REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 172: Halvårlig afrapportering om den fælles myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked (indsatsen mod social dumping) i perioden fra 1. januar 2012 – 30. juni 2020, fra beskæftigelsesministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 172
Offentligt

NOTAT

Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for

ordnede forhold (social dumping) fra 2012 til 1.

halvår 2020

J.nr. 20205100544

OEB/DOH

Baggrund

Der har siden 2012 været afsat midler til at styrke den fælles indsats over for social dumping.

Med den politiske aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på ar-

bejdsmarkedet i april 2019 blev den fælles myndighedsindsats forlænget til og med 2022 på

samme niveau som i 2019. Derudover er der med aftale om finansloven for 2020 afsat yderli-

gere midler til den fælles myndighedsindsats. Med den styrkede bevilling vil der i 2020 yderli-

gere være særligt fokus på en række områder, herunder store bygge- og anlægsprojekter. Re-

sultaterne af dette vil kunne følges i kommende afrapporteringer.

Politiets del af bevillingen på finansloven for 2020 er videreført i forbindelse med flerårsafta-

len for politiets og anklagemyndighedens økonomi for 2021-2023, der blev indgået den 15.

december 2020 mellem regeringen, DF, RV, SF, EL, K og NB.

Tabel 1 Opsummering af de afsatte midler til den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold fra 2019-2022 i

mio. kr.

2019

2020

2021

2022

I alt

73,9

123,7

121,7

Midler til politiets del af indsatsen er ikke inkluderet, da de finansieres inden for rammerne af aftalen om politiets og anklagemyndighe-

dens økonomi, bortset fra de 9,1 mio. kr. i 2020, som politiet fik tildelt i forbindelse med FL20. Tallene i tabel 1 er pl-reguleret til 2020.

Tallene for perioden 2012-2019 findes i bilag 3, tabel 1.a.

Sammenfatning

Siden den fælles myndighedsindsats mod social dumping startede, er kontrol og tilsyn med

udenlandske virksomheders regelefterlevelse øget betydeligt. Myndighederne gennemfører

fælles kontrolaktioner og har daglige aktiviteter på området.

Der er fortsat fokus på at effektivisere kontrollerne, så ressourcerne bruges der, hvor effekten

af myndighedernes indsats er størst. Endvidere arbejder myndighederne også løbende med at

indhente ny viden og udvikle værktøjer, så indsatsen forbliver aktuel.

For at understøtte dette arbejde er myndighederne i løbende dialog om branche- og virksom-

hedsudvælgelse til kontrolindsatsen med henblik på at sikre, at de mest risikofyldte brancher

og virksomheder prioriteres højest.

Samarbejdet betyder, at Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet stadig bliver bedre til at

understøtte hinandens myndighedsudøvelse og sikre en effektiv kontrol. Myndighederne er

bl.a. blevet bedre til at orientere hinanden, når en myndighed får mistanke om en overtrædelse

på en anden myndigheds område. Ligeledes er myndighederne blevet bedre til at gennemføre

kontrolbesøg på virksomheder sammen og til at sikre, at myndighederne kommer hjem med de

oplysninger, der er nødvendige for den videre sagsbehandling.

Indhold

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 172: Halvårlig afrapportering om den fælles myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked (indsatsen mod social dumping) i perioden fra 1. januar 2012 – 30. juni 2020, fra beskæftigelsesministeren

Denne afrapportering indeholder følgende elementer:

1. Styrket myndighedsarbejde mellem Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politi

2. Arbejdstilsynets indsats mod social dumping

3. Skattestyrelsens indsats mod social dumping

4. Politiets indsats mod social dumping

5. Politiets indsats over for ulovlig udenlandsk transport (cabotagekørsel)

6. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations indsats

Bilag 1 Brancheopdelte tabeller mv. vedrørende Arbejdstilsynets resultater

Bilag 2 Kvartalsvise opgørelser

Bilag 3 Årsopdelte opgørelser fra 2012

Bilag 4 Politiets indsats over for ulovlig udenlandsk transport (cabotagekørsel)

1. Styrket myndighedssamarbejde

For at styrke det fælles myndighedssamarbejde blev der indgået en samarbejdsaftale mellem

Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet i starten af 2012. Aftalen fastlægger rammerne for

samarbejdet på centralt og lokalt niveau og skal sikre, at myndighederne har den nødvendige

kontakt, således at de kan reagere koordineret, hurtigt og konsekvent over for udenlandske

virksomheder, der overtræder reglerne. Aftalen er blevet fornyet og revideret flere gange si-

den, senest i januar 2020.

Myndighedsindsatsen er primært målrettet virksomheder i bygge- og anlægsbranchen, land-

brug, skovbrug og gartneri, hotel- og restaurationsbranchen, rengøring, autobranchen og avis-

distribution, hvor der erfaringsmæssigt ses social dumping, anvendelse af illegal arbejdskraft

mv.

I 1. halvår 2020 har Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet gennemført 2 landsdækkende

aktioner og 10 regionale aktioner. Der er ved udgangen af 1. halvår 2020 gennemført hen-

holdsvis 64 landsdækkende aktioner og 249 regionale aktioner i alt siden 1. marts 2012.

Som en del af nedlukningen i Danmark på grund af COVID-19 blev offentligt ansatte hjem-

sendt fra d. 12. marts, herunder de ansatte i Arbejdstilsynet og Skattestyrelsen. Nedlukningen

medførte, at de planlagte fællesaktioner med deltagelse af Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og

politiet blev aflyst i nedlukningsperioden. De fælles myndighedsaktioner blev genoptaget d

11. juni 2020. Aflysningen af de fælles aktioner i nedlukningsperioden har medført en juste-

ring af antallet af fælles myndighedsaktioner, som gennemføres i 2020. Justeringen betyder, at

der i 2020 er gennemført i alt 6 landsdækkende aktioner og 29 regionale aktioner.

Arbejdstilsynet og Skattestyrelsen gennemfører imellem aktionerne hver især aktiviteter over

for udenlandske virksomheder og arbejdstagere, hvor der er mistanke om, at forholdene ikke

er i orden. Fx gennemfører Arbejdstilsynet dagligt kontrol med udenlandske virksomheder,

som Arbejdstilsynet får kendskab til fx gennem anmeldelser til Arbejdstilsynets hotline om

udenlandske virksomheder eller via Arbejdstilsynets hjemmeside samt ved opsøgende kørsel.

Skattestyrelsen har ligeledes løbende gennemført kontroller af udenlandske virksomheder og

arbejdstagere på baggrund af anmeldelser eller udsøgninger mv.

Der er etableret faste kontaktveje mellem Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet, som skal

sikre et smidigt og effektivt samarbejde i det daglige. Det gælder også, såfremt der på et kon-

trolbesøg konstateres mistanke om lovovertrædelser inden for de andre myndigheders lovom-

råde, hvor dette indberettes til den pågældende myndighed.

For at sikre en effektiv planlægning af aktioner og det daglige samarbejde er der etableret tre

planlægningsgrupper (en i hver af Arbejdstilsynets tilsynscentre), hvor repræsentanter for Ar-

bejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet afholder faste møder. Formålet er at sikre en effektiv

udsøgning af virksomheder til kontrol i relevante brancher, en styrkelse af planlægning af akti-

onernes gennemførelse og løbende opsamling og vurderinger af, hvordan udsøgning og aktio-

ner optimeres lokalt.

Endvidere holder myndighederne temamøder, hvor der er mulighed for at drøfte mere overord-

nede temaer i myndighedssamarbejdet og udveksle erfaringer. Endelig holder Arbejdstilsynet,

Skattestyrelsen og Rigspolitiet dialogmøder med arbejdsmarkedets parter om indsatsen

for

ordnede forhold for udenlandske virksomheder, der udfører arbejde i

Danmark (den styrkede ind-

sats over for social dumping).

2. Arbejdstilsynets indsats mod social dumping

Arbejdstilsynet har til opgave at føre tilsyn med, at udenlandske virksomheder overholder den

danske arbejdsmiljølovgivning. Det er endvidere Arbejdstilsynets opgave at kontrollere, at

udenlandske virksomheder har foretaget anmeldelse i RUT, og at anmeldelsen er fyldestgø-

rende og korrekt i forhold til reglerne.

Som led i indsatsen mod social dumping har Arbejdstilsynet gennemført følgende aktiviteter:



Arbejdstilsynet koordinerer myndighedssamarbejdet, herunder afholdelsen af de fælles

landsdækkende og regionale aktioner, samt dialogmøder med parterne.



Som et led i den daglige drift fører Arbejdstilsynet tilsyn med udenlandske virksomheder,

der er anmeldt i RUT. Derudover fører Arbejdstilsynet også tilsyn med udenlandske virk-

somheder, der ikke er anmeldt i RUT, fx via opsøgende kørsel på bl.a. villaveje, hvor der

bygges privat.



Arbejdstilsynet har en risikobaseret tilgang til tilsynet med udenlandske virksomheder, der

er anmeldt i RUT. Virksomheder i brancher, hvor der vurderes at være risiko for arbejds-

miljøproblemer og/eller RUT-overtrædelser, og som Arbejdstilsynet ikke kender i forvejen,

vil få et tilsynsbesøg. Arbejdstilsynet øger tilsynet med de virksomheder, hvor der er kon-

stateret problemer på tilsynsbesøgene, og genbesøger virksomhederne, indtil de konstate-

rede problemer er løst. Der føres tilsyn med virksomhederne i de resterende brancher på

stikprøvebasis i forbindelse med RUT-anmeldelsen. Hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at

reglerne overholdes, udtages virksomheden ikke til nye automatisk genererede besøg i to

år.



I forbindelse med finanslovsaftalen for 2014 blev der afsat midler til at kontrollere virk-

somheder med fx udenlandsk ejer, der er oprettet i CVR som danske virksomheder og der-

med ikke skal anmeldes i RUT, og hvor der er en formodning om, at arbejdsmiljøet er dår-

ligt. Arbejdstilsynet har siden arbejdet løbende med at udsøge relevante virksomheder i

CVR og føre kontrol med dem.



Borgere, hvervgivere eller virksomheder kan kontakte Arbejdstilsynet gennem en hotline

om udenlandske virksomheder, fx ved mistanke om, at en udenlandsk virksomhed udfører

arbejde i Danmark uden at være anmeldt i RUT.

Resultater af de landsdækkende fællesaktioner

De landsdækkende fællesaktioner tager udgangspunkt i kontrol med et bredt udsnit af arbejds-

steder i udvalgte brancher fordelt over hele landet.

Nedenfor (tabel 2.0) ses resultaterne af Arbejdstilsynets indsats i forbindelse med de lands-

dækkende fællesaktioner. Der er gennemført 6 landsdækkende aktioner i 2012, 8 i hvert af

årene 2013-2019, samt 2 i 1. halvår 2020. Det lavere antal landsdækkende aktioner i 1. halvår

af 2020 skyldes, at det i perioden med nedlukning som følge af corona-pandemien ikke var

muligt at gennemføre fællesaktioner.

Siden 2012 har der været ændret i udvælgelsen af aktionssteder, og der er undertiden gennem-

ført aktioner med anvendelse af færre aktionshold under de landsdækkende aktioner. Der har i

planlægningen af udvalgte aktionssteder bl.a. været fokus på at besøge større arbejdssteder og

virksomheder, hvor det er erfaringen, at der er flere tilfælde af manglende regelefterlevelse

end på helt små byggepladser. Dette har medført en faldende tendens i antallet af besøgte ar-

bejdssteder, da besøg på store arbejdssteder og virksomheder kræver flere ressourcer. Dog har

der i 2019 været en stigning i antallet af reaktioner pr. besøgt virksomhed.

