Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
4. december 2020
Kontor:
Politikontoret
Sagsbeh: Alexander Langgaard
Olesen
Sagsnr.: 2019-10-0471
Dok.:
1729101
Slotshmgade1026Købnv.TF
w.justimnerdk
+4572680391
Den daværende justitsminister oplyste ved besvarelse af 12. december 2018
af spørgsmål nr. 1081 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, at Rigspolitiet
i løbet af 2019 forventede at udstede nationale retningslinjer for politiets
brug af kameraer til politimæssige opgaver. Den daværende justitsminister
tilkendegav i besvarelsen, at Justitsministeriet ville vende tilbage over for
Folketingets Retsudvalg, når de nye retningslinjer forelå.
Jeg orienterede ved brev af 12. december 2019 Folketingets Retsudvalg om,
at Rigspolitiet havde oplyst, at retningslinjerne først forventedes at være klar
medio 2020.
Rigspolitiet oplyste imidlertid ved min besvarelse af 3. juli 2020 af spørgs-
mål nr. 1371 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, at Rigspolitiet grundet
de meget ressourcekrævende opgaver i forbindelse med den politimæssige
håndtering af covid-19 havde rykket fristen til udgangen af tredje kvartal
2020.
Jeg kan oplyse, at arbejdet med udarbejdelsen af retningslinjerne aktuelt på-
går, men at den politimæssige indsats i forbindelse med covid-19 har bety-
det, at retningslinjerne er blevet yderligere forsinket. Når retningslinjerne
foreligger, vil jeg vende tilbage over for Retsudvalget, forventeligt primo
2021.
Jeg skal beklage den yderligere forsinkelse.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Nick Hækkerup
/
Thomas Højgaard
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk