Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 210
Offentligt
2340350_0001.png
24. februar 2021
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Anne Louise Ellingsøe
Sagsnr.: 2019-60-0035
Dok.:
1829879
Dato:
Kontor:
Forslag
til
Lov om beskyttelse af whistleblowere
1
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1.
Loven finder anvendelse på:
1) Indberetninger, som vedrører overtrædelser af en EU-retsakt som er om-
fattet af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten.
2) Indberetninger, som vedrører overtrædelser af love eller andre retsakter,
som gennemfører en EU-retsakt som omfattet af anvendelsesområdet for
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af personer, der
indberetter overtrædelser af EU-retten.
3) Indberetninger, som i øvrigt vedrører alvorlige lovovertrædelser eller øv-
rige alvorlige forhold.
Stk. 2.
Loven finder dog ikke anvendelse på indberetninger om overtræ-
delser af udbudsreglerne vedrørende forsvars- eller sikkerhedsmæssige
aspekter, medmindre de er omfattet af de retsakter, der er nævnt i stk. 1, nr.
1 og 2.
Stk. 3.
Loven finder endvidere ikke anvendelse på:
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2019/1937/EU af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtræ-
delser af EU-retten, EU-Tidende 2019, nr. L 305, side 17.
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
1) Klassificerede oplysninger, der falder inden for rammerne af Justitsmi-
nisteriets cirkulære nr. 10338 af 17. december 2014 om sikkerhedsbe-
skyttelse af informationer af fælles interesse for landene i NATO eller
EU, andre klassificerede informationer samt informationer af sikker-
hedsmæssig beskyttelsesinteresse i øvrigt (sikkerhedscirkulæret), der
samtidig er fortrolige, jf. straffelovens § 152, stk. 3.
2) Oplysninger, som i henhold til retsplejelovens § 129 er omfattet af ad-
vokaters tavshedspligt,
3) Oplysninger, som i henhold til sundhedslovens § 40 er omfattet af sund-
hedspersoners tavshedspligt,
4) Oplysninger om rettens rådslagning og afstemning, som i henhold til
retsplejelovens § 885 er omfattet af tavshedspligt, og
5) Sager inden for strafferetsplejen.
§ 2.
I denne lov forstås ved:
1)
Overtrædelser:
Handlinger eller undladelser, der
a. er ulovlige, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller udgør en alvor-
lig lovovertrædelse eller et øvrigt alvorligt forhold, jf. §
1, stk. 1, nr. 3, eller
b. gør det muligt at omgå formålet med de regler, som hen-
hører under lovens anvendelsesområde, jf. § 1, stk. 1.
2)
Oplysninger om overtrædelser:
Enhver oplysning, herunder rimelig mis-
tanke, om faktiske eller potentielle overtrædelser, som har fundet sted
eller med stor sandsynlighed vil finde sted i den organisation, hvor whist-
lebloweren arbejder eller har arbejdet, eller i en anden organisation, som
whistlebloweren er eller var i kontakt med via sit arbejde, samt om forsøg
på at skjule sådanne overtrædelser.
3)
Indberetning
eller
at indberette:
Mundtlig eller skriftlig meddelelse af
oplysninger om overtrædelser.
4)
Intern indberetning:
Mundtlig eller skriftlig meddelelse af oplysninger
om overtrædelser inden for en arbejdsplads i den private eller offentlige
sektor.
5)
Ekstern indberetning:
Mundtlig eller skriftlig meddelelse af oplysninger
om overtrædelser til en ekstern whistleblowerordning omfattet af denne
lov.
6)
Offentliggørelse:
Det forhold, at oplysninger om overtrædelser gøres of-
fentligt tilgængelige.
7)
Whistleblower:
En fysisk person, der foretager indberetning eller offent-
liggørelse af oplysninger om overtrædelser, der er erhvervet i forbindelse
med vedkommendes arbejdsrelaterede aktiviteter, og som falder inden
for følgende persongrupper:
a. Arbejdstagere.
2
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
b. Selvstændig erhvervsdrivende.
c. Medlemmer af direktionen, bestyrelsen, tilsynsrådet eller
det tilsvarende ledelsesorgan i en virksomhed.
d. Frivillige og lønnede eller ulønnede praktikanter.
e. Enhver person, som arbejder under tilsyn og ledelse af
kontrahenter, underleverandører og leverandører.
f. Personer, der foretager indberetning eller offentliggø-
relse af oplysninger, der er erhvervet i et arbejdsmæssigt
forhold, som siden er ophørt.
g. Personer, hvis arbejdsmæssige forhold endnu ikke er på-
begyndt, der indberetter oplysninger om overtrædelser
erhvervet i løbet af ansættelsesprocessen eller andre før-
kontraktuelle forhandlinger.
8)
Formidler:
En fysisk person, der bistår en whistleblower med indberet-
ningsprocessen i en arbejdsrelateret sammenhæng, og hvis bistand bør
være fortrolig.
9)
Arbejdsrelateret sammenhæng:
Nuværende eller tidligere arbejdsaktivi-
teter i den private eller offentlige sektor, uanset disse aktiviteters art, hvor
personer erhverver oplysninger om overtrædelser, og hvor disse personer
kunne risikere at blive udsat for repressalier, hvis de indberettede så-
danne oplysninger.
10)
Berørt person:
En fysisk eller juridisk person, der i indberetningen eller
offentliggørelsen angives som en person, til hvem overtrædelsen kan
henregnes, eller som nævnte person har en tilknytning til.
11)
Repressalier:
Enhver direkte eller indirekte handling eller undladelse,
som finder sted i en arbejdsrelateret sammenhæng, er en følge af intern
eller ekstern indberetning eller af offentliggørelse og forårsager eller kan
forårsage whistlebloweren uberettiget skade.
12)
Opfølgning:
Ethvert tiltag truffet af modtageren af en indberetning eller
den kompetente myndighed til at vurdere rigtigheden af de påstande, der
fremsættes i indberetningen, og, hvor det er relevant, til at imødegå den
indberettede overtrædelse, herunder via tiltag såsom en intern undersø-
gelse, en efterforskning, retsforfølgning, et søgsmål til tilbagesøgning af
midler eller sagsafslutning.
13)
Feedback:
Meddelelse til whistlebloweren af oplysninger om de på-
tænkte eller trufne tiltag som opfølgning og om begrundelsen for en så-
dan opfølgning.
Forholdet til anden regulering
3
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
§ 3.
Særlige regler om indberetning af overtrædelser, der er fastsat i med-
før af sektorspecifikke EU-retsakter og nationale regler, der gennemfører
disse retsakter, finder fortsat anvendelse. Reglerne i denne lov supplerer de
i 1. pkt. nævnte regler i det omfang, et forhold ikke der er ufravigeligt regu-
leret.
Forholdet til aftale
§ 4.
Loven kan ikke ved aftale fraviges til skade for whistlebloweren eller
berørte personer.
Kapitel 2
Betingelser for beskyttelse af whistleblowere
Beskyttelsesbetingelser
§ 5.
Loven finder anvendelse for whistleblowere, jf. § 2, nr. 7, der foreta-
ger:
1) Indberetning til en intern whistleblowerordning i overensstemmelse med
lovens kapitel 3.
2) Indberetning til en ekstern whistleblowerordning i overensstemmelse
med lovens kapitel 4.
3) Indberetning til en ekstern whistleblowerordning i institutioner, organer,
kontorer eller agenturer under Den Europæiske Union, der har eksterne
indberetningskanaler og procedurer for modtagelse af indberetninger af
overtrædelser, der henhører under lovens anvendelsesområde.
Stk. 2.
Loven finder anvendelse ved offentliggørelse foretaget af personer
omfattet af § 2, nr. 7 i følgende tilfælde:
1) Når den person, der foretager offentliggørelsen, først har foretaget intern
og ekstern indberetning eller direkte ekstern indberetning i overensstem-
melse med lovens kapitel 3 og 4, uden at den relevante whistleblower-
enhed har truffet passende tiltag som reaktion på indberetningen inden
for den i § 12, stk. 2, nr. 3, og § 20, stk. 2, nr. 3, fastsatte frist.
2) Når den person, der foretager offentliggørelsen, har rimelig grund til at
antage, at overtrædelsen kan udgøre en overhængende eller åbenbar fare
for offentlighedens interesser.
3) Når den person, der foretager offentliggørelsen, har rimelig grund til at
antage, at der i tilfælde af indberetning til en ekstern whistleblowerord-
ning er risiko for repressalier, eller der på grund af sagens konkrete om-
stændigheder er ringe udsigt til, at overtrædelsen vil blive imødegået ef-
fektivt.
4
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
§ 6.
Lovens beskyttelse gælder kun, hvis whistlebloweren havde rimelig
grund til at antage, at de indberettede oplysninger om overtrædelser var kor-
rekte på tidspunktet for indberetningen, og at oplysningerne henhørte under
lovens anvendelsesområde, jf. § 1.
Beskyttelsens indhold
§ 7.
En whistleblower, jf. § 2, nr. 7, der lever op til beskyttelsesbetingel-
serne i §§ 5-6, anses ikke for at have tilsidesat en lovbestemt tavshedspligt
og ifalder ikke nogen form for ansvar herfor, forudsat at whistlebloweren
havde rimelig grund til at antage, at indberetningen eller offentliggørelsen
af de pågældende oplysninger var nødvendig for at afsløre et forhold om-
fattet af § 1.
Stk. 2.
En whistleblower, der opfylder beskyttelsesbetingelserne i §§ 5-6,
ifalder ikke ansvar for erhvervelse af eller adgang til indberettede eller of-
fentliggjorte oplysninger, forudsat at en sådan erhvervelse eller adgang ikke
udgør en selvstændig strafbar handling.
§ 8.
En whistleblower må ikke udsættes for repressalier, herunder trussel
om eller forsøg på repressalier som følge af, at vedkommende har foretaget
en intern eller ekstern indberetning eller foretaget en offentliggørelse i over-
ensstemmelse med lovens regler herom, ligesom whistleblowere ikke må
hindres eller forsøges hindret i at foretage indberetninger.
Stk. 2.
Beskyttelsen mod repressalier efter stk. 1, omfatter tillige følgende
personer:
1) formidlere,
2) tredjeparter, der har forbindelse til whistlebloweren, og som risikerer at
blive udsat for repressalier i en arbejdsrelateret sammenhæng, og
3) virksomheder mv., som whistlebloweren ejer, arbejder for, eller på an-
den måde er forbundet med i en arbejdsrelateret sammenhæng.
Stk. 3.
En whistleblower har ret til at påberåbe sig en indberetning eller
offentliggørelse for at søge afvisning af søgsmål, forudsat at whistleblowe-
ren havde rimelig grund til at antage, at indberetningen eller offentliggørel-
sen var nødvendig for at afsløre en overtrædelse i henhold til § 1, stk. 1.
Kapitel 3
Interne whistleblowerordninger
Pligt til at oprette en intern whistleblowerordning
5
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
§ 9.
Arbejdsgivere med 50 eller flere beskæftigede skal etablere en intern
whistleblowerordning, hvor arbejdstagerne kan indberette overtrædelser
omfattet af § 1.
Stk. 2.
Justitsministeren kan efter en konkret risikovurdering og efter for-
handling med den relevante minister fastsætte nærmere regler om, at ar-
bejdsgivere med færre end 50 beskæftigede skal etablere en intern whist-
leblowerordning.
Procedurer for intern indberetning og opfølgning
§ 10.
En intern whistleblowerordning skal muliggøre skriftlig eller
mundtlig indberetning eller begge dele. Mundtlig indberetning skal på
whistleblowerens anmodning være mulig via et fysisk møde inden for en
rimelig frist.
Udpegning af intern whistleblowerenhed
§ 11.
En arbejdsgiver omfattet af § 9 skal internt udpege en upartisk per-
son eller afdeling, der skal:
1) Modtage indberetninger og have kontakt med whistlebloweren.
2) Følge op på indberetninger, jf. § 12, stk. 2, nr. 2.
3) Give feedback til whistlebloweren, jf. § 12, stk. 2, nr. 3.
Stk. 2.
De opgaver, der er nævnt i stk. 1, kan varetages af en tredjepart,
som skal leve op til de krav til behandling af indberetninger, der følger af
denne lov.
§ 12.
En intern whistleblowerordning skal udformes, etableres og drives
på en måde, der sikrer fortrolighed om identiteten på whistlebloweren og
enhver tredjemand nævnt i indberetningen og forhindrer uautoriseret adgang
dertil.
Stk. 2.
En arbejdsgiver skal indføre passende procedurer for whistleblo-
werordningen, der sikrer:
1) at whistlebloweren modtager en bekræftelse på modtagelse af indberet-
ningen inden for syv dage efter modtagelsen heraf,
2) at der omhyggeligt følges op på indberetninger,
3) at whistlebloweren modtager feedback hurtigst muligt og ikke senere
end tre måneder fra bekræftelsen af modtagelsen, jf. nr. 1.
Stk. 3.
En intern whistleblowerordning kan afvise indberetninger, der ikke
er omfattet af lovens anvendelsesområde, jf. § 1, og er ikke forpligtet til at
videresende disse til anden myndighed.
6
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Informationspligt
§ 13.
En arbejdsgiver omfattet af § 9 skal i en klar og lettilgængelig form
stille følgende oplysninger til rådighed for enhedens arbejdstagere:
1) Proceduren for at foretage indberetning til den interne whistleblower-
ordning, herunder opfordring til at indberette internt i tilfælde, hvor
overtrædelsen kan imødegås effektivt internt, og hvor whistlebloweren
vurderer, at der ikke er risiko for repressalier.
2) Proceduren for at foretage indberetning eksternt, jf. kapitel 4, og, hvor
det er relevant, til Den Europæiske Unions institutioner, organer, konto-
rer eller agenturer.
Fælles indberetningskanaler og procedurer
§ 14.
Arbejdsgivere i den private sektor med 50-249 beskæftigede kan
dele ressourcer med hensyn til modtagelse af indberetninger og eventuelle
undersøgelser, der skal foretages i anledning af sådanne indberetninger.
§ 15.
Kommuner kan beslutte at oprette en fælles intern whistleblower-
ordning, som kan deles mellem kommuner eller drives af en fælles kommu-
nal myndighed.
Dokumentationspligt
§ 16.
Arbejdsgivere omfattet af § 9 skal skriftligt dokumentere etablerin-
gen af og procedurerne for whistleblowerordningen, jf. §§ 10-15.
Kapitel 4
Eksterne whistleblowerordninger
Etablering af eksterne whistleblowerordninger
§ 17.
Datatilsynet etablerer en uafhængig og selvstændig ekstern whist-
leblowerordning til modtagelse og behandling af oplysninger om overtræ-
delser omfattet af § 1.
Stk. 2.
Eksterne whistleblowerordninger oprettet i medfør af sektorspeci-
fik EU-lovgivning, jf. § 3, opretholdes.
Krav til eksterne whistleblowerordninger
7
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
§ 18.
Eksterne whistleblowerordninger skal muliggøre skriftlig og mundt-
lig indberetning og på whistleblowerens anmodning indberetning via et fy-
sisk møde inden for en rimelig frist.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til udform-
ning af en ekstern whistleblowerordning efter § 17.
§ 19.
Eksterne whistleblowerordninger skal udpege medarbejdere, der er
ansvarlige for, at
1) modtage indberetninger og have kontakt med whistlebloweren,
2) følge op på de modtagne indberetninger, jf. § 20, stk. 2, nr. 2, og
3) give feedback til whistlebloweren, jf. § 20, stk. 2, nr. 3.
Procedurer for ekstern indberetning og opfølgning
§ 20.
En ekstern whistleblowerordning skal udformes, etableres og drives
på en måde, der sikrer oplysningernes fuldstændighed, integritet og fortro-
lighed samt forhindrer uautoriserede medarbejdere i at få adgang dertil.
Stk. 2.
En ekstern whistleblowerordning skal indføre passende procedu-
rer, der sikrer følgende:
1) At whistlebloweren modtager en bekræftelse på indberetningen inden
for syv dage efter modtagelsen heraf, medmindre whistlebloweren ud-
trykkeligt har anmodet om andet, eller der er rimelig grund til at antage,
at en bekræftelse på indberetningen vil bringe beskyttelsen af whist-
leblowerens identitet i fare.
2) At der omhyggeligt følges op på indberetninger.
3) At whistlebloweren modtager feedback inden for en rimelig frist, der
ikke overstiger tre måneder fra bekræftelsen af modtagelsen, eller seks
måneder i behørigt begrundede tilfælde.
4) At whistlebloweren modtager underretning om det endelige resultat af
undersøgelser, der er udløst af indberetningen, hvis sådan meddelelse
ikke er givet i forbindelse med feedback efter nr. 3.
5) At whistlebloweren modtager en begrundet skriftlig underretning ved
videregivelse af oplysninger, jf. § 27, stk. 4.
Stk. 3.
En ekstern whistleblowerordning kan afvise indberetninger, der
ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde, jf. § 1, og er ikke forpligtet
til at videresende disse til anden myndighed.
Stk. 4.
En ekstern whistleblowerordning kan i tilfælde af stor tilstrømning
af indberetninger bestemme, at indberetninger af alvorlige overtrædelser el-
ler overtrædelser af væsentlig lovgivning skal prioriteres. Den i stk. 2, nr. 3,
fastsatte frist skal dog overholdes.
8
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Sagsafslutning
§ 21.
En ekstern whistleblowerordning kan træffe afgørelse om at afslutte
behandlingen af indberetninger, der
1) indeholder oplysninger om overtrædelser, der er klart mindre alvorlige
og ikke kræver yderligere opfølgning, eller
2) ikke indeholder meningsfulde nye oplysninger om overtrædelser i for-
hold til en tidligere indberetning, for hvilken de relevante procedurer er
afsluttet, medmindre nye retlige eller faktiske omstændigheder beretti-
ger en anderledes opfølgning.
Stk. 2.
Afgørelser efter stk. 1, kan ikke indbringes for anden administra-
tiv myndighed.
Informationspligt
§ 22.
En ekstern whistleblowerordning skal på sin hjemmeside offentlig-
gøre oplysninger om
1) Betingelserne for at være beskyttet efter denne lov og indholdet af be-
skyttelsen.
2)
Kontaktoplysninger til brug for indberetning til en ekstern whistleblo-
werordning.
3)
Information om, hvordan indberetninger registreres.
4)
Information om muligheden for indberetning til interne whistleblower-
ordninger, herunder en opfordring til at indberette til en intern whist-
leblowerordning i de tilfælde, hvor overtrædelsen kan imødegås effek-
tivt internt, og hvor whistlebloweren vurderer, at der ikke er risiko for
repressalier.
5)
Information om procedurerne for at indberette eksternt, fristen for at
give feedback og typen og indholdet af sådan feedback, og arten af den
opfølgning, der skal ske på indberetninger.
6)
Information om tavshedspligt og behandling af personoplysninger.
Kapitel 5
Fælles sagsbehandlingsregler
§ 23.
Behandling af personoplysninger kan ske, når det er nødvendigt for
at behandle indberetninger, der er modtaget som led i en whistleblowerord-
ning oprettet i henhold til denne lov.
9
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Fælles regler for registrering mv. i whistleblowerordninger
§ 24.
Modtagne indberetninger skal registreres. Registrering skal ske i
overensstemmelse med tavshedspligten fastsat i § 26.
Stk. 2.
Indberetninger må i medfør af denne lov kun opbevares så længe,
det er nødvendigt og forholdsmæssigt for at overholde de krav, der følger af
loven.
§ 25.
Mundtlige indberetninger skal dokumenteres ved, at samtalen eller
mødet efter samtykke fra whistlebloweren optages, eller ved at der udarbej-
des et nøjagtigt referat af mødet eller samtalen, som whistlebloweren har
mulighed for at kontrollere, berigtige og acceptere ved at underskrive refe-
ratet.
Stk. 2.
Mundtlige indberetninger afgivet via et telefonsystem kan endvi-
dere dokumenteres ved, at der foretages en nøjagtig afskrift af samtalen, som
whistlebloweren har mulighed for at kontrollere, berigtige og acceptere ved
at underskrive afskriften.
Tavshedspligt
§ 26.
Den, der er udpeget til at modtage og følge op på indberetninger, jf.
§ 11, stk. 1, og § 19, stk. 1, har tavshedspligt med hensyn til oplysninger,
der indgår heri.
Stk. 2.
Tavshedspligten i stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for perso-
ner, der ved videregivelse efter § 27, får kendskab til oplysninger som nævnt
i stk. 1.
Stk. 3.
Tavshedspligten i stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for uautori-
serede medarbejdere ved myndigheder, der driver eksterne whistleblower-
ordninger, jf. § 17, som ved en fejl mv. får kendskab til de i stk. 1 nævnt
oplysninger.
Videregivelse
§ 27.
Oplysninger om whistleblowerens identitet og andre oplysninger,
ud fra hvilke whistleblowerens identitet direkte eller indirekte kan udledes,
må ikke uden whistleblowerens udtrykkelige samtykke videregives til andre
end autoriserede medarbejdere, der er kompetente til at modtage eller følge
op på indberetninger, jf. § 11, stk. 1, og § 19, stk. 1.
Stk. 2.
Oplysninger omfattet af stk. 1 må uden whistleblowerens samtykke
kun videregives til anden offentlig myndighed, når videregivelsen sker for
10
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
at imødegå overtrædelser, jf. § 1, eller med henblik på at sikre berørte per-
soners ret til et forsvar.
Stk. 3.
Andre oplysninger fra indberetninger end de i stk. 1 nævnte, må
kun videregives til andre end den, der er udpeget til at modtage og følge op
på indberetninger, jf. § 11, stk. 1, og § 19, stk. 1, når det sker som led i
opfølgning på en indberetning eller for at imødegå overtrædelser, jf. § 1.
Stk. 4.
Whistlebloweren skal underrettes forud for videregivelse efter stk.
1, medmindre underretningen vil bringe relaterede undersøgelser eller rets-
sager i fare.
Stk. 5.
Forvaltningslovens kapitel 4-6 om partsaktindsigt, partshøring og
begrundelse finder ikke anvendelse på de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.
Offentliggørelsesmekanisme i forvaltningsmyndigheder
§ 28.
Myndigheder mv. omfattet af reglerne om aktindsigt i lov om of-
fentlighed i forvaltningen offentliggør mindst én gang årligt oplysninger om
deres virksomhed efter denne lov.
Kapitel 6
Godtgørelse, bevisbedømmelse og straf
§ 29.
Whistleblowere eller fysiske og juridiske personer omfattet af § 8,
stk. 2, der er blevet udsat for repressalier som følge af en indberetning, eller
hindret eller forsøgt hindret i at foretage indberetning jf. § 8, stk. 1, har krav
på godtgørelse.
Stk. 2.
Hvis afskedigelse af en medarbejder er sket i strid med § 8, stk. 1,
skal afskedigelsen underkendes, og ansættelsesforholdet opretholdes eller
genoprettes, hvis medarbejderen ønsker dette. Dette gælder dog ikke, hvis
det i særlige tilfælde og efter en afvejning af parternes interesser er åbenbart
urimeligt at kræve ansættelsesforholdet opretholdt eller genoprettet.
§ 30.
Hvis en whistleblower beviser at have foretaget en indberetning el-
ler offentliggørelse efter denne lov og lidt en ulempe, påhviler det modpar-
ten at bevise, at ulempen ikke udgjorde repressalier som følge af indberet-
ningen.
§ 31.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes
med bøde den, der
1) forsætligt eller ved grov uagtsomhed overtræder § 26, eller
2) bevidst indberetter eller offentliggør urigtige oplysninger.
11
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Stk. 2.
På samme måde straffes en arbejdsgiver, jf. § 9, der ikke lever op
til arbejdsgiveres forpligtelser efter §§ 10-11, § 12, stk. 1 og 2, § 13 og § 16.
Kapitel 7
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser og ændringer i anden lovgiv-
ning mv.
§ 32.
Loven træder i kraft den 17. december 2021.
Stk. 2.
For så vidt angår arbejdsgivere i den private sektor med mellem
50-249 beskæftigede træder lovens kapitel 3 i kraft den 17. december 2023.
Ændringer i anden lovgivning
§ 33.
I revisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 23 af 8. januar 2021, fore-
tages følgende ændring:
1.
I
§ 28 a
indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4.
Lov om beskyttelse af whistleblowere finder anvendelse på ordnin-
gen efter stk. 1, jf. dog lov om beskyttelse af whistleblowere § 3.«
§ 34.
I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1165 af
25. november 2019, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 58 c
indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3.
Lov om beskyttelse af whistleblowere finder anvendelse på ordnin-
gen efter stk. 1, jf. dog lov om beskyttelse af whistleblowere § 3.«
§ 35.
I offshoresikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 6. fe-
bruar 2018, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 63 a
indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4.
Lov om beskyttelse af whistleblowere finder anvendelse på ordnin-
gen efter stk. 2, jf. dog lov om beskyttelse af whistleblowere § 3.«
Kapitel 8
Territorial gyldighed
§ 36.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
12
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning.............................................................................................. 15
2. Lovforslagets baggrund ......................................................................... 16
3. Lovforslagets hovedpunkter .................................................................. 17
3.1. Gældende ret .................................................................................. 17
3.1.1. Beskyttelse af whistleblowere ................................................. 17
3.1.1.1. Grundlovens § 77 og EMRK ................................................ 17
3.1.1.2. Offentligt ansatte .................................................................. 17
3.1.1.3. Privatansatte ......................................................................... 18
3.1.1.4. Sektorspecifik beskyttelse af whistleblowere ...................... 20
3.1.2. Eksisterende whistleblowerordninger i den private sektor ..... 20
3.1.3. Eksisterende whistleblowerordninger i den offentlige sektor. 21
3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ............ 24
3.2.1. Materielt anvendelsesområde .................................................. 24
3.2.1.1. Whistleblowerdirektivet ....................................................... 24
3.2.1.2. Det foreslåede materielle anvendelsesområde ..................... 25
3.2.2. Betingelser for opnåelse af beskyttelse som whistleblowere .. 27
3.2.2.1. Whistleblowerdirektivet ....................................................... 27
3.2.2.2. De foreslåede regler om betingelser for opnåelse af beskyttelse
som whistleblower............................................................................. 28
3.2.3. Beskyttelsens indhold.............................................................. 29
3.2.3.1. Whistleblowerdirektivet ....................................................... 29
3.2.3.2. De foreslåede regler om beskyttelsens indhold .................... 31
3.2.4. Interne whistleblowerordninger .............................................. 34
3.2.4.1. Whistleblowerdirektivet ....................................................... 34
3.2.4.2. De foreslåede regler om interne whistleblowerordninger .... 37
3.2.5. Ekstern whistleblowerordning................................................. 40
3.2.5.1. Whistleblowerdirektivet ....................................................... 40
13
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
3.2.5.2. De foreslåede regler om ekstern whistleblowerordning ....... 41
4. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen ........................................... 42
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige ................................................................................................... 46
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. .... 47
7. Administrative konsekvenser for borgerne ........................................... 55
8. Miljømæssige konsekvenser ................................................................. 55
9. Forholdet til EU-retten .......................................................................... 55
10. Hørte myndigheder og organisationer mv. .......................................... 56
11. Sammenfattende skema ....................................................................... 57
14
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
1. Indledning
Lovforslaget har bl.a. til formål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af perso-
ner, der indberetter overtrædelser af EU-retten (direktivet), i dansk ret.
Formålet med direktivet er at styrke håndhævelsen af EU-retten og EU’s
politikker inden for specifikke områder ved at fastsætte fælles minimums-
standarder, der sikrer et højt beskyttelsesniveau for personer, der indberetter
overtrædelser af EU-retten (whistleblowere).
Direktivet indebærer bl.a., at der skal etableres whistleblowerordninger på
en lang række private og offentlige arbejdspladser til indberetning af oplys-
ninger om overtrædelser af EU-retten inden for en lang række specifikke
områder, herunder offentligt udbud, finansielle tjenesteydelser, transport-
sikkerhed, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse. Direktivet indeholder
en række minimumskrav til etablering af sådanne whistleblowerordninger
og til håndtering af indberetninger til disse ordninger. Direktivet indeholder
endvidere regler om beskyttelse af whistleblowere, herunder et forbud mod
enhver form for repressalier mod whistleblowere.
Efter regeringens opfattelse er det i offentlighedens interesse, at alvorlige
lovovertrædelser og andre alvorlige forhold på offentlige og private arbejds-
pladser kommer frem i lyset. Ulovlige handlinger og misbrug kan fore-
komme i enhver sektor eller branche og kan ikke afgrænses til bestemte om-
råder af EU-retten. Whistleblowere kan spille en afgørende rolle i forhold
til at afsløre alvorlige lovovertrædelser og andre alvorlige forhold på offent-
lige og private arbejdspladser, og en udbredelse af whistleblowerordninger
i den offentlige og den private sektor vil kunne understøtte effektiv afslø-
ring, efterforskning og retsforfølgning af sådanne forhold.
Med lovforslaget lægges der op til at indføre en omfattende og sammenhæn-
gende ramme for beskyttelse af whistleblowere i dansk ret. Det foreslås så-
ledes, at lovens beskyttelse ikke kun vil omfatte indberetninger om overtræ-
delser af visse områder af EU-retten som omfattet af direktivet, men også
indberetninger, som i øvrigt vedrører alvorlige lovovertrædelser af dansk ret
og EU-retten samt øvrige alvorlige forhold.
15
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
2. Lovforslagets baggrund
Europa-Parlamentets og Rådet vedtog den 23. oktober 2019 direktiv (EU)
2019/1937 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-
retten (direktivet).
Direktivet er et minimumsdirektiv og berører derfor ikke medlemsstaternes
adgang til at indføre eller opretholde bestemmelser, der er mere gunstige for
så vidt angår whistleblowerens rettigheder end dem, der er fastsat i direkti-
vet. Sådanne regler må dog ikke forringe den beskyttelse, som direktivet
giver til berørte personer og virksomheder. Direktivet berører endvidere
ikke medlemsstaternes beføjelse til at udvide beskyttelsen i henhold til na-
tional ret med hensyn til områder eller handlinger, der ikke er omfattet af
direktivet.
Formålet med direktivet er navnlig at styrke håndhævelsen af EU-retten og
EU’s politikker inden for specifikke områder ved at sikre et højt beskyttel-
sesniveau for personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten.
Direktivet udspringer således af et ønske om at yde en effektiv beskyttelse
af whistleblowere og sikre en effektiv håndhævelse af EU-retten, idet whist-
leblowere kan bidrage til at forebygge skader og afsløre trusler mod eller
forhold til skade for offentlighedens interesser, som ellers ville forblive
skjult. Hertil kommer, at den nugældende beskyttelse af whistleblowere i de
forskellige EU-lande er fragmenteret.
Direktivet forpligter medlemsstaterne til at sikre, at alle juridiske enheder i
den offentlige og private sektor med 50 eller flere arbejdstagere etablerer
whistleblowerordninger og fastsætter procedurer for modtagelse af og op-
følgning på indberetninger. Direktivet forpligter endvidere medlemsstaterne
til at etablere en eller flere uafhængige og selvstændige eksterne whistleblo-
werordninger til modtagelse og behandling af oplysninger om overtrædel-
ser.
Direktivet beskytter personer, der arbejder i den private eller offentlige sek-
tor, som i forbindelse med deres arbejdsrelaterede aktiviteter er blevet be-
kendt med oplysninger om overtrædelser omfattet af direktivets anvendel-
sesområde. Direktivet beskytter endvidere tidligere ansatte, som indberetter
om oplysninger, som den pågældende er kommet i besiddelse af under den
periode, personen arbejdede for myndigheden/virksomheden, og personer,
som indberetter oplysninger om overtrædelser, som er kommet til personens
kundskab i f.eks. ansættelsesprocessen. Direktivets beskyttelse omfatter
16
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
herudover formidlere, personer med tilknytning til whistlebloweren, og som
risikerer at blive udsat for repressalier i en arbejdsrelateret sammenhæng,
såsom de whistleblowerens kolleger eller slægtninge, og juridiske enheder,
som whistlebloweren er forbundet med i en arbejdsrelateret sammenhæng.
Direktivet indeholder desuden et forbud mod enhver form for repressalier
over for whistleblowere. Beskyttelsen mod repressalier forudsætter, at en
række betingelser er opfyldt, herunder god tro om oplysningernes rigtighed.
Herudover indeholder direktivet en lang række andre bestemmelser om bl.a.
offentliggørelse, tavshedspligt og sanktioner.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Gældende ret
3.1.1. Beskyttelse af whistleblowere
3.1.1.1. Grundlovens § 77 og EMRK artikel 10
Der findes ikke i dag en sammenhængende beskyttelse af whistleblowere i
dansk ret, ligesom der kun i begrænset omfang findes specifikke regler, der
beskytter whistleblowere.
Der findes imidlertid regler, som beskytter retten til frit at ytre sig i det of-
fentlige rum. Retten til ytringsfrihed er bl.a. beskyttet i grundlovens § 77 og
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 10, som
begge bl.a. beskytter ansattes ytringsfrihed.
3.1.1.2. Offentligt ansatte
Offentligt ansatte har en udstrakt ytringsfrihed. Det betyder, at offentligt an-
satte som udgangspunkt ikke kan afskediges, degraderes eller på anden
måde mødes med negative ansættelsesretlige konsekvenser på grund af de-
res ytringer. Beskyttelsen af offentligt ansattes ytringsfrihed gælder i almin-
delighed kun, hvis den ansatte ytrer sig på egne vegne. Udtaler den offentligt
ansatte sig på myndighedens vegne, vil ytringsfriheden være begrænset af,
at den ansatte er underlagt arbejdsgiverens almindelige instruktionsbefø-
jelse.
Offentligt ansatte er undergivet de samme begrænsninger, som gælder for
andre personer, herunder bl.a. straffelovens regler om freds- og æreskræn-
kelser. Der gælder imidlertid også andre begrænsninger for offentligt ansat-
tes ytringsfrihed, herunder reglerne om tavshedspligt og offentligt ansatte
må i almindelighed ikke bryde deres tavshedspligt, når de ytrer sig.
17
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Ud over reglerne om tavshedspligt gælder der visse særlige begrænsninger
i offentligt ansattes adgang til at ytre sig om emner inden for deres eget ar-
bejdsområde. Offentligt ansatte må således ikke offentligt ytre sig åbenbart
urigtigt om væsentlige forhold inden for deres eget arbejdsområde. Offent-
ligt ansatte må gerne udtrykke sig offentligt om kritiske forhold på arbejds-
pladsen, men de må ikke i den forbindelse udtrykke sig i en urimeligt grov
form. Af hensyn til myndighedens interne beslutningsproces og funktions-
evne vil den offentligt ansatte i særlige tilfælde skulle udvise særlig tilbage-
holdenhed i forhold til at ytre sig.
Der er ikke i den gældende lovgivning fastsat regler om en egentlig ”med-
deleret” for offentligt ansatte, men offentligt ansatte har bl.a. ret til at udtale
sig til pressen på egne vegne mv. om forhold vedrørende ulovlig forvaltning
mv., hvis udtalelserne ligger inden for grænserne af deres ytringsfrihed.
