Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 128
Offentligt
2309903_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
Sikkerhedskontor I
Ida Elise Tommerup
2020-023-0028
1768950
UDKASTlotshmgade1026Købnv.T
Fw.justimnerdk
[email protected]
+4572680391
Forslag
til
Lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v.
(Pris- og lønregulering af gebyrer for udstedelse af pas samt fordobling af
gebyrer for udstedelse og fornyelse af pas i visse situationer som led i gen-
nemførelse af aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi)
§1
I lov om pas til danske statsborgere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 76 af 19.
januar 2017, som ændret ved § 2 i lov nr. 1542 af 18. december 2018 og §
2 i lov nr. 167 af 29. februar 2020, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 4 a, stk. 2,
ændres »600 kr.« til: »862 kr.«
2.
I
§ 4 a, stk. 3,
ændres »600 kr.« til: »862 kr.«
3.
I
§ 4 a, stk. 5,
ændres »115 kr.« til: »150 kr.«
4.
Efter § 4 b indsættes:
Ȥ 4 c.
Kan et gyldigt eller udløbet pas tilhørende pasansøgeren ikke frem-
vises ved ansøgning, eller fremvises passet i ødelagt stand i forbindelse med
ansøgning om fornyelse af pas eller udstedelse af nyt pas i gyldighedsperi-
oden, fordobles de
efter § 4 a, stk. 2-6, og § 4 b, stk. 1,
gældende gebyrer
for udstedelse af pas
.
«
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. februar 2021.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. (Pasloven), fra justitsministeren
UDKAST
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger om fornyelse af
pas og udstedelse af nyt pas i gyldighedsperioden, der er indgivet før den
1. februar 2021. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anord-
ning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de æn-
dringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.
2
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. (Pasloven), fra justitsministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1 Inflationsregulering af gebyrer for udstedelse af pas
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2 Fordobling af pasgebyret mv. i visse situationer
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
10. Sammenfattende skema
3
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. (Pasloven), fra justitsministeren
UDKAST
1. Indledning
Regeringen og Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige har den 15.
december 2020 indgået en aftale om politiets og anklagemyndighedens øko-
nomi 2021-2023.
Aftalen sikrer bl.a. et mere robust og nærværende politi, der er tættere på
borgerne, og som samtidig er bedre rustet til at følge med udviklingen i kri-
minaliteten, der er blevet mere global, digital og kompleks. Endvidere sikrer
aftalen en styrket straffesagsbehandling i politiet og anklagemyndigheden,
som bl.a. skal nedbringe sagsbehandlingstiden i straffesager.
Aftaleparterne er enige om en fuld finansiering af aftalen, der bl.a. omfatter
en række moderniserings- og effektiviseringsinitiativer, som skal under-
støtte, at politiet og anklagemyndigheden fortsat forbedrer opgaveløsningen
og bliver mere effektive.
Ud over finansieringsinitiativerne i regeringens oplæg lægges der også op
til en forhøjelse af gebyret for anskaffelse og fornyelse af pas, som kan
medgå til finansieringen af en ny aftale om politiets og anklagemyndighe-
dens økonomi 2021-2023.
Dette lovforslag indeholder forslag om, at pris- og lønreguleregebyrerne for
udstedelse af pas, idet gebyrerne ikke er blevet pris- og lønreguleret siden
henholdsvis 1999 og 2005.
Med lovforslaget lægges der op til, at gebyret for udstedelse af pas fordobles
i tilfælde, hvor en ansøger om fornyelse eller udstedelse af nyt pas ikke kan
fremvise et gyldigt eller udløbet pas, eller hvor passet fremvises i ødelagt
stand, hvilket bidrager til finansieringen af aftalen.
Hvert år forsvinder tusindvis af danske pas. Det kan bl.a. skyldes, at pasin-
dehaveren ulovligt sælger sit pas videre, samt at nogle borgere ikke passer
godt nok på deres pas, så de mister det, eller det bliver ødelagt. Uanset år-
sagen er der en risiko for, at bortkomne pas bruges til kriminalitet, og danske
pas er en eftertragtet handelsvare blandt organiserede kriminelle. Derfor er
der behov for at indskærpe pligten til at opbevare sit pas omhyggeligt.