Tabel 2.0 Resultater af de 62 landsdækkende fællesaktioner 1. januar 2012

–

30. juni 2020

Fælles kontrolaktion

2012-2015

2016

2017

2018

2019

1. halvår

2020

I alt

Besøg

Antal besøgte arbejdssteder

Antal besøgte virksomheder

2654

3568

1682

497

246

139

2272

1296

212

1437

554

452

556

143

145

390

166

230

455

504

246

311

193

221

418

464

224

307

157

190

392

443

233

267

208

229

111

113

4. 482

5. 680

2. 600

842

442

222

377

3.617

2.063

338

2.366

808

Besøg fordelt på branche

Bygge/anlæg

Service, restauration og ren-

gøring

Det grønne område

Industri

Øvrige

Virksomhedernes nationalitet

Danske

Udenlandske

Mulige straffesager ift. RUT

Antal arbejdsmiljøreaktioner

Danske virksomheder

Udenlandske virksomheder

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Resultaterne for de enkelte år kan findes i bilag 3 tabel 2.0.a.

Mindst 1/3 af reaktionerne er givet til danske virksomheder, der har indlejet udenlandsk arbejdskraft.

Landbrug, skovbrug mv.

På de 64 gennemførte fælles landsdækkende aktioner, der er gennemført i perioden fra 2012 til

1. halvår 2020, har Arbejdstilsynet i alt besøgt 5.680 virksomheder, som i alt har fået 3.174 ar-

bejdsmiljøreaktioner.

På de landsdækkende fællesaktioner har de udenlandske virksomheder i gennemsnit fået færre

reaktioner end de danske. Det kan bl.a. skyldes, at en række danske virksomheder i de besøgte

brancher i vid udstrækning baserer sig på indlejet arbejdskraft, fx i form af udenlandske en-

keltmandsvirksomheder uden ansatte. Eventuelle arbejdsmiljøreaktioner går derfor til den dan-

ske virksomhed, mens besøget

–

og en eventuel RUT-tiltaleindstilling

–

registreres på den

udenlandske virksomhed.

Arbejdstilsynets samlede reaktioner og besøgte udenlandske virksomheder

I perioden 2012-1. halvår 2020 har Arbejdstilsynet ført tilsyn med 25.079 udenlandske virk-

somheder på 34.951 arbejdssteder. I alt har Arbejdstilsynet besøgt 58.436 arbejdssteder for at

kontrollere udenlandske virksomheder i perioden, inklusiv de forgæves kørsler, hvor Arbejds-

tilsynet ikke har truffet virksomheden på arbejdsstedet. Besøgene er gennemført som led i Ar-

bejdstilsynets daglige drift, herunder opsøgende kørsel, samt de afholdte fællesaktioner. Ne-

denfor (tabel 2.1) ses Arbejdstilsynets samlede antal tilsyn med danske virksomheder og uden-

landske virksomheders arbejdssteder i indsatsen for ordnede forhold i 2012-1. kvartal 2020.

Tabel 2.1 Antal tilsyn med danske virksomheder hhv. udenlandske virksomheders arbejdssteder (lokationer) i

indsatsen for ordnede forhold 1. januar 2012

–

30. juni 2020

2012-2015

2016

2017

2018

2019

halvår

I alt

2020

Danske

5.545

1.587

1.819

1.365

3.366

1.369

15.051

Udenlandske

17.263

3.964

4.207

3.827

3.955

1.735

34.951

I alt

22.808

5.551

6.026

5.192

7.387

3.104

50.002

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

1) Besøg vedrørende det helhedsorienterede tilsyn med ordnede forhold på byggepladser (SD-HOT) er talt med, selvom disse tal kræ-

ver en manuel optælling. I 2019 drejer det sig om ca. 66 besøg på udenlandske virksomheders arbejdssteder og 2007 danske virksom-

heder for så vidt gælder SD-HOT. For 1. halvår 2020 er tallene hhv. 26 og 822.

Resultaterne for de enkelte år kan findes i bilag 3, tabel 2.1.a

Som det fremgår af tabel 2.1 er antallet af Arbejdstilsynets besøg steget kraftigt fra 2018 til

2019. Dette skyldes stigningen i besøgte danske virksomheder som følge af besøg vedrørende

det helhedsorienterede tilsyn med ordnede forhold på byggepladser (SD-HOT). 1. halvår 2020

ligger lidt under niveauet for 1. halvår 2019, hvilket bl.a., at skyldes ændringer af tilsynet hen-

over foråret som følge af situationen med COVID-19. I den første del af perioden med nedluk-

ning gennemførte AT kun tilsyn på baggrund af alvorlige ulykker og klager, og under den

gradvise genåbning gennemførte AT et særligt tilsyn med fokus på smitterisiko i brancher med

social dumping.

I bilag 1 findes antal besøg på udenlandske virksomheders arbejdssteder fordelt på brancher

(tabel 2.1.1), og i bilag 3 er antal besøg på udenlandske virksomheders arbejdssteder fordelt på

regioner (tabel 2.1.2).

Nedenstående skema viser fordelingen af arbejdsmiljøreaktioner til udenlandske virksomhe-

der.

Tabel 2.2 Fordeling af reaktioner til udenlandske virksomheder 1. januar 2012

–

30. juni 2020

Antal reaktioner

Forbud Strakspåbud

Påbud Vejledninger +

andet

Ulykkesrisici

508

4.084

Krav til egenindsats fx lovpligtig ud-

717

1.640

dannelse (stilladsuddannelse), APV

Kemiske og biologiske belastninger

1041

Ergonomisk arbejdsmiljø

345

Støj

206

Bygherre, udbyder mv.

Hudbelastninger

I alt

4.692

2.424

1.123

431

214

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljøloven

(dvs. rygelov)

Andet

I alt

540

140

334

6.900

1.736

291

174

365

9.467

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

I alt er der over perioden 2012

–

1. halvår 2020 givet 9.467 reaktioner til udenlandske virk-

somheder. Tallene er ikke sammenlignelige med antal reaktioner givet til danske virksomhe-

der. Fx er mange tilsyn med udenlandske virksomheder på små byggepladser, hvor der kun

udføres ganske få arbejdsopgaver, mens mange tilsyn med danske virksomheder er på større

virksomheder, hvor der foregår mange forskellige arbejdsopgaver. Dermed er der stor forskel

på, hvad Arbejdstilsynet kan reagere på. Tabel 2.3 viser, at 3/4 af reaktionerne drejer sig om

alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen (forbud og strakspåbud).

Tabel 2.3 Fordeling af reaktioner til udenlandske virksomheder 1. januar 2012

–

30. juni 2020.

2012-2015

2016

2017

2018

2019

halvår

I alt

2020

Forbud

228

540

Strakspåbud

3.530

874

772

785

669

270

6.900

Påbud

1.265

206

104

106

1.736

Vejledninger

143

291

I alt

5.166

1.184

984

991

820

322

9.467

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Resultaterne for de enkelte år kan findes i bilag 3, tabel 2.3.a

Generelt lever udenlandske virksomheder, som er anmeldt i RUT, i højere grad op til arbejds-

miljølovgivningen end udenlandske virksomheder, der ikke overholder RUT-anmeldepligten.

En ikke uvæsentlig del af de registrerede virksomheder i RUT fungerer dog som indlejet ar-

bejdskraft og vil derfor sjældent få en afgørelse, da den vil gå til den virksomhed, der fungerer

som deres arbejdsgiver.

I øvrigt henvises til bilag 1, hvor der findes tilsvarende tabeller opdelt efter brancher.

Kvartalsvis fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder findes i bilag 2, tabel 2.3.1.

Det fremgår, at antallet af Arbejdstilsynets reaktioner til udenlandske virksomheder i 1. halvår

2020 forholdsmæssigt ligger lidt under niveauet i de foregående år. Arbejdstilsynet vurderer,

at faldet bl.a. skyldes ændringen af tilsynet henover foråret som følge af situationen med CO-

VID-19.

De besøgte virksomheders oprindelseslande i procentfordeling

Tabel 2.4 giver en oversigt over de af Arbejdstilsynet besøgte arbejdssteder opdelt efter virk-

somhedernes nationalitet. Her ses det, at langt størstedelen af de besøgte arbejdssteder fortsat

hører til polske og tyske virksomheder.

Tabel 2.4 Besøgte arbejdssteder opdelt efter virksomhedernes nationalitet 1. januar 2012

–

30. juni 2020

2012-2015

2016

2017

2018

2019

1. halvår

2020

Polen

Tyskland

Litauen

Italien

Sverige

Storbritannien

Slovakiet

Tjekkiet

Holland

Letland

Rumænien

Øvrige (fx sydeuropæiske lande)

I alt

40,7 %

20,7 %

6,5 %

2,5 %

2,8 %

2,1 %

3,4 %

1,6 %

1,9 %

1,4 %

1,0 %

15,4 %

37,1 %

17,1 %

5,8 %

4,4 %

3,1 %

3,0 %

2,6 %

2,2 %

2,0 %

1,7 %

1,1 %

19,9 %

38,0 %

20,2 %

5,3 %

2,9 %

3,1 %

2,7 %

4,7 %

2,0 %

1,9 %

1,3 %

1,2 %

16,7 %

38,6 %

18,3 %

5,4 %

3,2 %

2,7 %

5,0 %

3,7 %

2,4 %

1,7 %

1,9 %

1,7 %

15,4 %

43,0 %

17,2 %

5,3 %

4,0 %

2,2 %

2,6 %

5,5 %

4,9 %

2,0 %

1,5 %

12,9 %

49,2 %

17,8 %

8,1 %

1,9 %

3,1 %

2,0 %

2,7 %

1,2 %

1,1 %

9,1 %

100,0 %

100 %

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Resultaterne for de enkelte år kan findes i bilag 3, tabel 2.4.a

RUT

–

Registret for Udenlandske Tjenesteydere

Hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at en udenlandsk virksomhed ikke har foretaget korrekt an-

meldelse i RUT, udarbejdes der en indstilling til politiet om at rejse tiltale mod virksomheden,

eller Arbejdstilsynet udsteder et administrativt bødeforelæg. Desuden orienteres Skattestyrel-

sen og politiet om forholdet via informationsmodulet i RUT.

I perioden 2012- 1. halvår 2020 har Arbejdstilsynet sendt 1.753 tiltaleindstillinger for mang-

lende eller mangelfuld anmeldelse i RUT til politiet med anmodning om retslig tiltale, jf. tabel

2.5. Langt størsteparten af indstillingerne drejer sig om manglende anmeldelse i RUT, mens de

øvrige vedrører urigtige eller mangelfulde anmeldelser. Desuden er der udstedt 1.741 admini-

strative bødeforelæg om manglende eller mangelfuld RUT-anmeldelse siden 1. juni 2013,

hvor Arbejdstilsynet fik mulighed for at udstede administrative bødeforelæg på udstatione-

ringsområdet.

Tabel 2.5 Tiltaleindstillinger og administrative bødeforelæg for manglende eller mangelfuld anmeldelse i RUT

1. januar 2012

–

30. juni 2020.

2012-2015

Antal tiltaleindstillinger

Antal administrative bødeforelæg

I alt

1.097

692

1.789

2016

138

255

393

2017

173

277

450

2018

164

214

378

2019

136

232

368

1. halvår

2020

116

I alt

1.753

1.741

3.494

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Resultaterne for de enkelte år kan findes i bilag 3, tabel 2.5.a

Kvartalsvis fordeling af tiltaleindstillinger og administrative bødeforelæg for manglende eller

mangelfuld anmeldelse i RUT findes i bilag 2, tabel 2.5.2.

