REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del Bilag 102
Offentligt

Justitsministeriets Forskningskontor

Rigspolitiet

•

Københavns Universitet

•

Det Kriminalpræventive Råd

Udsathed for vold og andre

former for kriminalitet

Offerundersøgelserne 2005-2019

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Indhold

Resumé

Indledning

2.1

2.2

Undersøgelsens data og metode

Om statistisk signifikans

Tyveri

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

Udsathed for tyveri

Karakteristika ved ofre

Tyveriets genstand og skadevirkning

Anmeldelsestilbøjelighed

3.4.1 Økonomisk mørketal for tyveri

Indbrud i private hjem

Hærværk

4.1

4.2

4.3

Udsathed for hærværk

Hærværkets genstand og skadevirkning

Anmeldelsestilbøjelighed

4.3.1 Økonomisk mørketal for hærværk

Vold

5.1

5.2

5.3

5.4

Udsathed for vold

Karakteristika ved ofre

Voldens grovhed og alvorlighed

Gerningssituationen

5.4.1 Voldens tidsmæssige fordeling

5.4.2 Alkohol og stoffer

5.5

5.6

5.7

Årsager til vold

5.5.1 Vold som hadforbrydelse

Anmeldelsestilbøjelighed

Partnervold

5.7.1 Karakteristika ved ofre for partnervold

5.7.2 Alvorlighedsgraden af partnervold

5.7.3 Karakteren af partnervold

5.7.4 Anmeldelsestilbøjelighed

Voldtægt og øvrige seksuelle krænkelser

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

6.6

Udsathed for voldtægt

Ofre og gerningspersoner

Gerningssituationen

Voldtægtens grovhed og alvorlighed

Anmeldelsestilbøjelighed

Øvrige seksuelle krænkelser

102

105

107

109

112

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Kriminalitet begået på internettet

7.1

7.2

Udsathed for kriminalitet begået på internettet

Misbrug af betalingskortoplysninger

7.2.1 Karakteristika ved ofre

7.2.2 Gerningspersonens metode

7.2.3 Økonomisk tab

7.2.4 Anmeldelsestilbøjelighed

7.3

Bedrageri ved samhandel på internettet

7.3.1 Karakteristika ved ofre

7.3.2 Transaktionens art

7.3.3 Økonomisk tab

7.3.4 Anmeldelsestilbøjelighed

7.4

Andre former for kriminalitet begået på internettet

7.4.1 Kontaktbedrageri

7.4.2 Misbrug af personoplysninger

114

116

120

121

122

123

125

127

128

129

130

Den samlede kriminalitetsudvikling (vold, tyveri

og/eller hærværk)

8.1

8.2

Udsathed for den samlede kriminalitet

Anmeldelsestilbøjelighed

132

136

140

Bekymring for kriminalitet

9.1

Personlig bekymring for kriminalitet

9.1.1 Demografi og personlig bekymring for kriminalitet

9.1.2 Udsathed og personlig bekymring for kriminalitet

9.2

Bekymring for kriminalitet i samfundet

9.2.1 Demografi og bekymring for kriminalitet i samfundet

9.2.2 Udsathed og bekymring for kriminalitet i samfundet

141

143

144

145

148

149

Litteraturliste

Spørgeskema

Bilagstabeller

150

152

178

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Resumé

De første landsdækkende offerundersøgelser af danskernes udsathed for kriminalitet blev

gennemført i begyndelsen af 1970-erne. Siden 2005 er der årligt gennemført landsdækkende,

repræsentative undersøgelser af 16-74-åriges udsathed for tyveri, hærværk, vold og trusler

om vold. Fra 2008 blev disse offerundersøgelser suppleret med spørgsmål om udsathed for

voldtægt (tidligere ’tvangssamleje’).

Fra og med 2018 indgår desuden spørgsmål vedrørende

udsathed for kriminalitet begået på internettet. Fra 2019 indgår også spørgsmål vedrørende

de adspurgtes udsathed for andre former for seksuelle krænkelser end voldtægt. Det er disse

undersøgelser, der er i centrum i denne rapport, hvor der også

–

når det er muligt

–

sammenlignes med tidligere, tilsvarende undersøgelser.

Foreløbige resultater vedrørende udvalgte hovedtendenser fra offerundersøgelserne 2005-

2019 er offentliggjort tidligere i år (Pedersen, Kyvsgaard & Balvig 2020), mens mere

omfattende analyser følger i denne rapport.

De overordnede resultater fra disse analyser kan

sammenfattes på følgende måde:

Tyveri og indbrud

Ti pct. angav i 2019 at have været udsat for tyveri inden for det seneste år, hvilket er statistisk

signifikant færre end den samlede andel udsatte i perioden 2005-2018, men ikke forskellig

fra det forudgående år. Med sikkerhedsintervaller på 95 pct. er der tale om cirka 400.000 til

470.000 ofre for tyveri.

Anmeldelsestilbøjeligheden for tyveri har været nogenlunde konstant i de fleste år siden

2005, idet den dog udviser et lavere niveau de senere år. Blandt de adspurgte i 2019 var det

55 pct. af tyveriofrene, der havde anmeldt forholdet til politiet, eller hvor politiet havde fået

kendskab om forholdet på anden måde. Denne andel er ikke signifikant forskellig fra andelen

i 2018, men er statistisk signifikant lavere end andelen for den tid ligere periode fra 2005-

2018 samlet set. Anmeldelsestilbøjeligheden er mindre blandt unge end blandt ældre, stiger

i takt med værdien af det stjålne og er større blandt personer, der har en tyveriforsikring.

Omfanget af indbrudstyveri er behandlet selvstændigt fra og med offerundersøgelsen fra

2012. I 2019 angav 3,2 pct. af danskerne i alderen 16-74 år, at de havde været udsat for

indbrud i deres private hjem det seneste år, hvilket svarer til mellem 118.000 og 156.000

personer i alderen 16-74 år.

Røveri indgik tidligere som en del af offerundersøgelsen, men udgik i 2015, da det viste sig, at besvarelsen af

spørgsmålet kom til at omfatte mange andre former for kriminalitet end røveri.

Det bemærkes, at de beregnede andele vedrørende udsathed for indbrud og voldtægt (andel kvindelige ofre for

perioden) samt anmeldelsestilbøjelighed for tyveri, indbrud og vold i 2019 er korrigeret i denne rapport

sammenlignet med det oplyste i tidligere rapporter. Ændringerne skyldes en fejl i dataleveringen og en

efterfølgende mindre korrektion i antal af besvarelser. For så vidt angår udsathed for indbrud, er der også fundet

en fejl i databehandlingen.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Anmeldelsestilbøjeligheden ved indbrud er samlet set en del højere end for tyveri generelt.

Knap otte ud af ti indbrud og indbrudsforsøg er i 2019 anmeldt til politiet. Som for tyveri

generelt stiger anmeldelsestilbøjelighed ved indbrud i takt med værdien af de t stjålne.

Hærværk

Fire pct. angav i 2019 at have været udsat for hærværk inden for det seneste år, hvilket svarer

til mellem cirka 150.000 og knap 200.000 personer. Fra 2005 til 2019 er andelen, der har

oplevet sig udsat for hærværk, halveret, og denne ændring er statistisk signifikant, mens

andelen i 2019 ikke er forskellig fra det forudgående år.

Anmeldelsestilbøjeligheden vedrørende hærværk svarer i 2019 til den, der er set i de tidligere

år. Den er mindst blandt personer under 25 år, større blandt kvinder end mænd, stiger i takt

med værdien af det ødelagte og er større blandt personer, der har en forsikring.

Vold

I 2019 angav 1,5 pct., at de havde været udsat for vold inden for det seneste år. Denne andel

adskiller sig ikke statistisk signifikant fra hverken 2018 eller fra den tidligere periode 2005-

2018. Dette svarer til, at mellem 55.000 og 74.000 personer i alderen 16-74 år har været udsat

for vold. Set over et længere tidsperspektiv udvikler volden sig i bølger. Ved fortolkning af

udviklingen skal man være opmærksom på, at der kan være sket ændringer i, hvad

befolkningen oplever og opfatter som vold. Det er påvist, at der over et længere tidsforløb er

sket ændring heri, således at relativt flere af de faktisk forekommende fysiske overgreb i dag

opleves og opfattes som vold.

Flere af indikatorerne på voldens grovhed udviser fluktuationer, men ikke entydige

udviklingstendenser, i perioden 2005-2019. Sammenlignet med det forudgående år er der i

2019 hverken sket statistisk signifikante ændringer i den oplevede alvorlighedsgrad e ller i

andelen af ofre, der vurderer voldsepisoden som værende en kriminel handling. Der er et

statistisk signifikant lavere niveau af voldsepisoder, der har ført til synlige skader eller

mærker, i de seneste fem år (2015-2019) sammenlignet med den tidligere femårige periode

(2010-2014).

Anmeldelsestilbøjeligheden for vold har varieret gennem undersøgelsesperioden uden en

entydig udviklingstendens. I 2019 ses der ingen statistisk signifikant ændring i

anmeldelsestilbøjeligheden i forhold til det forudgående år.

Knap hvert syvende offer for vold angiver, at forbrydelsen mod dem helt sikkert eller måske

var motiveret af racisme, mens omkring halvt så mange angiver, at volden mod dem helt

sikkert eller måske skyldtes homo- eller transfobi.

Partnervold

Af det samlede antal voldsofre angiver lidt mere end hvert tyvende, at volden var begået af

en nuværende eller tidligere partner. I knap ni ud af ti tilfælde er det kvinder, der har været

udsat herfor. Partnervolden er karakteriseret ved, at den relativt oftere fører til skader, at den

oftere opfattes som meget alvorlig, og at reviktimiseringsandelen er større end for de øvrige

voldsofre.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Voldtægt og øvrige seksuelle krænkelser

Andelen af de adspurgte kvinder, der i 2019 angav at have været udsat for voldtægt eller

forsøg herpå inden for det seneste år, var på 0,6 pct., mens andelen, der oplyser at have været

udsat herfor inden for de seneste 5 år, var 2,2 pct. Set over en periode på tre år (2017-2019)

er det gennemsnitlig set 0,5 pct. af kvinder, der angiver at have været udsat for voldtægt eller

forsøg herpå inden for det seneste år, svarende til cirka 11.400 pr. år. Med

sikkerhedsintervaller på 95 pct. er der tale om mindst 9.400 og højst 13.400 kvindelige ofre

for voldtægt pr. år i denne periode. I knap halvdelen af disse tilfælde drejer det sig om forsøg

på voldtægt.

Ved fortolkning af udviklingen skal man især være opmærksom på, at der ligesom ved vold

kan være sket ændringer i, hvad kvinder oplever og opfatter som voldtægt.

Ofrene for voldtægt er gennemgående temmelig unge. Mere end halvdelen er under 25 år.

Godt to tredjedele af voldtægterne er foregået i en privat bolig, mens hvert sjette tilfælde af

voldtægt er foregået udendørs på et offentligt tilgængeligt sted.

Knap fire ud af ti gerningsmænd er ifølge ofrene for voldtægt en nuværende eller tidligere

partner, hvilket kan være med til at forklare den relativt lave anmeldelsesprocent. Det er kun

hver fjerde voldtægt, der er blevet anmeldt til politiet. Næsten halvdelen af dem, der ikke

anmelder, begrunder det med, at de ikke syntes, der var grund til det, at de ikke anså

hændelsen for at være kriminel, at de ikke troede, det ville hjælpe noget, eller at de bare ikke

havde lyst til at anmelde det.

Øvrige seksuelle krænkelser

Andelen af befolkningen, der i 2019 har været udsat for andre former for seksuelle krænkelser

end voldtægt, var 1,2 pct., hvilket svarer til mellem 45.000 og 62.000 personer i alderen 16-

74 år. Seksuelle krænkelser begås i knap otte ud af ti tilfælde mod kvinder. I knap hver fjerde

tilfælde angår den seksuelle krænkelse berøring intime steder på kroppen. Godt ni ud af ti

ofre for andre former for seksuelle krænkelser end voldtægt har ikke anmeldt hændelsen til

politiet.

Kriminalitet begået på internettet

Andelen af de adspurgte, der i 2019 angav at have været udsat for kriminalitet begået elle r

forsøgt begået på internettet inden for det seneste år, var ti pct. Dette svarer til, at mellem

422.000 og 470.000 personer var udsat for kriminalitet begået eller forsøgt begået på

internettet. Andelen er statistisk signifikant højere end i 2018. Af disse udgjorde andelen, der

rent faktisk var udsat for kriminalitet begået på internettet, 38 pct., hvilket vil sige, at der i

mere end halvdelen af tilfældene var der tale om forsøg.

Størstedelen af kriminaliteten begået på internettet

–

eksklusive forsøg

–

angår misbrug af

betalingskortoplysninger. Knap to tredjedele af ofrene har oplevet at være udsat herfor.

Desuden har knap fire ud af ti været udsat for bedrageri ved køb af varer/ydelser på

internettet, mens færre har oplevet sig udsat for kontaktbedrageri og/eller misbrug af

personoplysninger. Kriminalitet begået på internettet anmeldes generelt betydeligt sjældnere

til politiet end den øvrige offerrapporterede kriminalitet.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Samlet kriminalitet (vold, tyveri og/eller hærværk)

I 2019 angav 14 pct., at de havde været udsat for vold, tyveri og/eller hærværk det seneste år,

mens denne andel var 13 pct. i 2018. Set over et længere tidsrum er denne andel faldet

markant. Andelen, der havde været udsat for vold, tyveri og/eller hærværk i 2019, er såle des

ikke statistisk signifikant forskellig fra andelen i 2018, men er statistisk signifikant lavere

end andelen for den tidligere periode fra 2005-2018 samlet set.

Bekymring for kriminalitet

I 2019 var det 12 pct., der angav, at de næsten hele tiden eller ofte tænkte på risikoen for

selv

at blive udsat for kriminalitet.

Denne andel er ikke statistisk signifikant forskellig fra andelen

i det forudgående år, og der er ikke klare udviklingstendenser set over hele perioden.

Bekymringen for selv at blive udsat for kriminalitet hænger sammen med, om personen

tidligere har været udsat for kriminalitet og med køn, idet flere kvinder end mænd er bekymret

herfor. Med hensyn til alder er der en større andel af 25-74-årige, der sjældent eller aldrig

bekymrer sig for selv at blive udsat for kriminalitet, sammenlignet med den yngste

aldersgruppe. Forskellen er statistisk signifikant.

I 2019 er andelen, der er meget

bekymret for vold og kriminalitet i samfundet,

18 pct., hvilket

svarer til andelen i 2018. Befolkningens bekymring for kriminalitet i samfundet hænger

sammen med køn, da kvinder er mere bekymrede herfor end mænd. Desuden har det

betydning, om personen selv har været udsat for kriminalitet. Endvidere er en signifikant

større andel af de 25-74-årige end af de yngre meget bekymret for vold og kriminalitet i

samfundet.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Opsummerende tal

I tabelform kan de vigtigste tal for udsathed for kriminalitet i den aktuelt gennemførte

undersøgelse sammenlignet med tidligere tilsvarende undersøgelser sammenfattes således:

Tabel 1.1

Oversigt over udviklingen i danskernes risiko for at blive udsat for kriminalitet, anmeldelsestilbøjelighed og bekymring for

kriminalitet frem til 2019.

Første

sammenlignelige

måling foretaget

år

Andel udsat for tyveri, hærværk og/eller vold

Andel udsat for tyveri

Anmeldelsestilbøjelighed for tyveri

Andel udsat for indbrud

Anmeldelsestilbøjelighed for indbrud

Andel udsat for hærværk

Anmeldelsestilbøjelighed for hærværk

Andel udsat for vold

Anmeldelsestilbøjelighed for vold

Andel kvinder udsat for voldtægt eller forsøg

herpå inden for de sidste 5 år

Anmeldelsestilbøjelighed for voldtægt

Andel udsat for kriminalitet begået på internettet

Bekymring for kriminalitet

1976 (18 %)

1987 (25 %)

1972 (13 %)

1972 (62 %)

2012 (3 %)

2012 (87 %)

1972 (7 %)

1972 (32 %)

(1971) / 1987 (3 %)

1971 (19 %)

Udvikling

fra første

måling til

2019*

–

Statistisk

forskel fra

2005-2018

sammenlign

et med 2019

–

0**

–

14 %

10 %

55 %

79 %

44 %

46 %

25 %***

10 %****

12 %

2019

–

* Tegnforklaring: + = statistisk signifikant stigning, 0 = uændret,

–

= statistisk signifikant fald.

** Ved udsathed og anmeldelsestilbøjelighed for indbrud sammenlignes med perioden 2014-2018

*** Tallene er et gennemsnit for 2008-2019, idet det antallet af anmeldelser for voldtægter er meget lille og dermed

forbundet med relativ stor statistisk usikkerhed.

****Ved udsathed for kriminalitet begået på internettet sammenlignes med 2018

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Indledning

I forlængelse af en handlingsplan fra regeringen vedrørende bekæmpelse af vold

(Bekæmpelse

af vold,

1993) blev der gennemført en voldsofferundersøgelse i 1995 og 1996

(Balvig, 1996; 1998).

Med henblik på fortsat at bidrage til belysning af voldsudviklingen blev der i 2004 taget

initiativ til at gentage voldsofferundersøgelsen. Offerundersøgelsen blev samtidig udvidet, så

den fra og med 2005 også inkluderer spørgsmål om udsathed for tyveri og for hærværk samt

spørgsmål om bekymring for kriminalitet, der tidligere var stillet i separate undersøgelser.

Fra og med 2008 er der endvidere månedligt spurgt om udsathed for voldtægt ( tidligere

’tvangssamleje’).

Fra og med 2009 indeholder undersøgelsen spørgsmål vedrørende de

adspurgtes livsstil og økonomiske forhold, og fra 2014 er der tilføjet oplysninger om de

adspurgtes herkomst. Fra 2015 indeholder undersøgelsen desuden et spørgsmål om den

adspurgtes generelle bekymring for vold og kriminalitet i samfundet. Fra 2018 inddrages

spørgsmål om udsathed for kriminalitet begået på internettet. Fra 2019 indeholder

undersøgelsen også spørgsmål vedrørende de adspurgtes udsathed for andre former for

seksuelle krænkelser end voldtægt.

Offerunderundersøgelsen er finansieret af Det Kriminalpræventive Råd, Ju stitsministeriet og

Rigspolitiet og er gennemført i et samarbejde med Københavns Universitet.

2.1

Undersøgelsens data og metode

En ikke ubetydelig del af den kriminalitet, der forekommer i samfundet, anmeldes ikke til

politiet og kommer heller ikke til politiets kendskab på anden vis. Man kalder denne ikke-

politiregistrerede kriminalitet for den skjulte kriminalitet og taler om kriminalitetens

mørketal. Gennemførelse af offerundersøgelser er en af de få muligheder, man har for at

skønne dels over den faktisk forekommende kriminalitet i samfundet og dels mørketallets

størrelse. I offerundersøgelser udspørges befolkningen via webbaserede spørgeskemaer eller

telefoniske interviews, om de har været udsat for forskellige former for kriminalitet. I be -

kræftende fald spørges, om det er blevet anmeldt, eller om politiet har fået nys om forholdet

på anden vis; en oplysning som muliggør estimeringer af mørketallet.

Offerundersøgelser kan yde et bidrag til beskrivelse og forståelse af vold og anden

kriminalitet i samfundet og mørketallets størrelse, men også kun et bidrag. Der er således en

række problemer forbundet med gennemførelse af denne form for undersøgelser. Disse

problemer betyder, at oplysningerne bliver forbundet med en vis usikkerhed og en række

begrænsninger, som bør tages i betragtning, når tallene fortolkes og forklares. Blandt de

vigtigste er:

* Det er befolkningens

oplevelse,

der aflæses. Denne oplevelse er ikke nødvendigvis i

overensstemmelse med den juridiske afgrænsning af kriminalitet. Forskellige mennesker har

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

givetvis forskellige opfattelser af, hvad voldtægt eller vold er (jf. f.eks. Balvig 1978), og disse

opfattelser kan ændre sig over tid. Et skub i en skolegård kan i én tidsperiode blive oplevet

som drilleri, i en anden som mobning og i en tredje som vold. Konsekvensen heraf er blandt

andet, at forskellige måder at spørge og formulere spørgsmålene på udløser forskellige svar

og giver forskellige hyppigheder (Balvig 1995; Kyvsgaard 2015). Man må derfor være

særdeles opmærksom på den anvendte spørgsmålsformulering og på, at konstaterede

forskelle mellem selv ensartet gennemførte undersøgelser over tid kan bero på ændrede

opfattelser af, hvad vold og andre former for kriminalitet er.

* Det er aldrig hele befolkningen, der udspørges. Der er f.eks. altid en nedre og ofte en øvre

aldersgrænse. I denne undersøgelse er den nedre aldersgrænse 16 år og den øvre 74 år. Det

er desuden næsten altid alene et mindre udsnit af den del af befolkningen, undersøgelsen

omfatter, der udspørges. I 2019 udgøres nettostikprøven af 22.894 personer. Det betyder, at

tallene er forbundet med statistisk stikprøveusikkerhed.

* Nogle af de former for kriminalitet, der spørges om

–

vold og voldtægt

–

er relativt sjældne

hændelser. Det betyder, at stikprøveudvalget helst skal være meget stort for nærmere at kunne

analysere de hændelser, der berettes om. Med stigende udvalgsstørrelse øges imidlertid også

omkostningerne og andre praktiske problemer med at gennemføre undersøgel sen, således at

det kan være svært at realisere det undersøgelsesmæssigt mest ideelle.

* Der er forskellige måder at finde frem til dem, man ønsker skal indgå i undersøgelsen. Disse

måder har hver deres fordele og ulemper. En af mulighederne er et fuldstændigt tilfældigt

udvalg

(lodtrækningsprincip)

baseret

på

CPR-registret,

hvilket

tilfældet

omnibusundersøgelsen, hvor personer til deltagelse udvælges tilfældigt via Danmarks

Statistiks CPR-register.

* Det lykkes aldrig at få besvarelser fra alle, der er med i det endelige udvalg. Der er nogen,

det ikke lykkes at træffe, og andre, der ikke ønsker at deltage. 11.385 personer har i 2019

besvaret spørgsmål om udsathed for vold og andre former for kriminalitet, jf. også nedenfor.

Der er en betydelig risiko for, at de, man ikke får med, udgør et skævt udsnit af alle, og at

tallene derfor forvrides i den ene eller den anden retning. Dette kompenseres der dog i hvert

fald i nogen grad for ved vægtning af besvarelserne, jf. senere.

* Der er forskellige måder at udspørge på. De fire standardmetoder er det personlige inter -

view, telefoninterviewet, postspørgeskemaet og internetspørgeskemaet. Hver af disse

metoder har deres fordele og ulemper, f.eks. med hensyn til svarvillighed (se det følgende

punkt). I 2019 har hovedparten af respondenterne i offerundersøgelsen svaret gennem

internetspørgeskemaet.

* Der kan være et problem med svarvillighed. Der kan være nogen, der ikke ønsker at berette

i et spørgeskema eller over for en interviewer om den kriminalitet, de har været udsat for.

Denne svarvillighed kan tænkes at variere med forskellige omstændigheder ved

kriminaliteten. F.eks. kan der være grund til at tro, at svaruvillighed er et større problem ved

kortlægning af partnervold end ved kortlægning af tasketyverier udført af fremmede i

gademiljøet.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

* Der kan være hukommelsesproblemer. Også kriminalitet glemmes i en eller anden ud -

strækning, igen formentlig afhængig af dens karakter, tid siden hændelsen, og hvem man i

øvrigt er m.v. Hukommelsesfaktorens indvirkning på undersøgelsens resultater begrænses

ved alene at spørge om hændelser inden for en forholdsvis kort periode forud for

undersøgelsen. I denne undersøgelse spørges der typisk ind til udsathed for vold og andre

former for kriminalitet inden for det seneste år. Ved et 1-års perspektiv er risikoen for

fremadteleskopering (se det følgende punkt) desuden mindre.

* Ved introduktion af en afgrænset tidsperiode, hvori kriminaliteten søges kortlagt,

introduceres det såkaldte teleskoperingsproblem, dvs. at man ganske vist husker selve

hændelsen, men fejlhusker tidspunktet. Man taler om fremadteleskopering for de tilfælde,

som reelt er sket forud for tidsperioden, og bagudteleskopering for de tilfælde, man ikke

beretter om, fordi man fejlagtigt tidsmæssigt placerer dem uden for tidsperioden. Problemet

er, at bagudteleskopering og fremadteleskopering ikke nødvendigvis går lige op i sidste ende,

hverken antalsmæssigt eller med hensyn til type af hændelse (f.eks. med hensyn til

alvorlighed, anmeldelse/ikke-anmeldelse m.v.).

* Der er forskel på ofre (personer) og episoder (handlinger). Mennesker risikerer at blive

udsat for kriminalitet mere end én gang inden for den tidsperiode, der spørges til. Offerun -

dersøgelserne er ikke altid velegnede til at udsige noget om alle de episoder, der har fundet

sted, idet det forudsætter, at de udspurgte spørges detaljeret om hver hændelse (f.eks. om

anmeldelse, ikke-anmeldelse). I denne undersøgelse spørges der typisk ind til den seneste

hændelse.

* Der kan endelig også opstå fejl i forbindelse med registrering af svar, databehandling m.v.

Den aktuelle offerundersøgelse er gennemført som et led i Danmarks Statistiks omnibusun -

dersøgelser. Omnibusundersøgelser er undersøgelser, hvori der samles flere emner.

De personer, der er omfattet af omnibusundersøgelsen, udvælges tilfældigt via Danmarks

Statistiks CPR-register, således at de udgør et tilsigtet repræsentativt udsnit af befolkningen

på 16-74 år. Danmarks Statistik sender digitalt en invitation til at deltage i undersøgelsen. I

denne invitation indgår et link til webbesvarelse. Der sendes efterfølgende, både digitalt og

med papirpost, remindere om deltagelse i undersøgelsen. Har personen efter disse remindere

fortsat ikke udfyldt spørgeskemaet, tager Danmarks Statistik kontakt telefonisk (typisk op til

fem gange) med henblik på at gennemføre undersøgelsen som telefoninterview.

I hvert af årene fra 2005-2015 er det således cirka 18.000 personer, der er blevet anmodet om

at deltage i undersøgelsen, mens nettostikprøven som nævnt i årene 2016-2019 er lidt større.

Således udgøres nettostikprøven i 2019 af 22.894 personer, jf. tabel 2.1. Sammenlagt drejer

det sig over hele perioden om 286.544 personer. Heraf har 172.975 valgt at deltage i

undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 60 pct. I hele perioden ligger svarprocenten

mellem 50 og 65

–

med den laveste svarprocent i 2019.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Tabel 2.1

Stikprøvestørrelse, antal besvarelser og svarprocent fordelt efter år, 2005-2019, pct.

Nettostikprøve

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2005-2019

18.238

17.996

17.796

17.947

18.268

18.442

18.185

18.251

17.750

18.910

18.845

20.441

21.169

21.412

22.894

286.544

Antal besvarelser

11.668

11.588

11.653

11.716

11.521

11.585

11.745

11.568

10.446

11.441

11.492

12.162

11.710

11.295

11.385

172.975

Svarprocent

64 %

65 %

63 %

65 %

63 %

59 %

61 %

59 %

55 %

53 %

50 %

60 %

Først fra juli 2010 blev det muligt at besvare spørgeskemaet via internettet. Flere har med

tiden anvendt denne mulighed frem for telefoninterviews. Over hele perioden har godt

halvdelen af respondenterne besvaret spørgeskemaet via internettet, mens de resterende har

besvaret via telefoninterviews. Der viser sig at være en skævhed i, hvem der deltager i

internetundersøgelserne frem for de telefoniske interviews, men det er overr askende nok de

ældre respondenter, der i højere grad udfylder internetspørgeskemaerne, end det er de unge.

Denne forskel er statistisk signifikant.

Indførelsen af internetbaseret spørgeskemaundersøgelse indebærer imidlertid ikke en

systematisk skævhed i svarprocent og heller ikke i bortfald i relation til alder. De unge

deltager nemlig i højere grad end de ældre i undersøgelsen telefonisk.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Årsagen til, at nogle ikke har deltaget i undersøgelsen, fremgår af tabel 2.2. I en stor del af

tilfældene

–

35 pct.

–

skyldes det, at personen ikke har kunnet træffes til trods for, at de som

beskrevet ovenfor bliver forsøgt kontaktet via flere breve og telefoniske henvendelser. En

anden hyppig årsag til ikke at deltage er manglende telefonnummer (28 pct.). Selv om

Danmarks Statistik skriftligt henvender sig i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at finde et

telefonnummer til personen/husstanden via en mekanisk og manuel telefonnummersøgning,

så er det kun en mindre del af disse tilfælde, der fører til, at personen reagerer på

henvendelsen. Der er også en del, der har nægtet at deltage i undersøgelsen, nemlig knap en

tiendedel af samtlige adspurgte, svarende til godt en femtedel af bortfaldet. For den resterende

del af bortfaldet er der ikke angivet en specifik årsag til, at undersøgelsen ikke er gennemført.

Tabel 2.2

Årsager til bortfald, 2005-2019.

Antal

Manglende telefonnummer

Nægtet at deltage

Ikke truffet

Anden bortfaldsårsag

Uoplyst

I alt

31.428

25.179

39.947

16.505

510

113.569

Andel

28 %

22 %

35 %

15 %

0,4 %

100 %

Andel af hele stikprøven

11 %

14 %

0,2 %

40 %

Danmarks Statistik har udarbejdet en personvægt for hver enkelt af de personer, der har

besvaret spørgsmålene og således indgår i undersøgelsen, for hermed at tage højde for

eventuelle skævheder i materialet. I løbet af undersøgelsesperioden har personvægtene været

udarbejdet på lidt varierende typer af oplysninger, blandt andet foranlediget af indførslen af

den såkaldte forskerbeskyttelsesordning, se mere herom i Pedersen, Kyvsgaard & Balvig

2017. De aktuelle personvægte er baseret på oplysninger om person ernes køn, alder,

familietype, indkomst (familiens), socioøkonomisk klassificering, region (5 områder),

etnicitet og uddannelse. Variationen i personvægtene er større med de nyeste væg te

sammenlignet med de vægte, der anvendtes før 2007: Mens de tidligere vægte i to tredjedele

af tilfældene var på mellem 0,75 og 1,25, altså ganske tæt på tallet 1, drejer det sig om knap

halvdelen af tilfældene (47 pct.) med de nyeste vægte.

Det er tidligere undersøgt, om ændring i vægtningen influerer på sammenligneligheden over

årene. Forskellene viser sig at være meget små og ikke statistisk signifikante, og peger

ydermere ikke i en bestemt retning. Indførelsen af nye vægte synes således ikke at påvirke

mulighederne for at sammenligne med tidligere offerundersøgelser. Det har dog medført, at

der er blevet en større forskel mellem de vægtede og de uvægtede frekvenser.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Af tabel 2.3 kan man se, hvor mange af de deltagende der har været udsat for de forskellige

former for kriminalitet afhængig af, om tallene er vægtede eller ej.

Tabel 2.3

Antal ofre for henholdsvis vold, trusler om vold, tyveri, indbrud, hærværk, voldtægt, øvrige seksuelle krænkelser og kriminalitet

begået på internettet 2005-2019. Vægtede og uvægtede tal.

Uvægtet

Vold

Trusler om vold

Tyveri

Indbrud (siden 2012)

Hærværk

Voldtægt (siden 2008) *

Øvrige seksuelle krænkelser (siden 2019)

Kriminalitet begået på internettet (siden 2018)

2.263

5.450

9.363

1.962

4.305

770

117

2.041

Vægtet

2.727

6.015

9.854

1.918

4.592

1.017

142

2.018

*Angår fra og med 2019 både mænd og kvinder udsat for voldtægt inden for fem år før interviewet.

Som det ses, er der flere, der har været udsat for de forskellige former for kriminalitet i det

vægtede materiale end i det uvægtede. Dette indikerer, at der eksisterer en generel tendens

til, at det er vanskeligere at opnå besvarelser fra mennesker, der har været udsat for

kriminalitet, end med mennesker, der ikke har været udsat for kriminalitet.

Spørgsmål om udsathed for vold og trusler om vold er indgået i alle undersøgelser i alle årene,

mens spørgsmål om udsathed for tyveri og hærværk frem til midten af 2010 alene har været

omfattet af undersøgelserne i marts og september måned, dog også april måned i 2006 samt

i juli og december måned 2009. Fra juli 2010 til december 2013 er der spurgt om udsathed

for tyveri og hærværk i alle interviewene. Siden januar 2014 spørges kun hver anden måned

ind til udsathed for tyveri og hærværk. Fra og med 2008 indgår yderligere spørgsmål om

voldtægt (tidligere ’tvangssamleje’)

i alle de månedlige interview. Fra 2009 er antallet af

baggrundsvariable forøget således, at de også omfatter spørgsmål om indkomst, samt

besiddelse af bil, båd og sommerhus. Herudover indgår spørgsmål om livsstil, idet de

interviewede spørges om, hvor ofte de går ud, mødes med andre mennesker osv. Fra og med

2010 foreligger der desuden oplysninger om respondentens familietype. Fra 2012 er der

inkluderet nye spørgsmål med henblik på at kunne fastslå omfanget af indbrud. Endeligt

indgår fra 2014 også oplysninger om respondentens herkomst. Fra 2015 indgår i

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

undersøgelsen desuden et spørgsmål om den adspurgtes generelle bekymring for vold og

kriminalitet i samfundet. Fra 2018 inddrages desuden spørgsmål om udsathed for kriminalitet

begået på internettet. Fra 2019 indgår også spørgsmål vedrørende de adspurgtes udsathed for

andre former for seksuelle krænkelser end voldtægt.

2.2

Om statistisk signifikans

For at vurdere, om en forskel i resultater mellem f.eks. offerundersøgelser fra forskellige år

må betragtes som et tilfældigt udsving eller som en reel forskel, anvendes sædvanlige tests

for statistisk signifikans. Disse indebærer, at der stilles krav om, at sandsynligheden for, at

de fundne forskelle beror på tilfældigheder frem for at afspejle reelle forandringer, skal være

mindre end 5 pct., før forskellene betragtes som reelle. Hvorvidt dette bliver resultatet af

testen, afhænger naturligvis af, hvor stor en forskel der er mellem resultaterne, men det

afhænger i høj grad også af antallet af observationer, der ligger til grund for beregningerne.

Er der vældig mange observationer, skal forskellen mellem resultaterne ikke være særlig stor

for at være statistisk signifikant. Og omvendt forholder det sig, hvis antallet af observationer

er ringe. Relativt få observationer skaber en større statistisk usikkerhed og betyder også, at

forholdsvist store variationer mellem årene let kan forekomme. I visse tabeller og figurer

opgøres flere år samlet set, hvis antallet af observationer er for småt til at kunne beskrive

udviklingen fra år til år.

I den periode, hvor der hver måned blev spurgt om udsathed for tyveri og hærværk, jf. det

tidligere, har der således kun skullet små ændringer til i andel udsatte, før ændringen er

statistisk signifikant. Det gælder især tyveri, idet det er den form for kriminalitet, flest

udsættes for. For forbrydelser som vold og voldtægt, hvor antallet af ofre er lille, er det straks

vanskeligere at påvise signifikante forskelle. Såfremt analyserne ydermere angår en

delpopulation, f.eks. alene dem der har været udsat for partnervold, bliver det

–

selv ved

meget store forskelle mellem resultater fra forskellige år

–

næsten umuligt at opnå statistisk

signifikans.

Man skal være opmærksom på, at der heri ligger, at graden af statistisk signifikans ikke er

identisk med forandringens størrelse. En lille procentvis ændring af et hyppigt forekommende

fænomen kan være statistisk signifikant, mens det på samme tid ikke er tilfældet for selv en

betragtelig procentvis ændring af et sjældent forekommende fænomen.

I rapporten angives, når resultaterne er statistisk signifikante. Når dette

ikke

er angivet, er de

viste forskelle altså ikke med sikkerhed udtryk for reelle forskelle. Såfremt de årlige målinger

tyder på konsekvente forandringer, udtrykkes dette i rapporten som en

tendens,

idet der så

kan være grund til at antage, at der er tale om reelle forskelle, som blot er baseret på for få

observationer til at blive signifikante.

For alle de undersøgte kriminalitetsformer beregnes det årlige antal ofre med angivelse af

statistiske sikkerhedsintervaller. Når forskelle mellem årene er statistisk signifikante, vil

disse sikkerhedsintervaller

almindeligvis

ikke overlappe, men det

kan

forekomme, hvis

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

forskellen kun lige netop er statistisk signifikant. Om baggrunden herfor henvises til litte ratur

om statistisk signifikans.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Tyveri

Talmæssigt er det tyverierne, der betyder mest i kriminalstatistikken i Danmark. Omkring

seks ud af ti politiregistrerede straffelovsovertrædelser drejer sig om tyveri.

Antallet af

politiregistrerede tyverier begyndte at stige i 1960’erne og nåede et toppunkt i

slutningen

af 1980’erne. Fra slutningen af 1980’erne til midt i 1990’erne stagnerede antallet

af anmeldte tyverier, og fra omkring 1995 og den følgende halve snes år skete de r et fald, jf.

figur 3.1. I 2007 vendte udviklingen igen, og antallet af anmeldte tyverier steg. Siden 2010

er antallet af anmeldte tyverier på ny faldet og var i 2019 på sit laveste niveau i et halvt

århundrede.

Figur 3.1

Antal tyverier der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets kendskab i Danmark, 1960-2019.

500000

450000

400000

350000

300000

250000

200000

150000

100000

50000

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

Figuren inkluderer anmeldelser vedrørende både tyveri og indbrud, se forklaring i fodnote 8.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Figur 3.2 viser befolkningens udsathed for tyveri. Den første undersøgelse af, hvor stor en

del af befolkningen der har været udsat for tyveri inden for de seneste 12 måneder forud for

interviewtidspunktet, blev foretaget i 1972. Undersøgelsen viste, at det drejede sig om 13

pct., altså et sted mellem hver syvende og hver ottende dansker. Procentandelen, der har været

udsat for tyveri, steg herefter frem til årtusindeskiftet, hvorefter tendensen generelt har været

faldende.

Figur 3.2

Ofre for tyveri, 1960-2019, pct. af befolkningen.

1313

121212

1010

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

Den stigningstendens, offerundersøgelserne viser vedrørende tyveri i hovedparten af den

sidste fjerdedel af 1900-tallet, er langt svagere og varer ved i længere tid, end tilfældet er for

de politianmeldte tyverier. Helt eller delvist kan denne forskel bero på, at der er sket

ændringer i, hvor mange gange de enkelte ofre har været udsat. Det gennemsnitlige antal

gange, de enkelte ofre har været udsat, steg således fra et niveau omkring 1,2-1,4 i

1970’erne

til et niveau omkring 1,6-1,7 i

1980’erne.

I undersøgelserne fra 2005-2019 er niveauet 1,4-

1,9. Andre undersøgelser bekræfter, at

der fra 1970’erne og frem til engang i 1980’erne har

været tale om en stigning i befolkningens udsathed for tyveri, samt at der findes en senere

opbremsning i udviklingen fra slutningen

af 1980’erne til midt i 1990’erne.

(Balvig & Høi-

gård, 1988; Observa 1979; Morgenavisen Jyllandsposten 1984; Vilstrup 1988; Politiken

1994).

Det er bemærkelsesværdigt, at stigningen i de politianmeldte tyverier fra 2007 til 2009 ikke

genfindes i, hvor mange der udsættes for tyveri. Det er for hvert af årene 11 -12 pct.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Selv om flere af hovedtendenserne fra 1972 til 2019 synes at pege i samme retning for antallet

af politiregistrerede tyverier som for befolkningens rapporterede udsathed for tyveri, så ses

der et markant større fald i de politiregistrerede tyverier fra 2009-2019 end for befolkningens

rapporterede udsathed. Der er muligvis sket en forskydning mellem tyverier mod private og

ikke-private

ofre.

