Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 135
Offentligt
2311781_0001.png
Dato: 23. november 2020
Afrapportering på handlingsplan for nedbringelse af sagsbehold-
ningen på personfarlig kriminalitet i politiet og anklagemyndig-
heden
–
oktober 2020
I forbindelse med besvarelsen af samrådsspørgsmål D den 27. august 2019 i Folketingets
Retsudvalg fremlagde justitsministeren Rigspolitiets og Rigsadvokatens handlingsplan
for nedbringelse af sagsbeholdning og sagsbehandlingstid på personfarlig kriminalitet.
Personfarlig kriminalitet omfatter bl.a. vold, voldtægt, drab, brandstiftelse, blufærdig-
hedskrænkelse, røveri og trusler.
På kort sigt er formålet med handlingsplanen at sikre, at
alle
sager om personfarlig krimi-
nalitet konsekvent tildeles den højeste prioritet, og at forurettede underrettes om behand-
lingen af deres sag. Handlingsplanens initiativer skal samtidig reducere den historisk høje
sagsbeholdning i politi og anklagemyndighed og sikre, at der fremover skabes et balance-
ret gennemløb i sagsbehandlingen, sådan at sagsophobningen på personfarlig kriminalitet
bremses, de nuværende sagsbunker og de ældste sager håndteres, og sagsbehandlingsti-
den på området nedbringes.
Varige nedbringelser af sagsbeholdningen og sagsbehandlingstiden forudsætter en lang-
sigtet og konsekvent prioritering af både den personfarlige kriminalitet og straffesagsom-
rådet generelt, hvilket i handlingsplanen er konkretiseret i følgende elementer:
Med udgangen af 2020 er beholdning, alder og sagsbehandlingstid i sager om
personfarlig kriminalitet i politiet og anklagemyndigheden reduceret med 20 pct.
i forhold til første halvår 2019
Personfarlig kriminalitet prioriteres konsekvent højest i den daglige visitation af
indkomne anmeldelser og i håndteringen af ældre sager
Politikredsene er forpligtede til at holde den forurettede borger underrettet
–
se-
nest seks måneder efter anmeldelse af en sag om personfarlig kriminalitet skal
borgeren underrettes om status og videre forløb.
Rigspolitiet og Rigsadvokaten præsenterer i nærværende notat en status på handlingspla-
nens fremdrift med udgangen af oktober 2020
–
både centralt hos Rigspolitiet og Rigsad-
vokaten, hos de regionale statsadvokater samt decentralt i politikredsene. Rigspolitiet og
Rigsadvokaten afrapporterede status på handlingsplanen første gang ved udgangen af
oktober 2019, jf. notat af 5. november 2019 om
”Afrapportering
på handlingsplan for
nedbringelse af sagsbeholdningen på personfarlig kriminalitet i politiet og anklagemyn-
digheden
– oktober 2019”,
og de månedlige afrapporteringer findes på Rigspolitiets og
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Afrapportering på handlingsplan til nedbringelse af sagsbehandlingstider i sager om personfarlig kriminalitet (oktober 2020), fra justitsministeren
2311781_0002.png
Rigsadvokatens hjemmeside. Status på statsadvokaternes tilsyn med handlingsplanen
afrapporteres særskilt hvert kvartal, og senest har Rigsadvokaten afgivet 3. afrapportering
på tilsynet med handlingsplanen den 17. august 2020 for perioden april
–
juni 2020. Af-
rapportering på tilsynet med handlingsplanen for 3. kvartal 2020 afgives samtidig med
nærværende afrapportering for oktober måned 2020.
