REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 158: Til orientering: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og lov om statens tjenestemænd i Grønland (Digital kommunikation i kriminalretsplejen, tilståelsessager, udeblivelsesdomme, pligtig afgangsalder for dommere og kredsdommere m.v.), fra justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 158
Offentligt

Dato:

19. januar 2021

Kontor:

Nordatlantkontoret

Sagsbeh: Martine Cecilie Lund Fre-

deriksen

Sagsnr.: 2019-490-0140

Dok.:

1804897

Udkast til

Forslag

til

Lov om ændring af retsplejelov for Grønland og lov om

statens tjenestemænd i Grønland

(Digital kommunikation i kriminalretsplejen, tilståelsessager, udeblivelses-

domme, pligtig afgangsalder for dommere og kredsdommere m.v.)

§1

I retsplejelov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1581 af 13. december

2016, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1056 af 30. juni 2020, foretages

følgende ændringer:

§ 44, stk. 1,

ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.

§ 44

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

Domsmænd medvirker ikke i kriminalsager, som fremmes efter §

449 a.«

§ 50, stk. 1, 2. pkt.,

stk. 2, 2. pkt.,

ændres »som tilståelsessag« til:

»efter § 449 a,«.

Efter § 128 indsættes i

kapitel 10:

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/75

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 158: Til orientering: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland og lov om statens tjenestemænd i Grønland (Digital kommunikation i kriminalretsplejen, tilståelsessager, udeblivelsesdomme, pligtig afgangsalder for dommere og kredsdommere m.v.), fra justitsministeren

»Digital

kommunikation

§ 128 a.

Krav om skriftlighed i kriminalretsplejen er ikke til hinder for

anvendelse af digital kommunikation eller anvendelse af digitale dokumen-

ter m.v. under retsmøder.

Stk. 2.

Regler, der stiller krav om underskrift, er ikke til hinder for, at med-

delelser sendes med digital post, såfremt meddelelsen er forsynet med digi-

tal signatur.

Stk. 3.

En meddelelse, der sendes med digital kommunikation, anses for at

være kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren.«

§ 321, stk. 1, nr. 3,

ændres ».« til: »,«, og efter nr. 3 indsættes som nyt

nummer:

»4) sagen fremmes i medfør af § 453, stk. 3, nr. 4, og der bliver spørgsmål

om anstaltsanbringelse.«

Overskriften

før § 440 og

§ 440

ophæves.

Efter § 449 indsættes før overskriften før § 450:

»Tilståelsessager

§ 449 a.

Afgiver sigtede i et retsmøde efter § 357 eller § 447 eller under

hovedforhandlingen efter § 472 en uforbeholden tilståelse i en kriminalsag,

hvor domsmænd ellers skulle have medvirket, kan sagen straks fremmes til

dom, uden at der udarbejdes anklageskrift, hvis

1) tilståelsens rigtighed bestyrkes ved de i øvrigt foreliggende oplysninger,

2) sigtede og anklageren giver samtykke,

3) retten ikke finder det betænkeligt at afgøre sagen uden hovedforhandling

4) der ikke bliver spørgsmål om anvendelse af kriminallovens kapitel 33

og kapitel 34.

Stk. 2.

Inden retten afsiger dom, skal sigtede gøres bekendt med det for-

hold, tiltalen angår, og have lejlighed til at udtale sig. Er der behov for at

skaffe yderligere oplysninger i sagen, sker dette efter reglerne i kapitel 34,

og sigtede skal have lejlighed til at udtale sig om disse oplysninger.

Stk. 3.

Er sigtede anholdt eller tilbageholdt under retsmødet, skal den for-

svarer, der er beskikket efter § 321, stk. 1, nr. 1, have lejlighed til at gøre sig

bekendt med sagen, drøfte den med sigtede og udtale sig over for retten,

Side 2/75

inden sigtede giver samtykke efter stk. 1, nr. 2. Forsvareren skal være til

stede i retten, når sigtede giver sit samtykke.

Stk. 4.

Er sigtede ikke anholdt eller tilbageholdt under retsmødet, skal sig-

tede tilbydes at få beskikket en forsvarer, inden sigtede giver samtykke efter

stk. 1, nr. 2. Hvis der efter sigtedes ønske beskikkes en forsvarer, finder stk.

3 tilsvarende anvendelse.

Stk. 5.

Afsigelse og forkyndelse af dom sker efter de regler, som gælder

for andre domme, der afsiges af kredsretten i kriminalsager.

Stk. 6.

En sag, der er omfattet af § 301, stk. 1, nr. 2, kan ikke behandles

som tilståelsessag.

Stk. 7.

Oplysning om det forhold, som den pågældende tiltales for, og om,

at sigtede og anklagemyndigheden har samtykket i, at sagen fremmes som

tilståelsessag, skal tilføres retsbogen. Hvis sigtede ikke ønsker at få beskik-

ket en forsvarer, jf. stk. 4, skal dette også tilføres retsbogen.

Stk. 8.

Retten kan bestemme, at sigtede skal deltage i et retsmøde efter stk.

1 ved anvendelse af fjernkommunikation med billede, hvis sigtedes tilste-

deværelse i retten ikke er nødvendig. En eventuel forsvarer skal deltage i

retsmødet på samme sted som sigtede, medmindre retten finder det ubetæn-

keligt, at forsvareren i stedet møder frem i retten. Om sigtedes og forsvare-

rens deltagelse i retsmødet gælder i øvrigt §§ 128 og 163. § 466, stk. 2,

finder tilsvarende anvendelse.

§ 449 b.

I sager om lovovertrædelser, der ikke skønnes at ville medføre

andre følger end bøde eller konfiskation, kan anklagemyndigheden i et bø-

deforelæg tilkendegive sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis sig-

tede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en

nærmere angiven frist at betale en i bødeforelægget angivet bøde og even-

tuelt tillige acceptere konfiskation. Fristen kan efter anmodning forlænges

af anklagemyndigheden.

Stk. 2.

Reglerne i § 437, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 3, om krav til indholdet

af anklageskrift finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.

Stk. 3.

En sigtet under 18 år kan i umiddelbar forbindelse med lovover-

trædelsen vedtage en bøde uden samtykke fra indehaveren af forældre-

myndigheden.

Stk. 4.

Hvis sigtede vedtager bøden, bortfalder videre forfølgning, jf. dog

§ 315, stk. 1, og § 449 c, stk. 2. Vedtagelsen har samme gentagelsesvirk-

ning som en dom.

§ 449 c.

Har sigtede i umiddelbar forbindelse med lovovertrædelsen ved-

taget en bøde og eventuelt konfiskation, jf. § 449 b, er vedtagelsen ikke til

Side 3/75

hinder for, at anklagemyndigheden efter anmodning nedsætter bøden som

følge af sigtedes særlig lave indtægt.

Stk. 2.

I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan sigtede inden 14 dage fra

vedtagelsen tilbagekalde sin vedtagelse ved meddelelse til politiet. Er sig-

tede under 18 år, kan også indehaveren af forældremyndigheden tilbage-

kalde vedtagelsen.

Stk. 3.

Politiet vejleder sigtede om reglerne i stk. 1 og 2. Er sigtede under

18 år, vejleder politiet også indehaveren af forældremyndigheden om reg-

lerne i stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om vejledning efter

stk. 3.«

§ 452, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »kan« til: »skal«.

§ 453, stk. 3

affattes således:

»Stk.

En hovedforhandling skal, hvis anklagemyndigheden fremsætter

begæring herom, fremmes til dom i tiltaltes fravær, hvis retten ikke finder

tiltaltes tilstedeværelse nødvendig,

når tiltalte er undveget, efter at anklageskriftet er forkyndt for den på-

gældende,

når tiltalte efter at være mødt ved sagens begyndelse har forladt retten

uden rettens tilladelse,

når der under sagen alene er spørgsmål om anbringelse i anstalt 1 år el-

ler derunder, konfiskation, udvisning, rettighedsfrakendelse eller er-

statning og tiltalte har givet samtykke til gennemførelse af hovedfor-

handlingen,

når tiltalte ikke idømmes andre følger end anbringelse i anstalt i 6 må-

neder eller derunder, bøde, konfiskation, udvisning, førerretsfraken-

delse eller erstatning, eller

5) når retten skønner, at behandlingen af sagen utvivlsomt vil føre til tiltal-

tes frifindelse.

Stk. 4.

Medmindre tiltalte har samtykket heri, kan hovedforhandlingen kun

gennemføres i medfør af stk. 3, nr. 4, hvis tiltalte har været lovligt indkaldt

og det af indkaldelsen fremgår, at udeblivelse uden oplyst lovligt forfald kan

medføre, at tiltalte dømmes for de forhold, som tiltalen angår.«

10.

§ 467, stk. 2,

indsættes som

nr. 6:

»6)

Tilførsler til politiets rapporter om forklaringer, som tiltalte har afgivet

til politiet om sigtelsen, når forsvareren begærer det, i sager, der fremmes i

tiltaltes fravær i medfør af § 453, stk. 3, nr. 4.«

Side 4/75

11.

§ 472

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Hvis tiltalte afgiver en fuldstændig tilståelse, afgør retten, om og

i hvilken udstrækning yderligere bevisførelse skal finde sted.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

12.

§ 474, stk. 3,

affattes således:

»Stk.

Dommen afsiges ved, at domskonklusionen oplæses i et retsmøde.

Er tiltalte ikke til stede ved afsigelsen, sender politiet en udskrift af dommen

til tiltalte.

Hvis sagen i medfør af § 453, stk. 3, nr. 1-5, er fremmet i tiltaltes

fravær, skal udskriften forkyndes. Er sagen fremmet i tiltaltes fravær i med-

før af § 453, stk. 3, nr. 4, skal forkyndelse af udskriften ske for tiltalte per-

sonlig, medmindre tilsigelsen har været forkyndt for denne personlig.«

13.

Efter § 592 indsættes

i kapitel 44:

»§

592 a.

Hvis sagen i medfør af § 453, stk. 3, nr. 4, er fremmet i tiltaltes

fravær, kan domfældte begære sagen genoptaget til ny forhandling, hvis

domfældte godtgør at have haft lovligt forfald og ved ham utilregnelige om-

stændigheder har været forhindret fra i tide at anmelde dette, eller at stæv-

ningen ikke rettidigt er kommet til domfældtes kundskab. Begæringen må

fremsættes over for den ret, som har afsagt dom i sagen, inden 14 dage fra

dommens forkyndelse efter § 474, stk. 3, 3. og 4. pkt. Retten kan undtagel-

sesvis genoptage sagen, hvis begæring indgives senere, men inden 1 år efter

dommens forkyndelse. Reglerne i §§ 585-590 finder tilsvarende anvendelse.

Nægtes genoptagelse, kan spørgsmålet indbringes for Den Særlige Klageret

efter reglerne om kære til Højesteret.

Stk. 2.

Udebliver domfældte under den nye hovedforhandling, hæver ret-

ten sagen ved beslutning, der skal begrundes, og den afsagte dom bliver stå-

ende ved magt.

§ 592 b.

Hvis en kriminalsag genoptages i medfør af § 592 a, kan tilførsler

til retsbogen om forklaringer afgivet af vidner og skønsmænd under den for-

udgående behandling foruden i de i § 467 nævnte tilfælde anvendes som

bevismiddel, hvis ingen af parterne inden hovedforhandlingen har anmodet

om fornyet afhøring.«

§2

I lov om statens tjenestemænd i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1291

af 14. november 2015, foretages følgende ændringer:

Side 5/75

Overskriften

til kapitel 7 affattes således:

»Kapitel 7

Særbestemmelse om dommere og andre tjenestemandsansatte jurister samt

kredsdommere ved Grønlands retsvæsen«.

§ 34, stk. 2,

ændres »65 år« til: »70 år«, og som

2. pkt.

indsættes:

»1. pkt. gælder også for kredsdommere ved Grønlands retsvæsen.«

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den

[…]

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 8-10 og 12, finder ikke anvendelse i kriminalsager,

hvor der er foretaget forkyndelse af indkaldelse for tiltalte før lovens ikraft-

træden. Sådanne kriminalsager behandles efter de hidtil gældende regler.

Stk. 3.

Lovens § 1, nr. 13, finder ikke anvendelse i kriminalsager, hvor der

afsiges udeblivelsesdom efter retsplejelovens § 453, stk. 3, før lovens ikraft-

træden. Sådanne kriminalsager behandles efter de hidtil gældende regler.

Side 6/75

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning .............................................................................................. 9

2. Lovforslagets hovedpunkter ............................................................... 11

2.1. Anvendelse af digital kommunikation i kriminalretsplejen ........... 11

2.1.1. Gældende ret

........................................................................... 11

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

.... 11

2.2. Tilståelsessager............................................................................... 14

2.2.1. Gældende ret

........................................................................... 14

2.2.1.1. Tilståelsessager i retten

....................................................... 14

2.2.1.2. Udenretlig bødevedtagelse

.................................................. 14

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

.... 15

2.2.2.1. Tilståelsesager i retten

........................................................ 15

2.2.2.2. Udenretlig bødevedtagelse

.................................................. 19

2.3. Udeblivelsesdomme i kriminalsager .............................................. 21

2.3.1. Gældende ret

........................................................................... 21

2.3.1.1. Behandling af sager om udeblivelse

..................................... 21

2.3.1.2. Beskikkelse af forsvarer i sager om udeblivelse

................... 23

2.3.1.3. Bevismidler under sager om udeblivelse

.............................. 23

2.3.1.4. Domsafsigelse i sager om udeblivelse

.................................. 24

2.3.1.5. Genoptagelse af sager om udeblivelse

................................. 24

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

.... 24

2.3.2.1. Behandling af sager om udeblivelse

..................................... 24

2.3.2.2. Beskikkelse af forsvarer i sager om udeblivelse

................... 28

2.3.2.3. Bevismidler under sager om udeblivelse

.............................. 29

2.3.2.4. Domafsigelse i sager om udeblivelse

................................... 30

2.3.2.5. Genoptagelse af sager om udeblivelse

................................. 31

Side 7/75

2.4. Pligtig afgangsalder for dommere og kredsdommere m.v. ................ 33

2.4.1. Gældende ret

........................................................................... 33

2.4.1.1. Dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved

Grønlands retsvæsen

......................................................................... 33

2.4.1.2. Kredsdommere

..................................................................... 34

2.4.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

.... 35

2.4.2.1. Dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved

Grønlands retsvæsen

......................................................................... 35

2.4.2.2. Kredsdommere

..................................................................... 37

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige ................................................................................................... 39

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

................................................................................................................... 39

5. Administrative konsekvenser for borgerne ...................................... 39

6. Miljømæssige konsekvenser ............................................................... 39

7. Forholdet til EU-retten ....................................................................... 39

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ...................................... 39

9. Sammenfattende skema ...................................................................... 40

Side 8/75

1. Indledning

Det er vigtigt, at kriminalsager i Grønland behandles så effektivt som muligt

og på en retssikkerhedsmæssig forsvarlig måde, så sagerne kan afsluttes in-

den for rimelig tid af hensyn til både tiltalte og forurettede. Det er samtidig

væsentligt at sikre, at der sker en hensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne

hos politiet, anklagemyndigheden og domstolene i Grønland, og at teknolo-

giens muligheder anvendes til at gøre arbejdsgange tidssvarende.

På den baggrund indeholder lovforslaget navnlig en række ændringer af den

grønlandske retsplejelov, der har til formål at effektivisere behandlingen af

kriminalsager.

Lovforslaget er udarbejdet som led i regeringens og Grønlands Selvstyres

arbejde med at udvikle danske ansvarsområder i Grønland. Det følger såle-

des af det politiske forståelsespapir af 25. juni 2019 mellem Socialdemokra-

tiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, at regeringen

i fællesskab med Grønland vil udvikle danske ansvarsområder.

Lovforslaget har

for det første

til formål at indføre hjemmel til, at der kan

anvendes digital kommunikation i kriminalretsplejen, svarende til bestem-

melsen i § 148 c i den danske retsplejelov. Denne del af lovforslaget bygger

på en anbefaling fra Rådet for Grønlands Retsvæsen.

Lovforslaget har

for det andet

til formål at indføre regler om behandling af

tilståelsessager, således at der kan afsiges såkaldte straksdomme.

Naalakkersuisut har således fremsat ønske om, at der i retsplejelov for Grøn-

land indsættes regler om behandling af tilståelsessager, herunder at der ind-

sættes hjemmel til straks at fremme en kriminalsag

–

hvor domsmænd ellers

skulle have medvirket

–

til dom, hvis sigtede afgiver en uforbeholden tilstå-

else.

Med lovforslaget lægges der derfor op til, at der indføres et nyt afsnit i rets-

plejeloven, som indeholder reglerne for tilståelsessager og for udenretlig bø-

devedtagelse svarende til kapitel 76 i den danske retsplejelov. Der lægges i

den forbindelse bl.a. op til, at der skabes hjemmel til at udvide muligheden

for at vedtage og betale en bøde på stedet. Dette bygger på en ændring af

den danske retsplejelov, som blev gennemført ved lov nr. 714 af 8. juni 2018

Side 9/75

om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straf-

fesager).

Lovforslaget har

for det tredje

til formål at udvide adgangen til at afsige

udeblivelsesdomme i kriminalsager. Udvidelsen af reglerne bygger navnlig

på en ændring af den danske retsplejelov, der blev gennemført ved lov nr.

203 af 28. februar 2017 om ændring af retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse

af straf m.v. og lov om elektroniske kommunikationsnet- og tjenester (Ude-

blivelsesdomme, forkyndelse og anvendelse af digital kommunikation i

straffesager m.v.).

Den foreslåede ændring medfører, at domstolene i sager, hvor der ikke er

tale om anden foranstaltning end bøde, konfiskation, førerretsfrakendelse og

erstatning, ikke blot kan, men

skal

behandle kriminalsagen, som om tiltalte

havde tilstået, og afgøre sagen uden videre bevisførelse, hvis tiltalte udebli-

ver uden oplyst lovligt forfald.

Ændringen indebærer endvidere, at det fremover bliver muligt uden tiltaltes

samtykke at fremme en hovedforhandling til dom i tiltaltes fravær efter rets-

plejelovens § 453, stk. 3, selv om det skønnes, at der kan blive tale om an-

staltsanbringelse (dog maksimalt 6 måneder). Der indføres i den forbindelse

en ordning med obligatorisk forsvarerbeskikkelse i sager, der fremmes efter

§ 453, stk. 3, nr. 4, hvor der er spørgsmål om anstaltsanbringelse, ligesom

der indføres regler om genoptagelse af sager, der er fremmet efter § 453,

stk. 3.

Lovforslaget har

for det fjerde

til formål at ændre lov om statens tjeneste-

mænd i Grønland med henblik på at hæve den pligtige afgangsalder for

dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved Grønlands retsvæsen

fra 65 år til 70 år samt at indføre en tilsvarende pligtig afgangsalder for

kredsdommere. Ændringen indebærer, at dommere og andre tjenestemands-

ansatte jurister samt kredsdommere fremover vil skulle afskediges fra ud-

gangen af den måned, hvori de fylder 70 år. Dette svarer til reglerne om

pligtig afgangsalder for dommere m.v. i Danmark.

Side 10/75

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Anvendelse af digital kommunikation i kriminalretsplejen

2.1.1. Gældende ret

Retsplejelovens afsnit V om kriminalsagers behandling og afsnit VI om ap-

pel og genoptagelse samt afsnit VII om fuldbyrdelse af domme i kriminal-

sager indeholder bestemmelser om bl.a. behandlingen af kriminalsager.