Offentligt ansatte har i denne forbindelse bl.a. ret til frit at videregive ikke-
fortrolige oplysninger til pressen mv. i tilfælde, hvor der kan være spørgs-
mål om ulovlig forvaltning eller anden uredelighed i den offentlige forvalt-
ning, herunder åbenbart misbrug af offentlige midler.
Hvis der er tale om fortrolige oplysninger, vil sådanne oplysninger kunne
videregives til pressen mv., hvis det sker til varetagelse af åbenbar almen
interesse eller eget eller andres tarv, jf. straffelovens § 152 e, nr. 2.
I tilfælde, hvor pressen mv. gøres opmærksom på forhold vedrørende ulov-
lig forvaltning mv. i kraft af videregivelse af ikke-fortrolige oplysninger el-
ler ved en retmæssig meningstilkendegivelse, kan der ikke stilles krav om,
at den ansatte forudgående har foretaget (resultatløse), interne underretnin-
ger af sin arbejdsgiver.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har også anerkendt, at
offentligt ansatte har ret til ytringsfrihed, men at det kan være berettiget at
pålægge særlige begrænsninger på grund af den såkaldte diskretionsforplig-
telse, der er forbundet med ansættelsesforholdet.
3.1.1.3. Privatansatte
Reguleringen af, hvad der gælder for private ansættelsesforhold, findes i
lovgivningen og i den individuelle ansættelsesaftale samt i kollektive over-
enskomster eller andre aftaler. Herudover er en række arbejdsretlige grund-
principper som f.eks. ledelsesretten og loyalitetspligten relevant, når det skal
18
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
vurderes, om en arbejdsgivers reaktion over for en ansats ytringer er ret-
mæssig. En arbejdsgiver kan som led i sin ledelsesret desuden have fastlagt
retningslinjer mv., som fastlægger rammerne for, hvordan en ansat kan ytre
sig om virksomhedsrettede spørgsmål på den virksomhed, hvor vedkom-
mende er ansat.
Som eksempel på en lov, der kan være relevant i forbindelse med en ansæt-
telsesretlig bedømmelse af privatansattes ytringer, kan nævnes lov om for-
bud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, som giver ansatte en sær-
lig beskyttelse mod forflyttelse og afskedigelse begrundet i forskelsbehand-
ling på grund af bl.a. politisk anskuelse, religion og seksuel orientering. En
ansat, der som privatperson ytrer sig politisk, kan altså som udgangspunkt
ikke blive afskediget, alene fordi arbejdsgiveren er politisk uenig med den
ansatte.
I den ansættelsesretlige regulering gælder endvidere en beskyttelse for pri-
vatansatte mod usaglig afskedigelse. Det kan efter omstændighederne be-
tyde, at den ansatte ikke lovligt kan blive mødt med negative ansættelses-
retlige konsekvenser som følge af at have gjort brug af sin ret til ytringsfri-
hed. Den lovbestemmelse, som er mest relevant i forhold til mere generelt
at sikre privatansatte en ansættelsesretlig beskyttelse også i forbindelse med
fremsatte ytringer, er funktionærlovens § 2 b, hvorefter en funktionær, der
har været ansat i mindst et år, kan tilkendes en godtgørelse for usaglig af-
skedigelse.
Mange kollektive overenskomster og aftaler indeholder et forbud mod usag-
lig afskedigelse, som ligner funktionærlovens § 2 b. Kollektive overens-
komster kan desuden indeholde mere specifikke bestemmelser af betydning
for beskyttelsen af ansattes ytringsfrihed. Der kan i de enkelte overenskom-
ster eller aftaler være aftalt specifikke eller interne regler for, hvad ansatte
må udtale sig om i relation til virksomhedens forhold, og der kan således
være fastsat særlige regler om håndtering af sådanne sager.
Endelig kan den enkelte privatansattes ansættelsesaftale indeholde bestem-
melser, som er relevante for den pågældendes ansættelsesretlige beskyttelse
i forbindelse med ytringer.
Ved siden af ansættelsesaftalen gælder på ulovbestemt grundlag desuden
den såkaldte
loyalitetspligt,
som bl.a. indebærer, at den ansatte skal afstå fra
at foretage aktiviteter, herunder at fremsætte ytringer, der direkte såvel som
indirekte kolliderer med virksomhedens markedsmæssige position. Dette
19
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
udgangspunkt modificeres i de situationer, hvor der foreligger illegitime for-
hold på virksomhedens side, der motiverer en ansats ytring, eller hvor ytrin-
gerne indgår som led i den saglige udveksling af information om løn- og
arbejdsvilkår inden for det kollektive system.
3.1.1.4. Sektorspecifik beskyttelse af whistleblowere
Enkelte steder i lovgivningen findes bestemmelser, der specifikt beskytter
whistleblowere. Som eksempel kan nævnes lov nr. 309 af 25. april 2018 om
forretningshemmeligheder. Loven regulerer bl.a. i hvilke tilfælde erhver-
velse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheder udgør en lovlig
handling. Loven indeholder en bestemmelse om, at erhvervelse, brug eller
videregivelse af en forretningshemmelighed er ansvarsfri hvis erhvervelsen,
brugen eller videregivelsen af forretningshemmeligheden er sket for at af-
dække forseelser, uregelmæssigheder eller ulovlige aktiviteter og sagsøgte
handlede med henblik på at beskytte den almene offentlige interesse.
I EU-regi er det kun et begrænset antal sektorer, hvor der er indført lovgiv-
ning, som omfatter regler om beskyttelse af whistleblowere. Disse regler
omfatter bl.a. for så vidt angår den finansielle sektor et forbud mod at ud-
sætte ansatte eller tidligere ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordel-
agtige følger som følge af at den ansatte eller den tidligere ansatte har ind-
berettet oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den
finansielle regulering til en offentlig tilsynsmyndighed eller til en ordning i
virksomheden.
3.1.2. Eksisterende whistleblowerordninger i den private sektor
Som nævnt i pkt. 3.1.1 findes der allerede i dag sektorspecifikke EU-retsak-
ter på en række område, herunder i forhold til finansielle tjenesteydelser,
forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, transport-
sikkerhed og miljøbeskyttelse. Disse EU-retsakter forpligter visse arbejds-
givere i den private sektor, der virker inden for bestemte brancher, til at
etablere whistleblowerordninger. De nævnte retsakter er oplistet i del II til
bilaget til direktivet.
I den forbindelse kan f.eks. nævnes:
Ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om finansiel virksom-
hed og andre forskellige love, der trådte i kraft den 31. marts 2014, blev der
indført et krav om, at finansielle virksomheder med fem eller flere ansatte
skal have en selvstændig kanal (whistleblowerordning) til indberetninger
20
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regule-
ring begået af virksomheden, herunder af ansatte eller medlemmer af besty-
relsen i virksomheden. Loven gennemfører reglerne om etablering af whist-
leblowerordninger i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af
26. juni 2013 (CDR IV-direktivet). Det fremgår af loven, at indberetninger
til ordningen skal kunne foretages anonymt, og at virksomheden skal følge
op på indberetninger til ordningen, herunder skriftligt dokumentere, hvor-
dan virksomheden har fulgt op på indberetningerne.
Ved lov nr. 651 af 8. juni 2017 om forebyggende foranstaltninger mod hvid-
vask og finansiering af terrorisme, der trådte i kraft den 26. juni 2017, blev
der indført krav om, at bl.a. sparevirksomheder og investeringsfonde skal
have en ordning, hvor deres ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig
kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af hvid-
vaskloven. Loven gennemfører reglerne om etablering af whistleblowerord-
ninger i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj
2015 (4. hvidvaskdirektiv). Det fremgår af loven, at indberetninger til ord-
ningen skal kunne foretages anonymt.
Ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om ændring af revisorloven og forskellige
andre love, der trådte i kraft den 17. juni 2016, blev der indsat et krav om,
at en revisionsvirksomhed som led i sit kvalitetsstyringssystem skal have en
selvstændig kanal (whistleblowerordning) til indberetninger om overtrædel-
ser eller potentielle overtrædelser af den revisionsretlige regulering, ligesom
der blev indsat et krav om, at indberetninger til ordningen skal kunne fore-
tages anonymt. Alle revisionsvirksomheder er omfattet af kravet, bortset fra
virksomheder med kun én godkendt revisor og virksomheder, der ikke afgi-
ver revisionserklæringer. Loven gennemfører reglerne om etablering af
whistleblowerordninger i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/56/EU af 16. april 2014.
Flere private virksomheder har desuden etableret whistleblowerordninger
på frivillig basis med det primære formål at sikre åbenhed og gennemsigtig-
hed i forhold til eventuelle ulovligheder og alvorlige uregelmæssigheder i
virksomheden.
3.1.3. Eksisterende whistleblowerordninger i den offentlige sektor
Der findes ikke i dag lovgivning, der generelt forpligter offentlige myndig-
heder mv. til at etablere whistleblowerordninger.
21
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
En række offentlige myndigheder har imidlertid i medfør af sektorspeci-
fikke EU-retsakter etableret whistleblowerordninger. Det gælder bl.a. Fi-
nanstilsynet, Arbejdstilsynet, Miljøstyrelsen og Erhvervsstyrelsen.
Finanstilsynet har som led i implementeringen af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 (CDR IV-direktivet) etableret
en whistleblowerordning, hvortil der kan foretages indberetning om mulige
fejl og mistænkelige forhold i finansielle virksomheder samt mulige fejl og
mistænkelige forhold internt i Finanstilsynet. Whistleblowerordningen kan
for så vidt angår forhold i danske finansielle virksomheder bruges ved alle
henvendelser, som vedrører finansielle virksomheder, bortset fra henvendel-
ser om markedsmisbrug. For så vidt angår henvendelser om markedsmis-
brug kan whistleblowerordningen bruges af enhver ved mistanke om over-
trædelse af reglerne i markedsmisbrugsforordningen. For så vidt angår in-
terne forhold i Finanstilsynet kan whistleblowerordningen bruges af ansatte,
tidligere ansatte og samarbejdspartnere til at indberette mulige fejl eller mis-
tænkelige forhold mv. Whistleblowerordningen tilgås via Finanstilsynets
hjemmeside.
Erhvervsstyrelsens har som led i implementeringen af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april 2014 (Revisordirektivet) etable-
ret en whistleblowerordning på revisorområdet. Der kan anonymt foretages
indberetning om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af revisorlov-
givningen begået af en revisor, en revisionsvirksomhed, en virksomhed af
interesse for offentligheden eller et medlem af det øverste ledelsesorgan el-
ler revisionsudvalg i en virksomhed af interesse for offentligheden, hvis
disse har handlet i strid med de pligter som revisorlovgivningen foreskriver.
Erhvervsstyrelsen har på styrelsens hjemmeside oprettet en særlig anonym
kanal til sådanne indberetninger.
Ved lov nr. 1499 af 23. december 2014 om ændring af lov om sikkerhed
m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrin-
ter, lov om beskyttelse af havmiljøet og miljøskadeloven, der trådte i kraft
den 19. juli 2015, er der i Arbejdstilsynet etableret en whistleblowerordning.
Whistleblowerordningen omfatter indberetning af sikkerheds- og sundheds-
mæssige problemer i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter. Loven
gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12.
juni 2013 (Offshoresikkerhedsdirektivet).
22
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Ved lov nr. 1499 af 23. december 2014 om ændring af lov om sikkerhed
m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrin-
ter, lov om beskyttelse af havmiljøet og miljøskadeloven, der trådte i kraft
den 19. juli 2015, er der i Miljøstyrelsen etableret en whistleblowerordning
til fortrolig indberetning af miljøproblemer i forbindelse med platforme og
tilsluttede rørledningssystemer beliggende inden for sikkerhedszonen, som
anvendes i forbindelse med efterforskning, produktion eller transport af kul-
brinter på dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde. Loven
gennemfører Offshoresikkerhedsdirektivet for så vidt angår forhold omfat-
tet af havmiljøloven.
Ved lov nr. 796 af 9. juni 2020 om ændring af lov om erhvervsfremme, har
Erhvervsstyrelsen etableret en whistleblowerordning, som omfatter de er-
hvervsrettede Covid-19-kompensationsordninger, som administreres af Er-
hvervsstyrelsen. Ordningen omfatter alene oplysninger af betydning for sty-
relsens efterprøvelse af kompensationsgrundlaget.
Ministerier og underliggende myndigheder
Regeringen besluttede i juli 2020, at der senest pr. 1. november 2020 skulle
være etableret whistleblowerordninger på hele statens område, det vil sige i
ministerierne og deres underliggende myndigheder. De statslige whistleblo-
werordninger er etableret på administrativt grundlag med udgangspunkt i en
fælles vejledning, som er udstedt af Justitsministeriet.
På Justitsministeriets område har det siden marts 2019 været muligt at fore-
tage indberetning til whistleblowerordninger i Politiet, Politiets Efterret-
ningstjeneste, Anklagemyndigheden, Kriminalforsorgen og Justitsministe-
riets departement. På Forsvarsministeriets område har ministeriets Interne
Revision siden januar 2019 administreret Forsvarsministeriets Medarbej-
derlinje, som er en koncernfælles whistleblowerordning. Whistleblowerord-
ningen omfatter både Forsvaret og Forsvarsministeriets underliggende sty-
relser. Spillemyndigheden under Skatteministeriet har i maj 2019 oprettet
en whistleblowerordning, som er tiltænkt at kunne anvendes af ansatte i
mindre virksomheder og personer med under fem ansatte til at indberette
om forhold om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af hvidvasklo-
ven og regler udstedt i medfør heraf. Spillemyndighedens whistleblower-
ordning er et supplement til de whistleblowerordninger, der ifølge hvidvask-
loven skal oprettes af de spillevirksomheder, som har flere end fem ansatte.
23
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2.1. Materielt anvendelsesområde
3.2.1.1. Whistleblowerdirektivet
Direktivets materielle anvendelsesområde fastsættes i artikel 2. Det fremgår
af artikel 2, at direktivets anvendelsesområde omfatter overtrædelser, der er
omfattet af anvendelsesområdet for de EU-retsakter, der er anført i direkti-
vets bilag (del I), og som vedrører følgende områder: offentligt udbud, fi-
nansielle tjenesteydelser, produkter og markeder, forebyggelse af hvidvask
af penge og finansiering af terrorisme, produktsikkerhed og -overensstem-
melse, transportsikkerhed, miljøbeskyttelse, strålingsbeskyttelse og nuklear
sikkerhed, fødevare- og fodersikkerhed, dyresundhed, dyrevelfærd, folke-
sundhed, forbrugerbeskyttelse, beskyttelse af privatlivets fred og personop-
lysninger og netværks- og informationssystemers sikkerhed. Herudover er
overtrædelser, der skader EU’s finansielle interesser, samt overtrædelser re-
lateret til det indre marked, herunder overtrædelser af EU-konkurrence- og
statsstøtteregler, omfattet.
Det fremgår af direktivets artikel 3, stk. 2, at direktivet ikke berører med-
lemsstaternes ansvar for at sikre den nationale sikkerhed eller deres befø-
jelse til at beskytte væsentlige sikkerhedsinteresser, hvorfor direktivet navn-
lig ikke finder anvendelse på indberetninger om overtrædelse i forbindelse
med udbud, der vedrører forsvars- eller sikkerhedsforhold, hvor disse er om-
fattet af artikel 346 i TEUF, jf. tillige præambelbetragtning 24.
Endvidere berører direktivet ikke beskyttelsen af klassificerede informatio-
ner, som i henhold til EU-retten eller national lovgivning er beskyttet mod
uautoriseret adgang af hensyn til sikkerheden, jf. artikel 3, stk. 3, litra a.
Direktivet berører heller ikke beskyttelsen af retten til fortrolighed mellem
advokat og klient og mellem læge og patient, der følger af EU-retten eller
national ret, jf. artikel 3, stk. 3, litra b.
Direktivet berører derudover ikke en lovbestemt tavshedspligt for så vidt
angår retslige rådslagninger og afstemninger, jf. artikel 3, stk. 3, litra c, og
straffeprocessuelle regler, der har til formål at sikre integriteten af straffe-
retlige efterforskninger og retsforfølgningen eller de berørte personers ret til
et forsvar, jf. artikel 3, stk. 3, litra d, og præambelbetragtning 28.
Direktivet berører derudover ikke nationale regler om arbejdstageres udø-
velse af retten til at konsultere repræsentanter eller fagforeninger og beskyt-
telse mod enhver uberettiget skadelig foranstaltning forårsaget heraf mv., jf.
artikel 3, stk. 4.
24
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Endelig forhindrer direktivet ikke medlemsstaterne i at udvide det materielle
anvendelsesområde til andre områder af EU-retten eller national ret, med
det formål at sikre en omfattende beskyttelse af whistleblowere på nationalt
plan, jf. artikel 2, stk. 2, og præambelbetragtning 5.
3.2.1.2. Det foreslåede materielle anvendelsesområde
Det foreslås, at lovens anvendelsesområde – ud over direktivets minimums-
krav, jf. pkt. 3.2.1.1., som kun omfatter overtrædelser af visse områder af
EU-retten – tillige omfatter indberetninger, som i øvrigt vedrører alvorlige
lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold. Det indebærer, at det vil være
muligt at indberette om alvorlige overtrædelser af national ret og alvorlige
overtrædelser af EU-retsakter, som ikke er omfattet af direktivets anvendel-
sesområde, samt andre alvorlige forhold.
Den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet til også at omfatte alvor-
lige lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold har til formål at sikre en
omfattende og sammenhængende ramme for beskyttelse af whistleblowere
i Danmark.
En ordning baseret alene på direktivets anvendelsesområde vurderes endvi-
dere at ville kunne indebære en både for whistlebloweren og den modta-
gende whistleblowerenhed potentielt vanskelig juridisk vurdering af, om
indberetninger falder inden for anvendelsesområdet. Hertil kommer, at en
nærliggende konsekvens af ikke at udvide det materielle anvendelsesområde
navnlig vil være, at relevante indberetninger om alvorlige forhold potentielt
ikke vil blive indgivet og at sådanne forhold dermed potentielt ikke bliver
opdaget.
Kriteriet ”alvorlige lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold” angiver,
at der som udgangspunkt skal være tale om forhold, hvis afdækning er i
offentlighedens interesse. Med kriteriet sigtes der efter at skabe en rimelig
balance som sikrer, at den beskyttelse, der efter loven gives til whistleblo-
were, modsvares af en reel samfundsinteresse i de forhold, der afdækkes i
ordningerne.
Det vil i det enkelte tilfælde afhænge af en konkret vurdering, om indberet-
ningen kan anses for at angå en alvorlig lovovertrædelse eller et alvorligt
forhold i øvrigt.
Inden for anvendelsesområdet vil dog i almindelighed falde oplysninger om
25
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
strafbare forhold, herunder overtrædelse af eventulle tavshedspligter, mis-
brug af økonomiske midler, tyveri, svig, underslæb, bedrageri og bestik-
kelse mv.
Også grove eller gentagne overtrædelser af anden lovgivning, herunder lov-
givning om magtanvendelse, forvaltningsloven, offentlighedsloven eller
lovgivning inden for specifikke sektorer. Sidstnævnte omfatter bl.a. over-
trædelser af lovgivning, som har til formål at sikre folkesundheden, sikker-
hed i transportsektoren eller beskyttelse af natur og miljø mv.
I den offentlige sektor vil grove eller gentagne overtrædelser af forvaltnings-
retlige principper, herunder undersøgelsesprincippet, krav om saglighed,
magtfordrejningsgrundsætningen og proportionalitet være omfattet. Det
samme vil være tilfældet ved bevidst vildledning af borgere og samarbejds-
partnere.
Indberetninger om whistleblowerens eget ansættelsesforhold vil som ud-
gangspunkt falde uden for lovens anvendelsesområde, medmindre en sådan
indberetning vedrører en alvorlig lovovertrædelse eller et i øvrigt alvorligt
forhold. Omfattet er bl.a., hvis indberetningen omfatter oplysninger om sek-
suel chikane eller andre grove personrelaterede konflikter på arbejdsplad-
sen, f.eks. grov chikane.
Oplysninger om øvrige forhold, herunder oplysninger om overtrædelser af
interne retningslinjer af mindre alvorlig karakter, såsom sygefravær, alko-
hol, påklædning, privat brug af kontorartikler mv. og oplysninger om min-
dre grove personalerelaterede konflikter på arbejdspladsen, vil som ud-
gangspunkt ikke være omfattet af lovens anvendelsesområde. Sådanne op-
lysninger vil f.eks. kunne indgives til nærmeste leder, personale-/HR-afde-
ling eller tillidsrepræsentant.
Uden for det påtænkte anvendelsesområde vil således som det helt klare ud-
gangspunkt falde indberetninger om konflikter mellem to eller flere medar-
bejdere og indberetninger om personers eget ansættelsesforhold i øvrigt, jf.
dog ovenfor om tilfælde af seksuel chikane og grov chikane.
Konkrete tvister mellem medarbejdere mv. håndteres som det klare ud-
gangspunkt på arbejdspladsen eller i det fagretlige system. Der kan dog være
helt særlige tilfælde, hvor selv mindre samarbejdsvanskeligheder konkret
kan indebære store risici, og dermed vil udgøre alvorlige forhold i lovens
forstand. Det kan f.eks. være tilfældet i sektorer, hvor man varetager kritiske
26
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
funktioner, herunder i sundheds-, forsvars-, eller transportsektoren, hvor
mindre konflikter mv. kan udgøre en reel risiko for alvorlig skade mv., og
hvor indberetninger herom vil falde inden for anvendelsesområdet. Det kan
f.eks. være tilfældet, hvis kritiske funktioner og processer stækkes som følge
af personlige konflikter, eller hvis konflikter mv. konkret indebærer risiko
for skade på menneskers liv eller helbred eller i øvrigt indebærer en reel
risiko for væsentlig skadevirkning.
For så vidt angår indberetninger om overtrædelser af de EU-retsakter, der er
omfattet af direktivets anvendelsesområde, gælder der ikke et krav om, at
overtrædelsen skal være af en vis grovhed. Enhver overtrædelse af sådanne
retsakter vil derfor være omfattet af lovens anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.
3.2.2. Betingelser for opnåelse af beskyttelse som whistleblowere
3.2.2.1. Whistleblowerdirektivet
Direktivet fastsætter en række kumulative betingelser, der skal være opfyldt
for, at whistlebloweren er berettiget til den beskyttelse, der følger af direk-
tivet. Disse betingelser er beskrevet nærmere nedenfor.
Den beskyttede personkreds
Direktivet beskytter personer, der arbejder i den private eller offentlige sek-
tor og beskytter personer, som i forbindelse med deres arbejdsrelaterede ak-
tiviteter har erhvervet oplysninger om overtrædelser omfattet af direktivets
anvendelsesområde.
I medfør af artikel 4, stk. 1, omfatter direktivet således følgende persons-
kreds:
a) personer, der har status som arbejdstagere i den i artikel 45, stk. 1, i Trak-
taten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) anvendte betyd-
ning, herunder embedsmænd,
b) personer, der har status som selvstændig erhvervsdrivende i den i artikel
49 i TEUF anvendte betydning,
c) aktionærer og personer, der tilhører administrations-, ledelses- eller til-
synsorganet i en virksomhed, herunder ikke-ledende medlemmer,
d) frivillige, lønnede og ulønnede praktikanter, og
e) enhver person, som arbejder under tilsyn og ledelse af kontrahenter, un-
derleverandører og leverandører.
27
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Direktivet omfatter desuden tidligere ansatte, som indberetter om oplysnin-
ger, som den pågældende er kommet i besiddelse af under den periode, som
personen arbejdede for myndigheden eller virksomheden, jf. artikel 4, stk.
2. Endvidere omfatter direktivet personer, hvis arbejdsmæssige forhold
endnu ikke er påbegyndt, i de tilfælde, hvor der indberettes oplysninger om
overtrædelser, som er opnået i løbet af ansættelsesprocessen eller andre før-
kontraktuelle forhandlinger, jf. artikel 4, stk. 3.
De beskyttelsesforanstaltninger, der følger af direktivet, herunder beskyttel-
sen mod repressalier, omfatter herudover formidlere (dvs. en fysisk person,
der bistår med indberetningen), tredjeparter, der har forbindelse til whist-
lebloweren, og som risikerer at blive udsat for repressalier i en arbejdsrela-
teret sammenhæng (f.eks. kolleger og slægtninge) og juridiske enheder, som
whistlebloweren er forbundet med i en arbejdsrelateret sammenhæng (f.eks.
whistleblowerens virksomhed), jf. artikel 4, stk. 4, litra a-c.
Indberetning eller offentliggørelse
Det er som udgangspunkt en forudsætning for at være berettiget til beskyt-
telse, at whistlebloweren har foretaget indberetning enten til en intern whist-
leblowerordning og/eller til en ekstern whistleblowerordning, jf. artikel 6,
stk. 1, litra b, men direktivet givet også – under visse nærmere angivne be-
tingelser – beskyttelse til en person, som offentliggør oplysninger, jf. artikel
15.
Krav til indberetningens indhold og god tro
Det er endvidere en forudsætning for at være berettiget til beskyttelse, at
personen på tidspunktet for indberetningen har rimelig grund til at antage,
at de indberettede oplysninger er korrekte, og at de pågældende oplysninger
falder inden for direktivets materielle anvendelsesområde, jf. artikel 6, stk.
1, litra a. Personer, der bevidst indberetter eller offentliggør urigtige oplys-
ninger, er således ikke omfattet af direktivets beskyttelse, og der skal i øvrigt
indføres passende sanktioner over for sådanne personer, jf. artikel 23, stk.
2.
3.2.2.2. De foreslåede regler om betingelser for opnåelse af beskyttelse som
whistleblower
Det er Justitsministeriets vurdering, at de kumulative betingelser, som skal
være opfyldt i medfør af direktivet for at opnå beskyttelse som whistleblo-
wer, er hensigtsmæssige og velafvejede i lyset af indholdet af den beskyt-
telse, som whistlebloweren opnår i medfør af direktivet. På den baggrund
og i overensstemmelse med de almindelige principper for implementering
28
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
af direktiver foreslås det, at direktivets regler om betingelser for beskyttelse
af whistleblowere minimumsimplementeres.
Det indebærer, at den i lovforslaget foreslåede beskyttede personkreds sva-
rer til den personkreds, der er beskyttet i medfør af direktivet, og at de øvrige
betingelser til indberetningen, herunder til indhold og god tro, svarer til det
i direktivet anførte.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 5-6 og bemærkningerne hertil.
3.2.3. Beskyttelsens indhold
3.2.3.1. Whistleblowerdirektivet
Direktivets kapitel VI indeholder bestemmelser om beskyttelsesforanstalt-
ninger, der skal sikre, at whistleblowere trygt kan indberette eller offentlig-
gøre oplysninger om overtrædelser. Det er en forudsætning for opnåelse af
beskyttelsen, at de kumulative betingelser, jf. pkt. 3.2.2.1., er opfyldte.
Efter direktivets artikel 19 skal medlemsstaterne forbyde enhver form for
repressalier, herunder trusler om og forsøg på repressalier, over for whist-
leblowere.
Direktivets artikel 21, stk. 5, indeholder i tilknytning til forbuddet mod re-
pressalier en særlig regel om bevisbyrde i retssager eller sager ved andre
relevante myndigheder. Bevisbyrdereglen indebærer, at hvis en person be-
viser at have foretaget en indberetning eller offentliggørelse efter direktivet
og lidt en ulempe, skal det efter direktivet pålægges modparten at bevise, at
ulempen ikke udgjorde repressalier.
Baggrunden for denne bevisbyrderegel er, at repressalier sandsynligvis vil
blive præsenteret som begrundet af andre grunde end selve indberetningen,
hvorfor det kan være vanskeligt for whistleblowere at bevise sammenhæn-
gen mellem indberetningen og repressalierne, mens de, der begår repressa-
lierne, kan have større beføjelser og ressourcer til at dokumentere det trufne
tiltag og begrundelse, jf. præambelbetragtning 93.
Ansvarsfrihed
Det følger af direktivets artikel 21, at der skal sikres ansvarsfrihed for whist-
leblowere i en række nærmere angivne tilfælde.
29
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Efter direktivets artikel 21, stk. 2, skal whistleblowere, der har foretaget ind-
beretning af oplysninger om overtrædelser eller offentliggørelse i overens-
stemmelse med direktivets regler, jf. pkt. 3.2.2., således ikke anses for at
have tilsidesat en eventuel tavshedspligt efter national ret. Det skal på den
baggrund sikres, at whistleblowere ikke ifalder nogen form for ansvar for
en indberetning eller offentliggørelse af ellers tavshedsbelagte oplysninger,
hvis de havde rimelig grund til at antage, at indberetningen eller offentlig-
gørelsen af oplysningerne var nødvendig for at afsløre en overtrædelse inden
for direktivets anvendelsesområde.
Det bemærkes i den forbindelse, at direktivet ikke beskytter overtrædelser
af tavshedspligten for så vidt angår regler i national ret om beskyttelse af
klassificerede oplysninger, beskyttelse af retten til fortrolighed mellem ad-
vokat og klient og mellem læge og patient samt tavshedspligt for så vidt
angår retslige rådslagninger og afstemninger.
Efter direktivets artikel 21, stk. 3, ifalder whistleblowere ikke ansvar for
erhvervelse af eller adgang til indberettede eller offentliggjorte oplysninger,
forudsat at erhvervelsen af oplysninger eller adgang hertil ikke udgør en
selvstændig strafbar handling.
Whistleblowere, der lovligt erhverver eller får adgang til de indberettede
oplysninger eller de dokumenter, der indeholder disse oplysninger, skal så-
ledes efter direktivet fritages for et eventuelt ansvar i den anledning.
Dette skal ifølge præambelbetragtning 92 gælde både i tilfælde, hvor whist-
lebloweren afslører indholdet af dokumenter, som de har lovlig adgang til,
og i tilfælde, hvor de tager kopier af sådanne dokumenter eller fjerner dem
fra den organisation, hvor de er ansat, i strid med kontraktbestemmelser eller
andre bestemmelser, som fastsætter, at de relevante dokumenter tilhører or-
ganisationen.
Det kan f.eks. være situationen, hvor en whistleblower erhverver oplysnin-
ger ved at skaffe sig adgang til en kollegas e-mails eller filer, som whist-
lebloweren i almindelighed ikke anvender i forbindelse med sit arbejde, ved
at tage billeder af organisationens lokaler eller ved at skaffe sig adgang til
et sted, som whistlebloweren i almindelighed ikke har adgang til.
Direktivets ansvarsfritagelse omfatter dog ikke tilfælde, hvor erhvervelsen
eller adgangen udgør en selvstændig strafbar handling, f.eks. i form af ulov-
lig hacking mv. Sådanne situationer vil fortsat være underlagt strafansvar.
30
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Tavshedspligt om whistleblowerens identitet
Efter direktivets artikel 16 skal medlemsstaterne sikre, at whistleblowerens
identitet ikke videregives til andre end medarbejdere, der er udpegede til at
modtage eller følge op på indberetninger, uden whistleblowerens udtrykke-
lige samtykke. Dette samme gælder andre oplysninger, ud fra hvilke whist-
leblowerens identitet direkte eller indirekte kan udledes.
De nævnte oplysninger kan dog videregives, hvis videregivelse er nødven-
dig i henhold til EU-retten eller national ret i forbindelse med undersøgelser
foretaget af nationale myndigheder eller retssager, herunder med henblik på
at sikre den berørte persons ret til et forsvar, jf. artikel 16, stk. 2.
Whistleblowere skal i sådanne tilfælde navnlig informeres, før deres identi-
tet videregives, medmindre sådan information vil bringe relaterede efter-
forskninger eller retssager i fare, jf. artikel 16, stk. 3.
3.2.3.2. De foreslåede regler om beskyttelsens indhold
I overensstemmelse med de almindelige principper for implementering af
direktiver foreslås det, at direktivets regler om beskyttelse af whistleblowere
implementeres således, at lovens beskyttelse svarer til den beskyttelse, der
som minimum skal indføres i medfør af direktivet.
Det indebærer, at der med lovforslaget foreslås indført forbud mod repres-
salier mv. over for whistleblowere som følge af, at der er foretaget indberet-
ning, og at der i tilknytning hertil foreslås indført en særlig bevisbyrderegel,
der indebærer, at det er den udførende part, der i en retssag eller sager ved
andre relevante myndigheder har bevisbyrden for, at der konkret ikke er tale
om repressalier, hvis den pågældende whistleblower beviser at have foreta-
get en indberetning og have lidt en ulempe.
Det foreslås endvidere at indføre en regel om ansvarsfrihed i overensstem-
melse med direktivet for tilsidesættelse af tavshedspligt i forbindelse med
indberetninger. Ansvarsfritagelsen forudsætter, at den pågældende whist-
leblower havde rimelig grund til at antage, at tilsidesættelsen var nødvendig
for at afsløre overtrædelser inden for lovens anvendelsesområde.
Reglen om ansvarsfrihed gælder dog ikke i alle tilfælde. En whistleblower
vil således fortsat i overensstemmelse med direktivets regel herom kunne
ifalde ansvar for brud på tavshedspligt for så vidt angår klassificerede op-
lysninger, der falder inden for rammerne af Justitsministeriets cirkulære nr.
31
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
10338 af 17. december 2014 om sikkerhedsbeskyttelse af informationer af
fælles interesse for landene i NATO eller EU, andre klassificerede informa-
tioner samt informationer af sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse (sik-
kerhedscirkulæret), der samtidig er fortrolige. Det samme gælder for oplys-
ninger, som i henhold til retsplejelovens § 129 er omfattet af advokaters
tavshedspligt, oplysninger, som i henhold til sundhedslovens § 40 er omfat-
tet af retten til fortrolighed mellem sundhedspersoner og patient, og oplys-
ninger om rettens rådslagning og afstemning, som i henhold til retsplejelo-
vens § 885 er underlagt tavshedspligt.
Endvidere foreslås det, at en whistleblower, der indgiver bevidst urigtige
oplysninger til en whistleblowerordning, kan straffes med bøde.
Der foreslås endvidere – i overensstemmelse med direktivets krav herom –
indført en særlig tavshedspligt om whistleblowerens identitet og om oplys-
ninger, ud fra hvilke whistleblowerens identitet direkte eller indirekte kan
udledes. Det foreslås endvidere, at der også som udgangspunkt er tavsheds-
pligt om indholdet af modtagne indberetninger i øvrigt. Det vil dog være
muligt at videregive oplysninger om whistleblowerens identitet og øvrige
oplysninger fra indberetningen under visse nærmere angivne betingelser,
herunder når det er nødvendigt til brug for imødegåelse af overtrædelser mv.
Den forslåede tavshedspligt indebærer bl.a., at de nævnte oplysninger ikke
må udleveres af offentlige myndigheder, der er underlagt regler om ret til
aktindsigt, f.eks. efter offentlighedsloven. Det indebærer endvidere, at of-
fentlige myndigheder vil kunne undtage personoplysninger omfattet af den
foreslåede tavshedspligt fra den registreredes indsigtsret i databeskyttelses-
forordningens artikel 15 i samme omfang som efter offentlighedslovens §
35, jf. databeskyttelseslovens § 22, stk. 3. For nærmere om den særlige tavs-
hedspligts indvirkning på den registreredes rettigheder i databeskyttelses-
forordningen, henvises der til pkt. 4.2. nedenfor.
