Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 160
Offentligt
2322341_0001.png
KONCERN SIK
Sagsnr.
19-70-0018
Dokumentdato: 07-01-2021
Redegørelse om myndighedernes
håndtering af indsattes økonomi,
herunder ind- og udbetaling af
penge til indsatte
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 160: Redegørelse om myndighedernes håndtering af indsattes økonomi, fra justitsministeren
2322341_0002.png
OFFENTLIGT
1. Indholdsfortegnelse
1. Indholdsfortegnelse ..................................................................................................... 2
2. Indledning ................................................................................................................. 3
3. Indsattes økonomi ....................................................................................................... 3
3.1. Indsatte mulighed for at råde over penge under indsættelsen ............................................... 3
3.2. Indsattes muligheder for at modtage og besidde kontante penge ........................................... 4
3.3. Indsattes brug af penge .............................................................................................. 5
3.4 Regler og praktiske forhold for håndteringen af de indsattes økonomi ...................................... 6
4. Kriminalforsorgens systemmæssige håndtering af indsattes økonomi ......................................... 6
4.1 Kriminalforsorgens Klientøkonomi- og Lønsystem (KØLS)....................................................... 6
4.2 Indbetalinger udefra................................................................................................... 6
4.3 Datatræk til brug for redegørelsen ................................................................................. 7
5. Indbetalinger til indsatte 2017-2020 ................................................................................. 7
5.1 Udviklingen i indbetalinger til indsatte før og efter indførelse af forbud mod
kontantindbetalinger ....................................................................................................... 7
5.2 Indbetalinger til bandemedlemmer ................................................................................. 8
6. Kriminalforsorgens hidtidige fokus og samarbejde med andre myndigheder ................................. 9
7. Andre myndigheders roller og ansvar inden for straffesagskæden ............................................. 9
7.1 Politiet ................................................................................................................... 9
7.2 Anklagemyndigheden ................................................................................................. 10
8. Fremadrettede fokusområder ........................................................................................ 10
2
Direktoratet for kriminalforsorgen | Center for Straffuldbyrdelse | Koncern Sikkerhed
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 160: Redegørelse om myndighedernes håndtering af indsattes økonomi, fra justitsministeren
2322341_0003.png
OFFENTLIGT
2. Indledning
Nærværende redegørelse om myndighedernes håndtering af indsattes økonomi, herunder ind- og
udbetaling af penge til indsatte, er udarbejdet af Direktoratet for Kriminalforsorgen, Rigspolitiet og
Rigsadvokaten på baggrund af en anmodning fra Justitsministeriet
1
.
Redegørelsen beskriver myndighedernes roller og ansvar, herunder de juridiske rammer og praktiske
forhold for håndteringen af indsattes økonomi. Endvidere redegøres for omfanget af indbetalinger til
indsatte i perioden 2017-2020, herunder indsatte, der er registreret i politiets banderegister, og andre
indsatte, der har et tilknytningsforhold til en rocker- eller bandegruppering (gråzonepersoner).
Endelig redegøres for de fokusområder, som myndighederne, herunder særligt kriminalforsorgen, fremover
vil have i forhold til håndteringen af indsattes økonomi.
3. Indsattes økonomi
Besiddelse og brug af penge er en integreret del af det danske samfund, hvilket tilsvarende gør sig
gældende for indsatte i kriminalforsorgens arrester og fængsler. Når en person indsættes som arrestant
eller afsoner, vil denne således ofte fortsat have økonomiske forpligtelser mv. i samfundet. Sådanne
forpligtelser skal håndteres, hvilket nødvendiggør, at den indsatte har mulighed for at træffe økonomiske
dispositioner under indsættelsen.
Under indsættelsen gælder der særlige regler for indsattes mulighed for at medtage, besidde og råde over
egne penge. Reglerne fremgår af straffuldbyrdelsesloven, varetægtsbekendtgørelsen og
genstandsbekendtgørelsen med tilhørende vejledning
2
. Reglerne er udarbejdet under hensyntagen til
normaliseringsprincippet i straffuldbyrdelseslovens § 4, idet der dog er foretaget en række tilpasninger af
hensyn til opretholdelsen af orden og sikkerheden i f.eks. arrester og fængsler.
Kriminalforsorgen har således forskellige regelsæt og procedurer, der regulerer de indsattes økonomiske
forhold under indsættelsen.
Kriminalforsorgen har – for at understøtte administrationen - et særligt it-system, der anvendes til at
håndtere de indsattes økonomiske forhold i den udstrækning, dette ikke sker i form af kontante penge
(kriminalforsorgens KlientØkonomi- og LønSystem (KØLS)).
Det bemærkes, at der ikke findes en øvre beløbsmæssig grænse for indsattes indestående på deres (KØLS)
konti hos kriminalforsorgen, ligesom indsatte fortsat har mulighed at have en bankkonto hos et
pengeinstitut. Der er endvidere ikke nogen grænse for antallet af indbetalinger, der kan gennemføres til
de indsattes konti hos kriminalforsorgen.
3.1. Indsatte mulighed for at råde over penge under indsættelsen
Kriminalforsorgens udbetaling af arbejdspenge og kostbeløb er reguleret i en bekendtgørelse
(Beskæftigelsesbekendtgørelsen), der sondrer mellem disse to former for ydelser, som indsatte kan
modtage fra kriminalforsorgen under indsættelsen. Hertil kommer penge, som indsatte medbringer ved
indsættelsen eller efter udgang, og penge, som den indsatte modtager fra andre end kriminalforsorgen.
Både penge, der modtages fra kriminalforsorgen, og andre penge håndteres efter reglerne i
genstandsbekendtgørelsen.
1
Direktoratet for Kriminalforsorgen modtog anmodning på mail fra Justitsministeriets Straffuldbyrdelseskontor den 18. marts 2019.
Regler for indsattes adgang til at medtage, besidde og råde over egne penge er fastsat i genstandsbekendtgørelsens kapitel 4.
2
3
Direktoratet for kriminalforsorgen | Center for Straffuldbyrdelse | Koncern Sikkerhed
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 160: Redegørelse om myndighedernes håndtering af indsattes økonomi, fra justitsministeren
2322341_0004.png
OFFENTLIGT
Kostpenge
Kostpenge ydes til indsatte, der er omfattet af selvforplejning, hvilket betyder, at den indsatte selv køber
og laver egen mad. Kostpenge udgør pt. ca. kr. 72 pr. dag.
Arbejdspenge
Arbejdspenge ydes til indsatte, der er beskæftigede under indsættelsen. Beskæftigelsen kan f.eks. bestå
af arbejde i institutionen eller deltagelse i uddannelse. Afsonere i fængsler har beskæftigelsespligt, mens
varetægtsarrestanter og afsonere i arrester har beskæftigelsesret. Grundvederlaget pr. arbejdstime er pt.
ca. kr. 11 med mulighed for mindre tillæg. Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer om ugen.
Medbragte/tilsendte penge
Medbragte/tilsendte penge er penge, som indsatte enten kan medtage ved indsættelsen i institutionen og
efter udgang eller få overført fra en bank.
3.2. Indsattes muligheder for at modtage og besidde kontante penge
Kriminalforsorgen har i de senere år iværksat en række tiltag med henblik på at imødegå sikkerhedsrisici
forbundet med tilstedeværelsen af kontante penge i institutionerne. Tiltagene har særligt haft fokus på
risici forbundet med negativt stærke indsattes pengeafpresning af svagere indsatte, handel med ulovlige
effekter samt fokus på at sikre øget sporbarhed ved indbetalinger til indsatte.
Forbud mod at besidde kontante penge
Kriminalforsorgen indførte i 1995 som pilotforsøg kontantløshed i Nyborg Statsfængsel (nu Nyborg Fængsel)
og har siden løbende udvidet kontantløsheden til at omfatte kriminalforsorgens øvrige åbne og lukkede
fængsler. Som følge heraf er der aktuelt et forbud mod, at indsatte i fængsler må være i besiddelse af
kontante penge.
Kontantløsheden er pt. ikke indført i arrester
3
grundet driftsmæssige hensyn relateret til de indsattes
mulighed for at købe daglige fornødenheder. Indsatte i arrester må være i besiddelse af maksimalt kr.
3.000 i kontanter. Dog kan politiet og domstolene af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed fastsætte
andre begrænsninger i forhold til arrestanters adgang til medtage, besidde og råde over genstand og penge
i institutionen, jf. retsplejelovens § 773.
Forbud mod indbetaling af kontanter
Forud for 2014 var det muligt at indbetale kontanter til indsatte ved fremmøde i kriminalforsorgens
institutioner, uden at indbetaleren legitimerede sig.
