MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Henvendelse af 6/11-20 fra Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer om potentialet og prisen for udtagning af lavbundsjord

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 97
Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20

MOF Alm.del - Bilag 781

Offentligt

NOTAT

Den 30. september 2020

Notat vedr. skyggepriser, arealpotentiale samt hektarpris for

udtagning af lavbundsjorder

Skyggepriser på udtagning af lavbundsjorder og skovrejsning i Klima-skovfonden

For både udtag af lavbundsjorder og skovrejsning, gælder det at klimagevinsterne realiseres over

adskillige årtier. Skyggeprisen indregner alle fremtidige (diskonterede) klimagevinster for dermed at

kunne sammenligne dem. Skyggeprisen afhænger af en række forudsætninger, og vil derfor ændres

når forudsætningerne ændres. Der forventes derfor at være forskelle imellem skyggepriserne på

skovrejsning og udtag i dette notat og øvrige vurderinger.

Udtagning af lavbundsjorder

Initiativer vedrørende udtag af lavbundjorder er forbundet med en forventet skyggepris på minus -288

til -209. kr. pr. ton CO2æ (inkl. indregning af sideeffekter). Den negative skyggepris afspejler at det

ville være dyrere med andre virkemidler at opnå de kvælstofgevinster, som opstår som følge af dette

tiltag. Skyggeprisen er angivet i et spænd, der reflekterer varigheden af klimaeffekten eller med andre

ord bagkanten for tiltagets varighed. Da det varierer ift. de konkrete arealer, hvornår klimaeffekten af

udtagning af lavbundsjorder ophører, dvs. hvornår det kan forventes at tørven ville være nedbrudt,

såfremt der ikke bliver genoprettet naturlig hydrologi, er skyggeprisen derfor angivet i et spænd på 30-

50 år.

Skyggeprisen er baseret på en række antagelser, der bl.a. vedrører projektpriser (133.000 kr./ha),

jordernes kulstofindhold (>6% tørv) og omsætningen af kulstof (15 t CO2 pr. projekthektar). Disse

antagelser er behæftet med usikkerhed, hvorfor skønnet for skyggeprisen også er behæftet med

usikkerhed.

Udtag af lavbundsjorder vil foruden reduktion af drivhusgasser også reducere udvaskningen af

kvælstof til vandmiljøet, hvilket indgår i beregningen af ovenstående skyggepriser. Derudover vil

tiltaget have positive sideeffekter i forhold til natur og biodiversitet, som ikke er værdisat i

ovenstående skyggepriser, men som indgår som prioriteringskriterier i lavbundsprojekter.

Skovrejsning i regi af Klima-skovfonden

Skovrejsning i regi af Klima-skovfonden forventes at være forbundet med en skyggepris på -191 kr. pr.

ton CO2æ (inkl. indregning af sideeffekter og inkl. indregning af mulige administrationsomkostninger

på ca. 5 %). I disse beregninger er der lagt en samlet omkostning på 35.000 kr./ha som i den

nuværende LDP-ordning for privat skovrejsning til grund. Beregningen tager ikke højde for eventuelle

ændringer i udbetalingen af EU-støttemidler til jordejerne. Skyggeprisen afhænger bl.a. af Klima-

skovfondens egne priser for CO2-enheder (defineret som 1 t CO2, som sælges til investorer), skovenes

artssammensætning og beplantningsgrad samt den fremtidige hugst, som alle er behæftet med

Miljø- og Fødevareministeriet

•

Slotsholmsgade 12

•

1216 København K

Tlf. 38 14 21 42

•

Fax 33 14 50 42

• CVR

12854358

• EAN

5798000862005

•

[email protected]

•

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Henvendelse af 6/11-20 fra Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer om potentialet og prisen for udtagning af lavbundsjord

usikkerhed. Forudsætningerne er 50 pct. hurtigvoksende træer, 50 pct. almindelige træarter og 90 pct.

beplantning (dog uden 15 procent fradrag, som ellers indregnes i landdistriktsprogrammet).

Skovrejsning er forbundet med en række positive sideeffekter, som er indregnet i ovenstående

skyggepris, herunder reduceret kvælstof- og fosforudvaskning.

Vurderet arealpotentiale for udtagning af lavbundsjorder i større lavbundsprojekter

Aarhus Universitet har opgjort det samlede areal for kulstofrige landbrugsarealer til at være 171.000

hektar, hvilket omfatter alle landbrugsarealer med over 6 % kulstofindhold. Dette tal er udgangspunkt

for vurdering af, hvor mange lavbundsarealer der kan udtages. Ved udtagning menes her

aktiv

udtagning, som indebærer at den naturlige vandstand genskabes i videst mulige omfang og der

tinglyses varigt forbud med jordbearbejdning, sprøjtning, gødskning mv. Aktiv udtagning er

nødvendig for at kunne opnå høje klimaeffekter ved udtagning.

