REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 212: Samlenotat til RIA-rådsmøde den 11.-12. marts 2021, fra justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 212
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

24. februar 2021

Internationalt kontor

Johan Unna

2021-612-0040

1857222

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-

område, der forventes behandlet på de uformelle videokonferencer for

justits- og indenrigsministre den 11.-12. marts 2021

Side:

3-11

Punkt 1:

Forordning om europæisk editions-

og sikringskendelser om elektronisk

bevismateriale i straffesager.

Statusorientering

Direktiv om harmoniserede regler for

udpegning af retlige repræsentanter

med henblik på indsamling af bevis-

materiale i straffesager

Statusorientering

Lagring af data (logning)

Politisk drøftelse

Etableringen af Den Europæiske An-

klagemyndighed (EPPO)

Statusorientering

Rådskonklusioner om den nye stra-

tegi for implementering af EU’s

12-21

Punkt 2:

22-25

Punkt 3:

26-27

Punkt 4:

28-31

Punkt 5:

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 212: Samlenotat til RIA-rådsmøde den 11.-12. marts 2021, fra justitsministeren

Charter om Grundlæggende Rettig-

heder

Politisk drøftelse

32-35

Punkt 6:

Rådskonklusioner om EU’s rapport

om unionsborgerskab 2020

Statusorientering

Europæisk juridisk uddannelse i

2021-2024

Orientering fra formandskabet

36-38

Punkt 7:

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 212: Samlenotat til RIA-rådsmøde den 11.-12. marts 2021, fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 1: Forordning om europæiske editions- og sik-

ringskendelser om elektronisk bevismateriale i straffesager

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2018) 225 endelig

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for den uformelle videokonference for justitsmini-

stre den 11. marts 2021 med henblik på en statusorientering om trilogfor-

handlingerne med Europa-Parlamentet. Rådet vedtog en generel indstilling

til forordningsforslaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.

december 2018 og til direktivforslaget på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 7.-8. marts 2019. Europa-Parlamentet vedtog en endelig po-

sition til forslagene den 14. december 2020, hvorefter den første trilogfor-

handling blev afholdt den 10. februar 2021. Forslaget har overordnet til

formål at lette indsamlingen af elektronisk bevismateriale på tværs af lan-

degrænser i straffesager. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse

med nærhedsprincippet. Forordningsforslaget er omfattet af retsforbehol-

det, og forslaget har derfor i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfi-

nansielle konsekvenser. Det vurderes dog umiddelbart, at en vedtagelse af

forordningsforslaget sammenholdt med en vedtagelse af det samtidigt frem-

satte direktivforslag vil have konsekvenser for Danmark. Det forventes, at

man fra dansk side kan tage statusorienteringen til efterretning.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 17. april 2018 en pakke bestående af et forslag

til forordning om europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk

bevismateriale i straffesager samt et forslag til direktiv om harmoniserede

regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af

bevismateriale i straffesager.

De to forslag supplerer de eksisterende EU-regler om retligt samarbejde,

herunder konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem EU’s

medlemsstater, samt den europæiske efterforskningskendelse. Danmark del-

tager ikke i sidstnævnte på grund af retsforbeholdet.

Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 82, stk. 1. I

henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 212: Samlenotat til RIA-rådsmøde den 11.-12. marts 2021, fra justitsministeren

vedrørende retlige og indre anliggender) deltager Danmark ikke i en kom-

mende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag, der således ikke

vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 53 og 62. Direk-

tivforslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet, og Danmark deltager derfor

i en kommende vedtagelse af det foreliggende direktivforslag, der således

vil være bindende for og finde anvendelse i Danmark. Begge forslag skal

vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).

Forbedring af grænseoverskridende adgang til e-beviser har indgået i arbej-

det med strafforfølgelse i cyberspace, der bl.a. omfatter spørgsmål om kryp-

tering og e-beviser. Emnet har siden 2015 været drøftet på en række råds-

møder.

