Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 174
Offentligt
2326802_0001.png
Dato:
29. januar 2021
Kontor:
Sikkerhedskontor II
Sagsbeh: Sarah Skafte-Vaaben-
gaard
Sagsnr.: 2020-187-0037
Dok.:
1753473
Slotshmgade1026Købnv.TF
w.justimnerdk
[email protected]
+4572680391
Forslag
til
Lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov
om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven,
udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Fin-
land, Island, Norge og Sverige
(Ændring af revisionsbestemmelse)
§1
I lov nr. 378 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov
om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleve-
ringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island,
Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af
finansiering af terrorisme, gennemførelse FN’s Sikkerhedsråds resolution
nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v.),
som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 542 af 8. juni 2006, lov nr. 650 af 15. juni
2010, lov nr. 573 af 18. juni 2012, lov nr. 635 af 12. juni 2013, lov nr. 640
af 8. juni 2016, lov nr. 673 af 8. juni 2017, lov nr. 716 af 8. juni 2018 og lov
nr. 644 af 19. maj 2020, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 8
ændres »2020-21« til: »2021-22«.
§2
Loven træder i kraft [den 1. juni 2021].
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 174: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af revisionsbestemmelse), fra justitsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
Det påhviler justitsministeren i folketingsåret 2020-21 at fremsætte lov-
forslag om revision af retsplejelovens § 786, stk. 4, der fastsætter en pligt
for teleudbyderne til at registrere og opbevare (logge) oplysninger om tele-
og internettrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare
forhold, jf. § 8 i lov nr. 378 af 6. juni 2002 om ændring af retsplejeloven
mv., som senest ændret ved lov nr. 644 af 19. maj 2020.
Retsplejelovens § 786, stk. 4, udgør
sammen med bekendtgørelse nr. 988
af 28. september 2006 om udbydere af elektroniske kommunikationsnets og
elektroniske kommunikationstjenesters registrering og opbevaring af oplys-
ninger om teletrafik, som ændret ved bekendtgørelse nr. 660 af 19. juni 2014
(logningsbekendtgørelsen), der er udstedt med hjemmel i bestemmelsen
de gældende logningsregler. Logningsreglerne indebærer overordnet set, at
en række oplysninger om tele- og internetkommunikation skal registreres
og opbevares hos teleudbyderne, således at politiet, herunder Politiets Efter-
retningstjeneste (PET), til brug for efterforskning og retsforfølgning af straf-
bare forhold kan indhente nærmere specificerede oplysninger, som de har
brug for i konkrete sager. Det er en betingelse for politiets indhentelse af
oplysninger, at oplysningerne i hvert enkelt tilfælde indhentes i overens-
stemmelse med retsplejelovens almindelige regler om indgreb i meddelel-
seshemmeligheden og edition. Det forudsætter som udgangspunkt, at rettens
kendelse opnås forud for indhentelsen. De almindelige regler i retsplejelo-
ven om tvangsindgreb gælder også for PET, jf. PET-lovens § 6.
Ved lov nr. 644 af 19. maj 2020 om ændring af retsplejeloven og visse andre
love (Ændring af revisionsbestemmelse) udskød Folketinget revisionen af
logningsreglerne til samlingen 2020-21.
Baggrunden for udskydelsen var bl.a., at udformningen af de nye lognings-
regler efter Justitsministeriets vurdering burde ske på et fuldt oplyst grund-
lag, og at rækkevidden af Tele2-dommen (EU-Domstolens dom af 21. de-
cember 2016 i de forenede sager C-203/15 og C-698/15, Tele2 og Watson
2
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 174: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af revisionsbestemmelse), fra justitsministeren
m.fl.) skulle fastlægges i fællesskab med de øvrige EU-lande og EU-Kom-
missionen. Endvidere verserede der på tidspunktet sager for EU-Domstolen
(de forenede sager C-511/18 og C-512/18, La Quadrature du Net m.fl. og
C-520/18, Ordre des barreaux francophones et germanophone m.fl.), som
kunne få betydning for medlemsstaternes mulighed for at fastsætte nationale
logningsregler. Som følge heraf og i lyset af, at EU-Domstolens kommende
domme i de ovenfor omtalte logningssager ville kunne give svar på, hvordan
logningsregler kan indrettes, fandt Justitsministeriet det derfor rigtigst at af-
vente EU-Domstolens domme, inden der blev taget stilling til den fremti-
dige indretning af de danske logningsregler.
EU-Domstolen har den 6. oktober 2020 afsagt dom i EU-Domstolens for-
enede sager C-511/18 og C-512/18, La Quadrature du Net m.fl. og C-
520/18, Ordre des barreaux francophones et germanophone m.fl. Dommen
har betydning for medlemsstaternes mulighed for at pålægge teleudbydere
mv. at lagre oplysninger om tele- og internettrafik til brug for bl.a. efter-
forskning og retsforfølgning af grov kriminalitet og terror. Der henvises til
notat af 19. november 2020, som er sendt til Folketingets Retsudvalg og
Folketingets Europaudvalg (EUU Alm. del
bilag 101).
