenheder, der er anvendelige til bekæmpelse af grov kriminalitet (f.eks. hvilke

personer der er mistænkt for grov kriminalitet, hvis data således skulle logges). Dette er selvsagt

uholdbart.

Selv hvis man lægger justitsministerens konklusion uprøvet til grund, forekommer det derfor svært

at se, hvordan teleselskaberne skal kunne overholde databeskyttelsesreglerne, hvis selskaberne

fortsætter med at logge, før der er vedtaget nye regler, der er i overensstemmelse med EU-retten.

Citatet er taget fra justitsministerens besvarelse til Teleindustrien. Besvarelsen til Retsudvalget er ikke ordret identisk

Justitsminister Nick Hækkerups brev af 29/1 2021 til Teleindustrien, s. 1-2. Brevet er tilgængeligt

her

hermed, men de to besvarelser svarer indholdsmæssigt til hinanden

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Henvendelse af 26/2-21 fra Justitia, vedrørende lovforslag om udskydelse af den planlagte lovrevision af de danske logningsregler

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Ulovlig logning

–

tid til en lovrevision

Da justitsministeren forklarede Teleindustrien og Retsudvalget, hvordan

der ”

fortsat

” vil kunne

”

logges som hidtil

”

i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne, glemte ministeren således at

nævne, at den af ham foreslåede fremgangsmåde reelt ikke kan lade sig gøre i det nuværende retlige

landskab. Justitia finder herefter ministerens besvarelse kritisabel.

Afslutningsvis bør det bemærkes, at justitsministeren, i sin besvarelse til både Teleindustrien og

Retsudvalget, også skriver følgende:

”Mine udtalelser på samrådet den 14. januar 2021 om, at jeg –

indtil vi får vedtaget en ny logningslovgivning

–

håber, at teleselskaberne har forståelse for, at politiet

har behov for adgang til loggede oplysninger til at efterforske grov kriminalitet og terror, skal således

ses i dette lys”

(Justitias understregning).

Med ”dette lys” henviser ministeren til brevets

ovenstående passage om, at logning iht. EU-retten ikke må ske til bekæmpelse af almindelig

kriminalitet, og at selskaberne ikke kan straffes for at undlade at logge, fordi de danske regler pt.

ikke muliggør denne sondring. Det fremstår ikke helt klart for Justitia, hvad pointen med denne

passage er. Hvis der heri ligger, at ministerens opfordring til teleselskaberne ikke indebærer en

opfordring til at fortsætte selve

indsamlingen

af data som hidtil, bør dette efter Justitias opfattelse

tydeliggøres af ministeren.

Forslag til midlertidig løsning

Eftersom den egentlige lovrevision forventes udskudt til næste folketingssamling, kunne det frem til

den egentlige lovrevision

–

som alternativ til, at regeringen opfordrer til efterlevelse af ulovlige regler

–

være en mulighed at indføre en midlertidig, simplificeret logningsløsning lignende Østrigs, såkaldt

”quick freeze”. Ved en sådan løsning logges data først, når der er opstået mistanke

mod en person.

Der kunne her opereres med et lempet mistankekrav. De kriminalitetsformer, der skal kunne udløse

et påbud om logning, skal imidlertid som minimum kunne kategoriseres som grov kriminalitet (jf.

om definitionen heraf nedenfor).

Reglerne for adgang til dataene i retsplejeloven ville kunne anvendes uændret under den

midlertidige løsning, dog således at adgangen afgrænses til det formål, dataene er blevet logget til.

Justitia udarbejdede allerede i 2014 et lignende forslag til en sådan løsning, og der henvises således

til denne analyse for nærmere detaljer.

Det bemærkes, at retsplejelovens § 786 a allerede giver mulighed for at foretage hastesikring af

teledata. Justitias forslag adskiller sig dog fra denne bestemmelse derved, at der gives videre

mulighed for logning, bl.a. ved at der ikke stilles krav til, at de pågældende data allerede skal være i

udbydernes besiddelse, når pålægget om logning udstedes.

Indførelsen af en sådan midlertidig løsning vil kunne sikre, at Danmarks logningsregler respekterer

befolkningens grundlæggende rettigheder også indtil, at den mere permanente lovgivning er på

plads. Samtidig mener Justitia, at den midlertidige løsning er at foretrække fremfor helt at ophøre

Citatet er er taget fra justitsministerens besvarelse til Teleindustrien. Besvarelsen til Retsudvalget er ikke ordret identisk

Justitia, Revision af logningsreglerne, skrevet af Jacob Mchangama, 4/9 2014. Tilgængelig

her.

hermed, men de to besvarelser svarer indholdsmæssigt til hinanden

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Henvendelse af 26/2-21 fra Justitia, vedrørende lovforslag om udskydelse af den planlagte lovrevision af de danske logningsregler

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Ulovlig logning

–

tid til en lovrevision

logning i den mellemliggende periode, idet der også bør tages hensyn til, at der er tale om et vigtigt

redskab for politiet.

Sammenfatning

De danske logningsregler må anses at være i strid med EU-retten, herunder de grundlæggende

rettigheder sikret ved art. 7, 8 og 11 i Charteret. Dette forekommer Justitsministeriet enig i.

Til trods for justitsministerens erkendelse af, at reglerne strider mod EU-retten, er ministeren af den

opfattelse, at logningsreglerne fortsat er gyldige og i kraft. Ifølge Justitias vurdering er denne

opfattelse i strid med konklusionerne i La Quadrature-dommen. Justitia vurderer således, at

logningsreglerne må anses ugyldige.

Justitsministeren har for nyligt anerkendt, at logningsreglerne ikke kan håndhæves overfor

teleselskaberne, men fastholder fortsat, at logningsreglerne er i kraft, og opfordrer telebranchen til

fortsat at logge. Justitia finder det svært at forstå, hvordan regler, der ikke kan håndhæves, fortsat

kan siges at være i kraft. Ifølge Justitias opfattelse modsiger disse to udmeldinger hinanden.

Denne problematik skærpes kun af, at logning er underlagt databeskyttelsesreglerne, hvorefter

telebranchen kan risikere persondataretlige sanktioner ved at efterkomme justitsministerens

opfordring til at fortsætte logning som hidtil. Teleindustrien har spurgt justitsministeren, om det vil

være i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne, hvis teleselskaberne fortsætter med at

logge som hidtil. Hertil har ministeren svaret, at der efter databeskyttelsesreglerne fortsat kan logges

som hidtil med henblik på beskyttelse af national sikkerhed og bekæmpelse af grov kriminalitet. Med

det nuværende retlige landskab er det imidlertid ikke praktisk muligt for teleselskaberne at afgrænse

logningen til beskyttelse af national sikkerhed og bekæmpelse af grov kriminalitet. Dette glemmer

justitsministeren at nævne i sit svar til Teleindustrien, hvilket Justitia finder kritisabelt.

Justitia mener hverken, at telebranchen skal eller bør efterleve reglerne i den nuværende

logningsbekendtgørelse. Justitia anerkender dog, at logning og adgang til dataene udgør et vigtigt

redskab i politi og efterretningstjenesters arbejde med at forhindre og opklare alvorlig kriminalitet.

Justitia foreslår derfor, at der indtil vedtagelsen af nye, lovlige logningsregler, indføres en midlertidig

løsning, der respekterer grundlæggende rettigheder, samtidig med at politiet ikke helt fratages

logningsredskabet i den mellemliggende periode.

Forslag til alternativ ordning

I det nedenstående er beskrevet en række forslag til, hvordan en dansk ordning for logning af

teledata kan indrettes. Forslagene er udarbejdet med udgangspunkt i EU-Domstolens praksis på

området, navnlig Domstolens seneste dom, La Quadrature-dommen.

Teledata udgør al data vedrørende kommunikation, på nær selve indholdet i kommunikationen.

Teledata omfatter således bl.a. trafikdata, lokaliseringsdata, brugeridentitetsoplysninger og IP-

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Henvendelse af 26/2-21 fra Justitia, vedrørende lovforslag om udskydelse af den planlagte lovrevision af de danske logningsregler

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Ulovlig logning

–

tid til en lovrevision

adresser. EU-Domstolens praksis anerkender, at der er forskel på, hvor følsomme disse forskellige

former for data er. Derfor tillader Domstolens praksis også varierende grader af logning af disse

forskellige datatyper. Dette afspejles også i nedenstående forslag. Justitia anbefaler således, at der i

overensstemmelse med EU-Domstolens praksis laves særskilte løsninger for logning af henholdsvis

1) trafik- og lokaliseringsdata, 2) IP-adresser og 3) brugeridentitetsoplysninger.