4
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. (Pasloven), fra justitsministeren
UDKAST
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1 Inflationsregulering af gebyrer for udstedelse af pas
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af § 4 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om pas til danske statsborgere m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 76 af 19. januar 2017 med senere ændringer (pas-
loven), at der for pasudstedelse skal betales et gebyr, jf. stk. 2-6. For udste-
delsen af pas til personer, der er fyldt 18 år, men ikke har nået folkepensi-
onsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, betales 600 kr., jf. § 4 a, stk. 2.
For udstedelse af fællespas betales 600 kr., jf. § 4 a, stk. 3. For udstedelse af
pas til personer, der har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social
pension, betales 350 kr., jf. § 4 a, stk. 4. For udstedelse af pas til personer,
der er under 18 år, betales 115 kr., jf. § 4 a, stk. 5.
Paslovens § 4 a, stk. 1-5, gælder i medfør af § 4 a, stk. 6, også ved om-
bytning af pas, udstedelse af ekstra pas og udstedelse af nyt pas i gyldig-
hedsperioden. Dog udstedes nyt pas uden betaling bl.a. i de tilfælde, hvor et
pas på grund af forhold, der må tilregnes den pasudstedende myndighed,
lider af væsentlige mangler.
Det fremgår af paslovens § 4 b, stk. 1, at der for optagelse af digitalt finger-
aftryk i forbindelse med udstedelse af pas betales et gebyr på 25 kr. I hen-
hold til bestemmelsens stk. 2 skal dette gebyr pris- og lønreguleres en gang
årligt den 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det gene-
relle pris- og lønindeks. Det herefter fremkomne beløb afrundes til nærme-
ste kronebeløb. Justitsministeren bekendtgør hvert år, hvilken regulering der
skal finde sted. Gebyret for optagelse af fingeraftryk i pas er den 1. januar
2020 fastsat til 28 kr., jf. bekendtgørelse nr. 1516 af 12. december 2019.
I følge bemærkningerne til paslovens § 4 b, jf. Folketingstidende 2010-11,
tillæg A, side 1 skulle paslovens § 4 b finansiere udgifterne forbundet med
etableringen af det system, der optager fingeraftryk i pas. Gebyret betales
for optagelse eller forsøg på optagelse af fingeraftryk i pas. I situationer,
hvor det viser sig, at der ikke kan optages et brugbart fingeraftryk, skal ge-
byret således også betales.
Pasansøgere under 12 år og pasansøgere, fra hvem det varigt er umuligt at
optage fingeraftryk, er undtaget fra krav om fingeraftryk, jf. § 5, stk. 9, i
bekendtgørelse nr. 1337 af 28. november 2013 med senere ændringer om
5
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. (Pasloven), fra justitsministeren
UDKAST
pas m.v. Pasansøgere under 12 år skal derfor ikke betale gebyr for optagelse
af fingeraftryk.
Det nuværende niveau for betaling for udstedelse af pas, på nær børnepas,
er senest reguleret ved lov nr. 1103 af 29. december 1999 om ændring af
retsafgiftsloven og pasloven (Forhøjelse af afgiften for borgerlige domssa-
ger og af betalingen for udstedelse af pas til voksne), der trådte i kraft 1.
januar 2000. Ved lov nr. 557 af 24. juni 2005 om ændring af færdselsloven
og pasloven (Knallerter, køre- og hviletid og nedsættelse af gebyret for bør-
nepas m.v.) nedsattes gebyret for børnepas fra 150 kr. til de nuværende 115
kr. Det fremgår af ændringslovens § 3, stk. 5, at ændringen har virkning fra
1. oktober 2004.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Paslovens gebyrer for udstedelse af pas, jf. § paslovens 4 a, stk. 2-5, har ikke
været underlagt løbende pris- og lønregulering. Den nominelle fastholdelse
medfører, at gebyrbeløbet udhules i takt med inflationsudviklingen.
Aftaleparterne er enige om at forhøje gebyrerne for udstedelse af pas, som
fremgår af paslovens § 4 a, svarende til det af Finansministeriet fastsatte
pris- og lønniveau for 2021 for personer under 18 år, for udstedelse af fæl-
lespas samt personer, der er fyldt 18 år, men ikke har nået folkepensionsal-
deren, jf. § 1 a i lov om social pension.
Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at gebyrerne for ud-
stedelse af pas, hvor taksterne fra henholdsvis 1999 og 2005 er på 600 kr.
og 115 kr., skal hæves, således at gebyrerne svarer til det af Finansministe-
riet fastsatte pris- og lønniveau for 2021. Ved gebyret for personer, der er
fyldt 18 år, men ikke har nået folkepensionsalderen, er det gebyret inkl. bio-
metrisk fingeraftryk afrundet til nærmeste tier, så det samlede gebyr er på
890 kr. Pasgebyret vil herefter være henholdsvis 862 kr. og 150 kr. i 2021
eksklusiv gebyret for biometrisk fingeraftryk.
Personer, der har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,
skal fortsat betale 350 kr. for udstedelse af pas, jf. paslovens § 4 a, stk. 4.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at hæve gebyrerne for udstedelse af pas, jf. paslovens § 4 a, stk.
2, 3 og 5, under hensyntagen til pris- og lønudviklingen.
6
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. (Pasloven), fra justitsministeren
UDKAST
Det foreslås konkret at hæve gebyrerne for udstedelse af pas, således at der
for udstedelsen af pas til personer, der er fyldt 18 år, men ikke har nået fol-
kepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, fremover betales 862
kr. For udstedelse af fællespas foreslås det, at der fremover betales 862 kr.
For udstedelse af pas til personer under 18 år, foreslås gebyret ændret til 150
kr. Herudover skal pasansøgere over 12 år betale det i paslovens § 4 b, stk.
1 gældende gebyr for optagelse af fingeraftryk i passet.
Gebyret for optagelse af fingeraftryk i pas er den 1. januar 2020 fastsat til
28 kr., jf. bekendtgørelse nr. 1516 af 12. december 2019.
2.2 Fordobling af pasgebyret mv. i visse situationer
2.2.1. Gældende ret
Der henvises til lovforslagets punkt 2.1.1 vedrørende gældende ret for ge-
byrer ved udstedelse af pas.
Det er efter gældende ret ikke muligt at hæve gebyret for udstedelse af pas,
jf. paslovens §§ 4 a og 4 b, i tilfælde, hvor pasansøgeren ikke kan fremvise
et gyldigt eller udløbet pas ved ansøgning om fornyelse af pas.
Af bekendtgørelse nr. 1337 af 28. november 2013 indsat i medfør af § 1,
stk. 2-5, § 1 a, § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, og § 7 i lov om pas til danske
statsborgere m.v. (pasbekendtgørelsen), fastsættes i § 6, at pasansøgeren ved
indlevering af pasansøgningen skal godtgøre sin identitet ved forevisning af
det sidst udstedte pas.
Såfremt pasansøgeren ikke er i besiddelse af et tidligere udstedt pas, skal
ansøgeren forevise original dåbs-, navne- eller fødselsattest, sundhedskort
eller anden egnet legitimation samt billedlegitimation, jf. pasbekendtgørel-
sens § 6, stk. 2.
Efter pasbekendtgørelsens § 6, stk. 3, skal pasansøgeren på anden vis doku-
mentere, at vedkommende har dansk indfødsret, hvis denne ikke er kendt i
Det Centrale Pasregister. Fremgår ansøgerens personnummer ikke tydeligt
af de i stk. 1 og 2 anførte dokumenter, skal der tillige forevises et legitima-
tionspapir udstedt af en offentlig myndighed, hvoraf ansøgerens person-
nummer tydeligt fremgår, jf. pasbekendtgørelsens § 6, stk. 4.
7
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. (Pasloven), fra justitsministeren
UDKAST
Fremgår ansøgerens nu anvendte navn ikke af de i stk. 1-2 og 4 anførte do-
kumenter, har ansøgeren pligt til på forlangende at dokumentere navneæn-
dringen ved forevisning af vielsesattest, navnebevis eller dokumentation for
anmeldelse til vielsesmyndigheden eller folkeregistret, jf. pasbekendtgørel-
sens § 6, stk. 5.
Efter pasbekendtgørelsens § 13, stk. 1, er en pasindehaver, der efter passets
udstedelse har skiftet navn, berettiget til at få udstedt nyt pas. Passet udste-
des mod sædvanlig betaling efter §§ 4 a og 4 b i pasloven.