Antallet af straffesager for manglende eller mangelfuld anmeldelse i RUT ligger i 1.halvår

2020 er lidt under niveauet i forhold til niveauet i den tilsvarende periode de tidligere år, jf.

tabel 2.5. Arbejdstilsynet vurderer, at faldet primært kan forklares ved naturlige udsving, der

vil kunne forekomme inden for de enkelte år, ligesom den særlige situation med COVID-19

også kan have en betydning. Det kan ikke afvises, at Kommissionens åbningsskrivelse vedrø-

rende anmeldepligten til RUT for selvstændige uden ansatte også kan have medført et lavere

antal sager, da Arbejdstilsynet som følge af sagen indtil videre har ændret praksis i forhold til

afgørelser til selvstændige vedrørende RUT-anmeldekravet

I nedenstående tabel (tabel 2.6) redegøres for, hvordan administrative bødeforelæg for RUT-

overtrædelser fordeler sig, alt efter hvad der er sket i sagen, efter Arbejdstilsynet udstedte bø-

deforelægget.

Tabel 2.6 Fordeling af administrative bødeforlæg for manglende og mangelfuld anmeldelse i RUT 1. juli 2013

–

30. juni 2020.

2013-2015

2016

2017

2018

2019

halvår I alt

2020

Antal RUT administrative bødefo-

1.746

695

255

277

214

234

relæg i alt

Antal vedtagne og betalte admini-

745

246

144

128

strative bødeforelæg

Antal vedtagne, men ikke betalte,

130

administrative bødeforelæg

Frist for vedtagelse/betaling ikke

overskredet

Henlagt af AT pga. nye oplysninger

Antal sager overgivet til politiet pga.

manglende vedtagelse eller indsi-

gelse til administrative bødeforelæg

769

350

126

102

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Resultaterne for de enkelte år kan findes i bilag 3, tabel 2.6.a. Arbejdstilsynet fik mulighed for at afgøre RUT-sager med et administra-

tivt bødeforelæg den 1. juli 2013

I sager, der ikke er egnet til at blive afgjort med et administrativt bødeforelæg

–

fx hvis der er

uklarhed om, hvem bøden skal sendes til

–

fremsender Arbejdstilsynet en tiltaleindstilling til

politiet med henblik på, at der rejses sigtelse mod den pågældende udenlandske virksomhed

for overtrædelse af udstationeringsloven, jf. tabel 2.5.

Arbejdstilsynet fik fra den 1. juli 2018 mulighed for at give virksomheder et strakspåbud om at

anmelde sig til RUT og pålægge den udenlandske virksomhed daglige tvangsbøder, hvis på-

buddet ikke efterkommes. Virksomheden vil dagligt kunne få en bøde på mindst 1.500 kr.,

indtil anmeldelsen sker. I 3. kvartal 2018

–

1. halvår 2020 er der sendt 461 strakspåbud og op-

rettet 87 sager, hvor der foretages en juridisk vurdering af, om der er grundlag for at pålægge

virksomheden tvangsbøder.

De foreløbige resultater viser, at der kun bliver givet få tvangsbøder, mens ca. tre fjerdedele af

de virksomheder, som får et strakspåbud om anmeldelse i RUT, efterfølgende anmelder sig i

RUT. Dermed bortfalder grundlaget for at indlede en sag om tvangsbøder. I seks af sagerne

har Arbejdstilsynet udstedt daglige tvangsbøder. I alle seks tilfælde har virksomheden forladt

Danmark uden at anmelde sig til RUT. Ingen af bøderne er blevet betalt. Arbejdstilsynet vil

følge udviklingen og om det høje niveau af efterfølgende anmeldelser fortsætter.

Arbejdstilsynets ændringer af praksis er beskrevet i EEU 72

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/euu/spm/72/svar/1603147/2098248/index.htm

Hotline om udenlandske virksomheder

Arbejdstilsynet har som nævnt oven for etableret en hotline om udenlandske virksomheder i

Arbejdstilsynets Call Center. Endvidere kan Arbejdstilsynet modtage elektroniske anmeldelser

via Arbejdstilsynets hjemmeside.

Arbejdstilsynet har modtaget 5.776 henvendelser til hotlinen om udenlandske virksomheder

samt til anmeldeordningen på at.dk siden 1. januar 2012, jf. tabel 2.7. Typisk drejer henven-

delserne om udenlandske personer eller udenlandske virksomheder, der arbejder men ikke er

anmeldt i RUT.

Opkaldene og de elektroniske anmeldelser fordeler sig således for perioden 2012- 1. halvår

2020:



Fra faglige organisationer: 3.082



Fra private hvervgivere: 49



Fra professionelle hvervgivere: 56



Fra andre (fx fra borgere): 2.589

Tabel 2.7 Antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske virksomheder 1. januar 2012

–

30. juni 2020.

2012-2015 2016

2017

2018

2019

halvår

I alt

2020

Antal opkald og anmeldelser

3.840

768

664

332

159

5.776

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Resultaterne for de enkelte år kan findes i bilag 3, tabel 2.7.a

Kvartalsvis fordeling af antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske virksomheder fin-

des i bilag 2, tabel 2.7.1.

Antallet af anmeldelse i 1. halvår 2020 er væsentlig lavere end hidtil. Dette kan muligvis skyl-

des situationen med COVID-19.

Hotlinen er et godt redskab for Arbejdstilsynet, fordi anmeldelser er med til at gøre det nem-

mere for Arbejdstilsynet at lokalisere og dermed føre tilsyn med arbejdssteder med udenland-

ske virksomheder. Antallet af henvendelser til Arbejdstilsynets hotline om udenlandske virk-

somheder samt elektroniske anmeldelser fra arbejdsmarkedets parter er faldet de seneste år.

Arbejdstilsynets erfaringer

Erfaringer fra den fælles myndighedsindsats, som bygger på elektroniske og manuelle opgø-

relser:



Det er fortsat Arbejdstilsynets erfaring, at virksomheder, der anmelder sig i RUT, får færre

alvorlige arbejdsmiljøafgørelser (forbud og strakspåbud) end virksomheder, der ikke an-

melder sig i RUT.



Som en del af den daglige drift inden for social dumping har Arbejdstilsynets Tilsynscenter

Øst siden august 2017 i fastlagte perioder kørt opsøgende kørsel i geografisk afgrænsede

villavejsområder

(de såkaldte ”villavejsaktioner”).

Formålet med den opsøgende kørsel er

at afdække, om der er udenlandske virksomheder, som ikke er eller er mangelfuldt anmeldt

i RUT, samt at føre tilsyn med arbejdsmiljøet på selv samme virksomheder. Under den op-

søgende kørsel bliver der også truffet udenlandske ansatte, som er ansat i danske virksom-

heder. Ved disse besøg bliver der kun fokuseret på arbejdsmiljøet. I alt er der gennemført

293 besøg, der samlet set har resulteret i 98 RUT-overtrædelser og 355 arbejdsmiljøafgø-

relser. Som følge af situationen med COVID-19 har der ikke været gennemført villavejsak-

tioner i 1. halvår 2020.



Arbejdstilsynets Tilsynscenter Øst har fra maj 2017 til 1. halvår 2020 kontaktet politiet 113

gange pga. mistanke om illegalt arbejde og i denne forbindelse lavet 37 indberetninger om

illegalt arbejde. Arbejdstilsynet har viden om, at 206 personer er blevet anholdt på bag-

grund af Arbejdstilsynets kontakt til politiet i de konkrete sager. I resten af landet har Ar-

bejdstilsynet kontaktet politiet 14 gange fra 4. kvartal 2018 til 1. halvår 2020, og Arbejds-

tilsynet har viden om, at 22 personer er blevet anholdt på den baggrund.



Fra medio marts 2017 til 1. halvår 2020 har Arbejdstilsynet i Tilsynscenter Øst besøgt 125

arbejdssteder, hvor folk er forsvundet fra arbejdsstedet. I den forbindelse har Arbejdstilsy-

net konstateret, at i alt 244 personer er stukket af. Arbejdstilsynet noterer de arbejdssteder,

hvor det gør sig gældende og lader det indgå i planlægningen af fremtidige aktioner. Det

drejer sig primært om arbejdssteder i byggeriet. I resten af landet er 44 personer forsvundet

fra 17 arbejdssteder fra 3.kvartal 2018

–

1. halvår 2020.



Det er fortsat Arbejdstilsynets erfaring, at udenlandske virksomheder opererer i hele landet.

Dog er de særligt koncentreret i Københavnsområdet og Nordsjælland, jf. Bilag 3, tabel

2.1.2.

Endvidere har Arbejdstilsynet erfaringer fra den fælles myndighedsindsats, som bygger på til-

synsførendes daglige oplevelser, når de fører tilsyn med udenlandske virksomheder.

†



De deltagende myndigheder oplever, at myndighedssamarbejdet fortsat fungerer til-

fredsstillende inden for alle tre geografier (opdelt efter Arbejdstilsynets tre tilsynscen-

tre). Møder i planlægningsgrupperne, der koordinerer og planlægger de konkrete akti-

oner, er stadig en væsentlig og vigtig del af myndighedssamarbejdet. Styrelsen for In-

ternational Rekruttering og Integration (SIRI) deltager fortsat på aktioner, hvor det

menes at være relevant, fx bygge- og anlægsbranchen samt restaurationsbranchen og

rengøringsbranchen.

Der ses mange eksempler på, at arbejdsmiljøet hos de udenlandske virksomheder sva-

rer til det hos de danske.

Arbejdstilsynet ser fortsat eksempler på, at udenlandske virksomheder anvender foræl-

dede arbejdsmetoder, har mere fysisk arbejde og bruger et lavere niveau af teknolo-

gisk udstyr, end det er sædvanligt for det danske arbejdsmarked.

Desuden ser Arbejdstilsynet stadig eksempler på, at udenlandsk arbejdskraft ikke til-

bydes velfærdsforanstaltninger (fx ingen spiseplads, toilet og badefaciliteter m.m.) og

bor på arbejdsstedet under meget dårlige forhold. Arbejdstilsynet har kun adgang til

indkvarteringsfaciliteter, hvis de fx er i direkte tilknytning til en byggeplads. I tilfælde

af, at Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsyn på et arbejdssted ser, at der foregår over-

natning under uacceptable forhold, kontakter Arbejdstilsynet kommunen. I øjeblikket

vejleder Arbejdstilsynet om bl.a. boligforhold, når Arbejdstilsynet møder virksomhe-



†

Erfaringerne opdateres årligt. De er sidst opdateret i 2. kvartal 2019.

der med vandrende arbejdstagere. Vejledningen tager udgangspunkt i Sundhedsstyrel-

sens retningslinjer om forebyggelse af smittespredning med ny coronavirus i boliger

for tilrejsende arbejdskraft.



Arbejdstilsynets erfaringer fra rengøringsbranchen, landbruget, autobranchen samt ho-

tel- og restaurationsbrancherne viser fortsat, at udenlandsk arbejdskraft her typisk er

direkte ansat i danske virksomheder. Desuden er nogle af virksomhederne registreret i

CVR som enkeltmandvirksomheder, men har reelt ansatte, hvorfor det er relevant for

Arbejdstilsynet at føre tilsyn med de ansattes arbejdsmiljø.