Den 1. januar 2014 indførte kriminalforsorgen en skærpet procedure for indbetaling af kontanter til
indsatte. Den skærpede procedure indebar, at den, der foretog en kontantindbetaling, skulle fremvise
gyldig billedlegitimation og acceptere, at vedkommendes cpr. nr. eller nummeret på billedlegitimationen
blev indført i KØLS. Dermed blev det i videre udstrækning muligt at spore, hvem der indbetalte til hvilke
indsatte, såfremt indbetaling foregik ved fremmøde i én af kriminalforsorgens institutioner.
Med virkning fra den 15. juni 2017 blev der indført et forbud mod indlevering af kontanter til indsatte i
arrester og lukkede fængsler. Dette forbud blev med virkning fra den 1. april 2018 udvidet til også at
gælde åbne fængsler.
Med indførelsen af kontantindbetalingsforbuddet blev det tillige forbudt for besøgende at overdrage penge
til indsatte i forbindelse med besøget.
3
Undtaget herfra er Københavns fængsler, der omfatter de tre arresthuse Vestre fængsel, Polititorvets Arrest og Blegdamsvejens Arrest, der alle er kontantløse.
4
Direktoratet for kriminalforsorgen | Center for Straffuldbyrdelse | Koncern Sikkerhed
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 160: Redegørelse om myndighedernes håndtering af indsattes økonomi, fra justitsministeren
2322341_0005.png
OFFENTLIGT
I dag er det således alene muligt at indbetale penge til indsatte i arrester og fængsler via bankoverførsel.
Det var bl.a. et bærende hensyn for kontantindbetalingsforbuddet, at det – ved at gøre indbetalingerne
elektroniske - blev gjort nemmere at følge pengestrømmene. Kriminalforsorgen havde i processen frem
mod indførelse af kontantindbetalingsforbud drøftet problemstillingen med Rigspolitiet, der med
udgangspunkt i efterforskningshensyn fandt, at det – modsat kontantindbetaling – ville være nemmere at
følge pengestrømmen elektronisk.
3.3. Indsattes brug af penge
En indsat må alene anvende penge til formål, der er forenelige med hensynet til orden og sikkerhed i
institutionen. Kriminalforsorgen kan forlange dokumentation for beløbets anvendelse.
Indsattes handel i og uden for kriminalforsorgens institutioner
Kriminalforsorgen skal i rimeligt omfang medvirke til, at indsatte kan købe daglige fornødenheder.
Indsatte i fængsler og arrester har således mulighed for at købe fornødenheder, herunder mad hvis der er
selvforplejning
4
, i en købmandsbutik. I enkelte større lukkede fængsler er købmandsbutikken placeret som
en del af fængslet. Dog gælder for størstedelen af kriminalforsorgens fængsler og for arrester, at indkøb
sker fra en købmandsbutik placeret uden for fængslet/arresten.
Handel i en købmandsbutik i fængslet foregår som oftest ved, at de indsatte selv handler ved fremvisning
af et ID-kort, der registrerer købet, hvorefter kriminalforsorgen forestår selve betalingen. ID-kortet
udstedes af kriminalforsorgen ved indsættelse. Indsatte, der af sikkerhedsmæssige årsager nægtes handel
ved købmand ved fysisk fremmøde, kan aflevere en indkøbsseddel til fængselspersonalet, der vil forestå
indkøb og afregning på den indsattes vegne.
For arrester og fængsler uden en købmandsbutik gælder tilsvarende, at indsattes indkøb sker ved at
aflevere en indkøbsliste til fængselspersonalet.
Videre har indsatte, ved personalets mellemkomst, mulighed for i begrænset omfang at købe blandt andet
tøj og andre ting hos forretninger uden for kriminalforsorgens institutioner under hensyntagen til orden og
sikkerhed i institutionen
5
.
Overførsel af penge til personer uden for fængslet
Indsatte i lukkede fængsler og i Københavns Fængsler (KF)
6
må ikke sende penge ud af institutionen,
medmindre der er tale om udsendelse af arbejdspenge til nærtstående, og ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn i det enkelte tilfælde ikke taler imod. Kriminalforsorgsområdet kan dog give
tilladelse til udsendelse af andre penge end arbejdspenge, hvis ganske særlige omstændigheder i det
enkelte tilfælde taler for det. Et eksempel herpå kan være en indsat, der ønsker at købe en
fødselsdagsgave til sit mindreårige barn.