I dommen af 6. oktober 2020 indgår en række nye elementer. Selvom EU-
Domstolen gentager udgangspunktet i Tele2-dommen om, at EU-retten er
til hinder for en generel og udifferentieret logningsforpligtelse, så fastslår
EU-Domstolen samtidig under hvilke betingelser og i hvilke situationer, ud-
gangspunktet kan fraviges. Det gælder bl.a. logning med henblik på beskyt-
telse af den nationale sikkerhed.
Det er Justitsministeriets vurdering, at der på baggrund af dommen af 6.
oktober 2020 er behov for at ændre i de gældende regler om registrering og
opbevaring af oplysninger om tele- og internettrafik. Endvidere vurderes det
nødvendigt at ændre reglerne om adgang til loggede oplysninger, herunder
retsplejelovens bestemmelser om edition, indgreb i meddelelseshemmelig-
heden mv.
Det er fortsat Justitsministeriets vurdering, at udformningen af de nye log-
ningsregler bør ske på et fuldt oplyst grundlag, og at rækkevidden af dom-
men af 6. oktober 2020 bør fastlægges i fællesskab med de øvrige EU-lande
og EU-Kommissionen. Dette vil sikre, at de nye regler holdes inden for EU-
rettens rammer. Desuden vil en fælles tilgang i EU være med til at sikre, at
telebranchen i Danmark ikke pålægges unødige byrder. Justitsministeriet er
derfor i tæt dialog med de øvrige medlemsstater, om hvordan dommen skal
3
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 174: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af revisionsbestemmelse), fra justitsministeren
fortolkes. Regeringen forventer at kunne præsentere en skitse til revision af
de danske regler på området i løbet af foråret 2021.
Som følge heraf foreslås det at udskyde revisionen af logningsreglerne til
folketingsåret 2021-22.
2. Gældende ret
2.1. Retsplejelovens § 786, stk. 4
Retsplejelovens § 786, stk. 4, blev indført ved § 2 i lov nr. 378 af 6. juni
2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og
forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov
om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gen-
nemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terro-
risme, gennemførelse af FN�½s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001)
samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v.) (anti-terrorpakke
I). Bestemmelsen trådte i kraft den 15. september 2007.
Efter retsplejelovens § 786, stk. 4, påhviler det udbydere af telenet eller te-
letjenester at foretage registrering og opbevaring (logning) i 1 år af oplys-
ninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare
forhold. Justitsministeren kan efter forhandling med erhvervsministeren og
energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte nærmere regler herom.
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 378 af 6. juni 2002 (bemærkningerne
til § 2, nr. 2 og 3, i lovforslag nr. L 35 som fremsat, jf. Folketingstidende
2001-02 (2. samling), Tillæg A, side 879), at retsplejelovens § 786, stk. 4,
indebærer en pligt for udbydere af telenet og teletjenester til at registrere
både tele- og internetkommunikation.
Det bemærkes, at det i pkt. 1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get er forudsat, at udbyderne alene skal logge oplysninger om trafikdata og
ikke selve indholdet af kommunikationen.
De nærmere regler om logning, herunder hvilke oplysninger udbyderne skal
logge, fremgår af logningsbekendtgørelsen, jf. nærmere herom pkt. 2.3.
De nærmere betingelser for, hvornår teleudbyderne skal udlevere oplysnin-
gerne til politiet, fremgår af retsplejelovens kapitel 71 og 74 om indgreb i
meddelelseshemmeligheden og edition. Det betyder bl.a., at udlevering af
4
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 174: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af revisionsbestemmelse), fra justitsministeren
oplysningerne i hvert enkelt tilfælde som udgangspunkt kræver, at rettens
kendelse opnås forud for udleveringen.
2.2. Revisionsbestemmelsen vedrørende retsplejelovens §
786, stk. 4
I forbindelse med indførelsen af retsplejelovens § 786, stk. 4, blev det fast-
sat, at bestemmelsen senere skulle revideres.
Efter § 8 i lov nr. 378 af 6. juni 2002 skulle justitsministeren således i fol-
ketingsåret 2005-06 fremsætte forslag om revision af retsplejelovens § 786,
stk. 4. Baggrunden herfor var ifølge lovens forarbejder (pkt. 3.1.3.3 i de al-
mindelige bemærkninger til L 35 som fremsat, jf. Folketingstidende 2001-
02 (2. samling), Tillæg A, side 854), at en ordning med pligtmæssig logning
af oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning var
en nyskabelse, og at Justitsministeriet fandt det hensigtsmæssigt at evaluere
ordningen nogle år efter dens iværksættelse.
