REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 142: Orientering om opfølgning for november på Rigspolitiets og Rigsadvokatens handlingsplan for nedbringelse af sagsbehandlingstiden i sager om personfarlig kriminalitet, fra justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 142
Offentligt

Side10

Dato: 16. december 2020

Afrapportering på handlingsplan for nedbringelse af

sagsbeholdningen på personfarlig kriminalitet i politiet og

anklagemyndigheden

–

november 2020

I forbindelse med besvarelsen af samrådsspørgsmål D den 27. august 2019 i Folketingets

Retsudvalg fremlagde justitsministeren Rigspolitiets og Rigsadvokatens handlingsplan for

nedbringelse af sagsbeholdning og sagsbehandlingstid på personfarlig kriminalitet.

Personfarlig kriminalitet omfatter bl.a. vold, voldtægt, drab, brandstiftelse,

blufærdighedskrænkelse, røveri og trusler.

På kort sigt er formålet med handlingsplanen at sikre, at

alle

sager om personfarlig

kriminalitet konsekvent tildeles den højeste prioritet, og at forurettede underrettes om

behandlingen af deres sag. Handlingsplanens initiativer skal samtidig reducere den

historisk høje sagsbeholdning i politi og anklagemyndighed og sikre, at der fremover

skabes et balanceret gennemløb i sagsbehandlingen, sådan at sagsophobningen på

personfarlig kriminalitet bremses, de nuværende sagsbunker og de ældste sager håndteres,

og sagsbehandlingstiden på området nedbringes.

Varige nedbringelser af sagsbeholdningen og sagsbehandlingstiden forudsætter en

langsigtet og konsekvent prioritering af både den personfarlige kriminalitet og

straffesagsområdet generelt, hvilket i handlingsplanen er konkretiseret i følgende

elementer:



Med udgangen af 2020 er beholdning, alder og sagsbehandlingstid i sager om

personfarlig kriminalitet i politiet og anklagemyndigheden reduceret med 20 pct. i

forhold til første halvår 2019

Personfarlig kriminalitet prioriteres konsekvent højest i den daglige visitation af

indkomne anmeldelser og i håndteringen af ældre sager

Politikredsene er forpligtede til at holde den forurettede borger underrettet

–

senest

seks måneder efter anmeldelse af en sag om personfarlig kriminalitet skal borgeren

underrettes om status og videre forløb.



Rigspolitiet og Rigsadvokaten præsenterer i nærværende notat en status på

handlingsplanens fremdrift med udgangen af november 2020

–

både centralt hos

Rigspolitiet og Rigsadvokaten, hos de regionale statsadvokater samt decentralt i

politikredsene. Rigspolitiet og Rigsadvokaten afrapporterede status på handlingsplanen

første gang ved udgangen af oktober 2019, jf. notat af 5. november 2019 om

”Afrapportering på handlingsplan for nedbringelse af sagsbeholdningen på personfarlig

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 142: Orientering om opfølgning for november på Rigspolitiets og Rigsadvokatens handlingsplan for nedbringelse af sagsbehandlingstiden i sager om personfarlig kriminalitet, fra justitsministeren

kriminalitet i politiet og anklagemyndigheden

–

oktober

2019”,

og de månedlige

afrapporteringer findes på Rigspolitiets og Rigsadvokatens hjemmeside. Status på

statsadvokaternes tilsyn med handlingsplanen afrapporteres særskilt hvert kvartal, og

senest har Rigsadvokaten afgivet 4. afrapportering på tilsynet med handlingsplanen den 26.

november 2020 for perioden juli

–

september 2020. Næste afrapportering på tilsynet med

handlingsplanen for 4. kvartal 2020 afgives samtidig med den afsluttende afrapportering

for handlingsplanen i januar 2020.

Resultatet for november 2020 viser, at politikredsene samlet set er godt på vej i forhold til

målopfyldelse ved udgangen af 2020. Fire ud af fem målsætninger er opnået ved udgangen

af november måned 2020. Det drejer sig om en 20 pct. reduktion af: sagsbehandlingstid fra

anmeldelse til afgørelse af tiltalespørgsmålet, antallet af anmeldelser uden sigtelser samt

antallet af sigtelser uden afgørelse af tiltalespørgsmålet og endelig alderen på sigtelser uden

afgørelse af tiltalespørgsmålet. Det bemærkes, at alderen på anmeldelser uden sigtelser er

steget med 6 dage siden oktober 2020 til 165 dage i november 2020, hvilket er 18 dage

mere end målsætningen for udgangen af 2020. Det er således ikke længere forventningen,

at denne målsætning vil kunne indfries inden udgangen af 2020.