Forskellen

kan

antagelig

også

forklares

med

ændringer

anmeldelsestilbøjeligheden, idet der kan ses en faldende tendens de seneste år, jf. figur 3.3. I

denne tabel vedrører anmeldelsestilbøjeligheden både de sager, som ofret selv har anmeldt

til politiet og de sager, som politiet har fået kendskab om på anden vis. Det bemærkes, at

anmeldelsesprocenten i 2005-2019 angår andelen af de tyveritilfælde, som ofrene senest har

været udsat for (inden for det seneste år), der er blevet anmeldt til politiet eller som er kommet

til politiets kendskab på anden vis. Omvendt er anmeldelsesprocenten for 1972 beregnet ud

fra, om mindst ét tyveritilfælde (der har fundet sted inden for det seneste år) er kommet til

politiet kendskab gennem anmeldelse eller på anden måde. Den reelle procentforskel mellem

disse målinger er som følge heraf nogle få procentpoint mindre end den viste.

Resultaterne i figur 3.3 dækker over to modsatrettede tendenser. Mens der i perioden fra

2005-2018 ses statistisk signifikante fald i andelen af ofre, der selv har anmeldt sagen til

politiet, vokser andelen af sager, som politiet har fået kendskab om på anden vis end gennem

anmeldelse fra ofret. Andelen af sager, som politiet har fået kendskab om på anden vis, er

således vokset fra en pct. i 2005 til fire pct. i 2019.

Figur 3.3

Procent af ofre for tyveri der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab om forholdet på anden vis, 1960-

2019

100

646464

63 64

58 59

57 55

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

3.1

Udsathed for tyveri

I tabel 3.1 er der givet en mere detaljeret beskrivelse af, hvor stor en andel af de 16 -74-årige

der har været udsat for tyveri i årene 2005 til 2019. I 2019 er andelen, der har oplevet at være

udsat for tyveri inden for det seneste år forud for interviewtidspunktet, ti pct., hvilket er

statistisk signifikant lavere end i den tidligere periode (2005-2018), men ikke signifikant

forskellig fra det forudgående år. Tabellen viser endvidere et statistisk signifikant lavere

niveau i udsatheden for tyveri i den sidste del af perioden (2013-2019) sammenlignet med

den forudgående (2005-2012). Det ses også af tabellen, at antallet af ofre varierer mellem

401.000 og 507.000, og at det laveste antal findes i 2018.

Det uvægtede antal tyveriofre i stikprøven varierer mellem 210 og 1.366 per år i perioden 2005 -2019. Denne

forskel skyldes hovedsageligt, at antallet af måneder, hvori der indgår spørgsmål vedrørende udsathed for tyveri,

varierer gennem perioden.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Tabel 3.1

Ofre for tyveri, 2005-2019, andel og estimeret antal med angivelse af statistiske sikkerhedsintervaller

Andel ofre

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

13 %

12 %

11 %

12 %

11 %

12 %

11 %

10 %

11 %

10 %

95 % sikkerhedsinterval

(11 - 14)

(10 - 13)

(10 - 12)

(11 - 13)

(10 - 11)

(9 - 10)

(10 - 12)

(9 - 11)

(9 - 10)

(9 - 11)

Antal ofre

507.000

489.000

446.000

474.000

431.000

485.000

498.000

492.000

447.000

431.000

406.000

453.000

411.000

401.000

436.000

95 % sikkerhedsinterval

(448.000 - 566.000)

(441.000 - 537.000)

(391.000 - 502.000)

(416.000 - 532.000)

(391.000 - 470.000)

(456.000 - 515.000)

(474.000 - 522.000)

(466.000 - 518.000)

(422.000 - 472.000)

(400.000 - 465.000)

(373.000 - 438.000)

(423.000 - 490.000)

(380.000 - 445.000)

(371.000 - 436.000)

(401.000 - 468.000)

Ved fortolkningen af antallet af ofre for tyveri skal man være opmærksom på, at et tyveri ofte

har flere ofre. F.eks. vil ét indbrudstyveri i en bolig ofte blive oplevet af alle beboerne. Man

taler om en “husstandseffekt”, som indebærer, at der vil være færre

husstande end individer,

der har været udsat for tyveri.

Hovedparten af de personer, der har været udsat for tyveri, har alene været udsat én gang i

løbet af et år, jf. tabel 3.2. Relativt få

–

to til ni pct. af ofrene

–

har været udsat for tyveri

mere end tre gange inden for det seneste år. I gennemsnit har tyveriofrene været udsat for

tyveri 1,4-1,9 gange årligt. Gennemsnittet for 2019 er statistisk signifikant forskelligt fra

gennemsnittet for den tidligere periode.

Tabel 3.2

Tyveriofre fordelt efter antal gange udsat inden for seneste år, pct., samt det årlige antal tyveritilfælde i gennemsnit,

2005-2019.

Udsat én gang

Udsat to-tre gange

Udsat mere end tre

gange

Gennemsnitligt antal

gange udsat

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

71 %

73 %

78 %

74 %

82 %

72 %

69 %

72 %

73 %

68 %

65 %

66 %

70 %

64 %

26 %

24 %

20 %

23 %

15 %

24 %

26 %

23 %

22 %

25 %

26 %

28 %

23 %

29 %

1,4

1,5

1,4

1,5

1,6

1,5

1,6

1,7

1,9

1,7

1,6

1,8

3.2

Karakteristika ved ofre

I 2019 er der statistisk signifikant forskel mellem mænd og kvinders risiko for at blive udsat

for tyveri. Dette er i overensstemmelse med tendensen inden for de seneste fem år, hvor der,

med undtagelse af 2017, har været statistisk signifikante forskelle mellem mænds og kvinders

risiko for at blive udsat for tyveri, jf. figur 3.4.

Figur 3.4

Tyveriofre fordelt efter køn, 2005-2019

De præcise procentandele fremgår af bilagstabel 3.1

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

16%

14%

12%

10%

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Kvinder

2013

Alle

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Mænd

Af figur 3.5 fremgår, at risikoen for at blive udsat for tyveri i de fleste år har været størst i

den yngste aldersgruppe, og at risikoen gradvist aftager med stigende alder.

For de 16-24-

årige har udsatheden udviklet sig lidt i bølger, men sammenlignes starten af perioden (2005-

06) med 2019, er der sket et statistisk signifikant fald.

Figur 3.5

Tyveriofre fordelt efter alder, 2005-2019

De præcise procentandele fremgår af bilagstabel 3.2

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

25-39 år

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

16-24 år

40-74 år

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Udsatheden for tyveri varierer ud fra, hvor ofte ofrene går ud om aftenen, jf. tabel 3.3. I 2019

var personer, der gik ud mindst tre aftener i løbet af ugen, signifikant oftere udsat for tyveri

end øvrige. Lignende tendens gør sig gældende blandt de personer, der går ud for at feste

eller more sig med andre mennesker, venner eller bekendte mindst én gang ugentligt.

Tabel 3.3

Ofre for tyveri fordelt efter hvorvidt personen går ud om aftenen, 2019, pct.

Går ud om aftenen

De fleste aftener i ugens løb

3-4 aftener om ugen

1-2 aftener om ugen

Ikke hver uge

I alt

Andel ofre i gruppen

15 %

10 %

Fordeling af ofre

22 %

39 %

32 %

100 %

Sammenlignes den laveste indkomstgruppe (første kvartil) med de øvrige, ses at den laveste

indkomstgruppe i 2019 var statistisk signifikant mere udsatte for tyveri end de højere

indkomstgrupper, jf. tabel 3.4. For de øvrige indkomstgrupper, er der ingen entydige

tendenser vedrørende udsathed for tyveri.

Tabel 3.4

Ofre for tyveri fordelt efter indkomst (kvartiler), 2019, pct.

Indkomstgruppe

Første kvartil

Andet kvartil

Tredje kvartil

Fjerde kvartil

I alt

Andel ofre i indkomstgruppen

14 %

10 %

Fordeling af ofre

34 %

18 %

25 %

23 %

100 %

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

3.3

Tyveriets genstand og skadevirkning

Spørgsmålet om, hvilken form for tyveri ofrene har været udsat for, belyses i tabel 3.5. Taske-

og lommetyverier forekommer hyppigst, svarende til knap hvert sjette af tyverierne. Også

relativt mange af tyverierne var enten cykeltyveri (16 pct.) eller tyveri af noget fra beboelsen

(14 pct.). Derimod er det relativt sjældent, at nogen får stjålet motorcykel, knallert eller båd,

hvilket givetvis især er betinget af, at

få har disse ejendele. ’Biltyverier’ omfatter

formodentlig også en del tilfælde, hvor der er stjålet ejendele fra en bil. Knap halvdelen af

dem, der har været udsat herfor, angiver således et tab på under 1.000 kr., hvilket indikerer,

at mange respondenter oplyser om tyveri fra bil og ikke om tyveri af selve bilen.

I de tilfælde, hvor ofrene har angivet, at de fik stjålet ’andet’, drejer det sig ofte om penge,

kreditkort eller elektronisk udstyr og i en del af tilfældene også om genstande fra bil er eller

cykler. De øvrige former for ejendele, som

kategorien ’andet’ omfatter, er meget

forskelligartede, lige fra værktøj til smykker.

Tabel 3.5

Tyverier fordelt efter ejendel udsat for tyveri, 2019, pct.

Ejendel udsat for tyveri

Intet. Det var kun forsøg

Bil

Motorcykel

Knallert

Cykel

Båd/skib

Noget fra hus/lejlighed/værelse hvor jeg bor

Noget fra garage/kælder/loftsrum/udhus/have ved min bopæl

Noget fra min arbejdsplads

Noget fra mit sommerhus/fritidshus

Noget jeg havde på mig (tasketyveri/lommetyveri)

Andet

I alt

Andel

12 %

16 %

14 %

17 %

15 %

100 %

Den form for mulig skadevirkning, man umiddelbart forbinder med tyveri, er af materiel og

økonomisk art. Det er her vigtigt at sondre mellem de umiddelbare og de langsigtede

omkostninger eller skader, idet en betydelig del af de umiddelbare skader restitueres gennem,

at det stjålne eller ødelagte helt eller delvist genfindes eller erstattes. I offerundersøgelsen er

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

alene de umiddelbare økonomiske skader belyst, jf. tabel 3.6. Tabellen viser, at det

gennemsnitlige tab pr. tyveritilfælde i 2019 lå på et højere niveau end det foregående år, men

forskellen er ikke statistisk signifikant.

Der knytter sig en betydelig usikkerhed til disse

gennemsnitsberegninger, og de forholdsvist store variationer mellem årene må derfor tages

med forbehold. Udregnet i 2005-priser var det umiddelbare økonomiske tab i 2019 10.100

kr. pr. tyveritilfælde. Det skal påpeges, at biltyverier indgår med bilens fulde værdi i denne

beregning. Størstedelen af de stjålne biler genfindes imidlertid forholdsvis hurtigt og

returneres til ejerne (i mere eller mindre oprindelig tilstand), og som tidligere nævnt, dækker

biltyverier formodentlig også over nogle tilfælde, hvor der er stjålet ejendele

fra

bil.

Tabel 3.6

Tyverier fordelt efter de umiddelbare økonomiske skader, 2005-2019.

Gennemsnitligt tab pr. tyveritilfælde (kr.)

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

13.300

12.600

11.400

14.500

15.400

12.000

14.300

12.400

11.500

13.400

8.600

14.200

9.400

9.900

12.400

Gennemsnitligt tab pr. indbygger 16- 74 år (kr.)

1.700

1.500

1.200

1.700

1.600

1.400

1.700

1.400

1.200

1.400

800

1.500

900

1.200

En undersøgelse af de enkelte år viser, at der i nogle af de tidligere år var enkelte tyveritilfælde på meget høje beløb, hvilket øger

gennemsnittet betragteligt, dette gælder også i 2019. Når beløb over 100.000 kr. fjernes for alle år, viser beregningen forts at et fald i 2017,

som dog er mindre end det, tabellen angiver. Til gengæld placerer det gennemsnitlige tab i 2019 sig på et mindre niveau sammenlignet med

2018, idet det gennemsnitlige tab pr. tyveritilfælde ved denne beregning er 7.000 kr. i 2018 og 5.000 i 2019.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Hvorvidt ofret har fået noget tilbage har en stærk sammenhæng med værdien af det stjålne,

jf. tabel 3.7. For tab af værdier under 3.000 kr. er det under halvdelen, der har fået noget af

det stjålne tilbage, og herefter stiger denne andel i takt med værdien af det stjålne. Ved tab

på mere end 10.000 kr. er andelen 74 pct.

Tabel 3.7 viser desuden, at 47 pct. af ofrene ikke har fået noget tilbage og heller ingen

erstatning. Dette skal ses i sammenhæng med, at en meget stor del af tyverierne har medført

ret beskedne økonomiske tab, idet 39 pct. af tyverierne drejer sig om en umiddelbar

økonomisk skade på mindre end 500 kr. Desuden skal det bemærkes, at 85 pct. af de

tyveriofre, som ikke har fået noget tilbage og ingen erstatning, ikke har anmeldt tyveriet til

forsikringen.

Tabel 3.7

Tyveriofre fordelt efter de umiddelbare økonomiske skader, set i forhold til om ofrene genvandt det stjålne/fik erstatning, 2 019,

pct.

Tyveriofret fik noget tilbage

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

I alt

45 %

35 %

51 %

73 %

74 %

53 %

Tyveriofret fik intet tilbage

55 %

65 %

49 %

27 %

26 %

47 %

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

3.4

Anmeldelsestilbøjelighed

Anmeldelsestilbøjeligheden for tyveri udviser, som beskrevet i kapitlets indledning, et lavere

niveau de seneste år end tidligere i perioden, jf. figur 3.6. Blandt de udspurgte i 201 9 var det

55 pct. af tyveriofrene, der havde anmeldt forholdet til politiet, eller hvor politiet havde fået

kendskab om forholdet på en anden måde end ved anmeldelse. Denne andel er ikke statistisk

signifikant forskellig fra andelen i 2018, men er signifikant lavere end andelen for den

tidligere periode fra 2005-2018.

Figur 3.6

Pct. af ofre for tyveri der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab om forholdet på anden vis end ved

anmeldelse, 2005-2019, med angivelse af statistiske sikkerhedsintervaller.

80%

67%

70%

69%

64%

63%

64%

65%

68%

63%

58%

60%

59%

61%

57%

55%

57%

55 %

50%

40%

30%

20%

10%

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Der er desuden statistisk signifikant forskel mellem mænd og kvinders tilbøjelighed til at

anmelde tyveri, således at mænd har mindre tilbøjelighed til at anmelde tyveri end kvinder.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Alle offerundersøgelserne viser, at anmeldelsestilbøjeligheden for tyveri stiger med alderen.

Dette var også tilfældet i 2019, jf. figur 3.7.

De 40-74-årige er således statistisk signifikant

mere tilbøjelige til at anmelde tyveritilfælde end de yngre aldersgruppe.

Figur 3.7

Andelen af tyverier, der er blevet politianmeldt, fordelt efter ofrets alder, 2005-2019, pct.

100

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

16-24 år

25-39 år

40-74 år

Det bemærkes, at figuren udelukkende inkluderer de tyverier, som ofret selv har anmeldt til politiet, hvorfor

tyveritilfælde, som politiet har fået kendskab om på anden vis end gennem offerets egen anmeldelse, ikke er

inkluderet i figuren.

De præcise procentandele fremgår af bilagstabel 3.3.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Der er en stærk og klart statistisk signifikant sammenhæng mellem anmeldelsestilbøjelighed

og det umiddelbare økonomiske tab ved et tyveri: Jo større beløb, der er stjålet for, desto

højere anmeldelsesprocent, jf. figur 3.8. Af dem, der har fået stjålet værdier for mindre end

500 kr., anmelder 44 pct. tyveriet, mens 60 pct. har anmeldt, når det stjålne beløber sig til

mellem 3.000 og 4.999 kr. I sager, hvor skaden overstiger 10.000 kr., har knap ni ud af ti

anmeldt tyveriet.

Figur 3.8

Procent af tyveriofre der har anmeldt tyveriet til politiet fordelt efter, hvor meget der er stjålet for, 201 9, pct.

100

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 eller mere

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

At anmeldelsestilbøjeligheden stiger med alderen kan således også hænge sammen med, at

værdien af det stjålne generelt er lavere for de 16-24-årige ofre end for ofre i de øvrige

aldersgrupper, jf. figur 3.9. De unges incitament for at anmelde er dermed sandsynligvis ikke

lige så stort som i de øvrige aldersgrupper, ligesom besiddelsen af en tyveriforsikring givetvis

er mindre udbredt blandt unge end ældre.

Figur 3.9

Tyveriofre fordelt efter alder og de umiddelbare økonomiske skader, 201 9, pct.

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

16-24 år

3.000 - 4.999 kr.

25-39 år

5.000 - 9.999 kr.

10.000 eller mere

40-74 år

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

3.4.1

Økonomisk mørketal for tyveri

Det unikke ved offerundersøgelser er, at de kan give os et indblik i mørketallet, dvs. den

andel af kriminaliteten, som ikke anmeldes og registreres hos politiet. Dette er allerede berørt

gennem angivelser af, hvor mange af ofrene der har anmeldt, og hvor mange der ikke har

anmeldt. I tillæg til disse offerorienterede mørketal muliggør opgørelsen af de umiddelbare

økonomiske skader, at vi tillige kan beregne økonomiske mørketal, dvs. hvor stor en del af

den samlede mængde skader, målt i kroner, som ikke anmeldes og registreres.

Tages der udgangspunkt i de tyverier, som ikke er anmeldt, og som politiet heller ikke har

fået kendskab om på anden vis, angår mere end 80 procent af disse værdier for mindre end

3.000 kr., jf. også bilagstabel 3.4. Det økonomiske mørketal, altså den økonomiske andel af

tyverier der ikke anmeldes til politiet, kan på denne baggrund beregnes til godt 15 pct. Denne

andel er i 2019 højere end det, der er set de tidligere år. Tyverier kan naturligvis være

belastende for den enkelte, men set i den store samfundsmæssige sammenhæng må man på

baggrund af disse beregninger konkludere, at det økonomiske mørketal på tyveriområdet er

et forholdsvis beskedent problem.

Hvorvidt ofret har anmeldt tyveriet til forsikringsselskabet eller ej, er også undersøgt. I alt

har 46 pct. af ofrene anmeldt tyveriet til forsikringsselskabet, 16 pct. har ikke anmeldt

tyveriet, fordi de ikke er tyveriforsikrede, mens 38 pct. ikke har gjort det, selv om de er

forsikrede. For sidstnævnte gruppe er årsagen oftest, at de ikke tror, at de ville få erstatning,

jf. bilagstabel 3.5.

Der er ligeledes en sammenhæng mellem beløbet, der er stjålet for, og om ofret har anmeldt

tyveriet til forsikringsselskabet. Over en tredjedel af de tyverier, der er anmeldt til forsikring,

angår tilfælde, hvor der er stjålet for beløb over 10.000 kr., se også bilagstabel 3.6. Omvendt

vedrører godt halvdelen af alle tyverier, som ikke er anmeldt, beløb på mindre end 500 kr.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

3.5

Indbrud i private hjem

Siden 2012 er de 16-74-åriges udsathed for indbrud undersøgt særskilt. Ved indbrud forstås,

at gerningspersonen uden tilladelse forsøger at opnå eller opnår adgang til privat hjem med

henblik på tyveri. Andre tyverier fra hjemmet eller tyveri fra eksempelvis garager, parkerede

biler, lofts- eller kælderrum, sommerhuse o.l. er ikke omfattet af denne definition af

indbrud.

Fra 2014 er spørgsmål om udsathed for tyveri og indbrud stillet hver anden måned i

omnibusundersøgelsen, mens de er stillet hver måned i de forudgående år. Eftersom andelen

af personer, der har været udsat for indbrud, begrænser sig til omkring tre til fire pct., er der

fra og med 2014 tale om relativt få observationer, hvilket skaber en større statistisk

usikkerhed i forhold til de tidligere år. Det betyder, at der skal større forskelle til mellem

årene, for at forskellene er statistisk signifikante. Se også afsnit 2.2. Samlet set har 3,2 pct.

af de adspurgte i 2019 angivet, at de har været udsat for indbrud inden for det seneste år forud

for interviewtidspunktet, jf. tabel 3.8.

Andelen af indbrudsofre er ikke signifikant forskellig

fra de øvrige år, men samlet set er der en tendens til mindskning i risikoen for indbrud i den

undersøgte periode. Den gennemsnitlige andel for de seneste tre år (2017-2019) er således

statistisk signifikant lavere sammenlignet med den tidligere del af perioden (2012-2016).

Tabel 3.8

Ofre for indbrud, 2012-2019, andel og estimeret antal med angivelse af statistiske sikkerhedsintervaller.

Andel ofre

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

3,6 %

3,5 %

3,0 %

3,6 %

2,9 %

2,8 %

3,2 %

95 % sikkerhedsinterval

(3,3 % - 4,0 %)

(3,2 % - 3,9 %)

(3,1 % - 4,0 %)

(2,5 % - 3,4 %)

(3,1 % - 4,0 %)

(2,5 % - 3,4 %)

(2,4 % - 3,2 %)

(2,7 % - 3,6 %)

Antal ofre

149.000

148.000

147.000

128.000

149.000

125.000

119.000

138.000

95 % sikkerhedsinterval

(135.000 - 163.000)

(134.000 - 162.000)

(127.000 - 166.000)

(107.000 - 144.000)

(130.000 - 170.000)

(106.000 - 143.000)

(101.000 - 139.000)

(118.000

–

156.000)

I offerundersøgelserne inden 2012 indgår indbrud i opgørelserne over tyveri. På baggrund af de tillægsspørgsmål,

der siden er inkluderet i undersøgelsen, viser det sig, at en overvejende del af tyverierne fra respondenternes bolig

er sket via indbrud. 86 pct. af de respondenter, der angiver at have fået stjålet genstande fra deres bopæl, svarer

således, at der var tale om indbrud. For at sikre sammenlignelighed med tidligere år og undgå databrud er disse

tilfælde af indbrud indeholdt i beregningerne vedrørende tyveri, hvorfor der vil være et overlap mellem kategorierne

tyveri og indbrud. Herudover er de respondenter, som ikke har rapporteret tyverier fra deres bolig, blevet spurgt

særskilt om, hvorvidt de har været udsat for indbrud eller forsøg herpå i deres hjem.

Det bemærkes, at de beregnede andele for perioden 2012-2019 er korrigeret i denne rapport sammenlignet med

det oplyste i tidligere rapporter. Ændringerne skyldes en fejl i databehandlingen. Fejlen er nu rettet.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

At 3,2 pct. af befolkningen i undersøgelsen fra 2019 havde været udsat for indbrud eller

forsøg herpå svarer til mellem 118.000 og 156.000 danskere i alderen 16-74 år. Ved en

tilnærmelsesvis beregning i forhold til husstande svarer det til, at 69.000 husstande har været

udsat for indbrud.

Udsatheden for indbrud varierer noget mellem familietyperne, jf. tabel 3.9. Ses der samlet på

perioden 2012-2019, er familier med børn statistisk signifikant oftere udsat end andre

familietyper. Dette kan skyldes, at familier med børn oftere end familier uden børn bor i et

hus, der i højere grad end lejligheder udsættes for indbrud. En undersøgelse af

indbrudsniveauet i Danmark sammenlignet med Sverige, Tyskland, Holland og

England/Wales peger således på, at niveauet af indbrud ligger noget højere i Danmark i

forhold til de øvrige lande, og at noget af forklaringen herpå er, at der i Danmark findes

relativt mange enfamilieshuse, særligt parcelhuse, hvor indbrudsrisikoen er større, end

tilfældet er for lejligheder og rækkehuse (Kruize & Sorensen 2017).

Tabel 3.9

Ofre for indbrud fordelt efter familietype, 2012-2019, pct.

Familietype

Enlig uden børn

Enlig med børn

Par uden børn

Par med børn

Anden familietype

I alt

Andel ofre blandt familie type

3,1 %

3,9 %

2,8 %

3,8 %

3,1 %

3,4 %

Fordeling af ofre

19 %

17 %

53 %

100 %

Indbrud sigter ikke mod bestemte personer, men mod boliger, som så i forskellig grad kan

være attraktive for indbrud. Nogle kan være attraktive, fordi de er lette at trænge ind i, mens

andre er attraktive, fordi de signalerer mulighed for stort udbytte. I 2019 var personer, der

bor i et parcelhus, statistisk signifikant oftere udsat for indbrud, end personer der bor i

etageejendom. Der er dog ingen entydige tendenser vedrørende udsatheden for indbrud på

tværs af indkomstgrupperne i 2019, jf. bilagstabel 3.7. I perioden 2012-2019 var personer,

der gik ud mindst tre aftener i løbet af ugen, statistisk signifikant oftere udsat for indbrud end

Husstandseffekten er her beregnet ved, at det samlede antal indbrudsofre i befolkningen i 2019 er di videret med

det gennemsnitlige antal beboere pr. husstand, som i 2019 var omtrent to beboere pr. husstand.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

øvrige. Tilsvarende sammenhæng ses for personer, der går ud for at feste eller more sig med

andre mennesker, venner eller bekendte mindst én gang ugentligt.

I tabel 3.10 er de økonomiske skader i forbindelse med indbrud beregnet med husstandseffekt,

hvor der tages hensyn til, at der bor flere personer i samme husstand.

Disse tal er

sammenlignet med skaderne fra simpelt tyveri, dvs. den del af tyveritilfældene, som ikke

inkluderer tyveri i privat bolig. Det ses her, at det estimeres, at der i 2019 blev stjålet for 1,4

mia. kr. i forbindelse med indbrud, jf. tabel 3.10. Dette betyder, at de økonomiske skader ved

indbrud udgør godt en fjerdedel af de samlede tyveriskader. Samtidig er de økonomiske

skadevirkninger omtrent to gange højere ved et gennemsnitligt indbrud end ved simpelt

tyveri.

Tabel 3.10

Økonomiske skader i forbindelse med indbrud og i forbindelse med simpelt tyveri, 2012-2019.

2012

Økonomiske

indbrud,

skader

alt.

ved

2,2

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Medregnet

1,7

1,4

1,3

1,9

1,2

1,5

1,4

husstandseffekt (mia. kr.)

Økonomiske skader ved simpelt

tyveri, i alt (mia. kr.)

Gennemsnitligt tab pr. indbrud

(kr.)

Gennemsnitligt tab pr. simpelt

tyveri (kr.)

3,1

3,7

2,0

3,2

1,8

2,2

3,1

30.000

24.100

19.300

21.000

26.100

20.200

26.000

21.600

7.700

8.000

11.000

6.200

9.100

5.400

6.700

9.400

Anmeldelsestilbøjeligheden ved indbrud er betydeligt højere, end tilfældet er for tyveri

generelt. Af tabel 3.11 fremgår det, at blandt de adspurgte i 2019 havde 90 pct. af ofrene for

fuldbyrdet indbrudstyveri anmeldt forholdet til politiet, eller politiet havde fået kendskab om

forholdet på en anden måde. Selv når der alene er tale om et indbrudsforsøg, anmeldes det i

godt seks ud af ti tilfælde. Fra 2014 til 2019 er der ikke sket nogen statistisk signifikant

ændring i tilbøjeligheden til at anmelde indbrud.

Husstandseffekten er beregnet ved, at det samlede tab for indbrud er divideret med det gennemsnitlige antal

beboere pr. husstand, som i 2019 var omtrent to beboere pr. husstand.

Nogle af de ’simple tyverier’ kan dog være indbrud i sommerhuse eller andre steder, jf. fodnote 8.

Disse resultater er behæftet med væsentlig usikkerhed, da få respondenter, der har oplevet meget omfattende

økonomiske skadesvirkninger af et indbrud eller et simpelt tyveri, hæver det samlede gennemsnit for det

pågældende år betragteligt.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Tabel 3.11

Pct. af ofre for indbrud der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab om forholdet på anden v is end

ved anmeldelse, 2014-2019

fordelt efter indbrud og indbrudsforsøg.

2014

Procent af indbrud anmeldt til politiet

Procent af indbrudsforsøg anmeldt til politiet

Procent af alle indbrud og indbrudsforsøg anmeldt til politiet.

91 %

65 %

83 %

2015

90 %

57 %

81 %

2016

90 %

49 %

78 %

2017

89 %

57 %

80 %

2018

93 %

62 %

83 %

2019

90 %

60 %

79 %

Af figur 3.10 ses forholdet mellem anmeldelsestilbøjeligheden og værdien af det stjålne ved

indbrudstyveriet. Det ses, at anmeldelsestilbøjeligheden for indbrud, der har medført relativt

små økonomiske tab, er ganske høj. Knap ni ud af ti indbrudstyverier med økonomiske skader

på mellem 500 kr. og 4.999 kr. er blevet anmeldt til politiet, og mere end ni ud af ti indbrud

med økonomiske skader på mindst 5.000 kr. er blevet anmeldt.

Det bemærkes, at de beregnede andele for perioden 2014-2019 er korrigeret i denne rapport sammenlignet med

det oplyste i tidligere rapporter. Ændringerne skyldes en fejl i databehandlingen. Fejlen er nu rettet.

Data for 2012 og 2013 er ikke inkluderet i tabellen, da det i disse år ikke var muligt at skelne mellem

indbrudsforsøg og fuldbyrdede indbrud.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Figur 3.10

Ofre for indbrud der har anmeldt indbrudstyveriet til politiet fordelt efter, hvor meget der er stjålet for, 2012-2019, pct.

100

0 - 499 kr.

500 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

Den høje anmeldelsestilbøjelighed ved indbrud betyder, at det økonomiske mørketal er lavt.

De ti pct. af de fuldbyrdede indbrud, der ikke anmeldtes, og som politiet ikke fik kendskab

til på anden vis, svarede således i økonomisk værdi til mindre end én pct. af det stjålne.

Af tabel 3.12 fremgår det, at langt størstedelen af dem, der i 2012-2019 anmeldte

indbrudstyveriet til forsikringsselskabet, fik hel eller delvis erstatning herfor eller genvandt

det stjålne. Kun ti pct. af de ofre for indbrud, der havde anmeldt til forsikringsselskabet, fik

hverken erstatning eller det stjålne tilbage, hvorimod det gælder 80 pct. af de ikke-

forsikringsanmeldte indbrud.

Ud af alle indbrud i 2019 blev 69 pct. anmeldt til forsikringsselskabet, jf. bilagstabel 3.8.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Tabel 3.12

Ofre for indbrud fordelt efter, om de fik erstatning i forbindelse med indbrud og efter, om de anmeldte det til

forsikringsselskabet eller ej, 2012-2019

Anmeldt

Jeg fik det hele ubeskåret tilbage

Jeg fik noget tilbage og/eller erstatning (hel eller delvis) for resten

Jeg fik intet tilbage, men fik erstatning (hel eller delvis)

Jeg fik intet tilbage og heller ingen erstatning

I alt

17 %

24 %

49 %

10 %

100 %

Ikke anmeldt

12 %

80 %

100 %

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Hærværk

Udviklingen i politiregistreret hærværk har det til fælles med tyveriudviklingen, at der i en

periode har været tale om en meget kraftig stigning i politianmeldte tilfælde. For hærværk

indtræffer stigningen imidlertid senere, end tilfældet er for tyverier, og den sker under en

kortere periode, fra midt i 1970’erne

til midt i 1980’erne. Til gengæld er den kraftigere. I

midten

af 1980’erne nåede man op på omkring 40.000 politianmeldte hærværkstilfælde årligt,

og dette niveau holdt sig frem til 2009, jf. figur 4.1. Efter 2009 er der sket et markant fald i

antal anmeldte hærværkstilfælde, selvom der i 2019 ses en lille stigning til omtrent 22.400

tilfælde af hærværk.

Figur 4.1

Hærværk der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets kendskab i Danmark, 1960-2019.

50000

45000

40000

35000

30000

25000

20000

15000

10000

5000

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

Offerundersøgelserne viser, at der sker tæt ved en fordobling af befolkningens risiko for at

blive udsat for hærværk fra begyndelsen af 1970’erne og frem til 1980’erne, jf. figur 4.2.

Denne stigning er statistisk signifikant. Andre undersøgelser bekræfter, at

der fra 1970’erne

og frem til i hvert fald engang i 1980’erne har været tale om en vækst i be

folkningens risiko

for at blive udsat for hærværk (Balvig & Høigård 1988).

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Figur 4.2

Ofre for hærværk, 1960-2019, pct. af befolkningen.

100

1960

1965

1970

1975

1980

1985

7 97

877 9 66

55544444

2005

2010

2015

1990

1995

2000

Fra

midten af 1980’erne skiller vandene sig med hensyn til udviklingen i de politiregistrerede

hærværkstilfælde og befolkningens faktiske udsathed for hærværk. Sidstnævnte udviser

nemlig en klart faldende tendens fra 13 pct. til 7-9 pct. omkring årtusindskiftet. Dette niveau

holdt sig frem til 2008, mens det de sidste ti år har været statistisk signifikant lavere

–

fra 4-

6 pct.

Den faldende tendens i omfanget af hærværk de seneste år ses således såvel i de

politianmeldte hærværkstilfælde som i andelen af personer, der har oplevet sig udsat for

hærværk.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Figur 4.3

Ofre for hærværk der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab om forholdet på anden vis, 1960 -2019, pct.

100

39 40

50 51

46 4641

42 41 44

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

Den forskellige udvikling fra midten af 1980’erne frem til de seneste år i de politiregistrerede

og det faktiske antal hærværkstilfælde synes i nogen udstrækning at kunne forklares ved

ændringer i anmeldelsestilbøjelighed for hærværk, jf. figur 4.3. Ved den første undersøgelse

af anmeldelsestilbøjeligheden, foretaget i 1972, var det 32 pct. af dem, der havde været udsat

for hærværk, der havde anmeldt det til politiet. I årene efter 2005 svinger denne andel fra 40

til 50 pct. Som ved tyveri (se bemærkningerne der) er den reelle forskel mellem

anmeldelsesprocenterne i de første undersøgelser sammenholdt med de senere reelt lidt større

end det, tallene umiddelbart udviser. Anmeldelsesprocenten i 2019 adskiller sig ikke

statistisk signifikant fra den, der er set i den forudgående periode.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

4.1

Udsathed for hærværk

I tabel 4.1 gengives mere detaljerede oplysninger om andelen af udsatte i perioden 2005 -

2019.

I 2019 oplyste fire pct., at de havde været udsat for hærværk inden for det seneste år,

hvilket svarer til mellem 152.000 og 196.000 personer. Med hensyn til de beregnede tal for

antallet af hærværksofre bør man erindre sig, at disse

–

som ved afsnit 3.1 vedrørende tyveri

–

kan være påvirket af den såkaldte husstandseffekt. Fra 2005 til 2019 er andelen, der har

oplevet sig udsat for hærværk, halveret, og denne ændring er statistisk signifikant, mens

andelen i 2019 ikke er forskellig fra det forudgående år. Andelen af hærværksofre igennem

de seneste fem år (2015-2019) er dog statistisk signifikant lavere end den gennemsnitlige

andel for den tidligere periode 2005-2014. Den gennemsnitlige andel for årene 2009-2014 er

ligeledes statistisk signifikant lavere sammenlignet med starten af perioden (2005-2008).

Dette

understreger,

andelen

ofre

for

hærværk

faldende

gennem

undersøgelsesperioden.

Det uvægtede antal hærværksofre i stikprøven varierer mellem 124 og 662 per år i perioden 2005 -2019. Denne

forskel skyldes hovedsageligt, at antallet af måneder, hvori der indgår spørgsmål vedrørende udsathed for

hærværk, varierer gennem perioden.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Tabel 4.1

Ofre for hærværk, 2005-2019, andel og estimeret antal med angivelse af statistiske sikkerhedsintervaller.

Andel ofre

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

95 % sikkerhedsinterval

(7 - 9)

(6 - 8)

(8 - 10)

(5 - 6)

(6 - 7)

(4 - 5)

(3 - 5)

(4 - 5)

(3 - 4)

(4 - 5)

Antal ofre

318.000

279.000

265.000

355.000

211.000

234.000

249.000

199.000

194.000

191.000

187.000

189.000

186.000

165.000

174.000

95 % sikkerhedsinterval

(270.000 - 366.000)

(242.000 - 316.000)

(221.000 - 308.000)

(304.000 - 405.000)

(182.000 - 240.000)

(213.000 - 255.000)

(232.000 - 267.000)

(184.000 - 216.000)

(178.000 - 210.000)

(168.000 - 213.000)

(164.000 - 209.000)

(168.000 - 212.000)

(163.000 - 208.000)

(143.000 - 187.000)

(152.000 - 196.000)

De fleste af de personer, der har været udsat for hærværk, har været udsat for det én gang i

løbet af det seneste år forud for interviewtidspunktet, jf. tabel 4.2. Det ses også af tabellen,

at det er et fåtal, der har været udsat mere end tre gange.

Tabel 4.2

Ofre for hærværk fordelt efter antal gange udsat inden for seneste år, pct., samt det årlige antal hærværkstilfælde i

gennemsnit, 2005-2019.

Udsat én gang

2005

2006

2007

2008

77 %

79 %

76 %

75 %

Udsat to-tre gange

18 %

17 %

21 %

22 %

Udsat mere end tre

gange

Gennemsnitligt antal

gange udsat

1,5

1,4

1,3

1,5

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

74 %

66 %

70 %

74 %

75 %

72 %

78 %

74 %

71 %

20 %

30 %

25 %

23 %

22 %

21 %

24 %

19 %

23 %

24 %

1,5

1,6

1,7

1,5

1,4

1,5

1,4

1,5

1,7

Andelen, der er blevet udsat for hærværk mere end én gang, er i 2019 ikke statistisk

signifikant forskellig fra de foregående år. Tilsvarende er det gennemsnitlige antal gange,

ofrene har været udsat for hærværk, ikke signifikant anderledes i 2019 end gennemsnittet for

hele undersøgelsesperioden.

4.2

Hærværkets genstand og skadevirkning

Af tabel 4.3 fremgår det, hvilke ejendele ofret fik ødelagt ved hærværket. Tabellen viser, at

de ødelagte eller beskadigede genstande i 2019 i 60 pct. af tilfældene angik ofrets bil.

Desuden vedrørte en del af ødelæggelserne

–

12 pct.

–

ofrets bopæl, mens det i 11 pct. af

tilfældene er gået ud over ofrets cykel. Der er mellem aldersgrupperne store forskelle med

hensyn til, hvilke ejendele hærværket har rettet sig imod. Mens 64 pct. af hærværkstilfældene

for de 25-74-årige var rettet mod ofrets bil, var dette kun tilfældet for 43 pct. for de 16-24-

årige. Omvendt var en statistisk signifikant større andel af de hærværkstilfælde, som de unge

mellem 16 og 24 år blev udsat for, rettet mod ofrets cykel, nemlig en fjerdedel af tilfældene

mod kun ni pct. af tilfældene for de ældre aldersgrupper.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Tabel 4.3

Hærværkstilfælde fordelt efter ejendel udsat for hærværk, 2019, pct.

Ejendel udsat for hærværk

Bil

Motorcykel

Knallert

Cykel

Båd/skib

Noget fra hus/lejlighed/værelse hvor jeg bor

Noget fra garage/kælder/loftsrum/udhus/have ved min bopæl

Noget fra min arbejdsplads

Noget fra mit sommerhus/fritidshus

Andet

I alt

Andel

60 %

11 %

12 %

100 %

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

De umiddelbare økonomiske omkostninger ved hærværk fremgår af tabel 4.4. Det

gennemsnitlige økonomiske tab pr. hærværkstilfælde var i 2019 7.600 kr., og omkostningerne

har i perioden 2005-2019 beløbet sig til mellem 5.400 kr. og 8.200 kr.

Udregnet i 2005-

priser var det umiddelbare skadesbeløb i 2019 6.200 kr. pr. hærværkstilfælde.

Tabel 4.4

De umiddelbare økonomiske skader ved hærværk, 2005-2019.