Efter pasbekendtgørelsens § 13, stk. 2, er en pasindehaver, der dokumente-
rer, at passet på grund af fejl ved udstedelsen eller ved pasblanketten lider
af væsentlige mangler, der må tilregnes den pasudstedende myndighed, be-
rettiget til at få manglerne udbedret eller at få udstedt nyt pas. Et sådant pas
udstedes uden betaling efter §§ 4 a og 4 b i pasloven. Foretages der ombyt-
ning til et nyt pas, er pasindehaveren forpligtet til at aflevere det fejlbehæf-
tede pas til kommunen, samt til på kommunalbestyrelsens forlangende at
indgive ny ansøgning om pas efter reglerne i §§ 5-12. Pasindehaverens do-
kumenterede udgifter til fremskaffelse af fotografi refunderes. Passet udste-
des med en gyldighedstid svarende til det fejlbehæftede pas.
Efter pasbekendtgørelsens § 13, stk. 3, skal pasindehaveren anmode om at
få udstedt nyt pas, inden nye rejser foretages, såfremt passet er beskadiget
eller slidt i et sådant omfang, at stempler, fotografi eller tekst, herunder
numre og datoer, ikke kan kontrolleres på stedet, eller passet i øvrigt er be-
hæftet med væsentlige mangler. Passet udstedes mod sædvanlig betaling ef-
ter §§ 4 a og 4 b i pasloven.
Efter pasbekendtgørelsens § 13, stk. 4, kan en pasansøger erklære, at et be-
stilt pas ikke er modtaget. Pasansøgeren skal indgive ny ansøgning om pas
efter reglerne i §§ 5-12. Passet udstedes uden betaling efter paslovens §§ 4
a og 4 b, og pasansøgerens dokumenterede udgifter til fremskaffelse af fo-
tografi refunderes. Afgives en sådan erklæring inden 30 dage fra udstedel-
sesdatoen, kan kommunalbestyrelsen fravige kravet om indgivelse af en ny
ansøgning om pas.
Erklærer pasansøgeren, at et bestilt pas ikke er modtaget, jf. pasbekendtgø-
relsens § 13, stk. 4, afkræves den pågældende en erklæring herom, jf. pas-
bekendtgørelsens § 13, stk. 5. På tilsvarende vis, afkræves den pågældende
en redegørelse, såfremt der til den pågældende tidligere er udstedt pas, der
oplyses at være bortkommet eller tilintetgjort.
8
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. (Pasloven), fra justitsministeren
UDKAST
I pasbekendtgørelsens § 15, stk. 1, fastsættes det, at kommunalbestyrel-
sen kan tillade, at der udstedes et ekstra pas til en ansøger, der dokumenterer
eller skriftligt erklærer, at vedkommendes pas er indleveret eller skal indle-
veres til visering i anledning af en forestående rejse, og at ansøgeren, førend
passet kan tilbageleveres, skal foretage en eller flere rejser til udlandet.
Efter pasbekendtgørelsens § 15, stk. 2, er det en betingelse for udstedelsen
af ekstra pas, at det vil medføre betydelig ulempe eller økonomisk tab for
den pågældende, hvis udstedelse af ekstra pas nægtes. Kommunalbestyrel-
sen kan forlange skriftlig dokumentation herfor. Udstedelsen af ekstra pas i
medfør af denne bestemmelse kan normalt ikke ske alene i anledning af tu-
ristrejser.
Efter pasbekendtgørelsens § 15, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen tillade un-
der tilsvarende betingelser, at der udstedes et ekstra pas til en person, hvis
pas er forsynet med viseringer eller indrejsestempler, som kan medføre næg-
telse af indrejse i det land, som pasansøgeren agter at rejse til.
Efter pasbekendtgørelsens § 15, stk. 4, skal pas afleveres til kommunen efter
benyttelsen.
I henhold til pasbekendtgørelsens § 23, stk. 1, kan pasindehaveren i gyldig-
hedsperioden kun få udstedt nyt pas, hvis det tidligere pas annulleres af
kommunalbestyrelsen, eller såfremt det på fyldestgørende måde godtgøres,
at passet er bortkommet.
Såfremt pasindehaveren sandsynliggør, at han har en væsentlig interesse i
fortsat at kunne benytte viseringer i det gamle pas, forsynes siderne med de
pågældende viseringer med henvisning til det nye pas med angivelse af dets
nummer samt tid og sted for dets udstedelse, jf. pasbekendtgørelsens § 23,
stk. 2. Nyt pas udstedes efter reglerne i §§ 5-12 og mod sædvanlig betaling
efter §§ 4 a og 4 b i pasloven, jf. pasbekendtgørelsens § 23, stk. 3.
