REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 113
Offentligt

INSTRUKSKOMMISSIONENS

Beretning

Kapitel 8.1-8.5.

2020

Undersøgelseskommissionen i sagen om instruksen om

adskillelse ved indkvartering i asylsystemet

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

INSTRUKSKOMMISSIONEN

Undersøgelseskommissionen i sagen om instruksen

om adskillelse ved indkvartering i asylsystemet

Formand:

Landsdommer Peter Mørk Thomsen

Øvrige medlemmer:

Advokat, ph.d. Torkil Høg

og lektor, ph.d. Louise Halleskov

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

INSTRUKSKOMMISSIONENS

Beretning

Bind 2

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3) REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

INDHOLD

Bind 1

Kapitel 1-7

Bind 2

Kapitel 8.1-8.5

Hændelsesforløbet

8.1. Praksis forud for februar 2016 vedrørende asylpar,

hvor den ene var mindreårig

8.2. Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016

– baggrunden for praksisændringen

8.2.1. Mediernes omtale i januar 2016 af ”barnebrude”

på asylcentre

8.2.2. Inger Støjbergs opslag på Facebook

og reaktionerne herpå

8.2.3. Drøftelser i Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet og Udlændingestyrelsen om

opfølgning på presseomtalen og på Inger Støjbergs

Facebook opslag

8.2.4. Udlændingestyrelsens høring af

indkvarteringsoperatørerne

8.2.5. Udlændingestyrelsens supplerende høring

af indkvarteringsoperatørerne

8.2.6. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets

notat om indkvartering af mindreårige udlændinge

8.2.7. Forløbet vedrørende udarbejdelse af

pressemeddelelsen

8.2.7.1. Kontakt med Justitsministeriet

8.3. Forløbet omkring den 10. februar 2016 – iværksættelse

af praksisændringen

8.3.1. Koncerndirektionsmødet

8.3.2. Pressemeddelelsen og instruksen til

Udlændingestyrelsen

841

842

847

861

869

876

890

894

981

1023

1044

1078

835

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Telefonsamtalen mellem Line Skytte

Mørk Hansen og Lene Linnea Vejrum

8.3.2.2. Øvrige oplysninger om instruksen

den 10. februar 2016

8.3.3. Indkvarteringsoperatørerne informeres om

den ændrede praksis

8.3.4. Inger Støjbergs udtalelser til medierne

den 10. februar 2016

8.3.5. Møde i Social- og Indenrigsministeriet

8.3.6. De umiddelbare reaktioner på praksisændringen

8.3.7. Opslag på Inger Støjbergs Facebook-profil

den 11. februar 2016

8.4. Perioden fra den 12. februar 2016 til medio marts 2016

– adskillelsesprocessen

8.4.1. Udlændingestyrelsens udmøntning af

praksisændringen – igangsættelse og de første

overvejelser (den 12. – 17. februar 2016)

8.4.1.1. Udlændingestyrelsen danner sig et

overblik over parrene og orienterer

departementet

8.4.1.2. Planlægning af de første flytninger

8.4.1.3. Reaktioner i Røde Kors

8.4.1.4. Udlændingestyrelsens indledende

overvejelser om håndteringen af ordningen

og om forelæggelse for departementet

8.4.1.5. Intern mail i Røde Kors om samtale

med Udlændingestyrelsen

8.4.1.6. Interne mails i Udlændingestyrelsen

i anledning af en pressehenvendelse

8.4.1.7. Udlændingestyrelsen retter henvendelse

til departementet om bl.a. par med børn

8.4.1.8. Drøftelser mellem Udlændingestyrelsen

og operatørerne om adskillelse af par

med børn

8.4.1.9. Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet anmoder om status

og om materiale til samråd Z

8.3.2.1.

1089

1106

1117

1130

1138

1140

1144

1145

1146

1155

1166

1167

1174

1177

1179

1184

1186

836

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

8.4.2.

8.4.3.

8.4.4.

8.4.5.

8.4.6.

8.4.7.

8.4.8.

8.4.9.

8.4.10.

8.4.11.

8.4.12.

8.4.13.

8.4.14.

8.4.1.10. Udlændingestyrelsen udarbejder udkast

til spørgsmål til departementet

8.4.1.11. Mail fra Røde Kors til

socialkoordinatorerne

8.4.1.12. Udlændingestyrelsen sender oplysninger

om status til Udlændinge-, Integrations-

og Boligministeriet

8.4.1.13. Forklaringer om Udlændingestyrelsens

sagsbehandling i denne periode

Reaktioner på adskillelse fra den første gruppe

af adskilte par

Røde Kors forelægger fem sager

for Udlændingestyrelsen

Ministeriets håndtering af en pressehenvendelse

og Justitsministeriets inddragelse heri

Høring af indkvarteringsoperatørerne

Møde den 22. februar 2016 mellem Udlændinge-,

Integrations- og Boligministeriet og

Udlændingestyrelsen

Udvalgsorientering vedrørende ”barnebrude”

Udlændingestyrelsens besvarelse af en

pressehenvendelse om status

Operatørmøde den 23. februar 2016

Koncerndirektionsmøde den 24. februar 2016

Spørgsmål nr. S 630 til udlændinge-, integrations-

og boligministeren

Udlændingestyrelsens videre sagsbehandling

Røde Kors’ henvendelser om adskillelse af par

og adgang til at gøre undtagelse

Udlændingestyrelsens forelæggelse af

fem konkrete sager for Udlændinge-, Integrations-

og Boligministeriet

8.4.14.1. Møde den 8. marts 2016 mellem

Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet og Udlændingestyrelsen

8.4.14.2. Forelæggelse af sager for ministeren

– møde den 9. marts 2016

1188

1191

1192

1193

1208

1212

1218

1238

1244

1260

1261

1263

1268

1272

1284

1293

1309

1338

1343

837

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

8.4.14.3. De videre drøftelser om og behandlingen

af de fem sager

8.4.15. Status på adskillelser den 3. marts 2016

8.4.16. Forespørgselsdebat med statsministeren om

værdier den 4. marts 2016

8.4.17. Artikler i Politiken

8.4.18. Overvejelser om indkvartering på samme

center i separate værelser

8.4.19. Spørgsmål nr. 302 til udlændinge-,

integrations- og boligministeren

8.4.20. Ny status til departementet

8.5. Perioden fra medio marts 2016 til ultimo marts 2016

8.5.1. Samråd Z den 15. marts 2016

8.5.1.1. Talepapir til brug for samrådet

8.5.1.2. Q&A til brug for samrådet

8.5.1.3. Andre oplysninger, der tilgik ministeriet

i forbindelse med samrådet

8.5.1.4. Sagsfremstilling til brug for samrådet

8.5.1.5. Formøde den 14. marts 2016

med ministeren

8.5.1.6. Samrådet den 15. marts 2016

8.5.2. Udvalgsspørgsmål nr. 370

8.5.3. Ordførermøde den 31. marts 2016

8.5.4. Jesper Goris mail af 18. marts 2016

til Udlændingestyrelsen

8.5.5. Drøftelser mellem ombudsmanden og ministeriets

departementschef om manglende retningslinjer

8.5.6. Ombudsmanden går ind i sagen den 21. marts 2016

8.5.7. Henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder

og korrespondance i Udlændingestyrelsen om

udtalelsen

8.5.8. Overvejelser i Udlændingestyrelsen vedrørende

begrebet ”afgørelse” i forvaltningslovens forstand

8.5.9. Overvejelser i Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet om forvaltningsretlige spørgsmål

8.5.10. Ny status til departementet

1369

1394

1396

1430

1435

1436

1446

1469

1519

1525

1526

1534

1567

1568

1571

1580

1581

1582

1587

1596

1612

838

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Bind 3

Kapitel 8.6-8.11

Hændelsesforløbet

Bind 4

Kapitel 8.11-8.15

Hændelsesforløbet

Bind 5

Kapitel 9

Udlændingestyrelsens sagsbehandling

Bind 6

Kommissionens vurderinger vedrørende de enkelte embedsmænd

(udkommer forventeligt i foråret/sommeren 2021)

Bind 7

(digitalt)

Bilag

1623

2343

3043

839

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3) REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

KAPITEL 8

Hændelsesforløbet

I dette kapitel gengives det skriftlige materiale og de afgivne forklaringer

om sagen, der har betydning for kommissionens undersøgelse. For at lette

læsningen sker gengivelsen periodeopdelt og opdelt i temaer. Beskrivelsen af

hændelsesforløbet er så vidt muligt kronologisk.

De relevante dele af de afgivne forklaringer er for hver periode gengivet

efter det skriftlige materiale, som den pågældende del af forklaringen ved-

rører. Forklaringerne er i det væsentlige gengivet i den rækkefølge, som

forklaringerne er afgivet for kommissionen. I det omfang en forklaring om

et bestemt emne omfatter flere perioder, er forklaringen placeret, hvor den

mest hensigtsmæssigt hører hjemme. I få tilfælde gengives den samme oplys-

ning eller forklaring flere steder. Dette sker for at lette læsningen og for gøre

dette kapitel anvendeligt også som ”opslagsværk”. Protokollerne for samtlige

forklaringer afgivet for kommissionen er samlet i en afhøringsekstrakt, der

er gengivet i bind 7. Når der i det følgende gengives forklaringer, henvises

der i en fodnote til sidetallet i afhøringsekstrakten, hvor den pågældende

forklaring kan læses i sin helhed.

Der optræder navne på en række personer. Disse personers titler og myndig-

hedsforhold er beskrevet i en oversigt over myndighedsopbygningen, som

findes i kapitel 3.

En gennemgang af Udlændingestyrelsens sagsbehandling vedrørende de en-

kelte par er samlet i kapitel 9. Navnene på de personer, der blev berørt af den

nye indkvarteringsinstruks, er blevet anonymiseret, men med en individuel

betegnelse, der gør det muligt at henføre de forskellige periodevise oplys-

ninger til de enkelte par. Alle parrene er tildelt sit eget bogstav eller bogsta-

ver (A, B, … AA osv.). For at tydeliggøre om det er kvinden eller manden, der

841

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

omtales, er der i forbindelse med parangivelsen anført et ”K” (kvinden) eller

”M” (manden).

8.1. Praksis forud for februar 2016 vedrørende asylpar,

hvor den ene var mindreårig

Spørgsmålet om indkvartering af mindreårige asylansøgere i alderen 15-17

år, der opholdt sig i Danmark med en ægtefælle eller samlever, blev et fokus-

område i januar 2016, hvor en række nyhedsmedier bragte artikler herom.

Dette ledte til den praksisændring, der blev iværksat den 10. februar 2016,

og som beskrives nærmere i de følgende afsnit.

Praksis forud for den 10. februar 2016 var – kort beskrevet – at de omhandle-

de par blev indkvarteret sammen, medmindre Udlændingestyrelsen efter en

konkret vurdering fandt, at parret skulle indkvarteres hver for sig. I en sådan

vurdering indgik faglige vurderinger af, hvilke indkvarteringsforhold der var

bedst for den mindreårige.

Den 26. januar 2016 kl. 22.16 sendte Ditte Kruse Dankert (fra Udlændingesty-

relsen) et notat til Line Skytte Mørk Hansen (fra Udlændinge-, Integrations-

og Boligministeriet). Notatet indeholder blandt andet en beskrivelse af den

dagældende praksis vedrørende indkvartering af mindreårige i alderen 15-17

år, der opholder sig i Danmark med en ægtefælle eller samlever:

”Generelt

om indkvartering af mindreårige

Børn udgør et helt særligt fokusområde for Udlændingestyrelsen i

relation til indkvartering. Det gælder uanset om de kommer til Dan-

mark som uledsagede mindreårige, som en del af en familie eller fx

kommer sammen med en person, der er angivet som ægtefælle eller

samlever. Grundlæggende er der en helt overordnet forpligtelse til

fra styrelsens side at tage hensyn til barnets tarv i alle disse tilfælde.

…

Mindreårige asylansøgere m.fl., som opholder sig i Danmark sam-

men med deres forældre eller andre voksne, som reelt er trådt i for-

ældrenes sted (ledsagere), indkvarteres på asylcenter sammen med

deres forældre eller ledsagere…

842

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Praksis forud for februar 2016

Det fremgår af kontrakterne mellem indkvarteringsoperatørerne og

Udlændingestyrelsen, at operatøren skal identificere beboere med

særlige behov, og at der skal sikres en helhedsorienteret og koor-

dineret indsats. Operatøren skal sikre, at der i overensstemmelse

med

§§

153 og 154 i lov om social service sker identifikation af

særligt omsorgstruede børn med henblik på iværksættelse af nød-

vendige foranstaltninger i samarbejde med den lokale kommune

og/eller Udlændingestyrelsen. Operatørerne har således en skærpet

underretningspligt i forhold til mindreårige, som er indkvarteret på

asylcentrene.

For så vidt angår Udlændingestyrelsens administration af indkvar-

teringsforhold vedr. mindreårige, er der aftalt fast praksis mellem

Forsørgelseskontoret og 4. Asylkontor (UMI-teamet), hvorefter der

altid skal ske underretning af Forsørgelseskontoret, såfremt asyl-

behandlerne får kendskab til en uledsaget mindreårig, som efter

det oplyste har indgået ægteskab eller lever i ægteskabslignende

forhold med en person, som opholder sig i Danmark sammen med

den mindreårige

Tilsvarende underretter Kontoret for Økonomi og Indkvartering

(Bookingen) Forsørgelseskontoret, såfremt der tilgår Bookingen op-

lysninger fra operatørerne, eller det ved opslag i indkvarteringssyste-

met (IBS) konstateres, at en mindreårig er registreret som gift eller

samlevende. Underretningerne til Forsørgelseskontoret skal sikre,

at der tages stilling til, om den mindreårige er korrekt indkvarteret,

jf. nedenfor.

…

Særligt om indkvartering af mindreårige over 15 år

For så vidt angår mindreårige over 15 år, som lever i ægteskab eller

samlivsforhold med en anden person over 15 år på eller i tilknytning

til et asylcenter, vil styrelsen på baggrund af en konkret vurdering

af sagens omstændigheder beslutte, om der skal tages initiativ til

at indkvartere de pågældende hver for sig. I styrelsens vurdering

vil indgå indkvarteringsoperatørens børnefaglige personales vur-

deringer samt værtskommunens evt. faglige vurderinger af, hvilke

indkvarteringsforhold der er til den pågældendes bedste.”

843

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

Udlændingestyrelsen har desuden beskrevet den tidligere praksis i en udtalel-

se af 28. april 2016 til Folketingets Ombudsmand i forbindelse med ombuds-

mandens behandling af en klage fra asylparret [L-K] og [L-M]. Heraf fremgår

følgende:

”Forud for 10. februar 2016 (…) har styrelsen fulgt en praksis for ind-

kvartering af mindreårige med en ægtefælle eller samlever, hvor styrel-

sen – bl.a. henset til straffelovens

222 – ikke indkvarterede mindre-

årige under 15 år sammen med myndige eller ikke myndige ægtefæller

eller samlevere.

I sager, hvor den mindreårige var over 15 år, blev der foretaget en

konkret vurdering af sagens omstændigheder. Omdrejningspunktet

for denne vurdering var indkvarteringsoperatørens børnefaglige per-

sonales vurderinger samt værtskommunens evt. faglige vurderinger af,

hvilke indkvarteringsforhold der var til den mindreåriges bedste med

udgangspunkt i hensynet til barnets tarv.

Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af kontrakterne mel-

lem Udlændingestyrelsen og indkvarteringsoperatørerne, at operatø-

ren skal identificere beboere med særlige behov, og at der skal sikres

en helhedsorienteret og koordineret indsats. Operatøren skal således

sikre, at der i overensstemmelse med

§§

153 og 154 i lov om social

service sker identifikation af særligt omsorgstruede børn med henblik

på iværksættelse af nødvendige foranstaltninger i samarbejde med den

lokale kommune og Udlændingestyrelsen. Operatørerne har således en

skærpet underretningspligt i forhold til mindreårige, som er indkvar-

teret på asylcentrene, ligesom kommunerne i øvrigt har en tilsynspligt

med børn, der opholder sig i asylcentersystemet.”

Lene Linnea Vejrum, der på daværende tidspunkt var vicedirektør i Udlænd-

ingestyrelsen, har forklaret

, at indkvarteringsområdet henhørte i ministeriet

under Line Skytte Mørk Hansens afdeling, og det var derfor den afdeling, der

var styrelsens nærmeste samarbejdspartner vedrørende indkvarteringsspørgs-

mål. Det gjaldt ikke retlige spørgsmål, men alene spørgsmål af mere praktisk

Afhøringsekstrakten, side 402-403.

844

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Praksis forud for februar 2016

karakter. Når der kom lovændringer, var deres samarbejde med ministeriet

derfor todelt. Som eksempel kan nævnes reglerne om opholdspligt, hvor sty-

relsen drøftede spørgsmålet om at finde et udrejsecenter med Line Skytte

Mørk Hansens afdeling, mens det indholdsmæssige i reglerne blev drøftet

med Lykke Sørensens afdeling. Det var Udlændingestyrelsen, der traf afgø-

relse om, hvor asylansøgere skulle indkvarteres. Forud for denne sag blev der

som udgangspunkt ikke indhentet oplysninger i forbindelse med en flytning.

Navnlig i denne periode, men også i øvrigt, flyttede styrelsen meget rundt på

asylansøgere. Der blev hver uge oprettet nye asylcentre, og der blev f.eks. også

oprettet teltlejre. De blev derfor nødt til at flytte rundt på asylansøgerne og

beslutte, hvem der skulle bo hvor. Der var nogle centre, der var familiecentre.

Teltlejrene blev primært anvendt som bosted for enlige. Derudover var der

forskellige typer af centre, herunder børnecentre, der var opdelt i centre for de

lidt ældre børn og centre for de små børn. Der var også centre for de særligt

sårbare. Det er styrelsen, der træffer beslutning om, hvilket center nogen skal

bo på. Hvis f.eks. en familie er særligt sårbar, vil det typisk være operatøren,

som retter henvendelse til styrelsen, hvorefter styrelsen beslutter, at familien

skal flytte på et center for særligt sårbare. Adspurgt, hvad man gjorde i den

situation, hvor man ville adskille et barn fra forældrene på grund af mistrivsel,

har hun forklaret, at det er en helt anden sagstype, hvor kommunen er inde

over og træffer beslutningen om at fjerne barnet. Et eksempel på en situation,

hvor styrelsen træffer afgørelse, og som var ofte forekommende, er, hvis der

er en konflikt på et center enten mellem to grupper eller mellem enkeltper-

soner. I sådanne tilfælde kan styrelsen beslutte, at en eller flere skal flytte

til et andet center. Der var ikke forud for denne sag en skriftlig vejledning

om indkvartering af ægtepar, hvor den ene var mindreårig. Der er dog også

forud for denne sag truffet beslutning om at adskille par. Hun har kendskab

til en sag fra november 2015, hvor en 14-årig kvinde var gift eller i hvert fald

boede sammen en mand på Center Sandholm. Da styrelsen fik kendskab til

dette, blev der truffet beslutning om, at de ikke kunne bo sammen, fordi kvin-

den var under den seksuelle lavalder. Parret ønskede ikke at blive adskilt, og

der blev derfor udstedt et flyttepåbud efter udlændingelovens

42 a, stk. 7.

Indkvarteringsområdet fyldte meget, fordi der var ca. 18.000 indkvarterede

asylansøgere. Det var en stor forandring for styrelsen, og de havde en stor

opgave i at sikre, at der var tilstrækkelige indkvarteringspladser. Blandt andet

så de på mulighederne for teltlejre.

845

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

Anne la Cour Vågen (asylchef i Røde Kors) har herom forklaret

, at Røde

Kors allerede i 2015 havde bemærket, at der begyndte at komme flere par,

hvoraf den ene part var mindreårig. Det medførte, at Røde Kors’ socialkon-

sulent, Helle Kjems, i december 2015 kontaktede Udlændingestyrelsen og

foreslog, at de og de øvrige NGO’ere på området drøftede, om der var behov

for nye tiltag på området. Indtil da havde der været en praksis, som Røde

Kors syntes fungerede rigtig fint. Denne tidligere praksis lænede sig op ad

den sociallovgivning, der gjaldt i den situation, hvor man blev opmærksom

på børn, der mistrivedes. Omkring 2013 var der kommet en ”overgrebspak-

ke”, der klart beskrev, hvad man skulle gøre, hvis man blev opmærksom på

sådanne forhold. Der var ikke tale om særlig mange par, og Røde Kors havde

i slutningen af 2015 alene taget det tidligere omtalte initiativ, fordi tallet på

parrene med en mindreårig var begyndt at stige lidt, men ellers havde der

været utrolig få tilfælde. Efter den dagældende praksis skulle de underrette

kommunen, hvis de blev opmærksomme på, at der var et par, hvoraf den ene

var mindreårig, og hvor der kunne være tvivl om, hvorvidt forholdet ”var i

orden” – forstået således, om der var et ligeværdigt forhold mellem parterne,

om der kunne være vold involveret, eller om der i øvrigt på nogen måde var

tvivl om, at en af parterne mistrivedes. Opmærksomheden kunne komme fra

sundhedspersonalet, skolelærerne eller centerpersonalet. I de tilfælde ville de

lave en underretning, og kommunen ville reagere på en sådan henvendelse.