Bestemmelserne indeholder ikke særlige regler om digital kommunikation,

men de indeholder en række formkrav til forskellige meddelelser m.v. f.eks.

i form af skriftlighed eller underskrift. Krav om skriftlighed eller underskrift

antages ikke i sig selv at være til hinder for digital kommunikation. I stedet

beror det på en konkret fortolkning af det pågældende formkrav, om der er

noget til hinder for digital kommunikation. Det er således antaget, at frem-

sendelse af anklageskrift eller anden retsmødebegæring ikke kan ske digi-

talt.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ved lov nr. 203 af 28. februar 2017 om ændring af retsplejeloven, lov om

fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om elektroniske kommunikationsnet og -

tjenester (Udeblivelsesdomme, forkyndelse og anvendelse af digital kom-

munikation i straffesager m.v.) blev der i den danske retsplejelov indført

hjemmel til anvendelse af digital kommunikation i strafferetsplejen.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at retsplejeloven efter

Justitsministeriets opfattelse ikke må være en hindring for, at der kan an-

vendes digital kommunikation i strafferetsplejen i den udstrækning, det er

muligt og retssikkerhedsmæssigt forsvarligt (jf. Folketingstidende 2016-17,

A, L 105 som fremsat, side 8).

Det fremgår desuden af bemærkningerne til lovforslaget, at muligheden for

at anvende digital kommunikation i strafferetsplejen efter Justitsministeriets

opfattelse vil medvirke til at effektivisere behandlingen af straffesager bl.a.

ved at sikre en bedre ressourceudnyttelse samtidig med, at retternes aktører

i straffesager vil opleve en bedre service. På samme måde sikres en mere

Side 11/75

smidig sagsbehandling og overgang af oplysninger mellem de enkelte myn-

digheder og aktører i straffesagskæden (jf. Folketingstidende 2016-17, A, L

105 som fremsat, side 8).

På den baggrund blev der i retsplejelovens § 148 c, stk. 1, indført en udtryk-

kelig hjemmel til, at der kan anvendes digital kommunikation

–

dvs. digital

post, e-mail eller andre digitale løsninger

–

i strafferetsplejen både for så

vidt angår fremsendelsesmetoder m.v. og indholdet af meddeleler og doku-

menter, således at de retlige hindringer for digital kommunikation og digital

sagsbehandling i strafferetsplejen fjernes.

I retsplejelovens § 148 c blev der i samme forbindelse indført en bestem-

melse i stk. 2 om, at bestemmelser i strafferetsplejen, der stiller krav om

underskrift, ikke er til hinder for, at en meddelelse kan sendes med digital

post. Det er dog en betingelse, at meddelelsen er forsynet med en digital

signatur fra en person

–

herunder en juridisk person

–

eller en myndighed.

Herudover blev der i stk. 3, indført en bestemmelse om, at en meddelelse,

der sendes med digital kommunikation, anses for at være kommet frem, når

den er tilgængelig for modtageren.

Rådet for Grønlands Retsvæsen har anbefalet, at der i den grønlandske rets-

plejelov bør indsættes en tilsvarende hjemmel til at anvende digital kommu-

nikation i kriminalretsplejen.

Justitsministeriet er enig i anbefalingen fra Rådet for Grønlands Retsvæsen.

Med lovforslaget foreslås det derfor at indsætte en bestemmelse i retspleje-

lovens § 128 a svarende til den danske retsplejelovs § 148 c.

Forslaget indebærer, at reglerne i den grønlandske retsplejelovs afsnit V og

VI samt VII om meddelelser, skriftlighed, anmodninger, begæringer, under-

retninger, indlevering, indgivelse, indsendelse, at sende kopi eller udskrift,

udlevering, fremlæggelse, gennemsyn eller lignende således ikke er til hin-

der for anvendelse af digital kommunikation.

Forslaget indebærer endvidere, at der ikke tillige skal ske fremsendelse, ind-

sendelse, udlevering m.v. i fysisk form. Forslaget indebærer dermed også,

at alle sagsgange i en kriminalsag kan være digitale, således at dokumenter

m.v. ikke skal printes.

Side 12/75

Anklagemyndigheden, retterne, advokater, tiltalte og andre parter i en kri-

minalsag vil efter bestemmelsen kunne vælge at sende meddelelser med en

offentlig digital postløsning eller sikker e-mailadresse eller lignende, hvis

en sådan er oplyst.

I Grønland kan postløsningen Offentlig Digital Post anvendes som digital

kommunikation mellem offentlige afsendere og fysiske personer eller juri-

diske enheder, jf. nærmere reglerne i Inatsisartutlov nr. 14 af 8. juni 2017

om Offentlig Digital Post. I medfør af lovens § 13, stk. 4, kan Naalakkersui-

sut efter forhandling med rigsmyndighederne fastsætte regler om, at stats-

lige institutioner i Grønland kan anvende postløsningen som offentlige af-

sendere.

Lovforslaget gør det f.eks. muligt, at politiet kan indlevere anklageskrift til

retten, jf. § 441, stk. 1, 1. pkt., digitalt. Tilsvarende kan anklageskriftet sen-

des til tiltalte, jf. retsplejelovens § 441, stk. 2, 1. pkt., digitalt.

Bestemmelsen tager ikke stilling til, i hvilket omfang digital kommunikation

i dag er teknisk muligt hos anklagemyndigheden og retterne.

Efter bestemmelsen har en afsender mulighed for at vælge, om kommuni-

kation skal ske digitalt

–

herunder hvilken form for digital kommunikation

–

under forudsætning af, at den pågældende form for digital kommunikation

er teknisk mulig både for afsender og modtager. Der pålægges således ikke

en forpligtelse til at anvende digital kommunikation, men afsenderen har en

ret til at vælge digital kommunikation. En afsender kan således fortsat an-

vende f.eks. fysisk fremsendelse eller indlevering af meddelelser, akter m.v.

Borgere pålægges heller ikke med forslaget en pligt til at modtage eller

sende digitalt, ud over hvad der allerede følger af lovgivningen. Hvis de

statslige institutioner i Grønland, f.eks. retterne, bliver omfattet af reglerne

om Offentlig Digital Post, vil borgerne være forpligtede til at modtage med-

delelser fra de pågældende institutioner digitalt.

Med forslaget sikres det endvidere, at bestemmelser om oplæsning, frem-

lægning, forelæggelse, redegørelse og lignende ikke er til hinder for, at do-

kumenter kan anvendes i digital form under retsmøder. Dokumenterne skal

dermed ikke tillige være indsendt i eller foreligge i fysisk form.

Med lovforslaget forudsættes det, at digital kommunikation skal anvendes i

videst muligt omfang af politiet, anklagemyndigheden og domstolene. Der

Side 13/75

vil således være tale om en løbende udvidelse af anvendelsen af digital kom-

munikation og sagsbehandling, efterhånden som IT-løsningerne udvikles og

gennemføres.

Der tilsigtes med forslaget ingen ændringer i retsplejelovens regler om an-

klagemyndighedens og domstolenes sagsbehandling i kriminalsager. Der

tilsigtes heller ingen ændringer i retsplejelovens regler om forkyndelse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, samt bemærkningerne hertil.

2.2. Tilståelsessager

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Tilståelsessager i retten

Det fremgår af § 44, stk. 1, i retsplejelov for Grønland, at der i kriminalsager

i 1. instans medvirker to domsmænd. Dog medvirker domsmænd ikke i sa-

ger, hvor der, hvis tiltalte findes skyldig, ikke kan blive tale om en mere

indgribende foranstaltning end bøde, konfiskation, førerretsfrakendelse el-

ler erstatning, jf. § 44, stk. 2. Hvis retten skønner, at en sag efter § 44, stk.

2, er af særlig indgribende betydning for tiltalte, kan retten bestemme, at der

skal medvirke domsmænd ved sagens behandling, jf. § 44, stk. 3.

Retsplejeloven indeholder ikke i øvrigt hjemmel til at behandle kriminalsa-

ger uden medvirken af domsmænd. Dette indebærer, at kriminalsager, hvor

der bliver spørgsmål om anbringelse i anstalt, og hvor sigtede afgiver en

uforbeholden tilståelse, ikke kan fremmes til dom efter en forenklet frem-

gangsmåde og uden medvirken af domsmænd.

2.2.1.2. Udenretlig bødevedtagelse

Efter retsplejelovens § 440, stk. 1, kan politiet

–

hvis det antages, at gernin-

gen alene vil medføre bøde eller konfiskation

–

sende anklageskriftet til sig-

tede med påtegning om, at sigtede, hvis denne erkender sig skyldig, kan er-

klære sig rede til uden retsforfølgning at betale den bøde, som er fastsat i

påtegningen, og eventuelt tillige acceptere konfiskation.

Side 14/75

Går sigtedes erklæring ud på, at denne ikke vil afgøre sagen på den anførte

måde, eller hvis sigtede overhovedet ikke afgiver nogen erklæring, skal an-

klageskriftet med påtegnet bemærkning herom indleveres til retten, jf. § 440,

stk. 2.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.2.1. Tilståelsesager i retten

Domsmænds deltagelse i behandlingen af straffesager er et grundlæggende

princip i strafferetsplejen, som er forankret i grundlovens § 65, stk. 2. Af

bestemmelsens 2. pkt. fremgår således, at det fastsættes ved lov, i hvilke

sager og under hvilke former denne medvirken skal finde sted.

Princippet fremgår af den danske retsplejelovs § 686, stk. 2, hvoraf det føl-

ger, at domsmænd som hovedregel skal medvirke i bl.a. straffesager, hvor

der bliver spørgsmål om højere straf end bøde.

Den danske retsplejelov har imidlertid siden hovedloven fra 1916 (jf. lov nr.

90 af 11. april 1916) indeholdt regler om behandling af tilståelsessager, som

gør det muligt at fremme en straffesag til dom uden udarbejdelse af ankla-

geskrift og uden medvirken af domsmænd, hvis sigtede afgiver en uforbe-

holden tilståelse, som bestyrkes ved de i øvrigt foreliggende oplysninger.

Reglerne om behandling af tilståelsessager er ændret flere gange siden ho-

vedloven fra 1916. De gældende bestemmelser herom er reguleret af rets-

plejelovens kapitel 76 (§§ 831-832 a). Den danske retsplejelovs § 831 fast-

sætter således regler om rettens behandling af straffesager, hvor tiltalte af-

giver en uforbeholden tilståelse. I tillæg hertil regulerer § 832 og § 832 a

udenretlig bødevedtagelse, som er nærmere behandlet under lovforslagets

punkt 2.3.2.2.

Tilståelsessager afgøres efter en forenklet fremgangsmåde, uden at der for-

melt afholdes en hovedforhandling. Der afholdes imidlertid et retsmøde (jf.

retsplejelovens § 694, stk. 3), som

–

bortset fra, at fremgangsmåden er for-

enklet

–

svarer til hovedforhandlingen i andre straffesager, jf. bemærknin-

gerne til § 831 (Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5413).

Side 15/75

Den forenklede fremgangsmåde medfører, at der ikke udarbejdes et ankla-

geskrift. Anklagemyndigheden vil således i stedet typisk udfærdige en be-

gæring om retsmøde med henblik på at fremme sagen efter § 831, i hvilken

sigtelsen/sigtelserne angives. Selve tiltalen rejses mundtligt under retsmø-

det, hvor tiltalte kort afhøres om de enkelte forhold. Retsmødet, hvor sagen

behandles, betragtes formelt set som et retsmøde under efterforskningen.

Der henvises til Gorm Toftegaard Nielsen, Straffesagens Gang, 5. udgave,

Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2011, side 113ff.

Det følger konkret af den danske retsplejelovs § 831, stk. 1, at afgiver sig-

tede i et retsmøde efter § 694, stk. 3, en uforbeholden tilståelse i en straffe-

sag, hvor lægdommere ellers skulle have medvirket, kan sagen straks frem-

mes til dom, uden at der udarbejdes anklageskrift, hvis 1) tilståelsens rigtig-

hed bestyrkes ved de i øvrigt foreliggende oplysninger, 2) sigtede og ankla-

geren giver samtykke, 3) retten ikke finder det betænkeligt at afgøre sagen

uden hovedforhandling og 4) der ikke bliver spørgsmål om anvendelse af

straffelovens §§ 68, 69, 70 eller 73 (andre retsfølger af den strafbare hand-

ling samt forvaring).

Efter den danske retsplejelovs § 831, stk. 2, skal sigtede, inden retten afsiger

dom, gøres bekendt med det forhold, tiltalen angår, og have lejlighed til at

udtale sig. Er der behov for at skaffe yderligere oplysninger i sagen, sker

dette efter reglerne i kapitel 67 og 68 (almindelige bestemmelser om efter-

forskning samt afhøringer og særlige efterforskningsskridt), og sigtede skal

have lejlighed til at udtale sig om disse oplysninger.

Er sigtede anholdt eller varetægtsfængslet under retsmødet, skal den forsva-

rer, der er beskikket efter § 731, stk. 1, litra a, have lejlighed til at gøre sig

bekendt med sagen, drøfte den med sigtede og udtale sig over for retten,

inden sigtede giver samtykke efter stk. 1, nr. 2. Forsvareren skal være til

stede, når sigtede giver sit samtykke, jf. den danske retsplejelovs § 831, stk.

Er sigtede ikke anholdt eller varetægtsfængslet under retsmødet, skal sigtede

tilbydes at få beskikket en forsvarer, inden sigtede giver samtykke efter stk.

1, nr. 2. Hvis der efter sigtedes ønske beskikkes en forsvarer, finder stk. 3

tilsvarende anvendelse, jf. den danske retsplejelovs § 831, stk. 4.

Side 16/75

Efter retsplejelovens § 831, stk. 5, sker afsigelse og forkyndelse af dom efter

de regler, som gælder for andre domme, der afsiges af byretten i straffesa-

ger.

En sag kan ikke fremmes efter den forenklede fremgangsmåde, hvis den er

omfattet af § 684, stk. 1, nr. 2, om ophævelse af foreninger, jf. den danske

retsplejelovs § 831, stk. 6.

Det følger af den danske retsplejelovs § 831, stk. 7, at oplysning om forhold,

som den pågældende tiltales for, og om, at sigtede og anklagemyndigheden

har samtykket i, at sagen fremmes som tilståelsessag, skal tilføres retsbogen.

Hvis sigtede ikke ønsker at få beskikket en forsvarer, jf. stk. 4, skal dette

også tilføres retsbogen.

Endelig fremgår det af den danske retsplejelovs § 831, stk. 8, at retten kan

tillade, at sigtede deltager i et retsmøde efter stk. 1 ved anvendelse af tele-

kommunikation med billede, hvis sigtedes tilstedeværelse i retten ikke er

nødvendig, og der alene bliver spørgsmål om bøde eller fængsel indtil 1 år,

konfiskation, rettighedsfrakendelse, tvangsbøder eller erstatning. Reglen i §

192 (regler om telekommunikation med billede) finder tilsvarende anven-

delse. En eventuel forsvarer skal deltage i retsmødet på samme sted som

sigtede, medmindre retten finder det ubetænkeligt, at forsvareren i stedet

møder frem i retten.

Naalakkersuisut har fremsat ønske om, at der i retsplejelov for Grønland

indsættes regler om behandling af tilståelsessager, herunder at der indsættes

hjemmel til straks at fremme en kriminalsag

–

hvor domsmænd ellers skulle

have medvirket

–

til dom,

hvis sigtede afgiver en uforbeholden tilståelse.

Hensynet bag ønsket er navnlig at effektivisere behandlingen af kriminalsa-

ger og at forkorte sagsbehandlingstiden.

Justitsministeriet foreslår på den baggrund at indføre regler om behandlin-

gen af tilståelsessager svarende til de danske regler. Dette vil medføre en

betydelig effektivisering af kredsretternes behandling af mindre sager, lige-

som domsmænd ikke ulejliges unødigt.

Side 17/75

Med lovforslaget lægges der derfor op til, at der indføres et nyt afsnit om

tilståelsessager i retsplejelov for Grønland, som indeholder reglerne for til-

ståelsessager og for udenretlig bødevedtagelse (nærmere herom under punkt

2.2.2.2) svarende til kapitel 76 i den danske retsplejelov.

Under afsnittet indføres der en ny bestemmelse (§ 449 a), der indebærer, at

kriminalsager, hvor der bliver spørgsmål om anbringelse i anstalt, og hvor

sigtede afgiver en uforbeholden tilståelse, fremadrettet kan fremmes til dom

efter en forenklet fremgangsmåde og uden medvirken af domsmænd (så-

kaldt ”straksdom”).

Den forenklede fremgangsmåde indebærer, at sagen behandles uden med-

virken af domsmænd, at der ikke foretages anden bevisførelse end tiltaltes

tilståelse og forklaring samt evt. dokumentation, og at der ikke udarbejdes

et anklageskrift.

Kredsretten kan således i sager, hvor tiltalte f.eks. har erkendt sig skyldig til

politirapporten, beramme sagen uden at indkalde domsmænd og vidner og

fremme den efter den foreslåede § 449 a, hvis betingelserne i øvrigt er op-

fyldt. Kredsretten kan således samle en række af sådanne sager til foreta-

gelse kort tid efter hinanden. Møder den tiltalte og erkender sig skyldig, vil

sagen kunne afgøres efter § 449 a, hvorved tiltalte findes skyldig. Møder

den tiltalte og nægter sig skyldig, vil sagen skulle udsættes, og vidner og

domsmænd indkaldes. Under retsmødet vil tiltalte få mulighed for at angive,

hvorvidt tiltalte ønsker vidner eller andre beviser ført.

En sag vil ligeledes kunne fremmes efter den foreslåede § 449 a i forbindelse

med et grundlovsforhør efter § 357, hvis sigtede i den forbindelse afgiver en

uforbeholden tilståelse, og betingelserne i øvrigt er opfyldt.

På denne måde vil en række mindre sager kunne afgøres effektivt og hurtigt,

hvorved kredsrettens personale og politiet sparer tid, ligesom vidner og

domsmænd ikke ulejliges med at skulle møde.

Som konsekvens af den foreslåede § 449 a indføres der i retsplejelovens §

44, stk. 4, en ny bestemmelse, hvorefter domsmænd ikke medvirker i krimi-

nalsager, som fremmes efter § 449 a.

Der indføres endvidere en ny bestemmelse i § 472, stk. 2, hvorefter retten

afgør, om og i hvilken udstrækning yderligere bevisførelse skal finde sted,

Side 18/75

hvis tiltalte afgiver en fuldstændig tilståelse. Endelig foretages der redakti-

onelle ændringer af § 44, stk. 1, og § 50, stk. 1 og 2.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-3, 7 og 11, samt bemærkningerne

hertil.

2.2.2.2. Udenretlig bødevedtagelse

Det fremgår af Den Grønlandske Retsvæsenskommissions betænkning (be-

tænkning nr. 1442/2004 om det grønlandske retsvæsen, bind II, side 571),

at retsplejelovens § 21 (nuværende § 440) med enkelte undtagelser svarer

til reglen i den danske retsplejelovs § 924 (nuværende § 832). Det anføres i

den forbindelse, at bestemmelsen i den danske retsplejelov dog indeholder

mere detaljerede regler om retsvirkningerne af en bødevedtagelse samt reg-

ler om tilkendegivelsens indhold.

Ved lov nr. 714 af 8. juni 2018 om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse

af sagsbehandlingstiden i straffesager) blev der lagt op til, at sigtede, der i

umiddelbar forbindelse med en lovovertrædelse får et bødeforelæg efter den

danske retsplejelovs § 832, generelt skal have mulighed for straks at vedtage

og betale bøden.

Det bemærkes, at ændringen alene havde til hensigt at tilvejebringe grund-

laget for at udvide mulighederne for at vedtage og betale en bøde på stedet.

Det skyldtes, at der skulle tilvejebringes en ny administrativ løsning for,

hvordan polititjenestemænd på stedet kunne modtage bødevedtagelser og

bødebetalinger.