Efter ansøgning kan der udstedes et provisorisk pas, når det ikke vil være
muligt at udstede et nyt pas eller forlænge gyldighedstiden for et eksiste-
rende pas, jf. pasbekendtgørelsens § 24, stk. 1.
Et provisorisk pas udfærdiges på en særlig blanket og gives kun for det tids-
rum, som er påkrævet af hensyn til rejsens varighed, og ikke ud over et år.
9
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. (Pasloven), fra justitsministeren
UDKAST
Det provisoriske pas skal afleveres efter benyttelsen og udstedes efter reg-
lerne i §§ 5-12 og mod sædvanlig betaling efter § 4 a i pasloven, jf. pasbe-
kendtgørelsens § 24, stk. 2 og 3.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Passet er et væsentligt identifikationspapir for danske statsborgere i forbin-
delse med bl.a. internationale rejser.
Hvert år forsvinder tusindvis af pas. Årsagen til, at danske pas bortkommer,
kan være mange. De kan bl.a. blive stjålet, ødelagt, tabt eller bortkomme i
posten, men størstedelen af de pas, der årligt bortkommer, registreres af
Rigspolitiet som forlagte. Passet anses for at være ødelagt, når dette
er be-
skadiget eller slidt i et sådant omfang, at stempler, fotografi eller tekst, her-
under numre og datoer, ikke kan kontrolleres på stedet, eller passet i øvrigt
er behæftet med væsentlige mangler, jf. pasbekendtgørelsens § 13, stk. 3.
I
2019 blev over 25.000 pas meldt forlagt, 5.397 pas blev meldt stjålet, 1.212
pas blev meldt ødelagt, 1.190 pas blev meldt bortkommet i posten og for 25
pas, er bortkomstårsagen ukendt.
Bortkomstårsagen kan dog også være, at pasindehaveren ulovligt har solgt
sit pas videre, hvorefter det f.eks. kan anvendes af bl.a. organiserede krimi-
nelle, der misbruger danske pas til dokumentfalskneri og identitetstyveri.
Danske pas er eftertragtede handelsvarer. Rigspolitiet ser derfor med stor
alvor på sager om tyveri, salg og tab af pas, fordi passene i nogle tilfælde
bl.a. kan blive brugt til kriminalitet.
Det er Rigspolitiets forventning, at en fordobling af gebyret for udstedelse
af pas i henhold til paslovens § 4 a og § 4 b kan medvirke til at indskærpe
vigtigheden af, at opbevare passet omhyggeligt, så det ikke bortkommer el-
ler bliver ødelagt.
Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at gebyret for udste-
delse af pas samt optagelse af fingeraftryk, jf. paslovens § 4 a og § 4 b, bør
fordobles i tilfælde, hvor et gyldigt eller udløbet pas tilhørende pasansøge-
ren ikke kan fremvises ved ansøgning eller fremvises i ødelagt stand i for-
bindelse med ansøgning om fornyelse af pas eller udstedelse af nyt pas i
gyldighedsperioden.
10
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. (Pasloven), fra justitsministeren
UDKAST
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at fordoble gebyrerne for fornyelse af pas mv., jf. paslovens §
4 a, stk. 2-6, samt fordoble gebyret for optagelse af fingeraftryk, jf. paslo-
vens § 4 b, stk. 1, et gyldigt eller udløbet pas tilhørende pasansøgeren ikke
kan fremvises ved ansøgning eller fremvises i ødelagt stand i forbindelse
med ansøgning om fornyelse af pas eller udstedelse af nyt pas i gyldigheds-
perioden.
En fordobling af de i paslovens § 4 a gældende gebyrer betyder, at gebyr for
fornyelse af pas i tilfælde, hvor et gyldigt eller udløbet pas tilhørende pas-
ansøgeren ikke kan fremvises ved ansøgning eller fremvises i ødelagt stand
i forbindelse med ansøgning om fornyelse af pas eller udstedelse af nyt pas
i gyldighedsperioden, hæves fra 150 kr. til 300 kr., fra 862 kr. til 1.724 kr.,
og fra 350 til 700 kr. for hhv. personer under 18 år, personer fra 18 år til
folkepensionsalderen og personer over folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov
om social pension.
