REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Rigsadvokatens årlig beretning om behandling af klager og kriminalsager vedrørende politipersonale i Grønland der er nævnt i § 33 i lov nr. 905 af 16. december 1998 kapitel 2 og 3, fra justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 157
Offentligt

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2018

Indhold

FORORD .................................................................................................................... 2

ALMINDELIG VIRKSOMHED I 2018 ................................................................... 3

1.1. Indledning ..............................................................................................................3

2. GENEREL BESKRIVELSE AF REGELSÆTTET FOR BEHANDLING AF KLAGER

OVER POLITIPERSONALET M.V. .............................................................................. 4

2.1. Indledning ..............................................................................................................4

2.2. Politiklagenævnets kompetence ...................................................................................5

2.3. Adfærdsklager .........................................................................................................5

2.4. Kriminalsager ..........................................................................................................6

2.5. Særligt om undersøgelser i medfør af § 17, stk. 2 ..............................................................6

2.6. Klageadgang ...........................................................................................................6

2.7. Disciplinærsager ......................................................................................................7

2.8. Beskrivelse af sagsgangen i en politiklagenævnssag ............................................................7

2.8.1. Sagens indledning ...............................................................................................7

2.8.2. Politimesterens sagsfremstilling ..............................................................................7

2.8.3. Afhøringer ........................................................................................................8

2.8.4. Politimesterens redegørelse ...................................................................................8

2.8.5. Afgørelsen af en adfærdsklagesag ...........................................................................8

2.8.6. Afgørelsen af en strafferetlig efterforskning ...............................................................8

3. SAGSSTATISTIK................................................................................................... 10

3.1. Statistik over indkomne politiklagenævnssager ............................................................... 11

3.2. Statistik over afgjorte og verserende politiklagenævnssager ............................................... 11

3.2.1. Statistik over afgjorte adfærdssager ...................................................................... 12

3.2.2. Statistik over afgjorte kriminalsager ...................................................................... 12

3.3. Statistik over sager afgjort af Rigsadvokaten .................................................................. 13

4. GENNEMGANG AF KONKRETE SAGER ................................................................14

4.1. Lovens kapitel 2 – adfærdsklager ................................................................................ 14

4.2. Lovens kapitel 3 – kriminalsager ................................................................................. 14

4.3. Undersøgelser omfattet af § 17, stk. 2 ......................................................................... 15

4.4. Sager behandlet af Rigsadvokaten ............................................................................... 17

DELBERETNING 2018 ............................................................................................. 18

STIKORDSREGISTER .............................................................................................. 20

SAGSREGISTER ....................................................................................................... 23

Bilag 1: Politiklagenævnet i Grønlands medlemmer pr. 1. januar 2018 ........................................... 24

Bilag 2: Lov om behandling af klager og kriminalsager vedrørende politipersonale i Grønland ............... 25

Bilag 3: Bekendtgørelse nr. 774 af 8. oktober 1999 om forretningsorden for Politiklagenævnet i Grønland 31

Bilag 4: Bekendtgørelse nr. 775 af 8. oktober 1999 om Politiklagenævnet i Grønland ......................... 33

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2018

Forord

Til Grønlands Landsting, Folketinget og justitsministeren.

Efter § 33 i lov nr. 905 af 16. december 1998 om behandling af klager og kriminalsager vedrørende

politipersonale i Grønland skal Rigsadvokaten afgive en årlig beretning om behandlingen af de

sager, der er nævnt i lovens kapitel 2 og 3. Det drejer sig om behandlingen af klager over

politipersonalets adfærd i tjenesten, behandlingen af kriminalsager imod politipersonale samt

undersøgelser af tilfælde, hvor en person er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skade

som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt.

I overensstemmelse hermed afgiver jeg herved beretning for året 2018.

I beretningen er medtaget Politiklagenævnet i Grønlands delberetning.

København, den 15. december 2020

Jan Reckendorff

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2018

1. Almindelig virksomhed i 2018

1.1. Indledning

Politiklagenævnsordningen i Grønland (lov nr. 905 af 16. december 1998 om behandling af klager

og kriminalsager vedrørende politipersonale i Grønland) trådte i kraft den 1. januar 2000 og

fremgår af bilag 2. Rigsadvokaten har siden afgivet en årlig beretning om behandling af

politiklagenævnssager i Grønland. De tidligere beretninger fra 2003 og frem er tilgængelige på

anklagemyndighedens hjemmeside

www.anklagemyndigheden.dk

(under Publikationer – Arkiv).

Denne beretning indeholder en generel beskrivelse af reglerne om behandling af klager over

politipersonalet m.v. Beretningen indeholder endvidere statistiske oplysninger vedrørende

sagerne i 2018 og en kort gennemgang af udvalgte politiklagenævnssager afgjort i 2018.

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2018

2. Generel beskrivelse af regelsættet for behandling af klager over

politipersonalet m.v.

2.1. Indledning

Efter indstilling fra Den Grønlandske Retsvæsenskommission vedtog Folketinget lov nr. 905 af 16.

december 1998 om behandling af klager og kriminalsager vedrørende politipersonale i Grønland.

Loven trådte i kraft den 1. januar 2000 og bygger i meget vidt omfang på de dagældende regler i

Danmark om behandling af klager over politipersonale, som var blevet indført i 1996.

Loven indeholder regler om behandling af adfærdsklager over politipersonalet, behandling af

kriminalsager mod politipersonalet samt efterforskning, når en person er afgået ved døden eller

er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende er i

politiets varetægt.

Loven omfatter den del af de ansatte i politiet, der har politimyndighed. Det vil sige det

politiuddannede personale, politiets jurister, kommunefogeder, kommunefogedassistenter og

reservebetjente med selvstændig politimyndighed samt eventuelt andre særligt beskikkede, jf.

den grønlandske retsplejelovs § 62, stk. 2. Kontorpersonale og civile medarbejdere er ikke

omfattet af ordningen.

Loven omfatter kun forhold, der er begået i tjenesten. Afgrænsningen af, om et forhold er begået

i tjenesten, beror på en konkret vurdering. Det fremgår af forarbejderne, at begrebet på grund af

polititjenestens særlige karakter formentlig må fortolkes temmelig vidt. Uden for ordningen falder

eksempelvis klager over materielle afgørelser og politiets dispositioner i forbindelse med

sagsbehandlingen.

Loven er territorialt begrænset til forhold begået under udøvelse af tjeneste i Grønland. Dansk

politipersonale under udstationering eller anden midlertidig tjeneste i Grønland er omfattet af

ordningen. Uden for lovens anvendelsesområde falder sager, der vedrører politipersonalets forhold

under ophold uden for Grønland, f.eks. i Danmark. Forhold begået af grønlandsk politipersonale

under tjeneste i Danmark er omfattet af de danske regler om behandling af klager over

politipersonale og kriminalsager mod politipersonale, jf. den danske retsplejelovs kapitel 93 b og

93 c.

Politimesteren behandler adfærdsklager og kriminalsager vedrørende politipersonale.

Rigsadvokaten (eller statsadvokaten efter Rigsadvokatens bemyndigelse) behandler dog

adfærdsklager og kriminalsager, der vedrører politimesteren selv eller dennes nærmeste

medarbejdere, hvilket i praksis omfatter det juridiske personale ved politimesterembedet og det

politiuddannede personale i politimesterens sekretariat. Formålet hermed er at sikre en uvildighed

i klageordningen.

Politiklagenævnet i Grønland fører tilsyn med politimesterens behandling af sager, der er omfattet

af ordningen. Nævnet er et uafhængigt kontrolorgan, der består af en advokat og to lægmænd.

Nævnet afgiver en årlig delberetning om dets virksomhed. Delberetningen for 2018 er medtaget

på side 18.

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2018

2.2. Politiklagenævnets kompetence

Politimesteren skal straks underrette Politiklagenævnet om klager og anmeldelser efter lovens

kapitel 2 og 3. Nævnet skal endvidere holdes løbende orienteret om alle væsentlige beslutninger

i forbindelse med sagen, f.eks. sigtelse, udvidelse af kredsen af undersøgte personer og lignende.

Nævnet har samme beføjelser i de sager, som politimesteren tager initiativ til.

Politiklagenævnet kan tilkendegive, at der bør indledes undersøgelse efter lovens kapitel 2

(adfærdsklager) eller kapitel 3 (strafbare forhold efter kriminalloven), ligesom nævnet kan

tilkendegive, at der bør anvendes en anden undersøgelsesform end den, politimesteren har valgt.

Politiklagenævnet kan endvidere anmode politimesteren om at foretage bestemte undersøgelses-

og efterforskningsskridt. Sådanne anmodninger skal normalt efterkommes.

Politimesteren skal udarbejde en redegørelse til Politiklagenævnet om resultatet af undersøgelsen

eller efterforskningen. Dette gælder dog ikke i åbenbart grundløse sager. Politimesteren kan

eventuelt uddybe den skriftlige redegørelse i en mundtlig forelæggelse for nævnet. Det skal

fremgå af redegørelsen, hvordan politimesteren finder, sagen bør afgøres. I tilfælde, hvor der

ikke indledes undersøgelse eller efterforskning, må politimesteren nærmere begrunde, hvorfor

han ikke finder, at der er anledning hertil.

Politiklagenævnet meddeler herefter politimesteren, hvordan sagen efter nævnets opfattelse bør

afgøres. Nævnets tilkendegivelser er ikke afgørelser i forvaltningslovens forstand. Der stilles

derfor ikke krav om begrundelse, partshøring m.v.

