Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 111
Offentligt
2304285_0001.png
INSTRUKSKOMMISSIONENS
Beretning
Kapitel 9
2020
Undersøgelseskommissionen i sagen om instruksen om
adskillelse ved indkvartering i asylsystemet
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0002.png
INSTRUKSKOMMISSIONEN
Undersøgelseskommissionen i sagen om instruksen
om adskillelse ved indkvartering i asylsystemet
Formand:
Landsdommer Peter Mørk Thomsen
Øvrige medlemmer:
Advokat, ph.d. Torkil Høg
og lektor, ph.d. Louise Halleskov
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
INSTRUKSKOMMISSIONENS
Beretning
Bind 5
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3) REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
INDHOLD
Bind 1
Kapitel 1-7
Bind 2
Kapitel 8.1-8.5
Hændelsesforløbet
Bind 3
Kapitel 8.6-8.11
Hændelsesforløbet
Bind 4
Kapitel 8.11-8.15
Hændelsesforløbet
Bind 5
Kapitel 9
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
9.1. Indledning
9.2. De berørte par
9.2.1. Par, der blev adskilt eller fik opretholdt adskillelsen
i perioden fra den 16. til den 24. februar 2016
9.2.1.1. Par, der den 12. februar 2016 var planlagt
til flytning den 16. februar 2016
9.2.1.1.1. X-K og X-M
9.2.1.1.2. Y-K og Y-M
9.2.1.1.3. Z-K og Z-M
9.2.1.1.4. Æ-K og Æ-M
9.2.1.1.5. Ø-K og Ø-M
9.2.1.1.6. Å-K og Å-M
9.2.1.1.7. AA-K og AA-M
9.2.1.2. Øvrige par adskilt/opretholdt adskilt
i februar 2016
1
841
1623
2343
3043
3043
3043
3049
3050
3053
3067
3075
3081
3086
3095
3102
3106
3041
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
9.2.2.
9.2.3.
9.2.4.
9.2.5.
9.2.6.
9.2.1.2.1. R-K og R-M
9.2.1.2.2. T-K og T-M
9.2.1.2.3. AB-K og AB-M
Adskillelsen af asylpar i marts 2016
9.2.2.1. F-K og F-M
9.2.2.2. J-K og J-M
9.2.2.3. K-K og K-M
9.2.2.4. M-K og M-M
9.2.2.5. Par, hvor der blev udstedt flyttepåbud
9.2.2.5.1. C-K og C-M
9.2.2.5.2. L-K og L-M
9.2.2.5.3. O-K og O-M
Par, der blev adskilt, eller hvor adskillelsen
blev opretholdt efter marts 2016
9.2.3.1. AD-K og AD-M
9.2.3.2. S-K og S-M
9.2.3.3. P-K og P-M
9.2.3.4. AG-K og AG-M
9.2.3.5. AH-K og AH-M
9.2.3.6. N-K og N-M
Par, der blev adskilt efter kvindens eget ønske
9.2.4.1. D-K og D-M
9.2.4.2. AF-K og AF-M
Par, der ikke blev adskilt
9.2.5.1. A-K og A-M
9.2.5.2. E-K og E-M
9.2.5.3. G-K og G-M
9.2.5.4. H-K og H-M
9.2.5.5. Q-K og Q-M
9.2.5.6. B-K og B-M
Øvrige par
9.2.6.1. AE-K og AE-M
3106
3115
3120
3124
3126
3134
3143
3162
3183
3183
3205
3229
3260
3260
3264
3276
3298
3332
3339
3355
3355
3394
3397
3397
3406
3413
3445
3455
3468
3473
3473
Bind 6
Kommissionens vurderinger vedrørende de enkelte embedsmænd
(udkommer forventeligt i foråret/sommeren 2021)
Bind 7
(digitalt)
Bilag
3042
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Indledning
KAPITEL 9
Udlændingestyrelsens
sagsbehandling
9.1. Indledning
Dette kapitel indeholder en gennemgang af Udlændingestyrelsens sagsbehand-
ling i de konkrete sager. Styrelsen har oplyst, at sagerne – forud for genoptagel-
sen – er behandlet som faktisk forvaltningsvirksomhed, og at der derfor ikke
er oprettet sager vedrørende de første adskillelser. Styrelsens medarbejdere har
dog forklaret, at styrelsen i forbindelse med sagsbehandlingen har gennem-
gået f.eks. parternes asylsager og sociale sager for at konstatere, om der forelå
”særlige omstændigheder”. Ved gennemgangen af de enkelte par har kommis-
sionen taget udgangspunkt i det skema, som Udlændingestyrelsen oprettede
til brug for sagerne (”under 18 år i parforhold”) og har desuden gennemgået
oplysningerne fra de sagsakter vedrørende parrene, som Udlændingestyrelsen
i øvrigt var i besiddelse af både før og efter, at parrene blev adskilt. Også for
de par, der ikke blev adskilt, er der foretaget en tilsvarende gennemgang.
9.2. De berørte par
Kommissionen har i forbindelse med sin undersøgelse modtaget oplysnin-
ger om i alt 43 par, herunder de 34 par der var omfattet af ombudsmandens
undersøgelse. Om de yderligere ni par, som kommissionen har modtaget op-
lysninger om, fremgår blandt andet:
– Et par er alene nævnt på en liste, der blev sendt den 16. februar
2016 kl. 16.50. Parret fremgår ikke af Udlændingestyrelsens senere
interne oversigter over parrene eller af det øvrige materiale, som
kommissionen har modtaget.
3043
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
– Et par var udeblevet den 9. februar 2016 og blev derfor ikke berørt
af instruksen (V).
– Et par var ved en fejl registreret som ægtefæller (AC).
– Seks par indrejste i perioden fra 2017-2019.
Da ingen af disse par hverken faktisk eller retligt blev berørt af praksisæn-
dringen den 10. februar 2016, beskrives de ikke yderligere.
Det modtagne materiale viser desuden, at to af de par, der var omfattet af
ombudsmandens undersøgelse, reelt ikke blev berørt af instruksen. Det ene
”par” er benævnt [W]. Om dette ”par” fremgår, at [W-M] indrejste den 28. de-
cember 2015, og at han i denne forbindelse oplyste, at han ønskede at blive
indkvarteret sammen med [W-K], som han var religiøst gift med. [W-K], der
indrejste den 7. januar 2016, oplyste imidlertid, at de to hverken var gift eller
kærester, men blot var gode venner, og at hun ønskede indkvartering sammen
med sin mor. De to har derfor ikke været indkvarteret sammen. Det andet
par var [U-K], der oprindelig var registreret som født den [...]. marts 2000,
og [U-M] der oprindelig var registreret som født den [...]. juli 1998. Dette par
blev adskilt allerede den 12. december 2014, hvor [U-K] efter det oplyste var
under 15 år, mens [U-M] ifølge registreringen var 16 år. Den 26. februar 2015
blev [U-M]’s fødselsdato ændret til den [...]. juli 1995, således at han var over
18 år, mens [U-K] ifølge den daværende registrering blev 15 år i marts 2015.
Det må således lægges til grund, at der forud for den 10. februar 2016 var
taget stilling til, at dette par ikke skulle indkvarteres sammen. Den 11. april
2016 blev imidlertid også alderen for [U-K] ændret, således at hun fra dette
tidspunkt blev anset for at være over 18 år.
Kommissionens undersøgelse af sagsbehandlingen vedrørende de enkelte par
koncentrerer sig herefter om de 32 par, der i perioden fra den 10. februar
2016 til den 16. november 2016, da oversigten over parrene blev sendt til
Folketingets Ombudsmand, blev berørt af instruksen.
I den følgende beskrivelse af parrene opdeles de i følgende kategorier:
1) Par, der blev adskilt eller fik opretholdt adskillelsen i perioden
fra den 16. februar 2016 til den 24. februar 2016.
– Par, der den 12. februar 2016 var planlagt til flytning den 16.
februar 2016.
3044
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0009.png
De berørte par
2)
3)
4)
5)
6)
– Øvrige par adskilt/opretholdt adskilt i februar 2016.
Par, der blev adskilt i marts 2016.
– Par, hvor der blev udstedt flyttepåbud.
Par, der blev adskilt eller fik opretholdt deres adskillelse efter
marts 2016.
Par, der blev adskilt efter kvindens eget ønske.
Par, der ikke blev adskilt.
Øvrige par.
Parrene, som kommissionens undersøgelse herefter koncentrerer sig om, er:
Par, der blev adskilt eller fik opretholdt adskillelsen i perioden fra den 16.
til den 24. februar 2016
Nr. ”Navn” Alder ved
Børn/gra-
Beslutning om
Faktisk
adskillelse viditet
adskillelse
adskilt
1
X-K
15
Nej
12.02.2016
17.02.2016
X-M
25
2
Y-K
16
Nej
12.02.2016
16.02.2016
Y-M
28
3
Z-K
16
Nej
12.02.2016
17.02.2016
Z-M
20
4
Æ-K
16
Nej
12.02.2016
17.02.2016
Æ-M
20
5
Ø-K
17
Nej
12.02.2016
16.02.2016
Ø-M
22
6
Å-K
17
Nej
12.02.2016
16.02.2016
Å-M
18
7
AA-K
17
Nej
12.02.2016
16.02.2016
AA-M
23
8
R-K
14/15
Adskilt forud for
instruks, da K
R-M
28
var under 15 år.
Fortsat ad-
Nej
skilt efter K
Beslutning
fyldte 15 år.
om fortsat
adskillelse den
24.02.2016
9
T-K
15
Gravid
(termin
-
16.02.2016
T-M
19
ukendt)
10
AB-K
17
Nej
18.02.2016
19.02.2016
AB-M
21
3045
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0010.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Par, der blev adskilt i marts 2016
Nr. ”Navn” Alder ved
Børn/gra-
adskillelse viditet
11
F-K
16
1 (2015)
F-M
26
12
J-K
16
1 (2015) og
gravid (ter-
min sep.
J-M
21
2016)
13
K-K
16
1 (2015)
K-M
32
14
M-K
17
Gravid
(termin
M-M
27
juli 2016)
15
C-K
17
1 (2014)
C-M
30
16
L-K
17
Gravid
(termin
L-M
26
aug. 2016)
17
O-K
17
Nej, men
gravid
O-M
29
efter
adskillelse
(termin
jan. 2017)
Beslutning om
adskillelse
25.02.2016
Faktisk
adskilt
04.03.2016
26.02.2016
04.03.2016
25.02.2016
02.03.2016
25.02.2016
02.03.2016
25.02.2016
17.03.2016
25.02.2016
11.03.2016
25.02.2016
09.03.2016
Par, der blev adskilt eller fik opretholdt deres adskillelse efter marts 2016
Nr. ”Navn” Alder ved
Børn/gra-
Beslutning om
Faktisk
adskillelse viditet
adskillelse
adskilt/afgø-
relse
18
AD-K
15
Nej
16.03.2016
01.04.2016
AD-M
26
19
S-K
14/15
Adskilt forud for
instruks, da K var
S-M
24
under 15 år.
Fortsat ad-
1 (april
skilt efter K
2016)
Beslutning om
fyldte 15 år.
fortsat adskillelse
i april 2016.
20
P-K
16
Nej
27.04.2016
13.05.2016
P-M
17
3046
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0011.png
De berørte par
21
AG-K
AG-M
16
17
17
24
16
17
Nej
19.07.2016
Nej
21.06.2016
22
AH-K
AH-M
23
N-K
N-M
Gravid
(termin
sep. 2016)
12.08.2016
Indled.
29.06.2016
Afgør.
22.07.2016
Indled.
20.07.2016
Afgør.
04.08.2016
Indled.
15.08.2016
Afgør.
19.08.2016
(sammen)
Par, der blev adskilt efter kvindens eget ønske
Nr. ”Navn” Alder ved
Børn/gra-
Beslutning
adskillelse viditet
om adskillelse
24
D-K
16
1 (2016)
-
D-M
24
25
AF-K
16
Nej
-
AF-M
27
Faktisk adskilt
19.04.2016
03./04.06.2016
Par, der ikke blev adskilt
Nr. ”Navn” Alder ved
adskillelse
26
A-K
17
A-M
27
28
29
E-K
E-M
G-K
G-M
H-K
H-M
29
16
27
17
20
17
24
Børn/gra-
viditet
2 (2011 og
2012) og
gravid (ter-
min aug.
2016)
2 (2013 og
2016)
2 (2014 og
2016)
1 (2016)
Beslutning om
adskillelse
Faktisk
adskilt
-
-
25.02.2016
-
-
-
-
-
3047
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0012.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
30
Q-K
Q-M
17
23
17
19
Niece
(2012) og
gravid (ter-
min sep.
2016)
1 (2015)
17.03.2016
-
31
B-K
B-M
-
-
Øvrige par
Nr. ”Navn”
32
AE-K
AE-M
Alder ved
adskillelse
15
17
Børn/gra-
viditet
Nej
Beslutning om
adskillelse
-
Faktisk
adskilt
-
De 32 par var med undtagelse af to par, [AE] og [AH], alle par, der havde opholdt
sig i asylsystemet i en periode. Ud af de 32 par besluttede Udlændingestyrelsen
at adskille 22 par.
Ni par blev adskilt i februar 2016 (X, Y, Z, Æ, Ø, Å, AA, T og AB). Desuden
blev det besluttet at opretholde adskillelsen for et par, der også tidligere havde
været adskilt, men hvor kvinden var fyldt 15 år (R).
I marts 2016 blev yderligere syv par adskilt (F, J, K, M, C, L og O). For tre af
disse par (C, L og O) blev der udstedt flyttepåbud.
Yderligere fem par blev adskilt i den efterfølgende periode, ligesom Udlæn-
dingestyrelsen besluttede at opretholde en adskillelse. Således blev tillige par-
ret [AD] adskilt i april 2016, og der blev i samme måned truffet beslutning
om fortsat adskillelse af et par [S], efter at kvinden var fyldt 15 år. I maj 2016
blev [P] adskilt, i juni 2016 blev [AG] adskilt, i juli 2016 blev tillige [AH], der
netop var indrejst, adskilt, og endelig blev [N] adskilt i august 2016.
To par (D og AF) blev adskilt efter kvindens eget ønske.
Seks par blev ikke adskilt (A, E, G, H, Q og B). For så vidt angår [E] var bag-
grunden, at kvinden afventede resultatet af en aldersundersøgelse, der i april
2016 viste, at hun var over 18 år, mens det for [B] skyldtes, at parret overgik
3048
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
til integration den 1. marts 2016. De øvrige pars sager blev forelagt for de-
partementet af Udlændingestyrelsen.
Et par blev ikke adskilt, fordi begge var registreret som mindreårige og sam-
tidig fik ændret deres alder til at være over 18 år (AE).
Tolv af parrene var på det tidspunkt, hvor Udlændingestyrelsen genoptog
sagerne, fortsat indkvarteret i asylsystemet, og den ene af parterne var fort-
sat mindreårig (Ø, R, X, K, M, C, L, O, AD, P, D og G), hvorfor deres sager blev
behandlet på ny. Det bemærkes, at de tre par, hvor sagsbehandlingen først
blev indledt i juni, juli og august 2016 (AG, AH og N), ikke er medregnet i
denne gruppe.
Udlændingestyrelsen traf i juli måned afgørelse i genoptagelsessagerne.
I fem sager traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at parrene kunne indkvar-
teres sammen (M, C, L, O og G).
I tre sager blev der efter kvindens ønske truffet afgørelse om fortsat adskillelse
(Ø, R og D). Parret [Ø] blev indkvarteret sammen igen i september 2016, da
kvinden blev 18 år. I november 2016 blev der truffet afgørelse om igen at
indkvartere parret [D] sammen, mens parret [R] forblev adskilt efter kvindens
ønske.
I fire sager traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at parret fortsat skulle
være adskilt (X, K, AD og P). Parret [X] forblev adskilt, indtil parret overgik
til integration i oktober 2016. Parret [AD] blev indkvarteret på samme center
i august 2016 med henblik på udrejse, og parrene [K] og [P] blev i oktober
2016 indkvarteret sammen.
Medio november 2016 var der ikke par, hvoraf den ene var mellem 15 og 17
år, der var indkvarteret adskilt i asylsystemet mod deres eget ønske.
9.2.1.
Par, der blev adskilt eller fik opretholdt adskillelsen i perio-
den fra den 16. til den 24. februar 2016
Den 12. februar 2016 kl. 15.18 sendte Line Skytte Mørk Hansen en mail til
bl.a. Jonas From Soelberg og Mark Thorsen med følgende bemærkninger:
3049
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
”Har lige talt med Lene i US – der er nu 31 par hvor der er en mindre-
årig – vi får en opdateret liste ind.
De skiller dem ad. Men det var bare så vi vidste at tallene udvikler sig”
I alt ni par blev adskilt i denne periode (T, X, Y, Z, Æ, Ø, Å, AA og AB). Des-
uden opretholdt Udlændingestyrelsen adskillelsen af et par, der allerede forud
for den 10. februar 2016 var adskilt, fordi kvinden var under 15 år, og hvor
kvinden nu var fyldt 15 år (R).
Par, der den 12. februar 2016 var planlagt til flytning den 16.
februar 2016
Den 12. februar 2016 kl. 16.44 sendte Margit Sander Rasmussen en mail til
blandt andre Lene Linnea Vejrum, Ditte Kruse Dankert og Kristina Rosado
med en opdateret version af listen ”Under 18 år i parforhold”, der på dette
tidspunkt omfattede 31 par. Af mailen fremgår blandt andet:
”Jeg har planlagt adskillelse af 7 samlevende par, hvor de mindreåri-
ge piger kommer til Børnecenter Annebergparken, og mændene til
Avnstrup. Flytningerne er planlagt til tirsdag den 16. februar. (Jeg har
noteret relationen i stambemærkningerne, ændret til en bookingrela-
tion samt flyttespærret de pågældende ved ankomst til det nye center.)
Jeg har derudover planlagt 1 pige fra Børnecenter Gribskov til Børne-
center Annebergparken, så hun kan være sammen med de andre piger
i samme situation. Hun medbringer desuden sin lillebror født i 2005
fra Gribskov til Anneberg. Hendes ægtefælle/samlever er indkvarteret
i Sønderborg, hvor jeg har flyttespærret ham.
Jeg har desuden gennemgået de øvrige, allerede adskilte par og flytte-
spærret dem. Jeg har desuden noteret relationen i stambemærkningerne
–også som et OBS, hvis de udeblevne genopdukker.
Jeg går videre med at planlægge flytninger på mandag –der er en del
tilfælde, hvor jeg bliver nødt til at forelægge, hvordan flytningen tilret-
telægges mest hensigtsmæssigt.”
9.2.1.1.
3050
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Det fremgår af en mail fra Margit Sander Rasmussen til Røde Kors den 12.
februar 2016 kl. 16.48 bl.a., at Udlændingestyrelsen (” … som aftalt …”) sendte
en liste til Røde Kors over de planlagte flytninger. På listen var angivet navne
på otte asylpar uden børn: X, Y, Z, Æ, Ø, Å og AA (W, der ikke var et par, var
også nævnt på listen), der alle var planlagt til flytning den 16. februar 2016.
Den 12. februar 2016 kl. 16.59 sendte Margit Sander Rasmussen desuden en
mail til Jakob Kirkegaard, Tønder Kommune, med emnet ”Flytning af min-
dreårige i parforhold”. I mailen hedder det:
”Hermed en orientering om, at jeg i overensstemmelse med ministerens
udmelding har planlagt flytning af følgende par hos jer, hvor den ene
er mindreårig:
[AA-K] …
[AA-M] …
I må forberede jer på, at parret måske ikke flytter frivilligt. I givet fald
må l sende anmodning om flyttepåbud til Forsørgelseskontoret.”
Margit Sander Rasmussens mail kl. 16.48 blev videresendt af Helle Jørgensen
fra Røde Kors kl. 18.17 med bl.a. følgende tekst:
”Kære Alle
Som I kan se af nedenstående liste begynder US nu at adskille de min-
dreårige samlevende.
I første omgang adskiller de dem som ikke har børn.
…”
Mailen fra Margit Sander Rasmussen til indkvarteringsoperatørerne blev
samtidig – den 12. februar 2016 kl. 18.17 – videresendt af Helle Jørgensen
til Helle Kjems, Røde Kors, med følgende bemærkning:
”Nu begynder US at flytte de mindreårige. Vil du videre sende til so-
cialkoordinatorene på de nævnte adresser.
Vi skal nok være OBS på de adresser, det vil forventeligt nok skabe uro.”
3051
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Den 14. februar 2016 kl. 13.49 videresendte Helle Kjems mailen til en række
medarbejdere i Røde Kors. I mailen hedder det bl.a.:
”Udlændingestyrelsen har nu sendt flyttemeddelelse ud på de mindre-
årige i ægteskaber/samliv, som ikke har børn. Der meddeles, at de skal
flytte på tirsdag d. 16.2.
De mindreårige i denne gruppe skal alle flytte til Annebergparken, og
stort set alle ægtefæller til Avnstrup, for at være på nærmeste center.
Der er lagt op til en adskillelse, hvor der er mulighed for at bevare
kontakt med hinanden.
Jeg vil bede jer om at gå ind og medvirke til at dette foregår bedst muligt,
og konfliktnedtrappende.
Det vil sige medvirke til at tale med parrene i morgen. Forberede dem
på den forestående flytning, hjælpe med at finde svar på eventuelle
spørgsmål, herunder fortælle dem at de vil kunne opretholde kontakt.
De vil kunne besøge hinanden. At dette kun er gældende i asylfasen. Ved
opholdstilladelse tager kommuner individuelt stilling til deres situation.
Den almindelige praksis i kommunerne er at tilbyde par bolig sammen
med mindre det strider mod den mindreåriges mulighed for udvikling
og trivsel. Den mindreåriges alder vil her være et af de forhold som har
betydning for, hvornår de som par kan bo sammen.
I vil også kunne fortælle, at på børnecentret Anneberg, hvor den min-
dreårige kommer hen, vil der blive taget imod dem. De vil blive tilbudt
støtte og samtaler, og at få udarbejdet en udviklingsplan. Denne har de
selv indflydelse på – en plan for hvordan perioden på centret kommer
til at se ud, herunder besøg og kontakt med ægtefælle. De mindreårige
vil komme til at bo på gang med andre piger/kvinder, og de vil hver få
en kontaktperson på centret, som kan hjælpe dem med at søge svar på
eventuelle spørgsmål.
I vil kunne fortælle, at adskillelse skal ske for alle mindreårige i samliv/
ægteskaber. En beslutning der er truffet af regeringen og effektueres
af Udlændingestyrelsen. Beslutningen sker fordi det i udgangspunktet
ikke er muligt at blive gift og bo sammen, når man er under 18 år i
DK. Jeg finder mandag ud af, hvad vi evt. kan fortælle om klageadgang,
3052
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
men tænker, at der skal være mulighed for, at de skriver en klage, hvor
de gør rede for deres situation og behov som de ser den. En klage vil
ikke kunne ændre den nuværende beslutning om flytning. Hvis ikke
de medvirker, vil der forestå flyttepåbud med tvang – sandsynligvis
med politiets hjælp.”
9.2.1.1.1. X-K og X-M
Parret indrejste i Danmark den 10. november 2015 og blev indkvarteret sam-
men.
Af Rigspolitiet, Nationalt Udlændingecenters anmeldelsesrapport af 14.
november 2015 fremgår – ud over parrets navne – at [X-K] var født den
[...].05.2000 (15 år), mens [X-M] var født den [...].01.1991 (25 år). Af parrets
asylansøgningsskemaer af 25. november 2015 fremgår desuden, at de var gift,
og at de ikke havde børn.
Tilsvarende oplysninger om parret fremgår af den udgave af listen ”Under 18
år i parforhold”, som Margit Sander Rasmussen ved mail af 16. februar 2016
kl. 14.03 sendte til blandt andre Lene Linnea Vejrum.
Som det fremgår af ovenstående, besluttede Udlændingestyrelsen den 12.
februar 2016, at parret skulle adskilles. Flytningen var planlagt til den 16.
februar 2016.
Af en mail af 16. februar 2016 kl. 9.37 fra Helle Kjems fra Røde Kors til blandt
andre Kristina Rosado fremgår om flytningen blandt andet:
”Som aftalt mail om kvinde, der er varslet flyttet til børnecenter d.d.,
hvor storesøster på 26 år ønsker at være ledsager. ”Storesøster ser det
ikke som en mulighed, at hun ikke skal være sammen med sin lillesøster
og hjælpe samt beskytte hende i denne situation. Storesøster er selv
gift men er villig til at forlade manden for at hjælpe sin lillesøster i den
situation der er opstået og krav om adskillelse.”…”
På denne baggrund ændrede Udlændingestyrelsen den planlagte flytning,
således at [X-K] ikke skulle flytte på børnecenter, men [X-M] skulle flytte i
stedet. Af en mail af 16. februar 2016 kl. 10.26 fra Margit Sander Rasmussen
til blandt andre Helle Jørgensen fra Røde Kors fremgår således blandt andet:
3053
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
”… [X-K] var planlagt til at flytte fra Avnstrup til Anneberg i dag.
Det er nu ændret til, at hun bliver i Avnstrup, hvor hun bliver ledsaget
af sin storesøster …
Det medfører så, at ægtefællen, [X-M] bliver nødt til at flytte fra Avnstrup
i stedet.
Jeg har planlagt ham til at flytte til Sandholm i morgen, hvor han flyt-
tespærres. Har skrevet i hans stambemærkninger, at han ikke må bo på
samme center som den mindreårige ægtefælle, men hvis hun flytter fra
Sjælland, så må hans flyttespærring gerne ophæves, så han kan flytte
til et center i nærheden af hende.”
Af en intern note på [X-K]’s asylsag den 16. februar 2016 fremgår desuden
følgende:
”Ansøger har indtil nu været indkvarteret sammen med hendes voks-
ne ægtefælle på Center Avnstrup. Center Avnstrup meddelelser, at det
nu er blevet planagt, at de skal skilles ad som følge af ansøgers alder.
Center Avnstrup meddeler videre, at ansøgers storesøster … ønsker at
bo sammen med sin lillesøster og være ledsager for hende. Efter aftale
med Margit Sander fra Bookingen er der sagt ok til at de to søstre flytter
sammen, og at ægtefællen så bliver indkvarteret på et andet center…”
Udlændingestyrelsen har i et skema af 22. april 2020 oplyst, at parret blev
faktisk adskilt den 18. februar 2016. Det fremgår imidlertid af [X-M]’s person-
kort, at han blev flyttet til et andet center den 17. februar 2016.
Efter parrets adskillelse fortsatte behandlingen af deres asylsager. I denne
forbindelse blev [X-K] den 26. februar 2016 partshørt til brug for vurderingen
af, om hun skulle anses for at være ledsaget af sin storesøster, som hun nu
var indkvarteret sammen med. Om forholdet til [X-M] forklarede hun i denne
forbindelse blandt andet:
”Ansøger fortæller, at hun er gift. Ansøger er 15 år gammel, men hun
fylder 16 år om to måneder, fortæller hun. Ansøger blev gift i 2015 i
oktober måned. Hun fortæller, at hendes mand blev genindkaldt til
militæret, så hun ville rejse med ham. For at de kunne få lov til at rejse
sammen, så skulle de giftes.
3054
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Ansøger fortæller, at [storesøsteren] ikke fik noget at vide om forholdet
i første omgang. Dette gjorde hun ikke, fordi ansøger vidste godt, at
[storesøsteren] ikke ville acceptere. Ansøgers mor var afvisende, men
ansøger insisterede på at hun ville giftes. Ansøger forklarer, at moren
ikke var tilhænger af ægteskabet.
Det var ansøgers egen beslutning at blive gift. Ansøger fortæller, at
det i sidste ende var ansøgers mor, som skulle acceptere ægteskabet.
Dette gjorde hun til sidst, fordi ansøger insisterede. Det betød meget
for ansøger, at hendes mor accepterede det.
Ansøger blev i oktober 2015 gift til [X-M]. Dette blev de 2 dage før deres
udrejse. Ansøger fortæller, at [X-M] var blevet genindkaldt til militæ-
ret, hvilket betød, at de ikke kunne komme til retten og få ægteskabet
registreret. Ansøger fortæller, at ansøgers mor har sidenhen registreret
ansøgers ægteskab ved rette. Dette kunne hun gøre på ansøgers vegne,
idet hun er værge for ansøger. Ansøger ved ikke hvilken dato dette
skete. Det skete mens de var i Tyrkiet.
Ansøger og [X-M] blev gift den 14. oktober 2014. Det var 2 dage før
deres udrejse. Det er en form for forlovelse. Det er en religiøs vielse.
Det skete ved en Sheikh. De fik papir på ægteskabet. Papiret er i Sy-
rien, fordi ansøgers mor har brugt det til at få ægteskabet registreret
ved retten efterfølgende. Ansøger og hendes ægtefælle har ikke nogen
dokumenter om ægteskabet med til Danmark.
Ansøger og [X-M] har ikke boet sammen før de kom til Danmark. An-
søger fortæller, at hende og [X-M] har et godt forhold til hinanden. Hun
fortæller, at hun elsker ham og at han bliver forkælet af ham. Ansøger
fortæller, at [X-M’s] søster er ansøgers veninde. Det var sådan de mødte
hinanden. Ansøger fortæller, at de lærte hinanden at kende for noget
tid siden. Ansøger ved ikke hvornår. Hun fortæller, at hun har kendt
søsteren i noget tid. Ansøger fortæller, at det er før år 2015, at hun lærer
[X-M] at kende. Ansøger og [X-M] er ikke beslægtet.
Ansøger fortæller, at hendes mor, søskende og nære slægtninge var til
vielsen. Der var ikke så mange fra ansøgers side, men der var flere fra
[X-M’s] side. Der var ikke mere end 40 i alt til vielsen. Der blev holdt en
3055
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
forlovelsesfest. Det var i et hus og ikke i et lokale. Ansøger fortæller, at
det blev holdt hos [X-M’s] søsters veninde. Det blev holdt der, fordi de
ikke havde penge til at holde det andre steder. Der var hverken plads
hos [X-M’s] familie eller ansøgers familie. Selve vielsen foregik også i
[X-M’s] søsters venindes hus. De var ikke ved nogen moske.
Ansøger ønsker selv, at det er [X-M], som er ledsager for hende. Hvis
ikke det kan blive [X-M], så vil hun gerne have, at det er [storesøsteren].”
Den 10. marts 2016 blev [X-M] partshørt om, hvorvidt han skulle være ledsager
for [X-K]. Af referatet af denne partshøring fremgår om forholdet blandt andet:
”Ansøger fortæller, at [X-K] er hans ægtefælle. De lærte hinanden at
kende for 2 år siden. Det startede med at de blev forlovet. De har efter-
følgende holdt en ceremoni, så de i dag er gift. De holdte en ceremoni i
den 7. måned 2015, hvor der var en shekh, fortæller ansøger. Ansøger
fortæller, at det var omkring 3 måneder inden deres udrejse af Syrien.
Efter ceremonien holdte den en almindelig fest for familie og venner.
De holdte festen hjemme hos ansøgers søsters veninde.
Ansøger lærte oprindeligt [X-K] at kende, fordi hans søster var veninde
med [X-K] og [X-K’s] søster. Ansøger og [X-K] har selv besluttet, at de vil
giftes. Ansøgers og [X-K’s] familie har ikke haft nogen kommentarer
til det. Familierne har blot sagt, at det er ansøgers og [X-K’s] fremtid.
Ansøger og [X-K] har ikke boet sammen i Syrien…
Ansøger fortæller, at det er først da de kom til Danmark, at de har boet
sammen.
Ansøger fortæller, at ham og [X-K] er meget glade for hinanden. Deres
ægteskab er bygget på kærlighed fra deres begges sider, fortælle han.
Ansøger fortæller, at det ikke er noget, som deres familier har presset
til dem. Ansøger fortæller, at han håber på, at han kan bo sammen med
hende her i Danmark. Ansøger ønsker, at han selv skal være ledsager
for hende…
3056
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Ansøger fortæller, at hvis han bliver genforenet med [X-K], så har de
ikke noget imod, hvis der skal være noget social hjælp eller nogen som
skal holde styr på tingene. Med dette mener han, at da de til at starte
med boede sammen i Danmark, så sagde Røde Kors, at der skulle være
en psykolog eller lignende på, som skulle undersøge om [X-K] havde
det godt. Dette har hverken [X-K] eller ansøger noget imod.”
Under sin oplysnings- og motivsamtale den 30. maj 2016 forklarede [X-K]
desuden om forholdet til [X-M] blandt andet:
”Om sin medfølgende ægtefælle fortæller ansøger, at de blev gift 2
dage inden, de udrejste fra Syrien. Udrejsen var den 16. oktober 2015.
Ansøger og hendes ægtefælle blev religiøst viet.
Ansøger fortæller, at de forinden udrejsen søgte om, at få deres æg-
teskab registreret ved domstolene, og at ansøger formoder, at deres
ægteskab på nuværende tidspunkt er blevet registreret. Ansøger har
ikke nogen dokumentation for ægteskabets indgåelse. Ansøger har ikke
noget dokumentation på, at parret har søgt om at få ægteskabet regi-
streret. Ansøger vil undersøge, om hun kan skaffe dokumentation for
registreringen af ægteskabet. Aftalt med ansøger, at hun inden 14 dage
skal have fremsendt dokumentation herfor til mailadressen ...
Oplyst ansøger, at hun til samtalen med Udlændingestyrelsen den 26.
februar 2016 har oplyst, at det er hendes mor, som efter ansøgers udrej-
se har søgt om at få ægteskabet registreret ved en offentlig myndighed.
Ansøger bekræfter dette. Det er ansøgers mor og onkel, som har søgt
om at få ægteskabet registreret. …
Både ansøger og hendes ægtefælle var til stede, da de blev religiøst viet.
Desuden var ansøgers onkel til stede, som ansøgers værge. Der var også
en sheik og forskellige familiemedlemmer til stede.
Oplyst ansøger, at hun til samtalen den 26. februar 2016 har oplyst,
at hendes mor er hendes værge. Ansøger forklarer, at hendes mor er
ansvarlig for hende, idet hun er hendes mor, men at onklen er hendes
værge ift. papirer og lignende.
3057
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Ansøger har på intet tidspunkt i Syrien boet sammen med sin ægtefælle.
Ansøger er ikke blodrelateret til sin ægtefælle. Det var frivilligt, at an-
søger og hendes ægtefælle blev gift. Ansøger har et godt forhold til sin
ægtefælle.
Forinden ansøger og hendes ægtefælle blev gift, var de kærester i ca.
1 år. Ansøger og hendes ægtefælle blev gift forinden udrejsen, da de
ellers ikke kunne rejse sammen. Ansøger og hendes ægtefælle elsker
hinanden, og de kan ikke undvære hinanden.
Ansøgers familie var først ikke glade for, at ansøger ville gifte sig, men ef-
ter ansøger blev ved med at insistere, accepterede familien det. Ansøgers
familie syntes først, at ansøger var for ung til at blive gift. Ansøger bor
ikke på samme asylcenter som sin ægtefælle på nuværende tidspunkt.
Ansøger ville foretrække, at de kunne få lov til at bo sammen. Ansøger
forklarer, at de netop rejste fra Syrien for at kunne være sammen.”
Der fremgår ikke yderligere oplysninger om parret af referatet af [X-M]’s op-
lysnings- og motivsamtale den 11. juni 2016.
Parret opholdt sig fortsat i asylsystemet, da Udlændingestyrelsen besluttede at
genoptage sagerne, og den 17. juni 2016 sendte Udlændingestyrelsen derfor
partshøringsbreve til parret vedrørende ”fornyet behandling af din sag om
indkvartering”. Af brevet til [X-K] fremgår blandt andet:
”Den 10. februar 2016 modtog Udlændingestyrelsen instruks fra Ud-
lændinge-, Integrations- og Boligministeriet om at ændre praksis for
indkvartering af mindreårige med ægtefælle eller samlever.
Den 16. februar 2016 besluttede vi at indkvartere dig og din ægtefælle,
[X-M], hver for sig.
Da vi besluttede at indkvartere dig og din ægtefælle hver for sig, gjorde
vi det som led i faktisk forvaltningsvirksomhed og uden at partshøre jer.
Vi har imidlertid besluttet, at indkvartering af dig og din ægtefælle hver
for sig har en så indgribende karakter, at vi nu vil træffe en egentlig
3058
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
afgørelse i din sag om indkvartering og partshøre dig, inden der træffes
afgørelse i sagen.
Derfor skriver vi for at bede om bemærkninger til, at du og din ægte-
fælle er indkvarteret hver for sig.”
I forlængelse heraf blev der afholdt samtaler med parret. Af referatet af sam-
talen med [X-K] den 22. juni 2016 fremgår blandt andet:
”Bedt ansøger fortælle så detaljeret som muligt om, hvordan hun mødte
[X-M], og deres forhold efterfølgende.
Ansøger fortæller at hun kendte han søster, og de mødtes nogen gange
når ansøger så hende. Ansøger husker ikke hvornår og hvor. Ansøger
beskriver at søsteren ikke var en tæt veninde, men at de sås en gang
imellem. Efter ansøger så [X-M], begyndte de at ses mere.
Ansøger begyndte at snakke med [X-M] over nettet. Ansøger husker ikke
hvornår det var. Spurgt ansøger hvem som startede med at tage den ind-
ledende kontakt. Ansøger forklarer at det var [X-M], som startede med at
tage kontakt til ansøger. Han fik hendes nummer. Ansøger forklarer at
det var en dag da de var på en cafe, sammen med sine venner og søster.
Der gav ansøger ham sit nummer, og at de begyndte at skrive derefter.
Ansøger fortæller at første gang de gik ud var på en middag i forbindelse
med Ramadan. Ansøger mener at de på det tidspunkt havde skrevet
sammen i ca. 2 mdr. Anden gang de så hinanden alene var en cafe i
nærheden af ansøgers bopæl. Ansøger begyndte herefter at gå oftere
ud med ham. Ansøger forklarer at de nogen gange var hjemme hos
hinanden, både hos ansøger og hos ansøgers ægtefælle.
Ansøgers forældre kendte ansøgers ægtefælle fra tidligere, ansøger for-
talte først sine forældre om forholdet da hun vidste hun elskede ham.
Ansøger mener at hun fandt ud af at hun elskede ham et par måneder
før de blev gift. Ansøgers forældre havde ikke noget imod [X-M], men
ønskede ikke at de blev gift, da ansøger var meget ung.
3059
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Ansøger snakkede med [X-M] hver dag, hovedsageligt via whatapp.
Ansøger så sin ægtefælle ca. 2-3 dage om ugen, hvor ansøger og hendes
ægtefælle var alene eller sammen med venner.
Ansøger har ikke boet sammen med sin ægtefælle, heller ikke i kortere
perioder. Det var først efter ankomst til Danmark, at de boede sammen.
Ansøger fortæller at hun og hendes ægtefælle besluttede at blive gift, da
de besluttede at udrejse. Spurgt ansøger hvem som kom på ideen med
at blive gift, hvortil ansøger svarer at det var hende, ansøger forklarer
uddybende at [X-M] gerne ville giftes da han elskede hende.
Spurgt ansøger hvor længe der gik fra at de blev forlovet, til de blev gift.
Ansøger forklarer at der gik 1-2 uger fra de snakkede om at blive gift
til de udrejste. Bedt ansøger bekræfte, at der gik 1-2 uger fra de først
snakkede om at blive gift, til de blev gift.
Bedt ansøger fortælle om sit bryllup. Ansøger forklarer at hun ikke
har lavet et bryllup, men kun en forlovelsesfest. Ansøger forklarer at
det var med familien, og med musik og fest. De holdt fest, og der blev
taget billeder.
Spurgt ansøger hvilken dato hendes forlovelsesfest var. Ansøger oplyser
at det var i juli måned 2015, ansøger underskrev ægteskabskontrakten
i oktober. Oplyst ansøger at hun tidligere har sagt at der 1-2 uger fra
de fik ideen til de blev gift.
Ansøger forklarer at hun blev forlovet i juli måned, og det er forskelligt
om man bliver gift med det samme. Spurgt ansøger hvorfor det var at
hun blev forlovet, hvortil ansøger svarer, at det var for at have mulighe-
den for at gå ud offentligt sammen. Ansøger forklarer at i Danmark, da
har folk friheden til at være kærester, i Syrien der bliver man forlovet,
for at man kan lærer hinanden at kende. Spurgt ansøger om hun den
gang hun blev forlovet, blev det for at blive gift, eller bare at lærer sin
ægtefælle at kende. Ansøger oplyser at det var for at lære sin ægtefælle at
kende. Det har dog hele tiden været meningen at de skulle giftes på sigt.
3060
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Ansøger fortæller at de skulle lave en ægteskabskontrakt med sheik
tilstede i oktober. Der blev læst op af koranen. Ansøger forklarer at
ansøgers onkel holdt ansøger i hånden, og ansøger og [X-M] blev bedt
om at reciterer noget. Dette afsluttedes med et vers fra koranen. Bagef-
ter holdt ansøger og hendes ægtefælle fest hos [X-M’s] søsters veninde.
Spurgt ansøger hvorfor det er hun bliver gift. Ansøger forklarer at
hendes søskende ville udrejse, og ansøger derfor ville følge med. Dette
kunne hun ikke gøre uden at blive gift. Ansøger forklarer at hun ønske-
de at følges med [X-M], men at man efter hendes kultur ikke kan rejse
og bo sammen med en mand uden at være gift. Bedt ansøger bekræfte
at hun blev gift, fordi hun og ægtefællen skulle rejse. Ansøger forklarer
at det er korrekt, hendes ægteskab blev fremrykket af den grund. Spurgt
ansøger, at hvis hun ikke skulle udrejse, hvor længe hun havde tænkt
sig der skulle gå, før de skulle giftes. Ansøger svarer at der skulle gå 2
år, indtil hun blev student.
Efter ankomst til Danmark bor ansøger sammen med sin ægtefælle i 3
måneder på samme værelse. Spurgt ansøger hvordan deres tilværelse
var. Ansøger forklarer at de havde en almindelig hverdag. Ansøger for-
klarer at det var [X-M], som sørgede for husholdningen og for at vaske
op. Ansøger samler nogen gange tøjet sammen, men ellers så ansøger
bare tv og lavede lektier. Ansøger havde ikke i de 3 måneder hun boede
med sammen med [X-M], nogen former for problemer.
På nuværende tidspunkt bor ansøger på … med sin søster, og [X-M] bør
ved ... Der er ca. en halv time i bus mellem ansøger og [X-M]. Ansøger
ser ikke [X-M] så tit, da han bor på værelse med nogle mænd, så det er
ikke så godt. Ansøger ser [X-M] ca. 1 gang om ugen måske hver anden
uge. Når ansøger ses med [X-M], så snakker de om hvordan de har det,
og snakker sammen.
Ansøger snakker med [X-M] hver dag på Whatsapp.
Spurgt ansøger hvordan hun har det med at være uden [X-M]. Ansøger
forklarer, at hun gerne vil være sammen med [X-M] igen, så ansøger
kan få ro inden i. Det er frustrerende med transporten.
3061
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Bedt ansøger forklarer hvorfor det er en god ida, at hun skal bo sammen
med sin ægtefælle igen. Ansøger forklarer at, hun skal bo sammen med
[X-M], da [X-M] er bedre i skolen og kan hjælpe ansøger med lektierne.
[X-M] gør det derudover behageligt for ansøger. [X-M] ville tidligere
bruge alle de penge han fik udebetalt på at købe ansøger ting. Ansøger
har det rigtig skidt efter at de er flyttet fra hinanden.
Spurgt ansøger hvordan hun vil forholde sig, hvis hun ikke kan bo sam-
men med [X-M]. Ansøger forklarer, at det ville være et chok for hende.
Spurgt ansøger hvordan hun vil forholde sig, hvis hun kan bo sammen
med [X-M], hvortil ansøger svarer, at så ville hun blive glad, da hun
savner ham.
Spurgt ansøger om hun har fået børn, eller venter barn. Ansøger for-
klarer at hun ikke venter børn. Der foreligger ikke særlige omstændig-
heder, som gør at ansøger eller hendes ægtefælle er særligt afhængige
af hinanden.”
Af referatet af en samtale med [X-M] den 6. juli 2016 fremgår blandt andet:
”Oplysninger
om, hvordan parterne mødte hinanden
Den pågældende oplyste, at han mødte [X-K] første gang for ca. 2 år
siden, og at de mødtes på den gade, hvor [X-K] boede.
Den pågældende var på det tidspunkt 23 år, og [X-K] var på det tids-
punkt 14 år.
Oplysninger om forlovelse/tid som kærester
Adspurgt, om parret på noget tidspunkt før vielsen var kærester, svarede
den pågældende benægtende, og tilføjede, at de var forelskede og gik
på dates sammen, men at de gik ikke i seng med hinanden.
Adspurgt, hvordan parret fandt ud af, at de var forelskede, oplyste den
pågældende, at hans hjerte begyndte at banke, når han så [X-K], og at
parret – trods krigen mødtes 3-4 gange om ugen og nogle gange tiere.
De skulle bare mødes og se hinanden. Parret sås hjemme hos den på-
gældende, hos [X-K], på restauranter og caféer.
3062
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Adspurgt, hvorvidt parret blev forlovet, før de blev gift, svarede den
pågældende bekræftende. Der gik ca. 1�½ år fra de mødte hinanden og
begyndte at se hinanden, til den dag, hvor de blev forlovet. De blev
forlovet, fordi de fandt ud af, at de godt kunne fungere sammen som
et par. De nåede at være venner i ca. �½ år inden de blev kærester, og
blev viet efter ca. 3 måneders forlovelse.
Det var [X-M’s] familie, der spurgte [X-K’s] familie, om hun ville giftes
med [X-M]. [X-K’s] familie accepterede frieriet. Herefter købte parret en
ring og blev således forlovet.
Både [X-M’s] familie og [X-K’s] familie vidste, at de var forelskede i
hinanden.
Adspurgt, hvorvidt den pågældende kunne bekræfte, at det var hans
forældre, der indgik en aftale med [X-K’s] forældre om ægteskab, sva-
rede den pågældende benægtende. Han tilføjede, at det ikke var [X-K’s]
familie, der bestemte, at hun skulle giftes. Det var hendes egen beslut-
ning. Hun blev spurgt om, hvorvidt hun ville være sammen med [X-M],
hvilket hun bekræftede, og herefter blev de forlovet.
Oplysninger om ægteskab
Adspurgt, hvornår parret blev gift, oplyste den pågældende, at de blev
gift den første dag de var i Danmark.
Foreholdt den pågældende, at det af asylsagen fremgår, at parret blev
gift 2 dage før de udrejste af Syrien den 16. oktober 2015, oplyste den
pågældende, at de den 14. oktober 2015 fik papir på, at de blev gift
denne dag, men at ægteskabet først blev fuldbyrdet ved ankomsten til
Danmark.
Parret boede ikke sammen, før de indgik ægteskab, men de og deres
familier var på besøg hos hinanden hele tiden. De boede først sammen
efter de kom til Danmark. I Danmark boede de sammen i 3-4 måne-
der, indtil de blev adskilt. Adspurgt, hvorvidt den pågældende kunne
bekræfte, at de ikke havde noget samliv før de kom til Danmark, be-
kræftede den pågældende dette.
3063
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Adspurgt, om parret var forelskede, da de blev gift, og om de fortsat er
forelskede, bekræftede den pågældende dette, og tilføjede, at selvføl-
gelig er og var de det.
Adspurgt, om den pågældende var af den opfattelse, at begge parter var
modne nok til at indgå ægteskab, bekræftede den pågældende dette.
Parret havde ikke arrangeret en bryllupsfest, men de holdt en forlo-
velsesfest. Da parret blev religiøst viet, holdt [X-K’s] familie en fest
hjemme hos hende.
Ved vielsen deltog [X-M’s] forældre og søskende samt [X-K’s] søskende
og hendes mor og hendes onkel. [X-K’s] far er død, og derfor deltog
hendes onkel, da han er [X-K’s] værge. Både [X-M] og [X-K] var til stede
ved vielsen.
Adspurgt, hvorvidt ægteskabet er registreret ved de offentlige myndig-
heder, svarede den pågældende benægtende. Parret blev religiøst viet
ved en imam. Det var den pågældendes familie, der havde til opgave
at registrere ægteskabet, men dette er besværligt og omkostningsfuldt.
Spørgsmålet om tvang
Adspurgt, om den pågældende ved, hvad et tvangsægteskab er, oplyste
den pågældende, at selvfølgelig ved han det, og tilføjede, at han også
kender til ægteskaber indgået under tvang.
Oplyst om, at et tvangsægteskab er et ægteskab, der er indgået eller op-
retholdes ufrivilligt. Oplyst, at tvangsægteskaber er ulovlige i Danmark,
og at det samme gælder vold og trusler mv.
Adspurgt, om den pågældende har indledt forholdet til sin ægtefælle
frivilligt, oplyste den pågældende, at [X-K] havde sagt fra, hvis der var
noget galt i deres ægteskab. Parret er fortsat gift, og derfor er deres
ægteskab ikke et tvangsægteskab.
Ægteskabet er indgået frivilligt, og det består fortsat frivilligt, da parret
elsker hinanden.
3064
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Adspurgt, om der findes eksempler på tvangsægteskaber i den på-
gældendes familie, svarede den pågældende benægtende.
Adspurgt, om de to parter er beslægtede, svarede den pågældende be-
nægtende.
Kontakt under adskillelsen
Adspurgt den pågældende, hvordan han har det med adskillelsen fra
sin ægtefælle, oplyste han, at det har han det slet ikke godt med.
Adspurgt den pågældende, hvorvidt han har haft kontakt med [X-K]
under adskillelsen, oplyste han, at han er i kontakt med hende over
Whatsapp, og at han besøger hende. Han bruger næsten alle sine penge
på transport for at besøge hende ca. 3 gange om ugen.
Yderligere bemærkninger
Adspurgt, hvorfor parret blev gift, oplyste den pågældende, at de elsker
hinanden og ønsker at opbygge en fremtid sammen.
Foreholdt, at [X-K] tidligere har oplyst, at parret blev gift, fordi de skulle
flygte sammen, oplyste den pågældende, at det var [X-K], der tog beslut-
ningen om, at de skulle giftes og derefter rejse.
Adspurgt, hvorvidt den pågældende opfattede [X-K’s] ønske om at indgå
et ægteskab, som et udtryk for forelskelse, eller som en mulighed for at
rejse, oplyste den pågældende, at parret var forelskede, og at de tænkte
ikke på at rejse, da de lærte hinanden at kende.
Adspurgt, om parret har et ligeværdigt forhold, hvor de bestemmer lige
meget, henset til aldersforskellen på 9 år, oplyste den pågældende, at
de har et ligeværdigt forhold.
Adspurgt, om det er normalt, at man hjælper sin kone med at lave lek-
tier, oplyste den pågældende, at der er helt normalt, og tilføjede, at der
er en god forståelse mellem parterne
Adspurgt, om den pågældende opfatter [X-K] som en voksen person,
svarede den pågældende bekræftende.
3065
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Adspurgt, hvorvidt den pågældendes ægtefælle var moden nok til at
beslutte at bo sammen med den pågældende, svarede den pågældende
bekræftende.
Adspurgt, hvorvidt den pågældendes ægtefælle var moden nok til at
indgå et ægteskab med den pågældende, oplyste den pågældende, at
[X-K] er fri og voksen, og var ikke udsat for nogen form for tvang.”
Den 8. juli 2016 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at parret fortsat skulle
være adskilt. Af afgørelsen fremgår blandt andet:
”Den 10. februar 2016 modtog Udlændingestyrelsen instruks fra Ud-
lændinge-, Integrations- og Boligministeriet om at ændre praksis for
indkvartering af mindreårige med ægtefælle eller samlever.
Praksisændringen indebærer, at mindreårige ikke må være indkvarte-
ret på samme asylcenter som deres voksne ægtefæller eller samlevere,
medmindre det vil være uforeneligt med Danmarks internationale for-
pligtelser ikke at indkvartere ægtefællerne eller samleverne sammen.
Den 16. februar 2016 besluttede vi at indkvartere dig og din ægtefælle
hver for sig. I blev indkvarteret på hver jeres asylcenter den 18. februar
2016.
Udlændingestyrelsen har besluttet, at du og din ægtefælle ikke på nu-
værende tidspunkt skal være indkvarteret sammen i Danmark.
Udlændingestyrelsens afgørelse er truffet efter en analogi af udlæn-
dingelovens
§
42 a, stk. 7, 3. pkt.
Det er Udlændingestyrelsens vurdering, at det på nuværende tidspunkt
er foreneligt med Danmarks internationale forpligtelser, at du og din
ægtefælle er indkvarteret hver for sig.
Udlændingestyrelsen har herved lagt vægt på, at I ikke kan anses som
ægtefæller i relation til jeres indkvarteringssag, idet I ikke har frem-
3066
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
lagt dokumentation for jeres ægteskab, og idet I ifølge jeres egne for-
klaringer alene er viet religiøst, og ikke herefter har foretaget en civil
registrering af ægteskabet.
Udlændingestyrelsen har endvidere lagt vægt på, at I ikke har børn og
aldrig har boet sammen i en selvstændig bolig. Udlændingestyrelsen
finder derfor ikke, at I på nuværende tidspunkt har et familieliv, som
Danmark ifølge sine internationale forpligtelser har pligt til at beskytte.”
Den 26. august 2016 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at [X-K] skulle
anses for ledsaget af sin storesøster og ikke [X-M].
Parret forblev adskilt, indtil de den 3. oktober 2016 overgik til integration.
9.2.1.1.2. Y-K og Y-M
Parret indrejste i Danmark den 21. december 2015 og blev indkvarteret sam-
men.
Udlændingestyrelsen har i et skema af 22. april 2020 til undersøgelseskom-
missionen oplyst følgende:
”Der er alene oprettet sag vedrørende klage over indkvarteringsforhold,
som er afsluttet uden afgørelse. Vi henviser derfor til det vedlagte Ex-
cel-fil ”Under 18 år i parforhold - liste (opdateret 15-08.19).”
Det fremgår af den udgave af listen ”Under 18 år i parforhold”, som Margit
Sander Rasmussen ved mail af 16. februar 2016 kl. 14.03 sendte til blandt
andre Lene Linnea Vejrum, at [Y-K] var født den [...].01.2000 (16 år), mens
[Y-M] var født den [...].10.1987 (28 år). Det fremgår desuden, at parret ikke
havde børn og ikke ventede sig.
Af parternes øvrige sagsakter fremgår, at Udlændingestyrelsen forud for ad-
skillelsen alene var i besiddelse af nogle få yderligere oplysninger om parret.
Af Rigspolitiet, Nationalt Udlændingecenters anmeldelsesrapport af 22. de-
cember 2015 fremgår, at parret havde været gift i 2 år. Parret udfyldte ikke
asylansøgningsskemaer i forbindelse med indrejsen.
3067
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Af en intern note den 5. februar 2016 fremgår, at [Y-K] var under den seksuelle
lavalder, da parret blev gift, og at ægteskabet derfor ikke blev lagt til grund.
Af en note samme dag fremgår desuden, at begge ansøgere skulle indkaldes
til partshøring om ledsagelse ”på hasteteamet”.
Som det fremgår af ovenstående, blev det den 12. februar 2016 besluttet, at
parret skulle adskilles, og flytningen var planlagt til den 16. februar 2016.
I forbindelse med flytningen skrev Ditte Kjær fra Røde Kors den 15. februar
2016 kl. 15.18 følgende til blandt andre Helle Kjems og Gine Skov (også Røde
Kors):
”…
[Y-K] 16 år - reagerede voldsomt hysterisk og panisk. Hun virker umid-
delbart umoden. Manden var mere forstående. Kom tilbage efter noget
tid og ville gerne afslutte samtalen. Han sagde flere gange at da hun
kun er 16 år, kan hun ikke være væk fra ham - de vil hellere tilbage og
dø i krigen end adskilles. Tilsidst var det som om han accepterede det,
og sagde han vil gøre sit bedste for at overtale hende. Hun har en fars
tante som har ophold, og vi gav oplysning om at man efter 6 mdr kan
søge privat indkvartering, men at det ikke er sikkert man får det. Vi
har aftalt at jeg lige kigger forbi dem kl 15.30 for at se at de er okay.
…”
Samme aften kl. 18.11 besvarede Helle Kjems mailen således:
”Tak for orienteringen Ditte
Jeg tager det med videre til US som eksempler.
Fint at I hjælper dem med konkret klage
…”
Den 16. februar 2016 blev parret adskilt.
Efterfølgende fortsatte asylsagsbehandlingen for parret, og de blev i denne
forbindelse begge partshørt om spørgsmålet om ledsagelse den 1. marts 2016.
Af referatet af partshøringen af [Y-K] fremgår blandt andet:
3068
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
”Ansøger har kendt [Y-M] i 2 år. De var i samme landsby, og på den
måde lærte de hinanden at kende. Ansøgers far sagde, at hun stadig
var barn, men så fik de lov til at gifte sig bagefter. Ansøger og [Y-M]
udrejste, fordi [Y-M] skulle i militæret.
Ansøger har kendt [Y-M] i 2 år, og ansøger kendte hans familie, fordi
de var naboer. Ansøger var omkring 13 eller 14 år, da hun lærte ham
at kende. [Y-M] er 28 år gammel.
De var forelskede i hinanden, og de kendte hinanden, fordi de var na-
boer. Til sidst kom [Y-M’s] familie og talte med ansøgers familie, og så
blev de gift. Ansøgers far sagde, at ansøger stadig var barn, men efter
han fandt ud af, at de var forelskede, accepterede han, at de blev gift.
De har også nogle relationer langt fra hinanden, så de kendte godt hin-
anden. De er familier fra landsbyen og naboer.
Da de skulle giftes, inviterede hans familie sammen med ansøgers fa-
milie og ansøger tog tøj på. De blev viet i en hal, som de lejede. De blev
viet af mullaen. Ansøger kan ikke huske datoen for deres vielse, men
det er ca. 1�½ til 2 år siden.
Deres ægteskab blev registreret hos mullaen og ikke hos myndighe-
derne. [Y-M] kunne ikke tag til retten i Damaskus, fordi det var farligt
pga. militæret.
Ansøger fortæller, at det var farligt for kvinderne, og de kunne blive
voldtaget eller kidnappet og derfor sagde ansøgers far, at det var bedre,
at hun blev gift og også fordi de elskede hinanden.
Ansøger fortæller, at hun gerne ville giftes med [Y-M], fordi hun elsker
ham meget og han elsker og hende og hvis det ikke var sådan, så ville
ansøgers familie ikke have accepteret det.
Ansøgers forældre sagde i starten, at hun skulle vente til hun blev 18 år,
men efter hendes far fandt ud af, at de var forelskede, sagde han okay
til, at de blev gift og at de boede samme. Ansøger oplyser, at [Y-M] er
rigtig sød ved hende, og at han kigger på hende som et lille barn.
3069
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Inden ansøger blev gift, boede hun hos sine forældre sammen med sine
søskende. Efter ansøger blev gift og de holdt fest, boede ansøger sam-
men med [Y-M]. Det var kun [Y-M] og ansøger, der boede sammen i deres
værelse. Familien boede hver for sig og de havde deres eget værelse.
Ansøger var meget glad for at bo sammen med [Y-M] i Syrien. Da ansø-
ger kom til Sandholm var de sammen i 2 måneder, og så blev de skilt
ad, og det er ansøger så træt af. Det er meningen, at de skal bo sammen
i Danmark og gå i skole og få en god fremtid, men ansøger vidste ikke,
at dette ville ske. De kom fra landet pga. krigen og var sammen hele
vejen, og hvis de vidste, at de ville blive skilt, så kunne de ligeså godt
blive i Syrien og være sammen. Hvis ansøger får opholdstilladelse i
Danmark ønsker hun selvfølgelig at bo sammen med [Y-M].
...
Ansøger fortæller, at hun ikke kan leve uden ham.
Spurgt ansøger hvordan hun ville forholde sig til at Udlændingesty-
relsen traf afgørelse om, at [Y-M] skal være hendes ledsager. Ansøger
fortæller, at det er selvfølgeligt, og de er gift. Ansøgers familie har, siden
de blev gift, sagt, at han skulle passe på ansøger, og [Y-M] er også rigtig
flink. Ansøger fortæller, at da hun kom her og de var sammen, var det
ligegyldigt, hvor de boede, bare de var sammen, så ville det være fint.
Spurgt ansøger hvordan hun ville forholde sig til at Udlændingestyrel-
sen traf afgørelse om, at [Y-M] ikke var hendes ledsager. Ansøger oplyser,
at hun ville slå sig selv ihjel, fordi uden ham har hun ikke noget.
…”
Under partshøringen af [Y-M] forklarede denne om forholdet til [Y-K] blandt
andet:
”Ansøger og [Y-K] var forelskede i hinanden, og i deres kultur boede
de i samme landsby og derfor kendte familierne hinanden godt. I den
sidste periode var det farligt for kvinderne, og de kunne blive voldtaget
eller kidnappet og ansøger talte med sin familie om, at han gerne ville
3070
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
giftes med [Y-K] og ansøgers familie talte med [Y-K’s] familie og på den
måde blev de gift.
Ansøger er 28 år og [Y-K] er 16 år. Det var deres egen ide, at de ville
giftes, fordi de er forelskede i hinanden.
Ansøgers familie accepterede, at ansøger ville giftes med [Y-K]. [Y-K’s]
familie accepterede også, at de skulle giftes uden problemer. Der er en
relation mellem dem, som er, at [Y-K’s] fars kone er ansøger brors kone.
De boede i samme område, og [Y-K] gik i skole og på den måde lærte
de hinanden at kende og begyndte at tale sammen.
Ansøger og [Y-K] har boet sammen i Syrien sammen med ansøgers fa-
milie, men de havde deres eget værelse. De boede først sammen, efter
de blev gift.
Da de skulle vies kom mullaen, og de skrev, at hun var blevet forlovet
med ansøger, og så blev de gift. De var begge til stede, da de blev gift.
De inviterede hele familien og derfor var begge familier til stede.
Det er meningen, at de skal bo sammen i Danmark, hvis de får en op-
holdstilladelse. De boede sammen i Danmark i 2�½ måned i Sandholm
og derefter blev ansøger sendt til Avnstrup.
Ansøger oplyser, at dette r meget hårdt at bo hver for sig. Ansøger
har ikke lyst til at spise eller gå i skole, fordi han hele tiden tænker på
det. De taler sammen og besøger hinanden 3 gange om ugen, onsdag,
fredag og søndag.
Ansøger fortæller, at han meget gerne vil være hendes ledsager. Ansøger
har også aftalt med [Y-K’s] forældre, at han skal tage ansvar for hende.
[Y-K] græder også i telefonen til ansøger, og hun er meget ked af det.
Spurgt ansøger hvordan han ville forholde sig til, at Udlændingesty-
relsen traf afgørelse om, at han skulle være ledsager for [Y-K]. Ansøger
oplyser hertil, at han ville blive meget glad, og han ville kunne passe
3071
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
sin skole, fordi hans kone er sammen med ham. Ansøger vil bare gerne
have, at hans kone er sammen med ham.
Spurgt ansøger hvordan han ville forholde sig til, at Udlændingestyrel-
sen traf afgørelse om, at han ikke skulle være ledsager for [Y-K]. Ansøger
oplyser hertil, at det ville være meget hårdt. Ansøger kan set ikke sove
og han ryger meget og sover først efter klokken 3 om natten. Ansøger
oplyser, at det er meget svært for ham.
Ansøger fortæller, at de har været i krigen i 5 år og de har været sam-
men hele vejen. Ansøger blev meget chokeret over at de skulle skilles
ad og det er meget hårdt.”
Den 15. marts 2016 klagede [Y-K] over adskillelsen. Af klagen fremgår blandt
andet:
”Parret er blevet gift for at kunne leve sammen som ægtepar, ikke for
at leve adskilt fra hinanden. [Y-K] ser sig selv som en kvinde, ikke som
en pige og slet ikke som et barn.
[Y-K] har stor tryghed i hendes ægtefælle, og føler sig ikke tryg uden
ham. [Y-K] sover dårligt om natten med afbrudt søvn. Ofte så græder
hun sig i søvn, og er fuldstændig udmattet, når hun vågner. [Y-K’s]
fødeindtag er meget sparsom, og [Y-K] glemmer helt at drikke. [Y-K]
glemmer det, og kan ikke fokusere på dette.
[Y-K] har svært ved at cope med adskillelsen fra ægtefællen, hun føler
sig tom og har tanker om at tage livet af sig. Fremtiden gør hende usik-
ker, hun mangler hendes ægtefælle i dagligdagen, som er til stor støtte
for [Y-K]. Adskillelsen er blot med til at forværre hele situationen.”
Udlændingestyrelsen har oplyst, at klagesagen blev sluttet uden afgørelse.
Den 15. april 2016 blev der afholdt oplysnings- og motivsamtaler med begge
parter. [Y-K] forklarede i den forbindelse om parrets forhold blandt andet:
”De boede i samme landsby og de blev forelsket i hinanden. Hos dem
betyder det, at hvis man bliver forelsket i en skal man blive gift med
3072
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
ham. Han kom og bad og ansøgers hånd hos hendes forældre. Hendes
forældre har velsignet deres ægteskab, de holdt bryllupsfest og ansøger
er glad for at være sammen med ham.
De blev forelsket i hinanden og derfor blev de gift. De kom til Danmark
for at leve i fred og være sammen. Men i Danmark blev de skilt fra
hinanden og Danmark burde respektere deres kultur og lade dem bo
sammen. Ansøger beder om, at få lov til at bo sammen med sin mand
i fred.
Spurgt hvordan de har mødt hinanden. De kom fra samme landsby og
deres huse lå tæt på hinanden. Ansøger var 14 år, da de blev gift. An-
søger har kendt sin mand fra for lang tid siden. Hendes familie kender
ham også fra før ansøger blev født. Ansøger har selv kendt ham, fordi
han boede i landsbyen. Hun har kendt ham før de blev gift og de var
forelsket i hinanden. Det var planen, at de skulle blive gift og bo sam-
men hele deres liv.
Spurgt ind til hvad ansøger mener med plan. Hun forklarer, at det vil
sige, at de elsker hinanden og de skal få hinanden og bo sammen hele
deres liv.
Ansøgers forældre sagde ja til at ansøger kunne blive gift med ham. De
kendte [Y-M], og de kom fra samme landsby, så de kendte hinanden.
De flyttede sammen den dag de blev gift. De har boet sammen lige si-
den indtil de kom til Danmark. De boede sammen i samme hus og var
glade for hinanden. Ansøger takker gud og er meget glad for hende.
Han behandler hende som et barn. Når nogen folk bliver gift får de en
mand med en voldelig adfærd, men ansøger har ikke noget problem
med sin mand. Hun boede godt og hun gjorde hvad hun havde lyst til,
og hans hjalp hende.
Det var meningen at de skulle bo sammen, når de kom til Danmark.
Det var derfor de kom hertil, for havde de valgt at blive i Syrien havde
de taget ham til hæren. Det var derfor de flygtede for at være sikre og
sikre deres fremtid her.
3073
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Ansøger kan ikke beskrive hvordan det er ikke at bo sammen med
[Y-M]. Lige nu er hun deprimeret og har det dårligt. De rejste hertil for at
være sammen. Ansøger kan ikke leve uden ham og det gælder også for
ham. De har prøvet alt og det har ikke nyttet noget. Ansøger forklarer,
at US repræsentanten har sagt, at hun kan tale åbent i dag, og derfor
ville hun havde fortalt, hvis der havde været noget. Ansøger fortæller,
at det kan være piger, der er tvangsgift, der har noget, men ansøger er
gift af egen fri vilje.”
Af referatet af [Y-M]’s oplysnings- og motivsamtale fremgår blandt andet:
”Efter hustrus faster blev gift med ansøgers bror boede fasteren i an-
søgers hus og ansøger så billede af sin kommende hustru på fasterens
mobiltelefon. Men han kendte hende også i forvejen. Ansøger kendte
hende gennem hendes mor, når hun var på vej til skole eller når ansø-
ger var på vej til at handle. Han sagde til sin familie, at hende vil han
gerne giftes med. Det foregik en måned inden ansøger friede til hende.
Ansøger friede til hende efter ansøger så hendes billede på telefonen,
og så en måned efter friede han til hende…”
Den 25. maj 2016 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at [Y-K] skulle anses
for ledsaget af [Y-M]. Af begrundelsen for afgørelsen fremgår blandt andet:
”I vurderingen af, at du er ledsaget af [Y-M], har vi lagt vægt på, at du
efter det oplyste er udrejst af Syrien sammen med ham, hvor I forinden
havde boet sammen i 1 år og 10 måneder. I har samstemmende for-
klaret, at I kommer fra samme landsby. I blev forelskede i hinanden
og blev herefter med jeres familiers accept religiøst viet den 9. februar
2014.
I indrejste sammen i Danmark den 22. december 2015, hvor I indgav
ansøgning om asyl.
Endelig har vi tillagt det vægt, at både du og [Y-M] ønsker, at [Y-M]
skal være din ledsager. I har begge oplyst, at I er glade for hinanden og
ønsker at bo sammen i Danmark, som I gjorde i Syrien.”
3074
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Parret overgik til integration den 30. juni 2016 og blev ikke forud for dette
tidspunkt indkvarteret sammen på ny.
9.2.1.1.3. Z-K og Z-M
Parret indrejste i Danmark den 14. december 2015 og blev indkvarteret sam-
men.
Udlændingestyrelsen har i et skema af 22. april 2020 oplyst blandt andet:
”Der ses ikke at være oprettet en konkret sag vedrørende behandling af
parrets adskillelse, men alene en sag om klage over indkvarteringsfor-
hold, som er afsluttet uden afgørelse. Vi henviser derfor til det vedlagte
Excel-fil ”Under 18 år i parforhold – liste (opdateret 15-08-19).”
Af den udgave af listen ”Under 18 år i parforhold”, som Margit Sander Ras-
mussen ved mail af 16. februar 2016 kl. 14.03 sendte til blandt andre Lene
Linnea Vejrum, fremgår om parret, at [Z-K] var født den [...].12.1999 (16 år),
og at [Z-M] var født den [...].12.1995 (20 år), samt at parret ikke havde børn
og ikke ventede sig.
Det fremgår af parrets øvrige sagsakter, at Udlændingestyrelsen forud for ad-
skillelsen alene var i besiddelse af nogle få yderligere oplysninger om parret.
Af Rigspolitiet, Nationalt Udlændingecenters anmeldelsesrapport af 15. de-
cember 2015 fremgår således blandt andet, at parret var gift, men at der ikke
var dokumentation for ægteskabet. Parret udfyldte ikke asylansøgningsske-
maer i forbindelse med indrejsen.
Udlændingestyrelsen besluttede den 12. februar 2016 at adskille parret, og
flytningen blev planlagt til den 16. februar 2016.
Det fremgår om flytningen i en intern mailtråd i Røde Kors bl.a.:
”Fra: Vita Marie Lind Toft
Sendt: 16. februar 2016 10:06
Til: Hanne Maria Jensen …
Emne: Flytning af [Z-K], fra Auderød til Annebergparken, onsdag den
17.2.2016
3075
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Jeg har besluttet at bevilge taxa til Annebergparken, da hun er særligt
sårbar i denne situation samt, at det vurderes af afgørende betydning
at hun dukker rettidigt op til modtagelsen og informationsmøde på
Annebergparken.
Fra: Hanne Maria Jensen
Sendt: 16. februar 2016 14:57
Til: Vita Marie Lind Toft …
Emne: SV: Flytning af [Z-K], fra Auderød til Annebergparken, onsdag
den 17.2.2016
Efter endnu en besøg i office, og fået fortalt det vi aftalte, ønsker de ikke
at flytte i morgen... De vil ikke flytte/ skilles ad ?
Fra: Vita Marie Lind Toft
Sendt: 17. februar 2016 11:04
Til: Hanne Maria Jensen …
Emne: SV: Flytning af [Z-K] fra Auderød til Annebergparken, onsdag
den 17.2.2016
Er der noget nyt i denne - er de fortsat på centeret og er ægtefælle taget
med udflytterbussen til Avnstrup ?
Fra: Hanne Maria Jensen
Sendt: 17. februar 2016 11:15
Til: Vita Marie Lind Toft …
Emne: SV: Flytning af [Z-K] fra Auderød til Annebergparken, onsdag
den 17.2.2016
Nej desværre , han er ikke taget afsted. Vi har ikke set skyggen af dem
i dag. Jeg ringer efter middag , hvis vi ser dem til middag.
Fra: Vita Marie Lind Toft …
Dato: 17. februar 2016 kl. 14.21.05 CET
Til: Helle Jørgensen …, Gine Skov …
Cc: Helle Kjems …
3076
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0041.png
De berørte par
Emne: VS: Flytning af [Z-K] fra Auderød til Annebergparken, onsdag
den 17.2.2016
Jeg har løbende været i kontakt med Auderød i løbet af dagen.
De ønsker ikke længere at samarbejde og forbliver på værelset på Cen-
teret.
Jeg har aftalt med Helle Kjems, at vi giver det en chance til og jeg tager
en samtale med dem i morgen.
Jeg tager en samtale igen i morgen kl. 10.00 med dem begge på Cente-
ret og håber at jeg kan få lavet en aftale om samarbejde og en frivillig
aftale om flytning / adskillelse.
Jeg vender tilbage med et kort referat af samtalen og det der aftales.”
Udlændingestyrelsen blev orienteret ved mail af 17. februar 2016 kl. 14.36,
da Helle Jørgensen videresendte korrespondancen til Margit Sander Rasmus-
sen med besked om, at personalet fortsatte forsøget på at få parret adskilt.
Margit Sander Rasmussen orienterede samme dag kl. 14.39 Kristina Rosado
med følgende besked:
”T.o.
Det kan være, at det bliver nødvendigt med et flyttepåbud.”
Parret blev adskilt den 17. februar 2016.
Lene Linnea Vejrum har foreholdt en kort gennemgang af oplysningerne i
denne sag forklaret
1
bl.a., at det blev meddelt medarbejderne i styrelsen, at
der skulle meget til for, at der ikke skulle ske adskillelse. Der er ikke tvivl om,
at man godt kunne være særligt sårbar og alligevel blive adskilt. Adspurgt,
om der i de sager, hvor der forelå oplysninger om sårbarhed, blev rettet hen-
vendelse til operatørerne med henblik på at undersøge nærmere, hvad der lå
til grund for sådanne oplysninger, har hun forklaret, at hun ikke ved, hvordan
1
Afhøringsekstrakten, side 414-415.
3077
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0042.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
kontakten med operatørerne foregik, men der var en tæt dialog. Det var sager,
som sagsbehandlerne havde noget ”tættere i hånden” end andre flyttesager.
Desværre er det på ingen måde usædvanligt, at asylansøgere er sårbare. Det
er ofte mennesker, der er flygtet fra krig eller andet, og som har været udsat
for forskellige ting i den forbindelse. De unge ville dog i denne situation blive
flyttet til et børnecenter, hvor der er langt mere personale og døgnbemanding,
modsat et ”almindeligt” asylcenter, hvor man klarer sig selv. På den måde er der
bedre mulighed for at hjælpe på et børnecenter, end der er på et almindeligt
asylcenter. Adspurgt, om det betyder, at det forhold, at det er nævnt, at man er
sårbar, ikke nødvendigvis adskiller én fra ”mængden”, har hun forklaret, at der
har været mange særligt sårbare. Asylansøgere bliver screenet helbredsmæs-
sigt og psykologisk, når de ankommer til landet, således at der er mulighed
for at hjælpe, hvis der foreligger særlige problemstillinger. Adspurgt, om hun
husker, hvad der på dette tidspunkt konkret blev formidlet til sagsbehand-
lerne om, hvad de skulle lægge vægt på i forbindelse med beslutningen om
adskillelse, har hun forklaret, at der ikke – ud over opdelingen i grupper – var
klare retningslinjer til sagsbehandlerne. Sagsbehandlerne skulle inden for den
enkelte gruppering se på, om der var noget ekstraordinært, og de begyndte
med gruppen af par uden børn og derefter den næste gruppe osv.
Kristina Rosado har foreholdt en kort gennemgang af oplysningerne i denne
sag forklaret
2
, at styrelsen anvendte flyttepåbud, når et par reelt ikke efter-
levede styrelsens anvisninger om indkvartering, uanset hvad parret eventuelt
havde tilkendegivet forinden. I sit arbejde benyttede hun sig af forarbejder. Ad-
spurgt, om Udlændingestyrelsen i lyset af forarbejderne til udlændingelovens
§
42 a, stk. 7, havde overvejet, om der skulle anvendes flyttepåbud i de tilfælde,
hvor asylansøgerne havde givet udtryk for, at de ikke ønskede at efterkomme
en anvisning om flytning, har hun forklaret, at hun ikke var uddannet jurist.
Udlændingelovens
§
42 a, stk. 7, 1. pkt., var den bestemmelse, der rummede
rammerne for den faktiske forvaltningsvirksomhed. Det er korrekt, at styrel-
sen i praksis sjældent oplevede, at asylansøgerne ikke efterlevede flyttean-
visningerne. Det var først, når styrelsen konstaterede, at asylansøgerne ikke
efterlevede en anvisning, at de anvendte flyttepåbud efter udlændingelovens
§
42 a, stk. 7, 3. pkt. Det skulle således konstateres, at de ikke var flyttet som an-
vist. I praksis foregik det ved hjælp af styrelsens elektroniske indkvarterings-
2
Afhøringsekstrakten, side 473 og 474-475.
3078
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
system. I indkvarteringssystemet kunne styrelsen se, hvor alle asylansøgere
var indkvarteret. Indkvarteringssystemet anvendte de også til at planlægge
flytninger, og operatørerne kunne i systemet se, hvilke af deres beboere der
skulle flytte hvornår. Det var operatørerne, der orienterede beboerne, når de
skulle flytte. Det foregik som regel helt udramatisk. Det var først, når dagen
for den planlagte flytning var passeret, og de kunne konstatere, at flytningen
ikke var sket, at de benyttede sig af et eventuelt flyttepåbud. Men oftest blev
det løst gennem dialog med den pågældende asylansøger. Adspurgt, hvorvidt
det forhold, at asylansøgerne havde tilkendegivet, at de ikke ville flytte, var
tilstrækkeligt til, at styrelsen anvendte flyttepåbud, har hun forklaret, at det
ofte forholdt sig sådan, at asylansøgerne tilkendegav, at de ikke ville flytte, og
at det ofte endte med, at de alligevel flyttede.
Den 2. marts 2016 klagede [Z-K] over adskillelsen. Af klagen fremgår bl.a.:
”[Z-K] og hendes mand blev gift for ca. 2 år siden. [Z-K] blev spurgt om
hun ville indgå i ægteskabet og har således selv valgt at blive gift med
sin mand. Ægtefællerne er flygtet sammen fra deres hjemland fordi
[Z-K’s] far ikke ville acceptere deres forhold.
[Z-K] oplyser, at hun er meget ked af adskillelsen. Hendes mand har
hjulpet hende meget, støttet hende meget fx ift. at passe sin skole. Efter
adskillelsen, hverken sover at spiser [Z-K]. Da de boede sammen havde
[Z-K] ikke problemer ift. søvn, mad og skole, men det er forværret på
meget kort tid efter adskillelsen. De kan ikke ringe sammen, da de ikke
har telefon til rådighed begge to.
[Z-K] forlod sit land pga. problemer og forventede ro. [Z-K] oplyser, at
ro er erstattet af voldsom usikkerhed.
[Z-K] understreger, at adskillelsen føles som tvang – hendes egen me-
ning er ikke blevet hørt og det ønsker hun med nærværende klage og
dispensationsansøgning at henstille til.
Ift. alder:
[Z-K] er meget i tvivl om sin egen alder og ønsker at blive aldersun-
dersøgt.”
3079
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Klagesagen blev afsluttet uden afgørelse.
I forlængelse af klagen blev [Z-K] den 7. marts 2016 partshørt om sin alder
og forklarede i denne forbindelse tillige nærmere om forholdet til [Z-M]. Af
forklaringen fremgår blandt andet:
”… Ansøger oplyser, at det er sådan at ansøgers moster friede på [Z-M’s]
vegne, det er nemlig sådan at de er fætter og kusine.
Mosteren friede og det var helt i orden for forældrenes side, så de blev
gift med det samme, de var faktisk ikke engang forlovede.
Spurgt hvad ansøger syntes om det. Ansøger oplyser, at det var godt.
Ansøger mødte [Z-M] første gang til brylluppet…
Spurgt om ægteskabet var i orden med både ansøgers mor og far. An-
søger svarer bekræftende og fortæller, at hun også selv syntes, at det
var ok.
Ansøger havde inden brylluppet hørt meget godt om [Z-M] og hun
havde set hans billede og tænkte positivt om ham og tænkte også, at
det var trods alt hendes fætter. Det var bedre at blive gift med en fætter,
end med en totalt fremmed.
Det er to år siden at parret blev gift…
Spurgt om det er korrekt forstået, at det var ansøgers forældre og [Z-M’s]
forældre der arrangerede ægteskabet. Ansøger svarer bekræftende...
Ansøger ved ikke hvor gammel hun var da de blev gift. Hun ved ikke
hvor gammel [Z-M] var da de blev gift.
Spurgt om ansøger havde mulighed for at sige nej, hvis hun ikke øn-
skede ægteskabet. Ansøger oplyser, at hun accepterede ægteskabet,
hun overvejede slet ikke at sige nej, derfor kender hun ikke svaret på
spørgsmålet.
3080
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Da [Z-M] og ansøger var blevet gift skulle ansøger bo hos [Z-M’s] for-
ældre. De havde faktisk et ok liv, [Z-M] og ansøger havde det ok med
hinanden. Deres største problem var, at de ikke kunne få børn og så
rejste de til Danmark.
Bedt ansøger fortælle kort hvad der førte til udrejsen af Afghanistan.
Ansøger oplyser, at [Z-M] og hende var gift i to års tid og ansøger kunne
ikke give ham nogen børn og ansøgers far syntes at de skulle skilles og
de elsker hinanden meget højt og derfor stak de af sammen.
Ansøger far ville have, at de skulle skilles, fordi han mente, at [Z-M]
ikke var en mand, fordi han ikke kunne give ansøger børn, men ansøger
elskede [Z-M] og derfor stak de af sammen. Det er også derfor at ansøger
ikke har kontakt til sine forældre.
Ansøger og [Z-M] boede sammen hos [Z-M’s] forældre i … i de to år det
var gift, mens de opholdt sig i Afghanistan.
Ansøger og [Z-M] boede på deres eget værelse.
Det var godt at bo sammen med [Z-M]. Ansøger ville gerne bo sammen
med [Z-M]. I den 2-årige periode hvor de boede sammen har de ikke
været adskilt.
Ansøger har haft det skidt siden hun blev adskilt fra sin mand.”
På baggrund af [Z-K]’s oplysninger blev der indledt en aldersundersøgelse, og
på baggrund af resultatet af denne blev [Z-K]’s fødselsdato den 17. maj 2016
ændret til den [...]. december 1997, hvorefter hun var 18 år.
Som følge heraf blev parret på ny indkvarteret sammen den 25. maj 2016.
9.2.1.1.4. Æ-K og Æ-M
Parret indrejste i Danmark den 6. november 2015 og blev indkvarteret sam-
men.
3081
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Udlændingestyrelsen har i et skema af 22. april 2020 oplyst følgende:
”Der er alene oprettet en sag vedrørende klage over indkvarteringsfor-
hold, som er afsluttet uden afgørelse. Vi henviser derfor til det vedlagte
Excel-fil ”Under 18 år i parforhold - liste (opdateret 15-08-19).”
I den udgave af ”Under 18 år i parforhold”, som Margit Sander Rasmussen ved
mail af 16. februar 2016 kl. 14.03 sendte til blandt andre Lene Linnea Vejrum,
fremgår om parret, at [Æ-K]’s fødselsdato var registreret til den [...].11.1999
(16 år), og at [Æ-M] var født den [...].11.1995 (20 år), samt at parret ikke havde
børn og ikke ventede sig.
Det fremgår af parrets øvrige sagsakter, at Udlændingestyrelsen forud for ad-
skillelsen alene var i besiddelse af nogle få yderligere oplysninger om parret,
men at [Æ-K] også forud for adskillelsen havde oplyst om forholdet til [Æ-M].
Af Rigspolitiet, Nationalt Udlændingecenters anmeldelsesrapport af 7. no-
vember 2015 fremgår således, at [Æ-K]’s far var død, og at hendes mor var et
ukendt sted i Afghanistan, samt at parret ved indrejsen oplyste, at de var et par.
[Æ-K] udfyldte desuden et asylansøgningsskema den 18. november 2015. Af
skemaet fremgår, at [Æ-M] var hendes ægtefælle, ligesom hun oplyste følgen-
de:
”Jeg mistede min far for 2 år siden. Min farbror overtog pasning af
min mor og mig. Min farbror var en … (?), som behandlede min mor
og mig på en meget brutal måde. Han udnyttede min far fravær. Han
ville tvangsgifte mig med sin søn. Han ville tvinge mig til at blive viet
til hans søn.
Da min far levede boede jeg som nabo til [Æ-M].
Jeg var forelsket i [Æ-M]. Men da min farbror så mig en dag sammen
med [Æ-M], slog han mig hårdt. Jeg kunne ikke holde det ud. Jeg bøn-
faldt ham på knæ om at ikke slå mig. Men han sagde du har vanæret
min familie. Du er en skamplet.
Han ville tvangsgifte mig med sin søn, som allerede var gift.
Nogle dage inden vielsen, flygtede jeg sammen med min mor fra min
farbrors hjem.
3082
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0047.png
De berørte par
Vi tog til [Æ-M’s] hjem. Den dag vi tog der, ville vi giftes. Min mor tog
til min fars gravsted og hun kom ikke tilbage.
Min mor blev væk og [Æ-M’s] far fik at vide, at min farbror søger efter
mig.
Den nat blev vi angrebet. Hvis han havde fundet mig, ville han have
dræbt mig, fordi jeg er en skamplet for ham.
Han ville også gør [Æ-M] på en eller anden måde.
Vi flygtede fra Afghanistan…
Hvis vi vender tilbage til Afghanistan, slår de os ihjel. Vi kan ikke vende
tilbage. Vi har søgt ly i dette land for at være i fred. Siden den dag har
vi ikke hørt far vores familier og vi ved intet om dem.”
Som det fremgår ovenfor, besluttede Udlændingestyrelsen den 12. februar
2016 at adskille parret, og parret var planlagt til flytning den 17. februar 2016.
Den 17. februar 2016 blev parret adskilt.
Kristina Rosado har foreholdt en kort gennemgang af oplysningerne i denne
sag forklaret
3
, at udgangspunktet var, at alle familierne var i en sårbar situa-
tion, eftersom de var unge asylansøgere, der havde forladt deres hjem og var
i uvante omgivelser. En del af dem havde også haft oplevelser, der gjorde, at
de var sårbare. Udmeldingen fra departementet – som de forstod den i Ud-
lændingestyrelsen – var, at ordningen ”lå inde for rammerne”, og at man godt
kunne have en ordning, hvor man adskilte alle parrene.
Ved mail af 2. marts 2016 klagede [Æ-K] over adskillelsen. Af klagen fremgår
blandt andet:
”[Æ-K] og hendes mand har kendt hinanden i 4-5 år. De var naboer
og kendte hinanden rigtig godt inden de blev forelskede. Deres vielse
blev registreret i Iran. [Æ-K] oplyser, at hendes forældre godt kendte
til forholdet.
3
Afhøringsekstrakten, side 475.
3083
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
[Æ-K] oplyser, at hun er meget ked af, at hende og hendes 20-årige
ægtefælle bor hver for sig. De giver hinanden tryghed, hun kender
ingen andre på børnecenteret og frygter for eget og sin mands helbred.
Oplyser at hun ikke kan holde ud af være alene uden sin mand. Samtidig
oplever [Æ-K] at hun er eget glemsom, hvilket hendes mand har hjulpet
hende til at mindske så vidt muligt.
Parret er flygtet sammen og har efter eget ønske været indkvarteret
sammen siden indrejse til Danmark i november 2015. Hun finder frem-
tiden endnu mere usikker nu – ud over den usikkerhed der ligger i at
være asylansøger, forstærkes usikkerheden af denne adskillelse. Siden
adskillesen er [Æ-K] blevet mere ked af det, har sværere ved at koncen-
trere sig og er meget ulykkelig over situationen.
[Æ-K] oplyser, at hendes korrekte alder er 20 år. Hun ved, hun har fød-
selsdag om vinteren, men kender ikke sin præcise fødedato.”
Klagesagen blev afsluttet uden afgørelse.
Af en intern note den 3. marts 2016 på [Æ-K]’s asylsag fremgår, at hun skulle
indkaldes til en kort samtale med henblik på afklaring af alder og ægteskab.
Af et referat af en partshøring den 7. marts 2016 af [Æ-K] fremgår blandt
andet, at hun om sin alder forklarede, at hun reelt var 19 år, og at det beroede
på en fejl i forbindelse med tolkningen, at hendes alder var registreret til 16
år. Desuden forklarede hun videre om forholdet til [Æ-M] blandt andet:
”Ansøger og [Æ-M] var naboer. De har boet ved siden af hinanden de
sidste fire år. De lærte hinanden at kende som naboer, men de blev ikke
viet i Afghanistan, de blev først viet i Iran.
Bedt ansøger fortælle hvordan de indledte deres forhold. Ansøger for-
tæller, at de var naboer og mødrene kendte hinanden og besøgte hin-
anden. Desværre døde ansøgers far og så flyttede ansøger og moren
hjem til onklen. Når [Æ-M] skulle i skole skulle ansøger også i skole og
så talte de sammen. Ansøgers mor vidste det godt.
3084
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Da ansøger flyttede hjem til sin onkel kunne hun ikke se [Æ-M] mere.
Da ansøger boede hos onklen var han meget dominerende og han ville
også bestemme hvem hun skulle ægte. Moren vidste godt at ansøgeren
kunne lide [Æ-M] og [Æ-M’s] familie vidste også godt at de kunne lide
hinanden.
Ansøger havde fået en mobiltelefon og nogle gange gik hun og ringe-
de til ham. Moren vidste det godt. Onklen ville gerne have, at ansøger
skulle giftes med hans søn, som havde en kone i forvejen.
En dag var ansøger sammen med [Æ-M] og onklen opdagede det. [Æ-M]
og ansøger var bange for onklen. Onklen var ondskabsfuld. Han skældte
ansøger ud for at tale med [Æ-M]. Ansøgers forældre vidste godt at hun
talte med ansøger. Onklen planlagde derfor en vielse mellem ansøger
og hans søn.
[Æ-M] og ansøger rejste derfor sammen fra Afghanistan.
Ansøger og [Æ-M] kunne ikke gifte sig i Afghanistan, men efter to-tre
døgn i Iran blev de viet.
Det var ansøger og [Æ-M] der bestemte at de skulle giftes.
[Æ-M] og ansøger er på ingen måde i familie med hinanden.
Ansøgers mor ved at [Æ-M] og ansøger er flygtet sammen for at blive
gift, men moren ved ikke positivt, at de er blevet gift. Ansøgers forældre
lod ansøger vælge selv og så døde faren. Moren vil kun have, at ansøger
skal være lykkelig.
Ansøger og [Æ-M] har på intet tidspunkt boet sammen i Afghanistan.”
Den 27. april 2016 ændrede Udlændingestyrelsen på baggrund af en alders-
undersøgelse [Æ-K]’s alder til 19 år.
Samme dag kl. 14.43 sendte en fuldmægtig i 6. asylkontor en mail til For-
sørgelseskontoret og Bookingen med oplysning om aldersændringen. Af
mailen fremgår bl.a.:
3085
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
”Vi har i dag ændret [Æ-K’s] alder.
[Æ-K] er herefter ikke længere at betragte som mindreårig.
Hun er i Danmark med sin samlever og de er ikke indkvarteret på sam-
me center, idet [Æ-K] har været registreret som mindreårig. Hun bedes
derfor flyttet til samme center som sin samlever.”
Som følge af aldersændringen blev parret den 29. april 2016 på ny indkvar-
teret sammen.
9.2.1.1.5. Ø-K og Ø-M
Parret indrejste i Danmark den 9. september 2015 og blev indkvarteret sam-
men.
Udlændingestyrelsen har i et skema af 22. april 2020 oplyst følgende:
”Vi henviser til det vedlagte Excel-fil ”Under 18 år i parforhold – liste
(opdateret 15-08-19)” og sagernes akter”
Af den udgave af skemaet, som Margit Sander Rasmussen ved mail af 16.
februar 2016 kl. 14.03 sendte til blandt andre Lene Linnea Vejrum, fremgår
om parret, at [Ø-K] var født den [...].09.1998 (17 år), og at [Ø-M] var født den
[...].01.1993 (22 år), samt at parret ikke havde børn og ikke ventede sig.
Det fremgår af de øvrige sagsakter vedrørende parret, at Udlændingestyrelsen
forud for adskillelsen var i besiddelse af flere oplysninger om parret.
Af [Ø-K]’s asylansøgning af 10. september 2015 fremgår således blandt andet:
”Jeg lærte for et stykke tid siden en fyr at kende og jeg kunne godt lide
denne fyr. Vi blev kærester med hinanden, men min familie var en
meget traditionel familie. Vi elskede hinanden rigtig meget, og der var
ikke nogen som var klar over, at vi var blevet kærester med hinanden.
Jeg var meget bange for mit liv, og derfor turde jeg ikke at fortælle no-
gen noget. Min far mødte os sammen en dag, blev jeg meget nervøs, og
efterfølgende blev jeg meget chikaneret af min familie. De ville udlevere
os til lederen af landsbyen, så vi kunne få os en brutal død.
3086
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Vi blev nødsaget til, at flygte til Iran for at redde vores liv. Min familie
fandt efterfølgende ud af, at vi havde flygtet til Iran. Min far var kommet
til Iran for at finde os. Da vi fandt ud af, at min far var kommet til Iran,
flygtede vi illegalt til Tyrkiet. Jeg var bange for, at min far skulle finde
mig og min kæreste, fordi han ville dræbe os. Jeg var meget forelsket i
min kæreste og jeg var klar til at gøre alt for ham.
Folket i Afghanistan er stadigvæk meget traditionelle. Jeg ønskede at
leve frit sammen med min kæreste, men det ville min familie ikke have
og de brød sig ikke om det. De sagde til mig, at jeg havde vanæret dem.
De sagde at en pige som har fået forhold til en fremmed mand, hendes
straf burde være døden, men jeg ønskede kun at leve, jeg ønskede ikke
at blive begravet levende. Jeg har kun gået i skole i 4 år, og min far vil-
le ikke tillade mig, at jeg skulle fortsætte med at studere. Jeg har altid
ønsket at få lov til at studere, og jeg ønskede at blive en tegnelærer.
Min familie havde den holdning, at piger skulle giftes i en tidlig alder
og skulle passe hjem og børn. Min familie mente ikke at muslimske
kvinder skulle få lov til at studere, og de havde den holdning, at kvin-
der ikke skulle gå uden for hjemmet, og skulle ikke tale med fremmed
mænd. De havde den holdning, at alle kvinder skulle få sig en mand, og
føde børn, når de var 14 år gammel. Da jeg blev 15 år gammel, der ville
min far gerne gifte mig bort til en mand, som var 60 år gammel. Jeg
ønskede ikke dette, og ville gerne gifte mig med en ung mand og ikke
en mand som er 60 år gammel, og har samme alder som min bedstefar.
Denne nævnte gamle mand, havde navnet …, og jeg kan slet ikke lide
at nævne denne persons navn. Min far ville have at jeg skulle gifte mig
med denne mand. De ville have at jeg indenfor nogle dage forlovede
mig med denne gamle mand, og det var der at jeg fik kendskab til [Ø-
M]. Jeg blev vældig glad for ham, og kunne lide ham. [Ø-M] var lige
flyttet til vores vej, og han var sammen med sin familie. [Ø-M] havde
en handicappede hånd, men jeg tænkte meget mere på [Ø-M], end på
den gamle mand. Jeg tænkte ikke så meget over [Ø-M’s] handicappede
hånd. Jeg sagde til mig selv, at han er en ung mand og at jeg også var et
ungt menneske, og derfor kunne vi sammen skabe os et liv.
Den overnævnte gamle mand, var familie til landsby lederen, og derfor
ønskede min far, at jeg skulle tvangsgiftes med denne gamle mand. Jeg
bad [Ø-M] om, at vi skulle flygte væk sammen. Jeg tænkte at det at flygte
3087
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
vil blive meget nemt, men jeg fandt ud af, at det var meget uhyggeligt
og farligt.”
Der blev den 16. november 2015 afholdt oplysnings- og motivsamtale med
[Ø-M]. Af referatet af samtalen fremgår, at han i denne forbindelse forklarede
blandt andet følgende om forholdet til [Ø-K]:
”De er hverken blevet gift eller forlovet.
Ansøgers moster boede i området …, hvor [Ø-K] også boede. [Ø-K] var
veninde til ansøgers kusine, og de var naboer. Der var uro og optakt
til kamphandlinger i ansøgers område, hvorfor han blev sendt over til
sin mosters område, hvor der var et tomt hus, for at bo der. Derudover
kom ansøger nogle gange i området, fordi han skulle hjælpe sin fætter
i landbruget.
Man må hverken skrive beskeder på mobilen, gå på dates eller lignende.
[Ø-K] og ansøgers kusine syede nogle gange tøj sammen efter skole.
Det foregik til tider hos ansøgers kusine. Ansøgers kusine fortalte til
ansøger, at [Ø-K’s] far var meget troende, og derfor måtte [Ø-K] ikke
komme ud. Nogle gange når faren skulle ud, listede [Ø-K] over til ansø-
gers kusine, hvor de syede tøj. Her lærte ansøger [Ø-K] at kende. [Ø-K]
var meget genert og kunne næsten ikke tale med ansøger.
Der var en times kørsel mellem ansøgers hjem og mosterens hjem.
Ansøger havde nogle gange længere ophold i mosterens område og
andre gange kom han der jævnligt, fordi han skulle besøge familien,
være sammen med fætteren eller hjælpe fætteren i landbruget. Ansøger
kunne ikke få arbejde i sit eget område og derfor hjalp han tit fætteren.
Ansøger sendte en besked til sin kusine, om at han gerne ville tale mere
med [Ø-K]. Han kunne ikke være i direkte kontakt med [Ø-K], og der-
for foregik alt igennem ansøgers kusine. Kusinen, …, fik arrangeret, at
ansøger og [Ø-K] kunne mødes hos [kusinen] og tale sammen. Det har
de gjort flere gange. Det foregik altid i hemmelighed og under påskud
af, at [Ø-K] skulle sy med ...
3088
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Ansøger kan ikke huske datoen for, hvornår de talte sammen første
gang. Det begyndte dog i starten af 2015. De forlod Afghanistan i slut-
ningen af 3.måned/begyndelsen af 4. måned.
De har ikke fået børn og [Ø-K] er ikke gravid.”
Adspurgt til [Ø-K]’s helbredsmæssige problemer forklarede han desuden
under samtalen, at hun havde mentale problemer og konstante mareridt.
[Ø-M] blev samme dag partshørt om spørgsmålet om ledsagelse, og af refera-
tet af denne partshøring fremgår desuden om deres forhold, at han elskede
hende, og at de flygtede sammen, fordi de elskede hinanden og gerne ville
være sammen.
Under sin oplysnings- og motivsamtale den 30. november 2015 forklarede
[Ø-K] ligeledes om forholdet til [Ø-M], ligesom hun i samme forbindelse blev
partshørt om spørgsmålet om ledsagelse. Af referatet af samtalen fremgår
bl.a.:
”Ansøger har været kærester med [Ø-M] siden starten af 1394. De mødte
hinanden første gang i starten af 1394. Ansøger forklarer, at [Ø-M] er
ansøgers veninde og nabos fætter…
I Afghanistan boede [Ø-M] i samme område som ansøger, men han flyt-
tede på et tidspunkt til området… Ansøger ved ikke, hvornår [Ø-M] flyt-
tede, men al den tid ansøger har kendt ham boede han i … Ansøger har
aldrig besøgt [Ø-M] i … Hun forklarer, at hun ikke kender hans familie.
Ansøger har det okay med [Ø-M’s] familie, hun er knyttet til dem. Spurgt
ansøger, hvornår hun første gang så [Ø-M’s] familie, svarer hun, at det
var i Ungarn. Hun har aldrig mødt [Ø-M’s] familie i Afghanistan…
Ansøger og [Ø-M] har aldrig boet sammen i Afghanistan. Ansøger ved
ikke, hvor langt hun boede fra [Ø-M].
Ansøger fik ikke meget lov til at komme udenfor huset, men de så hin-
anden jævnligt. Nogen gange gik de 5-6 dage mellem de så hinanden
og andre gange gik der 14 dage. Ansøger udrejste den 4. måned i 1394
3089
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
(svarende til 22. juni 22. juli 2015). De havde kendt hinanden i 3-4
måneder inden de udrejste af Afghanistan.
Ansøgers forældre vidste ikke, at ansøger ville udrejse, men da ansøger
var i Iran kom faren efter hende.
Inden ansøger udrejste blev hun gift med en gammel mand på cirka
65 år, det var farens ven. Hun forklarer, at faren havde givet samtykke
til at bortgifte ansøger. De blev gift et par dage før ansøger flygtede.
Ansøger fortæller, at når hendes far ikke var hjemme, tog hun over til
sin veninde, naboen … [Veninden] havde besøg af [Ø-M], og de mødtes
på denne måde.
Ansøger mødtes alene med [Ø-M] én gang, hvor det ikke var hos … Faren
opdagede det. Som reaktion på dette slog faren moren, idet moren hav-
de givet lov til at lade ansøger gå ud. Faren slog også ansøger og [Ø-M].
Ansøger har ikke haft anden kontakt med [Ø-M]. De har ikke skrevet
sammen eller haft telefonisk kontakt i Afghanistan.
Det er tanken, at ansøger og [Ø-M] skal bo sammen i Danmark. Ansøger
vil gerne bo sammen med [Ø-M], fordi han er en rar fyr.
Ansøger har et godt forhold til [Ø-M]. De har det godt og der er ingen
problemer. Da ansøger udrejste ønskede hun at udrejse sammen med
[Ø-M].
Spurgt hvorledes ansøger vil forholde sig, hvis der bliver truffet afgø-
relse om at [Ø-M] er ledsager for ansøger, svarer ansøger at det er fint.
Spurgt hvorledes ansøger vil forholde sig, hvis der bliver truffet afgø-
relse om at [Ø-M] ikke er ledsager for ansøger, svarer ansøger at så må
det være skæbnen.”
3090
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Der blev efterfølgende iværksat en aldersundersøgelse vedrørende [Ø-K].
Efter resultatet af undersøgelsen, der forelå den 17. december 2015, måtte
[Ø-K] antages at være 18 år eller derover. Udlændingestyrelsen traf på denne
baggrund den 16. januar 2016 afgørelse om, at der ikke var grundlag for at
ændre [Ø-K]’s alder, idet hun i forbindelse med indrejsen havde oplyst, at
hun var 17 år.
Den 19. januar 2016 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at [Ø-K] ikke
kunne anses for ledsaget af [Ø-M]. Styrelsen lagde i denne forbindelse vægt
på, at parret ikke var gift og aldrig havde boet sammen i hjemlandet, ligesom
de alene havde kendt hinanden i tre-fire måneder forud for udrejsen.
Parret blev adskilt den 16. februar 2016.
Ved mail af 2. marts 2016 klagede [Ø-K] over adskillelsen. Af klagen fremgår
blandt andet:
”[Ø-K] og dennes mand har kendt hinanden i ca. 1 år. [Ø-K] blev oprin-
deligt tvangsgift med en mand på 65 år i sit hjemland, men er flygtet
på baggrund heraf.
Parret har indgået ”nikar” (vielse med deltagelse af vidner og iman, men
uden en egentlig festlighed) for ca. 8 måneder siden.
[Ø-K] er meget tæt knyttet til sin mand og hun ønsker at klage over
adskillelsen, der er sket ifbm. ny procedure for indkvartering af min-
dreårige i ægteskaber med voksne. [Ø-K] oplyser, at hun er ensom og
han er den eneste, hun kender og som kan passe på hende. ... Hun har
efter adskillelsen svært ved at sove, spiser ikke ordenligt og har mistet
den smule overskud hun havde. [Ø-K] understreger, at hendes mand er
et godt menneske, der har forladt sin egen familie pga. hende. Hans liv
er i fare pga. af hende. De er flygtet netop af den grund at kunne finde
sikkerhed og beskyttelse sammen – ikke for at blive adskilt. Hendes
mand har hjulpet og støttet hende meget, både før, under og efter flug-
ten. [Ø-K] oplyser, at hun er meget glemsom, sandsynligvis som resultat
af psykiske problemer og at hendes mand bl.a. har hjulpet hende med
at passe sine aftaler.”
3091
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Klagesagen blev afsluttet uden afgørelse.
Parret var fortsat adskilt og indkvarteret i asylsystemet, da Udlændingestyrel-
sen besluttede at genoptage sagerne. Den 2. juni 2016 sendte Udlændingesty-
relsen et partshøringsbrev til parret i forbindelse med ”fornyet behandling af
din sag om indkvartering”. Af brevet fremgår blandt andet:
”Den 10. februar 2016 modtog Udlændingestyrelsen instruks fra Ud-
lændinge-, Integrations- og Boligministeriet om at ændre praksis for
indkvartering af mindreårige med ægtefælle eller samlever.
Den 16. februar 2016 besluttede vi at indkvartere dig og din ægtefælle/
samlever [Ø-M], hver for sig.
Da vi besluttede at indkvartere dig og din ægtefælle/samlever hver for
sig, gjorde vi det som led i faktisk forvaltningsvirksomhed, der bl.a.
ikke kræver partshøring.
Vi har imidlertid besluttet, at indkvartering af dig og din ægtefælle/
samlever hver for sig har en så indgribende karakter, at vi nu vil træffe
en egentlig afgørelse i din sag om indkvartering.
I den forbindelse vil vi høre, om du har kommentarer til det forhold, at
du og din ægtefælle/samlever er indkvarteret hver for sig.
Den 2. marts 2016 klagede du over vores beslutning om at indkvartere
dig og din ægtefælle/samlever hver for sig. Vi tager nu sagen op til for-
nyet behandling, og de oplysninger, som du og din ægtefælle/samlever
har anført i klagen, vil indgå i behandlingen af denne sag.
Når vi har modtaget dine kommentarer, vil vi træffe afgørelse om,
hvorvidt du og din ægtefælle/samlever fortsat skal indkvarteres hver
for sig.”
[Ø-K]’s personlige repræsentant sendte den 22. juli 2016 kl. 9.56 en udtalelse
til Udlændingestyrelsen, der var skrevet ud fra samtaler med [Ø-K]. I udtalel-
sen hedder det bl.a.:
3092
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
”På nuværende tidspunkt har [Ø-K] det både fysisk og psykisk dårligt.
Hun er jævnligt til lægen, da hun oplever forskellige smerter i sin krop,
blandt andet mave- og kæbesmerter. Derudover har hun søvnproblemer
og går til psykolog. Hun oplever at være meget psykisk ustabil og hun
afskærmer sig fra det sociale liv omkring hende. På grund af hendes
psykiske tilstand afskærmer hun sig også fra [Ø-M]. De har mulighed
for at se hinanden tre gange om ugen, men [Ø-K] må nogle dage sige
til [Ø-M] at han ikke skal komme og besøge hende. Dette gør hun, da
hun føler sig deprimeret og ikke kan lide at [Ø-M] skal se hende i den
tilstand.
[Ø-K] ønsker dog at være i kontakt med [Ø-M]. Der er på ingen måder
nogle problemer imellem dem. Men på nuværende tidspunkt ønsker
hun ikke at bo sammen med [Ø-M]. Det har hun ikke fortalt ham, da
hun er nervøs for hans reaktion. Hun tror at han vil blive ked af det og
muligvis også sur. [Ø-K] har aldrig set [Ø-M] blive sur, men hun tænker
det, da han har fulgt med hende på flugten til Danmark og har i den
forbindelse også gjort meget for [Ø-K]. Herunder beskyttet hende.