Rigsadvokaten og Rigspolitiet vil fortsat have fokus på at sikre ambitionen om en samlet

nedbringelse med 20 pct. ved udgangen af 2020, og sagsbehandlingen af personfarlig

kriminalitet vil fortsat have høj prioritet.

I det følgende gennemgås handlingsplanens enkelte elementer samt den foreløbige status

på fremdrift på implementering og målopfyldelse.

Side 2

Mål for sager vedrørende personfarlig kriminalitet

Handlingsplanen fastslår, at politiets og anklagemyndighedens sagsbeholdning og

sagsbehandlingstid i sager om personfarlig kriminalitet med udgangen af 2020 skal være

reduceret med 20 pct.

Status på målopfyldelsen for politi og anklagemyndighed fremgår nedenfor.

Tabel 1: Målopfyldelse for november 2020

Sagsbehandlingstid (dage)

Anmeldelse til afgørelse af tiltalespørgsmål

Mål

–

dec. 2020

Difference mellem mål og status

1. halvår

2014

3.207

2015

4.605

2016

2017

2018

9.009

2019

9.096

1. halvår

2014

134

2015

137

2016

143

2017

151

2018

149

2019

242

Side 3

Januar-

november 2020

168

194

Sagsbeholdning (antal)

Sager uden sigtelse

Mål

–

dec. 2020

Difference mellem mål og status

Sigtelser uden tiltale

Mål

–

dec. 2020

Difference mellem mål og status

Ultimo

november 2020

5.519

7.277

1.758

7.491 11.171

5.621

6.235

11.188

8.986

6.625

7.189

564

Alder på sagsbeholdning (dage)

Sagsbeholdning uden sigtelse

Mål

–

dec. 2020

Difference mellem mål og status

Sigtelser uden tiltale

Mål

–

dec. 2020

Difference mellem mål og status

1. halvår

2014

158

2015

140

2016

146

2017

164

2018

172

2019

184

Ultimo

november 2020

165

147

-18

126

140

213

184

141

147

Note:

Data for 2014 - 1. halvår 2019 er fra det berigtigede faktaark pr. 27. september 2019. Data for status pr. november 2020 er fra den

5. december 2020.

Sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til afgørelse af tiltalespørgsmål er faldet fra 242 dage

i gennemsnit i 1. halvår 2019 til 168 dage i gennemsnit i perioden januar til november 2020,

jf. tabel 1.

Det er 26 dage under målsætningen for udgangen af 2020. Det bemærkes, at den

gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 1. halvår 2019 var længere end normalt, da de fleste

af de såkaldte Umbrella-sager afventede en afgørelse i Højesteret (som faldt i januar 2019),

før der blev rejst tiltale.

Beholdningen af verserende anmeldelser uden sigtelse er faldet fra 9.096 sager i 1. halvår

2019 til 5.519 sager i november 2020. Det er 1.758 sager under målsætningen for udgangen

af 2020. Den gennemsnitlige alder på sagsbeholdningen uden sigtelser er siden oktober

2020 steget med 6 dage til 165 dage i november 2020, hvilket er 18 dage mere end

målsætningen for udgangen af 2020.

Beholdningen af verserende sager med sigtelser uden tiltale er faldet fra 8.986 sager i 1.

halvår 2019 til 6.625 sager i november 2020, hvilket er 564 sager under målsætningen for

udgangen af 2020. Den gennemsnitlige alder på sagsbeholdningen af sager med sigtelse

uden tiltale er 141 dage i november 2020, hvilket er 6 dage under målsætningen for

udgangen af 2020.