Politimesterens afgørelse skal begrundes, og det skal fremgå, om afgørelsen er i overensstemmelse

med nævnets opfattelse. Hvis nævnet ikke er enig i afgørelsen, kræves en udførlig begrundelse.

Justitsministeren har fastsat nærmere regler for nævnets virksomhed i bekendtgørelse nr. 774 af

8. oktober 1999 om forretningsorden for Politiklagenævnet i Grønland og bekendtgørelse nr. 775

af 8. oktober 1999 om Politiklagenævnet i Grønland, som fremgår af bilag 3 og 4.

2.3. Adfærdsklager

Klager over politipersonalets adfærd behandles af politimesteren efter klage eller på politiets eget

initiativ. Alle implicerede parter skal underrettes om indgivne klager. Adfærdsklager omfatter

bl.a. klager over magtanvendelse og hårdhændet behandling i forbindelse med anholdelse, under

opløb og lignende, myndighedsmisbrug, f.eks. i forbindelse med anholdelse og ransagning, anden

ukorrekt fremgangsmåde under udførelsen af tjenesten, samt uhøflig tiltale eller anden ukorrekt

personlig optræden. Området svarer til den beskrivelse, der findes i Justitsministeriets vejledning

nr. 7 af 18. januar 1982 vedrørende behandling af klagesager, der henhører under lokalnævnene

vedrørende politiets virksomhed.

Politimesteren behandler mindre alvorlige adfærdsklager på grundlag af en samtale mellem en

overordnet polititjenestemand og klageren. Klageren får i disse tilfælde vejledning af politiet om

muligheden for at indgive en formel adfærdsklage, ligesom der udarbejdes en notits om sagen.

Hjemlen hertil findes i forarbejderne til lov om behandling af klager og kriminalsager vedrørende

politipersonale i Grønland, hvor det forudsættes, at “politiets behandling af mindre klager

opretholdes”. Notitsen forelægges for politimesteren, der på eget initiativ kan iværksætte en

nærmere undersøgelse. Rigspolitichefen yder efter anmodning politimesteren bistand i

undersøgelsen. Politimesteren orienterer endvidere Politiklagenævnet om notitsen.

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2018

Politimesteren kan afvise en adfærdsklage uden at realitetsbehandle den. Det gælder, hvis klagen

indgives mere end 6 måneder efter, at det forhold, som klagen angår, har fundet sted, eller klagen

er åbenbart grundløs. Før politimesteren træffer afgørelse, skal sagen forelægges for

Politiklagenævnet.

Hvis der er tale om adfærdsklager vedrørende politimesteren eller politipersonale, der gør

tjeneste ved politimesterembedet, er det som ovenfor beskrevet Rigsadvokaten (eller den

statsadvokat, som Rigsadvokaten bemyndiger hertil), der har kompetencen.

Politimesterens afgørelser kan påklages til Rigsadvokaten, mens Rigsadvokatens afgørelser i 1.

instans kan påklages til Justitsministeriet. Har Rigsadvokaten bemyndiget en statsadvokat til at

behandle sagen, behandler Rigsadvokaten dog klager over afgørelser vedrørende denne sag.

2.4. Kriminalsager

Politimesteren iværksætter efterforskning efter anmeldelse eller på eget initiativ, f.eks. efter

tilkendegivelse fra Politiklagenævnet. Efterforskning iværksættes, når der er en rimelig

formodning om, at politipersonale i tjenesten har begået noget strafbart, som forfølges af det

offentlige.

Efterforskningen har til formål at klarlægge, om betingelserne for at pålægge strafansvar eller

anden strafferetlig retsfølge er til stede, at skaffe oplysninger til brug for sagens afgørelse og at

forberede sagens behandling ved retten. Det er politimesteren, der bestemmer, om der skal rejses

tiltale.

En anmeldelse kan afvises uden realitetsbehandling, hvis der ikke er en rimelig formodning om, at

politipersonale i tjenesten har begået noget strafbart, som forfølges af det offentlige. Sagen skal

dog først forelægges for Politiklagenævnet.

Hvis der er tale om kriminalsager vedrørende politimesteren selv eller dennes nærmeste

medarbejdere, er det som ovenfor beskrevet Rigsadvokaten (eller den statsadvokat, som

Rigsadvokaten bemyndiger hertil), der har kompetencen.

Politimesterens afgørelser om påtaleopgivelse m.v. kan påklages til Rigsadvokaten, mens

Rigsadvokatens afgørelser i 1. instans kan påklages til Justitsministeriet. Har Rigsadvokaten

bemyndiget en statsadvokat til at behandle sagen, behandler Rigsadvokaten dog klager over

afgørelser vedrørende denne sag.

2.5. Særligt om undersøgelser i medfør af § 17, stk. 2

Politimesteren skal iværksætte en efterforskning, når en person er død eller kommet alvorligt til

skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt. Denne

efterforskning skal iværksættes, uanset om der er formodning om, at der er begået et strafbart

forhold.

2.6. Klageadgang

Både den forurettede og andre kan klage til politimesteren over politipersonalets adfærd i

tjenesten.

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2018

Der er som udgangspunkt heller ikke begrænsninger i den personkreds, der er berettiget til at

indgive anmeldelse om strafbart forhold, som er begået af politiet.

Det er imidlertid kun sagens parter og Politiklagenævnet, der kan klage over politimesterens

afgørelse til Rigsadvokaten. Sagens parter skal underrettes, hvis Politiklagenævnet klager over

afgørelsen.

2.7. Disciplinærsager

Disciplinærsager behandles og afgøres alt efter sagens karakter af politimesteren, Rigspolitichefen

eller Justitsministeriet. Spørgsmålet om, hvornår der er grundlag for at indlede en disciplinærsag

mod en polititjenestemand, afgøres efter tjenestemandslovens regler.

Politimesteren underretter Rigspolitichefen (ansættelsesmyndigheden), når undersøgelsen eller

efterforskningen af klagesagen er afsluttet. Underretningen sker efter, at politimesteren har

færdigbehandlet sagen og truffet afgørelse i sagen. Rigspolitichefen får herved ligesom

politimesteren mulighed for at tage stilling til, om der skal indledes en disciplinærsag.

Politimesterens afgørelse af en begrundet klage eller anmeldelse kan blandt andet gå ud på, at

der gives klageren en beklagelse af det passerede, eller at der rejses kritik af den eller de

involverede polititjenestemænd.

Denne afgørelse kan træffes både i sager, hvor der har været foretaget en undersøgelse af en

adfærdsklage, og i kriminalsager, hvor politimesteren har fundet, at der ikke forelå

tiltalegrundlag. Politimesterens afgørelse fører ikke nødvendigvis til, at der indledes en

disciplinær undersøgelse med en disciplinær sanktion til følge.

2.8. Beskrivelse af sagsgangen i en politiklagenævnssag

2.8.1. Sagens indledning

Politimesteren behandler sagen på baggrund af en klage eller anmeldelse. Politimesteren kan

endvidere behandle en sag på eget initiativ, f.eks. efter tilkendegivelse fra Politiklagenævnet. I

visse situationer er en undersøgelse obligatorisk.

Politiklagenævnet skal straks underrettes om sagen og orienteres løbende om undersøgelsens eller

efterforskningens forløb. Politimesteren underretter desuden Rigspolitichefen og i visse tilfælde

Rigsadvokaten. Disse myndigheder skal også løbende holdes orienteret om alle undersøgelses- og

efterforskningsskridt, der har betydning for varetagelsen af deres opgaver.

Finder politimesteren, at klagen er åbenbart grundløs, eller viser det sig ved den indledende

vurdering, at klagen ikke er alvorligt ment, kan politimesteren undlade at iværksætte en

undersøgelse eller efterforskning. Politimesteren skal forelægge spørgsmålet om afvisning af

klagen for Politiklagenævnet, inden afgørelsen bliver truffet.

2.8.2. Politimesterens sagsfremstilling

Politimesteren udarbejder i sager om adfærdsklager en sagsfremstilling på grundlag af de

foreliggende oplysninger. Den indklagede polititjenestemand modtager en kopi af

sagsfremstillingen, inden han eller hun bliver afhørt. Den indklagede har ikke pligt til at udtale sig

om sagsfremstillingen. Der udarbejdes ikke sagsfremstilling i forbindelse med strafferetlige

undersøgelser.

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2018

2.8.3. Afhøringer

Parterne vil normalt blive indkaldt til afhøring på politimesterens kontor eller eventuelt på et

andet sted, som politimesteren skønner er hensigtsmæssigt.

Politimesteren kan beslutte, at forklaringerne i stedet skal afgives i retten. Retsmøderne er som

udgangspunkt offentlige.

2.8.4. Politimesterens redegørelse

Politimesteren udarbejder en redegørelse til Politiklagenævnet, når undersøgelsen eller

efterforskningen er afsluttet. Denne redegørelse skal indeholde en gennemgang af sagens forløb

og faktum, en vurdering af beviserne og en tilkendegivelse om sagens afgørelse. Der udarbejdes

ikke redegørelse i åbenbart grundløse sager.

Politiklagenævnet meddeler herefter politimesteren, hvordan nævnet mener, at sagen bør

afgøres. Politimesteren afgør herefter sagen og underretter sagens parter. Afgørelsen bliver også

sendt til Rigspolitichefen samt i visse tilfælde til Rigsadvokaten.

2.8.5. Afgørelsen af en adfærdsklagesag

Afvisning

Politimesteren afviser klagen, hvis undersøgelsen ikke har skaffet oplysninger, der støtter klagen,

eller klagen er åbenbart grundløs. Politimesteren underretter sagens parter.