[Ø-K] begrunder udelukkende hendes ønske om afstand til [Ø-M], da
hun har det psykisk dårligt. Hun håber meget på, at når hun får det
bedre vil hun have lyst til at være sammen med ham igen og dermed
også bo sammen med ham igen. Hun kan derfor ikke melde ud klart
ud, om hun skulle have lyst til at bo sammen med ham om fx 3 eller 6
måneder. Hun holder meget af ham som ven og føler at han er en god
støtte for hende. Hun betragter ham som værende den eneste familie
som hun har.
[Ø-K] er meget nervøs ved at [Ø-M] skulle få kendskab til, at hun ikke
ønsker at bo sammen med ham, da hun ikke vil kende til hans reaktion.
[Ø-M] er meget interesseret i at være sammen med [Ø-K]. Han vil gerne
være kæreste og blive gift med [Ø-K]. Hun har også et klart indtryk af,
at han også gerne vil bo sammen med hende. Hun ønsker ikke at skabe
problemer mellem dem.
Mit indtryk er også at [Ø-K] har brug for at få det bedre, før at hun kan
overkomme at bo sammen med [Ø-M] og have ham tæt inde på livet.
Men mit indtryk er også at hun finder god støtte og tryghed ved at have
3093
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
ham i sit liv, så hun får gavn af at have ham inden for en afstand, hvor
de stadig kan besøge hinanden.
…”
Den 22. juli 2016 kl. 15.48 skrev Adam Abdel Khalik følgende mail til Ditte
Kruse Dankert:
”Jeg har nu landet et kompromis med Anni på BB 23 [Ø-K og Ø-M]. Det
viste sig at være en god plan at vente lidt, til hun var faldet ned igen.
· M 17
· H 16
· Boet sammen 14 dage i Iran.
· Boet sammen 7 måneder i DK.
· Ingen børn.
· Ej gravid.
Klart afslag.
Kompromiset, som alle bør kunne se sig selv i, er, at vi efter ”US finder
derfor ikke, at I på nuværende tidspunkt har et familieliv, som DK iføl-
ge sine internationale forpligtelser har pligt til at beskytte” indsætter
”ved at indkvartere jer sammen”. Det vil også være den linje, man vil
skulle bruge ift FT, når man nu har en meget lempelig linje i
§
9 c, stk.
1-sager, hvor man anser 4 ugers samliv for nok (jeg kan slet ikke se, at
man kan lande der).
Har skrevet en sms til Lene, for at forelægge for hende.”
Samme dag kl. 16.16 videresendte Adam Abdel Khalik mailen til Ditte Kruse
Dankert med følgende besked:
”Lene OK med løsningen. Alle er glade.”
Af et notat af 22. juli 2016 fremgår, at [Ø-K]’s personlige repræsentant over
for styrelsen havde oplyst, at hun var indforstået med, at det i begrundelsen
for fortsat adskillelse blev oplyst, at [Ø-K] fortsat ønskede at være indkvarteret
på børnecenteret.
3094
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Ved brev af samme dag om fortsat adskillelse til [Ø-K] fremgår, at Udlæn-
dingestyrelsen lagde til grund, at [Ø-K] ikke ønskede at bo sammen med [Ø-
M], og styrelsen anførte, at parret skulle kontakte styrelsen, såfremt de på ny
ønskede indkvartering sammen. I brevet til [Ø-M] oplyste styrelsen blot, at
[Ø-K] fortsat ønskede at være indkvarteret på børnecenteret.
Det fremgår, at parret fortsatte med at være kærester.
Af parrets personkort fremgår desuden, at [Ø-K] – efter at være fyldt 18 år –
den 21. september 2016 flyttede til samme center, som [Ø-M] var indkvarteret
på.
9.2.1.1.6. Å-K og Å-M
Parret indrejste i Danmark den 27. oktober 2015 og blev indkvarteret sammen.
Udlændingestyrelsen har i et skema af 22. april 2020 til Instrukskommis-
sionen oplyst følgende:
”Der ses ikke at være oprettet en konkret sag vedrørende behandling af
parrets adskillelse, men alene en sag om klage over indkvarteringsfor-
hold, som er afsluttet uden afgørelse. Vi henviser derfor til det vedlagte
Excel-fil ”Under 18 år i parforhold – liste (opdateret 15-08-19).”
Af den udgave af listen, som Margit Sander Rasmussen ved mail af 16. februar
2016 kl. 14.03 sendte til blandt andre Lene Linnea Vejrum, fremgår om parret,
at [Å-K] var født den [...].08.1998 (17 år), og at [Å-M] var født den [...].08.1997
(18 år), samt at parret ikke havde børn og ikke ventede sig.
Det fremgår af de øvrige sagsakter vedrørende parret, at Udlændingestyrelsen
forud for adskillelsen var i besiddelse af yderligere oplysninger om parret.
[Å-K] havde således den 10. november 2015 været til oplysnings- og motiv-
samtale. I denne forbindelse forklarede hun bl.a.:
”Ansøger er i år blevet gift med sin ægtefælle. Ægtefællerne var naboer
til hinanden de sidste to år inden de blev gift.
3095
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
De blev forelsket og besluttede sig for at blive gift…
Ansøger er blevet religiøst viet af en sheik. Ægteparret kunne ikke få
lov til at registrere deres ægteskab ved retten, idet myndighederne stil-
lede krav om, at ægtefællen først skulle aftjene værnepligt. Som følge
heraf har ægteparret ikke modtaget en officiel vielsesattest. De har blot
modtaget en seddel fra sheiken, som godkender deres ægteskab.
Ægteskabet er frivilligt fra begge parters side. Det var deres eget valg,
at de skulle giftes. Deres forældre støtter deres beslutning. Grunden til
at de gerne vil giftes, skyldtes, at de elsker hinanden.
De blev viet den 14. juli 2015.
Efter de var blevet viet af en sheik flyttede ansøger ind hos sin ægtefælle
og hendes svigerfamilie…”
Den 11. november 2015 blev både [Å-K] og [Å-M] partshørt om spørgsmålet
om ledsagelse. I referatet af partshøringen af [Å-K] hedder det bl.a.:
”Ægteskaber er indgået frivilligt af begge ægtefæller. De har valgt at
gifte sig, fordi de elsker hinanden. Deres forældre bakker op om deres
ægteskab. Også ansøgers far har kendskab til deres religiøse vielse.
Ansøger lærte sin ægtefælle at kende, da hun flyttede med sin mor til
…, for ca. 2 år siden.
De flyttede ind i et lejlighedskompleks, hvor ægtefællen også boede
sammen med sin egen familie.
Efter den religiøse vielse den 14. juli 2015 har ansøger boet sammen
med ægtefælle i svigerforældrenes lejlighed. Her boede de frem til deres
udrejse af Syrien den 5. oktober 2015.
Ansøger og hendes ægtefælle er indkvarteret sammen…
3096
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Ansøger fortæller, at de har et godt forhold og kan snakke om forskellige
ting. Ansøger føler sig tryg sammen med sin ægtefælle.
Ansøger betragter sin ægtefælle, på samme måde som hun betragter
sine forældre. Hvis de bliver uvenner, er det ægtefællen der undskylder
og sørger for, at de bliver forsonet. Han har mange gode kvaliteter.
Ansøger elsker sin ægtefælle, og han elsker hende.
Ansøger mener, at hendes ægtefælle vil kunne passe lige så godt på
hende, som hendes forældre kunne, hvis hun var sammen med dem.
Hun mener, at han vil kunne magte opgaven, uanset hans unge alder.
Ansøger tilføjer, at han gør sit bedste for at hjælpe hende.
Ansøger ønsker at bo sammen med sin ægtefælle og hun ønsker at han
skal være ansvarlig for hende.”
Af partshøringen af [Å-M] fremgår, at han om forholdet oplyste bl.a.:
”Ansøger lærte sin hustru at kende i midten af 2013. Ægtefællen flyttede
ind i samme bygning, hvor ansøger boede sammen med sin familie…
Allerede inden det blev besluttet, at parret skulle giftes, havde de fået
følelser for hinanden. Det var parret selv, der tog initiativ til ægteskabet.
Det var frivilligt fra begge parters side, og beslutningen skyldes, at de
elsker hinanden.
Parret blev gift den 14. juli 2015. Først blev parret forlovet og herefter
var der en form for prøvetid, hvor familierne lærte hinanden at kende.
Herefter blev de gift og ægtefællen flyttede hjem til ansøger og hans
familie. De havde ikke mulighed for at flytte for sig selæv, hvilket skyl-
des krigen, hvor familien prøver at samles.
Ansøger fortæller, at de blev religiøst viet af en sheik. Begge parter var
til stede. Begge familier bakker op om ægteskabet.
3097
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Ansøger ønsker at blive ledsager for sin ægtefælle. Dette skyldes, at han
elsker hende og ingen kan passe på hende ligesom ansøger. De har et
godt forhold og behandler hinanden ordentligt.
Ansøger er 18 år. på trods af den unge alder, mener ansøger, at han godt
vil kunne magte opgaven som ledsager for hans hustru. Ansøge tilføjer,
at parret har følelser for hinanden og er tætte på hinanden.
Ansøger ved, at det er hustruens forældre ønske, at parret skal være
sammen og at ansøger skal være ansvarlig for hustruen under opholdet
i Danmark. Sådan var det allerede forinden udrejsen af Syrien.”
Af en intern note den 12. november 2015 på [Å-K]’s asylsag fremgår, at parrets
ægteskab ikke var officielt registreret, og at parret inden udrejse af Syrien
boede sammen i ca. tre måneder, hvorfor ægteskabet ikke betragtedes som
retsgyldigt, men at parret i stedet blev anset for at være samlevende.
Den 12. februar 2016 blev der truffet beslutning om, at parret skulle adskilles,
og flytningen blev planlagt til den 16. februar 2016.
Den 15. februar 2016 kl. 15.18 skrev Ditte Kjær fra Røde Kors følgende til
blandt andre Helle Kjems fra Røde Kors om parrets flytning:
”…
[Å-K] 17 år - de var mere fattede men frustrerede, de nægter - og kan
ikke forstå at man kan finde på at gøre dette. De skrev en klage som
jeg har lovet at sende til US med besked om at de ønsker en samtale
hurtigst muligt. De holdt fast i at det ikke kommer til at ske, og fortalte
at der i klagen står at hun vil sultestrejke/overveje selvmord hvis det
bliver gennemført. Hun har noget urinvejsinfektion, som de prøvede at
bruge som undskyldning for at de ikke kan flytte fra hinanden da han
hjælper hende. De virker meget ligeværdige og lige gamle (17 og 18)”
Samme aften kl. 18.11 svarede Helle Kjems:
”Tak for orienteringen Ditte
Jeg tager det med videre til US som eksempler.
Fint at I hjælper dem med konkret klage”
3098
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0063.png
De berørte par
Den 15. februar 2016 kl. 15.19 sendte Ditte Kjær parrets klage til Forsørgel-
seskontoret i Udlændingestyrelsen med følgende bemærkning:
”Jeg har lovet at sende denne klage over adskillelse af et ægtepar på 17
og 18 år. Endvidere beder de mig videregive, at de ønsker en samtale
om deres situation og afgørelsen om adskillelsen…”
Af den vedhæftede klage, der var angivet som forfattet af [Å-K], fremgår føl-
gende:
”Min ægtefælle og jeg kan umuligt skilles ad og at han skal være et
sted og jeg et andet sted. Jeg vil ikke, ikke, ikke, ikke væk fra ham og
jeg vil ikke noget sted hen uden ham. Selv hvis jeg skulle være nødt
til at sultestrejke eller udeblive fra skole og jeg kan også finde på at
skade mig selv.
Jeg gentager min klage og siger til jer at jeg ikkkkkeeeeee kan holdes
væk fra ham - på ingen måde - og han kan heller ikke holde sig væk
fra mig. Vi to elsker hinanden rigtig meget. Vi kan ikke skilles ad. Han
elsker mig og jeg elsker ham, og vil ikke, ikke, ikke skilles fra hinanden.
Jeg beder jer om at forstå min situation og løsningen vil være at imø-
dekomme min klage og at I lader os være sammen og ikke skiller os
fra hinanden. Mange tak!”
Den 16. februar 2016 blev parret adskilt. Klagesagen blev afsluttet uden af-
gørelse.
Margit Sander Rasmussen har foreholdt en kort gennemgang af oplysningerne
i denne sag forklaret
4
, at oplysninger om, at ægteskabet var indgået frivilligt,
også indgik i hendes vurdering. Det var dog ikke et bevis for, at der ikke var
tale om et tvangsægteskab. Hun var nødt til at foretage den vurdering, at
”nogen gange skulle pigerne bearbejdes et stykke tid, før de turde sige, det
var et tvangsægteskab.” Oplysninger om længden af samlivsforholdet indgik
i vurderingen. Adspurgt, om der efter adskillelsen blev foretaget en opfølg-
4
Afhøringsekstrakten, side 499-500.
3099
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
ning på, hvad der skete med parrene, har hun forklaret, at hun den 7. marts
2016 ikke havde mere med sagerne at gøre. Der var som udgangspunkt en
sammenhæng mellem ledsagervurderingen og indkvarteringen. Det absolutte
udgangspunkt var, at såfremt en voksen blev anset for at være ledsager for
en mindreårig, boede de også sammen. Ledsagervurderingen var et led i asyl-
sagsbehandlingen. Hvis den voksne ledsager fik en opholdstilladelse, kunne
man som ledsaget få en opholdstilladelse afledt af den voksnes tilladelse.
Ledsagervurderingen var derfor primært asylretlig. I sagerne om adskillelse
af asylpar var de nødt til at behandle ledsagervurderingen og asylsagen i ét
spor, mens indkvarteringssagen skulle behandles i et andet spor.
Ved mail af 7. marts 2016 kl. 9.56 orienterede asylcenteret, som [Å-K] boede
på, Udlændingestyrelsen om, at [Å-K] reagerede meget ”voldsomt” på adskil-
lelsen. Udlændingestyrelsen sendte som følge heraf den 11. marts 2016 en
anmodning om hasteindstilling af personlig repræsentant for [Å-K].
Den 22. marts 2016 blev der afholdt oplysnings- og motivsamtale med [Å-M].
I forlængelse af samtalen – samme dag kl. 13.25 – sendte en fuldmægtig i 1.
asylkontor i Udlændingestyrelsen følgende mail til ”Teamet for uledsagede
mindreårige” om [Å-M]’s beskrivelse af [Å-K]’s reaktion på adskillelsen:
”Jeg har dags dato har haft en OM samtale med [Å-M], som ved afslutnin-
gen af OM samtalen indviede mig i, at han frygter for hans ægtefælles
- [Å-K’s] helbred og psykiske tilstand. Ansøger er selv yderst oprevet,
og kan ikke holde tårerne tilbage under hans beretning om hans ægte-
fælle tilstand. Ansøger forklarer, at hans ægtefælle er ved at blive dyb
depressiv, grundet de aktuelle omstændigheder hun er underlagt, hvor
hun særligt holdes adskilt fra hendes ægtefælle. Ansøger frygter, at
hendes tilstand kun tiltager med tiden. Ansøger fortæller også, at Røde
Kors er blevet bekendt med, at hun muligvis også er gravid. Ansøgers
ægtefælle og ansøger er indplaceret i forskellige asylcentre, hvilket også
bevirker ægtefællens tilstand, idet hun er bange og alene, og ønsker
støtte fra ægtefælle. Ansøger fortæller, at han har respekt for de retslige
regler de er underordnet, og er selvfølgelig afventende på det endelige
udfald, men at deres midlertidige separation forværrer hans ægtefælles
sindstilstand og i den forbindelse ønsker ansøger hjælp hurtigst muligt.”
3100
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Den 26. maj 2016 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at [Å-K] skulle anses
for at være ledsaget af [Å-M]. Af begrundelsen for denne afgørelse fremgår
blandt andet:
”I vurderingen af, at du er ledsaget af [Å-M], har vi lagt vægt på, at du
efter det oplyste er udrejst af Syrien sammen med ham. I har samstem-
mende forklaret, at I mødte hinanden i midten af 2013. I blev forelskede
og blev efterfølgende forlovet. Den 14. juli 2015 blev I efter det oplyste
religiøst gift. Vi har også lagt vægt på, at I venter barn sammen. Endelig
har vi lagt vægt på, at I begge har oplyst, at I er glade for hinanden, og
at I ønsker at bo sammen i Danmark.”
I en mail samme dag kl. 13.18 skrev en fuldmægtig i 6. asylkontor i Udlæn-
dingestyrelsen følgende til Røde Kors om den fortsatte indkvartering:
”Som netop oplyst pr. telefon har jeg i dag talt med Ronya Habo fra
forsørgelseskontoret om indkvarteringen af [Å-K], nu hvor hun er vur-
deret ledsaget af [Å-M].
Ifølge forsøgelseskontoret vil [Å-K] forblive indkvarteret på et børne-
center, på trods af hun er ledsaget af [Å-M].
Når [Å-K] fylder 18 år, vil hun kunne anmode om at blive flyttet til
samme asylcenter som [Å-M], hvilket umiddelbart vil blive efterlevet,
såfremt dette er deres fælles ønske.”
Den 27. maj 2016 kl. 16.26 skrev en socialkoordinator på det børnecenter,
hvor [Å-K] var indkvarteret, en mail til blandt andre Helle Kjems og Helle
Jørgensen, også Røde Kors, vedrørende den fremtidige indkvartering. I mailen
hedder det:
”Vi er yderst udfordret med de unge gravide piger ([…], … [Å-K]), som nu
er 23-25 uger henne i deres graviditet og stadig befinder sig på ABP -vi
afventer stadig en afgørelse fra US ift. deres fremtidige indkvartering,
men har I mulighed for at ’presse’ yderligere på denne proces? De unge
piger er frustreret, kede af det, begynder at have sundhedsmæssige gener
med deres graviditet og deltager ikke i skolen og det er ikke optimalt at
dette forsætter. Men i tilfælde af at det skulle fortsætte og vi pludselig får
fortidige fødte børn på centret skal vi i så fald have en beredskabsplan?
3101
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Ydermere, så har [Å-K] får en afgørelse, hvor der står at hendes mand er
anderkendt som hendes ledsager, men hvilke betydning har det faktisk
ift. evt. indkvartering eller fremtidige forhold?”
Parret fik opholdstilladelse den 30. maj 2016 og overgik til integration den
27. juni 2016.
Parret blev ikke forud for dette tidspunkt indkvarteret sammen på ny.
9.2.1.1.7. AA-K og AA-M
Parret indrejste den 18. oktober 2015 og blev indkvarteret sammen.
Udlændingestyrelsen har i et skema af 22. april 2020 oplyst følgende om
sagerne vedrørende dette par:
”Der er alene oprettet en sag vedrørende klage over indkvarteringsfor-
hold, som er afsluttet uden afgørelse. Vi henviser derfor til det vedlagte
Excel-fil ”Under 18 år i parforhold – liste (opdateret 15-08-19).”
Af den udgave af denne liste, som Margit Sander Rasmussen ved mail af 16.
februar 2016 kl. 14.03 sendte til blandt andre Lene Linnea Vejrum, fremgår
om parret, at [AA-K] var født den [...].05.1998 (17 år), og at [AA-M] var født
den [...].05.1992 (23 år), samt at parret ikke havde børn og ikke ventede sig.
Det fremgår af de øvrige sagsakter vedrørende parret, at Udlændingestyrelsen
forud for adskillelsen alene var i besiddelse af ganske få yderligere oplys-
ninger om parret.
Af Rigspolitiet, Nationalt Udlændingecenters anmeldelsesrapport af 19. ok-
tober 2015 fremgår således – ud over oplysninger om navn, fødselsdato og
oprindelsesland – alene følgende om parret:
”…
Udlændinge har deres vielsesattest i deres bagage på centret.”
Parret udfyldte i forbindelse med indrejsen asylansøgninger. Udlændingesty-
relsen har ved mail af 2. juli 2020 oplyst over for kommissionen, at ansøg-
3102
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0067.png
De berørte par
ningerne først blev oversat i forbindelse med oplysnings- og motivsamtalerne
med parret den 30. marts 2016.
Udlændingestyrelsen besluttede den 12. februar 2016 at adskille parret, og
flytningen blev planlagt til den 16. februar 2016.
Den 16. februar 2016 blev parret adskilt.
Kristina Rosado har foreholdt en kort gennemgang af oplysningerne i denne
sag forklaret
5
, at hun ikke kan huske de enkelte sager i detaljer. I deres sags-
behandlingssystem kunne de have mange forskellige sager på én asylansøger.
Asylsagen var én sag, men der kunne også være sociale sager, for eksempel en
sag om ansøgning om sundhedsbehandling. De oprettede ikke selvstændige
sager om adskillelsen, som de kunne lægge de relevante dokumenter fra de
andre sager over på, men de ”konsulterede de andre sager”. Adspurgt, om de
oplysninger, som de havde vedrørende parret [AA-K] og [AA-M], var tilstræk-
kelige oplysninger, har hun forklaret, at det ikke altid var muligt at indhente
yderligere oplysninger. De oversatte altid asylansøgningsskemaerne, og de
ville således være tilgængelige for dem, men hun kan ikke huske de konkrete
sager i detaljer. Departementet var af den opfattelse, at adskillelserne var i
overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Hun havde
forstået på den dialog, som Lene Linnea Vejrum havde haft med Line Skytte
Mørk Hansen, hvor Lene Linnea Vejrum havde forsøgt at rejse problematik-
ken, at Lene Linnea Vejrum havde fået at vide, at ”sådan var ordningen, og
sådan kunne man godt administrere”. Adspurgt, om styrelsen i de konkrete
sager tog stilling til, om en adskillelse ville være i overensstemmelse med
Danmarks internationale forpligtelser, har hun forklaret, at de forholdt sig til,
at departementet allerede havde taget stilling hertil og vurderet, at ordningen
var inden for rammerne.
Margit Sander Rasmussen har foreholdt en kort gennemgang af oplysningerne
i denne sag – og adspurgt til det forhold, at der i sagen forelå et asylansøg-
ningsskema, der ikke var blevet oversat – forklaret
6
, at hun var voldsomt ud-
fordret på sin faglighed. Hendes handlinger og vurderinger skulle hele tiden
holdes op imod, at hun var af den opfattelse, at hun havde fået en ordre om
5
6
Afhøringsekstrakten, side 473.
Afhøringsekstrakten, side 500-501.
3103
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
at adskille alle straks og uden en konkret vurdering. Hun gjorde sit bedste i
en meget vanskelig situation.
Den 15. marts 2016 klagede [AA-K] over adskillelsen. Af klagen fremgår blandt
andet:
”[AA-K] klager over at være indkvarteret på Center Annebergparken,
og er derfor adskilt fra hendes ægtefælle. Der tages ikke hensyn til, at
[AA-K] rent faktisk har levet, som voksen siden parrets ankomst til
Danmark 18.10.15. Derfor beder [AA-K] om, at parrets indkvartering
tages op til revurdering om nødvendigt give dispensation for de nu-
værende indkvarteringsregler. [AA-K] er meget påvirket af adskillelsen
fra ægtefællen. [AA-K] har svært ved at sove, når hun endelig falder i
søvn hen ad kl. 04, så har hun ligget og kikket på billedet af ægtefæl-
len og grædt sig i søvn. Dette står på hver nat, og [AA-K] har derfor
ikke overskud til ret meget. [AA-K] synes selv, at hun har forandret sig
i den korte tid, hvor parret har været adskilt. [AA-K] har ikke lyst til
ret meget. [AA-K] har svært ved at koncentrere sig om noget, og kan
ikke finde ro. [AA-K’s] tanker kredser om hendes ægtefælle som hun
er adskilt fra. [AA-K] har et stort afsavn og tænker på at dø. [AA-K]
beskriver deres forhold som lykkeligt. Parret er glad for hinanden og
de har altid støttet og hjulpet hinanden gennem de 2 år de har været
par, ca. 9 måneder som gift. [AA-K] føler sig fuldstændigt kontrolleret
ved at være indkvarteret på et børnecenter. Desuden er det håbløst at
have kontakt via Skype m.v. da der ikke er nogen brugbar forbindelse.
Dette påvirker parrets indbyrdes forhold, at det er så vanskeligt at have
kontakt, når de er adskilt fra hinanden.”
Klagesagen blev afsluttet uden afgørelse.
Den 30. marts 2016 blev der afholdt oplysnings- og motivsamtaler med begge,
ligesom begge blev partshørt om spørgsmålet om ledsagelse. [AA-K] forklarede
i denne forbindelse følgende om ægteskabet:
”Ansøger har en medfølgende ægtefælle ved navn [AA-M]. Ægtefællen
er 24 år gammel… Ansøger mødte sin ægtefælle gennem familien, da
han er hendes onkels søn. De har derfor altid kendt hinanden. De blev
forelsket, og besluttede at blive gift.
3104
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Ansøger blev gift d. … (d. 18. juni 2015). Ansøger har boet med sin
ægtefælle siden ægteskabet, frem til hun blev adskilt fra sin ægtefælle
af myndighederne i Danmark, i ca. februar 2016. Inden ægteskabets
indgåelse sås de flere gange om ugen.
Brylluppet var med deltagelse af både ansøgers og ægtefællens familie.
Ansøger var til stede ved sit bryllup. Ægteskabet er registreret ved de
iranske myndigheder…
Ansøger beskriver sit forhold med sin ægtefælle som rigtig godt. An-
søger elsker sin ægtefælle meget højt.
…”
Under en partshøring af [AA-K] vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt hun
skulle ledsages af sin storesøster, der ligeledes var asylansøger i Danmark,
oplyste hun bl.a., at hun foretrak at være sammen med sin ægtefælle frem
for sin søster.
Under oplysnings- og motivsamtalen med [AA-M] oplyste denne om parfor-
holdet bl.a.:
”Ansøger og hans ægtefælle har knapt været gift i et år, og forklarer at
både forlovelsesfesten og bryllupsfesten foregik samme dag. Ansøger
kendte i forvejen sin hustru, da hun er hans kusine. Han forklarer dog,
at ægteskabet ikke var arrangeret, men at parret selv valgte at indgå det
frivilligt. Ansøger forklarer, at han havde været kæreste med sin nuvæ-
rende hustru i ca. 3-4 år forud for brylluppet. Der var ingen problemer
med brylluppet i ansøgers familie, og det var accepteret af alle parter.
Ansøger blev gift officielt i henhold til landets love og regler, og har
været på vielseskontoret for at få det officielt registreret. Ansøger for-
klarer, at han har en officiel vielsesattest…
Ansøger bekræfter, at både han og hans hustru var til stede da ægte-
skabet blev registreret. Ansøger har boet sammen med sin hustru efter
brylluppet, og forklarer at hun flyttede hjem til hans familie så snart
ægteskabet var officielt. Ansøger forklarer, at hun ikke flyttede direkte
3105
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
ind i huset, men var med ansøger i hans sommerlejr i bjergene. Ansø-
gers boede med sin hustru i sommerlejren frem til udrejsen fra Iran.”
[AA-M] blev tillige partshørt om spørgsmålet om, hvorvidt han skulle anses
for ledsager af [AA-K]. Af referatet af partshøringen, der ligeledes fandt sted
den 30. marts 2016, fremgår blandt andet:
”Ansøger er gift med [AA-K], og har været det siden 18. juni 2015.
Ansøger boede sammen med [AA-K] fra deres bryllup, frem til udrej-
sen… Ansøger og [AA-K] levede sammen som mand og kone frem til
udrejsen… Ansøger har i sinde at bo sammen med [AA-K] i Danmark.
Ansøger og [AA-K] var samme i Center … efter ankomsten til Danmark,
men blev adskilt efter cirka to måneder, hvor [AA-K] blev flyttet til
Børnecenter …
Ansøger ønsker at være ledsager for [AA-K], såfremt det er muligt. An-
søger forklarer, at [AA-K] er hans kone, og at han derfor gerne vil være
sammen med hende.”
Ved mail af 18. maj 2016 kl. 13.19 anmodede operatøren på vegne af [AA-K],
der var fyldt 18 år, om, at hun igen blev indkvarteret sammen med sin mand
– gerne samme dag. Parret blev indkvarteret sammen på ny den 19. maj 2016.
9.2.1.2.
Øvrige par adskilt/opretholdt adskilt i februar 2016
9.2.1.2.1. R-K og R-M
Parret indrejste den 2. september 2015 og blev indledningsvis indkvarteret
sammen, blandt andet fordi [R-K] i forbindelse med indrejsen blev registreret
som værende 17 år.
Da kvinden var under 15 år, forblev parret dog ikke indkvarteret sammen,
men blev adskilt den 31. januar 2016. Om dette forløb fremgår af sagens
oplysninger blandt andet, at Helle Kjems fra Røde Kors den 25. januar 2016
kl. 19.50 skrev en intern mail til blandt andre Kyori Karina Fujii Thomsen,
Røde Kors. I mailen hedder det bl.a.:
”Jeg blev idag kontaktet af Kristina Rosado fra US. Hun fortæller at der
opholder sig en 13/14 årig med 28 årig ægtefælle i Sandholm.
3106
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Er kommunen underrettet om denne relation? Har kommunen handlet
og haft samtale med parret? Ført tilsyn?
I må meget gerne sende mig underretninger og beskrivelse af hvad
der er sket.
Jeg skal helst have det i løbet af formiddagen i morgen (tirsdag) Håber
i kan hjælpe.”
Kyori Karina Fujii Thomsen besvarede mailen den 26. januar 2016 kl. 8.07
således:
”… [R-K], 14 år – føds …02.2001.
Allerød Kommune er underrettet, og har været til partshøringssamtale:
”Fra: Ilana Sadok …
Sendt: 26. november 2015 16:38
Til: Kyori Karina Fujii Thomsen
Emne: vdr. … [R-K]
Jeg sender dig lige et uddrag fra mit journalnotat - har du input til hvad
jeg mere skal skrive til en vurdering?
observation: [R-K] og [R-M] taler skiftevis, de ser på hinanden og lytter
når den anden taler. De har øjenkontakt flere gange under samtalen.
Begge bliver synligt berørte og får tårer i øjnene da vi taler om at de
eventuelt i en periode skal bo hver for sig.
Vurdering: [R-K] og hendes mand har en god kontakt, de anerkender
det den anden siger ved øjenkontakt og smil. Det vurderes at [R-K] og
[R-M] har forståelse for og anerkender den danske lovgivning om den
seksuelle lavalder. Grundet deres gode kontakt, [R-K’s] erklæring om
at ville være sammen med sin mand, samt deres situation generelt,
vurderes det at parret vil have bedst af at blive boende sammen.”
Står i ESJ.
Sundhedsplejersken sendt ny underretning d. 19.01.2016.
3107
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Hun har ligeledes repræsentant …, som har haft samtaler med pigen
alene på … Skole.”
Den 26. januar 2016 kl. 9.20 videresendte Helle Kjems mailen til Kristina
Rosado med følgende besked:
”Nedenfor beskrivelse jf aftale
Det er sagsbehandler i Allerød kommunes beskrivelse og vurdering.
Jeg har bedt Karina om at sende mig kopi af underretninger. Dem får
du så snart jeg modtager.”
Den 29. januar 2016 kl. 9.37 orienterede Kristina Rosado blandt andre Kyori
Karina Fujii Thomsen om, at Udlændingestyrelsen havde besluttet at adskille
parret:
”I forlængelse af telefonsamtale g.d. med Michael, skal jeg orientere jer
om, at vi har besluttet, at [R-K] og [R-M] skal fraflytte Center Sandholm.
Det er til sagen oplyst, at de pågældende er samlevende i ægteskab eller
ægteskabslignende forhold. [R-K] er registreret med fødselsdato den […]
februar 2001, dvs. hun er 14 år. [R-M] er registreret med fødselsdato
den […]. marts 1987.
Henset til, at [R-K]s unge alder, det forhold at hun er uledsaget min-
dreårig og at parret efter det oplyste lever i ægteskabslignende forhold
på centeret, har vi besluttet, at [R-K] skal flytte til Børnecenter Anne-
bergparken, mens [R-M] skal flytte til Center Avnstrup. Flytningen skal
effektueres i dag. Vi skal bede jer om at orientere parret om dette, når
I har samtale med dem i dag. Såfremt parret ikke efterlever vores be-
slutning om indkvartering, iværksættes de sædvanlige foranstaltninger,
dvs. flyttepåbud m.v.
I må endelig kontakte mig, hvis I har spørgsmål e.l.”
Samme dag kl. 12.25 orienterede Kyori Karina Fujii Thomsen Kristina Rosado
om parrets reaktioner på meddelelsen om, at de skulle adskilles:
3108
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
”Samtale d. 29.01.2016
Tilstede var Gine Skov (bisidder), [R-K], (R-M] og ut. Jannich Bisp deltog
i sidste del af mødet.
Vi har i dag orienteret parret om US’s beslutning, begrundelse og kon-
sekvens for manglende medvirken til flytning ud fra nedenstående
mail. Gennem samtalen gjorde vi det ligeledes klart, at parret ville blive
flyttet til centre i nærheden af hinanden (fremvist danmarkskort) og at
der også kunne være tale om besøg (motiverende samtale).
Parrets reaktioner var forskellige: [R-K] ytrede, at hun ikke accepterede
adskillelse fra sin mand. Hun begyndte at græde - med tiltagende gråd
gennem samtalen. Manden fik ligeledes tårer i øjnene, men lyttede,
fremstod rolig og sagde ikke nej til afgørelsen. [R-K] rejste sig, og gik
ud af lokalet grædende. Hun kom derefter tilbage ind i lokalet og tog
fat i armen på sin mand for at hive ham ud af lokalet.
Parret fik herefter igen oplyst konsekvenser for manglende medvirken
til flytningen. Det aftaltes, at parret ville gå ned og pakke, for derefter
at komme tilbage ca 45 min. efter - kl. 11.
Efterfølgende
Parret kom ikke tilbage på kontoret, hvorefter medarbejdere var på
værelset for at opsøge parret, hvor de ikke befandt sig. Værelset er nu
låst af.
Fremadrettet
Vi efterspørger derfor en plan for, hvordan det skal gribes an, hvis parret
genopdukker –i aften, i morgen, om to uger osv.?”
Da parret genopdukkede, blev de adskilt.
[R-K] fyldte i februar 2016 15 år, hvorefter Udlændingestyrelsen besluttede
at opretholde adskillelsen.
Udlændingestyrelsen har i et skema af 22. april 2020 oplyst følgende:
3109
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
”Der ses ikke at være oprettet en konkret sag vedrørende behandling
af parrets adskillelse. Vi henviser til den vedlagte Excel-fil ”Under 18
år i parforhold – liste (opdateret 15-08-19)””
Af den udgave af skemaet, som Margit Sander Rasmussen ved mail af 16.
februar 2016 kl. 14.03 sendte til blandt andre Lene Linnea Vejrum, fremgår
om parret, at [R-K] var født den [...].02.2001 (14 år), og at [R-M] var født den
[...].03.1987 (28 år).
Af de øvrige sagsakter fremgår om dette par blandt andet, at [R-K] ved indrej-
sen den 2. september 2015 blev registreret med fødselsdato den [...]. februar
1998 (17 år).
Den 5. oktober 2015 blev der afholdt oplysnings- og motivsamtale med [R-M],
hvor han om ægteskabet med [R-K] blot oplyste, at de havde været gift siden
april 2014, at de havde været sammen siden indgåelsen af ægteskabet, og at
[R-K] var hans kusine.
Under sin oplysnings- og motivsamtale den 3. november 2015 oplyste [R-K],
at hendes fødselsdato rettelig var i 2001, hvorefter hendes fødselsdato blev
ændret. Hun oplyste desuden, at hun elskede sin mand meget højt.
Ligeledes den 3. november 2015 blev både [R-K] og [R-M] partshørt om spørgs-
målet om ledsagelse. Af referatet af partshøringen af [R-K] fremgår bl.a.:
”[R-M] er ansøgers fætter og desuden hendes ægtefælle.
Spurgt ansøger, hvordan de fandt ud af, at de gerne ville giftes, hvortil
ansøger svarer, at han er hendes fætter, og de har set hinanden meget
derfor, og at de gerne ville giftes, og forældrene var ikke imod det. [R-M]
er noget ældre end ansøger. Spurgt ansøger, om det har skabt problemer,
hvortil ansøger svarer benægtende.
Ansøger fandt ud af, at hun gerne ville giftes med [R-M] for ca. to år
siden, og de synes rigtig godt om hinanden, og at forældrene fandt
ud af det og var ikke imod, at de blev gift. Spurgt ansøger, hvordan
forældrene fandt ud af det, hvortil ansøger svarer, at [R-M] havde sagt
det til sine forældre, som så har kontaktet hendes forældre. Ansøgers
3110
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
forældre synes ikke, at det var et problem, at [R-M] var så meget ældre
end ansøger.
Forældrene havde set, at [R-M] og ansøger kiggede på hinanden, og at
de godt kunne lide hinanden.
[R-M] og ansøger blev enige om, at de skulle giftes. [R-M] snakkede med
sine forældre, som tog til ansøgers forældre den 1. december 2013.
Ansøger og [R-M] havde ikke et egentlig forhold på det her tidspunkt,
men de vidste, at de godt ville være sammen.
Den 5. april 2014 blev ansøgers ægteskab registreret i ... Hele ansøgers
familie og hele [R-M’s] familie var tilstede. 13. juni 2014 er bryllups-
dagen, hvor de holdt fest. Ægteskabet blev religiøst velsignet også den
5. april 2014.
Ansøger og [R-M] har boet sammen i … efter brylluppet, hvor de har
boet sammen som et ægtepar i samme værelse.
Ansøger og [R-M] har et godt forhold. Ansøger elsker sin mand højt,
og det er for hans skyld, hun har forladt sit hjemland og sin familie, og
hun vil gerne leve sammen med ham resten af sit liv.
Ansøger og [R-M] bor sammen på center Sandholm nu, og det er også
meningen, at de skal bo sammen, hvis de får en opholdstilladelse i
Danmark. Ansøger vil altid være sammen med sin mand.
Det er [R-M], der har ansvaret for ansøger, og ansøger har ingen pro-
blemer med, at [R-M] skal være hendes ledsager. Hun vil bare gerne bo
sammen med [R-M] og være sammen med ham.”
[R-M] forklarede under partshøringen samme dag af ham følgende om for-
holdet til [R-K]:
3111
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
”Ansøger og [R-K] blev viet den 16-01-1393 hos en mullah, som regi-
strerede ægteskabet.
Ægteskabet blev religiøst velsignet samme dag i deres hjem.
Ansøger har boet sammen med [R-K] siden den 23-3-1393, hvor de
afholdt bryllupsfest.
Ansøger og [R-K] fandt ud af, at de syntes rigtig godt hinanden og sås
til familiesammenkomster. Ansøger kunne se på den måde, hun talte
til ham og den måde, hun så på ham, at hun syntes godt om ham, og
ansøger kunne også godt lide hende, så ansøger talte med sine forældre,
og se blev det aftalt, at de skulle giftes.
Ansøgers forældre kendte hende jo rigtig godt. da de er i familie og sag-
de, at det var bedst, at ansøger blev gift med hende frem for en udenfor.
[R-K’s] forældre havde heller inden problemer med det.
Ansøger har siden 23-3-1393 boet sammen som mand og kone. Ansø-
gers kone er en del yngre end ham. Spurgt om, det har skabt nogen
problemer, hvortil ansøger svarer, at der ikke var nogen problemer, da
de begge ønskede meget at blive gift med hinanden. Ansøger og hans
kone har det rigtig godt sammen og har ingen problemer. De bor sam-
men på center … nu, og det har hele tiden været meningen, at de skulle
bo sammen i Danmark, hvis de får ophold her.
Ansøger har ansvaret for [R-K], for det er bare de to. Der er ikke andre
her i landet. Ansøger ønsker at blive ledsager for [R-K], da de elsker
hinanden, og de har ingen intentioner om at blive skilt. Det kunne da
bare være blevet i Iran, hvis de ønskede det.
Spurgt ansøger, hvordan han ville forholde sig til det, hvis Udlændin-
gestyrelsen traf afgørelse om, at han ikke skal være ledsager for [R-
K], svarer ansøger, at de bare gerne vil bo sammen og Ikke skilles fra
hinanden.”
Ved mail af 5. november 2015 orienterede en fuldmægtig i 6. Asylkontor
Bookingen om, at [R-K] var under den seksuelle lavalder, og at der ikke var
noget i sagen, som tydede på, at ægteskabet ikke var frivilligt, samt at [R-K]
3112
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
ønskede at bo sammen med sin ægtefælle. Den pågældende fuldmægtig fore-
slog, at parret blev flyttet til et center med mere opsyn evt. på separate værel-
ser. Parret blev dog adskilt den 31. januar 2016, fordi [R-K] var under 15 år.
Efter at [R-K] i februar 2016 var fyldt 15 år, besluttede Udlændingestyrelsen
den 24. februar 2016 at opretholde adskillelsen.
Den 15. marts 2016 klagede [R-K] over den fortsatte adskillelse. I klagen
hedder det blandt andet:
”[R-K] indgiver klage over at være indkvarteret på Center …, og er der-
for adskilt fra hendes ægtefælle. Der tages ikke hensyn til, at [R-K] og
hendes ægtefælle har levet sammen som par siden deres ankomst til
Danmark 02.09.15. og indkvartering i asylsystemet. [R-K] beder om, at
deres adskilte indkvartering tages op til revurdering om nødvendigt
give dispensation for de nuværende indkvarteringsregler, hvor de lever
adskilte og ikke som par.
[R-K] oplyser, at hun har været meget afmægtig ift. parrets adskillelse.
Hun oplever det som om, at hendes ønsker for livet er tabt på gulvet.
[R-K] og ægtefællen har måtte gennemgå så meget for at nå til Dan-
mark, og er meget uforstående overfor, at man i Danmark kan tillade
at adskille ægtepar, også selvom [R-K] er ung. Dette er forklaringen på,
at hun i desperation her på Center … indtog div. Vitamin- og p-piller,
og efterfølgende blev tilset på sygehuset.
[R-K] tilkendegiver, at hun inden indgåelse af ægteskabet har været på
lægeklinik for undersøgelse og vurdering af hendes modenhed samt
hendes fysiske og psykiske tilstand, hvilket er påbudt. Uden et sådan
er det ikke muligt at opnå velsignelse af præst og imam som ung brud.
Det er samtidig et ægteskab, som [R-K] har ville indgå. Hun har sammen
med ægtefællen forladt både hjemland, familie og venner, ikke for at
blive adskilt men for at kunne være sammen som andre ægtepar.
[R-K] forklarer, at hun og ægtefællen tidligere har været til møde med
Allerød kommune, hvor vurderingen derfra var, at de havde bedst af
at forblive sammen på trods af, at [R-K] på daværende tidspunkt var
under 15 år. Derfor er det åbenlyst, at der må tages hensyn til dette,
3113
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
nu er [R-K] blevet 15 år hvorfor der ikke længere er tale om et forhold
under den kriminelle lavalder.
…”
Klagesagen blev afsluttet uden afgørelse.
Parret var fortsat adskilt og indkvarteret i asylsystemet, da Udlændingesty-
relsen besluttede at genoptage behandlingen af sagerne, og ved brev af 17.
juni 2016 partshørte Udlændingestyrelsen [R-K] og [R-M] om adskillelsen. Af
brevet fremgår blandt andet:
”Den 10. februar 2016 modtog Udlændingestyrelsen instruks fra Ud-
lændinge-, Integrations- og Boligministeriet om at ændre praksis for
indkvartering af mindreårige med ægtefælle eller samlever.
Da vi besluttede at indkvartere dig og din ægtefælle hver for sig, gjorde
vi det som led i faktisk forvaltningsvirksomhed og uden at partshøre jer.
Vi har imidlertid besluttet, at indkvartering af dig og din ægtefælle hver
for sig har en så indgribende karakter, at vi nu vil træffe en egentlig
afgørelse i din sag om indkvartering og partshøre dig, inden der træffes
afgørelse i sagen.”
Det fremgår af et notat på sagen, at Udlændingestyrelsen den 22. juni 2016
talte med [R-K]’s personlige repræsentant, som oplyste, at [R-K] ønskede at
blive skilt fra sin mand. Repræsentanten oplyste, at hun ikke havde kendskab
til, at der skulle være særlige grunde til dette, udover at [R-K] nu boede på
børnecenter og havde fået øjnene op for et teenageliv.
På denne baggrund besluttede Udlændingestyrelsen ikke at foretage sig yder-
ligere i indkvarteringssagen. I brevet af 13. juli 2016 hedder det blandt andet:
”Udlændingestyrelsen modtog den 10. februar 2016 instruks fra Ud-
lændinge-, Integrations- og Boligministeriet om at ændre praksis for
indkvartering af mindreårige over 15 år med ægtefæller eller samlever.
Mindreårige kan herefter som udgangspunkt ikke indkvarteres sam-
men med en ægtefælle eller samlever.
3114
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Udlændingestyrelsen opretholdt på den baggrund adskillelsen af dig
og [R-M], da du den [...]. februar 2016 fyldte 15 år.
Den 17. juni 2016 partshørte vi dig i forbindelse med sagen om indkvar-
tering af dig og [R-M]. Vi bad dig om at modtage dine bemærkninger
til sagen senest den 1. juli 2016. Vi har ikke modtaget bemærkninger
fra dig til sagen.
Udlændingestyrelsen har den 22. juni 2016 modtaget oplysning fra
din personlige repræsentant, …, om, at du ønsker at blive skilt fra din
ægtefælle.
Udlændingestyrelsen foretager sig på den baggrund ikke yderligere i
sagen om indkvartering af dig og [R-M].”
Den 2. august 2016 blev [R-K] på ny partshørt om ledsagelse. Hun forklarede
i denne forbindelse, at baggrunden for bruddet var en uoverensstemmelse,
og at hun ikke ønskede at være gift med [R-M], når han ikke stolede på hen-
de. Hun forklarede desuden, at uoverensstemmelsen skyldtes, at [R-M] havde
beskyldt hende for at blive kysset af en anden mand, hvilket ikke var sandt,
og at hun var blevet sur over, at han tvivlede på hende. Denne forklaring
gentog hun under en samtale den 5. december 2016. Under en samtale den
24. januar 2017 bekræftede hun dette, men forklarede også, at ægteskabet
var arrangeret af hendes far, og at hun i starten ikke var villig, men bagefter
accepterede det, samt at de to fik problemer i deres forhold, fordi de blev
adskilt under asylprocessen.
9.2.1.2.2. T-K og T-M
Parret indrejste i Danmark den 5. november 2015 og blev indkvarteret sam-
men.
Udlændingestyrelsen har i et skema af 22. april 2020 oplyst følgende:
”Der ses ikke at være oprettet en konkret sag vedrørende behandlingen
af parrets adskillelse, og efter en manuel gennemgang af parets øvrige
sager kan det oplyses, at der ikke findes notater eller interne resoluti-
oner på de øvrige sager vedrørende emnet. Vi henviser derfor til det
vedlagte Excel-fil ”Under 18 år i parforhold – liste (opdateret 15-08-19)”
3115
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Af den udgave af denne liste, som Margit Sander Rasmussen ved mail af 16.
februar 2016 kl. 14.03 sendte til blandt andre Lene Linnea Vejrum, fremgår
om parret, at [T-K] var født den [...].08.2000 (15 år), og at [T-M] var født den
[...].01.1996 (19 år), samt at parret ikke havde børn og ikke ventede sig.
Af de øvrige sagsakter vedrørende parret fremgår, at der forud for adskillelsen
forelå yderligere oplysninger om parret.
I forbindelse med asylprocessen udfyldte de således begge asylansøgninger.
Af [T-K]’s ansøgning af 17. november 2015 fremgår bl.a.:
”Så besluttede vi at rejse til Danmark for at leve sammen - min mand og
mig, og for at fortsætte med min skolegang og planlægge vores fremtid
for så at kunne leve med ham i kærlighed, fordi jeg er forelsket i ham
og ikke kan leve uden ham, da han er en del af min krop.”
Af [T-M]’s asylansøgningsskema fremgår bl.a., at han ikke kunne leve uden
sin kone, og at de sammen tog til Danmark, så de begge kunne læse videre,
arbejde og få et bedre liv.
Den 7. december 2015 blev afholdt oplysnings- og motivsamtale med [T-K],
ligesom begge parter blev partshørt om spørgsmålet om ledsagelse. Af refe-
ratet af oplysnings- og motivsamtalen med [T-K] fremgår, at hun herunder
oplyste bl.a.:
”Ansøger blev gift med [T-M] for cirka 1 år siden. Det var i retten i …
Cirka 3 måneder tidligere blev ansøger og [T-M] religiøst viet.
Begge parter var til stede under begge vielser.
Spurgt oplyser ansøger, at hun var 14 år, da hun blev gift.
Ansøger er ikke beslægtet med [T-M], men ansøgers svigerfar … er ven-
ner med ansøgers far fra militærtiden.
3116
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Det er ansøger og [T-M], der besluttede at de ville giftes, fordi de blev
forelsket. De mødte hinanden, fordi [T-M’s] familie kom på besøg hos
ansøgers familie i …
Ansøger har boet sammen med sin ægtefælle siden dagen efter de blev
gift i retten… Ansøger forklarer, at de først boede for sig selv. Senere
flyttede de hen til ægtefællens forældre…
Fortalt ansøger at deres ægteskab ikke kan anerkendes i Danmark, idet
hun, da de indgik ægteskabet, var 14 år.
Ansøger oplyser hertil, at det bare er vigtigt for hende, at de kan være
sammen.”
Under samtalen oplyste [T-K] desuden, at hun muligvis var gravid. Denne
oplysning blev senere i forløbet bekræftet af operatøren.
Da hun samme dag blev partshørt om spørgsmålet om ledsagelse, forklarede
[T-K] desuden om forholdet:
”Ansøger ved ikke helt, om der aftalt noget om, at [T-M] skulle tage sig
af ansøger, men hun forklarer, at det har de sikkert aftalt. Ansøgers
forældre vidste i hvert faldt, at [T-M] ville tage i mod ansøger, når hun
ankom til Tyrkiet.
[T-M] rejste til Tyrkiet tidligere, idet der kom en mand og sagde til
[T-M’s] far, at [T-M] skulle give fremmøde til militæret. De rejste til
Tyrkiet med cirka 8 måneders mellemrum. De nåede at bo sammen i
cirka 3-4 måneder inden [T-M] rejste til Tyrkiet.
Hvis ansøger og [T-M] bliver meddelt opholdstilladelse i Danmark er
det meningen at de skal bo sammen, fordi de elsker hinanden og ikke
kan være uden hinanden. Hun tilføjer, at de bare skal være sammen.
Ansøger vil gerne have at [T-M] er hendes ledsager, fordi de elsker
hinanden.
3117
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Hvis der blev truffet afgørelse om at [T-M] er hendes ledsager vil ansøger
være tilfreds med dette
Ansøger vil ikke have at der bliver truffet afgørelse om at [T-M] ikke er
hendes ledsager.”
Af partshøringen af [T-M] vedrørende spørgsmålet om ledsagelse fremgår bl.a.:
”Ansøger har lært … [T-K] at kende, fordi ansøgers far og … [T-K’s] far er
gamle venner. De er ikke beslægtede. De har lært hinanden at kende,
fordi de to familier besøgte hinanden og de blev forelsket i hinanden.
Ansøger forklarer, at de har et godt forholdt til hinanden. De er blevet
forelskede i hinanden, og det vil de være resten af deres liv.
Hvis de begge bliver meddelt opholdstilladelse er det meningen at de
skal bo sammen, fordi han vil være sammen med … [T-K].
Spurgt hvorledes ansøger vil forholde sig til at være ledsager for ansø-
ger, når han er 19 år. Ansøger oplyser hertil, at han ikke er så gammel,
men han ønsker at passe på … [T-K] og han vil gøre sit bedste. Ansøger
forklarer, at det ikke afhænger om alder om man kan passe på nogen
andre.
Spurgt hvorledes ansøger vil forholde sig, hvis de bliver truffet afgørelse
om at han er ledsager for … [T-K]. Ansøger oplyser hertil, at det vil han
gerne være.
Spurgt hvorledes ansøger vil forholde sig, hvis der bliver truffet afgø-
relse om at han er ledsager for … [T-K]. Ansøger oplyser hertil, at det
vil han ikke gå med til, idet han elsker … [T-K] rigtig højt. Han tilføjer,
at der ikke er andre, der skal være ledsager.”
Den 15. december 2015 blev der afholdt oplysnings- og motivsamtale med
[T-M]. Han forklarede dog ikke i denne forbindelse videre om parrets forhold.
3118
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0083.png
De berørte par
Den 28. januar 2016 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at [T-K] ikke
skulle anses for ledsaget af [T-M], hvorfor [T-K] fortsat blev betragtet som
uledsaget mindreårig. Udlændingestyrelsen lagde vægt på blandt andet, at
ægteskabet ikke var anerkendt i Danmark, fordi [T-K] var 14 år på tidspunktet
for ægteskabets indgåelse, og at [T-M] – henset til sin unge alder – ikke var
egnet som ledsager.
Den 16. februar 2016 blev parret adskilt.
Margit Sander Rasmussen har foreholdt en kort gennemgang af oplysningerne
i denne sag forklaret
7
, at hvis der forelå en oplysning om graviditet på sagen,
var dette i så fald en oplysning, som hun havde overset. Hvis hun havde
vidst, at kvinden var gravid, skulle parret ikke havde været adskilt. Hendes
gennemgang af sagerne skulle gå stærkt.
[T-K] klagede over adskillelsen den 15. marts 2016. Af klagen fremgår blandt
andet:
”[T-K] tilkendegiver, at hun er påvirket af adskillelsen fra hendes ægte-
fælle i sådan en udstrækning, at [T-K] beskriver det som om, at hendes
verden er brast helt sammen. [T-K] har ikke lyst til at indtage føde eller
væske. Hendes nattesøvn opleves som meget afbrudt og sparsom, hun
vågner og føler sig utilpas. [T-K] overskud til selv helt almindelige dag-
ligdagsting er nærmest uoverkommelige for hende. Skolegang vil hun
gerne, men hun formår ikke at kanalisere kræfter og fokus på dette.
[T-K]’s energiniveau og livslyst er for nedadgående, tilkendegiver hun.
[T-K] forklarer, at parret er meget forelsket, de har været gift i 5 måneder.
Parret kunne ikke blive sammen i hjemlandet, hvorfor de var nødt til
at forlade det. De valgte netop at tage til Danmark for at kunne blive
sammen som ægtefolk. [T-K] giver udtryk for frustration over, at æg-
tefællen ikke har mulighed for at være ved hende og støtte hende, når
hun har det dårligt. Dette er absolut en indgriben i deres privatliv, som
går parret på. Det er med til at forstærke usikkerheden hos ægtefællen
omkring [T-K]’s tilstand…”
7
Afhøringsekstrakten, side 499.
3119
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Parret blev meddelt opholdstilladelse den 14. marts 2016, og den 1. maj 2016
overgik de til integration i samme kommune blandt andet med henvisning
til, at [T-K] havde oplyst, at hun ønskede at bo sammen med sin ægtefælle.
9.2.1.2.3. AB-K og AB-M
Parret indrejste i Danmark den 26. december 2015 og blev indkvarteret på
samme center.
Udlændingestyrelsen har i et skema af 22. april 2020 oplyst følgende:
”Der ses ikke at være oprettet en konkret sag vedrørende behandling
af parrets adskillelse, og efter en manuel gennemgang af parrets øvrige
sager kan det oplyses, at der ikke findes noter eller interne resolutioner
vedrørende emnet. Vi henviser derfor til det vedlagte Excel-fil ”Under
18 år i parforhold – liste (opdateret 15-08-19).”
Parret fremgår ikke af den udgave af listen, som Margit Sander Rasmussen ved
mail af 16. februar 2016 kl. 14.03 sendte til blandt andre Lene Linnea Vejrum.
Røde Kors blev først den 16. februar 2016 opmærksom på dette par. Af en
intern mail i Røde Kors den 16. februar 2016 kl. 16.52 fremgår således bl.a.:
”…
Derudover er vi blevet bekendt med … [AB-K]. Hendes ledsagerelation
afklares i morgen.”
Af parrets øvrige sagsakter fremgår, at Udlændingestyrelsen var i besiddelse
af ganske få oplysninger om parret forud for adskillelsen.
Af Rigspolitiet, Nationalt Udlændingecenters anmeldelsesrapport af 28. decem-
ber 2015 fremgår således om parret, at [AB-K] var født den [...].05.98 (17 år), at
[AB-M] var født den [...].01.95 (21 år), at parret var gift, og at de indrejste sam-
men med [AB-K]’s mor og [AB-M]’s bror. Tilsvarende oplysninger fremgår af de-
res stamkort. Parret havde ikke udfyldt asylansøgningsskemaer ved indrejsen.
I forbindelse med planlægningen af flytningen havde Røde Kors og Udlæn-
dingestyrelsen følgende mailkorrespondance:
3120
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
”Fra: Helle Jørgensen …
Sendt: 18. februar 2016 13:00
Til: Margit Sander Rasmussen
Emne: Episode fra Avnstrup
Som fortalt var der en episode i Avnstrup i går aftes. De er dog blevet
god venner i dag...
… [AB-K] bor i Avnstrup sammen med sin mor.
… [AB-K] kom i går aftes og sagde at hendes mand slår hende ( det var
nyt for os, at hun havde en mand)
Mands id … [AB-M].
Som sagt er … [AB-M] ledsager for sin lillebror ...
Sandvad har en plads til … [AB-M] og … [lillebror] på onsdag.
… [AB-M] og … [AB-K] bor ikke på værelse sammen. Kan en flytning
vente til onsdag eller hvad tænker du ?
Den 18. feb. 2016 kl. 17.46 skrev Margit Sander Rasmussen …
Manden … + lillebror flytter fra Avnstrup til Sandvad på onsdag - skal
vi planlægge dem?
Den mindreårige ægtefælle … og hendes mor og 1 søskende vil vi meget
gerne flytte fra Avnstrup i morgen, fredag. Har I plads på et RK center
i nærheden af Sandvad til de tre?
Fra: Helle Jørgensen …
Sendt: 19. februar 2016 09:12
Til: Margit Sander Rasmussen
Emne: SV: SV: Episode fra Avnstrup
Der bliver desværre først plads til de tre i Jelling på tirsdag.
Skal vi gå efter den løsning ?
3121
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0086.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
From: Margit Sander Rasmussen
Sent: 19. februar 2016 09:17
To: Helle Jørgensen
Cc: Kristina Rosado
Subject: SV: SV: Episode fra Avnstrup
Så vil jeg gerne have, at de tre flytter til Auderød i dag og så til Jelling
tirsdag.
Jeg tror, det vil være en meget dårlig ide at lade dem bo på samme cen-
ter - uanset at det er på hver deres værelse - weekenden over.
…”
Parret blev adskilt den 19. februar 2016.
Margit Sander Rasmussen har foreholdt en kort gennemgang af oplysningerne
i denne sag forklaret
8
, at beslutningerne om, at et par skulle adskilles, blev
noteret i listerne og i de skemaer, de førte.
Som svar på Udlændingestyrelsens høring af operatørerne den 18. februar
2016 sendte Helle Jørgensen fra Røde Kors den 22. februar 2016 kl. 10.40
et udfyldt skema vedrørende blandt andet dette par til blandt andre Kristina
Rosado og Margit Sander Rasmussen. Af skemaet fremgår om parret:
Spørgsmål
Person ID på parret
Er den kvindelige part gravid?
Hvis ja, hvornår har hun termin?
Har den kvindelige part andre voksne familie-
medlemmer i Danmark?
Hvis ja, er de asylansøgere eller herboende?
Hvor bor disse familiemedlemmer?
Vil de kunne støtte hende, når parret flytter fra
hinanden?
Svar
[ID svarende til
AB-K og AB-M]
Nej
Ja:
Asylansøgere
Ja
1.
2.
3.
8
Afhøringsekstrakten, side 500.
3122
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0087.png
De berørte par
4.
5.
Ønsker hun at bo sammen med eller i nærheden af
disse familiemedlemmer? (NB! Vi kan ikke garante-
re, at vi kan efterkomme et evt. ønske.)
Har den mandlige part andre familiemedlem-
mer i Danmark?
Hvis ja, er de asylansøgere eller herboende?
Hvor bor disse familiemedlemmer?
Vil de kunne støtte ham, når parret flytter fra
hinanden?
Ønsker han at bo sammen med eller i nærheden af
disse familiemedlemmer? (NB! Vi kan ikke garante-
re, at vi kan efterkomme et evt. ønske.)
Har parret fælles børn og/eller særbørn?
Hvis ja, har parret en holdning til, hos hvilken
forælder barnet/børnene fremover skal bo? (NB!
Vi kan ikke garantere, at vi kan efterkomme et evt.
ønske)
Hvordan fungerer familien på nuværende tids-
punkt?
Er der bekymring for parternes trivsel eller for
eventuelle børns trivsel? Hvis ja, beskriv nærmere.
Ja
Ja …, samt ledsaget
bror
Asylansøgere
Ledsager for [AB-
M’s lillebror]
6.
Der har været vold
mellem [AB-K] og
[AB-M], så parret er
adskilt henholdsvis i
… og …
7.
8.
Er der iværksat støtteforanstaltninger? Hvis ja,
beskriv nærmere.
Hvordan forventes det, at familien vil fungere
efter en adskillelse af parret/familien?
Er der en høj risiko for, at der vil opstå akut bekym-
ring for et eller flere familiemedlemmers trivsel?
Er der en høj sandsynlighed for, at det bliver nød-
vendigt at iværksætte eller intensivere støtteforan-
staltninger?
Øvrige forhold
Er der andre forhold, Udlændingestyrelsen bør ken-
de til for at kunne finde den mest hensigtsmæssige
fremtidige indkvartering for parrene/familierne?
Parret er adskilt.
[AB-K] fyldte 18 år i maj 2016, og parret blev indkvarteret sammen på ny
den 10. maj 2016.
3123
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0088.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
9.2.2.
Adskillelsen af asylpar i marts 2016
I marts 2016 blev yderligere syv par adskilt (M, K, J, F, O, L og C). Parrene
var alle den 25. og 26. februar 2016 planlagt til flytning primo marts 2016.
I tre af sagerne (C, L og O) blev der udstedt flyttepåbud, da parrene ikke ville
efterkomme beslutningen om adskillelse.
Af en mail fra den 25. februar 2016 kl. 14.32 fra Kristina Rosado til Trine
Kristensen, Asylcenter Holmegaard, fremgår det bl.a.:
”…
Som lovet her en liste over de par uden børn, som vi har planlagt til
flytning på onsdag den 2. marts:
Person
ID
[…]
[…]
Person
ID
[…]
[…]
Person
ID
[…]
[…]
Navn
[L-K]
[L-M]
Navn
[M-K]
[M-M]
Navn
[O-K]
[O-M]
M/K/B
K
M
M/K/B
K
M
M/K/B
K
M
Fødselsdato
[…].01.1999
[…].12.1989
Fødselsdato
[…].11.1998
[…].10.1988
Fødselsdato
[…].10.1998
[…].01.1987
Nationa-
litet
[…]
[…]
Nationa-
litet
[…]
[…]
Nationa-
litet
[…]
[…]
Ind-
rejst
[…]
[…]
Ind-
rejst
[…]
[…]
Ind-
rejst
[…]
[…]
Indkvar-
teret
[…]
[…]
Indkvar-
teret
[…]
[…]
Indkvar-
teret
[…]
[…]
Endvidere planlægger vi flytning af følgende par med børn i løbet af
næste uge:
Person
ID
[…]
[…]
[…]
Navn
[C-K]
[C-M]
[C-B]
M/K/B
K
M
B
Fødselsdato
[…].08.1998
[…].07.1985
[…].08.2014
Natio-
nalitet
[…]
[…]
[…]
Ind-
rejst
[…]
[…]
[…]
Indkvar-
teret
[…]
[…]
[…]
3124
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0089.png
De berørte par
Person
ID
[…]
[…]
[…]
[…]
Navn
[E-K]
[E-M]
[E-B1]
[E-B2]
M/K/B
K
M
B
B
Fødselsdato
[…].08.1999
[…].02.1988
[…].09.2013
[…].02.2016
Natio-
nalitet
[…]
[…]
[…]
[…]
Ind-
rejst
[…]
[…]
[…]
[…]
Indkvar-
teret
[…]
[…]
[…]
[…]
Som nævnt i telefonen, skal vi bede jer om hurtigst muligt at tale med
parrene om, hvem fællesbørnene skal bo sammen med, samt om de
har familierelationer på de andre centre, som vi skal tage højde for i
forbindelse med planlægningerne. Her vil det navnlig være relevant,
hvis der er voksne familiemedlemmer, som kan støtte op om den af par-
terne, som forbliver indkvarteret sammen med fællesbarnet/-børnene.
Du må endelig ringe eller skrive, hvis du har spørgsmål e.l.
…”
Kristina Rosado sendte den 25. februar 2016 kl. 14.51 tillige sålydende mail
til Lone Iversen, Jammerbugt Asylafdeling Syd:
”Som du ved, er der truffet beslutning om at adskille samlevende par,
hvor den ene part er under 18 år. Fra jeres centre planlægger vi derfor
flytning af følgende par i løbet af den kommende uge (uge 9):
Person
ID
[…]
[…]
[…]
Person
ID
[…]
[…]
[…]
Navn
[F-K]
[F-M]
[F-B]
Navn
[K-K]
[K-M]
[K-B]
M/K/B
K
M
B
M/K/B
K
M
B
Fødselsdato
[…].11.1999
[…].06.1989
[…].08.2015
Fødselsdato
[…].01.2000
[…].03.1983
[…].10.2015
Natio-
nalitet
[…]
[…]
[…]
Natio-
nalitet
[…]
[…]
[…]
Ind-
rejst
[…]
[…]
[…]
Ind-
rejst
[…]
[…]
[…]
Indkvar-
teret
[…]
[…]
[…]
Indkvar-
teret
[…]
[…]
[…]
Vi skal bede jer om at tage en samtale med parrene med henblik på par-
renes stillingtagen til, hvem af parterne der skal forblive indkvarteret
sammen med fællesbarnet. Vi hører også gerne, om der er oplysninger
3125
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
om evt. voksne familiemedlemmer på samme eller andre asylcentre,
som kan støtte op om den af parterne, som skal forblive indkvarteret
sammen med fællesbarnet. Hvis det er muligt, vil vi meget gerne bede
om en tilbagemelding i løbet af i morgen eller mandag.”
For så vidt angår det sidste par [J], fremgår det af den oversigt, der blev sendt
til Folketingets Ombudsmand den 16. november 2016, at beslutningen om
adskillelse blev truffet den 26. februar 2016.
9.2.2.1.
F-K og F-M
Parret indrejste i Danmark den 10. november 2015 og blev indkvarteret sam-
men.
Udlændingestyrelsen har i et skema af 22. april 2020 oplyst om parret bl.a.:
”Der ses ikke at være oprettet en konkret sag vedrørende behandling
af parrets adskillelse, og efter en manuel gennemgang af parrets øvrige
sager kan det oplyses, at der ikke findes noter eller interne resolutioner
på de øvrige sager vedrørende emnet. Vi henviser derfor til det vedlagte
Excel-fil ”Under 18 år i parforhold – liste (opdateret 15-08-19).”
Af den udgave af listen, som Margit Sander Rasmussen ved mail af 16. fe-
bruar 2016 kl. 14.03 sendte til blandt andre Lene Linnea Vejrum, fremgår
om parret, at [F-K] var født den [...].11.1999 (16 år), og at [F-M] var født den
[...].06.1989 (26 år), samt at parret havde et barn født den [...].08.2015. Det
fremgår desuden, at [F-M] havde en syg bror. I den opdaterede version af lis-
ten, som styrelsen sendte til departementet den 4. marts 2016 som bidrag til
samrådsspørgsmål Z, fremgår desuden, at parret var en del af en større familie,
og at [F-M] havde en søster på samme center samt herboende familie i Århus.
Det fremgår af sagen, at Udlændingestyrelsen forud for adskillelsen af parret
var i besiddelse af yderligere oplysninger om dem.
Det fremgår således, at Jammerbugt Kommune som svar på Udlændingestyrel-
sens høring af 18. februar 2016 af operatørerne den 22. februar 2016 kl. 12.10
fremsendte udfyldte asylansøgningsskemaer, herunder et skema vedrørende
[F-M] og [F-K], hvoraf fremgår:
3126
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0091.png
De berørte par
”Hermed svarene fra Jammerbugt Asylafdeling.
Så vidt vi alle husker så har vi ikke tidligere haft ægtepar indkvarteret
hvor kvinden var under 15 år.”
Af skemaet, der var vedhæftet mailen, fremgår:
Spørgsmål
Person ID på parret
Svar
[F-M]
[F-K]
Nej
En onkel, som er gift
med hendes
svigermor
Herboende
Aarhus
Vides ikke
Vides ikke
1.
2.
3.
4.
Er den kvindelige part gravid?
Hvis ja, hvornår har hun termin?
Har den kvindelige part andre voksne familie-
medlemmer
i Danmark?
Hvis ja, er de asylansøgere eller herboende?
Hvor bor disse familiemedlemmer?
Vil de kunne støtte hende, når parret flytter fra
hinanden?
Ønsker hun at bo sammen med eller i nærheden af
disse familiemedlemmer? (NB! Vi kan ikke garan-
tere, at vi kan
efterkomme et evt. ønske.)
Har den mandlige part andre familiemedlem-
mer i Danmark?
Hvis ja, er de asylansøgere eller herboende?
Hvor bor disse familiemedlemmer?
Vil de kunne støtte ham, når parret flytter fra
hinanden?
Mor gift kvindens
onkel
… (søster)
… (søster)
…, 10 år
…, 8 år
…, 7 år
…, 3 år
Moder herboende
Øvrige er asylansø-
gere
Moder bosat i
Aarhus
… + … Sønderborg
Asylcenter
Vides ikke, men …
er mental
handicappet
3127
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0092.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Ønsker han at bo sammen med eller i nærheden af
disse familiemedlemmer? (NB! Vi kan ikke garan-
tere, at vi kan
efterkomme et evt. ønske.)
5.
Vides ikke – ønske-
de ikke at svare på
dette spørgsmål
Et fælles barn …
(K), 0 år
Ville ikke tage
stilling eller svare på
dette spørgsmål
Ingen uregelmæs-
sigheder observeret
– familien overhol-
der alle aftaler, men
Sundhedskoordina-
tor Bodil Strøm har
udtalt, at kvinden
udviklingsmæssigt
fungerer som en ca.
12 årig.
Ingen observationer
Har parret fælles børn og/eller særbørn?
Hvis ja, har parret en holdning til, hos hvilken for-
ælder barnet/børnene fremover skal bo?
(NB! Vi kan ikke garantere, at vi kan efterkomme et
evt. ønske.)
6.
Hvordan fungerer familien på nuværende
tidspunkt?
Er der bekymring for parternes trivsel eller for
eventuelle
børns trivsel? Hvis ja, beskriv nærmere.
Er der iværksat støtteforanstaltninger? Hvis ja,
beskriv
nærmere.
7.
Nej
Hvordan forventes det, at familien vil fungere
efter en adskillelse af parret/familien?
Er der en høj risiko for, at der vil opstå akut bekym-
ring for
et eller flere familiemedlemmers trivsel?
[F-M], at hvis
familien ville blive
splittet, ville han
tage forholdsregler
for, at dette ikke ville
komme til at ske –
det var ifølge ham
en æreskrænkelse.
Hvilke
forholdsregler han
ville tage vides ikke.
Ja
3128
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0093.png
De berørte par
Er der en høj sandsynlighed for, at det bliver nød-
vendigt
at iværksætte eller intensivere støtteforanstaltnin-
ger?
8.
Ja, for alle parter,
men specielt for
kvinden og barnet
Øvrige forhold
Er der andre forhold, Udlændingestyrelsen bør ken-
de til for at kunne finde den mest hensigtsmæssige
fremtidige indkvartering for parrene/familierne?
Under hele den
indledende samtale
med manden og
kvinden, hvor vi
forklarede årsagen
til mødet, forholder
kvinden sig meget
passiv og lader man-
den føre ordet hele
tiden. Det er meget
tydeligt, at det er
manden, der
træffer beslutninger-
ne i familien
Den 25. februar 2016 besluttede Udlændingestyrelsen, at parret skulle ad-
skilles, og samme dag kl. 14.51 sendte Kristina Rosado sålydende mail med
varsling af flytninger til Jammerbugt Asylafdeling Syd:
”Som du ved, er der truffet beslutning om at adskille samlevende par,
hvor den ene part er under 18 år. Fra jeres centre planlægger vi derfor
flytning af følgende par i løbet af den kommende uge (uge 9):
Person
ID
[…]
[…]
[…]
Navn
[F-K]
[F-M]
[F-B]
M/K/B
K
M
B
Fødselsdato
[…].11.1999
[…].06.1989
[…].08.2015
Natio-
nalitet
[…]
[…]
[…]
Ind-
rejst
[…]
[…]
[…]
Indkvar-
teret
[…]
[…]
[…]
Vi skal bede jer om at tage en samtale med parrene med henblik på par-
renes stillingtagen til, hvem af parterne der skal forblive indkvarteret
sammen med fællesbarnet. Vi hører også gerne, om der er oplysninger
om evt. voksne familiemedlemmer på samme eller andre asylcentre,
som kan støtte op om den af parterne, som skal forblive indkvarteret
3129
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
sammen med fællesbarnet. Hvis det er muligt, vil vi meget gerne bede
om en tilbagemelding i løbet af i morgen eller mandag.”
En medarbejder på asylcentret skrev i en mail af 26. februar 2016 kl. 14.49,
der den 1. marts 2016 kl. 14.35 blev videresendt til Kristina Rosado, følgende
om parret:
”Vi har afholdt samtale med [F-K og F-M]
Og har følgende kommetarer fra parret.
- Hvis familien skal skilles skal barnet følge moderen
- Oplyser at [F-K] er ældre end registreret, da faderen har løjet hende
yngre. Oplyser fødselsdag [...]-06-98
- [F-M] har sin mor i Århus som gerne vil være værge for [F-K] og [parrets
barn], gerne med bopæl hos hende. Navnet er …
- Far har ønske om at blive boligplaceret så tæt som muligt på kone og
barn.
Vi oplever familien oprevet og meget kede af situationen.
Vi oplyser at sundhedsplejerske vurdere [F-K] ikke vil kunne klare sig
selv og derfor ej heller tage vare på barnet. Derfor indstiller vi til at
[F-K] og [parrets barn] bliver placeret på en familieinstitution.”
Den 2. marts 2016 kl. 13.00 besvarede Kristina Rosado mailen således:
”Tak for tilsendte. Vi planlægger [F-M] til flytning på fredag den 4.
marts, således at mor og barn forbliver indkvarteret på Center …, mens
far indkvarteres på Center ... For så vidt angår muligheden for pri-
vat indkvartering hos herboende familie, kan der søges om dette, når
seksmånederskravet er opfyldt. Det vil fortsat gælde, at parret ikke kan
indkvarteres sammen, før kvinden er fyldt 18 år. Dette gælder også ved
privat indkvartering.
Såfremt der bliver behov for at iværksætte sociale foranstaltninger for
mor og barn, skal I søge om dette på sædvanlig vis.
3130
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Hvis [F-M] nægter at efterleve vores anvisning om indkvartering, vil vi
træffe afgørelse om flyttepåbud, og vi skal derfor bede om, at I om nød-
vendigt vejleder familien om konsekvenserne ved ikke at efterkomme
vores anvisning, herunder at vi vil træffe afgørelse om flyttepåbud, og
at vi kan bede politiet om at effektuere påbuddet.”
Parret blev adskilt den 4. marts 2016.
Af en intern mailkorrespondance af 8. marts 2016 i Udlændingestyrelsen
fremgår det vedrørende [F-K] og [F-M], at parret var blevet skilt ad ”grundet
kvindens unge alder”, men at nye dokumenter havde vist, at [F-K] var over 18
år gammel. Kristina Rosado sendte samme dag kl. 11.47 en mail til Susanne
Pedersen med følgende besked:
”…. Parret er adskilt, men hvis det viser sig, at hun er over 18, kan de
naturligvis indkvarteres sammen på ny. Vil I tage stilling til det frem-
sendte?”
Den 11. marts 2016 kl. 17.22 sendte Lene Linnea Vejrum en mail til bl.a. Line
Skytte Mørk Hansen, Jesper Gori og Anne Nygaard Just med følgende besked:
”Til orientering kan jeg oplyse, at vi i dag har fået underretning fra
… om, at [F-K] – den kvindelige part i et af de adskilte par – der er
indkvarteret på Center …, i går aftes forsøgte at begå selvmord og er
indlagt på sygehuset. Parrets fællesbarn på 7 måneder er pt. sammen
med faderen.”
Af en mail af 14. marts 2016 kl. 11.47 fra centerlederen til Kristina Rosado
fremgår bl.a.:
”Opfølgning: Der har været vurdering fra psykiater der ikke mener hun
er selvmordstruende, er derfor udskrevet og er atter her på centeret.
Vi har talt om hvilke foranstaltninger vi kan iværksætte og med de
forhåndsværende muligheder vi har, vil en personale sammen med
social koordinator følge op på hende.
3131
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Manden er nervøs for at lade hende alene og da han har udfordringer
med at have penge til bus frem og tilbage, giver vi ham buspenge så
han kan forlade centeret om aftenen.”
Den 1. april 2016 blev [F-K] partshørt om sin alder. Af referatet af partshør-
ingen fremgår om parrets forhold bl.a.:
”Bedt ansøger fortælle hvordan hende og [F-M] mødtes. Ansøger for-
tæller, at [F-M] var deres nabo. Da de skulle flygte fra … hjalp naboen
familien med at flygte, de flygtede sammen. Ansøger kendte [F-M] i
forvejen, det er jo hendes nabo. Hun har kendt [F-M] siden hun var
lille, de var jo naboer.
Ansøger og [F-M] blev forelskede i hinanden og derfor skulle de giftes.
Spurgt hvordan de blev forelskede. Ansøger oplyser, at [F-M] sagde til
hende, at han elskede hende og at han ville bede om hendes hånd. Det-
te var ansøger enig i. Ansøger ville gerne giftes med ham, hun kendte
ham jo, de var naboer.
[F-M] bad ansøgers forældre om hendes hånd. Først var faren ikke enig,
ansøger ved ikke hvorfor, men så blev han enig.
Ansøger og [F-M] er ikke i familie med hinanden.
De blev gift for ca. 2 år siden. Ansøger kan ikke huske datoen.
Ansøger var 15 år da hun blev gift med [F-M], hun er ikke helt sikker,
men hun tror det var sådan ca. …
Ansøger og [F-M] er ikke blevet religiøst viet. De er ikke blevet gift. De
lavede et lille bryllup mellem ansøgers familie og [F-M’s] familie.
Det er ikke registreret nogen steder, at de har aftalt at gifte sig, der var
ikke nogen myndigheder. Formelt set er de ikke gift, men betragter sig
selv som ægtefæller.
3132
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Da de havde holdt det lille bryllup i familien flyttede de sammen i …
bare de to.
Spurgt om ansøger blev gravid imens hun boede sammen med [F-M].
Ansøger svarer bekræftende.
Spurgt ansøger, hvordan det var at bo sammen med [F-M]. Ansøger
oplyser, at det var smukt, ansøger var glad for det.
Ansøger og [F-M] har siden de blev gift kun været adskilt i Danmark.”
[F-M] blev samme dag partshørt om [F-K]’s alder. Af referatet af partshøringen
af ham fremgår bl.a.:
”Ansøger oplyser, at [F-K] var hans nabo. Ansøger blev forlovet med en
anden pige. [F-K] kiggede på ansøger og han kunne på hendes blik, at
hun havde drømt om ham. Ansøger ignorerede hende, fordi hun var
lille. Han brød forlovelsen med den anden pige og [F-K] begyndte at
besøge ansøgers søster meget. Ansøger begyndte at tænke, at det ikke
var noget problem. Han var taxachauffør og besøgte hende tit og lærte
hinanden at kende. [F-K’s] far var først ikke enig i, de skulle giftes, men
[F-K] sagde, at hun ville løbe hjemmefra og så accepterede han det…
De brugte måske lidt under et år på at lære hinanden at kende. Derefter
blev de gift.
De lavede en lille fest mellem familien og søskende. Der var ikke en
sheikh der viede dem, de læste bare Fadiha, ikke andet. Læsningen af
Fadiha gør det halal.
Det er ikke blevet registreret ved en offentlig myndighed, de har ikke
en vielsesattest.
Rent formelt set er de ikke gift, men betragter sig som ægtefæller.
De har levet sammen i ca. 2,5 – 3 år…
3133
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Det var ansøger og [F-K] der besluttede, at de skulle giftes. Alle foræl-
drene accepterede det.
Ansøger var meget lykkelig da han boede med [F-K]. Alt hvad [F-K] vil
have køber han til hende. Han gør alt hvad han kan for at give hende
det hun vil have.
Ansøger vil meget gerne bo i samme lejr som [F-K] så han kan hjælpe
hende. Der er også problemer med penge, de har ikke råd til mælk.
Ansøger vil bare gerne være i nærheden af hende, han behøver ikke
bo sammen med hende.”
Efter en aldersundersøgelse besluttede Udlændingestyrelsen den 18. maj 2016
at ændre [F-K]’s alder, således at hun var over 18 år, og den 23. maj 2016 blev
parret derfor indkvarteret sammen på ny.
9.2.2.2.
J-K og J-M
Parret indrejste i Danmark den 2. november 2016 og blev indkvarteret sam-
men.
Udlændingestyrelsen har i et skema af 22. april 2020 oplyst følgende:
”Der ses ikke at være oprettet en konkret sag vedrørende behandling
af parrets adskillelse, men alene er sag om genoptagelse, som er afslut-
tet uden afgørelse. Vi henviser til det vedlagte Excel-fil ”Under 18 år i
parforhold – liste (opdateret 15-08-19)” og sagens akter.”
Af den udgave af listen, som Margit Sander Rasmussen ved mail af 16. februar
2016 kl. 14.03 sendte til blandt andre Lene Linnea Vejrum, fremgår om parret,
at [J-K] var født den [...].01.2000 (16 år), og at [J-M] var født den [...].01.1995 (21
år), samt at parret havde et barn født den [...].10.2015. Det fremgår desuden, at
”B forsørges af M”. I den opdaterede version af listen, som styrelsen sendte til
departementet den 4. marts 2016 som bidrag til samrådsspørgsmål Z, fremgår
desuden, at [J-K] var gravid med termin i september 2016, at mandens familie
boede på samme asylcenter, at parret havde indgivet klage over adskillelsen,
3134
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
samt at fællesbarnet skulle forblive indkvarteret sammen med moderen, da
parret ikke havde ønsket at tage stilling til barnets indkvartering.
Udlændingestyrelsen havde forud for adskillelsen tillige en række yderligere
oplysninger om parret.
Parret var blandt andet et af de par, som Røde Kors sendte en beskrivelse af
til styrelsen med henblik på forelæggelse for departementet.
Den 18. februar 2016 kl. 17:03 sendte en Røde Kors medarbejder sålydende
mail til Kristina Rosado:
”Som aftalt en liste med beskrivelse af de 5 mindreårige i ægteskab
med børn. Parterne har givet samtykke til, at vi fra Røde Kors må dele
oplysningerne med jer for at få deres sag rejst via Jer i departementet/
ministeriet. De 5 par ønsker alle at forblive sammen.”
Mailen var vedhæftet et skema, hvoraf om dette par fremgår følgende:
3135
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0100.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Kvinde
J-K
f.
xx.5.99
Mand
J-M
f.
xx.1.95
Børn
Barn:
… 1�½
år
Bemærkninger
[J-M] og [J-K] har været sammen i ca.
2 år og gift i 1,5 år. De arbejdede på
samme arbejdsplads i Syrien og fandt
hinanden her. Parret virker harmoniske
og glade for hinanden. De fortæller, at
det ikke er ualmindeligt i deres kultur at
blive gift tidligt. [J-K] var hjemmegående
i Syrien og hun har altid ønsket sig at
blive gift tidligt.
Da familien flygter, flygter de sammen
med [J-M]s søster, hendes ægtefælle og
hans brødre. De hjælper alle hinanden
under flugten og ankommer sammen til
Danmark 03.11.2015. Under ophold i
asylsystemet har den udvidede familie
fulgtes ad. De gør stor brug af hinanden
i det daglige (fælles madlavning, hjælper
til med børnepasning, tager på udflugter
sammen etc.).
Efter psykologisk screening 09.02.2016
skriver RK psykolog: ” Ud fra den psy-
kologiske screening fremtræder de unge
forældre opmærksomme og omstillings-
parate samt reflekterende i forhold til sig
selv og den situation, de befinder sig i.
Den lille dreng virker godt tilpas og i god
trivsel.”
De er en del af en familie på 9 personer,
som alle bor på Centret. Det er hans
familie. Han er bror til [Q-K] i ovenstå-
ende sag.
Parrets sag var ikke en af de fem sager, som Udlændingestyrelsen senere
forelagde for departementet.
På baggrund af Udlændingestyrelsens høring den 18. februar 2016 sendte
Helle Jørgensen den 22. februar 2016 kl. 10.40 en række udfyldte oplysnings-
skemaer til styrelsen, herunder et udfyldt skema vedrørende dette par, hvoraf
fremgår bl.a.:
3136
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0101.png
De berørte par
1.
2.
3.
Spørgsmål
Person ID på parret
Er den kvindelige part gravid?
Hvis ja, hvornår har hun termin?
Har den kvindelige part andre voksne familie-
medlemmer i Danmark?
Hvis ja, er de asylansøgere eller herboende?
Hvor bor disse familiemedlemmer?
Vil de kunne støtte hende, når parret flytter fra
hinanden?
Ønsker hun at bo sammen med eller i nærheden af
disse familiemedlemmer? (NB! Vi kan ikke garante-
re, at vi kan efterkomme et evt. ønske.)
Har den mandlige part andre familiemedlem-
mer i Danmark?
Hvis ja, er de asylansøgere eller herboende?
Hvor bor disse familiemedlemmer?
Vil de kunne støtte ham, når parret flytter fra
hinanden?
Ønsker han at bo sammen med eller i nærheden af
disse familiemedlemmer? (NB! Vi kan ikke garante-
re, at vi kan efterkomme et evt. ønske.)
Har parret fælles børn og/eller særbørn?
Hvis ja, har parret en holdning til, hos hvilken
forælder barnet/børnene fremover skal bo? (NB!
Vi kan ikke garantere, at vi kan efterkomme et evt.
ønske)
Svar
[ID svarende til J-K
og J-M]
Ja
September 2016
Nej
4.
Ja …
Ja
Ja
5.
Ja: …
Vi har ikke adspurgt
beboerne om dette
spørgsmål, da vi ikke
vil presse parret ud i
en krise/konflikt.
Vi afventer Udlænd-
ingestyrelsens ret-
ningslinjer for hvad
der skal ske med
parrets barn ved
adskilles.
3137
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0102.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
6.
Hvordan fungerer familien på nuværende tids-
punkt?
7.
Er der bekymring for parternes trivsel eller for
eventuelle børns trivsel? Hvis ja, beskriv nærmere.
Er der iværksat støtteforanstaltninger? Hvis ja,
beskriv nærmere.
Hvordan forventes det, at familien vil fungere
efter en adskillelse af parret/familien?
Parret virker har-
moniske og glade
for hinanden. De
fremtræder opmærk-
somme og omstil-
lingsparate i forhold
til sig selv og den
situation de befinder
sig i. Den lille dreng
virker
tilpas og i god trivsel.
Nej
Nej
Krisereaktion med
risiko for faldende
trivsel og retrauma-
tisering.
Vides ikke.
Kan ikke udelukkes.
8.
Er der en høj risiko for, at der vil opstå akut bekym-
ring for et eller flere familiemedlemmers trivsel?
Er der en høj sandsynlighed for, at det bliver nød-
vendigt at iværksætte eller intensivere støtteforan-
staltninger?
Øvrige forhold
Er der andre forhold, Udlændingestyrelsen bør ken-
de til for at kunne finde den mest hensigtsmæssige
fremtidige indkvartering for parrene/familierne?
Parret har været
sammen i ca. 2 år og
gift i 1�½ år. Fandt
hinanden på samme
arbejdsplads i
Syrien.
Den 26. februar 2016 besluttede Udlændingestyrelsen at adskille parret, og
flytningen blev planlagt til den 4. marts 2016. Ved mail samme dag kl. 11.12
modtog Udlændingestyrelsen en klage fra [J-K] og [J-M]. Det hedder i denne
klage bl.a.:
3138
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0103.png
De berørte par
”Klager over afgørelse om adskillese pga. mindreårige i ægteskab.
Min kone og jeg er dags dato blevet gjort opmærksomme på, at ud-
lændingestyrelsen vil adskille os og sende en af os på et andet center.
Vi kan ikke acceptere denne afgørelse. Min kone er gravid og vi har
sammen en søn på 10 mdr. Vi er begge i psykologbehandling og presset
ved at vi skal adskilles øger det i forvejen hårde pres vi er under.
Jeg er bekymret for at lade min kone være alene uden mit nærvær, da
hun ikke har det godt og har brug for jeg er der. Ligeledes har hun brug
for at jeg er der, for at hjælpe og støtte hende under hendes graviditet.
Adskillesen vil ligeledes betyde, at jeg ikke vil kunne være sammen med
min søn på samme måde som hidtil, og jeg forstår ikke, hvorfor min
søn skal undvære sin far pga. dansk lovgivning. Jeg ønsker at være der
for ham når han skal puttes om aften, når han vågner om natten også
jeg kan følge ham i hans hverdag.
Vores søn trives rigtigt godt. Han er en sund og glad dreng, som har
begge forældre og derfor forstår jeg ikke at i vil adskille os ad. Og vi vil
hermed anmode om at ændre denne afgørelse, således at vi kan blive
sammen.”
Den 2. marts 2016 kl. 8.43 modtog Udlændingestyrelsen en indberetning fra
Røde Kors vedrørende [J-M]. Af indberetningen fremgår bl.a.:
”ifm. ny lovgivning om at barnebrude skal adskilles og ikke længere må
bo på samme center, havde RK psykologen indkaldt parret til samtale.
… [J-M] fastslår her at det kun er døden der kan adskille ham fra sin
kone, og at han ikke vil efterkomme et flytte påbud. Citat ”Jeg vil heller
dø end at flytte” Det var ikke muligt for hverken psykologen eller net-
værker at trænge igennem til [J-M] under den 1�½ time lange samtale.”
Kristina Rosado besvarede den 2. marts 2016 kl. 11.34 henvendelsen således:
”Tak for orienteringen. Som allerede drøftet telefonisk i går aftes, be-
slutter vi, hvor fællesbarnet skal bo, idet parret ikke selv har ønsket at
tage stilling til dette. Henset til barnets alder forbliver barnet herefter
3139
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
indkvarteret sammen med moderen på Center …, mens [J-M] er planlagt
til flytning til Center … på fredag den 4. marts 2016. Såfremt han ikke
efterlever vores beslutning om flytning, vil vi træffe afgørelse om flyt-
tepåbud. Vi skal derfor bede jer om at vejlede familien om konsekven-
serne af ikke at efterleve vores beslutning om indkvartering, herunder
at vi vil træffe afgørelse om flyttepåbud, og at vi kan bede politiet om
at foranstalte flytningen.”
Parret blev adskilt den 4. marts 2016.
Den 3. maj 2016 blev der afholdt oplysnings- og motivsamtaler med [J-K] og
[J-M], ligesom begge blev partshørt om ledsagelse.
I forbindelse med oplysnings- og motivsamtalen forklarede [J-K] bl.a.:
”Ansøger mødte sin ægtefælle i Tyrkiet. De arbejdede sammen. De ar-
bejdede begge i et skrædderi.
Ansøger fortæller, at de mødte hinanden omkring 5-6 måneder inden de
blev forlovet. De blev gift den 6. oktober 2014. De nåede at være forlovet
i omkring 2 måneder. Ansøger fortæller, at hun dengang var 16 år, men
fyldte 17 år. Ansøger fortæller, at dette er efter hende rigtige fødedato.
Ansøger fortæller, at de ikke har nogen vielsesattest. De har ikke fået
lavet en, fordi de blev gift i Tyrkiet. Ægteskabet er ikke registreret. De
holdte en bryllupsfest og der kom en Shekh. Det er på den måde, som
de er blevet gift. Ansøger fortæller, at de ikke har nogen dokumenter,
idet de kun er religiøst viet.
Ansøger fortæller, at de mødte hinanden på arbejdet. De blev forelsket
og ansøgers ægtefælle friede. … Han kom sammen med sin familie. An-
søgers ægtefælle snakkede med ansøgers far. Herefter spurgte ansøgers
far ansøger, om hun ville gifte sig med [J-M]. Ansøger ville gerne giftes
med [J-M]. Ansøger vidste godt, at [J-M] ville fri, fordi han havde fortalt
det. Ansøger fortæller, at hun husker ikke hvornår de blev forlovet. De
var forlovet i omkring 2 måneder, før de blev gift.
Ansøger fortæller, at hun har boet sammen med sin ægtefælle. De boede
i … sammen med ægtefællens familie. Ansøger har boet her sammen
3140
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
med ham og hans familie. Ansøger fortæller, at det gik godt med at bo
sammen.
Ansøger fortæller, at de boede sammen indtil de rejste videre mod
Danmark.”
Under partshøringen om ledsagelse forklarede hun tilsvarende, ligesom hun
forklarede bl.a.:
”De blev religiøst viet hjemme hos [J-M’s] familie. Det foregik ved at der
kom en Shekh, som viede dem. Ansøger fortæller, at [J-M’s] forældre
var til stede. Ansøgers forældre var ikke til stede.
Adspurgt svarer ansøger, at hendes forældre var ikke til stede, fordi det
er en tradition, at efter bryllupsfesten , så tager bruden med ægtefællen
og bliver religiøst viet. De holdte først bryllupsfest og blev bagefter re-
ligiøst viet. Ansøgers forældre var til stede under bryllupsfesten. Hele
hendes familie var der. Bryllupsfesten og vielsen skete samme dag. De
havde lejet et lokale i området hvor [J-M] boede.
Efter bryllupsfesten og vielsen boede ansøger hos [J-M] og hans familie.
Ansøger fortæller, at hun havde det godt. Hun kunne godt lide, at bo
sammen med [J-M] og hans familie. Her boede de frem til deres udrejse
af Tyrkiet.
Ansøger fortæller, at hende og [J-M] er meget glade for hinanden. De
har det godt sammen.”
[J-M] forklarede under partshøringen af ham vedrørende ledsagelse bl.a. føl-
gende om parrets forhold:
”Ansøger fortæller, at de møder hinanden på arbejdspladsen, hvor de
begge arbejdede for en skrædder i … i Tyrkiet. De snakkede godt sam-
men på arbejdet og begyndte at holde af hinanden og blev forelsket
og efterfølgende viet. … Ansøger fortæller, at de begyndte at snakke
sammen fordi, at han godt kunne lide hende.
3141
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Ansøger fortæller, at de bliver forelsket efter de havde lært hinanden
at kende i 3-4 måneder. De beslutter sig for at blive viet efterfølgende
efter 1,5 måneder. Ansøger gik til sine forældre og [J-K] gik til sine, og
hans far gik over til hendes familie og bad om hendes hånd til ansøger,
og at de blev forlovet. Derefter gik der et par måneder og så blev de viet.
Spurgt ansøger, hvem der arrangerede selve vielsen. Ansøger svarer, at
hans og [J-K’s] forældre snakkede sammen om at planlægge brylluppet.
Spurgt ansøger, hvordan vielsen foregik. Ansøger fortæller, at de lavede
et bryllup, hvor der var musik, og der var en imam til stede for at vie
dem. Da de begge skrev under på vielsen, fejrer de det med dans, musik
og bryllup. Vielsen blev ikke registreret.
Spurgt ansøger, hvor længe de har boet sammen. Ansøger svarer, at de
har boet sammen i ca. 1,5 år hos ansøgers familie i … i Tyrkiet. Ansøger
fortæller, at de så hinanden hver dag efter de blev viet.
Ansøger ønsker at være ledsager af [J-K], da hun er hans hustru, og han
elsker hende.
Spurgt ansøger om at forholde sig til, hvis der bliver truffet afgørelse
om, at han kan være hendes ledsager. Ansøger svarer, at han ville være
meget glad, da de har fælles barn, og det er en drøm, at de kan leve
sammen med deres barn.
Spurgt ansøger om at forholde sig til, hvis der bliver truffet afgørelse
om, at han ikke kan være hendes ledsager. Ansøger svarer, at det vil
gøre ham ondt og han vil blive ked af det, og det ville være hårdt, når
de har et barn sammen, og hun er hans kone, og han elsker hende.”
Den 20. juni 2016 sendte Udlændingestyrelsen partshøringsbreve til parret i
forbindelse med fornyet behandling af spørgsmålet om indkvartering.
Den 21. juni 2016 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at [J-K] ansås for at
være ledsaget af [J-M]. Af begrundelsen i afgørelsen stilet til [J-K] fremgår bl.a.:
3142
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
”Begrundelsen for afgørelsen om, at du er ledsaget af [J-M] er, at I har
samstemmende forklaret, at I blev religiøs viet i Tyrkiet den 6. oktober
2014. I indrejste begge i Danmark den 2. november 2015, hvor I indgav
ansøgning om asyl.
Videre har vi lagt vægt på, at I samstemmende har forklaret, at I har
det godt med hinanden.
Vi har også lagt vægt på, at du tidligere har boet sammen med [J-M]. Du
har herom fortalt, at du efter vielsen den 6. oktober 2014 flyttede ind
sammen med [J-M] og hans familie. Du har i den forbindelse oplyst, at
du godt kunne lide at bo sammen med [J-M], og at du ønsker at bo med
ham her i Danmark.
Vi har også lagt vægt på, at I sammen har et barn, og at du igen er
gravid.”
Parret var adskilt frem til den 7. juli 2016, hvor de overgik til integration.
9.2.2.3.
K-K og K-M
Parret indrejste i Danmark den 6. januar 2016 og blev indkvarteret sammen.
Udlændingestyrelsen har i et skema af 22. april 2020 til Instrukskommissi-
onen oplyst bl.a.:
”Der ses ikke at være oprettet en konkret sag vedrørende behandling
af parrets adskillelse, men alene genoptagelsessager. Vi henviser derfor
til det vedlagte Excel-fil ”Under 18 år i parhold – liste (opdateret 15-
08-19)” og sagsakter.”
Af den version af listen, som Margit Sander Rasmussen ved mail af 16. februar
2016 kl. 14.03 sendte til blandt andre Lene Linnea Vejrum, fremgår om parret,
at [K-K] var født den [...].01.2000 (16 år), og at [K-M] var født den [...].03.1983
(32 år), samt at parret havde et barn født den [...].10.2015. Parret var ikke om-
talt i den opdaterede version af listen, som styrelsen sendte til departementet
den 4. marts 2016 som bidrag til samrådsspørgsmål Z.
3143
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0108.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Af de øvrige sagsakter vedrørende parret fremgår, at Udlændingestyrelsen for-
ud for adskillelsen af parret var i besiddelse af yderligere oplysninger om dem.
Det fremgår således af Rigspolitiet, Nationalt Udlændingecenters anmeldel-
sesrapport af 6. januar 2016, at [K-K] havde familie i Vejle i form af sin mor
og to brødre. [K-K] udfyldte et asylansøgningsskema den 9. februar 2016, men
der fremgår ikke heraf yderligere oplysninger om parrets forhold.
Parret var et af de fem par, som Røde Kors sendte en beskrivelse af til Udlæn-
dingestyrelsen med henblik på forelæggelse for departementet. Af en mail af
18. februar 2016 kl. 17.03 fra en medarbejder i Røde Kors til Kristina Rosado
fremgår bl.a.:
”Som aftalt en liste med beskrivelse af de 5 mindreårige i ægteskab
med børn. Parterne har givet samtykke til, at vi fra Røde Kors må dele
oplysningerne med jer for at få deres sag rejst via Jer i departementet/
ministeriet. De 5 par ønsker alle at forblive sammen.”
Mailen var vedhæftet et skema, hvoraf fremgår følgende om parret:
K-K …
f.
xx.1.00
K-M …
f.
xx.3.83
Barn:
… �½ år
Parret har været sammen i ca. 2 år og
fortæller til netværksmedarbejder, at de
generelt har det rigtig godt sammen. De
både forstår og respekterer hinanden.
Mht. deres fælles barn, samarbejder de
om forældreopgaven. Faderen passer bl.a.
barnet når moderen er i skole.
[K-K] er tydeligt frustreret over, at
måske skulle adskilles fra sin mand. Hun
fortæller, at hun ikke kan acceptere at
blive adskilt fra sin mand og mener det
er uhørt, at et ægtepar kan blive adskilt
på baggrund af politiske beslutninger.
Afslutningsvis påpeger hun, at ægteskabet
er indgået af kærlighed og at de ikke kan
leve uden hinanden.
Familieforhold: [K-K] har hele sin nære
familie som støtte her på centeret, både
sin mor, søstre, kusiner, onkel og fætre.
3144
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0109.png
De berørte par
Parrets sag var ikke en af de fem sager, som Udlændingestyrelsen senere
forelagde for departementet.
Som svar på Udlændingestyrelsens høring af operatørerne den 18. februar
2016 sendte Helle Jørgensen fra Røde Kors den 22. februar 2016 kl. 10.40
oplysningsskemaer vedrørende en række par, herunder [K-K] og [K-M]. Af
skemaet om dette par fremgår bl.a.:
Spørgsmål
Person ID på parret
Er den kvindelige part gravid?
Hvis ja, hvornår har hun termin?
Har den kvindelige part andre voksne familie-
medlemmer i Danmark?
Hvis ja, er de asylansøgere eller herboende?
Hvor bor disse familiemedlemmer?
Vil de kunne støtte hende, når parret flytter fra
hinanden?
Ønsker hun at bo sammen med eller i nærheden af
disse familiemedlemmer? (NB! Vi kan ikke garante-
re, at vi kan efterkomme et evt. ønske.)
Har den mandlige part andre familiemedlem-
mer i Danmark?
Hvis ja, er de asylansøgere eller herboende?
Hvor bor disse familiemedlemmer?
Vil de kunne støtte ham, når parret flytter fra
hinanden?
Ønsker han at bo sammen med eller i nærheden af
disse familiemedlemmer? (NB! Vi kan ikke garante-
re, at vi kan efterkomme et evt. ønske.)
Har parret fælles børn og/eller særbørn?
Svar
[ID svarende til K-K
og K-M]
Nej
Ja …
Ja
Ja
1.
2.
3.
4.
Ja …
Ja
Ja
5.
Ja: …
3145
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0110.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Hvis ja, har parret en holdning til, hos hvilken
forælder barnet/børnene fremover skal bo? (NB!
Vi kan ikke garantere, at vi kan efterkomme et evt.
ønske)
6.
Hvordan fungerer familien på nuværende tids-
punkt?
7.
Er der bekymring for parternes trivsel eller for
eventuelle børns trivsel? Hvis ja, beskriv nærmere.
Er der iværksat støtteforanstaltninger? Hvis ja,
beskriv nærmere.
Hvordan forventes det, at familien vil fungere
efter en adskillelse af parret/familien?
Vi har ikke adspurgt
beboerne om dette
spørgsmål, da vi ikke
vil presse parret ud i
en krise/konflikt.
Vi afventer Udlænd-
ingestyrelsens ret-
ningslinjer for hvad
der skal ske med
parrets barn ved
adskilles.
Har været sammen
i 2 år. Forstår og re-
spekterer hinanden.
Samarbejder om
forældreopgaven
omkring fælles barn.
Nej
Nej
Hun er tydeligt
frustreret over måske
at skulle adskilles fra
sin mand. Fortæller
at hun ikke kan
acceptere en adskil-
lelse på baggrund af
politisk beslutning.
Hun påpeger at æg-
teskabet er indgået
i kærlighed og at de
ikke kan leve uden
hinanden.
Ja, krise og risiko for
faldende trivsel og
retraumatisering.
Kan ikke udelukkes.
Er der en høj risiko for, at der vil opstå akut bekym-
ring for et eller flere familiemedlemmers trivsel?
Er der en høj sandsynlighed for, at det bliver nød-
vendigt at iværksætte eller intensivere støtteforan-
staltninger?
Øvrige forhold
8.
3146
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0111.png
De berørte par
Er der andre forhold, Udlændingestyrelsen bør ken-
de til for at kunne finde den mest hensigtsmæssige
fremtidige indkvartering for parrene/familierne?
Parret har stor støtte
fra familien.
Af referat af oplysnings- og motivsamtale med [K-M] den 24. februar 2016
fremgår om ægteskabet blandt andet:
”Ansøgers ægtefælles far er ansøgers fætter: Ansøgers ægtefælles farfar
og ansøgers far er brødre. Efter ægteskabets indgåelse den 20. juni 2014
flyttede ansøger sammen med ægtefællen på ansøgers families adresse,
hvor ansøgers forældre og søskende også boede. Ansøger boede sam-
men med ægtefællen frem til udrejsen omkring den 16. december 2015.
Ægteskabet blev velsignet af imamen og registreret civilretligt. Dette
fremgår af den fremlagte familiebog. Den originale vielsesattest ligger
på asylcenteret, og ansøger kan derfor ikke fremvise denne. Ansøger
oplyser, at ægtefællens mor skal til samtale den 25. februar 2016. An-
søger oplyser, at hun vil medbringe vielsesattesten med henblik på
kopi til sagen. Adspurgt oplyser ansøger, at ægteskabet blev anerkendt
af de syriske myndigheder til trods for, at ansøgers ægtefælle kun var
14 år, da de blev gift. Ansøger orienteret om, at udlændingestyrelsen
finder, at ægteskabet ikke kan anerkendes i Danmark, idet det - grundet
ægtefællens alder på tidspunktet for ægteskabets indgåelse - strider
mod grundlæggende danske retsprincipper. Vi betragter således [K-K]
som et ugift barn.”
Udlændingestyrelsen besluttede den 25. februar 2016 at adskille parret. Af
en mail denne dag kl. 14.51 fra Kristina Rosado til Lone Iversen, Jammerbugt
Asylafdeling Syd, fremgår bl.a.:
”Som du ved, er der truffet beslutning om at adskille samlevende par,
hvor den ene part er under 18 år. Fra jeres centre planlægger vi derfor
flytning af følgende par i løbet af den kommende uge (uge 9):
3147
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0112.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Person
ID
[…]
[…]
[…]
Navn
[K-K]
[K-M]
[K-B]
M/K/B
K
M
B
Fødselsdato
[…].01.2000
[…].03.1983
[…].10.2015
Natio-
nalitet
[…]
[…]
[…]
Ind-
rejst
[…]
[…]
[…]
Indkvar-
teret
[…]
[…]
[…]
Vi skal bede jer om at tage en samtale med parrene med henblik på par-
renes stillingtagen til, hvem af parterne der skal forblive indkvarteret
sammen med fællesbarnet. Vi hører også gerne, om der er oplysninger
om evt. voksne familiemedlemmer på samme eller andre asylcentre,
som kan støtte op om den af parterne, som skal forblive indkvarteret
sammen med fællesbarnet. Hvis det er muligt, vil vi meget gerne bede
om en tilbagemelding i løbet af i morgen eller mandag.”
Parret blev adskilt den 2. marts 2016.
Den 4. april 2016 blev der afholdt oplysnings- og motivsamtale med [K-K].
Om ægteskabet til [K-M] forklarede hun bl.a.:
”Ansøger og hendes ægtefælle blev gift den 20. juni 2014… Ansøger
gik dengang i 9. klasse.
Hun blev gift den dag, hvor hun fik sit eksamensbevis. Hun var 14
eller 15 år.
Oplyst ansøger, at hun må havde været 14 år, hvis hun er født den 7.
januar 2000.
Ansøger svarer hertil, at hvis det er helt rigtigt, så er hun født i 1999.
Ansøger fortæller, at hun er blevet registreret et år efter hendes fødsel.