Tabel 1. Arealpotentiale for store lavbundsprojekter

hektar

1.Kulstofrige lavbundsjorder i alt

2.Ikke landbrugsarealer (skovrejsning, rekreative arealer mv)

3.kke-sammenhængende kulstofrige arealer (<10 ha)

4. Arealer med høj middelvandstand

5. Barriere for udtagning (risiko for fosfortab, negative randeffekter

på tilstødende arealer. mv)

6. Totalt potentiale for udtagning af kulstofrige jorder

7. samlet omtrentligt landbrugsareal, som det pt. vurderes teknisk

muligt at udtage (inklusive nødvendige randarealer)

8. Heraf allerede afsatte midler på FL20 (2. mia. over 10 år)

9. Resterende vurderet potentiale for udtag*

[171.000]

[-11.000]

[-40.000]

[-25.000]

[-57.000]

[38.000]

[50.500]

[-15.000]

[35.500]

* Dette areal omfatter både tørveholdige lavbundsjorder og randarealer uden for de tørveholdige jorder.

I tabel 1 ses en teknisk vurdering af mulighederne for aktiv udtagning af landbrugsarealer i større

sammenhængende projekter. Arealpotentialet i tabellen er vejledende, da det tager udgangspunkt i

den nuværende viden om lavbundsarealer og erfaringerne fra et begrænset antal projekter i

lavbundsordningen i landdistriktsprogrammet. Det viser der er et godt arealpotentiale at kunne handle

på allerede nu.

Forklaring til tabel 1:

Der eksisterer en række udfordringer og barrierer ved at udtage 171.000 hektar:

Ikke landbrugsarealer:

Nogle af arealerne er i praksis ikke i landbrugsdrift, det kan f.eks. skyldes at

der er rejst ny skov på dem. Disse arealer er det ikke relevant at udtage.

Ikke-sammenhængende kulstofrige arealer:

Derudover er en betragtelig del af de 171.000 hektar

små arealenheder på under 10 hektar, der ligger spredt rundt i landet. De praktiske erfaringer fra den

nuværende lavbundsordning viser, at der vil være tekniske udfordringer ved at udtage de små

arealenheder, der samtidig vil gøre udtagningen forholdsmæssig dyr.

Arealer med høj middelvandstand:

Endeligt er en andel af arealerne allerede vandlidende i et eller

andet omfang. Her vil der allerede være en gunstig klimatilstand, hvorfor der ikke vil være en stor nok

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Henvendelse af 6/11-20 fra Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer om potentialet og prisen for udtagning af lavbundsjord

klimamæssig gevinst at hente. Det vurderes altså ikke at være omkostningseffektivt at udtage disse

jorder. Estimatet er behæftet med usikkerhed.

Barrierer for udtagning:

Ud over de ovennævnte arealmæssige og geografiske udfordringer er der

en række tekniske barrierer for udtagning af lavbundsjorder. Dels har en del arealer et højt

fosforindhold fra landbrugsdriften, som kan udvaskes ved vådgøring, dels kan tørvejorde være

beliggende i flade områder, hvor vandstandshævning i et projektområde vil påvirke store omgivende

arealer

–

hvilket i praksis vil være en blokering for udtagning. De tekniske barrierer kan potentielt

reduceres som følge af ny viden på området. Tallet er derfor usikkert.

Klimaeffekter

De 171.000 hektar lavbundsjord omfatter arealer med et højt kulstofindhold (over 6 procent). Såfremt

vandstanden hæves fuldt ud vil der kunne opnås en klimaeffekt på ca. 10-40 ton CO2-ækv. pr. hektar

afhængigt af tidligere arealanvendelse, jordernes kulstofindhold og arealernes tidligere

dræningstilstand. Dette er en teoretisk værdi, og det har i forbindelse med den gældende LDP-

støtteordning vist sig ikke at være muligt at isolere vandstandshævningen alene til de kulstofrige

lavbundsjorder ved vådområdeprojekter, hvorfor den reelle klimaeffekt pr. projekthektar i praksis er

lidt lavere. Der tillades i LDP-ordningen op til 25 pct. projektareal, som ikke er kulstofrigt (mindst 6

pct. kulstofindhold).

Ud fra en gennemsnitsbetragtning, og erfaringstal fra den nuværende lavbundsordning, forventes en

klimaeffekt på 15 ton CO2-ækv. pr. projekthektar pr. år ved vådgøring af arealerne. Gennemsnittet er

et konservativt skøn mellem aktuelle lavbundsprojekter på ca. 20 t/ha (for arealer med over 12 %

kulstof) og 10 t Co2/ha for arealer med mellem 6 og 12 % kulstof (der antages halv effekt ift. > 12 %

kulstof). Udtagning af de ca. 35.500 hektar (dvs. ud over de 15.000 hektar, der udtages med FL20

midler) skønnes derfor, at ville bidrage med en reduktion i drivhusgasudledningen på ca. 0,5 mio. ton

CO2e pr. år

–

altså med samme effekt som de første hektar.