Klager får helt eller delvist medhold

Finder politimesteren, at den indklagede har udvist en kritisabel adfærd, vil politimesteren

meddele det til klageren. Den indklagede vil modtage en genpart af politimesterens afgørelse, der

i visse tilfælde kan danne grundlag for en disciplinær undersøgelse.

Er der grundlag for at rejse sigtelse, eller er der mistanke om et strafbart forhold, og den

indklagede forlanger sagen behandlet som kriminalsag, sluttes behandlingen af klagen.

Behandlingen af klagen kan genoptages, hvis der ikke rejses tiltale eller fældes dom.

Har undersøgelsen påvist fejl af generel karakter, vil politimesteren rejse spørgsmålet over for

den ansvarlige myndighed.

Klagen tilbagekaldes

En sag vil normalt blive afsluttet, hvis klagen tilbagekaldes. Da en undersøgelse også kan

iværksættes på politimesterens initiativ, kan behandlingen af klagen dog fortsætte, hvis

politimesteren finder det nødvendigt.

Andre muligheder

I visse tilfælde vil sagen kunne overgå til behandling ved en undersøgelsesret m.v.

2.8.6. Afgørelsen af en strafferetlig efterforskning

Afvisning

Politimesteren indstiller efterforskningen, hvis den ikke har bragt oplysninger frem, der giver

rimelig formodning om, at der er begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige.

Anmeldelsen bliver også afvist, hvis den er åbenbart grundløs.

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2018

Har politimesteren foretaget en undersøgelse efter § 17, stk. 2, i lov om behandling af klager og

kriminalsager vedrørende politipersonale i Grønland, kan politimesteren på samme måde indstille

efterforskningen. Det sker, når sagens omstændigheder er fuldt oplyste, og der ikke herved er

skabt en rimelig formodning om, at der er begået et strafbart forhold, som forfølges af det

offentlige.

Tiltalerejsning m.v.

Politimesteren kan afgøre kriminalsagen ved at rejse tiltale, opgive påtale eller frafalde tiltale

m.v. Afgørelsesformerne fremgår af den grønlandske retsplejelovs bestemmelser om

kriminalsagers behandling.

Rigspolitichefen vil i alle tilfælde blive underrettet om afgørelsen. Dette gælder i visse tilfælde

også Rigsadvokaten.

Politimesteren vil, når han overvejer tiltalespørgsmålet, også tage stilling til, om der foreligger

anden kritisabel adfærd – herunder om sagen skal behandles som en adfærdsklage.

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2018

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2018

3. Sagsstatistik

3.1. Statistik over indkomne politiklagenævnssager

Der er i 2018 indkommet 14 politiklagenævnssager mod 10 sager i 2017. Der er i 2018 iværksat

undersøgelser i 4 sager efter bestemmelsen i § 17, stk. 2, i lov om behandling af klager og

kriminalsager vedrørende politipersonale i Grønland, som angår sager, hvor personer er afgået ved

døden eller kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende

var i politiets varetægt, mens der i 2017 blev iværksat 1 undersøgelse efter § 17, stk. 2.

Tabel 1. Indkomne politiklagenævnssager hos politimesteren 1)

Indkomne

Politiklagenævnssager

Klager over

politipersonalets adfærd

Kriminalsager mod

politipersonale 2)

Undersøgelser efter

§ 17, stk. 2

I alt sager omfattet af

Ordningen

2009

2010

2011

2012

7 (3)

2013

3 (1)

2014

2015

4(2)

2016

9(1)

2017

4(1)

2018

1(1)

10 (1) 11 (7) 8 (1)

Note:

1) Indkomne politiklagenævnssager hos Rigsadvokaten, se tabel 7.

2) Parentesen angiver, hvor mange af kriminalsagerne, der er færdselssager.

3.2. Statistik over afgjorte og verserende politiklagenævnssager

Der er i 2018 blevet afgjort 6 politiklagenævnssager, mens der i 2017 blev afgjort 16 sager.

Tabel 2. Afgjorte politiklagenævnssager

Afgjort i

Klager over

politipersonalets adfærd

Kriminalsager mod

politipersonale 1)

Undersøgelser efter

§ 17, stk. 2

I alt sager omfattet af

ordningen

2009

2010

8 (4)

2011

7 (1)

2012

2013

2014

2015

2016

5(2)

2017

7(1)

2018

11 (3) 5 (3)

Note:

1) Parentesen angiver, hvor mange af kriminalsagerne der er færdselssager.

Ved årets udgang i 2018 verserede der 18 politiklagenævnssager ved Politimesteren i Grønland

mod 13 sager i 2017. I 4 af de 18 sager blev der i sidste kvartal af 2018 afgivet indstilling til

Politiklagenævnet.

Tabel 3. Verserende politiklagenævnssager pr. 31. december

Adfærdsklager

Kriminalsager 1)

Undersøgelser efter

§ 17, stk. 2

I alt

Note:

2009

7 (1)

2010 2011 2012

11 (4) 10 (2) 8 (3)

2013

2014

2015

6(2)

2016

9(1)

2017

6(1)

2018

4(1)

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2018

1) Parentesen angiver, hvor mange af kriminalsagerne der er færdselssager.

3.2.1. Statistik over afgjorte adfærdssager

Statistikken over afgjorte

adfærdssager

indeholder oplysninger om, hvor mange klager, der er

forligt i politidistriktet (notitssager) tilbagekaldt eller afvist, samt hvor mange sager, der har

dannet grundlag for kritik af den enkelte polititjenestemand og/eller ”systemet” eller for i øvrigt

at beklage forholdet.

Der er i 2018 afgjort 2 adfærdssager. 1 klage blev afvist som indgivet for sent, og 1 klage gav

grundlag for kritik af en polititjenestemand. Sidstnævnte sag er omtalt under afsnit 4.1.

Tabel 4. Afgjorte adfærdssager

Afgjorte adfærdssager

2009

Klagen forligt i

politidistriktet 1)

Klagen tilbagekaldt

Klagen afvist som

ubegrundet 2)

Ej kritik, men forholdet

beklaget 3)

Kritik af polititjenestemand 4

Systemkritik 5)

Andet 6)

I alt

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Noter:

1) Notitssager.

2) Gruppen omfatter bl.a. sager, der er grundløse, sager hvor undersøgelsen ikke har underbygget klagen, og sager hvor der er modstridende

oplysninger.

3) Gruppen omfatter sager, hvor forholdet er beklaget over for klager, selvom der ikke har været grundlag for kritik af polititjenestemandens

adfærd.

4) Gruppen omfatter sager, hvor der er udtalt kritik af polititjenestemandens adfærd.

5) Gruppen omfatter bl.a. sager, hvor der er udtalt kritik af tilrettelæggelsen af generelle procedurer.

6) Gruppen omfatter bl.a. sager, hvor sagen er blevet henlagt eller afvist, idet klagen var indgivet mere end 6 måneder efter, at forholdet

havde fundet sted.

3.2.2. Statistik over afgjorte kriminalsager

Statistikken over afgjorte

kriminalsager

indeholder oplysninger om, i hvilket omfang anmeldelsen

er afvist uden realitetsbehandling, samt i hvilket omfang efterforskningen er indstillet eller påtale

er opgivet.

Der er afgjort 1 kriminalsag i 2018. I sagen blev efterforskningen indstillet. Sagen er omtalt under

afsnit 4.2.

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2018

Tabel 5. Afgjorte kriminalsager 1)

Afgjorte kriminalsager

Anmeldelsen afvist 2)

Efterforskning indstillet/

påtale opgivet 3)

Tiltalegrundlag 4)

Andet 5)

I alt

2009

2010

4 (1)

3 (3)

2011

4 (1)

2012

3 (2)

2013

3 (3)

2014

2015

2016

2(1)

3(1)

2017

5(1)

2018

Noter:

1) Parentesen angiver, hvor mange af kriminalsagerne der er færdselssager.

2) Afvisning efter retsplejelovens § 337, stk. 2.

3) Gruppen omfatter både sager, hvor efterforskning er indstillet efter retsplejelovens § 338, stk. 3 (ikke-sigtede personer), og sager, hvor

påtale er opgivet efter retsplejelovens § 312 (sigtede personer).

4) Gruppen omfatter sager, hvor der er rejst tiltale, udsendt bødeforelæg eller meddelt advarsel.

5) Gruppen omfatter bl.a. sager, der er tilbagekaldt og bagatelsager (færdselssager) m.v.

Der er i 2018 truffet afgørelse i 3 sager, der er behandlet efter § 17, stk. 2, vedrørende personer,

der er afgået ved døden eller er kommet alvorlig til skade som følge af politiets indgriben, eller

mens de har været i politiets varetægt. Efterforskningen blev indstillet i sagerne, som er nærmere

beskrevet under afsnit 4.3.

Tabel 6. Afgjorte undersøgelsessager efter § 17, stk. 2

Afgjorte sager efter

§ 17, stk. 2

Efterforskningen indstillet

Andet

I alt

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

3.3. Statistik over sager afgjort af Rigsadvokaten

Rigsadvokaten har i 2018 ikke modtaget nogen politiklagenævnssager til behandling i 1. instans.

Rigsadvokaten har i 2018 ikke modtaget klager over afgørelser i en politiklagenævnssag, der er

truffet af Politimesteren i Grønland.

Tabel 7. Fordelingen af indkomne politiklagenævnssager hos Rigsadvokaten

Sag indkommet i

Sagen påklaget af

- polititjenestemanden

- borgeren

- Politiklagenævnet

Sager behandlet af

Rigsadvokaten i 1. instans

I alt

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2018

4. Gennemgang af konkrete sager

Gennemgangen af konkrete sager har til formål at belyse nogle typiske sager, der er behandlet i

2018.