Trafikdata

omfatter bl.a. afsendelse/modtagelse af SMS’er og telefonopkald.

Lokaliseringsdata

omfatter bl.a. mastedata, dvs. hvilken mast/celle kommunikation sker fra, hvilket

giver oplysninger om, hvor en person befinder sig, når vedkommende kommunikerer via f.eks. sin

mobiltelefon.

IP-adresse

er en kode, der tildeles en kommunikationsenhed (f.eks. en computer), når den

tilkobles internettet. Koden er knyttet til det netværk, enheden kobles på, og flere enheder koblet på

samme netværk tildeles derfor den samme IP-adresse.

Brugeridentitetsoplysninger

–

som ordet foreskriver

–

oplysninger om identiteten på den person,

der har tegnet et abonnement, f.eks. navn og adresse på en teleabonnent.

Forslagene berører kun regler vedrørende

adgang

til data i de tilfælde, hvor der er særlig anledning

til at gøre en bemærkning. Der er således ikke foretaget en egentlig vurdering af, om de danske

regler om adgang er i overensstemmelse med EU-rettens krav herom. Det samme gælder reglerne

for opbevaringsperioden af dataene.

I La Quadrature-dommen behandles også spørgsmål om mulighederne for at foretage hurtig lagring,

automatiseret dataanalyse og at indsamle data i realtid. Disse emner berøres ikke nærmere i

nedenstående forslag, idet der i stedet henvises til gennemgangen af La Quadrature-dommen i

vedlagte bilag 1.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Henvendelse af 26/2-21 fra Justitia, vedrørende lovforslag om udskydelse af den planlagte lovrevision af de danske logningsregler

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Ulovlig logning

–

tid til en lovrevision

Logning af trafik- og lokaliseringsdata

EU-Domstolens seneste praksis foreskriver, at der kan ske

målrettet

logning til bekæmpelse af grov

kriminalitet, beskyttelse mod

alvorlige

trusler mod den offentlige sikkerhed samt beskyttelse mod

trusler generelt mod den nationale sikkerhed. I visse snævre tilfælde kan

alvorlige

trusler mod den

nationale sikkerhed desuden tillade generel og udifferentieret logning i en tidsbegrænset periode. I

lyset af EU-Domstolens seneste praksis, gennemgås nedenfor en række forslag til, hvordan en

fremtidig ordning om logning af trafik- og lokaliseringsdata kan indrettes.

Målrettet logning af trafik- og lokaliseringsdata til bekæmpelse af grov kriminalitet mv.

Hvor de danske logningsregler hidtil har foreskrevet, at al trafik- og lokaliseringsdata fra alle

kommunikationsmidler tilhørende samtlige brugere skal logges, skal der med den påkrævede

målrettede logningsordning ske en afgrænsning med hensyn til 1) kategorierne af data, 2) de

omhandlede kommunikationsmidler, 3) de berørte personer, og 4) den fastsatte varighed af

lagringen.

Derudover skal logningen i alle tilfælde

–

inden for rammerne af disse kriterier

–

afgrænses til det strengt nødvendige.

Definition af den nationale sikkerhed, den offentlige sikkerhed og grov kriminalitet

Under iagttagelse af disse krav, må der ske logning til bekæmpelse af

grov

kriminalitet, beskyttelse

mod

alvorlige

trusler mod den offentlige sikkerhed og trusler mod den nationale sikkerhed. De nye

logningsregler skal derfor først og fremmest definere disse begreber.

Begrebet

”national sikkerhed”

svarer til begrebet ”statens sikkerhed”.

Begrebet er ikke entydigt

defineret af EU-Domstolen eller i EU-retten i øvrigt.

I national ret på udlændingeområdet er

begrebet imidlertid i flere sammenhænge defineret således, at det især omfatter de interesser, der

værnes af straffelovens kapitel 12 (forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) og kapitel

13 (forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme mv.).

Det

foreslås derfor, at der tages udgangspunkt i den samme definition i forbindelse med

logningsreglerne.

Medlemsstaterne har en væsentlig frihed til at definere begrebet

”offentlig sikkerhed”

, idet

definitionen dog er underlagt EU-Domstolens autoritative fortolkning.

Konkret har EU-Domstolen

fastslået, at det er tilladt at anse de strafbare handlinger, der er opregnet i TEUF

art. 83, stk. 1,

La Quadrature-dommen, præmis 146-147

La Quadrature-dommen, præmis 147

Se art. 15, stk. 1 i e-databeskyttelsesdirektivet (direktiv 2002/58)

Dette er også anført i vejledning 9557 af 30. juni 2020 om lokationskravet i databeskyttelsesloven, punkt 2.3.3

Jf. lovforslag nr. 99 til om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v., udlændingeloven og retsplejeloven

fremsat den 17. december 2014, almindelige bemærkninger, punkt 2.3.1.3, lovforslag nr. 32 til lov om udlændingeloven

fremsat den 13. december 2001, bemærkninger til § 1, nr. 6 samt betænkning nr. 968 af 1982 om

udlændingelovgivningen, s. 165

EU-Domstolens dom (Store Afdeling) af 22. maj 2012 i sag C-348/09, præmis 23

Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Henvendelse af 26/2-21 fra Justitia, vedrørende lovforslag om udskydelse af den planlagte lovrevision af de danske logningsregler

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Ulovlig logning

–

tid til en lovrevision

omfattet af begrebet ”bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed”, dog på betingelse

af, at sådanne strafbare handlinger er blevet begået på en måde, som er af særligt grov karakter.

De kriminalitetsformer, der er oplistet i TEUF art. 83, stk. 1, og som således kan antages at være

omfattet

af begrebet ”alvorlige trusler mod den offentlige sikkerhed”, er følgende: Menneskehandel,

seksuel udnyttelse af kvinder og børn, ulovlig narkotikahandel, ulovlig våbenhandel, hvidvaskning af

penge, korruption, forfalskning af betalingsmidler, edb-kriminalitet og organiseret kriminalitet. Dog

er det desuden et krav, at de pågældende kriminalitetsformer er begået på særlig grov vis, før de

kan omfattes. Terrorisme følger også af art. 83, stk. 1, men må antages også at være omfattet af

begrebet national sikkerhed, jf. netop ovenfor.

Den nedre grænse for at foretage logning er til bekæmpelse af

grov

kriminalitet. Her foreslås det at

definere begrebet således, at det omfatter strafovertrædelser med en vis minimumsstrafferamme,

f.eks. 6 års fængsel, men som falder udenfor begreberne national og offentlig sikkerhed. Samtidig er

der også tidligere lavet definitioner af begrebet ”grov kriminalitet”,

som vil kunne anvendes til

inspiration, se f.eks. bilag 2 til lov om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om

flypassagerer (PNR-loven).

De nærmere kriterier for målrettet logning

Hvad der på et givent tidspunkt udgør strengt nødvendig logning til bekæmpelse af f.eks. grov

kriminalitet, vil i sagens natur ændre sig løbende og være afhængig af de konkrete omstændigheder

i hver enkelt sag. Således vil det f.eks. være forskelligt, hvilke personers data, der på et givent

tidspunkt kan bidrage til opklaringen af grov kriminalitet. Fremfor at logning sker kontinuerligt som

hidtil, må der derfor løbende foretages en konkret vurdering af, hvad der under de givne

omstændigheder er nødvendigt til bekæmpelse af en konkret strafovertrædelse og/eller

sikkerhedstrussel. En målrettet logningsordning forudsætter derfor en dynamisk lovgivning, der

muliggør løbende at pålægge logning midlertidigt.

Når der i forbindelse med en sådan konkret vurdering er blevet identificeret en begivenhed, der

vurderes at nødvendiggøre logning

–

f.eks. en alvorlig trussel mod den offentlige sikkerhed

–

kan

den nærmere afgrænsning af logningen

med fordel tage sit udgangspunkt i kriteriet ”berørte

personer”, dvs. den personmæssige afgrænsning af logningen. Således baserer loggede datas

anvendelighed sig primært på, om der opnås data fra de ”rigtige” personer.