Resultatet for oktober 2020 viser, at politikredsene samlet set er godt på vej i forhold til
målopfyldelse ved udgangen af 2020. Fire ud af fem målsætninger er opnået ved udgan-
gen af oktober måned 2020. Det drejer sig om en 20 pct. reduktion af: sagsbehandlingstid
fra anmeldelse til afgørelse af tiltalespørgsmålet, antallet af anmeldelser uden sigtelser
samt antallet af sigtelser uden afgørelse af tiltalespørgsmålet og endelig alderen på sigtel-
ser uden afgørelse af tiltalespørgsmålet. Dog bemærkes, at alderen på sigtelser uden afgø-
relse af tiltalespørgsmålet er steget med 5 dage fra september 2020 til oktober 2020, men
det er fortsat forventningen, at målsætningen er realiseret ved udgangen af 2020. Ved
udgangen af oktober 2020 udestår der fortsat en reduktion på 12 dage for, at målsætnin-
gen vedrørende alderen på anmeldelser uden sigtelser er opfyldt. Et mindre antal verse-
rende ældre eftersøgningssager betyder, at det er tvivlsomt, om målsætningen vil kunne
indfries inden udgangen af 2020.
Rigsadvokaten og Rigspolitiet vil fortsat have fokus på at sikre ambitionen om en samlet
nedbringelse med 20 pct. ved udgangen af 2020, og sagsbehandlingen af personfarlig
kriminalitet vil fortsat have høj prioritet.
I det følgende gennemgås handlingsplanens enkelte elementer samt den foreløbige status
på fremdrift på implementering og målopfyldelse.
Side 2
Mål for sager vedrørende personfarlig kriminalitet
Handlingsplanen fastslår, at politiets og anklagemyndighedens sagsbeholdning og sags-
behandlingstid i sager om personfarlig kriminalitet med udgangen af 2020 skal være re-
duceret med 20 pct.
Status på målopfyldelsen for politi og anklagemyndighed fremgår nedenfor.
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Afrapportering på handlingsplan til nedbringelse af sagsbehandlingstider i sager om personfarlig kriminalitet (oktober 2020), fra justitsministeren
2311781_0003.png
Tabel 1: Målopfyldelse for oktober 2020
Sagsbehandlingstid (dage)
Anmeldelse til afgørelse af tiltalespørgsmål
Mål
–
dec. 2020
Difference mellem mål og status
1. halvår
2014
3.207
2015
4.605
2016
2017
2018
9.009
2019
9.096
1. halvår
2014
134
2015
137
2016
143
2017
151
2018
149
2019
242
Januar-
Side 3
oktober 2020
168
194
26
Sagsbeholdning (antal)
Sager uden sigtelse
Mål
–
dec. 2020
Difference mellem mål og status
Sigtelser uden tiltale
Mål
–
dec. 2020
Difference mellem mål og status
Ultimo
oktober 2020
5.756
7.277
1.521
7.491 11.171
-
-
5.621
6.235
11.188
8.986
7.067
7.189
122
Alder på sagsbeholdning (dage)
Sagsbeholdning uden sigtelse
Mål
–
dec. 2020
Difference mellem mål og status
Sigtelser uden tiltale
Mål
–
dec. 2020
Difference mellem mål og status
1. halvår
2014
158
2015
140
2016
146
2017
164
2018
172
2019
184
Ultimo
oktober 2020
159
147
-12
-
-
126
140
213
184
143
147
4
Note:
Data for 2014 - 1. halvår 2019 er fra det berigtigede faktaark pr. 27. september 2019. Data for status pr. oktober 2020 er fra den 7.
november 2020.
Sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til afgørelse af tiltalespørgsmål er faldet fra 242
dage i gennemsnit i 1. halvår 2019 til 168 dage i gennemsnit i perioden januar til oktober
2020,
jf. tabel 1.
Det er 26 dage under målsætningen for udgangen af 2020. Det bemær-
kes, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 1. halvår 2019 var længere end normalt,
da de fleste af de såkaldte Umbrella-sager afventede en afgørelse i Højesteret (som faldt i
januar 2019), før der blev rejst tiltale.
Beholdningen af verserende anmeldelser uden sigtelse er faldet fra 9.096 sager i 1. halvår
2019 til 5.756 sager i oktober 2020. Det er 1.521 sager under målsætningen for udgangen
af 2020. Den gennemsnitlige alder på sagsbeholdningen uden sigtelser er siden september
2020 steget med 3 dage til 159 dage i oktober 2020, hvilket er 12 dage mere end målsæt-
ningen for udgangen af 2020.
