Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 185
Offentligt
2330712_0001.png
Manglende samarbejde om våbenlovgivningen
Tak for at I vil se os til dette foretræde. Jeg hedder Morten Sinding og er politisk chefkonsulent i
Danmarks Jægerforbund.
Lad det være sagt med det samme. Danmarks Våbenhandlerforening og Danmarks Jægerforbund er
af den klare opfattelse, at våbenlovgivningen skal være udformet, så den gør det trygt for
befolkningen, at jægere og sportsskytter ejer og anvender våben.
Lige så vigtigt er det, at våbenlovgivningen er indrettet så enkelt og gennemskueligt som muligt for
våbenejerne.
Med dette foretræde har vi ingen intentioner om at gøre reglerne mere lempelige for våbenejerne.
Vi ønsker derimod at delagtiggøre Retsudvalget i, hvordan myndighederne samarbejder med os.
Men også fortælle om konkrete sager, hvor vi er meget tæt på at føle os komplet til grin.
Både Danmarks Våbenhandlerforening og Danmarks Jægerforbund har sæde i Justitsministeriets
Dialogforum på våbenområdet, som foruden relevante myndigheder også omfatter andre
interessenter på området.
Dialogforum
Justitsministeriet Dialogforum blev oprettet under Forebyggelseskontoret ultimo 2016 efter forslag
fra bl.a. os, der sidder her i dag.
Vi er meget tilfredse med, at daværende justitsminister Søren Pind og siden Søren Pape var enige i
det hensigtsmæssige i at have et forum, hvor myndighederne i form af primært JM, Rigspolitiet,
PAC og Det Kriminalpræventive Råd kan drøfte forslag til lov-, regel- og praksisændringer med
våbenbrugerne, inden der fremsættes konkrete lovforslag. Ligesom organisationerne kan rejse
problemstillinger over for myndighederne.
Arbejdet begyndte ambitiøst
Vi så det som begyndelsen på et langt og tæt samarbejde med myndighederne om dansk
våbenlovgivning, men der gik ikke lang tid, før vi fik de første skuffelser.
Der viste sig at være en meget hyppig medarbejderrotation og deraf også tab af viden og
sagshistorik i Justitsministeriet.
Siden december 2016 har ikke færre end fem kontorchefer været tilknyttet Forebyggelseskontoret,
og én souschef i Politikontoret, som vi sorterer under nu. Dertil kommer fire-fem forskellige
fuldmægtige.
Det havde været i orden, hvis vi ikke havde oplevet problemer med fremdriften i sagsbehandlingen
i primært Justitsministeriet og hos Rigspolitiet og senere også hos PAC, som Kristian vil komme ind
på. Men vi har oplevet lige det modsatte.
På møder i Dialogforum er der flere gange blevet startet helt forfra på sager, når der tiltrådte en
ny kontorchef. Vi påstår ikke, at sagsakter er blevet væk undervejs, men vi kan konstatere, at
enkeltsager er trukket i langdrag, så det er pinligt. En række sager med flere år på bagen er stadig
ikke afgjort.
Den manglende fremdrift resulterede i, at Kristians daværende formand og min formand bad om et
møde med departementschefen i sommeren 2019. Det blev til et møde med en afdelingschef, der
skrev således i indbydelsen til mødet:
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 185: Materiale fra Danmarks Våbenhandlerforenings og Danmarks Jægerforbunds foretræde for udvalget den 4/2-21 om våbenlovgivningen
2330712_0002.png
”Vi
sætter i Justitsministeriet stor pris på samarbejdet med Danmarks Våbenhandlerforening og
Danmarks Jægerforbund, som er vigtige og konstruktive interessenter på området. Jeg vil derfor
gerne invitere til et møde.”
I besvarelsen af et spørgsmål til Retsudvalget skriver justitsministeren, at han lægger
”stor
vægt på
et godt samarbejde mellem myndighederne og interessenterne på området, og finder det vigtigt at
bevare en tæt dialog.”