… Ansøger ved ikke hvornår hun er født i 1999…
Ansøger fortæller, hendes ægtefælle er hendes fars fætter. Ansøger kendte
ham derfor, men de havde ikke et forhold til hinanden. Ansøger fortæller,
at hun elskede ham ikke til at starte med, men det kom hun til. Ansøger
elsker ham nu. Spurgt ansøger, om det er korrekt forstået, at ægteskabet
var arrangeret. Ansøger svarer hertil, at hun var forelsket i ham.
3148
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Oplyst ansøger, at hun tidligere sagde, at hun ikke var forelsket i ham
til at starte med. Ansøger svarer hertil, at han flyttede hen til sin søster,
som boede lige over ansøger og hendes familie. Ansøger så ham og blev
forelsket i ham. Ansøger fortæller, at hun ikke må bo sammen med ham
her i Danmark, men at hun ønsker at bo sammen med ham. Ansøger
fortæller, at deres søn har brug for sin far.
Ansøger fortæller, at der gik et år fra den dag, hvor han flyttede hen
til sin søster og til at ansøger og ham blev gift. Ansøger fortæller, at
de havde et forhold til hinanden. De sagde til hinanden, at de elskede
hinanden før de var gift. Ansøger fortæller, at det var dem selv, som
besluttede at de skulle giftes.
Ansøger fortæller, at hun var 14 år, da de blev gift. Ansøger fortæller, at
dette kan man godt i Syrien. Ansøger fortæller, at hendes moster blev
gift dengang hun var 12 år.
Da ansøger og hendes ægtefælle fandt ud af, at de gerne ville giftes, så
kom ansøgers ægtefælles familie fansøgers familie. Ansøger og hendes
ægtefælle havde inden da snakket om at blive gift. Ægtefællens familie
kom og spurgte ansøgers mor og farbror. Ansøger fortæller, at hendes
mor og farbror at ansøger var for ung og at hun skulle studere. Ansøger
sagde, at hun sagtens kunne studere alligevel. Ansøger fortæller, at de
sagde ikke så meget. Herefter tillod de, at ansøger blev gift. Ansøger
fortæller, at hendes ægtefælle elsker hende og hun elsker ham. Ansøger
fortæller, at hun har en hudsygdom, hvilket hun fortalte sin ægtefælle.
Ægtefællen sagde, at han var ligeglad. Dette fik ansøger til at elske ham
endnu mere.
Ansøger og [K-M] har boet sammen siden den 20. juni 2014. De har
boet sammen med [K-M’s] familie. De boede også i …. De lejede et hus.
De boede der i omkring 1�½ år. Herefter udrejste de af Syrien og kom
til Danmark.
Bedt ansøger at fortælle hvordan hun blev bekendt med at hun skulle
giftes med [K-M]. Ansøger fortæller, at de aftalte det. Ansøger og [K-M]
aftalte det. Ansøger fortæller, at de aftalte det lige så snart, at de fandt
ud af, at de var forelsket i hinanden.
3149
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Spurgt ansøger om det også var noget som familierne aftalte. Ansøger
svarer hertil, at lige så snart [K-M] havde talt med sin familie, så kom
hans familie og bedte om ansøgers hånd. Dette foregik ved, at de kom
hjem til ansøgers bopæl. De gik til ansøgers mor, farbror og bror og
bedte om ansøgers hånd. Ansøger vidste godt i forvejen, at de ville
komme og bede om hendes hånd. Ansøger vidste dette, fordi [K-M] og
hende havde en aftale i forvejen.
…”
Af et notat af 4. april 2016 om en samtale mellem Udlændingestyrelsen og
[K-K]’s mor fremgår, at [K-K] er født i 1999, ligesom det om ægteskabet frem-
går bl.a.:
”[K-K’s mor] fortæller, at [K-K] blev forelsket i [K-M]. [K-K’s mor] fortæl-
ler, at [K-M] er rigtig flink og sød, og selvom [K-K] har en hudsygdom,
så holder [K-M] sig ikke væk. [K-K’s mor] fortæller, at hvis man bliver
forelsket, så er det svært at sige nej. [K-K’s mor] fortæller, at hun ikke
havde noget mod ægteskabet. Familierne skulle være enige.
…”
Den 16. maj 2016 kl. 12.01 skrev en medarbejder i Udlændingestyrelsen
en mail til blandt andre Kristina Rosado med emnet ”Barnebrud – haster”. I
mailen hedder det:
”Som fortalt har Morten bedt mig kontakte jer, idet vi i vores vurdering
skal have at vide, hvorvidt dette ægtepar kan indkvarteres sammen,
inden de måske skal udsendes samlet til Tyskland i forbindelse med
en eventuel Dublinafgørelse. Og om I har andre oplysninger på parret,
den mindreårige ansøger mv..
Den haster lidt, da den mindreårige ansøgers mor, skal boligplaceres den
1. juni, hvorfor den mindreårige ansøger så vil være alene på centret
med hendes lille barn, og der er en bekymring for det fra centres side.
Sagsfremstilling:
Den mindreårige ansøger, [K-K], er indrejst sammen med sin ægtefæl-
le, [K-M], og deres fællesbarn. Derudover er de indrejst sammen med
3150
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
[K-K’s] mor, og [K-K’s] 2 yngre søstre samt en række andre familiemed-
lemmer. [K-K] har desuden en herboende mindreårig lillebror, som har
fået asyl.
[K-K]
… (Både [K-K] og hendes mor har fortalt, at [K-K] egentlig er født i 1999.
Hun blev imidlertid registret 1 år for sent. Derfor fremgår det af [K-K’s]
pas, at hun er født i 2000.)
Indkvartering
[K-K] indrejste den 6. januar 2016 sammen med [K-M] og deres fælles
barn. De indrejste også sammen med [K-K]’s mor og 2 mindreårige
søstre. [K-K] er indkvarteret sammen med sin mor og sin søn. [K-M] er
indkvarteret på et andet asylcenter. Det fremgår ikke af sagen om der
er klaget over indkvarteringen.
Relationen
[K-K] og [K-M] har forklaret, at de blev religiøst viet den 20. juni 2014
([K-K] var 14 år). Ægteskabet blev registret ved retten ca. 1 måned efter.
(Der er fremlagt registreringsattest). De flyttede sammen den 20. juni,
og boede hos [K-M’s] familie i ca. 1�½ år, indtil de udrejste. … [K-M] er
[K-K’s] fars fætter. [K-K] har forklaret, at hun lærte ham at kende, efter
han flyttede ind hos sin søster, som boede overfor [K-K]. Der gik ca. 1
år fra [K-M] flyttede ind hos sin søster, til [K-K] og han blev gift. I løbet
af dette år blev de forelskede. Det var dem selv, som besluttede, at de
skulle giftes - med familiernes accept. Begge parter har oplyst, at æg-
teskabet er indgået frivilligt. De ønsker at bo sammen i Danmark. De
har et barn sammen.
Vurdering af ledsagerelationen
[K-K] og [K-M] har boet sammen i Syrien, siden de blev gift den 20.
juni 2014. De boede hos [K-M’s] familie, lige ved siden af [K-K’s] mor.
[K-K] besøgte sin mor dagligt, mens [K-M] var på arbejde. Der er ikke
foretaget en partshøring om ledsagelse, da [K-K] er indrejst med sin mor.
Selvom [K-K] har indgået ægteskab og dette er registret, er ægteskabet
indgået, da hun var 14 år. Ægteskabsindgåelsen strider derfor mod
grundlæggende danske retsprincipper. Der foreligger ikke oplysninger,
3151
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
som tyder på tvang. Aldersforskellen er dog stor, idet [K-K] er 16 år og
[K-M] er 33 år.
Dublin-vurdering
Vi skal nu vurdere art. 17 (humanitære grunde), hvor det forhold, at
ægteparret ikke kan få lov til at bo sammen i DK kan få betydning, da
vi må forudse en længere proces, inden Tysklandproblematikken er
afklaret. Vi ønsker derfor ikke, at sende en dublinafgørelse til den min-
dreårige ansøger, når hun sidder alene på et center med sit lille barn, og
der er bekymring for det, og hun kan samtidig ikke følge med sin mor,
som har fået opholdstilladelse. Vi skal derfor vide, om ægteparret kan
placeres sammen. Det virker ikke sammenhængende, at de ikke kan bo
sammen i Danmark, men at vi kan træffe en afgørelse om, at de skal
udsendes samlet til Tyskland.
Vurdering af konsekvensstatus - såfremt parret ikke Dublinforhandles:
[K-K] og [K-M] blev religiøst gift og begyndte deres samliv den 20. juni
2014. Deres ægteskab ikke kan anerkendes, da [K-K] var 14 år på tids-
punktet for indgåelsen. Samlivet har varet lige under 2 år. Ifølge fores
retningslinjer, meddeler vi konsekvensstatus, når et par har været sam-
levende i ca. 1�½ år.
([K-K] opfylder selvstændigt betingelserne for at gå opholdstilladelse
efter udlændingelovens
§
7, stk. 3, mens [K-M] opfylder betingelserne
for at få opholdstilladelse efter
§
7, stk. 1.)
Ring endelig, så vi kan få en hurtigt afklaring. Jeg skal forelægge sagen
for Morten, når vi har jeres vurdering af indkvarteringen samt andet
juridisk i forhold til den beslutning.”
Eftersom parret fortsat var adskilt og indkvarteret i asylsystemet, da Udlæn-
dingestyrelsen besluttede at genoptage sagerne, sendte styrelsen den 17. juni
2016 partshøringsbreve til parret.
Den 21. juni 2016 ansøgte Røde Kors om sociale foranstaltninger for [K-K].
Af ansøgningen fremgår bl.a.:
3152
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
”[K-K] har boet på center Haderslev, hvor hun og ægtefællen blev adskilt
idet hun var mindreårige. Den efterfølgende tid boede hun så sammen
med sin mor og søskende, men pr. 1/6 får de opholdstilladelse til Vejle
Kommune og [K-K] står efterfølgende uden netværk og støtte.
[K-K] er mor til [en dreng] på 10 mdr. Hendes mand er der ikke meget
kontakt med.
[K-K] er yderst sårbar og da moren modtager opholdstilladelsen og
[K-K] forsat er fase 1 bliver hun meget nedtrykt og det vurderes at hun
har behov for fuld støtte for at kunne varetage opgaven som mor. …”
Af referat af en samtale den 23. juni 2016 med [K-K] vedrørende indkvarte-
ring fremgår bl.a.:
” [K-K] oplyser, at hun valgte at blive gift med [K-M] på grund af kær-
lighed til ham. Det var ikke hendes familie, som besluttede det, men
hende selv og [K-M]. [K-K] fortæller, at hun blev forelsket i [K-M] ca. et
år inden, de blev viet. Hun ønsker at oplyse, at der ikke var tale om et
seksuelt forhold, men et kærlighedsforhold inden vielsen. Hun stiller sig
uforstående overfor, at der skulle være afgivet forskellige forklaringer
på, hvorvidt hun var forelsket eller ej, hun var forelsket.
[K-K] oplyser, at det har haft kæmpe betydning, at hun og hendes søn …
er blevet adskilt fra [K-M]. Hun har altid lænet sig op ad ham og brugt
ham som støtte i sit liv.
Det er vigtigt, at [K-M] og [K-K] indkvarteres sammen. [K-K] siger, at det
er vigtigt både for hende og deres søn. De vil gerne være sammen, hun
ligger søvnløs med bekymringer, fordi de ikke er sammen, og det hele
er uvist. Det har betydning for, hvordan hun er mor for … på nuværende
tidspunkt, hun er sorgfuld og kan ikke koncentrere sig nok om hendes
barn. [K-K] siger; jeg skal være der for …, og det er svært nu, da vi ikke
er sammen som familie.
[K-K] drømmer om den dag, hun kan være sammen med sin mand.
Hun vil være sammen med ham, selvom de blot fik tilbudt små forhold
(værelse på størrelse med et toilet).
3153
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
[K-K] siger; … er ikke kun mit barn, han har også en far, som har ret til
at være sammen med ham. På nuværende tidspunkt har [K-M] ikke råd
til både at købe både mad og transport til at komme og besøge sin søn.
Han ser ham derfor ikke.”
Af referat af samtale med [K-M] den 27. juni 2016 fremgår bl.a.:
”Oplysninger
om, hvordan parterne mødte hinanden
Den pågældende oplyste, at den pågældende havde kendt sin partner
siden partneren var helt lille.
Ca. et år – muligvis mere end et år - før vielsen boede partneren hos
den pågældendes søster, og de blev på dette tidspunkt forelsket i hin-
anden. Han besøgte sin søster så ofte som muligt, for at kunne se sin
kommende partner. De blev forelsket i hinanden ved øjenkontakt, og
fortalte hinanden, at de elskede hinanden. Den pågældende oplyser, at
hverken han eller hans partner på nogen måde er blevet presset til at
indlede et forhold til hinanden eller til at indgå ægteskab.
Oplysninger om forlovelse/tid som kærester
De pågældende indledte som nævnt deres forhold ca. et år før de blev
gift. Da de besluttede sig for at blive gift, oplyse de det til deres familie.
De var forlovet i en måned, før de blev gift.
Familiens rolle var i den forbindelse, at den pågældende og hans familie
tog over til hustruens familie, for at fri hans partners familie. Han var
selv med. Det samme var hans forældre og hans broder. Den pågælden-
des familie talte med partneres onkel, som var hendes værge, da hendes
far er gået bort. Begge familier havde det fint med, at de pågældende
skulle indgå ægteskab.
Forholdt, at hans partner under sin OM-samtale har oplyst, at hendes
familie var imod, at hun skulle giftes til at starte med, oplyste den på-
gældende, at familien ikke var imod ægteskabet, men at de stillede et
krav om, at ægtefællen skulle afslutte sit studie, og at han var indforstået
med denne betingelse for ægteskabets indgåelse.
3154
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Mens de pågældende havde et forhold, boede de ikke sammen. Efter
brylluppet boede de sammen i 1 �½ år hjemme hos mandens familie.
Parret har på grund af situationen i Syrien aldrig boet alene sammen,
før de flygtede til Danmark.
Oplysninger om ægteskab
Parret besluttede frivilligt, at de ville gifte sig.
Ægtefællen var på daværende tidspunkt 14 år gammel. Til spørgsmålet
om, hvorvidt den pågældende mener, at en 14 årig pige kan træffe en
beslutning af den karakter, som en beslutning om at indgå ægteskab har,
svarede han, at det er normalt i deres traditioner, at man bliver gift som
14 årig. Den pågældende oplyste, at ægteskabet er registreret i retten.
Det blev ikke fra myndighedernes side vurderet, om ægtefællen var
moden nok til at træffe beslutning om ville giftes. Den pågældende
oplyste, at ægtefællen under vielsen blev spurgt af imamen, om hun
ville giftes, og om det var frivilligt, og at hun svarede bekræftende på
begge spørgsmål.
Begge familier var med til at planlægge bryllupsfesten. Parret blev gift
den 20. juni 2014. Den pågældende betalte for hele brylluppet.
De pågældende var forelskede, da de blev gift.
Følgende familiemedlemmer deltog i brylluppet: Alle.
Begge parter var til stede ved vielsen.
Spørgsmålet om tvang
Adspurgt, om den pågældende ved, hvad et tvangsægteskab er, svarede
den pågældende, at han, at sådanne ægteskaber findes, og at han ikke
havde forståelse for, hvorfor dette spørgsmål var relevant.
US oplyste, at et tvangsægteskab er et ægteskab, der er indgået eller
opretholdes ufrivilligt. Oplyst, at tvangsægteskaber er ulovlige i Dan-
mark, og at det samme gælder vold og trusler mv.
3155
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Adspurgt, om den pågældende har indledt forholdet til sin partner
frivilligt, og om hun har indledt forholdet til ham frivilligt, svarede
den pågældende bekræftende. Den pågældende oplyste, at ingen har
tvunget hverken ham eller hans ægtefælle til at indgå ægteskab med
hinanden eller til at indlede et forhold til hinanden. Adspurgt, om der
findes eksempler på tvangsægteskaber i den pågældendes familie, sva-
rede den pågældende benægtende.
Adspurgt, om den pågældende er i familie med sin partner, oplyste den
pågældende, at hans partner er hans fætters datter.
Kontakt under adskillelsen
Adspurgt den pågældende, hvordan den pågældende har det med ad-
skillelsen fra sin partner, oplyste den pågældende følgende: Han har
det rigtig skidt. Psykisk og fysisk. Han kan hverken sove eller spise. De
havde det fint, da de levede sammen i 2�½ måned inden adskillelsen.
Adspurgt den pågældende, hvilken kontakt den pågældende har haft
med sin partner siden adskillelsen, oplyste den pågældende følgende:
At han ikke har råd til at besøge hende særlig ofte. Det er 10 dage siden
sidst de så hinanden. Han ringer til hende ca. 6 gange om dagen. Han
besøger hende, så ofte, som det er økonomisk muligt. Han lever af kartof-
ler for at spare op. Det har i en periode være muligt 1-3 gange om ugen.
Oplysninger om børn
Adspurgt, om parterne har børn, oplyste den pågældende, at de har
en søn.
Adspurgt, om de planlægger at få flere børn sammen, oplyste den på-
gældende, at hvis det er Guds vilje, så vil de gerne have flere børn.
Adspurgt, om der er nogen særlige forhold om børnene, som har betyd-
ning for indkvarteringen af børnene, oplyste den pågældende følgende:
Der er hårdt, at barnet ikke ser sin far. Den pågældende er en stor hjælp
for sin ægtefælle. Han har hjulpet med at passe og underholde barnet,
imens hans ægtefælle tog i skole. Barnet har det svært ved ikke at se
sin far.
3156
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Adspurgt, hvordan barnet trives, oplyste den pågældende følgende: Det
er svært, da den pågældende og ægtefællen begge har det psykisk skidt.
Derfor kan hans ægtefælle ikke passe barnet alene. Den pågældende
oplyser, at de bare ønsker at bo sammen og være en familie.”
Den 1. juli 2016 kl. 12.22 skrev Adam Abdel Khalik en mail til Lene Linnea
Vejrum og Ditte Kruse Dankert med emnet ”Tre BB-sager til drøftelse med
Tanja”. I mailen hedder det bl.a.:
”Hermed et par af de centrale oplysninger i de tre sager, som vil være
klar til afgørelse, når vi er hos Tanja.
Sag nr. 26 [K-K og K-M]
· Ægtepar på 16 og 33 år.
· Kvinden er mandens fætters datter.
· 1 barn. Ønsker flere børn.
· Kvinden var 14 år på vielsestidspunktet og 13 år, da de blev forelskede
i hinanden.
· 1 �½ års efterfølgende samliv i hjemlandet.
· M har normalt besøgt kvinden 1-3 gange om ugen under adskillesen.
Han har i en periode ikke haft råd til at besøge hende (10 dage).
· Der er iværksat sociale foranstaltninger. Der var en velfungerende
familie indtil adskillelsen. Oplyser selv, at der er psykiske gener i for-
bindelse med adskillelsen.
· M har deltaget i videokonference, H har svaret skriftligt.”
Den 6. juli 2016 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at parret fortsat skulle
være adskilt. Af afgørelsen fremgår bl.a.:
”Udlændingestyrelsen har besluttet, at du og din ægtefælle ikke på
nuværende tidspunkt skal være indkvarteret sammen i Danmark.
Udlændingestyrelsens afgørelse er truffet efter en analogi af udlænd-
ingelovens
§
42 a, stk. 7, 3. pkt.
Det er Udlændingestyrelsens vurdering, at det på nuværende tidspunkt
er foreneligt med Danmarks internationale forpligtelser, at du og din
ægtefælle er indkvarteret hver for sig.
3157
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Udlændingestyrelsen har herved lagt vægt på, at jeres ægteskab blev
indgået, da du var 14 år gammel, og at det derfor strider mod grund-
læggende danske retsprincipper. Udlændingestyrelsen kan således ikke
lægt vægt på, at I er gift, ligesom styrelsen ikke kan lægge vægt på det
samliv, som I angiveligt har haft, mens du var under 15 år gammel.
Udlændingestyrelsen har desuden lagt vægt på, at I ikke har haft et
samlivsforhold af længere varighed. Udlændingestyrelsen bemærker
i den forbindelse, at den del af jeres samliv, som I angiveligt har haft
efter, at du fyldte 15 år, er udokumenteret.
Udlændingestyrelsen har endvidere lagt vægt på, at du ikke på nuvæ-
rende tidspunkt kan anses for moden nok til at kunne forstå betyd-
ningen af det at indgå et ægteskab og vurdere, om jeres ægteskab har
frivillighedens karakter.
Udlændingestyrelsen bemærker i den forbindelse, at Røde Kors har
oplyst, at du ikke er moden nok til at kunne tage vare på jeres søn. Du
har derfor været anbragt på en familieinstitution i perioden 1. juni 2016
til 5. juli 2016. Du blev indkvarteret på Center … den 5. juli 2016, men
styrelsen har i forbindelse med din indkvartering på Center … vurderet,
at det er nødvendigt at tilbyde dig sociale foranstaltninger i form af en
vuggestueplads og vejledning og støtte i rollen som mor.
Udlændingestyrelsen har yderligere lagt vægt på, at det i relation til
indkvarteringssagen må anses for tvivlsomt, om du har indgået æg-
teskab med din ægtefælle af din egen fri vilje. Udlændingestyrelsen
bemærker i den forbindelse, at du var 13 år gammel, da din ægtefælle
blev forelsket i dig, og 14 år gammel, da I blev gift, at du er knap 17 år
yngre end din ægtefælle, og at du i dag fortsat blot er 16 år gammel.
Det er ligeledes indgået i denne vurdering, at I er nært beslægtede, at du
har forklaret forskelligt om, hvorvidt I elskede hinanden på tidspunk-
tet for jeres ægteskabs indgåelse, at det var din ægtefælles familie, der
spurgte din familie, om I skulle giftes med hinanden, og at et af dine
familiemedlemmer desuden er blevet gift som blot 12 årig.
Det er indgået i Udlændingestyrelsens vurdering, at I har været ind-
kvarteret på hver sit asylcenter siden den 2. marts 2016.
3158
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
De forhold, som du og din ægtefælle har anført til støtte for at blive
indkvarteret sammen, fx oplysningerne om, at I begge ønsker at blive
indkvarteret sammen, kan ikke på det foreliggende grundlag føre til
en ændret vurdering.”
Den 24. august 2016 sendte Røde Kors en underretning vedrørende [K-K] og
[K-M]’s søns trivsel, hvoraf det fremgår bl.a.:
” Psykologen har noteret fgl:
Samlet vurdering:
Det har været et stort trauma for [K-K] at blive adskilt fra sin mand.
[K-K] har oplevet adskillelsen som mere traumatisk end utrygheden og
faren i Syrien. Hun beretter om stærke fysiske og psykiske reaktioner
på ikke at måtte bo sammen med [K-M]. Hun kunne ikke spise i flere
dage og beskriver sig selv som ødelagt indeni og tilføjer at hun snart
ikke kan klare det mere.
[K-K] virker stadigt krisepræget. Hun fortæller at hun kan klare hverda-
gen med de nuværende aftaler om at se [K-M] om eftermiddagen, men
at usikkerheden om deres fremtidige muligheder for at være sammen
gør hende utryg.
Det er vigtigt at forældrene får afklaring på hvordan deres boform kan
være, ved evt. ophold.
I forhold til den krise som [K-K] har befundet sig i og stadig er påvirket
af fremfører [K-K] at samvær med mand og søn ”heler hende”.
Sammenfattende fremstår [K-K] sårbar og hun afviser alt det som hun
betragter som indblanding og uønsket og unødvendig støtte. [K-K’s]
mand [K-M] virker umiddelbart mere accepterende og ressourcefuld,
angiver dog selv at han også er meget påvirket af adskillelsen og at
[K-K] i perioder støtter ham. Det er svært at vurdere [K-M], da [K-K] er
så tydeligt krisepræget og han har påtaget sig den rolle at opmuntre [K-
K]. Han er meget opmærksom på hende og det ses flere gange at hans
sjove bemærkninger får [K-K] til at smile og letter stemningen. Der er
således behov i hvilken udstrækning [K-M] kan udfylde forældrerollen.
3159
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Adskillelsen har udløst en stor krise i familien og [K-K] fortæller om
stor utryghed. Det er meget vigtigt at forældrene får klarhed over
om og hvornår de må bo sammen i fremtiden, så [K-K] ikke er utryg.
[K-K] fortæller om stor angst både i Syrien og her og der er behov for at
undersøge hendes psykiske tilstand nærmere med henblik på at støtte
op om hende.”
Af referat af tværfagligt koordinerende møde i Røde Kors den 29. august 2016
fremgår desuden bl.a.:
”Vi er bekymret for om [sønnens] trivsel kan forsætte den gode udvik-
ling fordi [K-K] har det skidt. …
Konkretisering af bekymringen: Vi er bekymret for om den gode ud-
vikling vil forsætte efterhånden som [sønnen] også vil sætte større krav
til forældrene i takt med han bliver ældre. Bekymringen er meget fo-
kuseret på [K-K], idet psykologvurdering beskriver [K-K] har det meget
svært.”
Den 1. september 2016 traf Vejle Kommunes Børn og Unge-udvalg afgørel-
se om, at der skulle udarbejdes en børnefaglig undersøgelse, og Røde Kors
ansøgte samme dag på ny om sociale foranstaltninger til [K-K] i form af en
vuggestueplads samt støtte i hjemmet.
Den 26. september 2016 sendte Udlændingestyrelsen på ny et partshørings-
brev til [K-K] og [K-M] vedrørende indkvartering. Af brevet fremgår bl.a.:
”Den 6. juli 2016 traf vi afgørelse i din og din ægtefælles sag om ind-
kvartering. Vi besluttede, at I på det tidspunkt fortsat ikke måtte være
indkvarteret på samme asylcenter.
Vi vejledte jer endvidere om, at vi løbende vil overveje, om det fortsat
vil være foreneligt med Danmarks internationale forpligtelser, at du og
din ægtefælle er indkvarteret på hver jeres asylcenter, og at vi af egen
drift vil foretage denne løbende revurdering af sagen.
3160
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Udlændingestyrelsen er i øjeblikket ved at tage stilling til, om der er
grundlag for at genoptage sagen om indkvartering af dig og din ægte-
fælle.
Udlændingestyrelsen har pligt til at genoptage sagen, hvis der frem-
kommer oplysninger, som vi ikke var bekendt med på tidspunktet for
den oprindelige afgørelse og som i givet fald må antages at ville have
medført en væsentlig anden vurdering af sagen.
Derfor skriver vi for at høre, om der er nogen oplysninger, som du me-
ner, bør indgå i behandlingen af din sag, og som vi ikke var bekendt
med, da vi traf afgørelse i din sag den 6. juli 2016. De oplysninger,
som vi var bekendt med, da vi traf afgørelse i din sag, fremgår af af-
gørelsen. Vi har desuden den 1. september 2016 modtaget vedlagte
indberetning.”
Ved mail af 10. oktober 2016 kl. 8.23 fremsendte Røde Kors referat af parts-
høring af [K-K] til Udlændingestyrelsen. I referatet hedder det bl.a.:
”[K-K] fortæller, at hun gerne vil komme med følgende bemærkninger
ifm. Partshøringen.
Hun føler at [K-M] er en stor støtte for hende og hun fortæller hun
savner ham meget.
[K-K] fortæller, at hun kan mærke på deres søn på knap 1 år, at han bliver
glad, når hans far er tilstede, og det er meget svært for hende at aflede
[sønnen], når [K-M] tager hjem efter hans eftermiddagsbesøg, hvilket
ofte betyder [sønnen] bliver opkørt og ulykkelig, fordi hans far går.
[K-K] fortæller, at hun føler, hun er stærkere både som mor og menneske,
når hun er sammen med [K-M].
[K-K] fortæller, at hun har kendt [K-M] hele livet, og derfor synes hun
også, hans fravær pga. adskillesen fylder rigtig meget, da de altid har
været i hinandens nærvær. Hun tilføjer, at de er vokset op sammen, og
et år forud for brylluppet blev de kærester.
3161
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
[K-K] fortæller endvidere, at hun har haft det meget skidt, efter at
[K-M] blev flyttet til et andet center (Feb. 2015), og det blev endnu
værre, da resten af hendes familie fik ophold pr. 1/6-16. Nu føler hun,
at hun står helt alene med [sønnen], og at de kun ser [K-M] få timer om
eftermiddagen.
Røde Kors.
…, parrets barn ses sammen med far, og der er en tydelig tilknytning
mellem dem. [K-M] er engageret i sin søn og ved spontane besøg fra
personalet i hjemmet, er det [K-M], som sidder og leger med [sønnen].
[K-M] mødes gerne med [K-K] og [sønnen], og er med til at aflevere
[sønnen] i vuggestuen. Også her beskrives han er af personalet som en
nærværende far, der meget gerne vil tage del i sin søns tilværelse, og
som er bevidst om sønnens signaler og behov.
[K-M] ses som støttende ift. [K-K]. Vi har ved besøg i hjemmet med tolk
hørt dialoger mellem dem, hvor [K-M] på en anerkendende og konstruk-
tiv måde guider [K-K] ift. [sønnen].
[Sønnen] søger sin far, og glæden i hans øjne, når far kommer, vidner
om et søn, der har en omsorgsfuld far.”
Den 12. oktober 2016 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at [K-K] og [K-M]
på ny skulle indkvarteres på samme center. Afgørelsen var begrundet således:
”Udlændingestyrelsen har på baggrund af de oplysninger, som er frem-
kommet i forbindelse med styrelsens behandling af jeres sag, besluttet,
at I kan indkvarteres sammen igen. I vil blive orienteret om, hvor I kan
indkvarteres sammen snarest muligt.”
Parret blev på ny indkvarteret sammen den 13. oktober 2016.
9.2.2.4.
M-K og M-M
Parret indrejste i Danmark den 21. august 2015 og blev indkvarteret sammen.
Udlændingestyrelsen har i et skema af 22. april 2020 oplyst følgende:
3162
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
”Der ses ikke at være oprettet en konkret sag vedrørende behandling
af parrets adskillelse, men alene en sag om genoptagelse. Vi henviser
derfor til det vedlagte Excel-fil ”Under 18 år i parforhold – liste (opda-
teret 15-08-19)” og sagens akter.”
Af den udgave af listen, som Margit Sander Rasmussen ved mail af 16. februar
2016 kl. 14.03 sendte til blandt andre Lene Linnea Vejrum, fremgår om parret,
at [M-K] var født den [...].11.1998 (17 år), og at [M-M] var født den [...].10.1988
(27 år), samt at [M-K] var gravid med parrets første barn. Parret var ikke omtalt
i den opdaterede version af listen, som styrelsen sendte til departementet den
4. marts 2016 som bidrag til samrådsspørgsmål Z.
Af de øvrige sagsakter vedrørende parret fremgår, at [M-M] den 24. august
2015 udfyldte et asylansøgningsskema, hvor han om forholdet blot oplyste,
at [M-K] var hans hustru, og at de ikke havde børn.
Det fremgår af referatet af en oplysnings- og motivsamtale med [M-K] den 21.
oktober 2015 blandt andet, at parret blev gift den 19. oktober 2013, og at de
havde boet sammen siden indgåelsen af ægteskabet. Om forholdet til [M-M]
forklarede hun desuden:
”Ansøger forklarer, at ægtefællen [M-M] er hendes mosters søn, det vil
sige ansøgers fætter. Således er ansøger og [M-M’s] mødre søstre. Æg-
teskabet er frivilligt fra begge parters side.
Ansøger har boet sammen med [M-M] i ... De boede sammen siden den
19. oktober 2013, hvor de blev gift. De boede sammen frem til deres ud-
rejse den 3. august 2015. Ansøger har et godt forhold til sin ægtefælle.
Spurgt, hvorledes forholdet til [M-M] opstod. Ansøger forklarer, at siden
hun var lille fortalte hendes moster, at hun hørte til [M-M]. Det var egent-
lig kun for sjov, men det blev så virkelighed, og det er ansøger glad for.
Inden ansøger blev gift med [M-M] i oktober 2013 mødte ansøger [M-
M] én gang i …, hvor familierne besøgte hinanden. Det var et besøg på
en varighed af cirka 10 dage, hvor ansøger så [M-M].
3163
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Ansøger oplyser, at hun har det tætteste forhold til sin ægtefælle, idet
[M-M] passer lige så godt på hende som hendes forældre. Det vil være
bedst for ansøger at være sammen med [M-M], hvis hun kun kan være
sammen med en af dem, fordi hun har det tætteste forhold til [M-M].
Ansøger forklarer, at hun har det tætteste forhold til [M-M], fordi hun
ikke bliver genert, når hun er sammen med ham. Med [sin bror] bliver
hun lidt genert.
Ansøger forklarer, at [M-M] betyder alt for hende. Der er ingen grænser.
Hun føler at hun har ro, når hun er sammen med [M-M].”
Under sin oplysnings- og motivsamtale samme dag forklarede [M-M] om æg-
teskabet desuden, at der var tale om et arrangeret ægteskab, men ikke et
tvangsægteskab. De ville gerne giftes med hinanden.
Ligeledes den 21. oktober 2015 blev begge parter partshørt om spørgsmålet
om ledsagelse. [M-K] forklarede i denne forbindelse bl.a.:
”Om [M-M] fortæller ansøger at hun ser ham som en perfekt person,
og han har aldrig gjort nogen ondt. Ansøger har et godt forhold til sin
ægtefælle.
Ansøger er indkvarteret sammen med sin ægtefælle… Dette er ansøger
tilfreds med.
Spurgt hvorledes ansøger vil forholde sig, hvis der bliver truffet afgørel-
se om at [M-M] er hendes ledsager, oplyser ansøger, at det vil hun gerne.
Hun forklarer, at han er alt for ansøger. Han er både som forældre og
ægtefælle for hende.
Spurgt hvorledes ansøger vil forholde sig, hvis der bliver truffet afgørel-
se om, at [M-M] ikke er hendes ledsager, oplyser ansøger, at hun gerne
vil have at [M-M] er hendes ledsager.”
Under partshøringen af ham forklarede [M-M] bl.a.:
3164
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
”Ansøger forklarer, at han har boet sammen med [M-K] siden de blev
viet den 19. oktober 2013. De boede sammen med ansøgers søskende.
Ansøger har siden de blev viet været hendes forsørger.
Ansøger er dybt forelsket i [M-K], ønsker at leve sit liv sammen med
hende.
Ægteskabet var arrangeret og de er fætter og kusine. Han var enormt
glad, da han fik at vide, at han skulle giftes med [M-K]. Deres familie
havde på forhånd bestemt, at de skulle giftes. Parret besøgte hinanden
ofte…
[M-K] har fortalt ham, at hun også var enormt glad for, at de skulle
giftes, og at hun havde det på samme måde som ansøger.
Han fortæller, at det er meningen, at de skal bo sammen i Danmark som
ægtefæller og have et samliv her i landet, hvis de får asyl.”
I en intern note på [M-K]’s asylsag den 22. oktober 2015 er anført blandt andet:
”OBS på ægteskabet, der er tale om arrangeret fætter-kusine-ægteskab,
men ikke tvangsægteskab.”
Den 22. oktober 2015 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at [M-K] skulle
anses for at være ledsaget af [M-M]. Af begrundelsen fremgår blandt andet:
”Begrundelsen for afgørelsen om, at du er ledsaget af [M-M] er, at I
samstemmende har forklaret, at I er ægtefæller, at I udrejste fra Irak
sammen, at I har rejst sammen hele vejen fra Irak til Danmark, og at I
indrejste i Danmark den 21. august 2015, hvor I indgav en ansøgning
om asyl.
Videre har vi lagt vægt på, at I har boet sammen i Irak siden I blev gift
den 19. oktober 2015, at I ønsker at bo sammen i Danmark og at I har
et godt forhold.
Endelig har vi tillagt det vægt, at I på nuværende tidspunkt bor sam-
men i Center ...”
3165
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Som svar på Udlændingestyrelsens høring af operatørerne den 18. februar
2016 sendte Trine Kristensen fra Langelands Kommune den 22. februar 2016
kl. 10.09 nogle udfyldte oplysningsskemaer til blandt andre Kristina Rosado
og Margit Sander Rasmussen, herunder vedrørende dette par. I mailen var
anført bl.a.:
”Hermed de oplysninger vi har tilgængelige pt.
Efter samråd med Ulrik er jeg nødsaget til at bede om mere tid, såfremt
i ønsker at besvarelsen skal være uddybet yderligere. Spørgsmålene er
af en karakter, hvor vi mener der bør foretages tolkede samtaler med
hvert enkelt par via en socialrådgiver. Det er nogle meget personlige
spørgsmål, som vil kunne oprive parrene og skabe stor fortvivlelse.
Dette kan vi ikke nå at indkalde til på en forsvarlig måde inden fristen.”
Af det vedhæftede skema vedrørende [M-K] og [M-M] fremgår, at der på spørgs-
målet om, hvordan familien fungerede, var svaret: ”vides ikke – skal undersø-
ges nærmere”. Tilsvarende var anført som svar på spørgsmålet om, hvordan
familien forventedes at ville fungere efter en adskillelse, og på spørgsmålet
om, hvorvidt der var øvrige forhold, som Udlændingestyrelsen burde kende til.
Samme dag kl. 14.34 besvarede Kristina Rosado mailen således:
”I har i samtlige skemaer under punkt 6. ”Hvordan fungerer familien
på nuværende tidspunkt?” svaret, at det ikke vides. Som indkvarterings-
operatør har I pligt til at underrette de sociale myndigheder, såfremt der
er grund til bekymring for en mindreårig beboers trivsel. Der ligger jo
i den opgave en forpligtelse til løbende at vurdere, om de mindreårige
– herunder mindreårige, som er samlevende i ægteskabslignende for-
hold – trives og i øvrigt fungerer i den familiemæssige sammenhæng,
hvori de indgår. Skal det forstås sådan, at I ikke slet ikke har nogen
forudsætninger for at vurdere, hvordan familierne fungerer, og om
der er grund til bekymring for parterne eller evt. fællesbørns trivsel?”
I mail af 23. februar 2016 kl. 8.51 svarede Trine Kristensen følgende:
”Vi har ingen indberetninger eller tegn på mistrivsel reg. vedr. disse fa-
milier og dermed heller ikke observeret der skulle grund til bekymring
3166
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0131.png
De berørte par
for familierne på nuværende tidspunkt. Om situationen ændrer sig når
familierne skal splittes kan ikke forudsiges.
Vi er klar over vores pligt som operatør og opfylder den også. Årsagen
til svaret ’’vides ikke – undersøges nærmere’’ var blot for at sikre der
ikke var opstået en problematik, vi endnu ikke var blevet opmærksom
på, men som skrevet har vi pt. ingen grund til særlig bekymring. Dette
bekræftet af de pågældendes kontaktpersoner d.d.
Vedhæftet finder du rettede filer.”
Den 25. februar 2016 besluttede Udlændingestyrelsen at adskille parret, og
parret blev planlagt til flytning den 2. marts 2016. Det fremgår således af en
mail af 25. februar 2016 kl. 14.32 fra Kristina Rosado til Trine Kristensen bl.a.:
”…
Som lovet her en liste over de par uden børn, som vi har planlagt til
flytning på onsdag den 2. marts:
Person
ID
[…]
[…]
Navn
[M-K]
[M-M]
M/K/B
K
M
Fødselsdato
[…].11.1998
[…].10.1988
Natio-
nalitet
[…]
[…]
Ind-
rejst
[…]
[…]
Indkvar-
teret
[…]
[…]
Endvidere planlægger vi flytning af følgende par med børn i løbet af
næste uge:
Som nævnt i telefonen, skal vi bede jer om hurtigst muligt at tale med
parrene om, hvem fællesbørnene skal bo sammen med, samt om de
har familierelationer på de andre centre, som vi skal tage højde for i
forbindelse med planlægningerne. Her vil det navnlig være relevant,
hvis der er voksne familiemedlemmer, som kan støtte op om den af par-
terne, som forbliver indkvarteret sammen med fællesbarnet/-børnene.
3167
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0132.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Du må endelig ringe eller skrive, hvis du har spørgsmål e.l.
…”
Den 29. februar 2016 kl. 15.29 – efter at de berørte par havde haft en samtale
med en socialrådgiver – sendte Trine Kristensen et nyt oplysningsskema ved-
rørende blandt andet [M-K] og [M-M]. Af mailen fremgår bl.a.:
”… Der er stor bekymring for parrene der har reageret kraftigt på infor-
mationen efterfølgende.”
Af det vedhæftede skema om [M-K] og [M-M] fremgår bl.a.:
1.
Spørgsmål
Person ID på parret
Svar
Kvinde:
[…]
[M-K]
Mand:
[…]
[M-M]
Ja
Ca. 30/7-2016
Nej
2.
3.
4.
Center Humble
Er den kvindelige part gravid?
Hvis ja, hvornår har hun termin?
Har den kvindelige part andre voksne familie-
medlemmer i Danmark?
Hvis ja, er de asylansøgere eller herboende?
Hvor bor disse familiemedlemmer?
Vil de kunne støtte hende, når parret flytter fra
hinanden?
Ønsker hun at bo sammen med eller i nærheden af
disse familiemedlemmer? (NB! Vi kan ikke garante-
re, at vi kan efterkomme et evt. ønske.)
Har den mandlige part andre familiemedlem-
mer i Danmark?
Hvis ja, er de asylansøgere eller herboende?
Hvor bor disse familiemedlemmer?
Vil de kunne støtte ham, når parret flytter fra
hinanden?
Nej
3168
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0133.png
De berørte par
5.
6.
7.
Ønsker han at bo sammen med eller i nærheden af
disse familiemedlemmer? (NB! Vi kan ikke garante-
re, at vi kan efterkomme et evt. ønske.)
Har parret fælles børn og/eller særbørn?
Hvis ja, har parret en holdning til, hos hvilken
forælder barnet/børnene fremover skal bo? (NB!
Vi kan ikke garantere, at vi kan efterkomme et evt.
ønske)
Hvordan fungerer familien på nuværende tids-
punkt?
Er der bekymring for parternes trivsel eller for
eventuelle børns trivsel? Hvis ja, beskriv nærmere.
Er der iværksat støtteforanstaltninger? Hvis ja,
beskriv nærmere.
Hvordan forventes det, at familien vil fungere
efter en adskillelse af parret/familien?
Nej
Nej
Nej
Parret er på nu-
værende tidspunkt
en velfungeren-
de familie og en
adskillelse vil få
meget store psykiske
konsekvenser for
begge parter, som er
meget afhængige af
hinanden.
3169
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0134.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Er der en høj risiko for, at der vil opstå akut bekym-
ring for et eller flere familiemedlemmers trivsel?
Er der en høj sandsynlighed for, at det bliver nød-
vendigt at iværksætte eller intensivere støtteforan-
staltninger?
8.
Øvrige forhold
Er der andre forhold, Udlændingestyrelsen bør ken-
de til for at kunne finde den mest hensigtsmæssige
fremtidige indkvartering for parrene/familierne?
Begge parter er me-
get psykisk påvirkede
ved udsigten til at
skulle skilles fra hin-
anden. De beskriver,
at det er slutningen
for dem – at der
ikke er mere tilbage
og det her slår dem
ihjel.
[M-M] beskriver,
at han IKKE vil
lade sin kone være
alene og at de IKKE
flytter.
De fortæller begge,
at [M-K] ikke kan
sove om natten, hvis
ikke [M-M] er hos
hende og holder om
hende.
Bekymringen går
også på fosteret og
hvad alle de her be-
kymringer kan have
af konsekvenser for
graviditeten.
Jeg vurderer, at [M-
K] formentlig vil få
brug for støtte, hvis
hun skal være alene.
Begge parter beskri-
ver, at [M-K] aldrig
har været alene før
og hun er vant til at
[M-M] varetager alt
omkring hende.
Nej
3170
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Parret blev adskilt den 2. marts 2016.
Den 4. marts 2016 kl. 11.36 sendte Røde Kors en mail til Teamet for uledsa-
gede mindreårige med følgende indhold:
”Kære UMI-Team
Vi får fra centrene bekymringsmails på en del mindreårige piger, der er
blevet adskilt fra deres ægtefæller. Nogle af dem er gravide andre har
små børn.. Centrene anmoder om repræsentanter til dem…
Center … har anmodet om haste-repræsentant til:
… [M-K]
Hun er blevet adskilt fra sin mand, som hun har boet sammen med
siden indrejse i 2015. Hun er gravid og psykisk meget påvirket af ad-
skillelsen. Centret er meget bekymret over hendes psykiske tilstand
plus det at hun hverken spiser eller drikker særligt meget.
…”
Af referatet af en asylsamtale med [M-M] den 6. april 2016 fremgår, at [M-M]
oplyste følgende:
”Ansøger tilføjer, at hans ægtefælle er gravid, og at hun har termin i juli
2016. Ansøger bemærker i den forbindelse, at hans ægtefælle har det
meget dårligt, og han har et ønske om, at de bliver indkvarteret på sam-
me asylcenter. Ansøger er orienteret om, at det desværre ikke er muligt.”
Den 13. juni 2016 ansøgte [M-K]’s asylcenter om sociale foranstaltninger i
form af særlig indkvartering. Af ansøgningen fremgår bl.a.:
”Det er ikke muligt for Børnecentret at have [M-K] efter hun har født.
Det er vigtigt, at der foreligger en plan for videre forløb, således vi kan
tale med [M-K] desangående. [M-K] har behov for tryghed og voksne
omkring sig den kommende periode, da hun skal være mor for første
gang og i hverdagen lige nu står alene, da hende og manden ikke må
bo sammen….
3171
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Vi vurderer, at [M-K] har brug for særlig opmærksomhed den første
tid efter fødselen således hun og baby får en god start. [M-K] virker på
mange måder usikker og hun har ikke nogen, som hun kan bruge og
søge til råds udover personalet. Manden kan på grund af reglerne ikke
være ved hendes side hele tiden den første tid.”
Parret var fortsat adskilt og indkvarteret i asylsystemet, da Udlændingesty-
relsen besluttede at genoptage sagerne, og den 17. juni 2016 sendte Udlæn-
dingestyrelsen partshøringsbreve til parret.
Af et samtalereferat af 21. juni 2016 fremgår, at [M-K] om forholdet til [M-M]
forklarede bl.a.:
”Oplysninger om, hvordan parterne mødte hinanden
Den pågældende oplyste, at den pågældende har kendt sin partner hele
sit liv, da de er fætter og kusine. De havde brugt meget tid sammen
som børn.
Foreholdt, at hun til sin asylsag har oplyst, at hun alene havde mødt
sin ægtefælle én gang, før de indgik ægteskab, i forbindelse med en
familieferie, svarede den pågældende, at de som nævnt havde brugt
meget tid sammen som børn, men at alene så hinanden én gang da de
blev ældre, hvor de besluttede, at de ville være kærester.
Oplysninger om parternes kontakt med hinanden inden ægteskabets
indgåelse, herunder mens de var forlovet
Den pågældende oplyste, at hun og hendes kommende ægtefælle kom-
munikerede meget på telefonen, både inden og mens de var forlovede.
Hun oplyste også, at de lavede normale kæresteting, når de var sam-
men under forlovelsen. Den pågældende blev foreholdt, at hun til sin
OM-samtale har oplyst, at hun, da hun var lille, blev drillet af sin moster
med, at hun skulle giftes med [M-M], svarede den pågældende, at hun
aldrig har sagt dette. Foreholdt, at hun har underskrevet det pågældende
samtalereferat, svarede den pågældende, at det tit blev sagt i sjov, da
de var små, at de skulle giftes med hinanden. Hun oplyste endvidere,
at dette er normalt, og at hun altid har vidst, at hun gerne ville giftes
med sin nuværende ægtefælle.
3172
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Oplysninger om forlovelse/tid som kærester
De pågældende blev forlovet den 18. eller 19. januar 2013, hvor den
pågældende var 14 år gammel, og hendes kommende ægtefælle var 24
år gammel.
Hun besøgte sin kommende ægtefælle hos hans familie i Bagdad, hvor
de i fællesskab besluttede, at de gerne ville giftes. [M-M’s] familie hen-
vendte sig efterfølgende til den pågældendes familie, for at spørge, om
de kunne blive gift. Hendes familie sagde ja med det samme.
Adspurgt, om hende og [M-M] havde talt om at blive forlovet før [M-M]’s
familie tog til den pågældendes familie for at fri, svarede hun bekræf-
tende. Adspurgt, om familien svarede med det samme, svarede hun
bekræftende, og uddybede, at de havde ringet i forvejen, og forberedt
familien på, at de kom og spurgte, så familien havde tid til at tale med
den pågældende om dette.
Adspurgt, om hun virkelig gerne ville giftes med [M-M], svarede hun
bekræftende. Adspurgt, om [M-M] virkelig gerne ville giftes med hende,
svarede hun ligeledes bekræftende.
Adspurgt, hvordan hun har det med aldersforskellen mellem hende og
hendes ægtefælle, svarede hun, at der ikke er nogen problemer, og at
der ikke er en, der bestemmer mere end den anden.
Adspurgt, om hun selv mener, at hun var moden nok til at træffe en
beslutning om ægteskab, da hun var 14 år gammel, svarede hun bekræf-
tende. Adspurgt, om hun mener, at [M-M] var moden nok til at træffe
en beslutning om at fri til hende og blive gift, svarede hun ligeledes
bekræftende.
Adspurgt, om hendes forældre også syntes, hun var moden nok til at
træffe en beslutning omkring ægteskab, svarede hun bekræftende.
Foreholdt oplysningen om, at hun tidligere har sagt, at hendes far måtte
skrive under på, at de kunne blive gift, og adspurgt, om dette i givet fald
var fordi, hun var mindreårig, eller om det var fordi, hun blev tvunget
til at blive gift, svarede hun, at det var fordi hun var mindreårig.
3173
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Foreholdt oplysningen om, at hun til sin OM-samtale 21. oktober 2015,
har sagt, at hendes forældre i forbindelse med deres udrejse sagde, at
[M-M] skulle passe godt på hende, og at deres begrundelse for det var,
at hun stadig var en lille pige, og hvordan det hænger sammen med,
at de mener hun er moden nok til at indgå et ægteskab, svarede hun,
at en pige altid vil være en lille pige i sine forældres øjne, og at hvis de
ikke skal passe på hende, så er der andre, der skal.
Oplysninger om ægteskab
Det blev ca. 10 måneder før vielsen besluttet, at de pågældende skulle
giftes med hinanden. Beslutningen blev truffet af begge parter, og de
blev gift den 19. oktober 2013, da hun var 14 år gammel.
Det var [M-M’s] familie, der spurgte [M-K’s] familie, om de måtte blive
gift. Begge parter ønskede efter [M-K’s] opfattelse, at blive gift. Det
afgørende for deres beslutning var, at de elskede hinanden.
Adspurgt, hvem der arrangerede brylluppet, svarede hun, at det var
hende selv og [M-M], med hjælp fra deres familier. Brylluppet blev holdt
i …, og begge parterne, deres familier og venner og bekendte deltog i
festen. Adspurgt, hvem der betalte for brylluppet, svarede hun, at det
gjorde [M-M].
De gav hinanden et ur hver.
Den pågældende oplyste, at ægteskabet blev registreret den 2. februar
2014, og at både hun og hendes ægtefælle var til stede under registre-
ringen.
Den pågældende oplyste, at de efter brylluppet flyttede sammen i …
hjemme hos ægtefællens familie, hvor de boede sammen, indtil de kom
til Danmark og blev adskilt. De har derfor boet sammen i ca. 2�½ år,
inden de blev adskilt af Udlændingestyrelsen.
Spørgsmålet om tvang
Adspurgt, om den pågældende ved, hvad et tvangsægteskab er, svarede
den pågældende benægtende.
3174
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Oplyst om, at et tvangsægteskab er et ægteskab, der er indgået eller op-
retholdes ufrivilligt. Oplyst, at tvangsægteskaber er ulovlige i Danmark,
og at det samme gælder vold og trusler mv.
Adspurgt, om den pågældende har indledt forholdet til sin partner
frivilligt, svarede den pågældende bekræftende.
Adspurgt, om forholdet forstsat består frivilligt, svarede den pågæld-
ende bekræftende.
Adspurgt, om der findes eksempler på tvangsægteskaber i den pågæld-
endes familie, svarede den pågældende benægtende.
Adspurgt, om de to parter er beslægtede, svarede den pågældende, at
den pågældende og den pågældendes partner er fætter og kusine. Det
er hendes mosters søn.
Den pågældende bliver foreholdt, at hun tidligere har oplyst, at det var
et arrangeret ægteskab, men at det er indgået frivilligt. Dette bekræftede
den pågældende.
Adspurgt, hvad hun mener med ”arrangeret”, forklarede hun, at det
ikke var familien, der havde arrangeret ægteskabet. De havde bare altid
vidst, at de skulle giftes med hinanden.
Kontakt under adskillelsen
Adspurgt den pågældende, hvordan den pågældende har det med ad-
skillelsen fra sin partner, oplyste den pågældende at hun er meget træt
af det.
Adspurgt den pågældende, hvilken kontakt den pågældende har haft
med sin partner siden adskillelsen, oplyste den pågældende, at de taler
meget sammen i telefonen, og at han kommer på besøg på hendes center
hver mandag, onsdag, fredag og lørdag.
3175
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Oplysninger om børn
Den pågældende er højgravid med termin den 29. juli 2016.”
Ved mail af 21. juni 2016 kl. 17.22 sendte en medarbejder på det børnecenter,
hvor [M-K] var indkvarteret, en mail til Udlændingestyrelsen med opfølgning
på partshøringen. Af mailen fremgår bl.a.:
”Hermed opfølgning på partshøring.
1: Der er 10 års aldersforskel mellem [M-K] og [M-M]
2: De er fætter og kusine, de blev forlovet d. 18/ 1 2013, gift d. 19/ 10
2013, og har boet sammen siden den dag de blev gift. De har kendt
hinanden altid, da de er fætter og kusine. Ægteskabet er indgået
frivilligt.
3: De venter deres første barn, i juli måned.
4: Der er ikke nogen særlige omstændigheder, der skal tages højde for
i forhold til indkvartering.
5: [M-K] syntes alt er svært, når hun og hendes mand er adskilt. Og
især under graviditeten. Hun har aldrig før boet alene. Hun mangler
hendes mands støtte i hverdagen, og det at kunne dele glæder og sor-
ger med ham. Hun bliver psykisk og fysisk påvirket af adskillelsen.”
Ved mail af 29. juni 2016 kl. 18.58 sendte [M-K]’s bisidder desuden bemærk-
ninger til spørgsmålet om indkvartering. Heraf fremgår bl.a.:
”[M-K] og [M-M] har lidt stor afsavn under adskillelsen mens de har boet
på hver deres center. De har begge været psykisk påvirket af adskillelsen
og [M-K] har reageret ved at have svært ved at spise og drikke fordi hun
har været ked af det.
[M-K] fortæller, Alt har været svært, det var ikke nemt. Jeg har ikke
kunnet sove om natten og har været bange for at være alene om natten.
Jeg græd meget om natten, jeg har aldrig sovet alene før jeg blev adskilt
fra min mand. Får var jeg sammen med min familie og ellers var det
[M-M] der passede på mig om natten. Nogen gange skete der noget på
centeret om natten, der var evakuering fordi der var brandalarm, jeg
blev meget forskrækket. Jeg havde brug for min mand når jeg havde
det svært. Han ved hvad han skal gøre for at jeg får det godt igen.
3176
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
[M-M] fortæller, Det har været rigtig, rigtig hårdt at være i praktik, gå
i skole og prøve at trøste [M-K] om natten når hun ringede til mig og
græd fordi hun var bange. Det var lidt som at være i fængsel, når jeg
kom på besøg hos [M-K] fik jeg hende ud i haven og gå en tur. Fordi
hun har været så ked af det kom hun ikke udenfor. [M-K] har været
indlagt to gange på hospitalet, den ene gang da der var meget uro på
centeret og brandalarm om natten og alle skulle evakueres midt om
natten i frostvejr. Den anden gang for tre uger siden og vi troede føds-
len gik i gang.
Gennem min kontakt med [M-K] og også [M-M] som jeg har hilst på ved
flere lejligheder har jeg oplevet en kærlig omsorgsfuld kontakt mellem
de to unge mennesker. De holder altid hinanden i hånden og er meget
glade for hinanden. Personalet på centeret har den samme oplevelse
af deres forhold.
[M-K] har lidt stor afsavn ved adskillelse af sin ægtefælle, det har væ-
ret et psykisk pres ikke at kende til fremtiden og vide hvornår de to
igen må bo sammen. [M-K] har været meget bange for at hun skulle bo
alene med deres barn når det blev født. Hun har ikke kunnet overskue
situationen og har grædt meget og har i lange perioder i graviditeten
ikke kunne spise og drikke.”
Af et samtalereferat af 1. juli 2016 vedrørende partshøringen af [M-M] frem-
går, at [M-M] forklarede tilsvarende om baggrunden for ægteskabet. Han for-
klarede desuden bl.a.:
”Oplysninger om, hvordan parterne mødte hinanden
Den pågældende oplyste, at den pågældende har kendt sin partner hele
sit liv, da de er fætter og kusine. De så altid hinanden til familiebesøg.
Den pågældende kunne ikke erindre, hvornår de mødte hinanden første
gang.
Foreholdt, at den pågældendes partner til sin asylsag har oplyst, at
hun alene havde mødt sin ægtefælle én gang, før de indgik ægteskab,
i forbindelse med en familieferie, svarede den pågældende, at de alene
3177
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
så hinanden en gang, da de blev ældre, hvor de besluttede, at de ville
være kærester.
Adspurgt, om den pågældende altid vidste, at han skulle giftes med
sin partner, oplyste den pågældende, at de altid havde vidst det, da det
var kommet på tale imellem ham og partneren, og med tiden begyndte
familien at bemærke, at de to godt kunne lide hinanden.
Foreholdt, at [M-K] til OM-samtalen har oplyst, at hun, da hun var lille,
blev drillet af sin moster med, at hun skulle giftes med [M-M], svarede
den pågældende, at de var vilde med hinanden, allerede da de var min-
dre. Den pågældende oplyste, at han altid var opmærksom på [M-K],
at de altid har haft et blik for hinanden, og at det ikke var forældrene,
som bestemte, at de skulle giftes med hinanden.
Oplysninger om forlovelse/tid som kærester
Adspurgt den pågældende om, hvornår de blev forlovet, svarede den
pågældende, at de blev forlovet omkring januar, og at [M-K] vil være
bedre til at huske den korrekte dato.
Adspurgt den pågældende om, hvorvidt han kunne huske, hvor gamle
de var, da de blev forlovet, svarede den pågældende, at [M-K] var 14
-15 år.
Adspurgt den pågældende om, hvor længe de var forlovet, svarede den
pågældende, at de var forlovet i ca. 9 måneder.
Adspurgt den pågældende om, hvornår de blev gift, svarede den på-
gældende, at de blev gift den 19. oktober 2013, og at kontakten blev
registreret den 2. februar 2014.
Adspurgt den pågældende om, hvorvidt det var dem selv, som beslutte-
de, at de ville giftes, svarede den pågældende, at det var dem selv, som
besluttede det, da der var stor kærlighed imellem dem.
Adspurgt den pågældende om, hvorvidt deres forældre havde haft del
i beslutningen, svarede den pågældende benægtende.
3178
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Adspurgt den pågældende om, hvorvidt det var ham, som spurgte [M-K],
om hun ville giftes, svarede den pågældende, at det naturligvis var til-
fældet, og at når der er kærlighed, så ender man med at fri til hinanden.
Adspurgt den pågældende om, hvorvidt de havde spurgt deres forældre,
svarede den pågældende, at deres forældre godt vidste, at deres børn
havde noget kørende med hinanden. Adspurgt den pågældende om,
hvorvidt [M-K] skulle have frieriet godkendt af sine forældre, svarede
den pågældende, at [M-K] vidste, at hendes forældre ikke ville have
noget imod det. Den pågældende bekræftede, at der forelå en accept i
forvejen, så de bare kunne forloves, og oplyste, at de ofte havde talt om,
at de ville giftes med hinanden foran deres forældre, og at kærligheden
er helt tilbage fra barndommen af.
Adspurgt den pågældende om, hvorvidt han selv mener, at [M-K] var
moden nok til at træffe en beslutning om ægteskab, da hun var 14 år
gammel, svarede den pågældende bekræftende.
Foreholdt den pågældende, at [M-K] havde oplyst, at hendes far måtte
skrive under på hendes vegne, eftersom hun var mindreårig, svarede
den pågældende bekræftende.
Oplysninger om ægteskab
Adspurgt den pågældende om, hvor brylluppet blev holdt, svarede den
pågældende, det deres bryllup blev holdt hjemme hos hans familie i ...
Adspurgt den pågældende om, hvem der deltog i brylluppet, svarede
den pågældende, at der var mange mennesker med til brylluppet, her-
under familie og venner.
Adspurgt den pågældende om, hvorvidt de begge var til stede ved bryl-
luppet, svarede den pågældende bekræftende.
Adspurgt, hvem der arrangerede brylluppet, svarede han, at det var
brødre, venner og familie. Den pågældende oplyste videre, at de havde
forberedt brylluppet, og at de holdt brylluppet dagen efter, at [M-K] og
hendes mor kom til ...
3179
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Adspurgt, om [M-K] var med til beslutningerne vedrørende planlægning
af brylluppet, svarede den pågældende benægtende, og oplyste, at alt
var klar til da [M-K] kom.
Adspurgt den pågældende om, hvem der betalte for brylluppet, oplyste
den pågældende, at han og hans familie betalte for brylluppet.
Adspurgt den pågældende om, hvor længe de boede sammen efter, at
de blev gift, oplyste den pågældende, at de boede sammen, indtil de
kom til Danmark.
Oplyst den pågældende om, at det tidligere er blevet oplyst, at de boede
sammen i ca. 2 år. Adspurgt den pågældende, om de boede sammen,
før de blev gift, svarede den pågældende benægtende.
Spørgsmålet om tvang
Adspurgt den pågældende, om han var 25 år og [M-K] var under 15 år,
da de blev gift i 2013, svarede den pågældende bekræftende.
Adspurgt, om den pågældende ved, hvad et tvangsægteskab er, svarede
den pågældende følgende: Ingen bør giftes igennem et tvangsægteskab,
ikke når man skal dele livet sammen. Et ægteskab varer ikke en dag
eller to, men hele livet, og et ægteskab skal være frivilligt, hvis man
skal have et lykkeligt liv sammen. Den pågældende oplyste videre, at
kærlighed er vejen til lykke, at de har det virkelig skidt med at være
adskilt, at det er hårdt for dem, når de ikke ser hinanden, og at han
ringer til [M-K] dagligt.
Adspurgt den pågældende om, hvorvidt de ser hinanden, selvom de er
adskilt, svarede den pågældende bekræftende.
Adspurgt den pågældende om, hvorvidt deres ægteskab er indgået fri-
villigt, svarede han følgende: Deres ægteskab er indgået frivilligt, ingen
kan bestemme over dem, det er deres liv, det var dem, som skulle træffe
beslutningen, og det er 100 procent deres beslutning.
3180
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Kontakt under adskillelsen
Adspurgt den pågældende, hvordan den pågældende har det med ad-
skillelsen fra sin partner, oplyste den pågældende følgende: Han har
det meget skidt, han bliver ved med at tænke på hende, [M-K] har angst,
[M-K] tør ikke at foretage sig nogen uden ham, [M-K] har behov for, at
han er med til det hele, [M-K] er bange for at gå ud alene, [M-K] forbli-
ver i centeret, eftersom hun er nervøs for at gå ud uden ham, og at han
besøger [M-K], så snart han får den mindste chance for at besøge hende.
Den pågældende oplyste videre, at [M-K] er bange om natten, at han
ofte må tale i telefon med hende, indtil hun falder i søvn, og at [M-K]
ikke kan have en almindelig hverdag uden ham.”
Den 7. juli 2016 kl. 13.39 skrev Adam Abdel Khalik følgende til Lene Linnea
Vejrum og Ditte Kruse Dankert:
”For adskillelse
· Aldersforskel på 10 år (hun er 17 �½, han er 27)
· Fætter/kusine.
· Til OM-samtalerne oplyst af H, at hun for sjov hele sit liv har hørt, at
hun skulle giftes med M.
· Til OM-samtalerne oplyst af M, at deres familier på forhånd havde
bestemt, at de skulle giftes.
· Til indkvarteringssamtalerne oplyst af M og H, at deres familier for
sjov har sagt, at de skulle giftes.
· Ægteskab indgået da pigen var knap 15 år gammel.
· Ikke samliv i selvstændig bolig i Irak, men har boet hos mandens
familie i 2 år.
· Hendes forældre har sagt, at han skulle passe på hende
Imod adskillelse
· Hun er nu 17 �½ år gammel.
· Det er det helt klare indtryk for samtalerne, at der ikke er tale om et
tvangsægteskab, og at hun er moden nok til selv at kunne bestemme,
hvor hun vil bo.
· Har levet adskilt siden 2. marts 2016 (over 4 måneder).
· Hun er højgravid.
· Det vil være nødvendigt med sociale foranstaltninger, hvis de ikke er
sammen, når hun føder. Centeret udtrykker bekymring for udsigten
3181
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
til, at hun skal føde uden manden. Der er ansøgt om sociale foranstalt-
ninger for det tilfælde, at de ikke må bo sammen. Der er udsigt til, at
hun kommer til at føde for tidligt.
· Ret hyppig kontakt under adskillelsen (4 gange ugentligt er der besøg,
og der er telefonisk kontakt på daglig basis).”
Den 8. juli 2016 kl. 8.32 svarede Lene Linnea Vejrum følgende:
”Henset til alder, graviditet og ønsket om at bo sammen (herunder hyp-
pig kontakt under adskillelsen) - også efter 4 mdrs adskillelse, mener
jeg de skal have lov til at flytte sammen igen.”
Den 9. juli 2016 kl. 9.11 skrev Lene Linnea Vejrum følgende mail til Tanja
Franck, cc Adam Abdel Khalik og Ditte Kruse Dankert:
”Vi har alligevel endnu en sag, der taler i forskellig retning, og som vi
gerne vi drøfte med dig.
Det er en sag, som helt oplagt er et arrangeret ægteskab - og muligvis
tvangsægteskab, men hvor tiden er gået, og hvor pigen nu er 17 1/2,
højgravid og er tæt på at skulle føde.
Under samtalen fremstod pigen moden og oplyste, at hun ønsker at
være sammen med manden. Parret har været adskilt i 4 måneder.
Der er tale om en fætter og kusine med en aldersforskel på 10 år. Æg-
teskabet blev indgået, da hun var knap 15 år. De har begge oplyst at
ægteskabet er arrangeret af deres forældre. De har i Irak boet sammen
med mandens forældre.
Henset pigens alder, at hun er højgravid og at hun stadig ønsker at bo
sammen med manden efter 4 mdrs. adskillelse, mener jeg de skal have
lov at flytte sammen igen. Imod taler naturligvis, at det kan være et
tvangsægteskab.”
Den 13. juli 2016 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at parret igen ind-
kvarteredes på samme center. Af afgørelsen fremgår bl.a.:
3182
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
”Den 10. februar 2016 modtog Udlændingestyrelsen instruks fra Ud-
lændinge-, Integrations- og Boligministeriet om at ændre praksis for
indkvartering af mindreårige med ægtefælle eller samlever.
Praksisændringen indebærer, at mindreårige som udgangspunkt ikke
må være indkvarteret på samme asylcenter som deres voksne ægtefæl-
ler eller samlevere.
Udlændingestyrelsen besluttede på den baggrund at indkvartere dig
og sin ægtefælle hver for sig.
Udlændingestyrelsen har på baggrund af de oplysninger, som er frem-
kommet i forbindelse med styrelsens behandling af jeres sag, besluttet
at indkvartere jer på samme asylcenter igen.”
Den 14. juli 2016 blev parret indkvarteret sammen på ny.
9.2.2.5.
Par, hvor der blev udstedt flyttepåbud
9.2.2.5.1. C-K og C-M
Parret indrejste i Danmark den 30. oktober 2015 og blev indkvarteret sammen.
I et skema af 22. april 2020 har Udlændingestyrelsen oplyst følgende:
”Der ses ikke at være oprettet en konkret sag vedrørende behandling
af parrets adskillelse, og efter en manuel gennemgang af parrets øvrige
sager kan det oplyses, at der ikke findes noter eller interne resolutioner
på de øvrige sager vedrørende emnet. Vi henviser derfor til det vedlag-
te Excel-fil ”Under 18 år i parforhold – liste (opdateret 15-08-19)” og
sagernes akter.”
Af den udgave af listen, som Margit Sander Rasmussen ved mail af 16. fe-
bruar 2016 kl. 14.03 sendte til blandt andre Lene Linnea Vejrum, fremgår
om parret, at [C-K] var født den [...].08.1998 (17 år), og at [C-M] var født den
[...].07.1985 (30 år), samt at parret havde et barn, født den [...].08.2014. I den
opdaterede version af listen, som styrelsen sendte til departementet den 4.
marts 2016 som bidrag til samrådsspørgsmål Z, fremgår om parret desuden,
at fællesbarnet forblev indkvarteret sammen med moderen, og at parret ikke
havde ønsket at tage stilling til barnets indkvartering.
3183
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Som svar på Udlændingestyrelsens høring af operatørerne den 18. februar
2016 sendte Trine Kristensen fra Langelands Kommune den 22. februar 2016
kl. 10.09 nogle udfyldte oplysningsskemaer til blandt andre Kristina Rosado
og Margit Sander Rasmussen, herunder vedrørende dette par. I mailen var
anført bl.a.:
”Hermed de oplysninger vi har tilgængelige pt.
Efter samråd med Ulrik er jeg nødsaget til at bede om mere tid, såfremt
i ønsker at besvarelsen skal være uddybet yderligere. Spørgsmålene er
af en karakter, hvor vi mener der bør foretages tolkede samtaler med
hvert enkelt par via en socialrådgiver. Det er nogle meget personlige
spørgsmål, som vil kunne oprive parrene og skabe stor fortvivlelse.
Dette kan vi ikke nå at indkalde til på en forsvarlig måde inden fristen.”
Af det vedhæftede skema vedrørende [C-K] og [C-M] fremgår, at der på spørgs-
målet om, hvordan familien fungerede, var svaret: ”vides ikke – skal under-
søges nærmere”. Tilsvarende var anført som svar på spørgsmålet om, hvor-
dan familien forventedes at ville fungere efter en adskillelse, og ligeledes på
spørgsmålet om, hvorvidt der var øvrige forhold, som Udlændingestyrelsen
burde kende til.
Samme dag kl. 14.34 besvarede Kristina Rosado mailen således:
”I har i samtlige skemaer under punkt 6. ”Hvordan fungerer familien
på nuværende tidspunkt?” svaret, at det ikke vides. Som indkvarterings-
operatør har I pligt til at underrette de sociale myndigheder, såfremt der
er grund til bekymring for en mindreårig beboers trivsel. Der ligger jo
i den opgave en forpligtelse til løbende at vurdere, om de mindreårige
– herunder mindreårige, som er samlevende i ægteskabslignende for-
hold – trives og i øvrigt fungerer i den familiemæssige sammenhæng,
hvori de indgår. Skal det forstås sådan, at I ikke slet ikke har nogen
forudsætninger for at vurdere, hvordan familierne fungerer, og om
der er grund til bekymring for parterne eller evt. fællesbørns trivsel?”
I mail af 23. februar 2016 kl. 8.51 oplyste Trine Kristensen således om bag-
grunden for, at de fremsendte skemaer var udfyldt som sket:
3184
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0149.png
De berørte par
”Vi har ingen indberetninger eller tegn på mistrivsel reg. vedr. disse fa-
milier og dermed heller ikke observeret der skulle grund til bekymring
for familierne på nuværende tidspunkt. Om situationen ændrer sig når
familierne skal splittes kan ikke forudsiges.
Vi er klar over vores pligt som operatør og opfylder den også. Årsagen
til svaret ’’vides ikke – undersøges nærmere’’ var blot for at sikre der
ikke var opstået en problematik, vi endnu ikke var blevet opmærksom
på, men som skrevet har vi pt. ingen grund til særlig bekymring. Dette
bekræftet af de pågældendes kontaktpersoner d.d.
Vedhæftet finder du rettede filer.”
Udlændingestyrelsen besluttede den 25. februar 2016 at adskille parret og
planlagde flytningen til ”i løbet af næste uge”. Af mail af 25. februar 2016 kl.
14.32 fra Kristina Rosado til Trine Kristensen fremgår således:
”…
Som lovet her en liste over de par uden børn, som vi har planlagt til
flytning på onsdag den 2. marts:
Endvidere planlægger vi flytning af følgende par med børn i løbet af
næste uge:
Person
ID
[…]
[…]
[…]
Navn
[C-K]
[C-M]
[C-B]
M/K/B
K
M
B
Fødselsdato
[…].08.1998
[…].07.1985
[…].08.2014
Natio-
nalitet
[…]
[…]
[…]
Ind-
rejst
[…]
[…]
[…]
Indkvar-
teret
[…]
[…]
[…]
Som nævnt i telefonen, skal vi bede jer om hurtigst muligt at tale med
parrene om, hvem fællesbørnene skal bo sammen med, samt om de
har familierelationer på de andre centre, som vi skal tage højde for i
forbindelse med planlægningerne. Her vil det navnlig være relevant,
hvis der er voksne familiemedlemmer, som kan støtte op om den af par-
terne, som forbliver indkvarteret sammen med fællesbarnet/-børnene.
3185
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0150.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Du må endelig ringe eller skrive, hvis du har spørgsmål e.l.
…”
Den 2. marts 2016 kl. 8.53 sendte Trine Kristensen yderligere oplysninger om
parret til Udlændingestyrelsen i form af et nyt oplysningsskema, en udtalelse
fra en socialkoordinator, en udskrift af lægejournal fra barnets læge, en udta-
lelse fra barnets læge og en udtalelse fra sundhedsplejersken.
Af det vedhæftede oplysningsskema om parret fremgår følgende:
Spørgsmål
Person ID på parret
Svar
Kvinde:
[C-K]
Mand:
[C-M]
Barn:
[C-B]
Nej
Ja
Asylansøgere
Har tidligere oplyst
at have en søster
på Center …
1.
2.
3.
Center …
Er den kvindelige part gravid?
Hvis ja, hvornår har hun termin?
Har den kvindelige part andre voksne
familiemedlemmer i Danmark?
Hvis ja, er de asylansøgere eller herboende?
Hvor bor disse familiemedlemmer?
3186
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0151.png
De berørte par
Vil de kunne støtte hende, når parret flytter fra
hinanden?
Ønsker hun at bo sammen med eller i nærheden af
disse familiemedlemmer? (NB! Vi kan ikke garante-
re, at vi kan efterkomme et evt. ønske.)
4.
Har den mandlige part andre familiemedlem-
mer i
Danmark?
Hvis ja, er de asylansøgere eller herboende?
Hvor bor disse familiemedlemmer?
Vil de kunne støtte ham, når parret flytter fra
hinanden?
Ønsker han at bo sammen med eller i nærheden af
disse familiemedlemmer? (NB! Vi kan ikke garante-
re, at vi kan efterkomme et evt. ønske.)
Nej det vil hun ikke,
der er ikke nogen
der kan erstatte at
bo sammen med
min mand . [C-K]
har ikke så tæt et
forhold til sin søster.
Hun har ønsket at
flytte til … fordi at
de i … har eget køk-
ken og bad og derfor
ønskede at flytte der
over.
Har tidligere ønsket
at blive flyttet til
Center … for at bo
på samme center
som søsteren.
Nej
5.
Har parret fælles børn og/eller særbørn?
Hvis ja, har parret en holdning til, hos hvilken for-
ælder barnet/børnene fremover skal bo?
(NB! Vi kan ikke garantere, at vi kan efterkomme et
evt. ønske.)
Ja
De ønsker ikke
at besvarer dette
spørgsmål da det er
et utopisk spørgsmål
som er umuligt at
besvarer
6.
Hvordan fungerer familien på nuværende tids-
punkt?
Er der bekymring for parternes trivsel eller for
eventuelle børns trivsel? Hvis ja, beskriv nærmere.
Er der iværksat støtteforanstaltninger? Hvis ja,
beskriv
nærmere.
Nej
Nej
3187
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0152.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
7.
Hvordan forventes det, at familien vil fungere
efter en
adskillelse af parret/familien?
Er der en høj risiko for, at der vil opstå akut
bekymring for et eller flere familiemedlemmers
trivsel?
Er der en høj sandsynlighed for, at det bliver
nødvendigt at iværksætte eller intensivere støt-
teforanstaltninger?
Familien oplyser at
de ikke vil kunne
fungere ved en ad-
skillelse, de føler at
det er et overgreb
både i forhold til
dem men særligt
i forhold til deres
datter.
Far og mor bruger
udtrykket at de vil
blive sindssyge ved
en adskillelse og at
både de og deres
barn vil blive enormt
traumatiseret ved
en evt.
Det vurderes at
det ikke vil være
hensigtsmæssigt
at adskille denne
familie fra hinanden,
da der er efter denne
samtale er akut be-
kymring for at både
far mor og barns
trivels vil forværres
Familien oplyser at
der ikke vil kunne
være nogen hjælpe-
foranstaltning som
vil kunne benyttes
når familien
adskilles.
8.
Øvrige forhold
3188
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0153.png
De berørte par
Er der andre forhold, Udlændingestyrelsen bør
kende til for at kunne finde den mest hensigts-
mæssige fremtidige indkvartering for parrene/
familierne?
Se udtalelse fra Læge
Socialrådgiver
Pga af den korte
svarfrist har det ikke
være muligt at få
en psykoterapeutisk
vurdering
Denne vil blive fore-
taget hurtigst muligt
og fremsendt
I den vedhæftede udtalelse fra socialkoordinator Tina Errebo af 1. marts 2016
hedder det:
”…
Samtale med familien
Tilstede var UT [C-K] [C-M]. Samtalen blev tolket af telefontolk
Familien er d.d. blevet orienteret om ministerens beslutning om at par
hvor kvinden er under 18 ikke længere må bo på samme center.
Parret blev begge meget kede af det og udviste stor frustration i deres
blikke. Men i respekt for deres barn som også var til stede forsøgte de at
skjule det oplyser de. UT har oplyst dem om at der endnu ikke er fundet
ud af hvilket center at de hver i sær skal bo på, men at det kan komme
meget snart. UT oplyser dem om baggrunden for de nye retningslinjer
og at dette er for at beskytte kvinder imod tvangsægteskab. [C-K] spør-
ger UT om hvem der så skal beskytte hende mod tvangsseparation.
Parret fortæller at de er meget glade for hinanden og at de på ingen
måde ønsker at blive skilt ad. I hverdagen er de fælles om pasningen
af deres fælles datter og husholdningen generelt og de oplyser at der
på ingen måde vil kunne være nogen i deres omgangskreds som kan
støtte dem eller deres barn.
Spørgeskemaet bliver gennemgået – og udfyldt. Ved flere af spørgsmå-
lene understreger de begge at det vil være dybt traumatiserende både
for dem men også deres datter at skulle adskilles.
Parret fortæller at de er velfungerende og passer deres datter godt og at
de ønsker at oplyse udlændingestyrelsen om at de selv er i stand til at
søge råd og vejledning så frem de skulle ønske at stoppe deres samliv.
3189
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0154.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Familien oplyser at de ikke vil kunne fungere ved en adskillelse, de
føler at det er et overgreb både i forhold til dem men særligt i forhold
til deres datter.
Far og mor bruger udtrykket at de vil blive sindssyge ved en adskillel-
se og at både de og deres barn vil blive enormt traumatiseret ved en
adskillelse.
Familien har givet samtykke til indhentning af oplysninger hos læge
sygeplejeske sundhedsplejeske og psykoterapeut i forbindelse med ud-
fyldning af udlændingestyrelsens spørgeskema.
Beskrivelse af Familien
Familien er ankommet til center … d. […]. 11.2015 de har under hele
deres ophold kunne klare dem selv og udvist ansvar og pleje for deres
fælles barn. Familien har været velfungerende og er gode til at kontakte
de ansatte så frem at de mangler noget eller har spørgsmål. Parret ses
ofte sammen på centeret. Mor virker moden af sin alder og tager gerne
ordet i samtalen. Netværkerne beskriver mor som en selvstændig og
velfungerende kvinde som er omsorgsfuld både over for hendes mand
og barn men også over for de andre beboere. Faren har en tæt og god
kontakt til sin datter som virker tryg i hans selvskab. Netværkerne be-
skriver far som en god far der ofte ses i selvskab både med hans datter
og deres fællesdatter. Barnet beskrives som sundt og rask UT har ob-
serveret barnet under samtalen. Barnet er tillidsfuldt, glad og reagerer
alderssvarende. Der er en god kontakt mellem barnet til både mor og far.
Der har ind til d.d. ikke været grund til at iværksætte foranstaltninger
til hjælp for familien.
Vurdering
Det er min klare vurdering som socialrådgiver at der bør tages højde
for at dette er en velfungerende familie, som er forældre til en lille pige.
De er gode til at støtte hinanden og er ansvarlige i deres forældrerolle.
Faren vil have svært ved at kunne støtte sin kone og barnet når de
adskilles. Familien er velfungerende, men det er min klare vurdering
at det vil være traumatiserende for både forældre og barn at de blive
adskilt med magt. I forhold til barnets tarv vurderer jeg at der er en
særlig bekymring for barnet da det allerede har været udsat for alvorlige
belastninger i form af oplevelsen af krig, flugt og tab, hvilket medfører
at barnet har øget sårbarhed. At skille disse forældre ad, vil betyde et
3190
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
tab af barnets ene primære omsorgsperson og vil efterlade barnet med
udækket behov og bringe barnets trivsel i en yderligere udsat position.”
Af udtalelsen af 1. marts 2016 fra barnets læge fremgår:
”Angående [C-B] …
Det vurderes ikke hensigtsmæssigt i forhold til ovenstående barns tarv,
at fader flytter fra denne familie, hvor fader er 30 år og moder 17 år”
Af den vedhæftede udaterede udtalelse fra barnets sundhedsplejerske fremgår
desuden:
”Vedr. [C-B] 1 år [ID]
Hun vurderes at have god tilknytning til begge sine forældre, der begge
er opmærksomme på hendes behov, og som hun har god kontakt med.
Af hensyn til barnets tilknytning til begge sine forældre, kan det ikke
anbefales, at hun bliver tvangs adskilt fra den ene af sine forældre. Det
vil ved tvangs adskillelse af en velfungerende pige med god tilknytning
til begge forældre, være et voldsomt traume for pigen ikke at kunne
være sammen med begge sine forældre, og der vil være stor risiko for
udvikling af psykiske og fysiske problemer hos hende på grund af ad-
skillelsen med den ene forælder - eks. spise- og søvn problemer.”
Den 2. marts 2016 kl. 11.50 videresendte Kristina Rosado mailen til Snezana
Mihajlovic, der var ansat i Bookingen i Udlændingestyrelsen, og anførte i
denne forbindelse følgende:
”Her er endnu et par, som vi skal adskille. Det fremgår, at kvinden har en
søster i …, og hun har tidligere udtrykt ønske om at flytte dertil med sin
familie. Parret har ikke ønsket at tage stilling til barnets indkvartering,
så vi lader barnet forblive indkvarteret sammen med moderen, da der
også her er tale om et meget lille barn. Er det muligt at skabe plads til
mor og barn i … og til far på nærmest beliggende center? Gerne med
planlagt flyttedato på fredag.”
3191
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Den 2. marts 2016 kl. 12.37 skrev Kristina Rosado en mail til Trine Kristensen,
cc Snezana Mihajlovic. I mailen hedder det:
”Tak for orienteringen. Idet parret ikke har ønsket at tage stilling til
fællesbarnets indkvartering, har vi –henset til barnets alder –besluttet,
at barnet forbliver indkvarteret sammen med moderen. Vi planlægger
flytning af familien på fredag den 4. marts 2016, således at kvinden
og barnet indkvarteres på Center …, hvor hun efter det oplyste har en
søster og tidligere har ønsket at blive indkvarteret. Manden indkvar-
teres på Center ....
Såfremt parret nægter at efterleve vores anvisning om indkvartering,
vil vi træffe afgørelse om flyttepåbud, og vi skal derfor bede om, at I om
nødvendigt vejleder familien om konsekvenserne ved ikke at efterkom-
me vores anvisning, herunder at vi vil træffe afgørelse om flyttepåbud,
og at vi kan bede politiet om at effektuere påbuddet.”
Den 7. marts 2016 kl. 14.15 sendte Kristina Rosado en mail til Ronya Habo
vedrørende opfølgning på flytning af mindreårige med ægtefæller. Af mailen
fremgår bl.a.:
”Har du/vil du følge op på de par, som ikke er flyttet som planlagt? Så
vidt jeg kan se, drejer det sig om tre par, heraf to som skulle være flyttet
den 2.3., og som har fået flyttepåbud:
Vi skal høre centeret og politiet om status for flytningerne. Du må også
meget gerne tjekke med Bookingen, at deres ydelser bliver stoppet, så
de ikke får udbetalt ydelser, før de flytter til deres nye centre.
Derudover er et af de par, som skulle være adskilt i fredags, ikke flyttet
som planlagt. De skal have flyttepåbud. Det drejer sig om
… [C-K og C-M]”
Den 7. marts 2016 kl. 15.06 besvarede Ronya Habo mailen således:
3192
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0157.png
De berørte par
”…
Vedr. det par som skal have et flyttepåbud:
Hvem skal jeg sende flytte påbuddet til? Har du en mail på en medar-
bejder fra centeret, som har oplyst, at de Ikke vil flytte?
Og skal barnet bare være med på kvindens afgørelse eller skal jeg lave
en særskilt afgørelse til barnet?”
Senere samme dag kl. 15.10 skrev Kristina Rosado til Ronya Habo:
”Du skal lige høre centeret først, om de nægter at flytte, om de er vejledt
om konsekvenserne osv. Jeg har ikke hørt fra centeret, så vi må selv
følge op. Du kan høre Bookingen om kontaktoplysninger. Barnet skal
blot med på morens afgørelse (hvis barnet skat følge hende det kan jeg
ikke lige se nu).”
Kl. 16.07 samme dag sendte Roya Habo en opdatering til Kristina Rosado,
hvoraf fremgår bl.a.:
”Centermedarbejder Tina Arbo havde en samtale med parret i fredags.
Mødet blev afbrudt, da man bare gav familien tid til at græde ud.
Der er planlagt et nyt møde med familien på onsdag, da man ikke
kunne nå det i dag. Parret har spurgt om de kan indkvarteres tættere
på hinanden?
Bemærk: Parret har ikke nægtet at flytte (endnu). Tina Arbo vil opdatere
mig på onsdag.
Er vi enige om, at vi skal vente med at sende et flyttepåbud?
Operatøren efterspørger nogle retningslinjer, vedr. samvær, om parrene
må se hinanden, om de må tale sammen osv.”
Den 16. marts 2016 blev der udstedt flyttepåbud til både [C-K] og [C-M]. Som
begrundelse hedder det i begge afgørelser:
”Vi har lagt til grund, at du nægter at flytte til …, som du er blevet bedt
om dette.
Som følge af Udlændinge-, Integrations-, og Boligministerens medde-
lelse af 10. februar 2016 kan mindreårige asylansøgere ikke længere
3193
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
indkvarteres sammen med en ægtefælle eller samlever. Dette gælder
også, selvom parret har fællesbørn.
Du skal derfor flytte til …, jf. udlændingelovens
§
42 a, stk. 7, 3. pkt.”
Parret blev adskilt den 17. marts 2016.
Den 1. april 2016 blev [C-K] partshørt om sin alder, og hun afgav i denne for-
bindelse tillige forklaring om ægteskabet og samlivet. Det fremgår af referatet
af partshøringen bl.a.:
”Ansøger oplyser, at hun ikke forstår hvorfor hun skal være adskilt fra
sin mand. Ansøger oplyser videre, at hun får svært ved det, hvis hun
bliver stillet for mange spørgsmål. …
Bedt ansøger fortælle hvordan hende og [C-M] mødtes. Ansøger fortæl-
ler, at de mødte hinanden under en bryllupsfest. De mødte hinanden og
blev forelskede og så efter noget tid bad han om hendes hånd.
Ansøger blev glad da han bad om hendes hånd, hun kunne godt lide
ham. Ansøgers forældre sagde ikke noget til, at han bad om hendes
hånd, fordi de var glade for hinanden. [C-M]’s familie var også glade
for at de ville giftes.
De kendte ikke hinanden inden de mødtes til brylluppet. De er familie
med hinanden på morens side, men havde ikke mødt hinanden før. Det
er langt ude på morens side, at de er slægtninge.
Når en mand beder om ens hånd, så man bliver man straks viet af
mullahen, hvilket kan anses som en forlovelse og så et par måneder
senere bliver man gift.
Umiddelbart efter [C-M] havde bedt om hendes hånd blev de viet af
en mullah. Ansøger og [C-M] var til stede. Ansøgers forældre, [C-M’s]
forældre og søskende var også til stede.
Ansøger var vist nok ca. 14,5 år da hun og [C-M] blev viet og [C-M] var
omkring 25-26 år.
3194
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Efter et par måneder blev de gift. Det foregik på den måde, at de afholdt
en fest hos [C-M] forældre. Efter de blev gift begyndte de at bo sammen
og sove sammen.
Spurgt om ægteskabet er registreret nogen steder. Ansøger forstår ikke
spørgsmålet. Forklaret det nærmere. Ansøger oplyser, at alle vidste de
var gift, men de har ikke fortalt det på kommunen eller andre steder.
Når man er viet af en mullah, så er man ægtefæller. De har en viel-
sesattest. Mullah skrev vielsesattesten. De har ikke taget den med til
Danmark og de kan ikke skaffe den, fordi den er i ansøgers hus, hvor
ingen bor.
Bedt ansøger fortælle hvad der stod i vielsesattesten. Ansøger oplyser,
at hun ikke husker andet end at hende og [C-M] skrev under på doku-
mentet som mullahen kom med.
Parret boede i …, Iran. Det var kun ansøger og [C-M] der boede i huset.
Her boede de i ca. 2-3 år. Ansøger var omkring 17 år da de flyttede fra
huset og tog mod Danmark.
Spurgt om de har været adskilt siden de blev gift. Ansøger oplyser, at
inden udrejsen var hun adskilt fra [C-M] i 1 måned og 22 dage, fordi
han var aktiv i […]. Udover dette har de ikke været adskilt.
Ansøger kunne godt lide at bo sammen med [C-M], de havde det godt
sammen. De har det stadigvæk godt sammen, de er forelskede i hin-
anden.”
Den 17. maj 2016 blev der afholdt oplysnings- og motivsamtaler med parret,
ligesom de begge blev partshørt om ledsagelse.
Under sin oplysnings- og motivsamtale forklarede [C-K] ikke yderligere om
ægteskabet. [C-M] forklarede under sin oplysnings- og motivsamtale bl.a.:
”Ansøger blev gift med sin ægtefælle … den 24. oktober 2012. Ægteska-
bet er registreret hos myndighederne. Vielsesattesten er i Iran…
3195
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Ansøger kender sin ægtefælle gennem et bryllup, hvor ansøger fik øje
på hans ægtefælle. Ægteskabet var ikke et tvangsægteskab. Ansøger
oplyser, at hans far og hendes mor er i familie med hinanden. Ansøger
og hans ægtefælle var forlovet i ca. 7 måneder, hvorefter de blev viet
og gift, og holdt en fest for ca. 150 mennesker. Ansøger havde to vidner
med til brylluppet som var ansøgers onkel…, mens det andet vidne var
en person ansøger ikke kender navnet på.
Ansøger og hans ægtefælle har boet sammen i Iran i ca. 3,5 år. Ansøger
og hans ægtefælle har altid sammen udover den ene måned og 20 dage,
hvor ansøger var til øvelse for …”
I forbindelse med partshøringen om ledsagelse forklarede [C-K] bl.a.:
”De havde lært hinanden at kende til et bryllup. Efter brylluppet kom
[C-M’s] forældre og hans bror bad om ansøgers hånd. De talte med an-
søgers forældre, og forældrene sagde ja til det.
Ansøger forklarer, at de ikke kendte hinanden før de mødte hinanden
til brylluppet.
Ansøger siger, at hendes forældre på en eller anden måde vidste, at
[C-M] og ansøger elskede hinanden. Ansøger fortæller, at hun var glad
over at skulle giftes med [C-M]. Ansøger fortæller, at hun gerne ville
giftes med [C-M].
Ansøger fortæller, at de ikke boede sammen før de blev gift. De boede
ca. sammen i 3 år inden de forlod Iran.
Ansøger oplyser, at hun er glad for at være gift med [C-M], og de har
det godt sammen.
Ansøger er udrejst fra Iran sammen med sin mand, og rejst sammen
med ham hele vejen til Danmark.
Ansøger og hendes mand bor ikke på samme center i Danmark, og hun
har ikke besøgt ham, for han besøger hende på hendes center. Han bor
3196
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
hos ansøger på hendes center det meste af tiden. De laver ting sammen
på centeret, for eksempel spiser de sammen og laver mad sammen.
Ansøger forklarer, at det er meningen, at de skal bo sammen her i
Danmark.
Spurgt, om ansøger ønsker at være ledsaget af [C-M], svarer ansøger,
at det vil hun gerne, for hun vil gerne, at hendes mand er hos hende.
Spurgt hvordan ansøger vil forholde sig, hvis Udlændingestyrelsen træf-
fer afgørelse om, at [C-M] skal være ledsager for hende, svarer ansøger,
at det kan hun godt lide, for hun vil have, at hendes mand er sammen
med hende.
Spurgt hvordan ansøger vil forholde sig, hvis Udlændingestyrelsen
træffer afgørelse om, at [C-M] ikke skal være ledsager for hende, svarer
ansøger, at det vil kan hun ikke, for hun vil, at han skal være sammen
med hende og hendes barn.”
[C-M] forklarede under partshøringen af ham bl.a.:
”Ansøger bor ikke på samme asylcenter som [C-K], men ansøger oplyser,
at han ser [C-K] i weekenderne.
Spurgt om ansøger ønsker at være ledsager for [C-K], hvortil ansøger
svarer ja. Ansøger uddyber, at [C-K] er hans kone, og derfor ønsker at
bo sammen med hende.
Spurgt hvordan ansøger vil forholde sig til, at udlændingestyrelsen
beslutter, at ansøger skal være ledsager til [C-K], hvortil ansøger ser det
som en selvfølgelighed at være ledsager for [C-K].”
På baggrund af [C-K]’s forklaring skrev Kristina Rosado den 18. maj 2016 kl.
12.59 følgende til Ronya Habo:
”…
Vil du også kigge på denne? Ifølge oplysninger fra Asyl har ansøger i
forbindelse med partshøring om ledsagelse ift. sin mand oplyst, at man-
3197
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
den bor det meste af tiden hos hende på centeret i ... Det går naturligvis
ikke, så her bør vi straks følge op over for operatøren og høre, om de
kan genkende dette billede.”
Den 23. maj 2016 kl. 9.44 svarede Ronya Habo følgende:
”Jeg har fået talt med centerlederen …, og han har undersøgt sagen
nærmere.
De andre beboere har oplyst ham, at hun får besøg af og til.
Han fortæller, at de ikke har døgnbemanding i asylcenteret, og derfor
kan de ikke kontrollere besøgene.
Skal jeg foretage mig yderligere?”
Samme dag kl. 9.51 svarede Kristina Rosado følgende:
”Vi må have lidt flere oplysninger, herunder om hvorvidt hun har ene-
værelse, og om han overnatter hos hende. Hvis det er tilfældet, må hun
flyttes til et døgnbemandet center –eller alternativt til et deleværelse,
hvis det betyder, at han så ikke kan overnatte der. Centeret må jo sikre,
at indkvarteringsformen ikke strider imod formålet med adskillelsen.”
Lidt senere samme dag – kl. 10.17 – oplyste Ronya Habo videre, at centeret
ikke kunne bekræfte, om [C-M] overnattede hos [C-K], og at kvinden boede på
et værelse sammen med parrets datter.
Den 25. maj 2016 kl. 22.01 videresendte Kristina Rosado mailkorrespondan-
cen til Ditte Kruse Dankert med følgende besked:
”Dette vedrører et af de unge par, hvor den kvindelige part er indkvar-
teret på eget værelse sammen med parrets fællesbarn på et center uden
døgnbemanding. Der er på baggrund af nedenstående en vis formod-
ning om, at manden overnatter hos hende. Jeg kan ikke få adgang til
F-drevet hjemmefra, så jeg kan ikke umiddelbart finde de relevante
oplysninger om parret i oversigten før i morgen, men vi bør overveje,
hvad disse oplysninger giver anledning til, navnlig nå centeret samtidig
oplyser, at de ikke har mulighed for at kontrollere besøgene. Jeg synes,
vi bør overveje en flytning til døgnbemandet center, med mindre det
3198
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
er en sag, hvor vi vil træffe en anden afgørelse. Det kan vi måske lige
komme lidt nærmere i morgen.”
Det fremgår af indkvarteringsoversigten, at [C-K] ikke blev flyttet til et døgn-
bemandet center.
Eftersom parret fortsat var indkvarteret i asylsystemet og fortsat var adskilt,
da Udlændingestyrelsen besluttede at genoptage sagerne, sendte Udlændinge-
styrelsen den 17. juni 2016 et partshøringsbrev til [C-K] og [C-M].
En medarbejder på [C-M]’s asylcenter sendte ved mail af 24. juni 2016 kl.
9.14 [C-M]’s bemærkninger til Udlændingestyrelsen. Af mailen fremgår bl.a.:
”Han har fået forklaret brevet og dets indhold og svarer på følgende
spørgsmål.
1.) Han fortæller han er 30 og ægtefællen er 18 år.
2.) Han fortæller at ægteskabet er indgået 03/08 2012 De har kendt
hinanden altid – men har ikke boet sammen før de blev gift. Han
fortæller at ægteskabet er indgået frivilligt.
3.) De har en datter sammen på 1 år og 10 mdr.
4.) Han oplyser der ikke er nogen sygdomme
5.) Han siger, han vil være hos hende og barnet. Han føler de støtter
hinanden med barnet, han hjælper hende, laver mad mm.”
Af referat af partshøringssamtale med [C-M] den 30. juni 2016 fremgår des-
uden bl.a.:
”Oplysninger om, hvordan parterne mødte hinanden
[C-M] oplyste, at han mødte [C-K] til et familiebryllup 8 måneder før, at
de giftede sig med hinanden. [C-M] oplyste, at de ikke talte sammen til
brylluppet. De udvekslede blikke, og blev forelsket i hinanden.
Oplysninger om forlovelse/tid som kærester
[C-M] oplyste, at de ikke havde et forhold til hinanden, før de blev for-
lovet. [C-M] oplyste, at han gik til sine forældre, efter at han havde set
[C-K] til brylluppet. [C-M] fortalte sine forældre, at han var forelsket,
og at hans forældre skulle gå over til [C-K’s] forældre og fri til hende.
3199
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
[C-M’s] forældre gik dernæst til [C-K’s] forældre, og friede til [C-K] på
vegne af [C-M].
[C-M] oplyste, at det kun var hans forældre, som var over at fri til [C-K].
Foreholdt, at [C-K] under sin OM-samtale havde oplyst, at [C-M’s] bror
også deltog i frieriet, da de var ovre hos [C-K’s] forældre for at fri, sva-
rede [C-M], at det ikke var tilfældet. [C-M] oplyste, at det kun var hans
forældre, som var ovre at fri til [C-K].
Adspurgt [C-M], hvor længe der gik, før han fik et svar, oplyste han
følgende: At der gik en måneds tid.
Adspurgt om [C-M] vidste, hvorvidt [C-K] blev spurgt, om hun ville giftes
med ham, besvarede [C-M] spørgsmålet bekræftende, og oplyste, at alle
accepterede deres ægteskab.
Oplysninger om ægteskab
Adspurgt [C-M], hvor gamle ham og [C-K] var, da de blev forlovet, oply-
ste han følgende: At han var 25-26 år, og at [C-K] var 14 �½ år gammel.
Til spørgsmålet om, hvorvidt [C-M] mener, at en 14 årig pige kan træffe
en beslutning af den karakter, som en beslutning om at indgå ægteskab
har, svarede han, at det må man ikke i Danmark, men det må man i
Iran. Oplyst [C-M], at der ikke blev spurgt om, hvad man må, men om
den pågældende mener, at en 14 årig pige kan træffe en beslutning af
den karakter, som en beslutning om at indgå ægteskab har, svarede
han bekræftende.
Adspurgt hvornår [C-M] og [C-K] blev gift, oplyste han følgende: At de
blev gift den 3.8.1391, at brylluppet blev holdt hjemme hos [C-M’s] fa-
milie, at der var ca. 150 gæster med til brylluppet, og at brylluppet blev
holdt i et hus på ca. 300 kvm. Adspurgt, om han mener, at der er plads
til 150 mennesker på 300 kvm., svarede den pågældende bekræftende,
og oplyste, at der også var personer uden for huset. Begge parter var
til stede ved vielsen.
3200
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
[C-M] oplyste endvidere, at de boede alene sammen efter brylluppet,
indtil de blev adskilt i Danmark. I Iran nåede de at bo sammen i ca. 3
år og 7 måneder.
[C-M] svarede bekræftende til spørgsmålet om, hvorvidt han mener, at
de er ligeværdige i forholdet. [C-M] oplyste videre, at de ikke har oplevet
problemer med aldersforskellen på de 13 år.
Spørgsmålet om tvang
Adspurgt, om [C-M] ved, hvad et tvangsægteskab er, svarede han be-
kræftende. Udlændingestyrelsen oplyste, at et tvangsægteskab er et
ægteskab, der er indgået eller opretholdes ufrivilligt. Oplyst, at tvangs-
ægteskaber er ulovlige i Danmark, og at det samme gælder vold og
trusler mv.
Adspurgt, om [C-M] har indledt forholdet til sin partner frivilligt, og om
[C-K] har indledt forholdet til ham frivilligt, svarede han bekræftende.
Adspurgt, om han stadig har lyst til at være gift med [C-K], svarede
[C-M] bekræftende.
Adspurgt, om der findes eksempler på tvangsægteskaber i hans familie,
svarede [C-M] benægtende. [C-M] oplyste endvidere, at han og [C-K]
elsker hinanden, og at dette var deres familier bekendt med.
Adspurgt, om [C-M] er i familie med [C-K], oplyste han følgende: At
han ikke ved, hvordan de er i familie med hinanden, men at hans far
og [C-K’s] mor er i familie med hinanden.
Kontakt under adskillelsen
Adspurgt [C-M], hvordan han har det med adskillelsen fra [C-K], oplyste
han følgende: At han har det rigtig svært, at de har et barn sammen, og
at de elsker hinanden. [C-M] oplyste videre, at [C-K] har det ligeså svært.
Adspurgt [C-M], hvilken kontakt han har haft med [C-K] siden adskillel-
sen, oplyste hans følgende: At de kun har set hinanden i weekenderne.
3201
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Adspurgt [C-M], hvad de laver, når de er sammen, oplyste han følgende:
At de laver mad sammen, hygger og leger med deres fællesbarn.”
Af referat af en samtale med [C-K] den 4. juli 2016 fremgår bl.a.:
”Oplysninger om, hvordan parterne mødte hinanden
[C-K] oplyste, at hun mødte [C-M] til et familiebryllup. [C-K] oplyste, at
de ikke kendte hinanden på det tidspunkt. [C-K] oplyste, at hun fik et
ægteskabstilbud fra [C-K] og hans familie, en måned efter at de mødte
hinanden første gang.
Oplysninger om forlovelse/tid som kærester
[C-K] oplyste, at [C-M’s] mor, far, søster og bror kom for at fri til hende.
[C-K] oplyste, at [C-M]’s familie friede til hende igennem hendes mor og
far. [C-K] oplyste, at de ikke accepterede frieriet med det samme. Der gik
en måned fra frieriet fandt sted til, at [C-K] og hendes familie sagde ja.
Adspurgt, hvad det betyder, når [C-K] siger ordet ”vi” i denne sammen-
hæng. Spørgsmålet uddybes med, om [C-K’s] forældre spurgte hende,
om hun ville giftes med [C-M], hvilket hun besvarede bekræftende.
[C-K] oplyste, at hun svarede ja til, at hun ville giftes med [C-M].
Adspurgt, hvorfor [C-K] ville giftes med [C-M], oplyste hun, at hun godt
kunne lide ham. Adspurgt, hvordan hun kunne sige, at hun kunne lide
ham, når hun kun havde set [C-M] en gang, oplyste hun, han så godt ud.
Adspurgt, om [C-K] som 14-årig følte sig klar til at træffe sådan en be-
slutning, besvarede hun spørgsmålet bekræftende. Adspurgt [C-K], om
man ikke stadig er en lille pige, når man er 14 år, oplyste hun, det ved
hun ikke, og at det er normalt, at man bliver gift som 14-årig.
Adspurgt, om [C-K] oplevede noget pres fra sin familie for at sige ja til
ægteskab, svarede hun benægtende.
3202
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
[C-K] oplyste, at hun og [C-M] var forlovet i ca. 7 måneder, før de blev
gift. Adspurgt [C-K] om, hvor ofte de så hinanden i denne periode, op-
lyste hun følgende: Hver uge eller hver anden uge.
Adspurgt, hvor de så hinanden henne, oplyste hun følgende: Enten
kom [C-M] og besøgte hendes familie, eller også besøgte [C-K] og hendes
familie [C-M] og hans familie.
Foreholdt, at [C-K] tidligere har oplyst, at [C-M’s] forældre og bror kom
og bad om hendes hånd efter, at hun og [C-M] havde set hinanden til
brylluppet, og at hun har oplyst, at hendes forældre sagde ja, men at det
ikke fremgår, hvorvidt hun var blevet spurgt, om hun ville giftes med
[C-M], oplyste [C-K] følgende: Hendes familie vidste godt, at hun kunne
lide [C-M]. De spurgte hende, og jeg hun sagde ja. De spurgte hende, og
hun sagde, at hun godt kunne lide ham. Hun havde talt med sin søster
om det, og søsteren fortalte det videre til forældrene.
Adspurgt [C-K] om, hvordan familien kunne vide, at hun kunne lide
ham, når hende og [C-M] kun havde set hinanden en gang, svarede
hun følgende: Efter at [C-M’s] familie kom og friede til hende, gik der
en måned, før hendes familie gav svar på frieriet. I denne periode fik
hendes familie at vide, at godt kunne lide [C-M].
Oplysninger om ægteskab
Adspurgt [C-K], hvornår de blev gift, oplyste hun, at de blev gift den
3.8.1391.
Adspurgt, hvem der arrangerede brylluppet, oplyste hun, at det gjorde
[C-M’s] familie.
Adspurgt, om [C-M’s] familie også betalte brylluppet, svarede hun be-
kræftende.
Adspurgt, hvorvidt [C-M’s] familie betalte [C-K’s] familie penge i for-
bindelse med brylluppet, svarede hun benægtende.
3203
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Adspurgt, hvorvidt [C-K] fik gaver i forbindelse med brylluppet, sva-
rede hun bekræftende. [C-K] oplyste, at hun fik guld- og pengegaver af
familie og gæster.
[C-K] oplyste endvidere, at de begge var til stede under vielsen.
[C-K] oplyste også, at hende og [C-M] ikke boede sammen, før de blev
gift, men at de flyttede sammen efter, at de blev gift. I hjemlandet nåede
de at bo sammen i ca. 3. år i deres eget hus.
Adspurgt [C-K], hvordan hun havde det med aldersforskellen dengang,
hun var en pige på 14 år, og [C-M] var en mand på ca. 27 år, svarede
hun følgende: Det var okay. Og det samme svarede hun til spørgsmålet
om, hvordan hun har det med aldersforskellen nu.
[C-K] svarede bekræftende til på spørgsmålet om, hvorvidt hun mener,
at de er ligeværdige i forholdet. [C-K] oplyste videre, at de bestemmer
lige meget.
Spørgsmålet om tvang
Adspurgt, om [C-K] ved, hvad et tvangsægteskab er, svarede hun be-
kræftende.