Rådet vedtog en generel indstilling til forordningsforslaget i forbindelse

med rådsmødet den 7. december 2018 og til direktivforslaget i forbindelse

med rådsmødet den 7.-8. marts 2019. Europa-Parlamentet vedtog den ende-

lige ordførerrapport den 14. december 2020.

Trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet blev indledt den 10. februar

2021, og der er indtil videre afholdt ét forhandlingsmøde med Parlamentet.

Sagen forventes sat på dagsordenen for den uformelle videokonference for

justitsministre den 11. marts 2021 med henblik på en statusorientering om

forhandlingerne med Europa-Parlamentet.

3. Formål og indhold

Kommissionens oprindelige forordningsforslag har været genstand for en

række drøftelser på arbejdsgruppeniveau. Den følgende gennemgang afspej-

ler Rådets generelle indstilling til forordningsforslaget, der blev vedtaget på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. december 2018. Det skal i

den forbindelse understreges, at forslaget aktuelt er under trilogforhandling,

og at der derfor løbende må forventes at blive fremsat kompromisforslag,

der kan afvige fra Rådets generelle indstilling.

Forordningsforslaget bygger på princippet om gensidig anerkendelse og

indfører europæiske kendelser om (1) udlevering og (2) sikring af elektro-

nisk bevismateriale, der er lagret af en tjenesteudbyder, der udbyder sine

tjenester i EU. De to typer kendelser kan kun udstedes i forbindelse med

straffesager, herunder i forbindelse med efterforskning.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 212: Samlenotat til RIA-rådsmøde den 11.-12. marts 2021, fra justitsministeren

Begge typer kendelser vil skulle udstedes eller godkendes af en judiciel

myndighed i en medlemsstat (udstedelsesstaten) og fremsendes ved brug af

en særlig attest direkte til tjenesteudbyderen eller dennes retlige repræsen-

tant, som tjenesteudbyderen – i medfør af det samtidigt fremsatte direktiv-

forslag – har udpeget med henblik på indsamling af bevismateriale.

Forslaget adskiller sig fra andre retsakter, der bygger på princippet om gen-

sidig anerkendelse, ved, at myndighederne i den medlemsstat, hvor tjene-

steudbyderen er etableret eller repræsenteret (den fuldbyrdende medlems-

stat), som udgangspunkt ikke inddrages, idet kendelsen sendes direkte til

tjenesteudbyderen eller dennes retlige repræsentant.

Myndighederne i det land, hvor tjenesteudbyderen er etableret eller repræ-

senteret, vil kun blive inddraget i særlige tilfælde, eller hvis tjenesteudby-

deren eller repræsentanten ikke efterkommer kendelsen. Der pågår i øjeblik-

ket forhandlinger om indførelsen af en såkaldt ”notifikationsprocedure” i

forordningsforslaget. Notifikationsproceduren indebærer overordnet, at

myndighederne i det land, hvor tjenesteudbyderen er repræsenteret eller

etableret (fuldbyrdelsesmedlemsstaten), modtager en notifikation om ken-

delsen, når denne fremsendes til tjenesteudbyderen eller dennes retlige re-

præsentant.

Forslaget finder kun anvendelse i grænseoverskridende situationer, det vil

sige i tilfælde, hvor tjenesteudbyderen er etableret eller repræsenteret i en

anden medlemsstat end udstedelsesstaten. I de tilfælde, hvor tjenesteyderen

er etableret eller repræsenteret i samme medlemsstat som den udstedende

myndighed, vil sikringen eller udleveringen af bevismaterialet skulle ske ef-

ter nationale regler. Forslaget finder ligeledes anvendelse, hvis tjenesteud-

byderen ikke er etableret eller repræsenteret i EU, men udbyder tjenester i

EU.

Efter forordningsforslaget skal kendelser således sendes direkte fra en myn-

dighed i en medlemsstat til en tjenesteudbyders retlige repræsentant i en an-

den medlemsstat. En sådan ordning ville rejse spørgsmål i henhold til grund-

loven, hvis forordningen havde virkning for og fandt anvendelse i Danmark.

