Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
STATSMINISTERIET
CHRISTIANSBORG
Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K
Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65
CVR-NR. 10-10-39-40
EAN-lokationsnummer 5798000000032
Dato: 6. november 2018
Sagsnr.: 2018 - 4266
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 50 (REU alm. del). Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT).
Spørgsmål nr. 50:
”Vil
ministeren oplyse, hvordan ministeriet forstod Tibetkommissionens hensigt med
sin henvendelse, da Tibetkommissionen den 28. april 2016, dvs. efter at have modtaget
Statsministeriets udlevering af materiale, rykkede for at modtage den udbedte mailkor-
respondance: Forstod ministeriet dette som, at Tibetkommissionen havde overset mod-
tagelsen af udleveringen af materiale, eller forstod ministeriet det som, at Tibetkom-
missionen mente, at Statsministeriets udlevering umuligt kunne indeholde al
”relevant
mailkorrespondance fra og til relevante medarbejdere”?”
Svar:
./.
Der henvises til Statsministeriets bidrag til justitsministerens besvarelse af 22. maj
2018 af spørgsmål nr. 671 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, der vedlægges.
Som det også er gengivet i ovennævnte besvarelse, fremgår det af et internt telefonno-
tat på sagen udarbejdet den 29. april 2016, at Statsministeriet telefonisk den 28. april
2016 overfor Tibetkommissionen oplyste, at ministeriet ikke var i besiddelse af yderli-
gere materiale af relevans for kommissionen, og at relevant mailkorrespondance alle-
rede var afleveret til kommissionen. Under samtalen blev det oplyst, at Statsministeriet
havde bedt relevante medarbejdere tjekke, om de var i besiddelse af yderligere rele-
vant materiale, herunder e-mails. I øvrigt blev det bemærket, at en række medarbejde-
re, som havde haft med de pågældende besøg at gøre, i mellemtiden var fratrådt deres
stillinger i Statsministeriet. Det fremgår af notatet, at kommissionen noterede sig dette.
Der ses ikke at være yderligere materiale i Statsministeriet om indholdet af den pågæl-
dende telefoniske drøftelse.