Gennemsnitligt tab pr. hærværkstilfælde (kr.)

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

5.800

5.700

7.100

7.900

8.200

6.400

7.800

7.500

5.400

7.900

6.700

6.000

7.200

7.900

7.600

Gennemsnitligt tab pr. indbygger 16- 74 år (kr.)

400

300

400

700

400

300

400

300

200

300

200

300

Ligesom i tabel 3.4 vedrører de gennemsnitlige omkostninger her alene det seneste hærværkstilfælde, idet der

ikke foreligger oplysninger om de økonomiske omkostninger ved eventuelt yderligere hærværkstilfælde i løbet af

året.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Hvorvidt ofret har fået erstatning, har vis sammenhæng med værdien af det ødelagte, jf. tabel

4.5. For skader under 3.000 kr. er det en mindre andel, der har fået erstatning, mens andelen

generelt er stigende i takt med værdien af ødelagte. Ved skader på mere end 10.000 kr. er

andelen 71 pct.

Tabel 4.5 viser, at 63 pct. af hærværksofrene ikke har fået erstatning.

Dette til trods for at

blot 14 pct. af hærværkstilfældene har medført skader for mindre end 500 kr. Dog skal det

bemærkes, at 88 pct. af hærværksofrene, som ikke har fået erstatning, heller ikke har anmeldt

hærværket til forsikringsselskab.

Tabel 4.5

Hærværksofre fordelt efter de umiddelbare økonomiske skader, set i forhold til om ofrene fik erstatning, 201 9, pct.

Hærværksofret fik (hel eller delvis) erstatning

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

I alt

35 %

16 %

25 %

44 %

71 %

37 %

Hærværksofret fik ikke erstatning

65 %

84 %

75 %

56 %

29 %

63 %

Fem pct. af respondenterne har angivet, at de var udsat for forsøg på hærværk, og at der derfor ikke blev ødelagt

noget ved hændelsen. Disse er ikke medtaget i tabel 4.5.

Andelen af hærværksofre, der har fået erstatning for det ødelagte, tæller både respondenter der har fået delvis og

fuld erstatning. 22 pct. har angivet at de har fået fuld erstatning, mens 15 pct. angiver at have fået delvis erstatning.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

4.3

Anmeldelsestilbøjelighed

I 2019 var det 44 pct. af hærværksofrene, der havde anmeldt hærværksforholdet til politiet,

eller hvor politiet havde fået kendskab herom på anden vis, jf. figur 4.4. Fra 2005 til 2019

har der været en vis variation i anmeldelsestilbøjeligheden for hærværk, men der er ikke sket

nogen statistisk signifikant ændring i tilbøjeligheden til at anmelde hærværk.

Figur 4.4

Pct. af ofre for hærværk der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab om forholdet på anden vis en d ved

offerets anmeldelse, 2005-2019, med angivelse af statistiske sikkerhedsintervaller.

70%

60%

47%

50%

51%

46%

42%

47%

44%

42%

40%

41%

47%

44%

46%

40%

30%

20%

10%

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Figur 4.5 viser, at der over langt det meste af perioden er en tendens til, at den ældste

aldersgruppe har en større anmeldelsestilbøjelighed end de yngre aldersgrupper. 2018 og

2019 adskiller sig herfra ved, at der er tendens til, at det er de to ældste aldersgrupper, som i

større omfang anmelder end den yngste aldersgruppe.

Figur 4.5

Andelen af hærværkstilfælde, der er blevet politianmeldt, fordelt efter ofrets alder, 2005-2019, pct.

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

25-39 år

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

16-24 år

40-74 år

At der er en generel tendens til, at anmeldelsestilbøjeligheden stiger med alderen, kan hænge

sammen med, at værdien af det ødelagte generelt er større for de ældre end for de yngre, jf.

figur 4.6. De unges incitament for at anmelde er dermed ikke lige så stor som for de øvrige

aldersgrupper. I 2019 beløb de gennemsnitlige omkostninger pr. hærværkstilfælde sig til

2.800 kr. for de unge mellem 16 og 24 år, 12.200 kr. for de 25-39-årige og 6.800 kr. for ofre

mellem 40 og 74 år.

De præcise procentandele fremgår af bilagstabel 4.1.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Figur 4.6

Hærværksofre fordelt efter alder og de umiddelbare økonomiske skader, 2019, pct.

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

16-24 år

3.000 - 4.999 kr.

25-39 år

5.000 - 9.999 kr.

10.000 eller mere

40-74 år

4.3.1

Økonomisk mørketal for hærværk

Som for tyveri og indbrud er det muligt for hærværk at beregne økonomiske mørketal, dvs.

hvor stor en del af den samlede mængde skader, målt i kroner, som ikke anmeldes og

registreres. Det viser sig, at det økonomiske mørketal for hærværk er betragteligt større end

for tyveri og indbrud, nemlig 31 pct. i 2019. Det svarer til, at knap hver tredje krone, der

ødelægges for, ikke anmeldes til politiet. Denne forskel mellem de økonomiske mørketal

beror formentlig først og fremmest på forskelle i, hvad der er forsikret, samt at skaderne ved

hærværk generelt er mindre end ved tyveri og indbrud, hvorfor en selvrisiko hyppigere vil

mindske incitamentet til at anmelde. Muligheden for at få det tabte eller skaden dækket af

forsikringen har meget stor betydning for anmeldelsestilbøjeligheden.

Det er da også først og fremmest de større hærværkssager, som ofrene anmelder til politiet,

jf. figur 4.7. Blandt dem, der ved hærværket fik ødelagt for mindre end 500 kr., har 19 pct.

ofrene

fra

2012

til

2019

anmeldt

det

til

politiet,

herefter

stiger

anmeldelsestilbøjeligheden nogenlunde proportionalt med værdien af det beskadigede : jo

mere der er ødelagt for, desto større er anmeldelsestilbøjeligheden.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Figur 4.7

Ofre for hærværk der har anmeldt hærværket til politiet fordelt efter, hvor meget der er ødelagt for, 2012-2019, pct.

0 - 499 kr

500 - 2.999 kr

3.000 - 4.999 kr

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

Blandt de hærværkstilfælde, der fra 2012 til 2019 ikke er anmeldt, eller kommet til politiets

kendskab på anden vis, angår 68 pct. tilfælde, hvor der er ødelagt for mindre end 3.000 kr.,

se bilagstabel 4.2. Omvendt har halvdelen af de personer, som selv har anmeldt hærværket

til politiet, fået ødelagt for mindst 5.000 kr.

I 2019 har 38 pct. af ofrene anmeldt hærværket til deres forsikringsselskab, jf. bilagstabel

4.3. Af de øvrige ofre, som også er forsikrede, har de fleste ikke anmeldt det til

forsikringsselskabet, fordi de har vurderet, at skaden næppe ville blive dækket af deres

forsikring.

Hvorvidt ofrene har anmeldt hærværket til forsikringsselskabet, hænger sammen med, hvor

stort et beløb de har fået ødelagt for, se bilagstabel 4.4. Af dem, der har anmeldt til

forsikringsselskabet, har knap tre fjerdedele fået ødelagt for 3.000 kr. eller mere, mens

tilsvarende gælder for godt hver tredje af dem, der ikke har anmeldt.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Vold

Udviklingen i den politiregistrerede vold ligner til forveksling udviklingen i de

politiregistrerede tyverier og andre straffelovsovertrædelser under ét fra 1960 og frem til

midten af 1980’erne. Forholdsmæssigt er

stigningstaksten også næsten den samme, omkring

en firedobling. Fra sidst i 1980’erne og frem til 2007 er udviklingen i den politiregistrerede

vold unik.

Den hverken falder som tyverierne eller stagnerer som hærværkstilfældene, men

stiger. I en kort periode i den sidste halvdel af 1990’erne ser det ud som om,

væksten bremses

op, men som helhed er der tale om en stigning frem til 2007. Fra 2007 til 2015 er der sket et

fald på 17 pct., men fra 2015 til 2019 stiger den politiregistrerede vold igen ganske markant,

med 41 pct. I en analyse, der omhandler stigningen i den registrerede vold fra 2015 til 2016,

peges på, at noget af væksten formentlig beror på en øget anmeldelsestilbøjelighed, særligt

for så vidt angår vold på arbejdspladsen og vold mod børn, mens en

–

formentlig

–

mindre

del kan skyldes ændret registreringspraksis hos politiet. Samtidig påpeges i denne analyse, at

der også kan være tale om en reel vækst i udsatheden for vold (Kyvsgaard 2017).

Figur 5.1

Vold der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets kendskab i Danmark, 1960-2019.

16000

14000

12000

10000

8000

6000

4000

2000

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

Vold vedrører anmeldelser efter straffelovens § 237 og §§ 244-246

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Antallet af fuldbyrdede drab er ringe og påvirker som følge deraf ikke den samlede

voldsopgørelse i figur 5.1. Derfor er udviklingen i antallet af fuldbyrdede manddrab vist

separat i figur 5.2. Af indlysende grunde indgår drab ikke i offerundersøgelserne, men

drabstallet er den form for vold, der påkalder sig den største samfundsmæssige interesse, og

drabstallet anses ofte for

en vigtig indikator for den ”reelle” eller ”faktiske” udvikling i den

(alvorlige) vold i samfundet. Det sidste halve århundrede har antallet af fuldbyrdede drab

ligget mellem 20 og 80, med store årlige udsving. Der er en stigende tendens fra midt i

1960’erne

til omkring 1980. Herefter følger en periode præget af stagnation, om end de årlige

udsving er betydelige. Siden midten af 1990’erne har drabstallet udvist en faldende tendens,

dog fortsat med markante årlige udsving.

Figur 5.2

Forsætlige drab der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets kendskab i Danmark, 1960-2019.

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

Muligheden for at følge udviklingen via voldsofferundersøgelser forudsætter, at

undersøgelsernes population, spørgsmålsformulering m.v. er ensartet, således at deres

resultater er sammenlignelige, jf. også afsnit 2.1 (se også Kyvsgaard 2015). Den første

En gennemgang af politiregistrerede drab 2008-2011 har vist, at det reelle antal drab antagelig er lidt mindre end

det registrerede (Justitsministeriets Forskningskontor 2014).

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

voldsofferundersøgelse blev foretaget allerede i 1971, men der foreligger først direkte sam -

menlignelige tal fra og med offerundersøgelsen fra 1987.

I alt er der i perioden fra 1987 til 2019 foretaget 24 sammenlignelige voldsofferundersøgelser.

Alle viser de, at mellem én og tre pct. årligt udsættes for vold. Vold er et så relativt sjældent

fænomen, at det er nødvendigt at se på decimalerne for at vurdere udviklingen mere præcist.

Fra den første voldsofferundersøgelse blev foretaget i 1971 og frem til 198 6-87 er der

sandsynligvis sket en stigning i den faktiske vold på tilsvarende måde, som vi har konstateret,

at der skete en stigning i tyveri og hærværk. Tidligere undersøgelser, der ikke er indbyrdes

sammenlignelige, og heller ikke kan sammenlignes med de undersøgelser, der er foretaget

efter 1986, udviser alle en stigende tendens i udsatheden for vold i perioden 1971 til 1986-

87 (jf. bl.a. Balvig & Høigaard 1988). Visse af undersøgelserne viser ligeledes, at det ikke

kun er trusler og mildere voldsformer, der synes at have været stigende fra 1980 til 1986,

men også mere alvorlige former for vold, eksempelvis vold der har kræve t lægebehandling

(Andersen 1985b og 1987).

For perioden efter 1986-87 foreligger der resultater fra to voldsofferundersøgelser, som er

indbyrdes sammenlignelige, men ikke direkte sammenlignelige med de undersøgelser, hvis

resultater er præsenteret i 5.3. Undersøgelserne viste, at otte pct. i 1991 havde været udsat

for en eller flere former for fysiske overgreb det seneste år forud for interviewtidspunktet, og

at fem pct. i 2000 havde været udsat for fysiske overgreb (Christensen & Koch-Nielsen 1992;

Kjøller & Rasmussen 2002). Forskellen er statistisk signifikant, hvilket tyder på, at der fra

1991 til 2000 er sket et fald i risikoen for at blive udsat for fysiske overgreb. Faldet er stærkest

for mænd. En sammenligning af disse undersøgelser samt voldsofferundersøgelserne frem

mod 2018 peger på, at der kan være sket et reelt fald i risikoen for fysisk aggression. Samtidig

bør det bemærkes, at flere og flere af disse fysiske aggressioner kan opleves og defineres som

vold. Denne mulige ”voldeliggørelse” af fysiske aggressioner

er behandlet mere udførligt

andetsteds (Balvig 1997; 2000a; 2000b).

Det kunne se ud som om, at volden i de sidste tre årtier har udviklet sig i bølger: Først en

faldende tendens fra 1987-1991 til 1995-1996, så en stigning frem til årtusindeskiftet

efterfulgt af et fald frem til 2015. Når de seneste tre år (2017-2019) sammenlignes med de

tre år forinden (2014-2016), ses et uændret niveau i udsathed for vold, jf. figur 5.3. Selv om

der er statistisk signifikante forskelle mellem nogle af disse bevægelser, er det dog vigtigt at

påpege, at de statistiske sikkerhedsintervaller ligger meget tæt på hinanden.

I betragtning

af, at undersøgelserne er gennemført af forskellige organisationer med forskellige udvælgel -

sesmetoder og afgrænsninger af, hvem der er interviewet, er det sikreste, der kan siges, at der

i hvert fald ikke er sket en stigning i voldsudsatheden over perioden fra 1987 til 2019, men

at der muligvis er tale om et fald.

I bilagstabel 5.1 er anført de præcise værdier af de beregnede sikkerhedsintervaller for udsatheden for vold, som

også danner basis for figur 5.3.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Figur 5.3

Ofre for vold, 1987-2019, pct. af befolkningen med angivelse af 95 pct. sikkerhedsinterval.

3,2

2,7

1987

1990

1995

2000

2005

2010

2015

1,7 1,7

2,0

1,8 1,6 1,8

2,0

1,4 1,4

1,6 1,5

1,4 1,3 1,3

1,7

1,5 1,5 1,5

2,6

2,9

2,7

2,3

Som nævnt har anmeldelsestilbøjeligheden stor betydning for omfanget af den

politiregistrerede

vold. Af figur 5.4 fremgår det, at der har været en stigning i

anmeldelsestilbøjeligheden for vold, fra ca. hvert femte offer i 1971 til op mod halvdelen de

seneste år. For en nærmere analyse af ændringerne i anmeldelsestilbøjeligheden for vold

henvises til rapporten “Man anmelder da vold” (Balvig & Kyvsgaard 2009). Som ved tyveri

og hærværk forholder det sig tillige således, at udviklingen, som vist i figur 5.4, på grund af

forskelle i opgørelsesmetoden snarere underdriver end overdriver den reelle øgning, der er

sket i befolkningens anmeldelsestilbøjelighed

siden 1970’erne. Den med 1971 direkte

sammenlignelige anmeldelsesprocent er således nogle procentpoint højere.

I perioden 2005-2019 ses fluktuationer i andelen, der selv politianmelder den vold, som de

har været udsat for, og i andelen af sager, som politiet har fået kendskab om på anden vis end

gennem anmeldelse. Der er ingen entydige tendenser til hverken fald eller stigning over hele

perioden i disse andele. I 2019 ses der ingen statistisk signifikant ændring i

anmeldelsestilbøjeligheden i forhold til det forudgående år.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Figur 5.4

Andel af ofre for vold der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab om hændelsen på anden vis,

1970-2019, pct.

100

49 48

474746

43 47

4140

39 38

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

5.1

Udsathed for vold

I det følgende ses nærmere på de direkte sammenlignelige undersøgelser fra henholdsvis

1995-1996 og 2005-2019 med henblik på at belyse mulige ændringer i voldens karakter m.v.

Tabel 5.1 viser andel udsatte for vold i måleperioderne inklusive henholdsvis det uvægtede

antal og det estimerede antal ofre samt beregningernes sikkerhedsintervaller. I 201 9 blev 1,5

pct. udsat for vold, svarende til 65.000 ofre.

Med angivelse af sikkerhedsintervaller ligger

voldsofferandelen mellem 1,3 pct. og 1,7 pct., hvilket svarer til mellem 55.000 og 74.000

ofre. Dette adskiller sig ikke statistisk signifikant fra 2018 eller fra andelen for den tidligere

periode fra 2005-2018 samlet set. Der ses dog nogen variation gennem årene, og

sammenlignes de sidste fire år (2016-2019) med perioden 2013-2015 ses et statistisk

signifikant højere niveau i udsatheden for vold i de sidste fire år.

Det uvægtede antal voldsofre i stikprøven varierer mellem 129 og 191 per år i perioden 2005 -2019.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Tabel 5.1

Ofre for vold, 2005-2019, andel og estimeret antal med angivelse af statistiske sikkerhedsintervaller.

Andel ofre

1995

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

1,7 %

1,8 %

1,6 %

1,8 %

2,0 %

1,4 %

1,6 %

1,5 %

1,4 %

1,3 %

1,7 %

1,5 %

95 % sikkerhedsinterval

(1,5 - 1,9)

(1,4 - 1,9)

(1,5 - 2,0)

(1,4 - 1,9)

(1,6 - 2,1)

(1,8 - 2,3)

(1,2 - 1,6)

(1,4 - 1,9)

(1,3 - 1,8)

(1,2 - 1,6)

(1,1 - 1,5)

(1,4 - 1,9)

(1,3 - 1,8)

(1,3 - 1,7)

Antal ofre

66.000

60.000

69.000

65.000

73.000

82.000

55.000

58.000

67.000

64.000

59.000

55.000

56.000

71.000

66.000

65.000

95 % sikkerhedsinterval

(57.000

–

74.000)

(52.000

–

69.000)

(60.000 - 79.000)

(56.000 - 74.000)

(64.000 - 83.000)

(71.000 - 92.000)

(46.000 - 64.000)

(50.000 - 67.000)

(58.000 - 76.000)

(55.000 - 73.000)

(50.000 - 68.000)

(46.000 - 63.000)

(47.000 - 65.000)

(60.000 - 79.000)

(57.000 - 76.000)

(55.000 - 75.000)

(55.000 - 74.000)

For så vidt angår antallet af voldshandlinger, adskiller dette sig fra antallet af voldsofre ved

at være afhængigt af, hvor stor en del af ofrene der udsættes mere end én gang.

”Voldsofferrecidivet”, der angiver den

andel af befolkningen,

der udsættes for vold mere end

én gang i løbet af et år, varierer årene imellem, jf. figur 5.5. Inden for de seneste otte år ses

dog en tendens til, at andelen, der har været udsat for vold flere gange i løbet af det seneste

år, er større end i de forudgående år. I 1995 og 1996 var det henholdsvis 26 og 31 pct. af

voldsofrene, der havde været udsat for vold mere end én gang i løbet af de seneste 12

måneder, og i perioden 2005-2009 varierede denne andel mellem 25 og 35 pct. af voldsofrene.

I de seneste ti år, 2010-2019, har den tilsvarende andel gennemgående ligget på et statistisk

signifikant højere niveau, nemlig på 35-50 pct. Denne udvikling afspejler sig også i det

gennemsnitlige antal voldshandlinger pr. offer, som i årene 1995 og 1996 var henholdsvis

1,8 og 2,0 voldshandlinger, mens det i 2010-2019 var steget til 2,3-3,0 voldshandlinger pr.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

voldsoffer.

Forskellen er statistisk signifikant. Det er vanskeligt at beregne et præcist antal

voldshandlinger, dels fordi antallet af voldsofre er lille, dels fordi gruppen, der u dsættes

mange gange, er endnu mindre. For nogen kan det endvidere være vanskeligt at angive et

præcist antal gange. En forsigtig beregning

–

hvor der tages højde for udviklingen i andelen

af befolkningen, der udsættes for vold, og i det gennemsnitlige antal voldshandlinger pr. offer

–

tyder ikke på en klar udviklingstendens i hverken opadgående eller nedadgående retning.

Figur 5.5

Ofre for vold fordelt efter antal gange de har oplevet sig udsat for vold inden for det seneste år, 1995 -1996 og 2005-2019,

pct.

100

1995 1996 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

1 gang

2 gange

3+ gange

Det antal mennesker, der har været udsat for vold flere gange, er betydeligt større, end man

skulle forvente ud fra tilfældighedens love. Der findes således forhold

–

f.eks. arbejde,

livsstil, familiesituation

–

som i særlig grad disponerer for gentagne gange at blive udsat for

vold. Der er tale om en ganske lille gruppe, der udsættes mange gange, men denne gruppe er

af stor betydning for det samlede voldsbillede: Set over hele måleperioden var 0,2-0,4 pct. af

befolkningen udsat for vold tre eller flere gange i en 12 måneders periode, jf. bilagstabel 5.3.

I perioderne 1995-1996 og 2005-2009 svarede dette til mellem 9 og 16 pct. af voldsofrene,

Såfremt en person har svaret, at vedkommende

’mange gange’ har været udsat for vold, er antallet sat til 20.

Tilsvarende er det maksimale antal gange, en person kan være udsat for vold i løbet af et år, sat til 20.

Se bilagstabel 5.2 for procentdele.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

men denne lille gruppe var belastet med henholdsvis 45 og 46 pct. af voldsepisoderne. I 2010 -

2019 udgjorde den belastede gruppe 19-25 pct. af voldsofrene og var udsat for 63 pct. af

voldsepisoderne.

Forskellen mellem disse perioder er statistisk signifikant.

Det er væsentligt at bemærke, at den ændring i forholdet mellem ofre udsat én gang og ofre

udsat flere gange, som illustreret i figur 5.5, først og fremmest beror på et fald i den andel af

befolkningen, som har været udsat for vold én gang, frem for på en vækst i den andel af

befolkningen, der har været udsat for det mere end én gang.

Forebyggelsesmæssigt er det vigtigt at være opmærksom på, at den strategi, der tilsigter at

mindske befolkningens risiko for at blive udsat for vold, er anderledes end den strategi, der

tilsigter at mindske antallet af voldsepisoder i samfundet. Ved den første strategi er det mest

rationelt at sætte engangsofrene i fokus, fordi disse repræsenterer de fleste ofre. Ved den

anden strategi er det derimod mest rationelt at sætte flergangsofrene i fokus, fordi disse

udsættes for de fleste voldsepisoder. I denne strategi bliver det et centralt diskussionspunkt,

hvordan man

–

det være sig politiet, ofrene selv, netværket omkring ofrene eller andre

–

kan

udnytte den viden, der foreligger i en given voldssituation, til at forebygge, at den involverede

person bliver offer igen.

Ovenstående er vigtigt at gøre opmærksom på som baggrund for den følgende beskrivelse,

der primært er offerorienteret: Det er en beskrivelse af forskellige karakteristika ved de

voldsepisoder, som ofrene har været udsat for. Hvis ofrene har været udsat flere gange, drejer

beskrivelsen sig om det sidst oplevede tilfælde.

En tilsvarende tendens til, at personer, der har været udsat én gang for vold, har en stærkt forøget risiko for hurtigt

igen at blive udsat for vold, blev konstateret allerede i de første voldsofferundersø gelser i Danmark (Wolf, 1972),

og lignende resultater er fundet i andre lande.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

5.2

Karakteristika ved ofre

Over årene er der sket ændringer i, hvem der, ifølge ofrene, begår vold, og hvem der udsættes

for den.

Mænds voldsrisiko har i hele perioden været større end kvinders, jf. figur 5.6.

Overhyppigheden blandt mændene varierer fra at være en sjettedel mere udsatte end kvinder

til at være dobbelt så stor. De årlige forskydninger mellem kønnenes voldsrisiko viser

imidlertid ikke en entydig udviklingstendens.

Figur 5.6

Ofre for vold fordelt efter køn, 1995-1996, 2005-2019, pct. af befolkningsgruppen.

1995 1996 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Mand

Kvinde

Med hensyn til

gerningspersonens

køn, er kønsfordelingen langt mere skæv, jf. figur 5.7. Det

er i overvejende grad mænd, der optræder som gerningspersoner, idet ofrene i ni ud af ti

tilfælde har stået over for en mand. I 2019 var 16 pct. af gerningspersonerne kvinder, hvilket

er lidt højere end andelen de tidligere år, dog uden at forskellen er statistisk signifikant.

Mandlige gerningspersoner har generelt flere mandlige end kvindelige ofre, mens der modsat

Procentandele fremgår af bilagstabel 5.4

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

blandt de kvindelige gerningspersoner i de fleste år findes en relativt større andel af

kvindelige end mandlige ofre.

Figur 5.7

Ofre for vold og gerningspersoner fordelt efter køn, 1995-1996 og 2005-2019, pct.

100

Mand

Kvinde

Mand

1995 1996 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Gerningsperson

Kvinde

Figur 5.8 viser det fra mange undersøgelser kendte billede, at risikoen for at blive udsat for

vold er størst i de unge år og frem til midt i 20’erne, hvorefter den falder med stigende alder.

Forskellene er statistisk signifikante. I 2019 var det 3,5 pct. af de 16-24-årige, 2,4 pct. af de

25-39-årige og 0,6 pct. af de 40-74-årige, som var udsat for vold (se bilagstabel 5.6).

For de 16-19-årige var voldsrisikoen i de seneste fem år statistisk signifikant lavere

sammenlignet med hele den forudgående periode (2005-2014). For de 20-24-årige er

voldsrisikoen i 2015-2019 den laveste i hele perioden.

I bilagstabel 5.5 er procenterne for de enkelte andele angivet.

Kvinde

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Figur 5.8

Ofre for vold fordelt efter alder, 1995-1996 og 2005-2019, pct. af aldersgruppen

1995 1996 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

16-24 år

25-39 år

40-74 år

Forskellen mellem mænd og kvinders udsathed er desuden størst i de unge år, hvorefter den

aftager. For den yngste aldersgruppe har forskellen i kønnenes udsathed dog været aftagende,

jf. bilagstabel 5.7.

For så vidt angår fordelingen af gerningspersonernes alder

–

sådan som ofrene har vurderet

denne

–

er der ikke sket de store forandringer, se bilagstabel 5.8.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

I 2019 var personer i den laveste indkomstgruppe, 1. kvartil, statistisk signifikant mere

udsatte for vold end de højere indkomstgrupper, jf. tabel 5.2.

Tabel 5.2

Ofre for vold fordelt efter indkomst (kvartiler), 2019, pct.

Indkomst

Første kvartil

Andet kvartil

Tredje kvartil

Fjerde kvartil

I alt

Andel ofre i indkomstgruppen

2,9 %

1,3 %

0,7 %

1,6 %

Fordeling af ofre

47 %

21 %

11 %

100 %

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Til trods herfor viser tabel 5.3, at der ikke var statistisk signifikant forskel i udsatheden for

vold mellem personer uden for arbejdsmarkedet (studerende/skoleelever, arbejdsløse,

pensionister/efterlønsmodtagere og personer ude af erhverv i øvrigt) og personer i

beskæftigelse i 2019. Den største andel ofre findes inden for beskæftigelsesgruppen

lærlinge/elever, hvor godt fem pct. har været udsat for vold i 2019, mens knap tre pct. af de

studerende/skoleeleverne også har været udsat for vold.

Tabel 5.3

Ofre for vold fordelt efter beskæftigelse, 2019, pct.

Beskæftigelse

Funktionærer/tjenestemænd

Faglærte arbejdere

Ufaglærte arbejdere

Selvstændige/medarbejdende ægtefæller

Lærlinge/elever

Studerende/skoleelever

Arbejdsløse (inkl.

kontanthjælpsmodtagere og

førtidspensionister)

Pensionister/efterlønsmodtagere

Personer ude af erhverv i øvrigt (fx

værnepligtige, husmødre, m.v.)

I alt

Andel ofre i beskæftigelsesgruppe

1,0 %

1,4 %

1,6 %

1,7 %

5,1 %

2,9 %

Fordeling af ofre

19 %

15 %

11 %

25 %

1,8 %

11 %

0,5 %

1,8 %

1,5 %

100 %

Ser vi alene på personer uden for arbejdsmarkedet, er der imidlertid forskelle i udsatheden.

Det er således særligt de arbejdsløse (inkl. kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister)

og de studerende/skoleelever, som bliver udsat for vold, idet disse to grupper var signifikant

mere udsatte for vold end pensions- og efterlønsmodtagere i 2019. Blandt de forskellige

grupper i beskæftigelse ses der ikke signifikant forskel i udsatheden for vold.

For så vidt angår personers etniske baggrund, er der i 2019 statistisk signifikant forskel i

udsatheden

for

vold

blandt

personer

med

dansk

oprindelse

(1,3

pct.)

indvandrere/efterkommere (2,9 pct.).

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

5.3

Voldens grovhed og alvorlighed

Spørgsmålet om voldens alvorlighedsgrad er en kompleks problemstilling, fordi

alvorlighedsgraden kan måles og vurderes i forhold til en række forskellige indikatorer. I

offerundersøgelsen er der sat fokus på forekomsten af fysiske skader, anvendelse af

våben/redskab, antal gerningspersoner samt den oplevede alvorlighedsgrad. Sidstnævnte er

kun målt siden 2005.

Andelen af voldsepisoder, der har ført til synlige skader eller mærker, har fluktueret noget

uden tydelige forandringer eller tendenser i perioden. Andelen af ofre, der har fået synlige

skader, adskiller sig i 2019 ikke statistisk signifikant fra niveauet i 2018 eller fra den tidligere

periode (1995-2018) samlet set, jf. figur 5.10. Sammenlignes de seneste fem år (2015-2019)

med den tidligere femårige periode (2010-2014) ses et statistisk signifikant lavere niveau af

voldsepisoder, der har ført til synlige skader eller mærker.

Figur 5.10

Andel voldsofre hvor volden medførte synlige skader, 1995-1996 og 2005-2019, pct.

100

1995 1996 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Se også bilagstabel 5.9, der viser en opgørelse af andelen af befolkningen, som har været udsat for vold, der har

medført synlige skader, og som ligeledes inkluderer sikkerhedsintervaller.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

De oplevede fysiske skader, der forekommer, er opdelt efter, om de er mindre eller mere

alvorlige. Med mindre alvorlige skader forstås blå mærker, buler, hævelser, rifter o. lign.,

mens mere alvorlige skader omfatter åbne sår, flækket læbe, næseblod, skader på hals og

hoved m.v. Der er en vis variation mellem årene med hensyn til andel skader af mere alvorlig

karakter, hvilket antagelig skyldes, at der i 2013 blev foretaget en teknisk ændring af

svarkategorierne til spørgsmålet om skadens alvor.

Andelen, der blev påført ingen, mindre

alvorlige eller mere alvorlige skader i forbindelse med volden, ændres ikke statistisk

signifikant i 2019.

Figur 5.11

Alvoren af de skader ofret er blevet påført i forbindelse med vold, 2005-2019, pct.

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Ingen skader

Mindre alvorlige skader

Mere alvorlige skader

I 2019 var godt halvdelen af de skadede ofre

–

svarende til godt hver fjerde af alle voldsofre

–

udsat for skader, der krævede besøg hos lægen. Knap to tredjedele af de ofre, der besøgte

lægen i forbindelse med skaderne, modtog også lægelig behandling, mens lægen i de

resterende tilfælde ikke foretog sig yderligere end at konstatere, hvad der var sket.

Tidligere var svarkategorien til dette spørgsmål helt åbent, og svarene blev under analysearbejdet samlet i ni kategorier.

Et par eksempler på kategorier er ’mærker eller hævelser, såsom blåt øje, buler eller lignende’, ’høre-,

syns- eller

tandskader’ og ’brækkede legemsdele eller brud på kraniet.’ Siden 2013 har intervieweren skullet inddele respondentens

svar i de ni kategorier under interviewet. Denne mindre ændring synes ikke at have haft indvirkning på resultaterne,

De præcise procentandele fremgår af bilagstabel 5.10.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Ved de fleste voldsepisoder er der ikke anvendt nogen form for våben eller redskaber.

Udviklingen i andel voldssager med brug af våben/redskab går i lidt skiftende retning. I 1995 -

1996 var det henholdsvis 11 pct. og 14 pct. af voldstilfældene, hvor der blev anvendt

våben/redskab, mens der samlet set i perioden 2005-2019 er tale om en statistisk signifikant

højere andel (17 pct.). Variationen de enkelte år imellem er dog relativ stor

–

8-25 pct.

–

hvilket formentlig især skyldes ”de små tals lov”. Datagrundlaget er af meget begrænset

størrelse og følgelig behæftet med mange og store talmæssige udsving. Godt hvert ottende af

alle voldstilfælde blev i 2019 begået med våben/redskab, hvilket ikke afviger statistisk

signifikant fra den tidligere periode eller det forudgående år.

Ses der på typer af våben eller redskaber, der i perioderne 1995-1996 og 2005-2019, er

anvendt i de enkelte voldstilfælde, er skydevåben det mindst anvendte, mens kniv og

slagvåben forekommer i lidt flere tilfælde. Mest anvendt er dog andre våben eller redskaber

end de nævnte. Generelt er der ikke store forskelle mellem årene i typen af våben eller

redskaber, der er anvendt, og de variationer, der er, angår meget små tal, som let kan ændre

sig fra år til år. Der ses da heller ingen udviklingstendenser, som kan fastslås med statistisk

sikkerhed.

Den tredje indikator for voldens alvorlighed er antallet af gerningspersoner. Godt en tredjedel

af voldsofrene har i den undersøgte periode været konfronteret med to eller flere

gerningspersoner. Som det fremgår af figur 5.12, har andelen dog varieret fra år til år. I 2019

er denne andel på 40 pct., hvilket svarer nogenlunde til gennemsnittet for perioden, se også

bilagstabel 5.11.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Figur 5.12

Antal aktive gerningspersoner, 1995-1996 og 2005-2019, pct.

1995 1996 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

1 person

2 personer

3 personer eller flere

Den fjerde indikator på voldens alvorlighedsgrad, der er anvendt i undersøgelserne, er, hvor

alvorligt ofret har

oplevet

voldsepisoden. Dette spørgsmål og et beslægtet spørgsmål om

opfattelsen af voldshandlingen som kriminel eller ej er som nævnt ikke med i undersøgelserne

fra 1995-1996. Figur 5.13 viser, at der ikke siden 2005 er klare udviklingstendenser i andelen,

der oplever volden som meget alvorlig. Andelen varierer mellem 15 og 30 pct., med

undtagelse af 2009, hvor den var 42 pct. I 2019 placerer andelen sig på det laveste niveau for

hele undersøgelsesperioden. Der er ingen statistisk signifikant forskel mellem andelen, der

oplevede hændelsen som meget alvorlig, i 2019 og det forudgående år, men der er statistisk

signifikant færre, der i perioden 2012-2019 oplevede handlingen som meget alvorlig, end i

perioden 2005-2011.

Figur 5.13

Ofrets oplevelse af alvoren af voldsepisoden, 2005-2019,

pct.

Se bilagstabel 5.12 for præcise de præcise procentandele.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Meget alvorlig

Ret alvorlig

Ikke særlig alvorlig

I de fleste år er det mere end halvdelen af ofrene, der ikke er i tvivl om, at der var tale om en

kriminel handling, jf. figur 5.14. Der er ingen signifikant forskel mellem andelen, der

vurderede voldsepisoden som en kriminel handling i 2019 og det forudgående år. I år 2013-

2015 er denne andel statistisk signifikant lavere end de tidligere år, men fra 2016-2019 ses

en tendens til, at denne andel stiger igen. Der er dog ikke tale om signifikante ændringer.

Over hele perioden har godt en fjerdedel af ofrene for vold angivet, at de anser det, de har

været udsat for, som en ”forkert, men ikke kriminel” handling. Denne vurdering forekommer

særlig hyppigt i tilfælde, hvor gerningspersonen er nuværende ægtefælle, kæreste eller

samlever, ven, bekendt eller en person, der står i et afhængighedsforhold til ofret, f.eks.

patienter eller klienter. Knap femtedel af ofrene anser voldsepisoden for ”bare noget der

sker”, og denne vurdering er særlig udbredt i de tilfælde, hvor

gerningspersonen har indgået

i et afhængighedsforhold til ofret eller var en bekendt af ofret.

Figur 5.14

Ofrets vurdering af hvorvidt voldsepisoden var en kriminel handling eller ej, 2005-2019, pct.

De præcise procentandele fremgår af bilagstabel 5.13

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

En kriminel handling

En forkert, men ikke kriminel handling

Bare noget der sker

5.4

Gerningssituationen

Vold kan inddeles på mange måder og efter mange forskellige kriterier: Gadevold,

værtshusvold, partnervold, ungdomsvold osv. I dette afsnit gives der et overblik over

forskellige karakteristika, der beskriver gerningssituationen omkring voldsepisoden, samt om

der er sket ændringer gennem årene. Dette drejer sig om ofrets kendskab og relation til

gerningspersonen, gerningsstedet, voldens tidsmæssige fordeling samt sammenhængen

mellem voldsudøvelse og alkoholindtagelse.

En majoritet af ofrene for vold kendte ikke på forhånd gerningspersonen. Det er sandsynligt,

at det moderne samfund som sådan i langt højere grad er præget af “fjernhedsvold” (hvor

offer og gerningsperson ikke kender hinanden) end det traditionelle samfund, men som figur

5.15 viser, er situationen ret uændret i den undersøgte periode. I 2019 er andelen af ofre, der

kendte gerningspersonen, ikke statistisk signifikant forskellig fra hverken den tidligere

periode samlet set eller det forudgående år.

Figur 5.15

Andelen af ofre for vold der kendte gerningspersonen, 1996-1996 og 2005-2019, pct.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

1995 1996 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

En undersøgelse foretaget på Statens Institut for Folkesundhed (SDU) viser, at for kvinders

vedkommende er volden oftere udført af en nuværende eller tidligere partner til

sammenligning med mandlige ofre, hvor der oftere er tale om, at volden er udført af en

fremmed (SDU 2018:7). I 2019 angik 12 pct. af alle voldstilfælde enten partnere eller

familiemedlemmer, jf. bilagstabel 5.14. Denne andel er ikke statistisk signifikant forskellig i

forhold til det forudgående år, hvor 15 pct. af alle voldstilfælde angik enten partnere eller

familiemedlemmer.

Med hensyn til gerningssted blev det i voldsofferundersøgelsen fra 1995 til 1996

understreget, at vold, der sker i tilknytning til arbejde, udgør en væsentlig del af volden.

Denne form for vold blev betegnet som “den nye voldsproblematik” i erkendelse af, at

tidligere voldsofferundersøgelser (Wolf 1972; Andersen 1985a og 1987; Christensen &

Koch-Nielsen 1992) havde tildelt arbejdsdimensionen en langt mere tilbagetrukken placering

i det samlede voldsbillede. Fra 1995-1996 til 2005-2006 voksede andelen af vold, der var

foregået i tilknytning til arbejds- eller uddannelsessted, yderligere, jf. figur 5.16. Efter 2006

er andelen mindre, og der ses ret store årlige variationer. I 2019 var det 20 pct. af dem, der

havde været udsat for vold, der var blevet udsat for det på deres arbejds- eller

uddannelsessted, og denne andel adskiller sig ikke statistisk signifikant fra de andre år i

måleperioden efter årtusindeskiftet.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Figur 5.16

Gerningsstedet for volden, 1996-1996 og 2005-2019, pct.

1995 1996 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Privat bolig

Arbejde /uddannelse

Værtshus, bodega m.v.

Offentligt sted

Andet sted

Siden 2009 har offerundersøgelsen indeholdt et særligt spørgsmål til dem, der har været udsat

for vold på arbejdet, idet der er spurgt om, hvilken type arbejde de har. I hele perioden fra

2009-2019 har samlet set 62 pct. af de ofre, der har været udsat for vold på deres arbejdsplads,

oplyst at arbejde med særligt vanskelige klienter såsom demente, psykisk syge, udsatte unge

m.v. Fem pct. af ofrene havde kontrol- eller overvågningsarbejde, eksempelvis som

politibetjent eller dørmand, mens fire pct. havde arbejdet inden for persontransport. 13 pct.

oplyste om andre former for risikobetonet arbejde. Sammenlagt ser mere end otte ud af ti (84

pct.) af ofrene for vold på arbejdspladsen ud til at have et arbejde, der indebærer en særlig

risiko. Vold på arbejdet rammer ikke befolkningen i flæng eller tilfældigt. Det er stærkt

afhængigt af, hvilken slags arbejde man har.