På nogle af de byggepladser, hvor udenlandske virksomheder opererer, har Arbejdstil-

synet oplevet, at kommunikationen er mangelfuld eller dårligt fungerende. Det gælder

dog langt fra på alle byggepladser med udenlandske virksomheder.

Endvidere oplever Arbejdstilsynet fortsat på en del arbejdssteder, at både udenlandske

ansatte og arbejdsgivere kun i begrænset omfang ønsker at udtale sig. Arbejdstilsynet

arbejder løbende med at skabe de bedste rammer for dialog under tilsynene.



3. Skattestyrelsens indsats mod social dumping

Skattestyrelsens indsats i myndighedssamarbejdet mod social dumping består i at sikre regel-

efterlevelse på skatte- og afgiftsområdet. Dette sker gennem kontrolindsatser rettet mod bran-

cher, hvor risikoen for overtrædelse af reglerne anses for at være stor. Der er i myndigheds-

samarbejdet løbende dialog om branche- og virksomhedsudvælgelse med henblik på at sikre,

at de mest risikofyldte brancher og virksomheder prioriteres højest.

Som led i indsatsen har Skattestyrelsen gennemført følgende aktiviteter:



Skattestyrelsens særlige indsatsprojekt mod social dumping

Skattestyrelsen har et særligt indsatsprojekt, der varetager den samlede opgave vedrørende

social dumping gennem fælles aktioner, løbende kontroller og sagsbehandling mv. på

landsplan. I dette projekt har Skattestyrelsen gennemført det konkrete indsatssamarbejde

med Arbejdstilsynet og politiet. Aktionerne skaber opmærksomhed, har stor synlighed og

medvirker til holdningsbearbejdning. Herved øges den oplevede opdagelsesrisiko.



Fremadrettet effekt og vejledning

I tilknytning til kontrolindsatsen foretages ændring i virksomheders registrerings- og afreg-

ningsforhold med henblik på at øge regelefterlevelse fremadrettet. Skattestyrelsen hjælper

gennem vejledning virksomhederne i en række forhold, så indberetningen af skat og moms

bliver korrekt. Der vejledes endvidere om registrering for moms, specielt når der arbejdes

for en ikke-erhvervsdrivende (fx privat husejer). Endvidere vejledes om registrering af an-

satte for kildeskat (A-skat mv.), om reglerne for arbejdsudleje, om anvendelse af uden-

landsk registrerede biler, skiltningsregler på byggepladser samt om skiltningsregler på er-

hvervsmæssigt anvendte varevogne.

Ressourcer mv.

Skattestyrelsen anvendte ca. 53 årsværk i 2019 til den fælles myndighedsindsats for ordnede

forhold. Dette var til dels finansieret af politisk afsatte bevillinger og til dels prioriteret inden

for Skattestyrelsens egen ramme. I 2020 er den politisk afsatte bevilling på 48,1 mio. kr. sva-

rende til ca. 66 årsværk til indsatsen i 2020

‡

Det indebærer ofte et tids- og ressourcekrævende opklarings- og undersøgelsesarbejde, når

Skattestyrelsen undersøger, om der skal ske en ændring af pligtige skatter og/eller afgifter. Det

kan fx være i tilfælde, hvor det er undersøgt, om en udenlandsk virksomhed eller person reelt

er skattepligtig til Danmark. Dette vil kunne indebære sagsbehandlingsaktiviteter såsom kon-

takt til skattemyndighederne i virksomhedens hjemland, indhentning af kontoudtog i pengein-

stitut, korrespondance med virksomheden i hjemlandet eller dennes repræsentant mv. Resulta-

tet heraf viser sig derfor ofte først på længere sigt.

Kontroller og beregnet nettoprovenu

Skattestyrelsen definerer en kontrol som en kontrol af én skatte- eller afgiftsart hos én per-

son/virksomhed/juridisk person (CVR/cpr.nr) i ét indkomstår.

Beregnet nettoprovenu betyder, at de gennemførte reguleringer, fx af den skattepligtige ind-

komst, er omregnet til provenu med udgangspunkt i en gennemsnitlig skatteprocent. Det fakti-

ske provenu vil derfor kunne afvige fra det opgjorte provenu af reguleringerne. I opgørelsen er

reguleringer, der medfører forhøjelser af fx den skattepligtige indkomst, fratrukket nedsættel-

ser af fx den skattepligtige indkomst. Opgørelsen tager ikke hensyn til, om en forhøjelse, der

medfører en skyldig skattebetaling, faktisk bliver betalt, og om en eventuel restance er inddri-

velig. Opgørelsen medtager endvidere ikke kontrolindsatsens påvirkning af den fremadrettede

adfærd og regelefterlevelse.

Det samlede antal gennemførte kontroller og nettoprovenu for perioden 2015 til og med 30.

juni 2020, som er opgjort efter de nævnte metoder, fremgår af nedenstående tabel 3.1.

Tabel 3.1 Antal kontroller, træfprocent og nettoprovenu i projektet social dumping 2015 - 30. juni 2020

2012-14

2015

2016

2017

2018

2020

I alt

2019

pr. 30/6

Antal kontroller

Antal kontroller med

Regulering

Træfprocent

Beregnet nettoprovenu

(mio. kr.)

3.708

1.184

3.428

1.210

2.831

1.240

3.225

1.499

2.847

1.410

1.120

649

17.159

7.192

31,9 pct. 35,3 pct. 43,8 pct. 46,5 pct. 49,5 pct. 57,9 pct.

41,9 pct.

123

290

134

191

239

142

1.119

Kilde: Skattestyrelsen

Anm.: Idet Skattestyrelsen løbende afslutter kontrolsager, kan der over tid forekomme ændringer i opgørelsen af kontroller, regulerin-

ger mv. Af hensyn til kontinuiteten er opgørelsen baseret på tidligere afrapporteringer af den fælles myndighedsindsats, og data for

2020 er baseret på et udtræk af d. 03-08-2020.

En kontrol er defineret som en kontrol af én skatte- eller afgiftsart foretaget på ét CPR-/CVR-nummer i ét indkomstår.

Skattestyrelsen har i 2015 ændret opgørelsesmetoden af antal kontroller og provenu, hvorfor antal kontroller og beregnet nettopro-

venu er ikke opgjort for perioden 2012-2014. For at bevare kontinuiteten i forhold til tidligere afrapporteringer indeholder denne afrap-

portering ligeledes den tidligere anvendte opgørelsesmetode i tabel 3.2.

Antallet af kontroller vil variere fra år til år. Det skyldes bl.a., at antal kontroller er påvirket af

antal skatte- og afgiftsarter samt af antal virksomheder/personer i de enkelte sagskomplekser.

Fx kan få store sagskomplekser med statuering af skattepligt medføre et stort antal afsluttede

kontroller - bl.a. i relation til lønmodtagere, der var tilknyttet virksomhederne.

‡

Skattestyrelsen opgør antal årsværk ud fra timeforbrug eller pris. Årsværk er her opgjort ud fra årsværksforbruget,

som er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som Skattestyrelsens medarbejdere har registreret på opgave-

løsningen.

Det bemærkes ligeledes, at antal kontroller med reguleringer er steget procentvis over hele pe-

rioden. Den procentvise stigning i antal kontroller med reguleringer indikerer, at Skattestyrel-

sen hele tiden bliver bedre til at udsøge de sager, hvor der skal ske reguleringer. Omvendt be-

tyder stigningen også, at sagsbehandlingen dermed bliver mere ressourcekrævende, og at sags-

behandlingstiden kan blive længere.

Som del af nedlukningen i Danmark på grund af COVID-19 blev offentligt ansatte hjemsendt

fra d. 12. marts 2020, herunder de ansatte i Skattestyrelsen. Det medførte, at de planlagte kon-

trolaktioner i perioden medio marts til medio juni 2020 blev aflyst. Under nedlukningen har

Skattestyrelsen bl.a. fokuseret på at få afsluttet flest mulige af de igangværende opfølgnings-

kontroller (fra tidligere udgående kontroller), herunder få afsluttet større og mere komplice-

rede kontroller og at udsøge og gennemføre relevante skrivebords-kontroller. Dette vurderes at

have medvirket til, at andelen af reguleringer og reguleringsbeløb har været stigende i perio-

den. Indsatsens fokus, og det at aktionerne erfaringsmæssigt afføder et antal sager, der efter en

kort sagsbehandling kan afsluttes uden reguleringer, har betydet at Skattestyrelsen ikke har fo-

retaget gennemgang af det samme antal kontroller i perioden.

Antal kontrollerede virksomheder/personer og reguleringer

–

fordelt på brancher (ma-

nuel opgørelse).

I tabel 3.2 fremgår en fordeling af antal kontrollerede og reguleringer på hovedbrancher. I pe-

rioden fra 2012 til 30. juni 2020 er det samlede antal af kontrollerede 13.746 og det samlede

reguleringsbeløb er på 1.832 mio. kr.

Tabel 3.2 Antal kontrollerede og reguleringer fordelt på hovedbrancher 2012

–

30. juni 2020

2012-2016

2017

2018

2019

2020 pr 30/6

I alt

Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr.

Antal Mio. kr.

Bygge og 4.909

407

777

108

835

161

645

187

285

123

7.451

985

anlæg

Service

1.534

102

412

384

265

159

2.754

315

Det grønne 922

113

1.257

område

Øvrige

1.373

203

258

278

260

120

115

2.284

434

I alt

8.738

764 1.532

228 1.589

246 1.283

396

604

197

13.746

1.832

Kilde: Skattestyrelsen

Anm.: Skattestyrelsen har i 2015 ændret opgørelsesmetoden af antal kontroller og provenu, jf. tabel 3.1. I tabel 3.2. fremgår den tidli-

gere anvendte opgørelsesmetode på baggrund af manuelle registreringer af, hvor mange virksomheder/personer der er kontrolleret.

Reguleringerne, der er forbundet med indsatsen, fremgår i tabellen. Skattestyrelsen har holdt fast i denne opgørelsesmetode for at

bevare kontinuiteten i afrapporteringen, og fordi det bl.a. gør det muligt at opgøre resultaterne fordelt på brancher, som det fremgår af

tabel 3.2. Sumafvigelser i tabellen skyldes afrundinger

For en opgørelse over de enkelte år i perioden 2012 - 30. juni 2020 henvises der til bilag 3, tabel 3.2.a

Udsvinget på reguleringer i enkelte år skyldes bl.a., at der i disse år har være enkelte større

sagskomplekser med store reguleringer.

Reguleringer kan være bagudrettede, hvor det medfører opkrævning hos den, der reguleres,

eller der kan være truffet en afgørelse med fremadrettet virkning. I opgørelsen af de foretagne

reguleringer indgår den fremadrettede virkning ikke.

Det skal dertil bemærkes, at de opgjorte reguleringer i tabel 3.2 ikke svarer til det skattemæs-

sige merprovenu forbundet med indsatsen. Det skyldes, at:



Reguleringer af skattepligtig indkomst måles på indkomstreguleringer og ikke på de

afledte skatter (reguleringer på moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, arbejdsudleje-

skat mv. medtages med den faktuelle skat/afgift til betaling).



Både forhøjelser og nedsættelser medtages som reguleringer.

En del af sagerne vil give sig udslag i restancer, som ikke nødvendigvis kan inddrives

på grund af manglende betalingsevne hos skyldneren (Dette gør sig også gældende for

det opgjorte nettoprovenu i tabel 3.1).