Der har ikke været afholdt et eneste møde i Dialogforum siden den 20. november 2019, og
samarbejdet med JM og Rigspolitiet er på et lavpunkt uden fremdrift overhovedet. De ovenstående
udmeldinger fra ministeren og ministeriet står derfor i skærende kontrast til virkeligheden.
Vi mener, at samarbejdet bærer mere og mere præg af at være et alibisamarbejde.
Vi vil meget gerne inddrages i udformningen af våbenlovgivningen for Danmarks våbenbranche og
de ca. 230.000 jagttegnsberettigede og ca. 75.000 skytter, og vi kommer aldrig med kritik af den
eksisterende lovgivning uden samtidig at præsentere et løsningsforslag, der både sikrer tryghed for
befolkningen, og gør lovgivningen mere enkel.
Konklusion
Sammenfattende vil jeg sige, at vi anerkender både den nuværende corona-situation og
rotationsprincippet i Justitsministeriet, men vi må kræve, at der sker en ordentlig overdragelse af
sagerne, og at der sker en langt større fremdrift end i dag.
Det er en urimelig behandling af os, når vi samtidig går konstruktivt ind i dialogen med
myndighederne og har udvist sjælden grad af tålmodighed af hensyn til samarbejdet.
En tålmodighed, der kun belønnes med stor kritik fra vores respektive medlemmer.
Tilsyneladende mangler der ganske enkelt politisk vilje til at indgå i en reel dialog med os og få løst
de aktuelle udfordringer.
Det ser vi meget gerne ændret i fremtiden.
Bilag fra Danmarks Våbenhandlerforening
Eksempler på manglende samarbejde med myndigheder på våbenområdet.
Danmarks Våbenhandlerforening har samlet en håndfuld eksempler på udfordringer på
våbenområdet, der efter vores opfattelse, er resultatet af manglende dialog om branchens
udfordringer eller mangelfuld rettidig implementering af EU-regulering.
•
•
•
•
Proces omkring særskilte tilladelser til lyddæmpere
Nye og praktisk uigennemførlige regler for prøveskydning
Langsom og mangelfuld sagsbehandling hos Politiets Administrative Center (PAC)
Manglende dialog om implementering af europæisk våbenmærkning
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 185: Materiale fra Danmarks Våbenhandlerforenings og Danmarks Jægerforbunds foretræde for udvalget den 4/2-21 om våbenlovgivningen
2330712_0003.png
Proces omkring særskilte tilladelser til lyddæmpere:
For at lette arbejdspresset hos Politiets Administrative Center (PAC) foreslog Danmarks
Våbenhandlerforening (DVH) via Justitsministeriets Våbendialogforum i 2018 en ændring af
procedurer for tilladelser til lyddæmpere.
Intentionen er at disse bliver en integreret del af jægerens riffeltilladelse, i stedet for at være en
særskilt tilladelse. Kun jægere der har behov for en tilladelse til rejseformål i udlandet, behøver
således en særskilt tilladelse. DVH’s forslag vil kunne lette PAC’s sagsbehandlingsbyrde med ca.
50.000 årlige tilladelser og forslaget gennemføres to år efter.
I den nye bekendtgørelse er det dog blevet udeladt, at jægere, med behov for en tilladelse til
udenlandsrejser, stadig skal kunne søge en særskilt tilladelse, som kan fremvises ved indrejse til de
lande der stadig påkræver det
–
Resultat er, at jægere ikke kan rejse med deres våben, som de
hidtil har kunne, da PAC afviser at give særskilte tilladelser til lyddæmpere. I nogle tilfælde løses
dette problem med toldmyndigheder i andre lande (Sverige), mens det i andre består.
Der er tilsyneladende tale om en tidsmæssig prioritering fra PAC, der ikke har mulighed for at
bruge tid på at sagsbehandle særskilte tilladelser til lyddæmpere, når det nu ikke er nødvendigt i
Danmark længere.