Den største andel af voldsofrene udsættes for vold på et offentligt tilgængeligt sted, typisk

gader, transportmidler, parker, pladser m.v., idet det i de fleste år angår cirka 40-50 pct. af

ofrene. Denne andel har udviklet sig i bølger over undersøgelsesperioden og var i 2019 på 44

pct., hvilket ikke er statistisk signifikant forskellig fra perioden 2005-2018.

Alle procentandele fremgår af bilagstabel 5.15.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Værtshusvolden er blevet såvel absolut som relativt betydeligt sjældnere i den undersøgte

periode i forhold til midten af 1990’erne: I 1995-1996

var det samlet set 24 pct. af volden,

der foregik på et værtshus m.v., mens niveauet i 2005-2019 typisk lå på 10-15 pct., hvilket

er statistisk signifikant lavere. I 2019 var det 11 pct. af volden, der forgik på værtshus eller

lignende sted, og denne andel adskiller sig ikke statistisk signifikant fra den tidligere periode

eller det forudgående år.

Endelig kan nævnes, at det i alle årene er maksimalt hvert femte offer, der har været udsat

for volden i en privat bolig. I 2019 drejede dette sig om 14 pct. Der er ingen tendenser til

hverken vækst eller fald i denne andel.

Mens kvinder typisk udsættes for vold i eget eller andres hjem eller på arbejds- eller

uddannelsessted, er det typiske gerningssted

–

for så vidt angår mandlige voldsofre

–

offentligt tilgængelige steder.

Gerningsstedet for den vold, de unge mellem 16 og 24 år er udsat for, adskiller sig på flere

områder fra det generelle billede, der er beskrevet ovenfor. Tydeligst er det, at de unge

mellem 16 og 24 år i langt mindre grad end de ældre aldersgrupper er udsat for vold i

tilknytning til arbejde eller uddannelse.

Således udgør denne type vold 10 pct. af alle

voldstilfælde for de 16-24-årige i 2019, hvorimod denne andel er 25 pct. for de 25-74-årige.

Modsat er de unge i højere grad end de ældre udsat for værtshusvold eller vold på offentlige

steder, idet dette gælder henholdsvis 15 pct. og 38 pct. af alle voldsepisoder blandt til 16-24-

årige i 2019, mens andelene for de 25-74-årige er henholdsvis 8 pct. og 34 pct.

Kategorien arbejde/uddannelse er en samlet kategori.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

5.4.1

Voldens tidsmæssige fordeling

Selv om vold kan forekomme på et hvilket som helst tidspunkt, er den især koncentreret

omkring de tidspunkter og perioder, hvor flest har fri fra arbejde, hvor flest går i byen, og

hvor der drikkes mest alkohol.

Set over et

ugeforløb

tegner fredage og lørdage sig for knap halvdelen af volden, jf. figur

5.17.

Figur 5.17

Volden fordelt efter ugedag, 2019, pct.

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

Lørdag

Søndag

Også set over døgnets 24 timer er skævdelingen markant, jf. figur 5.18. Generelt for hele

perioden gælder, at den mest ufredelige fjerdedel af døgnet er mellem midnat og klokken 6

Der er i modsætning hertil

ingen måneder, der markerer sig som markant “farligst” eller “fredeligst”. Tidligere

undersøgelser viser en vis ophobning af vold i december, dvs. i jule(frokost)måneden (Balvig m.fl. 1985b; Døllner

1991; Balvig 1997). Dette mønster er imidlertid ikke tydeligt i de nyere voldsofferundersøgelser.

I 18 pct. af voldstilfældene husker ofrene kun, hvorvidt hændelsen foregik i hverdage eller weekenden. Disse

besvarelser spredes ud på de forskellige dage i de to kategorier. Tidligere (dvs. før 2012) har disse besvarelser været

fordelt ligeligt inden for hverdagens og weekendens ugedage, mens de nu fordeles, så det afspejler den eksisterende

fordeling mellem dagene, hvilket forklarer mindre variationer i forhold til tidligere resultater. Derudover husker 10

pct. ikke, hvilken ugedag der var tale om. Disse er ikke medregnet i figur 5.17.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

om morgenen, hvor 39 pct. af den samlede vold har fundet sted. I 2015-2019 er der dog en

signifikant mindre andel af volden, der foregår i dette tidsrum, mens andelen, der foregår om

aftenen frem til midnat, modsat er større end i de tidligere år. Den relativt fredeligste fjerdedel

af døgnet er fra kl. 6 om morgenen og frem til kl. 12, hvor godt en tiendedel af den samlede

vold foregår.

Figur 5.18

Vold fordelt efter det tidspunkt på døgnet, hvor den har fundet sted, 1995-1996 og 2005-2019, pct.

1995 1996 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

kl 0:00 indtil 6:00

kl 6:00 indtil kl 12:00

kl 12:00 indtil kl 18:00

kl 18:00 indtil kl 24:00

Voldens tidsmæssige fordeling varierer noget aldersgrupperne imellem, hvilket givetvis er

sammenhængende med, at også voldens art gør det, jf. tidligere. I 2019 foregik knap

halvdelen (44 pct.) af de voldsepisoder, de 16-24-årige var udsat for, mellem midnat og kl. 6

om morgenen, mens denne andel er markant og statistisk signifikant lavere (20 pct.) for de

25-74-årige. Udsatheden for vold varierer ligeledes noget mellem, hvor ofte ofrene går ud

om aftenen. I 2019 var personer, der gik ud 3-4 aftener eller flere i løbet af ugen, signifikant

oftere udsat for vold end personer, der gik ud 1-2 aftener om ugen eller sjældnere. Lignende

tendens gør sig gældende hos personer, der mødes med andre mennesker, venner eller

bekendte for at feste eller more sig: går man ud minimum én gang ugentligt for at feste eller

more sig, er der således signifikant større risiko for at blive udsat for vold.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

5.4.2

Alkohol og stoffer

Der er en stærk sammenhæng mellem voldsudøvelse og alkoholindtagelse. Hvorvidt der er

tale om en egentlig årsagssammenhæng, og i givet fald i hvilken grad, er et kompliceret

spørgsmål, som ligger uden for nærværende fremstillings rammer at gå ind på.

Offerundersøgelserne bekræfter alkoholens fremtrædende rolle i voldssammenhæng. I 2019

angav 40 pct. af ofrene, at gerningspersonerne var påvirket af alkohol, jf. bilagstabel 5.16. I

knap hvert femte tilfælde mente ofrene, at gerningspersonen var stærkt påvirket af alkohol.

Selv om vi ikke ved, hvor mange mennesker der på et givet tidspunkt er (meget) påv irket af

alkohol, repræsenterer disse tal utvivlsomt en kraftig forhøjet hyppighed.

Fra 1995-1996 til 2005-2019 er der sket en bemærkelsesværdig udvikling med hensyn til

gerningspersonernes påvirkning af andet end alkohol, dvs. narkotika, medicin el.lign . I 1995-

1996 var 8 pct. af gerningspersonerne, ifølge ofrene, påvirket af andet end alkohol. I 2005-

2019 har denne andel ligget klart højere, typisk på 12-25 pct. Forskellen mellem de to

perioder er statistisk signifikant.

Offerundersøgelsen understreger på den anden side også, at vold langt fra udelukkende er et

spørgsmål om alkohol: I 2019 var godt en tredjedel af gerningspersonerne (35 pct.) således,

ifølge ofrene, hverken påvirket af alkohol eller andre stoffer.

Hovedparten af ofrene (66 pct.) angav i 2019, at de ikke selv var påvirket af alkohol el.lign.

Enkelte ofre, 4 pct., angav at havde været påvirket af andre stoffer end alkohol. Andelen af

påvirkede ofre (34 pct.), det være sig af alkohol eller andet, var statistisk signifikant mindre

end andelen af gerningspersoner, der ifølge ofrene var påvirkede (65 pct.).

Set i forhold til de nævnte aldersrelaterede forskelle i voldens art er det ikke uventet, at der

særligt for de unge mellem 16 og 24 år er en stærk sammenhæng mellem indtagelse af alkohol

og voldsudsathed. I 2019 angav 47 pct. af ofrene mellem 16 og 24 år selv at have været

påvirket af alkohol, da voldsepisoden fandt sted. Dette er en statistisk signifikant højere andel

end for de ældre aldersgrupper, hvor 23 pct. af de 25-74-årige angiver, at de selv var

påvirkede af alkohol ved voldsepisoden. Samtidigt vurderede de 16-24-årige ofre, at

gerningspersonerne i 47 pct. af hændelserne var påvirkede af alkohol, mens de 25-74-årige

ofre vurderede, at dette gjorde sig gældende for 37 pct. af gerningspersonerne. Denne forskel

er ikke statistisk signifikant.

Der er, ikke overraskende, en signifikant større andel af de voldstilfælde, hvor ofret var

påvirket af alkohol, som er foregået på barer og værtshuse, i forhold til andelen af tilfælde,

hvor ofret ikke var påvirket. Omvendt var en relativ lille del af dem, der udsættes for vold i

eget hjem eller anden privat bolig, på arbejdspladsen eller i offentlige transportmidler,

påvirkede af alkohol eller andet.

I 70 pct. af alle voldssituationer i 2019 har der været tale om, at enten gerningspersonen, ofret

eller begge parter var påvirkede af alkohol eller andre stoffer, jf. bilagstabel 5.17. Dette er en

stigning sammenlignet med det forudgående år, men generelt er denne andel mindsket i løbet

af den undersøgte periode.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

5.5

Årsager til vold

Siden 2008 har offerundersøgelsen inkluderet spørgsmål vedrørende de mulige årsager til

volden. Spørgsmålene belyser

ofrets opfattelse

af, hvad den oplevede vold skyldtes.

Et af spørgsmålene angår ofrets opfattelse af hovedårsagen til, at vedkommende blev udsat

for vold. Knap hvert fjerde offer mente, at den væsentligste årsag var, at gerningspersonen

var psykisk syg eller ude af kontrol, jf. tabel 5.4. En væsentlig del

–

44 pct.

–

af dem, der

angav denne årsag til volden, havde været udsat for vold på deres arbejdsplads eller

uddannelsessted. En anden hyppig angiven årsag var uenighed eller skænderi, der udviklede

sig til vold, idet 17 pct. af ofrene oplyste, at dette var årsagen. Her er det godt hvert tiende

tilfælde, som foregik på arbejdsplads eller institution, mens knap hvert tredje tilfælde havde

fundet sted på et offentligt tilgængeligt sted og godt hvert fjerde i en privat bolig. Der er ikke

markante forskelle mellem årene i angivelse af årsagen til volden.

Tabel 5.4

Ofrets opfattelse af årsagen (den væsentligste) til den vold, vedkommende har været udsat for, 2008 -2019, pct.

Andel

Uenighed, skænderi der udviklede sig

Hævn, vrede over noget jeg havde gjort eller ikke ville gøre

Misundelse

Jalousi

Røveri (ville have noget jeg havde)

Seksuelt motiveret

Regulært overfald der ikke havde noget med mig at gøre

Skulle vise sig

Den eller de følte nok, det var mig, der startede

Den eller de følte nok, jeg havde været provokerende

Gerningspersonen var psykisk syg eller ude af kontrol

Andet

Ved ikke

I alt

17 %

24 %

14 %

100 %

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Mænd og kvinder angiver temmelig forskellige grunde til, at de er blevet udsat for vold.

Kvindelige ofre er således langt mere tilbøjelige end mandlige til at anføre, at volden var

seksuelt motiveret, skyldtes jalousi, eller at gerningspersonen var psykisk syg eller ude af

kontrol. Mænd er væsentligt mere tilbøjelige til at mene, at volden skyldtes hævn eller vrede,

at gerningspersonen havde opfattet ham som provokerende, at personen skulle vise sig, at

gerningspersonen ville have noget, ofret havde (røveri), eller at der var tale om et regulært

overfald, som ikke havde noget med ofret at gøre. Disse afvigelser er alle statistisk

signifikante. Mænd og kvinder er omtrent lige tilbøjelige til at mene, at volden mod dem

skyldtes enten uenigheder/skænderier, misundelse eller andet.

5.5.1

Vold som hadforbrydelse

Det er i offerundersøgelserne siden 2008 forsøgt belyst, i hvilket omfang volden kan betegnes

som en hadforbrydelse, dvs. en forbrydelse, der er motiveret af had over for den gruppe, som

ofret tilhører eller antages at tilhøre. Der er således spurgt om, i hvilket omfang volden

–

efter

ofrets opfattelse

–

er motiveret af enten racisme eller ofrets (formodede) seksuelle orientering

(i det følgende: Homo- eller transfobi). Fra og med 2019 er der også spurgt om, i hvilket

omfang volden

–

efter ofrets opfattelse

–

er motiveret af ofrets kønsidentitet. Der kan være

andre former for hadforbrydelser, eksempelvis politisk eller religiøst motiveret vold, men

disse former er der ikke spurgt til i offerundersøgelserne.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Af tabel 5.5 fremgår det, at otte pct. af voldsofrene (2008-2019) mener, at volden mod dem

helt sikkert var motiveret af racisme. Dette svarer cirka til, at mellem 4.300 og 5.800

mennesker mellem 16 og 74 år årligt udsættes for racistisk motiveret vold. Nogenlunde

samme andel angiver, at volden

måske

var motiveret af racisme, nemlig syv pct. Som det

fremgår af tabellen, er beregningerne baseret på meget få observationer, og af denne grund

er resultaterne behæftet med betydelig usikkerhed. Statistisk signifikant flere mandlige end

kvindelige ofre angiver, at voldsepisoden har eller måske har været motiveret af racisme.

Ydermere angiver en statistisk signifikant lavere andel af de 16-24-årige voldsofre,

sammenlignet med de 25-74-årige ofre, at den vold, som de var udsat for, var motiveret af

racisme.

Tabel 5.5

Voldsofre fordelt efter ofrenes opfattelse af, om voldshændelsen var motiveret af racisme, 2008-2019, andel og antal.

Andel ofre

Antal ofre

95 % sikkerhedsinterval

(6,9-9,2)

Uvægtet antal ofre i

stikprøven

Ja,

sikkert

helt

5.100

(4.300-5.800)

(6,0-8,2)

118

Ja, måske

4.500

(3.800-5.100)

(83,3-86,4)

114

Nej

85 %

53.300

(52.400-54.300)

1.499

I alt

100 %

62.900

100 %

1.731

Antallet af ofre i denne og de nedenstående tabeller er beregnet eksklusive de respondenter, der svarer ”ved ikke”,

hvilket drejer sig om omtrent 1 pct. af respondenterne. Da denne andel varierer en smule, vil kategorien ”Anta

l ofre

i befolkningen, i alt” variere fra tabel til tabel.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Af tabel 5.6 fremgår det, at voldsforbrydelser, der menes at være motiveret af ofrets seksuelle

orientering, er signifikant sjældnere end dem, der menes at skyldes racisme

–

mindre end

halvt så mange ofre angiver, at volden mod dem helt sikkert skyldtes homo- eller transfobi.

Dette svarer til, at mellem 1.500 og 2.500 personer mellem 16 og 74 år årligt udsættes for

vold grundet deres seksuelle orientering. Omtrent samme andel har angivet, at volden

måske

skyldtes deres seksuelle orientering. Også i dette tilfælde, skal der gøres opmærksom på de

meget små tal, som betyder, at resultaterne er behæftet med betydelig usikkerhed. Der er ikke

statistisk signifikant forskel mellem andel kvinder og mænd, der mener, at voldsepisoden har

eller måske har været motiveret af ofrets seksuelle orientering.

Tabel 5.6

Voldsofre fordelt efter ofrenes opfattelse af, om voldshændelsen var motiveret af homo- eller transfobi, 2008-2019, andel og

antal.

Andel ofre

Antal ofre

95 % sikkerhedsinterval

(2,4-4,0)

Uvægtet antal ofre i

stikprøven

Ja,

sikkert

helt

2.000

(1.500-2.500)

(2,8-4,3)

Ja, måske

2.200

(1.700-2.700)

(92,2-94,3)

Nej

93 %

58.500

(57.800-59.200)

1.617

I alt

100 %

62.700

100 %

1.728

Hertil kommer, at knap fire pct. af voldsofrene i 2019 mener, at volden mod dem helt sikkert

var motiveret af ofrets kønsidentitet, mens knap seks pct. angiver, at volden

måske

var

motiveret af ofrets kønsidentitet. Beregningerne er baseret på meget få observationer, og af

denne grund er resultaterne behæftet med betydelig usikkerhed.

En kortlægning fra Rigspolitiet samt undersøgelser fra Finland,

Sverige og Norge peger

ligeledes på, at forbrydelser motiveret af racisme/fremmedfjendskhed er det mest udbredte

motiv (Rigspolitiet 2019, Brå 2019, Politidirektoratet 2018).

En årsrapport om hadforbrydelser findes på finsk på www.polamk.fi/julkaisut

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Anmeldelsestilbøjeligheden for ofre for hadforbrydelser er hverken lavere eller højere end

for øvrige voldsofre.

42 pct. af ofre for vold motiveret af homo- eller transfobi har selv

anmeldt volden, mens tilsvarende gælder for 36 pct. af ofre for vold motiveret af racisme og

36 pct. blandt voldsofre generelt i den samme periode (2008-2019). En mere generel

beskrivelse af udviklingen i anmeldelsestilbøjelighed blandt ofre for vold følger i

nedenstående afsnit.

Ved denne beregning af anmeldelsestilbøjelighed for ofre for hadforbrydelser er alene inkluderet personer, der

har svaret

’ja, helt sikkert’ til spørgsmålet om, hvorvidt de oplevede, at volden var motiveret af racisme eller homo

eller transfobi. Desuden omfatter beregningen alene tilfælde, hvor offeret selv har anmeldt, og ikke tilfælde, hvor

hændelsen er kommet til politiets kendskab på anden vis.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

5.6

Anmeldelsestilbøjelighed

Anmeldelsestilbøjeligheden opgøres almindeligvis ved at undersøge, hvor mange der

anmeldte hændelsen til politiet, sidste gang de var udsat for vold. Metodens begrænsning er

naturligvis, at vi ikke får oplysning om, hvorvidt de, der har været udsat flere g ange, er lige

tilbøjelige til at anmelde alle voldsepisoder til politiet. Da der til og med 2008 foreligger

oplysninger om de tre seneste voldstilfælde i undersøgelsen, er det undersøgt, hvad dette

betyder. Der viser sig at være en lidt mindre anmeldelsestilbøjelighed for alle tre seneste

tilfælde end for alene seneste tilfælde. Samtidig viser der sig dog at være en helt ensartet

udviklingstendens for de to målingsmetoder. Eftersom det først og fremmest er

udviklingstendensen, der er i fokus her, er det besluttet alene at inkludere oplysninger om

anmeldelsesprocenten ved seneste voldsepisode. Det bemærkes, at anmeldelse i dette tilfælde

også inkluderer forhold, som ofret ikke selv har anmeldt, men hvor det er tilkendegivet, at

politiet har fået kendskab om forholdet på anden vis (f.eks. ved at andre end ofret har anmeldt,

eller at politiet selv har opdaget forholdet).

Som det er fremgået af det tidligere, er der totalt set sket en statistisk signifikant stigning i

anmeldelsestilbøjeligheden for vold fra midt

i 1990’erne til perioden fra 2005 til 2018 samlet

set. I 2019 var andelen af tilfælde, hvor ofret havde anmeldt volden til politiet, eller hvor

politiet

har

fået

kendskab

herom

på

anden

vis,

pct.,

jf.

figur

5.19.

Anmeldelsestilbøjeligheden i 2019 afviger ikke signifikant fra perioden 2005-2018 eller fra

det forudgående år. Når de seneste tre år (2017-2019) sammenlignes med de tre år forinden

(2014-2016), ses et også et uændret niveau i anmeldelsestilbøjelighed. Andelen synes dog at

fluktuere over perioden siden 2005 uden en entydig udviklingstendens.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Figur 5.19

Pct. af ofre for vold der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab om forholdet på anden vis end ved

anmeldelse, opgjort ved seneste voldstilfælde, 1995-1996 og 2005-2019, med angivelse af statistiske sikkerhedsintervaller.

1995 1996 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Der er ingen statistisk forskel mellem mænd og kvinders tilbøjelighed til at anmelde vold.

Af tabel 5.7 fremgår det, at anmeldelsestilbøjeligheden er højere for voldsepisoder, der har

medført synlige skader, hvor 46 pct. af ofrene selv anmelder volden til politiet, end for de

episoder, der ikke har medført synlige skader, hvor denne andel er 24 pct. Forskellen er

statistisk signifikant. Endvidere skal det nævnes, at stigningen i anmeldelsestilbøjeligheden

efter 1995-1996 angår såvel vold, der har medført fysiske skader, som vold, hvor dette ikke

er tilfældet.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Tabel 5.7

Anmeldelsesprocent i forhold til synlige skader ved vold, 2014-2019, pct.

Skader

Ja, jeg har anmeldt til politiet

Nej, men politiet fik viden om det på anden måde

Nej

I alt

46 %

45 %

100 %

Ikke skader

24 %

11 %

66 %

100 %

Oplevelsen af voldsepisodens alvorlighed er afgørende for anmeldelsestilbøjeligheden. Af

tabel 5.8 ses således en klar sammenhæng mellem vurderingen af voldsepisoden og

tilbøjeligheden til at anmelde.

I perioden 2014-2019 var det 63 pct. af de ofre, der fandt

episoden ”meget alvorlig”, der foretog en anmeldelse,

mod 39 pct. af dem, der fandt episoden

”ret alvorlig”,

og 18

pct. af dem, der ”ikke fandt episoden særligt alvorlig”. I perioden fra

2014-2019 ses der nogle fluktuationer i disse andele.

Tabel 5.8

Anmeldelsesprocent i forhold til hvor alvorlig voldsepisoden anses at være, 2014-2019, pct.

Meget alvorlig

2014-2019

63 %

Ret alvorlig

39 %

Ikke særlig alvorlig

18 %

Som man kunne forvente, er der også en nær sammenhæng mellem vurderingen af, om en

handling opleves som “kriminel”, og om den anmeldes, jf. tabel 5.9.

I perioden 2014-2019

var det 53 pct. af de ofre, der betragtede episoden som en kriminel handling, der foretog en

anmeldelse, mod 12 pct. af dem, der betragtede episoden som en forkert, men ikke

kriminel handling, og 19 pct. af de ofre, der betragtede episoden som bare noget, der sker.

Det bemærkes, at tabel 5.7 afgrænses til at dække perioden 2014-2019. Dette for at kunne analysere på

baggrund af et tilstrækkeligt datagrundlag i modsætning til et 1 års perspektiv. For at kunne sammenligne

anvendes denne afgræsning også i tabel 5.8-5.10.

Det bemærkes, at tabel 5.8 og 5.9 udelukkende inkluderer de tilfælde, hvor ofret selv har anmeldt

voldsepisoden til politiet.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Der findes gennem perioden en del variation i anmeldelsesprocenten for især de ofre, der

vurderer, at voldsepisoden var forkert, men ikke kriminel eller bare noget, der sker, men der

er ikke nogen tydelig udviklingstendens i perioden 2014-2019.

Tabel 5.9

Anmeldelsesprocent i forhold til om voldsepisoden anses for at være en kriminel handling eller ej, 2014-2019, pct.

En kriminel handling

2014-2019

53 %

En forkert, men ikke

kriminel handling

12 %

Bare noget der sker

19 %

De, der ikke har anmeldt voldsepisoden til politiet, er blevet spurgt om begrundelsen for ikke

at gøre det. Oplysninger herom vedrørende 2014-2019 fremgår af tabel 5.10, som viser, at 19

pct. undlod at anmelde, fordi de fandt voldsepisoden for bagatelagtig at gå til politiet med.

16 pct. angav, at de ikke havde anmeldt, da de mente at det ikke ville nytte noget. 10 pct.

oplyste, at hensynet til gerningspersonen var væsentligere, typisk fordi der var tale om et

familiemedlem, en kollega, en nær ven, eller at gerningspersonen var psykisk ustabil , mens

9 pct. angav, at de ikke havde anmeldt, fordi de så volden som en risiko ved deres arbejde.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Tabel 5.10

Voldsofres grunde til ikke at anmelde voldsepisoden til politiet, 2014-2019, pct.

En kriminel handling

For lidt at anmelde

Arbejdsrisiko

Konflikten løst ved mægling/selvforsvar

Hensyn til gerningsperson

For besværligt

Kunne ikke give sikre oplysninger til politiet

Frygt for repressalier

Anmeldt til anden myndighed

Nytter ikke

Selv skyld i volden

Anden grund

Politiet fik kendskab til det først

I alt

19 %

10 %

16 %

18 %

100 %

I de tilfælde, hvor volden er anmeldt, har politiet ifølge ofret i godt halvdelen af tilfældene

fået fat i den formodede gerningsperson.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

5.7

Partnervold

I dette afsnit vil omfanget, alvorlighedsgraden og karakteren af partnervold blive belyst.

Tidligere lignende begreber har været ”hustruvold”, altså vold mod kvinder inden for

ægteskab. I engelsksproget litteratur har begrebet ”domestic violence” også været benyttet,

og her har der således været fokuseret på vold i hjemmet. Partnervold dækker over vold mod

mænd og kvinder udøvet af en nuværende eller tidligere partner, uanset gerningsstedet.

Definitionen af begrebet ”vold” er her –

ligesom tilfældet er i resten af rapporten

–

overladt

til respondenten selv. I andre undersøgelser af partnervold er begrebet ofte defineret på

forhånd. I Ligestillingsministeriets undersøgelse spørges ind til forekomsten af bestemte

typer af voldshandlinger (Helweg-Larsen 2012). Definitionsforhold er givetvis med til at

skabe en forskel i det målte omfang af partnervold (se også diskussion i Kyvsgaard 2015).

Det bemærkes, at voldsofrene kun er blevet bedt om at identificere gerningspersonen til den

seneste voldshændelse, hvorfor man ikke kan være sikker på, at de ofre for partnervold, der

er blevet udsat for vold flere gange, i alle tilfælde er blevet det i en partnerrelation, ligesom

noget af den vold, de øvrige voldsofre har oplevet ud over det seneste tilfælde, kan være

begået af en partner.

I tabel 5.11 angives, hvor stor en del af de samlede voldsofre der har været udsat for

partnervold, baseret på samtlige offerundersøgelser foretaget i årene 2005 -2019.

Det ses af tabellen, at godt hvert tyvende voldsoffer har været udsat for partnervold. Tallet

svarer til, at 0,1 pct. af befolkningen eller mellem 3.500 og 4.700 personer i alderen 16-74 år

årligt udsættes for partnervold. I undersøgelsesmaterialet er det i perioden 2005-2019 i alt

kun 130 personer, der angiver at have været udsat for partnervold.

Konklusionerne i det

følgende er derfor baseret på et yderst spinkelt talmateriale og følgelig behæftet med stor

usikkerhed. Da ofre for partnervold oftere er udsat mere end én gang i løbet af et år, jf. det

senere, vil partnervolden udgøre en større andel af det samlede antal

voldstilfælde.

Der er her tale om det uvægtede antal ofre i stikprøven.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Tabel 5.11

Omfanget af partnervold, 2005-2019.

Andel

Andel af voldsofre udsat for partnervold

Andel af befolkningen udsat for partnervold

Antal udsatte årligt

0,1 %

4.100

95 % - sikkerhedsintervaller

(5 % - 7 %)

(0 % - 0,2 %)

(3.500

–

4.700)

Det er desuden undersøgt, om der er sket forandringer over årene med hensyn til andelen, der

har været udsat for partnervold. Andelen af voldsofre, der i 2019 angav at have været udsat

for

partnervold,

var

pct.

Dette

den

næsthøjeste

andel

gennem

hele

undersøgelsesperioden, og denne er statistisk signikant højere sammenlignet med den

tidligere del af perioden (2005-2018), men er ikke statistisk signifikant forskellig fra det

forudgående år, hvor andelen var 14 pct.

5.7.1

Karakteristika ved ofre for partnervold

Partnervold begås i langt de fleste tilfælde mod kvinder. I 86 pct. af de rapporterede tilfælde

var ofret en kvinde. Set i forhold til andele af befolkningen svarer det til, at omkring 0,2 pct.

af kvinderne og 0,1 pct. af mændene i befolkningen det seneste år har været udsat for

partnervold. På grund af det spinkle datamateriale er der stor usikkerhed knyttet til disse

estimater. Andre nordiske undersøgelser har vist, at kønsfordelingen blandt ofre for

partnervold varierer meget, alt efter undersøgelsens kontekst samt hvilke spørgsmål der

stilles. I undersøgelser, der angår alvorligere vold, er udsatheden størst blandt kvinder, mens

mænd og kvinder synes at være omtrent lige udsatte i undersøgelser, hvor der fokuseres på

vold i meget bred forstand i forbindelse med konflikter i parforholdet. Disse variationer

afspejler også, at der er forskel i typen og alvorlighedsgraden af den partnervold, som

henholdsvis mænd og kvinder udsættes for

–

kvinder udsættes oftere for gentagen vold og

for vold, som kræver behandling efterfølgende (Brå 2009:12; Brå 2014:7). Dette er ikke

muligt at undersøge nærmere i nærværende undersøgelse på grund af materialets størrelse.

I tabel 5.12 ses aldersfordelingen blandt ofre for partnervold og øvrig vold. Som det fremgår,

er der noget variation, idet de 25-39-årige udgør den største andel af ofrene for partnervold

og den mindste blandt øvrige voldsofre. Modsat forholder det sig for de 16-24-årige.

Forskellene mellem de to grupper er statistisk signifikant.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Tabel 5.12

Ofre for partnervold og øvrige voldsofre fordelt efter alder, 2005-2019, pct.

Ofre for partnervold

16-24 år

25-39 år

40-74 år

I alt

30 %

41 %

30 %

100 %

Øvrige voldsofre

39 %

29 %

32 %

100 %

Med hensyn til familietype viser undersøgelsen, at blandt ofre for partnervold udgør enlige

uden børn 40 pct. og enlige med børn 33 pct.

Personer, der lever i parforhold med børn,

udgør 18 pct., personer i parforhold uden børn fire pct. og personer i andre familietyper fem

pct.

Enlige med og uden børn udgør således størsteparten af ofre for partnervold. Her vil

der være tale om en del tilfælde, hvor personen er blevet enlig, efter partnervolden f andt

sted.

I blandt andet en finsk undersøgelse, der også er baseret på offerdata, findes der forskelle i

udsathed mellem de forskellige socioøkonomiske grupper, idet de økonomisk mest trængte

er overrepræsenteret i forhold til udsathed for partnervold, herunder særligt den alvorlige

vold (Salmi & Danielsson 2014). Et tilsvarende mønster er ikke fundet i den danske

offerundersøgelse, idet der ikke er statistisk signifikante forskelle i andelen af udsatte for

partnervold for de forskellige indkomstgrupper.

Gruppen af ”enlige” omfatter ugifte, fraskilte, enker, enkemænd og opløste partnerskaber.

Kategorien ”andre familietyper” anvendes ofte af respondenten, når denne person ikke kan se sig selv i

kategorierne ”enlig med/uden børn” eller ”par med/uden børn”. Personer, der angiver, at de befinder sig i en anden

familietype, er oftest unge mellem 16 og 24 år, og som har angivet, at de bor sammen med andre frem for alene

eller sammen med familie. Det kan eksempelvis være et søskendepar, der bor sammen. Desuden angiver en højere

andel personer med anden etnisk baggrund end dansk, at de tilhører en anden familietype.

De angivne svar vedrørende voldshændelser angår de seneste 12 måneder forud for deltagelsen i undersøgelsen,

mens familietype registreres på tidspunktet for undersøgelsen.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

5.7.2

Alvorlighedsgraden af partnervold

Hvorvidt alvorlighedsgraden for partnervold adskiller sig fra de øvrige voldstilfælde

undersøges via de fire samme parametre, som tidligere anvendt ved vold generelt:

Forekomsten af skader, forekomsten af våben/redskab, antallet af gerningspersoner og ofrets

oplevelse af hændelsen.

Af tabel 5.13 ses det, at en markant og statistisk signifikant større andel af ofrene for

partnervold fik synlige skader end blandt de øvrige voldsofre. Mens det gjaldt for knap

halvdelen af de øvrige ofre, gjorde det sig gældende for godt syv ud ti af ofre for partnervold.

Blandt de personer, der fik synlige skader, var der for begge grupper en næsten lige stor andel

–

42 pct. for ofre udsat for partnervold og 44 pct. for øvrige voldsofre

–

der måtte have

lægebehandling.

Tabel 5.13

Andelen af voldsofre, der fik synlige skader, fordelt efter om der var tale om partnervold eller anden vold, 2005-2019, pct.

Ofre for partnervold

Synlige skader

Ikke synlige skader

I alt

71 %

29 %

100 %

Øvrige voldsofre

49 %

51 %

100 %

Det fremgår af tabel 5.14, at langt størstedelen af partnervolden er begået af en enkelt person.

Kun i ca. hvert tiende tilfælde er der tale om to eller flere gerningspersoner. Dette står i

modsætning til de øvrige voldsofre, hvor 40 pct. af ofrene har stået over for mere end én

gerningsperson.

Tabel 5.14

Andelen af ofre for partnervold og ofre for øvrig vold fordelt efter antallet af gerningsmænd, 2005 -2019, pct.

Ofre for partnervold

1 gerningsperson

2 gerningspersoner

3 eller flere gerningspersoner

I alt

91 %

100 %

Øvrige voldsofre

60 %

15 %

25 %

100 %

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Ofrenes vurdering af hændelsens alvorlighed viser også tydelige forskelle mellem dem, der

har været udsat for partnervold, og øvrige voldsofre, jf. tabel 5.15. Knap halvdelen af ofrene

for partnervold vurderer, at der var tale om en meget alvorlig hændelse, mod 23 pct. af de

øvrige ofre. Derudover vurderer 15 pct. af ofrene for partnervold, at hændelsen ikke var

særlig alvorlig, mod 43 pct. af de øvrige ofre. Disse forskelle er statistisk signifikante.

Tabel 5.15

Ofrenes vurdering af hændelsens alvorlighed, fordelt efter om der var tale om partnervold eller anden vold, 2005-2019, pct.

Ofre for partnervold

Meget alvorlig

Ret alvorlig

Ikke særlig alvorlig

I alt

45 %

40 %

15 %

100 %

Øvrige voldsofre

23 %

33 %

43 %

100 %

En lignende, men mindre tydelig, tendens kan ses i tabel 5.16, der viser, hvor stor en andel

af de to offergrupper, der mener, at hændelsen var kriminel. Her er der statistisk signifikant

forskel på andelene, der opfatter hændelsen

som ”bare noget der sker”. Det mener

ti pct. af

ofrene for partnervold mod 19 pct. af de øvrige voldsofre. Samtidig er ofre for partnervold

statistisk signifikant oftere af den overbevisning, at voldshandlingen er forkert, men ikke

kriminel, sammenlignet med øvrige voldsofre.

Tabel 5.16

Ofrenes vurdering af hvorvidt hændelsen var kriminel, fordelt efter om der var tale om partnervold eller anden vold, 2005 -2019,

pct.

Ofre for partnervold

En kriminel handling

En forkert, men ikke kriminel handling

Bare noget der sker

I alt

56 %

34 %

10 %

100 %

Øvrige voldsofre

55 %

26 %

19 %

100 %

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Ud over de ovenstående faktorer, der karakteriserer alvorlighedsgraden, er også antallet af

gange, ofrene har været udsat for vold, belyst. Som nævnt indledningsvis, er voldsofrene kun

blevet bedt om at identificere gerningspersonen til den seneste voldshændelse, hvilket

betyder, at man ikke kan være sikker på, at de ofre for partnervold, der er blevet udsat for

vold flere gange, i alle tilfælde er blevet det i en parrelation.

Tabel 5.17 viser at ofre for partnervold langt oftere end øvrige voldsofre allerede tidligere

har været udsat for vold inden for det seneste år. Lidt mere end hver tredje af ofrene for

partnervold har været udsat én gang, mens dette gør sig gældende for knap to tredjedele af de

øvrige voldsofre. Godt fire ud af ti ofre for partnervold har været udsat for vold mindst tre

gange inden for det seneste år. Den tilsvarende andel for øvrige voldsofre er 17 pct. Disse

forskelle er statistisk signifikant forskellige. Som fremhævet er det usikkert, om der i alle

tilfælde er tale om partnervold, men andre undersøgelser har vist, at reviktimiseringsrisikoen

er særlig høj i forbindelse med partnervold (Balvig 1998).

Tabel 5.17

Antal gange det enkelte offer har oplevet sig udsat for vold, fordelt efter om der var tale om partnervold eller anden vold, 2005 -

2019, pct.

Ofre for partnervold

1 gang

2 gange

3 eller flere gange

I alt

36 %

22 %

42 %

100 %

Øvrige voldsofre

65 %

18 %

17 %

100 %

På en del parametre synes partnervold således at være mere alvorlig end den øvrige vold. En

større andel af volden fører til synlige skader, flere vurderer volden som alvorlig og som

noget, der ikke bare sker, og en større andel udsættes mere end én gang. Andelen af hændelser

med flere gerningspersoner er forudsigeligt nok relativ lille ved partnervold.

Det er sandsynligt, at de nævnte forskelle ikke kun skyldes, at partnervold generelt er grovere,

men også at der er bias i rapportering af partnervold. I andre undersøgelser ses, at ofre for

partnervold i højere grad oplyser om den grove vold, mens mindre grov vold inden for

parforhold ofte ikke betragtes som vold eller kriminalitet, men blot som en del af en konflikt

(Brå 2009:12).

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

5.7.3

Karakteren af partnervold

Det ses af tabel 5.18, at i godt en tredjedel af tilfældene er gerningspersonen ofrets nuværende

partner. Knap halvdelen af voldstilfældene begås af en person, der på gerningstidspunktet var

ofrets partner, men som ikke er det længere, mens volden i godt en femtedel af tilfældene

begås af en på gerningstidspunktet forhenværende partner. Der synes således at være en

ganske stor del af ofrene for partnervold, der forlader et voldeligt forhold.

Tabel 5.18

Ofre for partnervold fordelt efter ofrets relation til gerningspersonen, 2005-2019, pct.

Andel

Nuværende partner

En nu forhenværende partner

Forhenværende partner

I alt

34 %

45 %

21 %

100 %

Langt størstedelen af partnervolden begås i private hjem, jf. tabel 5.19. Således foregår knap

tre fjerdedele af volden i ofrets egen bolig, og alt i alt er 83 pct. af voldstilfældene foregået i

private boliger. Dette adskiller sig markant fra øvrig vold, hvor kun 12 pct. begås i private

boliger

Tabel 5.19

Ofre for partnervold og øvrig vold fordelt efter gerningssted, 2005-2019, pct.

Ofre for partnervold

Egen bolig

Voldsudøverens bolig

Anden privat bolig

Offentligt tilgængeligt sted som gade, park, vej.

Øvrige steder

I alt

71 %

100 %

Øvrige voldsofre

40 %

48 %

100 %

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Det er en statistisk signifikant større andel af partnervolden end af den øvrige vold, der

foregår på hverdage, dvs. fra mandag til torsdag. Det drejer sig om henholdsvis 48 og 34 pct.

Betragtes tidsrummet for, hvornår volden begås, er der en statistisk signifikant mindre andel

af partnervolden end af den øvrige vold, der foregår i de sene nattetimer. I perioden 2005-

2019 finder 21 pct. af partnervolden versus 39 pct. af den øvrige vold sted fra kl. 24 og inden

kl. 6.