Ved § 7 i lov nr. 542 af 8. juni 2006 blev revisionen udskudt til folketingsåret
2009-10. Baggrunden herfor var ifølge lovens forarbejder (pkt. 10.2 i de
almindelige bemærkninger til L 217 som fremsat, jf. Folketingstidende
2005-2006, Tillæg A, side 7217), at der i 2006 endnu ikke forelå nogen er-
faringer med anvendelsen af retsplejelovens § 786, stk. 4, som
sammen
med logningsbekendtgørelsen
først blev sat i kraft den 15. september
2007. Logningsbekendtgørelsens regler gennemførte bl.a. Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2006/24/EF af 15. marts 2006 om lagring af data
genereret eller behandlet i forbindelse med tilvejebringelse af offentligt til-
gængelige elektroniske kommunikationstjenester eller elektroniske kommu-
nikationsnet og om ændring af direktiv 2002/58/EF (logningsdirektivet).
Ved lov nr. 650 af 15. juni 2010 blev revisionen udskudt til folketingsåret
2011-12, således at bl.a. resultatet af en evaluering af logningsdirektivet i
EU-regi kunne indgå i overvejelserne i forbindelse med revisionen. Justits-
ministeriet var endvidere enig med bl.a. Rigspolitiet i, at det ville være hen-
sigtsmæssigt at indhente yderligere erfaring med logningsreglerne med hen-
blik på at vurdere behovet for eventuelle ændringer. Der henvises til lovens
forarbejder (pkt. 4 i de almindelige bemærkninger, jf. Folketingstidende
2009-10, A, L 180 som fremsat, side 7).
Ved lov nr. 573 af 18. juni 2012 blev revisionen udskudt til folketingsåret
2012-13. Revisionen blev oprindeligt foreslået udskudt til folketingsåret
5
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 174: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af revisionsbestemmelse), fra justitsministeren
2013-14 under hensyn til, at Kommissionen i tilknytning til offentliggørel-
sen af en evalueringsrapport om logningsdirektivet havde bebudet et forslag
til revision af logningsdirektivet i løbet af 2012. Under behandlingen af lov-
forslaget i Folketinget blev revisionsbestemmelsen imidlertid ændret, idet et
flertal i Folketinget ønskede at fremrykke revisionen til folketingsåret 2012-
13. Der henvises til lovens forarbejder (pkt. 5 i de almindelige bemærknin-
ger, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 53 som fremsat, side 4, og Retsud-
valgets betænkning af 31. maj 2012, B, side 3).
Ved lov nr. 635 af 12. juni 2013 blev revisionen udskudt til folketingsåret
2014-15. Baggrunden herfor var ifølge lovens forarbejder (pkt. 5 i de almin-
delige bemærkninger, jf. Folketingstidende 2012-2013, A, L 142 som frem-
sat, side 5), at Kommissionens tidligere bebudede forslag til revision af log-
ningsdirektivet nu først forventedes fremsat i løbet af 2013 eller eventuelt
2014. Justitsministeriet tilkendegav endvidere i forbindelse med behandlin-
gen af forslaget, at reglerne om logning af oplysninger om internettrafik
(sessionslogning) efter ministeriets opfattelse burde revideres i folketings-
året 2014-15, uanset om revisionen af logningsdirektivet måtte blive yderli-
gere forsinket med den konsekvens, at de logningsregler, der byggede på
direktivet, ikke kunne revideres i det pågældende folketingsår, jf. besvarel-
sen af spørgsmål nr. 14 (L 142) fra Folketingets Retsudvalg.
Der blev i folketingsåret 2014-15 fremsat lovforslag om at udskyde revisio-
nen til folketingsåret 2015-16. Baggrunden herfor var ifølge forslaget (pkt.
4 i de almindelige bemærkninger, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. sam-
ling), A, L 193 som fremsat, side 5) at afvente en afklaring af, om
og i
givet fald hvornår
Kommissionen ville fremsætte forslag om nye EU-reg-
ler på området efter EU-Domstolens dom af 8. april 2014 i de forenede sager
C-293/12 og C-594/12, Digital Rights Ireland Ltd. Lovforslaget nåede dog
ikke at blive vedtaget på grund af udskrivelsen af folketingsvalg den 27. maj
2015.
Ved lov nr. 640 af 8. juni 2016 blev revisionen udskudt til folketingsåret
2016-17. Baggrunden herfor var, at et eksternt konsulentfirma havde fore-
taget beregninger vedrørende en række anbefalinger, som Rigspolitiet var
fremkommet med til brug for revisionen, som pegede på, at omstillingsom-
kostninger for udbyderne ved at følge anbefalingerne var i omegnen af en
milliard kr. Det oversteg efter Justitsministeriets opfattelse grænsen for det
acceptable. Samtidig havde Justitsministeriet indledt en dialog med en
række store udbydere og interesseorganisationer inden for tele- og internet-
branchen, og ministeriet fandt det hensigtsmæssigt at fortsætte denne dialog,
6
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 174: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af revisionsbestemmelse), fra justitsministeren
før revisionen blev foretaget. Der henvises til lovens forarbejder (pkt. 2.2 i
de almindelige bemærkninger, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 183 som
fremsat, side 4).