Udlændingestyrelsen oplyste, at et tvangsægteskab er et ægteskab, der
er indgået eller opretholdes ufrivilligt. Oplyst, at tvangsægteskaber er
ulovlige i Danmark, og at det samme gælder vold og trusler mv.
Adspurgt, om [C-K] har indledt forholdet til sin partner frivilligt, og om
[C-M] har indledt forholdet til hende frivilligt, svarede hun bekræftende.
Adspurgt, om hun stadig har lyst til at være gift med [C-M], svarede
[C-K] bekræftende.
Adspurgt, om [C-K] er i familie med [C-M], oplyste hun, at hendes æg-
tefælle er beslægtet med hendes mor, men at relationen er langt ude.
3204
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Kontakt under adskillelsen
Adspurgt [C-K], hvordan hun har det med adskillelsen fra [C-M], oplyste
hun følgende: Det er ikke godt. Hun ønsker at bo sammen med [C-M].
Adspurgt, hvilken kontakt hun har haft med [C-M] siden adskillelsen,
oplyste hun følgende: [C-M] kommer og besøger dem i løbet af ugen.
Adspurgt [C-K], hvad de laver, når de er sammen, oplyste hun følgende:
At de bare er sammen, og nogle gange tager de ud sammen. Hendes
barn græder rigtig meget. [C-K] bliver glad, når jeg hun ser [C-M].
Adspurgt [C-K], om hun kan se, at adskillelsen har gjort en forskel på
deres barn, svarede hun, at hun ikke vidste, om dette var tilfældet.”
Den 6. juli 2016 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at parret igen skulle
indkvarteres sammen. Afgørelsen var begrundet således:
”Udlændingestyrelsen har på baggrund af de oplysninger, som er frem-
kommet i forbindelse med styrelsens behandling af jeres sag, besluttet,
at I kan indkvarteres sammen igen. I vil blive orienteret om, hvor I kan
indkvarteres sammen snarest muligt.”
Udlændingestyrelsen har i skemaet af 22. april 2020 desuden oplyst, at af-
gørelsen om samlet indkvartering skyldtes en samlet vurdering af sagens
oplysninger, og at [C-K] desuden fyldte 18 år den [...]. juli 2016.
Den 11. juli 2016 blev parret indkvarteret sammen på ny.
9.2.2.5.2. L-K og L-M
Parret indrejste i Danmark den 1. november 2015 og blev indkvarteret sam-
men.
Udlændingestyrelsen har i et skema af 22. april 2020 oplyst bl.a.:
”Der ses ikke at være oprettet en konkret sag vedr. behandling af parrets
adskillelse, og efter en manuel gennemgang af parrets øvrige sager kan
det oplyses, at der ikke findes noter eller interne resolutioner om emnet.
3205
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Vi henviser derfor til det vedlagte Excel-fil ”Under 18 år i parforhold –
liste (opdateret 15-08-19)” og sagernes akter.”
Af den udgave af listen, som Margit Sander Rasmussen ved mail af 16. fe-
bruar 2016 kl. 14.03 sendte til blandt andre Lene Linnea Vejrum, fremgår
om parret, at [L-K] var født den [...].01.1999 (17 år), og at [L-M] var født den
[...].12.1989 (26 år), samt at [L-K] var gravid med parrets første barn. I den
opdaterede version af listen, som styrelsen sendte til departementet den 4.
marts 2016 som bidrag til samrådsspørgsmål Z, fremgår om parret desuden,
at [L-K] havde termin i august 2016, at parret ikke var flyttet den 2. marts
2016 som planlagt, at der om nødvendigt ville blive iværksat flyttepåbud, og
at [L-M] havde en bror på et andet asylcenter.
Af de øvrige sagsakter om parret fremgår blandt andet, at de udfyldte asylan-
søgningsskemaer den 19. november 2015. Om deres forhold fremgår heraf
alene, at de var gift.
Som svar på Udlændingestyrelsens høring af operatørerne den 18. februar
2016 sendte Trine Kristensen fra Langelands Kommune den 22. februar 2016
kl. 10.09 nogle udfyldte oplysningsskemaer til blandt andre Kristina Rosado
og Margit Sander Rasmussen, herunder vedrørende dette par. I mailen var
anført bl.a.:
”Hermed de oplysninger vi har tilgængelige pt.
Efter samråd med Ulrik er jeg nødsaget til at bede om mere tid, såfremt
i ønsker at besvarelsen skal være uddybet yderligere. Spørgsmålene er
af en karakter, hvor vi mener der bør foretages tolkede samtaler med
hvert enkelt par via en socialrådgiver. Det er nogle meget personlige
spørgsmål, som vil kunne oprive parrene og skabe stor fortvivlelse.
Dette kan vi ikke nå at indkalde til og afvikle på en forsvarlig måde
inden for fristen.”
Af det vedhæftede skema om [L-K] og [L-M] fremgår, at der på spørgsmålet
om, hvordan familien fungerede, var svaret: ”vides ikke – skal undersøges
nærmere”. Tilsvarende var anført som svar på spørgsmålet om, hvordan
familien forventedes at ville fungere efter en adskillelse, og ligeledes på
3206
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
spørgsmålet om, hvorvidt der var øvrige forhold, som Udlændingestyrelsen
burde kende til.
Samme dag kl. 14.34 besvarede Kristina Rosado mailen således:
”I har i samtlige skemaer under punkt 6. ”Hvordan fungerer familien
på nuværende tidspunkt?” svaret, at det ikke vides. Som indkvarterings-
operatør har I pligt til at underrette de sociale myndigheder, såfremt der
er grund til bekymring for en mindreårig beboers trivsel. Der ligger jo
i den opgave en forpligtelse til løbende at vurdere, om de mindreårige
– herunder mindreårige, som er samlevende i ægteskabslignende for-
hold – trives og i øvrigt fungerer i den familiemæssige sammenhæng,
hvori de indgår. Skal det forstås sådan, at I ikke slet ikke har nogen
forudsætninger for at vurdere, hvordan familierne fungerer, og om
der er grund til bekymring for parterne eller evt. fællesbørns trivsel?”
I mail af 23. februar 2016 kl. 8.51 oplyste Trine Kristensen således om bag-
grunden for, at de fremsendte skemaer var udfyldt som sket:
”Vi har ingen indberetninger eller tegn på mistrivsel reg. vedr. disse fa-
milier og dermed heller ikke observeret der skulle grund til bekymring
for familierne på nuværende tidspunkt. Om situationen ændrer sig når
familierne skal splittes kan ikke forudsiges.
Vi er klar over vores pligt som operatør og opfylder den også. Årsagen
til svaret ’’vides ikke – undersøges nærmere’’ var blot for at sikre der
ikke var opstået en problematik, vi endnu ikke var blevet opmærksom
på, men som skrevet har vi pt. ingen grund til særlig bekymring. Dette
bekræftet af de pågældendes kontaktpersoner d.d.
Vedhæftet finder du rettede filer.”
Udlændingestyrelsen besluttede den 25. februar 2016 at adskille parret og
planlagde flytningen til ”i løbet af næste uge”. Af mail af 25. februar 2016 kl.
14.32 fra Kristina Rosado til Trine Kristensen fremgår således:
3207
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0172.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
”…
Som lovet her en liste over de par uden børn, som vi har planlagt til
flytning på onsdag den 2. marts:
Person
ID
[…]
[…]
Navn
[L-K]
[L-M]
M/K/B
K
M
Fødselsdato
[…].01.1999
[…].12.1989
Natio-
nalitet
[…]
[…]
Ind-
rejst
[…]
[…]
Indkvar-
teret
[…]
[…]
Endvidere planlægger vi flytning af følgende par med børn i løbet af
næste uge:
Som nævnt i telefonen, skal vi bede jer om hurtigst muligt at tale med
parrene om, hvem fællesbørnene skal bo sammen med, samt om de
har familierelationer på de andre centre, som vi skal tage højde for i
forbindelse med planlægningerne. Her vil det navnlig være relevant,
hvis der er voksne familiemedlemmer, som kan støtte op om den af par-
terne, som forbliver indkvarteret sammen med fællesbarnet/-børnene.
Du må endelig ringe eller skrive, hvis du har spørgsmål e.l.
…”
Den 1. marts 2016 kl. 9.30 sendte Trine Kristensen yderligere oplysninger
om parret til Udlændingestyrelsen ved blandt andre Kristina Rosado. Mailen
var vedhæftet en ny udgave af oplysningsskemaet, udskrift af kvindens læge-
journal, udtalelse fra en psykoterapeut og udtalelse fra en socialkoordinator.
Af det vedhæftede skema fremgår om parret:
1.
Spørgsmål
Person ID på parret
Svar
Kvinde:
[…]
[L-K]
Mand:
[…]
[L-M]
Center Fredericia
3208
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0173.png
De berørte par
2.
3.
Er den kvindelige part gravid?
Hvis ja, hvornår har hun termin?
Har den kvindelige part andre voksne familie-
medlemmer i Danmark?
Hvis ja, er de asylansøgere eller herboende?
Hvor bor disse familiemedlemmer?
Vil de kunne støtte hende, når parret flytter fra
hinanden?
Ja
Ca. 15/8-2016
Har en bror på et
andet asylcenter
Asylansøger
Nej hun mener ikke
at hendes bror vil
kunne hjælpe hende
som hendes mand
ville kunne
Hun ønsker kun at
bo sammen med sin
mand
Ja, 2 brødre
Asylansøgere
Center […] og Cen-
ter […]
Nej ingen i hans
familie vil kunne
erstatte hans kone
Nej han ønsker
KUN at bo sammen
med hans kone
Nej
4.
Ønsker hun at bo sammen med eller i nærheden af
disse familiemedlemmer? (NB! Vi kan ikke garante-
re, at vi kan efterkomme et evt. ønske.)
Har den mandlige part andre familiemedlem-
mer i Danmark?
Hvis ja, er de asylansøgere eller herboende?
Hvor bor disse familiemedlemmer?
Vil de kunne støtte ham, når parret flytter fra
hinanden?
Ønsker han at bo sammen med eller i nærheden af
disse familiemedlemmer? (NB! Vi kan ikke garante-
re, at vi kan efterkomme et evt. ønske.)
Har parret fælles børn og/eller særbørn?
Hvis ja, har parret en holdning til, hos hvilken
forælder barnet/børnene fremover skal bo? (NB!
Vi kan ikke garantere, at vi kan efterkomme et evt.
ønske)
Hvordan fungerer familien på nuværende tids-
punkt?
Er der bekymring for parternes trivsel eller for
eventuelle børns trivsel? Hvis ja, beskriv nærmere.
Er der iværksat støtteforanstaltninger? Hvis ja,
beskriv nærmere.
Hvordan forventes det, at familien vil fungere
efter en adskillelse af parret/familien?
5.
6.
Familien er velfun-
gerende og er meget
glade for hinanden
Som det er nu så er
der ikke
Nej
Se udtalelse fra :
Læge
Udtalelse fra psyko-
terapeut
Socialrådgiver
7.
3209
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0174.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Er der en høj risiko for, at der vil opstå akut bekym-
ring for et eller flere familiemedlemmers trivsel?
Er der en høj sandsynlighed for, at det bliver nød-
vendigt at iværksætte eller intensivere støtteforan-
staltninger?
Ja familien har
allerede nu udvist
mistrivsel og dyb
frustration.
Det vurderes ikke at
der er støttefunkti-
oner der vil kunne
afhjælpe denne fami-
lies frustrationer
Se udtalelser fra
psykolog
Socialrådgiver
Læge
8.
Øvrige forhold
Er der andre forhold, Udlændingestyrelsen bør ken-
de til for at kunne finde den mest hensigtsmæssige
fremtidige indkvartering for parrene/familierne?
Af den vedhæftede udtalelse af 29. februar 2016 fra socialkoordinator Tina
Errebo om parret fremgår bl.a.:
”Samtale 1 [L-K] og UT samt Tolk […]
Jeg har i dag haft samtale med [L-M] og [L-K]. Første samtale var med
[L-K] alene. En samtale vi havde behov for at holde for at høre om
deres motiver for at blive gift. [L-K] fortæller at de har lært hinanden
og kende og efterfølgende blev forelsket og gift. UT spurgte hende om
hvordan hun oplever sit ægteskab, [L-K] fortæller at de har det godt
og at hun er meget uforstående om hvorfor at hun skal skilles fra sin
mand. UT oplyser hende om at hun ikke skal skilles, men bare ikke må
bo på samme center som sin mand. Hun oplyser at hendes mand er
hendes liv og de glæder sig til at blive en lille familie til august. [L-K]
virker utrolig frustreret og det er tydeligt at det påvirker hende meget
at hun nu kan se frem til at skulle adskilles fra sin mand. Hun siger at
hun ikke ønsker at flytte med mindre det er sammen med sin mand.
Samtale 2 er [L-K] og [L-M] UT samt Tolk […]
De bliver orienteret om at de på onsdag skal flyttes til hver deres center.
[L-M] spørger hvilken lov det drejer sig om og ønsker at se den, da han
ikke har hørt eller set noget om denne lov. UT oplyser ham om at vi
pt ikke har fået tilsendt nogen bekendtgørelse eller lovtekst og derfor
ikke kan henvise ham til noget. [L-M] bliver meget frustreret og siger
3210
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
at han ikke har noget imod at flytte hvor hen i verden vi placerer ham,
men det SKAL være sammen med sin kone.
[L-M] oplyser at der ikke er nogen i verden han vil dele sin hverdag
med og at ingen i hans familie vil kunne erstatte hans tilværelse med
sin kone. Han oplyser at han synes at det er dybt kritisabelt at et land
som Danmark vil tvinge et par som elsker hinanden fra hinanden.
Han har fuld forståelse for hvis der havde været tale om at hans kone
og ham var blevet tvunget til at gifte sig, men i dette tilfælde vil man
skille et par som elsker hinanden. Under mødet sidder de begge med
hinanden i hånden og man kan se frustrationen og ængstelsen i deres
øjne. [L-K] fortæller at hendes mand er hendes støtte her i Danmark
og at han i det daglige står for alt det huslige da hun har svært ved det
pga. af sin graviditet.
Det er min klare vurdering som socialrådgiver at der bør tages højde for
at dette er en velfungerende familie, som skal til at være forældre. De
er gode til at støtte hinanden og virker til at være klar til at skulle blive
forældre. Når de bliver adskilt vil det besværliggøre det at skulle blive
klar til forældrerollen. Faren vil have svært ved at kunne støtte hende
i og under hendes graviditet, i f. eks graviditetsundersøgelser og fødsel
men også i det daglige. Derudover er det vigtig at man som forældre
får opbygget en struktureret hverdag sådan at man kan tilbyde barnet
en rolig start på livet.”
Det fremgår af den vedhæftede udtalelse af 29. februar 2016 fra psykoterapeut
Dorthe Iversen bl.a.:
”Vedr. [L-M] (mand) & [L-K] (kvinde) …
På vegne af de ovenover nævnte sender jeg hermed min bekymring
omkring mulig separation af dette ægtepar som følger – Jeg kalder dem
[L-M] og [L-K] i min rapport.
Jeg har i dag mødt [L-K], fordi der var bekymring for hende i forhold
til de nye regler omkring giftemål mellem 2 personer. [L-K] er under
18 år og hun er gravid i 5. måned.
3211
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
For at lave en vurdering, ville jeg gerne se [L-K] alene. Jeg gjorde det
for at vurdere OM hun nu er så glad for sin mand, som hun har givet
udtryk for, og hvordan hun ville være som ”alene pige” hos mig i terapi.
Under samtalen virkede hun meget nervøs. Hendes vejrtrækning
var meget kort og hun var låst i sin krop. Jeg lavede nogle kropslige
øvelser, for at få hende til at slappe af, og det var meget svært for
hende. Hun holdte på sige selv og lukkede af for de følelser som er.
Dette er ikke godt for hendes ufødte barn, som jeg talte med hende om,
men hun var ude af stand til at slappe af uden sin mand. Det var det
hun sagde hele tiden.
Jeg prøvede at fokusere på noget andet og vi talte om hendes rejse til
Danmark. Hun har rejst fra sine forældre og søskende i […] og hun er
rejst derfra, med sin mand som i dag er hendes bedste ven og far til
deres kommende barn.
Jeg havde en aftale om at se [L-M] senere samme dag, men jeg var be-
kymret for [L-K], så jeg inviterede hende med, fordi jeg havde brug for
at se dem sammen og iagttage hvordan hun bliver påvirket af ham.
I mødet var det stadig en meget ung [L-K] jeg mødte, men hendes nær-
vær og tilstand var helt afslappet, hvilket er rigtig godt for hendes
ufødte barn. Den låste krop som jeg havde set da vi først mødtes var
meget anderledes, hvilket fortæller mig at hun kan slappe af og være
sig selv uden angst, bekymring og ensomhed som når han ikke er til
stede. Dette er selvfølgelig noget man kan arbejde med i terapi og lige
nu er det ikke det som er fokus.
[L-K] og [L-M] har familie medlemmer her i Danmark så her er tryghed
som vil være godt for dem under disse omstændigheder med gravidi-
teten er der brug for en sikker base til at opbygge et netværk og bygge
et liv sammen som en familie.
Jeg mener ikke at det vil være godt for hverken forældre eller barn,
at disse mennesker bliver separeret. Det vil nærmere være uhensigts-
mæssigt og uetisk, da hun er langt henne i sit forløb. Disse mennesker
virker til at være meget parate til at leve et liv sammen som er det der
3212
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
tilkendegiver en kernefamilie og som vi betegner det her i Danmark.
[L-M] er parat til at flytte til Tyrkiet hvis beslutningen er at Danmark
siger de skal skilles. Det kan jeg ikke vurdere om er godt for dem idet
jeg tænker de ikke har et netværk og bliver meget alene?
…”
Den 2. marts 2016 kl. 13.40 sendte Trine Kristensen følgende orientering til
blandt andre Kristina Rosado:
”…
Parret nægtede at tage bussen i dag og har derudover varslet sultestrej-
ke.
Vi orienterede den om konsekvenserne af deres valg og afventer situ-
ationen.”
Den 3. marts 2016 kl. 13.43 anmodede Kristina Rosado centret om status på
flytning af parret, og samme dag kl. 13.55 svarede Trine Kristensen, at parret
nægtede at flytte, og at de var informeret om konsekvenserne.
Samme dag udstedte Udlændingestyrelsen flyttepåbud til parret. Det fremgår
nærmere af afgørelsen, der er underskrevet af Ronya Habo og sendt pr. mail
kl. 16.45 til Trine Kristensen, med cc til Kristina Rosado, bl.a.:
”Hvad
betyder det for dig?
Vi beder politiet om at flytte dig, hvis du ikke flytter straks.
Vi kan også bede politiet om at frihedsberøve dig, hvis du ikke flytter.
Du får ikke længere kost eller kontante ydelser på Center Fredericia.
Du vil igen modtage ydelser, når du er flyttet til Børnecenter Østrup
[for den kvindelige asylansøger og Center Ranum for den mandlige
asylansøger].
Oplysninger i sagen
Det fremgår af vores oplysninger fra Center Fredericia, at du har nægtet
at efterleve vores beslutning om, at du skal flytte til Børnecenter Østrup
3213
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0178.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
[for den kvindelige asylansøger og til Center Ranum for den mandlige
asylansøger].
Personalet på Center Fredericia har oplyst dig om konsekvenserne af,
at du nægter at flytte herunder at vi kan træffe afgørelse om, at du skal
flytte til et andet center, og at vi kan bede politiet om at flytte dig, hvis
du ikke flytter.
Du har overfor personalet oplyst, at du fortsat ikke vil flytte.
Derfor skal du flytte
Vi har lagt til grund, at du nægter at flytte til Børnecenter Østrup [for
den kvindelige asylansøger og Center Ranum for den mandlige asylan-
søger], som du er blevet bedt om …
Som følge af Udlændinge-, Integrations-, og Boligministerens medde-
lelse af 10. februar 2016 kan mindreårige asylansøgere ikke længere
indkvarteres sammen med en ægtefælle eller samlever. Dette gælder
også, selvom parret har fællesbørn.
Du skal derfor flytte til Børnecenter Østrup [for den kvindelige asylan-
søger og Center Ranum for den mandlige asylansøger], jf. udlændinge-
lovens
§
42 a, stk. 7, 3. pkt.
Du kan ikke klage over vores afgørelse
Du kan ikke klage over vores afgørelse, jf. udlændingelovens
§
46 a,
stk. 1.”
Ronya Habo har herom forklaret
9
, at hun ikke som sådan kendte til sagen
forud for afgørelsen, men hun kan ikke udelukke, at hun er stødt på parrets
oplysninger tidligere, f.eks. i forbindelse med at hun havde set listen. Hun
blev involveret i sagen, fordi Kristina Rosado i en mail bad hende om at træf-
fe en afgørelse om flyttepåbud. Som hun husker det, var der måske omtalt
9
Afhøringsekstrakten, side 304, 299-300, 301 og 306-307.
3214
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
to par, og det var første gang, at hun skulle træffe den slags afgørelse. Hun
spurgte derfor ind til, hvem hun skulle sende afgørelserne til, men hun fulgte
også op på de par, der var nævnt. Der var nogle af dem, der gerne ville flytte
alligevel. De oplysninger, hun brugte i forbindelse med afgørelsen, var, at
styrelsen havde planlagt parret til flytning, og at de nægtede at flytte, samt at
centeret havde konsekvensvejledt parret. Konsekvensvejledningen indebar, at
parret var vejledt om, at når de nægtede at flytte, kunne Udlændingestyrelsen
træffe en afgørelse, der ville blive forkyndt, samt at hvis de fortsat nægtede
at flytte, kunne centeret få politiets bistand til at flytte dem. Adspurgt, om
hun havde andre oplysninger om det konkrete par, har hun forklaret, at hun
havde oplysning om, at det var et af de par, der skulle adskilles. Hun tror, at
hun traf afgørelse vedrørende to par. Hun tror ikke, at hun foretog yderligere
undersøgelser, inden afgørelserne blev lavet. Hun slog parret op i systemet
og så, at de var planlagt til flytning. Hun vidste ikke, hvor gamle de var, eller
om ægteskabet var frivilligt eller ej. Hun foretog ikke partshøring, udover at
hun havde oplysningen om, at parret var blevet konsekvensvejledt. Hun har
ikke selv partshørt i forbindelse med flyttepåbuddene. Hun har fået oplys-
ningerne ind, og hun ved ikke, om der har været drøftelser med operatørerne,
inden sagen nåede hende. Der var kommet oplysninger om parret inden dette
tidspunkt, men hun skulle ikke bruge disse i forbindelse med flyttepåbuddet.
Hun lagde ved sin afgørelse ikke vægt på andet, end at parret ikke ville adskil-
les, og at de skulle adskilles efter meddelelsen af 10. februar 2016. Hun tror
ikke, at de på mødet [den 10. februar 2016] drøftede hjemlen til at adskille.
Sådanne drøftelser husker hun ikke at have deltaget i, men der var dog et
spørgsmål i forbindelse med den senere afgørelse om flyttepåbud i marts
2016. I forbindelse med sådanne afgørelser henvises normalt til driften, og
det satte hun spørgsmålstegn ved, fordi det ikke var hensynet til centerdriften,
der lå til grund for adskillelserne. Når der sker flytning af hensyn til driften,
kan det være, fordi der en, der har haft en voldelig adfærd på centeret. Oftest
flyttes folk til forskellige centre som følge af den fase, de er i; modtagecenter,
opholdscenter, udrejsecenter. Årsagen vil fremgå af afgørelsen. Da det ikke i
den foreliggende situation var centerdriften, der lå til grund for adskillelsen,
henviste hun i stedet – efter råd fra Kristina Rosado – til den pressemeddelelse,
der var sendt ud. Da ledelsen gik videre med de spørgsmål, hun stillede til
artikel 8, og da de så fortsatte, var det hendes formodning, at der var hjemmel
i loven. Den samtale, hun havde med Kristina Rosado om ”hjemlen”, fandt
sted på et senere tidspunkt, da hun fik besked på at træffe afgørelse om flyt-
tepåbud for et af parrene. I deres skabelon var der henvist til centerdriften, og
3215
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
da hun mente, at det ikke var begrundet i centerdriften, spurgte hun Kristina
Rosado om, hvad hun skulle henvise til. Hun fik besked på at henvise til
pressemeddelelsen. Hun ved ikke, om spørgsmålet om hjemmel i øvrigt blev
drøftet. Hun bekræftede, at udlændingelovens
§
42 a, stk. 7, 3. pkt., blev anført
som hjemmel i flyttepåbuddet, mens der blev henvist til pressemeddelelsen
i begrundelsen. Det var i forbindelse med begrundelsen af afgørelsen, at hun
stillede spørgsmål til, om de kunne henvise til driften som vanligt, hvoref-
ter Kristina Rosado sagde, at hun kunne henvise til pressemeddelelsen. Den
hjemmel til at bestemme indkvartering og udstede flyttepåbud, der er anført,
er den samme, der plejer at være.
Den 7. marts 2016 kl. 14.15 sendte Kristina Rosado en mail til Ronya Habo
vedrørende opfølgning på flytning af mindreårige med ægtefæller. Af mailen
fremgår bl.a.:
”Har du/vil du følge op på de par, som ikke er flyttet som planlagt? Så
vidt jeg kan se, drejer det sig om tre par, heraf to som skulle være flyttet
den 2.3., og som har fået flyttepåbud:
[L-K og L-M]
Vi skal høre centeret og politiet om status for flytningerne. Du må også
meget gerne tjekke med Bookingen, at deres ydelser bliver stoppet, så
de ikke får udbetalt ydelser, før de flytter til deres nye centre.
…”
Den 7. marts 2016 kl. 16.07 sendte Ronya Habo en mail med en opdatering
til Kristina Rosado. Heraf fremgår om dette par bl.a.:
”Centeret har endnu ikke fået forkyndt afgørelsen om flyttepåbud. Par-
ret har ikke været til at træffe på deres værelse hele dagen. Centeret
prøver igen, inden medarbejderne tager hjem. Centermedarbejder Tina
Arbo, … ringer og giver en opdatering i morgen.
Når afgørelsen ikke er forkyndt, skal jeg stadig stoppe deres ydelser?”
Ved mail af 10. marts 2016 kl. 11.28 anmodede Kristina Rosado om endnu
en orientering om parret. Af denne mail fremgår:
3216
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0181.png
De berørte par
”Kan du i øvrigt oplyse, om parret [L-K] og [L-M] har været udeblevet fra
Center …? Ifølge artikler i pressen har parret forladt centeret i torsdags,
men de ses ikke at være registreret udeblevet i IBS.”
Samme dag kl. 11.33 besvarede centeret Kristina Rosados forespørgsel såle-
des:
”…
De fraflytter i morgen kl. 10:00.
Jeg ved ikke hvor det kommer fra det med pressen. De har været ved
deres advokat, som har overbevist dem om at flytte og jeg har netop
bestilt transport til dem.”
Parret blev adskilt den 11. marts 2016.
Kristina Rosado har herom forklaret
10
, at hun husker sagen, idet det var dette
par, der senere klagede til Folketingets Ombudsmand. Hun kan ikke huske,
at de gjorde andet i denne sag, end de gjorde i de øvrige sager. Foreholdt
afgørelse af 3. marts 2016 om flyttepåbud har hun forklaret, at en afgørelse
om flyttepåbud var en standardafgørelse. Foreholdt, at Ronya Habo har for-
klaret, at Ronya Habo drøftede afgørelsesudkastet med hende, idet Ronya
Habo undrede sig over, at der var henvist til centerdriften som et hensyn, der
lå bag flytningen, har hun forklaret, at flyttepåbudsskabelonen var møntet
på andre forhold, og at de til tider fraveg skabelonen, når de skulle træffe
afgørelser, der ikke passede på standardindholdet. Hun kan dog ikke huske
den konkrete drøftelse, som hun havde med Ronya Habo om formuleringen
af flyttepåbuddet. Partshøring i flyttepåbudssager foregik ved, at operatøren
på vegne af styrelsen hørte parterne. Den mest almindelige situation var, at
asylansøgerne blev flyttet af adfærdsmæssige årsager, og i et sådant tilfælde
var der ofte ikke tid til at vente 14 dage på en skriftlig partshøring. Derfor
havde man den ordning, at operatørerne kunne partshøre på vegne af styrel-
sen. De var også i denne sag under et tidspres for at ”få effektueret det her
ret hurtigt”. I de tilfælde, hvor styrelsen traf afgørelse om flyttepåbud, var det
oplysningen om, at asylansøgeren nægtede at flytte, som de partshørte over.
Herunder partshørte de over konsekvenserne ved, at asylansøgeren ikke fri-
10
Afhøringsekstrakten, side 484-485.
3217
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0182.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
villigt ville flytte. Asylansøgerne havde mulighed for at udtale sig om alt, og
ofte oplyste de også alle mulige forhold som begrundelse for, at de ikke ville
flytte. I styrelsen gennemgik de alle oplysningerne, men det var oplysningen
om, at asylansøgeren ikke ville efterkomme anvisningen om flytning, som var
det bærende i høringen. Oplysningen om, at den pågældende ikke ønskede
at flytte, var en oplysning, de allerede havde fået som følge af høringen den
18. februar 2016. De havde derfor allerede et ret oplyst grundlag for at træffe
afgørelse. Den afgørelse, der herefter blev truffet, var en afgørelse, der relate-
rede sig til, at parret ikke ville efterkomme styrelsens anvisninger. Foreholdt,
at man normalt partshører over de faktiske oplysninger, der ligger til grund
for en afgørelse, har hun forklaret, at de faktiske oplysninger, der lå til grund
for afgørelsen i sagerne om adskillelse, dels var oplysningen om, at den ene
part var mindreårig, dels oplysningen om, at parret boede sammen.
Ved brev af 14. marts 2016 klagede [L-K] og [L-M]’s advokat til Folketingets
Ombudsmand over afgørelsen af 3. marts 2016. Herom henvises til kapitel
8, afsnit 8.5.6.
Trine Kristensen har om parret forklaret
11
, at hun havde læst om det par,
der klagede til Folketingets Ombudsmand, men hun vidste ikke, at det var et
par, der havde været indkvarteret hos dem. Hun kender alene til sagen fra
medierne.
Den 4. maj 2016 blev der afholdt oplysnings- og motivsamtaler med [L-K] og
[L-M]. [L-K] forklarede i denne forbindelse om forholdet til [L-M] bl.a.:
”Ansøger blev religiøst viet med sin kæreste den 11. januar 2015 i Tyrki-
et. Ansøgers far, mor og to brødre, samt ansøgers kærestes søskende var
til stede ved vielsen. Både ansøger og kæresten var til stede ved vielsen.
Ansøger var 16 år ved vielsen.
Ansøger har mødt sin kæreste på gaden i Tyrkiet. Ansøgers veninde er
kæresten kusine. Ansøger var på vej hjem fra skole sammen med sin
veninde. Der så de kæresten på gaden, men de snakkede ikke sammen.
11
Afhøringsekstrakten, side 534.
3218
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Kæresten bad efterfølgende veninden om ansøgers mail over facebook,
så de kunne begynde at tale sammen. Først lærte de hinanden at kende
og senere blev de forelsket. De skrev sammen i et par måneder inden de
blev forlovet og senere viet. Ansøger og kæresten mødte ikke hinanden
i virkeligheden, i den periode hvor de skrev sammen.
Efter de havde lært hinanden godt at kende, sendte kæresten sin familie
for at bede ansøgers familie om hendes hånd. kæresten sendte sin brors
kone og farbrorens kone. Ansøgers familie spurgte ansøger om, hvad
hun syntes, og hun var helt sikker.
Ansøgers familie var enige og havde det fint med at ansøger blev for-
lovet. Ansøger og kæresten var forlovede i ca. 3 måneder, før de blev
gift. I forlovelsesperioden så ansøger og kæresten hinanden hjemme
hos ansøgers familie.
Efter vielsen boede ansøger hos kærestens bror sammen med ægte-
fællen i Tyrkiet. De boede sammen i 10 måneder i Tyrkiet inden de
udrejste.
Det bemærkes, at [L-M] omtales som ”kæreste” igennem referatet, og
at dette ikke var den måde ansøger selv har omtalt ham på igennem
samtalen. Ansøger har selv omtalt ham som sin ægtefælle, men det er
nedskrevet som kæreste i referatet.”
Under sin oplysnings- og motivsamtale forklarede [L-M] bl.a.:
”… Ansøger mødte først sin forlovede, [L-K], efter udrejsen af Syrien. De
mødte hinanden i … Tyrkiet i september 2014. Ansøger kendte hende
ikke i forvejen. De er ikke beslægtede. [L-K] havde på tidspunktet for an-
søgers møde med hende boet i Tyrkiet i mere end et år. Ansøgers kusine,
der også boede i Tyrkiet, er veninde med [L-K]. Det var gennem kusinen,
at ansøger mødte [L-K]. Ansøger og [L-K] blev forelskede i hinanden, og
ansøger friede til hende i november 2014. Det var ansøgers farbrors
ægtefælle, der tog til [L-K’s] forældres hjem i … for at bede om [L-K’s]
hånd. [L-K’s] forældre accepterede ansøgers frieri ca. ti dage herefter.
Ansøger blev religiøst viet med [L-K] den 11. januar 2015 i ... Ansøger
bekræfter, at [L-K’s] fødselsdato er angivet til den ... januar 1999. Ansø-
3219
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
ger oplyser imidlertid, at [L-K] rettelig er født den ... oktober 1998. Det
er [L-K’s] far, der registrerede hende med fødselsdatoen ... januar 1999
for at gøre hende yngre, end hun er. Vielsen blev velsignet af imamen.
Både ansøger og [L-K] var fysisk til stede ved vielsen. Vielsen er ikke
blevet civilretligt registreret. Dette har ikke været muligt, idet vielsen
blev indgået i Tyrkiet. Efter vielsens indgåelse boede ansøger sammen
med [L-K] i en ejendom i ... De boede sammen helt frem til deres udrejse
af Tyrkiet den 21. oktober 2015.”
Parret var fortsat adskilt og indkvarteret i asylsystemet, da Udlændingesty-
relsen besluttede at genoptage sagerne.
I forbindelse med genoptagelsen af sagen skrev parrets advokat den 6. juni
2016 kl. 16.54 til Udlændingestyrelsen bl.a.:
”Jeg har i dag modtaget akter i ovennævnte sag, herunder udtalelse fra
Langeland Kommune, v/ socialkoordinator Tina Errebo (antages fra
asylcentret), udfyldt skema, uddrag af lægejournal fra Center … samt
bekymringsskrivelse fra psykoterapeut Dorthe Iversen. Oplysningerne i
disse dokumenter er ikke indgået i Udlændingestyrelsen afgørelse af 3.
marts 2016. Af alle udtalelser fremgår, at adskillelse af parret frarådes.
Udtalelserne er vedhæftet.
Af Udlændingestyrelsen e-mail nedenfor fremgår, at Udlændingesty-
relsen vil foretage partshøringer i alle sager vedrørende par, man har
adskilt. Jeg er ikke bekendt med temaet for disse partshøringer, men
da min klient [L-K] er gravid med termin medio august 2016 er sagen
af hastende karakter. Derfor, og med henvisning til de ovenfor anførte
dokumenter og oplysninger, der ikke tidligere er indgået i Udlænd-
ingestyrelsens vurdering, skal jeg bede om, at det overvejes, hvorvidt
denne sag på nuværende tidspunkt er tilstrækkeligt oplyst således, at
der hurtigt og inden min klient nedkommer, kan træffes beslutning
om, at parret kan bo sammen under asylsagens behandling. Dette ud
fra en betragtning om, at en ny partshøring over samme oplysninger,
vil kunne være en unødig trænering af sagen.”
Den 16. juni 2016 sendte Udlændingestyrelsen et partshøringsbrev til [L-K]
og [L-M] om fornyet behandling af sagen om indkvartering.
3220
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
[L-K] og [L-M] blev den 29. juni 2016 partshørt om ledsagelse, og samme dag
traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at [L-K] ansås for ledsaget af [L-M].
Af afgørelsen fremgår bl.a.:
”I vurderingen af, at du er ledsaget af [L-M], har vi lagt vægt på, at I sam-
stemmende har oplyst at I udrejste sammen fra Tyrkiet, hvor I forinden
havde boet sammen i 10 måneder. I har samstemmende forklaret, at I
blev religiøst viet den 11. januar 2015, og at I havde kendt hinanden i
2 måneder inden jeres vielse.
I indrejste sammen i Danmark den 1. november 2015, hvor I indgav
ansøgning om asyl.
Endeligt har vi tillagt det vægt, at både du og [L-M] ønsker, at du skal
være hendes ledsager, at I ønsker at bo sammen i Danmark, og at du
og [L-M] venter barn sammen i august.”
[L-K] blev den 30. juni 2016 partshørt om indkvartering. Af referatet fremgår,
at [L-K] blev hørt over de udtalelser, der lå i sagen, ligesom hun forklarede bl.a.:
”Oplysninger om, hvordan parterne mødte hinanden
Den pågældende oplyste, at hun mødte sin partner første gang i sep-
tember 2014. Hun så ham på gaden på vej hjem fra skole, hvor hun
gik sammen en veninde.
Adspurgt, hvor hun kender veninden fra, oplyste hun, at det var en
skolekammerat, og at veninden desuden er hendes mands kusine.
Hun oplyste, at hun ikke havde hørt om sin mand, før hun så ham første
gang på gaden. Hun oplyste desuden, at de ikke talte sammen første
gang de så hinanden. De kiggede kun på hinanden.
Den pågældende oplyste, at efter at de havde set hinanden første gang,
bad hendes kommende mand sin kusine om den pågældendes mail-
adresse, og dermed fik de kontakt til hinanden.
Den pågældende oplyste, at dette var i 2014.
3221
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Den pågældende oplyste, at de sendte mails til hinanden næsten hver
dag. Den pågældende oplyste, at første gang de talte sammen ansigt
til ansigt, var den dag, hvor den pågældendes mand spurgte, om de
skulle forloves.
Oplysninger om forlovelse/tid som kærester
Den pågældende oplyste, at de blev forlovet i november 2014. Det var
mandens onkel, dennes kone og hans brors kone, der spurgte hendes
forældre, om hun ville giftes med ham. Den pågældende oplyste, at hun
selv var til stede på det tidspunkt.
Den pågældende oplyste, at mandens familie kom og spurgte om de
ville giftes med hinanden, hvorefter de gik og ventede på svar fra den
pågældende og den pågældendes familie. Der gik ca. en uge fra de
spurgte den pågældendes familie, til den pågældendes familie svarede.
Den pågældende oplyste, at hun talte med sin familie om, hvad hun
skulle svare. Hun endte med at svare, at hun meget gerne ville giftes
med manden.
Adspurgt om hun kendte sin mand godt nok og selv var moden nok på
det tidspunkt til at træffe en sådan beslutning, svarede den pågældende
bekræftende til begge dele.
Den pågældende oplyste, at parterne ikke boede sammen, før de blev
gift.
Adspurgt om ægteskabet blev indgået frivilligt for hendes vedkom-
mende, bekræftede den pågældende, at det var frivilligt. Samtidig be-
kræftede den pågældende, at det også var indgået frivilligt for hendes
mands vedkommende.
Oplysninger om ægteskab
Den pågældende oplyste, at de blev gift den 11. januar 2015, og at det
var deres familier, der arrangerede selve brylluppet. Den pågældende
præciserede, at mandens forældre er døde, og at det derfor var hans
onkel og hans bror, der hjalp ved brylluppet.
3222
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Den pågældende oplyste, at brylluppet foregik i Tyrkiet i den pågæld-
endes hus. Der blev holdt en lille fest, der var finansieret af manden.
Manden betalte også den brudekjole, som den pågældende havde på.
Ved brylluppet deltog den pågældendes familie, hendes svigerfamilie og
hendes veninde. Den pågældende bekræftede, at både hende og manden
var til stede ved brylluppet. I bryllupsgave, fik den pågældende guld af
manden, som han havde betalt. Hun oplyste, at det er normalt, at der
gives guld til hinanden ved bryllupper.
Adspurgt om parret var forelskede, da de blev gift, svarede den pågæld-
ende, at det var de helt sikkert.
Den pågældende oplyste, at parret boede sammen efter ægteskabet. De
boede sammen i Tyrkiet i 10 måneder lige indtil de kom til Danmark.
I den første måned i Tyrkiet boede de alene, og herefter flyttede de ind
til hans bror. I Danmark boede de sammen i ca. 3-4 måneder.
Adspurgt, hvordan den pågældende har det med aldersforskellen mel-
lem hende og manden, svarede den pågældende, at hun gerne ville giftes
med en ældre mand. Denne aldersforskel har aldrig skabt problemer,
og der har aldrig været ubalance i deres forhold i forhold til f.eks., om
hun har medbestemmelse i ægteskabet.
Spørgsmålet om tvang
Tolken spurgte ved en fejl den pågældende om, hvorvidt hun ved, hvad
et ægteskab er. Den pågældende svarede, at det er et forhold som hendes
og hendes mands, hvor man elsker hinanden.
Styrelsen oplyste den pågældende om, at et tvangsægteskab er et æg-
teskab, hvor man ikke selv ønsker at blive gift. Oplyst, at det også kan
være et ægteskab, hvor man gerne vil giftes til at starte med, men ønsker
at komme ud af ægteskabet, men ikke kan komme ud af det. Desuden
oplyst, at vold, trusler og tvangsægteskaber er ulovlige i Danmark.
Den pågældende bekræftede, at hun vidste, hvad et tvangsægteskab er.
3223
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Den pågældende oplyste, at hendes mand er ældre end hende og har
mere forstand på tingene end hun har. Det er alt for svært, ikke at bo
sammen med sin mand.
Den pågældende oplyste, at hendes ægteskab er indgået frivilligt og
fortsat består frivilligt.
Adspurgt, hvordan den pågældende har det med at være adskilt fra
sin mand, forklarede den pågældende, at det er alt for svært og hun er
rigtig træt, også psykisk. Den pågældende oplyste, at parret konstant
er i kontakt med hinanden. De ringer til hinanden hele tiden, og når de
ikke ringer til hinanden, så skriver de med hinanden. Den pågældende
oplyste, at de ser hinanden hver eneste weekend.
Den pågældende oplyste, at der ikke findes eksempler på tvangsægte-
skaber i hendes familie.
Den pågældende oplyste desuden, at hun og manden ikke er beslægtede.
Kontakt under adskillelsen
Adspurgt, hvordan den pågældende har det med at være adskilt fra
sin mand, forklarede den pågældende, at det er alt for svært og hun er
rigtig træt, også psykisk.
Den pågældende oplyste, at parret konstant er i kontakt med hinanden.
De ringer til hinanden hele tiden, og når de ikke ringer til hinanden, så
skriver de med hinanden.
Den pågældende oplyste, at de ser hinanden hver eneste weekend.
Oplysninger om børn
Den pågældende oplyste, at parret ikke har nogen børn endnu, men
hun er højgravid, og har termin den 21. august 2016.
3224
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Oplysninger om særlige omstændigheder
Adspurgt, om der er nogle særlige omstændigheder, navnlig helbreds-
mæssige forhold eller handicaps, der – efter den pågældendes egen
opfattelse – gør, at parterne bør indkvarteres sammen, svarede den
pågældende: Hun er meget træt pga. graviditeten, og hun har derfor
også et meget stort behov for at have sin mand tæt på sig hele tiden.
Lotte-Pii oplyste, at den pågældende har rygproblemer, og at lægerne
holder øje med [L-K], fordi de frygter, at det kan udvikle sig til egentlig
bækkenløsning.
[L-K] bekræftede, at hun har meget ondt i ryggen og har brug for hjælp.
Hun ligger altid ned og har hele tiden behov for massage. Dette er dog
graviditetsbetinget, og hun har ikke haft disse problemer før. Den på-
gældende oplyste, at hun ikke kan særlig meget, da hun ikke kan stå op,
ikke kan gå og ikke kan lave mad. Hun har haft det sådan siden 3.-4.
måned af sin graviditet”
I forbindelse med partshøringen oplyste repræsentanten fra Røde Kors des-
uden:
”Lotte-Pii oplyste, at i forbindelse med adskillelsen, har [L-K] været ked
af, haft svært ved at sove og grædt rigtig meget. [L-K] bekræftede dette,
og tilføjede, at det har haft en stor effekt på hende.
Lotte-Pii oplyste, at efter adskillelsen, har [L-K] ikke kunnet deltage i
aktiviteterne. [L-K] har søvnproblemer og manglende appetit. Alt bliver
svært uden manden. [L-K] har det svært og isolerer sig.
[L-K] bekræftede dette, og tilføjede, at hun ikke kan sove eller spise,
at alt er blevet for svært for hende, og at parret ikke kan klare at være
adskilt fra hinanden.
Lotte-Pii oplyste, at [L-K] efter adskillelsen ikke har deltaget i aktiviteter
og skolegang, men generelt har manglende overskud. [L-K] bekræftede
dette, og tilføjede, at hun er helt væk fra det hele og ikke kan få hver-
dagen til at fungere uden sin mand.
3225
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Adspurgt, hvor lang tid [L-K] har været væk fra skolen, svarede [L-K],
at hun har været væk fra skolen i meget lang tid – fra dengang de blev
adskilt. [L-K] tilføjede, at et liv uden manden, ikke er et liv.
Lotte-Pii oplyste, at [L-K] har det svært, er meget ked af det og vred.
Hun kan ikke tage vare på sig selv, fordi hun er så ked af det. Hun
indtager ikke nok næring til at passe på sit ufødte barn. Der er lavet
aftaler om, at hun skal gå små ture, så hun er stærk nok til at gennemgå
en graviditet, men dette er svært at opretholde, selvom hun godt ved,
hvor svært det kan blive senere hen. Adskillelsen har i meget høj grad
påvirket [L-K] og kan være farlig i forhold til hendes graviditet. [L-K]
bekræftede disse oplysninger.
Lotte-Pii oplyste, at når parret er sammen, er de meget tætte. De ligger
tæt sammen og holder hinanden i hånden. Det er tydeligt, at parret er
glade for hinanden.
[L-K] bekræftede disse oplysninger, og tilføjede, at parret selv har be-
stemt, at de skulle giftes, at de ikke har begået noget kriminelt og at de
bare gerne vil bo sammen.”
Af referatet af samtalen med [L-M] den 8. juli 2016 fremgår, at han blev hørt
om de udtalelser, der var i sagen, ligesom han forklarede bl.a.:
”Oplysninger om, hvordan parterne mødte hinanden
Den pågældende oplyste, at han mødte sin ægtefælle første gang i sep-
tember 2014. Han så hende på gaden i Tyrkiet, hvor han gik alene, og
hun gik med sin familie.
Adspurgt, hvilket familiemedlem, som [L-K] fulgtes med, præciserede
[L-M], at [L-K] var på vej hjem fra skole med sin veninde, der er [L-M’s]
kusine.
Den pågældende havde ikke hørt om [L-K], inden de mødte hinanden
første gang på gaden i Tyrkiet.
På dette tidspunkt var [L-K] 16 år og [L-M] var 25 år.
3226
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Adspurgt, hvilken form for kontakt, som den pågældende og [L-K] hav-
de ved deres første møde, svarede den pågældende, at han fik [L-K’s]
telefonnummer og Facebook fra sin kusine.
Den pågældende og [L-K] var i kontakt med hinanden hver dag over
enten Facebook eller telefonisk. De talte eksempelvis om nyheder, ge-
nerelle ting og situationen i Syrien.
De mødtes ikke i perioden fra de mødte hinanden første gang i septem-
ber, til de blev forlovet i november. De talte kun sammen.
Oplysninger om forlovelse/tid som kærester
Den pågældende oplyste, at de blev forlovet i november 2014. Det var
hans onkel og hans søskende, der spurgte [L-K’s] forældre, om hun ville
giftes med ham.
Den pågældende oplyste, at han og [L-K] havde talt om at blive forlovet
inden selve frieriet, og de var begge enige om, at de gerne ville giftes
med hinanden.
Den pågældende oplyste, at der gik 10 dage fra hans familie spurgte
[L-K’s] familie, til [L-K’s] familie svarede. [L-K’s] familie havde i den pe-
riode talt med [L-K] om, hvorvidt hun ville giftes med [L-M]. Hun gav
udtryk for, at hun gerne ville giftes med [L-M], og at det var af egen fri
vilje. [L-M] oplyste, at [L-K] fortsat er frivilligt i forholdet. Adspurgt, hvor-
ledes den pågældende vurderede [L-K’s] modenhed i forhold til at kunne
træffe en beslutning om at indgå ægteskab, svarede den pågældende, at
[L-K] selvfølgelig var moden nok til at træffe en sådan beslutning. Han
mente ikke, at hun havde en modenhed som et barn.
Oplysninger om ægteskab
Den pågældende oplyste, at de blev gift den 11. januar 2015, og at det
var parret selv og [L-K’s] forældre, der arrangerede selve brylluppet.
Det var den pågældende, der finansierede brylluppet.
3227
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Parret boede ikke sammen før brylluppet. Parret boede alene sammen
i 1 måned efter brylluppet, hvorefter parret flyttede ind hos [L-M’s]
søskende.
Adspurgt, hvorvidt det i hans øjne er normalt, at der er en aldersforskel
på 9 år mellem parterne i et ægteskab, svarede den pågældende bekræf-
tende, og tilføjede, at i deres kultur, var det helt normalt.
Den pågældende mente ikke, at der var andre i [L-K’s] familie, der var
blevet gift som 16-årige.
Adspurgt, hvorvidt der var balance i ægteskabet mellem den pågæl-
dende og [L-K], svarede den pågældende, at de bestemmer lige meget
og forstår hinanden.
Spørgsmålet om tvang
Adspurgt, hvorvidt den pågældende kender til begrebet tvangsægte-
skab, svarede den pågældende bekræftende.
Styrelsen oplyste, at tvangsægteskaber er ulovlige i Danmark, på samme
måde, som vold og trusler også er ulovligt i Danmark.
Den pågældende oplyste, at der ikke findes eksempler på tvangsægte-
skaber i hans familie.
Den pågældende oplyste, at hans ægteskab er indgået frivilligt og fortsat
består frivilligt, og at dette gælder for begge parters vedkommende.
Den pågældende oplyste desuden, at han og [L-K] ikke er beslægtede.
Kontakt under adskillelsen
Adspurgt, hvordan den pågældende har det med at være adskilt fra
sin ægtefælle, forklarede den pågældende, at det selvfølgelig har været
svært. Han har det dårligt psykisk, og hans ægtefælle har det hårdt,
fordi at hun samtidig gravid.
Den pågældende forstod ikke, hvorfor de skulle adskilles, idet han ikke
har gjort noget kriminelt. De har altid været sammen.
3228
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Den pågældende oplyste, at hans ægtefælle er meget påvirket af alle
de samtaler, som hun har haft med myndighederne. Hun er meget
træt. Den pågældende oplyste, at parret selvfølgelig er i kontakt med
hinanden. De ringer tit til hinanden, og når de ikke ringer til hinanden,
så besøger hun sin bror, hvor den pågældende også er til stede. Den
pågældende oplyste, at de ser hinanden hver fredag, lørdag og søndag.
Oplysninger om børn
Den pågældende oplyste, at parret ikke har nogen børn endnu, men
[L-K] er gravid og har termin i august.
[L-K] havde mange graviditetsrelaterede problemer i starten af sin gra-
viditet på grund af adskillelsen. Nu var det blevet lidt bedre.”
Den 8. juli 2016 traf styrelsen afgørelse om, at parret på ny skulle indkvarteres
sammen. Af begrundelsen fremgår:
”Udlændingestyrelsen har på baggrund af de oplysninger, som er frem-
kommet i forbindelse med styrelsens behandling af jeres sag, besluttet
at indkvartere jer på samme asylcenter igen.”
Parret blev indkvarteret sammen den 12. juli 2016.
9.2.2.5.3. O-K og O-M
Parret indrejste i Danmark den 12. oktober 2015 og blev indkvarteret sammen.
Udlændingestyrelsen har i et skema af 22. april 2020 oplyst bl.a.:
”Der ses ikke at være oprettet en sag vedrørende behandling af parrets
adskillelse, og efter en manuel gennemgang af parrets øvrige sager kan
det oplyses, at der ikke findes noter eller interne resolutioner på de øvri-
ge sager vedrørende emnet. Vi henviser derfor til det vedlagte Excel-fil
”Under 18 år i parforhold – liste (opdateret 15-08-19)” og sagerne akter.”
Af den udgave af listen, som Margit Sander Rasmussen ved mail af 16. februar
2016 kl. 14.03 sendte til blandt andre Lene Linnea Vejrum, fremgår om parret,
at [O-K] var født den [...].10.1998 (17 år), at [O-M] var født den [...].01.1987 (29
år), og at parret ikke havde børn og ikke ventede sig. Det fremgår desuden, at
3229
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
”M er syg/hospital”. Af den opdaterede version af listen, som styrelsen send-
te til departementet den 4. marts 2016 som bidrag til samrådsspørgsmål Z,
fremgår om parret desuden, at [O-M] var alvorligt syg og skulle bo på et center
nær et hospital, samt at parret ikke var flyttet som planlagt den 2. marts 2016,
hvorfor flyttepåbud om nødvendigt ville blive iværksat.
Udlændingestyrelsen var forud for adskillelsen i besiddelse af en række yder-
ligere oplysninger om parret.
Af Syd- og Sønderjyllands Politis anmeldelsesrapport af 15. oktober 2015
fremgår bl.a.:
”Manden lider af en blodsygdom, som visse gange kræver blodtilførsel
til kroppen. Under opholdet i Tyskland for ca. 1 uge siden, fik manden
tilført blod ved tysk rødekors. Manden er pt. OK.”
Den 19. december 2015 blev der afholdt oplysnings- og motivsamtaler med
parret. [O-K] forklarede om forholdet til [O-M] bl.a.:
”Ansøger kan ikke huske hvilken måned hende og hendes ægtefælle
blev gift, men det var cirka 8 måneder før de kom til Danmark.
De blev gift i Libanon og har boet sammen siden. De har ikke haft noget
samliv før de blev gift.
Ansøger og hendes ægtefælle lærte hinanden at kende, da ægtefællen
flygtede til ...
Parret blev først religiøst viet og derefter fik de ægteskabet registret
ved civilretten i ...
De ønskede begge at blive gift med hinanden og var begge til stede
ved vielsen.”
[O-M] forklarede under sin oplysnings- og motivsamtale bl.a.:
”Ansøger blev gift med sin ægtefælle i Libanon i 2015. Han husker ikke
måneden, men det var 8 måneder inden han kom til Danmark.
3230
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Efter ansøger og hans ægtefælle blev gift flyttede de sammen. De boede
alene i et telt i en flygtningelejr i ...
Ansøgers ægtefælle var også flygtning fra Syrien, og kom fra … i Syrien.
Inden ansøger flygtede fra … til …, boede han i 1-1�½ måned i …, her
mødte han sin nuværende ægtefælle.
De mødte hinanden tilfældigt på gaden, og ansøger tog kontakt til hen-
de.
Ansøger flygtede herefter videre til …, og det gjorde hans ægtefælle og
2-3 uger efter ansøger.
Ansøger rejste herefter til Libanon, og cirka 3 måneder herefter fulgte
hans ægtefælle.
Ansøger og ægtefællen blev religiøst viet i Libanon, og derefter blev
ægteskabet registreret ved civilretten i … i Libanon.
De har mistet deres vielsesattest.”
Af en intern note på [O-K]’s asylsag den 19. december 2015 fremgår desuden
om ægteskabet:
”Hun skal have ophold efter …, da hun ikke kan få konsekvensstatus
af sin ægtefælle fordi de er gift omkring februar 2015 i Libanon, og
ikke har haft noget forudgående samliv. Derudover har de ikke kunnet
dokumentere deres ægteskab.”
Den 15. januar 2016 havde Udlændingestyrelsen en samtale med [O-K] om
ægteskabet. Af et notat vedrørende samtalen fremgår bl.a.:
”Ansøger blev religiøst viet med [O-M] cirka 8 måneder før de udrejste af
Libanon. [O-M] kom med sin familie hen til ansøger og hendes familie,
hvor [O-M] bad om hendes hånd. Efter den religiøse vielse flyttede de
sammen.
3231
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Den religiøse vielse fandt sted i ansøgers families hjem, som er et telt
i … Libanon…
Der var også en sheik til stede under den religiøse vielse. [O-M’s] fami-
lie havde taget sheiken med. Ansøger ved ikke, hvad sheiken hedder.
Efter ceremonien fik de et dokument, som bekræftede deres ægteskab.
Ansøger husker ikke, hvad der stod i dokumentet eller hvordan det så
ud, idet hun ikke så det.
Ud over ansøgers familie var der 2 vidner. Fra ansøgers side var det
hendes fætter …, og på [O-M’s] side var det hans fætter, som hedder ...
Til ceremonien var der de to familier og sheiken. Der var forskellige
familiemedlemmer tilstede, herunder også [O-M’s] farbror. Der var ef-
terfølgende en sammenkomst, det var en lille sammenkomst med de
to familier.
Cirka 1 måned før ansøger og [O-M] udrejste af Libanon fik de deres
ægteskab registreret i retten i ... Hun mener, at det hedder …-retten. Til
denne registrering var ansøger, [O-M], ansøgers far, [O-M’s] far og de
samme vidner, som var til den religiøse vielse.
Bedt ansøger fortælle, hvad der skete ved registreringen i civilretten.
Ansøger fortæller, at de var forpligtede til at tage til nogle undersøgelser
og ellers var det noget mellem retten og [O-M].
Ansøger forklarer hertil, at det var helbredsmæssige undersøgelser, idet
[O-M] har en sygdom, og hvis ansøger også havde denne sygdom, ville
det ikke være godt for deres børn.
Spurgt hvad ansøger mener med, at det var noget mellem retten og
[O-M], forklarer hun, at [O-M] skulle svare på forskellige spørgsmål,
herunder om at han ville giftes og tage sig af ansøger og lignende. Til
sidst spurgte de ansøger om hun havde nogen indsigelser, hvilket hun
ikke havde.
3232
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Ansøger ved ikke, hvem der registrerede dem i Retten, men det var en
myndighedsperson, som har speciale indenfor ægteskaber.”
Den 15. januar 2016 blev der afholdt ny oplysnings- og motivsamtale med
[O-K]. Hun forklarede i denne forbindelse bl.a.:
”Ansøger er gift med [O-M]. [O-M] er oprindelig fra …, men idet der
var problemer flygtede han til ... De lærte således hinanden at kende i
Syrien, men de giftede sig først i Libanon.
Ansøger blev gift med [O-M] lidt over et år efter de havde lært hinanden
at kende. I cirka 1�½ måned boede de begge i …, hvor de så hinanden
dagligt. Derefter flyttede [O-M] til Libanon, og de var adskilt i cirka 1
år. Ansøger tog så til Libanon, hvor de blev gift.
Det var ansøger og [O-M], der besluttede at de skulle gift. De er ikke
slægtninge til hinanden. Ansøgers forældre vidste at ansøger blev gift
med [O-M], og de var til stede under vielsen.”
Samme dag blev [O-K] partshørt om ledsagelse, og hun forklarede her om
forholdet til [O-M] bl.a.:
”Ansøger blev gift med [O-M] efter hun havde kendt ham i lidt over et
år. De boede ikke sammen før de blev gift, men efterfølgende boede
de sammen. De har nu boet sammen i cirka 11 måneder i alt – cirka 8
måneder i Libanon og cirka 3 måneder her i Danmark.
Før ansøger og [O-M] blev gift boede de begge i byen … i cirka 1�½ måned,
eller var de adskilt i et års tid umiddelbart inden de blev gift. De boede
ikke sammen inden de blev gift. De så de hinanden ofte i …, det var hver
dag, idet [O-M] ikke boede så langt fra ansøger og hedes familie. I det år
hvor ansøger boede i Syrien og [O-M] i Libanon, så de ikke hinanden,
men de talte i telefon sammen nogen gange. De besluttede at de ville
gifte sig, da ansøger ankom til Libanon.
3233
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Hvis både ansøger og [O-M] bliver meddelt opholdstilladelse i Danmark,
er det meningen at de skal bo sammen. Ansøger ønsker at bo sammen
med [O-M], fordi han er hendes mand, og hun elsker ham.
Spurgt ansøger hvorledes hun vil forholde sig, hvis der bliver truffet
afgørelse om at [O-M] er ledsager for ansøger, svarer hun, at det har
hun intet problem med.
Spurgt hvorledes hun vil forholde sig hvis der bliver truffet afgørelse
om at … [O-M] er ledsager for ansøger, svarer hun, at det som Udlæn-
dingestyrelsen vælger er det bedste.”
Den 16. januar 2016 blev også [O-M] partshørt om ledsagelse og forklarede i
denne forbindelse følgende:
”Ansøger fortæller, at han udrejste fra Syrien til Libanon i slutningen af
2012. Ansøger har ikke været tilbage i Syrien siden 2012. [O-K] kom til
Libanon senere, han ved ikke hvornår, [O-K] kom til Libanon.
[O-K] er ansøgers ægtefælle. De blev gift 8 måneder før de ankom til
Danmark. De har således været gift i cirka 1 år.
Ansøger forklarer, at han flyttede fra sin egen by til [O-K’s] by og der
lærte hinanden at kende. I Syrien besluttede de sig for at gifte sig, men
de blev først gift for cirka 1 år siden, da de begge opholdte sig i Libanon.
Da de blev gift havde de kendt hinanden i cirka 1�½ år.
Ansøger er rejst sammen med [O-K] hele tiden under rejsen fra Libanon
til Danmark.
[O-K’s] forældre var i Libanon, da ansøger og [O-M] rejste videre fra Li-
banon. Forældrene var indforståede med, at [O-K] udrejste med ansøger.
[O-M] og [O-K’s] familie aftalte, at [O-M] skulle passe på [O-K], da de
udrejste fra Libanon. Ansøger forklarer, at han naturligvis skal tage
ansvaret for hende, idet han er gift med hende.
3234
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Ansøger og [O-M] har boet sammen i Syrien i cirka 4 måneder. De har
boet sammen i Libanon i cirka 8 måneder. Her i Danmark er de begge
indkvarteret på center ...
Nævnt for ansøger, at [O-K] har oplyst, at de ikke har boet sammen i
Syrien. Ansøger oplyser hertil, at så har de ikke boet sammen, så har
de bare set hinanden.
Ansøger forklarer nu, at i Syrien var de ikke gift, og derfor boede de
sammen. De så hinanden dagligt og de boede i samme område i Syrien.
I den periode, hvor ansøger boede i Libanon og [O-K] boede i Syrien
havde kontakt til hinanden, men det afhang af om der var netfor-
bindelse.
Hvis både ansøger og [O-K] bliver meddelt opholdstilladelse i Danmark,
er det meningen at de skal bo sammen. Ansøger ønsker at bo sammen
med [O-K], fordi han elsker hende og [O-K] er hendes kone.
Spurgt ansøger, hvorledes han vil forholde sig, hvis der bliver truffet
afgørelse om at han er ledsager for [O-K], svarer ansøger, at det vil være
fint,
Spurgt ansøger, hvorledes han vil forholde sig, hvis der bliver truffet
afgørelse om at han ikke er ledsager for [O-K], svarer ansøger, at der
ikke er andre, der kan tage sig bedre af [O-K] end ansøger. Derfor mener
ansøger at han skal være ledsager.
Fortalt ansøger, at der vil blive stillet yderligere spørgsmål i forbindelse
med hans ægteskab til [O-K].
Ansøger blev religiøst viet med [O-K] for cirka 11 måneder siden fra i
dag. Derefter flyttede de sammen. Den religiøse vielse fandt sted i …,
Libanon.
Ansøger fortæller om den religiøse vielse, at ansøger sammen med sin
familie kom til [O-K’s] familie og bad om [O-K’s] hånd. Begge familier
3235
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
boede i hver deres telte i hver deres flygtningelejr. De boede ikke den
samme lejr. Ansøgers lejr havde ikke noget navn.
Ansøger fortæller videre, at hans familie således kom hen til [O-K] og
hendes familie. Begge parter havde også andre slægtninge med til ce-
remonien. Bagefter var der festligheder, men det var ikke nogen stor
fest. Det var en sheik, en religiøs mand, der viede dem. Sheiken hed ....
De kendte sheiken fra området, idet … plejede at vie folk i det område.
De fik en vielsesattest af sheiken. Spurgt ansøger hvorledes det så ud,
svarer ansøger at det var et stykke papir.
Bedt ansøger uddybe dette. Ansøger forklarer at [O-K’s] navn og ansø-
gers navn stod på papiret. Derudover stod de to vidners navne. Det var
ansøgers fætter og [O-K’s] fætter. Ansøgers fætter hedder … og ansøgers
fætter hedder ...
Efter 6-7 måneder tog ansøger og [O-K’s] far hen til civilretten i … for
at registrere ægteskabet. [O-K] og de to vidner var også med.
Bedt ansøger fortælle om hvordan det foregik i civilretten.
Ansøger fortæller, at der igen var en sheik, som sagde forskellige ting,
som ansøger skulle gentage. Det samme skulle [O-K’s] far. Det var ikke
den samme sheik, som til den religiøse vielse. Ansøger skulle også tage
… [O-K’s] fars hånd. Derefter tog de hjem.
De havde til retten afleveret den religiøse vielsesattest. Denne fik de
ikke igen, men de fik til gengæld en ny vielsesattest fra Retten. De fik
2 ens vielsesattester - en til ansøger og en til [O-K’s] familie.
Spurgt ansøger om retten havde et bestemt navn udover at det var i …,
svarer han, at den hedder …-retten.
Spurgt ansøger om ægteskabet er registreret ved en domstol forinden
de var i retten, svarer han, at ægteskabet ikke er registret ved en dom-
stol forinden. Det er i retten man kommer, hvis man skal giftes eller
skilles, forklarer ansøger.
3236
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Spurgt ansøger om de efter de var i retten i … var andre steder for at
få attesten stemplet eller underskrevet, svarer ansøger benægtende.
Spurgt hvorledes vielsesattesten fra retten så ud. Ansøger oplyser hertil,
at han har et billede af denne på sin telefon.
Bedt ansøger fremsende en kopi af det billede han har af vielsesattesten
på sin telefon. Ansøger har fået udleveret en frankeret og adresseret
kuvert. Aftalt med ansøger, at han skal sende billede af attesten inden
en uge fra i dag, det vil sige den 22. januar 2016.”
Udlændingestyrelsen havde på et tidspunkt i forløbet overvejelser om, hvor-
vidt parrets sag skulle forelægges for departementet. Af mail af 15. februar
2016 kl. 12.55 fra Margit Sander Rasmussen til Kristina Rosado, Ditte Kruse
Dankert og Lene Linnea Vejrum fremgår således bl.a.:
”Kan vi lægge snittet sådan, at I forelægger de relevante sager for de-
partementet, og at bookingen får besked og ordner det praktiske, hvis/
når parrene skal skilles ad?
Endelig vil jeg tillade mig at foreslå, at disse to par uden børn også
bliver forelagt departementet:
[O-K] …
[O-M] … M er syg/hospital
…”
Lene Linnea Vejrum svarede samme dag kl. 17.23 følgende:
”…
Det er et fint snit. Alle sager, hvor der er børn i forholdet skal forelæg-
ges. Det må være Lykke/Jesper vi forelægger overfor, vi drøfte nærmere
hvordan i morgen.”
Parrets sag blev ikke forelagt for departementet.
3237
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Som svar på Udlændingestyrelsens høring af operatørerne den 18. februar
2016 sendte Trine Kristensen fra Langelands Kommune den 22. februar 2016
kl. 10.09 nogle udfyldte oplysningsskemaer til blandt andre Kristina Rosado
og Margit Sander Rasmussen, herunder vedrørende dette par. I mailen var
anført bl.a.:
”Hermed de oplysninger vi har tilgængelige pt.
Efter samråd med Ulrik er jeg nødsaget til at bede om mere tid, såfremt
i ønsker at besvarelsen skal være uddybet yderligere. Spørgsmålene er
af en karakter, hvor vi mener der bør foretages tolkede samtaler med
hvert enkelt par via en socialrådgiver. Det er nogle meget personlige
spørgsmål, som vil kunne oprive parrene og skabe stor fortvivlelse.
Dette kan vi ikke nå at indkalde til på en forsvarlig måde inden fristen.”
Af det vedhæftede skema vedrørende [O-K] og [O-M] fremgår, at det som svar
på spørgsmålet om, hvordan familien fungerede, var anført: ”vides ikke –
skal undersøges nærmere”. Tilsvarende var anført som svar på spørgsmålet
om, hvordan familien forventedes at ville fungere efter en adskillelse, og på
spørgsmålet om, hvorvidt der var øvrige forhold, som Udlændingestyrelsen
burde kende til.
Samme dag kl. 14.34 besvarede Kristina Rosado mailen således:
”I har i samtlige skemaer under punkt 6. ”Hvordan fungerer familien
på nuværende tidspunkt?” svaret, at det ikke vides. Som indkvarterings-
operatør har I pligt til at underrette de sociale myndigheder, såfremt der
er grund til bekymring for en mindreårig beboers trivsel. Der ligger jo
i den opgave en forpligtelse til løbende at vurdere, om de mindreårige
– herunder mindreårige, som er samlevende i ægteskabslignende for-
hold – trives og i øvrigt fungerer i den familiemæssige sammenhæng,
hvori de indgår. Skal det forstås sådan, at I ikke slet ikke har nogen
forudsætninger for at vurdere, hvordan familierne fungerer, og om
der er grund til bekymring for parterne eller evt. fællesbørns trivsel?”
I mail af 23. februar 2016 kl. 8.51 redegjorde Trine Kristensen nærmere for
baggrunden for, at de fremsendte skemaer var udfyldt som sket:
3238
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0203.png
De berørte par
”Vi har ingen indberetninger eller tegn på mistrivsel reg. vedr. disse fa-
milier og dermed heller ikke observeret der skulle grund til bekymring
for familierne på nuværende tidspunkt. Om situationen ændrer sig når
familierne skal splittes kan ikke forudsiges.
Vi er klar over vores pligt som operatør og opfylder den også. Årsagen
til svaret ’’vides ikke – undersøges nærmere’’ var blot for at sikre der
ikke var opstået en problematik, vi endnu ikke var blevet opmærksom
på, men som skrevet har vi pt. ingen grund til særlig bekymring. Dette
bekræftet af de pågældendes kontaktpersoner d.d.
Vedhæftet finder du rettede filer.”
Udlændingestyrelsen besluttede den 25. februar 2016 at adskille parret, og
parret blev planlagt til flytning den 2. marts 2016. Af mail af 25. februar 2016
kl. 14.32 fra Kristina Rosado til Trine Kristensen fremgår bl.a.:
”…
Som lovet her en liste over de par uden børn, som vi har planlagt til
flytning på onsdag den 2. marts:
Person
ID
[…]
[…]
Navn
[O-K]
[O-M]
M/K/B
K
M
Fødselsdato
[…].10.1998
[…].01.1987
Natio-
nalitet
[…]
[…]
Ind-
rejst
[…]
[…]
Indkvar-
teret
[…]
[…]
Endvidere planlægger vi flytning af følgende par med børn i løbet af
næste uge:
Som nævnt i telefonen, skal vi bede jer om hurtigst muligt at tale med
parrene om, hvem fællesbørnene skal bo sammen med, samt om de
har familierelationer på de andre centre, som vi skal tage højde for i
forbindelse med planlægningerne. Her vil det navnlig være relevant,
hvis der er voksne familiemedlemmer, som kan støtte op om den af par-
terne, som forbliver indkvarteret sammen med fællesbarnet/-børnene.
Du må endelig ringe eller skrive, hvis du har spørgsmål e.l.
…”
3239
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0204.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Den 29. februar 2016 kl. 15.29 fremsendte Trine Kristensen yderligere op-
lysninger om blandt andre dette par, efter at de havde haft en samtale med
en socialrådgiver. Af mailen, der var vedhæftet et nyt oplysningsskema for
parret, fremgår desuden:
”... Der er stor bekymring for parrene der har reageret kraftigt på infor-
mationen efterfølgende.
....”
Af det vedhæftede oplysningsskema vedrørende parret fremgår bl.a.:
Spørgsmål
Person ID på parret
Svar
Kvinde:
[…]
[O-K]
Mand:
[…]
[O-M]
Måske, men [O-K]
har ikke fået det
konstateret endnu,
men hun har stærk
fornemmelse af det.
Nej, [O-K] har ikke
familie i dk, men
hendes mand har en
fætter i København,
som har ophold.
Fætteren har været
og besøge parret her
på Center Nyborg.
Ja
Ja
1.
2.
Center Nyborg
Er den kvindelige part gravid?
3.
Hvis ja, hvornår har hun termin?
Har den kvindelige part andre voksne familie-
medlemmer i Danmark?
Hvis ja, er de asylansøgere eller herboende?
Hvor bor disse familiemedlemmer?
Vil de kunne støtte hende, når parret flytter fra
hinanden?
Ønsker hun at bo sammen med eller i nærheden af
disse familiemedlemmer? (NB! Vi kan ikke garante-
re, at vi kan efterkomme et evt. ønske.)
3240
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0205.png
De berørte par
4.
Har den mandlige part andre familiemedlem-
mer i Danmark?
Hvis ja, er de asylansøgere eller herboende?
Hvor bor disse familiemedlemmer?
Vil de kunne støtte ham, når parret flytter fra
hinanden?
Ønsker han at bo sammen med eller i nærheden af
disse familiemedlemmer? (NB! Vi kan ikke garante-
re, at vi kan efterkomme et evt. ønske.)
Har parret fælles børn og/eller særbørn?
Hvis ja, har parret en holdning til, hos hvilken
forælder barnet/børnene fremover skal bo? (NB!
Vi kan ikke garantere, at vi kan efterkomme et evt.
ønske)
Hvordan fungerer familien på nuværende tids-
punkt?
[O-M] har en fætter
i København der har
opholdstilladelse
Ja
Ja
5.
Nej, men [O-K] tror
hun er gravid
6.
Er der bekymring for parternes trivsel eller for
eventuelle børns trivsel? Hvis ja, beskriv nærmere.
Er der iværksat støtteforanstaltninger? Hvis ja,
beskriv nærmere.
[O-K] og [O-M]
er meget glade for
og afhængige af
hinanden. De kan
slet ikke overskue at
skulle skilles og bo
hver for sig.
Det er en stor sorg
for parret ikke at
skulle være sammen.
Det bliver en meget
vanskelig tid for dem
begge, indtil [O-K]
fylder 18 den […].
oktober 2016, og de
kan forenes igen.
Nej
3241
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0206.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
7.
Hvordan forventes det, at familien vil fungere
efter en adskillelse af parret/familien?
Er der en høj risiko for, at der vil opstå akut bekym-
ring for et eller flere familiemedlemmers trivsel?
Er der en høj sandsynlighed for, at det bliver nød-
vendigt at iværksætte eller intensivere støtteforan-
staltninger?
Det forventes at det
vil være sorgfuldt for
begge parter at skul-
le leve adskilt. Det er
helt tydeligt at
parret er meget
knyttet til hinanden.
De omgås meget
hensynsfuldt og kær-
ligt med hinanden
her på centret
Ja, det er ikke i par-
rets trivsel at skulle
leve adskilt. Begge
parter truer med
selvmord.
Det vurderes at både
[O-K] og [O-M], vil
have brug for støtte
og ekstra omsorg,
når de ikke har
hinanden.
8.
Øvrige forhold
3242
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0207.png
De berørte par
Er der andre forhold, Udlændingestyrelsen bør ken-
de til for at kunne finde den mest hensigtsmæssige
fremtidige indkvartering for parrene/familierne?
Der er tale om et
ungt par, som tyde-
ligvis er meget glade
for hinanden. De
omgås hensynsfuldt
og kærligt. [O-K]
græd da beskeden
om den forestående
flytning blev meddelt
hende og [O-M].
Det anbefales , når
situationen er som
den er, at parret
bliver indkvarte-
ret meget tæt på
hinanden, samt tæt
på [O-M]s fætter i
København.
Derudover er det
vigtigt at parret får
lejlighed til at besøge
hinanden så ofte det
lader sig gøre. Det
vurderes at der er
fare for begge par-
ters trivsel, sundhed
og udvikling, når
de skal leve adskilt.
[O-M] giver udtryk
for at han har passet
godt på [O-K] hele
vejen hertil, at det er
hans ansvar at tage
vare på hende og
beskytte hende.
Samme dag kl. 13.09 sendte Trine Kristensen desuden en bekymringsskrivelse
vedrørende parret [O] til Kristina Rosado. Af mailen fremgår bl.a.:
”Til sagen skal det oplyses at [O-M] lider af blodsygdommen …, som
han modtager behandling for. [O-M] oplyser at han oplever forværring
i symptomerne, når han bliver uligevægtig og deprimeret.
3243
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
I går kom parret til Office og bad om en samtale. I den forbindelse sagde
[O-M] at han ikke ønskede at leve, hvis han blev adskilt fra [O-K]. Han
havde konkrete planer om at sætte ild til sig selv. Der blev konfereret
med lægen og lavet en aftale om tid ved terapeuten i dag. [O-M] og [O-K]
er meget ulykkelige i forhold til den forestående flytning.”
Følgende fremgår af en mailkorrespondance fra den 2. og 3. marts 2016 ved-
rørende parret:
”Fra: Trine Kristensen …
Sendt:
2. marts 2016 09:40
Til:
Kristina Rosado
Cc:
Snezana Mihajlovic; Dorthe Jackobsen; Jannie Pia Staal Andersen
Emne:
SV: [O-K] nægter at flytte
Parret fra … [O-K/O-M] nægter at flytte. Hvordan forholder vi os i denne
situation?
Fra:
Kristina Rosado …
Sendt:
2. marts 2016 12:31
Til:
Trine Kristensen
Cc:
Snezana Mihajlovic; Dorthe Jackobsen; Jannie Pia Staal Andersen
Emne:
SV: [O-K] nægter at flytte
I skal forholde jer som i enhver anden sag, hvor en af jeres beboere
nægter at efterleve vores anvisning om indkvartering. Dvs. at I skal
vejlede om konsekvenserne ved at nægte at flytte, herunder at vi vil
træffe afgørelse om flyttepåbud, og at vi kan bede politiet om at for-
anstalte flytningen. Hvis parret fortsat nægter at flytte, skal vi have
besked, hvorefter vi til træffe afgørelse og om nødvendigt bede politiet
om assistance.
Fra:
Trine Kristensen …
Sendt:
3. marts 2016 13:04
Til:
Kristina Rosado
Emne:
SV: [O-K] nægter at flytte
Tak for info, vi forholder os som vi plejer
3244
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0209.png
De berørte par
Fra:
Kristina Rosado …
Sendt:
3. marts 2016 13:43
Til:
Trine Kristensen
Emne:
SV: [O-K] nægter at flytte
Er der noget nyt ift. Flytning af ovennævnte?
Fra:
Trine Kristensen …
Sendt:
3. marts 2016 13:54
Til:
Kristina Rosado
Emne:
SV: [O-K] nægter at flytte
De nægter desværre stadigt at flytte selvom de er informeret om kon-
sekvenserne.”
Samme dag udstedte Udlændingestyrelsen flyttepåbud til både [O-K] og [O-M].
I begrundelserne hedder det:
”Vi har lagt til grund, at du nægter at flytte til …, som du er blevet bedt
om dette.
Som følge af Udlændinge-, Integrations-, og Boligministerens medde-
lelse af 10. februar 2016 kan mindreårige asylansøgere ikke længere
indkvarteres sammen med en ægtefælle eller samlever. Dette gælder
også, selvom parret har fællesbørn.
Du skal derfor flytte til …, jf. udlændingelovens
§
42 a, stk. 7, 3. pkt.”
Den 7. marts 2016 kl. 16.07 sendte Ronya Habo en mail om opfølgning på flyt-
ningen af mindreårige til Kristina Rosado. Heraf fremgår om [O-K] og [O-M]:
”Manden blev anholdt pga. trusler om at sætte ild til sig selv og centeret.
Politiet transporterer ham til Center ...
Kvinden er ved at blive flyttet til ...
Vi er enige om, at ydelserne ikke skal stoppes her?”
3245
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Parret blev adskilt den 9. marts 2016.
Om iværksættelsen af flyttepåbuddet fremgår af en mail af 9. marts 2016 kl.
7.36 fra en medarbejder på asylcenteret til Trine Kristensen, som samme dag
kl. 8.11 videresendte mailen til blandt andre Kristina Rosado og ”Bookingen”:
”Asylcenter … mandag den 7. marts 2016
Udlændingestyrelsen har den 3. marts 2016 fremsendt et flyttepåbud
til [O-M]. På grund af uklarhed i kommandovejen, hvis der bliver brug
for politiets hjælp, er flyttet påbuddet først formidlet til [O-M] og [O-K]
dags dato.
[O-M] nægter at flytte fra Center … og leve adskilt fra sin kone [O-K].
[O-M] er orienteret om, at politiet vil blive tilkaldt. [O-M] truer med at
sætte ild til sig selv og hustruen [O-K]. Han siger at politiet kan komme,
men han vil ikke flytte, og han forlader kontoret sammen med [O-K].
3 personaler går til afdelingen, [O-M] og [O-K] er på deres værelse.
Personalet venter udenfor. Imedens kontaktes politiet, som efter en
time stiller med 2 mandskabsvogne og betjente. Politiet er på forhånd
adviseret om, at [O-M] har truet med at sætte ild til ham og hustruen,
samt at de skal forberede sig på, at han ikke vil gå frivilligt med. Politiet
spørger om der forefindes knive på værelse hvortil der svares, at det
ikke kan benægtes, da parret jo har adgang til husholdningsredskaber.
[O-M] og [O-K] er på værelset da politiet ankommer. Der bliver igen for-
midlet til [O-M] og [O-K] at de skal pakke deres ejendele, og følge med.
De bliver igen forvisset om, at de vil kunne besøge hinanden, samt når
[O-K] fylder 18 år vil kunne bo sammen igen.
[O-M] trækker en kniv og hurtigt får politiet overmandet [O-M] og ført
ham ud fra værelset. [O-K] bryder grædende sammen. Politiet køre af
sted med [O-M] og [O-K] bliver ledsaget til Office.
[O-K] bliver kørt til … af 2 personaler fra Asylcenter … … er orienteret
og hændelserne her på Center …, og vil sørge for at der bliver taget godt
vare på [O-K] når hun ankommer til børnecentret.
3246
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
[O-M] er kørt til Center … af politiet. … er orienteret om at være ekstra
forsigtige i omgangen med [O-M], samt være meget opmærksom på
hans psykiske tilstand. [O-M] ejendele er pakket sammen og vil med
fragtmand blive kørt til Center ...”
Den 16. juni 2016 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at [O-K] skulle anses
for ledsaget af [O-M]. Af afgørelsen fremgår bl.a.:
”Begrundelsen for afgørelsen om, at du er ledsaget af [O-M] er, at du
udrejste fra Syrien, sammen med ham. I har samstemmende forklaret,
at han er din ægtefælle. I indrejste begge i Danmark d. 12. oktober 2015,
hvor I indgav ansøgning om asyl.
Vi har lagt vægt på, at du har oplyst, at du ønsker at [O-M] er din led-
sager.
Videre har vi lagt vægt på, at I tidligere har været samlevende, samt at
I begge har oplyst, at I har et godt forhold til hinanden.
Endelig har vi tillagt det vægt, at dine forældre, ved ægteskabets ind-
gåelse har overdraget ansvaret for dig til [O-M].”
Parret var, da Udlændingestyrelsen besluttede at genoptage sagerne om ind-
kvartering, fortsat indkvarteret i asylsystemet, og parret var fortsat adskilt.
Den 17. juni 2016 sendte Udlændingestyrelsen derfor et brev til [O-K] og
[O-M] om partshøring i forbindelse med fornyet behandling af spørgsmålet
om indkvartering.
En medarbejder på det center, hvor [O-K] var indkvarteret, besvarede på veg-
ne af [O-K] partshøringsbrevet ved mail af 12. juni 2016 kl. 17.06. Af mailen
fremgår bl.a.:
”1) Aldersforskellen på hende og hendes mand er 11 år.
2) De blev viet i Januar 2015. De havde været i et fast forhold 1 års tid
inden giftemålet. De har boet sammen fra da de blev gift, til de blev
skilt ad her i DK, dvs. at de har boet sammen i ca. omkring 13 mdr.
[O-M] var flyttet til det område hvor [O-K] boede i Syrien, og der lærte
de hinanden at kende, ligesom nye naboer, og derfra udviklede det sig.
3247
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Hun betegner det som: kærlighed ved første blik, og folk kunne se det
på dem. Da [O-M] flytter til Libanon, går der ikke mange mdr, før [O-K]
også flytter til Libanon, hvor de bliver gift, efter at have været forlovet
i 1�½ md. Ægteskabet er frivilligt indgået.
3) De har ingen børn.
4) [O-K] og [O-M] venter barn til næste år. [O-K] har termin d. 27/1-2017.
[O-K] fortæller at hendes mand til tider er syg, og indlagt på hospitalet.
5) [O-K] fortæller at det er svært at være adskilt fra [O-M], da hun er
meget bekymret for ham pga. hans sygdom, og sommetider er han
indlagt på hospitalet og det gør det svært for hende, da de bor et stykke
fra hinanden. Hun er meget afhængig af [O-M] og kan ikke holde ud at
være adskilt fra ham. Og så vil hun selvfølgelig gerne bo sammen med
[O-M] og være familie sammen med ham og deres baby.”
[O-K] forklarede desuden den 30. juni 2016 i forbindelse med en mundtlig
partshøring om indkvarteringen bl.a.:
”Oplysninger om, hvordan parterne mødte hinanden
Den pågældende oplyste, at hun ikke kan huske det præcise tidspunkt
for deres første møde, men hun kunne huske, at det var under krigen,
og at det var i ...
Den pågældendes kommende mand flyttede til det område i Syrien,
hvor hun boede. Her boede han i 1�½ måned, inden han flyttede til
Libanon.
Den pågældende oplyste, at hun så sin kommende mand, fordi de boede
tæt på hinanden, og de derfor så hinanden tit. Efter, at de havde set
hinanden, begyndte de at tale sammen og begyndte at møde hinanden
på markedet.
Den pågældende var på dette tidspunkt ca. 15 år gammel, og hendes
kommende mand var ca. 25-26 år.
Det var den pågældende, der tog kontakt til manden. Den pågældende
vidste fra første gang, at hun mødte ham, at de to skulle giftes.
3248
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Oplysninger om forlovelse/tid som kærester
Den pågældende oplyste, at da de begge boede i Syrien, så de hinanden
hele tiden og talte sammen hele tiden. Hun tilføjede, at i deres kultur
bliver man forelsket og gift med den, som man elsker.
Den pågældende oplyste, at efter manden tog til Libanon og hun sta-
dig var i Syrien, holdt de telefonisk kontakten med hinanden. De talte
sammen hver time.
Den pågældende oplyste, at ca. 4 måneder efter, at manden tog til Li-
banon, kom hun til Libanon, og de blev gift ca. 1 måned efter den
pågældendes ankomst til Libanon.
Den pågældende oplyste, at de boede sammen i Libanon i ca. 8 måne-
der før de kom til Danmark. De har ikke boet sammen før de blev gift.
Adspurgt omkring kronologien i deres forhold, oplyste den pågældende,
at hun var meget forvirret over de mange samtaler, som hun har haft
med myndighederne. [Bisidderen] understregede også, at den pågæl-
dende har svært ved tidsangivelser.
Oplysninger om ægteskab
Den pågældende oplyste, at det var manden, der tog initiativet til at fri
til hende. Hun tilføjede, at han spurgte hende, om hun gerne ville giftes
med ham, hvis han friede til hende. Dette svarede hun ja til.
Den pågældende oplyste, at manden friede nogle dage før sin udrejse
til Libanon. Det var ham selv, der spurgte hende, fordi han ikke havde
noget familie i den by, hvor de boede.
I Libanon tog hans familie kontakt til hendes familie for at fri. Hendes
familie spurgte hende herefter om, hvorvidt hun ville giftes med man-
den, hvortil hun svarede ja.
Adspurgt, hvilke familiemedlemmer, der havde talt med hinanden,
svarede hun, at det var hans far, to af hans brødre og hans onkel, der
spurgte hendes far. Faderens kone var også til stede.
3249
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Hendes far gav hende mulighed for at tænke over svaret. Hun vidste,
hvad hun ville svare, og to dage efter svarede hun, at hun gerne ville
giftes med manden. Hendes far videregav hendes svar.
Ægteskabet er indgået frivilligt for begge parters vedkommende.
Adspurgt, hvad der var det afgørende for hendes beslutning om at sige
ja til at blive gift med manden, svarede hun, at hun var meget glad for
ham, at han var rigtig sød og at han var en god mand for hende, selvom
han var syg.
Der var flere, der pointerede, at hun var ung, og at manden var gammel.
Dette var hun ligeglad med, for hun kunne godt lide manden.
Adspurgt, hvordan den pågældende har det med aldersforskellen mel-
lem den hende og manden, svarede hun, at det aldrig har været et
problem og, at han passer på hende, som var hun et barn.
Adspurgt, hvad hun mener med, at manden passer på hende, som var
hun et barn. Den pågældende svarede, at han er meget følsom og meget
varm over for hende. Hun har aldrig kendt sin biologiske mor, da mode-
ren og hendes far blev skilt for lang tid siden. Ægtefællen giver hende
den varme, som hun har brug for og som hun aldrig har fået fra sin mor.
Den pågældende tilføjede, at de er ligeværdige i forholdet og at de
bestemmer alting sammen. Der er ikke én, der bestemmer det hele og
tager alle beslutninger.
Den pågældende oplyste, at parret blev gift i januar 2015, men det blev
først registreret ved de civile myndigheder i september 2015.
Både den pågældende og manden var til stede ved indgåelsen af ægte-
skabet. Til brylluppet deltog den pågældendes familie og den på-
gældendes svigerfamilie.
Den pågældende var iført brudekjole, som hendes ægtefælle havde be-
talt for.
3250
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Den pågældende fik mange gaver både til brylluppet og efter brylluppet.
Hendes ægtefælle gav hende rigtig mange gaver til brylluppet, heri-
blandt en ring og en stor buket røde roser, men hun gav ikke ham noget.
Spørgsmålet om tvang
Den pågældende blev oplyst om, at et tvangsægteskab er et ægteskab,
der er indgået eller opretholdes ufrivilligt. Oplyst, at tvangsægteskaber
er ulovlige i Danmark, og at det samme gælder vold og trusler mv.
Den pågældende bekræftede, at denne vidste, hvad et tvangsægteskab
er.
Adspurgt, om der findes eksempler på tvangsægteskaber i den pågæld-
endes familie, svarede den pågældende benægtende.
Adspurgt, om de to parter er beslægtede, svarede den pågældende, at
de er i familie med hinanden, men meget langt ude. Så langt ude, at
det nærmest ikke er familie.
Den pågældende tilføjede, at eksempelvis er fætre, kusiner, onkler og
tanter er familie, men længere ude end dette, er ikke familie.
Kontakt under adskillelsen
Adspurgt, hvordan den pågældende har det med at være adskilt fra
sin ægtefælle, svarede hun, at hun har det rigtig dårligt og at hendes
mand betyder rigtig meget hende. Hun kan ikke leve uden ham, og de
skal bare være sammen. Hun og ægtefællen havde ikke i deres vildeste
fantasi regnet med at skulle være adskilt fra hinanden.
Adspurgt, hvilken kontakt den pågældende har haft med sin ægtefælle
under adskillelsen, svarede den pågældende, at hendes ægtefælle kom-
mer og besøger hende på nogle bestemte dage, og at hun altid bliver
meget glad, når han kommer på besøg.
Adspurgt, hvor tit den pågældendes ægtefælle kommer på besøg hos
hende, svarede hun, at han kommer mandag, onsdag, fredag og nogle
gange om lørdagen, hvis der er mulighed for det. Det er ikke muligt for
3251
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
hende at besøge sin ægtefælle på hans indkvarteringscenter, og derfor
besøger hun ikke ham.
Adspurgt, om hun har anden kontakt med sin ægtefælle end de ugent-
lige besøg på hendes indkvarteringscenter, svarede hun, at de ringer
sammen fra morgen til aften. De ringer sammen endnu oftere end
de gjorde, da hun fortsat boede i Syrien, og han allerede var flyttet til
Libanon.
Oplysninger om børn
Adspurgt, om parret har nogle børn, svarede den pågældende, at de ikke
har nogle børn endnu, men den pågældende er gravid og har termin i
januar 2017. Lotte-Pii tilføjer, at den pågældende har termin den 27.
januar 2017.
Adspurgt, hvordan den pågældendes graviditet er forløbet, svarer den
pågældende, at hun bliver meget svimmel og kaster op.
Den pågældende ønsker sin mand hos sig, bl.a. fordi han laver mad til
hende, når han kommer og besøger hende på hendes indkvarterings-
center, og han laver mad til hende, som hun kan spise, når han ikke er
der. Den pågældendes mand er en stor hjælp for hende, og han hjalp
hende også før hun blev gravid.”
Oplysninger om særlige omstændigheder
Adspurgt, om der foreligger særlige omstændigheder, der gør, at den
pågældende – efter den pågældendes egen opfattelse – bør indkvarteres
med sin partner, herunder f.eks. helbredsmæssige forhold, handicaps
e.l., oplyser den pågældende følgende:
Den pågældendes mand har været syg i lang tid og er fortsat syg.
Adspurgt, hvad manden fejler, oplyser den pågældende, at han mangler
røde blodlegemer, og at han er rigtig meget på hospitalet. [Bisidderen]
tilføjer, at manden har ….
Den pågældende oplyser, at når ægtefællen bliver indlagt, er det ofte
for nogle dage, og hospitalet vurderer hans situation fra gang til gang.
3252
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Det er ikke altid, at han oplyser hende om, at han er blevet indlagt, og
derfor kommer hun ikke altid og besøger ham på hospitalet.
Adspurgt, om hun hjalp ham i Libanon, når han var syg, svarede hun,
at hun passede godt på ham, sørgede for, at han fik den rette medicin
og den rette kost, da der er noget mad, som han ikke må spise.
Hun oplyste, at parret hjælper hinanden rigtig meget, og denne hjælp
er altid gensidig. Parret er bekymret for hinandens helbred. Hun be-
kymrer sig om sin ægtefælles sygdom, og ægtefællen bekymrer sig om
hendes helbred især i forhold til hendes graviditet. Hun hjælper ham
så godt, som hun kan over telefonen, men det er svært for hende, når
de ikke ser hinanden.
Hun oplyste, at psykisk er hun helt i bund, og at det eneste, som hun
ønsker, er, at parret kan bo sammen. Hun er meget afhængig af sin
ægtefælle og hun kan ikke klare sig uden ham – navnlig ikke under
sin graviditet.
[Bisidderen] havde følgende tilføjelser og betragtninger:
[Bisidderen] tilføjede, at [O-K] har reageret voldsomt på at være adskilt
fra sin ægtefælle.
[O-K] bekræftede dette og tilføjede, at hun ikke kan sove, er psykisk
træt og derfor ikke kan gå i skole. Hun forsøger at gå i skole og deltage
i undervisningen, men hun kan ikke klare det.
[O-K] tilføjede, at hun ikke kan gå ud uden sin ægtefælle. Hun vil gerne
besøge ham på hospitalet, men det er ikke altid muligt, fordi det kræ-
ver, at der er personale fra hendes indkvarteringscenter, der kan tage
med hende.
Hun er bekymret for sin ægtefælle, når hun ikke kan få kontakt med
ham. Dette viser sig ved, at hun kan begynde at skrige af frygt og ligger
vågen hele natten, fordi hun er bange for, hvad der er sket med hendes
ægtefælle.
3253
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
[Bisidderen] tilføjede, at [O-K] isolerer sig selv og ikke deltager så meget
i de aktiviteter, der er på hendes indkvarteringscenter. [O-K] bekræfter
denne oplysning og tilføjer, at hun ikke kan gå nogen steder uden sin
ægtefælle, og at hun ikke kan noget uden ham.
[Bisidderen] tilføjer, at [O-K] aldrig er rigtig har været alene i løbet af sit
liv. [O-K] bekræfter denne oplysning, og tilføjer, at hun altid har været
sammen enten med sine forældre eller med sin ægtefælle, og at det er
første gang, at hun er rigtigt alene. Den pågældende oplyser, at hendes
ægtefælle træder i stedet for hendes familie. Ægtefællen er for hende
både en mand, en ven, en mor og en far.
[Bisidderen] tilføjer, at [O-K] har aldrig lært at stå på egne ben, og dette
viser sig især, når [O-K] henvender sig til personalet på sit indkvarte-
ringscenter, for her er der ofte en anden person med hende, og hun har
et stort behov for en person, der kan støtte hende i alt. [O-K] bekræfter
denne oplysning, og tilføjer, at hun og hendes ægtefælle er en enhed. De
støtter hinanden gensidigt. Han gør hende stærk, og hun gør ham stærk.
[O-K] tilføjer, at hun er blevet gift af egen fri vilje, og hun vil fortsat
gerne være gift. Derfor bliver hun også meget ked af det, når der tales
om adskillelsen.
[Bisidderen] tilføjer, at [O-K] tidligere har nævnt over for hende, at hun
følte, at hun ejede hele verden, når hun er sammen med sin ægtefælle.
[O-K] bekræfter denne oplysning, og tilføjer, at hvert eneste sekund af
hendes liv, hvor hun er sammen med sin ægtefælle, der er hun glad. Det
eneste hun ønsker, det er at være sammen med sin ægtefælle.
[Bisidderen] gav udtryk for, at [O-K] er en stærk pige, men at hun har et
tydeligt behov for omsorg, og for, at nogen passer på hende.
[Bisidderen] gav udtryk for dyb bekymring omkring adskillelsen deres
helbredssituation taget i betragtning. Adskillelsen er meget problema-
tisk, fordi parret skal have et barn sammen og de skal være en familie.
[O-K] bekræfter denne oplysning og tilføjer, at hun er ked af, at hun
ikke kan dele graviditeten med sin ægtefælle, at hun har omfattende
graviditetsbetinget kvalme, og at hendes isolation fra omverden er ble-
3254
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
vet mere udtalt efter, at hun er blevet gravid, fordi alle hendes tanker
kredser sig om barnet og adskillelsen
[Bisidderen] udtrykker bekymring for fosterets udvikling grundet ad-
skillelsen af et forældrepar under graviditeten.
[O-K] oplyser, at hendes ægtefælle trøster hende med, at de på et tis-
punkt skal være sammen igen, og hun bare skal sørge for at tænke på
sig selv. Hun kan ikke lade være med at bekymre sig hele tiden.
[O-K] udtrykker bekymring og uforståelighed for, om hun skulle have
gjort noget kriminelt, siden hendes man er taget fra hende.”
Den 1. juli 2016 blev tillige [O-M] partshørt om forholdet. Af hans forklaring
fremgår bl.a.:
”Oplysninger om, hvordan parterne mødte hinanden
Den pågældende oplyste, at han mødte [O-K] første gang i slutningen
af år 2012.
De mødte hinanden i den by, …, hvortil han flygtede på grund af krig
og problemer.
Adspurgt, om den pågældende mødte sin ægtefælle gennem familie
eller venner, svarer han benægtede. Han tilføjede, at hans far kendte
ægtefællens far lidt, men de er ikke i familie med hinanden.
Den pågældende havde set sin kommende ægtefælle tidligere, men
de havde ikke mødt hinanden eller talt sammen før det første møde i
slutningen af 2012.
Oplysninger om forlovelse/tid som kærester
Den pågældende oplyste, at parret brugte tiden på at lære hinanden at
kende, før de blev forlovet. Den pågældende bekræftede, at ægteskabet
var indgået frivilligt og fortsat bestod frivilligt.
Adspurgt, hvor lang tid parret var kærester, svarede den pågældende,
at de var kærester i 1�½ måned, inden han tog til Libanon.
3255
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Adspurgt, hvorvidt parret blev forlovet inden den pågældende tog til
Libanon, svarede den pågældende benægtende. Han tilføjede, at de
ønskede at blive forlovet, men at det ikke kunne lade sig gøre, fordi
[O-K’s] far var i fængsel.
Den pågældende oplyste, at initiativet kom fra [O-K’s] side, men han
forstod og accepterede forslaget. De blev ikke rigtigt viet, fordi [O-K’s]
far var i fængsel og fordi den pågældende blev nødt til at tage til Liba-
non, da han ellers skulle i militæret.
Ca. 3 måneder efter den pågældende indrejste i Libanon, ankom [O-K]
til Libanon.
Adspurgt den pågældende om parrets forlovelse, svarede han, at det var
deres helt egen beslutning at blive forlovet. De ville begge gerne giftes.
Den pågældende talte med sin far om forlovelse, og faderen blev rigtig
glad og syntes slet ikke, at det var noget problem. [O-K’s] forældre blev
også meget glade.
Det var den pågældendes forældre, der spurgte [O-K’s] forældre om,
hvorvidt [O-K] gerne ville giftes med den pågældende. Herefter spurg-
te [O-K’s] forældre hende om, hvorvidt hun gerne ville giftes med den
pågældende. Hun svarede, at hun gerne ville giftes med ham.
På dette tidspunkt var [O-M] næsten 28 år og [O-K] var næsten 17 år.
Parret boede herefter i samme landsby, men boede ikke i samme hus,
inden de blev gift.
Parret så hinanden dagligt, da de ikke boede langt fra hinanden. Nogle
gange ringede de sammen.
Oplysninger om ægteskab
Den pågældende oplyste, at parret blev gift i slutningen af 2014 eller
starten af 2015. Det var et lille bryllup, der blev arrangeret af den på-
gældendes forældre og svigerforældre. Det var den pågældende, der
finansierede brylluppet.
3256
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Både den pågældende og [O-K] var til stede ved vielsen og ved registre-
ringen af deres vielse. Derudover deltog den pågældendes far, onkel og
brødre og [O-K’s] tætte familiemedlemmer.
Parret boede sammen efter vielsen. Adspurgt, hvor lang tid de boede
sammen, svarede han, at de boede sammen i ca. 8 måneder.
Spørgsmålet om tvang
Adspurgt, hvorvidt den pågældende kender til begrebet tvangsægteska-
ber, bekræftede den pågældende at have hørt om det.
Den pågældende blev oplyst om, at et tvangsægteskab er et ægteskab,
der er indgået eller opretholdes ufrivilligt. Oplyst, at tvangsægteskaber
er ulovlige i Danmark, og at det samme gælder vold og trusler mv.
Den pågældende bekræftede, at ægteskabet var indgået frivilligt og
fortsat bestod frivilligt.
Adspurgt, om der findes eksempler på tvangsægteskaber i den på-
gældendes familie, svarede den pågældende benægtende.
Adspurgt, om de to parter er beslægtede, svarede den pågældende, at
hans farfar og [O-K’s] farfar er fætre. De er derfor beslægtede, men der
er ikke tale om et nært slægtslab.
Kontakt under adskillelsen
Adspurgt, hvordan den pågældende har det med at være adskilt fra sin
ægtefælle, svarede han, at han har det dårligere end dårligt.
Adspurgt, om den pågældende har været i kontakt med sin ægtefælle
under adskillelsen, svarede den pågældende, at de selvfølgelig har været
i kontakt med hinanden. De taler i telefon sammen og ser hinanden.
Han besøger [O-K] hver anden dag, og bekræfter hermed, at de ser hin-
anden flere gange om ugen.
3257
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Oplysninger om børn
Adspurgt, om parret har børn, svarede den pågældende, at de ikke har
nogen børn endnu, men hans ægtefælle er gravid. Adspurgt, hvornår
ægtefællen har termin, svarede den pågældende, at hun er 11 uger
henne, hvilket stemmer overens med, at hun har termin i januar 2017.
Oplysninger om særlige omstændigheder
Adspurgt, om der foreligger særlige omstændigheder, der gør, at den
pågældende – efter den pågældendes egen opfattelse – bør indkvarteres
med sin partner, herunder f.eks. helbredsmæssige forhold, handicaps
e.l., oplyser den pågældende følgende: Den pågældende er syg, og O-K]
besøger ham på hospitalet, så han ikke bliver mere syg.
Adspurgt, hvad den pågældende fejler, svarede han, at han har en […]
sygdom, hvor han allerede har haft behov for at få indtil flere blodtrans-
fusioner. Han har derudover behov for at slappe af og være rolig, selvom
han hele tiden er urolig og ikke får sovet. Han har ikke mulighed til at
slappe af, da han skal passe på [O-K].
Sygdommen påvirker hans dagligdag, fordi han tilsidesætter alt, hvad
der ikke har med [O-K] at gøre. Han tænker ikke på sin sygdom eller
på sig selv. Han tænker kun på [O-K] og sit kommende barn. Når han
ser hende, får han det lidt bedre.
Den pågældende blev foreholdt de oplysninger, som [O-K] fremkom
med under hendes samtale den 30. juni 2016:
[O-K] er træt og kan ikke gå i skole, selvom hun bliver nødt til det. Den
pågældende bekræftede denne oplysning.
[O-K] kan ikke leve uden den pågældende og blev gift med ham af egen
fri vilje. Den pågældende bekræftede denne oplysning, og tilføjede, at
dette er gensidigt.
[O-K] deltager ikke i aktiviteterne på hendes indkvarteringscenter, og
hun isolerer sig, fordi hun ikke kan noget uden sin ægtefælle. Den på-
gældende bekræftede denne oplysning.
3258
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
[O-K] føler, at hun ejer hele verden, når hun er sammen med den pågæl-
dende. Den pågældende bekræftede denne oplysning, og tilføjede, at
dette er gensidigt. Den pågældende blev foreholdt de betragtninger, som
[bisidderen] har gjort sig omkring [O-K’s] fysiske og psykiske tilstand:
[O-K] er en stærk pige, men har et stort behov for omsorg og for, at der er
en, der passer på hende. Den pågældende bekræftede denne oplysning.
[O-K] har lidt meget under adskillelsen af parret. Den pågældende be-
kræftede denne oplysning, og tilføjede, at han også har lidt meget.
Yderligere bemærkninger
Adspurgt, om den pågældende har yderligere bemærkninger, svarer
den pågældende, at før parret blev adskilt, levede han et rigtigt liv – nu
lever han bare. Der er ingen værdi i hans dagligdag.
Det er en meget svær tid for parret, og den pågældende har det meget
dårligt. Han bliver nødt til at hjælpe [O-K] med at få noget at spise,
ellers spiser hun ingenting.
Den pågældende ønsker kun at bo sammen med sin ægtefælle. Han
ønsker bare et ganske normalt liv, og at bo sammen som ganske nor-
male mennesker.
Den pågældendes ægtefælle har hverken sine forældre eller andre, der
er tæt på hende. Den pågældende prøver at være der for [O-K] hele
tiden.”
Den 1. juli 2016 skrev Adam Abdel Khalik en mail til Lene Linnea Vejrum
og Ditte Kruse Dankert med emnet ”Tre BB-sager til drøftelse med Tanja”. I
mailen hedder det bl.a.:
”Hermed et par af de centrale oplysninger i de tre sager, som vil være
klar til afgørelse, når vi er hos Tanja.
3259
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Sag nr. 30 [O-K og O-M]
· Ægtepar på 17 og 29.
· De er i familie med hinanden, men så langt ude, at de har svært ved at
redegøre for det. Mandens grandfætters mor er en kusine til ansøgers
mor.
· Kvinden er gravid. Termin i januar.
· Kvinden var 14-15 år på vielsestidspunktet.
· Har boet sammen i ca. 8 måneder i Libanon og ca. 2 måneder i DK.
· De har levet adskilt i mindst 4 måneder, hvor kvinden boede i Syrien,
og manden boede i Libanon. De havde telefonkontakt dagligt i denne
periode.
· Oplyser selv, at der er psykiske gener i forbindelse med adskillelsen.
· 3-4 ugentlige besøg + dagelig telefonkontakt.
· H har deltaget i videokonference. M er til videokonference kl. 12:30
–14:00.”