Fælles for disse regler er således, at oplysninger, der er underlagt en særlig
tavshedspligt, ikke må udleveres, medmindre den af hensyn til hvilken op-
lysningerne er tavshedsbelagte konkret samtykker til udleveringen. Det be-
mærkes dog, at retten til aktindsigt i straffesager ikke indskrænkes ved ind-
førelsen af særlige tavshedspligter i denne lov, idet direktivet ikke berører
medlemsstaternes straffeprocessuelle regler.
Det foreslås endvidere, at brud på den særlige tavshedspligt om whistleblo-
werens identitet og om oplysninger, ud fra hvilke whistleblowerens identitet
32
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
direkte eller indirekte kan udledes, kan straffes med bøde medmindre højere
straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Det foreslås, at arbejdsgivere i den offentlige og private sektor, som er om-
fattet af forpligtelsen til at etablere en intern whistleblowerordning, ikke i
medfør af lovforslaget pålægges en forpligtelse til at modtage, behandle og
følge op på anonyme indberetninger. Det bemærkes, at det foreslåede fravær
af lovkrav om anonymitet ikke forhindrer den enkelte arbejdsgiver i at be-
slutte at give mulighed for at indberette anonymt og behandle sådanne ind-
beretninger.
Det forhold, at der ikke foreslås indført et krav om modtagelse, behandling
og opfølgning på anonyme indberetninger, ændrer endvidere ikke på, at der
i alle tilfælde påhviler de modtagende ordninger en sanktionsbelagt tavs-
hedspligt om bl.a. whistleblowerens identitet, jf. den foreslåede § 26 og be-
mærkningerne hertil.
Der gælder endvidere efter omstændighederne en undersøgelsespligt for of-
fentlige myndigheder, der modtager anonyme oplysninger. En myndighed,
som – f.eks. gennem en anonym henvendelse – bliver opmærksom på, at
myndigheden eller ansatte i myndigheden ikke overholder de regler, der
gælder for myndigheden, eller på, at der foregår andre uregelmæssigheder i
myndigheden, har således som udgangspunkt pligt til at undersøge forholdet
nærmere.
Der er umiddelbart kun pligt til at foranstalte undersøgelser, hvis der er en
vis sandsynlighed for, at der foreligger et ulovligt forhold, som ikke er af
ganske underordnet betydning (bagatelagtigt), og som fortsat har en sådan
aktualitet, at der er grundlag for at iværksætte en undersøgelse.
Undersøgelsespligten er ikke afhængig af, hvordan myndigheden er blevet
opmærksom på et konkret forhold, herunder om der foreligger en navngiven
eller en anonym henvendelse. Det kan dog i praksis være vanskeligere at
gennemføre en undersøgelse på baggrund af en anonym henvendelse, bl.a.
fordi anmelderens troværdighed kan være sværere at vurdere, og fordi det
kan være vanskeligt at få den anonyme henvendelse uddybet, idet visse
whistleblowerordninger dog er indrettet således, at det er muligt at kommu-
nikere med anonyme anmeldere, efter anmeldelsen er indgivet.
Det bemærkes i den forbindelse, at det med nærværende lovforslag forud-
sættes, at det skal være muligt at optræde som anonym whistleblower ved
33
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
indberetning til den eksterne whistleblowerordning, og at der vil være mu-
lighed for anonym to-vejskommunikation mellem whistlebloweren og de
eksterne ordninger. Det betyder navnlig, at det vil være muligt for whist-
lebloweren og den modtagende eksterne ordning at kommunikere med hin-
anden, uden at whistlebloweren skal opgive sin identitet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 7-8 og §§ 27-28 og bemærknin-
gerne hertil.
3.2.4. Interne whistleblowerordninger
3.2.4.1. Whistleblowerdirektivet
Omfattede arbejdsgivere (juridiske enheder) i den private og offentlige sek-
tor
Direktivet forpligter medlemsstaterne til at sikre, at juridiske enheder i den
offentlige og private sektor af en vis størrelse etablerer interne whistleblo-
werordninger og fastsætter procedurer for modtagelse af og opfølgning på
indberetninger til ordningerne, jf. artikel 8, stk. 1.
For så vidt angår den offentlige sektor følger det af direktivets artikel 8, stk.
9, 1. pkt., at alle offentlige juridiske enheder, herunder enhver enhed, der
ejes eller kontrolleres af offentlige juridiske enheder, er forpligtet til at op-
rette en intern whistleblowerordning. Direktivets artikel 8, stk. 9, 2. pkt.,
giver dog mulighed for at undtage kommuner med færre end 10.000 indbyg-
gere eller færre end 50 beskæftigede og andre offentlige enheder med færre
end 50 beskæftigede fra forpligtelsen.
For så vidt angår den private sektor følger det af direktivets artikel 8, stk. 3,
at forpligtelsen alene gælder for juridiske enheder med 50 eller flere beskæf-
tigede. Direktivet giver dog mulighed for, at medlemsstaterne – efter en pas-
sende risikovurdering og under hensyntagen til arten af enhedernes aktivi-
teter – kan beslutte at lade enheder med færre end 50 beskæftigede blive
omfattet af forpligtelsen. Dette kan ifølge direktivet ske i særlige tilfælde,
f.eks. på grund af de betydelige risici, som kan følge af virksomhedens ak-
tiviteter. En sådan beslutning skal EU-kommissionen underrettes om og un-
derretningen skal tillige indeholde grundene for afgørelsen og de kriterier,
der er anvendt i forbindelse med risikovurderingen, jf. artikel 8, stk. 8.
I det omfang en sektorspecifik retsakt fastsætter en mere vidtgående forplig-
telse for så vidt angår juridiske enheders pligt til at etablere en intern whist-
leblowerordning end den, der følger af direktivet, opretholdes denne forplig-
34
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
telse, jf. artikel 8, stk. 4. Dette direktiv ændrer således ikke på, at bl.a. fi-
nansielle virksomheder med flere end 5 ansatte er forpligtet til at have en
intern whistleblowerordning.
Procedurer og opfølgning i interne whistleblowerordninger
Interne whistleblowerordninger skal efter direktivets artikel 8, stk. 2, give
enhedens arbejdstagere mulighed for at foretage indberetning om overtræ-
delser.
Arbejdstagere skal forstås i overensstemmelse med den i artikel 45, stk. 1, i
TEUF anvendte betydning. Der kan gives andre personer, herunder selv-
stændig erhvervsdrivende, aktionærer, frivillige, praktikanter mv., som er i
kontakt med enheden i forbindelse med deres arbejdsrelaterede aktiviteter,
mulighed for også at foretage indberetning om overtrædelser. Det er således
efter direktivet op til den enkelte juridiske enhed at vurdere, om whistleblo-
werordningen bør stilles til rådighed for andre end enhedens arbejdstagere.
En intern whistleblowerordning kan drives internt af en person eller afde-
ling, der er udpeget dertil, eller leveres eksternt af en uafhængig tredjepart,
jf. direktivets artikel 8, stk. 5. En sådan ekstern tredjepart kan f.eks. være en
ekstern indberetningsplatformsudbyder, en ekstern advokat elleren revisor,
jf. præambelbetragtning 54. Betroede tredjeparter, der administrerer whist-
leblowerordningen helt eller delvist for en juridisk enhed, skal leve op til
samme krav, som hvis ordningen blev administreret internt.
Der skal endvidere, hvis den interne ordning ikke i sin helhed leveres af en
betroet tredjepart, udpeges en upartisk person eller afdeling i den juridiske
enhed, der skal følge op på indberetninger, herunder varetage kommunika-
tionen med whistlebloweren.
En intern whistleblowerordning skal muliggøre, at indberetning kan ske
skriftligt eller mundtligt eller begge dele, jf. direktivets artikel 9, stk. 2. Det
er op til den enkelte juridiske enhed at definere den form for indberetnings-
kanal, der skal etableres, jf. præambelbetragtning 53. Indberetningskanalen
kan muliggøre indberetning f.eks. via post, fysisk klageboks eller via en on-
lineplatform, hvad enten dette er en intranet- eller internetplatform. Hvis der
gives mulighed for mundtlig indberetning skal sådan indberetning være mu-
lig via telefon eller via andre talemeddelelsessystemer og på whistleblowe-
rens anmodning via et fysisk møde inden for en rimelig frist.
35
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Det følger af direktivets artikel 9, stk. 1, litra a, at en intern whistleblower-
ordning skal være udformet, etableret og drevet, så fortroligheden af whist-
leblowerens identitet og enhver tredjepart nævnt i indberetningen beskyttes,
og forhindrer uautoriserede medarbejderes adgang dertil.
En intern whistleblowerordning skal bekræfte modtagelsen af indberetnin-
ger over for whistlebloweren inden for syv dage efter modtagelsen, jf. arti-
kel 9, stk. 1, litra b. Direktivet stiller ikke særskilte formkrav til, hvordan
bekræftelsen skal ske.
Der skal endvidere efter direktivet ske omhyggelig opfølgning på indkomne
indberetninger. Opfølgning kan f.eks. omfatte henvisning til andre kanaler
eller procedurer i tilfælde af indberetninger, der udelukkende påvirker
whistleblowerens individuelle rettigheder, sagsafslutning baseret på util-
strækkeligt bevismateriale eller andre grunde. Opfølgning kan også omfatte
iværksættelse af en intern undersøgelse eller henvisning til en kompetent
myndighed med henblik på videre efterforskning, for så vidt sådanne oplys-
ninger ikke vil berøre den interne undersøgelse eller efterforskningen eller
påvirke den berørte persons rettigheder, jf. præambelbetragtning 57.
Whistlebloweren skal derudover inden for en rimelig frist, der ikke oversti-
ger tre måneder fra bekræftelsen af modtagelsen, modtage feedback om sa-
gens behandling og eventuelt resultater, jf. artikel 9, stk. 1, litra f, og præ-
ambelbetragtning 57.
Den juridiske enhed skal endvidere vejlede potentielle whistleblowere om
mulighederne for at foretage indberetning, jf. artikel 9, stk. 1, litra g. Der
skal også gives vejledning om muligheden for at foretage indberetning til
den eksterne whistleblowerordning, der skal oprettes i medfør af direktivet,
og andre relevante eksterne whistleblowerordninger. Vejledningen skal
være klar og let tilgængelig, herunder så vidt muligt også for andre personer
end arbejdstagere, som kommer i kontakt med enheden gennem deres ar-
bejdsrelaterede aktiviteter, såsom tjenesteydere, distributører, leverandører
og forretningspartnere. Sådanne oplysninger kan eksempelvis offentliggø-
res på et synligt sted, der er tilgængelig for alle sådanne personer, og på
enhedens websted, og de kan også inkluderes i kurser og uddannelsessemi-
narer om etik og integritet, jf. præambelbetragtning 59.
Mulighed for fælles whistleblowerordninger
36
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Direktivets udgangspunkt er, at samtlige juridiske enheder (dvs. med eget
CVR-nr.) med 50 eller flere beskæftigede skal oprette en selvstændig intern
whistleblowerordning.
Direktivet giver i artikel 8, stk. 6, mulighed for, at juridiske enheder i den
private sektor med 50-249 beskæftigede kan dele ressourcer med hensyn til
modtagelse af indberetninger og eventuelle undersøgelser, der foretages
som konsekvens heraf. Denne mulighed for at dele ressourcer berører ikke
sådanne enheders forpligtelser til at bevare fortrolighed, til at give feedback
og til at imødegå den indberettede overtrædelse.
Herudover giver direktivet mulighed for, at interne indberetningskanaler
kan deles mellem kommuner eller drives af fælleskommunale myndigheder,
jf. artikel 8, stk. 9, 3. pkt.
Direktivet giver ikke mulighed for, at større private virksomheder (dvs. med
250 eller flere beskæftigede), herunder større koncernforbundne virksom-
heder, eller statslige og regionale juridiske enheder kan oprette fælles whist-
leblowerordninger.
3.2.4.2. De foreslåede regler om interne whistleblowerordninger
Omfattede myndigheder og virksomheder
Det foreslås, at pligten til at oprette interne whistleblowerordninger pålæg-
ges arbejdsgivere (juridiske enheder) i den offentlige og private sektor med
50 eller flere beskæftigede.
Justitsministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at pligten til at oprette
interne whistleblowerordninger må antages at være særligt byrdefuld for
mindre arbejdsgivere. Ligeledes kan der rejses spørgsmål om effektiviteten
og nytteværdien ved en intern whistleblowerordning på en arbejdsplads med
f.eks. 10 ansatte, hvor det i praksis vil være vanskeligt at sikre fortrolighed
om whistlebloweren. Justitsministeriet lægger endvidere vægt på, at ar-
bejdstagere på arbejdspladser, der ikke har en intern whistleblowerordning,
vil kunne benytte den eksterne whistleblowerordning, der foreslås etableret
i Datatilsynet, jf. pkt. 3.2.5.2.
Der foreslås endvidere indsat en bemyndigelsesbestemmelse i loven, hvor-
efter justitsministeren – på baggrund af en konkret risikovurdering og efter
inddragelse af relevante interessenter og efter forhandling med relevant mi-
nister – vil kunne bestemme, at arbejdsgivere med færre end 50 beskæfti-
gede skal være forpligtet til at oprette en intern ordning.
37
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Justitsministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at der potentielt vil
kunne opstå et konkret begrundet behov for, at mindre virksomheder i en
bestemt sektor navnlig på baggrund af arten af aktiviteter også opretter in-
terne whistleblowerordninger.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse omfatter både den offentlige og
den private sektor. Det vil være en forudsætning for at udnytte bemyndigel-
sesbestemmelsen, at der foreligger et aktuelt og tungtvejende behov, som
tilsiger, at også mindre arbejdsgivere pålægges en pligt til at oprette interne
whistleblowerordninger. Sådanne behov kan f.eks. foreligge, hvis der inden
for en bestemt sektor konstateres gentagne og alvorlige uregelmæssigheder,
der har store implikationer for det omkringliggende samfund, f.eks. af hen-
syn til folkesundheden, væsentlige miljøforhold eller datasikkerhed mv.
For så vidt angår kommuner foreslås det, at samtlige kommuner, herunder
kommuner med under 10.000 indbyggere, omfattes af pligten til at oprette
en intern whistleblowerordning.
Justitsministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at der med lovforslaget
foreslås at give kommunerne mulighed for at dele ressourcer og oprette en
fælles intern indberetningskanal, hvilket vil lette den administrative og øko-
nomiske byrde for mindre kommuner. Der lægges endvidere vægt på hen-
synet til, at arbejdstagere i mindre kommuner bør gives samme mulighed til
at foretage indberetninger som arbejdstagere i andre kommuner.
Procedurer og opfølgning
Det foreslås, at direktivets regler om procedurer og opfølgning på indberet-
ninger, der er indgivet til interne whistleblowerordninger, i overensstem-
melse med de almindelige principper for implementering af direktiver mi-
nimumsimplementeres.
Det foreslås således, at en arbejdsgiver, der er omfattet af pligten til at op-
rette en intern whistleblowerordning, skal stille ordningen til rådighed for
arbejdsgiverens arbejdstagere. Det vil således være valgfrit for den enkelte
arbejdsgiver, om man ønsker at stille ordningen til rådighed for andre, her-
under samarbejdspartnere og leverandører.
Det foreslås endvidere, at arbejdsgiveren skal give information og vejled-
ning på f.eks. sin hjemmeside eller intranet om muligheden for indberetning
38
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
til henholdsvis den interne whistleblowerordning og den eksterne whist-
leblowerordning i Datatilsynet, og hvor relevant eksterne whistleblowerord-
ninger, der er oprettet i medfør af sektorspecifik EU-regulering. Arbejdsgi-
veren skal endvidere informere den relevante personkreds om, hvortil ind-
beretning kan indgives, f.eks. via e-post eller telefonnummer mv. eller even-
tuelt en kontaktformular.
Det bemærkes i den forbindelse, at etablering af en intern whistleblower-
ordning i overensstemmelse med disse regler ikke forudsætter en systemun-
derstøttet it-løsning, men at administration af whistleblowerordninger skal
leve op til de almindelige databeskyttelsesretlige regler. Der henvises til pkt.
4 nedenfor om forholdet til databeskyttelsesforordningen.
Det foreslås, at en arbejdsgiver skal udpege en eller flere upartiske personer
til at modtage og håndtere indberetninger i den interne whistleblowerord-
ning. Sådanne medarbejdere kan også varetage andre funktioner på arbejds-
pladsen og kan f.eks. være en HR-medarbejder eller en compliancemedar-
bejder. Som alternativ kan en arbejdsgiver antage en uafhængig tredjepart,
f.eks. advokat eller revisor, til at stå for hele eller dele af den interne whist-
leblowerordning.
Det foreslås endvidere, at der skal indføres passende procedurer, der bl.a.
sikrer, at whistlebloweren modtager en bekræftelse på modtagelsen af ind-
beretningen inden for syv dage og en omhyggelig opfølgning på indberet-
ningen og feedback til whistlebloweren i den forbindelse.
Mulighed for fælles whistleblowerordninger
Idet forpligtelsen til at oprette og drive whistleblowerordninger internt kan
være bebyrdende for den enkelte arbejdsgiver foreslås det, at direktivets mu-
ligheder for at fastsætte regler om deling af ressourcer udnyttes i videst mu-
ligt omfang.
Det foreslås således, at der indføres en bestemmelse om, at arbejdsgivere i
den private sektor med 50-249 beskæftigede kan dele ressourcer med hen-
syn til modtagelse af indberetninger og eventuelle undersøgelser.
Det foreslås endvidere, at der indføres en bestemmelse om, at kommuner
kan beslutte at oprette en fælles intern whistleblowerordning, som kan deles
mellem kommuner eller drives af en fælleskommunal myndighed.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 14-16 og bemærkningerne hertil.
39
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
3.2.5. Ekstern whistleblowerordning
3.2.5.1. Whistleblowerdirektivet
Ekstern whistleblowerordning
Direktivet forpligter i artikel 11 medlemsstaterne til at etablere en eller flere
eksterne whistleblowerordninger (eksterne kanaler) til modtagelse og be-
handling af oplysninger om overtrædelser.
Ekstern indberetning skal ifølge direktivet kunne ske efter indberetning til
en intern whistleblowerordning eller direkte til den eksterne whistleblower-
ordning uden om – eller i fraværet af – interne ordninger, jf. artikel 10. Der
kan således ikke i medfør af direktivet stilles krav om, at der er foretaget
indberetning til en intern whistleblowerordning, før der foretages indberet-
ning til den eksterne whistleblowerordning. Den eksterne whistleblowerord-
ning skal således modtage og behandle indberetninger fra hele den beskyt-
tede personkreds, og ikke kun fra arbejdstagere.
Den eksterne whistleblowerordning skal i den forbindelse være til rådighed
for både skriftlig og mundtlig indberetning, og på whistleblowerens anmod-
ning skal fysisk møde muliggøres inden for en rimelig frist, jf. artikel 12,
stk. 2.
Derudover skal den eksterne whistleblowerordning være uafhængig og selv-
stændig, jf. artikel 11, stk. 2, litra a. Det indebærer, at ordningen skal være
udformet, etableret og drevet på en måde, der sikrer oplysningernes fuld-
stændighed, integritet og fortrolighed. Indberetninger via den eksterne ord-
ning skal håndteres af udpegede og autoriserede medarbejdere, og de auto-
riserede medarbejdere skal modtage specifik uddannelse i håndtering af ind-
beretninger, jf. artikel 12, stk. 4 og 5.
Den eksterne whistleblowerordning skal inden for syv dage bekræfte mod-
tagelsen af en indberetning, medmindre whistlebloweren udtrykkeligt har
anmodet om andet, eller den eksterne whistleblowerordning har rimelig
grund til at antage, at en bekræftelse af modtagelsen af indberetningen vil
bringe beskyttelsen af whistleblowerens identitet i fare, jf. artikel 11, stk. 2,
litra b. Herefter skal den kompetente myndighed følge op på indberetningen
og give feedback til whistlebloweren inden for som udgangspunkt tre må-
neder, jf. artikel 11, stk. 2, litra c og d, og meddele whistlebloweren det
endelige resultat af undersøgelser, der er udløst af indberetningen.
40
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
For så vidt angår opfølgning på indberetninger bemærkes det, at direktivet
ikke stiller krav om, at den eksterne whistleblowerordning skal kunne
iværksætte foranstaltninger eller sanktioner over for den berørte person, li-
gesom direktivet heller ikke indebærer, at den eksterne whistleblowerord-
ning skal offentliggøre resultatet af dens undersøgelser.
Hvis den eksterne whistleblowerordning ikke finder grundlag for at afslutte
sagen, vil myndigheden således skulle videregive sagen til en anden relevant
myndighed, herunder politiet eller en tilsynsmyndighed.
Myndigheder, der har etableret en ekstern whistleblowerordning, som er
omfattet af den foreslåede § 17 skal endvidere give information om reglerne
for indberetning mv. i let tilgængelig form og stå til rådighed for vejledning
af potentielle whistleblowere.
3.2.5.2. De foreslåede regler om ekstern whistleblowerordning
Det foreslås, at der etableres én ekstern whistleblowerordning, og at denne
placeres i Datatilsynet, som er den centrale uafhængige myndighed, der fø-
rer tilsyn både over for private virksomheder og offentlige myndigheder
med, at reglerne om databeskyttelse bliver overholdt.
Justitsministeriet lægger vægt på, at etableringen af én ekstern whistleblo-
werordning vil understøtte en effektiv og korrekt håndtering af indberetnin-
ger til gavn for både whistleblowere og de berørte personer. Etableringen af
én ekstern whistleblowerordning understøtter opbygningen af relevante
kompetencer i forhold til behandlingen af indberetninger efter loven og der-
med muligheden for en ensartet retsanvendelse.
Justitsministeriet lægger endvidere vægt på, at Datatilsynet er en velkendt
myndighed i både den offentlige og private sektor, og at Datatilsynets nu-
værende kompetencer og beføjelser udgør et godt udgangspunkt for etable-
ringen af en velfungerende ekstern whistleblowerordning, som af potentielle
whistleblowere vil kunne opfattes som et trygt sted at henvende sig til.
Det bemærkes, at der i bestemte sektorer efter de nugældende regler er etab-
leret eksterne whistleblowerordninger, som modtager indberetninger inden
for det specifikke retsområde. Sådanne eksterne ordninger opretholdes, og
skal fremover tillige som minimum leve op til de regler, der følger af lov-
forslagets kapitel 4. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3 og § 17, stk.
2 og bemærkningerne hertil.
41
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Det foreslåede ordning indebærer, at direktivets regler om eksterne whist-
leblowerordninger minimumimplementeres, idet det dog forudsættes, at den
eksterne whistleblowerordning vil blive udformet således, at den vil under-
støtte anonym tovejskommunikation, hvilket indebærer, at whistlebloweren
og whistleblowerenheden skal kunne kommunikere med hinanden, uden at
whistlebloweren skal opgive sin identitet.
4. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
Behandling af personoplysninger er i almindelighed reguleret af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om be-
skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplys-
ninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af
direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj
2018 om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysi-
ske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
I den forbindelse følger det af direktivets artikel 17, at enhver behandling af
personoplysninger inden for rammerne af direktivet bl.a. skal ske i overens-
stemmelse databeskyttelsesforordningen.
4.1. National særregel for behandling af personoplysninger
Med lovforslaget foreslås der en særlig regulering, som opstiller en generel
ramme for oprettelse af whistleblowerordninger, der som udgangspunkt vil
gælde på tværs af sektorer. Som følge af lovforslagets krav om oprettelse af
en whistleblowerordning vurderes den foreslåede ordning endvidere samlet
set i et ikke ubetydeligt omfang at ville medføre en øget databehandling i
den offentlige og private sektor. Henset til disse særlige omstændigheder
vurderer Justitsministeriet, at det er hensigtsmæssigt, at lovforslaget fastsæt-
ter, hvornår der må behandles personoplysninger, når behandlingen af op-
lysningerne finder sted inden for rammerne af lovforslaget.
Det foreslås således i forslagets § 23, at behandling af personoplysninger
kan ske, når behandlingen af sådanne oplysninger er nødvendig for at hånd-
tere indberetninger, der er modtaget som led i en whistleblowerordning op-
rettet i henhold til den foreslåede lov.
Spørgsmålet om, hvorvidt der må behandles personoplysninger som led i en
whistleblowerordning, er i dag som udgangspunkt reguleret i databeskyttel-
sesforordningens artikel 6, stk. 1, om behandling af almindelige ikke-føl-
42
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
somme personoplysninger, artikel 9, stk. 2, om behandling af følsomme per-
sonoplysninger og databeskyttelseslovens § 8 om behandling af oplysninger
om strafbare forhold.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, er det imidlertid
muligt at opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse
anvendelsen af artikel 6, stk. 1, litra c, hvorefter behandling af almindelige
ikke-følsomme oplysninger kan finde sted, hvis det er nødvendigt for at
overholde en retlig forpligtelse, eller artikel 6, stk. 1, litra e, hvis behandling
er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse
eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataan-
svarlige har fået pålagt. Behandlingen af de ikke-følsomme personoplysnin-
ger, som kan ske i medfør af den foreslåede bestemmelse, har hjemmel i
forordningens artikel 6, stk. 1, litra c. Dette skyldes, at behandlingen vil
være påkrævet som følge af lovens krav om oprettelse af en whistleblower-
ordning.
I de tilfælde, hvor en behandling af følsomme oplysninger omfattet af data-
beskyttelsesforordningens artikel 9 er nødvendig for f.eks. at sikre opfølg-
ning på en modtagen indberetning, vil dette også kunne ske i medfør af den
foreslåede bestemmelse. Det vurderes, at der med den foreslåede bestem-
melse vil være hjemmel hertil, idet behandlingen i sådanne tilfælde vil være
nødvendig af hensyn til en væsentlig samfundsinteresse, jf. databeskyttel-
sesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g, hvilket understøttes af de vigtige
målsætninger, der forfølges med lovforslaget.
De nærmere betingelser for behandling af personoplysninger vedrørende
straffedomme og lovovertrædelser eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltnin-
ger er reguleret i databeskyttelsesforordningens artikel 10. Det vurderes i
den forbindelse, at den foreslåede bestemmelse kan rummes inden for ram-
merne af databeskyttelsesforordningens artikel 10, 1. pkt., hvorefter behand-
ling af de førnævnte oplysninger på baggrund af artikel 6, stk. 1, bl.a. kan
ske med hjemmel i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som gi-
ver passende garantier for registreredes rettigheder og frihedsrettigheder.
Overordnet vurderes den foreslåede bestemmelse at stå i et rimeligt forhold
til det legitime mål, der forfølges, samt respektere det væsentligste indhold
af retten til databeskyttelse. Dette skyldes bestemmelsens formålsafgræns-
ning i forhold til indberetninger, der omfattes af loven, samt det forhold, at
43
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
behandlingen er betinget af et krav om nødvendighed. For nærmere om be-
stemmelsens anvendelsesområde, herunder kravet om nødvendighed, hen-
vises der til bemærkningerne til lovforslagets § 23.
Det følger herudover af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra
g, at der i forbindelse med fastsættelsen af nationale regler skal sikres pas-
sende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes
grundlæggende rettigheder og interesser. Forordningens artikel 10, 1. pkt.,
sidste led, stiller som nævnt ligeledes krav om, at der i national ret skal gives
passende garantier for den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder.
Det vurderes, at disse foranstaltninger og garantier bl.a. er sikret gennem
kravene til udformningen af whistleblowerordningen i lovforslagets kapitel
3 og 4 samt den særlige tavshedspligt i den foreslåede § 26.
Vurderingen af den foreslåede bestemmelse har generelt taget udgangspunkt
i de kriterier, som fremgår af betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesfor-
ordningen – og de retlige rammer for dansk lovgivning, jf. betænkning nr.
1565, del I – bind 1, side 168 ff. og side 229 ff.
Herudover skal det bemærkes, at de øvrige bestemmelser i databeskyttelses-
forordningen og -loven, herunder de grundlæggende principper i forordnin-
gens artikel 5, også skal iagttages, når der behandles personoplysninger i
medfør af den foreslåede bestemmelse.
I det omfang behandling af personoplysninger sker inden for rammerne af
lov nr. 410 af 27. april 2017 med senere ændringer om retshåndhævende
myndigheders behandling af personoplysninger (retshåndhævelsesloven),
som udgør en implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2016/680 af 27. april 2016 (retshåndhævelsesdirektivet), forudsættes
det, at de retshåndhævende myndigheders behandling skal ske i overens-
stemmelse med reglerne i denne lov, herunder behandlingsreglerne i lovens
§§ 9 og 10.
4.2. Begrænsning af den registreredes rettigheder
Direktivet indeholder i præambelbetragtning nr. 84 og 85 en opfordring om,
at EU-medlemsstaterne overvejer behovet for at begrænse den registreredes
rettigheder i databeskyttelsesforordningen og retshåndhævelsesloven. Nær-
mere bestemt opfordres der til eventuelle begrænsninger, i det omfang og så
længe disse er nødvendige for at forebygge og imødegå forsøg på at hindre
indberetning eller på at forhindre, vanskeliggøre eller forsinke opfølgning,
44
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
navnlig undersøgelser, eller på at finde frem til de indberettende personers
identitet.
Justitsministeriet har som følge af opfordringen overvejet behovet for at be-
grænse den registreredes rettigheder i databeskyttelsesforordningen og rets-
håndhævelsesloven. I den forbindelse er det ministeriets vurdering, at den
indberettende persons behandling af personoplysninger som udgangspunkt
vil være at anse som en behandling, der foretages af en fysisk person som
led i rent personlige aktiviteter, jf. forordningens artikel 2, stk. 2, litra c. Den
indberettende persons behandling af personoplysninger vil dermed som ud-
gangspunkt falde uden for databeskyttelsesforordningens og -lovens anven-
delsesområde.
For så vidt angår databeskyttelsesforordningen vurderes det herefter, at for-
pligtelsen til at oplyse den anmeldte person om behandlingen, jf. forordnin-
gens artikel 14, og efter omstændighederne et sikkerhedsbrud, jf. forordnin-
gens artikel 34, samt den anmeldte persons indsigtsret, jf. forordningens ar-
tikel 15, vil kunne medføre udfordringer i forhold til et eller flere af de oven-
for nævnte formål. Eksempelvis vil en opfyldelse af oplysningspligten i for-
ordningens artikel 14 kunne føre til, at den berørte person får mulighed for
at forhindre eller vanskeliggøre opfølgningen på en modtagen indberetning,
herunder ved at destruere relevante beviser i sagen.
Justitsministeriet har dog ikke fundet behov for inden for rammerne af da-
tabeskyttelsesforordningens artikel 23 at indføre en selvstændig begræns-
ning af forordningens artikel 14, 15 og 34 i den foreslåede lov. Dette skyl-
des, at der vil kunne gøres undtagelse til disse rettigheder og forpligtelser i
medfør af gældende ret. Offentlige myndigheder vil således som følge af
den særlige tavshedspligt i lovforslagets § 26 kunne undlade at opfylde op-
lysningspligten efter forordningens artikel 14, stk. 5, litra d, samt undtage
fra indsigtsretten efter databeskyttelseslovens § 22, stk. 3, jf. offentligheds-
lovens § 35. Private vil ligeledes kunne anvende forordningens artikel 14,
stk. 5, litra d, i forhold til oplysningspligten, mens de i relation til indsigts-
retten på baggrund af en konkret vurdering vil kunne gøre brug af databe-
skyttelseslovens § 22, stk. 2, nr. 5 eller 9. I forhold til underretningspligten
i tilfælde af et sikkerhedsbrud vil både offentlige myndigheder og private på
baggrund af en konkret vurdering kunne begrænse denne pligt i medfør af
databeskyttelseslovens § 22, stk. 2, nr. 5 eller 9.
For så vidt angår den registreredes øvrige rettigheder efter databeskyttelses-
forordningen har Justitsministeriet heller ikke fundet behov for at begrænse
45
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
disse i forhold til de opregnede mål i direktivets præambelbetragtning nr.
84.
I forhold til rettighederne i retshåndhævelsesloven vurderes der heller ikke
at være behov for selvstændige undtagelser hertil i den foreslåede lov. Dette
skyldes, at retshåndhævelsesloven allerede indeholder de undtagelsesmulig-
heder, der fremhæves i direktivets præambelbetragtning nr. 85.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Med lovforslaget stilles der krav om, at regioner og kommuner skal etablere
interne indberetningskanaler. Forslaget forventes at få økonomiske konse-
kvenser, som vil blive afklaret nærmere i dialog med regioner og kommu-
ner.
Lovforslaget stiller krav om, at juridiske enheder i staten med 50 eller flere
ansatte skal oprette en intern indberetningskanal, hvilket forventes at med-
føre økonomiske konsekvenser. Merudgifterne forudsættes afholdt inden for
hvert ministerområdes eksisterende bevillinger.
Forslaget forventes endvidere at medføre merudgifter på Justitsministeriets
område, da der skal etableres en uafhængig og selvstændig ekstern whist-
leblowerordning i Datatilsynet til modtagelse og behandling af oplysninger
om overtrædelser omfattet af lovens anvendelsesområde. Merudgifterne for-
bundet hermed er under nærmere konsolidering.
It-mæssige implementeringskonsekvenser for det offentlige
Direktivet forudsætter ikke en systemunderstøttet it-løsning i forbindelse
med etableringen af whistleblowerordninger. Administrationen af de whist-
leblowerordninger, der skal oprettes i medfør af direktivet, skal dog leve op
til de almindelige databeskyttelsesretlige regler mv.
Med henblik på efterlevelse af navnlig de databeskyttelsesretlige regler, er
det Justitsministeriets vurdering, at dette f.eks. kan sikres ved, at de interne
whistleblowerordninger it-understøttes. Der henvises desuden til lovforsla-
gets pkt. 4 om forholdet til databeskyttelseslovgivningen.
46
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Det forudsættes endvidere med lovforslaget, at det skal være muligt at op-
træde som anonym whistleblower ved indberetning til en ekstern whist-
leblowerordning, og at der vil være mulighed for anonym to-vejskommuni-
kation mellem whistlebloweren og de eksterne ordninger, hvilket kræver
særlig it-understøttelse. Det er således Justitsministeriets vurdering, at lov-
forslaget har it-mæssige implementeringskonsekvenser for dele af det of-
fentlige, idet kravene til de eksterne whistleblowerordninger, herunder Da-
tatilsynet.
De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning
Det er Justitsministeriets vurdering, at lovforslaget efterlever princippet om
tryg og sikker datahåndtering (princip 5) i de syv principper for digitalise-
ringsklar lovgivning, idet lovforslaget indeholder en grundig beskrivelse af
lovforslagets databeskyttelsesmæssige håndtering. Der henvises til lov-
forslagets pkt. 4 om forholdet til databeskyttelseslovgivningen. Det er des-
uden Justitsministeriets vurdering, at de resterende principper ikke er rele-
vante for lovforslaget.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har tidligere vur-
deret, at implementeringen af whistleblowerdirektivet vil medføre admini-
strative byrder for erhvervslivet på over 4 mio. kr. for de ca. 3.760 danske
virksomheder med minimum 50 beskæftigede, som vil være omfattet af kra-
vet om at etablere en whistleblowerordning til brug for indberetning af over-
trædelser inden for en række områder af EU-retten. Der er derfor foretaget
en AMVAB-måling for at kvantificere byrderne nærmere.
