MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 89: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugs- og fiskeriministre den 16. november 2020

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 89
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 4. november 2020

Sagsnummer: 2020-646

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

samlenotat for uformelt videomøde for EU’s landbrugs-

fiskeriministre den 16. november 2020.

Med venlig hilsen

Mogens Jensen

Jesper Wulff Pedersen

Departementet

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 89: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugs- og fiskeriministre den 16. november 2020

EU og Internationalt

Den 3. november 2020

MFVM 157

________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Uformelt videomøde

for EU’s landbrugs-

og fiskeriministre

den 16. november 2020

________________________________________________________________

Markedssituationen for landbrugsvarer

- Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 2

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse af EU-fiskerifartøjers

fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2021 og 2022

– Sagen er ikke på dagsordenen for det uformelle videomøde for EU’s

landbrugs-

og fiskeriministre den 16. november 2020, men forslaget forventes vedtaget på et

kommende rådsmøde

KOM (2020) 666

side 5

Kommissionens henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse af

Kommissionen til på Den Europæiske Unions vegne at indlede forhandlinger om

indgåelse af en fiskeriaftale med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordir-

land og Kongeriget Norge

– Sagen er ikke på dagsordenen for det uformelle videomøde for EU’s landbrugs-

og fiskeriministre den 16. november 2020, men forslaget forventes vedtaget på et

kommende rådsmøde.

KOM (2020) 637

side 9

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 89: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugs- og fiskeriministre den 16. november 2020

NOTAT OM

UFORMELT VIDEOMØDE FOR EU’S LANDBRUGS-

FISKERIMINISTRE

Den 16. november 2020

Markedssituationen for landbrugsvarer

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Covid-19 pandemien har i vidt omfang påvirket markedssituationen for de væsentligste landbrugs-

produkter i EU. Der blev derfor i første halvår 2020 iværksat en række hjælpeforanstaltninger, som

medvirkede til at stabilisere markedet. Sagen er på dagsordenen for det uformelle videomøde for

EU’s landbrugs-

og fiskeriministre den 16. november 2020 med henblik på udveksling af synspunk-

ter.

Baggrund

Den generelle markedssituation for landbrugsvarer drøftes cirka hvert kvartal i Rådet (landbrug og fi-

skeri).

Sagen er på dagsordenen for det uformelle videomøde

for EU’s landbrugs-

og fiskeriministre den 16.

november 2020 med henblik på orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Markedssituationen for mælk og mejeriprodukter

For mælk og mejeriprodukter har Covid-19 pandemien været en udfordring for markedet. Pandemien

og de omfattende begrænsninger af bevægelsesfriheden, der blev indført i medlemsstaterne, medførte

et fald i efterspørgslen efter visse produkter i mælke- og mejerisektoren. Spredningen af sygdommen

og de trufne foranstaltninger begrænsede adgangen til arbejdskraft, hvilket især gik ud over produktio-

nen, indsamlingen og forarbejdningen af mælk. Desuden har lukning af butikker, udendørs markeder,

restauranter og andre lignende foretagender standset driften af hotel- og restaurationsbranchen, hvil-

ket medførte betydelige ændringer i efterspørgselsmønstret for mælk og mejeriprodukter. Alt efter

produktet tegner hotel- og restaurationsbranchen sig normalt for forbruget af ca. 10-20 % af EU’s pro-

duktion af mælk og mejeriprodukter. Dertil kommer, at købere i EU og på verdensmarkedet opsagde

kontrakter og forsinkede indgåelsen af nye kontrakter i forventning om yderligere prisfald. Det med-

førte, at indvejede mælkemængder, især blev anvendt til fremstilling af smør og mælkepulver, der kan

lagres. Den udvikling medførte et prisfald på smør fra 361 €/100 kg medio februar 2020 til 281 €/100

kg primo maj 2020. Der var mindre prisfald for øvrige mejeriprodukter.

Afregningsprisen til producenterne blev kun marginalt påvirket af prisfaldene. Kommissionen indførte

primo maj 2020 støtte til privat oplagring af smør, skummetmælkspulver og ost. Der kunne oplagres i

perioden fra 7. maj 2020 til 30. juni 2020. Der nåede at blive oplagret 20.138 tons skummetmælkspul-

ver, 67.739 tons smør og 47.739 tons ost. I Danmark blev oplagring for ost klargjort på baggrund af til-

bagemeldinger fra erhvervet, men der var efterfølgende ikke interesse for anvendelse af ordningen. Si-

den da har markedssituationen generelt set været stabil, hvor mælkeprisen i august 2020 lå på 33.0

cent/kg, hvor den i maj 2020 var 33,1 cent/kg. I oktober 2020 ligger prisen på skummetmælkspulver

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 89: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugs- og fiskeriministre den 16. november 2020

på 217 €/100 kg, hvor den i juli var på 214 €/100 kg og smør ligger på 345 €/100 kg, hvor den i maj

2020

var 281 €/100 kg. Dette kan ændre sig med den nuværende smittesituation og nye nedlukninger.

