REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 213: Berigtigelse af besvarelse af samrådsspm. X om terrordømte kriminelles svindel med danskeres NemID, fra justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 213
Offentligt

Finans & Leasing

Torveporten 2, 2500 Valby

Email:

[email protected]

www.finansogleasing.dk

Valby, den 17. juni 2020

Til

Folketingets Erhvervsudvalg

Folketingets Retsudvalg

Vedr. svindel med NemID

–

omtale i DR 1 TV-avisen og andre medier

Finans og Leasing har de seneste dage fulgt debatten i pressen om svindel/misbrug med NemID. Særligt på

baggrund af dækningen i TV-avisen (DR 1) den 15. juni 21.00 og de Folketingsspørgsmål, der er stillet i den

forbindelse.

Finans og Leasing repræsenterer en række banker og forbrugslåneselskaber, som er specialiseret i

forbrugslån og billån til private. Medlemmernes forretningsmodel har en høj grad af digitalisering og

anvender derfor i meget stort omfang digital aftaleindgåelse med anvendelse af NemID.

Det er derfor en vigtig problemstilling for medlemmerne og deres kunder, at NemId er sikker som mulig at

anvende. Finans og Leasing har derfor igennem mange år argumenteret for, at NemId i videst mulige omfang

indrettes, så det kan undgås eller let/hurtigt opdages, hvis kriminelle svindler med NemId.

Finans og Leasing har i flere år påpeget forskellige problemstillinger forbedringsforslag i forhold til

NemID/NemKonto. Dette har vi bl.a. gjort i

vedhæftede

breve af september 2017 til Justitsministeriet og 11.

marts 2019 til Digitaliseringsstyrelsen hvortil henvises idet hovedlinjerne, som vi mener er relevante i den

aktuelle problemstilling, kan trækkes op som følgende forslag:

•

At der tilbydes borgere en adviseringsordning (via mail, sms, e-boks etc) når deres oplysninger i

NemID eller Nemkonto ændres. Dette kan tjene som advarsel, hvis kriminelle ændrer i borgerens

oplysninger (hvilket er en forudsætning for misbrug i de fleste sager).

Adviseringsordninger kendes fra mange andre it-løsninger. Kontante lånebeløb udbetales typisk som

en sikkerhedsforanstaltning til Nemkonto, men problemet er at de kriminelle også skaffer sig adgang

til Nemkonto.

•

At lånevirksomheder gives mulighed for at få oplyst om oplysninger om NemID eller Nemkonto er

blevet ændret (evt. blot ved markeringer i NemID/Nemkontosystemet). Hvis f.eks. långiver kunne se,

at en Nemkonto er blevet ændret lige inden lån udbetales, kan dette tjene som en advarsel, der vil

kunne gøre, at lånet ikke udbetales.

At der gives lånevirksomheder adgang til anvendelseshistorikken i NemId, som kan tjene som

advarsel. F.eks. hvis en NemID med kort mellemrum anvendes fra en ip-adresse i Danmark og en ip-

adresse i et land fjernt fra Danmark, kunne dette være en advarsel om ikke at udbetale et lån, før

forholdet er nærmere klarlagt.

•

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 213: Berigtigelse af besvarelse af samrådsspm. X om terrordømte kriminelles svindel med danskeres NemID, fra justitsministeren

•

At der gives adgang til oplysninger om ejerskab til NemKonto. I dag kan långiver ikke se hvem der

ejer en Nemkonto.

Vi håber, at Folketingets Erhvervsudvalg og Retsudvalg vil inddrage disse forslag i deres videre overvejelser.

Vi stiller om ønsket gerne op til en mundtlig gennemgang af vores forslag og baggrunden her for.

Kommentar til TV-avisens omtale af en konkret sag med Basisbank

Et medlem af foreningen, Basisbank, har bedt om, at jeg ved samme lejlighed ift. den konkrete sag omtalt i

DR 1 TV-avisen mandag den 15. juni 21.00 på deres vegne oplyser følgende:

Det er bankens generelle politik, at den, hvor der kan være tale om misbrug af NemID, nøje vurderer,

hvorvidt der er grundlag for at antage, at indehaveren af det NemID, der er misbrugt, har handlet

erstatningspådragende eller ej.

Vurderingen sker med baggrund i de oplysninger, som banken allerede er i besiddelse af, og som banken i

øvrigt modtager, herunder særligt fra indehaveren af det konkrete NemID.

Grunden til, at Basisbank i det konkrete tilfælde trak sagen mod kunden tilbage, var, at der kom nye

oplysninger frem i sagen om, at politiet havde fundet ud af, at der var blevet brugt en keylogger på en PC,

som borgeren havde benyttet på et bibliotek, og at politiet var i besiddelse af billeder fra et

overvågningskamera i den GLS shop, hvor en mand/nogle mænd afhentede den PC, som lånet var optaget til

brug for. Disse oplysninger havde kunden ikke selv givet banken tidligere.

Det var derfor ikke DR´s dækning af sagen, der fík Basisbank til at trække sagen tilbage, således som det blev

fremstillet i TV.

Med venlig hilsen

Christian Brandt

Direktør for Finans og Leasing

Mobil 40382987