Den 6. juli 2016 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at parret på ny skulle
indkvarteres på samme asylcenter. Af afgørelsen fremgår bl.a.:
”Udlændingestyrelsen har på baggrund af de oplysninger, som er frem-
kommet i forbindelse med styrelsens behandling af jeres sag, besluttet,
at I kan indkvarteres sammen igen. I vil blive orienteret om, hvor I kan
indkvarteres sammen snarest muligt.”
Parret blev på ny indkvarteret sammen den 11. juli 2016.
9.2.3.
Par, der blev adskilt, eller hvor adskillelsen blev opretholdt
efter marts 2016
I denne periode blev yderligere fem par adskilt (N, P, AD, AG og AH), ligesom
Udlændingestyrelsen besluttede at opretholde adskillelsen for et par, der også
forud for den 10. februar 2016 var adskilt, fordi kvinden dengang var under
15 år (S-K og S-M).
9.2.3.1.
AD-K og AD-M
Parret indrejste i Danmark den 16. oktober 2015 og blev indkvarteret på
samme center.
3260
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Af et skema af 22. april 2020 fremgår om parret, at det den 16. marts 2016
blev meddelt parret, at de skulle adskilles.
Da Udlændingestyrelsen ikke oprindelig blev gjort opmærksom på parret,
fremgår der først oplysninger om parret af den udgave af listen ”Under 18
år i parforhold”, som Kristina Rosado den 31. marts 2016 kl. 10.33 sendte til
blandt andre Anne Nygaard Just. Af denne udgave af listen fremgår, at [AD-K]
var født den [...].05.2000 (15 år), og at [AD-M] var født den [...].10.1989 (26 år),
samt at parret ikke havde børn, ligesom [AD-K] ikke var gravid. Det fremgår
desuden, at centeret den 16. marts 2016 var blevet anmodet om at adskille
parret og indkvartere dem på to forskellige centre, samt at styrelsen afventede
tilbagemelding om gennemførelse af flytningen.
Af det materiale, som undersøgelseskommissionen har modtaget om dette
par, fremgår, at Udlændingestyrelsen på tidspunktet for adskillelsen ikke var
i besiddelse af yderligere oplysninger om parret.
Den 9. marts 2016 kl. 13.19 sendte centerlederen på parrets asylcenter føl-
gende mail til Bookingen:
”…
Jeg kan ikke huske hvem jeg skal orientere og håber I vil være behjæl-
pelig med at videresende.
Sundhedsplejersken havde i går samtale med [AD-K] på 15 år som
fortalte at hun var gift med [AD-M] som er indkvarteret med familien
(fremgår af IBS som fætter). De havde endnu ikke fuldbyrdet ægteska-
bet, da de afventer afholdelse af festen.
Vi kan endvidere oplyse at familien har søgt frivillig hjemrejse.
…”
Ved mail af 16. marts 2016 kl. 12.39 videresendte Bookingen mailen til
Kristina Rosado:
3261
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
”Hej Kristina
Kan du hjælpe med hvad der skal ske
Skal manden flyttes på et andet center tæt på?”
Kristina Rosado besvarede den 16. marts 2016 kl. 13.53 mailen således:
”Så vidt jeg kan i IBS, er den kvindelige part indkvarteret sammen med
sin mor, så det må være manden, der skal flyttes til et andet center i
nærheden. Vil I sørge for planlægning og orientere mig om, hvornår
og hvortil han planlægges?”
Udlændingestyrelsen besluttede den 16. marts 2016, at parret skulle adskilles,
og parret blev adskilt den 1. april 2016.
Den 7. april 2016 blev der afholdt oplysnings- og motivsamtale med [AD-M].
Af referatet af samtalen fremgår bl.a.:
”Ansøger blev forlovet april 2015 – for omkring 1 år siden.
Ansøger blev præsenteret til sin forlovede af nogle bekendte.
Der var intet slægtskab mellem parterne. …
Ansøger har aldrig boet min sin forlovede. Ansøger bor ikke på samme
asylcenter, som sin forlovede. De bor omkring 20 minutter fra hinanden
i Brønderslev.
Ansøger ser sin forlovede næsten hver dag.”
Eftersom parret fortsat var indkvarteret i asylsystemet og fortsat var adskilt,
da Udlændingestyrelsen genoptog sagerne om indkvartering, sendte Ud-
lændingestyrelsen den 17. juni 2016 partshøringsbreve til [AD-K] og [AD-M]
vedrørende fornyet behandling af sagen om indkvartering. Styrelsen modtog
ikke svar på høringen.
3262
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Udlændingestyrelsen traf den 6. juli 2016 afgørelse om, at parret fortsat skulle
være adskilt. Af afgørelsen fremgår bl.a.:
”Den 10. februar 2016 modtog Udlændingestyrelsen instruks fra Ud-
lændinge-, Integrations- og Boligministeriet om at ændre praksis for
indkvartering af mindreårige med ægtefælle eller samlever.
Praksisændringen indebærer, at mindreårige ikke må være indkvarte-
ret på samme asylcenter som deres voksne ægtefæller eller samlevere,
medmindre det vil være uforeneligt med Danmarks internationale for-
pligtelser ikke at indkvartere ægtefællerne eller samleverne sammen.
Udlændingestyrelsen besluttede på den baggrund den 16. marts 2016
at indkvartere dig og din forlovede hver for sig. …
Udlændingestyrelsen har besluttet, at du og din forlovede ikke på nu-
værende tidspunkt skal være indkvarteret sammen i Danmark.
Udlændingestyrelsens afgørelse er truffet efter en analogi af udlæn-
dingelovens
§
42 a, stk. 7, 3. pkt.
Det er Udlændingestyrelsens vurdering, at det på nuværende tidspunkt
er foreneligt med Danmarks internationale forpligtelser, at du og din
forlovede er indkvarteret hver for sig.
Udlændingestyrelsen har herved lagt vægt på, at I ikke er gift, ikke har
børn og aldrig har boet sammen i en selvstændig bolig. Udlændingesty-
relsen finder derfor ikke, at I på nuværende tidspunkt har et familieliv,
som Danmark ifølge sine internationale forpligtelser har pligt til at
beskytte.”
Det fremgår af registreringerne af parrets indkvarteringer, at parret den 15.
august 2016 på ny blev indkvarteret på samme center.
Den 23. august 2016 udrejste parret.
3263
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
9.2.3.2.
S-K og S-M
Parret indrejste i Danmark den 22. oktober 2015 og blev kortvarigt indkvar-
teret sammen.
I skemaet af 22. april 2020 har Udlændingestyrelsen oplyst følgende om
parret:
”Den 06.11.15 besluttede styrelsen at parret ikke skulle indkvarteres
sammen.”
Af den udgave af listen, som Margit Sander Rasmussen ved mail af 16. februar
2016 kl. 14.03 sendte til blandt andre Lene Linnea Vejrum, fremgår om parret,
at [S-K] var født den [...].04.2001 (14 år), at [S-M] var født den [...].08.1991 (24
år), og at parret ikke havde børn og ikke ventede sig. Det fremgår desuden, at
parret var adskilt, og at begge var flyttespærret. Af den opdaterede version af
listen, som styrelsen sendte til departementet den 4. marts 2016 som bidrag
til samrådsspørgsmål Z, fremgår om parret desuden, at [S-K] var gravid, men
at hendes termin var ukendt, samt at der var foretaget aldersundersøgelse.
Af de øvrige sagsakter om parret fremgår bl.a., at parret i forbindelse med ind-
rejsen blev formanet om, at ægteskabeligt samvær grundet kvindens alder var
strafbart for manden. Parret blev dog indledningsvis indkvarteret sammen.
Den 26. oktober 2015 underrettede Røde Kors kommunen, idet der var be-
kymring for [S-K]. Af mailen fremgår bl.a.:
”Lørdag ankom et par hvor pigen er 14 år og manden 24 år. Hun virker
ikke til at have det særlig godt, hun virker usikker og siger næsten intet.
Bare at det er ham der gør alt og hun følger ham. Vi har bedt hende om
at henvende sig til sundhed, da hun også muligvis er gravid og har andre
sundhedsproblemer. Måske nogle andre også kunne tage en samtale
med hende, da vi er usikre på hvor ligelig interessen i ægteskabet er.”
Den 2. november 2015 blev der afholdt oplysnings- og motivsamtale med [S-
K], ligesom begge parter blev partshørt om spørgsmålet om ledsagelse. Under
oplysnings- og motivsamtalen forklarede [S-K] om forholdet til [S-M] bl.a.:
3264
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
”Ansøger og hendes ægtefælle blev gift for et år siden. Hun husker ikke
den præcise dato eller årstiden.
Ansøger kendte hverken ægtefællen eller hans familie inden de kom til
Syrien. Ansøger tilføjer, at de er slægtninge til ansøgers mor. Ansøger
ved ikke, på hvilken måde de er slægtninge. De er fjerne slægtninge
på ægtefællens fars side. Ægtefællens far er iraker, ligesom ansøgers
ægtefælle.
Spurgt ansøger, på hvilken måde hendes mor og ægtefællens far er
beslægtede, når hendes mor er syrisk statsborger og ægtefællens far er
irakisk statsborger.
Der til svarer ansøger, at ansøgers mormor er iraker. Mormoren har
boet hele sit liv i Irak. Ansøger ved ikke, i hvilket land hendes mor er
født. Ansøger fortæller, at hedes morfar var statsborger i Syrien. Denne
morfar lever ikke længere.
Ægtefællen kom først alene til Syrien og friede til ansøger. Det var
ansøgers egen beslutning, at hun ville giftes med sin ægtefælle. Hun
snakkede ikke med sin ægtefælle, inden hun sagde ja til ægteskabet.
Ægteparret blev gift i ... De blev først viet af en mullah og herefter tog
de til retten, hvor deres ægteskab blev registret.
Ansøger var selv til stede, da ægteskabet skulle officielt registreres. Det
var ansøgers eget ønske at blive gift med sin ægtefælle. Ville ansøger
ikke giftes, kunne hun godt have sagt nej.
Ansøger var 14 år gammel, da hun blev gift med sin ægtefælle. efter de
blev gift ved domstolen, flyttede ansøger ind hos sin ægtefælle. Ansøger
husker ikke, hvornår hun flyttede ind hos sin ægtefælle.
De har et godt ægteskab og ægtefællen behandler hende ordentligt. Det
er ansøgers eget ønske, at hun nu er gravid.”
3265
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
I forbindelse med partshøringen om ledsagelse forklarede [S-K] om ægteska-
bet:
”Ansøger blev gift med sin ægtefælle sidste vinter. Hun var 13 år på
dette tidspunkt.
Ansøger og ægtefællen havde kendt hinanden 4-5 dage inden de blev
gift.
Ansøgers ægtefælle, og hans familie, flyttede til Syrien fra … i Irak, hvor
de er statsborgere.
Ansøger og ægtefællen blev først religiøst viet og herefter blev deres
ægteskab registreret ved domstolen. Ansøger var selv til stede og indgik
frivilligt i ægteskabet.
Ansøgers ægtefælle er en fjern slægtning til ansøgers mor. Forinden
ægtefællen kom til Syrien og friede til ansøger, kendte hun ham ikke.
Efter ægteskabet blev registreret ved domstolen, flyttede ansøger hjem
til ægtefællen og hans familie, som boede i samme by som ansøgers
egen familie i Syrien.
Ansøger er gravid i ca. 4. måned.
Ansøgers forældre havde kendskab til ansøgers udrejse af Syrien med
ægtefællen.
Både ansøgers mor og far bakker op om ægteskabet.
Det var planen, at ansøger skulle rejse ud af Syrien med sin ægtefælle,
og derefter skulle de sammen tage ophold i et Europæisk land.
Ansøger er på nuværende tidspunkt indkvarteret i Center …, hvor hun
bor sammen med sin ægtefælle. Det er planen, at de sammen skal flytte
til Kongelunden ...
3266
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Det er ansøgers eget ønske, at hendes ægtefælle skal være ansvarlig for
hende. Han behandler ansøger ordentligt og hun er glad for ham. Æg-
tefællen bekymrer sig for hende og sørger for at hun spiser ordentligt.
Ansøger kan tale med sin ægtefælle, hvis hun er ked af det.
Ansøger ønsker fortsat at bo sammen med sin ægtefælle under opholdet
i Danmark.”
[S-M] forklarede under partshøringen af ham vedrørende spørgsmålet om
ledsagelse bl.a.:
”De blev religiøst viet efter ansøger flygtede fra … i Irak til Syrien. Dette
skete for ca. et år siden.
Ansøger kendte ikke sin hustru, inden han flyttede til Syrien. Hustruen
mor og ansøgers far er fætter og kusine. Men hustruens mor, far og
lillebror har besøgt ansøger og hans familie i Irak.
Allerede inden ansøger og hans forældre flyttede til Syrien, var det
besluttet, at ansøger og hustruen skulle giftes. Dette var ansøgers fars
beslutning.
Da ansøger kom til Syrien anmodede ansøger hustruens forældre om,
at de kunne blive gift. Dette accepterede hustruens forældre. Herefter
mødtes ansøger med sin hustru og spurgte, om det også var hendes eget
ønske at blive gift med ham.
Ansøger havde været i Syrien i 4-5 måneder, inden han friede til an-
søger.
Ansøger boede i ... Det samme gjorde ansøgers hustru, som boede sam-
men med sin familie.
Dagen efter ansøger og hans hustru havde mødt hinanden, blev de viet
ved en domstol.
3267
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Ansøger og hendes far tog til moskeen uden ansøgers hustrus tilste-
deværelse. Inden ægteskabet blev registreret ved domstolen, var de
religiøst viet i 7 måneder.
Den 12. juni 2014 indrejste ansøger i Syrien. Ansøger og hans familie
flyttede ind hos hustruens familie, hvor de boede de første 3 måneder.
Efter ca. 3 måneder i Syrien blev ansøger og hans hustru religiøst viet.
Herefter gik der ca. 6 måneder, før deres ægteskab blev registreret
ved domstolen i Syrien. De ventede med det officielle ægteskab, fordi
ansøger var for ung til at blive gift.
Ansøgers hustru var ikke til stede, da de blev religiøst viet. Dette skyldes,
at piger ikke må være tilstede hos imamen. Derfor var kun ansøger,
hans far og hustruens far til stede. Begge ægtefælle var til stede, da de
blev viet ved domstolen. Dette skyldes, at dommeren gerne vil høre fra
pigen selv, om hun indvilliger i ægteskabet.
Det var en myndighedsdomstol, som kaldes
sharia.
Ægteskabet er frivilligt. Ansøger har ikke tvunget hustruen til at blive
gift med ham.
Efter de blev gift ved domstolen flyttede hustruen hjem til ansøger og
hans familie. Herefter besøgte hustruen sin egen familie ca. en gang
om ugen. Hustruens familie boede tæt på.
Ansøger og hans hustru nåede at bo sammen ca. et år, inden de sammen
udrejste af Syrien.
Ansøger husker ikke, hvornår de udrejste af Syrien. Ansøger opholdt
sig ca. et år i Syrien, inden han udrejste af Syrien.
Hustruens forældre bakker op om ægteparrets ægteskab. Begge foræl-
drepar havde kendskab til deres udrejse.
Det har hele tiden været planen, at ansøger skulle bo sammen i et
Europæisk land.
3268
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Ansøgers hustru er gravid.
Ægteparret bor på nuværende tidspunkt sammen i Center Sandholm.
Ansøger fortæller, at han elsker sin hustru og hun elsker ham.
Ansøger ønsker, at han skal være ansvarlig for sin hustru under deres
ophold i Danmark. Selvom ansøger selv ikke er så gammel, så mener
han godt, at han kan magte opgaven og passe godt på sin hustru. An-
søger vil gøre sit bedste for at passe på sin hustru.
Hustruens mor har også selv sagt til ansøger, at det er ansøger der
er ansvarlig for sin hustru. Hustruens mor har understreget over for
ansøger, at hustruen er en ung pige og efter de er blevet gift, så er det
ansøgers opgave at passe godt på sin hustru.”
Den 4. november 2015 ansøgte Røde Kors om en omsorgsplads til [S-K]. Af
begrundelsen fremgår bl.a.:
”[S-K] er 14 år og gravid. Der er sendt tre underretninger til Allerød
Kommune.
Bekymringer går på [S-K’s] unge alder - at hun er under den seksuelle
lavalder, er gravid og er kommet til Danmark med sin ægtemand.
Både centermedarbejdere, sundhed og pædagogisk personale har været
i kontakt med parret. De fortæller om en pige, som ikke smiler, ikke
siger meget, og ang. graviditeten ikke har været bevidst om menstru-
ationscyklus mm.
Hun ses i den røde del af børnelinealen af sundhedsplejerske.
Vi ser det hensigtsmæssigt, at parret kommer til et mindre center, hvor
[S-K] og kommende barns behov kan udredes.”
Omsorgspladsen til familien blev ikke relevant, idet Udlændingestyrelsen den
6. november 2015 besluttede, at parret skulle indkvarteres adskilt, fordi [S-K]
var under den seksuelle lavalder. Af notatet fremgår desuden:
3269
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
”Ansøger blev meget oprørt over beslutningen om, at hun ikke længere
skal bo sammen med sin ægtefælle og forstår ikke, hvorfor man i Dan-
mark ikke anerkender deres ægteskab.
Ansøger oplyste videre, at hun ikke har tænkt sig at acceptere, at hun
og hendes ægtefælle ikke længere skal bo sammen.
Ansøger spurgte retorisk, hvem der skulle passe på hende, hvis hun
besluttede sig for at gøre skade på sig selv, eller i tilfælde af at hendes
ægtefælle besluttede at gøre skade på sig selv.
Ansøger gentog slutteligt, at hun ikke har tænkt sig at acceptere og
samarbejde omkring myndighedernes beslutning om at adskille hende
fra hendes ægtefælle.”
Den 12. november 2015 blev der udstedt flyttepåbud til [S-K]. Af begrundelsen
for flyttepåbuddet fremgår blandt andet:
”Vi har lagt til grund, at du nægter at flytte til Børnecenter …, som du
er blevet bedt om.
Det er af hensyn til den almindelige drift af asylcentersystemet nød-
vendigt, at du flytter fra Center ...
Du skal derfor flytte til Børnecenter …, jf. udlændingelovens§ 42 a, stk.
7, 3. pkt. Det forhold, at du har oplyst, at du ønsker at bo sammen med
[S-M], kan ikke føre til et andet resultat. Vi har herved lagt vægt på, at
du som mindreårig skal indkvarteres på et børnecenter, hvor du kan
få den nødvendige støtte qua din situation og alder.”
Parret blev herefter adskilt.
Den 17. februar 2016 sendte Pia Urban, der var socialrådgiver på det børne-
center, hvor [S-K] var indkvarteret, en mail til Forsørgelseskontoret om parret.
I mailen var det anført, at der var behov for sparring omkring samvær, der
var fastsat til nogle timer ugentligt, hvor parret ikke fik lov til at være alene
bag lukket dør, ligesom der blev spurgt til, om indkvarteringssituationen ville
ændre sig, når [S-K] i april 2016 fyldte 15 år. Mailen var vedhæftet udtalelse af
3270
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
29. januar 2016 og en tidligere udtalelse af 17. december 2015, begge fra en
pædagogisk konsulent og familieterapeut, samt en ansøgning af 17. februar
2016 om godkendelse af sociale foranstaltninger.
Af udtalelsen fra december 2015 fra pædagogisk konsulent og familieterapeut
Pernille Sørensen fremgår bl.a.:
”Da [S-K] flytter ind, er hun stille og virker lidt utryg.
[S-K] har efter en episode, hvor hendes mand forsøgte at få hende med
en bus og hvor hun efterfølgende ikke har taletid på sin mobil, taget en
kniv i skuffen og insinueret en trussel på eget liv - episoden var kortva-
rig. En anden episode, var da [S-K] forlangte at få samvær med sin mand
ellers ville hun gøre skade på sit ufødte barn. Det virker tilsyneladende
som at [S-K] kan benytte sig af trusler, når hun er frustreret. I den sidste
del af perioden, har [S-K] ikke sagt lignende ting.
Det er vigtigt for [S-K], at have taletid på sin mobil og [S-K] er god til at
bede om tolk, så hun kan få gjort sig forståelig og komme med enten
ønsker, beklagelser eller frustrationer som f.eks. for lidt penge, ønske
om samvær med sin mand eller andet.
[S-K] taler meget i mobil og det kan også forekomme, at hun taler i sin
mobil om natten - men dette er dog kun sket få gange og kun lige i den
første tid/indflytningsperioden.
[S-K] virker nu til, at hun gerne vil samværet med de voksne og at hun
f.eks. gerne vil lære danske ord. I hverdagen virker [S-K] generelt til at
være i godt humør og smiler, ligesom hun som tiden går, opleves som
mere afslappet - kan pjatte og grine sammen med de voksne.
Generelt virker det også til, at [S-K] føler sig mere og mere tryg i huset -
tidligere foretrak hun sit værelse, men nu benytter hun fællesrummene
og stuen især mere og mere, også når hun har samvær med sin mand.
[S-K] fortæller, at hun savner sin mor og at hun flere gange gerne har
villet ringe til hende, hvilket ikke er muligt pga. at det er for dyrt. Dog
3271
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
har [S-K], ved hjælp fra personalet, nu mulighed for, gennem en app
eller over Viber, at komme i kontakt med sin bror eller anden familie.
[S-K] har fortalt, at hun efterhånden er blevet glad for at bo i huset
(Familiehuset) og kan godt forestille sig evt. at bo der med sin mand,
hvor og selv om der også kommer pædagoger.
Samvær:
[S-K] og hendes mand virker glade for hinanden, glade ved gensyn,
holder om hinanden, griner sammen og holder i hånd. Parret ser ofte
film, spiser og hygger sig sammen.
[S-K] bliver påvirket og bekymret, hvis ikke hun kan få fat på sin mand
og til tider er det tydeligt, at han en gang imellem bliver skældt ud af
[S-K], dog oftest over telefonen.
Når [S-K’s] mand er på besøg er begge indforstået med, at døren skal
være åben og de ikke må sove sammen. Ligeledes skal en voksen følge
med dem, hvis de gerne vil ud af huset.
Det har været nødvendigt, at lave nogle faste rammer for samvær mel-
lem [S-K] og hendes mand samt regulere i samværet for på denne måde,
at få parret til at forstå, at de begge skal møde og passe deres skole hver
især, hvorefter de kan afholde det aftalte samvær/være sammen i huset.
Gennem perioden er [S-K’s] mand sommetider dukket op, uden der har
været lavet en aftale.
Én af gangene blev han meget vred og truede personalet, man da han
faldt til ro igen via samtale med personalet på stedet, undskyldte han
sin opførsel. Under denne seance sidder [S-K] og griner!”
Af den vedhæftede nye udtalelse af 29. januar 2016 fremgår bl.a.:
”[S-K] fremstår til at trives bedre i huset ... [S-K’s] humør har i perioden
været mindre svingende end i den første periode og det virker til, at [S-
K] nu har accepteret, at hun skal opholde i Familiehuset. [S-K] får ikke
3272
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
længere vredesudbrud, som hun fik i den første periode og beklager sig
heller ikke over f.eks. for lidt penge og tøj, mv. og som tidligere kunne
fylde meget i hverdagen. [S-K] har dog haft en kort periode, hvor hun
opholdt sig mere på værelset og samtidig talte hun mere i telefonen i
en periode.
[S-K] er social med stort set alle de ansatte, dog med undtagelse af den
mandlige ansatte. Hun vil ligeledes gerne både spise, lave aftensmad
og hygge sammen med personalet om aftenen i stuen. …
Det kan virke til, at [S-K], er meget styret af hvad hendes mand siger til
hende omkring det at gå i skole, da hun skifter meget, fra at fortælle, at
hun har haft en rigtig god skoledag, til at hun er træt af at gå i skole og
ikke gider. Hendes mand har ytret, at han synes det er helt forkasteligt
at [S-K] overhovedet skal lave noget, når hun er gravid!
Jf. oplysninger fra skolen, taler [S-K] med de andre syriske piger, når hun
er inde i klassen. [S-K] er generelt meget genert og tilbageholdende, når
hun kommer ud blandt nye og flere mennesker. I sådanne situationer
virker [S-K] umoden og med manglende erfaring.
Samvær
I starten af perioden gik samværet rigtig godt og samværet var hver dag
og ofte flere timer, da der var ferie. [S-K] og hendes mand er tydeligvis
meget glade for hinanden og glade for at få mange timer sammen. Da
der skal holdes et møde for, at aftale fremtidigt samvær, bliver [S-K’s]
mand meget vred, højtråbende, er påvirket af alkohol og truende over
for personalet, ligesom han truer med at tage sit eget liv, og det ender
med, at politiet må involveres. [S-K] holder sig på værelset og blander
sig ikke i situationen.
Efterfølgende har [S-K’s] mand undskyldt og det har været muligt at
afholde et nyt møde og få aftalt samvær som nu er hver tirsdag, onsdag
og torsdag fra kl.12-15 samt i weekenden, hvor det aftales med den
ansatte som er på job. Både [S-K] og hendes mand er blevet forklaret,
3273
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
at den opførsel er uacceptabel og hvis det finder sted igen, kan vi ikke
tilbyde samvær i vores rammer. Begge er indforstået med dette.
En dag hvor [S-K] og hendes mand ikke har samvær, men har skændes
rigtig meget over telefonen, dukker han op. Han råber et par gange på
[S-K] og vil tale med [S-K]. Den ansatte spørger hvad han vil og han
gentager, at han gerne vil tale med [S-K]. [S-K’s] mand er rolig og taler
afdæmpet, så han får lov at tale med [S-K]. [S-K] holder lidt afstand til
sin mand og det beskrives af den ansatte, at han taler i et kælende og
bedende toneleje. Den ansatte opdager, at trappetrinet ind til huset er
rødt og ser nu, at det drypper fra 5 store dybe snit på mandens arm og
spørger om han er okay? Han siger, det er ikke noget og han bare er
faldet på cykel - det er dog tydeligt, at det er meget åbne snitsår. Den
ansatte ringer efter hjælp og [S-K] henter køkkenrulle. [S-K’s] mand
taler kun til [S-K], han reagerer ikke på at personalet taler i tlf. eller
da en mandlig leder kommer for at hjælpe. Han får lov til, at komme
inden for døren og sidde i en stol og [S-K] sætter sig ved siden af ham.
Han får at vide, at han skal til læge og syes, men igen siger han, at der
ikke er sket noget og han ikke behøver at komme til lægen. Han bliver
hentet og bragt til lægen. Bagefter snakker den voksne med [S-K], men
hun vil ikke sige noget og siger, at alt er fint. Den voksne spørger ind
til om det havde noget at gøre med deres skænderier tidligere, men
dette afviser [S-K].
Personalet beskriver [S-K’s] mand som dominerende og styrende over-
for [S-K] og f.eks. taler han ofte henover hovedet af [S-K]. Det kan virke
som om, han bestemmer meget i forhold til hvad [S-K] må og ikke må!
[S-K] har givet udtryk for, at hun ikke bryder sig om, når hendes mand
drikker og personalet har bedt hendes mand om, ikke at møde op på-
virket eller med alkohol på sig.
[S-K] og hendes mand skændes til tider over telefonen og når personalet
spørger ind til det, siger [S-K], at alt er fint. Det kan virke til, at [S-K]
ikke ønsker at involvere de ansatte i parrets skænderier. [S-K] er ikke
synligt påvirket, når de har skændes. Men det er observeret, at [S-K]
opholder sig mere på værelset, når de har skændes meget. Når parret
er sammen er de gerne på værelset, hvor de ser film og hygger, men
3274
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
er ligeledes gerne i køkkenet, hvor de hjælpes ad med at lave mad og
inviterer gerne de ansatte med på mad.
[S-K] og hendes mand går gerne hjem sammen fra skole og hver dag
følger hendes mand hende hjem fra skole også om mandagen og fre-
dagen hvor de ikke har samvær.”
Den 19. februar 2016 blev der truffet afgørelse om, at [S-M] ikke kunne anses
for at være ledsager for [S-K], hvorfor hun fortsat havde status som uledsaget
mindreårig. Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at hun alene var 13 år, da
ægteskabet blev indgået.
Den 11. marts 2016 kl. 11.48 modtog Kristina Rosado sålydende mail fra
Røde Kors vedrørende parret [S-K] og [S-M]:
”Min henvendelse drejer sig om [S-K].
Jeg er personlig repræsentant for hende. [S-K] er 14 år, er gravid og har
termin den 28 april.
[S-K] fylder 15 år den [...]. april.
Hun og hendes ægtefælle [S-M] vil meget gerne vide om de må bo sam-
men når barnet bliver født og [S-K] er fyldt 15 år.
…”
Kristina Rosado besvarede henvendelsen samme dag kl. 14.40 ved sålydende
mail:
”Det altovervejende udgangspunkt ift. den nye praksis er, at en person
under 18 år ikke kan indkvarteres sammen med en ægtefælle eller
samlever, så længe de opholder sig i Danmark som asylansøgere. Dette
gælder også, selv om parret har et eller flere fælles børn.”
[S-K] fyldte 15 år den [...]. april 2016. Parret forblev adskilt.
[S-K] overgik til integration den 1. maj 2016.
3275
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
9.2.3.3.
P-K og P-M
Parret indrejste i Danmark den 25. november 2015 og blev indkvarteret på
samme børnecenter.
Udlændingestyrelsen har i et skema af 22. april 2020 oplyst følgende om
beslutningen om adskillelse:
”13. maj 2016 i forbindelse med, at styrelsen den […] april 2016 regi-
strerede M som værende over 18 år gammel, indtil dette tidspunkt var
begge parter registreret som uledsagede mindreårige, og kunne derfor
ikke indkvarteres sammen.”
Af den udgave af listen ”Under 18 år i parforhold”, som Margit Sander Ras-
mussen ved mail af 16. februar 2016 kl. 14.03 sendte til blandt andre Lene
Linnea Vejrum, fremgår om parret, at [P-K] var født den [...].02.2000 (16 år),
at [P-M] var født den [...].04.1998 (17 år), og at parret ikke havde børn og ikke
ventede sig. Af den opdaterede version af listen, som styrelsen sendte til de-
partementet den 4. marts 2016 som bidrag til samrådsspørgsmål Z, fremgår
om parret desuden, at de var indkvarteret på samme center, men ikke samme
værelse, samt at de begge var mindreårige og kunne forblive indkvarteret på
samme center.
Det fremgår af sagens oplysninger, at Udlændingestyrelsen forud for beslut-
ningen om adskilt indkvartering var i besiddelse af en række yderligere op-
lysninger om parret.
[P-K] udfyldte den 27. november 2015 et asylansøgningsskema. I skemaet
havde hun under feltet ”oplysninger om din ægtefælle eller samlever” anført:
”Min kæreste [P-K].” Om forholdet havde hun desuden anført:
”[P-M] og jeg var naboer. Vi blev venner med hinanden og der var ikke
gået lang tid til, at vi blev forelsket i hinanden. Vi var så forelsket, at vi
kunne ikke leve livet uden hinanden. Vi var som venner i en periode
og endelig besluttede vi os for ægteskab.
[P-M] boede sammen med sin farbror og han fortalte det til ham og
hans farbror kom hos os for at bede om min hånd, men min far var
3276
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
imod vores ægteskab, fordi han havde lovet mig væk til en af sine
venners søn.
Efter en periode kom de for at bede om min hånd og min far gav mig
til ham og han tvang mig til det. Jeg havde ikke afbrudt min kontakt
til [P-M] og vi mødtes når vi havde chancen til at mødes.
En dag hvor jeg havde aftalt med [P-M] havde min mor set mig, da jeg
kom hjem var hun meget vred, i den grad at jeg blev slået. Hun bebrej-
dede mig meget.
Efter denne episode var min mor altid efter min far og insisterede på
at de skulle holde bryllupsfesten hurtigt.
… inden mit bryllup gav [P-M] mig en besked en dag og han spurgte mig
om jeg kunne komme hjem hos ham, og at han var alene. Jeg ønskede
også at besøge ham og skulle sige farvel til ham. Da han sagde, at han var
alene, så sagde jeg ja til at jeg nok skulle besøge ham når min mor gik.
Jeg kom hjem hos ham mens hans bror var hjemme og han var i værel-
set. Vi snakkede med hinanden og vi kom til at have seksuelle forhold.
Vi opdagede, at vi har begået sådan en fejl, men det var for sent.
Vi var rigtig bange og vi vidst ikke hvad vi skulle gøre. [P-M] sagde, at
jeg skulle hjem og han skulle tænke over det indtil dagen efter. Den nat
gav [P-M] mig besked om, at vi skulle flygte sammen, fordi hvis nogen
opdagede dette ville vi blive dræbt. Det, som vi havde gjort, var forbudt…
Jeg havde ikke andre udveje og derfor accepterede jeg forslaget. Med
hjælp fra [P-M’s] farbror flygtede vi til Afghanistan. Vi var i Afghanistan
i tre måneder og vi var hjem hos [P-M’s] faster.
En dag, da jeg var i Bazaren, så min farbror os, da jeg så ham flygtede
jeg derfra, men [P-M] blev fanget og han slog ham, men under folke-
mængden flygtede [P-M] fra ham og han kom mod mig og vi kom tilbage
hjemme hos [P-M’s] faster. Vi fortalte dem hvad der var sket. Derfor blev
vi nødt til at flygte fra vores land….”
3277
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Af [P-M]’s asylansøgningsskema af samme dato fremgår bl.a.:
”… Men så en dag blev jeg venner med vores nabopige… Vi var venner
til vi blev forelskede i hinanden. Vi kunne ikke leve uden hinanden.
Jeg fortalte om min kærlighed til min farbror: jeg vil have denne pige.
Min farbrors kone sagde: du er stadig et barn. Jeg sagde: kærlighed
kender ikke til barn eller voksen.
Nå, min farbror og min farbrors kone og min bedstemor gik til frieri.
Pigens far afviste det. Han sagde: det kan der ikke blive tale om. Denne
pige skal være sammen med min vens søn…
De sagde: du må hellere glemme om denne pige. Men jeg kunne ikke
opgive min kærlighed.
Der gik nogen tid fra frieriet. Så kom de på frieri fod for [P-K]. Hun ville
ikke have ham, fordi hun var forelsket i mig. Hun ville kun have mig.
Men hendes far tvangsforlovede hende. Men vi opgav ikke vores kær-
lighed.
En dag så [P-K’s] mor i gyden. [P-K] flygtede af frygt. [P-K] gik hjem.
Hendes mor slå hende. Om aftenen sagde hun til min farbror: sig til
drengen at lade os være i fred. Hvis hendes far eller mand finder ud af
det, lade de ham ikke at overleve.
En dag kom jeg og min bror alene hjemme. Min bror legede i værelset.
Jeg SMS’ede til [P-K] og sagde: jeg er alene hjemme…
Nå, der gik nogle minutter og hun kom. Vi var i færd med at tale sam-
men. Men så blev det alvor. vi kunne ikke styre os. Så gjorde vi noget
u-islamisk. Da vi var færdige, var det for sent.
Vi blev meget bange, fordi der skulle holdes bryllup on få dage. Jeg sagde
til [P-K]: skynd dig hjem. Jeg tænker på et eller andet. . om aften fortalte
jeg hende om flugten om, at næste aften skulle vi rejse til Afghanistan…”
3278
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0243.png
De berørte par
Som svar på Udlændingestyrelsens høring af 18. februar 2016 sendte en med-
arbejder i Jammerbugt Kommune den 22. februar 2016 kl. 12.10 nogle udfyld-
te oplysningsskemaer vedrørende de par, der var indkvarteret der, herunder
[P-K] og [P-M]. Af det vedhæftede oplysningsskema om parret fremgår bl.a.:
Spørgsmål
Person ID på parret
Svar
[P-K]/[P-M]
Nej
Nej
1.
2.
3.
Er den kvindelige part gravid?
Hvis ja, hvornår har hun termin?
Har den kvindelige part andre voksne familiemedlem-
mer
i Danmark?
Hvis ja, er de asylansøgere eller herboende?
Hvor bor disse familiemedlemmer?
Vil de kunne støtte hende, når parret flytter fra hinanden?
Ønsker hun at bo sammen med eller i nærheden af disse
familiemedlemmer? (NB! Vi kan ikke garantere, at vi kan
efterkomme et evt. ønske.)
Har den mandlige part andre familiemedlemmer i
Danmark?
Hvis ja, er de asylansøgere eller herboende?
Hvor bor disse familiemedlemmer?
Vil de kunne støtte ham, når parret flytter fra hinanden?
Ønsker han at bo sammen med eller i nærheden af disse
familiemedlemmer? (NB! Vi kan ikke garantere, at vi kan
efterkomme et evt. ønske.)
Har parret fælles børn og/eller særbørn?
Hvis ja, har parret en holdning til, hos hvilken forælder
barnet/børnene fremover skal bo?
(NB! Vi kan ikke garantere, at vi kan efterkomme et evt.
ønske.)
Hvordan fungerer familien på nuværende tids-
punkt?
4.
Nej
5.
Nej
6.
3279
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0244.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Er der bekymring for parternes trivsel eller for eventuelle
børns trivsel? Hvis ja, beskriv nærmere.
De har en stor
samhørighed – rejste
herop sammen
Er i trivsel sam-
men – afhængige af
hinanden.
Bekymring for [P-
M] der er trauma-
tiseret og drikker i
perioder.
men god og pligtop-
fyldende
Er der iværksat støtteforanstaltninger? Hvis ja, beskriv
nærmere.
7.
8.
Hvordan forventes det, at familien vil fungere efter
en adskillelse af parret/familien?
Er der en høj risiko for, at der vil opstå akut bekymring for
et eller flere familiemedlemmers trivsel?
Er der en høj sandsynlighed for, at det bliver nødvendigt
at iværksætte eller intensivere støtteforanstaltninger?
Øvrige forhold
Er der andre forhold, Udlændingestyrelsen bør kende til
for at kunne finde den mest hensigtsmæssige fremtidige
indkvartering for parrene/familierne?
[P-M] har en bror
der bor i børnehuset
Den […]. april 2016 fyldte [P-M] 18 år. Den 27. april 2016 besluttede Udlænd-
ingestyrelsen, at parret skulle være adskilt indkvarteret, og [P-M] blev den 13.
maj 2016 flyttet til et voksencenter.
Parret ses ikke at være blevet partshørt forud for beslutningen, ligesom der
ikke blev truffet en egentlig afgørelse. Beslutningen om adskillelse blev truffet
dagen før Udlændingestyrelsens svar til Folketingets Ombudsmand.
I forbindelse med behandlingen af parrets asylanmodninger blev der den
1. juni 2016 afholdt oplysnings- og motivsamtale med [P-K], og den 24. juni
2016 blev der afholdt samtale med [P-M]. I denne forbindelse forklarede [P-K]
om forholdet til [P-M]:
”... Ansøger boede i Iran og var naboer med [P-M], da de blev forelsket.
Ansøger og [P-M] blev forelsket i hinanden og kunne ikke leve uden
3280
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
hinanden. Efter et stykke tid bestemte [P-M] sig for, at bejle til ansøger.
[P-M] havde fortalt til sin onkel, at han var blevet forelsket i ansøger.
[P-M’s] onkel kom en aften hjem til ansøger og hendes familie og bad
og ansøgers hånd på [P-M’s] vegne. Ansøgers far afviste [P-M’s] onkel,
da ansøger skulle giftes med en anden. Ansøgers far sagde til [P-M’s]
onkel, at hans pige skulle giftes med hans vens søn. Efter noget tid
kom ansøgers fars ven og bad om ansøgers hånd. Ansøgers far gav
ansøger til ansøgers fars ven søn. Ansøger ville dog ikke giftes med
ansøgers fars ven søn, da hun ikke kunne leve uden [P-M]. Selvom an-
søgers far havde lovet hende væk til en anden stoppede kontakten ikke
mellem hende og [P-M] og ansøger og [P-M] sms’ede engang imellem
til hinanden. En dag var ansøgers mor ikke hjemme og ansøger havde
aftalt med [P-M], at mødes med ham på gaden. Ansøger mødte [P-M]
på gaden og de snakkede, men mens de stod på gaden og snakkede så
ansøgers mor dem. Ansøger blev bange, da hendes mor så dem, og gik
hjem til huset igen. Ansøgers mor var blevet vred over, at ansøger var
mødtes med [P-M] og slog ansøger. Ansøgers mor havde sagt om hun
ikke skammede sig over, at mødes med fremmede mænd når hun var
forlovet. Samme aften gik ansøger mor over til [P-M’s] onkel og sagde
til onklen, at [P-M] ikke længere skulle kontakte ansøger, da ansøger
havde en forlovet. Efter denne episode insisterede ansøgers mor overfor
ansøgers far på, at ansøgers skulle giftes med ansøgers fars ven. Da der
ikke var så længe til, at ansøger skulle giftes, fik ansøger en sms fra [P-
M], hvor der stod om hun ikke kunne komme hjem til ham. Ansøgers
mor var ude og handle ind til brylluppet og ansøger gik hjem til [P-M].
Ansøger gik over til [P-M] for, at fortælle [P-M], at hun snart skulle giftes.
[P-M’s] bror var hjemme, da ansøger kom, men han var ikke i samme
rum som [P-M] og ansøger. Da ansøger besøgte [P-M], havde ansøger og
[P-M] samleje. Da ansøger blev sig selv efter samlejet, var både hun og
[P-M] virkelig bange. [P-M] bad ansøger om at tage hjem og sagde, at
han skulle tænkte over situationen. [P-M] talt med sin onkel, der havde
fortalt at ansøger og [P-M] var nødsaget til at tage til Afghanistan, da de
ville blive slået ihjel af ansøgers familie, hvis nogen fandt ud af, at de
havde haft samleje. Samme aften sms’ede [P-M] til ansøger, at de skulle
finde en agent. Dagen efter sms’ede [P-M] igen til ansøger og fortalte, at
de skulle flugte han havde fundet en der kunne smule ansøger og [P-M]
til Afghanistan. Ansøger kørte til Afghanistan sammen med [P-M] og
[P-M’s] bror. [P-M’s] bror var med, da [P-M] ikke havde nogen forældre
3281
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
og [P-M’s] brors liv ville derfor være i fare, hvis han blev tilbage i Iran.
I Afghanistan boede ansøger, [P-M] og [P-M’s] bror hos [P-M’s] faster.
Da ansøger og [P-M] havde været 3 måneder i Afghanistan sagde hun
en dag til [P-M], at hun havde brug for nyt tøj. Ansøger og [P-M] tog ud
for at købe tøj, men da de var ude og købte nyt tøj mødte de ansøgers
onkel. Ansøgers onkel så [P-M] og ansøger og gik til angreb på [P-M],
mens ansøger løb væk. Ansøger gemte sig og efter noget tid kom [P-M]
hen til hende, han var sluppet væk fra ansøgers onkel. Ansøger og [P-M]
tog hjem til [P-M’s] faster.
Derefter kom ansøger og [P-M] til Tyrkiet. I Tyrkiet var der en anden
agent der tog over. Ansøger slutter her sin frie fortælling. Ansøger til-
føjer, at hun ikke forstår, hvorfor hun skulle giftes med en, når hun var
forelsket i en anden.
Spurgt ansøger, hvor længe hun har kendt [P-M], hvortil ansøger svare,
at hun har kendt [P-M] siden slutningen af 1393 efter den afghanske
kalender som tolken omregner det til 2015 efter den vestlige kalender.
Spurgt ansøger, hvordan hun mødte [P-M], hvortil ansøger svare, at hun
mødte [P-M] en dag, da hun tog hen til en bager. [P-M] kom også hen til
bageren og de blev venner. Ansøger har været kærester med [P-M] siden
slutningen af 1393 efter den afghanske kalender som tolken omregner
det til februar/marts 2015 efter den vestlige kalender.
Spurgt ansøger, om hende og [P-M] sås, før [P-M’s] onkel bad ansøgers
far om ansøgers hånd, hvortil ansøger svare, at ansøger og [P-M] var
sammen så ofte de fik mulighed for at se hinanden. Men ansøgers for-
ældre vidste ikke, at ansøger så [P-M]. Der var ikke nogen der vidste, at
ansøger og [P-M] sås, indtil [P-M] fortalte til hans onkel, at han gerne
ville giftes med ansøger.
Spurgt ansøger, hvorfor hun ikke ville giftes med ansøgers fars vens
søn, hvortil ansøger svare at det var fordi hun var forelsket i [P-M] og
ikke kunne lide ansøgers fars vens søn.
3282
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Spurgt ansøger om hun nogensinde har mødt ansøgers fars vens søn,
hvortil ansøger svare at han ofte kom hjemme ved ansøger sammen
med hans forældre, og at ansøger har set ham mange gange. Ansøger
fortæller, at den dag ansøgers fars ven kom hjem for at bejle, sagde
ansøger til sin far, at hun ikke ville giftes med ham. Ansøgers far havde
sagt til ansøger, at det havde været planlagt i hele hendes barndom, og
at hun ikke havde noget valg. Den dag, hvor ansøger skulle forloves var
der ikke nogen fest, men der kom flere fra ansøgers fars vens søn fami-
lie og fra ansøgers familie. Der var en imam tilstede, da ansøger blev
forlovet med ansøgers fars vens søn. Ansøger forklarer, at hun skulle
havde været gift med ansøgers fars vens søn omkring den 26. eller 27.
i den 4. måned 1394 efter den afghanske kalender, tolken omregner
det til den 17. juli 2015 efter den vestlige kalender.
Spurgt ansøger om ansøgers fars vens søn gerne ville giftes med an-
søger, hvortil ansøger svare, at det ville han gerne. Ansøger forklarer,
at hun ikke snakkede med ansøgers fars vens søn, men det så ud som
om, at han var glad for, at de skulle giftes. Ansøger tror, at hendes fars
vens søn var omkring 24 eller 25 år.”
Under sin oplysnings- og motivsamtale den 24. juni 2016 forklarede [P-M]
tilsvarende om baggrunden for flugten, ligesom han om forholdet forklarede
bl.a.:
”[P-K] var ansøgers nabo, så de så hinanden hele tiden. De var ikke
naboer side om side, men der var trefire huse imellem. Fordi ansø-
gers familie lejede deres boliger, havde de ikke altid naboer. De boede
ved siden af hinanden i ca. to-tre år, inden de flygtede til Afghanistan.
[P-K] og hendes familie boede der først, og så flyttede ansøger og hans
familie ind tæt på dem.
Ansøger så for eksempel [P-K], når han kom hjem fra arbejde, eller han
så hende ved vejen, når han var ude og lege med sin lillebror. En dag,
hvor de var ved bageren, gav ansøger [P-K] hans nummer, og så blev
de venner der. Dermed skabte de kontakt. Det var tæt på iransk nytår,
ca. halvanden år før de rejste til Afghanistan, ca. februar-marts 2015 (i
slutningen af 1393). Ansøger er ikke sikker på datoen.
3283
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Herefter sms’ede de sammen. Det var begrænset hvor meget de kunne
tale sammen i telefonen, fordi hendes mor var hjemme, men de sms’ede
når de havde lyst. De så hinanden, når muligheden dukkede op. De så
hinanden for eksempel på en sidegade, men de blev i det område, de
boede i. De så hinanden mere, efter ansøger fik [P-K’s] nummer.
Ansøger skrev for eksempel, når han tog med sin lillebror ud og lege, at
hun skulle komme. De kunne se hinanden mere, fordi de kunne sms’e
sammen om, hvor og hvornår de kunne mødes. De kom mere tæt på
hinanden via. sms. vor ofte de kunne ses afhang af, om muligheden
dukkede op.
Der var for eksempel nogle uger, hvor ansøger ikke arbejdede, fordi
han skulle undgå en speciel gruppe af de iranske myndigheder, der
havde til opgave at fange afghanere, der arbejdede illegalt i Iran. De
uger, hvor han ikke arbejdede, havde ansøger bedre mulighed for at se
hende flere gange.”
Eftersom parret fortsat var indkvarteret i asylsystemet, da Udlændingestyrel-
sen besluttede at genoptage sagerne, sendte Udlændingestyrelsen den 20. juni
2016 et partshøringsbrev til [P-K] og [P-M] om indkvartering.
Den 28. juni 2016 kl. 14.57 sendte en socialrådgiver tilknyttet [P-K]’s asylcen-
ter en mail med [P-K]’s foreløbige bemærkninger til Udlændingestyrelsen. Af
mailen fremgår bl.a.:
”1. Der er kun to års forskel mellem os.
2. Vi har kendt hinanden i ca. 1�½ år. Vi er ikke viet, men vi har boet
sammen i [P-M’s] tantes hus i 3 måneder, inden vi flygtede til Europa,
fordi vi havde haft samleje.
3. Vi har ingen børn.
4. Vi er begge to raske, så der er ingen grund til, at vi bliver adskilt.
5. Jeg har slet ingen problemer. Jeg vil meget gerne være sammen med
[P-M]. For to dage siden var jeg indlagt på sygehuset på grund af mave-
smerter. Jeg følte mig helt alene. Hvis vi boede sammen ville han have
været en stor hjælp for mig på sygehuset.
3284
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Jeg vil gerne have en mundtlig samtale også. Jeg vil meget gerne være
sammen med [P-M]. Vi flygtede fra Afghanistan / Iran for at være sam-
men. Jeg holder det ikke ud længere at være alene.
Fra centerets side kan vi supplere, at [P-M] besøger [P-K] 4 gange om
ugen i nogle timer…”
Der blev afholdt samtaler med [P-K] og [P-M] den 5. juli 2016.
Af referatet af samtalen med [P-M] fremgår bl.a.:
”Oplysninger
om, hvordan parterne mødte hinanden
Den pågældende oplyste, at den pågældende mødte [P-K] i Iran, og at
de boede ca. fem lejligheder fra hinanden.
Adspurgt den pågældende om, hvor han mødte [P-K], svarede den på-
gældende, at de så hinanden, når han var på vej til eller fra arbejde,
eller når han gik ud på gaden.
Adspurgt den pågældende om, hvor gamle de var, da de mødte hinan-
den første gang, svarede den pågældende, at de mødte hinanden for
2-3 år siden.
Foreholdt, at den pågældende tidligere har oplyst, at han så [P-K], når
de legede på vejen, svarede den pågældende, at denne oplysning ikke
er korrekt.
Den pågældende oplyste, at han så [P-K] på vej til og fra hans arbejds-
plads, hvor han arbejdede som pladesmed.
Adspurgt den pågældende, om de begge altid har boet på samme gade,
svarede den pågældende, at [P-K] boede der først, og at han flyttede til
området senere, hvor de boede til leje.
Adspurgt den pågældende om, hvor længe de nåede at være naboer i
Iran, svarede den pågældende, at de nåede at være naboer i 2-3 år.
3285
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Oplysninger om tid som kærester
Adspurgt den pågældende om, hvor længe de nåede at være kærester i
Iran, svarede den pågældende, at de nåede at være krærester i ca. 1 �½ år.
Adspurgt den pågældende om, hvornår han mødte [P-K] første gang,
svarede den pågældende, at han først bare så hende på gaden, og at
han senere gav hende sit telefonnummer, da de så hinanden i et bageri.
Adspurgt den pågældende, hvor meget kontakt de havde til hinanden
derefter, svarede den pågældende, at de kun havde kontakt til hinanden
igennem sms.
Adspurgt den pågældende, hvad de skrev sammen om, svarede den
pågældende, at de skrev sammen om dem selv, og om, hvordan de
havde det. Adspurgt den pågældende om, hvorvidt han kunne bekræf-
te, at han gav [P-K] sit telefonnummer omkring år 1393, svarede den
pågældende bekræftende.
Adspurgt den pågældende om, hvorvidt han kunne bekræfte, at de også
blev kærester der, svarede den pågældende bekræftende.
Adspurgt den pågældende, hvor lang tid der gik fra, at de begyndte at
skrive sammen, til de blev kærester, svarede den pågældende, at de blev
kærester over sms omkring den samme periode, hvor de begyndte at
skrive sammen.
Adspurgt den pågældende om, hvorvidt de mødtes imens de var kæ-
rester, svarede den pågældende, at de mødtes sjældent, og at de kun
mødtes i forbindelse med, at han skulle på arbejde eller i bageriet.
Adspurgt den pågældende om, hvorvidt det var dem selv, som beslut-
tede, at de ville være kærester, svarede den pågældende bekræftende.
Adspurgt den pågældende om, hvorvidt han selv mener, at [P-K] var
moden nok til at træffe en beslutning om at være kærester med en 2
år ældre mand, da hun var 14 år gammel, svarede den pågældende, at
han ikke var bekendt hermed.
3286
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Adspurgt den pågældende om, hvorvidt de så hinanden andre steder
i Iran udover i bageriet og på gaden, svarede den pågældende benæg-
tende.
Adspurgt den pågældende om, hvorvidt de har været hjemme hos hin-
anden i Iran, svarede den pågældende, at [P-K] har været hjemme hos
ham én gang før. Han oplyste videre, at [P-K] havde været på besøg
inden, at de skulle flygte til Afghanistan.
Adspurgt den pågældende, hvor længe de boede sammen efter, at de
flygtede til Afghanistan, svarede den pågældende, at de boede sammen
i ca. 2-3 måneder.
Adspurgt, hvor de boede sammen henne, svarede den pågældende, at
de boede sammen hjemme hos hans faster.
Adspurgt den pågældende om, hvorvidt de havde overvejet at gifte sig
med hinanden, svarede den pågældende bekræftende.
Adspurgt den pågældende, hvorfor de endnu ikke var blevet gift, svare-
de den pågældende, at de havde forsøgt at få tilladelse til at blive gift,
men at de ikke kunne få en tilladelse.
Adspurgt den pågældende om, hvorvidt de selv havde fået ideen om, at
de ville giftes, svarede den pågældende, at det var deres egen ide, at de
ville giftes, men at det var hans mosters ide, at de skulle få en tilladelse
til, at kunne gifte sig med hinanden.
Spørgsmålet om tvang
Adspurgt den pågældende om, hvorvidt deres kæresteforhold er indgået
frivilligt, svarede den pågældende bekræftende.
Adspurgt den pågældende om, hvorvidt deres kæresteforhold stadig er
frivilligt, svarede den pågældende bekræftende.
Kontakt under adskillelsen
Adspurgt den pågældende, hvordan den pågældende har det med ad-
skillelsen fra sin partner, oplyste den pågældende, at det ikke er godt.
3287
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Adspurgt, om den pågældende ville sætte flere ord på, svarede den
pågældende, at de ønsker at være sammen, og at de kom til Danmark
for at være sammen.
Adspurgt den pågældende om, hvorvidt han har haft kontakt med [P-K]
under adskillelsen, svarede den pågældende bekræftende, og oplyste,
at de ses 4 gange om ugen.
Adspurgt, hvordan de har det med at se hinanden, svarede den pågæld-
ende, at de er glade, når de ser hinanden, og at de har det godt, når de
er sammen.
Adspurgt den pågældende om, hvorvidt han også besøger sin bror, som
bor på samme center som [P-K], når han besøger [P-K], svarede den
pågældende bekræftende.
Adspurgt, om han nogen gange er alene med [P-K], svarede den pågæl-
dende, at han er alene med [P-K], når broderen skal spise.
Adspurgt den pågældende om, hvorvidt ham og [P-K] ringer til hinan-
den i dagligdagen, svarede den pågældende, at de har kontakt igennem
sociale medier, og at de taler sammen dagligt efter, at han har fået en
telefon.
Adspurgt, om den pågældende har yderligere bemærkninger til spørgs-
målet om indkvartering af den pågældende og dennes partner, svarede
den pågældende, at ventetiden er svær, og at han ønsker at bo sammen
med [P-K].”
Under sin samtale forklarede [P-K] bl.a.:
”Oplysninger om, hvordan parterne mødte hinanden
Den pågældende oplyste, at den pågældende mødte sin kæreste [P-M]
første gang i et bageri, tæt på det sted, hvor hun boede i Iran.
De talte med hinanden, og den pågældende gav sit telefonnummer til
ham.
3288
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Adspurgt, om den pågældende kan bekræfte, at hun gav sit telefonnum-
mer til en mand, som hun aldrig havde set før, svarer hun, at hun godt
kunne lide ham og ville give ham telefonnummeret, når det var muligt.
De sendte sms’er til hinanden mange gange om dagen. De skrev om
hverdagsting.
Adspurgt, om den pågældende havde set [P-M] mange gange før det
første møde, svarede den pågældende, at hun så [P-M], når han kom
hjem fra arbejde, og når hun skulle handle, men at de aldrig havde talt
sammen før. De boede to-tre huse fra hinanden i den samme by i Iran.
Den pågældendes familie flyttede til området før [P-M’s] familie, og var
naboer i et par år.
Oplysninger om tiden som kærester
Parret indledte deres forhold for 1 �½ år siden, da hun mødte ham i
Iran. Fra de mødte hinanden første gang, til de blev kærester, gik der
ca. 3 måneder.
Adspurgt, hvorvidt de så hinanden imens de var kærester, svarede den
pågældende, at de så hinanden, når der var mulighed for det. De så
hinanden, når [P-M] var på vej hjem fra arbejde eller når hun var ude
at handle. Han besøgte ikke hende, men hun har besøgt ham én gang.
Den pågældende var knap 15 år, da parret besluttede, at de skulle være
kærester.
Adspurgt, om den pågældende mente, at hun var moden nok som 15-
årig til at træffe en beslutning om at være kærester med [P-M], svarede
den pågældende, at hun ikke tænkte over sin alder eller modenhed på
den måde, fordi hun var forelsket.
Aldersforskellen var ikke noget problem. De ville begge to være kære-
ster med hinanden.
Familien havde ingen rolle i deres forhold, da de ikke vidste noget om
det.
3289
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Parret er flygtet fra Iran til Afghanistan, og de boede ikke sammen i
Iran. I Afghanistan boede de sammen i 3 måneder hos [P-M’s] faster.
Oplysninger om ægteskab
Parret overvejede at blive gift. Det var parrets fælles idé, at de gerne
ville giftes. Familien opfordrede ikke til, at de blev gift med hinanden,
fordi hun allerede var forlovet med en anden mand.
Den pågældendes far havde lovet sin datter bort til en af sine venners
søn, og [P-K] var derfor tvunget til at blive forlovet med denne søn.
Den pågældende ønskede ikke at blive gift med denne søn.
Den pågældende oplyste, at der ikke var nogen i Afghanistan, der ville
vie parret, fordi parret ikke havde de rette papirer.
Den pågældende oplyste, at det heller ikke er muligt for parret at blive
gift i Danmark, fordi hun er 16 år og de derfor må vente, til hun fylder
18 år.
Spørgsmålet om tvang
Adspurgt, om den pågældende ved, hvad et tvangsægteskab er, svarede
den pågældende bekræftende
Oplyst om, at et tvangsægteskab er et ægteskab, der er indgået eller op-
retholdes ufrivilligt. Oplyst, at tvangsægteskaber er ulovlige i Danmark,
og at det samme gælder vold og trusler mv.
Adspurgt, om den pågældende har indledt forholdet til sin kæreste
frivilligt, svarede den pågældende, at der ikke var tale om nogen form
for tvang.
Adspurgt, om forholdet fortsat består frivilligt, svarede den pågælden-
de, at det fortsat er frivilligt.
Den pågældende bekræftede også, at forholdet også blev indledt frivil-
ligt og fortsat består frivilligt fra [P-M’s] side.
3290
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Kontakt under adskillelsen
Den pågældende har det meget hårdt med at være adskilt fra sin kæ-
reste. Hun er skuffet over, at hun ikke må være indkvarteret med sin
kæreste. Hun sidder på sit værelse og vil ikke komme ud. Hun vil have,
at [P-M] er hos hende hele tiden.
Den pågældende oplyste, at [P-M] kommer på besøg på den pågældendes
indkvarteringscenter fire gange om ugen. På centeret besøger [P-M] både
[P-K] og sin bror, der også bor på samme center.
Adspurgt, om de alle tre er sammen, når [P-M] er på besøg, svarede den
pågældende bekræftende. Den pågældende og hendes kæreste er alene,
når [P-M’s] lillebror spiser aftensmad.
Adspurgt, hvordan den pågældende har det, når hun er sammen med
sin kæreste, svarede den pågældende, at hun bliver meget glad, og har
lyst til at flyve. De snakker og de har det godt sammen. Hun har lyst til
at græde, når han går fra hende.
Adspurgt, hvilken form for kontakt parret har, når de ikke er sammen,
oplyste den pågældende, at de så taler i telefon så ofte som muligt. De
ringer til hinanden og bruger applikationer på telefonen. Nogle gange
benytter de også en bærbar computer, så de kan se hinanden.
Yderligere bemærkninger
Adspurgt, om den pågældende har yderligere bemærkninger til spørgs-
målet om indkvartering af den pågældende og dennes partner, oplyste
den på gældende følgende:
Grunden til, at hun er flygtet, er fordi hun frygter for sit liv. Parret risi-
kerer deres liv, fordi de er kærester.
Parret vil gerne have hinanden, og de elsker hinanden.
Den pågældende har det meget svært. Nogle gange bliver hun syg og der
er ingen til at passe på hende. Hun har været indlagt én aften på grund
af mavesmerter og dette vidste [P-M] ikke. Hun var under observation
for blindtarmsbetændelse og efterfølgende kan det fortsat godt gøre
3291
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
ondt. Den pågældende oplyste, at [P-M’s] kontaktperson har oplyst, at
han kun kan komme og besøge hende én gang om ugen. Det gav hende
en lyst til at græde.”
Den 7. juli 2016 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at parret fortsat skulle
være adskilt. Af afgørelsen fremgår bl.a.:
”Udlændingestyrelsen har besluttet, at du og din kæreste ikke på nuvæ-
rende tidspunkt skal være indkvarteret sammen i Danmark.
Udlændingestyrelsens afgørelse er truffet efter en analogi af udlæn-
dingelovens
§
42 a, stk. 7, 3. pkt.
Det er Udlændingestyrelsens vurdering, at det på nuværende tidspunkt
er foreneligt med Danmarks internationale forpligtelser, at du og din
kæreste er indkvarteret hver for sig.
Udlændingestyrelsen har herved lagt vægt på, at I ikke er gift, ikke har
børn og aldrig har boet sammen i en selvstændig bolig. Udlændingesty-
relsen finder derfor ikke, at I på nuværende tidspunkt har et familieliv,
som Danmark ifølge sine internationale forpligtelser har pligt til at
beskytte.”
Udlændingestyrelsen sendte den 26. september 2016 en ny partshøringsskri-
velse til parret vedrørende indkvartering, idet styrelsen var ved at tage stilling
til, om der var grundlag for ”at genoptage sagen”.
Af referatet af en fornyet samtale med [P-M] den 14. oktober 2016 vedrørende
spørgsmålet om indkvartering fremgår bl.a.:
”Anvendelse af betænkningsperiode
Adspurgt, hvad den pågældende har tænkt om sit forhold til [P-K], mens
de har været indkvarteret hver for sig, og om den pågældende stadig vil
være kæreste med [P-K], svarede den pågældende, at de begge savner
hinanden, og ikke kan vente længere.
3292
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Adspurgt, hvad det er, den pågældende savner ved [P-K], svarede den
pågældende, at de har brug for hinanden, har det bedre, når de er sam-
men og gerne vil være sammen.
Adspurgt, om den pågældende kan sætte flere ord på, at de har brug
for hinanden, svarede den pågældende, at de har det bedre, når de er
sammen. De får ro og kærlighed, når de er sammen.
Adspurgt, hvordan det har været at være indkvarteret på et andet asyl-
center end [P-K], svarede den pågældende, at den pågældende har det
svært, og slet ikke har lyst til at leve.
Foreholdt, at den pågældende, sidst den pågældende var til samtale, har
sagt, at det var frivilligt for dem begge, at de var sammen, og adspurgt,
om det stadig er tilfældet, svarede den pågældende bekræftende.
Adspurgt, om den pågældende har overvejet at gøre brug af de tilbud,
som den pågældende blev vejledt om i forbindelse med sidste indkvar-
teringssamtale, svarede den pågældende benægtende, idet den pågæld-
ende ikke fandt, at han havde haft brug for det.
Adspurgt, om den pågældende føler, at han som 18 årig er moden
nok til at træffe en beslutning om at være kæreste med [P-K], svarede
bekræftende.
Adspurgt, om [P-K] i den pågældendes øjne er moden nok til selv at
bestemme, at hun gerne vil bo sammen med den pågældende, svarede
den pågældende, at den pågældende ikke mener, at den kærlighed, de
har til hinanden, er ensidig, og at det ikke betyder noget, at hun kun
er 16 år gammel.
Kontakt under adskillelsen
Adspurgt, om den pågældende har set [P-K] siden sidst han var til sam-
tale den 5. juli 2016, svarede den pågældende bekræftende.
Adspurgt, hvor tit de pågældende ser hinanden, svarede den pågælden-
de, at de ser hinanden 2-3 (måske 4) gange om ugen. Den pågældende
3293
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
oplyste, at den pågældende besøger [P-K], og at [P-K] besøger den på-
gældende. De er ofte også sammen med den pågældendes lillebror, som
bor på et børnecenter tæt på [P-K].
Adspurgt, hvordan den pågældende har det, når den pågældende og
[P-K] er sammen, svarede den pågældende, at de har det super godt, og
at den pågældende er ked af det, når de ikke er sammen,
Adspurgt, om den pågældende nogensinde er alene med [P-K], svarede
den pågældende bekræftende.
Den pågældende oplyste, at når han er sammen med sin bror, så taler
de og spiller spil. Han oplyste endvidere, at besøgene varer fra morgen
til aften.
Adspurgt, hvor tit den pågældende og [P-K] taler i telefonen, svarede
den pågældende, at de dagligt er i telefonisk kontakt med hinanden.
Adspurgt, om de ringer sammen, eller bruger applikationer til at holde
kontakten ved lige, svarede den pågældende, at de før i tiden brugte
Facebook meget, men nu oftest ringer til hinanden, idet de ikke har
særlig meget Wi-Fi længere. Adspurgt, hvordan [P-K] har det, svarede
den pågældende, at hun er okay, og at hun går i skole på sit center.
Adspurgt, om de pågældende nogensinde taler om det, at de ikke bor
på samme asylcenter, svarede den pågældende, at de taler meget om
det, og om, at det ville være dejligt at bo sammen igen.
Fremtidsplaner
Adspurgt, om de har talt om, hvad der skal ske i fremtiden, svarede
den pågældende, at fremtiden er meget usikker for dem, når de begge
er asylansøgere, men at de har planer om at blive gift på et tidspunkt,
når de er mere sikre på, hvad der skal ske.
Den pågældende oplyste, at de var taget til Europa for at være sammen,
og at de ofte taler om, at de gerne vil giftes, og at det er deres fælles idé.
…”
3294
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Af referatet af fornyet samtale med [P-K] den 18. oktober 2016 fremgår bl.a.:
”Anvendelsen af betænkningsperioden
Adspurgt den pågældende om, hvorvidt den pågældende havde forstået,
hvorfor den pågældende og [P-M] ikke bor på samme asylcenter, oplyste
den pågældende, at det er fordi hun er 16 år gammel, og [P-M] er 18 år
gammel. Den pågældende tilføjede, at den pågældende ikke er noget
barn, og at de ikke har boet sammen i lang tid.
Udlændingestyrelsen oplyste, at formålet med den separate indkvarte-
ring er at give parterne mulighed for et pusterum, hvori de kan overveje,
om deres forhold er frivilligt.
Adspurgt, om den pågældende har brugt tiden på at tænke over dette,
svarede den pågældende, at forholdet er helt frivilligt, og at parret ikke
har været påvirket af andre. Den pågældende oplyste supplerende, at
det bestemt ikke var frivilligt, at de blev adskilt.
Adspurgt, hvad den pågældende faldt for ved [P-M], oplyste den pågæl-
dende, at den pågældende elsker [P-M]. Den pågældende elsker [P-M’s]
personlighed, [P-M’s] udseende og så elsker den pågældende at være
[P-M’s] kæreste.
Adspurgt, om den pågældende har gjort brug af de tilbud, som Udlænd-
ingestyrelsen nævnte ved sidste samtale, oplyste den pågældende, at
den pågældende ikke kan huske, hvilke tilbud, der herved blev refereret
til. Orienteret den pågældende om, at den pågældende har mulighed for
at henvende sig til sit asylcenter eller til Udlændingestyrelsen, hvis den
pågældende ikke mente, at forholdet var indgået eller bestod frivilligt,
og at den pågældende herefter ville kunne blive henvist til relevant
hjælp. Hertil svarede den pågældende, at den pågældende ikke har gjort
brug af sådanne tilbud.
Adspurgt, om den pågældende følte sig moden nok som 16-årig til at
være kæreste med [P-M] på 18 år, svarede den pågældende bekræftende.
Adspurgt, om dette også gjorde sig gældende for på tidspunktet for
etableringen af deres forhold, svarede den pågældende bekræftende.
3295
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Adspurgt, hvad den pågældende laver i løbet af dagen, oplyste den
pågældende, at den pågældende besøger [P-M], går i skole og ikke laver
særlig meget derudover.
Adspurgt, hvordan det går i skolen, oplyste den pågældende, at det går
fint, og at hendes yndlingsfag er dansk. Den pågældende tilføjede, at
den pågældende var meget glad, og at alt gik rigtig godt, da den pågæl-
dende og [P-M] gik i samme skole, men dette er ikke længere tilfældet,
da de ikke går i samme skole.
Adspurgt, om den pågældende er glad i løbet af dagen, eller ked af det,
oplyste den pågældende, at den pågældende er glad, når den pågæld-
ende er sammen med [P-M], og at den pågældende er meget ked af det,
når [P-M] og hun er nødt til at gå hver til sit. Adspurgt, hvad den pågæl-
dende ville lave om i sin hverdag, hvis den pågældende fik muligheden
for det, svarede den pågældende, at den pågældende i givet fald ville
være sammen med [P-M] hele tiden.
Kontakt under adskillelsen
Adspurgt, hvordan den pågældende har oplevet adskillelsen, oplyste
den pågældende, at det har været uudholdeligt at være indkvarteret på
et andet asylcenter end [P-M]. Det har været virkelig svært for den på-
gældende, og den pågældende føler sig ensom og trist. Den pågældende
går ikke ud af sit værelse, og græder hele tiden, fordi den pågældende
savner [P-M].
Adspurgt, hvilken form for kontakt, den pågældende har haft med
[P-M], og om, hvorvidt de har været sammen, siden de modtog afgørel-
sen om, at de ikke måtte bo sammen, bekræftede den pågældende, at
de ser hinanden tit. Den pågældende oplyste supplerende, at de som
minimum er sammen fire gange ugentligt.
Foreholdt den pågældende, at [P-M] har oplyst, at de ser hinanden to-tre
gange om ugen, svarer den pågældende, at [P-M] må have misforstået
spørgsmålet, da de ser hinanden mere end tre gange om ugen. Den
pågældende besøger [P-M] tre gange om ugen, og [P-M] besøger den
pågældende en gang om ugen.
3296
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Adspurgt, om [P-M’s] bror er sammen med parret, når de ses, svarede
den pågældende bekræftende, og oplyste supplerende, at broderen ofte
er sammen med dem. De er alene sammen, hvis [P-M’s] bror ser sine
venner, eller går til fodbold.
Adspurgt, hvordan den pågældende har det, når hun er sammen med
[P-M], og når hun ikke er sammen med [P-M], oplyste den pågældende,
at den pågældende føler sig så glad og lykkelig, når de er sammen, og
modsat føler den pågældende sig ked af det, når de ikke er sammen.
Den pågældende tilføjede, at det må give sig selv, at den pågældende
er ked af det, når de ikke er sammen.
Adspurgt, hvilken form for kontakt parret ellers har, når de ikke er
sammen, oplyste den pågældende, at de navnlig tidligere brugte bl.a.
Messenger/Facebook via telefonen eller en iPad, men da internettet
nu bliver lukket ned kl. 22 på asylcentret, har de ikke længere samme
mulighed for at bruge disse applikationer. Adspurgt, hvad parret taler
om, når de taler sammen, oplyste den pågældende, at de taler om alt,
herunder hvordan de har det, og at de elsker hinanden højt.
Fremtidsplaner
Adspurgt, om parret har nogen fremtidsplaner, oplyste den pågældende,
at de gerne vil bo sammen.
Adspurgt, om parret har nogen planer om at få børn, oplyste den på-
gældende, at de måske en dag vil have børn sammen.
Adspurgt, om parret har nogen planer om at blive gift, svarede den
pågældende bekræftende, og tilføjede, at de har talt om at blive gift,
når hun fylder 18 år. De vil dog gerne vente, til den pågældende fylder
18 år. Men når hun så fylder 18 år, vil den pågældende og [P-M] samme
dag banke på døren til rådhuset for at blive viet.
3297
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Yderligere bemærkninger
Adspurgt, om den pågældende har yderligere bemærkninger til spørgs-
målet om indkvartering af den pågældende og [P-M], svarede den på-
gældende, at den pågældende bare gerne vil bo sammen med [P-M]. Den
pågældende ønskede, at det hele skulle slutte nu, og at den pågældende
ikke skulle deltage i flere af disse samtaler.
…”
Udlændingestyrelsen traf den 31. oktober 2016 afgørelse om, at parret igen
kunne indkvarteres på samme center. Af afgørelsen fremgår bl.a.:
”Udlændingestyrelsen har på baggrund af de oplysninger, som I er
fremkommet med i forbindelse med styrelsens behandling af jeres sag,
besluttet, at I kan indkvarteres sammen igen. I vil blive orienteret om,
hvor I kan indkvarteres sammen snarest muligt.”
Den 3. november 2016 blev parret indkvarteret sammen på ny.
9.2.3.4.
AG-K og AG-M
Parret indrejste i Danmark den 16. november 2015 og blev indkvarteret sam-
men.
Udlændingestyrelsen har i et skema af 22. april 2020 oplyst følgende:
”Parret var indkvarteret sammen i perioden fra den 17.11.15 til den
29.06.16, idet styrelsen indledningsvis ikke var opmærksom på, at
parret var ægtefæller. Afgørelse om adskilt indkvartering 22.07.16.
Styrelsen vurderede, at adskilt indkvartering ikke var uforenelig med
Danmarks internationale forpligtelser.”
Af Rigspolitiet, Nationalt Udlændingecenters anmeldelsesrapport af 18. no-
vember 2015 fremgår om [AG-K], at hun var født den […]. januar 1999 (16
år), at hun ankom sammen med sin mindreårige ægtefælle, [AG-M], og dennes
forældre, samt at ”UMI-vagten” blev kontaktet, hvorpå det blev besluttet, at
hun kunne indkvarteres sammen med [AG-M]’s familie. [AG-M]’s fødselsdato
var på dette tidspunkt registreret til at være den […]. januar 1998 (17 år).
3298
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
[AG-K] udfyldte den 27. november 2015 et asylansøgningsskema. Heraf frem-
går, at hun var gift med [AG-M], der var 17 år. Om sit asylmotiv oplyste hun:
”Mit liv var i fare, på grund af seksuelt forhold med [AG-M]. Hvis jeg
blev i mit land ville min familie dræbe mig i denne forbindelse. Med
[AG-M´s] forældre og hans søskende er jeg kommet hertil. Jeg flygtede
i den forbindelse. Hvis jeg vender tilbage, bliver jeg stenet i den forbin-
delse. Jeg har et usikkert liv derovre.”
Den 14. juni 2016 blev der afholdt oplysnings- og motivsamtale med [AG-K].
Af referatet af samtalen fremgår bl.a.:
”Ansøger er religiøst viet med [AG-M], som hun er indrejst med. De blev
ikke viet i Afghanistan. De blev viet i Iran efter de var flygtet dertil. Der
kom en islamisk præst, som viede dem. Ansøger husker ikke datoen
for vielsen.
Ansøger fortæller, at hun var 16 år på vielsestidspunkt og hendes æg-
tefælle var 17 år.
Ansøger ved ikke, hvornår [AG-M] er født.
Bedt ansøger fortæller om vielsen. Ansøger fortæller, at mullahen spurg-
te om deres navne. Ansøger oplyser, at hun havde det dårligt over, at
hendes kontakt med [AG-M] endte ud i, at de havde samleje uden for
ægteskabet. Ansøger skammer sig over det, og derfor husker hun ikke
så godt.
Ansøger fortæller, at mange mænd kom til hendes familie og spurgt
om hendes hånd, men de var ældre og ansøger ville derfor ikke giftes
med dem.
Bedt ansøger igen om at fortælle om vielsen med [AG-M]. Ansøger for-
tæller, at mullahen spurgte deres navne, læste et par sætninger fra
koranen. Ansøger tilføjer igen, at mænd kom tit hendes far og spurgte
om hendes hånd. Ansøger fortæller, at de efter afghansk lovgivning ville
blive stenet, fordi de har haft samleje inden ægteskab.
3299
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
… Ansøger fortæller, at det var hendes svigerfar, som bestemte at de
skulle giftes og hvornår de skulle giftes. Ansøger ved ikke om det var
meningen at de skulle giftes i Iran før de kom dertil. Ansøger ville gerne
giftes med [AG-M] - de blev gift af egen fri vilje.
Ansøger fortæller at deres tradition ikke tillader at to ugifte var sam-
men. Derfor skulle de giftes hurtigst muligt. Ansøger og [AG-M] ønskede
selv at blive gift.
Ansøger fortæller at hun ikke ville giftes med andre ukendte mænd,
derfor valgte hun at blive gift med [AG-M], som var hendes kæreste på
det tidspunkt.
Ansøgers liv var i fare i Afghanistan. Ansøger har haft samleje uden
for ægteskab med sin daværende kæreste, [AG-M]. Ansøger og [AG-M]
blev religiøst viet i Iran.
Ansøger fortæller, at samleje uden for ægteskab er nok til at myndighe-
derne vil slå dem ihjel, hvis de fandt ud af det. Hvis ikke myndighederne
slår dem ihjel, vil forældrene slå dem ihjel.
Årsagen hertil er at ansøger havde en forlovet i Afghanistan. Ham hun
var forlovet med i Afghanistan hed ... Ansøger husker kun hans fornavn.
Hun kender ikke hans efternavn, fordi ansøger hader ham.
Ansøger kan ikke fortælle mere. Bedt ansøger starte forfra og fortælle
helt fra start til slut om alle de problemer som er årsagen til hun måtte
udrejse.
Ansøger fortæller, at hun ikke husker hvor mange gange hun har været
samme med sin nuværende ægtefælle. Ansøger har ikke tal på, hvor
mange gange de har været i seng sammen.
Ansøgers problemer startede efter hun begyndte at få kontakt med sin
ægtefælle…
3300
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0265.png
De berørte par
Ansøger fortæller, at hun blev forlovet og en måned efter rejste hun
til Kabul med sin nuværende mand. Spurgt ansøger, hvem hun blev
forlovet med en måned før sin udrejse. Ansøger oplyser, at hun blev
forlovet med … og en måned efter flygtede hun med [AG-M] til Kabul.
Forholdet med [AG-M]:
Ægtefællen hedder [AG-M].
Ansøger lærte sin ægtefælle at kende i de sidste 6-7-8 måneder inden
hendes udrejse. Hun gik i koranskolen mandag, onsdag og lørdag, hver
uge.
De mødte hinanden ude på gaden, når ansøger gik til og fra koranskolen.
[AG-M] gik også i koranskolen.
2-3 dage efter hun begyndte i koranskole skrev [AG-M] en lille seddel,
som han gav ansøger, hvorpå der stod, at han godt kunne lide hende og
at han ville giftes med hende. Men ansøger svarede ham ikke.
Til sidst sagde ansøger til sig selv, at hun var lidt nysgerrig på ham og
skrev tilbage til ham, at hun ikke var en pige, som han så nemt ville
kunne komme i kontakt med. Det stod på i ca. en måned.
[AG-M] gav papiret til ansøger når hun gik forbi hans families bopæl.
[AG-M] kastede sedlen ud til ansøger, når hun gik forbi hans families
hus. Ansøger returneret sedlerne når hun gik forbi ægtefællens hus, når
hun skulle hjem fra koranskolen. Nogen gange kastede ansøger sedlen
til ham og andre gange gav hun ham den direkte i hånden.
Efter en måneds tid var de begge nysgerrige og [AG-M] spurgte om de
skulle mødes, hvilket ansøger gik med til. …
Ansøger og [AG-M] mødte hinanden flere gange og til sidst havde de
samleje under en bro i ...
De ville begge to have samleje. Der var ingen tvang i det. Ansøger var
jomfru på tidspunktet.
Ansøger husker ikke, hvor mange gange de mødtes. Ansøger fortæller,
at hver gang de havde muligheden for at mødes, mødtes de.
…”
3301
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
I forbindelse med oplysnings- og motivsamtalen forklarede [AG-K] desuden,
at hendes fødselsdato rettelig var den […]. oktober 1999, hvilket blev ændret
samme dag.
Den 17. juni 2016 kl. 14.59 sendte en fuldmægtig i Udlændingestyrelsens 6.
asylkontor følgende mail til Bookingen:
”…
Jeg skal orientere om, at [AG-K] er mindreårig, og bor med sin ægtefælle
og svigerfamilie på center Bolderslev.
US har ikke lavet ledsagervurdering endnu.
…”
I forlængelse af denne mail sendte Adam Abdel Khalik den 21. juni 2016 kl.
14.24 følgende mail til Lene Linnea Vejrum og Ditte Kruse Dankert:
”… Jeg kan forstå, at der nu – efter instruktion fra UIBM - er truffet
beslutning om, at de pågældende skal adskilles under vores sagsbe-
handling.
Jeg mener, at der er tale om en klart ulovlig tjenestebefaling, som jeg har
pligt til at sige fra over for til min direkte foresatte og hendes foresatte.
Jeg arbejder naturligvis loyalt videre med sagen, men mener, at der er
tale om en klart ulovlig ordning. En konsekvens af denne vurdering er,
at det også vil være ulovligt at adskille det konkrete par. Hertil kommer,
at der er særlige omstændigheder i sagen, som gør det særligt usagligt
at adskille parret, nemlig, at de i en periode på 7 måneder har været
indkvarteret sammen uden, at der i den forbindelse er fremkommet
oplysninger om problemer.”
Hertil svarede Lene Linnea Vejrum samme dag kl. 15.25:
”Kære begge
Der er ikke tale om en konkret instruks fra departementet. Men der har
været en forespørgsel til departementet, om vi kan forvente ændringer
i forhold til gældende instruks om adskillelse mhp. på et pusterum, når
3302
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0267.png
De berørte par
vi bliver bekendt med nye par. Det forventes der ikke. Henset her til
mener Tanja og jeg ikke, at denne sag adskiller sig væsentligt fra andre
sager, hvor vi har adskilt parrene.
Samtidig er det vigtigt, at vi iværksætte partshøringen samtidig, således
at adskillelsen bliver kortvarig, såfremt vi ikke med afgørelsen mener,
der er grundlag for at opretholde adskillelsen.”
Kl. 15.32 anførte Adam Abdel Khalik videre:
”Uanset, at beslutningen er truffet i US, er det min opfattelse, at den er
klart ulovlig. Det vil en adskillelse efter min opfattelse være i alle til-
fælde, hvor der ikke foreligger noget, som tyder på, at der er tale om et
tvangsægteskab, eller noget, som bryder med en retlig norm i Danmark
(den seksuelle lavalder). Det gælder også i de sager, hvor US allerede
har adskilt de pågældende.”
Udlændingestyrelsen traf den 21. juni 2016 beslutning om, at parret skulle
være adskilt under sagsbehandlingen af spørgsmålet om indkvartering. Af
partshøringsbrev af denne dato fremgår således bl.a.:
”Den 10. februar 2016 modtog Udlændingestyrelsen instruks fra Ud-
lændinge-, Integrations- og Boligministeriet om at ændre praksis for
indkvartering af mindreårige med ægtefælle eller samlever, så mindre-
årige som udgangspunkt ikke indkvarteres sammen med deres ægte-
fælle eller samlever.
På den baggrund vil Udlændingestyrelsen træffe afgørelse om, hvorvidt
du og din ægtefælle skal indkvarteres hver for sig.
Det er vores vurdering, at spørgsmålet om indkvartering af dig og din
ægtefælle hver for sig har en så indgribende karakter, at vi vil træffe en
egentlig afgørelse i din sag om indkvartering og partshøre dig, inden
der træffes afgørelse i sagen.
Derfor skriver vi for at bede om bemærkninger til, at du og din ægte-
fælle indkvarteres hver for sig.
3303
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Når vi har modtaget dine bemærkninger, vil vi træffe afgørelse om,
hvorvidt du og din ægtefælle i fremtiden skal indkvarteres hver for sig.
Under vores sagsbehandling vil du skulle være indkvarteret adskilt
fra din ægtefælle. Du vil være indkvarteret på Center Østrup, og din
ægtefælle har fået mulighed for at blive boende på Center …, eller at
flytte til Center ...”
I forlængelse heraf sendte Annette Peitersen, der var leder af Bookingen i Ud-
lændingestyrelsen, den 22. juni 2016 kl. 8.19 en mail til Lene Linnea Vejrum
m.fl. om [AG-K]. Af mailen fremgår bl.a.:
”Adam har orienteret mig om at [AG-K], 17 år skal adskilles fra sin
18-årige ægtefælle [AG-M]. Jeg har talt med Ditte, Adam og Hannah om
sagen, og vi foreslår, at vi flytter ægtefællen [AG-M] til Center …, som
ligger meget tæt på Center ...
Der er ingen børnecentre i nærheden af …, som vi kan flytte pigen til…
Sammenholdt med sagens øvrige oplysninger, er det vores vurdering,
at det er mest hensigtsmæssigt at flytte [AG-M].
Som det fremgår af den vedhæftede fil, er det Røde Kors’ vurdering, at
[AG-K] er usikker og at hun bør ledsages af sine svigerforældre.
[AG-K] har udfyldt asylskema, hvori hun blandt andet oplyser følgende
om sit asylmotiv:
6. Oplysninger om dit asylmotiv
Beskriv alle grundene til at du udrejste af dit hjemland:
Det er vigtigt at du skriver tydeligt og detaljeret beskriver, hvorfor du
var nødt til at rejse
Mit liv var i fare, på grund af seksuelt forhold med [AG-M]. Hvis jeg blev
i mit land ville min familie dræbe mig, i denne forbindelse. Med [AG-
M’s] forældre og hans søskende er jeg kommet hertil. Jeg flygtede i den
forbindelse. Hvis jeg vender tilbage, bliver jeg stenet i den forbindelse.
Jeg har et usikkert liv derovre.
3304
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Jeg har endvidere vedhæftet [AG-K’s] OM-samtalereferat. Der er ikke
oplysninger, der tyder på, at [AG-K] ikke skulle have et godt forhold til
sine svigerforældre.”
Af Lene Linnea Vejrums svar samme dag kl. 12.13 fremgår bl.a.:
”Jeg synes ikke, at det er den rette løsning. Hvis vi skal fine ud af, om
der i dette tilfælde kan være tvang, bør hun ikke blive boende med
svigerforældrene.
Vi kan dog tilbyde dem at flytte til et center tæt på hende. Man vi kan
også sige, at vi vil sagsbehandle sagen om adskillelse hurtigt, og således
opfordre dem til at vente med at træffe beslutning om flytning, til de
kender vores afgørelse i sagen.”
Ved mail af 24. juni 2016 kl. 09.10 forelagde Annette Peitersen indkvarte-
ringsmulighederne for Lene Linnea Vejrum. I denne forbindelse spurgte hun
desuden:
”Skal vi under alle omstændigheder vente med at flytte pigen, indtil I
har truffet afgørelse om adskillelse?”
Samme dag kl. 11.48 skrev Annette Peitersen desuden om adskillelse af parret:
”…
Pigen er nu planlagt til børnecenter … på mandag den 27/6. … oplyste,
at familien er meget kede af, at svigerdatteren skal flytte, og de over-
vejer af den grund at forlade Danmark. … vender tilbage, såsnart de
har fået afklaret, om familien ønsker at flytte til … for at være tæt på
svigerdatteren.”
Den 29. juni 2016 blev parret adskilt.
Den 13. juli 2016 blev der afholdt partshøringssamtale med [AG-K]. Af refe-
ratet af samtalen fremgår bl.a.:
3305
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
”Oplysninger om, hvordan parterne mødte hinanden
Den pågældende oplyste, at hun mødte sin partner i forbindelse med, at
de gik i koranskole i Afghanistan, omkring 6-8 måneder før de ankom
til Danmark.
Adspurgt, om hun havde kendskab til sin nuværende ægtefælle inden
de mødte hinanden i forbindelse med koranskolen, svarede hun, at hun
havde set ham til bryllupsfester tidligere, men at de ikke havde snakket
sammen før det.
Adspurgt, hvad der skete da de mødte hinanden på koranskolen, sva-
rede hun, at den første dag kunne hun mærke, at han var tiltrukket af
hende, og dagen efter fik hun et brev fra ham. Adspurgt, hvordan hun
modtog brevet, svarede hun, at hun ikke tog imod det til at starte med.
Han kom efterfølgende med flere breve, som hun sagde nej til, men til
sidst sagde hun ja til at modtage breve.
Adspurgt, hvorfor hun sagde nej til at modtage brevene, svarede hun,
at hun var genert og ikke var typen, der sagde ja til breve fra mænd.
Adspurgt, hvad hun nærmere mente med det, svarede hun, at hun kun
skulle gå i koranskole. Det var ikke meningen, at hun skulle møde mænd
eller få en kæreste.
Adspurgt, hvorfor hun en dag sagde ja til at modtage hans breve, svare-
de hun, at hun på det tidspunkt vidste, at han var seriøs omkring det, og
derfor ville hun gerne tage imod hans breve. Den pågældende oplyste,
at der i det første brev hun læste stod, at hendes nuværende ægtefælle
godt kunne lide hende, og var forelsket i hende.
Adspurgt, hvor mange gange om ugen hun gik i koranskole, svarede
hun, at det var 3 gange om ugen - lørdag, mandag og onsdag fra kl.
9 til kl. 11 om formiddagen. Den pågældende oplyste, at hun efter et
stykke tid begyndte at sige til sine forældre, at hun skulle møde kl.
8.30, for at hende og hendes ægtefælle kunne se hinanden i en halv
time før skolen.
Den pågældende oplyste, at første gang den pågældende og hendes
nuværende ægtefælle talte sammen, svarede hun, at hun havde sagt
3306
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
ja til at mødes med ham personligt efter, at de havde skrevet breve til
hinanden i et stykke tid, fordi hun nu kendte ham. Hun kunne ikke
huske, hvor gammel hun var, da de mødtes personligt første gang, men
oplyste, at det var ca. 5-6 måneder før de udrejste til Danmark.
Adspurgt, hvor de mødtes første gang, svarede hun, at det var ved en
indtørret sø ca. 10-15 minutters gang fra koranskolen, og de mødtes
der næsten hver gang de skulle i koranskolen.
Adspurgt, hvad de lavede sammen, svarede hun, at de var forelskede i
hinanden, at de havde et godt forhold til hinanden og at de havde det
rart sammen.
Adspurgt, om hun nogensinde havde besøgt sin ægtefælle på hans
bopæl i hjemlandet, svarede hun, at de aldrig har besøgt hinanden i
hjemlandet.
Oplysninger om forlovelse/tid som kærester
Adspurgt, hvem der besluttede, at de skulle indlede et forhold til hin-
anden, svarede hun, at det gjorde de begge selv, da de var forelskede i
hinanden.
Adspurgt, om hun var helt sikker på, at det var det hun ville, da de
valgte at indlede forholdet, svarede hun bekræftende.
Adspurgt, om hun følte sig klar og moden nok til at træffe sådan en
beslutning dengang, svarede hun, at når man er forelsket, så tænker
man ikke så meget over, om man er voksen eller ej.
Adspurgt, om hende og hendes ægtefælle nogensinde har boet sammen
i deres hjemland, svarede hun benægtende.
Oplysninger om ægteskab
Den pågældende oplyste, at hende og hendes ægtefælle blev viet med
et vielsesbrev i Iran, efter de udrejste af Afghanistan. De opholdt sig
derefter to uger i Iran hos hendes mands onkel, og det var i løbet af de
to uger, at de blev viet.
3307
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Adspurgt, om de efter hendes opfattelse var gift, svarede hun, at de er
gift, og at de elsker hinanden.
Adspurgt, om de stadig har det papir, som de fik i Iran, svarede hun
benægtende.
Adspurgt, hvor gamle hun og hendes ægtefælle var på tidspunktet for
vielsen, svarede hun, at hun var 16 og hendes mand var 17.
Adspurgt, hvem der bestemte, at de skulle giftes, svarede hun, at det
var hende selv. Den pågældende oplyste yderligere, at hun en dag hun
kom hjem fra koranskolen, og fik af vide af sine egne forældre, at hun
skulle giftes med en mand på hendes fars alder. Hun var blevet meget
chokeret, og herefter havde hendes mands familie, hendes mand og
hende besluttet at flygte. Hun oplyste, at hun og hendes mand på da-
værende tidspunkt havde et ulovligt forhold, og at hun var bange for,
at hendes far ville blive sur og slå hende ihjel, hvis hun sagde nej til at
blive gift med den ældre mand.
Den pågældende oplyste yderligere, at de flygtede til Iran, og at det her
var hendes mands far, der besluttede, at de skulle giftes. Adspurgt, om
hun selv var blevet spurgt, om hun ville giftes med sin mand, svarede
hun bekræftende, og at hun var flygtet med vilje for at blive gift med
sin nuværende mand.
Adspurgt, hvem der spurgte hende, om hun ville giftes med sin nuvæ-
rende mand, svarede hun, at det var hende selv, der ville giftes med
sin mand.
Den pågældende oplyste, at de selv havde fortalt hendes ægtefælles
familie om deres forhold, og at de ville giftes, og at alle i familien ac-
cepterede og ønskede det.
Adspurgt om, hvorvidt hun følte sig presset til at blive gift med sin nu-
værende ægtefælle, henset til, at der var tale om et ulovligt forhold, og
henset til, at alle ønskede, at de skulle giftes, svarede hun benægtende.
3308
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Adspurgt, hvad det afgørende i beslutningen om at blive gift var, sva-
rede hun, at hun elsker min mand og vil leve sammen med ham. End-
videre var deres forhold ulovligt, og derfor var der en risiko for, at hun
ville blive stenet i sit hjemland. Det var farligt for både hende og begge
deres familier.
Spørgsmålet om tvang
Adspurgt, om den pågældende ved, hvad et tvangsægteskab er, svarede
den pågældende benægtende.
Oplyst om, at et tvangsægteskab er et ægteskab, der er indgået eller op-
retholdes ufrivilligt. Oplyst, at tvangsægteskaber er ulovlige i Danmark,
og at det samme gælder vold og trusler mv.
Den pågældende oplyste, at det har været hensigten, at hun skal tvangs-
giftes bort med en ældre mand.
Adspurgt, om den pågældende har indledt forholdet til sin partner
frivilligt, svarede den pågældende bekræftende.
Adspurgt, om forholdet forstsat består frivilligt, svarede den pågæld-
ende bekræftende.
Adspurgt, om der findes eksempler på tvangsægteskaber i den pågæld-
endes familie, svarede den pågældende benægtende. Den pågældende
oplyste, at det ikke er sket i hendes familie, men at hun kender mange,
hvor det er sket. Hun oplyser, at det er et generelt problem i Afghanistan,
at pigen ikke bliver spurgt, om hun vil indgå et ægteskab.
Adspurgt, om det er normalt at blive som 16-årig i hendes familie,
svarede hun bekræftende, og oplyste, at det ikke skete ved tvang. Hun
oplyste endvidere, at f.eks. hendes forældre var endnu yngre, da de blev
gift, men at hun ikke ved, hvor gamle de var.
Adspurgt, om hende og hendes ægtefælle er beslægtede, svarede hun
benægtende.
3309
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Kontakt under adskillelsen
Adspurgt den pågældende, hvordan den pågældende har det med ad-
skillelsen fra sin partner, oplyste den pågældende, at hun nu havde
været adskilt fra sin ægtefælle i to uger, og at hun bare gerne ville leve
sammen med ham.
Adspurgt, hvordan hun har haft det med ikke at leve sammen med ham,
svarede hun, at det bare ikke er så godt, og at hendes mand heller ikke
har det godt. Hun har hørt fra andre og fra centerpersonalet, at han
ikke har været på sit asylcenter i en periode, og at han strejfer rundt
på gaderne.
Adspurgt, hvilken kontakt den pågældende har haft med sin partner
siden adskillelsen, oplyste den pågældende, at han har været på besøg
hos hende nogle gange, men at hun ikke har været på besøg hos ham.
Hun oplyste, at hun af centerpersonalet er blevet informeret om, at hun
ikke måtte besøge ham de første par uger af adskillelsen.
Foreholdt, at hendes ægtefælle har fået tilbudt at flytte til et center
tættere på hende, oplyste hun, at han hellere ville bo sammen med sin
familie.
Adspurgt, om han hellere vil bo sammen med sin familie, end tættere
på hende, svarede hun, at hun synes, det er bedre, at hun flytter tilbage
og bor med dem alle sammen, end at hendes mand bor alene og tættere
på hende. Endvidere oplyste hun, at det ikke betyder så meget, at de bor
tættere på hinanden, når de alligevel ikke må bo sammen.
Adspurgt, om hun er glad, når han besøger hende, svarede hun, at hun
bliver meget glad, og ville ønske, at de kunne bo sammen. Hun oplyste
endvidere, at de aldrig har særlig lang tid sammen, da de bor så langt
fra hinanden, og han skal nå tilbage på sit center.
Adspurgt, om de ringer sammen når de er adskilt, svarede hun bekræf-
tende, men at signalet på centeret er så dårligt, at det er svært at tale i
telefon sammen. Derfor ringer han ikke så tit.
3310
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Adspurgt, hvordan de boede på asylcenteret, da hun boede sammen
med sin ægtefælle og hans familie, svarede hun, at de alle boede i det
samme rum. Den pågældende oplyste, at hun var glad for det, og at hun
har et godt forhold til sin svigerfamilie.
Foreholdt, at hun tidligere har sagt, at hun og hendes mand bestemmer
lige meget i ægteskabet, og adspurgt, om der er plads til at bestemme
lige meget, når de også boede sammen med hendes svigerforældre,
svarede hun bekræftende, og at det var ligesom at bo sammen med
sine egne forældre.
Adspurgt, om hun betragter sine svigerforældre som sine forældre,
mens hun er i Danmark, svarede hun bekræftende.
Adspurgt, hvordan hun har det med ikke at bo sammen med svigerfa-
milien, svarede hun, at hun helst vil bo sammen med dem, på samme
måde som før.
Adspurgt om hun stadig har kontakt med sin svigerfamilie, svarede
hun, at de nogle gange ringer til hende, men at der er problemer med
signalet på asylcenteret.
Adspurgt, hvordan hun har det med ikke at bo sammen med sin sviger-
familie, svarede hun, at hun helst vil bo sammen med dem.”
Den 13. juli 2016 kl. 18.01 sendte Adam Abdel Khalik følgende mail til Ditte
Kruse Dankert og Lene Linnea Vejrum:
”Anni har kastet sig over BB-sagerne med hidtil uset ildhu, men der går
nok noget tid, før hun bringer jer på banen, da sagen stadig er under
drøftelse.
Hun har bedt om, at processen i sagerne i ferien er således: 1) Jeg fore-
lægger for Anni. 2) Anni forelægger for Lene.
3311
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Den konkrete sag, vi har talt om i dag ([AG-K og AG-M])
· M (registreret som 18, oplyser at være 17)
· H (16)
· Aldrig boet sammen i hjemlandet.
· Boet sammen i Iran i 14 dage.
· Boet sammen på asylcenter i DK i 7 måneder.
Efter vores praksis er det et klokkeklart afslag. Jeg er dog også i denne
sag personligt af den opfattelse, at de skal genindkvarteres sammen
under henvisning til de 7 måneders ophold, og at de aldrig burde have
været adskilt efter så lang tid.
Anni +Lone oplyser, at de helt klart ville få familiesammenføring på
baggrund af de 7 måneder, de har boet sammen. De har et eksempel på
en sag, hvor de er gået helt ned til at anerkende 4 ugers samliv på et tysk
asylcenter som et familieliv. Derfor studser de noget over vores linje.
Jeg har redegjort for instruksen om, at vejledningen om kongebreve er
udtryk for, hvor langt de internationale forpligtelser dækker.
Jeg oplyste, at hvis vi følger familiesammenføringslinjen, så vil alle
vores ægtepar skulle indkvarteres sammen igen under henvisning til
deres ophold sammen i et dansk asylcenter, og at det ikke er en reali-
stisk løsning.
Anni oplyste, at det ikke er korrekt, at der ift. kongebrev stilles krav
om ”noget mere”, hvis pigen er 17 år gammel. Det er i sig selv nok til
et kongebrev i kommunerne, at pigen er 17 (jeg er på linje med Anni,
men det har vi drøftet før).
Jeg oplyste også, at vi nu har afsluttet næsten alle sager, og at vi er nødt
til at holde fast i den praksis, som vi har anlagt. Jeg sagde, at vi er helt
med på, at snittet ikke svarer til snittet i familiesammenføringssager,
men at vi er i den situation, at vi har fået en instruks, der relaterer sig
særligt til vores sager.
3312
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Hun ville orientere Lene om, at deres snit er helt anderledes i forhold
til vurderingen af, om der er et familieliv. Hun ser gerne, at Tanja ori-
enteres om, at det, som departementet har anført om de 17-årige, er
lodret forkert, og at vi har en forskellig praksis i de to centre i forhold
til, hvornår der er et familieliv.”
Samme dag kl. 21.52 svarede Lene Linnea Vejrum følgende:
”Tak for orienteringen. Jeg mener, der er forskel på familiesammenfø-
ring og vores sager. I de sager vi behandler tager vi ”alene” stilling til
parternes indkvartering under deres asylsagsbehandling, ikke om ægte-
skabets gyldighed eller deres samliv videre frem. Vi gør det alene fordi
vi har fået en instruks herom. Derfor mener jeg ikke nødvendigvis, vi
kan sammenligne en til en til familiesammenføringsområdet. Jeg høre,
når I har drøftet nærmere.”
Af referatet af partshøringssamtalen med [AG-M], der blev afholdt den 14.
juli 2016, fremgår bl.a.:
”Oplysninger om, hvordan parterne mødte hinanden
Adspurgt, hvornår han mødte sin nuværende ægtefælle første gang, sva-
rede han, at han så hende første gang, da hun var på vej til koranskole.
Adspurgt, om han aldrig havde set hende før dette, svarede han, at de
havde set hinanden før, da de var vokset op samme sted, og de havde
set hinanden til fester, men at det var da hun var på vej til koranskolen,
at han havde lagt mærke til hende for første gang.
Den pågældende oplyste, at han ikke selv gik på koranskolen, men at
han gik på en almindelig skole i nærheden om eftermiddagen.
Foreholdt, at hans ægtefælle til sin OM-samtale den 14. juni 2016 har
oplyst, at de begge gik på koranskolen, svarede han, at han aldrig har
gået på koranskole. Han oplyste, at hans ægtefælle godt vidste, at han
ikke havde gået på koranskole, så han mente, at der måtte være en fejl
i tolkningen.
3313
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Adspurgt, hvor længe siden det er, at han lagde mærke til sin nuvæ-
rende ægtefælle første gang, svarede han, at han ikke kan huske det
helt præcist, men at det var for over et år siden. Han oplyste, at de har
været i Danmark i 8 måneder, og at det var ca. 6-7 måneder, inden de
rejste hertil.
Adspurgt, hvad der skete første gang han så hende, svarede han, at han
havde fulgt efter hende hen til koranskolen. Dette fortsatte, da han ville
finde ud af, hvilke dage, hun kom der, så han kunne komme i kontakt
med hende.
Adspurgt, hvad han lavede der om dagen, svarede han, at han gik i sko-
le om eftermiddagen, og at det var helt tilfældigt, at han havde været
der og set hende den første gang. Efter at han havde observeret hende
i noget tid, begyndte han at tale til hende. Den pågældende oplyste, at
hun ikke svarede ham til at starte med.
Adspurgt, hvad han sagde til hende første gang han talte til hende,
svarede han, at han ikke kunne huske det hele, men at han havde sagt,
at han var vild med hende, og godt kunne lide hende.
Adspurgt, hvad hun havde på af tøj, svarede han, at hun var iklædt en
chador, hvor man kunne se hendes ansigt, og at hun gerne måtte have
det på i koranskolen.
Adspurgt, om der både var drenge og piger på koranskolen, svarede han,
at det ikke var en rigtig skole, men at det var en moské, hvor de fulgte
nogle hold, men han ved ikke så meget om det, da han ikke selv har
deltaget. Han vidste dog, at der var forskellige hold for drenge og piger.
Adspurgt, hvilke dage hans ægtefælle gik i koranskolen, svarede han, at
det var om lørdagen, mandagen og onsdagen. Adspurgt, hvad tid hun
gik i skole, svarede han, at det var i tidrummet mellem kl. 9 og kl. 11.
Adspurgt, om de var i kontakt på andre måder i starten, herunder om
de ringede sammen, svarede han, at de startede med at mødes på vej i
skole, men efterhånden som de indledte et venskab, skrev de også breve
til hinanden, og de begyndte at mødes en halv time før hun skulle i
3314
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
skole og gik ture sammen. Det var svært at lave ting sammen, idet de
var hemmelige kærester.
Adspurgt, om de havde talt sammen, inden de begyndte at skrive breve
til hinanden, svarede han, at han havde forsøgt at tale med hende, men
han hun indledningsvis ikke svarede, hvorefter han skrev breve, som
hun ikke ville tage imod. Til sidst tog hun dog imod dem.
Adspurgt, om han ikke tidligere i dagens samtale havde sagt, at de havde
talt sammen, inden de skrev breve til hinanden, svarede han, at han
havde snakket til hende, men at hun blev genert, og ikke svarede ham.
Adspurgt om han sendte brevene med posten, svarede han benægtende,
og forklarede, at han havde kastet brevene på jorden, men at hun ikke
samlede dem op i starten.
Han forklarede, at når man har et hemmeligt forhold, kan man ikke
give hinanden breve i hånden, så de var nødt til at smide dem på gaden
nær hinandens fødder, så de kunne se, at det var til dem.
Den pågældende forklarede, at de skrev mange breve til hinanden, men
at de aldrig har givet hinanden et brev i hånden.
Adspurgt, om hun også har skrevet mange breve til ham, svarede han
bekræftende, men at det var livsfarligt i Afghanistan at stå at snakke
med hinanden på gaden, så derfor har de skrevet breve sammen.
Adspurgt, hvordan hun afleverede breve til ham, svarede han, at det var
på samme måde, således at hun også altid kastede dem nær hans fødder.
Foreholdt, at hun til sin OM-samtale den 14. juni 2016 har oplyst, at
hun nogle gange kastede sedlen til ham, og andre gange gav ham dem
direkte hånden, og adspurgt, hvordan det hænger sammen med det,
som han siger nu, svarede han, at de aldrig har givet hinanden breve
i hånden.
3315
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Adspurgt, hvad han skrev til hende i brevene, svarede han, at de første
gange handlede det om, at han var vild med hende, og at det var kær-
lighedsbreve.
Adspurgt, hvad hun svarede på brevene, svarede han, at hun første
gang skrev, at hun ikke var en billig pige, og ikke ville have et ustabilt
forhold, men at det også handlede om kærlighed.
Adspurgt, hvor de plejede at mødes, inden hun skulle i koranskole,
svarede han, at de mødtes ved en bæk, hvor der nogle gange var vand,
og andre gange ikke var vand. I starten skrev de kun til hinanden, men
efterfølgende mødtes de ved bækken.
Adspurgt, hvor mange gange de mødtes dér, svarede han, at de mødtes
der mange gange. Adspurgt, hvad han mener med mange gange, sva-
rede han, at han ikke kunne besvare spørgsmålet, men at det stod på i
5 måneder. De mødtes virkelig mange gange, ca. en halv time før hun
skulle i skole de tre dage om ugen.
Adspurgt, hvor langt bækken lå fra koranskolen, svarede han, at den lå
ca. 5-10 minutters gang fra skolen.