Markedssituationen for grisekød

EU' s marked for grisekød kom forholdsvis stabilt gennem følgerne af Covid-19 pandemien. Ikke desto

mindre har priserne været faldende, men fra et meget højt udgangspunkt i 2019 og de første måneder

af 2020. Prisniveauet er således for indeværende (ultimo oktober 2020) ca. 20 % under niveauet fra

samme tid i 2019. Det gælder også den danske notering. Noteringen lå i uge 10 i 2020 på 14,30 øre/kg

og er sidenhen løbende faldet og har siden uge 38 ligget stabilt på 10,30 øre/kg. En udfordring for svi-

neslagterierne har været udbrud af covid-19 på slagterier i både Tyskland og Danmark. En anden bety-

delig udfordring er, at svinesygdommen Afrikansk Svinepest i september 2020 bredte sig fra Polen,

hvor sygdommen er vidt udbredt, til Tyskland, hvor der nu er fundet over 90 tilfælde blandt vildsvin i

de sydøstlige dele af delstaten Brandenburg. Det har medført, at en række vigtige eksportlande herun-

der Kina har lukket for import af grisekød fra Tyskland, der udgør 24 % af EU’s samlede eksport af gri-

sekød, der i 2019 nåede op på 4,6 mio. tons.

Markedssituationen for oksekød

Produktionen af oksekød og kalvekød faldt i perioden januar-juni 2020 2,5 % i forhold til samme peri-

ode af 2019. I begyndelsen af 2020 var prisen for de bedste kategorier (ungtyre, stude og kalve) let fal-

dende, men efter covid-19 pandemiens start i marts 2020 faldt prisen. Siden maj 2020 og frem til uge

40 i 2020 har prisniveauet været stabilt med et gennemsnit omkring 352,2 €/100 kg, hvilket er 2,3 %

lavere end samme tid sidste år. Prisniveauet er desuden noget under gennemsnittet for de seneste tre

år. EU’s eksport faldt 6,0 % i perioden

januar-juli 2020 i forhold til samme periode af 2019. Importen

til EU faldt i samme periode med ikke mindre end 20,6 %.

På grund af Covid-19 pandemien indførte Kommissionen i foråret/sommeren 2020 en række hjælpe-

foranstaltninger til landbrugssektoren, navnlig fordi nedlukningerne i praksis lukkede hotel- og re-

staurationssektoren helt ned. Det gjaldt især for dyrere produkter, som visse oksekødsudskæringer,

der fortrinsvis spises på restaurant. Den manglende efterspørgsel blev ikke modsvaret af øget efter-

spørgsel i detailleddet. Der blev derfor indført støtte til privat oplagring af oksekød. Der kunne indlag-

res fra 7. maj 2020, indtil ordningen blev ophævet 17. juli 2020. Ordningen blev anvendt i ni medlems-

stater, hvor der nåede at blive oplagret i alt 2.215 tons, hvilket er ret beskedent omfang. Muligheden

for privat oplagring blev gjort klar i Danmark, men der blev ikke modtaget ansøgninger.

Markedssituationen for fjerkrækød

Fjerkræsektoren oplevede også et vist prisfald efter starten på covid-19 pandemien. Prisen rettede sig

dog, og ligger i oktober på 181,67 €/100 kg, hvilket er 2,1 % lavere end samme tid sidste år. EU er fort-

sat nettoeksportør af fjerkrækød målt både i mængde og værdi.