Gebyret for optagelse af fingeraftryk i pas er den 1. januar 2020 fastsat til
28 kr., jf. bekendtgørelse nr. 1516 af 12. december 2019.
Med lovforslagets § 1, nr. 1
3, har man foreslået at pris- og lønregulere
gebyrerne for udstedelse af pas i paslovens § 4 a, stk. 2, 3 og 5, jf. lovforsla-
gets punkt 2.2.3 En fordobling af de i paslovens § 4 a og § 4 b gældende
gebyrer for fornyelse af pas mv. vil betyde, at der ved fornyelse af pas mv.
i tilfælde, hvor et gyldigt eller udløbet pas tilhørende pasansøgeren ikke kan
fremvises ved ansøgning eller fremvises i ødelagt stand i forbindelse med
ansøgning om fornyelse af pas eller udstedelse af nyt pas i gyldighedsperi-
oden, for personer, der er fyldt 18, men ikke har nået folkepensionsalderen,
jf. § 1 a i lov om social pension, skal betales et samlet gebyr på 1.780 kr.
For fornyelse af fællespas, skal der ligeledes betales et samlet gebyr på
1.780 kr. For fornyelse af pas til personer, der har nået folkepensionsalde-
ren, jf. § 1 a i lov om social pension, skal der betales et samlet gebyr på 756
kr. For fornyelse af pas til personer, der er 12-17 år, skal der betales et samlet
gebyr på 356 kr., og for fornyelse af pas til personer, der er 0
11 år, skal
der betales et samlet gebyr på 300 kr.
Den foreslåede ordning vil alene gælde, når et gyldigt eller udløbet pas til-
hørende pasansøgeren ikke kan fremvises ved ansøgning eller fremvises i
ødelagt stand i forbindelse med ansøgning om fornyelse af pas eller udste-
delse af nyt pas i gyldighedsperioden.
11
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. (Pasloven), fra justitsministeren
UDKAST
Den foreslåede ordning gælder ikke for udstedelse af ekstra pas eller provi-
soriske pas, jf. pasbekendtgørelsens §§ 15 og 24, eller pas, som udstedes i
henhold til pasbekendtgørelsens § 23.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Det er Justitsministeriets vurdering, at inflationsreguleringen af pas vil in-
debære et merprovenu på i alt 68 mio. kr. i 2021 stigende til ca. 74 mio. kr.
årligt fra 2022 og fremefter. Derudover vurderes det, at den foreslåede for-
dobling af gebyrerne vil indebære et merprovenu på i alt ca. 14 mio. kr. i
2021 stigende til ca. 16 mio. kr. årligt fra 2022 og fremefter. Således vil de
samlede ændringer i pasloven indebære et merprovenu på ca. 82 mio. kr. i
2021 stigende til ca. 90 mio. kr. årligt fra 2022 og fremefter.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet mv.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klima- og miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
12
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. (Pasloven), fra justitsministeren
2309903_0013.png
UDKAST
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. december 2020 til den 8.
januar 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-
ner mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret. Sø- og Handelsretten, Samtlige byretter,
Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Rigs-
advokaten, Rigspolitiet, Advokatrådet, Amnesty International, Copenhagen
Business School
CBS)
CBS LAW
Institut for Ledelse, Politik og Fi-
losofi, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Jurist- og
Økonomforbund (DJØF), Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiver-
forening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Socialråd-
giverforening, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske
Regioner, Danske Speditører, Den Danske Dommerforening, Det Kriminal-
præventive Råd, Forbrugerrådet Tænk, Færøernes Landsstyre, Grønlands
Selvstyre, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL,
Københavns Universitet
Det Juridiske Fakultet, Landbrug og Fødevarer,
Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Syddansk Universitet
Juridisk
Institut, Aalborg Universitet
Juridisk Institut, Aarhus Universitet
Juri-
disk Institut
10. Sammenfattende skema
Positive konsekven-
ser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv om-
fang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske
konse- Ændring af pasloven
kvenser for stat, kom- forventes at ville inde-
muner og regioner
bærer en yderligere
indtægt for staten på
ca. 82 mio. kr. i 2021
stigende til ca. 90 mio.
kr. årligt fra 2022 og
fremefter.