Et overordnet krav i forbindelse med den personmæssige afgrænsning er, at den skal være baseret

på objektive forhold.

Afgrænsningen må derfor ikke alene bygge på personers deltagelse i politiske

aktiviteter, medlemskab af lovlige foreninger eller partier eller deltagelse i den offentlige debat,

ligesom religiøs overbevisning, etnicitet eller herkomst heller ikke kan danne baggrund for en rimelig

formodning.

EU-Domstolens dom (Store Afdeling) af 22. maj 2012 i sag C-348/09, præmis 28

Lov 2018-12-27 nr. 1706

La Quadrature-dommen, præmis 148

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Henvendelse af 26/2-21 fra Justitia, vedrørende lovforslag om udskydelse af den planlagte lovrevision af de danske logningsregler

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Ulovlig logning

–

tid til en lovrevision

Derudover er det et overordnet krav, at afgrænsningen skal være fokuseret på personer, hvis data

kan

”afsløre en forbindelse, i det

mindste indirekte, til grov kriminalitet, bidrage til bekæmpelse af

grov kriminalitet på den ene eller den anden måde eller forhindre en alvorlig fare for den offentlige

sikkerhed eller endog en risiko for den nationale sikkerhed”

En ny lovgivning bør afspejle disse

overordnede krav.

EU-Domstolens praksis må i øvrigt forstås sådan, at den personmæssige afgrænsning både kan ske

med hensyn til specifikke personer, til hvem der er knyttet en mistanke,

og geografisk, således at

data tilhørende de personer, der befinder sig i nærmere bestemte områder, logges.

For så vidt angår afgrænsning med hensyn til specifikke personer, foreslås det at indføre regler om

et lempet mistankekrav, således at der kan iværksættes logning, når politiet eller PET har en ”rimelig

formodning” om, at en person er involveret i f.eks. grov

kriminalitet. En sådan ordning vil drastisk

formindske omfanget af logning af persondata således, at de ikke omfatter almindelige borgere,

men alene personer, der på baggrund af en rimelig formodning om involvering i grove strafbare

forhold, er kommet i politiets søgelys.

Ordningen vil særligt være relevant i forhold til personer, som er blevet radikaliseret og færdes i

ekstremistiske miljøer, men hvor der (endnu) ikke foreligger en konkret mistanke om eksempelvis

terrorplaner eller lignende. Også personer, der er medlemmer af eller færdes i rockerbander eller

grupper, der er kendt for at begå organiseret kriminalitet, men ikke er omfattet af en konkret

mistanke, ville kunne omfattes af ordningen. Hvis der opstår en mistanke mod de pågældende

personer, og de øvrige betingelser i retsplejelovens kap. 71 er opfyldt, vil politi og

efterretningstjeneste dermed kunne få bagudrettet adgang til data, der er logget om de pågældende

personer.

For så vidt angår den del af den personmæssige afgrænsning, der angår geografiske områder,

udtaler EU-Domstolen, at logningen kan

”baseres på et geografisk kriterium, når de kompetente

nationale myndigheder på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende forhold finder, at der i et

eller flere geografiske områder er en forhøjet risiko for, at grov kriminalitet bliver planlagt eller

begået”

EU-Domstolen specificerer, at sådanne områder navnlig kan være steder, der er kendetegnet ved et

højt antal tilfælde af grov kriminalitet, steder, hvor der i særlig grad kan begås grov kriminalitet, eller

strategiske steder. Som eksempel på steder, hvor der i særlig grad kan begås grov kriminalitet,

nævnes steder eller infrastrukturer, der regelmæssigt besøges af et meget stort antal personer. Som

eksempel på strategiske steder nævnes lufthavne, banegårde eller vejafgiftsområder.

Disse parametre kan med fordel danne grundlag for en del af de retningslinjer til foretagelsen af

geografisk afgrænsning, som loven bør indeholde. F.eks. kan der indføres en lignende vurdering som

La Quadrature-dommen, præmis 148

La Quadrature-dommen, præmis 149

La Quadrature-dommen, præmis 150

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Henvendelse af 26/2-21 fra Justitia, vedrørende lovforslag om udskydelse af den planlagte lovrevision af de danske logningsregler

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Ulovlig logning

–

tid til en lovrevision

ved den personmæssige afgrænsning, således at der kan iværksættes logning af et bestemt område,

når politiet eller PET har en ”rimelig formodning” om, at der i et bestemt område er en forhøjet risiko

for grov kriminalitet og/eller en sikkerhedstrussel. Loven bør desuden klargøre, at der skal være tale

om områder, der specifikt er geografisk afgrænset til det nødvendige, og at en sådan afgrænsning

ikke kan omfatte hele landet eller hele landsdele.

Når det for en given iværksættelse af logning er identificeret, hvorledes den personmæssige

afgrænsning skal ske

–

herunder om den konkret foretages specifikt personmæssigt og/eller

geografisk

–

bør loven forudsætte en vurdering af, hvordan afgrænsningen skal ske med hensyn til

kategorierne af data og de omhandlede kommunikationsmidler. Her kan vurderingen eventuelt

basere sig på et grundprincip om, at jo mere snævert den personmæssige logning er afgrænset, jo

bredere kan de omfattede kommunikationsmidler og kategorier af data afgrænses.

Eftersom der må vedtages en dynamisk lovgivning, hvor der i hvert tilfælde konkret skal tages stilling

til, hvorledes der skal foretages logning, er det også nødvendigt, at loven indebærer stillingtagen til,

hvor længe et påbud om logning skal vare. Således vil det f.eks. utvivlsomt gå ud over det strengt

nødvendige, hvis der blev pålagt logning af en mistænkt persons data på ubestemt tid. Her foreslås

det at operere med et udgangspunkt, der f.eks. kunne være tre måneder, med mulighed for

forlængelse efter en konkret vurdering af, om logningsbehovet fortsat eksisterer ved periodens

udløb. I visse tilfælde kan det dog tænkes, at logningsbehovet vil være kortere end udgangspunktet

på f.eks. tre måneder. Loven bør derfor også indeholde en undtagelse, hvorefter perioden gøres

kortere, hvis det er tydeligt, at begrundelsen for logning ikke foreligger i en så lang periode, som

udgangspunktet foreskriver. Dette kunne f.eks. være tilfældet, hvis der iværksættes logning i et

område, hvor der sker planlægning af en konkret begivenhed, der udgør en alvorlig trussel mod den

offentlige sikkerhed. Hvis denne begivenhed afvikles inden udløbet af de tre måneder, ville logningen

således skulle underlægges en kortere tidsperiode.

Processuelle forhold o.l.

Med vedtagelsen af en målrettet logningsordning opstår der også spørgsmål om, hvem der har

myndighed til at beslutte, at en given logning kan iværksættes. Der skal med andre ord tages stilling

til, om politiet og PET på egen hånd skal kunne nedlægge påbud om, at teleselskaberne skal logge

de pågældende data, eller om iværksættelsen i sig selv kræver en kendelse.

Særligt hvis politiet og PET bemyndiges til selv at kunne påbyde iværksættelse af logning, bør det

overvejes at give Datatilsynet og Tilsynet med Efterretningstjenesterne eksplicit hjemmel til at

foretage legalitetskontrol med den logning, der iværksættes. Derudover bør Justitsministeriet årligt

udfærdige

rapport,

der

indeholder

detaljeret

statistik

vedrørende

anvendelsen

logningsreglerne.

Kravene for adgang til de loggede oplysninger ifølge retsplejeloven vil formentlig ikke skulle ændre

sig væsentligt. Dog bør reglerne tydeliggøres således, at der ikke kan gives adgang til data under

hensyn til forfølgelsen af et mål, der er mindre tungtvejende end det mål, dataene oprindeligt blev

logget til. Således må der ikke kunne gives adgang til data til brug for bekæmpelse af grov

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Henvendelse af 26/2-21 fra Justitia, vedrørende lovforslag om udskydelse af den planlagte lovrevision af de danske logningsregler

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Ulovlig logning

–

tid til en lovrevision

kriminalitet, hvis de pågældende data er opnået via en logningsordning der er iværksat af hensyn til

beskyttelse af den nationale sikkerhed.