Side 4

Figur 1: Anmeldelser, henlæggelser og sigtelser i 2019- Figur 2: Tiltaler, bøder og øvrige afgørelser i 2019-

2020 fordelt på måneder

–

personfarlig kriminalitet

2020 fordelt på måneder

–

personfarlig kriminalitet

Note: Figur 1 omfatter anmeldelser, sigtelser og henlæggelser opgjort som antal sager, og figur 2 omfatter tiltaler, øvrige

afgørelser, udenretlige bøder og den forenklede bødesagsproces (hvor sigtede ikke vedtager bøden, hvorefter den afgøres i

retten uden et retsmøde) opgjort som antal forhold. I afrapporteringen frem til juli 2020 blev udenretlige bøder og den

forenklede bødesagsproces rapporteret som bøder. Ændringen i rapporteringen skyldes, at processen og ressourceforbruget

knyttet til de to elementer, er forskellige. Samtidig er der forskel med hensyn til hvem der træffer den endelige afgørelse. For

udenretlige bøder er det politiet eller anklagemyndigheden, mens afgørelser efter den forenklede bødesagsproces foretages af

byretterne.

En sag svarer til et journalnummer i POLSAS, og et forhold svarer til en person sigtet på en sag. Der kan være flere personer

sigtet i en sag/flere forhold i en sag. Data er opgjort dynamisk, hvorfor efteropdateringer af sagerne i POLSAS kan påvirke

antallet af sager og forhold bagud i tid. Figurerne kan således ændre sig for de enkelte måneder som følge af efteropdateringer

af sagerne i POLSAS. Data er fra den 5. december 2020.

Antallet af anmeldelser vedrørende personfarlig kriminalitet er faldet fra oktober 2020 til

november 2020. Det bemærkes, at der generelt ses et fald i straffelovsanmeldelser i

perioden fra nedlukningen af en række samfundsinstitutioner som følge af covid-19-

situationen, når man sammenligner med samme periode sidste år. Derimod er antallet af

sager med sigtede samt antallet af henlæggelser steget en smule fra oktober 2020 til

november 2020,

jf. figur 1.

Ligeledes er antallet af tiltaler steget fra oktober 2020 til

november 2020,

jf. figur 2.

I tabel 2 nedenfor ses, at politikredsene på tværs af landet har reduceret i beholdningen af

anmeldelser uden sigtelse siden handlingsplanens ikrafttrædelse. De fleste kredse har også

reduceret beholdningen af sigtelser uden afgørelse af tiltalespørgsmål siden

handlingsplanens ikrafttrædelse. Østjyllands Politi har dog øget beholdningen af sigtelser

uden afgørelse af tiltalespørgsmålet og har ved udgangen af november måned 2020 en

sagsbeholdning på 357 sigtelser over kredsens målsætning for udgangen af 2020. Det beror

primært på en sag med ca. 275 sigtelser, der er under sagsbehandlingen i

anklagemyndigheden. Østjyllands Politi forventer at rejse tiltale i sagen inden udgangen af

2020, og politikredsen forventer endvidere at indfri kredsens målsætning om beholdningen

af sigtelser inden udgangen af 2020

Fra oktober 2020 til november 2020 oplever nogle kredse stigning i antallet af anmeldelser

uden sigtelser og/eller sigtelser uden afgørelse af tiltalespørgsmålet, men for størstedelens

vedkommende er der tale om mindre stigninger, der er udtryk for naturlige udsving, når

beholdningen er lav.

På landsplan stiger alderen på anmeldelser uden sigtelser med 6 dage fra oktober 2020 til

november 2020, hvilket er drevet af stigninger i fire kredse. På landsplan falder alderen på

sigtelser uden afgørelse af tiltalespørgsmålet med 2 dage fra oktober 2020 til november

2020, hvilket er drevet af fald i 8 kredse.

Side 5

Tabel 2 - Kredsvis målopfyldelse: Målopfyldelse fordelt på politikredse

Anmeldelser uden sigtelse

Kreds

Nordjyllands Politi

Østjyllands Politi

Midt- og Vestjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi

Fyns Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Midt- og Vestsjællands Politi

Nordsjællands Politi

Københavns Vestegns Politi

Københavns Politi

Bornholms Politi

Danmark i alt

Sigtelser uden afgørelse af tiltalespørgsmål

Kreds

Nordjyllands Politi

Østjyllands Politi

Midt- og Vestjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi

Fyns Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Midt- og Vestsjællands Politi