Beholdningen af verserende sager med sigtelser uden tiltale er faldet fra 8.986 sager i 1.
halvår 2019 til 7.067 sager i oktober 2020, hvilket er 122 sager under målsætningen for
udgangen af 2020. Den gennemsnitlige alder på sagsbeholdningen af sager med sigtelse
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Afrapportering på handlingsplan til nedbringelse af sagsbehandlingstider i sager om personfarlig kriminalitet (oktober 2020), fra justitsministeren
2311781_0004.png
uden tiltale er siden september 2020 steget med 5 dage til 143 dage i oktober 2020, men
alderen er fortsat under målsætningen for udgangen af 2020 med 4 dage.
Side 4
Figur 1: Anmeldelser, henlæggelser og sigtelser i 2019- Figur 2: Tiltaler, bøder og øvrige afgørelser i 2019-
2020 fordelt på måneder
–
personfarlig kriminalitet
2020 fordelt på måneder
–
personfarlig kriminalitet
Note: Figur 1 omfatter anmeldelser, sigtelser og henlæggelser opgjort som antal sager, og figur 2 omfatter tiltaler, øvrige
afgørelser, udenretlige bøder og den forenklede bødesagsproces (hvor sigtede ikke vedtager bøden, hvorefter den afgøres i
retten uden et retsmøde) opgjort som antal forhold. I afrapporteringen frem til juli 2020 blev udenretlige bøder og den
forenklede bødesagsproces rapporteret som bøder. Ændringen i rapporteringen skyldes, at processen og ressourceforbruget
knyttet til de to elementer, er forskellige. Samtidig er der forskel med hensyn til hvem der træffer den endelige afgørelse.
For udenretlige bøder er det politiet eller anklagemyndigheden, mens afgørelser efter den forenklede bødesagsproces
foretages af byretterne.
En sag svarer til et journalnummer i POLSAS, og et forhold svarer til en person sigtet på en sag. Der kan være flere
personer sigtet i en sag/flere forhold i en sag. Data er opgjort dynamisk, hvorfor efteropdateringer af sagerne i POLSAS kan
påvirke antallet af sager og forhold bagud i tid. Figurerne kan således ændre sig for de enkelte måneder som følge af
efteropdateringer af sagerne i POLSAS. Data er fra den 7. november 2020.
Antallet af anmeldelser vedrørende personfarlig kriminalitet er faldet en smule fra sep-
tember 2020 til oktober 2020. Det bemærkes, at der generelt ses et fald i straffelovsan-
meldelser i perioden fra nedlukningen af en række samfundsinstitutioner som følge af
covid-19-situationen, når man sammenligner med samme periode sidste år. Antallet af
sager med sigtelse er ligeledes faldet fra september 2020 til oktober 2020, mens antallet
af henlæggelser er steget i perioden,
jf. figur 1.
Antallet af tiltaler er faldet fra september
2020 til oktober 2020,
jf. figur 2.
I tabel 2 nedenfor ses, at politikredsene på tværs af landet har reduceret i beholdningen af
anmeldelser uden sigtelse siden handlingsplanens ikrafttrædelse. De fleste kredse har
også reduceret beholdningen af sigtelser uden afgørelse af tiltalespørgsmål siden hand-
lingsplanens ikrafttrædelse. Østjyllands Politi har dog øget beholdningen af sigtelser uden
afgørelse af tiltalespørgsmålet og har ved udgangen af oktober måned 2020 en sagsbe-
holdning på 340 sigtelser over kredsens målsætning for udgangen af 2020. Det beror pri-
mært på en sag med ca. 275 sigtelser, der er under sagsbehandling i anklagemyndigheden,
og som afventer supplerende mentalerklæring og forelæggelse for Retslægerådet. Endvi-
dere har Midt- og Vestsjællands Politi øget beholdningen af sigtelser uden afgørelse af
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Afrapportering på handlingsplan til nedbringelse af sagsbehandlingstider i sager om personfarlig kriminalitet (oktober 2020), fra justitsministeren
2311781_0005.png
tiltalespørgsmålet og har ved udgangen af oktober måned en sagsbeholdning på 111 sig-
telser over kredsens målsætning for udgangen af 2020. De to kredse har fuldt fokus på at
indfri målsætningen om beholdningen af sigtelser ved udgangen af 2020.