Implementeringskonse- Ingen
kvenser for stat, kom-
muner og regioner
Negative konsekven-
ser/merudgifter
(hvis ja, angiv om-
fang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Ingen
Ingen
13
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. (Pasloven), fra justitsministeren
2309903_0014.png
UDKAST
Positive konsekven-
ser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv om-
fang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske
konse- Ingen
kvenser for erhvervsli-
vet
Administrative konse- Ingen
kvenser for erhvervsli-
vet
Administrative konse- Ingen
kvenser for borgerne
Klima- og miljømæs- Ingen
sige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Negative konsekven-
ser/merudgifter
(hvis ja, angiv om-
fang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter
Er i strid med de fem
principper for imple-
mentering af erhvervs-
rettet EU-regulering]
/Går videre end mini-
mumskrav i EU-re-gu-
lering (sæt X)
Ja
Nej
X
14
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. (Pasloven), fra justitsministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
3
Det fremgår af paslovens § 4 a, stk. 1, 1. pkt., at der for pasudstedelse skal
betales et gebyr, jf. stk. 2-6. For udstedelsen af pas til personer, der er fyldt
18, men ikke har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,
betales 600 kr., jf. § 4 a, stk. 2. For udstedelse af fællespas betales 600 kr.,
jf. § 4 a, stk. 3. For udstedelse af pas til personer, der er under 18 år, betales
115 kr., jf. § 4 a, stk. 5.
Paslovens § 4 a, stk. 1-5, gælder i medfør af § 4 a, stk. 6, også ved ombytning
af pas, udstedelse af ekstra pas og udstedelse af nyt pas i gyldighedsperio-
den. Dog udstedes nyt pas uden betaling, hvis et pas på grund af forhold, der
må tilregnes den pasudstedende myndighed, lider af væsentlige mangler.
Det fremgår af paslovens § 4 b, stk. 1, at der for optagelse af digitalt finger-
aftryk i forbindelse med udstedelse af pas betales 25 kr. I henhold til stk. 2
skal gebyret efter stk. 1 pris- og lønreguleres en gang årligt den 1. januar
med den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønin-
deks. Det herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.
Justitsministeren bekendtgør hvert år, hvilken regulering der skal finde sted.
Pr. 1. januar 2020 er gebyret for optagelse af fingeraftryk i pas 28 kr.
Pasansøgere under 12 år og pasansøgere, fra hvem det varigt er umuligt at
optage fingeraftryk, er undtaget fra krav om fingeraftryk, jf. § 5, stk. 9, i
bekendtgørelse nr. 1337 af 28. november 2013 om pas m.v. med senere æn-
dringer. Pasansøgere under 12 år og pasansøgere, fra hvem det varigt er
umuligt at optage fingeraftryk, skal derfor ikke betale gebyr for optagelse af
fingeraftryk.
Det foreslås i nr. 1 at ændre
§ 4 a, stk. 2,
således at beløbet hæves fra 600
kr. til 862 kr.
Det foreslås i nr. 2, at ændre § 4 a stk. 3, således at beløbet hæves fra 600
kr. til 862 kr.
15
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. (Pasloven), fra justitsministeren
UDKAST
Det foreslås i nr. 3, at ændre § 4 a, stk. 5, således at beløbet hæves fra 115
kr. til 150 kr.
Der lægges derfor med lovforslaget op til at hæve gebyrerne for udstedelse
af pas, således at der for udstedelsen af pas til personer, der er fyldt 18, men
ikke har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, frem-
over betales 862 kr. For udstedelse af fællespas skal der fremover betales
862 kr. For udstedelse af pas til personer, der er under 18 år, foreslås gebyret
hævet til 150 kr.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
De gældende regler om gebyr for udstedelse af pas er beskrevet ovenfor i
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1-3.
Det er efter gældende ret ikke muligt at hæve gebyret for udstedelse af pas
i tilfælde, hvor pasansøgeren ikke kan fremvise et gyldigt eller udløbet pas
ved ansøgning om fornyelse af pas.
Det foreslås, at der indføres en ny
§ 4 c
i pasloven, hvorefter gebyrerne for
udstedelse af pas efter § 4 a, stk. 2-6, og gebyrerne for optagelse af finger-
aftryk, jf. paslovens § 4 b, stk. 1, fordobles, når et gyldigt eller udløbet pas
tilhørende pasansøgeren ikke kan fremvises ved ansøgning eller fremvises i
ødelagt stand i forbindelse med ansøgning om fornyelse af pas eller udste-
delse af nyt pas i gyldighedsperioden.