Da der er tale om en yderst indgribende ændring for danske våbenejere, beder DVH om en skriftlig
beskrivelse af proceduren fra PAC, men modtager intet trods gentagne rykkere.
Våbenejere og -forhandlere har derfor ingen mulighed for at kende praksis på området.
Da de eksisterende særskilte tilladelser til lyddæmpere efterfølgende udløber, udsender PAC’s
system automatiske rykkere til alle jægere hvis tilladelse er udløbet. Dette sker også selvom
våbenejerne kontakter PAC for at gøre opmærksom på fejlen. Der bliver endvidere fulgt op på
denne rykker med en anden rykker der bl.a. truer med at udsende en patruljevogn og sigte jægeren
for overtrædelse af våbenloven - Det værste, der kan overgå en jæger. Dette er i øvrigt også
procedure for tilladelser, som er afmeldt, men som PAC ikke har slettet i deres system. Fejlen
forklares af PAC med henvisning til arbejdspres.
Et lignende problem opstod desværre i forbindelse med en anden procedureændring, nemlig
angående elektroniske sigter i efteråret 2020.
Det tyder på en generel mangelfuld kontrol med PAC’s automatiske systemer.
At borgere uretmæssigt bliver beskyldt for så alvorlig kriminalitet pga. en administrativ fejl, er
naturligvis under al kritik, ligesom proceduren belaster PAC voldsomt, når fejlene skal
sagsbehandles individuelt.
Nye og praktisk uigennemførlige regler for prøveskydning:
Når jægere eller sportsskytter skal investere 20-50.000 kr. i et våben, ønsker vedkommende, på
linje med en potentiel bilkøber, at prøveskyde dette våben før de beslutter sig for købet. Der er
her tale om våben, som personen er vandelsgodkendt til at kunne købe. Dette har tidligere været
almindelig praksis, men siden et arrangement i 2018 har Rigspolitiet fundet dette problematisk, på
trods af at der ikke findes eksempler på at denne praksis har givet problemer.
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 185: Materiale fra Danmarks Våbenhandlerforenings og Danmarks Jægerforbunds foretræde for udvalget den 4/2-21 om våbenlovgivningen
2330712_0004.png
DVH fremsendte efterfølgende på opfordring af myndighederne et gennemarbejdet forslag til et
regelsæt, som er sikkerhedsmæssigt restriktivt. Eksempelvis skal våbenhandleren registrere skytten
med samme oplysninger som hvis våbnet var blevet solgt til vedkommende. Derudover skal den
potentielle kunde være vandelsgodkendt i forvejen til et evt. køb af det prøvede våben.
DVH’s tilgang til prøveskydninger er at en smidig og praktisk gennemførlig proces er forudsætningen
for at skabe et sikkert og effektivt rum for denne nødvendige erhvervsaktivitet-. Desværre mødes vi
med en meget afvisende holdning til dette spørgsmål fra starten af.
Resultatet blev en lovgivning, der er praktisk uigennemførlig, grundet ekstremt detaljerede krav til
afholdelsen af prøveskydninger, som ikke umiddelbart synes at være grundet i sikkerhedsmæssige
hensyn.
Langsom og mangelfuld sagsbehandling hos Politiets Administrative Center (PAC):
PAC er resultatet af en sammenlægning af samtlige våbenkontorer i Danmark i 2018. Oplevelsen i
branchen er, at dette har resulteret i en markant langsommere sagsbehandling.
Ifølge PAC's egne servicemål må behandlingstiden ikke overskride 20 dage, men i 2019-20 har
tilladelser været 6
–
22 uger undervejs. Dette var værst i 2019 og starten af 2020, og kan således
ikke tilskrives Corona. Langsom sagsbehandling fungerer som en effektiv handelsbarriere for
våbenhandlerbranchen, da travlheden i branchen er meget sæsonbetonet, grundet jagttider m.m.
