Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
21. december 2020
I et kommende samråd ønsker udvalget en drøftelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Samrådsspørgsmål AJ
Ministeren bedes redegøre for og svare på, hvorfor regeringen forhøjer gebyrerne for
mark- og gårdslagtninger til skade for dyrevelfærden, biodiversiteten, landmændene og
naturplejerne, som hidtil har udført et godt arbejde med at afgræsse græsarealerne,
hvilket de nu bliver stærkt begrænset i på grund af regeringens fordyrende gebyromkost-
ninger. Ministeren bedes ligeledes redegøre for og svare på, hvilke alternative løsninger
ministeren kan foreslå, så den påtænkte gebyrstigning udgås, og hvilke initiativer vil
ministeren tage i sagen. Der henvises bl.a. til artiklen ”Naturplejer: Dyre gebyrer for
markslagtninger går i mod ønsket om mere dyrevelfærd”, LandbrugsAvisen.dk, den 16.
december 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Erling Bonnesen (V), Lise Bech (DF), Per Larsen
(KF), Peter Seier Christensen (NB) og Henrik Dahl (LA).
På udvalgets vegne
René Christensen
formand
1/1