Markedssituationen for frugt og grønt

Frugt og grønt sektoren har klaret sig relativt godt igennem covid-19 ved hurtigt at omdirigere produk-

tionen til de detailhandlen, som fortsat var åben, og der har af samme årsag ikke været tydelig mangel

på fødevarer. For visse basisprodukter med længere holdbarhed som æbler, pærer og citrusfrugter, har

der endda været fordele ved krisen, da andelen af disse i handlen har set en lille forøgelse. Disse pro-

dukter omfatter blandt andet citrusfrugter, gulerødder, æbler, pærer og hvidløg. Andre produkter som

asparges, agurker, bær, præ-hakket salat og spirer har derimod været hårdt ramt af markedets usik-

kerhed og manglende afsætning til blandt andet hotel- og restaurationsbranchen. Alt i alt er markedet

stabiliseret med et pænt prisniveau for de fleste varer, og det største problem for sektoren er nu til-

trækning af sæsonarbejdere grundet genindførte restriktioner på grund af stigende smitte.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 89: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugs- og fiskeriministre den 16. november 2020

Markedssituationen for sukker

Sukkerprisen på verdensmarkedet er faldet en smule de sidste par måneder og ligger nu på niveau med

tidligere år på 314 €/t. Den faldende pris vurderes at skyldes, at det tidligere estimerede deficit i

2019/2020 på 9,3 mio. tons siden er reduceret til 0,1 mio. tons, herunder som følge af en reduktion af

det forventede forbrug grundet virkningerne af covid-19 pandemien på 2,7 mio. tons. Produktion og

forbrug af sukker på verdensmarkedet forventes at ramme 170 mio. tons i 2019/2020. Produktionen

forventes at stige med ca. 3,9 mio. tons (2,29%) i 2020/2021. Forbruget forventes at stige med ca. 4,5

mio. tons (2,63%) og dermed øge deficit på verdensmarkedet til ca. 0,7 mio. tons. Prisen på hvidt suk-

ker i EU faldt i juli 2020 med 1 € til 278 €/tons. Prisen i region 1, som omfatter Danmark, er siden maj

2020

faldet med 6 €/tons og ligger nu på niveau med EU gennemsnittet på 278 €/tons.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der ikke er tale om stillingtagen til konkrete forslag.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget, hvor der er indkommet følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer bemærker til markedssituationen for mælk og mejeriprodukter, at udover øget

sikring og omstilling i produktionen som følge af Covid-19

pandemien, så giver afslutningen på UK’s

transitionsperiode i forbindelse med Brexit den 31. december 2020 enorme bekymringer for hele den

europæiske mejerisektor. Et nyt studie fra LSE estimerer en nedgang i mejerieksporten fra EU til UK

med 18 % i et FTA-scenarie og helt op til 94 % i tilfælde af et no-deal scenarie. UK er et af den danske

mejerisektors vigtigste eksportmarkeder, og skal sektoren opretholde den britiske handel, så er det af-

gørende, at partnerne bliver enige om en aftale uden told og kvoter, så man undgår en situation med

WTO-toldsatser.

For så vidt angår markedssituationen for oksekød bemærker Landbrug & Fødevarer, at årsagen til at

oplagringsordningen ikke blev anvendt fra dansk side ligger til grund for de vilkår, der var opstillet for

ordningen. Kravet om at oplagre en hel (opskåret) bagfjerding i en foruddefineret tidsperiode på 3-5

måneder var, ud fra et markedsperspektiv, ikke attraktivt. I foråret var det muligt at afsætte dele af

bagfjerdingen, og hvis producenterne kiggede 3-5 måneder frem i tiden, som ordningen lød på, vil man

kun komme nærmere et Brexit. Lige netop Brexit med et endnu usikkert udfald, presser afsætnings-

mulighederne og øger behovet for nye afsætningsmuligheder. Et Brexit med et no-deal scenarie vil give

anledning til stor bekymring om, hvortil det irske oksekød, der i dag går til UK, skal afsættes fremover.

Landbrug & Fødevarer henviser vedrørende markedssituationen for fjerkrækød til, at fjerkræsektoren

også oplevede et markant prisfald efter starten på covid-19 pandemien med prisfald i EU på 20-30 %

samtidig med at indsætningen af daggamle kyllinger faldt tilsvarende i en længere periode som følge af

nedlukningen af food service. Til trods for en delvis tilpasning af produktionen i en periode, og i lyset

af en fortsat import af fjerkrækød fra Brasilien og Thailand, der ikke er faldet tilsvarende, er der sket

en væsentlig lageropbygning af fjerkrækød på de europæiske frysehuse, der forstærker prisfaldet. Over

sommeren er der igen sket en stigning i produktionen i EU, uden at lagrene er væsentligt nedbragt.