Nordsjællands Politi

Københavns Vestegns Politi

Københavns Politi

Bornholms Politi

Danmark i alt

Baseline

490

804

775

822

1.073

1.001

581

395

923

429

1683

8.986

Antal

Mål Status

335

346

594

951

543

450

637

646

858

683

716

650

464

435

316

377

565

482

300

301

1.236 1.284

6.570 6.625

Difference

-11

-357

-9

175

-61

-1

-48

-14

-55

Baseline

148

173

135

211

161

168

138

139

296

130

213

184

Baseline

363

639

419

311

456

899

572

834

934

553

3.095

9.096

Antal

Mål Status

235

193

511

432

311

259

227

200

323

307

681

619

398

301

466

496

730

722

443

433

2.462 1.550

6.796 5.519

Difference

-30

912

1.277

Baseline

112

133

143

109

128

164

129

156

202

123

253

184

Side 6

Alder (dage)

Mål Status

106

102

124

132

126

103

137

139

111

118

147

126

147

216

190

253

147

165

Difference

-19

-8

-2

-7

-69

-63

-18

Alder (dage)

Mål Status

117

115

147

133

137

119

147

166

147

124

135

124

149

122

141

170

191

128

147

141

Difference

-19

-10

-53

-19

-10

-21

Sagsbehandlingstid fra anmeldelse til afgørelse af tiltalespørgsmål

Baseline Mål Status

Kreds

Nordjyllands Politi

230 140

113

Østjyllands Politi

188 173

149

Midt- og Vestjyllands Politi

177 140

122

Sydøstjyllands Politi

192 176

148

Syd- og Sønderjyllands Politi

201 193

206

Fyns Politi

193 194

200

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

142 154

114

Midt- og Vestsjællands Politi

217 147

175

Nordsjællands Politi

408 286

199

Københavns Vestegns Politi

200 141

120

Københavns Politi

327 235

234

Bornholms Politi

73 37

Danmark i alt

242 194

168

Difference

-13

-6

-28

-18

Note til tabel 2: Baseline for 1. halvår er fastlagt ud fra datagrundlaget for udarbejdelsen af handlingsplanen, og målet er

fastsat og fordelt mellem politikredsene herefter. Status og difference er opdateret pr. 5. december 2020. Data er opgjort

dynamisk.

Personfarlig kriminalitet har højeste prioritet

Handlingsplanen fastslår, at den personfarlige kriminalitet skal prioriteres konsekvent

højest i den daglige visitation af indkomne anmeldelser og i håndteringen af ældre sager.

Derfor har politiet og anklagemyndigheden i handlingsplanen besluttet at iværksætte

følgende tiltag:



Politikredsene har et elektronisk værktøj (en såkaldt elektronisk

sagsstyringsreol), som skal sikre et dagligt overblik over antallet af sager, deres

respektive alder samt aktuelle status og placering. Dette gør, at politiet og

anklagemyndigheden altid har et aktuelt overblik, der understøtter den

konsekvente prioritering af sagerne om personfarlig kriminalitet.

Samtidig sikrer de eksisterende ambitiøse mål for sager om vold og voldtægt (jf.

målene for de såkaldte VVV-sager), at disse sager konsekvent prioriteres højest,

samt at de nytilkomne sager håndteres på trods af oprydningsindsatser på gamle

sager.

Som et nyt initiativ har de regionale statsadvokater indført et særligt tilsyn med

sager, hvor der har været rejst sigtelse i lang tid. Tilsynet skal sikre, at der i alle

tilfælde er tilstrækkelig fremdrift i behandlingen af sagerne. Ordningen indebærer

blandt andet, at politikredsene pålægges at orientere statsadvokaterne om alle

sager om personfarlig kriminalitet, hvor der er rejst sigtelse, men efter 12

måneder endnu ikke er truffet afgørelse om tiltalespørgsmålet. Politikredsene skal

i disse tilfælde forklare sagsforløbet, og statsadvokaten kan konkret bestemme, at

der skal tages nye sagsskridt for at sikre fremdrift i sagen.