De foretager generelt rigtig mange underretninger, idet de skal underrette

kommunerne om en række forhold. Hun kan derfor ikke sige, præcis hvor

mange indberetninger der blev indsendt om mindreårige med ægtefæller eller

samlevere. De indgav på det tidspunkt måske 200 underretninger om året til

kommunerne vedrørende forskellige forhold. De skulle lave underretninger

om alt, der på den ene eller anden måde var ”lidt skævt”, og hvor nogen, børn

som voksne, kunne være i risikozonen. Der var allerede på det tidspunkt,

hvor pressemeddelelsen blev sendt ud, et system, der fungerede, og som de

var meget trygge ved. Én af Røde Kors’ psykologer har eksempelvis fortalt

hende om en tidligere sag, hvor vedkommende havde lavet en psykologisk

screening på en ægtefælle, fordi der var tvivl om, hvorvidt et ægteskab var i

orden. Fordi de havde konstateret den tidligere omtalte stigning i antallet af

par, hvoraf den ene part var mindreårig, ville de se på forskellige parametre

såsom skolegang, boligforhold, om der var behov for en anden indkvartering,

Afhøringsekstrakten, side 507 ff.

846

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

herunder af par med børn, og om de i øvrigt kunne gøre noget mere. Det var

det, der var baggrunden for Helle Kjems’ henvendelse til Udlændingestyrel-

sen i december 2015, som Red Barnet også stod bag. Røde Kors syntes, at de

havde et system, der fungerede rigtig godt, og som de var trygge ved, men de

ønskede at gøre lidt mere på det sociale område for gruppen af par, hvoraf

den ene part var mindreårig. Det blev imidlertid ikke til noget, idet instruksen

kom den 10. februar 2016, hvilket gjorde, at alting ændrede sig. Nu skulle de

noget andet. Helle Kjems’ oprindelige forslag om, at der skulle nedsættes en

gruppe, døde ud i alt det andet, der skete omkring dette tidspunkt.

Det var

Røde Kors’ forslag, men det var Udlændingestyrelsen, der skulle tage initiativ

til at nedsætte en gruppe. Røde Kors, der var i kontakt med Red Barnet, havde

sendt nogle navne til Udlændingestyrelsen.

Helle Kjems har herom forklaret

bl.a., at de slet ikke var i tvivl om, hvordan

de skulle håndtere en situation, hvor der var indikationer på tvang. De hav-

de brugt rigtig mange ressourcer på at implementere overgrebspakken fra

2013. Deres opmærksomhed på både social kontrol, tvang og på, om der var

tale om et ligeværdigt forhold, gjorde, at de i sådanne situationer ville have

underrettet med det samme. Denne opmærksomhed var baseret på flerfagli-

ge undersøgelser, hvor både sundhedsplejerske, skole og socialrådgivere var

involveret i forhold til observationer af parret. Hos sundhedsplejersken var

der samtaler om relationen, og i de tilfælde, hvor de var i tvivl, anmodede de

også om psykologiske screeninger af relationen.

8.2. Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar

2016 – baggrunden for praksisændringen

8.2.1.

Mediernes omtale i januar 2016 af ”barnebrude” på asyl

centre

I januar 2016 var der i svenske medier stort fokus på indkvarteringen af

mindreårige asylansøgere med ægtefæller eller samlevere. I den forbindelse

sendte journalist Lars Fogt fra Metroxpress den 21. januar 2016 kl. 12.30 en

forespørgsel til Udlændingestyrelsen vedrørende situationen i Danmark. Den

22. januar 2016 kl. 17.58 besvarede Janus Sejersen Laursen fra Udlændinge-

styrelsen henvendelsen således:

Afhøringsekstrakten, side 513.

Afhøringsekstrakten, side 526.

847

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

”Udlændingestyrelsen oplever ganske få tilfælde, hvor mindreårige

asylansøgere (under 18 år) har et retsgyldigt ægteskab med en anden

mindreårig asylansøger eller med en voksen asylansøger over 18

år, og hvor parterne derfor som udgangspunkt kan indkvarteres

sammen på asylcentrene. Det afhænger af omstændighederne i den

enkelte sag, herunder fx vurderingen af relationen mellem de på-

gældende ægtefæller samt den mindreåriges alder, om styrelsen

finder det hensigtsmæssigt at indkvartere de pågældende sammen.

Helt generelt gælder det, at indkvarteringsoperatørerne på centrene

har pligt til at vurdere, om der er grund til bekymring for en indkvar-

teret mindreårig asylansøgers trivsel. Er dette tilfældet, har operatø-

rerne en skærpet indberetningspligt over for værtskommunen. Det

er Udlændingestyrelsens klare oplevelse, at indkvarteringsoperatø-

rerne lever op til dette ansvar.”

I de følgende dage sendte Udlændingestyrelsen tillige udtalelsen til flere andre

medier.

Berlingske bragte den 25. januar 2016 kl. 10.00 på sin hjemmeside en ny-

hedsartikel om gravide mindreårige asylansøgere, der boede sammen med

deres voksne ægtemænd på asylcentre i Malmø. Det hedder i denne artikel

nærmere:

”Malmø:

Gravide barnebrude bor med deres voksne ægtemænd på

asylcentre

Malmø kommune kritiseres stærkt for at lade mindreårige asylansøge-

re – herunder flere gravide 16-årige – bo med deres voksne ægtefæller.

Men selvom det er forbudt i Sverige at gifte sig med børn, er praksissen

tilladt, siger jurist.

…

I Sverige er det forbudt at gifte sig med børn, ligesom det er i Dan-

mark. Derfor er Malmø kommune kommet i stærk modvind for en

praksis med at tillade asylsøgere under 18 år at bo sammen med deres

voksne ægtefælle. Blandt barnebrudene var flere gravide 16-årige pi-

ger, skriver dagbladet Sydsvenskan, der sammen med Sveriges Radios

nyhedsredaktion har dokumenteret 59 tilfælde af mindreårige piger,

848

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

som kommunen lader blive boende sammen med deres voksne mand

efter asylmodtagelsen.

Fem af pigerne var gravide, da de ankom til Malmø, otte havde tidligere

født børn, en kun 17-årig pige havde allerede født to børn.

Alene i november og december 2015 har 16 piger fået lov at blive hos

deres voksne mand. Det seneste tilfælde på listen over de i alt 59 bar-

nebrude i Malmø er fra den 16. januar i år, hvor en 16-årig pige blev

sendt ud for at bo med sin voksne mand på et modtagecenter. To dage

senere begyndt de svenske medier at omtale sagerne med barnebrude,

og det viser sig nu, at selvom flygtningestrømmen til Sverige for alvor

tog til i sommer, er der eksempler helt tilbage til januar 2015.

Malmø kommune er nu blevet anmeldt til den svenske ombudsmand

for sin praksis, og den særlige børneombudsmand, Fredrik Malmberg,

har allerede været ud med stærk kritik af Malmøs håndtering af sagerne

med barnebrudene.

Oppositionspolitiker i Malmøs byråd Torbjörn Tegnhammar (M), kalder

listen med de 59 piger for oprørende læsning.

»Man kan acceptere enkelte fejlvurderinger, men listen viser, at Malmø

har godkendt alle sager, også når der var meget stor aldersforskel mel-

lem pigen og manden,« siger hun til Sydsvenskan.

Malmøs socialborgmester, Carina Nilsson (S), har givet ordre til at

gennemgå alle sager med mindreårige piger gift med voksne mænd.

Socialdirektør i Malmø, Annelie Larsson, kan ikke umiddelbart oplyse,

om alle de gifte mindreårige har fået lov til at bo med deres ægtefælle,

men hun forsikrer, at alle børn under 15 år uden forældre er placeret

på særlige børnehjem. Alene sidste år ankom 14.450 mindreårige asyl-

ansøgere til Malmø.

Listen over de 59 barnebrude i Malmø omfatter i alt 13 piger på 15

år, 20 piger på 16 år og 26 piger på 17 år. Ægtemændenes alder går

fra lidt ældre end deres kone til mere end dobbelt så gammel. En af de

16-årige er gift med en 36-årig.

849

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

Malmø er ikke den eneste kommune i Sverige, der lader mindreårige

asylansøgere bo sammen med deres ægtefæller. Sveriges Radios nyheds-

redaktion har spurgt i seks kommuner, hvoraf fem lader gifte piger bo

med deres mand, hvis de selv ønsker det.

Kun Gøteborg kommune oplyser at man som udgangspunkt skiller

ægtefæller ad, hvis der er tale om en mindreårig som er gift med en

voksen. Den mindreårige ægtefælle får da samme behandling som et

uledsaget flygtningebarn.

Det er ikke nødvendigvis imod svensk lov at lade barnebrudene bo

sammen med deres ægtefælle. For selvom det ikke er lovligt at indgå

sådan et ægteskab i Sverige, er det ikke entydigt, at den type ægteskaber

indgået i udlandet ikke skal respekteres i Sverige, skriver juristen Ca-

rina Saf i et debatindlæg i Dagens Samhälle. Der kan derfor tværtimod

være tale om en grov krænkelse af ægtemandens rettigheder, hvis han

forhindres i at bo sammen med sin kone, skriver hun.”

I løbet af dagen – den 25. januar 2016 – og i de efterfølgende dage blev der i

forskellige medier bragt en række nyhedsartikler om og kommentarer til, at

der også på danske asylcentre boede mindreårige asylansøgere sammen med

deres voksne ægtefæller eller samlevere. I det følgende er gengivet et uddrag

af disse nyhedsartikler og kommentarer.

Den 25. januar 2016 kl. 13.53 blev der på Berlingske.dk bragt en nyhed om

”barnebrude” på danske asylcentre. I denne artikel hedder det bl.a.:

”Barnebrude

bor med voksne ægtefæller på asylcentre i Danmark

Også i Danmark kan mindreårige asylansøgere blive indkvarteret sam-

men med deres voksne ægtefælle. Det afgøres fra sag til sag, bekræfter

Udlændingestyrelsen.

…

I Sverige er Malmø Kommune udsat for tung kritik, efter at svenske

journalister har gravet frem, at kommunen har godkendt 59 gange ale-

ne i 2015, at asylansøgere på 15, 16 og 17 år boede på modtagecentre

sammen med deres voksne ægtefæller i stedet for de særlige modtage-

centre for børn og unge.

850

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

Det sker også i Danmark, at mindreårige asylansøgere indkvarteres

sammen med deres voksne ægtefælle. Det bekræfter Udlændingesty-

relsen over for Berlingske:

»Udlændingestyrelsen oplever ganske få tilfælde, hvor mindreårige

asylansøgere (under 18 år) har et retsgyldigt ægteskab med en anden

mindreårig asylansøger eller med en voksen asylansøger over 18 år, og

hvor parterne derfor som udgangspunkt kan indkvarteres sammen på

asylcentrene,« lyder det i den skriftlige udtalelse, som Berlingske har

modtaget på mail.

Om en mindreårig asylansøger får lov til at bo hos sin ægtefælle eller

skal have ophold og blive behandlet som et barn, afgøres af Udlænd-

ingestyrelsen fra gang til gang:

»Det afhænger af omstændighederne i den enkelte sag, herunder fx

vurderingen af relationen mellem de pågældende ægtefæller samt den

mindreåriges alder, om styrelsen finder det hensigtsmæssigt at indkvar-

tere de pågældende sammen,« skriver Udlændingestyrelsen, der ikke

endnu har ønsket at uddybe udtalelsen over for Berlingske.

I Sverige har det vakt opstandelse, at Malmø Kommune lod en gravid

16-årig asylansøger bo sammen med sin ældre mand. Blandt de 59

svenske sager var også en 17-årig mor til to, og en 16-årig der var gift

med en 36-årig mand. Kommunen har på sin side påpeget, at det godt

kan være i den mindreåriges bedste interesse ikke at blive skilt fra sin

ægtefælle, og at det ikke som udgangspunkt er ulovligt.

Hvis der i Danmark er tvivl, om den mindreårige ægtefælle faktisk har

bedst af at blive hos sin mand eller om hun burde få ophold og blive

behandlet som et barn, skal sagens indberettes til kommunen af den

operatør, som driver asylcenteret.

»Helt generelt gælder det, at indkvarteringsoperatørerne på centrene

har pligt til at vurdere, om der er grund til bekymring for en indkvar-

teret mindreårig asylansøgers trivsel. Er dette tilfældet, har operatø-

rerne en skærpet indberetningspligt over for værtskommunen. Det er

851

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

Udlændingestyrelsens klare oplevelse, at indkvarteringsoperatørerne

lever op til dette ansvar«, skriver styrelsen.”

Senere samme dag kl. 16.36 blev følgende bragt på Nyheder.TV2.dk:

”Barnebrude

og voksne ægtefæller bor sammen på danske asylcentre

…

Mindreårige asylansøgere såkaldte barnebrude har fået tilladelse

til at bo sammen med voksne ægtefæller på danske asylcentre.

I Danmark er det som udgangspunkt ikke tilladt at gifte sig med min-

dreårige – altså børn under 18 år.

Alligevel sker det, at mindreårige asylansøgere - såkaldte barnebrude -

får tilladelse til at bo sammen med deres voksne ægtefælle på danske

asylcentre. Det bekræfter Udlændingestyrelsen i en mail til TV 2:

”Udlændingestyrelsen oplever ganske få tilfælde, hvor mindreårige

asylansøgere (under 18 år) har et retsgyldigt ægteskab med en anden

mindreårig asylansøger eller med en voksen asylansøger over 18 år,

og hvor parterne derfor som udgangspunkt kan indkvarteres sammen

på asylcentrene.”

Styrelsen understreger, at det beror på en individuel vurdering fra sag

til sag, om mindreårige asylansøgere indkvarteres sammen med deres

voksne ægtefælle:

”Det afhænger af omstændighederne i den enkelte sag, herunder f.eks.

vurderingen af relationen mellem de pågældende ægtefæller samt den

mindreåriges alder, om styrelsen finder det hensigtsmæssigt at indkvar-

tere de pågældende sammen.”

Ikke tal på hvor mange tilfælde

I Sverige møder Malmø Kommune hård kritik, fordi kommunen alene i

fjor 59 gange godkendte, at asylansøgere på 15, 16 og 17 år blev ind-

kvarteret på asylcentre med deres voksne ægtefæller. Det skriver b.dk.

852

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

Udlændingestyrelsen understeger over for TV 2, at myndighederne i

Danmark generelt har stor fokus på, at mindreårige asylansøgere trives,

når de opholder sig på de danske asylcentre. Det gælder også mindre-

årige piger, der er gift med voksne ægtefæller:

”Helt generelt gælder det, at indkvarteringsoperatørerne på centrene

har pligt til at vurdere, om der er grund til bekymring for en indkvar-

teret mindreårig asylansøgers trivsel. Er dette tilfældet, har operatø-

rerne en skærpet indberetningspligt over for værtskommunen. Det er

Udlændingestyrelsens klare oplevelse, at indkvarteringsoperatørerne

lever op til dette ansvar.”

Det har ikke været muligt at få tal på, hvor mange mindreårige asylan-

søgere, der bor på danske asylcentre med en voksen ægtefælle. Udlænd-

ingestyrelsen oplyser til TV 2, at det ikke føres statistik på området.”

Af et nyhedstelegram fra Ritzau, der blev bragt på Dagbladet Informations

hjemmeside samme dag kl. 19.01, fremgår bl.a.:

”Støjberg

vil have stoppet barnebrude på danske asylcentre

At en barnebrud indkvarteres sammen med sin ægtefælle skal ”stoppes

omgående”, lyder det fra Inger Støjberg.

…

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) vil have det

stoppet, at såkaldte barnebrude bor sammen med deres ældre ægtefæl-

ler på danske asylcentre.

Det skriver hun på sin Facebook-profil mandag aften.

»Det er fuldstændig uacceptabelt, at barnebrude indkvarteres sammen

med deres ægtefæller på danske asylcentre«, skriver hun og tilføjer:

»Det skal stoppes omgående, og det vil jeg omgående meddele Ud-

lændingestyrelsen«.

853

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

Berlingske citerer en mail fra Udlændingestyrelsen. Ifølge mailen bliver

det afgjort fra sag til sag, om en mindreårig asylansøger skal have lov

til at bo sammen med sin ældre ægtefælle.

Men det er at gå langt over stregen, mener ministeren.

»Når man opholder sig i Danmark, så gælder danske normer og regler,

og det skal gøres meget klart overfor asylansøgerne«.

Inger Støjberg har ikke ønsket at uddybe sin Facebook-opdatering til

Ritzau.

Hos Dansk Folkeparti er man også oprørte over, at der bor barnebru-

de med deres ældre ægtefæller, fortæller udlændingeordfører Martin

Henriksen.

»Det er meget farligt at bevæge sig ned ad den sti, når vi har taget imod

de her mennesker«, siger Martin Henriksen, der desuden kalder det

»fuldstændig vanvittigt«.

I Danmark skal det ifølge Udlændingestyrelsen indberettes til kom-

munen af den operatør, som driver asylcenteret, hvis der er tvivl om,

hvorvidt den mindreårige ægtefælle faktisk har bedst af at blive hos sin

mand, eller om hun burde få ophold og blive behandlet som et barn.

Ifølge Berlingske oplyser Udlændingestyrelsen, at man oplever »ganske

få tilfælde, hvor mindreårige asylansøgere (under 18 år) har et retsgyl-

digt ægteskab med en anden mindreårig asylansøger«.”

Det fremgår af endnu et nyhedstelegram fra Ritzau, der kl. 19.16 blev bragt

på Dagbladet Informations hjemmeside, bl.a.:

”DF:

Barnebrude på danske asylcentre er vanvittigt

Det vurderes fra sag til sag, om mindreårige asylansøgere skal have lov

til at bo sammen med ældre ægtefæller.

…

854

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

- Fuldstændig vanvittigt.

Sådan lyder reaktionen fra Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Mar-

tin Henriksen, efter at det mandag ifølge Berlingske er kommet frem,

at der findes eksempler på barnebrude på danske asylcentre.

Ifølge en mail fra Udlændingestyrelsen bliver det afgjort fra sag til sag,

om en mindreårig asylansøger skal have lov til at bo sammen med sin

ældre ægtefælle.

- Det er meget farligt at bevæge sig ned ad den sti, når vi har taget imod

de her mennesker, siger Martin Henriksen til Ritzau.

I mailen oplyser Udlændingestyrelsen, at man oplever ”ganske få til-

fælde, hvor mindreårige asylansøgere (under 18 år) har et retsgyldigt

ægteskab med en anden mindreårig asylansøger”.

Ifølge Rasmus Kjeldahl, der er direktør i Børns Vilkår, er det meget

vigtigt, at det beror på en individuel vurdering fra sag til sag.

Han medgiver dog, at den nedre grænse som udgangspunkt bør ligge

ved den seksuelle lavalder, der i Danmark er på 15 år.

Men Martin Henriksen mener, at det er at gå langt over stregen, hvis

Udlændingestyrelsen gradbøjer reglerne. Han er heller ikke meget for

Børn Vilkårs kommentar.

- Jeg mener, at en organisation som Børns Vilkår bør holde tungen

lige i munden. Det nytter ikke, at der kommer folk til Danmark med

middelalderlige traditioner, for de traditioner skal vi ikke respektere.

I Danmark skal det ifølge Udlændingestyrelsen indberettes til kom-

munen af den operatør, som driver asylcenteret, hvis der er tvivl om,

hvorvidt den mindreårige ægtefælle faktisk har bedst af at blive hos sin

mand, eller om hun burde få ophold og blive behandlet som et barn.”

855

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

Af et nyhedstelegram fra Ritzau, der blev bragt kl. 22.10 på Politiken.dk,

fremgår det:

”Støjberg

skal i samråd om barnebrude på asylcentre

Det er dybt utilfredsstillende, at sag om barnebrude graves frem af

pressen, mener Dan Jørgensen.

Det er helt ude i hampen, at Udlændingestyrelsen har været opmærk-

som på, at der findes barnebrude på de danske asylcentre, uden at

udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har reageret.

Det mener Socialdemokraternes udlændingeordfører, Dan Jørgensen,

der nu kalder ministeren i samråd om sagen.

»Det virker helt utroligt, at man ikke har været opmærksom på det

her. Det er dybt utilfredsstillende, at det skal graves op af pressen, før

ministeren reagerer«, siger han til Ritzau.

»Derfor kalder jeg hende i samråd for at få hendes vurdering af, hvor

stort problemet er«, tilføjer han.