For at understøtte ovenstående udvidelse blev der indsat en ny bestemmelse

(§ 832 a) i den danske retsplejelov. Bestemmelsen medfører, at hvis sigtede

i umiddelbar forbindelse med lovovertrædelsen har vedtaget en bøde og

eventuelt konfiskation, er vedtagelsen ikke til hinder for, at anklagemyndig-

heden efter anmodning nedsætter bøden som følge af sigtedes særligt lave

indtægt. Sigtede kan desuden i disse tilfælde inden 14 dage fra vedtagelsen

tilbagekalde denne ved meddelelse til politiet.

Formålet med ændringen var bl.a. at nedbringe sagsbehandlingstiden i de

sager, hvor sigtede vælger at vedtage bøden med det samme, da man derved

sparede tid på opkrævning. Ændringen ville desuden understøtte en bedre

ressourceanvendelse ved retterne.

Side 19/75

Det er Justitsministeriets opfattelse, at de hensyn, der ligger bag ændringen

af den danske retsplejelov i 2018, svarer til de hensyn, der gør sig gældende

for Grønland. Dette skal også ses i sammenhæng med indførelsen af reg-

lerne om tilståelsessager i den foreslåede § 449 a i retsplejeloven, jf. lov-

forslagets punkt 2.2.2.1.

Det foreslås derfor, at der med lovforslaget etableres adgang til at udvide

muligheden for at vedtage og betale en bøde på stedet i lighed med ændrin-

gen af den danske retsplejelov ved lov nr. 714 af 8. juni 2018 om ændring

af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager). Det

bemærkes, at der med lovforslaget alene tilvejebringes det juridiske grund-

lag for udvidelsen af reglerne for udenretlig bødevedtagelse. Det vil således

skulle undersøges nærmere, hvordan en ny administrativ løsning kan tilve-

jebringes ud fra de forhold, som gør sig gældende for Grønland.

I forbindelse med ovenstående foreslås det, at der indsættes en ny bestem-

melse i retsplejeloven (§ 449 c). Bestemmelsen indebærer, at hvis sigtede i

umiddelbar forbindelse med lovovertrædelsen har vedtaget en bøde og

eventuelt konfiskation, er vedtagelsen ikke til hinder for, at anklagemyndig-

heden efter anmodning nedsætter bøden som følge af sigtedes særligt lave

indtægt. Sigtede kan desuden i disse tilfælde inden 14 dage fra vedtagelsen

tilbagekalde denne ved meddelelse til politiet. Den foreslåede bestemmelse

svarer til § 832 a i den danske retsplejelov.

Som det fremgår under punkt 2.2.2.1 lægges der med lovforslaget i øvrigt

op til, at der indføres et helt nyt afsnit om tilståelsessager i retsplejeloven

for Grønland, som indeholder reglerne for tilståelsessager og for udenretlig

bødevedtagelse (jf. nærmere herom under punkt 2.2.2.2) svarende til kapitel

76 i den danske retsplejelov.

Det foreslås i den forbindelse, at § 440 i retsplejeloven ophæves, og at ind-

holdet af bestemmelsen videreføres i den foreslåede § 449 b. Den foreslåede

bestemmelse i § 449 b svarer med få undtagelser til den danske retsplejelovs

§ 832.

I modsætning til § 440 indeholder den foreslåede § 449 b således mere del-

taljerede regler om retsvirkningerne af en bødevedtagelse samt regler om

tilkendegivelsens indhold. Der er ikke herved tilsigtet nogle ændringer i be-

stemmelsens anvendelsesområde.

Side 20/75

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 og 7, samt bemærkningerne hertil.

2.3. Udeblivelsesdomme i kriminalsager

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Behandling af sager om udeblivelse

En tiltalt skal, medmindre andet er bestemt i loven, personligt være til stede

i retten under hele hovedforhandlingen i en kriminalsag, indtil sagen er op-

taget til dom, jf. retsplejelovens § 451, 1. pkt. Retsformanden kan dog, efter

at tiltalte har afgivet forklaring, tillade, at tiltalte forlader retten, jf. retsple-

jelovens § 451, 2. pkt.

Udebliver tiltalte trods lovlig indkaldelse, kan den pågældende fremstilles

for retten under anvendelse af tvang, jf. retsplejelovens § 452, stk. 1. Retten

kan således afsige anholdelsesbeslutning, hvis det af indkaldelsen til hoved-

forhandlingen fremgår, at tiltalte skal møde personligt og i udeblivelsestil-

fælde må forventes at blive anholdt.

Hvis tiltalte udebliver uden oplyst lovligt forfald

(dvs. uden gyldig grund,

f.eks. sygdom, der gør tiltalte ude af stand til at give møde i retten),

eller

nægter at afgive forklaring, kan retten i stedet behandle sagen, som om til-

talte havde tilstået, og afgøre sagen uden videre bevisførelse, jf. retsplejelo-

vens § 452, stk. 2, 1. pkt. Dette gælder dog kun, hvis der under sagen ikke

er spørgsmål om anden foranstaltning end bøde, konfiskation, førerretsfra-

kendelse og erstatning, og sagen ikke er af særlig indgribende betydning for

tiltalte, jf. § 452, stk. 2, 2. pkt.

Efter retsplejelovens § 453, stk. 1, udsættes sagen, hvis tiltalte udebliver ved

begyndelsen eller i løbet af hovedforhandlingen i en

kriminalsag,

uden at

forholdet er omfattet af § 452, stk. 2, og hvis den pågældende ikke straks

bringes til stede, medmindre retten beslutter at fremme hovedforhandlingen

helt eller delvist efter stk. 2 og 3, jf. retsplejelovens § 453, stk. 1.

Er tiltalte udeblevet trods lovlig indkaldelse og uden oplyst lovligt forfald,

kan retten i medfør af retsplejelovens § 453, stk. 2, bestemme, at der skal

ske afhøring af vidner og skønsmænd, der er mødt, hvis retten finder, at dette

er foreneligt med hensynet til tiltalte, og hvis udsættelse af afhøringen vil

være til væsentlig ulempe for de mødte (f.eks. i tilfælde, hvor et eller flere

Side 21/75

vidner er tilrejsende) eller vil medføre væsentlig udsættelse af sagen. Er til-

talte repræsenteret ved forsvarer, kan afhøring dog kun ske, hvis forsvareren

er mødt.

En hovedforhandling kan i visse situationer fremmes til dom i tiltaltes fra-

vær, jf. retsplejelovens § 453, stk. 3, nr. 1-5.

I begrebet ”sagens fremme”

ligger, at der foretages bevisførelse, herunder afhøring af vidner og syns- og

skønsmænd, og at anklageren og forsvareren har lejlighed til at udtale sig

om sagen (procedere), hvorefter retten kan afsige (udeblivelses)dom. Skøn-

ner dommeren under hovedforhandlingen, at tiltaltes tilstedeværelse er på-

krævet eller ønskelig, f.eks. på grund af nye væsentlige oplysninger, kan

dommeren beslutte at standse hovedforhandlingen og udsætte sagen med

henblik på ny tilsigelse af tiltalte.

Efter bestemmelsen kan en hovedforhandling fremmes til dom i tiltaltes fra-

vær:

når det skønnes, at der ikke bliver tale om andre følger end bøde, konfi-

skation, førerretsfrakendelse eller erstatning,

når tiltalte har givet samtykke til, at sagen behandles og afgøres i tiltaltes

fravær,

når retten skønner, at behandling af sagen utvivlsomt vil føre til, at til-

talte frifindes,

når tiltalte efter at være mødt ved sagens begyndelse har forladt retten

uden dennes tilladelse, eller

når tiltalte er undveget, efter at anklageskriftet er forkyndt.

Det er i alle tilfælde en betingelse, at retten ikke finder tiltaltes tilstedevæ-

relse nødvendig, og retten må herved foretage en nøje afvejning af på den

ene side hensynet til tiltaltes retssikkerhed og på den anden side hensynet

til, at behandlingen og afgørelsen af sagen ikke trækker for længe ud, jf.

bemærkningerne til § 453 (Folketingstidende 2007-08, tillæg A, side 1505).

Med henblik på at sikre tiltaltes adgang til kontradiktion følger det af rets-

plejelovens § 453, stk. 4, 1. pkt., at en sag, hvori tiltalte er repræsenteret ved

en forsvarer, kun kan fremmes til dom i de ovennævnte situationer, hvis

forsvareren er mødt, jf. Den Grønlandske Retsvæsenskommissions betænk-

ning nr. 1442/2004 om det grønlandske retsvæsen, bind II, side 583.

Side 22/75

Som en retssikkerhedsmæssig garanti for den tiltalte gælder der efter § 453,

stk. 4, 2. pkt., et supplerende krav om, at sagen kun kan fremmes til dom

efter stk. 3, nr. 1, hvis tiltalte ved tilsigelsen er blevet oplyst om, at udebli-

velse uden oplyst lovligt forfald kan medføre, at tiltalte dømmes for de for-

hold, som tiltales angår, herunder at der er nedlagt påstand om bøde, konfi-

skation, førerretsfrakendelse eller erstatning.

Der er ikke mulighed for at fremme en hovedforhandling til dom i tiltaltes

fravær efter retsplejelovens § 453, stk. 3, når det skønnes, at der kan blive

tale om anstaltsanbringelse, medmindre hovedforhandlingen kan fremmes

efter nr. 2, 4 eller 5.

2.3.1.2. Beskikkelse af forsvarer i sager om udeblivelse

Efter retsplejelovens § 321, stk. 1, skal retten beskikke en forsvarer for sig-

tede, hvis sigtede ikke selv har antaget en mødeberettiget forsvarer, som gi-

ver møde i sagen, og hvor en række nærmere oplistede betingelser er op-

fyldt, jf. retsplejelovens § 321, stk. 1, nr. 1-3.

Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 321, stk. 1, foretages

der ikke obligatorisk forsvarerbeskikkelse i sager, der fremmes efter § 453,

stk. 3, nr. 1.

2.3.1.3. Bevismidler under sager om udeblivelse

Efter retsplejelovens § 467, stk. 2, nr. 1-5, kan en række nærmere oplistede

dokumenter benyttes som bevismidler under hovedforhandlingen.

I forhold til sager, som fremmes efter retsplejelovens § 453, stk. 3, kan gen-

givelser i retsbøger af forklaringer, som tiltalte har afgivet under afhøring

om sigtelsen, således bruges som bevismiddel, hvis tiltalte er udeblevet, og

hovedforhandlingen gennemføres efter § 453, stk. 3.

Der kan derimod normalt ikke i de her omhandlende sager ske dokumenta-

tion af selve tiltaltes forklaring til politirapport, med mindre retten undtagel-

sesvist tillader det efter stk. 3. Derimod kan politiets rapporttilførsler vedrø-

rende omstændighederne ved lovovertrædelsen, herunder f.eks. tid og sted

og omstændighederne i forbindelse med pågribelsen, efter praksis doku-

menteres.

Side 23/75

2.3.1.4. Domsafsigelse i sager om udeblivelse

Efter retsplejelovens § 474, stk. 3, 2. pkt., meddeles tiltalte en udskrift af

dommen, hvis tiltalte ikke er til stede ved afsigelsen. Hvis sagen i medfør af

§ 453, stk. 3, er fremmet til dom i tiltaltes fravær, skal udskriften forkyndes

for tiltalte, jf. § 474, stk. 3, 3. pkt. Den gældende bestemmelse indeholder

ikke en regel om, at forkyndelse skal ske personlig for domfældte.

2.3.1.5. Genoptagelse af sager om udeblivelse

Er en udebleven tiltalt blevet domfældt efter § 452, stk. 2, kan den pågæl-

dende anmode om at få sagen genoptaget, jf. § 453, stk. 2, 1. pkt., f.eks. hvis

tiltalte har glemt retsmødet eller været forhindret i at melde afbud. Genop-

tagelse er således ikke betinget af, at tiltalte har haft lovligt forfald. Retten

til genoptagelse kan kun bruges én gang, jf. bemærkningerne til retsplejelo-

vens § 452 (Folketingstidende 2007-08, tillæg A, side 1505).

Anmodningen skal fremsættes over for den ret, som har afsagt dom i sagen,

senest 14 dage efter, at domfældte har fået underretning om dommen, jf. §

452, stk. 3, 2. pkt.

Nægtes genoptagelse, kan spørgsmål indbringes for Den Særlige Klageret

inden 4 uger efter rettens afgørelse, jf. § 452, stk. 3, 3. pkt.

Udebliver domfældte under den nye hovedforhandling, hæver retten sagen,

og den tidligere afsagte dom bliver stående ved magt, jf. § 452, stk. 4.

I modsætning til hvad der gælder sager fremmet til dom efter retsplejelovens

§ 452, stk. 2, indeholder retsplejeloven ikke regler om genoptagelse af sager

fremmet til dom efter § 453, stk. 3, nr. 1-5.

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.2.1. Behandling af sager om udeblivelse

Det følger af bemærkningerne til retsplejelovens § 452 (Folketingstidende

2007-08, tillæg A, side 1504), at bestemmelsens stk. 2 svarer til den danske

retsplejelovs § 897, stk. 1, forud for de seneste ændringer af den danske

bestemmelse, der blev vedtaget i 2011 og 2017.

Side 24/75

Af bemærkningerne til retsplejelovens § 453 (Folketingstidende 2007-08,

tillæg A, side 1505) følger det, at bestemmelsen i meget vidt omfang er ud-

formet på baggrund af den danske retsplejelovs § 855 forud for de seneste

ændringer af den danske bestemmelse, der blev vedtaget i 2014, 2017 og

2019.

Den danske retsplejelovs § 855 og § 897 er siden 2007 ændret ved bl.a. lov

nr. 203 af 28. februar 2017 om ændring af retsplejeloven, lov om fuldbyr-

delse af straf m.v. og lov om elektroniske kommunikationsnet- og tjenester

(udeblivelsesdomme, forkyndelse og anvendelse af digital kommunikation

i straffesager m.v.).

Ved lovændringen blev mulighederne for at afsige udeblivelsesdomme ge-

nerelt udvidet bl.a. med henblik på en effektivisering af straffesagskæden.

De konkrete ændringer udprang af det retspolitiske udspil ”Respekt for det

fælles

–

Respektpakke 1”

(”Respektpakken”).

I udspillet blev der lagt op til, at udgangspunktet for anvendelse af udebli-

velsesdomme fremover skulle vendes, så domstolene skal (og ikke blot kan)

gennemføre en sag, når tiltalte udebliver, hvis betingelserne herfor er op-

fyldt. Det kræver herefter en særlig grund, hvis en straffesag ikke skal gen-

nemføres som udeblivelsessag, når muligheden foreligger. Det blev således

forudsat, at der fremover skal afsiges udeblivelsesdomme i samtlige sager,

hvor reglerne giver mulighed for det, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L

105 som fremsat, side 16.

Ændringen medførte for det første, at den danske retsplejelovs § 855, stk. 3,

blev ændret, således at en hovedforhandling

skal

fremmes til dom i tiltaltes

fravær, når anklagemyndigheden fremsætter begæring herom, og retten ikke

finder tiltaltes tilstedeværelse nødvendig. Betingelserne for at afsige udebli-

velsesdom skal derudover i øvrigt være opfyldt.

Ændringen medførte for det andet, at retsplejelovens § 897, stk. 1, blev æn-

dret, således at retten, når der ikke under sagen er spørgsmål om højere straf

end bøde,

skal

behandle sagen, som om tiltalte har tilstået det forhold, som

den pågældende er tiltalt for, med mindre omstændighederne taler imod det,

hvis tiltalte udebliver fra hovedforhandlingen uden oplyst lovligt forfald,

nægter at afgive forklaring eller har undladt at anmode om retsmøde, jf. §

896 a.

Side 25/75

Endelig blev grænsen for, hvornår en hovedforhandling kan fremmes til

dom i tiltaltes fravær, når tiltalte har givet samtykke til gennemførelsen af

hovedforhandlingen, efter retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3, hævet fra ube-

tinget fængsel i 6 måneder til ubetinget fængsel i 1 år, mens grænsen for,

hvornår en hovedforhandling kan fremmes i tiltaltes fravær (uden tiltaltes

samtykke) efter retsplejelovens § 855, stk. 1, nr. 4, blev hævet fra ubetinget

fængsel i 3 måneder til ubetinget fængsel i 6 måneder.

§ 855 i den danske retsplejelov er endvidere ændret ved lov nr. 485 af 30.

april 2019 om ændring af retsplejeloven (Udeblivelsesdomme i sager med

påstand om udvisning og anvendelse af telekommunikation med billede i

retsmøder). Formålet med loven var bl.a. at udvide mulighederne for at

fremme en straffesag til dom, uden at tiltalte er til stede under sagen, i sager,

hvor der er spørgsmål om udvisning, med henblik på at effektivisere straf-

fesagskæden.

Udvisning blev på den baggrund indsat i den danske retsplejelovs § 855, stk.

3, nr. 3 og 4, som en af de retsfølger, der kan tages stilling til under en sag,

hvor tiltalte ikke er til stede, med mindre tiltaltes tilstedeværelse er nødven-

dig, herunder for at retten på betryggende vis kan tage stilling til spørgsmå-

let om udvisning af den tiltalte.

Rådet for Grønlands Retsvæsen har anbefalet, at der bør indføres en udvidet

mulighed for anvendelse af udeblivelsesdomme i kriminalsager.

Justitsministeriet er enig i anbefalingen fra Rådet for Grønlands Retsvæsen.

Med lovforslaget foreslås det derfor at ændre retsplejelovens § 452, stk. 2,

1. pkt., i lighed med ændringen af den danske retsplejelovs § 897, stk. 1, i

2017.

Ændringen medfører, at retten ikke blot kan, men

skal

behandle sagen, som

om tiltalte havde tilstået, og afgøre sagen uden videre bevisførelse, hvis til-

talte udebliver uden oplyst lovligt forfald. Der er derudover ikke tilsigtet

nogle ændringer i bestemmelsens anvendelsesområde.

Det foreslås endvidere, at retsplejelovens § 453, stk. 3 og 4, nyaffattes, så-

ledes at bestemmelserne i den danske retsplejelovs § 855, stk. 3 og 4, om

fremme af sager i forbindelse med tiltaltes udeblivelse, i sin helhed overfø-

res til den grønlandske retsplejelov.

Side 26/75

Det betyder først og fremmest, at retsplejelovens § 453, stk. 3, i lighed med

ændringen af den danske retsplejelovs § 855, stk. 3, i 2017, ændres, så det

udtrykkeligt fremgår, at domstolene

skal

gennemføre en sag, når tiltalte ude-

bliver, hvis anklagemyndigheden fremsætter begæring herom, og hvis be-

tingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Det vil herefter kræve en særlig grund,

hvis en kriminalsag ikke skal gennemføres som udeblivelsessag, når mulig-

heden foreligger. Det forudsættes således, at der afsiges udeblivelsesdomme

i samtlige sager, hvor reglerne giver mulighed for det.

Ændringen indebærer endvidere, at det fremover bliver muligt uden tiltaltes

samtykke at fremme en hovedforhandling til dom i tiltaltes fravær efter rets-

plejelovens § 453, stk. 3, når det skønnes, at der kan blive tale om anstalts-

anbringelse. Det vil endvidere blive muligt at fremme en hovedforhandling

til dom i tiltaltes fravær i sager, hvor anklagemyndigheden har nedlagt på-

stand om udvisning.

En hovedforhandling i en kriminalsag vil herefter, hvis anklagemyndighe-

den fremsætter begæring herom, og retten ikke finder tiltaltes tilstedevæ-

relse nødvendig, skulle fremmes til dom i tiltaltes fravær, når der under sa-

gen alene er spørgsmål om anstaltsanbringelse i 1 år eller derunder, konfi-

skation, udvisning, rettighedsfrakendelse eller erstatning, og tiltalte har gi-

vet samtykke til gennemførelse af hovedforhandlingen, jf. den foreslåede §

453, stk. 3, nr. 3. Der kan derimod ikke gives samtykke til, at enhver krimi-

nalsag kan fremmes som efter den gældende bestemmelse i § 453, stk. 3, nr.