Som det fremgår af tabel 3.2, er ca. halvdelen af reguleringerne og afsluttede sager tilknyttet

bygge- og anlægsbranchen. Over halvdelen af de udenlandske medarbejdere, der er registreret

i RUT-registeret, er tilknyttet bygge- og anlægsbranchen, hvorfor der er særlig kontrolmæssig

fokus på branchen.

Sagstyper og risikoområder

I forbindelse med kontrollerne gennemfører Skattestyrelsen ofte både regulering af indkomst

og moms mv. samt ændring i registreringerne vedrørende skatte- og afgiftsmæssige forhold.

Det forekommer typisk i sager, der omhandler:



Virksomhedsejers, selskabers eller ansattes manglende angivelse og/eller selvangivelse.

Kontrolindsatsen har endvidere ofte en fremadrettet virkning for de berørte virksomheder/per-

soners afregningsforhold, idet Skattestyrelsen i forbindelse med kontrollerne ofte får deres re-

gistreringer af skatte- og momspligt samt pligt til at afregne A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og

arbejdsudlejeskat på plads. Kontrolindsatsen fremmer dermed deres mulighed for korrekt an-

givelse fremover.

Som resultat af indsatsen i perioden 2012 til 30. juni 2020 er i alt 1.170 udenlandske virksom-

heder registreret til fremadrettet enten at skulle afregne dansk arbejdsudlejeskat eller ændret

fra at være udenlandsk enkeltmandsvirksomhed uden ansatte til at være lønansat i dansk firma

med indeholdelse af A-skat mv.,

jf. tabel 3.3.

De typiske sager handler her om:



Danske virksomheders entreprisekontrakter indgået med udenlandsk registrerede enkelt-

mandsvirksomheder uden ansatte. Det er et skattemæssigt problem, hvis der i virkeligheden

er tale om et ansættelsesforhold og ikke en entreprise. Det vurderes, om samarbejdsforhol-

det skal ændres fra entreprise til ansættelsesforhold, hvorefter den danske hvervgiver skal

indeholde A-skat mv.

Entreprisekontrakter med virksomheder registreret i udlandet, hvor der er ansatte i den

udenlandske virksomhed, der er beskæftiget i Danmark. Det er et skattemæssigt problem,

hvis der i virkeligheden er tale om arbejdsudleje og ikke en entreprise. I disse tilfælde kon-

trolleres blandt andet, om samarbejdsforholdet skal være omfattet af arbejdsudlejebeskat-

ning, hvorefter den danske hvervgiver skal indeholde arbejdsudlejeskat mv.



Herudover er der statueret skattepligt for udenlandske virksomheder og arbejdstagere. Som det

fremgår af tabel 3.3, er der i disse sager i perioden 2012 til 30. juni 2020 foretaget bagudret-

tede reguleringer på i alt ca. 584 mio. kr. (beløbet indgår i det samlede reguleringsbeløb på 1.

832 mio. kr.,

jf. tabel 3.2).

Ca. 32 pct. af det samlede reguleringsbeløb på 1.832 mio. kr. i peri-

oden fra 2012 til 30. juni 2020 kan derfor henføres til denne type sager, der også kan inde-

holde reguleringer for fx moms. De typiske sager handler her om:



Vurdering af udenlandske virksomheder og ansattes aktivitet i Danmark med henblik på

korrekt fastlæggelse af moms- og skattepligtsregistrering.

Endvidere udveksler Skattestyrelsen oplysninger med udenlandske skattemyndigheder. Det

kan ske ved, at der sendes spontane kontroloplysninger eller der indhentes konkrete oplysnin-

ger hos de udenlandske skattemyndigheder vedr. en udenlandsk virksomhed/person med akti-

vitet i Danmark. I sager hvor der kan være tale om ansvarspådragende forhold, sendes sagerne

til vurdering hos Skattestyrelsens straffesagsenheder.

I tabel 3.3. nedenfor fremgår de ovenfor beskrevne resultater af Skattestyrelsens indsats.

Tabel 3.3 Yderligere specificering af Skattestyrelsens indsats mod social dumping 2012

–

30. juni 2020

2012-2016

2017

2018

2019 2020 pr.

I alt

30/6

Oplysninger sendt til udlandet, antal sager

661

945

Entreprise ændret til løn/arbejdsudleje,

656

103

158

157

1.170

antal sager

Ansvarssager, antal sager

320

132

106

687

Skattepligtsager, antal sager

745

131

203

1.219

Regulering, ændret skattepligt (mio. kr.)

368

584

Kilde: Skattestyrelsen

Anm.: Optælling er baseret på afsluttede sager, hvor én virksomhed/arbejdstager tæller for én sag uanset antal af kontroller i den en-

kelte sag. Reguleringer omfatter Reguleringer af skattepligtig indkomst måles på indkomstreguleringer og ikke på de afledte skatter

(reguleringer på moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, arbejdsudlejeskat mv. medtages med den faktuelle skat/afgift til betaling). Både

forhøjelser og nedsættelser medtages som reguleringer. Sumafvigelser i tabellen skyldes afrundinger.

For en opgørelse over de enkelte år i perioden 2012

–

30. juni 2020 henvises der til bilag 3, tabel 3.3.a

Afsluttede sager efter nationalitet

På fællesaktionerne har Skattestyrelsen ofte konstateret, at de udenlandske virksomheder er

underentreprenører til danske virksomheder, eller at der er tale om udenlandske arbejdere, der

er ansat hos danske virksomheder. Aktionerne omfatter derfor ofte også en kontrol af de dan-

ske virksomheders anvendelse af udenlandske ansatte eller underentreprenører. Derfor figure-

rer Danmark øverst på listen over de kontrollerede virksomheders og personers nationalitet,

jf.

tabel 3.4

(opgørelserne efter nationalitet er opgjort på afsluttede sager i året). I 2019 er der af-

sluttet sager på 44 forskellige nationaliteter.

Tabel 3.4 Afsluttede sager efter nationalitet 2012

–

30. juni 2020 (antal

og pct.)

2012-2016

2017

2018

2019

2020 pr. 30/6

I alt

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Antal Pct.

Danmark

4.827

809

842

738

348

7.564

Polen

1.660

270

261

229

2.519

Tyskland

399

547

Rumænien

255

475

Litauen

421

586

Tjekkiet

102

Storbritannien

193

253

Letland

106

149

Sverige

123

Italien

172

214

Tyrkiet

Slovakiet

Bulgarien

Nederlandene

120

Kina

Øvrige

378

144

199

837

I alt

8.738

100 1.532

100 1.589

100 1.283

100

604

100 13.746

100

Kilde: Skattestyrelsen

Anm.: Optælling er baseret på afsluttede sager, hvor én virksomhed/arbejdstager tæller for én sag uanset antal af kontroller i den en-

kelte sag.

Skattestyrelsens erfaringer og fremadrettede initiativer

Skattestyrelsen oplever fortsat udfordringer med regelefterlevelsen på skatte- og afgiftsområ-

det hos såvel danske som udenlandske virksomheder, der udøver virksomhed i Danmark og

beskæftiger udenlandsk arbejdskraft. De typiske fejlkilder er fortsat:



manglende registrering for relevante pligter (skat, moms, A-skat mv.) samt



fejl i og manglende angivelse og betaling af selve skatte- og afgiftskravet bl.a. om-

kring forhold som:

Indeholdelsespligt af A-skat og am-bidrag

Status som selvstændig eller lønmodtager

Arbejdsudleje, herunder også beregningsgrundlag

Udenlandske virksomheders skattepligt

Udenlandske virksomheder momspligt

Omvendt betalingspligt (reverse charge)

Udenlandske medarbejderes rejse- og befordringsfradrag

Der er også andre brancher ud over byggeri, service og det grønne område, som fremstår som

risikobetonede, idet der også her jævnligt konstateres fejl og mangler. Her kan bl.a. nævnes

transportbranchen, autobranchen, industri, skrot, restaurationsbranchen og detail-/engroshan-

del m.m.

Derudover optræder mange forskellige nationaliteter blandt kredsen af virksomheder og ar-

bejdstagere, hvilket kan give udfordringer i kontrolsituationen i forhold til sprog mv.

Generelt er beskatningsforhold vedr. udenlandske virksomheder/arbejdstagere et område, hvor

regelkompleksiteten er høj, hvorfor den samlede kontrol og efterfølgende sagsbehandling er

kompleks og ressourcekrævende.

Skattestyrelsen har samtidig fokus på virksomheder og arbejdstagere, der kommer fra lande,

hvor Danmark ikke har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomster. Der vil i visse situationer

straks indtræde skattepligt ved aktiviteter i Danmark.

Som følge af den øgede bevilling til indsatsen er der igangsat initiativer på en række fokusom-

råder; herunder:



Større offentlige og private anlægsarbejder, hvor der sigtes efter et tættere samarbejde

bl.a. via iværksættelse af en tidlig vejlednings- og informationsindsats med henblik på

egenkontrol. Hvor det er relevant vil informationsindsatsen blive fulgt op af kontrol,

bl.a. på baggrund af oplysninger modtaget fra byggepladserne som følge af dialogen

med hovedentreprenørerne.

Fokus på udstedte skattekort uden anvendelse. Der er ved enkelte større anlægsarbej-

der konstateret, at der er udstedt et antal skattekort, som ikke er anvendt, selvom med-

arbejderne arbejder her i landet.

Fokus på transportbranchen, hvor der er konstateret en række overtrædelser i forbin-

delse med bl.a. udflagning, hvor en dansk virksomhed flytter lastbiler og ansatte til et

udenlandsk datter- eller søsterselskab. Der ses bl.a. fejl omkring skattepligtsforhold,

hvor ledelsens sæde er i Danmark, og virksomheden derfor er skattepligtig hertil.

Samtidigt ses der fejl og mangler omkring angivelse og beregning af arbejdsudleje-

skat. Skattestyrelsen deltager igen i 2020 i enkelte af politiets tungvognskontroller.

Øget fokus på arbejdsudlejeskat, herunder også om beregningsgrundlaget på angivne

arbejdsudlejeskatter opgøres korrekt.

Det kan konstateres, at der i de senere år har været et fald i både antallet af virksomhe-

der, der indberetter arbejdsudlejeskat og den indberettede arbejdsudlejeskat. Da der i

samme periode har været et stigende antal udenlandske arbejdere i Danmark, undrer

udviklingen, og Skattestyrelsen vil derfor have øget

fokus på området.

dlejning og formidling af udenlandsk arbejdskraft fra danske vikarbureauer. Der

kontrolleres for korrekt indeholdelse af A-skat og eller arbejdsudlejeskat og am-bidrag

hos henholdsvis vikarbureauet og hvervgiver.

denlandske lønmodtageres rejse- og befordringsfradrag samt udbetalte skattefrie

godtgørelser.



Der gennemføres også i 2020 målrettede vejledningsinitiativer som supplement til kontrolind-

satsen. Fx kan både virksomheder og personer, der vil udføre aktiviteter i Danmark, søge in-

formationer, bl.a. på flere fremmedsprog, om, hvad de skal foretage sig for at leve op til det

gældende regelgrundlag på Skatteforvaltningens hjemmeside

www.skat.dk.

Derudover er der

udarbejdet vejledningsmateriale på relevante fremmedsprog, som typisk uddeles i forbindelse

med kontrolaktionerne. Skattestyrelsen har også afholdt informationsmøder flere steder i lan-

det for virksomheder, arbejdstagere og deres interesseorganisationer. Vejledningsinitiativerne

skal samlet set bidrage til, at de virksomheder og ansatte, som gerne vil følge reglerne, er in-

formeret korrekt. Skattestyrelsen arbejder løbende på at udvikle nye vejledningstiltag og har

bl.a. særlig fokus på at komme tidligt ud med vejledning til store offentlige og private anlægs-

arbejder med henblik på at begrænse evt. større provenutab som følge af ukorrekte angivelser

m.v.