En målrettet logningsordning som beskrevet ovenfor nødvendiggør også stillingtagen til, om og i så

fald hvornår det skal offentliggøres, hvorledes der logges i en given tidsperiode.

Ved logning der primært er geografisk betinget, foreslås det, at logningens omfang skal

offentliggøres senest samtidigt med, at ordningen træder i kraft, dog således at der i tilfælde, hvor

formålet med logningen ville forspildes, kan ske offentliggørelse efterfølgende.

I de tilfælde, hvor logningen er målrettet en eller flere specifikke personer, bør der i stedet for

offentliggørelse blot ske underretning af den eller de berørte personer. Her bør underretningen

foretages, såfremt politiet ved udløbet af opbevaringsperioden ikke har fået udleveret disse data på

baggrund af reglerne i retsplejeloven. I tilfælde af, at der sker udlevering af de registrerede

oplysninger, bør de allerede gældende regler herom i retsplejeloven fortsat gælde.

Undtagelsesvis mulighed for generel og udifferentieret logning ved trussel mod den

nationale sikkerhed

I overensstemmelse med EU-Domstolens praksis foreslås det, at den kommende danske lovgivning

indeholder mulighed for

–

i en tidsmæssigt begrænset periode

–

at foretage generel og

udifferentieret logning, hvis Danmark måtte stå overfor en alvorlig trussel mod den nationale

sikkerhed.

Følgende krav skal imidlertid overholdes:

1) Datalagringen må kun ske i en periode, der tidsmæssigt er begrænset til det strengt nødvendige

2) varigheden af et påbud om datalagring må ikke overstige et forudsigeligt tidsrum, 3) der skal

foreligge tilstrækkeligt konkrete omstændigheder, der gør det muligt at antage, at medlemsstaten

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Henvendelse af 26/2-21 fra Justitia, vedrørende lovforslag om udskydelse af den planlagte lovrevision af de danske logningsregler

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Ulovlig logning

–

tid til en lovrevision

står overfor en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, 4) truslen skal være reel og aktuel eller

forudsigelig, 5) datalagringen skal være omfattet af begrænsninger og underlagt strenge garantier,

der gør det muligt at beskytte mod risikoen for misbrug af de berørte personers personoplysninger,

6) afgørelsen om datalagringen skal kunne gøres til genstand for effektiv prøvelse med henblik på

at kontrollere, om betingelserne for lagringen er opfyldt.

Derudover må lagringen ikke have en systematisk karakter.

For at kunne overholde ovenstående krav, skal loven først og fremmest definere begrebet ”

alvorlig

trussel mod den nationale sikkerhed”. For så vidt angår definitionen af ”national sikkerhed” i bred

forstand, henvises til det ovenfor anførte. Loven bør derudover indeholde en nærmere definition af,

hvornår sådanne trusler må karakteriseres som ”alvorlige”.

Ligeledes skal loven indeholde parametre til brug for vurderingen af, om der er tale om en

”reel

aktuel eller forudsigelig” trussel. Det bør her først og fremmest sikres, at lovgivningen ikke tillader

iværksættelse af generel og udifferentieret logning på baggrund af en abstrakt terrorrisiko ud fra det

generelle trusselsbillede, det være sig internationalt eller nationalt. Der må således kræves konkrete

dokumenterbare omstændigheder, der gør trusselsantagelsen reel. Dette kunne f.eks. være tilfældet,

hvis PET på baggrund af efterretninger får konkret mistanke om, at et ekstremistisk netværk er i færd

med at planlægge et nært forestående terrorangreb i Danmark.

Generel og udifferentieret logning er særligt omfattende og dermed indgribende. Hertil kommer, at

vurderingen af, hvad der udgør en tilstrækkelig alvorlig trussel, kan indebære en svær

grænsedragning. Derfor bør en sådan ordning kun kunne iværksættes efter kendelse fra byretten.

Et påbud om midlertidig generel og udifferentieret logning skal i sin natur være tidsbegrænset. Her

foreslås det, at loven indeholder et udgangspunkt for denne tidsperiode. Dette udgangspunkt kunne

f.eks. være 14 dage med mulighed for forlængelse, hvis omstændighederne fortsat gør sig gældende

ved periodens udløb. På grund af den indgribende karakter, som generel og udifferentieret logning

har, bør loven dog også foreskrive en pligt til løbende at tage stilling til, om det konkrete

trusselsbillede fortsat er tilstrækkeligt aktuelt til at tillade ordningens opretholdelse. Vurderingen kan

eventuelt differentieres således, at den indledende tilladelse til at iværksætte ordningen samt

eventuelle forlængelser ud over 14 dage skal besluttes af byretten, hvorimod den løbende vurdering

indenfor den her tilladte periode foretages af den myndighed, der har anmodet om logningens

iværksættelse.

Myndighedernes adgang til disse data bør som minimum være underlagt de samme regler for

adgang til teledata, der i dag gælder i retsplejeloven. Dog bør det specificeres, at der alene kan ske

adgang til forfølgelse af det formål dataene er er lagret til, dvs. beskyttelse mod alvorlige trusler mod

den nationale sikkerhed. Data, der er logget på baggrund af en midlertidig generel og udifferentieret

logningsordning, må således aldrig udleveres til brug for eksempelvis bekæmpelse af grov

La Quadrature-dommen, præmis 137-139

La Quadrature-dommen, præmis 138

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Henvendelse af 26/2-21 fra Justitia, vedrørende lovforslag om udskydelse af den planlagte lovrevision af de danske logningsregler

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Ulovlig logning

–

tid til en lovrevision

kriminalitet, uanset om det efterfølgende viser sig, at disse ville være brugbare i forbindelse med en

given sag.

Derudover foreslås det, at der skal ske offentliggørelse af beslutningen om at foretage generel og

udifferentieret logning, så snart offentliggørelse kan ske uden at formålet med logningen forspildes.

Endelig skal der tages stilling til den periode, disse loggede data skal opbevares. Her vil der

formentlig også kunne opereres med en tidsperiode, der udgør udgangspunktet for opbevaringen.

Dog bør det tages i betragtning, at disse loggede data, i logningsordningens natur, er sket til en ”reel

og aktuel eller forudsigelig trussel”. Opbevaringen

bør derfor under alle omstændigheder ikke gå ud

over det tidspunkt, hvor truslen af den ene eller anden grund måtte være afværget og/eller

efterforsket til bunds.

Logning af IP-adresser og brugeridentitetsoplysninger

EU-Domstolens praksis tillader generel og udifferentieret logning af IP-adresser, idet det dog er et

krav, at indgrebet sker til bekæmpelse af

grov

kriminalitet, forebyggelse af

alvorlige

trusler mod den

offentlige sikkerhed og beskyttelse af den nationale sikkerhed.

Som udgangspunkt må det antages, at en begrænsning af, hvilke mål der kan begrunde et indgreb

vedrørende logning, angår hele indgrebet, dvs. også

selve

logningen og ikke kun

adgangen

til de

loggede oplysninger. I en målrettet logningsordning vil det således alene være tilladt at logge data,

der specifikt er identificeret som nødvendige til bekæmpelsen af det konkrete mål, f.eks. grov

kriminalitet. En sådan begrænsning kan imidlertid ikke lade sig gøre ved generel og udifferentieret

logning, idet en sådan logning i sin natur ikke tager hensyn til omfanget af selve logningen.

Når der kan ske generel og udifferentieret logning af IP-adresser, må det derfor forstås således, at

det først er ved

adgangen

til oplysningerne, at vurderingen af målet bliver relevant. Det foreslås

derfor, at de danske regler tillader generel og udifferentieret logning af IP-adresser, men at selve

adgangen til oplysningerne afgrænses til forfølgelsen af de netop nævnte mål. Dette kræver en

præcisering i retsplejelovens regler om adgang til loggede data. Begreberne grov kriminalitet,

alvorlige trusler mod den offentlige sikkerhed og beskyttelse af den nationale sikkerhed bør selvsagt

defineres på samme måde, som de er defineret i forbindelse med logning af trafik- og

lokaliseringsdata, se herom ovenfor.