Fra september 2020 til oktober 2020 oplever nogle kredse stigning i antallet af anmeldel-
ser uden sigtelser og/eller sigtelser uden afgørelse af tiltalespørgsmålet, men for største-
delens vedkommende er der tale om mindre stigninger, der er udtryk for naturlige ud-
sving, når beholdningen er lav.
På landsplan stiger alderen på anmeldelser uden sigtelser med 3 dage fra september 2020
til oktober 2020, hvilket er drevet af stigninger i syv kredse. Stigningen i alderen på sig-
telser uden afgørelse af tiltalespørgsmålet med 5 dage på landsplan fra september til ok-
tober 2020 skyldes tilsvarende stigninger i syv kredse.
Side 5
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Afrapportering på handlingsplan til nedbringelse af sagsbehandlingstider i sager om personfarlig kriminalitet (oktober 2020), fra justitsministeren
2311781_0006.png
Tabel 2 - Kredsvis målopfyldelse: Målopfyldelse fordelt på politikredse
Anmeldelser uden sigtelse
Kreds
Nordjyllands Politi
Østjyllands Politi
Midt- og Vestjyllands Politi
Sydøstjyllands Politi
Syd- og Sønderjyllands Politi
Fyns Politi
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Midt- og Vestsjællands Politi
Nordsjællands Politi
Københavns Vestegns Politi
Københavns Politi
Bornholms Politi
Danmark i alt
Sigtelser uden afgørelse af tiltalespørgsmål
Kreds
Nordjyllands Politi
Østjyllands Politi
Midt- og Vestjyllands Politi
Sydøstjyllands Politi
Syd- og Sønderjyllands Politi
Fyns Politi
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Midt- og Vestsjællands Politi
Nordsjællands Politi
Københavns Vestegns Politi
Københavns Politi
Bornholms Politi
Danmark i alt
Baseline
490
804
775
822
1.073
1.001
581
395
923
429
1683
10
8.986
Antal
Mål Status
335
381
594
934
543
545
637
606
858
645
716
718
464
563
316
427
565
578
300
340
1.236 1.317
6
13
6.570 7.067
Difference
-46
-340
-2
31
213
-2
-99
-111
-13
-40
-81
-7
-497
Baseline
148
173
135
211
161
168
138
139
296
130
213
74
184
Baseline
363
639
419
311
456
899
572
834
934
553
3.095
21
9.096
Antal
Mål Status
235
273
511
434
311
223
227
242
323
309
681
680
398
317
466
524
730
749
443
426
2.462 1.572
9
7
6.796 5.756
Difference
-38
77
88
-15
14
1
81
-58
-19
17
890
2
1.040
Baseline
112
133
143
109
128
164
129
156
202
123
253
78
184
Side 6
Alder (dage)
Mål Status
75
95
106
95
124
140
89
82
126
119
137
128
111
127
147
136
147
180
89
88
190
246
49
23
147
159
Difference
-20
11
-16
7
7
9
-16
11
-33
1
-56
26
-12
Alder (dage)
Mål Status
117
105
147
127
137
144
147
181
147
131
135
132
88
83
96
150
122
133
85
104
170
195
128
93
147
143
Difference
12
20
-7
-34
16
3
5
-54
-11
-19
-25
35
4
Sagsbehandlingstid fra anmeldelse til afgørelse af tiltalespørgsmål
Baseline Mål Status
Kreds
Nordjyllands Politi
230 140
116
Østjyllands Politi
188 173
148
Midt- og Vestjyllands Politi
177 140
122
Sydøstjyllands Politi
192 176
148
Syd- og Sønderjyllands Politi
201 193
212
Fyns Politi
193 194
172
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
142 154
116
Midt- og Vestsjællands Politi
217 147
178
Nordsjællands Politi
408 286
200
Københavns Vestegns Politi
200 141
119
Københavns Politi
327 235
235
Bornholms Politi
73 37
54
Danmark i alt
242 194
168
Difference
24
25
18
28
-19
22
38
-31
86
22
0
-17
26
Note til tabel 2: Baseline for 1. halvår er fastlagt ud fra datagrundlaget for udarbejdelsen af handlingsplanen, og målet er
fastsat og fordelt mellem politikredsene herefter. Status og difference er opdateret pr. 7. november 2020. Data er opgjort
dynamisk.
