Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
4. juni 2021
I et kommende samråd ønsker udvalget en drøftelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Samrådsspørgsmål BP
I forlængelse af skiftende forklaringer bedes ministeren en gang for alle redegøre for
årsagen til, at regeringen kun i begrænset omfang udnyttede kapaciteten på landets for-
brændingsanlæg til bortskaffelse af mink. Ministeren bedes som en del af redegørelsen
kommentere på:
a) Hvor mange tons mink er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bekendt
med, at landets forbrændingsanlæg kunne have håndteret, såfremt kapaciteten var blevet
udnyttet fuldt ud?
b) Er ministeren enig med direktøren for Dansk Affaldsforening i, at det ikke er fair, at
ministeren ”peger” på forbrændingsanlæggene som årsag til det begrænsede antal mink,
der blev håndteret af den vej?
c) Er ministeren enig med professor Thomas Fruergaard Astrup fra DTU Miljø i, at man
rent faktisk kunne have forbrændt en stor mængde af minkene, men i stedet fokuserede
på nedgravningen?
d) Er ministeren enig med lektor og undervisningschef ved DTU Miljø Peter Kjeldsen i, at
mindre grundvand ville blive forurenet, og oprydningen ville blive mindre bekostelig, hvis
man havde brændt flere mink og begravet færre?
Der henvises til artiklen ”Afgørende vurdering bag nedgravning af millioner af mink hvile-
de på spinkelt grundlag”, dr.dk, den 30. maj 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Thomas Danielsen (V).
På udvalgets vegne
René Christensen
formand
1/1