4.1. Lovens kapitel 2 – adfærdsklager

Politimesteren har i 2018 afgjort 2 klager over politipersonalets adfærd i tjenesten, jf. afsnit

3.2.1. 1 klage blev afvist, idet klagen var indgivet mere end 6 måneder efter, at de forhold, som

klagen angik, havde fundet sted, mens der blev udtalt kritik i den anden sag. Sidstnævnte sag er

omtalt nedenfor.

Klage over adfærd udvist af polititjenestemand under privat kørsel i taxa

(55PM-00173-00004-17)

Klager (K), der var taxachauffør, klagede over, at polititjenestemand (P) i spirituspåvirket tilstand

under en privat taxakørsel identificerede sig som ansat ved politiet og beskyldte K for at køre i

spirituspåvirket tilstand og uden erhvervskørekort.

K forklarede, at P fremviste et billede af sig selv iført politiuniform og bekræftede, at han var

ansat ved politiet. K forklarede endvidere, at han i anledning af, at P beskyldte ham for at køre i

spirituspåvirket tilstand, kørte til politistationen i Nuuk, hvor han bad om at blive alkoholtestet,

hvilket P afviste. P tilbød ifølge K at betale 1.000 kr. for køreturen. Dagen efter betalte P 261 kr.,

som taxameteret lød på, for turen. K oplyste, at han fik en fornemmelse af, at P havde tilbudt

ham de 1.000 kr. for, at han ikke skulle fortælle andre om episoden.

P forklarede, at han ikke kunne huske episoden.

Politimesteren i Grønland fandt ikke anledning til at indlede en kriminalretlig efterforskning.

Politiklagenævnet tilsluttede sig politimesterens indstilling om, at der blev udtalt kritik af, at P i

spirituspåvirket tilstand under taxakørslen – efter at have identificeret sig som ansat ved politiet

og var trådt i tjeneste – beskyldte K for at køre i spirituspåvirket tilstand, og trods K’s opfordring

hertil ikke ønskede at gennemføre en alkoholtest, ligesom P beskyldte K for at køre uden

erhvervskørekort.

Politiklagenævnet fandt dog ikke grundlag for at udtale kritik af, at polititjenestemanden tilbød

K 1.000 kr. for turen, da nævnet ikke fandt det tilstrækkeligt bevist, at tilbuddet havde til formål

at få K til at tie om P’s forudgående kritisable handling.

4.2. Lovens kapitel 3 – kriminalsager

Efter § 17, stk. 1, i lov om behandling af klager og kriminalsager vedrørende politipersonale i

Grønland iværksætter politimesteren efter anmeldelse eller af egen drift efterforskning, når der

er en rimelig formodning om, at politipersonale i tjenesten har begået en kriminel handling.

Efterforskningen iværksættes som oftest på grundlag af en anmeldelse fra en borger.

Politimesteren kan imidlertid også indlede en efterforskning af egen drift, når politiet bliver

bekendt med oplysninger om et formodet kriminelt forhold.

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2018

Der er afgjort 1 kriminalsag i 2018, jf. afsnit 3.2.2. I sagen blev efterforskningen indstillet. Sagen

er omtalt i det følgende.

Anmeldelse om vold i forbindelse med politiets magtanvendelse

(55PM-00174-00005-16)

Anmelder indgav på vegne af sin mor (M) anmeldelse om, at en polititjenestemand (P) havde udsat

M for vold, da M i forbindelse med en magtanvendelse brækkede sin arm.

P og en reservepolitibetjent (RP) var blevet kaldt ud til en adresse i forbindelse med, at M havde

skabt uro ved bl.a. at have brugt et redskab til at banke på naboens dør.

Af en dispositionsrapport fremgik, at P og RP henvendte sig til M, som virkede beruset og var

ophidset, og bad hende om at forlade stedet, hvilket hun ikke efterkom. P greb om M’s venstre

håndled og løsnede hendes greb om et gelænder, mens RP gjorde det samme med hendes højre

hånd. Efter at M var kommet fri af gelænderet, holdt P fortsat fast i hendes håndled, dels for at

hun ikke skulle holde fast i gelænderet igen, dels for at hun ikke skulle falde på trappen, som var

stejl. M drejede sin krop som for at trække sig fri af grebet, hvilket resulterede i, at hun brækkede

armen. M blev kørt til sygehuset, hvor det blev konstateret, at armen var brækket.

M forklarede, at hun ville besøge sin familie på adressen, og at hun havde banket på døren med

en kost. Hun gjorde modstand, da hun syntes, at politimanden var lige lovlig grov. Hendes arm

brækkede, idet hun forsøgte at trække armen til sig.

Politiklagenævnet tilsluttede sig Politimesteren i Grønlands indstilling om, at efterforskningen

blev indstillet, da der ikke var rimelig formodning om, at et kriminelt forhold var begået, ligesom

der ikke var grundlag for at kritisere politipersonalets adfærd.

Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at det var ubestridt, at politiet bortviste M fra stedet i

forbindelse med, at hun med et redskab havde banket på døren. M efterkom ikke politiets

anvisning, men gjorde i stedet fysisk modstand, og hun brækkede sin arm i forbindelse med, at

hun forsøgte at trække armen fri af politiets greb. Det tilstedeværende politipersonale havde

anvendt den nødvendige og forsvarlige magt i en udstrækning, der stod i rimeligt forhold til det

hensyn, der var til at få M fjernet fra stedet, og hun havde ved ikke at følge politiets anvisninger

og ved at have gjort fysisk modstand selv været væsentligt medvirkende til, at hendes arm

brækkede.

4.3. Undersøgelser omfattet af § 17, stk. 2

Der har i 2018 - som nævnt under afsnit 3.1. - været iværksat 4 undersøgelsessager efter § 17,

stk. 2, i lov om behandling af klager og kriminalsager vedrørende politipersonale i Grønland, der

vedrører sager, hvor en person er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skade som følge

af politiets indgriben, eller mens de har været i politiets varetægt (undersøgelsessager efter § 17,

stk. 2). Den ene sag var fortsat verserende ved udgangen af 2018. De 3 sager, som er afgjort i

2018, er omtalt nedenfor.

Polititjenestemænd afgav skud mod en mistænkt person

(55PM-00175-00004-18)

Politimesteren i Grønland indledte i medfør af § 17, stk. 2, en efterforskning, idet to

polititjenestemænd (P1 og P2) i forbindelse med en eftersættelse havde afgivet skud mod en

mistænkt person (M), der blev ramt af et skud i armen.

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2018

P1 og P2 var blevet tilkaldt, fordi M gik rundt i byen med en jagtkniv og skabte utryghed. P1 og P2

eftersatte M, og under eftersættelsen truede M borgere i byen, bl.a. på sygehuset, hvor han løb

ind, og foran et supermarked.

Politimesteren lagde til grund, at P1 og P2 flere gange under hændelsesforløbet anråbte M og bad

ham om at lægge kniven fra sig og standse sit forehavende. Polititjenestemændene forsøgte i alt

tre gange at eksponere M for peberspray, dog uden at det havde den ønskede virkning. M virkede

ved adskillige lejligheder truende over for borgere, bl.a. med kniven i hånden og ved at hæve sin

arm med en sten i hånden.

Politimesteren lagde endvidere til grund, at P1 affyrede et varselsskud, efter at M stadig med kniv

i hånden gjorde udfald mod P1, og at P1 kort efter affyrede et skud mod M’s ben, dog uden at

ramme. P2 kom til stedet. M havde sagt, at han ville gå ned til bådene i havnen og finde en riffel.

Polititjenestemændene bad M om at standse, hvilket han ikke efterkom. Der var en mand i en af

bådene. Afstanden mellem P2 og M var ca. 20 meter. M holdt kniven i venstre hånd, og P2 afgav

skud mod M’s venstre arm.

Politimesteren fandt, at betingelserne for skudafgivelse i henhold til skydereglementet var til

stede, og at der var tale om en proportional magtanvendelse. Politimesteren indstillede, at sagen

afsluttedes, idet der ikke fandtes at være en formodning for, at politiet havde handlet

uhensigtsmæssigt eller forkert i situationen.

Politiklagenævnet tiltrådte politimesterens indstilling.

Borger kom til skade i politiets detention

(55PM-00175-00002-18)

Politimesteren i Grønland indledte i medfør af § 17, stk. 2, en efterforskning, da en kvinde (K)

faldt og slog hovedet mod gulvet i politiets detention.

To polititjenestemænd (P1 og P2) blev tilkaldt til sygehuset, da K var til ulempe på skadestuen. K

ville ikke forlade stedet, var spirituspåvirket i middel til svær grad og havde en larmende og

støjende adfærd. Hun blev derfor frihedsberøvet og kørt til stationen og blev af en læge erklæret

egnet til detentionsanbringelse. På detentionsgangen gik K lidt rundt, og da

polititjenestemændene var i færd med at åbne døren til detentionen, faldt hun og ramte gulvet

ret kraftigt med hovedet. Hun blødte fra panden og ud af højre øre. Der blev straks rekvireret en

ambulance og ydet førstehjælp, og hun blev efterfølgende på grund af mistanke om kraniebrud

og hjernerystelse bragt til Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, hvorfra hun blev udskrevet samme

dag.

Politimesteren indstillede til Politiklagenævnet, at der ikke var grundlag for at udtale kritik af P1

og P2. Det forhold, at K pludselig mistede balancen og slog hovedet mod gulvet, skyldtes, at hun

var spirituspåvirket. Ulykken kunne således ikke bebrejdes polititjenestemændene.