Derudover er det branchens oplevelse at kvaliteten af sagsbehandlingen er dårligere end før
sammenlægningen, idet der efter sammenlægningen er set fejl i 1/4 af udstedte tilladelser. Det er
i mellemtiden kommet ned på ca. 1/10
–
hvilket dog stadig er langt flere end før
sammenlægningen.
Denne manglende kvalitet er et sikkerhedsmæssigt problem, fordi en fejl i en våbentilladelse i
sagens natur dels kan have store konsekvenser for en våbenejer. Men det må også betegnes som
utrygt for det øvrige samfund, at der ikke er styr på våben i privat eje.
Det største problem for os er dog de egenhændige ændringer af praksis, uden forudgående dialog
med os der møder denne praksis i vores hverdag. Vi ønsker et administrativt center der indgår i en
dialog med interessenterne inden en praksisændring. Som minimum bør disse ændringer skriftligt
meldes ud i god tid, således at borgere ikke indsender en ansøgning baseret på en gammel praksis,
der når at ændre sig i løbet af de 5-20 uger sagen behandlingen står på.
Derudover undrer det os, at PAC som administrativt center kan udtale at formålet med stigningen i
afgiften på våbentilladelser til jægere er
"at mindske antallet af våben i samfundet"
1
. Der står i
skærende kontrast til justitsministerens svar på Spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg
vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (L 132), som alene
henviser til en forenkling af afgiftsstrukturen.
1
https://www.jaegerforbundet.dk/om-dj/dj-medier/nyhedsarkiv/2021/pac-varsler-bedre-service-efter-
prisstigninger/
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 185: Materiale fra Danmarks Våbenhandlerforenings og Danmarks Jægerforbunds foretræde for udvalget den 4/2-21 om våbenlovgivningen
2330712_0005.png
Manglende dialog om implementering af europæisk våbenmærkning:
EU gennemfører i 2018 et direktiv, der skal øge mærkningen af våben og våbendele. Grundet de
meget strenge regler vi har for våbenimport i Danmark, er der et betydeligt overlap mellem de nye
og de gamle regler.
Dette betyder at vi i Danmark fysisk skal mærke hvert våben 3-5 steder, udover den eksisterende
mærkning, med en række informationer
–
herunder fremstillingsår, fabrikant, serienummer m.m.
Direktivet pålægger desuden staten at udstede mærkningskoder for mærkerne, såfremt den
pågældende våbendel er for lille til at blive mærket med samtlige informationer, samt oprette et
centralt register til kontrol af mærkningen i Danmark.
DVH har i denne sammenhæng fra starten et glimrende samarbejde med både Justitsministeriet og
Rigspolitiet. Vi var eksempelvis i tæt dialog omkring oversættelserne af direktivet hvor vi bidrog
med fagtermer, praktiske procedurer osv.
Det aftales i 2018 at nedsætte et udvalg, der skal udarbejde en vejledning og procedure for den
praktiske implementering af våbenmærkningsreglerne ”i
god tid inden gennemførelsesfristen i
2019”
2
. Siden rammes det pågældende kontor af personaleudskiftninger, regeringsmagten skifter og
forløbet går i stå: Udvalget bliver ikke nedsat.
Kravene bliver sidenhen gennemført uden vejledning, på trods af gentagne opfordringer fra DVH til
Justitsministeriet om at nedsætte det lovede udvalg.
Rigspolitiet har ikke udstukket retningslinjer for praktisk gennemførsel af mærkningen, selvom
kravet gælder, ligesom registreringssystemet for oplysningerne heller ikke er operationelt endnu.
Resultatet er meget stor usikkerhed i branchen ift. hvordan mærkningen praktisk skal udføres eller
registreres. Det kompliceres yderligere af at mærkningen kræver investeringer i dyrt maskineri.
Virksomhederne står dermed i en uacceptabel situation, hvor de er underlagt krav, som de danske
myndigheder har meget svært ved at vejlede om, og som de ikke kan kontrollere på nuværende
tidspunkt. Det skaber stor usikkerhed, da det selvsagt ikke betyder at kravene vil virke med
tilbagevirkende kraft.