Ved lov nr. 673 af 8. juni 2017 blev revisionen udskudt til folketingsåret
2017-18. Baggrunden herfor var ifølge lovens forarbejder (pkt. 3 i de almin-
delige bemærkninger, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 191 som fremsat,
side 6-7) navnlig, at Justitsministeriet var ved at udrede, hvordan de danske
logningsregler kunne tilpasses i lyset af EU-Domstolens dom i Tele2-sagen,
jf. pkt. 2.3 nedenfor, at et centralt element i den udredning var en dialog med
de andre EU-lande, og at EU-Kommissionen havde tilkendegivet at ville
udarbejde retningslinjer for, hvordan medlemsstaterne kunne fastsætte nati-
onale logningsregler i lyset af dommen i Tele2-sagen.
Ved lov nr. 716 af 8. juni 2018 blev revisionen udskudt til folketingsåret
2018-19. Baggrunden herfor var ifølge lovens forarbejder (pkt. 3 i de almin-
delige bemærkninger, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 218 som fremsat,
side 5-6), at det efter Justitsministeriets opfattelse var afgørende, at udform-
ningen af nye logningsregler skete på et fuldt oplyst grundlag, og at udlæg-
ningen af Tele2-dommens konsekvenser skete i fællesskab med de øvrige
EU-lande og EU-Kommissionen. Den fælles proces var vigtig for at sikre,
at de nye regler holdes inden for EU-rettens rammer, og at politiet, herunder
PET, samtidig har de redskaber, der skal til for at bekæmpe alvorlig krimi-
nalitet. Endvidere ville en fælles tilgang i EU efter Justitsministeriets opfat-
telse være med til at sikre, at telebranchen ikke pålagdes unødige byrder.
Justitsministeren fremsatte den 24. april 2019 et lovforslag om udskydelse
af revision af logningsreglerne til folketingsåret 2019-20. Lovforslaget bort-
faldt som følge af udskrivelsen af folketingsvalg den 7. maj 2019.
Ved lov nr. 644 af 19. maj 2020 blev revisionen udskudt til folketingsåret
2020-21. Baggrunden herfor var ifølge lovens forarbejder (pkt. 3 i de almin-
delige bemærkninger, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 87 som fremsat,
side 6) bl.a., at udformningen af de nye logningsregler efter Justitsministe-
riets vurdering burde ske på et fuldt oplyst grundlag, og at rækkevidden af
Tele2-dommen (EU-Domstolens dom af 21. december 2016 i de forenede
sager C-203/15 og C-698/15, Tele2 og Watson m.fl.) skulle fastlægges i
fællesskab med de øvrige EU-lande og EU-Kommissionen. Endvidere ver-
serede der på tidspunktet sager for EU-Domstolen (de forenede sager C-
511/18 og C-512/18, La Quadrature du Net m.fl. og C-520/18, Ordre des
barreaux francophones et germanophone m.fl.), som kunne få betydning for
7
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 174: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af revisionsbestemmelse), fra justitsministeren
medlemsstaternes mulighed for at fastsætte nationale logningsregler. Som
følge heraf og i lyset af, at EU-Domstolens kommende domme i de ovenfor
omtalte logningssager ville kunne give svar på, hvordan logningsregler kan
indrettes, fandt Justitsministeriet det derfor rigtigst at afvente EU-Domsto-
lens domme, inden der blev taget stilling til den fremtidige indretning af de
danske logningsregler.
2.3. Logningsbekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 988 af 28. september 2006 om udbydere af elektroniske
kommunikationsnets og elektroniske kommunikationstjenesters registrering
og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logningsbekendtgørelsen) er
udstedt med hjemmel i bl.a. retsplejelovens § 786, stk. 4. Bekendtgørelsen
trådte i kraft den 15. september 2007.
Bekendtgørelsen blev ændret ved bekendtgørelse nr. 660 af 19. juni 2014,
hvorved reglerne om logning af oplysninger om såkaldt sessionslogning
(logning af en række forbindelsesoplysninger om internettrafik) blev ophæ-
vet.
Det fremgår af logningsbekendtgørelsens § 1, at udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere skal foretage registrering
og opbevaring af oplysninger om teletrafik, der genereres eller behandles i
deres net, således at disse oplysninger vil kunne anvendes som led i efter-
forskning og retsforfølgning af strafbare forhold.
Udtrykket »udbyder« skal forstås i overensstemmelse med samme udtryk i
§ 2, nr. 1, i lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014 med senere ændrin-
ger om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven). Det bety-
der, at alle parter, der på kommercielt grundlag stiller kommunikationsnet
eller -tjenester til rådighed for slutbrugere, skal foretage registrering og op-
bevaring af en række oplysninger. Logningsforpligtelsen påhviler således
alene de kommercielle udbydere af kommunikationsnet mv., hvorfor bl.a.
en række offentlige myndigheder og institutioner ikke er omfattet heraf. Det
gælder bl.a. biblioteker, hospitaler, universiteter og folkeskoler, der på ikke-
kommercielt grundlag stiller net eller tjenester til rådighed for eksterne par-
ter (lånere, patienter, studerende mv.).
