REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 132: Årlig PET-redegørelse, fra justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 132
Offentligt

ÅRLIG REDEGØRELSE 2019

FORORD

Det danske samfund er baseret på en stærk samfundsforståelse og et historisk stærkt fællesskab,

som både er grundfæstet i grundloven og i vores demokrati og fælles retsprincipper. Dette er en

grundlæggende sammenhængskraft, som vi værner om, og som vi som borgere i Danmark er stol-

te af. Beskyttelsen af dette fundament er PET’s opgave. Som Danmarks nationale sikkerheds- og

efterretningstjeneste er PET sat i verden til at beskytte Danmark, den danske befolkning og vores

demokrati mod udefra eller indefra kommende trusler.

I mange år har den alvorlige trussel fra militant islamistisk terror været styrende for PET’s opgave-

løsning og selvom gruppen, der kalder sig Islamisk Stat (IS), ikke længere råder over territorium i

Syrien/Irak, er der fortsat militante islamistiske sympatisører i Danmark og i udlandet, som udgør

en terrortrussel mod Danmark. Dette stod klart for alle i december 2019, hvor en række politikredse

i samarbejde med PET gennemførte en større koordineret aktion på tværs af landet for at afværge

planlagt terror.

Men 2019 viste os også, at det trusselsbillede, PET kigger ind i, er under forandring blandt andet

fra højreekstremister, der i 2019 iværksatte flere antisemitiske aktioner i vores nabolande, blandt

andet inspireret af det alvorlige moské-angreb i Christchurch, New Zealand, i marts 2019. Danmark

oplevede også højreekstremisme, da danske højreekstremister i november 2019 begik groft hær-

værk og skænding af jødiske gravpladser.

ÅRLIG REDEGØRELSE 2019

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

Spionagetruslen markant større

Også på spionageområdet skaber geopolitiske udviklinger og den teknologiske udvikling et nyt

trusselsbillede. Spionagetruslen mod Danmark og den øvrige del af rigsfællesskabet er markant

større og mere alvorlig end for blot få år siden og stiller andre krav til PET’s opgaveløsning. Afsættet

for fremmede magters ageren på dansk jord bunder overordnet i et ønske om at indhente kritisk

viden og information fra myndigheder, virksomheder og organisationer for på sigt at være i stand

til at destabilisere det fundament, som vi som samfund og tjeneste i fællesskab værner om. Af de

årsager er PET’s kontra-spionageindsats blevet styrket i 2019. Vi kan med vores indsats konstatere

samme tendens, som vi også ser i vores nabolande, hvor en stigende spionagetrussel primært,

men ikke udelukkende, udgår fra stater som Rusland, Kina og Iran. Styrkelsen af området har derfor

været nødvendig for at påbegynde imødegåelse af spionage, misinformations- og påvirkningsvirk-

somhed udført af fremmede stater i Danmark og den øvrige del af rigsfællesskabet.

Foto: Ulrik Jantzen

Et værn mod de trusler Danmark står overfor

For at imødegå trusler mod Danmark er det PET’s vision at være en analytisk baseret sikkerheds- og

efterretningstjeneste med høj grad af beredskabs- og operationsparathed, som med præventiv

rådgivning til samfundskritiske institutioner og virksomheder og nødvendige operative tiltag er

beredt til at håndtere de udfordringer og trusler, som Danmark står over for.

God læselyst!

Med venlig hilsen

Finn Borch Andersen

Chef for Politiets Efterretningstjeneste

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 132: Årlig PET-redegørelse, fra justitsministeren

FORORD

PET’S ORGANISATION

PET’s direktion

RAMMEN FOR PET’S ARBEJDE

PET’s bevilling og regnskab

Indhold

UDVIKLINGEN I BUDGETPERIODEN

PET’s beredskab og operationsparathed

Styrkelse af samarbejdet med øvrige myndigheder

Øget fokus på forbedret datakvalitet og analyse

Informationssikkerhed

FREMTRÆDENDE SAGER I PET 2019

Koordineret anholdelsesaktion i december 2019

Hvervning og træning til Islamisk Stat

Skud mod billeder af fremtrædende danskere

PET-sager, hvor der er faldet dom i 2019

TRUSLEN FRA SPIONAGE 2019

Rusland, Kina og Iran udgør de største trusler

Særlige mål for fremmede efterretningstjenester

Metoder anvendt af statslige aktører

Masseødelæggelsesvåben og ulovlig anskaffelsesvirksomhed

Forhindre påvirkning af meningsdannelsen og den politiskebeslutningsproces

PET’s bidrag til den nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed

Rådgivning om spionagetruslen

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 132: Årlig PET-redegørelse, fra justitsministeren

TERRORTRUSLEN MOD DANMARK I 2019 OG PET’S KONTRATERRORINDSATSER

Den væsentligste terrortrussel mod Danmark

Truslen fra fremmedkrigere

Løsladelser af terrordømte og andre radikaliserede indsatte

Stigende trussel fra højreekstremister

Begrænset trussel fra venstreekstremister

Forebyggelse af ekstremisme og radikalisering

En styrkelse af civilsamfundets modstandskraft

Terrorfinansiering, pengespor og hvidvaskning

PET’S SIKKERHEDSOPGAVER

Personsikkerhed

Sikkerhedsvurderinger

Personbeskyttelse

Bevogtnings- og beskyttelsesopgaver

Antiterrorberedskab

Forhandlergruppen

TILSYNET MED EFTERRETNINGSTJENESTERNE

TET’s årsredegørelse 2018

SAMARBEJDSPARTNERE

Internationalt samarbejde

Nationale samarbejdspartnere

Samarbejde med politiet

Kriminalforsorgen

Forsvarets Efterretningstjeneste

Nationalt beredskab – Den Nationale Operative stab (NOST)

Samarbejde med Udenrigsministeriet

Foto: Scanpix

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 132: Årlig PET-redegørelse, fra justitsministeren

1. PET’S ORGANISATION

PET’s direktion

PET´s direktion består af chefen for PET, den operative chef, den juridiske chef, stabschefen og afde-

lingscheferne for Kontraterrorisme, Indhentning, Kontraspionage og Sikkerhed.

PET’s organisation blev justeret i december 2019 og er i dag organiseret, som det fremgår af figur 1.

2. RAMMEN FOR PET’S ARBEJDE

Det er afgørende, at PET, som en del af et demokratisk retssamfund, er under-

lagt klare og tidssvarende regler og en betryggende kontrol.

De juridiske rammer for PET’s virksomhed er fastlagt i PET-loven med tilhørende bekendtgørelser

samt i bl.a. retsplejeloven og straffeloven. PET-loven giver en samlet regulering i forhold til PET’s

virksomhed, herunder en angivelse af PET’s opgaver med at forebygge, efterforske og modvirke

forbrydelser omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13 samt bestemmelser om, hvornår PET lovligt

kan indsamle, behandle og videregive oplysninger.

PET-loven suppleres bl.a. af en bekendtgørelse om PET’s behandling af oplysninger om fysiske og

juridiske personer mv. Bekendtgørelsen indeholder regler om, hvordan PET skal lagre personop-

lysninger, og supplerende regler om fastsættelsen af slettefrister for personoplysninger. Bekendt-

gørelsen indeholder også regler om PET’s egenkontrol, PET’s forpligtelse til at underrette Tilsynet

med Efterretningstjenesterne (TET) om diverse forhold og om forholdet mellem PET-lovens regler

om sletning og arkivregler om bevaring og kassation.

PET’s virksomhed er generelt undtaget fra databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordnin-

gen (GDPR) . PET’s persondatabehandling er reguleret i PET-loven og bekendtgørelsen om sikker-

hedsforanstaltninger til beskyttelse af oplysninger om fysiske og juridiske personer.

PET-loven regulerer ligeledes tilsynet med PET, som varetages af TET. Tilsynet er et uafhængigt

kontrolorgan, som fører tilsyn med PET’s behandling af oplysninger

CHEF FOR PET

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

FINN BORCH ANDERSEN

C TA

ÅRLIG REDEGØRELSE 2019

JURIDISK AFDELING

OPERATIV CHEF

STABSAFDELING

AFDELING FOR

KONTRATERRORISME

Figur 1

INDHENTNINGSAFDELING

AFDELING FOR

KONTRASPIONAGE

SIKKERHEDSAFDELING

Der pågår et arbejde med at evaluere og revidere PET-loven, som PET løbende bidrager til.

PET’s bevilling og regnskab

De økonomiske rammer for PET fastlægges i de politiske flerårsaftaler for politiet og anklagemyn-

digheden. Ved indgåelse af flerårsaftalen for 2012-2015 fik PET for første gang sin egen bevilling på

finansloven. PET’s bevilling blev i 2019 dækket af flerårsaftalen for perioden 2016-2019, som blev

indgået i 2015.

Som følge af terrorangrebene i København i februar 2015 var der bred politisk opbakning til at

styrke indsatsen med at imødegå terrortruslen, blandt andet ved at afsætte midler til en større ef-

terretningskapacitet, et udbygget antiterrorberedskab samt en øget sikkerhedsindsats i forhold til

at beskytte truede personer og objekter. Det blev bevilget i den efterfølgende flerårsaftale.

Bevillingen for 2020 er en forlængelse af bevillingen fra 2019 med mindre justeringer blandt andet

pris- og lønregulering. Fra 2021 forventes der indgået en ny politisk flerårsaftale for politiet og an-

klagemyndigheden, herunder for PET.

Af tabel 1 på side 10 fremgår PET’s bevilling på finansloven i årene 2018-2020 og i tabel 2 det regn-

skabsmæssige årsresultat for 2019.

1_ Se kapitel 8 Tilsynet med Efterretningstjenesterne

Center for Terroranalyse (CTA) er et fusionscenter, hvis medarbejdere stammer fra fem danske

myndigheder (PET, Forsvarets Efterretningstjeneste, Udenrigsministeriet, Beredskabsstyrelsen og

Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter). CTA beskæftiger sig med analyse og vurdering af

terrortruslen mod Danmark og mod danske interesser i udlandet.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 132: Årlig PET-redegørelse, fra justitsministeren

Tabel 1:

Bevillinger til PET i perioden 2018 til 2020

Total

2018

840,5 mio. kr.

2019

879,8 mio. kr.

2020

890,2 mio. kr.

Lønsum 558,9 mio. kr.

Øvrig drift 281,6 mio. kr.

Lønsum 589,0 mio. kr.

Øvrig drift 290,8 mio. kr.

Lønsum 596,5 mio. kr.

Øvrig drift 293,7 mio. kr.

Tabel 2:

Årsresultat for PET for 2019

Mio. kr.

Løn

Øvrig drift

I alt

Bevilling (indtægter)

589,0

290,8

879,8

Omkostninger

636,2

283,7

919,9

Resultat

-47,2

7,1

-40,1

Det er PET’s mission

at identificere,

forebygge, efterforske

og imødegå trusler

mod friheden,

demokratiet og

sikkerheden i det

danske samfund.

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

ÅRLIG REDEGØRELSE 2019

PET havde i løbet af 2019 en række længerevarende operationer, som medførte en stigning i over-

arbejde, udbetaling af merarbejdstimer, udskudt ferieafholdelse samt øvrige lønomkostninger

Dette medførte et samlet merforbrug i forhold til bevillingen på 40,1 mio. kr.