Hovedforhandlingen i en kriminalsag vil endvidere skulle fremmes til dom

i tiltaltes fravær,

når tiltalte ikke idømmes andre følger end anbringelse i

anstalt i 6 måneder eller derunder, bøde, konfiskation, udvisning, førerrets-

frakendelse eller erstatning,

jf. den foreslåede § 453, stk. 3, nr. 4. Dette gæl-

der, uanset om den tiltalte har givet samtykke til gennemførelse af hoved-

forhandlingen. Hvis tiltalte ikke har givet samtykke hertil, er det dog en be-

tingelse for at fremme sagen, at den tiltalte har været lovligt indkaldt til ho-

vedforhandlingen, og at det af indkaldelsen fremgår, at udeblivelse uden op-

lyst lovligt forfald kan medføre, at tiltalte dømmes for de forhold, som tilta-

len angår, jf. den foreslåede § 453, stk. 4.

Ændringen medfører endelig, at det udgår af retsplejelovens § 453, stk. 4, at

hvis tiltalte er repræsenteret ved en forsvarer, kan en sag kun fremmes efter

stk. 3, hvis forsvareren er mødt. Med lovforslaget indføres der imidlertid en

Side 27/75

ordning om obligatorisk forsvarerbeskikkelse i sager, der fremmes efter §

453, stk. 3,

hvor der er spørgsmål om anstaltsanbringelse. Der henvises til

bemærkningerne under punkt 2.3.2.2 i lovforslaget nedenfor.

Forslaget medfører derudover en række redaktionelle ændringer af § 453,

stk. 3 og 4. Der er ikke med disse ændringer tilsigtet nogle ændringer i de

resterende bestemmelsers anvendelsesområde.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8 og 9, samt bemærkningerne hertil.

2.3.2.2. Beskikkelse af forsvarer i sager om udeblivelse

Ved lov nr. 369 af 18. maj 1994 (Rejsedommerordning, forkyndelse, ude-

blivelsesdomme i straffesager samt lønindeholdelse for bøder, sagsomkost-

ninger og konfiskerede beløb m.v.) blev det som en retssikkerhedsmæssig

garanti for tiltalte fastsat som en betingelse for at fremme en sag i tiltaltes

fravær efter den danske retsplejelovs § 855, stk. 3, nr. 4, at der skal beskik-

kes en forsvarer efter den danske retsplejelovs § 731, stk. 1, litra j.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at den praktiske tilrettelæg-

gelse af ordningen med hensyn til forsvarerbeskikkelse i udeblivelsessager

formentlig kan ske på en række forskellige måder. En mulig fremgangsmåde

vil være, at retten i samarbejde med anklagemyndigheden identificerer de

sager, hvor ordningen skal anvendes, navnlig sager vedrørende promille- og

spirituskørsel eller kørsel i frakendelsestiden. I disse sager forkyndes ankla-

geskriftet for den tiltalte personlig, og den pågældende får samtidig skriftlig

meddelelse om, at udeblivelse kan medføre, at der idømmes frihedsstraf. Et

antal sager af denne art berammes til et bestemt tidspunkt. På dette tidspunkt

vil det vise sig, at en del af de tiltalte er mødt, mens andre er udeblevet.

Sagerne vedrørende tiltalte, der er mødt, behandles herefter først. Mens

denne behandling pågår, tilkalder retten blandt kredsen af beneficerede ad-

vokater en eller flere advokater, der kan beskikkes som forsvarer for den

eller de udeblevne tiltalte. Der kan eventuelt etableres en ordning, hvor der

fast er en forsvarer til stede i retten, når sådanne sager er til behandling, eller

hvor en eller flere forsvarere er på tilkaldevagt. Mens retten behandler de

sager, hvor de tiltalte er mødt, får forsvareren lejlighed til at gennemgå sags-

akterne vedrørende den eller de udeblevne tiltalte, som forsvareren er be-

skikket for. Slår tiden ikke til, kan retten efter omstændighederne give for-

svareren en kort, yderligere frist. Herefter behandles sagen vedrørende den

eller de udeblevne tiltalte på sædvanlig måde under medvirken af anklager

Side 28/75

og forsvarer. Som nævnt må den enkelte ret imidlertid i praksis finde en

fremgangsmåde, som passer bedst til de lokale forhold, jf. Folketingstidende

1993-94, tillæg A, spalte 8056-8057.

På baggrund af den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for udebli-

velsesdomme efter retsplejelovens § 453, stk. 3, jf. punkt 2.3.2.1, er det

Justitsministeriets opfattelse, at de hensyn, der lå til grund for lovændringen

i Danmark i 1994, også gør sig gældende for Grønland.

Det foreslås således, at der i den grønlandske retsplejelovs § 321, stk. 1,

indføres hjemmel til obligatorisk forsvarerbeskikkelse svarende til den dan-

ske retsplejelovs § 731, stk. 1, litra j, hvorefter der skal beskikkes en forsva-

rer for sigtede

i sager, hvor der er spørgsmål om anstaltsanbringelse, der

fremmes i medfør af § 855, stk. 3, nr. 4, medmindre sigtede selv har antaget

en forsvarer.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, samt bemærkningerne hertil.

2.3.2.3. Bevismidler under sager om udeblivelse

Ved lov nr. 256 af 8. maj 2002 om ændring af retsplejeloven (Udeblivelses-

domme i straffesager, pressens adgang til domsudskrifter m.v. og politikla-

genævnsmedlemmers sagsbehandling) blev anvendelsesområdet for den

danske retsplejelovs § 855, stk. 3, nr. 4 (daværende § 847, stk. 3, nr. 4),

udvidet fra 30 dages fængsel til 3 måneders fængsel med henblik på, at flere

typer af straffesager ville kunne domsforhandles i tiltaltes fravær.

Udvidelsen betød bl.a., at tiltaltes forklaring i videre omfang end tidligere

måtte antages at kunne have en vis betydning for rettens afgørelse af sagen,

uden dog at være så væsentlig, at retten af den grund burde udsætte sagen

med henblik på, at tiltalte kan komme til stede.

Der blev på den baggrund indsat en ny bestemmelse i den danske retspleje-

lovs § 871, stk. 2, nr. 6 (daværende § 877, stk. 2, nr. 6), der giver forsvareren

–

men ikke anklagemyndigheden

–

adgang til at dokumentere den tiltaltes

forklaring til politirapport i sager, der fremmes efter den danske retspleje-

lovs § 855, stk. 3, nr. 4.

Formålet hermed var at sikre, at alle oplysninger, som kan bevirke et for

tiltalte gunstigere resultat, kan indgå i sagen, selv om tiltalte ikke er til stede

Side 29/75

og kan afgive forklaring. Justitsministeriet var opmærksom på, at en ensidig

adgang for forsvareren til at dokumentere tiltaltes forklaring udgør en fravi-

gelse af princippet om anklagemyndighedens og forsvarets ligestilling under

straffesagens behandling (»equality of arms«). Justitsministeriet fandt dog

ikke, at dette ville være forbundet med væsentlige, principielle betænke-

ligheder, da fravigelsen sker til fordel for forsvaret, og da hensynet til en

bedre oplysning af sagen bør veje tungt, jf. Folketingstidende 2001-02, til-

læg A, side 2081.

På baggrund af den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for udebli-

velsesdomme efter retsplejelovens § 453, stk. 3, jf. punkt 2.4.2.1, er det

Justitsministeriets opfattelse, at de hensyn, der lå til grund for lovændringen

i 2002 i Danmark, også gør sig gældende for Grønland.

Det foreslås derfor, at der efter retsplejelovens § 467, stk. 2, nr. 5, indsættes

en ny bestemmelse, som svarer til § 871, stk. 2, nr. 6, i den danske retsple-

jelov.

Bestemmelsen medfører, at tilførsler til politiets rapporter om de af tiltalte

under politiets afhøring af sigtelsen afgivne forklaringer kan anvendes som

bevismiddel, når forsvareren begærer det i sager, der fremmes efter den fo-

reslåede § 453, stk. 3, nr. 4.

Forsvareren gives således mulighed for at inddrage oplysninger til gunst for

tiltalte i situationer, hvor sådanne oplysninger fremgår af tiltaltes forklarin-

ger til politiet, uden i øvrigt at være af så afgørende betydning for skylds-

spørgsmålet eller udmålingen af foranstaltningen, at retten af den grund bør

udsætte sagen på, at tiltalte selv kan komme til stede.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, samt bemærkningerne hertil.

2.3.2.4. Domafsigelse i sager om udeblivelse

Ved lov nr. 256 af 8. maj 2002 om ændring af retsplejeloven (Udeblivelses-

domme i straffesager, pressens adgang til domsudskrifter m.v. og politikla-

genævnsmedlemmers sagsbehandling) blev der indsat et krav i den danske

retsplejelovs § 216 a, stk. 5, om, at en dom i en sag, der er fremmet i medfør

af § 855, stk. 3, nr. 4 (daværende § 347, stk. 3, nr. 4), fremover altid skal

forkyndes for den tiltalte personlig, hvis indkaldelsen ikke har været for-

kyndt for denne personlig.

Side 30/75

Bestemmelsen var en konsekvens af den samtidige ophævelse af kravet om

personlig forkyndelse af indkaldelser i sager, der fremmes i medfør af § 855,

stk. 3, nr. 4, som var forbundet med håndhævelsesmæssige udfordringer.

På baggrund af den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for udebli-

velsesdomme efter retsplejelovens § 453, stk. 3, jf. punkt 2.4.2.1, er det

Justitsministeriets opfattelse, at de hensyn, der lå til grund for lovændringen

i Danmark i 2002, også gør sig gældende for Grønland.

Det foreslås derfor, at der i retsplejelovens § 474, stk. 3, indsættes en be-

stemmelse, som svarer til § 216 a, stk. 5, i den danske retsplejelov.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at

hvis sagen er fremmet i tiltaltes

fravær i medfør af § 453, stk. 3, nr. 4, skal forkyndelse af udskriften ske for

tiltalte personlig, medmindre tilsigelsen har været forkyndt for denne per-

sonlig.

Det betyder, at i sager, der fremmes efter den foreslåede § 453, stk. 3, nr. 4,

vil enten indkaldelsen eller dommen altid skulle forkyndes for den tiltalte

personlig. Dette skal medvirke til, at den tiltalte også i praksis får kendskab

til kriminalsagen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12, samt bemærkningerne hertil.

2.3.2.5. Genoptagelse af sager om udeblivelse

Ved lov nr. 203 af 28. februar 2017 om ændring af retsplejeloven, lov om

fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om elektroniske kommunikationsnet og

–

tjenester (Udeblivelsesdomme, forkyndelse og anvendelse af digital kom-

munikation i straffesager m.v.) blev der gennemført en indskrænkning i den

ellers ubetingede adgang til genoptagelse af domme, som er fremmet efter

§ 855, stk. 3, nr. 4, efter den danske retsplejelovs § 987, stk. 3. Ændringen

udsprang af Respektpakken.

Ændringen medførte, at adgangen for en domfældt efter § 855, stk. 3, nr. 4,

til at begære sagen genoptaget til ny forhandling blev begrænset til sager,

hvor den domfældte ikke kan anke dommen, eller hvis den domfældte godt-

gør, at have haft lovligt forfald og ved ham utilregnelige omstændigheder

har været forhindret fra i tide at anmelde dette, eller at stævningen ikke ret-

tidigt er kommet til domfældtes kundskab. Fristen for at begære en sag gen-

optaget i de sager, der ikke kan ankes, blev desuden nedsat fra 4 til 2 uger.

Side 31/75

Justitsministeriet fandt ikke, at indskrænkningen var forbundet med retssik-

kerhedsmæssige betænkeligheder. Der blev i den forbindelse henvist til, at

det for det første kun er muligt at afsige udeblivelsesdom efter bestemmel-

sen i § 855, stk. 3, nr. 4, når tiltalte ikke idømmes højere straf end ubetinget

fængsel i 6 måneder, og da kun hvis den tiltalte - hvis denne ikke har sam-

tykket i sagens behandling - har været lovligt indkaldt til retsmødet, og at

det af indkaldelsen fremgår, at udeblivelse uden oplyst lovligt forfald kan

medføre, at tiltalte dømmes for de forhold, som tiltalen angår, jf. § 855, stk.

Justitsministeriet henviste endvidere til, at dommen fortsat skulle forkyndes

for tiltalte, hvis denne blev dømt som udebleven. Hvis tilsigelsen ikke var

forkyndt for tiltalte personligt, skulle dommen forkyndes personligt. For det

andet skal retten fortsat finde fremgangsmåden forsvarlig, tiltalte skal have

en forsvarer, og der skal gennemføres en fuldstændig bevisførelse i sagen,

selv om tiltalte udebliver fra en hovedforhandling, for at tiltalte kan dømmes

i sagen. Der henvises til Folketingstidende 2016-17, A, L 105 som fremsat,

side 16.

Ved lov nr. 256 af 8. maj 2002 blev der som tillæg til bestemmelsen om

genoptagelse af udeblivelsesdomme tilføjet en bestemmelse i den danske

retsplejelovs § 988, hvorefter tilførsler til retsbogen om forklaringer afgivet

af vidner og skønsmænd under den forudgående behandling foruden de i §

871 nævnte tilfælde kan anvendes som bevismiddel, hvis ingen af parterne

inden hovedforhandlingen har anmodet om fornyet afhøring, hvis en straf-

fesag genoptages efter § 987, stk. 3.

På baggrund af den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for udebli-

velsesdomme efter retsplejelovens § 453, stk. 3, jf. punkt 2.4.2.1, er det

Justitsministeriets opfattelse, at de hensyn, der lå til grund for lovændrin-

gerne i Danmark i 2002 og 2017, også gør sig gældende for Grønland.

Det foreslås på den baggrund med enkelte undtagelser at overføre bestem-

melsen i den danske retsplejelovs § 987, stk. 3, om genoptagelse af sager,

der er fremmet til dom efter § 855, stk. 3, nr. 4, til retsplejeloven.

Det foreslås således for det første, at der indsættes en ny bestemmelse i rets-

plejelovens § 592 a, hvorefter en domfældt efter den foreslåede § 453, stk.

3, nr. 4, kan begære sagen genoptaget til ny forhandling, hvis den domfældte

Side 32/75

godtgør at have haft lovligt forfald og ved ham utilregnelige omstændighe-

der har været forhindret fra i tide at anmelde dette, eller at stævningen ikke

rettidigt er kommet til domfældtes kundskab.

Det foreslås for det andet, at der indsættes en ny bestemmelse i retsplejelo-

vens § 592 b, der svarer til den danske retsplejelovs § 988, hvorefter

tilførs-

ler til retsbogen om forklaringer afgivet af vidner og skønsmænd under den

forudgående behandling foruden de i § 467 nævnte tilfælde kan anvendes

som bevismiddel, hvis ingen af parterne inden hovedforhandlingen har an-

modet om fornyet afhøring.

Den nye hovedforhandling kan således gennemføres, uden at alle vidnerne

indkaldes på ny med henblik på af afgive forklaring. Under den nye hoved-

forhandling bør det, hvis ingen af parterne inden hovedforhandlingen har

anmodet om fornyet afhøring, dog være muligt at dokumentere forklaringer

afgivet under den tidligere hovedforhandling.

Det forudsættes, at den forslåede bestemmelse vil blive administreret såle-

des, at centrale vidner vil skulle høres også under den genoptagne kriminal-

sag, idet retten ellers vil anse det for betænkeligt at domfælde den tiltalte.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, samt bemærkningerne hertil.

2.4. Pligtig afgangsalder for dommere og kredsdommere m.v.

2.4.1. Gældende ret

2.4.1.1. Dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved Grønlands

retsvæsen

Det følger af § 34, stk. 2, i lov om statens tjenestemænd i Grønland, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1291 af 14. november 2015, at dommere og andre tjene-

stemandsansatte jurister ved Grønlands retsvæsen afskediges fra udgangen

af den måned, hvori de fylder 65 år (pligtig afgangsalder). Bestemmelsen

indebærer, at der ikke er mulighed for, at ansættelsen kan fortsætte, efter at

dommeren m.v. er fyldt 65 år.

I 1964 blev der ved lov nr. 168 af 27. maj 1964 om statens tjenestemænd i

Grønland indført en pligtig afgangsalder på 65 år for alle tjenestemænd i

Grønland (hjemmehørende såvel som ikke-hjemmehørende tjenestemænd).

Side 33/75

Indtil 1964 var der alene fastsat en pligtig afgangsalder for tjenestemænd

udsendt fra Danmark til Grønland.

Den pligtige afgangsalder på 65 år blev videreført ved lov nr. 263 af 9. juni

1971 om statens tjenestemænd i Grønland. I lovforslagets bemærkninger

blev det i den forbindelse anført, at erfaringerne har vist, at det i Grønland

er såvel i de ansattes som i statens interesse, at tjenestemændene afløses af

yngre arbejdskraft på et tidligere tidspunkt end i Danmark, hvor afgangspligt

som hovedregel først indtræder ved det 70. år. Begrundelsen for den lave

afgangsalder i Grønland må for de ikke-hjemmehørende tjenestemænd sø-

ges deri, at de udfører tjenesten under klimatiske, arbejds- og miljømæssigt

fremmede forhold, ligesom arbejdsområderne ofte er andre i Grønland end

i Danmark. For de hjemmehørende tjenestemænds vedkommende gør de

nævnte forhold sig kun delvis gældende, men den lave gennemsnitsleveal-

der i Grønland motiverer stadig en lavere afgangsalder end i Danmark. Der

henvises i den forbindelse til Folketingstidende 1970-71, tillæg A, spalte

3038-3039.

Ved lov nr. 249 af 31. marts 2009 om ændring af lov om statens tjeneste-

mænd i Grønland og lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grøn-

land blev den generelle pligtige afgangsalder på 65 år for statens tjeneste-

mænd i Grønland ophævet svarende til ophævelsen af den pligtige afgangs-

alder på 70 år for statens tjenestemænd i Danmark i 2008. Formålet med

loven var at undgå, at tjenestemænd, der kan og vil arbejde længere, afske-

diges på grund af en opnået alder.

I lighed med ophævelsen af den pligtige afgangsalder i Danmark gælder op-

hævelsen af den pligtige afgangsalder for statens tjenestemænd i Grønland

ikke dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved Grønlands rets-

væsen. Det blev i den forbindelse tilkendegivet i lovforslaget, at en eventuel

regulering af den pligtige afgangsalder for denne persongruppe burde af-

vente udfaldet af det daværende udvalgsarbejde om eventuel fastsættelse af

en højere pligtig afgangsalder for dommere og andre tjenestemandsansatte

jurister ved domstolene i Danmark, jf. nærmere nedenfor under pkt. 2.4.2.1.

Der kan i den forbindelse henvises til Folketingstidende 2008-09, tillæg A,

side 3778.

2.4.1.2. Kredsdommere

Side 34/75

Kredsretterne er 1. instans for bl.a. kriminalsager, jf. retsplejelovens § 55,

hvor kredsdommere som dommere selvstændigt kan afgøre sager.

Kredsdommere er ansat som tjenestemænd, men der stilles ikke krav om

bestået juridisk embedseksamen. Endelig udnævnelse som kredsdommer

kan først ske, når vedkommende efter ansættelse som kandidat til en kreds-

dommerstilling har gennemgået en særlig kredsdommeruddannelse, jf. rets-

plejelovens § 12, stk. 2.