Ifølge en mail fra Udlændingestyrelsen til Berlingske findes der ”ganske

få tilfælde, hvor mindreårige asylansøgere (under 18 år) har et retsgyl-

digt ægteskab med en anden mindreårig asylansøger”.

Udlændingestyrelsen oplyser desuden, at det bliver afgjort fra sag til

sag, om en mindreårig asylansøger skal have lov til at bo sammen med

sin ældre ægtefælle.

Men sådan bør det ikke være, mener Dan Jørgensen.

»Det er muligt, at man i nogle lande og kulturer har en bestemt indstil-

ling, men det har vi ikke i Danmark. Man skal leve efter de regler og

normer, som vi har i Danmark«.

856

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

Mandag aften har Inger Støjberg taget afstand fra, at der findes bar-

nebrude på asylcentrene. På sin Facebook-profil skriver hun, at det er

”fuldstændig uacceptabelt”, og at det skal »stoppes omgående«.

Ministeren har ikke ønsket at uddybe sin Facebook-opdatering til Rit-

zau.

De Radikales udlændingeordfører, Sofie Carsten Nielsen, glæder sig

over, at Inger Støjberg vil tage affære.

Hun undrer sig derimod over, at Dan Jørgensen kalder ministeren i

samråd.

»Jeg er meget enig med ministeren for en gangs skyld, og jeg er mere

optaget af, at hun får gjort noget ved det end at få tv-tid på et samråd«,

siger hun.”

Af en avisartikel fra Berlingske den 26. januar 2016 fremgår det bl.a.:

”Støjberg

siger fra over for barnebrude

Stop!

Regeringen vil på ingen måde acceptere, at mindreårige indkvar-

teres på danske asylcentre sammen med voksne ægtefæller.

…

Også på danske asylcentre bor voksne asylansøgere »i ganske få tilfæl-

de« sammen med ægtefæller under 18 år. Det bekræfter Udlændinge-

styrelsen og Røde Kors Asyl.

Den praksis vil udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V)

øjeblikkeligt have stoppet, skriver hun på sin Facebook-profil mandag

aften.

»Det er fuldstændig uacceptabelt, at barnebrude indkvarteres sammen

med deres ægtefæller på danske asylcentre,« skriver Inger Støjberg og

tilføjer:

857

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

»Det skal stoppes omgående, og det vil jeg omgående meddele Ud-

lændingestyrelsen. Når man opholder sig i Danmark, så gælder danske

normer og regler, og det skal gøres meget klart over for asylansøgerne.«

Inger Støjberg har over for Ritzau ikke ønsket at uddybe sin Face-

book-opdatering.

Også Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, me-

ner, det er »helt uacceptabelt«, at voksne asylansøgere kan bo sammen

medmindreårige ægtefæller på danske asylcentre. Han ønsker nu en

undersøgelse.

»Vi skal kende til omfanget, og vi skal have belyst, hvilke overvejelser

der ligger til grund for de afgørelser, udlændingemyndighederne træf-

fer, når de behandler disse sager,« siger Martin Henriksen.

Røde Kors har »ganske få sager«

Der eksisterer ingen generelle retningslinjer for, hvordan myndigheder-

ne skal håndtere et asylsøgende ægtepar, hvor den ene part er under 18

år. Udlændingestyrelsen oplyser dog, at operatøren, der driver asylcen-

teret, har pligt til at indberette til kommunen, hvis der opstår tvivl om,

hvorvidt den mindreårige ægtefælle har bedst af at blive hos sin voksne

partner, eller om personen bør få ophold og modtage behandling som

andre asylsøgende børn.

Det er Røde Kors, der driver langt flest asylcentre i Danmark. Socialfag-

lig konsulent i Røde Kors Asyl Helle Kjems fortæller, at man »ganske få

gange« har haft sager, hvor de sociale myndigheder er blevet inddraget.

Primært i tilfælde, hvor det asylsøgende ægtepar har medbragt et barn.

»Når vi underretter de sociale myndigheder i tilfælde med gifte asylan-

søgere under 18 år, så er det typisk på grund af bekymring om alder,

modenhed, eller hvis parret har et barn. Her er vi særligt opmærksom-

me på, om de er i stand til at varetage forældrerollen, og er der tvivl

om dette, underretter vi myndighederne for at få deres vurdering,«

siger hun.

858

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

Røde Kors mødes i løbet af en månedstid med Udlændingestyrelsen

og Socialstyrelsen for at drøfte, hvorvidt praksis i sager om børneæg-

teskaber skal ændres.”

Den 27. januar 2016 bragte Berlingske sålydende telegram fra Ritzau i avisen:

”Politisk

nej til barnebrude på asylcentre

Konventionsbrud.

Der befinder sig angiveligt mellem otte og ti børne-

brude på danske asylcentre. En række partier er enige med integrati-

onsministeren i, at det er uacceptabelt.

Meldinger om et mindre antal såkaldte barnebrude på danske asyl-

centre, piger under 18 år der er giftet væk til ældre mænd, vækker

forargelse på Christiansborg, hvor et bredt flertal vil have det stoppet.

Ifølge Metroxpress bor der for øjeblikket otte-ti børnebrude mellem

14-17 år på danske asylcentre, der alle er gift med en, der opholder sig

i landet. Ifølge danske regler må unge under 18 kun gifte sig med et

såkaldt kongebrev. I Røde Kors’ centre bor en håndfuld barnebrude, de

fleste omkring 16-17 år.

Men danske asylcentre skal slet ikke huse den type ægteskaber, skrev

udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) på sin Face-

book-profil mandag aften. Hun har ikke ønsket at uddybe sin Face-

book-opdatering til Ritzau. Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, de

Konservative og Socialdemokraterne er ligesom ministeren oprørte

over sagen. S-udlændingeordfører Dan Jørgensen vil have Støjberg i

samråd for at få overblik over problemets omfang.

Ifølge Udlændingestyrelsen skal operatøren, som driver asylcenteret,

indberette til kommunen ved tvivl om, hvorvidt den mindreårige ægte-

fælle har bedst af at blive hos sin mand, eller om hun burde få ophold

og blive behandlet som et barn.

UNICEF er også imod barnebrude, fordi tidlige ægteskaber ofte holder

kvinderne nede og hindrer ligestilling, fastslår den danske generalse-

kretær, Steen M. Andersen.

859

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

»Barnebrude er i strid med FNs børnekonventioner, så holdningen er

krystalklar: Det er af det onde. Men når det er sagt, så er der selvfølgeligt

en masse forbehold,« siger Steen M. Andersen.

Der er oftest tale om piger over 15 år, men under 18:

»Det er ikke nødvendigvis børn, der er tale om. Og man kan jo fint

være kærester, så det er ikke, fordi vi vil blande os i folks privatliv.

Men piger, der bliver gift, når de er under 18, har større risiko for at

dø i barselsengen og få flere børn, end de måske ville,« fortæller Steen

M. Andersen.

Fænomenet med barnebrude er voksende i Syrien og i flygtningelejrene

i de omkringliggende lande, bl.a. fordi familier med mange børn har

svært ved at brødføde dem.”

Dagbladet Information bragte samme dag kl. 14.36 på hjemmesiden følgende

nyhedshistorie fra Ritzau:

”Ellemann

stopper blåstempling af mindreåriges ægteskab

Det skal være slut med barnebrude i Danmark. Minister ændrer vej-

ledningen.

Indenrigsminister Karen Ellemann (V) sætter en stopper for, at uden-

landske ægteskaber med personer over 15 år automatisk anerkendes,

som det hidtil har været praksis.

Grænsen skal være 18 år, mener ministeren.

- Vi skal have bremset udenlandske ægteskaber med mindreårige. Vi

skal ikke have barnebrude i Danmark, fastslår ministeren over for Rit-

zau.

For nogle dage siden kom det frem, at flere asylcentre havde eksempler

på, at voksne boede sammen med deres mindreårige ægtefæller på

landets asylcentre.

860

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

- Jeg har fundet ud af, at praksis på området er, at man faktisk anerken-

der udenlandske ægteskaber, hvor en af ægtefællerne er mindreårig.

Det er nærmest en automatpilot, siger Karen Ellemann.

- Og min holdning er, at ægteskab er noget, der indgås mellem voksne

mennesker.

Karen Ellemann kan som social- og indenrigsminister ændre den vej-

ledning, der er baggrunden for, at ægteskaber med personer ned til 15

år hidtil er blevet anerkendt, forklarer hun.

Hun siger, at det er historierne om barnebrude i asylcentre, der har

gjort hende opmærksom på problemstillingen. Men i princippet er det

alle og enhver, der i udlandet er blevet gift med en person mellem 15

og 18 år, der hidtil har kunnet få anerkendt ægteskabet.

- Det er fordi, det er den praksis, der har indfundet sig på området. Der

er sager, hvor man godt kan få lov til at indgå ægteskab blandt mindre-

årige i Danmark også, konstaterer ministeren.

Der vil fortsat være mulighed for i særlige tilfælde at få godkendt et

ægteskab med en person under 18 år, hvis for eksempel en 17-årig har

barn med en person over 18. Men det skal ikke være hovedreglen.

- Myndighederne på området er nødt til at have en tilgang, hvor der skal

noget særligt til, hvis et ægteskab med en så ung person skal anerkendes

her i landet, siger Karen Ellemann.”

8.2.2.

Inger Støjbergs opslag på Facebook og reaktionerne herpå

Det fremgår af et opslag på daværende udlændinge-, integrations- og bolig-

minister Inger Støjbergs Facebook-profil fra den 25. januar 2016 – som en

kommentar til nyheden fra TV2 om ”Barnebrude og voksne ægtefæller bor

sammen på danske asylcentre” – bl.a.:

”Inger

Støjberg

25. januar 2016 …

861

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

Det er fuldstændig uacceptabelt, at barnebrude indkvarteres sammen

med deres ægtefæller på danske asylcentre. Det skal stoppes omgående,

og det vil jeg omgående meddele Udlændingestyrelsen.

Når man opholder sig i Danmark, så gælder danske normer og regler,

og det skal gøres meget klart overfor asylansøgerne.”

Lykke Sørensen, der på daværende tidspunkt var afdelingschef for Udlænd-

ingeafdelingen i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, har om op-

slaget på Facebook forklaret

, at hun husker, da opslaget blev til, men hun er

ikke sikker på, at hun har set det. Da det blev skrevet, var hun og ministeren på

en tjenesterejse til Bruxelles i forbindelse med en debat i Europa-Parlamentet

om smykkeloven. På vej hjem talte ministeren med sin særlige rådgiver om de

historier om såkaldte barnebrude, der var i medierne. Ministeren ville lave et

opslag om, at det skulle stoppes. Dengang troede hun faktisk, at det vedrørte

personer under 15 år. Hun var ikke inde over formuleringen af Facebook

opslaget. Det var hun generelt ikke.

Inger Støjberg har om opslaget på Facebook forklaret

bl.a., at hun skrev dette

opslag selv. Hun var den pågældende dag i Bruxelles, og det havde været en

lidt fortættet dag, hvor hun havde ”stået skoleret” om smykkelovgivningen

for et udvalg i Europa-Parlamentet. Da mødet i Europa-Parlamentet var slut,

kørte hun i en minibus, og der læste hun enten på TV-2’s hjemmeside eller i

Berlingske Tidende det, som hun tror var den første artikel om barnebrude på

danske asylcentre. Hun reagerede temmelig voldsomt på disse oplysninger,

og hun konstaterede også, at der blev reageret bredt politisk. Hun skrev sit

Facebook opslag i minibussen. I minibussen sad ud over hende selv Mark

Thorsen, Lykke Sørensen og, som hun husker det, Andreas Højmark. Lykke

Sørensen sad skråt over for hende, og hun viste opslaget til Mark Thorsen,

hvorefter de rakte telefonen til Lykke Sørensen. De spurgte Lykke Sørensen,

om hun kunne skrive sådan, og Lykke Sørensen sagde: ”Ja, det er dine centre”.

Dette var Lykke Sørensens helt umiddelbare opfattelse. I ministeriet havde de

en kultur, hvor man godt kunne komme med umiddelbare tilkendegivelser,

og en embedsmand var ikke forpligtet til at komme med alenlange juridiske

vurderinger. Herefter ”buldrede sagen derudaf”. Noget af det første, der skete,

var, at Dan Jørgensen straks indkaldte hende til et samråd om, hvorfor hun ikke

Afhøringsekstrakten, side 43.

Afhøringsekstrakten, side 107-108.

862

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

havde gjort noget, og om hun ville tillade barnebrude. Til dette svarede Sofie

Carsten Nielsen fra Radikale Venstre, at det var helt skørt, at man indkaldte til

et samråd i stedet for straks at gøre noget. Fra alle sider i Folketinget blev der

reageret. Hun havde intet kendskab til omfanget af tvangsgifte mindreårige

asylansøgere, før hun læste artiklerne. Hun læste blandt andet en artikel om en

14-årig pige. Hun tillod sig at antage, at hvis en 14-årig pige er gift med en 25-

årig mand, er der sket en form for kulturel tvang. Det var hendes opfattelse, at

hun den 25. januar 2016 havde tilstrækkeligt grundlag for at beslutte, at dette

skulle stoppe. Hun ville ikke på asylcentre se mindreårige piger, der var gift

med ældre mænd. Hun havde ikke på daværende tidspunkt noget kendskab

til, hvordan forholdene var blevet håndteret på asylcentrene. Herefter skulle

hun have sagen klarlagt. Hun var og er stærk modstander af barnebrude og

tvang. Det var afgørende for hende at få at vide, hvor stort omfanget var. De

øvrige partier pressede hende og ville have at vide, hvorfor hun ikke havde

gjort noget, men hun tog en dyb indånding, fordi hun ville have undersøgt

omfanget. Hun kan ikke nærmere huske, hvem der undersøgte dette. Hun

drøftede ikke spørgsmålet med andre i regeringen, heller ikke Lars Løkke

Rasmussen. Hendes politiske kompas var, at ingen ønskede at se mindreårige

piger, der var tvunget ind i ægteskaber. Det, der skulle undersøges, var, hvor

mange piger det drejede sig om. Der var også et aldersspørgsmål, ligesom

det skulle afklares, om parrene havde børn. Alderen på parrenes børn skulle

givetvis også afklares. Hun reagerede, da hun fandt ud af, hvor unge pigerne

havde været, da de første gang fik børn, herunder da hun fik oplyst, at en af

pigerne havde været 12 år, da hun fik sit første barn. Med henvisningen til

de danske normer tænkte hun på frihedsrettighederne og princippet om, at

mænd og kvinder er lige meget værd.

Normerne forhindrer en 16-årig i at

blive tvunget til at flytte sammen med en ældre mand. Adspurgt om, hvad

der gælder, hvis pigen ikke er blevet tvunget til det, har hun forklaret, at

den konkrete og individuelle vurdering her bliver afgørende. Når hun i sit

Facebook opslag henviste til de danske regler, tænkte hun på forbuddet mod

tvangsægteskaber. Hun tænkte ikke på reglerne om, hvornår en person er

myndig. På et senere tidspunkt i ministeriet brugte man det udtryk, at hun var

”efterskoleforstanderen” og havde ret til at bestemme, hvordan parrene skulle

indkvarteres. På dette tidspunkt havde hun fået at vide, at hun kunne gøre,

hvad hun ville. Herefter kom der nogle retlige overvejelser. Hun vil på ingen

Afhøringsekstrakten, side 112-113.

863

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

måde klandre Lykke Sørensen for hendes udtalelse den 25. januar 2016, idet

dette var udtryk for ministeriets kultur. Man arbejdede sig så ned i materien,

og der kom et ministernotat, som viste, at der kunne være helt, helt særlige

tilfælde, hvor der ikke kunne ske adskillelse. Den 25. januar 2016 havde hun

ikke grund til at tro andet end, at alle kunne skilles ad. Opslaget, som hun

husker det, gav ikke anledning til drøftelser i ministeriet. Der gik en proces i

gang, og der var for hende ingen tvivl om, at Udlændingeafdelingen arbejdede

med sagen. I dette arbejde blev man klar over, at man ikke fuldstændig kunne

bestemme over parrene på asylcentrene.

Lykke Sørensen har supplerende herom forklaret

bl.a., at hendes erindring

om forløbet i minibussen den 25. januar 2016 umiddelbart op til Facebook

opslaget den 25. januar 2016 ikke er den samme som Inger Støjbergs, men

det behøver ikke være udtryk for, at det ikke kan være foregået som forklaret

af Inger Støjberg. Hun var på daværende tidspunkt af den opfattelse, at der

var tale om børn under 15 år, og hun havde ikke ansvaret for at godkende

Facebook opslag. Hun godkendte heller ikke det pågældende Facebook op-

slag. Det er ikke forkert, at ministeren havde ansvaret for asylcentrene, men

dette indebar ikke, at almindelige retsprincipper kunne tages ud af funktion.

Uanset hvordan ordene måtte være faldet, behandlede de ikke en sag som den

foreliggende på to minutter i et folkevognsrugbrød.

Line Skytte Mørk Hansen har om opslaget på Facebook forklaret

bl.a., at hun

ikke var involveret i udarbejdelsen af opslaget. Departementet var ikke inde

over og kommenterede ikke på konkrete Facebook opslag. Hun husker ikke,

om opslaget gav anledning til overvejelser. Ministeren lavede mange Face-

book opslag. Da sagen var opstået, bad departementet Udlændingestyrelsen

redegøre for sin praksis.

Jesper Gori, der på daværende tidspunkt var kontorchef i Familiesammenfø-

ringskontoret i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, har om opsla-

get på Facebook forklaret

bl.a., at han ikke deltog i drøftelser i ministeriet

inden opslaget. Han så ikke opslaget, men Lykke Sørensen orienterede ham

samme aften om opslaget. Lykke Sørensen oplyste, at det var en sag, som de

Afhøringsekstrakten, side 154.

Afhøringsekstrakten, side 186.

Afhøringsekstrakten, side 237.

864

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

skulle være opmærksomme på, og hvor der nok ville være behov for deres

bistand. Dagen efter undersøgte han af egen drift reglerne om dispensation

til at indgå ægteskab som mindreårig. Han foretog sig ikke andet. Han husker

ikke, at han blev kontaktet af tidligere kollegaer i Udlændingestyrelsen om

Facebook opslaget. Han fik oplyst af Lykke Sørensen, at Inger Støjberg ønske-

de, at indkvartering af mindreårige gifte eller samlevende asylansøgere skulle

ophøre. Han ved, at Lykke Sørensen ønskede, at de ”tænkte med på sagen”. For

ham var det naturligt at begynde med at undersøge reglerne om kongebreve.

Mark Thorsen, der på daværende tidspunkt var særlig rådgiver i Udlændinge-,

Integrations- og Boligministeriet, har om opslaget på Facebook forklaret

, at

han husker, at han selv, ministeren, Lykke Sørensen og en ministersekretær,

som han ikke husker, hvem var, havde været til et møde i Bruxelles, hvor mi-

nisteren havde redegjort for ”smykkeloven” over for et EU-udvalg. De sad i en

minibus på vej til lufthavnen og scrollede ned over nyhederne. Her læste de i

Berlingske Tidende og vist også på TV2’s hjemmeside, at der ifølge Udlænd-

ingestyrelsen var indkvarteret mindreårige gifte og samlevende asylansøgere

på danske asylcentre. Dette var ministeren ret utilfreds med. Han var også selv

utilfreds, idet han fandt det irriterende, at Udlændingestyrelsen ikke havde

varslet dem om, at styrelsen ville komme med en sådan udtalelse. Man skal

ikke have arbejdet særlig meget med politik for at vide, at medierne som det

første efter en sådan udmelding ville spørge ministeren: ”Hvad gør I så ved

det?” I og med at Udlændingestyrelsen havde udtalt sig som sket i artiklen,

følte han, at de allerede var kommet på bagkant i forhold til at håndtere sa-

gen. De blev derfor enige om, at ministeren var nødt til at kommunikere ret

hurtigt ud, at hun gerne så det anderledes. I den forbindelse var Facebook en

nem kanal at bruge, og det var også den mest effektive kanal, idet de sad i en

minibus på vej til en lufthavn. Ministeren sad med sin telefon og begyndte at

skrive et Facebook opslag. Hun rakte telefonen over til ham, og han kiggede

på udkastet. Han husker ikke, at han havde bemærkninger til opslaget, idet

det var ret klart formuleret. Eftersom Lykke Sørensen, der indtil kort tid for-

inden havde arbejdet i Udlændingestyrelsen og nu var den øverste juridiske

chef i ministeriet, også var til stede i minibussen, syntes han, at det ville være

naturligt at spørge hende, om hun fandt opslaget ”inden for skiven”. Han rakte

derfor telefonen over til Lykke Sørensen og spurgte: ”Kan man sige det her?”

Afhøringsekstrakten, side 372.