Logningsbekendtgørelsen finder ikke anvendelse for transport af radio- og
tv-programmer og for andelsforeninger, ejerforeninger, antenneforeninger
8
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 174: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af revisionsbestemmelse), fra justitsministeren
og lignende foreninger eller sammenslutninger heraf, der inden for forenin-
gen eller sammenslutningen udbyder elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester til færre end 100 enheder, jf. §§ 2 og 3.
Efter logningsbekendtgørelsens § 4 skal udbyderne registrere en række nær-
mere angivne oplysninger om fastnet- og mobiltelefoni samt SMS-, EMS-
og MMS-kommunikation. Det gælder bl.a. oplysninger om det opkaldende
og det opkaldte nummer, tidspunktet for kommunikationens start og afslut-
ning, og
for så vidt angår mobiltelefoni
den eller de celler og placeringen
af de tilhørende master, mobiltelefonen er forbundet til på kommunikations-
tidspunktet, samt oplysninger om anonyme tjenester (taletidskort). Oplys-
ningerne giver dermed mulighed for, at politiet kan fastslå, hvem der har
kommunikeret med hvem, hvornår de har kommunikeret, og hvor de befandt
sig på tidspunktet for kommunikationen.
Efter logningsbekendtgørelsens § 5 skal udbyderne registrere visse nærmere
angivne oplysninger om en brugers adgang til internettet. Det gælder bl.a.
tidspunktet for kommunikationens start og afslutning og oplysninger om
den tildelte brugeridentitet (IP-adresse) på det pågældende tidspunkt.
Efter logningsbekendtgørelsens § 6 skal udbyderne registrere en række nær-
mere angivne oplysninger om brug af udbyderens egne e-mail- og internet-
telefonitjenester, herunder bl.a. oplysninger om modtagende og afsendende
e-mailadresser.
Udbyderne skal i ingen tilfælde registrere eller opbevare indholdet af kom-
munikation, hverken i forbindelse med telekommunikation, brug af inter-
nettet eller brug af udbyderens egne kommunikationstjenester.
Hvis de i §§ 4-6 nævnte oplysninger kan registreres af flere udbydere, skal
oplysningerne registreres og opbevares af mindst én af udbyderne, jf. log-
ningsbekendtgørelsens § 7.
Efter logningsbekendtgørelsens § 8 kan registrering og opbevaring af de i
§§ 4-6 nævnte oplysninger efter aftale med udbyderen på dennes vegne fo-
retages af en anden udbyder eller af en tredjemand.
De registrerede oplysninger opbevares i 1 år, jf. logningsbekendtgørelsens
§ 9.
9
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 174: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af revisionsbestemmelse), fra justitsministeren
Manglende iagttagelse af logningspligten efter bekendtgørelsen straffes
med bøde, jf. logningsbekendtgørelsens § 10.
2.4. EU-Domstolens dom af 6. oktober 2020 i de forenede sa-
ger forenede sager C-511/18 og C-512/18, La Quadrature du
Net m.fl. og C-520/18, Ordre des barreaux francophones et
germanophone m.fl. (om de franske og belgiske logningsreg-
ler)
I EU-Domstolens dom af 6. december 2020 i sagerne om de franske og bel-
giske logningsregler gentager EU-Domstolen udgangspunktet i Tele2-dom-
men om, at EU-retten er til hinder for national lovgivning, der pålægger te-
leudbydere mv. at foretage en generel og udifferentieret lagring af trafik- og
lokaliseringsdata med henblik på, at offentlige myndigheder kan få adgang
til disse data (logning). EU-Domstolen anfører dog samtidig under hvilke
betingelser, udgangspunktet kan fraviges, således at medlemsstaterne kan
pålægge teleudbydere mv. at lagre trafik- og lokaliseringsdata.
2.4.1. Alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed
EU-Domstolen fastslår for første gang, under hvilke betingelser medlems-
staterne har mulighed for at pålægge teleudbydere mv. at lagre trafik- og
lokaliseringsdata med henblik på at beskytte den nationale sikkerhed (præ-
mis 134-139). I den forbindelse bemærker EU-Domstolen, at artikel 4, stk.
2, i EU-Traktaten fastslår, at den nationale sikkerhed forbliver den enkelte
medlemsstats eneansvar, samt formålet om beskyttelsen af national sikker-
hed vejere tungere end f.eks. formålet om bekæmpelse af kriminalitet, hvor-
for formålet kan retfærdiggøre mere alvorlige indgreb i grundlæggende ret-
tigheder.