Skattestyrelsen anvender i vidt omfang erfaringerne fra de ovenfor omtalte kontrolindsatser i

udviklingen af vejledningstiltagene. Fx har der i 2019 været gennemført en række kombine-

rede vejlednings- og kontroltiltag rettet mod virksomheder på større anlægsarbejder. Indsatsen

er forebyggende og tilstræbes påbegyndt så tidligt i projekternes forløb som muligt.

I 2020 gennemføres der særligt to vejledningstiltag, der har fokus på bekæmpelse af social

dumping, og som medvirker til at sikre ordnede forhold på arbejdsmarkedet:



En vejledningsindsats, der målrettes borgere, der bestiller ydelser hos danske og uden-

landske virksomheder, således at borgerne får forbedrede muligheder for at kontrollere

regelefterlevelsen inden der indgås aftale med virksomheden. Dette initiativ er gen-

nemført som en tjekliste, der nemt kan nås via

www.skat.dk



En vejledningsindsats, primært målrettet danske virksomheder, der anvender uden-

landske underleverandører eller udenlandsk arbejdskraft. Dette initiativ er under ud-

vikling og forventes implementeret ultimo 2020/primo 2021.

Social Dumping og sort arbejde er en udfordring på tværs af landegrænser, og Skattestyrelsen

deltager derfor i internationalt samarbejde omkring bekæmpelse af manglende regelefterle-

velse på skatte- og afgiftsområdet for udenlandske virksomheder/udenlandske arbejdstagere.

Dette sker gennem initiativer, der er forankret hos EU-Kommissionen, samt ved initiativer der

bilateralt forsøges at udvikles med relevante lande. Der arbejdes på at udvikle fælles bilaterale

vejlednings- og informationsinitiativer.

I EU-regi deltager Skattestyrelsen fortsat i udvikling af fælles målrettede tiltag til bekæmpelse

af sort/udeklareret arbejde på EU-plan. I forbindelse med de bilaterale initiativer er der opnået

direkte kontakt med de rumænske skattemyndigheder, der har udtrykt interesse for at indgå i et

mere formaliseret samarbejde om sådanne vejledningsinitiativer.

Som en del af dette arbejde har Skattestyrelsen sammen med Arbejdstilsynet deltaget i en

kampagne, der udgår fra EU-kommissionen, under navnet Fair Work, Fair Play

–

#EU4Fair-

Work. Kampagnen har haft til formål at sætte fokus på fordelene ved deklareret arbejde og

konsekvenserne af social dumping, og har været i gang siden marts 2020 i samtlige EU-lande

samt Norge og Island. Initiativerne har været mangeartede og med forskelligt indhold, og er

fortrinsvis foregået på sociale medier

Som et særligt initiativ

var der i foråret 2020 planlagt afholdelse af kampagnen ”Week of Ac-

tion” i EU samt Norge og Island. Pga. Corona-pandemien

blev aktionsugen flyttet til uge 39.

Planlægning af aktionsugen indeholdt gennemførelse af forskellige aktiviteter mod sort ar-

bejde og social dumping på de sociale medier. Skattestyrelsen og Arbejdstilsynet bidrog

blandt andet med særlige informationstiltag, der tog udgangspunkt i en af de velkendte lands-

dækkende kontrolaktioner.

4. Politiets indsats mod social dumping

Politiets opgaver består i at yde bistand til Skattestyrelsens og Arbejdstilsynets administrative

kontrolarbejde, foretage kontrol af udlændinges opholds- og arbejdsgrundlag samt efterforske

formodede strafbare forhold. Politiets indsats udmøntes ved deltagelse i de fælles kontrolaktio-

ner samt ved sagsbehandling i sager om overtrædelse af anmeldepligten til RUT.

Politiet har som ved de tidligere indsatsperioder udarbejdet en national operationsplan til brug

for udmøntningen af den styrkede indsats mod social dumping i 2020. Operationsplanen om-

fatter bl.a. en række strategiske mål, en redegørelse for ansvarsfordelingen i politiet i relation

til indsatsens udførelse samt retningslinjer for en opfølgning på indsatsen.

I forbindelse med indsatsen mod social dumping har politiet i perioden 2012

–1.

halvår 2020

registreret følgende:

Tabel 4.1 Sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

anmeldelser

2012-2015

2016

2017

2018

2019

1. halvår

2020

Tjenesteyder

992

122

130

135

138

Hvervgiver

459

103

Kilde: Politiet

Resultaterne for de enkelte år kan findes i bilag 3, tabel 4.1.a

I alt

1562

811

Tabel 4.2 Sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

sigtelser

2012-2015

2016

2017

2018

2019

1. halvår

2020

Tjenesteyder

839

117

Hvervgiver

398

Kilde: Politiet

Resultaterne for de enkelte år kan findes i bilag 3, tabel 4.2.a

I alt

1336

687

Kvartalsvis fordeling af antal sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

hhv. an-

meldelser og sigtelser findes i bilag 2, tabel 4.1.1 og 4.2.1.

Tallene for 2012-1. halvår 2020 er baseret på antal registrerede sager i POLSAS pr. 31. de-

cember i de pågældende år og pr. 30. juni 2020.

Rigspolitiet har siden den 1. januar 2012 anvendt Politiets Sagsstyringssystem (POLSAS) som

grundlag for udarbejdelse af statistikker m.v. Tallene kan være behæftet med usikkerhed, da

POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem, og

datamaterialet bygger på manuelle opdateringer.

Tabel 4.3 Øvrige sager i forbindelse med de nationale og regionale aktioner i perioden 2012

–

1. halvår 2020.

1.halvår

Øvrige sager

2012-2015

2016

2017

2018

2019

2020

Frihedsberøvelse

129

119

Ulovligt arbejde/arbejdstager

Ulovligt arbejde/arbejdsgiver

Ulovligt ophold

Andre sager

115

Kilde: Politiet

Resultaterne for de enkelte år kan findes i bilag 3, tabel 4.3.a

Det bemærkes, at øvrige sager omfatter de tilfælde, hvor politiet har konstateret en mulig over-

trædelse af anden gældende lovgivning end Registret for Udenlandske Tjenesteydere, fx ud-

lændingeloven og straffeloven, ligesom det kan omfatte eftersøgninger til fremstilling i foged-

retten m.v. Frihedsberøvelse omfatter alle de tilfælde, hvor det har været nødvendigt for poli-

tiet at foretage en frihedsberøvelse i sagen. Tallene er baseret på manuelle indberetninger fore-

taget af politikredsene umiddelbart efter aktionernes gennemførelse.

Det bemærkes endvidere, at indstillingen af nationale og regionale aktioner i perioden medio

marts til medio juni 2020

–

som følge af situationen under COVID-19

–

har haft en indvirk-

ning på antallet af registrerede sager i 1. halvår 2020.

5. Politiets indsats overfor ulovlig udenlandsk transport (cabotagekørsel)

EU’s transportregler giver

vognmænd hjemmehørende i EU mulighed for midlertidigt at køre

vognmandskørsel (cabotage) i andre EU-lande inden for nærmere definerede regler. Bestem-

melserne giver som hovedregel transportvirksomheder adgang til at udføre tre cabotagekørsler

inden for syv dage med samme køretøj efter afslutningen af en international transport fra et

andet land til værtsmedlemsstaten.

Siden 1. januar 2014 har de tre etablerede, regionale og specialiserede tungvognscentre vareta-

get kontrolindsatsen med overholdelse af reglerne for cabotagekørsel i Danmark.

Kontrollen med ulovlig cabotagekørsel er en integreret del af politiets samlede tungvognskon-

trol, hvilket betyder, at et udenlandsk køretøj, som standses i forbindelse med indsatsen, ikke

kun kontrolleres for overtrædelse af reglerne om cabotagekørsel. Kontrollen omfatter fx også

kontrol med overholdelse af køre- og hviletidsreglerne mv.

Der er ikke fastsat egentlige målkrav for politiets indsats på cabotageområdet, men det er for-

udsat i aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2016-2019, at politiets indsats

mod cabotagekørsel videreføres. Tungvognscentrene forventes i denne forbindelse at opret-

holde en passende operativ indsats i videst mulige omfang på et niveau svarende til 2015, hvor

der blev kontrolleret 5.000 køretøjer.

Politiet har i 2018 standset 5.589 køretøjer i forbindelse med indsatsen overfor cabotagekørsel.

Tallet for 2019 udgør 5.677 standsede køretøjer. Tallet for de første to kvartaler af 2020 udgør

3.475, hvilket er højere end tilsvarende periode i både 2018 og 2019.

Derudover fremgår følgende af Rigsadvokatens registreringer for 2018:

Anmeldelser

Sigtelser

Fældende afgørelser

Ikke-fældende afgørelser

112

Endvidere fremgår følgende af Rigsadvokatens registreringer for 2019:

Anmeldelser

Sigtelser

Fældende afgørelser

Ikke-fældende afgørelser

170

258

187

Endvidere fremgår følgende af Rigsadvokatens registreringer for 1. og 2. kvartal 2020:

Anmeldelser

Sigtelser

Fældende afgørelser

Ikke-fældende afgørelser

100

Et samlet overblik over antallet af standsede køretøjer og Rigsadvokatens registreringer af

henholdsvis antal anmeldelser, sigtelser, fældende afgørelser og ikke-fældende afgørelser for

overtrædelse af reglerne om cabotage for perioden 2015 til og med 2. kvartal 2020 fremgår af

bilag 4.

6. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations indsats

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har i perioden 2012- 2. kvartal

2020 deltaget i 148 aktioner i forbindelse med udvalgte landsdækkende og regionale fællesak-

tioner. I 1. halvår 2020 har SIRI deltaget i 11 aktioner samt en ad hoc aktion. SIRI bistår poli-

tiet med kontrol af tredjelandsstatsborgeres ret til ophold og arbejde i Danmark samt vejleder

arbejdsgivere om reglerne herom.

På flere af de aktioner, som SIRI har deltaget i, er der antruffet udenlandske arbejdstagere

uden fornøden opholds- og arbejdstilladelse. Det har ført til, at politiet har foretaget anholdel-

ser og forelæggelse for Udlændingestyrelsen med henblik på udvisning og/eller bødepålæg fra

politiet til såvel arbejdsgivere som arbejdstagere. SIRI's deltagelse er generelt målrettet bran-

cher, hvor der erfaringsmæssigt er beskæftiget flest tredjelandsstatsborgere.

Bilag 1

Brancheopdelte tabeller mv. vedrørende Arbejdstilsynets resultater

Tabel 2.1.1 viser Arbejdstilsynets tilsyn på udenlandske virksomheders arbejdssteder fordelt

på brancher siden 2012. Som det fremgår af tabellen, er størstedelen af Arbejdstilsynets tilsyn

med udenlandske virksomheders arbejdssteder gennemført inden for bygge- og anlægsbran-

chen. Dette skyldes dels, at hovedparten af de tjenesteydelser, som anmeldes i RUT, er inden

for bygge- og anlægsbranchen, dels at Arbejdstilsynets opsøgende kørsel er målrettet bl.a.

bygge- og anlægsbranchen, da der her konstateres relativt mange overtrædelser af arbejdsmil-

jøloven og reglerne om anmeldelse i RUT.