865

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

Lykke Sørensen læste opslaget relativt hurtigt og svarede henvendt til mini-

steren: ”Ja, det kan du sagtens, det er jo dine centre”. Herefter blev opslaget

lagt op på Facebook.

Lene Linnea Vejrum har herom forklaret

, at hun første gang blev opmærk-

som på problemstillingen vedrørende mindreårige, der var gift eller samleven-

de med en voksen, i forbindelse med medieomtalen den 25. eller 26. januar

2016. På baggrund af denne fik styrelsen til opgave at kortlægge antallet af

indkvarterede par, hvor den ene var mindreårig. Hun så ikke selv Inger Støj-

bergs Facebook opslag den 25. januar 2016, men det blev drøftet på gangene

i styrelsen. Hun tror ikke, at hun selv deltog i drøftelserne, men hun hørte om

dem. Hun deltager ikke så ofte i den slags drøftelser.

Ditte Kruse Dankert har herom forklaret

, at der i løbet af januar 2016 opstod

en debat om indkvarteringen af gifte eller samlevende asylansøgere, hvoraf

den ene var mindreårig. Udlændingestyrelsen var meget tilfreds med den

daværende praksis, som var baseret på socialfaglige vurderinger af, om der

var problemer i forhold til den mindreårige. Hun læste ikke Inger Støjbergs

Facebook opslag den 25. januar 2016, men hun husker, at de blev opmærk-

somme på, hvad ministeren havde skrevet.

Kristina Rosado, der på daværende tidspunkt var fungerende souschef i Ud-

lændingestyrelsen, har herom forklaret

, at de blev bekymrede for, hvilke

initiativer der ville komme. Opslaget lagde op til, at der skulle ske noget.

Ditte Kruse Dankert og hun talte om, at de ikke kunne genkende det billede

af problemets omfang, som blev tegnet i pressen. Det var et område, der var

meget fokus på, og der gik ikke lang tid, fra historierne kørte i pressen, til der

blev iværksat initiativer på området.

Lars Sloth, der i 2016 var direktør for bl.a. børn, kultur, fritid og borgerser-

vice i Thisted Kommune, har herom forklaret

, at Inger Støjbergs opslag på

Facebook ikke gav anledning til noget særligt hos dem. Der kan have været en

enkelt eller to blandt de ansatte, der bemærkede noget hertil. Opslaget fyldte

Afhøringsekstrakten, side 404-405.

Afhøringsekstrakten, side 439.

Afhøringsekstrakten, side 467.

Afhøringsekstrakten, side 536.

866

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

uden tvivl ude på de enkelte centre. Der var ingen af de såkaldte ”barnebrude”

blandt de 400-500 asylansøgere, som Thisted Kommune havde indkvarteret.

Andreas Højmark Søndergaard, der på daværende tidspunkt var ministerse-

kretær i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, har herom forklaret

at han deltog i turen til Bruxelles, hvor ministeren skulle tale om den danske

”smykkelov”. Han erindrer ikke det Facebook opslag, ministeren skrev i mi-

nibussen på vej til lufthavnen, men det forekommer ham ikke usandsynligt,

at ministeren ville skrive et Facebook opslag i en bus på vej til lufthavnen.

Christian Kettel Thomsen, der på daværende tidspunkt var departementschef

i Statsministeriet, har herom forklaret

, at han husker debatten i pressen i

forbindelse med Inger Støjbergs opslag på Facebook den 25. januar 2016,

men han har ingen erindring om, at det var noget, de forholdt sig til eller

involverede sig i før forespørgselsdebatten [i marts 2016].

Anna-Sophie Saugmann-Jensen, der i 2016 var fuldmægtig i Familiesammen-

føringskontoret i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, har herom

forklaret

, at hun ikke læste opslaget samme dag, men hun har efterfølgende

læst det adskillige gange. Hun kan ikke huske, om opslaget gav anledning til

drøftelser i ministeriet.

Lars Løkke Rasmussen har herom forklaret

, at han ikke var opmærksom på

opslaget. Der var heller ikke nogen, der gjorde ham opmærksom på det. Han

erindrer ikke præcist, hvornår han blev opmærksom på problemstillingen.

Det, der optog ham den pågældende dag, var, at de var tæt på at vedtage pak-

ken med opstramninger på udlændingeområdet. Han fulgte den dag – også

på TV – Inger Støjberg og Kristian Jensens afhøring i Europa-Parlamentet

tæt, herunder den udenlandske vinkel på de danske udlændingestramninger.

Han hæftede sig ikke ved problemstillingen med ”barnebrude”. Hans tilgang

til sit arbejde er at løse uløste problemer. Når han ser på materialet i sagen,

kan han se, at udlændinge- og integrationsministerens tilkendegivelser blev

applauderet hele vejen rundt, og at en stor del af debatten ikke involverede

Afhøringsekstrakten, side 538.

Afhøringsekstrakten, side 601.

Afhøringsekstrakten, side 541.

Afhøringsekstrakten, side 687-688.

867

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

ham. Derudover kan han se af sin kalender, at han dagen efter pressemed-

delelsen – den 11. februar 2016 – deltog i et pressemøde om lanceringen af

trepartsforhandlingerne om integration. I den forbindelse blev der stillet en

række spørgsmål, men ingen spørgsmål om ”barnebrude”, ligesom der den 4.

marts 2016 var en to timer lang forespørgselsdebat om værdipolitik, herunder

om moskeer, hvor der heller ikke blev stillet spørgsmål om ”barnebrude”. Det

var således ikke en problemstilling, der var inde på hans radar. Set fra hans

perspektiv var det en ”ikke-sag”. Sagen ”breakede” i aviserne den 25. januar

2016, ministeren signalerede, at hun ville tage et initiativ, alle politiske partier

applauderede, herefter blev der taget et initiativ, og problemet var herefter væk

fra hans radar. Det er udtryk for en efterrationalisering, når han har forklaret,

at han bed mærke i, at der var en bred politisk opbakning efter udlændinge-

og integrationsministerens udmelding på Facebook den 25. januar 2016. Han

læste med sikkerhed aviserne denne dag, idet han læser alle aviser hver dag,

men det var ikke noget, som han på det tidspunkt bed særligt mærke i.

Anette Görtz har herom forklaret

, at hun i forbindelse med sin forberedelse

til afhøringen i Instrukskommissionen har konstateret, at der skete noget

i januar 2016 vedrørende indkvartering af mindreårige asylansøgere med

ægtefæller eller samlevere, men det var ikke noget, hun var opmærksom på

dengang. Hun er ikke på Facebook, og hun så derfor ikke Inger Støjbergs

opslag af 25. januar 2016.

Jens Vikner har herom forklaret

, at han ikke så Facebook opslaget den 25.

januar 2016. Han går ud fra, at han læste om det i pressen nogle dage efter.

Han blev ikke sat til at udføre arbejde i anledning af opslaget.

De overvejelser om dispensation til at indgå ægteskab som mindreårig, som

Jesper Gori nævnte i sin forklaring, beskrev han kort i en mail den 26. januar

2016 kl. 15.41 til blandt andre Lykke Sørensen. Af mailen fremgår følgende:

”… fra Karnov om dispensationsadgangen fra ægteskabsbetingelsen om,

at parterne normalt skal være mindst 18 år:

Afhøringsekstrakten, side 718.

Afhøringsekstrakten, side 728.

868

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

”Se om praksis Familiestyrelsens Vejledning om vielse nr. 3: Alders-

dispensation… Der lægges vægt på,

den ene part er fyldt 18 år, og i

denne situation

den ene part er fyldt 15 år og parret har eller venter

barn,

den ene part er fyldt 16 år, og parterne bor i egen bolig;

den ene part er fyldt 17 år. Hvis begge parter er under 18 år lægges

vægt på,

der foreligger ganske særlige omstændigheder. Afgørelsen

træffes altid ud fra en konkret vurdering af den enkelte sag, og der kan

ses på, om en part er umoden og derfor ikke forstår betydningen af at

indgå ægteskab, eller om en part er tvunget eller presset til at indgå

ægteskabet. Se om tvangsægteskab Vejledning om vielse nr. 1: Ægte-

skabsbetingelserne.”

Der er altså – ægteskabsretligt – en række dispositionsadgange.”

Hertil svarede Lykke Sørensen samme dag kl. 15.45:

”Mon ikke vi må kontakte familiestyrelsen, hvis det bliver aktuelt…”

8.2.3.

Drøftelser i Udlændinge, Integrations og Boligministeriet

og Udlændingestyrelsen om opfølgning på presseomtalen og

på Inger Støjbergs Facebook opslag

Om reaktionerne i Udlændingestyrelsen på Facebook opslaget fremgår det

af en intern mailkorrespondance den 25. januar 2016 mellem Ditte Kruse

Dankert og Kristina Rosada bl.a.:

”Den 25. jan. 2016 kl. 20.02 skrev Ditte Kruse Dankert …

Tror det hun skriver på facebook har umiddelbar retskraft? ..ellers må

jeg vel skive en bekg?

…

Fra: Kristina Rosado […]

Sendt: 25-01-2016 19.30

Til: Ditte Kruse Dankert

Nu er du jo også varmet op, så du kan vel godt flikke endnu en bekendt-

gørelse sammen på rekordtid. Så pyt med hjemmel, retten til familieliv

869

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

og lignende irriterende detaljer. Vi bestemmer jo alligevel, hvor de alle

sammen skal bo. Hurra!”

Ditte Kruse Dankert har herom forklaret

, at hun ikke husker, hvad hun

tænkte om Kristina Rosados mail. De var forundrede over, at ministeren på

Facebook tilkendegav, hvad praksis skulle være. Ministerens udmelding lød

meget bombastisk og firkantet, og på dette tidspunkt så hun ikke for sig, at

der ville komme en så firkantet ordning som den, der var beskrevet i Facebook

opslaget. Henvisningen til ”hjemmel” relaterede sig til, at der var tale om en

praksisudmelding på Facebook.

Kristina Rosado har herom forklaret

, at det var en meget kategorisk ud-

melding, som Inger Støjberg var kommet med. Hendes mail var udtryk for et

øjebliks frustration efter en lang arbejdsdag, og bemærkningen om behovet for

en hjemmel var ment ironisk. Hun gjorde sig ikke mange andre overvejelser

om indholdet af sin mail. Hun mente umiddelbart, at det var problematisk

med en så kategorisk udmelding, hvis den skulle udmøntes i praksis, men det

var ikke noget, de drøftede på daværende tidspunkt.

Jesper Gori sendte samme dag kl. 20.35 sålydende interne mail til sin kon-

torchefkollega i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Moya-Louise

Lindsay-Poulsen:

”Lykke bad os være opmærksom på ministerens klare afvisning (på

Facebook!) af at lade mindreårige indkvartere med voksne ægtefæller.

Det er KØs sag - men kan ramme os (dig?).”

Jesper Gori har om mailen forklaret

bl.a., at ”KØ” er Koncernøkonomi. Mo-

ya-Louise Lindsay-Poulsen var kontorchef i Asyl- og Visumkontoret. Inden han

sendte mailen, havde Lykke Sørensen ringet til ham om Facebook opslaget.

Lykke Sørensen var til møde i Bruxelles sammen med ministeren og ringe-

de til ham på et tidspunkt efter mødet. Han går ud fra, at Lykke Sørensen

havde behov for at aflevere sagen, så hun ikke sad med sin viden alene. Han

tror, at Lykke Sørensen sagde, at hun havde forsøgt at få fat på Moya-Louise

Afhøringsekstrakten, side 439-440.

Afhøringsekstrakten, side 467.

Afhøringsekstrakten, side 237.

870

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

Lindsay-Poulsen. På dette tidspunkt var der ikke tale om, at de skulle begynde

at arbejde med sagen.

Det fremgår af sagens oplysninger, at Udlændingestyrelsen i forlængelse af

pressens dækning og Inger Støjbergs opslag på Facebook ønskede at komme

med følgende præcisering af den udtalelse, som Udlændingestyrelsen tidligere

havde sendt til pressen:

”- I forbindelse med historierne i pressen om såkaldte barnebrude blandt

asylansøgere i Danmark vil jeg gerne understrege, Udlændingestyrelsen

på ingen måde accepterer, at børn indkvarteres sammen med en jævn-

aldrende eller en voksen, hvis der er tvivl om, at dette sker af egen fri

vilje. Såfremt der opstår tvivl om tvang eller andet pres, indkvarteres

personerne hver for sig. Det drejer sig ganske få tilfælde over tid, og

Udlændingestyrelsen er meget opmærksom på problemstillingen.”

Udtalelsen blev sendt til godkendelse i ministeriet, og Mia Tang, presse- og

kommunikationschef i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, sendte

den 25. januar 2016 kl. 20.02 udkastet til Mark Thorsen med følgende besked:

”Styrelsen vil gerne ud med denne. Jonas siger ok – men hvad siger du?

Det går jo helt imod det, Inger lige har skrevet.”

I en mail samme aften kl. 20.10 skrev Mark Thorsen til Mia Tang og Jonas

From Soelberg, der var kontorchef i det tværgående ledelsessekretariat i Ud-

lændinge-, Integrations- og Boligministeriet:

”Kæmpe nej!

De skal rette 100 pct. ind efter det Inger har meldt ud. Færdig. Punk-

tum.”

Hertil svarede Jonas From Soelberg den 25. januar 2016 kl. 20.25 blandt andet:

”Vil gerne lige vende sagen. US-udtalelsen står jo ikke i modsætning

til M’s kommentar og skal jo blot nuancere historien en smule, idet US

pt. kan fremstå som totalt tonedøve.

871

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

Selvfølgelig skal udmeldingen effektueres, men vi gør nok klogt i at

fastholde et fortolkningsrum lidt endnu ift., hvad der forstås som en bar-

nebrud, samt hvad vi vil nægte folk at gøre frivilligt. Der er jo allerede

visse regler ift. sex i almindelighed, som vi nok bør være konsistente ift.

Vil som sagt gerne vende hurtigst muligt.”

Samme aften kl. 21.06 sendte Jonas From Soelberg et link til Uffe Toudal

Pedersen med nyheden ”Støjberg vil have stoppet barnebrude på danske asyl-

centre”, ligesom han i denne forbindelse anførte følgende:

”Vi skal passe på M ikke kommer til at love noget, hun ikke kan holde…”

Sideløbende med drøftelserne internt i departementet sendte direktør i Ud-

lændingestyrelsen Henrik Grunnet den 25. januar 2016 kl. 19.56 en intern

mail til Lene Linnea Vejrum og Janus Sejersen Laursen med spørgsmål om,

hvorvidt styrelsens supplerende udtalelse var sendt til pressen, hvilket han

håbede. Samme aften kl. 20.28 svarede Lene Linnea Vejrum, at udtalelsen

fortsat afventede ministeriets godkendelse.

Janus Sejersen Laursen orienterede kl. 20.58 samme personkreds om følgende:

”Ministeriet - med Mark Thorsen i spidsen - vil ikke have, at vi går ud

med en udtalelse i aften.

Til gengæld efterspørger de noget på skrift om reglerne på området.

Kan vi ikke henvise regler om, hvornår et ægteskab kan anerkendes

efter dansk ret? På nyidanmark står bl.a.:

…”

Lene Linnea Vejrum svarede samme dag kl. 21.31 følgende:

”Jeg har nu talt med både Mia Tang og Jonas Soelberg.

Jonas er med på sagens kompleksitet.

Problemet er nu, om ministeren har været for bombastisk i sin udmel-

ding eller om man kan fortolke på ”danske normer og regler”.

872

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

Jonas taler med Mark Thorsen, når de lander fra Bruxelles. Pt. må vi

ikke udtales os, men måske bliver der tale om en udtalelse senere.

...”

Hertil svarede Henrik Grunnet samme aften kl. 21.38 blandt andet:

”Det er vigtigt at holde tingene adskilt. Et er anerkendelse af ægteska-

ber, noget andet er beskyttelse af børn, der tvinges eller presses. Det er

det sidste, vi har fokus på først og fremmest i indkvarteringen. Det må

vi straks tage op med operatørerne. Ring gerne tilbage og sig det med

henvisning til aftale med mig.”

Lene Linnea Vejrum oplyste ved en mail kl. 21.40 følgende:

”Det har jeg oplyst – at det er vinklen i forhold til indkvarteringsspørgs-

målet. Det er Jonas helt med på.

Departementets problem lige nu ligger mere på, om ministeren har fået

sagt lidt for meget.”

Henrik Grunnet sendte den 25. januar 2016 kl. 22.03 sålydende sms til Line

Skytte Mørk Hansen:

”…

Mht ministerens udmelding

Det er vigtigt at holde tingene adskilt. Et er anerkendelse af ægteskaber,

noget andet er beskyttelse af børn, der tvinges eller presses. Det er det

sidste, vi har fokus på at modvirke ved indkvartering.

…”

Line Skytte Mørk Hansen besvarede beskeden den 26. januar 2016 kl. 7.56

således:

”… Det går jeg udfra at Lene også sagde til ministersekretæren i går da

hun talte med ham. Vh Line”

873

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

Mark Thorsen har herom forklaret

, at der ikke på dette tidspunkt var overve-

jelser om at tage kontakt til Udlændingestyrelsen for at høre, hvorfor styrelsen

havde udtalt sig som sket. Som han husker det, foretog han – muligvis samme

dag – et opkald til ministeriets pressechef, Mia Tang, hvor han gjorde opmærk-

som på, at det var en lidt uheldig praksis, at Udlændingestyrelsen meldte ud

på denne måde uden i hvert fald at have givet et ”heads up” om, at der var en

sag på vej. De overvejede ikke at kontakte Udlændingestyrelsen, mens de sad i

minibussen. Ministeren havde en umiddelbar politisk holdning til det, som Ud-

lændingestyrelsen havde meldt ud. Den afklaring, de foretog inden opslaget, var

at række udkastet til Facebook opslaget over til Lykke Sørensen for at spørge, om

der var problemer med opslaget. Han går ud fra, at Lykke Sørensen, der havde

sine meningers mod, ville have sagt det, hvis hun mente, at der var et problem

med opslaget. Han ved ikke, om medarbejderne i Udlændingestyrelsen havde

særlige holdninger til opslaget. Han talte muligvis med Mia Tang, allerede da

han sad i minibussen eller i lufthavnen. Han sagde til Mia Tang: ”Prøv lige at få

snor i Udlændingestyrelsen i forhold til, hvad de melder ud”. Det var ministeriets

pressechef, der havde den formelle kontakt med Udlændingestyrelsen i denne

type sager. Han gav udtryk for, at det ville være godt, hvis departementet fik styr

på, hvad Udlændingestyrelsen meldte ud vedrørende sagen. Hans svar til Mia

Tang i mailen af 25. januar 2016 kl. 20.10 var udtryk for, at han var sur. Hvis

han havde skrevet mailen i dag, ville han nok have formuleret sig lidt blødere.

Han ville have skrevet, at der ikke var brug for, at Udlændingestyrelsen gik ud

og nuancerede yderligere i forhold til, hvordan de indkvarterede ”barnebrude”.

Det, der var brug for, var at signalere entydigt, at der skulle gøres noget ved den

foreliggende praksis. Han syntes ikke, at det ville hjælpe ministeren i en sag,

som hun i forvejen var kommet ”på bagkant med”, hvis Udlændingestyrelsen

gik ud med en ny udtalelse. Han har ikke nogen klar erindring om en drøftelse

med Jonas From Soelberg, men han har nok gengivet, at han ikke syntes, at der

på det tidspunkt var behov for at folde yderligere nuancer ud. Hvis Udlændinge-

styrelsen havde behov for at kommunikere, så han helst, at de kommunikerede

om, at der nu ville blive strammet op.

Jonas From Soelberg har herom forklaret

, at første gang, han blev opmærk-

som på debatten om mindreårige asylansøgere, der var indkvarteret sammen

med deres ægtefælle eller samlever, var efter Inger Støjbergs opslag på Face-

Afhøringsekstrakten, side 372 ff.

Afhøringsekstrakten, side 698-699.

874

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

book den 25. januar 2016. Der var i kontoret en dialog om, hvordan de skulle

gribe det mest hensigtsmæssigt an, og hvordan opslaget skulle forstås. Han

talte med Mia Tang og Mark Thorsen om opslaget. Som han erindrer det,

talte han også med Lene Linnea Vejrum i Udlændingestyrelsen, idet styrelsen

ønskede at præcisere nogle ting offentligt i forhold til, hvordan de aktuelt

varetog opgaven, og de talte også om materien i sagen. Som han husker det,

ringede Mia Tang til ham og fortalte, at Udlændingestyrelsen gerne ville ud

med en præcisering, men Mark Thorsen mente, at det var en dårlig idé, da

det kunne ”mudre” ministerens klare udmelding i Facebook opslaget. Det, der

fyldte i hans tanker på dette tidspunkt, var, at det kunne fremstå inkonsistent

at have en holdning til, hvordan 16-17-årige asylansøgere skulle bo, og hvem

de skulle sove sammen med, når man i øvrigt havde en seksuel lavalder på

15 år, som man ikke fandt problematisk. Hans rolle var nogle gange at spille

”djævelens advokat”. Det gjorde han den aften over for Mark Thorsen ved at

spørge, om det var gennemtænkt i forhold til andre områder. Mark Thorsen

mente, at det var gennemtænkt, og så var det sådan, det var. Han nævnte ikke

noget om konventionernes betydning over for Mark Thorsen. Baggrunden

for, at han sendte mail af 25. januar 2016 kl. 21.06, hvori han henviste til en

artikel og anførte, at ”vi skal passe på M ikke kommer til at love noget, hun

ikke kan holde”, til Uffe Toudal Pedersen, var de drøftelser, der havde været.