AMVAB-målingen viser, at kravet om etablering af whistleblowerordninger
medfører omstillingsomkostninger på ca. 204 mio. kr. og løbende admini-
strative byrder på ca. 18 mio. kr. årligt for de omfattede virksomheder. De
administrative konsekvenser uddybes i nedenstående.
Omstillingsomkostningerne består i, at virksomheder uden en nuværende
ordning vil skulle etablere en kanal, hvorigennem der kan indberettes om
overtrædelser, der falder inden for lovens anvendelsesområde. Ordningen
skal muliggøre skriftlig eller mundtlig indberetning eller begge dele. I for-
bindelse med etableringen af ordningen vil den enkelte virksomhed, under
iagttagelse af lovforslagets bestemmelser herom, skulle fastlægge henholds-
vis procedurer for intern indberetning og opfølgning samt udpege en intern
47
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
whistleblowerenhed. For virksomhederne betyder dette, at de vil skulle fast-
lægge og beskrive 1) virksomhedens politik på området; 2) roller og ansvar
for specifikke funktioner og personer; 3) konkrete retningslinjer for, hvor-
ledes de indberetninger, der måtte komme, skal behandles og sagsgangen
for dem; 4) implementere ordningen, f.eks. på virksomhedens intranet; og
5) kommunikere politik og retningslinjer over for medarbejderne i virksom-
heden, f.eks. gennem en vejledning på virksomhedens intranet eller via an-
dre interne kommunikationskanaler som en virksomhed måtte benytte sig
af.
Idet et vist antal mellemstore virksomheder forventes at ville benytte sig af
den i lovforslaget beskrevne mulighed for at gå sammen om en fælles ind-
beretningsløsning, for eksempel inden for en koncern, er det vurderingen, at
der inden for segmentet af mellemstore virksomheder skal etableres ca.
2.550 ordninger, mens der inden for segmentet af store virksomheder skal
etableres ca. 450 ordninger i de store virksomheder (det vil sige samlet ca.
3000 whistleblowerordninger).
AMVAB-målingen viser, at mellemstore virksomheder vil anvende ca. 75
timer på at etablere en ordning, mens store virksomheder i gennemsnit vil
anvende ca. 200 timer på at etablere en ordning. Forskellen i tidsforbruget
mellem mellemstore virksomheder på den ene side og store virksomheder
på den anden udspringer især af, at der typisk vil indgå en større kreds af
medarbejdere i forberedelsen og implementeringen af ordningen i de store
virksomheder. Det kan dreje sig om specialister og repræsentanter fra flere
afdelinger og nogle gange fra flere lokationer. For eksempel er det nævnt i
interviews, at det vil være kutyme at etablere en projektgruppe til at forbe-
rede ordningen og beslutningsgrundlaget for ledelsen i virksomheden. I mel-
lemstore virksomheder vil det i praksis være meget få personer, der vil have
ansvaret for og være involveret i at formulere virksomhedens politik og ret-
ningslinjer og implementere ordningen i virksomheden.
Idet det er vurderingen, at det typisk vil være medarbejdere enten på ledel-
sesniveau eller i en HR-funktion, der vil varetage opgaven med etablering
af ordningerne, er der i henhold til Danmarks Statistiks opgørelse over løn-
niveauer anvendt en timepris svarende til 635,21 kr. inkl. overhead, som
grundlag for at kvantificeringen af disse virksomhedernes samlede interne
omstillingsomkostninger. På den baggrund vurderes de interne omstillings-
omkostninger for de mellemstore virksomheder at være ca. 122 mio. kr.,
mens de interne omstillingsomkostninger for de store virksomheder vurde-
res at være ca. 57 mio. kr.
48
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Endvidere vil de mellemstore og store virksomheder uden ordning i dag
have eksterne omkostninger for 5.000 kr. eksklusive moms til etablering af
digital platform til administration af indberetningerne. Idet det vurderes, at
der vil skulle etableres ca. 3.000 ordninger vurderes de samlede eksterne
omstillingsomkostninger er beløbe sig til ca. 15 mio. kr.
Omstillingsomkostningerne for virksomheder uden en nuværende ordning
vurderes således samlet at beløbe sig til ca. 194 mio. kr.
De virksomheder, som enten frivilligt har etableret en whistleblowerordning
eller har gjort det i medfør af anden lovgivning, for eksempel på det finan-
sielle område, vurderes ligeledes at have omstillingsomkostninger som
følge af lovforslaget. Disse består bl.a. i at opdatere eksisterende retnings-
linjer, vejledninger og kommunikation samt involvering af relevante ledere
og bestyrelse og kommunikation til medarbejdere. AMVAB-målingen vi-
ser, at virksomheder med en nuværende ordning vil skulle anvende ca. 45
timer hver på at omstille deres eksisterende ordning til kravene i den nye
lovgivning.
På baggrund af interviews med udbydere af digitale indberetningsløsninger,
er det vurderingen, at der allerede findes ca. 222 whistleblowerordninger
uden for den finansielle sektor. Det præcise antal kendes dog ikke. Dertil
kommer 128 whistleblowerordninger i finansielle virksomheder.
Som grundlag for at kvantificeringen af omstillingsomkostningerne for de
ca. 350 whistleblowerordninger, der allerede er etableret, er ligeledes an-
vendt en timepris svarende til 635,21 kr. inkl. overhead. På den baggrund
vurderes omstillingsomkostningerne for disse ordninger at være ca. 10 mio.
kr.
De løbende administrative byrder består i, at virksomhedernes interne whist-
leblowerenhed, under iagttagelse af lovforslagets bestemmelse herom, for
hver indberetning skal 1) registrere indberetningen i systemet; 2) læse ind-
beretningen for at forstå og afgøre, hvad indberetningen omhandler; 3) af-
klare om indberetningen falder inden for virksomhedens ordning; 4) kvittere
for indberetningen; 5) kommunikere med whistlebloweren om eventuelle
supplerende oplysninger; 6) orientere relevante personer internt i virksom-
heden og evt. eksterne rådgivere, der skal indgå i behandlingen af indberet-
ningen; og 7) kommunikere til whistlebloweren om resultatet af behandlin-
gen af indberetningen.
49
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Det lægges til grund for vurderingen af de løbende konsekvenser, at de om-
fattede virksomheder vil varetage administrationen af den enkelte indberet-
ning, og at den normaleffektive virksomhed skal anvende ca. 5 timer på at
administrere hver indberetning. Det er endvidere vurderingen, at det typisk
vil være medarbejdere på et ledelsesniveau eller på et højt specialistniveau,
der vil håndtere den enkelte indberetning. I henhold til Danmarks Statistiks
opgørelse over lønniveauer er på den baggrund anvendt en timepris sva-
rende til 635,21 kr. inkl. overhead, som grundlag for at kvantificeringen af
de omfattede virksomhedernes samlede interne omkostninger. Derudover er
det vurderingen, at de omfattede virksomheder, som følge af indførelsen af
kravet om etablering af whistleblowerordninger, vil modtage ca. 920 indbe-
retninger årligt, når der tages højde for antallet af årlige indberetninger un-
der allerede, etablerede whistleblowerordninger. De samlede interne admi-
nistrative omkostninger vurderes på baggrund af ovenstående at beløbe sig
til ca. 3 mio. kr. årligt.
Derudover består de løbende administrative byrder i, at de omfattede virk-
somheder vurderes at have eksterne anskaffelser i form af årlig licens på ca.
5.000 kr. til en digital teknisk løsning, hvori indberetningerne bl.a. kan mod-
tages, og hvorigennem der kan kommunikeres med whistlebloweren. Det er
som nævnt oven for vurderingen, at der som følge af kravet om indførelse
af whistleblowerordninger vil blive etableret ca. 3.000 ordninger. På den
baggrund vurderes de løbende eksterne anskaffelser at beløbe sig til ca. 15
mio. kr. årligt.
Udover ovenstående vurderer OBR, at de omfattede virksomheder vil få ad-
ministrative konsekvenser som følge af udøvelsen af myndighedernes kon-
trol- og tilsynsforpligtigelse. Omfanget af disse administrative konsekven-
ser kan dog på nuværende tidspunkt ikke vurderes, da det ikke har været
muligt at etablere et nærmere indblik i hvorledes myndighedernes kontrol-
og tilsynsforpligtigelse i praksis forventes at blive udøvet.
De fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering
1. Den nationale regulering bør som udgangspunkt ikke gå videre end mi-
nimumskravene i EU-reguleringen.
Lovforslaget har i overvejende grad karakter af en minimumsimplemente-
ring af direktivet, idet lovforslaget som udgangspunkt kun indeholder be-
stemmelser, som er nødvendige for at opfylde direktivets krav. Enkelte dele
af lovforslaget har dog karakter af overimplementering. Det gør sig navnlig
50
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
gældende for så vidt angår det foreslåede materielle anvendelsesområde
(lovforslagets § 1), hvor der lægges op til, at lovens beskyttelse ikke kun
skal omfatte whistleblowere, der foretager indberetning om overtrædelser
inden for visse områder af EU-retten. Det foreslås således, at lovens beskyt-
telse generelt skal omfatte whistleblowere, som foretager indberetning om
alvorlige lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold.
Ud over den horisontale udvidelse af det materielle anvendelsesområde,
lægges der med lovforslaget op til, at alle landets kommuner skal have pligt
til at etablere en intern whistleblowerordning, uanset at de nuværende fire
kommuner med færre end 10.000 indbyggere efter direktivet kunne være
undtaget fra denne pligt.
Det kan hertil tilføjes, at det er Justitsministeriets vurdering, at den foreslå-
ede udvidelse af det materielle anvendelsesområde vil medføre en mere ope-
rationel ordning, idet en ordning baseret på direktivets anvendelsesområde
vil indebære en for både whistlebloweren og den modtagende enhed van-
skelig juridisk og ressourcekrævende vurdering af, om indberetninger falder
inden for anvendelsesområdet.
På den baggrund må der – selvom minimumsimplementering umiddelbart
synes bedst i overensstemmelse med principperne for erhvervsrettet EU-re-
gulering – antages at være vægtige argumenter, der i dette tilfælde kan tale
for den foreslåede overimplementering. Det bemærkes i øvrigt, at udvidel-
sen ikke umiddelbart vurderes at medføre merudgifter i forhold til mini-
mumsimplementering.
2. Danske virksomheder skal ikke stilles dårligere i den internationale kon-
kurrence, hvorfor implementeringen ikke bør være mere byrdefuld end den
forventede implementering i sammenlignelige EU-lande
Det er Justitsministeriets vurdering, at den påtænkte implementering ikke
stiller danske virksomheder dårligere i den internationale konkurrence. Det
bemærkes i den forbindelse navnlig, at direktivets muligheder for at fast-
sætte regler om deling af ressourcer i den private sektor med lovforslaget
foreslås udnyttet i videst muligt omfang.
3. Fleksibilitet og undtagelsesmuligheder i EU-reguleringen bør udnyttes
Der kan henvises til det under pkt. 2 anførte. Det bemærkes endvidere, at
direktivets mulighed for udskudt implementering for virksomheder i den
private sektor med mellem 50 og 249 beskæftigede foreslås udnyttet.
51
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
4. I det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt bør EU-regulering imple-
menteres gennem alternativer til regulering
Det er Justitsministeriets vurdering, at det nævnte princip er opfyldt i videst
muligt omfang.
5. Byrdefuld EU-regulering bør træde i kraft senest muligt og under hen-
syntagen til de fælles ikrafttrædelsesdatoer
De foreslåede ikrafttrædelsestidspunkter er identiske med implementerings-
fristerne i direktivets artikel 26, stk. 1 og 2. Det fremgår af artikel 26, stk. 1
og 2, at medlemsstaterne skal sætte de nødvendige love og administrative
bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet senest den 17. december
2021, dog senest den 17. december 2023 for så vidt angår juridiske enheder
i den private sektor med 50 til 249 arbejdstagere.
Principper for agil erhvervsrettet regulering
1. Muliggør anvendelse af nye forretningsmodeller
Det er Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede enkle, formålsbe-
stemte og teknologineutrale regulering potentielt muliggør en øget anven-
delse af digitale indberetningsløsninger på området. Således bidrager regu-
leringen potentielt til, at området for digitale indberetningsløsninger kan ud-
vikles yderligere og at nye forretningsmodeller kan opstå.
2. Mere enkel og formålsbestemt
Direktivet forudsætter ikke en systemunderstøttet it-løsning i forbindelse
med etableringen af whistleblowerordninger eller andre konkrete anvisnin-
ger til, hvorledes virksomhederne skal leve op til de nye lovkrav. Det er
således op til den enkelte arbejdsgiver at definere den form for indberet-
ningskanal, der skal etableres. En indberetningskanal kan f.eks. etableres via
post, fysisk klageboks eller via en onlineplatform, hvad enten dette er en
intranet- eller en internetplatform. Det forudsættes dog ikke en særskilt tek-
nisk løsning hertil.
På den baggrund er det Justitsministeriets vurdering, at reguleringen i videst
muligt omfang lever op til princippet, idet der i videst muligt omfang er
undladt at stille detaljerede krav og inddrage specifikke beskrivelser, der gør
det vanskeligt for virksomhederne at anvende nye teknologier og forret-
ningsmodeller.
3. Teknologineutral
52
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Direktivet forudsætter ikke en systemunderstøttet it-løsning i forbindelse
med etableringen af whistleblowerordninger. Administrationen af de whist-
leblowerordninger, der skal oprettes i medfør af direktivet, skal dog leve op
til de almindelige databeskyttelsesretlige regler mv.
Det indebærer at det vil være op til virksomhederne selv at definere, hvor-
ledes man konkret ønsker at leve op til lovens krav, herunder ift. valg even-
tuel teknologi-understøttelse i den forbindelse.
Det er Justitsministeriets vurdering, at de øvrige principper, herunder prin-
cippet om helhedstænkning og princippet om brugervenlig digitalisering
ikke er relevante for lovforslaget.
Anbefalinger fra Erhvervslivets EU- og Regelforum
Erhvervslivets EU- og Regelforum har afgivet følgende anbefalinger til im-
plementeringen af direktivet:
1.
Regelforum har noteret sig, at Justitsministeriet i implementeringsplanen
har anført, at kravet om etablering af procedure for intern indberetning og
opfølgning på indberetninger forventes samlet at kunne medføre administra-
tive og økonomiske byrder for danske virksomheder på over 4 mio. kr. år-
ligt. I den forbindelse bemærker forummet, at det tydeligt bør angives, at de
erhvervsøkonomiske konsekvenser forventes at være betydeligt større end 4
mio. kr. årligt. Dette følger både af beregninger udarbejdet af ICF Consul-
ting Services for Kommissionen samt beregninger udarbejdet af Dansk Ar-
bejdsgiverforening, som er vedlagt som bilag 1 til anbefalingen. På flere
parametre ligger disse beregninger tæt op ad hinanden. Regelforum aner-
kender, at velfungerende whistleblowerordninger kan have positive afledte
konsekvenser for erhvervslivet, hvis uansvarlige dispositioner undgås. For-
rummet anbefaler, at Justitsministeriet fastsætter et mere specifikt skøn for
de erhvervsøkonomiske konsekvenser i implementeringsplanen.
2.
For det andet bemærker Regelforum, at vurderingen af de økonomiske
omkostninger bør ses i relation til de øvrige ikke-finansielle rapporterings-
og dokumentationskrav, der på nuværende tidspunkt drøftes i europæisk
regi såvel som i Danmark. Omkostningerne forbundet med kravet om etab-
lering af procedure for intern indberetning og opfølgning på indberetninger
bør ses i en helhed sammen med de øvrige krav om transparens og ikke-
finansielle forhold, som det på nuværende tidspunkt overvejes at pålægge
virksomhederne.
53
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Direktivet om virksomhedernes ikke-finansielle rapportering (NFRD) er li-
geledes i høring på nuværende tidspunkt, ligesom erhvervsminister, Simon
Kollerup, har igangsat et arbejde vedr. reglerne for lovpligtig redegørelse
for samfundsansvar (ÅRL 99a) i Danmark. Dette kan medføre yderligere
krav om virksomhedernes lovpligtige redegørelse for samfundsansvar, som
kan medføre yderligere administrative driftsomkostninger knyttet til et for-
mål om at skabe mere transparens, gennemsigtighed og sammenlignelighed
om ikke-finansielle forhold. Desuden har kommissæren for retlige anliggen-
der udtalt, at Kommissionen vil arbejde på at fremsætte et forslag om lov-
pligtig due diligence på menneskerettigheder og miljø i 2021.
3.
Regelforum er optaget af interessentinddragelsen i forbindelse med im-
plementeringen af nærværende direktiv. Et særligt fokus i interessentinddra-
gelsen bør rettes mod spørgsmålet om direktivets anvendelsesområde samt
metoden for implementering, herunder hvorvidt det skal ske via kollektive
overenskomster.
Regelforum har noteret sig, at Justitsministeriet påtænker at inddrage inte-
ressentgruppen, som ministeriet også inden vedtagelsen af direktivet har af-
holdt et møde med.
I den forbindelse bemærker forrummet, at Justitsministeriet bør have for øje,
at der i interessentgruppen er en bred vifte af interessenter repræsenteret.
Dette er særligt relevant i forbindelse med implementeringen af nærværende
direktiv, da det vil påvirke mange forskellige typer og størrelser af virksom-
heder, og da konsekvenserne for erhvervslivet er vidtrækkende.
Det er Justitsministeriets vurdering, at Erhvervslivets EU- og Regelforums
anbefalinger i overvejende grad er fulgt:
1.
Justitsministeriet har i overensstemmelse med de gældende regler og i
samarbejde med Erhvervsstyrelsen foretaget en AMVAB-måling med hen-
blik for at få et mere præcist skøn over de erhvervsøkonomiske konsekven-
ser, som lovforslaget forventes at medføre.
2.
Justitsministeriet har i forbindelse med implementering af direktivet væ-
ret opmærksom på at implementere på en måde, som pålægger erhvervslivet
færrest mulige byrder. På de punkter, hvor der foreslås en overimplemente-
ring, foreligger der efter Justitsministeriet meget vægtige grunde, der taler
herfor.
54
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
3.
Justitsministeriet har siden det første interessentmøde, som er nævnt i Re-
gelforums anbefalinger, afholdt yderligere tre interessentmøder med henblik
på at sikre tæt inddragelse af alle relevante aktører. Interessentgruppen er
bredt sammensat med henblik på at inddrage den bredest mulige vifte af
interessenter og med henblik på at inddrage disse interessenters perspektiver
på en række spørgsmål, – herunder i forhold til anvendelsesområde mv. –
løbende og på det tidligst mulige stadie i implementeringsprocessen.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget er alene rettet mod private virksomheder og offentlige myn-
digheder. Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgere.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke har klima- eller miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter
overtrædelser af EU-retten, i dansk ret.
Lovforslaget har i overvejende grad karakter af en minimumsimplemente-
ring af direktivet, idet lovforslaget som udgangspunkt overvejende indehol-
der bestemmelser, som er nødvendige for at opfylde direktivets krav. En-
kelte dele af lovforslaget har dog karakter af overimplementering. Det gør
sig navnlig gældende for så vidt angår det foreslåede materielle anvendel-
sesområde (lovforslagets § 1), hvor der lægges op til, at lovens beskyttelse
ikke kun skal omfatte whistleblowere, der foretager indberetning om over-
trædelser inden for visse områder af EU-retten. Det foreslås således, at lo-
vens beskyttelse generelt skal omfatte whistleblowere, som foretager indbe-
retning om alvorlige lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold. Der hen-
vises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.1.2 og de specielle bemærk-
ninger til § 1, stk. 1, nr. 3.
Ud over den horisontale udvidelse af det materielle anvendelsesområde,
lægges der med lovforslaget op til, at alle landets kommuner skal have pligt
til at etablere en intern whistleblowerordning, uanset at de nuværende fire
kommuner med færre end 10.000 indbyggere efter direktivet kunne være
undtaget fra denne pligt. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt.
3.2.4.2.
55
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Direktivet skal være implementeret senest den 17. december 2021. For mel-
lemstore virksomheder (dvs. enheder i den private sektor med 50 til 249
beskæftigede) er fristen for implementering dog den 17. december 2023.
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. februar 2021 til den 24.
marts 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-
ner m.v.:
AC Akademikerne, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty Internatio-
nal, Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsretten, Ase Lønmodtager,
Centralorganisationernes Fællesudvalg, CEPOS, Civilstyrelsen, CO10,
Danmarks Frie Fagforening, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Jour-
nalistforbund, Danske Advokater, DM – Dansk Magisterforening, Danske
Medier, Danske Regioner, DANVA, Datatilsynet, De Frie Funktionærer,
DFK, Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for
Menneskerettigheder, Den Særlige Klageret, Den Uafhængige Politiklage-
myndighed, Det Faglige Hus, DJØF, Domstolsstyrelsen, Dommerfuldmæg-
tigforeningen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Fi-
nansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FN-Forbundet, Fol-
ketingets Ombudsmand, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af
Statsadvokater, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forhandlingsfælles-
skabet, Forsikring og Pension, Færøernes Landsstyre, GRAKOM, HK Dan-
mark, HK Kommunal, HK Landsklubben for Politiet og Anklagemyndighe-
den, HK Landsklubben for Danmarks Domstole, Højesteret, IDA, Institut
for Menneskerettigheder, Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde
Universitet, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, Institut for
Statskundskab, Syddansk Universitet, Institut for Statskundskab, Aalborg
Universitet, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, Internationale
Rehabilitation Center for Torture Victims, It-tilsynet, Juridisk Institut, Syd-
dansk Universitet, Juridisk Institut, Aalborg Universitet, Juridisk Institut,
Aarhus Universitet, Juridisk Videnscenter, Københavns Universitet, Justi-
tia, Kommunernes Landsforening, Kraka, Kristelig Fagforening (Krifa),
Landsforeningen for beskikkede advokater, Lederne, LGBT+ Danmark, Li-
gebehandlingsnævnet, Lærernes Centralorganisation, Naalakkersuisut, Of-
fentligt Ansattes Organisationer (OAO), Politidirektørforeningen, Politifor-
bundet, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigs-
ombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsrevisio-
nen, Rigspolitiet, SMV Danmark, samtlige ministerier, samtlige byretter,
56
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
2340350_0057.png
Sorenskriveren på Færøerne, Sø- og Handelsretten, Tinglysningsretten,
Transparency International Danmark, Vestre Landsret, Veron, Østre Lands-
ret, og Åbenhedstinget.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
før »Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Forslaget forventes at få økonomiske
konsekvenser for regioner og kom-
muner, som vil blive afklaret nær-
mere i dialogen med regionerne og
kommunerne.
Forslaget forventes at få økonomiske
konsekvenser for juridiske enheder i
staten med 50 eller flere ansatte.
Merudgifterne forudsættes afholdt
inden for hvert ministerområdes ek-
sisterende bevillinger.
Forslaget forventes endvidere at
medføre merudgifter på Justitsmini-
steriets område, da der skal etableres
en ekstern indberetningskanal i Data-
tilsynet. Merudgifterne forbundet
hermed er under nærmere konsolide-
ring.
57
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
2340350_0058.png
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
før »Ingen«)
Implemente-
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Forslaget forventes at få it-mæssige
implementeringskonsekvenser for
dele af det offentlige, navnlig den
eksterne whistleblowerordning i Da-
tatilsynet, idet det med lovforslaget
forudsættes, at det skal være muligt
at optræde som anonym whistleblo-
wer ved indberetning til en ekstern
whistleblowerordning, og at der vil
være mulighed for anonym to-vejs-
kommunikation mellem whistleblo-
weren og den eksterne ordning, hvil-
ket kræver særlig it-understøttelse.
Forslaget kan få it-mæssige imple-
menteringskonsekvenser for de myn-
digheder i den offentlige sektor, som
er forpligtet til at etablere en intern
whistleblowerordning, idet admini-
strationen af de interne whistleblo-
werordninger skal leve op til de al-
mindelige
databeskyttelsesretlige
regler, hvilket f.eks. kan sikres ved
it-understøttelse.
Forslaget forventes ikke at medføre
øvrige erhvervsøkonomiske konse-
kvenser, ud over de administrative
konsekvenser.
Forslaget forventes at medføre om-
stillingsomkostninger på ca. 204
mio. kr. og løbende administrative
byrder på ca. 18 mio. kr. årligt for de
omfattede virksomheder i den private
sektor.
Ingen.
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
borgerne
58
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
2340350_0059.png
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
før »Ingen«)
Miljømæssige
konsekvenser
Ingen.
Forholdet til EU- Lovforslaget implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
retten
2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter
overtrædelser af EU-retten.
Er i strid med de
principper
for
implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
Ja
X
Nej
59
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Kapitel 1
Til § 1
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1 angiver lovens materielle
anvendelsesområde.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 1,
at loven finder anvendelse på indberetninger, som
vedrører overtrædelser af en EU-retsakt, som omfattet af anvendelsesområ-
det for direktivet.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 2,
at loven finder anvendelse på indberetninger, som
vedrører overtrædelser af love eller andre retsakter, som gennemfører en
EU-retsakt som er omfattet af anvendelsesområdet for direktivet.
De foreslåede stk. 1, nr. 1 og 2, har til formål at implementere direktivets
artikel 2, stk. 1, litra a-c.
Det følger af direktivets artikel 2, stk. 1, litra a, at beskyttelsen omfatter
personer, der indberetter overtrædelser, der er omfattet af anvendelsesområ-
det for de EU-retsakter, der er anført i direktivets bilag del I. Disse EU-
retsakter vedrører følgende områder: offentligt udbud, finansielle tjeneste-
ydelser, produkter og markeder, og forebyggelse af hvidvask af penge og
finansiering af terrorisme, produktsikkerhed- og overensstemmelse, trans-
portsikkerhed, miljøbeskyttelse, strålingsbeskyttelse og nuklear sikkerhed,
fødevare- og fodersikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd, folkesundhed,
forbrugerbeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred og netværks- og in-
formationssystemers sikkerhed.
Overtrædelser af en EU-retsakt, der fremgår af direktivets bilag del I, og
som er direkte anvendelig i dansk ret, er således omfattet af lovens materi-
elle anvendelsesområde. Tilsvarende gælder for overtrædelser af en lov eller
anden retsakt, som gennemfører en EU-retsakt, der fremgår af direktivets
bilag del I.
60
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Det følger af direktivets artikel 2, stk. 1, litra b, at beskyttelsen omfatter
personer, der indberetter oplysninger om overtrædelser, der skader Unio-
nens finansielle interesser, som omhandlet i artikel 325 (bekæmpelse af svig
m.v.) i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) og
yderligere specificeret i relevante EU-foranstaltninger.
Sådanne overtrædelser er således omfattet af lovforslagets materielle anven-
delsesområde, som foreslået i stk. 1, nr. 1 og 2.
Det følger af direktivets artikel 2, stk. 1, litra c, at beskyttelsen omfatter
personer, der indberetter oplysninger om overtrædelser relateret til det indre
marked som omhandlet i artikel 26, stk. 2, i TEUF, herunder overtrædelser
af EU-konkurrence- og -statsstøttereglerne, samt overtrædelser vedrørende
det indre marked i forbindelse med handlinger, der er i strid med de sel-
skabsskatteretlige regler, eller ordninger, hvis formål er at opnå en skatte-
fordel, som virker mod formålet og hensigten med de relevante selskabs-
skatteretlige regler.
Sådanne overtrædelser er således omfattet af lovforslagets materielle anven-
delsesområde, som foreslået i stk. 1, nr. 1 og 2.
Henvisningen i direktivet til EU-retsakter i direktivets bilag I skal forstås
som en dynamisk henvisning i overensstemmelse med standardsystemet for
henvisninger til EU-retsakter, jf. præambelbetragtning 19. Hvis en EU-rets-
akt i bilaget således er blevet eller bliver ændret, vedrører henvisningen den
ændrede retsakt, og hvis en EU-retsakt i bilaget er blevet eller bliver erstat-
tet, vedrører henvisningen den nye retsakt.
For så vidt angår indberetninger om overtrædelser af de EU-retsakter, der er
omfattet af direktivets anvendelsesområde og således omfattet af den fore-
slåede § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, bemærkes det, at der ikke gælder et krav om,
at overtrædelsen skal være af en vis grovhed. Enhver overtrædelse af så-
danne retsakter vil derfor være omfattet af lovens anvendelsesområde.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 3,
at loven finder anvendelse på indberetninger, som
vedrører alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold.
Kriteriet ”alvorlige lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold” angiver,
at der som udgangspunkt skal være tale om forhold, hvis afdækning er i
offentlighedens interesse.
61
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Det vil i det enkelte tilfælde afhænge af en konkret vurdering, om indberet-
ningen kan anses for at angå en alvorlig lovovertrædelse eller et alvorligt
forhold i øvrigt. Der er tale om et objektivt kriterium, hvor det i sidste in-
stans vil være op til domstolene at vurdere, om en indberetning falder inden
for eller uden for lovens anvendelsesområde.
Inden for anvendelsesområdet vil i almindelighed falde oplysninger om
strafbare forhold, herunder overtrædelser af eventuelle tavshedspligter, mis-
brug af økonomiske midler, tyveri, svig, underslæb, bedrageri og bestik-
kelse.
Også grove eller gentagne overtrædelser af lovgivning, herunder lovgivning
om magtanvendelse, forvaltningsloven, offentlighedsloven samt efter om-
stændighederne f.eks. lovgivning, som har til formål at sikre folkesundhe-
den, sikkerhed i transportsektoren eller beskyttelse af natur og miljø mv., er
omfattet.
I den offentlige sektor vil grove eller gentagne overtrædelser af forvaltnings-
retlige principper, herunder undersøgelsesprincippet, krav om saglighed,
magtfordrejningsgrundsætningen og proportionalitet være omfattet. Det
samme vil være tilfældet ved bevidst vildledning af borgere og samarbejds-
partnere.
Indberetninger om whistleblowerens eget ansættelsesforhold vil som ud-
gangspunkt falde uden for lovens anvendelsesområde, medmindre en sådan
indberetning vedrører en alvorlig lovovertrædelse eller et i øvrigt alvorligt
forhold. Omfattet er bl.a. tilfælde af seksuel chikane eller andre grove per-
sonrelaterede konflikter på arbejdspladsen, f.eks. grov chikane.
Chikane og seksuel chikane skal forstås i overensstemmelse med definitio-
nerne i ligebehandlingsloven.
Som fastslået i ligebehandlingsloven omfatter seksuel chikane enhver form
for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner
med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig
ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubeha-
geligt klima. Bestemmelsen definerer ingen nedre grænse for, hvornår en
seksuel adfærd objektivt set bliver til seksuel chikane. Opfattelsen af, hvad
der er ”uønsket seksuel adfærd” afgøres konkret og afhænger således af den
krænkede persons egne grænser, som igen vil være forskellig fra person til
62
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
person. Der stilles dog krav om, at der skal være tale om en handling (ad-
færd), og at denne opleves som uønsket. Indberetninger om enhver form for
seksuel chikane i overensstemmelse med denne definition vil være omfattet
af lovens materielle anvendelsesområde.
Ifølge ligebehandlingsloven omfatter chikane enhver form for uønsket ver-
bal, ikkeverbal eller fysisk adfærd i relation til en persons køn med det for-
mål eller den virkning at krænke denne persons værdighed og skabe et tru-
ende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima. Det
fremgår af lovbemærkningerne, at chikanøs adfærd kan antage flere forskel-
lige former, herunder adfærd af fysisk eller psykisk karakter, af skreven eller
verbal karakter samt af visuel karakter. Chikane på grund af køn kan fore-
komme, når en person f.eks. bagtales, generes eller isoleres på grund af sit
køn. Til forskel fra seksuel chikane kan chikane foreligge, uden at chikanø-
ren foretager sig noget aktivt over for den chikanerede person, f.eks. ved at
ignorere og holde vedkommende uden for almindeligt samvær på arbejds-
pladsen. Hvorvidt der er tale om grov chikane, vil således bero på en konkret
vurdering i det enkelte tilfælde.
Oplysninger om øvrige forhold, herunder oplysninger om overtrædelser af
interne retningslinjer af mindre alvorlig karakter, herunder regler om syge-
fravær, alkohol, påklædning, brug af kontorartikler mv., og oplysninger om
andre personalerelaterede konflikter på arbejdspladsen, vil som udgangs-
punkt ikke være omfattet af lovens anvendelsesområde. Sådanne oplysnin-
ger vil i overensstemmelse med gældende regler og retningslinjer kunne ind-
gives til nærmeste leder, personale-/HR-afdeling eller en tillidsrepræsen-
tant.
Uden for det påtænkte anvendelsesområde vil således som det klare ud-
gangspunkt falde indberetninger om konflikter mellem to eller flere medar-
bejdere og indberetninger om personers eget ansættelsesforhold i øvrigt, jf.
dog ovenfor om tilfælde af seksuel chikane og grov chikane.
Konkrete tvister mellem medarbejdere mv. håndteres som det klare ud-
gangspunkt på arbejdspladsen eller i det fagretlige system. Der kan dog være
særlige tilfælde, hvor selv mindre samarbejdsvanskeligheder konkret kan
indebære risici for skade på menneskers liv eller helbred eller i øvrigt inde-
bærer en reel risiko for væsentlig skadevirkning. Det kan f.eks. være tilfæl-
det, hvis kritiske funktioner og processer, herunder i sundheds-, forsvars-,
eller transportsektoren, stækkes som følge af personlige konflikter.
63
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Der kan eksempelvis tænkes på en situation, hvor selv mindre personkon-
flikter mellem kritisk frontlinjepersonel og/eller personer, hvis funktion in-
debærer ansvar for menneskers liv og helbred mv., f.eks. befordringsansvar-
lige og sundhedspersonale, kan medføre, at der konkret er en forhøjet risiko
for alvorlige skadevirkninger. Sådanne forhold vil også anses for at udgøre
alvorlige forhold i lovens forstand.
Øvrige ansættelsesretlige forhold, herunder konflikter, der falder inden for
det fagretlige system, falder dog således som det klare udgangspunkt uden
for lovens materielle anvendelsesområde.
Det bemærkes i øvrigt, at det skal være muligt at indberette om forhold, der
ligger forud for lovens ikrafttræden, og at sådanne indberetninger ikke kan
afvises, hvis de i øvrigt falder inden for lovens anvendelsesområde. Det for-
hold, at en indberetning, der vedrører forhold, der ligger forud for lovens
ikrafttræden, vil dog efter omstændighederne kunne få indflydelse på,
hvilke tiltag der vil udgøre tilstrækkelig opfølgning på indberetningen.
Hvis en modtaget indberetning falder uden for det ovenfor angivne anven-
delsesområde, vil den modtagende enhed ikke have pligt til at foretage yder-
ligere i anledning af indberetningen. Afsenderen vil som følge heraf ikke
være berettiget til beskyttelse efter loven.