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Afrapportering på handlingsplan til nedbringelse af sagsbehandlingstider i sager om personfarlig kriminalitet (oktober 2020), fra justitsministeren
2311781_0007.png
Personfarlig kriminalitet har højeste prioritet
Handlingsplanen fastslår, at den personfarlige kriminalitet skal prioriteres konsekvent
højest i den daglige visitation af indkomne anmeldelser og i håndteringen af ældre sager.
Derfor har politiet og anklagemyndigheden i handlingsplanen besluttet at iværksætte føl-
gende tiltag:
Politikredsene har et elektronisk værktøj (en såkaldt elektronisk sagsstyringsre-
ol), som skal sikre et dagligt overblik over antallet af sager, deres respektive al-
der samt aktuelle status og placering. Dette gør, at politiet og anklagemyndig-
heden altid har et aktuelt overblik, der understøtter den konsekvente prioritering
af sagerne om personfarlig kriminalitet.
Samtidig sikrer de eksisterende ambitiøse mål for sager om vold og voldtægt (jf.
målene for de såkaldte VVV-sager), at disse sager konsekvent prioriteres højest,
samt at de nytilkomne sager håndteres på trods af oprydningsindsatser på gamle
sager.
Som et nyt initiativ har de regionale statsadvokater indført et særligt tilsyn med
sager, hvor der har været rejst sigtelse i lang tid. Tilsynet skal sikre, at der i alle
tilfælde er tilstrækkelig fremdrift i behandlingen af sagerne. Ordningen indebæ-
rer blandt andet, at politikredsene pålægges at orientere statsadvokaterne om al-
le sager om personfarlig kriminalitet, hvor der er rejst sigtelse, men efter 12
måneder endnu ikke er truffet afgørelse om tiltalespørgsmålet. Politikredsene
skal i disse tilfælde forklare sagsforløbet, og statsadvokaten kan konkret be-
stemme, at der skal tages nye sagsskridt for at sikre fremdrift i sagen.
De regionale statsadvokater har herudover skærpet det tilsynsmæssige fokus på
politiets behandling af anmeldelser om personfarlig kriminalitet, hvor der ikke
er sket sigtelse, selv om der er gået lang tid. Statsadvokaternes tilsyn med disse
sager vil blandt andet blive gennemført i form af målrettede tilsynsmøder og
stikprøvekontroller.
Side 7
Status på implementeringen af ovenstående initiativer er følgende:
Rigspolitiet og Rigsadvokaten har fortsat et stort fokus på implementeringen af hand-
lingsplanen og dens målsætninger over for politikredsene. Planen drøftes løbende i Kon-
cernledelsen for politi og anklagemyndighed, ligesom Rigsadvokaten i fællesskab med
Rigspolitiet afholder månedlige videomøder med advokaturchefer i politikredsene og de
regionale statsadvokater for at sikre det rette fokus. Videomøderne blev dog ikke afholdt i
en periode fra marts til maj 2020 som følge af hjemsendelse af medarbejdere i politi og
anklagemyndighed på grund af situationen med Covid-19. Møderne blev genoptaget i
slutningen af juni 2020, men er igen i september 2020 blevet sat på pause som følge af
situationen med COVID-19. I de perioder hvor videomøderne ikke har kunnet afholdes,
har Rigspolitiet og Rigsadvokaten skriftligt orienteret politikredsene om fokuspunkter
mv. i forhold til implementering af handlingsplanen.
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Afrapportering på handlingsplan til nedbringelse af sagsbehandlingstider i sager om personfarlig kriminalitet (oktober 2020), fra justitsministeren
2311781_0008.png
Rigsadvokaten og Rigspolitiet arbejder videre med at tilpasse eksisterende ledelsesinfor-
mation, så politikredsene har adgang til aktuel ledelsesinformation til driftsstyring, under-
retning og løbende opfølgning på de sager og sigtelser, der er omfattet af handlingspla-
nen.