Som han husker det, handlede det mest om at være konsistente på tværs, og

når de fik set på det i en sammenhæng, kunne det være et uholdbart sted at

stå, også politisk, når man i øvrigt bakkede op om den seksuelle lavalder på 15

år. At noget ikke kan holde kan være et udtryk for, at man som politiker ikke

bestemmer alt i verden og ikke altid kan få sin vilje politisk. Konventioner

var ikke hans bord, og det var ikke noget, der fyldte hos ham. Det, der fyldte

hos ham, var derimod det politiske og det at være konsistent. Det var sådanne

forhold, der var omdrejningspunktet for hans rådgivning. Han erindrer ikke,

at Uffe Toudal Pedersen reagerede på mailen. Det var ikke sjældent, at han

sendte mails af denne type til Uffe Toudal Pedersen for at gøre ham opmærk-

som på historier i medierne.

Uffe Toudal Pedersen har herom forklaret

, at han ikke husker, at han fik

mailen af 25. januar 2016 kl. 21.06 fra Jonas From Soelberg. Han havde på

dette tidspunkt et ben på vej hjem fra mødet i Haag. Jonas From Soelberg,

Afhøringsekstrakten, side 740.

875

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

der på dette tidspunkt var en af hans nærmeste medarbejdere, fulgte med i

medierne, og hvis der var sager på ministeriets område, fik han en mail herom.

Han betragtede på dette tidspunkt sagen som en almindelig sag på linje med

alle andre sager. Man vil kunne finde andre lignende mails fra Jonas From

Soelberg til ham om, at departementet skulle være opmærksom på forskel-

lige problemstillinger. Han fik gode råd, og der var ikke andet i det. Han var

ikke involveret i den indledningsvise kontakt mellem Udlændingestyrelsen

og departementet om styrelsens udmelding til pressen.

8.2.4.

Udlændingestyrelsens høring af indkvarteringsoperatørerne

Den 26. januar 2016 kl. 10.21 sendte Margit Sander Rasmussen, der var chef-

konsulent i Udlændingestyrelsen, følgende mail til indkvarteringsoperatører-

ne med cc til Lene Linnea Vejrum og Kristina Rosado:

”…

I lyset af gårdsdagens historier i pressen samt politiske udmeldinger

sendes hermed denne høring vedrørende gifte/samlevende mindreåri-

ge asylansøgere. I bedes sende jeres høringssvar til Ditte og Kristina

fra Forsørgelseskontoret samt til mig ([…]@us.dk, [...]@us.dk og […]@

us.dk).

Svarfristen er i dag kl. 12.00.

…

Angiv antallet af mindreårige asylansøgere, som I

aktuelt

har ind-

kvarteret – uanset centertype, dvs. også børnecentre og omsorgscentre

– hvor I har kendskab til, at den pågældende har en ægtefælle/samlever

(ÆF/SAML). Svaret bedes opdelt, så vi kan udskille:

a. Antal mindreårige

under 15 år,

som har en ÆF/SAML:

– Hvor ÆF/SAML også er asylansøger, og hvor parret bor sammen på

asylcenter

– Hvor ÆF/SAML også er asylansøger, men bor på et andet asylcenter

end den mindreårige

– Hvor ÆF/SAML er herboende, og hvor den mindreårige besøger ÆF/

SAML på dennes bopæl

– Hvor ÆF/SAML er herboende, og hvor den mindreårige ikke besøger

ÆF/SAML på dennes bopæl

876

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

b. Antal mindreårige

15-17-årige,

som har en ÆF/SAML:

– Hvor ÆF/SAML også er asylansøger, og hvor parret bor sammen på

asylcenter

– Hvor ÆF/SAML også er asylansøger, men bor på et andet asylcenter

end den mindreårige

– Hvor ÆF/SAML er herboende, og hvor den mindreårige besøger ÆF/

SAML på dennes bopæl

– Hvor ÆF/SAML er herboende, og hvor den mindreårige ikke besøger

ÆF/SAML på dennes bopæl

Tilføj oplysninger om eventuelle særlige omstændigheder, herunder

om ÆF/SAML også er mindreårig, om den mindreårige er gravid, om

der er tvivl om den mindreåriges alder, om parret allerede har barn/

børn sammen, om den mindreårige har tilkendegivet ønsker eller hold-

ning til ægteskabet/parforholdet (herunder eventuelle indikationer om

tvang) etc.

Angiv antallet af mindreårige asylansøgere, som I har haft indkvar-

teret

i løbet af 2015

– uanset centertype, dvs. også børnecentre og

omsorgscentre – hvor I har kendskab til, at den pågældende har en

ægtefælle/samlever (ÆF/SAML). Svaret bedes opdelt, så vi kan udskille:

c. Antal mindreårige

under 15 år,

som har en ÆF/SAML:

– Hvor ÆF/SAML også er asylansøger, og hvor parret bor sammen på

asylcenter

– Hvor ÆF/SAML også er asylansøger, men bor på et andet asylcenter

end den mindreårige

– Hvor ÆF/SAML er herboende, og hvor den mindreårige besøger ÆF/

SAML på dennes bopæl

– Hvor ÆF/SAML er herboende, og hvor den mindreårige ikke besøger

ÆF/SAML på dennes bopæl

877

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

d. Antal mindreårige

15-17-årige,

som har en ÆF/SAML:

– Hvor ÆF/SAML også er asylansøger, og hvor parret bor sammen på

asylcenter

– Hvor ÆF/SAML også er asylansøger, men bor på et andet asylcenter

end den mindreårige

– Hvor ÆF/SAML er herboende, og hvor den mindreårige besøger ÆF/

SAML på dennes bopæl

– Hvor ÆF/SAML er herboende, og hvor den mindreårige ikke besøger

ÆF/SAML på dennes bopæl

Tilføj oplysninger om eventuelle særlige omstændigheder, herunder

om ÆF/SAML også er mindreårig, om den mindreårige er gravid, om

der er tvivl om den mindreåriges alder, om parret allerede har barn/

børn sammen, om den mindreårige har tilkendegivet ønsker eller hold-

ning til ægteskabet/parforholdet (herunder eventuelle indikationer om

tvang) etc.”

Lene Linnea Vejrum har herom forklaret

, at hun helt sikkert har vidst, at

høringen blev sendt. Departementet havde bedt styrelsen om at lave en høring.

Som hun husker det, blev anmodningen fra departementet sendt direkte til

Ditte Kruse Dankert. Hun husker ikke, om udformningen af høringen blev

vendt med hende, men det har helt sikkert været drøftet i Kontoret for Ind-

kvarteringsvilkår, hvilke oplysninger styrelsen skulle have.

Kristina Rosado har herom forklaret

, at det – så vidt hun husker – var Margit

Sander Rasmussen, der lavede et udkast til høringsmail, som hun kom med

bemærkninger til. Det ville også havde været den normale fremgangsmåde.

Hun kan ikke huske, hvilke bemærkninger hun havde til høringsbrevet. Hun

kan heller ikke huske, hvad de ”politiske udmeldinger”, som der blev omtalt i

høringsskrivelsen, henviste til, men hun vil antage, at det var Inger Støjbergs

Facebook opslag. Formålet med høringen var at skabe et overblik over om-

fanget af mindreårige asylansøgere, der var gift eller samlevende med voksne

på de danske asylcentre. Hun kan ikke huske, om der på daværende tidspunkt

var drøftelser om, at oplysningerne skulle bruges til at adskille par, men det

lå i ministerens Facebook opslag, at det var det, der ville komme til at ske. Det

Afhøringsekstrakten, side 405.

Afhøringsekstrakten, side 468.

878

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

var stadig tidligt i forløbet, og hun mindes ikke, at de på dette tidspunkt havde

forestillet sig, at de ville komme i en situation, hvor de skulle adskille alle par.

Som hun husker det, drøftede de i Udlændingestyrelsen, hvad resultatet af

udmeldingen ville blive, men på daværende tidspunkt handlede det for dem

alene om at danne sig et overblik.

Anne la Cour Vågen har herom forklaret

, at Udlændingestyrelsen i slut-

ningen af januar 2016 bad blandt andre Røde Kors om at indlevere lister over,

hvor mange par, hvoraf den ene part var mindreårig, de havde indkvarteret

henholdsvis med og uden børn. Hun var ikke involveret i besvarelsen af hø-

ringen, idet det var meget praktisk relaterede spørgsmål, som en af hendes

medarbejdere besvarede. Hun erindrer ikke, at de fik oplyst formålet med

høringen, men det stod klart for dem, at høringen var en udløber af artiklerne

i pressen. Hun talte ikke med nogen i Udlændingestyrelsen om høringerne.

Helle Kjems har herom forklaret

, at hun var involveret i Udlændingestyrel-

sens høringer af 26. og 28. januar 2016. Det var socialkoordinatorerne, der

lavede optællingen til brug for det første høringssvar. Da der var tale om en

gruppe af beboere med særlige behov, ville de fleste sandsynligvis have haft

kontakt med socialrådgiverne, og hun forudsatte derfor, at socialkoordinato-

rerne hurtigt ville kunne lave optællingen. Det var en manuel optælling ud

fra beboerlister og sagslister, idet de ikke havde data, hvorfra oplysningerne

kunne trækkes, men hun ved ikke, hvordan optællingen nærmere skete. At

tallene efterfølgende ændrede sig, var udtryk for, at høringen skulle gå hurtigt.

I første omgang fik de alene talt parrene uden børn. De fik således ikke parrene

med børn med i optællingen. Det kan være der, hvor fejlen skete ved de første

indberetninger. Hun blev efterfølgende kontaktet, da man fandt ud af, at der

var glemt nogen, og de lavede herefter en fintælling. Så vidt hun erindrer, fik

hun ikke at vide, hvad oplysningerne skulle bruges til. Hun var dog opmærk-

som på mediebevågenheden, og det er i sådanne situationer ikke usædvanligt,

at Udlændingestyrelsen efterspørger detaljer for at være klædt på. Hun tænkte

derfor, at indberetningerne skulle anvendes til at skabe overblik.

Afhøringsekstrakten, side 507.

Afhøringsekstrakten, side 521-522.

879

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

Trine Kristensen har herom forklaret

, at hun var involveret i besvarelsen

af begge høringer. Hun undersøgte først, hvor mange gifte eller samlevende

mindreårige asylansøgere der var indkvarteret hos dem. Denne oplysning

kunne hun trække elektronisk i fagsystemet LetAsyl, hvor hun kunne lave

en søgning på, hvilke familier de havde indkvarteret. Hun kunne ligeledes

trække oplysningerne i Udlændingestyrelsens system, IBS. Når de modtog fa-

milier eller par, satte de ikke spørgsmålstegn ved, om parrene var lovformeligt

gift. Hun havde ikke kontakt med de pågældende personer. For så vidt angik

spørgsmålet om, hvorvidt kvinden i parrene var gravid, havde hun kontakt

herom med asylcentrets sundhedsafdeling. Fra dette tidspunkt husker hun

ikke et spørgsmål om eventuelle indikationer på tvang, men de ville have

underrettet Udlændingestyrelsen, hvis de havde opdaget noget, der tydede

på tvang, og der var ikke sådanne underretninger. Det ville i givet fald have

været hende, der havde lavet sådanne underretninger. Hvis der havde været

tilfælde med indikationer på tvang, ville hun derfor have vidst det. Først da

de efterfølgende skulle udfylde spørgeskemaerne, talte hun med socialrådgi-

verne. I den indledende fase baserede hun besvarelserne på den viden, som

hun havde på det tidspunkt. Der var en meget kort høringsfrist. Hun fik ikke

noget særskilt at vide om formålet med denne høring.

Af en mail, som Ditte Kruse Dankert sendte den 26. januar 2016 kl. 10.37

til blandt andre Henrik Grunnet og Kristina Rosado, fremgår blandt andet:

”…

Emne:

Mindreårige med myndige ægtefæller - køreplan

…

Køreplanen er, at vi i dag:

1) Laver en haste-høring af operatørerne, hvor vi beder dem oplyse os

om sager vedr. mindreårige personer under hhv. 15 år og 18 år, hvor

der har været spørgsmål om indkvartering sammen med myndig

ægtefælle/samlever. Vi vil bede dem forholde sig til sager indenfor

det seneste år. Vi vil Samtidig benytte anledningen til at gøre opera-

tørerne opmærksomme på, at de som indkvarteringsoperatører på

centrene har pligt til at vurdere, om der er grund til bekymring for

Afhøringsekstrakten, side 530.

880

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

en indkvarteret mindreårig asylansøgers trivsel (dvs. erindre om den

skærpede indberetningspligt over for værtskommunen). Høringen

er sendt og den vedhæftes som bilag til denne mail.

2) Vi vil straks gennemgå de meddelte tilladelser til lovligt fravær med

økonomi siden 2009 (ca. 110 sager i alt, dette dog inkl. afslag) for at

se, om vi i nogen tilfælde skulle have givet tilladelse til fravær med

henblik på, at en mindreårig tager på fx weekend-fravær hos en her-

boende, myndig ægtefælle. Vi får meget få ansøgninger om lovligt

fravær, og vi finder det usandsynligt, at vi har givet tilladelse i en

sådan sag — men vi undersøger det, fordi det er oplyst i medierne,

at vi skulle have givet tilladelse i en sådanne sager.

3) Vi vil lave et (kort) notat, hvor vi:

a. Beskriver de to sager, vi har haft om mindreårige under 15, hvor

spørgsmålet om indkvartering sammen med myndig ægtefælle

har været oppe (Kort: i den ene sag har vi adskilt dem, også ved

brug af flyttepåbud osv. — i den anden sag er de ikke (endnu)

adskilt, men det skyldes bl.a., at pigen i henhold til aldersunder-

søgelse er 18 år — det er altså kun hendes egne, efterfølgende

oplysninger, der peger i retning af, at hun er under 15 år).

b. Beskriver aktuel praksis, herunder at operatørerne har indberet-

ningspligt til kommunen, at vi har aftalt en procedure, hvor vi i

FK/Booking modtager info fra UMI-enheden, hvis de støder på

sager, hvor der er en myndig ægtefælle, således at vi kan sikre, at

problemstillingen er kendt i relation til indkvarteringen af den

pågældende mindreårige.

c. Beskriver at vi nu, for at gøre det helt klart, vil tilføje det til vores

retningslinjer, at en mindreårig under 15 år aldrig vil kunne ind-

kvarteres sammen med en myndig ægtefælle, og at vi vil holde

dialogmøde med operatørerne om problemstillingen. Desuden vil

vi overveje fx i forlængelse af dialogmødet, om det bør fremgå

af operatørkontrakterne, hvad operatørernes forpligtigelser er i

sagerne.”

881

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

Lene Linnea Vejrum har herom forklaret

, at hun ikke kan huske, om hun

forud for dette tidspunkt var involveret i drøftelser om, hvordan de skulle

håndtere situationen. Det har hun ikke nødvendigvis været. Hun kan ikke

forestille sig, at hun var involveret i udarbejdelsen af køreplanen. Foreholdt

det afsnit i mailen, hvor det var anført, at det for at gøre det helt klart skulle

tilføjes til retningslinjerne, at en mindreårig under 15 år aldrig måtte indkvar-

teres sammen med en myndig ægtefælle, har hun forklaret, at ”retningslinjer”

var en henvisning til styrelsens retningslinjer til operatørerne. Som en del af

kontrakterne med operatørerne er der en række notater om, hvad operatørerne

skal gøre i forskellige situationer. Det kan f.eks. være, hvordan man udbetaler

lommepenge. De omtalte retningslinjer var med henblik på, at operatørerne

kunne give styrelsen besked om sådanne par, idet styrelsen ikke nødvendigvis

ved, at et sådant par findes. I den sag fra november, hun har omtalt, var det

operatøren, der opdagede, at pigen var under 15 år.

Ditte Kruse Dankert har herom forklaret

, at de fik en bestilling fra Kon-

cernstyring om, at de skulle skaffe sig et overblik over sagerne. Udlændin-

gestyrelsen overvejede endvidere at komme med et oplæg på området. Når

hun i mailen omtalte retningslinjerne, tror hun, at hun henviste til de interne

retningslinjer. Hun husker ikke, om Udlændingestyrelsen havde nedskrevne

retningslinjer.

Kristina Rosado har herom forklaret

, at hun vil tro, at hun var med til at

udarbejde køreplanen. De havde på daværende tidspunkt mange løbende drøf-

telser. Mange af de drøftelser, som de havde på daværende tidspunkt, opstod,

når de mødtes på gangene. Ditte Kruse Dankert, Lene Linnea Vejrum og hun

havde kontorer tæt på hinanden. Når de aftalte noget, var der en af dem, der

herefter skrev det ned. Hun husker ikke, om de på daværende tidspunkt hav-

de talt med Henrik Grunnet om indkvartering af mindreårige asylansøgere

med ægtefæller.

På baggrund af de oplysninger, som Udlændingestyrelsen modtog fra opera-

tørerne, udarbejdede styrelsen et notat om resultatet af høringen. Dette notat

Afhøringsekstrakten, side 405.

Afhøringsekstrakten, side 440.

Afhøringsekstrakten, side 468.

882

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

blev den 27. januar 2016 kl. 17.13 sendt til Line Skytte Mørk Hansen. Af

høringsnotatet fremgår:

”Høring

af indkvarteringsoperatører om indkvartering af mindreåri

ge udlændinge med ægtefæller eller samlevere

Høringen

Udlændingestyrelsen har den 26. januar 2016 – i forlængelse af debat-

ten om indkvarteringsforhold for børn – sendt en høring til samtlige

indkvarteringsoperatører. Indkvarteringsoperatørerne blev i den for-

bindelse bedt om at angive antallet af mindreårige asylansøgere, som

er indkvarteret på eller i tilknytning til et asylcenter, og hvor indkvarte-

ringsoperatøren har kendskab til, at den pågældende har en ægtefælle/

samlever. …

Hovedkonklusioner

Efter gennemgangen af indkvarteringsoperatørernes besvarelser af hø-

ringen af 26. januar 2016 kan Udlændingestyrelsen oplyse, at det frem-

går, at i alt 25 mindreårige i alderen 15 til 17 år har en ægtefælle eller

samlever. Af disse er 20 mindreårige samlevende med deres partner

på asylcenter, 1 har en ægtefælle på et andet asylcenter, mens 4 har en

herboende ægtefælle. Operatørerne har oplyst, at 2 af de mindreårige

med herboende ægtefæller tager på besøg hos den herboende ægtefælle.

To sager vedrører børn under 15 år. I den ene af disse sager har Udlænd-

ingestyrelsen besluttet, at den mindreårige skal bo på et børnecenter,

mens den voksne ægtefælle er indkvarteret på et voksencenter. I den

anden sag opholder den mindreårige på 14 år sig for tiden sammen

med sin voksne ægtefælle på et asylcenter. I sagen er der truffet beslut-

ning om at de to skal adskilles på henholdsvis børne- og voksencenter.

I forbindelse med asylsagen er der samtidig taget skridt til, at der skal

laves aldersundersøgelse af den 14-årige, bl.a. fordi der har været tvivl

om den pågældendes alder.

For hovedparten af de mindreårige, som efter det oplyste har en ægte-

fælle eller samlever over 18 år, gælder, at der er tale om piger i alderen

883

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

16-17 år, som har en ægtefælle eller samlever, og hvor de pågældende er

indkvarteret sammen på asylcenter. Det er endvidere styrelsens indtryk,

at der ikke er tale om store aldersforskelle mellem de mindreårige og

deres myndige partner.

Operatørerne blev bedt om at angive, såfremt der var indikatorer på

tvang eller lignende. Ingen operatører har oplyst om indikationer på

tvang eller lignende i de konkrete sager.

Konkrete svar

Nedenfor fremgår operatørernes tilbagemeldinger i oversigtsform:

Røde Kors har oplyst, at der pr. d.d. er indkvarteret

– en mindreårig under 15 år, som er samlevende på centeret med en

person over 18 år,

– syv mindreårige mellem 15 og 17 år, som er samlevende med per-

soner på 18 år eller derover.