Whistleblowerenheder i en offentlig forvaltningsmyndighed vil have pligt
til at vejlede afsenderen herom samt, hvortil henvendelsen eventuelt kan ret-
tes, jf. også bemærkningerne til § 12, stk. 3.
Whistleblowerenheder i den private sektor vil ikke have en sådan pligt, men
kan vælge at gøre afsenderen af indberetningen opmærksom på, at indberet-
ningen ikke vurderes at falde inden for anvendelsesområdet og eventuelt
hvor de indberettede oplysninger kan behandles, f.eks. ved at rette henven-
delse til HR eller en tillidsrepræsentant mv.
Det foreslås i
stk. 2,
at loven ikke finder anvendelse på indberetninger om
overtrædelser af udbudsreglerne vedrørende forsvars- eller sikkerhedsmæs-
sige aspekter, medmindre de er omfattet af de i stk. 1 nr. 1 og 2 relevante
EU-retsakter.
Se i øvrigt bemærkningerne til stk. 1, ovenfor om retsvirkningen af, at en
indberetning falder uden for lovens materielle anvendelsesområde.
64
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 undtager overtrædelser af udbudsreg-
lerne vedrørende forsvars- og sikkerhedsmæssige aspekter fra lovens mate-
rielle anvendelsesområde, hvor disse er omfattet af artikel 346 i Traktaten
om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).
Det foreslås i
stk. 3,
at en række nærmere angivne typer af oplysninger og
sager undtages fra lovens anvendelsesområde. Bestemmelsen har til formål
at implementere direktivets artikel 3, stk. 3, litra a-d, hvorefter direktivet
ikke berører anvendelsen af EU-retten eller national ret for så vidt angår
visse bestemte oplysninger, herunder klassificerede informationer og tavs-
hedspligten mellem advokat og klient og mellem læge og patient, og de na-
tionale straffeprocessuelle regler, navnlig dem, der har til formål at sikre
integriteten af efterforskningen og retsforfølgningen eller de berørte perso-
ners ret til et forsvar, jf. præambeltragtning 28.
Det foreslås i stk. 3,
nr. 1,
at loven ikke finder anvendelse på klassificerede
oplysninger, der falder inden for rammerne af Justitsministeriets cirkulære
nr. 10338 af 17. december 2014 om sikkerhedsbeskyttelse af informationer
af fælles interesse for landene i NATO eller EU, andre klassificerede infor-
mationer samt informationer af sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse i
øvrigt (sikkerhedscirkulæret), der samtidig er fortrolige, jf. straffelovens §
152, stk. 3.
Der er tale om kumulative betingelser, som medfører, at oplysningerne alene
undtages fra lovens anvendelsesområde, hvis en oplysning dels er klassifi-
ceret, dels er fortrolig. Fortrolige oplysninger skal i den forbindelse forstås
i overensstemmelse med straffelovens § 152, stk. 3, hvorefter en oplysning
er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som
sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at vare-
tage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.
Den foreslåede undtagelse i stk. 3, nr. 1, følger af direktivets artikel 3, stk.
1, litra a, hvorefter direktivet ikke berører anvendelsen af EU-retten eller
national ret vedrørende beskyttelse af klassificerede oplysninger.
Det foreslås i stk. 3,
nr. 2,
at loven ikke finder anvendelse på oplysninger,
som i henhold til retsplejelovens § 129 er omfattet af advokaters tavsheds-
pligt.
65
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Det foreslås endvidere i stk. 3,
nr. 3,
at loven ikke finder anvendelse på op-
lysninger, som i henhold til sundhedslovens § 40 er omfattet af sundheds-
personers tavshedspligt.
De foreslåede undtagelser i stk. 3, nr. 2 og 3, skal ses i lyset af, at det følger
af direktivets artikel 3, stk. 3, litra b, at direktivet ikke berører anvendelsen
af EU-retten eller national ret vedrørende beskyttelse af retten til fortrolig-
hed mellem advokat og klient og mellem læge og patient.
Det foreslås i stk. 3,
nr. 4,
at loven ikke finder anvendelse på oplysninger
om rettens rådslagning og afstemning, som i henhold til retsplejelovens §
885 er omfattet af tavshedspligt.
Den foreslåede undtagelse i stk. 3, nr. 4, følger af direktivets artikel 3, stk.
3, litra c, hvorefter direktivet ikke berører anvendelsen af EU-retten eller
national ret vedrørende tavshedspligt for så vidt angår retslige rådslagninger
og afstemninger.
Det foreslås i stk. 3,
nr. 5
at loven ikke skal gælde for sager inden for straf-
feretsplejen. Den foreslåede bestemmelse har til formål at implementere di-
rektivets artikel 3, stk. 2, litra d, hvorefter direktivet ikke berører anvendel-
sen af EU-retten eller national ret vedrørende straffeprocessuelle regler.
Med begrebet »sager inden for strafferetsplejen« forstås alle sager vedrø-
rende gennemførelse af strafferetlige retsfølger, herunder også de sager, der
efter særlig hjemmel behandles af andre forvaltningsmyndigheder end politi
og anklagemyndighed, f.eks. sager inden for skatte- og afgiftslovgivningen
hvor der er hjemmel til administrativt at udstede bødeforlæg. Omfattet af
bestemmelsen er således bl.a. sager vedrørende politiets efterforskning af
lovovertrædelser og anklagemyndighedens udøvelse af funktioner i forbin-
delse med en straffesags behandling ved domstolene.
Bestemmelsen betyder, at loven ikke finder anvendelse fra det tidspunkt,
hvor en myndighed har besluttet at overgive sagen til politiet, eller hvor en
forvaltningsmyndighed konstaterer, at der er grundlag for at udstede et ad-
ministrativt bødeforlæg.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.2.1.2
om lovens materielle anvendelsesområde.
Til § 2
66
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2 fastsætter med udgangs-
punkt i direktivets artikel 5 definitioner på centrale begreber i lovforslaget.
I den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, nr. 1, litra a,
defineres ”overtrædelser”
som handlinger eller undladelser, der er ulovlige, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 2,
eller udgør en alvorlig lovovertrædelse eller et i øvrigt alvorligt forhold, jf.
§ 1, stk. 1, nr. 3.
I lovforslagets
stk. 1, nr. 1, litra b,
defineres ”overtrædelser” endvidere som
handlinger eller undladelser, der gør det muligt at omgå formålet med de
regler, som henhører under lovens anvendelsesområde, jf. § 1.
Den foreslåede bestemmelse bygger på direktivets artikel 5, nr. 1, dog såle-
des, at definitionen foreslås udvidet til også at omfatte øvrige alvorlige lov-
overtrædelser eller alvorlige forhold som følge af den foreslåede udvidelse
i § 1 af det materielle anvendelsesområde.
Begrebet overtrædelse omfatter også misbrug som defineret i EU-Domsto-
lens retspraksis, det vil sige handlinger eller undladelser, der ikke forekom-
mer at være ulovlige i formel henseende, men som gør det muligt at omgå
lovens formål eller hensigt, jf. præambelbetragtning 42.
I den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, nr. 2,
defineres ”oplysninger om over-
trædelser” som enhver oplysning, herunder rimelig mistanke, om faktiske
eller potentielle overtrædelser, som har fundet sted eller med stor sandsyn-
lighed vil finde sted i den organisation, hvor whistlebloweren arbejder eller
har arbejdet, eller i en anden organisation, som whistlebloweren er eller var
i kontakt med via sit arbejde, samt om forsøg på at skjule sådanne overtræ-
delser. Bestemmelsen er en ordret gengivelse af direktivets artikel 5, stk. 1,
nr. 2.
I den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, nr. 3,
defineres ”indberetning eller at
indberette” som mundtlig eller skriftlig meddelelse af oplysninger om over-
trædelser. Bestemmelsen svarer til direktivets artikel 5, nr. 3.
I den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, nr. 4,
defineres ”intern indberetning”
som mundtlig eller skriftlig meddelelse af oplysninger om overtrædelser,
inden for en juridisk enhed i den private eller offentlige sektor. Bestemmel-
sen svarer til direktivets artikel 5, stk. 1, nr. 4.
67
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
I den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, nr. 5,
defineres ”ekstern indberetning”
som mundtlig eller skriftlig meddelelse af oplysninger om overtrædelser til
en ekstern whistleblowerordning. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til
direktivets artikel 5, stk. 1, nr. 5.
I den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, nr. 6,
defineres ”offentliggørelse” som
det forhold, at oplysninger om overtrædelser gøres offentligt tilgængelige.
Bestemmelsen svarer til direktivets artikel 5, stk. 1, nr. 6. Med definitionen
sigtes der navnlig på det forhold, at der via nyhedspressen, sociale medier
eller lignende platforme offentliggøres oplysninger om overtrædelser.
I den foreslåede bestemmelse i
stk. 1. nr. 7,
defineres ”whistleblower” som
en fysisk person, der foretager indberetning eller offentliggørelse af oplys-
ninger om overtrædelser, der er erhvervet i forbindelse med vedkommendes
arbejdsrelaterede aktiviteter, og som falder inden for en rækkes oplistede
persongrupper. Bestemmelsen gennemfører og svarer indholdsmæssigt til
direktivets artikel 4, stk. 1-3.
Efter det foreslåede
litra a,
kan arbejdstagere omfattes af lovens beskyttelse.
Arbejdstagerbegrebet skal forstås i overensstemmelse med den i TEUF ar-
tikel 45, stk. 1, anvendte betydning, jf. direktivets artikel 4, stk. 1, litra a.
Det bemærkes i den forbindelse, at det efter lovforslaget ikke er et krav, at
en arbejdstager skal have udnyttet sin fri bevægelighed for at påberåbe sig
den beskyttelse, der følger af lovforslagets stk. 1, nr. 1.
Efter det foreslåede
litra b,
kan selvstændig erhvervsdrivende omfattes af
lovens beskyttelse. Begrebet skal forstås i overensstemmelse med den i
TEUF artikel 49 anvendte betydning, jf. direktivets artikel 4, stk. 1, litra b.
Det bemærkes i den forbindelse, at det efter lovforslaget ikke er et krav, at
en selvstændig erhvervsdrivende skal have udnyttet sin fri bevægelighed for
at påberåbe sig den beskyttelse, der følger af lovforslagets stk. 1, nr. 2.
Efter det foreslåede
litra c,
kan medlemmer af direktionen, bestyrelsen, til-
synsrådet eller det tilsvarende ledelsesorgan i en virksomhed omfattes af
lovens beskyttelse.
Efter det foreslåede
litra d,
kan frivillige og ulønnede praktikanter omfattes
af lovens beskyttelse.
Efter det foreslåede stk.
litra e,
kan enhver person, som arbejder under tilsyn
og ledelse af kontrahenter, underleverandører og leverandører omfattes af
68
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
lovens beskyttelse. Det indebærer, at en whistleblower, der er ansat eller i
øvrigt arbejder under tilsyn og ledelse i en juridisk enhed, der fungerer som
kontrahent, underleverandør eller leverandør til den juridiske enhed, som
indberetningen vedrører, er omfattet af lovens beskyttelse, hvis lovens øv-
rige betingelser for opnåelse af beskyttelse er opfyldt.
Efter det foreslåede
litra f,
kan personer, der foretager indberetning eller
offentliggørelse af oplysninger, der er erhvervet i forbindelse med vedkom-
mendes arbejdsrelaterede aktiviteter, som siden er ophørt, omfattes af lo-
vens beskyttelse. Efter bestemmelsen kan beskyttelsen således omfatte per-
soner, der tidligere har arbejdet for en arbejdsgiver og som indberetter op-
lysninger, som vedkommende er kommet i besiddelse af i den periode, som
personen arbejdede for den pågældende arbejdsgiver, hvis lovens øvrige be-
tingelser for opnåelse af beskyttelse er opfyldt.
Efter det foreslåede
litra g,
kan personer, hvis arbejdsmæssige forhold
endnu ikke er påbegyndt, omfattes af lovens beskyttelse i de tilfælde, hvor
oplysninger om overtrædelser er blevet erhvervet i løbet af ansættelsespro-
cessen eller andre førkontraktuelle forhandlinger. Efter bestemmelsen kan
beskyttelsen således omfatte personer, der endnu ikke er påbegyndt ansæt-
telse hos en arbejdsgiver, men hvis indberetning vedrører oplysninger, som
er kommet til personens kendskab i forbindelse med ansættelsesprocessen,
herunder i forbindelse med ansættelsessamtale, indledende forhandlinger,
rundvisning hos den pågældende arbejdsgiver mv. Beskyttelsen kan således
tillige omfatte whistleblowere, som indberetter oplysninger, som er kommet
til personens kendskab forbindelse med førkontraktuelle forhandlinger med
en juridisk enhed.
I den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, nr. 8,
defineres ”formidler” som en
fysisk person, der bistår en whistleblower med indberetningsprocessen i en
arbejdsrelateret sammenhæng, og hvis bistand bør være fortrolig. En for-
midler kan f.eks. være whistleblowerens kollega, tillidsrepræsentant eller
lignende. Bestemmelsen svarer til direktivets artikel 5, stk. 1, nr. 8.
I den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, nr. 9,
defineres ”arbejdsrelateret sam-
menhæng” som nuværende eller tidligere arbejdsaktiviteter i den private el-
ler offentlige sektor, uanset disse aktiviteters art, hvor personer erhverver
oplysninger om overtrædelser, og hvor disse personer kunne risikere at blive
udsat for repressalier, hvis de indberettede sådanne oplysninger. Bestem-
melsen svarer til direktivets artikel 5, stk. 1, nr. 9.
69
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
I den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, nr. 10,
defineres ”berørt person” som
en fysisk eller juridisk person, der i indberetningen eller offentliggørelsen
angives som en person, til hvem overtrædelsen kan henregnes, eller som
nævnte person har tilknytning til. Den berørte person er hovedsageligt den,
som whistleblowerens indberetning omhandler. Den berørte person kan
også være den, som har tilknytning til den person, som whistleblowerens
indberetning omhandler, herunder f.eks. denne persons ægtefælle. Bestem-
melsen svarer til direktivets artikel 5, stk. 1, nr. 10.
I den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, nr. 11,
defineres ”repressalier” som
enhver direkte eller indirekte handling eller undladelse, som finder sted i en
arbejdsrelateret sammenhæng, er en følge af intern eller ekstern indberet-
ning eller af offentliggørelse og forårsager eller kan forårsage whistleblo-
weren uberettiget skade. Bestemmelsen svarer til direktivets artikel 5, stk.
1, nr. 11.
I den foreslåede bestemmelse i lovforslagets
stk. 1, nr. 12,
defineres ”op-
følgning” som ethvert tiltag truffet af modtageren af en indberetning eller
den kompetente myndighed til at vurdere rigtigheden af de påstande, der
fremsættes i indberetningen, og, hvor det er relevant, til at imødegå den ind-
berettede overtrædelse, herunder via tiltag såsom en intern undersøgelse, en
efterforskning, retsforfølgning, et søgsmål til tilbagesøgning af midler eller
sagsafslutning. Bestemmelsen svarer til direktivets artikel 5, stk. 1, nr. 12.
I den foreslåede bestemmelse i lovforslagets
stk. 1, nr. 13,
defineres ”feed-
back” som meddelelse til whistlebloweren af oplysninger om de påtænkte
eller trufne tiltag som opfølgning og om begrundelsen for en sådan opfølg-
ning. Bestemmelsen svarer til direktivets artikel 5, stk. 1, nr. 13.
Til § 3
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3 gennemfører direktivets ar-
tikel 3, stk. 1, der omhandler forholdet til andre EU-retsakter.
Efter den foreslåede bestemmelses
1. led,
finder særlige regler om indberet-
ning af overtrædelser, der er fastsat i medfør af sektorspecifikke EU-retsak-
ter og nationale regler, der gennemfører disse retsakter, fortsat anvendelse.
Efter den foreslåede bestemmelses
2. led,
supplerer reglerne i nærværende
lovforslag de i 1. pkt. nævnte regler i det omfang, et forhold ikke der er
ufravigeligt reguleret.
70
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Bestemmelsen skal ses i lyset af præambelbetragtning 20, hvoraf det bl.a.
fremgår, at direktivet – for at sikre konsekvens og retssikkerhed på tværs af
medlemsstaterne – skal finde anvendelse på alle forhold, der ikke er regule-
ret i henhold til de sektorspecifikke retsakter og dermed skal loven supplere
sådanne retsakter, så de er i fuld overensstemmelse med direktivets mini-
mumsstandarder. De særlige sektorspecifikke retsakter er optrykt i direkti-
vets bilag del II.
Bestemmelsen indebærer, at særlige sektorspecifikke regler om beskyttelse
af whistleblowere, som fremgår af de i direktivets bilag del II nævnte EU-
retsakter, fortsat opretholdes, og at direktivet finder anvendelse på alle for-
hold, der ikke er reguleret i henhold til disse sektorspecifikke retsakter. Di-
rektivet supplerer således disse retsakter – og eventuel national lovgivning
fastsat i medfør heraf – således, at beskyttelsen af whistleblowere som mi-
nimum skal leve op til de i direktivet fastlagte minimumsstandarder, dog
således at et eventuelt højere beskyttelsesniveau i en sektorspecifik whist-
leblowerordning opretholdes.
Det indebærer bl.a., at arbejdsgivere med færre end 50 beskæftigede, der
allerede er underlagt en forpligtelse til at etablere en whistleblowerordning,
fortsat skal have en whistleblowerordning, selv om forpligtelsen i medfør af
denne lov alene omfatter arbejdsgivere med 50 beskæftigede eller flere. Det
indebærer endvidere, at eventuelle krav om mulighed for anonym indberet-
ning mv. i sådanne sektorspecifikke ordninger fortsat skal opretholdes.
Det indebærer endvidere, at de eksisterende sektorspecifikke ordninger til-
lige skal leve op til reglerne for henholdsvis interne og eksterne whistleblo-
werordninger i nærværende lovforslag, herunder i forhold til krav til sags-
behandlingen, i det omfang, de ikke i medfør af den sektorspecifikke lov-
givning allerede er underlagt strengere krav.
Til § 4
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 4 regulerer forholdet til aftale.
Det følger af den foreslåede § 4, at loven ikke ved aftale kan fraviges til
skade for whistlebloweren eller berørte personer. Bestemmelsen gennemfø-
rer direktivets artikel 24 om intet afkald på rettigheder. Den foreslåede be-
stemmelse angiver således, at loven er beskyttelsespræceptiv.
71
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Bestemmelsen indebærer, at whistlebloweren eller den eller de berørte per-
soner ikke gyldigt kan give afkald på de rettigheder, der tilkommer dem i
medfør af loven. Eksempelvis vil en klausul i en ansættelseskontrakt, der
helt eller delvist fratager den ansatte den beskyttelse, som følger af loven,
være ugyldig. Der er derimod intet til hinder for, at whistlebloweren eller
den berørte person ved aftale tillægges rettigheder, der stiller disse bedre
end lovens regler, så længe disse rettigheder ikke går ud over de rettigheder,
der tilkommer henholdsvis de berørte personer eller whistlebloweren i hen-
hold til loven.
Kapitel 2
Til § 5
Den foreslåede § 5 i lovforslaget angiver én af betingelserne, der skal være
opfyldt for som whistleblower at være berettiget til den beskyttelse, der føl-
ger af loven.
Efter det foreslåede
stk. 1,
er det en betingelse for opnåelse af lovens be-
skyttelse, at der er foretaget indberetning på en af de i
nr. 1-3,
angivne må-
der. Bestemmelsen gennemfører dele af direktivets artikel 6, stk. 1, litra b,
og artikel 6, stk. 4.
Efter bestemmelsens nr. 1-3, er det en betingelse for opnåelse af lovens be-
skyttelse, at der er foretaget indberetning til en intern whistleblowerordning,
som er oprettet i medfør af lovforslagets kapitel 3 (nr. 1), at der er foretaget
ekstern indberetning til en ekstern whistleblowerordning, jf. lovens kapitel
4 (nr. 2),
eller
at der er foretaget indberetning til relevante EU-institutioner,
organer, kontorer eller agenturer i Den Europæiske Union, der har eksterne
indberetningskanaler og procedurer for modtagelse af indberetninger af
overtrædelser, der henhører under lovens anvendelsesområde (nr. 3).
Den foreslåede nr. 3 omfatter indberetninger til de whistleblowerordninger,
som er etableret i en række EU-institutioner for indberetning og håndtering
af overtrædelser, der henhører under direktivets anvendelsesområde. Navn-
lig drejer det sig om EU-kommissionen, Det Europæiske Kontor for Be-
kæmpelse af Svig (OLAF), Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed
(EMSA), Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA), Den Euro-
pæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og Det Europæ-
iske Lægemiddelagentur (EMA), jf. direktivets præambelbetragtning 69.
72
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Bestemmelsen indebærer, at personer, der indberetter oplysninger om over-
trædelser, som er omfattet af direktivets anvendelsesområde, det vil sige
indberetninger, som vedrører overtrædelser af en direkte anvendelig EU-
retsakt, som omfattet af anvendelsesområdet for direktivet eller indberetnin-
ger, som vedrører overtrædelser af love eller andre retsakter, som gennem-
fører en EU-retsakt som omfattet af anvendelsesområdet for direktivet til
sådanne eksterne whistleblowerordninger i EU-institutioner tillige er omfat-
tet af lovens beskyttelse.
Efter det foreslåede
stk. 2,
gælder lovens beskyttelse endvidere ved offent-
liggørelse af oplysninger under forudsætning af, at den person, der foretager
en offentliggørelse, opfylder et af kriterierne i bestemmelsens nr. 1-3. Be-
stemmelsen gennemfører dele af direktivets artikel 6, stk. 1, litra b og artikel
15, stk. 1.
Efter bestemmelsens
nr. 1,
gælder lovens beskyttelse ved offentliggørelse,
hvis den person, der foretager en offentliggørelse, først har foretaget indbe-
retning til en intern whistleblowerordning og derefter til den eksterne whist-
leblowerordning, eller direkte indberetning til den eksterne whistleblower-
ordning efter denne lov og uden, at den relevante whistleblowerenhed har
truffet passende tiltag som reaktion på indberetningen inden for den 3-må-
neders frist, som er fastsat i § 12, stk. 2, nr. 3, og § 20, stk. 2, nr. 3, eller 6-
måneders fristen i behørigt begrundede tilfælde for så vidt angår den eks-
terne whistleblowerordning, jf. nærmere de specielle bemærkninger til § 20,
stk. 2, nr. 3.
Efter nr. 1, kan offentliggørelse således være berettiget, hvis whistleblowe-
ren ikke inden for 3-måneders fristen modtager en orientering fra whist-
leblowerenheden om, hvordan enheden har fulgt op på indberetningen. Of-
fentliggørelse kan endvidere være berettiget i de tilfælde, hvor whistleblo-
werenheden ikke har foretaget en passende undersøgelse af indberetningen
eller i øvrigt ikke har truffet et passende tiltag i anledning af indberetningen.
I de tilfælde, hvor der er foretaget indberetning til både en intern og en eks-
tern whistleblowerordning, er det en forudsætning for opnåelse af beskyt-
telse ved offentliggørelse, at begge whistleblowerenheder har undladt at
træffe passende tiltag som reaktion på indberetningen inden for den fastsatte
frist.
Hvorvidt der er tale om et passende tiltag i anledning af indberetningen af-
gøres ud fra en konkret vurdering af omstændighederne i den enkelte sag.
73
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Passende tiltag skal forstås i overensstemmelse med de krav om omhyggelig
opfølgning, der stilles efter § 12, stk. 2, nr. 2, og § 20, stk. 2, nr. 2. I vurde-
ringen kan således indgå oplysninger om overtrædelsens karakter og grov-
hed. Hensigtsmæssigheden af opfølgningen vil således afhænge af omstæn-
dighederne i hvert enkelt tilfælde og af arten af den pågældende overtræ-
delse. Afgørelse herom træffes i sidste ende af domstolene.
For så vidt angår opfølgning fra den eksterne whistleblowerenhed vil en af-
gørelse om, at en overtrædelse er klart mindre alvorlig, og at der bortset fra
sagsafslutning ikke er behov for yderligere opfølgning, jf. den foreslåede §
21, i almindelighed udgøre passende opfølgning i henhold til loven, jf. præ-
ambelbetragtning 79. En whistleblower vil således kun i helt særlige tilfælde
være berettiget til beskyttelse ved offentliggørelse, hvis der er truffet en af-
gørelse om, at der ikke er behov for yderligere opfølgning.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 12, stk. 2, nr. 2, og
§ 20, stk. 2, nr. 2 for nærmere om forståelsen af, hvad der forstås ved om-
hyggelig opfølgning.
Efter bestemmelsens
nr. 2,
gælder lovens beskyttelse ved offentliggørelse,
hvis den person, der offentliggør oplysninger om en overtrædelse, har rime-
lig grund til at antage, at overtrædelsen kan udgøre en overhængende eller
åbenbar fare for offentlighedens interesser. Det kan f.eks. være tilfældet,
hvor der er tale om en nødsituation eller risiko for uoprettelig skade, jf. præ-
ambelbetragtning 80.
Fare for offentlighedens interesser kan f.eks. omfatte de tilfælde, hvor over-
trædelsen indebærer en fare for enkeltpersoners liv og sikkerhed. Det kan
også være de tilfælde, hvor der er en fare for miljøskade, som kan medføre
en risiko for, at menneskers sundhed påvirkes negativt. Kriteriet ”overhæn-
gende fare” indebærer, at der skal foreligge en reel og konkret risiko forfor,
at eventuel skade vil indtræde i en nær fremtid. Kriteriet ”åbenbar fare” in-
debærer, at der skal foreligge en reel og konkret risiko for, at en ikke-uvæ-
sentlig skade vil indtræde.
Efter bestemmelsens
nr. 3,
gælder lovens beskyttelse ved offentliggørelse,
hvis den person, der offentliggør oplysninger om overtrædelser, har rimelig
grund til at antage, at der i tilfælde af indberetning til en ekstern whistleblo-
werordning er risiko for repressalier, eller der er ringe udsigt til, at overtræ-
delsen vil blive imødegået effektivt.
74
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
En offentliggørelse vil være berettiget efter den foreslåede nr. 3 i de tilfælde,
hvor der er ringe udsigt til, at overtrædelsen kan imødegås effektivt på grund
af sagens særlige omstændigheder, herunder de tilfælde, hvor bevismateri-
ale kan blive skjult eller ødelagt, eller hvor der kan være en hemmelig sam-
ordning mellem en myndighed og den person, der har begået overtrædelsen,
eller er involveret i overtrædelsen, jf. præambelbetragtning 81.
Til § 6
Den foreslåede § 6 angiver én af betingelserne, der skal være opfyldt for
som whistleblower at være berettiget til den beskyttelse, der følger af loven.
Det fremgår af bestemmelsen, at det er en forudsætning for beskyttelse, at
whistlebloweren havde rimelig grund til at antage, at de indberettede oplys-
ninger om overtrædelser var korrekte på tidspunktet for indberetningen, og
at oplysningerne henhørte under lovens anvendelsesområde. Den foreslåede
bestemmelse gennemfører direktivets artikel 6, stk. 1, litra a.
Efter den foreslåede bestemmelses
1. led,
er det en forudsætning for at opnå
lovens beskyttelse, at whistlebloweren havde rimelig grund til at antage, at
de indberettede oplysninger om overtrædelser var korrekte på tidspunktet
for indberetningen. Det er således en forudsætning for opnåelse af beskyt-
telse, at whistlebloweren er i god tro om oplysningernes rigtighed, og at god
tro forelå på tidspunktet for indberetningen. I tilfælde af, at whistlebloweren
foretager offentliggørelse, vil god tro skulle foreligge på tidspunktet for of-
fentliggørelsen.
Spørgsmålet om god tro om oplysningernes korrekthed skal vurderes på
baggrund af de konkrete omstændigheder, herunder de oplysninger, som
den pågældende havde til rådighed på tidspunktet for indberetningen, jf.
præambelbetragtning 32. Hvorvidt whistlebloweren var i god tro vil således
afhænge af en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder.
Det indebærer, at en person, der i god tro indberetter ukorrekte oplysninger
om overtrædelser også er omfattet af lovens beskyttelse. Whistleblowerens
motiver til at foretage indberetning er som udgangspunkt irrelevante for, om
personen er berettiget til beskyttelse.
Det indebærer samtidig, at personer, der bevidst indberetter urigtige oplys-
ninger, ikke nyder beskyttelse.
75
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Det er ikke en forudsætning for at opnå beskyttelse, at oplysninger om over-
trædelser er ledsaget af et egentligt bevis for overtrædelsen. Oplysninger,
der rejser rimelig tvivl eller mistanke om faktiske eller potentielle overtræ-
delser, er således også omfattet af lovens beskyttelse.
Oplysninger om overtrædelser, som allerede er kendt for offentligheden, og
oplysninger om overtrædelser, som er åbenbart grundløse, herunder ube-
grundede rygter og sladder, er dog ikke omfattet af lovens beskyttelse, jf.
præambelbetragtning 43.
Efter den foreslåede bestemmelses
2. led,
er det en forudsætning for at opnå
beskyttelse efter loven, at whistlebloweren havde rimelig grund til at antage,
at de indberettede oplysninger henhørte under lovens anvendelsesområde.
Bestemmelsen forudsætter således god tro om, at de indberettede oplysnin-
ger falder inden for det foreslåede anvendelsesområde, jf. lovforslagets § 1.
På samme måde som beskrevet ovenfor vil spørgsmålet om, hvorvidt whist-
lebloweren var i god tro om anvendelsesområdet afhænge af en konkret vur-
dering af sagens samlede omstændigheder.
Til § 7
Den foreslåede bestemmelse har til formål at gennemføre direktivets arti-
kel 21, stk. 2 og 3.
Efter den foreslåede bestemmelses
stk. 1,
anses en whistleblower, der opfyl-
der betingelserne for at opnå beskyttelse i lovforlagets §§ 5-6 ikke for at
have tilsidesat en lovbestemt tavshedspligt og ifalder ikke nogen form for
ansvar herfor, forudsat at personen havde rimelig grund til at antage, at ind-
beretningen eller offentliggørelsen af de pågældende oplysninger var nød-
vendig for at afsløre et forhold omfattet af lovforslagets anvendelsesområde.
Hvis de ovennævnte betingelser er opfyldt, må whistlebloweren ikke ifalde
ansvar, hverken civilretligt, strafferetligt, administrativt eller ansættelsesret-
ligt. Det kræver som nævnt, at whistlebloweren havde rimelig grund til at
antage, at indberetning eller offentliggørelse af oplysningerne var nødven-
dige for at afsløre en overtrædelse.
Den foreslåede ansvarsfritagelse omfatter således ikke oplysninger, som
whistlebloweren afslører uden at have sådan rimelig grund. Brud på tavs-
76
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
hedspligt om oplysninger, som ikke er nødvendige for at afsløre en overtræ-
delse omfattet af lovforslagets § 1, eller som whistlebloweren ikke havde
rimelig grund til at antage var nødvendige, vil således fortsat være undergi-
vet ansvar.
Ved vurderingen af, om brud på en tavshedspligt konkret må anses for nød-
vendig i tilfælde af offentliggørelse efter den foreslåede § 5, stk. 2, vil en
vurdering svarende til den, der skal foretages efter straffelovens § 152 e, nr.
2, kunne være retningsangivende. I tilfælde af offentliggørelse, skal betin-
gelserne i lovforslagets § 5, stk. 2, tillige være opfyldt.
Det foreslås i
stk. 2,
at en whistleblower, der opfylder lovens beskyttelses-
betingelser ikke ifalder ansvar for erhvervelse af eller adgang til indberet-
tede eller offentliggjorte oplysninger, forudsat at en sådan erhvervelse eller
adgang ikke udgør en selvstændig strafbar handling.
Det foreslåede stk. 2, har til formål at gennemføre direktivets artikel 21, stk.
3. Bestemmelsen indebærer, at whistleblowere, der erhverver eller får ad-
gang til de oplysninger om overtrædelser, der er indberettet, eller de doku-
menter, der indeholder disse oplysninger, skal fritages for et eventuelt an-
svar i den anledning.
Dette gælder både i tilfælde, hvor whistlebloweren afslører indholdet af do-
kumenter, som de har lovlig adgang til, og i tilfælde, hvor de tager kopier af
sådanne dokumenter eller fjerner dem fra lokalerne i den organisation, hvor
de er ansat, i strid med kontraktbestemmelser eller andre bestemmelser, som
fastsætter, at de relevante dokumenter tilhører organisationen, jf. tillige præ-
ambelbetragtning 92.
Det kan ifølge præambelbetragtning 92 f.eks. være en situation, hvor en
whistleblower erhverver oplysninger ved at skaffe sig adgang til en kollegas
e-mails eller filer, som de normalt ikke anvender i forbindelse med deres
arbejde, ved at tage billeder af organisationens lokaler eller ved at skaffe sig
adgang til et sted, som de normalt ikke har adgang til.
En whistleblower vil dog fortsat kunne ifalde ansvar i de tilfælde, hvor er-
hvervelsen eller adgangen udgør en selvstændig strafbar handling, f.eks. i
form af overtrædelse af straffelovens § 263 om bl.a. hacking. Sådanne situ-
ationer er fortsat underlagt strafansvar efter dansk ret.
77
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Der vil endvidere ikke kunne blive tale om ansvarsfritagelse efter den fore-
slåede stk. 2, når de pågældende oplysninger, der erhverves, ikke er nødven-
dige for den pågældende indberetning.
Til § 8
Den foreslåede § 8 i lovforslaget indeholder et forbud mod repressalier i
anledning af indberetninger og hindring af indberetninger.
Efter det foreslåede
stk. 1,
må en whistleblower ikke udsættes for repressa-
lier, herunder trussel om eller forsøg på repressalier som følge af, at ved-
kommende har foretaget en intern eller ekstern indberetning eller en offent-
liggørelse i overensstemmelse med lovens bestemmelser herom, ligesom
whistleblowere ikke må hindres eller forsøges hindret i at foretage indberet-
ninger. Den foreslåede bestemmelse indeholder et fuldstændigt forbud mod
enhver form for repressalier. Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel
19.
Bestemmelsen indeholder i
1. led
et forbud mod repressalier over for whist-
leblowere. Repressalier skal forstås som enhver form for ufordelagtig be-
handling eller ufordelagtig følge som reaktion på indberetning eller offent-
liggørelse.
Omfattet af begrebet er bl.a. suspension, afskedigelse, degradering eller
undladt forfremmelse, overførsel af opgaver, forflytning, lønnedgang, ar-
bejdstidsændringer, nægtelse af uddannelsesaktiviteter, negativ bedøm-
melse af vedkommendes præstationer eller negativ ansættelsesreference, på-
læggelse eller forvaltning af enhver disciplinær foranstaltning, irettesættelse
eller anden sanktion, herunder økonomiske sanktioner, tvang, intimidering,
chikane eller udstødelse, diskrimination, ufordelagtig eller uretfærdig be-
handling, manglende konvertering af en midlertidig ansættelseskontrakt til
en tidsubegrænset kontrakt, hvor arbejdstageren havde en berettiget forvent-
ning om at få tilbudt varig ansættelse, manglende forlængelse eller afbry-
delse før tid af en midlertidig ansættelseskontrakt, skade, herunder på per-
sonens omdømme, navnlig på sociale medier, eller økonomisk tab, herunder
tab af omsætning og tab af indkomst, sortlistning på grundlag af en sektor-
eller branchebaseret uformel eller formel aftale, hvilket kan indebære, at
personen ikke i fremtiden kan finde beskæftigelse inden for den pågældende
sektor eller branche, afbrydelse før tid eller ophævelse af en vare- eller tje-
nesteydelseskontrakt, tilbagekaldelse af en licens eller tilladelse, henvisning
78
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
til psykiater eller læge. Direktivets artikel 19 indeholder en ikke-udtøm-
mende liste over, hvilke handlinger eller undlader, der anses for repressalier
i direktivets forstand. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforsla-
gets § 2, stk. 1, nr. 12, om definitionen på repressalier.