Hektarpris for udtagning af lavbundsjorder

I forbindelse med udmøntningen af FL20 midlerne til udtagning af landbrugsjorder er der beregnet

standardkompensationstakster til landmanden ved udtagning af lavbundsjorder. Taksterne er fastlagt

med udgangspunkt i en udredning fra IFRO i 2019, bestilt af Landbrugsstyrelsen, der indeholder

forslag til intervaller for engangskompensation differentieret på baggrund af jordtype og afgrødetyper.

Taksterne for engangskompensation er således fastsat til:

Tabel 2

Takster for engangskompensation (ikke køb/salg) i de nye indsatser i Miljøstyrelsens klima-

lavbundsordning og Miljøstyrelsens projektindsats

Arealkategori

Arealer i omdrift med højværdiafgrøder (fx

kartofler, frøgræs, gulerødder, løg mv.)

Arealer i omdrift uden højværdiafgrøder

Arealer med permanent græs

Naturarealer

Kr./ha

86.000

56.000

31.000

4.500

Kompensationstaksterne er de fastsatte standardbeløb, en lodsejer kan modtage for det værditab, der

følger af, at et areal udgår af drift ved etablering af et lavbundsprojekt. Alternativt kan landmanden

Olesen et al. (2018): Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget. Aarhus Universitet. DCA

–

Nationalt

Center for Fødevarer og Jordbrug. DCA rapport nr. 130.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Henvendelse af 6/11-20 fra Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer om potentialet og prisen for udtagning af lavbundsjord

vælge at sælge arealerne til staten på markedsvilkår

–

dette har været den mest anvendte løsning i

eksisterende projekter.

Øvrige projektomkostninger

Ud over kompensation til lodsejer kræver et lavbundsprojekt udgifter til en række andre forhold;

anlæg (afbrydning af dræn mv.), udgifter til forundersøgelser, projektering, projektledelse og evt.

jordfordeling. Opgaverne med forundersøgelser og efterfølgende projektering og anlæg udføres af

eksterne aktører og udbydes i konkurrence på markedsvilkår. Som udgangspunkt vil store projekter

resultere i en gennemsnitlig lavere hektarpris end små projekter, da de øvrige projektomkostninger

per hektar reduceres ved større projekter. Fx vil anlægsomkostningerne til et projekt på 450 hektar

ikke nødvendigvis være 10 gange større end til et projekt på 45 hektar.

Samlet hektarpris

De øvrige projektomkostninger udgør således, sammen med lodsejerkompensation, den samlede

hektarpris for udtagning af lavbundsjorder. Den gennemsnitlige hektarpris er beregnet til ca. 133.000

kr./ha inklusiv jordfordeling og ca. 128.000 kr./ha eksklusiv jordfordeling. Den gennemsnitlige

hektarpris der fremgår af tabel 3 neden for er baseret på hidtidige erfaringer fra lavbundsordningen i

landdistriktsprogrammet, tilpasset erfaringer fra etablering af kvælstofvådområder. I disse projekter

har opkøb og videresalg af arealer på markedsvilkår været anvendt i vidt omfang. Udgiften til

arealværditab er i praksis i gennemsnit konstateret højere end ved kompensation via takster.

Fremadrettet er det således forventningen, at den gennemsnitlige udgift til arealkompensation, når

både køb/salg og takstbaseret kompensation bringes i anvendelse, kan forventes at ligge på det

konstaterede niveau, gengivet i tabel 3.

Tabel 3: Omkostninger (gns.) baseret på lavbundsprojekter med tilsagn under LDP-lavbundsordningen, tilpasset

erfaringstal fra kvælstofvådområder*

Procent (ca.

procentvis

andel af

omkostning)

Delproces

Beskrivelse

Teknisk og ejendomsmæssig undersøgelse af

projektet, detailprojektering og projektledelse.

Nødvendige anlæg til at hæve vandstanden, f.eks.

afbrydning af dræn og afværgeforanstaltninger.

Opkøb og videresalg med tab/kompensation via

takster.

Formel proces, hvor der foretages samtidigt

ejerskifte af flere arealer og ejere ud fra

landmændenes ønsker mhp. at samle jordlodder

rundt om lavbundsarealerne. Erstatter mange

skødehandler.

Kr./ha (ca.)

Undersøgelser

Etablering (anlæg mv.)

Kompensation til

lodsejere

9.300

32.500

86.200

Jordfordeling

5.000

I alt

100

133.000

*Fordelingen af omkostninger vil variere fra projekt til projekt. Omkostninger forbundet med undersøgelser og anlæg,

vil typisk udgøre en højere procentvis andel på mindre projekter. Ligeledes vil fordelingen være afhængig af

hvilken typer af lodsejerkompensation der tilbydes.

Øvrige informationer

Der henvises endvidere til FAQ om hhv. Klima-skovfonden og udtagning af lavbundsjorder, der kan

findes her:

https://mfvm.dk/landbrug/klima-og-landbrug/.