For en uddybet status på tiltag implementeret i Rigspolitiet, hos Rigsadvokaten, hos de
regionale statsadvokater og politikredsene kan der henvises til afrapporteringen for okto-
ber måned 2019.
Side 8
Underretning af forurettede i sager om personfarlig kriminalitet
Handlingsplanen fastslår, at politikredsene er forpligtede til at holde den forurettede bor-
ger underrettet. Senest seks måneder efter anmeldelse af en sag om personfarlig krimina-
litet skal borgeren således underrettes om status og sagens videre forløb. Derfor har poli-
tiet og anklagemyndigheden besluttet at iværksætte følgende:
Der er indført en ordning, hvor politiet eller anklagemyndigheden, når der er for-
løbet seks måneder fra tidspunktet for anmeldelsen i sager om personfarlig krimi-
nalitet, uden at der er truffet afgørelse i sagen, skal tage kontakt til den forurette-
de borger og orientere om sagens forløb. I det omfang det er muligt, skal politiet
og anklagemyndigheden orientere den forurettede om det forventede tidspunkt
for sagens afgørelse og om andre forhold, der kan være relevante for den foruret-
tede. Orienteringen skal ske i alle tilfælde, hvor den forurettede ikke allerede er
orienteret om sagens forløb mv. af en kontaktperson i medfør af kontaktperson-
ordningen.
I forhold til den konkrete behandling af straffesagerne er der i bekendtgørelse nr.
1108 af 21. september 2007 og afsnittet i Rigsadvokatens meddelelse om vejled-
ning af forurettede fastsat retningslinjer for politiets og anklagemyndighedens
pligt til at vejlede og orientere forurettede i straffesager og til at udpege en kon-
taktperson for forurettede. Der er via de regionale statsadvokater iværksat et til-
syn med, at disse retningslinjer og den nye underretningsordning følges.
Status på implementeringen af ovenstående initiativer er følgende:
Rigspolitiet følger løbende op på, at underretningspligten overholdes. Politikredsene hav-
de på landsplan primo november 2020 gennemført underretning i 93 pct. af de sager, hvor
der skal ske underretning, jf. tabel 3. Tabellen viser den procentvis andel af foretagne
underretninger i de underretningspligtige sager. Der er tale om et øjebliksbillede, da der
hver dag tilgår nye sager, hvor der skal ske underretning samt nye, gennemførte underret-
ninger. Andelen af gennemførte underretninger har siden juni 2020 ligget på et stabilt
niveau på landsplan, men Rigspolitiet og Rigsadvokaten følger fortsat området tæt
–
især
i de kredse med den laveste andel af gennemførte underretninger. I forbindelse med op-
følgningen på de kredse med den laveste andel af gennemførte underretninger, har Syd-
østjyllands Politi oplyst over for Rigspolitiet, at anklagemyndigheden i kredsen hidtil én
gang månedligt har foretaget underretning af forurettede i sager, hvor der ikke var givet
underretning, men at der fremadrettet vil ske en opprioritering af opgaven i anklagemyn-
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Afrapportering på handlingsplan til nedbringelse af sagsbehandlingstider i sager om personfarlig kriminalitet (oktober 2020), fra justitsministeren
2311781_0009.png
digheden, således at der mindst er en ugentlig opfølgning, ligesom opgaven vil blive op-
normeret.
Tabel 3
–
Status på underretning i sager om personfarlig kriminalitet pr. 9. novem-
ber 2020
Kreds
Nordjylland
Østjylland
Midt- og Vestjylland
Sydøstjylland
Syd- og Sønderjylland
Fyn
Sydsjælland og Lolland-Falster
Midt- og Vestsjælland
Nordsjælland
Københavns Vestegn
København
Bornholm
Danmark i alt
Andel af gennemførte underretninger
91 pct.
86 pct.
94 pct.
77 pct.
96 pct.
92 pct.
98 pct.
94 pct.
96 pct.
90 pct.