I arrester gælder, at kriminalforsorgen kan forbyde udsendelse af penge, såfremt ordens- eller
sikkerhedshensyn i det enkelte tilfælde taler derfor.
4
Indsatte i åbne og lukkede fængsler skal i udgangspunktet selv forestå indkøb og madlavning. Undtaget herfra er afdelinger i lukkede fængsler, hvor madlavning ikke er mulig
af eksempelvis sikkerheds- eller driftsmæssige hensyn – f.eks. hvis de indsatte er udelukket fra fællesskab. Indsatte i arrester har i udgangspunktet ikke mulighed for selv at
lave mad, men tilbydes mad produceret af kriminalforsorgen.
5
Regler for indsattes adgang til at medtage, besidde og råde over egne genstande m.v. er fastsat i genstandsbekendtgørelsen med tilhørende vejledning.
Københavns fængsler omfatter de tre arresthuse Vestre Fængsel, Polititorvets Arrest og Blegdamsvejens Arrest.
6
5
Direktoratet for kriminalforsorgen | Center for Straffuldbyrdelse | Koncern Sikkerhed
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 160: Redegørelse om myndighedernes håndtering af indsattes økonomi, fra justitsministeren
2322341_0006.png
OFFENTLIGT
Hvorvidt den indsatte kan gives tilladelse til at overføre penge ud af arresten/fængslet, beror på en
konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Vurderingen foretages af den enkelte institution.
Ovenstående begrænsninger gælder ikke for indsatte i åbne fængsler.
KØLS giver ikke mulighed for at trække en oversigt over det samlede antal af, eller beløbsmæssig størrelse
på, overførsler af penge fra indsatte til personer uden for kriminalforsorgens institutioner. Det har derfor
ikke været muligt at udarbejde en oversigt over omfanget af sådanne pengeoverførsler.
Kontante penge til brug for udgang og løsladelse
I forbindelse med udgang har de indsatte mulighed for at hæve kontante penge til brug på udgangen.
Pengene udbetales af fængselspersonalet og trækkes fra den indsattes klientkonto i KØLS.
Ved løsladelse udbetales indestående fra KØLS til den indsatte som dennes ejendom
7
. Pengene overføres
til den indsattes bankkonto eller udbetales kontant, såfremt den indsatte ikke har en bankkonto.
KØLS giver ikke mulighed for at trække en oversigt over det samlede antal af, eller beløbsmæssig størrelse
på kontantudbetalinger til indsatte i forbindelse med udgang eller løsladelse. Det har derfor ikke været
muligt at udarbejde en oversigt over omfanget af sådanne pengeudbetalinger.
3.4 Regler og praktiske forhold for håndteringen af de indsattes økonomi
Nedenstående oversigt beskriver de ovenfor beskrevne regler og praktiske forhold, der gælder for
kriminalforsorgens håndtering af indsattes økonomi
Arrester
Kontantløshed
Kontantindbetalingsforbud
Mulighed for at sende penge ud
af institutionen
Beskæftigelsesret/-pligt
Nej
Ja
Ja
Lukkede fængsler og
KF
Ja
Ja
Ja
(arbejdspenge
til
nærtstående)
Åbne fængsler
Ja
Ja
Ja
Beskæftigelsespligt
(underlagt
begrænsninger)
Beskæftigelsesret
Beskæftigelsespligt
4. Kriminalforsorgens systemmæssige håndtering af indsattes økonomi
Til at understøtte de administrative processer omkring håndteringen af de indsattes økonomi anvender
kriminalforsorgen KØLS.
4.1 Kriminalforsorgens Klientøkonomi- og Lønsystem (KØLS)
I KØLS håndteres den indsattes økonomi under indsættelsen, herunder indtægter (kost-/arbejdspenge),
medbragte og tilsendte penge samt den indsattes løbende udgifter til mad, telefoni, fjernsyn etc. KØLS er
således et regnskabssystem, der afspejler kriminalforsorgens økonomiske mellemværende med den
indsatte.
4.2 Indbetalinger udefra
Bankoverførsler til indsatte sker i første omgang til institutionens lokalbankkonti, hvorefter pengene
registreres på den indsattes konto i KØLS. Denne registrering er en manuel proces, der foretages af ansatte
i den enkelte institution uden maskinel kontrol af, at oplysninger registreres korrekt. Dette bevirker, at
data i KØLS registreres meget forskelligt, og at det er vanskeligt at anvende data systematisk.