Den pligtige afgangsalder i § 34, stk. 2, i lov om statens tjenestemænd i

Grønland omfatter alene dommere og andre tjenestemandsansatte jurister

ved Grønlands retsvæsen. Der er derimod ikke fastsat nogen pligtig afgangs-

alder for kredsdommere.

Som nævnt ovenfor under punkt 2.4.1.1 gjaldt der indtil 2009 en generel

pligtig afgangsalder på 65 år for statens tjenestemænd i Grønland. Kreds-

dommere var indtil 1. januar 2010 ikke ansat som tjenestemænd og var der-

for ikke omfattet af den generelle pligtige afgangsalder i tjenestemandslo-

ven.

Efter retsplejeloven kan en kredsdommer alene afskediges på grund af ueg-

nethed eller sygdom, eller når vedkommende har gjort sig skyldig i et for-

hold, der gør den pågældende uværdig til den agtelse og tillid, som kreds-

dommererhvervet forudsætter, jf. § 26, stk. 1, og i tilfælde, hvor en omord-

ning af domstolene finder sted, jf. § 26, stk. 2. En sag om afskedigelse af

disse grunde skal af Domstolsstyrelsen indbringes for Dommerrådet, jf. rets-

plejelovens § 26, stk. 4.

2.4.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4.2.1. Dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved Grønlands

retsvæsen

Det følger af § 34, stk. 2, i lov om tjenestemænd, jf. lovbekendtgørelse nr.

511 af 18. maj 2017 (den danske tjenestemandslov), at dommere og andre

tjenestemandsansatte jurister ved de danske domstole afskediges fra udgan-

gen af den måned, hvori de fylder 70 år. Den pligtige afgangsalder for dom-

mere m.v. på 70 år har eksisteret siden 1933, hvor den blev indføjet i tjene-

stemandsloven ved lov nr. 93 af 20. maj 1933.

Side 35/75

Den generelle pligtige afgangsalder på 70 år for tjenestemænd i Danmark

blev ophævet ved lov nr. 484 af 17. juni 2008 om ændring af lov om tjene-

stemænd og forskellige andre love. Dommere og andre tjenestemandsan-

satte jurister ved de danske domstole er ikke omfattet af ophævelsen af den

generelle pligtige afgangsalder og afskediges således fortsat fra udgangen

af den måned, hvori de fylder 70 år. I den forbindelse blev det anført i lov-

forslagets bemærkninger, at spørgsmålet om ændring af den pligtige af-

gangsalder for dommere m.v. ikke skulle være omfattet af det pågældende

lovforslag, men at man ville tage initiativ til, at der efter lovens vedtagelse

blev gennemført et udvalgsarbejde om en eventuel fastsættelse af en højere

pligtig afgangsalder for dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved

domstolene. Der kan i den forbindelse henvises til Folketingstidende 2008-

09, tillæg A, side 3778.

Udvalget afsluttede sit arbejde i 2014 med ”Udtalelse om den pligtige af-

gangsalder for dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domsto-

lene”. Det fremgår af udtalelsen, at udvalget

samlet set fandt, at den pligtige

afgangsalder for dommere m.v. bør fastholdes på 70 år.

Det fremgår i den forbindelse bl.a. af udtalelsen (side 7), at det var udvalgets

vurdering, at en aldersbetinget svækkelse af en dommer i praksis langt fra

altid vil indtræde og forløbe på en sådan måde, at det

–

hvis dommeren ikke

selv ønsker at fratræde sin stilling

–

vil være muligt straks at tilvejebringe

det sikre grundlag, som vil være en forudsætning for, at den pågældende

dommer vil kunne suspenderes eller afsættes ved dom afsagt af Den Særlige

Klageret. Det betyder, at den pågældende

–

i hvert fald i en periode

–

vil

virke som dommer uden at være i stand til at varetage sine arbejdsopgaver

forsvarligt. I lyset af de opgaver, som domstolene varetager, kan dette efter

omstændighederne være forbundet med ganske vidtrækkende konsekvenser

for de berørte borgere, virksomheder m.v.

Det fremgår endvidere af udtalelsen (side 64), at udvalget fremhævede, at

det er afgørende, at dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved

domstolene også fremover kan leve op til de væsentlige krav, der stilles til

deres arbejdsevne. Det bør således efter udvalgets opfattelse søges undgået,

at der sker en forøgelse af antallet af sager om afskedigelse af dommere på

grund af aldersbetinget svækkelse, idet en sådan forøgelse bl.a. vil kunne

bidrage til at svække borgernes tillid til domstolene.

Side 36/75

Den pligtige afgangsalder på 70 år for dommere og andre tjenestemandsan-

satte jurister ved domstolene i Danmark blev fastholdt på baggrund af ud-

valgets anbefaling, jf. bemærkningerne til lov nr. 737 af 25. juni 2014 om

ændring af retsplejeloven og forskellige andre love. Der kan i den forbin-

delse henvises til Folketingstidende 2013-14, A, L 178 som fremsat, side

90.

Som nævnt under punkt 2.4.1.1 blev det tilkendegivet i forbindelse med op-

hævelsen af den generelle pligtige afgangsalder for tjenestemænd i Grøn-

land, at en eventuel regulering af den pligtige afgangsalder på 65 år for dom-

mere og andre tjenestemandsansatte jurister ved Grønlands retsvæsen burde

afvente udfaldet af udvalgsarbejdet.

Det er i den forbindelse Justitsministeriets vurdering, at de hensyn, som ud-

valget anførte som begrundelse for at fastholde en pligtig afgangsalder på

70 år for dommere m.v., også gør sig gældende i Grønland. Det foreslås på

den baggrund, at den pligtige afgangsalder for dommere og andre tjeneste-

mandsansatte jurister ved Grønlands retsvæsen hæves fra 65 år til 70 år.

Hertil kommer, at en pligtig afgangsalder for dommere og andre tjeneste-

mandsansatte jurister i Grønland på 65 år efter Justitsministeriets vurdering

ikke længere kan begrundes i de hensyn, der hidtil er blevet anført til støtte

for en lavere pligtig afgangsalder i Grønland end i Danmark, jf. ovenfor un-

der punkt 2.4.1.1. I den forbindelse lægger Justitsministeriet særlig vægt på

den generelt stigende levealder i Grønland.

2.4.2.2. Kredsdommere

Som det fremgår under punkt 2.4.1.2, varetager kredsdommere de opgaver,

der er henlagt til kredsretterne efter retsplejelovens § 55. Kredsretterne er 1.

instans for bl.a. kriminalsager, hvor kredsdommere som dommere selvstæn-

digt kan afgøre sager.

Desuden har kredsdommere den samme retsplejemæssige beskyttelse mod

afskedigelse som tjenestemandsansatte jurister ved Grønlands retsvæsen,

idet de alene kan afskediges af Dommerrådet ved dom i medfør af retsple-

jelovens § 10, stk. 1, nr. 4.

Side 37/75

Efter Justitsministeriets opfattelse gælder de hensyn, som begrunder en plig-

tig afgangsalder for dommere og andre tjenestemandsansatte jurister, også

for kredsdommere.

Det foreslås på den baggrund, at der i lov om statens tjenestemænd i Grøn-

land indføres en pligtig afgangsalder for kredsdommere. Det foreslås end-

videre, at afgangsalderen som for dommere m.v. fastsættes til 70 år. Det er

i den forbindelse Justitsministeriets vurdering, at de hensyn, som udvalget

om pligtig afgangsalder for dommere m.v. anførte som begrundelse for at

fastholde en pligtig afgangsalder på 70 år for dommere m.v. ved domstolene

i Danmark, også gør sig gældende i forhold til kredsdommere.

Indførelsen af en pligtig afgangsalder for kredsdommere har således navnlig

til formål at medvirke til at forebygge, at kredsdommere skal virke i en pe-

riode, indtil en aldersbetinget svækkelse bliver så synlig, at der er grundlag

for at suspendere eller afsætte kredsdommeren. Sådanne sager vil i sig selv

kunne svække borgernes tillid til domstolene.

Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at der bør gælde den

samme pligtig afgangsalder for kredsdommere som for dommere og andre

tjenestemandsansatte jurister ved Grønlands retsvæsen.

Det bemærkes i øvrigt, at regeringen forventer i februar 2021 at fremsætte

et forslag om ændring af den danske retsplejelov, som indebærer, at den

pligtige afgangsalder på 70 år for dommere m.v. udvides til også at gælde

for fuldmægtige ved domstolene. Der foreslås i den forbindelse indsat en ny

regel i den danske retsplejelovs § 54, stk. 6, hvorefter ikketjenestemandsan-

satte fuldmægtige ved domstolene afskediges fra udgangen af den måned,

hvori de fylder 70 år.

Det bemærkes, at lovændringen ligeledes vil omfatte ikketjenestemandsan-

satte dommerfuldmægtige ved Grønlands retsvæsen, idet det følger af § 34,

stk. 1, i retsplejelov for Grønland, at for fuldmægtige ved Retten i Grønland

og Grønlands Landsret gælder med hensyn til afskedigelse m.v. §§ 54-55 i

den danske retsplejelov.

Der henvises til lovforslagets § 2 samt bemærkningerne hertil.

Side 38/75

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

[…]

Lovforslaget forventes ikke at have implementeringsmæssige konsekvenser

for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. januar 2021 til den 16.

februar 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisati-

oner m.v.:

Højesteret, Vestre Landsret, Østre Landsret, Grønlands Landsret, Retten i

Grønland, Advokatrådet, Akademikerne, Avannata Kommunia, Centralor-

ganisationernes Fællesudvalg, Danske Advokater, Den Danske Dommer-

forening, Den Grønlandske Digitaliseringsstyrelse, Den Uafhængige Politi-

klagemyndighed, Digitaliseringsstyrelsen, DJØF, Dommerfuldmægtigfor-

eningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Forsva-

rerforeningen i Grønland, Grønlandske Advokater, Grønlands Politifor-

ening, Grønlands Råd for Menneskerettigheder, Institut for Menneskeret-

tigheder, Justitia, Kommune Qeqertalik, Kommuneqarfik Sermersooq,

Side 39/75

Kommune Kujalleq, Kredsdommerforeningen, Landsforeningen af For-

svarsadvokater, Landsforsvareren for Grønland, Medarbejder- og Kompe-

tencestyrelsen, Politiforbundet i Danmark, Politiklagenævnet i Grønland,

Politimesteren i Grønland, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspoli-

tiet og Qeqqata Kommunia.

Derudover har et udkast til lovforslag været forelagt Grønlands Selvstyre til

udtalelse.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekven- Negative

konse-

ser/mindreudgifter

kvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv om- (hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør fang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser

[…]

for stat, kommuner og regio-

ner

Implementeringskonse-

Ingen

kvenser for stat, kommuner

og regioner

Økonomiske konsekvenser Ingen

Ingen

for erhvervslivet

Administrative konsekven- Ingen

Ingen

ser for erhvervslivet

Administrative konsekven- Ingen

Ingen

ser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige

aspekter.

Er i strid med de

fem principper for

Nej

implementering af

erhvervsrettet EU-regule-

ring

Side 40/75

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2 (§ 44, stk. 1 og 4)

Retsplejelovens § 44, stk. 1, bestemmer, at der i kriminalsager i 1. instans

medvirker to domsmænd. § 44, stk. 2, indeholder en bestemmelse om, at

domsmænd ikke medvirker i sager, hvor der ikke kan blive tale om mere

indgribende foranstaltninger end bøde, konfiskation, førerretsfrakendelse

eller erstatning. Efter § 44, stk. 3, kan retten bestemme, at der skal medvirke

domsmænd i en sag efter stk. 2, hvis retten skønner, at sagen er af særlig

indgribende betydning for tiltalte.

Det foreslås, at der i retsplejelovens § 44 indsættes et nyt

stk. 4,

hvori det

præciseres, at domsmænd ikke medvirker i tilståelsessager, der fremmes ef-

ter den foreslåede § 449 a om behandling af tilståelsessager.

Den foreslåede ændring af retsplejelovens

§ 44, stk. 1,

er en konsekvens af

den foreslåede bestemmelse i stk. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 3 (§ 50, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt.)

Den foreslåede ændring af

§ 50, stk. 1, 2. pkt.,

stk. 2, 2. pkt.,

er en konse-

kvens af den foreslåede bestemmelse i § 449 a (lovforslagets § 1, nr. 7),

hvorefter der i retsplejeloven indføres et særskilt afsnit om behandling af

tilståelsessager.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 4 (§ 128 a)

Der findes ikke i dag bestemmelser i retsplejeloven, som generelt hjemler

adgang til digital kommunikation i kriminalsager.

Side 41/75

Det foreslås, at der i retsplejeloven indsættes en ny bestemmelse,

§ 128 a,

om anvendelse af digital kommunikation i kriminalretsplejen med henblik

på at sikre, at der ikke er hindringer i retsplejeloven for anvendelse af digital

kommunikation som f.eks. en offentlig digital postløsning, sikker e-mail el-

ler andre digitale løsninger både for så vidt angår fremsendelsesmetoder

m.v. og indholdet af meddelelser eller dokumenter, eller digitale retsmøder.

Det foreslås i

stk. 1,

at krav om skriftlighed i kriminalretsplejen ikke er til

hinder for anvendelse af digital kommunikation både for så vidt angår frem-

sendelsesmetoder m.v. og indholdet af meddelelser eller dokumenter m.v.,

eller anvendelse af digitale dokumenter under retsmøder.

Dette indebærer, at bestemmelser om meddelelser, skriftlighed, anmodnin-

ger, begæringer, underretninger, indlevering, indgivelse, indsendelse, at

sende kopi eller udskrift, udlevering, fremlæggelse, gennemsyn eller lig-

nende i retsplejelovens afsnit V om kriminalsagers behandling, retsplejelo-

vens afsnit VI om appel og genoptagelse og retsplejelovens afsnit VII om

fuldbyrdelse af domme i kriminalsager ikke er til hinder for anvendelse af

digital kommunikation.

Forslaget indebærer endvidere, at der ikke tillige skal ske fremsendelse, ind-

sendelse, udlevering m.v. i fysisk form.

Anklagemyndigheden, retterne, advokater, tiltalte og andre parter i en kri-

minalsag vil efter bestemmelsen f.eks. kunne vælge at sende meddelelser

med en offentlig digital postløsning eller til en sikker e-mailadresse, hvis en

sådan er oplyst.

I Grønland kan postløsningen Offentlig Digital Post anvendes som digital

kommunikation mellem offentlige afsendere og fysiske personer eller juri-

diske enheder, jf. nærmere reglerne i Inatsisartutlov nr. 14 af 8. juni 2017

om Offentlig Digital Post. I medfør af lovens § 13, stk. 4, kan Naalakkersui-

sut efter forhandling med rigsmyndighederne fastsætte regler om, at stats-

lige institutioner i Grønland kan anvende postløsningen som offentlige af-

sendere.

Bestemmelsen tager ikke stilling til, i hvilket omfang digital kommunikation

i dag er teknisk muligt hos anklagemyndigheden og retterne i Grønland.

Side 42/75

Efter bestemmelsen har en afsender i alle afsendelsessituationer mulighed

for at vælge, om kommunikation skal ske digitalt

–

herunder hvilken form

for digital kommunikation

–

under forudsætning af, at den pågældende form

for digital kommunikation er teknisk mulig både for afsender og modtager.

Der pålægges således ikke en forpligtelse til at anvende digital kommunika-

tion, men afsenderen har en ret til at vælge digital kommunikation. En af-

sender kan således fortsat anvende f.eks. fysisk fremsendelse eller indleve-

ring af meddelelser, akter m.v. Borgere pålægges heller ikke med forslaget

en pligt til at modtage eller sende via en digital løsning, udover hvad der

allerede følger af lovgivningen. Hvis de statslige institutioner i Grønland,

f.eks. retterne, bliver omfattet af reglerne om Offentlig Digital Post, vil bor-

gerne være forpligtede til at modtage meddelelser fra de pågældende insti-

tutioner digitalt.

Med forslaget er det ligeledes op til modtageren af et dokument, en medde-

lelse eller lignende, om modtageren ønsker at printe det modtagne til brug

for den videre behandling af sagen.

Med forslaget sikres det endvidere, at bestemmelser om oplæsning, frem-

lægning, forelæggelse, redegørelse, information og lignende ikke er til hin-

der for, at dokumenter m.v. kan anvendes i digital form under retsmøder.

Dokumenterne skal dermed ikke tillige foreligge i fysisk form.

Med forslaget forudsættes det, at digital kommunikation skal anvendes i vi-

dest muligt omfang af politiet, anklagemyndigheden og domstolene. Der

forudsættes således en løbende udvidelse af anvendelsen af digital kommu-

nikation og sagsbehandling, efterhånden som it-løsningerne udvikles, gen-

nemføres og evalueres.

Persondatalovgivningen vil fortsat skulle iagttages, når politiet, anklage-

myndigheden og forsvarerne behandler personoplysninger i forbindelse

med anvendelse af digital kommunikation i kriminalretsplejen.

Der tilsigtes med forslaget ingen ændringer i retsplejelovens regler om an-

klagemyndighedens og domstolenes sagsbehandling i kriminalsager eller i

reglerne om forkyndelse.

Det foreslås i

stk. 2,

at bestemmelser i kriminalretsplejen, der stiller krav om

underskrift, ikke er til hinder for, at en meddelelse kan sendes med digital

Side 43/75

post. Det er dog en betingelse, at meddelelsen er forsynet med en digital

signatur fra en person

–

herunder en juridisk person

–

eller en myndighed.

Hensigten med kravet om digital signatur er at sikre, at meddelelsen stam-

mer fra den angivne afsender, og at meddelelsen ikke er blevet ændret un-

dervejs.

I det omfang det er teknisk muligt, kan meddelelser, der skal underskrives,

f.eks. sendes med en offentlig digital postløsning.

Det foreslås i

stk. 3,

at en meddelelse, der sendes med digital kommunika-

tion, anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren.

Efter bestemmelsen anses en digital meddelelse for at være kommet frem til

modtageren på det tidspunkt, hvor modtageren er i stand til at behandle og

læse meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår modta-

geren faktisk gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Dette indebæ-

rer, at en digital meddelelse, der er modtaget kl. 23.59 den 30. november,

anses for at være kommet frem den 30. november.

Der tilsigtes ingen ændring for så vidt angår situationer, hvor der modtages

meddelelser på papir. I disse tilfælde vil meddelelsen fortsat skulle modta-

ges inden for almindelig kontortid for at kunne anses for at være rettidig.

I de tilfælde, hvor der er behov for at modtage en meddelelse inden for et

bestemt tidspunkt, må der fastsættes en frist, der indeholder såvel en dato

som et præcist klokkeslæt for, hvornår meddelelsen skal være modtaget for

at være rettidig.

Modtagelsestidspunktet vil i de fleste it-systemer automatisk blive registre-

ret. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges

som følge af problemer med et it-system eller andre lignende problemer, må

meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor medde-

lelsen blev afsendt, hvis der kan skaffes pålidelige oplysninger om afsendel-

sestidspunktet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5 (321, stk. 1, nr. 3 og 4)

Side 44/75

Efter retsplejelovens § 321, stk. 1, skal retten beskikke en forsvarer for sig-

tede, hvis sigtede ikke selv har antaget en mødeberettiget forsvarer, som gi-

ver møde i sagen, og hvor en række nærmere oplistede betingelser er op-

fyldt, jf. retsplejelovens § 321, stk. 1, nr. 1-3.

Med lovforslagets

§ 1, nr. 5,

foreslås det, at der indføres obligatorisk for-

svarerbeskikkelse i sager, hvor der er spørgsmål om anstaltsanbringelse,

som fremmes til dom i tiltaltes fravær efter forslaget til § 453, stk. 3, nr. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 6 (§ 440)

Retsplejelovens § 440 indeholder en regel om udenretlig bødevedtagelse og

konfiskation. Bestemmelsen hører under afsnittet ”udenretlig bødevedta-

gelse

og konfiskation”.