Tønder Kommune har oplyst, at der pr. d.d. er indkvarteret

– en mindreårig under 17 år, som er samlevende på centeret med en

person over 18 år,

– en mindreårig på 17 år, som har herboende ægtefælle, som den min-

dreårige besøger på ægtefællens bopæl.

Thisted Kommune har oplyst, at der pr. d.d. er indkvarteret

– en mindreårig på 16 år, som er samlevende på centeret med en per-

son over 18 år. Den mindreårige er gravid,

– tre mindreårige på 16-17 år, som har herboende ægtefælle/kæreste.

En af de tre mindreårige besøger ægtefællen på dennes bopæl.

Jammerbugt Kommune har oplyst, at der pr. d.d. er indkvarteret

– en mindreårig under 15 år, som har ægtefælle på andet asylcenter.

Den mindreårige er gravid,

884

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

– fire mindreårige mellem 15 og 17 år, som er samlevende på centeret

med personer over 18 år. To af parrene har børn. Et par venter barn,

– en mindreårig på 15 år, som har ægtefælle på andet asylcenter. Den

mindreårige er gravid.

Langeland Kommune har oplyst, at der pr. d.d. er indkvarteret

– fem mindreårige i alderen 16-17 år, som er samlevende på centeret

med en person på 18 år eller derover. To af parrene har børn.

Vesterhimmerlands Kommune har oplyst, at der pr. d.d. er indkvarteret

– To mindreårige på 17 år, som er samlevende på centeret med perso-

ner over 18 år. Begge par har børn.

Det bemærkes, at ovenstående udgør et øjebliksbillede af de aktuelt

indkvarterede og er baseret på en manuel gennemgang af indkvarte-

ringsoperatørernes besvarelse af høringen.”

Lykke Sørensen har om høringsnotatet forklaret

bl.a., at hun ikke husker at

have set høringssvaret forud for forberedelsen af denne sag, men hun er ikke

sikker. Hun tror, at undersøgelsen var en aftale mellem Koncernstyringsafde-

lingen og Udlændingestyrelsen i forlængelse af ministerens Facebook opslag,

men det er hun ikke sikker på. Hvis det var ministeren, der bestilte høringen,

vil hun tro, at ministeren fik notatet eller eventuelt en sammenfatning af

indholdet.

Uffe Toudal Pedersen, der på daværende tidspunkt var departementschef i Ud-

lændinge-, Integrations- og Boligministeriet, har om høringsnotatet forklaret

bl.a., at notatet, som han husker det, indgik i den sag, der blev godkendt i F2

den 9. februar 2016, og det kan meget vel have været i denne forbindelse, at

han så notatet om høringssvaret. Det var et indspark til den overvejelse, de

havde om, hvad de kunne gøre for at stramme op på den hidtidige praksis.

Han så høringssvaret som det ”fotografi”, man havde taget af den daværende

situation. Han vil tro, at ministeren også så notatet om høringssvaret. Han kan

ikke tro andet, fordi sagen fyldte så meget i hendes bevidsthed.

Afhøringsekstrakten, side 43.

Afhøringsekstrakten, side 76.

885

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

Inger Støjberg har om høringsnotatet forklaret

bl.a., at hun ikke så dette

notat. Hun tror, at hun fik at vide, at det forholdt sig nogenlunde således, som

det er beskrevet i dette notat.

Line Skytte Mørk Hansen har om høringsnotatet forklaret

bl.a., at det godt

kan være, at notatet som det første ”ramte” hendes afdeling. Hun er ret sik-

ker på, at notatet også med det samme blev sendt til Jesper Gori. Notatet

blev først på et senere tidspunkt forelagt i F2. Hun havde ikke nogen grund

til at gå ud fra andet, end at oplysningerne fra operatørerne var troværdige.

Hun ved ikke, hvorfor Udlændingestyrelsen havde indhentet oplysninger om,

hvorvidt der var indikationer på tvang. Oplysningerne i høringsnotatet blev

videregivet. I de bilag, som hun har set, husker hun, at Udlændingestyrelsen

hos en af operatørerne bad om supplerende oplysninger. Det var interessant

at vide, om der var tvang involveret, og dette spørgsmål fyldte meget hos mi-

nisteren, i pressen og i den øvrige politiske virkelighed. Alle oplysninger fra

Udlændingestyrelsen var relevante, herunder oplysninger om alder, antallet

af par osv. Ministeren gik op i sagen, og departementet skulle kunne besvare

ministerens spørgsmål. Hun husker ikke, om hun drøftede spørgsmålet om

tvang med ministeren. Hun drøftede kun sagen med ministeren en gang ud

over koncerndirektionsmødet den 10. februar 2016. Denne drøftelse fandt

sted den 9. februar 2016 om eftermiddagen.

Jesper Gori har om høringsnotatet forklaret

bl.a., at han ikke med sikkerhed

kan sige, om han blev gjort bekendt med svarene fra operatørerne, men det

tror han, at han blev. Han tør ikke sige, om han var bekendt med det anførte

i høringsnotatet om, at ingen af operatørerne havde oplyst om indikationer

på tvang eller lignende. Han husker ikke, om spørgsmålet om, hvorvidt der

forelå tvang, var fremme på dette tidspunkt. Problemstillingen om tvang var

tæt sammenvævet med de øvrige spørgsmål i sagen. Efter pressemeddelelsen

og på et tidspunkt i foråret 2016 blev det drøftet med Udlændingestyrelsen,

hvilke oplysninger man skulle indhente for at få belyst, om der forelå tvang.

Afhøringsekstrakten, side 108.

Afhøringsekstrakten, side 186-187.

Afhøringsekstrakten, side 238.

886

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

Anne Nygaard Just, der var fuldmægtig i Koncernøkonomi i Udlændinge-,

Integrations- og Boligministeriet, har om høringsnotatet forklaret

bl.a., at

hun læste notatet, men hun hæftede sig ikke ved oplysningerne i notatet om,

at ”Ingen operatører har oplyst om indikationer på tvang eller lignende i de

konkrete sager”, og hun mindes ikke, at det blev drøftet på møder, hun deltog i.

Mark Thorsen har om høringsnotatet forklaret

, at han vidste, at der blev

iværksat en høring af indkvarteringsoperatørerne for at få kortlagt problemets

omfang. Han husker ikke, hvordan han blev gjort bekendt hermed, herunder

om han fik oplysningen under et møde, i en mail eller på anden måde. Han

så notatet om operatørernes høringssvar. Han sendte ikke selv notaterne med

høringssvarene videre til ministeren, men han ved, at ministeren fik notater-

ne senest i forbindelse med pressemeddelelsen. Han tør ikke sige, hvornår

ministeren første gang så høringssvarene. Adspurgt, om det gav anledning

til overvejelser, at det i høringsnotatet var anført, at ingen operatører havde

oplyst om indikationer på tvang eller lignende i de konkrete sager, har han

forklaret, at ministerens indgangsvinkel til sagen – og for så vidt også hans

egen indgangsvinkel – var, at der var tale om ægteskaber, som måtte formodes

at være indgået i kulturer, der adskilte sig fra den danske kultur, og hvor det

ikke var fuldstændig unormalt, at der var tale om arrangerede ægteskaber,

tvangsægteskaber eller lignende. Det forhold, at en part ikke erklærede, at

der var tale om tvang, betød ikke nødvendigvis, at relationen var indgået fri-

villigt. Den anførte oplysning i høringsnotatet ændrede derfor ikke hans syn

på sagen. Han kan ikke svare på, om der var nogen, der undersøgte, om man

kunne evidensbasere formodningen for, at der kunne have foreligget tvang i

forbindelse med indgåelsen af ægteskabet. Han tog ikke selv initiativ hertil.

Lene Linnea Vejrum har forklaret

, at hun ikke var involveret i bearbejd-

ningen af de høringssvar, de modtog fra operatørerne, og hun har ikke selv

siddet med materialet, men hun har godkendt det notat om høringen, som

hun sendte til blandt andre Line Skytte Mørk Hansen. Foreholdt afsnittet om,

at ingen operatører havde oplyst om indikationer på tvang eller lignende i de

konkrete sager, har hun forklaret, at de anmodede operatørerne om sådanne

oplysninger på grund af den verserende debat, hvor der blev givet udtryk for,

Afhøringsekstrakten, side 338.

Afhøringsekstrakten, side 374-375.

Afhøringsekstrakten, side 405.

887

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

at udlændingemyndighederne accepterede overgreb. Derfor var der grund

til at høre, om der var indikationer på noget af det, pressen omtalte. De anså

operatørernes oplysninger for troværdige. Operatørerne var meget dedikerede

til opgaven. De er operatører, fordi de gerne vil hjælpe med at sikre, at der

er gode rammer for indkvarteringen af asylansøgere. Hun mindes ikke, at

høringsnotatet blev drøftet med departementet. Hun drøftede det ikke selv

med departementet.

Ditte Kruse Dankert har herom forklaret

, at Kristina Rosado udarbejdede

høringsnotatet. Hun læste selv notatet. Hun mener, at Kristina Rosado og

hun havde en samtale om, at departementet skulle have oplysningen om, at

der ikke var indikationer på tvang. Formålet hermed var at nuancere billedet.

Hun kan ikke generelt udtale sig om, hvorvidt Udlændingestyrelsen opfattede

operatørernes oplysninger som troværdige. De tog ikke stilling til, om denne

konkrete oplysning var troværdig, men de mente, at operatørernes vurdering

skulle videregives til departementet. Departementet gav hende ikke nogen

tilbagemelding vedrørende denne oplysning.

Kristina Rosado har herom forklaret

, at hun ikke kan huske, om det var

hende eller Ditte Kruse Dankert, der udarbejdede notatet. Det er nok hende,

der har udarbejdet notatet, hvis Ditte Kruse Dankert har forklaret dette. No-

tatet blev udarbejdet på baggrund af de oplysninger, de fik fra operatørerne.

De havde spurgt operatørerne om, hvorvidt der var indikatorer på tvang eller

lignende, fordi der i den mediedækning, der havde været af problemstillingen,

lå en antagelse om, at ”når unge par lever sammen på denne måde, så er

der et element af tvang.” Det var derfor naturligt, at de forholdt sig til dette

allerede på daværende tidspunkt. Hun anså operatørernes oplysninger om,

at der ikke var indikationer på tvang, som troværdige. Hele grundlaget for

ordningen, således som den endte med at være udformet, var en antagelse om,

at der forelå tvang. Det var hendes opfattelse, at denne formodning ikke hang

sammen med de oplysninger, de havde fået fra operatørerne. Når man ikke

først hørte operatørerne om asylansøgernes alder, skyldtes det, at den første

høring blev iværksat meget hurtigt. De blev først bagefter opmærksomme på,

at det også ville være en god idé at indhente oplysninger om asylansøgernes

alder. Aldersforskellen var også en del af den fortælling, der kom fra pressen.

Afhøringsekstrakten, side 440.

Afhøringsekstrakten, side 468.

888

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

Anna-Sophie Saugmann-Jensen har herom forklaret

, at hun ikke var invol-

veret i den høring af operatørerne, som Udlændingestyrelsen gennemførte på

foranledning af ministeriet, og hun mener, at hun først så resultatet relativt

sent i forløbet, muligvis først i forbindelse med at de indsamlede det materi-

ale, der skulle sendes til Folketingets Ombudsmand. Foreholdt oplysningen

i notatet om, at ”Ingen operatører har oplyst om indikationer på tvang eller

lignende i de konkrete sager”, har hun forklaret, at ”tvangsaspektet” havde stor

betydning såvel generelt, da det var et grundlæggende hensyn bag ordningen,

som konkret, da det var et forhold, man belyste og vejledte om i de enkelte

sager. Det indgik også i de retningslinjer, de senere udarbejdede. Hun husker

ikke, at de konkret drøftede den pågældende sætning i notatet.

Jonas From Soelberg har herom forklaret

, at han ikke erindrer at have været

involveret i høringen af indkvarteringsoperatørerne. Han læste generelt de

notater, der blev lagt til ham, men han husker ikke dette notat nærmere. Der

blev talt om, at operatørerne ikke havde nævnt noget om indikationer på tvang,

men det var ikke noget, han havde en holdning til. Når ministeren talte om at

give pigerne et pusterum, var det for at give pigerne mulighed for at tale mere

frit, end de ellers ville gøre. Opfattelsen må have været, at der var noget, der

ellers ikke ville blive sagt. Han kan ikke huske, hvornår ”pusterummet” blev en

del af de drøftelser, han overværede, herunder om det var forud for samråd Z

i marts 2016. Facebook opslaget viste meget godt, hvad ministerens holdning

var: ”De skulle bare ikke bo sammen”. Operatørerne oplyste, at de allerede efter

den dagældende praksis tog hånd om det, hvis der var indikationer på tvang,

men ministeren var som sagt af den opfattelse, at de mindreårige ikke skulle

bo sammen med deres ægtefælle eller samlever. Der blev draget paralleller til

situationen på en efterskole – hvis man kunne sige, at unge mennesker på en

efterskole ikke skulle sove sammen, skulle unge på asylcentre heller ikke sove

sammen. De 15-, 16- og 17-årige blev anset som barnebrude, og barnebrude

var noget, man ikke brød sig om. Udsagnet ”de skulle bare ikke bo sammen” er

ikke et citat fra ministeren, men hans opfattelse af den holdning, ministeren

– støttet af sin særlige rådgiver – gav udtryk for på forskellige møder. Denne

opfattelse havde baggrund i stemningen på disse møder. Det var målet for

den retning, de skulle gå i.

Afhøringsekstrakten, side 541.

Afhøringsekstrakten, side 699.

889

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

Anette Görtz har herom forklaret

, at hendes kontor typisk spurgte om, hvor

mange, hvor længe, alder og nationalitet. Notatet var ikke present for hende

forud for forberedelsen af afhøringen, men hvis hendes kontor lagde en sag op

i ministeriet, ville hun normalt have set den. Hun erindrer ikke oplysningen

om, at ingen operatører havde oplyst om indikationer på tvang i de konkrete

sager. Det var ikke en oplysning, hendes kontor normalt ville spørge om. De

ville aldrig fra departementets side indhente oplysninger direkte hos operatø-

rerne – de ville altid gå til Udlændingestyrelsen for at indhente oplysninger,

og i nogle tilfælde ville styrelsen i den forbindelse selv indhente suppleren-

de oplysninger hos operatørerne. De tillagde selvfølgelig oplysningerne fra

Udlændingestyrelsen betydning. Udlændingestyrelsens leverancer har altid

været gode, og oplysningerne kunne uden videre lægges til grund.

8.2.5.

Udlændingestyrelsens supplerende høring af indkvarterings

operatørerne

Ditte Kruse Dankert sendte den 28. januar 2016 kl. 9.45 sålydende mail til

operatørerne (med cc til bl.a. Kristina Rosado og Lene Linnea Vejrum):

”…

Subject:

HØRING MED FRIST KL 12 I DAG

…

Kære operatører

Tak for jeres hurtige reaktion på høringen nedenfor. Vi desværre behov

for at stille et supplerende spørgsmål. Vi vil gerne have oplyst alderen

på den myndige person i hver enkelt sag, dvs. vi ønsker at få overblik

over aldersforskellen i hver enkelt sag. Samtidig vil vi gerne have oplyst

id-numre på de ikkemyndige og – om muligt – alder på fællesbørn. Vi

har samlet oplysningerne fra jer, jf. nedenfor – og i må gerne give de

supplerende oplysninger ved at notere dette i oversigten nedenfor og

sende retur.”

Den 28. januar 2016 kl. 18.02 sendte Lene Linnea Vejrum en mail til Line

Skytte Mørk Hansen vedhæftet bl.a. notatet om høring af indkvarteringsope-

ratørerne (”endelig version 2”) og følgende opfølgende høringsnotat:

Afhøringsekstrakten, side 718.

890

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

”Opfølgende

høring af indkvarteringsoperatører om indkvartering af

mindreårige udlændinge med ægtefæller eller samlevere

Høringen

(…) I forlængelse af førnævnte høring har Udlændingestyrelsen på ny

hørt indkvarteringsoperatørerne den 28. januar 2016. Høringen ved-

rørte aldersforskellen på de mindreårige og deres ægtefæller/samlevere.

Sammenfatning af de iværksatte høringer

Nedenfor fremgår operatørernes opdaterede tilbagemeldinger i over-

sigtsform:

Røde Kors har oplyst, at der pr. d.d. er indkvarteret

– en mindreårig på 14 år, som er samlevende på centeret med en

person på 28 år. Der er taget initiativ til at indkvartere parret hver

for sig på henholdsvis børne- og voksencenter. Flytningen vil blive

effektueret snarest.

– tre mindreårige på 15 år, som er samlevende på centeret med perso-

ner på henholdsvis 20, 25 og 28 år.

– to mindreårige på 16 år, som er samlevende på centeret med perso-

ner på 20 år.

– to mindreårige på 17 år, som er samlevende på centeret med personer

på henholdsvis 18 og 20 år.

– Ingen af parrene har børn.

Tønder Kommune har oplyst, at der pr. d.d. er indkvarteret

– en mindreårig på 17 år, som er samlevende på centeret med en

person over 18 år. Aldersforskellen er angivet til 6 år. Parret har

ingen børn.

– en mindreårig på 17 år, som har herboende ægtefælle, som den

mindreårige besøger på ægtefællens bopæl. Ægtefællen er efter det

oplyste 24 år. Parret har ingen børn.

Thisted Kommune har oplyst, at der pr. d.d. er indkvarteret

– en mindreårig på 16 år, som er samlevende på centeret med en per-

son på 22 år. Den mindreårige er gravid.

891

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

– en mindreårig på 16 år, som har herboende ægtefælle på 33 år. Den

mindreårige besøger efter det oplyste ikke ægtefællen på dennes

bopæl.

– en mindreårig på 17 år med herboende kæreste på 24 år. Den min-

dreårige besøger efter det oplyste ikke ægtefællen på dennes bopæl.

– en mindreårig på 16 år, som har herboende ægtefælle på 27 år. Den

mindreårige besøger ægtefællen på dennes bopæl.

Jammerbugt Kommune har oplyst, at der pr. d.d. er indkvarteret

– en mindreårig under 15 år, som har ægtefælle på andet asylcenter.

Ægtefællen er 24 år. Den mindreårige er gravid.

– to mindreårige på henholdsvis 15 og 16 år er kærester med to per-

soner på 17 år. Den 16-årige er gravid. For begge par gælder, at de er

indkvarteret på samme center, men ikke på samme værelse.

– to mindreårige på henholdsvis 16 og 17 år er samlevende på asyl-

center med personer på henholdsvis 24 og 26 år. Det ene par har et

nyfødt barn, mens det andet par har et barn på 1,5 år.

– en mindreårig på 15 år, som har ægtefælle på andet asylcenter. Æg-

tefællen er 20 år. Den mindreårige er gravid.

Langeland Kommune har oplyst, at der pr. d.d. er indkvarteret

– fire mindreårige kvindelige asylansøgere på 17 år med samlevere på

henholdsvis 26, 27, 29 og 30 år. Et par har barn, mens to af parrene

venter barn.

– en kvindelig asylansøger på 16 år samlevende med en person på 27

år. Parret har et barn på 2 år, og den kvindelige part er gravid.

Vesthimmerlands Kommune har oplyst, at der pr. d.d. er indkvarteret

– To mindreårige på 17 år, som er samlevende på centeret med perso-

ner på henholdsvis 20 og 29 år. Begge par har børn. Det ene par har

et barn under 1 år, mens det andet par har 2 børn på henholdsvis

3 og 4 år.

Det bemærkes, at ovenstående udgør et øjebliksbillede af de aktuelt

indkvarterede og er baseret på en manuel gennemgang af indkvarte-

ringsoperatørernes besvarelse af høringen.”

892

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

Inger Støjberg har om det opfølgende høringsnotat forklaret

bl.a., at hun

ikke så dette notat. Hun kan være blevet orienteret mundtligt om resultatet af

høringerne. Sagen fyldte meget i ministeriet. Der var mange drøftelser i mi-

nisteriet, og hun kunne få oplysninger, når hun f.eks. mødte nogle på gangen.

Sagen blev klarlagt hen ad vejen. Hun kan ikke umiddelbart genkende de to

høringsnotater, men det kan godt være, at hun har set dem. Oplysningerne

styrkede hendes politiske indstilling til sagen.

Mark Thorsen har herom forklaret

, at han så notatet med svarene fra den

opfølgende høring, hvoraf alderen på parrene fremgik. Som han husker det,

var det sidste notat vedhæftet som bilag til pressemeddelelsen. Han sendte

ikke selv notaterne med høringssvarene videre til ministeren, men han ved,

at ministeren fik notaterne senest i forbindelse med pressemeddelelsen.