Der er ikke tydelige forskelle med hensyn til, hvorvidt gerningspersonerne til partnervold i

forhold til andre gerningspersoner har været påvirket af alkohol eller andet i

gerningssituationen, jf. tabel 5.20. For ofrenes vedkommende er der derimod betydelig

forskel i andelen, der var påvirket af alkohol. Godt en femtedel af ofrene for partnervold var

påvirkede af alkohol, mens dette gør sig gældende for statistisk signifikant flere, nemlig 39

pct. i alt blandt de øvrige voldsofre. Ingen eller kun meget få af ofrene

–

henholdsvis nul pct.

og to pct.

–

angiver at have været påvirket af andet.

Tabel 5.20

Ofre for partnervold og anden vold fordelt efter gerningsperson og offers påvirkning a f alkohol eller andet, 2005-2019, pct.

Partnervold

Gerningsperson

Påvirket af alkohol

Påvirket af andet

Ikke påvirket

I alt

41 %

51 %

100 %

Offer

21 %

79 %

100 %

Øvrig vold

Gerningsperson

44 %

16 %

40 %

100 %

Offer

39 %

60 %

100 %

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

5.7.4

Anmeldelsestilbøjelighed

Ses alene på de ofre, der selv har anmeldt volden til politiet, er der statistisk signifikant

forskel mellem anmeldelsestilbøjeligheden blandt ofre for partnervold og øvrige ofre, jf. tabel

5.21. Den rapporterede partnervold har på flere parametre en højere alvorlighedsgrad, hvilket

som vist generelt er forbundet med en højere anmeldelsestilbøjelighed.

Tabel 5.21

Anmeldelse af partnervold og øvrig vold, 2005-2019, pct.

Ofre for partnervold

Ja, jeg har anmeldt til politiet

Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde

Nej

I alt

29 %

10 %

62 %

100 %

Øvrige voldsofre

38 %

55 %

100 %

Kvinder, som har været udsat for partnervold af en forhenværende partner, er statistisk

signifikant mere tilbøjelige til at anmelde voldsepisoden end kvinder, hvis nuværende partner

har begået volden, jf. tabel 5.22. Dette indikerer, at det fortsatte samliv med partner har

indflydelse på anmeldelsestilbøjeligheden for partnervold.

Tabel 5.22

Anmeldelse af partnervold fordelt efter relation til partner, 2005-2019, pct.

Nuværende partner

begik volden

forhenværende

partner

begik volden

Ja, jeg har anmeldt til politiet

Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde

Nej

I alt

16 %

75 %

100 %

28 %

63 %

100 %

Forhenværende

partner begik

volden

50 %

44 %

100 %

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Voldtægt og øvrige seksuelle krænkel-

ser

Af figur

6.1 ses udviklingen i politianmeldte voldtægter. Fra midten af 1980’erne og indtil

de seneste år har antallet ligget mellem knap 400 og 600 tilfælde.

Siden 2015 er der sket en

meget markant stigning i antallet af politianmeldte voldtægter, fra 480 i 2015 til 1.094 i 2019.

Denne markante stigning skal ses i lyset af, at Rigsrevisionen i 2015 udgav en beretning om

politiets henlæggelse af straffesager, herunder brugen af ’undersøgelsessager’ på

sædelighedsområdet. Det foranledigede, at Rigspolitiet og Rigsadvokaten iværksatte

initiativer med henblik på at sikre klare retningslinjer for politiets brug af undersøgelsessager,

hvilket har indebåret, at der siden slutningen af 2015 stort set ikke længere er sager, der

registreres som en undersøgelsessag. Næsten alle sager registreres nu som en anmeldelse og

tælles derfor med i anmeldelsesstatistikken. Desuden har politiet i 2017 iværksat en

kampagne med henblik på at få flere ofre for voldtægt m.v. til at anmelde det til politiet.

Figur 6.1

Politianmeldte voldtægter, 1960-2019.

1200

1000

800

600

400

200

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

I 2013 blev definitionen af voldtægt ændret, således at den i dag også omfatter samleje med børn under 12 år.

Her er dog

–

i lighed med Danmarks Statistiks afgrænsning

–

anvendt den tidligere definition, der

–

ud over

voldtægt, som svarer til den nuværende § 216, stk. 1 og den nuværende § 225, jf. § 216

–

også omfatter tilsnigelse

til samleje (§ 221).

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Offerundersøgelsen omfatter fra og med 2008 spørgsmål om udsathed for voldtægt. Tidligere

har termen ’tvangssamleje’ været anvendt om det, respondenterne angiver at have været udsat

for, men fra og med 2019 er der ændret i spørgsmålsformuleringen i offerundersøgelsen,

således at der nu spørges direkte til udsathed for voldtægt. Spørgsmålet

lyder: “Har

du inden

for de seneste 5 år været udsat for voldtægt eller forsøg herpå, altså at en person ved brug af

vold, eller trusler om vold, har forsøgt at tvinge dig til eller rent faktisk har tvunget dig til

samleje?”. Tidligere lød spørgsmålsformuleringen: ”Har

du inden for de seneste fem år har

været udsat for, at en mand ved brug af vold, eller trusler om vold, har forsøgt at tvinge dig

til eller rent faktisk har tvunget dig til samleje?”

Denne ændring i spørgsmålsformuleringen

synes ikke at have haft betydning for besvarelserne. På den baggrund og for at øge

læsevenligheden anvendes betegnelsen voldtægt i indeværende rapport om hele perioden

siden 2008. Det skal understreges, at det uanset betegnelsen er noget usikkert, i hvilket

omfang der er tale om voldtægt i juridisk forstand.

Yderligere er spørgsmålet fra og med 2019 også stillet til mænd, mens det førhen alene blev

stillet til kvinder. I alt 20 mandlige respondenter i stikprøven angav i 2019 at have været

udsat for voldtægt.

Et spørgsmål om voldtægt er også indgået i tidligere danske offerundersøgelser, men da

spørgsmålene i disse undersøgelser samt undersøgelseskonteksten ikke uden videre er

sammenlignelige, vil der kun i begrænset omfang blive sammenlignet med tidligere

undersøgelser.

6.1

Udsathed for voldtægt

Det skal kraftigt understreges, at tallene vedrørende voldtægt er baseret på meget få

observationer. I undersøgelsesmaterialet er det i alt 1.017 respondenter i perioden 2008 til

2019, som angiver at have været udsat for voldtægt eller forsøg herpå inden for de seneste

fem år. Heraf angiver 224 respondenter, at det skete inden for de seneste 12 måneder.

Konklusionerne i det følgende er derfor baseret på et spinkelt materiale og følgeli g behæftet

med betydelig usikkerhed.

På spørgsmålet om udsathed for voldtægt inden for de seneste fem år er det i gennemsnit for

alle årene 2008-2019 1,4 pct. af de kvindelige respondenter, der svarer bekræftende herpå.

Den gennemsnitlige andel for perioden svarer til, at cirka 30.200 kvinder tilkendegiver, at de

inden for de seneste fem år har været udsat for voldtægt eller forsøg herpå. Med

sikkerhedsintervaller på 95 pct. er der tale om mindst 28.000 og højst 32.000 kvinder. Som

det ses i tabel 6.1 varierer andelen, der oplyser at have været udsat for voldtægt, noget over

årene. I 2019 angav 2,2 pct. at have været udsat for voldtægt eller forsøg herpå inden for de

Der henvises til omtalen heraf i rapporten “Vold og overgreb mod kvinder” (Balvig & Kyvsgaard 2006),

som er

tilgængelig på Justitsministeriets hjemmeside.

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

seneste fem år. Denne andel er statistisk signifikant højere end gennemsnittet for den

undersøgte periode, men på samme niveau som undersøgelserne i 2015-2018. Det vil sige, at

andelen af kvinder, der svarer bekræftende på at have været udsat for voldtægt eller forsøg

herpå inden for de seneste fem år, har ligget højere i de seneste års i undersøgelser til

sammenligning med tidligere. Dette tyder dermed på en stigning i udsatheden, men idet

spørgsmålet dækker en periode på fem år, er det ikke muligt på denne baggrund at komme

tidspunktet for denne stigning nærmere, herunder fx hvilket årstal der er tale om. Det skal

igen understreges, at udregningerne er baseret på meget få observationer, hvilket betyder, at

udsving let kan forekomme.

Tabel 6.1

Ofre for voldtægt inden for den seneste femårige periode, 2008-2019, pct.

Andel ofre

(mænd og kvinder)

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

1,3 %

I alt

(N=146)

Andel ofre

(kvinder)

0,7 %

1,0 %

0,9 %

1,3 %

0,9 %

1,2 %

1,4 %

1,9 %

2,0 %

1,8 %

2,2 %

1,4 %

(N=997)

Som følge af fremadteleskopering hos respondenterne kan antallet af ofre gennem de seneste

fem år være misvisende, hvorfor der også er set på, hvor mange der har været udsat inden for

det seneste år forud for interviewtidspunktet. Ved et 1-års perspektiv frem for et 5-års

perspektiv er risikoen for fremadteleskopering mindre. Gennemsnitligt set over perioden

100

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

2008 til 2019 er 0,3 pct. af kvinderne blevet udsat for voldtægt eller forsøg herpå inden for

det seneste år. I 2019 var denne andel 0,6 pct. af kvinderne, hvilket er statistisk signifikant

højere end gennemsnittet for hele perioden. Den gennemsnitlige procentandel for de seneste

tre år (2017-2019) er 0,5 pct., hvilket svarer til cirka 11.400 pr. år. Med sikkerhedsintervaller

på 95 pct. er der tale om mindst 9.400 og højst 13.400 kvindelige ofre for voldtægt pr. år i

denne periode. Det er ikke muligt at foretage denne analyse år for år, da materialet er for lille,

og usikkerhederne dermed bliver for store. Samlet set tyder det på, at der igennem den målte

periode er sket en stigning i andelen, der angiver at have været udsat for voldtægt inden for

det seneste år, men det er vigtigt at understrege, at der er tale om estimerede andele på

baggrund af relativt få besvarelser, som derfor kan variere, og som heller ikke kan fortolkes

som et estimat uden usikkerhed.

Hidtil er forekomsten af voldtægter i denne undersøgelse opgjort på baggrund af besvarelser

fra samtlige undersøgelsesår (gennemsnittet 2008-2019). Dette er gjort med henblik på at

reducere resultaternes usikkerhed ud fra det eksisterende datagrundlag. Som nævnt har der

de senere år været en tendens i retning af, at flere kvinder end tidligere svarer, at de har været

udsat for voldtægt inden for de seneste 12 måneder. Ved at opgøre voldtægter på bagg rund

af besvarelser fra de tre seneste år gives et mere aktuelt billede af niveauet, men det indebærer

også en større usikkerhed ved estimatet.

Ved fortolkning af udviklingen skal man være særligt opmærksom på, at der kan være

–

givetvis også er

–

sket ændringer i den generelle samfundsmæssige opfattelse af voldtægt,

herunder hvad de personer, der indgår i undersøgelserne, oplever og opfatter som voldtægt.

Dette bekræftes dels af ældre forskning og dels af de ændrede tendenser, der også de seneste

år har kunnet ses vedrørende de hændelser, der her omtales som voldtægter, jf. senere.

I 1969 blev et udsnit af befolkningen stillet følgende spørgsmål: ”En kvinde og en mand

mødes på en restauration. Manden inviterer kvinden med hjem. Han siger, at han venter nogle

gæster til fest. I lejligheden sætter de sig i sofaen og kysser og krammer hinanden. Da manden

prøver at trække kvindens trusser af, afviser hun ham. Han giver hende nogle lussinger og

gennemfører samlejet. Kan dette efter Deres mening betegnes

som voldtægt?” I 1969 var det

13 pct., der svarede bekræftende herpå (ni pct. af mændene og 17 pct. af kvinderne). I en

tilsvarende undersøgelse i 1978 var andelen, der svarede bekræftende, vokset til 53 pct. (46

pct. af mændene og 61 pct. af kvinderne), og i den seneste undersøgelse, som er foretaget i

2013, var den vokset til 95 pct. (96 pct. af mændene og 94 pct. af kvinderne) (Balvig, 2015

s. 18-19). Det er således grund til at antage, at flere og flere af de seksuelle overgreb med

tiden opleves og opfattes som voldtægt.

Ser man på udviklingen siden 2008, hvor spørgsmålet om voldtægt som nævnt blev inkluderet

i offerundersøgelsen, ses der ingen entydige ændringer i andelen, der karakteriserer

hændelsen som ”meget alvorlig”. Derimod ses en tendens til, at

andelen af ofre, der

karakteriserer voldtægten

som ”ikke særligt alvorlig” øger i forhold til ”ret alvorligt”. Dette

resultat kunne pege på, at der muligvis er sket forandringer i alvorligheden af de hændelser,

de adspurgte rapporterer om, når der spørges til udsathed for voldtægt. Tendensen indikerer,

at der også inden for en ganske kort årrække kan være sket forandringer i opfattelsen af, hvad

der forstås ved en voldtægt. Dog skal det i denne sammenhæng samtidig understreges, at der

på trods af fluktuationer mellem de enkelte undersøgelsesår ikke er entydige

101

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

udviklingstendenser i ofrets opfattelse af, om hændelsen var en kriminel handling, om det var

en forkert, men ikke kriminel handling, eller om handlingen efter deres opfattelse skal

karakteriseres som

”bare noget der sker”. Tilsvarende gør sig gældende for ofrenes vurdering

af, i hvilken grad hændelsen har påvirket dem og deres liv.

De gennemførte analyser, hvis resultater gengives i det følgende, omfatter alle, der har været

udsat for voldtægt eller forsøg herpå inden for den seneste femårige periode, blandt de

interviewede i årene fra 2008 til 2019. Analyser indbefatter både mænd og kvinder. Begrebet

‘voldtægt’ dækker her

over både fuldbyrdet voldtægt og forsøg herpå. For godt halvdelen

–

51 pct.

–

af ofrene, der angiver, at de har været udsat for voldtægt, drejer det sig om forsøg,

mens der i de resterende tilfælde er tale om fuldbyrdet voldtægt. Størstedelen af ofrene

–

pct.

–

er blevet udsat for voldtægt én gang i løbet af en fem årsperiode, mens 27 pct. er blevet

udsat 2-3 gange og 18 pct. 4 gange eller flere.

6.2

Ofre og gerningspersoner

Ofrene for voldtægt er relativt unge. Knap en femtedel var 18 år eller yngre på

gerningstidspunktet, mere end halvdelen var 24 år eller yngre, og tre fjerdedele var højst 35

år. Bemærk, at der i offerundersøgelserne er en nedre aldersgrænse på 16 år blandt

respondenterne, der spørges til udsathed inden for en fem-årsperiode. Det yngste offer var 11

år, mens det ældste var 68 år. Kun få af ofrene var over 50 år. Gennemsnitsalderen for ofrene

på gerningstidspunktet var 27 år.

102

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Forholdet mellem ofrenes og gerningspersonens alder fremgår af tabel 6.2.

Der er en tydelig

sammenhæng, idet de yngre gerningspersoner primært har tvunget eller forsøgt at tvinge

yngre kvinder til samleje, mens det for ældre gerningspersoner typisk drejer sig om kvinder

i den ældre aldersgruppe.

Tabel 6.2

Ofre for voldtægt inden for den seneste femårige periode fordelt efter ofrets og gerningspersonens alder, 2008-2019, pct..

Gerningspersonens alder

Ofrets alder

Indtil 24 år

25-39 år

Over 39 år

I alt

Indtil 24 år

31 %

0,3 %

33 %

25-39 år

23 %

16 %

42 %

Over 39 år

15 %

25 %

I alt

58 %

24 %

19 %

100 %

To personer har angivet, at gerningspersonens alder var under 15 år. Disse er ikke medregnet i tabellen, da

andelen er for lille til at kunne foretage en meningsfuld statistisk analyse.

103

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

I knap tre ud af ti tilfælde kendte ofret ikke gerningspersonen, jf. tabel 6.3. I de fleste af de

øvrige tilfælde

–

knap fire ud af ti

–

var gerningspersonen en nuværende eller tidligere

partner, og langt de fleste af disse voldtægter er begået under samlivet. Det er

bemærkelsesværdigt, at kun en relativ lille del af voldtægterne i offerundersøgelsen har

karakter af at være kontaktvoldtægter, idet kun nogle få procent angiver, at gerningspersonen

var én, de lige havde mødt eller havde kendt under 24 timer.

Sandsynligvis er der dog nogle

af de ofre, der har været udsat for denne form for voldtægt, der har svaret nej til et indledende

spørgsmål i spørgeskemaet om, hvorvidt de kendte personen.

Tabel 6.3

Offerrapporterede voldtægter inden for den seneste femårige periode fordelt efter ofrets kendskab og relation til

gerningspersonen, 2008-2019, pct.

Andel

Ukendt

Nuværende ægtefælle/samlever/kæreste

En tidligere ægtefælle/samlever/kæreste. Voldtægt begået inden forholdets ophør

En tidligere ægtefælle/samlever/kæreste. Voldtægt begået efter forholdets ophør

Andet familiemedlem

En (tidligere) ven/kammerat

Bekendt > 24 timer

Bekendt < 24 timer

En man lige havde mødt på værtshus eller lign.

En man lige havde mødt gennem Internettet

En ofret var i et afhængighedsforhold til (f.eks. chef, lærer, læge, taxachauffør el.lign.)

Anden person

I alt

28 %

23 %

13 %

10 %

100 %

Kontaktvoldtægt er et begreb, der dækker over voldtægter begået i forbindelse med en kortvarig social relation,

f.eks. hvor offer og gerningsperson har mødt hinanden i byen, været på date o.l. Det engelske udtryk for fænomenet

er ’date rape’.

104

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

6.3

Gerningssituationen

Som det ses af tabel 6.4, er 34 pct. af voldtægterne foregået i ofrets bolig, herunder fælles

bolig, og knap hvert fjerde er foregået i gerningspersonens bolig. Yderligere er ni pct. af

voldtægterne foregået i anden privat bolig, hvilket indebærer, at det sammenlagt er godt to

tredjedele af voldtægterne, der er foregået i en privat bolig. Knap hver sjette er foregået

udendørs på et offentligt tilgængeligt sted som en gade eller en park.

Tabel 6.4

Offerrapporterede voldtægter inden for den seneste femårige periode fordelt efter gerningsstedets art, 2008-2019, pct.

Andel

Egen bolig

Gerningspersonens bolig

Anden privat bolig

På arbejdsplads/skole/uddannelsesinstitution

På værtshus, cafe, bodega m.m.

Offentligt tilgængeligt sted såsom gade, park m.v.

Offentligt transportmiddel

Andet offentligt tilgængeligt sted

Udlandet

Andet

I alt

34 %

24 %

14 %

100 %

Tidsmæssigt er 70 pct. af voldtægterne foregået torsdag til lørdag, og 42 pct. af dem er

foregået om aftenen i tidsrummet mellem kl. 18 og kl. 24.

De ni

pct. af ofrene, der har svaret ’ved ikke’ eller har nægtet at svare, er ikke med i beregningen.

105

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Tabel 6.5 viser andelen af henholdsvis ofre og gerningspersoner, der var påvirkede i

gerningsøjeblikket. Dette er baseret på ofrenes opfattelse, og ifølge dem var

gerningspersonerne hyppigere påvirkede end ofrene selv. I øvrigt ses af tabellen, at i godt

fire ud af ti tilfælde vurderes hverken offer eller gerningsperson at være påvirkede. Det

betyder samtidig, at i cirka seks ud af ti tilfælde er der, ifølge ofrene, alkohol eller

euforiserende stoffer indblandet, hyppigst alkohol.

Tabel 6.5

Ofre for voldtægt inden for den seneste femårige periode fordelt efter andel ofre og gerningsmænd påvirket af alkohol eller

andet, 2008-2019, pct.

Gerningsperson

Påvirket af alkohol

Påvirket af andet

27 %

0,4 %

16 %

43 %

Påvirket af andet

Ikke påvirket

0,5 %

41 %

48 %

I alt

35 %

63 %

100 %

Offer

Ikke påvirket

I alt

Der er visse tilfælde, hvor ofret ikke har en klar opfattelse af, om gerningspersonen har været påvirket eller ej

(seks pct.), og også enkelte tilfælde, hvor ofret ikke ved eller ikke har svaret på, om hun selv var påvirket (to pct.).

Disse er ikke inkluderet i tabellen.

106

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

6.4

Voldtægtens grovhed og alvorlighed

Knap halvdelen af ofrene har fået synlige skader eller mærker som følge af voldtægten, jf.

tabel 6.6. 32 pct. af disse ofre er efterfølgende blevet lægebehandlet for skaderne. Skaderne

bestod typisk af blå mærker eller hudafskrabninger, men i enkelte tilfælde var der tale om

brækkede ribben, en brækket arm eller øjenskader.

Knap en fjerdedel af ofrene for voldtægt følte sig i livsfare under hændelsen.

Tabel 6.6

Ofre for voldtægt inden for den seneste femårige periode fordelt efter andel med skader og lægebehandling, 2008-2019, pct.

Synlige skader eller mærker

49 %

Nej

51 %

I alt

100 %

Der er endvidere spurgt, om ofret mener, at der er anvendt bedøvende middel, sovemiddel

eller andet, som gjorde, at ofret ikke vidste, hvad der foregik. Fire pct. af ofrene er helt sikre

på, at det er tilfældet, mens fem pct. svarer, at det måske var tilfældet. Brug af

bedøvelsesmiddel omtales oftere ved forsøg end ved fuldbyrdet voldtægt.

Med hensyn til gruppevoldtægter angår disse seks pct. af alle voldtægter, mens der i de

restende 94 pct. af voldtægterne er tale om én gerningsperson.

I de fleste tilfælde vurderes voldtægten som meget eller ret alvorlig, jf. tabel 6.7, mens godt

en femtedel ser hændelsen som ikke særlig alvorlig. Som nævnt tidligere, ses det, at andelen,

der finder hændelsen mindre alvorlig, er vokset i løbet af den undersøgte periode, således at

denne andel er statistisk signifikant højere i 2015-2019 end i perioden 2008-2014. Desuden

ses en tendens til, at de voldtægter, der vurderes som værende af mindre alvorlig karakter,

hyppigere er begået af en kendt gerningsperson, en forskel der dog ikke er statistisk

signifikant.

107

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Tabel 6.7

Ofre for voldtægt inden for den seneste femårige periode fordelt efter ofrets vurdering af hændelsens alvorlighed, 2008-2019,

pct.

Andel

Meget alvorlig

Ret alvorlig

Ikke særlig alvorlig

I alt

35 %

43 %

22 %

100 %

Halvdelen af ofrene mener, at hændelsen var en kriminel handling, jf. tabel 6.8. Blandt de

ofre, der vurderede handlingen som kriminel, var det to tredjedele, der kendte

gerningspersonen, mod 80 pct. af de personer,

der vurderede handlingen som ”forkert,

men

ikke kriminel.” Denne

forskel er statistisk signifikant. Dette indikerer, at ofrets relation til

gerningspersonen kan have betydning for vurderingen af hændelsen.

Tabel 6.8

Ofre for voldtægt inden for den seneste femårige periode fordelt efter ofrets vurdering af om hændelsen var kriminel, 2008-

2019, pct.

Andel

En kriminel handling

En forkert, men ikke kriminel handling

Bare noget der sker

I alt

50 %

42 %

100 %

108

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Knap en femtedel af ofrene vurderer, at hændelsen har påvirket dem og deres liv i meget høj

grad, mens godt en tredjedel synes, det har påvirket dem i temmelig høj grad eller en del, jf.

tabel 6.9. Knap tre ud af ti føler sig påvirket i ringe grad, mens knap en femtedel mener, at

det slet ikke har påvirket dem. Ser vi alene på de ofre for voldtægt, som har følt sig i livsfare

under hændelsen, angiver langt størstedelen (92 pct.), at hændelsen efterfølgende har påvirket

deres liv.

Tabel 6.9

Ofre for voldtægt inden for den seneste femårige periode fordelt efter ofrets vurdering af om hændelsen har påvirket dem og

deres liv, 2008-2019, pct.

Andel

Påvirket i meget høj grad

Påvirket i temmelig høj grad

Påvirket en del

Påvirket i ringe grad

Slet ikke påvirket

I alt

19 %

14 %

21 %

28 %

17 %

100 %

6.5

Anmeldelsestilbøjelighed

Mens den øvrige offerrapporterede kriminalitet i en relativ stor del af tilfældene er anmeldt

til politiet, er det betydeligt sjældnere tilfældet med voldtægt. Det er således hver fjerde

voldtægt, som ofret har anmeldt til politiet, eller som politiet har fået kendskab til på anden

vis. I en del tilfælde

–

fire pct. af det samlede antal

–

er det ikke ofret selv, der har anmeldt

sagen til politiet. Der er ikke markante forskelle årene imellem med hensyn til

anmeldestilbøjeligheden.

Det bemærkes, at med hensyn til den del af voldtægterne, som ofrene anser for at være

kriminelle, er hændelsen i 35 pct. af tilfældene anmeldt til politiet af ofret selv. Som forventet

er det også oftest de tilfælde af voldtægt, der opleves som mest alvorlige, der anmeldes til

politiet. I hvor høj grad voldtægtshændelsen har påvirket ofrets liv efterfølgende, er ligeledes

relateret til anmeldelsestilbøjeligheden, således at ofre, der har været meget påvirkede af

hændelsen, også i højere grad anmelder hændelsen til politiet.

Der er en klar statistisk signifikant sammenhæng mellem, hvorvidt ofret kendte

gerningspersonen eller ej, og om ofret har anmeldt voldtægten til politiet. Der er en større

tilbøjelighed til at anmelde voldtægten, hvis det er en gerningsperson, ofret ikke kender.

109

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Således anmeldte 34 pct. af ofrene selv de voldtægtstilfælde eller forsøg herpå, hvor

gerningspersonen ikke var kendt af ofret, mens dette kun gjaldt i 17 pct. af de tilfælde, hvor

ofret kendte gerningspersonen.

Der er ikke statistisk signifikant forskel i anmeldelsestilbøjeligheden for henho ldsvis

fuldbyrdede voldtægt og forsøg på voldtægt. 24 pct. af forsøgene er anmeldt af ofret selv,

mod 19 pct. af de fuldbyrdede voldtægter. Der er ligeledes ingen statistisk forskel mellem

forsøgene og de fuldbyrdede voldtægter, som er kommet til politiets kendskab på anden vis

end gennem anmeldelse fra ofret selv.

Til spørgsmålet om, hvorfor voldtægten ikke er anmeldt til politiet, svarer hver fjerde af

ofrene, at de ikke syntes, der var grund til det, og/eller at de ikke mente, det var noget

kriminelt, jf. tabel 6.10. Hver femte svarer, at det ikke ville hjælpe at anmelde, og/eller at de

ikke havde lyst til det. 11 pct. begrundede den manglende anmeldelse med, at de var bange

eller blev truet, mens 17 pct. begrundede det med, at voldtægten var begået af en kæreste,

partner eller ven, eller med, at det kunne gå udover egne eller voldtægtsmandens børn. Hver

tiende af ofrene undlod anmeldelse, fordi de følte skyld eller skam eller mente, de selv havde

lagt op til det. 17 pct. har angivet andre årsager til ikke at anmelde hændelsen, eksempelvis

at ofret ikke havde overskud til at anmelde det, havde fået hjælp på anden vis til at håndtere

hændelsen, følte sig for chokeret over hændelsen eller selv ønskede at håndtere situationen

uden at indblande politiet.

Tabel 6.10

Ofre for voldtægt inden for den seneste femårige periode fordelt efter grunde til ikke at anmelde voldtægten til politiet, 2008-

2019, pct.

Andel

Syntes ikke, der var grund til det/mente ikke, det var noget kriminelt

Troede ikke, det ville hjælpe eller havde ikke lyst

Var bange eller blev truet

Det var en kæreste, partner, ven eller kunne gå ud over børnene

Følte skyld, skam eller lagde selv op til det

Andet

I alt

25 %

20 %

11 %

17 %

10 %

17 %

100 %

I de sager, som politiet har fået kendskab til, enten via anmeldelse fra ofret eller på anden

vis, er det, ifølge ofret, ikke altid, politiet får fat i gerningspersonen. 49 pct. af de ofre, hvor

sagen er anmeldt til politiet, har oplevet, at gerningspersonen blev pågrebet, mens 51 pct.

ikke har.

110

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

At mange kvinder ikke har anmeldt voldtægten til politiet, betyder ikke nødvendigvis, at

kvinderne ikke har talt med nogen om hændelsen. En ud af ti kvinder har ikke talt med nogen

som helst om hændelsen, men de fleste kvinder

–

52 pct.

–

har talt med deres familie om det

skete, ligesom de fleste

–

74 pct.

–

har talt med venner og bekendte om det. I 23 pct. af

tilfældene har kvinderne også talt med nogen på deres arbejdsplads om hændelsen. 13 pct.

har haft kontakt til krisecentre eller lignende steder i forlængelse af det skete, og 36 pct. har

været hos læge, psykolog og/eller psykiater. Endelig er der nogle

–

18 pct.

–

som har haft

kontakt med andre myndigheder end politiet, eksempelvis det sociale system, som følge af

det skete. Sammenholdes dette med tidligere undersøgelser, tyder det på, at det er blevet mere

almindeligt, at kvinder taler med andre om hændelsen.

111

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

6.6

Øvrige seksuelle krænkelser

Tabel 6.11 angiver, hvor stor en del af befolkningen der i 2019 har været udsat for andre

former for seksuelle krænkelser end voldtægt inden for det seneste år forud for

interviewtidspunktet.

1,2 pct. af befolkningen

–

svarende til mellem 45.000 og 62.000

personer i alderen 16-74 år

–

angav at have været udsat for øvrige former for seksuelle

krænkelser end voldtægt inden for det seneste år. I undersøgelsesmaterialet er det i alt 117

personer, der angiver at have været udsat for andre former for seksuelle krænkelser end

voldtægt.

Beregninger er derfor baseret på et yderst spinkelt talmateriale og følgelig

behæftet med stor usikkerhed.

Tabel 6.11

Omfanget af udsathed for andre former for seksuelle krænkelser, 2019.

Andel

Andel af befolkningen udsat for øvrige seksuelle krænkelser

Antal udsatte

95 % - sikkerhedsintervaller

1,2 %

54.000

(45.000 - 62.000)

Halvdelen af ofrene

–

50 pct.

–

er blevet udsat for øvrige seksuelle krænkelser én gang inden

for det seneste år, mens 19 pct. er blevet udsat to gange. Tre ud af ti af ofrene for øvrige

seksuelle krænkelser har således været udsat tre gange eller flere.

De seksuelle krænkelser begås i langt de fleste tilfælde mod kvinder, idet knap 80 pct. af

ofrene udsat herfor var kvinder. I knap hver fjerde tilfælde angår den seksuelle krænkelse

berøring intime steder på kroppen, en fjerdedel vedrører blottelse, imens knap en ottendedel

af ofrene har været udsat for uberettiget videredeling af billeder, videoer eller meddelelser af

seksuel karakter. Fire pct. angiver at have været udsat for oralsex, mens knap hver femte

angiver at have været udsat for andre former for seksuelle krænkelser end de nævnte.

Spørgsmål vedrørende udsathed for andre former seksuelle krænkelser indgik for første gang i offerundersøgelsen

i 2019. Spørgsmålsformuleringen

lyder: ”Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for andre former for

seksuelle krænkelser end voldtægt? Dette kan fx være blottelse, at du er blevet tvunget til berøring intime steder på

egen eller andres kroppe, oralsex, at nogen har videregivet meddelelser, videoer eller billeder af seksuel karakter,

eller lignende seksuel krænkelse, hvor det var imod din vilje?”. Det bemærkes, at den del af spørgsmålet, der angår

videregivelse af meddelelser, videoer eller billeder af seksuel karakter, og så indgik i undersøgelsen i 2018, men

som en del af spørgsmål vedrørende kriminalitet begået på internettet.

Der er her tale om det uvægtede antal ofre i stikprøven.

112

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Godt halvdelen (53 pct.) af ofrene for øvrige seksuelle krænkelser angiver, at de kendte

gerningspersonen. I godt en fjerdedel af disse tilfælde var gerningspersonen en bekendt , som

ofret havde kendt i mere end 24 timer, jf. tabel 6.12. 18 pct. angiver, at gerningspersonen var

en (tidligere) ven eller kammerat eller en anden person, mens gerningspersonen i 14 pct. af

tilfældene var en nuværende eller tidligere ægtefælle/samlever/kæreste eller en ofret var i et

afhængighedsforhold til. En ud af ti ofre for øvrige seksuelle krænkelser angiver, at

gerningspersonen var en, ofret lige havde mødt gennem Internettet.

Tabel 6.12

Udsathed for øvrige seksuelle krænkelser inden for det seneste år periode fordelt efter ofrets kendskab og relation til

gerningspersonen, 2019, pct.

Andel

Nuværende/tidligere ægtefælle/samlever/kæreste

En (tidligere) ven/kammerat

Bekendt > 24 timer

En man lige havde mødt gennem Internettet

En ofret var i et afhængighedsforhold til (f.eks. chef, lærer, læge, taxachauffør el.lign.)

Anden person

I alt

14 %

18 %

26 %

10 %

14 %

18 %

100 %

Godt en tredjedel af ofrene mener, at gerningspersonen var påvirket af alkohol i større eller

mindre grad.

Kun få ofre for øvrige seksuelle krænkelser har anmeldt overgrebet til politiet, idet 93 pct. af

ofrene ikke har anmeldt hændelsen. Dette kan skyldes, at størstedelen af ofrene ikke har anset

hændelsen for at være kriminel (80 pct.) eller alvorlig nok til at anmelde (64 pct.). En anden

forholdsvis hyppig begrundelse for ikke at anmelde er, at ofrene ikke tror, at politiet har tid

og ressourcer til at håndtere/følge op på anmeldelsen, eller at politiet ikke vil tage anmeldelse

seriøst. Derudover angiver mange af ofrene, at de ikke har anmeldt episoden, fordi

gerningspersonen var en ven/bekendt. Ingen af de tilfælde, hvor gerningspersonen var en

(tidligere) ven/kammerat af ofret, er anmeldt til politiet.

113

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Kriminalitet begået på internettet

Offerundersøgelsen i 2019 omfatter for anden gang spørgsmål vedrørende udsathed for

kriminalitet begået på internettet. Da spørgsmålene alene har indgået i undersøgelsen i to år,

er materialet relativt spinkelt, særligt når det kommer til analyser vedrørende de enkelte

former for kriminalitet begået på internettet, hvorfor resultaterne skal tolkes varsomt.

Internettet skaber nye muligheder for kriminalitet, som på nogle måder har andre

karakteristika end mange andre typer af kriminalitet. Det er eksempelvis muligt at begå

kriminalitet uden egentlig fysisk kontakt mellem gerningsperson og offer. Derudover kan de

kriminelles rækkevidde siges at være større; geografisk ved at kriminaliteten i mindre

udstrækning er lokalt forankret, men også forstået ved, at det er muligt for

gerningspersonerne at udsætte flere ofre på samme tid (Wall 2007). Kriminalitet begået på

internettet dækker over flere forskellige former for kriminalitet, fx hacking, bedrageri og

uberettiget videredeling af personlige billeder, meddelelser eller videoer. Politiet opererer i

denne forbindelse med følgende tredelte definition af kriminalitet begået på internettet:

IT-afhængig kriminalitet

er kriminalitet, som udelukkende har kunnet finde sted ved

brug

computer,

computernetværk

eller

andre

former

informationskommunikationsteknologier (IKT). Dette kunne eksempelvis være

hacking (hvor gerningspersonen skaffer sig ulovlig adgang til ofrets computer) eller

distribuering af malware (computervira, trojanske heste, etc.).

IT-faciliteret kriminalitet,

hvor traditionelle former for kriminalitet nu begås med hjælp

fra og via internettet. Dette angår fx bedrageri gennem forskellige onlineplatforme, som

i særdeleshed inkluderer penge og varer.

IT-facilitering af kriminelt indhold

minder på flere måder om IT-faciliteret kriminalitet,

men fokus er i højere grad på indholdet af det, der videresendes, downloades eller

lægges op. Dette gælder eksempelvis uberettiget videredeling af billeder (Rigspolitiet

2017a).

I nærværende undersøgelse belyses 1) misbrug af kortoplysninger, 2) bedrageri ved køb af

varer/ydelser på internettet, 3) kontaktbedrageri og 4) misbrug af personoplysninger. Disse

kriminalitetstyper kan overordnet karakteriseres

IT-faciliteret kriminalitet,

fx misbrug af

kortoplysninger eller kontaktbedrageri.

Det skal bemærkes, at uberettiget videredeling af billeder, meddelelser eller videoer

–

der kan karakteriseres som

IT-facilitering af kriminelt indhold

–

tidligere indgik i offerundersøgelsen som en del af spørgsmål vedrørende

kriminalitet begået på internettet. Denne kriminalitetstype indgår nu som en del af spørgsmålet om udsathed for

øvrige seksuelle krænkelser. Fra og med 2020 angår spørgsmål vedrørende kriminalitet begået på internettet også

udsathed for hadefulde ytringer på internettet, som indeholdt trusler eller var nedværdigende, samt spørgsmål om,

hvorvidt disse ytringer skyldtes ofrets (formodede) etniske baggrund, religiøse tilhørsforhold, seksuelle orientering

og/eller kønsidentitet.

114

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Idet det er andet år, at denne undersøgelse omfatter spørgsmål vedrørende udsathed for

kriminalitet begået på internettet, vil det i højere grad være et øjebliksbillede, analyserne kan

tegne på nuværende tidspunkt. Det vides dog fra andre undersøgelser, at en stigende del af

den begåede kriminalitet i dag finder sted på nettet (Rigspolitiet 2017a; Kruize 2018;

Rigspolitiet 2017b). Tilsvarende viser andre offerundersøgelser en vækst på dette område,

herunder, at antallet af betalingskortmisbrug er tredoblet i perioden 2009-2017, og at antallet

af identitetsmisbrug er fordoblet inden for samme periode (Kruize 2018).

En stor del af anmeldelser af bedrageri drejer sig om databedrageri, jf. figur 7.1.

Databedrageri omfatter blandt andet svindel på internettet vedrørende misbrug af

kortoplysninger. Fra 2010 til 2019 er andelen af databedrageri steget fra 14 pct. af det samlede

antal anmeldelser af bedrageri i 2010 til 46 pct. i 2019. Dog ses et lavere niveau af

anmeldelser af databedrageri sammenlignet fra 2017 (Danmarks Statistisk 2020) .

Dette

understøttes af en sagsgennemgang, foretaget af politiet, som viser, at størsteparten af

anmeldte bedragerisager omhandler kriminalitet, begået på nettet, herunder misbrug af

betalingskortoplysninger samt samhandel på internettet (Rigspolitiet 2017a; Rigspolitiet

2017b).

Antallet af anmeldelser de seneste år kan dog forventes at stige pga. efterregistreringer.

115

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Figur 7.1

Politianmeldt bedrageri og databedrageri, 2010-2019.

6061

7.1

Udsathed for kriminalitet begået på internettet

Andelen af de adspurgte 16-74-årige, der i 2019 angav at have været udsat for kriminalitet

begået på internettet eller forsøg herpå inden for det seneste år, var ti pct., jf. tabel 7.1. I

absolutte tal svarer det til, at mellem 422.000 og 470.000 personer var udsat for kriminalitet

begået på internettet eller forsøg herpå inden for det seneste år. Denne andel er statistisk

signifikant højere end i 2018, hvor andelen, der angav at have været udsat for kriminalitet

begået på internettet, var otte pct. 38 pct. af ofrene har angivet, at de rent faktisk havde været

udsat, mens de øvrige har angivet at have været udsat for forsøg på kriminalitet begået på

internettet. Det skal i denne forbindelse nævnes, at flere blandt de adspurgte personer kan

have været udsat for forsøg på kriminalitet begået på internettet, uden at de har været

Figur 7.1 dækker perioden fra 1975-2018, da det ikke er muligt at udskille særskilt data vedrørende anmeldelser

for bedrageri fra 1960-1974.

Kilde: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=30212

116

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

opmærksomme herpå, eller uden at respondenterne har vurderet forsøget som en kriminel

handling og dermed ikke på den baggrund har svaret bekræftende på spørgsmålet.