Det foreslås, at

overskriften

før § 440 og

§ 440

ophæves, da indholdet af

bestemmelsen

videreføres i det foreslåede afsnit om ”tilståelsessager”, her-

under den foreslåede § 449 b (lovforslagets § 1, nr. 7).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 7 (§§ 449 a-449 c)

Med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det, at der i retsplejeloven indsættes et

nyt afsnit om

tilståelsessager

med tre nye bestemmelser, §§ 449 a-449 c.

Disse bestemmelser har til formål at effektivisere behandlingen af kriminal-

sager og forkorte sagsbehandlingstiden.

§ 449 a

Retsplejeloven indeholder ikke hjemmel til at behandle kriminalsager uden

medvirken af domsmænd. Dette indebærer, at kriminalsager, hvor der bliver

spørgsmål om anbringelse i anstalt, og hvor sigtede afgiver en uforbeholden

tilståelse, ikke kan fremmes til dom uden udarbejdelse af anklageskrift og

uden medvirken af domsmænd.

Side 45/75

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en ny bestemmelse i retsple-

jelovens § 449 a, hvorefter en sag kan fremmes til dom, såfremt sigtede af-

giver en uforbeholden tilståelse (såkaldt straksdom).

Bestemmelsen svarer med enkelte undtagelser til § 831 i den danske rets-

plejelov.

Den foreslåede ændring indebærer, at tilståelsessager fremadrettet kan af-

gøres efter en forenklet fremgangsmåde, uden at der formelt afholdes en

hovedforhandling. Der afholdes imidlertid et retsmøde, som

–

bortset fra, at

fremgangsmåden er forenklet

–

svarer til hovedforhandlingen i andre krimi-

nalsager.

Det bemærkes, at forudsætningen for, at sagen afgøres efter en forenklet

fremgangsmåde, er, at tiltalte i retten skal afgive en uforbeholden tilståelse.

En straksdom vil kunne afsiges i forbindelse med et grundlovsforhør efter §

357 i en sag, hvor den sigtede erkender sig skyldig. Sagen kan således be-

handles som en tilståelsessag, hvis betingelserne i § 449 a, stk. 1, nr. 1-4, er

opfyldt. Det bemærkes i den forbindelse, at retsplejelovens § 436 om per-

sonundersøgelse ikke er til hinder for, at en sag vil kunne fremmes efter den

foreslåede § 449 a under et grundlovsforhør. Det kræver dog, at fastsættel-

sen af foranstaltningen for den konkrete forbrydelse ligger nogenlunde fast

i retspraksis, f.eks. sager om indsmugling af hash.

Kredsretten vil endvidere fremadrettet i sager, hvor tiltalte f.eks. har erkendt

sig skyldig til politirapporten, kunne beramme sagen uden at indkalde doms-

mænd og vidner og fremme den efter den foreslåede § 449 a, hvis betingel-

serne i øvrigt er opfyldt. Kredsretten kan således samle en række af sådanne

sager til foretagelse kort tid efter hinanden. Møder den tiltalte og erkender

sig skyldig, vil sagen kunne afgøres efter § 449 a, hvorved tiltalte findes

skyldig. Møder den tiltalte og nægter sig skyldig, vil sagen skulle udsættes,

og vidner og domsmænd indkaldes. Under retsmødet vil tiltalte få mulighed

for at angive, hvorvidt tiltalte ønsker vidner eller andre beviser ført.

Det foreslås i

stk. 1,

at hvis sigtede i et retsmøde efter § 357 eller § 447 eller

under hovedforhandlingen efter § 472, stk. 1, afgiver en uforbeholden tilstå-

else i en kriminalsag, hvor domsmænd ellers skulle have medvirket, kan sa-

gen straks fremmes til dom, hvis betingelserne i § 449 a, stk. 1, nr. 1-4 er

opfyldt.

Side 46/75

Bestemmelsen indebærer, at der som udgangspunkt ikke skal udarbejdes et

anklageskrift, hvis en sigtet over for politiet har afgivet en uforbeholden til-

ståelse. Anklagemyndigheden kan således i stedet udarbejde en begæring

om et retsmøde med henblik på en behandling efter § 449 a, og tiltalen vil i

stedet blive rejst mundtligt under retsmødet.

Det kræves, at sigtede giver en

uforbeholden tilståelse,

hvorefter tilståelsen

må indeholde en erkendelse af samtlige faktiske objektive og subjektive mo-

menter.

Tilståelsen skal være detaljeret. Det vil f.eks. ikke være tilstrækkeligt, at

sigtede blot vedstår den forklaring, som han tidligere har afgivet til politi-

rapporter. Indholdet af sigtedes forklaring skal ret nøjagtigt tilføres retsbo-

gen og derefter oplæses for sigtede. Sigtede skal herefter vedstå protokolla-

tet.

Efter det foreslåede

stk. 1, nr. 1,

skal tilståelsens rigtighed altid bestyrkes

ved de i øvrigt foreliggende oplysninger. Dette krav er f.eks. ikke opfyldt,

hvis tilståelsen ikke er i overensstemmelse med eventuelle medgernings-

mænds forklaringer.

Sagen kan fremmes som tilståelsessag, hvis alle involverede (anklageren,

dommeren, sigtede) samtykker i denne behandling, jf. det foreslåede

stk. 1,

nr. 2.

Er sigtede under 18 år, kræves der tillige samtykke fra forældremyn-

dighedsindehaveren.

Efter det foreslåede

stk. 1, nr. 3,

har retten, selv om betingelserne for at be-

handle sagen efter § 449 a er opfyldt, en vis frihed til at kræve, at sagen

behandles efter anklageskrift og almindelig hovedforhandling med doms-

mænd, når denne finder det betænkeligt at behandle sagen som en tilståel-

sessag. Dommeren kan ligeledes under selve sagen afslutte § 449 a-behand-

lingen, hvis der opstår omstændigheder, der gør det betænkeligt at fortsætte

den summariske behandling, f.eks., hvis sigtede tilbagekalder sit samtykke

efter stk. 1, nr. 2.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 4,

at en sag ikke kan behandles som tilståelsessag,

hvis der bliver spørgsmål om anvendelse af kriminallovens kapitel 33 (sær-

lige foranstaltninger over for psykisk syge) og kapitel 34 (forvaring).

Side 47/75

Det foreslås i

stk. 2,

at sigtede skal gøres bekendt med det forhold, tiltalen

angår, og have lejlighed til at udtale sig, inden retten afsiger dom. Er der

behov for yderligere oplysninger i sagen, sker dette efter reglerne i retsple-

jelovens kapitel 34 (almindelige bestemmelser om efterforskning og afhø-

ringer), og sigtede skal have lejlighed til at udtale sig om disse oplysninger.

Efter det foreslåede

stk. 3,

skal der beskikkes sigtede en forsvarer, hvis den

pågældende er anholdt eller tilbageholdt, som skal have lejlighed til at gøre

sig bekendt med sagen, drøfte den med sigtede og udtale sig over for retten,

inden sigtede giver samtykke efter stk. 1, nr. 2.

Er forsvareren imod, at sagen behandles som tilståelsessag, vil dette kunne

medføre, at sagen ikke kan afgøres efter den forenklede fremgangsmåde.

I sager, hvor tiltalte er anholdt og fremstillet i grundlovsforhør efter § 357

med henblik på tilbageholdelse, vil det være muligt at afsige straksdom, i

det omfang den tiltalte tilstår forholdet. Det afgørende er i disse situationer,

om alle relevante oplysninger foreligger, således at der ikke er retssikker-

hedsmæssige betænkeligheder ved at afgøre sagen allerede under grund-

lovsforhøret.

Er sigtede ikke anholdt eller tilbageholdt, skal han vejledes om, at der, hvis

han ønsker det, vil blive beskikket ham en forsvarer efter det foreslåede

stk.

Hvis sigtede ønsker en forsvarer, finder stk. 3 tilsvarende anvendelse.

De almindelige bestemmelser om afsigelse og forkyndelse af dom gælder

også i sager, der behandles efter § 449 a, jf. bestemmelsens

stk. 5.

Efter det foreslåede

stk. 6

kan en sag ikke behandles som tilståelsessag, hvis

den er omfattet af § 301, nr. 2, om ophævelse af en forening.

Det foreslåede

stk. 7

indebærer, at oplysning om det forhold, som den på-

gældende tiltales for, og om, at sigtede og anklagemyndigheden har sam-

tykket i, at sagen fremmes som tilståelsessag, skal tilføres retsbogen. Det

skal også tilføres retsbogen, hvis sigtede ikke ønsker at få beskikket en for-

svarer, jf. stk. 4.

Efter den foreslåede bestemmelses

stk. 8

kan retten bestemme, at sigtede

skal deltage i et retsmøde efter stk. 1 ved anvendelse af fjernkommunikation

med billede, hvis sigtedes tilstedeværelse i retten ikke er nødvendig. Det vil

Side 48/75

bero på en konkret vurdering, om tiltaltes tilstedeværelse i retten er nødven-

dig. En eventuel forsvarer skal deltage i retsmødet på samme sted som sig-

tede, medmindre retten finder det ubetænkeligt, at forsvareren i stedet møder

frem i retten.

Om sigtedes og forsvarerens deltagelse i retsmødet gælder i

øvrigt §§ 128 og 163. § 466, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Retten

kan således, hvor afhøring ved hjælp af fjernkommunikation ikke er muligt,

bestemme, at sigtede i stedet skal indkaldes til afhøring på det sted, hvor det

findes mest hensigtsmæssigt.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til § 449 b

Efter retsplejelovens § 440, stk. 1, kan politiet

–

hvis det antages, at gernin-

gen alene vil medføre bøde eller konfiskation

–

sende anklageskriftet til sig-

tede med påtegning om, at sigtede, hvis denne erkender sig skyldig, kan er-

klære sig rede til uden retsforfølgning at betale den bøde, som er fastsat i

påtegningen, og eventuelt tillige acceptere konfiskation.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i retsplejelovens § 449 b om

behandlingen af sager, hvor sigtede vedtager en bøde og eventuelt konfiska-

tion. Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af den eksiste-

rende bestemmelse i den grønlandske retsplejelovs § 440, der foreslås op-

hævet som konsekvens heraf, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. I modsætning til §

440 indeholder den foreslåede § 449 b mere detaljerede regler om retsvirk-

ningerne af en bødevedtagelse og regler om tilkendegivelsens retsvirknin-

ger.

Bestemmelsen svarer med få undtagelser til § 832 i den danske retsplejelov.

Efter den foreslåede bestemmelses

stk. 1

vil anklagemyndigheden i sager

om lovovertrædelser, der ikke skønnes at ville medføre andre følger end

bøde eller konfiskation, i et bødeforelæg kunne tilkendegive sigtede, at sa-

gen kan afgøres uden retssag, hvis sigtede erklærer sig skyldig i overtrædel-

sen og erklærer sig rede inden en nærmere angiven frist at betale en i bøde-

forelægget angivet bøde. Fristen kan efter anmodning forlænges af anklage-

myndigheden.

Side 49/75

Anklageskriftet skal overholde kravene efter § 437, stk. 2, nr. 1 og 2, jf. det

foreslåede

stk. 2.

Efter det foreslåede

stk. 3

kan en sigtet under 18 år i umiddelbar forbindelse

med lovovertrædelsen vedtage en bøde uden samtykke fra indehaveren af

forældremyndigheden.

Retsvirkningerne af en vedtagelse er ifølge det foreslåede

stk. 4,

at videre

forfølgning bortfalder, jf. dog § 315, stk. 1, og § 449 a, stk. 2. Dette inde-

bærer bl.a., at når sigtede i medfør af det foreslåede § 449 c, stk. 2, rettidigt

tilbagekalder en bødevedtagelse, kan forfølgningen fortsætte, uden at der

skal gås frem efter § 315, stk. 1. Vedtagelse har samme gentagelsesvirkning

som en dom.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til § 449 c

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i retsplejeloven om tilfælde, hvor

sigtede vedtager en bøde og eventuelt konfiskation efter den forslåede § 449

b i umiddelbar forbindelse med lovovertrædelsen.

Ordningen om vedtagelse af et bødeforelæg med det samme forudsættes an-

vendt i sager, som bevismæssigt er helt ukomplicerede, og som ikke nød-

vendiggør skønsmæssige vurderinger, og hvor der er klarhed over bødens

størrelse. Det betyder, at ordningen i praksis vil omfatte lovovertrædelser,

hvor bøden udmåles efter faste takster. Ordningen vil herunder også kunne

omfatte lovovertrædelser, hvor der f.eks. i gentagelsestilfælde sker en takst-

mæssig forhøjelse af bøden, forudsat at politiet på stedet kan indhente de

fornødne oplysninger om eventuelle tidligere relevante lovovertrædelser.

Ordningen forventes på den baggrund navnlig at omfatte en række overtræ-

delser af færdselsloven samt efter omstændighederne visse overtrædelser af

kriminalloven.

Det forudsættes, at et bødeforelæg, der vedtages på stedet, kan udstedes

uden at tage hensyn til eventuelle andre verserende sigtelser mod den på-

gældende.

Side 50/75

Den foreslåede bestemmelse vil også omfatte vedtagelse af konfiskation i

forbindelse med vedtagelse af en bøde.

Sigtedes vedtagelse af bøden vil enten skulle ske ved, at sigtede straks beta-

ler bøden, eller ved at sigtede ved sin underskrift erklærer sig rede til inden

en nærmere angiven frist at betale den i bødeforelægget angivne bøde. Un-

derskriften kan også være digital, når de tekniske muligheder herfor er til

stede. Hvis de tekniske muligheder senere gør det muligt og hensigtsmæs-

sigt at dokumentere sigtedes vedtagelse på anden måde, vil en sådan ny tek-

nisk mulighed i givet fald også kunne anvendes ved vedtagelse af bødefore-

læg på stedet. Fristen for betaling af bøden vil efter anmodning senere kunne

forlænges af anklagemyndigheden, jf. den forslåede bestemmelse i retsple-

jelovens § 449 b, stk. 1, 2. pkt.

Muligheden for at vedtage bøden ved betaling på stedet vil afhænge af, at

der er etableret en administrativ understøttelse heraf. I det omfang dette ikke

er tilfældet, vil sigtede på stedet kunne vedtage bøden ved sin underskrift,

men ikke straks betale.

Sigtede skal gøres bekendt med, at det er frivilligt, om bøden ønskes vedta-

get og eventuelt betalt med det samme. Hvis sigtede kan erklære sig skyldig

i overtrædelsen, men ikke ønsker at vedtage bøden med det samme, vil sig-

tede senere efter de almindelige regler kunne vedtage bøden. Vedtager sig-

tede heller ikke senere bøden, vil anklagemyndigheden skulle indbringe sa-

gen for retten ligeledes efter de almindelige regler.

Sigtede vil ved sin vedtagelse af bøden også vedtage bødens størrelse. Sig-

tede vil dog efter omstændighederne kunne være berettiget til at få bøden

nedsat som følge af særligt lav indtægt, jf. nedenfor om det foreslåede stk.

Den foreslåede bestemmelse omfatter kun tilfælde, hvor bøden vedtages i

umiddelbar forbindelse med lovovertrædelsen. Hvis sigtede først på et se-

nere tidspunkt vedtager et bødeforelæg, som er udleveret i umiddelbar for-

bindelse med lovovertrædelsen, finder den foreslåede bestemmelse således

ikke anvendelse.

Det foreslås i

stk. 1,

at såfremt sigtede i umiddelbar forbindelse med lov-

overtrædelsen har vedtaget en bøde og eventuelt konfiskation, jf. § 449 b, er

vedtagelsen ikke til hinder for, at anklagemyndigheden efter anmodning

Side 51/75

nedsætter bøden som følge af sigtedes særligt lave indtægt. Det gælder også

i tilfælde, hvor bøden er betalt. Er den sigtede under 18 år, kan vedtagelsen

ske uden samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden, jf. det foreslå-

ede § 449 b, stk. 3. Politiet skal vejlede sigtede og, hvis denne er under 18

år, indehaveren af forældremyndigheden om mulighederne for at få nedsat

bøden, jf. nedenfor om det foreslåede stk. 3.

Sigtede vil således efter sin vedtagelse kunne anmode om nedsættelse af

bøden. Hvis sigtedes særligt lave indtægt giver grundlag for at nedsætte bø-

den, træffer anklagemyndigheden afgørelse herom. Har sigtede allerede be-

talt en højere bøde, tilbagebetales det overskydende beløb. Afslår anklage-

myndigheden sigtedes anmodning om nedsættelse af bøden som følge af

særligt lav indtægt, kan afslaget påklages til rigsadvokaten inden 4 uger, jf.

retsplejelovens § 65, stk. 4 og 5. Afslås sigtedes anmodning om nedsættelse

af bøden, står vedtagelsen af den oprindelige bøde ved magt.

Sigtede kan helt fortryde vedtagelsen af bøden inden 14 dage, jf. nedenfor

om det foreslåede stk. 2, men hvis sigtede ikke har udnyttet fortrydelsesret-

ten, står den vedtagne bøde ved magt. Dette gælder også i tilfælde, hvor

anklagemyndigheden først efter udløbet af fristen for at fortryde bødevedta-

gelsen træffer afgørelse om sigtedes anmodning om nedsættelse af bøden

som følge af sigtedes særligt lave indtægt.

Det foreslåede stk. 1 angår udelukkende nedsættelse af bøden som følge af

sigtedes særligt lave indtægt. Eventuelle andre indsigelser mod bødens be-

regning, endsige indsigelser vedrørende skyldsspørgsmålet, kan ikke be-

handles efter det foreslåede stk. 1. Som beskrevet i det følgende kan sigtede

imidlertid inden 14 dage efter bødevedtagelsen frit tilbagekalde sin vedta-

gelse, jf. det foreslåede stk. 2.

Det foreslås i

stk. 2,

at i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan sigtede inden

14 dage fra vedtagelsen tilbagekalde sin vedtagelse ved meddelelse til poli-

tiet. Er sigtede under 18 år, kan også indehaveren af forældremyndigheden

tilbagekalde vedtagelsen. Fortrydelsesretten gælder også i tilfælde, hvor bø-

den er betalt.

Det vil være tilstrækkeligt, at sigtede

–

eller i givet fald indehaveren af for-

ældremyndigheden

–

inden fristens udløb meddeler politiet, at sigtede tilba-

gekalder sin vedtagelse. Der kræves ikke nogen begrundelse for, at vedta-

gelsen trækkes tilbage

Side 52/75

Hvis sigtede

–

eller indehaveren af forældremyndigheden

–

inden fristen

tilbagekalder vedtagelsen, vil sagen skulle afgøres ved, at sagen indbringes

for retten. Retten vil kunne behandle sagen i den forenklede bødeproces, jf.

retsplejelovens § 475, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Hvis vedtagelsen ikke rettidigt tilbagekaldes, regnes retsvirkningerne af

vedtagelsen fra tidspunktet for vedtagelsen (og ikke fra udløbet af fristen for

tilbagekaldelse), herunder med hensyn til gentagelsesvirkning, jf. den fore-

slåede § 449 c, stk. 4, 2. pkt.

Det foreslås i

stk. 3,

at politiet skal vejlede sigtede og, hvis denne er under

18 år, indehaveren af forældremyndigheden om mulighederne for at få ned-

sat bøden som følge af særligt lav indtægt og om fortrydelsesretten.

I tilfælde, hvor en sigtet under 18 år på egen hånd har vedtaget en bøde, skal

politiet således vejlede både sigtede og indehaveren af forældremyndighe-

den om fortrydelsesretten.

Endelig foreslås det i

stk. 4,

at justitsministeren kan fastsætte nærmere regler

om politiets vejledning efter det foreslåede stk. 3.

Der henvises i øvrigt til 2.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8 (§ 452, stk. 2, 1. pkt.)

Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 452, stk. 2, 1. pkt., kan

retten behandle sagen, som om tiltalte har tilstået det forhold, som den på-

gældende er tiltalt for, hvis tiltalte udebliver uden oplyst lovligt forfald eller

nægter at afgive forklaring. Det gælder dog kun, hvis der under sagen ikke

er spørgsmål om anden foranstaltning end bøde, konfiskation, førerretsfra-

kendelse og erstatning, og sagen ikke er af særlig indgribende karakter, jf. §

452, stk. 2, 2. pkt.

Med lovforslaget foreslås det at ændre bestemmelsen i retsplejelovens §

452, stk. 2, 1. pkt., således at retterne fremover

skal

behandle sagen, som

om tiltalte har tilstået det forhold, som den pågældende er tiltalt for, hvis

tiltalte udebliver uden oplyst lovligt forfald eller nægter at afgive forklaring.

Ændringen vil indebære, at der skal være konkrete omstændigheder i den

enkelte sag, der taler imod, at sagen behandles som om, at tiltalte har tilstået.

Side 53/75

Det forudsættes i den forbindelse, at retten angiver de konkrete grunde i

retsbogen.

Der er ikke i øvrigt med forslaget tilsigtet nogen ændring i bestemmelsernes

anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 9 (§ 453, stk. 3 og 4)

Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 453, stk. 3, kan en ho-

vedforhandling i de i stk. 3, nr. 1-5, nævnte tilfælde fremmes til dom i tiltal-

tes fravær, hvis retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse nødvendig.

Det foreslås generelt at nyaffatte retsplejelovens § 453, stk. 3, således, at

bestemmelsen i sin helhed svarer til § 855, stk. 3, i den danske retsplejelov.

Med lovforslagets foreslås bestemmelsens

stk. 3

ændret således, at retterne

fremover i de i stk. 3, nr. 1-5, tilfælde, som i øvrigt foreslås ændret, jf. ne-

denfor,

skal

fremme en hovedforhandling til dom i tiltaltes fravær, hvis an-

klagemyndigheden fremsætter begæring herom, og retten ikke finder tiltal-

tes tilstedeværelse nødvendig.

Med den foreslåede ændring forudsættes anklagemyndigheden at nedlægge

påstand om, at hovedforhandlingen fremmes trods tiltaltes udeblivelse i alle

sager, hvor tiltaltes tilstedeværelse ikke vurderes nødvendig, og hvor betin-

gelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Udgangspunktet bliver således, at retten skal fremme en hovedforhandling

til dom i tiltaltes fravær, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

En hovedforhandling vil herefter skulle fremmes, hvis sagen trods tiltaltes

udeblivelse er tilstrækkeligt oplyst. Det forhold, at en forklaring fra den til-

talte kan være af betydning ved vurderingen af skyldsspørgsmålet og udmå-

ling af foranstaltning, kan derfor ikke alene medføre, at sagen udsættes.

Side 54/75

Ændringen indebærer, at der skal være konkrete grunde i den enkelte sag

for, at tiltaltes tilstedeværelse vurderes at være nødvendig under hovedfor-

handlingen. Det forudsættes i den forbindelse, at retten angiver de konkrete

grunde til, at sagen ikke findes at være tilstrækkeligt oplyst, i retsbogen.

Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 453, stk. 3, nr. 1-5, kan

en sag afgøres i tiltaltes fravær i følgende situationer:

når det skønnes, at der ikke bliver tale om andre følger end bøde, konfi-

skation, førerretsfrakendelse eller erstatning,

når tiltalte har givet samtykke til, at sagen behandles og afgøres i tiltaltes

fravær,

når retten skønner, at behandling af sagen utvivlsomt vil føre til, at til-

talte frifindes,

når tiltalte efter at være mødt ved sagens begyndelse har forladt retten

uden dennes tilladelse, eller

når tiltalte er undveget, efter at anklageskriftet er forkyndt.

Det foreslås i bestemmelsens

stk. 3, nr. 1 og 2,

at en sag kan fremmes i

tilfælde, hvor tiltalte har forladt retten efter sagens begyndelse, eller er und-

veget efter anklageskriftets forkyndelse. Bestemmelserne svarer til de gæl-

dende bestemmelser i retsplejelovens § 453, stk. 3, nr. 4 og 5. Der er ikke

tilsigtet nogle ændringer i bestemmelsens anvendelsesområde.

Det foreslås i

stk. 3, nr. 3,

at en sag kan fremmes, når der under sagen alene

er spørgsmål om anbringelse i anstalt i 1 år eller derunder, konfiskation,

udvisning, rettighedsfrakendelse eller erstatning, og tiltalte har givet sam-

tykke til gennemføres af hovedforhandlingen.

Med bestemmelsen indskrænkes det i forhold til den gældende bestemmelse

i § 453, stk. 3, nr. 2, at der ikke kan afsiges udeblivelsesdomme i enhver

kriminalsag, selv om tiltalte har samtykket til, at sagen kan gennemføres

uden vedkommendes tilstedeværelse. Adgangen hertil begrænses således til

sager, hvor der er spørgsmål om anbringelse i anstalt i 1 år eller derunder,

konfiskation, udvisning, rettighedsfrakendelse eller erstatning.

Det foreslås i

stk. 3, nr. 4,

at en sag kan fremmes, når tiltalte ikke idømmes

andre følger end anbringelse i anstalt i 6 måneder eller derunder, bøde, kon-

fiskation, udvisning, førerretsfrakendelse eller erstatning.

Side 55/75

Bestemmelsen viderefører den gældende bestemmelse i § 453, stk. 3, nr. 1,

med den ændring, at bestemmelsen ikke længere vil være begrænset til at

finde anvendelse i bødesager, men også vil finde anvendelse i sager hvor

tiltalte idømmes anbringelse i anstalt (dog maksimalt 6 måneder). Det tilfø-

jes endvidere, at sager om udvisning vil kunne fremmes uden tiltaltes tilste-

deværelse.

En kriminalsag mod en tiltalt, der står til anbringelse i anstalt i 6 måneder

eller derunder samt konfiskation, udvisning, førerretsfrakendelse eller er-

statning, vil således fremover kunne fremmes, uden at den tiltalte er tilstede

under sagen. Dette gælder, uanset om den tiltalte har givet samtykke til at

gennemføre hovedforhandlingen.

Det foreslås i

stk. 3, nr. 5,

at en sag endelig kan fremmes, når retten skønner,

at behandlingen af sagen utvivlsomt vil føre til tiltaltes frifindelse. Bestem-

melsen svarer til nr. 3 i den gældende bestemmelse. Der er ikke tilsigtet

nogle ændringer i bestemmelsens anvendelsesområde.

Efter retsplejelovens § 453, stk. 4, kan en sag, hvor tiltalte er repræsenteret

ved en forsvarer, kun fremmes efter stk. 3, hvis forsvareren er mødt. I det

stk. 3, nr. 1, omhandlede tilfælde kræves endvidere, at tiltalte ved indkaldel-

sen til hovedforhandlingen er gjort bekendt med, at udeblivelse uden oplyst

lovligt forfald kan medføre, at tiltalte dømmes for de forhold, som tiltalen

angår, herunder at der er nedlagt påstand om bøde, konfiskation, førerrets-

frakendelse eller erstatning.

Med bestemmelsen i

stk. 4

foreslås det som en betingelse for at anvende

bestemmelsen i stk. 3, nr. 4 (anstaltsanbringelse i 6 måneder eller derunder

m.v.), at tilsigelsen til retsmødet er forkyndt for den pågældende personlig.

Der skal endvidere være givet oplysninger om muligheden for, at han kan

dømmes som udebleven. Det forudsættes i den forbindelse, at den tiltalte

oplyses om muligheden for idømmelse af anstaltsanbringelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 10 (§ 467, stk. 2, nr. 5 og 6)

Efter retsplejelovens § 467, stk. 2, nr. 1-5, kan en række oplistede dokumen-

ter benyttes som bevismidler under hovedforhandlingen og skal da oplæses.

Side 56/75

Forklaringer afgivet til politirapport kan derimod kun oplæses i retten som

bevis, når retten undtagelsesvis tillader det efter bestemmelsen i § 467, stk.

Efter den foreslåede bestemmelse udvides

§ 467, stk. 2,

med et nyt nr. 6, der

giver forsvareren mulighed for at dokumentere tiltaltes forklaring til politi-

rapport, hvis sagen i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 453, stk. 3,

nr. 4, fremmes i tiltaltes fravær.

Forslaget indebærer derimod ikke nogen ændring af adgangen for anklage-

myndigheden til at dokumentere tiltaltes forklaringer afgivet til politirap-

port. Anklagemyndighedens adgang til at dokumentere sådanne forklaringer

skal således fortsat afgøres efter retsplejelovens 467, stk. 3.

Hvis anklagemyndigheden eller forsvareren finder, at det er af afgørende

betydning for vurderingen af skyldsspørgsmålet eller udmålingen af foran-

staltningen, at tiltalte er til stede og får mulighed for at afgive mundtlig for-

klaring over for retten, må dette fremføres over for retten, der herefter må

afgøre, om det er forsvarligt at gennemføre sagen uden tiltaltes tilstedevæ-

relse.

Forsvarerens adgang til dokumentation af tiltaltes forklaringer til politirap-

port forudsættes i øvrigt administreret sådan, at der ikke ved dokumentation

af udvalgte dele af den tiltaltes forklaringer til politiet gives et fordrejet eller

tendentiøst billede af, hvad der rent faktisk er forklaret. Såfremt forsvareren

alene ønsker nogle af den tiltaltes forklaringer til politiet dokumenteret, må

anklagemyndigheden protestere, såfremt man finder, at en isoleret doku-

mentation heraf vil give et forkert indtryk af den tiltaltes samlede forklaring.

Det vil herefter være op til retten af afgøre, om der skal ske dokumentation

af den tiltaltes samlede forklaringer eller om sagen eventuelt bør udsættes

med henblik på, at den tiltalte selv kommer til stede og kan afgive mundtlig

forklaring for retten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 11 (§ 472, stk. 2)

Efter retsplejelovens § 472, stk. 1, indledes hovedforhandlingen med oplys-

ning om, hvilken sag retten skal behandle. Derefter oplæses anklageskriftet,

Side 57/75

og tiltalte vejledes i overensstemmelse med § 456, stk. 2. Retten kan anmode

anklageren om at gennemgå sagens hovedpunkter (forelæggelse). Herefter

følger bevisførelsen, jf. §§ 464-468.

Med forslaget foreslås det, at der i § 472 indsættes et nyt

stk. 2,

som bestem-

mer, at hvis tiltalte afgiver en fuldstændig tilståelse, afgør retten, om og i

hvilken udstrækning yderligere bevisførelse skal finde sted. Anklageren kan

i den forbindelse ikke uden rettens samtykke afvarsle vidnerne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 12 (§ 474, stk. 3)

Efter retsplejelovens § 474, stk. 3, afsiges dommen ved, at domskonklusio-

nen oplæses i et retsmøde. Er tiltalte ikke til stede ved afsigelsen, sender

politiet en udskrift af dommen til tiltalte. Hvis sagen i medfør af § 453, stk.

3, er behandlet og afgjort i tiltaltes fravær, skal udskriften forkyndes for til-

talte.

Den foreslåede ændring af

§ 474, stk. 3,

indebærer, at hvis sagen i medfør

af § 453, stk. 3, nr. 4, er fremmet i tiltaltes fravær, skal udskrift af dommen

forkyndes for tiltalte personlig, medmindre tilsigelsen har været forkyndt

for denne personlig.

I tilfælde, hvor tilsigelsen til hovedforhandlingen har været forkyndt for til-

talte personlig, skal en udskrift af dommen forkyndes for tiltalte, uden at

dette dog behøver at ske ved personlig forkyndelse. I tilfælde, hvor tilsigel-

sen til hovedforhandlingen derimod ikke har været forkyndt for tiltalte per-

sonlig, men f.eks. har været forkyndt for en person, der hører til tiltaltes

husstand, skal en udskrift af dommen efter forslaget forkyndes for tiltalte

personlig.

Forslaget skal sikre, at den tiltalte enten forudgående modtager personlig

underretning om, at hovedforhandlingen vil finde sted, og at den pågæl-

dende risikerer at blive dømt som udebleven, eller efterfølgende modtager

underretning om, at hovedforhandlingen har fundet sted, og at den pågæl-

dende er blevet dømt som udebleven.

Side 58/75

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2.4 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 13 (§§ 592 a-592 b)

Retsplejeloven indeholder ikke regler om genoptagelse af sager fremmet til

dom efter § 453, stk. 3, nr. 1-5.

Til § 592 a

Efter den foreslåede bestemmelse i

§ 592 a, 1. pkt.,

kan domfældte, hvis

sagen i medfør af § 453, stk. 3, nr. 4, er fremmet til dom i tiltaltes fravær,

begære sagen genoptaget til ny forhandling, hvis den domfældte godtgør at

have haft lovligt forfald og ved ham utilregnelige omstændigheder har været

forhindret fra i tide at anmelde dette, eller at stævningen ikke rettidigt er

kommet til domfældtes kundskab.

Fristen for at begære en sag genoptaget er 14 dage fra dommens forkyndelse

efter den foreslåede § 474, stk. 3, 3. og 4. pkt. Dette gælder, hvad enten

udskriften forkyndes for tiltalte personligt, eller lovlig forkyndelse har fun-

det sted på anden måde. Retten kan undtagelsesvist genoptage sagen, hvis

begæring indgives senere, men inden 1 år efter dommens forkyndelse.

Det foreslås efter

§ 592 a, 2. pkt.,

at begæringen om genoptagelse må frem-

sættes over for den ret, som har afsagt dom i sagen, inden 14 dage fra for-

kyndelse efter § 474, stk. 3, 3. og 4. pkt.

Retten kan undtagelsesvis genoptage sagen, hvis begæring indgives senere,

men inden 1 år efter dommens forkyndelse, jf. den foreslåede

§ 592 a, 3.

pkt.

Reglerne i §§ 585-590 finder tilsvarende anvendelse, jf. den foreslåede

§ 592 a, 4. pkt.

Det foreslås efter

§ 592 a, 5. pkt.,

at hvis genoptagelse nægtes, kan spørgs-

målet indbringes for Den Særlige Klageret efter reglerne om kære til Høje-

steret.

Med bestemmelsen i

§ 592 a, stk. 2,

foreslås det endelig,

hvis domfældte

udebliver under den nye hovedforhandling, hæver retten sagen ved beslut-

ning, der skal begrundes, og den afsagte dom bliver stående ved magt.

Til § 592 b

Side 59/75

Efter den foreslåede bestemmelse i § 592 b, kan tilførsler til retsbogen om

forklaringer afgivet af vidner og skønsmænd under den forudgående be-

handling foruden de i § 467 nævnte tilfælde anvendes som bevismiddel, hvis

en kriminalsag genoptages i medfør af § 592 a, og hvis ingen af parterne

inden hovedforhandlingen har anmodet om fornyet afhøring.

Hvis en kriminalsag genoptages i medfør af retsplejelovens § 592 a, skal der

gennemføres en helt ny hovedforhandling med sædvanlig bevisførelse.

Den foreslåede bestemmelse indebærer en udvidet mulighed for at doku-

mentere forklaringer afgivet af vidner m.m. under en tidligere hovedfor-

handling, der er fremmet i medfør af § 453, stk. 3, nr. 4. Det bestemmes

således, at hvis en kriminalsag genoptages i medfør af § 592 a, kan tilførsler

til retsbogen om forklaringer afgivet af vidner og syns- og skønsmænd under

den forudgående behandling foruden de i § 467, nævnte tilfælde anvendes

som bevismiddel, såfremt ingen af parterne inden hovedforhandlingen har

anmodet om fornyet afhøring.

Bestemmelsen forudsættes administreret således, at centrale vidner m.m.

indkaldes med henblik på at afgive forklaring også under den genoptagne

hovedforhandling.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2.5 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 2

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring af overskriften til kapitel 7 i lov om

statens tjenestemænd i Grønland som følge af, at der foreslås indført en plig-

tig afgangsalder for kredsdommere, jf. nærmere nedenfor.

Til nr. 2 (§ 34, stk. 2)

Det følger af § 34, stk. 2, i lov om statens tjenestemænd i Grønland, at dom-

mere og andre tjenestemandsansatte jurister ved Grønlands retsvæsen afske-

diges fra udgangen af den måned, hvori de fylder 65 år.

Der gælder derimod ikke nogen pligtig afgangsalder for kredsdommere.

Side 60/75

Efter retsplejeloven kan kredsdommere alene afskediges på grund af ueg-

nethed eller sygdom, eller når vedkommende har gjort sig skyldig i et for-

hold, der gør den pågældende uværdig til den agtelse og tillid, som kreds-

dommererhvervet forudsætter, jf. § 26, stk. 1, og i tilfælde, hvor en omord-

ning af domstolene finder sted, jf. § 26, stk. 2.

Det foreslås i

§ 2, nr. 2,

at den pligtige afgangsalder for dommere og andre

tjenestemandsansatte jurister hæves fra 65 år til 70 år.

Forslaget indebærer, at dommere og andre tjenestemandsansatte jurister vil

skulle afskediges fra udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år.

Forslaget vil derimod ikke berøre retten for dommere og andre tjeneste-

mandsansatte jurister til at gå på alderspension fra udgangen af den måned,

hvori de fylder 60 år, jf. § 2 i lov om pension til statens tjenestemænd m.v.

i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 18. maj 2017. Samtidig vil for-

slaget betyde, at dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved fortsat

ansættelse ud over 65-års-alderen vil oppebære løn og i takt hermed optjene

yderligere pensionsalder, hvis de ikke har opnået den højeste pensionsalder

på 37 år.

Det foreslås endvidere, at der også for kredsdommere indføres en pligtig

afgangsalder på 70 år.

Dette indebærer, at kredsdommerne ligesom dommere og andre tjeneste-

mandsansatte jurister ved Grønlands retsvæsen vil skulle afskediges fra ud-

gangen af den måned, hvori de fylder 70 år. Forslaget indebærer, at afske-

digelse af kredsdommere på grund af alder sker administrativt. Dette svarer

til, hvad der gælder for afskedigelse af dommere og andre tjenestemandsan-

satte jurister.

Forslaget vil ikke berøre kredsdommeres ret til at gå på alderspension fra

udgangen af den måned, hvori de fylder 60 år, jf. § 2 i lov om pension til

statens tjenestemænd m.v. i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 18.

maj 2017.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Side 61/75

Det

foreslås, at loven træder i kraft den […].

Det foreslås i

stk. 2,

at de foreslåede regler i lovforslagets § 1, nr. 8-10 og

12, om udeblivelsesdomme, ikke finder anvendelse i kriminalsager, hvor der

foretages forkyndelse af indkaldelse for tiltalte før lovens ikrafttræden. Kri-

minalsager, hvor der før lovens ikrafttræden er foretaget forkyndelse af ind-

kaldelse for tiltalte, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

Foretages der flere forkyndelser af indkaldelser for tiltalte i samme sag, vil

det efter stk. 2 være tidspunktet for den seneste forkyndelse, der er afgø-

rende for, om det er de hidtidige eller de foreslåede nye regler, som skal

finde anvendelse. Hvis der er foretaget forkyndelse af en indkaldelse for

tiltalte før lovens ikrafttræden, og der foretages fornyet forkyndelse af en

indkaldelse efter lovens ikrafttræden til samme retsmøde eller til et eventuelt

nyt senere retsmøde, vil det derfor være de foreslåede nye regler, som vil

finde anvendelse. Ved at foretage fornyet forkyndelse efter lovens ikrafttræ-

den vil det således være muligt at overføre en sag til behandling efter de

foreslåede nye regler

Det foreslås i

stk. 3,

at de nye regler i lovforslagets § 1, nr. 13, ikke finder

anvendelse i kriminalsager, hvor der afsiges udeblivelsesdom efter retsple-

jelovens § 855, stk. 3, før lovens ikrafttræden. Kriminalsager, hvor der før

lovens ikrafttræden er afsagt udeblivelsesdom efter § 855, stk. 3, færdigbe-

handles for så vidt angår genoptagelse efter de hidtil gældende regler.

