Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 88
Offentligt
2273899_0001.png
3. november 2020
MFVM har anmodet SUM om en risikovurdering ift. human sundhed, hvis minkavlere efter
aflivning af smittede dyr eller pelsning i 2020-sæsonen, fortsætter minkproduktionen ind i 2021
som normalt. Der er alene brug for en vurdering af risiko, ikke forslag til mulige løsninger.
Opsummering
Per 2. november 2020 er der konstateret SARS-CoV-2 smitte på 191 minkfarme. Denne udvikling
er sket til trods for en intensiv indsats fra myndighedernes side mhp. at begrænse smitten.
Samtidig ses smitte med nye typer SARS-CoV-2 virus, der tilpasser sig mink (minkvarianter) i
lokalbefolkningen, og der er en stærk geografisk og tidsmæssig sammenhæng mellem antal
positive minkfarme og smitteforekomst blandt mennesker. Mink med SARS-CoV-2 udgør et stort
reservoir af virus, der er en stor erhvervsrisiko forbundet med minkavl i smittede områder, og det
er ikke lykkedes at begrænse yderligere spredning til det omgivende samfund. På grund af de
ændringer, der optræder i spike proteinet i flere af minkvarianterne af virus, er der risiko for at
vacciner, der er rettet imod spike proteinet ikke vil give optimal beskyttelse imod de nye virus,
der opstår i mink, og immuniteten fra overstået COVID-19 infektion kan give mindre beskyttelse
mod de nye virusvarianter.
Hvis minkproduktionen fortsættes i Danmark, således at der i 2021 genetableres en stor
population af mink, vurderes det for overvejende sandsynligt, at denne population vil være
modtagelige for smitte. Derudover forventes der stadigt at være SARS-CoV-2 i omløb blandt
mennesker og ingen betydende immunitet i befolkningen før størstedelen af befolkningen er
vaccineret. Dermed er der en betydelig risiko for gentagelse af smittespredning blandt mink og
mennesker, som er set i Vestdanmark i 2020. Dette vurderes at indebære en stor risiko for
folkesundheden, både ved at medføre større sygdomsbyrde blandt mennesker, og ved at et stort
virusreservoir i mink øger risikoen for, at der igen opstår nye virusmutationer, som vacciner ikke
giver optimal beskyttelse imod. Samlet set kan den flokimmunitet, der opnås ved vaccination eller
overstået infektion, risikere at blive svækket eller udeblive. Det må samtidigt forventes at betyde
en væsentlig forringelse af vores muligheder for at bevare epidemikontrol i Danmark, hvilket kan
medføre, at man må indføre yderligere restriktioner og begrænsninger på samfundslivet mv.
Konklusion: En fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en
betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19 med
vacciner.
Baggrund
Siden primo juni 2020 er der i alt konstateret smitte med SARS-CoV-2 på 191 minkfarme. Disse
er primært beliggende i Region Nordjylland og i Midt- og Vestjylland. Viden om introduktion af
smitte samt konsekvenser for smitte mellem mink og menneske er primært baseret på data fra
Nordjylland. Sammenfattende er det sandsynliggjort, at introduktion af smitte med SARS-CoV-
2 til den første minkfarm er sket ifm. smitte fra menneske til mink i ugerne op til udbruddet.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Orientering om SSI risikovurdering vedrørende af human sundhed ved forsat minkavl, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2273899_0002.png
Efterfølgende er der i juni 2020 set udtalt smittespredning til lokalsamfund ifm udbrud på et
plejehjem, forårsaget af en variant af SARS-CoV-2 udviklet blandt mink (herefter kaldet SARS-
CoV-2 minkvariant). Siden primo august 2020 er der konstateret smitte på 168 minkfarme i
Region Nordjylland
–
alle med SARS-CoV-2 minkvariant. Sideløbende hermed er der konstateret
en stigende forekomst af SARS-CoV-2 blandt borgere i Region Nordjylland, hvor nu ca.
halvdelen skyldes SARS-CoV-2 minkvariant (for detaljer se Bilag 1).
Der er løbende sket flere mutationer i SARS-CoV-2 minkvariant, hvor der indtil nu er fundet 5
clustre. Derudover er der sket introduktion af to nye SARS-CoV-2-typer i henholdsvis Esbjerg
og Vejle kommuner, som ikke er beslægtede med minkvarianten.
Mutation hos virus
Virusmutationer er små ændringer i virus arvemateriale, som opstår løbende i forbindelse med at
virus kopierer sig. Jo flere virus, der kopieres, des større er sandsynligheden for, at der opstår
mutationer. En virus arvemateriale, og hermed eventuelle mutationer, kan afdækkes ved
helgenomssekventering (WGS). Der er blandt minkvarianterne af SARS-CoV-2 set flere
eksempler på ændringer i spike proteinet. Spike proteinet er væsentligt, idet mennesker efter en
naturlig infektion danner antistoffer over for spike proteinet, og de potentielle COVID-19 vaccine
kandidater er også baseret på dette protein. Der er derfor en risiko for, at effekten af spike-
baserede anti-COVID19 vacciner kan være påvirket, når der sker ændringer i denne del af
arvematerialet.
Tilstedeværelsen af et omfattende reservoir af virus i mink indebærer en alvorlig trussel mod
folkesundheden, idet virus spredes fra dyr til mennesker. Risikoen for mutationer gør denne risiko
særlig alvorlig. Mutationer i spike proteinet forekommer også i virus blandt mennesker (på
verdensplan) uden tilknytning til minkfarme, men ikke eller uhyre sjældent de samme mutationer
som opstår i mink. Det er dog blevet vist, at de nuværende vaccinekandidater vil kunne dække de
variationer af virus, der er opstået blandt mennesker henover foråret.
Bekymringen om ændringer i spike proteinet i minkvarianter af SARS-CoV-2 blev rejst af Statens
Serum Institut da de første mutationer blev påvist. Der er blandt minkvarianterne set syv
forskellige mutationer i Spike proteinet og eksempler på op til 4 forskellige ændringer i Spike
proteinet i samme virus. Et bestemt virus med 4 ændringer i generne for spike protein er påvist i
fem nordjyske minkfarme og i 12 patientprøver, heraf 4 med direkte forbindelse med tre af disse
farme (cluster 5). Foreløbige undersøgelser tyder på, at dette virus udviser nedsat følsomhed for
neutraliserende antistoffer fra flere personer med overstået infektion. Dette er påvist i et
laboratorieforsøg, hvor man ser, at det særlige minkvirus ikke i samme grad hæmmes i vækst af
antistoffer fra mennesker, som har været smittet med en ikke-minkrelateret variant af SARS-CoV-
2. Igangværende undersøgelser vil afdække problemstillingen yderligere. Yderligere varianter er
identificeret ved sekvensering men ikke undersøgt for neutralisation endnu. Dette er bekymrende,
da det potentielt kan have betydning for en kommende COVID-19 vaccines effekt over for smitte
med nye minkvarianter, og indebære en risiko for nedsat immunitet over for disse efter overstået
COVID-19 infektion, hvilket har betydning for den enkelte og for flokimmuniteten i samfundet.
2
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Orientering om SSI risikovurdering vedrørende af human sundhed ved forsat minkavl, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2273899_0003.png
Betydning for human sundhed hvis minkproduktion fortsætter som normalt
Hvis minkproduktionen fortsætter som normalt, vil der efter pelsning være et antal levende mink
tilbage som anvendes som avlsdyr til næste års produktion. Antallet svarer til ca. 20% af den
årlige bestand på ca. 17 millioner mink. I lyset af den aktuelle situation vil dette antal bestå af 1)
mink som ikke er smittet med SARS-CoV-2, 2) nogle mink som formodentlig har dannet
antistoffer mod SARS-CoV-2, samt 3) formodentlig nogle mink som er uerkendt smittet med
SARS-CoV-2. Fordelingen af disse grupper er ukendt. Dette betyder, at der i kommende måneder
efter pelsning fortsat vil kunne forventes udbrud og forekomst af smitte med SARS-CoV-2 blandt
mink. Derfor vil der også fortsat være en risiko for smitte fra mink til mennesker.
I forbindelse med påbegyndelsen af næste års avlssæson vil der fortsat være risiko for smitte af
SARS-CoV-2 blandt mink. Blandt mink der ikke har været udsat for smitte med SARS-CoV-2
vil alle mink være i risiko for at blive smittet. Blandt mink hvor der tidligere har været smitte med
SARS-CoV-2 forventes, at der vil være en del, der har udviklet antistoffer mod SARS-CoV-2.
Det vides ikke i hvor høj grad, -eller hvor længe-, disse antistoffer beskytter mod ny smitte med
SARS-CoV-2, og det vides ej heller i hvor høj grad disse antistoffer vil blive videregivet til
minkhvalpe. Det vurderes dog,
at der i starten af nyfødte mink’s liv vil være en beskyttelse fra
maternelle antistoffer. Denne beskyttelse antages dog at aftage, således at der efter nogle måneder
igen vil være en stor population af mink uden antistofbeskyttelse mod SARS-CoV-2.
Der er foreløbig ikke tegn på, at smitten i minkfarme mindskes over tid. En fortsat tilstedeværelse
af SARS-CoV-2 i minkproduktionen, og det faktum at smitten typisk opdages sent i forløbet i de
enkelte farme, vil medføre en risiko for spredning i forhold til handel med avlsdyr. Derudover vil
risikoen afhænge af den på tidspunktet fundne forekomst af SARS-CoV-2 blandt mennesker.
Såvel starten på første og anden fase i udbruddet skete på tidspunkter med forholdsvis lav incidens
i befolkningen, og det må forventes, at yderligere stigning i befolkningsincidensen vil forøge
risikoen for introduktion af nye virustyper til mink fra mennesker, som senest set i Esbjerg og
Vejle kommuner.
Hvis minkproduktionen fortsættes i Danmark, således at der i 2021 genetableres en stor
population af mink, vurderes det for overvejende sandsynligt, at denne population vil være
modtagelige for smitte. Derudover forventes der stadigt at være SARS-CoV-2 i omløb blandt
mennesker og ingen betydende immunitet i befolkningen før størstedelen af befolkningen er
vaccineret. Dermed er der en betydelig risiko for gentagelse af smittespredning blandt mink og
mennesker, som er set i Vestdanmark i 2020. Dette vurderes at indebære en stor risiko for
folkesundheden, både ved at medføre større sygdomsbyrde blandt mennesker, og ved at et stort
virusreservoir øger risikoen for, at der igen opstår nye virusmutationer, som vacciner ikke giver
optimal beskyttelse imod. Samlet set kan den flokimmunitet, der opnås ved vaccination eller
overstået infektion, risikere at blive svækket eller udeblive. Det må samtidigt forventes at betyde
en væsentlig forringelse af vores muligheder for at bevare epidemikontrol i Danmark, hvilket kan
medføre, at man må indføre yderligere restriktioner og begrænsninger på samfundslivet mv.
3