Politiklagenævnet tilsluttede sig politimesterens indstilling.

Ikke grundlag for egentlig efterforskning i sag, hvor person kørte galt under eftersættelse

(55PM-00175-00001-18)

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2018

Politimesteren i Grønland overvejede, om der var grundlag for at iværksætte en egentlig

efterforskning i medfør af § 17, stk. 2, i en sag, hvor en ung, spirituspåvirket person (A) uden

førerret var kørt galt under en eftersættelse.

Politiet modtog en anmeldelse om spirituskørsel begået af A, som var 17 år. Politiet rykkede ud

og forsøgte at standse køretøjet ved brug af patruljebilens blå blink. A fortsatte den hasarderede

og hensynsløse kørsel, og politiet mistede flere gange under eftersættelsen kontakten med

køretøjet, der kørte med meget høj hastighed.

A mistede til sidst herredømmet over bilen og kørte frontalt ind i en elmast, hvorpå bilen brød i

brand. Politiet konstaterede i den forbindelse, at A havde påkørt en kvinde, som havde pådraget

sig alvorlige kvæstelser.

Efter en gennemgang af sagens oplysninger vurderede politimesteren, at der ikke var grundlag for

at iværksætte en egentlig efterforskning af sagen i medfør af § 17, stk. 2, idet det på baggrund af

oplysningerne om A’s kørsel og hans alkoholindtagelse kunne lægges til grund, at årsagen til

uheldet var, at A var uegnet til at føre køretøjet, og at uheldet således ikke var forårsaget af

politiets indgriben, eller mens A var i politiets varetægt.

Politiklagenævnet var enig i politimesterens vurdering.

4.4. Sager behandlet af Rigsadvokaten

Der er i kapitel 5 i lov om behandling af klager og kriminalsager vedrørende politipersonale i

Grønland indsat regler om Rigsadvokatens behandling af adfærdsklager og kriminalsager

vedrørende politimesteren eller politipersonale, som gør tjeneste ved politimesterembedet

(embedets juridiske personale og et mindre antal polititjenestemænd, der gør tjeneste i politi-

mesterembedets sekretariat). Rigsadvokaten har efter loven også mulighed for at bemyndige en

statsadvokat til at foretage efterforskningen i disse sager.

Rigsadvokaten har ikke modtaget sager til behandling i 1. instans i 2018. Rigsadvokaten har

endvidere ikke modtaget klager over politimesterens afgørelser i beretningsåret.

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2018

Delberetning 2018

Politiklagenævnet i Grønland har i år 2018 modtaget 10 nye sager, der har fordelt sig på følgende

sagskategorier:

Indkomne sager

Notitssager

Adfærdsklager

Kriminalsager

17.2-sager

Færdselssager

Undersøgelsessager

Sager i alt

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

Nævnet har i årets løb afgjort 5 sager, der fordeler sig således:

Afgjorte sager

Notitssager

Adfærdsklager

Kriminalsager

17.2-sager

Færdselssager

Undersøgelsessager

Sager i alt

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

Ved årets udløb verserede for nævnet syv sager, hvoraf tre afventede indstilling til afgørelse fra

Politimesteren i Grønland, imens andre fire afventede afgørelse i Politiklagenævnet. Af de sager, der

er afgjort eller verserede i 2018, er en fra 2016, tre fra 2017 og resten indgået i 2018.

I 2018 er klagesagstallet lidt lavere end gennemsnittet af de indkomne sager de seneste år.

Der er i ingen af sagerne rejst sigtelse mod indklagede.

I en af adfærdsklagerne blev der udtalt kritik af den involverede politiassistent i forbindelse med en

sag, hvor politiassistenten over for en taxachauffør havde oplyst, at han var ansat ved politiet, beskyldt

taxachaufføren for at være beruset og for at køre uden erhvervskørekort, uden at der var nogen rimelig

anledning til det.

Som angivet ovenfor, behandlede Politiklagenævnet i 2018 tre § 17, stk. 2-sager.

Den ene af disse sager vedrørte politiets eftersætning af en ung spiritusbilist, som efter hasarderet

kørsel var kørt frontalt ind i en elmast efter at have påkørt en ung kvinde. Der blev ikke fundet anledning

til egentlig undersøgelse af sagen.

Den anden sag vedrørte en kvindes fald og pådragelse af skade i forbindelse med anbringelse i detention.

Der blev ikke fundet anledning til at kritisere politiets ageren i sagen.

Den tredje sag vedrørte politiets afgivelse af flere skud fra henholdsvis politibetjent og politiassistent

under eftersætning og anholdelse, i hvilken forbindelse den pågældende blev ramt i den ene arm.

Efterforskningen i sagen blev indstillet, idet der ikke under efterforskningen fremkom oplysninger, der

kunne begrunde en fortsættelse heraf eller en antagelse af, at politibetjenten eller politiassistenten

havde handlet uhensigtsmæssigt eller forkert.

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2018

Nævnet har i alle sager, bortset fra en, været enig med Politimesteren i bevisbedømmelsen og sagens

afgørelse.

Sagen, i hvilken Politiklagenævnet ikke var enig med Politimesteren, er ovennævnte sag vedrørende

klage fra taxachauffør, hvor Politimesteren havde fundet anledning til kritik af en del af

politiassistentens handlemåde, nemlig i forbindelse med hans betaling af køreturen. Politiklagenævnet

fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik heraf.

Der har i årets løb været afholdt 3 møder i nævnet til afgørelse af sager.

Nævnet har i årets løb haft et meget tilfredsstillende samarbejde med Politimesteren i Grønland og

Statsadvokaten.

Nuuk, den 13. februar 2019

Formand for Politiklagenævnet i Grønland:

Jens Paulsen

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2018

Stikordsregister

Adfærdsklager

2000.9f, 2000.16f, 2000.51ff, 2001.14f, 2002.13f, 2002.32ff, 2003.14ff, 2004.14ff,

2005.13ff, 2006.13ff, 2009.10f, 2009.13ff, 2011.14ff, 2012.12.ff, 2013.12ff, 2015.12f, 2016.5f, 2016.8,

2017.5ff, 2017.8, 2018.14

– anden ukorrekt adfærd

2000.51f, 2002.32ff, 2009.18, 2011.16f, 2011.17f, 2011.19, 2012.13f

– magtanvendelse

2001.43f, 2002.37f, 2003.14f, 2004.15, 2005.14f, 2006.15f, 2009.14f, 2009.15f,

2011.15, 2011.16, 2011.18f, 2011.19f, 2011.21f, 2012.12f, 2013.13ff, 2015.14f, 2015.17f

– notitssager

2000.16f, 2001.14, 2002.13f, 2012.13f, 2013.15f, 2016.6, 2017.14ff

– over for dispositionsklager

2000.43f, 2001.41f, 2013.14f

– sagens afgørelse

2000.21f, 2000.45, 2001.20f, 2002.18f

– sprogbrug

2001.44ff, 2001.59f, 2002.33f, 2003.15, 2004.14, 2004.15, 2005.13f, 2006.14f, 2009.13f,

2009.16f, 2013.12, 2013.14f, 2015.17f, 2017.14,

–

tavshedspligt

2009.13f, 2013.12, 2017.12

– åbenbart grundløs

2000.52

- ubegrundet

2016.6

Anklagemyndighedens opbygning

2002.23ff

– Politimesteren i Grønland

2000.30, 2001.28, 2002.24f, 2015.16f, 2017.4ff

– Rigsadvokaten

2000.30, 2001.28, 2002.24f, 2015.16, 2017.6f, 2017.17ff

Bisidderbeskikkelse

– i adfærdsklagesager

2000.47f, 2001.15, 2002.14f

– i kriminalsager

2000.48ff, 2001.18, 2002.15f

Delberetning fra Politiklagenævnet

2000.63ff, 2001.57ff, 2002.43ff, 2003.24f, 2004.25ff, 2005.22, 2006.24,

2009.33ff, 2009.36f, 2011.33f, 2011.35ff, 2012.24, 2013.22f, 2015.19f, 2016.12, 2017.19, 2018.18

Disciplinærsager

2000.23ff, 2001.22f, 2002.19ff, 2011.26, 2011.28, 2013.20f, 2015.14, 2017.7, 2018.7

Efterforskning

– § 17, stk. 1

2004.16, 2009.33ff, 2009.36f, 2011.27ff, 2012.19ff, 2013.17f, 2015.13f, 2016.9

– § 17, stk. 2

2000.10, 2000.17, 2000.22, 2000.36f, 2000.58ff, 2001.15, 2012.22, 2001.21, 2001.51ff,

2002.14f, 2002.39ff, 2003.18f, 2004.18ff, 2005.20f, 2006.21f, 2009.6ff, 200926ff, 2011.29ff, 2013.18f,

2015.14ff,2016.5, 2016.10, 2017.5ff, 2018.15ff

– afgørelsen

2000.32, 2000.45, 2001.30, 2017.8ff

– Politiklagenævnets anmodning

2000.15, 2000.44f, 2000.53, 2000.63f, 2001.13, 2001.42, 2001.56,

2001.58, 2002.39f

Inhabilitet

2000.50, 2016.5

Initiativsager

2000.44, 2000.62, 2001.49f, 2001.56, 2002.41f, 2004, 16f, 2005.19, 2006.19f

Klageadgang

2000.20, 2000.32, 2000.39f, 2000.50, 2001.18f, 2001.30, 2001.35f, 2002.15f, 2017.5