Da PET fra de første år af flerårsaftaleperioden havde et akkumuleret mindreforbrug og derved en

opsparing, er merforbruget i 2019 primært finansieret fra denne periode.

2_ Disse lønomkostninger er blandt andet forbundet med aflønning af de timer, som PET’s medarbejdere har lagt uden for almindelig

arbejdstid.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 132: Årlig PET-redegørelse, fra justitsministeren

3. UDVIKLINGEN I BUDGETPERIODEN

Ved udgangen af 2019 afsluttede PET en fireårig strategiperiode.

Strategiperioden blev indledt i 2016 med afsæt i trusselsbilledet

og de læringspunkter, som terrorangrebene i København i

februar 2015 medførte for PET, samt flerårsaftalen vedrørende

politi og anklagemyndighedens økonomi 2016-2019.

De tiltag og initiativer, som PET har gennemført

i strategiperioden, betyder, at PET i 2019 var

væsentligt bedre rustet til at håndtere et stadig

mere komplekst og foranderligt trusselsbillede

end tidligere.

PET har igennem de seneste år arbejdet med

at styrke indsatsen for at imødegå trusler sær-

ligt fra militant islamistisk terror. I løbet af stra-

tegiperioden udviklede trusselsbilledet sig på

andre af PET’s kerneområder, hvilket førte til, at

PET ligeledes styrkede indsatsen i forhold til at

imødegå trusler relateret til spionage og misin-

formations- og påvirkningsvirksomhed.

PET’s beredskab og

operationsparathed

PET har i strategiperioden

styrket operationsparathe-

den, informationssikkerhe-

den og den analytiske ind-

sats. Siden idriftsættelsen

af Det Strategiske Informa-

tions- og Operationscenter

(SIOC) har PET gennemført

en række operationer, der

alle har vist, at etablerin-

gen af SIOC har medført en

øget og styrket operations-

parathed i PET. De seneste

år har PET med afsæt i SIOC

gjort PET’s samlede bered-

skab mere agilt, således at

operative funktioner og

operationsunderstøttende

funktioner arbejder tættere

sammen.

Den daglige drift i SIOC har vist, at de grund-

læggende kommunikationslinjer og dataud-

vekslingen mellem SIOC og de øvrige situa-

tions- og operationscentre i resten af dansk

politi

fungerer. PET arbejder på at optimere

operationsparatheden og tilpasser løbende

styringen af operationerne i forhold til evalue-

ring og læring. Det gælder både internt i PET

og i forhold til samarbejdet med de øvrige situ-

ations - og operationscentre.

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

ÅRLIG REDEGØRELSE 2019

PET har i sidste del af strategiperioden fokuse-

ret på at robustgøre rutinerne i det operative

beredskab og samtidigt styrke og udvikle de it-

og analysekapaciteter, som understøtter PET’s

operative virksomhed.

Foto: Scanpix

PET’s Strategiske Informations- og

Operationscenter (SIOC) er i dag det

centrale omdrejningspunkt for tjenestens

operative virke og understøtter den

samlede koordination på tværs af

organisationen både ved uvarslede

hændelser og planlagte operationer.

Styrkelse af samarbejdet med øvrige

myndigheder

Et andet væsentligt strategisk indsatsområde

er samarbejdet mellem PET og andre myndig-

heder. PET har over en årrække oparbejdet et

tæt samarbejde med relevante myndigheder,

som har styrket værnet mod terror og andre

udefrakommende trusler. Det sker blandt

andet med kommuner via ”infohuse”, hvor poli-

ti og kommuner arbejder med forebyggelse af

kriminelle handlinger med ekstremistisk motiv

og kriminalforsorgen i forhold til fængselsra-

dikalisering samt løsladelse af tidligere terror-

dømte mv.

Øget fokus på forbedret datakvalitet og

analyse

Sideløbende med indsatsen for at styrke ope-

rationsparatheden har PET arbejdet med at

fremtidssikre organisationen som en analytisk

baseret sikkerheds- og efterretningstjeneste.

På grund af den generelle digitalisering af sam-

fundet får PET adgang til stadigt stigende data-

mængder. Det stiller større krav til behandlin-

gen af data og informationer. Data skal kunne

behandles systematisk, hurtigt og præcist for

at kunne indgå i aktuelle efterretningsoperati-

oner, efterforskninger og analytiske produkter.

3_ Det nationale NSIOC i Rigspolitiet og de to regionale RSIOC Ø og RSIOC V i henholdsvis Københavns Politi og Østjyllands Politi.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 132: Årlig PET-redegørelse, fra justitsministeren

4. FREMTRÆDENDE SAGER I PET 2019

Som et led i PET’s øgede fokus på forbedret

datakvalitet og analyse tog PET i 2018 en ana-

lyseplatform i anvendelse i en række operative

centre. Anvendelsen af platformen er i 2019

gradvist blevet udbygget under hensyntagen

til fortsat opretholdelse af PET’s operative pa-

rathed. Anvendelsen af analyseplatformen

viser, at den på sigt vil bidrage til at hæve PET’s

analytiske niveau ved at gøre eksisterende data

og information lettere tilgængeligt i analysear-

bejdet. I 2019 er arbejdet påbegyndt med at

forbinde PET med det åbne politis analyseplat-

form.

Informationssikkerhedsstyringen i PET sker i

tæt samarbejde mellem Center for Intern Sik-

kerhed

, Det Forberedende Informationssik-

kerhedsudvalg, Informationssikkerhedsudval-

get og Tilsynet med Efterretningstjenesterne

(TET).

PET’s implementering af

ISO 27001-standarden er

planlagt til at løbe over tre

faser. I 2019 afsluttedes før-

ste fase og anden fase fulgte

planen ved årets afslutning.

Implementeringen forløber

således i overensstemmelse

med den fastlagte plan, og

Tilsynet med Efterretnings-

tjenesterne (TET) udtrykker

tillid hertil. PET og TET fort-

sætter den tætte dialog på

dette område.

Af andre iværksatte tiltag

på området for informa-

tionssikkerhed i 2019 kan

nævnes, at der internt i PET

i 2019 er sket en styrkelse

af PET’s informationssikker-

hedsstyring. Det er bl.a. sket

gennem en bred inddragel-

se af PET’s medarbejdere

samt analyser af en omfat-

tende dataindsamling.

Som led i en fortsat styrket indsats for at imødegå trusler fra terror og spionage

har PET i løbet af 2019 gennemført en række efterforskninger og operationer.

Dette er et kort udsnit af sager, der har været omtalt i offentligheden.

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

Informationssikkerhed

Det er af afgørende betydning for PET’s arbej-

de, at eksterne aktører ikke utilsigtet får kend-

skab til PET’s kapaciteter, arbejdsmetoder og

aktiviteter. Det skyldes, at en kompromittering

af disse informationer kan få store konsekven-

ser for PET’s evne til at imødegå trusler mod det

danske samfund, herunder have betydning for

PET’s samarbejde med partnertjenester. Det er

således centralt, at PET, som national sikker-

heds- og efterretningstjeneste, er i stand til at

beskytte tjenestens informationer. Dette sikres

ved:

•

et fortsat optimalt sikkerhedsniveau i

forhold til trusselsbilledet og opgaveva-

retagelsen

overholdelse af gældende lovgivning og

krav fra myndigheder

efterlevelse af best practice

håndtering af informationer på en måde,

som muliggør løbende justeringer af infor-

mationssikkerheden i en verden under kon-

stant forandring

ÅRLIG REDEGØRELSE 2019

•

Foto: Scanpix

4_ I 2019 blev Center for Intern Sikkerhed etableret som et led i en strategisk prioritering af området. Formålet var at sikre, at de rette kom-

petencer fortsat er til rådighed til at imødegå og håndtere udviklingen i trusselsbilledet som følge af ændringerne i den geopolitiske situation

og truslerne fra nye teknologier. Center for Intern Sikkerhed håndterer både den rammesættende informationssikkerhed, fysisk sikkerhed,

informations- og kommunikationsteknologi og personalesikkerhed.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 132: Årlig PET-redegørelse, fra justitsministeren

Koordineret anholdelsesaktion i decem-

ber 2019

Den 11. december 2019 gennemførte syv poli-

tikredse i samarbejde med PET en koordineret

aktion med ransagninger af mere end 20 adres-

ser landet over og anholdelse af 22 personer.

Den koordinerede aktion var iværksat på bag-

grund af en intensiv efterretningsoperation

vedrørende et angiveligt forestående angreb

mod et mål i Danmark eller udlandet.

Det var PET’s og politiets opfattelse, at flere af de

formodede gerningspersoner i forening skulle

have et militant islamistisk motiv til et forestå-

ende terrorangreb. Det var endvidere PET’s vur-

dering, at flere af de 22 anholdte personer både

havde intention og kapacitet til at begå terror.

Aktionen førte til varetægtsfængsling af syv

personer for mistanke om overtrædelse af straf-

felovens terrorbestemmelser i tre forskellige

sager. Aktionen understregede samtidig, at mi-

litante islamister også i 2019 udgjorde en væ-

sentlig terrortrussel mod Danmark.

I den ene sag blev to mænd og en kvinde sig-

tet for forsøg på terrorisme efter straffelovens §

114, stk. 1, nr. 6 og 7, jf. § 21, ved at have for-

søgt at anskaffe komponenter til fremstilling af

sprængstoffet TATP til brug for terrorhandlinger.

I den anden sag blev tre mænd sigtet for forsøg

på terrorisme efter straffelovens § 114, stk. 1, nr.

1, jf. § 21, ved at have forsøgt at finansiere og

købe pistoler med tilhørende ammunition til at

begå terrorhandlinger.

I den tredje sag blev en mand sigtet for forsøg

på terrorisme efter straffelovens § 114, stk. 1, nr.

1, nr. 6 og nr. 7, jf. § 21, ved at være i besiddel-

se af et USB-stik med instruktioner på drab og

fremstilling af sprængstoffer med henblik på

udførelse af terrorhandlinger. Han blev endvi-

dere sigtet for forsøg på at skaffe midler til en

terrororganisation efter straffelovens § 114 b,

stk. 1, jf. § 21, ved at have tilbudt at overføre

penge til terrororganisationen, der kalder sig

Islamisk Stat (IS).

PET-sager, hvor der er faldet dom i 2019

Der blev i 2019 afsagt dom i en række sager

vedrørende overtrædelser af straffelovens ka-

pitel 12 og 13. Ved udgangen af 2019 er der

sket domsfældelse i 16 sager

. En række af disse

sager har været profileret i danske medier. Det

gælder blandt andet sagerne vedrørende:

•

Sag om planlægning af terrorangreb i Kø-

benhavn, november 2016

Den 20. maj 2019 blev en mand med syrisk

statsborgerskab, født i 1987, ved Køben-

havns Byret idømt 12 års fængsel samt ud-

vist af Danmark med et indrejseforbud for

bestandigt for terror efter straffelovens §

114, stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 7, jf. § 21. Han

blev fundet skyldig i, at han i forening med

en anden person, som blev dømt i Tyskland

i 2017, planlagde et terrorangreb i Køben-

havn i november 2016. Sagen er anket til

landsretten.