Det skyldes, at danske myndigheder efter grundloven som udgangspunkt an-

ses for at være enekompetente til at udøve myndighedsbeføjelser inden for

det danske territorium (det såkaldte uskrevne grundlovsforbud), herunder til

at optræde med retligt forbindende virkning direkte over for virksomheder

og personer i Danmark.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 212: Samlenotat til RIA-rådsmøde den 11.-12. marts 2021, fra justitsministeren

Idet forordningen er omfattet af retsforbeholdet og dermed ikke finder an-

vendelse i Danmark, vil kendelser efter forordningsforslaget ikke vil kunne

rettes til og fuldbyrdes direkte over for virksomheder etableret i Danmark.

Derimod kan kendelser rettes til sådanne virksomheders retlige repræsen-

tanter, som er udpeget i en anden medlemsstat, ligesom de kan fuldbyrdes,

over for virksomhedens retlige repræsentant, af myndighederne i det pågæl-

dende medlemsland. Sådanne kendelser vil derfor ikke få retlig virkning i

Danmark.

På den baggrund vurderes det, at forordningsforslaget ikke i sin nuværende

form rejser spørgsmål i forhold til grundloven.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget til forordning om europæiske editions- og sikringskendelser om

elektronisk bevismateriale i straffesager behandles efter den almindelige

lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal

vedtages med Europa-Parlamentet som medlovgiver.

Forslaget behandles i Europa-Parlaments Udvalg for Borgernes Rettigheder

og Retlige og Indre Anliggender (LIBE), som vedtog den endelige ordfører-

rapport den 14. december 2020.

Europa-Parlamentet foreslår bl.a. at sammenlægge forordningsforslaget om

europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk bevismateriale i

straffesager med direktivforslaget om harmoniserede regler for udpegning

af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i

straffesager, så der alene lægges op til at vedtage én samlet forordning om

e-beviser.

Endvidere foreslås det, at den forpligtelse, der fremgår af direktivforslaget

til at forpligte tjenesteudbydere af visse elektroniske tjenester, som udbyder

tjenester i EU, til at udpege en retlig repræsentant begrænses til at finde an-

vendelse for tjenesteudbydere, der ikke er etableret i EU, og tjenesteudby-

dere, der er etableret i et medlemsland, der ikke er bundet af forordningen.

Europa-Parlamentet lægger endvidere op til at ændre definitionerne på de

typer af data, der er omfattet af forordningsforslaget, herunder foreslås der

bl.a. tre typer af datakategorier (abonnementsdata, trafikdata og indholds-

data) frem for de fire typer af datakategorier (abonnementsdata, adgangs-

data, transaktionsdata og indholdsdata), som fremgår af Kommissionens op-

rindelige forordningsforslag.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 212: Samlenotat til RIA-rådsmøde den 11.-12. marts 2021, fra justitsministeren

Herudover foreslås det bl.a., at forordningsforslaget skal indeholde en udvi-

det notifikationsmekanisme i henhold til udstedelsen af europæiske edi-

tions- og sikringskendelser.

Det bemærkes, at trilogforhandlingerne om forslaget blev indledt den 10.

februar 2021, og at det forventes, at der i forbindelse med de kommende

forhandlinger løbende vil blive fremsat kompromisforslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at den grænseoverskridende dimension af de

identificerede problemer betyder, at det er nødvendigt med tiltag på EU-

niveau. Kommissionen har bl.a. anført, at de kriminalitetstyper, der findes

elektroniske beviser for, ofte vedrører situationer, hvor den infrastruktur, de

elektroniske beviser lagres på, samt tjenesteudbyderen, der driver infra-

strukturen, er omfattet af en anden national retlig ramme – inden eller uden

for EU – end den retlige ramme, som ofret og gerningsmanden er omfattet

af. Som følge heraf kan det være meget tidskrævende og vanskeligt for det

kompetente land at få effektiv adgang til elektroniske beviser på tværs af

grænserne uden fælles minimumsregler.