Klageordninger

2000.30ff, 2001.29ff, 2002.24ff

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2018

Kriminalsager

2000.10, 2000.17, 2000.22, 2000.45, 2000.54ff, 2001.15, 2001.21, 2001.46ff, 2002.14f,

2002.19f, 2002.26f, 2002.34f, 2003.16, 2004.15ff, 2005.17ff, 2006.18f, 2006.22, 2009.11ff, 2009.18ff,

2011.22f, 2012.14ff, 2013.16ff, 2015.13ff, 2016.9, 2017.6, 2017.8ff, 2017.12ff, 2017.15ff, 2018.14f

– andre anmeldelser

2000.54, 2000.56, 2001.50f, 2002.34ff, 2011.25f, 2011.26, 2012.17, 2012.20f

– anmeldelser om vold

2001.48ff, 2001.56, 2001.60f, 2002.34ff, 2004.17, 2011.22f, 2012,15ff, 2013.17f,

2015.13ff, 2018.15

– mindre færdselsuheld

2000.57f, 2000.64, 2001.46f, 2001.58f, 2012.18

– færdselssager

2000.47f, 2002.38f, 2003.17f, 2011.23f, 2012.14f, 2012.18f, 2013.17, 2015.19f, 2016.6

– færdselsuheld

2000.56, 2002.38f, 2003.18, 2009.21f, 2017.17

– kriminalsager ctr. klagesager

2000.44

Notitssager

2000.52f, 2002.13f, 2011.14f, 2013.15f, 2015.12f, 2016.6, 2017.8ff

Omgørelsesfrister

2000.40, 2000.50, 2001.37

Partsbegrebet

2000.39, 2001.35, 2002.26f

Politiets opbygning

2000.27f, 2001.25f, 2002.22f

Politiklagenævnet

– kompetenceområde

2000.15f, 2000.44ff, 2001.13f, 2002.12f, 2011.20, 2013.14f, 2017.4ff, 2018.5

– nævnets sammensætning

2000.15, 2000.68, 2001.12, 2001.67, 2002.57, 2003.29, 2004.30, 2005.28,

2006.29, 2018.24

– sagsgangen i klagenævnssag

2000.18f, 2000.20ff, 2001.16f, 2001.19ff, 2002.16ff, 2017.7ff, 2018.7ff

Politiklagenævnsordningen

– begrebet ”i tjenesten”

2000.43, 2001.39ff, 2015.13, 2017.10, 2017.4ff, 2018.4, 2018.14

– væsentlige elementer

2000.14f, 2001.11f, 2002.10f

Prioritering af kriminalsager og klagesager

2000.46f

Rigsadvokatens behandling af klager

2000.41, 2001.37f, 2006.22, 2011.32, 2012.23, 2013.19f, 2015.16ff,

2016.7, 2016.10, 2017.17ff

Statistiske oplysninger

2000.11f, 2000.63, 2001.9, 2001.38, 2001.57, 2002.8f, 2003.9f, 2004.9ff, 2005.9ff,

2006.9ffm, 2009.31f, 2012.8ff, 2013.8ff, 2015.8ff, 2015.19f, 2016.5ff, 2017.9ff, 2017.11ff, 2018.11ff

– § 17, stk. 2

2000.33ff, 2001.33, 2002.29f, 2003.12, 2004.12, 2005.11, 2006.11, 2009.9ff, 2012.10f,

2013.10, 2015.10f, 2016.5, 2016.7, 2017.13, 2018.13

– adfærdssager

2000.34, 2001.32, 2002.28f, 2003.10f, 2004.11, 2005.10, 2006.10, 2009.10f, 2012.9,

2013.9, 2015.9f, 2016,5f, 2017.12, 2018.12

– indkomne sager

2000.33, 2001.31, 2002.27f, 2003.9, 2004.9, 2005.9, 2006.10, 2009.9, 2012.8, 2013.8,

2015.8f 2015, 2015.19, 2016.5, 2017.11, 2018.11

– kriminalsager

2000.34f, 2001.33, 2002.29f, 2003.11f, 2004.12, 2005.11, 2006.11, 2009.9, 2009.11f,

2012.10, 2013.10, 2015.10f, 2016.5f, 2017.12ff, 2018.12ff

– visitationssager

2000.35ff, 2001.34,

Systemkritik

2000.22, 2001.21

Tavshedspligt

2003.16, 2005.17, 2011.24f, 2013.12, 2017.16

Tilbagekaldte sager

2000.46, 2000.51f, 2016.6

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2018

Visitationssager 2001.34,

2002.30f, 2004.22ff

Vold

2003.17, 2004.17f, 2013.17f, 2015.13ff

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2018

Sagsregister

Politimesteren i Grønlands journalnumre:

55PM-00173-00001-16

55PM-00173-00004-17

55PM-00174-00005-16

55PM-00175-00001-18

55PM-00175-00002-18

55PM-00175-00004-18

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2018

Bilag 1: Politiklagenævnet i Grønlands medlemmer pr. 1. januar 2018

Politiklagenævnet i Grønland

Postboks 59

3900 Nuuk

Formand og suppleant for formanden:

Advokat Jens Paulsen

Advokat Britta Keldsen (suppleant)

Lægmænd og suppleanter herfor:

Hans Peter Lennert

Ane Lone Bagger (suppleant)

Nitta Lyberth

Pavia Martinsen (suppleant)

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2018

Bilag 2: Lov om behandling af klager og kriminalsager vedrørende

politipersonale i Grønland

L 42 (som vedtaget): Forslag til lov om behandling af klager og kriminalsager

vedrørende politipersonale i Grønland.

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 1. december 1998

Forslag

til

Lov om behandling af klager og kriminalsager vedrørende

politipersonale i Grønland

Kapitel 1

Lovens område

§ 1.

Loven gælder for behandling af klager og kriminalsager vedrørende politipersonale i forbindelse med

tjeneste i Grønland.

Kapitel 2

Behandling af klager over politipersonale

§ 2.

Politimesteren behandler klager over politipersonalets adfærd i tjenesten (adfærdsklager), jf. dog

§ 34.

Stk. 2.

Rigspolitichefen yder efter anmodning politimesteren bistand til undersøgelsen.

Stk. 3.

Politiet kan på egen hånd foretage uopsættelige undersøgelsesskridt. Politiet skal snarest muligt

efter, at sådanne undersøgelsesskridt er foretaget, underrette politimesteren herom.

§ 3.

Klage indgives til politimesteren. Klage over myndighedsmisbrug fra politiets side under

behandlingen af en kriminalsag kan endvidere fremsættes mundtligt til retsbogen under kriminalsagens

behandling.

Stk. 2.

Politimesteren kan afvise at behandle en klage, hvis klagen indgives mere end 6 måneder efter,

at det forhold, som klagen angår, har fundet sted.

§ 4.

Den, klagen angår (indklagede), skal have udleveret en fremstilling af sagens faktiske

omstændigheder og have adgang til at udtale sig om fremstillingen. Indklagede har ikke pligt til at udtale

sig om fremstillingen.

§ 5.

Indklagede har ret til at møde med en bisidder og en tolk. § 23 i lov om statens tjenestemænd i

Grønland finder tilsvarende anvendelse med hensyn til godtgørelse af indklagedes udgift til bisidder og

tolk.

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2018

§ 6.

Indklagede har ikke pligt til at afgive forklaring til politimesteren, såfremt forklaringen antages at

ville udsætte indklagede for kriminalretlige foranstaltninger eller disciplinæransvar.

Stk. 2.

Politimesteren vejleder indklagede om bestemmelsen i stk. 1 samt om bestemmelserne i §§ 4, 5

og 11, stk. 1, nr. 2. Vejledningen skal gives snarest muligt og senest, inden indklagede afhøres første

gang. Det skal af rapporten fremgå, at indklagede har modtaget behørig vejledning.

§ 7.

Afgives forklaring i retten, jf. § 8, beskikker retten en bisidder for klageren og indklagede.

Stk. 2.

I andre tilfælde kan retten, når forholdene taler derfor, på klagerens eller indklagedes begæring

beskikke en bisidder for den pågældende. Politimesteren vejleder de pågældende om adgangen til at

begære en bisidder beskikket og drager omsorg for, at en begæring herom indbringes for retten. § 8,

stk. 2, finder herved tilsvarende anvendelse. Vejledningen skal gives snarest muligt og senest, inden den

pågældende afhøres første gang. Det skal af rapporten fremgå, at den pågældende har modtaget behørig

vejledning.

Stk. 3.

Beskikkelse af bisidder sker uden udgift for de pågældende.

Stk. 4.

Den beskikkede bisidder skal løbende have tilsendt genpart af det materiale, politimesteren

tilvejebringer som led i undersøgelsen. Bisidderen må ikke uden politimesterens tilladelse overlevere det

modtagne materiale til sin klient eller andre.

Stk. 5.

Bisidderen har adgang til at overvære afhøringer af sin klient såvel hos politimesteren som i retten

og har ret til at stille yderligere spørgsmål til sin klient. Bisidderen underrettes om tidspunktet for

afhøringer og retsmøder.

§ 8.

Politimesteren kan bestemme, at forklaring skal afgives i retten.

Stk. 2.

Såfremt klagen vedrører myndighedsmisbrug fra politiets side under behandlingen af en

kriminalsag eller under fuldbyrdelse af en afgørelse i en kriminalsag, afgives forklaring for den kredsret,

som behandler eller har behandlet kriminalsagen, eller for hvilken sagen kan forventes indbragt. I andre

tilfælde afgives forklaring ved kredsretten i den retskreds, hvor det forhold, klagen angår, har fundet

sted.

§ 9.

Politimesteren giver møde i retsmøder, hvor sagen behandles.