Tabel 7.1

Ofre for kriminalitet begået på internettet, inklusive forsøg, 2018-2019, andel og estimeret antal med angivelse af statistiske

sikkerhedsintervaller.

Andel ofre

2018

2019

10 %

95 % sikkerhedsinterval

(8 - 9)

(10 - 11)

Antal ofre

318.000

449.000

95 % sikkerhedsinterval

(298.000 - 339.000)

(422.000 - 470.000)

12 pct. af mændene har været udsat for kriminalitet begået på internettet eller forsøg herpå i

2019, mens samme gælder for ni pct. af kvinderne. Forskellen er statistisk signifikant.

Der findes en mindre forskel i udsatheden blandt de forskellige aldersgrupper, idet ni pct. af

de 16-24-årige angav at have været udsat for kriminalitet begået på internettet eller forsøg

herpå i 2019, mens dette gjorde sig gældende for ti pct. blandt de 25-39-årige og 11 pct. af

de 40-74-årige. Forskellen mellem der 16-24-årige og de 40-74-årige er statistisk signifikant.

Det uvægtede antal ofre for kriminalitet begået på internettet i stikprøven var 836 i 2018 og 1. 205 i 2019.

117

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Som det ses af tabel 7.2, angår størstedelen af kriminaliteten begået på internettet misbrug af

betalingskortoplysninger. Knap to tredjedele af ofrene har oplevet at være udsat for denne

form for bedrageri. Desuden har knap fire ud ti været udsat for bedrageri ved køb af

varer/ydelser på internettet. Det skal bemærkes, at det er muligt at svare ja til udsathed for

flere former for kriminalitet begået på internettet, hvorfor tabellen ikke summerer op til 100

pct. I forlængelse heraf kan det nævnes, at mere end halvdelen af anmeldelser fra private

aktører til politiets

Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet (LCIK)

vedrører sager om samhandel på internettet og misbrug af kortoplysninger (LCIK 2020).

Tabel 7.2

Ofre for kriminalitet begået på internettet, eksklusive forsøg, fordelt efter kriminalitetens art, 2019, pct.

Andel

Misbrug af betalingskortoplysninger

Samhandel på internettet

Kontaktbedrageri

Misbrug af personoplysninger

65 %

38 %

Andel af befolkningen

2,6 %

1,5 %

0,3 %

0,4 %

I offerundersøgelsen er ofrene også blevet spurgt om, hvor mange gange de har været udsat

for kriminalitet begået på internettet. Der skelnes i denne sammenhæng ikke mellem de

enkelte former for kriminalitet begået på internettet. Tabel 7.3 viser, at ofrene for kriminalitet

begået på internettet i størstedelen af tilfældene i 2019 har været udsat én gang. 22 pct. har

været udsat to gange, mens omtrent samme andel

–

20 pct.

–

har været udsat tre gange eller

flere. 12 pct. af de ofre, der har været udsat tre gange eller flere, angiver at have været udsat

mere end ti gange i løbet af det seneste år. I gennemsnit har ofrene for kriminalitet begået på

internettet været udsat to gange.

118

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Tabel 7.3

Antal gange det enkelte offer har oplevet sig udsat for kriminalitet begået på internettet, eksklusive forsøg, 2019, pct.

Andel

1 gang

2 gange

3 eller flere gange

I alt

58 %

22 %

20 %

100 %

Det er undersøgt, i hvilket omfang personer, der har været ofre for kriminalitet begået på

internettet, samtidig er ofre for andre typer af kriminalitet. 24 pct. af de ofre, der har været

udsat for kriminalitet begået på internettet i 2019, har også oplevet at være udsat for vold,

tyveri og/eller hærværk inden for det seneste år, hvilket er omkring dobbelt så mange

sammenlignet med dem, der ikke har været udsat for kriminalitet begået på internettet, jf.

senere. Det skal i denne sammenhæng nævnes, at der kan være et overlap mellem udsatte for

tyveri og udsatte for kriminalitet begået på internettet, idet personer, der fx har fået stjålet et

dankort, som efterfølgende er misbrugt på internettet, kan vælge at svare bekræftende på

begge spørgsmål om samme hændelse. Umiddelbart tyder analyser på, at dette overlap er af

begrænset omfang.

I det nedenstående er der foretaget enkelte mere dybdegående analyser af de specifikke

former for kriminalitet begået på internettet, som ofrene har været udsat for. Disse analyser

vedrører den seneste gang, ofrene har været udsat for kriminalitet begået på internettet. I 2019

har i alt 452 svarpersoner angivet, at de rent faktisk har været udsat for

–

og ikke alene forsøgt

udsat for

–

kriminalitet begået på internettet inden for det seneste år. De foretagne analyser

og beregninger baserer sig således på et relativt spinkelt datagrundlag, hvorfor statistisk

signifikante sammenhænge sjældent påvises.

Visse respondenter har svaret ’Ved ikke’ til, hvor mange gange de har været udsat

for kriminalitet begået på

internettet. Disse er medregnet som værende udsat én gang.

119

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

7.2

Misbrug af betalingskortoplysninger

Som nævnt har knap to tredjedele af de ofre, der i 2019 har angivet, at de inden for det seneste

år har været udsat for kriminalitet begået på internettet, været udsat for misbrug af

betalingskortoplysninger. Dette svarer til, at tre pct. af befolkningen i alderen 16-74 år har

været udsat for misbrug af betalingskortoplysninger

i 2019. Ved misbrug af

betalingskortoplysninger forstås, at ofrets kortoplysninger er blevet misbrugt til at købe

varer/ydelser på internettet. Der findes flere forskellige metoder, som gerningsmænd kan

anvende for at tilegne sig ofrenes oplysninger. Fx kan gerningspersonen sende en e-mail eller

SMS, hvor afsenderen ved første øjekast lader til at være en virksomhed eller organisation,

som ofret har tillid til, og heri opfordres

modtageren til at oplyse dennes

betalingskortoplysninger. Denne metode kaldes

phishing/smishing. Pharming

er en anden

metode, hvorved gerningspersonen opretter en falsk hjemmeside, der nemt kan forveksles

med en ægte, og brugeren anvender sine kortoplysninger til at købe varer/ydelser på denne

hjemmeside. Yderligere kan der være tale om hacking eller afluring af PIN-kode.

7.2.1

Karakteristika ved ofre

Ud af den samlede gruppe af ofre for kriminalitet begået på internettet er det nogenlunde

ensartede andele, nemlig cirka to tredjedele af mændene og syv ud af ti af kvinderne, der

angiver at have været udsat for misbrug af betalingskortoplysninger.

Blandt ofre for kriminalitet begået på internettet er de ældre aldersgrupper samlet set statistisk

signifikant mere udsatte for misbrug af deres betalingskortoplysninger end de 16 -24-årige,

jf. tabel 7.4.

Tabel 7.4

Andel af ofre for kriminalitet begået på internettet udsat for misbrug af kortoplysninger fordelt efter ofrets alder, 2019, pct.

Andel af aldersgruppe

16 - 24 år

25 - 39 år

40 - 74 år

I alt

53 %

63 %

69 %

65 %

Se bilagstabel 7.1 for præcise procentandele.

120

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Tilsvarende ses, at blandt ofrene for kriminalitet begået på internettet har en større andel af

dem med en mellemlang- eller lang videregående uddannelse været ofre for misbrug af

kortoplysninger sammenlignet med ofre med en kortere eller ingen uddannelse (se også

bilagstabel 7.2). Forskellen mellem disse uddannelsesgrupper er statistisk signifikant, og

lignende tendens ses i andre offerundersøgelser (Kruize 2018).

7.2.2

Gerningspersonens metode

Som beskrevet kan gerningsmænd anvende en række forskellige metoder for at tilegne sig

ofrenes kortoplysninger. 58 pct. af ofrene har ingen idé om, hvordan gerningspersonen har

fået fat i deres kortoplysninger, 21 pct. har en formodning om det, mens samme andel af

ofrene

angiver,

ved,

hvordan

gerningspersonen

har

fået

fat

deres

betalingskortoplysninger.

Af de ofre der ved, hvordan gerningspersonen har fået fat i deres betalingskortoplysninger,

angiver 38 pct., at gerningspersonen har fået fat i betalingskortoplysningerne gennem en

hjemmeside eller forretning, hvor ofret har anvendt betalingskortet, og hvorfra oplysninger

er blevet stjålet, jf. tabel 7.5. Knap hver femte angiver at have oplyst deres kortoplysninger

gennem en falsk hjemmeside (pharming), mens en tilsvarende andel har oplyst disse gennem

svar på e-mail eller SMS, der viste sig at være falsk/fup (phishing/smishing). I en mindre

andel af tilfældene har gerningspersonen tilegnet sig oplysninger ved at hacke sig ind på

ofrets computer, ved at aflure/kopiere kortoplysningerne eller ved at stjæle kortet.

Tabel 7.5

Andel af ofre for misbrug af kortoplysninger fordelt efter gerningspersonens metode for at tilegne sig betalingskortoplysninger,

2019, pct.

Andel

Oplyst gennem svar på e-mail eller SMS, der viste sig at være falsk (phishing/smishing)

Oplyst gennem en falsk hjemmeside (pharming)

Oplyst gennem en hjemmeside eller forretning m.v., hvorfra oplysningerne blev stjålet

Nogen brød ind i ofrets computer via hacking/spyware

Ved at aflure/kopiere kortoplysninger, fx ved en hæveautomat (skimming)

Kortet blev stjålet (indbrud, trick- eller lommetyveri, røveri, etc.)

Andet

I alt

19 %

38 %

11 %

100 %

121

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

7.2.3

Økonomisk tab

57 pct. af ofrene for betalingskortsmisbrug har oplevet, at der blev trukket penge fra deres

konto ved, at gerningspersonen har lejet eller købt varer/ydelser på internettet. I 25 pct. af

tilfældene er der blevet overført penge fra ofrets bankkonto til en anden konto, mens 9 pct.

af ofrene har oplevet, at der er blevet hævet penge rent fysisk. Den resterende andel (ni pct.)

ved ikke, hvordan de penge, de har mistet, er blevet taget fra deres konto.

Misbrug af betalingskortoplysningerne har i 2019 ført til et gennemsnitligt økonomisk tab på

4.600 kr. Tabel 7.6 viser, at 15 pct. af de økonomiske tab har en størrelse på mindre end 500

kr., mens knap halvdelen af tabene ligger mellem 500 - 2.999 kr. og knap fire ud af ti ofre

har fået misbrugt deres betalingskort for mere end 3.000 kr.

Tabel 7.6

Misbrug af kortoplysninger fordelt efter det umiddelbare økonomiske tab, 2019, pct.

Andel

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

I alt

15 %

49 %

11 %

15 %

100 %

I de fleste tilfælde hæfter ofrene ikke for det økonomiske tab, der er en konsekvens af

kortmisbruget. Således angiver knap en tredjedel af ofrene for misbrug af kortoplysninger, at

de selv helt eller delvist har betalt det økonomiske tab, svarende til ti pct. af det samlede

økonomiske tab, mens det resterende er dækket af fx bank eller kreditkortselskab.

122

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

7.2.4

Anmeldelsestilbøjelighed

Ikke alle ofre for misbrug af betalingskortoplysninger anmelder forholdet til politiet. Det kan

fx skyldes, at ofrene ikke anser hændelsen for at være kriminel eller alvorlig nok til at

anmelde, fx det at modtage en smishing-SMS (Rigspolitiet 2017a), eller at en relativ lille

andel af disse ofre selv helt eller delvist har dækket det økonomiske tab.

Ofrene opdager typisk, at deres kortoplysninger er blevet misbrugt, ved at betalingskortet

bliver spærret, og ofret bliver kontaktet af Nets/vedkommendes bank eller gennem

kontoudskrifter på papir eller netbank. Som tabel 7.7 viser, er det blot 16 pct. af ofrene, som

selv har anmeldt forholdet til politiet. Denne andel adskiller sig ikke statistisk signifikant fra

2018. I 2019 har politiet fået kendskab om forholdet på anden vis end ved ofrets egen

anmeldelse, fx gennem ofrets bank eller kreditkortselskab, i godt en fjerdedel af tilfældene,

mens ofrene i over halvdelen af tilfældene ikke har anmeldt forholdet til politiet.

Tabel 7.7

Pct. af ofre for misbrug af kortoplysninger, der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab om forholdet på

anden vis end ved anmeldelse, 2019.

Andel

Ofret har selv anmeldt

Politiet fik kendskab på anden vis, fx gennem bank/kreditkortselskab

Ingen af delene

I alt

16 %

27 %

58 %

100 %

Der

ingen

statistisk

signifikant

forskel

mellem

mænd

kvinders

anmeldelsestilbøjelighed, til trods for at der ses en tendens til, at mænd i større omfang end

kvinder anmelder misbrug af kortoplysninger til politiet end kvinder.

Der ses en tendens til, at anmeldelsestilbøjeligheden er faldende med alderen, jf. tabel 7.8.

De yngste aldersgrupper er samlet set statistisk signifikant mere tilbøjelig e til at anmelde end

den ældste aldersgruppe. Det bemærkes, at denne og den efterfølgende tabel udelukkende

inkluderer de tilfælde, hvor ofret selv har anmeldt hændelsen til politiet. Dette drejer sig om

46 ofre for misbrug af betalingskortoplysninger. Beregninger er således foretaget ud fra et

meget spinkelt datagrundlag.

De præcise procentandele fremgår af bilagstabel 7.3

123

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Tabel 7.8

Andelen af misbrug af kortoplysninger der er blevet politianmeldt fordelt efter ofrets alder, 2019, pct.

Andel

16 - 24 år

25 - 49 år

50 - 74 år

I alt

22 %

24 %

12 %

16 %

Der er ikke en umiddelbar sammenhæng mellem anmeldelsestilbøjelighed og det økonomiske

tab ved misbrug af kortoplysninger i 2019, jf. figur 7.4, og de forskelle, der er, er ikke

statistisk signifikante. Igen skal det understreges, at der er tale om et relativt spinkelt

datamateriale, hvilket betyder, at udsving let kan forekomme, og resultaterne skal tolkes

varsomt.

Figur 7.4

Procent af ofre for misbrug af kortoplysninger, der har anmeldt tyveriet til politiet fordelt efter, hvor meget der er stjålet for,

2019, pct.

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 eller mere

124

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Tages der udgangspunkt i de misbrug af kortoplysninger, som ofrene ikke selv har anmeldt,

angår godt tre fjerdedele af disse tab beløb på mindre end 5.000 kr., mens en nogenlunde

tilsvarende andel ses for ofre, som selv har anmeldt, jf. bilagstabel 7.4.

7.3

Bedrageri ved samhandel på internettet

Der handles i langt højere grad end tidligere med varer og ydelser på internettet. Samhandel

på internettet foregår via webbutikker, men også ved at privatpersoner sælger eller køber

varer/ejendele gennem købs- og salgsannoncer på websider som Den Blå Avis (DBA), Gul

& Gratis eller eBay.

Knap fire ud ti af ofrene for kriminalitet begået på internettet angiver i 2019 at have været

udsat for bedrageri ved køb af varer/ydelser på internettet inden for det seneste år, hvilket

svar til to pct. af befolkningen i alderen 16-74 år. Bedrageri ved køb af varer/ydelser på

internettet vil sige, at ofret ikke har modtaget den vare, som vedkommende har betalt for,

eller at den leverede vare viste sig at være en kopivare.

7.3.1

Karakteristika ved ofre

Af de kvinder, der har været udsat for kriminalitet begået på internettet inden for det seneste

år, har 35 pct. været udsat for bedrageri ved samhandel over internettet, mens dette gør sig

gældende for 41 pct. af mændene. Forskellen er ikke statistisk signifikant.

På tværs af aldersgrupperne er tendensen, at de 16-24-årige er mere udsatte for bedrageri ved

køb af varer/ydelser på internettet end de ældre aldersgrupper, jf. tabel 7.9. Forskellene er

dog ikke statistisk signifikante.

Tabel 7.9

Andel af ofre for kriminalitet begået på internettet udsat for bedrageri ved køb af varer/ydelser på internettet fordelt efter ofrets

alder, 2019, pct.

Andel af aldersgruppe

16 - 24 år

25 - 39 år

40 - 74 år

I alt

46 %

34 %

37 %

38 %

Hermed menes ikke varer, der er blevet væk i posten, og som derefter er blevet gensendt eller erstattet.

125

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

126

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

7.3.2

Transaktionens art

Det ses af tabel 7.10, at bedrageriet i knap to tredjedele af tilfældene bestod i, at ofret ikke

har modtaget den betalte vare eller ydelse. I en femtedel af tilfældene var varen en kopivare,

var defekt eller på anden måde ikke i overensstemmelse med det, sælger havde beskrevet,

mens én pct. af ofrene havde oplevet, at sælger ikke returnerede penge i forbindelse med

bytning.

Tabel 7.10

Andel af ofre for bedrageri ved køb af varer/ydelser på internettet fordelt efter bedrageriets karakter, 2019, pct.

Andel

Varen/ydelsen blev ikke leveret/ankom aldrig

Varen var en kopivare, var defekt eller på anden måde ikke som beskrevet

Sælger returnerede ikke penge i forbindelse med bytning

Andet

I alt

64 %

20 %

16 %

100 %

Knap tre fjerdedele af ofrene for bedrageri ved køb af varer/ydelser på internettet har

foretaget deres køb gennem en internetbutik: 15 pct. af de adspurgte vidste ikke, hvorvidt

dette var en dansk eller udenlandsk internetbutik. 17 pct. angav, at det drejede sig om en

dansk internetbutik, mens 41 pct. af ofrene var blevet udsat for bedrageri gennem en

udenlandsk internetbutik. Tendensen er således, at bedrageri ved køb af varer/ydelser på

internettet forekommer hyppigst gennem køb på udenlandske internetbutikker.

Derudover har 27 pct. af ofrene angivet, at de har oplevet at være udsat for bedrageri i

forbindelse med en privathandel. Af disse er ofrene hyppigst kommet i kontakt med sælgeren

gennem Facebook og Den Blå Avis. Dette gør sig gældende for henholdsvis 34 pct. og 35

pct. af de ofre, der er blevet bedraget gennem samhandel med en privatperson. Fem pct.

angiver at være kommet i kontakt med gerningspersonen gennem Gul & Gratis, mens fire

pct. kom i kontakt med gerningspersonen gennem Trendsales eller andre sociale medier .

Èn respondent vidste ikke, hvor vedkommende havde købt varen/ydelsen. Denne indgår ikke i beregningen.

127

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

7.3.3

Økonomisk tab

De økonomiske tab ved bedrageri ved køb af varer/ydelser på internettet er mindre end ved

misbrug af betalingskortoplysninger. Som tabel 7.11 viser, drejer knap ni ud af ti tilfælde sig

om tab for under 3.000 kr. Det gennemsnitlige tab ved samhandel på internettet er 2.400 kr.

pr. tilfælde af bedrageri.

Tabel 7.11

Bedrageri ved køb af varer/ydelser på internettet fordelt efter det umiddelbare økonomiske tab, 2019, pct.

Andel

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

I alt

32 %

55 %

100 %

85 pct. af ofrene for bedrageri ved køb af varer/ydelser, som har lidt tab gennem handlen, har

selv helt eller delvist betalt det økonomiske tab. I alt har ofrene selv betalt 93 pct. af det

samlede økonomiske tab. Denne andel er således betydeligt større end den, der er beregnet

for misbrug af kortoplysninger.

128

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

7.3.4

Anmeldelsestilbøjelighed

Tabel 7.12 viser, at godt en femtedel af ofrene for bedrageri ved køb af varer/ydelser på

internettet selv har anmeldt forholdet til politiet, mens politiet har fået kendskab om forholdet

på anden vis, fx gennem ofrets bank eller kreditkortselskab, i fem pct. af tilfældene. I knap

tre fjerdele af tilfældene er forholdet ikke blevet anmeldt til politiet.

I 2019 er mændene (29 pct.) statistisk signifikant mere tilbøjelige til at anmelde bedrageriet

til politiet end kvinderne (10 pct.). Der er ingen entydige tendenser på tværs af

aldersgrupperne.

Tabel 7.12

Ofre for bedrageri ved køb af varer/ydelser på internettet der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab om

forholdet på anden vis end ved anmeldelse, 2019, pct.

Andel

Ofret har selv anmeldt

Politiet fik kendskab på anden vis, fx gennem bank/kreditkortselskab

Ingen af delene

I alt

21 %

74 %

100 %

Når ofrene ikke har anmeldt, har det isæt beroet på, at det økonomiske tab har været af

beskeden størrelse. Tages der udgangspunkt i de tilfælde, som ofrene ikke har anmeldt,

beløber 91 pct. af disse tab sig til mindre end 3.000 kr., jf. bilagstabel 7.5

129

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

7.4

Andre former for kriminalitet begået på internettet

En mindre andel af ofrene for kriminalitet begået på internettet har været udsat for

kontaktbedrageri (otte pct.) og/eller misbrug af personoplysninger (ni pct.). Datagrundlaget

er dermed ikke tilstrækkeligt stort til at kunne foretage videre statistiske analyser af

udsatheden for disse to typer af kriminalitet begået på internettet. Dette betyder blandt andet,

at der ikke foretages analyser af anmeldelsestilbøjelighed og udsathed på tværs af kø n og

alder. Nogle af hovedtendenserne vedrørende udsathed for kontaktbedrageri og/eller misbrug

af personoplysninger beskrives dog i nedenstående, men resultaterne skal tolkes varsomt.

7.4.1

Kontaktbedrageri

Kontaktbedrageri over internettet betegner i denne sammenhæng overførsel af penge til en

person, som ofret fik kontakt til over internettet, og som senere viste sig at være en bedrager.

Dette kan fx være rejseudgifter eller udgifter i forskud for at modtage et større beløb , fx en

arv fra et ukendt familiemedlem, lotterigevinst eller glemte konti. Bedrageren kan både være

en person, ofret ikke kender, en person, der udgiver sig for at være én, ofret kender, eller en

person, ofret havde mødt online, fx på et datingsite.

De otte pct. af ofrene for kriminalitet begået på internettet, der i 2019 angiver i at have været

udsat for kontaktbedrageri over internettet inden for det seneste år, svarer til, at 0,3 pct. af

befolkningen i alderen 16-74 år var udsat for kontaktbedrageri i 2019.

Ofrene er oftest blevet kontaktet af gerningspersonen gennem sociale medier eller over e-

mail. Det gennemsnitlige økonomiske tab for kontaktbedrageri var 8.200 kr. i 2019, hvilket

er en del højere end i 2018, hvor det gennemsnitlige økonomiske tab var cirka 5.000 kr.

7.4.2

Misbrug af personoplysninger

Ved misbrug af personoplysninger forstås, at en anden person har anvendt ofrets

personoplysninger, fx navn, cpr-nummer eller mailkonto, eller identitetsbeviser, fx kørekort

eller sygesikringsbevis, med henblik på at opnå en økonomisk gevinst. Dette kan fx ske ved

at bestille varer/ydelser på nettet eller ved at oprette abonnementer i ofrets navn. Misbrug af

person- og identitetsoplysninger dækker ikke misbrug af betalingskortoplysninger over

internettet.

Som nævnt er det ni pct. af ofrene for kriminalitet begået på internettet i 2019, som angiver

at have været udsat for misbrug af personoplysninger over internettet inden for det seneste

år. Tallet svarer til, at 0,4 pct. af befolkningen i alderen 16-74 år var udsat for denne form for

kriminalitet begået på internettet i 2019.

En gerningsperson kan tilegne sig adgang til andres personoplysninger på flere forskellige

måder, fx gennem hacking, pharming, ved at ofret handler på internettet eller ved indbrud og

tyveri. Godt en tredjedel af ofrene for misbrug af personoplysninger ved ikke, hvordan

gerningspersonen har fået adgang til deres oplysninger, mens størstedelen af de ofre, der ved

130

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

det, angiver, at gerningspersonen brød ind i deres private computer, fx via hacking eller

malware, eller fik adgang til deres oplysninger gennem handel på internettet.

Det gennemsnitlige økonomiske tab i forbindelse med misbrug af personoplysninger var cirka

3.700 kr. Ofrene selv har betalt to pct. af det samlede økonomiske tab, mens det resterende

er dækket af fx bank eller forsikringsselskab.

Godt en femtedel af ofrene for misbrug af personoplysninger har ikke selv opdaget, at deres

oplysninger er blevet misbrugt, men er blevet gjort opmærksom herpå via fx venner, familie

eller bank. En mindre andel har opdaget det gennem kontoudskrift (13 pct.) eller en

regning/opkrævning (9 pct.). Over halvdelen af ofrene (57 pct.) angiver, at være blevet gjort

opmærksom på misbruget på anden vis.

131

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Den samlede kriminalitetsudvikling

(vold, tyveri og/eller hærværk)

I det følgende anskues udviklingen i tyverier, hærværk og vold samlet. Voldtægt m.v. og

kriminalitet begået på internettet indgår ikke i denne analyse, da tidligere offerundersøgelser

typisk alene har omfattet de tre nævnte former for kriminalitet.

1986 var et mærkeår i kriminalitetens historie i Danmark. Da årsopgørelsen fra

Rigspolitichefen for dette år blev offentliggjort, måtte man notere sig, at antallet af anmeldte

straffelovsovertrædelser oversteg en halv million. Helt præcist var der i 1986 registreret

512.850 anmeldelser for overtrædelse af straffeloven. I et tilbageblik kunne man konstatere,

at der var tale om ikke mindre end en femdobling i forhold til begyndelsen af 1960’erne, jf.

figur 8.1. I Interpols internationale kriminalstatistikker fremstod Danmark

–

med 1 anmeldt

straffelovsovertrædelse for hver 10 indbyggere

–

nu som et af de mest kriminalitetsbelastede

samfund i verden. Samtidig viste analyser, at vold og kriminalitet bekymrede to ud af tre

danskere meget (Thulstrup m.fl. 2005).

Figur 8.1

Straffelovsovertrædelser der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets kendskab, 1960-1986.

600000

500000

400000

300000

200000

100000

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

132

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Væksten i kriminaliteten i det forudgående tiår, fra 1976 til 1986, havde været langt stærkere

end det tidligere tiår

–

1966 til 1976

–

der igen havde oplevet en stærkere vækst end fra 1956

til 1966. Igennem de forudgående 30 år

–

fra 1956 til 1986

–

havde der været en generel

vækst i kriminaliteten. Denne tilsyneladende katastrofekurs og katastrofeplacering for

kriminaliteten i Danmark inspirerede flere til at kigge fremad: Hvordan ville det se ud ved

årtusindeskiftet? Den daværende rigspolitichef spåede, at antallet af straffelovsovertrædelser

i år 2000 ville være steget til mere end én million om året, altså en fordobling i forhold til

1986. Sociologer foretog en række fremskrivninger af kriminalitetens udvikling fra 1986 til

år 2000, blandt andet en fremskrivning baseret på den forudsætning, at den gennemsnitlige

stigningstakst fra 1960 til 1986 ville fortsætte (Blum & Porsager 1987). Samlet betød denne

fremskrivning,

ligesom

Rigspolitichefens,

fordobling

anmeldte

straffelovsovertrædelser.

Fra kriminologisk hold blev der udarbejdet en konsekvensanalyse. Denne analyserede de

mulige

konsekvenser

ændringer

befolkningens

størrelse,

befolkningens

alderssammensætning og samfundets urbaniseringsgrad

–

forhold som hidtil havde vist sig at

have stærk sammenhæng med kriminalitetsniveauet (Balvig 1985a; 1987). Denne

konsekvensanalyse førte til et anderledes resultat end de to vækstbaserede fremskrivninger,

idet dens bud på udviklingen var, at der i år 2000 ville være færre snarere end flere anmeldte

straffelovsovertrædelser end i 1986 (omkring 490.000).

Det faktisk antal anmeldte straffelovsovertrædelser i 2000 var 504.250

–

et lille fald på 2 pct.

i forhold til 1986. I perioden fra 1986 blev den stadige vækst afløst af først stagnation og

senere et fald i de anmeldte straffelovsovertrædelser. Som det ses af figur 8.2, stagnerede

antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser i perioden fra midt i 1980’erne til midt i

1990’erne på et niveau med mellem 500.000 og 550.000 årlige anmeldelser, hvorefter

der fra

midt i 1990’erne og frem til 2006 var en faldende tendens. Fra 2007 til 2009 steg antallet af

anmeldte straffelovsovertrædelser på ny

–

en stigning på 16 pct. Fra 2009 til 2019 er der

samlet set sket et fald på 28 pct. Med undtagelse af år 2000 har antallet af anmeldte

straffelovsovertrædelser i alle årene i det nye årtusinde været under en halv million.

133

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Figur 8.2

Straffelovsovertrædelser der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets kendskab, 1960-2019.

600000

500000

400000

300000

200000

100000

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

I 1987 blev der for første gang gennemført en undersøgelse af, hvorvidt dan skerne inden for

det seneste år forud for interviewtidspunktet havde været udsat for tyveri, hærværk og/eller

vold. Som det er fremgået af det tidligere, er der før 1987 foretaget andre offerundersøgelser

–

den første i 1971

–

men i 1987 var det første gang, man i samme undersøgelse spurgte om

udsatheden for tre af de mest typiske og talrige traditionelle straffelovsovertrædelser

–

tyveri,

hærværk og vold.

Undersøgelsen i 1987 viste, at en fjerdedel af befolkningen i løbet af et år blev udsat for

tyveri, hærværk og/eller vold. Siden da er denne undersøgelse gentaget flere gange, jf. figur

8.3.

For en estimering af situationen forud for 1987 baseret på offerundersøgelserne 1971 -1986 se Balvig, 2015

134

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Fra 1987 til 2002 holdt den årlige andel, der havde været udsat for kriminalitet, sig på

omkring de 25 pct., mens tendensen siden 2002 har været faldende og de seneste år

stagnerende. Niveauet i de seneste år ligger således markant under tidligere tiders relativt

høje niveau.

Figur 8.3

Procent af befolkningen der har været udsat for tyveri, vold og/eller hærværk inden for det seneste år forud for

interviewtidspunktet, 1960-2019, pct.

100

1514 13 14

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

135

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

8.1

Udsathed for den samlede kriminalitet

Som angivet i figur 8.3, har 14 pct. af de adspurgte 16-74-årige i 2019 oplyst, at de i løbet af

de seneste 12 måneder forud for undersøgelsen har været udsat for tyveri, vold og/eller

hærværk. Denne andel er ikke statistisk signifikant forskellig fra andelen i 2018, men er

statistisk signifikant lavere end andelen for den tidligere periode fra 2005-2018 samlet set. I

absolutte tal svarer det til 598.000 mennesker (mellem 560.000 og 637.000 med 95%-

sikkerhedsintervaller).

Af de 598.000 personer, der har været ofre for kriminalitet, har 40 pct. været det mere end én

gang i løbet af det seneste år forud for undersøgelsen.

Denne reviktimiseringsandel angår

langt flere, end man skulle forvente, hvis kriminaliteten ramte tilfældigt. Den forøgede risiko

for reviktimisering gør sig gældende såvel med hensyn til risikoen for at blive udsat for en

anden type forbrydelse som for at blive udsat for samme type forbrydelse flere gange.

Selv om der er en overrisiko for at blive udsat for andre typer af forbrydelser, når man er

blevet udsat for én, er det dog langt de fleste af ofrene, der i løbet af et år alene udsættes for

enten

tyveri

eller

hærværk

eller

vold, nemlig 88 pct. af ofrene.

Knap ni

ud af ti af ofrene udsættes altså ”kun” for én type kriminalitet, mens en væsentlig

andel

–

jf. ovenstående

–

udsættes flere gange for den samme. For de, der udsættes for flere

typer af kriminalitet, er den mest udbredte ”kombination” tyveri og

hærværk.

Det bemærkes, at beregningen vedrørende antallet af gange, ofrene for kriminalitet har været udsat, overestimerer

en smule, da visse af tyveriofrene, som har været udsat flere gange, har været udsat for indbrud. Dette drejer sig

om 11 pct. af de ofre, der i 2019 har været udsat for tyveri flere gange. Det er ikke muligt at udskille disse fra data.

136

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Det fremgår af figur 8.4, at reviktimiseringsrisikoen er stor for alle tre former for kriminalitet.

Risikoen for at blive udsat for vold i løbet af et år er én pct., men hvis man har været udsat

én gang, er der 40 procents risiko for, at man udsættes for vold igen inden for de samme 12

måneder. Har man været udsat to gange, er risikoen for, at man udsættes igen 52 pct., og har

man været udsat tre gange, er risikoen for på ny at blive udsat 73 pct.

Figur 8.4

Procentvis risiko for i løbet af et år at blive udsat for en forbrydelse afhængig af, hvor mange gange man tidligere er blevet

udsat for den samme forbrydelse, 2019, pct.

100

Hvis ikke tidligere udsat,

udsat én gang

Hvis udsat én gang, udsat

igen

Tyveri

Hvis udsat to gange, udsat

igen

Vold

Hvis udsat tre gange, udsat

igen

Hærværk

137

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Risikoen for at blive udsat for kriminalitet er størst for de unge, mens de ældre aldersgrupper

i mindre grad udsættes for kriminalitet. Blandt de 16-24-årige drejer det sig om 20 pct., der

er blevet udsat for kriminalitet i løbet af det forudgående år, mens det er 16 pct. af de 25-39-

årige og 12 pct. af de 40-74-årige, jf. figur 8.5. De 16-24-årige er statistisk signifikant mere

udsat for kriminalitet end de ældre aldersgrupper i 2019. Fra den første del af perioden til den

sidste del ses desuden et betydeligt og signifikant fald i udsatheden for kriminalitet blandt de

16-24-årige. Den stigning i 2019, der er sket blandt de unge, er ikke statistisk signifikant, når

der sammenlignes med de seneste tre år.

Figur 8.5

Ofre for kriminalitet fordelt efter alder, 2005-2019, pct.

35%

30%

25%

20%

15%

10%

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

16-24 år

25-39 år

40-74 år

Se bilagstabel 8.1 for angivelse af de præcise andele.

138

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

I 2019 blev 16 pct. af mændene udsat for kriminalitet over for 12 pct. kvinderne, jf. figur

8.6, og denne forskel er statistisk signifikant. Bortset fra 2014, har der også tidligere år været

en signifikant mindre andel af kvinder end mænd, der har været udsat for kriminalitet.

Figur 8.6

Ofre for kriminalitet fordelt efter køn, 2005-2019, pct.

25%

20%

15%

10%

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Kvinder

2013

Alle

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Mænd

Se bilagstabel 8.2 for angivelse af de præcise andele.

139

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

8.2

Anmeldelsestilbøjelighed

Sammenlagt er det 50 pct. af ofrene, der har anmeldt mindst én af de former for kriminalitet,

de har været udsat for, til politiet, eller som politiet

–

ifølge ofret

–

har fået kendskab om på

anden vis. Ser vi alene på de ofre, som selv har anmeldt mindst én af de former for

kriminalitet, de har været udsat for, er der ingen statistisk signifikant forskel mellem mænd

og kvinders tilbøjelighed til at anmelde kriminaliteten til politiet. Derimod stiger

anmeldelsestilbøjeligheden med alderen, jf. figur 8.7. Hvor 33 pct. af de 16-24-årige selv har

anmeldt forholdet til politiet, er det 42 pct. af de 25-39-årige og 49 pct. af de 40-74-årige.

Anmeldelsestilbøjeligheden blandt de 16-24-årige er statistisk signifikant lavere end for de

ældre aldersgrupper.

Figur 8.7

Andelen af den samlede kriminalitet, der er blevet politianmeldt af ofret selv, fordelt efter ofrets alder, 2019, pct.

16-24 år

25-39 år

40-74 år

140

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Bekymring for kriminalitet

Ved gennemgangen af de enkelte former for kriminalitet er det omtalt, i hvilket omfang

kriminaliteten har medført fysiske eller økonomiske skader, og

–

i forhold til voldtægt

–

hvorvidt hændelsen har haft betydning for ofrets liv. Det er imidlertid også af interesse at

vide, hvor stor en del af befolkningen der er bekymrede for kriminalitet, uanset om de har

været udsat for kriminalitet eller ej, og hvordan udviklingen i bekymringen er.

9.1

Personlig bekymring for kriminalitet

Figur 9.1. viser udviklingen i befolkningens bekymring for personligt at blive udsat

kriminalitet. De tre første målinger, der er foretaget i Danmark

– det var i 1970’erne og

begyndelsen af 1980’erne –

viste, at 15-19 pct. var bekymret, dvs. tænkte ofte eller næsten

hele tiden på risikoen for at blive udsat for kriminalitet. I perioden fra 1987 til 2019 har

andelen af ængstelige danskere ligget på et signifikant lavere niveau, idet det ved langt de

fleste målinger er mellem 10 og 13 pct. af den voksne befolkning, der har angivet at være

bekymret for at blive udsat for kriminalitet.

Figur 9.1

Procent af befolkningen der næsten hele tiden eller ofte tænker på deres personlige risiko for at blive udsat for kriminalitet,

1975-2019, pct.

100

11 13

12 1310 10

12 12

1414

13 12

111010 12 11 1212

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

Stigningen i 2008 er antagelig relateret til dels nogle sociale uroligheder og dels den ’rockerkrig’, der startede

det år. I 2008 blev respondenterne kun spurgt om angst for kriminalitet to gange årligt

–

netop på tidspunkter i

forlængelse af de nævnte hændelser. Siden da er spørgsmålet om angst for kriminalitet indgået i alle månedlige

undersøgelser.

141

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Spørgsmålet om borgernes personlige bekymring for kriminalitet er belyst i undersøgelsen

ved, at de interviewede er blevet spurgt, om deres personlige risiko for at blive udsat for

kriminalitet er noget, de ofte tænker på. De, der svarer, at de næsten hele tiden eller ofte

tænker på denne risiko, er dem, der traditionelt og også i det følgende anses for at være

bekymret for kriminalitet. Blandt de adspurgte i 2019 var det 12 pct., der næsten hele tiden

eller ofre bekymrede sig om deres personlige risiko for at blive udsat for krimi nalitet, mens

andelen der sjældent eller aldrig bekymrede sig om denne risiko var 59 pct., jf. tabel 9.1.

Begge andele adskiller ikke sig statistisk signifikant fra det forudgående år, ligesom der ikke

er klare udviklingstendenser sammenlignet med den tidligere periode.

Tabel 9.1

Fordeling af svarpersoner efter bekymring for personligt at blive udsat for kriminalitet, 2005-2019, pct.

Næsten hele

tiden

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Ofte

11 %

10 %

16 %

10 %

11 %

10 %

11 %

12 %

10 %

Af og til

26 %

21 %

20 %

24 %

18 %

17 %

18 %

24 %

25 %

29 %

28 %

Sjældent

40 %

39 %

35 %

34 %

35 %

39 %

40 %

42 %

40 %

41 %

42 %

43 %

Aldrig

22 %

27 %

29 %

22 %

36 %

37 %

25 %

24 %

22 %

17 %

16 %

19 %

17 %

Alle

100 %

1.941

2.843

1.988

1.941

7.552

11.611

11.734

11.549

11.393

11.487

11.465

12.142

11.674

11.234

11.295

142

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

9.1.1

Demografi og personlig bekymring for kriminalitet

Der er ses en klar statistisk signifikant forskel mellem andelen af mænd og kvinder, som er

bekymret for deres personlige risiko for at blive udsat for kriminalitet, idet det drejer sig om

15 pct. af kvinderne over for ti pct. af mændene, jf. tabel 9.2. 11 pct. af kvinderne siger, at

de aldrig er bekymret for at blive udsat for kriminalitet, mens dette gør sig gældende for 22

pct. af mændene.

Tabel 9.2

Svarpersoner fordelt efter køn og i hvilket omfang de tænker på deres personlige risiko for at blive udsat for kriminalitet, 2019,

pct.