Derudover er der tilknyttet visse krav til lagringen af IP-adresser: 1) Der skal foreligge strenge

betingelser og garantier vedrørende brugen af dataene, og 2) lagringsperioden må ikke overstige

det strengt nødvendige.

100

For så vidt angår disse krav, kan der med fordel tages udgangspunkt i de

regler herom, der i øvrigt gælder for loggede data.

EU-Domstolens praksis tillader desuden logning af oplysninger om brugeridentiteten på samtlige

brugere af elektroniske kommunikationsmidler. Logning af disse oplysninger kan begrundes af

La Quadrature-dommen, præmis 156

100

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Henvendelse af 26/2-21 fra Justitia, vedrørende lovforslag om udskydelse af den planlagte lovrevision af de danske logningsregler

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Ulovlig logning

–

tid til en lovrevision

hensyn til bekæmpelse af kriminalitet i almindelighed,

101

og det er ikke nødvendigt at fastsætte en

frist for lagringen.

102

De danske logningsregler kan således foreskrive generel og udifferentieret

logning af sådanne brugeridentitetsoplysninger, hvorved reglerne for adgang til disse data blot skal

være begrænset til bekæmpelse af kriminalitet i almindelighed. Dette kræver en præcision i

retsplejelovens regler om adgang til oplysningerne. Oplysningerne bør derudover være undergivet

samme beskyttelse mod misbrug mv. som øvrige data.

Konklusion

De danske logningsregler, der blev vedtaget som en del af anti-terrorindsatsen og har været i kraft

siden 2007, foreskriver generel og udifferentieret logning af trafik- og lokaliseringsdata. Reglerne

medfører bl.a., at alle oplysninger om, hvem borgerne SMS’er med og ringer til, hvornår og hvor

længe de gør det, samt hvor de opholder sig, når de foretager denne kommunikation, skal registreres

og opbevares. Indholdet i kommunikationen registreres ikke.

I hvert fald siden afsigelsen af Tele2-dommen i 2016 har det stået klart, at de danske logningsregler

er i strid med EU-retten, herunder privatlivets fred. EU-Domstolen har senest i oktober 2020

bekræftet dette ved afsigelsen af La Quadrature-dommen.

Den danske regering har for så vidt anerkendt, at reglerne strider mod EU-retten, idet

Justitsministeriet gentagne gange har bekræftet, at Tele2-dommen og senest La Quadrature-

dommen giver anledning til at ændre de danske regler.

Ikke desto mindre er reglerne, godt og vel fire år efter afsigelsen af Tele2-dommen, fortsat

uændrede. Revision af reglerne er gentagne gange blevet udskudt, og siden Tele2-dommen har

Justitsministeriet forsøgt at legitimere den fortsatte opretholdelse af reglerne med, at der ikke

gælder en specifik EU-retlig frist for, hvornår national ret skal bringes i overensstemmelse med en

EU-dom,

men at dette blot skal ske ”hurtigst muligt”.

Ifølge Justitias vurdering er denne opfattelse i strid med konklusionerne i La Quadrature-dommen.

Justitia vurderer således, at logningsreglerne må anses ugyldige.

Justitsministeren har for nyligt anerkendt, at logningsreglerne ikke kan håndhæves overfor

teleselskaberne, men fastholder fortsat, at logningsreglerne er i kraft, og opfordrer telebranchen til

fortsat at logge. Justitia finder det svært at forstå, hvordan regler, der ikke kan håndhæves, fortsat

kan siges at være i kraft. Ifølge Justitias opfattelse modsiger disse to udmeldinger hinanden.

101

Det bemærkes, at den danske oversættelse af dommen indeholder en fejl, idet dommens præmis 168 nævner ”

grov

kriminalitet” som betingelse for lagring af oplysninger om brugeridentitet. Der henvises i stedet til den engelske udgave

af dommen, hvor kriminalitet i almindelighed fremgår af både præmis 158 og 168

102

La Quadrature-dommen, præmis 157-159

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Henvendelse af 26/2-21 fra Justitia, vedrørende lovforslag om udskydelse af den planlagte lovrevision af de danske logningsregler

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Ulovlig logning

–

tid til en lovrevision

Denne problematik skal også ses i sammenhæng med persondataretten, idet teleselskaberne

risikerer at bryde databeskyttelsesreglerne, hvis de fortsat logger på baggrund af de nuværende, EU-

retsstridige logningsregler.

Justitsministeren har i den forbindelse oplyst til Teleindustrien, at der efter databeskyttelsesreglerne

fortsat kan logges som hidtil med henblik på beskyttelse af national sikkerhed og bekæmpelse af

grov kriminalitet. Med det nuværende retlige landskab er det imidlertid ikke praktisk muligt for

teleselskaberne at afgrænse logningen til beskyttelse af national sikkerhed og bekæmpelse af grov

kriminalitet. Dette glemmer justitsministeren at nævne i sit brev til Teleindustrien, hvilket Justitia

finder kritisabelt.

Senest var revisionen af logningsreglerne på lovprogram for februar 2021, men justitsministeren har

nu tilkendegivet, at der endnu en gang vil ske udskydelse heraf. Ifølge det oplyste udskydes

revisionen til næste folketingssamling, dvs. at reglerne i allertidligste fald revideres til oktober 2021

–

alt imens telebranchen opfordres til at efterleve klart ulovlige regler, hvilket må anses for stærkt

kritisabelt.

På ovenstående baggrund mener Justitia hverken, at telebranchen skal eller bør efterleve reglerne i

den nuværende logningsbekendtgørelse.

Anbefalinger

Justitia foreslår, at der indtil vedtagelsen af nye, lovlige logningsregler, indføres en midlertidig,

simplificeret logningsløsning lignende Østrigs, såkaldt ”quick freeze”. Ved en sådan løsning logges

data først, når der er opstået mistanke mod en person. Der kunne her opereres med et lempet

mistankekrav. Den midlertidige løsning vil sikre overholdelse af de grundlæggende rettigheder,

samtidig med at politiet ikke helt fratages logningsredskabet i den mellemliggende periode.

For så vidt angår den fremtidige logningsordning foreslår Justitia, at der

–

i overensstemmelse med

EU-Domstolens praksis

–

laves særskilte løsninger for logning af henholdsvis 1) trafik- og

lokaliseringsdata, 2) IP-adresser og 3) brugeridentitetsoplysninger.

For så vidt angår

logning af trafik- og lokaliseringsdata

foreskriver EU-Domstolens praksis, at der

kan ske

målrettet

logning til bekæmpelse af

grov

kriminalitet, beskyttelse mod

alvorlige

trusler mod

den offentlige sikkerhed samt beskyttelse mod trusler generelt mod den nationale sikkerhed. De nye

logningsregler skal derfor først og fremmest definere disse tre begreber.

I den målrettede logningsordning skal der ske en afgrænsning med hensyn til 1) kategorierne af

data, 2) de omhandlede kommunikationsmidler, 3) de berørte personer, og 4) den fastsatte varighed

af lagringen.

103

Derudover skal logningen i alle tilfælde

–

inden for rammerne af disse kriterier

–

afgrænses til det strengt nødvendige.

104

103

104

La Quadrature-dommen, præmis 146-147

La Quadrature-dommen, præmis 147

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Henvendelse af 26/2-21 fra Justitia, vedrørende lovforslag om udskydelse af den planlagte lovrevision af de danske logningsregler

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Ulovlig logning

–

tid til en lovrevision

Hvad der på et givent tidspunkt udgør strengt nødvendig logning til bekæmpelse af f.eks. grov

kriminalitet, vil i sagens natur ændre sig løbende. En målrettet logningsordning forudsætter derfor

ifølge Justitias opfattelse en dynamisk lovgivning, der muliggør løbende at udstede påbud om

midlertidig logning ifølge en konkret vurdering.

Det indledende skridt i en sådan konkret vurdering bør være identificeringen af en begivenhed, der

kan begrunde logning (f.eks. grov menneskehandel). Justitia foreslår, at den nærmere afgrænsning

af logningen herefter tager sit udgangspunkt i kriteriet ”de berørte personer”, dvs. den

personmæssige afgrænsning. Denne personmæssige afgrænsning både kan ske med hensyn til

specifikke personer, til hvem der er knyttet en mistanke, og geografisk, således at data tilhørende de

personer, der befinder sig i nærmere bestemte områder, logges. Her kan der bl.a. arbejdes med

lempede mistankekrav.