99 pct.
100 pct.
93 pct.
Side 9
KILDE: Rigspolitiet, QlikView, Udvidet personfarlig kriminalitet - underretning, dynamiske data. Data er trukket den 9. november 2020.
Det kan oplyses, at det har været nødvendigt at tilpasse registreringen af underretningen,
så politikredsene fortløbende kan følge de sager, som de skal underrette i. Derfor anven-
des disse dispositionskoder også til at registrere, hvis der ikke er en relevant forurettet at
underrette. Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor der er afsagt trusler, der ikke er
personhenførbare (for eksempel mod politiet mere generelt), hvor forurettede ikke kan
identificeres (typisk sager om børneporno) eller i sager, hvor forurettede er død, og der
ikke er relevante pårørende at underrette. Politikredsene har registreret, at der ikke er en
relevant forurettet at underrette 236 gange i oktober 2020 (opgjort pr. 9. november 2020).
De regionale statsadvokaters tilsyn med underretningspligten indebærer bl.a. et tilsyn
med, at der bliver underrettet i de rigtige sager
–
herunder om der er en relevant forurettet
at underrette.
 REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Afrapportering på handlingsplan til nedbringelse af sagsbehandlingstider i sager om personfarlig kriminalitet (oktober 2020), fra justitsministeren
2311781_0010.png
Bilag 1
Opgørelse af udviklingen i anden kriminalitet
Prioriteringen af sager om personfarlig kriminalitet vil få betydning for behandlingen af
andre straffesager. Dette er særligt tilfældet i anklagemyndigheden, der med den nuvæ-
rende ressourcesituation ikke har mulighed for at behandle flere sager, men som alene
kan prioritere ressourcerne til forskellige typer af sager. Også i den anledning følger
Rigspolitiet og Rigsadvokaten løbende den generelle kriminalitetsudvikling. Figur 3 og 4
viser udviklingen i behandlingen af henholdsvis anmeldelser, sigtelser og henlæggelser
(figur 3) samt tiltaler, øvrige afgørelser og bøder (figur 4) i 2020 fordelt på måneder. Fi-
gurerne omfatter al kriminalitet bortset fra personfarlig kriminalitet og færdselssager, da
antallet af færdselssager fylder meget antalsmæssigt sammenlignet med de resterende
straffesager.
Side 10
Figur 3: Anmeldelser, henlæggelser og sigtelser i Figur 4: Tiltaler, bøder og øvrige afgørelser i 2019-
2019-2020 fordelt på måneder
–
al anden kriminalitet 2020 fordelt på måneder
–
al anden kriminalitet
ekskl. Færdsel
ekskl. Færdsel
Note:
Figur 3 omfatter anmeldelser, sigtelser og henlæggelser opgjort som antal sager, og figur 4 omfatter tiltaler, øvrige
afgørelser, udenretlige bøder og den forenklede bødesagsproces (hvor sigtede ikke vedtager bøden, hvorefter den afgøres i
retten uden et retsmøde) opgjort som antal forhold. I afrapporteringen frem til maj 2020 blev udenretlige bøder og den
forenklede bødesagsproces rapporteret som bøder. Ændringen i rapporteringen skyldes, at processen og ressourceforbruget
knyttet til de to elementer, er forskellige. Samtidig er der forskel med hensyn til hvem der træffer den endelige afgørelse.
For udenretlige bøder er det politiet eller anklagemyndigheden, mens afgørelser efter den forenklede bødesagsproces
foretages af byretterne. Det skal bemærkes, at i afrapporteringerne for juni og juli fremgik niveauet afgørelserne efter den
forenklede bødesagsproces ikke.
En sag svarer til et journalnummer i POLSAS, og et forhold svarer til en person sigtet på en sag. Der kan være flere
personer sigtet i en sag/flere forhold i en sag. Data er opgjort dynamisk, hvorfor efteropdateringer af sagerne i POLSAS kan
påvirke antallet af sager og forhold bagud i tid. Figurerne kan således ændre sig for de enkelte måneder som følge af
efteropdateringer af sagerne i POLSAS. Data er fra den 7. november 2020.