Kommissionen har anført, at medlemsstaterne hver for sig vil have særligt

svært ved at tage højde for den forskelligartede regulering i medlemsstaterne

og ved at forbedre samarbejdet efter den nuværende EU-lovgivning, navnlig

via den europæiske efterforskningskendelse.

På baggrund af de forskellige retlige tilgange, antallet af berørte politikom-

råder (sikkerhed, grundlæggende rettigheder, herunder proceduremæssige

rettigheder og beskyttelsen af personoplysninger, samt økonomiske aspek-

ter) samt den brede vifte af interessenter vurderer Kommissionen således, at

det er mest hensigtsmæssigt med lovgivning på EU-niveau for at kunne

adressere problemerne.

Det er – af de af Kommissionen anførte grunde – regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Danmark har – med enkelte undtagelser – ikke gennemført særlig lovgiv-

ning om gensidig retshjælp i straffesager. Det antages imidlertid med støtte

i retspraksis, at udenlandske begæringer om efterforskningsskridt i Dan-

mark kan imødekommes, uanset om fremsættelsen og behandlingen af

retsanmodninger er reguleret i en aftale, der finder anvendelse mellem Dan-

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 212: Samlenotat til RIA-rådsmøde den 11.-12. marts 2021, fra justitsministeren

mark og den anmodende stat. De relevante efterforskningsskridt gennemfø-

res i givet fald på grundlag af en analog anvendelse af de relevante bestem-

melser i retsplejeloven, idet en udenlandsk anmodning om efterforskning,

herunder ransagning, beslaglæggelse samt edition, kan imødekommes, hvis

det pågældende efterforskningsskridt kunne gennemføres i forbindelse med

en tilsvarende national strafferetlig efterforskning.

Lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske

Union indeholder endvidere en række særlige regler og procedurer for rets-

hjælp til andre medlemsstater for så vidt angår fuldbyrdelse af visse straffe-

retlige afgørelser.

Princippet i reglerne om gensidig retshjælp er, at anmodninger om retshjælp

fremsendes mellem de relevante myndigheder i medlemsstaterne.

Der findes ikke regler om fremsendelse af kendelser om udlevering af be-

vismateriale i straffesager direkte til en tjenesteudbyder på tværs af lande-

grænserne.

Forslaget supplerer således de eksisterende regler om retligt samarbejde,

herunder konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Eu-

ropæiske Unions medlemsstater.

7. Konsekvenser

Forordningsforslaget er som nævnt fremsat med hjemmel i EUF-traktatens

artikel 82, stk. 1. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forord-

ningsforslaget, ligesom forslaget ikke vil være bindende for eller finde an-

vendelse i Danmark.

Forslaget har derfor i sig selv ikke lovgivningsmæssige, økonomiske eller

øvrige konsekvenser for Danmark.

Det bemærkes imidlertid, at forordningsforslaget skal ses i sammenhæng

med det samtidig fremsatte direktivforslag, som ikke er omfattet af retsfor-

beholdet, hvorfor det umiddelbart vurderes, at en vedtagelse af forordnings-

forslaget sammenholdt med en vedtagelse af det samtidigt fremsatte direk-

tivforslag vil have konsekvenser for Danmark, herunder for erhvervslivet.

Danmarks stilling i relation til forordningsforslaget er i øjeblikket ved at

blive nærmere afdækket i samarbejde med Kommissionen i lyset af Dan-

marks tilknytning til direktivforslaget. De mulige konsekvenser af forord-

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 212: Samlenotat til RIA-rådsmøde den 11.-12. marts 2021, fra justitsministeren

ningsforslaget vil på baggrund af resultatet af denne undersøgelse kunne

fastlægges nærmere.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-

tioner mv.:

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-

ten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrådet,

Amnesty International, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Datatilsynet,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-

styrelsen, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut),

Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskerettig-

heder, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet, Lands-

foreningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk Forening,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aal-

borg Universitet (Juridisk Institut), og Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-

ten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Institut for Men-

neskerettigheder, Rigspolitiet, Politiforbundet, Datatilsynet og Domstols-

styrelsen har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til for-

slaget.

