Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 190
Offentligt
2332779_0001.png
Finans & Leasing
Høffdingsvej 34, 2500 Valby
Email:
[email protected]
www.finansogleasing.dk
Valby, den 24. november 2020
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
Postboks 2193
1017 København K
Høringssvar vedr. høring over udkast til ny bekendtgørelse om Nemkontoordningen
Finans og Leasing er blevet opmærksomme på, at Nemkonto-ordningen er i høring. Vi har de
seneste par år været i dialog med Digitaliseringsstyrelsen om de problemer vores medlemmer har
oplevet med NemKonto-ordningen og vi har også foreslået en del løsninger på disse
problemstillinger. Derfor kan det undre, at vi ikke er på styrelsens høringsliste og denne vil vi gerne
anmode at komme på fremover. I det følgende opsummeres de problemstillinger og løsningsforslag
vedr. Nemkonto, som vi har gjort Digitaliseringsstyrelsen opmærksom på de seneste par år:
Finans og Leasings medlemmer har igennem de senere år oplevet følgende problemer med
NemKonto-ordningen, i forbindelse med ID-tyveri-sager:
1) Kriminelle kan for nemt og ubemærket ændre offers NemKonto
Hvis en kriminel har skaffet sig uretmæssig adgang til en anden persons/offers NemID (f.eks. fordi
det er ”phishet” eller aftvunget offer), kan den kriminelle optage lån via offerets NemID/identitet
og i
den forbindelse ved hjælp af offerets NemID ændre offerets NemKonto til en andens konto (f.eks.
den kriminelles egen), og derved udbetales lånet til kriminelles konto.
Banken der udbetaler lånet, får intet at vide om dette skift af NemKonto.
Flere oplysninger om NemKonto-skifte
Finans og Leasing har tidligere (2017) fået oplyst, at et skifte af NemKonto ville fremgå med en
markering i systemet (jf. vedhæftede brev fra Digitaliseringsstyrelsen), men det er ikke blevet til
noget. Muligvis fordi NemKonto-systemet ikke er blevet ændret siden 2017.
Finans og Leasing vil hermed (igen) foreslå, at et skifte af NemKonto kommer til at fremgå af
NemKontosystemet, og/eller at kontoførende bank får advisering om Nemkonto-skiftet (eller ønkset
herom) og evt. skal verificere dette.
Hvis en ændring af NemKonto fremgik af systemet kunne dette komme til låneudbetalende banks
kendskab via f.eks. et webservicekald (f.eks. via opkald opslag via Cpr.nummer). Endvidere kunne
fremgå a) dato for seneste Nemkontoændring/flytning samt b) hvem har ændret kontoen (f.eks. er
det en bank eller en person (ved brug af NemID), idet det kan være indikation på svindel hvis
NemKonto´en er skiftet af en person kort tid inden udbetaling af lån.
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 190: Henvendelse af 9/2-21 fra Finans & Leasing, vedrørende svindel med NemID
2332779_0002.png
Sammenhæng mellem NemKonto og CPR-nr
øget gennemsigtighed i NemKonto-systemet
Der er ikke pt. mulighed for at foretage match mellem CPR-nr og Nemkonto.
Det ville derfor være en stor hjælp for finansielle institutter i bekæmpelse af svindel, hvis disse inden
udbetaling af lån kunne foretage en validering/et tjek af om der er et match mellem det NemKonto
nr., som pengene overføres til og kundens cpr nr. og navn og/eller om NemKontoen ejes af samme
person/cpr nr., som pengene overføres til.
Det ville også være en stor hjælp at kunne tjekke det modsatte - om NemKonto nr. ejes
ikke
af
kunden (cpr nr. og navn).
Endvidere ville det være en stor hjælp såfremt låneudbetalende bank kunne se bankkontonummer
inden overførsel/udbetaling af lån.
Er det for nemt at skifte NemKonto?
Det er meget nemt at skifte NemKonto i dag (via NemID). Det kunne derfor overvejes, at indsættes
valideringsmekanismer inden et NemKontoskifte kan foretages. Det kunne være krav om fysisk
fremmøde i bank eller bekræftelse/advisering (som ikke tilgår den kriminelle) eller kontrolspørgsmål
som kun offer kan svare på. Der kunne også stilles krav om en personlig relation for brug af en
andens Nemkonto
familie, ægtefælle, fuldmagtsforhold etc.
2) Der kan være mange personer tilknyttet samme NemKonto.
Det er set i tidligere større svindelkomplekser (Golddiggersagen, hvepsebosagen etc), at der var
mange personer tilknyttet den samme NemKonto (f.eks. op til 39 personer til samme konto, hvoraf
mange var bosat i udlandet). Vi har forståelse for, at der i familier kan være behov for, at
far/mor/hjemmeboende børn har samme NemKonto, men der bør være en form for validering/tjek i
NemKonto-systemet/Digitaliseringsstyrelsen, der tjekker hvor mange personer, der kan tilknyttes
samme Nemkonto (f.eks. ud fra hvem/hvor mange, der bor på adressen) eller, at der sættes
begrænsning på hvor mange personer der have samme Nemkonto.
Med venlig hilsen
Thomas Johansen
Chefkonsulent, Finans og Leasing
Høffdingsvej 34
2500 Valby
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 190: Henvendelse af 9/2-21 fra Finans & Leasing, vedrørende svindel med NemID
2332779_0003.png