7
Det bemærkes, at der i juni 2018 blev indført en tvungen opsparing for indsatte i kriminalforsorgens institutioner på 15% af den indsattes vederlag for beskæftigelse.
Opsparingen bruges af kriminalforsorgsområdet til at modregne udgifter, som den indsatte selv skal afholde i forbindelse med udgang og løsladelse, herunder efterfølgende
hjemrejse, hvis den indsatte ikke selv afholder udgifterne, jf. bekendtgørelse om beskæftigelse m.v. af indsatte i kriminalforsorgens institutioner
6
Direktoratet for kriminalforsorgen | Center for Straffuldbyrdelse | Koncern Sikkerhed
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 160: Redegørelse om myndighedernes håndtering af indsattes økonomi, fra justitsministeren
2322341_0007.png
OFFENTLIGT
Det bemærkes, at der i dag ikke gælder en øvre grænse for antallet af indbetalinger til en indsat i
kriminalforsorgens institutioner eller den beløbsmæssige størrelse herpå.
Identifikation af indbetaler
Kriminalforsorgen modtager ikke nødvendigvis oplysninger om identiteten på den person, der indbetaler
penge til en indsat. I de tilfælde, hvor en indbetaling kommer fra en privatpersons bankkonto, vil
indbetalerens oplysninger blive medsendt. Hvidvaskloven
8
giver dog mulighed for, at der kan indbetales
op til ca. 7.500 kr. i kontanter til et pengeinstitut med henblik på overføre pengene til en indsat, uden at
indbetaler skal legitimere sig.
Kriminalforsorgen har i dag således hverken i KØLS eller andre systemer mulighed for at generere et
fuldstændigt billede af, hvem der indbetaler penge til hvilke indsatte. Der er heller ikke efter hverken
straffuldbyrdelsesloven eller varetægtsbekendtgørelsen hjemmel til at afvise indbetalinger, hvis
indbetaleren ikke kan identificeres.
4.3 Datatræk til brug for redegørelsen
De datatræk fra KØLS, der er foretaget til brug for denne redegørelse, er i væsentlig grad baseret på en
manuel proces, der blandt andet indebærer sortering i data ud fra bemærkninger indsat i et tekstfelt af
den enkelte medarbejder i institutionerne. Datavaliditet er derfor behæftet med væsentlig usikkerhed
5. Indbetalinger til indsatte 2017-2020
Fra 2018 er der årligt foretaget mere end 45.000 indbetalinger til indsatte i arrester samt åbne og lukkede
fængsler.
2017
Gns. antal indsatte
2018
(3.738)
2019
(3.974)
(3.450)
2020
(1. halvår)
(4.011)
23.967
20.969.982
5,9
874,95
Antal indbetalinger
Beløb for indbetalinger (kr.)
Gns. indbetalinger pr. indsat
Gns. beløb pr. indbetaling (kr.)
37.910
33.648.080
11,0
887,58
45.509
40.938.585
12,2
899,57
48.312
43.209.991
12,2
894,39
5.1 Udviklingen i indbetalinger til indsatte før og efter indførelse af forbud mod kontantindbetalinger
Efter indførelsen af kontantindbetalingsforbuddet for arrester og lukkede fængsler (15. juni 2017) og åbne
fængsler (1. april 2018) har det ikke længere været muligt at foretage kontantindbetalinger til indsatte
ved indbetaling direkte til institutionen.
Nedenstående oversigt viser udviklingen i elektroniske indbetalinger til indsatte året op til /året efter
indførelsen af kontantindbetalingsforbuddet.
8
Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) §10 giver mulighed for at indbetale op til EUR 1.000 uden at pengeinstituttet
stiller krav om dokumentation for indbetalerens identitet.