IT-Politisk forening, Erhvervsstyrelsen, Dansk Erhverv og Advokatrådet

har afgivet høringssvar med bemærkninger til forslaget.

IT-Politisk forening har bl.a. anført, at det er et grundlæggende problem ved

forordningsforslaget, at det giver myndigheder mulighed for at operere di-

rekte i andre EU-lande, ved at udstede bindende editionskendelser til tjene-

steudbydere, uden at involvere myndighederne i modtagerlandet. Med for-

ordningsforslaget overlades det dermed til private tjenesteudbydere at værne

om borgernes retssikkerhed og grundlæggende rettigheder.

Dansk Erhverv har bl.a. anført, at der på tværs af grænser er behov for en ny

måde at behandle og fremskaffe elektronisk bevismateriale i straffesager -

forudsat at det ikke går ud over tjenesteudbyderes mulighed for at beskytte

brugernes data. Imidlertid ses der med bekymring på den situation, at Dan-

mark står uden for de retslige instrumenter introduceret i forordningsforsla-

get. På den baggrund opfordrer Dansk Erhverv bl.a. til en analyse af even-

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 212: Samlenotat til RIA-rådsmøde den 11.-12. marts 2021, fra justitsministeren

tuelle modstridende forpligtelser samt en mulig justering af dansk lovgiv-

ning med henblik på at sikre overensstemmelse med forordningen.

Erhvervsstyrelsen har vurderet, at en vedtagelse af forordningsforslaget

sammenholdt med en vedtagelse af direktivforslaget kan medføre admini-

strative byrder for erhvervslivet.

9. Forhandlingssituationen

Forordningsforslaget har været genstand for en række drøftelser på arbejds-

gruppeniveau forud for den første trilogforhandling med Europa-Parlamen-

tet den 10. februar 2021, men der er endnu ikke kendskab til de andre med-

lemsstaters officielle holdninger til det endelige forslag.

Det forventes, at medlemsstaterne vil tage statusorienteringen til efterret-

ning på den uformelle videokonference for justitsministre den 11. marts

2021.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man umiddelbart overordnet positivt indstillet over for for-

slaget, der har til formål at lette det retlige samarbejde i straffesager.

Det bemærkes dog, at Danmark, som følge af retsforbeholdet, ikke vil del-

tage i en kommende vedtagelse af forordningsforslaget, som derfor ikke vil

være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Som følge af det samtidigt fremsatte direktivforslag, som ikke er omfattet

af retsforbeholdet, vil forslagene dog kunne medføre visse konsekvenser for

Danmark, jf. pkt. 7. I forbindelse med de aktuelle trilogforhandlinger med

Europa-Parlamentet vil man fra dansk side derfor fortsat være opmærksom

på, hvilken betydning forslaget vil have for Danmark, herunder for danske

myndigheder, forbrugere og tjenesteudbydere, samt for det fremtidige sam-

arbejde med de øvrige medlemsstater.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forordningsforslaget har sammen med det samtidigt fremsatte direktivfor-

slag senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 1.

marts 2019 med henblik på forhandlingsoplæg forud for rådsmødet (retlige

og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019.

Forordningsforslaget blev forelagt sammen med direktivforslaget forud for

den uformelle videokonference for justitsministre den 2. december 2020 un-

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 212: Samlenotat til RIA-rådsmøde den 11.-12. marts 2021, fra justitsministeren

der dagsordenspunktet ”Retlige aspekter af terrorbekæmpelse: c) Digitalt

samarbejde”.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 212: Samlenotat til RIA-rådsmøde den 11.-12. marts 2021, fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 2: Direktiv om harmoniserede regler for udpeg-

ning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af be-

vismateriale i straffesager

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2018) 226 endelig

1. Resume

Sagen er på dagsordenen den uformelle videokonference for justitsministre

den 11. marts 2021 med henblik på en statusorientering om trilogforhand-

lingerne med Europa-Parlamentet. Rådet vedtog en generel indstilling til

forordningsforslaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. de-

cember 2018 og til direktivforslaget på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 7.-8. marts 2019. Europa-Parlamentet vedtog en endelig posi-