Når det for en given iværksættelse af logning er identificeret, hvorledes den personmæssige

afgrænsning skal ske, bør loven forudsætte en vurdering af, hvordan afgrænsningen skal ske med

hensyn til kategorierne af data og de omhandlede kommunikationsmidler. Her kan vurderingen

basere sig på et grundprincip om, at jo mere snævert den personmæssige logning er afgrænset, jo

bredere kan de omfattede kommunikationsmidler og kategorier af data afgrænses.

I visse snævre tilfælde kan

alvorlige

trusler mod den nationale sikkerhed desuden tillade generel og

udifferentieret logning i en tidsbegrænset periode. Loven skal således først og fremmest definere

begrebet ”

alvorlig

trussel mod den nationale sikkerhed”.

Ligeledes skal loven indeholde parametre til brug for vurderingen af, om der er tale om en

”reel

aktuel eller forudsigelig” trussel. Det bør her først og fremmest sikres, at lovgivningen ikke tillader

iværksættelse af generel og udifferentieret logning på baggrund af en abstrakt terrorrisiko ud fra det

generelle trusselsbillede, det være sig internationalt eller nationalt. Der må således kræves konkrete

dokumenterbare omstændigheder, der gør trusselsantagelsen reel.

Endelig skal logningsordningen for trafik- og lokaliseringsdata i begge tilfælde indebære

stillingtagen til, hvor længe et påbud om logning skal vare, hvem der har myndighed til at beslutte,

at en given logning kan iværksættes, offentliggørelse/underretning af pålagte logningsordninger, og

om der er anledning til at specificere reglerne om adgang til de loggede data.

For så vidt angår

logning af IP-adresser

foreslås det, at disse

–

i overensstemmelse med EU-

Domstolens praksis

–

kan logges generelt og udifferentieret, dog således at adgangen til disse data

begrænses til bekæmpelse af

grov

kriminalitet, forebyggelse af

alvorlige

trusler mod den offentlige

sikkerhed og beskyttelse af den nationale sikkerhed.

For så vidt angår

logning af oplysninger om brugeridentitet,

kan disse logges for samtlige brugere

af elektroniske kommunikationsmidler, og reglerne for adgang til disse data skal blot være

begrænset til bekæmpelse af kriminalitet i almindelighed.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Henvendelse af 26/2-21 fra Justitia, vedrørende lovforslag om udskydelse af den planlagte lovrevision af de danske logningsregler

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Ulovlig logning

–

tid til en lovrevision

Bilag 1: EU-Domstolens retspraksis

EU-Domstolen har afsagt tre centrale domme, der direkte vedrører logning. Derudover verserer et

antal sager fortsat ved Domstolen. Nedenfor gennemgås de tre domme. De verserende sager

gennemgås ikke nærmere her.

105

Digital Rights and Others v. Ireland (2014)

Den 8. april 2014 afsagde EU-Domstolen dom i

Digital Rights and others v. Ireland

106

(Digital Rights-

dommen), hvorefter logningsdirektivet blev erklæret ugyldigt.

EU-Domstolen fastslår indledningsvis, at logningsdirektivet indebærer et indgreb af særlig alvorlig

karakter i Charterets art. 7 og 8.

107

Domstolen bemærker, at logning forfølger et mål af almen

interesse (bekæmpelse af grov kriminalitet, herunder terrorisme).

108

Spørgsmålet er herefter, om

indgrebet er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

Uanset at logning er egnet til at bekæmpe grov kriminalitet,

109

konkluderer Domstolen, at den form

for logning, der foreskrives i logningsdirektivet, overskrider proportionalitetsprincippet, hvorefter

direktivet erklæres ugyldigt.

110

Domstolen påpeger i sin vurdering omfanget af logningen, herunder

at den omfatter alle elektroniske kommunikationsmidler og alle abonnenter og registrerede brugere

(generel og udifferentieret logning), hvormed lagringen indebærer et indgreb i de grundlæggende

rettigheder for praktisk talt hele den europæiske befolkning.

111

Derudover påpeger Domstolen, at

direktivet ikke fastsætter tilstrækkelige garantier, der gør det muligt at sikre effektiv beskyttelse af

lagrede data mod risikoen for misbrug og mod enhver ulovlig adgang til og anvendelse af disse

oplysninger.

112

Tele2 Sverige og Watson m.fl. (2016)

Den 21. december 2016 afsagde EU-Domstolen igen dom i en sag vedrørende logning, denne gang

om nationale logningsregler i Sverige og Storbritannien (Tele2-dommen).

113

De omhandlede

nationale regler foreskrev generel og udifferentieret logning af samtlige trafik- og lokaliseringsdata.

105

106

Se sagsdokumenter tilgængelige

her:

(Sag C-746/18),

her

(Sag C-793/19 og C-794/19) samt

her

(Sag C-140/20)

EU-Domstolens dom (Store Afdeling) af 8. april 2014 i de forenede sager C-293/12 og C-594/12, Digital Rights and

Digital Rights-dommen, præmis 37

Digital Rights-dommen, præmis 41-44

Digital Rights-dommen, præmis 49-50

Digital Rights-dommen, præmis 69-71

Digital Rights-dommen, præmis 51-59

Digital Rights-dommen, præmis 60-64

EU-Domstolens dom (Store Afdeling) af 21. december 2016 i de forenede sager C-203/15 og C-698/15, Tele2 Sverige

Others v. Ireland

107

108

109

110

111

112

113

og Watson

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Henvendelse af 26/2-21 fra Justitia, vedrørende lovforslag om udskydelse af den planlagte lovrevision af de danske logningsregler

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Ulovlig logning

–

tid til en lovrevision

Reglerne blev erklæret i strid med e-databeskyttelsesdirektivets

114

art. 15, stk. 1 sammenholdt med

Charterets art. 7, 8, 11 og 52.

Overordnet set gentager EU-Domstolen en række af de principper, der følger af Digital Rights-

dommen. Under proportionalitetsvurderingen udtaler Domstolen, at uanset hvor grundlæggende

målet om at bekæmpe grov kriminalitet er, og uanset at effektiviteten kan afhænge af anvendelsen

af moderne efterforskningsteknikker, kan det ikke i sig selv retfærdiggøre generel og udifferentieret

logning.

115

Om selve logningsordningen udtaler Domstolen bl.a., at:

”Den finder

dermed anvendelse selv på

personer, for hvis vedkommende der ikke findes noget som helst indicium for, at deres adfærd kan

have

–

selv en indirekte eller fjern

–

forbindelse til grove straffelovsovertrædelser.”

116

Det

konkluderes, at generel og udifferentieret logning overskrider det strengt nødvendige, og derfor er

i strid med bl.a. respekten for privatlivet.

117

Tele2-dommens præmisser må anses videreudviklet i La

Quadrature-dommen, der gennemgås nedenfor. Tele2-dommen gennemgås derfor ikke yderligere

her.

La Quadrature du Net og French Data Network m.fl. (2020)

Senest afsagde EU-Domstolen den 6. oktober 2020 dom på området i tre forenede sager vedrørende

Frankrig og Belgiens logningsregler (La Quadrature-dommen).

118

Også her konkluderer Domstolen

bl.a., at generel og udifferentieret logning er i strid med EU-retten, men nuancerer og specificerer

dog konklusionerne i forhold til Tele2-dommen.

Spørgsmål 1: Generel og udifferentieret versus målrettet datalagring

Sagernes hovedtvist er i vidt omfang tilsvarende den i Tele2-dommen, dvs. hvorvidt EU-retten er til

hinder for nationale logningsregler, der medfører generel og udifferentieret datalagring.

Domstolen fremhæver

–

og gentager

–

en række af de problematiske aspekter ved den omhandlede

datalagring: At dataene muliggør at lave en profil af de berørte personer, hvilket udgør en lige så

følsom oplysning som selve indholdet af kommunikationen, at overvågningen kan have negativ

indvirkning på udøvelsen af ytringsfriheden samt risikoen for misbrug og ulovlig adgang.