Foreholdt, at hans ægtefælle til samtalen den 12. juli 2016 med Ud-
lændingestyrelsen havde oplyst, at den lå 10-15 min fra koranskolen,
svarede han, at han ikke kan sige det præcist, at mennesker vurderer
afstande og tid forskelligt og at han ikke synes, det var så langt.
Adspurgt, hvornår de plejede at mødes, svarede han, at de plejede at
mødes ca. kl. 8.30, og at hun sagde til sin familie, at hun mødte en halv
time tidligere i skole.
Adspurgt, hvor mange minutter de havde sammen hver gang, svarede
han, at de havde ca. 20 min.
Adspurgt, hvad de lavede sammen, når de mødtes, svarede han, at de
snakkede sammen, og at de var forelskede i hinanden, og bare gerne
ville være sammen med hinanden.
3316
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Adspurgt, hvor bækken lå i forhold til byen, svarede han, at den lå ved
siden af gågaden, tæt på basaren.
Adspurgt, om det var et øde sted, eller om der var bygninger omkring,
svarede han, at der ikke var bygninger, og at det var et sted, der ikke
kom så mange mennesker forbi. Den pågældende uddybede, at der kom
mennesker forbi, men at de kunne ligge skjult på den plads, de havde
ved bækken. De mennesker, der kom forbi dette sted, var ikke normale
mennesker. Det var stofmisbrugere og personer, der rodede i affald.
Adspurgt, om man kunne se dem gå hen til stedet, svarede han bekræf-
tende. Der er i øvrigt ikke tale om en by, men om nogle landsbyer, der
lå rundt omkring.
Den pågældende oplyste, at de mødtes så tit som muligt, men at det
var i meget kort tid, de så hinanden, og nogle gange på gaden og til
fester. Der var ikke så mange muligheder for at se hinanden pga. deres
familier, og fordi de var nødt til at holde det hemmeligt.
Oplysninger om forlovelse/tid som kærester
Adspurgt, om de havde besøgt hinanden på deres bopæl i Afghanistan,
svarede han benægtende.
Adspurgt, om de nogensinde havde været alene indendørs sammen i
Afghanistan, svarede han benægtende.
Adspurgt, om de havde et seksuelt forhold i Afghanistan, svarede han
bekræftende. Han oplyste, at de mødtes ved bækken hver gang de skulle
være sammen, og at det var hele året rundt – også om vinteren. Den
pågældende oplyste, at de ikke havde så lang tid sammen, og bare gerne
ville være sammen, fordi de var forelskede i hinanden.
Adspurgt, hvor lang tid der gik, fra de mødtes alene første gang, til de
havde sex første gang, svarede han, at han ikke kan huske det, men
at de var sammen i ca. 4-5 måneder, og det var omkring midt i denne
periode, at de havde sex første gang.
3317
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Adspurgt, om de var bange for at blive opdaget på det sted, de mødtes,
bl.a. henset til, at man kunne se dem gå hen til bækken, svarede han, at
det ikke var almindelige mennesker, der kom forbi der, men at de altid
bange for at blive opdaget. De havde bare ikke noget valg.
Adspurgt hvilket underlag, der var, der hvor de mødtes, svarede den
pågældende, at der både var jord, sten og sand, som det normalt er ved
en bæk. Den pågældende oplyste, at det var en indtørret bæk, så der
var beskidt, og der lå affald ved bækken.
Adspurgt, hvem der besluttede, at de skulle indlede et forhold til hin-
anden, svarede han, at det gjorde de selv.
Adspurgt, om de begge fra starten var sikre på, at de gerne ville være
kærester, svarede han bekræftende.
Adspurgt, hvor gamle de var, da de traf den beslutning, svarede han, at
han ikke kunne huske, hvor gamle de var.
Adspurgt, om han mener, at de begge var modne nok til at træffe en
beslutning om, at de ville være kærester, svarede han bekræftende, og
at de begge to ville være kærester, fordi de var forelskede i hinanden.
Adspurgt, om de har boet sammen i Afghanistan, svarede han benæg-
tende.
Adspurgt, hvor lang tid de opholdt sig i Iran, efter at de var flygtet fra
Afghanistan, svarede han, at det gjorde de i ca. to uger. Adspurgt, hvor
de havde boet i Iran, svarede han, at de boede hos hans fars morbror.
Adspurgt, hvad den by hedder, som hans fars morbror boede i, svarede
han, at han ikke kender de iranske byer – ej heller den by, han opholdt
sig i.
Den pågældende oplyste, at mens de var i Afghanistan, blev hans kone
forlovet med en anden, og at det var derfor, de flygtede. Udlændinge-
styrelsen gentog, at samtalen ikke omhandler asylsagen, men deres
mulighed for at være indkvarteret sammen.
3318
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Oplysninger om ægteskab
Adspurgt, om han kan huske datoen for, hvornår de blev gift, svarede
han benægtende, men at de blev gift ca. 3 dage efter, at de ankom til Iran.
Adspurgt, om de har dokumentation for, at de er blevet viet, svarede
den pågældende, at de havde fået et papir, men at de har tabt alle deres
papirer på rejsen til Danmark.
Adspurgt, hvem der traf beslutningen om, at de skulle giftes, svarede
den pågældende, at det gjorde de begge, fordi de var forelskede i hin-
anden.
Foreholdt, at den pågældendes ægtefælle til sin oplysnings- og motiv-
samtale den 14. juni 2016 fortalte, at det var hans far, der besluttede, at
de skulle giftes, svarede han, at det følger af deres traditioner, at faderen
skal træffe/acceptere beslutningen, og at den er truffet i overensstem-
melse med begge ægtefællers ønske.
Foreholdt, at hans ægtefælle til samtalen den 12. juli 2016 har genta-
get, at det var hans far, der traf beslutningen, svarede han, at han ikke
synes, det gør nogen forskel, da hans far under alle omstændigheder
skulle acceptere ægteskabet.
Adspurgt, hvem der fik idéen til, at de skulle giftes i Iran, svarede den
pågældende, at han og hans ægtefælle havde talt om det mange gange,
mens de boede i Afghanistan, fordi de begge ønskede at blive gift med
hinanden.
Adspurgt, hvem der fortalte den pågældendes far, at de havde et for-
hold, og at de gerne ville giftes, svarede den pågældende, at det var
dem begge to.
Adspurgt, om den pågældende og hans ægtefælle følte sig presset til at
blive gift, fordi de havde haft et forhold, der var ulovligt i Afghanistan,
svarede den pågældende, at de ville væk fra Afghanistan, fordi de hav-
de lavet noget, der var i strid med de islamiske regler, men at de gerne
ville være sammen.
3319
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Adspurgt, hvor de havde fortalt den pågældendes far om, at de gerne
ville være sammen, herunder om det var i Afghanistan, eller i Iran,
svarede den pågældende, at de fortalte ham det i Iran, da faren her
havde spurgt, hvorfor han havde sat hele familien i fare og taget den
pige med. Den pågældende svarede, at så var han nødt til at fortælle
om det hele.
Adspurgt, om både den pågældende og hans ægtefælle var til stede,
første gang hans forældre fik at vide, at han og hans ægtefælle havde
haft et seksuelt forhold til hinanden, svarede han, at han først havde
fortalt det til farens morbror i Iran, som herefter slog ham, og bagefter
ringede til hans far. Den pågældende oplyste, at han og hans ægtefælle
gerne ville have boet sammen i Afghanistan, men fordi hans ægtefælle
var blevet tvangsforlovet med en anden, var det for farligt for dem at
blive i Afghanistan.
Adspurgt, om beslutningen om, at han skulle giftes med sin ægtefælle,
blev truffet i Afghanistan eller Iran, svarede den pågældende, at de
besluttede det sammen, en af de gange, de mødtes ved bækken. Den
pågældende oplyste, at hans ægtefælle flere gange havde bedt ham tale
med sin familie om at gå til hendes familie, og spørge, om de måtte
blive gift.
Adspurgt, om den pågældende følte, at de begge var modne nok til at
indgå ægteskab, svarede den pågældende bekræftende.
Adspurgt, om de fik nogen vejledning fra myndighederne i forbindelse
med indgåelsen af ægteskabet, svarede den pågældende benægtende,
og forklarede, at vielsen ikke blev registreret i Iran, da deres ægteskab
var ulovligt der.
Adspurgt, om præsten, der viede dem, havde talt alene med hans æg-
tefælle, for at vurdere, om hun var moden nok til at indgå ægteskab,
svarede han benægtende, og forklarede, at han havde spurgt dem, om
de ønskede at blive gift med hinanden.
3320
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Adspurgt, om hans kone var gift eller forlovet med en anden mand på
daværende tidspunkt, svarede den pågældende, at hun var forlovet med
en anden mand, som hendes forældre havde valgt.
Adspurgt, om der var en værge til stede for den pågældendes ægtefælle
undervielsen, svarede den pågældende benægtende.
Efter anmodning bekræftede den pågældende, at han er blevet viet med
en kvinde under 18 år i Iran, som var forlovet, uden at hendes værge
var til stede eller havde samtykket.
Adspurgt, hvem der var til stede under vielsen, svarede den pågældende,
at hans forældre, hans fars morbror og dennes familie, to personer han
ikke kendte, ham selv og hans ægtefælle var til stede.
Adspurgt, hvordan det har været at bo sammen med hans familie på
asylcenteret og i Iran, svarede den pågældende, at de var glade for at
være sammen med hans familie, og at de nu har det rigtig dårligt. Hans
ægtefælle græder hele tiden. Han oplyste, at de flyttede hertil for at få
et bedre liv, men at der ikke er stor forskel mellem at leve i Danmark
og at leve i Afghanistan, fordi de alligevel har det dårligt, og ikke kan
være sammen.
Adspurgt, om de begge to kunne bestemme lige meget i deres forhold,
svarede den pågældende, at det kunne de godt, og at hans forældre ikke
blander sig i deres sager. Han oplyste, at de har været meget glade for
at bo sammen med hans familie.
Adspurgt, om de sov på samme værelse som hans forældre og to små
søskende, svarede han, at han og hans ægtefælle sov i soveværelset, og
resten af familien sov i stuen.
Adspurgt, om den pågældende og hans ægtefælle på noget tidspunkt
havde bedt asylcenteret om at få deres egen bolig, svarede den pågæld-
ende benægtende, og forklarede, at de gerne begge ville bo sammen med
hans familie. Adspurgt, om dette også gjaldt hans ægtefælle, svarede
han, at hun anså hans familie som sin egen familie, da hun ikke selv
har familie i Danmark.
3321
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Adspurgt, om hun anså dem for at have trådt i hendes forældres sted,
svarede han bekræftende.
Adspurgt, hvordan deres tilværelse, da de var indkvarteret sammen,
adskilte sig fra den tilværelse, som to søskende ville have haft, svarede
den pågældende, at de havde deres eget værelse.
Adspurgt, om den pågældendes forældre anser dem begge to som en
del af deres familie, eller som en familie i sig selv, svarede han, at han
føler, at de alle er én familie, og at hans forældre ser dem begge som
en del af familien. Han oplyste, at han gerne ville flytte på et asylcenter
tættere på sin kone, men at hun sagde, at hun ikke syntes, familien skul-
le indkvarteres hver for sig. Både han, hans ægtefælle og hele familien
har været glade for at bo sammen.
Foreholdt, at hans ægtefælle til sin samtale med Udlændingestyrelsen
den 12. juli 2016 oplyste, at det var ham, der hellere ville bo med sin
familie end tæt på hende, og at han nu oplyser, at det er hende, der har
sat sig imod, at han flytter, oplyste han, at de begge blot ønsker, at han
bor sammen med familien.
Den pågældende oplyste, at personalet på asylcenteret har fortalt ham,
at hans ægtefælle havde det rigtig skidt, og at hun havde truet med
at begå selvmord, hvis han ikke var i nærheden, så han var nødt til at
overnatte tæt på det asylcenter, hun blev indkvarteret på.
Spørgsmålet om tvang
Adspurgt, om den pågældende vidste, hvad et tvangsægteskab er, sva-
rede han bekræftende. Han oplyste, at der er mange tvangsægteskaber
i Afghanistan, og som eksempel nævnte han sin kones tvangsforlovelse.
Den pågældende blev oplyst om, at et tvangsægteskab er et ægteskab,
der er indgået eller opretholdes ufrivilligt. Oplyst, at tvangsægteskaber
er ulovlige i Danmark, og at det samme gælder vold og trusler mv.
Adspurgt, om der findes eksempler på tvangsægteskaber i den pågæld-
endes familie, svarede den pågældende benægtende.
3322
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Adspurgt, om det er normalt, at folk gifter sig i så ung en alder som den
pågældende og hans ægtefælle er blevet det, svarede den pågældende
benægtende.
Adspurgt, om den pågældende og hans ægtefælle har indledt forholdet
til hinanden frivilligt, svarede den pågældende bekræftende.
Adspurgt, om forholdet forstsat består frivilligt, svarede den pågæld-
ende bekræftende.
Adspurgt, om de to parter er beslægtede, svarede den pågældende be-
nægtende.
Kontakt under adskillelsen
Adspurgt, hvordan han har det med at være adskilt fra sin ægtefælle,
svarede den pågældende, at de har været rigtig kede af det, at hans
ægtefælle græder hele tiden, når han er på besøg, og at de forgæves har
forsøgt at blive genindkvarteret sammen.
Adspurgt, om han – hvis han kunne vælge – helst ville bo sammen med
sin familie, eller bo på samme center som sin ægtefælle, men ikke på
samme værelse, svarede han, at det ikke er noget, han bestemmer, men
at de alle ønsker at bo sammen.
Udlændingestyrelsen gentog spørgsmålet, hvortil den pågældende sva-
rede, at han ikke kan besvare spørgsmålet, og at han føler, at han bliver
tvunget til at vælge mellem sin familie og sin kone. Han oplyste, at
hvis han havde vidst, at det var sådan i Danmark, ville han hellere bo
i Sverige. Han har hørt mange gode ting om Danmark, før han kom
hertil, og de forstår ikke, at de ikke alle må være indkvarteret sammen.
Den pågældende spurgte til konkrete indkvarteringsmuligheder, og fik
oplyst, at dagens samtale ikke handler om konkrete indkvarteringsmu-
ligheder, men muligheden for, at han og ægtefællen kan indkvarteres
på samme asylcenter.
3323
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Den pågældende oplyste, at han selvfølgelig ville flytte, hvis hans ægte-
fælle foretrak det, men at det ikke ville være nemt at forlade sin familie.
Adspurgt, om den pågældende også på længere sigt ønsker, at han og
ægtefællen skal bo sammen med hans familie, svarede han, at han og
hans hustru har talt om, at de gerne vil bo sammen med familien nu,
men hvis de får børn, vil de nok flytte for sig selv.
Adspurgt, hvorfor de har truffet det valg, svarede den pågældende, at
det havde de, fordi de ikke har anden familie i Danmark, og ikke kan
forstå dansk. De eneste, de har i Danmark, er hans familie, og de synes,
det er mest trygt at være sammen med hans familie.
Adspurgt, om det har været muligt for dem at opretholde et sexliv mens
de boede sammen med hans forældre på asylcenter i Danmark, svare-
de den pågældende, at det altid var muligt, da de altid har haft deres
eget værelse. Han oplyste, at hans forældre er meget betænksomme og
venlige over for hans ægtefælle.
Adspurgt, hvilken kontakt de har haft under adskillelsen, svarede han,
at han har besøgt hende på hendes asylcenter 3-4 gange, men at hun
aldrig har besøgt ham på hans center.
Adspurgt, om de har telefonisk kontakt, svarede han bekræftende, men
at det var svært, fordi forbindelsen på hans ægtefælles asylcenter er
meget dårlig.
Den pågældende blev flere gang spurgt, hvor tit de taler i telefon med
hinanden, men besvarede ikke spørgsmålet.
Yderligere bemærkninger
Adspurgt, om den pågældende har yderligere bemærkninger til spørgs-
målet om indkvartering af den pågældende og dennes partner, oplyste
den pågældende, at han ønsker, at de flytter sammen på samme center
igen med hans familie. Han oplyste, at de begge har haft det rigtig hårdt,
at flugten har været hård, og at hans ægtefælle har det rigtig svært på
sit center.”
3324
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Den 18. juli 2016 ændrede Udlændingestyrelsen [AG-M]’s registrerede alder på
baggrund af de oplysninger, han fremkom med under partshøringssamtalen
den 14. juli 2016. Herefter var hans fødselsdato angivet til at være den […].
januar 1999 (17 år), hvorefter han overgik fra at være anset som voksen til at
være anset for at være et medfølgende barn.
Den 22. juli 2016 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at parret fortsat
skulle være adskilt. Af afgørelsen fremgår bl.a.:
”Udlændingestyrelsen har besluttet, at du og din ægtefælle ikke på
nuværende tidspunkt skal være indkvarteret sammen i Danmark.
Udlændingestyrelsens afgørelse er truffet efter en analogi af udlænd-
ingelovens
§
42 a, stk. 7, 3. pkt.
Det er Udlændingestyrelsens vurdering, at det på nuværende tidspunkt
er foreneligt med Danmarks internationale forpligtelser, at du og din
ægtefælle er indkvarteret hver for sig.
Udlændingestyrelsen har herved lagt vægt på, at I ikke kan anses som
ægtefæller i relation til jeres indkvarteringssag, allerede fordi jeres æg-
teskab ikke er gyldigt efter iransk ret henset til, at udlændinge ikke kan
indgå ægteskab i Iran.
Udlændingestyrelsen har endvidere lagt vægt på jeres unge alder, her-
under at I begge er under 18 år gamle, at I ikke har børn, ikke har ak-
tuelle planer om at få børn sammen, at det alene er dokumenteret, at I
har boet sammen i ca. 7 måneder, at I aldrig har boet sammen eller taget
initiativ til at bo sammen i en selvstændig bolig, at I efter det oplyste
ikke har noget ønske om at bo i en selvstændig bolig, men derimod
ønsker at bo sammen med dine svigerforældre, samt at I betragter jer
selv som en del af en samlet familie sammen med dine svigerforældre
og din ægtefælles søskende. Udlændingestyrelsen finder derfor ikke, at
I på nuværende tidspunkt har et familieliv, som Danmark ifølge sine
internationale forpligtelser har pligt til at beskytte ved at indkvartere
jer sammen.”
3325
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Ved mail af 3. oktober 2016 kl. 11.26 anmodede en medarbejder på [AG-K]’s
asylcenter på vegne af [AG-K] om, at parret igen blev indkvarteret sammen.
I mailen hedder det:
”…
En af vores beboere [AG-K] har læst sig frem til via dagspressen, at hun
måske igen kan kommet til at bo sammen med sin mand. Hun har over
for en medarbejder her på Børnecenter … klart givet udtryk for, at det
er hendes ønske og derfor retter vi nu henvendelse til UMI teamet.”
Parret blev herefter den 21. oktober 2016 på ny partshørt om indkvarteringen.
Af referatet af samtalen med [AG-K] fremgår bl.a.:
”Anvendelsen af betænkningsperioden
Adspurgt den pågældende om, hvorvidt den pågældende havde forstå-
et, hvorfor den pågældende og [AG-M] ikke var blevet indkvarteret på
samme asylcenter, svarede den pågældende bekræftende, og oplyste, at
det skyldtes det forhold, at de er gift og under 18 år gamle.
Udlændingestyrelsen oplyste, at formålet med den separate indkvarte-
ring er at give parterne mulighed for et pusterum, hvori de kan overveje,
om deres ægteskab består frivilligt.
Adspurgt, om den pågældende har brugt tiden på at tænke over dette,
svarede den pågældende, at den pågældende blot ønskede at være sam-
men med sin ægtefælle, og at det ikke er ægtefællerne, der har bestemt,
at de skal være indkvarteret hver for sig.
Adspurgt den pågældende, om den pågældende på noget tidspunkt
har været i tvivl om, hvorvidt ægteskabet består frivilligt, svarede den
pågældende benægtende.
Adspurgt den pågældende, om den pågældende har tænkt på, om den
pågældende fortsat ønsker at være gift med [AG-M], svarede den på-
gældende, at ægteskabet er frivilligt for begge parters vedkommende
– både ved indgåelsen og nu.
3326
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Adspurgt, hvad den pågældende foretager sig i løbet af dagen, oplyste
den pågældende, at den pågældende græder, fordi det er hårdt at være
adskilt fra sin ægtefælle.
Adspurgt, hvordan det går i skolen, oplyste den pågældende, at den på-
gældende kun går i skole nogen gange. Det skyldes, at den pågældende
ikke kan koncentrere sig. Den pågældende kan ikke koncentrere sig,
fordi den pågældende tænker meget på sin ægtefælle, og det forhold,
at de er indkvarteret hver for sig. Den pågældende oplyste, at hvis æg-
teparret var indkvarteret sammen, ville den pågældende godt kunne
koncentrere sig i skolen, herunder koncentrere sig om at læse.
Adspurgt, hvad der gør den pågældende glad i løbet af dagen, oplyste
den pågældende, at den pågældende bliver glad, når den pågældende
er sammen med sin mand.
Adspurgt, hvad der gør den pågældende ked i løbet af dagen, oplyste
den pågældende, at den pågældende bliver ked af ikke at kunne tale
med sin mand, og det forhold, at den pågældende ikke er indkvarteret
med sin ægtefælle.
Adspurgt, hvad den pågældende ville lave om i sin hverdag, hvis den
pågældende fik muligheden for det, svarede den pågældende, at den
pågældende i givet fald ville være indkvarteret sammen med sin ægte-
fælle og dennes familie.
Adspurgt, hvordan den pågældende har haft det med adskillelsen, op-
lyste den pågældende, at den pågældende har det meget hårdt, og ikke
kan finde ro. Den pågældende føler ikke, at den pågældende har nogen
at tale med, og har svært ved at falde i søvn om natten.”
Under samtalen med [AG-M] samme dag forklarede han følgende:
”…
Udlændingestyrelsen oplyste, at formålet med den separate indkvar-
tering var at give parterne mulighed for et pusterum, hvori de kunne
overveje, om deres ægteskab består frivilligt henset til parternes alder.
3327
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Adspurgt, om den pågældende har brugt tiden på at tænke over dette,
svarede den pågældende, at ægteskabet er frivilligt, og at der ikke var
tale om tvang. Adspurgt den pågældende, om den pågældende på noget
tidspunkt har været i tvivl om, hvorvidt ægteskabet består frivilligt,
oplyste den pågældende, at parret ikke er blevet tvunget til at gifte
sig med hinanden. Den pågældende oplyste supplerende, at parret til
gengæld var blevet tvunget til at bo hver for sig.
Adspurgt den pågældende, om den pågældende har tænkt på, om den
pågældende fortsat ønsker at være gift med [AG-K], svarede den pågæl-
dende bekræftende, og oplyste supplerende, at parret ønsker at være
sammen.
Adspurgt, hvad der gør den pågældende ked i løbet af dagen, oplyste
den pågældende, at den pågældende er sur og irriteret hele tiden, og at
dette er begrundet i adskillelsen fra [AG-K]. Den pågældende oplyste
endvidere, at den pågældendes hverdag er ustabil, fordi de adskilt fra
hinanden. Den pågældende gav desuden udtryk for, at den pågældende
ikke kan være glad, når den pågældende ikke bor sammen med sin kone.
Adspurgt, hvad den pågældende ville lave om i sin hverdag, hvis den
pågældende fik muligheden for det, svarede den pågældende, at der
ikke er noget at lave om, da den pågældende ikke har fået lov til at tage
[AG-K] med ned til sit eget indkvarteringscenter.
Dette ville ellers være det eneste, som den pågældende ville lave om på.
Adspurgt, om parterne har overvejet at anmode om, at den pågældende
flyttes over på et center, der ligger tættere på [AG-K’s] center, oplyste
den pågældende, at styrelsen ved sidste samtale om den pågældendes
indkvarteringssituation gav den pågældende tilbud om enten at bo
tættere på [AG-K’s], eller at blive hos sin familie.
Den pågældende oplyste supplerede, at parret ikke har gjort brug af
tilbuddet, da den pågældende dermed ville bo adskilt fra både [AG-K’s]
og sin egen familie. Den pågældende ønsker kun, at [AG-K] kommer
ned og bor på den pågældendes asylcenter, så de alle sammen kan bo
sammen igen.
3328
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Adspurgt, hvor ofte den pågældende ser sin ægtefælle, svarede den
pågældende, at den pågældende får lov til at besøge hende på hendes
asylcenter, men at den pågældende ikke får lov til at blive der i så lang
tid, og nogle gange ses de kun i en halv time. Til trods for at transpor-
ten er meget langvarig, besøger den pågældende sin ægtefælle så ofte
som muligt.
Der gives ikke mulighed for, at parret kan overnatte på ægtefællens
asylcenter, selvom den pågældende først er på centeret meget sent om
aftenen. Derfor er den pågældende nogle gange nødsaget til at overnat-
te på busstationen, da busserne ikke kører derfra så sent om aftenen.
Adspurgt, hvordan den pågældende har det, når parret er sammen,
svarede den pågældende, at den pågældende på samme tid er meget
glad og meget ked af det, fordi den pågældende ser, at hun er knust og
ked af det.
Adspurgt, hvordan den pågældende har det, når parret ikke er sammen,
svarede den pågældende, at den pågældende visner, når den pågælden-
de ikke er sammen med hende. Den pågældende har det som om, at
man har ”mistet noget og ikke kan finde det igen.”
Adspurgt, om den pågældende har yderligere bemærkninger til spørgs-
målet om indkvartering af den pågældende og dennes partner, oplyste
den på gældende, at forløbet har varet i alt for lang tid, og at det nu er tid
til, at den pågældende og ægtefællen skal bo sammen. Den pågældende
beskrev adskillelsen som ”vanvid”, der måtte høre op.
Den pågældende oplyste endvidere, at den pågældende og ægtefællen er
gift, og har levet sammen og elsker hinanden. Den pågældende oplyste
desuden, at man risikerer stening, hvis man har et seksuelt førægteska-
beligt forhold i et islamisk samfund, men parret risikerede dette ved
desuagtet at have et seksuelt forhold. Parret flygtede sammen, fordi
deres forhold betød noget for dem. Forholdet var ikke bare ubetydeligt,
da de elskede hinanden. Den pågældende kan ikke forstå, at parret i
et frit land som Danmark ikke må leve sammen, når danske unge på
deres alder gerne må leve sammen.”
3329
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Samme dag kl. 13.47 skrev Adam Abdel Khalik til to medarbejdere i styrelsen
om behandlingen af parrets asylsager bl.a.:
”Har I mulighed for at prioritere behandlingen af disse personers asyl-
sager: [AG-M] og [AG-K]?
Der er tale om et barnebrudspar, hvor manden er ledsaget af sin familie,
og kvinden er uledsaget mindreårig.
Sagen kommer sandsynligvis til at ende med, at vi bliver nødt til at
skrive i vores ”barnebrudssager”, at vi ikke kan anerkende deres ægte-
skab, og at vi ikke finder at kunne lægge til grund, at de er kærester, på
baggrund af nogle ret centrale uoverensstemmelser i deres forklaringer:
– De forklarer forskelligt om, hvorvidt de har givet hinanden kæreste-
breve i hånden, eller om de har smidt dem på jorden.
– De forklarer forskelligt om, hvorvidt de har gået i skole sammen.
– Deres forklaring om, at de har haft et seksuelt forhold, hvor alle
deres aktiviteter er foregået udendørs, er usandsynlig, ligesom de
ikke har styr på væsentlige detaljer (f.eks. siger manden, at de har
været seksuelt sammen hele året – også om vinteren – samtidig med
at han siger, at det seksuelle forhold kun har varet 3-4 måneder, og
kvinden siger, at det var et øde sted, de var sammen, mens han siger,
at det var ved siden af basaren).
– De har i dag forklaret forskelligt om, hvor de ser hinanden, og om
de overnatter sammen.
– De har også forklaret forskelligt om, hvorvidt de bruger egne telefo-
ner eller andres telefoner til at ringe til hinanden.
Asylmotivet er samtidig, at de har haft et udenomsægteskabeligt for-
hold.
Der er således en ret nær sammenhæng mellem barnebrudssagen (som
Ombudsmanden er ret optaget af) og jeres asylsager, og det ville være
en fordel for styrelsen, at asylsagen afsluttes hurtigst muligt.
Det bliver i hvert fald noget rod, hvis vi skriver, at vi ikke kan lægge
forholdet til grund, men I f.eks. skriver, at I kan lægge forholdet til
grund (eller ikke forholder jer til det), og finder, at der er et internt
flugtalternativ.
3330
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Jeg ringer til jer i løbet af næste uge, når I begge er på arbejde, med
henblik på at drøfte sagen nærmere.”
[AG-K]’s personlige repræsentant sendte den 26. oktober 2016 sine bemærk-
ninger til adskillelsen:
”…
Da jeg er blevet udpeget som [AG-K’s] personlige repræsentant tillader
jeg her at komme med mine bemærkninger, da jeg er af den klare over-
bevisning, at jeg [AG-K’s] adskillelse fra hendes mand, [AG-M], kun er
til skade for hendes trivsel.
Jeg var bisidder til [AG-K’s] OM-samtale den 14. juni, hvor jeg også fik
lejlighed til at hilse på hele [AG-K’s] svigerfamilie og mand. Det var den
dag mit klare indtryk, at det var en meget omsorgsfuld familie. [AG-K]
fremstod desuden som en smilende og glad pige, der var glad for at se
sin mand efter samtalen. Siden da, har jeg haft en samtale med [AG-K]
inden hendes partshøring omkring adskillelsen fra hendes mand,
d. 21 oktober. For mig var det en helt anden pige, end hende jeg mødte
i forsommeren. I min samtale med [AG-K] torsdag d. 20 okt. fortæl-
ler hun mig, at hun har haft det dårligt psykisk siden hun kom på
Børnecenter Østrup, hvilket har betydet at hun har svært ved at huske
ting, samt at hun har svært ved at sove og finde ro i hverdagen. [AG-K]
har desuden haft et meget tæt forhold til hele hendes svigerfamilie,
som også har fungeret som hendes primære omsorgspersoner på ve-
jen til og i Danmark. Hun er altså ikke alene blevet skilt ad fra hendes
mand.
Til slut vil jeg mene, at der til [AG-K] og [AG-M] forhold gælder den
særlige omstændighed, at de må betragtes som jævnaldrende, og deres
forhold og forelskelse desuden er en stor del af grundlaget for asylmo-
tivet, hvorfor jeg ikke har haft anledning til at betragte deres relation,
som andet end en ungdommelig kærlig og omsorgsfuld relation, med
stor jævnbyrdighed.
…”
3331
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Udlændingestyrelsen besluttede den 31. oktober 2016, at parret på ny kunne
indkvarteres sammen. Om baggrunden for den fornyede vurdering fremgår
bl.a.:
”Udlændingestyrelsen har på baggrund af de oplysninger, som er frem-
kommet i forbindelse med styrelsens behandling af jeres sag, besluttet,
at I kan indkvarteres sammen igen. I vil blive orienteret om, hvor I kan
indkvarteres sammen snarest muligt.”
Den 2. november 2016 blev parret på ny indkvarteret på sammen.
9.2.3.5.
AH-K og AH-M
Parret indrejste i Danmark den 18. juli 2020 og blev indkvarteret sammen.
Udlændingestyrelsen har i et skema af 22. april 2020 oplyst følgende:
”Der ses ikke at være oprettet en konkret sag vedrørende beslutningen
om adskillelse, men det fremgår af afgørelsen af 04.08.2016 om fortsat
adskilt indkvartering, at styrelsen den 19.07.2016 besluttede, at parret
skal adskilles, og at parret blev adskilt den 20.07.2016. Vi henviser
til Excel-fil ”Under 18 år i parforhold – liste (opdateret 15-08-19)” og
sagernes akter.”
Af anmeldelsesrapporter af 18. juli 2016 fremgår, at parret ved indrejsen blev
registreret som ægtepar, at [AH-K] var født den […]. september 1998 (17 år),
og at [AH-M] var født den […]. april 1992 (24 år).
Den 19. juli 2016 kl. 10.34 skrev Morten Korch Gravesen, Røde Kors, følgende
mail til Bookingen i Udlændingestyrelsen med emnet ”Vedrørende Ægtefælle
med mindreårig kone”:
”Ægtefælle med mindreårig kone er indlogeret i Sandholm. Manden er
23 år gammel og Kvinden er 17.
Deres ID er;
…”
3332
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Samme dag kl. 10.40 videresendte en medarbejder i Bookingen mailen til
Forsørgelseskontoret og Adam Abdel Khalik med følgende spørgsmål:
”Skal dette ægtepar bo hver for sig eller sammen ? Kvinden bliver 18
år den […] september 2016.”
Umiddelbart efter kl. 10.42 spurgte Adam Abdel Khalik, om styrelsen var i
besiddelse af yderligere oplysninger om parret, herunder om de led af syg-
domme eller handicaps, samt om parret havde børn.
Hertil svarede medarbejderen fra Bookingen kl. 10.45 følgende:
”Vi har i går aftes modtaget følgende: […] (23 år + […] (17 år 10 mdr. 28
dg. er ægtefæller. Det var ikke muligt at sende den mindreårige ægte-
fælle til … da de ikke ville skilles. De er indlogeret her i Sandholm på
hvert sit værelse han på […] og hun på […]. De er begge orienteret om
hvorledes lovgivningen er her i DK – og at jeg orienterer udlændinge-
styrelse med henblik på det videre forløb.
Er der noget om at Røde Kors skal ringe på et bestemt telefonnummer
når der ankommer ægtepar hvor den ene er mindreårig ?”
Samme dag kl. 13.04 sendte Adam Abdel Khalik følgende mail til Bookingen
med kopi til blandt andre Anni Fode, Lene Linnea Vejrum og Ditte Kruse
Dankert:
”Jeg har nu talt med centeret og asylansøgerne for at få lidt flere op-
lysninger om familien. De bekræfter deres alder (23 og 17). De har
ingen børn, kvinden er ikke gravid og de oplyser, at de ikke har nogen
sygdomme. Kvinden fylder 18 til september. De oplyser, at de ikke kan
acceptere indkvartering på hver sit center, men at de godt kan acceptere
at bo på hver sit værelse på samme center.
De pågældende må ikke indkvarteres sammen. De skal indkvarteres
på hver sit asylcenter hurtigst muligt. Indtil det er muligt, er det på
hver sit værelse.
3333
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Hvis de ikke flytter i.o.m. anvisningen, skal I kontakte os. Så laver vi
et flyttepåbud.
I må meget gerne holde os løbende underrette os om sagen.”
Det fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse af 4. august 2016 om fortsat
adskillelse, at Udlændingestyrelsen den 19. juli 2016 besluttede at indkvartere
parret hver for sig under behandlingen af indkvarteringssagen.
Ved brev af 20. juli 2016 anmodede Udlændingestyrelsen om parrets bemærk-
ninger til spørgsmålet om indkvartering hver for sig. Styrelsens beslutning
om adskilt indkvartering under sagsbehandlingen fremgår desuden af brevet,
hvor det hedder:
”Under vores sagsbehandling vil du skulle være indkvarteret adskilt fra
din ægtefælle. Din ægtefælle vil være indkvarteret i Center …, og du vil
være indkvarteret på Børnecenter ...”
Parret blev adskilt den 20. juli 2016.
Af en intern note af 29. juli 2016 på [AG-K]’s asylsag fremgår bl.a.:
”se mail af 28/7-16, den er først journaliseret på sagen efter Stines note.
Det fremgår heraf, at hun er interesseret i at få ændret sin alder snart,
idet hun vil bo med sin ægtefælle
ved alder. Ansøger er reg. med fødedatoen 21. september 1998 (17 år).
Det fremgår af indkvarteringssag (adskillelse i forhold til samlever/
ægtefælle) oplyste manden, at hun er født 15. august 1998 (17 år, men
snart 18). Forsørgelseskontoret har bedt os tage stilling til alder. Mail
skrevet d.d. for berammelse på hasteteamet. Henset til, at hun snart
fylder 18 år af sig selv uanset alder, skal sagsbehandler vurdere om
vi skal anvende aldersundersøgelse eller ej ud fra de oplysninger hun
kommer med under samtalen. Det kan være at der ikke er et formål
med en undersøgelse.”
3334
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Af en note af 2. august 2016 fremgår:
”Efter aftale med Stine i dag, er det besluttet ikke at indkalde til en haste-
samtale, da hun er indkaldt til alm. OM-samtale den 10. august 2016.”
En medarbejder i Røde Kors sendte ved mail af 2. august 2016 kl. 13.18 til
Udlændingestyrelsen [AH-K]’s bemærkninger angående spørgsmålet om ad-
skilt indkvartering. Af mailen fremgår følgende:
”…
1) …
Hun oplyser, at hendes mand er 24 år og hun fylder 18 d … aug 16
2) …
Her oplyser hun at hun blev gift den 13 juli 2015 og de har været sam-
men 9 mdr før de blev gift
Ægteskabet er indgået frivilligt.
3) De har ingen børn
4) De har ingen handicaps og der ligger ikke noget til grund for at de
ikke kan bo sammen. De er kommet hertil sammen og de har boet
sammen før de blev adskilt i Danmark
5) Hun er belastede af hun ikke ser sin mand og hun ikke har sin telefon,
så hun kan snakke med ham, hun ønsker at flytte sammen med ham
så hurtigt som muligt.”
Den 4. august 2016 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at parret fortsat
skulle være indkvarteret på forskellige asylcentre. Af afgørelsen fremgår bl.a.:
”Afgørelse
– derfor finder Udlændingestyrelsen, at I fortsat ikke skal
indkvarteres sammen
Udlændingestyrelsen har besluttet, at du og din ægtefælle ikke på nu-
værende tidspunkt skal være indkvarteret sammen i Danmark.
Udlændingestyrelsens afgørelse er truffet efter en analogi af udlænd-
ingelovens
§
42 a, stk. 7, 3. pkt.
3335
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Det er Udlændingestyrelsens vurdering, at det på nuværende tidspunkt
er foreneligt med Danmarks internationale forpligtelser, at du og din
ægtefælle er indkvarteret hver for sig.
Udlændingestyrelsen har herved lagt vægt på, at I ikke har børn, og at
det ikke er dokumenteret, at I har boet sammen i en selvstændig bolig.
Udlændingestyrelsen finder derfor ikke, at I på nuværende tidspunkt
har et familieliv, som Danmark ifølge sine internationale forpligtelser
har pligt til at beskytte ved at indkvartere jer sammen.”
Den 10. august 2016 blev der afholdt oplysnings- og motivsamtaler med par-
ret. Af referatet af samtalen med [AH-K] fremgår, at hun i denne forbindelse
forklarede bl.a.:
”Ansøger er gift med [AH-M]. Han er 24 år gammel, ansøger mener han
har fødselsdato d. … april 1992.
Ansøger mødte sin ægtefælle i Tyskland da hun var der sammen med
sin familie. Ansøger mødte ham på asylcenteret. Ansøger havde boet i
Tyskland i 9 måneder. Ansøger forældre har søgt asyl i Tyskland. An-
søgers forældre ved godt at hun er taget til Danmark.
Ansøger forklarer at hun kendte [AH-K] i 7 måneder, før de blev gift.
Ansøger mødte ham på sprogskolen på asylcenteret. Ansøger forklarer
at kurdere normalt ikke kan blive gift med arabere, og ansøgers forældre
modsatte sig. Ansøger forklarer at hendes far til sidst accepterede det,
da han kunne se hun elskede ham, men sagde at de skulle til et andet
land, da han havde morbrødre i Tyskland som ikke vil acceptere det.
Ansøger og hendes ægtefælle holdt en lille bryllupsfest. Til bryllups-
festen var venner fra centeret, men ikke familiemedlemmer, udover
ansøgers forældre.
Ansøger fremviser billeder fra brylluppet, hvor hun også er sammen
med sin forældre.
Ansøger oplyser efter pausen, at hendes mand har fortalt at der ikke
var en vielseskontrakt, og at der ikke var en imam tilstede, men bare
en person på asylcenteret med kendskab til islamisk lov.
3336
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Ansøger har aldrig boet sammen med sin mand, udover tre dage efter
brylluppet.
Ansøger tror måske hun er gravid. Ansøger skal til lægen og få det tjek-
ket på mandag. Ansøger tror hun måske er gravid, da hun får kvalme,
og bliver svimmel.”
I forbindelse med samtalen blev det besluttet, at [AH-K] skulle undergive sig
en aldersundersøgelse, og det fremgår af en intern note på asylsagen:
”ansøger fremstår fysisk meget yngre end det angivne, derudover frem-
står hun også generelt yngre end snart 18 år. Ansøger er indkaldt til al-
dersundersøgelse, da hun ikke har nogen dokumenter der kan bekræfte
hendes alder. Ansøger flyttespærres, så hun ikke flyttes på voksencenter
når hun fylder 18 d. … august.”
Under sin oplysnings- og motivsamtale forklarede [AH-M] bl.a.:
”Ansøger oplyser, at hans kone formentlig er gravid, men har endnu
ikke fået det bekræftet ved lægen. Hun har fået en tid til undersøgelse.
Ansøger oplyste, at han mødte sin ægtefælle i Tyskland, hvor de gik
i den samme klasse. Ansøger kendte altså ikke sin ægtefælle, før han
nåede til Tyskland. Ansøger har kendt sin ægtefælle i cirka et halvt år,
inden de blev gift. Ansøger oplyser, at de blev viet i lejeren af en anden
asylansøger, som har læst islamisk sharia. I overensstemmelse med isla-
misk lov er ægteskabet gyldigt, da ansøgers ægtefælle og hendes familie
har accepteret ægteskabet. De tyske myndigheder har ikke anerkendt
ægteskabet. Ansøger er altså alene religiøst viet.
Ansøger oplyser, at han ikke boede sammen med sin ægtefælle inden
deres ægteskab. De boede dog i samme center. Ansøger oplyser, at efter
vielsen tilbragte ansøger nogle dage i en vens hus sammen med sin
ægtefælle. Herefter tog de til Danmark.
Ansøger oplyser, at hans ægtefælle er født den …/8-1998. Han fortæller,
at ægtefællen selv har oplyst dette, da de lærte hinanden at kende. Han
har ikke set nogen dokumenter, hvor fødedatoen fremgår af.
3337
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Ansøger oplyser, at han var nødt til at forlade Tyskland, da hans hustru
er syrer (kurder). Der er ikke tradition blandt kurdere for at gifte de-
res døtre bort til arabere. Ansøger har forud for ægteskabet anmodet
ægtefællens familie om tilladelse til at gifte sig med hende. Familien
accepterede det til sidst, men de gjorde det ikke glædeligt.”
Den 10. august 2016 blev parret partshørt om spørgsmålet om ledsagelse. Af
referatet af denne samtale med [AH-K] fremgår – ud over det under oplys-
nings- og motivsamtalen forklarede – om forholdet til [AH-M]:
”Ansøger har boet tre dage sammen med sin ægtefælle i Tyskland. An-
søger rejste med sin ægtefælle til Danmark. Derudover boede ansøger
to dage sammen med [AH-M] hos hans onkel.
Ansøger fortæller at det gik godt da de boede sammen.
Efter ansøger kom til Danmark, er ansøger og [AH-M] blevet splittet ad.
Ansøger synes ikke det er så godt, og ansøger vil gerne tilbage til ham.
Ansøger har det svært ved at bo alene på centeret, og det er første gang
ansøger bor alene. Efter ankomst til Danmark, har ansøger set [AH-M]
ca. 3 gange om ugen.
Ansøger har derudover kontakt med ham i løbet af ugen via nettet.
Ansøger snakker med ham hele tiden.
Ansøger ønsker at [AH-M] bliver hendes ledsager, fordi hun ikke kan
leve uden ham, og ikke føler sig tryg, ansøger er træt fordi hun er gravid.
Ansøger ønsker at bo sammen med ham.
Ansøger tilføjer at hun elsker sin mand, og det er derfor hun er kommet
til Danmark.”
Af referatet af partshøringen af [AH-M] om ledsagelse fremgår bl.a.:
”Spurgt ansøger, om han ønsker at være ledsager for [AH-K], svarer han
bekræftende. Han uddyber, at hun er hele hans liv. Han elsker [AH-K]
3338
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
og hun elsker ham. Hun kommer til at være mor til hans børn, og de
skal leve hele livet sammen.”
På baggrund af oplysningerne om [AH-K]’s fødselsdato blev registreringen af
hendes alder den 10. august 2016 ændret til den […]. august 1998.
Ved en mail af 12. august 2016 kl. 12.21 anmodede Ronya Habo Bookingen
om at flytte parret sammen igen, når [AH-K] fyldte 18 år, idet dette var parrets
ønske.
Den 16. august 2016 blev parret indkvarteret sammen på ny.
9.2.3.6.
N-K og N-M
Parret indrejste i Danmark den 8. november 2015 og blev indkvarteret på
samme børnecenter, men på hvert sit værelse.
Udlændingestyrelsen har i et skema af 22. april 2020 oplyst følgende om
parrets adskillelse:
”12.08.16 i forbindelse med, at styrelsen samme dag besluttede, at M
skulle registreres som værende over 18 år gammel. Indtil dette tids-
punkt var begge parter registreret som uledsagede mindreårige, var
derfor ikke indkvarteret sammen. De boede på samme center, men på
hver sit værelse.”
Om dette par fremgår af den udgave af listen ”Under 18 år i parforhold”, som
Margit Sander Rasmussen ved mail af 16. februar 2016 kl. 14.03 sendte til
blandt andre Lene Linnea Vejrum, at [N-K] var født den [...].05.1999 (16 år),
at [N-M] var født den [...].12.1998 (17 år), og at [N-K] var gravid. I den opda-
terede version af listen, som styrelsen sendte til departementet den 4. marts
2016 som bidrag til samrådsspørgsmål Z, fremgår om parret desuden, at [N-K]
havde termin i september, og at de begge var mindreårige og kunne forblive
indkvarteret på samme center.
Af sagsakterne vedrørende dette par fremgår yderligere, at de begge udfyldte
asylansøgningsskemaer den 20. november 2015. [N-K] angav i sin ansøgning
[N-M] som født den [...]. februar 1998. Om sit asylmotiv oplyste hun følgende:
3339
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
”Jeg og [N-M] blev truet med døden.
For ca. 7 år siden døde min far, og tidligere var han hjemme i 1 år, fordi
han havde fået en blodprop. Da min far døde, boede jeg sammen med
min mor. Efter en periode ringede min farbror fra Afghanistan, han ville
have at jeg skulle giftes med hans søn, jeg var lille og vidste ikke disse
ting. Min mor havde ikke en god situation. Min farbror viede mig med
hans søn via telefonen. Min mor var nødt til det pga. vores økonomi
og forsørgelse i hjemmet.
På arbejdet mødte jeg [N-M], vi blev venner. Efter en periode sendte [N-
M] sin søster, for at snakke med min mor om os. Min mor fortalte ham
at jeg er viet til min farbrors søn, og jeg har aldrig set min fætter, og
jeg havde hørt at han var gift, og jeg ville heller ikke være hans kone.
Jeg elskede [N-M] og ville have ham. Jeg ville have at vi skulle blive
voksne og giftes.
En dag kom min farbror og sagde: ”i skal til Afghanistan med os”. Men
mig og min mor kunne ikke lide Afghanistan, fordi vi ikke har nogen
i Afghanistan. Derover er der hele tiden krig og en dårlig relation til
Hazara befolkning. Min mor sagde: ”det er derfor vi flygtede fra Af-
ghanistan og kom til Iran”. Min mor accepterede ikke min vielse til
min fætter, selvom hun sagde til min farbror: ”din søn er gift og har
børn, og ødelægger min datters liv”, men han sagde: ”uanset hvad er
[N-K] min svigerdatter, og min søns kone og skal til Afghanistan”. Da vi
nægtede, chikanerede han os og sagde bandeord og slog os og trak mit
hår og sagde: ”jeg er ligesom din far, i skal høre efter mig”. Han sagde
til os: ”hvis du og din mor ikke kommer med, vil vi dræbe dig”. En dag
da min mor ikke var hjemme, ville han tage mig med, med tvang. Jeg
skreg og nægtede, min farbror blev vred og tog et stykke metal og slog
mit ben hårdt. Det gjorde ondt og jeg græd og skreg, og jeg trak mig
ind i værelset. Efter 1-2 timer kom min mor og tog mig til hospitalet. I
hospitalet blev jeg nødt til at sige at jeg var faldet ned af trappen, fordi
hvis jeg sagde at min farbror havde slået mig, ville politiet komme og
vi havde ikke identitet. Det tog 10 dage, indtil min mor lånte penge til
at operere mit ben, og mit ben blev opereret. Da jeg var på hospitalet,
hørte jeg at min farbror havde stukket [N-M] med en kniv og rejste. Og
jeg har ikke hørt fra min farbror, jeg var hjemme i ca. 1 år, indtil i år,
3340
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
og havde ikke kontakt med nogen. Lige pludselig kom han og sagde:
”næste gang skal du med os til Afghanistan, ellers vil vi slå dig og din
mor ihjel”. Min mor sagde: ”du har slået min datter og skadet hende.
Hvad vil du mere? Og jeg vil ikke acceptere min datters vielse med din
søn. Jeg går og vier hende til den hun elsker”. Da min farbror hørte det,
blev han vred og slog min mor og sagde bandeord og sagde: ”[N-K] er
viet med min søn, og hvis hun vil giftes ellers vies med nogen andre,
vil jeg dræbe din mor og du bliver stenet. Jeg vil også dræbe [N-M]”.
Jeg var bange og tænkte slet ikke på min mor, hvad der sker med hen-
de? Eller hvor hun tog hen? Jeg tænkte kun på at beskytte mit eget liv.
Derfor gav jeg besked til [N-M], at hvis jeg bliver her bliver jeg stenet og
dræbt, og sagde: ”du skal beskytte mit liv”. [N-M] sagde: ”ok. Vent nogle
dage, indtil jeg kan tænkte på hvor vi skal tage hen”. En nat gav besked
at skulle rejse i morgen. Den morgen stak vi af og kom til …, hos en af
hans venner. Derover blev vi viet og nogle dage efter tog vi til Teheran.
Og derfra fra … mod Tyrkiets grænse.”
I sin ansøgning oplyste [N-M] bl.a.:
”Jeg lærte [N-K] at kende på mit arbejde, og vi blev efterhånden meget
glade for hinanden. Jeg elsker [N-K] meget højt, og sendte derfor min
søster for at tale med hende mor. Hendes mor havde dog sagt, at [N-K]
var blevet viet til sin fætter [oversætter: på farsi = farbroders søn], og
at hendes farbror aldrig ville lade hende blive gift med en anden mand.
… [N-K] plejede at sige, at hun ikke elskede sin fætter, og at hun ikke
ønskede at tage til Afghanistan, da han allerede havde en hustru. Jeg
var meget ked af det. På et tidspunkt sagde [N-K], at hendes farbror var
kommet for at følge hende og hendes mor til Afghanistan. Hun sagde,
at de var blevet truet af hendes farbror. ”I skal til Afghanistan, for ellers
vil jeg slå jer ihjel”, havde han sagt til dem. Jeg hørte senere, at [N-K]
var blevet tæsket af sin farbror, og at hun var på et hospital. Jeg blev
i den grad ked af det. Jeg opsøgte deres bopæl for at spørge til hendes
tilstand. Hendes farbror lukkede op og sagde, ”Vent lidt, hendes mor
vil komme nu”. Han gik ind og kom tilbage nogle minutter senere med
en kniv. Jeg blev i den grad forskrækket. Han angreb mig med kniven
medens han råbte og sagde, ”Jeg vil slå dig ihjel, du stjæler ens ære”.
Jeg var begyndt at flygte, da jeg mærkede, at det sveg i min ryg. Han
3341
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
havde stukket mig med kniven. Jeg flygtede fra stedet og tog hjem til
min søster, som tog mig til en læge.
[N-K] ringede nogle dage senere og sagde, at hendes farbror var flyg-
tet, men jeg frygtede hele tiden at blive dræbt af hendes farbror. Jeg
arbejdede dag og nat for at samle penge og gifte mig med [N-K]. [N-K]
gav mig igen besked om, at hendes farbror var kommet tilbage, og
agtede at bruge magt og tage dem til Afghanistan. Hun bad mig om
at hjælpe og redde hende. Hun foreslog herefter, at vi skulle flygte
sammen, hvilket jeg accepterede. Jeg bad hende dog om at vente nogle
dage indtil jeg fandt et sted, hvilket lykkede for mig nogle dage senere.
En fredag om morgenen flygtede vi sammen og tog hjem til min ven.
Dagen efter fandt min ven en person, som viede os. Vi kunne ikke
længere opholde os i Iran, da hendes farbror ville finde os. Vi kan heller
ikke tage til Afghanistan, hvor hendes farbror har sin bopæl, og hvor
han vil finde os. Vi flygtede derfor og kom til Europa.”
Den 12. februar 2016 kl. 11.05 skrev en medarbejder i Røde Kors følgende
til Kristina Rosado:
”…
Efter aftale med Jeanett sender jeg dig en forespørgsel på nogle ret-
ningslinjer for hvordan et ægtepar, som jeg er repræsentant for, kan
have samkvem.
De skal skilles ad pga. de nye regler.
Det drejer sig om to mindreårige afghanere som bor på børnecenter
Vester Thorup, kvinden er gravid.
Jeg ønsker at få oplyst hvor meget og hvordan de må være sammen?
Må hun overnatte hos ham?
…”
Den 18. februar 2016 kl. 18.38 besvarede Kristina Rosado mailen således:
3342
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0307.png
De berørte par
”…
Vi er på nuværende tidspunkt ved at afklare en række spørgsmål ift.
hvordan praksis skal være fremover. Et af de spørgsmål vi skal have
afklaret er, hvorledes vi skal forholde os i sager, hvor begge parter er
mindreårige. Jeg må derfor blive dig svar skyldig i øjeblikket, men vi
vender tilbage, når vi har et mere klart billede af, hvordan sagerne
praktisk skal gribes an.
…”
Som svar på Udlændingestyrelsens høring af 18. februar 2016 sendte Ninna
Svendsen fra Jammerbugt Asylafdeling den 22. februar 2016 kl. 12.10 en
række udfyldte oplysningsskemaer til styrelsen, herunder et skema vedrøren-
de dette par. I det vedhæftede skema vedrørende [N-K] og [N-M] hedder det:
Spørgsmål
Person ID på parret
Er den kvindelige part gravid?
Hvis ja, hvornår har hun termin?
Har den kvindelige part andre voksne familiemedlem-
mer i
Danmark?
Hvis ja, er de asylansøgere eller herboende?
Hvor bor disse familiemedlemmer?
Vil de kunne støtte hende, når parret flytter fra hinanden?
Ønsker hun at bo sammen med eller i nærheden af disse
familiemedlemmer? (NB! Vi kan ikke garantere, at vi kan
efterkomme et evt. ønske.)
Har den mandlige part andre familiemedlemmer i
Danmark?
Hvis ja, er de asylansøgere eller herboende?
Hvor bor disse familiemedlemmer?
Vil de kunne støtte ham, når parret flytter fra hinanden?
Ønsker han at bo sammen med eller i nærheden af disse
familiemedlemmer? (NB! Vi kan ikke garantere, at vi kan
efterkomme et evt. ønske.)
Svar
[N-K]/[N-M]
Ja
Uge 36
Nej
1.
2.
3.
4.
Nej
3343
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0308.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
5.
Har parret fælles børn og/eller særbørn?
Hvis ja, har parret en holdning til, hos hvilken forælder
barnet/børnene fremover skal bo?
(NB! Vi kan ikke garantere, at vi kan efterkomme et evt.
ønske.)
Hvordan fungerer familien på nuværende tidspunkt?
Er der bekymring for parternes trivsel eller for eventuelle
børns trivsel? Hvis ja, beskriv nærmere.
Nej
6.
De er meget afhæn-
gige af hinanden
– [N-M] er meget
beskyttende over for
[N-K].
bekymring for
begge hvis de bliver
adskildt
7.
Er der iværksat støtteforanstaltninger? Hvis ja, beskriv
nærmere.
Hvordan forventes det, at familien vil fungere efter en
adskillelse af parret/familien?
Er der en høj risiko for, at der vil opstå akut bekymring for
et
eller flere familiemedlemmers trivsel?
Er der en høj sandsynlighed for, at det bliver nødvendigt at
iværksætte eller intensivere støtteforanstaltninger?
OK
8.
Øvrige forhold
Er der andre forhold, Udlændingestyrelsen bør kende til for
at kunne finde den mest hensigtsmæssige fremtidige
indkvartering for parrene/familierne?
Den 3. maj 2016 blev der afholdt oplysnings- og motivsamtale med [N-K] og
[N-M]. Af referatet af samtalen med [N-K] fremgår bl.a.:
”Ansøger oplyser, at hun er gravid i 6. måned. Ansøger har termin den
3. september 2016. Ansøger fortæller, at hun har ondt i sine ben nogen
gange. Ansøger har sagt det, men har ikke været til lægen. Ansøger har
platin i sit ben. Ansøger er blevet opereret, fordi hun fik et slag over sit
ben. Derfor fik ansøger platin i sit ben. Ansøgers repræsentant sørger
for at gå videre med dette…
Ansøger er indrejst i Danmark med sin ægtefælle [N-M]. Ansøger og
[N-M] er blevet gift i Iran. ... Ansøger lærte [N-M] at kende i Iran på ar-
3344
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
bejdspladsen. [N-M] arbejdede også inde for landbrug ligesom ansøger.
De talte sammen på arbejdet, og de har kendt hinanden i ca. 3 år.
De blev gift, inden de kom til Danmark. De blev gift omkring den 28. i
den 6. måned 1394, hvilket svarer til 19. september 2015.
De tog til … uden for Teheran. De havde hentet en mullah, og de blev
viet. Ansøgers mor var ikke med og heller ikke [N-M’s] forældre, for han
har ingen forældre. Ud over ansøger, [N-M] og mullaen var [N-M’s] ven
og to vidner også til stede.
Ansøger fortæller, at hun ikke ved om deres ægteskab er registeret,
men der blev udstedt en ægteskabsfolder af mullaen. De skulle af sted
og folderen skulle færdiggøres. De havde derfor ikke tid til at vente på,
de kunne tage folderen med.
Ansøger og [N-M] har ikke boet sammen, inden de blev viet.
…”
[N-M] forklarede under sin oplysnings- og motivsamtale samme dag bl.a.:
”Ansøger og ansøgers kone er blevet viet i Iran efter den afghanske ka-
lender i den 6. måned 1394 som tolken omregner til august/september
2015 efter den græske kalender. Ansøger og ansøgers kone fandt en
Iman i Iran, der viede dem. Ansøger og ansøgers kone ønskede begge
at blive gift og blev gift frivilligt.”
I forlængelse af samtalen blev [N-M] indkaldt til en aldersundersøgelse.
Gabriel Greiner fra Jammerbugt Asylafdeling sendte den 17. juli 2016 kl.
15.21 en mail vedrørende parret til Lene Trana fra Jammerbugt Asylafdeling.
Af mailen fremgår bl.a.:
”[N-K] er en meget genert og stile pige, og virker i dagligdagen meget
afhængig af (lydig overfor) [N-M]. Hun kan overtales til enkelte ” pige-
aktiviteter ” når hendes værelseskammerat [X] deltager og kan ” blom-
stre op ” og have det sjovt. Jeg havde i starten på fornemmelsen at hun
syntes at hun var nødt til at få [N-M]´s accept, men efter en snak med
3345
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
både [N-M] og [N-K] om trivsel og social velvære – er hun blevet mere
åben og glad for at være i selskab med andre piger og nyder det. Jeg
synes det ville være til stor gavn for hende at komme i kontakt med an-
dre afganiske gravide/mødre, som har samme interesse/ samtaleemner/
udveksling af erfaringer. [N-M] har i starten været meget dominerende
overfor [N-K], men er blevet meget mere ” large ” efter mange lange
samtaler mht [N-K]s ret til selvstændighed og hvor vigtigt det er at hun
også trives og finder på aktiviteter/ fællesskaber udenfor ” hjemmet ” i
fremtiden. Han er meget interesseret i hvordan mande-kvinderollen er
defineret og leves i DK, da de jo gerne vil blive her i landet. Så jeg syntes
at han har givet sig meget og er meget forstående, da han kan se at han
får en meget mere åben og glad kone i [N-K]. Det er primær [N-M] som
har styr på [N-K’s] kalender mht. læge- og jordmorsaftaler. Pt arbejder
vi på at få dem (begge) motiveret til at møde op i skolen og få lært det
danske sprog, for deres egen og for det ufødte barns skyld. [N-K] og [N-
M] virker som et meget kærligt par. De ses stort set altid i ”dobbeltpak”
og de virker som om de nyder hinandens selskab. De er begge to meget
optaget af [N-K’s] graviditet og [N-M] virker næsten ” lige så gravid ” som
[N-K]. Deres ansigter ” lyser af glæde ” når man taler om / spørger ind
til barnet. Samtidig kan man høre at de er meget bekymrede for / gøre
sig tanker om deres fælles fremtid. De har et stort ønske om at blive/bo
sammen og resultatet af [N-M]’s alderstest fylder meget for tiden. DE
er glade for at være på Centeret og hjælper rigtig meget til i køkkenet
/ fælles madlavning. Men føler samtidig at de ikke kan udleve deres
”forventningsglæde til barnet” som familie (separate værelser/babytøj
er opmagasineret pga pladsmangel / de unge på centeret står ikke i den
samme livssituation mm)”
Den 20. juli 2016 kl. 8.39 videresendte Lene Trana mailen til socialrådgiver
Pia Urban.
Socialrådgiver Pia Urban sendte den 20. juli 2016 kl. 12.21 en mail til Ud-
lændingestyrelsen vedrørende parret. Af mailen fremgår bl.a.:
”[N-K] og [N-M] er begge under 18 år, og har været indkvarteret på
Børnecenter … siden 17.11.15. Parret har været indkvarteret på hen-
holdsvis et pigeværelse og et drengeværelse, men under deres ophold
3346
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
på børnecenteret er [N-K] blevet gravid, og parret venter således deres
første barn d. […].09.16.
[N-K] er aldersundersøgt, og det er vurderet, at hun må
antages at være
18 år eller derover,
men hendes fødedato […].05.1999 fastholdes. [N-K]
bliver således juridisk 18 år d. […].05.2017. [N-M] var til aldersunder-
søgelse d. 07.07.2016, og han venter på resultatet af denne. På det
foreliggende bliver [N-M] 18 år d. […].12.16, men det skal bemærkes, at
vi føler os aldeles overbeviste om, at [N-M] ligeledes vil blive vurderet
til at være 18 år eller derover.
[N-K] og [N-M] er meget bekymrede for deres situation, herunder at [N-
K] skal føde på børnecenteret, samt at [N-M] skal fraflytte børnecenteret
senest i december måned, hvor han bliver 18 år. [N-K] bekymrer sig om
at blive alene på børnecenteret.
På baggrund af ovenstående har vi holdt et tværfagligt møde om si-
tuationen med deltagelse af ledelsen på børnecenteret, socialrådgiver,
pædagogisk medarbejder samt sundhedsplejerske og lederen af sund-
hed, hvor deres situation blev drøftet. Det er vores absolutte vurdering,
at parret er meget glade for hinanden og begge glæder sig til deres
kommende fællesbarn. På nuværende tidspunkt er der ikke grund til
at antage, at parret vil få behov for sociale foranstaltninger, når deres
barn kommer til verden. Situationen udfordres dog af især [N-K’s] be-
kymringer for fremtiden, hvor hun er meget bange for, at de bliver
adskilt, når [N-M’s] aldersafgørelse kommer, eller senest, når han fylder
18 år til december.
Sundhedsplejersken vurderer, at [N-M] er en stor støtte og ressource for
[N-K], og ift. varetagelsen af omsorgen for det ufødte barn, vurderer vi,
at det er afgørende, at parret ikke bliver adskilt, men forbliver samlet
som en familie. Ift. det at udvikle en sund tilknytning til barnet og blive
en god forælder vurderer vi, at det ikke er optimalt, at de forbliver på
børnecenteret, da vi ikke kan tilbyde dem indkvartering og rammer
som en familie. Der ses ingen socialfaglige argumenter for at ansøge
om ophold på familiebehandlingsinstitution, da det er vurderingen,
at parret i fællesskab kan varetage barnets fysiske og psykiske behov.
3347
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0312.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Med denne henvendelse ønsker vi, at Udlændingestyrelsen tager stilling
til, om [N-K] og [N-M] kan flytte til en mindre familiebolig på Center …,
der er et voksencenter. Der er en velegnet bolig ledig, der er nattevagt,
sundhedsklinik og småbørnssundhedsplejerske 4 gange om ugen. Der-
udover er der andre nybagte forældre, som de i højere grad vil kunne
identificere sig med, end de andre børn og unge på børnecenter Vester
Thorup.
Henvendelsen er drøftet telefonisk med parrets personlige repræsen-
tant Karen-Hanne Stadsgaard fra Dansk Røde Kors, der er meget enig
i vores betragtninger.
Jeg vedhæfter journalnotater fra sundhedsplejerskens 2 samtaler samt
en kort beskrivelse af pædagogisk medarbejder på børnecenteret.”
Af den vedhæftede – udaterede – udtalelse fra to sundhedsplejersker fremgår
bl.a.:
”Første graviditetssamtale 2. juni
Begge kommende forældre glæder sig meget til at få deres dreng … at
se. I starten bekymrede de sig meget og tænkte, hvordan det skulle gå,
men nu glæder de sig. På grund af, at de er under 18 år og ikke må bo
sammen på Børnecenteret. [N-K] er meget ked af det og kommer ind-
imellem til at græde, specielt om aftenen og natten. Om aftenen går
hun ind til sin mand og snakker med ham om det og om natten spiller
hun på tlf.
Sociale relationer: ... Hun vil helst være sammen med hendes mand og
tale med ham. Hun taler lidt med sin kontaktperson, når hun er ked af
det. Hun ved at loven siger, at de ikke må bo sammen.
[N-K] siger, at hendes bekymringer fylder meget i hverdagen. De har
fået at vide, at de skal undersøges i forhold til deres alder. Først skulle
de følges ad, nu har [N-M] fået en ny dato. De er begge meget bekymret
for, at de skal bo to forskellige steder. Det er alt det uvisse i deres liv,
der fylder og som bekymrer hende.
3348
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0313.png
De berørte par
Begge forældre glæder sig til at få et barn, men det at de måske ikke
kan være sammen om barnet/forældre rollen – ansvaret fylder meget
og bekymrer dem.
Under samtalen kan Sundhedsplejersken se, at de er godt til at støtte
hinanden. Far er omsorgsfuld og opmærksom på [N-K] og graviditeten,
han har helt styr på graviditetsaftaler v. jordemoder, læge osv.
Anden graviditetssamtale den 27. juni
De har stadig et brændende ønske om at bo sammen. De fortæller, at
det er længe side de har snakket med socialrådgiver.
Fortæller, at der er pladsproblemer på [N-K’s] værelse, da der er flyttet
flere piger ind. Babyudstyret er pakket ned i kasser og stillet på lager
pga. pladsmangel. Vi fortæller, at de fået baby pakke fra centeret. Vi
snakker med dem om, at vi godt kan se det er problematisk, at de ikke
har mulighed for at få pakket tingene ud og gøre klar til … bliver født
– det er tiden nu, hvor de skal bygge rede / gøre sig klar til deres kom-
mende forældre rolle.
[N-K] er stadig ked af det, men går meget med det selv. Hun fortæller,
at hun går ud og tager frisk luft, når det bliver for meget. Hun vil ikke
gøre sin mand ked af det.
Samlet vurdering af [N-K] og [N-M] som har termin [...]. september:
Sundhedsplejerskerne oplever at begge forældre gerne vil fortælle. I
første graviditetssamtale græder [N-K] og bliver ked af det flere gange,
da hun taler om alle de bekymringer de har. Især bekymringer om, at
de ikke må være sammen som par og skal have sit barn på værelse med
de andre piger.
Der er smil i deres øjne, når de taler om deres dreng. Der vurderes, at
der er en god tilknytning til barnet…
Kommende forældre er gode til at reflektere og virker modne, omsorgs-
fulde, parat til at modtage deres dreng…
3349
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Det vurderes, at parret støtter hinanden, under begge samtaler holder
de hinanden i hånden. [N-M] lægger sin hånd på [N-K’s] knæ, når hun
er ked af det.
Det vurderes, at de i forhold til deres kommende forældre opgave er
gode for hinanden og kan varetage opgaven som forældre med god
støtte fra sundhedsplejersken.
Udfordringen i denne forbindelse er de forhold, som de lever under
pt. på børnecenteret, hvor de lever adskilt og mor bor på værelse med
3 andre piger. Det er ikke optimale forhold i forhold til at udvikle sin
forældrerolle og give fysisk og psykisk omsorg til sit barn. Yderligere
er der ikke fast småbørnssundhedsplejerske på Børnecenteret.
En optimal løsning for dette unge gravide par, vil være at flytte i lejlig-
hed i centre …, hvor der er småbørnssundhedsplejerske 4 dage om ugen,
sundhedsklinik, andre nybagte forældre/mødre og nattevagt.”
Den 12. august 2016 blev [N-M] partshørt om sin alder, og samme dag blev der
truffet afgørelse om at fastsætte hans fødselsdato til den [...]. december 1996.
Socialrådgiver Pia Urban skrev samme dag kl. 10.55 følgende til Udlænd-
ingestyrelsen:
”[N-M] har netop fået sin aldersafgørelse, hvor det bliver vurderet, at han
er 19 år eller derover, med en lille chance for en nedre grænse på 17 år.
Hans fødselsdato bliver fastsat til d. …12.1996. Ved videokonferencen
blev [N-M] vejledt om, at han flytte fra børnecenteret pga. alder, og [N-M]
gjorde opmærksom på, at han ikke vil flytte uden sin kone [N-K]. Han
blev vejledt om at henvende sig til forsørgelseskontoret angående dette.
Jeg har løbende haft samtaler med [N-M] og [N-K] omkring deres situ-
ation, og efter videokonferencen kom [N-M] og en pædagog … ned til
mig, hvor vi aftalte, at jeg på vegne af [N-M] og [N-K] vil gøre forsør-
gelseskontoret opmærksom på, at de ønsker at blive flyttet sammen.”
3350
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Der blev samme dag truffet beslutning om at adskille parret, og parret blev
adskilt den 15. august 2016.
Den 17. august 2016 kl. 14.09 sendte Ronya Habo partshøringsbreve til [N-
K] og [N-M]. Ronya Habo havde i en mail tidligere samme dag oplyst, at Ud-
lændingestyrelsen ønskede at behandle sagen hurtigst muligt, da [N-K] var
højgravid.
Samme dag kl. 14.27 sendte centerlederen for Jammerbugt Asylafdeling, Center
…, Rikke Ørnberg (Jammerbugt Kommune), en mail til blandt andre Udlænd-
ingestyrelsen med anmodning om flytning af [N-K]. I mailen hedder det bl.a.:
”Vedr. [N-K] og [N-M].
[N-K] og [N-M] har været indkvarteret på Børnecenter … siden 17.11.15.
Parret er gift, men har været indkvarteret på henholdsvis et pigeværelse
og et drengeværelse. Under deres ophold på børnecenteret er [N-K] ble-
vet gravid, og parret venter således deres første barn d. […].09.16. [N-K]
er aldersundersøgt, og det er vurderet, at hun må antages at være 18 år
eller derover, men hendes fødedato […].05.1999 fastholdes. [N-K] bliver
således juridisk 18 år d. […].05.2017. [N-M] var til aldersundersøgelse
d. 07.07.2016, hvor det bliver vurderet, at han er 19 år eller derover,
med en lille chance for en nedre grænse på 17 år. Hans fødedato bliver
fastsat til d. […].12.1996. I går d. 16.08.16 blev [N-M] med henvisning
til hans alder flyttet til Center …, hvor han er indkvarteret sammen
med andre enlige unge mænd. [N-K] og [N-M] er vejledt om, at de skal
partshøres ift. deres ønske om at bo sammen, men både [N-K] og [N-M]
er meget bekymrede over deres situation, herunder om [N-K] bliver
flyttet til det hus i …, hvor vi tidligere har haft gravide indkvarteret,
eller om hun kommer til at føde alene på børnecenteret. Som tidligere
beskrevet af socialrådgiver Pia Urban på børnecenter … er det cente-
rets vurdering, at parret er meget glade for hinanden og begge glæder
sig til deres kommende fællesbarn. Situationen udfordres dog af især
[N-K’s] bekymringer for fremtiden, hvor hun er meget bange og utryg
ved, om hun kan risikere at komme til at føde alene på børnecenteret.
Sundhedsplejersken vurderer, at [N-M] er en stor støtte og ressource
for [N-K], og ift. varetagelsen af omsorgen for det ufødte barn, udvik-
lingen af en sund tilknytning til barnet og dét at blive gode forældre
vurderer vi, at det er afgørende, at parret hurtigst muligt kommer til at
3351
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
bo sammen som familie. Det er vurderingen, at parret i fællesskab kan
varetage barnets fysiske og psykiske behov.
Sagen behandles pt. af Ronya Habo, fuldmægtig på kontoret for ind-
kvarteringsvilkår, og med denne henvendelse ønsker vi, at Udlænd-
ingestyrelsens forsørgelseskontor tager stilling til, om [N-K] kan blive
flyttet til en mindre familiebolig på det center, hvor [N-M] ligeledes er
indkvarteret. [N-M] er fortsat indkvarteret sammen med andre enlige
unge mænd, således at parret kun er sammen i dagtimerne, indtil afde-
lingen for indkvarteringsvilkår træffer en afgørelse. Der er en velegnet
bolig ledig til [N-K], og der er nattevagt, sundhedsklinik og småbørns-
sundhedsplejerske 4 gange om ugen. Derudover er der andre nybagte
forældre, som [N-K] i højere grad vil kunne identificere sig med, end
de andre børn og unge på børnecenter Vester Thorup. Vi vil ikke have
babyer på børnecentret, da centret simpelthen ikke er egnet til dette.
Der er ingen omsorgsværelser der er passende, og vi kan ikke skabe de
forhold, der er nødvendige ifht en nybagt mor og hende nydfødte baby.
Vi vil gerne have en skriftlig accept på, at vi flytter [N-K] fra i morgen
den 18. september, da fødsel er nært forestående.”
Pia Urban sendte ved mail af 17. august 2016 kl. 15.33 [N-K]’s bemærkninger
til spørgsmålet om indkvartering. Heraf fremgår bl.a.:
”Hun fortæller, at hun er født […].02.1378, hvilket ifølge vores kollega
svarer til […].09.1999.
Hun fortæller, at de har kendt hinanden i 4 år, og blev viet for 1 år siden.
De boede ikke sammen. Det var frivilligt, at de blev viet.
Der er 1 barn på vej.
Der er ikke nogen særlige forhold.
[N-K] føler sig ikke tryg på centeret uden [N-M]. Hun fortæller, at hun
ikke spiser og ikke sover.
Derudover er alt hvad I skriver rigtigt, og hun vil bare gerne være sam-
men med sin mand.”
3352
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Kl. 15.41 sendte Pia Urban tillige [N-M]’s bemærkninger til Udlændingesty-
relsen:
”Han spørger om han skal svare den alder, Danmark siger, eller den
alder han er? Vi siger, at han kan svare begge dele. Han fortæller, at i
Danmark er han snart 20 år, men i Afghanistan er han 17 år og 8 må-
neder. Hans fødedato er […].09.1377.
Har været gift med [N-K] i 1 år. Det var frivilligt, og de har kendt hin-
anden i lidt over 3 år, som han dog hurtig retter til lidt over 4 år.
Der kommer snart en baby.
Der er ingen særlige forhold.
Han vil bo sammen med [N-K] fordi de er gift. Kommer fra Afghanistan,
hvor vi ikke måtte bo sammen. Nu har vi boet her hver for sig i snart
1 år. Babyen kommer snart, og vi vil gerne bo sammen, sammen med
babyen.”
Den 18. august 2016 kl. 9.15 sendte Ronya Habo en indstilling i sagen til
blandt andre Ditte Kruse Dankert og Kristina Rosado, hvoraf fremgår bl.a.:
”Jeg har talt med jer alle, og vi mener alle sammen, at det skal være en
tilladelse.
Men jeg booker lige dette møde, så vi kan tale om sagen,
og det som skal ske nu – 1) lave afgørelserne – 2) hvem afgørelsen skal
godkendes af? osv.
Jeg har fået skriftligt svar på partshøringerne, og jeg håber, at vi kan
træffe en afgørelse, inden jeg går på ferie i næste uge…
Faktum:
Manden er 19 år og kvinden er 17 år
De ønsker begge at bo sammen
Kvinden er højgravid, og hun har termin den 11. september 2016
De har aldrig boet sammen i hjemlandet
3353
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0318.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
– De har aldrig boet sammen i Danmark, dog på samme børnecen-
ter-forskellige værelser
– De blev gift lige inden de flygtede fra hjemlandet (de er flygtet, for
at kunne være sammen)
– Pigen havde ikke en værge til stede under vielsen, selvom hun er
mindreårig
– Der foreligger oplysninger fra OM-samtalerne, at pigen blev bort-
giftet til sin fætter, da hun var ca. 12 år. Det er dog et ægteskab, vi
på ingen måde kan lægge til grund, eftersom 1) hun var 12 år, 2) de
blev viet over en telefon, 3) det var et tvangsægteskab/tvangsvielse.
Hun har aldrig boet/været sammen med fætteren.
– Det som taler for, at de skal indkvarteres sammen er, at kvinden er 17
år og højgravid, at de elsker hinanden, at de ønsker at bo sammen, mv.
Det der taler imod er, at de aldrig har boet sammen, og at deres ægte-
skab ikke vil være juridisk gyldigt. Men vi har i andre sager heller ikke
kigget på, hvorvidt vi vil lægge ægteskabet til grund.”
Ronya Habo har om mailen af 18. august 2016 kl. 9.15 forklaret
12
, at hun ikke
husker den konkrete sag. Foreholdt, at der ikke er nævnt noget om tvang i
indstillingen, og adspurgt, om de tog stilling til, om der var indikationer på
tvang, har hun forklaret, at de under partshøringerne spurgte ind til, om æg-
teskabet var frivilligt, ligesom de vejledte om, at det i Danmark er ulovligt at
blive tvunget. En del af de spørgsmål, de stillede, vedrørte dette. Foreholdt,
at afgørelsen om adskillelse blev truffet den 15. august 2016, og at parret
omkring den 19. august 2016 på ny blev indkvarteret sammen, fordi kvinden
fyldte 18 år, har hun forklaret, at parret kunne give besked om, at de ønskede
at flytte sammen igen, før kvinden fyldte 18 år. Styrelsen sørgede derefter for,
at det skete, når kvinden fyldte 18 år.
Udlændingestyrelsen traf den 19. august 2016 afgørelse om, at parret igen
skulle indkvarteres på samme asylcenter. Af afgørelsen fremgår bl.a.:
12
Afhøringsekstrakten, side 305-306.
3354
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
”Den 10. februar 2016 modtog Udlændingestyrelsen instruks fra Ud-
lændinge-, Integrations- og Boligministeriet om at ændre praksis for
indkvartering af mindreårige med ægtefælle eller samlever.
Praksisændringen indebærer, at mindreårige som udgangspunkt ikke
må være indkvarteret på samme asylcenter som deres voksne ægtefæl-
ler eller samlevere.
Udlændingestyrelsen besluttede på den baggrund at indkvartere dig
og sin ægtefælle hver for sig.
Ved brev af 17. august 2016 partshørte Udlændingestyrelsen jer.
Den 17. august 2016 modtog vi jeres svar på partshøringen.
Udlændingestyrelsen har på baggrund af de oplysninger, som er frem-
kommet i forbindelse med styrelsens behandling af jeres sag, besluttet
at indkvartere jer på samme asylcenter igen.”
Parret blev den 22. august 2016 indkvarteret sammen på ny.
9.2.4.
Par, der blev adskilt efter kvindens eget ønske
Ud over de par, der er nævnt i dette afsnit, blev tillige parrene [R] og [Ø]
adskilt – i hvert fald for en periode – efter kvindens ønske. Der henvises til
paroplysninger i disse sager i de tidligere beskrivelser i dette kapitel.
9.2.4.1.
D-K og D-M
Parret indrejste den 13. november 2015 og blev indkvarteret sammen.
I et skema af 22. april 2020 til undersøgelseskommissionen er der vedrørende
dette par anført bl.a.:
”Den 14.04.2016 modtog Udlændingestyrelsen orientering om, at K
ikke længere ønsker at bo sammen med M.”
Om dette par fremgår af den udgave af listen ”Under 18 år i parforhold”, som
Margit Sander Rasmussen ved mail af 16. februar 2016 kl. 14.03 sendte til
blandt andre Lene Linnea Vejrum, at [D-K] var født den [...].10.1999 (16 år),
3355
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
at [D-M] var født den [...].08.1991 (24 år), og at parret havde et barn født den
[...].01.2016. Det fremgår desuden, at [D-K] var medicinsk flyttespærret, og
at der var tale om en sårbar familie. I den opdaterede version af listen, som
styrelsen sendte til departementet den 4. marts 2016 som bidrag til samråds-
spørgsmål Z, fremgår om parret desuden bl.a.:
”Forældrene vurderes i fællesskab at være meget omsorgsfulde. Mor
er traumatiseret og i behandling herfor. Hun vurderes ikke i stand til
at tage vare på spædbarn alene. Sundhedspersonalet er meget bekym-
ret for familien ved adskillelse. Mor og barn vil skulle anbringes, hvis
familien skilles.”
Der forelå desuden en række oplysninger om parret i sagsakterne.
En medarbejder i NUC skrev den 14. november 2015 kl. 20.05 en mail til
Udlændingestyrelsen om parret. Af mailen fremgår bl.a.:
”Vi talte sammen lørdag eftermiddag. NUC har registreret et irakisk par,
hvor manden [D-M] er 24 år og kvinden [D-K] blev 16 år den [...].10.15.
Det vil sige, at kvinden blev gravid som 15 årig. Hun siger, at hun er
psykisk syg. Om denne udtalelse er rigtig eller ej vides ikke…
På spørgsmål til kvinden uden at manden var i nærheden om hvorvidt
der er tale om et tvangsægteskab, benægter hun dette. Hun siger i øvrigt,
at hun ikke kan lide at sove alene. Parret er sammen blevet indlogeret
i Center …
US må på mandag den 16.11.15 tage stilling til om parret skal forblive
indlogeret sammen eller om kvinden skal flyttes p.g.a hendes påståede
psykiske tilstand/ alder og graviditet.”
Som svar på Udlændingestyrelsens høring af 18. februar 2016 sendte Ninna
Svendsen fra Jammerbugt Asylafdeling den 22. februar 2016 kl. 12.10 en
række oplysningsskemaer til styrelsen, herunder et udfyldt skema vedrørende
dette par, ligesom der var vedhæftet en udtalelse fra to sygeplejersker vedrø-
rende parret. Af det vedhæftede skema vedrørende parret fremgår:
3356
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0321.png
De berørte par
1.
2.
3.
4.
Spørgsmål
Person ID på parret
Er den kvindelige part gravid?
Hvis ja, hvornår har hun termin?
Har den kvindelige part andre voksne familie-
medlemmer i Danmark?
Hvis ja, er de asylansøgere eller herboende?
Hvor bor disse familiemedlemmer?
Vil de kunne støtte hende, når parret flytter fra
hinanden?
Ønsker hun at bo sammen med eller i nærheden af
disse familiemedlemmer? (NB! Vi kan ikke garante-
re, at vi kan efterkomme et evt. ønske.)
Har den mandlige part andre familiemedlem-
mer i Danmark?
Hvis ja, er de asylansøgere eller herboende?
Hvor bor disse familiemedlemmer?
Vil de kunne støtte ham, når parret flytter fra
hinanden?
Svar
[…], […]
Nej
Nej
Ja
Han har en bror
som er asylansøger.
Broren bor på […]
Asylcenter.
Nej – Sundhedsper-
sonale vurderer ikke,
at broren er i stand
til at støtte ham nok.
Ja
5.
Ønsker han at bo sammen med eller i nærheden af
disse familiemedlemmer? (NB! Vi kan ikke garante-
re, at vi kan efterkomme et evt. ønske.)
Har parret fælles børn og/eller særbørn?
Hvis ja, har parret en holdning til, hos hvilken for-
ælder barnet/børnene fremover skal bo?
(NB! Vi kan ikke garantere, at vi kan efterkomme et
evt. ønske.)
Hvordan fungerer familien på nuværende tids-
punkt?
Er der bekymring for parternes trivsel eller for
eventuelle børns trivsel? Hvis ja, beskriv nærmere.
Er der iværksat støtteforanstaltninger? Hvis ja,
beskriv nærmere.
Ja.
Barnet skal bo hos
mor, […].
6.
Rigtig godt- Se ne-
denstående udtalelse
Ja meget – Se neden-
stående udtalelse
Der er iværksat psy-
kolog behandling for
forældre i forbindelse
med deres traumer
i Irak.
3357
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0322.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
7.
Hvordan forventes det, at familien vil fungere
efter en adskillelse af parret/familien?
Er der en høj risiko for, at der vil opstå akut bekym-
ring for et eller flere familiemedlemmers trivsel?
Er der høj sandsynlighed for, at det bliver nødven-
digt at iværksætte eller intensivere støtteforanstalt-
ninger?
Øvrige forhold
Er der andre forhold, Udlændingestyrelsen bør ken-
de til for at kunne finde den mest hensigtsmæssige
fremtidige indkvartering for parrene/familierne?
Rigtig skidt – Se
nedenstående udta-
lelse.
Ja – Se nedenståen-
de udtalelse
Ja, i den grad – Se
nedenstående ud-
talelse
Ja – Se nedenståen-
de udtalelse
8.
Af den vedhæftede udtalelse om parret fremgår:
”Vi er som sygeplejersker meget bekymret for at man, som følge at ny
dansk lov om barnebrude, kan finde på at skille [D-K], Kvinde på 16
år og 3 mdr. [D-M], mand på 24 år. Og deres fælles baby … på 6 uger.
Der er indhentet mundtlig tilladelse fra [D-K], til videregivelse af udsnit
af journalen, der måtte skønnes relevant til at begrunde vores bekym-
ring.
Vores bekymring gælder dem alle tre, da de er rigtig gode for hinanden,
og det vurderes at være fatalt for dem alle tre, hvis de skilles ad, ikke
mindst for deres fælles baby, som de er rigtig gode til at tage sig af i
fællesskab.
Vores bekymring bunder i de voldsomme oplevelser [D-K] har været
udsat for i Irak, hvor hun bl.a er blevet bortført af IS. Hun har været
vidne til overfald og drab på andre bortførte kvinder, og er selv blevet
voldtaget gentagende gange af flere mænd, under bortførelsen. Hun
blev befriet af den Irakiske hær.
Hun har efterfølgende truffet [D-M]. Han har en støttende og tillidsska-
bende effekt på [D-K].
[D-K] har flashbacks, og hun er konstant i beredskab, isolerer sig og kan
ikke lide at være sammen med andre, da hun ikke ved, hvad hun kan
blive udsat for. Hun lider af social angst iblandet depressive træk pga.
3358
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
overgrebene. Har fået tillid til personalet - sundhedsplejerske, sygeple-
jersker, netværksarbejdere samt enkelte andre asylansøger, heriblandt
[D-M’s] bror og hustru samt nyfødte barn på … Asylcenter. Der er her-
udover iværksat medicinsk og psykologisk behandling.
Derfor vil det vurderes, at være fatalt at skille den lille familie, da [D-K]
skønnes til ikke at kunne klare adskillelsen og risikerer dermed ikke
at kunne drage omsorg for sin baby samt tage vare på egen tilstand,
dermed øget behov for yderlig støtte for både mor og barn.
Det samme gør sig gældende for [D-M], han vil heller ikke kunne drage
omsorg for babyen alene. Men sammen tager de sig meget omsorgsfuldt
af deres baby, og babyen er i fin trivsel, samt parret fungerer fint som
samlet familie.”
Ved mail af 1. marts 2016 kl. 10.42 skrev en sygeplejerske tilknyttet asylcen-
teret følgende til Ronya Habo om [D-K]’s situation:
”Vi er bekymret for [D-K]. Der er opstået konflikter med en anden BB,
efter hun har fået at vide, at hun risikere at blive skilt fra sin mand. Der
har ikke været problemer før. Vi kan se [D-K] er meget presset lige nu
pga. den uafklarede situation, det er en meget stor psykisk belastning.
Har I mulighed for at fremrykke hendes afgørelse? Har I en fornem-
melse af hvornår der er svar?”
Kl. 12.31 samme dag svarede Ronya Habo:
”Tak for vedsendte!
Jeg går videre med det med det samme.”
Parrets sag var en af de fem sager, som Udlændingestyrelsen forelagde for de-
partementet. Ved mail af 2. marts 2016 kl. 10.25 sendte Udlændingestyrelsen
følgende mail til bl.a. Jesper Gori:
”I forlængelse af mødet i sidste uge om mindreårige ægtefæller med
børn – en beskrivelser af de enkelte sager, som vi gerne vil have jeres
respons på.”
3359
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0324.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Mailen var vedhæftet dokumenter vedrørende de fem par, herunder [D-K] og
[D-M] om hvem det fremgår:
Person
ID
[…]
[…]
[…]
Navn
D-K
D-M
D-B
M/K/B
K
M
B
Fødselsdato
XX.10.1999
XX.08.1991
XX.01.2016
Natio-
nalitet
[…]
[…]
[…]
Indrejst
13.11.2015
13.11.2015
Født efter
indrejse
Indkvar-
teret
[…]
[…]
[…]
Sagsresume:
Parret er medicinsk flyttespærret.
De har et nyfødt barn, og vurderes i fællesskab at være meget omsorgs-
fulde forældre.
Det er en sårbar familie. Kvinden er stærkt traumatiseret og er i be-
handling herfor.
Det vurderes, at hun ikke er i stand til at tage vare på spædbarnet ale-
ne. Sundhedspersonalet udviser bekymring for familiens adskillelse og
vurderer, at mor og barn skal anbringes, hvis familien skilles.”
Desuden var der vedhæftet journalnotater fra sygeplejersker, læger, sundheds-
plejerske og psykolog.
Af det vedlagte journalnotat fremgår bl.a.:
”25.02.16
BROV/jymc
Sub.:
Jeg har kendt [D-K] i 4 uger, hvor hun er kommet i klinikken
til sundhedspleje med sit barn født d. […]/1 2016. [D-K] har været hos
mig 4 gange. Hver gang har jeg set en ung kvinde med stor omsorg og
god kontakt til sit barn. Desuden er det tydeligt at [D-K] er god til at se
sit barns behov.
Under en af vores samtaler fortæller [D-K], at hun har været udsat for
nogle grimme ting i sit hjemland, som gør at hun konstant er bange.
Hun fortæller, at hun har meget svært ved at lægge sig til at sove, da
3360
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
hun konstant er bange for, at nogen (IS) vil komme og tage hendes
barn. [D-K] fortæller, at hendes mand er rigtig god til at tage over og det
eneste tidspunkt [D-K] kan sove er, når hendes mand holder øje med
den lille. [D-K] fortæller desuden, at hun og hendes mand er gode til at
skiftes til at passe den lille.
Det er mit indtryk, at [D-K] er glad for sin mand og at de har et godt
forhold.
Samtidig er det min faglige vurdering, at [D-K] har god støtte i sin mand
og at hendes psykiske tilstand er afhængig af om de kan være sammen.
[D-K] har en psykisk sårbarhed som gør at det er af stor betydning for
at hun har nogle mennesker omkring sig som hun kender og har tillid
til. Dette er af stor betydning for [D-K]s mulighed for at bevare sin …
forældreevne og dermed kunne tage vare på sit barn og sikre barnets
normale udvikling
P06 Søvnforstyrrelse
BROV/lcz
Sub.:
kommer i klinikken og klager over, at hun ikke kan sove.
dette har hun ikke kunnet i 3 uger. Han ammer sin 6 uger gamle baby.
Plan:
[D-K] har lægetid d. 2-3, her kan problematikken tages op.
26.02.16 A97 Administrativ procedure
BROV/lcz
Sub.:
US har efterspurgt kopi af journal ift afgørelse af om BB
fortsat kan blive boende sammen med [D-M], selv om hun er under
18 år. [D-K] har givet mundtligt tilladelse til dette d. 19-2 2016. Dette
sendes i dag via sikker mail.
Nedenstående 3 journalnotater er fra psykologen
3/2 2016
16 årig ung kvinde fra Iraq, der kom til DK for 4 mdr. siden sammen
med sin mand. Hun fødte en datter d. […] jan og formår at drage omsorg
for datteren og er meget bange for at nogen skal komme og tage hende
fra hende. Hun har set hendes far blive dræbt af ISIS, som tog moren
med sammen med andre kvinder. Hun kom sammen med andre unge
kvinder, hvor de så på, hvordan der blev begået seksuelle overgreb de
3361
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
andre. Hun oplevede også en 7 årig pige der døde af overgrebene, hun
bar ikke tørklæde, hvilket var ekstra strafbart. Hun fik bundet sine
hænder mens skiftende mænd forgreb sig på hende. De blev befriet
af iraqiske soldater og hun opsøgte familie, som afviste hende, da de
frygtede for deres egne døtre. En anden familie tog hende med til […].
Hun møder senere hendes mand, der gerne vil gifte sig med hende
selvom han kender til overgrebene. Hun er konstant i alarmberedskab,
sover dårligt og isolerer sig. Hun kan ikke lide at være sammen med
andre, da hun ikke ved, hvad hun kan blive udsat for. Er undertiden
også bange for sin egen mand selvom hun oplever, at han respekterer
hende. I drømmene ser hun ofte sin mor og hun længes meget efter
hende selvom hun godt ved, at hun sikkert aldrig møder hende igen.
Hun har været plaget af selvmordstanker og er der fortsat, men handler
ikke på det pga. af datteren.
Samlet vurdering: 16 årig ung iraqisk kvinde, der er præget af de vold-
somme oplevelser hun har været udsat for i form af drømme og flash
backs. Stemningslejet er nedsat og øjenkontakten dårlig under det me-
ste af samtalen, men bedres dog mod slutningen. Obs PTSD syndrom,
socialangst iblandet depressive træk. har brug for flere samtaler.
24/2 2016
Kommer med sin lille datter i favnen mens hendes mand tager plads
i venteværelset. Holder sig meget for sig selv i campingvognen, har
fået forskellige tilbud om samvær med andre kvinder, men afslår, da
hun ikke har tillid til dem. De har haft besøg af Thomas fra Office, der
fortæller om de planer integrationsministeren har for ”barnebrude”,
at de skal skilles fra den mand de lever sammen med og bo alene med
datteren. Han er ledsaget af en sundhedsplejerske, der har et andet og
mere nuanceret syn på sagen. [D-K] er skrækslagen ved tanken og det
er en af grundene til hun ikke tør forlade deres bopæl. Hun drømmer
næsten om sin mor hver nat og genoplever da de to kom gående og
blev standset af ISIS, der tog moren med sig og førte hende sammen
med andre under kvinder, som de misbrugte. Hun har en særlig frygt
for mænd med skæg og overskæg, de minder hende meget om de ube-
hagelige hændelser. En kvinde ved navnet […] (syrisk) kommer næsten
dagligt hos dem og beordrer hende til at gøre toiletter rene og andet og
andet rengøringsarbejde. Hun arbejder sammen med Office og optræ-
der ubehageligt overfor [D-K]. oplevede forleden at blive skubbet ind
3362
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
i væggen af hende fordi hun ikke havde gjort sit rengøringsarbejde –
meget ubehageligt. Hun blev så ked af det, at hun tog flere af sin mands
antidepressive medicin. Er meget beskyttende overfor datteren og ser
ud til at udfylde moderrollen godt. Gaber, ser træt ud og hviler flere
gange hovedet på bordet. har brug for flere samtaler.
24/6 2016
Jeg finder det VIGTIGT at tilføje, at det vil være urimeligt at skille [D-K]
fra sin mand. Hun er gift med ham og han er en ressource for hende,
der er altså ikke tale om et tvangsægteskab. Han har villet have hende
selvom han var klar over, at hun har været udsat for seksuelle overgreb
af ISIS. Hun er 16 år og alene, det giver IKKE MENING at skille hende
fra manden, selvom hun er mindreårig. Der må kunne tages individuelle
hensyn. UT vil gerne kontaktes af Udlændingestyrelsen ved uddybning
eller tvivlsspørgsmål.
…”
Som opfølgning sendte Ditte Kruse Dankert den 3. marts 2016 kl. 14.50 en
mail til blandt andre Jesper Gori vedhæftet et notat med forelæggelse af de
fem sager. Om [D-K] og [D-M] fremgår af dette notat:
”…
Sag nr. 2
Kvinde født […].10.1999 - mand født […].08.1991.
I sag nr. 2 er der tale om et par, der har et fælles, nyfødt spædbarn.
Kvinden er stærkt traumatiseret, bl.a. som følge af bortførsel og vold-
tægt begået af ISIS i hjemlandet. Det fremgår af den medicinske journal
på sagen, herunder af udtalelser fra den relevante psykolog, at man-
den, trods egne psykiske problemer, er en ressource for kvinden, og at
kvinden støtter sig til ham, herunder i forhold til pasningen af barnet.
Vurderingen fra sundhedspersonalet er, at barnet og morderen bør in-
stitutionsanbringes, hvis parret adskilles, da kvinden - på grund af sin
psykisk meget skrøbelige tilstand - ikke vil være i stand til at tage vare
på barnet alene.
3363
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Sagen er særlig i den forstand, at der allerede nu forelægger en vur-
dering fra sundhedspersonalet om, at der vil skulle ske institutions-
anbringelse af moderen og barnet, hvis adskillelse gennemføres, da
moderen ikke psykisk vil kunne klare en adskillelse. Styrelsen er af
den opfattelse, at dette forhold må antages at spille ind med betydelig
vægt, når hensynet til barnets tarv skal vurderes.”
Denne mail var – ud over de journalnotater, der tillige var vedhæftet mailen
af 2. marts 2016 til ministeriet – ligeledes vedhæftet det oplysningsskema og
den udtalelse fra to sygeplejersker, der var sendt til styrelsen den 22. februar
2016 som svar på høringen af 18. februar 2016.
Den 7. marts 2016 kl. 21.50 sendte Jesper Gori en revideret udgave af notatet
til Lykke Sørensen med bemærkning om, at det ikke stod ham klart, om det
var et notat fra Udlændingestyrelsen, som ministeriet redigerede i. I notatet
var der for så vidt angår dette par alene foretaget sproglige ændringer.
Der blev den 8. marts 2016 afholdt et møde mellem departementet og Ud-
lændingestyrelsen om blandt andet de fem sager, som styrelsen havde forelagt.
I en mail af 8. marts 2016 kl. 19.48, som Lene Linnea Vejrum sendte til bl.a.
Anni Fode og Ditte Kruse Dankert, refererede hun mødet således:
”…
Vi gennemgik følgende på mødet:
1. De 5 konkrete sager, som vi efter aftale har forelagt for departementet
blev kort gennemgået. Lykke skulle vende sagerne med Uffe senere i
dag. De umiddelbare vurdering er, at det vil være konventionsstridigt
at skille parterne ad i to af sagerne (sag 3 [G-K og G-M] og 4 [H-K og
H-M] –navnlig i sag 4, hvor der er indgået ægteskab i DK).
De andre sager er mere tvivlsomme. Vi får en tilbagemelding, når sa-
gerne har været forelagt Ministeren.
…”
Den 17. marts 2016 kl. 17.44 sendte Jesper Gori sålydende mail til Ditte Kruse
Dankert:
3364
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0329.png
De berørte par
”Til dig alene. Det er desværre ikke rocket science. Og det står og falder i
nogle af sagerne måske med jeres overvejelser om adskilt indkvartering
på samme center. Ellers må I jo forelægge alle 5 sager (igen).”
Mailen var vedhæftet en ny udgave af notatet om de fem par, hvor der nu var
tilføjet en juridisk vurdering blandt andet vedrørende dette par:
”…
Sag nr. 2
Juridisk vurdering
[Det vurderes, at hensynet til det nyfødte barns tarv, jf. FN’s børnekon-
vention, ikke med afgørende styrke taler imod en adskillelse fra faren,
under forudsætning af at moren aflastes på anden vis.
Det bør dog overvejes, om parret kan indkvarteres adskilt, men på
samme center.]
…”
Det fremgår endvidere af en mail, som Kristina Rosado sendte den 22. marts
2016 kl. 23.10 til Ditte Kruse Dankert, bl.a.:
”Jeg har aftalt med Anni, at vi ikke foretager os yderligere i de fem
sager, som er forelagt, før efter påske. Dvs. at jeg heller ikke følger op
over for operatørerne i de to sager, hvor vi havde taget de første skridt
til at skille dem ad.”
Den 28. marts 2016 kl. 14.09 skrev Ditte Kruse Dankert til Anni Fode, Lene
Linnea Vejrum, Kristina Rosado og Jens Vikner følgende om den videre be-
handling af de fem sager:
”Så er der de fem sager, hvor jeg forstår på Kristina, at der ikke er sket
adskillelse i de tre af sagerne, som vi talte om inden påskeferien. Vi må
drøfte i morgen, om der er noget nyt der - fx om flere skal forelægges
departementet ad vurdering af konventionsforpligtigelserne. Jeg mener
klart, at vi bør dele ansvaret for manglende adskillelse med departe-
mentet, omvendt tror jeg ikke, at vi får anden melding tilbage end den,
at der bør ske adskillelse i hvert fald i disse tre sager (også). Jeg mener,
at vi vil være helt udsat, hvis vi træffer afgørelse om ikke adskillelse i
3365
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0330.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
de tre sager, hvis vi ikke forudgående har hørt departementet om de
menneskeretslige aspekter.”
Da Kristina Rosado ved mail af 31. marts 2016 kl. 10.33 sendte den seneste
oversigt over parrene til blandt andre Anne Nygaard Just, oplyste hun bl.a.
følgende i mailen:
”Status er opgjort i vedhæftede ark. Vi er fortsat ved at vurdere en ræk-
ke sager (de med grønt markeret) ift. internationale konventioner m.v.
Der er pr d.d. identificeret i alt 33 par, som siden den 26. januar 2016
er eller har været indkvarteret på asylcenter, og hvor den ene eller beg-
ge parter er mindreårige. Af disse er 21 par adskilt, 3 par, hvor begge
parter er mindreårige, er indkvarteret på samme børnecenter men på
forskellige værelser, 5 par er under overvejelse, jf. ovenfor…”
Efter at Tanja Franck var tiltrådt som direktør i Udlændingestyrelsen, modtog
hun den 4. april 2016 kl. 19.59 en mail fra Lene Linnea Vejrum indeholdende
et notat om de fem sager, som var blevet forelagt departementet, ligesom hun
modtog kopi af en række akter i sagerne. Af mailen fremgår bl.a.:
”Hermed de fem sager, som vi gerne vil drøfte med dig i morgen.
Som du kan se har vi fået en foreløbig og uformel første tilbagemelding
fra departementet i sagerne.
Umiddelbart er vi dog af den opfattelse, at vi gerne vil have en formel
tilbagemelding i alle sager, evt. med udtagelse af den sag, hvor parret
er blevet gift i Danmark. …”
Om [D-K] og [D-M] fremgår af notatet:
”Sag nr. 2 [D-K og D-M]
Departementet har i denne sag tilkendegivet, at hensynet til det nyfødte
barns tarv, jf. FN’s børnekonvention, ikke med afgørende styrke taler
imod en adskillelse fra faren, under forudsætning af at moren aflastes
på anden vis. Departementet har i denne sag desuden tilkendegivet, at
3366
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
der ikke antages at være forhold, der rejser spørgsmål om overholdelsen
af Danmarks internationale forpligtigelser.
…”
Det fremgår af en mail af 7. april 2016, som Ditte Kruse Dankert sendte til
bl.a. Lene Linnea Vejrum, at der var aftalt et møde mellem departementet
og Udlændingestyrelsen om bl.a. forelæggelsen af problemstillingerne i de
konkrete sager.
Den 14. april 2016 kl. 14.52 sendte en medarbejder på asylcenteret en mail
til Bookingen med følgende indhold:
”Emne: Mor på 16 år ønsker flytning fra sin ægtemand
Ønsker flytning i næste uge til et center på Sjælland. Hun har netværk
her, som kan hjælpe hende i hendes rolle som ung mor.
[D-K] ønsker at begrunde flytningen med at ægtemål efter dansk lov-
givning af forbudt og derfor skal parret bo på hver sit center.
[D-K] er indforstået med at faderen til barnet [D-M] skal have samvær
med barnet og vil blive flyttet til et center på Sjælland så snart dette
er muligt.”
Bookingen videresendte kl. 15.03 henvendelsen til Snezana Mihajlovic med
følgende besked:
”De har boet sammen siden de ankom til landet d. 19/11 15, det er dig
der har planlagt begge flytninger.”
Af samme mailtråd fremgår desuden:
”Fra: Snezana Mihajlovic
Sendt:
14. april 2016 15:19
Til:
Kristina Rosado
Cc:
Ditte Kruse Dankert
Emne:
VS: Mor på 16 år ønsker flytning fra sin ægtemand
3367
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Vi har fået nedenstående henvendelse i sagen, på en familie som vi i
forvejen har i skemaet.
Familien fremgår af skemaet som sårbar familie.
Fra:
Kristina Rosado
Sendt:
14. april 2016 23:06
Til:
Lene Linnea Vejrum; Ditte Kruse Dankert
Emne:
VS: Mor på 16 år ønsker flytning fra sin ægtemand
T.o. Det er et af de 5 par, som vi har forelagt (mor er stærkt traumatiseret
og vurderes ikke at kunne tage vare på barnet alene).
Fra:
Ditte Kruse Dankert
Sendt:
18. april 2016 10:55
Til:
Ronya Habo
Emne:
VS: Mor på 16 år ønsker flytning fra sin ægtemand
t.o. Dette er en af de fem sager – Kristina har anmodet jammerbugt om
at finde egnet indkvartering til hende. Vi hører videre, når der kommer
noget tilbage.
From:
Ronya Habo
Sent:
18. april 2016 11:02
To:
Ditte Kruse Dankert
Subject:
SV: Mor på 16 år ønsker flytning fra sin ægtemand
Kære Ditte
Tak for vedsendte.
Perfekt!
Jeg opdaterer listen, når der kommer noget tilbage.”
Den 15. april 2016 kl. 14.22 sendte Kristina Rosado to telefonnotater af sam-
me dato vedrørende parret til en medarbejder i Udlændingestyrelsen med en
bemærkning om, at ”forklaring følger”.
Af det første vedhæftede telefonnotat, der er underskrevet af Kristina Rosado,
fremgår:
3368
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
”På baggrund af mail fra Jammerbugt Kommune til Bookingen g.d.
rettede jeg d.d. henvendelse til centerleder Marit Risdahl. Marit op-
lyste, at [D-K] har givet udtryk for, at hun ønsker at blive indkvarteret
adskilt fra sin mand, idet hun ønsker at øve sig i at klare sig selv og
tage vare på barnet alene, idet hun har forstået, at det skal man kunne
i Danmark. Hun ønsker at komme til Sjælland, fordi hun har netværk
der i form af parrets fælles venner og egne veninder, som kan hjælpe
hende. Marit har orienteret hende om, at manden skal indkvarteres i
nærheden af barnet, så han kan have samvær med barnet. Dette er hun
helt indforstået med.
Marit vurderer, at [D-K] ikke er videre moden, og er i tvivl om hvad
beslutningen bunder i. Der har været forlydende om, at [D-M] ikke altid
er sød ved hende, men der er ingen mistanke om vold eller lignende.
[D-K] insisterer også på, at det ikke har noget med [D-M] at gøre, men
at det alene handler om, at hun ønsker at lære at klare sig selv, idet de
jo alligevel skal adskilles, da hun er mindreårig.