Der må derfor forventes et fortsat markedspres i retning af fortsat lave og faldende priser, indtil der

igen sker en åbning af food service særligt inden for turisme og restaurant. Landbrug & Fødevarer be-

mærker, at EU fortsat er nettoeksportør af fjerkrækød målt både i mængde og værdi, men bemærker,

at eksportens enhedspris er væsentlig lavere end for importen, hvilket skyldes, at EU importerer dyre

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 89: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugs- og fiskeriministre den 16. november 2020

udskæringer, mens EU eksporterer billige udskæringer og kød til forarbejdning. Det bemærkes endvi-

dere, at EU's eksport det seneste år har været hårdt ramt af handelsbarrierer i en række tredjelande

både i form af øget toldforanstaltninger, tekniske barrierer og uretmæssige sundhedsmæssige- og phy-

tosanitære barrierer, som følge af udbrud af fugleinfluenza i en række lande. Disse tiltag har desuden

medvirket til øget pres på EU's indre marked, hvor varerne alternativt er forsøgt afsat.

Konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, lovgivningsmæssige og erhvervsøkonomiske konsekven-

ser eller konsekvenser

for EU’s budget.

Såfremt sagen måtte afføde konkrete forslag fra Kommissionen

vil forslagets økonomiske mv. konsekvenser blive vurderet i forbindelse med regeringens stillingtagen

hertil.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det kan forventes, at de fleste medlemsstater finder, at markedssituationen har forbedret sig i takt

med genåbningen, mens nogle medlemsstater forventes at ville efterspørge yderligere støtte.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder for at underbygge en markedsorienteret og konkurrencedygtig landbrugssektor

og et velfungerende indre marked.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg skriftligt den 16. juli 2020 forud for råds-

mødet (landbrug og fiskeri) den 20. juli 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 9. juli 2020.

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse af EU-fiskerifartø-

jers fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2021 og 2022

KOM (2020) 666

Nyt notat.

Resumé

Forslaget vedrører EU-fiskerfartøjers fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2021 og 2022.

På baggrund af den biologiske rådgivning foreslår Kommissionen en reduktion af den samlede til-

ladte fangstmængde (TAC) for 3 bestande i 2021, og derefter en fastholdelse af dette fangstniveau i

2022. Hertil kommer de bestande, som Kommissionen endnu ikke har fremlagt forslag til. Sagen er

ikke på dagsordenen for det uformelle videomøde for EU’s landbrugs-

og fiskeriministre den 16. no-

vember 2020, men forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2020) 666 af 22. oktober 2020 fremsendt forslag til Rådets forordning

om fastsættelse af EU-fiskerfartøjers fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2021 og 2022.

Forslaget er oversendt til Rådet den 22. oktober 2020 i dansk sprogudgave.

Forslaget fremsættes med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 89: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugs- og fiskeriministre den 16. november 2020

Sagen er ikke på dagsordenen for

det uformelle videomøde for EU’s landbrugs-

og fiskeriministre den

16. november 2020, men forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Formål og indhold

Kommissionens forslag indeholder fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2021 og 2022.

Dybhavsbestande er fiskebestande, der fanges i farvande uden for de vigtigste fiskepladser på konti-

nentalsoklen. De fleste af arterne vokser langsomt og lever meget længe. Det gør dem særligt sårbare

over for fiskeriaktiviteter. Fiskeriet har i EU været reguleret siden 2003 for at genopbygge sådanne

nedfiskede, langsomt voksende bestande.

Kommissionens forslag bygger på videnskabelig rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelses-

råd (ICES) under hensyntagen til principperne for TAC-fastsættelse, som fremgår af Kommissionens

meddelelse om høring om fiskerimuligheder for 2021 (Kommissionens politikerklæring - KOM (2020)

248). Kommissionen anfører, at der er taget hensyn til landingsforpligtelsen, hvor det er relevant.

For alle de bestande, der er omfattet af dette forslag, gælder det, at de foreliggende oplysninger ikke

har gjort det muligt at foretage en fuldstændig videnskabelig vurdering af bestandenes tilstand,

hverken med hensyn til bestandenes størrelse eller fiskeridødeligheden. Der er flere grunde til dette:

De pågældende arter lever som nævnt ovenfor ofte meget længe og vokser langsomt, og det gør det

yderst vanskeligt at inddele bestanden i aldersklasser og at vurdere, hvilken virkning fiskeriet har på

bestanden ud fra ændringer i fiskenes længde eller aldersfordelingen i fangsterne. Rekrutteringsfre-

kvensen for unge fisk til bestandene kendes ikke. Bestandene er fordelt på et stort område og på

dybder, som af praktiske grunde er svære at undersøge. Ofte er der ingen data fra videnskabelige

undersøgelser, da bestandene ikke har den store kommercielle betydning, eller data dækker ikke hele

det område, hvor bestandene forekommer. Endvidere er fiskeriaktiviteterne sommetider kun delvis

rettet mod disse arter.