tion til forslagene den 14. december 2020, hvorefter den første trilogfor-

handling blev afholdt den 10. februar 2021. Forslaget har til formål at lette

indsamlingen af elektronisk bevismateriale på tværs af landegrænser i straf-

fesager. Dertil har direktivforslaget til formål at reducere hindringer for

tjenesteudbydernes frie udveksling af tjenesteydelser. Forslaget til direktiv

om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med hen-

blik på indsamling af bevismateriale i straffesager er ikke omfattet af rets-

forbeholdet. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærheds-

princippet. Direktivforslaget forventes at kræve ændringer i dansk lovgiv-

ning. Fra dansk side er man overordnet positiv over for forslaget, og der vil

fra dansk side blive lagt vægt på, hvilken betydning forslaget vil have for

Danmark, herunder for danske myndigheder, tjenesteudbydere og forbru-

gere samt for det fremtidige samarbejde med de øvrige medlemsstater. Det

forventes, at man fra dansk side kan tage statusorienteringen til efterret-

ning.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 17. april 2018 en pakke bestående af a) et for-

ordningsforslag om europæiske editions- og sikringskendelser om elektro-

nisk bevismateriale i straffesager samt b) et direktivforslag om harmonise-

rede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsam-

ling af bevismateriale i straffesager.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 212: Samlenotat til RIA-rådsmøde den 11.-12. marts 2021, fra justitsministeren

De to forslag supplerer de eksisterende EU-regler om retligt samarbejde,

herunder konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Eu-

ropæiske Unions medlemsstater samt den europæiske efterforskningsken-

delse. Danmark deltager ikke i sidstnævnte på grund af retsforbeholdet.

Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 82, stk. 1. I

henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet

vedrørende retlige og indre anliggender) deltager Danmark ikke i en kom-

mende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag, og forordningen

vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 53 og 62. Direk-

tivforslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet, og Danmark deltager derfor

i en kommende vedtagelse af det foreliggende direktivforslag, der således

vil være bindende for og finde anvendelse i Danmark. Begge forslag vedta-

ges efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).

Forbedring af grænseoverskridende adgang til e-beviser har indgået i arbej-

det med strafforfølgelse i cyberspace, der bl.a. omfatter spørgsmål vedrø-

rende kryptering og e-beviser. Emnet har siden 2015 været drøftet på en

række rådsmøder.

Rådet vedtog en generel indstilling til forordningsforslaget i forbindelse

med rådsmødet den 7. december 2018 og til direktivforslaget i forbindelse

med rådsmødet den 7.-8. marts 2019. Europa-Parlamentet vedtog den ende-

lige ordførerrapport den 14. december 2020.

Trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet blev indledt den 10. februar

2021, og der er indtil videre afholdt ét forhandlingsmøde med Parlamentet.

Direktivforslaget er modtaget i dansk sprogversion den 25. maj 2018.

Sagen er på dagsordenen for den uformelle videokonference for justitsmini-

stre den 11. marts 2021 med henblik på en statusorientering om fremdriften

i forhandlingerne.

3. Formål og indhold

Kommissionens oprindelige direktivforslag har været genstand for en række

drøftelser på arbejdsgruppeniveau. Den følgende gennemgang afspejler Rå-

dets generelle indstilling til direktivforslaget, der blev vedtaget på rådsmø-

det (retlige og indre anliggender) den 7. december 2018. Det skal i den for-

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 212: Samlenotat til RIA-rådsmøde den 11.-12. marts 2021, fra justitsministeren

bindelse understreges, at forslaget aktuelt er under trilogforhandling, og at

der derfor løbende må forventes at blive fremsat kompromisforslag, der kan

afvige fra Rådets generelle indstilling.