Det følger af definitionen af repressalier, jf. den foreslåede § 2, nr. 11, at
repressalier skal forårsage eller kunne forårsage whistlebloweren skade. Der
vil således være tale om et repressalie, hvis den pågældende foranstaltning
er vedtaget i en skadefuld hensigt. Der vil således, f.eks. i forbindelse med
henvisning til psykolog, omfordeling af arbejdsopgaver mv. kunne lægges
vægt på, om der med den konkrete foranstaltning er tale om en foranstalt-
ning der har haft til hensigt at medføre en skadevirkning på den pågældende.
I præambelbetragtning 39 til direktivet angives eksempler på, hvad konkret
kan udgøre repressalier i mod de forskellige persongrupper, der beskyttes
efter direktivet.
For ansatte kan repressalier f.eks. bestå i ansættelsesretlige konsekvenser i
form af advarsler, degradering, nægtelse af lønforhøjelse, chikane, afskedi-
gelse mv.
For så vidt angår selvstændige erhvervsdrivende, der leverer tjenesteydelser,
selvstændige kontrahenter, underleverandører og leverandører vil repressa-
lier typisk tage form af f.eks. afbrydelse eller annullering af en kontrakt om
ydelser, en licens eller tilladelse, tab af omsætning, tab af indkomst, tvang,
intimidering eller chikane, sortlistning eller virksomhedsboykot eller skade
på deres omdømme.
For så vidt angår aktionærer og personer i ledende organer kan repressalier
f.eks. være af økonomisk karakter eller i form af intimidering eller chikane,
sortlistning eller skade på deres omdømme.
For så vidt angår f.eks. kandidater til job i en organisation, som erhverver
oplysninger i forbindelse med ansættelsesproceduren kan repressalier f.eks.
være i form af negative ansættelsesreferencer eller sortlistning.
For så vidt angår frivillige og lønnede eller ulønnede praktikanter kan re-
pressalier f.eks. tage form af, at deres tjenester ikke længere anvendes, eller
at de gives negativ ansættelsesreference, eller at deres omdømme eller kar-
rieremuligheder på anden måde skades.
79
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
For samtlige persongrupper kan repressalier endvidere tage form af chika-
nøse søgsmål, dvs. tilfælde hvor den pågældende mødes med grundløse
sagsanlæg som følge af, at den pågældende har foretaget indberetning eller
offentliggørelse efter denne lov.
Der bør foreligge en nær forbindelse mellem indberetningen og den direkte
eller indirekte ufordelagtige behandling af whistlebloweren, for at den ufor-
delagtige behandling kan betragtes som repressalier i lovens forstand, jf.
hertil præambelbetragtning 44. Den brede definition af, hvad der kan udgøre
repressalier bør således ikke forhindre arbejdsgivere mv. i at træffe ansæt-
telsesrelaterede beslutninger mv., der ikke er foranlediget af indberetningen
eller offentliggørelsen, uanset at den pågældende konkret har foretaget en
sådan.
Whistlebloweren kan tilkendes en godtgørelse ved overtrædelse af forbud-
det, jf. lovforslagets § 29, stk. 1, og bemærkningerne hertil.
Efter bestemmelsens
2. led,
er det forbudt at hindre eller forsøge at hindre
personer fra at foretage indberetninger. Denne del af bestemmelsen gennem-
fører direktivets artikel 23, stk. 1, litra a, om indførelse af effektive, for-
holdsmæssige og afskrækkende sanktioner overfor fysiske eller juridiske
personer, der hindrer eller forsøger at hindre indberetning.
Bestemmelsen omfatter bl.a. den situation, hvor en potentiel whistleblower
betror sine kolleger eller foresatte, at den pågældende ønsker at indberette
oplysninger om overtrædelser omfattet af denne lov, eller f.eks. forhører sig
om mulighederne for at foretage indberetning efter denne lov og derefter
afskediges mv., før den pågældende når at foretage indberetning, hvis det
kan godtgøres, at afskedigelsen beroede helt eller delvist på denne adfærd.
Whistlebloweren kan tilkendes en godtgørelse ved overtrædelse af forbud-
det, jf. lovforslagets § 29, stk. 1, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås i
stk. 2,
at beskyttelsen mod repressalier efter stk. 1, tillige om-
fatter formidlere, tredjeparter, der har forbindelse til whistlebloweren, og
som risikerer at blive udsat for repressalier i en arbejdsrelateret sammen-
hæng, og juridiske enheder, som whistleblowere ejer, arbejder for, eller på
anden måde er forbundet med i en arbejdsrelateret sammenhæng. Bestem-
melsen gennemfører og svarer indholdsmæssigt til direktivets artikel 4, stk.
4.
80
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Beskyttelsen mod repressalier omfatter således ikke alene whistlebloweren,
men også personer med tilknytning til whistlebloweren. Det kan f.eks. være
fagforeningsrepræsentanter, som har bistået whistlebloweren i forbindelse
med indberetningen, kolleger og slægtninge, der er i en arbejdsrelateret for-
bindelse med whistleblowerens arbejdsgiver eller kunde eller modtager af
tjenesteydelser, eller en juridisk enhed, som whistlebloweren ejer, arbejder
på eller på anden vis er tilknyttet i en arbejdsrelateret sammenhæng.
Disse fysiske eller juridiske personer kan således tillige tilkendes en godt-
gørelse, hvis de pågældende bliver udsat for repressalier, jf. lovforslagets §
29, stk. 1, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås i
stk. 3,
at en whistleblower har ret til at påberåbe sig en indbe-
retning eller offentliggørelse for at søge afvisning af søgsmål, forudsat at
whistlebloweren havde rimelig grund til at antage, at indberetningen eller
offentliggørelsen var nødvendig for at afsløre en overtrædelse i henhold til
§ 1, stk. 1.
Bestemmelsen har til formål at implementere direktivets artikel 21, stk. 7.
1. og 2. pkt.
Bestemmelsen indebærer en beskyttelse af whistlebloweren i det tilfælde,
hvor en modpart har anlagt en retssag mod whistlebloweren. I et sådant til-
fælde har whistlebloweren ret til at søge afvisning af søgsmålet under hen-
visning til, at der er tale om en indberetning eller offentliggørelse, som om-
fattet af den foreslåede § 5.
Som eksempel på sådanne retssager kan bl.a. nævnes retssager omhand-
lende injurier, krænkelse af ophavsrettigheder, tilsidesættelse af tavsheds-
pligt, overtrædelse af databeskyttelsesretlige regler, videregivelse af forret-
ningshemmeligheder eller erstatningskrav støttet på privat, offentlig eller
kollektiv arbejdsret.
Retten til at søge afvisning af søgsmålet forudsætter imidlertid, at whist-
lebloweren havde rimelig grund til at antage, at indberetningen eller offent-
liggørelsen var nødvendig for at afsløre en overtrædelse, som er omfattet af
lovens materielle anvendelsesområde, jf. den foreslåede § 1, stk. 1. Det er
således en forudsætning, at whistlebloweren på tidspunktet for indberetnin-
gen eller offentliggørelsen, var i god tro om, at indberetningen eller offent-
liggørelsen var nødvendig for at afsløre en overtrædelse omfattet af lovens
materielle anvendelsesområde. Hvorvidt whistlebloweren var i god tro
81
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
herom afhænger i alle tilfælde af en konkret vurdering af sagens samlede
omstændigheder.
Kapitel 3
Til § 9
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 9 fastslår, hvilke arbejdsgi-
vere, der er forpligtet til at etablere en intern whistleblowerordning.
Efter det foreslåede
stk. 1,
skal arbejdsgivere med 50 eller flere beskæftigede
etablere en intern whistleblowerordning, hvor arbejdsgiverens arbejdstagere
kan indberette overtrædelser omfattet af § 1. Bestemmelsen gennemfører
direktivets artikel 8, stk. 3 og stk. 9. Begrebet arbejdsgiver skal i den forbin-
delse forstås i overensstemmelse med direktivets henvisning til ”juridiske
enheder”.
Direktivet indeholder ikke en definition af begrebet ”juridisk enhed”. Be-
grebet genfindes i dansk ret i CVR-loven. Det fremgår således af CVR-lo-
vens § 3, hvad der efter den lov forstås ved en juridisk enhed. Efter CVR-
lovens § 3 forstås ved juridisk enhed følgende entiteter:
1) En fysisk person i dennes egenskab af arbejdsgiver eller selvstændigt
erhvervsdrivende.
2) En juridisk person eller en filial af en udenlandsk juridisk person.
3) En trust eller et juridisk arrangement, der ligner en trust.
4) En statslig administrativ enhed.
5) En region.
6) En kommune.
7) Et kommunalt fællesskab.
CVR-lovens definition af en juridisk enhed følger Rådsforordning 2186/93,
jf. del II, litra A, punkt 3 i bilaget til Rådsforordning 696/93 om de statistiske
enheder til observation og analyse af det produktive system i Det Europæi-
ske Fællesskab. Definitionen er dog i dansk ret udvidet til også at omfatte
filialer af udenlandske juridiske personer, jf. CVR-loven § 3, stk. 1, nr. 2.
Der henvises i øvrigt til CVR-lovens § 3 og bemærkningerne hertil.
Det foreslås, at begrebet ”arbejdsgiver” (juridisk enhed) i nærværende lov-
forslag skal forstås i overensstemmelse med CVR-lovens definition af be-
82
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
grebet ”juridisk enhed”. Derved sikres, at direktivet gennemføres i overens-
stemmelse med den bagvedliggende EU-ret med henvisning til de ovenfor
nævnte rådsforordninger.
Den foreslåede parallelitet medfører således, at enhver arbejdsgiver med
eget CVR-nr. med 50 eller flere beskæftigede vil være omfattet af kravet om
at oprette en intern whistleblowerordning.
Begrebet ”arbejdstagere” skal forstås i overensstemmelse med det EU-ret-
lige arbejdstagerbegreb. Alle arbejdsgiverens arbejdstagere skal således
kunne benytte den interne whistleblowerordning. Der henvises til de speci-
elle bemærkninger til lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 7, litra a.
Grænsen på 50 beskæftigede, som afgør, om arbejdsgiveren har pligt til at
etablere en interne whistleblowerordning, skal dog forstås i overensstem-
melse med Europa-Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003
om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder,
EUT 2003 L 124/36, artikel 5.
Det indebærer, at antal beskæftigede er lig med antallet af årsarbejdsenheder
(ÅAE), det vil sige det antal personer, der på fuldtid har arbejdet i den på-
gældende virksomhed eller for denne virksomheds regning i løbet af hele
det pågældende år.
Det indebærer endvidere, at arbejde præsteret af personer, der ikke har ar-
bejdet hele året, eller som har arbejdet på deltid, uanset dennes varighed,
eller sæsonarbejdende indgår som brøkdele af ÅAE. Til beskæftigede skal
efter Kommissionens henstilling medregnes: 1) lønmodtagere 2) personer,
der arbejder for virksomheden, har et underordnelsesforhold til denne og
sidestilles med lønmodtagere i national ret 3) aktive virksomhedsejere og 4)
partnere, der regelmæssigt arbejder i virksomheden og nyder godt af øko-
nomiske fordele fra virksomhedens side.
Lærlinge og elever under erhvervsuddannelse, som har indgået en lærlinge-
kontrakt eller en erhvervsuddannelseskontrakt, medregnes ikke i antal be-
skæftigede. Barselsorlov og forældreorlov medregnes ikke.
Grænsen på 50 beskæftigede finder ikke anvendelse for så vidt angår de
arbejdsgivere, som er omfattet af anvendelsesområdet for de EU-retsakter,
der er omhandlet i direktivets bilag del IB og del II, hvor der konkret i di-
rektivet eller implementeringsloven er fastsat lavere grænser. Det drejer sig
83
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
bl.a. om finansielle virksomheder, der efter lov om finansiel virksomhed i
videre omfang har pligt til at oprette interne whistleblowerordninger. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 3.
Det bemærkes i øvrigt, at arbejdstagere på mindre arbejdspladser, der ikke
har pligt til at oprette en intern whistleblowerordning, kan foretage ekstern
indberetning til den eksterne whistleblowerordning i Datatilsynet, jf. de fo-
reslåede bestemmelser i kapitel 4 i lovforslaget. Det samme gælder for ar-
bejdstagere i private virksomheder med mellem 50 og 249 beskæftigede,
som først har pligt til at oprette en intern whistleblowerordning pr. 17. de-
cember 2023, jf. lovforslagets § 32, stk. 2.
Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse alene forpligter arbejdsgivere
til at stille en intern whistleblowerordning til rådighed for arbejdsgiverens
arbejdstagere. Det udelukker dog ikke, at arbejdsgiveren kan beslutte at
stille whistleblowerordningen til rådighed for andre end arbejdsgiverens ar-
bejdstagere, herunder de personer, der er omfattet af den foreslåede § 2, nr.
7. Det kan navnlig være leverandører og underleverandører, frivillige og
lønnede eller ulønnede praktikanter, personer, der tidligere har arbejdet for
arbejdsgiveren og som indberetter oplysninger, der er erhvervet i den peri-
ode, som vedkommende arbejdede hos arbejdsgiveren, samt personer, hvis
arbejdsmæssige forhold endnu ikke er påbegyndt, men som indberetter op-
lysninger, der er erhvervet i forbindelse med ansættelsesprocessen eller an-
dre førkontraktuelle forhandlinger.
Der kan i den forbindelse henvises til præambelbetragtning 55, hvoraf det
fremgår, at interne indberetningsprocedurer bør gøre det muligt for juridiske
enheder i den private sektor at modtage og undersøge indberetninger i fuld
fortrolighed fra arbejdstagerne i enheden og dens datterselskaber eller til-
knyttede virksomheder (»koncernen«), men også i muligt omfang fra enhver
af koncernens repræsentanter og leverandører og fra enhver person, der er-
hverver oplysninger gennem sine arbejdsrelaterede aktiviteter med virksom-
heden og koncernen.
Betingelsen om, at den interne kanal skal være ”særlig, uafhængig og selv-
stændig” indebærer, at der skal etableres en selvstændig funktion, der er
uafhængig af den daglige ledelse, og hvor indberetning kan ske uden om de
normale procedurer, f.eks. direkte til den afdeling eller medarbejder, som
behandler indberetningerne. Betingelsen er nærmere præciseret i de speci-
elle bemærkninger til de øvrige bestemmelser i lovforslagets kapitel 3.
84
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Efter det foreslåede
stk. 2,
kan justitsministeren efter en konkret risikovur-
dering og efter forhandling med relevant minister fastsætte nærmere regler
om, at arbejdsgivere med færre end 50 beskæftigede skal have en intern
whistleblowerordning. Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 8, stk.
7, og dele af stk. 9.
Justitsministeren kan i medfør af bestemmelsen på baggrund af en konkret
risikovurdering bestemme, at arbejdsgivere i den private eller den offentlige
sektor med færre end 50 beskæftigede skal være omfattet af lovens forplig-
telse til at oprette en intern whistleblowerordning. Bemyndigelsesbestem-
melsen omfatter både den offentlige og den private sektor. Bemyndigelses-
bestemmelsen forudsættes alene udnyttet i særlige tilfælde. Det er således
en forudsætning for udnyttelse af bemyndigelsesbestemmelsen, at der fore-
ligger et aktuelt og tungtvejende behov, som tilsiger, at også mindre arbejds-
givere pålægges en pligt til at oprette interne whistleblowerordninger. Så-
danne behov kan f.eks. foreligge, hvis der inden for en bestemt sektor kon-
stateres hyppige og alvorlige uregelmæssigheder, der har store implikatio-
ner for det omkringliggende samfund, f.eks. af hensyn til folkesundheden,
væsentlige miljøforhold eller datasikkerhed mv.
Udnyttelsen af bemyndigelsesbestemmelsen forudsætter inddragelse af den
for den aktuelle sektor relevante interessenter, herunder arbejdsmarkedets
parter og erhvervslivets interessenter.
Hvis bemyndigelsesbestemmelsen for så vidt angår private virksomheder
udnyttes, skal Kommissionen underrettes, jf. direktivets artikel 8, stk. 8.
Denne underretning skal indeholde en begrundelse for beslutningen og de
kriterier, der er anvendt i forbindelse med risikovurderingen.
Til § 10
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at en intern whistleblowerordning skal mulig-
gøre skriftlig eller mundtlig indberetning eller begge dele. Bestemmelsen
gennemfører direktivets artikel 9, stk. 2.
Det vil efter bestemmelsen være op til den enkelte arbejdsgiver at definere
den form for indberetningskanal, der skal etableres. Det er ikke et krav, at
en whistleblowerordning skal muliggøre både skriftlig og mundtlig indbe-
retning. En whistleblowerordning vil således leve op til lovens krav, så
længe det blot er muligt
enten
at indberette skriftligt
eller
mundtligt.
85
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
En indberetningskanal kan f.eks. etableres via post, fysisk klageboks eller
via en onlineplatform, hvad enten dette er en intranet- eller en internetplat-
form. Det forudsættes dog ikke en særskilt teknisk løsning hertil. Hvis der
gives mulighed for mundtlig indberetning, skal en sådan indberetning være
mulig via telefon eller via andre talemeddelelsessystemer.
Det foreslås i
2 pkt.,
at mundtlig indberetning på whistleblowerens anmod-
ning skal være mulig via et fysisk møde inden for en rimelig frist. Kravet
om fysisk møde gælder kun i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren stiller en
mundtlig indberetningskanal til rådighed. Hvis der udelukkende etableres
en skriftlig indberetningskanal, gælder der således ikke en forpligtelse til at
tilbyde whistlebloweren et fysisk møde.
Tilbuddet om et fysisk møde skal gives inden for en rimelig tidsfrist ud fra
en vurdering af indberetningens karakter, herunder om der er grund til at
antage, at der er risiko for en uoprettelig skade. Uden for tilfælde, hvor det
er klart, at der er en akut risiko for uoprettelig skade, vil et tilbud om et møde
inden for 7 dage i almindelighed anses for en rimelig tidsfrist.
Til § 11
Det foreslås i
stk. 1,
at der skal udpeges en intern upartisk person eller afde-
ling, der skal administrere whistleblowerordningen (en såkaldt whistleblo-
werenhed).
Det er op til den enkelte arbejdsgiver at udpege den eller de personer eller
den afdeling, som skal håndtere indberetningerne og således skal fungere
som whistleblowerenhed. Funktionen kan f.eks. placeres hos en eller flere
compliance- eller HR-medarbejdere, juridiske medarbejdere eller en le-
dende revisor eller et medlem af bestyrelsen. De medarbejdere, der udpeges
til at håndtere indberetningerne, kan også varetage andre funktioner på ar-
bejdspladsen.
Det bør sikres, at funktionen indrettes således, at uafhængighed og fravær
af interessekonflikter sikres, jf. præambelbetragtning 56. Det indebærer, at
en udpeget medarbejder ikke må modtage instruks om, hvordan medarbej-
deren skal håndtere og følge op på konkrete indberetninger. Det er dog ikke
et krav efter loven, at der er sikret organisatorisk eller økonomisk uaf-
hængighed fra arbejdspladsens ledelse.
86
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Whistleblowerenheden har til opgave at modtage indberetninger og etablere
kontakt til whistlebloweren, følge op på indberetninger og give feedback.
Det kan være den samme person eller afdeling, som varetager alle de i stk.
1, nr. 1-3 nævnte opgaver.
Det foreslås således i stk. 1,
nr. 1,
at der skal udpeges en intern upartisk
person eller afdeling, der skal modtage indberetninger og have kontakt med
whistlebloweren.
Det foreslås i stk. 1,
nr. 2,
at der skal udpeges en intern upartisk person eller
afdeling, der skal følge op på indberetninger.
Det foreslås i stk. 1,
nr. 3,
at der skal udpeges en intern upartisk person eller
afdeling, der skal give feedback til whistlebloweren.
Det foreslås i
stk. 2,
at de i stk. 1 nævnte opgaver kan varetages af en betroet,
uafhængig tredjepart, og at sådanne tredjeparter skal leve op til de krav til
behandling af indberetninger, der følger af loven. Arbejdsgivere kan således
udpege en tredjepart til at varetage funktionen som whistleblowerenhed og
dermed håndtere de nævnte opgaver.
En intern whistleblowerordning kan således outsources helt eller delvist til
en ekstern leverandør. Relevante eksterne tredjeparter kan f.eks. være eks-
terne indberetningsplatformsudbydere, eksterne advokater eller revisorer, jf.
præambelbetragtning 54. Et koncernforbundet selskab kan ikke udgøre en
sådan ekstern tredjepart i direktivets forstand. Det betyder eksempelvis, at
et moderselskab ikke kan fungere som ekstern tredjepart for koncernens øv-
rige selskaber.
Arbejdsgiveren kan ved en sådan outsourcing ikke fraskrive sig sine forplig-
telser efter lovgivningen, og virksomheder og myndigheder, der benytter sig
af outsourcing, er således fortsat ansvarlig for, at ordningerne lever op til
alle relevante lovkrav. Det forudsættes på den baggrund, at en ekstern tred-
jepart afgiver en skriftlig garanti for, at denne vil leve op til lovens krav om
uafhængighed, fortrolighed, databeskyttelse og tavshedspligt mv.
Det bemærkes, at der ikke er noget til hinder for, at koncernforbundne sel-
skaber outsourcer deres respektive interne whistleblowerordninger til den
samme eksterne tredjepart, så længe den eksterne tredjepart lever op til lo-
vens krav om uafhængighed, databeskyttelse og tavshedspligt mv.
87
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Det bemærkes endvidere, at det forhold, at en whistleblowerenhed ikke har
outsourcet sin whistleblowerordning til en ekstern leverandør, ikke udeluk-
ker, at whistleblowerenheden som opfølgning på en indberetning i et kon-
kret tilfælde kan antage ekstern bistand. Det betyder, at whistleblowerenhe-
den i et sådant tilfælde ikke over for den eksterne tredjepart er omfattet af
den særlige tavshedspligt i lovforslagets § 26 og reglerne om videregivelse
i § 27. Det betyder samtidig, at den eksterne tredjepart er underlagt den sær-
lige tavshedspligt og reglerne om videregivelse på samme måde som den
autoriserede medarbejder, der i det konkrete tilfælde har videregivet oplys-
ningerne.
Til § 12
Det foreslås i
stk. 1,
at en intern whistleblowerordning skal udformes, etab-
leres og drives på en måde, der sikrer fortrolighed om identiteten på whist-
lebloweren og enhver tredjepart nævnt i indberetningen og forhindrer uau-
toriserede medarbejderes adgang dertil. Bestemmelsen gennemfører direk-
tivets artikel 9, stk. 1, litra a.
Bestemmelsen indebærer, at der skal etableres en selvstændig funktion, der
er uafhængig af den daglige ledelse, og hvor indberetning kan ske uden om
de normale procedurer f.eks. direkte til den afdeling eller medarbejder, som
behandler indberetningerne, jf. tillige de specielle bemærkninger til § 11.
Der forudsættes ikke en egentlig teknisk løsning til modtagelse, registrering
og opbevaring af indberetninger, men ordningen skal være udformet på en
måde, der sikrer, at uautoriserede medarbejdere ikke får adgang til indberet-
ningerne. Det indebærer f.eks., at indberetninger ikke kan opbevares på et
drev eller i et arkiv, som er almindeligt tilgængeligt for arbejdspladsens øv-
rige ansatte eller andre uvedkommende.
I tilfælde af at indberetninger registreres og opbevares i et digitalt sagsbe-
handlingssystem, vil adgangen til de journaliserede indberetninger kunne
begrænses via indblikskoder, således at det alene er autoriserede medarbej-
dere, der tildeles adgang hertil. Som alternativ til journalisering bag ind-
blikskoder vil indberetninger til whistleblowerordningen kunne journalise-
res i et særskilt journalsystem.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 26, stk. 1, der
fastslår, at autoriserede medarbejdere har tavshedspligt om bl.a. whistleblo-
werens identitet, som er tilgået whistleblowerordningen.
88
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Det foreslåede
stk. 2,
stiller en række procedurekrav til håndteringen og op-
følgningen på indberetninger til whistleblowerordningen.
Det foreslås i stk. 2,
nr. 1,
at whistleblowerenheden skal indføre passende
procedurer, der sikrer, at whistlebloweren modtager en bekræftelse på mod-
tagelse af indberetningen inden for syv dage efter modtagelsen heraf. Be-
stemmelsen gennemfører direktivets artikel 9, stk. 1, litra b.
Der stilles ingen formkrav til en sådan bekræftelse. Alt afhængig af whist-
leblowerordningens udformning, herunder om ordningen er systemunder-
støttet, kan bekræftelsen f.eks. være i form af en kvitteringsmail, som auto-
matisk genereres i forbindelse med modtagelsen af indberetningen, eller
som udsendes manuelt inden for syv dage efter modtagelsen af indberetnin-
gen. Kravet om bekræftelse gælder ikke i de tilfælde, hvor indberetningen
er indgivet anonymt, og hvor det som følge af udformningen af whistleblo-
werordningen ikke vil være muligt at sende en sådan bekræftelse. Det kan
f.eks. være tilfældet, hvis den anonyme indberetning indgives til en fysisk
postkasse. Det bemærkes dog i den forbindelse, at der ikke efter loven er
pligt til at behandle anonyme indberetninger modtaget i interne whistleblo-
werordninger.
Det foreslås i stk. 2,
nr. 2,
at arbejdsgiveren skal indføre passende procedu-
rer, der sikrer omhyggelig opfølgning på indberetninger.
Hvordan den enkelte henvendelse skal håndteres, vil bero på en konkret vur-
dering af bl.a. indberetningens indhold og karakter.
I tilfælde af, at en indberetning falder uden for ordningens materielle anven-
delsesområde, kan whistlebloweren opfordres til at rette henvendelse til
nærmeste personaleleder, tillidsrepræsentanten eller personale-/HR-afdelin-
gen. Opfølgning kan endvidere bestå i sagsafslutning baseret på utilstræk-
keligt bevismateriale.
Hvis indberetningen ligger inden for anvendelsesområdet, iværksættes en
undersøgelse af forholdet under inddragelse af oplysninger internt, eventuel
yderligere dialog med whistlebloweren og andre konkret relevante tiltag.
Som nævnt ovenfor vil det afhænge af indholdet af indberetningen, hvad der
i det konkrete tilfælde vil være relevante og tilstrækkelige opfølgningshand-
linger.
89
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Hvis der er tale om formodet overtrædelse af straffelovgivningen eller anden
lovgivning, vil en relevant opfølgning kunne være politianmeldelse eller an-
meldelse til relevant tilsynsmyndighed. Vedrører sagen alvorlige fejl og/el-
ler forsømmelser begået af en ansat på arbejdspladsen, kan den relevante
opfølgning bestå i iværksættelse af en intern undersøgelse med henblik på
eventuelle ansættelsesretlige konsekvenser, herunder disciplinære sanktio-
ner, f.eks. advarsel eller afskedigelse. Vedrører sagen alvorlige fejl og/eller
forsømmelser begået af en samarbejdspartner, kan den relevante opfølgning
eventuelt være iværksættelse af undersøgelse med henblik på kontraktretlige
konsekvenser for samarbejdspartneren, f.eks. kontraktophævelse.
Der stilles efter loven alene krav om, at whistleblowerenheden skal følge op
på de modtagne indberetninger. Hvorvidt whistleblowerenheden herudover
skal have kompetence til træffe beslutning om iværksættelse af f.eks. ansæt-
telsesretlige eller kontraktretlige konsekvenser vil være op til den enkelte
arbejdsgiver at afgøre.
Det foreslås i stk. 2,
nr. 3,
at arbejdsgiveren skal indføre passende procedu-
rer, der sikrer, at whistlebloweren modtager feedback inden for en rimelig
frist, der ikke overstiger tre måneder fra bekræftelsen af modtagelsen, jf. nr.
1. Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 9, stk. 1, litra f. Whist-
leblowerenheden skal således meddele whistlebloweren, hvilke tiltag der er
iværksat eller påtænkes iværksat som opfølgning på indberetningen, og om
begrundelsen for en sådan opfølgning.
I de tilfælde, hvor whistleblowerenheden ikke inden for tre måneder fra be-
kræftelsen af modtagelsen har fastlagt den relevante opfølgning, skal whist-
lebloweren underrettes herom og om eventuel yderligere feedback, der kan
forventes, jf. tillige præambelbetragtning 58.
Det foreslås i
stk. 3,
at en intern whistleblowerordning kan afvise indberet-
ninger, der ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde og at interne
whistleblowerordninger ikke er ikke forpligtet til at videresende disse til an-
den myndighed.
Bestemmelsen er særligt relevant for interne whistleblowerordninger i for-
valtningsmyndigheder, der er underlagt reglerne i forvaltningsloven. Be-
stemmelsen fraviger således forvaltningslovens § 7, stk. 2, hvorefter en for-
valtningsmyndighed, som modtager en skriftlig henvendelse, der ikke ved-
rører dens sagsområde, så vidt muligt skal videresende henvendelsen til rette
myndighed. Fravigelsen beror navnlig på et hensyn til whistlebloweren, der
90
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
ved indberetningen må antages at lægge til grund, at den pågældende ved
indberetningen bliver omfattet af den særlige beskyttelse, der gives til whist-
leblowere efter lovforslaget. Denne beskyttelse vil ikke gælde, hvis der fra
whistleblowerenheden videresendes til en anden indgang til en myndighed
(f.eks. en hovedpostkasse mv.), f.eks. fordi den modtagende enhed ikke vur-
derer, at indberetningen er omfattet af det foreslåede anvendelsesområde i §
1, eller fordi den pågældende afsender ikke er omfattet af den beskyttede
personkreds, jf. lovforslagets § 2, nr. 7.
En videresendelse af indberetninger, som falder uden for lovens anvendel-
sesområde, vil således indebære, at den pågældende med sin indberetning
har en væsentligt anden retsstilling end forudsat ved afgivelse af indberet-
ningen. Den foreslåede fravigelse af forvaltningslovens § 7, stk. 2, i sådanne
tilfælde ændrer ikke på, at den pågældende forvaltningsmyndighed fortsat
vil have pligt til at vejledede afsenderen om, hvortil oplysningerne eventuelt
kan sendes i overensstemmelse med myndighedens almindelige vejled-
ningspligt, jf. bl.a. forvaltningslovens § 7, stk. 1.
Det bemærkes endvidere, at eventuelle indberetninger fra whistleblowere,
der ved en fejl ikke fremsendes til en myndigheds whistleblowerordning
fortsat vil skulle videresendes hertil, herunder i medfør af forvaltningslo-
vens § 7, stk. 2.
Til § 13
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 13 indeholder en pligt for de
arbejdsgivere, som efter loven er forpligtet til at etablere interne whistleblo-
werordninger, til at stille information til rådighed for potentielle whistleblo-
were. Det betyder, at informationen skal stilles til rådighed for den kreds af
personer, som har mulighed for at anvende den interne whistleblowerord-
ning. Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 7, stk. 2 og 3, og artikel
9, stk. 1, litra g.
Det foreslås i
nr. 1,
at arbejdsgivere i en klar og lettilgængelig form skal
stille oplysninger om proceduren for at foretage indberetning til den interne
whistleblowerordning til rådighed for enhedens arbejdstagere. Sådanne op-
lysninger omfatter oplysninger om, hvilke overtrædelser der kan indberettes
om, og hvem der kan indgive en indberetning. Det omfatter ligeledes oplys-
ninger om, hvordan indberetninger behandles og registreres, hvordan man
gør brug af den interne whistleblowerordning, og hvilke rettigheder hen-
holdsvis whistlebloweren og den berørte person har.
91
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Oplysningerne skal ledsages af en opfordring til at indberette internt i de
tilfælde, hvor overtrædelsen kan imødegås effektivt internt, og hvor whist-
lebloweren vurderer, at der ikke er risiko for repressalier, jf. direktivets ar-
tikel 7, stk. 3, jf. stk. 2. Det forudsættes dog, at det samtidig tydeligt oplyses,
at der er valgfrihed for whistlebloweren i valget mellem indberetning til in-
tern eller ekstern whistleblowerordning, jf. direktivets artikel 10.
Oplysningerne kan f.eks. gøres tilgængelige på et synligt sted, der er tilgæn-
gelig for den af ordningen omfattede personkreds, f.eks. på arbejdsgiverens
hjemmeside eller intranet, og oplysningerne kan efter behov også inkluderes
i kurser og uddannelsesseminarer om etik og integritet, jf. præambelbetragt-
ning 59.
Det foreslås i
nr. 2,
at arbejdsgivere i en klar og lettilgængelig form tillige
skal stille oplysninger om proceduren for at foretage ekstern indberetning til
Datatilsynet og, hvor det er relevant, til eksterne whistleblowerordninger
oprettet i medfør af sektorspecifik lovgivning (jf. bilaget til direktivet del II)
og Den Europæiske Unions institutioner, organer, kontorer eller agenturer
til rådighed for enhedens arbejdstagere. Bestemmelsen gennemfører direk-
tivets artikel 9, stk. 1, litra g.
Den foreslåede § 13 har til formål at sikre, at potentielle whistleblowere kan
træffe en informeret beslutning om, hvorvidt, hvordan og hvornår de skal
foretage indberetning.
Arbejdsgivere i den offentlige sektor bør tillige give vejledning om, at in-
terne og eksterne whistleblowerordninger ikke begrænser offentligt ansattes
ytringsfrihed i øvrigt. Der vil således fortsat være ytringsfrihed og medde-
leret i overensstemmelse med de gældende regler herom.
Til § 14
Det foreslås i
stk. 1,
at arbejdsgivere i den private sektor med 50-249 be-
skæftigede kan dele ressourcer med hensyn til modtagelse af indberetninger
og eventuelle undersøgelser, der skal foretages i anledning af indberetnin-
gen.
Det foreslåede stk. 1,
1. pkt.,
indeholder en udtømmende opregning af,
hvilke opgaver, som arbejdsgivere med mellem 50-240 beskæftigede kan
92
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
dele ressourcer om. Bestemmelsen indebærer, at mellemstore private virk-
somheder (50-249 beskæftigede) kan etablere en fælles whistlebloweren-
hed, der modtager og behandler indberetninger. Der kan således etableres
en fælles whistleblowerportal, hvortil indberetningerne skal indgives, lige-
som virksomhederne kan være fælles om de medarbejdere, der står for un-
dersøgelsen af indberetningerne.