Landingsforpligtelsen er nu indført for alle fiskerier efter kvoterede arter. Når landingsforpligtelsen for

en fiskebestand indføres, skal fiskerimulighederne fastsættes under hensyntagen til, at de i stedet for

at afspejle landingerne nu skal afspejle fangsterne, jf. grundforordningen 1380/2013.

Den overgangsperiode, der er fastsat i udtrædelsesaftalen mellem EU og Storbritannien, udløber ved

udgangen af 2020. De bestande, som Kommissionen skal konsultere Storbritannien om med hensyn til

kvoteandele af fiskerimulighederne for 2021 og 2022, som følge af at det er bestande, der som

udgangpunkt findes i begge parters farvande, er derfor anført som pro memoria (’pm’). De endelige

fiskerimuligheder afventer således resultatet af de igangværende forhandlinger om samarbejdet om

disse bestande, herunder fiskerimuligheder, kvoteandele og gensidig farvandsadgang.

For andre bestande eller fiskerimuligheder, som deles med andre tredjelande, foreligger tallene endnu

ikke, da konsultationerne med disse lande endnu ikke er afsluttet. Når disse konsultationer er afsluttet,

suppleres forslaget

med Kommissionens forslag til fiskerimuligheder via ’non-papers’.

Forslaget indeholder endvidere forbud mod at fiske efter, beholde om bord, omlade eller lande orange

savbug og dybvandshajer i en række i EU-farvande og internationale farvande.

Kommissionen foreslår tre TAC'er med nedsættelser for 2021 og en videreførelse ("roll-over") af disse

for 2022.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 89: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugs- og fiskeriministre den 16. november 2020

Tabel med Kommissionens forslag for TAC/kvoter for dybhavsbestande for 2021/2022:

Kommissionens Kommissionens

Arter

ICES zoner

TAC 2020

tons

TAC

forslag 2021

tons

EU-farvande

og internatio-

Sort sabelfisk

nale farvande

i CECAF

34.1.2

Sort sabelfisk

5, 6, 7, 12

8, 9, 10

2.470

2.832

2.113

(-25%)

ICES rådgiver efter forsigtighedsprincippet

Berycider

3, 4, 5, 6, 7, 8,

9, 10, 12, 14

252

med anvendelse af tilgang for data-begræn-

sede bestande, om maksimale fangster på 224

tons i 2021 og 2022.

2.113

Fastsat af

Portugal

Skal fastsættes

TAC

forslag 2022

tons

ICES rådgiver, efter anvendelse af tilgang for

data-begrænsede bestande, om maksimale

fangster på 4.506 tons i 2021 og 2022. Rådgiv-

ningsområdet er større end forvaltningsområ-

det.

Videnskabelig rådgivning

(kun til bifangster) (kun til bifangster)

ICES rådgiver om, at der fastsættes nulfangst.

Skolæst

(-90%)

Der er alene i området tale om en bifangst-

kvote. Den danske udnyttelse af kvoten er nor-

2020).

ICES rådgiver efter forsigtighedsprincippet

(kun til bifangst) (kun til bifangst) malt lav (under 2 tons årligt i perioden 2012 til

Skolæst

5b, 6, 7

2.558

om maksimale fangster på 3.177 tons i 2021 og

2022. Rådgivningen dækker flere forvaltnings-

områder.

ICES rådgiver ikke for særskilt for forvalt-

Skolæst

Spidstandet

blanksten

8, 9, 10, 12, 14

2.281

ningsområdet. Rådgivningen dækker flere for-

valtningsområder.

6, 7, 8

105

ICES rådgiver efter forsigtighedsprincippet

(kun til bifangst) (kun til bifangst) om, at der fastsættes nulfangst.

ICES rådgiver, efter anvendelse af tilgang for

Spidstandet

blanksten

149

119

(-20%)

119

data-begrænsede bestande, om maksimale

fangster på 119 tons i 2021 og 2022.

Spidstandet

blanksten

553

ICES rådgiver efter forsigtighedsprincippet

om maksimale fangster på 610 tons i 2021.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 89: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugs- og fiskeriministre den 16. november 2020

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet ikke finder

anvendelse.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller administrative konsekvenser.

Forslaget har ingen konsekvenser for EU-budgettet.

Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser. Danske fartøjer er

ikke involveret i direkte dybhavsfiskeri. Der er for danske fartøjer alene tale om meget begrænsede

fangster af dybhavsarter (skolæst) som bifangster i ICES underområde 3, der dækker Skagerrak/Katte-

gat og Østersøen.

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt, hvilket gav anledning til følgende bemærkninger:

Danmarks Fiskeriforening, Producent Organisation (DFPO) bemærker, at så længe man ikke må have

et direkte fiskeri på arterne (skolæst), så er der ingen grund til at have en TAC.

Danmarks Pelagiske Producent Organisation (DPPO) noterer, at 5 tons skolæst lyder faretruende lavt,

hvis det har konsekvenser for andet fiskeri. DPPO er yderligere tilfredse med, at der arbejdes for

20.000 tons ekstra sperling.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at nogle medlemsstater vil være skeptiske over for størrelsen af visse reduktioner af fi-

skerimulighederne, mens andre medlemsstater vil lægge vægt på en effektiv beskyttelse af sårbare dyb-

havsbestande.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for forslaget, idet der lægges vægt på effektiv beskyttelse af sårbare

dybhavsbestande.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om fiskerimuligheder for skolæst i Skagerrak/Kattegat for

at beskytte bestanden, og det foreslåede niveau for fiskerimulighederne vurderes endvidere ikke at på-

virke muligheden for, at der fortsat kan finde et fiskeri sted efter andre arter i Skagerrak/Kattegat un-

der landingsforpligtelsen.

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020 blev der fastsat foreløbige fiskerimulig-

heder for sperling i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for perioden den 1. november-31. december

2020. Kvoteåret for sperling er forskudt i forhold til kalenderåret, og er normalt fra 1. november til 31.

oktober. Grundet de igangværende konsultationer mellem EU og Storbritannien om det fremtidige for-

hold på fiskeriområdet støttede Kommissionen imidlertid kun, at fiskerimulighederne blev fastsat for

perioden november-december 2020. EU's fiskerimuligheder for perioden er fastsat til 30.000 tons.

Fra regeringens side har man imidlertid rejst, at dette niveau af fiskerimuligheder vil kunne være be-

grænsende for det danske fiskeri efter arten. På den baggrund arbejder man for, at fiskerimulighe-

derne efter sperling øges med 20.000 tons for den nævnte periode på et kommende rådsmøde eller i

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 89: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugs- og fiskeriministre den 16. november 2020

skriftlig procedure. Forøgelsen vil til fulde være inden for rammerne af den videnskabelige rådgivning

fra ICES.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse

af Kommissionen til på Den Europæiske Unions vegne at indlede forhandlinger

om indgåelse af en fiskeriaftale med Det Forenede Kongerige Storbritannien og

Nordirland og Kongeriget Norge

KOM (2020) 637

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremsendt henstilling om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhand-

linger om indgåelse af en fiskeriaftale med Storbritannien og Norge, med henblik på at tage højde

for, at Storbritannien fra 1. januar 2021 bliver en selvstændig kyststat, hvorved en fiskeriaftale skal

danne rammen om forvaltningen af de fælles bestande i Nordsøen mellem EU, Norge og Storbritan-

nien.

Sagen er ikke på dagsordenen for det uformelle videomøde for EU’s landbrugs-

og fiskerimini-

stre den 16. november 2020, men forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2020) 637 af 7. oktober 2020 fremsendt henstilling med henblik på Rå-

dets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til på Den Europæiske Unions vegne at indlede for-

handlinger om indgåelse af en fiskeriaftale med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

og Kongeriget Norge. Henstillingen er oversendt til Rådet den 7. oktober 2020 i dansk sprogudgave.

Henstillingen fremsættes med hjemmel i TEUF artikel 218, stk. 3 og 4, og kan vedtages af Rådet med

kvalificeret flertal.

Sagen er ikke på dagsordenen for

det uformelle videomøde for EU’s landbrugs-

og fiskeriministre den

16. november 2020, men forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Formål og indhold

Fiskerisamarbejdet mellem EU og Norge er baseret på en rammeaftale fra 1980. Parterne indgår under

rammeaftalen to årlige kvote-aftaler

(”protokoller”) for fiskeriet på fælles bestande i Nordsøen og i

Skagerrak. Der er tale om aftaler, som sikrer en fælles forvaltning af de vigtigste bestande i de to far-

vande. Derudover sker en afbalanceret udveksling af kvoter for en række ikke fælles forvaltede eller

eksklusive bestande i Nordsøen, i vestlige farvande, ved Grønland samt i Barentshavet og Norskehavet.