7
Direktoratet for kriminalforsorgen | Center for Straffuldbyrdelse | Koncern Sikkerhed
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 160: Redegørelse om myndighedernes håndtering af indsattes økonomi, fra justitsministeren
2322341_0008.png
OFFENTLIGT
Arrester og
lukkede fængsler
Forbud indført 15.06.2017
Gns. antal indsatte
(2.179)
(2.154)
Åbne fængsler
Forbud indført 01.04.2018
(1.300)
(1.308)
Periode*
Antal indbetalinger
Beløb for indbetalinger
Gns. indbetalinger pr.
indsat
Gns. beløb pr.
indbetaling
15.06.2016
–
15.06.2017
24.522
22.589.152
11,3
921,18
15.06.2017
-
15.06.2018
27.056
26.328.989
12,6
973,13
01.04.2017
–
01.04.2018
12.663
9.693.006
9,7
765,46
01.04.2018
–
01.04.2019
13.313
9.983.933
10,2
749,94
*Det bemærkes, at der for opgørelsesperioden for arrester og lukkede fængsler henholdsvis for åbne fængsler er et overlap på én
dag. Overlappet er uden betydning for den udvikling, oversigten viser.
Oversigten viser, at antallet af indbetalinger pr. indsat for alle tre institutionstyper er steget efter
indførelsen af kontantindbetalingsforbuddet. Samtidig kan der konstateres en stigning i det gennemsnitlige
beløb pr. indbetaling til indsatte i arrester og lukkede fængsler, mens der for åbne fængsler er sket et
fald i den beløbsmæssige størrelse.
Kriminalforsorgen har ikke grundlag for at konkludere, hvilke årsager der ligger til grund for udviklingen.
5.2 Indbetalinger til bandemedlemmer
Antallet af indsatte bandemedlemmer og personer med et tilknytningsforhold til en bandegruppering
(gråzoneregistrering)
9
udgjorde i 2018 og i 1. kvartal 2019 knap 20 pct. af det samlede antal indsatte i
kriminalforsorgens arrester og lukkede fængsler.
Følgende oversigt viser indbetalingshistorikken for bandemedlemmer og gråzoneregistrerede indsatte i
forhold til øvrige indsatte i arrester og lukkede fængsler
10
i perioden 2018 – 2019.
9
For bandemedlemmers registrering gælder, at denne er foretaget på baggrund af oplysninger fra politiet. For gråzoneregistreringer gælder, at det er kriminalforsorgens egen
interne registrering af indsatte, der vurderes relateret til bandegrupperinger.
10
Opgørelsen er begrænset til arrester og lukkede fængsler, da bandemedlemmer og gråzoneregistrerede indsatte altovervejende er placeret i disse institutioner.
8
Direktoratet for kriminalforsorgen | Center for Straffuldbyrdelse | Koncern Sikkerhed
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 160: Redegørelse om myndighedernes håndtering af indsattes økonomi, fra justitsministeren
2322341_0009.png
OFFENTLIGT
2018
Total excl.
bande
Gns.
antal indsatte
Antal
indbetalinger
Beløb for
indbetalinger
Gns. beløb pr.
indbetaling
(2.032)
27.331
(396) (19%)
4.565
(14%)
24.705.141
5.770.509
(19%)
903,9
1.264,1
907,9
27.924.529
(2.620)
30.756
(396) (15%)
4.237
(12%)
4.831.333
(15%)
1.140,3
2018
Bande
2019
Total excl.
bande
2019
Bande
Det fremgår af oversigten, at bandemedlemmer og gråzoneregistrerede indsatte i den anførte periode
gennemsnitligt har modtaget lidt færre, men beløbsmæssigt større, indbetalinger end de øvrige indsatte
i lukkede fængsler og arrester.
6. Kriminalforsorgens hidtidige fokus og samarbejde med andre myndigheder
Kriminalforsorgens håndtering af indsattes økonomi har hidtil primært haft fokus på kriminalforsorgsfaglige
forhold, herunder særligt på at sikre understøttelse af de driftsmæssige behov for økonomistyring, og at
indbetalinger udefra er tilgået rette modtager til rette tid. Kriminalforsorgen har yderligere haft fokus på
at nedbringe de indsattes mulighed for at anvende kontante penge og kontante indbetalinger af hensyn til
orden og sikkerhed i institutionerne.
Kriminalforsorgens samarbejde med andre myndigheder har hidtil primært været ad hoc-præget og
initieret af konkrete sager og forespørgsler, som da kriminalforsorgen i forbindelse forbudssagen mod
bandegrupperingen ’Loyal to Familia’ videregav oplysninger til Rigspolitiet om konkrete indsattes
klientøkonomiske forhold under indsættelsen.
Kriminalforsorgen har haft et tilsvarende samarbejde med SKAT om enkelte indsattes skattesager. Der har
dog siden maj 2012 været et formaliseret samarbejde med SKAT, hvorefter kriminalforsorgen hører SKAT
forud for udbetaling af visse erstatningsbeløb, så SKAT kan foretage modregning for et eventuelt krav fra
staten.