Side 62/75

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I retsplejelov for Grønland,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1581

af 13. december 2016, som æn-

dret senest ved § 2 i lov nr. 1056

af 30. juni 2020, foretages føl-

gende ændringer:

§ 44.

I kriminalsager i 1. in-

stans medvirker 2 domsmænd, jf.

dog stk. 2 og 3.

Stk. 2-3. ---

§ 44, stk. 1,

ændres »stk. 2

og 3« til: »stk. 2-4«

§ 44

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Domsmænd medvir-

ker ikke i kriminalsager, som

fremmes efter § 449 a.«

§ 50.

Ingen må deltage som

dommer under hovedforhandlin-

gen i en kriminalsag, hvis den på-

gældende vedrørende det for-

hold, som tiltalen angår, har truf-

fet afgørelse om at tilbageholde

den tiltalte efter § 359, stk. 2, el-

ler om brevåbning og brevstands-

ning i medfør af § 384, stk. 3.

Dette gælder dog ikke, hvis sagen

behandles som tilståelsessag eller

sagen i øvrigt vedrørende det for-

hold, der har begrundet indgreb

som nævnt i 1. pkt., ikke omfatter

§ 50, stk. 1, 2. pkt.,

stk.

2, 2. pkt.,

ændres »som tilståel-

sessag« til: »efter § 449 a,«.

Side 63/75

bedømmelsen af beviserne for til-

taltes skyld.

Stk. 2.

Afgørelse under hoved-

forhandlingen i en kriminalsag

om tilbageholdelse i medfør af §

359, stk. 2, og om ophævelse af

tilbageholdelse eller om brevåb-

ning og brevstandsning i medfør

af § 384, stk. 3, skal træffes af en

dommer, der ikke deltager i ho-

vedforhandlingen. Dette gælder

dog ikke, hvis sagen behandles

som tilståelsessag eller sagen i

øvrigt vedrørende det forhold,

der har begrundet indgreb som

nævnt i 1. pkt., ikke omfatter be-

dømmelsen af beviserne for til-

taltes skyld.

Stk. 3. ---

§ 128. ---

Efter

§ 128

indsættes i kapitel

10:

»Digital

kommunikation

§ 128 a.

Krav om skriftlig-

hed i kriminalretsplejen er ikke

til hinder for anvendelse af digi-

tal kommunikation eller anven-

delse af digitale dokumenter

m.v. under retsmøder.

Stk. 2.

Regler, der stiller krav

om underskrift, er ikke til hin-

der for, at meddelelser sendes

med digital post, såfremt med-

delelsen er forsynet med digital

signatur.

Stk. 3.

En meddelelse, der

sendes med digital kommunika-

tion, anses for at være kommet

Side 64/75

frem, når den er tilgængelig for

modtageren.«

§ 321.

Retten skal beskikke en

forsvarer for sigtede, hvis sigtede

ikke selv har antaget en mødebe-

rettiget forsvarer, som giver

møde i sagen, og

1-2) ---

3) der, før tiltale er rejst, skal

foretages bevisførelse til brug un-

der hovedforhandlingen, med-

mindre tilkaldelse af en forsvarer

betyder en udsættelse af retsmø-

det, som kan medføre, at beviset

går tabt.

Stk. 2-3. ---

Udenretlig bødevedtagelse og

konfiskation

§ 440.

Hvis politiet antager, at

gerningen alene vil medføre bøde

eller konfiskation, kan anklage-

skriftet sendes til sigtede med en

påtegning om, at sigtede, hvis

denne erkender sig skyldig og øn-

sker en sådan afgørelse, kan er-

klære sig rede til uden retsfor-

følgning inden for en passende

frist at betale en i påtegningen

fastsat bøde og eventuelt tillige

acceptere konfiskation.

Stk. 2.

Går sigtedes erklæring

ud på, at denne ikke vil afgøre sa-

gen på den anførte måde, eller

hvis sigtede overhovedet ikke af-

giver nogen erklæring, skal an-

§ 321, stk. 1, nr. 3,

ændres

».« til: »,«, og efter nr. 3 indsæt-

tes som nyt nummer:

»4)

sagen fremmes i medfør

af § 453, stk. 3, nr. 4, og der bli-

ver spørgsmål om anstaltsan-

bringelse.«

Overskriften

før § 440 og

440

ophæves.

Side 65/75

klageskriftet med påtegnet be-

mærkning herom indleveres til

retten.

§ 449. ---

Efter

§ 449

indsættes før

overskriften før § 450:

»Tilståelsessager

§ 449 a.

Afgiver sigtede i et

retsmøde efter § 357 eller § 447

eller under hovedforhandlingen

efter § 472 en uforbeholden til-

ståelse i en kriminalsag, hvor

domsmænd ellers skulle have

medvirket, kan sagen straks

fremmes til dom, uden at der

udarbejdes anklageskrift, hvis

1) tilståelsens rigtighed be-

styrkes ved de i øvrigt fo-

religgende oplysninger,

2) sigtede og anklageren gi-

ver samtykke,

3) retten ikke finder det be-

tænkeligt at afgøre sagen

uden hovedforhandling og

4) der ikke bliver spørgsmål

om anvendelse af krimi-

nallovens kapitel 33 og ka-

pitel 34.

Stk. 2.

Inden retten afsiger

dom, skal sigtede gøres bekendt

med det forhold, tiltalen angår,

og have lejlighed til at udtale

sig. Er der behov for at skaffe

yderligere oplysninger i sagen,

sker dette efter reglerne i kapitel

34, og sigtede skal have lejlig-

hed til at udtale sig om disse op-

lysninger.

Side 66/75

Stk. 3.

Er sigtede anholdt el-

ler tilbageholdt under retsmø-

det, skal den forsvarer, der er

beskikket efter § 321, stk. 1, nr.

1, have lejlighed til at gøre sig

bekendt med sagen, drøfte den

med sigtede og udtale sig over

for retten, inden sigtede giver

samtykke efter stk. 1, nr. 2. For-

svareren skal være til stede i ret-

ten, når sigtede giver sit sam-

tykke.

Stk. 4.

Er sigtede ikke an-

holdt eller tilbageholdt under

retsmødet, skal sigtede tilbydes

at få beskikket en forsvarer, in-

den sigtede giver samtykke ef-

ter stk. 1, nr. 2. Hvis der efter

sigtedes ønske beskikkes en for-

svarer, finder stk. 3 tilsvarende

anvendelse.

Stk. 5.

Afsigelse og forkyn-

delse af dom sker efter de reg-

ler, som gælder for andre

domme, der afsiges af kredsret-

ten i kriminalsager.

Stk. 6.

En sag, der er omfattet

af § 301, stk. 1, nr. 2, kan ikke

behandles som tilståelsessag.

Stk. 7.

Oplysning om det for-

hold, som den pågældende tilta-

les for, og om, at sigtede og an-

klagemyndigheden har samtyk-

ket i, at sagen fremmes som til-

ståelsessag, skal tilføres retsbo-

gen. Hvis sigtede ikke ønsker at

få beskikket en forsvarer, jf. stk.

4, skal dette også tilføres retsbo-

gen.

Side 67/75

Stk. 8.

Retten kan bestemme,

at sigtede skal deltage i et rets-

møde efter stk. 1 ved anven-

delse af fjernkommunikation

med billede, hvis sigtedes tilste-

deværelse i retten ikke er nød-

vendig. En eventuel forsvarer

skal deltage i retsmødet på

samme sted som sigtede, med-

mindre retten finder det ubetæn-

keligt, at forsvareren i stedet

møder frem i retten.

Om sigte-

des og forsvarerens deltagelse i

retsmødet gælder i øvrigt §§

128 og 163. § 466, stk. 2, finder

tilsvarende anvendelse.

§ 449 b.

I sager om lovover-

trædelser, der ikke skønnes at

ville medføre andre følger end

bøde eller konfiskation, kan an-

klagemyndigheden i et bødefo-

relæg tilkendegive sigtede, at

sagen kan afgøres uden retssag,

hvis sigtede erklærer sig skyldig

i overtrædelsen og erklærer sig

rede til inden en nærmere angi-

ven frist at betale en i bødeforel-

ægget angivet bøde og eventuelt

tillige acceptere konfiskation.

Fristen kan efter anmodning

forlænges af anklagemyndighe-

den.

Stk. 2.

Reglerne i § 437, stk.

2, nr. 1 og 2, og stk. 3, om krav

til indholdet af anklageskrift

finder tilsvarende anvendelse

på bødeforelæg.

Stk. 3.

En sigtet under 18 år

kan i umiddelbar forbindelse

Side 68/75

med lovovertrædelsen vedtage

en bøde uden samtykke fra in-

dehaveren af forældremyndig-

heden.

Stk. 4.

Hvis sigtede vedtager

bøden, bortfalder videre for-

følgning, jf. dog § 315, stk. 1,

og § 449 c, stk. 2. Vedtagelsen

har samme gentagelsesvirkning

som en dom.

§ 449 c.

Har sigtede i umid-

delbar forbindelse med lovover-

trædelsen vedtaget en bøde og

eventuelt konfiskation, jf. § 449

b, er vedtagelsen ikke til hinder

for, at anklagemyndigheden ef-

ter anmodning nedsætter bøden

som følge af sigtedes særlig

lave indtægt.

Stk. 2.

I de tilfælde, der er

nævnt i stk. 1, kan sigtede inden

14 dage fra vedtagelsen tilbage-

kalde sin vedtagelse ved med-

delelse til politiet. Er sigtede

under 18 år, kan også indehave-

ren af forældremyndigheden til-

bagekalde vedtagelsen.

Stk. 3.

Politiet vejleder sig-

tede om reglerne i stk. 1 og 2. Er

sigtede under 18 år, vejleder po-

litiet også indehaveren af foræl-

dremyndigheden om reglerne i

stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Justitsministeren kan

fastsætte nærmere regler om

vejledning efter stk. 3.«

§ 452. ---

§ 452, stk. 2, 1. pkt.,

ændres

»kan« til: »skal«.

Side 69/75

Stk. 2.

Udebliver tiltalte uden

oplyst lovligt forfald, eller næg-

ter tiltalte at afgive forklaring,

kan retten i stedet behandle sa-

gen, som om tiltalte havde til-

stået, og afgøre sagen uden vi-

dere bevisførelse. Dette gælder

dog kun, hvis der under sagen

ikke er spørgsmål om anden for-

anstaltning end bøde, konfiska-

tion, førerretsfrakendelse og er-

statning, og sagen ikke er af sær-

lig indgribende betydning for til-

talte. Dommen kan udfærdiges

ved en påtegning på anklage-

skriftet.

Stk. 3-4. ---

§ 453. ---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

En hovedforhandling

kan gennemføres, og dom kan af-

siges i tiltaltes fravær, hvis retten

ikke finder tiltaltes tilstedevæ-

relse nødvendig,

1) når det skønnes, at der ikke

bliver tale om andre følger

end bøde, konfiskation, fø-

rerretsfrakendelse eller er-

statning,

2) når tiltalte har givet sam-

tykke til, at sagen behandles

og afgøres i tiltaltes fravær,

3) når retten skønner, at be-

handling af sagen utvivl-

somt vil føre til, at tiltalte

frifindes,

§ 453, stk. 3 og 4,

affattes så-

ledes:

»Stk. 3.

En hovedforhandling

skal, hvis anklagemyndigheden

fremsætter begæring herom,

fremmes til dom i tiltaltes fra-

vær, hvis retten ikke finder til-

taltes tilstedeværelse nødven-

dig,

1) når tiltalte er undveget, ef-

ter at anklageskriftet er

forkyndt for den pågæl-

dende,

2) når tiltalte efter at være

mødt ved sagens begyn-

delse har forladt retten

uden rettens tilladelse,

3) når der under sagen alene

er spørgsmål om anbrin-

gelse i anstalt 1 år eller

derunder,

konfiskation,

Side 70/75

4) når tiltalte efter at være

mødt ved sagens begyn-

delse har forladt retten uden

dennes tilladelse, eller

5) når tiltalte er undveget, efter

at anklageskriftet er for-

kyndt.

Stk. 4.

Er tiltalte repræsenteret

ved en forsvarer, kan en sag kun

fremmes efter stk. 3, hvis forsva-

reren er mødt. I det i stk. 3, nr. 1,

omhandlede tilfælde kræves end-

videre, at tiltalte ved indkaldel-

sen til hovedforhandlingen er

gjort bekendt med, at udeblivelse

uden oplyst lovligt forfald kan

medføre, at tiltalte dømmes for

de forhold, som tiltalen angår,

herunder at der er nedlagt påstand

om bøde, konfiskation, førerrets-

frakendelse eller erstatning.

udvisning, rettighedsfra-

kendelse eller erstatning

og tiltalte har givet sam-

tykke til gennemførelse af

hovedforhandlingen,

4) når tiltalte ikke idømmes

andre følger end anbrin-

gelse i anstalt i 6 måneder

eller derunder, bøde, kon-

fiskation, udvisning, fører-

retsfrakendelse eller er-

statning, eller

5) når retten skønner, at be-

handlingen

sagen

utvivlsomt vil føre til til-

taltes frifindelse.

Stk. 4.

Medmindre tiltalte har

samtykket heri, kan hovedfor-

handlingen kun gennemføres i

medfør af stk. 3, nr. 4, hvis til-

talte har været lovligt indkaldt

og det af indkaldelsen fremgår,

at udeblivelse uden oplyst lov-

ligt forfald kan medføre, at til-

talte dømmes for de forhold,

som tiltalen angår.«

10.

§ 467, stk. 2,

indsættes som

nr. 6:

»6) Tilførsler til politiets rap-

porter om forklaringer, som til-

talte har afgivet til politiet om

sigtelsen, når forsvareren begæ-

rer det, i sager, der fremmes i

tiltaltes fravær i medfør af §

453, stk. 3, nr. 4.«

§ 467. ---

Stk. 2.

Endvidere kan følgende

dokumenter benyttes som bevis-

midler under hovedforhandlin-

gen og skal da oplæses:

1-4) ---

5) Erklæringer og vidnesbyrd,

som er udstedt i medfør af offent-

ligt hverv, herunder udskrifter af

tiltaltes tidligere kriminelle

domme.

Stk. 3. ---

Side 71/75

§ 472.

---

Stk. 2.

Efter at bevisførelsen er

afsluttet, får først anklageren og

dernæst forsvareren og tiltalte

lejlighed til at udtale sig om be-

visførelsens resultat og om rets-

spørgsmålene i sagen (procedu-

ren). Før sagen optages til dom,

skal retsformanden udtrykkeligt

spørge tiltalte, om denne har

yderligere at tilføje.

§ 474. ---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Dommen afsiges ved, at

domskonklusionen oplæses i et

retsmøde. Er tiltalte ikke til stede

ved afsigelsen, sender politiet en

udskrift af dommen til tiltalte.

Hvis sagen i medfør af § 453, stk.

3, er behandlet og afgjort i tiltal-

tes fravær, skal udskriften for-

kyndes for tiltalte.

11.

§ 472

indsættes efter stk. 1

som nyt stykke:

»Stk. 2.

Hvis tiltalte afgiver

en fuldstændig tilståelse, afgør

retten, om og i hvilken udstræk-

ning yderligere bevisførelse

skal finde sted.«

Stk. 2 bliver herefter til stk. 3.

12.

§ 474, stk. 3,

affattes såle-

des:

»Stk. 3.

Dommen afsiges

ved, at domskonklusionen op-

læses i et retsmøde. Er tiltalte

ikke til stede ved afsigelsen,

sender politiet en udskrift af

dommen til tiltalte. Hvis sagen i

medfør af § 453, stk. 3, nr. 1-5,

er fremmet i tiltaltes fravær,

skal udskriften forkyndes. Er

sagen fremmet i tiltaltes fravær

i medfør af § 453, stk. 3, nr. 4,

skal forkyndelse af udskriften

ske for tiltalte personlig, med-

mindre tilsigelsen har været for-

kyndt for denne personlig.«

13.

Efter

§ 592

indsættes i kapi-

tel 44:

»§ 592 a.

Hvis sagen i med-

før af § 453, stk. 3, nr. 4, er

fremmet i tiltaltes fravær, kan

domfældte begære sagen gen-

optaget til ny forhandling, hvis

domfældte godtgør at have haft

§ 592.

---

Side 72/75

lovligt forfald og ved ham util-

regnelige omstændigheder har

været forhindret fra i tide at an-

melde dette, eller at stævningen

ikke rettidigt er kommet til

domfældtes kundskab. Begæ-

ringen må fremsættes over for

den ret, som har afsagt dom i sa-

gen, inden 14 dage fra dom-

mens forkyndelse efter § 474,

stk. 3, 3. og 4. pkt. Retten kan

undtagelsesvis genoptage sa-

gen, hvis begæring indgives se-

nere, men inden 1 år efter dom-

mens forkyndelse. Reglerne i

§§ 585-590 finder tilsvarende

anvendelse. Nægtes genopta-

gelse, kan spørgsmålet indbrin-

ges for Den Særlige Klageret

efter reglerne om kære til Høje-

steret.

Stk. 2.

Udebliver domfældte

under den nye hovedforhand-

ling, hæver retten sagen ved be-

slutning, der skal begrundes, og

den afsagte dom bliver stående

ved magt.

§ 592 b.

Hvis en kriminalsag

genoptages i medfør af § 592 a,

kan tilførsler til retsbogen om

forklaringer afgivet af vidner og

skønsmænd under den forudgå-

ende behandling foruden i de i §

467 nævnte tilfælde anvendes

som bevismiddel, hvis ingen af

parterne inden hovedforhand-

lingen har anmodet om fornyet

afhøring.«

Side 73/75

§2

I lov om statens tjeneste-

mænd i Grønland, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1291 af 14. no-

vember 2015, foretages føl-

gende ændringer:

Kapitel 7

Særbestemmelse om dommere

og retsassessorer og andre tje-

nestemandsansatte jurister ved

Grønlands retsvæsen

Overskriften

til kapitel 7 af-

fattes således:

»Kapitel 7

Særbestemmelse om dommere

og andre tjenestemandsansatte

jurister samt kredsdommere

ved Grønlands retsvæsen«.

§ 34, stk. 2,

ændres »65 år«

til: »70 år«, og som 2. pkt. ind-

sættes:

»1. pkt. gælder også for

kredsdommere ved Grønlands

retsvæsen.«

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den

[…].

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 8-10 og

12, finder ikke anvendelse i kri-

minalsager, hvor der er foreta-

get forkyndelse af indkaldelse

for tiltalte, før lovens ikrafttræ-

den. Sådanne kriminalsager be-

handles efter de hidtil gældende

regler.

§ 34. ---

Stk. 2.

Dommere og andre tje-

nestemandsansatte jurister ved

Grønlands retsvæsen afskediges

fra udgangen af den måned, hvori

de fylder 65 år.

Stk. 3-4. ---

Side 74/75

Stk. 3.

Lovens § 1, nr. 13, finder

ikke anvendelse i kriminalsa-

ger, hvor der afsiges udeblivel-

sesdom efter retsplejelovens §

453, stk. 3, før lovens ikrafttræ-

den. Sådanne kriminalsager be-

handles efter de hidtil gældende

regler.

Side 75/75