En fordobling af de i paslovens § 4 a og § 4 b gældende gebyrer betyder, at
det samlede gebyr for fornyelse af pas mv. i tilfælde, hvor pasansøgeren
ikke kan fremvise et gyldigt eller udløbet pas, hæves fra 150 kr. til 300 kr.,
fra 178 kr. til 356 kr., fra 890 kr. til 1.780 kr., og fra 378 til 756 kr. for hhv.
0-11 årige, 12-17 årige, personer fra 18 år til folkepensionsalderen og per-
soner over folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.
Den foreslåede ordning gælder ikke for udstedelse af ekstra pas eller provi-
soriske pas, jf. pasbekendtgørelsens §§ 15 og 24, eller pas, som udstedes i
henhold til pasbekendtgørelsens § 23.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
16
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. (Pasloven), fra justitsministeren
UDKAST
Til § 2
Det foreslås i lovens
§ 2, stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. februar 2021.
Det foreslås i
§ 2, stk. 2,
at loven ikke finder anvendelse på ansøgninger om
fornyelse af pas og udstedelse af nyt pas i gyldighedsperioden, der er indgi-
vet før den 1. februar 2021. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gæl-
dende regler anvendelse.
Indgivelsestidspunktet er tidspunktet, hvor ansøgningen er kommet frem til
den relevante myndighed.
Til § 3
Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed og be-
stemmelsen fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Det foreslås, at loven ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne
og Grønland med de afvigelser, som de færøske eller grønlandske forhold
tilsiger. Dette skyldes, at paslovens § 4 a og § 4 b ved kongelig anordning
er sat i kraft for Færøerne og Grønland.
17
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. (Pasloven), fra justitsministeren
2309903_0018.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om pas til danske statsborgere
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 76 af
19. januar 2017, som senest ændret
ved lov nr. 167 af 29. februar 2020,
foretages følgende ændringer:
18
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. (Pasloven), fra justitsministeren
2309903_0019.png
UDKAST
Gældende formulering
§ 4 a. For udstedelse af pas betales
et gebyr, jf. stk. 2-6. For optagelse
af digitalt fingeraftryk i forbindelse
med udstedelse af pas betales et ge-
byr, jf. § 4 b.
Stk. 2. For udstedelse af pas til per-
soner, der er fyldt 18 år, men ikke
har nået folkepensionsalderen, jf. §
1 a i lov om social pension, betales
600 kr.
Stk. 3. For udstedelse af fællespas
betales 600 kr.
Stk. 4. For udstedelse af pas til per-
soner, der har nået folkepensionsal-
deren, jf. § 1 a i lov om social pen-
sion, betales 350 kr.
Stk. 5. For udstedelse af pas til per-
soner, der er under 18 år, betales
115 kr.
Stk. 6. Stk. 1-5 gælder også ved om-
bytning af pas, udstedelse af ekstra
pas og udstedelse af nyt pas i gyl-
dighedsperioden. Dog udstedes nyt
pas uden betaling, hvis et pas på
grund af forhold, der må tilregnes
den pasudstedende myndighed, li-
der af væsentlige mangler. Ligele-
des udstedes nyt pas uden betaling,
når der i medfør af § 2, stk. 3, udste-
des et provisorisk pas til en person,
over for hvem der er truffet afgø-
relse efter § 2, stk. 1, nr. 5.
Lovforslaget
1.
I § 4 a, stk. 2, ændres »600 kr.«
til: »862 kr.«.
2.
I § 4 a, stk. 3, ændres »600 kr.«
til: »862 kr.«.
3.
I § 4 a, stk. 5, ændres »115 kr.«
til: »150 kr.«.
19
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. (Pasloven), fra justitsministeren
2309903_0020.png
UDKAST
Gældende formulering
Lovforslaget
4.
Efter § 4 b indsættes:
Ȥ 4 c.
Når et gyldigt eller udløbet
pas tilhørende pasansøgeren ikke
kan fremvises ved ansøgning eller
fremvises i ødelagt stand i forbin-
delse med ansøgning om fornyelse
af pas eller udstedelse af nyt pas i
gyldighedsperioden, fordobles de
efter § 4 a, stk. 2-6, og § 4 b, stk. 1,
gældende gebyrer for udstedelse af
pas.«
20