Sag om fremme af terrorvirksomhed

Den 6. december 2019 blev tre personer ved

Københavns Byret dømt for overtrædelse af

straffelovens § 114 e. De blev fundet skyldi-

ge i at have fremmet

terror virksomhed

ved at have indkøbt

og videregivet dro-

nedele og andet

materiale, som skul-

le anvendes i IS’ dro-

neprogram. De tre

personer blev idømt

fængselsstraffe på

henholdsvis 3 år og

6 måneder, 2 år og 6

måneder og 4 år. En

af de dømte, en 31-

årig tyrkisk statsbor-

ger, blev ligeledes

udvist med indrejseforbud for bestandigt.

Sagen er anket til landsretten. Ankesagen

er afgjort.

•

Sag om deltagelse i væbnet konflikt og

ophold i konfliktområde

Ved Højesterets dom af 27. august 2019 blev

der afsagt endelig dom i en sag, hvor en 41-

årig mand, i perioden fra november 2016 til

foråret 2017, op mod 25 gange var rejst til

konfliktområdet al-Raqqa-distriktet i Syrien

og i flere tilfælde havde deltaget i væbnede

konflikter for den kurdiske bevægelse YPG

mod Islamisk Stat. Højesteret fandt, at straf-

felovens terrorbestemmelse § 114 j, som

gør det ulovligt at indrejse og opholde sig

i et konfliktområde uden et anerkendelses-

værdigt formål, også omfatter tilfælde, hvor

en person rejser til et konfliktområde for at

kæmpe mod en terrororganisation. Man-

den blev herefter idømt 6 måneders ube-

tinget fængsel efter straffelovens § 114 j.

Hvervning og træning til Islamisk Stat

I juni 2019 blev en mand, født i 1992, vare-

tægtsfængslet og sigtet for at have hvervet

eller forsøgt at hverve flere personer til at til-

slutte sig terrororganisationen Islamisk Stat.

Det skyldtes, at den sigtede blandt andet plan-

lagde rejser til Syrien og formidlede kontakt

mellem aktører omkring indrejse til Syrien. Han

blev også sigtet for i forening med en medger-

ningsmand, at have ladet medgerningsman-

den træne og blive instrueret eller på anden

måde være blevet oplært til at begå terror-

handlinger.

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

ÅRLIG REDEGØRELSE 2019

Skud mod billeder af fremtrædende

danskere

I november 2019 blev en mand, født i 1991, va-

retægtsfængslet for at true med at begå terro-

risme efter straffelovens § 114, stk. 3, jf. stk. 1,

nr. 1, ved i en video at have skudt til måls efter

billeder af en række fremtrædende danskere,

herunder politikere. Videoen, som blev lagt på

internettet, henvendte sig til den danske be-

folkning. Manden blev derfor ligeledes sigtet

for at medvirke til offentligt at tilskynde til en

forbrydelse efter straffelovens § 136, stk. 1, jf. §

23. Han blev endvidere sigtet for overtrædelse

af straffelovens § 114 j, idet han fra sommeren

2016 til vinteren 2017 havde opholdt sig i kon-

fliktområdet al-Raqqa-diskriktet i Syrien uden

danske myndigheders tilladelse. Senere blev

han endvidere sigtet for at have tilsluttet sig

en væbnet konflikt mod den danske stat efter

straffelovens § 101 a, stk. 1.

•

Foto: Scanpix

5_ PET har i en længere årrække arbejdet målrettet på at understøtte effektiv efterforskning og strafforfølgning af sager vedrørende terror

og spionage.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 132: Årlig PET-redegørelse, fra justitsministeren

•

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

Sagen om ASMLA

PET har siden 2018 haft en omfattende

efterforskning i en meget usædvanlig og

alvorlig sag, der vedrører iransk efterret-

ningsvirksomhed og planlægning af et at-

tentat mod mindst én person med iransk

baggrund bosiddende i Danmark. I slutnin-

gen af september 2018 resulterede dette i

en større politiaktion, hvor PET i samarbej-

de med det øvrige politi den 28. september

2018 mobiliserede meget omfattende res-

sourcer for at afværge det, der blev opfattet

som et muligt igangværende attentat.

Iransk efterretningsaktivitet på dansk jord

De danske myndigheder var efter et stør-

re efterforskningsarbejde den 21. oktober

2018 i stand til at anholde én norsk stats-

borger af iransk oprindelse, som blev vare-

tægtsfængslet i isolation den 22. oktober

2018. Den pågældende blev sigtet for at

have sat en iransk efterretningstjeneste i

stand til at virke i Danmark samt for at have

taget del i forberedelsen af et attentatfor-

søg mod en række herboende enkeltperso-

ner tilknyttet ASMLA. Den 26. juni 2020 blev

der afsagt dom ved byretten i Roskilde og

den norske statsborger blev kendt skyldig

i tiltalen for overtrædelse af straffelovens §

108, stk. 1 (spionage), og medvirken til for-

søg på manddrab efter straffelovens § 237,

jf. § 21, jf. § 23. Straffen blev på syv års fæng-

sel samt udvisning og livsvarigt indrejsefor-

bud for forsøg på manddrab og spionage.

Sagen er anket til landsretten.

Billigelse af terror

PET indledte i 2018 en efterretningsmæs-

sig undersøgelse af, om lederen af ASMLA

i Danmark, lederens bror og talsmanden

for ASMLA kunne havde haft en rolle i et

angreb i Iran rettet mod en militærparade

samt deres mulige billigelse af terror. Ef-

terforskningen førte til, at Midt- og Vest-

sjællands Politi med assistance fra PET i

november 2018 sigtede de tre medlemmer

af ASMLA for billigelse af terror jf. straffelo-

vens § 136, stk. 2.

Efterfølgende udvikling i sagen

Spionagesigtelse

De tre herboende ledende medlemmer af

ASMLA blev på ny anholdt den 3. februar

2020 mistænkt for at have overtrådt straf-

felovens § 108, stk. 1 (spionage), ved i pe-

rioden fra 2012 til 2018 fra blandt andet

forskellige adresser i Ringsted i forening at

have sat en saudiarabisk efterretningstje-

neste i stand til eller hjulpet denne til umid-

delbart eller middelbart at virke inden for

den danske stats område, idet de sigtede i

perioden indsamlede oplysninger om en-

keltpersoner og virksomheder i Danmark og

i udlandet og videregav disse oplysninger

til en saudiarabisk efterretningstjeneste. De

blev alle fremstillet i grundlovsforhør den 4.

februar 2020 ved Retten i Roskilde. De blev

fængslet i sagen jf. retsplejelovens § 762,

stk. 1, nr. 1 og nr. 3. De har været varetægts-

fængslet siden den 4. februar 2020.

Yderligere skærpelse af sigtelser

Mens de tre ledende medlemmer af ASMLA

har været varetægtsfængslet, er der foregå-

et en videre efterforskning i sagen på bag-

grund af det meget omfattende materiale,

som også lå til grund for anholdelserne den

3. februar 2020. I den fortsatte efterforsk-

ning blev der dannet grundlag for yderli-

gere sigtelser relateret til straffelovens be-

stemmelser om medvirken til terror i form af

terrorfinansiering (§ 114 b) og øvrig fremme

af terrorvirksomhed (§ 114 e) samt en udvi-

delse af sigtelsen vedrørende spionage, så-

ledes at den ikke kun dækker straffelovens §

108, stk. 1, men også 108, stk. 2.

Hvad er spionage?

Når statslige aktører bedriver spionage, forsøger de ved hjælp

af en række skjulte metoder at skaffe adgang til ikke-offent-

ligt tilgængelige oplysninger. En fremmed efterretningstjeneste

kan også forsøge at øve indflydelse på for eksempel beslut-

ningstagere eller meningsdannere for at fremme egne interes-

ser på bekostning af danske interesser. Det overordnede mål

med spionage er at opnå en viden eller skabe en situation, som

giver den fremmede magt mulighed for at styrke sin egen posi-

tion og sikkerhed, eksempelvis i forhandlinger, under en krise

eller i en konflikt.

ÅRLIG REDEGØRELSE 2019

6_ Arab Struggle Movement for the Liberation of Ahwaz

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 132: Årlig PET-redegørelse, fra justitsministeren

5. TRUSLEN FRA SPIONAGE 2019

PET har igennem de seneste år styrket kontraspionageindsatsen, da Danmark

og det øvrige rigsfælleskab - ligesom andre vestlige lande – står over for en

markant stigning i forhold til fremmede staters spionage- og påvirkningsvirk-

somhed. PET’s kontraspionageindsats omfatter arbejdet med at forebygge,

efterforske og modvirke spionage udført af statslige aktører i Danmark, i den

øvrige del af rigsfællesskabet og mod danske interesser i udlandet.

Rusland, Kina og Iran udgør de største

trusler

Hvis fremmede efterretningstjenester får ad-

gang til klassificerede og beskyttelsesværdige

oplysninger, kan det risikere at skade Dan-

marks nationale sikkerhed. Oplysninger om

Danmarks forhold til andre lande kan bruges

både mod Danmark og mod de lande, som vi

samarbejder med. PET vurderer, at spionage-

truslen primært udgår fra Rusland, Kina og Iran.

PET kan konstatere, at disse lande i 2019 blandt

andet anvendte trænede

efterretningsofficerer

til

at indhente beskyttelses-

værdige oplysninger om

Danmark og til at overvåge

egne statsborgere i Dan-

mark.

Danske interesser i udlandet, herunder diplo-

matiske repræsentationer og tilrejsende dele-

gationer, er særligt udsatte mål for spionage.

I nogle lande har de fremmede efterretnings-

tjenester meget vide rammer såvel juridisk,

politisk som teknisk til at kunne foretage ran-

sagninger, aflytning af tele- og datatrafik, tilba-

geholdelser, midlertidig inddragelse af elektro-

nisk udstyr eller lignende.

PET kan konstatere, at der udgår en spionage-

trussel mod kritisk infrastruktur i hele rigsfæl-

lesskabet (Danmark, Grønland og Færøerne).

Truslen omfatter dels spionage mod institu-

tioner og virksomheder, der besidder teknisk

viden og særlig indsigt, dels den strategisk-po-

litiske problemstilling, der er ved udenlandske

investeringer i eller ejerskab af virksomheder,

hvis drift og udvikling er kritisk for vores sam-

fund.

Danmark er på en række områder førende i at

udvikle og producere ny viden og teknologi.

Fremmede stater – såkaldte statslige aktører

– forsøger at indhente højteknologisk viden

og forskningsresultater fra danske virksomhe-

der og forskningsinstitutioner. PET vurderer, at

truslen særligt udgår fra lande, der er underlagt

internationale sanktioner og/eller arbejder på

at udvikle masseødelæggelsesvåben og vå-

benprogrammer.

Fremmede efterretningstjenester har også

fokus på diaspora-grupperinger

, der blandt

andet tæller dissidenter og flygtninge. For-

målet er at indhente informationer om disse

individers politiske tilhørsforhold, at udøve

pression eller at hverve dem som meddelere,

eventuelt ved trusler om repressalier mod dem

selv eller mod pårørende, der stadig befinder

sig i hjemlandet.

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

ÅRLIG REDEGØRELSE 2019

Særlige mål for frem-

mede efterretningstje-

nester

Fremmede efterretnings-

tjenester er særligt interes-

serede i mål som politikere

og embedsmænd i cen-

traladministrationen, ek-

sempelvis i ministerier og

institutioner, der varetager

udenrigs-, forsvars- og sik-

kerhedspolitik, eller områ-

det vedrørende energi og

råstoffer. Danmarks delta-

gelse og arbejde i diverse

internationale samarbejds-

fora såsom EU og NATO er

også i fokus. Det samme er

tilfældet for spørgsmål om

Arktis og rigsfællesskabet.

Foto: Scanpix

7_ Diaspora er betegnelsen for et folk eller befolkningsgrupper, der frivilligt eller ufrivilligt lever spredt uden for deres respektive hjemland.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 132: Årlig PET-redegørelse, fra justitsministeren

Metoder anvendt af statslige aktører

Statslige aktører har ofte en høj kapacitet og

evne, og de udvikler løbende nye fremgangs-

måder. Efterretningsofficererne er trænede i at

undgå at blive afsløret i at gennemføre efter-

retningsaktiviteter.

Efterretningsofficerer vil typisk forsøge at skaf-

fe sig oplysninger gennem sociale medier. Der

er også eksempler på, at udenlandske efterret-

ningstjenester under dække af at være eksem-

pelvis en tænketank eller et rekrutteringsfirma

forsøger at tage kontakt på internettets net-

værksplatforme såsom eksempelvis LinkedIn.

Statslige aktører anvender fortsat efterret-

ningsofficerer, der blandt andet kan arbejde

under dække af at være diplomater eller jour-

nalister. Efterretningsofficererne er trænede i at

opbygge fortrolige kontakter til personer med

direkte eller indirekte

adgang til klassificere-

de og beskyttelsesvær-

dige informationer. Der

vil ofte være tale om et

kontaktforsøg, der virker

legitimt eller tilfældigt,

eksempelvis i forbin-

delse med en offentlig

begivenhed, en kon-

ference eller lignende.

Kontaktforsøg kan også

ske i ikke-arbejdsrelate-

rede sammenhænge. I

nogle tilfælde vil efter-

retningsofficeren forsø-

ge at hverve en kontakt

til at blive kilde, eksem-

pelvis ved at tilbyde

økonomisk kompensati-

on eller ved at afpresse

personen.

Fremmede efterretningstjenester kan også

bruge mellemled til at skaffe klassificerede og

beskyttelsesværdige oplysninger. Det kan f.eks.

være virksomheder eller lobbyister, som be-

vidst eller ubevidst anvendes til at fremskaffe

klassificeret og beskyttelsesværdig informati-

on til en statslig aktør eller til at påvirke beslut-

ningsprocesser.

Fremmede efterretningstjenester benytter

også cyberspionage i forsøget på at skaffe sig

adgang til klassificerede og beskyttelsesvær-

dige oplysninger fra danske myndigheder og

virksomheder. Der kan også være tale om de-

struktive cyberangreb, hvis primære formål er

sabotage af en myndighed eller virksomhed.

Fremmede efterretningstjenester udvikler lø-

bende deres kapacitet til at aflytte tele- og da-

tatrafik.

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

ÅRLIG REDEGØRELSE 2019

Hvad siger loven?

Spionage og påvirkning er omfattet af straffelovens kapitel

12 (§§ 107-109). Ifølge straffeloven er det strafbart at

indhente eller videregive information om forhold, som

af hensyn til den danske stat eller det danske samfunds

interesser skal holdes hemmelige, til personer, der virker i

fremmed magts eller organisations tjeneste. Det forstås også

som spionage, hvis man røber eller videregiver information

om regeringens fortrolige forhandlinger, drøftelser eller

beslutninger i sager, der har betydning for statens sikkerhed

eller rettigheder i forhold til fremmede stater, eller hvis

emnet vedrører betydelige samfundsøkonomiske interesser

over for udlandet. Det er endvidere strafbart at hjælpe

eller sætte en fremmed efterretningstjeneste i stand til at

foretage påvirkningsvirksomhed inden for den danske stats

område for at påvirke beslutningstagning eller den almene

meningsdannelse.

Foto: Scanpix

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 132: Årlig PET-redegørelse, fra justitsministeren

Masseødelæggelsesvåben og ulovlig

anskaffelsesvirksomhed

Et vigtigt område for PET’s kontraspionageaf-

deling er aktivt at modvirke, at terrororgani-

sationer eller statslige aktører skulle skaffe sig

viden, teknologi eller produkter fra Danmark,

der kunne gøre dem i stand til at producere

og anvende masseødelæggelsesvåben eller på

andre måder bryde internationale sanktioner

og aftaler om eksportkontrol. I forsøget på at

omgå sanktionerne, benytter de sanktionsram-

te lande frontfirmaer for at skjule det egentlige

modtagerland af de sanktionsbelagte produk-

ter.

Det kan eksempelvis være produkter, der kan

anvendes i udvikling af våben, eller teknologi,

der kan bruges til spionage eller andre kritiske

formål. I 2019 modtog PET 499 høringer om

eksporttilladelse og behandlede 254 henven-

delser fra virksomheder, der ønsker at vide om

der findes kritiske oplysninger på en konkret

virksomhed, inden de går videre med en en

eventuel handel med den pågældende virk-

somhed.

Lovgivningen omfatter også mæglervirksom-

hed eller ulovlig transport, der kan medføre, at

produkter i sidste led kan ende hos en kritisk

slutbruger. PET har derudover fokus på at mod-

virke ulovlig overførsel af viden fra danske uni-

versiteter og forskningsinstitutioner. Det drejer

sig eksempelvis om højteknologisk viden, der

kan bruges til at udvikle masseødelæggelses-

våben eller missilsystemer.

Aktører, der er involveret i ulovlig anskaffelses-

virksomhed, benytter sig ofte af frontvirksom-

heder og ruter med mellemdestinationer i flere

lande for at skjule den egentlige slutmodtager

for leverandørerne.

PET indgår i tæt samarbejde med danske og

udenlandske myndigheder for at sikre, at dan-

ske virksomheder eller organisationer ikke

uforvarende kommer til at medvirke til ulovlig

vareeksport, videndeling eller ulovlige service-

ydelser.

Ulovlig anskaffelsesvirksomhed er blandt andet

omfattet af straffelovens kapitel 12 (§ 110 c) og

kapitel 13 (§ 114 h), samt i lovgivningen om

ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben.

Forhindre påvirkning af meningsdannel-

sen og den politiske beslutningsproces

Gennem de seneste år har begreber som ”fake

news” og misinformationskampagner vundet

frem i offentligheden. Dette er ofte sket i for-

bindelse med valghandlinger i Vesten, men

også på andre områder ses reelle forsøg på

misinformation fra forskellige statslige aktører.

PET arbejder aktivt på at afdække og imødegå

truslen fra statslige aktørers forsøg på at påvir-

ke meningsdannelsen og den politiske beslut-

ningsproces i Danmark.

I 2019 fokuserede PET blandt andet på at be-

skytte folketingsvalget mod russisk påvirkning.

Det skete i regi af regeringens koordinerende

task-force på området med deltagelse af en

række myndigheder.

Truslen fra påvirkningsvirksomhed består fort-

sat, for påvirkningen foregår også mellem valg

og ikke kun under en valgkamp. Eksempelvis

blev et forfalsket brev fra en grønlandsk mini-

ster til en amerikansk senator delt på internet-

tet i november 2019.

PET vil også fremover have fokus på at afdække

udenlandsk påvirkning af Danmark, der blandt

andet kan udøves via påvirkningsagenter, so-

ciale medier og cyberoperationer.

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

Vi ruster samfundet

mod påvirknings-

virksomhed

PET bidrog i 2019 til at ruste danske medier og

politiske partier til at modgå truslen fra russisk

påvirkningsvirksomhed i forbindelse med valgene til

Folketinget og Europa-Parlamentet. Forud for valgene

briefede PET sammen med Forsvarets Efterretningstjeneste

(FE) de opstillingsberettigede partier og flere medier om

truslen og mulige modforanstaltninger. FE, PET og Center

for Cybersikkerhed (CFCS) orienterede også Folketingets

Administration og partiorganisationer om emnet. PET og

CFCS rådgav ligeledes Indenrigsministeriets valgkontor.

ÅRLIG REDEGØRELSE 2019

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 132: Årlig PET-redegørelse, fra justitsministeren

6. TERRORTRUSLEN MOD DANMARK I 2019 OG PET’S

KONTRATERRORINDSATSER

PET’s bidrag til den nationale strategi

for cyber- og informationssikkerhed

PET bidrager også til at udmønte den nationale

strategi for cyber- og informationssikkerhed og

har ansvaret for flere af initiativerne i strategi-

en.

I 2019 nedsatte PET en arbejdsgruppe med det

formål at skabe et overblik over beskyttelses-

værdige informationer med betydning for nati-

onale sikkerhedsinteresser samt udvikle et råd-

givningskoncept, der er målrettet beskyttelsen

af disse informationer (initiativ 3.7 i strategien).

Alle statslige myndigheder blev inddraget i

dette arbejde i form af en spørgeskemaunder-

søgelse.

Endvidere har PET i regi af den nationale strate-

gi for cyber- og informationssikkerhed udviklet

kurset ”God Sikkerhedskultur i Staten” (initiativ

2.5 i strategien). Kurset er målrettet medarbej-

dere i centraladministrationen og skal bidrage

til at udvikle sikkerhedskulturen på statslige

arbejdspladser. PET har siden efteråret 2020 til-

budt kurser på dette område.

Rådgivning om spionagetruslen

På baggrund af den styrkede kontraspionage-

indsats er PET i højere grad blevet i stand til at

målrette forebyggelses- og modvirkningstiltag,

som har til formål at beskytte Danmark og det

øvrige rigsfællesskab mod trusler fra statslige

aktører.

PET iværksatte i 2019 rådgivningskampagnen

op til folketings- og europaparlamentsvalgene

i 2019 med rådgivning til danske medier og

politiske partier om påvirkningsvirksomhed

fra statslige aktører. For at højne sikkerheds-

bevidstheden i centraladministrationen lance-

rede PET i foråret 2019 ligeledes en kampagne

om identificering og beskyttelse af følsomme

oplysninger over for statslige aktører målrettet

ledere og sikkerhedsmedarbejdere.

Samtidig har PET i 2019 fortsat udbygget sam-

arbejdet med relevante myndigheder og virk-

somheder i Grønland og på Færøerne i forhold

til rådgivning og opmærksomhed om truslen

fra fremmede magter.

PET’s indsats på kontraterrorområdet er forankret i afdelingen for kontrater-

rorisme, der indbefatter et udvalg af tiltag inden for både forebyggelse og ef-

terforskning, såvel som efterretning og analyse. Afdelingen for kontraterroris-

me havde i 2019 primært opmærksomheden rettet mod militant islamistiske og

politiske ekstremistiske miljøer i Danmark, hvor der kan være vilje til at anven-

de vold til at fremme en politisk dagsorden.