Efter Storbritanniens udtræden af EU kan en række af de fiskebestande i Nordsøen, der i dag forvaltes

under EU/Norge aftalen, ikke længere anses for at være bilaterale bestande mellem EU og Norge

alene. I stedet findes bestandene i både EU-farvande, i norske og i britiske farvande. De syv bestande,

som er fælles for alle tre parter og som i dag forvaltes i fællesskab i Nordsøen er: torsk, kuller, sej, hvil-

ling, rødspætte, sild og makrel.

I overensstemmelse med artikel 63, stk.

1 i FN’s Havretskonvention

bør der derfor etableres et samar-

bejde på fiskeriområdet mellem de tre parter med henblik på et fortsat fiskeri på de fælles bestande i

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 89: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugs- og fiskeriministre den 16. november 2020

Nordsøen i overensstemmelse med princippet om at sikre den langsigtede bevarelse og bæredygtige

udnyttelse af havets biologiske ressourcer.

Kommissionen har til det formål fremsat henstilling til Rådet om bemyndigelse til at indlede forhand-

linger med Storbritannien og Norge med henblik på indgåelse af en fiskeriaftale mellem de tre parter.

Kommissionen fremfører, at i overensstemmelse med målene i Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik

(’grundforordningen’)

bør aftalen fastsætte en

ramme for forvaltningen af de fælles fiskebestande samt betingelser for adgang til farvande og ressour-

cer. Bestemmelserne om fiskeri bør dertil omfatte samarbejde om udviklingen af tekniske foranstalt-

ninger samt foranstaltninger til undgåelse af udsmid. Foranstaltningerne bør følge en videnskabeligt

baseret tilgang med henblik på at opnå et maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) af de omfattede be-

stande. Aftalen bør i tillæg hertil omfatte bestemmelser vedrørende samarbejde om kontrol og hånd-

hævelse, dataindsamling og videnskabelig rådgivning.

Kommissionen foreslår, at en trilateral aftale bør bibeholde EU's traditionelle fiskeaktiviteter, som

fastsat i rammeaftalen om fiskeri mellem EU og Norge, og derfor bør:

1) bibeholde fortsat gensidig adgang

2) bibeholde stabile kvoteandele, som kun kan justeres med de direkte berørte parters samtykke

3) omfatte retningslinjer for overførsel og udveksling af kvoter og for fastsættelse af årlige eller

flerårige samlede tilladte fangstmængder eller indsatsbegrænsninger på grundlag af langsig-

tede forvaltningsstrategier

4) fastsætte retningslinjer for at opnå fiskeritilladelser, samt bestemmelser, der skal sikre lige be-

handling og overholdelse, herunder fælles kontrol- og inspektionsaktiviteter

5) fastlægge en passende institutionel ramme for samarbejde om bevarelse og forvaltning af fæl-

les fiskebestande

6) indgås rettidigt, så den kan anvendes til at fastsætte fiskerimulighederne for det første år efter

udløbet af overgangsperioden i henhold til udtrædelsesaftalen. Det vil sige fra 2021.

I tillæg til den fremsatte henstilling forventes Kommissionen også snarest at fremsætte en henstilling

om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om indgåelse af en fiskeriaftale mellem EU og Norge.

Denne rammeaftale vil erstatte den nuværende rammeaftale fra 1980 og være i tillæg til, men ikke

overlappende med en kommende fiskeriaftale mellem EU, Norge og Storbritannien. En sådan aftale

forventes at indeholde målsætninger og principper for samarbejdet på fiskeriområdet. Hertil forventes

aftalen at dække forvaltningen af de bestande i Skagerrak, der er fælles forvaltede mellem EU og Norge

alene. Disse er torsk, kuller, hvilling, rødspætte, rejer, sild og brisling. Dertil vil aftalen dække over

overførsel og udveksling af kvoter i Nordsøen samt andre farvande (blandt andet ved Grønland, i Nor-

skehavet samt i Barentshavet) bilateralt mellem EU og Norge, som en del af en balanceret aftale. Fi-

skeriaftalen mellem EU og Norge vil derfor både blive opdateret i lyset af, at Storbritannien bliver en

selvstændig kyststat, samt forventeligt undergå en modernisering/opdatering i forhold til 1980-afta-

len.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen. Europa-Parlamentet skal godkende afgørelsen om

indgåelse af aftalen.