Tabel 2.1.1 Antal tilsyn på udenlandske virksomheders arbejdssteder (lokationer) fordelt på brancher 2012

–

halvår 2020

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019 1. halvår

I alt

2020

Bygge/anlæg

2.422

3.275

3.350

3.309

2.905

2.877

2.484

2.603

1.211

24.436

Hotel og restauration

Rengøring

Det grønne område

Godstransport inkl.

avisdistribution

Øvrige

I alt

160

1.154

3.801

161

896

4.399

140

1.149

4.760

117

811

4.303

101

901

3.964

118

1.136

4.207

109

1.155

3.827

1.212

3.955

466

1735

121

244

1001

269

8.880

34.951

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid

Fordeling af arbejdsmiljøreaktioner til udenlandske virksomheder i udvalgte brancher, 2012

–

1. halvår 2020.

2.2.1 Byggeri

Antal reaktioner

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig uddan-

nelse (stilladsuddannelse), APV

Kemiske og biologiske belastninger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Bygherre, udbyder mv.

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljøloven, fx ry-

gelov

Andet

I alt

Forbud

430

451

Strakspåbud

3.571

530

789

292

147

128

300

5.787

Påbud Vejledninger +

andet

1.348

1.426

228

I alt

4.093

1.923

842

355

152

162

325

7.892

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

2.2.2 Det grønne område

Antal reaktioner

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig uddan-

nelse (stilladsuddannelse), APV

Kemiske og biologiske belastninger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljøloven, fx ry-

gelov

Andet

I alt

Forbud

Strakspåbud

Påbud Vejledninger +

andet

I alt

127

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

2.2.3 Hotel og restauration

Antal reaktioner

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig uddan-

nelse (stilladsuddannelse), APV

Kemiske og biologiske belastninger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljøloven, fx ry-

gelov

Andet

I alt

Forbud

Strakspåbud

Påbud

Vejledninger +

andet

I alt

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

2.2.4 Rengøring

Antal reaktioner

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig uddan-

nelse (stilladsuddannelse), APV

Kemiske og biologiske belastninger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljøloven, fx ry-

gelov

Andet

I alt

Forbud

Strakspåbud

Påbud Vejledninger +

andet

I alt

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

2.5.1 Tiltaleindstillinger og administrative bødeforlæg for manglende eller mangelfuld anmeldelse i RUT fordelt

på brancher, 2013

–

1. halvår 2020

Byggeri

Det grønne

område

Antal tiltaleindstillin-

ger

Antal administrative

bødeforlæg

I alt

1.192

1.524

2.716

Hotel og

Godstrans-

restauration

port inkl.

avisuddeling

Andet/

ukendt

111

190

301

I alt

1.314

1.741

3.055

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

2012 er ikke medtaget i denne tabel, da Arbejdstilsynets registrering af branche blev justeret ultimo 2012 til de hovedgrupper, der

fremgår af tabellen.

Bilag 2

Kvartalsvise opgørelser

Arbejdstilsynets kvartalsopgørelser

Tabel 2.3.1 Arbejdstilsynets kvartalsvis fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014

Forbud

Strakspåbud

Påbud

I alt

126

3. kv.

2015

166

227

1. kv.

2019

173

212

148

217

4. kv.

2015

218

278

2. kv.

2019

174

204

141

205

1. kv.

2016

211

266

3. kv.

2019

148

181

283

146

445

2. kv.

2016

258

340

4. kv.

2019

174

194

214

132

355

3. kv.

2016

213

292

1. kv.

2020

134

201

202

128

342

4. kv

2016

192

252

2. kv.

2020

136

208

253

360

1. kv.

2017

238

283

I alt

540

6.900

1.736

9.176

278

392

2. kv.

2017

188

229

263

370

3. kv.

2017

157

203

264

359

4. kv.

2017

189

228

3. kv.

2014

308

402

1. kv.

2018

199

237

4. kv.

2014

223

304

2. kv.

2018

212

260

1. kv.

2015

233

302

3. kv.

2018

181

224

2. kv.

2015

239

339

4. kv.

2018

193

234

Forbud

Strakspåbud

Påbud

I alt

Forbud

Strakspåbud

Påbud

I alt

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Tabel 2.5.2 Arbejdstilsynets tiltaleindstillinger og administrative bødeforlæg for manglende eller mangelfuld an-

meldelse i RUT

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014 2015

Antal tiltale-

100

112

102

125

indstillinger

Antal admini-

107

strative bøde-

forlæg

I alt

100

112

102

125

137

117

115

133

179

3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv.

2015 2015 2016

2016 2016 2016 2017

2017 2017 2017 2018 2018 2018

Antal tiltale-

indstillinger

Antal admini-

strative bøde-

forlæg

I alt

103

129

110

108

103

101

106

140

107

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. I alt

2019

2019 2019

2019 2020 2020

Antal tiltale-

1.753

indstillinger

Antal admini-

1.741

strative bøde-

forlæg

I alt

128

3.494

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

2. kv.

2015

4. kv.

2018

101

Tabel 2.7.1 Arbejdstilsynets antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske virksomheder

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014

Antal opkald

173

308

293

373

211

316

312

258

172

188

243

230

og anmeldel-

ser

3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv.

2015 2015 2016

2016 2016 2016 2017 2017 2017 2017 2018 2018

Antal opkald

211

172

170

223

198

177

168

192

181

123

105

og anmeldel-

ser

1. kv. 2. kv. 3. kv.

4. kv.

1. kv. 2. kv. I alt

2019

2019 2019

2019

2020 2020

Antal opkald

5.776

og anmeldel-

ser

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

1. kv. 2. kv.

2015 2015

167

213

3. kv. 4. kv.

2018 2018

Politiets kvartalsopgørelser

Tabel 4.1.1 Politiets sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

anmeldelser

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014

Tjenesteyder

110

Hvervgiver

3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1.kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2015 2015 2016 2016 2016 2016 2017 2017 2017 2017

Tjenesteyder

Hvervgiver

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv.

I alt

2019 2019 2019 2019 2020 2020

Tjenesteyder

1562

Hvervgiver

811

3. kv.

2014

1. kv.

2018

4. kv.

2014

2. kv.

2018

1. kv.

2015

3. kv.

2018

2. kv.

2015

4. kv.

2018

Kilde: Politiet

Tallene for 2012-2019 er baseret på antal registrerede sager i POLSAS pr. 31. december i de pågældende år og pr. 30. juni 2020.

Tabel 4.2.1 Politiets sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

sigtelser

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014

Tjenesteyder

Hvervgiver

3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

1. kv. 2. kv.

3. kv. 4. kv.

2015 2015 2016 2016 2016 2016

2017 2017

Tjenesteyder

Hvervgiver

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv.

I alt

2019 2019 2019 2019 2020 2020

Tjenesteyder

1336

Hvervgiver

687

3. kv.

2014

1. kv.

2018

4. kv.

2014

2. kv.

2018

1. kv.

2015

3. kv.

2018

2. kv.

2015

4. kv.

2018

Kilde: Politiet

Tallene for 2012-2019 er baseret på antal registrerede sager i POLSAS pr. 31. december i de pågældende år og pr. 30. juni 2020.

Bilag 3

Årsopdelte opgørelser fra 2012

Afsatte midler til den styrkede myndighedsindsats mod social dumping

Tabel 1.a Opsummering af de afsatte midler til den styrkede myndighedsindsats fra 2012 - 2020 i mio. kr.

2019

2020

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

73,9

123,7

I alt

59,7

60,1

76,3

93,2

73,2

82,4

74,0

Midler til politiets del af indsatsen er ikke inkluderet i perioden 2016-2019, da de finansieres inden for rammerne af aftalen om politiets

og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019. Tallene i tabel 1.a er pl-reguleret til 2020.

Arbejdstilsynets opgørelser

Tabel 2.0.a Resultater af de landsdækkende fællesaktioner 1. januar 2012

–

30. juni 2020.

Fælles kontrolak-

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

tion

2020

I alt

Besøg

Antal besøgte ar-

bejdssteder

Antal besøgte virk-

somheder

Bygge/anlæg

Service, restauration

og rengøring

Det grønne område

Industri

Øvrige

Danske

Udenlandske

Mulige straffesager

ift. RUT

Danske virksomhe-

der

Udenlandske virk-

somheder

590

845

687

1005

766

942

611

776

452

556

455

504

418

464

392

443

111

113

4.482

5.680

Besøg fordelt på branche

417

107

539

306

539

574

431

458

197

647

295

268

182

512

264

143

145

390

166

246

311

193

224

307

157

233

267

208

2.600

842

442

222

377

3.617

2.063

338

Virksomhedernes nationalitet

Mulige straffesager ift. RUT

Antal arbejdsmiljøreaktioner

192

362

209

485

168

398

230

221

190

229

2.366

808

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Tabel 2.1 Antal tilsyn med danske virksomheder hhv. arbejdssteder (lokationer) med udenlandske virksomhe-

der i indsatsen for ordnede forhold 1. januar 2012

–

30. juni 2020.

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

I alt

halvår

2020

Danske

1.680

821

1.552

1.492

1.587

1.819

1.365

3.365

1369 15.051

Udenlandske

3.801

4,399

4.760

4.303

3.964

4.207

3.827

4.021

1761 35.043

I alt

5.481

5.220

6.312

5.795

5.551

6.026

5.192

7.386

3130 50.094

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

1) Besøg vedrørende det helhedsorienterede tilsyn med ordnede forhold på byggepladser (SD-HOT) er talt med, selvom disse tal kræ-

ver en manuel optælling. I 2019 drejer det sig om ca. 66 besøg på udenlandske virksomheders arbejdssteder og 2007 danske virksom-

heder for så vidt gælder SD-HOT. For 1. halvår 2020 er tallene hhv. 26 og 822.

Tabel 2.1.2 viser Arbejdstilsynets tilsyn på udenlandske virksomheders arbejdssteder fordelt

på regionerne pr. år siden 2012. Det fremgår, at en stor andel af tilsynene med udenlandske

virksomheders arbejdssteder er inden for Region Hovedstaden. Det er Arbejdstilsynets erfa-

ring, at udenlandske virksomheder er særligt koncentrerede i Københavnsområdet og Nord-

sjælland.

Tabel 2.1.2 Antal tilsyn på udenlandske virksomheders arbejdssteder fordelt på regionerne 2012

–

1. halvår 2020.

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Ukendt

1.485

334

661

552

214

555

1.795

529

879

790

279

127

2.021

565

907

807

319

141

1.755

412

908

723

241

264

939

217

507

295

117

1889

1.610

430

901

904

325

1.355

395

939

813

322

1.136

554

931

922

409

halvår

2020

549

162

420

397

207

1735

I alt

12.645

3.598

7.053

6.203

2.433

3.019

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

De ukendte skyldes dels anmeldelse ved hjælp af geokoordinater dels datakvalitet (uoverensstemmelse mellem adressen i Arbejdstil-

synets journalsystem og vejnavnsregisteret).

Tabel 2.3.a Fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder 1. januar 2012

–

30. juni 2020.

2012 2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

halvår I alt

2020

Forbud

540

Strakspåbud

669

947

1.058

856

874

772

785

669

270

6.900

Påbud

266

436

318

245

206

104

106

1.736

I alt

993

1.449 1.435

1.146

1.150

943

955

791

314

9.176

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Tabel 2.4.a Besøgte arbejdssteder opdelt efter virksomhedernes nationalitet 1. januar 2012

–

30. juni 2020.