Som et vigtigt led i PET’s indsats mod terror

og ekstremisme gennemfører PET løbende

et større antal efterforskninger rettet mod

grupper, netværk og enkeltpersoner i Dan-

mark eller udlandet, der mistænkes for at ud-

gøre en sikkerhedsmæssig risiko.

I 2019 var de mest sandsynlige mål for et mi-

litant islamistisk terrorangreb i Danmark fort-

sat ubeskyttede civile mål, såsom offentligt

befærdede steder, større arrangementer eller

såkaldte symbolmål, herunder personer, insti-

tutioner og begivenheder, der kunne opfattes

som islamkrænkende. Andre mulige mål var

jødiske mål, politi og militær – særligt i forbin-

delse med bevogtningsopgaver – visse offent-

lige myndigheder samt udvalgte politikere. Mi-

litante islamister havde også fortsat fokus på at

ramme transportsektoren, særligt international

flytrafik.

Der var også i 2019 en terrortrussel fra militan-

te islamister mod danske interesser i udlan-

det. Truslen rettede sig både mod beskyttede

mål, såsom diplomatiske repræsentationer, og

mindre beskyttede mål, såsom virksomheder,

NGO’er og turister. Eksempelvis blev et hotel i

Sri Lanka i april 2019 ramt af et stort terroran-

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

ÅRLIG REDEGØRELSE 2019

Den væsentligste terrortrussel mod

Danmark

Militante islamister udgjorde også i 2019 den

væsentligste terrortrussel mod Danmark.

Som i de foregående år udgik truslen først og

fremmest fra personer og mindre grupper i

Danmark med sympati for internationale mi-

litant islamistiske grupper, herunder gruppen

Islamisk Stat (IS). Det drejede sig primært om

personer med tilknytning til visse islamistiske

miljøer i Danmark, hvor der foregik aktiviteter,

fysiske såvel som online, der kunne have en

radikaliserende indvirkning på deltagerne, og

som i nogle tilfælde inspirerede enkelte perso-

ner eller mindre grupper til at have intention

om at begå terrorhandlinger.

Ud over truslen fra de etablerede miljøer udgik

terrortruslen fra militante islamister også fra

personer og mindre grupper uden for miljøer-

ne, som på anden vis havde gennemgået et ra-

dikaliseringsforløb, eksempelvis via forskellige

onlineaktiviteter. Endvidere udgik truslen fra

personer, der var eller havde været udrejst til

konfliktzonen i Syrien/Irak, samt fra terrordøm-

te og andre radikaliserede indsatte i de danske

fængsler og arresthuse. Truslen udgik både

fra personer i Danmark og personer fra andre

lande, herunder Danmarks nabolande.

Foto: Scanpix

Center for Terroranalyse (CTA) har an-

svaret for at vurdere terrortruslen mod

Danmark og danske interesser i udlan-

det. CTA’s trusselsvurderinger og strate-

giske analyser er med til at sætte rammen

for PET’s arbejde på kontraterrorområ-

det og bidrager til den øvrige danske ef-

terretnings-, sikkerheds- og beredskabs-

mæssige indsats mod terror.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 132: Årlig PET-redegørelse, fra justitsministeren

fokuserer på lokale dagsor-

dener inden for rammerne

af en global vision. En af de

væsentligste trusler mod

Vesten fra AQ udgår fra Sy-

rien, hvor AQ-tilknyttede

grupper er til stede i det

nordvestlige Syrien, sær-

ligt i Idlib-provinsen.

Militante islamister har

siden

”tegningesagen”

anskuet Danmark som en

nation, der krænker islam.

Selvom det efterhånden

er mere sjældent, at Dan-

mark fremhæves konkret

i den militant islamiske

propaganda, havde PET

i 2019 stadig fokus på,

om Danmarks omdøm-

me som ”krænkernation”

atter kunne blusse op, hvis

forhold eller handlinger i

Danmark eller i udlandet,

der kunne opfattes som

krænkende over for islam,

blev spredt nationalt og/

eller internationalt.

hvilket har resulteret i, at både kvantiteten og

kvaliteten af propagandaen er blevet reduce-

ret. Samlet set har denne udvikling i det globa-

le trusselsbillede medvirket til, at terrortruslen

mod Danmark fra IS blev reduceret i 2019.

Ligesom IS havde Al-Qaida (AQ) også i 2019

fortsat ambitioner om at ramme mål i Vesten.

AQ råder dog ikke længere over de samme ka-

paciteter som tidligere, hvorfor AQ-tilknyttede

grupper i de senere år primært har angrebet lo-

kale mål i lande i Afrika, Mellemøsten og Asien,

hvor gruppen har opbygget og konsolideret et

internationalt netværk af underafdelinger, som

Den globale udvikling angående militant isla-

misme afspejlede sig i, at antallet af afværgede

og gennemførte militant islamistiske terroran-

greb i Vesten faldt i 2019 og nærmede sig ni-

veauet for årene inden IS annoncerede etable-

ringen af et ”kalifat” i 2014.

sig i et tredjeland. Den mulige trussel fra udrej-

ste og hjemvendte personer er ikke begrænset

til eventuel angrebsplanlægning, men vedrører

også radikalisering af andre personer, propa-

gandavirksomhed, logistisk støtte, terrorfinan-

siering eller anden terrorrelateret virksomhed.

PET vurderer, at mindst 159 personer siden

sommeren 2012 er udrejst fra Danmark til kon-

fliktzoner i Syrien/Irak for at tilslutte sig militant

islamistiske grupper. Af disse er knap halvdelen

på nuværende tidspunkt enten vendt tilbage til

Danmark eller har taget ophold i et tredjeland.

Omkring en tredjedel af det samlede antal ud-

rejste er i henhold til PET’s oplysninger om-

kommet i konfliktzonen. I slutningen af 2019

opholdt knap en femtedel af de 159 udrejste

fra Danmark sig fortsat i Syrien/Irak eller de om-

kringliggende lande. Ifølge PET’s oplysninger

er ingen personer fra Danmark lykkedes med at

udrejse til Syrien/Irak med henblik på at tilslut-

te sig militant islamistiske grupper siden 2016.

De fleste af de omkring 5.000 udrejste fra Euro-

pa, der siden 2012 har tilsluttet sig IS eller andre

militant islamistiske grupper i Syrien og Irak, er

enten omkommet, taget til fange eller vendt

tilbage til de lande, de oprindeligt udrejste fra.

I 2019 var de tilfangetagne udrejste fra Europa

fortrinsvist tilbageholdt i lejre og fængsler i det

nordøstlige Syrien. Dette gjaldt også godt halv-

delen af de tilbageværende voksne udrejste fra

Danmark med dansk statsborgerskab.

Forholdene i de kurdiske lejre i det nordøstlige

Syrien, hvor der fortsat befinder sig personer

udrejst fra Danmark, er vanskelige og kan øge

radikaliseringen af de tilbageholdte personer.

PET har oplysninger om, at ca. 30 af de ca. 50

børn af danske udrejste befinder sig i det nord-

østlige Syrien, primært i de kurdiske lejre. Langt

størstedelen af de ca. 30 børn af danske udrej-

ste er under ni år, og kun et enkelt barn er over

12 år.

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

ÅRLIG REDEGØRELSE 2019

Foto: Scanpix

greb, hvor angriberne havde erklæret troskab

til Islamisk Stat, som også tog ansvar for an-

grebet. Blandt ofrene ved dette angreb var tre

danske statsborgere.

Blandt de væsentligste udviklinger i det globale

trusselsbillede i 2019 var IS’ tab af territorium i

Syrien/Irak samt drabet på gruppens leder, Abu

Bakr al-Baghdadi. Selvom IS ikke har opgivet

sin kamp for at etablere et ”kalifat”, har grup-

pens tab af territorium mindsket dens evne til

at gennemføre komplekse, dirigerede terroran-

greb i Vesten, herunder i Danmark. Også IS’ of-

ficielle propagandamaskine er blevet svækket,

Truslen fra fremmedkrigere

I 2019 udgik der fortsat en trussel mod Dan-

mark fra personer, der er eller har været udrejst

fra Danmark til konfliktzonen i Syrien/Irak. Trus-

len udgik både fra udrejste, der fortsat ophol-

der sig i konfliktzonen, og fra hjemvendte, der

er returneret til Danmark, eller som opholder

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 132: Årlig PET-redegørelse, fra justitsministeren

PET vurderer, at det er vanskeligt for de tilbageværende udrejste at vende til-

bage til Danmark på egen hånd. De tyrkiske myndigheder begyndte dog efter

indledningen af en tyrkisk militær intervention i det nordøstlige Syrien i okto-

ber 2019 at returnere udrejste personer, der har været i tyrkisk varetægt, til de

lande, hvorfra de i sin tid var udrejst. I denne forbindelse blev en dansk stats-

borger i november 2019 udleveret til Danmark på baggrund af en international

retsanmodning.

PET vurderer, at størstedelen af de danske udrejste, der stadig opholder sig i

konfliktzonen, vil blive retsforfulgt, hvis de indrejser i Danmark.

Løsladelser af terrordømte og andre radikaliserede indsatte

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

I den seneste Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) vurderede CTA,

at radikaliserede indsatte i danske fængsler kan udgøre en terrortrussel under

deres afsoning og efter deres løsladelse. Truslen kan både udgå fra personer,

der er dømt for terrorrelaterede forbrydelser, og fra andre voldsparate personer,

der påbegynder eller fortsætter en radikaliseringsproces under deres afsoning.

I 2019 var der på europæisk plan et historisk højt antal indsatte, der var dømt

i terrorrelaterede sager med relation til militant islamisme. I Danmark var der

i slutningen af 2019 i alt 25 personer, der enten afsonede straf eller sad vare-

tægtsfængslet eller domsanbragt i en terrorrelateret sag med relation til mi-

litant islamisme. Når disse personer løslades, kan de udgøre en terrortrussel i

såvel afsoningslandet som i andre europæiske lande.

I perioden fra januar 2015 til udgangen af 2019 har CTA kendskab til fire ger-

ningsmænd, som begik terrorangreb i Europa i forbindelse med udgang fra

fængslet eller inden for de første seks måneder efter deres løsladelse. En af

disse gerningsmænd var danske Omar Abdel Hamid el-Hussein, der gennem-

førte et terrorangreb i København ca. 14 dage efter sin løsladelse fra fængslet

den 30. januar 2015.

Siden terrorangrebet i København i februar 2015 har PET intensiveret den ef-

terretningsmæssige indsats rettet mod at afdække og imødegå fængselsradi-

kalisering. I forbindelse med denne indsats har PET løbende modtaget oplys-

ninger, der indikerer, at der blandt indsatte i danske fængsler findes et antal

personer, der udviser sympati for militant islamistisk ideologi og/eller kendte

terrorgrupper. Disse personer inkluderer både personer, der er dømt eller sigtet

for terrorrelaterede aktiviteter, samt andre indsatte, som Kriminalforsorgen har

bekymringskategoriseret på baggrund af mistanke om radikalisering.

