Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
15. april 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 1256
I Greenpeace’ rapport ”Marketing Meat - How EU promotional funds favour meat and
dairy” fra april 2021 dokumenteres det, at EU i perioden 2016-21 gav knap 1,9 milliarder
kroner til reklamer for kød og mælkeprodukter, og at EU i perioden 2016-19 gav over 76
millioner kroner til reklamer for kød og mælkeprodukter i Danmark. Et af casestudierne i
rapporten er den danske ”Glad for gris”-kampagne, der har som formål at få danske unge
til at spise mere svinekød. Landbrug & Fødevarer har modtaget ca. 23 millioner kroner i
offentligt tilskud til kampagnen, heraf 18,4 millioner kroner fra Europa-Kommissionen og
de resterende 20 pct. fra Svineafgiftsfonden, der administreres af Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri. Samtidig har regeringen for nylig med de offentlige kostråd aner-
kendt, at vi skal spise mindre kød af hensyn til klima og sundhed. Vil ministeren stoppe al
offentlig/statslig støtte til reklamer, der fremmer forbruget af kød og mejeriprodukter?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Sikandar Siddique
(UFG).
På udvalgets vegne
René Christensen
formand
1/1