De regionale statsadvokater har herudover skærpet det tilsynsmæssige fokus på

politiets behandling af anmeldelser om personfarlig kriminalitet, hvor der ikke er

sket sigtelse, selv om der er gået lang tid. Statsadvokaternes tilsyn med disse sager

vil blandt andet blive gennemført i form af målrettede tilsynsmøder og

stikprøvekontroller.

Side 7



Status på implementeringen af ovenstående initiativer er følgende:

Rigspolitiet og Rigsadvokaten har fortsat et stort fokus på handlingsplanens målsætninger

over for politikredsene. Planen drøftes løbende i Koncernledelsen for politi og

anklagemyndighed, ligesom Rigsadvokaten i fællesskab med Rigspolitiet har afholdt

månedlige videomøder med advokaturchefer i politikredsene og de regionale

statsadvokater for at sikre det rette fokus. Videomøderne er dog ikke blevet afholdt i flere

perioder i 2020 som følge af hjemsendelse af medarbejdere i politi og anklagemyndighed

på grund af situationen med Covid-19. I de perioder hvor videomøderne ikke har kunnet

afholdes, har Rigspolitiet og Rigsadvokaten skriftligt orienteret politikredsene om

fokuspunkter mv. i forhold til implementering af handlingsplanen.

Rigsadvokaten og Rigspolitiet arbejder videre med at tilpasse eksisterende

ledelsesinformation, så politikredsene har adgang til aktuel ledelsesinformation til

driftsstyring, underretning og løbende opfølgning på de sager og sigtelser, der er omfattet

af handlingsplanen.

For en uddybet status på tiltag implementeret i Rigspolitiet, hos Rigsadvokaten, hos de

regionale statsadvokater og politikredsene kan der henvises til afrapporteringen for oktober

måned 2019.

Side 8

Underretning af forurettede i sager om personfarlig kriminalitet

Handlingsplanen fastslår, at politikredsene er forpligtede til at holde den forurettede borger

underrettet. Senest seks måneder efter anmeldelse af en sag om personfarlig kriminalitet

skal borgeren således underrettes om status og sagens videre forløb. Derfor har politiet og

anklagemyndigheden besluttet at iværksætte følgende:



Der er indført en ordning, hvor politiet eller anklagemyndigheden, når der er

forløbet seks måneder fra tidspunktet for anmeldelsen i sager om personfarlig

kriminalitet, uden at der er truffet afgørelse i sagen, skal tage kontakt til den

forurettede borger og orientere om sagens forløb. I det omfang det er muligt, skal

politiet og anklagemyndigheden orientere den forurettede om det forventede

tidspunkt for sagens afgørelse og om andre forhold, der kan være relevante for den

forurettede. Orienteringen skal ske i alle tilfælde, hvor den forurettede ikke allerede

er orienteret om sagens forløb mv. af en kontaktperson i medfør af

kontaktpersonordningen.

I forhold til den konkrete behandling af straffesagerne er der i bekendtgørelse nr.

1108 af 21. september 2007 og afsnittet i Rigsadvokatens meddelelse om

vejledning af forurettede fastsat retningslinjer for politiets og

anklagemyndighedens pligt til at vejlede og orientere forurettede i straffesager og

til at udpege en kontaktperson for forurettede. Der er via de regionale

statsadvokater iværksat et tilsyn med, at disse retningslinjer og den nye

underretningsordning følges.



Status på implementeringen af ovenstående initiativer er følgende:

Rigspolitiet følger løbende op på, at underretningspligten overholdes. Politikredsene havde

på landsplan primo december 2020 gennemført underretning i 94 pct. af de sager, hvor der

skal ske underretning,

jf. tabel 3.

Tabellen viser den procentvise andel af foretagne

underretninger i de underretningspligtige sager. Der er tale om et øjebliksbillede, da der

hver dag tilgår nye sager, hvor der skal ske underretning samt nye, gennemførte

underretninger. Andelen af gennemførte underretninger har siden juni 2020 ligget på et

stabilt niveau på landsplan, men Rigspolitiet og Rigsadvokaten følger fortsat området tæt

–

især i de kredse med den laveste andel af gennemførte underretninger.

Tabel 3

–

Status på underretning i sager om personfarlig kriminalitet pr. 9. december

2020

Kreds

Nordjylland

Østjylland

Midt- og Vestjylland

Sydøstjylland

Syd- og Sønderjylland

Fyn

Sydsjælland og Lolland-Falster

Midt- og Vestsjælland

Nordsjælland

Københavns Vestegn

København

Bornholm

Danmark i alt

Andel af gennemførte underretninger

90 pct.