Lene Linnea Vejrum har herom forklaret

, at departementet bad styrelsen

om at indhente oplysninger om parrenes alder. Hun husker ikke, hvem der

havde kontakten til departementet vedrørende dette spørgsmål. Ingen af de to

høringsnotater var som sådan genstand for drøftelser mellem departementet

og styrelsen. Det var høringsprocessen heller ikke. Høringssvarene blev sendt

til Line Skytte Mørk Hansens afdeling, og som de opfattede det i styrelsen,

var formålet med høringerne at danne sig et overblik over, hvor mange par

der var, og hvad status var. Det havde de ikke tidligere beskæftiget sig med,

og de havde derfor ikke et overblik over antallet af par forud for høringerne.

Notatets sammenfatning af de berørte sager var udarbejdet på grundlag af

de indberetninger, Udlændingestyrelsen havde modtaget fra de enkelte ope-

ratører.

De par, som ifølge notatet var indkvarteret under Røde Kors, er identisk med

de par, der under sagen er benævnt R, T, X, Y, Æ, Ø og Å.

Det ene par, der var nævnt som indkvarteret i Tønder Kommune, er identisk

med det par, der under sagen benævnes AA. Det andet par, der var nævnt, var

Afhøringsekstrakten, side 108-109.

Afhøringsekstrakten, side 374-375.

Afhøringsekstrakten, side 405-406.

893

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

ikke indkvarteret sammen og blev derfor hverken retligt eller faktisk berørt

af praksisændringen den 10. februar 2016.

Tre af de par, der var angivet under Thisted Kommune, var ikke indkvarteret

sammen og således ikke omfattet af kommissionens undersøgelse. Det har

ikke umiddelbart været muligt på baggrund af de foreliggende oplysninger

at identificere det par på 16 og 22 år, der efter det oplyste var indkvarteret

sammen.

Fem af de seks par, der var omtalt som indkvarteret i Jammerbugt Kommune,

er identisk med de par, der i forbindelse med kommissionens undersøgelse

benævnes S, N, P, D og U. Det ID-nummer, der var oplyst på det sjette par, er

ikke identisk med nogle af de par, kommissionen har modtaget oplysninger

om i forbindelse med sin undersøgelse.

De fem par, som Langeland Kommune havde oplyst om, er identisk med L,

M, O, C og E.

Endelig var de to par, der var indkvarteret sammen i Vesthimmerlands Kom-

mune, identisk med par A og B.

8.2.6.

Udlændinge, Integrations og Boligministeriets notat om

indkvartering af mindreårige udlændinge

Udlændingestyrelsen udarbejdede i slutningen af januar 2016 et notat om sin

praksis i sager om indkvartering af mindreårige udlændinge med ægtefæller

eller samlevere. Det fremgår af en mail af 26. januar 2016 kl. 11.14 fra Line

Skytte Mørk Hansen til Anette Görtz, at Line Skytte Mørk Hansen lagde op til,

at ministeriet skulle lave et notat, og at ministeriet skulle indhente input fra

styrelsen om ”hvor mange det drejer sig om og hvad deres praksis har været

indtil nu”, og at ”vi skal have Lykkes folk til at se på den juridiske del”. Ditte

Kruse Dankert sendte den 26. januar 2016 kl. 22.16 styrelsens notat til Line

Skytte Mørk Hansen (cc til Henrik Grunnet og Lene Linnea Vejrum). Den 27.

januar 2016 kl. 17.13 genfremsendte Lene Linnea Vejrum notatet til Line

Skytte Mørk Hansen med følgende besked:

”Jeg sender hermed Udlændingestyrelsens notat fra i går sammen med

vores notat vedrørende resultaterne af den iværksatte høring af opera-

tørerne. De to notater bør læses i sammenhæng.

894

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

Som det fremgår af notatet fra i går, har vi en række nye tiltag på vej

på området…”

Udlændingestyrelsens notat om praksis i sager om indkvartering af mindre-

årige udlændinge med ægtefæller eller samlevere var sålydende:

”Notat

om Udlændingestyrelsens praksis i sager om indkvartering af

mindreårige udlændinge med ægtefæller eller samlevere

Baggrund for og indholdet af notatet

Der har de seneste dage været en del medieomtale af forholdene for

børn – de såkaldte barnebrude – der potentielt tvinges ind i ægteskab/

ægteskabslignende forhold.

I dette notat beskrives i kort form Udlændingestyrelsens tilgang til

denne problemstilling, gældende praksis for indgriben i sådanne sager,

status på aktuelle konkrete sager samt oplæg til yderligere initiativer på

området. Desuden beskrives praksis for adgang til fravær fra asylcentre,

idet det har været tilkendegivet i medieomtalen, at styrelsen skulle have

givet mindreårige tilladelse til kortvarigt ophold hos herboende, myndi-

ge personer med hvem de har et ægteskab/ægteskabslignende forhold.

Det bemærkes, at Udlændingestyrelsen dags dato har iværksat en hø-

ring af indkvarteringsoperatørerne. Formålet med høring er, at få op-

lysninger fra operatørerne om sager vedrørende mindreårige personer,

hvor der har været spørgsmål om indkvartering sammen med myndige

ægtefæller/samlevere. Styrelsen modtager fortsat – trods udløbet af

høringsfristen kl. 12.00 – svar på høringen, ligesom styrelsen i flere

tilfælde er nødsaget til at kvalificere svarene fra operatørerne. Udlænd-

ingestyrelsen vil derfor ved et efterfølgende notat, der forventes frem-

sendt til departementet den 27. januar 2016, opsummere resultatet af

høringsrunden.

Generelt om indkvartering af mindreårige

Børn udgør et helt særligt fokusområde for Udlændingestyrelsen i re-

lation til indkvartering. Det gælder uanset om de kommer til Danmark

895

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

som uledsagede mindreårige, som en del af en familie eller fx kommer

sammen med en person, der er angivet som ægtefælle eller samlever.

Grundlæggende er der en helt overordnet forpligtelse til fra styrelsens

side at tage hensyn til barnets tarv i alle disse tilfælde.

I forhold til samliv/samlivsforhold tages der udgangspunkt i danske

normer og regler, herunder i forhold til mulighed for ægteskab, seksu-

elle lavalder, jf. straffelovens

222 m.v. Det betyder bl.a., at styrelsen

aldrig vil kunne indkvartere et barn under 15 år sammen med en myn-

dig person og dermed understøtte et ægteskabs- eller samlivsforhold.

Mindreårige asylansøgere m.fl., som opholder sig i Danmark sammen

med deres forældre eller andre voksne, som reelt er trådt i forældrenes

sted (ledsagere), indkvarteres på asylcenter sammen med deres forældre

eller ledsagere. Uledsagede mindreårige under 18 år indkvarteres som

altovervejende udgangspunkt på særlige børnecentre.

Det fremgår af kontrakterne mellem indkvarteringsoperatørerne og Ud-

lændingestyrelsen, at operatøren skal identificere beboere med særlige

behov, og at der skal sikres en helhedsorienteret og koordineret indsats.

Operatøren skal sikre, at der i overensstemmelse med

§§

153 og 154

i lov om social service sker identifikation af særligt omsorgstruede

børn med henblik på iværksættelse af nødvendige foranstaltninger i

samarbejde med den lokale kommune og/eller Udlændingestyrelsen.

Operatørerne har således en skærpet underretningspligt i forhold til

mindreårige, som er indkvarteret på asylcentrene.

For så vidt angår Udlændingestyrelsens administration af indkvarte-

ringsforhold vedr. mindreårige, er der aftalt en fast praksis mellem

Forsørgelseskontoret og 4. Asylkontor (UMI-teamet), hvorefter der altid

skal ske underretning af Forsørgelseskontoret, såfremt asylsagsbehand-

lerne får kendskab til en uledsaget mindreårig, som efter det oplyste

har indgået ægteskab eller lever i ægteskabslignende forhold med en

person, som opholder sig i Danmark sammen med den mindreårige

Tilsvarende underretter Kontoret for Økonomi og Indkvartering

(Bookingen) Forsørgelseskontoret, såfremt der tilgår Bookingen oplys-

ninger fra operatørerne, eller det ved opslag i indkvarteringssystemet

896

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

(IBS) konstateres, at en mindreårig er registreret som gift eller samle-

vende. Underretningen til Forsørgelseskontoret skal sikre, at der tages

stilling til, om den mindreårige er korrekt indkvarteret, jf. nedenfor.

Særligt om indkvartering af mindreårige under 15 år

Forsørgelseskontoret kontakter i alle sager, der vedrører mindreårige

under 15 år, som efter det oplyste er samlevende i ægteskabslignende

forhold med en person over 15 år, den relevante operatør med henblik

på at indkvartere de pågældende hver for sig og sikre, at operatøren har

underrettet den lokale kommune i overensstemmelse med bestemmel-

serne

§§

153 og 154 i lov om social service. Er der tale om en uledsaget

mindreårig vil denne herefter som altovervejende udgangspunkt blive

indkvarteret på et børnecenter, med mindre der træffes afgørelse om

andre nødvendige sociale foranstaltninger, fx anbringelse på instituti-

on. Såfremt der er tale om en mindreårig, som ikke er uledsaget, og som

med sine forældres eller ledsagers samtykke indgår i et samlivsforhold

med en person over 15 år, vil Udlændingestyrelsen i dialog med ind-

kvarteringsoperatøren og den stedlige kommune vurdere behovet for

særlige sociale- eller indkvarteringsforanstaltninger.

Særligt om indkvartering af mindreårige over 15 år

For så vidt angår mindreårige over 15 år, som lever i ægteskab eller

samlivsforhold med en anden person over 15 år på eller i tilknytning

til et asylcenter, vil styrelsen på baggrund af en konkret vurdering af

sagens omstændigheder beslutte, om der skal tages initiativ til at ind-

kvartere de pågældende hver for sig. I styrelsens vurdering vil indgå

indkvarteringsoperatørens børnefaglige personales vurderinger samt

værtskommunens evt. faglige vurderinger af, hvilke indkvarteringsfor-

hold der er til den pågældendes bedste.

Adgang til midlertidigt fravær fra asylcenteret

Det har i medierne været beskrevet, at styrelsen skulle have givet min-

dreårige tilladelse til lovligt fravær fra centeret med henblik på ophold

hos herboende, myndige person med udgangspunkt i et ægteskabs eller

samlivsforhold mellem de pågældende.

Udlændingestyrelsen kan efter forudgående ansøgning give tilladelse

til kortvarigt, lovligt fravær, hvis helt særlige grunde taler herfor. Dette

897

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

betyder, at ansøgningen om fraværet skal være konkret begrundet i

f.eks. et nærtstående, herboende familiemedlems alvorlige sygdom eller

indlæggelse på hospital, deltagelse i begravelse af nærtstående, herbo-

ende familiemedlemmer eller egen alvorlig sygdom, psykisk belastning

eller andre særlige situationer.

Endvidere kan indkvarteringsoperatøren uden tilladelse fra Udlænd-

ingestyrelsen i særlige tilfælde og efter behov give en beboer tilladelse

til at opholde sig uden for centeret i en kortvarig periode på op til tre

dage

I forhold til mindreårige, skal operatøren altid vurdere, om det midler-

tidige eller kortvarige ophold hos f.eks. herboende familie er til barnets

bedste.

Efter en manuel gennemgang af ansøgninger om midlertidigt fravær

fra asylcenteret, som er modtaget i Udlændingestyrelsen i perioden 1.

januar 2010 – 26. januar 2016, er der ikke fundet eksempler på an-

søgninger fra mindreårige asylansøgere om midlertidigt fravær med

henblik på ophold hos en herboende ægtefælle.

Aktuelle sager

Udlændingestyrelsen har inden for det seneste år håndteret to konkrete

sager vedrørende mindreårige asylansøgere under 15 år, som har været

samlevende i ægteskabslignende forhold med asylansøgere over 15 år.

Den første sag vedrører en mindreårig kvindelig asylansøger fra Syrien,

som ved indrejsen ultimo oktober 2015 er 14 år. Hun indrejser sammen

med en 23-årig mand, som efter det oplyste er hendes ægtefælle. Pigen

er gravid. Parret indkvarteres i første omgang sammen på modtage-

center. Indkvarteringsoperatøren underretter den lokale kommune om

parret. Det fremgår bl.a. af underretningerne, at der er bekymring for

pigens trivsel. Indkvarteringsoperatøren ansøger desuden i november

Udlændingestyrelsen om indkvartering på omsorgsplads. Udlændinge-

styrelsen beslutter bl.a. henset til pigens alder, at parret ikke skal være

indkvarteret sammen og planlægger i den forbindelse flytning af parret

fra modtagecenter til hhv. børne- og voksencenter. Idet parret nægter at

efterleve styrelsens anvisning om indkvartering på to forskellige centre,

898

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

træffer styrelsen afgørelse om flyttepåbud. Flytningen gennemføres

medio november 2015. Parret er fortsat indkvarteret hver for sig.

Den anden sag vedrører en kvindelig iransk asylansøger på 14 år, som

er indrejst med sin 28-årige samlever. Ansøger blev ved indrejsen i

september 2015 registreret som født i 1998 (17 år). Parret indkvarteres

sammen på modtagecenter. I forbindelse med OM-samtale i november

2015 oplyser ansøger dels at hun er 15 år og dels en fødedato i 2001.

Ansøger bliver efterfølgende registreret med fødedato i februar 2001,

dvs. at hun på indrejsetidspunktet var 14 år. Det er styrelsens foreløbige

vurdering, at ansøger er 14 år. Bookingen underrettes i den forbindel-

se af sagsbehandleren i Asyl om sagen. Medio november underretter

Bookingen Forsørgelseskontoret om sagen. Indkvarteringsoperatøren

underretter samtidig den lokale kommune om parret. Kommunen vur-

derer efter samtale med parret, at de har bedst af at blive boende sam-

men. Indkvarteringsoperatøren har på ny i januar 2016 underrettet

den lokale kommune, idet der nu er bekymring for ansøgers trivsel.

Styrelsen er i dialog med indkvarteringsoperatøren om relevant ind-

kvartering. Det bemærkes, at ansøger fylder 15 år i februar 2016.

Kommende initiativer i forhold til håndtering af mindreårige med

ægtefælle/samlever

– Det er aftalt, at der indkaldes til dialogmøde i februar mellem Ud-

lændingestyrelsen, Socialstyrelsen og indkvarteringsoperatørerne

om håndteringen af sager om mindreårige asylansøgere, som lever

i ægteskab eller ægteskabslignende forhold med andre mindreårige

eller voksne

– Det vil fremover fremgå eksplicit af Udlændingestyrelsens retnings-

linjer om indkvartering, at en mindreårig under 15 år aldrig vil

kunne indkvarteres sammen med en ægtefælle eller samlever

– Det overvejes, om operatørernes forpligtelser i relation til mindre-

årige asylansøgere med ægtefæller/samlevere fremover skal fremgå

direkte af operatørkontrakterne.”

899

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

Lykke Sørensen har om Udlændingestyrelsens praksisnotat forklaret

, at hun

i dag ikke husker notatet, men hun kan se, at det har været forbi hendes afde-

ling. Hun tror, at de på et tidspunkt var inde over notatet, som de formentlig

fik via Koncernøkonomi. Formentlig har de set på den retlige del af det. Hun

ved ikke, om ministeren har modtaget notatet, men det vil hun tro. Hun vil tro,

at notatet er bestilt af Koncernøkonomi, men ved ikke, om det skete på vegne

af ministeren. Hun ved ikke, hvad ideen med notatet var, men antageligvis var

det at få et overblik over den gældende praksis. Der var ikke i departementet

særlig stort kendskab til, hvordan man i praksis indkvarterede asylansøgere.

Anne Nygaard Just har om Udlændingestyrelsens praksisnotat forklaret

, at

Line Skytte Mørk Hansen bad hende om at udarbejde et notat på baggrund

af de oplysninger, som Udlændingestyrelsen havde sendt ind. Som sagsbe-

handler var det hendes opgave at skrive Udlændingestyrelsens oplysninger

igennem og lægge notatet op til ministeren. Forud for, at det blev lagt til mi-

nisteren, var der en proces i ministeriet mellem hendes afdeling og Udlænd-

ingeafdelingen vedrørende de konkrete formuleringer. Hun kan ikke huske,

om der var møder, hvor de drøftede notatets indhold, men der var en del

skriftlig kommunikation om det. Hun tog udgangspunkt i notatet om Udlænd-

ingestyrelsens praksis i sager om indkvartering af mindreårige udlændinge

med ægtefæller eller samlevere, som var vedhæftet mail af 27. januar 2016

kl. 17.13 fra Lene Linnea Vejrum til Line Skytte Mørk Hansen, da hun ud-

arbejdede sit notat. Ud over hende selv modtog Line Skytte Mørk Hansen,

Anette Görtz, Lykke Sørensen og Jesper Gori også Udlændingestyrelsens no-

tat. Hun fik ingen instrukser om, hvordan hun skulle ændre styrelsens notat

i forbindelse med den gennemskrivning, hun lavede. De ændringer, der er

foretaget, er formentlig foretaget af personer ”længere oppe” i systemet. Hun

lavede alene nogle sproglige rettelser i styrelsens tekst, og det er således ikke

hende, der har ændret noget indholdsmæssigt. Notatet har formentlig været

forbi hendes kontorchef, Anette Görtz, og hendes afdelingschef, Line Skytte

Mørk Hansen, hvorefter det har været forbi Jesper Gori og Lykke Sørensen i

Udlændingeafdelingen. Hun vil tro, at ændringerne primært er foretaget af

Jesper Gori. Baggrunden for, at notatet blev forankret i hendes afdeling, var, at

de sad med kapacitetsstyring, indkvarteringssystemet og tal på udlændinge-

området generelt set. Derfor landede notatet i første omgang hos dem, selvom

Afhøringsekstrakten, side 44.

Afhøringsekstrakten, side 339.

900

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

det ret hurtigt blev til en juridisk diskussion, som ikke burde være placeret i

hendes afdeling. I første omgang var formålet med notatet at afdække omfan-

get af mindreårige gifte eller samlevende asylansøgere i det danske asylsystem

og at finde ud af, hvad praksis var på dette tidspunkt.

Lene Linnea Vejrum har om Udlændingestyrelsens praksisnotat forklaret

, at

notatet er udarbejdet af Kontoret for Indkvarteringsvilkår, men hun har god-

kendt det. Notatet blev udarbejdet på grund af den voldsomme debat, der var,

både politisk og i pressen, hvor det blev beskrevet sådan, at overgreb på mindre-

årige blev accepteret på danske asylcentre. Derfor blev de bedt om at beskrive,

hvordan den type sager blev behandlet på daværende tidspunkt. Som det er

beskrevet, var der ikke dengang nogen fast praksis i de tilfælde, hvor den min-

dreårige var 15 år eller derover. Disse par boede på centrene som alle andre par.

Dog havde styrelsen særlige forpligtelser over for mindreårige, hvilket betød, at

også operatørerne havde særlig fokus på denne gruppe. Hvis den mindreårige

var under 15 år, blev parret i alle tilfælde adskilt. Det er hendes opfattelse, at

beskrivelsen i notatet giver et retvisende billede af den dagældende praksis. De

sagsbehandlede ikke alle de sager, hvor den mindreårige var over 15 år. De blev

netop behandlet som alle andre par, og det var alene, hvis der var bekymring

for den mindreårige, at styrelsen gik ind i sagen, men det skete også, hvis begge

ægtefæller var over 18 år. Forskellen var alene, at der var en større forpligtelse til

at holde øje med mindreårige. Foreholdt afsnittet ”Generelt om indkvartering af

mindreårige” og afsnittet ”Særligt om indkvartering af mindreårige over 15 år”,

hvoraf fremgår blandt andet, at styrelsen på baggrund af en konkret vurdering

ville beslutte, om et par skulle indkvarteres hver for sig, har hun forklaret, at den

konkrete vurdering alene blev foretaget i tilfælde, hvor der var bekymring eller

forelå noget socialfagligt. Dette afsnit er efterfølgende blevet misforstået, idet

det er blevet udlagt sådan, at styrelsen hver gang foretog en konkret vurdering,

men det var ikke tilfældet. På dette tidspunkt var udgangspunktet, at parrene

boede sammen, hvis de ønskede det. Der kunne derefter ske noget i asylsagen,

som gjorde, at styrelsen ændrede opfattelse. Det er sket flere gange. Det kunne

f.eks. være en situation, hvor det viste sig, at der ikke alligevel var tale om en

tæt relation, eller at parret ikke længere ønskede at bo sammen. Der kunne

være mange ting, der gjorde, at parret ikke længere skulle være indkvarteret

sammen. Der blev hele tiden lavet praksisændringer på Udlændingestyrelsens

Afhøringsekstrakten, side 403-404.