Som følge heraf er EU-retten ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan
pålægge teleudbydere mv. at foretage en generel og udifferentieret lagring
af trafik- og lokaliseringsdata for en begrænset tidsperiode, så længe der er
tilstrækkeligt konkrete omstændigheder, der gør det muligt at antage, at der
er en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, som er reel og aktuel
eller forudsigelig. Lagringen må dog kun ske i en afgrænset periode, der skal
begrænses til det strengt nødvendige. Perioden kan forlænges, hvis den al-
vorlige trussel fortsætter, men EU-Domstolen understreger i den forbin-
delse, at lagring af data ikke må have en systematisk karakter
(”systematic
in nature”).
Endelig skal den generelle og udifferentierede lagring ledsages
10
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 174: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af revisionsbestemmelse), fra justitsministeren
af mulighed for en efterfølgende effektiv prøvelse af bl.a., om der foreligger
en sådan alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed.
2.4.2. Bekæmpelse af grov kriminalitet eller beskyttelse mod alvorlige trus-
ler mod den offentlige sikkerhed
Dernæst fastslår EU-Domstolen, at
grov
kriminalitet og beskyttelse mod
al-
vorlige
trusler mod den offentlige sikkerhed ikke kan retfærdiggøre en ge-
nerel og udifferentieret lagring af trafik- og lokaliseringsdata (præmis 140-
151).
Men EU-Domstolen udelukker i den forbindelse ikke, at der med henblik på
bl.a. at bekæmpe grov kriminalitet kan pålægges en
målrettet
lagringsfor-
pligtelse af trafik-
og lokaliseringsdata (”targeted retention”). EU-Domsto-
len gentager her, hvad den tidligere sagde i bl.a. Tele2-dommen, hvorefter
medlemsstaterne kan pålægge teleudbydere mv. en pligt til at lagre trafik-
og lokaliseringsdata
”vedrørende et bestemt
tidsrum og/eller et bestemt geo-
grafisk område og/eller en given personkreds, der på den ene eller anden
måde vil kunne være indblandet i alvorlige lovovertrædelser, eller mod per-
soner, der af andre grunde gennem lagring af deres data ville kunne bidrage
til bekæmpelse af grov kriminalitet”.
For så vidt angår målrettet lagring af disse data ud fra et geografisk kriterium
bemærker EU-Domstolen, at det kan være områder med høj hyppighed af
grov kriminalitet, steder, hvor der i særlig grad kan begås grov kriminalitet,
som f.eks. infrastruktur, som regelmæssigt har mange besøgende, eller stra-
tegiske områder, såsom lufthavne, banegårde og vejafgiftsområder.
Den målrettede lagring af disse data må kun lagres, så længe det er strengt
nødvendigt i lyset af formålet og de omstændigheder, der retfærdiggør lag-
gringen. Det vil dog være muligt at forlænge foranstaltningerne, hvis fortsat
lagring er nødvendig.
2.4.3. Lagring af IP-adresser og oplysninger om personers identitet
EU-Domstolen anfører videre
som noget nyt
at medlemsstaterne kan
fastsætte national lovgivning, der muliggør generel og udifferentieret lag-
ring af
alle brugeres IP-adresser,
der er tildelt kilden til en forbindelse (præ-
mis 152-159). Dette må dog alene ske med henblik på at bekæmpe grov
kriminalitet eller forhindre alvorlige trusler mod den nationale sikkerhed el-
ler offentlige sikkerhed. Lagring af IP-adresserne må alene ske i en periode,
der er begrænset til det strengt nødvendige, og myndighedernes adgang til
IP-adresserne skal være nøje reguleret i lovgivningen.
11
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 174: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af revisionsbestemmelse), fra justitsministeren
For så vidt angår oplysninger om identiteten på brugerne af elektroniske
kommunikationsmidler
(”civil
identity”)
fastslår EU-Domstolen,
at med-
lemsstaterne kan pålægge teleudbydere mv. at lagre data vedrørende perso-
ners identitet med henblik på at forhindre eller efterforske alle strafbare
handlinger og beskytte mod trusler mod den offentlige sikkerhed. I den for-
bindelse bemærker EU-Domstolen, at der ikke er noget krav om, at krimi-
naliteten eller truslen er alvorlig. Krav om lagring af data om personers iden-
titet er ikke underlagt nogen tidsbegrænsning.
2.4.4. Pålæg om hurtig lagring for at bekæmpe grov kriminalitet eller hand-
linger, der kan skade den nationale sikkerhed
EU-Domstolen fastslår endelig, at medlemsstaterne kan fastsætte national
lovgivning, der muliggør, at der i konkrete tilfælde kan pålægges teleudby-
dere mv. en hurtig lagring af trafik- og lokaliseringsdata, som de allerede
råder over (præmis 160-165).