I både 2018 og 2019 blev der løsladt flere personer efter endt afsoning af

domme for at have begået eller planlagt at begå terrorangreb i Danmark. End-

Foto: Scanpix

ÅRLIG REDEGØRELSE 2019

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 132: Årlig PET-redegørelse, fra justitsministeren

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

videre blev tre personer løsladt i 2019 efter at

have afsonet domme relateret til udrejse til

konfliktzonen Syrien/Irak. Det er sandsynligt, at

nogle af de løsladte personer fortsat sympati-

serer med militant islamisme og kan udgøre en

terrortrussel efter deres løsladelse. PET foreta-

ger altid en vurdering af, om løsladte personer

med domme for udrejse eller terror udgør en

sikkerhedsrisiko efter endt afsoning. I denne

afdækning indgår vurderingen af rettidige og

relevante handlemuligheder, for eksempel om

der er grundlag for en forebyggende indsats.

Denne indsats består af individuelt tilpassede

forløb, hvor man gennem trusselsreducerende

relationsarbejde fastholder et fokus på de løs-

ladtes udvikling i samarbejde med politikredse

samt i koordination med relevante enheder i

PET.

Endelig er der flere eksempler på, at personer i

Danmark, der har været dømt for andre terror-

relaterede forbrydelser end angrebsplanlæg-

ning, efterfølgende dømmes i lignende sager.

Det drejer sig eksempelvis om sager vedrøren-

de offentlig billigelse af terror, bombetrusler,

terrorfinansiering og udrejse til en konfliktzone

for at tilslutte sig militant islamistiske grupper.

Stigende trussel fra højreekstremister

Udover truslen fra militant islamisme udgår

der også en terrortrussel fra højre- og ven-

streekstremister i Danmark. CTA vurderede

i 2019, at terrortruslen fra højreekstremister

er stigende. Der var i 2019 flere antisemitiske

aktioner i Danmarks nabolande, og i novem-

ber 2019 begik danske højreekstremister groft

hærværk og gravskænding af jødiske symboler

og grave omkring døgnet for årsdagen for Kry-

stalnatten. Retten i Randers idømte i oktober

2020 en 39-årig mand et års fængsel for hær-

værk mod den jødiske gravplads.

Der blev i 2019 gennemført en række højreeks-

tremistiske motiverede terrorangreb i Vesten af

soloaktører, hvis radikaliseringsproces primært

var foregået på forskellige online-fora. Det dre-

jer sig blandt andet om et omfattende angreb

i Christchurch, New Zealand, i marts 2019, der

bidrog til at inspirere til efterfølgende høj-

reekstremistiske angreb udført af soloaktører i

blandt andet USA, Norge og Tyskland. Angre-

bene i 2019 viste, at virtuelle platforme og me-

dier på internettet i stort omfang anvendes til

at sprede højreekstremistisk propaganda og til

radikalisering.

Danske højreekstremister har en række poli-

tiske mål, hvoraf de primære er at bekæmpe

udbredelsen af islam i Danmark, at begrænse

indvandring og at konfrontere politiske mod-

standere, særligt venstreorienterede politikere

og grupper. Et højreekstremistisk terrorangreb

vil derfor primært kunne rettes mod muslimer

og moskeer, asylansøgere og asylcentre, jøder

og synagoger samt personer af anden etnisk

oprindelse, herunder lokaliteter, hvor sådan-

ne personer vurderes at samles. Øvrige mulige

mål er politiske modstandere, især venstreeks-

tremister, homoseksuelle samt myndigheder

og udvalgte politikere, herunder særligt dem,

der opfattes som ansvarlige for ikke-vestlig

indvandring til Europa.

Det mest sandsynlige højreekstremistiske ter-

rorangreb i Danmark er et angreb, der udføres

af en soloterrorist eller en lille gruppe, der be-

finder sig i periferien af eller uden for et høj-

reekstremistisk miljø.

Forebyggelse af ekstremisme og radika-

lisering

Forebyggelse af radikalisering og voldelig eks-

tremisme er en prioriteret opgave i PET.

PET har siden 2007 haft et forebyggelsescenter,

som er ansvarlig for at iværksætte og gennem-

føre initiativer og projekter, der i samarbejde

med relevante aktører sigter efter, så tidligt

som muligt, at forebygge voldelig ekstremis-

me og radikalisering. Det gælder blandt andet

i forhold til personer, der er i risiko for at ville

rejse til konfliktzoner, tidligere terrordømte og

personer, som under afsoning er blevet indbe-

rettet for mistanke om mulig radikalisering.

Som led i samarbejdet med andre myndighe-

der om at forebygge radikalisering, har PET har

undervist frontpersonale på til at imødegå og

håndtere radikaliseringsudfordringer. Front-

personalet kan for eksempel være skolelære-

re, gadeplansmedarbejdere, politi og forsvar,

fængselsbetjente og medarbejdere på asyl- og

udrejsecentre. I 2019 blev knap 1.300 ledere og

medarbejdere opkvalificeret til dette arbejde af

PET.

Den danske forebyggelsesmodel nyder stor in-

ternational opmærksomhed. PET er igen i 2019

blevet inviteret til at dele viden og erfaringer

om det stærke tværsektorielle myndigheds-

samarbejde med lande i og uden for Europa

blandt andet i Kenya, hvor PET siden 2013 – på

opfordringer af de kenyanske myndigheder og

med støtte fra Freds- og Stabiliseringsfonden

– har uddannet kenyanske sikkerhedsmyndig-

heder og andre relevante institutioner i at fore-

bygge radikalisering og voldelig ekstremisme

gennem myndighedssamarbejde og EXIT-sam-

taler. Programmet har været en succes. Kenya-

nerne har i 2019 selv overtaget det og videre-

udviklet EXIT-indsatsen i Kenya med PET som

rådgiver.

ÅRLIG REDEGØRELSE 2019

Begrænset trussel fra venstreekstremister

Vurderingen af terrortruslen fra venstreekstre-

mister har ikke ændret sig nævneværdigt de

senere år. Den ændrede sig således heller ikke i

2019. Truslen fra venstreekstremister retter sig

primært mod højreekstremistiske personer og

grupper. Derudover kan der være en trussel

rettet mod myndighederne, især politiet.

Det mest sandsynlige venstreekstremistiske

terrorangreb i Danmark er et angreb, der udfø-

res af personer, der har kontakt til eller er med-

lemmer af en venstreekstremistisk gruppe. Høj-

reekstremistiske terrorangreb i Danmark kan

inspirere personer med sympati for venstreeks-

tremisme i Danmark til at begå angreb.

Foto: Scanpix

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 132: Årlig PET-redegørelse, fra justitsministeren

En styrkelse af civilsamfundets mod-

standskraft

I mere end ti år har PET afholdt ’PET Dialogfo-

rum’ som en del af Outreach-indsatsen. Dét, der

startede som en dialog med og mellem religiø-

se aktører, har i dag udviklet sig til at omfatte

en bred kreds af civilsamfundsaktører med ind-

sigt og indflydelse i lokalmiljøer, der har været

berørt af voldelig ekstremisme, eller risikerer

at blive det. Kredsen favner repræsentanter

fra boligsociale organisationer, medarbejdere

i idrætsforeninger, sociale initiativer, religiøse

institutioner m.fl.

I 2019 har PET gennem Dialogforum sat fokus

på civilsamfundets rolle i vejen ud af ekstreme

miljøer. PET har støttet civile aktører gennem

forskellige typer af netværks-, brobygnings- og

kapacitetsopbygningsaktiviteter. Dialogen er

med til at styrke lokale kræfters vilje og evne

til at gribe ind over for eksempelvis forsøg på

radikalisering af unge. I 2019 har fokus også

været på tryghed og sikkerhed i særligt religi-

øse miljøer.

PET´s Outreach-indsats er i 2019 blevet eva-

lueret af Oxford Research. Evalueringen viser,

at indsatsens målsætninger er indfriet, og det

fremhæves blandt andet, at samarbejdspart-

nere og modtagere har en oplevelse af, at PET

står til rådighed for dem, at de kan bruge PET

til at understøtte deres egne forebyggende

initiativer, og at de kan få adgang til relevante

netværk gennem PET.

Derudover har PET sammen med en række

samarbejdspartnere og fonde arbejdet for

forebyggelse af radikalisering og ekstremisme

i partnerskabet ”National alliance mod on-

line-radikalisering” (@lliancen), der blev lance-

ret i 2018. I @lliancen kan organisationer søge

støtte til initiativer, der bidrager til at forebygge

radikalisering og ekstremisme. Indtil nu har

@lliancen støttet 30 forebyggende initiativer,

hvoraf de syv kom til i 2019.

Udover @lliancen har PET fokus på at iden-

tificere og fjerne terrorrelateret og voldeligt

ekstremistisk indhold på nettet samt på at blo-

kere udenlandske terrorrelaterede domæner

(hjemmesider). PET samarbejder i øvrigt med

tech-industrien og flere myndigheder, herun-

der EU’s internetforum og EU-kriseprotokollen,

vedrørende bekæmpelse og fjernelse af ind-

hold på nettet.

og vurdere de risici, der gør sig gældende på

henholdsvis terrorfinansierings- og hvidvask-

området i Danmark. Hvidvasksekretariatet hos

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Inter-

national Kriminalitet (SØIK) har ansvaret for ud-

givelsen af risikovurderingen for hvidvask. PET

har det overordnede ansvar for udarbejdelse af

den nationale risikovurdering for terrorfinan-

siering i Danmark. Begge vurderinger udkom-

mer hvert fjerde år, og PET udgav risikovurde-

ringen for terrorfinansiering i januar 2020.

PET deltager i stigende grad i arrangementer

for at dele viden og rådgive på området, men

også som led i at styrke det samlede danske be-

redskab til at identificere, forebygge og mod-

virke terrorfinansiering i Danmark.

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

Den nationale strategi har rammesat samarbej-

det i regi af Hvidvask Forum. I november 2019

nedsatte regeringen et Operativt Myndigheds-

forum med deltagelse af blandt andet PET,

SØIK, Rigspolitiet, Finanstilsynet, Hvidvaskse-

kretariatet, Skattestyrelsen og Spillemyndig-

heden. I det forum har myndighederne mulig-

hed for at dele operative oplysninger og drøfte

muligheder og løsninger i fællesskab. PET har

store forventninger til, at samarbejdet i dette

forum kan bidrage til arbejdet med at identi-

ficere personer og virksomheder relateret til

terrorfinansiering.

ÅRLIG REDEGØRELSE 2019

Terrorfinansiering, pengespor og hvid-

vaskning

I de senere år har der været et stort nationalt

og internationalt fokus på at bekæmpe sam-

fundsundergravende økonomisk kriminalitet

og terrorfinansiering. PET’s indsats over for

terrorfinansiering samt identificeringen af ter-

rormistænktes finansielle spor er derfor de se-

neste år blevet styrket. PET deltager i forebyg-

gende initiativer, i det tværgående samarbejde

om bekæmpelse, og bidrager til implemente-

ringen af den nationale strategi. Endvidere del-

tager PET i internationalt samarbejde omkring

bekæmpelse af terrorfinansiering og hvidvask.

I efteråret 2018 blev den daværende regerings

”Nationale Strategi til bekæmpelse af hvidvask

og terrorfinansiering 2018-2021” lanceret, og

den har været central for PET’s arbejde på om-

rådet i 2019. Af strategien fremgår, at indsatsen

mod hvidvask og terrorfinansiering er en sam-

fundsopgave, der skal løftes og løses af myn-

digheder og den private sektor i fællesskab.