7. Andre myndigheders roller og ansvar inden for straffesagskæden
7.1 Politiet
Politiets efterforskning af strafbare forhold
Hvis kriminalforsorgen vurderer, at der eventuelt er begået et strafbart forhold, skal der indgives
politianmeldelse, jf. retsplejelovens § 742, stk. 1, hvorefter anmeldelser om strafbare forhold skal indgives
til politiet.
Det følger af retsplejelovens § 742, stk. 2, at politiet iværksætter efterforskning, når der er rimelig
formodning om, at der er begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige. Efterforskningen har
bl.a. til formål at klarlægge, om betingelserne for at pålægge strafansvar eller anden strafferetlig
retsfølge er til stede, jf. lovens § 743.
Det vil således i første række være op til politiet at vurdere, om der er rimelig formodning om, at et
strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, er begået.
9
Direktoratet for kriminalforsorgen | Center for Straffuldbyrdelse | Koncern Sikkerhed
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 160: Redegørelse om myndighedernes håndtering af indsattes økonomi, fra justitsministeren
2322341_0010.png
OFFENTLIGT
Hvis en indsat, der er bandemedlem, modtager indbetalinger fra andre bandemedlemmer, kan det give
anledning til overvejelser om, hvorvidt pengene kan stamme fra kriminalitet.
Efter straffelovens § 290, stk. 1, er det strafbart som hæleri uberettiget at modtage eller skaffe sig eller
andre del i udbytte, der er opnået ved en strafbar handling. Efter bestemmelsen er det desuden strafbart
som hæleri uberettiget at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller på lignende måde
efterfølgende virke til at sikre en anden udbyttet af en strafbar handling. Straffelovens § 290, stk. 1,
omfatter således bl.a. hvidvask af penge. Strafferammen for overtrædelse af straffelovens § 290, stk. 1,
er bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Efter bestemmelsens stk. 2 kan straffen stige til fængsel i
6 år, når hæleriet er af særlig grov beskaffenhed.
Ved lov nr. 711 af 8. juni 2018 er der indført en ny selvstændig bestemmelse om hvidvask i straffelovens
§ 290 a, som trådte i kraft den 1. juli 2018. Efter denne bestemmelse er strafferammen for hvidvask af
særlig grov beskaffenhed op til 8 års fængsel.
Det bemærkes, at den strafbare handling i alle tilfælde skal kunne tilregnes gerningsmanden som
forsætlig.
Politiets moniterings- og efterretningsarbejde
Ud over den reaktive efterforskning, der sker på baggrund af anmeldelse, har politiet et vigtigt ansvar i
forhold til mere proaktivt at bekæmpe og forebygge kriminalitet. I den forbindelse er politiets moniterings-
og efterretningsarbejde af afgørende betydning i forhold til politiets indsats inden for udvalgte
kriminalitetsområder, herunder navnlig inden for den organiserede kriminalitet, der udøves af de grupper
og netværk, der betegnes rockergrupperinger og bander.
Politiet og Kriminalforsorgen indgår derfor i et samarbejde på dette område.
7.2 Anklagemyndigheden
Anklagemyndigheden skal i forbindelse med politiet forfølge forbrydelser efter reglerne i retsplejeloven.
En af anklagemyndighedens hovedopgaver er retsforfølgning, dvs. stillingtagen til tiltalerejsning i de sager,
som efterforskes af politiet. Det fremgår af kapitel 65 i retsplejeloven, at det er anklagemyndigheden,
som har påtalekompetencen i straffesager.
8. Fremadrettede fokusområder
Direktoratet for Kriminalforsorgen, Rigsadvokaten og Rigspolitiet har på baggrund af ovenstående drøftet,
hvordan myndighederne, herunder særligt kriminalforsorgen, kan styrke den samlede tilgang til
håndteringen af indsattes økonomi. Myndighedernes hidtidige samarbejde har indtil videre primært været
baseret på konkrete sager, og samarbejdet bør styrkes for at sikre en mere proaktiv indsats i forhold til
ind- og udbetaling af penge til indsatte i fængsler og arrester.