[D-K] er blevet orienteret om, at der kan gå lidt tid, inden der bliver
plads til parret på to forskellige centre på Sjælland, og er derfor blevet
tilbudt at blive flyttet for sig selv i regi af et af Jammerbugt Kommunes
øvrige centre. Dette ønsker hun ikke. Hun har givet klart udtryk for, at
hun foretrækker at afvente plads til sig selv og [D-M] på to forskellige
centre på Sjælland, frem for at flytte til andet center i kommunen. Marit
vurderer, at der muligvis ikke er tale om et udtalt ønske om at flytte fra
manden pga. problemer mellem parret, men at udsigten til at kunne
flytte til Sjælland kan være den primære drivkraft.”
Af det andet vedhæftede telefonnotat, som også er underskrevet af Kristina
Rosado, fremgår:
”Jeg orienterede d.d. centerleder Marit Risdahl om, at US på baggrund
af tidligere orientering fra Jammerbugt Kommune og efterfølgende
telefonisk drøftelse af [D-K’s] ønske om at blive indkvarteret adskilt fra
sin ægtefælle, skal bede Jammerbugt Kommune om at finde et egnet
indkvarteringssted til [D-K] og parrets fællesbarn. [D-K] og barnet kan
ikke indkvarteres alene på voksencenter, da hun er mindreårig. Børne-
center er heller ikke en mulighed, da hun skal indkvarteres sammen
3369
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
med sit eget barn. I lyset af sundhedspersonalets vurdering af [D-K’s]
evne til at drage omsorg for barnet, hvis hun indkvarteres adskilt fra
sin ægtefælle, bør centeret finde et egnet opholdssted, som kan yde
den nødvendige støtte til mor og barn. Centeret skal foranstalte dette
hurtigst muligt og indsende kautionsansøgning til US som vanligt.”
På anmodning fra Anne Nygaard Just sendte Ditte Kruse Dankert den 18. april
2016 kl. 11.02 en fornyet status over sager til departementet. Heraf fremgår
om de fem sager:
”5 par – hvor deres sager er under overvejelse (dog et par på vej til
adskillelse efter ønske fra den mindreårige – vi følger op på status, …
skal finde alternativ indkvartering til den mindreårige).”
Den 19. april 2016 blev [D-K] flyttet til et andet center i Jammerbugt Kom-
mune.
I forbindelse med flytningen udarbejdede Jammerbugt Kommune den 22.
april 2016 en sammenfatning af oplysningerne om familien med en handle-
plan. Af handleplanen fremgår bl.a.:
”[D-K] og [D-M] ankommer til Danmark 13-11-2015 og … er derfor født
efter familiens ankomst.
[D-K] fortæller til psykolog, at ISIS dræbte hendes far, mens hun over-
værede det, hvorefter de skilte [D-K] og moderen ad, og tog dem begge
til fange.
[D-K] har oplevet seksuelle overgreb blive begået mod andre og ligeledes
mod sig selv. [D-K] fortæller om en pige på 7 år der døde af overgrebene.
[D-K] blev bundet, og flere mænd forgreb sig på hende på skift.
[D-K] bliver på et tidspunkt befriet af irakiske soldater, og hun opsøger
noget familie, som afviser hende, da de frygter for deres egne døtre.
En anden familie tager [D-K] med til …, hvor hun møder [D-M]. [D-M]
vil gerne gifte sig med [D-K], selvom han har kendskab til de overgreb
hun er blevet udsat for.
• [D-K]:
Psykolog skriver følgende:
3370
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
[D-K] er konstant i alarmberedskab, hun sover dårligt og isolerer sig.
Hun er bange for, at være sammen med andre, da hun ikke ved hvad
de vil udsætte hende for.
[D-K] føler, at [D-M] respekterer hende, men alligevel bliver hun indi-
mellem også bange for ham.
[D-K] savner sin egen mor meget, drømmer om hende, men tror ikke
hun lever mere. Har ofte mareridt om natten, hvor hun drømmer om
hendes mor, og da de blev taget til fange. [D-M] er god til, at tage over
om natten ift. [barnet], så [D-K] kan sove bedre.
[D-K] er plaget af selvmordstanker, men handler ikke på dem, af hensyn
til datteren.
27-02-2016 [D-K] har en konflikt med en anden kvindelig asyl ansøger,
som optræder ubehageligt overfor [D-K]. [D-K] bliver så ked af det, at
hun spiser flere af [D-M’s] antidepressive medicin, og efterfølgende
kommer på skadestuen.
16-03-2016 møder [D-K] op hos psykologen ed blå mærker omkring
begge øjne. Hun forklarer, at hun havde været ved, at blive kvalt i noget
kylling, men at [D-M] reddede hende. Han havde lige været ude og ryge,
og [D-K] opsøgte ikke andre for at få hjælp, da det var midt om natten.
• [barnet]:
Født d. […]-01-2016…
Fulgt af sundhedsplejerske, amning gået fint, og tager fint på. Fin i
kontakten.
Bliver meget ulykkelig når hun får tøjet af, kan trøstes af mor når hun
får tøj på igen.
Forældre tager fint imod råd og vejledning ift. pasning af [barnet], og
der fin kontakt mellem [barnet] og forældre.
• [D-M]:
Lægejournal:
Starter i januar 2016 op med …, da han oplyser, at han sover dårligt
om natten. Fortæller, at han har en depression, og at han i hjemlandet
fik medicin mod dette.
[D-M] fortæller, at han er plaget af mareridt om blod, ISIS, og at nogen
vil slå ham ihjel. [D-M] fortæller om angst og konstant beredskabstil-
stand. Han oplevede i hjemlandet, at ISIS kom til landsbyen og slog
3371
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0336.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
mange ihjel, hvilket han overværede. [D-M’s] forældre og to brødre er
blevet slået ihjel af ISIS.
[D-M] har PTSD symptomer.
Går til samtaler ved psykiater.
Handleplan:
[D-K] og [barnet] er pr. d. 19-04-2016 indskrevet på mor/barn hjemmet
i ...
[D-K] kan fremstå en smule umoden og usikker i hendes viden omkring
håndtering og stimulering af … [barnet], hvorfor hun skal støttes og
guides i det omfang hun har brug for det.
[D-K] giver udtryk for et behov for, at løsrive sig fra [D-M], og skal guides
ift. … [barnets] behov for, at [D-M] er en del af hendes liv.
Handleplan er lavet på baggrund af et sparsomt kendskab til familien,
og vil blive revideret løbende under deres ophold på Saltumhus.”
Ved mail af 11. maj 2016 kl. 11.44 sendte socialkoordinator Tina Rørdam på
vegne af parret følgende anmodning til Udlændingestyrelsen:
”…
De har nu et ønske om, at [D-M] kan få lov til, at overnatte en gang om
ugen på saltumhus sammen med [D-K] og datteren.
Jeg har vedhæftet referat fra seneste opfølgningssamtale og seneste
psykologvurdering.”
Af det vedhæftede journalnotat af 4. maj 2016 fremgår bl.a.:
”Er i mellemtiden flyttet til … med sin datter – en beslutning, der er
truffet af myndighederne. Om dagen fungerer det god for [D-K], men
aftenen bliver hun bekymret, da hun ved hun skal gennem en nat med
mareridt. Mareridtene har det samme tema, der handler om død.
3372
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Hendes mand kommer på besøg 3 gange om ugen fra kl 17 - 20, så
overlader hun datteren til ham og hun sover trygt. Dette er ikke tilfældet
hvis personalet passer datteren. Det er på tale at hendes mand måske
får lov til at sove sammen med hende en nat om ugen.
Hun har spurgt om muligheden for at en af personalet sover hos hende,
men det er ikke en mulighed.
Hun fortæl ler at hun sveder meget har hjertebanken og vejrtræknings-
problemer, hvilket kunne tyde på en angstproblematik.
…”
Af det vedhæftede referat af opfølgningsmødet den 4. maj 2016 om samvær
fremgår desuden bl.a.:
”[D-K] og [D-M] fortæller, at de begge tænker samværet fungerer fint,
både ift. omfang og tidsrum. [D-M] giver udtryk for, at han dog helst så
de var sammen som en familie hele tiden. [D-K] fortæller, at hun ikke
sover så godt om natten. Når [D-M] så kommer for at være sammen med
dem, overlader hun [datteren] til ham, og går ind og sover nogle timer.
[D-K] fortæller, at hun sover trygt og godt når [D-M] er der, og hun ved
han passer på [datteren].
[D-K] og [D-M] et ønske om, at [D-M] kan få lov til, at sove på Saltumhus
en gang om ugen ift. at aflaste [D-K] om natten, da hun føler sig mest
tryg og sikker når det er ham der er der om natten.
[D-K] fortæller, at hun også har talt med psykologen om dette, og den-
ne vurderer, at det ville være godt hvis [D-M] kunne overnatte med
familien.
[D-K] og [D-M] ønsker, at ut. indhenter vurdering fra psykologen, og
herefter sender ansøgning til US ift., at [D-M] kan overnatte på Saltum-
hus en gang om ugen.”
Den 21. maj 2016 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at [D-M] ikke kunne
få tilladelse til at overnatte hos [D-K]. I afgørelsen hedder det bl.a.:
” Vi kan ikke godkende din ansøgning om at bo midlertidigt uden for
Center ...
Vi bemærker, at mindreårige asylansøgere som følge af Udlændinge-,
Integrations- og Boligministerens meddelelse af 10. februar 2016 ikke
3373
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
længere indkvarteres sammen med en ægtefælle eller samlever. Dette
gælder også, selvom parret har fælles børn.
Derfor får du afslag
Retningslinjerne om lovligt fravær fra asylcentersystemet med økono-
mi, indeholder en gennemgang af, hvornår asylansøgere, der er ind-
kvarteret i asylcentersystemet, kan bevilges fravær fra et asylcenter
og hvilke nærmere betingelser, der ligger til grund for bevilling af en
sådan godkendelse.
Ordningen omfatter asylansøgere, der har opholdt sig i Danmark i
mindst 6 måneder fra indgivelse af ansøgning om asyl og hvor Ud-
lændingestyrelsen har truffet afgørelse om at behandle asylsagen her
i landet (fase 2) og hvor ansøgeren medvirker til at oplyse sin asylsag.
Ordningen omfatter ikke asylansøgere i den indledende fase (fase 1)
og den omfatter ikke mindreårige asylansøgere, i de situationer, hvor
der søges om lovligt fravær med henblik på ophold hos herboende
ægtefælle.
Retningslinjerne omtaler ikke det forhold, at en asylansøger, som er
indkvarteret på et asylcenter, søger om fravær fra indkvarteringen med
henblik på at tage ophold på et andet indkvarteringssted.
Udlændingestyrelsen finder imidlertid, ud fra en analog fortolkning
af reglerne om mindreårige ægtefæller, der søger lovligt fravær hos en
herboende ægtefælle, at der heller ikke kan bevilges lovligt fravær til en
myndig ægtefælle, der søger lovligt fravær hos en mindreårig ægtefælle,
uanset at der ikke søges om indkvartering hos en herboende ægtefælle.
Vi henviser i denne forbindelse også til Udlændinge-, Integrations- og
Boligministerens meddelelse af 10. februar 2016 om indkvartering af
mindreårige asylansøgere sammen med en ægtefælle eller samlever.
Vi har lagt til grund, at både du og [D-K] er i den indledende fase (fase
1), samt at [D-K] er mindreårig og du er myndig.
3374
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Det fremgår af retningslinjerne, at vi i helt særlige tilfælde kan bevilge
lovligt fravær med økonomi til asylansøgere, som ikke umiddelbart op-
fylder betingelserne for lovligt fravær, f.eks. i forbindelse med sygdom
hos nærtstående, herboende familiemedlemmer.
Vi finder ikke, at oplysningerne om din ægtefælles psykiske problemer,
kan føre til en ændret vurdering. Vi har i den forbindelse lagt vægt
på Udlændinge-, Integrations- og Boligministerens meddelelse af 10.
februar 2016.
Vi kan derfor ikke godkende, at du bor midlertidigt uden for Center
Brovst, jf. udlændingelovens
§
42 a, stk. 7, 3. pkt.”
Den 1. juni 2016 blev der afholdt oplysnings- og motivsamtaler med parret,
ligesom de blev partshørt om spørgsmålet om ledsagelse. Af referatet af [D-K]’s
oplysnings- og motivsamtale fremgår bl.a.:
”Ansøger fortæller, at hun først blev religiøst viet af en Mullah og ef-
terfølgende blev deres bryllup registreret i retten.
Ansøger fortæller, at hun blev viet på immanens kontor i moskeen …,
ansøger fortæller, at hun var der sammen med sin mand og at den fa-
milie hun boede hos var vidner til brylluppet. Ansøger fortæller, at hun
ikke kan huske navnet på Imamen. Ansøger fortæller, at den religiøse
vielse fandt sted enten den 10, 11 og 12 marts 2015, ansøger kan ikke
huske det var præcist.
Ansøger fortæller, at vielsen efterfølgende blev registreret hos retten
i …, ansøger kan ikke huske hvad retten hedder. Ansøger fortæller, at
vielsen blev registreret fire dage, måske kun tre dage, efter den religiøse
vielse. Lidt senere i samtalen forklarer ansøger, at registreringen fandt
sted dagen efter den religiøse vielse.
Ansøger forklarer, at der er ca. 15 minutters kørsel mellem moskeen
og retten.
Ansøger fortæller, at i retten forlangte de af ansøger at hun skulle frem-
vise sit nationalitetsbevis og at hendes far skulle være tilstede som
3375
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
værge for ansøger. Ansøger forklarer, at hun ikke havde sit nationa-
litetsbevis og at hendes far var blevet dræbt, men da hun fortalte at
hendes mor var kidnappet og at hendes far var blevet dræbt af Daesh,
gav de dispensation til ansøger, hvis blot der var vidner tilstede, hvil-
ke ifølge ansøger blev den familie hun boede hos og som har hjulpet
hende, … og ...
Ansøger fortæller, at hun mødte sin mand igennem …, manden i den
familie hun boede hos, som kender ansøgers mand [D-M]. Ansøger for-
tæller, at [D-M] boede overfor den familie som ansøger boede hos sam-
men med hans bror. Ansøger fortæller, at [D-M] ledte efter en kone og
derfor blev ansøger og [D-M] introduceret.
Ansøger fortæller, at [manden i den familie, hun boede hos] fortalte
ansøger om [D-M] og sagde til hende at hun havde 15 dage til at be-
slutte sig for om hun ville giftes med [D-M]. Ansøger bekræfter, at hun
skulle beslutte sig for, om hun ville giftes med [D-M] inden hun havde
mødt ham.
Ansøger fortæller, at [manden i den familie, hun boede hos] havde sagt,
at det ikke ville få nogen konsekvenser om hun sagde ja eller nej til
ægteskab med [D-M].
Efter en uge, fortæller ansøger, at hun sagde ja til at gifte sig med [D-M]
og at [D-M] efterfølgende kom hjem til hende. Efter ydereligere en uge,
fortæller ansøger, at hun og [D-M] blev gift. Og endelig, efter yderligere
14 dage, blev [D-M] og ansøger gift.
Ansøger fortæller, at efter hun og [D-M] var blevet gift, flyttede hun
og [D-M] hen i en bolig som nogle hjælpeorganisationer havde stillet
til rådighed. Ansøger ved ikke hvilken hjælpeorganisation. Ansøger
fortæller, at de boede i deres lille hus indtil hun og [D-M] flygtede ud af
Irak 6-7 måneder senere.”
Under partshøringen om ledsagelse forklarede hun desuden:
”Ansøger fortæller, at siden hun er blevet adskilt fra sin mand og at hun
bor på et andet center end ham, har hun ikke kunnet sove. Ansøger
forklarer, at hun ikke føler harmoni.
3376
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Ansøger bekræfter, at det var hendes beslutning, at hun skulle giftes
med [D-M].
Ansøger fortæller, at hende og [D-M] har boet sammen siden de blev
gift i marts 2015 og indtil de blev skilt fra hinanden på asylcentreret.
Ansøger fortæller, at de har en fem måneder gammel datter sammen
som hedder …. Ansøger fortæller, at [D-M] kommer og ser [datteren]
hver mandag og onsdag fra kl. 17-20 og lørdag fra kl. 13-20, men at han
gerne ville se hende mere. Ansøger fortæller, at [D-M] er ked og græder,
hver gang han skal afsted.
Ansøger fortæller, at hun har det rigtig godt sammen med [D-M]. Ansø-
ger fortæller, at [D-M] er meget omsorgsfuld overfor ansøger og at han
passede på hende da hun var gravid, for eksempel hjalp han ansøger
da hun var gravid. Ansøger fortæller, at ansøger også hjalp med, at tage
sig af deres datter når ansøger skulle sove om natten.
Da ansøger og [D-M] flygtede ud af Irak, fortæller ansøger, at det var
deres plan, at de fortsat skulle bo sammen, ansøger tilføjer, selvfølgelig.
Ansøger fortæller, at hun gerne vil have, at [D-M] bliver ledsager for
hende, hun siger at han er den meste for hende.
Ansøger fortæller, at hun også gerne vil bo sammen med [D-M], fordi det
kun er hende hun har og at det ham der passer på hende, for eksempel
hvis hun er syg. Ansøger fortæller, at hun kun tror, at det i hele verden
er [D-M] der bekymre sig mest om hende.
Ansøger fortæller, at hvis [D-M] bliver hendes ledsager vil det ikke være
nogen problemer og hun vil have det godt, fordi [D-M] er hendes mand.
Ansøger fortæller, at hvis [D-M] ikke bliver hendes ledsager, vil hun
ikke have det rart og hun vil ikke acceptere det.”
Af partshøringen af [D-M] vedrørende ledsagelse fremgår, at han om forholdet
forklarede bl.a.:
3377
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
”Spurgt ansøger til, hvem der har taget beslutningen om samlivet/æg-
teskabet, og hvordan beslutningen er truffet.
Ansøger indgik en aftale med faren i den plejefamilie, som tog sig af
ægtefællen, om at ansøger skulle giftes med ægtefællen. Faren ville
drøfte det med ægtefællen, og ansøger fik svar dagen efter af faren
om, at ægtefællen lige skulle se ansøger, og ikke havde andre krav, og
det i sidste ende ville være ægtefællens valg. Faren sagde til ansøger,
at ægtefællen nu havde levet i deres familie, og hvis hun skulle videre
i livet, var det en god idé, at hun blev gift.
Ansøger og ægtefællen blev præsenteret for hinanden en dags til halv-
anden efter, at ansøger havde talt med faren for anden gang om, at
ægteskabet umiddelbart var i orden med ægtefællen. Ansøger spurgt
ægtefællen til, om hun var indforstået med, at de skulle giftes, og om
hun blevet tvunget til det, og ægtefællen sagde til ansøger, at hun gerne
selv ville.
Den 10. eller 11. marts, blev ansøger gift på Rådhuset i …, hvor alle de
lovpligtige dokumenter blev udstedt. Både ansøger og ægtefællen var
til stede ved vielsen.
På Rådhuset blev både ansøger og ægtefællen spurgt til, om ægteskabet
var frivilligt. Ansøger og ægtefællen svarede, at ægteskabet var indgået
frivilligt.
Spurgt ansøger til, hvor længe parterne har boet sammen.
Ansøger flyttede sammen i flygtningelejren efter indgåelse af ægteska-
bet. Ca. én måned efter indgåelse af ægteskabet, flyttede ansøger og
ægtefællen fra flygtningelejren og ud i byen … i et ikke færdigbygget hus
i midten af … i området …. Huset var ikke færdigbygget, men ansøger
og ægtefællen tog ophold i et af værelserne, og brugte et gardin som
dør og plast til at dække vinduerne.
… Ansøger oplyser, at han ikke bor med ægtefællen nu, da hun er blevet
taget fra ham.
3378
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Ansøger vil gerne tage sig af sin ægtefælle, da han ikke har andre end
hende og datteren. Da de boede på samme asylcenter, hjalp ægtefællen
ansøger og omvendt.
Ansøger oplyser, at han godt kan tage vare på sin ægtefælle.
Spurgt ansøger til, hvordan han har det med sine psykiske problemer
i forhold til at tage vare på ægtefællen.
Ansøger oplyser, at han har fået det værre af ikke at være sammen med
ægtefællen og datteren, og hans psykiske problemer vil ikke være et
problem, da både han og ægtefællen har en depression, så de forstår
hinanden.
Hvis ansøger kun være ledsager for sin ægtefæller, ville han blive glad.
Ansøger vil gerne bo sammen med sin ægtefælle og datter, uanset hvor i
verden, det er henne, bare der er sikkert. Hvis ansøger ikke kunne være
ledsager for sin ægtefælle, vil ansøger begå selvmord.”
Den 6. og 12. juni 2016 sendte Udlændingestyrelsen partshøringsbreve til
parret. Heri var blandt andet anført, at Udlændingestyrelsen var i gang med
at overveje, om parret skulle indkvarteres hver for sig.
Den 13. juni 2017 kl. 19.38 skrev Adam Abdel Khalik følgende mail til Lene
Linnea Vejrum og Ditte Kruse Dankert med emnet ”Orientering om et af de
4 frivillige par”:
”I disse tider vil jeg helt kort orientere om status for par nr. 10 [D-K
og D-M].
Der er tale om det par, hvor styrelsen besluttede, at der ikke skulle ske
indledningsvis adskillelse. Herefter bad pigen om at blive indkvarteret
adskilt fra sin mand, hvilket hun var, indtil hun oplyste, at hun ønskede
at blive indkvarteret sammen med sin mand igen.
Pigen har nu søgt om privat indkvartering hos en frivillig familie, som
er blevet tilknyttet hende gennem centret.
3379
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Af en udtalelse fra socialkoordinatoren fremgår følgende:
”Undertegnede har fulgt ***, hendes mand og deres datter de sidste 1�½
år, og tænker det vil give *** og hendes familie et velkomment pusterum,
hvis hun i en periode kan blive privat indkvarteret sammen med hendes
datter. Manden er indforstået med dette ønske, da han også oplever ***
trivsel er nedadgående, og han ikke selv har ressourcer til at håndtere
det pres, der derved pålægges ham.”
Indkvarteringsteamet vil iværksætte en høring af kommunen for at
undersøge, om det nu også er en god ide, at pigen indkvarteres privat,
henset til, at hun har sociale problemer og ringe forældreevne. Indkvar-
teringssagen vil på den baggrund formentlig være forbundet med en
vis sagsbehandlingstid.
Barnebrudsteamet vil i morgen bede centret om at undersøge, om
pigen ønsker at blive indkvarteret adskilt fra sin mand igen under
behandlingen af indkvarteringssagen. I den forbindelse vil det også
blive drøftet, om der bør iværksættes sociale foranstaltninger under
behandlingen af indkvarteringssagen. Så kan det være, at det kommer
til at passe med ministerens 4 sager igen.”
Udlændingestyrelsen traf den 16. juni 2016 afgørelse om, at [D-M] skulle
anses for at være ledsager for [D-K]. Af begrundelsen for denne afgørelse
fremgår blandt andet,
at
parret samstemmende havde forklaret, at de var gift,
og at [D-M] var far til [D-K]’s barn,
at
de boede sammen forud for udrejsen fra
hjemlandet, og
at
de begge havde ytret ønske om at bo sammen i Danmark.
Ved brev af 13. juli 2016 lagde Udlændingestyrelsen til grund, at [D-K] fortsat
ikke ønskede at være indkvarteret sammen med [D-M], hvorfor parret fortsat
skulle være indkvarteret adskilt. Af brevet til [D-K] fremgår blandt andet:
”Jammerbugt Kommune har endvidere ved brev af 11. juli 2016 til
Udlændingestyrelsen oplyst bl.a., at du den 19. april 2016 har oplyst, at
du er meget glad og lykkelig for at bo på …, men at du holder dit ønske
tilbage for ikke at gøre [D-M] ked af det. Det fremgår endvidere, at du
længe har tænkt på, at du godt kunne tænke dig at prøve at bo alene
med din datter uden [D-M]. Det fremgår endelig, at du har ønsket, at
3380
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
[D-M] besøger dig og din datter hver 7. eller 10. dag, da du har brug for
at være alene med din datter for at blive mere selvstændig.
Udlændingestyrelsen har på baggrund af disse oplysninger lagt til
grund, at du ikke ønsker at være indkvarteret sammen med [D-M].”
I brevet til [D-M] samme dag var blandt andet anført følgende om baggrunden
for, at parret fortsat ikke skulle være indkvarteret sammen:
”Den 19. april 2016 blev [D-K] og jeres datter indkvarteret på institu-
tionen …, og du blev den 13. maj 2016 indkvarteret på … Asylcenter.
Baggrunden herfor var, at vi den 14. april 2016 modtog oplysning fra
Jammerbugt kommune om, at [D-K] ønskede at flytte fra dig, da jeres
ægteskab ifølge dansk ret er forbudt.
Jammerbugt Kommune har desuden ved brev af 11. juli 2016 til Ud-
lændingestyrelsen oplyst bl.a., at du den 19. april 2016 har oplyst, at du
er glad for, at du har set det sted, hvor [D-K] og jeres datter er indkvar-
teret, da det gør dig mere tryg i forhold til, at du ikke er indkvarteret
sammen med [D-K].
Det fremgår endvidere, at du er ked af, at du ikke kan bo sammen med
[D-K] og jeres datter, men at du accepterer det, og håber, at du og [D-K]
kan indkvarteres sammen igen senest når [D-K] fylder 18 år.
Udlændingestyrelsen har lagt til grund, at du og [D-K] begge er indfor-
stået med jeres nuværende indkvarteringssituation.
Hvis I måtte ønske at blive indkvarteret sammen igen, skal vi bede jer
om at kontakte os.”
Ved mail af 11. august 2016 kl. 9.38 henvendte en medarbejder på [D-M]’s
asylcenter sig på vegne af [D-M] til Udlændingestyrelsen med en forespørgsel
om, hvad der skulle forstås med sætningen ”Hvis I måtte ønske at blive ind-
kvarteret sammen igen, skal vi bede jer om at kontakte os.” I en mail samme
dag kl. 12.48 svarede Ronya Habo følgende:
3381
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
”…
De oplysninger, vi har i denne sag er, at [D-K] ønsker at være adskilt
fra [D-M]. Vi har derfor fulgt hendes ønske og opretholdt adskillelsen.
Hvis begge parter ønsker at blive indkvarteret sammen igen, så skal
de give os besked.
Vi vil dernæst kigge nærmere på sagen igen.”
Den 1. september 2016 kl. 14.40 videresendte en medarbejder på det asyl-
center, hvor [D-K] var indkvarteret, et brev fra [D-K] til Udlændingestyrelsen.
Den 5. september 2016 kl. 14.01 skrev Ronya Habo som svar på henvendelsen
følgende:
”Vi har nu kigget på [D-K’s] henvendelse, og den giver anledning til
spørgsmål.
1. Hvordan oplever pædagogerne på [D-K’s] ægtefælle?
2. Har han haft truende adfærd?
3. Foreligger der nogen episoder om vold/trusler mv.?
Det er vigtigt at få forklaret [D-K], at han har ret til samvær med barnet.”
Den 16. september 2016 kl. 10.49 svarede medarbejderen på [D-K]’s asylcenter
følgende:
”På … oplever pædagogerne, at [D-K’s] mand, [D-M], som udgangspunkt
er en venlig og omsorgsfuld mand.
Han bekymrer sig om sin kone og sit barn [D-B]. [D-B] er glad for sin
far, men ikke helt så tæt knyttet til ham som tidligere, da hun kun ser
ham tre gange om ugen. Inden [D-K] og [D-B] kom på … var det meget
[D-M] som tog sig af [D-B].
Vi har ikke set [D-M] værende truende eller aggressiv. Derimod har vi
oplevet, at han er meget frustreret over, at han, [D-K] og [D-B] ikke må
bo sammen eller være alene sammen bag lukket dør ([D-K] er 16, snart
17 år). Han savner sin kone og datter meget.
3382
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
[D-K] er en god og kærlig mor. Hun lider under at hun ikke har familie/
netværk omkring sig. Hun opleves som værende meget svingende om-
kring hvad hun ønsker/ikke ønsker. Hun ændrer ofte mening om hvad
hun mener. Særligt i sit forhold til [D-M]. Hun er desuden præget af
at være teenager og er meget humørsvingende. For nuværende ønsker
[D-K] et forhold og en fremtid med [D-M].
[D-K] er indstillet på at [D-M] skal være en del af [D-B’s] liv op opvækst.”
Den 16. september 2016 kl. 13.50 skrev Adam Abdel Khalik i forlængelse
heraf en mail til Ditte Kruse Dankert med emnet ”Orientering om nyt i en af
de frivillige BB-sager”. I mailen hedder det:
”· 13/7: Vi har skrevet til begge ÆF, at vi forstår dem således, at de ikke
ønsker at bo sammen (godkendt af Anni).
· 1/9: … oplyser, at kvinden ikke vil have, at manden ved, hvor hun bor,
og at kvinden end ikke vil have, at han ser barnet.
· 5/9: Ronya beder om oplysninger om, hvorvidt der er vold/trusler i
forholdet, og beder om, at de forklarer kvinden, at vi ikke kan medvirke
til, at faderen ikke ved, hvor barnet opholder sig, med mindre han er
voldelig/truende.
· 16/9: Svar fra centret: Ingen vold/trusler. Kvinden ønsker for nuvæ-
rende ”et forhold og en fremtid med manden”, men der står ikke direkte,
at hun ønsker, at de aktuelt skal bo sammen.
ð Vi har meddelt centeret, at vi ikke foretager os videre (altså at vi sta-
dig anser dem som adskilt på frivillig basis) henset til, at hun for kun
2 uger siden aldrig ville se ham igen, og nu alene siger, at hun vil have
et forhold og en fremtid med ham, men ikke, at hun vil indkvarteres
med ham.”
Den 5. oktober 2016 kl. 10.56 skrev Adam Abdel Khalik følgende til blandt
andre Ditte Kruse Dankert, Lene Linnea Vejrum og Kristina Rosado om par-
ret:
”I sag nr. 10, der er en sag, hvor vi har lagt til grund, at adskillelsen er
frivillig, er vi i dag blevet opmærksomme på, at operatøren har planlagt
3383
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
flytning til den 20. oktober 2016 ud fra en forståelse af, at reglerne er
lavet om, jf. diverse pressehistorier.
Annette har lovet at stoppe flytningen, og sørge for, at de bliver ind-
kvarteret hver for sig, samt vejlede operatøren om, at pigen har fået et
brev, hvoraf det fremgår, at hun skal rette henvendelse til Udlændinge-
styrelsen, hvis hun ønsker at blive indkvarteret sammen med sin mand.
Hun vil i givet fald være indkvarteret adskilt fra sin ægtefælle under
vores sagsbehandling uanset, at de har boet hver for sig i længere tid,
henset til, at hun flere gange undervejs har skiftet holdning til, om hun
overhovedet ønsker at se sin mand.”
Som opfølgning sendte Adam Abdel Khalik samme dag kl. 12.30 følgende
supplerende oplysninger om parrets sag:
”Det viser sig, at der er to asylcentre i …, og at de ikke skal bo samme
center alligevel.
Pigen har telefonisk givet udtryk for, at hun gerne vil indkvarteres
sammen med sin ægtefælle. Hun er (åbenbart) af telefonienheden ble-
vet vejledt om, at hun skal rette henvendelse til socialkoordinatoren
på asylcenteret, når hun er flyttet, hvis hun ønsker at bo sammen med
sin ægtefælle.
Der er to muligheder:
1) Vi sætter partshøring i gang nu.
2) Vi afventer med partshøring, indtil hun har rettet henvendelse til
socialkoordinatoren, når hun er flyttet.
Ombudsmanden ville jo klart sige, at vi skulle vælge 1, men jeg hælder
nu mest til 2, eftersom hun har skiftet mening, som vinden blæser, og at
der i … sidder en socialkoordinator, som kender hende, og som kan sikre
kontinuitet for hende, og afklare nærmere, hvor sikkert det er, at hun
ønsker at bo med sin mand, og dermed være en slags kvalificeret filter.
3384
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Socialkoordinatoren giver udtryk for, at hun er helt ekstremt umoden,
og spiller US, mor/barn-hjemmet og ægtefællen ud mod hinanden, hver
gang hun skifter holdning.
Hvad siger du?”
En medarbejder på [D-K]’s asylcenter sendte ved mail af 4. november 2016
kl. 11.39 en anmodning til Udlændingestyrelsen fra [D-K] om på ny at blive
indkvarteret sammen med sin mand. Af anmodningen fremgår følgende:
”Jeg har brug for at bo sammen med min mand [D-M]. Vi har brug for
et lille hjem hvor vi kan være en familie. Når vi er sammen har jeg
ingen problemer.
Jeg har brug for min mands hjælp med at passe vores datter sammen,
når jeg ikke længere får hjælp af ….
Jeg håber I snart vil give os lov til at bo sammen.”
I forlængelse af [D-K]’s anmodning sendte Adam Abdel Khalik den 7. novem-
ber 2016 kl. 19.25 en mail om, hvorvidt parret skulle tillades at bo sammen
under Udlændingestyrelsens sagsbehandling. Af mailen fremgår bl.a.:
”Hermed forelæggelse, som også printes og lægges til dig nu:
H: lige fyldt 17 år
M: er 25 år
Fællesbarn: <1 år.
Et af de fem par, som man oprindeligt undlod at adskille. De blev kun
adskilt, fordi H bad om at blive adskilt, da Ӿgteskabet var ulovligt i
Danmark”. Under adskillelsen var H indkvarteret på institution. Denne
foranstaltning ophørte 20/10/16, hvorefter H blev indkvarteret på et
normalt asylcenter tæt på M’s asylcenter.
De har nu levet hver for sig i 6 måneder (inkl. anbringelsen). I de 6
måneder har H skiftet imellem aldrig at ville se sin mand igen, og at
ville indkvarteres med ham igen. Socialkoordinatoren har efter aftale
med os ageret filter i sagen, men er nu af den overbevisning, at H med
sikkerhed gerne vil indkvarteres med sin ægtefælle igen. Parterne har
3385
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
i de 6 måneder været sammen næsten hver dag. Derfor er vi nødt til at
indlede en BB-sag på dem med partshøring mv.
Det, som vi skal tage stilling til, er, om de skal bo sammen under sags-
behandlingen eller ej. Centret har lagt op til, at de skal bo på samme
center, men på forskellige værelser. Det skyldes, at M har PTSD, og
derfor modtager særlig støtte, og at han derfor til tider kan have brug
for at trække sig lidt tilbage. Der vil således være dage, hvor de vil kun-
ne være sammen hele dagen, og dage, hvor M ikke vil magte at være
sammen med H og barnet. Centret har lagt op til, at parret vil kunne
bo på samme værelse, når de har været indkvarteret på samme center
i nogen tid, og M har fået det bedre.
For at lade dem bo på samme center under sagsbehandlingen taler, at
vi allerede dengang vurderede, at det ville være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser at indkvartere dem hver for sig. Desuden
har de allerede levet hver for sig i 6 måneder nu, så pigen har haft sit
”pusterum”. Der er ikke fremkommet oplysninger, som peger i retning
af, at hun bad om et pusterum, fordi der var tale om tvang. Familien er
i familiebehandling, og det er den socialfaglige vurdering, at de sam-
men (og med noget ”familiebehandling”) kan tage vare på fællesbarnet,
men ikke kan tage vare på fællesbarnet hver for sig uden hjælp. Det
er også den faglige vurdering, at det er bedst stemmende med hensy-
net til fællesbarnet og fællesbarnets mulighed for at udvikle en sund
relation til M, at parret bor på samme center, så de kan have mere tid
sammen end de få timer, som de dagligt kan være sammen i øjeblikket
pga. transport. Pigen har ifølge socialkoordinatoren udviklet sig meget
under de 6 måneders adskillelse, og fremstår nu moden.
Imod at lade dem bo sammen under sagsbehandlingen taler, at pigen
flere gange har skiftet holdning under sagens forløb, og det forhold, at
centret –hvis man ser bort fra, at det er en BB-sag –pga. M’s psykiske
problemer alligevel ville indkvartere dem hver for sig i en periode med
henblik på, at H kun gradvis ville kunne være mere og mere sammen
med ham. Det gør ikke den store forskel, om de bor på hver sit center,
eller på samme center, men på forskellige værelser.
3386
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Vores indstilling er (navnlig fordi det er en af de 5 sager, hvor der op-
rindeligt ikke er sket adskillelse, og fordi ”pusterummet” nu må anses
for afsluttet), at de bor sammen under sagsbehandlingen. Vi blander os
ikke i, hvad centret herefter gør i forhold til, om de skal bo på samme
værelse eller ej, men meddeler blot –via bookingen –at H kan flytte fra
… til …, hvorefter vi indkalder begge parter til samtale.
Er du enig?”
Senere samme aften kl. 20.38 orienterede Adam Abdel Khalik Ronya Habo
– med kopi til blandt andre Kristina Rosado og Ditte Kruse Dankert – om,
at parret kunne indkvarteres sammen under sagsbehandlingen. Af mailen
fremgår bl.a.:
”Så har Lene besluttet sig i forhold til par nr. 10.
Vil du gøre følgende:
1) Bed Bookingen om at flytte de pågældende på samme center. Hvis
der opstår spørgsmål om, hvorvidt det skal være på samme værelse
eller ej, må vi prøve at holde fast i, beslutningen går på, at de må bo på
samme center under vores sagsbehandling, og at de konkrete indkvar-
teringsforhold er op til centret.
2) Indkald H + M til samtaler i uge 47 i umiddelbar forlængelse af hin-
anden, så de ikke kan nå at koordinere svarene. Jeg tager samtalerne,
du skriver referat.”
Den 11. november 2016 blev parret på ny indkvarteret på samme center.
Den 22. november 2016 blev der afholdt samtaler vedrørende spørgsmålet om
indkvartering med parret. Af referatet af samtalen med [D-K], der er dateret
den 20. december 2017, fremgår blandt andet:
”Indledning
Adspurgt, om den pågældende har forstået, hvorfor den pågældende
og den pågældende ægtefælle har boet adskilt de sidste 6 måneder,
3387
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
svarer den pågældende bekræftende og oplyser, at det er på grund af
den pågældendes unge alder.
Udlændingestyrelsen vejleder om, at styrelsen den 10. februar 2016
har modtaget en instruks fra udlændinge-, integrations- og boligmi-
nisteren om at ændre praksis for indkvartering af mindreårige med
ægtefælle eller samlever. Praksisændringen indebærer, at disse som
udgangspunkt ikke skal kunne indkvarteres sammen med deres ægte-
fælle eller samlever.
Den pågældende bliver orienteret om, at styrelsen dengang vurderede,
at det ville være uforeneligt med Danmarks internationale forpligtelser
at indkvartere parret på hver sit asylcenter imod deres vilje, og at de
derfor indledningsvis ikke på Udlændingestyrelsens foranledning blev
indkvarteret på hver sit asylcenter.
Foreholdt, at styrelsen den 12. april 2016 fik oplysning om, at den på-
gældende ønskede at være indkvarteret på et andet asylcenter end den
pågældendes ægtefælle, bekræfter den pågældende dette.
Den pågældende bliver orienteret om, at den pågældende
alene
som
følge heraf blev indkvarteret adskilt fra den pågældendes ægtefælle.
Den pågældende bliver orienteret om, at formålet med dagens samtale
er at afklare, om den pågældende nu ønsker at være indkvarteret sam-
men med eller adskilt fra den pågældendes ægtefælle, og at finde en
varig løsning for indkvarteringsspørgsmålet.
Udlændingestyrelsen bemærker hertil, at den pågældende flere gange
har ændret mening om, hvorvidt den pågældende ønsker at være ind-
kvarteret sammen med eller adskilt fra sin ægtefælle.
Oplysninger om, hvordan parterne mødte hinanden
Den pågældende oplyser, at den pågældende så sin ægtefælle én gang
før parrets bryllupsdag, hvilket var i marts måned 2015. Den pågælden-
de var 15 år gammel og den pågældendes ægtefælle var 23 år gammel.
3388
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Den pågældende oplyser, at det ifølge de normer og traditioner, der
gælder i Irak, ikke er tilladt for kommende ægtefæller at se hinanden
før brylluppet, men at den pågældende havde krævet at se sin ægtefælle
én gang før brylluppet.
Den pågældende oplyser, at det var den pågældendes plejefar, der ar-
rangerede mødet mellem parret, og at plejefaren havde mødt den på-
gældendes nuværende ægtefælle i forbindelse med, at de havde spillet
billard sammen.
Den pågældende oplyser, at parret begge boede i bycentrum, og at parret
så hinanden, når den pågældende gik over for at hente mad.
Den pågældende oplyser, at den pågældende følte sig utilpas med sin
tilværelse hos sin plejefamilie, og at den pågældendes plejefar foreslog,
at den pågældende kunne indgå ægteskab med den pågældendes nu-
værende ægtefælle.
Den pågældende fik 15 dage til at tænke over forslaget, og den pågæld-
ende accepterede ægteskabet straks efter, at den pågældende havde
mødt den pågældendes ægtefælle første gang.
Den pågældende oplyser supplerende, at den pågældendes plejefar hav-
de lært den pågældendes kommende ægtefælle at kende i forbindelse
med, at de havde spillet billard sammen.
Foreholdt, at den pågældendes ægtefælle under sin asylsamtale har
oplyst, at den pågældende boede alene med en gruppe piger, svarer den
pågældende, at den pågældende boede med andre piger, da den pågæld-
ende var i IS’ fangeskab, og at den pågældende flyttede sammen med
plejefamilien, da den pågældende kom til en flygtningelejr.
Oplysninger om forlovelsen og vielsen
Den pågældende oplyser, at den pågældende accepterede frieriet ca. en
uge efter, at den pågældendes ægtefælle havde friet.
Den pågældende oplyser, at forlovelsen og vielsen varede ca. en uge.
3389
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Adspurgt den pågældende, om den pågældende og den pågældendes
ægtefælle talte sammen, da de mødtes første gang, svarer den pågæld-
ende bekræftende.
Den pågældende oplyser, at den pågældendes ægtefælle havde oplyst, at
han var klar til at indgå ægteskab, og ville acceptere den pågældendes
krav, hvis den pågældende accepterede frieriet.
Den pågældende oplyser, at den pågældende frivilligt giftede sig med
den pågældendes ægtefælle. Parret gik i retten og i moskéen for at blive
viet, dagen efter, at den pågældende accepterede frieriet.
Den pågældende oplyser, at den pågældendes plejefar, …, og 2 vidner,
som den pågældende ikke kendte, var til stede under vielsen.
Den pågældende oplyser, at parret indgik en kontrakt om forud- og
efterbetaling.
Af ægteskabskontrakten fremgår, at 5 millioner dinarer er forudbetalt,
og at 1 million dinarer er efterbetalt.
Den pågældende oplyser, at parret flyttede sammen en uge efter vielsen
i moskéen, hvilket var omkring den 11. eller den 13. marts 2015. Af æg-
teskabskontrakten fremgår det, at parret blev viet den 11. marts 2015.
Adspurgt, oplyser den pågældende, at den pågældende ikke ville have
truffet en beslutning om at indgå ægteskab i så tidlig en alder, hvis den
pågældendes forældre havde været i live. Den pågældendes far er dræbt,
den pågældendes mor er forsvundet og den pågældende har drømt om
at få en uddannelse, men også at stifte sin egen familie.
Den pågældende oplyser, at det afgørende for den pågældendes beslut-
ning om at indgå ægteskab med den pågældendes ægtefælle var, at par-
ret havde det godt sammen og håbet om et bedre liv. Den pågældende
oplyser, at den pågældende var utryg og angst i hjemlandet.
3390
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Adspurgt, oplyser den pågældende, at den pågældende ser ægteskabet
med sin ægtefælle som et tilvalg, da der ikke er tale om et tvangsæg-
teskab.
Adspurgt, hvad motivationen for den pågældende til at indgå ægteskab
har været, svarede den pågældende uddybende, at den pågældende var
tiltrukket af den pågældendes nuværende ægtefælle, og samtidig fik
den pågældende, ved at indgå ægteskab, mulighed for at komme væk
fra plejefamilien, som hun ikke trivedes hos.
Den pågældende oplyser, at domstolen i forbindelse med vielsen kræ-
vede at se den pågældendes forældres dødsattest. Domstolen endte dog
med at acceptere at vie parret, efter at domstolen fik forklaret den
pågældendes livssituation.
Den pågældende oplyser videre, at det i de arabiske lande er normalt,
at man bliver gift, når man er under 18 år.
Oplysninger om ægteskab
Den pågældende oplyser, at parret havde boet sammen mange steder,
før de flyttede til Dammark. Parret flyttede fra den ene flygtningelejr
til den anden, så snart de hørte, at der var hjælp at hente et sted. Parret
nåede at flytte omkring 7 gange, før de ankom til Danmark.
Spørgsmålet om tvang
Udlændingestyrelsen vejleder om, at et tvangsægteskab er et ægteskab,
der er indgået eller opretholdes ufrivilligt. Oplyst, at tvangsægteskaber
er ulovlige i Danmark, og at det samme gælder vold og trusler mv.
Den pågældende oplyser hertil, at den pågældende har indgået ægte-
skab med den pågældendes ægtefælle på frivillig basis, at parret har
det godt sammen, at deres ægteskab fungerer og at de er sammen om
at passe deres datter.
Den pågældende oplyser, at det er uvist, hvad fremtiden bringer, at
den pågældende har bekymringer om fremtiden, at den pågældendes
ægtefælle har det psykisk dårligt, samt at den pågældende har bekym-
3391
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
ringer om asylsagen og om, at det ikke vil være muligt at få stabilitet i
tilværelsen, hvis den pågældende skal tilbage til sit hjemland.
Udlændingestyrelsen oplyser den pågældende om, at der – uanset, at
den pågældende selv oplyser, at ægteskabet er indgået og består fri-
villigt – foreligger en række bekymrende oplysninger, som styrelsen
ønsker at høre den pågældendes bemærkninger til.
Det drejer sig om følgende oplysninger:
1) Den pågældende har flere gange skiftet holdning til spørgsmålet
om, hvorvidt den pågældende ønsker at være indkvarteret på samme
indkvarteringssted som sin ægtefælle.
2) Den pågældende boede i hjemlandet var hos en plejefamilie, som
den pågældende ikke trivedes hos, og blev i denne situation gift med en
syg, voksen mand, som var 8 år ældre end den pågældende selv, og som
den pågældende alene havde mødt én gang før ægteskabets indgåelse.
3) Den pågældende har – under disse omstændigheder – kun haft en
meget kort betænkningsperiode til at overveje, om den pågældende
ønsker at indgå ægteskab med sin nuværende ægtefælle.
4) Den pågældendes ægtefælle spurgte i forbindelse med ægteskabets
indgåelse af egen drift den pågældende om, hvorvidt det virkelig var
frivilligt, at den pågældende ønskede at indgå ægteskab med ham.
5) Der foreligger oplysninger om, at der kan være tale om et voldeligt
ægteskab.
Den pågældende oplyser hertil, at den pågældendes ægteskab er indgået
på frivilligt grundlag.
Adspurgt, om der findes eksempler på tvangsægteskaber i den pågæld-
endes familie, svarede den pågældende bekræftende. Det drejer sig
f.eks. om den pågældendes far, hvis første ægteskab var indgået imod
hans vilje.
Den pågældende oplyser, at den pågældendes forældre ikke ønskede,
at den pågældende skulle giftes i en ung alder. De ønskede derimod,
at den pågældende skulle uddanne sig som læge, før den pågældende
skulle giftes.
3392
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Adspurgt, om de to parter er beslægtede, svarede den pågældende be-
nægtende.
Kontakt under adskillelsen
Den pågældende oplyser, at den pågældende og den pågældendes æg-
tefælle aktuelt bor på samme asylcenter, men ikke på samme værelse,
at den pågældendes ægtefælle kommer og hjælper med parrets datter,
at parret tager til Ålborg og handler ind sammen, og at parret ser hin-
anden flere gange dagligt.
Den pågældende oplyser, at da den pågældende boede på Mor-barn-
hjemmet …, var den pågældendes ægtefælle på besøg hver mandag kl.
17-20, hver onsdag kl. 17-20 og hver lørdag kl. 13-20.
Den pågældende oplyser, at den pågældendes ægtefælle besøgte den
pågældende på værelset, men at parret ikke måtte have lukket dør. Den
pågældende oplyser endvidere, at parret brugte besøgstiden på at tale
og spise sammen.
Oplysninger om børn
Den pågældende oplyser, at parret har en fælles datter, som er født den
[…] januar 2016.
Den pågældende oplyser, at parret har aftalt, at de først vil få det næste
barn om 6 år. Begrundelsen herfor er, at den pågældende ikke har det
godt på nuværende tidspunkt, da parrets tilværelse er ustabil, idet de
ikke ved, om de skal tilbage til hjemlandet eller ej.
Den pågældende oplyser videre, at parrets hjemland ikke er et sted,
hvor den pågældende ønsker at opfostre børn.
Oplysninger om særlige omstændigheder
Adspurgt, om der er nogen særlige forhold om barnet, som har betyd-
ning for indkvarteringen af barnet, og om der er særlige omstændighe-
der der gør, at den pågældende – efter den pågældendes egen opfattelse
– bør indkvarteres med sin partner, herunder f.eks. helbredsmæssige
forhold, handicaps e.l., oplyser den pågældende følgende:
3393
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Parrets datter græder hele tiden, og datteren er blevet brændt af varmt te
ved et uheld. Den pågældende oplyser endvidere, at parret har psykiske
problemer og tager medicin.”
Af referatet af samtalen med [D-M] fremgår, at samtalen blev afsluttet, da [D-
M] var for syg til at gennemføre.
Den 23. november 2016 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at parret
fortsat måtte være indkvarteret på samme asylcenter. Af afgørelsen fremgår
blandt andet:
”Udlændingestyrelsen har på baggrund af de oplysninger, som er frem-
kommet i forbindelse med styrelsens behandling af jeres sag, besluttet,
at I fortsat skal være indkvarteret på samme asylcenter.”
9.2.4.2.
AF-K og AF-M
[AF-K] og [AF-M] indrejste sammen den 6. december 2015 og blev indkvarteret
sammen. Det fremgår af anmeldelsesrapport samme dag vedrørende [AF-K],
at de ikke ved indrejsen blev registreret som et par, idet [AF-K] blot blev regi-
streret som indrejst sammen med sin onkel og dennes familie.
Udlændingestyrelsen har i et skema af 22. april 2020 oplyst følgende om
parret:
”Indtil den 3. juni 2016 var parret ikke omfattet af indkvarteringsin-
struksen, idet de pågældende var registreret som søskende. Udlænd-
ingestyrelsen blev den 3. juni 2016 underrettet om, at K og M ikke er
søskende, men ægtefæller, og at K ikke ønskede at leve sammen med M.”
Regionsleder Stephan Jensen i Røde Kors sendte den 3. juni 2016 kl. 14.04 en
bekymringsmail til blandt andre Helle Jørgensen og Helle Kjems, Røde Kors,
med følgende oplysninger:
”…
Lederen af … skole … har kontaktet vores Familie og Børne koordinator
…, vedr. en bekymring for et barn. De er tilbageholdende med at afsløre
hendes identitet men oplyser, at det drejer sig om en 15 årig pige der
fortæller dem i skolen, at hun er udsat for vold i hjemmet. Pigen frygter
3394
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0359.png
De berørte par
for sit liv (æresdrab) i den familie hun bor sammen med på ... Pigen
tilkendegiver også, at det ikke er hendes rigtige familie hun bor hos. Det
er uklart, hvorvidt familien hun bor sammen med er en familierelation
eller bare bekendte af hendes rigtige familie. Men pigen holder fast i,
at hendes forældre ikke er mere – de er døde?
Pigen der er 15 år gammel, fortæller også at hun er blevet gift med den
ældste søn (27 år) i den fremmede familie. Vi ved ikke under hvilke
omstændigheder giftemålet er indgået …. tvangsægteskab? ...
Den familien hun bor sammen med, har forbudt hende at tale med
drenge og sagt til hende, at hun vil blive slået ihjel hvis hun gør det. Den
yngste søn i familien (13 år) går i hendes klasse i skolen. Han holder øje
med hende og hvis hun har kontakt med eller bliver kontaktet af drenge
i skolen, rapporterer han det når de kommer hjem fra skole. Hun bliver
efterfølgende afstraffet ved, at den yngste dreng får lov til at slå hende.
Såfremt pigen taler sandt er følgende bekymringer:
– Dødstrusler
– Frygter for sit liv
– Ukendt og ikke registreret ledsagerrelation
– Barnebrud
– Vold i hjemmet
Vi har sagt til skolen i …, at de skal lave en underretning til kommunen,
hvilket de har gjort.
Ps. Jeg har ud fra de givne oplysninger
identificeret pigen som [AF-K]
OBS OBS Familien + pigen er indkaldt til US samtale som far, mor og
børn og rejser fra … på mandag og er planlagt retur torsdag i næste uge.”
Samme dag kl. 15.29 videresendte Helle Kjems, Røde Kors, mailen til blandt
andre Kristina Rosado med følgende besked:
”Nedenfor kort beskrivelse og id.nr. i forhold til pigen på …
Jeg har talt med … kommune og aftalt:
Jeg kontakter RED safehouse for at høre om de kan tage hende. RED
har oplyst, at hun er deres målgruppe og de vil kunne være med til at
3395
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
vurdere beskyttelsesbehov fremadrettet. Jeg får i løbet af næste time
svar på om de har plads til at huse hende fra i dag.
Alternativt bliver pigen anbragt i plejefamilie på … (ikke nogen god
løsning, hvis hun er truet på livet) Det bliver i så tilfælde indtil der er
plads på RED.
… kommune kontakter politiet for at høre om de er klar til at tage ud
og hente pigen senere i dag sammen med de sociale myndigheder. Det
kan være at der er brug for jeres myndighedsbeslutning til at give dem
ret til at handle og fjerne pigen. Så i hører i fra mig senere.
Pigen forventes anbragt i løbet af dagen i dag.”
Det fremgår af indkvarteringsoplysningerne om [AF-K], at hun den 4. juni
2016 var indkvarteret et andet sted adskilt fra [AF-M] og familien.
Kristina Rosado besvarede den 15. juni 2016 kl. 15.00 henvendelsen fra Røde
Kors således:
”T.o. har vi nu fået udskilt pigens sag fra den øvrige families, således at
hun ikke fremover vil blive indkaldt til samtale sammen med sine fami-
liemedlemmer. Jeg har brug for et par praktiske oplysninger fra dig om
datoen for hendes indflytning på RED, om der er kost og lommepenge
med i ophold, eller om hun skal have penge fra os, og hvorledes I mener,
hun skal registreres i IBS (hemmelig adresse/ikke hemmelig adresse).”
Der blev den 24. juni 2016 afholdt oplysnings- og motivsamtale med [AF-K],
hvor hun gentog, at hun var tvangsgift med sin fætter, og at familien holdt
ægteskabet hemmeligt i Danmark, fordi mindreårige ikke måtte være gift her.
Under sin oplysnings- og motivsamtale den 28. juni 2016 forklarede [AF-M],
at han aldrig havde været gift eller forlovet.
Udlændingestyrelsen sendte den 13. juli 2016 et brev til [AF-M] med med-
delelse om, at Udlændingestyrelsen den 3. juni 2016 på baggrund af ønske
fra [AF-K] besluttede, at hun skulle indkvarteres et andet sted. I brevet var
desuden anført, at parret måtte kontakte Udlændingestyrelsen, såfremt de på
ny ønskede indkvartering sammen.
3396
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
9.2.5.
Par, der ikke blev adskilt
Flere steder i hændelsesforløbet fremgår det, at der navnlig var fem sager,
hvori der ikke skete adskillelse. Andre steder omtales seks sager.
De fem sager, der blev forelagt departementet, vedrørte parrene [A], [D], [G],
[H] og [Q]. Med undtagelse af parret [D] blev der i ingen af sagerne – forud
for genoptagelen af sagerne – truffet egentlig beslutning om spørgsmålet om
adskillelse. Adskillelsen af parret [D] skete ifølge Udlændingestyrelsen efter
kvindens eget ønske.
I yderligere to sager (E og B) blev der ikke truffet beslutning om adskillelse,
idet disse par af forskellige grunde ikke længere var omfattet af indkvarte-
ringsordningen.
9.2.5.1.
A-K og A-M
Parret indrejste den 10. november 2015 og blev indkvarteret sammen.
Om dette par fremgår af den udgave af listen ”Under 18 år i parforhold”,
som Margit Sander Rasmussen ved mail af 16. februar 2016 kl. 14.03 sendte
til blandt andre Lene Linnea Vejrum, at [A-K] var født den [...].06.1998 (17
år), at [A-M] var født den [...].01.1987 (29 år), og at parret havde to børn født
den [...].12.2011 og den [...].10.2012. I den opdaterede version af listen, som
styrelsen sendte til departementet den 4. marts 2016 som bidrag til samråds-
spørgsmål Z, fremgår om parret desuden, at [A-K] var gravid og havde termin
i august 2016.
Derudover var Udlændingestyrelsen i besiddelse af en række yderligere op-
lysninger om parret.
Som svar på Udlændingestyrelsens høring af 18. februar 2016 sendte en
medarbejder fra Asylcenter Vesthimmerland den 22. februar 2016 kl. 12.11
oplysningsskemaer vedrørende blandt andet [A-K] og [A-M].
Kl. 12.35 sendte den pågældende skemaet vedrørende [A-K] og [A-M] på ny,
idet der var kommet en tilføjelse. Af dette skema fremgår om parret:
3397
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0362.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
1.
2.
Spørgsmål
Person ID på parret
Er den kvindelige part gravid?
Hvis ja, hvornår har hun termin?
Har den kvindelige part andre voksne familie-
medlemmer i Danmark?
Hvis ja, er de asylansøgere eller herboende?
Hvor bor disse familiemedlemmer?
Vil de kunne støtte hende, når parret flytter fra
hinanden?
Ønsker hun at bo sammen med eller i nærheden af
disse familiemedlemmer? (NB! Vi kan ikke garante-
re, at vi kan efterkomme et evt. ønske.)
Svar
[A-K] og [A-M]
Ja
Hun mener at det er
i august
Hun har en fætter
Nej
De mener ikke at det
er en mulighed at bo
sammen med dem.
Hun ønsker ikke at
bo i nærheden
Nej
3.
4.
5.
6.
Har den mandlige part andre familiemedlem-
mer i Danmark?
Hvis ja, er de asylansøgere eller herboende?
Hvor bor disse familiemedlemmer?
Vil de kunne støtte ham, når parret flytter fra
hinanden?
Ønsker han at bo sammen med eller i nærheden af
disse familiemedlemmer? (NB! Vi kan ikke garante-
re, at vi kan efterkomme et evt. ønske.)
Har parret fælles børn og/eller særbørn?
Hvis ja, har parret en holdning til, hos hvilken
forælder barnet/børnene fremover skal bo? (NB!
Vi kan ikke garantere, at vi kan efterkomme et evt.
ønske)
Hvordan fungerer familien på nuværende tids-
punkt?
Er der bekymring for parternes trivsel eller for
eventuelle børns trivsel? Hvis ja, beskriv nærmere.
Er der iværksat støtteforanstaltninger? Hvis ja,
beskriv nærmere.
Hvordan forventes det, at familien vil fungere
efter en adskillelse af parret/familien?
Kun fælles børn
Hvis de bliver skilt,
skal børnene blive
hos moderen.
Godt. De elsker
hinanden og har det
godt sammen.
Nej
Nej
De vil have det rigtig
skidt med en adskil-
lelse – både voksne
og børn.
7.
3398
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0363.png
De berørte par
Er der en høj risiko for, at der vil opstå akut bekym-
ring for et eller flere familiemedlemmers trivsel?
Er der en høj sandsynlighed for, at det bliver nød-
vendigt at iværksætte eller intensivere støtteforan-
staltninger?
En adskillelse vil
være meget svær for
kvinden.
De ønsker ikke selv
at besvare dette
spørgsmål, men
det er personalets
vurdering, at en evt.
adskillelse vil kræve
en form for børne-
pasningshjælp til
moderen.
Nej
8.
Øvrige forhold
Er der andre forhold, Udlændingestyrelsen bør ken-
de til for at kunne finde den mest hensigtsmæssige
fremtidige indkvartering for parrene/familierne?
Parrets sag var en af de sager, som Udlændingestyrelsen forelagde for de-
partementet. Det hedder i en mail af 2. marts 2016 kl. 10.25 fra Ditte Kruse
Dankert til Jesper Gori bl.a. følgende:
”…
I forlængelse af mødet i sidste uge om mindreårige ægtefæller med
børn – en beskrivelse af de enkelte sager, som vi gerne vil have jeres
respons på.
…”
Vedhæftet mailen var bl.a. følgende skema og sagsresume vedrørende [A-K]
og [A-M]:
”Mindreårige
ægtefæller:
Person
ID
[…]
[…]
[…]
[…]
Navn
A-K
A-M
A-B1
A-B2
M/K/B
K
M
B
B
Fødselsdato
XX.06.1998
XX.01.1987
XX.10.2012
XX.12.2011
Natio-
nalitet
[…]
[…]
[…]
[…]
Indrejst
10.11.2015
10.11.2015
10.11.2015
10.11.2015
Indkvar-
teret
[…]
[…]
[…]
[…]
3399
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0364.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Sagsresume:
Kvinden bliver 18 år i juni 2016.
Parret har to små børn, [A-B2] på 4 år og [A-B1] på 3 år.
Kvinden er gravid med parrets 3. barn. Hun har termin i august.
Manden fik en blodprop for 5 år siden. Han har søvnproblemer og
undertiden synsforstyrrelser som følge heraf.
Vedlagt bilag nr.: 1 – Notat fra Asylcenter …”
Af den vedhæftede udtalelse af 26. februar 2016 fra Asylcenter … fremgår
om parret:
”Vedr. [A-M] id […] og [A-K] id […].
Vi har set en meget harmonisk familie, - et par som er glade for hinanden.
En far som opleves som en god støtte for [A-K] samt nærværende og
kærlig overfor parrets to børn.
Vi kan imidlertid være bekymrede for, hvilken betydning det kan få,
for såvel børn som forældre hvis man vælger at adskille dem. Der er
tale om en ung kvinde med i forvejen 2 små børn på henholdsvis 3
og 4 år, her ud over er et 3. barn på vej. At være alene om en sådan
opgave for en 17 årig ung kvinde ville være en stor opgave I sig selv,
her er der oven i købet tale om at opholde sig i et fremmed land, med
en fremmed kultur – uden relationer der ville kunne bakke op omkring
opgaven.
Man vil her stille en ung kvinde i en meget svær situation, der uden tvivl
vil få hende i psykisk ubalance, en psykisk ubalance der helt sikkert vil
få indflydelse på hele familiens trivsel.
Et nyfødt barn får trøst gennem tæt kropskontakt og rytme. For at bar-
net er trygt, skal kroppen være tryg – der kan sættes spørgsmålstegn
ved om det vil være muligt i dette tilfælde, med den svære psykiske
belastning moderen påføres ved en sådan adskillelse.
3400
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0365.png
De berørte par
Det er i denne situation vigtigt at have i mente, at børnenes videre
udvikling afhænger af hvor empatisk og afstemt det følelsesmæssige
samspil mellem barnet og dets omsorgspersoner er.
Det man i denne situation vil risikere er, at påfører en familie yderligere
traumer.
…”
Efter anmodning fra Jesper Gori sendte Ditte Kruse Dankert den 3. marts
2016 kl. 14.50 en mail til bl.a. Jesper Gori med et notat om indstillinger i de
fem sager. Om [A-K] og [A-M] hedder det i dette notat:
”…
Sag nr. 1
Kvinde født [...].06.1998 – mand født [...].01.1987.
I sag nr. 1 har parret i alt to børn sammen på henholdsvis 3 og 4 år,
ligesom parret venter et tredje fællesbarn til august 2016. Kvinden, der
er den mindreårige i parret, fylder 18 år i august 2016.
Asylcenter […] er i sagen kommet med en udtalelse, hvoraf det bl.a.
fremgår, at det vil være en psykisk belastning for moderen, hvis hun
alene skal tage vare på børnene, og at man fra centeret side er bekymret
for, hvilken betydning det kan få for såvel børn som voksne i familien,
hvis man vælger at adskille far fra resten af familien.
Sagen er hovedsageligt særegen i den forstand, at der er tale om et par,
der gennem en længere årrække har stiftet en familie af en væsentlig
størrelse. Styrelsen er af den opfattelse, at karakteren af det etablerede
familie bør indgå som et væsentligt element bl.a. i vurderingen af hen-
synet til de snart tre fællesbørns tarv.
…”
Den 7. marts 2016 kl. 21.50 sendte Jesper Gori en revideret udgave af
notatet til Lykke Sørensen med vurderinger i nogle af sagerne. For så
vidt angår [A-K] og [A-M] var der hverken indsat en juridisk vurdering
eller indstilling, men alene foretaget redaktionelle rettelser. Til udtalel-
3401
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
sen fra asylcenteret var tillige tilføjet et spørgsmål om, hvorvidt ”det
[bygger] på en udtalelse fra de sociale myndigheder”.
Der blev den 8. marts 2016 afholdt et møde mellem departementet og Udlæn-
dingestyrelsen om blandt andet de fem sager, som styrelsen havde forelagt.
I en mail af 8. marts 2016 kl. 19.48, som Lene Linnea Vejrum sendte til bl.a.
Anni Fode og Ditte Kruse Dankert, refererede hun mødet således:
”…
Vi gennemgik følgende på mødet:
1. De 5 konkrete sager, som vi efter aftale har forelagt for departementet
blev kort gennemgået. Lykke skulle vende sagerne med Uffe senere i
dag. De umiddelbare vurdering er, at det vil være konventionsstridigt
at skille parterne ad i to af sagerne (sag 3 [G-K og G-M] og 4 [H-K og
H-M] –navnlig i sag 4, hvor der er indgået ægteskab i DK).
De andre sager er mere tvivlsomme. Vi får en tilbagemelding, når sa-
gerne har været forelagt Ministeren.
…”
Den 17. marts 2016 kl. 17.44 sendte Jesper Gori sålydende mail til Ditte Kruse
Dankert:
”Til dig alene. Det er desværre ikke rocket science. Og det står og falder i
nogle af sagerne måske med jeres overvejelser om adskilt indkvartering
på samme center. Ellers må I jo forelægge alle 5 sager (igen).”
Mailen var vedhæftet en ny udgave af notatet om de fem sager, men der var
for så vidt angår [A-K] og [A-M] fortsat ikke indføjet en juridisk vurdering
eller indstilling.
Den 28. marts 2016 kl. 14.09 skrev Ditte Kruse Dankert til Anni Fode, Lene
Linnea Vejrum, Kristina Rosado og Jens Vikner følgende om den videre be-
handling af de fem sager:
”Så er der de fem sager, hvor jeg forstår på Kristina, at der ikke er sket
adskillelse i de tre af sagerne, som vi talte om inden påskeferien. Vi må
3402
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
drøfte i morgen, om der er noget nyt der - fx om flere skal forelægges
departementet ad vurdering af konventionsforpligtigelserne. Jeg mener
klart, at vi bør dele ansvaret for manglende adskillelse med departe-
mentet, omvendt tror jeg ikke, at vi får anden melding tilbage end den,
at der bør ske adskillelse i hvert fald i disse tre sager ( også). Jeg mener,
at vi vil være helt udsat, hvis vi træffer afgørelse om ikke adskillelse i
de tre sager, hvis vi ikke forudgående har hørt departementet om de
menneskeretslige aspekter.”
Da Kristina Rosado ved mail af 31. marts 2016 kl. 10.33 sendte den seneste
oversigt over parrene til blandt andre Anne Nygaard Just, oplyste hun bl.a.
følgende i mailen:
”Status er opgjort i vedhæftede ark. Vi er fortsat ved at vurdere en ræk-
ke sager (de med grønt markeret) ift. internationale konventioner m.v.
Der er pr d.d. identificeret i alt 33 par, som siden den 26. januar 2016
er eller har været indkvarteret på asylcenter, og hvor den ene eller beg-
ge parter er mindreårige. Af disse er 21 par adskilt, 3 par, hvor begge
parter er mindreårige, er indkvarteret på samme børnecenter men på
forskellige værelser, 5 par er under overvejelse, jf. ovenfor…”
Lene Linnea Vejrum sendte den 4. april 2016 en mail til Tanja Franck, der var
tiltrådt som direktør den 1. april 2016, indeholdende et notat om de fem sager,
som var blevet forelagt departementet. Af mailen fremgår bl.a.:
”Hermed de fem sager, som vi gerne vil drøfte med dig i morgen.
Som du kan se har vi fået en foreløbig og uformel første tilbagemelding
fra departementet i sagerne.
Umiddelbart er vi dog af den opfattelse, at vi gerne vil have en formel
tilbagemelding i alle sager, evt. med udtagelse af den sag, hvor parret
er blevet gift i Danmark. …”
Om [A-K] og [A-M] fremgår af notatet:
3403
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0368.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
”Sag nr. 1
En eventuel forelæggelse af sagen bør være centreret om det spørgsmål,
at parres to – snart tre børn – giver grundlag for en antagelse om et
langvarigt samliv.
Departementet har i denne sag tilkendegivet, at der ikke antages at være
forhold, der rejser spørgsmål om overholdelsen af Danmarks interna-
tionale forpligtigelser.”
Det fremgår af en mail af 7. april 2016, som Ditte Kruse Dankert sendte til
bl.a. Lene Linnea Vejrum, at der var aftalt et møde mellem departementet og
styrelsen om bl.a. forelæggelsen af problemstillingerne i de konkrete sager.
På anmodning fra Anne Nygaard Just sendte Ditte Kruse Dankert den 18. april
2016 kl. 11.02 en fornyet status over sager til departementet, hvoraf det om
de fem sager fremgår:
”5 par – hvor deres sager er under overvejelse (dog et par på vej til
adskillelse efter ønske fra den mindreårige – vi følger op på status, …
skal finde alternativ indkvartering til den mindreårige).”
I Udlændingestyrelsens udtalelse af 28. april 2016 til Folketingets Ombuds-
mand hedder det desuden om de fire tilbageværende forelagte sager:
”Styrelsen har i 4 konkrete sager om mindreårige ægtefæller med æg-
tefæller/samlevere endnu ikke truffet beslutning om adskillelse af par-
rene på hvert sit asylcenter. En række problemstillinger i disse sager er
i den forbindelse forelagt for departementet, fordi styrelsen ønsker en
vurdering i relation til foreneligheden med Danmarks internationale
forpligtigelser. Styrelsen afventer således aktuelt departementets gene-
relle vurderinger af problemstillingerne til brug for styrelsens afgørelse
af disse konkrete sager.”
Den 7. juni 2016 blev der afholdt oplysnings- og motivsamtaler med parret.
Under sin samtale forklarede [A-K], hvis forklaring herom i det væsentlige
svarede til [A-M]’s forklaring, om ægteskabet med [A-M] blandt andet:
3404
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
”Ansøger blev gift i februar 2011. Hun husker ikke den præcise dato.
Hun blev først religiøst viet i …, og en uge efter blev ægteskabet regi-
streret ved retten i ...
De har fået udstedt en vielsesattest, men har ikke medbragt den til
Danmark. Ansøger fortæller, at den formentlig er hos hendes svigerfor-
ældre, der opholder sig i ... Hun ved ikke, om det er muligt at fremskaffe
den, da hun ikke ved, hvordan hun skal gøre.
Opfordret ansøger til at forsøge at fremskaffe sin vielsesattest. Fortalt
ansøger, at hun har pligt til at medvirke til oplysningen af hendes asyl-
sag.
Den religiøse vielse foregik i ... Til stede var ansøgers familie, herunder
forældre og fjerne slægtninge. Det var hendes far, der arrangerede æg-
teskabet, selvom han ikke var glad for, at hun skulle giftes, fordi hun
kun var 13 år. Men af økonomiske årsager var det bedst, hvis ansøger
blev gift, så der var en, der kunne forsørge hende.
Ansøger selv havde det godt med at skulle giftes med [A-M]. Hun kan
godt lide [A-M], og fortæller, at han er en god mand. Han forsørgede
hende og deres to børn, da de boede i Irak.
Ansøgers ægtefælle er søn af hendes mors kusine. De havde mødt hin-
anden til forskellige familiebegivenheder inden de blev gift, og hun
kunne godt lide ham.
Hun har boet sammen med [A-M] siden de blev gift i 2011. De har to
børn sammen. Den ene er født den 5. oktober 2012 og den anden er
født den 18. december 2011.
I … boede ansøger sammen med sin ægtefælle samt svigerfar og sviger-
mor. Hun har et godt forhold til sine svigerforældre.”
Under sin oplysnings- og motivsamtale forklarede [A-M] om forholdet bl.a.:
”Ansøger blev gift med sin kone 5. februar 2011 i … Ansøger forklarer,
at hans kone er hans morbrors datter. Ansøger fortæller, at de både
3405
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
er religiøst viet og officielt registreret. Ansøger fortæller, at han fik en
vielsesattest, men den blev efterladt i Irak hos ansøgers forældre.
Ansøger og ansøgers kone og børn boede sammen med ansøgers for-
ældre. Ansøger og ansøgers far forsørgede familien…”
Af en intern note samme dag fremgår, at der ikke blev foretaget partshøring
om ledsagelse eller modenhed, da [A-K] fyldte 18 år umiddelbart efter.
9.2.5.2.
E-K og E-M
Parret indrejste den 16. december 2015 og blev indkvarteret sammen.
Om dette par fremgår af den udgave af listen ”Under 18 år i parforhold”, som
Margit Sander Rasmussen ved mail af 16. februar 2016 kl. 14.03 sendte til
blandt andre Lene Linnea Vejrum, at [E-K] var født den [...].08.1999 (16 år),
at [E-M] var født den [...].09.1988 (27 år), at parret havde et barn født den
[...].09.2013, og at kvinden var gravid. Det fremgår desuden, at barnet var
forsørget af ”M”. I den opdaterede version af listen, som styrelsen sendte til
departementet den 4. marts 2016 som bidrag til samrådsspørgsmål Z, fremgår
om parret desuden, at kvinden den [...] havde født parrets andet barn, og at
parret havde indsendt kopi af dokumenter, som angiveligt dokumenterede,
at kvinden var over 18 år, samt at styrelsen afventede oversættelse af disse
dokumenter.
Som svar på Udlændingestyrelsens høring af operatørerne den 18. februar
2016 sendte Trine Kristensen fra Langelands Kommune den 22. februar 2016
kl. 10.09 nogle udfyldte oplysningsskemaer til blandt andre Kristina Rosado
og Margit Sander Rasmussen, herunder vedrørende dette par. I mailen var
anført bl.a.:
”Hermed de oplysninger vi har tilgængelige pt.
Efter samråd med Ulrik er jeg nødsaget til at bede om mere tid, såfremt
i ønsker at besvarelsen skal være uddybet yderligere. Spørgsmålene er
af en karakter hvor vi mener der bør foretages tolkede samtaler med
hvert enkelt par via en socialrådgiver. Det er nogle meget personlige
spørgsmål, som vil kunne oprive parrene og skabe stor fortvivlelse.
3406
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Dette kan vi ikke nå at indkalde til og afvikle på en forsvarlig måde
inden for fristen.”
I det vedhæftede skema med oplysninger om [E-K] og [E-M] havde operatøren
svaret: ”Vides ikke – skal undersøges nærmere” på Udlændingestyrelsens
spørgsmål om, hvorvidt der var en holdning til, hvor parrets børn skulle bo,
om der var bekymring for parrets eller børnenes trivsel, og om der var iværksat
støtteforanstaltninger.
Samme dag kl. 14.34 besvarede Kristina Rosado mailen således:
”I har i samtlige skemaer under punkt 6. ”Hvordan fungerer familien
på nuværende tidspunkt?” svaret, at det ikke vides. Som indkvarterings-
operatør har I pligt til at underrette de sociale myndigheder, såfremt der
er grund til bekymring for en mindreårig beboers trivsel. Der ligger jo
i den opgave en forpligtelse til løbende at vurdere, om de mindreårige
– herunder mindreårige, som er samlevende i ægteskabslignende for-
hold – trives og i øvrigt fungerer i den familiemæssige sammenhæng,
hvori de indgår. Skal det forstås sådan, at I ikke slet ikke har nogen
forudsætninger for at vurdere, hvordan familierne fungerer, og om
der er grund til bekymring for parterne eller evt. fællesbørns trivsel?”
I mail af 23. februar 2016 kl. 8.51 redegjorde Trine Kristensen nærmere
for baggrunden for, at de fremsendte skemaer var udfyldt som sket. Heraf
fremgår:
”Vi har ingen indberetninger eller tegn på mistrivsel reg. vedr. disse fa-
milier og dermed heller ikke observeret der skulle grund til bekymring
for familierne på nuværende tidspunkt. Om situationen ændrer sig når
familierne skal splittes kan ikke forudsiges.
Vi er klar over vores pligt som operatør og opfylder den også. Årsagen
til svaret ’’vides ikke – undersøges nærmere’’ var blot for at sikre der
ikke var opstået en problematik, vi endnu ikke var blevet opmærksom
på, men som skrevet har vi pt. ingen grund til særlig bekymring. Dette
bekræftet af de pågældendes kontaktpersoner d.d.
Vedhæftet finder du rettede filer.”
3407
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0372.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Udlændingestyrelsen besluttede den 25. februar 2016 at adskille parret, der
blev planlagt til flytning ”i næste uge”. Af en mail fra den 25. februar 2016
kl. 14.32 fra Kristina Rosado til Trine Kristensen fra Asylcenter Holmegaard
fremgår således bl.a.:
”Som lovet her en liste over de par uden børn, som vi har planlagt til
flytning på onsdag den 2. marts:
Endvidere planlægger vi flytning af følgende par med børn i løbet af
næste uge:
Person
ID
[…]
[…]
[…]
[…]
Navn
[E-K]
[E-M]
[E-B1]
[E-B2]
M/K/B
K
M
B
B
Fødselsdato
[…].08.1999
[…].02.1988
[…].09.2013
[…].02.2016
Natio-
nalitet
[…]
[…]
[…]
[…]
Ind-
rejst
[…]
[…]
[…]
[…]
Indkvar-
teret
[…]
[…]
[…]
[…]
Som nævnt i telefonen, skal vi bede jer om hurtigst muligt at tale med
parrene om, hvem fællesbørnene skal bo sammen med, samt om de
har familierelationer på de andre centre, som vi skal tage højde for i
forbindelse med planlægningerne. Her vil det navnlig være relevant,
hvis der er voksne familiemedlemmer, som kan støtte op om den af par-
terne, som forbliver indkvarteret sammen med fællesbarnet/-børnene.
Du må endelig ringe eller skrive, hvis du har spørgsmål e.l.
…”
Den 29. februar 2016 kl. 15.29 fremsendte Trine Kristensen yderligere oplys-
ninger om blandt andet dette par, efter at parret havde haft en samtale med
en socialrådgiver. Af mailen, der var vedhæftet et nyt oplysningsskema for
parret, fremgår desuden:
”... Der er stor bekymring for parrene der har reageret kraftigt på infor-
mationen efterfølgende.
....”
3408
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0373.png
De berørte par
I det tilrettede skema vedrørende [E-K] og [E-M] hedder det:
Spørgsmål
Person ID på parret
Svar
Kvinde:
[…]
[E-K]
Mand:
[…]
[E-M]
Barn:
[…]
Nej
Har netop født d.
…/2-2016 Barnet
har endnu ikke ID
nr.
Nej
1.
2.
Center Holmegaard
Er den kvindelige part gravid?
Hvis ja, hvornår har hun termin?
3.
4.
5.
Har den kvindelige part andre voksne familie-
medlemmer i Danmark?
Hvis ja, er de asylansøgere eller herboende?
Hvor bor disse familiemedlemmer?
Vil de kunne støtte hende, når parret flytter fra
hinanden?
Ønsker hun at bo sammen med eller i nærheden af
disse familiemedlemmer? (NB! Vi kan ikke garante-
re, at vi kan efterkomme et evt. ønske.)
Har den mandlige part andre familiemedlem-
mer i Danmark?
Hvis ja, er de asylansøgere eller herboende?
Hvor bor disse familiemedlemmer?
Vil de kunne støtte ham, når parret flytter fra
hinanden?
Ønsker han at bo sammen med eller i nærheden af
disse familiemedlemmer? (NB! Vi kan ikke garante-
re, at vi kan efterkomme et evt. ønske.)
Har parret fælles børn og/eller særbørn?
Nej
Ja – 1 dreng på 2 år
og et spædbarn fra
d. …/2-16.
3409
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0374.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Hvis ja, har parret en holdning til, hos hvilken
forælder barnet/børnene fremover skal bo? (NB!
Vi kan ikke garantere, at vi kan efterkomme et evt.
ønske)
6.
7.
Hvordan fungerer familien på nuværende tids-
punkt?
Er der bekymring for parternes trivsel eller for
eventuelle børns trivsel? Hvis ja, beskriv nærmere.
Er der iværksat støtteforanstaltninger? Hvis ja,
beskriv nærmere.
Hvordan forventes det, at familien vil fungere
efter en adskillelse af parret/familien?
Er der en høj risiko for, at der vil opstå akut bekym-
ring for et eller flere familiemedlemmers trivsel?
Familien ønsker
ikke at blive skilt ad
og ønsker på ingen
måde at tage stilling
til hos hvem børnene
evt. skal bo
Det er velfungerende
familie
Nej
Nej
Er der en høj sandsynlighed for, at det bliver nød-
vendigt at iværksætte eller intensivere støtteforan-
staltninger?
8.
Øvrige forhold
Er der andre forhold, Udlændingestyrelsen bør ken-
de til for at kunne finde den mest hensigtsmæssige
fremtidige indkvartering for parrene/familierne?
Der er stor bekym-
ring for familiens
trivsel fremadrettet.
Familien er meget
frustreret og vil un-
der ingen omstæn-
digheder adskilles.
Far truer med selv-
mord og at slå resten
af familien ihjel også
Med de trusler far
kommer med, så
vurderer jeg, at der
vil skulle støtteforan-
staltninger til
Ja
Familien oplyser,
at moderens at
moderens ID kort er
forkert – både navn
og fødselsdato. De
siger, at mor er født
i 1998 og IKKE i
1999 som der står på
ID kortet
Den 1. marts 2016 kl. 12.43 sendte en medarbejder på asylcenteret oplysning
til Udlændingestyrelsen om, at [E-K]’s alder ikke var registreret korrekt. Mailen
3410
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
var vedhæftet dokumenter på arabisk til dokumentation for [E-K]’s alder. Sam-
me dag kl. 17.03 blev det besluttet at indkalde parret til en hastesamtale om
alder og ægteskab. Der blev desuden iværksat en aldersundersøgelse af [E-K].
Under en samtale den 7. marts 2016, hvor der forelå en oversættelse af [E-K]’s
identifikationspapirer, oplyste [E-K], at hun var født i august 1997. Om ægte-
skabet forklarede hun blandt andet:
”Ansøger ved ikke hvor gammel hun var da hun fik [parrets ældste
barn], men hun var måske 17-18 år, men ansøger var under alder da
hun blev gift. Dette ved hun, fordi hendes mor vidste at hun var under
18 år. Normalt når man skal spørge om en hånd, skal man henvende sig
til forældrene. Ansøgers far døde da hun var lille. Ansøger har haft to
brødre der var syge og døde. De havde det meget svært da faren døde,
så ansøger gik og bad om mad.
Bedt ansøger fortælle hvordan hende og [E-M] mødtes. Ansøger fortæl-
ler, at da hendes far døde, var situationen meget dårlig og ansøger gik
rundt og bankede på døre og bad om hjælp. [E-M’s] far så ansøger knokle
og spørge om hjælpe. Han var ven til ansøgers familie. Han sagde, at han
gerne ville forsørge dem, hvis hun giftede sig med sønnen. Så blev de
gift. [E-M’s] familie var rigtig søde og rare ved ansøger og hendes mor.
Spurgt hvad ansøger syntes om at skulle gifte sig med [E-M]. Ansøger
oplyser, at hun sagde ja til tilbuddet. Hun kan godt lide [E-M] og de
elsker hinanden og så sagde hun ja til ægteskabet.
Ansøger og [E-M] er ikke i familie med hinanden, men alle i området
kender til ansøgers families situation. Ansøger blev taget godt imod i
[E-M’s] familie.
Ansøger kendte [E-M] i ca. 14 dage inden hun blev gift med ham.
De blev gift i 2012 i maj måned, der var en søndag, ansøger husker ikke
den præcise dato, men måske den 7. maj. Ansøger husker datoen fordi
det er deres bryllupsdato.
3411
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Ansøger var ca. 15 år da hun blev gift med [E-M]. Ansøger ved ikke hvor
gammel [E-M] var da de giftede sig.
…”
[E-M] forklarede – ligeledes den 7. marts 2016 – tilsvarende om baggrunden
for ægteskabet, ligesom han forklarede, at parrets ægteskab ikke var registre-
ret.
Ved mail af 10. marts 2016 kl. 8.09 anmodede Trine Kristensen om en status
for dette par, og samme dag kl. 11.28 svarede Kristina Rosado, at parret end-
nu ikke var planlagt til flytning, idet styrelsen afventede oversættelse af de
dokumenter, de havde modtaget vedrørende kvindens alder.
Kristina Rosado rykkede ved mail af 29. marts 2016 kl. 9.27 en medarbejder
i Udlændingestyrelsen for resultatet af aldersundersøgelsen. I mailen anførte
Kristina Rosado blandt andet:
”Jeg er ked af, at jeg presser sådan på, men vi skulle gerne undgå adskil-
lelse, hvis hun er over 18 år, så vi ikke skaber unødigt postyr ved først at
adskille parret for derefter at flytte dem sammen igen umiddelbart efter.”
Den retsgenetiske undersøgelse af 17. marts 2016 konkluderede, at [E-K]’s
alder mest sandsynligt var mellem 17 og 18 år, men at der var en vis, men
mindre, sandsynlighed for, at hun kunne være helt ned til 15 år og helt op
til 20 år. Som følge heraf besluttede Udlændingestyrelsen den 12. april 2016
at ændre kvindens alder, således at hendes fødselsdato var registreret som
den [...]. august 1997 (18 år), og en fuldmægtig i Udlændingestyrelsens 6.
asylkontor skrev samme dag kl. 11.14 til Bookingen og Forsørgelseskontoret
blandt andet følgende:
”Hun er i Danmark med sin ægtefælle/samlever og de er tilsyneladende
indkvarteret på samme center, idet hun er flyttespærret. Såfremt de ikke
er på samme center, skal de flyttes på samme center.”
Af Udlændinge- og Integrationsministeriet og Udlændingestyrelsens skema,
der den 16. november 2016 blev sendt til Folketingets Ombudsmand, fremgår
følgende om baggrunden for, at parret ikke blev adskilt:
3412
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
”Den pågældende fyldte 18 år inden der blev truffet beslutning i sagen.
Den pågældende var samtidig under aldersvurdering[.]”
9.2.5.3.
G-K og G-M
Parret indrejste i Danmark den 15. november 2015 og blev indkvarteret sam-
men.
Om dette par fremgår af den udgave af listen ”Under 18 år i parforhold”,
som Margit Sander Rasmussen ved mail af 16. februar 2016 kl. 14.03 sendte
til blandt andre Lene Linnea Vejrum, at [G-K] var født den [...].11.1998 (17
år), at [G-M] var født den [...].11.1995 (20 år), og at parret havde to børn født
den [...].11.2014 og den [...].01.2016. I den opdaterede version af listen, som
styrelsen sendte til departementet den 4. marts 2016 som bidrag til samråds-
spørgsmål Z, fremgår om parret desuden, at parret tidligere havde mistet et
barn, der var blevet dræbt i hjemlandet, at parret modtog familiebehandling,
og at operatøren vurderede, at kvinden var i risiko for at udvikle en fødsels-
depression, ligesom der var risiko for, at børnene ville blive anbragt uden for
hjemmet, hvis familien blev adskilt. Det fremgår endelig af skemaet, at sagen
var forelagt for departementet.
Af de øvrige sagsakter på parrets asylsager fremgår blandt andet, at begge
parter udfyldte asylansøgningsskemaer den 20. november 2015. Af [G-K]’s
asylansøgning fremgår det blandt andet:
”Vi havde taget hjem til min far, det var for omkring fem måneder
siden, jeg kan ikke huske den præcise dato. Vi havde taget på besøg
der, og vi skulle opholde os der i to dage. Den efterfølgende dag, sagde
min ægtefælle, at han ville ringe til sin far og mor, og spørge til deres
tilstand og høre hvordan de havde det.
Han ringede flere gange, men der var ikke nogen som tog telefonen. Han
blev så bekymret, og sagde til mig kom min kone lad og tage hjem til
mig. Jeg gjorde mig klar, da vi tog derover var der ikke nogen hjemme.
Min ægtefælle sagde, at han ville tage over til butikken for at se, om
hans far befandt sig der. Da min ægtefælle var på vej ud, der begyndte
min søn at græde, og derfor blev min mand nødsaget til, at tage min søn
med sig. Efter omkring en halv time, fik jeg min lille datter til at sove
3413
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
inde på min sviger moders værelse. Jeg kunne hører lyden af døren,
og troede at det var [G-M]. Jeg gik ind i haven og derude kunne jeg se
to personer inde i haven. De gik hen imod og de var bevæbnede… og
de holdt for min mund, og de sagde at hvis jeg larmede så ville de slå
mig ihjel på stedet. En af de personer sagde til mig, at jeg skulle tage
mit tøj af. Jeg forsøgte at flygte væk fra dem, men de bankede mig. De
tog min kjole, og de trak min bukser ned. Jeg var så skræmt, og jeg ved
ikke hvad der så efterfølgende hændte, for jeg besvimede.
Da jeg åbnede mine øjne, der kunne jeg se min datter, at hun græd og
kravlede over til mig. Da jeg holdt min datter ind til mig, og tog mit tøj
på, så kunne jeg igen høre lyden af døren.
Jeg blev så bange fordi, jeg troede at det var de samme personer som var
kommet tilbage. Jeg skyndte mig at gemme mig i en krog. Det var ikke
de samme personer, men min ægtefælle som var bekymret og han var
kommet ind i boligen, og han spurgte mig hvad er der sket. Jeg sagde
til min ægtefælle at der var to personer som var bevæbnet med gevær,
de er kommet ind i boligen og de har så voldtaget mig.
Min ægtefælle som var bekymret, fik det værre, og han sagde så, at vi var
nødsaget til at flygte fra dette sted. Da min ægtefælle var kommet hjem
der var min søn … ikke sammen med ham opdagede jeg. Jeg sagde, hvor
har du gjort af … hvorfor har du ikke taget … med hjem. Han sagde at …
er på vej hjem sammen med min far og mor, og vi skal tænke på os selv.
…”
[G-M] oplyste følgende i sin asylansøgning:
”Vi havde et normalt liv for 5 måneder siden i Afghanistan. Min familie
og jeg tog på besøg hos mine svigerforældre. Vi var derover i 2 dage.
Og derefter prøvede jeg at ringe til min far, for at høre hvordan han har
det. Han svarede ikke, jeg ringede 2-3 gange. Jeg sagde til min kone: ”vi
skal hjem, for at finde ud af det”. Da vi kom så vi at hverken min mor
eller far var hjemme, og da jeg ringede fra mine svigerforældre til dem,
svarede de ikke. Jeg sagde til min kone: ”du bliver hjemme, jeg tager
ud til butikkerne og ser efter dem”. Jeg forlod min kone, datter og søn
derhjemme, og på dette tidspunkt begyndte [sønnen] at græde efter mig,
3414
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
og jeg var nødt til at tage ham med, men jeg ville ønske at jeg ikke tog
ham med. Der kom 2 personer bag ved os, jeg var ikke mistænksom,
men da de kom tættere på, slog de mig med noget på hovedet, og jeg
blev bevidstløs.
Jeg vågnede igen til og kunne høre … græde, og jeg kunne se min mor
og far foran mig, deres ben og hænder var bundet fast til stolen. Jeg
tænkte inde i mig selv: ”O Allah, hvad laver de her?”. Jeg vidste godt at
vi blev tilbageholdt, men for hvad? Det vidste jeg ikke. Min mor kikkede
på ham der personen, og spurgte ham: ”hvorfor har i taget min søn og
barnebarn her? Hvad har de gjort?”. Min mor skreg og sagde bandeord
til ham. Pludselig så jeg at den satans mand tog sin gevær frem og skød
min mor. Jeg fik chok og rystede, jeg kunne se at der kom blod ud. Jeg
fik chok igen. Min søn var bange og skreg, og min far græd. Jeg vidste
ikke hvad jeg skulle gøre. Mit hoved var nede og jeg græd, da min søn
skreg og løb hen til sin farmor. Pludselig skød den satans mand min
søn med samme gevær. Jeg blev helt sindssyg, og jeg vil rejse mig for
at gå hen til min søn. Jeg var i gang med at rejse mig, da jeg blev ramt
med geværets bund på min ryg, og jeg faldt. På dette tidspunkt havde
jeg øjenkontakt med min far, og selvom min far græd, sagde han med
sin øjenkontakt at jeg skulle sidde ned. Ham der satans mand kikkede
på min far og sagde: ”alle jeres dokumenter omkring jord, butikker
og hus skal I aflevere til os”. Min far var bange og han accepterede.
Personen sagde: ”vi tager med din søn hjem, og han skal aflevere alle
papirerne til os”.
De tvang mig, og undervejs græd jeg og var blevet helt sindssyg over
at min mor og søn var blevet dræbt lige foran mine øjne. De puttede
en ting over mit hoved så jeg ikke kunne se udenfor. De førte mig ind
i bilen, og kørte tæt på mit hus, tog mig ud af bilen og sagde: ”nu skal
du høre, din far er hos os og bortført, og hvis du begynder på noget
eller stikker af, vil vi dræbe dig. Skynd dig i dit hus”. Da jeg gik hjem
og åbnede døren, kunne jeg se min kone sidde i huset og min datter
var der også og græd og skreg. Jeg spurgte hende: ”kone, hvad er der
sket?”. Hun sagde: ”da du gik ud, kom der to personer i huset 10 mi-
nutter senere, de gjorde de ting ved mig, dvs. at de voldtog mig”. Min
kones ansigt var brun og sort, hendes krop var blodigt. Min kone græd
og skreg. På dette tidspunkt tænkte jeg: ”der er ikke plads til os her,
3415
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
især min kones situation”. På dette tidspunkt glemte jeg det hele, min
far og den person der ventede på mig. Det eneste jeg tænkte på var at
jeg skulle stikke af. På dette tidspunkt tænkte jeg at jeg skulle ringe til
min svigerfar, lige foran min kone, men jeg havde ikke fortalt om min
søn …, som blev dræbt, ellers ville hun blive sindssyg, jeg skjulte alle
disse ting, indtil nu, hvor jeg er i Danmark. Da vi ankom til Danmark,
spurgte hun hele tiden: ”hvorfor er vores … henne?”.
…”
Familien modtog efter ankomsten til Danmark støtte i hjemmet. Af en udtalel-
se af 16. december 2015 fra Solvita, der er en privat virksomhed, som inden
for det sociale område løser opgaver for kommuner og asylcentre, fremgår det
samme om familiens baggrund, som fremgår af parrets asylansøgningsske-
maer. Desuden fremgår, at [G-K] var gravid. I afsnittet om den pædagogiske
konsulents faglige vurdering var anført følgende:
”[G-K] har rigtig meget brug for ro og hjælp til at få bearbejdet sit tab
så hun kan fokusere med glæde på det barn der skal komme og den
datter hun allerede har. Hun bærer på en sorg, der overskygger alt og
bekymrer sig rigtig meget om fremtiden. Hun har et stort behov for at
tale om det, der er sket og skal støttes for at overkomme hverdagen og
holde modet oppe. [G-M] hjælper så godt han kan og tilsidesætter i be-
kymrende omfang egne behov i forsøget på at imødekomme familiens.
Deres unge alder og historie taget i betragtning klarer de situationen
bedre end forventet, men de har brug for støtte både følelsesmæssigt
og praktisk. Oveni købet mangler de erfarne familie-ressourcer til at
guide dem i forældreskabet. Vi er bekymrede for hvor holdbar [G-M’s]
udholdelsesstrategi er, når der kommer en baby, og om [G-K] vil være
følelsesmæssigt i stand til at magte situationen, da det allerede er svært
for hende med eet barn.
…”
Den 22. december 2015 blev der afholdt tværfagligt møde mellem en pædago-
gisk konsulent, en sundhedsplejerske, en sagsbehandler fra kommunen samt
en socialkoordinator fra Røde Kors. Af referatet fremgår under overskriften
”Hvad bekymrer”:
3416
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
”Parret udstråler i kontakt ingen glæde og heller ikke meget forvent-
ningsglæde over den kommende baby. Der er intet følelsesmæssigt
overskud og kun meget lidt energi.
Parret fortæller at de ikke kan komme sig over tabet af deres lille søn.
[G-K’s] tanker kredser konstant om den afdøde søn.
[Datteren] er 1 år og 1�½ mdr. Hun har siden flugten ændret sig. Hun er
konstant en smule utilfreds og kræver hele tiden opmærksomhed. Hun
er meget urolig og mangler koncentration. Hun sover dårligt og savner
sin bror. Hun kommer sent i seng og vågner grædende flere gange i løbet
af natten. Om dagen græder hun også ofte og længe og hun opleves
som utrøstelig og forældrene kan ikke finde årsagen til hendes gråd.
De forsøger at give [datteren] alt det nærvær og kærtegn som hun har
behov for, men det er vanskeligt at være nærværende i det de ikke har
det personlige overskud.
Parret sover også meget dårligt og vågner med mareridt. [G-K] vågner
og græder for sig selv.
Der er store bekymringer for hvordan parret skal klare både at have en
nyfødt og fortsat tage vare på [datteren] og imødekomme hendes behov.
Tabet af [G-M’s] forældre og sønnen fylder uendeligt meget. Dertil kom-
mer at [G-K] ikke kan få kontakt til sin familie og bekymrer sig for om
de er live.
[G-M] tilsidesætter alle hans egne behov for at hjælpe [G-K].
…”
I referatet vurderes det, at parret er gode og omsorgsfulde forældre, men at
der er bekymring for familien, der er kriseramt. Det vurderes, at der trods
den svære situation er ressourcer at arbejde med, samt at parret har behov
for hjælp til at bearbejde tabet af deres søn. Det vurderes desuden, at parret
har behov for støtte til at få reetableret deres forældreevne, og at familien skal
henvises til psykologbehandling og have et familiebehandlingsforløb.
3417
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Den [...]. januar 2016 fødte [G-K] en søn.
På baggrund af de foreliggende oplysninger om parret traf Udlændingestyrel-
sen den 18. januar 2016 afgørelse om at godkende familiebehandling frem
til den 5. maj 2016.
Den 18. februar 2016 kl. 13.18 skrev Helle Kjems, Røde Kors, en mail til bl.a.
Anne la Cour Vågen, Røde Kors. I mailen hedder det:
”De 5 mindreårige i ægteskaber, som har børn, er nu orienteret om
regeringens beslutning. Jeg har vedhæftet liste over de 5 familier med
beskrivelse af deres situation. Tilbagemeldingen fra socialkoordinato-
rerne er, at det har været godt at forberede dem på situationen og
inddrage dem i muligheden for at blive hørt. Familierne er alle rystede
over regeringens afgørelse, og håber på at kunne påvirke situationen.
Jeg har fået samtykke til, at deres sager må rejses til departementet/
ministeriet (via US) og til ombudsmanden. (mangler 1 samtykke på
den første familie på listen).
Nogle af familierne har ønsket også selv at kunne gøre opmærksom
på egen situation i pressen. Det drejer sig om [Q-K] og hendes mand +
mandens søster […] og hendes ægtefælle. De vil gerne ytre sig i TV m.m.
Jeg har aftalt, at Susan tager til Jelling/Sanvad på tirsdag for at tale med
familierne omkring evt. pressekontakt. Solveig vil gerne komme med
kommentar omkring RK håndtering af beslutningen om adskillelse,
hvis der bliver brug for det.”
Senere samme dag kl. 17.03 sendte Helle Kjems ”efter aftale” en beskrivelse
af de fem par til Kristina Rosado. Af mailen fremgår, at parrene havde givet
samtykke til at dele oplysningerne med styrelsen ”for at få deres sag rejst via
Jer i departementet(ministeriet)”, og at parrene ønskede at forblive sammen.
Af det vedhæftede skema fremgår om [G-K] og [G-M], ud over parrets alder,
oprindelsesland og at de havde børn, følgende:
”De sociale myndigheder er involverede, og der er iværksat familiebe-
handling. Familien er belastet af hændelser i hjemlandet. (3 årigt barn
dræbt, Manden har været kidnappet i en periode. Hun blev voldtaget,
mens han var kidnappet) Sundhedsplejerske vurderer, at parret som
3418
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
udgangspunkt er gode og omsorgsfulde forældre. De er bekymrede for,
at hun kan udvikle fødselsdepression. manden gør hvad han kan for at
støtte hende. Ingen af dem har kontakt med egen familie. De er begge
bekymrede for, at hver deres forældre ikke er i live. Vurderes af social-
koordinator: problematisk med adskillelse, da de er sårbare og støtter
hinanden som familie) Beskrivelse fra Solvita, som udfører støtten i
hjemmet: ”… [G-K] giver også udtryk for at være meget taknemmelig
for den støtte hun modtager fra sin mand. Han bærer ligesom hende
en stor sorg, og det hjælper dem i hverdagen at stå sammen og have
hinanden. … [G-M] er altid parat til at tage over, når hun har brug for
at blive aflastet, det gælder både nat og dag, at han sørger for både
at dække børnenes og sin kones behov ind. Han bakker hende op og
sidder med hende om natten når hun ammer, så hun ikke skal sidde
alene og blive overvældet af sine tanker og traumer. Han trøster hende,
når hun har det svært og insisterer på at være der for hende, selvom …
[G-K] ikke ønsker at lægge ham til last. Hun anerkender at hans støtte
er uvurderlig. Han formår at se hende hvor hun er, og hun har brug for
ham til at komme igennem de vanskelige stunder. … [G-K] og hendes
mand samarbejder igennem dagen om at få det hele til at glide. Mens
hun giver den mindste mælk, laver han noget med datteren på 1�½ så
mor og baby får den fornødne fred til amningen. De taler sammen om,
hvad der skal gøres og deler fint arbejdsopgaverne imellem sig, så der
tages størst mulig hensyn til … [G-K’s] manglende overskud. … [G-K] star-
ter f.eks madlavningen op, og … [G-M] overtager derefter. De deles om
vasketøjet, så … [G-K] sorterer det, og … [G-M] vasker det. … [G-M] tager
sig også af indkøb, og tager … med, så hans kone kan få ro til at hvile
sig i løbet af dagen. De er begge meget opmærksomme på at give plads
til hinandens søvnbehov og får det til at fungere med at hvile på skift.”
Som svar på Udlændingestyrelsens høring af operatørerne den 18. februar
2016 sendte Helle Jørgensen fra Røde Kors den 22. februar 2016 kl. 10.40 et
udfyldt skema vedrørende [G-K] og [G-M] til blandt andre Kristina Rosado og
Margit Sander Rasmussen. I skemaet hedder det:
3419
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0384.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
1.
2.
3.
Spørgsmål
Person ID på parret
Er den kvindelige part gravid?
Hvis ja, hvornår har hun termin?
Har den kvindelige part andre voksne familie-
medlemmer i Danmark?
Hvis ja, er de asylansøgere eller herboende?
Hvor bor disse familiemedlemmer?
Vil de kunne støtte hende, når parret flytter fra
hinanden?
Ønsker hun at bo sammen med eller i nærheden af
disse familiemedlemmer? (NB! Vi kan ikke garante-
re, at vi kan efterkomme et evt. ønske.)
Har den mandlige part andre familiemedlem-
mer i Danmark?
Hvis ja, er de asylansøgere eller herboende?
Hvor bor disse familiemedlemmer?
Vil de kunne støtte ham, når parret flytter fra
hinanden?
Ønsker han at bo sammen med eller i nærheden af
disse familiemedlemmer? (NB! Vi kan ikke garante-
re, at vi kan efterkomme et evt. ønske.)
Har parret fælles børn og/eller særbørn?
Hvis ja, har parret en holdning til, hos hvilken
forælder barnet/børnene fremover skal bo? (NB!
Vi kan ikke garantere, at vi kan efterkomme et evt.
ønske)
Svar
[ID svarende til G-K
og G-M]
Nej
Nej
4.
Nej
5.
Ja: … - …
Vi har ikke adspurgt
beboerne om dette
spørgsmål, da vi ikke
vil presse parret ud i
en krise/konflikt.
Vi afventer Ud-
lændingestyrelsens
retningslinjer for
hvad der skal ske
med parrets barn
ved adskilles.
3420
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0385.png
De berørte par
6.
Hvordan fungerer familien på nuværende tids-
punkt?
Er der bekymring for parternes trivsel eller for
eventuelle børns trivsel? Hvis ja, beskriv nærmere.
Er der iværksat støtteforanstaltninger? Hvis ja,
beskriv nærmere.
7.
Hvordan forventes det, at familien vil fungere
efter en adskillelse af parret/familien?
Er der en høj risiko for, at der vil opstå akut bekym-
ring for et eller flere familiemedlemmers trivsel?
Er der en høj sandsynlighed for, at det bliver nød-
vendigt at iværksætte eller intensivere støtteforan-
staltninger?
Parret har vanskelig-
heder pga hændelser
fra hjemlandet. Er
som udgangspunkt
gode og omsorgsful-
de forældre, og støt-
ter hinanden meget i
hverdagen
Hun er i risiko for
fødselsdepression.
De sociale myndig-
heder er involverede
og parret modtager
familiebehandling.
Der er stor bekym-
ring for, hvordan
familien vil kunne
fungere ved adskil-
lelse.
Høj risiko for fød-
selsdepression og for
familiemedlemmer-
nes trivsel.
Høj sandsynlighed
for at støttefor-
anstaltninger skal
intensiveres.
Risiko for anbringel-
se uden for hjemmet.
Han er uvurderlig
støtte for hende og
familiens helhed.
8.
Øvrige forhold
Er der andre forhold, Udlændingestyrelsen bør ken-
de til for at kunne finde den mest hensigtsmæssige
fremtidige indkvartering for parrene/familierne?
En sundhedsplejerske i Røde Kors udarbejdede den 24. februar 2016 en ud-
talelse vedrørende adskillelse af parret. Af udtalelsen fremgår blandt andet:
”Jeg ser et ungt par som fremstår ligeværdige og [G-K] som er 17 år,
ønsker tydeligt at ville være sammen med [G-M]. [G-K] og [G-M] formår
at drage kærlig omsorg for deres børn.
3421
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0386.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Jeg ser en familie der er under stort pres. [G-K] er flere gange brudt
grædende sammen i vores samtaler, når det har handlet om hendes
situation. Ud fra min faglige vurdering er [G-K] ved at udvikle en depres-
sion, som kan medføre risiko for børnenes sunde trivsel og udvikling,
hvis familien adskilles.
Det er min anbefaling at der findes en løsning, så familien fortsat kan
bo sammen.
Familien modtager støtte, for at få hjælp til at håndtere deres belastende
oplevelser og store sorg. Støtten har skabt noget ro omkring familien,
men sorgen og reaktionerne på deres oplevelser tager energi, så res-
sourcernes er små.
Efter [G-K] og [G-M] har fået besked om, at de skal skilles er deres situ-
ation forværret.
[G-K] kan ikke sove om natten, hun kan ikke overskue deres situation.
Hun ønsker ikke at blive skilt. Hun fortæller at hun ikke kan klare at
være alene med børnene, da hun deler ansvaret med hendes mand. Hun
kan ikke overskue at skulle adskilles fra sine børn.
Når hun ikke kan sove er hun gået ud i fælleskøkkenet. Hun har følt
sig forfulgt af mænd, men ser sig om og er helt alene. Hun vågner af
barnegråd, men når hun kigger til børnene sover de.
[G-K] siger at hun ikke kan klare sig uden sin mand og hun er bange
ved andre mænd. Hun og [G-M] har altid været sammen.”