To af de helt centrale værktøjer i den nationale

risikobaserede indsats mod hvidvask og ter-

rorfinansiering er de nationale risikovurderin-

ger, der har til formål at identificere, analysere

Foto: Scanpix

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 132: Årlig PET-redegørelse, fra justitsministeren

7. PET’S SIKKERHEDSOPGAVER

PET har på sikkerhedsområdet en lang række kapaciteter, som forebygger og

modvirker trusler mod Danmarks nationale sikkerhed. Disse strækker sig fra

sikkerhedsrådgivning til personbeskyttelsesopgaver og antiterrorberedskab.

De afdelinger i PET, der beskæftiger sig med sikkerhedsområdet følger løben-

de udviklingen i det eksisterende trusselsbillede og den teknologiske udvikling

generelt.

Tabel 3:

Oversigt over opgaver, antal og samarbejdspartnere

År

Sikkerhedsundersøgelser:

Forsvaret

Politi

Udenrigsministeriet

Ministerier og øvrige

2.385

1.138

925

856

3.819

2.073

1.102

1.022

7.163

2.576

1.275

1.189

13.464

2.536

1.106

1.934

14.048

3.273

1.195

2.051

15.197

4.004

1.883

2.866

15.983

4.953

1.818

4.005

15.959

4.870

1.459

4.921

17.139

7.202

1.343

5.517

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

I alt

5.304

8.016

12.203

19.040

5.740

20.567

5.003

23.950

7.442

26.759

7.674

27.209

6.524

31.201

7.808

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

PET’s sikkerhedsafdeling udførte i 2019 en lang

række opgaver – både faste opgaver inden for

personbeskyttelse, sikkerhedsrådgivning og

indsættelse af Aktionsstyrken i særlige indsat-

ser. PET’s sikkerhedsafdeling løste også regel-

mæssigt tilbagevendende opgaver som at stå

for sikkerheden ved folketingsvalget og euro-

paparlamentsvalget i 2019 og det efterfølgen-

de regeringsskifte som også betød en tilpas-

ning og omlægning af eksisterende rutiner og

opgaver i forhold til de eksisterende arbejdsop-

gaver.

Sikkerhedsvurderinger

PET anvender viden fra efterretningsindsatsen

til at identificere kritiske og sårbare mål i for-

hold til terrorhandlinger. Et komplekst og dy-

namisk trusselsbillede kræver uopsættelig og

effektiv handling for at PET kan være i kontrol

med truslerne i form af etablering af passende

sikkerhedsforanstaltninger.

Til brug for planlægning og gennemførelse af

sikkerhedsopgaverne udarbejdes sikkerheds-

og risikovurderinger samt operationsbefa-

linger. Disse danner tilsammen grundlag for

vurderingen og håndteringen af det samlede

sikkerhedsbehov.

Sikkerhedsvurderingerne

udsendes til landets politikredse sammen

med PET’s sikkerhedsanbefalinger, således at

kredsene kan iværksætte de nødvendige sik-

kerheds- og politimæssige beskyttelses- og

modforanstaltninger relateret til det konkrete

arrangement.

Af tabel 4 fremgår antallet af sikkerhedsvurde-

ringer udsendt af PET i den seneste årrække.

Antallet af sikkerhedsvurderinger er siden ter-

rorangrebene i København i februar 2015 næ-

sten fordoblet på fem år.

Registreringer

I alt

Sikkerhedsgodkendelser

pr. 31.12

53.934

55.892

59.688

24.780

65.090

25.570

76.176

31.392

84.658

34.433

96.857

33.733

104.483

39.009

ÅRLIG REDEGØRELSE 2019

111.777

Tabel 4:

Sikkerhedsvurderinger afgivet af PET 2014-2019

År

Antal sikkerhedsvurderinger (indekstal)

2014

100

2015

135

2016

158

2017

178

2018

179

2019

192

Personsikkerhed

PET gennemfører på vegne af offentlige myn-

digheder sikkerhedsundersøgelse af personer,

der skal have indsigt i klassificeret information

eller beskæftige sig med information, som er af

beskyttelsesmæssig interesse i øvrigt.

I tabel 3 fremgår det, at antallet af sikkerheds-

undersøgelser, som PET har gennemført, er

steget med næsten 15 pct. fra 2018 til 2019.

Dermed fortsætter udviklingen i antallet af sik-

kerhedsundersøgelser, som PET gennemfører

hvert år. Der er samlet set tale om en seksdob-

ling på otte år. PET vurderer, at det skyldes et

fortsat øget fokus på sikkerhed hos myndighe-

derne blandt andet på baggrund af PET’s inten-

siverede rådgivnings- og awareness-indsats.

Ifølge sikkerhedscirkulæret er det de enkelte

myndigheder, der beslutter, om personer ansat

i myndighederne skal sikkerhedsundersøges.

Personbeskyttelse

PET’s Livvagtsstyrke har ansvaret for alle nati-

onale personbeskyttelsesopgaver i Danmark.

Sikkerhedsopgaverne i relation til personbe-

skyttelse er hovedsageligt relateret til medlem-

mer af Kongehuset, regeringen, Folketinget,

det øvrige officielle Danmark, herværende

udenlandske repræsentationer samt særligt

truede personer. Der planlægges og gennem-

føres endvidere sikkerhedsopgaver forbundet

med større officielle besøg såsom statsbesøg

og politiske konferencer samt andre større

begivenheder, der kan sidestilles hermed. Det

gælder også sikkerheden i forbindelse med

regeringens rejser i højrisikoområder, sikkerhe-

den ved folketingsvalg, kommunalvalg og regi-

onsrådsvalg samt sikkerheden omkring eksem-

pelvis danske idrætsudøveres deltagelse ved

større begivenheder i udlandet. Sikkerhedsaf-

delingen er årligt involveret i ca. 150 indkomne

stats- og regeringsbesøg.

PET har over en årrække styrket PET’s kapacitet

til personbeskyttelse, herunder investeringer i

bedre og mere materiel til bevogtning, indsats

og beskyttelse. Terrorangrebet i København i

2015 afstedkom endvidere en øget opgave-

portefølje for Livvagtsstyrken og afledte en

generel opgradering af beskyttelseskoncepter,

materiel til Livvagtsstyrken og rekruttering af

nye livvagter. Af samme årsag er der indgået

en aftale med Forsvaret om en strategisk liv-

vagtsreserve bestående af Forsvarets perso-

nel, som PET kan trække på som støtte ved

afholdelse af særligt store arrangementer eller

afledt af uvarslede hændelser. Folketingsvalget

i maj-juni 2019 udgjorde en af de større opga-

ver for Livvagtsstyrken, hvor denne strategiske

livvagtsreserve blev bragt i anvendelse.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 132: Årlig PET-redegørelse, fra justitsministeren

8. TILSYNET MED EFTERRETNINGSTJENESTERNE

opgaver, men tilbyder

også rådgivning for så

vidt angår uddannelse,

planlægning af fælles

øvelser mv.

Aktionsstyrken samar-

bejder med specialen-

heder fra Forsvaret, der

yder assistance med

både personel- og ma-

terielstøtte i løsning af

operative opgaver og

i forbindelse med ud-

dannelse. Blandt andet

i form af et helikopter-

beredskab som en del

af det nationale antiter-

rorberedskab og støtte til indsættelse af Akti-

onsstyrken i hele styrkens opgaveportefølje.

Derved kan Aktionsstyrken hurtigt indsættes

fra luften i en antiterroroperation eller andre

varslede/uvarslede operationer. Derudover er

der nedsat arbejdsgrupper for samordning af

viden, teknik og taktik, der anvendes i forbindel-

se med operative opgaver og uddannelse, hvor

Forsvaret yder støtte til Politiet.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) er et særligt kontrolorgan, der fører

kontrol med, at PET, FE og CFCS behandler oplysninger om fysiske og juridiske

personer i overensstemmelse med de nærmere bestemmelser herom i lov om

Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om Forsvarets Efterretningstjeneste

(FE) og lov om Center for Cybersikkerhed (CFCS) samt regler udstedt i medfør

heraf

. TET udøver sine funktioner i fuld uafhængighed og afgiver redegørelser

om sin virksomhed vedrørende PET til justitsministeren.

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

TET’s årsredegørelse for 2018

TET afgav i juni 2019 årsredegørelse for 2018

vedrørende PET. Tilsynets kontroller i 2018

viste, at PET i alle tilfælde havde overholdt lov-

givningens bestemmelser om tilvejebringelse

og videregivelse af oplysninger samt PET-lo-

vens § 11 om lovlig politisk virksomhed.

TET foretog endvidere kontrol af PET’s informa-

tionssikkerhed som viste, at implementeringen

af ISO 27001 i PET forløb planmæssigt, ligesom

TET konkluderede, at PET’s interne kontrol var

tilrettelagt og gennemført tilfredsstillende.

Endvidere viste kontroller af PET’s interne be-

handling af oplysninger, at PET generelt havde

overholdt behandlingsreglerne.

TET’s kontroller i redegørelsen for 2018 gav

dog også anledning til kritik, herunder kritik af

PET’s håndtering af passageroplysninger, hvor

TET fandt, at PET ikke hurtigt nok havde slet-

tet eller anonymiseret oplysninger. Endvidere

fandt tilsynet, at PET ikke i tilstrækkeligt om-

fang havde overholdt slettefristerne i PET-be-

kendtgørelsen. Endelig udtalte TET kritik af, at

PET ikke med fornøden hurtighed havde gen-

nemført revisionsprojektet vedrørende materi-

ale klassificeret YDERST HEMMELIGT.

Bevogtnings- og beskyttelsesopgaver

Sikringsstyrken varetager primært stationære

bevogtnings- og personbeskyttelsesopgaver

såsom sikringen omkring særligt udvalgte lo-

kationer i Danmark. Herudover varetager Sik-

ringsstyrken bevogtning af PET’s egne facilite-

ter samt ad hoc-bevogtningsopgaver.

Antiterrorberedskab

Aktionsstyrken har til opgave at opretholde det

operative antiterrorberedskab i Danmark og

medvirke til bekæmpelse af alvorlige former

for organiseret kriminalitet ved tilvejebringelse

af forsvarlige løsninger i vanskelige indsatsop-

gaver for politiet, hvor den almindelige politi-

uddannelse og -udrustning ikke er tilstrække-

lig.

Aktionsstyrkens opgaver omfatter blandt

andet gidselredning, terrorbekæmpelse, særlig

personbeskyttelse, særlige observationsopga-

ver og personbeskyttelse i højrisikoområder

samt planlægning, styring og udførelse af

vanskelige indsatsopgaver.

Aktionsstyrken yder løbende bistand til andre

dele af PET og til politikredsene i konkrete

Forhandlergruppen

I dansk politi varetages forhandlerkoordina-

tionen af PET ved Aktionsstyrkens forhandler-

koordinatorer, der organiserer og koordinerer

uddannelse, træning og operationer med alle

landets forhandlere. Forhandlerne er organi-

seret i henholdsvis PET og politikredsene og

håndterer nationale såvel som internationa-

le operationer, hvor forhandling er en del af

strategien for opgavens løsning. I 2019 indgik

Forhandlergruppen i ca. 213 sager, der fordelte

sig i kategorierne: forskansning og anholdelse

af farlig gerningsmand, håndtering af bevæb-

nede psykisk syge, kidnapninger og selvmord-

struede.