Stk. 2.

Indklagede skal så vidt muligt underrettes om berammede retsmøder og have lejlighed til at være

til stede.

Stk. 3.

Indklagede har ikke pligt til at afgive forklaring, såfremt forklaringen antages at ville udsætte

indklagede for kriminalretlige foranstaltninger eller disciplinæransvar. Retten vejleder indklagede

herom.

Stk. 4.

Sagen behandles efter reglerne om behandling af kriminalsager i lov om rettens pleje i Grønland

uden medvirken af domsmænd.

§ 10.

Rigsadvokaten behandler klager over afgørelser truffet af politimesteren vedrørende

adfærdsklager. Rigsadvokatens afgørelse i en klagesag kan ikke påklages til justitsministeren.

Stk. 2.

Fristen for klager over afgørelser i adfærdsklagesager er 4 uger efter, at klageren har fået

meddelelse om afgørelsen. Fremkommer klagen efter udløbet af denne frist, skal den behandles, såfremt

fristoverskridelsen må anses for undskyldelig.

§ 11.

Behandlingen af en adfærdsklagesag sluttes, hvis

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2018

1) der er grundlag for at rejse sigtelse mod indklagede eller

2) indklagede er mistænkt for en kriminel handling og forlanger sagen behandlet som en kriminalsag.

Stk. 2.

I de i stk. 1 nævnte tilfælde behandles kriminalsagen af politimesteren efter reglerne i kapitel 3.

Behandlingen af adfærdsklagesagen genoptages, hvis tiltale ikke rejses eller gennemføres til fældende

dom.

§ 12.

Politimesteren underretter rigspolitichefen, når der indledes en adfærdsklagesag. Politimesteren

underretter endvidere rigspolitichefen om afgørelsen i adfærdsklagesager.

Stk. 2.

Disciplinærundersøgelse i anledning af en klage indledes ikke, før behandlingen af

adfærdsklagesagen er afsluttet.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 2 er ikke til hinder for, at den pågældende suspenderes eller midlertidigt

overføres til andet arbejde efter de almindelige regler for tjenesten.

§ 13.

Politimesteren kan af egen drift iværksætte en undersøgelse efter reglerne i dette kapitel.

§ 14.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af adfærdsklager.

§ 15.

Justitsministeren kan bestemme, at en undersøgelse ikke skal foretages efter reglerne i dette

kapitel, hvis hensynet til statens sikkerhed eller dens forhold til fremmede magter kræver det.

Kapitel 3

Kriminalsager mod politipersonale

§ 16.

Anmeldelser om kriminelle handlinger begået af politipersonale i tjenesten indgives til

politimesteren, jf. dog § 34.

§ 17.

Politimesteren iværksætter efter anmeldelse eller af egen drift efterforskning, når der er rimelig

formodning om, at politipersonale i tjenesten har begået en kriminel handling.

Stk. 2.

Politimesteren iværksætter endvidere efterforskning, når en person er afgået ved døden eller er

kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets

varetægt. Bestemmelserne i § 12 finder herved tilsvarende anvendelse.

§ 18.

Rigspolitichefen yder efter anmodning politimesteren bistand under efterforskningen.

Stk. 2.

Politiet kan på egen hånd foretage uopsættelige efterforskningsskridt. Politiet skal snarest muligt

efter, at sådanne efterforskningsskridt er foretaget, underrette politimesteren herom.

§ 19.

Retten beskikker en bisidder for sigtede, når forholdene taler derfor, eller såfremt det følger af

kapitel 5, § 22, i lov om rettens pleje i Grønland.

Stk. 2.

Retten beskikker på den forurettedes begæring en bisidder for den pågældende, når forholdene

taler derfor.

Stk. 3.

Politimesteren vejleder de pågældende om adgangen til at begære en bisidder beskikket og

drager omsorg for, at en begæring herom indbringes for retten. Vejledningen skal gives snarest muligt

og senest, inden den pågældende afhøres første gang. Det skal af rapporten fremgå, at den pågældende

har modtaget behørig vejledning.

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2018

Stk. 4.

Beskikkelse af bisidder sker uden udgift for de pågældende.

§ 20.

Den beskikkede bisidder skal løbende have tilsendt genpart af det materiale, politimesteren

tilvejebringer som led i efterforskningen. Bisidderen må ikke uden politimesterens tilladelse overlevere

det modtagne materiale til sin klient eller andre.

Stk. 2.

Bisidderen har adgang til at overvære afhøringer af sin klient såvel hos politimesteren som i retten

og har ret til at stille yderligere spørgsmål til sin klient. Bisidderen underrettes om tidspunktet for

afhøringer og retsmøder.

§ 21.

Rigsadvokaten kan bestemme, at en kriminalsag, der omfatter flere forhold eller flere sigtede, i

sin helhed skal behandles af politimesteren efter reglerne i dette kapitel, hvis en sådan behandling er

påkrævet med hensyn til et af forholdene eller en af de sigtede.

§ 22.

Bestemmelserne om behandling af kriminalsager i lov om rettens pleje i Grønland finder i øvrigt

tilsvarende anvendelse.

§ 23.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af de i §§ 16 og 17 nævnte sager.

§ 24.

Justitsministeren kan bestemme, at en sag ikke skal behandles efter reglerne i dette kapitel, hvis

hensynet til statens sikkerhed eller dens forhold til fremmede magter kræver det.

Kapitel 4

Politiklagenævnet

§ 25.

Politiklagenævnet består af en advokat som formand og to lægmænd, der udpeges af

justitsministeren for et tidsrum af 4 år regnet fra den 1. januar. Genudpegning kan finde sted én gang.

Stk. 2.

Advokaten udpeges efter indstilling fra Advokatrådet, der indstiller fire personer, heraf så vidt

muligt to kvinder og to mænd.

Stk. 3.

Lægmændene udpeges efter indstilling fra Grønlands Landsting, der indstiller seks personer, heraf

tre kvinder og tre mænd.

Stk. 4.

Lægmændene kan ikke samtidig med hvervet som medlem af Politiklagenævnet være medlem af

en kommunalbestyrelse, Grønlands Landsting eller Folketinget. Udelukkede fra at være lægmænd er

endvidere ministre, landsstyremedlemmer, advokater og advokatfuldmægtige samt hjemmestyrets,

centraladministrationens, domstolenes, rigsombudets, politiets og kriminalforsorgens tjenestemænd og

øvrige personale.

Stk. 5.

Advokaten og lægmændene skal have bopæl i Grønland.

Stk. 6.

En person, der inden for det i stk. 1, 1. pkt., nævnte tidsrum fylder 65 år, kan ikke udpeges som

medlem.

Stk. 7.

For hvert medlem udpeger justitsministeren efter tilsvarende regler som for vedkommende

medlem en suppleant blandt dem, der er indstillet i medfør af stk. 2 og 3.

Stk. 8.

Justitsministeren fastsætter nærmere regler om indstilling af medlemmer og disses vederlag.

§ 26.

Politimesteren underretter straks Politiklagenævnet om klager og anmeldelser, der skal behandles

efter kapitel 2 eller kapitel 3.

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2018

Stk. 2.

Politiklagenævnet kan over for politimesteren tilkendegive, at der efter nævnets opfattelse bør

indledes en undersøgelse efter reglerne i kapitel 2 eller efterforskning efter reglerne i kapitel 3.

§ 27.

Politiklagenævnet skal løbende have tilsendt genpart af det materiale, politimesteren

tilvejebringer i forbindelse med undersøgelsen af de i kapitel 2 nævnte sager og efterforskningen i de i

kapitel 3 nævnte sager. Politiklagenævnet må ikke uden politimesterens samtykke overlevere det

modtagne materiale til andre.

Stk. 2.

Politimesteren orienterer i øvrigt løbende Politiklagenævnet om alle væsentlige beslutninger, der

træffes i forbindelse med undersøgelsen eller efterforskningen.

§ 28.

Politiklagenævnet kan anmode politimesteren om at foretage bestemte yderligere undersøgelses-

eller efterforskningsskridt.

Stk. 2.

Hvis sigtede eller politimesteren i en sag, der behandles efter kapitel 3, modsætter sig nævnets

anmodning om foretagelse af bestemte yderligere efterforskningsskridt, forelægges spørgsmålet for

retten til afgørelse. Spørgsmålet afgøres af den ret, hvor sagen behandles, eller hvor den kan forventes

behandlet. Rettens afgørelse træffes på begæring ved kendelse.

§ 29.

Politimesteren udfærdiger en redegørelse til Politiklagenævnet om resultatet af undersøgelsen

efter kapitel 2 eller efterforskningen efter kapitel 3. Redegørelsen skal indeholde en gennemgang af

forløbet af undersøgelsen eller efterforskningen og de faktiske omstændigheder af betydning for sagens

afgørelse samt en vurdering af vægten af de fremkomne beviser. Det skal fremgå af redegørelsen,

hvorledes politimesteren finder at sagen bør afgøres.

§ 30.

Politiklagenævnet meddeler politimesteren, hvordan sager, der behandles efter kapitel 2 eller

kapitel 3, efter nævnets opfattelse bør afgøres.

Stk. 2.

Det skal fremgå af afgørelsen, om den er i overensstemmelse med Politiklagenævnets opfattelse.

Stk. 3.

Afgørelsen skal sendes til den, der har indgivet klage eller anmeldelse.

§ 31.

Politiklagenævnet kan påklage politimesterens afgørelser til rigsadvokaten. Rigsadvokatens

afgørelse i en klagesag kan ikke påklages til justitsministeren.

Stk. 2.