Tidslinje:
Lovforslag til ændring af lov om våben og eksplosivstoffer, der skal gennemføre våbendirektiv III,
fremsættes i Folketinget den 14. marts 2018. Kravene til registrering træder ifølge denne i kraft
den 14. december 2019.
•
Den 23. april 2018:
I Dialogforum på våbenområdet besluttes det at kravene fra
ovenstående lovforslag giver anledning til en række tekniske udfordringer, som skal drøftes
2
Beslutningsreferat fra møde i Dialogforum på våbenområdet, 23/4 2018
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 185: Materiale fra Danmarks Våbenhandlerforenings og Danmarks Jægerforbunds foretræde for udvalget den 4/2-21 om våbenlovgivningen
2330712_0006.png
mellem Rigspolitiet, Danmarks Våbenhandlerforening og skytteorganisationerne i ”god tid”
inden gennemførelsesfristen i 2019.
•
Den 17. januar 2019:
Kommissionen udsender tekniske specifikationer for mærkningen af
våben og væsentlige våbendele.
•
Den 2. maj 2019:
I Dialogforum på våbenområdet gav JM udtryk for, at ministeriet er klar
over, at implementeringen har stor betydning for interessenterne, og at ministeriet vil
holde alle interessenter informeret gennem implementeringsprocessen. JM opfordrede alle
interessenter til at fremsende oplysninger om konkrete
udfordringer/opmærksomhedspunkter ift. implementeringen af direktivet.
•
Den 20. november 2019:
I Dialogforum oplyste Justitsministeriet, at interessenterne ikke
skal bekymre sig om implementeringsfristen den 14. december 2019, og at ministeriet vil
inddrage dem, når implementeringsprocessen er helt klar.
•
Den 16. december 2019:
Justitsministeriet oplyser Folketingets Retsudvalg, at politiet
ikke vil være i stand til at registrere de nye våbendata i et digitalt register før august 2021,
tidligst. Dermed kan våbenmærkningen, som virksomhederne skal overholde, ikke
registreres af politiet.
•
Den 4. februar 2020:
Danmarks Våbenhandlerforening får udkast til ændring af
bekendtgørelse om våben og ammunition (implementering af våbendirektivet) sendt i
høring. I høringssvaret gør vi igen JM opmærksom på den drøftelse der blev lovet i 2018,
samt de tekniske udfordringer der endnu ikke er blevet adresseret.
•
Den 26. marts 2020:
PAC begynder at administrere efter de nye regler for mærkning af
våben og våbendele.
•
Den 1. april 2020:
DV anmoder skriftligt JM om at nedsætte en implementeringsgruppe for
mærkning.
•
Den 16. april 2020:
Bekendtgørelse om mærkning af våben træder i kraft.
•
Den 23. april 2020:
DV opfordrer endnu engang JM til at nedsætte en
implementeringsgruppe for våbenmærkning.
•
Den 13. juni 2020:
Danmarks Våbenhandlerforening beder JM opfordre Rigspolitiet til at
indlede en dialog med foreningen, med henblik på at udrede de tekniske udfordringer ved
direktivet.
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 185: Materiale fra Danmarks Våbenhandlerforenings og Danmarks Jægerforbunds foretræde for udvalget den 4/2-21 om våbenlovgivningen
2330712_0007.png
•
Den 27. november 2020:
Danmarks Våbenhandlerforening beder endnu engang JM om at få
Rigspolitiet til at indlede en dialog med henblik på at udrede de tekniske udfordringer ved
direktivet.
•
Den 27. januar 2021:
Dialogmøde aftalt med Rigspolitiet om tekniske udfordringer ved
våbendirektiv III. Dette onlinemøde efterlader stadig ingen svar på hvorledes mærkning skal
gennemføres i praksis, ligesom der stadig ikke svares på hvornår et register til
oplysningerne forventes klar. Dog meddeles det, at sagen i april vil være ressortområde
under PAC.