Direktivforslaget har til formål at forpligte medlemslandene til at forpligte

udbydere af visse elektroniske tjenester, som udbyder tjenester i EU, til at

udpege en retlig repræsentant, som skal modtage, overholde og håndhæve

afgørelser fra kompetente myndigheder om indsamling af bevismateriale i

straffesager på vegne af den pågældende tjenesteudbyder. Der vil eksempel-

vis kunne være tale om de kendelser om udlevering og sikring af elektronisk

bevismateriale, der indføres med det samtidigt fremsatte forordningsforslag,

men der kan også være tale om rent nationale anmodninger eller anmodnin-

ger baseret på den europæiske efterforskningskendelse eller i medfør af reg-

lerne om retshjælp.

Det afgørende for, om en tjenesteudbyder ”udbyder tjenester i EU”, er, om

tjenesteudbyderen gør det muligt for juridiske eller fysiske personer i en el-

ler flere medlemsstater at anvende sine tjenester. Den blotte tilgængelighed

af tjenesten er dog ikke tilstrækkelig. Der stilles derfor også krav om en

”væsentlig tilknytning” til den eller de medlemsstater, hvor tjenesterne stil-

les til rådighed, hvilket vil skulle afgøres på grundlag af en række momenter

En sådan væsentlig tilknytning anses for at være til stede, hvis tjenesteud-

byderen er etableret i EU.

For tjenesteudbydere uden for EU vil det være afgørende for, om kravet om

væsentligt tilknytning er opfyldt, der er et betydeligt antal brugere i en eller

flere medlemsstater, eller om tjenesteudbyderen målretter sine tjenester mod

en eller flere medlemsstater, f.eks. ved at markedsføre tjenesterne på det

nationale sprog eller ved at udbyde app’s i lokale ”app-butikker”.

Forslaget finder ikke anvendelse for tjenesteudbydere, der er etableret i en

enkelt medlemsstat og alene udbyder tjenester på denne medlemsstats om-

råde. Danske virksomheder, der alene udbyder tjenester i Danmark, vil så-

ledes ikke blive forpligtet efter direktivet.

Udbydere af følgende typer af tjenester er omfattet af forslaget:

Elektroniske kommunikationstjenester som defineret i ar-

tikel 2, stk. 4, i direktivet om en europæisk kodeks for

elektronisk kommunikation Informationssamfundets tje-

nester som defineret i artikel 1, stk. 1, litra b, i Europa-

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 212: Samlenotat til RIA-rådsmøde den 11.-12. marts 2021, fra justitsministeren

Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535, som gør

det muligt for brugerne at kommunikere med hinanden, el-

ler som giver mulighed for behandling eller lagring af data

på vegne af de brugere, som tjenesten udbydes til.

Internetdomænenavns- og IP-nummereringstjenester så-

som udbydere af IP-adresser, domænenavnsadministrato-

rer, domænenavnsregistratorer og hermed forbundne pri-

vatlivs- og proxytjenester.

En udbyder af sådanne tjenester, som udbyder sine tjenester i EU, jf. det

ovenfor beskrevne, vil skulle udpege mindst én retlig repræsentant inden for

EU. Repræsentanten vil skulle udpeges i en af de medlemsstater, hvor tje-

nesteudbyderen udbyder sine ydelser eller er etableret.

Den retlige repræsentant kan være en fysisk eller juridisk person, herunder

tredjemand. Tjenesteudbyderen vil også kunne udpege et eksisterende for-

retningssted, herunder en juridisk enhed, et agentur, et kontor eller hoved-

sædet.

Direktivforslaget indeholder en bestemmelse om, at hvis en tjenesteudbyder

er forpligtet til at udpege en retlig repræsentant, og hvis tjenesteudbyderen

udbyder sine tjenester i en medlemsstat, der deltager det retlige samarbejde

på det strafferetlige område (instrumenter vedtaget i henhold til TEUFafsnit

V, kapitel 4), skal tjenesteudbyderen udpege mindst én retlig repræsentant i

en medlemsstat, der deltager i det retlige samarbejde i straffesager. Bag-

grunden for denne bestemmelse er, at Danmark som følge af retsforbeholdet

(samt i et vist omfang også Irland og Storbritannien) ikke i alle tilfælde vil

være bundet af den retsakt (f.eks. den europæiske efterforskningskendelse),

som ligger til grund for anmodningen til den retlige repræsentant.

Dette medfører, at en retlig repræsentant udpeget i Danmark (eller i en anden

medlemsstat, der ikke deltager i et eller flere af de relevante samarbejdsin-

strumenter), ikke vil kunne varetage sit hverv fuldt ud, idet vedkommende

ikke vil kunne modtage en kendelse i henhold til det instrument, som med-

lemsstaten ikke deltager i.

For Danmark vil denne bestemmelse i praksis medføre, at en dansk tjene-

steudbyder omfattet af direktivet, der udbyder tjenester i et andet EU-land

end Danmark, ikke vil kunne udpege sin retlige repræsentant i Danmark,

fordi Danmark som følge af retsforbeholdet ikke i alle tilfælde vil være bun-

det af de retsakter, der ligger til grund for anmodningen. Den danske virk-

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 212: Samlenotat til RIA-rådsmøde den 11.-12. marts 2021, fra justitsministeren

somhed vil således skulle udpege sin retlige repræsentant i en medlemsstat,

der deltager i det EU-retlige samarbejde på det strafferetlige område.

Tjenesteudbyderne skal oplyse den centrale myndighed i den medlemsstat,

hvori den retlige repræsentant udpeges, om udpegningen og kontaktoplys-

ninger på den pågældende retlige repræsentant, samt om det eller de sprog,

der kan rettes henvendelse til repræsentanten på. Har en tjenesteudbyder ud-

peget flere retlige repræsentanter, skal tjenesteudbyderen desuden oplyse

om de kriterier, som tjenesteudbyderen har fastsat skal gælde for fordelingen

mellem repræsentanterne ved fremsendelsen af henvendelser. Medlemslan-

denes myndigheder vil kunne afvige fra disse kriterier i behørigt begrundede

tilfælde. Tjenesteudbyderen skal gøre oplysningerne offentligt tilgængelige

og orientere om eventuelle ændringer.

Medlemsstaterne skal ved fastsættelsen af nationale regler sikre bl.a., at så-

vel den retlige repræsentant som tjenesteudbyderen kan gøres ansvarlige for

manglende opfyldelse af de forpligtelser, der udspringer af den retlige

ramme, som gælder ved repræsentantens modtagelse af afgørelser og ken-

delser.

Medlemsstaterne skal bl.a. også indføre sanktioner for tjenesteudbyderens

overtrædelse af nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af direktivet,

herunder hvis en tjenesteudbyder ikke udpeger en retlig repræsentant i over-

ensstemmelse med direktivet eller ikke forsyner repræsentanten med de

nødvendige beføjelser og ressourcer til generelt at kunne efterkomme de

kompetente myndigheders afgørelser. Straffen for ikke at efterkomme en

konkret afgørelse, såsom en kendelse i en konkret sag, vil derimod skulle

følge af andre instrumenter, såsom det samtidigt fremsatte forordningsfor-

slag eller af national ret.

Direktivforslaget indfører endvidere en række andre forpligtelser for de en-

kelte medlemsstater med henblik på sikring af direktivets effektivitet.

Direktivforslaget indeholder herudover bestemmelser om mekanismer ved-

rørende koordination mellem de centrale myndigheder i medlemsstaterne,

gennemførelse, evaluering og ikrafttræden.

Der henvises for en nærmere gennemgang af forordnings- og direktivforsla-

gene om E-beviser, herunder i forhold til retssikkerhed og forholdet til det

danske retsforbehold, til justitsministerens besvarelse af 29. januar 2019 af

spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Europaudvalg.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 212: Samlenotat til RIA-rådsmøde den 11.-12. marts 2021, fra justitsministeren

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget til direktiv om harmoniserede regler for udpegning af retlige re-

præsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager be-

handles efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294), der

indebærer, at forslaget skal vedtages med Europa-Parlamentet som medlov-

giver.

Forslaget behandles i Europa-Parlaments Udvalg for Borgernes Rettigheder

og Retlige og Indre Anliggender (LIBE), som vedtog den endelige

ordførerrapport den 14. december 2020.