Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
13. oktober 2020
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 102
Vil ministeren kommentere, at det er et yderst spinkelt grundlag, hvorpå regeringen tager
sine beslutninger om minkhåndteringen, jf. ”Vurdering af effekt af strategi og virkemidler
ved COVID-19 i minker og mink” (MOF alm. del – bilag 28)? Vurderingen, der er udarbej-
det af KU/SSI, er bemærkelsesværdigt spinkel, da den: 1) Ikke indeholder en direkte
anbefaling af hverken 7,8 km eller konkret valg af zonestrategi, 2) alene er udarbejdet
ud fra et meget begrænset matematisk datagrundlag (20 minkgårde i Nordjylland), 3) er
behæftet med en række meget centrale forbehold overfor henholdsvis en eventuel effekt
af præventiv aflivning af raske mink, en afstandseffekt og en varig effekt på grund af
de forventelige nye introduktioner til de tilbageværende minkbesætninger fra det humane
smitte-reservoir. Det undrer derfor, at vurderingen skulle udgøre det faglige grundlag for
den politiske beslutning om at slå mink ned i 7,8 km store zoner. Som situationen tegner
sig nu, vil strategien med de 7,8 km zoner medføre nedslag og destruktion af mere end 4
millioner mink, det vil sige både smittede, usmittede og raske mink, der har renset sig for
virus og nu har antistoffer mod virus. Knap 30 pct. af de danske mink, inklusive en meget
stor del af den unikke verdensledende avlsstamme, står således p.t. til at blive slået ned
med afsæt i en faglig vurdering, der fremstår chokerende tynd.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 20. oktober 2020.
På udvalgets vegne
René Christensen
formand
1/1