Nærhedsprincippet

Forslagene er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgode-

set.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 89: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugs- og fiskeriministre den 16. november 2020

Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Væsentlige ændringer

i EU's nuværende andel af fiskerimulighederne samt i den nuværende farvandsadgang og betingel-

serne herfor vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser for fiskerierhvervet, idet danske fiskere fanger

en betydelig del af de danske EU-kvoter i både norske og britiske farvande. Da der endnu ikke forelig-

ger en aftale mellem EU og Storbritannien om det fremtidige forhold på fiskeriområdet forventes be-

tydningen af at kunne fiske i norsk zone, herunder på de fælles bestande, at stige i lyset af, at Storbri-

tannien nu er blevet et tredjeland.

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt, hvilket gav anledning til følgende bemærkninger:

Danmarks Pelagiske Producent Organisation (DPPO) er positive over, at der bliver arbejdet på at få

rammerne på plads i forhold til et fremtidigt fiskerisamarbejde. DPPO er dog bekymrede for, den fort-

satte balance i EU/Norge aftalen, og udtrykte bekymring for, om Danmark kunne komme til at betale

en større del af aftalen i fremtiden med blandt andet industriarter. Det er vigtigt, at der findes en til-

gang til betalingen som en del af en balanceret aftale mellem EU og Norge, efter Storbritanniens ud-

træden.

Danmarks Fiskeriforening, Producent Organisation (DFPO) er positive over, at man fra dansk side ar-

bejder på at sikre, at Skagerrak kan separeres ud som en del af en kommende EU/Norge aftale. DFPO

er desuden bekymrede for, hvordan Kommissionen har tænkt sig at håndtere godkendelsen af en af-

tale. Det er vigtigt, at det ikke tager for lang tid, så det påvirker muligheden for at indgå aftaler for de

kommende år.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at andre medlemsstater vil støtte mandatet om en aftale mellem EU, Storbritannien og

Norge, men lægge vægt på, at EU og Storbritannien bør være længere fremme i forhandlingerne om en

fiskeriaftale, før konsultationer om en kommende trilateral fiskeriaftale iværksættes. Denne holdning

forventes også at gælde konsultationer om en revision og opdatering af fiskeriaftalen mellem EU og

Norge.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at forvaltningen af de fælles bestande fortsat vil foregå i overensstemmelse

med målsætningerne i den fælles fiskeripolitik, herunder princippet om maksimalt bæredygtigt ud-

bytte (’MSY’). På den baggrund støtter regeringen, at der fastlægges en rammeaftale mellem henholds-

vis de tre parter i Nordsøen, samt de to parter i Skagerrak, der fastlægger de overordnede principper

for fiskeriforvaltningen, samt er med til at understøtte, at fastsættelsen af fiskerimuligheder for de fæl-

les bestande sker i overensstemmelse med disse principper. Ligeledes skal sådanne rammeaftaler give

mulighed for udveksling af fiskerimuligheder, som led i en balanceret aftale.

Hertil lægger regeringen vægt på, at sådanne rammeaftaler vil indeholde bestemmelser om blandt an-

det samarbejde vedrørende fiskerikontrol, dataindsamling og tekniske foranstaltninger for fiskeriet.

En rammeaftale forventes ikke at indeholde en fordeling af fiskerimulighederne mellem parterne. Dog

bør en rammeaftale indeholde målsætninger om stabile kvoteandele, samt principper om aftale af gen-

sidig farvandsadgang på niveau med det nuværende.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 89: Samlenotat til uformelt videomøde for EU's landbrugs- og fiskeriministre den 16. november 2020

Regeringen arbejder for, at der fastlægges en bilateral aftale mellem EU og Norge for Skagerrak, der vil

danne ramme for fastsættelse af fiskerimulighederne i Skagerrak, samt tillade samarbejde på en række

områder inden for fiskeriforvaltningen uafhængigt af kommende rammeaftaler for fiskeriforvaltningen

i Nordsøen.

I betragtning af, at der endnu ikke foreligger en fiskeriaftale mellem EU og Storbritannien, og givet

vigtigheden af denne for det danske fiskerierhverv, samt den mulige spillover herfra på andre relatio-

ner med tredjelande på fiskeriområdet, herunder særligt Norge, støtter regeringen, at konsultationer

om en fremtidig trilateral aftale mellem EU, Norge og Storbritannien, samt en bilateral aftale mellem

EU og Norge først påbegyndes, når resultatet af forhandlingerne med Storbritannien kendes.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.