119

Som noget nyt foretager Domstolen herefter en emnemæssig opdeling i sin vurdering af, om generel

og udifferentieret logning kan begrundes. Opdelingen er dels baseret på den type af teledata, der

lagres, dels det mål, der forfølges med lagringen.

114

115

116

117

118

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12/7 2002

Digital Rights-dommen, præmis 103

Digital Rights-dommen, præmis 105

Digital Rights-dommen, præmis 107

EU-Domstolens Dom (Store Afdeling) af 6/10 2020 i de forenede sager C-511/18, C-512/18 og C-520/18, La

La Quadrature-dommen, præmis 117-119

Quadrature du Net m.fl.

119

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Henvendelse af 26/2-21 fra Justitia, vedrørende lovforslag om udskydelse af den planlagte lovrevision af de danske logningsregler

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Ulovlig logning

–

tid til en lovrevision

Teledata udgør al data vedrørende kommunikation, på nær selve indholdet i kommunikationen.

Teledata omfatter således bl.a. trafikdata, lokaliseringsdata, brugeridentitetsoplysninger og IP-

adresser.

Trafikdata omfatter bl.a. afsendelse/modtagelse af SMS’er

og telefonopkald.

Lokaliseringsdata omfatter bl.a. mastedata, dvs. hvilken mast/celle kommunikation sker fra, hvilket

giver oplysninger om hvor en person befinder sig, når vedkommende kommunikerer via f.eks. sin

mobiltelefon.

En IP-adresse er en kode, der tildeles en kommunikationsenhed (f.eks. en computer), når den

tilkobles internettet. Koden er knyttet til det netværk, enheden kobles på, og flere enheder koblet på

samme netværk tildeles derfor den samme IP-adresse.

Brugeridentitetsoplysninger er

–

som ordet foreskriver

–

oplysninger om identiteten på den person,

der har tegnet et abonnement, f.eks. navn og adresse på en teleabonnent.

Generel og udifferentieret lagring af trafik- og lokaliseringsdata: Alvorlige trusler mod den

nationale sikkerhed

Domstolen finder, at beskyttelse af den nationale sikkerhed kan begrunde mere alvorlige indgreb i

de grundlæggende rettigheder, end øvrige formål kan.

120

På den baggrund fastslår Domstolen, at

EU-retten principielt ikke er til hinder for generel og udifferentieret lagring af trafik- og

lokaliseringsdata, når det sker til beskyttelse af den nationale sikkerhed.

121

Dog skal en række

betingelser være opfyldt:

1) Datalagringen må kun ske i en periode, der tidsmæssigt er begrænset til det strengt nødvendige

2) varigheden af et påbud om logning må ikke overstige et forudsigeligt tidsrum, 3) der skal foreligge

tilstrækkeligt konkrete omstændigheder, der gør det muligt at antage, at landet står overfor en

alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, 4) truslen skal være reel og aktuel eller forudsigelig, 5)

logningen skal være omfattet af begrænsninger og underlagt strenge garantier, der gør det muligt

at beskytte mod risikoen for misbrug af oplysningerne, 6) afgørelsen om datalagringen skal kunne

gøres til genstand for effektiv prøvelse med henblik på at kontrollere, om betingelserne for logning

er opfyldt.

122

Derudover udtaler Domstolen generelt, at logningen ikke må have en systematisk karakter.

123

Målrettet lagring af trafik- og lokaliseringsdata: Grov kriminalitet og alvorlige trusler mod

den offentlige sikkerhed

I sin vurdering af logning med henblik på bekæmpelse af kriminalitet og beskyttelse af den offentlige

sikkerhed udtaler Domstolen indledningsvis, at det kun er bekæmpelse af

grov

kriminalitet og

120

121

122

123

La Quadrature-dommen, præmis 134-136

La Quadrature-dommen, præmis 137

La Quadrature-dommen, præmis 137-139

La Quadrature-dommen, præmis 138

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Henvendelse af 26/2-21 fra Justitia, vedrørende lovforslag om udskydelse af den planlagte lovrevision af de danske logningsregler

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Ulovlig logning

–

tid til en lovrevision

alvorlige

trusler mod den offentlige sikkerhed, der kan begrunde logning af trafik- og

lokaliseringsdata.

124

Dernæst fastslår domstolen, at

generel og udifferentieret

lagring af sådanne data ikke kan

begrundes, når det sker med disse mål for øje, idet sådan lagring overskrider det strengt

nødvendige.

125

Der kan derimod ske målrettet lagring. Dette indebærer, at lagringen skal begrænses til det strengt

nødvendige for så vidt angår 1) kategorierne af data, 2) de omhandlede kommunikationsmidler, 3)

de berørte personer, og 4) den fastsatte varighed af lagringen.

126

Med hensyn til begrænsningen af de berørte personer udtaler Domstolen, at der kan fokuseres

målrettet på personer, hvis data enten kan afsløre en som minimum indirekte forbindelse til grov

kriminalitet eller kan bidrage til at bekæmpe/forhindre grov kriminalitet, alvorlig fare for den

offentlige sikkerhed eller risiko for den nationale sikkerhed. Som eksempel nævner Domstolen

personer, der på forhånd er identificeret som en trussel mod medlemsstatens offentlige eller

nationale sikkerhed. Enhver afgrænsning skal være baseret på objektive kriterier.

127

Desuden kan der ske afgrænsning ud fra et geografisk kriterium, når der i et eller flere områder er

identificeret en forhøjet risiko for planlægning eller udførelse af grov kriminalitet. Domstolen nævner

som eksempler:

”steder eller infrastrukturer, der regelmæssigt besøges af et meget stort antal

personer, eller strategiske steder, såsom lufthavne, banegårde

eller vejafgiftsområder”

. Vurderingen

skal foretages på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende forhold.

128

Endelig udtaler Domstolen, at varigheden af lagringen ikke må overstige det strengt nødvendige,

idet det dog er tilladt at muliggøre forlængelse af lagringen, hvis den fortsat er nødvendig.

129

Lagring af IP-adresser: Grov kriminalitet og alvorlige trusler mod den offentlige sikkerhed

I vurderingen af lagring af IP-adresser indleder Domstolen med at fastslå, at disse data er mindre

følsomme end øvrige trafikdata, da de ikke omfatter oplysninger om de tredjemænd, den

pågældende person har været i kontakt med. Samtidig udtaler Domstolen, at muligheden for at

foretage en udtømmende sporing af internetbrugerens søgemønstre gør det muligt at skabe en

detaljeret profil af brugeren, hvilket udgør et alvorligt indgreb i navnlig art. 7 og 8.

130

Domstolen konkluderer, at EU-retten

”principielt” ikke er til hinder for generel og udifferentieret

lagring af de IP-adresser, der er tildelt kilden til en internetforbindelse. Det er dog alene

bekæmpelsen af

grov

kriminalitet, forebyggelse af

alvorlige

trusler mod den offentlige sikkerhed og

124

125

126

127

128

129

130

La Quadrature-dommen, præmis 140

La Quadrature-dommen, præmis 141-142

La Quadrature-dommen, præmis 146-147

La Quadrature-dommen, præmis 148-149

La Quadrature-dommen, præmis 150

La Quadrature-dommen, præmis 151

La Quadrature-dommen, præmis 152-153

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Henvendelse af 26/2-21 fra Justitia, vedrørende lovforslag om udskydelse af den planlagte lovrevision af de danske logningsregler

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Ulovlig logning

–

tid til en lovrevision

beskyttelse af den nationale sikkerhed, der kan begrunde indgrebet.

131

Derudover er der tilknyttet

krav til lagringen af IP-adresser: 1) Der skal foreligge strenge betingelser og garantier vedrørende

brugen af dataene, og 2) lagringsperioden må ikke overstige det strengt nødvendige.

132

Lagring af data vedrørende brugeridentitet: Kriminalitet i almindelighed og den offentlige

sikkerhed

Hvad angår lagring af identiteten på brugerne af elektroniske kommunikationsmidler konkluderer

Domstolen, at dette kan ske under hensyn til bekæmpelse af kriminalitet i almindelighed.

133

Begrundelsen herfor er, at dataene alene kan identificere brugeren uden at disse oplysninger kan

kædes sammen med den egentlige brug af kommunikationsmidlet, hvorfor der ikke er tale om et

alvorligt indgreb. Lagringen kan ske for samtlige brugere, og det er ikke nødvendigt at fastsætte en

tidsfrist for lagringen.