På den baggrund er der fastsat følgende fokusområder:
Indførelse af ny indbetalingsløsning (KRIL)
Kriminalforsorgen forventer i 1. halvår 2021 at indføre en ny indbetalingsløsning i form af en online
indbetalingsportal kaldet KRIL (KlientRettetIndbetalingsLøsning). Portalen bevirker, at det fremover alene
vil være muligt at indbetale penge til indsatte ved brug af et betalingskort – f.eks. et dankort eller
kreditkort. Der vil i forbindelse med indbetaling ske en online kortvalidering hos NETS, så det sikres, at
betalingskortet er aktivt. Kriminalforsorgen vil med indførelsen af den nye indbetalingsportal få bedre
forudsætninger for at identificere indbetalere af penge til indsatte.
10
Direktoratet for kriminalforsorgen | Center for Straffuldbyrdelse | Koncern Sikkerhed
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 160: Redegørelse om myndighedernes håndtering af indsattes økonomi, fra justitsministeren
2322341_0011.png
OFFENTLIGT
Kontantløse arrester og fængsler
De indsattes adgang til kontante penge udgør en sikkerhedsrisiko, hvorfor kriminalforsorgen over en
årrække har arbejdet på at gøre fængsler og arrester kontantløse. Arbejdet hermed er for arresternes
vedkommende vanskeliggjort af driftsmæssige hensyn relateret til de indsattes mulighed for at købe
daglige fornødenheder. Kriminalforsorgen forventer over de kommende år at gennemføre en fuldstændig
afskaffelse af de indsattes adgang til kontante penge i samtlige arrester og fængsler, hvilket bl.a.
forudsætter en øget centralisering af indkøbsløsningerne for de indsatte i landets arrester.
Styrket efterretningsarbejde
Kriminalforsorgen er ved at implementere en række nye efterretningsanalysemetoder. Systematiseringen
og anvendelsen af oplysninger fra KØLS og den nye indbetalingsportal (KRIL) vil indgå i dette arbejde, så
kriminalforsorgen bliver bedre til at foregribe sikkerhedsrisici i forhold til orden og sikkerhed i arrester og
fængsler.
Baseret på erfaringerne med den nye indbetalingsportal vil kriminalforsorgen yderligere vurdere, hvorvidt
der er behov for nye tiltag på indbetalings- og klientøkonomiområdet for at styrke sikkerheden på
kriminalforsorgens område. Det vil i den forbindelse bl.a. blive overvejet, om der bør indføres flere
restriktioner på området, herunder i forhold til antallet af indbetalinger til den enkelte indsatte eller
størrelsen af indbetalte beløb, hvilket vurderes at ville kræve lovændringer.
Styrket udveksling af oplysninger med politiet
I forbindelse med styrkelsen af kriminalforsorgens sikkerhedsarbejde er samarbejdet mellem politiet og
kriminalforsorgen tillige blevet styrket og vil blive styrket yderligere. Der vil blive taget højde for, at
kriminalforsorgens oplysninger om de indsattes økonomi tillige nyttiggøres i politiets efterretningsarbejde
og i forbindelse med straffesager. Kriminalforsorgen og Rigspolitiet vil i den forbindelse etablere faste
procedurer for, hvilke oplysninger der i den forbindelse skal udveksles mellem myndighederne.
Det bemærkes, at det efter omstændighederne kan være vanskeligt at løfte bevisbyrden for, at
gerningsmanden vidste eller bestemt måtte formode, at modtagne penge stammer fra et strafbart forhold
i de tilfælde, hvor indbetalingerne er få og mindre beløbsmæssige og tillige kan være foretaget af familie,
venner og lignende. Det kan have betydning for vurderingen af, om der er grundlag for at føre en
straffesag. Kriminalforsorgens systematiske arbejde med de indsattes økonomi sammenholdt med
virkningerne af kontantindbetalingsforbuddet i 2017 vil imidlertid kunne indgå i vurderingen af eventuel
strafforfølgning i tilfælde af indbetalinger af større beløb, som stammer fra strafbare lovovertrædelser.
For så vidt angår efterretninger om betalingsstrømme vedrørende bl.a. bandemedlemmer vurderes disse
generelt at have relevans for politiets moniteringsarbejde. Med henblik på at understøtte en styrket
løbende udveksling af sådanne oplysninger vil der blive etableret faste samarbejdsstrukturer mellem
kriminalforsorgen og politiet.
11
Direktoratet for kriminalforsorgen | Center for Straffuldbyrdelse | Koncern Sikkerhed