Notat
På baggrund af nyligt besøg hos lokal slagter på sydfyn
blev jeg præsentere for følgende fortælling fra slagteren
ang. konkrete problemstillinger, der virker bureaukratiske,
bøvlede og fordyrende i det daglige arbejde for slagteren:
Nødslagtninger af f.eks. kreaturer ude på gårdene
----------------------------------------------------------------------
Når f.eks. et kreatur ude på gården brækker et ben og nødslagtning er nødvendig,
så tilkaldes dyrlægen, som skal tjekke og konstatere med erklæring,
at f.eks. benet er brækket og nødslagtning er nødvendig.
Det er regulært nok og ok.
Så burde dyrlægens rolle i den sag være på plads og klaret, men
så virker det bureaukratisk og som dobbeltkonkrol,
når dyrlægen igen skal tilkaldes for anden gang, når slagteren ankommer og skal aflive kreaturet.
Synspunktet her er, at så burde det være nok og i orden,
når dyrlægen har været der en gang fra starten og skrevet erklæringen.
Når dyrlægen skal komme to gange, så bliver det for dyrt, i sidste ende for landmanden,
som skal betale regningerne.
I stedet ender det fremadrettet nemt med, at det bliver billigere for landmanden,
at kreaturet aflives og fragtes til DAKA til destruktion.
Slutresultatet i sagen bliver, at dyret og kødet, der ellers i øvrigt er udmærket,
bliver destrueret pga bureaukratiske og fordyrende regler
og det ender dermed også som madspild.
Der bør ses på forenkling af reglerne.
Afregning af gebyrer
----------------------------
Som oplyst, så skal dyrlægen sende sin regning til styrelsen,
hvorefter styrelsen skal sende regning til landmanden.
Det virker som en klar omvej, fordyrende og bureaukratisk.
I stedet burde det klares enkelt ved at dyrlægen sender sin regning
direkte til landmanden og så er den sag klaret.