Det er dog fortsat den enkelte virksomheds ansvar at give feedback over for
whistlebloweren, jf. den foreslåede § 12, stk. 2, nr. 3 og at imødegå den
indberettede overtrædelse. Det er også virksomhedens ansvar at sikre for-
trolighed om whistleblowerens identitet, jf. den foreslåede § 26. Disse op-
gaver skal således fortsat varetages af den enkelte virksomhed.
Det bemærkes, at lovforslaget ikke er til hinder for, at mellemstore private
virksomheder (50-249 beskæftigede), herunder koncernforbundne mellem-
store private virksomheder, som har hjemsted i forskellige EU-lande, deler
ressourcer efter det foreslåede stk. 1. Det forudsætter dog, at de respektive
landes lovgivning indeholder samme mulighed for deling af ressourcer som
den foreslåede § 14.
Begrebet ”beskæftigede” skal forstås i overensstemmelse med lovforslagets
§ 9, stk. 1, og de specielle bemærkninger hertil.
Det bemærkes i øvrigt, at direktivet ikke giver mulighed for, at større private
virksomheder (dvs. med 250 eller flere beskæftigede) eller statslige og regi-
onale arbejdsgivere (med 50 eller flere beskæftigede) kan oprette fælles in-
terne whistleblowerordninger. Det indebærer, at koncernforbundne selska-
ber med 250 eller flere beskæftigede skal oprette hver sin interne whistleblo-
werordning efter reglerne herom i lovforslagets kapitel 3.
Til § 15
Det foreslås i lovforslagets § 15, at kommuner kan beslutte at oprette en
fælles intern whistleblowerordning, som kan deles mellem kommuner eller
drives af en fælles kommunal myndighed.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører direktivets artikel 8, stk. 9, 3. led.
Bestemmelsen opstiller ikke faste rammer for kommunernes mulighed for
at oprette fælles whistleblowerordninger, og det er således op til de enkelte
93
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
kommuner at beslutte, om de ønsker at oprette en fælles whistleblowerord-
ning, ligesom det er op til de enkelte kommuner at beslutte, hvorvidt ord-
ningen skal drives af en fælles kommunal myndighed. Bestemmelsen giver
f.eks. mulighed for, at alle kommuner i en bestemt landsdel eller samtlige
kommuner kan vælge at oprette en fælles intern whistleblowerordning, som
drives af en i fællesskab udvalgt kommunal myndighed.
Oprettelse af en fælles intern whistleblowerordning vil kunne omfatte samt-
lige dele af ordningen, herunder i forhold til modtagelse, behandling, iværk-
sættelse af undersøgelser og opfølgning på indberetninger.
Til § 16
Det foreslås i § 16, at arbejdsgivere omfattet af § 9 skriftligt skal dokumen-
tere etableringen af og procedurerne for den etablerede whistleblowerord-
ning, jf. de foreslåede §§ 10-15.
Arbejdsgiveren, jf. den foreslåede § 9, skal således kunne dokumenteres, at
det er muligt enten at indberette skriftligt, mundtligt eller begge dele, og at
det – i de tilfælde, hvor det er relevant – er muligt at indberette mundtligt
ved fysisk fremmøde (den foreslåede § 10).
Det skal endvidere fremgå af den skriftlige dokumentation, at der er udpeget
en whistleblowerenhed, hvor en intern upartisk person eller afdeling har an-
svaret for at modtage indberetninger og have kontakt med whistlebloweren,
følge op på indberetninger og give feedback til whistlebloweren (den fore-
slåede § 11, stk. 1). Der skal alternativt skriftligt dokumenteres en eventuel
outsourcing til tredjepart, herunder at der er indhentet de fornødne garantier
for, at tredjeparten lever op til lovens krav (den foreslåede § 11, stk. 2).
Det skal endvidere kunne dokumenteres, at whistleblowerordningen er etab-
leret og drives på en sådan måde, at fortroligheden om identiteten på whist-
lebloweren og enhver tredjepart nævnt i indberetningen, er sikret, og hvor-
dan det er sikret, at ingen uautoriserede medarbejdere har adgang til sådanne
oplysninger, samt at der er indført passende procedurer, som sikrer modta-
gelse, behandling og opfølgning i overensstemmelse med den foreslåede §
12, stk. 2.
Arbejdsgiveren skal endvidere skriftligt dokumentere, at der i en klar og
lettilgængelig form er offentliggjort oplysninger om proceduren for at fore-
tage indberetning til den interne whistleblowerordning mv., jf. § 13.
94
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Hvis muligheden for at dele ressourcer, jf. lovforslagets § 14, eller kommu-
ners mulighed for at oprette en fælles intern whistleblowerordning, jf. § lov-
forslagets § 15, er udnyttet, skal dette ligeledes fremgå af den skriftlige do-
kumentation.
Den forslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede §
31, stk. 2, hvorefter den der ikke opfylder bestemmelserne i §§ 10-11, § 12,
stk. 1 og 2, § 13 og § 16 kan straffes med bøde. Den foreslåede dokumenta-
tionspligt har i den forbindelse navnlig til formål at lette en eventuel efter-
forskning af anmeldelse om manglende overholdelse af pligten til at etablere
en intern whistleblowerordning i overensstemmelse med de foreslåede reg-
ler herom i lovens kapitel 3. Det bemærkes i den forbindelse, at manglende
overholdelse af den foreslåede dokumentationspligt i sig selv vil kunne
straffes med bøde, jf. § 31, stk. 2.
Kapitel 4
Til § 17
Det foreslås i
stk. 1,
at Datatilsynet etablerer en uafhængig og selvstændig
ekstern whistleblowerordning til modtagelse og behandling af oplysninger
om overtrædelser omfattet af lovforslagets § 1. Den eksterne whistleblower-
ordning forudsættes etableret i Datatilsynets sekretariat. Stk. 1 gennemfører
direktivets artikel 11, stk. 1, om udpegning af myndigheder, der er kompe-
tente til at modtage, give feedback om og følge op på indberetninger, og
artikel 11, stk. 2, litra a, om etablering af uafhængige og selvstændige eks-
terne indberetningskanaler til modtagelse og behandling af oplysninger om
overtrædelser.
Kravet om, at den eksterne whistleblowerordning skal være uafhængig og
selvstændig, er navnlig opfyldt, når den eksterne kanal er udformet, etable-
ret og drevet på en måde, der sikrer oplysningernes fuldstændighed, integri-
tet og fortrolighed, samt forhindrer den kompetente myndigheds uautorise-
rede medarbejdere i at få adgang dertil, jf. tillige bemærkningerne til lov-
forslagets § 20. Kravet om, at ordningen skal være uafhængig og selvstæn-
dig, indebærer, at der skal etableres en selvstændig funktion, der er uaf-
hængig af Datatilsynets øvrige virksomhed. Datatilsynet kan vælge at op-
rette en særskilt afdeling eller placere opgaverne hos udvalgte medarbejdere
i en eksisterende afdeling, så længe whistleblowerfunktionen holdes adskilt
fra Datatilsynets øvrige funktioner.
95
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Den eksterne whistleblowerordning skal kunne modtage og behandle oplys-
ninger om overtrædelser omfattet af lovforslagets § 1. Det betyder, at den
eksterne whistleblowerordning skal modtage og behandle oplysninger om
indberetninger, som vedrører overtrædelser af en direkte anvendelig EU-
retsakt som omfattet af anvendelsesområdet direktivet, indberetninger, som
vedrører overtrædelser af love eller andre retsakter, som gennemfører en
EU-retsakt som omfattet af anvendelsesområdet for direktivet, eller indbe-
retninger, som vedrører alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige for-
hold. Der henvises til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.
Det foreslås i
stk. 2,
at eksterne whistleblowerordninger oprettet i medfør
af sektorspecifik EU-lovgivning opretholdes.
Det bemærkes i den forbindelse, at det af præambelbetragtning 20 til direk-
tivet bl.a. følger, at samtlige særlige regler for sektorspecifikke whistleblo-
werordninger i medfør af EU-retten bør opretholdes. Der henvises for en
gennemgang af disse til pkt. 3.1.1.4 i de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget.
Det fremgår endvidere her, at direktivet fastsætter yderligere detaljer for så
vidt angår udformningen af de interne og eksterne indberetningskanaler
(dvs. whistleblowerordninger), kompetente myndigheders forpligtelser og
de specifikke former for beskyttelse, der skal ydes på nationalt plan mod
repressalier.
Det følger endvidere af præambelbetragtning 68, at direktivets fastsatte for-
pligtelser til at udarbejde interne og eksterne kanaler (dvs. whistleblower-
ordninger) så vidt muligt bør bygge på de eksisterende kanaler, der er fastsat
i specifikke EU-retsakter.
Det foreslås på den baggrund, at eksterne whistleblowerordninger, der alle-
rede er oprettet i medfør af sektorspecifik EU-ret opretholdes.
Sådanne eksterne ordninger vil således fortsat skulle behandle eksterne ind-
beretninger inden for deres nuværende anvendelsesområde. Det forudsættes
i den forbindelse, at eventuelle indberetninger uden for den specifikke ord-
nings anvendelsesområde, som dog er inden for anvendelsesområdet i den
foreslåede § 1, videresendes til den konkret relevante eksterne whistleblo-
werordning. Der henvises i den forbindelse til de specielle bemærkninger til
§ 19, stk. 3.
96
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.1.4 samt
den foreslåede § 3 og de specielle bemærkninger hertil.
Til § 18
Det foreslås med bestemmelsen, at eksterne whistleblowerordninger skal
muliggøre skriftlig og mundtlig indberetning, og på whistleblowerens an-
modning indberetning via et fysisk møde inden for en rimelig frist. Stk. 2
gennemfører direktivets artikel 12, stk. 2.
Eksterne whistleblowerordninger forudsættes indrettet således, at der er mu-
lighed for at indgive indberetning, dels via en onlineplatform, dels via et
talemeddelelsessystem. Endvidere skal den eksterne whistleblowerordning
inden for en rimelig tidsfrist tilbyde indberetning via fysisk møde, hvis
whistleblowerens anmoder herom. Tilbuddet om et fysisk møde skal gives
inden for en rimelig tidsfrist ud fra en vurdering af indberetningens karakter,
herunder om der er grund til at antage, at der er risiko for en uoprettelig
skade. Uden for tilfælde, hvor det er klart, at der er en akut risiko for uop-
rettelig skade, vil et tilbud om et møde inden for 7 dage vil dog i alminde-
lighed anses for en rimelig tidsfrist.
Eksterne whistleblowerordninger forudsættes indrettet således, at den mu-
liggør anonyme indberetninger og understøtter muligheden for anonym to-
vejs kommunikation, således at der gives mulighed for at kommunikere ano-
nymt med den eksterne ordnings whistleblowerenhed, og at sidstnævnte kan
stille supplerende spørgsmål til whistlebloweren uden at kende vedkom-
mendes identitet. Afhængigt af den konkrete udformning af whistleblower-
ordningen, kan der være behov for, at en whistleblower, der ønsker at kom-
munikere anonymt, aktivt følger op på indberetningen ved løbende f.eks. at
logge på en webbaseret portal med en personlig nøgle, der tildeles i forbin-
delse med indberetninger til portalen.
Efter det foreslåede
stk. 2.,
kan justitsministeren fastsætte nærmere regler
om krav til udformning af en ekstern whistleblowerordning efter den fore-
slåede § 17.
Bestemmelsen skal navnlig ses i lyset af, at direktivet stiller visse krav til
udformningen af eksterne whistleblowerordninger, navnlig af administrativ
karakter, som det vurderes mest hensigtsmæssigt at regulere særskilt ved
administrativ forskrift, herunder bekendtgørelse.
97
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Det følger således af direktivets artikel 12, stk. 5, at autoriserede medarbej-
dere skal modtage specifik uddannelse i håndtering af indberetninger. Det
indebærer, at de pågældende medarbejdere skal modtage uddannelse i bl.a.
databeskyttelsesretlige regler, der gør dem i stand til på passende vis at
håndtere og følge op på indberetninger samt kommunikere med whistleblo-
weren, herunder give feedback, jf. præambelbetragtning 74. Det følger end-
videre af direktivets 14, at en ekstern whistleblowerordning skal gennemgå
sine procedurer for modtagelse af indberetninger og opfølgningen herpå re-
gelmæssigt og mindst én gang hvert tredje år. Bestemmelsen indebærer, at
der som minimum hvert tredje år skal gennemføres en evaluering af den
eksterne whistleblowerordning for at sikre, at ordningen fungerer efter hen-
sigten, eller om der er behov for tilpasninger. Evalueringen skal gennemfø-
res med udgangspunkt i de hidtidige erfaringer med den eksterne whistleblo-
werordning, og proceduren for modtagelse, håndtering og opfølgning af ind-
beretningerne skal tilpasses i overensstemmelse hermed.
Den foreslåede bestemmelse bemyndiger således justitsministeren til at fast-
sætte nærmere regler, som bl.a. imødekommer disse krav, som direktivet
fastsætter.
Den foreslåede bestemmelse skal endvidere imødekomme et eventuelt be-
hov for efter lovens ikrafttræden at regulere udformningen af eksterne
whistleblowerordninger, herunder særligt med hensyn til administrative for-
hold.
Til § 19
Det foreslås i
stk. 1,
at en ekstern whistleblowerordning skal udpege medar-
bejdere, der er ansvarlige for at administrere den eksterne whistleblower-
ordning. Stk. 1 gennemfører direktivets artikel 12, stk. 4, litra b og c.
Det foreslås således i stk. 1,
nr. 1,
at de udpegede medarbejdere er ansvarlige
for at modtage indberetninger og for at have kontakt med whistlebloweren.
Det foreslås i stk. 1,
nr. 2,
at der skal udpeges medarbejdere, der er ansvar-
lige for at følge op på indberetninger, jf. § 20, stk. 2, nr. 2. Det foreslås i stk.
1,
nr. 3,
at der skal udpeges medarbejdere, der er ansvarlige for at give feed-
back til whistlebloweren, jf. lovforslagets § 20, stk. 2, nr. 3.
Der stilles ikke krav om, at de pågældende medarbejdere ikke varetager an-
dre opgaver eller funktioner i den myndighed, der etablerer den eksterne
whistleblowerordning.
98
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Det bemærkes i øvrigt, at eksterne whistleblowerordninger vil være under-
lagt de almindelige regler, der gælder for offentlige myndigheder, herunder
den almindelige vejledningspligt, hvorefter offentlige myndigheder i nød-
vendigt omfang skal yde vejledning og bistand til borgere, der henvender
sig om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. Det indebærer bl.a.,
at de udpegede medarbejdere vil skulle give interesserede personer oplys-
ninger om procedurerne for indberetning, jf. direktivets artikel 12, stk. 4,
litra a.
Til § 20
Det foreslås i
stk. 1,
at den eksterne whistleblowerordning skal udformes,
etableres og drives på en måde, der sikrer oplysningernes fortrolighed, her-
under fortrolighed om identiteten på whistlebloweren og enhver tredjepart
nævnt i indberetningen, og forhindrer uautoriserede medarbejderes adgang
dertil. Stk. 1 gennemfører direktivets artikel 12, stk. 1, litra a.
Bestemmelsen indebærer, at der skal etableres en selvstændig funktion, der
er uafhængig af den daglige ledelse, og hvor indberetning kan ske uden om
de normale procedurer, f.eks. direkte til de medarbejdere eller den afdeling,
som er udpeget til at administrere whistleblowerordningen.
Ordningen skal være udformet på en måde, der sikrer, at uvedkommende,
herunder uautoriserede medarbejdere, ikke får adgang til oplysninger om
indberetningerne, dvs. både oplysninger om selve den indberettede overtræ-
delse, identiteten på whistlebloweren samt identiteten på enhver tredjepart,
som er nævnt i indberetningen, herunder den eller de berørte personer. Det
kan f.eks. ske ved, at indberetninger til whistleblowerordningen journalise-
res i et særskilt journalsystem eller at adgangen hertil begrænses via ind-
blikskoder, som kun tildeles autoriserede medarbejdere.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 26, der fastslår,
at autoriserede medarbejdere har tavshedspligt om oplysninger om whist-
leblowerens identitet mv., samt at uautoriserede medarbejdere ved en myn-
dighed, der har oprettet en ekstern whistleblowerordning, jf. § 17, der ved
en fejl mv. får kendskab hertil ligeledes har tavshedspligt herom.
Det foreslåede
stk. 2,
stiller en række procedurekrav til håndteringen og op-
følgningen på indberetninger til den eksterne whistleblowerordning.
99
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Det foreslås i stk. 2,
nr. 1,
at en ekstern whistleblowerordning skal indføre
passende procedurer, der sikrer, at whistlebloweren modtager en bekræf-
telse på modtagelse af indberetningen inden for syv dage efter modtagelsen
heraf, medmindre whistlebloweren udtrykkeligt har anmodet om andet, eller
der er rimelig grund til at antage, at en bekræftelse på indberetningen vil
bringe beskyttelsen af whistleblowerens identitet i fare. Stk. 2, nr. 1, gen-
nemfører direktivets artikel 11, stk. 2, litra b.
Der stilles ingen formkrav til en sådan bekræftelse. Bekræftelsen kan f.eks.
gives i form af en kvitteringsmail, som udsendes inden for syv dage efter
modtagelsen af indberetningen. Modtagelsesdagen medtælles ved beregnin-
gen af de syv dage, dvs. modtages en indberetning om mandagen, skal be-
kræftelsen senest den efterfølgende mandag være kommet frem til whist-
lebloweren.
Hvis whistlebloweren udtrykkeligt har anmodet om ikke at modtage en be-
kræftelse, er whistleblowerenheden forpligtet til at imødekomme dette.
Hvorvidt der er rimelig grund til at antage, at en bekræftelse af modtagelsen
vil bringe beskyttelsen af whistleblowerens identitet i fare, vil bero på en
konkret vurdering i det enkelte tilfælde Det kan f.eks. indgå i vurderingen,
om indberetningen er sendt fra en arbejdsrelateret e-mailadresse, og om der
som følge heraf kan anses for at foreligge en øget risiko for, at en bekræf-
telse vil komme til uvedkommende personers kundskab.
Det foreslås i stk. 2,
nr. 2,
at en ekstern whistleblowerordning skal indføre
passende procedurer, der sikrer, at der omhyggeligt følges op på indberet-
ninger.
Hvordan den enkelte henvendelse skal håndteres, vil bero på en konkret vur-
dering af bl.a. indberetningens indhold og karakter.
I tilfælde af, at en indberetning falder uden for lovens materielle anvendel-
sesområde, skal whistlebloweren vejledes om at rette henvendelse til even-
tuelle andre relevante myndigheder mv.
I de tilfælde, hvor indberetningen vedrører et område, som er omfattet af de
sektorspecifikke eksterne whistleblowerordninger, som er etableret i medfør
af EU-retten og som foreslås opretholdt i medfør af lovforslagets § 17, stk.
2, bør whistlebloweren rådgives om muligheden for at indberette direkte til
100
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
denne whistleblowerordning. Det skyldes, at det vurderes mest hensigts-
mæssigt at sådanne indberetninger behandles i de sektorspecifikke ordnin-
ger, som har en særlig ekspertise inden for deres område.
Hvis indberetningen ligger inden for anvendelsesområdet, iværksættes en
undersøgelse af forholdet med henblik på at vurdere, om der skal ske vide-
regivelse af indberetningen til relevante myndigheder, herunder politi- og
anklagemyndighed samt øvrige relevante tilsynsmyndigheder. Opfølgning
kan i den forbindelse f.eks. bestå i yderligere dialog med whistlebloweren
med henblik på at kvalificere indholdet af indberetningen yderligere. Op-
følgning kan endvidere bestå i dialog med relevante tilsynsmyndigheder mv.
med henblik på at afklare, hvilke eventuelle yderligere oplysninger, der bør
søges tilvejebragt forud for en eventuel videregivelse af indberetningen.
Hvis der er tale om formodet overtrædelse af straffeloven eller anden lov-
givning, vil en relevant opfølgning kunne være politianmeldelse eller an-
meldelse til relevant tilsynsmyndighed.
Det bemærkes, at den eksterne whistleblowerordning efter omstændighe-
derne, og hvor det er relevant, vil være forpligtet til at fremsende oplysnin-
ger, der er indeholdt i indberetningen, til EU’s kompetente institutioner, or-
ganer, kontorer eller agenturer til yderligere undersøgelse, hvor dette følger
af EU-retten eller national ret, jf. direktivets artikel 11, stk. 2, litra f.
Det foreslås i stk. 2,
nr. 3,
at en ekstern whistleblowerordning skal indføre
passende procedurer, der sikrer, at whistlebloweren modtager feedback in-
den for en rimelig frist, der ikke overstiger tre måneder fra bekræftelsen af
modtagelsen, eller seks måneder i behørigt begrundede tilfælde.
Stk. 2, nr. 3, gennemfører direktivets artikel 11, stk. 2, litra d. Whistleblo-
werenheden skal således som udgangspunkt inden for tre måneder fra be-
kræftelsen af modtagelsen meddele whistlebloweren om, hvilke tiltag der er
iværksat eller påtænkes iværksat som opfølgning på indberetningen, og om
begrundelsen for en sådan opfølgning. Tidsrammen på tre måneder kan for-
længes til seks måneder, hvor det er nødvendigt på grund af sagens konkrete
omstændigheder, navnlig indberetningens art og kompleksitet, hvilket kan
kræve en langvarig undersøgelse, jf. præambelbetragtning 67.
I de tilfælde, hvor whistleblowerenheden vurderer, at det på grund af sagens
konkrete omstændigheder er behov for at forlænge tidsfristen til 6 måneder,
101
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
bør whistleblowerenheden inden for 3-måneders fristen orientere whist-
lebloweren herom. En sådan orientering har til formål at undgå unødvendige
offentliggørelser.
Det foreslås i stk. 2,
nr. 4,
at en ekstern whistleblowerordning skal indføre
passende procedurer, der sikrer, at whistlebloweren modtager underretning
om det endelige resultat af undersøgelser, der er udløst af indberetningen,
hvis sådan meddelelse ikke er givet i forbindelse med feedback efter lov-
forslagets nr. 2.
Stk. 2, nr. 4 gennemfører direktivets artikel 11, stk. 2, litra e. En sådan un-
derretning skal gives i umiddelbar forlængelse af, at det endelige resultat
foreligger. Det endelige resultat kan f.eks. være, at whistleblowerenheden
har overgivet oplysningerne fra indberetningerne til en relevant tilsynsmyn-
dighed eller til politi- og anklagemyndighed ved formodede strafbare for-
hold.
Det foreslås i stk. 2,
nr. 5,
at en ekstern whistleblowerordning skal indføre
passende procedurer, der sikrer, at whistlebloweren modtager underretning,
hvis oplysninger, der direkte eller indirekte kan identificere whistleblowe-
ren videregives, medmindre underretning herom vil bringe relaterede efter-
forskninger eller retssager i fare. Den nævnte underretning skal være skrift-
lig og indeholde en begrundelse for videregivelsen af de pågældende fortro-
lige oplysninger. Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 16, stk. 3,
2. pkt.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse om
tavshedspligt om whistleblowerens identitet og muligheden for videregi-
velse heraf i særlige tilfælde. Der henvises til lovforslagets § 26 og bemærk-
ningerne hertil.
Det foreslås i
stk. 3,
at en ekstern whistleblowerordning kan afvise indberet-
ninger, der ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde, og ikke er ikke
forpligtet til at videresende disse til anden myndighed.
Bestemmelsen fraviger således forvaltningslovens § 7, stk. 2, hvorefter en
forvaltningsmyndighed, som modtager en skriftlig henvendelse, der ikke
vedrører dens sagsområde, så vidt muligt skal videresende henvendelsen til
rette myndighed. Fravigelsen beror navnlig på et hensyn til whistleblowe-
ren, der ved indberetningen må antages at lægge til grund, at den pågæl-
102
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
dende ved indberetningen bliver omfattet af den særlige beskyttelse, der gi-
ves til whistleblowere efter lovforslaget. Denne beskyttelse vil ikke gælde,
hvis der videresendes til en anden indgang til en myndighed (f.eks. en ho-
vedpostkasse mv.), f.eks. fordi den modtagende ordning ikke vurderer, at
indberetningen er omfattet af det foreslåede anvendelsesområde i § 1, eller
fordi den pågældende afsender ikke er omfattet af den beskyttede person-
kreds, jf. lovforslagets § 2, nr. 7.
En videresendelse af indberetninger vil således indebære, at den pågældende
med sin indberetning har en væsentligt anden retsstilling end forudsat ved
afgivelse af indberetningen. Den foreslåede fravigelse af forvaltningslovens
§ 7, stk. 2, i sådanne tilfælde ændrer ikke på, at der fortsat vil være pligt til
at vejledede afsenderen om, hvortil oplysningerne eventuelt kan sendes i
overensstemmelse med den almindelige vejledningspligt, jf. bl.a. forvalt-
ningslovens § 7, stk. 1.
Ved indberetninger til en ekstern whistleblowerordning, som ikke er kom-
petent til behandle den pågældende indberetning, som dog må antages at
falde inden for det foreslåede anvendelsesområde, jf. § 1, vil der dog fortsat
skulle ske videresendelse til den relevante eksterne whistleblowerordning,
jf. den foreslåede § 17.
Det foreslås i stk.
4,
at en ekstern whistleblowerordning i tilfælde af stor
tilstrømning af indberetninger kan bestemme, at indberetninger af alvorlige
overtrædelser eller overtrædelser af væsentlig lovgivning skal prioriteres. I
sådanne tilfælde skal den i stk. 2, nr. 3, fastsatte frist overholdes.
Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 11, stk. 5, hvorefter med-
lemsstaterne kan fastsætte, at kompetente myndigheder i tilfælde af en stor
tilstrømning af indberetninger kan give behandlingen af indberetninger af
alvorlige overtrædelser eller overtrædelser af væsentlige bestemmelser, der
er omfattet af dette direktiv, prioritet, uden at det berører fristen for at give
feedback til den enkelte whistleblower.
Til § 21
Det foreslås i
stk. 1, nr. 1,
at en ekstern whistleblowerordning skal kunne
træffe afgørelse om at afslutte behandlingen af indberetninger, der indehol-
der oplysninger om overtrædelser, der er klart mindre alvorlige og ikke kræ-
ver yderligere opfølgning. Stk. 1, nr. 1, gennemfører direktivets artikel 11,
103
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
stk. 3. Sådanne oplysninger kan f.eks. være oplysninger om mindre over-
trædelser af bestemmelser, der er omfattet af lovforslagets anvendelsesom-
råde, jf. lovforslagets § 1, navnlig stk. 1 og 2. En sådan afgørelse skal træffes
på baggrund af en behørig og konkret vurdering af forholdet og sagens kon-
krete omstændigheder.
Hvis der træffes en sådan afgørelse, berører det ikke andre forpligtelser eller
andre procedurer til imødegåelse af den indberettede overtrædelse, som føl-
ger af lovforslagets bestemmelser herom. Det berører endvidere ikke den
beskyttelse, som lovforslagets bestemmelser giver personer omfattet af lov-
forslagets beskyttelse.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 2,
at en ekstern whistleblowerordning kan træffe
afgørelse om at afslutte behandlingen af indberetninger, der ikke indeholder
meningsfulde nye oplysninger om overtrædelser i forhold til en tidligere
indberetning, for hvilken de relevante procedurer er afsluttet, medmindre
nye retlige eller faktiske omstændigheder berettiger en anderledes opfølg-
ning. Stk. 1, nr. 2 gennemfører direktivets artikel 11, stk. 4, 1. pkt. Bestem-
melsen berettiger således til at afslutte behandlingen af en indberetning, som
indholdsmæssigt svarer til en tidligere indberetning, og som den eksterne
whistleblowerordning allerede har afsluttet behandlingen af. Det vil bero på
en konkret vurdering, navnlig en sammenligning med den relevante tidligere
indberetning, hvorvidt der kan træffes afgørelse om, at sagsbehandlingen
afsluttes.
Afgørelser efter stk. 1, nr. 1 og 2, skal efter de almindelige forvaltningsret-
lige regler herom meddeles til whistlebloweren.
Det foreslås i
stk. 2,
at afgørelser efter stk. 1, ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at afgørel-
serne indbringes for Folketingets Ombudsmand.
Til § 22
Den foreslåede bestemmelse gennemfører direktivets artikel 12, stk. 4, litra
a og 13, om oplysninger om modtagelse af indberetninger og opfølgning
herpå.
Det foreslås i
stk. 1,
at en ekstern whistleblowerordning på sin hjemmeside
skal offentliggøre en række oplysninger bl.a. om muligheden for at indgive
104
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
indberetninger til den eksterne whistleblowerordning. De oplysninger, der
skal fremgå af hjemmesiden, er oplistet i nr. 1-6 i bestemmelsen.
Det drejer sig om oplysninger om betingelserne for at være beskyttet efter
loven og indholdet af beskyttelsen, kontaktoplysninger til brug for indberet-
ning til en ekstern whistleblowerordning, hvordan indberetninger registre-
res, muligheden for at indberette til interne whistleblowerordninger, proce-
durerne for at indberette til den eksterne ordning, fristen for at give feedback
og typen og indholdet af sådan feedback, og arten af den opfølgning, der
skal ske på indberetninger, samt regler om tavshedspligt og behandling af
personoplysninger.
Oplysninger om muligheden for at indberette til en intern whistleblowerord-
ning skal ledsages af en opfordring til at gøre brug af denne mulighed i de
tilfælde, hvor overtrædelsen kan imødegås effektivt internt, og hvor whist-
lebloweren vurderer, at der ikke er risiko for repressalier forbundet med en
intern indberetning. Denne del af bestemmelsen har til formål at gennemføre
direktivets artikel 7, stk. 2. Det forudsættes dog, at det ved denne vejledning
samtidig fremgår tydeligt, at der er valgfrihed for whistlebloweren i valget
mellem indberetning til intern eller ekstern whistleblowerordning, jf. direk-
tivets artikel 10.
De i nr. 1- 6 nævnte oplysninger skal offentliggøres på en hjemmeside i et
særskilt, let identificerbart og tilgængeligt afsnit, således at det sikres, at
oplysningerne er gennemsigtige, letforståelige og troværdige. Formålet er at
give potentielle whistleblowere mulighed for at træffe en informeret beslut-
ning om, hvorvidt, hvordan og hvornår de skal foretage indberetning.
Kapitel 5
Til § 23
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at behandling af personoplysnin-
ger kan ske, når det er nødvendigt for at behandle indberetninger, der er
modtaget som led i en whistleblowerordning oprettet i henhold til denne lov.
Bestemmelsen udgør en national særregel for behandling af personoplys-
ninger, som offentlige myndigheder og private inden for de fastsatte rammer
i den foreslåede § 23 kan anvende som behandlingshjemmel.
105
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse vil offentlige myndigheder og
private kunne behandle personoplysninger omfattet af databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 6, 9 og 10, hvis det er nødvendigt for at behandle en kon-
kret indberetning, der er modtaget som led i en whistleblowerordning opret-
tet i henhold til denne lov. Det vil f.eks. være tilfældet i forbindelse med den
offentlige myndigheds eller privates undersøgelse af en modtagen indberet-
ning. Bestemmelsens anvendelighed er således betinget af, at behandlingen
skal finde sted i regi af en whistleblowerordning, som er oprettet i henhold
til den foreslåede lov.
Bestemmelsens krav om nødvendighed indebærer, at den dataansvarlige
skal foretage en konkret vurdering af behovet for at behandle de modtagne
personoplysninger.
Herudover forudsættes det, at de øvrige regler i databeskyttelsesforordnin-
gen og -loven, herunder de grundlæggende principper i databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 5, iagttages, når personoplysninger behandles med hjem-
mel i den foreslåede bestemmelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 24
Den foreslåede bestemmelse gennemfører direktivets artikel 18, stk. 1, om
pligt til at registrere indberetninger samt om den tidsmæssige udstrækning
af pligten og retten til at opbevare disse indberetninger.
Det foreslås således i
stk. 1,
at modtagne indberetninger skal registreres,
samt at denne registrering skal ske i overensstemmelse med tavshedspligten
fastsat i § 26.
Bestemmelsen indebærer, at der skal ske registrering af samtlige indberet-
ninger af overtrædelser, som modtages i en whistleblowerordning omfattet
af denne lov.
Formålet med bestemmelsen er navnlig at understøtte en bevissikring af de
modtagne indberetninger, således at oplysninger, som modtages gennem
indberetninger, i givet fald kan anvendes som bevis i forbindelse med hånd-
hævelsessøgsmål mv., jf. præambelbetragtning 86.
106
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Registrering af modtagne indberetninger har endvidere til formål at sikre
den berørte persons ret til et effektivt forsvar i forbindelse med eventuelle
staffesager eller andre sager, hvor de indberettede oplysninger indgår som
led i bevisførelsen mv.
Den foreslåede pligt til registrering vil endvidere sikre de enkelte whist-
leblowerenheders mulighed for eventuelt at kæde oplysninger fra flere ind-
beretninger om samme forhold sammen i tilfælde, hvor en sådan sammen-
kædning vil muliggøre relevant opfølgning og imødegåelse, som ikke var
mulig på baggrund af en enkelt indberetning. En registreret indberetning,
der således i første omgang ikke kan medføre imødegåelse af overtrædelser
mv., vil således på et senere tidspunkt kunne reaktualiseres og bidrage til
imødegåelsen af overtrædelser på den pågældende arbejdsplads.
Pligten til at foretage registrering gælder i forhold til samtlige dokumenter,
som myndigheden har modtaget fra whistlebloweren i anledning af en ind-
beretning.
For så vidt angår kravet om, at registrering skal ske i overensstemmelse med
tavshedspligten fastsat i § 26 henvises til de specielle bemærkninger til den
foreslåede § 12, stk. 1
Det foreslås i stk.
2,
at indberetningerne kun må opbevares så længe, det er
nødvendigt og forholdsmæssigt for at overholde de krav, der pålægges med
denne lov.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at pligten til at registrere og opbe-
vare indberetninger ikke udstrækkes udover, hvad der er nødvendigt for at
sikre krav i medfør af denne lov, herunder navnlig whistlebloweres og be-
rørte personers eventuelle behov for bevissikring samt arbejdsgiveres pligt
til at følge op på modtagne indberetninger, herunder ved at kæde sådanne
indberetninger sammen med tidligere modtagne indberetninger.
Der kan ikke udledes nogen fast frist for, hvor længe indberetninger må op-
bevares efter bestemmelsen. Det vil bero på en konkret vurdering, hvor det
vil være op til den pågældende whistleblowerenhed løbende at vurdere, om
opbevaringen af tidligere modtagne indberetninger fortsat er nødvendig og
forholdsmæssig. Opbevaring i overensstemmelse med de databeskyttelses-
retlige regler vil i almindelighed være i overensstemmelse med bestemmel-
sen.
107
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
I vurderingen af, om en indberetning fortsat må opbevares, vil navnlig kunne
indgå, om det er sandsynligt, at personer, med krav på beskyttelse efter
denne lov, vil kunne få behov for at dokumentere den pågældende indberet-
ning. Det vil endvidere tale for fortsat opbevaring, hvis der kan være grund
til at tro, at den pågældende indberetning vil kunne bestyrkes af senere ind-
komne indberetninger om samme forhold, f.eks. fordi den pågældende
whistleblowerenhed allerede har modtaget flere indberetninger om samme
emne.
