Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 133
Offentligt
2311756_0001.png
Til Justitsministeriet
9. december 2020
WZ journalnr. 2020-048468
NATIONALT KRIMINALTEKNISK
CENTER
Status på politikredsenes gennemgang af dna-sager
1.
Politikredsene er på nuværende tidspunkt anmodet om at gennemgå i alt ca.
12.300 sager omfattende ca. 13.000 sammenligninger, hvor dna-beviset – i en er-
klæring udarbejdet af Retsgenetisk Afdeling – vedrører en eller flere sporprofiler
med 16 dna-systemer, som er sammenlignet med en personprofil med 10 dna-sy-
stemer.
Gennemgangen skal identificere sager, hvor der er sket domfældelse, og hvor dna-
beviset indgår som præmis for domfældelsen. Ved fældende afgørelser, hvor dna-
erklæringer har været fremlagt i retten, og hvor dna-beviset indgår som præmis for
domfældelsen, skal politikredsen anmode Retsgenetisk Afdeling om en supple-
rende undersøgelse på 16 dna-systemer.
Viser den supplerende undersøgelse på 16 dna-systemer, at den bevismæssige vægt
af dna-beviset (likelihood-kvotienten) er mindre end efter den tidligere undersø-
gelse, eller ændres konklusionen i øvrigt, vil politikredsene skulle forelægge sagen
for den regionale statsadvokat med en begrundet indstilling om, hvorvidt sagen bør
genoptages. Politikredsen vil i dette tilfælde endvidere skulle orientere forsvareren
om resultatet af den supplerende undersøgelse, senest når politikredsen er færdig
med at gennemgå sagen.
2.
Til brug for udfærdigelsen af status for sagsgennemgangen har Rigspolitiet fore-
taget en høring af politikredsene. På den baggrund kan det oplyses, at politikredsene
ved udgangen af november 2020 har afsluttet gennemgangen af sager, der vedrører
i alt ca. 7.800 sammenligninger, svarende til omkring 60 procent af det samlede
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Midtvejsstatus for politikredsenes gennemgang af dna-sager, fra justitsministeren
2311756_0002.png
antal sammenligninger (ca. 13.000), som politikredsene er anmodet om at gen-
nemgå.
Side 2
Blandt de sager, hvor gennemgangen er afsluttet, er der ifølge politikredsenes til-
bagemeldinger ikke forelagt sager for statsadvokaten, hvor den supplerende under-
søgelse på 16 dna-systemer har ført til, at den bevismæssige vægt af dna-beviset
(likelihood-kvotienten) er mindre end efter den tidligere undersøgelse.
En politikreds har oplyst, at i en sag, hvor en tiltalt var blevet dømt for tyveri i
byretten, førte en supplerende dna-undersøgelse til en noget højere likelihood end
efter den tidligere dna-undersøgelse. Den supplerende dna-undersøgelse styrkede
således dna-beviset og gav derfor ikke grundlag for at anke sagen.
Politikredsene er fortsat i gang med at gennemgå sager, der vedrører ca. 5.200 sam-
menligninger, og indtil videre afventes supplerende dna-undersøgelser fra Retsge-
netisk Afdeling vedrørende ca. 1.050 sammenligninger.
3.
Det er i forbindelse med den første udvidelse af antallet af dna-sager omfattet af
politikredsenes sagsgennemgang tilkendegivet over for politikredsene, at der kan
komme yderligere sager, som politikredsene skal gennemgå, ligesom politikredsene
er blevet gjort opmærksomme på at underrette Rigspolitiet om eventuelle sammen-
ligninger mellem sporprofiler med 16 dna-systemer med personprofiler med 10
dna-systemer, som ikke fremgår af de sagslister, som Rigspolitiet har sendt til po-
litikredsene. Sådanne henvendelser fra politikredsene har således – og som Retsud-
valget er blevet oplyst om – ført til, at Rigspolitiet efter iværksættelse af sagsgen-
nemgangen beklageligvis har måtte udvide antallet af sager, der skal gennemgås i
politikredsene.
I den forbindelse har en politikreds i november 2020 gjort Rigspolitiet opmærksom
på en sag, der ikke fremgik af de modtagne sagslister, og som på grund af registre-
ringsmetoden i politiets systemer ikke kan udfindes af Rigspolitiet gennem elektro-
niske søgninger i systemerne. På den baggrund er Rigspolitiet i øjeblikket i færd
med at afdække, om der ud af det samlede antal dna-sammenligninger, som Rets-
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Midtvejsstatus for politikredsenes gennemgang af dna-sager, fra justitsministeren
2311756_0003.png
genetisk Afdeling har foretaget fra 2012 og frem, kan være flere, som det vil være
relevant for politikredsene at gennemgå.
Side 3
Når omfanget af eventuelle yderligere sager, der skal gennemgås af politikredsene,
er fastlagt, vil Rigspolitiet orientere Justitsministeriet herom hurtigst muligt.
For så vidt angår tidsfristen for sagsgennemgangen, er det Rigspolitiets forventning,
at politikredsenes gennemgang af de ca. 12.300 sager, der fremgår af de nuværende
sagslister, er afsluttet inden udgangen af første kvartal 2021. Det bemærkes i den
sammenhæng, at Retsgenetisk Afdeling over for Rigspolitiet har tilkendegivet, at
afdelingen på nuværende tidspunkt vurderer, at der er den fornødne kapacitet til i
forbindelse med politikredsenes sagsgennemgang at foretage de supplerende dna-
undersøgelser inden for den normale frist for dna-undersøgelser, uden at det samti-
dig medfører forlænget sagsbehandlingstid i forhold til understøttelsen af politiet
på andre områder.