Mand

Næsten hele tiden

Ofte

Af og til

Sjældent

Aldrig

I alt

23 %

45 %

22 %

100 %

Kvinde

13 %

34 %

40 %

11 %

100 %

I alt

10 %

28 %

43 %

17 %

100 %

Af tabel 9.3 fremgår det, at forskellene mellem aldersgrupperne er relativt store med hensyn

til den personlige bekymring for kriminalitet. De 16-24-årige er således statistisk signifikant

mere bekymret for kriminalitet (17 pct.) end de ældre aldersgrupper (12 pct.), ligesom der er

en statistisk signifikant højere andel af dem mellem 25 og 74 år, der aldrig eller sjældent er

bekymret for kriminalitet, set i forhold til den yngste aldersgruppe.

Tabel 9.3

Svarpersoner fordelt efter alder og i hvilket omfang de tænker på deres personlige risiko for at blive udsat for kriminalitet, 2019,

pct.

–

24 år

Næsten hele tiden

Ofte

Af og til

Sjældent

Aldrig

I alt

14 %

30 %

36 %

17 %

100 %

–

39 år

10 %

27 %

42 %

19 %

100 %

–

74 år

10 %

29 %

44 %

16 %

100 %

I alt

10 %

28 %

43 %

17 %

100 %

143

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

9.1.2

Udsathed og personlig bekymring for kriminalitet

De, der har været udsat for kriminalitet inden for det seneste år, tænker generelt mere på

risikoen for (på ny) at blive udsat for kriminalitet, end andre gør, jf. tabel 9.4. Mens ti pct. af

dem, der ikke har været udsat for kriminalitet, næsten hele tiden eller ofte tænker på denne

risiko, drejer dette sig om 20 pct. af dem, der har været udsat for kriminalitet, hvilket er en

statistisk signifikant højere andel. Det skal dog understreges, at det på det foreliggende

grundlag ikke kan vides, i hvilken udstrækning sammenhængen eventuelt (også) går den

anden vej: At det især er de mennesker, der med mere eller mindre god grund er bekymret

for at blive udsat for kriminalitet, som faktisk udsættes.

Tabel 9.4

Svarpersoner fordelt efter udsathed for kriminalitet og i hvilket omfang de tænker på deres personlige risiko for at bl ive udsat

for kriminalitet, 2019, pct.

Ikke udsat

Næsten hele tiden

Ofte

Af og til

Sjældent

Aldrig

I alt

28 %

45 %

17 %

100 %

Udsat

16 %

31 %

35 %

14 %

100 %

Det er desuden undersøgt, om forskellen mellem de udsattes og de ikke udsattes grad af

bekymring varierer i forhold til arten af den kriminalitet, de har været udsat for. Det viser sig

ikke at være tilfældet, da alle, der har været udsat for en af de forskellige former for

kriminalitet, signifikant hyppigere er bekymret sammenlignet med dem, der ikke har været

udsat for disse forbrydelser.

144

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

9.2

Bekymring for kriminalitet i samfundet

I 1985 påbegyndte Institut for Konjunktur-Analyse en måling af danskernes bekymringer og

inkluderede et spørgsmål, der lyder:

Hvor meget bekymrer du dig for vold og kriminalitet i

samfundet?

Målingen, der blev foretaget fire gange årligt, er senere overtaget af andre

analyseinstitutter.

Frem til midten af år 2000 omfattede hver måling 600 respondenter, men

siden da cirka 1.100 pr. måling, hvilket vil sige omkring 4.400 respondenter på årsbasis.

Da disse målinger ikke længere gennemføres af analyseinstitutter på en måde, der er

sammenlignelig med de tidligere, blev det i 2015 besluttet at lade spørgsmålet indgå i

omnibusundersøgelsen. Den indgik første gang i oktober 2015 og er siden indgået i hver af de

månedlige undersøgelser. Spørgsmålet er altså stillet i samtlige måneder i 2019, hvilket betyder,

at i alt ca. 11.305 personer har besvaret spørgsmålet om bekymring for samfundsmæssig

kriminalitet i 2019.

Det er vigtigt at påpege, at resultaterne fra år 2015-2019 næppe er direkte sammenlignelige med

tidligere års resultater, da udvælgelsen af respondenter, vægtning af bortfald samt konteksten for

spørgsmålet er anderledes end i de tidligere undersøgelser.

Det er dog sikret, at spørgsmålet

stilles adskilt fra spørgsmålet om de adspurgtes personlige risiko for at blive udsat kriminalitet,

jf. afsnittet ovenfor, samt adskilt fra spørgsmål om udsathed for kriminalitet. Selve spørgsmålets

formulering og konstruktionen er den samme som i tidligere år.

I 2009 gik Institut for Konjunktur-Analyse sammen med Catinét og blev til Canitét-IFKA. I juli 2010 overtog

Voxmeter denne analysevirksomhed.

I de tidligere undersøgelser blev respondenterne stillet en lang række spørgsmål om bekymring for forskellige

samfundsmæssige forhold, såsom forurening og arbejdsløshed.

145

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Figur 9.2 viser de samlede resultater inklusive sikkerhedsintervaller fra de enkelte år. I 2015

samt de to seneste år ses den hidtil laveste andel af personer, der er meget bekymret for vold og

kriminalitet (18 pct.). Dette meget lavere niveau end i de foregående år kan hænge sammen med

den omtalte ændring i indsamling af data og bør derfor tolkes med forbehold. I 2019 er andelen,

der er bekymret for vold og kriminalitet således 18 pct., hvilket ikke er statistisk signifikant

forskellig fra andelen i 2018.

Figur 9.2

Andel, der bekymrer sig meget for vold og kriminalitet i samfundet, 1985-2019, pct. Samlede resultater for de enkelte år, med

sikkerhedsintervaller.

100

64 65

63 63

63 62

57 56 55

43 44

37 37

39 38

32 31

21 20

18 18

1985

1986

1987

1988

Det er også værd at fokusere på den anden ende af skalaen, nemlig andelen der siger, at de slet

ikke bekymrer sig for vold og kriminalitet i samfundet. Denne svarkategori var ikke inkluderet i

analyseinstitutternes undersøgelser de første år, antagelig fordi man ikke anså den for at være

nødvendig. I 1990 kom svarmuligheden med, og det viste sig da også i starten kun at være ganske

få, som sagde, at de slet ikke bekymrede sig for vold og kriminalitet i samfundet, jf. figur 9.3.

Først i slutningen af 1990’erne kom denne andel op på omkring

fem pct. og voksede derefter til

mere end ti pct. i 2003. I 2014 var andelen vokset til hele 21 pct. Med de nye målinger i 2015-

Værdierne er fra og med 2015 markeret med gul for at indikere usammenligneligheden med tidligere år, jf. den

omtalte problematik omkring dataindsamlingen.

146

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

2019 er andelen af personer, der slet ikke bekymrer sig for vold og kriminalitet, faldet til mellem

11 og 15 pct. Også dette resultat må tages med forbehold, jf. de omtalte problematikker

vedrørende ændringen i dataindsamlingen i 2015. I 2019 er andelen, der slet ikke er bekymret

for vold og kriminalitet, 12 pct., hvilket ikke er statistisk signifikant forskelligt fra andelen i

2018.

Samlet set tyder denne og den ovennævnte afvigelse i forhold til resultaterne fra de tidligere

undersøgelser af befolkningens bekymring for vold og kriminalitet på, at de respondenter, der

indgår i Danmarks Statistiks undersøgelse, er mere moderate i deres angivelser af deres

bekymringer. Dette kan som nævnt både bero på selve stikprøvens udvælgelse og konteksten for

spørgsmålet.

Figur 9.3

Andel, der slet ikke bekymrer sig for vold og kriminalitet i samfundet, 1990-2019, pct. Samlede resultater for de enkelte år, med

sikkerhedsintervaller.

12 11 12

11 11

15 16

12 11 13 12

Af andelen, der slet ikke er bekymrede for kriminalitet i samfundet, oplyser 54 pct., at de

heller aldrig bekymrer sig for deres personlige risiko for at blive udsat for kriminalitet, jf.

tabel 9.5. 38 pct. af dem, der er meget bekymret for kriminalitet i samfundet, er også næsten

hele tiden eller ofte bekymret for personligt at blive udsat for kriminalitet.

147

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Tabel 9.5

Svarpersoner fordelt efter i hvilket omfang de tænker på deres personlige risiko for at blive udsat for kriminalitet og deres

bekymring for kriminalitet i samfundet, 2019, pct.

Bekymring for

kriminalitet i

samfundet

Meget bekymret

En del bekymret

Kun lidt bekymret

Slet ikke bekymret

I alt

Personlig risiko for at blive udsat for kriminalitet

Næsten hele

tiden

Ofte

30 %

13 %

10 %

Af og til

35 %

44 %

21 %

28 %

Sjældent

20 %

36 %

58 %

40 %

43 %

Aldrig

17 %

54 %

17 %

I alt

100 %

9.2.1

Demografi og bekymring for kriminalitet i samfundet

Den kønsmæssige fordeling af den samfundsmæssige bekymring for kriminalitet ligner

fordelingen for den personlige bekymring for at blive udsat for kriminalitet. En statistisk

signifikant højere andel af kvinder (21 pct.) end af mænd (15 pct.) er meget bekymrede for

vold og kriminalitet i samfundet, jf. tabel 9.6. Mens godt hver sjette mand slet ikke bekymrer

sig for vold og kriminalitet, gør det samme sig kun gældende for knap hver fjortende kvinde.

Tabel 9.6

Svarpersoner fordelt efter køn og i hvilket omfang de er bekymrede for vold og kriminalitet i samfundet, 2019, pct.

Mand

Meget bekymret

En del bekymret

Kun lidt bekymret

Slet ikke bekymret

I alt

15 %

27 %

41 %

17 %

100 %

Kvinde

21 %

33 %

39 %

100 %

I alt

18 %

30 %

40 %

12 %

100 %

148

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Også aldersmæssigt er der statistisk signifikante forskelle, idet de 16-24-årige er mindre

bekymrede for kriminalitet i samfundet end de ældre aldersgrupper.

Tabel 9.7

Svarpersoner fordelt efter alder og i hvilket omfang de er bekymrede for vold for kriminalitet i samfundet, 2019, pct.

–

24 år

Meget bekymret

En del bekymret

Kun lidt bekymret

Slet ikke bekymret

I alt

11 %

22 %

49 %

18 %

100 %

–

39 år

15 %

25 %

43 %

17 %

100 %

–

74 år

21 %

33 %

37 %

100 %

I alt

18 %

30 %

40 %

12 %

100 %

9.2.2

Udsathed og bekymring for kriminalitet i samfundet

I tabel 9.8 er bekymringen for kriminalitet i samfundet sat i forhold til, om man har været

udsat for kriminalitet. Mens 16 pct. af dem, der ikke havde været udsat for kriminalitet, var

meget bekymrede for kriminalitet, så var det noget flere, 23 pct., af dem, der har været udsat

for kriminalitet. Forskellen er statistisk signifikant.

Tabel 9.8

Svarpersoner fordelt efter udsathed for kriminalitet og i hvilket omfang de er bekymrede for vold og kriminalitet i samfundet,

2019, pct.

Ikke udsat

Meget bekymret

En del bekymret

Kun lidt bekymret

Slet ikke bekymret

I alt

16 %

29 %

42 %

13 %

100 %

Udsat

23 %

30 %

35 %

11 %

100 %

149

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Litteraturliste

Andersen, Ole Ejnar (1985a):

Ofre for vold og overfald, 2. halvår 1980, 1982 og 1984.

AIM Media- og Sociale Undersøgelser, (stencil).

Andersen, Ole Ejnar (1985b):

Ofre for vold og overfald i Danmark 1971-1984,

Forskningsrapport nr. 27, Justitsministeriet: Kriminalpolitisk

Forskningsgruppe.

Andersen, Ole Ejnar (1887):

Ofre for vold og overfald,

2. halvår 1986. AIM Media- og

Sociale Undersøgelser, (stencil).

Balvig, Flemming (1978):

Angst for kriminalitet. Lov-og-orden tendenser i en dansk

provinsby.

København: Gyldendal.

Balvig, Flemming (1985a):

Befolkningssammensætningen og den fremtidige

kriminalitetsudvikling,

i Rapport fra 27. nordiske forskerseminar i Ljusterö,

Sverige, Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi, s. 41-88.

Balvig, Flemming m.fl. (1985b):

Gadevold.

København: Det Kriminalpræventive Råd.

Balvig, Flemming (1987):

Den tyvagtige dansker. Brudstykker af kriminalitetens udvikling

gennem tre århundreder, fra 1725 til 2025.

København: Borgens Forlag.

Balvig, Flemming (1995): Ungdom oplever

mere vold! En oversigt over danske

voldsofferundersøgelser 1970-94.

København: Jurist- og Økonomforbundets

Forlag.

Balvig, Flemming (1997):

En rundrejse i voldens nutidshistorie.

København: Det

Kriminalpræventive Råd.

Balvig, Flemming (1998):

Vold på gaden, i hjemmet og på arbejdet. Oversigt over

resultater fra voldsofferundersøgelsen 1995/96.

København: Information fra

Rigspolitichefen, Rigspolitichefens trykkeri.

Balvig, Flemming (2000a):

Det voldsomme samfund. Om vold som problem og fængslet

som løsning.

Bind II: USA og Danmark. København: Jurist- og

Økonomforbundets Forlag.

Balvig, Flemming (2000b): Det

voldsomme samfund. Om vold som problem og fængslet

som løsning.

Bind I: Fortid og nutid. København: Jurist- og

Økonomforbundets Forlag.

Balvig, Flemming (2015):

Kriminalitetsudviklingen.

København: Det Kriminalpræventive

Råd.

Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard (2006):

Vold og overgreb mod kvinder. Dansk

rapport vedrørende deltagelse i International Violence Against Women

Survey (IVAWS).

København: Københavns Universitet/Justitsministeriets

Forskningsenhed.

Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard (2009):

Man anmelder da vold.

Københavns

Universitet/Justitsministeriet/Det Kriminalpræventive Råd/Rigspolitiet.

Blum, Jacques og Michael Porsager (1987):

Det andet Danmark.

Social Årbog 87/88.

København: Politikens Forlag.

Brå (2009): Våld mot kvinnor och män i nära relationer. Rapport 2009:12.

Brå (2014): Brott i nära relationer. En nationell kartläggning. Rapport 2014:8.

Brå (2019): Hatbrott 2018. Statistik över polisanmälda brott med identifierade hatbrottsmotiv.

Rapport 2019:13.

150

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Christensen, Else og Inger Koch-Nielsen (1992):

Vold ude og hjemme. En undersøgelse af

fysisk vold mod kvinder og mænd.

København: Socialforskningsinstituttet,

Rapport 92:4.

Danielsson, Petri, Venla, Salmi (2014): “Intimate partner violence victimization and house-

hold financial strain”,

Journal of Scandinavian Studies,

vol. 15 no. 2, 159-

66.

Danmarks Statistisk (2020): “Stigning i anmeldt bedrageri”,

Nyt fra Danmarks Statistisk:

Kriminalitet 2019,

København: Danmarks Statistisk.

Døllner, Leise (1991):

Gadevold - overfald eller sammenfald?

København: Kriminalistisk

Institut, Københavns Universitet.

Justitsministeriets Forskningskontor (2014):

Drab i Danmark

2008-2011. Justitsministeriet.

Kjøller, Mette og Niels Kr. Rasmussen (2002):

Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 &

udviklingen siden 1987.

København: Statens Institut for Folkesundhed.

Kruize, Peter (2018):

Internetkriminalitet 2017. Offerundersøgelse om identitetstyveri,

bedrageri, afpresning og chikane i cyberspace.

Købehavn: Det

Kriminalpræventive Råd.

Kruize, Peter og David W.M. Sorensen (2017):

Det danske indbrudsniveau set fra et

internationalt perspektiv.

København: Det Kriminalpræventive Råd.

Kyvsgaard, Britta (2015): ”Jo større jo bedre?” i

Kriminalistiske Pejlinger - Festskrift til

Flemming Balvig.

København: Jurist- og økonomforbundets forlag.

Kyvsgaard, Britta (2017):

Udviklingen i anmeldelser for vold og trusler.

København:

Justitsministeriet.

Politiets Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet (LCIK) (2020):

It-

relateret økonomisk kriminalitet i 2019: Et indblik i kriminalitetsbilledet

baseret på LCIK’s 1-års analyse 2019 og LCIK’s samhandelsanalyse.

København: Rigspolitiet.

Politidirektoratet (2018):

Hatkriminalitet. Anmeldelser 2017.

Rigspolitiet, Nationalt Forebyggelsescenter (NFC) (2019):

Hadforbrydelser i 2018.

Rigspolitiets årsrapport vedrørende hadforbrydelser.

Rigspolitiet.

Rigspolitiet (2017a):

National Strategisk Analyse 2017.

København. Rigspolitiet.

Rigspolitiet (2017b):

Styrket indsats mod økonomisk it-kriminalitet. Hovedpunkter i

politiets strategi for indsatsen mod økonomisk it-kriminalitet frem mod

2020.

København. Rigspolitiet.

Syddansk Universitet (SDU), Statens institut for Folkesundhed (2018):

Vold og seksuelle

krænkelser.

SDU.

Thulstrup, Jørn m.fl. (2005):

Danskerne 2006 … derfor holder opsvinget.

København:

Institut for Konjunktur-Analyse.

Wall, David S. (2007): “Policing Cybercrimes: Situating the Public Police in Networks of

Security within Cyberspace” (reviderede maj 2010), i

Police Practice &

Research: An International Journal,

8(2).

Wolf, Preben (1972):

Vold i Danmark og Finland 1970/71.

En sammenligning af voldsofre.

Projekt Noxa. Forskningsrapport nr. 1 til Nordisk Samarbejdsråd for

Kriminologi (stencil).

151

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Spørgeskema

Spørgsmål

Har du i hovedparten af det forløbne år

været i besiddelse af eller rådet over en

bil?

Har du i hovedparten af det forløbne år

været i besiddelse af eller rådet over en

båd/skib eller sommerhus/fritidshus?

Har du i hovedparten af det forløbne år

været i besiddelse af eller rådet over en

butik/forretning/virksomhed?

Hvor ofte er du ikke hjemme om aftenen,

fordi du fx er til idræt, på besøg hos

andre, i biografen eller lignende?

Hvor ofte mødes du med andre

mennesker, venner eller bekendte for at

feste eller more dig? Her tænkes både på

samvær, der foregår i byen, hjemme hos

venner eller bekendte eller hos dig selv?

I hvilken grad er du bekymret for vold og

kriminalitet i samfundet?

De fleste aftener i ugens løb

3-4 aftener om ugen

1-2 aftener om ugen

Ikke hver uge

Typisk flere gange om ugen

Typisk én gang om ugen

1-3 gange om måneden

Nogle gange i løbet af et halvt år

Sjældnere

Stort set aldrig

Meget bekymret

En del bekymret

Kun lidt bekymret

Slet ikke bekymret

Næsten hele tiden

Ofte

Af og til

Sjældent

Aldrig

Nej

Svarkategorier

Ingen bil

Én og kun én bil

To eller flere biler

Hvor ofte tænker du på risikoen for at

blive offer for kriminalitet, det vil sige at

blive overfaldet, udsat for tyveri, hærværk

eller lignende?

Vold

Forekomsten af vold diskuteres meget for

tiden. Har du inden for de sidste 12

måneder været udsat for vold eller trusler,

som var så alvorlige, at du blev bange?

Hvor mange gange har du været udsat for

vold i de sidste 12 måneder?

Ja, både vold og trusler

Ja, vold

Ja, trusler

Nej

152

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Spørgsmål

Sidste gang du var udsat for vold, førte

det da til synlige mærker eller skader på

kroppen?

Hvilke skader eller mærker medførte

volden?

Hvis volden medførte flere skader, bedes du

angive den, som var mest alvorlig.

Svarkategorier

Nej

Mærker eller hævelser såsom blåt øje,

buler og lignende

Rifter eller flænger i huden,

blodudtrækninger eller skrammer

Sår, snitsår, ar, ydre blødninger eller

brændemærker

Indre blødninger

Forstuvning, fibersprængning,

hjernerystelse eller trykkede ribben

Brækkede legemsdele eller brud på

kraniet

Høre-, syns- eller tandskader

Andre skader på hoved, nakke eller hals

Andet

Hvilket andet?

Har du været hos læge eller på skadestue

som følge af volden?

Blev du behandlet for dine skader eller

konstaterede lægen alene, hvad der var

sket?

Hvor foregik volden?

Egen bolig

Voldsudøverens bolig

Anden privat bolig

På

arbejdsplads/skole/uddannelsesinstitution

5 På værtshus, cafe, bodega m.m.

6 Offentligt tilgængeligt sted, gade, vej,

plads, torv, park, skov

7 Offentligt transportmiddel

8 Andet offentligt tilgængeligt sted

9 Udlandet

10 Andet

Nej

Ja, blev behandlet for mine skader

Nej, lægen konstaterede alene hvad der

var sket

Angiv hvor?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke

kun stikord

Hvor mange personer deltog aktivt i

volden imod dig?

1 person

2 personer

3 personer

4 personer

5 personer eller flere

Nej

Var det under udførelse af dit arbejde?

153

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Spørgsmål

Hvad var det for et arbejde du havde, da

du blev udsat for vold eller trusler om

vold under udførelsen af dit arbejde?

Svarkategorier

1 Arbejder med særligt belastede klienter

(fx demente, unge på døgninstitution,

psykisk syge)

Har kontrol-/overvågningsarbejde (fx

politibetjent, dørvogter, p-vagt,

billetkontrollør)

Arbejder med transport af mennesker (fx

buschauffør, taxachaufør)

Har anden form for risikobetonet

arbejde: Hvad (beskriv)

Har ikke et særligt risikobetonet arbejde:

Hvad (beskriv)

Hvilke andet arbejde?

Hvad tror du er hovedgrunden til, at du

blev udsat for det?

Uenighed, skænderi der udviklede sig

Hævn, vrede over noget jeg havde gjort

eller ikke ville gøre

3 Misundelse

4 Jalousi

5 Røveri (ville have noget jeg havde)

6 Seksuelt motiveret

7 Regulært 'overfald' der ikke havde noget

med mig at gøre (men ikke røveri,

tvungen sex)

8 Skulle vise sig

9 Den eller de følte nok, det var mig, der

startede

10 Den eller de følte nok, jeg havde været

provokerende

11 Personen var psykisk syg eller ude af

kontrol (f.eks. pga. alkohol, piller

el.lign.)

12 Andet

Hvilken anden grund?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke

kun stikord

Hvornår skete det?

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December

154

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Spørgsmål

Hvilken ugedag skete det på?

Svarkategorier

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

Lørdag

Søndag

Hverdag

Weekend

Kl. 06

–

Morgen

Kl. 07

–

Morgen

Kl. 08

–

Morgen

Kl. 09

–

Morgen

Kl. 10

–

Formiddag

Kl. 11

–

Formiddag

Kl. 12 - Midt på dagen

Kl. 13

–

Eftermiddag

Kl. 14

–

Eftermiddag

Kl. 15

–

Eftermiddag

Kl. 16

–

Eftermiddag

Kl. 17

–

Eftermiddag

Kl. 18

–

Aften

Kl. 19

–

Aften

Kl. 20

–

Aften

Kl. 21

–

Aften

Kl. 22

–

Aften

Kl. 23

–

Aften

Kl. 24

–

Midnat

Kl. 01

–

Nat

Kl. 02

–

Nat

Kl. 03

–

Nat

Kl. 04

–

Nat

Kl. 05

–

Nat

Ja, lidt påvirket af alkohol

Ja, meget påvirket af alkohol

Ja, påvirket af alkohol

Ja, påvirket af euforiserende stoffer

Ja, påvirket af andet

Nej

Mand

Kvinde

Hvilket tidspunkt på døgnet skete det?

Var du påvirket af alkohol eller

euforiserende stoffer, såsom narkotika,

medicin eller lignende?

Kan du give en nærmere beskrivelse af

voldsudøveren/den mest aktive i volden -

var det en mand eller en kvinde?

Hvor gammel var denne person?

Under 15 år

15-24 år

25-39 år

40-64 år

65 år og derover

Kendte du denne person?

Nej, overhovedet ikke

155

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Spørgsmål

Hvem var det?

Svarkategorier

Nuværende ægtefælle/samlever/kæreste

En nu forhenværende

ægtefælle/samlever/kæreste, som begik

volden inden forholdets ophør

3 Forhenværende

ægtefælle/samlever/kæreste, som begik

volden efter forholdets ophør

4 Barn/barnebarn/stedbarn

5 Forældre/bedsteforældre

6 Andet familiemedlem

7 (Tidligere) ven/kammerat

8 En bekendt, som man havde kendt i mere

end 24 timer

9 En bekendt, som man havde kendt under

24 timer

10 Person i afhængighedsforhold

11 Anden person

Ja, lidt påvirket af alkohol

Ja, meget påvirket af alkohol

Ja, påvirket af alkohol

Ja, påvirket af euforiserende stoffer

Ja, påvirket af andet

Nej

Brugt mod mig

Alene truet med det

Begge dele (både truet og brugt)

Nej

Var personen påvirket af alkohol eller

euforiserende stoffer, såsom narkotika,

medicin eller lignende?

Blev der anvendt våben/redskaber ved

overfaldet?

Blev våbnet eller redskaber brugt mod dig

eller alene anvendt til at true med?

Blev der anvendt skydevåben?

Blev der anvendt kniv?

Blev der anvendt slagvåben? (køller,

jernstænger m.m.)

Blev der anvendt andre våben? (flasker,

sten m.m.)

Alt taget i betragtning, hvor alvorlig var

denne hændelse for dig, da du blev udsat

for den? Var den...?

Synes du at hændelsen var...

Nej

Meget alvorlig

Ret alvorlig

Ikke særlig alvorlig

En kriminel handling

En forkert, men ikke kriminel handling

Bare noget der sker

156

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Spørgsmål

Oplevede du, at det, du blev udsat for,

skyldtes racisme?

Med racisme menes, at man udsættes fordi

man har en bestemt etnisk baggrund.

Oplevede du, at det, du blev udsat for,

skyldtes seksuel orientering?

Hermed menes, at man udsættes fordi

man er homoseksuel eller transseksuel

eller fordi gerningsmanden tror, at man

er det

Oplevede du, at det, du blev udsat for,

skyldtes din kønsidentitet?

Hermed menes, at man udsættes, fordi

man fx er transkønnet, transvestit eller

LGBTI-person i øvrigt, eller fordi

gerningsmanden tror, at man er det

Har du anmeldt volden til politiet?

Svarkategorier

Ja, helt sikkert

Ja, måske

Nej

Ja, helt sikkert

Ja, måske

Nej

Ja, helt sikkert

Ja, måske

Nej

Nej, men politiet fik det at vide på anden

måde

Nej

Hvorfor har du ikke anmeldt overfaldet til

politiet?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke

kun stikord

Fik politiet fat i voldsudøveren?

Nej

Tyveri og indbrud

Er der - så vidt du ved - inden for de

sidste 12 måneder nogen, der har stjålet

eller forsøgt at stjæle penge eller ting,

som tilhørte dig?

Nej

157

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Spørgsmål

CAWI:

Det næste spørgsmål handler specifikt om

indbrud i private hjem:

Er der - så vidt du ved - inden for de sidste

12 måneder nogen, der har brudt ind eller

forsøgt at bryde ind i dit hjem?

Her tænkes kun på dine stuer osv., men

ikke på udhus, garage, loft og kælder

CATI:

Jeg vil gerne høre specifikt om indbrud i

private hjem:

Er der

–

så vidt du ved

–

inden for de sidste

12 måneder nogen der har brudt ind eller

forsøgt at bryde ind i dit hjem?

Her tænkes kun på dine stuer osv., men

ikke på udhus, garage, loft og kælder

Hvor mange gange har du været udsat for

det?

Omtrent hvor meget blev der stjålet for?

Hvis flere tyverier, tag udgangspunkt i det

sidst forekomne

(Tast 0 for ’Ingenting’

- kun et forsøg på

tyveri

Tast 1 for ’Det stjålne uden værdi’)

Anmeldte du tyveriet til politiet?

(Hvis flere tyverier, tag udgangspunkt i det

sidst forekomne)

Svarkategorier

Nej

Nej, men politiet fik det at vide på anden

måde

Nej

158

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Spørgsmål

Hvilke af dine ejendele blev udsat for tyveri

eller forsøg på tyveri (sidste gang)?

(Gerne flere svar)

Svarkategorier

Intet. Det var kun forsøg

Bil

Motorcykel

Knallert

Cykel

Båd/skib

Noget fra hus/lejlighed/værelse hvor jeg

bor

8 Noget fra

garage/kælder/loftsrum/udhus/have ved

min bopæl

9 Noget fra/på min arbejdsplads

10 Noget fra mit sommerhus/fritidshus

11 Noget jeg havde på mig

(tasketyveri/lommetyveri)

12 Andet

Hvilket andet?

Skete tyveriet eller forsøget herpå ved, at

der blev brudt ind i dit hjem, eller var det

gæster eller andre, som var blevet lukket

ind, der gjorde det?

Drejede det sig om et forsøg på at bryde ind

i dit hjem?

(Der hvor du bor, og ikke i dit udhus,

garage, loft eller kælder)

Er der nogen af de andre/det andet tyveri,

du har været udsat for inden for de seneste

12 måneder, der skete ved, at der blev brudt

ind i eller forsøgt at bryde ind i dit hjem?

Omtrent hvor meget blev der stjålet for ved

indbruddet?

Hvis flere tyverier, tag udgangspunkt i det

sidst forekomne

(Tast 0 for ’Ingenting’

- kun et forsøg på

tyveri

Tast 1 for ’Det stjålne uden værdi’)

Anmeldte du det til dit

forsikringsselskab?

Nej, men jeg er forsikret, og jeg ville nok

have fået erstatning, hvis jeg havde

anmeldt det

Nej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror

ikke jeg ville få erstatning

Nej, for jeg har ikke en tyveriforsikring

Nej

Det skete ved indbrud eller forsøg herpå

Det var gæster/nogen der var lukket ind

159

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Spørgsmål

Fik du det stjålne tilbage eller erstattet?

Svarkategorier

Jeg fik det hele ubeskåret tilbage

Jeg fik noget tilbage og erstatning (hel

eller delvis) for resten

Jeg fik intet tilbage, men fik erstatning

(hel eller delvis)

Jeg fik intet tilbage og heller ikke

erstatning

Jeg fik det hele ubeskåret tilbage

Jeg fik noget tilbage

Jeg fik ikke noget tilbage eller nogen

erstatning

Fik du det stjålne tilbage eller erstattet?

Hærværk

Har du været udsat for hærværk f.eks.

rudeknusning, at dine bildæk er blevet

skåret op eller at andre ting er blevet

ødelagt inden for de seneste 12 måneder?

Hvor mange gange har du været udsat for

det?

Omtrent hvor meget beløb skaderne ved

hærværket sig til?

(Hvis flere hærværk, tag udgangspunkt i

det sidst forekomne)

Anmeldte du skaderne til politiet?

(Hvis flere hærværk, tag udgangspunkt i det

sidst forekomne)

Hvilke af dine ejendele blev udsat for

hærværk (sidste gang)?

(Gerne flere svar)

Nej, men politiet fik det at vide på anden

måde

Nej

Bil

Motorcykel

Knallert

Cykel

Båd/skib

Hus/lejlighed/værelse hvor jeg bor

Garage/kælder/loftsrum/udhus/have ved

min bopæl

8 Min arbejdsplads

9 Mit sommerhus/fritidshus

10 Andet

Hvilket andet?

160

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Spørgsmål

Anmeldte du det til dit

forsikringsselskab?

Svarkategorier

Nej, men jeg er forsikret, og jeg ville nok

have fået erstatning, hvis jeg havde

anmeldt det

Nej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror

ikke jeg ville få erstatning

Nej, for jeg har ikke en forsikring, der

dækker hærværk

Der blev ikke ødelagt noget, det var kun

forsøg

Jeg fik fuld erstatning

Jeg fik delvis erstatning

Jeg fik ingen erstatning

Fik du det ødelagte erstattet?

Voldtægt

Det næste spørgsmål handler om nogle

andre ubehagelige oplevelser, du måske

har haft.

Har du inden for de seneste 5 år været udsat

for voldtægt eller forsøg herpå, altså at en

person ved brug af vold, eller trusler om

vold, har forsøgt at tvinge dig til eller rent

faktisk har tvunget dig til samleje?

Forsøg på og tvungne samlejer fra

kærester, ægtefæller og andre seksuelle

partnere tæller også med

Hvor mange gange inden for de sidste 5 år

har du været udsat for forsøg på eller

tvunget samleje?

De følgende spørgsmål drejer sig om

sidste gang.

Hvornår skete det?

Inden for de seneste 12 måneder

Mellem 1 år og 2 år siden

Mellem 2 år og 3 år siden

Mere end 3 år siden

Forsøg på samleje

Tvunget til samleje

Nej

Var det et forsøg eller blev du rent faktisk

tvunget til samleje?

161

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Spørgsmål

Hvor foregik det?

Svarkategorier

Egen bolig

I hans bolig

Anden privat bolig

På

arbejdsplads/skole/uddannelsesinstitution

5 På værtshus, cafe, bodega m.m.

6 Offentligt tilgængeligt sted, gade, vej,

plads, torv, park, skov

7 Offentligt transportmiddel

8 Andet offentligt tilgængeligt sted

9 Udlandet

10 Andet

Hvis andet. Angiv hvor?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke

kun stikord

Var der flere end én, der tvang dig?

(’I forbindelse med' betyder at det kan

være sket på vej til og fra, men også efter

at være fulgt hjem eller med hjem el.lign.)

Hvilken måned sket det?

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

Lørdag

Søndag

Hverdag

Weekend

Nej

2 personer

3 personer

4 personer

5 personer eller flere

Ja, til eller i forbindelse med en privat

fest

Ja, til eller i forbindelse med en tur i

byen (restaurant, værtshus, diskotek eller

lignende)

Nej

Hvor mange personer tvang dig?

Skete det til en fest eller i forbindelse med

en fest?

Hvilken ugedag skete det på?

162

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Spørgsmål

Hvilket tidspunkt på døgnet skete det?

Svarkategorier

Kl. 06

–

Morgen

Kl. 07

–

Morgen

Kl. 08

–

Morgen

Kl. 09

–

Morgen

Kl. 10

–

Formiddag

Kl. 11

–

Formiddag

Kl. 12 - Midt på dagen

Kl. 13

–

Eftermiddag

Kl. 14

–

Eftermiddag

Kl. 15

–

Eftermiddag

Kl. 16

–

Eftermiddag

Kl. 17

–

Eftermiddag

Kl. 18

–

Aften

Kl. 19

–

Aften

Kl. 20

–

Aften

Kl. 21

–

Aften

Kl. 22

–

Aften

Kl. 23

–

Aften

Kl. 24

–

Midnat

Kl. 01

–

Nat

Kl. 02

–

Nat

Kl. 03

–

Nat

Kl. 04

–

Nat

Kl. 05

–

Nat

Ja, lidt påvirket af alkohol

Ja, meget påvirket af alkohol

Ja, påvirket af alkohol

Ja, påvirket at euforiserende stoffer

Ja, påvirket af andet

Nej

Ja, lidt påvirket af alkohol

Ja, meget påvirket af alkohol

Ja, påvirket af alkohol

Ja, påvirket at euforiserende stoffer

Ja, påvirket af andet

Nej

Under 15 år

15-24 år

25-39 år

40-64 år

65 år og derover

Var du påvirket af alkohol eller

euforiserende stoffer, såsom narkotika,

medicin eller lignende?

Var personen påvirket af alkohol eller

euforiserende stoffer, såsom narkotika,

medicin eller lignende?

Kan du give en nærmere beskrivelse af ham

der gjorde det (den mest aktive)

Hvor gammel var denne person?

Omtrent hvor gammel var du selv, da det

skete?

Kendte du denne person?

Nej, overhovedet ikke

Ja, vi har ikke haft kontakt

Nej, vi har haft kontakt

Du svarede, at du ikke kendte personen.

Betyder det, at I slet ikke har haft kontakt

eller samvær forud for selve overgrebet?

163

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Spørgsmål

Hvor længe varede jeres kontakt eller

samvær forud for selve overgrebet?

Skriv antal timer:

Hvordan mødte I hinanden?

Svarkategorier

På et værtshus, til en fest eller lignende

Gennem internettet/dating app

Et offentligt tilgængeligt sted (gade, vej,

plads, torv, park eller lignende)

Andet sted

Hvilket andet sted?

Hvem var det?

Nuværende ægtefælle/samlever/kæreste

En nu forhenværende

ægtefælle/samlever/kæreste, som begik

volden inden forholdets ophør

Forhenværende

ægtefælle/samlever/kæreste, som begik

volden efter forholdets ophør

Barn/barnebarn/stedbarn

Forældre/bedsteforældre

Andet familiemedlem

Tidligere) ven/kammerat

En bekendt, som man havde kendt i mere

end 24 timer

En, som man netop har mødt på et

værtshus, til en fest el.lign.

En, som man netop har mødt gennem

internettet

En bekendt, som man havde kendt under

24 timer

Person i afhængighedsforhold (f.eks.

plejebarn, patient eller lignende)

Person man selv var i et

afhængighedsforhold til (f.eks. chef,

lærer, læge, politimand, taxachauffør

eller lignende)

Anden person

Nej

Blev du slået eller sparket eller blev der

anvendt anden form for fysisk vold mod

dig?

Blev du truet med våben/redskaber ved

overfaldet?

Var det skydevåben, der blev anvendt?

Ja, jeg blev truet med våben/redskab -

men det blev ved truslen

Våben/redskab blev direkte brugt imod

mig

Nej

Var det kniv?

164

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Spørgsmål

Var det slagvåben? (køller, jernstænger

m.m.)

Var det andre våben eller redskaber såsom

flasker, sten, møbler el.lign.?

Førte den vold, du har været ude for, til

synlige mærker eller skader på kroppen?

Hvilke skader eller mærker medførte det?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke

kun stikord

Krævede skaderne/mærkerne

lægebehandling?

Følte du, at du var i livsfare (under

hændelsen)?

Blev der anvendt bedøvende middel,

sovemiddel eller andet som gjorde, at du

ikke vidste, hvad der foregik, eller ikke

kunne forsvare dig?

Alt taget i betragtning, hvor alvorlig var

denne hændelse for dig, da du blev udsat

for den?

Var den..:?

Synes du, at det er noget, der påvirker

hvordan du har det med dig selv og dit liv

i dag?

Svarkategorier

Nej

Ja, helt sikkert

Ja, måske

Nej

Meget alvorlig

Ret alvorlig

Ikke særlig alvorlig

Ja, i meget høj grad

I temmelig høj grad

En del

Lidt, en lille grad

Slet ikke

En kriminel handling

En forkert, men ikke kriminel handling

Bare noget der sker

Nej, men politiet fik det at vide på anden

måde

Nej

Synes du at hændelsen var...

Har du anmeldt det til politiet?

Hvorfor har du ikke anmeldt overfaldet til

politiet?

Vigtigt at dette bliver nøje beskrevet

Fik politiet fat i ham der gjorde det?

Nej

Har du været til undersøgelse på et center

for voldtægtsofre eller tilsvarende center?

165

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Spørgsmål

Har du fortalt om det skete til andre:

Til familie?

Til venner/bekendte?

Svarkategorier

Nej

Til nogen på din arbejdsplads/studie?

Til krisecentre el.lign.?

Til

læger/behandlere/psykologer/psykiatere

(ikke krisecentre)?

Til myndigheder/autoriteter uden for

politiet, f.eks. skolelærer, socialrådgiver

el.lign.?

Har du fortalt det til nogen andre i det

hele taget?

Hvad er hovedgrunden til, at du ikke har

fortalt det til nogen?

Nej

Nej, ingen

Ja, men ingen af de nævnte

Det var ikke så alvorligt

Følte skyld/skam/flov/pinligt

Bange for hævn/angst

For at beskytte ham der gjorde det

Ingen ville tro mig

Andet

Hvilken anden grund?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke

kun stikord

Var der nogen der opdagede det eller

fortalte du det til nogen umiddelbart efter,

at det var sket?