Det vil endvidere være muligt at opbevare modtagne indberetninger, hvis
det følger af bestemmelser i anden lovgivning, herunder i forhold til data-
beskyttelsesretlige regler eller arkivloven.
Til § 25
Den foreslåede bestemmelse gennemfører direktivets artikel 18, stk. 4, som
omhandler whistleblowerenhedens registrering af indberetninger i det til-
fælde, hvor indberetning indgives under et fysisk møde. Bestemmelsen gen-
nemfører endvidere direktivets artikel 18, stk. 2 og 3, som omhandler whist-
leblowerenhedens registrering af indberetninger i det tilfælde, hvor der i for-
bindelse med mundtlig indberetning gøres brug af en telefonlinje eller et
andet talemeddelelsessystem enten med eller uden optagelse af samtalen.
Det foreslås i
stk. 1,
at mundtlige indberetninger skal registreres ved, at sam-
talen efter samtykke fra whistlebloweren optages, eller ved at der udarbejdes
et nøjagtigt referat af mødet eller samtalen, som whistlebloweren har mulig-
hed for at kontrollere, berigtige og acceptere ved at underskrive referatet. I
tilfælde af, at whistlebloweren ikke samtykker, vil whistleblowerenheden
således skulle registrere indberetningen ved, at der udarbejdes et nøjagtigt
referat, som whistlebloweren har mulighed for at kontrollere, berigtige og
acceptere ved at underskrive referatet, eller ved, at der udarbejdes et nøjag-
tigt afskrift af samtalen i overensstemmelse med det foreslåede stk. 2.
Det foreslås i
stk. 2,
at mundtlige indberetninger afgivet via et telefonsystem
endvidere kan registreres ved, at der foretages en nøjagtig afskrift af samta-
len, som whistlebloweren har mulighed for at kontrollere, berigtige og ac-
ceptere ved at underskrive afskriften.
Til § 26
108
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Med bestemmelsens
stk. 1,
foreslås at den, der er udpeget til at modtage og
behandle indberetninger, skal have tavshedspligt med hensyn til oplysnin-
ger, der indgår i indberetningen. Stk. 1 har bl.a. til formål at gennemføre
direktivets artikel 16, stk. 1 og 4.
Den foreslåede bestemmelse indfører en særlig tavshedspligt. Tavshedsplig-
ten gælder for samtlige interne whistleblowerordninger i den private og of-
fentlige sektor, som omfattet af lovforslagets kapitel 3. Tavshedspligten
gælder endvidere for de eksterne whistleblowerordninger, som omfattet af
lovforslagets kapitel 4.
Den særlige tavshedspligtbestemmelse indebærer bl.a., at de forhold, der er
omfattet af bestemmelsen, ikke vil være undergivet aktindsigt efter lov om
offentlighed i forvaltningen eller lov om aktindsigt i miljøoplysninger, jf.
herved henholdsvis § 35 i den gældende offentlighedslov og den tilsvarende
bestemmelse i § 14, 1. pkt., i offentlighedsloven fra 1985, jf. miljøoplys-
ningslovens § 6, stk. 2, 1. pkt.
Hvis kun en del af oplysningerne i et dokument er omfattet af den særlige
tavshedspligtbestemmelse, vil myndigheden som udgangspunkt skulle med-
dele aktindsigt i dokumentets øvrige indhold.
Den særlige tavshedspligtbestemmelse vil desuden indebære, at den myn-
dighed, der søges aktindsigt hos, vil være afskåret fra efter eget skøn at give
meroffentlighed i oplysninger, der er omfattet af tavshedspligten.
Det følger af præambelbetragtning 82 til direktivet, at beskyttelsen af for-
trolighed ikke finder anvendelse, hvor whistlebloweren forsætligt har afslø-
ret sin identitet i forbindelse med en offentliggørelse. Det følger heraf, at
myndighedspersoner mv. under sådanne omstændigheder ikke længere er
forpligtet til at iagttage tavshed med hensyn til oplysninger, der indgår i en
indberetning.
For en nærmere beskrivelse af den foreslåede særlige tavshedspligts ind-
virkning på den registreredes rettigheder i medfør af databeskyttelsesforord-
ningen, henvises der til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
109
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Det foreslås i
stk. 2,
at den særlige tavshedspligt også skal gælde for perso-
ner, der i forbindelse med videregivelse efter den foreslåede bestemmelse i
lovforslagets § 27, får kendskab til oplysninger om whistleblowerens iden-
titet eller andre oplysninger, ud fra hvilke whistleblowerens identitet direkte
eller indirekte kan udledes.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer, at personer, som i forbin-
delse med en lovlig videregivelse af oplysninger i medfør af den foreslåede
bestemmelse i lovforslagets § 27 får kendskab til sådanne fortrolige oplys-
ninger, er underlagt tavshedspligt på samme måde som den autoriserede
medarbejder, der lovligt har videregivet oplysningerne.
Det forudsættes i den forbindelse, at der i forbindelse med videregivelse af
oplysninger omfattet af stk. 1, jf. lovforslagets § 27, udtrykkeligt gøres op-
mærksom på, at den modtagende part har tavshedspligt om indholdet af op-
lysningerne.
Det foreslås i
stk. 3,
at tavshedspligten i stk. 1, tilsvarende finder anvendelse
for uautoriserede medarbejdere ved myndigheder, der driver eksterne whist-
leblowerordninger, jf. § 17, som ved en fejl mv. får kendskab til de i stk. 1
nævnt oplysninger.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører direktivets artikel 12, stk. 3, 1. og
2. led, hvorefter det skal sikres, at det, hvor der modtages en indberetning af
andre medarbejdere end dem, der er ansvarlige for at håndtere indberetnin-
ger, er forbudt for de medarbejdere, der modtager indberetningen, at vide-
regive oplysninger, der eventuelt kan identificere den indberettende person
eller den berørte person.
Det bemærkes, at i det tilfælde, hvor en uautoriseret medarbejder modtager
en indberetning, skal denne medarbejder prompte videresende indberetnin-
gen uden ændringer til den eller de medarbejdere, der er ansvarlige for at
håndtere indberetninger, jf. direktivets artikel 12, stk. 3, sidste led.
Til § 27
Det foreslås i
stk. 1,
at oplysninger om whistleblowerens identitet og andre
oplysninger, ud fra hvilke whistleblowerens identitet direkte eller indirekte
kan udledes, uden whistleblowerens udtrykkelige samtykke ikke må videre-
gives til andre end autoriserede medarbejdere, der er kompetente til at mod-
tage eller følge op på indberetninger, jf. § 11, stk. 1, og § 19, stk. 1.
110
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Efter den foreslåede bestemmelse må autoriserede medarbejdere, der er ud-
peget til at modtage eller følge op på indberetninger, jf. § 11, stk. 1, og § 19,
stk. 1, udveksle oplysninger om whistleblowerens identitet mv. mellem sig,
uden at der herved foreligger et brud på den enkelte autoriserede medarbej-
ders tavshedsligt efter den foreslåede § 26, stk. 1.
Det foreslås i
stk. 2,
at oplysninger omfattet af stk. 1, uden whistleblowerens
udtrykkelige samtykke kun må videregives til anden offentlig myndighed,
når videregivelsen sker for at imødegå indberettede overtrædelser, jf. § 1,
eller for at sikre berørte personers ret til et forsvar. Bestemmelsen gennem-
fører direktivets artikel 16, stk. 1 og 2.
Efter den foreslåede bestemmelse vil der kunne ske videregivelse med hen-
blik på at imødegå og undersøge en indberettet overtrædelse, herunder til
politiet eller relevante tilsynsmyndigheder på det relevante område, f.eks.
Finanstilsynet, Datatilsynet eller relevante tilsynsmyndigheder på skatteom-
rådet, når det er nødvendigt og forholdsmæssigt i forbindelse med undersø-
gelser foretaget af myndigheder eller til brug for retssager, herunder hvor
det er nødvendigt for at sikre den berørte persons ret til et forsvar.
Det vil ikke i medfør af bestemmelsen være muligt at videregive oplysnin-
ger til eventuelt berørte myndigheder, f.eks. den pågældende whistleblowers
arbejdsplads uden whistleblowerens udtrykkelige samtykke.
Det følger således af den foreslåede bestemmelse, at oplysninger om whist-
leblowerens identitet mv. kan videregives, hvis den pågældende whistleblo-
wer udtrykkeligt samtykker hertil.
Ved samtykke forstås enhver frivillig, specifik og informeret viljestilkende-
givelse, hvorved den, oplysningen angår, indvilger i, at oplysningen videre-
gives. Et samtykke kan tilbagekaldes.
Hvis whistlebloweren forsætligt har afsløret sin identitet i forbindelse med
en offentliggørelse, gælder de særlige hensyn til at værne om den pågælden-
des identitet ikke længere, jf. herved præambelbetragtning 82 til direktivet.
I sådanne situationer kan oplysninger om vedkommendes identiet mv. vide-
regives efter de almindelige regler herom i forvaltningsloven og databeskyt-
telseslovgivningen.
111
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Det foreslås i
stk. 3,
at andre oplysninger fra indberetninger end de i stk. 1
nævnte kun må videregives til andre end den, der er udpeget til at modtage
og følge op på indberetninger, når det sker som led i opfølgning på en ind-
beretning eller for at imødegå overtrædelser, jf. § 1.
Det indebærer, at oplysninger fra indberetninger, der ikke vedrører whist-
leblowerens identitet, herunder andre oplysninger, ud fra hvilke whistleblo-
werens identitet direkte eller indirekte kan udledes, kan videregives med det
formål at følge op på indberetningen eller for at imødegå den eller de ind-
berettede overtrædelser.
Der kan i medfør af bestemmelsen f.eks. deles oplysninger internt i en juri-
disk enhed for at undersøge, om den indberettede overtrædelse faktisk finder
eller har fundet sted. Der kan endvidere deles oplysninger om formodede
overtrædelser eksternt med henblik på opfølgning eller imødegåelse. Det
forudsættes, at der i forbindelse med videregivelse af sådanne oplysninger
udtrykkeligt gøres opmærksom på, at den modtagende part har tavshedspligt
med hensyn til indholdet af oplysningerne i samme omfang som den afgi-
vende part, jf. § 26, stk. 2.
Formålet med at indføre en særlig tavshedspligt for så vidt angår de oplys-
ninger i indberetningen, som ikke vedrører whistleblowerens identitet mv.,
er at sikre et fortroligt rum for eventuelle undersøgelser, som indberetningen
måtte give anledning til. Et sådant fortroligt rum skal dels sikre, at indberet-
tede overtrædelser ikke tilsløres mv. som følge af offentlighed om indholdet
af indberetninger, dels at der ikke videregives oplysninger på et tidspunkt,
hvor det ikke står klart, om der er tale om overtrædelser efter lovforslagets
§ 2, stk. 1. Sidstnævnte vil kunne medføre, at berørte personer mv. lider
skade på omdømme mv., hvis ufuldstændige oplysninger videreformidles,
og det senere viser sig, at det indberettede forhold ikke forelå eller i øvrigt
ikke fremstod retvisende.
For så vidt angår kommuner og regioner, bemærkes det, at den foreslåede §
27, stk. 1-3, ikke begrænser kommunalbestyrelsens medlemmers ret til sags-
indsigt efter § 9 i lov om kommuners styrelse for så vidt angår oplysninger
fra indberetninger, der ikke vedrører whistleblowerens identitet mv. Det
samme gør sig gældende for regionsrådsmedlemmer efter regionslovens §
12.
112
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Det foreslås i
stk. 4,
at whistlebloweren skal underrettes forud for videregi-
velse af oplysninger efter stk. 1, medmindre underretningen vil bringe rela-
terede efterforskninger eller retssager i fare. Underretning herom fra eks-
terne whistleblowerordninger skal indeholde en skriftlig forklaring med be-
grundelsen for videregivelsen af de pågældende fortrolige oplysninger, jf.
den foreslåede § 20, stk. 2, nr. 5. Bestemmelsen gennemfører direktivets
artikel 16, stk. 3, 2. og 3. pkt.
Bestemmelsen indebærer, at whistleblowerenheden som udgangspunkt skal
informere whistlebloweren i de tilfælde, hvor en indberetning videregives
til en relevant tilsynsmyndighed mv., herunder politi- og anklagemyndig-
hed, og hvor videregivelsen indeholder oplysninger om whistleblowerens
identitet eller oplysninger, hvorfra identiteten kan udledes.
Whistleblowerenheden kan undlade at give en sådan underretning i det til-
fælde, hvor underretning vil bringe relaterede efterforskninger eller retssa-
ger i fare. Det kan navnlig være tilfældet, hvor underretning vil medføre
risiko for, at beviser vil blive skjult eller ødelagt, risiko for påvirkning af
vidner mv., eller hvor der er mistanke om, at whistlebloweren bevidst har
indgivet falsk indberetning mv.
Det foreslås i
stk. 5,
at forvaltningslovens kapitel 4-6 om partsaktindsigt,
partshøring og begrundelse ikke finder anvendelse på de oplysninger, der er
nævnt i stk. 1.
Bestemmelsen, der har til formål at sikre beskyttelse af fortroligheden af
whistleblowerens identitet ved behandling af indberetninger i forvaltnings-
myndigheder, indebærer, at forvaltningslovens kapitel 4 om partsaktindsigt,
kapitel 5 om partshøring og kapitel 6 om begrundelse ikke finder anvendelse
på oplysninger om whistleblowerens identitet og andre oplysninger, ud fra
hvilke whistleblowerens identitet direkte eller indirekte kan udledes.
En indberetning til en whistleblowerordning vil ikke i sig selv medføre, at
whistlebloweren eller den eller de berørte personer bliver part(er) i en sag i
den myndighed, som indberetningen vedrører, herunder opnår de alminde-
lige partsrettigheder (f.eks. partshøring, begrundelse, partsaktindsigt og mu-
lig klageadgang). Der kan dog være tilfælde, hvor whistlebloweren eller den
eller de berørte personer opnår partsstatus i en sag, som indberetningen om-
handler eller giver anledning til.
113
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Det følger af forvaltningslovens § 9, stk. 1, at den, der er part i en sag, hvori
der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan for-
lange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Som følge af, at parts-
aktindsigtsadgangen i § 9 fraviges, vil den, der er part i en sag, som en ind-
beretning omhandler eller har givet anledning til, ikke have ret til at blive
gjort bekendt med oplysninger om whistleblowerens identitet og andre op-
lysninger, ud fra hvilke whistleblowerens identitet direkte eller indirekte kan
udledes.
Det følger af forvaltningslovens § 19, stk. 1, at hvis en part ikke kan antages
at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysnin-
ger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, der er
til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens
afgørelse, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten
bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til
at fremkomme med en udtalelse. Som følge af, at partshøringsreglerne i §
19 fraviges, har en myndighed, i forbindelse med partshøring i en sag, som
en indberetning omhandler eller har givet anledning til partshøring, ikke
pligt til at underrette parten om oplysninger om whistleblowerens identitet
og andre oplysninger, ud fra hvilke whistleblowerens identitet direkte eller
indirekte kan udledes. Der kan være sager, hvor resultatet af, at en whist-
leblower ikke samtykker til videregivelse af oplysninger om dennes identi-
tet, bliver, at det ikke vil være muligt at oplyse sagen tilstrækkeligt til at
kunne gå videre med sagen.
Det følger af forvaltningslovens § 24, stk. 2, at en begrundelse for en afgø-
relse om fornødent skal indeholde en kort redegørelse for de oplysninger
vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betyd-
ning for afgørelsen. Fravigelsen af begrundelsesreglerne i § 24 indebærer,
at oplysninger om whistleblowerens identitet og andre oplysninger, ud fra
hvilke whistleblowerens identitet direkte eller indirekte kan udledes, ikke
skal indgå i det grundlag, som der i en sag, som en indberetning omhandler
eller har givet anledning til, træffes en afgørelse på.
Den, der er part i en sag, som en indberetning omhandler eller giver anled-
ning til, vil fortsat blive partshørt over og have mulighed for partsaktindsigt
i de øvrige oplysninger, der indgår i indberetningen.
Oplysninger i en indberetning fra en anonym whistleblower kan efter om-
stændighederne danne grundlag for, at en sag opstartes. Til gengæld kan
114
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
sådanne oplysninger som hovedregel ikke indgå som en del af det bevis-
mæssige grundlag for en indgribende afgørelse. Myndigheden vil i en sådan
situation være nødsaget til at indhente yderligere oplysninger til brug for
behandling af sagen. Sådanne oplysninger vil fortsat være omfattet af den
berørte persons partsrettigheder efter forvaltningsloven.
Til § 28
Det foreslås med bestemmelsen i lovforslagets § 28, at myndigheder mv.
omfattet af reglerne om aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen
mindst én gang årligt skal offentliggøre oplysninger om deres virksomhed
efter loven.
Bestemmelsen har til formål at indføre en særlig offentlighedsordning, som
skal sikre offentligheden adgang til oplysninger om den generelle aktivitet i
whistleblowerordningerne i det seneste år.
Bestemmelsen skal ses i lyset af den særlige tavshedspligtsbestemmelse, der
foreslås indført med lovforslagets § 26, som bl.a. indebærer, at de oplysnin-
ger, der indgår i en indberetning, ikke vil være undergivet aktindsigt efter
lov om offentlighed i forvaltningen.
Det forudsættes, at der offentliggøres oplysninger om bl.a. antallet af mod-
tagne indberetninger i den pågældende periode og status for opfølgningen
herpå, herunder oplysninger om hvor mange indberetninger, der er afvist i
medfør af lovforslagets § 12, stk. 3, eller afsluttet i medfør af lovforslagets
§ 21, hvor mange der har været undergivet realitetsbehandling hos myndig-
heden, og hvor mange der har givet anledning til politianmeldelser. Det for-
udsættes endvidere, at der offentliggøres en beskrivelse af de overordnede
temaer for de indberetninger, der er modtaget og fulgt op på i perioden.
Som eksempler på overordnede temaer kan nævnes indberetninger om po-
tentielle strafbare forhold, overtrædelser af EU-retsakter, overtrædelser af
love og regler udstedt i medfør heraf, tilsidesættelse af forvaltningsretlige
principper, seksuel chikane eller andre personrelaterede konflikter på ar-
bejdspladsen, f.eks. chikane.
Myndigheder mv. vil i forbindelse med offentliggørelse af oplysninger
skulle iagttage bl.a. de særlige tavshedspligtsbestemmelser, der foreslås ind-
ført med lovforslagets § 26. Heri ligger bl.a., at beskrivelsen af de overord-
nede temaer for de indberetninger, som en myndighed mv. har modtaget og
115
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
fulgt op på, skal udformes på en sådan måde, at det ikke er muligt at identi-
ficere whistlebloweren, ligesom beskrivelsen ikke bør indeholde nærmere
oplysninger fra de enkelte indberetninger.
Myndighederne mv., der er omfattet af forvaltningsloven, vil i øvrigt skulle
iagttage de almindelige tavshedspligtsregler i forvaltningslovens § 27. Der-
udover vil myndighederne mv. skulle iagttage reglerne i databeskyttelses-
lovgivningen.
Det forudsættes, at oplysningerne som udgangspunkt vil blive offentliggjort
på hjemmesiden for den pågældende myndighed mv.
Kapitel 6
Til § 29
Det foreslås i
stk. 1,
at whistleblowere eller fysiske og juridiske personer
omfattet af § 8, stk. 2, der er blevet udsat for repressalier som følge af en
indberetning, eller hindret eller forsøgt hindret i at foretage indberetning jf.
§ 8, stk. 1, har krav på godtgørelse.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at en whistleblower eller en fysisk eller
juridisk person med tilknytning til whistlebloweren, som er omfattet af den
udvidede personkreds i § 8, stk. 2, kan få godtgørelse for ikke-økonomisk
skade, hvis den pågældende er blevet udsat for repressalier som følge af en
indberetning.
Adgangen til godtgørelse for ikke-økonomisk skade omfatter enhver over-
trædelse af forbuddet mod repressalier.
Godtgørelsen kan for så vidt angår fysiske personer, herunder lønmodta-
gere, fastsættes i overensstemmelse med principperne i lov om ligebehand-
ling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (ligebehand-
lingsloven). Det vil navnlig være relevant i det tilfælde, hvor whistleblowe-
ren er ansat hos den, der har udført repressalierne. I forbindelse med fast-
sættelse af godtgørelsen kan domstolene således efter omstændighederne
tage udgangspunkt i § 16, stk. 3, i ligebehandlingsloven, hvorefter godtgø-
relsen fastsættes under hensyntagen til den ansattes ansættelsestid og sagens
omstændigheder i øvrigt, og den domstolspraksis, der foreligger på området.
116
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
For så vidt angår de tilfælde, hvor der er tale om en juridisk person, skal der
foretages en skønsmæssig vurdering ud fra de samlede omstændigheder i
sagen.
Der foreslås ikke fastsat bestemmelser om godtgørelsens størrelse, idet
denne må fastsættes ud fra en samlet vurdering af de konkrete omstændig-
heder i den enkelte sag. Navnlig kan karakteren af skadevolderens handling
og den ulempe, som må antages at være påført den enkelte fysiske eller ju-
ridiske person, tillægges vægt ved udmålingen af godtgørelsen. Der kan i
den forbindelse bl.a. lægges vægt på de nærmere omstændigheder, under
hvilke den pågældende fysiske eller juridiske person har været udsat for re-
pressalier.
Der kan endvidere lægges vægt på, hvilken form for repressalier, som den
pågældende er blevet udsat for. I relation til fysiske personer kan som ek-
sempel herpå anføres, at repressalier i form af afskedigelse eller degradering
kan anses for mere vidtgående end andre former for repressalier. Desto
større en ulempe, der er tale om, desto højere godtgørelse skal der tilkendes
den skadelidte.
Bestemmelsen regulerer ikke, hvem der hæfter for et krav om godtgørelse.
Det spørgsmål skal afgøres i overensstemmelse med dansk rets almindelige
regler om hæftelse for erstatningsretlige krav, herunder reglerne om princi-
palansvar.
Der kan foruden godtgørelse for ikke-økonomisk skade kræves erstatning
for økonomisk tab efter dansk rets almindelige erstatningsregler, hvis betin-
gelserne herfor er opfyldt.
En fysisk eller juridisk person kan ikke få ret til godtgørelse i medfør af flere
forskellige regelsæt for samme hændelse, dvs. for repressalier, der er vedta-
get som følge af, at den pågældende har optrådt som whistleblower mv. Det
samme gør sig gældende, hvis en ansat er berettiget til en godtgørelse i hen-
hold til overenskomster og andre arbejdsretlige aftaler.
Det bemærkes dog, at det som nævnt alene er godtgørelse for repressalier
mv. som følge af, at den pågældende har optrådt som whistleblower mv.,
der ikke kan medføre godtgørelse efter flere forskellige regelsæt. Det ude-
lukker således ikke, at den pågældende på andet grundlag kan være beretti-
get til godtgørelse mv. efter andre regelsæt, f.eks. hvis det er relevant i an-
ledning af det forhold mv., der indberettes om.
117
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Det foreslås i
stk. 2,
at hvis en medarbejder afskediges i strid med lovens
bestemmelser skal afskedigelsen underkendes, og ansættelsesforholdet op-
retholdes eller genoprettes, hvis medarbejderen ønsker dette. Dette gælder
dog ikke, hvis det i særlige tilfælde og efter en afvejning af parternes inte-
resser findes åbenbart urimeligt at kræve ansættelsesforholdet opretholdt el-
ler genoprettet.
Bestemmelsen indebærer, at det er op til medarbejderen selv, uanset om
denne er offentligt eller privat ansat, om vedkommende ønsker at påstå an-
sættelsesforholdet opretholdt eller genoprettet, eller om vedkommende i ste-
det ønsker en godtgørelse, hvis det ved dom fastslås, at afskedigelsen er i
strid med loven.
Til § 30
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at hvis en person omfattet af per-
sonkredsen i § 8, stk.1 og 2, beviser at have foretaget en indberetning eller
en offentliggørelse efter denne lov og lidt en ulempe, påhviler det modparten
at bevise, at ulempen ikke udgjorde repressalier. Bestemmelsen skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 8 om forbud mod repressalier og lov-
forslagets § 29 om ret til godtgørelse for overtrædelse af forbuddet mod re-
pressalier.
Bestemmelsen, der har til formål at implementere direktivets artikel 21, stk.
5, skal ses i lyset af, at repressalier af den udførende kan blive præsenteret
som begrundet af andre grunde end selve indberetningen, jf. præambelbe-
tragtning 93. Det kan derfor være meget vanskeligt for whistleblowere at
bevise sammenhængen mellem indberetningen og repressalierne, mens de,
der vedtager repressalierne, kan have større beføjelser og ressourcer til at
dokumentere det trufne tiltag og begrundelsen.
Når whistlebloweren således godtgør prima facie, at vedkommende foretog
indberetning af overtrædelser eller offentliggørelse i overensstemmelse med
loven og som følge deraf har lidt skade, bør bevisbyrden derfor overgå til
den person, der udførte det skadelige tiltag. Denne person skal således være
forpligtet til at godtgøre, at det trufne tiltag ikke havde nogen forbindelse til
indberetningen eller offentliggørelsen.
Den foreslåede særlige bevisbyrderegel skal finde anvendelse i sager anlagt
ved de almindelige domstole eller sager ved andre relevante myndigheder.
118
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Til § 31
Det foreslås med bestemmelsen, at der pålægges strafansvar for overtræ-
delse af visse af lovforslagets bestemmelser.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 1,
at den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed
overtræder den forslåede § 26, om tavshedspligt straffes med bøde, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Det indebærer, at personer, der er udpeget til at modtage og behandle ind-
beretninger, samt personer, der i forbindelse med videregivelse efter § 27
får kendskab til oplysninger omfattet af § 26, kan straffes med bøde, hvis de
forsætligt eller ved grov uagtsomhed tilsidesætter deres tavshedspligt efter
§ 26.
Det bemærkes, at personer, som virker eller har virket i offentlig tjeneste
eller hverv, ved brud på den foreslåede særlige tavshedspligt i § 26 efter
omstændighederne vil kunne straffes efter straffelovens § 152.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 2,
at den, der bevidst indberetter eller offentliggør
urigtige oplysninger, straffes på samme måde, dvs. ligeledes med bøde,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Det foreslås, at det strafbare gerningsindhold vil være fuldbyrdet, når ind-
beretningen er modtaget i ordningen.
Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 23, stk. 2, 1. pkt., hvorefter
medlemsstaterne indfører effektive, forholdsmæssige og afskrækkende
sanktioner, der kan anvendes over for whistleblowere, hvor det fastslås, at
de bevidst har foretaget indberetning eller offentliggørelse af urigtige oplys-
ninger.
Kravet om, at indberetningen eller offentliggørelsen skal være ”bevidst”,
indebærer, at personen, som foretager indberetningen eller offentliggørelsen
skal være vidende om, at oplysningen er urigtig. Indberetningen eller offent-
liggørelsen foretages således i ond tro. Betingelsen om, at indberetningen
eller offentliggørelsen skal være ”bevidst” skal forstås i overensstemmelse
med det almindelige strafferetlige forsætsbegreb.
119
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
Formålet med det foreslåede forbud er at afskrække mod ondsindet indbe-
retning og bevare troværdigheden af systemet til beskyttelse af whistleblo-
were, jf. bl.a. præambelbetragtning 102.
Det bemærkes i forhold til eventuel bevidst offentliggørelse af urigtige op-
lysninger, at en sådan offentliggørelse efter omstændighederne kan være
strafbar efter straffelovens § 267, hvorefter den, der fremsætter eller udbre-
der en udtalelse eller anden meddelelse eller foretager en handling, der er
egnet til at krænke nogens ære, straffes for ærekrænkelse med bøde eller
fængsel indtil 1 år.
Det bemærkes endvidere, at bevidst indberetning eller offentliggørelse af
urigtige oplysninger efter omstændighederne vil kunne give anledning til
strafansvar, såfremt der er tale om brud på en lovbestemt tavshedspligt, som
følger af særlovgivningen.
De foreslåede bestemmelser i stk. 1, nr. 1, og 2, har til formål at implemen-
tere direktivets artikel 23, stk. 1, litra d, og stk. 2.
Forbeholdet om, at højere straf kan være forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning, har til formål at sikre, at handlinger, der tillige indebærer en overtræ-
delse af bestemmelser, der kan medføre højere straf, kan henføres under så-
danne bestemmelser. I den forbindelse henvises navnlig til straffelovens ka-
pitel 16 om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv mv., herunder bl.a.
§§ 152 - 152 c samt § 155 og straffelovens kapitel 17 om falsk forklaring og
falsk anklage.
Det bemærkes, at den person, som berøres af en indberetning eller offent-
liggørelse af urigtige oplysninger, efter omstændighederne vil kunne tilken-
des godtgørelse eller erstatning efter de almindelige erstatningsretlige reg-
ler.
Det foreslås i
stk. 2,
at en arbejdsgiver, jf. den foreslåede § 9, der ikke op-
fylder bestemmelserne om oprettelse mv. af interne whistleblowerordnin-
ger, jf. §§ 10-11, § 12, stk. 1 og 2, § 13 og § 16, kan straffes med bøde.
Den foreslåede strafbestemmelse skal ses i sammenhæng med den i § 16
foreslåede dokumentationspligt, som navnlig har til formål at skabe grund-
lag for en eventuel efterforskning af formodet manglende overholdelse af
reglerne i lovens kapitel 3. Det bemærkes i den forbindelse, at manglende
120
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
opfyldelse af dokumentationspligten i den foreslåede § 16 i sig selv kan
straffes med bøde.
Hvis den fornødne dokumentation for oprettelsen af en intern whistleblo-
werordning foreligger, vil der være en formodning for, at forpligtelserne i
kapitel 3 er opfyldt. Dette gælder dog ikke, hvis der er konkrete grunde til
at antage, at den foreliggende dokumentation må antages at være proforma.
Det bemærkes dog, at det forhold, at dokumentationspligten i den foreslåede
§ 16 ikke er opfyldt, ikke nødvendigvis er udtryk for, at pligterne i de rele-
vante bestemmelser ikke er opfyldt.
Det bemærkes, at det følger af straffelovens § 27, stk. 2, at statslige myn-
digheder og kommuner alene kan straffes i anledning af overtrædelser, der
begås ved udøvelse af virksomhed, der svarer til eller kan sidestilles med
virksomhed udøvet af private. Det bemærkes i den forbindelse, at statslige
myndigheders og kommuners eventuelle overtrædelser af bestemmelserne i
§§ 10-11, § 12, stk. 1 og 2, § 13 og § 16 ikke kan opfattes som led i myn-
dighedsudøvelse.
Kapitel 7
Til § 32
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 17. december 2021.
Det foreslås i
stk. 2,
at lovens kapitel 3 træder i kraft den 17. december 2023
for så vidt angår virksomheder med mellem 50-249 beskæftigede.
De foreslåede ikrafttrædelsestidspunkter skal ses i lyset af implementerings-
fristerne i direktivets artikel 26, stk. 1 og 2. Det fremgår af artikel 26, stk. 1
og 2, at medlemsstaterne skal sætte de nødvendige love og administrative
bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet senest den 17. december
2021, dog senest den 17. december 2023 for så vidt angår juridiske enheder
i den private sektor med 50 til 249 arbejdstagere.
Til § 33
I medfør af revisorlovens § 28 a skal alle revisionsvirksomhed, bortset fra
virksomheder med kun én godkendt revisor og virksomheder, der ikke afgi-
ver revisionserklæringer, som led i sit kvalitetsstyringssystem have en selv-
stændig kanal (whistleblowerordning) til indberetninger om overtrædelser
121
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
eller potentielle overtrædelser af den revisionsretlige regulering. Bestem-
melsen er indført som led i implementeringen af reglerne om etablering af
whistleblowerordninger i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/56/EU af 16. april 2014.
Det foreslås med bestemmelsen at indsætte en henvisning til lov om beskyt-
telse af whistleblowere i revisorlovens § 28 a. Den foreslåede ændring skal
ses i sammenhæng med direktivets artikel 3, stk. 1, som regulerer forholdet
til de særlige regler om indberetning af overtrædelser, som er fastsat i de
sektorspecifikke EU-retsakter, der er opført i direktivets bilag del II. Æn-
dringen har således navnlig til formål at sikre, at eksisterende sektorspeci-
fikke whistleblowerordninger oprettet i medfør af revisorloven tillige lever
op til de minimumskrav, som fastsættes i nærværende lovforslag, jf. direk-
tivets artikel 3, stk. 1. Der henvises i den forbindelse til den foreslåede § 3
og de specielle bemærkninger hertil.
Til § 34
I medfør af § 58 c i lov om beskyttelse af havmiljøet er der i Miljøstyrelsen
etableret en sektorspecifik ekstern whistleblowerordning. Bestemmelsen er
indført som led i implementeringen af reglerne om etablering af whistleblo-
werordninger i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12.
juni 2013 (Offshoresikkerhedsdirektivet).
Det foreslås med bestemmelsen at indsætte en henvisning til lov om beskyt-
telse af whistleblowere i havmiljølovens § 58 c. Den foreslåede ændring skal
ses i sammenhæng med direktivets artikel 3, stk. 1, som regulerer forholdet
til de særlige regler om indberetning af overtrædelser, som er fastsat i de
sektorspecifikke EU-retsakter, der er opført i direktivets bilag del II. Æn-
dringen har således navnlig til formål at sikre, at den eksisterende sektor-
specifikke eksterne whistleblowerordning oprettet i medfør af havmiljølo-
ven tillige lever op til de minimumskrav, som fastsættes i nærværende lov-
forslag, jf. direktivets artikel 3, stk. 1. Der henvises i den forbindelse til den
foreslåede § 3 og de specielle bemærkninger hertil.
Til § 35
I medfør af § 63 a i offshoresikkerhedsloven er der i Arbejdstilsynet etable-
ret en sektorspecifik ekstern whistleblowerordning. Bestemmelsen er ind-
122
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere, fra justitsministeren
ført som led i implementeringen af reglerne om etablering af whistleblower-
ordninger i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni
2013 (Offshoresikkerhedsdirektivet).
Det foreslås med bestemmelsen at indsætte en henvisning til lov om beskyt-
telse af whistleblowere i offshoresikkerhedslovens § 63 a. Den foreslåede
ændring skal ses i sammenhæng med direktivets artikel 3, stk. 1, som regu-
lerer forholdet til de særlige regler om indberetning af overtrædelser, som
er fastsat i de sektorspecifikke EU-retsakter, der er opført i direktivets bilag
del II. Ændringen har således navnlig til formål at sikre, at den eksisterende
sektorspecifikke eksterne whistleblowerordning oprettet i medfør af off-
shoresikkerhedsloven tillige lever op til de minimumskrav, som fastsættes i
nærværende lovforslag, jf. direktivets artikel 3, stk. 1. Der henvises i den
forbindelse til den foreslåede § 3 og de specielle bemærkninger hertil.
Kapitel 8
Til § 36
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Bestemmelsen
vedrører lovens territoriale gyldighed og indebærer, at loven ikke finder an-
vendelse for Færøerne og Grønland.
123