134

Hurtig lagring af trafik- og lokaliseringsdata: Grov kriminalitet

Medlemsstaterne har pligt til at vedtage lovbestemte frister, hvorefter lagrede data skal slettes eller

gøres anonyme. EU-Domstolen anerkender dog, at der kan opstå situationer, hvor det er nødvendigt

at lagre data ud over disse frister. Regler vedrørende ”hurtig lagring” kan give myndighederne

mulighed for at opnå hurtig sikring af data, hvor der er grund til at antage, at dataene vil gå tabt

eller blive ændret.

Domstolen fastslår, at medlemsstaterne kan vedtage regler om hurtig lagring, hvorved udbydere kan

pålægges at sikre de data, de råder over. Domstolen fastlægger dog en række krav i den forbindelse:

1) Muligheden for at påbyde hurtig lagring må kun omfatte data, der er nødvendige for at bekæmpe

alvorlige

strafbare handlinger eller angreb mod den nationale sikkerhed,

135

2) en afgørelse om hurtig

lagring skal være underlagt effektiv domstolsprøvelse, 3) afgørelsen om hurtig lagring skal omfatte

en begrænset periode, der dog kan forlænges,

136

3) adgangen til dataene skal underlagt de

betingelser, der i øvrigt følger af national praksis,

137

og der må kun gives adgang under hensyn til

forfølgelsen af enten det samme eller et mere tungtvejende mål, end det den hurtige lagring skete

under hensyn til.

138

131

132

133

La Quadrature-dommen, præmis 156

Det bemærkes, at den danske oversættelse af dommen indeholder en fejl, idet dommens præmis 168 nævner ”

grov

kriminalitet” som betingelse for lagring af oplysninger om brugeridentitet. Der henvises i stedet til den engelske udgave

af dommen, hvor kriminalitet i almindelighed fremgår af både præmis 158 og 168

134

135

136

137

138

La Quadrature-dommen, præmis 157-159

La Quadrature-dommen, præmis 161

La Quadrature-dommen, præmis 161-164

La Quadrature-dommen, præmis 165

La Quadrature-dommen, præmis 166

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Henvendelse af 26/2-21 fra Justitia, vedrørende lovforslag om udskydelse af den planlagte lovrevision af de danske logningsregler

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Ulovlig logning

–

tid til en lovrevision

Domstolen specificerer, at det ikke er et krav, at hurtig lagring udelukkende omfatter data fra de

konkret mistænkte personer. Det er derimod blot et krav, at dataene

–

på grundlag af objektive og

ikke-diskriminerende forhold

–

kan bidrage til opklaringen.

139

Spørgsmål 2: Automatiseret dataanalyse og indsamling af data i realtid

La Quadrature-dommen behandler ligeledes spørgsmålet om, hvorvidt der kan foretages

automatiseret dataanalyse og indsamling af data i realtid, herunder om de berørte skal underrettes

om disse handlinger.

Logning foregår normalt sådan, at de pågældende data registreres og opbevares, og først på et

senere tidspunkt får myndighederne adgang til dataene

–

i Danmark via reglerne om adgang i

retsplejeloven. Når myndighederne tilgår de loggede data, er der således tale om såkaldte historiske

data. Ved indsamling i realtid kan myndighederne overvåge dataene ”live”, og realtidsindsamling

udgør således modstykket til historiske data.

Automatiseret dataanalyse indebærer, at indsamlede data filtreres i henhold til nogle parametre, der

på forhånd er fastlagt. Alle de data, der svarer til disse parametre, bliver herefter kontrolleret.

Domstolen finder, at EU-retten ikke er til hinder for brug af automatiseret analyse og indsamling af

data i realtid, men opstiller en række krav i den forbindelse. Bl.a. må automatiseret analyse kun

anvendes ved en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, der er reel og aktuel eller forudsigelig,

og indsamling i realtid af trafik- og lokaliseringsdata skal begrænses til personer, til hvilke der

foreligger rimelig grund til at mistænke, at de er involveret i terrorvirksomhed. For så vidt angår

underretning af de berørte personer finder Domstolen, at der skal ske underretning for så vidt som

og fra det tidspunkt, hvor underretningen ikke kan skade myndighedens opgaver. Spørgsmålet

behandles ikke nærmere her.

140

Spørgsmål 3: Generel og udifferentieret datalagring (offentlige online

kommunikationstjenester og udbydere af hostingtjenester)

Det tredje hovedtema i La Quadrature-dommen drejer sig ligeledes om muligheden for at foretage

generel og udifferentieret lagring, dog i forhold til udbydere af adgang til offentlige

onlinekommunikationstjenester og udbydere af hostingtjenester, dvs. kommunikationstjenester, der

udbydes via internettet, og som dermed ikke relaterer sig til teleselskaber.

Domstolen henviser til samtlige konstateringer og vurderinger, der er foretaget tidligere i

dommen.

141

På den baggrund konkluderes det, at EU-retten også er til hinder for en national

lovgivning, der pålægger udbydere af adgang til offentlige onlinekommunikationstjenester og

hostingtjenester at foretage generel og udifferentieret lagring.

142

Spørgsmål 4: Midlertidig opretholdelse af EU-retsstridige nationale regler

139

140

141

142

La Quadrature-dommen, præmis 165

Der henvises til La Quadrature-dommens præmis 169-192 for Domstolens gennemgang af spørgsmålet

La Quadrature-dommen, præmis 211

La Quadrature-dommen, præmis 212

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Henvendelse af 26/2-21 fra Justitia, vedrørende lovforslag om udskydelse af den planlagte lovrevision af de danske logningsregler

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Ulovlig logning

–

tid til en lovrevision

Det sidste hovedtema i dommen drejer sig om, hvorvidt virkningerne af en EU-dom, der erklærer

generel og udifferentieret logning ulovlig, kan udskydes med henblik på bl.a. at beskytte den

nationale sikkerhed.

EU-Domstolen fremhæver princippet om EU-rettens forrang, og udtaler på den baggrund, at en

national ret har pligt til at sikre den fulde virkning af EU-retlige bestemmelser. Domstolen uddyber,

at en national ret har pligt til at undlade anvendelse af enhver modstående bestemmelse i national

lovgivning, og behøver hverken anmode om eller afvente en forudgående ophævelse af den

pågældende nationale lovgivning.

143

EU-Domstolen påpeger ligeledes, at den har enebemyndigelse

til undtagelsesvis at træffe afgørelse om midlertidig udskydelse af EU-rettens fortrængende virkning

på national ret, der er i strid med EU-retten.

144

Anvendelse af ulovligt opnåede beviser

Som et underspørgsmål under behandlingen af EU-rettens forrang, består spørgsmålet om

anvendelsen af oplysninger og beviser, der er opnået ved ulovlig generel og udifferentieret

datalagring. Domstolen udtaler her, at dette spørgsmål i princippet er overladt til national lovgivning,

idet ækvivalens- og effektivitetsprincippet dog skal være overholdt.

145

Ækvivalensprincippet fordrer her, at der ikke må gælde mindre gunstige regler for antagelsen og

bedømmelsen af de omhandlede oplysninger/beviser, end der gælder for dem, der er opnået i strid

med national lov.

146

Effektivitetsprincippet fordrer, at de ulovligt opnåede oplysninger/beviser ikke

må skade den mistænkte uberettiget. Dette kan bl.a. undgås via måden hvorpå oplysninger/beviser

bedømmes og vægtes, og ved at der tages hensyn til bevisernes ulovlige karakter ved

straffastsættelsen.

147

Dog kan den nationale domstol under visse omstændigheder have pligt til helt

at se bort fra de omhandlede beviser.

148

143

144

145

146

147

148

La Quadrature-dommen, præmis 214

La Quadrature-dommen, præmis 216

La Quadrature-dommen, præmis 222-223

La Quadrature-dommen, præmis 224

La Quadrature-dommen, præmis 225

La Quadrature-dommen, præmis 226-227

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 215: Henvendelse af 26/2-21 fra Justitia, vedrørende lovforslag om udskydelse af den planlagte lovrevision af de danske logningsregler

DANMARKS UAFHÆNGIGE

JURIDISKE TÆNKETANK