901

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

område. Det greb de an på forskellige måder. Indkvarteringsområdet er som

udgangspunkt meget praktisk. Sagsbehandlingsområdet, herunder asylsager, er

ikke et område, hun har haft ansvaret for, men på dette område blev der typisk

lavet sagsbehandlingsvejledninger. Lovgivning på udlændingeområdet sker ret

hurtigt og skal implementeres nærmest øjeblikkeligt. I sådanne tilfælde kan

en sagsbehandlingsvejledning godt tage mere tid, hvorfor man kan være gået

i gang med sagsbehandlingen, inden vejledningen foreligger. Adspurgt om,

hvilke kriterier der skal være opfyldt ved ændring af administrativ praksis, har

hun forklaret, at udlændingeområdet er meget politisk, og tingene sker meget

hurtigt. Der kan således også komme meget hurtige praksisændringer, der skal

implementeres, inden man kan nå at lave en vejledning færdig. I den bedste af

alle verdener har man nået at beskrive, hvordan man vil gøre det, inden man

går i gang, men det sker ikke altid. Fremgangsmåden ved praksisændringer på

indkvarteringsområdet var forskellig, og det var ikke al praksis, som var skrevet

ned. Hvis det var styrelsen selv, der traf beslutning om en praksisændring, ville

det ofte være drøftet internt, og der ville ofte være skrevet et notat om det. Hvis

det var noget, departementet havde været inde over, ville det også typisk være

tilfældet. Det var dog ikke altid sådan. Der var også situationer, hvor de blot

besluttede at gøre noget fremadrettet. Mange ting kunne opstå meget hurtigt,

fordi der skete meget på området. F.eks. var der mange drøftelser om, hvem der

skulle indkvarteres i teltlejrene. Det var drøftelser, de havde med departemen-

tet. Til sidst blev det besluttet, hvordan det skulle være, og det blev selvfølgelig

skrevet ned, men ikke i et praksisnotat. Det var blot et notat, der lå på en sag.

Hun havde blandt andet drøftelser med Ditte Kruse Dankert om, hvad man

kunne på indkvarteringsområdet.

Hun ved også, at Ditte Kruse Dankert havde

nogle drøftelser med Jesper Gori om, at man kunne rigtig meget. Holdningen

var, at man kunne vælge at indkvartere på mange forskellige måder, hvis der

blot var saglige hensyn bag det. Det blev drøftet, hvor langt man kunne gå, og

som eksempel blev det nævnt, at man i Danmark kunne vælge i det hele taget

at indkvartere mænd og kvinder adskilt på mande- og kvindecentre. Det var

holdningen, at man kunne gå langt, fordi der var tale om en midlertidig situati-

on, mens de pågældendes asylsager blev behandlet. Det vigtigste var, at de blev

sikret et sted at bo samt mad, tøj og andre fornødenheder. Det var Ditte Kruse

Dankert og Jesper Gori, der havde denne drøftelse. Styrelsen er typisk den mere

praktiske og udførende myndighed. Jesper Gori og Ditte Kruse Dankert var vant

Afhøringsekstrakten, side 406.

902

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

til at vende forskellige ting, fordi Jesper Gori tidligere havde været kontorchef i

styrelsen, hvor Ditte Kruse Dankert var hans souschef. Hun vil tro, at det er en

medarbejder i Ditte Kruse Dankerts kontor, der har skrevet det første udkast

til styrelsens andel af notatet, og hun tror også, at Ditte Kruse Dankert var en

del inde over det.

Ditte Kruse Dankert har herom forklaret

, at hun udarbejdede notatet, men

hun går ud fra, at Kristina Rosado også var inde over notatet. Formålet med

notatet var først og fremmest at beskrive praksis på området. Udlændingesty-

relsen forsøgte ligeledes at lægge op til, hvilke initiativer man kunne tage på

området. Indholdet af notatet havde ikke været drøftet med departementet,

inden det blev sendt til departementet. Som hun husker det, var hun ikke invol-

veret i drøftelser med departementet om departementets efterfølgende arbejde

med notatet, inden hun modtog notatet i høring ved mail den 29. januar 2016.

Det fremgår af sagens oplysninger, at Udlændinge-, Integrations- og Bolig-

ministeriet lagde notatet over på et dokument oprettet med ministeriets eget

brevpapir og arbejdede videre med notatet. Den 27. januar 2016 kl. 17.40

sendte Jesper Gori således en mail til sig selv vedhæftet ”Notat om barne-

brude”. I mailen var anført:

”…

Mine umiddelbare bemærkninger – konklusionen er vel, at Udlænd-

ingestyrelsens initiativer bør sikre, at børn

som udgangspunkt

ikke kan

indkvarteres med ægtefæller/samlevere, medmindre dette [åbenbart]

vil stride mod barnets tarv.

Evt. tilføjelse om retten til familieliv ved længerevarende ophold (hvor

den pågældende ikke fylder 18 år)?”

Den tilrettede udgave af notatet, der var vedhæftet mailen, så således ud:

Afhøringsekstrakten, side 440.

903

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

904

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

905

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

906

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

907

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

Lykke Sørensen har om notatet forklaret

, at den version af udkast til no-

tatet, som Jesper Gori sendte til sig selv den 27. januar 2016 kl. 17.40, var

oprettet på Koncernøkonomis brevpapir, fordi sagen var deres. Det var derfor

Koncernøkonomis udkast – formentlig med Udlændingestyrelsens bidrag –

som de arbejdede videre med. Udlændingeafdelingen var lovafdelingen og

blev derfor inddraget mere og mere. Det blev på den baggrund også deres

sag. Hun går ud fra, at de blev inddraget, fordi Koncernøkonomi ville have

en vurdering af, om det var i overensstemmelse med reglerne. Hun tror

ikke, at hun var involveret i den første gennemskrivning af notatet. Det var

nok Jesper Gori. På et tidspunkt blev også en yngre fuldmægtig involveret

i sagen. Foreholdt Jesper Goris mail til sig selv, hvori han anførte ”evt. til-

føjelse om retten til familieliv ved længerevarende ophold”, og adspurgt til,

om hun ved, hvad denne bemærkning henviste til, har hun forklaret, at det

bliver et gæt, men hun vil tro, at det handlede om, at hvis man havde opholdt

sig lidt længere i asylsystemet og ikke var fyldt 18 år, kunne det også have

betydning. Sammenholdt med den forudgående sætning, hvor Jesper Gori

henviste til barnets tarv, vil hun tro, at det var overvejelser om, at der ud over

hensynet til barnets tarv og børnekonventionen var spørgsmål i relation til

EMRK artikel 8. Foreholdt, at der i denne version af notatet var indsat en

ny bullet om Udlændingestyrelsens initiativer vedrørende mindreårige over

15 år, og at der samme sted var indsat en kommentar om at vende udgangs-

punktet om, har hun forklaret, at hun ikke tror, at hun kendte afsnittet på

dette tidspunkt. Hun ved ikke, hvem der satte kommentaren ind. Hun tror

dog, at det relaterede sig til det spørgsmål, der også opstod senere; om de

pågældende som udgangspunkt kunne adskilles, hvorefter der blev indledt

sagsbehandling, eller om sagsbehandlingen skulle indledes, allerede inden

parrene blev adskilt.

Uffe Toudal Pedersen har om notatet forklaret

bl.a., at der først kom et udkast

til notatet fra Udlændingestyrelsen, der blandt andet beskrev den daværende

ordning. Det var ikke sådan, at man ikke allerede gjorde noget. Hvis der var

ægtepar, hvor den ene var under 15 år, blev de også dengang skilt ad. I de

tilfælde, hvor den mindreårige var mellem 15 og 18 år, lod man parret blive

sammen, men der var en skærpet opmærksomhed omkring parret, hvor man

blandt andet holdt øje med, om der var mistrivsel. Notatet indeholdt desuden

Afhøringsekstrakten, side 44-45.

Afhøringsekstrakten, side 76.

908

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

et afsnit om, hvad man kunne tænke sig i forhold til at stramme op, så man

kunne gøre endnu mere for at have fokus på disse par. Udlændingestyrelsens

oplæg blev sendt til Koncernøkonomi, der arbejdede videre på notatet, som

blev godkendt den 9. februar 2016. Som han husker det, var oplægget fra

styrelsen, at man skulle skærpe den processuelle opmærksomhed om sager-

ne. Jesper Gori foreslog i forbindelse med Udlændingeafdelingens bidrag til

notatet – formentlig for at imødekomme ministerens ønsker – at vende ud-

gangspunktet om, således at udgangspunktet blev, at parrene skulle adskilles,

medmindre særlige hensyn, herunder hensynet til barnets tarv, tilsagde, at de

ikke skulle adskilles.

Jesper Gori har om notatet forklaret

, at han var involveret i at udarbejde

notatet. Der blev udarbejdet et udkast i Koncernøkonomi. Udkastet blev sendt

til Lykke Sørensen, som bad ham se på notatet. Hans bemærkning i mailen

af 27. januar 2016 kl. 17.40 var, vil han tro, en påmindelse til ham selv om

hans umiddelbare refleksioner efter at have skimmet notatet igennem. Det

var først på et senere tidspunkt, at han blev klar over, at Koncernøkonomi

havde lagt Udlændingestyrelsens notat over på departementets brevpapir.

Han tror ikke, at han på daværende tidspunkt så Udlændingestyrelsens notat.

Foreholdt beskrivelsen af den dagældende ordning i notatet har han forklaret,

at de godt kunne læse beskrivelsen af ordningen, men de var i tvivl om, hvor-

dan det forholdt sig i virkeligheden. Udlændingestyrelsens praksis lagde op

til en almindelig vurdering, og det blev ikke udfordret, om der i de tilfælde,

hvor der ikke forelå børnefaglige oplysninger om trivselsproblemer, alligevel

kunne være tale om et tvangsægteskab. Deres vurdering var, at ministeren

ønskede en ordning, der var langt fra den ordning, som Udlændingestyrelsen

beskrev. Ministeren ønskede ikke alene at foretage adskillelse, når der var

konkrete indikationer på tvang, men tillige, når der var en risiko for tvang.

Han kan ikke forklare, hvorfor sagen var placeret hos Koncernøkonomi.

Indkvarteringsområdet håndteres i Koncernstyring. Da sagen blev oprettet,

vidste man godt, at området generelt henhørte under Koncernøkonomi, og

nogle skal ”skrive for”. Det var helt klart, at de juridiske overvejelser, der

måtte være, næppe var overvejelser, der skulle foretages i Koncernøkonomi.

Notatet blev forstået som et forsøg på at følge op på ministerens ønsker. Det

Afhøringsekstrakten, side 238.

Afhøringsekstrakten, side 241-242.

909

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

var et forsøg på at optegne en ordning, som ministeren kunne godkende. Han

ved ikke, hvem der besluttede, at det pågældende notat skulle udarbejdes.

Den 28. januar 2016 kl. 9.26 sendte Jesper Gori endnu en mail til sig selv

vedhæftet en yderligere redigeret version af notatet, der nu havde følgende

indhold:

910

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

911

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

912

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

913

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

914

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

915

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

Senere samme dag kl. 14.24 sendte Jesper Gori en mail til chefkonsulent i

Familiesammenføringskontoret Merete Milo og fuldmægtig i samme kontor

Anna-Sophie Saugmann-Jensen (begge Udlændinge-, Bolig- og Integrationsmi-

nisteriet) med en revideret udgave af notatet, der nu blandt andet var tilføjet

udkast til ministeriets overvejelser og indstilling:

916

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

917

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

918

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

919

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

920

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

921

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

Merete Milo sendte senere samme dag kl. 14.59 sine bemærkninger til notatet

til Jesper Gori og Anna-Sophie Saugmann-Jensen:

”…

Ad. Gruppen over 15 år

Det fremgår af indstillingen, at mindreårige på mindst 15 år ikke kan

indkvarteres på et asylcenter i tilknytning til en ægtefælle/samlever,

medmindre dette [åbenbart] vil stride mod barnets tarv.

Det efterlader indtrykket, at samme indkvartering kun bør ske rent

undtagelsesvist.

Af notatet fremgår:

”Det vurderes dog, at hensynet til barnets tarv i visse tilfælde med styr-

ke vil tale for, at der sker indkvartering i tilknytning til en ægtefælle/

samlever. Det gælder f.eks. i tilfælde, hvor parterne har haft et forud-

gående samliv, har fælles barn, hvor aldersforskellen mellem parterne

er begrænset, og hvor hensynet til barnets tarv også i øvrigt med styrke

taler derfor.”

Vil det i realiteten betyde, at samme indkvartering bliver mere almin-

deligt? Har de ikke ofte haft et forudgående samliv?

…”

Af Jesper Goris svar kl. 15.19 fremgår:

”…

Tanken er, at alle betingelser skal være opfyldt – det præciserer jeg.”

Merete Milo har herom forklaret

, at der var udarbejdet et notat i Koncern-

styring, som Jesper Gori havde bedt Anna-Sophie Saugmann-Jensen og hende

om at komme med bemærkninger til, men hun husker det ikke nærmere. Det

har været en høring blandt mange for hende. Hun kan se, at hun havde læst

Afhøringsekstrakten, side 367-368.

922

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

notatet og forstået det sådan, at indkvartering af par sammen kun skulle ske

undtagelsesvist, men ved at læse notatets opregning af de relevante kriterier

havde hun konkluderet, at der oftest ikke ville kunne ske adskillelse. Parrene

ville oftest have kendt hinanden og have haft et forudgående samliv. Det

var det, hun mente, med sit spørgsmål i mailen til Jesper Gori om, hvorvidt

undtagelsesmulighederne ”i realiteten [vil] betyde, at samme indkvartering

bliver mere almindeligt”.

Den 28. januar 2016 kl. 16.47 sendte Jesper Gori en mail til Lykke Sørensen

vedhæftet et revideret udkast til notatet. I mailen var anført:

”…

Jeg har fået Merete og Anna-Sophie til at løbe det igennem – men det

er jo svært [at] sige noget meget klart og fast (og klogt) om, hvor græn-

sen går.

…”

Det reviderede udkast var sålydende:

923

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

924

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

925

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

926

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

927

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

928

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

Lykke Sørensen har herom forklaret

bl.a., at den grænse, der ifølge mailen

af 28. januar 2016 kl. 16.47 var ”svær at sige noget klart og fast om”, var,

hvornår man kunne sige, at parrene skulle adskilles. Det var det, de begyndte

at kredse om. Drøftelserne foregik ikke kun på skrift. De holdt rigtig mange

møder om problemstillingen, men hun kan ikke huske møder om præcis det-

te notat. Hun har med sikkerhed været inddraget i drøftelserne om notatet.

Hun husker ikke, om dette var første gang, at hun så udkastet, men det var

det nok. Der var den helt almindelige juridiske vurdering, at det vil være et

sagligt hensyn, hvis formålet med adskillelsen er at undgå, at en person tvin-

ges til et samliv. Forespurgt, om notatet tager stilling til, hvordan man skal

afdække dette forhold, har hun forklaret, at hun ikke husker, om notatet tog

hensyn til det sagsbehandlingsmæssige. Generelt skal man tale med nogen

eller indhente dokumenter, herunder fra operatørerne, for at finde ud af det.

Hun husker ikke i dag, hvem der fik ideen til at ”vende udgangspunktet om”,

som det er anført i kommentaren til beskrivelsen af den eksisterende ordning.

I kommentaren rejses det som et spørgsmål. Hun havde ikke som sådan en

holdning til det. Deres opgave var at afdække, om ministerens ønske om at

adskille alle par var en mulighed. Over for det stod en vurdering af de retlige

rammer for en sådan ordning. Som det også fremgik af det notat om Dan-

marks internationale forpligtelser, der kom senere, var spørgsmålet blandt

andet, om de allerede ved indkvarteringen kunne adskille parrene, hvorefter

der gik en sagsbehandling i gang, eller om der ville være tilfælde, hvor der

allerede ved indkvarteringen var omstændigheder i sagen, som gjorde, at de

ikke kunne skilles ad. Diskussionen var – som hun opfattede det her – om en

sådan adskillelse i udgangspunktet kunne lade sig gøre eller ikke. Foreholdt,

at det i notatet var anført, at det indgik i vurderingen, at adskillelsen var

tidsmæssigt afgrænset til asylperioden, har hun forklaret, at asylperioden på

dette tidspunkt givetvis var længere end normalt, da der var omkring 18.000

indkvarterede asylansøgere. Adspurgt, hvor lang asylprocessen var, har hun

forklaret, at den gruppe, der ankom på dette tidspunkt, i stort omfang var fra

Syrien. Disse personer skulle have opholdstilladelse, lige så snart man hav-

de identificeret, hvor de kom fra. Nogle ansøgere, der kom fra andre lande,

kunne være i systemet i længere tid. Hun ved ikke, hvor lang processen var,

men det havde betydning, om det var fire måneder eller to år. Hun tror, at en

undersøgelse af asylperiodens længde indgik i senere overvejelser. Adspurgt

Afhøringsekstrakten, side 45 ff.

929

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

til kommentaren: ”Kære Lykke. Jeg foreslår, at afsnittet udgår – jeg tror ikke,

at vi særskilt skal fremhæve denne vurdering, som volder mig en anelse uro.”

har hun forklaret, at hun ikke ved, hvorfor afsnittet i notatet var formuleret

sådan, og der var jo også et forslag om, at det ikke skulle være der. De har

formentlig drøftet den uro, som ophavsmanden til kommentaren – forment-

lig Jesper Gori – havde, men det husker hun ikke i dag. De to elementer, der

var nævnt i dette afsnit i notatet, var netop de elementer, de også senere var

ret meget omkring: børnekonventionen og EMRK artikel 8. At det på dette

tidspunkt – uden at de havde undersøgt forholdene nærmere og foretaget den

endelige vurdering – var anført, at der var meget vide rammer, tror hun ikke, at

de kunne skrive under på. Kommentaren var formodentlig en advarselslampe

til hende om, at hun skulle være særligt opmærksom på dette. Hun husker

dog ikke i dag, at de har talt om det. De var i en meget tidlig fase, og det var

begrænset, hvad de vidste om rammerne på dette tidspunkt.

Jesper Gori har herom forklaret

bl.a., at han har skrevet kommentaren ved-

rørende dette afsnit, der voldte ham en anelse uro. Generelt var han enig i, at

der gælder vide rammer for Udlændingestyrelsens indkvarteringsvirksom-

hed, men han var bekymret for, om retten til et familieliv efter EMRK artikel

8 havde en lige så vid ramme. Hvis det blev meldt ud, at der ikke var nogen

begrænsning efter EMRK artikel 8, ville der kunne blive åbnet for modeller,

som departementet ikke kunne stå på mål for. Det var hans vurdering, at

notatet lagde op til en ordning, der lå inden for EMRK. Det er ham, der har

skrevet kommentaren i den version af notatet, der er dateret den 27. januar

2016, hvor der står: ”Bør dette ikke vendes om, så udgangspunktet er, at børn

uanset alder ikke indkvarteres med en ægtefælle/samlever – evt.: ”, medmin-

dre dette [åbenbart] vil stride mod barnets tarv”?” .

I denne kommentar tog

han stilling til, hvordan ordningen skulle se ud. Barnets tarv udgør et hensyn

i alle sager, men hensynet udgør ikke nødvendigvis det afgørende hensyn.

Han havde forstået, at ordningen skulle ”gå længere” end Udlændingesty-

relsens praksis på daværende tidspunkt. Hans kommentar var udtryk for,

at Udlændingestyrelsens forslag til en ordning ikke levede op til det, som

ministeren ønskede.

Afhøringsekstrakten, side 238-239.

Afhøringsekstrakten, side 241.

930

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

I en mail af 28. januar 2016 kl. 18.08 videresendte Lykke Sørensen notatet

til Line Skytte Mørk Hansen med følgende bemærkninger:

”Hermed Jespers bud på et notat, som jeg har godkendt. Som du kan

se, er der et par steder, hvor vi skal drøfte nærmere. Jeg har ladet be-

mærkningen om retten til familieliv stå, men jeg er enig med Jesper i,

at vi nok ikke skal adressere dette særskilt i notatet.”

Ved mail af 29. januar 2016 kl. 10.10 fremsendte Anne Nygaard Just notatud-

kastet til Ditte Kruse Dankert. I det udkast, der blev fremsendt til Udlændinge-

styrelsen, var der i al væsentlighed ikke foretaget ændringer i forhold til den

udgave af notatet, som Jesper Gori den 28. januar 2016 kl. 16.47 sendte til

Lykke Sørensen. Kommentaren ”F6” (gengivet ovenfor), der lød: ”Kære Lykke.

Jeg foreslår, at afsnittet udgår – jeg tror ikke, at vi særskilt skal fremhæve den-

ne vurdering, som volder mig en anelse uro”, var dog blevet til ”Kommentar

F7” og ændret til: ”Jeg foreslår, at afsnittet udgår – jeg tror ikke, at vi særskilt

skal fremhæve denne vurdering.”

Senere samme dag kl. 16.11 sendte en medarbejder i Udlændingestyrelsen

på vegne af Ditte Kruse Dankert notatet retur til Anne Nygaard Just med

følgende kommentarer:

931

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

932

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

933

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

934

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

935

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (3 af 3)

Hændelsesforløbet

936