Ja, nogen opdagede det/fortalte det

umiddelbart efter (inden for 24 timer) til

nogen

Nej, fortalte det først senere eller det

blev først opdaget af andre senere (mere

end 24 timer efter)

Nej

Har du inden for de seneste 12 måneder

været udsat for andre former for seksuelle

krænkelser end voldtægt? Dette kan fx

være blottelse, at du er blevet tvunget til

berøring intime steder på din egen eller en

andens krop, oralsex, eller at nogle har

videregivet meddelelser, videoer eller

billeder af seksuel karakter, eller lignende

seksuel krænkelse, hvor det har været imod

din vilje.

Hvor mange gange har du været udsat for

andre former for seksuelle krænkelser inden

for de sidste 12 måneder?

166

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Spørgsmål

De følgende spørgsmål drejer sig om sidste

gang

Svarkategorier

Hvilken type af seksuel krænkelse blev du

udsat for?

Blottelse

Berøring intime steder på kroppen

Oralsex

Videregivelse af billeder, videoer eller

meddelelser af seksuel karakter

Andet

Hvilken anden type?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke

kun stikord

Tror du, at personen, der videregav

indholdet, gjorde det ud fra et motiv?

Ja, hævnmotiv

Ja, mobning

Ja, afpresning

Ja, andet motiv end hævn, mobning eller

afpresning.

Ved ikke (kender ikke personens motiv)

Ved ikke (kender ikke personen)

Kan du give en nærmere beskrivelse af

personen der gjorde det (hvis flere, den

mest aktive)

Hvor gammel var denne person?

Under 15 år

15-24 år

25-39 år

40-64 år

65 år og derover

Nej, overhovedet ikke

Kendte du denne person?

167

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Spørgsmål

Hvem var det?

Svarkategorier

Nuværende ægtefælle/samlever/kæreste

En nu forhenværende

ægtefælle/samlever/kæreste, som begik

volden inden forholdets ophør

Forhenværende

ægtefælle/samlever/kæreste, som begik

volden efter forholdets ophør

Barn/barnebarn/stedbarn

Forældre/bedsteforældre

Andet familiemedlem

Tidligere) ven/kammerat

En bekendt, som man havde kendt i mere

end 24 timer

En, som man netop har mødt på et

værtshus, til en fest el.lign.

En, som man netop har mødt gennem

internettet

En bekendt, som man havde kendt under

24 timer

Person i afhængighedsforhold (f.eks.

plejebarn, patient eller lignende)

Person man selv var i et

afhængighedsforhold til (f.eks. chef,

lærer, læge, politimand, taxachauffør

eller lignende)

Anden person

Ja, lidt påvirket af alkohol

Ja, meget påvirket af alkohol

Ja, påvirket af alkohol

Ja, påvirket af euforiserende stoffer

Nej, påvirket af andet

Nej

Meget alvorlig

Ret alvorlig

Ikke særlig alvorlig

I meget høj grad

I høj grad

I Nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

En kriminel handling

En forkert, men ikke kriminel handling

Bare noget der sker

Nej, men politiet fik at vide om det på

anden måde

Nej

Var personen påvirket af alkohol eller

euforiserende stoffer, såsom narkotika,

medicin eller lignende?

Hvorfor har du ikke anmeldt krænkelsen til

politiet?

Alt taget i betragtning, hvor alvorlig var

denne hændelse for dig, da du blev udsat

for den? Var den…:?

Synes du, at det er noget, der påvirker,

hvordan du har det med dig selv og dit liv i

dag?

Synes du hændelsen var…:

Har du anmeldt det til politiet?

168

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Spørgsmål

Svarkategorier

Internetrelateret kriminalitet

169

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Spørgsmål

Har du inden for de seneste 12 måneder

personligt, som privatperson, været udsat

for internetrelateret kriminalitet eller

forsøg herpå:

- Misbrug af

betalingskortoplysninger på

internettet

- Bedrageri ved køb af varer/ydelser

på internettet

- Kontaktbedrageri over internettet

(dvs. overført penge til en person,

som senere viste sig at være en

bedrager)

- Identitetstyveri på internettet?

Svarkategorier

Nej

Ved

misbrug af

betalingskortoplysninger

forstås, at dine

betalingskortoplysninger er blevet

misbrugt til at købe varer/ydelser på

internettet.

Ved

kontaktbedrageri

over internettet

forstås overførsel af penge til en person,

du fik kontakt til over internettet, som

senere viste sig at være en bedrager. Det

kan fx være rejseudgifter eller udgifter i

forskud for at modtage et større beløb (fx

arv fra et ukendt familiemedlem,

lotterigevinst eller glemte konti).

Bedrageren kan både være en person, du

ikke kendte, en person der udgav sig for

at være én du kender, eller være en

person, du havde mødt online, fx på et

datingsite.

Ved

identitetstyveri

forstås, at en anden

person har anvendt dine

personoplysninger (fx navn, cpr-nummer

eller mailkonto) eller identitetsbeviser (fx

kørekort eller sygesikringsbevis) uden din

tilladelse for at opnå en økonomisk

gevinst. Fx ved at bestille varer/ydelser på

nettet eller ved at oprette abonnementer i

dit navn

170

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Spørgsmål

Var

offer

for

internetrelateret

Svarkategorier

Jeg var alene udsat for

forsøg

på

internetrelateret kriminalitet, som

ikke

lykkedes

Jeg har

både

været offer

udsat for

forsøg på internetrelateret kriminalitet

Jeg var alene offer for internetrelateret

kriminalitet

kriminalitet, eller var du udsat for forsøg

på internetrelateret kriminalitet, der ikke

lykkedes?

følgende

spørgsmål

bedes

handler

forskellige

kriminalitet.

typer

internetrelateret

udelukkende

besvare spørgsmålene ud fra de tilfælde,

hvor du var offer for typen af kriminalitet,

og ikke de tilfælde, hvor der alene var tale

om forsøg, der ikke lykkedes.

Har du inden for de seneste 12 måneder

været udsat for:

Misbrug af dine

betalingskortoplysninger på

internettet?

Det vil sige, at en anden person har

anvendt dit Dankort eller andet

betalingskort, uden din tilladelse, til at

købe en vare/ydelse på internettet,

herunder også mobilepay.

Hvor mange gange har du været udsat for

det inden for de seneste 12 måneder?

1 gang

2 gange

3 gange

4 gange

5 gange

6 gange

7 gange

8 gange

9 gange

10 gange eller flere

Nej

171

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Spørgsmål

Hvis du har oplevet det flere gange inden

for de seneste 12 måneder, bedes du

besvare

følgende

spørgsmål

forbindelse med den seneste begivenhed.

Hvordan opdagede du, at dit betalingskort,

herunder

også

betalingsservices

som

mobilepay, blev misbrugt?

Andet - Angiv venligst

Har

idé

om,

hvordan

Svarkategorier

Jeg blev kontaktet af Nets/banken eller

mit betalingskortet blev spærret af

Nets/banken

Gennem udskrifter (på papir eller

netbank)

Andet.

Ja, jeg ved det

Ja, Jeg har en formodning

Nej, ingen idé om det

gerningspersonen har fået fat i dine

betalingskortoplysninger?

Hvordan tror du, at gerningspersonen har

fået fat i dine betalingskortoplysninger?

Andet - Angiv venligst

Hvordan blev der trukket penge?

Hvilket beløb blev der trukket fra dit kort,

før det blev spærret?

Jeg har oplyst dem gennem svar på en e-

mail eller sms, der viste sig at være

falsk/fup (phishing, smishing)

Jeg har oplyst dem gennem en falsk

hjemmeside (pharming)

Jeg har oplyst dem gennem en

hjemmeside eller en forretning m.v.,

hvorfra de blev stjålet.

Nogen brød ind i min computer via

hacking/spyware

Ved

afluring/kopiering

kortoplysninger fx ved en hæveautomat

(skimming)

Kortet er blevet stjålet (indbrud,

tricktyveri, røveri, lommetyveri osv.)

Andet

Ved ikke

Der blev lejet eller købt varer/ydelser på

nettet

Der blev overført penge fra min konto til

en anden konto

Der blev hævet penge rent fysisk

Ved ikke

172

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Spørgsmål

Hvor stor en del af dette beløb, har du selv

betalt?

beløbet?)

Har du anmeldt kortmisbruget til politiet

eller har politiet fået det at vide på anden

vis?

(Fx

hvis

din

bank

eller

kreditkortselskab kun har dækket noget af

Svarkategorier

Jeg har anmeldt det

Politiet fik viden om det på anden måde.

Fx via bank/kreditkortselskab

Nej, ingen af delene

Har du inden for de seneste 12 måneder

været udsat for:

Bedrageri ved køb af varer/ydelser over

internettet?

Det vil sige, at du ikke har modtaget det,

du har betalt for (hermed menes ikke varer

eller ydelser, der er blevet væk i posten og

derefter gensendt eller erstattet), eller at

den leverede vare viste sig at være en

kopivare.

Hvor mange gange har du været udsat for

det inden for de seneste 12 måneder?

Hvis du har oplevet det flere gange inden

for de seneste 12 måneder, bedes du

besvare de følgende spørgsmål i

forbindelse med den seneste begivenhed.

Nej

Bestod bedrageriet i, at:

Varen/ydelsen aldrig ankom/ikke blev

leveret

Varen/ydelsen var en kopivare, var

defekt eller på anden måde ikke som

beskrevet

Sælger ikke returnerede penge i

forbindelse med bytning

Andet

Andet - Angiv venligst

Har du købt denne vare/ydelse ved en

dansk eller udenlandsk internetbutik eller

fra en privatperson?

Internetbutik: Dansk

Internetbutik: Udenlandsk

Internetbutik: Ukendt om det er dansk

eller udenlandsk

Privatperson

173

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Spørgsmål

Hvordan kom du i kontakt med denne

person?

Svarkategorier

Den Blå Avis (dba.dk),

Gul og Gratis,

Trendsales,

eBay-sælgere eller andre sider, der er

målrettet ”privat gensalg”

Facebook

Andre sociale medier

Spilleportal/-netværk

Andet

For hvilket beløb er du blevet bedraget?

Hvor stor en del af dette beløb, har du selv

betalt?

beløbet?)

Har du anmeldt bedrageriet til politiet eller

har politiet fået det at vide på anden vis?

Jeg har anmeldt det

Politiet fik viden om det på anden måde.

Fx via bank/kreditkortselskab

Nej, ingen af delene

(Fx

hvis

din

bank

eller

kreditkortselskab kun har dækket noget af

Har du inden for de seneste 12 måneder

været udsat for:

Kontaktbedrageri på internettet?

Det vil sige, at du har overført et

pengebeløb til en person, du fik kontakt

til over internettet, som senere viste sig at

være en bedrager. Det kan fx være

rejseudgifter eller udgifter i forskud for at

modtage et større beløb (fx arv fra et

ukendt familiemedlem, lotterigevinst eller

glemte konti). Bedrageren kan både være

en person, du ikke kendte, en person der

udgav sig for at være én du kender, eller

være en person, du havde mødt online, fx

på et datingsite.

Nej

174

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Spørgsmål

Hvis du har oplevet det flere gange inden

for de seneste 12 måneder, bedes du

besvare

følgende

spørgsmål

forbindelse med den seneste begivenhed.

Hvilken slags kontaktbedrageri er du

blevet udsat for?

Svarkategorier

Jeg troede, at jeg havde vundet et lotteri

Jeg troede, at jeg var arving til et ukendt

familiemedlem eller lignende

Ved at betale udgifter for et online-

bekendtskab (fx rejseudgifter)

Jeg modtog mail om, at familie, ven eller

bekendt var i nød, fx fordi vedkommende

var strandet i udlandet og manglede

penge.

Andet

Andet - Angiv venligst

Hvordan blev du kontaktet af bedrageren?

Via e-mail

Sociale medier

Via datingsite

Andet

Andet - Angiv venligst

Hvor mange gange overførte du penge,

før du opdagede, at der var tale om

bedrageri?

For hvilket beløb er du blevet bedraget?

Har du anmeldt bedrageriet til politiet eller

har politiet fået det at vide på anden vis?

Jeg har anmeldt det

Politiet fik viden om det på anden måde.

Fx via bank/kreditkortselskab

Nej, ingen af delene

Har du inden for de seneste 12 måneder

været udsat for:

Misbrug af dine

personoplysninger/identitetsbeviser

(herunder hører ikke misbrug af

betalingskortoplysninger) på

internettet?

Hvor mange gange har du været udsat for

det inden for de seneste 12 måneder?

Nej

175

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Spørgsmål

Hvis du har oplevet det flere gange inden

for de seneste 12 måneder, bedes du

besvare de følgende spørgsmål i

forbindelse med den seneste begivenhed.

Til hvilket formål misbrugte

gerningspersonen dine personoplysninger

eller identitetsbeviser?

Angiv gerne flere svar

Andet - Angiv venligst

Hvordan opdagede du, at dine oplysninger

blev misbrugt?

Svarkategorier

At leje eller købe varer/ydelser på

internettet på kredit

At overføre penge fra min konto til en

anden konto

At lokke andre til at overføre penge (fx

’strandet i udlandet’ e-mails)

Andet

Gennem kontoudskrifter (på papir eller

netbank)

Regning/opkrævning fra en virksomhed

for en vare/ydelse

Blev kontaktet af en tredjeperson (fx

venner, familie, bank)

Andet

Andet - Angiv venligst

Hvordan tror du, at gerningspersonen har

fået fat i dine identitetsoplysninger?

En/flere af mine identitetsbeviser er

blevet stjålet (indbrud, tricktyveri, røveri,

lommetyveri mm)

Jeg har modtaget en sms eller en mail med

link til en side, hvor jeg har indtastet

fortrolige oplysninger, eller har ringet til

et telefonnummer og oplyst mine

fortrolige oplysninger (oplysninger om fx

cpr-nummer, bruger-id, adgangskode og

NemID nøglekort.) (smishing og

phishing)

Jeg har oplyst identitetsoplysninger

gennem en falsk hjemmeside (pharming)

Nogen brød ind i min computer via

hacking/spyware

Ved at handle på internettet (internetbutik

mm)

Andet

Andet - Angiv venligst

Hvor stort et beløb er der blevet trukket fra

din eller andres konto eller opkrævet pga.

misbrug

dine

personoplysninger/

identitetsbeviser?

176

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Spørgsmål

Hvor stor en del af dette beløb, har du selv

betalt?

beløbet?)

Har du anmeldt misbruget til politiet eller

har politiet fået det at vide på anden vis?

(Fx

hvis

banken

eller

dit

forsikringsselskab kun har dækket noget af

Svarkategorier

Jeg har anmeldt det

Politiet fik viden om det på anden måde.

Fx via bank/kreditkortselskab

Nej, ingen af delene

177

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Bilagstabeller

Bilagstabel 3.1

Tyveriofre fordelt efter køn, 2005-2019, pct.

Mænd

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

15 %

12 %

11 %

13 %

11 %

12 %

10 %

11 %

12 %

Kvinder

11 %

13 %

10 %

12 %

10 %

11 %

10 %

Alle

13 %

12 %

11 %

12 %

11 %

12 %

11 %

10 %

11 %

10 %

178

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Bilagstabel 3.2

Tyveriofre fordelt efter alder, 2005-2019, pct.

16-24 år

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

21 %

24 %

15 %

16 %

14 %

17 %

18 %

16 %

12 %

10 %

13 %

25-39 år

14 %

12 %

14 %

12 %

10 %

11 %

14 %

11 %

12 %

40-74 år

10 %

Alle

13 %

12 %

11 %

12 %

11 %

12 %

11 %

10 %

11 %

10 %

179

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Bilagstabel 3.3

Andelen af tyverianmeldelser fordelt efter alder, 2005-2019, pct.

16-24 år

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

53 %

48 %

45 %

32 %

51 %

45 %

52 %

48 %

46 %

40 %

41 %

47 %

35 %

41 %

40 %

25-39 år

62 %

63 %

67 %

65 %

70 %

64 %

67 %

61 %

52 %

57 %

61 %

52 %

49 %

51 %

47 %

40-74 år

75 %

72 %

64 %

72 %

71 %

69 %

66 %

60 %

62 %

60 %

57 %

56 %

57 %

58 %

Alle

66 %

63 %

61 %

62 %

67 %

63 %

64 %

60 %

54 %

56 %

57 %

54 %

50 %

53 %

51 %

180

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Bilagstabel 3.4

Tyveriofre fordelt efter de umiddelbare økonomiske skader og om tyveriet er anmeldt til politiet eller ej, 201 9, pct.

Anmeldt af ofret selv

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

Over 10.000 kr.

I alt

37 %

12 %

31 %

100 %

Ikke anmeldt

58 %

26 %

100 %

Alle

47 %

18 %

19 %

100 %

Bilagstabel 3.5

Tyveriofre fordelt efter anmeldelse til forsikringsselskab, 2019, pct.

Andel

Nej, men jeg er forsikret og ville nok have fået erstatning, hvis jeg havde anmeldt det

Nej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror ikke, jeg ville få erstatning

Nej, for jeg har ikke en tyveriforsikring

I alt

46 %

12 %

26 %

16 %

100 %

181

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Bilagstabel 3.6

Tyveriofre fordelt efter de umiddelbare økonomiske skader og om tyveriet er anmeldt til forsikringsselskab eller ej, 2019, pct.

Anmeldt til forsikring

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

Over 10.000 kr.

I alt

26 %

11 %

10 %

15 %

37 %

100 %

Ikke anmeldt til forsikring

51 %

27 %

10 %

100 %

Alle

40 %

19 %

10 %

22 %

100 %

Bilagstabel 3.7

Ofre for indbrud fordelt efter indkomst (kvartiler), 2019, pct.

Indkomst

Første kvartil

Andet kvartil

Tredje kvartil

Fjerde kvartil

I alt

Andel ofre i indkomstgruppen

3,7 %

2,3 %

3,0 %

3,7 %

3,2 %

Fordeling af ofre

29 %

18 %

24 %

29 %

100 %

182

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Bilagstabel 3.8

Ofre for indbrud fordelt efter anmeldelse til forsikringsselskab, 2019, pct.

Andel

Nej, men jeg er forsikret og ville nok have fået erstatning, hvis jeg havde anmeldt det

Nej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror ikke, jeg ville få erstatning

Nej, for jeg har ikke en tyveriforsikring

I alt

69 %

12 %

10 %

100 %

183

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Bilagstabel 4.1

Andelen af anmeldelser af hærværk fordelt efter alder, 2005-2019, pct.

16-24 år

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

30 %

54 %

52 %

24 %

31 %

29 %

36 %

29 %

24 %

39 %

32 %

24 %

28 %

26 %

25 %

25-39 år

48 %

34 %

38 %

52 %

35 %

43 %

40 %

36 %

31 %

35 %

34 %

32 %

26 %

41 %

47 %

40-74 år

53 %

55 %

54 %

50 %

48 %

51 %

46 %

44 %

43 %

49 %

43 %

40 %

49 %

43 %

39 %

Alle

47 %

49 %

45 %

42 %

44 %

42 %

39 %

35 %

42 %

38 %

35 %

38 %

40 %

39 %

184

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Bilagstabel 4.2

Ofre for hærværk fordelt efter de umiddelbare økonomiske skader og om hærværket er anmeldt til politiet eller ej, 2005-2019,

pct.

Anmeldt af ofret selv

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

Over 10.000 kr.

I alt

27 %

16 %

19 %

31 %

100 %

Ikke anmeldt

25 %

43 %

10 %

12 %

100 %

Alle

18 %

37 %

13 %

15 %

18 %

100 %

Bilagstabel 4.3

Ofre for hærværk fordelt efter anmeldelse til forsikringsselskab, 2019, pct.

Andel

Nej, men jeg er forsikret og ville nok have fået erstatning, hvis jeg havde anmeldt det

Nej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror ikke, jeg ville få erstatning

Nej, for jeg har ikke en tyveriforsikring

I alt

38 %

15 %

35 %

13 %

100 %

185

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Bilagstabel 4.4

Ofre for hærværk fordelt efter de umiddelbare økonomiske skader og om hærværket er anmeldt til forsikringsselskab eller ej,

2019, pct.

Anmeldt til forsikring

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

Over 10.000 kr.

I alt

12 %

13 %

15 %

23 %

37 %

100 %

Ikke anmeldt til forsikring

20 %

43 %

12 %

16 %

100 %

Alle

17 %

32 %

13 %

19 %

100 %

186

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.1

Ofre for vold, 1987-2019, pct. af befolkningen med angivelse af 95 % sikkerhedsintervaller

År

1987

1991

1995

1996

1998

2000

2001

2002

2003

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Øvre grænse

3,3 %

3,2 %

1,9 %

2,9 %

4,3 %

3,9 %

3,1 %

3,5 %

2,0 %

1,9 %

2,1 %

2,3 %

1,6 %

1,9 %

1,8 %

1,6 %

1,5 %

1,9 %

1,8 %

1,7 %

Nedre grænse

2,1 %

2,0 %

1,5 %

1,4 %

1,1 %

2,1 %

1,9 %

1,5 %

1,9 %

1,5 %

1,4 %

1,6 %

1,8 %

1,2 %

1,4 %

1,3 %

1,2 %

1,1 %

1,4 %

1,3 %

Middel

2,7 %

2,6 %

1,7 %

2,0 %

3,2 %

2,9 %

2,3 %

2,7 %

1,8 %

1,6 %

1,8 %

2,0 %

1,4 %

1,6 %

1,5 %

1,4 %

1,3 %

1,7 %

1,5 %

187

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.2

Antal gange 16-74-årige i Danmark har oplevet sig udsat for vold inden for det seneste år forud for interviewtidspunktet, 1995-

1996, 2005-2019, pct.

Antal gange

udsat

1 gang

2 gange

Mere end 2 gange

Alle

Gennemsnitligt

antal gange udsat

pr. voldsoffer

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

1995-2019

74 %

69 %

66 %

65 %

75 %

72 %

71 %

61 %

62 %

60 %

64 %

55 %

62 %

59 %

63 %

50 %

53 %

65 %

15 %

16 %

20 %

21 %

12 %

19 %

13 %

20 %

19 %

18 %

15 %

21 %

14 %

18 %

12 %

26 %

22 %

18 %

11 %

15 %

14 %

13 %

16 %

19 %

21 %

20 %

23 %

22 %

25 %

18 %

100 %

1,8

2,0

2,2

1,7

1,8

1,9

2,5

2,4

2,6

2,3

2,4

2,9

2,5

2,7

3,0

2,3

Ved beregning af gennemsnittet er det maksimale antal årlige voldstilfælde sat til 20. Det indebærer, at

personer, der har svaret ”mange gange” og lignende, registreres ligeledes med 20 tilfæl

de af vold.

188

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.3

Andel af befolkningen, der har oplevet sig udsat for vold det seneste år forud for interviewtidspunktet, 2005-2019, pct.

Antal gange udsat

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

1 gang

1,1 %

1,0 %

1,4 %

1,5 %

1,0 %

0,9 %

1,0 %

0,9 %

0,7 %

0,8 %

1,0 %

0,9 %

0,7 %

0,8 %

2 gange

0,2 %

0,3 %

0,2 %

0,3 %

0,2 %

0,4 %

0,3 %

Mere end 2 gange

0,2 %

0,3 %

0,4 %

189

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.4

Ofre for vold fordelt efter køn, 1995-1996, 2005-2019, pct.

Mand

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2,2 %

2,1 %

2,4 %

1,5 %

1,7 %

2,1 %

2,0 %

1,7 %

1,4 %

1,7 %

2,1 %

1,8 %

1,9 %

1,8 %

Kvinde

1,2 %

1,4 %

1,2 %

1,6 %

1,2 %

1,1 %

1,2 %

1,0 %

1,3 %

1,1 %

190

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.5

Kønsfordeling for ofre og gerningspersoner, 1995-1996 og 2005-2019, pct.

Gerningsperson

Offer

Mand

1995

Mand

Kvinde

1996

Mand

Kvinde

2005

Mand

Kvinde

2006

Mand

Kvinde

2007

Mand

Kvinde

2008

Mand

Kvinde

2009

Mand

Kvinde

2010

Mand

Kvinde

2011

Mand

Kvinde

2012

Mand

Kvinde

2013

Mand

Kvinde

2014

Mand

Kvinde

2015

Mand

Kvinde

2016

Mand

Kvinde

2017

Mand

Kvinde

2018

Mand

64 %

60 %

63 %

66 %

59 %

54 %

57 %

59 %

61 %

57 %

47 %

57 %

54 %

57 %

Kvinde

30 %

29 %

30 %

28 %

32 %

38 %

29 %

12 %

31 %

29 %

32 %

39 %

29 %

23 %

14 %

34 %

191

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Kvinde

2019

Mand

Kvinde

25-39 år

Over 39 år

58 %

27 %

Bilagstabel 5.6

Ofre for vold fordelt efter alder, 1995-1996, 2005-2019, pct.

16-24 år

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

4,6 %

4,9 %

5,2 %

4,8 %

6,3 %

6,1 %

3,4 %

4,1 %

4,0 %

4,2 %

3,9 %

3,2 %

3,0 %

3,2 %

3,5 %

25-39 år

1,7 %

1,8 %

2,0 %

1,9 %

2,4 %

1,8 %

1,1 %

2,0 %

1,6 %

1,5 %

1,4 %

1,5 %

2,1 %

2,3 %

1,7 %

2,4 %

40-74 år

0,8 %

0,7 %

0,9 %

0,7 %

0,8 %

0,9 %

0,7 %

0,9 %

0,8 %

0,7 %

0,8 %

1,1 %

0,9 %

1,0 %

0,6 %

192

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.7

Ofre for vold fordelt efter køn og alder, 1995-1996, 2005-2019, pct.

16-24 år

1995

Mand

Kvinde

1996

Mand

Kvinde

2005

Mand

Kvinde

2006

Mand

Kvinde

2007

Mand

Kvinde

2008

Mand

Kvinde

2009

Mand

Kvinde

2010

Mand

Kvinde

2011

Mand

Kvinde

2012

Mand

Kvinde

2013

Mand

Kvinde

2014

Mand

Kvinde

2015

Mand

Kvinde

2016

Mand

Kvinde

2017

Mand

Kvinde

2018

Mand

Kvinde

Mand

6,7 %

2,6 %

7,1 %

2,5 %

6,5 %

3,9 %

7,1 %

2,5 %

8,7 %

3,8 %

8,4 %

3,6 %

4,3 %

2,6 %

5,7 %

2,5 %

6,0 %

1,9 %

5,4 %

2,8 %

4,8 %

2,9 %

3,3 %

3,1 %

4,0 %

2,5 %

3,4 %

2,5 %

3,7 %

2,3 %

4,3 %

2,2 %

4,3 %

25-39 år

1,9 %

1,4 %

1,9 %

1,5 %

2,2 %

1,4 %

2,4 %

1,6 %

2,5 %

1,3 %

2,8 %

2,0 %

1,9 %

1,7 %

1,1 %

1,0 %

2,1 %

1,9 %

2,0 %

1,3 %

2,0 %

1,0 %

1,8 %

1,1 %

2,0 %

1,8 %

2,6 %

1,8 %

2,7 %

1,9 %

2,2 %

1,2 %

3,1 %

40-74 år

0,9 %

0,7 %

1,1 %

0,8 %

0,7 %

1,0 %

0,6 %

0,8 %

1,0 %

0,6 %

0,7 %

0,9 %

0,8 %

1,0 %

0,6 %

0,8 %

0,7 %

0,8 %

0,9 %

0,8 %

1,5 %

0,8 %

1,0 %

0,8 %

1,1 %

0,8 %

193

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

2019

Kvinde

2,8 %

1,8 %

0,4 %

194

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.8

Aldersfordeling for ofre og gerningspersoner, 1995-1996 og 2005-2019, pct.

Offer

Under 24 år

1995

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

1996

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

2005

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

2006

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

2007

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

2008

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

2009

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

2010

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

2011

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

2012

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

16-24 år

34 %

29 %

12 %

31 %

29 %

12 %

32 %

10 %

31 %

10 %

22 %

15 %

33 %

18 %

27 %

11 %

14 %

30 %

10 %

24 %

Gerningsperson

25-39 år

12 %

20 %

14 %

18 %

14 %

13 %

15 %

11 %

12 %

13 %

17 %

10 %

16 %

11 %

10 %

12 %

14 %

11 %

12 %

10 %

Over 39 år

195

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

2013

25-39 år

Over 39 år

11 %

21 %

10 %

28 %

19 %

12 %

18 %

13 %

25 %

13 %

12 %

25 %

11 %

10 %

13 %

12 %

17 %

13 %

16 %

14 %

15 %

14 %

11 %

25 %

11 %

13 %

15 %

11 %

15 %

12 %

2014

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

2015

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

2016

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

2017

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

2018

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

2019

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

Grundet ændringer i omkodningspraksis varierer de her oplyste procenttal fra 2015 en smule fra de procenttal,

der blev oplyst i forrige års rapport udgivet i september 2016.

I 1995-96 er gerningspersonens alder inddelt i to kategorier og kun op til 64 år.

196

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.9

Ofre for vold, der har medført synlige skader, 1995-1996 og 2005-2019, pct. af befolkningen og estimeret antal.

År

Andel

95%

sikkerhedsinterva

ller

Antal ofre

95%

sikkerhedsintervall

Uvægtet antal ofre for

vold, der har medført

synlige skader, i

stikprøven

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

1,0 %

0,9 %

1,0 %

0,7 %

0,8 %

0,7 %

0,6 %

0,8 %

0,7 %

0,8 %

0,7 %

(0,8-1,1)

(0,7-1,1)

(0,9-1,2)

(0,8-1,2)

(0,5-0,8)

(0,7-1,0)

(0,6-0,9)

(0,4-0,7)

(0,6-0,9)

38.000

32.000

35.000

34.000

41.000

40.000

27.000

28.000

34.000

32.000

30.000

24.000

33.000

30.000

33.000

31.000

(32.000-44.000)

(26.000-38.000)

(28.000-42.000)

(28.000-41.000)

(34.000-49.000)

(33.000-47.000)

(21.000-33.000)

(22.000-34.000)

(27.000-41.000)

(25.000-38.000)

(23.000-36.000)

(18.000-30.000)

(26.000-39.000)

(23.000-36.000)

(26.000-40.000)

(24.000-38.000)

128

197

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.10

Alvoren af de skader ofret er blevet påført i forbindelse med vold, 2005-2019, pct.

Ingen skader

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

49 %

45 %

44 %

51 %

53 %

51 %

47 %

49 %

57 %

55 %

57 %

49 %

53 %

Mindre alvorlige skader

34 %

36 %

35 %

29 %

23 %

35 %

30 %

26 %

42 %

43 %

29 %

33 %

31 %

41 %

36 %

Mere alvorlige skader

17 %

19 %

21 %

20 %

25 %

13 %

19 %

28 %

11 %

13 %

12 %

10 %

12 %

I alt

100 %

198

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.11

Antal aktive gerningspersoner, 1995-1996 og 2005-2019, pct.

1 person

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

64 %

70 %

68 %

60 %

57 %

56 %

65 %

62 %

55 %

56 %

64 %

69 %

64 %

66 %

63 %

65 %

60 %

2 personer

16 %

12 %

10 %

17 %

14 %

12 %

15 %

16 %

19 %

17 %

15 %

14 %

11 %

15 %

22 %

3 personer eller flere

20 %

18 %

21 %

23 %

26 %

30 %

24 %

22 %

29 %

26 %

19 %

16 %

22 %

23 %

22 %

26 %

18 %

I alt

100 %

199

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.12

Ofrets oplevelse af alvoren af voldsepisoden, 2005-2019, pct.

Meget alvorlig

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

30 %

27 %

25 %

27 %

42 %

23 %

30 %

24 %

19 %

21 %

19 %

23 %

24 %

20 %

15 %

Ret alvorlig

27 %

30 %

33 %

40 %

23 %

34 %

36 %

34 %

36 %

33 %

38 %

33 %

36 %

40 %

Ikke særlig alvorlig

44 %

43 %

42 %

33 %

35 %

43 %

36 %

40 %

47 %

43 %

48 %

39 %

43 %

44 %

45 %

I alt

100 %

200

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.13

Ofrets vurdering af hvorvidt voldsepisoden var en kriminel handling eller ej, 2005-2019, pct.

En kriminel handling

En forkert, men ikke

kriminel handling

Bare noget der sker

I alt

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

55 %

59 %

63 %

58 %

56 %

55 %

58 %

56 %

44 %

47 %

50 %

55 %

53 %

50 %

52 %

23 %

24 %

18 %

26 %

28 %

26 %

17 %

28 %

34 %

33 %

27 %

29 %

34 %

28 %

22 %

17 %

19 %

15 %

17 %

19 %

25 %

16 %

22 %

20 %

17 %

18 %

17 %

16 %

20 %

100 %

201

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.14

Ofre for vold fordelt efter ofrets relation til gerningspersonen, 2005-2019, pct.

Helt

uken

Nuv.

ægtef

ælle/

samle

ver

Tidl.

ægtef

ælle

/sam-

lever

Barn/

barne

barn

Ande

famili

Tidl.

/nuv.

ven/

kamm

erat

Beken

dt,

kendt

> 24

timer

Beken

dt,

kendt

< 24

timer

Pers.

afhæ

ng-

ighe

dsfor

hold

Anden

”kendt”

Alle

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

64 %

60 %

63 %

65 %

67 %

65 %

66 %

63 %

65 %

66 %

60 %

65 %

71 %

66 %

61 %

66 %

10 %

12 %

11 %

14 %

12 %

16 %

13 %

12 %

18 %

11 %

14 %

15 %

13 %

100 %

10 %

202

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.15

Gerningsstedet for volden, 1995-1996 og 2005-2019, pct.

Privat bolig

Arbejde

/uddannelse

Værtshus,

bodega m.v.

23 %

26 %

15 %

16 %

12 %

14 %

10 %

11 %

19 %

15 %

11 %

10 %

11 %

Offentligt sted

Andet sted

I alt

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

14 %

17 %

19 %

13 %

19 %

16 %

17 %

14 %

16 %

17 %

14 %

16 %

17 %

15 %

20 %

14 %

12 %

19 %

25 %

26 %

18 %

20 %

15 %

23 %

11 %

25 %

21 %

18 %

20 %

16 %

20 %

42 %

36 %

42 %

47 %

46 %

50 %

48 %

49 %

43 %

44 %

48 %

50 %

54 %

46 %

44 %

14 %

11 %

100 %

203

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.16

Fordeling af gerningspersoner og ofre påvirket af alkohol eller andet, 1995-1996 og 2005-2019, pct.

Meget

påvirket af

alkohol

1995

Offer

Gerningsperson

1996

Offer

Gerningsperson

2005

Offer

Gerningsperson

2006

Offer

Gerningsperson

2007

Offer

Gerningsperson

2008

Offer

Gerningsperson

2009

Offer

Gerningsperson

2010

Offer

Gerningsperson

2011

Offer

Gerningsperson

2012

Offer

Gerningsperson

2013

Offer

Gerningsperson

2014

Offer

Gerningsperson

2015

Offer

Gerningsperson

2016

Offer

Gerningsperson

2017

Offer

Gerningsperson

2018

2019

Offer

Gerningsperson

Offer

Gerningsperson

10 %

33 %

14 %

41 %

16 %

26 %

10 %

28 %

15 %

31 %

10 %

24 %

12 %

33 %

10 %

32 %

12 %

24 %

11 %

24 %

14 %

28 %

15 %

25 %

16 %

21 %

13 %

19 %

Påvirket af

alkohol

33 %

23 %

30 %

21 %

25 %

19 %

23 %

16 %

28 %

20 %

30 %

27 %

26 %

17 %

30 %

15 %

28 %

24 %

27 %

19 %

30 %

19 %

20 %

22 %

24 %

33 %

18 %

27 %

19 %

27 %

20 %

24 %

22 %

Påvirket af

stoffer

22 %

11 %

13 %

16 %

12 %

15 %

12 %

13 %

14 %

20 %

25 %

Ikke påvirket

56 %

36 %

55 %

30 %

59 %

34 %

65 %

45 %

56 %

37 %

59 %

33 %

59 %

38 %

61 %

47 %

59 %

40 %

61 %

42 %

54 %

40 %

62 %

39 %

65 %

47 %

60 %

47 %

64 %

48 %

66 %

46 %

66 %

35 %

204

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.17

Fordeling af gerningspersoner og ofre påvirket af alkohol eller andet, 1995-1996 og 2005-2019, pct..

Offer

Påvirket

Ikke påvirket

I alt

Gerningsperson

Påvirket

34 %

43 %

36 %

27 %

38 %

33 %

35 %

33 %

37 %

43 %

32 %

31 %

25 %

28 %

31 %

Ikke påvirket

Påvirket

30 %

27 %

31 %

28 %

25 %

29 %

23 %

20 %

25 %

23 %

18 %

22 %

21 %

26 %

34 %

Ikke påvirket

28 %

26 %

29 %

39 %

33 %

29 %

35 %

41 %

34 %

35 %

34 %

31 %

44 %

39 %

42 %

39 %

30 %

100 %

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

205

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Bilagstabel 7.1

Ofre for misbrug af kortoplysninger fordelt efter køn, 2019, pct.

Andel

Mænd

Kvinder

I alt

62 %

68 %

65 %

Bilagstabel 7.2

Ofre for misbrug af kortoplysninger fordelt efter uddannelsesniveau, 2019, pct.

Andel

Ingen uddannelse, folkeskole, gymnasial-, erhvervs- og kort videregående uddannelse

Mellemlang- og lang videregående uddannelse

I alt

61 %

72 %

65 %

Bilagstabel 7.3

Andelen af misbrug af kortoplysninger der er blevet politianmeldt fordelt efter ofrets køn, 2019, pct.

Andel

Mænd

Kvinder

I alt

17 %

15 %

16 %

206

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Bilagstabel 7.4

Procent af ofre for misbrug af kortoplysninger der har anmeldt tyveriet til politiet fordelt efter, hvor meget der er stjålet for, 2019,

pct.

Anmeldt

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

I alt

12 %

50 %

10 %

17 %

12 %

100 %

Ikke anmeldt

16 %

49 %

11 %

10 %

15 %

100 %

Bilagstabel 7.5

Procent af ofre for bedrageri ved køb af varer/ydelser på internettet der har anmeldt og ikke har anmeldt tyveriet til politiet

fordelt efter, hvor meget der er stjålet for, 2019, pct.

Anmeldt

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

I alt

15 %

53 %

18 %

100 %

Ikke anmeldt

36 %

55 %

100 %

207

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Bilagstabel 8.1

Ofre for kriminalitet fordelt efter alder, 2005-2019, pct.

16-24 år

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

32 %

33 %

26 %

31 %

21 %

25 %

26 %

25 %

23 %

22 %

19 %

18 %

16 %

20 %

25-39 år

23 %

22 %

19 %

24 %

20 %

19 %

17 %

16 %

20 %

16 %

15 %

16 %

40-74 år

16 %

15 %

14 %

15 %

12 %

14 %

13 %

12 %

13 %

12 %

Alle

20 %

19 %

17 %

20 %

16 %

17 %

18 %

16 %

15 %

14 %

15 %

14 %

13 %

14 %

208

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Bilagstabel 8.2

Ofre for kriminalitet fordelt efter køn, 2005-2019, pct.

Mænd

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

22 %

19 %

18 %

20 %

16 %

19 %

18 %

16 %

15 %

16 %

18 %

15 %

16 %

Kvinder

18 %

19 %

16 %

19 %

15 %

16 %

15 %

14 %

12 %

13 %

12 %

Alle

20 %

19 %

17 %

20 %

16 %

17 %

18 %

16 %

15 %

14 %

15 %

14 %

13 %

14 %

209

REU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Offerundersøgelsen 2005-2019, fra justitsministeren

Udsathed for vold og andre former for kriminalitet.

Offerundersøgelserne 2005-2019.

Forfatter

Anne-Julie Boesen Pedersen, Britta Kyvsgaard

og Flemming Balvig

Dato

November 2020

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon

72 26 84 00

[email protected]

ISBN

978-87-93469-40-2

ISSN

2245-8425

210