Parret var et af de par, hvis sag Udlændingestyrelsen forelagde for departe-
mentet. Ved mail af 2. marts 2016 kl. 10.25 sendte Ditte Kruse Dankert såle-
des en mail til blandt andre Jesper Gori med følgende skema og sagsresume
vedrørende [G-K] og [G-M]:
”Mindreårige
ægtefæller:
Person
ID
[…]
[…]
[…]
Navn
G-K
G-M
G-B1
M/K/B
K
M
B
Fødselsdato
XX.11.1998
XX.11.1995
XX.11.2014
Natio-
nalitet
[…]
[…]
[…]
Indkvar-
teret
15.11.2015 […]
15.11.2015 […]
15.11.2015 […]
Indrejst
3422
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0387.png
De berørte par
[…]
G-B2
B
XX.01.2016
[…]
Født efter
indrejse
[…]
Sagsresume:
De sociale myndigheder er involveret i denne sag. Familien modtager fa-
miliebehandling, hvor formålet er, at parret får støtte til at håndtere hver-
dagen, at få oparbejdet overskud og få re-etableret deres forældreevne.
Situationen er denne, at manden og deres ældste barn på 3 år har været
kidnappet af ISIS i en periode. Under kidnapningen blev sønnen dræbt.
Imens manden var kidnappet, blev kvinden overfaldet og voldtaget.
Parret har en datter på 1 år, som er stærkt påvirket af situationen. End-
videre har parret et nyfødt barn, som har brug for omsorg fra faderen,
der på nuværende tidspunkt er den bedst fungerende af forældrene.
Kvinden er på nuværende tidspunkt stærkt påvirket af sønnens død,
voldtægten, flugten, asylsøgningen samt det nyfødte barn. Hun er meget
afhængig af mandens hjælp og støtte i hverdagen.
Det vurderes af sygeplejersken, at kvinden er i skrøbelig tilstand. Der
foreligger en stærk bekymring for, at hun vil udvikle en fødselsdepres-
sion. Kvinden er afhængig af mandens hjælp med børnene, herunder
til at give dem mad og ligge dem til at sove. Manden står også for
madlavningen, vasketøjet samt indkøb. Det vurderes af socialkoordi-
nator, at det vil være problematisk at adskille parret, da de er sårbare
og afhængige af hinandens støtte.
I beskrivelsen fra Solvita, som udfører støtten i hjemmet, fremgår det,
at kvinden giver udtryk for at være meget taknemmelig for den støtte
hun modtager fra sin mand. Han bærer ligesom hende en stor sorg, og
det hjælper dem i hverdagen at stå sammen og have hinanden. Manden
er altid parat til at tage over, når kvinden har brug for at blive aflastet,
det gælder både nat og dag. Manden sørger for både at dække børnenes
og sin hustrus behov ind. Han bakker hende op og sidder med hende
om natten når hun ammer, så hun ikke skal sidde alene og blive over-
vældet af sine tanker og traumer. Han trøster hende, når hun har det
svært og insisterer på at være der for hende. Ægtefællerne samarbejder
igennem dagen om at få det hele til at fungere.
3423
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0388.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Vedlagt bilag nr.: 3 – Kommunal anbefaling
fra Solvita”
- bilag nr.: 4
-Notat
Af den vedhæftede kommunale anbefaling af 17. februar 2016 vedrørende
parret, der var udarbejdet af en socialrådgiver fra Lejre Kommune, fremgår
bl.a.:
”Kommunal anbefaling 17. feb. 2016
[G-K], f. [...]-11-2-1998 (ID […]) og ægtefællen [G-M], f. [...]-11-1995, (ID
[…])
[G-M] blev kidnappet i hjemlandet sammen med sine forældre og sin 3-åri-
ge søn af ISIS. Han blev slået bevidstløs. Da han vågner, ligger hans søn død
ved siden af ham. Hans forældre er bundet. ISIS giver ham ordrer til at tage
hjem og hente alle familiens værdier (skøde på hus, penge osv.) og bringe
dem tilbage som løsepenge for forældrene, da de ellers vil blive dræbt.
Da [G-M] kommer hjem, er [G-K] i mellemtiden blevet overfaldet og
voldtaget, så han flygter sammen med hende og deres datter på 1 år og
overlader dermed sine forældre til ISIS. Han kender ikke deres skæbne.
Han ønsker at beskytte [G-K] mod den barske sandhed, så han for-
tæller ikke om sønnens død og sine forældres sandsynlige død, men
siger at sønnen er sammen med bedsteforældrene og alt er godt.
Først i Danmark tilskyndes [G-M] af sundhedsplejersken til at for-
tælle [G-K] om sønnen, da hun bliver ved med at presse på for at få
ham til Danmark. Hun er på det tidspunkt højgravid. Sorgen over
sønnens død slår hende helt ud, [G-M] er en uvurderlig støtte for
hende, og tager sig meget af datteren på 1 år, som er påvirket af si-
tuationen, og er blevet urolig og krævende. [G-K] frygter for føds-
len af det nye barn, da hun ikke har overskud til andet end at sørge.
Der afholdes TK-møde med familien, som vurderes til at være en har-
monisk og ressourcefuld familie med gensidig støtte under normale
forhold, men i den nuværende ekstremt pressede situation med fami-
liemedlemmers død, eftervirkning af voldtægt, flugt og asylansøgning
samt et nyfødt barn har de et stort behov for familiebehandling, som
derfor straks iværksættes.
3424
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Den 5. januar får hun en datter, og ægtefællerne støtter hinanden om-
kring pasningen af begge børn. De samarbejder godt med familiebe-
handlingen og profiterer af den. Situationen og traumer og sorg er
stadig svært belastende og [G-K] er i risiko for at udvikle en fødselsde-
pression og vurderes til at være ekstremt sårbar.
Det frarådes derfor på det kraftigste, at ægtefællerne skilles pga. [G-K’s]
unge alder. Det vurderes, at kun et tæt samarbejde med [G-M] omkring
børnene og hendes egne traumer og deres fælles sorg kan sikre hendes
og børnenes trivsel. I modsat fald påfører man hende og datteren endnu
et tab og traume i en ekstraordinær svær og belastende situation. [G-
K] har høj risiko for at udvikle en fødselsdepression. Desuden vil den
nyfødte ikke få den uvurderlige omsorg fra den p.t. bedst fungerende
af forældrene.
…”
Mailen var desuden ledsaget af en udtalelse af 17. februar 2016 fra Solvita,
der er en privat virksomhed, som inden for det sociale område løser opgaver
for kommuner og asylcentre. Det fremgår af denne udtalelse bl.a.:
”Observationer
vedr. [G-K] og [G-M]. id.nr […]
Familien modtager 12 timers støtte i hjemmet pr uge.
[G-K] fødte i […] januar 2016 en lille dreng […]. Hendes psykiske tilstand
har ikke ændret sig, og hun græder fortsat meget hver dag, idet hun
pludselig overvældes af følelser og minder. Hun siger at det lindrer
hendes sorg en smule at have fået et barn, men det er klart, at hun
stadig er meget påvirket af tabet. Ligeledes fylder voldtægten i hendes
tanker, og hun fortæller, at det forhindrer hende i at være intim med
sin mand. Hun har længe efterlyst hjælp til at bearbejde de voldsomme
hændelser og er for 2 uger siden startet i samtaleterapi.
Både hende og [G-M] klarer omstillingen med den lille ny godt efter om-
stændighederne. Hun har i begyndelsen efter fødslen været meget afkræf-
tet og skulle forholde sig i ro pga såret, og [G-M] har sørget fint for begge
børns behov samtidig med at have øje for sin kones skrøbelige tilstand.
De nyder begge godt af den støtte de modtager i hjemmet, idet de selv
3425
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
har brug for voksen-omsorg og guidning i deres unge forældreskab.
[G-K] italesætter, at det holder hendes mod oppe i hverdagen, at have
en støtte i både det praktiske og følelsesmæssige.
[G-K] giver også udtryk for at være meget taknemmelig for den støtte
hun modtager fra sin mand. Han bærer ligesom hende en stor sorg, og
det hjælper dem i hverdagen at stå sammen og have hinanden. [G-M]
er altid parat til at tage over, når hun har brug for at blive aflastet, det
gælder både nat og dat, at han søger for både at dække børnenes og
sin kones behov ind. Han bakker hende op og sidder med hende om
natten når hun ammer, så hun ikke skal sidde alene og blive overvældet
af sine tanker og traumer. Han trøster hende, når hun har det svært og
insisterer på at være der for hende, selvom [G-K] ikke ønsker at lægge
ham til last. Hun anerkender at hans støtte er uvurderlig. Han formår
at se hende hvor hun er, og hun har brug for ham til at komme igennem
de vanskelige stunder.
[G-K] og hendes mand samarbejder igennem dagen om at få det
hele til at glide. Mens hun giver den mindste mælk, laver han noget
med datteren på 1�½ så mor og baby får den fornødne fred til am-
ningen. De taler sammen om, hvad der skal gøres og deler fint ar-
bejdsopgaverne imellem sig, så der tages størst mulig hensyn til
[G-K’s] manglende overskud. [G-K] starter f.eks madlavningen op,
og [G-M] overtager derefter. De deles om vasketøjet, så [G-K] sorte-
rer det, og [G-M] vasker det. [G-M] tager sig også af indkøb, og tager
[G-B1] med, så hans kone kan få ro til at hvile sig i løbet af dagen.
De er begge meget opmærksomme på at give plads til hinandens søvn-
behov og får det til at fungere med at hvile på skift.
Ofte går de ud sammen i forbindelse med at begge børn skal sove mid-
dagslur. [G-K] går med [G-B1] i barnevognen, og [G-M] går med babyen
i en lift ved siden af. De følges sammen til stort set alle tider, og det
giver synligt tryghed for dem at have hinanden at læne sig op ad i den
svære situation.
De er kærlige forældre, der gør deres bedste for at imødekomme
både børnenes og hinandens behov. De samarbejder rigtig godt om
at få fordelt ressourcerne mest hensigtsmæssigt, og [G-K] udtryk-
ker at hun ikke ved hvad hun skulle gøre uden sin mand. Det ses
3426
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0391.png
De berørte par
at deres gensidige forståelse og tillid til hinanden styrker dem og
deres betingelser for at drage god og kærlig omsorg for deres børn
Deres relation ses som kærlig med gensidig anerkendelse, jævnbyr-
dighed og god kommunikation. Det er tydeligt at de holder meget af
hinanden og har brug for hinanden.
…”
Ditte Kruse Dankert sendte den 3. marts 2016 kl. 14.50 en mail til bl.a. Jesper
Gori vedhæftet et notat med henblik på Udlændingestyrelsens forelæggelse af
de fem konkrete sager. Det vedhæftede notat indeholdt følgende oplysninger
om [G-K] og [G-M]:
”Sag nr. 3.
Kvinde født [...].11.1998 – mand født [...].11.1995
I sag nr. 3 er der tale om et par med i alt to fællesbørn på henholdsvis
1 år og 0 år. Parret har tidligere mistet et barn på 3 år forud for flugten
til Danmark. Barnet blev dræbt af ISIS i forbindelse med en bortførsel,
hvor også faderen var tilfangetaget. Moderen har desuden bl.a. været
udsat for voldtægt i hjemlandet. Der er fra kommunal side iværksat
støtte i hjemmet (familiebehandling), og den kommunale vurdering
er, at det meget kraftigt frarådes at adskille parret, at moderen alene
har mulighed for at tage vare på børnene med støtte fra manden, at
moderen er i risiko for en fødselsdepression i tilfælde af adskillelse, og
at adskillelse vil bevirke et yderligere tab og traume for mor og børn,
hvilket vil svække moderens mulighed for at drage den nødvendige
omsorg for børnene.
Sagen er særlig på grund af omfanget af den traumatisering, der er hos
såvel moderen som faderen i form af forhistorien med et barn, der er
kidnappet og dræbt i hjemlandet. Desuden er sagen særlig på grund af
den allerede iværksatte kommunale støtte, der meget klart anbefaler,
at parret ikke adskilles.
Styrelsen er af den opfattelse, at det forhold, at der er frygt for ”retrau-
matisering”, og at denne – bl.a. i henhold til kommunal vurdering – vil
indebære en risiko for fødselsdepression og manglende mulighed for at
3427
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0392.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
drage nødvendig omsorg for de to fællesbørn, må indgå som et element
af betydelig vægt, når der skal tages stilling til vægtningen af hensynet
til netop fællesbørnenes tarv.”
Den 7. marts 2016 kl. 21.50 sendte Jesper Gori et notat til Lykke Sørensen med
udkast til en juridisk vurdering vedrørende blandt andet dette par:
”…
Sag nr. 3.
Juridisk vurdering:
Indstilling:
Det indstilles, at parret ikke adskilles, eller at parret alternativt forbliver
indkvarteret på samme asylcenter.
…”
Der blev den 8. marts 2016 afholdt et møde mellem departementet og Ud-
lændingestyrelsen om blandt andet de fem sager, som styrelsen havde forelagt.
Af en mail af 8. marts 2016 kl. 19.48, som Lene Linnea Vejrum sendte til bl.a.
Anni Fode og Ditte Kruse Dankert, refererede hun mødet således:
”…
Vi gennemgik følgende på mødet:
1. De 5 konkrete sager, som vi efter aftale har forelagt for departementet
blev kort gennemgået. Lykke skulle vende sagerne med Uffe senere i
dag. De umiddelbare vurdering er, at det vil være konventionsstridigt
at skille parterne ad i to af sagerne (sag 3 [G-K og G-M] og 4 [H-K og
H-M] –navnlig i sag 4, hvor der er indgået ægteskab i DK).
De andre sager er mere tvivlsomme. Vi får en tilbagemelding, når sa-
gerne har været forelagt Ministeren.
…”
Jesper Gori sendte den 17. marts 2016 kl. 17.44 en redigeret udgave af notatet
til Ditte Kruse Dankert med følgende besked:
3428
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0393.png
De berørte par
”Til dig alene. Det er desværre ikke rocket science. Og det står og falder
i nogle af sagerne med jeres overvejelser om adskilt indkvartering på
samme center. Ellers må I jo forelægge alle 5 sager (igen).
…”
Om den juridiske vurdering vedrørende par [G-K] og [G-M] fremgik det nu
af notatet:
”…
Sag nr. 3
Juridisk vurdering
Det vurderes, at en adskillelse af parret vil udgøre en overtrædelse af
FN’s børnekonvention som følge af hensynet til fællesbørnenes tarv,
herunder navnlig henset til risikoen for omsorgssvigt af børnene som
resultat af en adskillelse.
…”
I en intern mail i Røde Kors beskrev Helle Kjems den 17. marts 2016 kl. 22.15
følgende om status vedrørende blandt andre dette par:
”Jeg er i dag blevet ringet op af Kristina Rosado. Efter samrådet går US
nu i gang med at varsle adskillelsen af hovedparten af de unge par, der
opholder på RK og kommunale centre.
I forhold til de 3 par, som opholder sig på Røde Kors centre, som ikke
er adskilte, siger Kristina
– De unge par i … [G-K og G-M] afventer Udlændingestyrelsens
retningslinjer. Der er endnu usikkerhed omkring, hvorvidt de
skal adskilles.
...
Udlændingestyrelsen er i fuld gang med at retningslinjer for området.
De forventes færdige i løbet af næste uge.”
Det fremgår af en mail, som Kristina Rosado sendte den 22. marts 2016 kl.
23.10 til Ditte Kruse Dankert, bl.a.:
3429
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
”Jeg har aftalt med Anni, at vi ikke foretager os yderligere i de fem
sager, som er forelagt, før efter påske. Dvs. at jeg heller ikke følger op
over for operatørerne i de to sager, hvor vi havde taget de første skridt
til at skille dem ad.”
Den 28. marts 2016 kl. 14.09 skrev Ditte Kruse Dankert til Anni Fode, Lene
Linnea Vejrum, Kristina Rosado og Jens Vikner følgende om den videre be-
handling af de fem sager:
”Så er der de fem sager, hvor jeg forstår på Kristina, at der ikke er sket
adskillelse i de tre af sagerne, som vi talte om inden påskeferien. Vi må
drøfte i morgen, om der er noget nyt der - fx om flere skal forelægges
departementet ad. vurdering af konventionsforpligtigelserne. Jeg me-
ner klart, at vi bør dele ansvaret for manglende adskillelse med departe-
mentet, omvendt tror jeg ikke, at vi får anden melding tilbage end den,
at der bør ske adskillelse i hvert fald i disse tre sager ( også). Jeg mener,
at vi vil være helt udsat, hvis vi træffer afgørelse om ikke adskillelse i
de tre sager, hvis vi ikke forudgående har hørt departementet om de
menneskeretslige aspekter.”
Da Kristina Rosado ved mail af 31. marts 2016 kl. 10.33 sendte den seneste
oversigt over parrene til blandt andre Anne Nygaard Just, oplyste hun bl.a.
følgende i mailen:
”Status er opgjort i vedhæftede ark. Vi er fortsat ved at vurdere en ræk-
ke sager (de med grønt markeret) ift. internationale konventioner m.v.
Der er pr d.d. identificeret i alt 33 par, som siden den 26. januar 2016
er eller har været indkvarteret på asylcenter, og hvor den ene eller beg-
ge parter er mindreårige. Af disse er 21 par adskilt, 3 par, hvor begge
parter er mindreårige, er indkvarteret på samme børnecenter men på
forskellige værelser, 5 par er under overvejelse, jf. ovenfor…”
Af en ny udtalelse fra Solvita den 29. marts 2016 fremgår blandt andet:
3430
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
”Beskrivelse
[G-K]
Familien modtager 12 timers støtte i hjemmet pr uge.
Familien er meget glade for den nye lejlighed. Da de nu har eget bad og
toilet, har de meget nemmere ved alt det praktiske ift børnene. [G-K] kan
udrette mere på egen hånd, da hun ikke er lige så afhængig af sin mands
tilstedeværelse for tryghed. Det har hjulpet på hendes tilstand at blive
skærmet. Det opleves at hun har fået en midlertidig ro, hvor hendes
opmærksomhed går på at indrette hjemmet, og hun trives med at have
dette til at flytte fokus fra alle de negative tanker. Hun har mere energi,
slapper bedre af og ser bedre ud. Hun græder ikke så hyppigt efter de
er flyttet, og hendes angst er blevet mindsket af de tryggere rammer.
Køkkenet deles med familien nedenunder. Det er en stor familie med
4 børn. Der er ikke sprogfællesskab, men konsulenten har hjulpet med
at formidle og lave en aftale, så der tages hensyn til [G-K’s] tilstand.
Familien nedenunder er blevet forklaret [G-K’s] reaktionsmønstre i for-
bindelse med angsten og de har god forståelse for hendes særlige behov
for at blive skærmet og ikke f.eks være alene med nabo-manden. [G-K]
er meget lettet ift dette.
Da familien kortvarigt flyttede ind i hovedbygningen … tiltog [G-K’s]
angst og flashbacks. Hun blev endnu mere isoleret og kom sjældent
udenfor lejligheden, da det var meget utrygt for hende at færdes alene
uden sin mand. Selv det at gå på toilettet alene var for hende forbundet
med angst. Hvis hun gik alene ud på gangen og så en mand, løb hun
ind til [G-M] igen. Bare synet af en fremmed mand kan fremprovokere
flashbacks hos hende
Ved et enkelt tilfælde faldt hun om som reaktion på en oplevelse af
at blive overfaldet – hun kunne efterfølgende godt forstå, at hun ikke
var blevet overfaldet, men hendes flashbacks har næret en meget liv-
lig angstpræget forestilling, som gjorde at det var dét hun oplevede i
momentet.
På trods af at der ses en positiv forandring efter den seneste flytning,
vurderes [G-K’s] tilstand at være meget skrøbelig og ustabil. Både hun
og [G-M] føler sig meget truede af den mulige adskillelse, og italesætter
at man ikke er ude på at hjælpe dem. Det påvirker dem enormt ikke at
have vished om hvorvidt de kan blive sammen eller ej. De har begge
3431
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
svært ved at hænge sammen og taler hele tiden om det. De er især
bange for, hvordan det vil påvirke børnene, og [G-K] italesætter at hun
umuligt kan klare forældreskabet og tilværelsen uden [G-M] – at hun
kommer til at dø uden ham. Hun siger, at hun end ikke kan forestille
sig hvordan tilværelsen ville være, og at hun ikke er kommet hertil
for at få sin familie splittet ad. Der bruges mange ressourcer på denne
bekymring, som overskygger alle de positive forandringer.
[G-K] går fortsat til psykolog hver anden uge, men der var i starten
lidt sygdom, hvilket har brudt kontinuiteten en smule. [G-K] er meget
positiv overfor terapien. Hun siger, at hun får det bedre, når hun får
mulighed for at tale om tingene. Hun bruger også konsulenten en del ift
at bearbejde fortiden, og italesætter at hun er taknemmelig for at kunne
læsse af og skåne sin mand ift hendes store sorg og mange bekymringer.
Forældreskab og samarbejde
Begge forældre nyder godt af den støtte de modtager i hjemmet, idet de
selv har brug for voksen-omsorg og guidning i deres unge forældreskab.
[G-K] italesætter, at det holder hendes mod oppe i hverdagen, at have
en støtte i både det praktiske og følelsesmæssige.
Forældrene ses at have god forståelse for- og opmærksomhed på bør-
nenes individuelle behov, men det er klart at familien påvirkes af mors
tilstand og til tiden mentale fravær. [Datteren] kræver rigtig meget for
tiden – hendes far tager sig godt af hende, og [G-K] tager over hver
gang den lille sover, så hun også får mor-tid. Det er svært at holde faste
soverutiner med en baby i huset, men [G-M] står op til samme tid hver
morgen sammen med … og sørger for morgenmad og aktivitet indtil
mor står op. [G-K] har fået tiltagende muskelspændinger, der nogle gan-
ge munder ud i kramper, hvor hun må give den mindste til [G-M] eller
lægge ham fra sig, da hun ikke er i stand til fysisk at holde ham i sine
arme. Hun klager meget over smerterne og vil gerne til fysioterapeut.
[G-M] kommer ofte til at stå som den, der ”bærer hele familien igennem”
og holder ud gennem alt det svære. Han er blevet meget træt efter flyt-
ningerne, men også lettet ift de nye vilkår lejligheden præsenterer. Han
opleves frustreret over den mulige adskillelse og bekymrer sig meget for
både børnene og [G-K]. Han sørger for at aflaste sin kone alt hvad han
kan, og hjælper hende også til at holde modet oppe i hverdagen, samt
3432
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
minder hende om- og hjælper hende med at komme ud, så hun ikke
bliver isoleret. Om natten holder han sig vågen med hende, så hun ikke
skal sidde alene med sine negative tanker. Han tager sig af de små, hvis
de vågner; trøster [datteren] og giver [sønnen] flaske, så [G-K] kan få lov
til at sove. [G-K] støtter sig til [G-M] både psykisk, fysisk og praktisk. Det
er ham, der får sat aktiviteter igang og sørger for at [G-K’s] ressourcer
bliver sat i spil, så hun ikke går i stå. Han hjælper med at holde struktu-
ren i hverdagen og få alle de praktiske ting overstået. [G-M] tilsidesætter
i bekymrende omfang sine egne behov for at imødekomme familiens.
[G-M] er meget motiveret for at lære dansk og vil gerne kunne arbejde
og forsørge sin familie, når de kommer så langt. Han er meget bevidst
omkring hvordan den manglende kommunikationsmulighed hæmmer
ham og familien ift at kunne klare sig selv
Selvom det ikke er nemt for parret, klarer de det – omstændighederne
taget i betragtning – udemærket. De tager godt imod råd og vejled-
ning, og søger tillidsfuldt konsulenten for hjælp til deres udfordringer
og tvivl. De har haft svært ved at rumme, når deres udfordringer ift
børnene er blevet påpeget af andre end konsulenten, hvilket er sket et
par gange, da de boede på gangen og havde kontakt med forskellige
medarbejdere fra Avnstrup.
Faglig vurdering
[G-K] har fortsat rigtig meget brug for ro og hjælp til at få bearbejdet
sit tab, så hun kan få glæde og overskud tilbage i hverdagen til at fo-
kusere på sin familie. Hun er præget af sorg, angst og en usikkerhed
omkring fremtiden, der overskygger alt og giver mange bekymringer
i hverdagen. Hun har et stort behov for at tale om det der er sket og
hendes usikkerhed ift den mulige adskillelse. Hun skal støttes for at
overkomme hverdagen og holde modet oppe. [G-M] hjælper, trøster og
aflaster så godt han kan og tilsidesætter i bekymrende omfang egne
behov i forsøget på at imødekomme familiens.
Forældrenes unge alder og historie taget i betragtning klarer de situ-
ationen bedre end forventet, men de har brug for støtte både følelses-
mæssigt og praktisk. Oveni mangler de erfarne familie-ressourcer til at
guide dem i forældreskabet. [G-M] er en uvurderlig støtte for sin kone.
Han bærer ligesom hende en stor sorg, men det hjælper dem begge at
3433
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0398.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
have hinanden at støtte sig til i hverdagen. Vi er bekymrede for hvor
holdbar [G-M’s] udholdelsesstrategi er, og ser at [G-K] tilstand er ustabil,
og at hun har følelsesmæssigt svært ved at magte situationen.”
Efter at Tanja Franck var tiltrådt som direktør i Udlændingestyrelsen, modtog
hun den 4. april 2016 en mail fra Lene Linnea Vejrum indeholdende et notat
om de fem sager, som var blevet forelagt departementet, ligesom hun modtog
kopi af en række akter i sagerne. Af mailen fremgår bl.a.:
”Hermed de fem sager, som vi gerne vil drøfte med dig i morgen.
Som du kan se har vi fået en foreløbig og uformel første tilbagemelding
fra departementet i sagerne.
Umiddelbart er vi dog af den opfattelse, at vi gerne vil have en formel
tilbagemelding i alle sager, evt. med udtagelse af den sag, hvor parret
er blevet gift i Danmark. …”
OM [G-K] og [G-M] fremgår af notatet:
”Sag nr. 3. [G-K og G-M]
Departementet har tilkendegivet, at en adskillelse af parret muligvis kan
udgøre en overtrædelse af FN’s børnekonvention som følge af hensynet
til fællesbørnenes tarv, herunder navnlig henset til risikoen for omsorgs-
svigt af børnene som resultat af en adskillelse. Det er således en af i alt
to sager (sag nr. 3 og sag nr. 4), hvor departementet har tilkendegivet,
at man ikke bør adskille parret.
…”
Det fremgår af en mail af 7. april 2016, som Ditte Kruse Dankert sendte til
bl.a. Lene Linnea Vejrum, at der var aftalt et møde mellem departementet
og Udlændingestyrelsen om bl.a. forelæggelsen af problemstillingerne i de
konkrete sager.
Af et referat af et opfølgningsmøde den 7. april 2016 mellem parret, støtte-
personen i hjemmet og en socialkoordinator fremgår, at parret, navnlig [G-K],
på dette tidspunkt fortsat havde det svært, og at den mulige adskillelse fortsat
3434
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
fyldte meget for parret. Tilsvarende er lagt til grund ved Udlændingestyrelsens
afgørelse af 21. april 2016 om godkendelse af yderligere familiebehandling
frem til den 4. august 2016.
På anmodning fra Anne Nygaard Just sendte Ditte Kruse Dankert den 18. april
2016 kl. 11.02 en fornyet status over sager til departementet, hvoraf det om
de fem sager fremgår:
”5 par – hvor deres sager er under overvejelse (dog et par på vej til
adskillelse efter ønske fra den mindreårige – vi følger op på status, …
skal finde alternativ indkvartering til den mindreårige).”
I Udlændingestyrelsens udtalelse af 28. april 2016 til Folketingets Ombuds-
mand hedder det desuden om de fire tilbageværende forelagte sager:
”Styrelsen har i 4 konkrete sager om mindreårige ægtefæller med æg-
tefæller/samlevere endnu ikke truffet beslutning om adskillelse af par-
rene på hvert sit asylcenter. En række problemstillinger i disse sager er
i den forbindelse forelagt for departementet, fordi styrelsen ønsker en
vurdering i relation til foreneligheden med Danmarks internationale
forpligtigelser. Styrelsen afventer således aktuelt departementets gene-
relle vurderinger af problemstillingerne til brug for styrelsens afgørelse
af disse konkrete sager.”
Den 17. maj 2016 blev der afholdt oplysnings- og motivsamtaler med [G-K] og
[G-M], ligesom de begge blev partshørt om spørgsmålet om ledsagelse. [G-K]
forklarede i denne forbindelse om forholdet til [G-M] blandt andet:
”Ansøger er gift. Ansøger blev gift med sin ægtefælle i 11 måned 1390.
Svarende til 12januar til 19. februar 2012. Ansøger lærte sin ægtefælle
at kende da ansøger var 13 år. Ansøger blev gift som 13 årig. Ansøger
mødte sin ægtefælle via arrangeret ægteskab. Ansøger ville gerne giftes
med sin ægtefælle.
Ansøger er blevet religiøst viet ved en fest. Ansøger og hendes familie,
og ægtefællen og hans familie var til stede ved ægteskabet. Ansøger
mener ikke at ægteskabet er blevet registreret. Ansøger har boet sam-
men med sin ægtefælle lige siden de bliv gift.
3435
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Ansøger har et godt forhold til sin mand, og har altid haft det godt med
sin ægtefælle.
Ansøger oplyser at [G-M] er hendes ægtefælle og de har været gift i 4
år. Ansøger har boet sammen ed sin ægtefælle lige siden de blev gift.
Ansøger bor også sammen med sin ægtefælle på nuværende tidspunkt.
Ansøgers ægtefælle tager sig af ansøger på alle møder, han sørger for
at hjælpe med børnene og tage sig af ansøger.
Det har været aftalen med ansøgers forældre siden ægteskabets ind-
gåelse. Ansøgers far sagde, at de skulle tage af sted sammen, og det er
meningen at de skal være sammen resten af livet.
Ansøger ønsker at hendes ægtefælle er hendes ledsager.
Spurgt ansøger hvordan hun vil forholde sig, hvis hendes mand ikke
kunne være hendes ledsager, hvortil ansøger svarer, at det vil hun ikke.
Han er hendes mand, og faren til hendes børn, og hun elsker ham.
Spurgt ansøger hvordan hun ville forholde sig hvis, hendes mand blev
hendes ledsager, svarer ansøger, at det vil hun rigtig gerne. Ansøger har
slet ikke kunne sove siden centerleden sagde, at de måske blev adskilt.”
Hverken referatet af oplysnings- og motivsamtalen med [G-M] eller partshør-
ingen af ham indeholdt væsentlige nye oplysninger i forhold til de oplysninger,
der allerede forelå om parret.
Parret blev ikke adskilt.
Eftersom parret fortsat var indkvarteret i asylsystemet, da Udlændingestyrel-
sen besluttede at genoptage sagerne, sendte styrelsen den 17. juni 2016 parts-
høringsbreve til [G-K] og [G-M]. I brevene, der indeholdt en kort beskrivelse
af de oplysninger, som Udlændingestyrelsen var i besiddelse af om parret,
hedder det blandt andet:
3436
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
”Den 10. februar 2016 modtog Udlændingestyrelsen instruks fra Ud-
lændinge-, Integrations- og Boligministeriet om at ændre praksis for
indkvartering af mindreårige med ægtefælle eller samlever.
På den baggrund overvejer Udlændingestyrelsen, om du og din ægte-
fælle skal indkvarteres hver for sig.
Det er vores vurdering, at spørgsmålet om indkvartering af dig og din
ægtefælle hver for sig har en så indgribende karakter, at vi vil træffe en
egentlig afgørelse i din sag om indkvartering og partshøre dig, inden
der træffes afgørelse i sagen.
Derfor skriver vi for at bede om bemærkninger til, at du og din ægte-
fælle indkvarteres hver for sig.
…”
Der blev den 29. juni 2016 afholdt samtaler med parret. Af referatet af sam-
talen med [G-K] fremgår blandt andet:
”Indledning
Oplyst den pågældende om, at Udlændingestyrelsen den 10. februar
2016 har modtaget en instruks fra udlændinge-, integrations- og bolig-
ministeren om, at styrelsen skulle ændre praksis for indkvartering af
mindreårige med ægtefælle eller samlever. Praksisændringen indebæ-
rer, at disse som udgangspunkt ikke skal kunne indkvarteres med deres
ægtefælle eller samlever.
Oplyst pågældende om, at styrelsen derfor overvejer, om de pågældende
skal indkvarteres adskilt, og at de pågældende, mens styrelsen tager
stilling hertil, vil være indkvarteret sammen.
3437
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Oplysninger om, hvordan parterne mødte hinanden
Den pågældende oplyste, at partneren havde set pågældende før, men
de så hinanden første gang i skolen. De kender hinanden fra skolen og
er fra samme område.
Den pågældende var cirka 13 år, da de mødte hinanden.
Når pågældende og dennes partner talte sammen, talte de om hver-
dagsting. De sendte hinanden små sedler i skolen, men de talte ikke så
meget om ægteskab før selve ægteskabet.
Oplysninger om beslutningen om at indgå ægteskab
Den pågældende oplyste, at hendes forældre spurgte, om hun ville blive
glad for at gifte sig med [G-M], og hun svarede dem, at det ville hun
være glad for.
Det var pågældendes forældre og partnerens forældre, der spurgte, om
de gerne ville giftes, og det svarede de begge ja til.
Det var partnerens forældre, der havde rettet henvendelse til pågæld-
endes forældre med henblik på at spørge pågældende, om hun ville
giftes med deres søn.
De boede ikke sammen før indgåelsen af deres ægteskab, og den på-
gældende var ikke gravid på tidspunktet for ægteskabets indgåelse.
Oplysninger om ægteskab
Begge parter blev spurgt om de ville giftes med hinanden.
Deres bryllupsdag var cirka i januar 2012 - nogle dage efter beslutnin-
gen om ægteskab blev truffet.
De var begge til stede ved indgåelsen af ægteskabet, da det jo var deres
bryllup, og de sagde begge to ja til brylluppet.
Det var deres forældre, der havde arrangeret brylluppet. Festen foregik
i deres hjemby hos partnerens forældre. Det var også partnerens foræl-
dre, der havde betalt for festen.
3438
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Svigerfamilien og partneren havde købt en ring og noget guld til den
pågældende. Pågældendes familie havde også købt en ring til partneren.
Til festen deltog hendes familie, hendes svigerfamilie og nogle naboer.
Efter de pågældende blev gift, boede de sammen. De boede hos hendes
svigerforældre i deres hus. De boede på førstesalen og svigerforældrene
boede i stueetagen.
Adspurgt, om den pågældende, da hun blev gift, var moden nok til
at træffe beslutning om at indgå ægteskab, svarede den pågældende
bekræftende. Den pågældende oplyste desuden, at hun blev gravid et
par måneder efter ægteskabets indgåelse, og derfor ikke gik i skole.
Adspurgt, om den pågældende vil fortsætte med at bo sammen med sin
mand, svarede den pågældende bekræftende, og oplyste, at hun elsker
sin mand, der støtter og hjælper hende meget.
Spørgsmålet om tvang
Adspurgt, om den pågældende ved, hvad et tvangsægteskab er, svarede
den pågældende, at det er et ægteskab, hvor man ikke er glad for hin-
anden og familien alligevel tvinger dem til at være sammen.
Det blev supplerende forklaret, at et tvangsægteskab er et ægteskab, der
er indgået eller opretholdes ufrivilligt. Oplyst, at tvangsægteskaber er
ulovlige i Danmark, og at det samme gælder vold og trusler mv. og, at
man ønsker at bekæmpe dette i Danmark.
Adspurgt, om den pågældende har indledt forholdet til sin partner
frivilligt, svarede den pågældende, at forholdet var frivilligt dengang
og fortsat er frivilligt, da de elsker hinanden.
Adspurgt, om der findes eksempler på tvangsægteskaber i den pågæld-
endes familie, svarede den pågældende benægtende.
Adspurgt, om de to parter er beslægtede, svarede den pågældende be-
nægtende.
3439
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Oplysninger om børn
Adspurgt, om parterne har børn, oplyste den pågældende, at de har haft
tre, men nu har de 2 på hhv. 1 år, 8 måneder og 6 måneder, idet det ene
barn døde i Afghanistan.
Adspurgt, om der er nogen særlige forhold om børnene, som har betyd-
ning for indkvarteringen af børnene, oplyste den pågældende følgende:
Min mand hjælper mig meget og han støtter mig meget.
Adspurgt, hvordan børnene trives, oplyste den pågældende følgende,
at børnene har et godt helbred.
Oplysninger om særlige omstændigheder
Adspurgt, om der foreligger særlige omstændigheder der gør, at den
pågældende – efter den pågældendes egen opfattelse – bør indkvarteres
med sin partner, herunder f.eks. helbredsmæssige forhold, handicaps
e.l.), oplyste den pågældende følgende, at der ikke er sådanne særlige
forhold.
Bisidderen, …, tilføjede, at den pågældende er dybt traumatiseret.
Pågældende tilføjede, at hun er deprimeret og går til psykolog, men
ikke er fysisk handicappet.
Yderligere bemærkninger
Adspurgt, om den pågældende har yderligere bemærkninger til spørgs-
målet om indkvartering af den pågældende og dennes partner, oplyste
den pågældende følgende: Det er svært og hun bliver ked af det, når
hele deres situation skal gentages, og når der tales om ”dengang”. Hun
kan ikke klare sig uden sin mand. Hun elsker ham. Hun har det ikke
godt psykisk og har nerveproblemer. Hun kan ikke klare at tænke på,
at hun måske skal bo uden min mand.”
Af referatet af samtalen med [G-M] samme dag fremgår blandt andet:
3440
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
”Oplysninger
om ægteskab
Både den pågældende selv og hans partner ønskede at blive gift med
hinanden, og oplyste dette, da de blev spurgt, om de ville giftes med
hinanden.
Ægteskabet er både indgået og består frivilligt.
Den pågældende kunne ikke huske vielsesdatoen, men de blev gift for
ca. 5-5�½ år siden. Foreholdt, at hans partner har oplyst, at de blev gift
mellem den 12. januar 2012 til 19. februar 2012, svarer den pågælden-
de, at det kan godt passe.
Bisidderen oplyste, at det er helt normalt i Afghanistan, at man ikke
kender den præcise dato for ægteskabets indgåelse, og at der i Afgha-
nistan anvendes en anden kalender end den gregorianske.
Den pågældende oplyser, at de blev gift et par dage eller uger efter, at
de var blevet spurgt, om de ville giftes med hinanden, og at de begge
var til stede ved vielsen.
Brylluppet blev holdt hjemme hos den pågældendes forældre, og til
stede ved brylluppet var hans forældre, hans svigerforældre og nogle
naboer. Der blev udvekslet bryllupsgaver. Den pågældende og hans fa-
milie gav en ring til partneren. Det var familien, der betalte for ringen.
Partnerens familie gav en ring til den pågældende.
Efter de pågældende blev gift, boede de sammen hos den pågældendes
forældre i et toetagers hus. De boede på førstesalen, og hans forældre
boede i stueetagen.
Adspurgt, hvor gamle de pågældende var, da de blev gift, oplyste den
pågældende, at han var 16 år gammel, og at hans partner var 13 år
gammel. Adspurgt, om han følte sig moden nok til at indgå et ægteskab
dengang og til at træffe beslutning herom, svarede den pågældende
bekræftende. Adspurgt, om en pige på 13 år er moden nok til at indgå
et ægteskab og til at træffe beslutning herom, svarede den pågældende
ligeledes bekræftende, når der henses til hendes alder og modenhed.
3441
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Spørgsmålet om tvang
Oplyst, at baggrunden for praksisændringen på indkvarteringsområdet
bl.a. er at bekæmpe tvangsægteskaber, og herefter spurgt den pågæld-
ende, om han ved, hvad et tvangsægteskab er.
Den pågældende oplyste, at denne ikke var bekendt med tvangsægte-
skaber.
Den pågældende blev oplyst om, at et tvangsægteskab er et ægteskab,
der er indgået eller opretholdes ufrivilligt. Oplyst, at tvangsægteskaber
er ulovlige i Danmark, og at det samme gælder vold og trusler mv.
Pågældende nævnte herefter, at han ikke kendte til nogen konkrete
tvangsægteskaber.
Den pågældende gentog, at hans ægteskab ikke er et tvangsægteskab,
og at de begge var og er tilfredse med ægteskabet samt, at de blev gift
af kærlighed. Der er fortsat ingen tvang, og de elsker hinanden og det
at bo sammen.
Adspurgt, om der findes eksempler på tvangsægteskaber i den pågæld-
endes familie, svarede den pågældende benægtende.
Adspurgt, om de to parter er beslægtede, svarede den pågældende be-
nægtende, men at de boede i samme by.
Oplysninger om børn
Adspurgt, om parterne har børn, oplyste den pågældende, at de havde
tre børn, men har mistet et barn i Afghanistan. Deres to børn er hhv. 1
år og 8 måneder og 5-6 måneder gamle. Pågældende oplyser, at de ikke
har planer om at få flere børn.
Adspurgt, om der er nogen særlige forhold om børnene, som har betyd-
ning for indkvarteringen af børnene, oplyste den pågældende følgende:
De bor sammen og vil fortsat gerne bo sammen, så de kan opdrage deres
børn sammen. Det er svært at opdrage børnene sammen, hvis de ikke
bor sammen. De elsker hinanden og er afhængige af hinanden.
3442
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Adspurgt, hvordan børnene trives, oplyste den pågældende følgende:
At børnene har det godt, men er afhængige af have begge forældre
omkring sig.
Oplysninger om særlige omstændigheder
Adspurgt, om der foreligger særlige omstændigheder der gør, at den
pågældende – efter den pågældendes egen opfattelse – bør indkvarteres
med sin partner, herunder f.eks. helbredsmæssige forhold, handicaps
e.l.), oplyser den pågældende følgende: Der er ingen fysiske handicaps,
men partneren har det meget svært psykisk. Hun har det hårdt, men
den pågældende støtter hende og er meget opmærksom på hende. Hun
elsker sine børn.
Yderligere bemærkninger
Adspurgt, om den pågældende har yderligere bemærkninger til spørgs-
målet om indkvartering af den pågældende og dennes partner, oply-
ste den på gældende følgende: Parret elsker hinanden og vil gerne bo
sammen med hinanden. De er helt alene og har kun hinanden. De har
ingen familie og har heller ingen bekendte.
Adspurgt, om den pågældende kunne sætte nogle ord på det at skulle
være adskilt fra sin kone, oplyste den pågældende følgende: Det vil
ødelægge familien, fordi hustruen ikke kan klare sig alene og han heller
ikke kan klare sig alene”
Den 1. juli 2016 skrev Adam Abdel Khalik en mail til Lene Linnea Vejrum
og Ditte Kruse Dankert med emnet ”Tre BB-sager til drøftelse med Tanja”. I
mailen hedder det bl.a.:
”Hermed et par af de centrale oplysninger i de tre sager, som vil være
klar til afgørelse, når vi er hos Tanja.
Sag nr. 4 [G-K og G-M]
· Ægtepar på 17 og 21 år.
· Ikke adskilt.
· Ikke i familie med hinanden.
· 2 levende børn. 1 barn afgået ved døden i hjemlandet.
3443
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
· Traumatiseret familie med psykiske problemer.
· Afhængighedsforhold imellem de to.
· Gift i en alder af 13 og 16 år.
· Over 3 års efterfølgende samliv i forældrenes hjem.
· Begge har deltaget i videokonference.
…”
Udlændingestyrelsen traf den 6. juli 2016 afgørelse om, at parret fortsat kunne
være indkvarteret på samme asylcenter. I afgørelsen hedder det:
”Den 10. februar 2016 modtog Udlændingestyrelsen instruks fra Ud-
lændinge-, Integrations- og Boligministeriet om at ændre praksis for
indkvartering af mindreårige med ægtefælle eller samlever.
Praksisændringen indebærer, at mindreårige som udgangspunkt ikke
må være indkvarteret på samme asylcenter som deres voksne ægtefæl-
ler eller samlevere.
Udlændingestyrelsen har på den baggrund overvejet, om du og din
ægtefælle skal indkvarteres hver for sig.
Udlændingestyrelsen har på baggrund af de oplysninger, som er frem-
kommet i forbindelse med styrelsens behandling af jeres sag, besluttet,
at I fortsat skal være indkvarteret på samme asylcenter.
Udlændingestyrelsen skal bede jer om at rette henvendelse til styrelsen,
hvis I på et senere tidspunkt måtte ønske at blive indkvarteret på hver
sit asylcenter.”
Af et referat af et tværfagligt koordinerende møde den 19. juli 2016 fremgår
blandt andet, at afgørelsen om, at parret ikke skulle adskilles, havde givet
parret meget større tryghed, og at tidligere selvmordstanker som følge af den
eventuelt forestående adskillelse var ophørt.
3444
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0409.png
De berørte par
I et skema af 16. november 2016 til Folketingets Ombudsmand har depar-
tementet og styrelsen oplyst, at parret ikke blev adskilt, fordi en adskillelse
blev vurderet at ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Lene Linnea Vejrum har foreholdt en kort gennemgang af oplysningerne i
denne sag forklaret
13
, at det på baggrund af disse oplysninger ser ud som om, at
parret ikke fik besked om, at de kunne forblive sammen. Foreholdt, at der den
17. juni 2016 blev sendt en partshøringsskrivelse til parret, har hun forklaret,
at det hænger sammen med genoptagelsessagerne. Det blev besluttet, at alle
sager, hvor parret fortsat var i asylsystemet, skulle genoptages med henblik
på partshøring. Det skete derfor også i denne sag. Man kan derfor godt sige, at
man tog beslutningen op igen. Foreholdt, at det fremgår af partshøringsskri-
velsen, at styrelsen overvejede at adskille parret, har hun forklaret, at det var
en standardskrivelse. Hun blev desuden foreholdt, at parret den 6. juli 2016
fik en afgørelse om, at de ikke skulle adskilles, og at det fremgår af en note
af 19. juli 2016 vedrørende et trivselsmøde med parret, at afgørelsen havde
givet dem en meget større tryghed, og at tidligere selvmordstanker relateret
til den eventuelt forestående adskillelse var ophørt. Hun har forklaret, at set
fra hvor hun sidder i dag, ville det have været hensigtsmæssigt, at man havde
givet parret besked.
9.2.5.4.
H-K og H-M
[H-K] indrejste i Danmark den 26. september 2014, og [H-M] indrejste den
29. oktober 2014. Parret var indkvarteret sammen fra den 4. november 2014.
Om dette par fremgår af den udgave af listen ”Under 18 år i parforhold”, som
Margit Sander Rasmussen ved mail af 16. februar 2016 kl. 14.03 sendte til
blandt andre Lene Linnea Vejrum, at [H-K] var født den [...].11.1998 (17 år),
at [H-M] var født den [...].05.1991 (24 år), og at parret havde et barn født den
[...].01.2016 (efter ankomsten til Danmark). I den opdaterede version af listen,
som styrelsen sendte til departementet den 4. marts 2016 som bidrag til sam-
rådsspørgsmål Z, fremgår om parret desuden, at familien boede i udebolig
sammen med kvindens forældre, og at parret var blevet viet i Danmark. Det
fremgår desuden, at sagen var forelagt for departementet.
13
Afhøringsekstrakten, side 424.
3445
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Af parrets øvrige sagsakter fremgår det, at der den 11. februar 2015 blev
afholdt oplysnings- og motivsamtale med [H-M], som i denne forbindelse
oplyste, at han var forlovet, og at hans forlovede og dennes forældre tillige
var asylansøgere i Danmark.
Af et referat af en samtale med [H-M] den 19. oktober 2015 fremgår desuden
om parrets forhold:
”Ansøger blev den 2. juni 2014 forlovet med [H-K], som også er asylan-
søger I Danmark. De er efterfølgende blevet gift i Danmark for under
en måned siden.
Bedt ansøger forklare, hvordan han mødte [H-K]. Han fortæller, at de-
res bopæle lå i nærheden af hinanden i …, og de havde set hinanden
på gaden. Ansøger besøgte ofte [H-K’s] gårdmiljø, og så gik han hen til
hende og tilbød sit venskab. Hun svarede ja.
Det er måske 2-2�½ år siden, de blev kærester. Efter de blev kærester,
lærte ansøger også hendes forældre at kende.
Spurgt ansøger, hvor ofte han og [H-K] så hinanden I Armenien. Ansø-
ger svarer, at det var 3-4 gange om ugen. Men da ansøger aftjente sin
værnepligt, så de kun hinanden en gang hver anden måned. De talte
Ikke så tit i telefon sammen. De havde Ikke kontakt med hinanden
over internettet, for der var ingen Internetforbindelse ved grænsen,
hvor ansøger var.”
Parret blev gift den […]. december 2015 på Vejle Rådhus.
Udlændingestyrelsen traf den 15. januar 2016 afgørelse om afslag på asyl for
så vidt angår [H-M].
Den 18. februar 2016 kl. 13.18 skrev Helle Kjems, Røde Kors, en mail til bl.a.
Anne la Cour Vågen, Røde Kors. I mailen hedder det:
”De 5 mindreårige i ægteskaber, som har børn, er nu orienteret om
regeringens beslutning. Jeg har vedhæftet liste over de 5 familier med
beskrivelse af deres situation. Tilbagemeldingen fra socialkoordinato-
3446
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
rerne er, at det har været godt at forberede dem på situationen og
inddrage dem i muligheden for at blive hørt. Familierne er alle rystede
over regeringens afgørelse, og håber på at kunne påvirke situationen.
Jeg har fået samtykke til, at deres sager må rejses til departementet/
ministeriet (via US) og til ombudsmanden. (mangler 1 samtykke på
den første familie på listen).
Nogle af familierne har ønsket også selv at kunne gøre opmærksom
på egen situation i pressen. Det drejer sig om [Q-K] og hendes mand
+ mandens søster […] og hendes ægtefælle. De vil gerne ytre sig i TV
m.m.
Jeg har aftalt, at Susan tager til Jelling/Sanvad på tirsdag for at tale med
familierne omkring evt. pressekontakt. Solveig vil gerne komme med
kommentar omkring RK håndtering af beslutningen om adskillelse,
hvis der bliver brug for det.”
Senere samme dag kl. 17.03 sendte Helle Kjems ”efter aftale” en beskrivelse
af de fem par til Kristina Rosado. Af mailen fremgår, at parrene havde givet
samtykke til at dele oplysningerne med styrelsen ”for at få deres sag rejst via
Jer i departementet(ministeriet)”, og at parrene ønskede at forblive sammen.
Af det vedhæftede skema fremgår om [H-K] og [H-M], ud over parrets alder
og oprindelsesland og at de havde et nyfødt barn, følgende:
”[H-K] og [H-M] kendt hinanden i 3 år, de mødte hinanden i Armenien.
Da [H-M] kommer til Danmark flytter han ind hos [H-K] og hendes
forældre, som har boet i Danmark allerede i 5 mdr. [H-K] og [H-M]
bliver gift af en […] præst i […] kirke d. 26.09.2015. [H-K] og [H-M] har
efterfølgende været ved […] kommune hvor de har vielsesattest dateret
[…].12.2015 (vedhæftet) [H-K] føder parrets første barn d. ….01.16, de
får en velskabt pige. [H-K] og [H-M] bor i udebolig sammen med [H-K’s]
forældre. Familien er kendt som en familie der klarer sig godt. [H-K]
stråler, hun er meget glad for deres fælles tilværelse som nybagt familie.
Hun udtrykker bekymring om barnets tilknytning til faren hvis han
ikke skal være en del af familien.”
Som svar på Udlændingestyrelsens høring af 18. februar 2016 fremsendte
Helle Kjems fra Røde Kors den 22. februar 2016 kl. 10.40 udfyldte skema-
3447
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0412.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
er med oplysninger om en række par, herunder [H-K] og [H-M]. Af skemaet
fremgår følgende:
Spørgsmål
Person ID på parret
Er den kvindelige part gravid?
Hvis ja, hvornår har hun termin?
Har den kvindelige part andre voksne familie-
medlemmer i Danmark?
Hvis ja, er de asylansøgere eller herboende?
Hvor bor disse familiemedlemmer?
Vil de kunne støtte hende, når parret flytter fra
hinanden?
Ønsker hun at bo sammen med eller i nærheden af
disse familiemedlemmer? (NB! Vi kan ikke garante-
re, at vi kan efterkomme et evt. ønske.)
Har den mandlige part andre familiemedlem-
mer i Danmark?
Hvis ja, er de asylansøgere eller herboende?
Hvor bor disse familiemedlemmer?
Vil de kunne støtte ham, når parret flytter fra
hinanden?
Ønsker han at bo sammen med eller i nærheden af
disse familiemedlemmer? (NB! Vi kan ikke garante-
re, at vi kan efterkomme et evt. ønske.)
Har parret fælles børn og/eller særbørn?
Hvis ja, har parret en holdning til, hos hvilken
forælder barnet/børnene fremover skal bo? (NB!
Vi kan ikke garantere, at vi kan efterkomme et evt.
ønske)
Svar
[H-K] og [H-M]
Nej
Ja …
Ja
Ja
1.
2.
3.
4.
Ja …
Ja
Ja
5.
Ja: …
Vi har ikke adspurgt
beboerne om dette
spørgsmål, da vi ikke
vil presse parret ud i
en krise/konflikt.
Vi afventer Ud-
lændingestyrelsens
retningslinjer for
hvad der skal ske
med parrets barn
ved adskilles.
3448
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0413.png
De berørte par
6.
Hvordan fungerer familien på nuværende tids-
punkt?
7.
Er der bekymring for parternes trivsel eller for
eventuelle børns trivsel? Hvis ja, beskriv nærmere.
Er der iværksat støtteforanstaltninger? Hvis ja,
beskriv nærmere.
Hvordan forventes det, at familien vil fungere
efter en adskillelse af parret/familien?
De klarer sig godt.
[H-K] stråler, hun er
meget glad for deres
fælles tilværelse som
nybagt familie.
Nej
Nej
[H-K] udtrykker be-
kymring om barnets
tilknytning til faren,
hvis han ikke skal
være en del af
familien.
Hele familien vil re-
agerer med krise og
der vil være bekym-
ring for deres trivsel.
Eventuelt retrauma-
tisering.
Vi kan ikke udelukke
at der vil blive behov
for støtteforanstalt-
ning
Parret er gift af en
armensk præst i Give
kirke ….09.15.
Vielsen er efterføl-
gende stadfæstet
ved Vejle kommune
....12.15.
Er der en høj risiko for, at der vil opstå akut bekym-
ring for et eller flere familiemedlemmers trivsel?
Er der en høj sandsynlighed for, at det bliver nød-
vendigt at iværksætte eller intensivere støtteforan-
staltninger?
8.
Øvrige forhold
Er der andre forhold, Udlændingestyrelsen bør ken-
de til for at kunne finde den mest hensigtsmæssige
fremtidige indkvartering for parrene/familierne?
Parret er et af de par, som Udlændingestyrelsen ved mail af 2. marts 2016
kl. 10.25 fra Ditte Kruse Dankert til blandt andre Jesper Gori forelagde for
departementet. Mailen var ledsaget af følgende skema og sagsresume vedrø-
rende [H-K] og [H-M]:
3449
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0414.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
”Mindreårige
ægtefæller:
Person
ID
[…]
[…]
[…]
Navn
H-K
H-M
H-B
M/K/B
K
M
B
Fødselsdato
XX.06.1998
XX.05.1991
XX.01.2016
Natio-
nalitet
[…]
[…]
[…]
Indkvar-
teret
26.09.2014 […]
29.10.2014 […]
Født efter
indrejse
[…]
Indrejst
Sagsresume:
Parret er blevet viet på Vejle Rådhus i Danmark og har et nyfødt barn.
Kvinden bliver 18 år i juni 2016.
De bor i Selvstændig Bolig tilknyttet Center […] sammen med kvindens
forældre.
Parret er meget glade for deres fælles tilværelse som nybagt familie.
Kvinden udtrykker bekymring om barnets tilknytning til faderen, hvis
han ikke skal være en del af familien.”
Ditte Kruse Dankert sendte den 3. marts 2016 kl. 14.50 som led i forelæggelsen
for departementet desuden en mail til bl.a. Jesper Gori vedhæftet et notat med
oplysninger om bl.a. dette par. Om parret hedder det i notatet:
”Sag nr. 4.
Kvinde født den [...].06.1998 – mand født den [...].05.1991
I sag nr. 4 er der tale om et par med et spædbarn. Parret bor i særlig
bolig i tilknytning til Center […] sammen med kvindens forældre.
Sagen er særlig på grund af, at parret tidligere er blevet viet på Rådhuset
i Vejle, trods det forhold, at kvinden på daværende tidspunkt var under
18 år. Vielsen er formentlig blevet tilladt, fordi kvinden på daværende
tidspunkt var højgravid.
Styrelsen finder, at sagen er særlig, fordi en anden dansk myndighed har
tilladt indgåelsen af ægteskabet, trods den mindreåriges alder. Sagen
vil således kunne bevirke debat i forhold til det paradoks, at myndig-
hederne på den ene side har vurderet og tilladt, at parret kan gifte sig,
3450
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0415.png
De berørte par
men at myndighederne omvendt ikke vil tillade, at parret bor sammen,
herunder med parrets fællesbarn.”
Den 7. marts 2016 kl. 21.50 sendte Jesper Gori notatet til Lykke Sørensen
med nogle få rettelser samt udkast til juridiske vurderinger. Af vurderingen
vedrørende [H-K] og [H-M] fremgår:
”Juridisk
vurdering
Indstilling:
Det indstilles, at parret ikke adskilles.
Der henvises til bilag 4.
….”
Der blev den 8. marts 2016 afholdt et møde mellem departementet og styrel-
sen om blandt andet de fem sager, som styrelsen havde forelagt.
Af en mail af 8. marts 2016 kl. 19.48, som Lene Linnea Vejrum sendte til bl.a.
Anni Fode og Ditte Kruse Dankert, refererede hun mødet således:
”…
Vi gennemgik følgende på mødet:
1. De 5 konkrete sager, som vi efter aftale har forelagt for departementet
blev kort gennemgået. Lykke skulle vende sagerne med Uffe senere i
dag. De umiddelbare vurdering er, at det vil være konventionsstridigt
at skille parterne ad i to af sagerne (sag 3 [G-K og G-M] og 4 [H-K og
H-M] –navnlig i sag 4, hvor der er indgået ægteskab i DK).
De andre sager er mere tvivlsomme. Vi får en tilbagemelding, når sa-
gerne har været forelagt Ministeren.
…”
Jesper Gori sendte den 17. marts 2016 kl. 17.44 en redigeret udgave af notatet
til Ditte Kruse Dankert med følgende besked:
3451
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0416.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
”Til dig alene. Det er desværre ikke rocket science. Og det står og falder i
nogle af sagerne måske med jeres overvejelser om adskilt indkvartering
på samme center. Ellers må I jo forelægge alle 5 sager (igen).
…”
Den juridiske vurdering vedrørende dette par var nu således:
”Sag nr. 4
Juridisk vurdering
Det vurderes, at en adskillelse af parret vil være i strid med EMRK
artikel 8 om retten til familieliv under henvisning til, at en dansk
vielsesmyndighed har vurderet, at ægteskabet er udtryk for parter-
nes egen frie vilje. En adskillelse af parret savner herefter en saglig
begrundelse.
…”
Ligeledes den 17. marts 2016 kl. 17.59 skrev Anne la Cour Vågen en intern
mail i Røde Kors, hvoraf fremgår blandt andet:
”Jeg er i dag blevet ringet op af Kristina Rosado. Efter samrådet går US
nu i gang med at varsle adskillelse af hovedparten af de unge par, der
opholder på RK og kommunale centre.
I forhold til de 3 par, som opholder sig på Røde Kors centre, som ikke
er adskilte, siger Kristina.
- Det unge par i Give, som er gift bliver sandsynligvis undtaget adskillel-
se på bagrund af ministerens tale omkring par som er gift i Danmark.”
Det fremgår endvidere af en mail, som Kristina Rosado sendte den 22. marts
2016 kl. 23.10 til Ditte Kruse Dankert, bl.a.:
”Jeg har aftalt med Anni, at vi ikke foretager os yderligere i de fem
sager, som er forelagt, før efter påske. Dvs. at jeg heller ikke følger op
over for operatørerne i de to sager, hvor vi havde taget de første skridt
til at skille dem ad.”
3452
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Den 28. marts 2016 kl. 14.09 skrev Ditte Kruse Dankert til Anni Fode, Lene
Linnea Vejrum, Kristina Rosado og Jens Vikner følgende om den videre be-
handling af de fem sager:
”Så er der de fem sager, hvor jeg forstår på Kristina, at der ikke er sket
adskillelse i de tre af sagerne, som vi talte om inden påskeferien. Vi må
drøfte i morgen, om der er noget nyt der - fx om flere skal forelægges
departementet ad. vurdering af konventionsforpligtigelserne. Jeg me-
ner klart, at vi bør dele ansvaret for manglende adskillelse med departe-
mentet, omvendt tror jeg ikke, at vi får anden melding tilbage end den,
at der bør ske adskillelse i hvert fald i disse tre sager ( også). Jeg mener,
at vi vil være helt udsat, hvis vi træffer afgørelse om ikke adskillelse i
de tre sager, hvis vi ikke forudgående har hørt departementet om de
menneskeretslige aspekter.”
Da Kristina Rosado ved mail af 31. marts 2016 kl. 10.33 sendte den seneste
oversigt over parrene til blandt andre Anne Nygaard Just, oplyste hun bl.a.
følgende i mailen:
”Status er opgjort i vedhæftede ark. Vi er fortsat ved at vurdere en ræk-
ke sager (de med grønt markeret) ift. internationale konventioner m.v.
Der er pr d.d. identificeret i alt 33 par, som siden den 26. januar 2016
er eller har været indkvarteret på asylcenter, og hvor den ene eller beg-
ge parter er mindreårige. Af disse er 21 par adskilt, 3 par, hvor begge
parter er mindreårige, er indkvarteret på samme børnecenter men på
forskellige værelser, 5 par er under overvejelse, jf. ovenfor…”
Efter at Tanja Franck var tiltrådt som direktør i Udlændingestyrelsen, modtog
hun den 4. april 2016 en mail fra Lene Linnea Vejrum indeholdende et notat
om de fem sager, som var blevet forelagt departementet, ligesom hun modtog
kopi af en række akter i sagerne. Af mailen fremgår det bl.a.:
”Hermed de fem sager, som vi gerne vil drøfte med dig i morgen.
Som du kan se har vi fået en foreløbig og uformel første tilbagemelding
fra departementet i sagerne.
3453
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0418.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Umiddelbart er vi dog af den opfattelse, at vi gerne vil have en formel
tilbagemelding i alle sager, evt. med udtagelse af den sag, hvor parret
er blevet gift i Danmark. …”
Om [H-K] og [H-M] fremgår af notatet:
”Sag nr. 4. [H-K og H-M]
Departementet har i sagen tilkendegivet, at en adskillelse af parret vil
være i strid med EMRK artikel 8 om retten til familieliv under hen-
visning til, at en dansk vielsesmyndighed har vurderet, at ægteskabet
er udtryk for parternes egen frie vilje. En adskillelse af parret savner
– efter departementets vurdering – herefter en saglig begrundelse. Det
bemærkes, at ministeren på samråd den 15. marts 2016 har udtalt sig
om netop denne sag, og at hun på samrådet har oplyst, at der ikke bør
ske adskillelse af parterne i denne sag.”
Det fremgår af en mail af 7. april 2016 kl. 22.01, som Ditte Kruse Dankert send-
te til bl.a. Lene Linnea Vejrum, at der var aftalt et møde mellem departementet
og styrelsen om bl.a. forelæggelsen af problemstillingerne i de konkrete sager.
På anmodning fra Anne Nygaard Just sendte Ditte Kruse Dankert den 18. april
2016 kl. 11.02 en fornyet status over sager til departementet, hvoraf det om
de fem sager fremgår:
”5 par – hvor deres sager er under overvejelse (dog et par på vej til
adskillelse efter ønske fra den mindreårige – vi følger op på status, …
skal finde alternativ indkvartering til den mindreårige).”
I Udlændingestyrelsens udtalelse af 28. april 2016 til Folketingets Ombuds-
mand hedder det desuden om de fire tilbageværende forelagte sager:
”Styrelsen har i 4 konkrete sager om mindreårige ægtefæller med æg-
tefæller/samlevere endnu ikke truffet beslutning om adskillelse af par-
rene på hvert sit asylcenter. En række problemstillinger i disse sager er
i den forbindelse forelagt for departementet, fordi styrelsen ønsker en
vurdering i relation til foreneligheden med Danmarks internationale
forpligtigelser. Styrelsen afventer således aktuelt departementets gene-
3454
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
relle vurderinger af problemstillingerne til brug for styrelsens afgørelse
af disse konkrete sager.”
Flygtningenævnet stadfæstede den 12. maj 2016 Udlændingestyrelsens af-
gørelse om afslag på asyl, og parret blev den 7. juni 2016 registreret som
udeblevne.
I et skema af 16. november 2016 til Folketingets Ombudsmand har departe-
mentet og styrelsen oplyst, at parret ikke blev adskilt, fordi det blev vurderet
at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
9.2.5.5.
Q-K og Q-M
Parret indrejste den 3. november 2015 og blev indkvarteret sammen.
Om dette par fremgår af den udgave af listen ”Under 18 år i parforhold”, som
Margit Sander Rasmussen ved mail af 16. februar 2016 kl. 14.03 sendte til
blandt andre Lene Linnea Vejrum, at [Q-K] var født den [...].01.1999 (17 år),
at [Q-M] var født den [...].03.1992 (23 år), og at parret ikke havde børn, men
at [Q-M] var ledsager for sin lillesøster, som var født i 2012. I den opdaterede
version af listen, som styrelsen sendte til departementet den 4. marts 2016
som bidrag til samrådsspørgsmål Z, fremgår om parret desuden, at [Q-K] var
gravid med termin i september 2016, samt at [Q-M] rettelig var ledsager for sin
niece på 3 år, som efter det oplyste havde mistet begge sine forældre. Desuden
var anført, at der var høj risiko for mistrivsel og retraumatisering af det lille
barn, hvis familien blev adskilt, og at barnet havde en betydelig tilknytning
til både [Q-K] og [Q–M], der begge varetog forældrerollen. Endelig fremgår, at
sagen var forelagt for departementet.
Af de øvrige sagsakter, der foreligger om parret, fremgår det blandt andet, at
Margit Sander Rasmussen ved mail af 15. februar 2016 kl. 12.55 foreslog at
forelægge blandt andet dette pars sag for departementet.
Den 18. februar 2016 kl. 13.18 skrev Helle Kjems fra Røde Kors en mail til
bl.a. Anne la Cour Vågen fra Røde Kors. I mailen hedder det:
”De 5 mindreårige i ægteskaber, som har børn, er nu orienteret om
regeringens beslutning. Jeg har vedhæftet liste over de 5 familier med
beskrivelse af deres situation. Tilbagemeldingen fra socialkoordinato-
3455
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
rerne er, at det har været godt at forberede dem på situationen og
inddrage dem i muligheden for at blive hørt. Familierne er alle rystede
over regeringens afgørelse, og håber på at kunne påvirke situationen.
Jeg har fået samtykke til, at deres sager må rejses til departementet/
ministeriet (via US) og til ombudsmanden. (mangler 1 samtykke på
den første familie på listen).
Nogle af familierne har ønsket også selv at kunne gøre opmærksom
på egen situation i pressen. Det drejer sig om [Q-K] og hendes mand +
mandens søster […] og hendes ægtefælle. De vil gerne ytre sig i TV m.m.
Jeg har aftalt, at Susan tager til Jelling/Sanvad på tirsdag for at tale med
familierne omkring evt. pressekontakt. Solveig vil gerne komme med
kommentar omkring RK håndtering af beslutningen om adskillelse,
hvis der bliver brug for det.”
Senere samme dag kl. 17.03 sendte Helle Kjems ”efter aftale” en beskrivelse
af de fem par til Kristina Rosado. Af mailen fremgår, at parrene havde givet
samtykke til at dele oplysningerne med styrelsen ”for at få deres sag rejst via
Jer i departementet/ministeriet”, og at parrene ønskede at forblive sammen.
Af det vedhæftede skema fremgår om [Q-K] og [Q-M], ud over parrets alder
og oprindelsesland, følgende:
”3-årige … er ledsaget af [Q-M] og er barn af [Q-M’s] bror og således hans
niece. 17-årige [Q-K] er gift med 23-årige [Q-M]. [Niecens] forældre blev
skilt, da [hun] var et år gammel. Moderen meddelte at hun ikke længere
ville kontakte [barnet] og flyttede ud af familiens hus, hvor … [barnets]
far, [barnets] farmor og farfar, [Q-M] og resten af familien boede. Da
[Q-M] og [Q-K] ville flygte ud af Syrien, bad [barnets] far dem om at tage
[hende] med. [Niecens] far vil have at [hun] skulle komme i sikkerhed,
komme væk fra Syrien. [Niecen] har jævnligt kontakt med sin far på
telefonen. Både [Q-K] og [Q-M] udviser trods deres unge alder en moden
tilgang til opgaven med at tage sig af ... De betragter hende nærmest
som er det deres eget barn – men er samtidig også opmærksomme på
at hun skal have kontakt og kendskab til sin far.
[Q-M] og [Q-K] boede som naboer i Syrien. De fandt sammen for ca. to
år siden, var forlovet i et år og blev efterfølgende gift. Begge fortæller
3456
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0421.png
De berørte par
samstemmende at der ikke var noget tvang, men at de elsker hinanden.
Parret opleves af socialkoordinator harmoniske og glade for hinanden.
Vurderet: Ingen bekymringer ud over alder. 3 årige barn trives, er glad.
Går i børnehave. Begge forældre sætter sig ind i hendes behov, og vur-
deres opmærksomme og omsorgsfulde. Både [Q-K] og [Q-M] udviser
trods deres unge alder en moden tilgang til opgaven med at tage sig af
... Er en del af en familie på 9 personer. … Vurderes problematisk med
adskillelse, særligt trues det 3 årige barns trivsel heraf.”
Som svar på Udlændingestyrelsens høring af 18. februar 2016 fremsendte
Helle Kjems fra Røde Kors den 22. februar 2016 kl. 10.40 udfyldte skemaer
med oplysninger om en række par, herunder [Q-K] og [Q-M]. Af skemaet ved-
rørende [Q-K] og [Q-M] fremgår det:
Spørgsmål
Person ID på parret
Er den kvindelige part gravid?
Hvis ja, hvornår har hun termin?
Har den kvindelige part andre voksne familie-
medlemmer i Danmark?
Hvis ja, er de asylansøgere eller herboende?
Hvor bor disse familiemedlemmer?
Vil de kunne støtte hende, når parret flytter fra
hinanden?
Ønsker hun at bo sammen med eller i nærheden af
disse familiemedlemmer? (NB! Vi kan ikke garante-
re, at vi kan efterkomme et evt. ønske.)
Har den mandlige part andre familiemedlem-
mer i Danmark?
Hvis ja, er de asylansøgere eller herboende?
Hvor bor disse familiemedlemmer?
Vil de kunne støtte ham, når parret flytter fra
hinanden?
Ønsker han at bo sammen med eller i nærheden af
disse familiemedlemmer? (NB! Vi kan ikke garante-
re, at vi kan efterkomme et evt. ønske.)
Har parret fælles børn og/eller særbørn?
Svar
[ID svarende til Q-K
og Q-M]
Ja
Ca. september 2016
Ja …
Asylansøgere
Ja
Ja
1.
2.
3.
4.
Ja …
Asylansøgere
Ja
Ja
5.
Ledsager for ….
(brors barn)
3457
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0422.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Hvis ja, har parret en holdning til, hos hvilken
forælder barnet/børnene fremover skal bo? (NB!
Vi kan ikke garantere, at vi kan efterkomme et evt.
ønske)
6.
Hvordan fungerer familien på nuværende tids-
punkt?
7.
Er der bekymring for parternes trivsel eller for
eventuelle børns trivsel? Hvis ja, beskriv nærmere.
Er der iværksat støtteforanstaltninger? Hvis ja,
beskriv nærmere.
Hvordan forventes det, at familien vil fungere
efter en adskillelse af parret/familien?
Er der en høj risiko for, at der vil opstå akut bekym-
ring for et eller flere familiemedlemmers trivsel?
Vi har ikke adspurgt
beboerne om dette
spørgsmål, da vi ikke
vil presse parret ud i
en krise/konflikt.
Vi afventer Ud-
lændingestyrelsens
retningslinjer for
hvad der skal ske for
det ledsagede barn
ved adskilles.
Godt. Ingen bekym-
ring udover parrets
alder. 3 årigt barn
trives og er glad. Går
i børnehave. Begge
varetager forældre-
rollen. Trods ung
alder udviser parret
moden tilgang
Nej
Nej
Krisereaktion med
risiko for mistrivsel
og retraumatisering.
Ja, der er i høj grad
risiko for mistrivsel
og retraumatisering
for det 3 årige barn.
Barnet har mistet
begge sine forældre
og har betydnings-
fuld tilknytning til
begge værger.
Der bliver sand-
synligvis behov for
psykologbehandling
til barnet.
Er der en høj sandsynlighed for, at det bliver nød-
vendigt at iværksætte eller intensivere støtteforan-
staltninger?
3458
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0423.png
De berørte par
8.
Øvrige forhold
Er der andre forhold, Udlændingestyrelsen bør ken-
de til for at kunne finde den mest hensigtsmæssige
fremtidige indkvartering for parrene/familierne?
Parret fandt sammen
for ca. 2 år siden.
Var forlovet 1 år og
efterfølgende gift.
Begge fortæller
samstemmende, at
der ikke var noget
tvang. Parret opleves
af socialrådgiver
harmoniske og glade
for hinanden.
Parret har god støtte
af familie
Sagen var en af de sager, som Udlændingestyrelsen forelagde for departemen-
tet ved Ditte Kruse Dankerts mail af 2. marts 2016 kl. 10.25 til blandt andre
Jesper Gori. Mailen var blandt andet ledsaget af følgende skema og sagsresume
vedrørende dette par:
”Mindreårige
ægtefæller:
Person
ID
[…]
[…]
Navn
Q-K
Q-M
M/K/B
K
M
Fødselsdato Natio-
nalitet
XX.01.1999 […]
XX.03.1992 […]
Indrejst
Indkvar-
teret
03.11.2015 […]
03.11.2015 […]
Sagsresume:
Parret venter barn til september. Manden er ledsager for sin niece [Q-
N] på 3 år. [Q-N’s] mor stoppede kontakten til [Q-N], da [Q-N] var 1 år
gammel. [Q-N’s] far er stadig i Syrien. [Q-M] og [Q-K] fungerer som for-
ældre for [Q-N]. Ved at adskille parret, foreligger der en høj risiko for
mistrivsel og retraumatisering af barnet. Det oplyses, at [Q-N] har en
betydelig tilknytning til dem, eftersom de begge varetager forældrerol-
len. [Q-M] og [Q-K] boede som naboer i Syrien. De fandt sammen for ca.
to år siden, var forlovet i et år og blev efterfølgende gift. Begge fortæller
samstemmende, at der ikke var noget tvang, men at de elsker hinanden.”
3459
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0424.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Ditte Kruse Dankert sendte den 3. marts 2016 kl. 14.50 en opfølgende mail
til bl.a. Jesper Gori vedhæftet et notat med oplysninger om bl.a. parret [Q-K]
og [Q-M]. Om parret hedder det i notatet:
”Sag nr. 5.
Kvinde født den [...].01.1999 – mand født den [...].03.1992
I sag nr. 5 har parret ikke fællesbørn. Situationen i sagen er den, at
parret bor sammen med mandens niece på 3 år, der ikke har kontakt
til sine biologiske forældre. Parret har påtaget sig – og lever op til –
forældrerollen for barnet, og vurderingen bl.a. i relation til ledsager-
vurderingen er, at parret er i stand til i fællesskab at sørge for barnets
behov og fremme en positiv udvikling for barnet.
Styrelsen finder, at sagen er særlig, fordi en adskillelse af parret i sagen
vil gå hårdt ud over barnet, der tidligere har oplevet netop det svigt,
at blive adskilt fra sine primære omsorgspersoner. Styrelsen finder, at
disse særegne forhold i sagen bør indgå med betydelig vægt, når hen-
synet til barnets tarv skal vurderes i sagen.
…”
I forbindelse med departementets håndtering af Udlændingestyrelsens hen-
vendelse, sendte Jesper Gori den 7. marts 2016 kl. 21.50 notatet til Lykke
Sørensen med sit udkast til en juridisk vurdering vedrørende parrene. Om
dette par var der dog endnu ikke anført et udkast til vurdering, idet følgende
fremgår:
”Sag nr. 5.
Juridisk vurdering:
Indstilling:
….”
Den 4. marts 2016 blev der afholdt oplysnings- og motivsamtaler med begge
parter, ligesom de blev partshørt om spørgsmålet om ledsagelse, både i relation
3460
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
til [Q-K] og mandens niece. I referatet af oplysnings- og motivsamtalen med
[Q-K] hedder det blandt andet:
”Ansøger oplyser, at hun og hendes ægtefælle [Q-M] blev gift den 21.
marts 2015. De blev gift i Tyrkiet.
I Syrien var de naboer og har kendt hinanden siden de var børn. Da
krigen startede flygtede nabo familien til lstanbul og ansøgers familie
flygtede til lzmir. Ansøger og hendes nuværende ægtefælle talte sam-
men over telefonen i denne periode. De var først forlovet i 1 år, herefter
blev de gift.
Da de blev forlovede var de begge i Tyrkiet. Da de boede i Syrien kunne
de godt lide hinanden, men ansøger var stadig lille. Da de boede i Tyrkiet
spurgte ansøgers ægtefælle ansøgers familie om de kunne blive gift og
ansøger accepterede dette.
Ansøger fortæller, at de kunne lide hinanden i Syrien, men at de ikke
selv havde lavet en decideret aftale. De havde ikke snakket om forlo-
velse, men ansøger var godt klar over at han var interesseret i hende
og tænkte på, at hvis han spurgte hendes forældre, ville hun sige ja.
Ansøger blev således glad, da [Q-M] spurgt hendes forældre om ansø-
gers hånd.
[Q-M] mødte op i Tyrkiet sammen med sin familie og friede til ansøger.
Herefter holdte de en lille fest. Et år senere blev de gift
Da ansøger skulle giftes, kom [Q-M] fra lstanbul sammen med sin mor
for at hende ansøger. De blev gift i lstanbul, ansøger familie tog ikke
med til lstanbul da hun skulle giftes, idet det var langt væk.
Ansøgers onkel var med til festen, idet han boede i lstanbul. De blev
religiøst viet og har ikke fået deres ægteskab registreret på nogen måde.
Efterfølgende boede ansøger sammen med sin ægtefælle i lstanbul.
Ansøger fortæller, at deres ægteskab er arrangeret gennem dem selv og
deres familier. Hun havde mulighed for at sige nej til ægteskabet for
3461
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
så vidt hun ikke ønskede dette. Hun oplyser, at sådan forholdte det sig
også i Syrien. Ansøger fortæller, at hun ikke havde lyst til at sige nej og
er glad for at være blevet gift med sin [Q-M].”
Af referatet af samtalen med [Q-K] samme dag om ledsagelse fremgår, at hun
forklarede blandt andet:
”Ansøger oplyser, at hende og [Q-M] er gift og har boet sammen 8 mdr.
i Tyrkiet og 4 mdr. i Danmark.
På asylcenteret i Danmark bor de sammen, de har eget værelse.
… [Q-M] har lovet ansøgers forældre at passe på hende, sådan hænger
det sammen når man er gift. Ansøger fortæller, at han er godt til at
passe på hende og generelt er god ved hende.
Ansøger fortæller, at hun er glad for at være gift med [Q-M] og er glad
for at hun skal være mor til hans barn.
Det er meningen at ansøger og [Q-M] skal bo sammen hvis de får asyl
i Danmark. Det er både ansøgers ønske og [Q-M’s] ønske. Ansøger ville
blive ked af det, hvis ikke hun fik mulighed for at bo sammen med sin
ægtefælle.
Ansøger ønsker, at [Q-M] skal være ledsager for hende. Det vil hun
gerne fordi han er den der er tættest på hende og fordi han er hendes
ægtefælle.
…”
Under oplysnings- og motivsamtalen med [Q-M], ligeledes den 4. marts 2016,
forklarede han blandt andet:
”Ansøger blev gift med sin kone den 21. marts 2015 i […] i Tyrkiet. På
det tidspunkt havde ansøger og ansøgers kone været forlovet i omkring
1 år.
3462
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Ansøger og ansøgers kone har kendt hinanden siden barndommen, da
de begge kommer fra […]. Ansøger var dengang forelsket i sin kommen-
de kone, men det vidste hun ikke.
Da ansøger havde boet i […] i omkring halvandet år, hørte han fra sin fa-
milie, at hans kommende kone var flyttet til […]. Ansøgers familie havde
hørt fra ansøgers kommende kones familie, at der var mange mænd, der
havde friet til ansøgers kommende kone. Ansøger fortalte sin familie,
at han var forelsket i sin kommende kone, og han bad sin familie om
at tage kontakt til ansøgers kommende kones familie for at fri.
Ansøger forklarer, at hans kommende kone skulle sige ja til ansøgers
frieri, og dernæst skulle hendes forældre sige ja. Ansøger forklarer end-
videre, at hun kunne have sagt nej til hans frieri, hvis ikke hun var
interesseret i ham.
Forlovelsesdagen var den 26. april 2014 i … i Tyrkiet.
Ægteskabet er ikke registreret officielt, idet parret blev religiøst viet i
Tyrkiet og ikke i Syrien, hvor ægteskabet kunne være blevet officielt
registreret.
Ansøgers kone er nu tre måneder gravid, […].
Ansøger har ansvaret for sin medfølgende ægtefælle og sin medfølgen-
de niece. Adspurgt, bekræfter ansøger, at der ikke er andre familiemed-
lemmer, som han har ansvaret for.”
[Q-M] forklarede tilsvarende under partshøringen om ledsagelse for [Q-K]
samme dag.
Der blev den 8. marts 2016 afholdt et møde mellem departementet og styrel-
sen om bl.a. de fem sager, som styrelsen havde forelagt.
I en mail af 8. marts 2016 kl. 19.48, som Lene Linnea Vejrum sendte til bl.a.
Anni Fode og Ditte Kruse Dankert, refererede hun mødet således:
3463
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0428.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
”…
Vi gennemgik følgende på mødet:
1. De 5 konkrete sager, som vi efter aftale har forelagt for departementet
blev kort gennemgået. Lykke skulle vende sagerne med Uffe senere i
dag. De umiddelbare vurdering er, at det vil være konventionsstridigt
at skille parterne ad i to af sagerne (sag 3 [G-K og G-M] og 4 [H-K og
H-M] –navnlig i sag 4, hvor der er indgået ægteskab i DK).
De andre sager er mere tvivlsomme. Vi får en tilbagemelding, når sa-
gerne har været forelagt Ministeren.
…”
Jesper Gori sendte den 17. marts 2016 kl. 17.44 en redigeret udgave af notatet
til Ditte Kruse Dankert med følgende besked:
”Til dig alene. Det er desværre ikke rocket science. Og det står og falder i
nogle af sagerne måske med jeres overvejelser om adskilt indkvartering
på samme center. Ellers må I jo forelægge alle 5 sager (igen).
…”
I det vedhæftede notat var den juridiske vurdering vedrørende dette par føl-
gende:
”Sag nr. 5
Juridisk vurdering:
Det vurderes, at manden har ansvaret for (og efter de foreliggende
oplysninger evner at) varetage sin nieces tarv, hvorfor en adskillelse
af parret – hvor niecen indkvarteres med sin onkel – ikke er i strid
med Danmarks internationale forpligtelser. Det forhold, at parret ven-
ter barn til september, vurderes ikke (i hvert fald aktuelt set) at kunne
føre til et andet resultat.
…”
Af en intern mail i Røde Kors fremgår, at Helle Kjems den 17. marts 2016 kl.
17.59 skrev følgende til nogle af sine kollegaer:
3464
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
”…
Jeg er i dag blevet ringet op af Kristina Rosado. Efter samrådet går US
nu i gang med at varsle adskillelse af hovedparten af de unge par, der
opholder på RK og kommunale centre.
I forhold til de 3 par, som opholder sig på Røde Kors centre, som ikke
er adskilte, siger Kristina.
– Parret i … [Q-K og Q-M], hvor hun er gravid og han er ledsager
til sin 3 årige niece skal adskilles i løbet af næste uge. US be-
der os om at være med til inddrage parret og selv være med til
at anbefale og vurdere, hvor de skal indkvarteres. Umiddelbart
var Kristinas anbefaling, at han og niecen blev indkvarteret på
omsorgsplads på Kongelunden. Med afsæt i det 3 årige barns
perspektiv spurgte jeg, om barnet kan indkvarteres med hende,
hvis hun viser sig at være primære omsorgsperson. Jeg gjorde
også opmærksom på, at parret er en del af en familie på 12 med-
lemmer som alle bor i Sandvad/Jelling – Hendes familie. Kristina
foreslog herefter, at han bliver boende med barnet hos hendes
familie i Sandvad, mens hun indkvarteres i Jelling. US er åben
overfor mulige løsninger, så længe parret ikke indkvarteres på
samme matrikel. US ønsker at vi taler med familien om mulige
løsninger, og at vi i det hele taget medvirker til at se på, hvad
der er af øvrige familiemedlemmer og eventuelle muligheder.
Kristina vil gerne høre fra mig i morgen.
Jeg spurgte, om det var nødvendigt med adskillelse så hurtigt.
Kristina meddelte at adskillelsen af denne familie skal ske i løbet
af næste uge.
…”
Det fremgår af en mail, som Kristina Rosado sendte den 22. marts 2016 kl.
23.10 til Ditte Kruse Dankert, bl.a.:
”Jeg har aftalt med Anni, at vi ikke foretager os yderligere i de fem
sager, som er forelagt, før efter påske. Dvs. at jeg heller ikke følger op
over for operatørerne i de to sager, hvor vi havde taget de første skridt
til at skille dem ad.”
3465
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Den 28. marts 2016 kl. 14.09 skrev Ditte Kruse Dankert til Anni Fode, Lene
Linnea Vejrum, Kristina Rosado og Jens Vikner følgende om den videre be-
handling af de fem sager:
”Så er der de fem sager, hvor jeg forstår på Kristina, at der ikke er sket
adskillelse i de tre af sagerne, som vi talte om inden påskeferien. Vi må
drøfte i morgen, om der er noget nyt der - fx om flere skal forelægges
departementet ad. vurdering af konventionsforpligtigelserne. Jeg me-
ner klart, at vi bør dele ansvaret for manglende adskillelse med departe-
mentet, omvendt tror jeg ikke, at vi får anden melding tilbage end den,
at der bør ske adskillelse i hvert fald i disse tre sager (også). Jeg mener,
at vi vil være helt udsat, hvis vi træffer afgørelse om ikke adskillelse i
de tre sager, hvis vi ikke forudgående har hørt departementet om de
menneskeretslige aspekter.”
Da Kristina Rosado ved mail af 31. marts 2016 kl. 10.33 sendte den seneste
oversigt over parrene til blandt andre Anne Nygaard Just, oplyste hun bl.a.
følgende i mailen:
”Status er opgjort i vedhæftede ark. Vi er fortsat ved at vurdere en ræk-
ke sager (de med grønt markeret) ift. internationale konventioner m.v.
Der er pr d.d. identificeret i alt 33 par, som siden den 26. januar 2016
er eller har været indkvarteret på asylcenter, og hvor den ene eller beg-
ge parter er mindreårige. Af disse er 21 par adskilt, 3 par, hvor begge
parter er mindreårige, er indkvarteret på samme børnecenter men på
forskellige værelser, 5 par er under overvejelse, jf. ovenfor…”
Efter at Tanja Franck var tiltrådt som direktør i Udlændingestyrelsen, modtog
hun den 4. april 2016 en mail fra Lene Linnea Vejrum indeholdende et notat
om de fem sager, som var blevet forelagt departementet, ligesom hun modtog
kopi af en række akter i sagerne. Af mailen fremgår det bl.a.:
”Hermed de fem sager, som vi gerne vil drøfte med dig i morgen.
Som du kan se har vi fået en foreløbig og uformel første tilbagemelding
fra departementet i sagerne.
3466
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0431.png
De berørte par
Umiddelbart er vi dog af den opfattelse, at vi gerne vil have en formel
tilbagemelding i alle sager, evt. med udtagelse af den sag, hvor parret
er blevet gift i Danmark. …”
Om [Q-K] og [Q-M] fremgår af notatet:
”Sag nr. 5. [Q-K og Q-M]
Departementet har i denne sag tilkendegivet, at der ikke antages at være
forhold, der rejser spørgsmål om overholdelsen af Danmarks interna-
tionale forpligtigelser.”
Det fremgår af en mail af 7. april 2016, som Ditte Kruse Dankert sendte til
bl.a. Lene Linnea Vejrum, at der var aftalt et møde mellem departementet og
styrelsen om bl.a. forelæggelsen af problemstillingerne i de konkrete sager.
På anmodning fra Anne Nygaard Just sendte Ditte Kruse Dankert den 18. april
2016 kl. 11.02 en fornyet status over sager til departementet, hvoraf det om
de fem sager fremgår:
”5 par – hvor deres sager er under overvejelse (dog et par på vej til
adskillelse efter ønske fra den mindreårige – vi følger op på status, …
skal finde alternativ indkvartering til den mindreårige).”
Udlændingestyrelsen havde den 31. marts 2016 truffet afgørelse om, at [Q-M]
skulle anses for at være ledsager for sin niece, og den 21. april 2016 blev der
desuden truffet afgørelse om, at han skulle anses for ledsager for [Q-K]. Af
sidstnævnte afgørelse fremgår blandt andet:
”Begrundelsen for afgørelsen om, at du er ledsager for [Q-K] er, at du
udrejste fra Tyrkiet sammen med hende, hvor i forinden havde boet
sammen i 7-8 måneder. I har samstemmende forklaret, at I er blevet
religiøst viet i Tyrkiet og at I har kendt hinanden hele jeres liv i Syri-
en. I indrejste begge i Danmark den 2. november 2016, hvor I indgav
ansøgning om asyl.
Videre har vi lagt vægt på, at I venter et barn sammen og at det er aftalt
med [Q-K’s] forældre, at du skal passe på hende.
3467
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Endelig har vi tillagt det vægt, at i på nuværende tidspunkt bor sammen
i Center Jelling, hvor I begge har oplyst, at I har det godt sammen.”
I Udlændingestyrelsens udtalelse af 28. april 2016 til Folketingets Ombuds-
mand hedder det desuden om de fire tilbageværende forelagte sager:
”Styrelsen har i 4 konkrete sager om mindreårige ægtefæller med æg-
tefæller/samlevere endnu ikke truffet beslutning om adskillelse af par-
rene på hvert sit asylcenter. En række problemstillinger i disse sager er
i den forbindelse forelagt for departementet, fordi styrelsen ønsker en
vurdering i relation til foreneligheden med Danmarks internationale
forpligtigelser. Styrelsen afventer således aktuelt departementets gene-
relle vurderinger af problemstillingerne til brug for styrelsens afgørelse
af disse konkrete sager.”
Den 29. april 2016 fik parret opholdstilladelse, og de overgik den 1. juni 2016
til integration. Parret blev ikke adskilt.
I et skema af 16. november 2016 til Folketingets Ombudsmand oplyste sty-
relsen og departementet, at parret ikke blev adskilt, fordi det blev vurderet at
være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
9.2.5.6.
B-K og B-M
Parret indrejste i Danmark den 5. juli 2015 og blev indkvarteret sammen.
Om parret fremgår af den udgave af listen ”Under 18 år i parforhold”, som
Margit Sander Rasmussen ved mail af 16. februar 2016 kl. 14.03 sendte til
blandt andre Lene Linnea Vejrum, at [B-K] var født den [...].01.1999 (17 år),
at [B-M] var født den [...].04.1995 (19 år), og at parret havde et barn født den
[...].10.2015. I den opdaterede version af listen, som styrelsen sendte til de-
partementet den 4. marts 2016 som bidrag til samrådsspørgsmål Z, fremgår
om parret desuden, at der var fremlagt blandt andet ægteskabskontrakt og
vielsesattest, samt at parret overgik til integration den 1. marts 2016. Det
fremgår desuden, at parrets barn skulle igennem flere planlagte operationer/
indlæggelser og havde behov for ekstra pleje og hjælp fra sundhedspersonalet
på centeret.
3468
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Af de øvrige sagsakter om parret fremgår blandt andet, at der den 9. september
2015 blev afholdt oplysnings- og motivsamtale med [B-M]. Om ægteskabet
med [B-K] fremgår blandt andet:
”Ansøger og hans kone var naboer i Syrien. De blev gift i Libanon den
26. oktober 2014. Dette var selve brylluppet. Deres ægteskabskontrakt
er først udstedt efterfølgende.
De udrejste ikke af Syrien sammen. Ansøgers kone har været i Libanon
i ca. 1 år. Ansøger var allerede i Libanon, da hun kom til Libanon. De
havde været kærester i 5 måneder i Libanon, inden de blev gift. De
boede ikke sammen, inden de blev gift, men efter de blev gift, boede de
sammen. Ansøger boede for sig selv og arbejdede på en restaurant og
fik efterfølgende arbejde som vagt for en bolig, hvor de boede sammen.
De boede sammen alene i Libanon fra den dag de blev gift. Det var ca.
9 eller 10 måneder. Der boede ikke andre i deres værelse.
De kendte godt hinanden i Syrien. Hun kunne godt lide ansøger, uden
at han vidste det, men det var først efter hun kom til Libanon, at de blev
kæreste. Det var deres egen ide, at de skulle giftes. Det var selvfølgelig
efter hendes families accept. Alle havde accepteret ægteskabet, både
ansøger, ansøgers kone og deres familier. De er ikke familierelateret til
hinanden, men kun naboer.
Deres ægteskab er registreret ved Sharia-retten i ... Deres ægteskab er
ikke registreret i Syrien. Ansøgers ægtefælle er gravid med deres første
barn. Hun har termin om en måned.”
I forbindelse med sin oplysnings- og motivsamtale den 10. september 2015
forklarede [B-K] blandt andet:
”Ansøger og hendes ægtefælle er blevet gift i Libanon. Ansøgers mand
var hendes nabo i …, men han rejste først til Libanon, og hun kom ef-
terfølgende. De var forelskede, da de boede i Syrien, og i Libanon fandt
de så sammen igen.
3469
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Ansøger er indgået i ægteskabet frivilligt og er meget glad for sin mand.
…”
Både [B-K] og [B-M] blev den 10. september 2015 partshørt om spørgsmålet
om ledsagelse. I referatet af samtalen med [B-K] hedder det blandt andet:
”Ansøger og [B-M] er vokset op sammen i … Ansøger har kendt ham altid
og har været forelsket i ham allerede dengang. [B-M] vidste det dog ikke.
Ansøger havde ingen aftaler med [B-M], da han udrejste, men ansøgers
søster fortalte ham, at ansøger var forelsket i ham, da han udrejste.
Da ansøgers familie kom til Libanon, fandt [B-M’s] familie ud af, at
ansøger var kommet, og han opsøgte hende så. De var kærester i fem
måneder i Libanon, inden de blev gift.
Da de var blevet gift i Libanon, flyttede de sammen og boede sammen
i nogle måneder, indtil de rejste sammen til Tyrkiet.
Ansøger vil gerne bo sammen med sin mand i Danmark. Hvis ansøgers
forældre kommer herop, ønsker ansøger ikke at bo sammen med dem,
bare tæt på dem. Hun vil bare gerne bo sammen med sin mand.”
Under partshøringen af [B-M] bekræftede han sin forklaring om forholdet
under oplysnings- og motivsamtalen.
Udlændingestyrelsen traf den 16. september 2015 afgørelse om, at [B-M] skulle
anses for ledsager for [B-K]. Afgørelsen var blandt andet begrundet således:
”Begrundelsen for afgørelsen om, at du er ledsager for [B-K] er, at du
udrejste fra Libanon, sammen med hende. I har samstemmende for-
klaret, at I blev gift i Libanon og har boet sammen herefter. I har rejst
sammen fra Libanon og indrejste begge i Danmark den 4. juli 2015,
hvor I indgav ansøgning om asyl.
3470
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0435.png
De berørte par
Videre har vi lagt vægt på, at du ønsker at bo sammen med [B-K], og at
du bliver ledsager for [B-K].
Endelig har vi tillagt det vægt, at i på nuværende tidspunkt bor sammen
i Center ...”
Som svar på Udlændingestyrelsens høring af 18. februar 2016 sendte Asyl-
center Vesthimmerland den 22. februar 2016 kl. 12.11 to udfyldte skemaer
til blandt andre Kristina Rosado. Af det vedhæftede skema vedrørende [B-K]
og [B-M] fremgår:
Spørgsmål
Person ID på parret
Er den kvindelige part gravid?
Hvis ja, hvornår har hun termin?
Har den kvindelige part andre voksne familie-
medlemmer i Danmark?
Hvis ja, er de asylansøgere eller herboende?
Hvor bor disse familiemedlemmer?
Vil de kunne støtte hende, når parret flytter fra
hinanden?
Ønsker hun at bo sammen med eller i nærheden af
disse familiemedlemmer? (NB! Vi kan ikke garante-
re, at vi kan efterkomme et evt. ønske.)
Har den mandlige part andre familiemedlem-
mer i Danmark?
Hvis ja, er de asylansøgere eller herboende?
Hvor bor disse familiemedlemmer?
Vil de kunne støtte ham, når parret flytter fra
hinanden?
Ønsker han at bo sammen med eller i nærheden af
disse familiemedlemmer? (NB! Vi kan ikke garante-
re, at vi kan efterkomme et evt. ønske.)
Har parret fælles børn og/eller særbørn?
Hvis ja, har parret en holdning til, hos hvilken
forælder barnet/børnene fremover skal bo? (NB!
Vi kan ikke garantere, at vi kan efterkomme et evt.
ønske)
Svar
[ID svarende til B-K
og B-M]
Nej
Nej
1.
2.
3.
4.
Ja mange
Ja det vil han gerne.
5.
Ja en fælles datter.
Hos mor.
3471
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0436.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
6.
Hvordan fungerer familien på nuværende tids-
punkt?
Er der bekymring for parternes trivsel eller for
eventuelle børns trivsel? Hvis ja, beskriv nærmere.
Er der iværksat støtteforanstaltninger? Hvis ja,
beskriv nærmere.
7.
Hvordan forventes det, at familien vil fungere
efter en adskillelse af parret/familien?
Er der en høj risiko for, at der vil opstå akut bekym-
ring for et eller flere familiemedlemmers trivsel?
8.
Er der en høj sandsynlighed for, at det bliver nød-
vendigt at iværksætte eller intensivere støtteforan-
staltninger?
Øvrige forhold
Det går godt, de har
det godt sammen
svarer de begge.
Ja, da barnet er født
med læbe/gane
spaltning og det
kræver en del ekstra
pleje.
Der er ekstra hjælp
fra læge og sygeple-
jersker på centret.
Der er planlagt div.
Operationer for
datteren.
Det bliver svært at
være adskilt da de
støtter hinanden
i forbindelse med
datterens læbe/
ganespaltning, der
kræver en del.
Det vil blive meget
svært for såvel mor
som datter, med
de udfordringer de
står over for med
datteren.
Der vil i høj grad bli-
ve behov for hjælp.
3472
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0437.png
De berørte par
Er der andre forhold, Udlændingestyrelsen bør ken-
de til for at kunne finde den mest hensigtsmæssige
fremtidige indkvartering for parrene/familierne?
Der er et ønske om i
så fald ikke at bo for
langt fra hinanden,
så de stadig kan støt-
te hinanden under
indlæggelse af dat-
teren og div. møder i
den forbindelse.
Vi har desuden
været i kontakt med
Middelfart Kommu-
ne hvor familien skal
flytte til integration
pr. 1. marts 2016.
I Middelfart Kom-
mune giver man
udtryk for at man
afventer et udspil fra
regeringen i forhold
til hvordan man skal
håndterer denne
udfordring.
I forhold til denne
familie er de plan-
lagt til at skulle bo
sammen
Den 1. marts 2016 overgik parret til integration.
Udlændingestyrelsen og departementet har i et skema af 16. november 2016
oplyst til Folketingets Ombudsmand, at parret ikke blev adskilt, fordi de over-
gik til integration, inden der blev truffet beslutning om spørgsmålet om ad-
skillelse.
9.2.6.
Øvrige par
9.2.6.1.
AE-K og AE-M
Parret indrejste i Danmark den 10. februar 2016. De blev den 16. februar 2016
indkvarteret på samme børnecenter.
3473
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0438.png
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
Udlændingestyrelsen har i et skema af 22. april 2020 til Instrukskommissio-
nen oplyst følgende om parret:
”Indtil den 8. juni 2016 var begge parter registreret som uledsagede
mindreårige, og kunne derfor ikke indkvarteres sammen.”
Parret fremgår ikke af den udgave af listen ”Under 18 år i parforhold”, som
Margit Sander Rasmussen ved mail af 16. februar 2016 kl. 14.03 sendte til
blandt andre Lene Linnea Vejrum. I den opdaterede version af listen, som
styrelsen sendte til departementet den 4. marts 2016 som bidrag til samråds-
spørgsmål Z, fremgår om parret, at [AE-K] var født den [...].07.2000 (15 år), og
at [AE-M] var født den [...].08.1998 (17 år). Desuden fremgår, at parret kunne
forblive indkvarteret på samme center, idet de begge var mindreårige.
Det fremgår af de øvrige sagsakter, som undersøgelseskommissionen har mod-
taget, at baggrunden for, at parret ikke var omtalt i det første skema, var, at
Røde Kors først den 17. februar 2016 blev opmærksom på, at de var et par,
hvilket Røde Kors orienterede Udlændingestyrelsen om ved mail af 18. februar
2016 kl. 17.51. Det fremgår af en mail af 17. februar 2016 kl. 13.36, der blev
sendt internt i Røde Kors, og som blev videresendt til Udlændingestyrelsen ved
mailen af 18. februar 2016, bl.a., at der var tale om ”to forelskede teenagere”.
Som svar på Udlændingestyrelsens høring af 18. februar 2016 sendte Røde
Kors ved mail af 22. februar 2016 kl. 10.40 en række oplysningsskemaer til
styrelsen, herunder et skema vedrørende [AE-K] og [AE-M], hvoraf fremgår
bl.a.:
Spørgsmål
Person ID på parret
Er den kvindelige part gravid?
Hvis ja, hvornår har hun termin?
Har den kvindelige part andre voksne familie-
medlemmer i Danmark?
Hvis ja, er de asylansøgere eller herboende?
Hvor bor disse familiemedlemmer?
Vil de kunne støtte hende, når parret flytter fra
hinanden?
Svar
[ID svarende til
AE-K og AE-M]
Nej
Nej
1.
2.
3.
3474
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
2304285_0439.png
De berørte par
4.
5.
6.
7.
8.
Ønsker hun at bo sammen med eller i nærheden af
disse familiemedlemmer? (NB! Vi kan ikke garante-
re, at vi kan efterkomme et evt. ønske.)
Har den mandlige part andre familiemedlem-
mer i Danmark?
Hvis ja, er de asylansøgere eller herboende?
Hvor bor disse familiemedlemmer?
Vil de kunne støtte ham, når parret flytter fra
hinanden?
Ønsker han at bo sammen med eller i nærheden af
disse familiemedlemmer? (NB! Vi kan ikke garante-
re, at vi kan efterkomme et evt. ønske.)
Har parret fælles børn og/eller særbørn?
Hvis ja, har parret en holdning til, hos hvilken
forælder barnet/børnene fremover skal bo? (NB!
Vi kan ikke garantere, at vi kan efterkomme et evt.
ønske)
Hvordan fungerer familien på nuværende tids-
punkt?
Er der bekymring for parternes trivsel eller for
eventuelle børns trivsel? Hvis ja, beskriv nærmere.
Er der iværksat støtteforanstaltninger? Hvis ja,
beskriv nærmere.
Hvordan forventes det, at familien vil fungere
efter en adskillelse af parret/familien?
Er der en høj risiko for, at der vil opstå akut bekym-
ring for et eller flere familiemedlemmers trivsel?
Er der en høj sandsynlighed for, at det bliver nød-
vendigt at iværksætte eller intensivere støtteforan-
staltninger?
Øvrige forhold
Er der andre forhold, Udlændingestyrelsen bør ken-
de til for at kunne finde den mest hensigtsmæssige
fremtidige indkvartering for parrene/familierne?
Ja …
Asylansøgere
Nej
Parret har tidligere
været ledsaget af
søster.
Ankommet til Dan-
mark 10.02.16, der-
for få oplysninger.
Begge er mindre-
årige og bor på
børnecenter.
3475
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
Udlændingestyrelsens sagsbehandling
[AE-K] udfyldte den 25. februar 2016 et asylansøgningsskema. Det fremgår
ikke, hvornår skemaet blev oversat. Om sit asylmotiv anførte hun følgende:
”For at undgå tvangsægteskabet, kom jeg til Europa og søgt asyl her i
jeres land, fordi jeg ikke havde anden løsning. Jeg mistede min venlige
far, så min mor blev nødt til at gifte sig. Min stedfar kunne ikke lide
min mor og heller ikke mig. Han slår os og ville sælge mig til en 40årig
mand for at tage mig med til Afghanistan. Jeg var bange for ham, for
hans ansigt og hans udseende, for hans tale og for hans syn på mig.
Min mor kendte ham godt og sagde at, han var et fareligt menneske,
havde mange penge i Afghanistan. Han har magt og meget nemt dræber
menneske. Min mor sagde til sin mand, at hun ikke giver ham tilladelse
til at sælge mig til den mand, men hendes mand slog hende så meget
idet hun mistede bevidstheden. jeg fortalte min elskede mand [AE-M],
som var vores nabo, om mit livshistorie og han redede mig. Vi begge
to flygtede hemmeligt med frygt og skræk fra stedfaren og den 40årige
person fra Iran til Europa, fordi de var i stand at gøre al mulige ting.
Jeg frygter dem allerede nu. Jeg savner min for. Jeg har kun min mand
i denne verden. Jeg var meget ensom i mit liv, men siden jeg har mødt
[AE-M] og blev gift med ham, så er jeg ikke ensom mere. Jeg vil bede
dem som læser skriften om, at ikke adskille os fra hinanden, fordi jeg
kan ikke leve uden ham for et øjeblik.”
[AE-M] udfyldte samme dag asylansøgningsskema. Det fremgår heller ikke,
hvornår dette blev oversat. [AE-M] oplyste i denne forbindelse om sit asyl-
motiv:
”Årsagen til at jeg sammen med ægtefælle [AE-K] kom her var det, at
min ægtefælles stedfar ville give/gifte hende med tvang til en 40årig
mand. Min kone og jeg forstod hinanden meget godt og vidste, at hen-
des stedfars gerning var værre end døden. Vi elskede hinanden meget
højt og vi stadig gør.
Vi er kommet hertil fordi vi elsker hinanden. Hvis vi vender tilbage til
Afghanistan, frygter vi at bliver genkendt af min kones stedfars folk
og bliver dræbt eller stenet. Vi beder om at I ikke skiller mig og kone
[AE-K] fra hinanden fordi vi er kommet her netop for at leve sammen
og kunne være sammen.
3476
REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: REU alm. del - Instrukskommissionens delberetning (1 af 3)
De berørte par
Vi beder Dem om ikke at adskille os fra hinanden og tildele os plads i
samme asylcenter. Jeg beder jer.”
Det fremgår af mail af 8. juni 2016 kl. 14.20 fra en fuldmægtig fra 6. Asyl-
kontor i Udlændingestyrelsen til ”UIBM – Bookingen”, at parret under en
samtale med styrelsen samme dag havde oplyst, at de ikke var mindreårige,
men voksne, og at deres fødselsdatoer som følge heraf begge blev ændret.
Herefter blev [AE-M]’s fødselsdato ændret til den [...].08.1989 (26 år), mens
[AE-K]’s fødselsdato blev ændret til den [...].10.1989 (26 år).
Parret blev den 9. juni 2016 overflyttet til et voksencenter, hvor de blev ind-
kvarteret sammen.
3477