Fristen for klage efter stk. 1 er 4 uger efter, at Politiklagenævnet har fået meddelelse om

afgørelsen. Fremkommer klagen efter udløbet af denne frist, skal den behandles, såfremt

fristoverskridelsen må anses for undskyldelig.

§ 32.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om Politiklagenævnets virksomhed, herunder om

politimesterens samvirke med Politiklagenævnet.

§ 33.

Rigsadvokaten afgiver en årlig beretning om behandlingen af de i kapitel 2 og kapitel 3 nævnte

sager til Grønlands Landsting, Folketinget og justitsministeren. Beretningen skal offentliggøres.

Kapitel 5

Behandling af klager og kriminalsager vedrørende politimesteren m.v.

§ 34.

Rigsadvokaten eller den statsadvokat, som rigsadvokaten bemyndiger hertil, behandler

adfærdsklager og kriminalsager vedrørende politimesteren eller politipersonale, der gør tjeneste ved

politimesterembedet.

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2018

§ 35.

Rigsadvokaten eller den statsadvokat, som efter § 34 er bemyndiget til at behandle en sag, har i

den forbindelse de pligter og beføjelser, som ved denne lov er tillagt politimesteren.

Stk. 2.

Justitsministeren behandler klager over afgørelser truffet af rigsadvokaten vedrørende

adfærdsklager og kriminalsager. Har rigsadvokaten bemyndiget en statsadvokat til at behandle en

adfærdsklage eller en kriminalsag, behandler rigsadvokaten dog klager over afgørelser vedrørende denne

sag.

§ 36.

Bestemmelserne i kapitel 2-4 om behandling af adfærdsklager og kriminalsager finder i øvrigt

tilsvarende anvendelse.

Kapitel 6

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 37.

Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

Stk. 2.

Loven finder anvendelse på adfærdsklagesager, der ikke er afgjort før lovens ikrafttræden.

Stk. 3.

Loven har virkning for kriminalsager, hvori der ved lovens ikrafttræden ikke er rejst tiltale i 1.

instans.

Stk. 4.

Første gang der udpeges medlemmer til Politiklagenævnet, jf. § 25, udpeges formanden og dennes

suppleant for et tidsrum af 2 år.

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2018

Bilag 3: Bekendtgørelse nr. 774 af 8. oktober 1999 om

forretningsorden for Politiklagenævnet i Grønland

Bekendtgørelse om forretningsorden for

Politiklagenævnet i Grønland

I medfør af § 32 i lov nr. 905 af 16. december 1998 om behandling af klager og kriminalsager

vedrørende politipersonale i Grønland, fastsættes

§ 1.

Nævnets formand tilrettelægger nævnets arbejde og fastlægger mødedagene.

Stk. 2.

Nævnets formand stiller sekretærbistand til rådighed for nævnet.

Stk.

3. Nævnets formand foranlediger, at der føres en særskilt journal over nævnets sager og sørger for,

at sagens dokumenter opbevares og afleveres i overensstemmelse med de til enhver tid gældende

arkivretlige regler.

§ 2.

Alle nævnets medlemmer deltager i sagens behandling. Er et medlem forhindret, deltager

suppleanten i den pågældendes sted.

Stk. 2.

Et medlem af nævnet kan ikke deltage i behandlingen af en sag, når vedkommende er inhabil

efter forvaltningslovens kapitel 2.

§ 3.

Sagerne behandles mundtligt.

Stk. 2.

Formanden kan bestemme, at en sag eller visse typer af sager skal behandles skriftligt. Såfremt

et medlem anmoder om det, behandles sagen dog mundtligt.

§ 4.

Såfremt nævnet eller politimesteren ønsker det, kan politimesterens redegørelse efter lovens § 29

suppleres med, at politimesteren mundtligt over for nævnet redegør for sagen.

Stk. 2.

Nævnet og politimesteren kan også i øvrigt drøfte sagerne mundtligt, hvis det skønnes

hensigtsmæssigt.

§ 5.

Nævnet kan anmode politimesteren om at foretage bestemte yderligere undersøgelses- eller

efterforskningsskridt, jf. lovens § 28.

§ 6.

Nævnet kan over for politimesteren tilkendegive, at der efter nævnets opfattelse bør indledes en

undersøgelse efter reglerne i lovens kapitel 2 eller efterforskning efter reglerne i lovens kapitel 3. Dette

gælder også, selvom der ikke er indgivet en klage eller anmeldelse.

§ 7.

Nævnets møder er ikke offentlige.

§ 8.

Nævnets medlemmer har tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27.

Stk. 2.

Nævnets medlemmer må ikke uden politimesterens samtykke overlevere det modtagne materiale

til andre, jf. lovens § 27, stk. 1, 2. pkt.

§ 9.

Nævnets beslutninger træffes ved afstemning efter stemmeflerhed.

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2018

Stk. 2.

Ved tilkendegivelsen efter lovens § 30 til politimesteren kan ethvert medlem forlange en kort

begrundelse for sit standpunkt tilført indstillingen.

§ 10.

Nævnets beslutninger udfærdiges skriftligt og underskrives af formanden eller den, formanden

bemyndiger dertil.

§ 11.

Såfremt Politiklagenævnet i medfør af lovens § 31 klager over politimesterens afgørelse,

underretter politimesteren sagens parter.

§ 12.

I de i lovens § 28, stk. 3, nævnte tilfælde møder om fornødent formanden for Politiklagenævnet i

retten.

§ 13.

Politiklagenævnet udarbejder en selvstændig delberetning, der indgår i den årsberetning, som

Rigsadvokaten skal afgive i medfør af lovens § 33.

§ 14.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2000.

Justitsministeriet den 8. oktober 1999

FRANK JENSEN

/Mogens Kjærgaard Møller

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2018

Bilag 4: Bekendtgørelse nr. 775 af 8. oktober 1999 om

Politiklagenævnet i Grønland

Bekendtgørelse om Politiklagenævnet i Grønland

(Politiklagenævnets sammensætning m.v.)

I medfør af § 25, stk. 8, i lov nr. 905 af 16. december 1998 om behandling af klager og kriminalsager

vedrørende politipersonale i Grønland, fastsættes:

Kapitel 1

Antallet af politiklagenævn

§ 1.

I henhold til § 25 i lov nr. 905 af 16. december 1998 oprettes ét politiklagenævn i Grønland.

Stk. 2.

Politiklagenævnet varetager de i lov nr. 905 af 16. december 1998 kapitel 4 nævnte opgaver.

Kapitel 2

Politiklagenævnets sammensætning samt udpegning af medlemmer

§ 2.

Politiklagenævnet består af en advokat som formand og to lægmænd, der udpeges af

justitsministeriet for et tidsrum af 4 år regnet fra en 1. januar.

§ 3.

Advokaten udpeges efter indstilling fra Advokatrådet, der indstiller fire personer, heraf så vidt muligt

to kvinder og to mænd. De advokater, som indstilles, skal have bopæl i Grønland og skal have erfaring

med behandlingen af kriminalsager.

§ 4.

Lægmændene udpeges efterindstilling fra Grønlands Landsting, der indstiller seks personer,

heraf tre kvinder og tre mænd, som har bopæl i Grønland.

Stk. 2.

De personer, der indstilles som lægmænd, skal være alment respekterede og nyde bred tillid i

Grønland. De pågældende må endvidere have betydelig indsigt i almindelige samfundsforhold og bør så

vidt muligt udgøre et repræsentativt udsnit af befolkningen med hensyn til alder, uddannelse og erhverv.

De pågældende skal udpeges i kraft af deres personlige egenskaber og ikke som repræsentanter for

bestemte interessegrupper.

Stk. 3.

Lægmændene kan ikke samtidig med hvervet som medlem af Politiklagenævnet være medlem af

en kommunalbestyrelse, Grønlands Landsting eller Folketinget. Udelukkede fra hvervet er endvidere

ministre, landsstyremedlemmer, advokater og advokatfuldmægtige samt hjemmestyrets,

centraladministrationens, domstolenes, rigsombudets, politiets og kriminalforsorgens tjenestemænd og

øvrige personale.

§ 5.

For hvert medlem udpeger justitsministeren efter tilsvarende regler som for vedkommende medlem

en suppleant blandt dem, der er indstillet i medfør af §§ 3 og 4.

Stk. 2. Genudpegning kan finde sted én gang. En person kan således højst virke i Politiklagenævnet i 8

år.

Stk. 3.

Hvis et medlem ikke længere opfylder betingelserne i §§ 3 og 4, ophører denne som medlem. I

stedet udpeges suppleanten som medlem for resten af perioden. Der udpeges i så fald en ny suppleant

blandt de oprindeligt indstillede, ligeledes for resten af perioden. Tilsvarende gælder, hvis et medlem

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2018

af andre grunde udtræder af Politiklagenævnet. Hvis en suppleant ikke længere opfylder betingelserne

i §§ 3 og 4 eller af andre grunde udtræder af Politiklagenævnet, udpeges en ny suppleant blandt de

oprindeligt indstillede for resten af perioden.

Stk. 4.

Såfremt der inden udløbet af 4 års perioden ikke længere er det fornødne antal personer indstillet,

som opfylder betingelserne for beskikkelse, anmodes Advokatrådet eller Grønlands Landsting om at

foretage nye indstillinger.

Stk. 5.

En person, der inden for det i § 2 nævnte tidsrum fylder 65 år, kan ikke udpeges som medlem

eller suppleant.

Kapitel 3

Ikrafttræden

§ 6.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2000.

Justitsministeriet den 8. oktober 1999

FRANK JENSEN

/Mogens Kjærgaard Møller