Årsredegørelsen for 2018 behandlede endvi-

dere spørgsmålet om søgning i rådata. FE ind-

henter i forbindelse med sit virke rettet mod

udlandet større informationsmængder, beteg-

net som rådata. TET var bekendt med, at det var

praksis, at PET kunne anmode FE om søgninger

i rådata vedrørende hjemmehørende perso-

ner, og at dette ikke blev anset for at udgøre et

tvangsindgreb, som krævede retskendelse, da

FE allerede var i besiddelse af oplysningerne,

som var indhentet efter reglerne i FE-loven. I

juni 2018 meddelte TET imidlertid PET og FE, at

TET ikke fandt, at den hidtidige praksis lå inden

for de rammer, som er fastsat i lovgivningen.

PET indstillede herefter den hidtidige praksis,

således at PET fra dette tidspunkt indhentede

retskendelse forud for sådanne anmodninger

til FE. TET konstaterede i årsredegørelsen, at

PET og FE i overensstemmelse hermed ikke

efterfølgende havde foretaget søgning i råda-

ta mod i Danmark hjemmehørende personer

uden retskendelse.

ÅRLIG REDEGØRELSE 2019

Foto: Scanpix

8_ Der henvises til kapitel 9 i PET-loven, kapitel 7 i FE-loven og kapitel 9 i CFCS-loven.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 132: Årlig PET-redegørelse, fra justitsministeren

9. SAMARBEJDSPARTNERE

En stor del af de trusler, som PET imødegår, har en international vinkel. Derfor

er PET’s samarbejde med andre landes sikkerheds- og efterretningstjenester et

vigtigt element i PET’s arbejde, ligesom PET’s samarbejde med en lang række

nationale myndigheder er af afgørende betydning for PET’s virke.

Internationalt samarbejde

PET samarbejder internationalt med en lang

række samarbejdspartnere, hvor der foregår

løbende udveksling af informationer og erfa-

ringer.

De nordiske efterretningstjenester er blandt

PET’s tætteste samarbejdspartnere, fordi disse

efterretningstjenester grundlæggende ligner

hinanden med hensyn til organisation, tilgang

og værdier og ofte står over for de samme ud-

fordringer. Den tætte geografiske nærhed nød-

vendiggør endvidere et tæt samarbejde om

konkrete sager og operationer.

Også på det multilaterale område har PET

tætte samarbejdsrelationer. PET deltager ek-

sempelvis i relevante mødefora i både EU- og

NATO-regi.

Helt centralt står imidlertid PET’s involvering i

Counter Terrorism Group (CTG). CTG blev etab-

leret efter angrebene på USA den 11. septem-

ber 2001 med det formål at skabe et tættere

samarbejde på kontraterrorområdet i Europa.

Gruppen består af de indenlandske sikkerheds-

og efterretningstjenester fra EU-medlemslan-

dene samt Norge, Schweiz og Storbritannien.

Under CTG blev der i 2017 etableret en sam-

arbejdsplatform med forbindelsesofficerer

placeret i Nederlandene, som gør det muligt

at dele operative efterretnings- og efterforsk-

ningsrelaterede oplysninger hurtigere. Dette

samarbejde udnytter en multilateral tilgang

til løsning af kontraterrorrelaterede problem-

stillinger og yder dermed et væsentligt bidrag

til at kunne identificere og tilbageholde terro-

rister i Europa. Derudover har platformen vist

sig at være et effektivt redskab til at håndtere

efterretninger efter terroranslag, idet den gør

det muligt for de involverede tjenester hurtigt

at følge op på spor samt sikre opfølgning på

eventuelle forbindelser til andre europæiske

lande. PET har i 2019 bidraget aktivt til samar-

bejdsplatformen blandt andet ved at varetage

en koordinerende rolle.

Det seneste multilaterale initiativ, som PET

har taget del i, vedrører Danmarks deltagelse

i det europæiske efterretningsakademi, Intel-

ligence College in Europe (ICE). ICE blev lan-

ceret i 2017 af Frankrigs præsident Emmanuel

Macron, og blev officielt præsenteret i foråret

2019. Gennem afholdelsen af seminarer, kon-

ferencer og kurser er ICE’s formål at skabe en

fælles europæisk strategisk efterretningskul-

tur, styrke båndene mellem tjenesterne samt

øge offentlighedens forståelse for værdien af

efterretningstjenesternes arbejde. De euro-

pæiske efterretningstjenester udgør kernen i

ICE, derudover er målgruppen den akademiske

verden samt beslutningstagere på nationalt og

EU-niveau. ICE er ikke en selvstændig organisa-

tion, men udgør summen af de initiativer, som

medlemmerne af ICE initierer, faciliterer og fi-

nansierer.

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

ÅRLIG REDEGØRELSE 2019

Nationale samarbejdspartnere

PET løser desuden sine opgaver i tæt samar-

bejde med en række nationale myndigheder,

herunder særligt det øvrige politi, Forsvaret og

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), herun-

der Center for Cybersikkerhed (CFCS). Dette

gensidigt afhængige samarbejde er af afgø-

rende betydning for PET’s arbejde og for hånd-

teringen af trusler mod Danmark og danske

interesser i udlandet. PET har endvidere tætte

bilaterale samarbejdsrelationer med centrale

ministerier og myndigheder, herunder Stats-

ministeriet, Justitsministeriet, Udenrigsmini-

steriet, Klima, Energi- og Forsyningsministe-

riet, Udlændinge- og Integrationsministeriet,

Udlændingestyrelsen, Kriminalforsorgen og

Erhvervsstyrelsen.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 132: Årlig PET-redegørelse, fra justitsministeren

Politiet

PET er en del af Rigspolitiet og indgår i den for-

bindelse i det overordnede strategiske arbejde

i dansk politi.

Samarbejdet mellem PET og politikredsene er

over de seneste år blevet udbygget og styrket

væsentligt, da et tæt samarbejde mellem PET

og politikredsene er afgørende for tilblivelsen

og fastholdelsen af en samlet operativ kapaci-

tet i forbindelse med at opretholde den nati-

onale sikkerhed og i forhold til at afdække og

modvirke potentielle trusler.

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

andet gennem mentorprogrammer, opdagelse

af tegn på ekstremisme og radikalisering gen-

nem uddannelse af personalet, håndtering af

indberetninger og iværksættelse af socialfag-

lige og/eller sikkerhedsmæssige tiltag. Her er

der særligt fokus på myndighedssamarbejde,

herunder udveksling af oplysninger ved ind-

sættelse og løsladelse.

oner om forhold i udlandet af betydning for

Danmarks sikkerhed, mens PET’s opgave er at

modvirke trusler mod Danmark og den danske

befolkning.

Udenrigsministeriet

PET udfører, efter anmodning fra Udenrigs-

ministeriet, sikkerhedsrådgivning til danske

ambassader og repræsentationer i udlandet. I

samarbejde med de regionale sikkerhedsråd-

givere og Udenrigsministeriets sikkerheds- og

ejendomskontor gennemfører PET rådgiv-

ningsbesøg hos ambassader, konsulater, med-

arbejderboliger mv. PET udarbejder anbefa-

linger til, hvordan sikkerheden kan forbedres,

eller sikkerhedsniveauet kan hæves, hvis ek-

sempelvis situationen i de pågældende lande

er forværret.

PET gennemfører desuden sikkerhedsrådgiv-

ning til udenlandske repræsentationer i Dan-

mark efter anmodning fra de enkelte lande.

Der er alene tale om vejledning og rådgivning

ud fra ambassadens egen risikovurdering.

PET analyserer og vurderer den samlede sikker-

hed omkring Kongehuset, regeringen, Folke-

tinget, det øvrige officielle Danmark, indkomne

stats- og regeringsbesøg, politiske konferencer

samt andre lignende begivenheder. Hertil kom-

mer sikkerheden i forbindelse med regerin-

gens rejser i højrisikoområder og sikkerheden

omkring eksempelvis danske idrætsudøveres

deltagelse ved større begivenheder i udlandet.

Med afsæt i PET’s sikkerhedsvurderinger af

disse arrangementer, begivenheder og steder

i ind- og udland udsender PET anbefalinger til

arrangører eller deltagere til iværksættelse af

nødvendige fysiske sikkerheds- og beskyttel-

sesforanstaltninger.

Derudover udfører PET inspektioner på danske

ambassader og repræsentationer vedrørende

håndtering og opbevaring af klassificeret infor-

mation, jf. sikkerhedscirkulæret. Efterfølgende

udarbejder PET en rapport med krav og anbe-

falinger.



ÅRLIG REDEGØRELSE 2019

Nationalt beredskab – Den Nationale

Operative stab (NOST)

Den Nationale Operative Stab har som hoved-

opgave at varetage koordineringen i for-

bindelse med større hændelser, katastrofer

og sikkerhedsmæssige trusler, herunder ter-

rorhandlinger, der ikke kan løses af de enkelte

politikredse. Staben ledes af Rigspolitiet. En

række andre relevante myndigheder indgår

fast i staben, ligesom øvrige myndigheder ind-

kaldes efter behov.

Forsvarets Efterretningstjeneste

PET arbejder tæt sammen med Forsvarets Ef-

terretningstjeneste (FE) ud fra de to efterret-

ningstjenesters forskellige, men suppleren-

de, arbejdsområder og -opgaver. FE’s opgave

er således rettet mod udlandet, herunder at

indsamle, bearbejde og formidle informati-

PET og politikredsene samarbejder blandt

andet tæt, når sager skal efterforskes, og mis-

tænkte skal strafforfølges. I 2019 har PET og

kredsene samarbejdet om en lang række sager

på terrorområdet og spionageområdet. An-

holdelserne af 22 personer den 11. december

2019, er et eksempel herpå.

PET og politikredsene samarbejder desuden

med det kriminalpræventive område, hvor

PET løbende opkvalificerer politikredsene for

at styrke deres evne til at håndtere tegn på ra-

dikalisering og iværksætte nødvendige tiltag,

ligesom PET i 2019 har indledt et samarbejde

med Politiskolen om udviklingen af en EXIT-ud-

dannelse med det formål, at politikredsene i

højere grad bliver trænet i at gennemføre sam-

taler med radikaliserede personer.

PET bistår endvidere det øvrige politi ved sær-

lige politiindsatser, eksempelvis i forbindelse

med løsningen af gidselsituationer eller særligt

farlige anholdelser, ligesom PET bistår politi-

kredsene med diverse operative kapaciteter.

Kriminalforsorgen

Kriminalforsorgen arbejder med forebyggelse

af radikalisering i de danske fængsler og kri-

minalforsorgens øvrige institutioner, blandt

Foto: Scanpix

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 132: Årlig PET-redegørelse, fra justitsministeren

Politiets Efterretningstjeneste

Årlig redegørelse 2019

Udgivelsesår: 2020

Oplag: 100

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 132: Årlig PET-redegørelse, fra justitsministeren

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

Klausdalsbrovej 1

2860 Søborg

45 15 90 07 • [email protected]

•