87 pct.

89 pct.

93 pct.

89 pct.

94 pct.

95 pct.

96 pct.

82 pct.

97 pct.

100 pct.

94 pct.

Side 9

KILDE: Rigspolitiet, QlikView, Udvidet personfarlig kriminalitet - underretning, dynamiske data. Data er trukket den 9. december 2020.

Det kan oplyses, at det har været nødvendigt at tilpasse registreringen af underretningen,

så politikredsene fortløbende kan følge de sager, som de skal underrette i. Derfor anvendes

disse dispositionskoder også til at registrere, hvis der ikke er en relevant forurettet at

underrette. Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor der er afsagt trusler, der ikke er

personhenførbare (for eksempel mod politiet mere generelt), hvor forurettede ikke kan

identificeres (typisk sager om børneporno) eller i sager, hvor forurettede er død, og der ikke

er relevante pårørende at underrette. Politikredsene har registreret, at der ikke er en relevant

forurettet at underrette 178 gange i november 2020 (opgjort pr. 9. december 2020). De

regionale statsadvokaters tilsyn med underretningspligten indebærer bl.a. et tilsyn med, at

der bliver underrettet i de rigtige sager

–

herunder om der er en relevant forurettet at

underrette.

Bilag 1

Opgørelse af udviklingen i anden kriminalitet

Prioriteringen af sager om personfarlig kriminalitet vil få betydning for behandlingen af

andre straffesager. Dette er særligt tilfældet i anklagemyndigheden, der med den

nuværende ressourcesituation ikke har mulighed for at behandle flere sager, men som alene

kan prioritere ressourcerne til forskellige typer af sager. Også i den anledning følger

Rigspolitiet og Rigsadvokaten løbende den generelle kriminalitetsudvikling. Figur 3 og 4

viser udviklingen i behandlingen af henholdsvis anmeldelser, sigtelser og henlæggelser

(figur 3) samt tiltaler, øvrige afgørelser og bøder (figur 4) i 2020 fordelt på måneder.

Figurerne omfatter al kriminalitet bortset fra personfarlig kriminalitet og færdselssager, da

antallet af færdselssager fylder meget antalsmæssigt sammenlignet med de resterende

straffesager.

Side 10

Figur 3: Anmeldelser, henlæggelser og sigtelser i 2019- Figur 4: Tiltaler, bøder og øvrige afgørelser i 2019-

2020 fordelt på måneder

–

al anden kriminalitet ekskl. 2020 fordelt på måneder

–

al anden kriminalitet

Færdsel

ekskl. Færdsel

Note:

Figur 3 omfatter anmeldelser, sigtelser og henlæggelser opgjort som antal sager, og figur 4 omfatter tiltaler, øvrige afgørelser,

udenretlige bøder og den forenklede bødesagsproces (hvor sigtede ikke vedtager bøden, hvorefter den afgøres i retten uden et

retsmøde) opgjort som antal forhold. I afrapporteringen frem til maj 2020 blev udenretlige bøder og den forenklede

bødesagsproces rapporteret som bøder. Ændringen i rapporteringen skyldes, at processen og ressourceforbruget knyttet til de

to elementer, er forskellige. Samtidig er der forskel med hensyn til hvem der træffer den endelige afgørelse. For udenretlige

bøder er det politiet eller anklagemyndigheden, mens afgørelser efter den forenklede bødesagsproces foretages af byretterne.

Det skal bemærkes, at i afrapporteringerne for juni og juli fremgik niveauet afgørelserne efter den forenklede bødesagsproces

ikke.

En sag svarer til et journalnummer i POLSAS, og et forhold svarer til en person sigtet på en sag. Der kan være flere personer

sigtet i en sag/flere forhold i en sag. Data er opgjort dynamisk, hvorfor efteropdateringer af sagerne i POLSAS kan påvirke

antallet af sager og forhold bagud i tid. Figurerne kan således ændre sig for de enkelte måneder som følge af efteropdateringer

af sagerne i POLSAS. Data er fra den 5. december 2020.