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

1. halvår

2020

Polen

41,9 %

Tyskland

19,7 %

Litauen

7,4 %

Italien

1,8 %

Sverige

2,7 %

Storbritannien

2,0 %

Slovakiet

5,7 %

Tjekkiet

1,9 %

Holland

1,6 %

Letland

2,3 %

Rumænien

0,9 %

Øvrige (fx sydeuro- 12,1 %

pæiske lande)

I alt

100,0 %

38,7 %

22,3 %

7,7 %

2,7 %

3,9 %

2,0 %

3,2 %

1,1 %

1,4 %

1,3 %

14,4 %

39,5 %

22,0 %

5,0 %

2,7 %

2,5 %

2,8 %

2,0 %

1,9 %

2,1 %

1,1 %

0,4 %

18,0 %

42,6 %

18,8 %

5,8 %

2,8 %

2,0 %

1,5 %

2,8 %

1,4 %

2,3 %

0,8 %

1,2 %

18,0 %

37,1 %

17,1 %

5,8 %

4,4 %

3,1 %

3,0 %

2,6 %

2,2 %

2,0 %

1,7 %

1,1 %

19,9 %

38,0 %

20,2 %

5,3 %

2,9 %

3,1 %

2,7 %

4,7 %

2,0 %

1,9 %

1,3 %

1,2 %

16,7 %

38,6 %

18,3 %

5,4 %

3,2 %

2,7 %

5,0 %

3,7 %

2,4 %

1,7 %

1,9 %

1,7 %

15,4 %

43,0 %

17,2 %

5,3 %

4,0 %

2,2 %

2,6 %

5,5 %

4,9 %

2,0 %

1,5 %

12,9 %

49,2 %

17,8 %

8,1 %

1,9 %

3,1 %

2,0 %

2,7 %

1,2 %

1,1 %

9,1 %

100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 %

100 %

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Tabel 2.5.a Tiltaleindstillinger og administrative bødeforelæg for manglende eller mangelfuld anmeldelse i RUT

1. januar 2012 - 30. juni 2020

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019 1. halvår

2020

Antal tiltaleindstillinger

439

283

231

144

138

173

164

136

Antal administrative

114

313

265

255

277

214

232

Bødeforlæg

I alt

1.753

1.741

I alt

439

397

544

409

393

450

378

368

116

3.494

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Tabel 2.6.a Fordeling af administrative bødeforlæg for manglende og mangelfuld anmeldelse i RUT 1. juli 2013

–

30. juni 2020

2013 2014 2015 2016 2017 2018

2019

halvår

2020

Antal RUT administrative bødefore-

114

313

268

255

277

214

234

læg i alt

Antal vedtagne og betalte administra-

109

103

144

128

tive bødeforelæg

Antal vedtagne, men ikke betalte,

administrative bødeforelæg

Frist for vedtagelse/betaling ikke

Overskredet

Henlagt af AT pga. nye oplysninger

Antal sager overgivet til politiet pga.

manglende vedtagelse eller indsi-

gelse til administrative bødeforelæg

169

119

126

102

I alt

1.746

745

130

769

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Arbejdstilsynet fik mulighed for at afgøre RUT-sager med et administrativt bødeforelæg den 1. juli 2013

Tabel 2.7.a Antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske virksomheder 1. januar 2012

–

30. juni 2020

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Antal opkald og anmeldelser

1.147

1.097

833

763

768

664

332

159

I alt

halvår

2020

13 5.763

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Skattestyrelsens opgørelser

Tabel 3. Bevilling afsat til fælles myndighedsindsats for ordnede forhold i SKAT/Skattestyrelsen, 2012-2020

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

I alt (mio. kr.)

21,3

21,9

25,4

31,5

29,5

33,6

29,5

48,1

Kilde: Skattestyrelsen. Det bemærkes, at der er derudover i perioden 2013-2019 prioriteret yderligere midler til indsatsen, som er finan-

sieret inden for Skattestyrelsens egen ramme. Tallene i tabellen er pl-reguleret til 2019.

Tabel 3.2.a Antal kontrollerede og reguleringer fordelt på hovedbrancher 2012

–

1. halvår 2020

2012

2013

2014

2015

2016

Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr.

Bygge og anlæg

568

1.069

1.312

1.150

810

225

Service

186

118

247

407

576

Det grønne område

139

208

177

229

169

Øvrige

157

182

203

549

108

282

I alt

1.050

1.577

1.939

2.335

237

1.837

334

2017

Antal Mio. kr.

777

108

412

258

1.532

228

2018

Antal Mio. kr.

835

161

384

278

1.589

246

2019

Antal Mio. kr.

645

187

265

113

260

120

1.283

396

1. halvår 2020

I alt

Antal Mio. kr. Antal Mio. kr.

285

123

7.451

985

159

2.754

315

1.257

115

2.284

434

604

197 13.746

1.832

Bygge og anlæg

Service

Det grønne område

Øvrige

I alt

Kilde: Skattestyrelsen

Anm.: Sumafvigelser i tabellen skyldes afrundinger.

Tabel 3.3.a Yderligere specificering af Skattestyrelsens indsats mod social dumping 2012

–

1. halvår 2020

2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

I alt

halvår

2020

Oplysninger sendt til

195

198

155

945

udlandet, antal sager

Entreprise ændret til

165

150

115

163

103

158

157

1.170

løn/arbejdsudleje, antal

sager

Ansvarssager, antal sa-

105

132

106

687

ger

Skattepligtsager, antal

457

153

131

203

1.219

sager

Regulering, ændret

118

181

584

skattepligt (mio. kr.)

Kilde: Skattestyrelsen

Anm.: Sumafvigelser i tabellen skyldes afrundinger.

Politiets opgørelser

Tabel 4.1.a Sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

anmeldelser

2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

2019

I alt

halvår

2020

Tjenesteyder

364

266

217

145

122

130

135

138

1562

Hvervgiver

160

112

103

811

Kilde: Politiet.

Tallene for 2012-2019 er baseret på antal registrerede sager i POLSAS pr. 31. december i de pågældende år og pr. 30. juni 2020.

Tabel 4.2.a Sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

sigtelser

2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

2019

Tjenesteyder

Hvervgiver

212

288

133

213

114

126

117

I alt

halvår

2020

1336

687

Kilde: Politiet.

Tallene for 2012-2019 er baseret på antal registrerede sager i POLSAS pr. 31. december i de pågældende år og pr. 30. juni 2020.

Tabel 4.3.a Øvrige sager i forbindelse med de nationale og regionale aktioner i 2012

–

2019

Øvrige sager

2012-13 2014

2015

2016

2017

2018

2019

Frihedsberøvelse

Ulovligt arbejde/arbejdstager

Ulovligt arbejde/arbejdsgiver

Ulovligt ophold

Andre sager

119

115

1.halvår

2020

Kilde: Politiet

Tallene er baseret på indberetningsskemaer fra politikredsene.

Bilag 4

Politiets indsats overfor ulovlig udenlandsk transport (cabotagekørsel)

Rigspolitiets og Rigsadvokatens registreringer af henholdsvis antal standsede køretøjer samt

antal anmeldelser, sigtelser, fældende afgørelser og ikke-fældende afgørelser for overtrædelse

af reglerne om cabotage i 2014- 2. kvartal 2020 viser følgende:

2014

–

Antal standsede køretøjer (*):

1. kvt.

2. kvt.

1.110

1.077

2015

–

Antal standsede køretøjer (*):

1. kvt.

2. kvt.

1.348

1.395

2016

–

Antal standsede køretøjer (*):

1. kvt.

2. kvt.

1.156

929

2017

–

Antal standsede køretøjer (*):

1. kvt.

2. kvt.

1.302

1.079

2018

–

Antal standsede køretøjer (*):

1. kvt.

2. kvt.

1.159

1.683

2019

–

Antal standsede køretøjer (*):

1. kvt.

2. kvt.

1.683

1.644

2020

–

Antal standsede køretøjer (*):

1. kvt.

2. kvt.

1.702

1.742

3. kvt.

1.735

4. kvt.

996

I alt

4.918

3. kvt.

1.020

4. kvt.

1.177

I alt

4.940

3. kvt.

972

4. kvt.

962

I alt

4.019

3. kvt.

850

4. kvt.

819

I alt

4.050

3. kvt.

1.398

4. kvt.

1.349

I alt

5.589

3. kvt.

1.144

4. kvt.

1.206

I alt

5.677

3. kvt.

4. kvt.

I alt

3.444

Det bemærkes, at udtrækket er excl. fokusområdet traktor/motorredskab. Færdselsdatabasen beror på manuelle indberetninger fra

politikredsene og tungvognscentrene. Der er ikke tale om låste tal, hvorfor det registrerede antal standsede køretøjer i et år kan ændre

sig i forbindelse med efterfølgende indberetninger, opdateringer eller korrektioner. Derudover bemærkes det, at seneste tal fra 2019 og

2020 er opdateret med et udtræk fra Rigspolitiets færdselsdatabase pr. 6. juli 2020.

De registrerede anmeldelser, sigtelser og afgørelser for ulovlig cabotagekørsel i 2015, 2016,

2017, 2018, 2019 samt 1. halvår 2020 fordeler sig således:

1. kvartal

2015

2. kvartal

2015

3. kvartal

2015

4. kvartal

2015

1. kvartal

2016

100

2. kvartal

2016

3. kvartal

2016

4. kvartal

2016

Anmeldelser

Sigtelser

Fældende

afgørelser

Ikke-fældende

afgørelser

Anmeldelser

Sigtelser

1. kvartal

2017

2. kvartal

2017

3. kvartal

2017

4. kvartal

2017

1. kvartal

2018

2. kvartal

2018

3. kvartal

2018

4. kvartal

2018

Fældende

afgørelser

Ikke-fældende

afgørelser

1. kvartal

2019

2. kvartal

2019

3. kvartal

2019

4. kvartal

2019

146

1. kvartal

2020

2. kvartal

2020

Anmeldelser

Sigtelser

Fældende

afgørelser

Ikke-fældende

afgørelser

Bemærkninger: Der er et efterslæb i opdatering af afgørelser på alle sagsområdet i POLSAS, hvorfor

data for tidligere år først anses for at være pålidelige 2 måneder efter årets udgang. Data er analyseret på

baggrund af POLSAS, bearbejdet i Qlikview efter anklagemyndighedens ledelsessystem. Der tages for-

behold for indtastningsfejl. Data er dynamiske, idet der tages hensyn til rettelser af indtastningsfejl, for-

sinkede opdateringer, nye afgørelser mv. Sigtelser, tiltaler og afgørelser er opgjort efter, hvor mange

personer pr. journalnummer der er blevet sigtet, tiltalt og afgjort. Der tages forbehold for, at der er en

periodevis forskydning af data, idet antallet af afgørelser kan vedrøre sigtelser, der er rejst i tidligere pe-

rioder. Det bemærkes endvidere, at bødeforelæg registreres som fældende afgørelser i POLSAS i det

øjeblik, de sendes fra politiet. I de tilfælde, hvor bøden ikke vedtages, vil der ske en periodemæssig for-

skydning af afgørelsesdatoen, når sagen afgøres i retten, ligesom afgørelsen vil kunne ændres fra fæl-

dende til frifindende. Data er opdateret den 18. juli 2020.

Fældende afgørelser dækker over indenretlige afgørelser, bødeforelæg og tiltalefrafald. Ikke-

fældende afgørelser omfatter frifindende domme og påtaleopgivelser, jf. retsplejelovens § 721.