Der kan således i visse situationer i et udvidet omfang ske målrettet lagring
af data, f.eks. fra det geografiske område, hvor en forbrydelse netop er be-
gået, eller fra personer, der ikke direkte er mistænkte, men hvis oplysninger
kaster lys over forbrydelsen, såsom data vedrørende offeret eller den sociale
eller professionelle omgangskreds. En sådan målrettet lagring kan udeluk-
kende ske for at efterforske eller beskytte mod grov kriminalitet og handlin-
ger, der kan skade den nationale sikkerhed, hvor handlingen er begået, eller
hvor der ud fra en objektiv vurdering af omstændighederne er en overhæn-
gende risiko for, at dette vil ske. En sådan lagring skal begrænses tidsmæs-
sigt til det strengt nødvendige, og pålægget herom skal kunne underlægges
en effektiv prøvelse.
3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ved lov nr. 644 af 19. maj 2020 om ændring af retsplejeloven og visse andre
love (Ændring af revisionsbestemmelse) udskød Folketinget revisionen af
logningsreglerne til samlingen 2020-21.
Baggrunden for udskydelsen var bl.a., at udformningen af de nye lognings-
regler efter Justitsministeriets vurdering burde ske på et fuldt oplyst grund-
lag, og at rækkevidden af Tele2-dommen (EU-Domstolens dom af 21. de-
cember 2016 i de forenede sager C-203/15 og C-698/15, Tele2 og Watson
m.fl.) skulle fastlægges i fællesskab med de øvrige EU-lande og EU-Kom-
missionen. Endvidere verserede der på tidspunktet sager for EU-Domstolen
12
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 174: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af revisionsbestemmelse), fra justitsministeren
(de forenede sager C-511/18 og C-512/18, La Quadrature du Net m.fl. og
C-520/18, Ordre des barreaux francophones et germanophone m.fl.), som
kunne få betydning for medlemsstaternes mulighed for at fastsætte nationale
logningsregler. Som følge heraf og i lyset af, at EU-Domstolens kommende
domme i de ovenfor omtalte logningssager ville kunne give svar på, hvordan
logningsregler kan indrettes, fandt Justitsministeriet det derfor rigtigst at af-
vente EU-Domstolens domme, inden der blev taget stilling til den fremti-
dige indretning af de danske logningsregler.
EU-Domstolen har den 6. oktober 2020 afsagt dom i EU-Domstolens for-
enede sager C-511/18 og C-512/18, La Quadrature du Net m.fl. og C-
520/18, Ordre des barreaux francophones et germanophone m.fl. Dommen
har betydning for medlemsstaternes mulighed for at pålægge teleudbydere
mv. at lagre oplysninger om tele- og internettrafik til brug for bl.a. efter-
forskning og retsforfølgning af grov kriminalitet og terror. Der henvises til
notat af 19. november 2020, som er sendt til Folketingets Retsudvalg og
Folketingets Europaudvalg (EUU Alm. del
bilag 101).
I dommen af 6. oktober 2020 indgår en række nye elementer. Selvom EU-
Domstolen gentager udgangspunktet i Tele2-dommen om, at EU-retten er
til hinder for en generel og udifferentieret logningsforpligtelse, så fastslår
EU-Domstolen samtidig under hvilke betingelser og i hvilke situationer, ud-
gangspunktet kan fraviges. Det gælder bl.a. logning med henblik på beskyt-
telse af den nationale sikkerhed.
Det er Justitsministeriets vurdering, at der på baggrund af dommen af 6.
oktober 2020 er behov for at ændre i de gældende regler om registrering og
opbevaring af oplysninger om tele- og internettrafik. Endvidere vurderes det
nødvendigt at ændre reglerne om adgang til loggede oplysninger, herunder
retsplejelovens bestemmelser om edition, indgreb i meddelelseshemmelig-
heden mv.
Det er fortsat Justitsministeriets vurdering, at udformningen af de nye log-
ningsregler bør ske på et fuldt oplyst grundlag, og at rækkevidden af dom-
men af 6. oktober 2020 bør fastlægges i fællesskab med de øvrige EU-lande
og EU-Kommissionen. Dette vil sikre, at de nye regler holdes inden for EU-
rettens rammer. Desuden vil en fælles tilgang i EU være med til at sikre, at
telebranchen i Danmark ikke pålægges unødige byrder. Justitsministeriet er
derfor i tæt dialog med de øvrige medlemsstater, om hvordan dommen skal
fortolkes. Regeringen forventer at kunne præsentere en skitse til revision af
de danske regler på området i løbet af foråret 2021.
13
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 174: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af revisionsbestemmelse), fra justitsministeren
Som følge heraf foreslås det at udskyde revisionen af logningsreglerne til
folketingsåret 2021-22.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.
Det bemærkes i den forbindelse, at efter EU-Domstolens praksis skal med-
lemsstaterne så hurtigt som muligt iværksætte foranstaltninger til opfyldelse
af en dom. Hvor hurtigt det skal ske, afhænger af sagens konkrete omstæn-
digheder.
Spørgsmålet om, hvordan logningsregler, der er inden for EU-rettens ram-
mer, kan indrettes, er kompliceret, og rækkevidden af dommen af 6. oktober
2020, der som nævnt ovenfor indeholder nye elementer, bør fastlægges i
fællesskab med de øvrige EU-lande og Kommissionen. Som følge heraf og
i lyset af, at regeringen forventer at kunne præsentere et udkast til revision
af de danske regler på området i løbet af 2021, vurderer Justitsministeriet,
at det vil være muligt at udskyde et lovforslag om revision af logningsreg-
lerne.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller implementerings-
konsekvenser for stat, kommuner og regioner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
14
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 174: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af revisionsbestemmelse), fra justitsministeren
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ikke i sig selv EU-retlige aspekter. Det bemærkes dog, at
det forventes, at der i lyset af EU-Domstolens dom af 6. oktober 2020 vil
skulle foretages tilpasninger af de danske logningsregler og reglerne om ad-
gang til loggede oplysninger, herunder retsplejelovens bestemmelser om
edition, indgreb i meddelelseshemmeligheden mv., jf. nærmere herom pkt.
2.4 og pkt. 3.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [dato
dato] været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
[Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,
Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigfor-
eningen, HK-Landsklubben Danmarks Domstole, Rigsadvokaten, Forenin-
gen af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politiets Efterretningstjeneste,
Politiforbundet, HK-Landsklubben for Politiet, Datatilsynet, Advokatrådet,
Bitbureauet, Campingrådet, Danske Advokater, Forbrugerrådet TÆNK,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Ingeniørforeningen IDA, Institut for
Menneskerettigheder, Dansk Journalistforbund, Justitia, Rådet for Digital
Sikkerhed, Amnesty International, Retspolitisk Forening, DI, Dansk Er-
hverv, Dansk Metal, Dansk Energi, HORESTA, Brancheforeningen Telein-
dustrien, Brancheorganisationen Forbruger Elektronik, Dansk IT, Forenin-
gen af Danske Internet Medier, IT-Branchen, DI Digital, PROSA, SAM-
DATA (HK), Business Software Alliance Danmark, IT-Politisk Forening,
KMD, CSC Danmark A/S, TDC A/S, Telenor A/S, Telia A/S, Hi3G Den-
mark ApS, SE/Stofa, Lejernes LO, Andelsboligforeningernes Fællesrepræ-
sentation, Dansk Magisterforening, Danmarks Restauranter og Cafeer, Dan-
hostel og KLID.]
15
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 174: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af revisionsbestemmelse), fra justitsministeren
2326802_0016.png
10. Sammenfattende skema
Positive konsekven- Negative konsekven-
ser/mindreudgifter ser/merudgifter (hvis
(hvis ja, angiv om- ja, angiv omfang/Hvis
fang/Hvis nej, anfør nej, anfør »Ingen«)
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for Ingen
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser Ingen
for stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for Ingen
erhvervslivet
Administrative konsekvenser Ingen
for erhvervslivet
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Administrative konsekvenser Ingen
for borgerne
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem princip-
per for implementering af er-
hvervsrettet
EU-regulering
/Går videre end minimums-
krav i EU-regulering (sæt X)
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget har ikke i sig selv EU-retlige
aspekter. Der henvises til pkt. 8.
Ja
Nej
X
16
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 174: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af revisionsbestemmelse), fra justitsministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Ifølge § 8 i lov nr. 378 af 6. juni 2002, som senest ændret ved lov nr. 644 af
19. maj 2020, skal justitsministeren i folketingsåret 2020-21 fremsætte for-
slag om revision af retsplejelovens § 786, stk. 4, om teleudbyderes registre-
ring og opbevaring (logning) af oplysninger om teletrafik til brug for efter-
forskning og retsforfølgning af strafbare forhold.
Med den foreslåede bestemmelse udskydes denne revision til folketingsåret
2021-22.
Der henvises til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft [den 1. juni 2021].
17
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 174: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af revisionsbestemmelse), fra justitsministeren
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov nr. 378 af 6. juni 2002 om æn-
dring af straffeloven, retsplejelo-
ven, lov om konkurrence- og for-
brugerforhold på telemarkedet, vå-
benloven, udleveringsloven samt
lov om udlevering af lovovertræ-
dere til Finland, Island, Norge og
Sverige (Gennemførelse af FN-
konventionen til bekæmpelse af fi-
nansiering af terrorisme, gennem-
førelse FN’s Sikkerhedsråds reso-
lution nr. 1373 (2001) samt øvrige
initiativer til bekæmpelse af terro-
risme m.v.), som ændret bl.a. ved §
7 i lov nr. 542 af 8. juni 2006 og se-
nest ved lov nr. 644 af 19. maj
2020, foretages følgende ændring:
§ 8.
Justitsministeren fremsætter i
1.
I
§ 8
ændres »2020-21« til:
folketingsåret 2020-21 forslag om »2021-22«.
revision af retsplejelovens § 786,
stk. 4, som affattet ved denne lovs §
2, nr. 3.
18